Datasets:

steffigeorge

/

my_ncc_labelled_datasets

like 0

maalfrid_8a99134cc2aac7c7312ef2b218ce112c82d8cb07_16

maalfrid_regjeringen

no

0.846

Utenriksdepartementets samlede budsjettforslag for 2018 utgjør 37,9 mrd. kroner, hvorav om lag 80 pst. er tilskuddsmidler. Utenriksdepartementet og utenriksstasjonene forvalter hoveddelen av midlene, men delegerer også betydelige midler til Norad, Norfund, Fredskorpset, Financial Mechanism Office (FMO) i Brussel og andre institusjoner. Tilskuddsmidlene er sentrale virkemidler for Norge for å nå politiske mål og oppnå resultater. Dette er fellesskapets midler som må forvaltes på en effektiv og hensiktsmessig måte, i tråd med gjeldende regelverk. Hensiktsmessig forvaltning innebærer at avtalene med de ulike tilskuddsmottakerne tilpasses tilskuddets risiko, og sikrer både tilstrekkelig kontroll og nødvendig fleksibilitet for å oppnå ønskede resultater. Et viktig virkemiddel for bedre og mer effektiv tilskuddsforvaltning er å redusere antall avtaler og antall partnere. Avtalereduksjon tjener også Regjeringens mål om konsentrasjon av bistanden. De senere års systematiske innsats i departementet, ved ambassadene og i Norad med avtalereduksjon på programområde 03 Internasjonal bistand, har resultert i en betydelig reduksjon i samlet antall avtaler, og i antall partnere. I perioden fra juni 2015 til september 2017 er antall avtaler redusert med 46 pst. Dette arbeidet videreføres i 2018, tilpasset øvrige føringer for bistanden. Til tross for gode systemer for tilskuddsforvaltning, har interne gjennomganger avdekket mangelfull etterlevelse av regelverk og retningslinjer. Departementet har som følge av dette i 2016 og 2017 gjennomført og igangsatt særlige tiltak for å bedre kvaliteten i forvaltningen, også på områder der anskaffelser inngår i tilskudd, og der statsstøttereglene kommer til anvendelse. Sentralt i tilskuddsforvaltningen står rådgivning og kvalitetssikring som utføres av andrelinjefunksjonene i departementet, på utenriksstasjonene og i Norad. Det gis tilbud om opplærings- og kursopplegg innen tilskuddsforvaltning i utenrikstjenesten, og rutiner og veiledninger er tilgjengelige for saksbehandlere og ledere. Det gjøres gjennomganger av forvaltningen ved utenriksstasjoner og i departementet. Gjennomgangene følges opp i henhold til egen prosedyre for å sikre læring og forbedring. Blant annet gjennom den årlige virksomhetsplanprosessen tilstrebes et effektivt styringssystem for tildeling av tilskuddsmidler til departementets ulike forvaltningsenheter og underliggende etater, sammen med gode rutiner for oppfølging, kontroll og resultatrapportering. Dette forutsettes å gi klare rammer for målstyringen i tilskuddsforvaltningen. Som oppfølging av Regjeringens digitaliseringspolitikk, og for å effektivisere og øke kvaliteten i tilskuddsforvaltningen i utenrikstjenesten, har Utenriksdepartementet og Norad i 2017 tatt i bruk en digital portal for innsending av tilskuddssøknader innen utvalgte ordninger. Søknadene som sendes inn via portalen blir automatisk arkivert hos enten departementet eller Norad, avhengig av ordning. I 2018 vil flere ordninger inkluderes i portalen, samtidig som det vil bli arbeidet videre med ytterligere digitalisering av saksbehandlingen. Dette forventes å gi bedre oversikt over søknadsbehandlingen og resultatrapporteringen og vil redusere registreringsarbeidet.

maalfrid_119a45b11c56decb22f777e9c379dd29f1a3b169_285

maalfrid_ntnu

no

0.115

Krattmjølke Epilobium montanum x x Legeveronika Veronica officinalis x x Løvetann Taraxacum sp. x Marikåpe sp. Alchemilla sp. x x Mjødurt Filipendula ulmaria x x Myrfiol Viola palustris x x Prestekrage Leucanthemum vulgare x x Ryllik Achillea millefolium x x Rødkløver Trifolium pratense x x Setergråurt Omalotheca norvegica x x Skjermsveve gr. Hieracioides sp. Engkvein Agrostis capillaris x x Gulaks Anthoxanthum odoratum x x Smyle Avenella flexuosa x x Stjernestarr Carex echinata x x Harestarr Carex leporina x x Slåttestarr Carex nigra x x Bleikstarr Carex pallescens x x Kornstarr Carex panicea x x Hundegras Dactylis glomerata x x Sølvbunke Deschampsia cespitosa x x Rødsvingel Festuca rubra x x Engfrytle Luzula multiflora ssp. multiflora x x Hengeaks Melica nutans x Finnskjegg Nardus stricta x Timotei Phleum pratense x x Engrapp Poa pratensis coll.

maalfrid_6cb2e684d65be068b07dff29669a2f77a0750ca2_146

maalfrid_ssb

en

0.161

TABELL 40. 6 ELLER FLERE PERSONER I HUSHOLDNINGEN. UTGIFT PR. HUSHOLDNING PR. AR I FORSKJELLIGE STØRRELSESGRUPPER FOR FORBRUKSUTGIFT I ALT, ETTER VARE- OG TJENESTEGRUPPE. 1983-1985 6 OR MORE PERSONS IN THE HOUSEHOLD. EXPENDITURE PER HOUSEHOLD PER YEAR IN VARIOUS GROUPS FOR SIZE OF CONSUMPTION EXPENDITURE, TOTAL, BY COMMODITY AND SERVICE GROUP. 1983-1985 VARE- #VARE- OG FORBRUKSUTGIFT 1 ALT. 05 GRØNNSAKER, FRUKT OG BR 6057 4186 7620 06 POTETER OG VARER AV POTETER 1094 911 1247 07 SUKKER 712 602 804 08 KAFFE, TE, KAKAO OG KOKESJOKOLADE 1977 1736 2179 09 ANDRE MATVARER 4438 3603 5136 1 DRIKKEVARER OG TOBAKK 6017 3170 8393 11 DRIKKEVARER 3574 1229 5532 12 TOBAKK 2443 1941 2862 2 KLÆR OG SKOTOY 18064 9613 25120 21 BEKLEDNINGSARTIKLER 12752 6942 17603 22 TOYER, GARN O.L 1926 600 3033 23 SKOTØY OG SKOREPARASJONER 3386 2071 4485 3 BOLIG, LYS OG BRENSEL 26663 20582 31741 31 BOLIG OG VEDLIKEHOLDSUTGIFTER 19036 13824 23388 32 LYS OG BRENSEL 7627 6758 8353 4 MØBLER OG HUSHOLDNINGSARTIKLER 14215 10438 17369 41 MØBLER OG GOLVTEPPER 3315 3322 3308 42 TEKSTILER, UTSTYRSVARER OG PRYDGJENSTANDER 1983 861 2921 43 KOMFYRER, KJØLESKAP OG ANNET ELEKTRISK UTSTYR 2270 1156 3199 44 DEKKETØY, GLASS OG KJØKKENUTSTYR 45 DIVERSE HUSHOLDNINGSARTIKLER OG TJENESTER 3057 2648 3398 46 LEID HJELP TIL HJEMMET 1954 1331 2474 5 HELSEPLEIE 3235 1421 4750 51 HELSEPLEIE 3235 1421 4750 6 REISER OG TRANSPORT 45358 19226 67178 61 KJØP AV TRANSPORTMIDLER 14064 3359 23003 62 DRIFT OG VEDLIKEHOLD AV TRANSPORTMIDLER 21514 11675 29729 63 BRUK AV OFFENTLIGE TRANSPORTMIDLER 4796 2250 6921 64 PORTO, TELEFON OG TELEGRAMMER 4984 1942 7524 7 FRITIDSSYSLER OG UTDANNING 19296 11409 25881 71 FRITIDSUTSTYR 7515 4131 10340 72 OFFENTLIGE FORESTILLINGER OG ANDRE TJENESTER 5779 3704 7511 73 BØKER, AVISER OG TIDSSKRIFTER 4645 2864 6132 74 SKOLEGANG 1357 710 1898 8 ANDRE VARER OG TJENESTER 10562 5857 14491 81 PERSONLIG HYGIENE 3647 2406 4683 82 REISEEFFEKTER, UR OG SMYKKER 1964 898 2854 83 RESTAURANTER, HOTELLER OG SELSKAPSREISER 4418 2482 6034 84 TJENESTER FRA FINANSINSTITUSJONER 46 - 85 85 ANDRE TJENESTER 487 71 835 1) FOR ENGLISH TRANSLATION, SEE TABLE 3.

maalfrid_b3915b47d5a10fa1083ea64c9f60c531ed0e9c65_40

maalfrid_kystverket

no

0.864

Tromsø havn fremmer søknad om tilskudd til mudring, fylling og kai i Breivika i Tromsøsundet. Prosjektet er rettet mot den nasjonale og internasjonale fiskeriflåten. Tromsø havn er en av fem utpekte havner i Norge, og det registreres et økende behov for et tilrettelagt tilbud for nasjonal og internasjonal fiskeflåte. Lokale og regionale næringsmiljøer har oppfordret Tromsø havn til å oppgradere funksjoner knyttet til fiskeriaktivitet. Tiltaket vil ivareta de overordnede behov for å ivareta etterspurte funksjoner. Tiltaket vil oppgradere flere etterspurte funksjoner innen fiskeriaktivtet i Tromsø havn for den nasjonale og internasjonale fiskeriflåten. Tromsø havns stipulerte kostnadsoverslag er på 48 100 000 eks mva. Det tildeles et tilskudd på 11 950 000 kr til prosjektet i 2015 og 10 742 000 kr i 2016. Prosjektet gis tilsagn 2015 for utbetaling 2015 og tilsagn i 2015 for utbetaling i 2016. Prosjektet prioriteres som nr 2. Prosjektet er prioritert som nr 1.

maalfrid_682e1bebf064459e8c6f312962409d1d64ebff59_47

maalfrid_vegvesen

no

0.748

Næringslivets transportbehov gjelder ikke ensidig gods- og varetransport. er vel så avgjørende for store deler av næringslivet. For å sikre og er det viktig for Bergensområdet å for å . For organisasjonene og særlig nisjevirksomheter med spisskompetanse, er derfor god tilgjengelighet med et effektivt persontransporttilbud et viktig behov. Behov for å ivareta sektoransvar for trafikksikkerhet, kollektivtransport og miljø- # og sykkelpolitikk, jernbanetransport og skipstrafikk. I egenskap av regional utviklingsaktør har fylkeskommunen behov for et velfungerende transportsystem i Bergensområdet som en av flere premisser for å kunne skape en ønsket regional utvikling. Bedre samordning og styring av arealbruken er en del av dette. Fylkeskommunen har det overordnete ansvaret for kollektivtrafikken, med et særskilt behov for å sikre kapasitet og framkommelighet. Med ansvar for lokal utvikling har primærkommunene behov for et velfungerende transportsystem i Bergensområdet som en av flere premisser for å kunne skape en ønsket . Omegnskommunene har behov for med kort reisetid til eget kommunesenter, og til Bergen som er senter for arbeidsmarked, næringsregion, kulturtilbud mv. I tillegg er bedre et behov som gjelder de fleste kommunene. Noen nabokommuner som i dag ligger det funksjonelle Bergensområdet har behov/ønsker om reisetid på under en time til Bergen. Det gjelder f.eks kommuner som Voss og Kvam. Bergen har behov for et transportsystem som gir god interaksjon med nabokommunene og grunnlag for videre vekst i bolig- og næringsregionen. Samtidig har en behov for å dempe trafikkpresset med økende biltrafikk inn mot og gjennom sentrum og det sentrale området i Bergensdalen. En bedre balanse mellom boliger og arbeidsplasser er en del av dette. Bedre framkommelighet for kollektivtrafikk og sykkel er behov som særlig gjelder Bergen. Bergen kommune har et særskilt behov ift innbyggernes helse i Bergensdalen og dårlig luftkvalitet. Fylkesmannen er statens representant i fylket og skal arbeide for at Stortingets og Regjeringens vedtak, mål og retningslinjer blir fulgt opp i Hordaland. Han har bl.a. myndighetsansvar innenfor miljøvern, landbruk, helse, beredskap og planlegging. Fylkesmannens har først og fremst behov for å kunne påse at det framtidige transportsystemet tilfredsstiller statlige føringer og ikke legger opp til konflikt med gjeldende lovverk på de nevnte områder.

maalfrid_2811ecac134835e39a780080322150332f779ab0_130

maalfrid_vegvesen

no

0.802

Alle forhold beskrevet under konsekvenser i anleggsfasen må videreføres som egne oppfølgingspunkter innenfor ytre miljø. I den videre detaljeringen av prosjektet må det ses på muligheten for å begrense inngrep i verdifulle naturtyper. Forholdet til Kjerkebergåsen naturreservat er spesielt viktig i den videre miljøoppfølgingen. Om det blir nødvendig med inngrep innenfor reservatgrensen må tillatelse innhentes, noe som kan være kritisk med tanke på fremdrift. Videre må bruer og bekkekryssinger som skal fungere som faunapassasjer detaljplanlegges slik at dette forholdet ivaretas. I dette ligger også utforming og beplanting av sideterreng. Kulverter/rør som krysser fiskeførende vassdrag skal anlegges slik at det er mulig for fisk å passere, og må planlegges slik at det blir mulig. I det ligger bl.a. at fallet ikke må være for stort, det skal være egnet bunnsubstrat og en må unngå sprang fra kulvertmunning til bekkeoverflaten. Plassering og utforming av viltgjerder må detaljeres slik at disse fungere både med tanke på at større dyr ikke skal komme ut i vegen, samt at de har en god ledefunksjon mot planskilte passeringspunkter for dyr. Det er noen spredde forekomster av fremmede arter i området. De fleste er funnet ved dagens E134. Tabell 8-1 viser disse. Fremmede arter bør kartlegges før anleggsstart, og bør utarbeides arbeidsbeskrivelser for hvordan forekomster av fremmede arter skal håndteres i anleggsfasen. Tabell 8-1: Registrerte fremmede arter i området. Hentet fra Artskart (2) Art Vitenskapelig navn Kategori Sted Reg. år Hvitsteinkløver Melilotus albus SE Kobbervollane (E134)

maalfrid_4f0d5ff419fbf53969890195aae6b15eb8a66cb4_5

maalfrid_vegvesen

no

0.788

- medfører store tap av dyrket jord og beite av høy kvalitet, og gir store miljøproblemer for de tre brukene på Svaberg. - mest negativt for viktige grusressurser i Årdal, og vil få størst konsekvenser for laksevassdaget - fjerner gjennomgangstrafikken fra sentrumsområdene, noe som har store negative konsekvenser for næringslivet Peker på at alternativ 2 gir lengre veg for mange i Årdal, og stiller spørsmål ved «nytte av nyskapt trafikk». Kommer med 7 innspill til konsekvensutredningen. konsekvensutredningen Det skal benyttes kjent metodikk (EFFEKT) for å vurdere de prissatte konsekvensene. Vil bli fulgt opp i konsekvensutredningen og planbeskrivelsen. 11. Magne Østerhus Bor i Tysdal. Mener det er svært uheldig med lang omkjøring dersom det ikke blir påkjøring i lang tunnel i alternativ 2. Se kommentar til merknad fra Strand kommune og fylkesmannen. 12. Hjelmeland Bondelag Mener alternativ 1 er det beste da dette gir den korteste traseen og mindre forbruk av dyrket mark. Konklusjonen i geologisk rapport fra september 2014 er at et tunnelpåhugg i alternativ 1 ikke anbefales. Tunnelen kommer ut i et skredutsatt område høyt oppe i fjellsiden (30-40 meter over havnivå). Det vil også bli en høy utfylling i sjø, noe som er utfordrende med tanke på grunnforhold, landskapstilpasning, barriere og miljø. Statens vegvesen står fast på anbefalingen om at alternativet ikke utredes.

wikipedia_download_nbo_Björn Karlström_199735

wikipedia_download_nbo

no

0.752

'''Björn Karlström''' (født ''Ivar Torbjörn Karlström'' 26. mars 1921 i Överluleå, Norrbotten, død i mars 2006) var en svensk tegner og tegneserieskaper. Karlström var en av pionerene når det gjelder svenske eventyrtegneserier, men er mest kjent for sine tegninger av det Svenske flyvåpnenets ulike flytyper. Tegningene er gitt ut i bokform. Han ble tildelt Söderbergplaketten av Svensk Flyghistorisk Förening i 1976. Blant Karlströms tegneserier kan nevnes Jan Winter, Villy Viking, Leo Falk samt hans serieversjon av Biggles. Han tegnet også Dotty Virvelvind, den første svenske superhelttegneserien.

maalfrid_c8b240d55952e7bf90a1e0689aeaf7fca63e701d_12

maalfrid_nve

no

0.865

trekk ved nedbørmedianen som har stor betydning for kvaliteten på usikkerhetsmodellens korrigerte prognoser. Medianen ligger betydelig lavere enn observasjonen, og forskjellen øker med gjennomsnittsnedbøren i feltet. Forskjellen øker også med prognoselengden etter 3 dager. Den uprosesserte prognosen har bedre overensstemmelse med observasjonene, men også denne ligger lavt for mer nedbørrike felt. Både medianen og prognosen ligger lavt i forhold til observasjonene for nedbørrike felt ved en dags varslingslengde. Det er UM4-modellen som brukes for 1-dags varsler, mens EC brukes ved de andre varlingslengdene som er vist i figuren. Figur 3.1 viser at EC gir nedbørprognoser som i mindre grad enn UM4 underestimerer nedbøren i nedbørrike felt. Usikkerhetsmodellens "korrigering" av nedbørprognosen har, i henhold til dette visuelle inntrykket, en tendens til å feile, og gjøre den dårligere enn den ukorrigerte. Kvantitative estimater på sammenfallet mellom nedbørprognoser og observasjoner er vist på figur 3.2. Her er feilfunksjonene anvendt på tidsseriene over evalueringsperioden for hver stasjon, og gjennomsnittet over alle stasjoner er vist på figuren. De fire feilfunksjonene som er presentert er: Gjennomsnittlig absoluttavvik (MAE) = , der er prognosen og er observasjonen ved tidsskritt og er antall tidsskrittMAE beregner den gjennomsnittlige størrelsen på feilen uten å ta hensyn til fortegnet. Additivt avvik (MSE (mean signed error), balanse eller bias) = , som viser i hvilken retning nettofeilen går.

maalfrid_67369135fbf8cfb8f027b606bb8575cf14fc11e8_22

maalfrid_ssb

en

0.937

In 2019, the labour force numbered 2.8 million people, equivalent to slightly more than 70 per cent of the population aged 15–74. Women made up 47 per cent of the labour force. Labour force participation saw a marked increase for women from the mid-1970s to 1987. During the economic recession from 1987 to 1993, the participation rate for women remained stable, while declining slightly for men. From 1993 until the turn of the millennium, the labour force participation rate increased again. After the economic downturn in 2008, the rate then fell in the years that followed, before gradually levelling off for both sexes. The largest decline has been among the under-25s, which is linked to the growing numbers taking higher education.

maalfrid_62cab97cb6e2150e423829601db3adc19417cf15_52

maalfrid_ssb

en

0.828

Goods transported between trade regions. Vessels for hire or reward Commodity group From trade region Northern To trade region Eastern Western Central Northern Abroad • 000 tons Cereals Fruit and vegetables, fresh. Other food products, beverages, tobacco Fish Beer and spa waters also sweetened and flavoured Feeding stuff for animals Other Oilseeds, oil-nuts, oils, fats Wood and charcoal Wood in the rough Wood, roughly squared or sawn lengthwise, sliced or peeled Fertilizers Crude minerals other than ore Limestone Quarts Felspar Sand Crushed stone . Oil gravel Other stone Salt Other Iron ore, scrap iron Non-ferrous metal ores Other crude materials Wood pulp and waste paper. Other Solid fuels ..

maalfrid_c5fc420ff7531a395e22726234c348534135b715_11

maalfrid_uio

no

0.426

Tilleggsbegrensning Uansett begrensning Antall kravsvurd.

maalfrid_9927a278c7e5f0ec6d4d32be7066d94bd3a776dc_20

maalfrid_uio

no

0.848

• Skriv enkelt, klart og presist • En treningssak: gjør det til en ambisjon å bli bedre til å skrive – (på Blindern) – Øv på å kommentere andres tekster eller å redigere egen tekst • Hvilke ord kan strykes eller bør erstattes? • Hva er uklart, eller tungt formulert? – Les skjønnlitteratur!

maalfrid_3ce5713aba682e141b4da61e4bb4253224c5d120_23

maalfrid_uio

no

0.842

Eksempel : tabell 3.2. Fordeling av et utvalg av avislesere over avis- og partivalg P(FrP ∩ VG) = 0.10 ≠ 0.15 x 0.40 = 0.06 = P(FrP).P(VG) Å stemme FrP og å lese VG er ikke uavhengige hendelser. De som leser VG stemmer i større grad FrP (0.10/0.40 = 25%) enn de som ikke leser VG (0.05/0.60) = 8⅓ %.

maalfrid_78c3676cf8bfdd4d76890b8d18570ee7ad9f836c_86

maalfrid_nupi

no

0.474

064/2323 SNS 30.04 Til signering: - # Prosjektnr.

wikipedia_download_nbo_Henrik VII av Det tysk-romerske rike_285805

wikipedia_download_nbo

no

0.936

'''Henrik VII av Luxemburg''' (født ca. 1275 i Valenciennes i dagens Frankrike, død 24. august 1313 i Buonconvento i dagens Italia) var en tysk-romersk keiser. Henrik var sønn av greve Henrik III av Lützelburg og Beatrix av Avesnes. I 1308 ble Henrik valgt til konge i Tyskland med støtte av erkebiskopene i Mainz og Trier. I Tyskland vant han støtte hos de tyske landsherrene, i Böhmen derimot ble Henrik av Kärnten valgt til konge. Ved giftermål ervervet han allikevel Böhmen til sin sønn Johan, som vant allmenn tilslutning som tronfølger. Henrik VII forsøkte nå trygge stillingen i forhold til Frankrike, og gjorde dette ved å avstå Arelat og Lyon, hvorpå han dro ned til Italia. Hensynet til Frankrike og Napoli hindret ham fra å støtte det ghibellinske partiet ved ankomsten, men etter keiserkroningen i 1312 valgte han allikevel å ta klart stilling for disse, og førte sine tropper mot Napoli, men ble syk og døde i 1313.

maalfrid_8c0e308f65ff68d706e4f8205bb4d12ca2e443ba_43

maalfrid_skatteetaten

no

0.863

(jf.stortingsvedtaket § 2 første ledd bokstav e og saf. § 3-19-12) Det gis fritak for avgift på utslipp av NOx fra utslippskilder som omfattes av miljøavtale med staten om gjennomføring av NOx-reduserende tiltak i samsvar med et fastsatt miljømål. Den første miljøavtalen ble inngått 14. mai 2008 mellom staten v/ Miljøverndepartementet og 14 næringsorganisasjoner. EFTAs overvåkingsorgan (ESA) traff 16. juli s.å. vedtak om ikke å reise innsigelser mot avgiftsfritaket som ble oppnådd som følge av avtalen. Avtalen utløp 31. desember 2010. Den 19. mai 2011 ble ny miljøavtale godkjent av ESA, og trådte i kraft fra dette tidspunktet. Avtalen gjelder til og med 2017, og mekanismene fra den første avtalen videreføres i det alt vesentlige. For nærmere informasjon om miljøavtalen viser vi til NOx-fondets nettsider, www.nho.no/nox. Vilkårene for fritaket for miljøavtale med staten reguleres av saf. § 3-19-12. Avgiftsfritaket gjelder fra og med tidspunktet for tilslutning til miljøavtalen, jf. § 3-19-12 annet ledd. Tidspunktet for tilslutning er den datoen tilslutningsbevis er utstedt fra NOx-fondet. Grunnlaget for fritak skal dokumenteres ved tilslutningsbeviset, og kopi av dette skal oversendes tollregionen, jf. § 3-19-12 fjerde ledd. Ved eventuelt tilbakekall av tilslutningsbevis skal virksomheten umiddelbart gi tollregionen melding om dette, jf. § 3-19-12 femte ledd. For virksomheter tilsluttet avtalen senest 1. juli 2011, gjelder avgiftsfritaket fra 1. januar 2011, jf. § 3-19-12 annet ledd. Tollregionen refunderer etter søknad avgift innbetalt for perioden 1. januar til og med 30. juni 2011. Den enkelte refusjonsberettigede virksomhet må med andre ord selv søke tollregionen om refusjon. Kopi av tilslutningsbevis må vedlegges som dokumentasjon. Avgiftsfritaket gis på vilkår av at Klima- og forurensningsdirektoratet godkjenner gjennomføringen av avtaleforpliktelsen for det enkelte år, jf. § 3-19-12 tredje ledd. I de tilfeller Klima- # og forurensningsdirektoratet ikke godkjenner gjennomføring av avtalen skal avgift som det er gitt fritak for innrapporteres og betales innen 18. juli påfølgende år. Dersom kun deler av forpliktelsen godkjennes, skal fritaket gjelde for den prosentvise andelen av den årlige reduksjonsforpliktelsen som anses oppfylt. Virksomheter omfattet av fritaket for miljøavtale med staten skal fortsatt levere kvartalsvise avgiftsoppgaver, der avgiftspliktig mengde NOx-utslipp fremkommer, jf. saf. § 6-1 tredje ledd. Avgiftsbeløpet for avgiftspliktige kilder omfattet av fritaket skal imidlertid føres som 0, jf. § 6-1 første ledd siste punktum. Eventuelle endringer av virksomhetens organisatoriske og andre forhold nevnt i saf. § 5-5 annet ledd av betydning for avgiften skal meldes til tollregionen på vanlig måte, jf. § 5-5 tredje ledd.

maalfrid_27144cd4835a79d87da54ae26f6ac9658d6052f7_40

maalfrid_regjeringen

en

0.909

Czech Republic 103 102 103 Hungary 102 101 102 Slovenia 102 99 101 Denmark 100 100 100 Germany 99 101 100 England 96 105 99 Sweden 97 102 99 Switzerland 96 102 98 Bulgaria 99 95 98 Portugal 97 95 96 Belgium 94 96 95 Estonia 94 95 94 Lithuania 94 93 94 Romania 93 90 92 Latvia 92 92 92 Source: IEA, 2001 The Norwegian pupils scores quite well when it comes to understanding the democratic processes, the democratic institutions, and that they have learned important democratic attitudes at school. On the other hand, the same pupils are more sceptical towards more direct action-related political participation reflected in the higher than average score for the rest of the countries in the survey. Of the participating countries, Norwegian and Danish pupils express the strongest confidence in their government. The Norwegian pupils' confidence in the media is less and even lower towards political parties. Almost 70% express confidence in the government, while only 40 % express confidence in the political parties. Even though these figures are low for Norway, they are nevertheless higher than the average score of the rest of the participating countries (see also Mikkelsen et al. 2001). A second source on equity in education is the European study on Equity of the European Educational Systems (2004). The study is in three parts. The first part provides a discussion on the concepts of equity and equality and develops the principles for building a framework of indicators. The theoretical framework or model of indicators in the report consists of a vertical and a horizontal axis. The vertical axis represents the following four dimensions: context of inequalities in education inequalities in the education process inequalities in education (internal results) social and political effects of inequalities in education (external results).

maalfrid_43e1017e861a0978651680d6ee15660bb000fdbe_161

maalfrid_ssb

no

0.473

Barnehager og tilbud til 6-åringer i skolen 1991 Child Care Institutions and Educational Programmes for 6 Y ear Olds. 1992-73s. (NOS C; 53) 65 kr ISBN 82-537-3773-4 ISSN 0803-4664 Folketrygden Utviklingen fra 1967 til 1990/Else Helena Flittig. 1992-52s. (RAPP; 92/14) 90 kr ISBN 82-537-3675-4 ISSN 0332-8422 Pleie- og omsorgstjenesten i kommunene 1989/Jon Holmøy. 1993-136s. (RAPP; 93/3) 100 kr ISBN 82-537-3811-0 ISSN 0332-8422 Sosialstatistikk 1991 Social Statistics. 1993-83s. (NOS C; 64) 65 kr ISBN 82-537-3812-9 ISSN 0333-2055 Trygdestatistikk Enslige forsOrgere 1988-1990 National Insurance Single Parents. 1992-84s. (NOS C; 18) Folke- og boligtelling 1990 Dokumentasjon av kodeopplegget i Folke- og boligtelling 1990/ Ida Skogvoll. 1992-27s. (RAPP; 92/19) 75 kr ISBN 82-537-3695-9 ISSN 0332-8422 Folke- og boligtelling 1990 Dokumentasjon av de statistiske metodene/Magnar Lillegård. 1993-48s. (RAPP; 93/4) 90 kr ISBN 82-537-3818-8 ISSN 0332-8422 Folke- og boligtelling 1990 Dokumentasjon av kontroll- og opprettingsregler for skjemakjennemerker/Ida Skogvoll. 1992-48s. (RAPP; 92/18) Arbeidsmarkedstatistikk 1991 Labour Market Statistics. 1992-196s. (NOS C; 20) 85 kr ISBN 82-537-3659-2 ISSN 0078-1878 Arbeidsmarkedstatistikk 1992 Labour Market Statistics. 1993-203s. (NOS C; 87) 85 kr ISBN 82-537-3872-2 ISSN 0078-1878 Den selvforsterkende arbeidsledigheten Om hystereseeffekter i arbeidsmarkedet/Knut Roed. 1993-95s. (RAPP; 93/19) Lønnsstatistikk 1991 Wage Statistics. 1992- 143s. (NOS C; 46) 75 kr ISBN 82-537-3741-6 ISSN 0078-1916 Lønnsstatistikk 1992 Wage Statistics. 1993-144s. (NOS C; 100) Inntekts- og formuesstatistikk 1982, 1984- 1990 Income and Property Statistics. 1993-244s. (NOS C; 70) 105 kr ISBN 82-537-3825-0 ISSN 0802-5738 Inntektsulikhet i Norge 1973-1990/Steinar Strøm, Tom Wennemo og Rolf Aaberge. 1993-99s. (RAPP; 93/17)

wikipedia_download_nbo_Berit Sømme_232072

wikipedia_download_nbo

no

0.576

'''Berit Sømme''' (født 11. mars 1962) er en norsk illustratør. Hun har tegnet til flere barnebøker, blant annet lettlestbøker av Arne Berggren. Berit Sømme bor og arbeider i Stavanger. * 1993: ''Livs levende'' * 2004: Arne Berggren: ''Torsketryne'' * 2005: Arne Berggren: ''Det onde'' * 2006: Kjetil Strand: ''Bare én gang'' * 2006: Arne Berggren: ''Spillet'' * 2008: Bjørn Arild Ersland: ''Hevn!'' * 2009: Ann-Mari Knivsberg: ''Lese- og skrivevansker''

maalfrid_4cca8264497cf73221635267511bdc74ef440f07_30

maalfrid_uio

en

0.946

Parts of the geodynamics group previously located at the Norwegian Geological Survey moved to PGP in 2009 through Trond H. Torsvik's appointment as professor at UiO. Some results of this merger were reported already in 2009; and the Solid Earth research now covers both small and regional- to global-scale as well as planetary dynamic processes. A large number of publications have been produced from the Solid Earth research groups, but the highlight of the research in 2010 is the Torsvik et al. letter to Nature, which explains the global distribution of diamond-bearing kimberlites through time by Torsvik and his co-workers (se below). Diamonds are formed under high pressure deep in the Earth's mantle and are brought to the surface mainly by volcanic rocks called kimberlites. These are volatile-rich, potassic, ultramafic igneous rocks that show evidence that they are derived from depleted, enriched and/or fertile mantle sources. The minimum depth of kimberlite generation, as inferred from diamond stability and experimental petrology, is about 150-180 km, but some have suggested far deeper generation depths. Several thousand kimberlites have been mapped on various scales, but it is the distribution of kimberlites in the very old cratons (stable areas of the continental lithosphere that are more than 2.5 billion years old and 300 kilometres thick or more) that have generated the most interest, because kimberlites from those areas are the major carriers of economically viable diamonds (right-hand photograph). Our earlier work has shown that most Large Igneous Provinces (LIPs) of the past 300 Myr (when rotated back to their eruption sites) and deep-plume-sourced hotspots at the Earth's surface (Figure C1b) project radially down to lie on narrow, stable Plume Generation Zones (PGZs) at the Core-Mantle- Boundary (CMB) at the edge of the hot and dense large lowshear-wave-velocity provinces (LLSVPs) of the deep mantle. This demonstrates the long-term stability of LLSVPs. In Figure C1b we also show 12 hotspots that have been found, by seismic tomography, to be sourced by deep plumes. There is evidence from other selection criteria that some further hotspots (e.g. Tristan da Cunha, Réunion, Afar and Hawaii) are also sourced from deep plumes; these are not shown on our map, but they are also almost vertically above the PGZs. To find out whether kimberlites show an association with PGZs similar to that shown by LIPs and hotspots, we used plate reconstructions to rotate kimberlites that are younger than the initial assembly of Pangea (~320 Myr) to their original eruption sites (Torsvik et al. 2010a). We combined reconstructions derived from a hotspot frame for the past 100 Myr with a true polar wander corrected palaeomagnetic frame dating back to the initial assembly of Pangea (320 Myr ago). A remarkable pattern is observed when we plot kimberlites on our series of plate reconstructions (Figure C1a) and at practically all times, eruption sites plot close to the African PGZ. We find that 80% of kimberlites of the past 320 Myr were erupted when their eruption sites lay above a half-width of 15° on either side of the 1% slow contour of the SMEAN model in the lowermost mantle beneath Africa (Figure C1b). We can now, after almost 10 years of research, show that three distinct kinds of igneous bodies, represented by at least 12 active hotspot volcanoes, 23 large igneous provinces of the past 300 Myr and 1112 kimberlites from the past 320 Myr now lie, in the case of the active hotspot volcanoes, or lay at the time of their eruption, in the cases of LIPs and kimberlites, vertically or nearly vertically above a PGZ at the CMB (Figure 1b). The PGZs can be described as narrow loci of an intermittent or continuous upward flux of hot and buoyant material from the CMB. Lateral flow above the CMB may be deflected upwards at the margins of LLSVPs, which are probably chemically distinct. This flux appears to be related to the emplacement of LIPs, 'hotspot volcanoes' (of which some, but not all, may lie on tracks that originated in LIPs) and kimberlites (Torsvik et al. 2010a). LIPs and kimberlites have erupted since Archaean times, but only a very few LIPs and about 200 kimberlites are known to have existed between 540 and 320 Myr ago.

maalfrid_b4b7fb93318f08dd0cedd1e9c206ea8d2cdafc02_3

maalfrid_udir

no

0.577

Elevar i vidaregåande opplæring har ikkje tilsvarande rett til å gå på nærskolen. Regelverket for inntak av elevar til vidaregåande opplæring finn de i kapittel 6 i forskrift til opplæringslova. Det er likevel viktig at kommunen, fylkeskommunen og elev/foreldre i god tid før opptak til vidaregåande opplæring får i stand ein dialog. På den måten kan fylkeskommunen i størst mogleg grad førebu seg ved mellom anna å tileigne seg nødvendig kompetanse og skaffe nødvendige læremiddel. Også sterkt svaksynte og blinde elevar skal tilhøyre ei ordinær klasse/basisgruppe (opplæringslova § 8-2). Gruppa må ikkje vere større enn det som er forsvarleg ut frå pedagogiske omsyn og tryggleik. Eit av dei viktigaste måla på om gruppestorleiken er forsvarleg, er om opplæringa i tilstrekkeleg grad er tilpassa føresetnadene til dei enkelte elevane. Organiseringa i klasser/basisgrupper skal sikre det behovet elevane har for sosial tilhøyrsle. Organiseringa skal til vanleg ikkje skje etter fagleg nivå, kjønn eller etnisk tilhøyrsle. Grunngjevinga for denne avgrensinga er å sikre opplæringa som ein møteplass for alle elevar uavhengig av bakgrunn, funksjonshemming og føresetnader. Opplæring etter opplæringslova §§ 2-14 og 3-10 blir ikkje rekna som spesialundervisning slik ho er meint i opplæringslova, og er derfor ikkje omfatta av regelverket om spesialundervisning (opplæringslova kapittel 5). Ein elev kan både ha rett til opplæring etter §§ 2-14 eller 3-10 og til spesialundervisning. Dersom eleven i tillegg har behov for spesialundervisning, har eleven rett på det, akkurat som andre elevar. Vilkåret for å ha rett til spesialundervisning er at eleven ikkje har, eller ikkje kan få tilfredsstillande utbytte av det ordinære opplæringstilbodet.

maalfrid_c850fe51fb678b28cb51243fe5ade9fa115c51f0_48

maalfrid_ntnu

no

0.81

tette koblinger mellom kommuner kan være en hindring for å ta initiativ til interkommunalt samarbeid, fordi kommunen ønsker å ha kontrollen på planleggingen og planleggerne i egen kommune. Forskerne fant ikke eksempler på at interkommunalt samarbeid ble organisert etter direkte henvisning til pbl § 9-2, men at det var pragmatisk og lite formelt. De fant samtidig eksempler på ulike modeller, hvor de gjør et skille mellom fokus på prosess (samarbeid på tvers) kontra en produktside (samordnet interkommunal plan). De fant flest eksempler på at det skjer samarbeid på tvers av kommunene (prosessfokus), men i at kommunene i liten grad har formalisert samarbeidet ved felles organisering (Harvold og Skjeggedal 2012, Skjeggedal og Harvold 2008). Harvold og Stokstad (2015) drøfter de juridiske rammene som er knyttet til kapittel 9 i pbl. De mener at loven legger opp til et interkommunalt plansamarbeid der bare planprosessen er gitt en institusjonell ordning, og at dette ikke er tilstrekkelig til å sikre at ordningen tas i bruk. På bakgrunn av det stiller de spørsmål til om det egentlig er plass for interkommunalt samarbeid innenfor plan- og bygningslovens system for myndighetsfordeling, ved at det er de enkelte kommunene som er vedtaksmyndighet. Når det gjelder erfaringer fra de ulike forvaltningsnivåene, trekker både kommuner og fylkeskommuner frem positive erfaringer med interkommunalt samarbeid, men det er vanskelig å trekke konklusjoner pga. begrenset omfang.Etatene på fylkesnivå understreker at interkommunalt plansamarbeid på mange områder kunne ha gitt bedre resultater enn når kommunene planlegger hver for seg ved å utnytte hverandres kompetanse og planfaglige ressurser (Skjeggedal og Harvold 2008; Harvold og Skjeggedal 2012). Når det gjelder bruk av interkommunalt plansamarbeid, oppsummerer forskerne (Harvold og Skjeggedal, 2012) en rekke hindringer og aktuelle drivere for å lykkes: Forfatterne konkluderer imidlertid med at når det gjelder distriktskommunene, er det kompetansen til å gjennomføre pålagt planlegging etter pbl som er den viktigste planutfordringen for distriktskommunene. De argumenterer for at det er betydelige gevinster ved interkommunalt samarbeid om arealplanlegging og kommunedelplaner ved sammenfallende problemstillinger på tvers av kommunene. Interkommunalt plansamarbeid gir også fordeler ved å styrke både kapasitet og kompetanse til å utføre nye og krevende oppgaver (krav til kartgrunnlag, planfremstilling og digitale planarkiv).

maalfrid_b419f151a700a00c7b8a312a3220df15e5a0db14_384

maalfrid_ssb

da

0.349

Statistisk nummer 32 » 01 33 » 40 * 30 40 21 » 01 11 » 01 13 » 14 * August 1958 -Undergrupper og varer Levende trær og busker o. 1. » Reinlav » Kull, unnt. briketter » Smøreoljer, alle slags »958 Sperm- #og bottlenoseolje, rå, unnt. hvalravolje »1 831 Rå sildolje » 31 RA selolje » 57 Tran, i alt »1 641 Håkjerringlevertran » 5 Annen hailevertran » 31 Haiolje >> 49 Høyvitaminh. fiskeoljer » 12 Hoyvitaminh sjodyroljer ellers (hvallevertran m. v.) » Rimedi.sintran » Dampmedisintran i tønner og fat » I 714 Dampmedisintran i flasker » Veterinærtran »574 Industritran, blank » 29 Industritran, brunblank »154 Industritran, brun * — Blandingstran og sjødyroljer I. e. n » 63 Avfallstran og avfallsolje » 9 Raffinert sjødyrolje til matbruk » 94 Annen raffinert sjodyrolje » 28 Sjødyrolje, polymerisert, oksydert m. v. 718 53 081 7 845 4 189 1 000 kr. Uorganiske kjemikalier » 03 00 Etsnatron og natronlut 22 Klor . 29 Kalsiumkarbid 31 Karbider (unntatt kalsiumkarbid) 64 Jern- #og sinsulfat (-vitriol) 65 Kopperoksydul 77 Sinkhvitt 78 Titanhvitt og sinkkromat 84 Silisium (over 96 pst. Si) Eddiksyre, iseddik m v » 01 21 Butylaeetat 23, 24 Aldehyder og Ftalater . Se tabell note 3. See table I note 3.

maalfrid_d237c26e2056bae15bfdbca59ae02b4869dedd4a_109

maalfrid_vegvesen

no

0.608

En av de eldste og mest kjente metodene for å bestemme motstand mot nedknusing av steinmaterialer er Los Angeles-metoden. Metoden går ut på å bestemme steinmaterialets motstandsevne mot nedknusning ved bruk av knusing og slitasjekrefter. Kreftene påføres steinmaterialene ved at de roterer i en sylinder sammen med stålkuler. I Håndbok R210 /3/ beskrives Los Angeles-metoden slik: • prøvestørrelse på 5 kg i fraksjonen 10-14 mm • 11 stålkuler med diameter 45-49 mm og samlet vekt mellom 4,69 og 4,86 kg • 500 omdreininger • hastigheten på trommelen er 31-33 omdreininger pr.

maalfrid_d2e3cebde10cdcb1016a67e0e81135ff04ce340e_330

maalfrid_ssb

da

0.479

Tallet på Særfradrag Inntekt skattytere Inntekt2 Formue' Special Income Number of Income Property' allowances taxpayers for age etc. I Mill. kr Ingen inntekt No income Kr 100- 3 900 » 4 000- 7 900 » 8 000- 11 900 » 12 000- 15 900 » 16 000- 19 900 » 20 000 - 24 900 » 25 000 - 29 900 » 30 000 - 34 900 » 35 000 - 39 900 » 40 000 - 44 900 » 45 000 - 49 900 » 50 000 - 54 900 » 55 000 - 59 900 » 60 000 - 64 900 » 65 000- 69 900 » 70 000- 74 900 » 75 000- 79 900 » 80 000- 84 900 » 85 000 - 89 900 » 90 000 - #900 » 95 000 - 99 900 » 100 000 -109 900 » 110 000-119 900 » 120 000-129 900 » 130 000-139 900 » 140 000-149 900 » 150 000 -199 900 » 200 000 -299 900 » 300 000 -499 900 » 500 000 -999 900 » 1 000 000 og over and over I alt Total Kilde: NOS Skattestatistikk. Noter: ' Omfatter forskottspliktige skattytere og skattytere som kommer inn under den særlige skatteordningen for sjøfolk. Også nullskattytere er med dersom den pensjonsgivende inntekt er oppgitt. 2 Nettoinntekt pluss særfradrag ved statsskattelikningen for de skattytere som har inntektsskatt til staten og/eller sykedel av medlemsavgift til folketrygden, ellers nettoinntekt pluss særfradrag ved kommuneskattelikningen. For de skattytere som heller ikke har inntektsskatt til kommunen, nyttes pensjonsgivende inntekt, også i de tilfeller denne ligger under grensen for avgiftsplikt, kr. 9100. Nettoinntekt (eventuelt pensjonsgivende inntekt) ved sjømannsskatteordningen er lagt til. ' Nettoformue'ved statsskattelikningen for de skattytere som har formuesskatt til staten, ellers nettoformue ved kommuneskattelikningen. Formue som ikke har ført til skatt, er satt lik null.

maalfrid_967b07b1a35d6e018b35ab24fd3275f743bbe9f6_32

maalfrid_patentstyret

en

0.22

(11) (21) 20120273 (22) 2011.11.14 (24) 2011.11.14 (43) 2012.05.18 (15) 2011.11.14 (45) 2012.06.25 (18) 2016.11.14 (73) Tod's SpA, Via Filippo Della Valle, 1, 63811 SANT'ELPIDIO A MARE (FM), Italia (IT) Photofan Ltd, Molyneux House, Bride Street DUBLIN 8, Irland (IE) (50) Registreringen gjelder samregistrering. (54) Shoe (51) 02-04 (72) Karl Lagerfeld, "Le Millefiori" 1, rue des Genêts, 98000 MONACO, Monaco (MC) (30) 2011.05.16, EM, 001863986 (55) 1.1 1.2 1.3 1.

maalfrid_0d93eb013241e50d686db6010f3317ce575a3911_6

maalfrid_banenor

no

0.643

Formålet med disse analysene er ikke først og fremst å se på potensialet for dobbeltspor i dag, men hvilke grep som må iverksettes lokalt for å få størst mulig effekt av en satsing på dobbeltspor på denne strekningen og hvordan dobbeltsporet legger rammer for den øvrige areal- og transportplanleggingen i regionen. Vi har analysert hvordan dobbeltsporet påvirker konkurranseflatene mellom bil og kollektivtransport, for å undersøke hvilke nye områder som kan bygges ut for å øke kollektivandelen i regionen. Deretter har vi sett på konsekvensene av endrede rammebetingelser for toget, både med økt fortetting, endring i busstilbudet og rammebetingelser for bilbruk. 8 av 10 kollektivreiser foretas med buss i dag. Hva som skjer med busstilbudet vil derfor ha stor betydning for effekten av et dobbeltspor, enten som en konkurrent som tar passasjerer fra toget eller ved mating med buss til stasjonene. Vi har sett på en satsing på Jærbanen i kombinasjon med en forsterkning av busstilbudet i regionen (figur S.2). Denne analysen viser at Jærbanen alene bare vil øke antall kollektivreiser med ca 5 prosent, mens effekten fordobles i kombinasjon med et forsterket busstilbud. Dette er en strategisk analyse av hvor mye rammebetingelsene må endres for å kunne øke markedsgrunnlaget for toget på denne strekningen. Vi har ikke foretatt en drifts-økonomisk analyse av hva som er et optimalt tog- eller busstilbud med et dobbeltspor. Heller ikke en optimalisering av stasjons-plassering og effektivisering av busstilbudet med mating til tog og bedre rutetilbud til Forus. 4.8 % 5.7 % 10.

maalfrid_46a98b8e6b61913e4905f8dd0ecc7e4e992904eb_37

maalfrid_custompublish

no

0.961

30. november gjennomførte vi det tredje og siste læringsnettverket på KRUS. Deltakere var enhetene, KDI, Hdir, brukerorganisasjoner, pilotfengslene, Røde Kors, Actis og naloksonkoordinator i Oslo kommune. Enhetene presenterte sitt arbeid og hvordan de skulle jobbe videre med implementering. Det var store variasjoner i hvordan de hadde operasjonalisert tiltakspakken. Alle enhetene har takket ja og nalokson er innført i fem av seks prosjektfengsler. Opplæring har blitt gitt ved alle aktuelle enheter. Samtlige fengsler var innstilt på å ha fokus på forebygging av overdoser og at dette prosjektet hadde gitt dem nyttige erfaringer og kunnskap om fagområdet. I det videre arbeidet frem mot 2018 har det vært viktig å begynne planleggingen av det første læringsnettverket i 2018. Det gjennomføres allerede 17. og 18. januar 2018, og det er gjort avtaler med flere av foredragsholderne. I tillegg er det gjort en større jobb med å rekruttere fengsler. Undertegnede har hatt møter med flere av fengslene, telefonsamtaler, videokonferanse og e-postutvekslinger. Det har også vært god kontakt med regionskontorene i rekrutteringsfasen. Per 14.12.17 er det seks fengsler som er svært interesserte, og frist for kontraktsignering er 20.desember 2017. Prosjektleder har hatt et møte med kontaktperson Blindheim på Hdir. Innholdet i møtet var blant annet muligheter for filmprosjekt, videre finansiering av prosjektet og planlegging av presentasjoner som skulle holdes på den nasjonale LAVterskelkonferansen 2017. Oppdragsdokumentet for 2018 ble signert og kr. 50 000 ekstra er øremerket til et filmprosjekt. KRUS har vært i kontakt med både Cynergi Film AS og Snøball film AS for å utarbeide en presentasjonsfilm av tiltakspakken. Snøball film fikk tilbudet, og KRUS finansierer halvparten av kostnadene med filmproduksjonen. I arbeidet med filmen har det vært arbeid knyttet til å finne lokaler, utarbeide og redigere manus og selektere ut skuespiller. Filmen lanseres i begynnelsen av januar. På bakgrunn av de besøkene KRUS gjennomførte hos prosjektenhetene, utarbeidet prosjektleder et notat og innkalte til et samarbeidsmøte med KDI. Grunnlaget for møtet var blant annet bekymring for det tilbakeføringsarbeidet som ble utført ute i enhetene i prosjektet, og hva direktoratet tenker om videre fremdrift. Kriminalomsorgen sliter med dårlig økonomi, og inntrykket vi fikk på besøkene var at det var primært sikkerhetsarbeidet og helt nødvendige gjøremål som ble prioritert i arbeidet, og at det manglet ressurser ogstrukturer for å få gjennomført de fire tiltakene. Det er viktig å presisere at dette ikke var representativt for alle prosjektenhetene, og at inntrykket var at det var interesse og vilje i enhetene for å gjennomføre tiltakene. KDI ville følge opp med å utforme disponeringsbrevet slik at det kunne tydeliggjøres at prosjektet skulle følges opp av aktuelle enheter. Et samarbeid med SERAF, forskningsavdelingen på KRUS og KDI er opprettet for å se på mulighetene til et forskningsprosjekt knyttet til prosjektet, og da spesielt med tanke på innsatte som har deltatt i prosjektet og overlevelse etter løslatelse. I november utlyste Justis- og beredskapsdepartementet økonomiske midler med muligheter for å frigjøre ressurser til å jobbe med forskningsprosjekter. Prosjektleder og Anne Bukten, SERAF, utarbeidet et felles søknad om et forskningsprosjekt. Forskningsspørsmålene var: 1.

maalfrid_a33934c63b688ce879270569578fecfe0db62076_11

maalfrid_difi

no

0.734

Intensjonen med et mål- og resultatstyringssystem er bl.a. at departementets underliggende virksomhet får utvidet myndighet i administrative og/eller faglige spørsmål. Departementet skal ikke styre virksomheten på detaljert nivå, men i stedet konsentrere seg om virksomhetens formål, overordnede mål og strategiske forhold. Virksomheten skal på sin side i større grad rapportere informasjon om i hvilken grad den oppfyller sine formål på en effektiv måte. Et godt styringssystem forutsetter at det skapes en god balanse mellom flere og til dels motstridende hensyn. I tillegg til større oppmerksomhet om virksomhetens formål, effektivitet og resultater, skal i prinsippet en slik måte å styre på bidra til at styringen koordineres bedre og forankres sterkere i ledelsen i begge institusjonene (bl.a. i form av tildelingsbrev, periodiske rapporter og styringsmøter) skillet mellom departementets og virksomhetens roller og ansvar klargjøres og blir tydelig departementets styringssignaler og virksomhetens prioriteringer og rapportering blir mer forutsigbare. Statskonsults inntrykk fra andre prosjekter er at departementene de senere årene har brukt tid og krefter på å utvikle og ta i bruk en rekke formelle styringsverktøy i styringen av underliggende virksomheter. Mens flere departementer er fornøyd med utviklingen av etatsstyringsprosessen og synes styringsdialogen og styringsdokumentene fungerer etter intensjonen, har andre departementer og underliggende virksomheter hatt problemer med å se nytten av denne prosessen. En forklaring kan være at departementet i disse tilfellene ikke har satt av tilstrekkelig tid til å avklare eget behov for styring og utforme en dialog som er tilpasset den enkelte underliggende virksomhet. En annen forklaring kan være at etatsstyringen er avhengig av mer eller mindre uforutsigbare politiske prioriteringer. Forvaltningsbedrifter er en del av staten som juridisk person. Det innebærer at vedkommende statsråd er konstitusjonelt og parlamentarisk ansvarlig for alle sider ved virksomheten. Det innebærer også at virksomheten omfattes av forvaltningsloven og offentlighetsloven. Det er ikke fastsatt noe generelt regelverk om forholdet mellom forvaltningsbedriftene og statsråden i det departementet forvaltningsbedriften hører under. Omfanget av fristilling kan variere, men som hovedregel har statsråden myndighet til å instruere bedriftens styrende organer både i generelle saker og i enkeltsaker.

maalfrid_f989c630eca3c9922ed7916a1727a19201380a21_12

maalfrid_nve

no

0.77

Kartlegging av områder mcd potensiell fam for nr 950064-1 Dam: 1996 NGI Bjugn 15221.M 1:50 000 Rev. Fig. Bl Prinsippskisse som viser plassering av boring og naturlig terreng rxpxa l\I'muliskacdl-lxdoc I'

maalfrid_7051899b648ba330dc1674f066b6568e25b1b546_43

maalfrid_regjeringen

no

0.795

NIBR-rapport 2017:12 utøver amatørteater rundt om i landet. Hvordan ser landskapet av amatørteatergrupper ut i dag? I de påfølgende avsnittene vil vi besvare dette spørsmålet med utgangspunkt i svarene fra respondentene på spørreundersøkelsen vi gjennomførte blant amatørteatergrupper. 2.2.1 Fordeling på regioner Som det fremgår av figuren nedenfor er Østlandet klart best representert for amatørteaterfeltet i denne undersøkelsen, med vel 40 prosent av de 499 respondentene. Dernest kommer Vestlandet, med om lag 20 prosent. Figur 2.1: Lavest andel respondenter har sørlandsfylkene, med 5 prosent. Andelen i utvalget fra de tre nordligste fylkene er på vel 15 prosent, hvilket er noe i overkant av andelen fra trøndelagsfylkene. Siden vi ikke kjenner universet, kan vi ikke si med sikkerhet om dette er representativt for amatørteatergruppene i Norge. Gitt at Østlandet er landsdelen med den høyeste befolkningen, er det 18 Østlandet er definert som Oslo, Akershus, Østfold, Vestfold, Buskerud, Telemark, Hedmark og Oppland. Sørlandet er Aust- og Vest-Agder. Vestlandet er Rogaland, Hordaland, Møre og Romsdal samt Sogn og Fjordane. Trøndelag er Sør- og Nord-Trøndelag, mens Nord Norge omfatter Nordland, Troms og Finnmark.

maalfrid_a639a798c0beee2b17b4eb338c8ffe329e0df2e7_56

maalfrid_ntnu

no

0.82

7 FØRINGER FOR FORPROSJEKT I rammeavtalen angis det at kvalitetssikrer skal gi tilrådning om hvordan prosjektet bør organiseres og styres for å kunne realiseres på en mest mulig kostnadseffektiv måte. For den videre gjennomføringsfasen har konseptvalgutredningen følgende fem anbefalinger, hvorav tre anbefalinger omhandler styring og organisering av prosjektet: Ansvaret og prosjekteierstyring bør ligge hos Nærings- og fiskeridepartementet. NFD kan innhente erfaring fra andre fagdepartement, rådgivere med kompetanse, kapasitet og beslutningsevne til å utøve prosjekteierskapet. Det anbefales å etablere en styringsgruppe, ledet av NFD med deltakere fra Havforskningsinstituttet, NIFES og Fiskeridirektoratet. Det bør etableres et styringsdokument som beskriver eiers føringer for forprosjektfasen. Det anbefales å benytte en todelt beslutningsplan i forprosjektfasen. I første trinn er å «Utvikle konsept, avklare omfang», neste trinn i forprosjektfasen er «Planlegge gjennomføring» før prosjektet går videre til iverksettelse av «Gjennomføring» og godkjent «Avslutning». For hvert trinn er det beslutningspunkter som definerer overordnet hva som skal leveres når i de ulike trinnene nevnt over. For å oppnå gevinstrealisering skal brukerne som er virksomhetene selv utarbeide strategier, som vil være førende for laboratoriefasiliteter. Et prosjektteam med riktig kompetanse og kapasitet bør etableres i forprosjektfasen. Det anbefales at det etableres en gjennomføringsstrategi for forprosjektet for å sikre utvikling i en håndterbar og hensiktsmessig sekvens. I den sammenheng nevnes også etablering av helhetlig prosjektnedbrytningsstruktur. Videre å avklare eie, leie og finansiering av lokaler som ikke finnes i et velfungerende marked for å unngå kontraktmessige innlåsinger. Lokalisering for tiltaket bør besluttes i etterkant av konseptvalg i KS1. Utreder anbefaler en prosjektmodell for å optimalisere prosjektomfang ved å splitte opp tiltaket i to faser med sekvensiell og trinnvis bygging. Første fase skal dekke behovet spesielt for laboratorieareal fram til år 2040. I neste fase skal virksomhetenes behov frem til år 2050 realiseres. For kostnadsstyring må det etableres en realistisk tidsplan for de ulike delprosjektene som viser finansieringsvilje og –evne, inkludert tomtevalg. Med hensyn til kontraktsstrategi beskriver konseptvalgutredningen at prosjektet på nåværende stadium ikke er modent nok til å drøfte kontraktsstrategier for de ulike delene.

maalfrid_216186770d65c7da3caa7759b3e1ba74771bb522_3

maalfrid_udir

et

0.577

Læreplan i matematikk 2T og 2P Læreplankode: MAT5-02 Side 4 av 6 matematihkan mierkki vuojnov hábbmit matematihka gulldalime, håla ja ságastallama baktu. Dat sisadná juojddáv miejnnit, gatjádallat ja argumenterit sihke iehpeformála giela, tjielgga fáhkaterminologija ja buojkuldagáj ano baktu. Dat sihtá javllat ságastallamijda sæbrrat, ájádusájt subtsastit ja matemáhtalasj tjuolmajt, tjoavddusijt ja strategijajt iehtjádij siegen árvvaladdat. Matematihka njálmálasj tjehpudagáj åvddånibme vuolggá matematihka ságastallamijda sæbrramis gitta gássjelap fágalasj ássjijt åvddånbuvtátjit ja árvvalattatjit. Vijddábut vuolggá åvddånibme álkkes matematihkalasj gielav adnemis gitta dárkkelis fáhkaterminologijav, javllamvuogev ja buojkuldagájt anátjit. matematihkan mierkki gåvådit ja tjielggit muhtem ájádallamvuogev ja bágojt biedjat gávnnusijda ja ájádusá. Dat sisadná matematihkalasj symbåvlåjt ja formálalasj matematihkalasj gielav adnet tjuolmajt tjoavdátjit ja tjoavddusijt åvddånbuvtátjit. Vijddábut dat sihtá javllat dahkat tjuorggamijt, sárggomijt, gåvådagájt, gráfajt, tabellajt ja diagrámmajt ma li vuosstájválldáj ja dilláj hiebaduvvam. Tjállem matematihkan le vædtsak ietjas ájádusájt ja oahppamav åvddånahtátjit. Matematihka tjállema åvddånibme vuolggá álkkes åvddånbuktemvuogijs maŋenagi formála symbåvllågiela ja dárkkelis fáhkaterminologija adnuj. Vijddábut vuolggá åvddånibme álkkes matematihkkafágalasj dilijt tjielggimis ja systematiserimis gitta ålleslasj argumentasjåvnåv tjielggitjit gássjelis aktijvuodaj hárraj. matematihkan mierkki dádjadit ja adnet symbåvllågielav ja javllamvuogijt váj dádjat árggabiejve, barggoiellema ja matematihkkafágalasj tevstajt. Matematihkkafáhkaj gulluji moatte lágásj tevsta majn li matematihkalasj åvddånbuktemvuoge, gráfa, diagrámma, tabella, symbåvlå, foarmmala ja logalasj ájádallam. Låhkåm matematihkan mierkki diedojt sorterit, analyserit ja árvustallat hámev ja sisanov ja aktidit diedojt tevsta iesjgeŋga elementajs. Låhkåmåvddånibme matematihkan vuolggá diedojt gávnnamis ja adnemis tevstajn majn le álkkes symbåvllågiella gitta miejnigav dádjadittjat ja reflekteritjit gássjelis fáhkatevstaj badjel majn le dárkkelis symbåvllågiella ja buojkuldagá. vuodotjehpudahkan mierkki adnet symbåvllågielav, matematihkalasj buojkuldagájt, barggovuogijt ja moatte lágásj strategijajt tjuolmmatjoavddemin ja guoradallamin man álggo le sihke bæjválasj praktihkalasj dille ja matematihkalasj tjuolmma. Dat mierkki dåbddåt ja gåvådit dilijt gånnå matematihkka le oassen, ja matematihkalasj metodajt adnet tjuolmaj tjoavdedijn. Oahppe hæhttu aj guládallat ja árvustallat makta tjoavddusa dåhkkiduvvi. Riekknimåvddånibme matematihkan vuolggá vuodulasj tálladádjadimes ja álkkes tjuolmajt ájttsamis ja tjoavddemis gitta vijdes spekterav kompleksa tjuolmajs analyseritjit ja moattelágásj strategijaj ja metåvdåj tjoavdátjit. Dat mierkki maŋenagi ienebut adnet iesjgeŋgalágásj viehkkenævojt riekknimin, modellerimin ja guládallamin. matematihkan mierkki digitála vædtsagijt oahppamij adnet spelaj, guoradallama, visualiserima ja åvddånbuktema baktu. Dáppe le aj sáhka dåbddåt, adnet ja árvustallat digitála vædtsagijt merustallamijda, tjuolmmatjoavddemijda, simulerimijda ja modellerimijda. Vijddábut dat mierkki diedojt gávnnat, analyserit, giehtadallat ja åvddånbuktet hiebalasj vædtsagij, ja liehket lájttális gáldojda, analyjsajda ja båhtusijda. Digitála tjehpudagáj åvddånahttem mierkki barggat aktiduvvam digitála tevstaj ma sjaddi gássjelabbo ájge tjadá. Vijddásappot dat mierkki ájn ienebut vuojnnet man ávkálasj digitála vædtsaga li matematihkkafága oahppamij.

maalfrid_db9801bcdf0014a6f4fa15d8437f67bffc5929de_2

maalfrid_bioteknologiradet

no

0.847

den genmodifiserte rapsen føre til at det genetiske mangfoldet reduseres, noe som ikke bidrar til bærekraftig utvikling. Bioteknologinemnda ber om at Monsanto må svare på disse spørsmåla: –Fører dyrking av rapslinja GT73 til mindre avlingstap for bøndene? –Hvordan vil rotasjon mellom denne rapsen og andre sorter som er utviklet for andre sprøytemidler, føre til at utviklingen av resistent ugress forsinkes? –Endres bruken av sprøytemidler og hvordan påvirker det bøndenes/dyrkernes helse? –Vil sammensetningen av sprøytemiddelrester i mat og fôr basert på raps endres? –Hvordan er persistensen av sprøytemidlene (hvor lenge blir sprøytemiddelrester værende) i plantematerialet? –Finnes det regler for sameksistens der rapsen skal dyrkes, og følges de slik at det er mulig å velge å dyrke ikke-genmodifiserte vekster? –Er det et system for å hindre spredning av rapsen GT73 til ville slektninger av raps? –Er det et system for å hindre spredning av rapsen GT73 til avlinger med ikkegenmodifiserte vekster? –Er det et system for erstatning hvis den genmodifiserte rapsen sprer seg til avlinger med ikke-genmodifiserte vekster? –Har bøndene valgfrihet slik at det er mulig å gå tilbake til å dyrke ikkegenmodifiserte planter etter å ha dyrket rapsen GT73? –Har bøndene i området der rapsen skal dyrkes, tilgang til alternativ såvare? –Skapes det nye bindinger eller økt frihet i kontrakten som bonden signerer med selskapet for å kjøpe og dyrke den genmodifiserte rapsen? –Ser en for seg at landbrukspraksis i dyrkingsområdene vil forandres ved bruk av denne rapsen, og i tilfelle hvordan? –Vil dyrking av denne rapsen gi en omlegging av arealbruken slik at det fører til endring av det biologiske mangfoldet? –Vil dyrking av GT73 føre til endringer i landbrukspraksis som kan ha sosioøkonomisk betydning for bestemte grupper av befolkningen? –Bidrar rapsen GT73 til at bøndene får mer stabile inntekter? –Skaper dyrking av GT73 økt sysselsetting lokalt, regionalt og nasjonalt? –Gir produkter av GT73 noen fordeler for kjøperen/forbrukeren? –Er rapsen tilpasset dyrkingsforholda til småbønder i utviklingsland?

maalfrid_3c2ac61e631cf7ca703a33047e039f2380b171ca_3

maalfrid_regjeringen

no

0.556

5.4.2 Verknader av effektivisering 5.10.3 i landbruket for økonomisk aktivitet og busetjing i distriktsområde ............ 60 5.11 5.4.3 Skogpolitikken – verknad for sysselsetjing og busetjing.................... 62 5.11.1 5.5 Fiskeripolitikken................................... 5.5.1 Strukturpolitikken, kvotepolitikk, 5.11.2 regulering av fisket og strategi for marin sektor.......................................... 63 5.11.3 5.5.2 Fiskeindustrien – tilgang på ressursar og krav om l 5.11. anding av fisk ....................................... 5.5.3 Utdanning og rekruttering til fisket.... 64 5.5.4 Havbruk – regulering og 6.1 konsesjonar ........................................... 65 6.1.1 5.6 Samferdselsinfrastruktur gjev viktige rammer for 6.1. regional utvikling.................................. 5.6.1 Utfordringar på transportområdet ...... 5.6.2 Ny nasjonal transportplan.................... 66 6.1. 5.6.3 Førarkortopplæring knytt til 6.1. vidaregåande opplæring ..................... 5.6.4 Den digitale allemannsretten .............. 5.6.5 Mobildekning........................................ 71 6.1. 5.6.6 Gode posttilbod .................................... 72 6. 5.6.7 Nettleige for straum, produksjon 6.2. og nettutvikling og rammevilkår 6.2. for kraftkrevjande industri................... 5.7 Kompetanse, utdanning og forsking... 72 6.2.3 5.7.1 Kunnskapssamfunnet i framtida ........ 5.7.2 Fråfall i vidaregåande opplæring ........ 5.7.3 Verdien av høgskule- og universitetssystemet for regional utvikling.................................. 5.7.4 Vidareutvikling av høgare 7. utdanning .............................................. 5.7.5 Forsking for regional vekstkraft ......... 76 7. 5.8 God tilgang på spesialisthelse­ tenester i alle delar av landet............... 78 7.2.1 5.8.1 Ein heilskapleg sjukehusstruktur ...... 5.8.2 Samhandling mellom primær- og spesialisthelsetenesta........................... 79 7.2.2 5.9 Lokalisering av statlege arbeidsplassar og statleg forvaltningspolitikk ............................. 5.9.1 Ein aktiv statleg 7. lokaliseringspolitikk............................. 5.9.2 Organiseringa av regional 7.3. statleg forvaltning ................................ 5.10 Natur- og kulturlandskap .................... 82 7.3. 5.10.1 Naturvernområde som ressurs ........... 5.10.2 «Naturarven som verdiskapar» 7.3.3 – verdiskapingsprogram for naturarven ............................................. Kulturlandskap og natur- og kulturparkar...........................................84 Politikk for å møte utfordringane frå den økonomiske situasjonen..........85 Tiltak for å auke kapitaltilgangen under finansuroa ...................................85 Finansielle verkemiddel for å møte redusert økonomisk aktivitet ..............86 Arbeidsmarknadstiltak, kompetanse og omstilling ....................87 Reglar for permittering......................... ....................................89 Særskild innsats i Nord-Noreg ...........89 Store utfordringar og moglegheiter – sterk offentleg innsats .......................89 Vidareutvikling av nordområdestrategien til regjeringa – .......................90 Auka verdiskaping på land i nord .......91 Strategisk styrking av kunnskapsinstitusjonane og kunnskapsmiljøa....................................92 Internasjonalt samarbeid i nord ..........93 Politikk for fjellområda ........................94 Utfordringar og moglegheiter .............94 Offentlege tiltak og politikk som er viktig for fjellområda ........................95 Samordning av lokale og nasjonale interesser når det gjeld ressursar og verdiar i fjellområda......................... Behov for regionalt differensiert nærings- og innovasjonspolitikk........100 Nærare vurdering av utfordringar i næringslivet .......................................101 Geografiske skilnader i korleis næringslivet vurderer utfordringane sine .............................. arbeidsmarknadsregionar for å ta heile landet i bruk i verdiskapinga ....102 Utvikle næringsmiljø, verdikjeder og innovasjonssystem ...104 Utvikling av nettverk for forskingsbasert innovasjon ................105 Utvikling av klyngjer og nettverk i og mellom næringsmiljø ..................105 Omstillingsarbeid i område råka av nedleggingar...................................

maalfrid_252f2ee8d77a54fa14c81f3fa00007435de6f0d1_0

maalfrid_uio

no

0.841

Pensum: Omfanget av pensum fulgte de retningslinjer som er gitt. Det voldte heller ikke problemer. Det som derimot er vanskelig med et emne som dette, er at mye av teorien egentlig krever forkunnskaper, for eksempel innen psykoanalyse eller retorikk, og at dette mangler fullstendig hos studenter som kommer ferske fra videregående. Pensum omfatter ikke en elementær redegjørelse for denne typen stoff. Det må man tilegne seg på egenhånd. Og det er det få som tar alvorlig. Undervisning: Undervisningsopplegget var på 14 dobbelttimer og to leseuker. Vi fulgte opplegget. Den eneste endringen var at jeg foreslo et pensumalternativ underveis i undervisningen – for de som var spesielt interessert i det politiske aspektet ved avantgarden – men ga dessverre først gale opplysninger om hvor man kunne skaffe boken. Dette ble rettet på, men jeg ser av evalueringen at en har kommentert dette. Jeg beklager det, men ser det som en fin ting at man i løpet av semesteret kan bli klar over verdigfullt stoff som kan tilbyes interesserte studenter som et alternativ til noe på det fastlagte pensumet. Det er imidlertid klart at en utprøvende, spørrende og litt eksperimenterende form for undervisning er engasjerende både for studenter og lærer, men kanskje ikke strukturert nok eller skoleaktig nok for studenter som kommer rett fra videregående skole. Midtveisevalueringen var imidlertid meget positiv. Jeg stilte følgende spørsmål som de svarte på i slutten av timen: Hvor stort utbytte har du av timene? Gradert svar. Er det noe i fremførelsen du vil ha endret? Er du fornøyd med nivået i innholdet? Hvordan fungerer gruppetimene? Begrunn hvorfor du har krysset av slik du har gjort. Etter evalueringen ble det klart at noen få studenter syntes at innholdet var for elementært. Her ligger mye av problemet med dette epokestudiet – for som jeg har nevnt – stoffet kan enten læres på et helt elementært nivå, og da er det ikke så spennende, men hvis man skal få en A eller B krever emnet en ganske abstrakt analytisk evne som mange studenter ikke har ervervet seg så tidlig i studiet. På den annen side ble det etterlyst en større grad av studentinvolvering. Vi hadde studentfremførelse i grupper, men disse var undersøkende og performativt anlagt – og vel gjennomført av alle – men de burde kanskje ha vært mer pensumnære. Jeg tok noen grep i timene med studentaktivitet, men kunne nok ha gjort dette mer systematisk helt fra begynnelsen av. Når det gjelder kvalifiseringsoppgavene var disse av en åpen type: "Gjør en lesning av et dikt av Tristan Tzara" eller "Hva er felles for italiensk og russisk futurisme og hva er ulikt?" I og med at oppgavene var så lite spesifikke hadde jeg hver eneste av de 25 studentene til personlig gjennomgang av oppgaven på mitt kontor. Dette vet jeg var meget vellykket, for jeg fikk luket vekk en masse språklige unoter, lært dem akademisk argumentasjon og etterrettelighet, osv. Av eksamensoppgavene ser jeg at alle har lært mye av dette. Det var ingen karakterer under D, og det var det mange av blant kvalifiseringsoppgavene. Flere sa at de aldri tidligere hadde snakket personlig med en lærer. Det jeg har lært av dette selv, er at jeg nok skal bruke mer tid på å involvere studentene direkte i pensumgjennomgangen.

maalfrid_a259cd96770cb0e6403f29b09c4420d742990866_143

maalfrid_regjeringen

no

0.497

150 2017–2018 Kunnskapsdepartementet Kunnskapsdepartementet foreslår òg 22 mill. kroner til 638 nye studieplassar innanfor fagskoleutdanning i 2018. I tillegg kjem utgifter til utdanningsstøtte over programkategori 07.80 Utdanningsstøtte. I forslaget har departementet lagt til grunn toårige studieplassar. Det er lagt inn midlar til halvårseffekt av desse studieplassane i statsbudsjettet for 2018. Nye studieplassar blir finansierte med eit grunntilskott i 2018 på 69 000 kroner per studieplass. Resultatbasert tilskott vil bli gitt ut frå avlagde fagskolepoeng i åra framover, og satsen vil i 2018 vere 17 000 kroner per 60 fagskolepoengseining. Satsen gjeld alle fagskoletilbod, uavhengig av fagområde og uavhengig om dei er nettbaserte eller ikkje, i tråd med Meld. St. 9 (2016–2017) Fagfolk for fremtiden. Fagskoleutdanning. Ved finansiering av nye studieplassar vil grunntilskottet utgjere 80 pst., medan det framtidige resultatbaserte tilskottet utgjer 20 pst. Kunnskapsdepartementet foreslår ei løyving på 20,2 mill. kroner på kap. 241 post 21 ved å flytte midlar frå kap. 276 post 01 og post 70 og kap. 281 post 01 under programkategori 07.60 Høgre utdanning. (i 1 000 kr) Post Nemning Rekneskap 2016 Saldert budsjett 2017 Forslag 2018 21 Særskilde driftsutgifter, kan nyttast under post 70 20 248 70 Andre overføringar, kan nyttast under post 21 12 214 Sum kap.

maalfrid_454a663043e0e3c1f2897cf11d50a9ba3ff03db2_96

maalfrid_konkurransetilsynet

no

0.865

den. En mulig forklaring på dette kan være at brukestedene har vanskeligheter med å pålegge sine kunder en ekstra kostnad uten at konkurrentene velger å gjøre det samme. Ifølge betalingstjenestedirektivet kan ikke en leverandør av betalingstjenester forhindre at betalingsmottaker krever et gebyr av betaler eller gir betaler rabatt ved bruk av et gitt betalingsinstrument.For betalingskortsystemer vil dette kunne innebære et forbud mot en NDR-klausul. Direktivet åpner for at medlemslandene kan forby eller begrense adgangen for betalingsmottaker til å kreve gebyr av betaler av hensyn til behovet for å fremme konkurransen og stimulere til bruk av effektive betalingsinstrumenter. I lys av dette bør det ved implementeringen av betalingstjenestedirektivet i norsk rett vurderes nærmere om bruk NDR- klausuler i kortsystemer skal tillates. Brukerstedenes vanskelige forhandlingsposisjon i markedet påvirker konkurransen mellom kortsystemene. Størrelsen på formidlingsgebyret har betydning for inter-system konkurransen, det vil si konkurransen mellom de ulike betalingskortsystemene. Eierne av kortsystemene kan i sin strategi for å tiltrekke seg kortutstedere ha insentiver til å fastsette høye formidlingsgebyr for kortsystemet. Samtidig vil høyere formidlingsgebyr redusere sannsynligheten for at brukerstedene vil akseptere betaling med kort fra kortsystemet. Selv om disse to hensynene må veies mot hverandre, er det som beskrevet faktorer som kan tyde på at kortsystemene i større grad vektlegger å tiltrekke seg utstedere når størrelsen på formidlingsgebyret fastsettes. Dette kan bidra til at kortsystemene i konkurranse med hverandre fastsetter stadig høyere formidlingsgebyr for å øke sin markedsandel. En sammenlikning av formidlingsgebyr i Norge og EU-landene viser at gebyrene på internasjonale betalingskort er relativt høye i Norge. Norges Bank påpeker i sin årsrapport fra 2008 om betalingssystem at det er grunn til å tro at de internasjonale kortsystemenes gebyrer i Norge er høyere enn det som er samfunnsmessig optimalt. For å legge til rette for fortsatt effektivitet i betalingskortsystemet er det viktig at det er konkurranse innen de ulike markedene for betalingskort. Dette kapitlet belyser noen konkurransemessige utfordringer vi står overfor innen markedene for kortbetaling. Det er gjennomgått ulike sider ved enkelte av kortsystemene som 41 Se EU-kommisjonens avgjørelse COMP/29.373 av 7. august 2001 (Visa International), samt IMA Market developement AB (2000), Study regarding the effects of the abolition of the Non-discrimination Rule in Sweden for European Commission Competition Directorate General, og ITM Research (2000), The abolition of the No-discrimination Rule. 42 Betalingstjenestedirektivet artikkel 52 43 EFTA Surveillance Authority (2008), Retail Banking Sector Inquiry, Concluding Report og Kaardal, K.S., K. Ryste og I. Solberg (2007), Ny vurdering av markedet for internasjonale betalingskort i Norge, Kredittilsynet, Konkurransetilsynet og Norges Bank norske forbrukere benytter, det norske BankAxept-systemet og internasjonale betalingskortsystemer. Selv om både det norske og de internasjonale systemene har ført til samfunnsøkonomiske besparelser gjennom å gi brukerne tilgang til effektive betalingstjenester, gjenstår det like fullt viktige utfordringer for konkurransen innen de ulike markedene for kortbetaling. Konkurransetilsynet vil derfor følge den videre utviklingen i markedet nøye. Bankenes samarbeid om BankAxept fortjener mye av æren for at vi i Norge har et godt utviklet system for betaling med betalingskort. Med systemets suksess følger imidlertid også konkurransemessige utfordringer. Eierstrukturen, der bankene gjennom bankforeningene og Nordito/BBS er involvert på nært sagt alle ledd, stiller særlige krav til hvordan systemet forvaltes slik at det legges til rette for konkurranse i alle ledd i verdikjeden. Konkurransetilsynet anbefaler at eierne av BankAxeptsystemet vurderer om det i lys av prinsippene bak EUs nye rammeverk for konkurranse innen betalingsformidling kan gjøres tilpasninger i dagens norske system for å styrke konkurransen og derigjennom oppnå et mer effektivt system for kortbetaling i Norge. I dette kapitlet er det også pekt på en rekke konkurransemessige utfordringer ved de internasjonale kortsystemene. Konkurranseproblemene som følger med dem gjør at de internasjonale kortsystemene kan ha negative virkninger på kortbetaling i Norge i vel så stor grad som de er en positiv utfordrer i konkurransen om kundene. Sammenlignet med et flertall av landene i EU er formidlingsgebyrene på internasjonale kort relativt høye i Norge, med den følge at også brukerstedsgebyrene er høye. Ifølge Norges Bank er det grunn til å tro at gebyrene til de internasjonale betalingskortsystemene er høyere enn det som er samfunnsmessig optimalt. Den internasjonale utviklingen gjennom betalingstjenestedirektivet og SEPA, sammenholdt med veksten i bruken av internasjonale betalingskort i Norge, gjør dette til et viktig område for Konkurransetilsynet. Konkurransetilsynets viktigste virkemiddel for å fremme konkurranse er håndheving av forbudsbestemmelsene i konkurranseloven. Tilsynet har iverksatt undersøkelser av om de internasjonale kortselskapene opptrer i strid med konkurranselovens forbud mot konkurransebegrensende samarbeid. Aktørene kan likevel ikke fri seg fra ansvar ved å avvente tilsynets vurdering, da de har et selvstendig ansvar for å overholde forbudsbestemmelsene i konkurranseloven. Konkurransetilsynet anbefaler at aktørene i markedet for internasjonale betalingskort vurderer sin praksis etter konkurranse loven.

maalfrid_cfb3cccbf730cfc484cd1429f6fbf9324cbb210f_7

maalfrid_regjeringen

no

0.911

1.Innledning 1.1Bakgrunn og formål I forbindelse med den pågående kommunereformen vil nye kommuner bli etablert. Kommunesammenslåing er ikke noe kommunene driver med til vanlig, og kunnskapene om hvordan slike prosesser kan gjennomføres på en god måte, er således begrenset. Kommunal- og moderniseringsdepartementet er derfor i ferd med å utarbeide veiledningsmateriell som skal suppleres med mer praktisk rettede tips og eksempler fra tidligere sammenslåinger som kommunene kan ha nytte av i gjennomføringsfasen. I den forbindelse har Telemarksforsking, i samarbeid med Deloitte, fått i oppdrag å oppsummere erfaringer fra tidligere og pågående sammenslåinger av kommuner. Oppdraget har bestått i å hente inn ny informasjon fra sammenslåingen av Mosvik og Inderøy, Harstad og Bjarkøy og den pågående sammenslåingen mellom Sandefjord, Andebu og Stokke. I tillegg omfatter oppdraget også en sammenstilling av tidligere dokumenterte erfaringer fra frivillige sammenslåinger som er gjennomført. Hovedformålet med denne utredningen er altså å synliggjøre og oppsummere prosesser og gode grep som er blitt foretatt i tidligere kommunesammenslåinger med tanke på læring og kunnskapsoverføring til fremtidige sammenslåinger. Som grunnlag for utredningsarbeidet har det fra oppdragsgivers side vært skissert en del temaer som det er ønskelig å få mer informasjon om. Disse er som følger: Prosjektorganisering Utarbeiding av styringsdokumenter Arbeidsgiveransvar i omstillingsprosesser Samkjøring av IKT-systemer Arkiv Plan for gevinstrealisering av sammenslåingen Informasjon til innbyggere Bygging av felles kultur og identitet Under hvert tema har vi forsøkt å hente fram gode råd og eksempler som kan ha overføringsverdi for kommuner som skal i gang med tilsvarende prosesser. Eksemplene kan dreie seg om ting som man mener har vært viktige for å lykkes med en god prosess, men også om forhold som man med fordel kunne håndtert på annen måte. I tillegg til de sentrale eksempelområdene som er skissert over, har vi også forsøkt å fange opp andre områder og momenter som kan vise seg å ha betydning for gjennomføringsfasen. 1.2Metodikk og gjennomføring Kartleggingsarbeidet har omfattet datainnsamling og intervjuer i to gjennomførte sammenslåingsprosesser (Harstad og Bjarkøy og Inderøy og Mosvik)

maalfrid_ee69807a2e34f68730b3bf9daf4e918d87faebda_7

maalfrid_regjeringen

nn

0.581

Statsrekneskapen medrekna folketrygda for 2004 Revidert nasjonalbudsjett 2004 var 2 ⁄4 prosent og 2 ⁄4 prosent i Nysalderingsproposisjonen. Den underliggjande, reelle veksten i utgiftene på statsbudsjettet frå 2003 til 2004 er i rekneskapen rekna til 2 prosent. Den nominelle, underliggjande utgiftsveksten var 5,2 prosent. Budsjettutviklinga gjennom 2004 er omtalt i St.prp. nr. 63 (2003-2004) Tilleggsbevilgninger og omprioriteringer i statsbudsjettet medregnet folketrygden 2004, St.meld. nr. 2 (2003-2004) Revidert nasjonalbudsjett 2004, St.prp. nr. 1 (2004-2005) Statsbudsjettet medregnet folketrygden 2005, St. meld. nr. 1 (2004-2005) Nasjonalbudsjettet 2005 og St.prp. nr. 31 (2004-2005) Ny saldering av statsbudsjettet medregnet folketrygden 2004. Tabell 1.2 og 1.3 syner hovudtala i dei formelle rekneskapa for 2003 og 2004. Samla overskot i statsbudsjettet og Statens petroleumsfond auka med 24,1 mrd. kroner frå 133,3 mrd. kroner i 2003 til 157,4 mrd. kroner i 2004. Endringa i overskotet kjem fram slik: – Underskotet i statsbudsjettet utan petroleum auka med 13,0 mrd. kroner, frå 66,2 mrd. kroner til 79,2 mrd. kroner som følgje av 15,4 mrd. kroner i auka inntekter og 28,5 mrd. kroner i auka utgifter. – Netto kontantstraum frå petroleumsverksemda auka med 29,7 mrd. kroner, frå 173,7 mrd. kroner til 203,4 mrd. kroner. – Statens petroleumsfond sine renteinntekter og utbyte auka med 7,5 mrd. kroner. Lånebehovet auka med 22,7 mrd. kroner, frå 16,3 mrd. kroner i 2003 til 39,1 mrd. kroner i 2004. Auka i lånebehovet har samanheng med at gjeldsavdraga frå 2003 til 2004 auka med 42,7 mrd. kroner. Endringa i gjeldsavdrag er knytt til forfallsstrukturen på innanlandske statslån. Tabell 1.4 gjev eit samla oversyn over inntektene, utgiftene og overskotet på statsbudsjettet, statsrekneskapen og Statens petroleumsfond gjennom 2004, medan tabell 1.5 syner utviklinga i finansieringsbehovet til statskassa. I 2004 er inntektsløyvingane utanom lånetransaksjonar auka med 54,0 mrd. kroner, frå 698,1 mrd. kroner i saldert budsjett til 752,1 mrd. kroner i nysaldert budsjett. Utgiftsløyvingane utanom lånetransaksjonar auka med 2,2 mrd. kroner, frå 622,4 mrd. kroner i saldert budsjett til 624,6 mrd. kroner ved nysalderinga av budsjettet. Nysaldert budsjett synte eit oljekorrigert underskot på 80,7 mrd. kroner, som var 13,0 mrd. kroner høgare enn i saldert budsjett. Inntektene, utan inntekter frå petroleumsverksemda og lånetransaksjonar, vart samla sett 523,3 mrd. kroner, som er 10,2 mrd. kroner lågare enn i saldert budsjett. Dette kan forklarast med at skatte- og avgiftsinntektene vart redusert med 8,8 mrd. kroner, og renteinntektene vart redusert med 2,6 mrd. kroner. Andre inntekter auka med 1,1 mrd. kroner netto. Rekneskap Rekneskap 2003 2004 Lånetransaksjonar utan petroleumsverksemda Utlån, aksjeteikning m.v. 77 100 78 304 - Tilbakebetalingar 68 874 85 296 - Statsbudsjettet sitt overskot -3 306 1 481 = Netto finansieringsbehov 11 531 -8 472 + Gjeldsavdrag 4 804 47 541 = Statsbudsjettet sitt brutto finansieringsbehov 16 336 39 069 Nettofinanstransaksjonar knytta til petroleumsverksemda Sal av aksjar i Statoil ASA 0 9 859 - Utlån, aksjeteikning m.v.

maalfrid_4a3a854deb23952939ed4fb376a13ada4991704e_10

maalfrid_dirmin

no

0.883

tamrein. Sikringsplikten omfatter også gruveåpninger, tipper og utlagte masser på områder som er tilknyttet konsesjonsområdet i henhold til mineralloven § 49. Området skal være forsvarlig ryddet mens arbeidene pågår, i henhold til mineralloven § 50. Området skal være forsvarlig ryddet og varig sikret etter at arbeidene er avsluttet, i henhold til mineralloven §§ 49 og 50. DMF kan fastsette en frist for når oppryddingen skal være avsluttet. Partene i saken og andre med rettslig klageinteresse kan klage på vedtaket i samsvar med reglene i forvaltningsloven kapittel VI. Fristen for å klage er 3 uker etter at dere mottok dette brevet. Klagen skal sendes til DMF for ny vurdering. Dersom DMF ikke finner grunn til å gjøre om vedtaket, sendes klagen til Nærings- og fiskeridepartementet, som treffer endelig vedtak i saken. Klagen må beskrive og begrunne hva det klages over, og inneholde forslag til endringer. Partene i saken har rett til å gjøre seg kjent med saksdokumentene, etter forvaltningsloven §§ 18 og 19. For nærmere informasjon om mineralloven med tilhørende forskrifter, se hjemmesiden vår på . Her finner du også vår digitale kartløsning, som er et nyttig verktøy for oppdatert informasjon om mineraluttak, bergrettigheter m.m., supplert med relevante kartdata fra andre etater. Vennlig hilsen Maria Lauritzen Lena Røst Tonning seksjonssjef rådgiver Saksbehandler:

wikipedia_download_nbo_Friidrett under Sommer-OL 2012 – 3000 meter hinder kvinner_321883

wikipedia_download_nbo

no

0.97

'''Kvinnenes 3000 meter hinder''' fant sted 4. og 6. august 2012 på Olympiastadion. Russiske Julija Zarudneva tok gull og satte ny personlig rekord med tiden 9:06. Julija Zarudneva vant opprinnelig gull, men gullmedaljen ble fratatt henne da hun ble tatt for doping i forbindelse med retesting av prøver fra OL.

wikipedia_download_nbo_3. divisjon fotball for menn 2000_303575

wikipedia_download_nbo

no

0.962

'''3. divisjon fotball for menn 2000''' var det fjerde nivået i norsk fotball og det øverste regionale nivået året 2000. Ligaen bestod av 19 avdelinger. Vinnerne av hver av de 19 avdelingene spilte kvalifisering mot 11 lag fra 2. divisjon om retten til å spille i 2. divisjon 2001. De 30 lagene ble delt inn i ti puljer der hver puljevinner fikk plass i 2. divisjon, mens nr. 2 og 3 måtte spille i 3. divisjon i 2001. Kun fire av de 19 avdelingsvinnere vant sin pulje og rykket opp. * Avdeling 3: * Avdeling 10: * Avdeling 11: * Avdeling 12: * Avdeling 13: * Avdeling 14: * Avdeling 15: * Avdeling 16: * Avdeling 17: * Avdeling 18: * Avdeling 19: :''Utdypende artikkel: 2. divisjon fotball for menn 2000'' * RSSSF.no: 3.

maalfrid_1f0f1211898e8c6e46f004da2f63111ed8cf8320_2

maalfrid_patentstyret

no

0.814

Meddelelse til innehaver av designregistrering 081286, Robert Nises: Det foreligger en avgjørelse om opphør på grunn av ikke betalt fornyelsesavgift i designregistrering 081286. Avgjørelsen kan fås hos Patentstyret. Meddelelse til innehaver av designregistrering 081506, SMART2GO: Det foreligger en avgjørelse om opphør på grunn av ikke betalt fornyelsesavgift i designregistrering 081506. Avgjørelsen kan fås hos Patentstyret.

maalfrid_ed685e5d2c864b3ef45a550432484aae7af96a50_0

maalfrid_met

no

0.937

Dimensjonerende korttidsnedbør Naturfareprosjektet Dp 5 Flom og vann på avveie Eirik Førland, Jostein Mamen, Anita V.

maalfrid_869eeb007da329d00b42ba933b4ece9babdb050c_223

maalfrid_regjeringen

no

0.752

Figur 13.18: Partielle og sum effekter av insentiver på elbilsalget i Norge, beregnet med SERAPIS modellen for elbilmarkedet, gitt en underliggende teknologiutvikling. Kilde: Fearnley et al. (2015). For Østerrike (som det også finnes SERAPIS modell for), fant en at kostnadsreduksjoner ville gi større effekt på utbredelsen av elbiler enn en rekkeviddeforbedring, som vist i figur 13.19. I Østerrike var det i 2015 få insentiver for elbiler og de fremstod dermed som kostbare i forhold til det eksisterende alternativet, med lavt salg som resultat. På litt lenger sikt ville det også i Østerrike hjelpe på markedet at det kom flere modeller i markedet, men effekten var lavere enn for Norge når en tar hensyn til ulike markedsstørrelser. Det vil dermed ikke hjelpe å øke tilbudet av modeller hvis bilene fortsetter å være for dyre. Dette er etter alt å dømme en allmenngyldig sannhet. Hvis ikke kostnadene er konkurransedyktige blir elbiler et valg for spesielt teknologi- eller miljøinteresserte konsumenter og de er det et begrenset antall av. Luksusdelen av markedet er mindre sensitivt for kostnader. Konsumenter med teknologi- # interesse kan derfor finne elbiler som Tesla interessante pga. de unike ytelsene, selv om de er kostbare å kjøpe. Dette er grunnen til at ny bilteknologi ofte utvikles først for luksusbiler for så å spres nedover i hierarkiet til gradvis mindre og mindre kostbare biler, inntil teknologien blir en de-facto standard. Eksempler på tidligere teknologier som dette har vært tilfelle for er airbager og ABS bremser.

maalfrid_885253fb5b5fc6ae759b26ae0050eb54a9c840fa_7

maalfrid_nord

no

0.768

Det er foreslått å legge til rette for distribuert utdanning i sykepleie i Namsos, som tilbys etter behov. Det er i dag 100 studieplasser i sykepleie i Namsos, der sannsynligvis en del av studentene er fra Namdalen. I den videre analysers bør det analyseres hva som skal til for eventuelt å ha et permanent tilbud innen sykepleieutdanning i Namsos. Styret ber om at disse analysene og vurderingen foreligger til styremøtet 26.juni. En generell analyse av forholdet mellom antallet studieplasser totalt og på hvert studiested bør senere inngå som et grunnlag for vedtak om studieporteføljen. Anders Söderholm ? Styret ber om at rektor lager et mandat og en tidsplan for utredning av lokalisering av økonomifagmiljøet i Trøndelag til møtet den 26.06. Mandatet bør inkludere en vurdering av hvordan økonomifaget kan videreutvikles for å være mest relevant for vår profil og våre strategier ved et tverrfaglige samarbeide om bioøkonomi på Steinkjer, sammen med ledelsesfagene på Levanger eller som økonomiutdanning på Stjørdal. Om mulig, bør utredningen også vurdere økonomifagenes relevans for profesjonsfagene. Utredningsgruppen bør inkludere nasjonale og internasjonale eksperter. Utredningen bør være ferdigstilt i løpet av november 2019. På grunnlag av disse forslagene, den delen av Roar Tromsdals forslag som ikke innebar utsettelse av saken og kommentarer fra Lisbeth Flatraaker som var beslektet med flere av punktene i forslagene, ble det nedsatt en redaksjonskomite bestående av forslagsstillerne: Roar Tromsdal, Bjørg Tørresdal, Emma Svarva Giskås, Vigdis Moe Skarstein, Anders Söderholm, Lisbeth Flatraaker. Redaksjonskomiteen kom med følgende forslag, som ble enstemmig vedtatt. 1. Styret ber rektor sende rapporten på høring med frist 15. juni 2019. Styret skal fatte endelig vedtak om studiestedstruktur den 26. juni 2019. 2. Styret ber om en grundig analyse av behovet for å utdanne kandidater til offentlig sektor og arbeidsliv i og for de ulike regionene. Konsekvenser som endringer i studiestedsstruktur kan få for andre deler av arbeids- og samfunnsliv, må belyses og vurderes. Studentboliger må tas med i dette. Styret ber om et grunnlag og en konsekvensutredning for kostnader til infrastruktur (lokaler, herunder spesialrom og transport), foreslåtte endringer vil gi. Styret ber om ytterligere analyse og vurdering på følgende punkt: a) Hvordan kan Nord universitet utvikle et sterkere fagmiljø og utdanning innen farmasi. Farmasi er et av de fagmiljøene som i dag er lokalisert på Namsos.

digistorting_1865-66_part-stid_vol-1_part5

parliament

da

0.74

taffe egne Vaaben, nu allerede for en sterre Del have gjort dette og at som en Feige heraf Ansiaffelsen af Rifter herefter vil blive betydelig mindre, end den hidtil har vceret, saa maa det mcdgives, at en Betingelse, som den as Militærkomiteen forestaaede, muligens kan komme til i en vasrntlig Grad at lamme Centralforeningens Evne til at virle til sit Maal og navnlig komme til at staa hindrende i Veien for at hjcelpe der, hvor Foreningen helst tunde enste at hjcelpe, navnlig til at skaffe gode Vaaben tilSlyttelag, der oprettcs i trcengendeDistrikter og som beståa af Medlemmer af ringe ekonomist Evne. I Henhold til det her Paavegede tillader man sig i LErbetighed at henstille til Prcesidentstabcts Overvcielse, om der ikke stulde vcere Grund til under Eagens Behandling i Storthinget at bcvirte Forsiag fremsat om. at den af Militærkomiteen foreslaacde Belingelse dortfalder. I Forbindelse hermed tillader man sig oasaa at henlede Ovmcertsomhcdm paa en anden Gjenstand. Bestyrelsen er videl.de om, at stere Skyttelag alene ved Mangel paa Exercergevcerrr ere hindrede fra at optage Ezncitie blandt Dvclserne, og ta Militærkomiteen i Intstillingens 3die Post har forcsiaaet bevilget Udlaan af de fornetne til Brug ved Seminariernes o>i Lcrrcstolerncs Ezercerevelscr, henstiller man, om ille en lignende Indremmelse burde gjeres Stuttelagene, nåar saadan Stttrrhed for Vaabnernes forsvarlige Brug tilveiebringes, som Regjeringen maatte finde bctrvggende. I B. Klingenberg Peder Egeberg. M. Lambrechts. Ed. Eriksen. H. Rasch. Chr. Tender. Post 1 undergaves derpaa Debat. Prsssidcutcn: Som Storthinget havde hert, var det Meningen med denne Skrivelse at bevcrge Storthinget til at late ten Betingelse, som var tilfoiet Bevilgningen under Iste Post, udgaa. Hammerstad: Der var en Minoritet inden Komiteen, som havde vceret inde paa den Tante fra ferst af, at den Betingelse, som her var stillet, ikle burde vcere tilstede; men af Hensyn til, at der allerede havde vceret saa megen Dissents inden Militcerkomiteen, var man bleven enig om, at dette stulde gaa, da man ikte antog, at denne Betingelse stulle fremkalde nogen stor Gene. Da imidlertid Centralforeningen paany havde fremhcevet dette, antog han, at ten Erfaring, Centralforeningen havde gjort, gil i den Retning, at det var vansteligt for den at faa udd. opnaaes ved at overlade Bestemnnlsen af Maaden, hvorpaa Vaabnene skulde uddeles, til den Samling af Mcend, som stod i Spidsen for dette, vilde han foreslaa, at disse 3000 Spd. bevilgedes uden nogen tilknyttet Betingelse. Taleren troede, hans Tanke kunde formes saaledes: "Til Centralforeningen for Udbrcdelse af Legemsevelser og Vaabenbrug bevilges til Fremme af dens Diemed et Tilstud af '3000 Spd. aarlig." Lsbcrss vilde stutte sig til Hammerstads Forfiag af to Grunde. Ferst fordi denne Understettelse med Vaaben hovecsagelig tiltrcengtes i de Distritter, som havte minrst Raad til at staffe sig dem. Desuden troede han ikle, let git an at lcrgge til Grund Oplysninger fra tidligere Tider om, hvad der var anstaffet, thi det var den ferste Anstaffelse af samtlige Styltelag. Efterat en saa stor Mcengde Vaaben var anstaffet, maatte Anstasselserne aftage ganste betyreligt; og han troede, at for Fremtiden vilde der for Styttelagenes egen Regning blive anstaffet mcgct mindre end fer. Det vilde visselig have den Inrflydelse, hvis man forlangte en lige stor Anstaffelse af Styttelagene, at denne Sum ilke lom til Anvendelse. Dr. Vroch ansaa itte denne Sag for scerteles vigtig, enten det stede paa den ene eller anden Maade. Men han vilde gjere opmcerlsom paa, at Nelscettelsen allerede nu var temmelig betydelig. Forrige Storthing forlanate, at der stulte tjebes aarlig for 22,000 Spd. Rister sor at faa de 3000 og at disse stulle anvendes til Rister, altsaa 15,000 Spd. ialt; og dette skulde anvendes Aaret iforveien. Dette var nu for det Ferste tåget bort, saa at nåar de et Aar havre anstaffet Meie, lom det dem tilgode paa det felgende Aar. Derncest var oasaa de 3000 Spd., som vare beoilgere af Statskassen, stillede tll fuldtommen fri Disposition, og endelig havde man ogsaa nedsat Belebet til et lige Beleb. saa de nu lun vare forpligtede til at anvende 3000. Hvad det angil, at man kunde frvgte for, at det skulde komme til at tnibe i de fattige Distrikter, da havde det Intet at betyde; det maatte vcrre en komplet Misforstaaelse, hvad der isacchenseende var anfert. Disse 3000 Spd. vare Me engang betingere af. at de stulte anvendes til Rister, og endnu mindre at de skulde serdeles efser det Forhold, hvori Vedlommende selv havde anstaffet sig Vaaben. Det var visselig saa, at det Antal Rister, som anstaffedes, maatte antages at gaa necad. Men der var dog i 1864 tjobtfor 9000 Spd.. saa tet vilde vel ikle gaa ned under det. Den Grunr, som havde bevcrget Talereu til at holde paa dette, var, at man dog skulde sitre sig noget Pengebidrag fraForeningens Medlemmer selv. Det var ensteligt, at D selv anstrengte sig Noget. Vcldc vilde stemme for Hammerstads Forslag. Det foretom ham nemlig, at de M.rnd, der havde bidraget til Oprettelsen af Elyttelag og Anstaffelse af Vaaben, havde lagt saa god Villie for Dagen, og denStyrelse, der h.' havde fuld Sikkerhed for, at denne Bcvilgning ilke vilde blive misbrugt paa nogensomhelst Maade. Han vilre saaledes stemme for, at Betingelsen gil Nd. u '^."' Hammcrstad: Nåar de 3000 Spd. bevilgedes uden nogen Betingelse, vilde Centralforeningen have Årgang til ved at anvende det til Rifler paa enkelte Steder, hvor denne Sag vanskelig paa anden Maade kunde fremmes, paa en vis Maade at freinlotle Lvstcn til Slyttesagcn. Den Erfaring, disse Folk havde, vilde bedre vise dem, hvorledes Pengene skulde anvendes, end denne Forsamling, der Me havde den Sprcialerfaring som hine Folk. Under enhver Omstcrndlghed var det vist, at nåar Foll stitledc sig i Spirsen for et saadant Oiemed, — og de selv ikte havre Andet end Bryderi deraf — maatte de va>re lercde af en varm Interesse for Sagen ; og da troede Taleren, at Pengene vilde blive anvendt paa den bedste Maade. Dette gjaldt desuren lun for Budgetternnnen; hvis Thing ilte fandt dem rigtig anvendte, vilde man tunne knytte de notvendige Betingelser til Bcvilgninger. v,-. Broch: Der var ingen Betingelse sat for Anventelscn. Nichtcr vilde til Broch gjore den Bemcerkning, at stjont man nu vistnol git noget frem i Sammenligning »ned Bestutninaen paa forrige Thing, var dog det af Komiteen Foreslaaede liret i Forhold til, hvad anrre Lande ydede til disse Ting. navnlig Sverige og England. Skulde vort bidrag staa i Forhold ti, dvao rer var bevilget i Sverige, maatte mau bevilget mindst 160l>0 Spd. Taleren fandt, at nåar man bevilgede Noget, stnlde man gi>re tet paa en Maare, der viste en god og oprigtig Interesse for Sagen og ille saaleres, at det saa ud< soin om man baade ville og ilte vilre. Man bnrde derfor give Opmuntringen fuldt ud, og itke gjore alskens Forbindringer og Betingelser, der tunte trcrde vansseliggjorende i Veien for og leegge Baand paa disse Mcenrs Forholdsregler. Denne Virlning vilde Komiteens Indstilling have, og Tateren agtede derfor at stemme for Hammcrstads Forslag. Vig slnttede sig ligeledes til Himmerstad. Brochs'Anforte om, at man burde vente nogen Airtsomhed fra vedtommende Slyttelags Side, troede hin lunde im','degaaes med den Bemcerlning, at denne Sag martre ansees for meget stor, og at nåar der var I,>divicer, som paa r<mne Maade vilre gjore sig ryglige til Landets Forsvar ved at lvgae sin Tid til, men som ille havde Rand til at slafse sig Rifler, maatte tette ans>es som et Offer fra tcres Side. Horte til den Fraltion af Komiteen, som trocre, at der ingen Betingelse bnrde saltes, og git derfor over til H">mnelstars Forslag. svcrdlllp Horte til de Medlemmer af Komiteen, der havde stemt for Betingelsen. Man havde her for sig en Inrretning, som aldrig kunde bl-ve n>'g m Stats,mslalt; dette laa i dens Natur. alene ved Statens Bidrag. Der var talt om ctt Anstaffelse af Rifter var foregaaet i et Omfang, som havde naaet sin rimelige Groendse. Saa var det ingenlunde. Taleren var selv Medlem af Centralforeningen og interesserede sig meget for den, men det lunde aldrig falde ham ind, at man nu stnlde stoppe op i den Tro, at hvad man havde gjort, var nogenlunde tilfredsstillende. Hvad man kunde anstaffe af Rister for 3000 Spd., var ilte saameget, som der aarlig burde anstaffes, saa sandt, som der var noget Liv i Sagen. Talerens Mening var, at man ved Bevilgningen til Centralforeningen burde sitre sig, at Foreningen selv gjorde Anstrengelser, der nogenlunde svarede til Sagens Betydning; for at sitre sig dette,, havde Thinget ingen anden Vei at gaa end at stille Betingelser af en eller anden Art; og da stillete den her fastsatte sig for Taleren fom den rimeligste. Anstaffelsen af gode Vaaben vilde altid vcrre af den storste Betydning for samtlige Skyttelag, som stuttede sig til Centralforeningen Der var henveget paa Vigtigheden af at faa Gymnastikstoler istand; men det var tun langsomt, at Frugter deraf vilde kunne hostes. Det Vcesentligste vilde altid blive Riftestydning; deraf vilde tunne uddanne sig prattiste Ovelser, hvorpaa der laa stor Vegt. Man vilde se, at Komiteen havde gaaet lcengere end Thinget forrige Gang; han havde troet, at dens Opfatning vilde blive anseet som liberal her i Thinget. Man vidste ikte, hvad Folgen kunde blive af at stoife Betingelsen; det tunre komme til at slappe Energien hys Foremngen, saa at ten tom til at fore et tummerligt Liv ved Hjcelp af Statsbidrag. Hammerstad mente, at han var misforstaaet af Broch. Taleren var cnig med Professoren i, at det ilte var Tale om Betingelse for Centralforeningen med Hensyn til Anvendelscn af Pengene; men Taleren mente, at Foreningen ikte vilde anvende Pengene, med mindre den såtte saadanne Betingelser for de Bidrag, den gav, som, den efter de sceregne Omstcenrigheder, fandt rimelige. Dersom Thinget såtte Betingelser, tunde Centralforeningen ilte komme forbi dem; overlotes derimot» Pengene til tens Raarighed uden Betingelser, vilde den til enhver Tid scette de Betingelser, som efter de lolale og andre Forholde vare de rimeligste. Taleren var enig med Sverdrup i, at dersom dette stadig stmde blive Gjenstand for Gave, uden at man fordrede Gjengjeld for Gåven, var det muligt. at, hvis disse Gåver ikte stod rigeligt, vilde Interessen kunde sovne ind; mun burde derfor visselig fordre en vis Selvoirtsomhed fra Styttelagenes Side; men han troede det rigtigere at overlade Centralforeningen at bestemme Betingelserne, forinden den gav Ekyttelaqene Bidrag. Under enhver Omstamdighed indsaa han itke, at det var nogen Fare ved for cn enlclt Budgettermin at forsoge at gaa en Vei, som muljgens kunde vise sig gavnlig. I. 3vrrdlUP vilde, for ille at blive nrisforstaaet, bemcerle, at han anerkiendte den nuvcerende Bestyrelses Dygtigheo liaesaa fuldt, som noqen Anden; Personer. Foreningen kunde stifte Bestyrelse, og Taleren troede derfor, at man maatte sikre sig ved at lcegge saadanne Trcrt ind i Sagen, som ille ved Tilfceldigheder kunde udvisles. Vagacrud vilde stemme for Brtingelsen, som han fandt moderat, og som vilde bidrage til at vedligeholde det bedste Liv inden Foreningen. Ved Votering blev fsrste Post bifaldt ester Indstitlingen med 56 mod 42 Stemmer, der voterede for Hammerstads Forsiag. 2den Post. Til at indfsre og fnldstcendiggjore Undervisning i Gymnastit og Vaabensvelser ved Slolelcerer-Seminarierne og Lcererstolerne samt til Indkjsb af Rifter for disse Undervisningsanstalter bevilges 1000 Spd. aarlig. Bifaldtes enstemmig. 3die Post. Regjeringen bemyndiges til at udlevere a f Arsenalerne de til Vaalxnovelser ved Seminarierne og Lcererstolerne fornodne Gevcerer af a?ldre Konstruktion. Presidenten bemcerlede, at der i Ekrivclscn fra Centralforeningen var gjort opmcertsom paa Dnsleligheden af, at denne Post ogsaa udvidedes til at gjcelde Styttelagene. I. Sverdrup: Den Sag havde Me vceret Gjenstand for Behandling i Komiteen. Man kunde Me vide, hvilket Omfang Udleoering af Vaaben til Eluttelag i Almindelighed tnnee antage. Tet var vistnot saa, at Regjeringen kunde sige Nei, nåar den fandt, at man git for vidt; men det vilte ogsaa kunne have den Side ved sig, at et enkelt Styttelag lunde finde, at det blev sat i Styggen for et andet. Taleren vovede ilte at have nogen bestemt Formening herom; tet var imidlertid let at gjore en Forandring i Redattionen. Krag skulde suste en saadan Bemyndigelse givet for Slyttelagenes Vedtommcnde. I. Sverdrup: I denne Post handledes om Vaabenovelser. Saavidt Taleren bctjentt foregit der i Almindelighed itte saadanne ved Skyttelagene. Krag: Man kunde derved opmuntre til saadanne. Forfaavidt nogen Anden delte hans Anstuelse, vilde han forcslaa, at der ester "Lcererstolerue" iutstydes «Skyttelagene". Brandt siuttede sig til dette Forsiag. Grave forcspurgte sig, om det var antageligt, at Styttelagene vilde tunne benytte Gevcerer af den crldre Konstrultion. Valstad : Tet var vistnokTilfceldet, at Styttelagene paa enkelte Stedar brugte at exercere, men de havde ikte saamange Rifter, som vare nodvendige til Exercitsen. Man havde derfor paa hans Kant ssgt at forstaffe sig antre Gevcerer dertil. Det vilde saaledes vcere godt, om Regjeringen fit Tilladelsen udvidet, saa at den kunde udlaane Gevcerer til de Styttelag, som snstede det. I. Sverdrup vilde efter Valstads Oplysninger stemme for, at Bemyndigelsen udviredes, saaledes som Krag havde foreslaact; men Krags Forsiag var formentlig itte hetegnende not. staa: "de og de Skydeforeninger, der have sluttet sig til Ccntralforeniugen for Udbredelfe af Legemsovelser og Vaabenvrug o. s. v." Taleren troede ilke, der vilde komme saa mange Krav>/><chtz! man jo vilde have gamle Vaaben not. Baggcrud vilde ogsaa stemme for et saadaut Forsiag.' Man behovede itte at frygte for, at der vilde blive Sporgsmaal om at udlaane af de nyere Gevcerer, da man af den crldre Konstruktion havde 50 a 70,000 brugelige Gcvcerer, hvilke vilde vcere fuldkoiumen gode not til at ezercere med. Krag gjorde opmcertsom paa, at der udtryklelig stod "Geocercr af oeldre Konstruktion." Disse havde nu liden Anvendelse; de stod der og opfyldte Arsenalerne til ingen Nytte, saa at de maatte bygges sterre. Hammerstad antydede, at ~udlevere" kanste burde rettes til "udlaane", da Skyttelagene var en privat Indretning, og det vel ikte var Meningen, at Gevcererne skulde blive deres Eiendom. I. Sverdrup fandt, at dette ingen Forstjel gjorde, da Regjeringen vilde vide at benytte Bemyndigelsen paa en hcnstgtsmcessig og forstandig Maade, ligesom den havde det i sin Magt at sikre sig med Hcnsyn til Gevcrrernes Behandling og Opbevaring. Efterat Komiteens Medlemmer vare gaaede over til den af Sverdrup forestaaede Ncdaktion af 3die Post, blev denne cnstemmig bifaldt. 4de Post. Storthinget samtykker i, at et Belob af 780 Spd., fom ikte har knnnet anvises udbetalt af de for Budgetaarct fra Iste April 1865 til 31te Marts 1866 til at fremme Dannelsen af Stydcselstaber og Tygtighed i Niftcstydning bevilgede 3000 Spd. aarlig, maa udoetales Centralfvleningen for Udbredelse af Legemsovelser og Vaabenbrug. Bifaldtes enstemmig. Sag No. 4: Andragende fra Fyrvcrgter Lauritz Kraasbsel om Forhoielse af Lon. Efterat Pr«rsidcnten havde refercret Erkleeringer fra Fyrdirektøren og Marinedepartementet, gaaende ud paa, at Ansogeren bevilges et Belob af 25 Spd. aarlig som Bidrag til Bromdehold, forestog han: Denne Sag foretages strår, hviltet enstemmig difaldtes. Derpaa forestog Prasidelltcn: "Fyrvogter ved Nrsvaags Fyr, Lauritz Kraasbol, bevilges som Bidrag til Brcendehold 25 Spd aarlig. Forstaqct b faldtes cnstemmig. Sag No, 5: Komiteen intstiller, at Indredepartementets Skrivelse a f 27de Februar d. A., tilligemed den samme medfulgte Gjenpart af Regjeringens underdanigste Indslilling, vedlcrgges Protokollen. I. Sverdrup': Tet Lovforslag, som blev fremfat paa fortige Odelsthiug, angik et meget vigt'gt Pnnkt i Veilovcn, og var anlagt saaledes, at der Intet var til Hinder for, at det kunde knyttes til det Bestaaende. til en übestemmelig Fremtid, da en saadan Revisjon jo ikte var stillet i nogen noer Utsigt. Talcren fandt det beklageiigt, at Styrelsen itte havde vist denne Sag, der var as slor Betydning for mange Egne af vort Land, en storre Dpmoertsomhed. Det var Me godt at vide, hvorledes man da skulde faa drslige Sager til at gaa. Kom man med en partiel Lov, saa var det for Lidet til at bchandles for sig, rg, tom inan med en Generalrevision, saa var Sagen Me forberedt nok. Det laa imidlertid i Tingens Natur, at al Utvikling maatte ste gradvis og serlig i en Materie som denne, der stod i nsie Forbindelse med Teknikken og de Fremflridt. den maatte gjore. Hans Forslag inteholdt itte Ander, end hvav Veikomiteen paa forrige Thing ertloerete sig enig i. Den vilde endog gaa et Stytte videre, og det frembst et itte übetydelig! Stof til Bearbeidelse, hvad mau forsvrigt ogsaa vilde qjsre med Hensyn til Vciloven. Det kunde imidlertid viftnok ilte nytte at fremscette noget Forflag nu, allermindst da Thingtiden var fremstreden saa vidt; men han havde itte viltet undlade at nedlcrgge en Protest mod, at ter var nogen Nsdvendighed for, at denne Sag udxstod til en Revision af Veiloven, sijsnt den vistnot vidlltde om. at tet var paatide at foretage en saadan Revision. Krass var i det Vcesentlige enig med Sverdrup ; han skulde tun tilseie, at, da han havde den Ovrrbeviening, at en Revision af Veiloven vilde for Regjeringen vise sig saa paatrcengentc nsdvendig, at tet var at haave, at en Saatan vilte blive forelagt ncrste Stortbing, fandt han det mindre nsdvendigt, at et privat Forslag flulde tåge Initiativet til denne hsist nsdvendige Reform i vor Veilovgivning. Slbbcrn havde itte forstaaet Svertrups Udtalelser saaletes, at te indeholtt nogen Bebreitelser mod Komitem, fordi den ille havde behantlet Sagen anterletes end steet var. Saalrtes som Sagen blev semi Veilomitecn fra Regjeringen, havde Komiteen itte nogen Ovfortrinq til nu at tåge tette Lovarbeite under ulfsrlig Behandling. Det forholdt sig saa, at forrige Things Veikomite var inde paa den Tanke, at ter burte gjsrrs noget i den Retning, som af Sverdrup forestaaet; men man fantt VansleliHheterne for store ved en saadan Lov udcn en almtndeligere Revision af Veiloven. I. Sverdrup havde vistnot itte stillet nogen Bebreidelse mod Komiteen for dens Behandling af Sagen, men han fandt itte den Enighed, som nu fandt Sted mellem Komiteen og Regjeringen med Hen syn til Sagens Behandling, at stemme synderlig godt med Komiteens Indstilling paa forrige Thing. Ved Voteringa bifaldtes Indstillingen enstemmig. Sag No. 6: IndstillingensKonklusion ersaalydende: "Storthinget samtytler i, at et Belsb af 36,994 Spd. 100 fz, der er anvendt til eztraordincrre Krigsrustninger i Aaret 1864 utenfor den dertil bevilgede Sum, ssres til Utgift for Statskassen." Indstillingen bifaldtes enstemmig. Sag No. 7: Komiteen havde forcstaaet for Storthinget at udvcelge: Ved Norges Banks Throndhjem. a. til Direttsrer; 1. Auditsr Wedel-larlsberg, 2. Assessor I. Selmer, 3. Kjsbmano O. A. Krogness. b. til Suppleanter: 1. Handelsfuldmcegtig Michael Getz, 2. Justitiarius Christian Roll, 3. Konsul Frederik Chr. Uorck. o. til Reprcrsentanter: 1. Konsul Frederik Chr. Lorck, 2. Kjsbmano P. Ulstad, 3. Handelsfuldmcegtig M. Getz, 4. Konsul H. N. Knudtzon, 5. Kjsbmand Hans Jenssen, 6. Dverretssagfsrer Laur. Aas, 7. Konsul Chr. August Knudtzon, 8. Mcrgler H. N. Drejer. 6. til Suppleanter ved Reproesentationen: 1. Dverretssagforer Chr. Worm Hirsch, 2. Justitiarius Christian Roll, 3. Borgermester E. Aubert, 4. Konsul Carl Meisterlin, 5. Kjsbmano Christian Jenssen. L. Ved Bantafdelingen i Christiania: a. til Administrator: Konsul N. A. Andresen. b. til Suppleanter: 1. Konsul Ths. I-h. Heftye, 2. Kjobmand I. H. Schwensen, 3. Asftssor O. A. Bachte (mrd 17 Stem.), Professor Aschehoug havde 6 Stemmer til 3rie Suppleant. Assessor Blich antages ilke at kunne vcelges paa Grund af hans Stilling som Hsiesteretsassessor. (?. Ved Bantafdelingen i Drammen: ». til Administratorer: 1. Kisbmand John Lcerum, 2. Amtmand G. P. Blom. b. til Suppleanter: 1. Foged Ravn, 2. Kjsbmano C. Collett, 3. Amtmand Breder. v. Ved Bantafdelingen i Skien: a. til Administratorer: 1. Kjsbmano Hans Houen, 2. Foged Borchsenius (med 13 Stemmer), Kjsbmano Hans Hoell havde 9 Stemmer. d. til Suppleanter: 1. Kjsbmano Hans Hoell, 2. Kano. juris Gaardbruger E. Cappelen med 21 St., 3. Kjsbmano Christopher Hansen Blom. Til 2den Suppleant havde Sorensiriver Thorstensen 1 Stemme. N. Ved Bantafdelingen i Christiansand: ». til Adminiftratorer: 1. Handelsfuldmcegtig S. O. Stray, 2. Overretssagforer G. von der Lippe. b. til Suppleanter: 1. Kjobmand Peter Moe, 2. Vrigadeauditor Fleischer, 3. Sagforer M. Rolfsen. k'. Ved Bantafdelingen i Bergen; »,. til Administrator: Konsul Jens Gran. d. til Suppleanter: 1. Konsul Karl Konow, 2. Assessor Ege, 3. Kjobmand A. I. Prante. Bed Banttontoret i Stavanger: ». til Bestyrer: Byfoged Christensen. d. til Suppleanter: 1. Bankkasserer letlitz, 2. Amtmand Morgenstierne med 19 St. 3. Distriktslege Lassen og Konsul Falck fit hver 11 St. Til Iste Suppleant havde Kjobmand A. Hoy 10 St. Pluraliteten, 12 Medlemmer, antager, at Hr. Hoy, paa Grund af sin Stilling som administrerende Direktor i Stavanger Kreditbank, ilte kan vcrlges til Suppleant ved Banttontoret. 2. Ved Banttontoret i Frederitshald: a. til Bestyrere: 1. Prokurator Lyche, 2. Major Gliictstad. b. til Suppleanter: 1. Kjobmand A. Fritzner, 2. Sagforer I. M. Rasch, 3. Kjobmand A. Breder. Det bemoerkes, at Konsul A. M. Wiel havde frabedet sig Gjenvalg, at Kjobm. H. Knudsen er afgaaet ved Dsden, og at Toldtasserer Molter ikte antaaes at burce vcrlges paa Grund af hans Stilling som Toldembetsmand. I. Ved Banttontoret i Tromso: a. Bestyrer: Foged M. Nissen Drejer. b. Suppleanter: 1. Kjobmand P. Hanssen, 2. Rektor Steen, 3. Byfoged Krogh. T. Ved Banttontoret i Lillehammer: ». Bestyrere: 1. Rektor Lange, 2. Sorenskriver Zeier. d. Suppleanter: 1. Amtmand Jensen, 2. Kjobmand Bohmer, 3. — Arne Bergseng, Kjobmand Olstad havde frabedet sig Gjenvalg. 1,. Ved Hypothekbanten: a. til Direttor: Professor Ur. D. I. Broch. b. til Suppleanter: 1. Hsiesteretsadvotat Kildal, H. Kjobmand Ludvigsen med 21 St. Det bemcrrtes, at Konsul S. Chr. Andersen har frabedet sig Valg. U. Til Statsrevisorer: 1. Lektor Seze, 2. Hsiesteretsadvotat Kildal, 3. Overretssag forer Sverdrup, 4. Statsrevisor Chr. Johnsen, 5. Prokurator Gaarder. Til Suppleanter for disse: 1. Assessor O. A. Bache, 2. Hsiesteretsadvotat Gronn, 3. Hsiesteretsadvotat Arneberg. Nåar itke anderlcdes er bemcertet, er Indstillingen enstemmig. Inden Valget blev foretaget, bemcerlede Vogt, at han med Hensyn til det Forstag, der var fremlommet angaaende Bankadministrationen i Stien, vilde ertlcere, at han Horte til Minoriteten og vilde ligesaalidt nu som i Komiteen stemme for Borchsenius af den Grund, at han antog, at denne i stsrre Udstrcetning end onsteligt var, havde stillet fig som Endossent paa Papirer, der bydes Banken. Grave Horte til Pluraliteten og fantt ingen Grund til at forlade dens Intstilling. 3iiig: De svrige Ndministratorer havde erllceret, at de ikte noerede Spor af Frygt for, at Vanten flulde lide Tab ved Borascnius's Endossement, og, noerede man nogen Tillid til deres Udsagn, behsvede man ikte at bryde sig om, hvad Folk leselig sagde. Mathiesen troede at kjende Stemningen blandt Handelsstanden baade i Stien og i de ovrige Byer paa de Kan ter. og vilde derfor sige, at han troede, det vilde vcelke almindclig Betlagelse der, om Borchsenius ikte gjenvalgtes som Bantadministrator. Han vidste vel, at lan stod som Endossent paa adstillige Papirer i Vanten, men paa Grund af hans anestMdte Dygticchcd som Forretningsmand, specielle Indsigt ißankvcrsenet og neie Kjendflab til Distriktet vilde man scerdeles gjerne beholde ham, ligesaavel som ogsaa Banken sittert vilde vcere vel tjent derlned. F<rrdcn stulde oplyse, at baade Panktomiteen og Valgtomiteen havde gjort sig betjendt med en Strivelse fra Borchsenius, hvori han erllcerede, at, fordi Enkelte vare blevne forargede over, at han havde endosseret i den Udstrcetning, han havre gjort, vilde han for Fremtiden ilte gjore ret, men agtede at trcetke fig tilbage derfrå. Lebcrg vilde svsrge, om der forelaa nogen Oplysninger med Hensvn til denne Sag. Indstillingen havde vcrret udlagt fra igaar Middag, og idag flulde man stemme over den; men da han vidste meget Lidet om Sagen, onstede han forst at faa Rede paa, hvad der her var paafcerde. han vilde stemme med Minoriteten. Han vilde stutte sig til Lobergs Begjcering om, at de oplysende Dokumenter maatte blive oplcrste, saavclsom Borchsenius's Erkloering. Falscn: De hittil faldne Itringcr i denne Sag forelom ham at tyde paa, at man lagde voesentlig Vegt paa, hvorvidt der var tilslrceklelig Eikkerhcd for de Papirer, hvorpaa Borchsenius havde endosseret. eller ikte. Tateren saa imidlertid ikte Sagen udeluttende fra den Side, men mente, at Vorchsenius's Stilling som Banladminisirator stod i Strid med, at han overhovedet udvillede nogen stor Entossementsvirksomhed. Thinget havde itlc valgt ham til Bankadministrator, for at han skulde vcere Entossent for en stor Del af det Distrikt, som laa under den Bantafdeling. Det var vistnot ftere Reprcrsentanter bekjendt, at Bcstyrerne for Laaneindretninger, hvor de ilke ved et bestemt Reglement vare bundne til ilte at vorre Gndossenter, vedtoge sig imellem ille at trcede i dette Forhold. Dette forekom Tateren saa naturligt, at han ittte kunde intse, at ter kunde vcere nogen Tvivl om, hvorvidt disse to Stillinger vare forenelige med hmanden. Det var en Selvfslge, at Borchsenius ikte dellog i Bedemmclfen af de Papirer. fom han ilte selv stod paa. Hans Kolleger i Administrationen ertlcerete ogsaa dette, men at han suspenderedes for en vcescntlig Del i den Stilling, Thinget havde sat ham i, var ester Talerens Mening aldeles afgjsrende, for at han ilke burde gjenvcelges; thi han var sat for at fungere i denne Virtsomhed og ikte for at suspenderes. Slilith-Pctcrscn androg hos Prcestdenten om, at Borchsenius's Redegjorelse maatte blive oplast. Plldsidrntrll oplcrste: Gjenpart af Foged Borchsenius's Svar af 11te Mai 1866 paa Direltionen for Norges Banks Skrivelse af 4de Mai 1866, med Paategning af DHrr. Bantadministratorer Arentz og Houen. I Anledning af Direttionens°meget cerede Skrivelse af 4de ds., som indlsb idag, giver jeg mig den 3Ere at meddele, at det ingenlunde forholder sig saaledes som af en Anonym gjentagne Vange antydet for Direttionen, og som — formodentlig efter lignende anonyme Sigtelser — af enkelte Storthingsmcend berort, at jeg skulde have "benyttet min Stilling som Bankadministrator til at bevirke Bankens Midler udlaante mod Papirer, hvoraf jeg hcever Provision." Det sande Forhold er derimod Folgende: Esterar jeq i flere Aar paa Grund af mit Kjendskab til Personer og disses Stillinger, gratis havre asststeret Flere, iscer i Landdistriktet med Endossements paa Dokumenter, som de anbragte i Laaneindretninger, indtraadte der, iscer cfterat jeg var indtraadt i Bankadministrationen, forskjellige Kriser, hvorved jeg for at afvcrrge Ruin, assistercde Flere med Endossements — ligeledes gratis. af de endosserede Dokumenter, forsaavidt de Vedlommende havde Raad dertil, beregnrt en Provision af '/4 indtil hsist V 2 Procent, men vel at mcerke for Endossementet og den dermed forbundne Resito, men derimod aldrig som Komisstonoer eller for at besorge Papirer anbragte i Banken. Det var derhos ingenlunde med min gode Villie, at jeg ved begge de hervcerende Komissioncerer, Prokuratorerne Thorbjornsens og Frels Dsd fandt mig opfordret til, for at afvoerge Ulykker, og sandelig ikle til Stade for Banken, at overtage nogle af de A stores Entosscments, hvorved jeg, meget mod mit Vnski», lom mere ind i disse Forhold. Forsaavidt de af mig endosserede Papirer blive anbragte ved den hervcrrende Bantafoeling) forholdt jeg miq ved sammes Bevilgning aldeles passiv. leg suspenderede min Stemme i Bevilgningsmoderne og overlod aldeles Afgjorelsen til mine Kolleger i og opponerede aldrig niod Noegtelse af stige Dokumenters Antagelse til Diskontering, samt erllcerede tidt og ofte, at jeg ikte onstede, at Papirer, som af mig vare endosserede, skulde vcere iveien for andre. Denne Frcmgangsmaade ansaa jeg ligefrem sutineret af Storthinact ved dets gjentagne Valg af Hr. N. A. Andresen som Administrator i Christiania. Han er, som betjentt, Chef for et af de betydeligere Komissionshuse i Christiania og anbringer ved Bankafdelingen dersteds, som vitterligt for Alle, en stor Mcengde af Huset distontercde Papirer. Da man vcd denne Bankafteling, undtagen i de vcerftc Kriser, har vceret saal-des situeret, at man i Almindelighed har tunnet diskontere de gode Papirer, som ere anbudte, 0,1 der da aldrig mod min Stemme er afvift noget faadant, navnlig fra de fjernere Dele af Distriktet, som itte havte let for at soge om igjen, og som i tet Hele have mindre Nytte af den. fra dem fjermde Bankafteling, er jeg overbevist om, at der ilte er opstaact nogen Mangel eller Ulempe for Ansogcre, som havre gode Papirer at byde, formedelst de af mig entosserede Papirers Anbringelse, saamegct mere som jeg, nåar Midler her manglede, assisterede Vedkommende med at anbringe Vezlerne over Christiania. (Fortscettes). Foerdig fra Trykkeriet den ste Juni Kl. II Form. Christiania. Det Meenste Bogtrykkeri. Redigttede af I. H. Cappelen, Cand. jur. og I. H. Thoresen, Kgl. Fuldm. Møde den 30te Mai. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse). Derfor antager jeg ogsaa forvist, at de indlobne anonyme Klager strive sig enten fra Übetjenttstab nud Forholdene eller fra ond Villie, som jeg ogsaa paa andre Maader har sporet. At min Son har i Skien etablerer en Handel, der giver ham Anledning til Anbringelse af en Del virtelige Omscetningsvezler, som jeg — selvfolgelig uden Provifion — har forsynet med mit Endossement, har foranlediget, at mit Navn i den sencre Tid oftere findes i Dislontofortegnclserne; men ogsaa heri foretages der Indstrcenkninger, navnlig ved for en stor Tel at omfatte Vezlerne i Kreditbanken i Christiania. Uagtet den samvittlghcdsfulde Kollega, Sorenstrivcr Cappelen, med hvem jeg lengst har arbeidet sammen i Banken, nu er ved Dsden afgaaen, ville dog de nuvcerende Administratorer, THrr. H. Houen og Adjunkt Arentz, og navnlig H. Houen, der har fungeret i lengcre Tid, have erfaret Tilstrelkeligt om min Ferd i Bankens Tjcneste til at tunne stadfeste, hvao jeg ovenfor har tilladt mig at anfore. Ligeledes vil Hr. Houen lunne bevidne, at jeg for ham og nu afdode Sorenstrivcr Cappelen har udtalt Tilboieligheden til at udtrede af Administrationen, men at de opmuntrede mig til at vedblive, hvoraf jeg uddrog den Slutning, at de ansaa mig for rt ille unyttigt Medlam. Jeg flulde derfor ei heller nu have Synderligt mod at trette mig tildage fra en ligcsaa ansvarsfuld som drydsom Stilling, hvisGage, for stsrste Delen medgaar til det forogede Kontorhold til Pleie af mine Embeds- og ovrige Forretninger. Men efter det nu Passerede, n,'aa jeg lade det lomme an vaa, om Storthinget vil gjenvelge mig eller ilke. Forovrigt tillader jeg mig at tilfoie, at jeg har bestemt mig til yerefter ikte at beregne nogensomhelst Provisjon for Endossements paa Papirer, der anbringes i Banken, idet jeg derfor agter, efterhaanden som det uden Stare tan ste, at trcette mig ud af deslige Forpligtelser. Da jeg i Baulen har deponeret Silterhedsdolumenter til en Verdi af over 10,000 Spd. Siklerhed for Forpligtclser til Banken og forsvrigt ifslge de endosferede Papirers egen Gehalt og de desuden derfor til mig af Flere stillete Sikterhlder, lan Banken vcere ganfte uden Resilo ved den af mig ydede Mellemkomst. AZrbodigst Borchsenius. D'Hrr. H. Houens og H. Arentz's Paategning. I Anledning af Dvenstaaende stylde Undertegnede at ertlcere: i. Ligesom det i den senere Tid har veret heist sjelden, at Bankadministrationen hersteds har feet sig i den Nodvendighcd, at maatte afoife gode Forretningcpapirer, faalrdes er det faa langtfra, at Anbringeljen af de af Foged Borchsenius tilbudte Dokumenter har veret til Fortrengsel for andre, at de i Regelen forst af ham ere bragle paa Bane, nåar Resolution har varet afgiven med Hensyn til de ovrige indkomne Antragendcr. 2. Det er en Selvsolge, at intct Papir er antaget, med mindre samtlige Arministratorer have folt sig forvissede om dets Soliditet, og ligesom Foged Borchsenius stei se under Behandlingen af ham paa en eller anden Maade vedkommende Sager har forholdt sig passiv, saaledes tor det antages, at hans Medadministratorer dog maa have Prcrsumtion for saamcgen Pligtfolelse og Eclvswndighed, at de Me af Hensyn til en Kollega vilde tilsidesette Retferdighed og Bankens Interesse. 3. Ihvorvel det ikte cr at forut sette, at Klager, bag hvilke der ilke staar navngivne Mcend, og som ilke tunte vare begrundede i nrget egentligt Kjendstab til Bankens Afferer, lunne have Indflydclse paa det forestaaende Valg, stal man dog tilfoie, at det paagrund af Foged Borchsenius'» n»ie Kiendstad til Forholdene vilde vcere et stort Savn, om han skulde blive udelukkct af Bankadministrationen. H. Arentz. H. Houen. Valstad havdc stemt for Borchsenius i Valgtomiteen og agtede al gjore det samme her. NochinMidclldl. Folk, der vare vante til at blive hjulpne ved ham, om han trak sig tilbage. Forsvrigt var det vel ogsaa der som andre Steder, at man fordrede en Mand der, hvor Banlaftelingen var, hvem man tunde scette Lid til. Dersom det stulde vere saa, at han var kommen op i det vesentlig for at vcere Folk behjelpelig, vilde det vcere urigtigf, om Thinget paa den Maade stulde straffe ham ved at give ham Afsted. Hvad angik, at Borchsenius ilke skulde tuone legge sin Stemme med angaaende de Dokumenter, han selv havre tegnet paa, vilde han ille anse tette for at have stort at betyde. Borchsenius harde i en Retning, og det i den allervesentligste, lagt sin Stemme med, nemlig meo Hensyn til Soliditeten, idet han havde strevet sig som Endossent, men det var sandt, at han ikte altid lunde vcere med mrd Hensyn til at afgjore, enten den Ene eller den Anden stulde have Fortriuet, saasnart der var flere Anssgcre, end Midler til at hjelpe med. Det var galt med dette Endossement, men Ttnnget kunde ilke vel kassere ham udcn ogsaa at gjore det med andre Personer, der vare Handelsmend og som saadanne stode i Forpligtelse til Banken. Man havde vel sagt, at det varForstjel, enten Vcdlommende var Handelsmand eller ille, !.!cn i Loven stod intet om, at man skulde gjore nogen Forstiel, og tersom tet lunde oplyses, at der var andre Administratorer, som ogsaa bavde mange Papirer i Banken, tunre det vcere lidt underlig, at Thinget stnlte kassere Borchsenins, men Me de Andre. Han troede terhos, at Thinget lunde vere sikker paa, at Borchsenius vilte holde, hvad han havre lovet, at se til lempelig at trcelke fig ud af tet, og hans Medadministratorcr havde ingen Frygt i den Henseende, at der skulde vcere nogen Fare for Sitlerhedcn til Bauten, og de snstede ham til Kollega. Schweigaard: Der stod i Bankfundatsen, at der skulte i enhver Atministration vcere mindst een af Handelsstanden. At disse Handlende benyttede Baiiken var en Selvfolge; saa havde v,eret Regelen fra Bankens forste Tid. Derfor da Regelen var, at der skulde vcere Handlende i Administrationen, var det mindre vel overveiet af Borchsenius en enlclt Maud, der benyttede Banken; saa var Regelen, og det maatte sandelig blive en Unttagelse, nåar saa ille stede. Taleren vidste derfor ikle, hvad det skulde til saaledes at udhceve enkelt Mand; denne Mand var visselig ikte ten Mand, der var anstrcrngt af Endossements; han Horte til de solideste Mcend i Norges Land. og var den Mand, der i 1857 blev specielt udsendt til Hamburg i den vcerste Tid, hvor han gjorde megen Nytte. Skulte en saadcm Mand forlade Bankadministrationen, vilde man vistnok sige, at hans Plads var meget vanstelig at erstatte. Det vilde blive et Tab' for Norges Bank i alle tenkelige Hcnseender. Smith-Petersen troede gjerne med Valstad, at Manden var lommen op i det ved Velvillie, men det saa ud til, at han var kommen saa langt ind i det, at han havde mistet Raaderummet. Dette fremgik af den Forklaring, han selv havde givet, om at skulde se til at lomme ud af det. Der var ogsaa et andet Punlt i Sagen, der ikte var oplyst og som burde ncevnes. Der var ncevnt det Belob, hvorfor der var deponeret Sitterhedspapirer for hans Endosfementsforpligtelser, men disses Belob var ille opgivet; der forelaa Intet om, i hviltet Forhold disse Papirer stod til de Endosfementsforpligtelser, Borchsenius havde intgaaet. Piig: Der var af Banladministratorerne specielt udhevet, at man ilte bavde lagt synderlig Vegt paa disse Papirer som Silkvrhedsmioler, og da mente Tateren, at Smith - Petersens Bemerkning ille lunde have nogen Vegt. Fa,sen havde ment, at nåar Borchsenius havde mange Papirer i Banken, kunde han ilte deltage i Afgjorelsen. og suspenterede saaletes sig selv; men i Banlafdelingerne var der Handelsmend. Nåar Nogen af deres Papirer stulle bevilges, lunde Vedtommende ikte deltage heri, hvorved altsaa det Samme omtrent maatte indtrcede i alle Tilfelte, hvor ter var Bankafdelinger. Fslgelig kunde denne Omstcrndighed ilte gjore Borchsenius mindre valgbar her end Antre andetsteds. Enhver fil tillegge disse Oplysninger, der vare fremkomne, den Vegt, han fandt at de burde have, men tet gil ikte an at sammenblande de forskjellige Forhold, saaletes her hvad der fandt Sted med Borchsenius og f. Ex. andre Administratorer til de Afdelinger, hvori de vare Bestyrere. Der maatte naturligvis naafald foreligge Oplysninger, der kunde sette Thinget istand til at bedomme Sagen for enhver enkelt Mands Vedtommende. Tateren vilte ikte nevne nogen Sum, men han troede at lunne nevne Forholdstallet. For han gjorde dette, vilte han imidlertid forhore sig hos Presidenten, om der fremdeles fandtes den Ovgave, der havde veret tilstede i Valglomiteen, for at det lunde konstateres, idet det blev anfort. Plsssidciitcu: DenneOpgave fandtes ikte iblandt de Papirer, som Prefitenten ansaa sig raatig over. Faye: Dette var en meget fatal Stilling at vere i; man blev metdelt Oplysninger, som man ikte kunde benytte. Bankfundatsens tz 57, hvortil der her var refererel, var efter hans Mening ilke bintende. Den deri indeholdte Regel om Pligt til Taushed i alle de Tilfelde, hvor det ille maatte vere deres Pligt derom at tale, var sat for Bankens Embedsmend. Imidlertid, Taleren vilde ilke gjore sig skyldig hverlen i Brud paa Diskretion og endnu mindre paa den gjeldende Lovgivning, men som Grund for sin Stemme anfsre, at Borchse- Endossement til Afdelingen stod i et saadant Forhold, at Taleren ikte havde anseet det for forsvarlig! at stemme paa ham. sagt, at det var klart, at Loven ilke forbod Administratorane at scette sig i Endossementsforpligtelse til Banken, da overalt dette indtraadte, hvor Handelsmcend vare Atministratorer og saadanne stu ide ester Loven vcere det; men det var ilte alene Lovens Bestemmelse, man her havde at overholde, men det var ogsaa det scerlige Hen syn, som laa i et Valg. Thingct sammenholdt de forskjellige Omstcentigheder, der lnnde lomme i Bctragtning, og derefter fattede det sin Besiutning. Falsen vilde i Anledning af Vigs Utringer tillade sig den Bemcerlning, at ban maalte vcere blevcn mieforstaaet. Taleren havde ilke sagt, at Andragender ikle siulde lunne behandles, medmindre 3 Administratorer vare tilstede, men at den Dmstcendighcd, at en stor Del af Anssgningcrne om Laan ille kunde behandles af det ene Medlen, gjorde, at Taleren fcmdt, dette Medlem ikle burde vcelges som Administrator. Viig havde ilke misforstaaet Falsen Han var gaaet ud fra, at det Samme var Tilfceldet i Stien som andensteds, og saa tersor hcri ingen speciel Indvcnding mod Borchsenius's Vala. Gravc havde ingen synderlig Lyst til at deltage i en Tcbat om fravcerende Mcend, der ille lunde fvare for sig selv. Borchsenius havde vceret en hjcelpsom Mand iscer for saa man havte vceret fcerdeles tilfreds med ham, og det vilde valle Bellagelse, om han itte stulle blive gjenvalgt. At han for en Del var tommen i disse Cndossementsforlo d raa Grund af sin Hjcelpsomhed, troede Taleren efter sin Erfaring at meatte ansees temmelig vist. Med Hensyn tll at det blot stulde vcere 2 Mcend, der paa denne Maade i mange Tilfcelde tom til at betomme Dolumenterne, var det af de tvende andre Medlemmer anfsrt, at samtlige Metlenimer bedomte Dotuincntcrnes Soliditet; Taleren vit ste itte, hvorledes dette var at forståa, om mulige»! s Suppleanten tiltalt tes. men tet hedte saa i Dolumenterne, og nåar det var anfsrt som en Anle, at Borchsenius havde sagt, han vilde trcette sig ud af ditse Entossements og ilte beregne Provision, troede han, at man fit tåge tette op i bcdste Mening og ille betragte tet som Nogct, ter var at ante over.' Taleren vilde stemme for Borchsenius. Matlmscn vilde paa Grund a f Cchwcigaards Bcmcerlning<r ilke undiate at udtale, at Taleren ikle havte opfattet Borchsenius's Vtringer vetlommende en af Administratorerne i Christiania saaletes, at Borchsenius i ringeste Maade vilte fremscnte nogen Anle over, at tenne Mand stod i Atministrationen her; Borchsenius havte blot anfort dette som en Grund for, at han ogsaa lunde virle nogenlunde i samme Retning. ' Forovriqt vilte han tilseie, at det nok for en stor Tel lunde siges tet samme om Borchsenius, som Schweigaard bavde sagt om det Medlem af Administrationen i Christiania, at han havde virtct i Administrationen i Stien under fcerdeles vanstclige Forhold; Taleren troede, maatte vcere tilfredsstillende saavel for Vanlen som Dislrittct. Borchsenius havte saaledcs indlagt sig Fortjcncste as Bantens Bestyrelse i det Hele tåget, og stjont Taleren -egsaa vilde sige, at han itte bifaldt i alle Dele Borchsenius's Fremgaugsmaate, idet han bavde indlatt sig i saa vidtloftige Endosscmcntsforhold, troede han dog, at det vilde vcere for streng Straf Me alene for for ham men for hele Tisttiktet, om man siulde miste hans Dygtighed i Bestyrelsen as Banken. Grave havde glcmt at tilseie, at ester Talerens Erfaring assistcrede Borchsenius Folk med at bevilge smaa Laan, men, dette stede gratis, og Tateren vilde mcget onske, at Borchsenius blev gjenvalgt. Han troede. at det var af stor Nytte for Landdistriktet ialfald; det vilde itte vcere onsteligt, om Bankens Mitler blot bleve udlaante til Handelsmcend, hvilket let lunde blive Tilfcelde, nåar Folk fra Vyen ene blive Administratoren Valg tlev feretagrt med saadant Utfald. Til Direttor ved Norgcs Banks Hevedfcede i Thronthjem: 1. Auditor Wcdel-larlsberg med 89 Stemmer. 2. Assessor I. Selmer med 89 Stemmer. 3. Kiovmand O. A. Krogness med 99 Stemmer. V. Til Alministratorer ved Bankafdelingen i Christiania: Konsul N. A. Andresen med 99 Stemmer. 6. Til Atministratorer ved Bantafdelingcn i Drammen: Kiobmand John Lcernm med 63 Stemmer. 2. Amlmand G. P. Blom med 85 Stemmer. 0. Til Adnlinistratorer ved Banlajdelingen i Stien: 1. Kjobmand Hans Houen med 89 Stemmer. 2. Kjobmand HansHoell mcd 50 Stemmer. Til Atnnnislratorer ved Vanta svelingen i Christianssand: 1. Handelsfuldmcegtig S. O. Stray med 89 Stemmer. 2. s>crretvsagforer G. v. d. Lippe med 98 Stemmer. Til Atministrator vrdßankasdelingen i Bergen: Kolisul Jens Gran med 89 Stemmer. Q. Til Bcstyrer ved Banllontorct i Stavanger: Bvloged Chrieteneen med 98 Stemmer. 11. Til Bestyrere ved Banltontoret i Fretelilshald: 1. Prokurator Lrche med 89 Stemmer. 2. Major Gluckstad med 89 Stemner. 1. Til Bcstyrer ved Banllontorct i Tromss: Fogcd M. Nissen Trejer med 99 Stemmer. K. Til Bestyrcre ved ,t'Lillehammer: 1. Rettor Lanqe med 99 Stemmer. 2. Sorensirivrr Zeier med 99 Stemmer. 1.. Til Direttor ved Hypothelbanlen: Professor I)r. O. I. Broch med 98 Stemmer. U. Til Ctatsrevisorer: 1. Overretssagforer Sverdrup med 97 Stem-2. Heiesteretsadvokat Kildal med 94Stemmer. 3. veltor Sexe med 90 stemmer. H. Prowrator Gaarder med 90 Stemmer. 5. Statsrevisor Chr. lolmfen med 81 Stemmer. Presidenten foressog, at denne Sags Behandling udscrttes til imorgeu Kl. 9. bifaldt. Referat: 1. Indoeretning fra Valgkomiteen, at den til Behandling af den kongelige Propontion om Bevilling af 15,000 Spd. til en Hjoelpekirte for Throndhjems Domkirkes Menighed, har udncevnt en specie! Komite bestaaende af 9 Medlemmer. Enst.: Vedlcegaes Protokollen. 2) Indberetning fra den specielle Komite til Behandling af den kongeliga Proposition om Bevilling af 15,000 Spd. til en Hjcelpekirte for Throndhjems Domkirkes Menighed, at ven har valgt Sorenstriver Kildal til Formand og Byfoged Vedtker til Setretcer. Enst.: Samme Bestutning. 3) Slnvelse fra Voldmestcr Thjsme, hvorved tilbydes til Salg Gaarden No. 33 i Prindsens Gade for cu Kjsoesum af 9000 Spd. Enst.: Udlcegges til Estersyn for at fvretagls i et fenere Mode. H) Slrivelse fra Christiane Rasmussen, hvorved tilbydes til Salg Gaarden No. 31 i Prindsens Gade i Christiania for en Kjobesum af 13,000 Spd. Enst.: Samme Bcstutninq. M'det hoevet. Møde den 31te Mai. Præsident: Harbitz. Fortsat Behandling af Valgkomiteens Indstilling ang. Valg af Embedsmand' med Norges Bank, Hypothekbanten og Staterevisionen. Pr<rsidcntcn vemcerkede, at der nu stulde foretages Balg paa Suppleanter. Han skulde ikte undlade at gjore Foriamlingen bekjendt med, at forinden Blich havre erfarer Valgkomiteens Mening, havre han underhaanccn tilljendegivet, at han ai.saa Stillingen i Banken uforenelig med sin Stilling som Assessor i Hoiesteret. Assessoren var altsaa af samme Mening som Valgkomiteen. Med Hensyn til Administrationen i Skien bemcerkede Prcesidenten, at da Kjsbmand Hans Hoell var valgt lil Administrator, ryllede Kand. jur. Gaardbruger E. Cappelen op som den af Komiteen til Iste'Suppleant indstillede. Valstad vidste ilke, om det var upassende at Oorchsenius til Suppleant ester Udfaldet igaar. Det kunde tanske se ud som stridende mod Pluraliteten? Lening; men Taleren troede itke. det var andre Omstcendigheder, der var Grunden dertil. Om nogle Aar lunde Borchsenius tanste have rettet paa, hvad der ester Storthingets Bestutning var til Hinder for hans Valg til Administrator. Da Taleren troede, at dette ilke var til Hinder for at han valgtes til Suppleant, vilde han tillade sig at foreflaa, at Borchsenius valgtes til Suppleant istedetfor den, Prcesidenten havde noevnt. Mathiesen havde opfattet Valstad saa, at han vilde stemme paa Borchsenius til Iste Suppleant, men det vilde Taleren ikte. Nåar Thinget havde sundet, at man ikte burde gjore ham til Administrator, saa vilde det kun voere at gjore ham liden Wre at stemme paa ham til Suppleant. Taleren troede ikte, at han vilde modtage Valget. Hvad Cand. Erik Cappelen angil, saa var han vistnol en hoederlig og dygtig Mand, og Taleren kunde ikte have noget imod at stemma paa ham; det var imidlertid en mindre heldig Omstcendighed, at han ilke boede i Byen, men over en halv Mil derfrå, hvilket maasle vilde vcere hinderligt for Forretningerne, men da denne Omstcendighed maatte vcere Bankkomiteen beljendt og denne deri ikte havde sundet nogen Hindring mod at opfsre ham som Suppleant, saa vilde Taleren ilke opponere dcrimod. Da der varT.Ue om at vcelge en ny Suppleant, vilde han ncevne Dideril Cappelen, af Firmaet Cappelens Enke, som en hcederlig og dulig Mand; han vilde anse det heldigt, om han kunde blive Iste Suppleant, da han boede i Byen og mode paa forste Varsel. Grave: Der var Intet iveien for at vcelge Diderit i Capuelen, men at man stulde opfsre ham som Iste Suvpleant, vilde v.?re mindre passende. Eiterat Borchsenius, mod Amtets Reprcesentanters Dnske, var fjernet fra Administrationen, var der Ingen tilbage, som tjendte til Landdistrikterne, saafremt Erit Cappelen itte blev valgt. Dalill vilde erllcere, at han vilde stemme for Erik Cappelen som Iste Suppleant og derefter for Diderit Cappelen og Christopher Hansen Blom. Vcsctll vilde gjore opmcertsom paa, at det ilte maatte ansees som en Inkonselventse, om de, som igaar stemte paa Borchsenius som Administrator, nu stemte paa ham til Iste Suppleant, ligesom det heller ilk? kunde siges at vcere en Inkonselventse, om den Majoritet, som igaar stemte mod ham som Administrator, nu vilde stemme paa ham til Suppleant. Det var jo ilke af Mangel paa Dulighed, at man forbigik ham, tvertimod havde man anertjendt hans Dulighed paa enhver Maade, men det var, fordi han havde benyttet en Fremgangsmaade, som man itke dilligcde og som han nu havde erklceret, at han for Fremtiden vilde soge at undgaa, Hvorvidt Borchsenius vilde modtage Valget, sit staa til ham. Thue vilde stemme paa Suppleanter i den Orden, som var antydet af Dahll. Suppleant, efterat han var bleven forbigaaet som Administrator. Hammerstad vilde stemme paa Borchsenius til Iste suppleant. Det var gjerne Tilfceldet, at Iste Suppleaut i Tilfcelde vcugtes til Administrator, og han troeoe, at Borchsenius ikte vilde staa som Suppleant lcengere end til nceste Thing, da han vilde blive valgt til Aoministrator. Han troede, at det var en Mansver, at han denne Gang var bleven udeluttet, og den vilde blive omgjort paa nceste Thing. Saafremt Borchsenius ikle blev Iste Suppleant, antog han saaledrs, at den, som blev valgt hertil vilde vederfares en Skuffelse. Schweigaard havde i Valgkomiteen stemt paa Sorenstriver Thorstensen til Suppleant istedetfor Cand. Erik Cappelen, fordi denne itte havde Bopcrl i Byen, og han vilde nu stemme paa Diderit Cappelen til 5 ste Snvpleant og paa Thorstensen til 2den. Ifolge Lovens Fordring maatte ter blantt Suppleanterne vcelges En udenfor Handelsstanden, og han ljentte ingen anden end Thorstensen, som lunde vere skittet til dette Hverv. At man ikte havde sin Bolig paa Stedet, syntes ham at maatte rennes til de Hindringer, som stillede sig iveieu for Vedlommcndes Valg. Hauge vilde fe-resrorge hos Presidenten, om der bwudt Sagens Dokumenter fandte? noget Forstag fra Administrationen i Skien :il Bantdireltio-- nen med Hensyn til Besettels,n af disse Poster. Presidenten: Der fandtes ilke noget saadant Forstag biantt Dotumenterne. Hange kunde da oplyse. at Administrationen i Skien havde til Vantdireltionen indstillet Diderit Cappelen og Doktor Schaaning som Suppleautcr. Begge vare dygtige, selvstendige og uafhcengigc Mcend og bekjendte med Forholdene i Stien. Diderit Cappelen forestod sin Moders Forretninger, han var en ung, men en meget dygtig Mand, og Schaaning var Metbestyrer as den forste norske Soassuranceforening. Det forckom ham, at det ville vere mindre heldigt, om man vilde vcelge Borchsenius til Iste Suppleant, nåar man ille vilde, han skulde vcrre Administrator. vilte ianledning as Hauges Oplysning meddele, at der til Bcmltomitecn itke var indtommen nogen Meddelelse fra Stien med Hensyn til Valget' as Suppleanter og ham betjendt heller ille nogen indloben til Bankdirettionen, som isaafald vel vilde have fat Banttomiteen i Kuudstab terom. Tahll: Det var vistnok vansieligt at veie Folks Vvalifikationer mod binandcn, og han vilde ogsaa kun ertlcere. at han fremdcles agtede at stemme paa Erik Cappelen til Iste Suppleant. Schweigaard: Der var falet et Ord, nemlig Manyver, fom han imidlertid maatte erklere jtie kunde finde nogen Anvendelfe paa hvad der var passeret her i Thinget. Vosst havde stor Lyst til at sige noget i samme Retning, og han vilde l>?gge til, at han var overbevist vm, at de 9 Medlemmer as Valglomiteen. icetmindste var det Tilfceldet med ham, som fanN, at de ilke kunre stemme vaa Borchsenius, ene og alene havre Bankens Tarv for Die. Det var saa langt fra nogen Mansver, at han gjerne vilde have stemt vaa Borchsenius, hvis han ikte havde troet, at han as Hensyn til Banken ikle kunde gjere det. Der har ikle vceret Tale om noget personlig t her. Pr<rsidcutcn opfattede Hammerstad saa, at han ved sin Ittring ikte havde sigtet til de 9 Medlemmer af Valgkomiteen, men til hvad der var gaaet forud Behandlingen i Thinget. Hammcrstad vilde fsrst have afgivet den samme Forklaring, som Prcesidenten nu havde givet. Han havde opfattet Forholdene i Skien saa'l,.res, ester hvad han havde hsrt udenfor Tbinget. at man not «matte tunne benyttc Nrtrvttet "Manover". Hauge vilde ianledning af det as Lundgreen Anforte oplyse, at han var i Besiddclse af et Brev fra en af 'Nallladministratorern!.' i 2lien, hvori der meddeles Tateren, at el saadant Forstag var afgivet til Bantdireltionen. Lmtdglcni! vilde kun gientage. at han havde sagt, at ham vidende var intct saadant Forslag indlsben til Vankdircktionen, iret han havde forudsat, atDirektionen vildr have gjort bekjendt dermed. Bjeruscn vilde ertlcere, at han, ansaa Erit Cappelen som s.lvstreven til Istc Suppleant, nåar man ilke vilde have Borcksmins. Med Hensyn til hvad Schweigaard havde oemcerkct, on» at dcr skulde vcere een udenfor Handc!s!tandcn, vilde Taleren bemcrrtc, at D. Cappelen Horte til Handelsstanden, og at den, som ester Naturens Orden forst maatte gaa af, maatte vcere Ndjuntt Arentz. Paa denne Mactte vilde man altsaa saa lulttr Handel smcend. Cchweigaurd: Man maatte holde sig fore Betydningen af her, som var den, at Iste Suppleant ryklcde op, forsaavidt derved itke stede Brud paa Regcleu om, at der i Administrationen stnlde vare En udenfor Handelsstanden. Hofgaard vilte stemme paa Erik Cappelen til Hste Suppleant. Han havte tun en halv Mils Pei udenfor Stien, og det lunte ilke vcere nogen Hindring for, at han kunde afgive Mede ieiWMt lort Varsel. Vjsrnlen gjorde opmcerlsom paa, at der fra Stien gik Dampstib hver anden Time paa Dagen, saa Erik Cappelen vilte kunue komme til Byen saa hurtigt, som det gjordes fornoten. Mathiesen: Nåar Grave som en Grund til ai vcelge Erit Cappelen til Iste Suppleant havde anfort, at han stulde representere Landdistriktet, saa gjorde Taleren ingen saadan Sondring meller Landbefoltningen og Bybefolkningen. han dog snarere kaldes en Brugsner. Pan Grund af denne sin Stilling var han ogsaa ligesaa godt ljendt, om ikte bedre end Erit Cappelen, i de ovre Distrikter af Thelemarken. Han syntes, at han maatte stemme paa ham til Iste Suppleant paa Grund af at han boede i Vyen, men han vilde stemme paa Erik Cappelen til 2ten. Taleren vidste forovrigt ikte, hvorlcdes Bjornscn kunde paastaa, at Adjunkt Arentz var den, der forst vilde komme til at udtrcede. Cmith-Petcrsen syntes der burde finde en Udtalelse Sted, indrn Sagen gil til Votering, nemlig den, at hvis Storthinget idag ved at opstille Borchsenius som mulig oprykkende i Administrationen gjorde det Modsatte af hvad det gjorde igaar, saa gjorde man noget Modsigende. Skulde der vcere nogfn Holdning i hvad man gjorde, saa kunde der ikte vcere Tale om at opstille en Mand som Iste Suppleant, som man havde kasserer som Administrator. Der var sagt, at Borchsenius vilde udvikle sig af de Forhold, som gjorde ham uftittet til Administrator, men man havde ingen Vished derfor. Skulde der vcrre nogen Holdning i denne Sag, saa maatte man fastholde den Bestutning, som faldt igaar. Han vilde sige, at det modsatte Resultat kunde komme ud, hvis man splittede sig mellem Erik Cappelen og Diderik Cappelen, og han vilde derfor henstille, om det ikle skulde vcere rigtigt at stemme paa Erik Cappelen til Iste Suppleant, da Amtets Reprcrscntantcr ere for ham. Mathiesen: Bjornscn havde givet Anvisning paa Dampskipsfarten og sagt, at E. Cappelen saa let og hurtig kunde komme til Skien, da Dampflibet skulde gaa opover hver 2den Time. Saaledes var det imidlertid ikke. For det Forste var der en lang Tid af Aaret ingen Dampstibsfart, og derncest gik Dampskibet kun 2, 3 eller 4 Gange om Dagen. Nåar man skulde sende Bud efter E, Cappelen fra Skien, kunde han ikke komme tilstede paa mindre end 2 Timer. Nåar Taleren ikte stemte vaa Borchsenius, var det ikle af den af Smith-Petersen anforte Grund; han ansaa tvertimoo ham som den, der forst og fremst burde vcrlges til Bllnkadministrator; men nåar han ikke kunde vcelges dertil, troede han ikle, at han vilde modtage Valg som Suppleant. Cmiih-Peterscn havde aldeles ilke modsagt dette. Bjernsen vidste, at der meget ofte var Damvssibsleilighed paa Fjorden udover. Det lunde imidlertid gjerne vcrre, at 2H Time var for lort. Nacn forovrigt Mcithicsen hemcertede, at Taleren b.wde gjort sitter Regning paa, at Arentz blev den Forste, som gil af, saa vilde han dertil sige, at han blot havde sagt, at efter Naturens Orden vilde Arentz blive den Forste, da han var en gammel Mand. nu besattes blot med Handelsmcend; Forretningane kunde da maasie blive noget cnsidige. Arentz var vistnok ingen Handelsmand, men han var en Mand paa henimod 70 Aar, og der var da Sandsynlighed for, at han ilte kunde fungere saa lcenge. Med Hensyn til de Andre, som her vare bragte paa Bane, Sorenstriver Tcrstensen og Doktor Echaanning, havde han ilte saadant personligt Beljendtstab til dem, at han kunde stemme for dem. Han havde ilke hort Nogen af dem ncevne som Gjenstand for Valg for ved denne Leilighed. Hauge skulde berigtige Graves Otring, at Arentz var henimod 70 Aar, derhen, at han lun var henimod 60 Aar. '~ < >-~^ Grave havde altsaa faaet feilagtige Oplysninger. Vjsrllscn vilde gjore et Spergsmaal med Hensyn til Stavanger; der var Banllassereren opfort som Iste Suppleant, men nåar han optraadte som Direltor, vilde han da vedblive at fnngere som Kasserer? Pllrsidenteu stulce efter de Dplysninger, han havde faaet i Valgtomiteen, forklare, at ved Banktontorerne stilledes en vis Sum til Disposition for Bestyrernc for dermed at bestride Udgifterne til Husleie, den fornsdne HjVlp o s. v. samt Lon for dem sclv. Der udncrvntes saalrdes ikte af vcdkommende Overbestyrelse nogen scerstilt Kasserer eller Bogholder, og altsaa var der Intet iveien for, at Besiyveren selv kunde fungere som Kasserer eller Bogholder. De her tilstedevcerende Medlemmer af Bcmkdireknonen i Throndhjem vilde lunne bekrcefte dette. Vjsrnscn troede og, at der her var en Uregelmcessighcd. Chlistcnscn skulde til, hvad Prcesidenten havde sagt, fsie, at det fra Direktiomns Eide endog oprindelig havde vceret paatcrntt, at en af Bestyrerne skulde tillige vcere Kasserer. Fra Kovgivningcns Side var Intet til Hinder herfor, og i al den Tid, Taleren havde vceret paa Thinget, bavde en af Bestyrerne for Banttontoret i Stavanger tillige vceret Kasserer. Lundgrenn skulde tun stadfcrste, hvad Prcesidenten havde sagt, at det overlodes den af Thinget valgte Bestyrelse selv at brsorge Kasserer- og Bogholdervcesenet paa eget An- og Tilsvar. Niisnlrs: Valgtomiteen havde, idet deil udelod Toldtasserer Moller af Llsten paa Suppleanter i Frederilshald, sagt. at han som Toldcmvedsmand ilke kunde vcelges. Angaaende dette vilte han udbede sig Oplysning om, hvorvidt en Toldembedsmands Stilling ikle lod sig forene med en Bcmlembedsmands. I modsatFald syntes det paafaldende paa en Gang at vcelge 3 nye Suppleanter og utskyde den, som tidligere havde vceret valgt, da det havde vceret rimeligt, at han rytkede op og blev No. 1 blandt Suppleanterne. Pllrsidcntcu: Der var Prcecedentser for, hvad der nu stede. Schydtz, der stod som Suppleant, gil ud, da han blev Toldinspektsr i Bergen. Det Samme var Tilsidet med Raadmand Steen, da han blev Toldlasserer. RiisNlrs ertlcerede sig tilfreds med disse Oplysninger. Valget havde et saadant Udfald: H. Til Reprcesentanter ved Norges Banks Hovedscede i Trondhjem: Konsul Fredrik Chr. Lorck med 95 St. >'H-Kjobmand P. Ulstad med 95 St. 3. Handelsfuldmcegtig M. Getz med 95 St. 4. Konsul H. N. Knudtzon med 95 St. 5. Kjsbmand Hans Jenssen med 95 St. 6. Overretssagfsrer Laur. Aas med 95 St. 7. Konsul Chr. Aug. Knudtzon med 95 St. 8. Mcegler H. N. Dreyer med 95 St. L. Til Iste Suppleant ved Bankafdelingen i Cbrstiania Konsul Ths. Joh. Heftye med 95 St. v. Tll Iste Suppleant ved Bankafdelingen i Dram' >men Foged Ravn med 90 St. I). Til Iste Suppleant ved Bankafdelingen i Stien Kand. jur. Gaardbruger E. Cappelen med 57 St. L. Til Iste Suppleant ved Bankafdelingen i Christianssand Kjsbmand Peter Moe med 95 St. j?. Til Iste suppleant ved Bankafdelingen i Bergen Konsul Carl Konow med 95 St. 6. Til Iste Suppleant ved Banktontoret i Stavanger Bankkasserer Zetlitz med 72 St. 2. Til Iste Suppleant ved Banttontoret i Frederikshald Kjsbmaild A. Fritzner med 95 >s?t. I. Til Iste Suppleant vcd Banktontoret i Tromss Kjsbmand P. Hanssen med 75 St. K. Til Iste Suppleant ved Banktontoret i Lillehammer Amtmand Jensen med 94 St. Til Iste Suppleant ved Hvpothetbanten Hoiesteretsadvotat Kildal med 94 St. Hl. Til Iste Suppleant ved Statsrevisionen Assessor O. A. Bachte med 95 St. Dernast stredes til Valg paa Suppleanter ved Reprcesentationcn ved Hovedscedet i Trondhjem, samt 2den Suppleant ved Bantafdelingerne og Bankkontorerne, Hvpothetbanken og Statsrevisionen. Hammerstad skulde tillade sig at forestaa som Modtandidat mod Kisbmand Ludvigsen, Ritmester Kjsbmand Georg Heftye. Valget havde saadant Udfald: Til Suppleanter ved Reprcrsentationen ved Norges Banks Hovetsade i Trondhjem: 1. Overretssagfsrer Chr. Worm Hirfch med 86 St. 2. Justitiarius Christian Roll med 86 St. 3. Kjsbmand Christian Jensen med 86 St. 4. Konsul Carl Meisterlin med 82 St. 5. Borgermcster E. Aubert med 76 St. L. Til 2den Suppleant ved Bankafdelingen i Christiania Kjsbmand I. H. Schwenfen med 85 St. (?. Til 2den Suppleant ved Bankafdelingen i Drammen Kjsbmand C. Collet med 83 St. o. Til 2den Suppleant ved Bankafdelingen i Stien D. Cappelen med 85 St. N. Til 2den Suppleant ved Bankafdelingen i Christianssand Brigadeauditsr Fleischer med 85 St. l'. Til 2den Suppleant ved Bankafdelingen i Bergen Assessor Ege med 86 St. 0. Til 2den Suppleant ved Banktontoret i Stavanger Amtmand Morgenstierne med 79 St. H. Til 2oen Suppleant ved Banktontoret i Fredrikshald Sagfsrer I. M. Rasch med 86 St. 1. Til 2den Suppleant ved Banktontoret i Tromss Rektor Steen med 85 St. T. Til 2den Suppleant ved Banktontoret i Lillehammer Kjsbmand Bshmer med 86 St. 1.. Til 2den Suppleant ved Hypothekbanten: Kjsbmand Ludvigsen med 76 Stemmer. N. Til 2den Suppleant ved Statsrevisionen Hsiesteretsadvokat Grsnn med 86 St. Viig havde i Komiteen staaet i den Formening, at Lassens Stilling som Lcege kunde vcrre til Hinder for hans Valg til Suppleant; men han vilde nu stemme paa Lassen. Christensen: Der var altsaa Pluralitet i Valgkomiteen for Lassen. Taleren skulde tillade sig ester en enkelt Foresvsrgsel at meddele den Ovlvsning, at det var 11 Aar siden Lassen fit Affied som Distrittslcege, saa at han altsaa nu ingen offentlig Anscettelse havre. Han skulde desuden gjore opmoerksom paa, at Lassen i et lcrngere Tidsrum havde vceret Direktsr i Stavanger Sparebank og i mange Aar Ordfsrer i Formandstabet, og at han var overbevist om, at baade Byen og Landdistriktet med Tilfredshed vilde se, at Lasscn blev valgt til Suppleant. Til 3die Suppleant valgtes: Ved Norges Banks Hovedscede i Trondhjem: Konsul Frederik Chr. med 82 St. L. Ved Bankafdelingen i Christiania: Assessor O. A. Bachle med 75 St. (!. Ned Bankafdelingen i Drammen: Amtmand Breder med 82 St. v. Ved Bankafdelingen i Skien: Kjebmand Christopher Hansen Blom med 82 Stemmer. L. Ved Bankafdelingen i Christianssand: Sagfsrer M. Nvissen med 82 St. I'. Ved Bankafdelingen i Bergen: Kjsbmand A. I. Prante med 79 St <3. Ved Bankkontoret i Stavanger: Distrittsloege Lassen med 60 St. 11. Ved Banktontoret i Fredrikshald: Kjobmand A. Breder med 82 St. I. Ved Banktontoret i Tromss: Byfoqed Krogh med 82 St. K. Ved Banktontoret i Lillehammer: Kjsbmand Arne Bergseng med 82 St. 1.. For Statsrevisionen: Hsicsteretsadvolat Arneberg med 79 St. Referat: ~,? 1. Kontinuationsindstilling fra Fuldmagtstomiteen angaaende Fuldmagterne m. V. 2. Bedilling af 25,000 Spd." i Budgetterminen til forberedendc Arbeider ved den til et nyt Rikshospital indtjobte Tomt. Begge tisse Sager udlagdes til Eftersyn og Foretagelse i et senere Mode. Znden Motet hcevedes forlangte T. Kildal Ordet. Ter var i Gaarsmodet refererer 2 Slnvelser, som formentlig ille havte tildraget sig nogen scer Opmcertsomhcd hos Thingets Medlemmer. Strivelserne inteholtt Anbud fra vetlommende Giere af de to Eientomme, som stode op til Etorthingstomten, ifslge hvilte Eierne tilbede sig at scelge Tomternc, den ene for 23.000 Spd., og den anden for 9,000 Spd. Strivelserne befluttedes utlagte lil Eftersyn og Foretagelse i et senere Mode, men denne Beslutning vilte oirnsynlig, hvis Storthinget itte tilstedede Sagernes anticiperede Behandling, hare tilfolge, at Intet vilde kunne foretages Thing til muligt Intljob af disse Tomter. Sagerne vilte nmilig ikte komme til Behandling for i ncrste Uge, og det var en Selvfolge, at Storthinget ille vilde foretagc Noget til disse Tomters Kjob, uden at der af Nogen paa Stortingets Vcgne forst var undersogt, til hvillen rimelig Pris de burte tjobes. Det vilde erindres, at det ester Forslag af Professor Broch var bleven bcstuttet, at den saalaltte Hvitfeldts Gaard stutte nccrives, hvoraf Felgen vil vcere, at den ncerliggende Tomt vil faa Falare til dm aabne Plats; "vilde Storthinget have tisse Nonner bort, som det vistnot maatte erkjendes var til Vanzir for Storthingsbygningen, saa var det nu den betvemmcste Tid til at forewge Kjob af dem. Kom Sagen forst for i noeste Uge, saa vilde Storthinget vel sige, at uden Undersogelse om, hvad der burde gives sor disse Tomter, var ikte Sagen saa forberedt, at nogen Beslutning kunde tages. Dct Hoieste, der tunte gjores, vilde vcere, at Thinget gav Regjeringen Bemyndigclse til at anvende dct Belob, ter maatte ansees passmde, til Inttjob af de ncevntc Tomter, nien han troede, at Storthinget seiv vilde scettes i stand til at overtyde sig om, hvoi vitt Noget burde foretages i ten omhantlede Anledning, nåar Thinget vilde bestutte, at Sagerne stulde foretages strax og tereftcr tilstille Valgkomitten dem for at oversendes til en speciel Komite. Med lidt got Villie maatte man ta tunne bringe tet til, at man fattes istand til at tunne tåge en Beslutning. Det var ham bcljmdt, at Bygningstomissionen har havt siil henvendt paa tenne Sag, og ved at sa'tte sig i Forbindelse med Magistraten og >l-tacelngenioren maatte man tunne crhverve Oplysninger paa en saa tilfredsstillende Maade. at der kunde blive Sporgsmaal om paa dette Storthing at trasse en Foranstaltning. Han gjentog, at det just nu var deu beleilige Tid til at foretage noget, da de omhantlede Tomter ikte vare bebyggete med kostbare Bvgninger. Hans Forstag git altfaa ud paa, at Sagen stulle foretages nu og tilstilles Valgkomitten for at oversendes en speciel Komite til Behandling. lom ind, hvad man stulde gjore ved rem. Han grcb la til det Almindelige, at udlcrgge Sagerne til Ettersyn for at foretages i et senere Mode. Det Kart, man idag havde, var det, som var opstaaet her igaar, og paa det kunde itte Sagerne voere opforte. Grave vilde stemme mod Forsiaget. Det vilde erindres, at han havde stemt mod Brochs Forslag, forti han havde paa Fslelsen, at et Forstag, som det, der nu forelaa, vilde lomme bagefter. Han syntes, at Stortingsbygningen lostede' saameget, og at ter var bevilget saamange Udgifter af Statslassen, at der nu maatte vcrre en Slut dermed. D- Kildal vilde svare, at Sagens Behandling af en saadan Komite ille med Nodvencighed forudsatte, at Eieudommene stulde desorges indlzsbte for den forlangte Sum. Han troede, at Alle, som havt sit Arbeidsrum i den Del af Stortingsbygningen, som vendte ud til hine Bygninger, maatte have det Indtryt. at Storthinget ille vilde findo sig i dette Nabostad. Med Hensyn til hvad Grave havde anfsrt, vilde han bemcerle, at en Del af de indtjobte Tomter vilde kunne afhcrndes igjen, saa at Kjsbesummen ille vilde blive saa stor, som ten nu visle sig. Krass var enig med Grave. Han havde stemt mod Indtjobet og Raseringen af Hvidtfeldtsgaarden, og han vidste itte, hvorfor Storthinget stulde indtjobe disse Gciarde for at rasere dem. Han havde havt sit Arbeidsrum i den Del af Storthingsbygningen, som ventte ud mod disse Bygninger. mm havde ilte sundet sig generet ved dem. Han troede, at Storthinget burde undgaa Alt, hvad der tunde gjore dets Husholdning altfor luxurios. Gravc: Nåar der var bentyret til at man stulde ljobe disse Tomter paa Spelulation, saa var det gjerne Tilfa?ldet med det Slags Spelulationer. at de endte med Tab. Ved Voteringen blev det mod 30 Stemmer, afgjort, at Sagen straz stulde tages under Behandling." O- G- Ucland forefpurgte sig, om det Me var en ligefrem Folge af Reglementets § 22, hvorefter Proesidentcn eller en Femtedel a f Thingets tilstedevcrrende Medlemmer tnnne modscrtte sig, at en ny Sag stray foretages til Afgjorelse, at Sagen itte tunde tomme til videre Forhandling. (Fortscrttes.) Fcrrdig fra Trykkeriet den ste Juni Kl. 12 Form. Ghriftiania. Det Tteenfte Bvgtry»eri. Nedigerede af I. H. Cappelen, Cand. jur. og I. H. Thoresen, Kgl. Fulbm. Møde den 31te Mai. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse.) Presidenten kunde itte finte, at Reglementets § 22 var anvendelig paa tet foreliggende Tilfalde, oa renne § figter til det Tilfalde, at Sagen Me tidligere har fore. Dette er blot en Anticivation a f Behandlingen. Tet har hcrndt for, at Sager ere foretagne tidligere end oprindelig bestemt efter Beflutning af simpel Pluralitet. Christiansen antog, at Sagen itte var af anden Bestaffenhrd, end at den tunte tilstilles Butgetkomiteen. D. Kildal vilte dog anse det snsteligt, at den kunde tilstilles en sprciel Komite, for at ter til den lunde vcelges Medlemmer, som dels vare fri for Komitearbeide, og dels havte noget Kjendsiab til Christiania tomunale Forhold. O- G. Urland vilde stemme mod, at Sagen sendtes til en Komite. Han var enig med Grave og Krag og havde foruden Realitetsgrunde ogsaa den, at Thingets Forretninger engang maatte have en Ende. Man havde jo et Reglement, som vistnot under dette Storthing oftere var bleven tilsidesat, men man burde strengt overholde Reglementets Bestemmelse om at de Sager, som stulle behandles, maa vcere fremtomne i rette Tid, ellers lunde Storthinget let blive permanent. Det bor ilte gaa an at laste Sagerne ind pen a peu. D. Kildal: At Sagen kom saa stlde for, stod i Forbindelse med dens Anledning, og den var allerede fremhcevet af ham, nemlig at man havde en celtre Storthingsbeslutning, som stillede disse Tomter i et scereget Forhold, og at man nu havde en Ertlcering fra vedlommende Eiere, atlde vilde scelge. Nåar man stulde gjore Brug af Reglementets Bestemmelser, saa maatte det vcere for at forebygge, at der stede en Forstyrrelse af Storthingets svrige Forrctningsvirkfomhed, men denne Sag lod fig behandle ial Lunhed. De fleste Komiteer vare jo fcertige med deres Arbeide, og den spccielle Komite vilde kunne behandle Sagen uden noget Afbrcek af Storthingets ovrigeVirlsomhcd. udfylre Storthingets Moder, og da vilde han svorge om det kunde vcere af saa stor Vigtighed, om en eller Komite tom til at sit Mede 1 Times Tid, for at denne Sag kunde bringes i Gang. Dm ogstia en Komne blev nedsat, var det megrt muligt. at Resultatet enten blev en almindelig Fraraaoelse eller en Ovcrscnrelse til Regjeringen, for at den tunre forel.rgge nceste Thing en Plan, hvorlctes man skulte saa disse Tomter for en billig Sum. Han lunte ikle tro. at dcrvcd stede noget Afbrcek i nogensomhelst anden Fmretnin.qsvntsomhed, som Thinget stulde tilendebringe inden sin Slutning. Prasidcntcn var enig med Ueland i, at dette Forslag luure vrre lommrt tidligcre; nåar Regjeringen havle sundet drt rigtigt, kunde den bave tommet med Forslag. Om DHrr., der nu fremtom med tette Forslag, dengang der var Tale om at lade Hvidtfelets Gaard'nedrive, havte den Mening i Baghaanden, at der stulde indtjobes andre Eiendomme, havde det vceret smutt, om de havve sagt det. D. Kildal: Derfor fik de svare, som havde fremsat Forslaget; men med Hensyn til Regjeringen havde dog denne Sag en ganste anden Stilling; det var ikle godt, nåar "man vilde have en rimelig Kjsbesum, at Liebhaberen gik til Eieren og sagde: "Vil de scelge deres Tomt? Hvad forlanger De?" Man fik ganste andre Betingelser, nåar man ventede, indtil Eieren fandt det onsteligt at faa sin Eienrom afsat. Presidenten: Vi stulle i Lagthinget. T>. Kildal: Skulde det fige. at han havde talt formeget, saa vilde han protestere. Presidenten havde blot sagt det for at antyde at han ille vilde sige Mere. Derpaa voteredes over det Forslag, at Sagen stulde tilstilles Valgkomiteen for at tilstilles en speciel Komite. Forslaget blev med 48 Stemmer forlastet. Presidenten: Sagen var altsaa afgjort. Richter: Var Sagen afgjort? Schweigaard: Der var ikte afgjort Andet, end at Sagen ille stulde sendes Komiteen. Kildals Forstag; man blev altsaa staaende ved, hvad der bestuttedes igaar. Prcrsidcuten: Man Mde faa Sagen igjen paa Lsrdag. Modet hcevet. Dagsorden: fra Voldmester Thjome og Christiane Rasmussen om Kjebet af Gaardcne No. 33 og 31 i Piiildsens Gade i Christiania. Pmsidcutcu foreslog: Denne Sag foretages til Afgjorelse straz, hvillet bifaldtes mod 4 St. Prasidcntcu bemcerlede, at der var fremlagt et Forslag fra Advokat Kittal, saalydende: «Regjeringen bemyndiges til: 1) at anveme et Bclob af indtil 12,000 Spd. til Indtjob af Enkemadame Rasmussens Eiendom No. 31 i Pnndsens Gade. 2) at lade Bygningerne paa Tomten scelge til Bortfiytning. 3) forsaavidt Christiania Komune vcdtager at planere saavel ten ncevnte Tomt, som tillige Tomterne No. 25 i Akersgaren og No. 22 i nedre Voldgade, at udlcegge disse Tomter, forsaavidt 'fornodiges , til Gadeanlceg og aaben Plads efter den for Stortingsbygningen hensigtsmcessigste Anordning. T. Kjldal: Det Forstag, som Prcesidenten nu havde oplcest, var det, som Tateren antagettg vilde have forelagt Komiteen, om Thinget havde bestemt sig til at neoscette en saadan til Sagens Behandling. Dette var ilke steet. Tateren havde imidlertid i den Tid, der var hengaaet sidcn sidste Mode, konfereret saavel med Bygningskomissionen for Stortingsbygningen som med ftere tomunale Authoriteter. Hvssd han yu havde tilladt sig at foreslaa, var Udtryltet for de Meninger, som, forsaavidt han kunde stjonne, disse Mcend og Authoriteter telte. Det vilde sees, at, medens de Anbl.d, som var indlvlnmet tjl Thinget vaxe to gaaende ud paa Indtjob af to Nabotomter, havde Tateren nuindstrcentet sig til at foresiaa, at den ene Tomt, som laa umiddelbart i Gadelinien, flulde indtjobes. Det vilde erfares, at, medens Vedkommende oprindelig havde sat Summen til 13,000 Spd., gik Forslaget ud paa, at Summen fiulde scettes til 12,000 Spd. Det var nemlig lyttes Tateren fra vedlommende Eierstes Lagvcerge at erholde et Tilbud, der var bindende for 1 Maaned, hvorefter Eiendommen lunde erholdes for 12,000 Spd. Han flulde paapege de Grunde, der vcesentlig havde bevceget ham til at indstrcenke sit Forstag tilden ene Tomt. Sverdfegerbakken og den ovre Tomt ved Atersgaden, medens det mcllemliggende Parti var i fremmed Eie. Saa man hen til den stilling, den fremmede Eiendom inotog ligeover Stortingsbygningen, maatte man, foruden dens mindre fljonne Udseenre, lcegge Mcerke, at ligeoverfor denne Bygning flulde r 2 Etager af Storthingsbygningens sondre Del det norske Rigsarkiv opbevares. Afstanden var paa det Smaaleste tun 15 Alen og paa det Bredeste 18 Alen. Tateren fandt det ikte riqtigt at udscette et saa vigtigt Sted som Nigsarkivet for den Ildsfare, som denne ringe Afstand kunde medfore. Den Del af Stortingsbygningen, der laa ligeoverfor hin Bygning, var foruden'til Rigsarkiv bestemt til Komitevcerelser; det vilde da ikte vcere godt i en Ncerheo som denne, kun 15 Alen fra. at have en Bygning, hvor der maaste kunde blive drevet en stsiende Haandvcerlsdrift. Taleren paapegcde et ncerliggende Ezempel fra en Skolebygning, der var bleven gjort übrugelig ved en ncerliggende Smedie. Her kunde mau ogsaa blive udsat for, at Smedievcerksted eller en lignende Bedrift vilde blive drevet. Han stutte gjore opmcerksom paa, at den Gade, som i «arbeidet Tilstand laa ved Storthingsbygningens sondre Del, var af Regjeringen anburt Komunen, der havde overlaget den som sin egen Gade og maafle i nceste Aar vilde lade den stenscette; isaafatt kunde Trafikken fra Drammensveien komme til at gaa igjennem denne Gade, saa at man lige ind paa Stortingsbygningen fik en stcerk Fcerdsel, der vilde virte generende, da denne Gade tun var en Hulvei og yderst smal. Taleren havde i forrige Mode paapeget, at Tomten nu kunde faaes for en Pris, som var billigere, end den maaste tunte faaes for senere. Såtte man det Tilfalde, at Tomten blev bebygget med meget vcerdifuldere Bygmnger end nu, saa var det uundgaaeligt, at Prisen maatte blive hoiere. Thinget havde tidligere fattet Bestutning i Overensstemmelse med Budgetkomiteens Indstilling, om at Bygningerne paa den ovre og nedre Del af denne Gade stulde nedrives. Denne Tomt havde altsaa eventuelt den Fordel, at den kom til at ligge paa en aaben Plads. Disse Omstcendigheder vilde utvivlsomt bidrage til ikte at nedfalle, men tvertom at forhoie dens Vcerdi. Forsaavidt som det havde varet anfsrt, at man maaste havde villel tåge Thinget ved en Surprise, derved at man havde faaet disse Tomter evatuerede, vilde Taleren gjore opmcerksom paa, at Folgerne af hin Besiutning ikte stod klart tilsiue, da man fattede Besiutningen; men Grunden til, at Tomten havde faaet forhoiet Vcerdi laa deri, at Staten, for at flasse Stortingsbygningen bedre Omgivelser, havde indkjsbt disse Tomter; han mente da, at, nåar denne Kjendsgjerning blev tundbar for Naboeieren, bidrog den til, at han regnede paa, at hans Tomt steg i Vcerdi. Lagde man videre Mcerke til den Sum, der forlangtes, fandt man, at den ikte kunde ansees overdreven; thi ved offentlige Taxter, var Vcerdien sat over 1000 Spd. hoiere end det Anbud, Enten havde gjort. sig Nede for, om det ikke var det Forstandigste nu at ljebe en Tomt, som var daarlig bebygget, ferend den fik en hoiere Vcerdi. Kom ten nemlig ever i en Spekulants Hcender, vilte den snart blive betre bebygget. Tateren mente, at dette Spergtzmaal ikle lunde besvares paa anden Maade, end ligefrcm bekrceftende. Nåar Taleren harde indstramtet sit Forstag til ten ene Tomt og ilte mettagct Fru Hammers Dedsboes Eiendom, saa var dette vcefentlig steet af Hcnsyn til, hvad han unter den foregaaende Behandling af Sagen havde hort paapege. Desuden var det en Selvfelge, at den Betragtning havde gjort sig gjceldende, at nåar man insisterede paa, at der kjebtes Mere end det heist Nedvendige, fjernede man Udsigten til at tet Sidste gil igjennem. Af den Grund havde han indstrcentet sig til det mest fremtrcedente Nedvnidige. Saa man paa det fremlagte Kart, vilde man finde, at, nåar man havde faaet den her omtalte Bygning va-k, og Gade blev anlagt ved Storthingsbygningens sondre Side, vilde denne Gade blive ligesaa bred som Karl-lohansgade paa Bygningens nordre Side; man havte altsaa dcrved asstaaret sig fra al Forbindelse med Naboeiendommcn, og det vedkom itke Stortingsbygningen, om der paa en fremmcd Tomt byggedes Bygninqer, der itte saa smulkc ud. Med Hensyn til Anvcndelsen af denne og Nabotomterne stulde han gjore opmcertsom paa, at han havde konferere! med Bygningstomissionen og denne Bys Authoriteter, baade Ingenieuren oq Magistraten. Der var mellem disse nogen Trivl om, hvorvidt denne Gade stulde ligge som ten var eller loengere nede, foråt man kunde forsyne Stortingsbygningen med Rabatter til svarende til dcm, man havde paa Dstsiden. Derfor var der i Forslaget ncevnt Gadeanlceg og aaben Plads; man havde itte bestemt villel paapege, hvad der stulde gjeres. Ved 3die Post tnyttedes ten Vetingelse til, at Christiania Komune var villig til at ovcrtage Planeringen. Aistnok havde han tun havt en lort Tid til at indheiue Erfaring i, men han troete dog at kunne udtale som en sitter Forudscelning, at Komunen vilde overlage denne Planering. For at det kunne stjonnes, at det ilke var noget lidet Offer, som Christiania dcrved vilde gjore, lunde han oplyse, at han af Stadsingenieuren var bleven meddelt, at Omkostningerne for Komunen vilde lebe op til 3000 Spd., og Christiania vilte ingen egentlig Nytte have af denne Plads, som vilde'blive betraqtet som tilliggende Stortlsingstomten. Post 3 i Forslaget stulle han Me indlade sig paa noiere at utvikle, da han var underrettet om,' at en Metre.prcesentant havde et Modforstag, hvorefter Regjeringen stulde anmodes om at forelcegge nceste Storthing Plan til denne og de 2 andre Tomters Regulering og Anventelse. Dette Forslag havde han Me noget imod, da man til ten Tid vilde have det Paa det Rene, hvilten Forfoining Christiania Komune maatte ville trasse. bevilgede til Stortingsbygningen og dens Inventarium, ille vilde blive overstredne; ftjont Regnstaberne ille vare afstuttede, havde dog den paalitelige Manv, fom har med dem at gjore, Bureauchef Smith, ertlceret for Taleren. at, nåar man tog alle Kontoer sammen og overfsrte paa den ene, hvad der blev indsparet vaa den anden, vilde ingen Overflridning finde Sted; det var endog muligt, at man fil Noget tilovers. Ligesom den Duelighed, hvormed dette Arbeide var bleven ledet, itte burde blive uomtalt, saaledes var det de Mcends Dnste, som havde havt Opsyn med Arbeidet, at kunne afslutte sin Virksomhed med at staffe Storthingsbygningen smulkere Omgivelser. Han vilde endelig vemcerke, at nogen yderligere Nedtingen i den forlangte Kjebesum 12,000 Spd. var itte at haabe; imidlertid havde han formet sit Forstag saaledes, at Regjeringen itte var spcerret Avgangen til at forsege, om den kunde erholde noget yderligere Nedslag. Krass udtalte sig i det foregaaende Mede mod det fremtomne Forstag og var fremdeles i det Tilfcelde, at han ikle kunde stemme for det, fijendt han erfarede, at Forslaget nu var noget modificeret, idet det sidste Forstag gaar ud paa en Bevilgning af 12,000 Spd., medens der ester det forste var Tale om Bevilgning af over 20,000 Spd. Forstagtzstilleren havde moliveret denne Reduttion terved, at han ille vilde foreslaa mere end hoist nedventigt for ille at fjerne Udsigten til, at Forsiaget kunde gaa igjennem; men det var Talerens Overbcvisning, at, hvis man gil ind paa Forslaget og dets Post 3, som imidlerlid var antvdet at stulle frafaldes, vilde der senere komme uafviselige Krav paa, at Tomten Nv. 33 ogsaa stulde indtjsbes. Det var vistnot ikle behageligt at optrcede som den, der talte Hnod, hvad man fandt var fijent og hvad der tillalte Diet, men han var tog her i det Tilfalde at kunne stette sig til den kongelige Proposttion, Departementet og Bygningstomissionen. I Dokumentet 3. No. 36, hvor der er forestaaet, at Storthinget stnlde samtykte i, at Gaarden No. 22 udlagdes til offentlig Plads, hcdder det i Regjeringens Foredrag Pag. 19: "Allercde i Aaret 1802 gjorde imidlertid Komisstonen opmcertsom paa det Hcnsigtsmcessige i, at Eiendommens hele Tomt udlagdes til Gade, hvorved sterre Lys og en friere Beliggenhed vilde opnaaes for Storthingsbygningens fendre Fasade, hvorfor Departementet dengang fandt det hensigtsnicessigt, at dette Spergsmaals Afgjerelse indtil vidcre stilledes i Bcro. Komisstoncn har nu atter bragt Sagen paa Bane og fremdeles uttalt den Mening/at Eiendommenes hele Tomt bor ndlcrgges til offentlig Plads. Departementet, der sinder det saare ensteligt, om Bygningen ogsaa med denne Kant ganske lunde befries for enhver generende Ncerhed af private Bygninger, tror saaledes at burde andrage om osv." Departementet har altsaa udtalt den Mening, at ved at rasere Tomten No. 22, vilde Storthingsbygningen befries fra enhver generende Omgivelse: Fordringerne til Storthingsbygningens Omgivelser, ent Departementet har sundet det fornotent, og, fordi der tun er liden Tid til at faa Sagen sat i Rang, at trcrffe eztraordincere Forfoininger, det troede han Me var i sin Orden. Forovrigt vilde han udtale, at det lunte vcere ensieligt, at der blev aaden Plads paa den sondre Kant af Storthingsbygningen, nåar det kunde ste for en moderat Pris. Hen synet til Ilc 8 farlig her en kunde han forvvrigt ille tillcegge saamegcn Vcegt, men den fordrede Sum, 12000 Epd., for te Nonner, her var Tale om, var saa betydelig, at man Intet vilde resitere ved at udscette Sagen til ncrste Budgettermin, og da vilde man have paa tet Rene, hvillen Forfsining Christiania Komune vilde trcrffe. 15 Alens Bredde var en ganske betryggende Gade med Henfyn til Ildsfarlighed og maatte vcere tilstrcellelig for Fcerselen i dette Strog. Det havde ingen Hast med Kjobet af denne Bygning; den havre lun ringe Vcerdi, og med Hensyn til den befrygtede °Bebyg- Bebyggelse mod Storthingsbygningens Tomt, vilte han gjore opmcerlsom paa, at en saadan Spetulation lun vilde vcere lidet fordelagtig, da ter maatte foretagrs kostbare Mineringsarbeider. Han vilte gjentage, at Sagen var lidet forberedt og motivere! samt at den fremlom paa en besynderlig Maade. Lorck vilde stemme for Iste og 2de n Post i Kildals Forstag. Han ansaa det itte blot hensigtsmcrssigt, men as Hensyn til Ildsfarlighed uomgjcengeligt fornsdent, at indtjobe den onchcmtlete Bygning. Derimod lunde han ille stemme for Forslagets Post 3, i hvis Sted han vilde foreslaa Folgente: ~samt anmotes om at forelcegge nceste Stortding Plan til saavel denne som de 2de tidligere indtjsvte Tomter» Regulering og Anvendelse". Cs lensen havde ille ganste forstaaet Kildals. Udtalelser, hvorvidt han modificcrede sit Forstag overenssdmmente med Lorck's. 3- Kildal: Det var hans Hensigt at gaa over til Lorct's Forstag, forsaavitt angil Post s. Ssrcnscn: kunde han stemme for Kildals Forstag. Han indrommede, at man maatte gsore noget for at staffe ten sondre Del af Stortingsbygningen redre Omgivelser, og var enig i, at tet maatte vcere henfigtsmcrssigt at intljebe Tomten No. dl, forend man rcv ned de 2 andre ilNtjlbte Bvgninaer, hvorved hin Tomt vilde vinde i Vcerdi. Mo Hensyn til den Tanke, som laa til G und for Kildals forste Forstag, at man stulde udlcegae tisse Tomter til aabcn Plads, saa lunde han ille vcere enig deri; tbi han syntes, at Staten gjorde nol, nåar man slafsete en tilstrcellelig bred Oade paa ten sontre Kant af Stortingsbygningen, hoorver man fit tilstrcellelig Betryggelse med Hensyn tll Ildsfarlighed, og samtirig silrede sig, at ftwden blev bcbyggct paa en anstendig Maade. Han havde gjort op et Modforsiag. som han imidlcrtid ille v<lre frcmscette, hvis Ingen opfordrete ham dertil, og som lot sa.i: Regjerinaen bemyndiges til: M At anvende inctil Spd. af Enlemadame Rasmussens ssiendom No. 31 i Prindsens Gade og at lade Bygningerne paa Tomten scelge til Vortflytning. 2. At udlcegge det Fornodne af denne Tomt samt af Tomterne No. 22 i nedre Voldgade og No. 25 i Atersgaden til Gadeanlceg tangs Storthingsbygningen, forsaavidt som Christiania Komune overlager dette Anlcegs Istandscettelse og Vedligeholdelse. 3. At scelge det Bvrige af de ncevnte Tomter til Bebyggelse efter af Regjeringen apvroberede Tegninger. Han troede, at man lunde gaa lige paa Sagen, indljode Eiendommen No. 31 og bemyndige Regjeringen til at udlcegge af den til en tilstrcektelig bred Gade og scelge det Dvrige til Bebyggelse efter af Regjeringen apvroberede Tegninger ; men han lunte indrsmme, at da Sagen var kommen noget hurtig paa, og man ikle havde fagkyndige Mcends Ertlceringer om den henfigtsmcessigste Ordning, at det var henfigtsmcrssigt at udscette Sagen til ncrste Storthing; forsaavidt vilde han altsaa gc>.a md paa Kildals Forslag. Han vilde udtale, at, stulde man udlcegge den heromhandlede Tomt tilligcmed de 2de tidligere erhvervede Tomter til aaben Plads. vilde det vistnol vcere nsdvendigt ogsaa at indtjobe No. 33 i Prindsens Gade og ligeledes udlcegge den. Det tunde vistnol vcere hensigtsmcessigt at have en saadan aaben Plads, men han troede, at man ved at anstaffe den for Statens Penge gil videre end nodvcndigt. Ansaa Christiania By en saadan Plads hensigtsmceesig og nsdvendig, fit det blive dens Sag at ordne det Fornodne i denne Henseende. D- Kildal: De Bemcerlninger, som Sorensen havde gjort med Hensyn til den fremtidige Benyttelse af Tomten, vare vistnol begrundede og vilde vel tages Hensyn til ved den Proposition, som vilde blive forelagt ncrste Thing, men da intet Forsiag var fremsat, vilre han ille inrgaa paa Gntelthederne i det antydede Forsiag. Han var ogsaa af den Mening, at af den heromhandlede Tomt i Forbindelse med de Tomter, man allercde eiede, vilde der lunne afhcendes en Del til Bebyggelse. Dcn Reprcesentant, der havde talt ncestefter Taleren, havre erllceret, at han vilde modscrtte sig Forstaget, dels fordi han troede, at deraf nodvendigt fulgte, at man ogsaa maatte indtjobe No. 33 i Prindsens Gare. og dels fordi Sagen var fremlommen paa en besynderlig Maade. Hvad den forste Grund angil, saa var den allerede besvaret baade af Sorensen og Taleren, som vavde paapcget, at man, esterar have udlagt det Fornodne til Gade, vilde beholde tilbage adstillige Tomtcstytler, som vare stillede til reguler Bebyggelse, og hvad cmgit den anren Grund, at Sagen var indbragt paa en besynderlig Maade, saa maatte derved sigtes enten til de private Eiere eller til Taleren, fom havde fremsat Forstaget. Med Hensyn til Cierne, vilde han henvise til. hvar der staar i Eiernes Forestilling, at Andudct var steet ifolge Opfordring til den». solgte, saa lunde man ille finde det besynderligt, at Eirrne benyttede den Opfordring, som laa deri, og som ogsaa direkte var gjort dem. Krag havde henvist til den kongelige Proposition angaaende Raseringen af Tomten No. 22 og havde sundet, at nåar Regjeringen ikte havde andraget om at man stulde indtjobe den mellemliggende Eiendom, faa maatte Regjeringen vcere gaaet ud fra, at Indljobet af denne Eiendom ilte var nodvendig for Arronderingen af Storthingsbygningstrmten; men man behovede blot at se paa Kartet, at det ilke gaar an, nåar man har ljsbt de to andre Tomter, den ovenfor og nedenfor, at lade denne Stenhob med paastaaende Bindingsvcerlsbygninger blive staaende tilbage. Forsaavidt det under den forelobige Debat var fremhcevet, at det var underligt, at Regjeringen ikte havde foresiaaet den heromhandlede Tomt indtjobt, saa vilte han minde om, at Kjobet af disse Tomter er steet styttevis og uden bestemt Plan om deres Benyttelse. Man stulde mindes, at, ester den ovrindelige Plan for Stortingsbygningen, stulde lcegges ud mod Karl-lohans Gadc, men efterat Langlets Tegning var antaget, tom Bygningen til at ticettes noget mere tilbage, og blev det llart, at man maatte udvide Tomten; man tjobte da styllevis, eftersom Leiligheden tilbod sig. At man ljobte Hvitfeldts Gaard fandt sin Forklaring derved, at man vilde benytte den Leilighed, som da tilbod sig. Prlrsidentlll viide Me indlade sig paa selve Sagen, men tun oplyse, at Hvitfeldtsgaarten var blandt de Gaarde, som Regjeringen indljobte paa egen Haand meget forsigtigt. og hvis Kjob blev approberet af det fslgente «ivtorthing. Man tom til den Erkjentelse, at der var intljobt for Lidet, og at der maatte tjebes Mere, og Storthinget git ind derpaa. Bureauchef Smith havde sagt ham, at Grunten, hvorfor man indljobte Hvitfeldtsgaarden, var for at lunne disponere over Haven, som man havde Brug for; men den kunde man ikte faa, uden at man ogsaa tjobte Gaarden. Gaarden No. 22 i Nedre Voldgade blev indtjobt senere, og Kjobet blev approberet af sorrige Thing; man faa, at den Gaard stod rent iveien. Krag troede, at han var bnettiget til at sige, at denne Sag var forelagt Pan en besynderlig Maade, da der jo bavee vceret delte Meninger, om man ved denne Sags Behandling ilte var gaaet udenfor Forretningsordenen. Han vilde tun tilfole, at, nåar Regjeringen ille fandt det nsdvendigt at ljode denne Bygning, syntes det besynderligt, at Storthinget Nulte gaa videre i sine Fordrlnger med Heusvn ttl Storlhingsbygningens Omgivelser. Tet var sagt tidiigere, at tet ille stulde vcere stemmende med Storthingets Pcerdighed, og at det stulde vcere stotende for Oiet i det nuvcrrende Nabostad paa Storlhingsbygningens sondre Del, men han troede, at man ofte maatte finte sig. i saadanne Ulemper. Han vilde bemcerle, at det vistnot tunte vcrre behagelig! Trefoldighedslirlen blandt fuldt saa stygge Omgivelser som Storthingsbygningens nuvcrrende, og, nåar Guds Hus ilte gcneredes ved deslige Omgivelser, saa troede han ilke, at man behovede at tåge tet saa neie med Storthingets Hus. Forovrigt vilde han sige, at, nåar man ilte lunde imsdetomme alle de Krav, som gjordes til Staten, saa burde Storthinget vare sparsom medHensyn til sig selv. Han lunde mindes, at for 25 Aar siden var det paa Bane at bygge en Stortingsbygning, men saavidt han mindedes, var Budgettet drngang spcendt og han ved, at et meget anseet Medlem af Storthinget modsatte sig Forstaget og mente, at Storthinget burde vcere varsom med Hensyn til en saadan Bevilgning. Nu var Budgettet ogsaa meget spcendt; vistnok kunde der ingen Sammenligning gjeres mellem Summerne, som her var Tale om, men saa var ogsaa Behovet med Hensyn til Vevilgningerne igjen saa yderst forstjelligt. I Konselvense dermed burde man nu itle vcere saa utaalmodig efterat saa disse Omgivelser vcek. At Thinget her stulde gaa foran Regjeringen, huede ham ilte. Storthinget havde saaet Ros, fordi det byggede Universitet og Kongebolig, for det tcentte paa sig selv. Nichtcr lunde virlelig ille forståa, hvorfor man her stulde citere Dokumenter; det Eneste, man her havde Brug for, var Ens egne Oine, og, brugte mau dem, tom man til det Resultat, at det rar ncesten umuligt, at Thinget lunde finde fig i, at disse Tomter enten bleve som de vare eller benyttcdes Paa hvilk?nsomhelst Maade. Man varjo udsat for, at en eller anden Spekulant kunde tåge sig til at bygge Huse paa tisse Tomter, som rent ud standaliserede Stortingsbygningen; de lunde blive bebyggede saaledes, at Statskassen engang kunde blive utpresset foråt loseßygningerne ind. Stulde der engang paa disse Tomter blive opfort Huse, som overragete Stortingsbygningen og laa tlos ind paa den, vilde det virlelig blive aldeles hcesligt. For at hindre dette var der aabenbart ingen anden Udvei, end al Staten tog Sagen i sin Haand og gjorde disse Tomter til sin Eientom, og ganste utvlvlsomt fvrholdt tet fig, som Kildal sagde, at man aldrig vilde faa dem billigere end nu. Forovrigt behovede tet visselig ille at vcere mere end et Udlceg; thi nåar man forst sikrede fig fuld Raa-- dighed over Nfstand, Stil og Timensioner, var det Intet iveien for, at disse Tomter bebyggedes. Inten faa Aar vilde man faa de Penge igjen, da Tomterne snart vilde dore til de vcertifuldeste i Byen. THrr.. som med Krag mente, at Thinget ille uden dadtelvcrrdig Luzus lunde lceqge disse 12.000 Spd. til stjont Kildal havde oplyst, at Bevilgningen ilke var overfireden, bvad ter vistnot for Alle var hoist uventet, de maatte ialfald fole sig fuldstcendig tilfredsstillede ved Lvrcls Forslag, hvorefter det overlot es til Fremtiten. hvorledes P lat sen stulde anvendes, hvorved Sagen blev et blot og bart Udlceg. Hovedsagen i Kildals Forslag var klarlig forsaavidt Isle og 2drn Post, og Tateren sagde virlelig. at det ganske sikkert vilde blive en Nnklage afFremtiden, om Forsiaget idag forkastedes forsaavidt. T. Kildal: Krag havde henvist til Nos, der var erhvervet ved tidligere Leilighcder; men man fik i Sandhed handle efter det Indtryl, man fit af det foreliggende Spsrgsmaal, uden at se hen til, om man lunde vente at saa Ros eller itte. Nåar man handlede efter den Mening, man havde dannet sig, saa var man dermed retferdiggjort. Nåar forsvrigt Krag i en saa liden Sag, fom hvor der lun var Spsrgsmaal om et Udleg af 4000 Spd. aarlig, henviste med et etlers meget yndet Udtryt til det spendte Butget, saa var tet her det rette Sted at fremdrage en Kjendsgjerning, som maaste ilke var tommen til Alles Bundskab, den nemlig, at Toldintraderne for de 4 fsrste Maaneder af dette Aar havde indbragt over 100,000 Spd. mere end paaregnet. Krag: Dersom Tateren troede med Richter, at Nogen vilte omgive Stortingsbygningen paa denne Kant med heslige Bygninger, lunte han Nok gaa ind paa dette Forslag; men han var aldeles sitter paa, at dette ikte vilde blive Tilfeltet, men at der visselig vilde blive opfSrt meget anselige Bygninger. Forsvrigt stulde han tilfsie, at Forslaget med Lorcks Tilteg var blevet i vesentlig Grad forbedret. Forslaget med dette Tilleg bifaldtes derpaa mod 27 Stemmer. Referat: 1. Meddelelse fra Justisdepartementet om, at det under 26de Mai fidstleden naatigst har be haget H. M. Kongen at sanktionere Storthingets Bcstutning af 26te Februar d. A. til Grundlovsbestcmmelse, der treder istetenfor § 2 i Grundlosbestemmelsen af 26de Novbr. 1859, indeholdende Forantringer i Gruntlo- Hens §§ 57 og 58. Enst.: Vedlegges Protokollen. 2. Indstilling fra den specielle Komite betreffende en Hjelpekirte for ThroNdhjems Domkirkeckenighed. Enst.: Udlegges til Eftersyn for at foretaqes i et fettere Msde. 3. Do. fra Militertomiteen ang. Armebudgettet. Samme Bcstutning. Modet hevet. Møde den 5te Juni. Præsident: Harbitz. Fraværende 4 Medlemmer. H. Kontinuationsindstilling fra Fuldmagtstomiteen angaaente Fultmagterne m. V. 3. Jnr stilling fm Budgettomiteen angaaente Bevilgning til forberedende Arbeider ved et nyt Nigshospitalsanleg. 4. Intstilling fra den specielle Komite angaaende Bevilgning til en Hjelpelirke for Throndhjems Domkirkes Menighed. 3. Referat. Sag No. 1. Komiteen havde indftillct til Storthinget at fatte folgende Beflutninger: Iste Post. a. Det isslge kongelig Nesolution af 17de Oktober 1865 Storthinget forelagte Udkast til Gageregulativ for de ved de fuldstendige Skolelererseminarier ansatte Veslyrere og kongelig udnevitte undcrordnede Lcerere, alt, forsaavidt de itte tillige intehave geistlig! Embede, saalydend».': >,For en Bestyrcr, der itte ved Eiden indehar geistligt Embede, fastsettes en aarlig Gage af 700 Spd., hvilken Gage efter 5 Aars Tjeneste forhsies til 800 Spd. Bestyrerne nyte derhos fri Bolig og Bestyreren af Tromss SeMinariuM tillige frit Brente. For te med kongelig Ndnevnelse ansatte underortnede Scminarielerere, der itte tillige indcbave geistligt Embede, fastsettes en aarlig Gage as 350 Sv?., hvilken Gage efter 3 Aars Tjeneste forhsies til 400 Spd., efter 6 Aars Tjeneste til 450 Opd. og efter 9 Aars Tjenenesle 500 Spd. aarlig. Disse Lcerere nyde ' derhos fri Bolig eller Huusleiegodtgjsrelse og ved Tromss Seminarmm tillige frit Brende,, — vedtaqes. b. De ved Vedtagelsen af dette Regulativ paakrevede yderligere Udgifter til Lsnninger bevilges med 1200 Spd. " o. De ved Seminarierne ansatte Trcdielereres Lon samt Ven Sognepresten iKlebo som Religionsleret tillagte Lstt bestemmes til 250 Opd. W 6. Til Dcettelse af de under Post o. omhandlede Lsnninger bevilges 350 Spd. 6. Til Forsgelse af ds svrige Seminarielcereres Aflsnning bevilges 250 Spd., deri indbefattet: 1. til Bestyreren af Askers SeminariuM 60 Spd. 2. - — - Slords — 55 — 3. - - - Holt — 45 "- 4. - Dvelsesstolens Leter ved Asters — 30 - 5. - — - Stords — 30 — 6. - - - Holt - 15 - 7. - - Hviteseid — 2 — 8. - Sangloereren — -- — Tane vilde som Medlem af Minoriteten gientage, hvad der var fagt i Indstillingens Premisser, at, nåar vi bavte troet ikle at kunne gaa ind paa Regulcringen, var det itte foranlediget derved. at man havde noget imod Regulerjngen i og for sig, m?n paa Grund af den Anmodmng, Stortoingct havle stillet til Regjeringen om at brvirle hvad der augil Seminariernes Plan, underkastet Overveielse, hvilket antagelig ogsaa vjl kunne faa Indstydelse paa Seminariernes Budgct. Taleren havde for sit Vcdlommende opsattet denne Anmodning saaledes, at ikle derved var ment en departemental Revision eller en Rettelse af Smaating, men saaledes, at Alt, hvad der stod i Forbindelse med Seminarierne, stulde underkastes fagkyndige Mcends Repision i en videxe Udstrcekning. Men, var dette Tilfcelde, var det Me synderlig rimeligt paaForhaand at vedtage etsaadant3?egulativ, som maaste igjen kunde forandres. Det lunde saameget lettere opscettes, som man heller itke paassrte Nogen noget Tab eller derved fremkaldte noget Savn. Det gjaldt jo blot nogle 100 Daler, fom stulde fordeles paa et stort Antal Lcerere. Han forudsatte, at hvis Indftillingen ille blev bifaldt, vilde de lomme til at nyde Godt af det Dyrtidstillceg, de tidligere havde havt. Essendrop: Hvorfor Pluraliteten vilde have det foreliggende Gageregulativ, var fordi Storthinget, som ille i det Hele havde villet indgaa paa det kongelige Forslag om Gagereguleringen, dog havde gjort dette saavel for Universitetslcererne fom for Lcererne ved de lcerde og de forenede lcerde- og Real stoler. Det stod altsaa kun Seminarierne tilbage. Lonningerne i dem vare for en vcesentlig Del bestemte i Lighed med Lonningerne i de lcerde Skoler, og, da dette var undergaaet Forandringer, fandt Pluraliteten det rimeligt, at heller ikle Seminarierne stulde staa tilbage. og at cn Fordring i Lonningerne ved disse var en simpel stonsetvcntse af, hvad der var foretaget. Taleren var med Daae enig i, at det forfaavidt ilke bragte mange af Seminarielcererne nogen sterre Fordel, men det bragte dog den Fordel, at Avgncement indtraadte for dem som for Adjunlter ved de lcerde Skoler hvert 3die rstedetfor hvert ste Aar, og det var dog ogsaa en Fordel, at Dyrtidstillegget blev bestemt siktret dem. Den Indvending, at det var gjort en Henvendelse til Regjeringen angaarnde en Revision qf det hele Seminarievcesen, forekom ilke Pluraliteten at vcere en afgjsrende Grund til ille at gaa ind paa dette. Hvad der endogsaa maatte blive bestemt, maatte det vedblive at vcere Lcerere, og, om det end blev faa, at et eller stere Seminarier blev flyttet til Byerne, vilde deres Lon visselig ikle blive nedsat. En saadan Komissions Nedscettelse eller en saadan departemental Undersogelse, hvad Vei det end valgtes, krcevede naturligvis sin Tid; det kunde gaa 'flere Aar hen, og det var inqen Grund til at de, som nu vare ansatte, ikke stulde nyde Godt af denne Regulering. Netop fordi Forskjellen var saa übetydelig, netop fordi Summen var saa liden, troede Pluraliteten, at den saameget mere burde gaae ind paa denne Bevilling, som den visselig vilde vcere aldeles sporlss med Hensyn til denVirlsomhed, som Komissionen maatte komme til at udfore. Ved Noteringen blev Iste Post med 48 mod 38 St. bifaldt efter Indstillingen. 2den Post'. De paa Liste v. opfsrte Tillceg til Penstoner bevilges med tilsammcn 788 Spd. aarlig. 3die Post. Til midlertidige og tilfcelhige Udgifter for Op« lysningsvcrsenets bevilges foruden, hvad der bcspares : det til Stiftskapcllanerne anstaacde Belsb, 4382 Spd. 56 h aarlig. 4te Post. Paa Oplysningsvcrsenets Understottelsesfonds Budget for noeste Budgettermin opfores den aarliqe Indtcegt af Ncntefondets Overstud med 87,000 Spd. Ved Voteringen blev 2den, 3die og 4de Post enstemmig bifaldt efter Indstillingen. ste Post. Af Statskassen tilflydes i noeste Bndgettermin aarlig 40,500 Spd. som Bidrag til Oplusningsvcesenets Nnderstottelsesfond. 6te Post. Det Overstag over Oplysningsvcrsenets Understottelsesfonds Indtcegtcr og Udgifter i Budgetterminen fra Iste April 1866 til 3lte Marts'lB69, som bliver at meddele Regjeringen og Statsrevisjonen, bliver derfor i Henhold til de af Storthinget tagne Beslutninger jaaledes at affatte: Varlige Indtcegter: Understottelsesfondets Dele af Rentefondets aarlige Overstud .... Spd. 87,000 V. Tilstud af Statskassen... — 40,500 Tilsammen Spd. 127,500 Aarlige Udgifter: Lsnninger til geistlige Gmbedsmcend m. Fl. efter Listerne hvoraf No. 66 udgaar, og d! sammenholdt med L og ncervcerende Stor. things Beslutninger . . Sp. 18,109.50 h L Penstoner m. v. a. Efter Listerne v, hvoraf No. 10 og No. 255 udgaar og ?, hvoraf No. 1 udgaar, sammenholdt med ncervcerende Storthinqsbestutninger . 28,807 Sp. d. Tillceg til endel af disse for ncesteßudgettermin efter de samme Lister 788 - o. Gratialier. . 300 — - 29,895. - - (3. Almuesiolevcesenet og hvad dermed staar i Forbindelse: a. Det lavere Almuestolevoesen: 1. Til enkelte Kom uner og Sloleindretninger ? Liste (3 . . 302 Sp. 2. Efter Liste 3 og nerverrndeStorthingsbestutning thingsbestut- ning . . . 3800 — 3.Til'Amtssiolekasserne . 28,000 — 32,102 Sp. d. Skolelererseminarierne, heri indbefattet, hvad der udfordres til Udfyltning af de ved det nye Regulativ bestemte Gager 21,914. 78. o. Hsiere Almusloler og Lererffoler . . . 13,000. - 6. Efterstudsbevilgning til Lesebogen for Folkcstolen og Folkehjemmet 90. 16. 67,106. 94 - v. Andre almennyttige Foranstaltninger: ». Nyt Magazin for Naturvidenstaberne . 180. - d. Universitets- og Sloleannalerne 50. - o. Det praltisttheologiste Seminarium . . 1786. - 6. Foranstaltning til at bibringe Lapperne Kyndig hed i Norst 1500. - - s. Den nve Bibeloversettelse . . 723. 80. 5. Sproqforsteren Ivar Aasen . 400. - z. Reiseudgifter for Lektor Friis 66.80. K. Forfljelligeßyggeforetagender efter de fattede Besiutninger . 3300. - 8,006. 40 - L. Midlertidige og tilfeldige Udgifter, foruden hvad der bespares i det til Stiftskapellanernes Lsnning anstaaede Belob - 4,382. 56 - Sp. 127,500. - tz Essendrop: Forsaavidt der som Tilflud af Statskassen var opfsrt 40,500 Spd. at, nåar det paa forrige Storthing kun krevedes et Tilstud af 29.000 Spd. og iaar 40,500 Spd.. da var denne Forffjel lun nominel. Paa forrige Storthing lunde man trelle inr af Brholdningen 11,000 Spd. laar havde man ingen Beholrning at trekke af, og derfor krcrvedes det hele Tilstud af Statskassen. Udgifternes Hovedsum var den samme som forrige Gang. Ved Voteringen blev ste og 6te Post enstemmig bifalot efter Indstlllingen. 7de Post. Til Lonninger m. V. i Anledning af Forstvcesenet devilgs 2487 Spd. aarlig mod Refusion af Skovenes Udbytte. Bde Post. Til Optagelse af geometrist-okonomiste Karter over Prestegaarde, der ere udlagte af denificeret Gods, bevilges 600 Spd. aarlig. Ved Voteringen blev 7de og Bde Post enstemmig bifaldt efter Indstillingen. Sag No. 2. Komiteen havde indstillet: 1. Den af Valgdesturelsen i Christiania den Iste Mai 1865 afsagte Kjendelse, hvorved Optagelse i Mandtallet over de Stemmeberettigede er neglet Hoiesteretsadvolat S. Arntzen, stadfestes. Enge havde i Komiteen stemt mod denne Indstillingspost, da han ilke kunde forståa, at Pluralitetens Fortoltning kunde vcere rigtig. Han havde tcenlt at anfsre Noget til Imsdegaaelse, men da han rimeligvis ikte havde Medhold, vllde han ilke indlade sig derpaa, men blot henholde sig til Arntzens Forestilling, der var trykt og i alle Representanters Hender, og stemme mod" denne Indstillingspost. I. Sverdrup kunde heller ikle give sin Stemme til Komiteens Indstilling. Det foretom ham, at man herved lagde en altfor streng Fortoltning ind i Wrundloven. Nåar man saa, hvorledes Betingelserne for Stemmeret vare slillede i det Hele, maatte det indrommes, at man ilke forlangte nogen sterk Garanti med Hensyn til Brsiddelse af Eiendom, eller for at Vedkommende besad de Egenstaoer, man burde fordre hos den Stemmeberettigede. Sporgsmaalet var da, om det var nogen Fare ved at gaa ud fra, at saadanne Eiendomsforhold, som dette, gav Stemmeret. (Fortsettes.) Fcrrdig fra Trykkeriet den Bde Juni Kl. 11 Form. Ghristionio. Det Gteensse Nogtrylkcri. Redigeiede af I. H. Cappelen, Cand. jm. og I. H. Thoresen, Kgl. Fuldm. Møde den 5te Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse.) (I. Sverdrup). Hensigtsmcessighedshensyn vilde ialfald ilte vcere tilstrekkelige til at ncegte en liberal Fortolkning af Bestemmelserne om Stemmeretten. Taleren var derhos ilte fuldkommen sikker paa, om den gjcengfe Fortolkning, at det ved "matriluleret Jord" siulde forstaaes scrrstilt matrikuleret Jord, eller at Enhver siulde have sin Del for sig, rettelig kunde begrundes. Taleren troede iNe, at dette var den Tanke, der havde foresvavet Konstituenterne; han antog derimod, at disses Tanke havde vcrret, at Husmcend, Arvefcrstere og lordleiere i lignende Stillinger siulde vcere udeluktede. Dette syntes at fremgaa af Forhandlingerne paa Eidsvold. Det gil ikte an at spsrge, om det var hensigtsmcesstgt, at saa var, men om det var rigtigt; og da lunde Taleren efter det juridiske Fakultets Betcrnkning Me fole fig overbevist om, at det var nogen Lovtvang tilstede, og han vilde stemme mod denne Indstillingspost. Var dette Noget, som lunde vcrre farligt for Fremtiden, maatte Statsmagterne tåge de nodvendige Forholdsregler. Taleren vilde sporge de Herrer, der var saa scerdeles ivrige herfor, om de troede, at det vilde vcrre kommct paa Tale, at Sameie ilke begrundede Stemmerct, dersom man havde havt et Minimum af lordstyld, saa at det Hele hvilede paa aristokratisk Grundlag; rimeligvis vilde dette itte vcere skeet. Om man bestemte, at der til Stemmeret udfordrcdes, at Vcdkommende siulde eie en Gaard af mindst 10 Stylddaler og 3 Personer tilsammen ciede en Gaard paa 30 Stylddaler, vilde man vistnok indromme Enhver af disse Stemmeret. Men hvad man vilde gjore til den ene Side, fik man ogsaa gjore til den anden. Schweigaard: De menneskelige Love vare ofte Gjenstand for Mvidelse; men da maatte man gjore sig Rede for, hvad en Utvidelse af Grundlovens Bestemmelser vilde medfore. Her vilde det medfere universet Stemmeret. At sige, at et hviltetsomhelst Antal Menne ster, Hundredetusinder eller Titusinder, der stod paa samme Dokument, siulde have Stemmeret alle tilhobe, var dog et besynderligt Resultat. Her var der 13 Kjsbere af en Eiendom til 6 Skillings Skyld; men det kunde vcrre itke blot Tale om Kjed, men ogsaa om Gave. Man har talt om, at Grundloven ved sine Bestemmelser om Eiendom som Betingelse for Valgbarhed alene har tilsiglet at udelukke Husmcend og deslige Personer; men dette havde man opnaaet ved Bestemmelserne om Bygsel; Reglerne om, hvad man maatte eie for at vcrre stemmeberettiget, vedkom ille dette. Grundloven vilde, at Enhver, der gjorde Paastand paa Stemmeret, siulde have de dertil fornodne Kvalifikationer for sig og itte i Forening med Andre. Havde den villet bestemme, at det var nok at lade sig indfsre i et Dokument, der indeholdt en Ciendomsoverdragelse, for at erholde Stemmeret, maatte den visselig have udtalt sig paa anden Maade. Christensen Horte til den Pluralitet i Fuldmagtskomiteen, som antog, at den af Christiania Nalgbestyrelse afgivne Bestemmelse burde stadfcrstes. Taleren troede ikte, det saa var ganske rigtigt, nåar Sverdrup idag havde ytret, at det Resultat, hvortil man var kommen, siulde vcere mindre liberalt, eller at den Fortolkning, hvorfra Komiteen havde gaaet ud, ikte siulde ansces som liberal. Nåar man tcenkte paa Bestutningens Konsekveuser, vilde man maaste komme til den Overbevisning, at det netop ved at stadfceste Kjendelsen vilde fremkomme en rigtig liberal Mening. Hvad der tidligcre havde vceret en saagodtsom afgjort Sag, havde vcrret det, at man med Henfyn til Grundloven maatte rette sig efter, hvad man kaldte en bogstavelig Fortolkning. Man havde sjelden dristet sig til i sin Almindehed at anvende de i den private Lovgivning almindelige Fortolkningsregler, nåar det var Tale om Grundloven; in «peois havde man nceret Frygt for den analogiske Anveudelse eller den udvidende Fortolkning. Gil man ud fya, at det siulde vcere den okonomiste Uafhcrngighed, der efter Grundloven siulde ligge til Grund for Stemmeretten, maatte man komme til det Resultat, at en Kapitalist, der eiede Hundredetusinder i rede Penge, ialfald maatte vcere ligesaa okonomist uafhcengig, fom den Mand, som eiede en Kjovstadsgaard- eller grund, der var vcerd 150 Spd., eller paa Landet eiede eller paa over 5 Nar bygslede matrikuleret Jord. Men man havde itte anseet en saadan Kapitalist stemmeberettiget; man havde ikte dristet sig til at udvide Grundlovens Bestemmelser paa denne Maade; ligeledes havde man fratjendt Eiere af Skove Stemmeret. Men hvad var nu Grundlovens bogstavelige Mening? matrituleret Jord. I 1814 var. jo Forholdet, som i ncervcerende Oieblik, at der ikke fandtes Jord i Landet, som ilke var matrikuleret. Stulde derfor Bestemmelsen have Betydning, maatte den jkke have tcenkt paa matrikuleret Jord i AlmindeliglM men paa scerskilt matrikuleret Jord. At en Sameier kunde siges at eie saadan Jord, tvivlede Taleren paa. Nu vilde Taleren villig indromme, at, Ms Sagen var klar, burde man kanske ilte tåge Hensyn til de Misbrug, som maatte kunne fiude Sted, da det maatte erkjendes, at med alt Brug maatte Misbrug vcere forenet-, men da i dette Tilfcelde Sagen ikte var klar, vilde han blot ertlcere sig enig i, hvad en anden Taler havde gjort opmcertsom paa, nemlig hvor heist besynderligt det vilde tåge sig ud, om f. Ex. 100 Personer i et Landdistrikt stulde kunne gjore Fordring paa Stemmeret, nåar de sammen eiede Jord, der var skyldsat til en Stilling ; men dette var dog Konsekventsen af en saadan Fortolkning. Man havde sagt, at det Me kunde vcere nogen Fare her i Landet, da det itke havde vist sig Tendentser til at faa Stemmeretten udvidet; Taleren indrommede, at det ikke havde vift sig saadanne Tendentser, og at tvertimod Interessen for, hvad man kaldte den aktive Borgerret, var aftaget. Men under forandrede Forholde kunde denne Interesse komme igjen oa det med megen Styrke, saa at det kunde falde Folk ind at ville fremlalde en stor Masse Stemmeberettigede for derved at faa Magt i de komunale Anliggender. De Stemmeberettigede havde jo igjennem Formandflab, Reprcesentantstab osv. Magten over det Hele; var man derfor istand til paa en kunstig Maade at ftembringe en Pluralitet, vilde en Mand kunne dominere det hele Prcestegjeld. Taleren var saaledes af den Overbevisning, at det maatte vcere fuldkommen rigtigt, hvad der var gjort af Valgbestvrelsen i Christiania, nemlig at ncegte Arntzen Stemmeret. - Krag: Ved Begyndelfen af dette Thing blev der behanolet et Grundlovsforslag, undertegnet af Taleren med Andre, hvilket gik ud paa en Ndvidelse af Stemmeretten. Taleren vilde udtale, at han ansaa det scerdeles onfleligt, om Stemmeretten blev udvidet, men at dette burde fle ved at forandre Grundlovens Ord, ikke ved at toie dem. Derfor vilde han stemme for Pluralitetens Indstilling. i. , .!. >.. I. Sverdrup: Der handledes ilke om en udvidet Anvendelse eller Totning af Lovstedet, men simpelt hen om, hvorledes Grundlovens Bestemmelse rettelig skulde forstaaes. Man havde anstillet Betragtninger, som maatte forekomme Mange mindre smagelige, for at fremstille de store Omvceltninger, hvortil den af Taleren forsvarede Fortolkning kunde fore. , Der spurgtes simpelt hen: hvad var Grundlovens Medfor? Den sagde: eier matrikuleret Jord. Er da Arntzen Gier eller er han ilke Gier? Hvad er han da, hvis han ikke er Eier? Det var ganske nodvendigt at bringe det paa det Rene; og da vilde Taleren sige, at Indbegrebet af Rettigheder. Bestodelse, indeholdt Alt, hvad Grundloven havde fordret. Det var altsaa klarlig, deri det laa, at det var det materielle Substrat, hvortil man henviste; men der var man inde paa en Betragtning, som itke var tilstedelig. Nåar Grundloven ikle indeholdt nogen Begrcendsning, kunde vi her ilte opstille nogen saadan. Hvor stor Garanti laa det da dert, at en Mand var Gier af Jord af en halv Skillings Skyld? Var det for en Komune af Interesse at skaffe en Masse Stemmeberettigede v?d at kleve Gaardene, kunde de gjore det alligevel, og Avgangen hertil vilde formentlig blive lettere og lettere. Man talte om, at det skulde vcere nsdvendigt at forståa dette, som om det stod scerflilt matrikuleret Io«d, tordi i 1814 al Jord skulde vcere matrikuleret; men dette var aldeles ikke Tilfceldet. Det kunde man lcese sig til af de Forhandlinger, der gil forlld for Loven af 1821. Ved matrikuleret Jord forstodes det samme som flattelagt Jord, wtet videre. Det forholdt sig vistnok saa, at Meningen ikte var at scette en Grcendse for Stemmerettens materielle Grundlag, men for det Forhold, hvori Vedkommende stod til Eiendommen; man vilde betegne Giendomsbegrebet som det, hvorpaa det skulde lcegges Vegt. Forsvrigt saa man, at det inden Fakultetet var forskjellige Meninger om denne Sag, saa at det ikke gik an at fremstille de afvigende Meninger som noget Urimeligt. Enge: Man saa af Indstillingen, at, hvad der havde givet Anledning til Betcenkningen, var det, at 13 Personer havde kjsbt Jord, der var ssyldsat for 6 Skilling, for derved at erhverve Stemmeret. Tateren antog, at, hvis ikke et saadant Tilfcelde var indtruffet, vilde man ikke faldt paa den Fortolkning, som her var givet til Bedste. Tateren fandt Grundlovens Ord klare nok for den Mening, han havde. Om en Mand, der var i samme Tilfcelde som Adv. Arentzen, kom paa Thinget og man derefter opdagede, hvorledes det for-- holdt sig med Grundvolden for hans Stemmeret, troede Taleren siet ikke, at han vilde blive tilbagevist. Trods alle lurister kunde Taleren ikke faa nogen anden Fortolkning ind i Grundloven, end at Arntzen og de, der stod i Klasse med ham, vare stemmederettigede. - Dette syntes den sunde Menneskeforstand at tilsige. At luristerne kunde komme til et andet Resultat, kunde vel vcere muligt. For at Thinget kunde have et Voteringsthema fremsatte Taleren et Forstag, saalydende: "Den af Valgbestyrelsen i Kristiania under Iste Mai 1865 afsagte Kjendelse underkjendes, hvorimod Hoiesteretsadvokat Arntzen kjendes stemmeberettiget som Medeier af matrikuleret Jord." Vogt: Man havde, saavidt Taleren vidste, til alle Tider vceret enige om, "matrikuleret Jord" i Grundlovens § 50, d havde vceret forstaaet ligelydende med "s oe r skilt matrikuleret Jord." Dette var heller ikte, saavidt Taleren havde hsrt, her bestridt. Hvilken var den scerflilt ckatrikulerede Jord, som Arntzen paastod at eie. Io det var Gaarden Opstad, som han i Forbindelse med to Andre havde faaet Skjsde paa. sig til den almindelige Sprogbrug og i Lighed med Sverdrup spmgte: Eiede da Arntzen Opstad? maatte der svares Nei. En Enkelt lunde ikte siges at eie, hvad Flere piede i Fcellesflab. At paastaa det Mod. såtte var ikte stemmende med almindelig Sprogbrug. Nåar man nupaapegede, hvorledes man vilde aabne en bred Vei for Misbrug, nåar man fulgte en anden Forteikning, saa var det saameget rimeligere at forkaste den, nåar Svrogbrugen isse hjemlede den. Nåar Spsrgsmaalet ikte for var kommen siarpt for, var det af den Grund, at det mindre bestemt var optraadt ligeoverfor Grundloven, men nåar der bliver Tale om at vinde Stemmeret vaa denne letvindte Maade, maatte man sige, det tog sig Me ud. Han troede Me, der var noget i den Sammenstillen, som Sverdrup gjorde, nemlig hvorledes man vilde forståa Loven, hvis den som Betingese for Stemmeret krcevede, at man stulde eie en Gaard af mindst 10 Skylddaler, om da 3, som tilsammen eiede en Gaard vaa 30 Skylddaler, stulde ansees som stemmeberettigede eller ei; man vilde vel i dette Tilfalde maatte sige, at hver Enkelt Me eiede en Gaard vaa 10 Skylddaler, men det vilde meget komme an haa Lovens Udtryk. Christensen maatte tilbagevise den Bemcerkning, at det ikte stulde forholde sig saa, at alle lordeiendomme i 1814 vare matritulerede, thi det var saa; lordtaxten var, saavidt han erindrede, fra 1801, og den var gjoeldende for hele Riget. Nåar man havde paaberaabt sig, at der lunde gjeres Misbrug af Grundlovens Bestemmelser, hvorledes man ogsaa vilde fortolke dem, saa indrommede han det villigt, men der blev dog den store Forstjel, at de Handlinger, som fremtaldte disse Misbrug, laa indenfor Lovens Omraade, medens de Misbrug, som her vilde blive Tale om, laa udenfor Lovens Namme og udenfor dens bogstavelige Fortollning. Nåar Enge var fremkommen med den Bemcerkning, at det juridiske Fakultet, som i 1861 afgav Responsum, neppe vilde virre kommen til det Resultat, det kom, nåar det ikle vavde varet Tilfceldet, at det var 13 Personer, som fremstillede sig som Eiere til en Eiendom, der var flyldsat for 6 Skilling, saa var denne Enges Bemoertning überettiget og übefsiet, thi Responsumet havde Me' tåget noget Henfyn til den ncevnte Omstcendighed, og han var overbevist om, at om denne Sag, som her nu handledes om, havde foreligget dengang, maatte Fakultetet ester den Betragtmngsmaade, som gik igjennem Responsumet, vare kommen til samme Resultat. I. Sverdrup behovede Me at paavise, at Vogt forudsatte, hvad der fsrst stulde godtgjsres, men vaa den Maade var det let at saa ud, hvad man snflede. Nåar det Faktum var bencegtet, at ikle al Jord her i Landet var matrikulerer i 1814, saa stulde han blot henvise til sin Kilde, som godtgjorde, at det hele Land ikle var matrikuleret i 1814, navnligen Me, nåar man opfattet Tingen i den Forstand, som Tateren gjorde, at matriwleret var det samme som stattelagt. Schweigaard: vaa det Gamle, og at de, der modsatte sig denne Udvidelfe, vilde indfsre noget Nyt, saa Mede man. Bed ncervcerende Leilighed var Spsrgsmaalet, hvorledes Ordene i Grundloven lyde, og da heder det i Z 50: ..Stemmeberettigede ere lun de norste Borgere, som have fyldt 25 Aar, have voeret bosatte i Landet i fem Aar, opholder sig der, og enten: g.. ere, eller have voeret Embedsmand, d. vaa Landet ere, eller, vaa loengere Tid end fem Aar, have bygstet matrikuleret Jord, o. ere Kjsbstadborgere, eller i Kjsbstad eller Ladested eie Gaard eller Grund, hvis Vcrrdi i det mindste er 300 Rbdlr. sv. Ester Grundloven var altsaa den, der i Kjsbstad eiede en Eiendom af 150 Spd. Voerdi, stemmeberettiget, men hvis nu 5 eiede sammen et Hus af 750 Spd. Vcrrdi, lunde man da sige, at Enhver af dem var Eier af 150 Spd. Voerdi, man maatte naturligvis sige, at Ingen af dem var det. Det Samme maatte vcere Tilfceldet, hvor der handledes om at eie matrikuleret Jord. Ved "matrikuleret Jord" maatte forstaaes "scerstilt matrikuleret Jord", da Ordet ..matrikuleret," ellers vilde voere betydningslost; man havde rigtignol sagt, at ..matrikuleret" vilde have Betydning alligevel, fordi der var Strcekninger, som i 1814 Me vare matritulerede, men han lunde ikle tro, at Grundlovens Koncipister har tåget noget Hensyn til denne Omstoendighed. Man vilde under en modsat Forstaaelse saa ud, at Leilcendinger, nåar Bygselsgodset hsrte til matrikuleret Jord, stulde voere stemmeberettigede, selv hvormange Opsiddere der ogsaa maatte vcere vaa en og samme Eiendom, men det vilde dog uncegteligt tåge sig besynderligt ud. Nåar man havde villei finde noget Nyt i, at man Me har villet indgaa vaa, at stulde kunne give samme Ret som Eie, saa var det, fordi man havde lagt Vegt vaa, at de Afvigelser, som havde sundet Sted, ere stede dona tias, men dette kunde ikle vcere det afgjsrende. Han ljendte saaledes et Gzempel vaa, at en Mand var bleven optaget i MaNdtallet, fordi han var akademisk Borger. Skulde man gjennemgaa Mandtallet, vilde man vistnok finde mange Uregelmoesstgheder, men deraf fulgte isse, at det var Lovens Regel. Ved alternativ Votering med Enges Forslag, bifaldtes Post 1 mod 18 St. Post 2. Den modtagne Udstrift af hvad der er forhandlet ved Distriktsforfamlingen i Fredrikshald den 24de Marts 1865 og Msrt Protokollen den fslgende Dag tilstilles den norste Regjering til den Forfsining, som af den, muligens ester ncermere Underssgelse, maatte ansees fornsden. Bifaldtes enstemmig. Post 3. Den af Amtmanden iSmaalenene iverlsatte Paaanle af en af Magistrat og Formoend i Sarpsborg den 9de April 1866 afgivcn Bestutning, gaaende ud paa at de Me ansaa sig berettigede til i saadant Mode at afgjsre Stridigheder om Stemmeret, foranlediger Me nogen Forfsining af Storthinget^ Sibbern: Smaalenene havde havt Noget med denne Sag at gjsre og Komiteens FremstMing deraf muligens lunde efterlade nogen Tvivl om, hvorvidt Byfogden i Sarpsborg havde handlet rigtig i dette Tilfoelde, fandt han at burde give en kort FremstMing af Sagen. Der opstod i Sarpsborg Spsrgsmaal om, hvorvidt en Mand, der var undergiven Tiltale for Forbrydelse mod Kriminalloven, kunde voere Formand og Ordfsrer i Formandflabet. Da Tiltale blev udfcerdiget, fik Byfogden Anmodning fra Amtet om at underrette Formandflabet derom, fordi man antog dette for Nok til at bevirke, at denne Mand veg sin Plads. Dette stede imidlertid ikle. Byfogden fortolkede Grundloven saaledes, at Mandens Stemmeret stulde vcere sufpenderet. Forsaavidt vilde Taleren ikte forsvare Byfogden, da denne vel vidste, at den almindelige Fortolkning af Grundloven i dette Tilfoelde er den, at Stemmeretten ilke suspenderes, medmindre Tiltalen gjcelder en Forbrydelse, hvis Straf kan bevirke Stemmerettens Tab, men her var der ikle Spsrgsmaal derom. Tiltalen gjaldt nemlig Forbrydelse mod Kri. 10—25. Byfogden tilfsrte nu Manotalsprotokollen, at Mandens Stemme var sufpenderet; fom Folge deraf antog han — og heri var Taleren enig med ham — at Manden itte burde vedblive at vcrre Ordfsrer i Formandflabet, og afgav derpaa en Kjendelse til Magistratsprotokollen, hvori han udtrykkelig erklcerede Mandens Stemme for sufpenderet Denne respekterede ogsaa dette og veg sin Plads. Nu var der for denne Mand, som ikle tjendte den Fortolkning, som her var gjort gjceldende, at en saadan Sag kunde indankes for Valgbestyrelsen, intet Ander at gjore end at oppebie den Valgforsamling, som snart stulde sammentroede i Anledning af Valgmandsvalget. Denne afgav den Kjendelse, at By? fogdens Mening var urigtig; Manden fik derfor fin Stemme igjen og traadte atter ind i Formandflabet. Sagen var af Amtet i sin Helhed bleven fremstillet for Justisdepartementet, som havde tiltjendegivet Byfogden, at han burde have sammenkaldt Valgbestyrelsen for at faa afgivet Kjendelse om, hvorvidt Manden var stemmeberettiget eller Me. Dette havde imidlertid den Folge, "at man i Sarpsborg, hvor Forholdene maatte erkjendes at vcrre cxtraordincrre, vilde forsoge med Hjemmel af Justisdepartementets Fortolkning at faa En fjer net fra Ombudet som Forligelseskomisscer og Reprcesentant, fordi man antog, at han ikle havde Stemmeret. Dette gjaldt den Holter, som der her var Tale om; han var indfort i Mandtallet som stemmeberettiget, og Byfogden fandt sig ikke foranlediget til at sammenkalde Valgbestyrelsen i den Anledning. Man klagede da til lustitsdepartementet — ester den Tid havde Taleren Me havt Noget med Sagen at gjsre — og dette tilkjendegav, at det ansaa Byfogden forpligtet til at sammenkalde Valgbestyrelsen; hvis dennes Kjendelse gik ud paa, at Manden ilke var stemmeberettiget, stulde der foretages nyt Valg paa Forligelseskomisscer og Reprcesentant. irret; thi Valg til Forligelseskomisscer var ikle afhcengigt af Stemmeret, og om nyt Reprcesentcmtvalg kunde der itte blive Tale, udenat Afgangen blandt Reprcrsentanterne var faa stor, at der itte blev det lovbestemte Antal tilbage. Nu havde Byfogden respekteret lustitsdepartementets Tilkjendegivende og sammenkaldt Valgbestyrelsen; men Byfogden, som mente, at der ikte var nogen Valgbestyrelse uden for. det Tilfoelde, at der var Valgmandsvalg, var enig med de Nvrige, som dannede Pluraliteten, i at Valgbestyrelsen her ikle kunde afgive nogen Kjendelse. Taleren troede Me, at Byfogden herfor kunde llandres; han havde handlet overensstemmende med sin Overbevisning om, hvad der paalaa ham. Den juridiske Side af Spsrgsmaalet stulde Taleren ikte indlade sig paa videre at drsfte; han troede ikte, at man havde Gr.empler fra noget ander Sted paa, at Grundloven og Loven om Mandtal var forstaaet saaledes, at man kunde sammenkalde Valgbestyrelsen til Afgjsrelse af saadanne Spsrgsmaal. Taleren erkjendte, at det vilde vcere godt, om saa kunde gjsres, specielt der, hvor der kunde opstaa saadanne Tvistigheder som disse; men han var enig med dem, som troede, at man ikte uden en ny Lov kunde faa en permanent Valgbestyrelse istand. Hvad angik Spsrgsmaalet om Appellen, vilde han lun bemoerke, at nåar den fungerende Amtmand i Smaalenene havde Paalcrg af Departementet om at bevirke, at Byfogden sammenkaldte Valgbestyrelsen for at faa dette Spsrgsmaal afgjort, maatte det som en Folge Heras voere en Forpligtelse for ham at paaanke Kjendelsen, nåar denne gik ud paa, at man Me ansaa sig berettiget til at afgjsre Spsrgsmaalet. Taleren havde forsvrigt den Mening, at Paaanke ikle kunde ste af Andre end de, som havde Naget. Nåar de Me kunde faa sin Mening afgjort ved at henvende sig til Justisdepartementet, maatte de have Adgang til at paaanke en Kjendelse, hvorved Valgbestyrelsen sagde: Vi kan Intet afgjsre. Schweigaard vilde henholde sig til, hvad der var sagt af Pluraliteten. Det var en meget simpel Scrtning, at man Me kunde negte en Mand at give ham Underretning om, hvilken Ret han havde, fordi tilfoeldigvis Loven tun havde bestemt det engcmg hvert 3die Aar. Grunolovens § 55 sagde: "Stridigheder om Stemmeret afgjsres af Forsamlingens Bestyrere, hvis Kjendelse kan indankes for Storthinget"; men deraf at flutte, at Grundloven forbyder at faa Spsrgsmaalet afgjort i Lsbet af de 3 Aar, vilde vcrre en hsist urimelig Ting. Gn saadan Fortolkning vilde vcere hsist besynderlig. I 1854 var der En, fom sagde: "leg bor paa Landet; bor jeg der, bor jeg ogsaa vcrre stemmeberettiget der." Men ban stod fra gammel Tid af i Byernes Mandtalsliste og snstcde nu at faa afgjort, om han hsrte til Landet. Da sagde man: "Saadcmne Ting give vi Me Kjendelse for." Ja, hvor stulde da Manden faa det at vide henne? Sted. Saa kom det ind for Storthtnget. Det sagde, at selv om Loven tiede om Saadant, maatte dog Manden faa Bested, og det gav Valgbestyrelsen Paalcrg i Overensstemmelse dermed. Man kunde sige, at Grundloven itte var meget heldig, nåar den tillod, at dette blev afgjort i Valgforsamlingen; thi dette var det uheldigste Sted dertil. Der kunde mode mange tustnde Mennester frem, og saa siulde disses Forretninger standse paa Foranledning af en enkelt Person. Man havde sagt, at der flulde dehsves en ny Lov; men det kunde Tateren ikte finde. Skulde der dehsves en ny Lov, maatte det vcere, fordi man fandt, at Taushed var det Samme som Forbud; men selv de paa den modsatte Side indrsmmede, at gjordes det med god Villie, fiulde det kunne gaa. Saaledes stede det engang her i Kristiania. En Mand msdte udenfor Valgforsamlingen for Valgbestyrelsen, der tilfeldigvis var samlet i Anledning af Valg paa Formoend, og den gjorde ingen Indsigelse. Her kunde vel Nogen ville sige, at man hcmdlede rent desperat; men man havde Me hsrt nogen Ante derover. Var Tateren Valgbestyrer, kunde det aldrig falde ham ind at negte en Mand Kjendelse. I 999 Tilfoelde vilde der ingen Tvist opstaa; men lom saa den 1000 de Mand og sagde, "jeg er ikte fornsiet," saa vilde Taleren sige: "Ja, gode Herre, De stal strår, faa en Kjendelse og ikte behove at bie til om 3 Aar." Nåar man vaaberaabte sig Valgloven, hvor det hedder: "Forinden Paaraab til Stemmegivning begynder, aabnes der Adgcmg for dem, der sorud hos Mandtalsfsrerne maatte have audraget paa at indferes i Mandtallet, men som disse ei dertil have anseet berettigede, til at melde sig, for at erholde ved Kjendelse afgjort, om Negtelsen er grunder eller ikte," saa vilde Taleren dertil svare, at det var en ganste selvfslgelig Ting, at man afgjorde dette iforveien og ikte fsrst stemte. Den hele Sag fandt han saa simpel, oa Komiteens Pluralitet havde vceret af samme Memng, at han ikte troede, at nogen Uotalelse var nodvendig,men at Valgbestyrelsen vilde ved at tcrnke sig om gjore hvad rimeligt var for at flasse Vedkommende en Kjendelse. Sporgsmaalet var derfor egentlig lun om Storthinget kunde finde paa at dadle en Valgbestyrelse, som gjorde dette. Visselig itte. Man maatte tvertimod takke dem, fordi de sogte at flasse Mennestene deres Ret, takke dem, fordi de ikte dyngede Stridighederne saa op, at det stod i en enkelt Mands Magt at standse Valgforsamlingens Forretninger, fordi kuriose Folk, som havde Lyst til at bringe Ugreie, fandt paa Indsigelser. Regelen burde vcere den, at enhver Mand, som havde Noget at klage, fiulde sige til itide f. Ex. 14 Dage i Forveien, nåar Tilfoeldet itte netop var indtruffet i de sidste Dage. Gfter den Tid fik det staa hen. Disse simple Betragtninger git ud paa at udfylde Lovens Taushed. Dette lunde gjeres paa en rimelig Maade, men ogsaa paa en urimelig Maade, saaat man snublede i sine egne Ben og i et Vcek var nodt til at gjore nye Love. folgende Maade: "Den af Magistrat og Formoend i Sarpsborg den 9de April 1866 afgivne Bestutning tilsioescettes, og paalcegges det bemeldte Valgbestyrelse at afgive Kjendeise om H. I. Holters Stemmeret bor suspenderes." Men han vilde itte fremscette saadant Forsiag. Der lom nemlig andre Ting til, som vare meget mere underordnede. Hvem var rette Klager? Taleren onstede Me at indblande denne Sag her, og derfor vilde han holde sig til Komiteens Indstilling. Han vilde helst blive staaende ved dennes Konkluston. Det, som var det Store ved Sagen, var det, om man tun hvert 3die Aar flulde faa Rede paa disse Ting. Disse sekundoere Spsrgsmaal vare virtelig besynderlig anbragte. Det saa ud, som om man havde saa prcegtige Formregler i Valgforsamlingerne; men dette forholdt sig stet itte saa. Var det en anden Mands Stemmeret, man klagede over, kunde man i Valgforsamlingen liste sig lige ind paa ham; thi hvem betragtede vel Bekjendtgjorelscn som Varsel ? Der var Ingen, som toenkte paa, at en Betjendtgjsrelse om en Valgforsamling fluide vcere Varsel for Folk, som troede, at der kunde gjores Indsigelse mod deres Stemmeret. Det var derfor en pur Fordedring at faa det fra Valgforsamlingen. ' Vogt: Indstillingens Konkluston var i sit Boesen enslydende med Afvisning. Afvisningsformelen var vistnok itte brugt; men Pluralitetens Tanke var den, at Amtmandens Paaanke af denne Kjendelse foranledigede itte nogen Forfoining af Storthinget. Taleren havde troet, at man, forudsat man itte bifaldt den Betragtning, som laa til Grund derfor, vilde vcere kommet til at afgjore Sporgsmaalet, om hvorvidt Magistrat og Formandstab i Sarpsborg med Feie havde erklceret sig inkompetente eller itte, og at det havde vceret bedst at oplose Sagen paa den Maade, at Meningerne virtelig havde faaet et Udtryk. Taleren var ikte enig i, at Amtmanden ikte flulde vcere berettiget til at indanke. Nåar Grundloven brugte det Udtryk, at de Kjendelser, som afgaves, "kunne indcmkes," uden at sige af hvem, havde Taleren troet, at Amtmanden var berettiget til at anke her, hvis overhovedet den Bestutning, som var afsagt af Magistrat og Formcend, laa indenfor den Ramme af Kjendelser eller Beflutninger, som lunde indcmkes for Storthinget. Derimod Horte han til dem, som itte havde vovet at udtale, at Sarpsborgs Magistrats og Formandflabs Bestutning af 9de April flulde vcere ulovmedholdig. Han havde Lidet at sige derom, nåar han itte flulde komme ind paa Gjentagelser af, hvad der var sagt af Minoriteten. Han troede, at allerede den Omstcendighed, at det var den traditionelle Dpsatning, og at det var saa ukjendt, at anderledes var tilgaaet, at man havde vanflcligt for at paavise Ezemvler derpaa, maatte vcette Tanken om, at man var inde paa en Vei, som laa udenfor Lovgivningens Forudscetning. Taleren havde itte tunnet erfare, at Valgbestyrelsen var sammenkaldt udenfor det Tilfoelde, for hvilken den ncermest er bestikket. Tider, nceret Tvivl om, at man kunde gjere en saadan Forpligtelse gjceldende. Han havde tvivlet, om man kunde faa Dom over den Valgbestyrelse, hvoraf noget Medlem ille havde dillet mede i Mellemtiden; de kunde ikte demmes uden efter Lov, men en saadan gaves Me. Det var meget muligt, at disse Betragtninger ikle vare de rette; men nåar de havde gjort sig gjceldende hos Taleren, havde han ikte tunnet fly at vedkjende sig dem. Han havde troet, at hvis Lovgivningen havde villet noget Saadant, maatte man ogsaa have vceret betcenlt paa Regler for det. Behandlingen as disse Kjendelser i anden Instants (Storthinget) lunde ikle beheve andre Regler end dem, Storthinget til til enhver Tid havde i Reglementet. Forsaavidt Spergsmaalet foretom i Valgforsamlinger, havde man i Mandtalsloven visse Regler, som man havde hjulpet sig med. Ganste vist kunde der ikte tcenkes en mindre hensigtsmcesstg Maade at afgjere Stridigheder om Stemmeret paa end ved Valgforsamlinger; men ligefaa klart var det, at Lovgivningen havde tcentt sig, at de der skulde afgjeres. Dette maatte visselig erkjendes at vcere uhensigtsmcesfigt, da Enhver lunde gjere saamange Vanfleligheder at de, som skulde vcelge, bleve kjede af at here paa det; men var det aabenbart Lovens Forudscetning, kunde man ilke komme fm det. Nåar det saa übestridelig sagdes, at Loven her tiede, saa havde man dog virtelig henvist til Dele af Lovgivningen. fom efter Talerens Mening ikte kunde siges at vcere saa ganste tause om dette. Han lunde ilte forståa rettere, end at specielt § 13 i Mandtalsloven indeholdt Noget derom, nåar den sagde, at den, som havde Noget at anke over Mantalsfsrselen, flulde komme frem med det ved Valgforsamlingen. Dette var saa klart udtalt, at der ikte let kunde underforstaaes: "til hvilken Tid, han vil." Nåar det hed: "Forinden Paaraab til Stemmegivning begynder, aabnes der Adgang for dem, der forud hos Mantalsfererne maatte have andraget paa at indfsres i Mandtallet, men som disse ei dertil have anseet berettigede, til at melde sig, for at erholde ved Kjendelse afgjort, om Negtelsen er grundet eller ikte," saa havde man meget vcmsteligt for at underforstaa, at Enhver kunde anke, til hvilken Tid han vilde, og faa Kjendelse, nåar han vilde. Havde Loven forudsat, at Valgbestyrelsen naarsomhelst lunde paakaldes, vilde den visselig have sat Mulkt W ille at mede, hvilken Straffebestemmelse udtrykkelig var indflrcenket til Distriktsforsamlingens Bestyrelse. Ingen maatte misforstaa Taleren, som om om han ansaa dette for henstgtsmcessigt. Det maatte forevrigt bemcerkes, at da Mandtalsloven blev streven, havde man dog Tilfcelde at se hen til, f. Gz. ved Valg paa Forligelseskomisscerer. Unegtelig var der Opfordring til at sige: Hvorledes betrygger man Stemmerettens Brug ved de komunale Valg, som ikte ere betryggede ved, at man kan faa Kjendelse hvert 3die Aar. Der forelaa et Tilfcelde fra 1854, som ogsaa foregik i Sarpsborg. som uden Tvivl maatte misbillig es; men man drog for stcerke Slutninger, nåar man deraf udledede noget for dette Tilfcelde. Taleren havde efter dette tcenkt at ville stemme mod No. 3 i Indstillingen, hvor det siges, at den af Amtmanden iSmaalenene ivertsatte Paaanke foranlediger ikte nogen Forfeining af Storthinget, medens han vUde have, at det, hvis den Indstilling forlastedes, flulde komme til alternativ Votering rnellem et Forstag gaaende ud paa Undertjendelse af Bestutniugen i Sarpsborg og Paalceg til Valgbestyrelsen der om at give Kjmdelse og et alternativt Forstag, som han havde tcentt at fremscette saalydende: "Den af Magistrat og Formcend i Sarpsborg den 9de April 1866 afgivne Bestutning angaaende o. s. v. foranlediger ilte nogen Kjendelse af Storthinget." Paa den Maade vilde Anfluelserne bedst redegjeres; men fremsattes der Me noget Forstag gaaende ud paa, at den Bestutning, som var afsagt, flulde underkjendes, var der vistnol for Minoriteten mindre Opfordring til at fremscette noget Kontraforstag, og da kunde for hans Vedkommende Indstillingen gjerne gaa med t>en Forklaring, han havde givet. Christensen: Det maatte erkjendes, at det havde vceret rigtigst og mest overensstemmende med Forretningsordenen, at baade Pluraliteten og Minoriteten i denne Sag havde fremsat bestemt Forstag. Taleren hsrte til den Pluralitet, som vilde tilsidescette den Kjendelse, fom blev afsagt paa Sarpsborg den 9de April, fordi han troede, at vedkommende Magistrat og Formcend ikte blot vare berettigede, men forpligtede til at afgive Kjendelse i Realiteten om Holters Stemmeret. Han hsrte fremdeles til den Del af Komiteen, som troede, at saadanne afsagte Kjendelser kunde indankes for Storthinget af Amtmanden. Ja, han gik saavidt, at han troede, den kunde indankes af hvilkensomhelst Mand i Landet, fordi Grundlovens§ 55 itte ncevnte Noget om, hvem der flulde have med Anken at gjere. Mar han gik saavidt, var det som en Fslge af den Betragtning, at Rettens Overholdelse maatte interessere Enhver; men Konklusionen heraf vilde vcere den, at Kjendelsen tilsidesettes og at det gjordes til en Forpligtelse for Valgbestyrelsen at trcede sammen paany og afgive en ny Kjendelfe. Det modfatte Parti maatte naturligvis vcere kommet til det Resultat, at det vilde have stadfcestet Kjendelsen. Den Minoritet, som Taleren var enig med, at nemlig Amtmandens Paaanke var tilstrekkelig, bestod imidlertid tun af 3 af Komiteens 9 Medlemmer, medens de Nvrige mente, at Amtmanden ikte var kompetent, til at paaanke. Denne Omstcendighed vilde have en uheldig Indslydelse ved Noteringen angaaende det, der egentlig vedkom Sagens Realitet. Taleren vilde derfor ikle fremscette Forstag, og det faameget mindre, som han antog, at om et saadant Tilfcelde for Fremtiden indtraf i noget Valgdistritt, vilde vedkommende Valgbestyrer uden Tvivl sammentrcede og afgive Kjendelse. der ikle i vort Land var hort videre Tale om dm Slags Anliggendor. Men dette kunde jo have sin Grund deri, at vedkomMende Mandtalsforer sau ttoiagtigt og fuldftcendigt havde opfyldt sin Pligt med Hensyn til Fsrslsen as MandtalleNe, at der Me havde vceret Gvund til Paaanke. Men det kunde dog ikte forudfcettes, at dette til evig Tid skulde vedblive, faa iuqen Feil netop i denne Gmbedsretninq flulde finde Sted. Vi maatte kunne tcenke os MUlighedsn af Mrsbrucf. Taleren havde selv vaeret Mandtalsforer og havde saaledes temmelig neie Kjendflab til dette, og han vidfte. at han meget ofte havde vceret iTvivl bande om Indfsrelse og Susvension af en Persons Stemmeret eller Ovbcevelse paa Grund af Fraflyttelse. Men havde Tvivlen vceret i hei Grad tilstede, havde ban ille vceret i Tvivl om at sammenkalde Formandjkabets Medlemmer for sammen med dem at overveie, hvad der var riatigt. Det maatte dog siges, ctt Misbrug kunde stirde Sted. Det Horte til de menneskelige Ufuldkommenbeder. Taleren vilde fcette, at der var en Mandtalsforer, som af mindre gode Bevceggrunde fufpenderede en Persons Stemmeret. Denne Person kom frem ved fsrste Mode, hvor de SteMmeberettisssde skulde sammen enten ved Balg af Forligelseskomisscerer, Formcend eller Reprcesentanter og vilde afgive sin Stemme. Nei, saa siges der: "Han er ikle berettiget, hans Stemmeret er suspmderet." Saa kommer han frem og siget: "leg fordrer Kjendelfe af Valgbestyrelfen, om det er rigtigt af Magistraten at erkl<rre min Stemmeret suspenderet. leg maa fom norsk Borger have Fordring paa, at dette Kollegium, som grundlovmcesfig har ined Sagen at gjore, og ikle den enkelte Maud udelukker mig." Nei, siger DHrr., som er af en mvvfat Mening, det staar ikte i Loven dette. Men det var dog heist besynderlig! at fore et saadant RcesonNemmt. Man vilde indfore en retlss Ordning i en Tid, som ikte vilde vare ugevis, mm i 3 sanrfulde Aar, at en Person skulde vcere bersvet en faadan Rettighed, som man i vort Land fatte saamegen Pris paa — den aktive Borgerret. Og hvorfor? Io fordi Loven ikle udtrykkelig har gjort det til Pligt for Valgbestyrelfen at sammentrcede og afgjsre deslige Sager uden hvert tredie Aar>. Det var ganstesandt, at Grundlovens § 55 og Mcmdtalsloven af 1828 indffrcenkede sig til disse 3 aarlige Valgforsamlinger; men hvorfor gjorde Grundloven det? Fordi da den blev given, var der ilke Tale eller Tanke om, at saadanne private Love fom Formandflabsloven flulde komme ud, som gjorde adflillige Rettigheder vetingede af Borgerret. Mak havde dengang lun for Wie, hvad der laa ncermest. Nu kom Mcmdtalsloven. Det var vistnok sandt, hvad Vogt havde sagt, at Forligelsesloven af 1824 gjorde Retten til at vcelge betinget af Stemmeret. Mm Gnhver, som havde med Lovgivningen at bestille, vidste, at man meget let ved Istandbringelsen af en Lov, kunde have overset dette. Men Taleren vilde sige: Loven Ne udtrykkelig havde forbudt det, men tvertimod bestemt dette henlagt til Valgbestyrelsens retnin.qer? Han vilde med Schweigaard nåar Loven var taus, var det upaatvivlelig en Retsregel, som bestandig befulgtes, atVedkommende handlede saaledes, som stemte overens med Lovgivningens Grundscetninger og Analogi. D. Kildal troede, at det maasse kunde vcere snsteligt, atNogen udenfor Komiteen ogsaa udtalte sig om dette Spsrgsmaal. Han vilde derfor iet kort Resume udtcile sin Opfatning as Spsrgsmaalet. Dette var formentlig: Kompetencen til at afgjsre disse Spsrgsmaal om Stemmeretten? Erkjendtes den at ligge hos Valgbestyrelsen, forefom det ham at vcere en simpel Folge, at de selvsamme Autoriteter, som erkjendtes at vcere berettigede, ogsaa maatte vcere forvliqtede til at afgjore Spsrgsmaalet. Idet han altsaa ovstillede den Scetninq, at den eneste kompetente Autontet var Valgbestyrelfen, vilde ban dog ajsre en Modifikation deri. Thi det var vel klart, at ofte ogsaa Domstolene kunde komme til at afgjore dette Spsrgsmaal. Taleren vilde f. Ex. fcette. at et saadant Tilfcelde, som var afgjort under Iste Post, havde foreligget i den Form, at f. Er. en Dommer ikte vilde modtage Ed til Konstitutionen af en Medeier, som vilde aflcegge Gd. Da vilde Spsrgsmaalet gjennem Paaanke af vedkommende Kjendelse komme ind for Retten som et Paalceg til Dommeren, at Eden flulde modtages. Men bortset herfrå fulgte det formentlig ligefrem af Grundloven, som sagde, at Spsrgsmaalet om Stemmeret flulde afgjsres af Valgbestyrelfen, at nåar denne i det Hovedsagelige erkjendtes at vcere den eneste kompetente Autoritet, saa laa det umiddelbar i Forholdet, at den ogsaa dertil var forpligtet. Det var herimod anfsrt, at Grundloven viste alene hen til Bestyrelsen af den konstitutionelle Valgforsamling som den Autoritet, der afgjorde dette; og Vogt havde endvidere i Forbindelse hermed fremhcevet, at Valgloven af 1828 i den 13de § formentlig rar affattet paa samme Maade. I saa Henseende maatte det ilke oversees, at Grundloven, saaledes som ogsaa fra en anden Side fremhcevet, ikle havde nogen Opfordring til at tcenke paa noget andet Valg end det egentlige konstitutionelle. Og nåar man granflede tz 13 i Valgloven, vilde det vise sig, at fljsnt den hmviste Spsrgsmaalet om Negtelse af Stemmeret til Valgforsamlingen, var denne § indkommen i et Kapitel, som havde den udelukkmde Overskrift: "Om Valgforsamlinger", hvoraf det formentlig vilde sees, at denne Tillcegslov til Grundloven kun havde tcenkt paa det Hovedsagelige, nemlig at der flulde gives en Anordning for de konstitutionelle Valg. Men herved var det ilke afgjort, at der ikke ogsaa maatte vcere et Retsmiddel til at faa disse Ting midlertidig afgjorte, forsaavidt der indtraf noget Tilfcelde, som paakrcevede Afgjorelse inden Valgmandsvalget. Hertil var det bemcertet af Vogt, at der da ogsaa maatte vcere en Lovbestemmelse, som tvang Valgbestyrelsen til at mode for at afgjsre saadanne Spsrgsmaal. Kjsbstcederne, hvor der var en Ensartethed mellem Valgbestyrelsen og den, som forte Mandtallet, var det let at faa Sporgsmaalet afgjort ved ethvert Valg baade til Storthinget og til komunale Poster. Men det maatte indrommes, at paa Landet, hvor Valgbestyrelsen Me var tilstede ved Valg paa Forligelseskomisscerer eller komunale Autoriteter, der var Svorgsmaalet forsaavidt Me faa klart stillet frem i Dagen. Men Taleren mente, at nåar man fsrst bekjendte sig til den Mening, at den Valgbestyrelse. som er kompetent, ogsaa er forvligtet, maatte det formentlia, efterat Lovgivningen senere har udvidet Sporgsmaalet om Stemmeret til andre Forhandlinger end til Stortbingsvalg, ogsaa vcrre en simpel Bestillings- og Ombudspligt ogsaa for den paa Landet orgcmiserede Valgbestvrelse, at nåar en Mand onstede at faa et med Mandtalsforeren omtvistet Eporasmaal bragt paa det Rene, uden at vente til ncrste Valgmandsvalg, maatte det vcrre en ganske simpel Folge af Lovgivningens Fordring, nåar den vilde, at der skulde vcrre en Afgisrelse. at den da ogsaa har anvist de Midler, hvorved Villien kunde blive sat i Verk. Indrommede man altsaa, at det var Pligt for Valgbestyrelsen at tåge Sporgsmaalet under Afgjorelse, var det en simpel Oversiddelse af Ombuds- eller Bestillingspligt, nåar en saadan Bestyrelse, skjent opfordret til at afgive deise, dog i hele 3 Nar vilde udskyde og vise Sporgsmaalet fra sig. Nåar det var bemcerket, at Loven derom ingen Bestemmelse indeholdt, vilde han sige, at Valgloven var ensidig lagt an paa konstitutionelle Valg, men at der ganske utvivlsomt i den ovrige Lovgivning, som handlede om den, som af Uforstand, Skjodeslsshed eller andre Me lastvcrrdige Motiver undlader at opfylde sin Embedsftligt, maatte vcrre et Korrektiv mod Uforstand og Udscettelse med Afgjorelsen af saadanne Spsrgsmaal. Vosst vilde kun sige, at Sporgsmaalet om, hvorvidt Stemmeret kunde komme ind under Domstolenes Afgjorelse, vel ikte kunde loses anderledes, end at hvis en Underdommer ncegtede at modtage Ed, kunde man faa overordnet Retsdom for, at han stulde modtage den; men derved var det ganske uafgjort, om Vedkommende var stemmeberettiget eller ilte. Man kunde visselig Me gaa ind paa, at Betingelserne for at aflcegge Ed til Konstitutionen var, at Underdommeren mente, at Vedkommende var i Besiddelse af Stemmeret. Han fik hos andre Autoriteter gjore sin Paastand om Stemmeret gjceldende. Råar En msdte med den Paastand, at han vilde have Kjendelse paa Stedet for at kunne udsve sin Stemmeret, var det klart, at selv med MA mest vidtgaaende Lcrre kom han Me videre, end at Vedkommende ikte modtog hans Stemme denqang, men at han forsynede ham med de fornodne Dokumenter, saa han kunde faa Kjendelse hos Valgbestyrelsen for, at han kunde bruge den ncrste Gang. Man var her inde paa en meget übearbeidet Mark, som efterlod mange Tvivl. Derncest stulde Taleren bemcrrke, at nåar man holdt sig til den komunale Valgbarhed, da afhang denne Me alene af Stemmeretten. Det maatte dog vcrre givet. at Vedkommende, som Me var stemmeberettiget, men vaastod at have Betingelserne for den komunale Valgbarhed, han kunde itte avvellere til den Autoritet, som af.qjorde Stemmeretssvsrgsmaalet. Hvis Holter bavde vceret i det Tilfcelde, at han ikle havde aflagt Ed. kunde Spsrgsmaalet om hans Kvalifikettioner ilke vceret draget ind for Valgbestyrelsen oq derpaa for Storthinget. Tht detblev da ingen Kiendelse om Stemmeretten, men Spsrgsmaalet blev om, hvorvidt ban skulde scettes i nogen scerstilt ssortegnelse over de Valgbare. V»dtser: Da Taleren i en Del Aar havde vceret Mandtalsfsrer baade som ssoged paa Landet oa som Bvfoaed, havde han sundet det rigriat at udtale fin Menin.q, forinden Saqen gik til Votering. Kan vilde da afaive den Grklcering, at det aldria havde faldt Kam ind, at han enten var forpliatet eller berettiqet til videre end bestemt at dele Ansvaret som Mandtalsforer paa Landet eller ißv med nogen Anden. Taleren havde ovfattet Mandtalslovens Bestemmelser som forpligtende for ham som Foaed oq Byfoged tii strår, at tilseie, nåar Nogens Stemmeret ansaaes susvenderet. Kan troede, at det var en Folge asi ste Kapitel i Mandtalsloven, sammenholdt med Noten til Schemaet, at man strax skulde tilfore de Forandringer, som foregik. Paa den anden Side skulde han indrsmme, at det vilde vcrre godt, om man kunde overlcegge med andre Bestvrere af de komunale Valg, om hvad der var det Rigtige. Han fandt, at det vilde vcrre overmaade godt, om man havde en Lov, om at Bestvrelsen ved ethvert Valg paa Forlangende skulde affige Kiendelse, om en Mand var berettiget til at afgive Stemme, og at en saadan Kiendelse kunde indankes for Storthinget, hvor da enhver opstaaet Tvivl om Stemmeretten kunde faa sin endelige Afgjsrelse. Han skulde derfor meget gjerne enste, at en saadan Lov udkom. Men han mente, at saalcenge man ikke havde en saadan Lov, burde man ilke paa Fortolkningens Vei sege at faa den Regel gjceldende, at Valgbestvrelsen skulde trcede sammen for at afgive Kjendelse i eztraordincere Tilfcelde. Tingen var, at disse Mcend kun vare fatte til det bestemte Ombud at forrette ved Valg af Valgmomd. , (Fortscettes.) Rettelse: I No. 116 Pag. 925, 2den Spalte, staar i Bentsens Foredrag: "Nu er det kommet saavidt, at Gaardbrugere ille langere indehavde de gode Ombud": lceS " at Gaardbrugere ille lcengere vilde have de mindre Ombud." Fcerdig fra Trytteriet den Ilte Juni Kl. 12 Form. Ghristianla. Det «lteensse NogtryNeri. Møde den 3te Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse.) (Bodtker). Man havde talt om Forholdet i Byerne. Der fremstitlede det sig jo saa saare naturligt, at Magistrat og Formceild lunde afgjsre de Stridigheder, som fremlom ved Valg af Formcend vg Reprcesentanter. Men huorledes var det paa Landet? Der bestyrede jo Fogden paa de almindelige Thing Valget af Formcend og Reprcesentanter; der havde man ingen af de i Mandtalsloven ncevnte Valgbestyrere tilstede — Prcesten og Medhjcrlpere. For at opstaaede Stridigheder stulde faa en endelig Afgjorelse, fik vel Fogden der gaa ester sin Mening og kunne negte at modtage Ens Stemme. Dm det da stulde vcere henstgtsmcessigt, at denne Fogdens forelobige Afgjorelse appellerede til hans Medbestyrer af Mandtalsprototollerne og de ved Valgmandsvalg tilkaldte Medhjcelpere, derom tvivlede han meget. Han troede nok, det kunde vcere hensigtsmcesstgst, at Fogdens Kjendelse som Bestyrer kunde indantes her for Storthinget. Nåar Prcesten og hans Medhjcrlpere vare valgte til Bestyrere af Valgmandsvalg paa Landet, mente Taleren, at Grunden var den, at de fandtes i enhver Bygd, hvilket ilke var Tilfceldet med de civile Embedsmcend. Han fandt det unaturligt, at Fogdens forelobige Bestemmelser stulde kunne appelleres til denne Nalgbestyrelse, hvori han ikte deltog. Han vilde imidlertid lomme til at stemme for Komiteens Indstilling af den Grund, at han troede, der manglede tilstrceklelig Hjemmel for den Mening, at Amtmanden var kompetent til at paaanke en afsagt Kjendelse. Men han havde onflet at motivere sin Stemmegivning, idet han vilde, at ogsaa den Mening stulde hores fra nogen udenfor Komiteen, at fordi man stemte for Komiteens Indstilling, dermed havde man ikle bifaldt Pluralitetens Synsmaade. Foruden de Oalg paa Landet, han specielt havde omtalt, som Fogden bestyrede, fandtes der jo andre Valg, som bestyredes af Lensmanden, og hvor denne dog formentlig aldrig afgjorde Noget, men holdt fig til det Uddrag af Mandtalsprototollen, som han havde. faaet af Prcesten eller Fogden. troede ikke, at Lensmanden lunde afsige nogen egentlig Kjendelse. Taleren lagde Vegt paa den Betragtningsmaade, som var fremhcevet af Vogt, at der ikle kunde rettes paa de Forholde, som var fremkommen ved Komunalvalg, ialfald ille straz. Formcendene og Reprcesentanterne valgtes paa Landet for bestemte Aar efter den Regel, som Fogden ansaa for rigtig; men der vilde dog i Lsbet af disse Aar komme en Valgforsamling, hvorVedkommende ftl Anledning til at saa afgjort Etemmerets Spsrgsmaal. Taleren var i det Hele (engstelig for den Mening, at man stulde give Love ad Fortolkningsvei; men han mente, at her var et Hul i Lovgivningen, som burde rettes paa ved positiv Lov, nemlig om hvorledes der stulde forholdes med Stridigheder om Stemmeret ved lomunale Valg. Christensen troede ilke, at der efter de stedfundne Debatter, og cfter hvad der fandtes i Komiteens Indstilling, var synderlig Op fordring for Bodtker til at begynde sit Foredrag med den Betragtning, at han som Mandtalsforer ikke havde delt eller agtede at dele Magten med nogen Anden. Byfogden var vistnok i sin gode Ret til at afgive en saadan Grllcering a f den Grund, at Loven om Mandtallet havde gjort det til Pligt for Fogden paa Landet og Magistraten i Byerne at indfsre i Mandtallet dem, som vare stemmeberettigede og gjore Bemcerkninger om Udstettelser. Derom vare alle enige, og derom var ikke talt. Sagen var en gcmste anden, at nåar vedlommende Mandtalsforer havde benyttet den paa en urigtig Maade ved enten ikke at indfore En i Mandtallet eller udstette ham deraf, da indtraadte det Tilfcelde, hvorom her var Kvcestion, om han da var forpligtet eller berettiget til at sammenkalde de Vvrige og dele Magten og Myndigheden; og det havde Taleren besvaret bekrceftende og gjorde det fremdeles. Det maatte indrommes, at det var vansteligere paa Landet at exekvere det, som var Talerens eller Pluralitetens Mening, end i Byerne, fordi der bestyredes disse Valg af de samme, som dannede Valgbestyrelsen, nemlig Magistrat og Formcend, medens de paa Landet bestyredes af Fogden. Men det var blot en liden Omvei. Formcend; han bliver underrettet om, at han er udsiettetafMandtallet; derved er paa det Sted Intet at gjere. Men da vilde Taleren have denne Person anseet berettiget til at henvende sig til Sognepresten for at faa Kjendelse af ham og Medhiaelperne. Gil saa den ham imod, var Sagen i samme Stilling, som da han msdte for at stemme. Men det kunde vcere, at Medhjcelperne var af en anden Mening end Prcesten, og da fik han af Valgbestyrelsen den Erkloering, at den stulde indfore ham i Mandtallet, og da var det ligefrem, at nåar Vedkom mende ved nceste Valg msdte frem med den Kjendelse, saa turde ikle Fogden ncegte at lade ham stemme. T. Kildal vilde fortsoette den Bemcerlning, han fremforte, nemlig at Sporgsmaalet om Ste .',- meret ogsaa tildels kan faa Afgjsrelse ved Netterne. Sagen var aabenbart, at nåar der faldt en Retsljendelse, som stadfcrstede en Negtelse af at tåge i Ed, saa kunde Vedkommende ilke komme til at gjore nogen Stemmeret gjceldende. Det var altsaa korrekt at sige, at Retten havde Indflydelse paa Sporgsmaalet om Stemmeret i denne forelobige Stittelse, om Vedkommende er berettiget til at aflcegge Ed til Konstitutionen. Vodtker kunde ikte hore Begyndelsen af Christensens Foredrag. Men det forekom ham, at han antede over, at Taleren havde tåget Ordet her, og over den Erkloering, han havde afgivet. Skjennet derom kunde vcere forfljelligt. Talerens Opfatning var nu den, at Meninger, som havde gjort sig gjceldende udenfor Komiteen, ogsaa burde komme til at udtales. Han vilde overmaade gjerne, at der stulde vcere en Lovbestemmelse, som bod Magistraten og Fogderne at dele baade Overlcegningen og Afgjorelsen om Stemmeret med Andre. Han var scerdeles stemt for den Retning, hvori Pluralitetens Mening gik; men han troede ikte, den var lovhjemlet, og saalcenge den ikke det var, Horte han til dem, som troede, at man nok burde overlcegge med Andre, men dog selv paatage sig det endelige Ansvar ved Afgjorelsen i alle andre end de lovbestemte Tilfcrlde. Han havde derfor ytret sig derhen, at han troede, at Minoritetens Mening om Realiteten var vel begrundet, og at han vilde stemme for Konklusionen alene af den Grund, at han troede, at Amtmanden Me lunde appellere Kjendelsen. Presidenten: Der var den Forstjel, troede han, mellem Byfogdens Mening og Pluralitetens, at det syntes, som han lagde for megen Vegt paa det, at Fogden var Bestyrer af de kommunale Valg. Pluraliteten havde tcrntt ham alene som Manotalsforer. Valgbestyrelsen, der havde at afgjsre Stemmeret, var Prcesten og Medhjcelperne paa Landet, stei ikle Fogden. Vogt: Hans Betragtning af den Indvirkning, Domstolens kunde have paa dette, var den, at nåar Retten modtog en Mands Ed, afgjorde den Intet om Stemmeretten. Man kunde se dette ogsaa af det under Iste Post omtalte Tilfalde. negtede at modtage en Mands Gd af Hens"n til Stemmeretsspsrgsmaalet, saa vilde det blive underkjendt af Overretten. Christensen: Nåar fagkyndige Mcend saaledes fremstod med Meninger, som vare de medfarte af, hvad Taleren her ansaa for det rigtigste, kunde man ilke ganste berolige fig med den Tante, han for havde udtalt, at diilse Debatter stulde afflive berettiget Grund til at tro, at en faadan Fremgangsmaade som denne i Sarpsborg ikte stulde gjentage fig oftere her i Landet. Det var muligt, at den Diskussion, som gik i modsat Retning, kunde medfsre, at dette ikte vilde blive Tilfcrldet, og forsaavidt maatte den lovgivende Magt fcette sig t Bevcegelse for at faa tydelige og klare Bestemmelser. Men Tilfcrldet var, at det var vansteligt her for dem, som borte til Pluraliteten at faa sin Mening udtalt. Vi var af den Mening, at det var urigtig handlet i Sarpsborg; men det var Ulykken, at denne Kjendelse var indanket paa en Maade, som Flere ansaa urigtig, nemlig alene giennem vedkommende Amt. Han maatte beklage, at Vedkommende paa Sarpsborg, o: de 3 Medlemmer af Formandstabet, som afgave den Erkloering, at de ansaa Holters Stemmeret suspenderet, men ikle kunde faa sin Mening sat igjennem, ikle fremkom med Paaanke; de havde forsaavidt Kompetencen. D. Kildal: Der var en Opfatning hos Vogt, som burde rettes. Vogt sagde, at hvis en Demmer blandeve sig i Stemmeretssporgsmaalet og af Hensyn dertil negtede at modtage en Mands Gd, faa vilde han handle ganste überettiget. Men Taleren vilde sige, at en Underdommer maatte have Ret til at bedomme, om de udvortes Kvalifikationer vare tilstede. Han tvivlede ilke om, at om der nu indtraf en faadan oaBUB som med Arntzen, at en Mcmd fremstillede sig som Medeier og vilde af- Icegge Ed, saa var Dommeren absolut i sin gode Ret, nåar han negtede at modtage den. Vogt vidste Me rettere, end at for nogle Aar stden, da endel Husmcend fremstod paa Thinge og vilde aflcegge Ed, saa blev dette tilladt, stjont Dommeren indsaa, at nåar Sporgsmaalet om Stemmeretten kom under rette Vedkommendes Afgjsrelse, vilde den ikte blive indrommet. At Nnderdommeren wnde komme til at negte at modtage Gd, f. Ex. nåar et Fruentimmer fremstillede sig i den Henstgt, var jo muligt; der gaves Merstder ved enhver Sag, men saadanne ganste ezceptionelle Tilfcelde burde man ilte komme ind paa. T. Kildal var ganste uenig med V.ogt i denne Sag. Sorenstriver Strsm: Det maatte fore til Konfussion, om Underdommeren indlod sig paa Stemmeretssporgsmaalet. Thi hvordan vilde det da gaa med den Afgjsrelse, som Grundloven og Mandtalsloven paaviste? Han troede ikte, at nogen Dommer vilde negte Nogen at aflcegge Gd, fordi han var af den Mening, at Vedkommende ikle var stemmeberettiget. Det stulde da vcere, at liogen kom for at aflcegge Ed, for han var 15 Aar gammel. Men han forudsatte, at der Me var Tale om fiige rene Undtagelsestilfcelde. Baggcrud: Det var ganfle rigtigt, som Vogt anfsrte, at der indfandt sig i Land mindstsoHusmcend og forlangte at aflcegge Ed. Sorenstriveren ertlcrrede, at han ikle kunde indse, det kunde vcere stadeligt, at de aftagde Eden; men han gjorde dem opmcerksom paa, at det ingen Indstydelse havde med Hensyn til Sporgsmaalet om deres Stemmeret. Men han modtog deres Ed, og deri troede Taleren, han handlede ret. Ved Noteringen blev 3die Post enstennnig bifaldt efter Indstillingen. Videre bemcrrkede Komiteen: "I Forbindelse med de fra Amtmcendene i Kristians og Hedemarkens Amter modtagne Aktstytter vedkommende Storthingsvalget er der sendt Storthinget endel Dokumenter, vedkommende Stemmeret for forskjellige Kirtesangere og i Ringebo, Brandvold og Kvikne. I intet as disse Tilfcelde foreligger der vaaanket Kjendelse og neppe heller i alle Tilfcelde tilstrcettelige Oplysninger. Da Tilfcelde af dette Slags imidlertid synes for Tiden at have adstillig almindelig Interesse, stal Komiteen bemcrrke, at Storthingene i 1839 og 1845 har antaget, at en Kirkesanger ikle lunde ansees stemmeberettiget paa Grund af Bestddelsen af den ham i Egenstab af Kirkesanger til Brug overdragne Jord. Derimod har Storthinget i 1854 erkjendt som Stemmeberettiget en Kirkesanger, der i denne Egenstab brugte Kirkegods, der paa Grund af Bestemmelsen i N. L. 2—15—7 var, eller ialfald burde vceret, ham ved hans Dvertagelse af Gaarden tilbygstet ved formeligt almindeligt Bygselbrev. I Overensstemmelse med disse Prcrjuditater og med hvad Komiteen maa anse for det Rette antager den, at Brug af Skolejord efter § 24 i Skoleloven af 16de Mai 1860 ikte giver Stemmeret". S. Nielsen: Efter Komiteens Udtalelser ved denne Post havde han faaet det Indtryk, at Komiteen gik ud fra, at Kirtesangere, der boede paa saakaldet Degnejord, og de, som havde Jord efter Loven af 16de Mai 1860, itte havde Stemmeret; derimod at Kirtesangere, som havde faaet udlagt Bolig af det saakaldte Kirkegods, havde Stemmeret. Nu forholdt det sig saa, at de, som boede paa Lcererjord efter Loven af 1860 vare paa flere Steder indfsrte i Mandtallet. Han vilde da sporge Komiteens Formand, hvordan man havde tcenkt sig denne Udtalelfe, om Meningen var, at vedkommende Mandtalsfsrer stulde udstette disse Folk af Mandtallet eller om de, hvis dette ikte stede og der Me lom nogen Indsigelse ved de afholdte Valg, da stulde blive staaende. Presidenten: Representanten vilde have feet, at der ikte forelaa nogen Kjendelse; altsaa var der heller ingen Indstilling fra Komiteen til Thinget. Der stod alene: "Komiteen antager" osv. indanke til Thinget, forsaavidt man ilke var fornsiet dermed. Hammerstad: Det var nok paa mange Steder, dette Spsrgsmaal vilde lomme op, og han troede, at nåar det var behandlet af Komiteen som her steet, og dennes Udtalelser ikte fandt Modsigelse, maatte det til en vis Grad forudscettes at vcere Thingets Mening, at det var rigtigt, som Komiteen havde fremstillet det. Dersom ilke den Sftltning var rigtig, troede han, det vilde vcere goct for Valgbestyrelserne i Landet, om der til disse Prcemisser havde stuttet sig en Konklusion. Det kunde vcere, at dette itte var ganske formeligt, da der ilke forelaa noget scerstilt Tilfcelde. Men da Thinget vidste bestemt, at der vilde blive Spsrgsmaal om dette paa flere Steder, vilde det vcere godt, om man havde havt en Regel, som Valgbestyrelserne kunde gaa ester. Hvis en saadan Regel kunde forudscettes at fremkomme derved, at Thinget anerkjendte, hvad Komiteen havde udtalt, var det godt nok; men hvis ikle, lunde mange Valgbcstyrelser lomme til at tåge Feil. Vogt: Nåar intet scerstilt Tilfcelde forelaa, kunde man ikte afgive Kjendelse. Men for Taleren var det ikle tvivlsomt, at det var rigtigt, hvad her stod, at "Brug af Skolejord ikte giver Stemmeret." Og det var vel det Praktiske a f den simple Grund, at det kun er Brug, ikte Bygsel. Grundloven fordrer, at nåar En ikte er Eier af scerstilt matrikuleret Jord, maa han have bygstet saadan. Altsaa en Prcest vilde, nåar han ikte var Embedsmcmd, ikte vcere stemmeberettiget, af den Grund, at han kun "bruger" en Prcestegaard. S. Nielsen kunde godt stjsnne, at Komiteen gik ud fra Bestemmelsen i Grundloven om, at det stulde vcere Bygseljord. Der kunde vcere forskjellige Meninger om, hvordan "Bygsel" stulde forstaaes. Taleren stulde Me indlade.sig' paa at forklare det. Han troede, at ved Bygsel kunde forstaaes en gjensidig Overenskomst mellem Eier og Bruger om Maaden, hvorpaa Jorden stulde bruges. I de Distrilter, hvor Lcererne havde faaet Stemmeret med Jorden, som de havde faaet efter Loven af 1860, der havde man naturligvis gaaet ud fra, at det var rigtigt at give dem Stemmeret; der havde man forstaaet Grundloven anderledes end Stiftamtmand Vogt og Komiteen havde forstaaet den. Hvad der vcesentlig havde bevceget Taleren til at begjcere Ordet, var, hvad Hammerstad havde sagt, at der kunde blive Urede i den Sag senere. Vistnok forelaa her ingen bestemt Klage; men han troede, at Mange vilde tåge det til Efterfslgelse, som var udtalt af Komiteen, medens Andre maaste ilke vilde gjore det. Dette forekom ham ikte at vcere en god Orden. Han stulde med det Samme sige, at det var hans Mening, at det var berettiaet, at Landets Skolelcerere havde Stemmeret. Taleren havde med nogle Andre tcenlt paa at komme med Grundlovsforstag i denne Henseende, og ved denne Indstilling var han bleven end mere bestyrket deri. Han havde troet, at ialfald de, fom havde Lcerejord, burde have Stemmeret; stulde vcere Tilfceldet, saa var det forsget Opfordring til at komme med Forstag i berorte Henseende. Da Komiteen itke havde nogen Konlluston, vilde Tateren heller ikte fremsoette noget Voteringsthema; men han havde troet det rigtigt isse at tilbageholde disse Bemcerkninger. M. Kildal: Prcesidenten havde fremfort en Itring. som maafle itke var at forståa ester Ordene, men som kunde give Anledning til Misforstaaelse. Prcesidenten ytrede, at hvad der engang var indfort i Mandtallet om Skolelcerere. som havde Skolejord, fluide blive staaende, indtil der gjordes Indsigelse. Dette, troede Tateren, itke var rigtigt, men at vedkommende Mandtalsforer, nåar han blev opmcerksom paa Feilen, var forpligtet til at rette den. Derncest vilde han tilseie, at han antog, at om der end ingen Konlluston var, vilde Resultatet blive det samme, nåar der var en enstemmig Udtalelse fra Komiteen, som Me msdte bestemt Modsigelse as Nogen i Thinget. Han troede altsaa, at disse Skolelcerere paa Skolejord vilde blive anseet som ikte stemmeberettigede. S. Nielsen kunde ikke vcere enig deri. Nåar ikte Storthinget havde afsagt bestemt Kjendelse, maatte den Mandtalsforer vorre i sin fulde Re, som lod Vedkommende blive staaende i Mandtallet, og lod det bero paa en Kjendelse i Fremtiden. Det var vistnot saa, at der ilke var Mange i Thinget, som havde udtalt sig mod Komiteens Opfatning, men nåar ingen Votering i Sagen fandt Sted, var det uvist, hvormange eller hvor faa, der i Grunden delte Komiteens Anfluelser, og Taleren maatte erktcere, at han ikte delte dem. Schweigaard: Denne Sag havde vceret for Storthinget for og vceret Gjenstand for den allerstarpeste Afgjorelse. Det kunde dog ilke vcere Meningen, at fordi en Storthingskjendelse blev nogle Aar gammel, stulde den blive mindre kraftig. D'Hrr. tog saaledes feil, nåar de troede, at denne Sag itke var tjendt i for. Det stod jo i Komiteindstillingen, "at Storthinget havde antaget, at en Kirtesanger ilte kunde ansees stemmeberettiget paa Grund af Bestddelse af den ham som Kirtesanger til Brug overdragne Jord". Dette var udtalt paa den bestemteste Maade ved Kjendelse. Altsaa havde den Sag faaet en saa bestemt Afgjorelse, som Storthinget havde det i sin Magi at give. At Skolelcererne som oplyste Mcend burde vcere stemmeberettigede, var sandt not; men nåar man lod dette bero paa, at de havde et Jordstykke, saa vilde man indse, at der kunde blive Tale om mange Andre ogsaa, som fik en lordstek, fordi de kom i det Offentliges Tjeneste, f. Ex. Fyrvogtere o. A. Med Bygsel var det en egen Sag; det var en gammel norst Ret. Det var af en vis Vigtighed at bringe dette Sporgsmaal paa det Rene. Der havde vceret adstillige Foresporgsler ved de sidste Valg. Taleren troene imidlertid, at de for ncevnte Prcejudikater maatte vcere afgjorende for Mandtalsfsrerne. Man havde visselig ikte Ret til i denne Henseende at betragte lordbesiddelse og Bygsel fom kommende ud paa Eet. Bygsel er, maatte han henvise til N. L. 3—14 og de gamle Leilcendingsbalke op igjennem Tiderne. Navnlig syntes han, at D'Hrr. i Nordland maatte have dette paa det Rene, da de fornemmelig havde Bygselimtitutionen med Alt hvad dertil horer: Bygselpenge, Tredieaarstage, Skydsfcerd o. s. v. Man tan vel sige, at der i Gjerningen er mange Forhold, som har megen Lighed med Bygsel, men saalcenge man itke har Lov derom, vilde det lede til stor Konfusion at indlaoe sig derpaa. S. Nielsen maatte dog bemcerke, at det var en af Valgkomunerne, som laa ncer ved Hovedstaden, der havde forstaaet det saa, atLcerere, som havde faaet Jord ester Loven af 1860, havde Stemmeret. Taleren var visselig som Nordlcending tnde i Bygselforholdet, ialfald burde han vcere det; men han vilde sige, at nåar en Lcerer fik sit Bestallingsbrev, og Vedkommende Mede op Betingelserne og Rettighederne, og deriblandt ncevnede, at han stulde have et Stytte matrikulerer Jord, saa var det et Sporgsmaal, om det Dokument itke kunde stilles istedetfor et Bygselbrev. Det havde vceret Taleren om at gjore at faa en Udtalelse, fordi der var Valgkomuner, som havde anseet Vedkommende som havende Stemmeret, medens det Modsatte var — som den foreliggende Sag viste — Tilfceldet paa andre Steder. Han troede det var i fin Orden, at se at faa en vis Lighed over det hele Land med Hensyn til dette Sporgsmaal. Sag No. 3. Indstilling fra Budgetkomiteen angaaende forberedende Arbeider ved et nyt Rigshospital. Konklustonen var saalydende: a. Til Planering, Drcenering og andre forberedende Arbeider af de til Tomt for et vordende nyt Rigshospital indkjobte Giendomme bevilges 5,000 Spd. aarlig eller 15,000 Spd. i Budgetterminen, og d. Til Dcekkelse af Kjobesummen for de til Tomt for et nyt Rigshospital indkjobte Giendomme bevilges 1,800 'Spd. aarlig eller 5,400 Spd. i Budgetterminen. Gnstemmig bifaldt. Sag No. 4. Indstilling fra den specielle Komite angaaende den kongelige Proposition om Bevilgning af 15,000 Spd. til en Hjcelpekirte for Tronohjems Domkirkes Menighed. Indstillingen gik ud paa, at den kongelige Proposition ikke bifaldes, samt at Aftryk af Indstillingen oversendes Regjeringen. Lorck: Nåar han begjcerede Ordet, var det ikke for at gjore noget' fra Komiteens Konlluston afvigende Forstag, men dels for at ytre Noget til Fordel for Domkirken, dels for at udtale sig om den Maade, hvorpaa Menigheden var bleven behandlet af Kirkestyrelsen. Hvad det forfte Punkt angik skulde han i Anledning af Komiteens Citat bemcerke, at det i ethvert Tilfcelde maatte betragtes som en stor Overdrivelse, nåar Kapitain Roosen sagde: Domkirken var en Ruin. Dette var berettiget, nåar der var Tale om vestre Kors; hvad ostre samt fendre og nordre Kors og Midtstibet angaar, saa maatte sikterlig Gnhver, som havde seet Kirken, erkjende, at Kapitain Roosens Paastand var en Overdrivelse. Hvad den as Kapitain Roosen paaberaabte franste Arkitekt angik, antog Tateren, at Kapitain Roosen for ham tuns havde omtalt vestre Kors; thi ellers vilde denne Mand neppe have udtalt sig om Kirken som steet. Taleren troede, at nåar man med en Smule god Villie greb Sagen an paa den rette Maade, maatte der kunne gjeres Noget for at istandscette tre Fjerdeparter af Kirken. Han troede, at Norges Land ikte var saa fattigt, at det jo godt kunde afse 5 a 6000 Spd. aarlig i en lcengere Aarrcetke til at istandscette dette cervcerdige Mindesmcerke, men han agtede ilke at fremscette noget Forslag til Bevilgnmg, da han efter de af Komitteen gjorte Udtalelser antog, at nceste Thing vilde blive forelagt Forstag i denne Retning. Hvad derncest angik den Maade, hvorpaa Kirkens Menighed var bleven behandlet af Kirlestyrelsen, vilde han sige, at han fandt, den havde voeret baade vilkaarlig og heist hensynslos. Efter Kroningen i 1860 havde man, uden at spergeMenigheden, ter dog ialfald havde Ret til at bruge Kirten, tilraads, ladet den istandscette paa en saadan Maade, at den var bleven saa godt som utjenlig til Menighedstirke. Det var heller Me Talerens Mening at fremscette Forslag til Bevilgning i denne Retning, da han antog, at Menigheden var villig til at finde sig i Ulemperne, nåar den saa, at det vilde blive gjort Alvor med Paabegyndelsen af Kirkens Restauratien. Richter: Forslag var altsaa ikte fremsat til Optagelse af Propositionen; dette skulde vistnok Taleren heller ikte gjore, skjent han maatte erklcere, at han vilde stemme for den, hvis den blev optaget af nogen Anden. Han troede, at denne Sag ikte skulde hjcelpes meget langt paa Vei ved de Subtiliteter om Eiendomsretten til Kirken, som Komiteen saa stcerkt havde fordybet sig i; han troede virkelig, som Lorck ndtrytte sig, at den Sag ved nogen god Villie vilde klare sig af sig selv. Derimot» mente Taleren, at der lunde gjeres Udscettelser ved den kongelige Proposition paa et andet Fundament end det, Komiteen isoerdeleshed havde fremhcevet. Han troede nemlig, der kunde siges, at det i og for sig vilde vcere bedreveligt nok, at Resterne af Domtirkens engang saa store Rigdomme delvis skulde lide yderligere Skaar ved, hvad der i den kongelige Proposition var foreslaaet. Nåar de 15,000 Spd., der forudsattes at flutte anvendes af Domtirkens egne Midler, vare forbrugte, var det klart nok, at Kirkens Evne til Selvbestaaen i en ikte ringe Grad var svcettet. Han vilde dog betragte den kongelige Proposition som ferende til et forelebig godt Resultat, som indeholdende en Forbedring i Forhold til den Tilstand, hvori Kirken nu befandt sig og havde befundet sig siden Kroningen. mod Kirken, end nogen tidligere Tid havde gjort. Taleren vilde derved ikte rette nogen Bebreidelse mod vedkommende Arkitelter, thi de havde udkastet Planen under Forudscetning af, at Kirken saavidt muligt skulde restaureres, og under denne Forudscetning tvivlede han ikte egentlig om, at den valgte Fremgangsmaade vilde vcere henfigtsmcesfig. Men som nu Sagen bedrsveligvis stod, at man efter mange Aars Forled endnu Me engang havde begyndt Restaurationsarbeidet, der efter al Rimelighed heller ikte i denne Menneskealder vilde sees fuldendt, kunde det siges, at hvad der var gjort, fremstillede en üblandet og fuldstcendig Skandale. Forinden man havde gjort dette Skur i Kirken, var der saamange imponerende Levninger af Stjenhed og Storhed i denne Kirke, at det hos Gnhver var istand til at vcetke Beundring og Wrefrygt. Den frembsd et storartet Syn navnlig i Perspektivet fra Kirkestibet til Koret; men efterat dette Stur var sat ind, var der positivt Intet tilbage af Kirkens Indre. For at se Koret maatte man vcere sig ad som Rotterne og trcmge sig frem mellem Murene og Panelingen. Hvis dette skulde blive staaende, vilde den Dom ramme denne Tid, at den havde ydet det bedste Bidrag til at molestere og skamstjcende Kirken. Hvis den nuvcerende Generation Me havde Sands nok for vore nationale Minder, eller hvad der i Resultatet kom ud paa det Samme, Me havde Kraft nok til at gjenopreise sterre eller mindre Dele af Throndhjems Domkirke, saa lad os da ialfald ikte paafsre os Antlagen for Vandalisme; men der kunde da Me gjores Mindre, end hvad der var foreslaaet i den kongelige Proposition. Saalcenge Spergsmaalet om Eiendomsretten Me var klart, maatte Staten have en positiv Forpligtelse til at flasse en Hjcelpekirke, nåar Domkirken ilte var tjenlig til sit Diemed. Domtirkens Menighed, som ialfald faktisk havde Besiddelsen, maatte have Ret til at sige til Staten, at den fluide flasse den af med alt det Skrammel, som var bragt ind og blevet tilbage efter Kroningen, samt scette den i ligesaa god Stand, som fer, men i saa Henseende vilde det at rive ned koste ligesaa meget som en Hjcelpekirke. Med Hensyn til Restarationsarbeidet havde han intet Forslag at fremscette, men vilde til, hvad Lorck havde sagt, feie, at det var beklageligt, at man havde gaaet frem med saa endelese Omsveb, saa at Sagen endnu stod som i 1854. At denne cervcerdigste Levning af alle Landets Oldtidsminder fluide gaa tilgrunde og mere og mere blive en Ruin, var virkelig en Skam. Taleren troede med Lorck, at Staten maatte have Raad til at ofre nogle Tusinde om Aaret paa en af sine bedste Erindringers Alter. Komiteens Udtalelser gik paa sin Vis i samme Retning, men Taleren maatte udtale sin Forundring over, at Komiteen havde givet sin Indremmelse med saamange Restriktioner og Reservationer. Hvad der enlnu mere havde forundret ham var, at see, hvilke Autoriteter Komiteen havde benyttet for at belcegge disse Reservationer. Kapitain Roosen og hans Gjengivelse af en apokryfisk Frcmstmands. Itringer skulde vcere tilstrcekkelige til at svcette de bedste Autoriteter, vi havde af cerlceologist Videnstab og tetnist Kyndighed. Med Hensyn' til det reelle Indhold af disfe Autoriteters Utringer, saa vidste ethvert Barn, at nåar et saadant Oldtidsminde skulde restaureres, maatte det blive en Retonstrultion; men dette svcektede Me Betydningen af Restaurationsverket som en Vedligeholdelse og Opfristelse af de nationale Storminder, der lnyttede sig til denne Bygning. Taleren havde ille dillet undlade at udtale sig, stjont han intet Forslag vilde fremsatte; men han haabede, at Komiteens Indstilling i det Mindste var Sagens Tante saa gunstig, at den kanste hos Regjeringen vilde fremlalde en ny Bevcegelse i denne Sag. Bodtter havde haabet, at et Medlem af Komiteen, som heldigere kunde fremstille hans og sit standpunkt havde villei begjcere Ordet; men da dette ilke var steet, vilde Taleren tåge Ordet for at afgive den Grllcering, at han i det Vcesentlige delte Lorcks og Richters Anstuelser om, at Domlirten maatte blive restaureret, og tillige at det ikle var heldigt, at det omtalte Sitat var kommen ind i Komiteens Indstilling. Dette angil Roosens Itringer og en Autoritet, der var eiteret af denne. Forsvrigt maatte han bede bemcerlet, at Komiteen havde sagt, at den Me vilde afgjsre, hvilten Vetydning disse Biringer kunde tillcegges. Taleren onflede inderlig, at Domkirlen maatte blive restaureret, hovedsagelig efter den af Schirmer i 1851 lagte Plan; men efter at denne var bleven lagt til Grund for Thingets Beslutning af 1854, var der hengaaet Me mindre end tolv Aar, og der taltes nu om at udfore Restauratie nen paa en Maade, som var vcesentlig forskjellig fra den tidligere forestaaede. Det viste sig af Negjeringens Foredrag i 1851, at Schirmer havde erklceret: "at den bedst vedligeholdte Del af samme, Choret, ikte behover nogen Reparation, for at dets Stabilitet tan sikres. Det anfores at staa fuldkommen fast og at vedligeholde sig selv, ligesom det allerede i Aarhundreder har gjort trods Elementernes og Menneskenes Angreb. Hvad han derimod sinder, der kan gjores, er at redde det ud af den beklagelige Tilstand, hvori det befinder sig, at bringe det til Wre igjen, at gjengive det, hvad der er det frataget, at give det sine Stenssiler tilbage istedetfor de Trcestotter, man har sat i deres Sted, at reparere og komplettere dets Kapitceler og Forsiringer og dets Pillers Fodstytler. Ogsaa Kirkens ostlige Del mellem Choret og Taarnet, der er den Del, som benyttes til Gudstjeneste og Kroningshoitideligheder, staar efter Arkitektens Crklcering fast og vedligeholder sig selv uden dertil at behove anden Hjcelp." Medens Schirmer udtalte sig saa denne Gang, havde man nu en Erklcering, der var indtaget i den kgl. Proposition, hvori der er vakt Sporgsmaal om at nedtage vcesentlige Dele af Chorets Idervcegge og en stor Del af det ostre Skiv. En saadan Restauratien tiltalte Me Taleren saameget, som den af Schirmer forestaaede. for vore Fortidsminder, Me gjerne saa, at hele Mure toges ned, selv om de ille stode ganfie ret; Schirmers Plan var efter Ordene ikte anderledes, end at Enhver synes at maatte onste den gjennemfort. Den gil ogsaa ud paa at stulle gjennemfores i 28 Aar; men nu var der hengaaet 12 Aar siden at Noget-var gjort. Det var Talerens Dnste, at Planen nu kunde blive revideret af fagkyndige Momd, navnlig ogsaa as Arkceologer, og at man blev staaende ved en Plan, der beholdt saa meget som muligt af den gamle Kirle og heller ikte var saa vidtloftig, at den jo kunde udfsres i en rimelig Tid. Der var noget forskjellige Meninger moen Komiteen om, hvorvidt den af Schirmer og von Hanno sidst indleverede Plan tun var en Del af den celdre eller vcesentlig forskjellig derfrå. Tateren havde hsrt til dem, som troede, at den tun tildels gil noget videre, nemlig forsaavidt som den ncevnte Lagthinget. Den var vist alle Komiteens Medlemmer enige, at Regjeringen baade var berettiget til at anvende de forhaandenvcerende Midler, og at det var onsteligt, ai den anvendte den paa Dele, hvor den nyere og den celdre Plan faldt sammen. Onstet om at faa en ny Plan stod for Tateren som begrundet iscer derved, at den tidligere kunde blive saa vidtloftig, at den ikte paa lang Tid vilde lunne gjennemfores. Det var vcesentlig paa ostre Skiv at Taleren havde fcestet sin Opmcerlsomhed; om dette end ikte kunde gjenopfores i dets gamle Glands, haabede han dog, at det kunde modtage en stjonsom Udbedring, hvorved man borttog Forvansininger og beholdt det Gamle, som det var, hvor man ikte formaaede at restaurere. Hvis en Plan kunde blive udarbeidet og forelagt nceste Thing, og dette maatte finde den rimelig, vilde han anse det onsteligt, at der bevilgedes saa mange Penge i Budgetterminerne, at Arbeidet kunde gaa frem saa hurtigt som muligt, og at man saaledes vilde gjore saa meget, som Statens Resourcer tillod. Taleren havde ytret dette, fordi der kunde vare enkelte Ting i Komiteens Prcemisser, som ikte just noiagtigt udtrylte Alles Mening. Lorck: Richter havde ytret, at hvis Nogen fremsatte Forslag om en Bevilgning af 15,000 Spd. til en Hjcelpekirte, vilde han stemme for samme; Taleren agtede ilke at fremsoette saadant Forslag, da han, som tidligere ytret, troede, at Menigheden vilde hjcelpe sig, som Sagen var. Derimod vilde han i Anledning af, hvad der stod i Indstillingen Side 2: "Af Propositionens Side 2, fsrste Spalte vil det sees, at der endnu maa haves i Behold omtrent 6000 Spd. af Bevilgningen fra 1854. Dette Belob vil der efter Komiteens Opfatning voere Adgang til at anvende uden at oppebie nogen fornyet Udtalelse af Storthinget. Iligemaade kunde man anvende de ved Substription indlomne Penge, der stulle udgjore omkring 10,000 Spd., forsaavidt Substriptionsplanens Ordlyd, sammenholdt med Arbeidernes Bestaffenhed, ikte derfor maatte vcere til Hinder" — bemcerke, at disse 16,000 Spd., som Komiteen havde udtalt sig for at kunne anvendes uden Thingets Sam* tysse, formodentlig vilde gaa med til at ovstille Stilladser. Tateren vilde derfor henstille til Richter istedetfor 15 000 Spd. til en Hjelpekirke at forestaa bevilget 15.000 Spd. i Budgetterminen til at paabegvnde Istandsettelsen af Cboret; hvis Richter fremsatte et saadant Forsia.q, vilde Taleren iNe vcrre utilbsielig til at stemme derfor. Hausse maatte udtale sig gansie i Dverensstemmelse' med Richter med Hensyn til den Stilling, hvori Trondbjems Domlirke var sat. Denne var vel den uheldiafte, som tcenkes kunde, baade med Hensyn til Kirken som en af de stjonneste Levninger, man havde af gothifl Bygningskunst, ikte alene i Norden men overbovedet, og med Hensyn til Kirken som Menighedskirke. I forste Henseende stulde han ikke udtale sig videre. I sidste Henseende var det tilstrekkelig oplyst, at den Del af Kirken, som nu var Menighedskirke, i alle Dele var overmaade uhensiktsmessig. Aarsagen dertil var den, at man i ostre Skib havde opfort en Mellemveg for at adstille det fra den overste Del af Skibet og Koret. Saavidt Taleren havde tunnet erfare af den kongelige Proposition havde Grunden vesentlig vceret den, at man vilde benytte det store Rum, der var tilbage, til Arbeidsrum og til Opbevarelse af Materialer. Der stod nemlig Side 3: "saameget mere som det er forudsat, at den overste Del af ostre Skib, der ikke nu er indtaget i Kirlerummet, vilde under Arbeidet i Koret blive benyttet paa forstjellig Maade, saasom til Verksted og til Materialiers Opbevarelse". Ester den sidste Plan, som man havde fra Schirmer og von Hanno, var Tanken, at man fsrst stulde istandscette Koret. Dm det ostre Skib havde Arkitekten udtalt, at det for en vesentlig Del maatte nedtages og igjen opbygges. Men havde man for Die tun at tåge enkelte Dele af Kirken under Restauratien, indsaaes ingen Grund til, at man lod Murveggen forblive der, hvor den nu stod; man kunde da ladet Menigheden beholde det ostre Skib, saaledes som det var tilforn, og ssrge for at flasse sig Verksted vaa et andet Sted end inde i Kirken. Han ansaa det af Vigtighed, at man snarest muligt begyndte med Restaurationen af Domkirken; der maatte da forst begyndes med Koret, og derefter maatte man tåge fat vaa de svrige Dele, der havde stsrst Betydning som Oldtidsmindesmerker. Han troede, at en saadan Restauratien lod sig iverksette uden nogen Hjelpekirke, nåar man kunde give Menigheden tilbage det ostre Skib; derved vilde den faa en Kirke, hvori den kunde hore og hvormed den vilde finde sig tilfreds som i tidligere Dage; men skulde man lade denne Murveg, som var ovfort, blive staaende, indtil man var bleven ferdig med Alt, vilde der vistnok gaa en Menneskealder hen, inden Menigheden kunde faa en Kirke, som var antagelig og brugelig. M. Kildal: Denne Sag var visselig ikke gaaet med lernbanefart, tvertimod med Sneglegang; men han troede ogfaa, at Vedkommende havde havt med seregne Vanfleligheder at gjore, og deriblandt ikke mindst den, at man stod' Oldtidsmindesmerke, der stulde restaureres, men man vidste Me, hvorledes Sagen skulde fanges an. Der havde veret udkastet forskjellige Planer til Kirkens Restauration. Den forste Plan, som var utarbeidet af Schirmer. gik ud vaa, at man stulde udfore Koret til midtstibs og fuldstendig restaurere det tilligemed den ostre Del, hvorimod det Dvrige og vestre Skib stulde sioifes. Denne Plan var beregnet at ville udkreve noget over 200,000 Spd., der tenktes fordelt paa omtrent 28 Aar, med omkring 7000 Spd, aarlig, men da Manden kom op til Trondhjem, fandt han Murene sterkere end sig. Den anden Plan var, at man stulde beholde ostre og nordre Skib, medens det saakaldte Lagthing — det sondre Skib — og hvad der laa i Ruiner, ikke stulde istandsettes. Da Kroningen stulde foregaa, blev v. Hanno tåget med vaa Naad, og da Kirken igien stulde istandsettes for at tilbagegives Menigheden, udarbeidede v. Hanno i Forening med Schnmer en tredie Plan til Kirkens Restauration, der var beregnet paa en aarlig Bevilgning af omtrent 8600 Spd. i en übestemt Rekke af Aar. Denne Plan var forstjellig fra Schirmers sidste deri, at den ogsaa omfattede Lagtbinget, som ikke var indbefattet under Planen No. 2. Under disse Vansieligheder for Styrelsen med Hensyn til hvorledes den stulde gribe Sagen an, henvendte den sig til Ingeniorbrigaden. Brigadens Ingeniorkomission udtalte sig om den sidste Plan. Den erklerede, "at den Grund, hvorpaa Kirken staar, er fuldkommen god til at bere denne Bygning, men at Veggene paa flere Steder ere saameget lid af Lodlinien, at det, nåar saa betydelige Belob stulle anvendes, som en fuldstendig Restauration vil kreve, antages nodvendigt at nedtage vesentlige Dele saavel af Lagthinget som af ostre Skib og Korets Mervegge samt af Taarnets overste Del. Derimod vil Korets indvendige Ottekant og idetmindste de tre 19 Alen hoie Piller af Hovedtaarnet kunne staa og uden serdeles Vanstelighed istandsettes i sin tidligere Form. Hvorvidt Arkeologerne, nåar de erfarede, at saa vesentlige Dele af Kirken maatte nedtages, vilde erklere sig for en saa vidtgaaende Restauration, ansaa Komissionen tvivlsomt". Det vilde heraf sees, at kun meget uvesentlige Dele af de ydre Mure vilde blive staaende igjen. Paa Grund af hine Ingeniorkomissionens Utringer var det, at nogle Medlemmer af Komiteen troede, at man burde omtale den af Kapitain Rosen afgivne Forestilling. Rosen var den Mand, som forst havde sat denne Sag igang, og man burde derfor omtale ham med en Smule Agtelse og Wre; men da man Me vidste, hvilken Betydning der burde tillegges Forestillingen, havde Komiteen udtalt sig med Reservation. Hans Utringer faldt imidlertid sammen med Komissionens deri, at der tun vilde staa lidet tilbage af Kirken, nåar man stulde gaa saa vidt i Restaurationen, som disse to Arkitekter vare gaaede ud fra. oprindelig paatcrnkt. Idethele maatte han sige, at der alene kunde vcere Spsrgsmaal om at gjore noget Mere eller noget Mindre. Han troede, at nåar der i Storthinget var Spergsmaal om at give Fremftodet til at Noget gjordes, maatte man holde sig klart for Vie, hvorledes en stor Del af Omkostningane flulde tilveiebringes; nåar det flede igjennem tvungen Beflatning, troede han Me, man burde gaa videre end heist nodvendigt; en anden Sag var det, nåar Udgifterne kunde tilveiebringes ved frivillig Beflatning. Staten maatte siges at have gjort nok, nåar man ssgte at bevare detGjenstaaende af Kirken som Fortidsmindesmcerke og derhos istandsatte endel af Kirken saavidt, at den var brugelig som Kronings- og Menighedstirle. Det var for at se deime Tanke udtrykt i en brugbar Form, at Komiteen havdc troet at burde foreslaa en Henvendelse til Regjeringen, for at en mindre Plan kunde blive nceste Storthing forelagt. Nåar Sagen da var tommen saavidt og man fik bedre Begreb om, hvad der udfordredes til Kirkens Restauratien, havde man lettere for at bestemme dens Udstrcekning oq soge tilveiebragt Ndgifterne, dels ved Bidrag af Staten og dels ved srwilligt Sammenflud. Nu for Oieblittet at bevilge 15,000 Spd. til Paabegyndelse af Korets Restauratien havde han liden Lyst paa; det maatte da vcrre med den Begrcendsning, at et saadant Arbeide under enhver Forudscrtning var übetinget at tilrande, men derom kunde Meningerne vcere delte; han troede forevrigt ikte, at en saadan Bevilgning var fornsden; thi nåar Regjeringen havde cmseet sig berettiget til at anvende 15,000 Spd. af Kirkens Midler trl en Hjcelpekirke, maatte den vel ogsaa vcere berettiget til at anvende 15,000 Spd. til selve Kirkens Restauratien. Lorck vilde kun gjore et Par Bemcerkninger til hvad der var anfsrt af Kildal. Nåar Kildal havde sagt, at man stod ligeoverfor en stor Sag, saa kunde han nok vcere enig med ham deri, men han troede dog ikke, at man behovede at vcere saa cengstelig her, nåar man nylig havde bevilget 15,000 Spd. til Arbeider ved den indkjsbte Tomt for et nyt Rigshospital. Denne Bevilgning, der gik igjennem Thinget enstemmig og uden Debat, var, som Enhver vel vidste, kuns Forleder for en sterre Bevilgning paa henimod 300,000 Spd., og man havde ikte vist nogen 3Engstelse ligeoverfor denne Sag, stjent der ialfald underhacmden af Sagkyndige var bleven ytret Tvivl om Vetimeligheden af at bygge et nyt Rigshospital. Nåar Kildal videre havde ytret, at Rosen burde holdes i Agt og Wre, fordi han havde sat denne Sag i Bevcegelse, saa var det Talerens Mening, at Domkirkesagen ikke havde havt nogen Fordel af at Kapt. Roosen havde sat denne Sag i Bevcegelse. Tateren vidste heller ikke nogensinde at have bragt i Erfaring, at nogen Sag havde havt Fordel af at vcere bleven sat i Bevcegelse af Kapt. Roosen. Nåar derncest Kildal havde eiteret Kapt. Scetninger i en Opsats af Roosen i Trondhjems Ndressekontors Gfterretninger: "Sagens Kjcrrne maa man formentlig ilke tabe af Sigte: Trondhjems Domkirke er en Ruin. Lader sig ikke restaurere. Det gjoelder tun om at benytte Levningerne paa en tidsmcrssig Maade til Kirkens fuldkomne Istandsoettelse i sin Hclhed, ester en given Plan". Han flulde tro, at den sidste Soetning flog den fsrste totaliter ihjcrl. Richter: Det beroede paa en total Misforstaaelse af hvad der stod i Dokumenterne, nåar Kildal troede, at nåar det hed, at saa og saa meget vilde blive staaende tilbage af Kirken, saa flulde det Dvrige vcere at betragte som aldeles Nyt; thi det flulde vcrre en Restauratien og for endel vel og saa en Rekonstruktion af Kirken, men ikle i den Forstand, at, hvad der kom til, var at anse som noget ganske Nyt. Ved en saa gammel Bygning var det naturligt, at Meget maatte udbedres, Meget, som i Tidernes Lod var tilintetgjort, erstattes, men det var en, Misforstaaelse, nåar man derpaa byggede den Tanke, at der til Kirken i restaurerer Stand ilke flulde knytte sig den historiske Interesse som til den i dens ncervcerende usle og forvanssede Tilstand. Nåar han ikle vilde fremscrtte noget Forslag, var det, fordi han fandt, at Sagen, nåar Alt kom til Alt, vilde definde sig i den heldigste Stilling, nåar der flede en Henvendelse til Regjeringen om at fremme denne Sag i dens hele Omfang til nceste Storthing. Han maatte gjentage, at det var en Pligt at skaffe Kirken fri for dette Troeflur, der var en Standal, der ikke burde taales et eneste Aar. Nåar Udloendinger kom til Trondbjem for at se Kirken, fandt de, at der Intet var at fe. Nåar han ikke fremsatte noget Forslag, var det i det Oaab, at Regjeringen i Komiteens Udtalelser og i de Forhandlinger, som nu havde sundet Sted, vilde finde en stcerk Opfordring til for Alvor at tåge sig af denne Sag. M. Kildal var fuldkommen enig i det Dnflelige af, at Regjeringen med Alvor vilde fremme Sagen, thi der maatte vcrre en Ende paa alle Ting. Ved Noteringen bifaldtes Indstillingen enstemmig. (Fortsettes). Fcerdig fra Trykkeriet den 11te Juni Kl. 12 Form. Ehristiania. Det Steenfle Bogtrykkeri. Referat: 1) Forslag fra Reproesentanterne Steen, Norgrenn, Schjolberg, Kokt og Stoltenberg til en Grundlovsbestemmelse, som trcrder istedetfor Grundlovsbestemmelien af 26de November 1859, indeholdende Forandring i Grundlovens §§ 57 og 58. Enstemmig bestuttet: Forstaget bliver under Prcesidentens Haand at tundgjore ved Trykken for at komme til Afgjsrelse paa noeste ordentlige Storthing. 2) Indstilling fra Trytningskomiteen om en Bevilgning af 600 Spd. i Budgetterminen til Oploerelse af Hurtig strivere. Efterat det paa Prcesidentens Forstag var vedtåget, at Sagen siulde foretages strax, bifaldtes Indstillingen enstemmig. Modet hoevet. Møde den 9de Juni. Præsident: Harbitz. Fraværende 6 Medlemmer. Dagsorden: 1. Indstilling fra Budgetkomiteen vetrceffende den kongelige Proposition anqaaende Vevilgning af Statskassen af endel Auktionsindtoegterne i Christiania, Drammen, Christianssand,' Bergen og Throndhjem paahvilende Lonninger og andre Udredster. 2. Indstilling fra Militcerkomitecn angaaende Armebudgettet. 3. Referat. Beslutning: Fra Iste Januar 1867 bevilges af Statskassen udredet: a. folgende Auktionsindtoegterne i efterncevnte Byer vacchvilende Lsnningsbidrag: 1. Til Borgermesteren i Christiania .... 400 Spd. aarlig, 2. Til 2 ste Raadmand i Christiania .... 550 — — 3. Til 2den Raadmcmd i Christiania .... 500 — — 4. Til Politimesteren i Christiania .... 400 — — 5. Til Raadstueskriveren i Christiania .... 300 — — 6. Til Skattefogden i Drammen .... 725 — — 7. Til Byfogden i Christianssand .... 350 — - 8. Til Politimesteren i Christianssand. . . 325 — — 9. Til Kcemneren i Christianssand .... 100 — — 10. Til Borgermesteren i Bergen ..... 428 — — 11. Til Iste Raadmand i Vergen 914 — — 12. Til 2den Naadmand i Bergen 286 — — 13. Til Politimesteren i Bergen 286 — — 14. Til Skattefogden i Bergen 286 — — 15. Til Borgermesteren i Throndhjem ... 800 — — 16. Til Politimesteren i Throndhjem ... 700 — -^ 17. Til Skattefogden i Throndhjem ... 800 — — de under No. 1, 2, 3, 5, 8, 10, 11, 12, 15 og 16 anferte dog med Forbehold af Revision ved indtrcedende Ledighed i veokommende Embeder; d. fslgende Auktionsindtoegterne i Christiania vaahvilende Udredsier: 1. Ken optaget Laan aarlig indtil Iste Juli 1877 1,200 Spd. 2. Til en Navigationssiole samt Lokale for Ssndcigsstolen og det Deichmannste Bibliothet aarlig indtil Iste Jan. 1877 500 - 3. Tilßedningsanstalten"Toftes Gave" aarlig indtil Iste Januar 1877 300 - Ved Noteringen blev Komiteens Indstilling i sin Helhed enstemmig difaldt. Sag No. 2. Pluraliteten havde indslillet til Storthinget at fatt? fslgende Beslutning: Den Organisationsplan for Infanteriet, hvorefter det ved kongelig Resoiution af 12te Mai 1866 approberte Budget er affattet, bliver ilke at Icrgge til Grund ved Sagens Behandling. Den indstillede derpaa i Henhold hertil som: Iste Post. Til Cheferne for Generalstaben, Ingenisrbrigaden, Artilleribrigaden, Kavalleribrigaden og de 5 Infanteribrigader bevilges aarlig Gage for hver 1416 Spd. For Kommandoen . 192 — 1608 Spd. For 9 Personer 14,472 Spd. Ovpasserpenge a 34 Spd. 40 h for 9 Personer 219 — Tillceg til Generalspersoner: 1 Tillceg a.... 400 Spd. 3 Do. a.... 600 — 1000 — 15,691 Epd. 2den Post. Til Generalstaben bevilges overensstemmende med det af forrige Storthmg vedtagne Budget 6392 Spd. aarlig. 3die Post. Til samtlige Infanteribrigader bevilges overensstemmende med det af forrige Storthing vedtagne Budget, nåar undtages Lonning for 64 garnisonerende Korporaler, aarlig 156,095 Spd. 16 tz. I Forbindelse med foranstaaende Post vilde Pluraliteten i Henhold til det fra dens Side i Anledning af Infanteriets Organisation Anfsrte indstille: 1. Frivillige, bevilges af de til Infanteriet disponerede Midler udredet Gager og Lsnninger, som de hidtil normerede, for 3 nationale Korpschefer, 3 do. Adjutanter, 3 do. Korpslceger, 3 do. Korpsbossemagere og 3 do. Korpstamburer — under Betingelse af: a. at der inddrages: 1 gevorben Korpschefspost, 1 do. Adjutantpost, 1 do. Korpslcegepost, 1 do. Kompagnilcrgepost, 4 Sekondloitnantsposter, samt Lonninger for: 1 gevorben Bossemager, og 1 do. Korpstambur, d. at der ved Ggaliseringen ikte foranlediges nogen forsget Udgift ved Officerers Afgang paa Vaitpenge. 2. For det Tilfcelde, at den under foregaaende Post omhandlede Egalisering af Infanteribrigaderne iverkscettes, bevilges aarligt: 1 Kvartermester, national. Gage ... 144 Spd. Kvarter og Ovpasserpenge 48 — Tillceg som for Adjutanter . 32 — 224 Spd. For 20 Kvartermestere . . 4480 Spd. - h 1 Kvartermester garnisonerende ved nor ste Icegertorps, Gage med Emolumenter . 429 Spd. 75 - Jålt 4909 Spd. 75 h der for Budgetterminen udredes af de til Statskassens tilfceldige Udgifter bevilgede Midler. Komiteens Minoritet havde indslillet som: Iste Post. a. Den Organisationsplan for Infanteriet, hvorefter det ved kongelig Resolution af 12te Mai d. A. bifaldte Budgetforstag for Landmilitceretaten er affattet, bliver at lcrgge til Grund for Sagens Behandling. d. Bevilgningerne efter bemeldte Organisationsplan er betingende af, at der ved Overgangen til samme ikte foranlediges forsget Udgift ved Officerers Afgang paa Vartpenge. o. Indtil Organisationsplanen kan blive gjennemfsrt overensstemmende med ncrrvcrrende Storthings Bevilgninger, blive de af foregaaende Storthing foretagne Bevilgninger til Infanteriets Officerer, Underbefalingsmcend og Spil at betragte fom fornyede. 6. Til Infanteriet bevilges aarlig: Til det norste Icegerlorps overensstemmende med det kongelige Forstag: Gager, Kommando samt Adjutanttillceg og Lsnninger . . 7361 Spd. 30 h Opvasserpenge for 15 Officerer ......... 365 — - - Andre Udgifter 71 — 96 - 7,798 Spd. 6h. Til hvert af 10 Infanteriregimenter: til 1 Oberst, garnisonerende, Gage 1092 Spd. - h Kommandotillceg 108 — - - 1200 Spd. - h 1 Oberstlieutenant, garnisonerende, Gage . . 684 Spd. Kommandotillceg 84 — 768 — 2 Majorer, nationale, Gage 660 Spd. Kommandotillceg 84 — 1488 — - - hver 744 Spd. til 1 Kaptein, Kvartermester, Gage ... 324 — Kommandotillceg ........ 24 — 348 — 1 Premierlieutcncmt, garnisonerende, Regimentsadjutant, Gaqe 162 Spd. Adjutanttillceg 48 — 210 - 2 Premierlieutencmter, nationale, Bataillonsadjutcmter a Gage 144 Spd. til Kvarter og Oppasser 48 — Adjutanttillceg 24 — hver 216 Spd. 432 — 1 Fanejunker, garnisonerende, », 35 h daglig ..... 106 — 55 - 2 Do. nationale a2O h daglig 121 — 80 - 1 Regimentstambur, garnisonerende, a 35 h daglig . . 106 — 55 - 3 Musitsergeanter, garnisonerende, a 23 h daglig . . . 209 — 105 - 4 Mustttorporaler, garnisonerende, ». 18 h daglig . . . 219 — - - til 2 Bataillonstamburer, nationale, a 3 h daglig ... 18 — 30 - til 1 Bsssemager, garnisonerende 56 — - - til 1 Kaptein, garnisonerende. Gage. ... 564 Spd. Kommandotillceg 24 — 588 — til 1 Kaptein, garnisonerende. Gage ... 324 Spd. Kommandotillceg 24 — 348 - til 8 Kapteiner, nationale, a Gage .... 384 Spd. Kommandotillceg 24 — hver 408 Spd. 3264 — - - til 4 Kapteiner, nationale, Landvcernskompagnichefer a Gage 324 Spd. Kommandotillceg 24 — hver 348 Spd. 1392 - - - til 1 Premierlieutenant, garnisonerende, Gage .... 162 — - - til 8 Premierlieutenanter, nationale, a Gage . 144 Spd. til Kvarter og Oppasser 48 — < hver 192 Spd. 1536 — - - til 4 Setondlieutenanter, garnisonerende, a Gage 120 Spd. 480 — - - til 2 Kommandersergeanter, garnisonerende, a 35 h daglig 212 — 110 - til 8 Kommandersergeanter, nationale, ». 18 h daglig. . 438 — - - til 4 Kommandersergeanter, ved Landvcernet, a. 16 h daglig 194 — - - til 2 Furerer, garnisonerende, a 25 H daglig ..... 152 — 10 - til 8 do. nationale, al 5 h daglig 365 — til 3 Sergeanter, garnisonerende, 3. 23 h daglig ... til 24 Sergeanter, nationale, al 2 h daglig 876 Spd. - h til 12 do. ved Landvoernet, al 2 h daglig ... 438 — til 32 Korporaler, nationale ved Landvoernet, a 3 h daglig 292 — - - til 2 Spillemoend, garnisonercnde, al 5 h daglig ... 91 — 30 - til 24 — nationale, a 2 tz daglig , ..... .146 — -- til Oppasserpenge for 11 garnisonerende Officerer . . . 267 — 80 - til Standkvarterpenge for 176 nationale Underbefalingsmcend og Spillemcend a 1 tz daglig ...... 352 — 100 - til Regimentskontoret 48 — - - til Prcrsteoffer for 19 Personer «. 12 tz ...... . 1 - 108 - til Musikinstruktion og Musitfloler 80 — til Gevcerreparation 215 — 6 - Tilsammen for hvert Regiment 17435 Spd. 114 h - eller for 10 Regimenter 174,359 Spd. 60 tz. Til personligt Tillceg for Musikdirektsr Sperati 180 — - - Tilsammen 182,337 Spd. 66 h. hvorfra dog for Vatancer m. m. drages 7,337 — 66 - og saaledes til Infanteriet bevilges . 175,000 Spd. - h. Dr. Broch skulde paa Minoritetens Vegne tilbade sig at optage dens nu oplceste Forstag, der or det Forste git ud paa, at den kongelige Propoition lagdes til Grund for Storthingets Forhandinger. Denne Sag var len anden store Armeen vedtommende Sag, som var forelagt dette Storthing. Den angil Armeens Organisation og Admimstration, medens Vcernepligtsloven, som nu var afgjort, vl?sentligst angik Maaden hvorpaa Armeen skulde rekrutteres, uddannes og oves. Taleren ansaa den foreliggende Sag i flere Henseender endnu vigligere end Vcernepligtsloven. En mindre ovet Arme kunde, nåar den lededes med den tilborlige Duelighed og Forsigtighed, under Krigen felv vinde Ovelse, Erfaring og Selvtillid; men en stet organiseret og administreret Arme vilde gaa tilgrunde ved sin egen Vegt. Ten vilde ikke tunne udvikle og fordedre sin Administration under Krigen, men denne vilde arbeide sig selv i Stytter og opstidcs ved den forsgede Virksomhed, som krcevedes as den i Krig, istedetfor at den ved denne stulte sammcnfoies til et organist Helt. Forandringerne i Organisationen og Administrationen lode sig ilte godt udfsre under Krigen selv eller umiddelbart for; de burde udfores endnu i Fredstid. Paa den anden Side behsvede de heller ikke den Tid for at virke for at va>re fuldt gjennemfsrt som en Vcernepligtslov bchsvede for at den Ovelse, som den skulde siaffe Armeen, skulde have trcengt fuldstcendig igjennem. Saaledes den sidst forelagte Vcernepligtslov — hvad det vcrsentligste Punkt angaar, som itke blcv bifaldt as Storthingct, nemlig Indtommanderingen, da vilde jo den for at komme til fuld ViNsomhed i Armeen have behovet 7 fulde Aar. Forinden vilde ilte samtlige Aldersklasser have gjennemgaaet den Skole, Indtommanderingen skulde danne eller dette Forslag til et forbedret Ovelsessystem have virket. Enforandret Administration og Organisation krcevcde ogsaa nogcn Tid, for den blev udfort og indovet, nien langtfra saamegen Tid. saa vilde denne Organisations og Administrations Plan kunne vise sig fuldtommen virtsom og stkret og give den Nytte, som man ventete, medens den forogede Ovelse, som man havde tcentt at staffe Armeen ved Indtommanderingen, da endnu itke vilte have virket uden paa en mindre Del af Armeen. Tateren cmsaa denne Sag af disse Grunde for overmaade vigtig og vigtigere end den, der tidligere var forelagt. Desuden bleve ogsaa Armeeus Ovelser ved den vedtagne Vcernepligtslov dog i nogen Grad forsgede. Skjent Taleren angaaende Forholdet mellem Nytten af de forogede Ovelser og de dermed forogede Omkostninger havde vceret af en anden Anstuelse end Pluraliteten i denne Forsamling, havde han dog medgivet, at Noget var gjort derved. Den her forelagte Organisationsplan havde i sine Hovedtrcek vceret paa Bane uafbrndt i de sidste 14 til 15 Aar. Den gik igjennem alle Forstag og de mange Komissioner, som i denne Tid havde arbeidet i denne Sag. Alt havde gaaet stedse i samme Retning, den overste Administrations Concentration i Regimenter. Tateren havde ssgt saagodt som muligt i Indstillingen at forklare Rcgimentsprincipet og havde i saa Henseende ikke Noget at tilfoie. Det forudsatte Me noget Mellemled, for hvilket paa Fredsfod ingen passende Tjenestcmvendelse havdes. Om man saaledes vedtog Brigadeprincipet, maatte dog Regimentschefsposter enten vcere tilstede i Fredsformation — altsaa som en besvcerlig Sinekure i saa Fald — eller hvis de udelodes af den, maatte de ved Overgangen paa Krigsfod bevirte en Omflytning i Kommandoposterne, som var noget af det Farligste af Alt, som man kunde foretage i sidste Oieblik. Hvad der her var forestaaet, var en Regimentsformation, som ilke har nogen Post i Fred, for hvilken der itke var fuld Besticeftigelse og som heller ilke savnede nogen Post i Fred, hvorfor man i Krig havde nogen Nsdvendighed; den dannede tillige den mest okonomisse, sitreste, kraftigste og hurtigst virkende Administration. et afstuttet og konstant Helt, hvis enkelte Dele lunde fole naturlig Tiltrcetning til hinanden. Den havde voeret drsftet af mange foregaaende Komissioner, og'Pluraliteten havde i sin Indstilling kortelig omtalt disse. Den havde nu senere vceret droftet af en meget talrig af Civile og Militcere sammensat Komission. Denne Komission havde enstemmig vedtaget Regimentsprincipet. Dissentfen mellem de 9 paa ten ene Side og de 2 paa den anden dreiede sig om Maaden, hvorpaa dette Princip fluide gjennemfores, men ikte om Principet selv. Regimentsprincipet havde af Alle vceret erkjcndt som en Institution, som alene kunde give en tilstrcettelig, fast og omfattende Kjerne for Krigens UdvMing. Taleren stulde her citere Noget af de tidligere Komissioners Indstilling om disse Sager, dog gcmlke kortelig. Noget var nok optaget i Indstillingen. Inudlertid troede han for Sammenhcengens Skyld og Sammenligningen mellem hvad de forstjellige Komissioner havde erklceret at burde gjentage Noget deraf. Saaledes den forste Komission af 1852, som bestod af nuvcerende Statsraad Wergeland, General Irgens, General Fleischer, afdode General Glad, nuvcerende General Michelet, davcerende Major Sommerschild og nuvcerende Krigskomisscerer Fasting og Sparre. De havde erklceret: "Regimentsprincipets Hensigt og Nytte, dets Indflydelse paa Kammeratskab og egprit, 6n oai'pB, dets Fordele for saavel Distrikt og Trop, som for Officerer samt dets gavnlige Virkninger for en hensigtsmcessig Ordning af de aarlige Ovelser og for Vaabenartens Udvikling i det Hele tåget ere faa fuldstcendigt og overbevisende udviklet i Udkastet, at enhver Sagkyndig maa erkjende Onsteligheden af dens Gjennemforelse." De tilskrive derpaa Tilintetgjsrelsen af den ncesten tohundredeaarige Regimentsinddeling, Norge har havt til 1817, en stor Del af den ncervcerende Armeeplans Mangler; og de stutte med paa det varmeste at anbefale dens Gjennemforelse. De ncevne senere angaaende Formationen af disse Regimenter, at: "Linieinfanteriets 80 udflrcvne Kompagnier organiseres til 20 Batailloner a 4 Kompagnier. Tvende Batailloner danne et Regiment, som tildeles et hvervet Kompagni paa 100 Menige, som Stamog Skarpstytter Afdeling." Det var altsaa den samme Form, men med svagere Depoter; — lun et Kompagni pr. Regiment, istedetfor som efter ncervcerende Forslag to Kompagnier pr. Regiment. Den senere Komission af 1858, hvis Indstilling er af 1859, havde ogsaa udtalt sig for Regimentsprincipet. Den sagde saaledes: ..Komissionen maa saaledes efter det ovenfor Udviklede cmtage, at den nuvcerende Brigadeinddeling Me lcenger bor bibeholdes, men at en ny Inddeling og dertil lnyttet Organisation maa ansecs nodvendig, samt at denne bliver at gjennemfore paa Regimenter. Som Grund for denne sidst anforte Formening, foruden hvad der er anfort for at motivere Regimentsinddelingen paa Krigsfod, henholder Komissionen sig i ' Organisation af denne har anfsrt i samme Anledning, og som ogsaa i Komissionsindstillingen af 16de April 1853" — det var den, Talcren citerede for af, — "er erklceret som aldeles tilfredsstillende Motiver for Regimentsinddelingen." Den stdste Komission bestod af andre Mcend end den forste, nemlig nuvcerende General Sorensen, afdsde General Broch, afdsde General Lundh, nuvcerende Oberstlsitnanter Hoff og Keilhau, Major Stabel, Felttoimester Kjerulf og Brigadeauditor Schmidt. Den sidst nedsatte Militcerkomission, hvis Arbeider forelaa ncervcerende Storthing og var aftrykt i Begyndelsen af Indstillingen om Armebudgettet, foreslog ogsaa Regimentsinddelingen. Taleren stulde senere ncermere komme til den Tiosents, som fandt Sted blandt Medlemmerne om Maaden, hvorpaa disse Regimenter stulde dannes. Principet havdegaaetigjenncm alle Komissioner. som havde udtalt sig om Sagen lige fra 1852. Komiteens Pluralitet havde paaberaabt sig, at dett nuvcerende Organisation, som var indfsrt i 1818 eller egentlig i 1817 — thi da blev den paabudt — at den var udarbeidet af Mcend med virkelig Krigserfaring. Taleren troede Me, der kunde vcere Tvivl om, atHovedmotivet dengang udeluttcnde var Nodvendigheden — den absolute Nodvendighed af at reducere Armeen. Vi lunde ikte holde paa Venene en saa stor Arme som dengang og ikte anvende paa langt ncer de Omkostninger, som behsvcdes til at opretholde endogsaa Kadrene for den Arme, vi havde. Det var tvingende okonomiste Grunde, som med Nodvendighed forte til, at Armeen maatte reduceres, og da den almindelige Mening og Tro hos os som i Europa var den, at en langvarig almindelig Fred forestod, saa var det klart, at man tog den Reduttion, hvorved Bndgettet kunde reduceres mest og Udgifterne til Armeen reduceres hurtigst. Taleren troede heller Me, det dengang laa i Oiemedet eller Hensigten at faa Armeen, om den end blev indstrcenket i Antal, styrket i anden Retning. Dette maatte itte betragtes som nogen Bebreidelse mod dem, som stod i Spidsen for Armeen og dengang var Hoistkommanderende her i Landet, nemlig de dengang cmsatte svenske Statholdere; men det laa visselig itte i deres Plan eller Interesse at udarbeide Forslag, som stulde foroge Norges Mod stand skrå st. Vi ved vel, at der forelaa de forste Storthing gjentagne Forslag til Forandringer, der dengang betcgnedes som gaaende ud paa Amalgamation, og vi ved, at det Me var frit for, at der var Antydninger i 1821, som maatte lede til andre Betragtninger af den Sag end de, fom det lod til at Komiteens Pluralitet her lagde til Grund. Taleren troede ogsaa, at netop vor davcerende Konge, som Komiteen her citerede, havde udtalt sig ganske anderledes om Effekten, den militcere Vlrkning, af den da beslnttede Organisation, sammenlignet med vor celdre, og at han havde erkjendt, at vor celdre Institution med Regimenter var übctinget bedre. for den endelige Form, den modtog i Veghndelsen af dette Aarhnndrede. Det var Christian Angust, som dengang var Hsistbefalende her, og han savnede hverken Feltherre- og endnu mindre Administrationstalent. Eiden den Tid er unegtelig Meget forandret; navnlig maa ter tages Hensyn til den scerdkles Hurtighed, hvormed Krigen nu fores, og som gjor det nsdvendigt, at enhver Arme maa tunne mobiliseres saa hnrtigt som muligt. Den Hurtighed, hvormed en Arme kan rykke i Marken, er nutildags af langt stsrre Betydning end tidligere. Det er ogsaa af denne Grund vigtigt, at Ndministrationens Gang er hurtig og simpel. Me vcsvcrnt af unsdige Mellemled, at den saa kraftig og rast som muligt virker did, hvor dens endelige Virkning stal forenes, at overhovetet ingen Omsvsbsformer anvendes. Der var da forst eet Hopuntt, hvori Tateren maatte. udtale sig megct bestemt mod Komiteens Pluralitet. Det var Kompagniernes Betydning, som han maatte frcmhceve her mod Pluraliteten, der udclukkende holdt sig til Korpsernes Betydning som forste Led i Administrationen. Dette Hovedpunkt havde Pluraliteten aldeles forbigaaet. De havde udeluttende talt om Korpset; de havde ogsaa, som det vilde sees af de senere Indstillingsposter om Ovelserne, og tildels ogsaa ved denne Post, ilte gaaet ind paa at bevilge det for Kompagnierne forestaaede forsgede Underbefalingspersonale, — Dissentsen vilde fornemmelig vise sig unoer en senere Post om Dvelserne, og Tateren skulte da dertil komme tilbage, — metens Minoriteten overensstemmende med den kongelige Proposition i saa Henseende havde forestaaet ogsaa Kompagnierne udstyrede med det til deres Administration nsdvendige Personale. Men til Kompagnierne, ikte til Korpserne maatte den endelige Administration knyttes. Fra Kompagniet, ikte fra Korpset maatte der bygges opover; Kompagniet, ikte Korpset er den fsrste Administrationsenhed. Taleren maatte i saa Henseende gjore opmcrrlsom paa, hvad Pluraliteten havde ncevnt angaaende dette Punkt pag. 670 i Indstillingen, nederst paa Siden, 2den Spalte. Den anfsrer der udtryktelig at den "knytter den administrative Ordning til Brigaden og Korpset." Minoriteten knytter den til Regimentet og Kompagniet. Pluraliteten antager, "at man ved at lade Korpset danne administrative Afdelinger under Brigadens Overadministration opnaar scerlige Fordele, som ingen anden hidtil forestaaet Ordning srembyder, nåar vort Lands Forholde og vort paaregnelige Krigstheaters Bcstaffenhed tages i behsrig Betragtning." Men den paaviser ikke disse Fordele ncermere. Ja den har endogsaa, nåar det kommer til Stykket, i Bevilgningerne til Korpsernes Administration ikte forestaaet bevilgct det underordnede Personale, som dertil i den kgl. Proposition og af Minoriteten er opfsrt. Uagtet ikke Minoriteten og heller ikte den kgl. Proposition har tcenkt sig Korpset som en administrerende Melleminstants, men lun som en kontrotlerende Melleminstants, saa maa det dog have noget Personale til sin egen Administration. opfsrt af Minoriteten overensstemmende med Propofitionen en Underofficer med Fanejunkers Grad for ethvert nationalt Korps. Men Pluraliteten, der holder saa stcrrtt paa Korpsets administrative Betydning, har ingen saadan Bevilgning forestaaet. Tateren stutte ogsaa i Modscrtning til, hvad Plu, raliteten anfsrte, tillade sig angaaende Vigtigheden af Kompagniet som fsrste administrative Gnhed at citere Noget af den noestsidste Militcrrkomission; i sin Indstilling af 1859 siger den saaledes: "Ligesom Bataillonen er den taktiske Enhed, er Kompagniet den stonomiste Gnhed, Enheden for den indre Forvaltning; gjennem mangfoldige Bersringspunkter, gjennem gjensidigt Kjentstab og Tillid vil her gjerne udville sig et Forhold, der kan vcere til Tjenestens storste Tarv." Den siger ogsaa senere, efterat have talt om vor ncrrvcrrende Formation : "Det er ikke Komissionen bekjendt, at en saadan Organisation som normal, permanent Tilstand er gjennemfsrt i nogen Arme, eller at den som saadan er anbefalet af nogen Militcrrforfatter. Tvertimod forekommer det Komissionen, at Kompagniet overalt betragtes som Fundamentalenheden, hvor Kompagnichefen har at ssrge for sit Mandflabs militcrre Opdragelse, dets tetniste og tattifle Uddannelse, endelig at ssrge for dets nsdvendigste Fornsdenheder, og hvor han alene, — ikke han og En til, — selv varer og maa bcere det personlige Ansvar." Den anforer dette netop i Modscrtning til vor ncrrvcrrende Ordning, hvor jo Korpset ogsaa egentlig stutte have Administration, uagtet det faktist bar tabt den. Den anfsrer det tillige mod et Forslag, som var gjort om, at man, forsaavidt ikte Korpserne blev forstcertede fra Reserven, hvortil man ikke havde Adgang, da Armeen tun var 12000 Mand, uten scersiilt Storthingsbestutning, at man da stuloe sammenstaa Kompagnierne eller overhovedet omdele disse. Det vilde ogsaa sees, at denne Dissents mellem Minoriteten i ncrrvcrrende Mililcertomite og Pluraliteten optraatte itke fsrste Gang her i dette Punkt. Den fremtraadte ogsaa i Vcrrnevligtslovens Behandling, i den Del af denne, som angil Ndfirivningsdistrikterncs Inddeling. Pluraliteten fremsatte der et scerstilt Distriktsinddelingsforstag, hvor der kun var Tale om Inddeling i Korpsdistrikter, ikke videre. Minoriteten henholdt sig vcesentlig til den kgl. Proposition; den foreflog nogle Forandringer deri, hvorefter der foruden Inddelingen i Regimentsdistrikter inden disse stulde blive Kompagnidistrikter. Dette Sioste var blevet Lov; se § 3 i den ncrrvcrrende Distriktsinddelingslov, hvortil Pluraliteten intet Tilsvarende forestog, fordi den holdt paa Korvsinddelingen; dette var aldeles konsekvent med, hvad Pluraliten her gjorde. Men det var ligcsaa konsekvent af Minoriteten, at den havde holdt paa Kompaaniinddelingen som det Vigtigste og at den vilde have disses Administration saa stcerk og utviklet som muligt. Omraade. At der maatte ste Omftytninger, hvis Forfljellen blev for stor, var Noget, der ilke kunde undgaaes, ligesom heller ikte Regimentsinddelingen stod som absolut permanent; men den ene Inddeling vilde utvivlsomt staa ligesaa Icenge som den anden, nåar den blev gjennemfert paa en loyal Maade. Det var jo ogsaa klart, at stulde man opnaa, hvad man burde opnaa af Kjendsiab og Tillid mellem Mandstaberne indbyrdes og mellem disse og Befalingsmcendme af Under- og Dverosficerers Grad, kunde man ikte gaa heiere end til Komvagniet. Det personlige Kjendstab vilde itte strcekte sig videre. Komvagniet vilde selv uden Reserve blive paa 150 Mand og noget mere med Reserve og Relruter og vilde da indtage et Dmraade noget sterre end de celdre Kompagnidistrilter. Personlig! Kjendskab mellem Mandstaberne kunde man ikte da vente udcnfor disse Tistritter. I sterre Asdelinger var det tun mellem Befalingsmcendene, at man kunde vente saadant Kjendfkad, men ikle mellem Mandstaberne. Tateren vilde stcertt fremhoeve dette her, da han senrre, nåar der blev Spergsmaal om at bevilge til Kompagnierne, paany agtede at holde sig til, at man bevilgede det Fornedne til Kompagniers Udstyr. Der var i saa Hcnseende mellem Minoriteten og Majoriteten en Differents af omtrent 1200 Spd. Mellem Kompagnierne og den ovre Styrelse, Armekommandoen og Departementet, maatte der selvfslgelig naturligvis vcere et Mellemled, da det itte gik an at udstykle Administrationen i den Grad, at ethvert Kompagni stulde administreres fra den overste Armestyrelse; saadant fandt heller itte nogetsteds Sted. Men det var klart, at stulde Administrationen vcere virksom og hurtig, maatte disse Mellemled vcere saa faa, som muligt; ftere Mellemled end nedvendigt, frembragte tun Omsveb og Forsinkelse. Den kongelige Proposition gil tun ud paa eet saadant Mellemled. idet den lun frcmstillede Korpset som kontrollerende, ikke som umiddelbart administrerende. Det var den Simpelheden ved Forslaget laa, at den lun opstillede saa faa Mellemled som muligt, nemlig tun eet, og at den delte de 80 nationale Kompagnier i tvende saa noer lige store Faktorer som muligt. Nåar nemlig 8 Kompagnier lagdes til hvert Regiment, vilde 10 Regimenter danne hele Armeen. Bataljonen burde ikle vcere administrerende Enhed. Taleren «kulde tillade sig til yderligere Begrundelse Heras at citere en Del af den first nedsatte Militcerkomission. Man havde her et ganste illustrerende Gzempel paa, hvorledes Citater tunne benyttes. Ncervcercnde Komites Pluralitet anforte nemlig Side 672, 2. Spalte netop en Del af det, som Taleren vilde anfere, nemlig af den forrige Komissions Minoritets (Rceder og Hammerstad) Indstilling felgende: "At lcegge Administrationen til Bataljonen (Korpset) Korpser basserede Nrmeplan af 1817 ved at inddele Infanteriet i to Halvbrigader eller Regimenter, hver paa to Bataljoner, ved Ordre af 15de April og ste Mai 1864 atter reorganiserede de !l0 Bataljoner, der mobiliseredes som administrative Bataljoner i Harmoni med Armeplanen af1817." Dette Citat saa ganste ud som og maatte vcere opfattet som en Stette for Militærkomiteens Pluralitets Mening, at Korpset stulde danne den administrative Enhed; saaledes vilde det falde Enhver i Dinene. Men vilde man se Citatct fortsat, vilde man finde, at der (Pag. 79, 2 Spalte) nede paa Siden (Pluraliteten brugte ikte at anfere Pagina saaledes som Minoriteten) stod: "Men de organiseredes fuldstcendig, nemlig bcstaaende af: 1 Chef, Oberstlieutenant o. s. v. (hvorpaa fulgte en Opregning af 21 Officerer, mod Pluralitetens 12, af 88 Underofficerer og Korporaler mod Pluralitetens 28). At gjennemfere en saadan Organisation permanent ved Linieinfanteriet vil, som det Heras sees, fordre store Midler, er heller itte nedvendigtt, ja maaske ikke enga ng enst eligt, da man vanskelig i en Arme med saa tort aarlig Samlingstid som vor vil kunne tilveiebringe den nedvendige Ensformighed i Instruttion og Dvelser og vcette og vedligeholde godt Kammeratstab og stcerk Diciplin i saa smaa selvstcendige Nsdelinger, som Bataljoner. Man forener derfor ftere Liniebataljcner under en heiere Administration — Regimentets — og det saameget hellere, som den nyere Tids Krav medferer, at Linjeinfanteri — Vataljonerne — optrcede i Kampen ftere i Forbindelse o. s. v." Senere hed det: "Dette hindrer dog itke, at ogsaa Liniebataljonen kan overlage en vis Del i Administrationen, navnlig Kontrol med, at Munderings- og Armatursager holdes vedlige og altid haves i brugbar Stand." Det var et ganste andet Indtryt, man fik af dette, nåar tet Icestes i sin Helhed. Minoriteten af den ncevnte Komission holdt ligesaavel som Pluraliteten paa Regimentsinddelingen. Meningsforstjellen gjaldt kun de marschcrende Bataljoners Antal, idet den ferste vtlde have 3, den sidste 2; begge holdt paa Regimentet som den everste Administration og Korpset som kontrollerende. Det var netop denne Kontrol, ncervcerende Militcerkomites Minoritet havde tcenkt, og som det af hele den forelagte Organisationsplan fremgik,at man havde tcenkt, stulde tildeles Bataljonen. Hvad Brigaden angik, ansaa Minoriteten ligesom Regjeringen den som unedvendig som Fredsorganisation, indgribende i Administrationen. De vare alt for ftere Aar siden i det Vcesentlige blevne til en taktisk ammensceining af ftere Vaabenarter foruden den Andel i Administrationen, som de havde havi. Det erljendtes ogsaa almindeligt, at Brigader i Regelen ikte burde vcere organiserede fer i Krig. De formeredcs ved Mobiliseringen ester Omstcrndighedernes Medfer. Det tom nemlig meget an paa, hvor Krigen stulde feres, hvorledes Regimentcrne stulde sammenscettes til sterre taktiske Enheder. Artillcribrigader, itte som bestaaende blot af Infanteri, Kavalleri og Artilleri, men som Afdelinger, hvori bvert af de respektive Vaabenarter udgjorde Hovedstyrken. Hos os vilde der vel aldrig blive Tale om Opsettelse af andre end Infanteribrigader. Der opnaaeoes ogsaa vcesentlige Fordele ved ikle at organisere disse sammensatte Vaabenarter i Fredstid, men kun at indflrcenke sig til at have et tilstrekkeligt Antal af hsiere Generalspersoner. Derved gaves et friere Valg med Hensyn til Chefsposternes Bescettclse i. Krigstid. Det var itte nsdvendigt, at den Overbefalende var Infanterist; flere af dem, vi havde, vare jo ogsaa udgaaede af de andre Vaabenarter. Taleren skulde i denne Henseende ligeledes tillade sig at citere sidste Militerkommissions Minoritets (Rceder og Hammerstad) Udtalelser. Det var formentlig vesentlig Rceders Udtalelser; han sagde Pag. 89: "Brigaden og Divisionen antages forst, som Tilfeldet almindelig er f. Ez. i Frankrige, England, Sverige og flere Steder, at burde formeres ved en Mobilisering, hvorved opnaaes foruden Ekonomi et meget friere Valg til disse Chefsposters Besettelse." Det vilde ogsaa erindres, at det paa forrige Thing netop var Vrigade-Chefsvosterne, som vakte Anstsd, mod hvilke man dengang opponerede fra famnle Hold, hvorfra de nu forsvaredes. Det kongelige Forslag vilde dengang have fem Brigader, hver delt i to Regimenter. Der opponeredes da sterkt mod disse Vrigadechefsposter som overflødige. Dette var en af de "vcesentligste Grunde til, at Forslaget dengang blev fortastet. Man havde nu vist den Imsdekommenhed mod disse Indvendinger kun at foreslaa, hvad paa Storthinget dengang antydedes som det, man maatte kunne hjelpe sig med. Komiteens Pluralitet sagde Pag. 667 nederst: "Staar det saaledes fast, at Brigade- og Korpsinddelingen er den normale Krigsformation osv."; men Taleren vilde spsrge, hvor Korpser og Brigader havde vist sig i Krig. De vare dannede i 1818, og hvor havde vi fort Krig siden den Tid? Hvordan kunde man tale om dem som den normale Krigsformation, nåar vi Me havde havt Irig, siden Brigaderne bleve oprettede? Den af Pluraliteten forestaaede Egalisering af Brigaderne kunde Taleren virkelig itte tillegge stort Verd. Brigaderne kunde meget godt "ere af forskjellig Stsrrelse, hvilket de ogsaa paa flere Steder var. De dannedes i Regelen ved Mobiliseringen efter Omstendighedernes Medfsr. De stsrre Stater, fom opstillede stsrre Armekorpser, dannede dem i Regelen ligestore og tildels faste allerede i Fred, og de sammensatte af dem atter Armekorps og tildels videre hele Armeer; de mindre Stater dannede dem efter Omstendighedernes Medfsr, efter det Krigstheater, hvorpaa der skulde kjempes,' og efter den Fiende, der skulde modstaaes. Det Vesentlige ved Egaliseringen var, at man Me fik halve Korpser, saaledes som nu, nemlig bestaaende halvt af Nationale og halvt af Hvervede, men at der af de sidste dannedes Depotkompagnierne, men med Hensyn til Administrationen vilde det itte hjelpe Noget. tionen i Fredstid og endnu mere i Krigstid uddannede sig til en Regimentsadministration. Korpserne vil ikte blive staaende som besvcerlige Melleminstantser, men gaa over til lontrollerende Instantser. Forskjellen i Ndministrationen blev, at man istedetfor at gaa fra 20 til 8, gil fra 5 til 10, og dette vilde blive en stsrre Ulighed. Trangen til Simpelhed i Administrationen vilde gjere sig gjceldende as sig selv, og Omsvsb, hvis Unyttighed var paatagelig, vilde visselig blive hcevede. Man lunde opstille, hvad man vilde i saa Henseende, saa sogte dog enhver Administration at arbeide sig ud nl den stsrst mutige Simpelhed. Taleren maatte imidlertid her dvcele Noget ved Forskjellen mellem Inddelingen i 5 Regimenter og i W Regimenter. Som betjendt havce den sidst nedsatte Militcerkomission delt sig i to Frattioner, idet den ene holdt paa 10 Regimenter, hvert Regiment paa 2 marscherende og 1 Depotbataljon, den sidste med Kadre som en halv mascherende Bataillon; Minoriteten, bestaaende af Rceder og Hammerstad, — den sidste tun, som Indkommanderingen vedtoges, hvortil det hele Forslag ststtedes, og som han, som betjendt, var imod — foreslog Armeen inddelt i 5 Regimenter, hvert Regiment bestaaende af 3 marscherende Batailloner og 1 Depotbataillon, den sidste med ligesaamange Kadre som de fsrste. Den vcesentligste Grund hertil var, at den fandt et Depot af blot 2 Kompagnier for hver to marscherende Batailloner at vcere for svagt. Hvorledes faldt nu ncervcerende Pluralitets Plan sammen med denne? Io deri, at den havde 5 Afdelinger, der kaldtes Brigader, men som i Virkeligheden ganske vist vilde blive Regimenter; men den gjorde disse stoerkere med Hensyn til marscherende Batailloner, men svagere med Hensyn til Depotbatailloner, hvilket netop var den modsatte Retning af den, hvori den sidst nedsatte Komissions Minoritet havde ganet. Rcrder vilde have flere marscherende Batailloner i hvert Regiment, nemlig 3 istedetfor Pluraliteten 2, men endnu stoerkere Devoter i Forholdet 1 til 3. De Depoter, som her vare forestaaede, vare efter Forholdet 1 til 8, altsaa lun Halvparten af, hvad Pluraliteten af forrige Militcertommission og 'med den Militærkomiteens Minoritet havde foreslaaet, nemlig efter Forholdet 1 til 4. (Fortsettes.) Fcerdig fra Trykkeriet den 13de Juni Kl. 2 Efterm. Ghristianla. Det Tteenste BogtryNeri. Møde den 9de Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse.) (Dr. O- I. Broch.) Disse stdste havde Rader sundet at vcere for svage; han vilde have endnu stoerkere Depoter og gjore Indstrcenkninger paa den anden Side, nemlig ved at forhsie de marscherende Vatailloners Antal fra 2 til 3. Nu vare de stdste yderligere forestaaede af Pluraliteten forhoiede til 4 og Depoterne samtidig indstrcrnkede. Sporgsmaalet om, hvormange Batailloner hos os kunde samles under een fcelles Komando, havde den stdst nedsatte Militcerkomission udfsrlig behandlet, og ncervcrrende Komites Pluralitet havde givet et langt Citat deraf, hvilket Tateren ikte stulde gjenlagt. Han skulde derimod i denne Henseende gjere en Sammenligning med andre Stater. Endog Stater med et mere ovet Officerspersonale gik som oftest ikte videre end til at stille to marscherende Batailloner under 1 Chef, undertiden tre, men hoist sjelden ftere; vi derimod med vor mindre Erfaring stulde stille 4 under 1 Chef! Det franste Infanteri var Linieinfanteri og var organiseret t Regimenter paa 3 Batailloner; deraf lodes endel tilbage i Depoterne, saa at de i Regelen kom til at marschere med to, og lun i paatrcengende Tilfalde med tre. I Frankrig bestod nu en scrrstilt Armcafdeling, som var den nuvcerende franste Styrelses Stabning, nemlig Keisergarden. Dennes Infanteri var delt i Regimenter, hvert paa 4 Batailloner, hvoraf dog formentlig Depoter stulde afgives; men der ansattes ogsaa ved denne Armcafdeling de mest erfarne Officerer, — og Frankrig havde mange Officerer med stor Krigserfaring at vcelge mellem, — og det var ganske naturligt, at hvor man havde mere erfarne Mcend, kunde man scrtte ftere Batailloner under een Mands personlige Ledelse. Vi stulde altsaa overgaa disse saalangt i denne Henseende, endog Keisergarden! Thi denne marscherede nok i Regelen med tre Batailloner, kun undertiden med 4. Og vi stulde betro til een Komando mere end det Mige franste Linieinfanteri betroes. Soldater vare dygtige Emner, men saa dygtige troede han Me vore Officerer vare, at vi turde fattedem over Officererne ved den mest krigsvante Arme; vore Officerer, som sjelden endog ligge i Leir, . fluide betroes en storre Komando, end man i Frankrige vover at give sine Regimentschefer, som dog gjerne have seet Krigen og ialfald deltaget i storre Leirsamlinger, hvor de have havt Anledning til at indoves i Administrationens Former og i Komandofsrelse. Den preussiste Arme var ligeledes inddelt i Regimenter paa 3 Batailloner, hville dog nok ikte efterlader Depoter; men ogsaa den preussiste Arme havde en ganste anden Ovelse end vor, og medens de preussiste Officerer kun vare betroede Komandoen over 3 Batailloner, saa stulde vore Officerer vcere saa dygtige Folk, at vi stulde betro dem at marschere med 4 Batailloner. Den svenske Arme var ligeledes inddelt i Regimenter med Undtagelse af nogle enkelte Korps, fom han senere stulde omtale. De svenske Regimenter marscherede med 2 Batailloner, men havde saa stort Vefalingspersonale, at de lunde efterlade en halv Bataillon i Depot, hvoraf senere kunde formeres en 3die Bataillon. Det var just dette Minoriteten har forestaaet. Regimenterne stulde marschere med 2 Batailloner og have en halv Bataillon i Depot. Han stulde belyse nogle af Pluralitetens Citater. Det hedder Pag. 676: "Paa fuld Krigsfod stal Regimentet nominelt talle 3 Feltbatailloner og 1 Depotbataillon paa 2 Kompagnier". Saavidt han kunde se, var Citatet tåget af militcert Tidsskrift, hvor Oberst Rceder har givet en Udsigt over den svenske store Militcerkomissions Indstilling. Han vilde betragte dette Citat noget noiere og se det ester i Originalen. Det hedder i Komissionens Indstilling Pag. 79 angaaende Regimentsinddelingen: "Regimentsindelningen har også manga foretrciden framfor corpsindelningen. Den fordrar ett mindre antal befals- och forvaltnings-enheter med tilhorande personal, an den senare" og videre: "Det vore saledes en bade ekonomist og militarist forlust att sonderdele regementena, snarare vore det onsivardt att corpserne kunde forenas i regementen, men da deras forlaggning haremet uttgor ett hinder, har ingen allmannare forandring, nuvarande regements- och corpsindelning blifvit ifragasatt", og senere Pag. StorWßtidcndc. som itte er meget forskjellig fra den ncervoerende Organisation; nemlig: det inddelte Infanteri: 19 Regimenter stulle udgjsre 38 Batailloner, altsaa 2 Batailloner paa hvert Regiment, og 7 Korpser, og hvervede: 2 Regimenter med 4 Batailloner, altsaa ogsaa 2 Batailloner paa hvert Regiment, og 1 Korps, Vermelands Feltjcegerkorps. Det vilde saaledes sees, at der fremdeles som hidtil opstilledes Regimenter paa 2 Batailloner. Men nåar Armeen soettes paa den storre Krigsfod kommer der en 3die Vataillon til, idet Regimentet foruden de 2 Batailloner i Fred, har Officerer og Underofficerer, svarende til en halv Vataillon, hvoraf kan dannes en 3die Vataillon ved Indtaldelse af Bevciringen, som svarer til vor Reserve. I Pluralitetens Indstilling Pag. 676 findes et Citat, hvoraf det skulde synes at fremgaa, at den svenske Komission foretrak Korpserne som administrative Enheder fremfor Regimenterne, altsaa det Modsatte af, hvad Taleren nu havde eiteret. Dette Citat lyder saaledes: I Motiverne til Planen ytres der herom: "Da Bataillonen paa Krigsfod er den taktiske Gnhed, bor den ogsaa vaere det i Henseende til Administration og Regnstab, hvorved saavel tilfceldige Detacheringer som Overstytninger fra en Brigade til en anden lettes. Af denne Narsag opfsres i Forstaget til Infanteriets Organisation en Underofficer ved hver Vataillon for Regnskabsfsrelse, og ansees BataiLonsadjutanterne fortrinsvis dertil anvendbare. De ber derfor allerede i Fred assistere ved Regnstabsvoesenet, og var det fordelagtigt, om Administrationen af de for Vaabensvelserne eller idetmindste for Leirovelserne nodvendige Fornodenheder ordnedes bataillonsvis inden Regimenterne, hvorved Lighed med Feltfoden opnaaedes og Bataillonsbefalet vcennedes til de der indtroedende Forholde". Han havde sogt lcenge efter dette Citat, endelig havde han fundet det Pag. 5 i 4de Tome. Citatet findes i !5->lutningen af Afdelingen om Intendantvoesenet, men hvad staar der i Vegyndelsen? "Ehuru vid jemforelse med det vidstrackta uppdrag, som i ofrigt blifvit kommitterade alagde, det vil synas, som kunde deras algard i afseende a intendentvasenet snarare anses instranckt till de hufvudgrunder, hvarefter det burde ordnas, an utstrackt till uppgorandet af fullstandigareglementarista stadganden for styrelsen, forvaltningen och redovisningen af ekonomien vid en armee i falt, har det dock ingatt i kommitterades afsigt at gora ett forrot till denna vigtiga fragas slutliga losning. I ofverensstcimmelse harmed har ett forstag til nyt fciltforfattnings-reglemente, med ledning af cildre forstag, detta henseende och for andra lands armeer gallande forestrifter, blifvit utarbetadt af kommitteens ledamot general-intendenten m. m. Sandels med tiltrade af extra ledamoten, Kammarstrifvaren Forkman. Tiden har dock icke medgifvit kommitterade att fullstcindigt profva och afstuta detta lika omfattande, som gravlaga arbete, hvilket til Kommitterade aftemnades mot slutet af deras fsrre sammentrcide. sammanhang med sfriqa Delar af Kommitterades forstag, hvllka åter, sasom mex eller mindre berorande armeens organisation, ciro af hvarandra beroende och der fore bordt, en foljd afstutas. Da detta nu fsrst, vaktadt anstrcingt arbete kunnat medhinnas hafva kommitterade, med tcinnedom om Eders Kungl. Majestats onstan att snart fe deras arbete fullcindadt, icke trott sig bora for behandlingen af en ensam'fråga, som fordrer Me übetydelig tid och en omsorgsfull arbete, fordroja aflemnadet af deras liktcinkande." Det vilde sees, at denne Del af Betcenkningen ikle vedkom Infanteriets Organisation men Intendanturen og var udarbeidet af et af Komiteens Medlemmer, som indehavde en Stilling, omtrent svarende til Armeintendanten hos os, og var itte bleven endelig gjennemgaaet af Komiteens ovrige Medlemmer. Forstaget gik forovrigt ud paa, at der ved de inddelte Tropper skulde vcere et Forvaltningspersonale af en Regimentsintendant og en Forraadsforvalter, altsaa omtrent, hvad Minoriteten har forestaaet, idet den har opfort en Underofficer for hver Vataillon til at sorge for Batmllonens Fornodenheder. Komiteens Minoritet havde altsaa ogsaa her optaget det Tilsvarende til hvad der var forestaaet for Sverrige, men Pluraliteten derimod ilke. Der var ncevnt i Indstillingen, at man i den senere Tid har oprettet nye Korpser og ikte nye Regimenter i fremmede Armeer. Det har vcrret forskjellig: til forskjellige Tider. Den storste Militoerstats seneste Organisation var deN franste Keisergarde, den var inddelt i Regimenter. Der var imidlertid en Tid under det Orleanste Dynasti, hvor der oprettedes nye Korpser ncermest for at kunne faa provet Brugbarheden af et eller andet nyt Vaaben, inden det gjordes almindeligt for den hele Arme; paa denne Maade vare de bekjendte Vincennesjcegere opstaaede. De vare organiserede i Korpser, men hvor store vare disse Korpser? De udgjorde 10 Kompagnier, hvoraf 2 efterlodes i Depot. De kaldtes Korpser, fordi de franste Regimenter vare noget stcerkere, men deres Underafdelinger vare som de af os forestaaede Regimenter. I Sverrige havde man ogsaa Korpser. Det forllares, at de ere fremkomne af forskjellige Grunde. Nogle ere optomne derved, at man har reduceret tidligere Kavalleriregimenter, at man har ladet dem sidde a f som det hedder og ladet endel Rustholdere, istedetfor at stille Mand og Hest, stille Infanterister, og da de ikte vare stcerte not til at danne Regimenter, har man organiseret dem som Korpser. Ide nordlige Egne af Sverrige, som var for tyndt befolket til at danne Regimenter, havde man ogsaa Korpser. Der var ligeledes et enkelt Regiment, nemlig Vcermelands FeldtjHgerregiment, som er forestaaet omdannet til Korps, men det havde kun havt 6 Kompagnier; de vare hvervede, men laa itte i Garnison, men i Distriktet. Det er sagt, at Styrken ved dette Regiment var for liden til at danne et Regiment, hvorfor det er forestaaet reduceret til Korps. Regimentsformationen, det vil sige i administrativ Konsentration. I den dansie Arme var, saavidt man kunde se nu, Korpsformationen indfsrt; Brigarerne vare tun bibeholdte i Navnet, men ilke saaledes som af Pluraliteten forestaaet. Dethedder l "tirsstrift for Krigsvcrsen" rigtignot fsrend Organisationens Vedtagelse. der er steet paa sidste Rigsdag med nogen Modifikation: "Paa Grund af Bataillonernes ringe Tjenststyrke i en stor Del af Aaret og deres svage Kadrer har der til forncevnte Organisation af Infanteriet med Nodvendighed maattet foies som Supplement, at stere Batailloner samledes i samme Garnison og under een foelles Kommander, i hvis Haand det kunde loegges at disponere over samtlige Befalingsmcrnd og at samle de enkelte svage Afdelinger til Vvelser med stsrre Styrke. Det er af denne Grund, at der for hver 3 Batailloner er oprettet en hsiere taktisk Enhed i Brigaden, og at der vil blive anvist hver Brigade en samlet Garnison for de den underlagte 3 Batailloner." Det er allsaa virkelig Korpser, og Brigaden er tun taktisk Enhed; Korpserne er igrunden Regimenter paa 2 Bataillon. Det hedder videre: "Det har vceret bragt under Overveielse, om den omtalte hsiere taktiske Enhed rettest burde bencrvnes Brigade eller Regiment; af flere Grunde, hvoraf navnlig bor fremhceves den, at Bencevnelsen Regiment involverer Begrebet om en hos Bataillonerne tilstedevoerende Mangel paa Selvstcrndighed og Ansvarlighed, som Ministeriet ikte kan onste at se gjennemfsrt, er det fsrste Navn bleven foretruttet." Som bekjendt er den dansie Arme en staaende Arme, Officererne og Underofficererne ligge samlet i Garnison, medens Mandstabet den storste Del af Aaret er permitteret paa omkring 20 Mand ncer for hvert Kompagni. Det var en Ordning, som han ikte ncermere skulde omtale og som han ansaa for meget daarlig; den var i hoi Grad stikket til at destruere Disciplinen, thi Ingen havde godt af at gaa ledig, men det maatte Officerer og Underofficerer gjore med Kompagnier paa 20 Mand. En saadan Arme maatte staa tilbage for andre Armeer, som har Mandstabsstyrkc nok i Garnisonerne til at give Officerer og Underofficerer tilstrekkelig Sysselscettelse. Vil man have staaende Arme, saa maatte man tåge det franske System med henimod fuld Styrke eller ialfald det preussiste med halv Styrke. Vilde man ilke det, fik man opgive staaende Arme og tåge vort System, nemlig tun at legge i Garnison saamange Officerer og Underofficerer, som man der kan give Befljeftigelse og lade de svrige blive i Distritterne, tnyttede til Folket, hvillet over en ganste anden Indflyoelse paa dem end Livet i Garnisonen, nåar de der lun ere bestjceftigede saavidt,. at de ere hindrede fra at befalte fig med noget andet alvorlig! Arbeide. I Danmark har flere militcere Forfattere erkjendtßegimentsinddelingens Fortrin. Deres Forslag er vistnok ilte bleven adopteret endnu, men hvad nu er vedtaget, er tun at betragte som midlertidigt. af Rigsdagen. Der er nedsat en stor Militerkomission for at behandle Forsvarsvåpenet i fin Almindelighed, men den er ilte fcerdig med sit Arbeide, saa man ikte tan vide. i hvilken Retning det gaar. Men de, som tidligere har havt med lignenre Arbeide at gjore og som ansees for dygtige og erfarne Mend, de have udtalt sig for at bioeholde Regimenterne. Han vilde citere Major Antjoer, som var Direltsr for Armeens Personel under Krigsministeriet en lcengere Tid forinden og under den sidste Krig. Han har indgivet Organisationsforslag, som er udkommen i 1,864 og hvori han forestaar Regimentsformationen. Han siger om de tilbageblevne 24 Infanteribatailloner: "At holde samtlige 24 Infanteribatailloner organiscrede paa Fredsfod vilde enten fore til en uforholdsmessig stor Udgift, eller ogsaa have tilfslge, at Kadrerne bleve for svage til at tunne prestere en forsvarlig Uddannelse. Dette er en af Grundene til den her forestaaede Regimentsformation med 3 Batailloner, af hville den 3die forst optrceder organiseret paa Krigsfod." I Fredstid har altsaa Regimentet lun 2 Batailloner, og han siger paa et andet Sted, at der er opfort 3 Majorer ved Regimentet, stjondt kun 2 Fredsbatailloner ere organiscrede; den 3die Major horer nemlig til den Bataillon, som forst under Krig stal oprettes. Der var ellers i Pluralitetens Indstilling en merkelig Hentydning, som han vilde gjore opmerksom paa; der stod nemlig: "Pluraliteten maa antage, at Fredsbrigader ialfald indtil Videre bor bibeholdes." Tateren vidste ille, om det kunde vere dennes Mening, at vor Arme ved Inddeling i Korpser stulde ansees som fuldt organiserer og at den ikle behsvede nogen hsiere Befaling eller Administration; det blev da en Inddeling i2O Regimenter, hvert paa 1 Bataillon uden Brigadechefer. Sidste Militertomisston havde frcmhevet, at Ovelserne burde fo/egaa regimentsvis; men man maatte have 10 Regimenter; thi saa store Regimenter, som vilde fremkomme ved en Inddeling i 5 Regimenter, medforte for store Omkostninger ved Sammendragningen til Ovelserne, nåar disse stulde foregaa regimentsvis, altsaa svarende til de hidtilverende Brigadesamlinger ved Infanteriet. Navnlig maatte Ovelserne foregaa regimentsvis, foråt Baandet mellem Officerer og Underofficerer kunde blive tilborlig knyttet og den Tillid blive vakt mellem dem, der var saa nodvendig. Dette kunde ikle ste ved Ovelserne korpsvis, hvor det overhovedet var en stor Mangel, at Korpschefen, der ved disse var Overstvefalende, ikte havde lurisdiktionsmyndlghed, hvillen Myndighed altid burde indehaves af den Overstbefalende ved de aarlige regelmcessige Ovelser. Taleren havde fra mange Kanter hsrt anfsrt som en Grund til, at Disciplinen flere Steder var svcekket, at den Overstbefalende, hvor Ovelserne foregik i Afdelinger, mindre end Brigader, ikte havde lurisdiltionsmyndighed. Dette fsltes mindre i eldre Tid, fordi Vedlommende da havde en udstrakt arbitrcer Korrektionsmyndighed. lurisdiktionsretten fra Brigadechefen til Korpschefen, eller lade Dvelserne stadig foregaa brigadevis; men at dette Sidste vilde medfere betydelig foregede Omkostninger, var indlysende. Ved vore Vvelser forekom der heldigvis nesten udelukkende Smaaforseelser, men her gjaldt det netop, at de lunde paatales paa Stedet, hvis det stulde virke noget, og dette kunde blot ste, nåar den Dverstbefalende ved Dvelserne havde lurisdittionsret. Fremdeles tiltrengte man nu langt sterre Plads ved Dvelserne end tidligere; en Mengde Ezercerpladse, fom tidligere vare tilstrekkelige for et Korps, vare nu ikke engang store nok for et Kompagni. Mange af de Dvelser, som tidligere foregik, vare i vesentlig Grad mere Paradesvelser sammenlignede med de nerverende, der vare mere feltmessige og derfor ogsaa krevede mere Plads; Parademarscher og Paradeevolutioner kunde derimod ncesten udfores paa Stedet. Fremdeles var det, nåar man stulde vcere sikker mod alle Eventualiteter, vansteligere at finde passende Plads for Stydeevelserne med de nuvierende langtrellende Skydevaaben. Dvelserne for 1 Korps vilde imidlertid ikke kunne indflrenkes til stort mindre Plads end for 2 Korpser; Slydeptadsen maatte nemlig have samme LeNgde, og de ovrige Dvelser optoge omtrent samme Rum for 1 fom for 2 Korpser. Forskjellen var tun, at hvor 2 Korpser vare sammen, bleve Dvelserne langt mere effektive, Kappelysten blev langt anderledes, og Mansvrene forfleredes langt mere. Det var eiensynligt, at det var langt vansteligere at finde 20 tilstrekkelig store og betvemme Pladse end 10; man maatte endog soge med megen Omhu blot for at sinde 10, da man ogsaa maatte tåge Hensyn til, om Beliggenheden var belvem for de Mandstaber, som stulde marschere til Pladsen, og om der var tilstrekkelig bekvem Adgang til Forsyning. Den maatte Me ligge for afsides, og heller ilke havde man Raad til at fratage Landboneringen Strekninger, som den kunde benytte; man var henvist til, hvad der ikte var brugbart til noget Andet. Ned at forlange en Gzercerplads til hvert Korps bleve Vanstelighederne aabenbart sterre. Men", siger man, "der er Intet iveien, om man har Brigader eller Regimenter, som Tateren vil kalde dem, paa 4 Batailloner, da at lade 2 og 2 Vcttailloner famles til Dvelse." Tateren havde imidlertid allerede paapeget, at den Dverstbefalende ved disse Bvelser burde have lurisdittionsmyndighed, og denne var aldrig forestaaet henlagt til Korpscheferne. Pluraliteten havde bemoerket, at der ved hvert af Minoritetens Regimenter maatte anscettes en Auditsr; herfor havde ogsaa Tateren ytret sig i den sidste Militerlomission; han troede ikke, at Omlostningerne derved vilde blive meget sterre end de nerverende; thi deres Lenning behevede Me i Fred at vere saa overmaade hei; i Krigsti-lfelde maatte de selvfelgelig faa Tilleg. Med Hensyn til Retrutuddannelsen ansaaes det ogsaa hensigtsmessigst, at denne foregik regimentsvis. Relrutterne, Reserven iberegnet, udgjorde for hele Armeen b 320 Mand; der blev altsaa 532 Maud pr. Regiment, der udgjorde et omtrent passende Antal til at de kunde sves i Bataillonsezercitie, hvortil der ellers ikte var Anledning, og fer de havde lert denne, kunde de Me siges at vere fuldlerte. Den danske Forfatter Ankjer udtalte sig ogsaa for, at Relrutuddannelfen burde foregaa regimentsvis og i Leir; han fagde faaledes: "Hvorledes Relrutuddannelfen ber foregaa, maa rette fig efter, om den bliver at foretage i Garnisonen eller : Leiren. I sidste Tilfelde ber den foregaa i en samlet Regimentsstole under den 3die Major med de 2 Kapitainer som Kompagnikomanderer. Denne Nddannelsesmaade vit utvivlsomt vere den i militer Henfeende sordelagtigste." Taleren lom nu til et Punkt a f ikte liden Vigtighed og som Pluraliteten tildels havde lagt stor Vegt paa, medens den dog forekom ham at gaa i en aldeles fortjert Retning, Vet var Avancementsforholdene og Organifationens Indftydelse paa dem. maatte sillert ansees for en overordentlig stor Mangel i enhver Embedsetat, nåar man fsrst meget fent kunde avancere op i en nogenlunde selvstendig Stilling; Astenningen hjalp Me paa dette; thi man tabte Lyst og Iver, nåar man Me havde Noget at arbeide for, som man kunde betragte til en vis Grad som sit eget. Kapteinsgradcn var i Militeretaten den ferste Stilling, hvor man var lidt selvstendig og lunde se Udbytte af fin egen Virtsomhed, og dette havde Mere at betyde end Lsnstilleg for de eldste Leitnanter; disse bleve dog altid blot Andres Mistenter. Skulde man blive duelige i de heiere Stillinger, maatte man endnu i den kraftige Alder opnaa en lidt selvstendig Stilling; derpaa lagde Taleren stor Vegt. Allerede nu avancerede man temmelig fent dertil, i de sidste Aar dog noget rastere end fer. Hvad Avancement fra Lsitnant til Kaptein angil, hvilket foregik efter Anciennetet, lunde man i Gjennemfnit sette det Antal Aar, man maatte staa som Leitnant, M af Leitnanternes Antal. For Nerverende kunde man dele Dfficersllasfen i 2 lige talrige Klasser, Lsitnantsklassen og de heiere Dfficerer. Den ferste udgjorde 170, de sidste 165, begge Dele for Infanteriets Vedlommende; efter dette maatte man i Gjennemfnit staa i 17 Aar som Leitnant. Minoritetens Forslag vilde forbedre dette, idet det bibeholdt Leitnantsllassen uforandret, men derimod vilde have den heiere Klasse foreget til 200. Bed at reducere dette ttl det foregaaende Forhold blev det som om 140 Leitnanter stulde avancere til 165 heiere Poster; af 140 var 14; altfaa avancerede man efter Minoritetens Forslag fra Lsitnant til Kaptein efter 14 Aars Forled; oet var 3 Aars Fordedring. Dette var en meget stor Ting; om man lom 3 Aar fer eller fenere i en lidt selvstendig Stilling, det kunde vere afgjerende ved om man beholdt nogen virkelig Lyst for sit Kald tilbage. Efter Pluralitetens Forstag stulde derimod de OverordnedeS Antal lun forandres fra 165 til 167, men Leitnanternes fra 170 til 189; efter dette vilde en Leitnant ferst efter 19 Aars Forled avancere til Kaptein. Forslag gav en Forbedring af omtrent 3 Aar, gav Pluralltetens Forstag en Forvoerrelse af 2 Aar; Forskjellen blev altraa b Aar, og ten var itte liden. T)enne ForveNelse lunde ille ashjelpes ved at forsge Tillegget for Premierloitnanterne. Der var sagt, at vet> Brigaderne vilde Avancementsforholdene ialfald blive jevnere end ved Regimenterne; ja, de vilde visselig blive jevnt stettere! Men var det en Forbedring at gjore Alt stettere? Da var det bedre at resitere nogen Ujevnhed, nåar dog Avancementet i det Hele lunde forbedreS. Dermed var dog baade Armeen og Landet bedst tjente. Taleren holdt saa stertt som Nogen paa Anciennetetsprincipet og troede ille paa den fine Bedemmelse i Fredstid af Folks Duelighed, nåar det ille gjaldt ganske specielle Poster. Io eldre de yngste Kapteiner bleve, desto mere nsttes Styrelsen til ved senere Avancements at bryte paa Anciennetetsprincipet, og jo rastere Avancementet var og jo yngre de yngste Kapteiner og som Folge deraf ogsaa de eldre vare, desto mindre Grund var der til at bryde paa Anciennetetsprincipet, som han troede der stulde sterte Grunde til at forlade. Selv om det lostede nogle Penge, fil man ille legge saamegen Vegt derpaa. Heller ille troede han, at Avancementet ved Regimenterne vilde blive saa ujevnt; i Sverige stede de subalterne Dfficerers Avancement indtil Kaptein inkl. regimentsvis; Regimenterne havde der 36 Dfficerer, de af Minoriteten forestaaede 35, altsaa omtrent det Samme, men man Horte ikte fra Sverige om nogen overordentlig stor Forstjel mellem Regimenterne med Hensyn til Avancementet. Desuden var det i den sidste Militerlomisftons Udtalelser betonet meget sterkt, at man lunde regulere Avancementet ved Benyttelse af de udenfor Regimenterne staaende Poster i Kapteins Grad. Tidligere var det ille saa; da var der nogle Festningsofftcerer, som havde Kapteinsgrad; men nåar de gil ind i disse Poster, opgave de derved ethvert folgende Avancement; de bleve da staaende i samme Post til sin Dsd, eller indtil de toge Affled. Nu var dette hevet, hviltet visselig lettete en Del, men ille saameget, fordi man ille til disse Poster uden Videre tunde velge de eldste Loitnanter, saasom de trevede visse personlige Kvalifilationer. Paa forrige Thing oprettedes 3 nye Kapteinsposter for Budgetterminen og, som af nerverende Komisston ogsaa forestoges, for den neste; disse stode udenfor Brigaderne fom surnumcrere og Horte til Generalstaben. Herpaa lagde Taleren imidlertid heller itte saamegen Vegt, da der vel ogsaa her fordredes specielle Kvalifitationer. Men nu var der foreslaaet flere andre Poster udenfor Regimenterne, navnlig Kapteinsposter i legertoret, hvortil Vedtommende lunde avancere fra Regimenterne, idet de traadte ud som Surnumcrere; herfrå lunde de igjen trede tilbage og avancere til en Stabspost ved et af Regimenterne. mest fast. Endelig havde Komissionen foreslaaet en Udvei, hvorom forsvrigt ille havte udtalt sig nermere, tet var nemlig at lade hvert 4te Avancement fra Lsitnant til Kaptein gaa over det hele Infanteri, saaat det tom det Regiment tilgode, som havde den eldste Lsitnant i Armeen, hviltet selvfolgelig maa vere det, hvor Avancementet har staaet niest fast. Ideen hertil var tåget fra den danske Major Anljer. Taleren tunde ilte indse, hvad Ulempe Ankjers System lunde medfsre; det brod ilte Anciennetetsprincipet, saasom det tom den eldste Lsitnant i hele Armeen tilgode. Der var talt om en Sammenblanding af extreme Systemer; dette troede han ille havde Noget at sige her; imidlertid, selv om man ille benyttede dette System, var det dog det Hovedsagelige, om man helt igjennem tunde forbetre Avancementet til Kaptein, og ved ordentlig at benytte Avancementet til Kapteinsposter i legertoret og andetsteds maatte nian lunne holde Avancementet ved de ti Regimenter temmelig jevnt. Militerlomiteens Pluralitet havde anfsrt en hel Del om de forsgede Bcloslninger; under ten mundtlige Behandling af Vernepligtssagen havde han hsrt citere, hvorledes der tiltrcengtes nogle 100 Scet Brtledningsgjenstande ved Artilleriet og Kavalleriet og nogle 1000 do. ved Landvernet o. s. v.; ogsaa dengang fremhevedes der store Befestningsforstag og store Anflaffclser af Gcverer og Kanoner. Imidlertid lunde vi med en daarlig organiseret Arme ille mere undvcere gode Befestninger og gode Vaaben end med en vel organiseret; tvertimod, stulde vi fole os trygge uden at loste saameget paa Befestninger, maatte det vere ved at gjore vor Arme bedre. Det var den rette Maade at spare paa. Pluraliteten fandt naturligvis, at dens Arme var ligesaa god; Taleren troede det ilte. Disse Poster tillagde han ille saamegen Betydning, som Pluraliteten ved 2 Gange at bringe dem frem havde gjort. Det var t. Ex. uhensigtsmessigt at anskaffe den Mcengde Scet Klceder til Landvernet, for man forudsaa, at man vilde faa Brug for dem, selv om man da maatte betale dem betydelig dyrere; det var af de Gjenstande, som tunde staffes temmelig hurtig for Penge. Der var et andet Punkt, som Taleren vilde berore ncermere; overensstemmende med Departementets Forslag havde Minoriteten gjort en Redultion i de beregnede Dmlostninger af 7,237 Spd. 36 tz. Denne vilde vistnot blot lomme denne Budgettermin tilgode; den utgjorde omtrent H af de forsgede Omlostninger for Infanteriet. Forskjellen mellem den beregnede Sum ester Pluralitetens Forslag — det hidtilverende Budget — og ester Minoritetens udgjorde omtrent 22,000 eller 23,000 Spd. paa denne Konto, hvorimod der var Besparelser paa andre Konti — Generalitetet og Generalstaben — hville maatte trettes fra. Antog man, at Organisationen forst indtraadte et Aar inde i Budgetterminen, blev dette altsaa virlsomt de 2 Aar af den 3aarige Budgettermin. Det var omtrent 7,300 Spd. Besparelse. Der var senere under Kontoen Dvelser paaregnet en lignende Besparelse saavel af Pluraliteten som af Minoriteten, da de ved den sidste Vcernepligtslov forogede Dvelser i Distrikterne ilte vilde lunne trede i Kraft for i de 2 stdsle Aar af Budgetterminen; men paa de fslgende Budgetter vilde her Intet lunne bespares. Minoriteten havde forsvrigt i Indstillingen fremholdt, hvad Differencen vilde blive paa alle de forskjellige Konti, nåar ingen Besparelse paaregnedes. — Taleren maatte endelig tilfsie nogle Ord for det Tilfoelde, at man kunde finde, at han her havde fagt Meget, som egentlig burde haoe vceret udtalt i Minoritetens Indstilling. Det var ganske vist saa. Det var imidlertid fremkommet derved, at Minoriteten ogsaa denne Gang havde levert sin Indstilling fsrst til Trykkeriet. Den kjendte ikle PluraZlitetens Indstilling uden af de Diskussioner, som havde sundet Sted i Komiteen, og fik den fsrst at se paa samme Tid som Storthingets svrige Medlemmer; men man fandt ikle at burde udhale Sagen under Storthingets sidste Samvoer for at kunne tilfsie yderligere Oplysninger; man foretrak at lade dem komme frem under den mundtlige Diskussion. Da Minoritetens Indstilling blev trylt, kjendte man navnlig ikle fuldstcendig Pluralitetens Egaliseringsplcm. Taleren havde ellers det Haab, at det vilde erkjendes, at det var hans Vis altid at gjore de specielle Vota, han havde at ffrive, saa fuldstcendige som muligt, hvad Argumentationen angik. Han troede, at det var hensigtsmcessigt. Han lagde Me Vegt paa at overtale Nogen, men paa at overbevise, og dertil hsrte, at man kom frem med alle Argumenter faa tidlig som muligt. Han havde som sagt maattet komme med en Del mundtlig, fordi han ilke havde havt Adgang til at komme med dem i Indstillingen uden at udhale Sagen. Han vidste, at det af enkelte af hans Venner blev anseet for en Feil, at han stjod sit Krudt af straz og ikle gjemte Argumenter til senere; men han syntes bed st om dette. Han vidste nok, at det at gjemme Argumenter og komme med pludselige Forslag og overrastende Oplysninger eller Paastande kunde gjore megen Effekt; men han såtte ikte Pris paa den Ting. Han troede, at man lom lcengst paa den anden Maade. Da den regelementmcessige Tid var forlsben, blev Sagens videre Behandling udsat til nceste Mode. Presidenten refererede: 1. Forslag fra Representanten Vyfoged Christensen til Grundlovsbestemmelse angaaaende Forandring i Grundlovens § 92. Enst.: Forslaget bliver under Proesidentens Haand at bekjendtgjsre ved Trykken for at komme til Afgjsrelse paa nceste ordentlige Storthing. 2. Indstilling fra Militærkomiteen angaaende det kongelige Forstag til Regulativ for Armeens Aftonning under aktiv Tjeneste. Enst: Udlcegges til Eftersyn og foretages i et senere Mode. Regjering efter Hans Majestet Kongens naadigste Bemyndlgelse den Bde Dennes har bestemt, at det nu forfamlede 18de ordentlige Storthing stal oploies Torsdagen den 14de Dennes Kl. 12z Eftermiddag. Enst.: Vedlcegges Protokollen. 4. Indstilling fra Budgetlomiteen angaaende Budgettets endelige Opgjsr. Enst.: Udlcegges til Eftersyn og foretages i et senere Mede. Inden Modet hcevedes, ytrede I. Sverdrup: Storthinget havde nu fcestet Bo i sin egen Gaard. Bygningen bedsmtes nu ilke lcrngere efter det fsrste Indtryt. Man havde levet sig ind i det nye Forhold, og man havde sundet, at man havde det scerdeles godt. Det var ialfald det Omdsmme, som fandtes hos Reprcesentanterne, saavidt Taleren havde erfaret, og det var for denne Dom han ssgte et Udtryt, idet han ftemsatte Forstag om et Honorar til Arkitekt Langlet i Anledning as Bygningens Opfsrelse. Taleren gjorde det efter Opfordring fra flere Medreprcesentanter. Han havde paataget sig det Hverv, fordi han ved Siden af den Anerkjendelse, han maatte yde Bygningen, kunde astcrgge personligt Vidnesbyrd om Arkitektens Fremgangsmaade under Byggearbeidet. Han havde havt Anledning til under dette at konferere med Sagkyndige, som stode Arkitekten ncrr, og Dommen lod enstemmig i hoieste Grad til Fordel for hans Talent og Flid, hans Omhyggelighed og Dygtighed i alle Retninger. Nåar man ilke saa for sig noget i arkitektonisk Henseende Fuldkommcnt, da var dette ikte Arkitektens Skyld. Der var ikte stillet saadanne Midler til hans Raadighed, at han kunde opfsre en rigtig monumental Bygning; men med det, som var stillet til hans Raadighed, havde han udrettet Meget. Han vilde derfor tillade sig at fremsoette fslgende Forslag: "Til Arkitekt Langlet bevilges som overor- Honorar i Anledning as Storthingsbygningens Opfsrelse 1500 Spd." Paa Forstag af Presidenten bessuttedes enstemmig, at Forslaget udlcegges, til Eftersyn for at foretages i et senere Mode. Modet hcevet. Møde den 11te Juni. Præsident: Harbitz. Fraværende 8 Medlemmer. Dagsorden: Fortsat Behandling af Indstilling fra Militcerkomiteen ang. Armebudgettet. I. Sverdrup: Det Bestaaende har sin Ret. Disse gamle Ord vil ftnde sin Anvendelse fast i ethvert Tilfalde, hvor der handles om en Omord. ning eller Reform, iscerdeleshed en Reform af det Slags, som her forelaa, og som greb saa dybtind i mange og tilvante Forholde. I ncervcerende Tilfcelde mente Pluraliteten af Komiteen, at der kunde loeggges endnu mere ind i Ordene: Det Bestaaende har sin Ret. Den mente, at det kunde siges, at dette fra Begyndelsen havde vceret godt anlagt og at det fremdeles i det Hovedsagelige bestod sin Prove, i Forhold til Tidens endog allernyeste Fordringer. Denne Erkjendelse havde dikterer Pluralitetens Indstilling i den foreliggende Sag. Tateren, behovede ikke at henvise til, hvad der maatte staa klart for Enhver, at man maatte vcere forsigtig med en Omordning af dette Omfang og denne Betydning; alle Hensyn, baade militcere, okonomiske og sociale, bod stor Forsigtighed, inden Man her gil til at gjennemfsre en Reform, selv om den i hsi Grad syntes paakrcevet af Tiden. Forst skulde Taleren i Anledning af de Mtringer, han havde hsrt i sidste Mode, udtale sig Noget om Armeplanen af 1817. Pluraliteten havde anfsrt, at denne var et Arbeide, der var udgaaet fra en Mand med Krigserfaring og udfort under Ledelse af en Feltherre, der havde Erfaring som Faa, og at denne Ordning havde bestaaet i henved 50 Aar beviste, at den idethele var fremmende med vore Forholde baade i den ene og den anden Retning. Herimod var der indvendt, at den hele Ordning af 1817 var en simpel Nsdvendighedsgjerning, som maatte gaaes til, fordi man ilke havde Midler til at klare sig paa anden Maade. Nåar den cerede Taler, der var kommen med denne Paastand, havde giort sig bekjendt med den Indstilling, der laa til Grund for Armeplanen af 1817, vilde han visselig vcere kommen til en anden Overbevisning. Det fremgik deraf, at man erkjendte, at de celdre Regimenter ikle lcenger passede for vore Forholde, og at Bataillonerne maatte gives en storre Selvstcendighed. Den Garanti, man i faa Henseende havde, blev endvidere forsget ved at se hen til de Mcend, der sad i den Komisston, der havde udarbeidet den nuvcerende Armeplan: Motzfeldt, Rhode, de Plat, Aubert og Stabell m. Fl. Hvad der end kunde siges til at karakterisere enkelte af disse Mcend, maatte det dog erkjendes, at denne Komisston havde indbefattet stor Dygtighed og Uafhcengighed, saa megen Uafhcengighed, at man ikle skulde have ventet, at det sidste Ekko af Antipatien mod den svenske Statholder skulde vcere bleven brugt som et Argument mod Bibeholdelsen af den ncervcerende Ordning. Hvem vilde vel sige, at en Mand som Motzfeldt handlede under Indvirkning af den svenske Statholder? Eller Rhode, der vilde, at man skulde kjcempe til sidste Mand? Og dette Horte man fra en Kant, som rimeligvis vilde vcere den forste til at gjore en svensk Statholder sin Opvartning! Sagen var, at fcelles Overlcegninger havde fort dem til den Anfluelse, at dette var et System, som maatte vcere provet, da det havde uddcmnet sig under Krigene i 1808 og 1814. Tåleten skulde meddele en Oplysning, som var ganske mcerlelig. var for Regimenter, doa gjore ganske mcerkclige Indrommelser i denne Kenseende. Efterat dave omtalt Armeplanen as 1817 sagde den: "Man kan imidlertid vel tildels forklare sig, at dette Skridt Me vakte storre Uvillie i Armeen, end det virkeltg gjorde, derved, at Armeforcmdringen af 3die Juli 1817 var den 3die store Dmorganisation i Lobet af 30 Aar." Og endda talte man en Ordning med Aarhundreders Bestaaen. Taleren bad dette fastholdt, nåar der var Tale om den celdre Tilstand. Videre bed det: — "og at Officerernes egne personlige Interesser i saa hoi Grad afficeredes og optog Alles Tanker ved denne Forandring, der ikle blot'som de af 1788 og 1810 medforte Oplssning af enkelte Regimenter og Officerernes Inordnen i nye Hovedafdelinger og nye Avancementsrcekker, men ogsaa betydelig Reduktion af Personalet og Udscetning af aktiv Tjeneste, samt maasse ogsaa deraf, at der i Krigsaarene 1808—14 i Armeen havde udviklet sig en Mening om Regimentsinstitutionens Nnodvendighed." (gat BHpi«nti!) "Dels paa Grund af Landets lokale Forhold, der ere mest slMede for den lille Krig, dels formedelst den ensidige Vegt, man lagde paa den under den franske Revolutionskrig af Nsdvendigheden fremkaldte og stcerkt udviklede spredte Fcrgtning, var der aldrig Tale om Opstilling i Trcefninger og Fcegtning i storre Masser, hvorimod Kampen, nåar Sammenstod fandt Sted, foregik, idet man kastede frem Svcerme af Tirailleurer, kun understottede af mindre siuttede Troppe. Den taktiske Nodvendighed af Trcrfningschefer fsltes saaledes aldrig; Regimenterne vare i Virkeligheden oploste og de til samme hsrende Afdelinger kastede om hinanden i de af alle Vaabenarter sammensatte Feltbrigader." Taleren antog, man her havde en Forklaring i det Vcesentlige over, hvorledes Armeplanen af 1817 var bleven saadan, som den nu forelaa. Men hvorlangt det var fra, at man var berettiget til at tale om, at heri laa noget Fiendtligt mod det norske Forsvarsvcesen, fremgik til Gvidents deraf, at af den i 1834 i Sverige nedfarte Komisston kom 11 mod 1 til det Resultat, at en tilsvarende Ordning burde indfsres i Sverige. Dette var et Faktum, der var i hsi Grad talende, nåar man vilde fremstille den ncervcerende Korps» og Brtgadeinstitution som Noget, man vilde liste paa os, for at vi ikle skulde vcere stcerke. Det gik virkelig Me an at tcenke sig, at Kongen paa den ene Side og mange af vore bedste Mcend skulde have sammensvoret sig mod Tro og Love for at faa noget Ufuldkomment istcind for os. Taleren maatte holde frem, at det var dygtige og krigserfarne Mcend, som havde udarbeidet Planen, og at den var bleven sanktioneret af en udmcerket Feltherre. De Grunde, hvorfor Armeplanen faldt ud, som den gjorde, laa for Dagen; der var nok ingen Hemmelighed deri. Man maatte saaledes tro, at man i den ncervcerende Armeplans Oprindelse havde en saadan Garanti, at den fortjente at holdes paa temmelig Icenge. Armeplan ogsaa i fine Hovedtrcek passede for alle Tidens Fordringer. Kvad var det man forlangte af Komiteens Pluralitet? At den skulde gaa over til en Organisation af Infanteriet. Armeens Hovedvaaben, bygget paa et andet Hovedprincip — saa lod Udtrykkene i selve Forslaget — Ovrettelse af selvstcendige Regimenter, altsaa et principielt forstjelligt System. Der var af Minoriteten givet den Erklcering, at selv om man vilde forsyne Korpser og Brigader med det nsdvendige Udstyr baade af Personel og Materiel og Depotafdelinger for hvert Korps, vilde det dog blive en for Krig svag Organisation. Dette var et Resonnement saa forsettet som muligt. Senere i Minoritetens Indstilling var der talt, som om der blot var en Smule graduel Forstjel mellem Korps og Regiment; men stige usmaqelige Modstgelser vrimlede det af i Minoritetens Indstilling; Tateren flulde komme tilvage dertil senere. Man forlangte altsaa indfort et principielt forstjelligt System, der vilde fore til andre Forholde og andre Ndgifter. Man flulde da kunne ventet et Forslag, baseret paa en nsiagtig Fremstilling og Provelse af den Inddelingsgrund, man havde for Nie, nåar Armeen stulde opscettes saavel for Fred som for Krig. Saa var Me steet uden i ganske almindelige og intetstgende Talemaader, hverken af Militcerkomissionen, Departementet eller Minoritetens Taler i sidste Mode; og deri havde den i Sandhed gjort vel; thi det System kunde ikle beståa Prove, nåar det flulde holdes klart frem uden alle Fraser og Tilscetninger. Sporgsmaalet var, hvad der var Kjernen. Komiteens Pluralitet havde sagt og sagde fremdeles — hvad der heller ikke stulde kunne modsiges —, at hvad der fsrst maatte sces hen til, var Krigsformationen som det, hvorfor dette kostbare Instrument stulde stades og vedligeholdes. Gik man ud fra, at vor Arme alene kunde have en Formation, der var den normale Krigsformation, kom man til det Resultat, at dette var Korpser og Brigader. At Korpset var den taktiske Enhed, behovede man ikke at reise Disput om; dette var erkjendt i alle foreliggende Dokumenter og kunde heller ikke Andet end erkjendes. At det i Krig var Bataillonerne, det kom an paa, at det var ester dem, man regnede, at det var efter Kombinationer af dem, at de hoiere taktiske Enheder opstod, derom kunde der ingen Tvivl vcere. Dette var Basis for Organisationen i de mindre Armeer; i enkelte sterre Armeer havde man andre Inddelinger, hvormed Tateren imidlertid ikte stulde opholde sig. Grundstorrelserne, de Brikker paa Schakbrcettet, hvormed der flulde virkes, vare Korpser og Brigader. De kunde gjsres sterre eller mindre, men de maatte dog betragtes som selvstoendige Enheder. Det var derfor visselig altfor naivt, nåar man i forrige Mode Horte paastaa, at Korps og Brigader ikke var den normale Krigsformation hos os, men at Regimentet flulde vcere den normale Krigsformation overalt. Det stod nok fast, at Korps- og Brigadeinddelingen var den normale Krigsformation. bvorved de blev specisikt saakaldte Feltbrigader. Man borte i Mede, at de forskjellige MilitssrkomMoner siden 1852 bleve forte som Vidner for Fortrinliabeden af det Foreflaaede. Talerett ssulde for dette Punkts Vedkommende benytte dett samme Bevismaade oq ssae at qodtgiore, at alle liaefra 1852 af bavde holdt paa Korpser og Brigader, ofl sagt. at de vare den virfelige Krigsformation. Komissionen af 1852 opstillede Batailloner oa Briaader som Grundstorrelser for Krig. Den saade Vag. 92 i Anledning af, at Armeens davoerende Generaladfutant bavde foressaaet Brigad ein sti tuti on en ovhwvet, at den itte kunde bifalde det, ..da Briaadeinddellngen er nodvendig for Infanteriets Kriasorganisation". Nrmekomandoens Indstilling af 10de September 1857 flik ikte alene saa langt, men erklcerede, at Inddelingen i Briaader ogsaa i Fredstid var hensiatsmcrssia. Hertil fluttede sia Komissionen af 1857 med Forslaget om 5 Brigader med overordnet Komando. Komissionen af 1858 sagde, at Briaadeinddelingen var übetinaet bensigtsma>sssgst for Krig, og Minoriteten af Komissionen tillige for Fred. Militcerfomissionen af 1854 forudsatte ogsaa Brigadeinddelingen paa Krigsfod. Anderledes kunde det heller ikke vcere, saala?nge det var Militaere. som strev. Denne Inddeling fandtes ogsaa i alle Nrmeer. Giennemgik man de forskjellige Lande, vilde man finde, at specielt i et Land, hvor Regimentet var stoerkt udviklet, Dsierrig, hed det, at Brigaden og Bataillonen var Pointet. Det Spsrgsmaal, som stod tilbage paa dette Felt. var da dette: Havde Regimentet en saadan taktist Betydning. som underordnet Led. at det burde tages med alligevel for Krigens Skvld? Man kom her tilbage til et meget omdebatteret Svsrgsmaal om Trcefninger og Trcefningschefer. Armedepartementet og Komiteens Minoritet boldt stcerkt paa dette. (Fortscettes). Fmdig fra Trykkeriet den Isbe Juni Kl. 2 Efterm. Christiania. Det Steenfke Nogtrykkeri. Møde den 11te Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse.) (I. Sverorup). Men man maatte ikke sammenblande Regiment og Trcefning. Trcefning maatte opstilles udeN Hensyn til, om man havre Regimentsinddeling eller ikte. De nodvendige Elementer dertil vilde vcere forhaanden saavel ved Bataillons- som Regimentsinddelingen; men ved Bataillonsinddelingen vilde der vcere Noget forhaanden, som ikke fandtes ved Regimentet, nemlig en sterre Selvstcendighcd ved de enkelte Afdelinger, hvoraf fulgte en ftsrre Adgang til en friere Udfolden af Brigadens Virkfomhed i enkelte Netninger. Io stere Mellemled, jo lcengere Veie alle Imputser havde at passere, desto langsommere og tungere blev Ndministrationett. Det var tun leilighedsvis, om Trcefning og Regiment faldt sammen, og om det kunde vcere tit noget Gavn, at de Vatailloner, fom ftode sammen i Trcefningen, Horte hjemme i samme Regiment. Tateren havde havt Anledning til at se de nyeste Verker om Tattiken og havde da feet den Mening bestemt udtalt, at taktiste Hensyn aldrig kunde opretholde Regimentet. I Danmark havde man fra 1842 selvstcendige Vatailloner; man hjalp sig med dem, fordelte i Brigader, meget vel under Krigen 1848—51. I 1864 formerede man tillige Regimenter, bestaaende af to Vatailloner. Det var i Indstillingen bemcertet, at Resultatet Me havde voeret tilfredsstillende, og det kunde heller ikke benegtes. Han skulde meddele en Skildring fra Danmark, om hvorledes man har fundet disse nye Led. "Vi have sagt" hedder det af en Mand, som har staaet disse Ting meget ncer, "at en Arme er et overmaade komvliceret Maskineri, men en Mastine virker, som betjendt, desto trastigere, josimpleredeter; det vil stge, jo mere direkte Kraslen, Impulsen, virker paa Lasten eller Arbeidsredflaberne. Io fcerre Mellemled, desto mindre Frittion, destomindre Tab af Tid og Kraft, desto sterre Virwing; det er en anerkjendt, allerede meget populcerSandhed. Arbeidsredstaberne, det er Soldaterne, desto torrektere og stcertere vil Virkningen vcere. Kunde Overgeneralen umiddelbart fore hver enkelt Mand i Slaget, saa vilde vi have den hsieste, den mest uimodstaaelige Virkning. Ifolge vore Foegtningsforhold kan nu en Forer i Regelen ilte overse og umiddelbar fore nogen storre Afdeling end Kompagniet. Essadronerne eller Batteriet og ftere Mellemstadier blive altsaa nsdvendige; men det er da indlysende, at jo fcerre, desto bedre, desto mindre Frittion, desto mindre Tab af Tid og Krcefter, og er dette overmaade betydningsfuldt overalt, navnlig under Fcegtningen, hvor en ofte forholdsvis ringe Kraft, anvendt i rette Tid og paa rette Maade, giver Udstaget, afgjsr Slagets og Statens Skjcebne. Efterhaanden er, navnlig hos os, Kompagnikolonnen bleven Grundformationen for Infanteriets Fcegtningsforhold og er Kompagnichefen faaledes altid den egentlige Forer for Soldaterne. Over 4 Kompagnier havde man nu sat Bataillonsstaben, over 2 Vatailloner Regiments-, over 2 Regimenter Brigade-, over 3 Brigader Divisions- og over Divistonerne Armestaben. Her var 6 Stadier at gjennemlsbe fra Nedm opad og 6 fra Oven nedad. Man tcenke sig nu, at Mandskabet ved et Kompagni kommer til Kundstab om Noget af en saadan Vigtighed, at det skal gaa til Overkomandoen, der igjen stal resolvere derpaa. Det meldes da til.Kompagnikomandoren, der igjen melder det til Bataillonskomandoren, fra hvem Melding ezpederes til Regimentet, der lader den gaa til Brigaden, fom sender den til Divistonen, hvorfra den endelig gaar til Overkomandoen. Overgeneralen tåger nu sin Bestemmelse, og lader Ordre gaa til Divistonen, hvorfra den efterhaanden gaar til Brigaden, Regimentet, Bataillonen og endelig til Kompagniet, som umiddelbar stal udfore dem<. Saaledes varierede denne Mand Sagen og viste den lange Kjcede, som er saa uheldig for en Ordres rasse Gjennemforelse og for al Forelse, saavel i den ene som den anden Henseende. At indfore Regimenter, det vilde just vcere, for at benytte et Udtryk af Modparten, at indfore en for Krigen meget skadelig og uheldig Omfvobsform. Han stulde fortscette. I danflt militcert Tidsskrift for 1865 havde man i Anledning af den sidste Krig og den paatcenkte Organisation indtaget en Opsats fra en fagkyndig Mand. at vise, hvorledes det har sig med Regimenternes taktiske Betydning. Det hedder: ~lsaahenseende er der forst den Maade, saaledes som i 1864, at danne Regimentet as 2 Batailloner, derncest af 2 til 3 Regimenter at danne Brigaden og af 3 Brigader at danne Divisjonen. Denne Maade synes ilke at vcere heldig." Videre hedder det om den danste Officer Antjcer, som, fordi han holder paa Regimenter, stal passere for en stor Autoritet, stjont han havde lidt formidable Nederlag i sin Forretningsfsrelse under den stdste Krig og som endog er bleven bestyldt for ikte at vcere sanddru, hvilten Bestyldning han, saavidt Taleren vidste, ikte havde gjendrevet, men desuagtet skulde han gaa for en stor Autoritet. "Den samme Forfatter, Major Ankjcer, der i sine "Bemcerkninger og Berigtigelser i Anledning af Rigsraadets Udvalgsbetcenkning" meget stcertt forsvarer Inddelingen i Regimenter og Brigader, er endnu samme Aar kommen til et andet Resultat i sin egen Organisation. I sine "Bemcertninger" forsvarer han Regimentskomandorerne som saa scerdeles anvendelige som Halvbrigadekomandsrer. Dog tilfsies: "Hvad forhindrer Brigadekomandoren, dersom han ikle tan finde sig tilrette, at kommandere sin Brigade, fordi den er delt i 2 Halvbrigader, i at kommandere den, som om den bestod af 4 Batailloner. Ja det er rigtigt, og det er netop, hvad der i Praxis stede, men saa blive jo netov Regimentskommandorerne overflsdige eller hele denne Formation til et simpelt Omsvebsdepartement". Det var besynderlige, hvorledes Tankerne lunde mede hinanden fra det Fjerne, —der stod virkelig "Omsvsbsdepartement". Videre hedder det: "Sagen er, at da Bataillonen maa blive Enheden i en lille Hoer, saa ere 2 Batailloner forlidt at kommandere; i Kampen bliver Regimentschefen tun en Hindring mellem Brigaden og Bataillonen, og i Administrationen bliver den samlede Bestyrelse af de scerstilte Gnheder aldrig heldig. Noget af dette har den samme Forfatter vist fslt sin Organisation. Her bliver Regimentet paa 3 Batailloner, medens der Me forudscettes noget Mellemled mellem Regimentet og Divisjonen. Man er altsaa nu kommet Brigaden meget ncer, thi afseet fra Navnet, der jo qjsr meget lidt til Sagen, har man altsaa nu Division, Brigade, Bataillon, kun at Brigaden ikle har mere end 3 Batailloner. Her bliver altsaa nu det egentligs Sporgsmaal, om man ikte stal gjore den taktiske Enhed, som man danner af et Antal Batailloner, noget sterre, helst paa 5 Batailloner. Det foretommer os, at hvad der her maa vcere det afgjorende, er hvorledes Forholdet stiller fig under Kamp, i alle Kommando og Fcegtningsforhold. Hvad der vedkommer Administrationen, maa. hvor vigtigt det end er, indordnes under dette Hovedformaal, selv om der behsves en enkelt Intendant og Intendanturunderofficer mere paa den ene eller anden Maade. som overordnet Leder, Brigadekommandsr. Der kan ikte lcengere vcere Tale om de administrative Forretningar, som man efter almindelig Talebrug som oftest tcenker sig hos Regimentschefen. De tre Batailloner ere formeget til at Kommcmdoren herfor jo maa optrcede som en meget selvstcendtgt Agerende. Paa den anden Side ere de for lidt hertil i mange Tilfcelde. Som Avantgarde, som Flsidetachement, formeret i to Trcefninger, som Sikringstjeneste for hele Armeen, med de fornodne Reserver, trceder Tallet af 5 Batailloner meget hyppigere op som det, hvad der bruges til en selvstcendig, isoleret Afdeling. Men hertil kommer, at man ved at hcevde den storre Selvstcendighed for Bataillonen langt lettere kan forsge eller formindste Brigadens Storrelse med en Bataillon, og langt lettere kan detachere en eller to Batailloner. To detacherede Batailloner maa enten bringe 2 Regimenter a 3 Batailloner ned til en Storrelse, hvor de ilte lcengere ere et selvstcendigt Hele, eller man beholder en eneste Bataillon tilbage, der da vistnok dog midlertidigt bliver lagt ind under et andet Regiment. Hertil kommer, at Divifionen faar et stsrre Antal Mellemled, hvilket altid er befvcerligt for Meddelelsen af mange Ordrer, og hvad der heller ikte er uvigtigt, man maa tåge et storre Antal hoiere Dfficerer til at fore Brigaderne eller Regimenterne; det bliver altsaa vansieligere at bescette disse Poster med dygtige Mcend og dog beholde dygtige Kommanderer for Bataillonerne. Det synes i det Hele, som om de, der forsvare Regimentet med 2 eller 3 Batailloner, hengive sig til, hvad vi tror er en stor Illusjon, nemlig, at man med en dygtig Regimentskomandor lettere kan undvcere dygtigere Bataillonskomandorer. Men dette er neppe Tilfceldet. Selv om Administrationen og Overtilsynet ilke gjor, at Regimentskomandoren netop er fravcerende, hvor det just kommer an paa at have en god Forer, saa er Bataillonens 800 til 1000 Mand en Storrelse, der ilke saaledes kan nsies med en Overledelse, men netop treenger til selv at have en dygtig, ja en meget dygtig Mand i sin Spidse. Hvad derncest angaar den administrative Enhed, da er den og saa saa sin egen Sag, idetmindste bliver den da yderst besvcerlig for enhver Bataillon, der detacheres. Nåar der til 3 Batailloner regnes paa en Intendant, 1 Underintendant, 4 Intendanturofficerer, hvorfor giver man da ikte hver Bataillon 11ntendant og 1 Intendanturunderofficer? AfLceger maa Bataillonerne dog hver have sin, og den overordnede Lcege maa vcere ved Brigaden eller Regimentet, men kan da vistnok, efter hvad vi for have feet, vel have fem Underafdelinger. Dette eller lignende gjcelder ogsaa ved Trcenet. Hvad der horer til Bataillonen, maa blive hos denne, Overopsynet og Komando, nåar det er samlet, maa da findes ved nceste Instants, Brigaden. —" Taleren havde benyttet disse Oplysninger, ikke fordi de indeholdt noget scerdeles Nyt, men fordi de vare fra et Land. hvis Indretninger man pleiede at tåge noget Hensyn til, og fremfor Alt, fordi dette Land har havt Korpsformationen, opgivet den, men igjen vendt tilbage til den. det var en almindelig Betragtning, at Korpsformationen var den hensigtsmcesstgste, maatte man antage, fordi den nye Organisation var baseret derpaa. Man lunde ikte holde dette Trcefningssporgsmaal oppe, medmindre man holdt meget stcerltpaa visse Formationer, der op stillet es efter en Reglementtzparagraf eller den militcereAßC; men saaledes gil det i Virteligheden ilke til, tvertimod, der stiftedes idelig og altid. Taleren vilde mod hvad der med saamegen Bestemthed paastodes, fremholde, hvad der iet franst Tidsstrift meddeltes om den franfie Krigsfsrelse i den italienste Krig 1859, hvoraf fremgit, at Bataillonerne kjcrmpede under de mest fijellige Formationer. Dette Tidsstrift var et serdeles vigtigt Aktstykke, som viste, hvor lidet man kunde lagge Negt paa denne NBC-Krigtzferelse, som enkelte Mennester saa strcengt holdt paa og som i den dybeste Fred troedes praktikabelt. At man kunde benytte Regimentschefen til Trcefningschef, hvor man har sterre Regimenter, var Noget, som fulgte as fig selv, men ingen Brigadechef i en ovet Arme vilde tro sine egne Oren, nåar Nogen vilde fortcelle ham, at han ilke stulde kunne fore Brigaden uden at have en Trcefningschef. Trcefningschefer som egne Stabsofficerer vare derfor ikte nodvendige som Regimentstomanderer. Efter det ncervcerende Reglement flulde den celdste Bataillonschef kunne overlage Hvervet fom Trcefningschef, og han burde vcere svtt dertil; thi om Regimentschefen blev studt eller uleiligede sig bort fra Valpladsen — hvad man ogsaa har hort Tale om — hvorledes skulde det da gaa, nåar der itte var Nogen, som i hans Sted kunde fore Kommandoen? Der kunde altsaa ikte paavises taktiske Grunde, som skulde fere til, at man optog Regimenter fom Inddelingsled i vort Infanteri. Men det maatte ligefrem lede til en Slutning, som talte mod Indfsrelse af Regimenter i etl) v ert Tilfalde, ogsaa i Fred; .thi der lunde ilte vcere Tvivl om, at Fredsformationen burde stemme medKrigsformationen. Minoriteten sagde i sin Indstilling: "Og stal Overgangen fra Fredsfod til Krigsfod ikte virke oplosende paa ArmeeNs Organisation og Administration, da bor denne allerede under Fred ordnes saavidt mulig paa samme Maade, som den fornodiges under Krig, saa at Enhver allerede i Fred har den Plads, han under Krig stal udfylde, og kjender og er svet i Administrationens Detailler, og at Overgangen til Krigstilstand blot bliver en Udvidelse af, itte i nogen Henseende en Omorganisation af, Administrations- og Kommandoforhold dene." Det var fandt, der burde vcere den storst mulige Overensstemmelse mellem Freds- og Krigsorganisationen ikle blot med Hensyn til Personel, men ogsaa med Hensyn til Alt, som hcenger sammen med Fsrelse og Administration. Den nyeste danske Organisation var ogsaa bygget derpaa; den udtalte det samme Grundlag, som Minoriteten havde fremholdt, og den var dog kommen til Brigaderne og Bataillonerne. Han skulde af det ncevnte danske Tidsskrift citere Felgende: " med at sprede, hvad der har arbeidet sig sammen i Fredstid, at det nsie indbyrdes Kjendstav af Foresatte til Undergivne og af Untergivne til Foresatte er et saa vigtigt Moment for Armeens Kampdygtighed, at man ikle lan tilraate en Organifation, som betinger Armeens Mobilisering af en Udfoldning af Kadrerne og den hcrmed forbundne Omfordeling af Befalingomcend og Mandstab. Bestrcebelsen har derfor ved Omarbcidelsen af den nye Armeplan naturlig! maattet rettes hen paa overalt hvor de finantsielle Hensyn tunne tillade det, saavidt muligt i Fredstid at stille Enhver paa den Plads, han stal indtage i Krigen, saaledes at falingsmanden rykker i Felten i den samme Funktion, som han har havt i Fredstid, og den indkaldte Soldat indordnes i de samme Afdelinger og under de samme Forere, der have ledet hans Uddannelse — med andre Ord: Krigs- og Fredsformationen er saavidt muligt bleven den samme." Man saa altsaa, at det iigeoverfor saadanne Kjendsgjerninger itte kunde nytte at trumfe med, at man i Danmark havde faameget tilovers for Negimentsformationen fremfor Korpsformationen, og tet uagtet man der har gjort Brigadestaden meget svagere end af Pluraliteten foresiaaet. Men stod det saaledes fast, at Krigsformationen er det Bestemmende med Hensyn til Fredsformationen, stia havde man Korpserne og Brigaderne givne. * Men administrative Henfyn, sagde man, skulde gjore, at Regimenter stulde opslilles som et Led i Fred og i Krig gives den Betydning, de maatte lunne faa; men i denne Henseende lunde Taleren ikle vcere enigere med Minoriteten end i de ovrige Punkter. Det var hans Mening, at de taktiske og de administrative Enheder burde vcere de samme. Hvad var det, som det kom an paa ved Administrationen? Det var at holde Afdelingerne fuldtallige, at forge for Forpleiningen, Bellcedningen, Udrustningen, Sygepleien osv. Nåar man fcestede Opmcerksomheden paa disse Forvaltningsgrene, maatte det dog for Enhver, fom havde tcenkt over hvad en Afdeling havde at gjore i Felt, vcere klart, at Administrationen fortrinsvis maatte vcere indrettet overensstemmende med bestemte taktiske Enheder. De, som stulde ljcempe sammen, lide sammen, de administreredes ogsaa bedst sammen. Man vilde ellers fordele Ansvaret paa en betcenkelig Maade. Man lunde ille paalcegge en Afdelingschef det fulde Ansvar, nåar Administrationen i en udstralt Grad og i bindende Former var henlagt til Andre. Hville Forhold en saadcm Ordning vilde fremkalde, maatte Enhver kunne gjore sig tydelig. Departementet sagde i fit Budgetfor. stag: "En liden Hcer, der maa vcere beredt til at kjcempe spredt nd over et itte blot vidtstralt, men tillige meget tuperet og ofte uveisomt Territorium, lau ille hensigtsmcessigen — hvad de sterre taktiske og administrative Korpser angaar — organiseres saaledes som sterre Armeer, der i Regelen vil kjcempe i sterre samlcde Masser. Kommando stal kunne hores, hvilket bliver alt vansteligere, jo mere spredt man maa fegte, og jo mere vanskelig Oversigten og Ledningen bliver ved Terrcenets Ujevnhed eller Uoverstuelighed, gives ftere og mindre administrative Fundamental-Enheder end den sterre Arme." Herved figtedes tilßegimentsinddelingen, men Tateren maatte spsrge, om Me dette Resonnement var strevet ligefrem for Korpsinddelingen; det var gjort anvendeligt paa Regimenter, men passede paa Korpser. Under et Terrcen som vort forte dette Resonnement ligetil Bataillonerne som den almindelige administrative Enhed. Denne Betragtningsmaade var ogsaa den almindelige i dette Land, forend Forstaget om Regimenter duttede frem. Pluraliteten havde i sin Indstilling noermere udviklet Rigtigheden as hin Betragtningsmaade for Feltlivets Vedkommende; den havde paavist, at Korpschefen var den rette Mand til at forestaa det Administrative og sorge for Tropperne i alle Retninger, medens hans Ansvar og Airtekraft svcettedes, nåar Administrationen lagdes i andre Hcender. Det var itte muligt at finde nogen anden Funktioncer i den hele Arme, hvem den administrative Myndighed med sterre Sikkerhed kunde tillcegges. Tateren vidste itte, hvorledes Andre tcenkte om disse Ting, men det vidste han. at hvis han var stillet i Spidsen for en Bataillon og stulde vcere ansvarlig for dens Gjerning, vilde han stille som forste Betingelse: fuldkommen Selvstcendighed inden det Omraade, som var ham givet; han vilde have det, som svarcde tildenMisston, som var ham givet og givet paa saa strenge Betingelser, som nogen Misston i Menneskelivet nogensinde kan vcere givet. Det var uretfcerdigt mod Vedkommende og stadeligt for Armeen at tåge Tingen paa en anden Maade. I Fred forveredes Formationen for Krig og man maatte derfor tomme paa det Rene med, om ikke Korpsformationen ogsaa isaahenseende havde vcesentlige Fortrin. For den daglige Administration vilde det vcere Daarstab at gaa til saa store Enheder som Regimenter. Pluraliteten havde vaavist, at den nye Udstrivningslov faldt som et tungt Lod i Vegtstaalen til Fordel for Korpsadministrationen. Man havde vistnok sagt. at der med Hensyn til Kompagnierne itte skulde vcere noget vundet ved Bataillons-Udstrivningsdistrikter, men det maatte bero paa en Mangel paa Eftcrtcmte; Bataillonsdistrikter maatte vcere at foretrcette, saasandtVcrrnepligtslovenloyaltgjennemfortes. Der var sagt, at Pluraliteten itte havde tåget Hensyn til Kompagnierne, men om saa var, saa sagde han, at Pluraliteten i saa Maade ikte havde gjordt andet end fulgt det kgl. Forslag; det hed der: "Komissionens Pluralitet begynder sin Fremstilling med Opstilling af Kompagniet. Dette er imidlertid ingen selvstcrndig taktisk Inddeling, der uforandret kan beståa gjennem lcengere Tid, — det er tun en taktisk-administrativ Underafdeling, hvis Storrelse og Sammenfatning er afhcengig af den egentlige Kamp-Gnhed — Bataillonens til enhver Tid samlede Styrke. for den taktiske Opstilling." Men det var Me saa, at man hverken som taktisk eller administrativ Enhed havde sat Kompagnierne ud af Betragtning. Pluraliteten siger i sin Indstilling, at Kompagnihusholdningen hor undergives Kontrol, "men det ncermeste Hold, hvorfra Kontrollen stadigst og virksomst kan udoves, er Korpschefsembedet, hvis In. dehaver ved at tillcegges denne Myndighed desuden stilles i et Forhold til sine Underbefalende og sin Trop, der i mere end een Henseende maa vcere gavnligt for alle Parter. I ethvert Fald stal der vansteligt kunne paavises nogen anden Ordning, uden at den baade er mindre tjenlig for Oiemedet og mere kostbar." Paa Kompagniets fundamentale Betydning fandt man sig mere og mere opfordret til at lcegge Vegt, sagde man, og det ifcer i en Arme, der var provet og opsat som vor. Sagen var fimpelthen den, at vi her Me havde direkte, men lun indirekte med Kompagniet at gjore. Om Kompagnierne vare Pluraliteten og Minoriteten enige, men hvad der laa over Kompagnierne, de hoiere taktiske og administrative Enheder, paa det Felt var det, man diskutterede, om der skulde vcere Brigader og Batailloner eller Regimenter og Batailloner, hvilke ftdste da vilde synte ned til taktiske Underafdelinger. Gfter Pluralitetens Indstilling vilde Forholdene navnlig forsaavidt blive bedre, fom Dvelserne da vilde komme til at foregaa bataillonsvis og Afftanden saaledes blive betydelig mindre for de Mandflaber, som skulde mode frem, hvorved Byrden betydelig formindstedes. I sidste Mode fandt en ceret Taler det nodvendigt at give en ncermere Belysning af et Citat i Komiteindstillingen, hentet fra sidste Militcerkomissions Minoritets Arbeide. Der stod nemlig i Pluralitetens Indstilling: "Til ncermere Belysning af Sporgsmaalets praktifle Side ville vi fra sidste Militcerkomissions Minoritetsinostilling hidscette Folgende: "At lcegge Administrationen til Bataillonen (Korpset) istedetfor at formere ftere Batailloner til en hoiere administrativ Enhed, Regimentet, har ogsaa hos os i den allerseneste Tid vist sin Hensigtsmcesfighed, idet Armestyrelsen, efterat den under 20de Februar 1864 havde ophcevet vor paa administrativ-taktiste Korpser baserede Armeplan af 1817 ved at inddele Infanteriet i to Halvbrigader eller Regimenter, hver paa to Batailloner, ved Ordre af 15de April og ste Mai 1864 atter reorganiserede de 10 Batailloner, der mobiltseredes som administrative Batailloner i Harmoni med Armeplanen af 1817." Taleren troede virletig, at det strax vilde falde i Vinene, at Pluraliteten itte havde fremhcevet dette for at tiltrede Militcerkomisfionens Minoritets Meninger eller paaberaabe sig dem; Enhver vidste, at den holdt paa Regimenter. Det var kun en faktifl Oplysning, der meddeltes, inter Argument, der laantes eller hidsattes. Hvis Nogen havde en anden Opfatning og solte ftg valdet til at berigtige dette, saa mente han, at samme Herre burde give Meddelelsen hel og itte stykkevis. Bataillonsstyrelsen, at dm tvertimod havde fremhcevet saameget til dens Fordel, at Gnhver maatte finde, at den igrunden havde anfert de stcrrkeste Argumenter derfor, skjent den fandt sig befeiet til at gaa over til Negimentsinddelingen. Den Taler, han figtede til, havde blot lwst op de Ord, som fandtes ester det citerede Sted, men hvad stod der foran? 10, Fslgende: ,Med Hensyn til Formationen af den nceste Afdeling: Bataillonen, bestemmes dens Stabs Sammenscetning saavel a f taktiske som af administrative Hensyn. Angaaende Bataillonens taktiske Egenstab har der ingenlunde vceret Tvivl; men da de administrative Forhold krceve, at der feres Kontrol med Kompagnicheferne, hvem Administrationen i Detaille paahviler, paa et noermere Hold md direkte fra Centralstyrelsen, opstaar Spergsmaal om, hvem denne Kontrol hensigtsmcessigst bor overdrages. Fer 1818 hvilede den som bekjendt hos Regimentscheferne og skulde ester Armeplanen af 1817 overfsres til Korpscheferne, hvilket dog Besparelseshensyn efterhaanden umuliggjorde, saa at samtlige Korpser efterhacmden kom til at administreres og tontrolleres direkte af Armedepartementet, der imidlertid ifolge sin Stilling ikte kunde udstrcetle denne Kontrol meget lcengere end til Regnflabsvcesenet. At lcegge den administrative Kontrol i Bataillonschefens Haand har imidlertid i enkelte Henseender ikte Lidet for sig, da den derved bringes derhen, hvor den maa tunne udsves traftigst og stadigst; men den er blandt Andet meget kostbar. En engelsk Bataillon, der tillige er en administrativ Bataillon og derfor ofte kaldes et Regiment, tceller saaledes f. Ez< med en famlet Styrke af 950 Korvoraler og Menige, fordelte i 12 Kompagnier, hvoraf 10 Feltog 2 Depotkompagnier, en administrativ og taktisk Stab af ikte mindre end 10 Officerer og Funktioncerer med Officers Rang, famt 8 Underofficerer eller Funktioncerer i denne Grad." Forfatteren flildrer derpaa en fransk loegerbataillon og en schweizerfl Liniebataillon og fortsatte saaledes: «I enkelte Lande, f. Ex. Preussen, har man selv for de Batailloners Nedkommende, der ikte ere bande taktiske og administrative Euheder, tillagt Bataillonschefen en vis Kontrol og en vis Administrationsmyndighed, navnlig vedrerende Munderingsvcesenet. Den hos os i 1817 tilsigtede Ordning med at gjore Bataillonerne eller Korpserne til daade taktiske og administrative Enheder vandt forovrigt ogsaa i sin Tid saadant Bifald i Sverige, at en den 6te December 1834 naadigst nedsat Komission under davcerende Generalmajor Lefrsns Forscede med 11 Stemmer mod 1 anbefalede sammes Indferelse i Sverige, hvor ogsaa senere Vesterbottens Felijcegerregiment oplestes og inddeltes i 2de administrative og taktiske Batailloner". Saa kom det af Tateren i Pluralitetens Indstilling citerede, hvorefter opregnedes de Funktioncerer, som tilforordnedes de 10 Batailloner, der reorganiseredes ved Ordre af 15de April og ste Mai 1864. Saa hedte det videre: " som det heraf sees. fordre store Midler, er heller Me nodvendigt, ja maaste ikte engang onsieligt, da man vanskeligt i en Arme med saa kort aarlig Samlingstid som vor vil kunne tilveiebringe den nedvendige Ensformighed i Instruktion og Ovelser og vcetke og vedligeholde godt Kammcratstab og staert Disciplin i saa smaa selvstEndige Afdelinger som Batailloner". Mon man Me, nåar man havde lcrst dette i sin Helhed, saa, at Minoriteten havde talt vegtige Ord for Bataillonsstyrelsens Hensigtsmcessighed og at det vcesentlig var Hensynet til Omlostningerne, som havde stillet sig iveien for den. Man maatte saaledes ligesaavel have oplcest det Foregaaende som det Gfterfelgende, og det forekom virtelig Tateren, at. det var en af de allerferste Fordringer i det parlamentariske Liv, at saa maatte ste; han gik imidlertid ud fra, at den cerede Taler Me havde erindret, hvad der stod foran. Pluraliteten troede saaledes at have god Grund til at holde paa korpsvis Administration og Inddeling i Fred som i Krig, hvortil da svarede Brigader som det Hsiere. Allerede i Indstillingen var der bersrt et meget mcerteligt Exempel fra Danmark; under Krigen i Aarene 1848 — 1851 havde man Brigader, men i 1864 gik man over til Negimentsinddelingen, men Erfaringen fra denne Krig viste, at den var forkastelig. Tateren kunde ogsaa henvise til Schweiz, et Land, hvis militcere Institutioner vi maatte tåge scerligt Hensyn til. Slutten vilde blive, hvad man end besiuttede 4dag eller paa nceste Thing eller det derefter fslgende, at vi fik et Militssystem, analogt med Sch'weiz's; thi dette Land lunde Me bcere en fuld Linieformation, eftersom Tidens Fordringer stege, han frygtede Me for at udtale dette. I Schweiz hendte man ikle til Regimenter; hele Infanteriet var formeret til Batailloner. I Sachsen, ogsaa et lidet Land som vort, var det samme Tilfceldet. I England faldt Batailloner og Regimenter sammen; det var hoist interessant at se, hvorledes netop de samme Aarsager fremkaldtc den samme Organisation med Tankens og Kjendsgjerninqens Nedvendighed. I Schweiz fraktionerede man Bataillonerne, fordi det var et Fjeldlcmd, i England gjorde man det, fordi der var en saa uhyre Anvendelse for de taktiske Enheder som selvstcendig optrcedende Korpser. Som den store Hovedaarsag laa de sceregne Forhold og den territoriale Bestaffenhed bag. ' Tateren havde ncevnt nogle mindre Stater og var saa fri at rykke frem med disfe Smaafolk, fordi han troede, at dette var mere belcerende end at hente sine Forbilleder fra de sterste og mcegtigste Militcerstater. Vilde man kanfle hos os have Noget som den franske Keisergarde med alt dens Tilbeher? De snma Stater gave saameget bedre Forbilleder, som de havde sterre Pengekraft end vi; de lunde lettere gaa til det Sterre end vi. Man havde som sagt i den nye Organisation Me villei vide Noget af Formation af fuldstcendige Batailloner og derved fremholdt den franske Keisergarde med dens Regimenter paa 4 Batailloner; men der var visselig heri meget traditionelt. Hvorfor bleve Halvbrigaderne aflsste af Regimenter i den Iste Napoleons Tid? 10, Keiseren syntes ilte om, hvad der bar sit Proeg fra Revolutionstiden, hvortil tom, at Regimentssystemet gav Adgang til ftere Avancements. Det var oplysende for os, at selv i en. Arme, hvor Regimentssystemet havde bestaaet fra gammel Tid, oprettede man mere og mere selvstoendige Batailloner som fulrstcendige tattiste og administrative Formationer. Man fluide af en oeret Talers Utringer tro, at Frantrig nu havde forladt Brigademddelingen. Nei, det var Tilfoeldet under et tidligere Dynasti, men ikte den Dag idag; nu oprettede mau hele Divistoner paa felvstcendige Batailloner. Frantrig gil i Spidsen isaahenseende; jmidlertid vilde han itte blive staaende ved Frantrig, men gjennemgaa en hel Del Lande, fordi dette var et saa vigtigt Punkt, og fordi man havde villei gjore det su>velt. Rusland havde organiserer 45 loegerbatailloner, Osterrige 25, Preussen 10, Spanien 20, Portugal 2, Baiern havde foroget sine fra 6 til 8, Hannover, Wurtemberg, Sachsen og Baden havde allesammen sine loegerbatailloner. Den nye Organisation i Mezito foretoges under umiddelbar franfl Veiledniug som Resultat af Franstmcendenes friste Laurboer, og der formeredes hele Limen i Batailloner; der var Me et eneste Regiment. Man havde ved Omstcendighedernes Magt ogsaa i Sverige seet sig nodt til at formere Korpser, saaledes som i Indstillingen noermere fortlaret. Dette var et betydningsfuldt Tegn, som fortjente at fremhceves og som viste, at en fuldstcendig Organisation paa den Maade var mulig og tjenlig. D?t var beloerende, at selv de sterre Stater opstillede mange Batailloner eller Korvser, stjont de nedarvede Forhold gik i en modsat Retning, og stjont man der kunde gjore Regning paa Kampforhold, hvor Regimenterne fit en Betydning, som de udenfor saadanne Forhold itke havde. Der var imidlertid gjort den Indvending, at nåar man endelig vilde have Korpser som den administrative saavel som den tattiste Grundstorrelse, saa maatte Pluraliteten have udstyret dem anderledes. Man havde givet dem Intendanter, og Alt, hvad Tateren lunde hore, der manglede, var en Underintendant og en Fanejunker til hvert Korps. Dette tostede omtrent 1200 Spd., og herimod fluide Pluraliteten ingen Indvending gjore, nåar tun det manglede i en fuldstcendig Ordning. Men Pluraliteten havde naturligvis opfattet det saa, at man fluide se til at faa Sagen i Gang og blot betegne Grundlaget; den ncrrmere Uddannelse maatte da overlades til tommende Thing. Saaledes som Sagen er toentt ordnet af Pluraliteten vil den not lunne have sin Gjcenge i de tommende 3 Aar. Var det fsrst sandt, at Bataillonen i vort Land burde voere den administrative og tattiste Enhed, var det et underordnet Sporgsmaal, om der flulde vcere 1 eller 2 Funktioncerer mere. Man kunde give baade 1 og 2 til, udenat det lod saa hoit op som Regimenterne med deres Konsetventser, nåar de bleve fuldt fcerdige; thi vi havde tun seet Begyndelsen; disse vilde trceve ganste andre Betostninger. fra Korpset til Brigaden. Hvad der fortrinsvis udfordredes for den militcere Altion, henlagdeshovedsagelig til Korpset; det, som dette ikle var Tilfceldet med, henlagdes til Brigaden; nåar man saa oprettede Depotafdelinger under Opsyn af Brigadechefen, fit man den fitreste, traftigste og bedste Administration. Taleren vilde her vende Professor Brochs Ord mod ham selv. Det blev den traftigste Organisation, nåar Alting var rede som i Fred saa og for Krig og der var Kontrol paa samme Tid, som man viste Tillid. Derimod hvis Distrittscheferne flulde have Noget at sige for Armeen og dens Udvikling, vilde Regimenterne blive en Omsvobsform, som var meget kostbar og unsdvendig. Der havde vceret paapeget under Debatterne, at Brigaderne itke havde den Betydning, man tillagde dem, i Fred. Taleren havde allerede argumenteret for det Nodvendige i at have Brigader i Krig, og for at have Brigadeorganisationen i Freo talte stcrrte administrative og tattiste Grunde. Komiteens Pluralitet havde ogsaa eiteret, hvad Minoriteten i Militærkomiteen fra 1858, afdsde Generalmajor Lund og Felttoimester Kjerulf, havde anfort mod, at Brigadeinstuutionen ilte stulde hore hjemme i Fred. Dette var ellers en Paastand, som fra Pluralitetens <L?ide var naturlig, fordi den havde ned fat Regimenternes Antal til 7 i Fred, og det var temmelig besynderligt at have 7 Regimenrschefer og 5 Brigadechefer. Mod denne Paastand fatte disse 2 Mcend Folgende: "Et Blik paa de europceifle Armeer, hvis Organisation skriver sig fra dette Aarhundrede, viser, at man i Almindelighed antager det Modsatte. De mindre Armeer ere i Regelen permanent inddelte i Brigader, de lidt storre i Brigader og Armedivistoner, de endnu storre i Brigader, Armedivistoner og Armelorps. Onfleligheden af, at Organisationen paa Fredsfod og paa Krigsfod er saa overensstemmende som muligt, at Reglerne for Komandoforelse og Administration ere saa faste, bestemte og ensartede som muligt, at de ikte alene for Krig, men ogsaa for hver lidt storre Troppesamling i Fred nodvendige voesentlige Organer, saasom Vrigadestaben med Intendantur osv. ere tilstede paa Fredsfod, og de til samme horende Personer vante til sin Dont, tale for, at Brigademddelingen bor haves paa Fredsfod, og det iscer i en Arme som vor, hvor man har den og har havt den i mere end 40 Aar, hvor saa mange Indretninger og Bestemmelser knytte sig til den, og hvor den netop efter noervcerende Komissions eget Ndtast paa Krigsfod spiller en saa vigtig Rolle". Derpaa vistes, hvorledes Brigadeformationen itke passede paa Sveriges inddelte Arme og sceregne Vcernepligtsforhold. Komisstonen i 1852 holdt paa Brigader i Fred ved Siden af Regimenter; det kongelige Forslag af 1862, som forelagdes forrige Thing, bibeholdt ogsaa Brigader i Fred. Taleren mente altsaci, at man ilke saa lidet kunde paaberaabe sig forskjellige Komisstoner til Fordel for Brigaderne. hore, at man paa sidste Thing vilde h?ve Brigadecheferne voek, og at de, som dengang talte mod dem, nu talte for dem. Tingen var, at man sagde som saa: En af Delene maatte man tåge, enten Regimentschefer eller Brigadechefer; at beholde begge disse Roekker var umuligt. lalfald maatte soerdeles Indstrcenkninger kunne finde Sted i en af dem. Tateren deltog dengang selv i Diskussionen og sogte at gjore den Tanke gjceldende, at Sagen ikle var tilstrekkelig forberedt og at der paa en af Kontoerne kunde spares; men nu tilfsiedes der: "Nu er jo den Sag afgjort; der er ikle opfort mere end til 3 Distriktschefer; for de to andre Afdelinger stal Armeens Hoistkomanderende vcere Distriktschef." Taleren vilde dog tåge sig den Frihed at se lidt noermere paa den Imodekommen. Der var forlangt 3 Distriktschefer med en Gage, der tilligemed Emolumenter udgjorde omtrent 2900 Spd. Enhver stulde dernoest have en Stab, der lrcevede mellem Bog 900 Spd. Minoriteten havde vistnol sisifet en Stabssergeant, men han vilde vel nok saa pent melde sig til Tjeneste med Haanden paa Chakoten til ncrste Thing. Efter den foreslaaede Ordning vilde man kun faa soeregne Distriktschefer for Trondhjems, Bergens og Christianssands Distrikter; de 2 akershusiste stulde derimod staa under Armeens Hoistkomanderende; men var det hensigtsmcesstgt, at denne stulde troede ned fra sin hoie, overordnede, upartiste, overstuende og organiserende Stilling for at agere Distriktschef? Nåar Taleren tidligere for Besparelses Skyld vilde have en Regimentschef til at vcere Afdelingschef, sagde man strax: "Det gik ikle an; han kom derved iet partisk Forhold til den ene Afdeling". Men hvorledes stulde det gaa, nåar den Hoistbefalende i Armeen stilledes i et saadant Forhold til 2 Afdelinger af de 5? Var det Noget, som laa for hans Tjeneste? Var det Noget, som han og Regjeringen kunde erklcere sig tilfreds med? 6 Gcneraler, sagdes der i Armebudgettet, var det Mindste, vi kunde have; men tilfoiedes der, denne Mangel kunde afhjoelpes i Tidens Lov, nåar Statens Evne tillod det. Nltsaa stilledes der i Udsigt, hvad ogsaa burde stilles i Udsigt, at vilde man formere paa denne Maade, fik man ogsaa 5 Distriktschefer ; det blev en Udgift paa mindst 5000 Spd. aarlig mere. Det var altsaa den Indrsmmelse, man gjorde. Som Modstykke hertil vilde Taleren henvise til det danfle Generalitet; her hjalp man sig med langt mindre. Der var under denne Sag blevet brugt en Fremgangsmaade, som han maatte protestere mod. Minoriteten har i Indstillingen Pag. 689 fremstillet Brigaden, som om den var et Regiment; men dette er überettiget; man har her valgt en Position for sine Argumenter, som isse er sand; der er intet, som tyder hen paa, at den kan betragtes som Regiment; derfor maa de Ting holdes fra hinanden. Det heder videre i Minoritetens Indstilling: " Munderingskomisscrrer." Men dertil svarer Majoriteten: Man havde i Brigadestaberne en Intendant, og kunde han vcere Munderingskomisscer for Brigaden, maatte han ogsaa kunne vcere det for Regimentet; men var han nodvendig for Brigaden, vilde han ogsaa vcere det for Regimentet. Hvad blev Folgen saa? 10, Pluraliteten noiede sig med 5 Munderingskomisscrrer; men Minoriteten maatte have 10. Det var det dobbelte Tal. Derhos fik nok Minoriteten en ganske anden Balance paa sin Side. Den stulde have Auditor. Depotafdelingernes Staber vare kun besatte ydcrst tarvelig i Krig; men det var netop Poster, hvor man maatte lcegge an paa at have meget dygtige Folk. Og man havde ikke gjort Sagen bedre derved, at man havde stoifet en Del af Underbefalingspersonalet, hvilket burde forstcerkes istedetfor at gjores svagere, og som var langt vigtigere end at faa disse Herligheder af Oberster og Dberstlsitnanter. Derncest var det blevet sagt, at Oprykning i Krigstilfcrlde vilde blive nodvendig ved Brigade- og Korpsinstitutionen, og at denne Mangel "stulde man undgaa ved Regimentsinddelingen; men det forholdt sig ingenlunde saa. Man kunde tåge, hvilken Inddeling man vilde, saa vilde dog Oprykning til en vis Grad blive nodvendig i Krig. I et Land, der ikke havde storre Resurcer end vort, maatte man ikke tro, at alle Poster efter en lang Fredsperiode stulde vcere saaledes besatte, at at man uden Oprykning kunde rykke ud. Det var ikte Organisationen, det saameget kom an paa her, som paa at det nodvendige Personale var tilstede. Forsaavidt var Forholdet nogenlunde lige for begge Organisationsmaader. Kun bleve Regimenterne, som lrcevede fiere Funktioncerer, kostbarere. Idet Minoriteten fortsatte sine Bemcerkninger om Pluralitetens Indstilling, sagde den: "Folgen heraf er, at nåar en Afdeling stal udkommanderes, om end blot til en extra ordi noer Fredstjeneste, opstaar der strår. Urede i Administrationen af den tilbageblivende Styrke, eller denne standser endog aldeles. Rykker en storre Del af et Kompagni eller af et Korps eller endog et helt saadant ud, da ere i fsrste Tilfcelde de tilbagevcerende Dele af samme, i sidste og i ethvert Fald, de tilbageblivende Rekrutter og Reserven aldeles uden Administration og Komando, ligesom Erstatning af Materiel til enhver udryttet' Afdeling scerstilt maa foregaa umiddelbart fra Armeens Overbestyrelse." Taleren stulde svare hertil, at rykkede en Del af stere Kompagnier ud, maatte naturligvis Korpskomandsren ssrge for det Fornodne, og rykkede et helt Korps ud, blev det den ncrrmeste Overbefalingsmands Sag at trceffe Foranstaltninger her. Videre stod der, at "Erfaringer fra de delvise Mobiliseringer fra 1848 og 1864 have paa det evidenteste godtgjort Uholdbarheden af det ncervcerende System." For man udtalte saa stcerke Ord, stulde man forst bevise, at Mobiliseringen foregik paa den rette Maade; men det Bevis skyldtes, og man vilde blive det skyldig; thi det kunde ikke fores. Nåar Taleren forst kunde faa det Bevis, stulde han gaa noermere ind paa det. dengang; deraf kom det Hele. Det var dog itte nok, at man beviste, at Mobilisermgerne vare rigtig foregaaede. Man maatte videre bevise, at en forbedret Organisation paa samme Grundlag ilke kunde fore til et tilfredsstillende Resultat. Det var Bevis No. som maatte fores. Derefter afhandledes Depotsporgsmaalet. Det stulde Taleren komme tilbage til senere. Det krcevede en egen og udfor-- lig Fremstilling. Videre var der sagt, at den sterre Enhed i Myndighed medferte, at Ansvaret rammede den rette Person, og det vilde i sterre Grad vcere Tilfceldet ved Regimentsinddelingen. Det forstod Taleren itte. Det sterre Ansvar rammede netop den rette Mand ester Pluralitetens Indstilling. Det rammede i Fred Brigadechefen og i Krig Korpschefen. Der var fremdeles sagt af en ceret Taler, at Minoriteten ikte havde havt Anledning til at blive bekjendt med Pluralitetens Egaliseringsplan, for efterat Sagen var fcerdig fra Trykkeriet. Akkurat ligesaa var det med Pluraliteten. Dens Arbeide var fcerdigt, for den havde feet Minoritetens Indstilling. Han skulde bemcerke, at denne Me havde behovet at vcere mager, fordi Minoriteten ilke havde seet Pluralitetens Indstilling; thi det var saa paa det Rene, hvad der var Spergsmaal om, at en langt anden Begrundelse end den, som var nedlagt i Minoritetens Indstilling, kunde have vceret fort. Pluraliteten stulde ikle have Skylden for det. Der var den fuldeste Anledning til at skrive Ark, Hefter og Beger netop om Hovedpunkterne. Gfter disse Bemcerkninger stulde Taleren gaa over til Brigadernes Ggalisering. Man havde sagt, at det ikte vilde have nogen Betydning. Taleren sagde, at det var sikkert, at den Omstcendighed, at de ikte havde vceret egaliserede, var det,' som havde vceret en Hovedcmke mod det ncervcerende System ogsaa fra de meget omtalte Militcerkomissioners Side. Militcerkomisfionen i 1858 sagde: "Manglerne ved den nuvcerende Infanteri- Organisation ere efter Komissionens Dpfatning fslgende: 1) at Infanteriets Afdelinger ere uligeartet organiserede, idet Brigaderne og Kompagnierne ere af ulige Stsrrelse og Korpserne paa forfljellig Maade ere sammensatte af hvervede og udflrevne Tropper; 2) at ingen Depotafdelinger haves, saaledes som fuldstcendigt af de foregaaende Komissioner udhcevet; — 3) at Administrationen bliver formeget udstykket ved at vcere fordelt paa saa smaa Afdelinger som de nuvcerende Korpser." Dette havde Komissionen opholdt sig ved. Med andre Ord: det var erkjendt fra alle Sider, at det visselig var et Fremstridt, om Komcmdoen blev fordelt paa en passende Maade, saaat Afdelingerne hverken bleve for smaa eller store. Taleren mente, at det var en meget vcesentlig Gevinst. Man talte her saameget om Gnigheden inden de forfljellige Komissioner; men han vilde sige, at det par ilke saa, at man kunde paastaa, at den store. overveiende Del af Akmeens Officerer übetinget var for Regimentsinddelingen og for Dvgivelse af Brigade og Korpsinddelingen. Han vidste ikle, hvorledes det var med dem, som kunde have serdeles Udsigt til Befordring, dem, som man maatte kalde gode Springere; men tog man Armeens oeldre. Mest erfarne Officerer, kunde man ikle paastaa, at den overveiende Pluralitet af dem var fvr Regimentsinddelingen. Tateren var tilboielig til at tro, at Meningerne skulde vise fig i hoi Grad delte, hvis der var nogen Avgang til en almindelig Ndtalelse. Det var urigtigt at sige, at de Militcere vare enige i denne Sag. Det vaastod han med Bestemthed. Tateren skulde videre bemcerke, at Ggaliseringsplanen var udarbeidet af fagkyndige Mcend, saa Myndige som Nogen i dette Land, og atden stemte i mange vesentlige Punkter med Organisationsplanen af 1862, forsaavidt det Organisatoriske — Grundvlanen angik. Iscer vilde han ncermere fremhceve et Punkt, som dels fortjente ncermere at omhandles paa Grund af fin Betydnittg, og dels for Flere her burde ncermere betegnes, for de med Sitterhed kunde gaa til Votering. Tateren sigtede til dette Spsrgsmaals Stilling i Plittaritetens Forstag. Det var vistnok saa, at der hos Flere herflede forskjellige Meninger, om hvad der stulde forstaaes ved Depoter, og det var ikte at forundres over. Thi han havde seet selv fagkyndige Mcend behandle Sporgsmaalet, saa man flulde tro, at de ikte vare videre inde paa Sagen. Han skulde forudstikke nogle Bemcerkninger i den Retning og soge at opklare, hvad Depot havde at betyde. Ved en Depotafdeling forstod Man dels et Perfonel, det havde den Bestemmelse at oftezercere Rekrutterne og Reservens Styrke, danne Underbefalingsmcend og lignende Funktwner, dels at ssrge for de materielle Fsrnsdenheder, som den Afdeling, hvortil Depotet var benlagt, krcevede under de forMellige Forhold. Tillige var" det hos os Tilfcelde, at Depobafdelingens Soldater aNvendtes til Garnisonstjoneste i Fred, for en Del ialfald. Hvad angik Garnisonstjenesten og Skoledannelsen for Underbefalingsmcend, var det unsdvendigt at dvcele derved. At disse 10 Devotkompagnter,' som Pluraliteten tcenkte sig tildelt Brigaderne ved Siden af norske Icegerkorps, vilde vcere tilstrcekkelige i den Retning, troede han vilde indrsmmes. (Fortscettes.) Fcrrdig fm Trykkeriet den 15de Juni M 4 Gfterm. Ghristiania. Det Tteenfie Nogtrhkleri. (l. Sverdrup). Om Materiellet havde han ikle meget at sige; han stlllde komme senere dertil. Hvad hau her lagde Vegt paa, det var Forsyningen fra Depotet med Personel i Krig, Opexerceren af Rekrutter og den videre Urdannelse for Feltlivet af Reservemandskaberne til Linien. Det var selvfolgelig, at Depotordningen stillede fig forskjellig i de forskjellige Armcer. Hvor nmn havde meget sterke Kadres, Udstrevne eller Frivillige, der tjente Icrnge, med faa Permitterede, gik det gjerne saalcdes til, at man kunde tåge Rekrutterne og Erslatnmgsmandstaderne og lade dcm ezercere i nogen Tid og saa scette dem lige ind i Bataillonen, fordi Stammen var saa stcerk, at man kunde optage mindre opovede Mandstaber. Dette var en stcerk Formation. Men man havde den dog endnu stcerlere. Saaledes i England, hvis Forhold oftere var paaberaabt baade i Skrift og i Tale, og derfor fortjente ncermere at belyses. Tingen var, at de engelske Regimcnter vare visselig itlc Andet end Batailloner, og de behovede dem disponible til enhver Tid og paa meget forskjellige Steder. Disse skulde voerc parate til at stationeres paa meget fjerne Steder. Felgen var, at de, som traadte ind i Negimenterne, ilte alene maatte have faaet den simple Ezercitie, men ogsaa Bataillonsovelse iforveien. Derfrå stanimede' de stcrrte engelske Depoter, som var fremhcevet saa stcerkt. Deres Soldater maatte ikle alene have forst gjennemgaaet Dvclse — vcere strubhevlede — men de maatte ogsaa have Bataillonsovelse, for de tiltraadte sin koloniale Bestemmelse. Vistnok lettede England sig dette i en vcrsentlig Grad derved, at de til Fredst)eneste brugte pensionerene og halvt invalide Dfficercr. Men det var bestandig en meget kostbar Institntion, som var unique og eiendommelig for England, og det var vnnskeligt paa andre Steder at vise Nodvendigheden af tette; ialfald kun hvor lige Forhold fandtSted. sine Rekrutter. Det var vort Fredsdepot. Det kaldtes ikte saa, men i Nirkelighedcn havde det den Funktion, som Depotet i andre Lande maatte overtage, nemlig Bataillonsoprragelsen. Men det var Krigen, der var Sporgsmaal om. Nåar det kom til Krig, sagde Minoriteten og Departementet nu — thi for havde Armekomandocn og Departementet sagt noget Andet og Nrmekomandoens nuvErcnde Indehaver noget ganske Andet — da var et Depot paa 2 Kompagnier for lidet for et Regiment; der maatte 1 Kompagni til for hver Bataillon. For Taleren gik videre skulde han her sige, at det Forhold som nominelt opstillet af os nemlig V» Del mellem Depoterne og Feltafdelingerne, stemte med hvad der tidligere var forestaaet. Forholdet var sat i 1852 og 1857 som 1 til 8M i 1858 som 1 til 6. Men det var ikke herpaa, han ststtede sig. Han skulde gaa over til en detailleret Fremstilling af, hvorledes Pluraliteten havde tcentt sig Sagen ordnet. Nåar det hele Infanteri — Forstcerlningen og Linien — rykkede ud, altsaa i det er.treme Tilfcelde, indtil den sidste Mand sendtes over Orcendsen, vilde man ester Minoritetens egen Beregning have paa Feltfod 14,000 Mand omtrent. Taleren vilde regne 14,500 Mand. Til at erstatte Afgangen antog man, at der burde haves i Krig V,n Del i Beredfkab; det var Planen fra 1858 og 1862, som var fremhcevet af den sidste Komission og Departementet. Tet udqjorde 2450 Reservemandskaber. Var det hele Mandflab ude, havde man emvidere at opezercere Aarsrekrutterne for Linien og Reserven, der udgjorde med Frådrag af Udcblivelses- og Forkastelsesprocenter omtrent 5000 Mand. 2>r stod en anden Beregning i Armedepartementets Budgetforslag, men det kom af, at disse Procenter ilke vare trukue fra. Disse 1450 Mand maatte altid haves til Opsvelse i Depotet, fljont Reserven nu fit en bcdre og ganske anden Dvelse end tidligere, saa nogen Aflortning kunde finde Sted. Men han vilde gaa ud fra, at man stedse under Felttog maatte have 1450 Mand i Depot. Det var det Forhold, som var opstillet af Kommissionen i 1858, og fom Taleren ikke stjonnede rettere end at det var rimeligt og billigt. MorWgstidclldc. Arfast ved, at det var det Extreme, — Noget som fast aldrig vilde hoende, at alle Soldater bleve trutne udenfor Grcendsen. Men Taleren skulde ved Hjcelp as Departementets egen Bevisforelse paavise, at det var tilstrcekkeligt selv for dette extreme Tilfcelde. Det var nemlig saa at forståa, at de 5000 Mand Rekrutter til Linien og Reserven kunde deles i 3 Partier, som hver oplcertes i 2 Maaneder, hvorefter der kom 1666 Mand paa hvert Parti. Nåar disse kom sammen med de 1450 Reservemandstaber, vilde det blive omtrent 3000, nåar man reqnede med et rundt Tal, Men Departementet sagde Pag. 156 i Indstillingen: "Skulde det ansees nedvendigt at indkalde og holde i Beredskab Kompletteringsreserve i sterre Forhold end as den mobile Styrte, saa kan Intet voere tilhinder for lun at indtalde af Retrutmassen, eller cndog at foroge Depottompagniernes Mandstabsstyrte fremdeles uuter Forudscrtning af, at fornsdent Undcrbefalingspersonale haves. At derved Kompagniernes Styrke betydelig vil overskride den ovcnfor for attive eller mobile Kompagnierangivne Maximumsstyrte, kan ikte komme i Betragtning, da Sagen ilke er at kjcempe, men tun at sve Maurstadet saavidt, at det uden Ulempe kan indstydes i mobil Afceling." Heras vilde sees, at ester Departementets Mening lod det sig i extreme Tilfcelde meget vel gjore at dele Rekrutterne i 3 Afdelinger. Paa et smere Sted sagdes der Pag. 157: "Departementet cmtager i Henhold til det for Anferte, at hvert Dcpottompagui paa Krigsfod bor beståa af" — saa kom Kadrcne og saa tom "150 til 225, hoist 300 Menige", hviltet netop fvarede til forholdet. Taleren kunde ogsaa komme til dette paa en anden Maade. Han kunde med den svenste Komission sige, at var det ordincere Forhold. Det ville udgjore 2400 Mand i ncervcerende Tilfcelde, og det var endnu mindre. Altsaa selv om man tog de extreme Tilfcelde. vilde man tunne hjelpe sig med det. Men dette var nu langt fra Alt. Forst maatte vi beregne, at vi havde atlurat ten samme Udvei, som Departementet havde hcntyret til, nåar det skulde gaa rigtigt skarpt til: "Stmde under Krig Nodventighed opstaa for ftere saaranne Kadre, maa de hos os blive at tilveiebringe paa samme Maade som i andre Lande, nemlig ved nyt opsat Personale udtaget fra de lavere Grader gjennem hele Regimentet". Taleren gad vide, hvor man skulde finde en liden Stat, sem havde tunnet overtage de Vetostninger, som vare forbundne med at opstille et for hvert muligt extremt Krigstilfcelde aldeles fuldstcendigt Depot i Fred. Han turde sige: Saadcmne Gxtremer var en Umulighed iscer i en Stat som vor, som saa sjelden tom i Krigstilfcelde. Derfor havde man i andre Lande tåget denne Sag meget lettere. I Danmark efterlader Brigaden forst et Depotkompagni, nåar den rykker i Felten, og hvad der dertil lrceves af Olftcerer er meget mindre, end hv. efter dens Fremstilling. Selv Autoriteten Ankjcer havde lun et Depotkompagni for 12 Kompagnier; Forholdet var altsaa 1 til 12. Og dette var steet i Danmark efter gjentagen Krigserfaring. Det forholdt sig ogsaa saalldes paa andre Steder; saaledes var der i Schweiz og de mindre tydste Stater ingen permanente Depoter. I Sverige havde man heller Me noget forinden op stillet Depot; der toges dels permitterede Nnderofsicerer og Officerer, dels blev der afgivet fra Regimenterne til Stamdepotet. Taleren fluide forelobig, forinden han kom til Spsrgsmaalet om Forholdet til Sverige, som fra hans Side krcevede en fuldstcrndig Gjennemgaaelse, blot benytte en regimentsvenlig Forfatters Fremstilling af de svenste Forhold, om man ikle vilde lcrse Originalen, som her forelaa Pag. 450 i 28de Binds 6te Hefte af militcert Tidsskrift. Der fandtes en kort Oversigt over de svenste Forhold, som vilde vise Rigtigheden af, hvad Taleren havde sagt. Det var en regimentsvenlig Mand, som gjorde, hvad han kunde, for at fremstille Regimenterne i det bedste Lys. Men der var ogsaa andre Stater, som havde en ganske anden Krigsstilling end vor, hvor man ikte havde Depoter. Italien havde f. Ex. stsifet sine Fredsdepoter og opstillede dem forst i Felten: dette var steet i den senere Tid. Dette viste, hvor overdrevne disse Fordringer vare, at man skulde have Depoter i Fred ortnet efter de heist tcenkelige Krigstilfcelde. Det vilde formeligt vcere latterlig! for en Stat, som vor. at opstille et saa stcerkt Depot; det vilde fortcere vor Kraft i Fred til ingln Nytte. Men Taleren maatte gaa videre. Foruden 'at han havde vist efter Departementets Beregning, at man kunde faa opexerceret Rekrutter for Krigstilfcelde efter den af Pluraliteten antagne Maalestok, saa var det naturligvis yderst sjeldent Tilfcelde, at det git saa vidt, at alle vare ude. Men selv om det kom saa vidt, havde man dog to Ting, nemlig en Del af det norske Icegerkorps's Kadres og Landevcernet. Hvad det fidste angik, vilde det vel ikle klinge godt for Mange. Men Taleren stettede sig til erfarne Autoriteter. General Meidell havde fremhcevet, at man kunde gjere Regning paa Landevcernets Assistence til Opexercering af Reserven i saadanne Tilfalde; og Komissionen af 1858 sagde: "Forsaavidt Onistcendighederne stulde gjere det nedvcndigt samtidigt at opexercere Rekrutter og en vis Del af Reserven i den kortest mulige Tid, har Komissionen troet, at isaafald muligens nogen Assistence tunde paaregnes af Landevcernet". Altsaa med den Adgang. Departementet selv erkjendte, der maatte tages til i extreme Tilfcelde at trceffe overordentlige Forholdsregler, iscer da nogle Officerer maatte trcede tilbage, fordi de ikte taalte Feltlivets Besvcerligheder, var det i enhver Henseende ordnet saa, at han mente, man kunde vcere ansvarsfri. Det var tun sjeldent Tilfcelde, at en saa total Udrykning fandt Sted; og om en Del af Bataillonens Stamme blev hjemme, vilde den kunne yde vcesentlig Assistence til Oplcerelse af saavel Rekrutter som Reserver. Man saa jo ogsaa, hvad der var foreslaaet tidligere. Komissionen af 1852 havde foresiaaet 1 Depotkompagni; Komissionen af 2857 ligeledes. Komissionen af 1858 havde vistnot 14 Depotkompagnier; men saa havde den ogsaa for Krigstilfcrlde Regimenter paa 3 Batailloner, hvilket stillede Sagen ganste cmderledes. Regjeringens Organisationsforstag af 1862, som lagdes saamegen Vegt paa, havde et Depotkompagni for hvert Regiment. Det var fsrst nu, det var bleven saa indlysende nodvendigt, at man stulde have disse stcerle Depotaftelinger. Og endelig, hvad sagde Minoriteten seiv? Efterat en af Minoriteten, Lieutenant Krag, havde disenteret og foresiaaet, at en Del af Depotorgcmisationen skulde stoifes, sagde Minoriteten selv, som havde lagt saadan Vegt paa Depoterne, at de stulde vcere absolut nodvcntige, og som havde sundet en saa total Mangel ved Brigadeinddelingcn, idet den Me havde Depot; den ytrede Pag. 695: "De maa dog indrsmme, at dette af Krag antydede Forsiag übetinget er at foretrcekte fremfor det nu Bestaaende og fremfor Pluralitetens som Alternativ til den nuvcerende Organisation fremsatte Forstag, idet ogsaa ved samme de marscherente Afdelinger erholde sin fulde Krigsstyrte af Befalingsmcend i de forskjellige Stillinger, og Indstrcenlniugerne udeluttende gaa ud over Depotet, hvor Mangler ved en Mobilisering mcd mindre Ulemper lunne ashjcelpes". Dette var en Modsigelse, som var kapital. Hertil lom, at tet, ter var fremhcevet fra Pluralitetens Side, stemte i saamange Henseender med, hvad dcr i Realiteten var udtalt af tidligere Komissioner. Han maatte, fordi dette Punkt var saa vigtigt, vise, hvorledes Pluraliteten stemte overens med den samlede Komission af 1858. Det hedte om Feltarmeens Depoter: "Nogenlunde tilncrrmelsesvis at angive Stsrrelsen af Afgaugen ved den attive Arme af Fangne, Faldne og Dode paa Felt, i Lazaretterne ogUtjenstdygtiggjorte, er naturligvis umuligt. Sandsynligheden taler inndlertid for, at af vort unge og usvede Mandstab Tabet vil vcere saa übetyteligt i Felttogets forste Maaneder, forinden Armeen endnu har vant sig til Feltlivets Besvcerligheder, at man maa vcere forberedt paa efter 2 Maaneders Forled", — det var altsaa et stcerkt Forhold, som opstilledes, — "at kunne sende fra Depoterne til den attive Arme et Antal Erstatningsmandstab, svarende til mindst 10 pCt. af den aktive Armees menige Mandstabsstyrte. Senerehen, eftersom Armeen bliver mere krigsvant, tor man antage, at Behovet af senere Eftersendelser vil aftage, og har Komissionen derfor fom forelsbig Grcrndse for et Aars Erstatningsmandstab, Retrutterne den iberegnede, antaget 30 pCt.", — altsaa Retrutterne iberegnede, — «der dog maa vcere given den nodtorftigste Uddannelse ved Depoterne i Lsbet af de forste 6 Maaneder, efterat Feltarmeen er marscheret. Skulte der behsves sterre Tilgang af Erstatningsmandstab, da maa, om fornsdiges, dette blive Gjenstand for overordentlige Foranstaltninger, enten paa administrativ eller Lovgivningsvei. maa ssrge for, at der til enhver Tid findes Organer for det nyudstrevne Mandstabs Oplcerelse i Ezercerstoler. Opexerceringcn af dette Erstatningsmandstab har Komissionen tcenkt sig kunde ordnes saaledes, at man samtidig med Armeens Udmarsch, — foruden en vis Proccnt af Illestridsmcrnd, — indtalder saameget Mandstab af den Del af Linietroppernes Reserve, som Me er anvendt til Liniens Forstcertning, at det Tal svarer til af den aktive Armees Styrke, og lader dette Mandstab ved samtlige Vaabenarter gjennemgaa 3 Maaneders Stole. Nåar denne Stole er forbi, sendes dette Mandstab efter Behovet til Armeen, og Ezercerflolen for Aarets ordincere Rekrutter begynder, forsaavidt samme Me allerede ere gjennemgaaede". Dette var bestemt paa en Tid, da Reserven ille stulde saa en saa vidtgaaende Relrutsvelse som nu. Videre hedder det: "Ved tenne Ordning ville samtlige Vaabenarter efter 2 Maaneders Forlsb lunne erholde 10 Procent Erstatningsmandstab, og senere vil man for Hovedmassens, Infanteriets Vedkommende vcere istand til at kunne levere indtil 10 Procent ovezerceret Mandstab efter Forlsbet af 2 nye Maaneder, og for den hele Armees Vedlommende atter at levere 10 Procent Erstatningsmandstab efter Forlsbet af 2 nye Maaneder d. e. 6 Maaneder efter Felttogets Aabning." Man saa altsaa, at det Styrteforhold, vi havde tcenkt os, svarede ganste til, hvad kyndige Mcend havde antaget at vc?re nodvendigt. Det behovede altsaa paa Forhaand i Fredstider ikte at organiseres stcerlere. Dersom det Depotsystem, Minoriteten havde foresiaaet, stulde cmtages, vilde han stemme for at Kadrene bleve forstcerkede i de lavere Grader. Havde man systemet, maatte man tåge Konselventserne. Det vilde i Tidens Lsb blive et lneget kostbart System for Staten. Hvad Materiellet angit, da vilde tet Personel, som var opstillet af Pluraliteten, ganste vist vcere tilstrcetlelig i alle Henseender til at bestride det Nodvendige. Han havde allerede tidligere udtalt sig om, hvorvidt Munderingslomisscerer vare fornodne for Brigaden eller ilke. Men den Forsyning, som tcrnttes paa denne Maate, vilde lunne foregaa, efter hvad Pluraliteten havde foresiaaet, med fuld Kraft, tilberlig, rigtig, skonomist, lort sagt i enhver Henseende tilfredsstillende. Men indcn han forlod Depotspsrgsmaalet stulde han endnu tilfole en Bemcerlniug. Det syntes, som Minoriteten havde tcenkt sig, at det stulde gaa til Stytlevis og i det Smaa under Krigens Dage, saa at der stulde vcere en umiddelbar Korrespondance inden hvert Regiment for sig, en snorret Forretningsorden; men en saadan passede sandelig ikle i Krig; da toges det i det Store; det stcde Me efter Nekvisition af Korps- eller Regimentschefen, men under Opsyn af den, som har at kontrollere Forsyningen til den hele Arme; saaledes blev der administrerer i Krig. Man kunde Me holde sig sammen, som i Fredens Dage, indrn sine scerstilte Kontorer. Maikle blive splittet, men tvertimod mere koncentreret under Vrigadechefens Opsyn i de fleste Tilfalde. Dette var ganske vigtigt, iscer fordi der var dem, som havde troet, at man burde have Depoterne fordelt saadan klattevis efter Bataillonerne. Men i Krig antog Forsyningen en ganske anden mere übegrcendset Karakter, i Krig forsvandt de smaa Inddelinger for den stsrste Del. — Ved Organisationen af Armeens Afoelinger burde naturligvis tages bestemt Hensyn til dens Ovelser. De vare jo saa vigtige Forberedelser, at man ikle kunde se bort fra dcm paa noget Stadium af en Armees Udvikiing enten gjennem de forstjellige Trin af dens Asdelinger eller gjennem dens Historie. Pluraliteten git ud fra, at Korpsinddelingen ogsaa her vilde vcere den bedste. Thi, sagde den, Nekrutterne kunde og burde opovcs bataillons- eller torpsvis; Wtvar ingen Grund til at tåge det regimentsvis, men der var derimod ftere Grnnde til ille at tåge det regimentsois. Det forvoldte megct Bryderi og megcn Konfusjon, nåar Nekrutterne stulde samles videnfra paa Modepladsene. Tateren troede, man havde Erfaring for det fra Gardermoen. Bryderiet var stort for Nekrutterne, Gevinsten ingen. Der behsvedes ikte Negimentsmoder foråt bibringe Nekrutterne den Ovelse. Taleren havre vistnok ogsaa hsrt en anden Grund, som han stulde anfsre, fordi han syntes den var morsom nok. Det var, at ter ilke var Gxercerpladse nok i dette Land! Paa Norges 5,800 Kvadratmile, soni just ille vare altfor frugtoare, stulde vi itte kunde ftnde 20 Exercerpladse, nåar der skulde vcere nogen Studvidde paa dem! Taleren mente, man havde sundet disse Exercervladse for. Han mente, at selv om man stulde tåge en Smule dyrkbar Jord med, vilde man uden Stade for det norske Agerbrug kunde faa Plads nok til Armeens Dvelser. Han tcenkte det. Derimod vilde han indrsmme, at der burde storre Samlinger til. Men dette forte ikte til, at man altid stulde have Negimentsmsder. Den mere intense Nvelse, som man i den senere Tid gav Tropperne, krcevede storre Troppesamlingers Ajholdelse; men man maatte itte drive det for vidt i et Land som vort. Saasnart et passende Anta! storre Samlinger holdtes, burde det vcere nok. Vel vidste man, at man havde Regimentsmoder paa ftere Steder, f. Ex. i Sverige; men der havde man Regimentsinddelingen fra for af og lunde itte tomme fra det paa Grund af Ordningen med inddelte Tropper. Da vi vare nodte til at prove os frem, at fe paa det mest muligt Olonomiste, at tåge Tingen efter det mest Praktiske og Me tåge Maalestok efter Stater, fom ethvert Oieblik mciatte vcere fcerdige til Krig, saa troede han, man fik staudse baade for Rekrutovelsernes og for de storre Ovelsers Vedtommende ved Korpset. Man kunde vistnok sige, at uden de storre Ovelser vilde de mindre have faaet en for snever Karakter. Han indrommede det; Meget, som foregik under de storre Ovelser, kunde vindes ligesaagodt ved de mindre. Han vilde itte tale om Kammeratstab osv.; det var blot en Frase, som han itte lagde Vegt paa. Han troede ogsaa, at Broch oftlceste i det stdste Mode en Ertlcering om, at det Slags stcerte Baand kunde ikle spredes over Mandskaberne. Og Officererne, nåar de havde Anledning til at komme sammen ved de storre Samlinger, vilde der nok blive det nodvendige Sammenhold mellem dem. Han troede, mellem os sagt, at dette Sambaand strammedes mere i Fred end i Krig. Endnu en Grund var imidlertld hsrt, og det var, at det maatte vcere Een, som havde lurisdittiou ved Ovelserne. Men dette var en total Misforstaaelse, nåar man sagde, det var for lurisdittionens Slyld. Det kunde itte -vcere Tale om, at man behovede lurisdiltionsmyndighed her. Nei, Sagen var, at det var Korrektionsmyndigheden, det kom an paa, og den havde den Hoistdefalende for Afdelingen. Enhver vilde kunne se det af Major Vogts bekjendte Skrift om Militceradministrationen. Nåar derfor en passende Plan blev forelagt til Afholdelse af storre og Midlcr dertil bevilgede, saa troede han, der var gi ort Til strcMligt, og at det, at gaa videre for Tiden, vilde af os vcere et Skridt, der var mildest talt uforsigtigt. Vi burde ikle kaste os ind i den store Stil med Gt; han troede, vi vilde have tilstrceklelig med at bestride, hvad der Horte til den mindre Stik. Blandt de Forhold, som efter Forstag Horte hjemme paa Brigadefeltct, var lurisdiltionsmyndigheden for Brigadechefen. Ogsaa dcrover var der anket. Taleren vilde sige, at Brigadechefen vilde i Fred meget vel kunne bestride lurisdiltionm ligesaa godt som Regimentschefen. Men dertil kom endnu det Moment, nemlig at han var en mere overordnet Funktioncer, og ved sin stilling gav mere Garanti end Regimentschefen, idet hans Forbindelse med Vedtommende ille var saa umiddelbar og noer. Taleren troede, der burde vcere en Lov, som bestemte, at lurisdittionsmyndigheden kunde delegeres fnldstcendig til Bataillonskoinmandoren i Tilfcelde af Krig, og da vnrde en Auditor vcere med for Tilfceldet. Det erkjendte Minoriteten ogsaa, idet den sagde: Vi stal leie de Folk for Krigstilfcelde. Men Noget af det Vigtigste var det, at lurisdiktionsmyndighedens Henlceggen til Brigaderne vilde falde billigere, medens lurisdiltionen itte fit storre Felt, end Vedtommende kunde bestride, saa man kunde hjcelpe sig med det halve Antal Funktioncerer imod, hvad Regimenterne behovede. Broch havde ogsaa specielt crkjendt, at han maatte anse Regimentsauditorerne som nodvendige for Regimentets Fuldstcendighed. Hvad angik Astonningen vilde Taleren sige, at stulde man faa Mcend med tilstrceklelig Evne og Dygtigbed, kunde man ikte byde dem Mindre end de ncervcerende Auditorer havde; de vare sandelig ikle for fedt aflagte. Det laa ncer, at Spsrgsmaalet om Avanccmentsforholdet maatte dukke op med Styrke ien Diskussion som denne. Saa var og steet. vilde overfsre det rent, og isoer i stor Skala med 3 a 4 Batailloner i Regimentet, burde fra det Standpunkt finde Gjennemforelse ogsaa med Hensun til Avancemcntsforholdet, med andre Ord, at Offtcerernes Avancement flulde finde Sted udeluklende inden Regimentet. Nåar Regimenterne vare saa smaa som her, havde dette store Vetcenkeligheder, det var erljendt fra flere Sider. Komissionen af 1858 vovede ikte at gaa til Regimentet udelukkende, stjont deu opstilleoe sterre Regimenter for Krigs- og dens Minoritet, Lundh og Kjerulf, udtalte sig derom paa fslgende Maade, som er meget instruktiv. Blandt Indvendingerne fra Komisk fionens Pluralitet» Side var, at Regimenterne vare for smaa til at have eget Avancement, og saa siger Minoriteten: "At Avancementsbcstemmelserne ere af megen Vigtighed for Ojficerspcrsonalet, er unegteligt; men de vedkommer ikte direkte Systemet for Organisationen og kunne under samme Organisation vcrre ordnede paa Maade. Eztremerne af de i de curopceiste Armeer antagne Avanccmentsfystemer ere: a) At Kompagniofficercrnes Avancement gaar inden hele Vaabenarten, saaledes som f. Gz. i Danmark er Tilfceldet, og saaledes som i sin Tid har vcrret foreslaaet hos os. d) At disse Officcrers Avancement gaar inden Regimentet, hvilket er Tilfceldet i de steste Armeer. Begge Eztremer have Fordele og Mangler; hvor Avancement gaar efter Anciennitet, giver hint den stsrste levnhed i Avancementet, dette en stsrre eller mindre Ujevnhed, alt eftersom Regimentet har fcerre eller ftere Officerer, et mindre eller mere fordelagtigt Forhold i Antallet af hsiere og lavere Officersposter. Hint medfsrer en hyppig Fortsoettelse fra Afdeling til anden; dette en stadig Vedbliven i det samme engere Officerstorps, hvilket i Regelen man medfsre et noiere Kjendskab mellem Foresatte og Undergivne famt et storre Kammeratsiab. Det hos os siden Iste Januar 2818 antagne Avancement brigadevis er en Mellemting af de to ovenncevnte Gxtremer og har lidt af begges Mangler og Fordele. Da vi i de 40 Aar, hvori det har bestaaet, har levet os ind i det, og indrettet os efter samme, samt da der ingen paatrcengende Grund er til at forlade det, tro vi for vor Del, at det indtil Videre bor bibeholdes." Den samme Anstuelse har ogsaa Pluraliteten i den sidste Militcerkomisfion; den siger selv, at Regimentsprincipet er det rette, men da det tun er 28 Officerer inden Regimentet, kommer den til at fole svcere Betcenkeligheder ved denne Sag; det hedder: "....., men den har dog nceret vcesentlige Betcenkeligheder paa Grund af de derved opstaaede smaa Avancementsrcetter, hvor tilfceldige Omstcentigheder vil have stor Indflydelse og hyppig fremkalde fremtrcedende Ujevnhed for de forskjellige Regimenters Vedkommende." Denne Pluralitet hjcelper sig med at lade hvert 4de Kapteinsavancement gaa over hele Vaabenet. dette erklcerer Minoriteten sig bestemt imod, og den Beregning, som af Pluraliteten var opstillet, maatte Taleren tilstaa, ikke var meget belcerende. Han stulde ilke indlade sig videre derpaa her. Dels vilde dertil ikke vcere Tid og Sted, og dels savnede han ogsaa Materiale, som det syntes, at Komissionen ogsaa havde savnet; om den havde havt noget andet Forraad havde den ialfald ikke meddelt det. Det havde altsaa vcrret Uenighed i Komisstonens eget Skjsd. Thi dette 4de Kapteins-Avancement bragte den storste Forvikling i den hele Plan. Der lunde ingen stsrre Modsigelse tcentes. Det gav Vedkommende aldeles Tilfceldigheden i Vold. Derfor havde Minoriteten dissenteret, og derfor havde ogsaa Pluraliteten gjort folgende Indrsmmelse: ~Det er vistnok at forudse, at enkelte Officerer paa Grnnd af ekonomiste eller andre Forhold Me vil gjore Brug af den aabnede Adgang. Men Komissionen kan forsvrigt ikke tillcegge dette Hensyn nogen vcesentlig Betydning ligeoverfor de formentlig for det Hele opnaaede Fordele." Den erkjendte altsaa, at Officererne ikke vilde lunne vruge denne Adgang, og det vilde vist ogsaa blive Tilfceldet i hoiere Grad end her antydet. Hvad var ogsaa det for en Ordning? Forst vilde man gjere mig til Medlem af eet Regiments Officersetat. Med dcm skal dn vcere Kamerat, sagde man; I skulle danne en snever Kreds, I stulle vcere som eet Liv, een Sjcel og een Haand! Og saa tog man det 4de Kapteins-Avancement og splittede det Hele ad. Kunde der tcentes sterre Leierlighed? Og hvad blev Resultatet? Den fremmede Fugl, som kom i Rcden, vilde de andre vcere fcerdige til at plukke. Det vilde blive et superbe Forhold! Komme her og genere vort Avancement! Naturlichl Taleren kunde resumere med, hvad Minoriteten i Komissionen sagde: "At lade Avancementet gaa inden en Styrke af kun 33 Officerer", — Pluraliteten ncevnte forresten kun 28, men Taleren stulde tåge de 33, — "vil frembringe saadan Ulighed mellem Avancemcntsforholdene inden de forskjellige Regimenter, at Misneie uvilkaarligen vil fremtaldes, i Forbindelse med alle de evrige Ulemper, der folge med Stagnation i Avancementet. At bede herpaa ved, som Pluraliteten foresiaar, at lade hvert 4de Avancement gaa inden hele Vaabenet, er igjen et Brud paa det Princip, der har dikteret Bestemmelsen om Avancement inden Regimentet og vil forstyrre Kamercttsforholdet ved at celdre Officerer fra fremmede Regimenter kan komme til at subordinere sig yngre inden Regimentet til Kaptein avancerede Officerer. En Officer sra et fremmed Regiment vil altid blive modtaget med mindre Velvillie i det Regiment, som mister Avancementet. Betingelsen for at Avancementet kan gaa inden Regimentet er, at dette tceller et derfor tilstrcekkeligt Antal Officerer. fogiment tceller nemlig 88 Officerer, et osterrigst 106, et preussist 69, et hannoveranst 49, medens man navnlig i de mindre Stater med en Negimentsofficersstyrke omkring dette Tal f. Ex.: i Braunschweig, med 47 Officerer gjerne foretrcekker Avancement inden Vaabenet. Efter Plan af 3die Juni 1810 talte vore nationale Regimenter 47, vore gevorbne 63 Officerer. Man har egne Grfaringer fra Ingenieurbrigaden for, hvor langsomt og uheldigt Avancementet kan gaa inden et lille Officerskorps. Et Avancement regimentsvis inden saa lidet talrige Officerskorpser, som de af Komissionen forestaaede Regimenter, og det i et Land som vort, hvor tun undtagelsesvis Nogen forlader Tjenesten for han er tvungen dertil, anse vi derfor meget uheldigt og stadeligt, og vi kunne Me finde, at Forholdet vcesentlig forbedres ved at disse Officerer konturere med Officererne af Armeens ovrige Vaaben til nogle faa Komandant- og Kapteinvagtmesterpofter o. s. v." Tateren stulde her bemcerke, at han for en Tid siden havde gjort sig skyldig i en Feiltagelse, idet han havde sagt, at det var Pluraliteten i Komissionen af 1858, som var for Brigadeavancement; det var Minoriteten; men hvad han vilde benicerke, var det, at Pluraliteten havde saameget stcrrkere Regimenter, nemlig 7 istedetfor W Taleren drog ikte i Tvivl, hvad han ofte havde feet udtalt, at der Avancementsforhold. Pluraliteten i den sidste Komission havde fremstillet. Me vilde vcere synderlig smageligt for Officersklassen. Og det saa heller itke ud til, at Departementet havde nogen Lyst paa det. Man behovede blot at tcenke sig," at de faste Officerers Antal forfleredes, MWan stulde se, hvordan det vilde gaa med en saadan liden Avancementsroekke; og Taleren var overbevist om, at det vilde komme dertil, at man maatte faa flere fast lonnede Officerer i de lavere Charger. Forinden han forlod dette, vilde ban endnu bemcerke, at den kongelige Plan af 1862 paa forrige Thing bibeholdt Avancement brigadevis. — Det var gjentagende her paaberaabt, at Regimentsvrincivet maatte have Meget for sig, fordi Komission efter Komission havde udtalt sig i den Retning. Han maatte standse lidt herved. Hvor var det Regimentsforstag kommet fra? Var det fra en Samling af Officerer? Nei det var Generaladjutantens enstilte Arbeide; det kom fom en Ordre fra oven. Saa blev der nedsat en Komission til at drofte det; men den var Me enig med Generaladjutanten; den vilde have 10 Regimenter og 5 fulde Brigader; men det fandt itke Gehor, hvilket bestyrkede Taleren i den Tro, at det var en Ordre, der handledes om. Der blev forelagt Storthinget i 1854 en Plan om 8 Regimenter. Den blev forkastet, saavidt han hustcde enstemmig, som ny og uforberedt. Det var sagt, at det var paa Grund af Omkostninga nes Forogelse med en 7 a 8000 Spd. Ingenlunde. Den,' Formcmd, som dengang gav en fnldstcendig Fremstilling af Sagen, aldeles ikte accentuerede de 7 til 8000 Svo. Hvad stede videre? I 1857 udarbeioede Armekommandoen en Plan med 10 Regimenter, og saa blev der paa Kommandovei, — han vilde bede bemcrrket dette "paa Kommandovei", — nedsat en Komission, som stulde bedomme dette, —og naturligvis difaldt den det. Denne Garanti for Regimentsprincipet kunde ikte vcere stor. Regjeringen fandt not ogsaa dette for stcrrkt, hvorfor den nedsatte en ny Komission. Men var de enige? Nei. Det var en levende Dissents mellem dem i flere Punkter, og Minoriteten bestod sandelig af respektable Folk. Paa forrige Storthing forestoges 10 Regimenter. Forrige Slorthing forkastede det; — atter en Forkastelse! Nu maatte Tateren sporge: Er denne Historie as en saadan Vestaffenhed, at den egner sig til at gjore noget dybt Indtryk paa Nogen af os? Seer man Me, at det Hele gaar ud fra en eneste Villic, som snoer sig gjennem det Hele fra Forst til Siost, og at det rimeligvis var Hensynet til den tidligere svenste Ordning, som havre gjort sig gjcrldende? Taleren tog ilke i Betcentning at sige, at Grunden til at man gjentog det her i vort Land var, at man vilde have et Praecedens, der tunde bydes Sverige. Paa Tateren gjorde den hele Historie om Regimenter meget lidet Indtryk; den egnede sig itke dertil, stjsnt han havde maattet bestjceftige sig meget dermed. Han havde med Forscet opsat at bersre, hvad der fandt Sted i Sverige. Han stulde nu godtgjore, at hvad der var anfort af Pluraliteten desangaacnde Pnntt for Punkt, Bogstad for Bogstav, var lorrelt, og han opfordrede til Modbevis. Der stod i Pluralitetens Indstilling Side 676 No. 1: 1. Infanteriet formeres i Felt pua Brigader, bestaaende af 2. Regimenter og indtil 6 Batailloner. Ved Brigadens Formering bliver den celdste Regimentschef Brigadechef og den yngste Regimentschef den nceste i Kommandoen; for 6 Batailloner faaes saaledes foruden VataiNonscheferne lun een Brigadechef og een Ncestkomnlandncnde. Pag. 93 i den originale svenste Betcenkning hed det: "Tvenne Regementen kunna lcimpligen sammanforas til en brigad, som far 4 eller 6 bataljoner, alltefter den storre eller mindre faltfot, pa hvilten regementerne utrustas. Da emellan regementscheferne og armeens hogste befcilhafvare icke finnes annat befal, an generalbefcilhafvare och inspektorer, hvilkas stallning kallar dem til chefer for fordelningar och armeccorpser blir den cildste regimentschefen i hvarje brigad dess naturlige befcilhafvare och far i den andra regimentschefen et bitrclde vid befalet ofver den trassen, han sjels icke forer eller vid andra vigtigare befal inom brigaden." Videre hcdder det: Depotbataillon paa 2 Kompaanier". Dette kan man se af den svenske Vetcenkning Pag. 75 og 76, som her vilde blive for vidtleftigt at oplcese. Videre hed det i Pluraliteteus Indstilling under No. 2: "Der opscettes 8 selvstcendige Infanterikorpser paa een Bataillon, medens Antallet af Regimenter iktsi foroges". I den svenske Betcrnming Pag. 80 stciar der: "Infanteriets Stamtrupper bsefve da indelda : regementen —38 bataljoner — 7 corpser — 7 bataljoner. Vcerfvade: 2:ne gardens regementen — 4 bataljoner — Vermlands faltjagarecorps." Dette blev 8 Korpser. Saa hed det under No. 3: 3. For Krig blive Bataillonerne de administrative Enheter. I Motiverne til Planen ytres der herom: "Da Vataillonen paa Krigsfod er den taktiske Enhed, ber den ogsaa vcere det i Hcnseende til Administration ogßegnsiab, hvorved saavel tilfceldige Tetacheringer som Dverflytninger fra en Brigade til en anden lettes. Afden Aarsag o. s. v. Det havde vceret sagt, at dette beroede paa en aldeles komplet Misforstaaelse, og at det knn var et enkelt Medlem af den svenske Militcrrlomission, som havde dristet sig til at have en saadan Mening. Pag. 5 i Hefte, som ogsaa indeholdt Komissionens Vetcenkning, fandtes disse Ord som Udtrytket af alle de Komitterades 3)tening. Broch havde imidlertid i Debatten forvezlet Feltforvaltningsreglementet med Organisationsplanen. Dette vilde Enhver kunne se Pag. 3 af den svenske Vetcenkning. Hvad Tateren her havde gjengivrt, var de Komitteretes egne Utringer; man lunde anstille en Kontraprsve, som holtt Stik inttil det Merste. I den svenste Vetcenkning hed det: "Som pa krigsfot bataljonen ar den tattista Enheten, bor den ock vara det i afscende a forvaltning och redovisning, hvarigenom savcil tilfcilliga detacheringar, som forftytningar fran en brigad til annan underlattes. Af denna anledning har i forslaget til infanteriets organisation en underofficer vid hvarje bataljon blifvit berciknad sasolu redogorare, och foretrcicevis hcrfva bataljons - atjutanterne ansett dertil kunna anvcintas." Endelig No. 4: 4. For sterre Krigsfod paaregnes intet forud organiseret Depot; det oprettes forst ved Udbrud af Krig, dels ved Afgivelse af Personel fra Armeen og dels ved Benyttelse af pensionerede, men til dette Hverv endnu brugbare Officerer og Underofficerer. Dette kan sees af forste Hefte Side 94, 95 og 96. Taleren troede derfor at vcere berettiget til at sige, at de Ord, der vare benyttede i Anledning af disse Pnnkter og vare rettede mod Fravcerende, vare simple Insinuationer, som nåar de mislytkedes, Horte til de ulyttcligste af alle Argumenter, som kunde bruges i en parlamentarisk Forsamling, de vare som Ammunition, der sprang i Ens egen Haand, de st>,dede og svcertede tun En selv. Forgiment var baseret paa 3 mascherende Vatailloner, medens vore paa 2. Hvad den danske Organisk? tion angik, saa var det sagt, at den ikte kunde paaberaabes her. 10, den kunde godt paaberaabes. Der var blot noget Mere eller Mindre i Inddelingen, men itke noget Principielt, som det kom an paa. Det maatte Ilke glemmes, at Bataillonernes eller Korpsernes Selvstcendighed indtil det Merste maatte opretyoldes. Her var Noglen til de Ord, der vare betegnede som mcerkelige; at Bataillonen maatte beholdes som Fredsorganisation. For os maatte det schweitziske System fremstille sig som det hensigtsmcessigste, ftjsnt man i Schweitz ikte havde Brigader. Danmark havde for en stor Del beholdt Brigaderne for Komandoens Skyld. Forsvrigt havde han fer bemcerket, at man paa paa ftere Steder ikle havde Depoter i Fred, fordi de ikte svarede til de smaa Krccfter, man havde. Gustav Adolfs Kollert og Karl den 12tes Kaarde kunde gjere stor Virkning under en Fest og ved et Glas Vin; men at opstille det som Emblemer, der for os havde nogen virkelig Betydning i Krig. vilde vcere kapital Daarstab. Det var erljendt fra alle Sider, at foregede Udgifter vilde Organisationen medfere; der var blot Spergsmaal om, til hvilken Grad efter den Stilling, hvori Sagen befandt sig. Pluraliteten havde gjort Forseg paa at vise, hvorledes det paa det Ncermcste vilde bcere hen, og Taleren havde ille seet tette imsdegaaet af Nogen; der tunte vcere nogen Forskjel, lidt mere eller lidt mindre. Pluraliteten vilde selv erkjende, at Sagen var saa vanskelig, at den med Forneielse vilde modtage Velcerelse; men skulde Regimenterne faa det nedvendige Udstyr, vilde det fore til en betydelig Overstridelse af det ncervcercnde Budgct. Taleren vilde anse det for ufuldkomment at "blive staaende ved Minoritetens Forslag. Han sagde: Enten — Eller; tog man det nye System som Forsvar for Fcedrelantet, skulde man tåge det i sin Helhed. Man kunde ille blot tåge Hcnsyn til, hvad der laa ncermest, men ogsaa til Stillingen idethele. Taleren troete, at alle terover reiste Anker ganske vilde vcere paa sin Placs, hvis Pluraliteten ikle tog Hensyn til de storartede eztraordincere Udgifter, som dette vilde give Anledning til. Taleren vilde benytte Anledningen til at gjentage, at det var hans Mening, at man blev nodt til at faa ftere fast lonnede, <W densiabelig som praktisk uddannede Officerer og ftere fast lennede Underofficerer, hvem man fluide berede en saadan Stilling, at de i Nedsfald kunde remplacere Officerer i de lavere Stillinger, kort sagt, at man maatte skaffe ftere dygtigeOfficerer og Underofficerer. Han vilde komme tilbage til, at Materiellet i Bevilgningsveien fuldstcendig burde behandle» sammen med Armebudgettet; man skulde da faa se, om man var i stand til at indfri, hvad Departementet havde lovet, at man kunde gjere Regning paa, at Udgifterne ilke overskrede Millionen. Syevrigt forholot det fig Me saa, at den svenske Re- ! stem, var ilke den umiddelbare Fortoning af Kostgimentsinddeling svarede til vor. Det svenste Re- ! til at loste, nåar det skulde blive nogenlunde fuldstcrndigt og svare til, hvad der forefandtes i de store Etater. Taleren frygtede for forlcenge at have opholdt Thingets Tid; men Sagen var af storre Vigtighed end noget af de andre Bevilgningssporgsmaal, ger vare forelagte ved dette Budget. Det stod for ham i Forbindelse med vort hele Vcebningssystem. Man fjernede sig fra Grundlaget for den for os naturlige Organisation, om man gil ind paa Regimenter, der var det reaktioncere, det stokmilitcere System. Taleren var saa sikter i denne Overbevisning, at han for ingen Pris i Verden vilde stemme for den forelagte Organisation. Brandt: Ester hvad der var udviklet i Komiteens Minoritets Indstilling, og efter Brochs Foredrag i sidste Mode var der Lidet at tilfoie til Begrundelse af en bedre Organisation for vor Arme. At en faadan havde "Nodvendighedens Krav" for sig, var — saavidt vides — i den seneste Tid ikle benegtet af Nogen, med Undtagelse af de 6 Medlemmer, der danne ncervcerende Militcerkomitees Pluralitet, og ialfald Me af Nogen, der kunde gjore Fordring paa Autoritet i denne Sag. Nodvendigheden af en Reorganisation havde vceret folt og erkjendt fra det Dieblit, man hos os atter fik Erfaring for, at man behovede en Arme til andet end Fredsbrug, og hver Gang en Udrykning skulde ste, havde den ncervcerende Organisation vist sig umulig. Ingen havde ytret sig derimod, og sidste overordentlige Storthing tilkjendegav Armestyrelsen, at den selvfslgelig fik bruge den Hcerordning. som den for Udrykningcn fandt tjenlig, det er, en anden end den nuvcerende Ordning. Denne havde nemlig aldrig, nåar den skulde proves, ;,vist sig skittet for vort Land og stemmende med vore Forholdc". Depoter, hvorfra i andre Armeer de udrykkede Afdelinger trak Midlerne til Fortfcettelsen af sin Ezistense, manglede aldeles Befalingsmcrnd, der udtrceves for en Militsarme (som man jo svcrrmer for at kalde vor Hcer) i saa meget stcerkere Antal, som Ovelserne vare ringe, haves Me engang til den tarveligste Forsyning ved den forste Udrykning; og Felgen heraf var, at en Mobilisering af den endog mindste Styrke krcrvede Omordninger af Mandstab og Befal. Det erhvervede Sammenhold og Kjendstab inden Afdelinge»ne tabtes i det Oieblik, det mest udkmvedes, og Befalingsmcendene fattes i nye, ofte ukjendte Funktioner under Forholde, da det allermest gjaldt, at enhver Mand ikke blot gjorde sin Pligt, men ogsaa kunde gjore sin Pligt. Derfor udtaler ogfaa D'Hrr. Oberst Rceder og Storthingsmand Hammerstad i 8. 3 Litr. N, Pag. 63: "En Organisationsplan, som ikke kan kaldes tillive uden ved at der holdes en storre Del af de nsdvendige Vefalingsmandspladse übesatte i Fred, hvoraf folger, at Befalingspersonalet, nyt og uforberedt ansat, aldrig vil vcere brugbart og kj endt i sine Poster i Begyndelsen a f en Krig, hvilkcn Ulykke virker nedover gjennem alle Grader, en saadan Organisation fordommer sig srlv. Omstcendigheder, som kraftigere end noget andet paalalder en Forandring, da Armeen derved er bleven vanmcegtig i det Dieblik, den burde kunne give Valuta for, hvad den under lange Fredsaar har kostet." At denne Reorganisation bor gaa ud paa Gjenindfsrelsen af Regimenter, har ligeledes vcrret en temmelig enstemmig Mening mellem Alle, som i en Aarroekte have vceret kaldede til at ytre sig om denne Sag. Storthinget i 1854 remitterede det da forelagte Armebudget, fordi det var affattet ester Generaladjutantens Udkast as 1852 med 8 Regimenter, og fordi det Me tog Hensyn til den enstemmige Komitees Ndtalelser i 1853, der netoft forestog 10 Regimenter. Storthinget i 1854 kunde saaledes ikle siges at have udtalt'sig mod Inddelingen i 10 Regimenter. Professor Broch havde san udtsmmende og klart udviklet og forklaret Fordelene derved, at det var unsdigtfor Tateren at lcegge Noget hertil. Nåar der imidlertid dog ytredes Tvivl om denne Plans Hensigtsmcessighed, da maatte det vcere ham tilladt at svsrge, om man kanste havde havt nogen stsrre Kapacitetcr at benytte end de mange an seede Mcend i de forstjelligste Stillinger. som hidtil have udtalt sig for denne Sag? Havde man havt noget bedre Forslag end det nu senest fremsatte? Hvilke Officerer af Kundstad og Dygtighed have udtalt sig derimod? Lad dem da komme frem i Lyset dermed, saafremt de have nogen Overbevisning at tale om og med. Der findes vistnok i vor Arme Malkontenter, for hvem Intet er godt nok, — som, uden at kunne finde paa Stort af sig selv, strax ere fcerdige til at vrage, hvad der kommer fra Andre, — som i Tilfredshed med de gamle, gode Tider, da de kanste selv duede Noget, hade alt Nyt, som de enten ikle rigtig skjenne eller ialfald ville have storre Besvcer af, — som hos sig selv have feet storre Kapacitetcr end Andre, — som af Mislillid og Uvillie mod den ncervoerende Styrelse forkaste ethvert derfrå kommende Forslag uden ncrrmere Provelse og uden at gidde gjere sig ncrrmere bekjendt dermed. Men til disse kunde der dog ikke vcere at tåge synderlig! Hensyn. (Fortscettes.) Fcrrdig fra Trykkeriet den Wde Juni Kl. 10 Form. Ghristianla. Net Tteenste Bogtrylkeri. Nedigerede af / 2. H. Cappelen, Cand. jur. og I. H. Thoresen, Kgl. Fuldm. (Brandt). Taleren vilde desuden til det Iderste benegte, at der hos os findes mange Officercr, der af personlige Interesser og Nntipatier lod sig forlede ikte alene til Uretfcerdighed, men ogsaa til Tilsidescettelse af Foedrelandets Tarv, — og Taleren var temmelig godt tjendt i Armeen. Han antog, der burde lcrgges mere Bret paa, hvad der udtaltes af ansecde, under Navn og Ansvar handlende, kyndige end paa anonyme Avisopsatser o. lign., der lettelig kunne skrive sig fra en eneste Haand. Komiteens Pluralitet havde imod Regimentsinddelingen vaaberaabt sig et af den danske Krigsminister ifjor udfcrrdiget Udkast tll organisatoriske Bestemmelser for Landmilitceretaten, hvorefter Infanteriet skulde deles i Brigader og Batailloner. Den forestaaedc Splittelse af Administrationen mellem Bataillonerne og Brigaden, eller rettere Dprettelsen af ufuldstcendige Regimenter paa blot een Bataillon, som i England — thi gjordes Bataillonerne selvstcendige i administrativ Henseende, saa ere de ogsaa Regimenter efter militcer Talebrug, — kunde Taleren for Danmarks Pedlommende vansielig dedomme Nodvendigheden af. Han troede imidlertid, at Erfaringane fra den heldige Krig i 1848—51 forte til Oprettelsen af Regimenter, medens Erfaringen for 1864 nu ledede til Ophcevelsen deraf, ialfald af Navnet. Man stal ialfald ilke kunne kalde disse Erfaringer heldige. Det maatte ogsaa bemcerkes, at de danste Afdelinger garnisonere i Ncerheden af sine Utstrivningsdistritter, hvorved Administrativ nens Splittelse der ikte vilde kunne vise saa store Ulemper enten i Fred eller Krig, som i vort udstratte Land, men en saa meget mindre evet Hoer. Men medens Pluraliteten ilke vedtjendte sig de i dette Udkast forsvrigt udtalte Principer, og ikke hos os agtede at tilveiebringe den danste Plans Forudscrtninger, saaledes vilde det vist med Lethed stjsnnes, at dens Resultater ikke ganste kunde voere nogen Norm for os. Bibeholdelse af vor gamle Organisation, vilde i Krig fremkalde en Sammenslaaen af Korpserne og Oprettelse af Depoter ved de saaledes disponible Vefalingsmcend, hvilket, lige ovenfor Pluralitctens egen Lcere om, "at Hovedopgaven ved enhver Arme organisation er, at Krigs, og Fredsformcitionen bliver saavidt muligt den samme", vel var det Galeste i administrativ og organiscttorist Henseende, man kunde foretage med en Arme, iscer, nåar den havde saa liden Uddannelse som vor. Den danste Plan erklcerede det for en Umulighed paa engang at gjore Vcernepligtsbyrden lige og Armeen kampdygtig; den havde saaledes 8 Aars Tjenestetid, 70 Dages Rekrutstole og Maanedcrs Gzercertid. "Tjenestetiden", hedder det, "maa ansees for et Minimum, hvortil man har kmmet gaa ned ved at forestaa en lamgere Exercertid i Forbindelse med et Leirsystem", og man "beklagede "den svage Bescetning af Vefalingsmcend og den korte Tjenestetid, hvortil man ene og alene afokonomiste Henfynhar maattet indstrcenke sig". Vi have 7 Aars Tjencstetid, 42 Dages Rclrntstole og blot 4z Maaneds Exercertid. Sluttelig faar man lcegge Mcerke til, at denne danste Organifationsplan'saavidt vides end nu tun havoe Krigsministerens Autoritet for sig; den havde ille vceret Nationalreprcesentationen forelagt, og denne havde tun midlertidigt indstrcenket sine Bevilgninger til et Minimum for ikte at foregribe den tongl. Komisston. som endnu havde Planen til Bedommelse og Indstilling for den bevilgende Myncighed. Alt vel overveiet, troede Taleren saaledes, at dette Udkast ilte burde vceret vaaberaabt mod Gjenindforelsen af Regimenter hos 00. Den svenske Plan hvilede paa ganste eiendommelige Forholde, og den var heller ilke endeligt vedtagen. Men selv om saa var, vilde det vel, nåar man ilte agtede at folge dem i sine vcesentligste Principer, neppe vcere hensigtsmcessigt at udvlulle deraf enkelte tvivlsomme, Bestemmelser. Al Schweitz ikke havde Regimenter i Fred, nyttede for Pluralitetens Rcesonnement lige saa lidt. Dette Lano havde heller ikke Brigader som permanent Institution; men disse organiseredes af Overgeneralen i Krig og under storre Samlinger af de enkelte Kantoners Kontingenter, hvilte dannes af Batailloner eller Halvbatailloner og Kompagnier. Det vilde let indsees, at der her ligesom i de smaa tydste Stater ofte ikte engang vil kunne stilles et Regiment. Forresten kunde det ogsaa vcere af Interesse at bemcerke, at et schweitzist Kompagni rykker ud med noesten 3 Gange saa mange Befalingsmcend som vi i Forhold til de Menige, Noget som er ganske rigtigt, hvor man havde et Militsstystem, der naturligvis til de talrige, uovede Tropper fordrede saa meget stcerkere Kadres. Nåar der af Pluraliteten henvistes til Oprettelsen i de storre europceifle Armeer af nye selvswndige Korps eller Batailloner, medens nye Regimenter ikte vides oprettede, da maatte bcmcerkes, at Korpsorganisationen er en Specialitet for de lette Tropper, som kan passe i de storre Armeer, hvor man har Rand til at opove Infanteri af forskjellig Bestemmels? i Felten, men ikte hos os, hvor alt Infanteri maa tuune Lidt af Hvert og uddannes baade som let Infanteri og fom Linieinfanteri. Forresten, nåar storre Reorganisationer foretages i hine Armeer. kommer man altid tilbage til Regimenterne. Regimentsinddelingen var saaledes det over den hele Verden almindelige System, og vore sceregne. Forholde begrundede ingen Afvigelse derfrå. Forrige Storthings Bestutning i tenne Sag kan tun betragtes som et Afstag paa den da forelagte Plan; den her foreliggende var i mange Stytter en Forbedrmg deraf. Og nåar Pluraliteten nu. t. Ex. for Tilstrcelteligheden af blot 1 Depotlompagni pr. Regiment, paaberaaber den i 1863 forkastede Plan, da saa tet dog temmelig besynderlig! Ud, navnlig fra deres Side, som stemte imod denne Plan. De Forogelser af Budgettet, Pluraliteten truede med i Fremtiden, ville mere gjcelde den Organisations Plan, som den foreflaar; den var ufuldstamdig og vilde altid foreligge til Forandring, medens Minoritetens Forssag var afstuttet. De-Krav paa Armatur og Materielle, Befcestninger 0. s. v., som ilte ere afhjulpne, ville existere i ethvert Tilfcelde, enten den nye eller den gamle Organisation benyttes. Dcn forestaacde Egaliseringsplan var tidligere analyserer af Professor Broch, og Tateren stulde tun fremholde, at den ikle achjoelper noegen egentlig Hovedulempe ved det naervcerende System, men er den nu gjcrldende, dadlede Halvbrigadeinstitution, saasnart Kongen giver den ene Korvschcf Kommandoen over den anden. Havde Pluraliteten itke havt "Konference med Sagkyndige" om Mere, kunde den vistnol ogsaa bjulpet sig alene dermed. Der oplystes imidlertid ikle, hvorvidt disse Saglyndige anbefale denne Ggalisationsplan fremfor den lgl. Proposition. Denne Plan opstillede ikte tilstrekkelige Depoter — blot Halvparten af hvad Minoriteten her og endnu mindre end Oberst Rceder og Hammerstad foreflaa —; den tilveiebringer ilke tilstroetkeligt Befalingspersonale fM Krigen, — og Krigs- og Fredsformationen kan ikte bring/3 til Overensstemmelse, hvilket dog Pluraliteten sagde sig at ville. Lad os engang tcenke os vor Arme stulde rykte ud med 12000' Mand Infanteri. crldre Reserver, ialt 1340 Mand, hvilte da blev at fordele paa de 2 Kompagnier. Forudscettes det nu, at disses tidligere frivillige Styrte gik til Unoerbefalingsmcrndene for den ene Del i Felt, og den anden Del ved Depotet, vilde denne Devotchef faa i Depotet til Oplcerelse 1424, 875 eller 690 Mand, eftersom Rekrutterne indtaldtes med engang eller i 2 eller 3 Repriser.- Han antog man i hvilketsomhelst Tilfcelde vilde kalde de 2 Kompagnikadre overlcessede hermed. Men den ulykkelige Devotchef vilde ille flippe hermed. Han maatte da ogsaa modtage Mandskabsrullerne fra de 4 marscherende Korpser, for hvilke han vilde voere aldeles übekjendt. Disse Ruller omfatte ca. 10.000 Mennester, hvoraf omtrent den ene Fjerdepart befinder fig i Felt og angaaende hvilke Individers Stjcebne han til enhver Tid maa give den hjemmevcerende Slcegt Befked. Dette alene har vist sig at v«ere et saa byrdefuldt Kald, at man t. Ex. i Frantrig reglementsmcessig har befalet, at enhver Soldat havde at afsende Brev til Hjemmet hver 14de Dag. for dog at friiage Depotet for endel unodige Foresporgsler. Men nåar nu hertil tom, at dette Depot har at og eftersende til Armeen indtil 7 a 8000 Mand om Aaret med Forsyninger af alle Slags og forresten effektuere alle de Relvisitioner, som indlobe fra Brigadens udrvttede Korpser, saa tcentte han, man vilde tunne forudse, at de af Majoriteten saaledes opslillede Depoter umulig vilde tunne tilfredsstille Behovet, og at man vilde blive nodt til at forsterke dem med fra den marcherende Styrke, ved hvilten da atter nye, usvede- og utjendte Befalingsmoend bleve at ansHtte i deres Sted. Pluraliteten havde paa samme Tid, som den erklorrede, at "Hovedopgaven ved enhver Armeorganisation var, at Krigs- og Fredsformationen bliver saa vidt muligt den samme" og at Krigens Fororinger maa vcrre det Afgjorende, forestaaet hver Brigade tildelt 2 Devottompagnier, medens den, saafremt Behovet indtraadte for en sterre Depotstyrke, vil "organisere yderligere og soerligt for Krigen." Pluraliteten gaar saaledes ud fra en Depotstyrke af '/» af den marscherende Styrke, medens Minoriteten foreflaar den til V 4 og DHrr, Rcrder og Hammerstad til V 2 af den marscherende Styrke. Krags Afprutningsforsiag ssulde han nu ikte sige Stort om. Det var visselig vcrrd den Forstjel, det koster mere end den nuvcerende Mangel paa Organisation; — men ligesom han antog, at Minoritetens Forslag udkrcrves for tilstroetlelig at afhjaelpe Mangelen, saaledes ansaa han dette Forslag end mere at vcere sine Omlostninger vcerd. Sagens videre Behandling uosat. Modet hcevet. Eftermiddagsmøde den 11te Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsat Behandling af Armebudgettet.) Lassen: Som bekjendt medferte Forholdene, at man fom Medlem af en Komite var forpligtet til, enten man var fagkyndig eller ei, at have en bestemt Mening om de mange heterogene Sager, der forelaa til Behandling. Nåar saaledes det store Hovedspergsmaal — Organisationen — havde varet unver Behandling i Militærkomiteen, havde Tateren tilfulde felt det Uhyggelige i at stulle handle uden at besidde den onstelige Sag- og Fagluntstab, og det havde alt Andet end tunnet troste ham, at han delte Skjabne med de fleste af Komiteens Medlemmer og sikkerlig ogsaa med en overveiende Pluralitet i denne Forsamling. Under saadanncDmstan. digheder augstede man sig for cnhvcr Forandring i det Bestaaende, men trrds Komiteens Formcmds Udtalelfcr om, at det Bestaaende havde sin Ret, mente han, at med de bedrsvelige Grfaringer fra 1848 og 2864 om, at det narvarende System for Infanteriets Organisalion var, for ikte at sige suldstandig übrugdart faa dog i hoieste Grad tungvindt, behevede man ikle at vorre Militar for at skjenne, at en indgribende Forandring til det Bedre var uomgjengelig forneten, hvis Armeen i nogenlunde betimelig Tid siulde kunne mobiliscrcs. Spergsmaalet blev saaledes alene om, hvorlcdes Forandringen burde fte. Til Besvarelse Heras havde der forelagt Militcerkomiteen eet Forslag, mmlig: den kongelige Proposition om Negimenttzsormationens Indfsrelse, imedens det Udkast til Plan for Egalisering af Infanteribrigadane, som Komiteens Majoritet nu bragle i Forslag, ikte havde vceret i sine Enleltheder beljendt for den samlede Komite, forend igjennem den foreliggende Indstilling. Men om der havde vceret Anletmng til paa et tidligere Standpunkt at valge, havde Taleren alligevel maattet holde sig til ten kongelige Proposition, al den Stund Majoriteten lun fortalte, at dets Udkast til Plan var tilblcvet efter Konference med Eagkyndige, uden at ncevne, hvem disse vare. Navns Ncevnelse maatte dog her sandelig ansees for absolut nsdventig, for at man kunde have fuld Greie paa, hvilke Nlilitoere Mcend det var, der vilde paatage sig Ansvaret for at den forestaaede Egalisering virlelig siulde bringe faa stor prattiftNytte,at de gamle store Ulemper, som selv Militcerkomissionens Majoritet ertjender at vare tilstede, lunde untgaaes og Regimentsinddelingen derved blive overftedig. Taleren gjentog det, Navns Ncevnelse var her ganske nedvendig; thi med al mulig Respekt for Majoritetens eller rettere dens Ferers Dygtighed i andre Retninger, var det umuligt, at han "for Alvor kunde vente og entmindre fordre> at Storthinget ved denne rent militcrre Sags Afgjorelse siulde übetinget stole paa hans Udtalelsers og Meningers Nigtighed. Det vilde vcere for drei Dosis! utjendt og i det Hele af den Bestaffenhed, at enten man havde Lyst dertil eller ei, nedtes man til at stette sig til navngivne fagkyndige Autoriteter, i dette Tilfcelde samtlige Militartomisstoner siden 1852. Nu sagde man vistnok, at der blandt disses Medlemmer var Navne, fom man ikte kunde holde sig saameget til, da de paa en vis Maade maatte detragtes fom Redstaber; men der var og Navne som Generalmajor Irgens, Oberst Rceder, Krigskomissar Fasting, Oberstleitnant Hoff og Flere, som ogsaa Pluraliteten, efter hvad Taleren havde erfaret, i fuldeste Maal maatte respektere. Han mente derfor, at det rette Standpunkt, hvorpaa Thinget nu siulde stille sig, var, at Bedemmelsen af Planens Hensigtsmassighed og Ansvaret siulde komme til med sin fulde Tyngte at hvile paa Styrelsen, faa at Thinget itke, nåar det gjaldt, siulde lunne siges at bare Ansvaret. Saa man nemlig hen til, at alle de Militcere, der havde et Navn hos os, havde vcrret Medlemmer af de forstjcllige Komissioner, og at Resultatet anqaciende Drganisationsspergsmaalet — saa afvigenoe Meningerne om andre Punkter lunde have vcrret — stedse havde gaaet i Retning af Regimentsformationen, saa mente han, atStorthingct ved fremdeles at udscette med at indgaa paa denne, eller og ved selv at sammenfufle Noget, der siulde smage af Organisation, paadrog sig et unsdigt men megct stort Ansvar — forst og fremst for vort eget Fcedrelands Vedkommende, men dernast ogsaa ngeoverfor vort Broderlige Svrrige, der med fuld Grund maatte kunne vente, at vi ordnede vort Forsvarsvåpen paV'M saapas tids- og hensigtsmassig Maade, at Armeen i rette Tid kunde vare mobil, nåar Fallesforsvaret maatte udfordres — og det vidste vi Alle kunde indtraffe hurtigere, end Nogen tankte — Europas Ndseende er just ikte det mest fredelige. Et saare vigtigt Hensyn maatte tages til Omkostningerne, og megct snsieligt siulde det derfor have varet, om man fremdeles kunde have holdt sig indenfor samme Grandser som ide sidst forlsdne Budgrtterminer, men — der var desvarre nu ikle Tale om at stippe ud med Milliouen, ligesaalidt for Majoriteten som Minoriteten 4?g heller ikle mente han, at et Snes Tusind Daler mere eller mindre paa en saa stor Sum burde vare noget absolut afgjsrende, nåar der hantledes om paa den hensigtsmassigsti Maade at opnaa et lange tilsiglet og ensteligt Formaal, og hvorved der inten vor Arme kunde blive Ende paa en Tilstand, hvorunder lettelig vore dyrebareste Interesser kunde komme til at lite, ligesom samtidig Ovfyltelsen af vore unionelle Pligter vansteliggjortes. Som tidligere bemarket, ertjendte Alle/at med den nuhavende Ordning havde man alt Andet end fuld Valutta for den Million, der aarligen udgaves til Armeen. Der maatte altfaa foregaa en Forandring, men at denne nu eller sildigere vilde gaa i Retning af den af alle Sagkyndige cmbefalede Regimentsformation — og faaletes tun var et Tidsfpergsmaal - troede han Enhver i Grunden havde en Fornemmelse af; organiscttion, der saameget som muligt var overenestemmende med tenSvenste, der tog havde sine Regimenter — hvormeget man end her itag havde forssgt at bortsnakke dem. Nåar Taleren havde tilladt sig at fremkomme med disse Utringer, var det vesentlig steet for at motivere hans Stilling inten Komiteen, idet han dog tillige havde troet det ngtigt, at Sagen betragtedes mere i sin Almindelighed, end hittil var steet. Klllg Horte i denne Sag til Minoriteten, stjsnt han i entelte Punkter afvegfraden. Saavel Pluraliteten som Minoriteten ertjendte, at den nuvcerende Armeorganisation ikte var brugbar, men tiltrengte Forandring; Alle vare enige i at opstille 20 marschercnde Batailloner og i at have serskilte Depoter for enhver af Brigaderne eller Regimenterne; i dette Punkt havde Taleren anseet 10 Deprllompagnier, 1 for hver nnnscherende Bataillon, for at vere tilstretkeligt, medcns Minoriteten vilde have 2 for hver Bataillon. I dette Punkt stod Taleren saaledes Pluraliteten nermcre end Minoriteten. Nåar der var talt om, hvorvidt den ene Organisation übetinget var at foretrelle for den anten, saa vilde han sige, at dette var overmaade vansicligt at bedomme for Usagtyndige, ja endog blot for Mrigsvcmte. Man kunde organisere paa mange Maader. Ligesauvel som man lunde bygge et Hus paa forskjellige Maader, lunde man ogsaa bygge en Arme paa forskjellige Maader. Det var ille godt at sige, om det var fordelagtiqst at bygge et Hus paa 2 eller 3 Etager, med 1 eller 2 Flsie, saaledes var det og med Armeorganisationen. Man lunde organisere, som man vilde, Kritiken vilde nok finde Noget at utsette selv paa den bedste Organization, medens paa den anden Side endog mindre hmsigtsmessige Forfoininger vilde finde sine Forsvarere. Nåar Taleren imiclertid stuttede sig til en Organisation med 10 Regimenter, den Sam- forelagdes forrige Thing, var det, fordi han syntes, at den passede ganske godt til de 80 nationale Kompagnier, som saaat sige vare vort Bygningsmaterial. Dernest havde nesten alle de saglyndige Medlemmer af Komissionrrne lige fidcn 2852 uttalt sig i det Mmdste for en Krigsorganisation af 20 Regimenter. Komissioncn af 1852, der fit et Udlast fra Armedepartementet paa 8 Regimenter, opstillete 10 istedet. Det var iser til tenne Komission eller til, hvad den omarbeidede i 1857, at han sluttete sig. Nåar Komiteens Formant» med megen Styrke fremhevede Bataillonens Fortrin, saa var Taleren vistnok cnig i, at de havde stor Betydning, men han maatte da have Opfortring til at ssrge for, at te bleve endnu fuldstendigere udstyrede, og ta sagde Taleren, at skulde man ene og alene tåge militere Hensyn i Betragtning, maatte Alle vere enige i, at sor vor Linie var at have Batailloner paa 6 Kompagnier. altsaa"l4 Batailloner eller 7 Regimenter for 64 Kompagnier. imidganisationen hos os, som laa deri, at vi havde en Linie, som kunde bruges udenfor Landets Grendser, og et Landvern, som maatte holdes indenfor Grendsen. Nåar det kunde forudsettes, at vore Linieregimenter eller Batailloner brugtes indenfor Landets Grendser, kunde de ved Landvernet meget bekvemt forsterles til 6 Kompagnier pr. Bataillon, og der vilde ogsaa vere mange Tilfelde, hvor vor Liniearme kjcempede hjemme og ikte optraadte som Forbundskontingent. Taleren stuttede sig, som allerede for bemerket, vesentlig til det af Komissionen i 1852 og 1857 Forestaaede, som forrige Militerkomite indstillede til Antagelse, men som med et Par Stemmers Overvegi forkastedes. Dog indeholdt det nu Forestaaede vesentlige Modifikationer og Forbedringer i, hvad der forelaa paa forrige Thing. Saavitt han hustede, grundede Modstanden mod Regimentsorganisationen paa forrige Thing sig ilke saameget paa, hvad der nu fsrtes i Marlen, men man dadlede, at man havde bibeholdt 5 Brigadechefer; man dadlede, at ti af de nationale Bataillonschefer tillige skulde vere Chefer for Depoterne, og at man ilte havde serskilte Regimentskvartermestere. Dette var forsaavidt rettet, som der var forestaaet serskilte Regimentslvartermestere og serstilte Depotchefer, saaat Liniebataillonerne kunde marschere uafhengig af Depoterne, og med Hensyn til Brigadecheferne saa var deres Antal nedsat, idet der var forestaaet 3 Distriktsgeneraler. I dette Punkt havde Taleren troet at burde afvige fra den kongelige Proposition, idet han antog 2 Distriktsgen<?raler, 'i for det Sondenfjeldste og 1 for det Vesten- og Nordcnfjeldste, for nok. Komiteens Formand anforte ogsaa som en Mangel ved den forestaaede Ordning med 3 Distriktschefer, at Konsekvensen snart vilde fore til, at man fit 2 til, altsaa 5 i det Hele, fordi han ilke fandt det passende, at den, der havde den overste Adminstration, skulde gribe direkte md i den engere Administration. Denne Indvending rammede imidlertid ikke det Forslag, som Taleren agtede at fremlegge, hvillet ester hans Mening ogsaa rettede de vcesentligste Mangler ved tetForstag, der forelagdes forrige Thing og af det blev sorlastet. Videre var det et Motiv M at inddele Landet i 10 Regimentsdistrikter, at disse passede ganske godt til Landets Situation; — hvillet ogsaa et Kart, som han skulde fremlegge paa Presidentens Vord, vilde vise. Naturlige Grendser og Fjeldstrekninger vilde stille de forstjellige Distrikter fra hinanden. Forsvrigt vilde han tilfole, at et af de vesentligste Motiver, ja, han lunde gjerne sige, fra hans Standpunkt det vesentligste Motiv, hvorfor han sluttede sig til Regimentsinddelingen var, at han ikle troede, man lunde ganske undlade at legge Vegt paa Traditionen. Var Traditionen nogetsteds berettiget og havde den nogetsteds Betydning, maatte det vere i en Arme. Betydning isaahenseende at kunne paaberaabe sig den Kjennsgjerning, at Norges Arme i over 200 Aar var inddelt i Regimenter. Forst ved Oinorganisationen i 1817 fit den maaste af politiste Grunde en Brigadeinddeling med Monster fra Revolutionen. Man lunde vistnol sige, at Traditionen havde mindre Betydning for vore Regimenter, da der havde vcrret meget hyppige Omorganisationer i Lovet af disse 200 Aar; men Tateren vilde bede faslholdt, at fra 1788 til 1811 havde man netop en Inddeling, som nu foreslaaes, af 10 Regimenter og norste Icegerkorps. Dette var et Tidsrunl, som laa os temmelig noer og som indeholdt det for vor Arme vistnol meget hcederlige Felttog i 1808. Skulde man altsaa soge at op live Traditionerne, maatte de iscer hentes derfrå, og de lunde tet med Hceder. Vistnol var den norste Arme slet forpleiet; n,en den bestod dog hcederlig Kampen mod en af Europas mest trigssvcte Hcrre, og Tateren mente, at Navnene Trangen, Toverud og Berby, ter stode i Forbindelse med thronthjemsie og bcrgenste Regimenter og norste Icegcrlorps, vare vel vcerd at slaa paa vore Regimentsfaner, som tilligemcd niauge andre Minder forsvantt i 1818. Hau tvivlede ille om, at det ogsaa stulde lyttes at frcmftnde audre Traditiouer, som maatte vcere entnu hceterligere for vore Vaaben. Norste Regimenter lMde jo udmcertet sig i Irland, Italien og Ungarn. Dplandste Regiment havde endog Malpla-, quet paa sin Fane. Om man end i det materielle Liv, som nu fsrtes, vilde mode saadanne Udtalelser med Tvivl, vilde Taleren dertil bemcrrke, at nåar alvorlige Tider tom, vilde man sige noget Andet, og at i vore alvorsfulle Fjelddale havde Traditionerne eudnu sin store Betydning. Taleren skulde paa Sageus ncervcerende Standpunkt ilke opholde sig videre ved den. Han skulde tun anmode om, at Noteringen maatte blive saaledes indrettet, at han kunde faa AnKdmng til at stemme ovcr sit Forslag, som han ikte kuude betragte som subsidicert, fordi der var flere Punkter, hvori han afveg fra den ovrige Minoritet. Hans ledentc Tanke ved Organisationen af Depoternes Styrte havde vcrret, at man skulde soge at faa Garnisonerne saameget som muligt til Dannetsesanstalter for Underofftcerer. Thuc stulde ilte tale om Regimenter i Almindelighed, da Broch saa udforlig havde udtalt sig derom. Den vigtigste Side ved denne Sag forelom Taleren at vcere Overgangen fra Freds- til Krigstilstand, som maatte vcere saa lct og simpel som muligt, hviliet Me var Tilfceltet efter den gamle Organisation, da den ilte opstillede Depoter, og Korpserne vare saa smaa, at man maatte scette sammen et Par Korpser for at danne et, nåar de skulde rykte ud. Overgangen fra Freds- til Krigstilstand var ved te forestaaede Regimenter meget simpel, fordi Freds- og Krigsorganisationen var den samme. Der var et staaente Depot med en Cbef og to Depotlompagnier, som stedse administrerede Regimentet. afteverede det, som de ikte kunde tåge med, og modtoge alt Nyt, og da var Alt fcerdigt med det Samme; de kunde marschere afsted. Fordi Depoterne administrerede Regimentet, deriblandt ogsaa alt Rullevcesen, vare de kjendte med alle mulige Forhold i Distrikterne. Anderledes var det, nåar den af Pluraliteten forestaaede Brigade skulde rykke ud. Der var ikte Freds- og Krigsorganisationen den samme. I Fred var Atmimstrcttionen delt mellemßrigaden og Korpserne; men i Krig, forte siulde rykke ud, blev Administrationen, hvad Depotet angit, hos Brigaden. Korpserne maatte da aflevere til Depotet de Sager, de ikle lunde tåge med, og as samme modtage Alt, hvad de stulde have til sin Udrustuing, og afjlutte sit Reguflab; thi enhver Maud, git i Krig, maatte have assluttrt sit Regn stab hjemmc, da det var usikkert, hvem der tom tilbage. Desuden maatle de aflevere Alt vedkommende Rullevcesenet. De faste Ruller maatte afleveres til Depotchefrn, og de, som afmarscherede, toge med sig ved Bataillonen te lose storre Rulleblade og veo Kompagnierne de mindre. Dette maa soraarsage ilte liden Urede i det samme Udrykningen stulde foregaa; og det Depot, som stulde administrere Brigaden, var uljendt med Forretningerne. Et Rrgimentsdistrilt vilde udgjore omtrent 2 Amter, ei Brigadcdislritt omtrent et Stift, De udryttede Mantsiaber, hvis Antal omtrent udgjorde 2400 Mant, stulde Depotchefen altid have Rcde paa, dels for Lonningens Skyld og dels for den hjemmevcerende Families Slyld; men foruteu Depotets Forhold til den marscherende Del, stod det ogsaa i Forhold til de tilbagevcrrende Mantstaber, til Linierelrutterne, til Rekrutterne af Reserven, til hele Linicns Reserve og til hele Landevcernet. Deres Antal var mellem 7—Booo, og dem maatte der fores Ruller over. Depotet maatte staa i Forbindelse med enhver Distriltstomission. Af disfe var ter 80—100 i ethvert Stift. Kompagnichefen var afmarscheret og da var der indsat en ganste ny Mand til Formand i Distrittstomissionen. Ved Indkaldel se a f Mandstaber maatte Depotchefen henvende sig til disse; men nåar de vare utjendte med Forholtene, kunde det let gaa istykker. Det var godt, at Alt git i Orden og at enhver Mand blev indlaldt efter sit Numer. I Krig var iscer dette vigtigt; men et Depot var ikte godt at administrere i saa store Distrikter og med en saa stor Masse Mandstaber. Desuden stulde tet forestaa Regnsiaberne og bessrge alt Maeriel. Med Hensyn til Regimentssystemet var den hjemmevcerende Administrativ», nåar Regimentet rytkede ud, den vigtigste; men Regimentet havde ogsaa sin taktiske Betydning. Det dannede en Trcefning under Brigaden. Nu var det vel saa, at, hvis Brigaden itte var delt i Trcefningcr for Udrykningen, lunde der dannes Trcefninger as de 3—4 Batailloner; men havde man ikte Regimenter, maatte man alligevel have Trcefningschefer. Det fandt man ide fleste Lande nsdvendigt. I alle Armeer var der en Chef for hvert Par Batallioner. celdste Bataillonschef ved enhver Brigade kunde vcrre Trefningschef, og den citerede Noget afExercerreqlementet: ..Brigaden er at anse som den taktiske Enhed inden Armekorps ligesoin Korpserne inden Brigaten. Brigaden er soedvanlig sammensat as 4, 6 til 8 Korpser. Den ovstilles paa 2 Trcrjninger. Den celdste Korpschef inden hver Trefning er Trcefningschef." Dette Reglement ndkom i 1848 og er senere hcevet. Det i 1864 istedet udlomuc Reglement havde indtaget en anden Bestemmeise i saa Henseende, fordi man straz indsaa, at en ikte tillige kunde vcrre Bataillonschef. I de fsrste Aar efter at Reglementet af 1848 udkom var den celdste Bataillonschef Trcefningschef; men han lunde ikle paa samme Tid kommandere Korpset. Den celdste Kaptein maatte da overtage dmne Funttion, og den celdste Loitnant maatte da overtage Kommandoen over Kompagniet, hvilket itle var nogen god Ordning. I det nuvcerende Reglement stod der istedetfor den fsrncevnte stl?ifede Bestemm» lse: ..Brigaden er den hoi este Enhed inden Armedivisionen. Den best>>ar af Brigadestab og 2 Regimenter Infanteri, hvortil ofte kommer 1 Batteri og 1 eller 2 Eskadroner." Skulde et Korps have Administrationen i det Hele, maatte det udrustes anderledes. Det maatte have et serskilt Depotkompagni, og Chefen maatte have lurisdiktions- Myndighed. Enhver Befalende, enten han var Korporal eller General, havde Korrektionsmyndighed< d. v. s. Ret til at straffe, nåar Troppen staar under Gevcer, for at tiltvinge sig Lydighed; men ellers havde man ikle denne Ret. I Leir kunde ilte Korpschefen straffe for Uordener. Til Brigaden maalte Sagen gaa, og denne havde kuns Myndighed til at diktere arbitrcer Straf eller scette Vedtommende under Krigsret, hvis Straffen ei vilde modtages. Der var fremhcevet i Komiteens Indstilling, at "den gjeldende Armeplan er udarbeidet af Mcend med virlelig Krigserfaring og under Indtryltet af Krigsfsrelscn i 1808 og 1814. Arbeidet udfortes under Ledelse af en erfaren Feltherre, der havde kommanderer Armeer, opstillede efter forstjrllige Formationer. Den paa denne Maade tilblevne Ordning har endelig bestaaet i henved halvhundrede Aar og i det Hele tåget vist sig stikket for vort Land og stemmende med vore Forholde." Hvorvidt den havde passet for vore Forhold, havde man ingen Grfanng for. Vi havde Me havt Krig. De to Gange, vi havde vceret vanveie dertil, havde den vist sig übrugbar. Den gamle Armeorganifation bestod i 200 Aar, og ved den gjorde Armeen sin Pligt. De norske Tropper havde under denne Inddeling vist sig fra en fordelagtig Side. Med Henfyn til. at Armeplanen skulde vcrre udarbeidet under Ledelse af Karl Johan, forelom det noget utroligt. Tateren kunde ikte tcenke sig, at Karl Johan, der som Feltherre havde gjennemgaaet Revolutionens og Keiserdommets Krige og som tillige i lcengere Tid havde vceret Krigsminister, at han skulde finde, at Korpser paa 400 Mand uden Depoter skulde vcrre det Bedste. Der maatte have vceret andre Grunde, politiske eller okonomiske. Han skulde i denne Anledning oplcese Roget af et Stykke, som Oberst Mansbach lod indrykke i "Kristianiaposten" den 20de November 1853 i Anledning af en Strid om den norske Armes Organisation mellem Kapt. Holmboe og en Anonym. "I den omtalte militcrre Strid mellem Kapitain Holmboe og Anonymen - K -8 er der blandt Andet en Sag, hvorom lneget debatteres, nemlig: Om hoi sl salig Kong Carl Johan har givet Initiativet til den i Aaret 1817 udarbeidede Brigadeorganisation af den norfie Arme og virteligen ogsaa fandtdenneDrganisation saa fuldkommen og hensigtssvarende, som Kapitain H, anforer og saa ivrig vil bevise. leg stal forsoge, saa godt jeg kan og formaar, at mcegle i Tvisten om denne Sag". "Man havde just da i Sverige begyndt med at gjore nogle Tillceg og Forandringar i den svenske Armces sekelgamleßegiments- Inddelinq, idet man fordelte Regimenterne i Brigadeafdelinger og udncevnte en General til Chef for hver af c isse Brigader; jeg lxder Lceseren bemcrrke, at jeg sagde, at de svenske Brigader formeredes af Regimolter. Nu er det ncesten en til Vished gaaende Sandsynlighco for, at vor Arme-Komission hentede Ideen til Brigade-Inddelingen i Norge fra den i Sverige saa nylig foruo foretagne Brigade- Organisation; tenne var jo anordnet af Carl Johan, og der var altsaa Rimelighed for, at en lignendc Indretning i Norge ikte kunde vere Hoistsamme übehagelig eller forekomme Ham uhensigtsmcessig. Nogrt andet Initiativ til vor Vrigade- Organifation formaar jeg itle at indse, at der er blevet givet Komissionen;. thi der findes ilke, mig vitterligr, i noget a f vore militere Arkiver et eneste offcntlifft Dokument, ikte en eneste slrevenLinie, eller et Ord og Vogstav, - ikle engang blandt de celdre Officerer en Tradition, der hentyder paa, at Carl Johan vilde have en Brigade-Organisation indfort i Norge; noget herom ftndes hverken ncevnt ide faa Ailtegnelser, som ezisterer om bemeldte Arme- Komissions Forhandlinger eller i den Regjeringsindstilling, som blev udarbeidet, da den nye Arme-Plan midtsommers 1817 indsendtes til Stockholm, for at approberes af Kongen". Videre heder det: Kapitain H. paaberaaber ofte i sit Anfsrende. at Kong Carl Johan saa serdeles yndede denne Brigade- Inddeling;herved maajeg bemcerke, alvisseligen fandt Kong Carl Johan den i Aaret 1817 forestaaede Brigade-Inddeling i Norge for en i nogle enkelte Henseender ganste lempelig Fredsorganisation; en lignende Indretning var jo, som anfsrt, samtidigt indfort i Sverige; men jeg og stere med mig Horte Ham allerede fra Begyndelsen af beklage Oplosningen og Tilintetgjorelfen af de vakre Regimenter med sine stcerke Batailloner, hvoraf den norste Arme bestod, da Foreningen stuttedes; med sit lynsnare Orneblik, iscer i militcrre Sager, opdagede den hoie Kriger strax de svage Sider ved vor Brigade-Inddeling og bemcrrtede Brigade-Distrikternes overordentlige Udstrekning. deraf folgcnde Ulnulighcd for Brigade-Cheferne at aarligen ved personlig Nerverelse i Ezercertiden indvirte paa Korpsernes militcrre Udvikling og Dannelse m. m.; Uheldige i, at disse saaledes uvirksomme Brigadechcfer vare blevne tillagte de gamle Regimentschefers vigtigste og uundvcrrligste Attributioner: lurisdiktion og Forslagsret, og at Korps-Cheferne, de cgentlige Drivhjul i den nye Brigade-Masiine, Me vare i Besiddelse af disse tvende vigtige Krcrfter for en stcert og indvirkende Komando; man havde i Sverige, ved Brigade-Indrctningens Indforelse. undgaaet denne Kapitalfeil i vor nye Arme-Plan ved at beholde Regimenterne uforandrede." Senere staar der: "Anderledes bleve Anstuelserne lcengere hen ester Foreningsaaret; de gamle og imod Foreningen fiendtligsindede og virkende norske og tildels danske Personer og Glementer vare aftraadte og uddode; Tilliden til og Tilfredsheden med Foreningen og den nye Kongefamilie tiltog aarligen, og da hsistsalig Kongen, til sin store Tilfredshed, bemcerlede denne lykkelige Forandring i Sindsstemningen, da begyndte ogsaa Hans Lyst til at gjore gjceldende Sine velgjorende Hensigter for at berede Norges fremtidige Lytte, oftretholde dets Selvstcrndighed og bevare og forsvare Foreningens urottelige Bestaaende; da Horte man Ham ofte beklage Ufuldstamdighcden af vort Forsvarsvcrsen og de smaa Resourcer, som den nye norske Stat var istand til at yde til sammes Forbedring; da ytrede Han sig ogsaa om det Feilagtige ved vor nye Armees Organisation, og ieg erindrer, at den hsistsalige Herre ester sluttet Foredragning af militcere Sager (Han pleiede da gjerne samtale en Stund med den Foredragende) mere end engang ytrede sin Utilfredshed med vore smaa Korpser; disses ringe Styrte og militcere Svaghed beklagede Han altid, hvad enten Han talte om dem eller saa dem paa Manovre-Feltet; jeg opstrev ofte ved Hjemtomsten fra Foredragningen disse hans Utringer og Domme; en af disse lsd saaledes: Eders smaa Korpser paa 400 Mand mishage mig. De ere aldeles uhenstgtsmcesstge; thi ester nogle Marscher og Strabadser vil deres Styrte betydelegen formindfles; regn hertil Syge, Maraudeurer, Detacherede til Ambulancerne, til Trosset etc., og I ville faa en Oberst, som rykker ind i Slaglinien i Spidsen for 250 Mand. Hvad stal en komanderende General kunne gjore med Kolonner, formerede af saa svage Kroefter? Fienden vil tunne kaste dem overende med nogle lsse Kanonskud. Nei, nei, giv mig tilbage de vakre Regimenter og de stcrrke Batailloner, som jeg fandt i Norge i 1814. Det er i Regimenter, hvor Kommandoen er godt centraliseret, at man kan give Officerer og Soldater den Udvikling i Vaabendygtighed, den militcere Aand og den Disciplin, som tiltrcrnges i Krigstid. Det er med stcrrke Batailloner, at man vinder Seire, erobrer Provindser og forsvarer sin Uafhcrngighed. Det bliver nodvendigt, at man igjen optaaer denne Organisation og forlader Brigade-Organisationen ligesom vi have gjort i Sverige. Dette vil blive et Arbeide for min Son. Imidlertid og indtil dette ster, vil han vinde Erfaring ved en virksom Deltagelse i vore militcere Reform-Komiteer i Sverige. Stjcrnk ham da Eders Tillid. fortjene den ved sit fuldkommen norske Sindelag, ved den Forstand og den nordiske Rolighcd, hvormed han allerede forstaar at behandle de offentlige Anliggender. Jeg vil dertil give ham i Kjcerlighed til Norge og min specielle Interesse for dets Arme." Hammerstad havde lidet Nyt at tilfole, og havde derfor betcenkt sig lcengc, for han forlangte Ordet; men da han under Debatten flere Gange havde nydt den 3Ere at blive paaberaabt som militcrr Autoritet, lunde det se besynderligt ud, om han ikte tlarede for sig, hvorledes hans Standpunkt egentlig var. Han vilde gjore opmcrrksom paa, at i det Votum, som blev forfattet af Rcrder og underskrevet af Tateren, stod der: "Den gjennem det Anfsrte gaaende Opfatning, at Linierekrutterne ab fol ut maa uddcmnes under et mindst 6 Maa. neders uafbrudt Ophold i Garnisonen for at kunne blive dygtige, paalidelige og brugbare Soldater, deler imidlertid jeg undertegnede Hammerstad ikte, og er folgelig kun enig i den foranstaaende Fremstilling under Forudscetning af, at det bifaldes, at Liniefoldatens Uddannelse stal foregaa paa den angivne Maade, og at den i saa Fald lun maa blive at gjennemfsre saaledes, som den her bliver forestaaet, ved at Rekrutterne rykker ind med deres Be- og Spil. Mine Grunde herfor ere dels politisie dels okonomiste og sindes for en vcesentlig Del i Komissionens Forhandlingsprotokol." I samme Oieblit, som Taleren afgav rn saadan Erklcrring, mente han at have tilkjendegivet,-D forsaavidt en Organisation bygget paa Indtommandering gik igjennem, foretrak han Rceders Forsiag fremfor Pluralitetens. Han ansaa altsaa det for det mindste af to Onder. Nåar forsvrigt Rceders Votum fremstilledes som det, der meget stcrrkt cmbefalede Regimenter, vilde Taleren gjore opmcerksom paa et andet Sted i Votummet. som man ilte havde eiteret, men som tydelig godtgjorde, hvad der var Rceders Mening, og som ogsaa vilde forklare, hvorfor Taleren gik ind paa Bencevnelsen Regimenter. Side 84, 2den Spalte hedte det: «Inden Komisstonen er imidlertid anfort, at de hos os vcerende specielle Forholde vare imod saa stcerle Regimenter, eller med andre Ord imod at egalisere Brigaderne efter Armeeplanen af 1817, hver til 4 Batailloner, og at tillcrgge dem Administration,. hvorved Brigaden blev et Regiment." Idet Komisstonen sagde, at den var mod at egaiisere Brigaderne, havde den dog erkiendt, at Rcrders Plan var omtrent den samme som den, der her var forelagt Storthinget. Den var en Egalisering af Brigaderne; men man gav dem Navnet Regiment, mere som en Koncession til et vist Parti af de Militcere, end fordi man ansaa det for nogen Nodvendighed. De stcrrke Regimenter, han vilde have, traadte ncermeft istedenfor Brigaden, og Navnet kom det ikte saameget an paa. Der var saare liden Forstjel mellem Komitepluralitetens Indstilling og Rceders Forslag, bygget paa 6 Kompagnier i Bataillonen. Underofsicer ved Vataillcnen som et Slags Hjcelp ved Administtationen. Her var af Pluraliteten forestaaet en Officer; men ved Brigaden havde han en Munderingschef. Tet var itke forestaaet af Pluraliteten; men Taleren troede itke det var nsdvendigt, ialfald ikle i Fredstid. Efterat Taleren havde havt den Wre at vcere Medlem af Militcerkomissionen, havde han feet lidt paa disse Sporgsmaal og gjort sig betjendt med, hvad dygtige og fagkyndige militcere Forfattere havde sagt, og der var ilke ganske faa Autoriteter for hans Mening. En Taler bavde idag snstet at hore, hvilte navngivne Antonteter Pluraliteten byggede sin Mening «M Taleren havde i sin Haano et Vert, som rigtignok forst idag havde faaet; det lunde altfaa' egentlig ikte paaberaabes som Stette for Indstillingen. Det var "Forela'sningar i Krigsvetenstapen vid knngl. Ingenior-corpsen" af Ofverstelientnant I. G.Lch-sn. Han stigde Pag. 130: "Bataljonrrnc borde utgora enheten i armon savel i fråga om Disciplin och Ekonomi, som Manover. Regements6)cfs Exveditionen stulle da forsvinna, ..hvarigcnom styodsamhet vunnes, Ofverste og Ofversteli.utenantsgraderne uphora at finnas och avancemcnt ste fran Bataljons-til Brigadechef; steget stulle blifva bctyrande, stillnaden i befalet stor, afvensom rrforderlig sticklighet; foljden: at befordringar maste ste med urval. Nu aro Ofverstelieutenants och Ofverstegradernc trappsteg, va hvil- W"Vfta en fortrafflig Bataljonschef småningom upstiger, utan nagon marker, at han ei duger til Brigadchef." Ligeledes havre Taleren et Verk af en forhenvcerende vreussist Militær, Rustow, som senere var gaaet i schweitzist Tjeneste. Han sagde her med Hensyn til Regimenterne: ..Aus den administrative» Verhaltnissen kann ebensowenig als aus den taktischen ein stickhaltiger Grund fiir die Regimentseintheilung hergeleitet werden." Taleren lunde ikte oplcese hele hans Argumentation, men han paastod, at ligesaa med Hensyn til det Tattiste frembragte det Forviklinger. Han ytrede: "Alles dies verwogen muh man sich eher gcgen als fur die Regimentseintheilung ertlaren, wenn man nichl den Grund fur fie anbringen will, dah man durch Kreirung der Regimenten" mehr Platze zur Anstellung fur Officieren, und durch die Vermehrung der Stufen einen neuen Sporn fur den Ehrgeiz gewinne, einen Grund, der allerdings neben' historischen Verhaltnissen nicht ohne Einfluy auf die Beibehaltung der Regimenten sein mag." Taleren troede ikle, det var saa vansteligt at finde militcere Forfattere, som havde erklceret sig imod Rcgimentsinddelingen; og under enhver Omstcrndighed troede han, at med saa smaa Regimenter, som de af Minoriteten forcslaaede, vilde det ikle blive stort Andet end et ganske unodvendigt administrativt Mellemled mellem Brigaderne og Bataillonerne. taillon pr. Vtegiment. Det var her bleven paaberaabt, at Inddelingen i Regimenter skulde verre saa drav, paa Grund af, at den til en vis Grad var sanltioneret af den stsrste Feltherre, som Norge i den nyeste Tid havde havt, nemlig Christian August. lanledning af denne Paastand skulde han tillade sig at give nogle Oplysninger. Taleren havde her i sin Haaud Major Vogts Forelcesninger ved Krigsskolen over Krigen i 5808 og 1814. Han siger der: "Krigen erklceredes 29de Februar 1808; i Norge var Carl af Hessen kommanderende General; men da han boede i Glucksborg, fungerede Prinds Christian August som Overgeneral i det Ssndenfjeldsle og Krogh i det Nordenfjeldsie. Den aktive Armees Styrte var sondenfjclds 15,200 Mand, fraregnet Vesterlehnske Regiment, der blev anvendt til Christianssands, Kystens og Flotillens Bes<rttelse. Nåar hertil lcegges 1300 Mands Forstcertning fra Bergen og Throndhjem, blev den sondenfjeldffe Arme 16,500 Mand stcerk, hvorfra afgik omtrent 1200 Syge og Vakancer samt den stsrste Del af Rytteriet, der manglede Heste; thi Hsavlingen 1807 havde staaet feil. Disposttionerne vare fslgende: Sondenfjelds: Akershus fil en Besetning etc. — her noevms styrten i Fcrstningerne, og saa siger han: "Den mod Grcendsen diriqerende Arme, hvis Styrte dels ovgives til 7—Booo Mand, dels til lidt over 5000, oeltes i 3 Feltbrigader nemlig: 1. Oberst Holst med 2 Batailloner af sondenfjeldste og 2 Batailloner af nordenfieldste Regi ment samt norske hvervcde Icegerlorps, det ridende Batteri, og nogle Kompagnier af smaalenste Dragoner". Der var altsaaßegimentsinddelingcn ssnderreven. 2. Oberst de Seve med 1 Bataillon af Opland, 1 Grenaderbataillon, sammensat af 2 Akershusiske og Thelemarkens Grenaderer. Ullensalerske eller norste lette 'Bataillon samt 1 Fodbatteri, tilsammen 2000 Mand, udgsorde Centrum ved Kongsvinger og dcektede Grcendsen fra Krogfos i Holand til Grue i Solsr, en Strcrlning af 5 Mile. (Fortsettes). Fcridig fra Tiylkenet den 20de Juni Kl. 10 Form. Christiania. Net Tteenste Nogtrykkeri. Redigkrede af I. H. Cappelen, Cand. jur. cg I. H. Thoresen, Kgl. Fuldm. Eftermiddagsmøde den 11te Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse.) 3. Oberst Staffelt med 1 Bataillon af 2det Trondhjemsie, 4 Sliloberkompagnier, det lerdalsie lette Kompagni, samt nogle Dragoner af Oplind "dannede i Elverum venstre Floi o. s. v." Taleren mente, at dette godtgjorde saa godt som nogen Ting, at i Felten, ialfald i Krig, var Regimcntsinddelingen hverken nedvcndig eller synderlig brugbar. Og at det samme var Tilfcelde i Krigen i 1814 baade for den svenske og norske Arme, viste de samme Forelcrsninger: Tet hed nemlig vidcre: "T>en svcnffe Styrke, som siulde erobre Norge, bestod af omtrent 40,000 Mand, fordelte i 2de Armekorps, nemlig: Iste Armekorps, der samledes ved Stremstad under General Sandels med 3 Divisioner -- 6 Brigader, nemlig Iste Armedivision under Posse, 2den under sandels selv, 3die under Boy, tilsammen 25 Batailloner Infanteri, 12 Eskadroner og 28 Stytter Feltstyds, foruden Reserveartilleriet, der havde 4 6punds Kanoner og 4 Bpunds Haubitzer. 2det Armekorps under Feltmarskalk Essen med 2 Armedivisioner — 4 Brigader, tilsammen med 31 Batailloner Infanteri, dog uden Kavalleri og blot mrd Negimentsartillcri. Endelig stod 1 Brigade paa 3 Batailloner og Icemtelands Hestjcegere som en Observationspost paa Grcendsen mod Trondhjem. Den norske Styrke sondenfjelds var inddelt i: I. Avantgarden under Oberstleitnant Stabell, omtrent 2000 Mand stcerk, formeret som en Korden fra Krogfos til Skotborgsund i Aremark. Semre blev denne Kordon trutket ned mod Enningdalen; hoiere Floi fortes af Kaptein Sporck. 11. 3 Brigader, nemlig: a. Generalloitnant Staffelt, der kantonnerede med 8000 Mand i Berg, Skeberg, Tune, Rakkestad og Eidsberg paa Glommens ostre Bred. d. omtydelig, at Brigader vare ve eneste brugbare Afdelinger i Felten, at der ikke kunde vcere synderlig Tvivl derom. Nu spurgtes der: Vare vore Brigader saa store, at noget Mellemled mellem Brigaderne og Korpserne var nogen absolut Nsdvendighed for os? Taleren havde saa goot han kunde ssgt at frcmstille sig dette Spergsmaal klart; men han maatte tilstaa, han troede det ilke. Kunde i Udlandet 4 Batailloner administreres — og de vare langt sterre end vore — troede han ogsaa, det kunde gjeres her. Vi bleve oftere udsatte for, at enkelte Batailloner vilde blive brugt scerstilt, og da var det godt, at de havde sine egne Organer til at styre sin egen Husholdning. Dersom vi havde vceret et pengerigt Land, dersom vi ilke havde behsvet at tåge altfor stcerke ekonomiste Hen syn i mange Retninger, da vilde han ilke havt Noget imod, at dette Mellemled kom ind som Nvaneementsposter for Officererne. Thi det var paa en vis Maade godt, jo lettere man paa en vis Livsbane kunde arbeide sig op til en behagelig og forholdsvis uafhcenqig Stilling. Men da han ikle kunde tro, at Regimenterne vare nedvendige, og da det var en Kjennsgjerning, at vi itte vitste, hvor vi skulde tåge de Midler fra, som skulde anvendes til Armeens nodvendigste Ting, da maatte han sige, at de 70,000 Spd., som mindft maatte opferes for at faa dette, kunde visselig anvendes paa en ganske cmlen og nvttigere Maade. Sorenstriver Etrsm: Forrige Militærkomité, i hvis Spirse Amtmand Aall stod, - Taleren vilde ncevne ham, fordi han, og det visselig med fuld Feie, havde vceret paaberaabt i denne Sag af ncervnrende Militcerkomites Formand, — forrige Militærkomité udtalte sig, da den bragte Organisationssagen ind for Thinget, faaledes: hvis fleste Medlemmer ikte i et saadant Anliggende ere fagkyndige, ter ikte udtale nogen Dom over Hensigtsmcessigheden af den nye Plan, og den stal alene bemcerle, at ligesom Inddelingen i Regimenter for Foreningen med Sverige i en lang Rcekte af Aar har vceret gjceldcnde i den norske Arme, saaat denne Inddeling har historiske Grunde for sig, faaledes er der ogsaa ved Sagens Behandling lagt fortrinlig Vegt paa, at den svenske Arme er inddelt i Regimenter, og at det er af Vigtighed, at den taktiske Inddeling er den samme i de tvende Armeer, der ere bestemte til at operere i Fcellesskab. TtmWgWM. anog Ansvaret derfor vcesentlig bor paahvile Armestyrclsen." Dette, at "Planens Henstgtsmassighed og Ansvaret derfor ncermest burde paahvile Arme styrel sen", det var efter Talerens Opfatning det Rette. Han havde den Tro, og mange delte den visselig med ham, at man havde meget liden Garanti for at faa en hensigtsmcessig Armeorgcmisation istand, hvis det fluide bero paa en Nfgjsrelse her. Alene denne Grund vilde for ham vcere tilstrakkelig til at holde sig til den kongelige Proposition. Men han blev endnu mere bestyrket deri, nåar han saa hen til de mange enstemmige og vcegtige for denne Reform, som ved Provositionen tilsigtedes indfsrt — Regimentsinddelingen nemlig. Det var overftsdigt at regne op, hvormange af vore storste Militare havde udtalt sig derfor. Komiteens Formand havde ssgt idag at svakte disse Udtalelser ved at paavise enkelte Uoverensstcmmelser, navnlig med Hensyn til, hvorvidt det var nsovendigt i Fred at omstille Brigader. Det kom imidlertid denne Sag mindre ved, men forevrigt skulde han tro, at det var sj elden at se en saa stor Overensstemmelse inden de samme Komisstoner og mellem forskjellige Komisstoner, som med Hensyn til Regimentsspsrgsmaalet. Taleren havde itte for idag vidst, at Nogen af de Militcere, som havde udtalt sig ossicielt, havde varet imod Regimentsinddelingen. Han havde vidst, at der havde varet nogen Dissents om Regimenternes Antal, saaledes f. Ex. Generaladjutanten, som vilde have 8 Negimenter; Oberst Rcrders; Pluraliteten i Komissionen af 1858 vilde have 7. Men hvad det Sidste angik, maatte han bemarke, hvilket ogsaa var oplyst her, at Pluraliteten i 1858 gil ud fra den Forudscrtning, som nu ikte var gjaldende, at Armeen itte uden Storthinqets Samtykke lunde bringes op til Mere end 12,000 Mand. Gfterat Loven af 1863 havde forsget den til 18,000 Mand, faldt den Grund, Pluraliteten havde bygget paa, bort. Med de to Undtagelser havde alle Militare, som havde udtalt sig gjennem Komissionsarbeider, uttalt sig for 10 Negimenter. Det var en Enstemmighed, som var ganske mcerkelig. Komiteens Formand havde rigtignok ssgt at svatte den Vegt, der blev lagt derpaa, af en anden Grund. Han lod sig forlyde med, at disse Mand itte vare saa ganske fri, da de afgav sin Betankning. Taleren skulde ille indlare sig derpaa, det var ilke af de Argumenter, som ststtede nogen Sag. Isar forekom de Taleren besynderlige, nåar de kom frem fra en Mand, som ogsaa havde paaderaabt sig fagkyndige Mand, men vel at marke, anonyme Sagkvndige. Hvao selve angik om Regimenternes Fortrinlighed fremfor det Eystem, vi nu havde, da fluide han ille indlade sig videre derpaa. ede vare urigtigc. Komiteens Pluralitet var gaaet ud fra, at Negimenter vare saagodtsom uden Betydning i taktisk Henseende. Den havde opstillet den Hovedbetragtning, som formentlig var rigtig, at den administrative Inddeling af Armeen, forsaavidt ilke overveiende Grunde derfor vare tilhinder, burde falde sammen med den taktiske; men Anvendelsen deraf — sagde den — lunde ikte fore til, at Regimenterne tillagdes Administration, fordi Regimenterne ikte havde nogen taktisk Betydning. Saavidt det havde varet Taleren muligt at soette sig ind i disse Ting, forholdt det sig ikte saa. Efter hans Mening havde Regimenterne en overveiende taltist Betydning, men vel under et andet Navn; man kaldte det Trafning. Nåar en Brigade laa i Felten, afdeltes den i 2 Trafninger. Var Armeen organiseret i Negimenter, var det de to Negimenter, Brigaden indbefattede, men hvis ikte, taldtes de Troefninger. Denne Inddeling var, saavidt han kunde forståa, saa tvingende nsdvendig efter den vedtagne Fcegtningsmaade for Infanteriet, at den benyttedes ogsaa der, hvor man ikte havde Negimenter. Den benyttedes ogsaa hos os efter selve det Ezercerreglement, som Komiteens Pluralitet havde paaderaabt, hvilket forsvrigt itte, som her stod, var det gjoeldende Reglement, men det som gjaldt forinden den midlertidige Halvbrigadeinddeling. Der hed det: "Brigaden er at ause som den taktiske Enhed inden Armelorps ligesom Korpserne inden Brigaden. Brigaden er scedvanlig sammensat af 4, 6 til 8 Korpser. Den opstilles paa 2 Trcefninger." Trafningen kom fsrst frem som taktisk Enhed i det Dieblit, Brigaden ryklede i Felten. Taleren havde Grund til at antage, at denne Opfatning var den rette. Han skulde desangaaende oplase nogle Årringer af Komissionen af 1858. Det hed i dens Motiver § 6: "Forinden Komissionen gik over til Regimentsstaben, reistes Spsrgsmaal om, hvorvidt Trafningschefen, der som saadan i ethvert Fald er en nsdvendig Funktioncrr under Manovrene, flulde hsre til Brigadens Stab og tun optrade, nåar Bataillonerne vare formerede paa Trcefningslinien, eller om han tillige som Regimentschef flulde indehave den fuldstcendige Komando og Administration over de til Trcefningen hsrende tvende Batailloner." Gfterat den havde erklceret sig for det sidste Alternativ hed det videre: "Sporgsmaalet kan betragtes fra den taktiske Side og fra den administrative. Med Hensyn til den fsrste, vil en Trcefningschef, der er adjungeret Brigaden, uden ved fastere Bacmd at vcere knyttet til Bataillonerne, savne den Sikkerhed i Komcmdoen, den Indftydelse og Tillid, som alene gjensidigt Kjendstab giver, og som paa Kampens Dag, hvor han i ethvert Tilfalde skal optrcede som Chef for de to Batailloner, ilke noksom tan tillcegges Vegt og Betydning. findes, bor hos os, som i de fleste andre Lande, vcere permanent Chef for de tvende under hans Befaling staaende Batailloner." Det viste sig heraf, at hvad man kaldte Trcefning, var en taltist Inddeling, som var nsdvendig paa Grund af den vedtagne Fegtningsmaade, og nåar nu Trcefning var det samme som Regiment, forekom det ham klart, at Regimentet havde sin store taktiske Betydning, og da lunde man ille sige, at man henlagde den administrative Myndighed til en Afdeling, som ingen Beiydning havde. Taleren mente altsaa, at det ene Fundament, hvorfra Pluraliteten var gaaet ud som Hovedscetning ilke var rigtigt. — I en anden Henseende forekom det ham, at Komiteens Kontlusion ilte svarede til deres Prcrmisser; han mente med Hensyn til Komiteens Administrationsanordning. Komiteen havre, som Alle vel vidste, tillagt Bataillonen Administration under Overadministration af Brigaden. Da Bataillonerne vare for smaa, til at Avancementet derhen lunde henlceagcs, var det sludt ud derfrå og ligesaa lurisdiltionen. Denne kunde ogsaa tillcegges Bataitlonen, hvilket ogsaa var Tilfoeldet i Sverige rg Danmark. Det var, efter hvad de Saglyndige, Taleren havde paaberaabt sig, mente, en stor Mangel ved den nuvoerende Organisation, at lurisdiktion og den egentlige Administration var paa forskjellige Hold. Dette stulde han imidlertid lade passere. Pluraliteten havde derimod villel, at hvad den kaldte Administration i streng Forstand 2: Komplettering af Afdelingerne med nyt Mandstab, Forsyning med Beklcedningsgjenstande og andre for Felten aldeles nodvendige Retvisiter, — hvilket Enhver vidste var af stor Betydning, — at Administrationen med Hensyn til alle disse Gjenstande stulde ligge under Bataillonen, og den havde med megen Styrte udtalt sig for Nsdvendigheden deraf. Pag. 671fsrste Spalte hed det, "at det var vcesentlig fornodent, at Forvaliningen af alle de Midler, der betinge hver af de i det sterre eller mindre tcellende Afdelingers Beredthed og Dygtighed for Operationer og Kamp, scerligt er indrettet ved og for Afdelingen under Afdelingschefens Opsyn og Kontrol. Uden en saadan Ordning og en tilsvarende Myndighed for vedtommende Chef vil det klarligen let kunne hcenoe, at denne med den bedste Villie ikte kan udfsre, hvad der fom Kommanderende paaligger ham, hvor vigtigt det end kan vcere at benytte Tid og Leilighed, og at hans Tropper, skjent besjoelede af den bedste Aand, blive stlllede under Forholde, der ligemeget ere til Skade for Disciplin som Kampdygtighed. Overhovedet synes Afdelingschefen her at maatte vcere den rette Mcmd. Det stjonnes ikte, at man med Rette tan gjore Chefen for en taktist Afdeling fuld ansvarlig for sine Troppers Fsrelse i Felten, nåar Administrationen i en udstrakt Grad og i bindende Former er henlagt til andre Gnheder end de taktiske." Dette var, saavidt han vidste, aldeles i sin Orden. at tillcegge Bataillonschefen, stulde udfores under Brigadens Overhoihed. Hvorledes dette Forhold stulde ordnes, og hvorledes Bataillonschefen, uagtet han i dette Stykke havde Brigaden over sig, stulde udove Administrationen paa denne Maade, som ber var paavist som den eneste hensigtsmcessige og absolut fornodne, havde Komiteen itke videre Den havde lun sagt pag. 672,2 den Spalte: ~Efter den Stilling, som Pluraliteten har troet med Rette at tunne anvise Korpset, maa det vcere unodigt specielt at opholde sig ved, hvorledes de administrative Hverv, Bessrgelse af Rulleforelse, BetlVdning, Udrustning, Regnstabsvcesen 0. s. v., med Und- af lurisdiktion og Avancement, hvorom neoen, fuldkomment betryggende og hensigtssvarende tunne ordnes og udfores korpsvis.". Men hvad havde Komiteen gjort for at scette Bataillonschefen istand til at udove sin Administration? Io den har ikte givet ham noget Depot, men lagt to Kompagnikadrer under Brigaden og som Chef for dette stillet den Mand, som staar umiddelbart under Brigadcchefen. Da Taleren lceste dette, kunde han ilke inrse, hvordan dette stulde beståa med de Fordringer, som var opstillet med Hensyn til Administrationen ved Bataillonen. Det var ham übegrideligt, hvordan Bataillonschefen paa denne Maade stulde kunne udove sin Administration med fuld Kraft. Den Mand, som stod i Spidsen for Depotet, kunde naturligvis itke henvende sig til ham og forlange de Rekvisita, hans Afdeling behsvede, og derigjennem fremkom der unegtelig, syntes Taleren, Omsvob, som man netop havde paaveget som saa overmaade uheldigt. Man havde villei undgaa Regimenter, og at han stulde vcere nedr til at henvende sig til Regimentet, men man havde henvist ham til et endnu fjernere Sted end Regimentet. Det var jo dobbelt saa langt at gaa til Brigaden som til Regimentet. Taleren havde ventet her idag at faa ncermere Oplysning om, hvordan man havde tcenkt sig dette gjennemfort, men han havde ingen faaet. Komiteens Formand udtalte sig meget udforligt om det Depotsystem, Pluraliteten tankte sig, men han holdt sig vcesentlig til andre Ting. Han ssgte at paavise, at Depotet ikte behsvede den Styrke, Minoriteten havde ment. Istedetfor at denne vilde have to Depotkompagnier pr. Regiment, mente Komiteens Formand, at to Depotlompagnitadrer pr. Brigade var nok. Dette var det Kvantitative ved Sagen, som Intet havde med Systemet at bestille. Man kunde godt have Regimentsinddeling, om man ikle havde to Depota kompagnier pr. Regiment. Derpaa gik jo Krags Forslag ud. Derimod hvordan Depotet blev sat i denne direkte Forbindelse med Bataillonen, som Formanden havde udhcevet, derom havde han ikte talt. Formanden sagde, at i Fred antog han, at dette var tilstrcekkeligt, og i Krig vilde Forholdene faa en hel anden Skikkelse. Men den Udvitling, de Prcemisser Komiteen havde givet, var netop flrevne for Krig. forsagclige; hvordan det var ordnet i Fred, var mindre magtpaaliggmde; det var Krigen, man havde for Die, og efter den organiserte nian sig ogsaa i Fred, saa den Oplysning, at Krig lunre scettes ud af Betragtning, foretom ham besynderlig. Dette, syntes Tateren, var en saa vcesentlig Mangel ved Piuralitettns Konllusion, at han, selv om Minoritetens Forslag skulde falde i Thinget. vilde anse det imget betcenteligt at vcere med paa det. Det foretom Tateren, at det stillede Tingene vcerre end for. Nu stulde det ialfald vcere saa, at Korpset havde administrativ Myndighed i sine Anliggender; — saklist var det vist hsist ufulrtomment saa, fordi Korpset manglede de fornodne Attributer; men tcenkte man sig en Krig med den ncervcerende Organisation, — da maatte naturligvis Depoter oprettes, — saa kunde man scette Korpset istand til at udove Administrationen paa den Maade, man bavde tcenlt sig, ved at sorge for, at det fik de nodvendige Folt; — men hvis man vedtog Pluralitetens Organisation, lunde man itte det, saavidt Taleren forstod. Schweigaard vilde med nogle Ord udville det Inctryt, han havde faaet as denne Sag. Det var dette, at den militcere Organisation for Oieblitket havde en besynderlig Stilling, den, at der var en, som i Fredstid var bindende, men med den stiltiende ncermere Bestemmelse, at hvis det blev Krig, stulce Kongen organisere, som han vilde. Dette lunde man sige, var paa en vis Maade en liberal Ordning i Forhold til Kongemagten dette, at nåar der HM Tale om Krigsberedstab, overlodes det Kongen at gjore, som han vilde. Man kunde sige: Ja, Midler maa der til; men hvis de bevilges eztra, vil det vcere gjort med Tillid til Styrelsen om, at den vil gjore det paa det Bedste. Saa er d.t jo faktisk: Slal man rore sig, maa der strår. Midler til; Fredsdevilgningerne kommer man ingen Vei med. Om der end ikte har vceret Krig i vor Tid, har vi dog rort os lirt. Men paa hvilke Villaar? Io at Kongen med Hensyn til Organisationen kunde vcelge, hvad han syntes var det bedste. Men Enhver vil dog stjonne, at dette af alle Tilstande var den mest nfuldkomne, at man paa Papiret havde en Ordning, som, nåar der kom Noget paa, Intel havde at betyde, idet det overlodes til Vedkommenoe at finde paa, hvad de syntes var det Bedste. Det var egentlig ingen Ordning. Eller er da dette blot en Ordning, som er til for Fredens Skyld? Er de Militcere til for Fredens Skyld, for at slaaes under fredelige Tider? Nei! Men er de itte det, da burde en Fredsorganisation vcere saaledes, at den indeholdt en passende Forberedrlse for Krigen. Men det er itte Tilfceldet i Norge. Strår, der kommer Noget paa, saa siger man: Find paa det Bedste, I kan. Dette var den vcerste as alle Tilstande og forte blot til Spilde af Tid og Penge. Sporgsmaalet er: Skal den vedvare? vet. Og bliver det itte denne Gang, —og da bliver det formentlig ikte i den ncermeste Fremtid, — saa vil denne af alle Tilstande utaaleligste vedblive. Utaalelighcden ligger netop i, at disse Ordninger, som stulde vcere en Forberedelse for Krigsforelse, rives istykker, og at det Forste, man gjor, er en Konfusion, for at bringe Noget ud af det. Enhver Ssnderrivelse er en oontusio. Nu siger man: Nu er det gaaet 2 Gange, men 3die Gang, Noget kommer paa, vil man nok kunne bruge det. Nei, har det ikle duet 2 Gange, vil det heller ikke kunne bruges 3die og 4de Gang; men duer det itte 3die og 4de Gang, saa faar de Herrer, som antager, at det desuagtet kan blive staaende, gjore sig Rede for, om dette er en Bestutningsmaade, som er hensigtsmcessig og onstelig. Det er sagt i 1848, at det ilke duer, og i 1864 ogsaa, men for Eftertiden stulde man kunne vente sig noget Andet. Det kunde man visselig ikte, saa slipper man Sagen nu, og Intet ster, saa kan man vcere vis paa, at, nåar Krig kommer paa, maa man kassere og gjore om, — lort, spilde Tid og Krcefter. Taleren vilde gjentage, at dette syntes ham meget trist. Erfaring havde stadfcestet, at det duede itte, det vi havde. Vi havde selv, mange af os, paa en vis Maade vceret med i Gjerningen at udtale dette. Det var temmelig enestaaende i Nationernes Gzempel, at man lod det gaa og gaa paa Papipiret med en Ordning, men nåar det kom til Stykket — nei. Det var itte enestaaende, at man gjor det om; men saa er det i den Tanke, at det, man faar, stal bruges nceste Gang. Men her er det aldeles omvendt; det er itte Mcningen her; det er for at kassere og gjore om igjen, nåar det lniber, og da tåge noget Andet. Dette er at bruge en Fremgangsmaade, som er i Strid med al alvorlig Handling. Det er dog ikke Tinsoldater, det er levende Mennefler, hvis Liv og Blod og Krcefter tages i Beslag foråt More Noget, som man under en fornuftig Ordning tror, vil fore til Noget, nåar det kommer til Styttet. Man sagde: Men der er dog noget Godt i dette, som vi har. Det var ikle Talerens Fag at bedomme delte. Men den ncervcerende Tilstand fremkom under Nod. Feilene ved den var maaste itte saa synlige og store for 50 Aar siden som nu. Under Noden stjuler man Meget af Mangel paa Krcefter. Han troede Meget laa i dette, at den norste Armeorganisation hvilede vcrsentlig paa Korpsinstitutionen; og man havde hort saa megen Lovtale over denne. Denne Lovtale havde Adstilligt for sig, nåar det var virtelige Korpser, nåar disse Aftelinger kunde siges at udgjsre Legemer til en vis Grad med een Sjcel, en liden Arme for sig paa 4-700 Mand. Men det var de kun i Navnet, paa Papiret i Fred; men ikte i Krig. Hvad var de da i Virkeligheden? Ja, han gad vide, hvad de var. Ved Korps forstod man Noget, som havde Sammenholdstraft; men saadan var de norste Korpser aldeles itte. holde stcerke Lovtaler over den norske Korpsinstitutions Fortrinlighed, nåar Korpserne ilte existercde uden i Navnet? Taleren vilde sige: Gjor Korpser af dem, gjor dem til smaa Armeer paa Mand, og giv dem Depoter osv.! Nei det lader de vcrre; tun Navnet ville de have. Man roste og roste. Hvad kunde denne Ros nytte? Han vilde sige: Hvortil disse Lovtaler over Noget, man aldeles ille har? Man tror at gjore Alt ved at give dem en Regnstabsforer hver. Men det stal sandelig ikte hjcrlpe til at gjore Kaalen sed! Det gjor nok hverten fra eller til. Man lompler dem sammen for at indordne dem i store Regimenter, som man kalder Brigader, og saa gjor man dem netop til dette, sonl man er saa forferdelig imod, — kun med Undtagelse af Navnet. Hvortil denne Leg med Ord? Hvad der her stal bruges, er noget Reelt; er der Noget, som har Realitet, saa er det Kanoner, Krudt og Kugler. Man taler om Korpsernes Selvstcendighed. Men nåar man kommer til at underssge, hvad der stal tonstituere Begrebet, saa er det ikte Andet end disse store Regimenter paa 4 Batailloner. Man sagde: Vi har tilveiebragt store Regimenter; vi talder dem Brigader. Han troede ilke det. Han trocde oprigtig, at som Sagen nu stod, var det itte Sporgsmaal om 2 forskjellige nye Organisationer, men om at lade det Gamle blive staaende eller faa Noget som den kongelige Proposition. Man sagde, at det, vi havde, kunde forbcdres Noget. Men Taleren kunde itke tro det. Man skulde da tcrnle, at nåar man vilde gjore disse Brigader til Regimenter, kunde man gjerne kalde dem saa. Men saa maatte han sige: Hvorledes vilde man udstyre disse 4 Bataillonsregimenter; hvor fik man disse arbeidende Krce.f-ter, som skulde hjcelpe til? Man maatte marke sig, at nåar man fluide rykke ud, maatte man stedse have sit Rygstod i Hjemmet; og saa maatte man finde paa Noget for Tilfceldet for ikle at udscette sig for en Krigsforelse, som var tolerabel for nogle hundrede Aar siden. Man sagde: Nu stulle disse store Regimenter faa et Rygstod; de skulde have Depoter. De stulle ovsves korps- eller bataillonsvis i Fredstid. Men han vilde sige: Hvor fik man de arbeidende Krcefter? Grunden til at Sagen var saa svag, var Mangelen paa arbeidende Krcefter. Hvad var det for Noget, man anviste til ny Medhjcelp. 10, han tilstod, man anviste 20 Intendanter. Men lunde da disse 20 Intendanter vcere til nogen Nytte? Men forsvrigt sagde de: Tag de Officerer, I have, og fordel dem paa en ny Maade, faa stal det hjoelve paa det Hele Men de kunde vel ikle gjore saa Meget disse 20 Intendanter. Nåar nogen betydelig Del af Tropperne vare ude i aktiv Tjeneste, da at sorge for, at de fik det, de tiltrcengte og som en Krig krceved e — Krigen var en Flamme, som stedse slug te — det knnde ille drives med Smaat. Man sagde bestandig her, at der var en saadan Ovevstodighed af Officerer, som vare godt lonnede. Havde det vceret sagt for 20 Aar siden, vilde Taleren have troet det; saa mange Officerer. Men han var nu kommen til en ganske modsat Tante. Han mente, at Fredstilstanden for Officererne var saa temmelig k»ap. Desuden stulde te vcere parate til at sorge for denne store Bedrift — Depotet. Man sagde: Tag 20 nye til og se forovrigt efter, saa stulle I se, at vi have Officerer nok. Det var Alt, hvad de havde funder paa. Men Taleren troede aldrig, man kunde gaa ind paa det. Man maatte lcrgge Mcerte til, at der var Tale om Krigsberedskap; Kadrene stulde holdcs oppe. Nåar Krigen kom, skulde man ille staa ganske tomhcendct —; det var Sagen. De 5 Herrer havde visselig gjort sit Bedste. De havde formciaet at gjore Meget af Lidet. Men troede de, at man med det ncervcerende Officersperfonale kunde komple det saa," M det ogsaa blev nok? Han stjonnede ikle, at det kunde vcere til nogen Ting. Han git nd fra, at de vist havde gjort det i en meget god Mening. Men han vilde ikte kunne stemme i den Tanke, at det blev til nogen Ting. Han kunde knn stemme for noget Alvorligt, og det var, at Armeen forsyntes med storre Krcefter for ved Siden af de Arbeider, som stulde udfores i Fredstid, ogsaa at have et bedre Krigsberedstab; og da troede han, at hvad der var foreflaaet i den kongelige Proposition, visselig ille var scerdelcs overflodigt. Sammenlignet med 1863 vilde man se, at Forskjellen var 30,000 Spd.; og da troede han, man kunde sige, at det var visselig ille en meget stor Sag for at faa en Organisation, der dog nogenlunde afhjalv disse Mangler, som det Me kunde nytte paa nogen Maade at bestride. Det var ogsaa i Gjerningen Talerens Hovedbetragtning, fordi han ilke vilde gaa saa dybt ind i disse Sager, enten Regimenterne fluide vcere paa 4 Batailloner marscherende eller paa 2. Det var deri noget specielt Militcert. Han mente tun, at der stulde en vis Sum af Krcefter til for at faa det til at gaa. Hvad enten man kaldte det Regimenter paa 2 eller 4 Batailloner, var det samme. Vistnok vilde det synes, at Noget kunde bespares ved at have dem paa 4; men at det for den simple Fslelse vilde fremstille sig som noget langt mere Effektivt og Naturligt, nåar man kastede et Blik paa Kartet, at tcente sig Armeen oplost i 5 end i 10 Regimenter, kunde han itte tro. I Lande, som havde Batailloner i hundredevis, var det ingen Sag. Men at sige, at 20 marscherende Batailloner stulde flaas sammen i 5 Regimenter, det var at handle som Grosserer, nåar man havde temmelig nodtorftige Midler. Thi det syntes, at hver af disse Batailloner hos os dog kom i intimere Forbindelse, nåar de bandtes sammen 2og 2 end 4. Dg det var dog klart, at deres hele Ezistence fik en ganske anden Effekt, nåar de Hjcelpemidler, som vare nsdvendige for deres Existence, gaves for 2 end for 4. Men han gjorde ikte dette til et Hovedpunkt. Thi Hovedspsrgsmaalet var, om vi stulde have en Organisation eller ikte. Og at sige, at med de Krcefter, vi havde, fik vi en god Organisation, troede han itte. hold den; 2 Gange er det ikle gaaet, men 3die Gang gaar det nok. Pjvruscn stulde ikte indlade sig videre paa denne Sag. Han skulde blot ertlcere, at han havde stemt for Neqimenter for paa forrige Storthing og i den sidfte Militcrrkomission, samt at han vcesentlig kunde henholde sig til de samme Grunde, som Sorenstriver Strsm havde anfort. Armestyrelsen som gjentagende og enstemmig havde forelagt dette Sporgsmaal for Storthinget, fit bcere Ansvaret for Folgerne. Imidlertid kunde man ikte her saa ganste laste fra sig Ansvaret. Man burde jo paatage sig det, forsaavidt man gjorde et Valg. Tateren havde gjort dette Palg, og han fandt ingen Grund til c.t forlade det Standpunkt, han havde indtaget i denne Sag. Det syntes ham at vcere klart, at det var rigtigt, at Armeens Fredsorganisation og Krigsorganisation var den samme, som ogsaa af ftere Andre anfort. Det var imidlertid kun for at ertlcere, at han dog af okonomiste Hensyn fandt at burde gaa over til det af Krag frem såtte Forslag, han havde begjcrrt Ordet. Det var nok betydelig forogcde Udgifter, denne Regimentsinddeling fordrede, og man burde se at spare, hvor der kunde spares. Tateren syntes Krag havde truffet en ganste rimelig Middelvei ved sit Forslag, og han' vilde holde paa det. Forovrigt skulde han Me videre opholde Thingets Tid. Sagen var debatteret fra forskjellige Kanter og belyst saa, at dette kunde vcere nok. I. Sverdrup skulde kun gjore et Par Bemcertninger. Det var udtalt af et Medlem af Komiteen, at den ilke havde havt Adgang til at se den af Minoriteten fremsatte Egaliseringsplan, for den var trykt. Vedkommende Medlem maatte have forglemt, hvad der var passeret i Komiteen. Efterat Debatterne om det kongelige Forstag vare afstuttede, havde Tateren oplcrst et Dokument, han havde i sin Haand, som indeholdt alle Organisationens Grundtrcel, deriblandt denne. Plan. Dette Dokument havde han bevaret. Komiteens ovrige Medlemmer havde altsaa fuld Anledning til at faa vide, hvad Pluraliteten vilde. Ggaliseringen var heller intet Nyt. Det havde lcrnge vcrret fremholdt af kyndige Mcend, som Noget, der vilde vcere en vcesentlig Forbedring, saa der behovedes ingen Indrykten i Aviserne eller Bekjendtgjsrelse fra Kirlebalken foråt henlede Dpmcerksoncheden paa den. Man havde fremdeles fremhcrvet, hvad den forrige Militoerkomitees Formand havde ytret i sin Innstilling.. Mod disse Utringer blev der paa forrige Thing nedlagt Protest, som Tateren mente var derettiget, hvilket ogsaa Udfaldet viste. Det var Tateren selv, som havde nedlagt denne Protest, idet han med Hensyn til Komiteens Indstilling, hvori den davcerende Plan var anbefalet, ytrede, at han " styrelsen. Han tcenkte, at det var en übttinget Pligt for Storthinget at undersoge, om den samme lldgift til en ny Ordning vilde bringe ligesaa store Fordele, som den samme Udgift under den celdre Ordning. Den Omstcendighed, at summen var den samme lunde Intet gjore til Sagen. Det var i Sandhed lidet stemmende med denne Forsamlings Anseelse, om man skulde vcere nodt til at lade sig dekretere Planen af Armestyrelsen og intet Andet gjore end kun bevilge Penge til deres Gjennemfsrelse. Han troede, at Storthinget i sidste Instants ilke alene havde at bevilge Nationens Prnge. men ogsaa at afgjsre om den Maade, hvorpaa de tcenktes anvendte, var den til de tilsigtede Memeds og Formaals Opnaaelse snsteligste og hensigtsmcessigste. Dette gjaldt i sin Almindelighed og var saamegetmere übestrideligt her, hvor det gjaldt en Institution som Armeen, hvoraf vore hoiejte Interesser, vor Opsyldelsen af vore unionelle Pligter, Statens No og Sikkerhed under indre Kriser var afhcengig. Der var i Sandhed her ikle Tale om nogcn Ret, men om en übetinget Pligt til at undersoge. om den foreslaaede nye Ordning svarede til Udgiften, om den var bedre end den gamle Ordning og om den stod i noget rimeligt Forhold til Norges Evner". Tateren mente fremdeles, at denne Protest var derettiget og fuldtommen svarende til Gjenstandens Vigtighed. Udfaldet viste, at mcm ikte var tilsinds at fremgaa paa den Maade, som Komiteens Formand havde onstet. Dette var saameget mere mcrrkeligt, som kun ganste faa havde sat sig ind i Planen og havde gjort sig fortrolig med dens Konsekvenser. Tateren troede, man forgjceves vilde soge Exempler paa, at Nationalforsamlingen havde devilget uden at undersoge Planen. Hvorledes var det gaaet i Sverige? Man havde der vist fra sig den foreslaaede Vcernepligtsordning, idet man sagde, at den itke vassede for Landet og at den tiltrcrngte videre Provelse. 2igedan var det gaaet i Danmark, hvor den forelagte Plan var undergaaet vcesentlige Forandringer i Rigsraadet, og saaledes tcentte han, at enhver Nationalforsamling vilde gaa frem. Om Depoternes Styrke og deres Forhold iovrigt troede han at kunne lade vcere at tale, da vel Gnhver havde opgjort sin Mening. Han stulde derfor ikte paavege, hvilke Misforstaaelser, der havde sundet Sted i Debatten; men eet maatte han sige. Man talte, som om der blot var Sporgsmaal om enten — eller. Schweigaard sagde, at nåar Sagen kom for 3die Gang, maatte den gaa. Nu, Sagen var, at den ikte kom for 3die Gang. Man havde ved at fortaste den vist, at den Maade at bygge Armeen op paa vilde Thinget itke akceptere; man fik da bekvemme sig til en anden Ordning. Pluraliteten havde ncermest betragtet sit Forstag som en forelsbig Ordning, der var at betragte som modtageligt for yderligere Forbedringer baade som Freds- og Krigsorganisation. Navnlig var man villig til at erkjende, at Officersposterne burde forfleres. ligesaavel paa Regiments- som paa Korpsinddelingen. Forovrigt vilde det itke fere til noget, at indlade sig videre med ham, nåar han ilke vilde gaa ind i Detaillerne. Nåar han havde talt, som han havde gjort, maatte han enten itke have lcrst Dolumenterne eller glemt dem igjen. Dr. Broch siulde ikle loenge opholde Thingets Tid, saameget mindre, som den sitste Taler ilte havde fremhoevet noget Nyt. Han havde kun gjort Paastande, gjentagne Paastande, men ingen nye Argumenter fremfort. Paa den anden Side var det, Taleren lunde enste yderligere at belyse, fremhoevet af Andre, der delte hans Anstuelser. Han lunde derfor fatte sig temmelig tort. Kun maatte han paany loegge Vegt paa, at det var en übevist og «bevislig Paastand, at Vrigadeformationen var den normale Krigsformation for Infanteriet; tvertimod det var Tilfoeldet med Regimcntsformationen. Brigaden er sammenfat af forstjellige Vaabenarter, men er itke nogen Infanteriformation. Den Formation, Minoriteten har forestaaet, er netop Krigsformationen fuldfsrt i Fred, saalangt man kunde. Sverdrup havde i sin fsrste Tale stcrrkt fremhcrvet det Ansvar, der paahvilede Korpschefen, hvis Hcrder var lnytttet til hans Korps. Sverdrup anfsrte, at hvis han indtog en saadan Stilling, vilde han have Selvstcendighed og Hals og Haand over det Hele. Men Regimentschefen, stulde han da itke have Selvstcendighed? (Sverdrup: Man havde jo ingen Regimentschefer?) Han flulde dog fore det Infanteri, hvorfor han stod i Spidsen. I Krig afgjordes itte Sagen derved, at smaa Afdelinger ljcempede mod hinanden og at man tun havde Forpostfcegtninger, man tjcempede i store Masser, og da samledes Infanteriet i Regimenter, og da var det, at Ansvaret paahvilede Regimentschefen. Den Selvstcendighed, Sverdrup fordrede for sig selv, vilde han ikle indromme Andre. Man talte om Dvelser corpsvis, men som Sagen nu var, havde Korpschefen ingen Strafferet. Han kunde vistnot bruge sin Korrektionsmyndighed, men det var oplyst, at denne indstrcenlede sig til den Tid, da Mandfiabet stod under Gevcer; gjorde det senere Kneps for Ncesen af sin Chef, kunde han vistnok indberette det til Brigaden, og Vedkommende kom da lang Tid efter under Krigsret. Men var dette da den Maade, chvorpaa Svelserne burde foregaa, hvis Disciplinen stulde vedligeholdes. Det gjaldt iscer, at Straffen faldt strax efter Overtrcedelsen; Straffens Virkning tabte sig aldeles, nåar den kom flere Maaneder efter. Folgen var, at Korpschefen lutkede Dienene for hvad han paa nogen mulig Maade kunde lutte Oinene for; men dette var itke til Armeens Bedste. Man havde sammenlignet disse Korpser med de nyeste Formationer paa andre Steder. Sverdrup havde endog talt om den mezikanfle Ordning, som Krigsvcesenets nyeste Formation. Taleren maatte tilstaa, at han itke kjendte Noget til ren; men der, hvor han kjendte til Korpserne, var de af en aanste anden Stsrrelse, ligesaa store som vore Regimenter, paa en 10 a 2200 Mand; dele sig i to Batailloner. Saa var Tilfceldet med de franske Vincennesjoegere og flere storre loegerkorpser. Men Sverdrup var netop ivrig for at de stulre vcece fmaa. Da der paa forrige Thing foresioges en Forstcerkning af dem, voterede Sverdrup derimod, og de sit itke den forestaaede Forstcerkning. Da der paa dette Thing forestoges en yderligere Forstcerkning, var Sverdrup fremdeles derimod, og de fit den ikte. De vare visselig nu mindre, end de burde vcere; men var Sverdrups Mening ganet igjenncm, vilde de have vceret endnu mindre. Der var et Punkt, hvori Sverdrup havde fremhoevet sin Uoverensstemmelse med, hvad der af Regjeringen var fremhcrvet, og hvori Taleren i Komiteen havde udtalt sig i samme Retning, uden at han dog drog samme Konklusion som Sverdrup, nemlig Distriktsinddelingen, der siulde trcede istedetfor den hidtilvoerende Brigadeinddeling. Det var nemlig af Regjeringen omncrvnt, at den kommanderende. General stulde fore Befalingen i det Akershusiste over de 4 Regimenter der; medens 3 andre Generaler stulde placeres i det Norden- og Vestenfjeldste. Taleren havde udtalt sig mod Departementets Forsiag forsaavidt. Grunden hertil var, at han som Sverdrup fandt, at den kommanderende General ikte burde trcede ned fra sit overordnede Scede og umiddelbart staa i Spidsen for nogle Afdelinger. Han vilde da Me kunne undgaa ialfald Skinnet af Partisthed og Frygten herfor kunde gjore ham partisk mod de Regimenter, hvorfor han stod i Spidsen. Men nåar Sverdrup frygtede for, at de to Generaler, som bleve strogne, vilde melde sig igjen ved noeste Thing, da tog han virkelig feil. Taleren indsaa ikte den ringeste Grund for, at ilke en saadan overordnet Kommando kunde tillceggcs de andre Generaler her i Christiania, enten ved Kavalleri, Artilleri eller Ingcniorbrigaden. Vistnok havde Departementet erklceret sig derimod, da man ikte kunde vente den nodvendige Kyndighed i de forstjellige Vaabenarter. Men man havde Exempler paa, at Officerer af Kavalleriet og Artilleriet havde vceret Chefer for Brigader; og Chefen for Ingeniorbrigaden var dog Officer, havde Svcerd ved Siden, itte Pen og Ridsefjoer. Man kunde blot give disse Officerer nogen Ovelse ved at lade dem fere den overordnede Kommando ved Ovelserne. Vi havde altsaa tre Brigadechefer her alligevel; en af dem maatte dog kuune betroes Kommandoen over dette Distrikt, uden at det henlagdes under den hsistkommanderende General. Sverdrup havde omncrvnt nogle af Talerens Citater; Taleren troede at kunne citere meget for og bag af hvad Sverdrup havde eiteret, men troede itte, der vilde komme Meget ud af det nu, da Thinget vel var troet af at hore Mere oplcese. Kun stulde han med Hensyn til et Punkt, hvor Sverdrup havde talt om total Misforstaaelse fra Talerens Side, gjore opmcrrtfom paa, at det var en Misforstaaelse af Sverdrup, nåar han sagde, at Taleren itte gjorde Forstjel paa Intendanturreglementet og Infanteriorganisationen. Ho, Halm, Leirrekvisita o. s. v. Dette var Sager, hvormed man ikke forsynede sig hjemme, men maatte staffes tilveie fra Magasiner eller ved Rekvisitioner. Noget Andet var det, som Dcpoterne staffede, nemlig Mandflaber og Nnderbefalingsmcend, Vaaben og anden Feltforsyning, som ilke fandtes hvorsomhelst, og som ikke kunde kjobes, hvor man var, men ordentlig maatte tilberedes. Deri laa Forvexlingen. Der var talt om, at Pluralitetens Egaliseringsplan flulde opstille flere Officerer ved Depoterne. Ja, ved enhver af sine 5 Brigader opstiller den flere end Minoriteten; men Produktet blev Me storre. Nåar man ikke regnede Sekondloitnanterne, opstillede den fsrste 6 Officerer, Minoriteten blot 4; men 10 x 4 regnedes dog for mere end 5X6. Minoritetens Depoter vare derfor ikke svagere, men tvertimod stcrrtere. Pluraliteten opstillede 10 Nnderofftcerer ved hver af 5 Depoter, Minoriteten 7 Underofficerer i hvert af 10 Depoter. Men 10 X 7 var dog mere end 5 X 10; Minoritetens var altsaa stcerkere; hvert enkelt var vel svagere, men de havde tun Halvparten saa Meget at sorge for og Halvparten saa meget Mandskab til Dplcerelse; men de vare stcerkere end Halvparten af Plnralitetens, folgelig stcrrtere i sin Virkning. Man havde ligeledes fremhcevet Avancementsforholdene; da Taleren muligeus sidst ikte havde udtalt sig tydeligt nok, skulde 'han tillade sig her ganske kort at tåge det op igjen. Der var paastaaet, og dette var Hovedindvendingen mod de 10 Regimenter, at de skulde danne saa smaa Avancementsgrupper, at det blev for ujcevnt. Minoritetens Grupper var paa 35 Officerer, altsaa omtrent det samme som de svenske Regimenter for Tiden; disse var nemlig saavidt han erindrede 36 Officerer, saat det var en Forffjel, der var for Intet at regne. Men Taleren maatte gjore opmcerksom paa, at de ikke, som man vil gjore det, kunde sammenlignes med de ovrige Brigader Artilleri-, Kavalleri- og Ingeniorbrigaden, hvoraf de 2 forste havde nogle flere Officerer; thi Avancement, hvorom her var Tale, var ikke Avancement ligetil de hoieste Poster. Disse var det Me Meningen at knytte til Regimentet; det var lun det subalterne Avancement, som forestoges knyttet til Regimentet, hvilket soedvanlig gjordes og som var onsteligt. Men de hoiere Avancements gil over hele Infanteriet. Om Avancementet i Ingeniorbrigaden, der kun bes: od af 19 Officerer, visselig havde staaet meget lcenge fast, saa kunde dette Me anfores som Nrget, man kunde befrygte her. I Ingeniorbrigaden var der nemlig intet andet Valg end at avancere op; Offtcererne i denne blev derfor staaende i den, hvis de Me dode eller gik over i civile Stillinger; de avancerede tun inden Brigaden til de hoieste Poster. I Regimenterne vilde man over Kaptainsgraden kunne avancere til andre Regimenter. Ancienniteten til saadcmne Poster, vilde derved af sig selv et ligeligt Avancement mellem Regimenterne fremtomme. Bataillonschl.'fsposternc var sandelig ikle af anden Art, end at enhver Kompagnichef, som ikte var ertlceret udulig og derfor burde forlade Armeen, kunde overtage dem. Han troede ikte det laa over en Kompagnichefs Evne at overtage Korpschefsvosten, det maatte da vcere i sjeldent forekommende Undtagelse. Vilde man holde paa Anciennitetssystemet og ikte indbilde sig, at man lunde gjore fine Distinttioner med Hensyn til Ofsicerernes Dygtighed, som Taleren ikke troede man paa de mere underordnede Poster kunde danne sig nogen sikter Mening om, burde man lade celdste Kapitain blive Korpschef. Det Regiment, hvor Avancementet havde staaet loengst fast, vilde da fsrst faa Losning. Taleren troede derfor, man vilde tunne sige, at Avancementet efter Anciennitet vilde kunne rcekle lcengere end til dem, der stod i Regimentet. Taleren lagde stcerk Vegt herpaa, saameget mere, som det netop fra Sverdrups Side ved en tidligere Anledning, navnlig under Behandling af Vcernepligtsloven, blev fremhcevet, at endog til de underordnede Poster skulde blot duelige og fortjente Mcend forfremmes. Taleren fremhcevede ogsaa dengang, at man ikke i Fredstid kunde bedsmme en Officers Dygtighed; han troede ikte paa den haarfine Bedsmmelse og at man gjorde galt i at fravige Ancieniteten selv til de hoiere Poster end Kapitainsposten. De Regimenter, Minoriteten havde ovstillet her, var dog forsynet med talrigere Officerer end det, man tidligere havde ovstillet. Sverdrup havde forovrigt antydet, at han var villig til at forsge Ofsicersversonalet, men lun i de lavere Charger, ikke ide hoiere. Ja Armeen stulde vcere vel tjent med en Forsgelse af Loitnantsklassen! Talcren troede, man maatte vcere meget forsigtig med at forsge Loitnantskasscn, da dette var Folk, som trcettedes og opstedes, fordi de tun vare Andres Asststenter. Angaaende den i 1817 foregaaede Forandring havde Thue oplyst det Fornsdne. Han behsvede ikke at imodegaa den outrercde Maade, som han fandt, at Komiteens Formand havde gjengivet Talerens. Ndtalelser paa. sFortscettes.) Fcerdig fra Trykkeriet den 20de Juni Kl. 11 Form. Christiania. Det Stcensse BogtryNerl. RedigeredeW! vr. Vroch. Tateren havde Inttt ncevnt om Sammensvcergelsc mod Norge, Intet om, at svenske Statholdere havde sammenrottet sig om at saa vor Arme saa svag som muligt; en anden Sag var, at nåar vi vare nodt til at reducere vor Arme, de ikte havde nogen Ovfordring til at holde igjen og soge .at fna vor Arme forstcerket. Thue havde ovlyst, at Carl Johan ikte havde udtalt sig for Brigadeinddelingen som saa scerdeles brugbar, hvorimod han beklagede, at vi havde tabt vore gode og stcrrke Regimenter. Med Hcnsyn til, hvad Hammerstad havde ovlyst om Ordningen af vor Arme i 1808, saa fremgik deraf, at Brigaderne vare sammen såtte af forskjellige Vaabenarter, men at Infanteriet var indeelt i Regimenter. Det var ogsaa vel bekjendt, at Armeorganisationen dengang i vcesentlig Grad var et Verk af Christian August; en Fyrste, som erindredes med Kjcerligbed her i Landet, en Fyrste, paa hvis Charakter og Dygtighed der var lagt megen Vegt, og som havde stor Fortjeneste af Vcrkkelsen af vor Nationalaand. Vi maatte erindre, at det var paa Grund af, at vi havde vanrogtet vort Krigsvcesen, at Norge i det 16de Aarhundrede tabte sin Selvstcendighed, og at det var ved at saa Vinene op for Nødvendigheden af et bedre Krigsvcesen, at vor Nationalfolelse blev vakt. Ingen Stat og allermindst en liden Stat kunde ustrasset forfomme sit Forsvarsvcesen. Det var vel nok at spare i Fred, men der kunde komme de Tider, da en saadan Sparsomhed kunde komme ring, tun gjore en Bemcertning, da det gjaldt en Frcivcerende. Det af Taleren benyttrde Citat fra Motiverne til den svenske Armeplan havde Broch ertlceret strev sig fra et enkelt Medlem af den svenske Komission, og at det var en Misforstaaelse, nåar det var at hidrore fra samtlige Komitterede, men dette havde Taleren paavist var en Misforstaaelse af Broch. De fornodne Dokumenter havde han liggende foran sig. Dr. Broch: Det var fremdeles hans Mening,atdet omhandledeCitat hidrorte fra et enkelt Medlem af Komissionen. Forsaavidt forovrigtPluralitetens Forslag skulde blive vedtagct, vilde han forbeholde sig at tunne gjore Forslag til Forandring i, hvad ter var forestaaet af Pluraliteten Pag. 688 nederst paa Siden Punkt 2, saaleces at der bevilgedes til: 20 Kvartermestere, nationale Gage - 324 Sp. Kommandotillceg 24 Kvarterpenge. . 60 — - 1 Kvartermester, garnisonercnde. Gage med Emolumenter 20 Fanejunlere. nationale, Lsnning med Emolumenter 66 Spd. 105 h 1,33WWW0 - 1 Do., garnisonerende, LsMW ning med Emolumenter . 275 — 1.6 - Indstilling, at den Organisationsplan Infanteriet, hvorcfter ret ved kongelig Resolntion af 12te Mai 1866 avvroberede Budget er affattet, ikte skulde lcegges til Grnnd ved Sagens Behandling, og Minoritetens, at den skulde lcegges Kl Grund, bifaldtes Pluralitetens Indstilling med 53 mod 50 St. De 53 vare: Grimelund, I.Sverdrup, Svanse, Lslen, Wefring, Riisnces, Veseth, Aga, Sceim, Fcerden, Hofgaard, Strand, Birch-Reichenwald, Hammerstad, Breien, Vaalen, Harildstad, Baggerud, F oor, Norgrenn, Schjslberg, Maartmann, M. Kildal, Bredesen, Nyhus, Trosten, Enge, Aschjem, Helle, laabcek, Skjertholdt, Lindstsl, Liestol, Stoltenberg, S. Nielsen, Daae, Olafsen, Aarslot, Gronningssceter, O. Nielsen, Ssrenssen, Vig, O. G. Ueland, Storsteen, G. Ueland, Dverland, Steen, Schawland, Richter, Velde, P. Scether, Rygh og I. Scether. De 50 vare: Byfoged Strom, Valstad, Wedel-larlsberg, Smith-Pctersen, Geelmuyden, Faye, Lobcrg, Prante, Falsen, Sommerfeldt, Bjornsen. Grave, Thue, Dahll, Evensen, Schweigaard, I)r. Broch. D. Kildal, Vogt, Fleischer, Uobmcmd Broch, Borch, Wiel. Larsen, Sorcnstriver Weidemann, Harbitz, Hesselberg. Bohm, Lassen, Christensen, Lorch, Getz, Lundgrenn, Essendrop, Brodtkorb, Bodtter og Zwilgmeyer. Fravcrrende vare: U. Sverrrup, Lund. Kokk, Bentsen, Prydtz, Augustinussen, Kolbenstvedt og Krogncess. U>4 M.^ Forstag fra Representanten Rolffen til Grundlovsbestemmrlse angaaende Forandring i Grundlovens tz§ 54, 63, 65, 68. 69. 71, 72, 73, 74, 75, 78. 79, 80 og 112: Forslaget bliver under Prcesidentens Haand at bekjendtgjsre ved Trykken for at komme til Afgjorelse paa ncrste Storthing. Møde den 12te Juni. Præsident: Harbitz. Fraværende 4 Medlemmer. Dagsorden: 1) Fortsat Behandling af Militærkomiteens Indstillwg angaaende Armebudgettet. 2) Militærkomiteens Indstilling angaaende det kongelige Forslag til Regulativ for Armeens Aflsnning under aktiv Tjeneste. 3) Sagforer Sverdrups Forstag ang. Honorar for Arkitekt Langlet. 4) Budgetkomiteens Indstilling ang. Vudgettets endelige Opgjsr. M. Referat. Ester Forstag af Prcrsioenten bestuttedes enstemmig, at de den 16de Mai foretagne Valg paa Stortbingets Embedsmoend siulde gjcelde til Thingets Slutning. Pluraliteten havde indstillet som Iste Post. Til Cheferne for Generalstaben, Ingenieurbrigaden, Artilleribrigaden, Kavalleribrigaden og de 5 Infanteribrigader bevilges aarlig Gage for hver 1416 Spd. For Kommandoen . . 192 — 1608 Spd. For 9 Personer 14,472 Spd. Ovvasserpenge a 34 Spd. 40 tz. for 9 Personer 219 — Tillcrg til Generalspersoner: 1 Tillcrg a 400 Sp. 15,691 Spd. Enstemmig bifaldt. 2den Post. Til Generalstaben bevilges overensstemmende med det af forrige Slorthing vedtagne Budget 6392 Spd. aarlig. Enstemmig bifaldt. overensstemmende med det af forrige Storthing vedtagne Budget, nåar undtages Lonning for 64 garnisonerende Korporaler, aarlig 156,095 Spd. 16 h. Enstemmig bifaldt. I Forbindelse med foranstaaende Post vil Pluraliteten i Henhold til det fra dens Side i Anledning af Infanteriets Organisation Anforte ind« stille: 'iMF 1. Forsaavidt Regjeringen maatte finde det hensigtsmcessigt at egalisere Infanteribrigadernes Styrte saaledes, at hver Brigade kommer til at beståa af 4 nationate Korpser, hvert delt i 4 Kompagnier og 2 Landvcrrnsdivisioner, og af en Depotafdeling paa 2 Kompagnier Frivillige, bevilges af de til Infanteriet disponerede Midler udredet Gager og Lonninger, som de hittil normerede, for 3 nationale Korpschefer, 3 — Adjutanter, 3 — Korpsloeger, 3 — Korpsbsssemagere og 3 — Korpstamburer — under Betingelse af: a. at der inddrages: 1 gevorben Korpschefspost, 1 — Adjutantpost, 1 — Korvslcrgepost, 1. — Kompagnilcrgepost, 4 Sekondloitnantsposter, samt Lonninger for: 1 gevorben Bossemager, og 1 — Korpstambur, d. at der ved Egaliseringen ikle foranlediges nogen foroget Udgift ved Officerers Afgang paa Vartpenge. Enstemmig bifaldt. 2. For det Tilfcrlde, at den under foregaaende Post omhandlrde Egalisering af Infanteridrigaderne iverkscettes, bevilges aarligt: 1 Kvartermester, national, Gage. . . 144 Spd. Kvarter- og Ovvasserpenge 48 — Tillcrg som for Adjutanter . 32 - 224 Spd. For 20 Kvartermestere . 4480 Spd. - h. 1 Kvartermester, garnisonerende ved norske Icegerkorps. Gage med Emolumenter 429 — 75 - Jålt 4909 Spd. 75 h. der for Budgetterminen udredes afdetllStatskassens tilfceldige Udgifter bevilgede Midler. I. Sverdrup. Broch antydede igaar, at han agtede at forestaa, at der istedetfor en Aflsnning til en Premierloitnant som Kvartermester ved de nationale Korpser skulde opstilles en Kapitainslonning til Belob 408 Spd.; ligeledes agtede han at forestaa Lonning til en Fanejunker for hvert Korps. Menlng, saasnart Sagen var afgjort derhen, at man itte stulde have Regimenter. Efter Konference med Komiteens Pluralitet havde Taleren besiuttet at tiltrcede Brochs Forslag. Den celdre Opforsel i Pluralitetens Indstilling ststtede sig til Opgaver fra en i militcere Sager meget erfaren Mand, Krigskomisscrr Fasting, der havde ment, at dette indtil Videre kunde vcrre tilstrcelkeligt. Men fra Talerens Side var der meget Alvor deri, at han onstede at gjore Korpsordningen stcerk og god, og han saa deri Grundlaget for enhver fremtldig brugbar og okonomist Armeorganisation hos os. Derfor vilde han stutte sig til ethvert videregaaende Forslag, som itte krcevede altfor store Ndtcellinger og pegede i den Retning at gjore Korpsernes Utstyr godt. Nåar man gil ind paa dette, maatte det antages, at man paa en Maade havde faststaaet, at der itte saa let stulde blive Tale om en anden Ordning end den nu foreliggende. Belobet forogedes vistnok til det Dobbette af, hvad Pluraliteten havde forestaaet, men dette var en Bagatel mod, hvad der fordredes ved Negimentssystemet efter hans Beregning. Desuden troede Taleren, at der kunde foretages enkelte Bcsparelser, fom kunde tjene til Wlvivalent. Han sigtede her til Noget, som det maaste itte var saa gan ste let at rsre ved, men han troede dog at turde sige Saameget, at om man itte gik lcengere ned i at bestemme Begrcendsningen af de Frivilliges Antal, hvis Kadres han forovrigt saa mest paa, de Meniges Antal tom det itte saameget an paa, saa troede han dog, at man kunde gjore Regning paa, at der kunde holdes en hel Del Vakantser ad Overenstomstens Vei, der lunde betrcedes og vel oqsaa vilde blive betraadt. Taleren vilde derfor modificere Pluralitetens Forslag derhen, at det i No. 2 efter Intimationen kom til at hede: 2. For det Tilfalde, at den under foregaaende Post omhandlede Egalisering af Infanteribrigaderne iverlscettes, bevilges aarlig: 20 Kvartermestere, nationale. Gage. . 324 Spd. Kommandotillceg 24 — Kvarterpenge . 60 — 408 Spd. Spd. - h 1 Kvartermester, garnisonerende. Gage meo Emolumenter 426 — 75 - 20 Fanejunkere, nationale, Lonning med Emolumenter . . 66 Spd. 105 h 1,337 — 60 - 1 Do. garnisonerende, Lonning med Emolumenter . 275 — 16 - Jålt . 10,199 Spd. 31 h der for Budgetterminen udredes af de til Statskassens tilfceldige Ndgifter bevilgede Midler. Taleren havde glemt en Bemcerkning, hvad Faneiunkerne angik. Det var en af de Poster, han helst skred til at votere for af Hensvn til Nnderbefalets fremtidige Stilling. Ved Noteringen btev No. 2 i den af Komiteen nu vedtagne Form enstemmig bifaldt. 4de Post. Til Ingeniorbrigaden bevilges: Till Oberstloitnant, Gage . . 1056 SP. - U 2 Majorer a Gage 792 Sp.hver Kommandotilloeg 24 — 816. 1632— - - 4 Kapteiner a Gage 660 Sp.hver Kommandotillceg 24 — 684. 2736 - - - 2 Stabskapteiner 432 Sv. hver 864 — - - 4Premierlsitnanter24oSp.hver 960 — - 6Setondloitnanter 144 —hver 864 — - - 1 Voldmester paa Akershus . 240 — - - 6 Do. a Gage 1.80 Spd. 1080 — - - Tillcrg for Brigadeadjutanten 48 — - - Oppasserpenge for 19 Osficeg. 24 Spd. 40 h hver . 462 — 40 - Til Anskaffelse og Vedligeholdelse af en Bogsamling . 130 — - - Til Udgifter ved Brigadens Kontor 220 — - - 10,292 Sp. 40 h Enstemmig bifaldt. ste Post. Til Artilleribrigaden bevilges 44,121 Spd. 43 h overensstemmende med det af foregaaende Storthing vedtagne Budget, heri dog ikte medregnet Lonning til de garnisonerende Overkonstabler. Enstemmig bifaldt. 6te Post. Til Kavalleribrigaden bevilges aarlig 21,029 Spd. 13 h overensstemmende med det af foregaaende Storthing vedtagne Budget, heri dog ilke medregnet Lonning til de garnisonerende Korporaler. Enstemmig bifaldt. 7de Post. Til den militcere Hsistole bevilges i Overensstemmelse med den kongelige Proposition 3,313 Spd. aarlig. Enstemmig bifaldt. , Bde Post. Til Krigsskolen bevilges aarlig: Spd. h. a. 1. Gage med Emolumenter til Skolens Chef 1008. M 2. Gage med Kommandotillceg og Oppasserpenge for en Kaptein 612. .^M 3. Tillag for en Loitnant. . 120. " 4. Do. for en Do. . . 72. 5. Adjutantstillceg .... 24. " 6. Lon til en Rcqnstabsfsrer . 96. " 7. Do. for en Bibliothetar . 48. " 8. Do. for Lcererne . . . 3170. " 9. Personligt Tillcrg for Kandidat Autenrieth . . . .. 60. " 10. Lonning og Betlcedning for 2 Tamburer 118. 75. 11. Do. Do. for en Staldkarl 68. 52H 12. Do. for en Portner ... 96. ' " d. Som Bidrag til Etviperingspenge for trcengende Kadetter . 160. " c Til Understottelse for trcengende Kadetter ........ 284. " 6. Til forstjellige Udgifter: 1. Skrive- og Tegnematerialier 300 2. Lys og Brcende 550. 3 Ordincere Udgifter af Bygninger. Slatter og Afgifter . . . . 520. Vedligeholdel - sesomkostninger 360. -880. 4. TilßibliotheketsVedligeholdelse og Forogelse 80. s.Tillstandscettelseog Vedligeholdclse af Inuentariet m. M. 309. 2lz. 2N9. 2iz. I. Til praktiske Dvelser .... 850. " f. Til Aftlmning af Censorer ved Optagelsesezamen ..... 208. " 8. Til Staldrekoifiter og Sadelelvipage stunt til Kur og Beslag til 4 Heste 80. " 9194. 109. Afgaar som vaaregnet Indtcegt for Skolen ester Frådrag isolge Omlontering af de som besvarede Kvarterpenge til Indtcegt beregnede 41 Spd. 2 h 4647. 76. Paa Vudgettet bliver altsaa at opfere 4547. 33. Vllllidt foreflog, at i Bde Post a No. 8: "Lon for Lcererne 3170 Spd." Summen maatte forandrcs til "3230 Spd., hvoraf 120 Spd. for en Lcerer i militcer Aundhedsplcie". Det var 60 Spd.s Forstjel. I Armcedepartementets Foredrag anfortes, at man har ovfort 60 Spd. som Lcererlsn til en Lcege, hvorimod den for en Lcege hidtil bevilgede Aflonning 1.20 Spd. ilke er opfort. H)ette var imidlertid ilke rigtig udtrykt af Departementet; Lcegen var ilte hidtil bevilget 120 Spd. i aarlig Afll)nning; men der var bevilget 120 Spd.lrs Tillcrg for Lcegen, nåar han v.ir Lcrrer i militcer Sundhedspleie, og dette Tillceg havde Me op- qva Lcrge, men somLcerer. Han erholdt det som Lcege ved Krigsskolen, forst cfterat han var bleven tilstrcetkelig forberedt til at overlage Undervisningen, og Departementets Forslag forte altfaa til en NcdsXttelse af en af forrige Storthing bevilget Larcrlsn. Grund. Dette vilde vcere den eneste Nedscettelse paa dette Storthing af en af forrige Thing bevilget Aflsnning. Han kunde ilke tro, at 120 Spd. var en for stor Aflsnning for at give Undervisning i dette Fag. Hvis Departementets Forslag her fluide gaa igjennem, vilde det visselig medfsre, at man ille fil denne Undervisning udfort. Han troede ille, at der var saa lidet Kameratslabsforhold mellem Lcegerne, at den ene vilde gaa den anden i Fortjobet for den Smule Tillcegs Skyld. Taleren forestog altsaa, at der under Litr. No. 8 opfores istedetfor 3170 Spd. 3230, og med det Tillceg: "hvoraf 120 Spd. for en Lcerer i militcer Sundhedspleie". Der maatte i saa Tilfcelde Icegges 60 Spd. til Hovedsummen. Lassen: Som en af de 3 Medlemmer i Komiteen, der var enig i, at Lsnnen for Lcererne i militcer Sundhedspleie maatte vedblive med 120 Spd., vilde han oplyse, at den Mand, som i de sidste Aar havde havt med Undervisningen at gjore, havde vcerct i Udlandet for at uddanne sig end mere i denne Post, og han var anseet for en af Armeens dygtigste yngre Lceger. Nåar han havde gjort dette paa egen Betostning, var det naturligvis i Forventning om, at Lsnnen slulce blive som den hittil havde vceret. Og da der var Tale om saa liden en Sum, forekom det ham rettest at gaa ind paa Brandts Forslag. I. Sverdrup: Otte af Komiteens Medlemmer havde troet ille at burde gaa videre i dette Tilfcelde end af Regjeringen foreslaaet. Det vilde bestandig vcere nsdvendigt at se strengt paa de militcere Anliggenders Dtonomi, nåar ille Udgifterne skulde stige formegct op, iscer nåar man skulde foretage vcesentlige Forbedringer uden vcesentlig at overstige Millionen. Man maatte anvende al mulig Olonomi. Dette var ide Militceres egen Interesse. Man vilde sige: 60 Spd. er dog en Bagatel. Men man maatte lcegge Mcerke til, at vi paa denne Konto havde gaaet til nye Bevilgninger af et ganske respektabelt Belsb. Istedetfor Tillceg til en Kaptain af 240 Spd. havde vi bevilget 600 Spd.s Gage foruden Kvarter. Endvidere havde vi bevilget til en Lcerer i Retsvcesen og i Hornmusil. Det lsd allerede op til flere hundrede Daler. Paa samme Tid lceste man i Departementets Indstilling, hvorpaa Regieringens Forssag var grundet, at det var unsdvendigt at have en hsiere Lon for en Lcerer i militcer Hygiene end 60 Spd. aarlig: "Hvad Lcegen angaar, da bsr Tilsynet med Kadetkompa.qniet, saaledes som i de sidste Aar har sundet Sted, henlcegges til en af de i Christiania stationerede Lceger som scedvanlig militcer Lcegefunktion, medcns kun et Honorar bsr udbetales til den, der holder Foredrag over den militcere Hygiene, uden Hensyn til hvorvidt han tillige har Sygebehandlingen af Kadetterne eller ille. kunde blive at tildele noget scereget Lonstillceg." Taleren havde vistnok idag hsrt sige, at der itte var tåget Hensyn til Lcegefunttionen. Men mar man Iceste dette i Departementets Indstilling, mente han, at man havde anseet dette for noget Mere end Honorar for Undervisnii gen og at det havde vceret for at binde Lcegen til Skolen. Taleren maatte holde paa Komiteens Indstilling. Han troede Krigsskolen vilde vcere vel situeret, dersom der vlev gjort Saameget for enhver Ting som dennegang. bassen: Nåar Komiteens Formand havde talt om disse 60 Spd. og sammenlignet dem med den nye Kapteinsgage, ligefom om dette var en ny Gage, da forholdt dette sig aldeles itke saa. Man havde havt en Gage lige til dette Dieblik af 120 Spd. for Lccreren i Hygiene, men nu vilde mau foimindsle den til 60 Spd. Det var Tingen. Brandt: Det forholdt sig aldeles saaledes. Taleren skulde gjentagc denne Bevilgnings Historie. Tidligere havde Lcegen ved Krigsskolen tit sin ordincere Lsnning som Lcerer ved en gevorben Nfdcling et aarlig Tillceg af 96 Spd. Men saa lom den nye Plan for Krigsskolen af 11te Juli 1858, og deri blev bestemt, at der ved Krigsskolen stulde gives Undervisning i militcer Sundhedspleie. Regjeringen forelagde derfor Storthinget 1859-60 Forstag om, at Lcegcn stulde gives et Tillceg af 162 Spd. aarlig, for at overtage denne Undervisning. Det var altsaa et TiMeg' for Lcegen baade qua Lage og som Lcerer i Hygiene. Men Militærkomité antog dengang, at der ikte behovedes at vcere noget eget Tillceg for Lcegen, og der 120'Spd. til Lcegen, nåar han gav en saadan Undervisning. Det var altsaa en Lcererloi,, som gaves. Den samme Bevilgniilg gjrntoges i men nu forestog Departementet, at Storthinget i 186 6 stulde halvere denne. Det var dette Taleren troede, man ille vilde finde passende. Lsbcrq: Spsrgsmaal var vel ille netop, om man kunde' spare disse 60 Spd., men om det Arbeide, som for den Betaling udfsrtes, derved var betalt. Det troede han ikle var Tilfceldet. Man maatte lcegge Mcerle til, at den militcere Hygiene var en ny Videnfiab, og for at faa den bragt i ordentlig Gang, maatte det vcere ved at faa de dygtigste yngre Militcerlceger til at tåge sig af denne Sag; og han betvivlede, at de Fordringer, som man Mede til den, som stulde udfsre Arbeidet, vare saa smcm, at det var betalt med 60 Spd. om Aaret. Det var itte disse enkelte Timer, som han lceste for Kadetterne; men der stulde et Forstudinm til, fordi det var en ny Branchc, og en scerdeles Tidsopofrelse for at scette sig ind i det. Var det, som Brandt havde oplyst, at 120 Spd. fsr var en passende Lon stjsnte han ikle, fordi man ogede paa andre Poster, at dette gjorde Noget til Sagen her. I. Sverdrup: 10, det gjorde Noget til Sagen, nåar der taltes om Dkonomi. Spsrgsmaalet stod saaledes: 60 Spd. for at faa dette Lcerefag bestredet? Tateren skulde med Regjeringens Forslag i sin Haand svare: Det var vel ikle nsdvendigt, ellers havde vel Regjeringen Me nedsat det. Den pleiede ellers ikte at vcere saa smfindtlig med nye Tillceg. Tet var et Fag, som vistnok krcevede Dyglighed og nogen Forberedelse, dog ilke saa megen. Timeantallet blev vel itke saa stort. Fordelte man Dalerne paa Timerne, blev det en ganske anstcrndig Time- Isn. De Vesparelser, som vare gjorte, vare for en Del imaginære. Det stod, at der kunde bespares 50 Spd. paa Skrive- og Tegnematerialier, men det var itke at lagge Vegt paa. Det var en Kalkulsum; dersom de behsvede stere Ekrivematerialier, saa maatte de saa dcm. Det havde Tateren itke tåget Hcnsyn til. Han vidste ikle, hvor han skulde scette en Grcendse og anvende Dkonomi, nåar det ikle skulde vcere der, hvor det faldt sammen med Negjeringcns Forstag. Dr. Broch: Sagen var, at man resikerede ille at faa nogen Lcrrer ved at nedsette Tillcegget. Den nuvcerende Lcerer, som var en dygtig Mand, var nok bestemt paa at fratrcede, hvis Lonnen blev nedsat, og Tateren troede ilke, man vilde faa nogen Anden som Konkurrent; han troede, der var et saadant Sammenhold og Kammeratstabobaand mellem Lcegerne, at man ikle vilde faa nogen Anden. Med Hensyn til Sagen selv kunde det gjerne vcrre, at dette kunde staa som en hei Timebetaling. Men da det var en scerskilt Post, som ilke kunde sordindes med nogen anden Lcererpost, var det nogct ganske Andet.' Man vilde ikte binde sig til at vcere tilstede til saa bestemte Timer for 60 Spd. Kunde Posten forenes med andre, vilde Tateren Intet sige derom; lunde En, som alligevel var Lcerer. ved Krigsskolen, overlage det, var det en anden Saa. Men det var ille Tilfceldet. Vistnok havde Departementet gaaet ind paa Nedscettelse, men man vilde nok se, at netop i Detaillerne var Departementet temmelig ekonomisk. Det havde ester hans Formening gjort det, for at faa en ny Lcerer i Rets- Icere. Han troede imidlertid en Lcerer i Hygiene var vigtigerc at faa; og saa maatte man erindre, at hvad der gjorde dette saa vansteligt, var, at dette jo virkelig var en Nedscettelse. Ved alternativ Votering mellem Komiteens Indstilling og Brandts Forstag blev den forste bifaldt mod 38 Stemmer. 9de Post. Til Instruktionsstole for Dfficerer bevilges: Lsnning til 40 Elever i 123 Dage a 23 ft 943 Spd. Honorar for Lcerere, Skoleapparater og tilfcellige Udgifter . . . ~ / ?W Ekviperingspenge for 40 Offieerer a 50 Spd. .2000 H Tilsammen 3443 Spd. aarlig i 2 Aar — 6886 Spd. i Budgetterminen —- eller varlig 2295 Spd. 40 h. Til Slydeprcemier for Infanteriet bevilges 12te Post. Til den militaire Verneskole paa Frederikshald bevilges 48 Spd aarlig. 13de Post. Til Artilleriets Underofftcerssiole bevilges 600 Spd. aarlig. 14de Post. Til Kavalleriets Manege og Underofficersskole bevilges 1670 Spd. 105 h aarlig. Ved Noteringen blev 9de til 14de Post enstemmig bifaldt ester Indstillingen. Efter Forslag af Komiteens Formcind blev 15de Post indtil Videre forbigaaet. 16de Post. Til Fcrstningsofficerer og Betjente bevilges, overensstemmcnde med det af forrig.e Storthing vedtagne Vudget, 4633 Spd. 104 h aarlig. 17de Post. Til Gage og Lonstillceg udenfor Planerne bevilges, i Overensstemmelse med den tonaelige Budgetproposition, 8576 Spd. 101 hvoraf'l9so Spd aarlig til Overtjenstpenge for Underofficerer. 18de Post. Til Lonstillceg for Budgetterminen, overensstemmende med Storthingets Bestutning af 28de April 1866. bevilges 22,200 Spd. aarlig. Ved Voteringen blev 16de til 18de Post enstemmig bifaldt efter Indstillingen. 19de Post. - Til Ingeniortroppers Dprettelse bevilges Intet. d. Til Lonning af stadig tjenstgjorende 20 vcernepligtige Setondloitnanter a 120 Spd. aarlig i 2 Aar af Vudgetterminer bevilges 4,800 Spd., eller aarlig . . . 1,600 Spd. ~ h o. Som Lonning til 2000 sta- digtjenstgjorendeKorporaler og menige Soldater bevilges aarlig: til 156 Korporaler og Overton stabler a 18 h daglig 8,541. ". til 1844 menige Soldater a 15 h daglig 84,132.60. Prcesteoffer til 2000 Mand a 12 h 200. ". 92,873 — 60 - 6. Som Lonstillceg for 20 Mand til Garnisonen paa Vardohus bevilges aarlig 250 — " - s. Til Armeens Bvelser bevilges aarlig 92,400 — " - Tilsammen 187,123 Spd. foretil 254 Korporalar og Overkonstabler a 18 h daglig 13,906. 60. til 1746 menige Soldater a 15 ~".> tz daglig . . . 79.671, 30. Prcesteoffer til 2000 Mand a 12 h 200. ". 93,767 - 90- og under Litr. e 93.600 Spd.. saaledes tilsammen 189,217 Spd. 90 h. Dr. V ros) optog Minoritetens Forslag. Som bemcerket i Indstillingen havde dette Intet med Armeorganisationen at gjore. Det fsrste Punkt vedkom, hvormange Korporaler man vilde have i Garnisonen, d. v. s., hvormange af de garnisonerende Soldater man vilde betale med 18, og hvormange med 15 h. Pluraliteten havde kun villet bevilge til 64 Korporaler, medens Minoriteten havde fonslaaet 162. Det gjaldt at faa Elever til Underofficersfkolerne, og det vil falde vansteligere nu, end hvis man havde faaet Indkommandering. Det var af stor Vigtighed for at kunne have et godt Underofsicerspersonale; der var derfor Grund til at brvilge noget Mere for at opnaa dette. Ved at give ialfald endel af disse Elever, navnlig til de dvgligste. Korporals Lonning, havde man storre Chcince for at dem end ved at givedem Meniqs Lon. Forskjellen var omkring 1000 Spd. Desuden maatte der tages Hensyn til, at man ikte maatte vVre sparsom paa de Garnisonerendes Lsnninger, hvis man vilde haabe at spares for den irregulcere Indkommandering, hvilket Taleren ansaa onsteligt. Det var jo Thingets Mening, at man stulde soge at undgaa den; men da maatte man gjore de Frivilliges Stilling faa god som muligt. De, som gil paa Skole, kunde aabenbart ilke faa Tid tilovers til privat Grhverv; det var derfor onskeligt at kunne lonne dem godt. Det andet Punkt vedkom Bvelserne i Distritterne, de nationale Kompagnier og de ulsnnede Underofficerer. Man vilde herefter, da man Me fit Indkommanderingen, maatte noie sig med mindre Kundstaber hos disse; man maatte stille Fordringerne i denne Henseende noget lavere; men han havde det Haab, at man blandt de mere dannede af de Udskrevne vilde sinde et tilstrcekkeligt Antal til at udfylde disse Poster, nåar man lun under Dvelserne vilde give dem Distinktion og Len som Underofficerer. Nåar de bleve behandlede som disse, istedetfor som Soldater, vilde dette paa de Fleste gjore mere end Lonningen. Man vilde se, at i Forhold til det store Antal gjorde det ikte stor Forstjel paa Summerne, da det lun var under Dvelserne, at dette gjaldt. Man talte om, at man stulde ncerme sig til Militssystemet; men hertil Horte at oftstille et storre Antal Underbefalingsmcend. Taleren troede, man burde tåge det saa fuldstcendigt, at Regjeringen blev istand til at faa dette. Fordringerne Noget, men han troede dog, man vilde faa berre Adgang til at faa dem, nåar man gav dem Underofficers Distinktioner og Lon. I Sverdrup: Efter den Stilling, hvori Sagen var tommen, vilde han stutte sig til Minoritetens Indstilling. Nåar Bvelserne skulde foregaa i Distrikterne, var det scerdeles magtpaaliggende, at Armeen fit et vel evet og oplcert Underbefalingsperfonale. Dertil kom, at man ved atforogeKorporalernes Antal i Garnisonerne sikrede sig en lettere Adgang til at opstille Kadrene. Han havde stemt derimod i Komiteen. Saalcenge han ilke vidste, hvorledes Systemet vilde blive og hvorpaa man vilde lcegge Akcenten, havde han vceret tilboielig til at holde sig til det mindst mulige. Dette altsaa, at man bevilgede noget Mcre til de Frivillige, ansaa han virkelig for en Forbedring, og at bevilge til ulsnnede Korporaler, ansaa han som et Forsog til en Forbedring. Han troede ncppe, Resultatet vilde svare til Forventningen i alle Tele; men det kunde vcrre et Forsog vcerdt, og han dristede sig til at gjore det. Hammerstad erklcerede, at han gil over til Minoritetens Indstilling. Baggcrud: Endstjont det forekom ham Me at vcere nodvendigt at gaa saa vidt i denne Budgettermin, som Minoriteten eller den nuvcerende Pluralitets Forstag, vilde han dog til et Forsog stemme for dette. Strand gil ogsaa over til dette Forstag Minoritetens (nu Pluralitetens) Indstilling bifaldtes derpaa mod 4 St. 20de Post. Til Brodforpleiningen bevilges aarlig 40,000 Spd. Enst.: Bifaldt. 21de Post. Der bevilges aarlig: 1. Til Syges Kur og Pleie samt Medicin ........ 7300 Spd. 2. Til Vedligeholdelse og Komplettering af Lcegevcrsenets Materiel m. V 650 - 3. a. Til Lon for Forvalteren ved Medicinaldepotet 400 — b. Som perfonligt Tillceg for Medicinalforvalter Mohr ... 100 — 4. I Anledning af Lonstillceg til Belob 450 Spd., der ere udbetalte samme Funktioncer fra Iste Januar 1865 til Iste April 1866 . Tilsammen 8600 Spd. Hammerstad forestog, at det under 3, d forestaaede personlige Tillceg for Medicinalforvalter Mohr forhsiedes til 150 Spd. Han indrommede, at man sra Komiteens Standpunkt kunde antage, at man vilde erholde Posten forsvarlig besat; men der var en Omstcendighed, som knyttede sig til denne Person, som gjorde, at Taleren fandt sig befoiet til at forestaa denne Forhsielse. Toldvcesenet med en Lonning af 1 Spd. daglig, men saa blev han anmodet om at overtage denne Post, for hvilken dengang var -regulerer en Lonning af 240 Spd.; han svarede, at han Me kunde det, da han vilde lide et betydeligt Tab i Indtcegter, som var saa meget fsleligere,' som han havde Familie at forssrge. Der blev da af Generalchirurgen lovet ham en hoiere Nflonning; men da denne Me gil igjennem paa Thinget efter Generalchirurgens Forstag, blev Folgen den, at han ansattes som Eztraskriver i Armedepartementet med en Aflonning af 250 Spd., saa at han udrettede sit Arbeide i Departementet om Formiddagen og i Depotet om Eftermiddagen. Begge disse Aflonninger udgjorde, nåar Lonstillcegget for Budgetterminen medregnedes, omtrent 550 Spd. Men nu var det bestemt, at han ogsaa skulde overtage Intendanturforretningerne ved Medicinal-Depotet, men derved var hans Forretninger efter de nye Anskaffelser, som stede for Medicinaldepotet, forogede i den Grad, at han enten maatte opgive sin Post i Departementet eller i Medicinaldepotet. HvMensomhelst han opgav, vilde Manden blive bragt ud af sin Vei. Hans Kone var sygelig, og han havde stere Born. Da han var en mere end almindellg dyqtig Mand, troede Taleren Me, man for disse 50 Spd.s Skyld, vilde lade ham lide dette Tab; thi han vilde tave omkring 50 Spd. ved denne Regulering. I. Sverdrup: Fra det Standpunkt, som Hammerstad havde betegnet som Komiteens, kunde Taleren itke indgaa paa dette Forstag. Man kunde ikte tåge mange blode Hensyn. 400 Spd. maatte dog regnes for en god Lon; thi Posten gav Me anden Bestjceftigelse, end at de fleste dygtige Underofficerer kunde overtage den. Nåar han nu fit 100 Spd.s Tillceg, maatte dette vorre tilstrcetlelig Aflonning. Allermindst stulde man age Hensyn til, at Overordnede havde begaaet Fad ser; thi stulde man betale Underordnede for disfe, vllde Staten faa vakre Summer at udrede. Dette var Hensyn, som itke kunde tages det mindste i Betragtning. Man kunde nok onste at gjore Noget for en hcederlig og dygtig Mand; men en Aflonning af 500 Spd. maatte vcere rundelig not for en saadan stilling. Lassen tiltraadte Hammerstads Forstag. Han havde nsiere undersogt Sagen ved at konferere med en Mand, som havde med Medicinaldepotet at gjore, og havde faaet den Oplysning, at Mohr ved Indkjobet svarede Staten for mange Penge. Manden var der stadig og kunde itke befatte sig med det ringeste Andet. For Tiren havde han en Indtcegt af 556 Spd. Fik han da itte disse forestaaede 50 Spd.. led han et Me übetydeligt otonomist Tab. de Bes i e havde sagt, at det vilde vcere en ren Besparelse for Staten at beholde denne Mand. Om man fit en ny Mand, vilde der hcngaa flere Aar, forinden han opnaaede den Dygtighed fom Mohr. ' Ved alternativ Votering mellcm Komiteens Indstilling og Hammerstads Forstag, blev den forste bifaldt mod 22 Stemmer. . klcisserne i Garnisonerne og for Underklasserne samt for Heste under Nvelserne bevilges aarlig I. Evcrdrup vilde tun bemcerke, at den nylig faldne Besiutning, hvorveo der bevilgedes et sterre Antal Overkonstabler, Me gjorde nogen Forandring i ncervcerende Indstillingspost fornsden; Belobet anta.qes tilstrcekkeligt alligcvel. 'Indstillinasp osten bifaldtes enftemmig. 23de Post. Paa det af Storthinget ved Besiutning af 2den Februar d. A. vedtagne Inkvarteringsrcgulativ givcs efterncevnte Officerer saadan Plads: Distriktsgeneraler og Regimentschefer under I No. 1. Regimentskvartermestere under I No. 9. Regimentsadjutanter under I L No. 1. Posten, som knyttcde sig til den nye Orqanisationsplan. udgik paa Grund af den igaar faldne Notering, hvorved den ncevnte Organisationsplan bcstuttedes ilke at stulle lcegges til Grund ved Sagens Behandling. 24de Post. 1. Den til en Bogholdrr m. V. ved Armeens Hoveddepot opforte Gage, 670 Spd., bevilges ikle, hvorimod der til en Assistent hos Armeeintendanten bevilges indtil Videre 400 Spd. aarlig. _M'! Til en Assistent hos Depotforvalteren bevilges MW96O Spd. aarlig. Isvrigt bevilges til Munderingsvcesenct 99,240 Spd. aarlig. Byfoged Strem havde en Bemcertning ved denne Post. Han fandt, nåar han saa hen til hvad der var oplyst om de Forretninger, som tillaa Bogholderen ved Armeens Hoveddepot, at den foreflaaede Lon var uforholdsmessig. Bogholderen havde at aflceqge Regnflad for et Belsb, fom i 1864 gik op til 28,000 Spd. og i 1863 til 21,000 Spd., og disse Belov udbetaltes tildels stillingsvis. Tidligere var der ille ansat nogen saadan Assistent hos Armeintendanten, han maatte selv udfore Kassererforretningerne, men dette blev umuliqt, og derfor blev der'i 1864 ansat en Assistent hos ham, som fluide vcere Bogholder og Kasserer. Hans Forretninger vare stegne saaledes, at de indkomne Sager, som i 1862 udgjorde 1240 No., i 1864 vare stegne op til 3081 No., det var en Forsgclse med 2000 No. Assistenten skulde, foruden at vorre Kasserer og Bogholeer, fere Protokol over alle de til Udgift anviste'Sager; fremdeles fore Protokol over de fra Afdelingerne indlomne Munderingsrapporter og var Pligtig til at fore de Regnflabsboger, som maatte blive nodvendige at indrette og fore, om Munderingsvcesenet maatte blive indrettet paa en anden Maade. Embede, betryggende Maade. De fleste af Thingets Medlemmer vilde vistnot have i Erindringen, huorlcdes det var gaaet med dette Embedc. Intcnrantembedet var saa betydeligt, at ssjsnt det i Instrumen var paalagt Intendanten at foretage Inspettionsreiser, havde det dog ikle varet muligt for nogen af Intendanterne at foretage saadanne Reiser. Nu var Embedet ledigt, der vilde altsaa komme en ny Mand. Den Mand, som nu var Assistent, var egentlig Fuldmcegtig i Armedepartementet, og havde som saadan, da han var en af de celdre Fuldmcegtige, rimeligvis en Lon af 450 Spd. aarlig; han vilde sandsynligvis, hvis Lsnnen Me blev hoiere end den foreflaaede, gaa tilbage til Armedepartementet, da han vel ikte vilde have det store Pengeansvar for en mindre Lon end han har som Fuldmcegtig. Der vilde altsaa komme en ny Intendant og en ny Assistent, som vilde vcere ukjentt med Forretningerne, men det kunde ikte ansees som nogen god Ordning. Han fandt fra sit Standpunkt at maatte optage den kongelige Proposition saaledes, at der skulde bevilges en Lon for Assistenten af 670 Spd. aarlig indtil Videre. Der var ndsate en kongelig Komisston. fom havde til Ovgave at ordne Intendanturvcesenet. Det var faaledes ingen fast Post her handledes om, men lun en midlertidig Bevilgning, til der lunde trceffes en fast Ordning; blev Sagen'ordnet inden Ndlobet af Budgetterminen, var det muligt, at denne Post kunde blive inddraget inden<denne Tid. I. Sverdrup: Saavidt han havde opfattet Strsms Forssag, saa gil det ud paa at der stulde bevilges en Gage af 670 Spd. for en Bogholder ved Armeens lHoveddevot. Nåar Komiteen var bleven staaende ved at bevilge 400 Spd. indtil Videre til en Assistent hos Armeintendanten, saa var det ikle blot fordi en Ordning af Intendanturvcesenet er under Forberedclse, men ogsaa fordi der ikte er stor Trang til en Assistent, dersom de nuvcerende Krcefter tilstrcellelig benyttes. Indtil 1854 havde Armeintendanten ingen anden Hjcelft end Depotforvalteren foruden 200 Spd. til Kontorhjelp, men senere havde han faaet til Assistance Verkstedsinspeltoren og en Intendanturunderofficer af Kavalleribrigaden, som anvendte en stor Del, den Forste enoog det Meste af sin Tid paa Munderingsvcesenet. (Fortscettes.) Fcrrdig fra Trykkeriet den 20de Juni Kl. l 2 Form. Ghriftiania. Det Tteenste BogtryNeri. Møde den 12te Juni. Præsident: Harbitz. (Fortsættelse). I. Sverdrup. Dette var ingen liden Hjcrlp, nåar man erindrede, hvorledes Forholdet var tidligere, og at Komiteen desuden, for at stutte denne Gren af Forvaltningen, har forestaaet Bevilgning til en Assistent hos Depotforvalteren, som vil lunne vcere kjendt med Forretningerne. Skulde man oprette en fast Bogholderpost, saa var det vist, at 670 Spd. Me var formeget, men nåar det gjaldt en Bevilgning for Budgetterminen, saa lom man ligesaa langt med 400 Spd., nåar man ikle havde en bestemt Person for Nie, men deslige Hensyn maatte holdes udenfor Sagen. Der var en anden Dmstcendighed, som ogsaa maatte komme i Netragtning, det var den Omordning, som rimeligvis vilde finde Sted med Hensyn til stere Dele af vort militcere Boesen, thi det, som hidtil var steet, var steet med den nye Organization for Oie; det var imidlertid muligt, at det Hele lunde komme frem i en anden Form. Den forestaaede Post var aabenbart tcenkt som en fast Post under det nye System, men under de ncrrvcerende Omstcendigheder troede han, det var rettest at bevilge 400 Spd. aarlig indtil Videre til en Assistent. Dr. Broch: Da denne Post var for i Komiteen, var man enig om ikte at indstille paa Bevilgning af en fast Bogholderpost, men lun til en midlertidig Assistent, hvorimod man vallede frem og tilbage med Hensyn til den Nnscettendes Gage. Man blev staaende ved 500 Spd., senere gil man ned til 400 Spd., men enlelte af Komiteens Medlemmer kom tilbage til 500 Spd., men var med at indstille paa 400 for at undgaa Dissents. Han vilde nu paa egne og et Par andre af Komiteens Medlemmers Vegne forestaa, at de indstillede 400 Spd. stulde forandres til 500 Spd. Han lagde mindre Vegt paa hvad Byfoged Strsm havde anfort om Pengeoppebsrsterne, de vare i 1864 vistnokeztraordincere; maa voere fuldt inde i det. Den ncrrvcerende Bogholder var kommen fra Armedepartementets Bogholderlontor, hvor han var Fuldmcrgtig. Efter den Forandring af Munderingsvoefenet, som Komiteen havde forestaaet og Storthinget rimeligvis vilde indgaa paa, var det indlysende, at der vilde udkrceves en mere udforlig og vidtlsftig Bogforsel end hidtil. Nåar man stulde erhverve et klart Overblik og kunne uddrage de fornodne Erfaringer for Fremtiden, var det af Vigtighed, at Armcintendanten havde en Mand, som var hjemme i disse Sager angaaende Munderingsvcesenet og som han kunde stole paa, thi stulde hans Tid blive optaget med, at han stulde vcere sin egen Bogholder og Kasserer, vilde han blive nodt til at forssmme den vigtigere Del af sine Forretninger; men for 400 Spd, troede ilke Tateren man vilde kunne faa en Mand, som man vilde vcere tjent med. Han forudsatte nemlig, at den Mand, som nu var i Posten, vilde gaa tilbage til sin tidligere Stilling, nåar Gagen ilte fattes hsiere end 400 Spd. I. Sverdrup git ud fra en anden Betragtning end Broch. Han havde ilte tunnet overbevise sig om, at den hele Bevilgning var nodvendig. Han troede, at man vilde kunne hjcelpe sig meddeKrcefter, man havde, men for at lette Forretningerne, havde Komiteen forestaaet denne Bevilgning af 400 Spd. til en Assistent. Bogforselen var ikle saa betydelig, at man ilke stulde kunne faa den udfort for en saadan Lon, og hvad Ndtcellingerne angik, saa stede de ved Anvisninger paa Departementet. Gik man ud fra 500 Spd. som midlertidig Gage, saa vilde det blive det Mindste som fast Gage, og man gav derved et Prcecedents, som var unodven- Byfoged Strent stjsnnede ikle rettere end at Sverdrup indrsmmede, at stulde man oprette en fast Post, saa vilde 670 Spd. vcere en passende Aflsnning, men stulde Posten vcere midlertidig, saa mente han en saadan Aflsnning var for hoi. Forholdet var dog ialmindelighed saa, at man ved en midlertidig Post maatte give en hoiere Lem end nåar Posten var fast. Broch havde sagt, at man ilke maatte tåge Hensyn til, hvorledes Forholdet var i 1864, da det maatte betragtes som eztraordincert; Assivilde gaa meget under 21,000 Spd. Sverdrup havde sagt, at Udtoellingerne stede ved Anvisning paa Departementet, men det git ikte saaledes til, da man kjsvte Anvisninger paa Zahlkassen, og Pengene gik saaledes ligefuldt gjennem Asststentens Hcender; desuden udbetaltes. som allerede bemcerket, en Del as Belsbet skillingsvis. Da Broch havde fremsat Forslag om 500 Spd., og han havde et bedre Overblik over disse Ting, vilde Taleren fwfalde fit eger Forslag og gaa over til Brochs. Hammerstad vilde stemme for Dr. Brochs Forslag. Tingen var, at ved Siden af den Ordning af Intendanturvcesenet, som nu var igjcrre, var det indtruffet, at den forhenvoerende Armeintendant nylig par afgaaet og en Anden konstituerer indtil Videre. Hvorlcenge det kunde vare, for en ny Mand blev fast ansat, var ikte godt at vide, men skulde man med det samme ogsaa faa en ny Bogholder, var det Me drav. Taleren havde udtrykkelig Tilladelse til at paaberaabe sig Oplysninger fra Oberstlsitnant Munthe, der for Tiden indehavde Armeintendantposten; han sagde at han vilde komme i en meget uheldig Stilling, om han skulde miste denne Mand, der havde det historiske Beljendtstab til, hvorledes Alt var gaaet til, kjendte alle Ordres og Departementsflrivelser, der kunde have Indstydelse paa mange af de Sager, som afgjordes. Nåar en Mand kom i en ny Post, var det ikte godt, om Personalet med det samme Vlev aldeles nyt, og det var temmelig vist, at den nuvcerende Bogholder vilde gaa tilbage i sin Stilling i Armedepartementet, hvis hans Lon ikte forhsiedes til 500 Spd. Det var saaledes i Henhold til de Oplysninger, Taleren havde faaet af Oberstloitnant Munthe, at han vilde stemme for 500 Spd.; og han troede derved at gjore en god Handling; Hammerstad meget forskjellig Mening angaaende Undvcerlighed og Uundvcerlighed, hvad angik Personen. Imidlertid skulde han ikte udtale sig videre derom, men derimod bemoerke, at Hammerstad vistnok tog Feil med Hensyn til denne Funktioncers Betydning. Hvad stulde der kunne odelcegges? Det var jo Bogholder-, Kasserer- og Regnstabsfsrerforretninger; med Munderingsvcesenet havde han ingen Befatning. Efter disse Forretningers Mcengde var 400 Spd. tilstroetteligt for en duelig Assistent. Nåar man flulde indgaa paa en midlertidig Ordning, onilede han Me at gaa videre end til det hoist Nodvendige, noget andet vilde man siden komme til at beklage. Byfoged Strom bemoerkede, at Taleren havde ytret, at hvis denne Post var fast, kunde denforestaaede Gage ansees ganske rimelig, men da det gjaldt noget Midlertidigt, kunde man Me gaa saalangt. Dette havde Strom sundet hoist urimeligt; imidlertid hang det dog meget godt sammen. Sagen var, at den forestaaede Gage knyttede sig til en temmelig vid Forretningskreds, som var tiltoenlt den vordende Gmbedsmand, medens Taleren kun havde for Vie den fornodne Hjoelp for Budgetterminen, og dertil mente han fremdeles, at 400 Spd. kunde vaere nok. Byfoged Strom syntes dog, at Hammerstad havde fuldlommen Ret, nåar han mente, at det kunde foranledige betydelige Tab, nåar den nuvcerende Indehaver af Posten gik af paa samme Tid som man fik en ny og uovet Intendant. Denne Mand var nemlig itte blot Kasserer og Bogholder, men assisterede Intendanten i alle hans Forretninger. I. Sverdrup: Dette var visselig en Forvexling af Funktioncerer; det var Depotforvalteren, man forvezlede med Intendantens Assistent. Komiteens Indstilling blev derpaa mod 27 Stemmer bifaldt. ...I. 25de Post. Til Remonteringen bevilges: 1500 Spd. aarlig. 26de Post. Som Hesteholdsgodtgjsrelse for Artilleri- og Kavalleri-Ndredere opfores aarlig: Godtajorelse for det simple Hestehold i 1 Aar: Ved Artilleribrigaden 816 Kvarterer. - Kavallenbrigaden 1110 — 1926 Kvarterer alO Spd. — 19,260 Spd. - h. L. Godtgisrelse for Udrederne for Assavn af Heste, der benyttes til Tjeneste » 18 h daglig i 90 Dage, og 9 f! daglig for de fslgende Dage: , , 1. Remontstolerne: Artilleri: 82 Heste i 32 Tage KlB h daglig . . 393 Spd. 72 h. Kavalleri: 112 - i 64 — alB h — . . 1075 — 24 h. 2. Rckrutexercitie: Artilleri: 270 Hche i 64 Dage 5 18 h daglig . . 2592 / Kavalleri:23l - i9O — alB h - . . 3118 — 60- 231 — i 4 a 9 h — . . 69 — 36 - s >^>i Samlede Dvelser: , Artilleri: 270 Hcste i 24 Dage alB h daglig . . 546 HePHMMGMIB h MMZ Spd. 24 tz Kavalleri: 231 - 124 M. ' . -14,579 Spd. 48 tz. Tilsammen 33.839 Spd. 48 h. Heri paaregnes Besparelser 2,839 — 4l^R og bevilges saaledes aarlig 31,000 Spd. -h. 25de og 26de Post bifaldtes enstemmig. 27te Post. 1. Som Rationer for de beredne Officerer, for Stamhestene og for de nationale Heste under Tvelserne /Msvres aarlig: Rationer i Penge for Officersheste a 50 Spd. pro persona. Gmeralitetet 8 Officerer. Generalstaben 6 — Artilleriet 23 — Kavalleriet 18 - Infanteriet 24 — Plarsmajoren ved Agershus 1 — Tilsammen 80 Rationer a5O Spd. 4,000 Spd. -W' L. Til Leie af Heste under re aarlige Dvelser a 8 Spd. aarlig: 1. Kavalleriet: 2 Adjutanter ved de nationale Korpser. 2. Infanteriet: 17 — —-— > Tilsammen 19 Heste a 8 Spd. . ... ... .. . . 152 — -'^ ' " <3. Rationer in natura. a. For Stamheste i Christiania: 1. Ved Krigsstolen .... 4 Heste. 2. Artilleribrigaden .... 24 — 3. Den gevorbne Eskadron. . 82 — 110 Heste i 365 Dage 40,150 Rationer. d. For nationale Tjenesteheste under Dvelserne: 1. Remontstolen: Artilleri: 82 Heste i 32 Dage 2,624 — Kavalleri: 112 - i 64 — 7,168 — 2. Relrutexercitien: Artilleri: 270 Heste i 64 Dage 17,280 — Kavalleri: 231 — i 94 — 21,714 — 3. Samlede aarlige Dvelser: Artilleri: 270 Heste i 24 Dage 6,480 - 546 - i2B - 15,288 — Kavalleri: 231 Heste i 24 Dage ...... 5,544 — 869 — i2B - ...... 24,332 — Tilsammen Rationer 140,580 a3O tz-----35,145 — -"BW .v. Til Kur og Besiag: for 106 Stamheste i 365 Dage — 38,690 Dage a 2H-- . . 644 Spd. 100 h Til Heste i Distrikterne 500 — 1,144 - 100- D. Til Leie af Heste ved ste Artilleribataillon .......... 693 - 50- Tilsammen 41,135 Spd. 30 h. Heri paaregnes Besparelser . ....... ..,,'. < 4,135 — 30 - og bevilges saaledes aarlig . . . , 37,000 Spd. - h. Sekondloitnanter ialfald for Fremtiden burde bortfalde og vilde derfor under Punkt 2 forestaa tilfoiet: "Godtgjsrelsen bortfalder for de Sekondloitnanter af Kavalleriet, som herefter ansoettes." Departementet forestog, at den stulde bortfalde strår.; den tilhsrte nemlig ikte Embedsgagen, men bevilgedes for Budgetterminen, saaat man havde fuldtommen Ret til at stryge den, men da Vedlommende havde faaet en Slags Hcevd paa den derved, at den stadig var bevilget, vilde det vcere noget übilligt at tåge den fra de Officerer, som hidtil havde oppebaaret den. Derimod var det ingen Übillighed mod dem, som endnu ilte vare ansatte. Sagen var i sig selv fuldtommen rigtig, at da disse Officerer ilke gjorde sig seiv beredne, itke engang under Ovelserne, men gaves Heste af Staten, burde de heller itke have Godtgjorelse. Selv om de, hvad der i Regelen ille var Tilfceldet, holdt Hest, lunde de ille attid fore denne med sig til Ovelserne. Selondloiinanterne vare nemlig garnisonerende i Christiania, men sendtes til de Dislrikter, hvor Ovelserne foregit, lige op til Levanger. Det laa da i Sagens Natur, at de ilte kunde gjore sig beredne. Nf oen Grund bortfaldt Hesteholdsgodtgiorelsen for Artilleriets Sekondloitnanter, der ogsaa vare gevorbne. Departementet havde saavel denne Gang som tidligere sogt at gjore Begyndelscn til at komme til det rette Forhold, at Hesteholdsgodtgisrelsen virlelig blev en Godtgjorelse for at holde Hest, men det havde valgt en Fremgangsmaade, hvorpaa Taleren ille vilde gaa ind. Det gil ille an at tjsbe Hest og saa scrlge den igjen efter 5 Maaneder; stulde man leie Hest for nogle Maaneder, saa var det vansteligt at fore Tilsyn dermed; ogsaa kunde det blive en meget odiss Bestemmelse. Det Rette var visselig at strcebe hen til, at de Officerer, som det Offentlige ikte tildelte Hest, sik saadan Godtgjorelse, at de kunde paalcegges stadig at holde Hest. Dette lunde imidlertid tun ste ved at formindste Antallet af dem, som vare Pligtige til at holde Hest; det burde da indslrcentes til de hoiere Charger. Det var ogsaa upraktisk at paalcegge Officerer i underordnet Charge at holde Hest, nåar de stden avancercde til en Charge, hvor de ilte vare Pligtige til at holde Hest, hvillet var Tilfceldet med Sekondlsitnanterne; som Premierloitnanter fit de nemlig ingen Godtgjorelse. Det var vel saa, at Avancementet var daarligt ved denne Brigade paa Grund af det store Antal Sekondloitnanter, og forsaavidt lunde disse 50 Spd. som Gagetillceg; forovrigt havde de med Emolumenter i det Hele storre Lonning end andre Sekondloitnanter. og heller itke var dette den rigtige Maade at rette paa Avcmcementsforholdene, Det eneste Rette var visselig at indsircenle de Fastes Antal; kunne gjennemgaa en god Rideskole. Dette var den eneste i Lcengden praktiske Maade. I. Sverdrup: Pluralitetens Indstilling var overensstemmende med tidligere Komiteers Indstillinger og tidligere Storthingsdestutninger. Grunden, hvorfor man havde holdt sig til det Bestaaende, var angivet i Indstillingen Side 719, Iste Spalte. Det kunde vel vcere saa, at den Ordning, hvorved Ksnningsforholdene inden Kavalleribngaden lom til at blive nogenlunde rimelig afpassede, lunde opnaaes paa en anden Maade end den, man hidtiz havde anvendt; men det af Broch antydede Ezpedient laa noget fjernt. Man sit fsrst se Vaadenet omorganiseret, for man kunde lcegge en Plan for dets indre Husholdning. Selv om man sik enkelte Poster besatte med ulsnnede Officerer, maatte de lonnede Officerer alligevel have et passende Tillceg, og enten dette Tillceg stede i denne Form eller i en anden Form, havde Lidet at sige. Nåar man befandt sig i en Overgangsperiode og saaledes itke lunde gjore en sikler Beregnlng, gjorde man bedst iat holde sig til det Gamle. Tateren var forsvrigt ikle enig med Broch i, at man kunde gjore Negning paa her fortrinsvis at faa ulsnnede Officerer. Det var en saa besvoerlig Tjeneste, at visselig meget Faa vilde a f Liebhaveri gaa tnd i den. Ja, hvis det havde voeret saa, at de lunde forlade den efter et Aars Forlov, lod det sig hore; men nåar de skulde binde sig for en lcengere Tid, fik Sagen et ganske andet Udseende. Ved alternativ Votering med Komiteens Indstilling forlastedes Brochs Forslag mod 14 Stemmer. 28de Post. Til Skydsudgifter bevilges 18,500 Spd. aarlig. Enstemmig bifaldt. 29de Post. Til Fcestningernes og Kasernernes Forsyning med Brande, Lys, Tran, Sengeretvisiter m. V. samt til Gager, Lonninger og ovrige Udgifter ved Vardohus bevilges 14,000 Spd. aarlig, — hvoraf udredes: 1. Gage med Emolumenter til Kommandanten paa Vardohus .... 382 Spd. 103 h 2. Gage, Regnflabsfsrertillceg og Emolumenter tit Garnisonsloitnanten sammesteds 302 — 31 « Enstemmig visa lot. 30te Post. Der bevilges i Budgetterminen: I. Til Akershus Fcrstning: «.. til ordincere Udgifter . . 26640 Sp. til Fortscrttelse af Arsenalbygningen. . . 20600 — o. til Udbedring af Artillerigaarden . . 2000 — 6. til Reparation af tet sondre Laboratorium 1100 — e. .M Magasin for MW Krudt og Aln> - munition paa Hovedsen . . 8000 Spd. 58340 Spd. under Betingelse af, at nåar Straffefanger anvendes til Arbeidet, bliver det at godtgjore Straffeanstaltens Kasse daglig 20 h for hver Ovsynsmand og 16 h for hver Fange. 11. Til Oslarsborg: til Vedligeholdelsesudgifter m. v 4500 — 111. Til Fredrikssten: til Ditto 6345 — IV. Til Fredriksstad: ». til Vedligeholdelsesudgifter m. v., derunder inddefattet Mudring af Fcestningsgravene . . . . 8220 Sp. d. til Ndbrdring af Artilleriets Sommerstalde. 600 — 8820 — V. Til Kongsvinger: til Vedligeholdelsesudgifter . 600 — VI. Til Bla Her: til Ditto 300 - VII. Til Christiansscmd: a. til Vedligeholdelsesudgifter m. v. ... 7140 Sp. d. til Opforelse af en ny Laboratoriebygning, tilligemed en Bygning for fcerdig Ammunition samt Indhegninger. 2220 — o. til Opfsrelfe af et nyt Krudthus 6000 — 15360 - VIII. Til Bergenhus: »,. til Vedligeholdelsesudgifter m. v. ... 9120 Sp. b. til Forandring i Underofficersflolens Lokale for Erhvervelsen af 4 nye Lcere- og Indlvarteringsvcerelser relser . . . 1470 — o. til et Krudthus 270 — 10860 — IX. Til Trondhjem: a. til Vedligeholdelsesudgifter m. v. . . . 5285 Sp. d. Christianssten tilligemed Istant scettelse af Indgangsporten ... 150 Spd. o. til en VandledningfraTrondhjems hjems nye Ledning til Kongsgaarden . . 870 — 6305 —G Jålt 111,430 Spd. eller 37,143 Spd. 40 tz aarlig. L. Til Indtjsb af General Glads Gaarde, M Pontonvcesenet og' til et Gymnastitlokale paa Bergenhus bevilges Intet. Brandt vilde, forestaa, at der under bevilgedes som Litr. f: "til Indkjsb af General Glads Gaarde 10,000 Spd." De herfor talende Grunde vare anfsrte i Indstillingen, og han skulde derfor her kun rekapitulere, at baade Ingmisrdetachementet, Ingenisrbrigaden og Regjeringen opforer dette Kjob som den fsrste og vigtigste Bevilgning ved Landets vigtigste Militoeretavlissement, at dette Kjsb vilde overfisdiggjsre Opfsrelse af andre nodvendige Bygninger, at denne Bygning nu var den eneste private Bygning, som var igjen paa Festningen, hvor det dog maatte erkjendes hsist onsteligt, at Staten var ene Herre, og endelig at disse Bygningers Anvendelse i militcrrtOiemed var paaregnet i den nu i flere Aar befulgte Byggeplan for Agershus. Departementet havde anset Kjobet billigt, da det var omtrent 8000 Spd. dyrere. Man skulde erindre, at der kunde ikte vcere nogen Tvivl om, at man sent eller tidlig vilde komme til at kjsbe disse Bygninger. Kom den i en anden Eiers Haand, vilde de rimeligvis blive meget dyrere, hvorimod man alene kunde sikre sig ved at stille Kjobesummen til Armedepartementets Disposition. I. Cvcrdrup: De 10,000 Spd. vare naturligvis blot en Del af Kjobesummen. Hele Summen var 25,000 Spd. Der havde vceret Tale om Anflaffelse af Glads Gaarde for; det havde vceret udsat fra Budgettermin til Budgettermin, og man havde ikke feet nogen Ulykke deraf. Tateren tvivlede derfor Me om, at man godt kunde udfcette dermed til nceste Storthing. Bygningen havde en Veliggenhed, som gjorde, at der Me kunde disponeres over den paa en Maade, som kunde vcere til vcesentlig Gene eller Skade. At private Boliger fandtes paa Pladsen, kunde Me have Noget at betyde. Det var vistnok godt at vcere Enehersler, og de Militcere havde, som bekjendt, et stcerkt Hang dertil; men hvor Forholdene Mede sig saa lidet hindrende som her, havde det ille Noget paa sig, om Bevilgningen udstod. Taleren troede, at Summen var for hoi i Forhold til den Vcerdi, Bygningen vilde have i det Offentliges Haand, nåar man saa hen til den Benyttelse, Departementet henviste til; thi at skaffe Kontorer og Privatboliger paa en saa kostbar Maade, var neppe hensigtsmcesstgt. stemme mod ten foreslaaede Bcvilgning til Inrkjob a f Glat s Gaard. Dcrimod vilde han udbede sig Adgang til at sttmme mod Bogstav s under Litr. I: «Til Opforelse af et Magazin for Krudt og Ammnition paa Hovedoen 8000 Spd." Man kunde ikle paastaa, at dette var et serdeles paatrcengende Arbeide, eller at der var Fare forhacmden. Det hed nok, at dct var "paatrcengcnde nodvendigt" at faa det utfort. Men hvis denne Attestation skulde vcere not, vilde der sandelig blive en hel Del Pcvilgninger at gjore. Man salte op en hel Tel Poster meo tenne Vignet paa og tcentte: Faar vi ilke Alt, faar vi dog en Del af Vet. Herlil tom, at man vilce faa en Utgift til et Krurthus paa Akershus, selv om man byggede tette Magazin paa Hovedoen. I denne Butgettrrmin syntes han saaledes ilke, der var tilstrekkelig Opfordring til at skride til Opforelse af dette Krutthus. Man havde maattet opfore 6000 Spd. til Opforelse af et nyt Krudthus ved Christianssand, fordi man fandt, at det nuvcrrende laa for farligt til. Men nåar man var gaaet saavidt, og desuden var gaaet vitere i stere andre Retninger, var det onsteligt, om denne Sum kunde bespares, idet dette Bygverk Me var saa. ..paatrcengende nodvendigt", at man derfor skulde scette Andet tilside. Vrandt: Med Hensyn til Sverdrups Paastand om, hvad han ansaa for paatrcengende nodvendigt eller itte, fluide han itte indlade sig i Disput med ham derom. Tateren henholdt sig til, hvad de militoere Autoriteter i saa Henseende erklcerede. Det var deres Sag at bedomme disse Ting. Han fluide fsrovrige bemcerke, at om man Me pligtede at flaffe Kommandanten Bolig, saa pligtede man ialfald at flaffe Pladsmajoren Bolig. Denne var nu anvist Bolig i en Trceronne paa Akershus, som vel Alle vidste, noer ved den store Arsenalbygning, hvis Beholdningers Vcerdi han syntes stulde tilraade at vcere varsom med, hvilte letfcengelige Bygninger man lod blive staaende i Ncerheden. Med Hensyn til, hvad der var anfort mod Magazinet paa Hovedoen, at bag denne Sag laa Tanken om Opforelse af et Magazin paa Akershus, da maatte han sige, at han Me hendte til tet. Han holdt altsaa fremdeles paa sit Forslag om Indhob af Glads Gaard. I. Sverdrup: Den Underretning, Brandt savnede, kunde han faa af Dokumenterne, han troede ncesten af sin egen Indstilling. Taleren stulde forovrigt gjore opmcertsom paa, at dette Arbeide paa Hovedsen Me var sat i Spidsen for alle andre fom scerdeles paatrcengende; det var lun stillet i Klasse med de svrige, hvorpaa Departementet fortrinsvis henledede Opmcerksomheden. Dr. Broch: Krudtnater og Bomber havde vceret oplagt, havde der nylig vceret Brand i Ncerheden af. Den blev heldigvis stnkket iscer ved Hjcelp af den nye Vandledning, idet man sik Ilden holdt borte fra nogle Vcerelser, hvor der opbevaredes ftere Tonder Krudt. Men man kunde ikte paaregne Saadant bestandig. At faa Bomber og Granater udkastet over Kristiania By var ilke behageligere for os, end en lignende Hcendelse vilde vcere for dem iKristianssand. Der var det foresiaaet at opfore Krudtmagazinet Mil fra Byen. Vi vilde faa det noget ncermere, paa Bagsiden af Hovedoen; men derved vilde man formentlig vcere sikret. Ganfle ncer Laboratoriet laa Slaveriet. De vare Mennefler Slaverne ogsaa. Men Taleren troede, vi vilde vcere dem kvit alle paa engang, om en sterre Krudtbeholdning exploderede. Den Stat. som vilde holde en Arme, maatte ovarbeide en stor Slump Ammunition i Fredstid, navnlig Artilleriammunition, som maatte opgjores og opdevares med iriegen Omhu. Derfor blev disse Huse til Opbevarelse saa kostbare. Der maatte vcere et dobbelt Hus, et ydre af Mur mod Ild, og et indre af Trce, foråt holde Ammunitionen tor. Det mindre Magazin, som var talt om, paa Akershus, var vcesentlig, saa vidt han kunde erindre, for Salutbatteriets Slyld; det lunde vist spares endnu i nogen Tid. Han stulde ille ytre videre herom, men han maatte stcertt holde paa, at Litr. e bevilgedes som foresiaaet af Pluraliteten. I. Sverdrup kunde Me overbevise sig om, ai der i dette Tilfcelde lunde siges at vcere Fare forhaanden. Havde det vceret saa, havde man nok for lcenge siden faaet Forestillinger og Forslag fra Kristiania By; Kristiania var Me det Landets Barn, som tiede i det Lccngste. Nei Tingen var, at denne Sag var der ikle lagt nogen scerdeles Vegt paa; det var tvertimod ncevnt sidst blandt de Arbeider, som burde komme i Betragtning. Man saa desuden i Dokumenterne Antydning om, at man maatte have en stsrre Bygning til Ovbevaring af Krudt paa Akershus, og som vilde komme paa en 2100 Spd.;. og han troede ilte, der kunde udscettes lcenge dermed. Brandt: Hvorfor der Me var kommet Krav paa dette Magazin tidligere, havde sin fulde Grund i, at fsrst i den sidste Tid havde Staten selv begyndt at fabrikere Krudt, nemlig paa Skar. Ide sidste 2 Aar var derfor stadig kommet betydelig storre Kvcmtiteter Krudt til Fcestningen end fer. I. Sverdrup: Der indkjobtes for betydelige Kvcmtiteter Krudt. Baggerud havde stuttet sig til Pluraliteten med Hensyn til dette Krndtmagazin. Det forekom ham, at de Grunde, som talte for Opfsrelsen af et nyt Krndtmagazin i lcengere Afstand fra Kristicmssand, ogsaa vare tilstede her. Foråt forebygge Ulykke, syntes han det v.ar nodvendigt at gaa ind paa denne Bevilgning. Med Hensyn til Brandts Forslag var han derimod enig med Pluraliteten i Intet at bevilge. Ved Voteringen blev 30te Post I Litr. a, d, oog 6 enstemmtg bifaldt. Litr. e blev bifaldt mod 20 Stemmer, og den I tilfoiede Betingelse enstemmig. Litr. L, forsaavidt angik Glads Gaard, blev bifaldt mod 7 Stemmer, der voterede for Brandts Forslag, og samme, forsaavidt angik Pontonvcesenet, enstemmig. Litr. No. 11. 111. IV, V, VI, VII rg VIII samt Litr. L, forsaavidt angik Gymnastiklokalet paa Bergenhus, blev enstemmig bifaldt. Litr. No. IX biev enstemmig bifaldt. Msdet hcevet. Eftermiddagsmøde den 12te Juni. Præsident: Harbitz. Fortsat Behandling af Militærkomiteens Indstilling ang. Armebudgettet. 31te Post: I. Til Arsenalerne bevilges 74,500 Spd. aarliq, deri dog Intet indbefattet til fortsat Anstaf-' felse af Troenvogne. Af forncevnte Belob kan der udredes: 1. 1000 Spd. aarlig til Aflsnning af KanontontroUoren ved Land- og Ssetaten. 2. 280 Spd. aarlig som Honorar til et ellrr ste re Medlemmer af Artilleri- og Konstruktionskomissionen. 3. et Tilloeg af 10 Spd. maanedlig til Verkstedsofficeren og Laboratorieofficeren. 4. 60 Spd. aarlig til Tegne- og Strivematerialier m. V. 5. indtil 6666 Spd. 80 h aarlig til Affutager m. V. for ristet Skyts samt til Feltbatteriernes Reparation og Vedligeholdelse. 6. indtil 3000 Spd. aarlig til Spidsprojektiler for riflet Slyts. 7. indtil 1687 Spd. 40 st aarlig til Assurance, Fragt og tilfceldige Udgifter. 11. Regjeringen bemyndigs til at anvende indtil 4800 Spd. af hvad der i Budgetterminen kan bespares af den til Anflaffelse af Krudt anstaaede Sum, 8000 Spd. aarlig, til Ndvidelse og Ombygning af Stars Krudtverl. Enstemmig bifaldt. 32td Post: Til Krigshospitalskassen bevilges 2400 Spd. aarlig. Enstemmig bifaldt. 33te Pest. Til den norske Garde i Stockholm bevilges aarlig: 1 Cbef, a. forsaavidt han er national Kompagnichef, gevorbent Tilloeg. . 330. d. Dioetpenge ... 329. ,^..,«!7^j 659 Spd. 1 Premierlsitnant, 3.. forsaavidt han er national, gevorbent Tilloeg . 100. b. Dioetpenge . . . 329. W Spd. O 1 gevorben Sekondlsitnant, Dioetpenge 219 40 h L. Den ved Garden forrettende Proest. Tilloeg ....''v W - " 0. 1 gevorben Kompagnichirurg i Dioetpenge /!M ' — " v. Underbefalingsmoend: 1 Kommandersergeant, Lsnningstillag 12 h daglig 36. 60. 1 Furer 10 h daglig 30. 50. 3SergeanterBh dagl. 73. " 4 Korporaler 3tz do. 36. 60. — 176 — 50 - N. 2 Spillcmoend og 100 Menige Lsnstillceg a 1 h daglig . . 310 - 30 - I'. Munderingspenge .... 711 — 90 - 6. Eztraordincert Tilloeg for Korporaler og Menige istedetfor Haandpenge, Undervisningsapparater, Instrultion iSang m. V 500 — " Tilsammen 3369 Spd. 90 h Komiteens Minoritet indstiller: Som Udgifter ved Gardekomftagniet i Stockholm bevilges overensstemmende med det kongelige Forslag 3212 Spd. 115 h. Dr. Broch: Da han troede, at Komvagniet i Stockholm burde vcere komplet udstyret, vilde han forestaa, at der bevilgedes: 2 gevorbne Sekondlsitnanter, istedetfor 1, med Dioetpenge tilsammen 438 Spd. 80 tz; 4 istedetfor 3 Sergeanter med 8 h daglig — 97 Spd. 40 h; 8 istedetfor 4 Korporaler med 3 tz daglig — 73 Spd. og endelig 3 istedetfor 2 Spillemoend. Summen vilde ved dette Forslag forandres fra 3,359 Spd. 90>§ til 3,642 Spd. 115 h. I. Sverdrup: Der havde ikte tidligere vceret Anledning til at behandle dette Forslag, men da det gik ind paa et fuldstoendigt Udstyr af det Kompagni, son, flulde omgive Hans Maiestoets Person, kunde han itke have noget mod Forslaget. Presidenten vilde stemme for Forslaget, da han fandt det var rigtigt, at man bevilgede, hvad der var foreslaaet. Forstaget, som tiltraadtes af Komiteens samtlige Medlemmer, bifaldtes derefter enstemmig. 34te Post. Til Reisestipendier for Officerer og civilmilitcere Embedsmoend bevilges 1000 Spd. Bifaldtes enstemmig. Bifaldtes enstemmig. 36te Post. Der bevilges aarlig: 1. Til Garnisonskirken i Christiania og dens Begravelsesplads ..... 400 Spd. 2. Til Len for a. Garnisonsprcesten . . . . 84 — d.Klokkeren 16 — «.Organisten, saalcrnge Garnisonskirkens Forhold til det Offentlige forbliver uforandret . 90 — 3. Som Godtgjsrelse til Garnisonsprcesten for Afsavn af Lokale til Konfirmandundervisningen indtilVidere . 80 — Bifaldtes enstemmig. Man gil derpaa tilbage til 15de Post. 1. De opfsrte Gager for Magasinforvalteren ved Akershus . . . 400 Spd. Furageforvalteren ved Do.. . . 288 — 688 Spd. Magasinforvalteren i Frederiksstad 350 — Do. paa Frederikssten 200 — Do. i Bergen ... 78 -^ Do. i Trondhjem . . 222 — 1538 Spd. bevilges. 2. Til Dyxloegekorpset bevilges fslgende aarlige Lsnninger: a. Til 2de gevorbne Overdyrlceger: Gage a 126 Spd. 252 Spd. " tz Oppasserpenge a 24 Sp. 40tz 48 — 80 300 Spd. 80 h b. Til 4 nationale Overdyrlceger a 200 Spd. . . . 800 — " - 0.-3 nationale Dyrlceger >!/ paa Eldst Aflsnning a 160 Spd 480 - " - 6.-4 nationale Dyrlceger paa yngst Aflsnning a 120 Spd 480 — " - y. Som Tillceg til Bestyreren af Veterincerdepotet ... 60 — " - 2120 Spd. 80 tz 3. De som Gage for Intendanten ved Ingenisrbrigaden opfsrte 480 Spd. bevilges. 4. Efterncevnte Auditsrer bevilges fslgende aarlige Tillceg: 1 garnisonerende Auditsr i Christiania 50 Sp. 1 Do. i Trondhjem 50 — 1 Do. i Bergen 50 — 1 Do. i Christianssand 50 — 1 Auditsr paa Karljohcmsvcern . . 50 — 1 Do. ved Ingenisrbrigaden... 50 — Derhos bevilges til en forrettende Auditsr i Frederiksstad aarligt . . Sp-5. Til Forvalteren ved Munderingsdepotet bevilges for Budgetterminen et aarligt Lsnningsillcra, af 200 Spd. 6. Isvrigt bevilges til civilmilitcere Embedsmcend overenstemmende med det af forrige Storthing vedtagne Budget — Tillcrggene til Auditsrerne og Ingenisrbrigadens jundiste Konsulent, Nflsnningerne for de forrettende Auditsrer i Frederiksstad og paa Oskarsborg samt Posten angaaende Veterincervoesenet undtagne — aarligt 39.003 Spd. 43 h. No. 1, 2 og 3 bifaldtes enstemmig. Ved No. 4 bemcerkede I. Sverdrup, at Komiteen vilde i Overensstennnelse med det celdre Budget forme Indstillingsposten under No. 4 saaledes: "Efterncrvnte Auditsrer bevilges fslgende aarlige Tillceg: 1 garnisonerende Auditsr i Christiania 56 Sp. 1 Do. i Frederikshald 56 — 1 Do. i Christianssand 56 — 1 Do. i Bergen. . . . . . . 56 -^ 1 Do. i Trondhjem 56 — Derhos bevilges til en juridisk Konsulent for Ingenisrbrigaden 50 — og til en forrettende Auditsr i Frederiksstad aarlig , . 120 — Det hele Forslag vilde da medfsre en Forgelse ligeoverfor Indstillingen af 30 Spd. aarlig. No. 4 bifaldtes derpaa enstemmig overensstemmende med dette Forslag. No. 5 og 6 bifaldtes enstemmig efter Indstillingen. 37te Post. Til uforudseede og tilfceldige Udgifter bevilges foruden de tilfceldige Indtcrgter og hvad der bespares ved Permittering og Vakance 5934 Spd. 32 h aarlig. I. Sverdrup: Efter de nu faldne Bevilgninger vilde man af Opgjsret Side 736 se, at 15de Post fik et Tillceg af 30 Spd., 19de Post af 2054 Spd. 30 h og 33te Post af 283 Spd. 25 h. Vilde man afflutte det hele Budget med 1,018,000 Spd., maatte man derfor nedscette den under 37te Post opfsrte Sum til 4526 Spd. 97 H eller omtrent 1400 Spd. mindre. Fcerdig fra Trykkeriet den 21de Juni Kl. w Form. Ghristiania. Det «teenste Vogtrytterl. Redigerede «f I. H. Cappelen, Cand. jur. og I. H. Thoresen, Kgl. Fuldm. Dr. Broch vilde heller forestaa Summen forhoiet til 65265pd.; tidligere havde det voeret omtrent 6000 Spd. Under det Iste af de to fslgende Aar vilde der heller Me verre stor Adgang til Besparelser ved Permittering og Vakancer; heller ikle vil man i betydelig Grad lunne paaregne Indstrcenkning af Vaabensvclserne. Hvad der var opfort, var desuden saa overmaade snaut, at man snarere burde lade Summens Afrunding gaa lidt hsiere, faaat det i det Hele blev 1,020,000 Spd. I. Sverdrup vilde fremfcette bestemt Forstag om, at Summen flulde blive 5526 Spd. 97 h. Vistnok havde man sidst bevilget henimod 6000 Spd., men paagrund as enkelte Forhold ved dette Budget maatte denne Sum nok ansees passende. Der var enkelte Udgifter, som vistnok tun sukcesfivt vilde blive benyttede, hvorved Besparelserne altsaa vilde blive sterre end tidligere. Han vilde ilke voere med paa at gjere noget Scrrstilt i den Retning at forheie Belsbet udover det Tidligere. Ved hans Forslag vilde Budgettet belsbe sig til 1,019,000 Spd. Dr Broch vilde forestaa Summen opfert med 6526 Spd. 97 tz. Ved enkelte Poster havde man denne Gang regnet paa meget sterre Besparelser end fer; felgelig vilde Eztrabesparelserne paa denne Konto blive saa meget mindre. Brandt: I den kgl. Prop. var under denne Post opfert 8290 Spd. I. Sverdrup vilde henvise til Minoritetens egen Indstilling, som led paa 5880 Spd. 73 h; det var nok for nogle Dage siden og maatte vel fremdeles voere Dr. Broch: Det var klart, at jo sterre Budgettet var, desto sterre tilfceldige Besparelser kunde ogsaa paaregues. Imidlertid troede han, at man her kun kunde paaregne Besvarelse ved Permittering og Vakance, men ikte Besparelser paa Munderingsvcrsenets Konto. I. Sverdrup skulde ikte opholde Thingets Tid ved noermere at gaa ind paa Budgettet, uagtet der kunde virre Gt og Andet at bemcerke. Votemer. Som Folge deraf blev som Hovedsum 1,019,000 Spd. at opfore paa Budgettet. Sag No 2: Komiteen indstillede til Vedtagelse fslgende Regulativ for Armeens Aftsnning paa Feltfod m. V. tz 1. I Tilfcrlde af Krig eller nåar Tropper drages udenfor de forende Niger, t ilstaaes der den Del af Armeen og Landevcernet, fom er sat paa Feltfod eller udkommanderet, fslgende daglige Tillceg: 1. Den Hoistbefalende for vedkommende norfle Armeafdeling den Sum, som Kongen for Tilfceldet maatte bestemme. 2. Chefen for en Armedivision ligesaa efter Kongens Bestemmelse. 3. Chefen for en Brigade . . 2 Spd. 60 h 4. Chefen for en mindre Styrke, dog mindst et Korps eller Bataillon .1 '60^ 5. Gn Major, en Kaptein eller en Premierlsitnant . . . . . 1 <^ 6. Sekondlsitnanter og Loitnanter uden fast Lon < '.s 96 - 7. Stabssergeanter . . . 48 - 8. Fanejunkere . . . - 9. Kommandersergeanter . i .- - 10. Furerer . . . . / . 11. Sergeanter . : . 7 '. ' j> 12 - 12. Korporaler. . . ""^H^W 13. Meninge .?.,... Til hvilten af de ovenanforte Klasser de ovrige Stridsmcrnd og Ikke-Stridende stulle henregnes, bestemmes af Kongen. Enhver, som inidlertidig forer Kommando, stsrre end den, som svarer til hans Grad, nyder, saaalcrnge han ferer saadan Kommando, Felttillceg efter den til Kommandoen svarende Grad. ' . - '' Brandt havde i Indstillingen saa udforlig motiverer sin Mening, angaaende det Rigtige i, at Felttillcegget ogsaa udbctales under Sygdom og Fangenflab, at han ikte vilde opholde Storthinget ved at fremscette nogct Modforstag, forsaavidt han ikte dertil maatte opfordres, saameget mcre, som dette Regulativ blot stnlde gjcelde for Budgetterminen. Dr. Broch vilde optage Minoritctens Forstag om et Lsnningstilwg af 6 h og 3 tz daglig for Korporaler og Menige. StorthillMidcndt. det af Pluraliteten foresiaaede Tillceg vilde de faa 9 tz daglig, foruden at Armeen forsynede dem med Forpleining i enhver Henseende. Korvoraler vilde Alt i Alt faa 15 h. Dette var, saavidt Taleren vidste, Mere end nogen anden europcrist Arme gav sine Soldater i kontant Tillceg. Taleren maatte ogfaa gjore opmoerksom paa, at dette ikte alene gjaldt de egentlige Soldater, men enhver Person i Meniges Stilling, som deltog med den paa Feltfod såtte Del af Armeen. Det gjaldt saaledes Trcenet, Kudste, Oppassere, Sygevogtere o. s. v. Det gjaldt ligeleces uden Henfyn til, om Vedkommende kom i Batalje eller ikte. Man kunde blive nodt til at opscette hele Armeen paa Feltfod, uagtet man ikle kunde vide, hvor stor Del af den skulde komme i Bataille. Taleren troede, at man ved at bestemme dette Regulativ paa Forhaand gav store Lsfter, som det var yderlig vansteligt at holde; men det burde man vcere forsigtig med. Uagtet dette blot skulde gjcelde for Budgetterminen, vilde man dog komme til at binde et folgende overordentligt Storthing. I Tilscrlde af Krig maatte naturligvis et eztraordincert Storthing sammenkaldes for at bevilge de nodvendige Midler. Det var da Mist bundet til dette Regulativ. Skulde man under Krigen finde, at man havde Raad til at give et yderligere Tillceg, foruden hvad der i det ordincere Regulativ var fastsat, til de Afdelinger af Armeen f. Ex., som havde lidt de storste Besvcerligheder, — nu vel, det kunde gaa an. At man under Krig gav Soldaten faa fuldstcendig og god Forpleining som muligt, var i sin Orden; men det kom Me dette ved. Taleren vilde saaledes foreslaa, hvad han ogsaa paa det eztraordincere Storthing holdt paa, at disse Summer fattes til 6 h og 3 h daglig. Lassen Horte til Pluraliten. Han troede virkelig, at det var rigtigt ikle at lade Korvoraler og Menige staa paa saa scerdeles smaa Vilkaar, medens man altid sagde, at det var nodvendigt at stille Officeren saaledes, at han kunde have det belvemt. Enhver indsaa, at der ikle kunde gjores store Affcrrer med 3 h Tillceg daglig. Nåar Soldaten kom ud i Felten, burde man ikle lade ham lide formege: Ondt, saa at han ikte kunde tilfredsstille de simpleste Fornodenheder. Mange af dem, som maatte ud, vare Folk, som vare vante til at have det nogenlunde taaleligt. Det var rigtigt at forhoie Tillcegget for den simple Soldat ogsaa, nåar man havde gjort det for Officeren. Krag Horte ogsaa til den Pluralitet, som her havde stemt for det hoiereßelob. Paa sidste overordentlige Storthing var der ogsaa Debat om dette, men tet Taleren troede ilte, at det vilde vcere en saa farlig Sag ogsaa at gjore det nu. 3 h dagliqt Tillceg til hver Soldat i en Arme paa 12,000 Mand tunde ilte vcere nogen Gjmstand. Talaren mente, at skulde Soldaten lunne holde ud Stradarscrne. trengte han vel til at Kave disse Penge udenfor sin Lonning til at tvilte sig med. I. Sverdrup skulde med Hensyn til Brochs Forslag bemcrrle, at Pluraliteten fandt at burde holde sig til det af Storthinget i 1864 sanktionerede Regulativ. Man skulde erindre, at det Regulativ blev vedtaget under Forudscrtning af, at Krig var noer. Da havde man en levende Forestilling om, hvad det var at rykke ud i Felten, at forlade Sine og lide Ondt og til syvende og sidst at vcere den, som bar hele Byrden. Det Indtryk, som havde dikteret disse Lonningssatser, kunde man stole paa. Det var meget fikrere end det Skjsn, man kunde danne sig nu. Nåar man fastsatte et Feltregulativ, skulde man lcrgge den Tanke ind, at man vilde behandle Alle billig og godt. Den Lonning, en Soldat vilde faa, nåar man omfatte Proviant m. m. i Penge, belob sig til 29 h. Nar det for Meget under en saadan Tilstand? Der var noevnt den Udvei, at tun enkelte Afvelinger skulde faa et Tillceg. Det kunde gjores paa Papiret; men i Virleligheden kunde en saadan Sljelnen ikte foretages. Det skulde da vcere, at man til disse 6 st foiede et eztraordincer Tillceg til dem, som vare i Felten; men Enhver, som udfsrte sin Pligt godt, fortjente sin Belonning, om han end itle var Stridsmand. For den, som udmcertede sig paa Slagmarken, vilde der altid vcere Belonning og Udmcerkelse at hente; men en Anden kunde gjore sin Pligt fuldt saa vel og udscette sit Liv for Fare, men tun i sjeldne Tilfcelde vilde han faa sin Lon derfor. Der var gjort Bemcerlninger om andre Armeer; men Taleren vilde erindre om, at vor Arme, efterat Vcernepligten var bleven almindelig, var sammensat af Mcend af alle Klasser, og nåar man hverlen burde eller kunde skjelne mellem dem, hvorledes kuude man da paastaa, at 1 Mk. 5 h daglig var for Meget? Det maatte komme dertil, at det ikle ansaaes for at vcere stettere Villaar at komme i Felten end at vcere hjemme. Var det Noget, det kom an paa, var det at holde Tropperne i godt Humor. Det havde forundret Taleren overordentlig, at man havde lagt saa scerdeles Vegt paa Behandlingen af de Overordnede i Forhold til de Underordnede, ligesom de forste ilke havde mange Veie til at gjore sig gjoeldende paa, som ikte stode aabne for de sidste, og dog var det til syvende og sidst Troppernes Dygtighed, det tom an paa. En god Stot Korvoraler vilde enhver Afdelingschef erkjende for den bedste Stotte; men 6 tz daglig- var Alt, hvad de skulde have. Hvis Storthinget var i godt Humor og rigtig pr. Kasse, skulde de have Gxpeltance paa at faa et Tillceg, nåar Krigen begyndte. vel nok, at de havde daglig Forpleining; men ethvert Individ havre sine Eiendommeligheder, og man maatte ikte afskjcere ham Adgang til indtil en vis Grad at faa tilfredsstillet disse. Det var utroligt, hvad det kunde indvirte paa det fysiske Velvcere, at man ilte var lstano til at tilfredsstille visse Vaner, som man engang var behceftet med. Soldaten havde en Me saa liden DagsMing ved Siden af det Ovrige. Det var nok at man sorgede tilstrekkelig for dem; men Omsorgen for sig seiv blev not tilslut den sikreste iser i Felten. Dr. Vroch stulde gjore opmerksom paa, at de 29 h var det, hvortil Fredslonningen var kaltuleret uden Tilleg. Enhver lunte forovrigt stjonne, at det i Krig vilde toste gansle anderledrs. Saaledes var det ogsaa gansle vist, at man vilde give Seldaler saatanne Ting, der lunde ansees, om ikte stritte nodvendige, saa dog gavnlige. Hrad Soldaten i Felten lettest kunde skaffa sig paa egen Haand, var Brenoevin. Det var altio tilfals, hoor en Arme var samlet. De andre Fornodenheter maatte staffes tilveie ad officiel Vei. Til Krag stulde Taleren gjore opmerksom paa, at der ille var Sporgsmaal om 12,000 Mand i Krig. Man havde ogsaa Landevernct og Trenet. Det kunde lobe op til ouermaade Meg et. I. Evcrornp: Nåar han havde nevut 29 h, stottede han sig til pgaver fr.r forrige Storthing. Det lunde gjerne hende, at tet var 6H mere; men det forandrede ilke Sagen for ham i nogen Henseente. Det blev ikle Meget alligevel. Ved Noteringen blev Begyndelsen af §'en til 11te Klasse inklusive enstemmig bifaldt. Ved alternativ Votering med Brochs Forslag bifaldtes Indstillingen til 12te og 13te Klasse mod 12 Stemmer. §'ens Slutning blev enstemmig bifaldt. §2. I det i H 1 nevnte Tilfelde erholde nationale Officerer og Militerleger, forfaavidt de hore til den Del af Armeen, der er sat paa Feltfod, gevorben Aflonning (Gage med Emolumenter), Enhver efter sin Grad i den Vaabmart, hvori han intehaver lonnet Post — at regne fra og med den Dag, de indfinde sig paa Modestedet. Det iagttages herved: a) at Divisionschefer ved Landvernet og Stabskapteiner ved Artilleriet settes i Klasse med Tsitapteinen ved Artilleriet, d) at Kvartergodtgjorelsen, forsaavidt Troppesamlingen afholdes i eller ved noget Garnifonssted, beregnes som i Kvarter-Negulativet for dette Sted bestemt, men i andet Tilfelde efter Gjennemsnitsbelobet af Kvartergodtgjorelsen for samtlige Garnisoner. o) at i den Tid, foranforte Astonning sinder Sted, de for nationale Kompagni- (Efladrons-) Chefer og Stavskapteiner regulerede Alderstilleg samt det de nationale Premierloitnanter til Kvarter og Dppasser tilstaaede Belob, saavelsom Tilleggene for nationale Officerer under Relrutexercitie og Remontestolen bortfalde, hvorhos for de nationale Chefer, der have Chefsgaard eller Afsavnsgodtgjorelse for saadan, bliver at frådrage for Korpscheser 6 Spd. 80 h, og for Kompagni- (Efladrons-) Chefer og Stabskapteiner 5 Spd. maanedlig. Koner eller, forsaavidt de ere Gnkemcend, deres Born den i Indtvarterings - Regulativet fastsatte Kvartergodtgjorelse for Ugifte af de Klasser, hvortil deres Mend eller Fcrdre henhore og, forsaavidt Godtgjorelsen er sat lige for Gifte og Ugifte, da H Dele af den. De nationale Underbefalingsmcrnds og Meniges Koner eller Born erholde H Dele af Gjennemsnittet af de for Ugifte i Garnisonerne for de Klasser, hvortil deres Mcrnd eller Fcecre hore, bestemte Kvarterpenge. Foranstaaende Regel under Bogstav b om, hvorledes Kvartergodtgjorelsen beregnes, er anvendelig ogsaa paa Gevorbne, der have forladt sit Garnisonssted, fordi de hore til den Tel af Armeen, der er fat paa Feltfod. § 3. Enhver til Armeen og Landvernet henhorende Person erholrer paa Feltfod en Portion Proviant, Brod deri inlvefattet, mod et Aforag af 15 tz pr. Portion. Som Bordtilwg in nl,tu,3, tilkommer: 1. Den hoisttommanderenve General det Antal Portioner, oer bestemmes af Kongen. 2. Chefen for en Armecivision lig»,saa. 3. Chefen eller Kommandoren for en Brigade indtil 10 Portioner. 4. Chefen for en mindre Styrke, dog mindst et Korps eller en Bataillon indtil 7 Portioner. 5. Kommandoren for en detacheret Styrke, storre end et Kompagni eller en Eskadron, indtil 4 Portioner. 6. Chefen eller Kommandoren for et detacheret Kompagni, Eskadron eller Batteri, indtil 3 Portioner. 7. Fungerende Kommandant i en Festning eller Forteresse som Chefen for den Tropveafdeling, ter ncermest til Garnisonens Styrte. Kongen bestemmer, til hvilken af de ovenanforte Klasse de ovrige Funktioncerer ved Armeen, der maatte indehave saadan Stilling, at de bor have Bordtillceg, stulle henregnes. For Bordtillceg, som ikte afbenyttes in natura, tilstaaes ikte Godtgjorelse i Penge. § 4- PaaWeltfod erholder Enhver Indkvartermg ester sin Charge ester Omstoendighedernes Medfor uden Aftortning i Lonningen. § 5. Ved Overgang paa Feltfod erholder enhver til Overklasserne hsrende Person i Feltudrustningspenge: 1. Den Hoistbefalende den Sum, som Kongen for Tilfceldet maatte bestemme. 2. Chefen for en Armedivision til og med Korps(Bataillons-) Chef 150 Spd. 3. Kompagnichef og Major, fom ikle kommanderer Korps (Bataillon) . 4. Loitnant 50 Til hvilken af disse Klasser andre til Overklasserne horende Ttridsmcend eller Ikke-Stridende stulle henregnes, bestemmes af Kongen. Ingen Stidsmand maa, nåar Armeen staar paa Feltfod, benyttes som Ossicersoppasser, hvorimod enhver til Overklasserne henhorende Person bliver, mod at Oppasserpenge bortfalde, at tildele det Antal og Hestepassere, som af Kodaen bestemmes. Disfe kunne udtagesafTrcenmandsiabsllassen, dog maa ingen mod sin Villie anvendes som Officerstjener. Hvormange Heste der tilstaaes enhver til Overklasserne henhorende Person, der stal vcere bereden, bestemmes af Kongen. For den Tid, Hest og Rationer til samme tildeles a f Staten, bortfalder Heholdsgodtgjorelsen. Paa Feltfod har enhver til Armeen horende Person i Tilfalde af Sygdom Ret til fri Kur og Pleie, hvorimod der i det ham efter § 1 tilkommende Felttillceg fradrages: For en Generalsperson .... 1 Spd. — Stabsofficer " — 72 h W Kaptein og Premierlsitncmt " — 48 - — Setondlsitnant og Lsitnant uden fast Lon ...... - 30 - Stabssergeant og Fanejunker " — 12 - For andre Nnderofficerer ...." Tarif: kommer Bordtillceg, er fygmeldt, bortfalder dette Tillceg for hans Vedkommende. 8 9. Felttillceg tilfalder ikte nogen i Fangenstad geraadet Officer, Nnderbefalingsmand eller Ikte-Stridende, hvorimod de beholde Fredsaftonning fom gevorbne uden Emolumenter. For menige Stridsmcrnd, der fanges, bortfalder Aftonning. Kvartergodtgjorelse uddetales dog, forsaavidt Vedkommende — Officer, Underbefalingsmand eller Menig — er gift eller Enkemand med Barn, og isaafald ligesom det i § 11 omhandlede Bidrag til Familien. tzlt). Nåar Nogen ved Krigsbegivenheder taber, hvad han nodvendig behsver til sin Tjenestes Udfsrelfe, forfynes han af Staten dermed, men har ikte Fordring paa videre Etstatning. De ncermere Forskrifter, som i denne Henseende vaatrceves, gives af Kongen. tz 11. Til Underholdning af hjemmevcerende Familie betales for hver F.nnileforsorger, som horer til den Del as Armeen, der er sat paa Feltfod, saalcenge han er fravcrrende (dog kun forsaavidt han var gift, for Armeen fattes paa Feltfod) Maanedligt Bidrag med fslgende Tillceg for hvert Barn under 18 Aar. Overklasserne. 1. Generalspersoner og Oberster 25 Spd. "tz 4 Spd. " h 2. Oberstloitnanter og Majorer 20 — " - 3 — 60 - 4. Premier- og Sekondloitnanter samt Loitnanter uden fast Lon 10 - " - 2 - 60 - L. Underklasserne. 1. Stabssergeanter 5 — " - 1 — 24 - 2. Fanejuntere og Kommandersergeanter gevorbne 4 — 60 - 1 — " - nationale 2 - 60 - " — 60 - 3. De ovrige Nnderofficerer gevorbne 4 — " - 1 __ - 4. Korporaler og Overkonstabler gevorbne 2 — " - " — 90 - 5. Menige Soldater, gevorbne og nationale ....... 1 — 60 - " De lil Mellem- og Understaben henhorende Embedsmccnd og Betjente henfores til en af foranncevnte Klasser efter Kongens ncermere Bestem- Gnkemcend, der have uforsorgede Born, betrag- Funktionoerer, der ikle haves i Fred, men som nsdvendig tiltrcenges, nåar Armeen stal scettes paa Feltfod, erholde Aftonning med det Belob og for den Tid, som af Kongen bestemmes. §13. Ved Sammendragning af Tropper for lcengere Tidsmm til Forberedelse af Udrykning paa Feltfod kan Kongen tilstaa Nnderofficerer og de i Klasse med dem staaende Understabsbetjente samt Spillemoend og Menige den Enhver af dem efter foranstaaende Bestemmelse paa Feltfod tilkommende Aftonning, og deres Familie de i §§ 2 og 11 bestemte Bidrag i det Hele eller for en Del. §14. Anvendelse af ovenstaaende Bestemmelser afgjsres af Kongen. § 15. Foranstaaende Bestemmelser gjelde indtil Iste April 1869. Ved Noteringen blev W 2 til 15 enstemmig bifaldt efter Indstillingeu. Sag No. 3: Pllrsidcntcll: Da man forst idag var blevet ferdig med Militerbudgettet, havre Budgetkomiteen endnu ilke tunnet afgive sin Indstilling om Budgettets endelige Opgisr samt Oversigt over de sam lede Inotegter og Udgifter for nceste Budgettermin. Presidenten stulde derfor foreslaa, at denne Eag indtil Vitere forbigaaes. Ned Voteringen blev Presidentens Forslag enstemmig bifaldt. Sag No. 4. Forslaget var saalydende: "Til Arkitekt Langlet devilges som overordent- Honorar i Anledning af Storthingsbygningens Opfsrelse 1500 Spd." Pllrsidcntcll forestog, at denne Sag toges under Behandling, uanseet Forretningsordenens § 25. Ved Voteringen blev Presidentens Forslag enstemmig bifaldt. Sagen undergaves derpaa Debat. Valstad syntes nok, det var et noget drsit Honorar dette. Manren havde dahavten ordentlig Betaling for. Taleren kunde ikte Andet sige, end at Manden havde gjort det godt og at man ved en Brstutning, som det omhandlede viste, at man stjsnnede paa det. Men han syntes dog, at 1500 Spd. var noget drsit, hvorfor han vilde foreslaa 800 Spd. I. Sverdrup: Det var vistnok saa, atLanglet havde cppebaaret en aarlig Aftsnning foråt opfsre denne Bygning; men denne Aslsnning kunde ingenlunde siges at have vceret hoi. Tog man og lagde sammen Alt, hvad han havde oppebaaret, vilde det ikle engang lode op til 4 pCt. as den Kapital, som var nedlagt i Bygningen, og Dette Forhold var ilke stort som Godtgjsrelse for en Arkitekt. Taleren syntes, at man heller skulde lade vcere at give noget Honorar end nedscrtte det til 800 Spd. Han havde valgt 1500; det var en li?um, som der var Klang i; den svarede til 6000 Riksdaler Riksgjeld og 3000 Rigsdaler Dansk, og det var en Sum, som man kunde vcere bekjendt, nåar det blev omtalt i vore Nabolande, hvor Sagen ganske vist vilde vcekke Opmcerksomhed. Forsvrigt skulde han ikle opholde sig ved at begrunde Forslaget, det var i omringet as Andefalinger paa alle Kantcr. Valstad: Man kunde ikte rette sig efter Procenten af den anvendte Det kom jo an paa, hvad Vedkommende havde oppebaaret. Da imidlertid Mange syntes, at Taleren burde have foreslaaet 1000 Spd., istedetfor 800, vilde han foreslaa 1000. Det var jo ogsaa en rund Sum. Ved Voteringen blev Sverdrups Forslag bifald: mod 29 Stemmer. 7v^ Pllrsidcntcll forestog, at nceste Mode afholdes Thorsdag Kl. 9 til Foretagelse af Budgetkomiteens Indstilling om Budgettets endelige Opgjsr. Enftemmig bifaldt. Pl«rsidcutcn refererede: Forslag fra Neprcesentanten Aarftot til Grundlovsbesteminelse, hvorved enkelte som Tillegsbestemmelser vedtagne Forandringer i Grundloven henfsres under de tzer, som Forandringerne vedrore. Enstemmig: Forlaget bliver under Presidentens at bekjendtgjsre ved Trykken foråt lomme til Afqjorelse paa nceste ordentlige Storthtng. Modet hcrvet. Møde den 14de Juni. Præsident: Harbitz. Fraværende: 7 Medlemmer. Dagsorden: 1) Indstilling fra Budgetlomiteeu ang. Budgettets endelige Opgjsr. 2) Referat af indkomne Grundlovsforstag. Sag No. 1. Komiteen havde indstillet som Iste Post. Hvad der af det til folgende Oiemed for Vevi lgede maatte ved forrige Budgettermins Udlob vere i Behold, det vil sige, kunne anvendes til at dekke de af nerverende Storthing bevilgede Udgifter, inddrages under Statskassens kontante Beholdning, nemlig: 1. Universitetet (med den af Storthinget bestemte Undtagelse). 2. Fantevesenets Indstrenkning, nemlig hvad der af forrige Thing blev serskilt bevilget til Bestridelse af Udgifter med Indsettelse iTvangsarbeidshus af arbeidsfsre og trengende Landsstrygere af Fantefoiket. 3. Reiseudgifter til Kandidat Sundt. 4. Kongsbergs Fattigvesen. 5. Forstforvaltningen i Finmarken. 6. Forstforvaltningen paa Vestlandet. 7. Underssgelse betreffende SaltvaudsfisterieHM 8. Ferslvandsftsteriernes Fremme. 9. Kvegavlens og Faareavlens Fremme. 10. Hesteavlens Fremme. 11. Fremme af mindre Arbeider i Elvedrag. 12. Myntindretningen paa Kongsberg. 13. Observatoriet i Bergen. 14. Erstatning til Skadelidte i 1814. 15. Fuldfsrelse af Reknes Hospital. 16. Do. af Pleiestiftelsen paa Reitgjerdet. 17. Hovedvei fra Aasnes (Stalbulilen) til Rigs-18. Anstaffelse af et Dampmudderapparat. 20. Opforelse af et Gjerde ved Tane Elv. 21. Sorenstriver Lies Ansvar som Overformynder i Stor- og Verdalen. 22. 2ren Post. Som Renter af Hypothetbankens Grundfond opfsres Plla Indtcrgtsbuoqettet 46,000 Spd. W«65 ' 3oie Post. Belobet af de Sportler og Gebyrer, der ved Oprettelsen as en Byret i Christiania stulle tales i Statskassen, og af Auktionsinrtcegterne i Christiania, Drammen, Christiansfand, Bergen og Trontbjem opfsres paa Indtcrgtsbudgcttet henholdsvis med 13,350 Spd. og 11,750 Spd. og tillcrgges det Belsb, der fom Departements- og Retssportler er opfsrt paa Budgettet under 6te Post, hvilken Post bencevnes Nets- og Auttionssportler." 4de Post. Til Skyds og Dicrt for Fyrdirektsren og hans Mistenter bevilges 1500 Spd. aarlig. ste Post. Hvad der af de til Fyr-, Mcrrke- og Ringevcesenet af bevilgede Summer for Budgetterminen 1866-1869 bespares, anvendes til tllfceldige og uforudseede Udgifter ved Samme. 6te Post. Toldembedsmcends og Betjentes Lsnninger eftcr Gagelisten samt Procenter af Indtraderne opfores med 326,000 Spd. aarlig. 7de Post. Som Renter af Statstassens kontante Beholdning opfsres 17,000 Spd. aarlig. Bde Post. Af Statstassens kontante Beholdning tages til Indtoegt aarlig 61,100 Spd. 9de Post. Til uforudseede og tilfceldige Udgifter bevilqes 70,880 Spd. 79 h. 10de Post. Saafremt Statstassens Indtcrgter stutde vise sig utilstrekkelige til Bestridelse af de bevilgede Udgifter, bemyndiges Regjeringen til paa bedst mulige Villaar at optage Laan for Statstassens Regning indtil 600,000 Spd. 11te Post. Statstassens kontante Beholdning bemyndiges Kongen til at gjore frugtbringende enteu a. ved at indscettes paa Folio i Norges Bank, b. ved Indlaan i Banken paa Opstgelse paa de Villaar med Hensyn til Opsigelsestiden, Rentens Stsrrelse og iovrigt, hvorom der med Bankbestyrelsen maatte trceffes Overenskomst, o. ved Udlaan gjennem de oprettede Laane- og Distonteringstomissioner eller paa anden hensigtsmcessig og betryggende Maade. 12te Post. Indtcrgter og Udgifter for Aarene fra Iste April 1866 til Iste April 1869 bliver af Prcesidentflabet at meddele Regjeringen og Statsrevisionen. Samtlige.Poster bifaldtes enstcmmig efter Indstillingen. Presidenten forestog derefter, at der skulde bevilges Kand. jur. Cappelen 50 Spd., for at udarbeide et Sage- og Navneregister til Storthingstidenden, hviltet Forslag enstemmig bifaldtes. Til at modtage den norffe Regjering med Folge opncrvnte derpaa Prcesirenten en Depution bestaaende af Zwilgmeyer, Byfogcd Strsm, Valstad, Gnmelund,Wedel-larlsberg, Smith-Petersen, Faye, Geelmuyden og Prante. Presidenten refererede fslgende Grundlovsforslag: 1) Forstag fra I. Sverdrup m. Fl. til Grundlovsbestemmelse ang. Forandring i Grundlovens § 12 m. st. §§. Enstemmig: Forstaget bliver under Presidentens Haand at betjendtgjsre ved Trytten for at komme til Afgjorelse paa ncrste ordentlige Storthing. 2) Forstag fra Hauge til Grundlovsbestemmelse ang. Forandring i Grundlovens F 92 (Samme Beslutning). 3) Forstag fra M. Kildal m. Fl. til Grundlovsbestemmelse ang. Forandring i Grundlovens § 69 (Samme Beslutning). 4) Forstag fra Aschjem m. Fl. til Grundlovsbestemmelse ang. Forandring i Grundlovens § 50 (Samme Vestutning). 5) Forstag fra O. G. Ueland m. Fl. til Grundlovsbestemmelse ang. Forandring i Grundlovens §§ 12, 13, 14, 22 og 32 (Samme Vestutning). Forsamlingen skiltes derpaa ad for atter at samles Kl. 12. Modtagen af en Deputation bestaaende af DHrr. Zwilgmeyer, Byfoged Strsm, Valstad, Grimelund, Wedel-larlsberg, Smith-Petersen, Geel- Faye og Prante, indfandt den kongelige norske Regjeringsmedlemmer sig i Storthinget Kl. 12H GfKrmiddag, ledsaget af Hsiesteret og fiere Autoriteter. Regjeringens fsrste Medlem, Statsraad Stang, oplceste Hans Majestcets aabne Brev af 4de dennes, indeholdende Bemyndigelse for ham til at hceve det forsamlede attende ordentlige Storthing, samt Hans Majestcets Throntale, der er saalydende: Gode Herrer og Norste Mcrnd! Norges attende ordentlige Storthing har nu fuldendt sit Hverv. Vi kunne i Forming betragte Udbyttet af dets Forhcmdlinger med Tilfredsstillelse; thi medens Frem stridt i stere Retninger ere opnaaede, ere enkelte af dem af den Bestaffenhed, at de tsr ventes at ville blive af sceregen Betydning for Landets fremtidige Udvikling. havde faaet et vcesentligt Fremstsd, af Storthinget ere blevne gjennemfsrte endog i videre Udstrcekning end leg af finantsielle Hensyn havde vovet for Tiden at forestaa. De Bevilgninger, leg til Ndbedring af Administrationen og til Fremgang i forskjellige Retninger havde begjcrrt, ere i det Hele tåget blevne meddelte med en Liberalitet, som leg paastjsnner. Mine til Ophjcrlpning af Armeen sigtende Forslag ere iktun delvis blevne antagne. Medens leg maa beklage, at Storthinget ikle gjennem fuldstcendige Forfsininger har bidraget til Dvnaaelsen af den tidsmessige Ordning for den norske Arme, nden hvilken denne aldrig fuldt kan opfylde de Krav, som et frit Foll ber have paa Forsvaret af sin Selvstcendighed, vil jeg dog overlade mig til det Haab, at en klarere Indstgt og deraf fslgende Samstemmighed i Anstuelsen af de herhen horende Spsrgsmaal vil vcere Fremtiden forbeholdt. Hindret fra Selv at afstutte Gders Forhandlingar og fra endnu en Gang at befinde mig i Eders Midte, inden I vende tilbage til Eders Hjem, sender leg Gder min Afstedshilsen, idet leg nedbeder Himlens Velsignelse over Norges Land og dets Indvaanere og fordliver Eder, gode Herrer og norste Mcend, Alle i Almindelighed og Enhver i Scerdeleshed med al Kongelig Indest og Naade velbevaagen. Givet paa Stockholms Slot, den 4de Juni 1866. Carl. G. Sibbern. Statsraaden erkloerede derpaa paa Hans Majestoets Vegne attende ordentlige Storthing hcrvet. De oploeste Dokumenter bleve overleverede Proesidenten, hvorpaa denne, efter nogle indledende Ord, udbragte tilligemed Thingets samtlige Medlemmer: "Gud bevare Kongen, FEdrelandet og Broderriget." Den norske. Regjering med Folge forlod derpaa Salen. Den af Statsraaden holdte og Proesidenten overleverede Tale bestuttedes enstemmig at stulle vedlcegges Protokollen. Derpaa blev en Deputation afsendt for at komplimentere den kongelige norfle Regjering. Efterat denne Deputation var kommen tilbage, og Ordforeren havde meddelt, at Deputationen havde udfsrt det den overdragne Hverv og skulde overbringe den kongelige norske Regjerings Tak for Storthingets Henvendelse til den, blev Protokollen understreven af samtlige tilstedevcerende Medlemmer.

maalfrid_5f138e113d1c7ea6435a2600d53a3a34167b8f7e_6

maalfrid_uio

en

0.923

crustal rocks, relatively enriched in 87Sr but of variable strontium isotopic composition. The bio­ tite date of sample Ill Ma) is younger than any of the pegmatite ages, and indicates that the terrane last cooled through the biotite blocking­ temperature by ca. Ma. Four titanite fractions 2, and were analyzed to complement the zircon study. All titanites are discordant and titanites and are more discordant than zircons and A common regression of titanite and zircon results in a single discordia-line with intercept-ages of 2 Ma and Ma, and a prob­ ability of fit of all points to the line. Regression lines through various subsets of colinear data (e.g. all zircon or all titanite analyses, or all zircon analyses and the titanite from sample results in discordia upper-intercepts with essentially identical ages, although lower-intercept ages can vary significantly depending on whether titanite no. is included in the regression. Nonetheless, there is no justification for excluding any point from the age regression and the preferred inter­ pretation is that titanite and zircon crystallized together at Ma 2 Ma, but were variously affected by a Scandian metamorphic event at 5 Ma.

maalfrid_f66bd6bbe72ba960cb090d581f3f799d8ad5bb82_20

maalfrid_udi

no

0.933

2008). Da handlingsplanen ble formulert i 2002 ønsket Utlendingsdirektoratet at dette skulle endres. Hvis et av de to utfallene skulle få dominere i mottakene, så skulle det være muligheten for at søkerne fikk avslag og måtte reise. Et annet punkt i handlingsplanen sier at mottakene skal kutte i utbetalingene når søkere som er over 18 år får avslag og ikke reiser før utreisefristen. Tanken var at dette tiltaket ville gjøre det mindre attraktivt å bli værende i Norge og dermed motivere for frivillig retur. Man var også opptatt av at regionskontorene måtte sikre at informasjon om ordningen til alle mottaksansatte, inkludert nye som ble rekruttert. I løpet av 2002 ble det opprettet grupper av ansatte i UDI med spesielt ansvar for retur. Sentralt besto denne av initiativtakerne med et knippe andre. Regionalt besto «returgruppen» av en kontakt fra hvert regionskontor. Mot slutten av 2002 kom det første fulle kvartalsrapporten fra IOM til UDI. Derfra ble rapporten sendt videre til departementet (KRD) sammen med et knippe kommentarer. Direktoratet oppfattet at starten hadde vært vellykket og at IOM hadde taklet enkelte praktiske oppstartsproblemer bra. Til tross for disse hadde 1800 søkere meldt sin interesse til og med oktober. Over 700 hadde allerede reist. Samarbeidet med politiet ble trukket frem som et punkt som var ved å forbedres. Den første perioden hadde politiet sagt nei til hver fjerde søker som IOM sendte over på sine lister (Brev UDI til KRD 18.11.2002). De fire grunnene som politiet oppga som grunn var allerede utfordret av direktoratet, noe som hadde ført til endret praksis. Da det nærmet seg jul holdt politiet på at tidligere dom, påbegynt uttransportering og tidligere unndragelse fortsatt skulle gjelde som grunn til å avslå. Tidligere praksis med å si nei i tilfeller der lang tid hadde gått siden søkerens utreisefrist, var stoppet. Politiets rolle ble nevnt også når det gjaldt manglende oppfølging av tvangsutsendelser. I sitt brev skriver UDI: Politiets arbeid gir en viktig signaleffekt ved mottakene, og kan medføre at flere søker retur med IOM. Politiets effektueringsarbeid og frivillig retur er gjensidig avhengig av hverandre. Regionkontorene har ved flere anledninger fokusert på at politiets manglende effektuering har en negativ innvirkning på IOMs returarbeid. Personer med avslag unnlater å søke om frivillig retur fordi de legger til grunn at politiet likevel ikke kommer (Brev UDI til KRD 18.11.2002) I sin oversendelse til departementet skriver direktoratet at også det økonomiske argumentet for ordningen med frivillig retur ser ut til å holde hva man lovet. Mens kostnadene forbundet med den enkelte frivillige returen ble hevdet å være 8250 NOK i perioden frem til november 2002, ble en tvangsretur estimert til 13 000 – 14 000 NOK. Vi vil komme tilbake til hvordan dette regnstykket kan settes opp for best å skille ut direkte og indirekte kostnader forbundet med de ulike typene returer.

maalfrid_61dd832343b0e923c12b12c664aca06c067c99c1_1

maalfrid_vkm

no

0.975

Informasjon om det interne prosjektet om usikkerhet flyttes til neste møte. Det ble informert om en konferanse om trygg mat som skal holdes i 2016. Det ble gitt en presentasjon av VKMs rolle i forhold til EFSA. Det ble informert om planene for publisering av andre stoffer. I den forbindelse arrangeres det et åpent overleveringsmøte sammen med Mattilsynet den 20. november. Det ble gitt et kort referat fra EFSA sin konferanse «Shaping the future of food safety together». Mattilsynet har bedt VKM om å risikovurdere «andre stoffer» på det norske markedet ut i fra oppgitte bruksdoser. Faggruppen arbeider med stoffene L-karnitin, L-karnitin-L-tartrat, koenzym Q10, glukuronolakton, inositol, koffein og taurin. Utkast til risikovurderinger ble gjennomgått og diskutert. Når de endringene som skal gjøres etter møtet er gjort ble det besluttet at risikovurderingene av de ovennevnte stoffene er godkjente og klare til publisering. Utkast til risikovurdering av inulin og lykopen ble gjennomgått, og disse revideres ut i fra innspillene/kommentarene og ferdigstilles slik at de kan sluttbehandles på neste møte i faggruppen som er 13. januar. Beslutning Risikovurderingene av L-karnitin, L-karnitin-L-tartrat, koenzym Q10, glukuronolakton, inositol, koffein og taurin godkjennes etter at de er revidert ut i fra det som ble avtalt på møtet. Risikovurderingene av inulin og lykopen ferdigstilles i forkant av neste møte. Neste møte er 13. januar 2016. Det sendes ut en doodle for å finne en møtedato i mars/april 2016. Protokoll fra møte i faggruppe for tilsetningsstoffer, aroma, matemballasje og kosmetikk 20.10.

maalfrid_cf22f3e760513c4294b28dbd15dcfb88c6698832_14

maalfrid_forsvarsbygg

no

0.797

11. juni 2018 / 01 Side 14 av 20 Det unike med testsenteret på Andøya er muligheten for kompleks datafangst i tilknytning til testskytingene der ATC både har kompetanse og geografisk beliggenhet som gjør dem i stand til å gjennomføre verdens mest kompliserte missilskytinger. Kompetansen og systemet for datafangst er bygget opp i tett samarbeid med Forsvaret. Test-rangen blir nå oppdaget av stadig flere allierte styrker som ønsker å gjennomføre sine tester og øvelser ved ATC. Eksempler på kunder er styrker fra Canada, Tyskland, Danmark, Nederland og Belgia. Det er både øvelser med marinestyrker og flystyrker. Videre er også våpenprodusenter kunder av ATC. Per i dag går øvelsene med allierte styrker under NATOs Host Nation Support regime. Dette innebærer at når man gjennomfører en øvelse i et NATO-land kan man be om støttetjenester fra vertslandet. Dette kan for eksempel være bistand til lossing og lasting. Det er kun direkte kostnader, som drivstoff eller beordret overtid, det betales for. Dersom for eksempel Tyskland skal gjennomføre en øvelse ved ATC ber de om støttetjenester fra Forsvaret. I praksis sendes regningen for gjennomføring av øvelsen ved ATC, inkludert direkte kostnader som ikke inngår i Host Nation Support, fra ATC til styrken som gjennomfører øvelsen. Det inngås samtidig en avtale mellom Forsvaret og ATC om hvilke varer og tjenester som er direkte kostander som ATC viderefakturere kunden på vegne av Forsvaret som vertsnasjon. Virksomheten til ASC og NAROM blir i liten grad påvirket av at Forsvaret etter hvert flytter sin virksomhet. NAROM er som nevnt fullt ut finansiert over statsbudsjettet. Utvidet virksomhet for NAROM vil i denne sammenheng være organisk vekst grunnet økt undervisningsetterspørsel på dagens felt. I avsnitt 8.3.2 beskriver vi også NAROMs utvidelsesmuligheter knyttet til et eventuelt nasjonalt dronesenter. ASC sin virksomhet vil også i liten grad bli påvirket av at Forsvaret flytter ut. På den positive siden vil man kunne få tilgang på større arealer og slippe å tilpasse virksomheten til eventuell forsvarsrelatert virksomhet på området. Det er ATCs virksomhet som i størst grad vil bli påvirket av at Forsvaret flytter sin virksomhet. På den positive siden vil man kunne få tilgang på større arealer og dermed anledning til å utvide virksomheten. Utfordringen er knyttet til usikkerhet rundt hvordan Host Nation Support vil ivaretas frem i tid. Per i dag betaler verken ATC eller kunden for vertskapstjenestene. Om Forsvaret ikke lenger ivaretar disse tjenestene kan det bli utfordrende å øke prisene for å dekke innkjøp av denne type tjenester på markedet med det resultat at man mister oppdrag og/ eller kunder. Andre utfordringer er at det er gitte kompetanser, kapasiteter og utstyr som ikke nødvendigvis leveres på det private markedet. Eksempler på dette er eksplosiveksperter, kryptoeksperter, kapasitet, ferdigheter og utstyr til å losse tunge rakettmotorer, med mer. I Stortingets vedtak er det presisert at det legges til grunn at Forsvaret, ved spesielle anledninger, kan støtte ATC der militær tilstedeværelse er en forutsetning for gjennomføring av aktiviteten. Det er ikke entydig definert hva dette innebærer. 9 Innst. 62 S (2016-2017) til Prop. 151 S (2015-2016)

maalfrid_6b2dc9cf315adff4fd36bd0783d1878c4307bd37_9

maalfrid_helsedirektoratet

no

0.806

systemene. Videre har systemleverandørene bidratt med skriftlig materiell for å gi en fullstendig oversikt over systemenes innhold, moduler, innholdselementer og funksjonalitet. I tillegg til de ovenfor nevnte kommuner har prosjektgruppen vært i kontakt med Bærum kommune for informasjon om den nylig gjennomførte anskaffelsen av nytt elektronisk pasientjournalsystem i omsorgstjenesten og Lørenskog sykehjem er besøkt for demonstrasjon av ny teknisk løsning for pasientlogistikk. Det er i denne sammenheng ikke undersøkt kvalitet på eksisterende dokumentasjon i journalsystemene, men det beskrives kort funn som er gjort av Helsetilsynet og drøftet opp mot enkelte forskningsprosjekt. Det er kun systemene Gerica, Profil og CosDoc som er kartlagt. I tillegg brukes enkelte andre system i omsorgstjenesten, f.eks legekontorsystem, fysioterapisystem og spesialutviklede system for sykehjem. Omfanget og erfaringer fra kommunebesøk vedrørende disse systemene omtales kort. Rapporten er bygd opp med et sammendrag som gir en kort oversikt over de viktigste funn ved undersøkelsen av omsorgssystemene, samt anbefalinger for oppfølging av disse. I de øvrige kapitlene gis en detaljert beskrivelse av systemenes innhold, mangler og utfordringer ved bruk. Her gis et utfyllende bilde av situasjonen.

maalfrid_92351ca0f061359d4ebe9eee8dd41d76cee906dc_141

maalfrid_vegvesen

no

0.721

liten verdi – middels verdi – stor verdi. Trinn 2: Omfang Beskrive og vurdere omfang av mulige virkninger hvis tiltaket gjennomføres. Omfanget blir vurdert langs skala : Stort negativt – middels negativt – lite/ingen – middels positiv – Stort positivt omfang Trinn 3: Betydning Tredje trinn i vurderingene består i å kombinere verdien og omfanget av tiltakene (trinn 1 og 2) for å få den samlede vurderingen av tiltaket. Denne sammenstillingen gir et resultat langs en skala fra svært stor negativ konsekvens til svært stor positiv konsekvens. Oppsummering Vurderingen avsluttes med en oppsummeringstabell for tiltakene (kap.5.5). Tabellen oppsummerer verdivurderingene, vurderingene av omfang og betydning og en kort vurdering av hvor gode grunnlagsdataene er, som igjen gir en indikasjon på hvor sikre vurderingene er.

maalfrid_ae5c0d05ecd7b232baaf604cc0176ee4f56d3bcb_6

maalfrid_ssb

no

0.419

1 hl fersk sild = 93 kg (For 1935 1 hl = 100 kg.) 1 tonne skarpsaltet islandssild (med hode) -- 85 kg salt vekt 1 (hodekappet) 88 » 1 » matjesbehandlet (med hode) -- 93 1 (hodekappet) = 93 1 krydret = 95 1 » sukkersaltet = 95 1 tonne annerledes behandlet islandssild = 88 » —»— Fersk vekt beregnes ved å legge til 25 % for islandssild med hode og 30 % for hodekappet islandssild. (For 1935 1 tonne islandssild 100 kg fersk vekt.) 1 skjeppe brisling (1/5 hl) -,-.- 17 kg. (For 1935 1 skjeppe brisling -- 20 kg). 1 hl brisling -= 85 kg. (For 1935 1 hl brisling 100 kg.) 1 hl sildolje = 92,5 kg. 100 kg saltet fisk -= 172 kg fersk fisk. 1 skjeppe makrellgyt 16 kg. 1 hl lodde 100 kg 1 tonne tran = 116 liter. 1 fat tran ---: 180 kg. 1 hl tran =-- 92,5 kg 2 hl lever. 100 kg tran = 2,16 hl lever. 1 hl lever = 100 kg. 1 hl rogn = 100 kg. 1 tonne rogn = 160 kg. 1 hl melke 100 kg. 1 hummer 0,5 kg (Vestlandet), 0,4 kg (Sørlandet og Østlandet). 1 krabbe 0,5 kg. 1 tonne agnskjell = 100 kg. 1 liter østers -= 15,5 stkr. = 1 kg.

maalfrid_1aec29e526e7dc54f04e4e21bd7a8ea4a4ef65d6_100

maalfrid_patentstyret

en

0.3

7.4 7.5 (54) Coat collar (51) 02-02 (72) James Holder, Hawling Manor Hawling, GL545TA CHELTENHAM, Storbritannia (GB) (30) 2019.02.21, GB, 6055029, 8 (55) 8.1 8.2 8.3 8.

maalfrid_7a7ae2588f72467175f3ebcb9f7a0d184b2d82ac_28

maalfrid_ssb

en

0.883

Full-time waiters paid on a percentage basis. 1) age.

maalfrid_3b9a1d685768b9126a288c369e5f42894a52f21d_7

maalfrid_fhi

fr

0.204

B/ Victoria lineage B/ Yamagata lineage 40 0,1 % 2298 0,00 % 0 0 0 0 0 0 41 0,1 % 2267 0,00 % 0 0 0 0 0 0 42 0,1 % 2499 0,04 % 0 0 0 1 0 0 43 0,1 % 2770 0,00 % 0 0 0 0 0 0 44 0,1 % 3166 0,06 % 0 0 1 0 1 0 45 0,1 % 3657 0,03 % 0 0 0 0 1 0 46 0,1 % 3517 0,00 % 0 0 0 0 0 0 Total 20174 0 0 1 1 2 0 Type A: 1 Type B:

maalfrid_3244d4bdadfd43ee7dbd0c21fba7bd6bb075604b_18

maalfrid_fiskeridir

en

0.942

Report and preliminary results of cruise Heincke HE463 Fig. 5. Depth control of the streamer was achieved by 4 attached ION DigiBirds 5011. They were connected at the beginning of the isolation section and at the ends of section 1, 2 and 4 respectively (see fig. 5.5). The birds were programmed in depth keeping mode for 1 m towing depth. This worked quite well for the balanced streamer cable. The digitized data was recorded and quality controlled using an NTRS2 (HTI) recording system which is an integral part of the HTI Seamux3 Streamer system. The data was sampled at a sample rate of 4 kHz and stored on an internal disk in SEG-D data format. Analogue data from the Mini-Streamer was recorded using the custom made Bremen MaMuCS recording system. It consisted of a PC with 3 NI 6052E AD-Converter cards, each providing 330 kHz maximum sample rate and 3 external NI SCXI1102C Multiplexer Boards, each providing 32 differentially coupled input channels. The system hence provides recording of 96 channels at a maximum sample rate of 10 kHz/ channel (although only one channel was used for the Mini-Streamer). The data are visualized by the custom MaMuCS software, also providing online brutestack views of the data. Data were sampled at 40 kHz and stored in SEG-Y format on the internal harddisk. The trigger unit controls the timing of the seismic source and the recording unit. On cruise HE463 the custom made 6 channel trigger generator (SCHWABOX) was used in conjunction with a two channel trigger amplifier driving the solenoid valves of the Micro-GI-gun. The SCHWABOX is connected via USB to a control notebook and programmed with a small custom software tool. The system allows defining arbitrary combinations of trigger signals which is especially helpful to operate several sources in flip-flop mode, as for instance in the combination of Air-Gun and Boomer. Table 5.1 shows the applied trigger times.

maalfrid_0a771c827f3f620950cacfe72b9e316ae8c52a11_15

maalfrid_ssb

nn

0.203

ND Møre og Romsdal 3.2x 16 Tabell 2. Forvalta midlar etter plassering. 31. desember 1983. 1 000 kr. Kommune Ialt HEILE FYLKET 34 016 Bykommunar 17 859 Molde 8 405 Kristiansund 2 138 Ålesund 7 316 Heradskommunar 16 157 Vanytyçn 310 Sande i • • Herøy 1 518 Ulstein 426 Hareid 373 Volda 632 Orsta 1 951 Orskog 140 Norddal 134 Stranda 400 Stordal 32 Sykkylven 931 Skodje 188 Sula 128 Giske 378 Haram 652 Vestnes 1 776 Rauma 905 Nesset 265 Midsund 349 Sandøy 25 Aukra 110 Fræna 723 Eide 197 Averøy 550 Frei 171 Gjemnes 556 Tingvoll 818 Sunndal 164 Surnadal1.) 351 3 495 575 - • • - 3 - 13 434 4 - 25 - - - 9 70 - 2 - - - - - 0 - - - 138 3 876 77 241 1 82 Fast Fordeigedom Ihenderingar (etter havar- Andre sikra frådrag obliga- Aksjar Bank aktiva i pant avsjonar gjeld) 1) Se note 1, tabell 1.

maalfrid_a404850e1c5efe9161553bee845ec7bbdba444b2_14

maalfrid_regjeringen

no

0.851

17 2002– 2003 Om digitalt bakkenett for fjernsyn mellom det enkelte hjem og nærmeste telefonsentral, vil DSL-løsninger i prinsippet ha tilstrekkelig kapasitet til å overføre levende bilder i sanntid. Fordi DSL mange steder forutsetter oppgradering av telenettet, vil det av kostnadsmessige grunner neppe bli tilbudt til hele befolkningen. Dette betyr at overgangen til digital distribusjon i Norge nødvendigvis må inkludere et mer eller mindre omfattende innslag av bakkesendere for å sikre målet om full landsdekning. Det er ingen tegn til at teknologiutviklingen vil endre på dette. Det vil imidlertid være uforholdsmessig dyrt å bygge et digitalt bakkenett som alene dekker hele landet. Dette har sammenheng med at en økning i dekningsgraden for et digitalt bakkenett fra 95 til 99 pst ville innebære en dobling av investeringskostnadene. Etter departementets oppfatning kan målet om full landsdekning kun oppnås gjennom en kombinasjon av ulike distribusjonsformer der bakkenett inngår som et nødvendig element. Dette behøver ikke å bety at man nødvendigvis trenger å bygge et digitalt bakkenett i tilnærmet full skala. Man kan tenke seg en mellomløsning der kabel- og satellittdistribusjon utgjør grunnstammen i distribusjonssystemet, og der bakkesendere brukes som et supplement i satellittskyggeområder. Utbygging av bakkenett som kun dekker skyggeområdene ville koste noe mer enn halvparten av hva en (tilnærmet) full utbygging koster. Svakheten med en slik løsning er bl.a. at det neppe finnes private aktører som vil ønske å finansiere et bakkenett som kun dekker satellittskyggeområdene. En slik utbygging vil derfor eventuelt forutsette at staten betaler. I tillegg ville ikke en begrenset bakkenettutbygging være en fullgod løsning i forhold til ønsket om å tilby hele landet dekning for mobile mottakere, øke konkurransen mellom ulike distribusjonsnett etc, jf omtalen av slike forhold ellers i kapittel 4.3. Digital distribusjon gir en mer effektiv utnyttelse av frekvensressursene enn analog distribusjon. Det digitale bakkenettet som nå er under planlegging vil i utgangspunktet omfatte tre signalpakker, noe som gir rom for mellom 15 og 18 kanaler dersom all kapasiteten utnyttes til fjernsyn. Avvikling av de analoge sendingene til NRK, TV 2 og TVNorge/lokalfjernsynskanalene vil i tillegg frigjøre attraktive frekvensressurser. Dersom man velger å bruke all den frigjorte frekvenskapasiteten til kringkasting, vil dette i utgangspunktet åpne for distribusjon av ytterligere opp mot 24 nye kanaler. Post- og teletilsynet anslår imidlertid at Norge i en heldigital fremtid vil kunne disponere totalt 8–10 signalpakker til et digitalt bakkenett. Det er neppe sannsynlig at all denne kapasiteten vil bli brukt til fjernsyn. Som kjent har vi bare et fåtall norske kringkastere, og bl.a. forhold rundt rettighetsklarering gjør at utenlandske kringkastere ikke nødvendigvis er interessert i å betale for distribusjon i et norsk bakkenett. I et digitalisert bakkenett kan frekvensressursene utnyttes fleksibelt til en lang rekke andre tjenester enn tradisjonelt fjernsyn, for eksempel portabelt/mobilt mottak av fjernsyn, f.eks. i buss, båt eller tog. Som det fremgår av kap. 3 og vedlegg 1 er digitale bakkenett bygget ut eller under planlegging i de fleste land i Vest-Europa. Om noen år vil man derfor få frigjort betydelige frekvensressurser i alle disse landene. Dette vil legge grunnlaget for et internasjonalt massemarked for nye tjenester og terminaler. Det norske markedet vil med sin begrensede størrelse nyte godt av dette. Post og teletilsynet uttaler i et notat til Samferdselsdepartementet (vedlegg 3) at en avvikling av analoge sendinger vil gjøre det mulig å planlegge store deler av frekvensressursene som er avsatt til kringkasting på nytt og legge til rette for økt samfunnsmessig nytte. Frekvensene som frigjøres ligger lavt i frekvensspekteret. Dette betyr at signalene er meget robuste i forhold til topografiske og bygningsmessige hindringer. Disse frekvensene regnes derfor som svært fleksible og attraktive. I henhold til internasjonale frekvensavtaler er frekvensressursene som eventuelt blir frigjort i utgangspunktet avsatt til kringkastingsformål. Norge står imidlertid relativt fritt til å avvike fra dette, forutsatt at alternativ bruk av frekvensene ikke forstyrrer frekvensbruken i naboland. Det bør for eksempel være mulig å ta frekvensene i bruk for ordinær mobilkommunikasjon, dersom dette skulle være formålstjenlig utfra telepolitiske mål. Alternativt kan frekvensene avsettes til trådløs Internettkommunikasjon.

maalfrid_7f74f0c40ff6124b5cd94b3e9547b9a3ed685fa4_54

maalfrid_ssb

da

0.31

C. Landet. 1864. 1866. 1867. 1868. 1869.1870. Tilsammen. Fogderier. Aker og Follo Nedre Romerike Øvre Romerike Mosse Ide og Marker Vinger og Odalen Sondre Østerdalen Nordre Østerdalen Hedemarken Hadeland og Land Ringerike Hallingdal Numedal og Sandsvær . . • • Buskerud Jarlsberg Laurvig Nedre Thelemarken Bamble Nedenæs Lister Mandal Jæderen og Dalerne Ryfylke Nordhordland Hardanger og Voss Sondhordland Sogn Sod- #og Nordfjord Sondmore Nordmøre Romsdal Strinde og Selbo Orkedal Guldal Stor- og Verdal Inderoen Namdal SOndre Helgeland Nordre Helgoland Seiljen og Tromso Alten Varanger Tilsammen Spd. 18,401 21,174 Spd. 138 220 92 660 158 747 170 16 44 99 38 100 104 12 38,824 Spd. 145 220 92 660 158 746 170 16 44 116 38 103 12 37,905 Spd. 92 660 158 747 170 16 44 118 38 104 12 38,007 Spd. 25,089 Spd. 46,655 221 2,129 11,971 5,718 1,355 1,175 39 1,727 2,427 31 66 13 9,411 10,661 5,590 4,234 6,250 10,933 672 1,102 1,031 2,292 39,335 843 89 1,358 48 673 683 452 3,183 747 3,638 821 78 206 543 201 201 551 47 179,400 Spd. 5,856 26 228 2,684 646 144 140 4 162 293 3 8 A. Kjobsteeder B. Ladesteder C.

maalfrid_e33334672e3752b7076cbf2b169ad7607b2e8375_296

maalfrid_regjeringen

no

0.789

Kapittel 9 Frihet med ansvar typer av mastergrader: en master by instruction tilsvarende ett års varighet med mye kursarbeid, og en forskningsgrad, master by research, av to års varighet der innholdet er opplæring i forskning og å skrive en mindre avhandling. Den siste regnes som siste fase før PhD. Ph.D.-graden ved britiske universiteter ble importert fra USA i dette århundret. Det var først i 1917 Oxford introduserte Ph.D. som en lavere doktorgrad i Storbritannia. De andre og høyere doktorgradene, D.Sc., D.Litt., som fortsatt finnes, ble tildelt etter en betydelig forskningsinnsats over en lang rekke år. Hovedsiktemålet med å introdusere Ph.D.-graden var å tiltrekke seg amerikanske akademikere- de skulle velge Storbritannia framfor Tyskland. Denne importen av graden til Storbritannia skjedde vel 40 år etter at doktorgradssprogrammer for første gang ble etablert i USA. Den vanlige normen for en Ph.D.-grad er eller har vært 3 år, men uten strukturert kursopplegg, som er det vanlige i USA. Tyskland Det tyske systemet er et todelt system bestående av universiteter og Fachhochschulen. De to utdanningsveiene fungerer som to atskilte ettstegs kvalifikasjonssøyler, og det finnes så å si ingen overgangsmuligheter mellom disse. Fachhochschulen tilbyr en rekke yrkesutdanninger som ingeniørutdanning, økonomifag og helsefag. En grad skal ideelt sett fullføres innen 5-6 semestre, der de ett til to siste semestrene er praksis. Graden fullføres med en diplomoppgave, og kandidaten tituleres for eksempel med Diplom - Ingenieur (FH), der FH signaliserer skoleslaget. Lavere grad ved universitetene har en formell lengde på 4 til 6 år og fører fram til grader som Diplom,Magisterog Staatsexamen. Utdanningen kan deretter fortsette i to retninger. Den ene retningen er gjennom spesialiserte, høyere første grads kurser, Wissenschaftliche Weiterbildung, som fører til en rekke ulike eksamener. Disse kursene, Aufbaustudium, er i hovedsak profesjonsrettede/yrkesorienterte og varierer i lengde og opplegg. Den andre retningen er gjennom doktorgradsprogramm. De tradisjonelle doktorgradsprogrammene ved universitetene kan ikke sies å være programmer fordi de ikke har formaliserte eller eksplisitte pensa og heller ikke kursopplegg. Gradsstrukturen har ikke blitt endret i Tyskland, men nye organisasjonsmodeller har blitt innført for å endre utviklingen. Doktorgraden er stipulert til å ta omkring 4 år. Typiske titler på doktorgradene er Dr. phil., Dr. jur., Dr. ing. og Dr. med. I Tyskland er det også mulig å ta en fri doktorgrad, dvs. arbeide med doktorgraden på egen hånd, gjerne i kombinasjon med full jobb. Dette er ganske vanlig i medisin, og til en viss grad i jus og humaniora. Habilitation, som er det øverste kvalifiseringsnivået, forutsetter normalt en doktorgrad. Habilitation betegnes ofte som en doktorgrad, men er ikke en egen, formell grad. Habilitation er stipulert til å ta mellom 7 og 8 år. Det kreves en original avhandling som langt overskrider doktorgradsavhandlingen i omfang og skolastisk nivå. Habilitation er et krav for å bli professor, men ikke en garanti. 213.Gradsstruktur og gradssystem: en komparativ studie, Heidi Olsen NIFU 1999.

maalfrid_c69b78d26003e50a165e2135f0a525af2735bc9e_0

maalfrid_fiskeridir

ru

0.997

1Включая 5 300 т, выделенныe для поощрения молодых, начинающих рыбаков. 2 Рассчитанный промысел по дополнительной квоте за поставку охлажденной рыбы и по прибрежней квоте базируется на расчетах Norges Råfisklag. 3 Зарегистрированный рекреационный лов составляет 1 888 т; предполагается, что вeсь выделенный объем будет выбран. 4 Квоты, урегулированные с учетом системы переноса квот, т.е. перенесенные с 2019 года 5 Уловы, не относящиеся к действующим разрешениям на ведение промысла.

maalfrid_a2293ed9da514d7e094d9ffcac0b9196530c42c2_14

maalfrid_ssb

no

0.523

Driftsutgiftene i 1964 Telegrafstyret Distriktsadministrasj onen kr. I kr. 1. Lønnsutgifter: Lønn til tenestemenn innmelde i St. pensjonskasse Lønn til arbeidstakarar som ikkje er innmelde i St. pk Overtid Nattarbeid, beredskapsteneste og svareplikt Søndagstillegg og helgedagsgodtgjersle Beordringstillegg, kompensasjonstillegg m.m Koke- og marktillegg Takstpartar og assistentgodtgjersle Trygdepremiar og pensjonsavgifter 2) Uniformer og uniformsgodtgjersle Andre lønnstillegg og lønnsutgifter 2. Utgifter vedkommande bygningar og leigde lokale: Drift og vedlikehald eigne bygningar m.m. Skattar og avgifter eigne bygningar Husleige, drift og vedlikehald leigde lokale m.m. Elektrisk kraft og brensel 3. Kontorutgifter: Portoutgifter Kontorbruksting og reinhaldsmiddel Kontorutstyr og innbu 4. Teknisk materiell og maskinelt utstyr: Teknisk materiell, verkty og arbeidsreiskap Anleggsmaskinar 5. Transport- #og reiseutgifter: Kjøp av motorkjørety Drift eigne transportmiddel Frakt og transport Reiseutgifter og flyttingsgodtgjersle 6. Y mse utgifter: Deltaking i internasjonale kongressar Annonsar og reklame Forsvarets radioliner, tilskott drift og vedlikehald Tuberkuloselaga, part av Lx-salet Ymse velferdstiltak Vederlag for grunnrettar Leigearbeid Riksrevisjonen Andre utgifter 7. Renter 8. Avskriving 9. Skadebøter, refusjonar m m I alt 10 396 150 1 4 508 761 481 425 209 192 337 449 141 782 2 118 1 282 7 534 4 821 59 756 22 486 11 284 4321 4 888 324 291 065 118 444 15 718 12 991 5 078 121 322 172 488 52 306 484 3491 305 063 110 955 57 606 366 092 120 533 259 249 113 822 736 296 291 961 1 127 235 1 127 235 121 780 117 234 119 088 114 164 7 449 2 380 402 650 371 330 650 967 605 108 205 767 17 235 205 767 17 235 230 7 413 14 488 816 6 100 278 1) Rekningsentralane, Helsevern og Ymse velferdstiltak, Undervisning, Katalogredaksjonen og Hovudlageret med Prentekspedisjonen, distriktslagra og Riksrevisjonen. 2) Nærmare spesifikasjon, sjå tabell 6.

maalfrid_03f592a72b1bc2489fa5c89acc9688ed09415cb3_64

maalfrid_regjeringen

en

0.604

Foto: https://www.space.com/spacex-falcon-heavy-arabsat-6a-launch-landings-photos.html

maalfrid_102371d71f695a0cdcab27cae6159ff087fb3c5b_32

maalfrid_uio

en

0.565

wavelength [Å] Martinez-Sykora et al. 2011 AIA 171 AIA 131 AIA 131 Å filter profile with dominating spectral lines: Fe VIII dominates (~400,000 K) but in flares Fe XXI (10 MK)

maalfrid_0f6f984a771ad6559dbc9d10ab481f28dfaf5f47_42

maalfrid_nokut

en

0.945

Collaboration with National Student Union (LÍS) Student involvement in quality (internal and external) Conference on October 13 Training sessions: students and Quality Managers Publication of a Student Guide Podcasts for students Sample topics: What is Quality in Higher Education, and what does it mean for me?

maalfrid_e4bb511ac3b90f0888fd2a5651c28efad7c00b44_6

maalfrid_hivolda

no

0.201

Eit overordna blikk - Bærebjelkane for rekruttering av arbeidskraft ............................................................... Kapittel for kapittel – samandrag ..................................................................................................................... Kva implikasjonar har funna? ........................................................................................................................... Kompetanse og innovasjon i Møre og Romsdal ............................................................................................... 24 Marine og maritime næringar i Møre og Romsdal ........................................................................................... Teoretisk innfallsvinkel ..................................................................................................................................... Metode – eit studium på fleire nivå ................................................................................................................. Meir om sysselsetjing og kompetanseprofil i høgkompetansebedriftene ....................................................... Rekrutteringssituasjonen i høgkompetansebedriftene .................................................................................... Kven rekrutterer dei?........................................................................................................................................ Eksempel på ordinære strategiar for å sikre kompetanse ................................................................................

maalfrid_c85c6c11596f661260b5e208ce0c1642ebf020c9_26

maalfrid_hi

no

0.646

Utløpskommune Målselv Anadrome innsjøer Nei Anadrom strekning (km) Reguleringer Kultivering Nei Fangst sportsfiske (antall) 2015 2919 Gytebestandsmål (kg hunnfisk) Ansvarlig institusjon NINA Fisketid 15.6 - 26.8 Fangstbegrensning Fiske under fossen til 17.08. Døgnkvote 3 laks, fiske avsluttes ved fangst av hunnlaks over 7 kg, Det anbefales at holaks tilbakesettes gjennom hele sesongen, og utsatt holaks teller ikke på døgnkvoten. Annen gjenutsatt laks teller på kvoten. Fangst sportsfiske (antall) 2015 2919 % avlivet 93.7 Redskap Stang Datakvalitet 2, god Begrunnelse Høyt antall prøver, lav andel av avlivede, sikker representativitet (fangstbegrensning har ikke påvirket andel avlivede).

maalfrid_74b4f3bfda5b264caeb02e2b26880bbc9a12dbeb_14

maalfrid_vegvesen

no

0.799

Klimaendringer gir nye utfordringer Etatsprosjektet og satsing på FOU innenfor klima skal gi ny kunnskap for å møte nye utfordringer. Implementering – inn i nye håndbøker, veiledere og kompetansespredning Tema i Handlingsprogrammet for 2010-2013 (2019) Ny gruppe satt ned av Vegdirektøren 28.2.08. del 1: sikre iverksettelse og implementering av ny kunnskap del 2:

maalfrid_880feb76a290174050825c3f45d9b1bc93d98a64_8

maalfrid_uib

en

0.957

Use the small window (RDC) to focus and correct for the astigmatism in your image. You will have to correct the astigmatism after changing kV, probe current, wd and focus. •Try to focus as well as possible. If the image is still blurry and structures look drawn in one/several directions: •Focus as well as possible •Use the Y knob to find the shapest image or make the structure less drawn. •Use now the X knob to do the same. •Focus again. •Use the Y knob again. •Use the X knob again. •And so on….. If you are able to see pores and cracs at high magnification, then your sample is in focus and you have corrected for the astigmatism.

maalfrid_db144009fa4309daf1181b2d37ed886f67c1328f_161

maalfrid_norad

en

0.944

117. Bank hiring procedures meant it took considerable time to get the first group of MDRP technical staff on the ground. Donors and national authorities felt the MDRP was "too thin" on the ground for too long. New MDRP staff only got training in Bank rules and procedures after they had already learned "on the job", which reduced their ability to address operational issues facing the early program and project periods. TTL roles have now increasingly been given to staff permanently on the ground. 118. MDRP program management changed too often in the first critical period. The Bank needs to consider the job descriptions and incentives necessary to attract and retain top managers and staff for the demanding task that a post-crisis MDTF poses. 119. In general, from a risk management perspective, it is important to have senior and sufficient number of skills in the critical start-up phase of a complex process like an MDTF. 120. The MDRP/MDTF has had a consistent governance structure since the program was set up. The Advisory Committee consists of all donors to the MDTF, other donor agencies interested in the MDRP, UN and other partner agencies, and representatives of national government, civil society and NGOs of the greater Great Lakes region. The Responsibilities of the Advisory committee are to (i) review periodic program progress and, as appropriate, recommend ways to improve performance; (ii) review and provide input to the MDRP Secretariat work plan; (iii) help to coordinate national program activities with relevant bilateral efforts; (iv) provide input related to the political and security context to overall program and national project preparation and implementation; (v) help sensitize wider national/organizational audience as to the MDRP purpose and objectives; (vi) help raise resources for the MDRP; and (vii) assist in the identification of key resource people, consultants, etc. to participate in appraisal, technical assistance or supervision missions. 121. The Trust Funds committee consists of all active donors to the MDTF. Its responsibilities are to (i) review utilization of MDRP Trust Fund resources; (ii) review and approve annual work plans and budget of MDRP Secretariat; (iii) discuss the eligibility of new country and special programs for MDRP support; (iv) review quarterly program progress reports and recommend actions to be taken to respond to identified opportunities and/or address constraints; (v) designate appropriate technical staff to participate in regular supervision missions of the MDRP; (vi) assess need to redistribute resources between national and special programs; and (vii) raise resources for the MDRP as necessary. 122. The MDRP committees have largely met every six months. The first meeting of the donors was held before the MDTF had been set up, in Brussels in December 2001.

maalfrid_a8e623a236188bdcb92086ffc403cedce693285f_0

maalfrid_ntnu

en

0.94

2010; (1): 85-92 85 Socioeconomic status, achieving occupational aspirations and sickness absence: Correspondence: cay.gjerustad@nova. This paper examines whether the degree of convergence between occupational aspirations and actual occupational achievement can elucidate the relationship between socioeconomic status and sickness absence. The analyses draw on survey data from a longitudinal study following 1,552 respondents from adolescence through young adulthood linked to register data on sickness absence. Occupational aspirations in adolescence were contrasted with actual occupational achievement in young adulthood and used to predict sickness absence. In accordance with existing research, socioeconomic status significantly predicted sickness absence, even after controlling for several relevant variables. Including aspiration achievement in the analysis reduced the relationship between socioeconomic status and sickness absence, while aspiration achievement was significantly related to sickness absence. The findings indicate that aspiration achievement mediates the relationship between socioeconomic status and sickness absence. Low socioeconomic status has repeatedly been shown to be related to increased risk for sickness absence [1- 3]. Previous research has focused on examining health behavior and physical and psychosocial environment at work as potential mechanisms explaining this relationship [2,4-6]. However, the relationship between socioeconomic status and sickness absence is still poorly understood [7]. This paper examines whether achieving occupational aspirations, hereafter referred to as aspiration achievement, is a mechanism that may contribute to explain the relationship between socioeconomic status and sickness absence in young adulthood. The relationship between previous aspirations and current occupational achievement could be related to how rewarding people perceive their work to be, thereby influencing sickness absence [8]. Furthermore, failure to achieve occupational aspirations is probably most common in lower socioeconomic strata because this involves occupying a lower occupational position than expected. Although aspiration achievement may be related to socioeconomic status and sickness absence, this has not yet been examined. The present study investigates these issues through analyses of survey data derived from a populationbased longitudinal study of Norwegian youth linked to register data on sickness absence, covering the period from adolescence to young adulthood. The combination of the two data sources makes it possible to contrast aspirations in adolescence with later occupational achievement and sickness absence. Whereas sickness absence is clearly related to health, it is not caused by health problems alone [9]. The relationship between health and sickness absence is complex; people can experience health problems without being absent from work, or they can be on sick leave without experiencing health problems. This means that theoretical and empirical explanations of sickness absence must go beyond simply explaining health and socioeconomic differences in health. The reasons for sickness absence must be made explicit. The effort-reward imbalance theory by Siegrist provides just such a theoretical framework by proposing that imbalance between work-related efforts and rewards explains sickness absence [8,10]. The theory was originally designed to explain how opportunity structures at work influence health in general, but was later specified to explain sickness absence as well [8]. The basic theory is that the ratio of invested effort to perceived reward at work is related to health, and that imbalance between efforts and rewards (high effort and low reward) influences health and sickness absence through reduced self-esteem [10,11]. Empirical research has confirmed that effort-reward imbalance predicts sickness absence [8,12-14]. Siegrist views effort–reward imbalance as particularly evident in low-status occupational positions [10, 11]. The low wages that characterize low status work are not necessarily followed by low effort, thereby increasing the risk of effort-reward imbalance. However,empiricalfindingsonthisareinconclusive. Bosma and colleagues [15] found that effort-reward imbalance was more common in low-status occupations, Kuper and colleagues [16] found it more evident in higher socioeconomic strata, whereas Rugulies and colleagues [17] found it to be similarly present in occupations at all socioeconomic levels.

maalfrid_e7f43022e73ae0964d2e61b7f56e6432c5dc1b04_99

maalfrid_udir

no

0.918

På landsdelsnivå finner vi at andelen som svarer at de ikke har et opplegg for veiledning av nytilsatte er noe høyere i Midt- og Nord-Norge sammenliknet med resten av landet. I Oslo og Akershus svarer alle fire kommuner at de har et opplegg ved alle skoler, mens tilsvarende andel for Østlandet er 80 prosent, for Sør- og Vestlandet 63 prosent, og Midt- og Nord-Norge 64 prosent (Figur 9.2). Respondentene som svarte at de hadde veiledning ved alle, de fleste eller noen skoler ble stilt spørsmål om hvordan veiledningen organiseres. De kunne krysse av på flere alternativer, prosentandelene må derfor forstås som andelen av de som fikk spørsmålet, som krysser av på det aktuelle alternativet.

maalfrid_194f7f7144ea59bfd652544daa916c2120a03039_38

maalfrid_uio

en

0.884

FOSSILS AND STRATA 26 ( 1 989) (1981a, 1981b, 1982) , indicate that there are fundamental differences in shell structure between the two extant gen­ era, and The phosphatic layers of consist primarily of acicular apati te crystallites, arranged almost paraBel to the layer (Fig. 21 ) . In contrast, the phosphatic layers of are divided into three 'zones', where each discrete zone consists of either subparallel acicular crystallites (A-zone) , coalescent acicu­ lar crystallites (B-zone) , or 'amorphous crystalline materials' and granular crystallites (C-zone; Iwata 1981b) . Moreover, the organic layers of are fibrous; the organic fibres (300 nm wide) cross one an­ other at 50-90·, forming a reticulated (here termed criss­ crossing ) pattern (Iwata 1982) . Most of the organ ic fibres are mineralized (that is, impregnated with apatite crystal­ lites) , and form apatite rods, here termed baculae (Fig. 21 ) . However, some of the organic fibres in the baculate layer of are unmineralized (Iwata 1982, Fig. 3: 1 ; Fig. 21 ) . There is no baculate structure in the organic layer of (see Iwata 1981a, b, for detaiIs) . The shell of is less mineralized than that of and has phosphatic layers only in the median portion of the valves, whereas the remainder of the shell consists exclusively of organic layers. The shell structure of is similar to that of Recent also described by Iwata (1982) . The disci­ nacean shell consists of obliquely arranged, wedge-shaped laminae, and extremely finely punctate structures (the punctae are omitted in Fig. 21) . This structure was de­ scribed originally by Blochmimn (1900) . The shell of can be divided into three layers, primary, secondary, tertiary (Fig. 2 1 ) , where the primary and tertiary layers con sist of phosphatic laminae only. In the secondary layer there is an alternation between wedge-shaped organic lam­ inae and phosphatic laminae (Iwata 1982; Fig. 21 ) . The phosphatic laminae consist of extremely fine, granular crys­ tallites (Fig. 21 ) . As in the organic laminae have criss-crossing baculae 0.1 11m in diameter (Iwata, 1982, Fig. 3, Pl. 5: 1-2; Fig. 21 ) . The ultrastructure of also studied by Watabe & Pan (1984) , whose description does not agree with that of Iwata (1982) . According to them, the primary layer and the phosphatic laminae of the secondary layer are made up of spherulites that consist of acicular crystallites (Watabe & Pan, 1984, p. 978, Fig. 2) . In the organic lami­ nae of the secondary layer (referred to as the chitin layers by Watabe & Pan) , aggregates of spherulites form rods; 'These rods of ten branch out and form 'X' figures that are oriented obliquely to the shell surface'

lovdata_cd_51954

lovdata_cd_sentrale_forskrifter_2005

no

0.655

Forskrift om merking mv av næringsmidler. Fastsatt av Sosial- og helsedepartementet 21. desember 1993 med hjemmel i lov av 19. desember 2003 nr. 124 om matproduksjon og mattrygghet mv. (matloven) §33 første ledd, jf. §36 andre ledd, jf. delegeringsvedtak av 19. desember 2003 nr. 1790. Jf. EØS-avtalen vedlegg II kap. XII nr. 18 (direktiv 2000/13/EF, direktiv 94/54/EF, direktiv 96/21/EF, direktiv 2001/101/EF, direktiv 2003/89/EF), nr. 33 (direktiv 83/463/EØF), nr. 41 (direktiv 87/250/EØF), nr. 47 (direktiv 89/108/EØF), nr. 54 (forordning (EF) nr. 608/2004, direktiv 2004/77/EF), nr. 54x (direktiv 1999/2/EF) og nr. 54zza (direktiv 2002/67/EF). Endret 4 april 1995 nr. 329, 6 april 1995 nr. 356, 18 feb 1996 nr. 202, 26 feb 1996 nr. 219, 20 april 1996 nr. 378, 15 jan 1997 nr. 76, 17 aug 1998 nr. 844, 22 okt 1998 nr. 997, 23 des 1999 nr. 1496, 23 april 2001 nr. 431, 27 aug 2002 nr. 940 (som endret 20 jan 2003 nr. 48), 22 mars 2002 nr. 300 (som endret 10 okt 2002 nr. 1147), 28 jan 2003 nr. 74, 22 mars 2003 nr. 424, 15 jan 2004 nr. 236 (bl.a hjemmel), 26 okt 2004 nr. 1424, 18 feb 2005 nr. 185, 18 feb 2005 nr. 186. Kapittel I. Omfang og definisjoner m v. Denne forskrift omfatter næringsmidler bestemt til omsetning, og gir bestemmelser om merking og visse aspekter ved presentasjon av, og reklame, for disse. Forskriften gjelder så langt annet ikke er bestemt i eller i medhold av lov. 0 Endret ved forskrift 15 jan 2004 nr. 236. Forskriftens formål er å sikre forbrukerne tilstrekkelig og korrekt informasjon med hensyn til næringsmidlers art, sammensetning og egenskaper. 1. merking: enhver opplysning, produkt- eller varemerke, bilde eller symbol som gjelder et næringsmiddel og som er angitt på emballasje, dokumenter, skilt, etiketter eller halsetiketter av enhver art som følger, eller som viser til næringsmidlet. 2. omsetning: besittelse av næringsmidler med henblikk på salg, herunder utbud for salg eller hver annen form for overdragelse med eller uten vederlag, samt selve salget, distribusjonen og de andre formene for overdragelse. 3. storhusholdning: restauranter, sykehus, kantiner og andre lignende virksomheter som tilbereder og/eller omsetter mat. 4. ferdigpakket næringsmiddel: den salgsenhet som er bestemt til omsetning og som består av et næringsmiddel og den emballasje det er pakket inn i før omsetning, når emballasjen dekker varen helt, eller delvis, men likevel på en slik måte at innholdet ikke kan endres uten at emballasjen åpnes eller endres. 5. ingrediens: enhver bestanddel, herunder tilsetningsstoff, som anvendes ved fremstilling eller tilberedning av et næringsmiddel og som fortsatt er til stede i det ferdige produkt, eventuelt i endret form. Dersom en ingrediens i et næringsmiddel er fremstilt av flere ingredienser, skal disse anses som ingredienser i næringsmidlet. Som ingrediens anses ikke: d) stoffer som anvendes i strengt nødvendige mengder som oppløsnings- eller bæremiddel for tilsetningsstoffer og aromagivende bestanddeler. e) Stoffer som anvendes som teknologiske hjelpemidler og som er tilstede i det ferdige produkt i samme eller endret form. 0 Endret ved forskrifter 15 jan 2004 nr. 236, 26 okt 2004 nr. 1424 (i kraft 25 nov 2004, se note 2 til §29). Kapittel II. Generelle krav til merking. Næringsmidler skal ved omsetning merkes med: 8. alkoholinnhold som bestemt i §23. Med mindre annet er bestemt i denne forskriften, gjelder ikke merkeplikten i første ledd for næringsmidler som ved omsetning til forbruker ikke er ferdigpakkede. Foretas likevel frivillig merking av disse, skal denne være i samsvar med de krav som følger av denne forskriften. 0 Endret ved forskrifter 23 april 2001 nr. 431 (i kraft 1 mai 2001), 15 jan 2004 nr. 236, 26 okt 2004 nr. 1424 (i kraft 25 nov 2004, se note 2 til §29). Ved omsetning av næringsmidler som ikke er ferdigpakkede gjelder følgende: 1. Frisk frukt, bær, grønnsaker og poteter skal ledsages av opplysninger om varebetegnelse og opprinnelsesland. For epler, pærer, plommer, kirsebær og jordbær skal dessuten sort angis. 2. Alle næringsmidler skal ledsages av opplysninger om tilsetningsstoffer som bestemt i §13. 3. Bestrålte næringsmidler skal ledsages av opplysninger som bestemt i §10a. 0 Tilføyd ved forskrift 28 jan 2003 nr. 74 (i kraft 15 feb 2003). Endret ved forskrift 15 jan 2004 nr. 236. Merkingen skal ikke villede kjøper med hensyn til næringsmidlets egenskaper, særlig med hensyn til dets art, identitet, kvalitet, sammensetning, mengde, holdbarhet, opprinnelse eller opphavssted, fremstillings- eller produksjonsmåte. Det er ikke tillatt å: 4. bruke ordene «dietetisk», «til diett» eller lignende, enten alene eller i tilknytning til andre ord, med mindre dette er tillatt i henhold til forskrift om næringsmidler beregnet til bruk ved spesielle ernæringsmessige behov eller forskrift om utvinning og omsetning mv. av naturlig mineralvann. Bestemmelser i denne paragraf gjelder også reklame og presentasjon av næringsmidler, næringsmidlenes eller emballasjens form eller utseende, det materiale som anvendes til emballasje og den måte næringsmidlene presenteres på. Merkingen skal være på norsk eller et språk som i stavemåten ligner norsk. Kravet til språk kan fravikes dersom brukeren på andre måter er sikret den informasjon som kreves. Bestemmelsene i første ledd er ikke til hinder for at det merkes på flere språk. Næringsmidler skal være merket på pakningen eller på etikett festet til pakningen. Merkingen skal være lett synlig, lett leselig og uutslettelig. Merkingen skal under ingen omstendigheter være skjult, tildekket eller adskilt på grunn av andre angivelser eller bilder. Merkingen skal om mulig gis samlet. Varebetegnelse, nettoinnhold, holdbarhetsdato og alkoholinnhold skal alltid gis i samme synsfelt. Det er tilstrekkelig at merkingen gis i handelsdokumenter dersom disse er kjøper i hende senest samtidig med vareleveransen, og merkingen etter §4 nr. 1, 4 og 6 i tillegg gis på den ytre emballasje næringsmidlet frambys i, for følgende: 1. Næringsmidler som er bestemt til forbruker, men omsatt i et tidligere ledd enn detaljleddet. 2. Næringsmidler bestemt til storhusholdninger hvor de skal tilberedes videre. 3. Råvarer og halvfabrikata som ikke er bestemt til forbruker. Opplysningene i §4a nr. 1-2 gis på skilt, oppslag eller lignende. I tidligere omsetningsledd enn ved omsetning til forbruker kan opplysningene gis i handelsdokumentene eller på den ytre emballasje næringsmidlet omsettes i. Ved omsetning over disk, på restaurant, catering og lignende kan opplysningene gis i menyen eller muntlig på forespørsel. 0 Endret ved forskrifter 28 jan 2003 nr. 74 (i kraft 15 feb 2003), 15 jan 2004 nr. 236. For emballasje med største enkeltflate mindre enn 10 cm2, og for glassflasker som er ment til gjenbruk og har en uutslettelig merking og som verken har etikett, halsetikett eller lignende, er det tilstrekkelig å merke med varebetegnelse, nettoinnhold og holdbarhetsdato. For glassflasker er det ikke nødvendig at disse opplysningene gis samlet. Kapittel III. Innhold i merkingen. Varebetegnelsen angis med den betegnelse som er fastsatt i eller i medhold av lov, eller som følger av sedvane. I mangel av slik varebetegnelse skal det brukes en alminnelig kjent betegnelse eller en beskrivelse av næringsmidlet og om nødvendig av dets bruk, som er så nøyaktig at kjøperen får forståelse av næringsmidlets egenart og kan skille det fra produkter som det ellers vil kunne forveksles med. For epler, pærer, plommer, kirsebær og jordbær skal dessuten sort angis. Et produkt- eller varemerke, eller et fantasinavn kan ikke erstatte varebetegnelsen. Lovlig varebetegnelse i et EØS-land hvor næringsmidlet produseres og omsettes, kan brukes med mindre denne varebetegnelse er å anse som villedende. I så fall skal varebetegnelsen følges av en beskrivelse som nevnt i første ledd. Lovlig varebetegnelse i et EØS-land kan ikke brukes dersom det næringsmiddel som betegnes, i forhold til et næringsmiddel som er kjent under samme navn, er så annerledes med hensyn til sammensetning eller fremstillingsmåte at en beskrivelse i henhold til første ledd ikke er tilstrekkelig til å forhindre villedning. 0 Endret ved forskrifter 23 des 1999 nr. 1496 (se note 1 til §29), 28 jan 2003 nr. 74 (i kraft 15 feb 2003), 15 jan 2004 nr. 236. Varebetegnelsen skal omfatte eller følges av en opplysning om næringsmidlets fysiske tilstand eller den særlige behandlingen som næringsmidlet har fått (f eks «i pulverform», «frysetørret», «konsentrert», «røkt»), i de tilfeller der utelatelse av en slik opplysning vil kunne skape tvil hos kjøperen. Dypfryste næringsmidler, unntatt spiseis, skal i tillegg til varebetegnelsen merkes «dypfryst». Næringsmidler som er tilsatt ett eller flere søtstoffer skal i tilknytning til varebetegnelsen merkes med «inneholder søtstoff(er)». Næringsmidler som er tilsatt sukker og ett eller flere søtstoffer skal i tilknytning til varebetegnelsen merkes med «inneholder én eller flere typer sukker samt søtstoffer». Næringsmidler som inneholder aspartam (E951) skal merkes med «inneholder en fenylalaninkilde». Varebetegnelsen på bordsøtningsmiddel skal inneholde betegnelsen «.....-basert bordsøtningsmiddel», hvor navnet på det aktuelle søtstoffet må inngå. Næringsmidler som er tilsatt mer enn 10% sukkeralkoholer (polyoler) skal merkes med «kan virke avførende ved stort inntak». Når drikkevarer som er ment til konsum uten videre bearbeidelse eller etter rekonstruksjon av konsentrert eller tørket produkt inneholder koffein, uansett kilde, i mengder som overstiger 150 mg/l, skal opplysningen «Høyt koffeininnhold» stå i samme synsfelt som varebetegnelsen. Opplysningen skal ledsages av en parentes hvor faktisk koffeininnhold angis i mg/100ml. Bestemmelsen i forrige ledd omfatter ikke produkter basert på kaffe, te eller kaffe- eller teekstrakt, dersom «kaffe» eller «te» fremgår av varebetegnelsen. 0 Endret ved forskrifter 17 aug 1998 nr. 844, 23 april 2001 nr. 431 (i kraft 1 mai 2001), 22 mars 2002 nr. 300 som endret ved forskrift 10 okt 2002 nr. 1147 (i kraft 1 nov 2002). 1 Emballasje merket i strid med fjerde, femte, sjette og syvende ledd og som er bestilt før 17 aug 1998 kan benyttes inntil emballasjen er oppbrukt. Bestrålte næringsmidler som er beregnet for omsetning til forbruker og storhusholdning skal i tilknytning til varebetegnelsen merkes med betegnelsen «bestrålt» eller «behandlet med ioniserende stråling». For næringsmidler som inneholder bestrålte ingredienser, skal opplysningen i første ledd gis i tilknytning til den aktuelle ingrediens i ingredienslisten. For bestrålte næringsmidler som ved omsetning ikke er ferdigpakket, skal opplysningen i første ledd gis på skilt, oppslag e.l. ved salgsstedet. For næringsmidler som ved omsetning ikke er ferdigpakket og som inneholder bestrålte ingredienser, skal opplysningen i første ledd gis sammen med varebetegnelsen på den aktuelle ingrediens. Tredje ledd gjelder tilsvarende. Dersom en bestrålt ingrediens inngår i en sammensatt ingrediens, skal opplysningen gis selv om den sammensatte ingrediensen utgjør mindre enn 25% av det ferdige produkt. 0 Tilføyd ved forskrift 23 april 2001 nr. 431 (i kraft 1 mai 2001). Endret ved forskrifter 22 mars 2002 nr. 300 som endret ved forskrift 10 okt 2002 nr. 1147 (i kraft 1 nov 2002), 15 jan 2004 nr. 236. §10b. Bestrålte næringsmidler og bestrålte ingredienser som ikke er beregnet for omsetning til forbruker og storhusholdning skal merkes som bestemt i §10a første ledd. I tillegg skal navn og adresse på bestrålingsanlegget eller dets registreringsnummer angis. Opplysninger om at bestråling har funnet sted skal dessuten alltid angis i de dokumenter som følger eller vedrører næringsmidlet eller ingrediensen. 0 Tilføyd ved forskrift 23 april 2001 nr. 431 (i kraft 1 mai 2001). Endret ved forskrift 15 jan 2004 nr. 236. 1. Ingredienslisten skal omfatte alle ingrediensene i næringsmidlet. Disse skal angis i fallende orden etter vekt på fremstillingstidspunktet. Listen skal innledes av en tekst hvor ordet «ingrediens» inngår. 2. Ingrediensene skal angis med varebetegnelse i henhold til §9, med de unntak som følger av §12 og §13. 3. Tilsatt vann og flyktige ingredienser som overstiger 5 vektprosent i det ferdige produkt, skal angis i listen etter sin vekt i det ferdige produkt. Mengden vann tilsatt som ingrediens i et næringsmiddel, bestemmes ved at det fra det ferdige produkts samlede nettoinnhold fratrekkes den samlede mengde av de øvrige ingrediensene. 4. Ingredienser som anvendes i konsentrert eller tørket form, og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angis i ingredienslisten etter vekt før konsentrering eller tørking. 5. Ingrediensene i konsentrerte eller tørkede næringsmidler som skal tilsettes vann, kan angis etter mengdeforholdet i det rekonstituerte produkt, dersom ingredienslisten tilføyes en opplysning som «ingredienser i det rekonstituerte produkt» eller «ingredienser i det spise-/drikkeferdige produkt». 6. Angivelse av vann er ikke obligatorisk når vann under fremstillingsprosessen utelukkende brukes til å rekonstituere en konsentrert eller tørket ingrediens, eller når det inngår i en lake som vanligvis ikke konsumeres. 7. Kinin og/eller koffein brukt som aroma i produksjon og tilberedelse av næringsmidler må nevnes med navn i ingredienslisten rett etter ordet aroma. 8. Ingredienser som utgjør mindre enn 2% av ferdig vare kan angis i tilfeldig rekkefølge etter de øvrige ingrediensene. 9. Ingredienser som kan erstatte hverandre uten å endre næringsmiddelets sammensetning, art eller oppfattet verdi kan angis i ingredienslisten med angivelsen «inneholder .... og/eller ...». Dette gjelder kun ingredienser som utgjør mindre enn 2% av ferdigvaren hvor minst én av maksimum to ingredienser forekommer i den ferdige varen. Denne bestemmelsen omfatter ikke tilsetningsstoffer eller ingrediensene som er oppført i Vedlegg IV. 10. Alle ingredienser og stoffer som er tilstede i det ferdige produkt i samme eller endret form, og som omfattes av Vedlegg IV, skal angis i ingredienslisten med en klar angivelse av ingrediensen eller ingrediensen den er fremstilt av. Produkter omfattet av §14 og som inneholder ingredienser som omfattes av Vedlegg IV skal ha en angivelse av disse ingrediensene. Angivelsen skal omfatte ordet «inneholder» etterfulgt av angivelse av ingrediensen eller ingrediensen den er fremstilt av. Angivelsen i henhold til første og annet ledd er ikke nødvendig dersom varebetegnelsen klart angir den aktuelle ingrediens. 11. Sukkervarer og drikkevarer som inneholder glysirrisinsyre eller ammoniumssalt av denne, tilsatt som dette i næringsmiddelet eller er tilsatt lakrisrot fra planten glyzyrrhiza glabra, skal ha følgende merking i tilknytning til ingredienslisten relatert til næringsmiddelets art og inngående mengde: Sukkervarer og drikkevarer med 100 mg/kg eller 10 mg/l eller mer merkes med: «inneholder lakris». Merkingen er ikke nødvendig dersom ordet «lakris» allerede fremgår av varebetegnelsen eller ingredienslisten. Sukkervarer som inneholder 4 g/kg eller mer merkes med: «inneholder lakris, personer med høyt blodtrykk bør unngå for stort inntak». Drikkevarer som inneholder 50 mg/l eller mer merkes med: «inneholder lakris, personer med høyt blodtrykk bør unngå for stort inntak». Drikkevarer med mer enn 1,2 volumprosent alkohol skal ha tilsvarende merking som foregående ledd dersom mengden glysirrisinsyre eller ammoniumssalt av denne overstiger 300 mg/l eller mer i ferdig drikk. «Mengdeforholdet skal beregnes ut i fra drikkeferdig produkt». Opplysningene gis i tilknytning til varebetegnelsen dersom produktet ikke har ingrediensliste. 0 Endret ved forskrifter 22 mars 2003 nr. 424, 26 okt 2004 nr. 1424 (i kraft 25 nov 2004, se note 2 til §29), 18 feb 2005 nr. 186 (i kraft 20 mai 2005. Inntil 20. mai 2006 tillates omsetning av produkter i samsvar §11 slik den lød før tilføyelse av nytt nr. 11. Omsetning av produktet merket før 20. mai 2006 er tillatt inntil lagrene er brukt opp.) 1. Sammensatte ingredienser kan angis i ingredienslisten med sin varebetegnelse dersom denne er fastsatt i medhold av lov, følger av sedvane eller er alminnelig kjent. Den sammensatte ingrediensen angis etter sin vekt i produktet umiddelbart fulgt av en oppregning av ingrediensene. Oppregningen etter annet ledd er ikke obligatorisk: a) når sammensetningen er fastsatt i forskrift, forutsatt at ingrediensen utgjør mindre enn 2% av ferdig vare. b) for sammensatte ingredienser av krydderblandinger og/eller krydderurter som utgjør mindre enn 2% av ferdig vare. c) når den sammensatte ingrediensen er et næringsmiddel som det ikke kreves ingrediensliste for. Disse unntakene omfatter ikke tilsetningsstoffer eller ingrediensene som fremgår av Vedlegg IV. 2. Frukt, grønnsaker eller sopp kan grupperes under betegnelsene «frukt», «grønnsaker» eller «sopp» i ingredienslisten når de anvendes blandet som ingredienser i et næringsmiddel og ingen komponent vektmessig utgjør en hovedbestanddel. Betegnelsen skal umiddelbart etterfølges av en oppregning av de aktuelle frukter, grønnsaker eller sopp samt angivelsen «i variabelt mengdeforhold». Blandingen skal i slike tilfeller angis i ingredienslisten på grunnlag av den samlede vekten av frukt, grønnsaker eller sopp. 3. For ingredienser i krydder- eller krydderurtblandinger, der ingen krydder eller krydderurt i særlig grad vektmessig utgjør en hovedbestanddel, kan angivelse i fallende orden fravikes, dersom det tilføyes en opplysning som «i variabelt mengdeforhold». 4. Ingredienser som hører inn under en av de samlebetegnelser som er oppført i vedlegg I, kan angis med navnet på denne samlebetegnelsen. Brukes samlebetegnelsen «stivelse» og ingrediensen kan inneholde gluten, må den vegetabilske opprinnelse til ingrediensen angis. 0 Endret ved forskrifter 23 des 1999 nr. 1496 (se note 1 til §29), 26 okt 2004 nr. 1424 (i kraft 25 nov 2004, se note 2 til §29). Tilsetningsstoffer skal angis med klassebetegnelse i henhold til vedlegg II, etterfulgt av spesifikt navn eller E-nr. Hører tilsetningsstoffet inn under flere klassebetegnelser, brukes den klassebetegnelse som svarer til tilsetningsstoffets hovedfunksjon i det aktuelle næringsmidlet. Brukes klassebetegnelsen «modifisert stivelse» og tilsetningsstoffet kan inneholde gluten, skal den vegetabilske opprinnelsen til tilsetningsstoffet angis. 0 Endret ved forskrift 23 des 1999 nr. 1496 (se note 1 til §29). §13a. Næringsmidler som har fått forlenget holdbarhet ved bruk av emballasjegass, som nevnt i vedlegg II til forskrift av 21. desember 1993 nr. 1378 om tilsetningsstoffer til næringsmidler, skal merkes med «pakket i beskyttende atmosfære»1 . 1 Produkter som ikke er merket med «pakket i beskyttende atmosfære» før 1. januar 1997 kan frambys inntil lageret er oppbrukt. 0 Tilføyd ved forskrift 17 aug 1998 nr. 844, endret ved forskrift 22 okt 1998 nr. 997. Produkter oppført i pkt. 1-6 er unntatt fra kravet om ingrediensliste. Dette unntaket gjelder ikke produkter som inneholder ingredienser omfattet av Vedlegg IV. Følgende produkter er unntatt fra kravet om ingrediensmerking: 1. Frisk frukt, friske grønnsaker og poteter, som ikke er skrelt, snittet eller behandlet på lignende måte. 2. Vann tilsatt kullsyre, dersom dette fremgår av varebetegnelsen. 3. Eddik fremstilt ved gjæring, dersom den er fremstilt av en enkelt basisråvare og ikke er tilsatt andre ingredienser. 4. Ost, smør, fermentert melk eller fløte, dersom disse ikke er tilsatt andre ingredienser enn melkeprodukter, enzymer og kulturer av mikroorganismer som er nødvendige for fremstillingen, eller det salt som er nødvendig for fremstilling av annen ost enn fersk ost eller smelteost. 5. Produkter som består av en enkelt ingrediens hvor varebetegnelsen er identisk med navnet på ingrediensen, eller ingrediensens art klart kan utledes av varebetegnelsen. 6. Drikkevarer med mer enn 1,2 volumprosent alkohol. Glysirrisinsyre skal merkes etter §11 nr. 11 femte ledd. 0 Endret ved forskrifter 23 des 1999 nr. 1496 (se note 1 til §29), 26 okt 2004 nr. 1424 (i kraft 25 nov 2004, se note 2 til §29), 18 feb 2005 nr. 186 (i kraft 20 mai 2005. Inntil 20. mai 2006 tillates omsetning av produkter i samsvar med §14 nr. 6 slik den lød før tilføyelse av nytt annet punktum. Omsetning av produktet merket før 20. mai 2006 er tillatt inntil lagrene er brukt opp.) Mengden av en ingrediens eller en kategori av ingredienser som er benyttet ved fremstilling eller tilberedning av et næringsmiddel, skal angis dersom denne/disse: 3. er av betydning for å karakterisere næringsmidlet og kunne skille det fra andre næringsmidler som det vil kunne forveksles med på grunn av varebetegnelse eller utseende. Mengden skal angis som den prosentvise andel ingrediensen(-ene) utgjorde på produksjonstidspunktet og skal plasseres i varebetegnelsen, i umiddelbar nærhet av denne eller i forbindelse med den aktuelle ingrediens. Følgende tilfeller er unntatt fra bestemmelsene i §15: 1. når netto drenet vekt er angitt som bestemt i §16 nr. 6. der hvor eksakt mengde av en ingrediens eller kategori av ingredienser følger av særforskrift, uten at angivelse i merkingen kreves. Følgende tilfeller er unntatt fra bestemmelsene i §15 første ledd nr. 1 og 2: 1. Der hvor angivelsen «inneholder søtstoff(er)» eller «inneholder en eller flere typer sukker samt søtstoffer» følger varebetegnelsen til et næringsmiddel, jf. §10 fjerde og femte ledd. 2. Produkter tilsatt vitaminer og mineraler og som er merket i samsvar med gjeldende forskrift for deklarasjon av næringsinnhold. 0 Tilføyd ved forskrift 23 des 1999 nr. 1496 (se note 1 til §29). §15b. Unntak fra krav om prosentvis angivelse på produksjonstidspunktet (beregningsmåte) Følgende tilfeller er unntatt fra bestemmelsen i §15 annet ledd: 1. For næringsmidler som har hatt væsketap som følge av varmebehandling eller lignende behandling, skal den mengde som angis tilsvare mengden av ingrediensen (-ne), beregnet i forhold til ferdigvaren. Mengde skal angis i prosent. Dersom mengden av den angitte ingrediens eller den totale mengde av alle angitte ingredienser overstiger 100 prosent, skal den prosentangivelse erstattes med vektangivelse. Mengde ved fremstillingen av 100 g ferdig vare skal da angis. 2. Mengden av flyktige ingredienser angis etter vekt i ferdigvaren. 3. Mengden av ingredienser som er brukt i konsentrert eller tørket form og som rekonstitueres under fremstillingen, kan angis etter deres vekt før konsentrering eller tørring. 4. Ingrediensene i konsentrerte eller tørkede næringsmidler som skal tilsettes vann, kan angis etter mengde i det rekonstituerte produktet. 1. Nettoinnhold skal angis med volum i liter, centiliter eller milliliter for flytende produkter, og med vekt i kilogram eller gram for andre produkter. 2. Næringsmidler i fast form i en lake skal også merkes med netto drenet vekt, dersom laken ikke er avgjørende for kjøpet. Med lake menes følgende produkter eller blandinger av disse: vann, vandige løsninger av salter, saltlake, vandige løsninger av syrer, eddik, sukkerlake, vandige løsninger av sukkerarter, vandige løsninger av andre søtstoffer, og frukt- eller grønnsakssafter når det gjelder frukt eller grønnsaker. 3. For ferdigpakning bestående av to eller flere enkeltpakninger som inneholder samme mengde av samme produkt, skal nettoinnhold angis ved det samlede antall enkeltpakninger og nettoinnholdet i én enkelt pakning. Dette krav kan fravikes dersom det samlede antall enkeltpakninger og minst én angivelse av nettoinnholdet i enkeltpakningene, er klart synlig i samleemballasjen. 4. For ferdigpakning bestående av to eller flere enkeltpakninger som ikke anses som salgsenheter, skal nettoinnhold angis ved det samlede nettoinnhold og det samlede antall enkeltpakninger. Unntatt fra krav om å merke med nettoinnhold er: 3. næringsmidler, unntatt krydder og krydderurter, med nettoinnhold under 5 g eller 5 ml. Næringsmidler som fra et mikrobiologisk synspunkt er lett bedervelige og som derfor etter kort tid kan utgjøre en umiddelbar fare for menneskers helse, skal merkes med «Siste forbruksdag ...», fulgt av selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen datoen er påført. Datoen skal angis med dag, måned og eventuelt år i denne rekkefølge. Datoangivelsen skal følges av en oppbevaringsanvisning. Næringsmidler som ikke er lett bedervelige, skal merkes med datoen som næringsmidlet bevarer sine spesielle egenskaper til, forutsatt riktig oppbevaring, ved «Best før ...» når datoen angir dagen, og «Best før utgangen av ...» i andre tilfeller. Angivelsene skal følges av selve datoen eller en henvisning til det sted på pakningen datoen er påført. Dato i henhold til første ledd skal angis med dag, måned og år i denne rekkefølge med følgende unntak: 1. For næringsmidler med kortere holdbarhet enn 3 måneder er det tilstrekkelig å angi dag og måned. 2. For næringsmidler med holdbarhet over 3 måneder er det tilstrekkelig å angi måned og år. 3. For næringsmidler med holdbarhet over 18 måneder er det tilstrekkelig å angi år. Datoangivelsen skal følges av en angivelse av oppbevaringsmåte, dersom denne er av betydning for næringsmidlets holdbarhet. Dypfryste næringsmidler, unntatt spiseis, som i uendret stand er beregnet på omsetning til forbruker og storhusholdning, skal i tillegg til holdbarhetsdato merkes med anbefalt oppbevaringstid ved andre aktuelle oppbevaringstemperaturer. Følgende produkter er unntatt fra krav om å merke med holdbarhetsdato: 1. Frisk frukt, friske grønnsaker og poteter som ikke er skrelt, snittet eller behandlet på lignende måte. Dette unntak gjelder ikke spirende frø og lignende produkter, f eks skudd av belgfrukter. 2. Viner, sterkviner, musserende viner, aperitiffviner og lignende produkter, som er fremstilt av andre frukter enn druer, samt drikkevarer som hører inn under posisjon 22.06 i den felles tolltariff, og som er fremstilt av druer eller druesaft. 3. Drikkevarer med mer enn 10 volumprosent alkohol. 4. Beholdere på mer enn 5 liter, med ikke-alkoholholdige leskedrikker, fruktsaft, fruktnektar og alkoholholdige drikkevarer, bestemt til storhusholdning. 5. Baker- eller konditorvarer, som på grunn av sin art normalt forbrukes innen 24 timer etter fremstilling. 6. Eddik. 7. Koksalt. 8. Sukker i fast form. 9. Sukkervarer som nesten utelukkende består av aromatiserte og/eller fargede sukkerarter. 10. Tyggegummi og lignende tyggeprodukter. 11. Spiseis i individuelle porsjoner. Navn eller firmanavn, og adresse til enten produsent, pakkevirksomhet eller en forhandler som er etablert innen EØS, skal angis. Opprinnelses- eller opphavssted skal angis i de tilfeller utelatelse av en slik opplysning kan villede forbrukeren med hensyn til næringsmidlets virkelige opprinnelse eller opphavssted. Frisk frukt, bær, grønnsaker og poteter skal merkes med opplysninger om varebetegnelse og opprinnelsesland. 0 Endret ved forskrift 28 jan 2003 nr. 74 (i kraft 15 feb 2003). Dersom det er nødvendig for at næringsmidlet skal kunne brukes på en hensiktsmessig måte, skal næringsmidlet ha bruksanvisning. Dypfryste næringsmidler, unntatt spiseis, som omsettes til forbruker eller storhusholdning, skal merkes med «Bør ikke fryses på nytt etter opptining». Drikkevarer med mer enn 1,2 volumprosent alkohol, skal merkes med faktisk alkoholinnhold angitt i volumprosent. Alkoholinnholdet angis med høyst en desimal, etterfulgt av symbolet «% vol»; betegnelsen «alkohol» eller forkortelsen «alk» kan settes foran. Tillatte toleransegrenser er angitt i vedlegg III. EØS-avtalen vedlegg II forordning (EF) nr. 608/2004 av 31. mars 2004 om merking av næringsmidler og næringsmiddelingredienser som er tilsatt fytosteroler, fytosterolestere, fytostanoler og/eller fytostanolestere gjelder som forskrift med de tilpasninger som følger av vedlegg II, protokoll 1 til avtalen og avtalen for øvrig. 0 Tilføyd ved forskrift 18 feb 2005 nr. 185. 0 Endret ved forskrifter 4 april 1995 nr. 329, 18 feb 1996 nr. 202, 15 jan 2004 nr. 236, 18 feb 2005 nr. 185 (tidligere §24). 0 Endret ved forskrifter 4 april 1995 nr. 329, 15 jan 1997 nr. 76, 15 jan 2004 nr. 236, 18 feb 2005 nr. 185 (tidligere §25). 0 Endret ved forskrifter 15 jan 2004 nr. 236, 18 feb 2005 nr. 185 (tidligere §26). §28. (Opphevet ved forskrift 22 okt 1998 nr. 997, tidligere §27.) Samtidig oppheves generell forskrift av 25. september 1986 nr. 1917 for merking mv. av ferdigpakkede næringsmidler. 0 Endret ved forskrift 18 feb 2005 nr. 185 (tidligere §28). 1 Inntil 1. januar 2001 tillates omsetning av produkter i samsvar med forskrift av 21. desember 1993 nr. 1385 slik den lød før ikrafttredelse av endringene i forskrift av 23. desember 1999 nr. 1496. Produkter merket før nevnte dato kan dog omsettes så lenge disse produkter fortsatt finnes på lager. (Gjelder §9, §12, §13, §14, §15, §15a og §15b.) 2 Inntil 25. november 2005 tillates omsetning av produkter i samsvar med forskrift 21. desember 1993 nr. 1385 slik den lød før ikrafttredelse av endringene av 26. oktober 2004 nr. 1424 (gjelder for §3 nr. 5 bokstav e, §4 nr. 2, §11 nr. 8, 9 og 10, §12 nr. 1 og 2 samt §14 nr. 6). Omsetning av produkter som er merket før 25. november 2005 er tillatt inntil lagrene er brukt opp.

maalfrid_b35e02b0d36d4d7290f1e08165d094e97a118f05_19

maalfrid_statsbygg

no

0.815

Bystyret behandlet saken i møte 26.10.16 og fattet vedtak med følgende hovedinnhold: Bystyret støtter hovedgrepet der størstedelen av ny bebyggelse legges mellom Grubbegata og Møllergata og der åpenhet og tilgjengelighet er viktige førende premisser. Utbyggingen må gjennomføres med høy arkitektonisk og miljømessig kvalitet slik at den kan være et nasjonalt symbol. 22. juli-senteret må få en permanent plassering der det er i dag. Tilknytning til stedet der bombe bilen eksploderte er vesentlig. Det er vesentlig at planen er utarbeidet slik at den er anvendbar for saksbehandling av de enkelte byggesakene. Planforslaget har gode intensjoner og angir gode kvaliteter. Bebyggelse og utearealer må være i samsvar med kvalitetsprogrammet, og ordet «prinsippene» bør strykes i reguleringsbestemmelsenes § 3.1. Oslo kommune har ambisiøse klimamål, og ønsker å samarbeide med Staten for å få gode, bærekraftige løsninger i regjeringskvartalet. Det vises til kommunens overordnede mål for reduksjon av klimagassutslipp. Regjeringskvartalet bør være et forbildeprosjekt innenfor klima- og miljøvennlig byutvikling. Området ligger i en overgangssone mellom boligområder og forretningssentrum. Det er av stor betydning at regjeringskvartalet blir utformet slik at det blir en integrert del av byen. Hovedinngang i A-feltet fra Akersgata vil styrke gaten som en nasjonal akse. Ved påbygg vil H-blokken fortsatt være det høyeste bygget i området og vil opprettholde sin posisjon som et historisk viktig bygg med høy symbolsk og kulturhistorisk verdi. Bevaring av plassen med Lindealléen underbygger hovedgrepet. Det stilles spørsmål ved de foreslåtte etasjehøydene for de nye etasjene på H- blokken. Begrunnelsen for høydene (5,4 meter mot 4 meter ellers i planen) synes uklar. Området er presset arealmessig. Romprogrammet kan med fordel reduseres, evt. ved bruk av R5 og R6 til departementsformål, og ved å la UD forbli i Victoria terrasse. Bruk av R5/R6 må imidlertid ikke forhindre gjenåpning av Akersgata for 37-bussen. Det er positivt at det etableres offentlige torg og gatetun, og det forutsettes at disse forblir åpne og tilgjengelige for allmennheten. Utformingen er imidlertid ikke godt nok utredet eller sikret i bestemmelsene. Bestemmelsene må sikre tydelige skiller mellom gang/opphold og hovedsykkelveier.

maalfrid_f65f08c1c0f91918527c2dfc27bb598f1bf82e4f_38

maalfrid_ssb

no

0.618

Postadresse: Postboks 2633 St. Hanshaugen NO-0131 Oslo Besøksadresse: Akersveien 26, Oslo Oterveien 23, Kongsvinger E-post: ssb@ssb.no Internett: www.ssb.no Telefon: 62 88 50 00 ISBN 978-82-537-9807-3 (elektronisk) Design:

maalfrid_f4241c82b8b85786245a3156367a2ee764149f88_58

maalfrid_landbruksdirektoratet

no

0.843

sammensetning og hygienisk kvalitet. Råvaretilgang, pris og konserveringsmetoder endres, og dyrenes krav til fôrsammensetning varierer gjennom året slik at en kontinuerlig oppfølging er nødvendig. Den hygieniske kvaliteten på pelsdyrfôret er av avgjørende betydning for resultatet av pelsskinnproduksjonen. De erfaringer som er med fôrbårne sykdommer hos pelsdyr gjør at det er svært viktig å gjennomføre et forebyggende arbeid knyttet til råvarebruk. NPA ber om å få dekket 150 000 kroner av de totale kostnadene på 500 000 kroner. Sykdommer Hos både rev og mink finnes sykdommer som gir redusert dyrevelferd og produktkvalitet. Eksempler på sykdommer er skabb hos rev og plasmacytose hos mink. Det forebyggende arbeidet og oppfølging ved smitte er svært viktig. Norge er av de landene som har kommet lengst i bekjempelsen av begge disse sykdommene. Norges Pelsdyralslag planlegger også i 2016 å avholde møter med deltagelse fra Mattilsynet og med oppdrettere hvor aktuelle forholdsregler for bekjempelse av spesielt plasmacytose er tema. I samarbeid med Mattilsynet utarbeides rutiner for testing for plasmacytose. Erfaringer fra Danmark vurderes og tilpasses norske forhold. NPA ber om å få dekket 200 000 kroner av de totale kostnadene på 500 000 kroner. Helsetjenesteordning Det er etablert et system hvor alle pelsdyroppdrettere har avtale med veterinær. Skjema med tilbakemeldinger fra de tre årlige veterinærbesøkene sendes til NPA for videre gjennomgang og oppfølging. I 2016 skal ordningen med veterinærbesøk videreføres og utvikles. Kontakten med lokale veterinærer vil bli videreført. NPA ber om å få dekket 250 000 kroner av de totale kostnadene på 600 000 kroner. Stortingsmelding nr. 12 (2002-2003) om dyrevern og dyrevelferd legger, sammen med pelsdyrutvalgets NOU om norsk pelsdyrhold og forskrift om hold av pelsdyr, føringer for det dyrevelferdsarbeidet som foregår innen pelsdyrnæringa. Ved siden av forskning gjennomføres veiledning om forskriftstilpasning og formidling av kunnskap ut til produsentene. Forskningsformidling og produsentoppfølging Forskningsformidling skjer ved deltagelse i møter, omtale i Pelsdyrbladet og direkte kontakt med den enkelte produsent eller ved fagdager. Videre tas det også i 2016 sikte på å videreføre kontakten med Mattilsynet vedrørende næringas arbeid med dyrevelferdstiltakene. Utprøvingen av de europeiske dyrevelferdsprotokollene for pelsdyr, WelFur, avsluttes og oppsummeres i 2016. NPA ber om å få dekket 350 000 kroner av de totale kostnadene på 550 000 kroner. Handlingsplan og kompetansebevis Pelsdyrnæringa har en handlingsplan for dyrevelferd som har vært viktig i gjennomføringen av tiltak for bedret dyrevelferd. En del av kravene i Stortingsmeldingen om dyrehold og dyrevelferd er at den enkelte produsent må kunne vise til kunnskap om hold av dyr. Alle produsentene har vært på kurs og nye produsenter vil få tilbud om kurs.

maalfrid_4c650f25c4ca2ed1004c891e99975b243fe50eae_41

maalfrid_dibk

no

0.85

og tverrfaglig kontroll, slik at kontrollen utføres på en hensiktsmessig måte og i nødvendig omfang. Det følger av bestemmelsene om gjennomføring av kontroll at kontrollen skal være helhetlig og gjennomgående og omfatte både kontroll av prosjektering og kontroll av utførelse. Foretaket har ikke vist til en slik praksis i sin søknad; ansvarsrett for kontroll forutsetter kompetanse til å kontrollere både prosjektering og utførelse, jf. SAK10 § 13-5 fjerde ledd bokstav a og tilhørende veiledning. Direktoratet har merket seg at foretaket tidligere har hatt sentral godkjenning for de påklagede godkjenningsområdene kontroll av våtrom i tilataksklasse 1 og kontroll av lufttetthet i tiltaksklasse 1, frem til 19.05.2020. Overgangsbestemmelsen kommer ikke til anvendelse i denne saken, jf. SAK10 § 20- 3. Overgangsbestemmelsen gjelder kun foretak som søker fornyelse av sentral godkjenning som vurderes på grunnlag av de mer lempede kvalifikasjonskrav som gjaldt før 1. januar 2016. Foretaket hadde sentral godkjenning til 19.05.2020 og sendte inn ny søknad 24.06.2020. Søknaden var dermed ikke en fornyelse og ble derfor vurdert etter de absolutte kravene til utdanningsnivå som følger av SAK10 §§ 11-2 og 11-3. På bakgrunn av det ovenfor nevnte finner direktoratet at Norsk Byggsakkyndig ASverken i søknaden eller i klagesaksomgangen har dokumentert at det har tilstrekkelige kvalifikasjoner til å få sentral godkjenning for godkjenningsområdene: Overordnet ansvar for kontroll i tiltaksklasse 1 Kontroll av våtrom i tiltaksklasse 1 Kontroll av luftttetthet i tiltaksklasse 1 Direktoratet har etter dette kommet til at klagen ikke kan tas til følge. Direktoratet gjør for øvrig oppmerksom på at foretaket igjen kan søke om sentral godkjenning for ansvarsrett når det kan dokumenteres at vilkårene i kapittel 11, og øvrige vilkår etter forskrift om byggesak (byggesaksforskriften) av 26.03.2010 nr. 488 er oppfylt.» Neste møte blir 7.desember 2020 på Gardermoen kl. 09.30 – 15.30.

maalfrid_c766618119fca2025b123d461d744e2a816e947b_40

maalfrid_uio

no

0.926

Det blir veldig litt sånn «direkte initiativ» med kollegaer som kjenner hverandre. Det er enkelte personer som er veldig åpne og på tilbudssiden, mens andre er mer «negative». Man ser vel etter hvert, det er vel kanskje personer du heller vil gå til med nye ideer enn andre. Når det kommer til å dele kunnskap på tvers av divisjoner viser det seg å være noe dårligere enn innad i divisjoner og avdelinger. Her er det hovedsakelig to funn som går igjen. Den ene er at enkelte av informantene rett og slett ikke ser relevansen i å samhandle med andre divisjoner ettersom de jobber med helt forskjellige ting. Dette er det riktignok fåtallet av informantene som sier. Det andre funnet er at informantene har et ønske om å samarbeide i større grad enn de gjør i dag for å kunne dra synergier. Noen påpeker at det ikke bare er viktig internt i DFØ, men også overfor kundene. En informant påpeker at DFØ bør oppfattes som én organisasjon utad. Kundene skal oppleve ett DFØ, men så i praksis så blir det sånn at noen skriver «jaja, du får sende en ny sak», når du bare kan sette saken over, (...). Så jeg tror det er blitt bedre, men at det kan bli enda bedre. Det er gjentagende at informantene snakker om sin egen avdeling ettersom det er det de har mest grunnlag for å si noe om. Likevel ser vi en tendens til å anta hvordan det fungere i andre avdelinger, uten å være sikker. Dette tyder på at avdelinger og divisjoner gjør ting ulikt, og har lite kjennskap til hvordan de andre gjør det. Og vi har jo helt ulike begreper, tankemodeller, hvordan vi snakker om ting, hvordan vi ser på ting, hva slags roller vi har hatt og skal ha, veldig ulikt syn på ting. I tillegg viser det seg vanskelig å finne den riktige personen å ta kontakt med. Det er uoversiktlig hvem man kanskje kunne hatt nytte av å samhandle med.

maalfrid_85b3bda0e24b2e41627c99eae1ddeb2c9ac732c8_89

maalfrid_patentstyret

en

0.882

Cebe International SA, 12, avenue Charles de Gaulle, F-39400 Morez, FR Cosmetic creams, sun creams. Optical apparatus, optical goods, eyeglasses, protective eyewear, eyewear for sport, for all motor sports, for cycling and for skiing, sunglasses, eyeglass lenses, eyeglass frames, protective helmets. Watches, jewellery, chronometric instruments. Leather and imitation leather articles, particularly bags for climbers, rucksacks, and travel bags, bags for campers, school bags, handbags, suitcases, trunks. Clothing, sportswear, bonnets, pullovers, gloves, footwear, sports footwear. SA Roziere Freres, Les Caufours, Route de Mende, F-12340 Bozouls, FR Non-metallic door casings; wood staircases; wooden parquet flooring; wooden interior and exterior doors; interior doors made of plywood; doors with wood veneer; window with wood veneers; wooden windows. Volkswagen AG, D-38436 Wolfsburg, DE Apparatus for lighting, heating, steam generation, cooking, refrigerating, drying, ventilating, water supply and sanitary purposes including pocket torches, friction lighters for igniting gas, defrosters for vehicles, heating apparatus for defrosting windows of vehicles, air conditioners for vehicles including their parts, vehicle headlights, electric coffee machines. Apparatus for locomotion by land, air or water including their parts including vehicles and their parts, automobiles and their parts, engines for land vehicles, air conditioners for vehicles including their parts. Repair and maintenance of vehicles including vehicle repair in the course of vehicle breakdown service, cleaning, repairing, maintenance and varnishing of vehicles, repair, maintenance, servicing and cleaning of air conditioners. DE, 1999.06.11, 399 33 670.

maalfrid_ac9403b9c1bb8101e5c629530ba168b14e18b9df_5

maalfrid_arbeidsretten

no

0.964

(15) Endringene ble deretter behandlet i møte mellom bedriften og klubben 14. februar 2019. I referatet fra møtet heter det: (16) Deretter skjedde det ikke noe før klubben våren 2020 i forbindelse med utprøving av en feilretting («bugfix»), mente endringen var en implementering av Option 3. Feilrettingen endret enkelte menyvalg for å unngå at programvaren skulle låse seg. For å reparere feilen ble programvaren justert slik at kombinerte besøk automatisk ble lagt inn i arbeidslisten. I forhold til tidligere versjon av programvaren, måtte montøren heretter avvise slike oppdrag, i stedet for å velge å legge slike oppdrag inn i arbeidslisten. Datatillitsvalgt Bauge mente dette burde følges opp av bedriften og montørklubben før implementering. (17) Tillitsvalgt Jordnes og servicedirektør Gunnar Jesnes diskuterte 30. april 2020 den videre behandlingen av justeringen av menyen i FieldLink. Partene er uenige om hva som ble avtalt i denne samtalen. Jesnes har forklart at man ble enige om at det skulle settes av et par uker til å drøfte løsningen før den ble gjennomført. Jordnes har forklart at Jesnes var enig i at FieldLink-utvalget skulle se på løsningen, før man tok stilling til en avtale om å gjennomføre løsningen. Endringene er beskrevet slik i e-post 13. mai 2020 fra FieldLinkansvarlig i Schindler Merete Endresen:

maalfrid_c9a6ee2b66671bdfbeba00cd60c63d4fe0036f47_9

maalfrid_uio

en

0.778

New statistical tools Frequency counts Concordances DeepDict analysis (Bick) Word Sketch Engine (Kilgarriff)

maalfrid_daed5be2b07151f36135c7f38590c64715fe4297_36

maalfrid_distriktssenteret

no

0.828

Kommunestyret og administrasjonssjef i en eventuelt sammenslått kommune må avgjøre hvordan en vil løse disse oppgavene. Stikkordene nedenfor skisserer noen muligheter og kan være starten på en diskusjon. 6.1.4.1: Næringsutvikling Ingen av kommunene har dedikerte ressurser/stillinger til næringsutviklingsarbeid i dag. Samtidig kommer det signaler og føringer fra flere hold som tilsier at kommunene må prioritere dette arbeidet høyere enn i dag. Den regionale planen for verdiskaping og innovasjon (RPVI) forutsetter næringsoffensive kommuner, og Stortinget har godkjent en endring i skattesystemet for kommunene som skal belønne kommuner der det skapes nye arbeidsplasser. Potensialet for arbeidsplassvekst er stort i 4K :beliggenhet ifht sentrale kommunikasjonslinjer, variert og velfungerende eksisterende næringsliv, en landbrukskommune med framtidsrettet produksjon på en rekke felter og forventet fortsatt vekst i befolkningen. 6.1.4.2: Beredskap Fylkesmannen har pekt på svakheter i beredskapsarbeidet i mange kommuner i Vestfold, og anbefaler kommunene å styrke dette området. Kommuneoverlegen i Holmestrand og Sande peker spesielt på den samfunnsmedisinske beredskapen, og mener en større kommune gir bedre muligheter til å styrke denne (Utdypes i pkt. 6.4) 6.1.4.3: Klima- og miljøarbeid Kommunene er tillagt viktig ansvar for å få redusert klimautslippene, og kommunene i 4K har satt seg mål om å ta «sin del» for å nå de nasjonale målene. Viktige grep er allerede gjort i kommuneplanens arealdel, men det er flere oppgaver – ikke minst nødvendig informasjonsarbeid – som blir stemoderlig behandlet i dag. 6.1.4.4: Internkontroll Gjelder mange av de samme vurderingene som for beredskap, og er kommentert i flere av arbeidsgruppene. En oppgave som har en tendens til å bli nedprioritert hvis dag-til-dag-arbeidet tar all tid, og får alt fokus. 6.1.4.5: Informasjon De fire kommunene har aktive hjemmesider, men disse blir oppdatert i litt ulik grad. Det er i tillegg en rekke andre områder det er behov for å informere på: direkte til innbyggere og brukere, internt i organisasjonen og ut til regionale og sentrale myndigheter. Behovet for informasjon blir særlig tydelig når det uventede ting skjer: Skjeggestadbruas kollaps og brannen på Revac er to aktuelle, lokale eksempler. 6.1.4.6: «Selvbetjening» og ny teknologi Ny teknologi på en rekke områder vil kunne styrke de kommunale tjenestene i årene framover.

wikipedia_download_nbo_Homoderus_279374

wikipedia_download_nbo

no

0.626

'''''Homoderus''''' er en slekt av biller som hører til familien hjortebiller (Lucanidae) i gruppen skarabider (Scarabaeoidea). Middelsstore (ca. 30 millimeter), brungule hjortebiller. Hannene har mer eller mindre sterkt forstørrede kjever. Pronotum har fire svarte flekker. Disse artene kan skilles fra de fleste andre hjortebiller på fargen, få andre er så lyse som dette. Artene lever i tropiske områder i Vest- og Ekvatorial-Afrika. ******** ''Homoderus taverniersi''

maalfrid_424be514ec4398b049621d19c06042b086702ee1_12

maalfrid_regjeringen

no

0.846

inntekter som knapt har dekket mer enn økte demografikostnader. Det betyr at all forbedring i standard og dekningsgrad som måtte være oppnådd i disse årene i hovedsak ikke skyldes at sektoren har fått økte inntekter, men at den har klart å utnytte ressursene mer effektivt. Kommunesektoren har i disse årene hatt en meget sterk vekst i investeringene, som i mangel av en tilsvarende inntektsvekst i stor grad har vært lånefinansiert. Veksten har ikke vært like sterk som i staten, til tross for den begge steder har vært drevet av mange av de samme faktorene, særlig sterk befolkningsvekst og et stort vedlikeholdsetterslep. Selv om kommunene kompenseres for økte demografikostnader, omfatter disse bare de økte driftsutgiftene; det betyr at investeringskostnadene først dekkes over tid, i takt med at sektoren kompenseres for økte avskrivninger av realkapitalen. Systemet forutsetter altså en stor grad av lånefinansiering av investeringene. Slik sett er den økte gjeldsoppbyggingen i sektoren et resultat av måten kommuneoppleggene er innrettet på. KS' budsjettundersøkelse i kommunene, som er basert på rådmennenes/byrådenes forslag til budsjett for 2016, viste at kommunene har budsjettert med en bedring i nettodriftsresultat for 2016, sammenliknet med vedtatt budsjett 2015. Færre kommuner foreslår å øke eiendomsskatten sammenlignet med budsjettundersøkelsene for 2014 og 2015. Budsjettundersøkelsen indikerer at driftsinntektene vil øke med 4,8 pst i 2016, mens brutto driftsutgifter ekskl. avskrivninger vil øke med 4,3 pst. I utvalgskommunene utgjør netto finansutgifter og avdrag i 2016 3,9 pst av driftsinntektene. Netto finansutgifter og avdrag økte med 4,1 prosent fra 2015. Undersøkelsen tyder også på at kommunene vil effektiviserer og/eller iverksette sparetiltak på i underkant av 4 mrd kr i 2016. Utgiftene innenfor sosiale tjenester og barnevern ligger an til å øke mest fra 2015 til 2016. Dette som følge av en forventet sterk vekst i antall sosialhjelpsmottakere og økt antall barn med behov for tiltak fra barnevernet. Veksten er særlig stor for de mindre kommunene. Dette er det samme bildet som i de to foregående årenes budsjettundersøkelse. KS' budsjettundersøkelse i samtlige fylkeskommuner viser at driftsinntekter samlet ligger an til å øke med 3,3 pst i 2016, mens brutto driftsutgifter har en økning på 2,0 pst. Netto finansutgifter øker med over 11 pst. Innenfor tjenesteområdene er det kollektivtrafikk som forventes å øke mest med mer enn 4 pst, mens det for regional utvikling ligger an til en klar reduksjon. Det må sees i sammenheng med reduserte regionale utviklingsmidler til fylkeskommunene.

maalfrid_0a39a76631daebe6b6b0ab04d7bab32682392bfd_51

maalfrid_nve

no

0.255

Tabell 5 - Innmatingstariffer EVE R K INNMATINGSTARIFFER Fastledd Effektledd Energiledd Merk: kr/år Kr/kW 0re/kWh Kvikne-Rennebu Kraftlag Malvik Elverk Melhus Energi AS Oppdal Everk Orkdal Elverk Rissa Kraftlag BA Røros El.verk AS Selbu Energiverk Sør-Trøndelag Kraft.selsk. Trondheim Energiverk AS *) Tydal Komm. Kraftverk Nord-Trøndelag ELverk Andøy Energi AlS Ballangen Energi AS Bindal Kraftlag Bodø Energi AS Dragefossen Kraftanlegg AS Evenes Kraftforsyning AS Fauske Lysverk AS Hadsel Energiverk AS Helgeland Kraftlag AL Lofotkraft AS Meløy komm. ELverk . ') Narvik Energi AS *) Nord-Salten Kraftlag Ofoten Kraftlag AS '.l Rødøy-Lurøy Kraftverk AS Salten Kraftsamband AS Sjøfossen Energi AS Skjerstad Kraftlag AL Sø rfold Kraftlag AL Vesterålskraft AS Nord Troms Kraftlag AS Sør-Troms Elforsyning AS Troms Kraftforsyning DA Alta Kraftlag AL Finnmark Energiverk AS Hammerfest ELverk DA Luostejok Kraftlag AL Nordkyn Kraftlag AL Repvåg Kraftlag Varanger Kraft AS Merk: * Jfr.

maalfrid_d4ba5b5b5eb0284319921c6cf33a37d79b1d4cc9_300

maalfrid_regjeringen

no

0.866

pålegges å lagre eller på annen måte prosessere data, og fordi det er Etterretningstjenesten som vil investere i nødvendig utstyr. Potensielle kostnadsdrivere for teletilbyderne vil være vedlikehold og drift av Etterretningstjenestens utstyr, i den grad tjenesten ikke gjør dette selv. Strømutgifter er et eksempel på en slik kostnad. Videre tilkommer utgifter til eventuelle konsulentoppdrag og opplæring av relevant personell. Departementet viser til den nærmere drøftelsen i punkt 11.15. 6. Ved utformingen av bestemmelsene i forslaget til ny etterretningstjenestelov har departementet gjennomgående tatt stilling til hvor stor grad av skjønn som bør tillates i lovteksten. Fordelen med skjønnspregede bestemmelser er at det gir fleksibilitet ved lovanvendelsen. Dette kan anses som et gode i enkelte henseender, for eksempel der regelverket skal virke på et område som er i stadig utvikling og hvor det ikke er mulig å forutse de faktiske forhold på forhånd. Imidlertid kan det være vanskelig å forutberegne hvilke følger slike bestemmelser kan få, herunder rekkevidden av økonomiske og administrative konsekvenser. Generelt har departementet etterstrebet å utforme reglene om tilrettelagt innhenting så presist og uttømmende som mulig. Imidlertid er det enkelte aspekter ved lovforslaget som ikke kan konkretiseres av hensyn til den teknologiske utviklingen. Dette gjelder særlig lovforslaget § 7-2 annet ledd, som fastslår at tilretteleggingsplikten innebærer at tilbyderne skal speile og tilgjengeliggjøre kommunikasjonsstrømmene for Etterretningstjenesten. Videre skal tilbyderne tilrettelegge for utvalg, filtrering etc. Et spørsmål her har vært hvilke tiltak som kan pålegges tilbyderne innenfor rammen av denne bestemmelsen. Meningen med bestemmelsens skjønnsmessige utforming har vært å sikre at tilbyder oppgraderer de tekniske løsningene når dette er nødvendig for å speile kommunikasjonen på egnet måte. For øvrig skal tilbyder tilrettelegge på den måten som er nødvendig for at Etterretningstjenesten skal kunne gjennomføre tilrettelagt innhenting. En annen bestemmelse med skjønnsmessig utforming i forslaget om tilrettelagt innhenting er lovutkastet § 7-5 annet ledd. Bestemmelsen fastsetter at Etterretningstjenesten gjennom utvalg og filtrering skal sikre at lagrede metadata ikke inneholder norsk-norsk kommunikasjon. For departementet er det viktig å understreke at de skjønnsmessige formuleringene er gitt av hensyn til uforutsigbarheten som følger av den teknologiske utviklingen. I denne sammenheng finner departementet det hensiktsmessig å nevne at løsningene som velges må holdes på et så lavt utgiftsmessig nivå som mulig i den grad dette ikke gjør løsningen uforsvarlig av hensyn til sikkerhet og egnethet. Anskaffelser som vil medføre utgifter for det offentlige skal skje i henhold til alminnelige styringsprinsipper. 330 Se også Lysne II-utvalgets rapport om digitalt grenseforsvar av 26. august 2016 s. 68, hvor det uttales at «Innføring av DGF innebærer intet pålegg til tjenesteleverandører om å lagre data. Det vil heller ikke innebære noen nevneverdige administrative eller økonomiske kostnader for tilbyderne.

maalfrid_d44fd8d2afb2f778bc596476ca9e7d8324f4c64c_1

maalfrid_fylkesmannen

nn

0.247

Espeland (Kartgrunnlag: Kartverket) Spyssøyna (Kartgrunnlag: Kartverket)

maalfrid_0ae18ceb14eb8e60e3d7f5a168767082dfd59d74_0

maalfrid_fylkesmannen

no

0.813

Veksttype dekar % Innmarksbeite 2 395 9,7 Grovfôr 22 205 90,0 Korn 73 0,3 Potet 0 0 Grønnsaker 0 0 Frukt/bær 0 0 Sum 24 673 100 Kilde: Produksjonstilkudd 31.7.2013. SLF Arealressurskartet for Rindal kommune er nå oppdatert av Norsk institutt for skog og landskap. Kartet gir detaljert informasjon om areal ressursene i kom­ munen. Det brukes til planlegging, konsekvensutredninger, statistikker og kontroll av arealtilskudd i landbruket. I kommune er det 22 946 dekar med jordbruksareal. Dette tilsvarer om lag 3 214 fotballbaner og utgjør 4 % av kommunens landareal. Oppdaterte kart over areal egnet for matproduksjon 17.1. Arealressurskartet gir informasjon om ressursgrunnlaget. Det viser hvilke arealer som kan brukes til landbruks­ produksjon. Søknadene om produksjonstilskudd gir informasjon om hvordan arealene faktisk brukes. De viser blant annet at 90 % av jordbruksarealet i Rindal brukes til grovfôrproduksjon. Arealtype dekar % Jorbruksareal: Fulldyrka 22 946 3,8 Overflatedyrka 735 0,1 Innmarksbeite 3 470 0,6 Produktiv skog 133 727 21,9 Bebyggelse/samferdsel 1 833 0,3 Annet markslag 353 225 57,8 Ikke kartlagt 93 940 15,4 Sum 609 876 100 Kilde: Arealressurskart (AR5).

maalfrid_d248dd40b55ac8416a08d9a3e4e42ec18b634204_2

maalfrid_ptil

no

0.758

Mangelfull etablering av designlaster for brann. Det kunne ikke dokumenteres at brannskiller og struktur i prosessområdet kunne motstå de brannlastene som kan oppstå ved antent lekkasje fra det største prosessegment. Beregning av brannlasten skal benyttes for å kontrollere at brann i et segment ikke medfører mulighet for en ukontrollert spredning og/eller eskalering i området hvor lekkasjen har inntruffet i den varigheten brannen vil ha. Statoil informerte om at det ikke er gjort noen nærmere vurdering av verste prosessbrann i arbeidet som var utført med å utarbeide Sikkerhetsstrategien. Innretningsforskriften § 11 om laster, lastvirkninger og motstand jf. innretningsforskriften § 82(2) om ikrafttredelse jf. forskrift om eksplosjons- og brannbeskyttelse (2000) § 19 om generelle krav til brannbeskyttelse. Innretningsforskriften § 30 om brannskiller og § 33 om nødavstengningssystem jf. innretningsforskriften § 82(2) om ikrafttredelse jf. forskrift om sikkerhet og kommunikasjonssystemer (2000) § 18b om nødavstengningssystem. BOP kontrollsystemet er ikke blitt heloverhalt og resertifisert i løpet av de siste 5 år. BOP kontrollsystemet med sine komponenter er en integrert del av BOP systemet. Selskapet kunne ikke fremlegge dokumentasjon som viste at BOP kontrollsystem på Kvitebjørn hadde blitt heloverhalt og resertifisert i løpet av de siste fem år. Det ble bekreftet i intervjuer at BOP kontrollsystemet er identifisert som sikkerhetskritisk og nødvendig for aktivering av utblåsingssikringens ventiler og funksjoner. Statoil har ikke i tilstrekkelig grad fulgt opp egne ytelseskrav til alarmbelastning i sentralt kontrollrom på Kvitebjørn.

maalfrid_e199def8d6524cbf2fe62f8d89277ac4ef2bced7_4

maalfrid_regjeringen

no

0.485

Det finansielle systemet består av aktørar, mar­ knadsplassar der desse kan møtast, og infrastruk­ tur der transaksjonar kan avviklast. Hovudoppgåva til det finansielle systemet er å omforme innskot til utlån, formidle finansiering og investeringar, utføre betalingar, tilføre kapital til næringslivet og omfordele risiko på ein tilfredsstillande måte. Eit stabilt og velfungerande finansielt system legg grunnlaget for ulike spare- og investeringsal­ ternativ, mellom anna realinvesteringar som er finansierte med eigenkapital og gjeld, og omforde­ ling av risiko mellom aktørar gjennom ulike former for forsikring og handel med finansielle derivat. Betalingsformidling og prising av finansielle aktiva – til dømes på børs – er andre viktige oppgåver. Det er viktig at finansielle avtalar blir haldne, og at aktørane har tillit til at systemet fungerer. I periodar med ein god del ustabilitet i det finansielle systemet kan økonomien meir generelt bli skade­ lidande. Å leggje til rette for finansiell stabilitet er derfor ei viktig oppgåve for styresmaktene. Styresmaktene sitt arbeid med finansiell stabili­ tet er delt mellom Finansdepartementet, Kredittil­ synet og Noregs Bank. Finansdepartementet har eit overordna ansvar for ein velfungerande finans­ marknad og arbeider særleg med rammevilkåra. Kredittilsynet fører tilsyn med aktørane i den finan­ sielle sektoren og er gitt fullmakter til å gripe inn ved kriser, eller fare for kriser, gjennom krav og pålegg til kvar einskild institusjon. Noregs Bank skal medverke til robuste og effektive betalings­ system og finansmarknader og er långivar i siste instans (LSI). Dette inneber mellom anna at sen­ tralbanken kan få eit særskilt ansvar for å bidra til å hindre ei krise gjennom ekstraordinær tilførsel av likviditet. Både nasjonale styresmakter og internasjonale organ er involverte i arbeidet med å sikre finansiell stabilitet, og internasjonalt samarbeid på området er blitt utvida. Det internasjonale valutafondet (IMF) er ein sentral aktør i det internasjonale arbeidet, og verksemda blir omtalt seinare i kapit­ tel 7. I dette kapitlet omtalar vi først hovudtrekka i norsk og internasjonal økonomi, og strukturen i finansmarknadene med søkjelys på dei viktigaste finansinstitusjonane. Her vil også endringar i ram­ mevilkår og innverknaden deira på marknaden bli omtalte i eigne temabaserte boksar. Deretter blir utviklinga i finansmarknaden og resultata til finans­ institusjonane omtala. Konkurransesituasjonen på skadeforsikringsmarknaden vil bli omtala. Seinare i kapitlet omtalar vi ulike slag risiko i finansmarknaden som marknadsrisiko, kredittri­ siko, likviditetsrisiko og operasjonell risiko. (Beta­ lingssystema blir hovudsakleg omtala i kapitlet om verksemda i Noregs Bank.) Talmaterialet og bak­ grunnsinformasjonen til kapitlet er i stor grad henta frå rapportar og publikasjonar frå Noregs Bank og Kredittilsynet. Prisane på bustader har den siste tida auka mykje, og prisane vil bli omtala i ein eigen temabasert boks. I Noreg har ein eit finansielt system som funge­ rer godt. Ei vurdering av utsiktane til vidare finan­ siell stabilitet handler likevel ikkje berre om å vur­ dere kva den framtidige situasjonen mest truleg vil bli. Det handlar òg langt på veg om å synleggjere andre moglege utfall, sjølv om desse ikkje fortonar seg som like trulege. Det er i et slik vurdering naturleg å leggje vekt på hendingar som kan true det finansielle system, fordi det særleg er slike hendingar ein bør prøve å demme opp for. Noreg er ein liten og open økonomi, og blir påverka av utviklinga i finansmarknadene interna­ sjonalt. For å kunne vurdere den finansielle stabili­ teten i den norske finansmarknaden bør ein gjere det i lys av utviklinga i konjunkturar og marknader. Resultata i finansinstitusjonane er også prega av konjunkturane og utviklinga i ulike formuesprisar. I dette underkapitlet følgjer derfor ein kort gjen­ nomgang av utviklinga i norsk og internasjonal økonomi. Aktiviteten i norsk økonomi har vore høg i 2005.

maalfrid_1fc1536d83db7688e9957e7dd89253f79ec051da_1

maalfrid_uio

da

0.164

Hovedkontor Roaenholmvn. 25. 1410 Kolbotn, llf- 1021 W RO 00 Bergen: Dreggaalmenningen 10/12. llf. 1051 31 65 00 Stavanger: Auglendadalen 81. tlf- 1041 58 85 00 Trondheim: Kongenagt. 60, tlf.

maalfrid_e7ab6c4a0952f4162c592d2d3918a3f59143cf33_27

maalfrid_regjeringen

no

0.937

Fylkesvalgstyrets møtebok dokumenterer blant annet feil fylkeskommunene har avdekket i kontrollen av kommunenes valggjennomføring. Vi har stilt fylkeskommunene spørsmål om hvordan de opplever utfyllingen av møteboken, og opplæringen fra Valgdirektoratet. Ingen svarer «i stor grad» eller «i svært stor grad» på spørsmålet om det oppleves som vanskelig å fylle ut møtebok 1. Spørsmålet ble stilt på en annerledes måte i 2017-undersøkelsen, men det synes likevel klart at flere kommuner syntes det var noe krevende å fylle ut møteboken i 2017 enn det som gjelder i 2019. Tre fylkeskommuner opplever at opplæringen i svært liten eller liten grad var tilstrekkelig. Det kan synes som at disse svarer på vegne av mindre erfarne valgmedarbeidere, fordi møteboken for disse oppleves som lite intuitiv. Det kommenteres også på at løsningen burde forenkles.

maalfrid_c941c037d8347a23e1043c6869d35a003c47797b_285

maalfrid_regjeringen

no

0.916

Folketrygdens stønad til helsetjenester (kapittel 5 i folketrygdloven) har som overordnet mål å gi befolkningen i alle deler av landet god tilgang til effektiv medisinsk behandling ved å dekke utgifter til helsetjenester. Folketrygden gir i hovedsak stønad til helsetjenester utenfor institusjon. Omsorgstjenester og forebyggende tjenester finansieres i utgangspunktet ikke av folketrygden. Det vises til omtale under innledningen til Programområde 30 Helsetjenester, folketrygden. Refusjoner til allmennleger har økt fra 2 802 mill. kroner i 2008 til 4 720 mill. kroner i 2017, svarende til en nominell vekst på 68,4 pst., jf. figur 7.1. Det vises til omtale av allmennlegetjenesten under kap. 762 Primærhelsetjeneste og kap. 2755, post 70 Allmennlegehjelp. Refusjoner til behandling hos avtalespesialist har økt fra 1 156 mill. kroner i 2008 til 1 912 mill. kroner i 2017. Dette svarer til en nominell vekst på 65,4 pst. for hele perioden, jf. figur 7.1. Refusjonsutgiftene til avtalespesialister var stabile i begynnelsen av perioden, bl.a. knyttet til at det ble overført midler til helseforetakene for å øke spesialistenes driftstilskudd. Det vises til omtale av avtalespesialister under kap. 2711, post 70 Spesialisthjelp. Folketrygdens utgifter til fysioterapi, inkl. fastlønnstilskuddet til kommunene, er redusert for perioden 2008 til 2017, fra 1 799 mill. kroner til 1 545 mill. kroner. Reduksjonen fra 2009 til 2010 er en følge av omleggingen av finansieringen av den avtalebaserte fysioterapitjenesten. Omleggingen ble foretatt i takstforhandlingene 2009 og 2010 og midler ble overført fra folketrygden til det kommunale driftstilskuddet. Det var også en liten nedgang i antall utløste takster. Refusjonsutgiftene til fysioterapi, inkl. fastlønnstilskuddet til kommunene, viser en økning fra 2 084 mill. kroner i 2014 til 2 250 mill. kroner i 2015, tilsvarende 7,8 pst. Sykdomslisten (diagnoselisten) ble avviklet fra 2017. Om lag 55 pst. av brukere av den avtalebasert fysioterapitjenesten var sykdomslistebrukere i 2016 (brukere med rett til gratis behandling). Samtidig økte aldersgrensen for fritak for egenandeler fra 12–16 år og egenandelstak 2 ble redusert fra 2670 til 1990 kroner. Folketrygdens utgifter til fysioterapi var 1 974 mill. kroner i 2016 og 1 167 mill. kroner i 2017, en reduksjon på 41,9 pst. Reduksjonene er knyttet til bortfall av sykdomslisten, jf. figur 7.1. Når sykdomslistebrukerne fra 2017 måtte betale egenandel og egenandelstak 2 ble redusert, medførte dette at mange flere enn tidligere oppnådde frikort under tak 2. Dette medførte økte utgifter på takordningen. Netto besparelse ved avvikling av sykdomslisten var beregnet til 300 mill. kroner. Det vises til omtale under kap. 762 og kap. 2755, post 62 Fastlønnsordning fysioterapeuter og post 71 Fysioterapi.

maalfrid_5e5846c7b14c0073c2ae148541f633ce8b479341_88

maalfrid_ntnu

no

0.826

Måloppnåelse tolkes likt av alle, som første ordens effekter for brukerne. Dette belyses ved hjelp av en kombinasjon av kvalitative og kvantitative data. Flere evaluatorer kunne hatt nytte av å kombinere med en teoribasert tilnærming. Alle evalueringene tolker måloppnåelse slik de skal, som første ordens effekt for brukerne. For veiprosjekter er det gjerne reisetid og ulykkesfrekvenser, og for et byggeprosjekt kan det være trivsel og produktivitet blant brukerne av bygget. Spørsmålet om kontroll for eksterne faktorer er relevant, men ingen av evaluatorene har håndtert dette på formelt vis eller med høyt presisjonsnivå. De fleste velger enkle evalueringsdesign hvor effekten sannsynliggjøres ved bruk av uformelle metoder. En søker gjerne tidsseriedata i den grad det foreligger på tilstrekkelig disaggregert nivå, og supplerer med intervjuer og andre kvalitative data. Noen få har forsøkt seg på en mer omfattende komparativ analyse. Evalueringen av Halden fengsel er et eksempel, hvor en studerte tilbakefallsprosent både for innsatte fra det aktuelle fengselet og en gruppe andre, sammenlignbare høysikkerhetsfengsler. På grunn av kort tidsserie og mangelen på gode før-data var det likevel ikke mulig å konkludere basert på disse tallene alene. Det viser at en er nødt til å være edruelig når det gjelder å dokumentere effekter kvantitativt, samtidig som evaluator kan gi et meget nyttig bidrag ved å skissere et mulig opplegg for slik evaluering, for videre oppfølging i etaten og som innspill til hva en bør utrede og samle data om i før-evalueringer i fremtiden. Vi observerer at det er ingen som har gått særlig detaljert inn på hvordan effekter skapes i møte med brukerne og deres respons på tiltaket. Dette hadde trolig vært en nyttig tilnærming i enkelte prosjekter, i det minste som en form for triangulering. Kriteriet tolkes ulikt og blandes tidvis sammen med andre kriterier. Det er kun ikketilsiktede virkninger som skal dokumenteres og vurderes. Det gjelder alt som kan tilbakeføres som resultat av prosjektet, ut over første ordens effekter (Effektmålet). Og det skal ikke være en økonomisk analyse. Evaluatorene har til dels ulike tilnærminger til hva de tar med under virkningskriteriet. Noen definerer kriteriet til å handle om samfunnsmålet eller det de anser som den «egentlige hensikten» bak prosjektet.

maalfrid_d48b7e32cfd0de3ddf49f2f877e7888603aa97e3_7

maalfrid_dibk

da

0.229

Gavl Gesims Vindski Valm Halvvalm Møne Rute Tverrpost (Losholt) Hjørnejernshengsel Hjørnejern Sidekarm Sprosse Kittfals Midtpost Anslagsfals Underkarm (Bunnkarm) Ramme Overkarm (Toppkarm)