Datasets:

alexandrainst

/

scandi-wiki

like 3

509

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gide

Ægide

Ægide eller Aigis (, Aigis) er Zeus' skjold eller panserkåbe. Via latin (aegis, gen. aegidis) er ægide blevet en betegnelse for førerskab, beskyttelse eller protektion. Genstande i græsk mytologi

510

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gir

Ægir

Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne. De to andre er Lue(der repræsenterer ild) og Kari (der repræsenterer luft) Navnet Ægir knytter sig til ordet for vand, og han er personificeringen af havet. Hans kræfter kan bruges både til godt og ondt, men har hele tiden med vandet og havet at gøre. Floden Ejderen kaldtes også "Ægirs dør", og "Ægirs kæber" var de tidevandsbølger og virvelstrømme som opslugte skibe til havs. Hans kolleger er græske Poseidon og den romerske gud Neptun. Ægir bliver ofte præsenteret som en gammel mand med et hvidt skæg og klo-lignende fingre. Hvis man så ham på havets overflade, var det oftest et ildevarslende tegn. Han kommer for det meste op til overfladen med den hensigt at trække skibe og mænd med sig ned på havets bund og han var derfor naturligvis frygtet af sømænd. Ægir besidder også et stort kar kaldet Ægor, skænket til ham af Thor og Tyr. I dette kar brygger han livets mjød af Balders blod. Mjøden er synonym med det livgivende hav. Livet begyndte i det salte hav, og efter Ragnarok vil en ny verden opstå igen fra havet. Ægir (Hler) var i den nordiske mytologi en magtfuld jætte, og bror til Lue Ifølge den danske overlevering bor han på Læsø med jættekvinden Ran, som er en barsk kvinde, der forårsager storme og forlis. Ifølge den islandske overlevering levede Ægir og Ran i prægtige guldbelagte sale under havet ved øen Hlésey/Hléssey/Lessö, måske Læsø eller et gammelt navn for den gudsforladte ø Jan Mayen, et navn fra før 1614. Ægir er guderne venligt stemt og byder dem ofte til gilde. Det er ved et gilde hos Ægir at Loke i vrede fornærmer alle aserne (Lokes skænderi), så de til sidst mister tålmodigheden med ham og derefter griber ham og lænker ham i hulen, hvor han skal stå til Ragnarok. Ægirs afkom siges at være bølgerne og hans ni døtre er vistnok de samme som de ni mødre til guden Hejmdal. Navnene på Ægirs ni døtre var Himinglæva, Dufa, Blodughadda, Hefring, Ud, Hrønn, Bølge, Drøfn og Kolga, men navnene er nok ment rent symbolsk og poetisk, de er alle forskellige ord for begrebet "bølge". For vikingerne var havet vejen til handel, guld og land, måske derfor er Ægir knyttet til rigdom. På Københavns Rådhus findes et kakkelmaleri i toppen af præsidenttrappen på 2. sal (magistratstrappen) der forestiller Ægir. Billedet er udført af Reistrup (Kæhler) men tegnet af Lorentz Frølich. Sidstnævnte vandt guldmedalje på den store udstilling i Chicago 1893 (i anledning af 400-års jubilæet for opdagelsen af Amerika) hvor efter, ved hjemkomsten, kakkelmaleriet blev placeret på sin faste plads på rådhuset. Billedet hedder: "Ægir siger farvel til sine døtre efter et gæstebud på Læsø" eller bare "Ægirs gæstebud". Med afsæt i billedet af Ægir bliver resten af trappens fine stukudsmykninger skabt (af rådhusets arkitekt Martin Nyrop): i trappen ser vi fire asketræer, (yggdrasil, livets træ) ved siden af fiskergarn der hænger til tørre. Øresund ligger stille i baggrunden. I loftet er himlen fyldt med måger der signalerer rigdom under havet: "her er noget at spise, her er liv". Det meget store vindue i trappen vendte oprindelig ud til Kalvebod Strand (hovedbaneområdet) og "pegede" på havet. Det samlede billede er en sagnsforestilling om Københavns opståen hvor Ægir er den livgivende kraft, hvilket konkret udmøntede sig i sildeefiskeriet, der skabte handelspladsen og som i sidste ende gjorde byen interessant for Købmannahavns grundlægger Biskop Absalon. Se også De nordiske guders familietræ Eksterne henvisninger Århus Blotlaug Erik F. Rønnebechs hjemmeside Fädernas gudasaga m.m Aegir: The ancient god of the sea Jætter

513

https://da.wikipedia.org/wiki/Egyptologi

Egyptologi

Egyptologi er læren om og studiet af det gamle Egypten. I Danmark kan man tage bachelor- og kandidatuddannelser i egyptologi ved Carsten Niebuhr Afdelingen, der ligger under Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Studiet omfatter egyptisk historie, arkæologi og sprog (dvs. hieroglyffer og koptisk). En person med sådan en uddannelse kaldes en egyptolog. I Danmark arbejder egyptologer alene med sproget, mens en egyptolog i internationalt sammenhæng arbejder med såvel sprog som arkæologi. Se også Mumie Assyriologi Papyrologi Manethon Kilder/henvisninger Lexopen Eksterne henvisninger Egyptologi ved Carsten Niebuhr Afdelingen på Københavns Universitet Om egyptologi på UddannelsesGuiden.dk hierakonpolis.org Citat: "...Hierakonpolis is one of the most important archaeological sites for understanding the foundations of ancient Egyptian society..." Ancient Egypt: the Mythology – most comprehensive site on ancient Egyptian mythology on the web Videregående uddannelser i Danmark Historie Arkæologi

514

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86on

Æon

En æon ( for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed. I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner: Phanerozoikum (542 millioner år siden til i dag). Superæonen Prækambrium indeholder de tre: Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden). Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden). Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter). Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal. De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum. I astronomi er en æon 1 milliard år. Referencer Geokronologiske enheder Tidsenheder

515

https://da.wikipedia.org/wiki/Frederiksberg

Frederiksberg

Frederiksberg er en selvstyrende bydel og kommune i Storkøbenhavn, omkranset af Københavns Kommune på alle sider. Bydelen har og er med et areal på 8,7 km² den tættest befolkede kommune i Danmark. Mod nord og vest er Frederiksberg afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KB Hallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken og mod nordøst af Åboulevard. I den vestlige del ligger også Peter Bangs Vej. Metroen gennemskærer Frederiksberg fra vest til øst. Mod øst afgrænses Frederiksberg af Skt. Jørgens Sø. Frederiksberg har store grønne områder som Frederiksberg Have, Søndermarken og Zoologisk Have. Frederiksbergs byplanmæssige inddeling I byplanlægningen er Frederiksberg opdelt i syv dele: Det centrale Frederiksberg (syd-midt) Kvarteret syd for Peter Bangs Vej (syd-vest) Kvarteret omkring Flintholm (vest-midt) Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken (nord-vest) Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svømmehallen (nord-midt) Kvarteret nord for Gammel Kongevej (nord-øst) Kvarteret syd for Gammel Kongevej (syd-øst) Det Centrale Frederiksberg Frederiksbergs ældste bygninger, der hovedsageligt er fra 1800-tallet, ligger langs Allégade. Bebyggelsen omkring Domhuset og Solbjerg Kirke ved Howitzvej stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. I kvarteret findes desuden Frederiksberg Rådhus, Falkoner Centret samt Frederiksberg Centret. Blandt de nyeste bygninger er CBS' afdeling ved Solbjerg Plads og det nye Frederiksberg Gymnasium. I den sydlige del af kvarteret ligger Frederiksberg Have og Søndermarken samt en boligbebyggelse ved Søndre Fasanvej bag Søndermarken. Her ligger også Frederiksberg Slot og Zoologisk Have med sit karakteristiske tårn. Den nordlige del af kvarteret har en blanding af boliger, kontorbyggeri, butikker samt en række uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner. Der er områder med detailhandel omkring stationerne Frederiksberg og Fasanvej. Kvarteret syd for Peter Bangs Vej Kvarteret syd for Peter Bangs Vej er ganske åbent og grønt med udstrakte villaområder, Solbjerg Parkkirkegård og Søndermark Kirkegårde på hver side af Roskildevej samt store idrætsarealer ved KB Hallen og Jens Jessens Vej. Den vestligste del af Roskildevej præges af større boligejendomme fra 1950'erne, og syd herfor ligger række- og terassehuse samt Domus Vista på 30 etager. Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret af boligejendomme fra 1930'erne. I den østligste del ligger Diakonissestiftelsen og bebyggelsen Klammergården. Kvarteret omkring Flintholm I kvarteret ligger to udviklingsområder, Flintholm-området og Nimbusparken. I den østlige del af kvarteret er der hovedsagelig store boligkarreer. Nord for Finsensvej ligger en tæt-lav boligbebyggelse fra 1980 kaldet Solbjerg Have. Kvarterets vestlige del rummer villaområder og i sydvest Den Sønderjyske By fra 1921 og bag denne Herman Bangs Have opført i 1991. Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken Kvarteret har udbredte villaområder, mens der langs de større veje Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og Borups Allé overvejende ligger etagebebyggelse, som for eksempel Grønnehavegaard. Syd for villakvarteret ligger rækkehuse på Fuglebakken, der er opført i 1928. Bebyggelsen er opført i fire enklaver, symmetrisk udformet omkring Drosselvej. Fuglebakkens villaer og rækkehuse har både nu såvel som tidligere huset mange politikere og kulturpersonligheder. Af nuværende beboere kan nævnes forfatter Hanne-Vibeke Holst, tidl. chefredaktør for Berlingske Tidende, Niels Lunde og tidligere landsholdsmålmand, nu TV-vært, Peter Schmeichel. Også statsminister Jens Otto Krag har boet på Fuglebakken sammen med sin kone, skuespilleren Helle Virkner. Det store hvide byggeri Dalgas Have er tegnet af Henning Larsen og opført i slutningen af 1980'erne og består af 16 punkthuse og to store buede boligbebyggelser, som hænger sammen med en bygning, som huser en del af Handelshøjskolen. Ved Borups Allé ligger endnu et nyere og enestående boligbyggeri, Borups Have, opført i 1990 og karakteriséret ved to imposante tårne samt haveanlæg på taget af et Meny-supermarked. Frederiksberg Hospital ligger i et sammenhængende grønt og åbent område mellem Godthåbsvej og Nyelandsvej. Frederiksberg Hospital består af mange forskellige bygninger opført fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1970'erne. Region Hovedstaden har siden midten af 2010'erne været i gang med at nedtrappe brugen af bygningerne, der derfor på sigt vil få en ny anvendelse. Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og svømmehallen Den sydlige del af kvarteret er Svømmehalskvarteret, der er Frederiksbergs tættest bebyggede område. Svømmehalskvarteret rummer karrébebyggelser overvejende opført i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet. Midt i dette kvarter Aksel Møllers Have, og på pladsen ud mod Godthåbsvej ligger Metronomen (tidligere Byggeriets Hus), som fungerer som foredrags- og udstillingshus, mens Frederiksberg Svømmehal ligger syd herfor. Kvarteret nord for Gammel Kongevej Mod Sankt Jørgens Sø ligger både store ældre villaer og flerfamiliehuse. Langs Gammel Kongevej ligger bygninger med et varieret udtryk og forskellig alder, mange med tårne og karnapper. På hjørnet af Falkoner Allé og Rolighedsvej ligger Hostrups Have tegnet af arkitekt Hans Dahlerup Berthelsen. Den markant modernistiske etageejendom fra 1936, omslutter et indre parkanlæg. I ejendommen har boet en række kendte Frederiksberg-borgere - blandt andet en række skuespillere, kunstnere og politikere. Bebyggelsen ligger hvor det tidligere Rubens Klædefabrik lå. Et stort område optages af Det Biovidenskabelige Fakultets bygninger og haver. Ved Rosenørns Allé markerer Forum og Radiohuset på hver sin side af vejen en af indkørslerne fra København til Frederiksberg, mens tårnene på en bebyggelse ved Danas Plads udgør en anden. Ved Gammel Kongevej ligger mod øst og Vesterbro det høje, nyrenoverede Codanhus. Kvarteret syd for Gammel Kongevej Kvarteret rummer primært ældre villa- og etagebebyggelse. Den tætte etagebebyggelse er især koncentreret omkring Gammel Kongevej, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. Frederiksberg Allé løber gennem kvarteret som en grøn linje, der ender i Frederiksberg Have. Den grønne promenade er anlagt med 7 meter brede promenadefortove med hver to rækker klippede lindetræer. Alléen har to pladser, Sankt Thomas Plads og Frederiksberg Runddel. Rosenhaven ved Allégade samt Pariserhaven mellem Nyvej og Mynstersvej er sammen med Frederiksberg Kirkegård kvarterets grønne områder. Frederiksbergs historie Efter Valby, Vanløse og Brønshøj blev indlemmet i Københavns Kommune (1901) blev Frederiksberg Kommune helt omsluttet af Københavns kommune. Oprindeligt var bydelen en selvstændig by adskilt fra København. Frederiksbergs oprindelige navn var Tulehøj. I så fald kan der have boet en thul der – oldtidens navn på en præst eller magiker, kendt fra indskriften på Snoldelev-stenen. Ordet er beslægtet med verbet thula (= at tale), så en thul kan også tolkes som en, der fremsagde ting. På angelsaksisk havde thyle den samme betydning, og i Beowulf-kvadet er dette Unferths titel. I Håvamål kaldes Odin selv for "den gamle thul". Der står i Frederik Rostgaards Dend kongelige Residents- og Stabel-Stad Kiøbenhavn historiske Beskrivelse fra 1737 at "Kiøbenhavns Grændser var da fra Tulleshøy til gammel Bohøy, Amager og Saltholm, og hvad der imellem laae" – afsnittet viser til forholdene i 1443. På det tidspunkt har navnet Tulehøj været opfattet som Tulleshøy. Den tidligste historie Der har levet mennesker på Frederiksberg i alt fald fra bronzealderen. I sen vikingetid eller tidlig middelalder opstod landsbyen Solbjerg, hvis marker dækkede hovedparten af det nuværende Frederiksberg. Byen lå formentlig i den nordlige del af den nuværende Frederiksberg Have. Området var landbrugsland med spredte landsbyer, og Solbjerg var, sammen med områdets andre landsbyer, underlagt Utterslev hovedgård som krongods. Omkring 1160 skænkede Valdemar 1. den Store markedspladsen Havn, senere København, samt Utterslev med tilliggender til Biskop Absalon. 1600-tallet: En begyndelse Frederiksbergs historie begynder først ved midten af 1600-tallet. I 1620 besluttede Christian 4. at nedlægge Solbjerg, hvis arealer blev lagt under en ny ladegård, som blev opført i årene 1620-23. Ladegården skulle forsyne Københavns Slot og Rosenborg med landbrugsvarer. De varer, som slottene aftog, blev solgt til befolkningen i København. Ladegården blev bygget på en bastion, der var en del af Københavns nye befæstning. Gårdens marker omfattede det meste af det nuværende Frederiksberg og blev dyrket ved hjælp af fæstebønder fra landsbyer i omegnen. Det mere kvalificerede arbejde på Ladegården blev udført af fastansatte, mens fanger fra Bremerholm blev sat til tærskningen. Ladegården blev således drevet som en stor herregård, men det var svært at få bønderne til at yde hoveri. I 1645 opgav Christian 4. ladegårdsdriften og bortforpagtede gården indtil 1651. Frederik 3. lod 2. juni 1651 jorderne udstykke og bortfæste til 20 bønder af hollandsk afstamning fra Amager, som opførte deres gårde på begge sider af den nuværende Allégade, og byen fik da navnet "Ny Amager" eller "Ny Hollænderby". Men det gik tilbage for disse bønder, dels pga. svenskekrigen 1658—60, dels ved misvækst og ildebrand, og da de ikke kunne betale deres skatter, blev jorderne taget fra dem 1698 og for størstedelen lagt ind under det ny Frederiksberg Slot. Kongefamilien havde i den sidste del af 1600-tallet igangsat byggeri i Ny Amager, og i 1699 besluttede Frederik 4. at bygge et lystslot på Valby Bakke. Slottet blev opført 1700-03, og i forbindelse med slottet anlagdes de to parker Søndermarken og Frederiksberg Have som franske barokhaver. Det var inspireret af Kongens rejser i Frankrig og Italien. Han gav slottet navnet Friederichs Berg, og en genopbygget landsby tog i løbet af 1700-tallet navn efter slottet – Frederiksberg. Byens fastboende var nu snarere husmænd end bønder, da der ikke var jord nok til at muliggøre et landbrug. Byen fik i 1734 sin egen kirke, og 1736 blev den et eget sogn sammen med Vesterbro. I 1757 blev yderligere en del ved Falkoner Allé og Gammel Kongevej sat på auktion, og endelig i 1765 blev den sidste del af den gamle ladegårdsmark solgt. Dermed var Frederiksberg blevet en selvejende landsby. En del af den bortauktionerede jord blev opkøbt af velhavende københavnere, som opførte landsteder og lystgårde fra omkring 1770 Rolighed, Store Godthåb og Ludvigs Minde samt Møstings Hus. Selv om Frederiksberg stadig var et landbrugsområde, hvor bebyggelsen var koncentreret omkring Allégade, Smallegade og Bredegade, skød små fabrikker op, specielt ved Sankt Jørgens Sø, og befolkningstallet begyndte langsomt at stige. Omkring 1800 var der 1.200 indbyggere. 1857: Frederiksberg bliver en selvstændig politisk enhed I 1818 kom Frederiksberg ind under det da oprettede Søndre Birk. Ved Lov af 29. december 1857 blev Frederiksberg udskilt af Hvidovre Sogn, med hvilket den havde været forenet siden Landkommunalanordningen af 13. august 1841, og blev en selvstændig kommune under Københavns Amt med sin egen kommunale forvaltning. I 1860 fik Frederiksberg næringsfrihed som handelsplads. Det var en række politikere med tilknytning til bydelen, som agiterede for loven i Rigsdagen, bl.a. C.C. Hall, A.L. Casse, Ernst Emil Rosenørn og Otto Müller, der alle også på et tidspunkt var medlemmer af sogneforstanderskabet. Rosenørn blev den første formand for et selvstændigt Frederiksberg. Første kommunale anlæg I 1841 havde den fået et sogneforstanderskab, fra 1867 kaldt et sogneråd. Sogneforstanderskabet fik Frederiksberg Bredegade brolagt i 1845, det store gadekær i Allégade blev fyldt op og i 1848 blev der ved frivillig hjælp gennemført en gadebelysning med 8 lygter i Allégade, Smallegade og Bredegade. I længden var den form for privat initiativ for primitivt, så kommunen tegnede kontrakt med Det Danske Gaskompagni, der opførte et gasværk på H.C. Ørsteds Vej, og i september 1860 kunne gassen tændes i lygterne på hovedfærdselsårerne. I 1863 fik kommunen sin første moderne skole på Falkoner Allé som erstatning for degneskolen i Pile Allé. Samme år fik kommunen et hospital og fattighus på Lampevej (nu Howitzvej). I 1867 fik kommunen eget apotek (på Gammel Kongevej), og i 1864 blev Frederiksberg Station anlagt. I oktober 1863 åbnede den første sporvej mellem Sankt Annæ Plads og Frederiksberg Runddel. Til gengæld varede det længe, inden kommunen fik ordentlig vandforsyning. Det skete i 1869, da fabrikant P. Andersen anlagde et privat vandværk mellem Vodroffsvej og Danmarksgade, hvor han allerede drev et jernstøberi. Først i 1878 fik kommunen etableret sit eget vandværk i Grøndal, og selv da var det stadig Andersen, der forsynede områderne øst for Bülowsvej og Hauchsvej. P. Andersens Vandtårn er et minde fra denne tid. Villakvarterer vokser frem Efter at demarkationslinjen 1852 var blevet flyttet ind til inden for søerne, havde et omfattende byggeri taget fart. Men i de første år som selvstændig kommune blev der ikke bygget meget, for pengekrisen i 1857 satte alt nyt byggeri i stå i en årrække. Først i midten af 1860'erne blev der atter anlagt nye veje. I 1866 blev Platanvej anlagt, efterfulgt af Sankt Knuds Vej, Niels Ebbesens Vej og Bernstorffsvej (nu Danasvej) i 1868. I 1870 kom Alhambravej og Hauchsvej til, og i 1872 blev H.C. Ørsteds Vej ført igennem til Nørrebro. Omtrent samtidig kom to nye sporvejslinjer til bydelen. Flere villakvarterer kom til: I 1876 Steen Blichers Vej og Poul Møllers Vej m.fl., samme år Monradsvej og 1879 Rathsacksvej, Christian Winthers Vej m.fl. Bebyggelsen i den nye kommune blev fra starten præget af villaer forbeholdt de øverste samfundsklasser. Bl.a. på grund af tilknytningen til kongehuset (Frederiksberg Slot i Frederik 6.s tid) og en etableret tradition for anlæggelse af landsteder udviklede Frederiksberg sig til en grøn og landlig enklave omgivet af Nørrebro og Vesterbro, der i samme periode blev hastigt og tæt bebygget med små lejligheder for arbejderklassen. Villaen var en ny boligtype i Danmark, og særligt to arkitekter var med til at forme dens karakter, nemlig J.D. Herholdt og Henning Wolff. Herholdt tegnede Danmarks første villa, Villa Taarnborg, opført 1846-47 for officeren A.C.B. Bibow på Tårnborgvej (nedrevet 1959), der var gift med Herholdts søster Laurentia Augusta. Karakteristisk for hustypen var asymmetrien og inspirationen fra rustikke italienske landhuse. Herholdt fulgte Taarnborg op med flere villaer på Frederiksberg, således senere justitsminister A.L. Casses villa, Carit Etlars Vej 3 (1851) og huse for xylografen Axel Kittendorff (ved Bianco Lunos Allé) og for etatsråd Raffenberg (begge 1852 og begge nedrevet). Det blev dog Henning Wolff, der kom til for alvor at bebygge de nye villaveje, og i hans huse blev de uformelle elementer forstærket. Et begreb som "den danske hygge" kom til udtryk i en bevidst knopskydning i form af karnapper, vindfang, havestuer og balkoner. Villaerne skulle ikke være monumentale, men hjemlige og personlige. Med inspiration fra æstetikken på Frederiksberg bredte villaerne sig over hele Danmark. Industrialisering Den første store bølge af industrialisering ramte Frederiksberg i 1860'erne, hvor det centrale Frederiksberg stadig var landligt. Virksomheder som Rubens Klædefabrik og Marstrands Dampmølle skød op. Tilsvarende blev der bygget arbejderboliger såsom De Classenske Boliger. Efterhånden blev det indre Frederiksberg helt udbygget med først villakvarterer og siden etageejendomme, og den næste bølge af industrialisering blev koncentreret i randområderne i kommunen mod vest, især langs Finsensvej, hvor Frederiksberg Gasværk i 1895 var blevet udflyttet. Ligesom i den øvrige hovedstad blev der etableret flere store virksomheder i kommunen, fx Aluminia, Fisker & Nielsen, Krystalisværket og NKT. Yderligere selvstændighed I 1886 havde kommunen opnået at få birketinget, der hidtil havde ligget i domhuset på Blegdamsvej i København, flyttet til en mere bekvem placering inden for kommunens grænser. En ny bygning blev rejst på hjørnet af Lampevej (nu Howitzvej) og Falkoner Allé, som også blev kommunens første rådhus inkl. brand- og politistation. I 1900 blev Frederiksberg udskilt af Københavns Amt og opnåede (ligesom Københavns Kommune) status som selvstændigt amt. Med kommunalloven i 1919 kunne kommunalbestyrelsens formand nu kaldes borgmester. Med den befolkningstilvækst, som Frederiksberg oplevede, blev det gamle rådhus på Howitzvej snart for trangt. 1915 blev der udskrevet en konkurrence om et nyt anlæg med domhus, brand- og politistation, men først 1935 var alle bygningerne færdige. Da kunne også et nyt hovedbibliotek indvies, tegnet af stadsarkitekt A.S.K. Lauritzen. Et nyt rådhus skulle vise sig at tage lige så lang tid. I 1930'erne blev de første ideer fremlagt, men først 1942 kunne spaden sættes i jorden til et nyt rådhus. Det blev tegnet af Henning Hansen, som døde under opførelsen i 1945. Det blev først færdiggjort af andre arkitekter i 1953. En karré mellem Bredegade og Smallegade blev nedrevet for at skabe en byggegrund og rådhusplads og i årtierne, der fulgte forsvandt det meste af den ældste frederiksbergske bebyggelse mellem de to gader. Besættelsen Under RAF's bombardementet af Shellhuset den 21. marts 1945 skete der en tragedie, der ramte Frederiksberg. Et af formationens fly styrtede ned i et garageanlæg på Frederiksberg Allé (nr. 76-78) mellem Den Franske Skole og Aveny Teatret. Anden bølges bombefly, og flere af piloterne i flyene troede fejlagtigt, at målet lå under røgen fra det brændende flyvrag og kastede derfor deres bomber over Den Franske Skole og hele karreen Amicisvej/Maglekildevej. Over 200 mennesker omkom, over 300 blev såret og mere end 900 blev hjemløse. Efterkrigstiden: Bybilledet under forandring I efterkrigstiden skete der store ændringer af Frederiksbergs bybillede. Kommunens forvaltning havde store byplanmæssige planer, der bl.a. omfattede en helt ny bebyggelse – og skyline – ved søbredden langs Sankt Jørgens Sø. Villaerne skulle ryddes og en højhusbebyggelse opføres. Jørn Utzon vandt i 1959 1. præmie i arkitektkonkurrencen om søfronten. Projektet blev ikke til noget, men alligevel forsvandt meget af bebyggelsen. I stedet foregik der nemlig en punktvis nedrivning af villa- og fabriksbebyggelsen langs Vodroffsvej, der strakte sig over fire årtier. Også andre steder vidner 1960'ernes kontor- og forretningshuse om, at kommunens planlæggere forestillede sig gadeudvidelser og -gennembrud ført ud i livet på længere sigt. Flere steder er de nye huse trukket tilbage fra skellet til gade, hvilket er tydeligt på fx H.C. Ørsteds Vej og Falkoner Allé. En arkitekt, der fik mange markante opgaver i kommunen, var Ole Hagen. Han var manden bag modernistiske bygninger såsom Falkoner Centret (ombygget), Codans højhus (også ombygget) og Domus Vista på Roskildevej. De nye bebyggelser var dog ikke alle eksklusive. De almene boligselskaber VIBO og Lejerbo lod opføre en mænge bebyggelser på tidligere fabriksgrunde, fx langs Howitzvej. Ligesom Howitzvej er flere villaveje blevet omdannet til områder med højhuse eller etagehuse. Det mest illustrative eksempel er Platanvej, hvor punkt- og højhuse næsten fuldstændig har afløst villaerne. Det er bl.a. den store udbygning af boligmassen i efterkrigstiden, der har medført, at Frederiksberg i dag er Danmarks mest folkerige kommune målt i indbyggere pr. kvadratkilometer – på trods af de mange grønne områder og lave villabebyggelser. Nyeste udvikling I 2003 afløste Metroen den gamle S-bane (linje F, lukket 1998) til Frederiksberg Station. Området omkring station blev i samme tidsrum fornyet med Solbjerg Plads, Frederiksberg Centret, Frederiksberg Gymnasium mm. I samme periode foretog Copenhagen Business School store nybygninger og udvidelser. Allerede i 1980'erne havde Henning Larsen tegnet en større udvidelse af Handelshøjskolen. I 2000'erne har kommunen gennemført anlæggelse af nye cykelstier i stor stil og (gen)plantning af allétræer. Både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune mistede deres status som selvstændige amter 1. januar 2007 i forbindelse med Kommunalreformen. Frederiksberg er nu en del af Region Hovedstaden. Befolkningstal 1800: 1.200 1900: 80.000 1950: 120.000 1988: 85.000 2005: 91.886 2007: 92.234 2008: 93.343 2012: 100.211 2014: 102.717 Venskabsbyer Frederiksberg har følgende venskabsbyer: Tartu Hämeenlinna Hafnarfjörður Cēsis Palanga Bærum Uppsala Museer på Frederiksberg Bakkehuset Cisternerne STORM Møstings Teatre på Frederiksberg Aveny-T Betty Nansen Teatret Edison-scenen Rialto Teatret Riddersalen Frederiksberg Teater Kirker, moskeer og lignende på Frederiksberg Folkekirkens sognekirker: Flintholm Kirke Frederiksberg Kirke Frederiksberg Slotskirke Godthaabskirken Lindevang Kirke Mariendals Kirke Sankt Lukas Kirke Sankt Markus Kirke Sankt Thomas Kirke Solbjerg Kirke Andre kirker tilknyttet folkekirken: De Døves Kirke Emmauskirken Frederiksberg Hospitalskirke Immanuelskirken (Københavns Valgmenighed Vartov Valgmenighed) Andre trosretninger på Frederiksberg: Den Albanske Forening, Den Muslimske Verdensliga Apostolsk Kirke (Evangelisk Frikirke) Adventkirken Ebenezer (Syvende Dags Adventister) Dansk-Islamisk Kulturforening Al-Taqwa Moskeen Evangeliekirken (Pinsekirken) Jehovas Vidner Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken) Københavns Frikirke Martinskirken (Den Evangelisk-Lutherske Frikirke) Sankt Mariæ Kirke (Frederiksberg) (Romersk-katolsk kirke) Den Tyrkiske Moske – Kopenhag Kocatepe Camii Uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg CBS – Handelshøjskolen i København Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (LIFE); før 2007 kendt som KVL – Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Professionshøjskolen Metropol - Metropolitan University College Hærens Officersskole Markante virksomheder på Frederiksberg Nuværende Codan Royal Copenhagen – Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing & Grøndahl, Georg Jensen (Nu kun fabriksudsalg) McDonald's (hovedkontor i Danmark) Tidligere Alhambra (forlystelseshave) (1857 til 1869) Aluminia, senere også Den Kongelige Porcelænsfabrik (1869/1882 til 1969/2004) Arbo-Bähr & Co. (1895 til ?) M.I. Ballins Sønner (1873 til 1924) Bang & Pingel (1919 til 1959) Bryggeriet Frederiksberg (1880 til 1891) Bryggeriet Svanholm (1853 til 1891) Chokoladefabrikken Freja (1896 til ?) Danmarks Radio (Radiohuset), Rosenørns Allé 22 (1939 til 2008) Det Danske Mælke-Compagni (1895 til 1974) Fisker & Nielsen (1906 til 1995) De forenede Chokolade- og Konfektfabriker Globus Frederiksberg Bank (1898 til ?) Frederiksberg Sparekasse (1894 til 1991) Frederiksberg Gasværk (1895 til 1964) Frederiksberg Papirfabrik (1881 til 1975) Kaffesurrogatfabriken Danmark (? til 1970) W. Klenows Glacéskindsfabriker (1853 til 1898) Krystalisværket (1914 til 1964) Carl Lunds Fabrikker (1871 til 1915) Marstrands Bryggerier, senere Kongens Bryghus (1865 til ?) August Neubert Ny Bryghus (1873 til 1891) NKT (1907 til 1986) Rideskolen (1891 til 1923, Beslagskolen dog til 1932) Rubens Klædefabrik (1857 til 1927) Stjernen (1902 til 1964) TO-R Radio (1933 til 1947, flyttet til København) Andelsselskabet Trifolium (The Danish Estates' Butter Factory) (1901 til ?) Vibe-Hastrup (1895 til ?) P. Wulffs Cigarfabrik (1916 til 1975) Øvrige seværdigheder på Frederiksberg Byggeriets Hus 90eren Det Biovidenskabelige Fakultets Have Det kongelige danske Haveselskab & Brøndsalen Frederiksberg Have Frederiksberg Rådhus Frederiksberg Slot Hostrups Have Labyrinten ved Pile Allé Møstings Hus Rosenhaven Zoologisk Have Rolighed Personer fra Frederiksberg Nikolaj Bøgh Rolf Bagger Stein Bagger Peter Boas Bang Lars Barfoed Kai Bing Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm (fiktiv) Anders Bodelsen Dario Campeotto Bo Christensen Iben Claces Christopher Jørgen Clevin Eric Danielsen Thomas Delaney Carl Theodor Dreyer Gottfred Eickhoff Lorry Feilberg Villads Emanuel Gamborg Poul Gernes Harald Giersing Pia Gjellerup Louis Glass Edvard Glæsel Marius Godskesen Christian Grøthan Carl Christian Hall Asger Hamerik Erik Chr. Haugaard Merete Hegner Maria Helleberg Hans Hertel Helle Hertz Axel Høeg-Hansen Pernille Høxbro Carl Luplau Janssen Lisbeth Knudsen Herbert Krenchel Preben Kristensen Harald Langberg Jesper Langberg Joakim Larsen Michael Laudrup Aage Lauritzen Mads Lebech Marie Luplau Mia Lyhne Julius Bentley Løffler Bent Mejding Jørgen de Mylius Aksel Møller Grethe Fenger Møller Per Stig Møller Poul Møller Christian Ricardt Nielsen Stephan Peter Nyeland Lene Nystrøm Karsten Ohrt Leif Panduro Robert Storm Petersen (Storm P) Birgit Pouplier Birgitte Price Kamma Rahbek Hanne Reintoft Ernst Emil Rosenørn Malene Schwartz Helle Stangerup Henrik Stangerup Erik Stephensen Frederik Thaae Karen Thisted John Thorsø Christian Laurits Thuren Ejnar Thuren Holger Tornøe Axel Wanscher Ole Wanscher Ida Wohlert Susse Wold Henning Wolff Louise Wolff Mogens Wöldike Kate Fleron Se også Frederiksberg Kommune Frederiksberg Provsti Jernporten Noter Litteratur A. Eberlin, Frederiksberg, København: Forlagsbureauet i Kjøbenhavn 1888. Digitaliseret udgave Eiler Nystrøm, Frederiksbergs Historie, 3 bind, København: Gyldendal 1942-53. Allan Tønnesen og Claus M. Smidt, Frederiksberg før og nu – og aldrig. En billedkavalkade, Søren Fogtdal, 1999. Bind 12 i serien København før og nu og aldrig. . Frederiksberg Servicebog. Eksterne henvisninger Frederiksberg Kommunes hjemmeside http://www.statistikbanken.dk Bygninger på Frederiksberg i Arkitekturbilleder.dk Byportal for Frederiksberg

516

https://da.wikipedia.org/wiki/Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet, forkortet EP) er EU's folkevalgte parlament. Det kaldtes i årene 1971-1993 også EF-parlamentet. Europa-Parlamentet træder sammen i både Bruxelles og Strasbourg. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen af befolkningerne i de 27 EU-lande. Parlamentet har 705 medlemmer, heraf 14 danske. Sammen med Rådet for Den Europæiske Union (Rådet) danner EU-parlamentet den lovgivende magt i EU. Europa-Parlamentet og Rådet udgør det højeste lovgivende organ i EU. Der har været afholdt direkte valg hvert femte år siden 1979. Selv om Europa-Parlamentet har den lovgivende magt, har det ikke lovgivningsinitiativet, som de fleste statslige parlamenter i EU har. Sammensætning Hvert land vælger et antal parlamentsmedlemmer, således at intet land fra valget i 2014 har færre end 6 medlemmer eller flere end 96 medlemmer. Hvert land vælger selv sine valgregler, idet der dog er nogle overordnede principper, som skal overholdes – der skal således benyttes en form for forholdstalsvalg. Medlemmer Danske medlemmer Danmark havde indtil 1999 16 medlemmer af Europa-Parlamentet. Derefter blev antallet reduceret på grund af EU's udvidelse. Fra 1999-2009 havde Danmark 14 medlemmer. Efter valget den 7. juni 2009 havde Danmark 13 medlemmer af Parlamentet, hvilket blev forøget til 14 danske mandater efter Brexit med effekt fra 1. januar 2020. Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 blev følgende danske medlemmer valgt: Tidligere danske medlemmer af Europa-Parlamentet Blandt tidligere medlemmer af parlamentet har været flere af Danmarks Statsministre. Helle Thorning-Schmidt var medlem en enkelt periode fra 1999 til 2004. Poul Schlüter blev valgt ind i 1994, mens Poul Nyrup Rasmussen blev valgt ind med rekordmange stemmer i 2004. Andre fremtrædende danske politikere, som tidligere har været medlemmer af Europa-Parlamentet, er for eksempel Bertel Haarder og Lone Dybkjær. 1979-1984 1984-1989 1989-1994 1994-1999 1999-2004 2004-2009 2009-2014 2014-2019 Partigrupper I Parlamentet sidder medlemmerne ikke efter nationalitet, men i politiske grupper. Partigrupperne har tidligere bestået af mindst 20 medlemmer fra mindst seks medlemslande. Efter valget i 2009 ændredes kravet imidlertid til mindst 25 parlamentarikere, der repræsenterer mindst syv medlemslande. Efterfølgende er dette ændret til 23. Medlemmer af Europaparlamentet, der ikke er medlem af en gruppe, kaldes løsgængere. Ændringen blev gennemført af de to store partigrupper EPP (konservative) og PES (socialdemokrater). Den vil gøre det vanskeligt for de EU-kritiske grupper IND/DEM og UEN at fortsætte efter valget. Ændringen blev stemt igennem Parlamentet på trods af et flertal imod ændringen i udvalget. Forslaget fra den britiske socialist Richard Corbett gik oprindeligt ud på at hæve kravet til 30 medlemmer, men et ændringsforslag fra Hanne Dahl sænkede kravet til 25 medlemmer. Per februar 2022 er der syv partigrupper, som består af partier fra flere lande:      EPP er den konservative og kristendemokratiske gruppe i EU-Parlamentet bestående af Europæisk Folkeparti (European People's Party, EPP). I Danmark er Det Konservative Folkeparti medlem af det Europæiske Folkeparti og dermed også medlem i EPP-gruppen i EU-Parlamentet. (177 medlemmer)      S&D er den socialdemokratiske og socialistiske gruppe i EU-Parlamentet. PSE står for De Europæiske Socialdemokrater (Party of European Socialists). I Danmark er Socialdemokraterne medlem af PSE og PSE-gruppen i EU-Parlamentet. (145 medlemmer)      RE (Renew Europe Group) er den liberale gruppe i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (Alliance of Liberal and Democrats for Europe, ALDE) og Europæisk Demokratisk Parti (European Democratic Party, EDP). RE er den tidligere ALDE-gruppe. Gruppen skiftede navnet efter at have indgået et samarbejde med det franske parti La République En Marche!. I Danmark er partierne Radikale Venstre og Venstre medlemmer af ALDE og dermed også medlemmer i RE-gruppen i parlamentet. (101 medlemmer)      Grønne-EFA er den grønne gruppe i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier De Europæiske Grønne (European Greens) og Europæisk Fri Alliance (Europeans European Free Alliance, EFA). De Europæiske Grønne er en sammenslutning af grønne partier, mens EFA er en sammenslutning af europæiske mindretalspartier. Fra Danmark sidder Socialistisk Folkeparti i Den Grønne Gruppe. (73 medlemmer)      ECR (European Conservatives and Reformists) (ECR). Består primært af medlemmer fra det britiske konservative parti, dog med nogle fra den nu ikke-eksisterende UEN-gruppe. ECR er konservative og kritiske overfor EU og vil begrænse indflydelsen på staternes suverænitet. Dansk Folkeparti har tidligere været repræsenteret i gruppen (64 medlemmer)      GUE/NGL (Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre) er venstregruppen i EU-Parlamentet bestående af de to europæiske partier Europæisk Venstre (European Left) og Nordisk Grønne Venstre Alliance (Nordic Green Left Alliance). I Danmark er Enhedslisten er medlem af GUE/NGL-gruppen. (39 medlemmer)      ID (Gruppen Identitet og Demokrati) er den højreorienterede EU-kritiske gruppe i EU-Parlamentet. I Danmark er Dansk Folkeparti medlem af gruppen. (67 medlemmer)      Uden for grupperne (39 medlemmer) Lovgivning og beføjelser Europa-Parlamentet vedtager og ændrer lovgivning der foreslås af Europa-Kommissionen. Parlamentet har lige beføjelser med Rådet for Den Europæiske Union (også kaldt Rådet eller Ministerrådet) under behandlingen af de lovforslag som Europa-Kommissionen foreslår. Ud over lovgivning giver Parlamentet sin holdning til kende gennem initiativbetænkninger og beslutninger. Parlamentets beføjelser er afhængig af, hvilket politikområde der er tale om. Således har Parlamentet mere indflydelse på EU-budgettet end på landbrugspolitikken, selv om de to hænger uløseligt sammen. Budget og regnskab Parlamentet skal godkende det kommende års budget, ligesom det også skal give decharge (ansvarsfrihed) til tidligere års budgetter. I 1999 tvang Parlamentet Kommissionen, ledet af Jacques Santer, til at gå af, fordi nogle kommissionsmedlemmer blev beskyldt for at fuske med pengene. Nogle af kommissærerne fortsatte dog indtil Romano Prodi udpegede en ny kommission året efter. Den 22. april 2009 udsatte Parlamentet godkendelsen af Rådets regnskab for 2007 og forlangte nærmere oplysninger om en række mørklagte tal. Landbrug Efter Lissabontraktaten er trådt i kraft, har Parlamentet lige beføjelser med Rådet inden for landbrugspolitikken. Miljø Under den fælles beslutningsprocedure (ændres til den almindelige beslutningsprocedure ved Lissabontraktatens eventuelle ikrafttrædelse) deler Europa-Parlamentet lige beføjelser med Rådet inden for miljøpolitik. I forbindelse med forhandlingerne af klimapakken i december 2008 førte Parlamentet således forhandlinger med Rådet indtil få dage før afstemningen i Strasbourg. Formandskab Formanden for Europa-Parlamentet vælges for en periode på 2½ år. Efter valget i 2009 overtog polakken Jerzy Buzek denne post efter Hans-Gert Pöttering. Generalsekretæren er den øverste embedsmand i Parlamentet. I 2008-2009 var det danskeren Harald Rømer, og siden tyskeren Klaus Welle. Præsidiet er i henhold til forretningsordenen Europa-Parlamentets ledelsesorgan. Det opstiller det foreløbige forslag til Europa-Parlamentets budgetoverslag og træffer afgørelse om administrative, personalemæssige og organisatoriske spørgsmål. Formandskonferencen tilrettelægger arbejdet i Europa-Parlamentet og de politiske organer og høres om alle spørgsmål, der vedrører planlægningen af lovgivningsarbejdet og forbindelserne til de andre EU-organer og -institutioner. Kvæstorerne Kvæstorerne varetager administrative og finansielle opgaver, som direkte vedrører medlemmerne og deres arbejdsbetingelser. Udvalg Parlamentets udvalg forbereder arbejdet til plenarforsamlingerne. De udarbejder betænkninger om forslag til lovgivning, som Parlamentet medvirker til at udforme, eller som det skal høres om, og desuden om initiativbetænkninger. Udvalgsformandskonferencen varetager forbindelser og samarbejde mellem de forskellige parlamentariske udvalg. Parlamentariske delegationer Parlamentsmedlemmerne indgår i en række delegationer, der kommunikerer med og besøger parlamenter i resten af verden. Delegationsformandskonferencen behandler spørgsmål vedrørende arbejdet i de interparlamentariske delegationer og delegationerne til de blandede parlamentariske udvalg. Historie Forløberen for Parlamentet, EKSF-forsamlingen, mødtes første gang i Strasbourg i 1952. I 1962 skiftede den navn til Europa-Parlamentet. Parlamentet var oprindelig en forsamling der blev valgt af medlemslandenes parlamenter. I 1979 fandt de første direkte valg sted, hvilket er sket hvert femte år siden da. Begivenheder Mødesteder Europa-Parlamentet har to mødesteder. Hovedsædet er i Strasbourg, men der er en afdeling i Bruxelles med omtrent de samme faciliteter, herunder en plenarsal. Det meste af administrationen, bl.a. oversættelsesafdelingen, ligger i Luxembourg. Politikerne mødes kun i Strasbourg og Bruxelles. Det daglige arbejde med gruppemøder og udvalgsmøder foregår i Bruxelles. Tolv gange om året er der plenarsamling i Strasbourg, hvor der skal stemmes om de foreslåede lovtekster. Derfor må folkevalgte, assistenter, journalister, medarbejdere m.fl. rejse fire dage til Strasbourg hver måned. De to mødesteder har historiske årsager. Da EKSF-forsamlingen mødtes første gang, skete det i Europarådets mødesal i Strasbourg. Sekretariatet lå i Luxembourg, hvor Rådet og Kommissionen dengang havde hjemme. I 1958 flyttede Rådet og Kommissionen til Bruxelles, hvor Parlamentets udvalg også begyndte at holde møder. Plenarmøderne blev fortsat afholdt i Strasbourg. Fra 1967 til 1979 holdt Parlamentet på eget initiativ flere plenarmøder i Luxembourg. Efter de direkte valg fra 1979 var kun mødesalen i Strasbourg stor nok. I Luxembourg byggede man en mødesal, men da den stod færdig opstod der modstand, fordi man havde vænnet sig til de bedre forhold i Strasbourg, hvor man fortsat delte den store mødesal med Europarådet. I tiden herefter ønskede Parlamentet at gennemføre en ændring til ét mødested, men Luxembourg og Frankrig skiftedes til at lægge sag an mod Parlamentet. Frankrig kunne ikke forhindre Parlamentet i at holde ekstra plenarsamlinger i Bruxelles, men det er bestemt ved dom, at der skal finde 12 plenarsamlinger sted i Strasbourg hvert år. Europa-Parlamentet har således ikke selv beføjelse til at træffe afgørelse om at stoppe mødeaktiviteten i Strasbourg. Det er stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd, der skal træffe den beslutning. Der er en del kritik af ordningen, der ofte kaldes "rejsecirkus" eller "flyttecirkus". Der argumenteres for, at ét hjemsted ville spare omkostninger omkring 1.4 mia. kr. om året, energi og CO2-udledning ved flytningerne omkring 19.000 ton. Den svenske Europa-Parlamentariker Cecilia Malmstrøm indledte i maj 2006 en kampagne for at gøre Bruxelles til det eneste mødested, og i midten af september 2006 havde flere end en million EU-borgere skrevet under på kravet. PR- og informationsarbejde Europa-Parlamentet har et informationskontor i København. Det ligger i Gothersgade i Europa-Huset. Priser Parlamentet uddeler Sakharov-prisen, den Europæiske Borgerpris og Karl den Store-Ungdomsprisen (Charlemagne Youth Prize). Europa-Parlamentets Journalistpris er blevet uddelt siden 2008. Den første pris gik til TV2-programmet Kampen om kemikalierne, som handlede om lobbyisters påvirkning af EU-politikernes arbejde med kemikalielovgivningen REACH. I 2009 gik prisen til Berlingske Tidende for en artikelserie der kritiserede Udlændingeservices vejledning af borgerne efter Metock-dommen. Valgkampagne Parlamentet brugte 18 millioner euro på en kampagne forud for Europa-Parlamentsvalget 2009. Den udførtes af det tyske reklamebureau Scholz & Friends og omfattede blandt andet videokabiner (Choice Boxes) opstillet rundt omkring i europæiske byer, hvor borgerne kunne sende en besked til politikerne i Bruxelles, indslag på MySpace, Facebook, Flickr og EUtube. Kampagnen var indrettet med budskaber der var tilpasset politiske emner i de enkelte lande, således for eksempel grænse- og indvandringsemnet i Sydeuropa, men computere og sutteflasker på plakater i de skandinaviske lande. Ifølge PR-bureauets direktør Lutz Meyer har Europa-Parlamentet et stærkt varemærke, der genkendes af 85 % af befolkningen, mod f.eks. Armani, der kun genkendes af 67 %. Referencer Eksterne henvisninger Europa-Parlamentet Informationskontoret i Danmark Europa-Parlamentet Parlamentets syv politiske grupper Europa-Parlamentet Strasbourg EU-ret

517

https://da.wikipedia.org/wiki/Europadagen

Europadagen

Europadagen fejres den 9. maj og kan betragtes som EU's mærkedag. Dagen markerer Schuman-erklæringen, der er opkaldt efter Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman. Han foreslog i en tale 9. maj 1950, at Frankrig og Tyskland samt ethvert andet land, som måtte ønske at deltage, skulle samordne deres produktion af kul og stål. Københavns Universitet flager med det europæiske flag på Europadagen. Busserne i København flager med Europa-flaget sammen med Dannebrog Talen resulterede i Kul- og Stålunionen, som betragtes som forløberen for Den Europæiske Union. Se også EU's historie Mærkedage Dagen

518

https://da.wikipedia.org/wiki/Europium

Europium

Europium (opkaldt efter Europa) er det 63. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Eu: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette lanthanid som et forholdsvis blødt (omtrent som bly), sølvhvidt metal der hurtigt iltes ("ruster"). Kemiske egenskaber Europium er det mest reaktionsvillige lanthanid, og angribes øjeblikkeligt af atmosfærisk luft: Ved temperaturer mellem 150 og 180 °C antændes stoffet spontant, og brænder med en rød flamme under dannelse af Europium(III)oxid (Eu2O3). Selv når det opbevares under mineralsk olie for at hindre luften adgang, ser man sjældent det rene, ikke-iltede metal. I forbindelse med vand danner det gas-formig brint og det svagt basiske europiumhydroxid. Mens de fleste andre lanthanider alene optræder med oxidationstrin 3, kan europium indgå med både oxidationstrin 2 og 3, og meget usædvanligt for lanthaniderne synes europium at "foretrække" oxidationstrin 2 frem for 3 som hos de andre lanthanider. Europium i oxidationstrin 2 "opfører" sig i kemisk henseende meget som barium i samme oxidationstrin, da de har næsten ens ionradier. Tekniske anvendelser Europium tilsættes visse glas-sorter til brug i lasere, og bruges i test for Downs syndrom og en række andre medfødte defekter. Stoffets evne til at absorbere neutroner udnyttes i atomreaktorer. Europiumoxid bruges i vid udstrækning i rollen som det røde "fosfor" i farve-billedrør til "gammeldags" fjernsyn og computerskærme samt i sparepærer. Europiums fluoriscerende egenskaber udnyttes i fremstillingen af fluorescerende glas, og i fluorescerende mønstre på Euro-pengesedler der skal modvirke falskmønteri. Historisk Europium blev første gang konstateret i 1890 af den franske kemiker Paul Émile Lecoq de Boisbaudran, som i spektret for en blanding af samarium og gadolinium fandt spektrallinjer som ikke kunne forklares ud fra de to stoffers spektre. Men æren for opdagelsen af europium tilskrives normalt hans landsmand, Eugène-Antole Demarçay, som i 1896 kom på sporet af stoffet i urene prøver af de dengang nyopdagede samarium, og i 1901 isolerede europium. Året efter lykkedes det at udvinde rent, metallisk europium. Forekomst På grund af stoffets reaktionsvillighed finder man aldrig europium i dets rene, metalliske form i naturen; til gengæld findes det i en lang række mineraler, hvoraf de vigtigste for den kommercielle udvinding af stoffet er monazit og bastnasit: Herfra udvindes flere forskellige sjældne jordarter ved en ionbytnings-proces. Europium er desuden blevet konstateret i spektrene fra Solen samt visse andre stjerner. Isotoper Naturligt forekommende europium består af to stabile isotoper; 151Eu og 153Eu, hvoraf sidstnævnte er den mest udbredte med 52,2 procent. Dertil kender man 35 radioaktive isotoper, hvoraf 150Eu er den mest stabile med en halveringstid på 36,9 år. Eksterne links Europium, what do cathode ray tubes, "Blue John" and moon rocks have in common? GRRLScientist . Lanthanider Sjældne jordartsmetaller

520

https://da.wikipedia.org/wiki/Eurotunnelen

Eurotunnelen

Eurotunnellen er en jernbanetunnel under Den Engelske Kanal. På den franske side er udgangspunktet Coquelles ved Calais. I England munder tunnelen ud i Folkestone ved Dover. Tunnelen er 50,3 km lang og verdens næstlængste undersøiske tunnel (kun Seikantunnelen i Japan er længere). Den åbnede for passagerdrift den 14. november 1994 og gennemkøres på ca. 28 minutter. Hele ruten mellem Calais og Dover tager 35 minutter. I 2000 var 48 % af de transporterede køretøjer lastbiler. Højhastighedstoget Eurostar kører også i tunnelen og forbinder Paris og Bruxelles med London. I tunnelen er maksimalhastigheden 160 km/t, mens toget kører med hastigheder på op til 300 km/t. Ud over tunnelen er der færgeforbindelse mellem Calais og Folkestone samt en række andre franske og engelske havne. Henvisninger Tunneler i Frankrig Tunneler i England Jernbanetunneler

524

https://da.wikipedia.org/wiki/V-tegn

V-tegn

V-tegnet er et håndtegn, hvor pegefinger og langfinger danner et V ved at holdes strakt og spredt, mens de øvrige fingre bøjes ind mod håndfladen. Det er således et tegn fra kropssproget, som i Danmark mest har betydningen at være et sejrstegn. Det kan vises både med håndfladen vendt væk fra én selv og den modsatte vej. Tegnet opfattes forskelligt i forskellige egne af verden, og opfattelsen varierer også efter, om håndfladen vendes den ene eller den anden vej. Churchills V-tegn I begyndelsen af 2. verdenskrig, hvor mange belgiere støttede kampen mod Tyskland ved at skrive bogstaverne RAF med kridt allevegne, foreslog radioreporteren Victor de Laveleye, at man skulle tilføje et V for vrijheid (nederlandsk for "frihed"). V står også for sejr på engelsk (victory) og fransk (victoire). Ideen blev taget op af BBC, der 20. juli 1941 lancerede en kampagne med et budskab fra Churchill til det besatte Europa. Winston Churchill benyttede herefter V-tegnet til at symbolisere håbet om sejr i verdenskrigen. I begyndelsen benyttede han tegnet med håndfladen mod sig selv (sommetider endda med den berømte cigar mellem fingrene) . Senere begyndte han at vende håndfladen udad . Det menes, at den aristokratiske Churchill skiftede til denne form efter at være gjort opmærksom på, at tegnet givet med håndfladen vendt mod sig selv for andre klasser i samfundet symboliserede en fornærmelse, nærmest af samme styrke som at give den velkendte finger. Douglas Ritchie fra BBC European Service foreslog at sætte lyd på V-tegnet ved at bruge rytmen fra morsealfabetets kode for "V" – tre korte og en lang tone. Dette er også åbningstakterne fra Beethovens femte symfoni (fem skrives selvfølgelig også som romertallet V), og disse takter blev åbningsstrofen på alle europæiske udsendelser fra BBC i resten af krigen. Det ironiske i, at temaet var komponeret af en tysker undgik ikke offentlighedens opmærksomhed, ligesom også de mere musikalsk kyndige kunne værdsætte, at skæbnen bankede på Tysklands dør, eftersom den 5. symfoni også kaldes skæbnesymfonien. (). Noderne til de første takter af skæbnesymfonien ser således ud: Vietnamkrigen og fredstegnet USA's præsident Richard Nixon brugte så ofte V-tegnet til at betegne sin overbevisning om at sejre, at tegnet blev et af hans kendetegn. Han benyttede det endda ved sin (mindre sejrrige) tilbagetræden som præsident, da han for sidste gang forlod Det Hvide Hus. Sejrstegnet blev overtaget af krigsmodstanderne og brugt som et fredstegn. Japan og V-tegnet Under Vinter-OL 1972 i Sapporo fik skøjteløberen Janet Lynn en plads i Japansk popkultur, da hun faldt under sit friløb, men alligevel fortsatte med at smile, mens hun sad på isen. Hun opnåede kun en tredjeplads, mens hendes muntre holdning og utrættelighed fangede mange japanske seere og gjorde hende til en berømthed i Japan med ét slag. Senere viste Lynn, der var fredsaktivist, gentagne gange V-tegnet i japanske medier. Skønt V-tegnet var kendt i Japan før Lynn gjorde brug af det, tilskrives hun dets populære brug på amatørfotografier. En anden mulig oprindelse til denne brug er, at den er opstået under besættelsen af Japan efter 2. verdenskrig. Det er muligt, at tegnet senere indgik i den folkelige kultur efter at være set hos tropperne, uanset at dets oprindelige betydning måske ikke har været forstået. I 1970'erne og 1980'erne ledsagedes V-tegnet i Japan ofte af lyden "piisu!". Dette gairaigo-udbrud, som stod for "fred", benyttes ikke længere, hvorimod V-tegnet selv forbliver populært. Måske skyldes det kulturel indflydelse fra Japan, at V-tegnet ofte bruges på fotografier i Korea, Hongkong og Taiwan, især blandt unge. Tegnet ses brugt overalt på Taiwan og er tæt forbundet med ordet "lykke". Annoncer i aviser og på Tv betegner "lykke" ved at vise vinkende hænder med V-tegnet. Tegnets oprindelse Det er en gammel myte, at brugen af tegnet er opstået under hundredårskrigen, hvor walisiske bueskytter deltog på den engelske side. Ifølge myten amputerede franskmændene de to fingre på tilfangetagne skytters højre hånd, og tegnet blev derfor brugt af de stadig aktive skytter til at håne deres franske modstandere. Der kan ligge fakta til grund for myten, eftersom historieskriveren Jean Froissart (ca. 1337-ca. 1404), der skrev Chronicles (som er en primær kilde til forståelsen af Europa i det 14. århundrede og til krigens skiftende begivenheder), beretter om denne brug. Andre betydninger I de døves tegnsprog i USA betegner det tallet 5. De to fingre kan symbolisere dyrs horn, og tegnet benyttes derfor også nedsættende i betydningen hanrej. Tegnet kan illudere dyr med lange ører som kaniner eller æsler. I Italien, Spanien og Portugal benyttes tegnet derfor ofte som et "æsel-tegn" til at signalere dumhed. Tegnet kan benyttes med forskellige (ofte nedsættende) seksuelle betydninger ved at referere til spredte ben ("luder") eller til de ydre, kvindelige kønsorganer, hvorved det også benyttes til at betegne kusse eller cunnilingus. Det repræsenterer også tallet 2 og ses derfor brugt til at signalere, at man ønsker at få to ting. Hvis de to fingre bøjes lidt, benyttes tegnet til at symbolisere, at der sættes et tænkt anførselstegn omkring det, man er i gang med at udtale. Nogle bruger det også for at repræsentere, at man er fra Vestegnen Noter Symboler

528

https://da.wikipedia.org/wiki/Det%20%C3%86g%C3%A6iske%20Hav

Det Ægæiske Hav

Det Ægæiske hav eller Ægæerhavet (, Aigaion Pelagos) er den del af Middelhavet, der ligger mellem det græske fastland og Lilleasien. Mod syd afgrænses havet af øen Kreta. Havet rummer talrige øer og øgrupper, bl.a. Sporaderne, Kykladerne og de Dodekanesiske Øer. Ægæerhavet var fødested for to af oldtidens store civilisationer: den minoiske på Kreta og den mykenske på Peloponnes. Senere udviklede bystaterne Athen og Sparta sig, og sammen med mange andre bystater udgjorde de Antikkens Grækenland. Senere magter i området var Perserriget, Romerriget, det Byzantinske Rige, Venedig, seldsjukkerne og Det Osmanniske Rige. Demokratiet blev udviklet i området omkring Ægæerhavet. Kilder/henvisninger Lexopen

529

https://da.wikipedia.org/wiki/DK5%20Decimalklassedeling

DK5 Decimalklassedeling

DK5 Decimalklassedeling eller DK5-klassifikationssystemet eller helt kort: DK5 er 5. udgave af det danske universaldecimalklassifikationssystem, grundlagt 1915. Begrebsafklaring Et universalklassifikationssystem er et klassifikationssystem, der har til formål at inddele al verdens viden i klasser, modsat fagspecifikke klassifikationssystemer, der udelukkende har til formål at inddele viden inden for et – mere eller mindre snævert – fagligt domæne. Decem på latin betyder ti, og i et decimalklassifikationssystem inddeles al verdens viden i ti hovedgrupper eller discipliner, der så igen kan inddeles i op til ti undergrupper ... og så fremdeles. Af andre store universalklassifikationssystemer kan nævnes Dewey Decimal Classification System (DDC) og Universal Decimal Classification System (UDC eller UDK). I den svenske nationalbibliografi og i de svenske folkebiblioteker benyttes et universalklassifikationssystem med bogstavnotation, SAB's Klassifikationssystem, hvor SAB står for Sveriges Allmänna Biblioteksförening. DK betyder decimalklassedeling eller DecimalKlassifikation, og DK5 er inddelt i ti hovedgrupper med en talkode (0-9). Disse hovedgrupper er igen underdelt i op til ti grupper, som igen kan underinddeles i op til ti grupper og så videre. Hertil kommer særlige regler for underdeling, fx geografisk, geografisk-topografisk, sproglig, eller efter biograferede personers navne. I systemet oplyses specifikt, hvilke grupper der kan underdeles. DK5 er et enumerativt klassifikationssystem dvs. et hierarkisk opbygget system, hvor klasserne / grupperne og mulighed for underdeling på forhånd er opregnet. Historie Den danske bibliotekspioner Andreas Schack Steenberg var initiativtager til den første udgave af Dansk Decimal-Klassedeling. På en rejse i USA 1902 mødte Steenberg Melvil Dewey, og på grundlag af dennes Dewey Decimal Classification System, (7th edition, 1911) udarbejdede Statens Bogsamlingskomité første udgave af Decimal-Klassedeling : til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, 1. udgave 1915. Femte udgave, DK5, blev udarbejdet i årene 1959-1969 af en klassifikationskomité med fagleder ved Danmarks Biblioteksskole J. B. Friis-Hansen som sekretær og fagligt hovedansvarlig. DK5 udkom første gang i 1970, men er gennem alle årene løbende blevet rettet og ajourført af Dansk BiblioteksCenter (DBC). Anvendelse Den danske nationalbibliografi DK5 anvendes som klassifikationssystem i den danske nationalbibliografi. Danske biblioteker Folkebiblioteker De danske folkebiblioteker anvender DK5 til klassifikation af materialer i katalogen og som opstillingssignatur. Forskningsbiblioteker Det Kongelige Biblioteks benytter DK5 til klassifikation af materialerne i Danske Afdeling. Statsbiblioteket, vort andet nationalbibliotek, universitetsbibliotek i Aarhus og overcentralbibliotek for folkebibliotekerne benytter DK5 til klassifikation af den nationalbibliografiske samling og overcentralsamlingen. Enkelte danske forskningsbiblioteker, fx Danmarks Pædagogiske Bibliotek, anvender ligeledes DK5 som klassifikations- og opstillingssystem. Kilder/Eksterne henvisninger DK5 oversigt. - Dansk BiblioteksCenter Informationsordbogen. Opslagsord: DK5 DK5 Decimalklassedeling : Systematik. – Dansk BiblioteksCenter, 2002-udgave. DK5 / Kirsten Marie Strunck og Karen Birgitte Philipson. – Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier, 2004. Danmarks Statistik: Vejviser til statistik via emneord og DK5 tilbyder søgning på DK5-koder Decimalklassedelingssystem

537

https://da.wikipedia.org/wiki/Ribe

Ribe

Ribe er en by i Sydvestjylland med , hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark. Ribe er Danmarks ældste by, og fejrede sit 1300 års jubilæum i 2010. Byen ligger i et fladt marskområde ikke langt fra Vesterhavet og har gennem historien været præget af oversvømmelser. Ribe Å slynger sig gennem Ribe ad flere grene, videre over marsken og gennem Kammerslusen ud i Vadehavet. Ribe var sandsynligvis allerede en handelsplads under vikingetiden, i begyndelsen af 700-tallet. Der blev bygget en kirke her i slutningen af 800-tallet - den tredje-ældste kirke i Skandinavien - og i 948 er der et bispesæde. Byen voksede og blev stor og vigtig både for kirken og som handelscentrum, og var i middelalderen blandt landets største byer. Da Ribe Å blev ufarbar for skibe i slutningen af 1600-tallet gik det dog stærkt tilbage, og med Esbjergs grundlæggelse i 1868 blev byens industri også udfordret. Fra 1500-tallet og til 1864 hørte Ribe til de såkaldt blandede distrikter, også kendt som de kongerigske enklaver. Ribe Katedralskole har en poetisk tilknytning til den skolestue der fandtes ved domkapitlet i 1145, og Ribe Domkirke står som et monumentalt centrum i det rige turistmiljø blandt restaurerede gademiljøer og flere museer, herunder to som beskæftiger sig med vikingetiden. Tusindvis af turister fra hele verden valfarter hvert år til byen for at opleve den gamle købstads atmosfære. Historie Morten Søvsø forbinder navnet med det latinske ripa, der betyder flodbred. Ribes indbyggere kaldes ripensere. To store udgravninger, 1973-1975, og 2008-2012, har understreget den frisiske indflydelse i Ribes tidlige historie, mens et utroligt metaldetektorfund i 2018, af en møntskat ved Damhus umiddelbart syd for Ribe med 262 nyslåede mønter fra 800-tallet, endnu er ret ubeskrevet. Vikingetiden Ribe anses for Danmarks ældste by, med en historie der strækker sig tilbage til mellem 704 og 710, hvor der sandsynligvis lå en handelsplads på stedet - den nær eksakte datering skyldes en dendrokronologisk undersøgelse af tømmer i et brøndanlæg. Placeringen var god til handel, da der var adgang til havet via Ribe Å, og der kunne rejses over land både mod nord og syd, og til den jyske østkyst. Også nævneværdigt er handlen med mennesker - olddansk træl; slaver. Der er ikke fundet spor efter handlen med trælle, som typisk kun levner få spor i det arkæologiske materiale, så det er et vanskeligt tema. Jordundersøgelser har vist spor efter store mængder husdyrgødning, og analysen af "frø, frugter og andre makrofossiler" indikerer også en lokal agerdyrkning. Det arkæologiske fundmateriale består for det meste af keramikskår, hornsplinter og glasstykker. En del keramik er fortolket som støbeforme til kobbergenstande, blandt andet bæltespænder, mens horn og glas tyder på en produktion af hornkamme og glasperler, der er kendte handelsvarer på den tid. Hundredvis af vævevægte, der bruges i en opstadsvæv, samt forekomsten af knogler efter får tyder på der har været en tekstilproduktion på stedet. Der er også fundet et stort antal ravstykker, mest uforarbejdet, men mængden tolkes som tegn på forarbejdelsen af ravsmykker. Slaggerester fra jernsmedning, og 117 hvæssesten, heraf 17 fra Eidsborg, fuldender billedet af den sammensatte produktionsvirksomhed, der nok har haft sin livligste fase omkring midten af 700-tallet. Endelig har fundet af i alt 218 mønter af typen sceatta og deres stratigrafiske placering ført til formodningen om tilstedeværelsen af en eller anden slags kontrol af møntfoden. Hos Claus Feveile tænkes denne kontrol at være hos den danske konge, mens blandt andre Kirsten Bendixen synes mere forbeholden. Ligesom i Dorestad er sporene efter den tidlige handelsplads fundet langs vandbredden og de repræsenterer formentlig handelsboder. I Ribe lå boderne langs åens nordvestlige bred, i en henved 400 meter lang og relativt smal strimmel, og tæt vest herfor lå en stor gravplads. Såvel anlægskonstruktion, møntfund og Mainzer-vintønder brugt som brøndindsats viser en sammenhæng med handelstederne ved Rhinen og Elben's flodmundinger, langs kysten mod England samt den sydengelske vestkyst. En 'rigtig', eller altså skriftlig, historisk sammenhæng viser sig i Vita Ansgari, skrevet mod slutningen af 800-tallet. Her nævnes bynavnet i kapitel 32, , hvor det berettes om kongen Horik, der netop har genvundet kontrollen over Slesvig - dengang Hedeby - og nu også er villig til at lade en kirke bygge i Ribe. Hændelsen hvor Uffe fordrives fra Slesvig finder sted omkring årene 853-855. Vidnesbyrd om at der faktisk blev bygget en kirke, bringer historien tilbage til de arkæologiske resultater. Den kristne gravplads i Ribe kom til syne i forbindelse med udgravningerne i 2008-2012, på den sydøstlige side af åen, og sandsynliggør der har været en kirke mod 800-tallets slutning, måske endda på det sted hvor domkirken har sin plads i dag. I 948, ved en kirkesamling i Ingelheim, omtales de tre bisper i Ribe, Aarhus, og, ifølge Petrus Olai, i Slesvig, så at Ribe nu må være bispesæde, et par årtier før Jellingestenene blev rejst. Middelalderen (Dansk middelalder, 1050-1537) Ribebispens ældgamle ret til halvdelen af kongens indtægter i Ribe hævdes at være givet af Knud den Store. I altfald er privilegiet bekræftet af Knud d. 6. i 1196, overleveret til vor tid som den første tekst i Ribe Oldemoder. I 1127 blev kong Niels' søn Magnus den Stærke gift med Richiza af Polen i Ribe. Ti år senere bliver Erik Emune dræbt ved Urnehoved, og senere gravlagt i Ribe Domkirke. Riberhus borganlæg blev påbegyndt i starten af 1100-tallet og her holdt kongen hof når han besøgte området. Ribe Domkirke blev påbegyndt i slutningen af 1100-tallet og indviet i 1250. Dominikanerordenen stiftede et sortebrødrekloster i Ribe i 1228. I 1259 døde Christoffer d. 1. i Ribe og blev begravet i domkirken. På den tid havde ærkebiskop Jacob Erlandsen holdt synode i Vejle, og der besluttet at riget skulle være i interdikt hvis kongen mishandlede eller fængslede en biskop. Ærkebiskoppen blev fængslet af kong Christoffer 1259, og det siges det var abbeden i Ryd kloster, Arnfast, der fandt lejlighed til at forgifte kongen. Kongegraven findes midt under domkirkens store kuppel. Den 26. juni 1269 blev Ribe Stadsret udstedt på danehoffet i Nyborg af kong Erik 5. Klipping. Det er netop sådanne kongelige stadfæstelser der senere associeres til betegnelsen 'købstad' - egentlig 'købsted', henholdsvis 'købstedret'. Byen blev en af landets største, og havde en god handel med eksport af okser. Moderne tid Den 3. september 1580 rammes byen af "Den store brand", en fatal brand, hvor 213 huse i 11 gader brændte. Branden opstod hos rigmanden Kristen Borg i Stenbogade, hvor der, efter sigende, netop den aften var hentet meget hø ind i baggården, der lå op til Torvet og over mod Peder Dovns Slippe. Høet mentes nu selvantændt, men trods en frikendelsesdom af 21. februar 1581 måtte Borg søge kongens beskyttelse, inden han blev fri for mistanke. Efter reformationen af de kirkelige institutioner i 1500-tallet formåede byen at bevare både handel og velstand, men mødte også andre, på sin vis naturlige, udfordringer. Således blev det i løbet af 1600-tallet vanskeligt at holde Ribe Å sejlbar, og Fanø og Mandø blev derfor brugt som ladeplads til byen, og under "den anden store manddrukning" den 11–12. oktober 1634 steg vandet i Ribe til 6,1 meter over dagligt vande. I domkirken ses forsat et mærke, hvor vandet stod 1,7 m over gulvet. En af landets mest omtalte hekseafbrændinger fandt sted i Ribe, da skrædderdatteren Maren Splids blev dømt som heks i 1641. Under Torstenssonfejden i 1643-44 bliver Riberhus borganlæg lagt øde, og med enevælden's tid svandt nu byens handel med udlandet til fordel for København og Aalborg. I 1700-tallet var byens storhedstid forbi, selvom håndværket stadig trivedes og byen efterhånden blev kendt for kniplings- og lærredsfremstilling. Ribe hørte formelt til de nørrejyske enklaver, dvs. selvom byen lå i Sønderjylland, hørte byen jurisdiktivt til landstinget i Viborg. Nyere moderne tid I midten af 1800-tallet kom de første industrivirksomheder, og i 1885 jernbanen, da Bramming-Tønder-banen blev indviet, og to år senere forlænget til den tyske grænse, og videre mod Hamborg. Anlæggelsen af Esbjerg i 1868, en splinterny industriby med direkte adgang til havet, fik sin indflydelse på erhvervene i Ribe. Der var dog fortsat fabrikker, heriblandt Crome & Goldschmidts Tekstilfabrik, Sct. Nicolaj Gade der havde ca. 120 beskæftiget i slutningen af 1800-tallet, og i midten af 1900-tallet havde Ribe Jernstøberi 520 ansatte. En god del af byens arbejdsstyrke var beskæftiget som tjenestemænd, da Ribe, helt frem til strukturreformen 2007, husede administrationen af Ribe Kommune, Ribe Stift, og Ribe Amt. Med de nyliberale strømninger i statsforvaltningen fulgte også flere jobs til brancherne i servicesektoren. Herefter blev byen en del af Esbjerg Kommune. Infrastruktur og transport Ribe Station er stop på Bramming-Tønder-banen, og i 1985 åbnede Ribe Nørremark Station i den nordlige del af byen. Mod nordvest går Primærrute 24 mod Esbjerg, og mod nordøst går Primærrute 32 til Kolding. Mod syd går Primærrute 11 mod Tønder. Mod øst går primærrute 24 mod Gram. Ringvejen er en omfartsvej vest om byen, der er en del af rute 11. Der er foreslået etableret en omfartsvej øst om byen. En god del af den indre bys gadenet er uforandret. Blandt byens gamle gader er Badstuegade, Bispegade, Fiskergade, Hundegade, Præstegade, Puggaardsgade, Sct. Nicolaj Gade, Skibbroen, Stenbogade og Sønderportsgade samt Torvet. Erhverv En af byens store fremstillingsvirksomheder er Mineralvandsfabrikken Frem, der blevet etableret i 1949. I 2016 blev den overtaget af Bryggeriet Fuglsang. Pladestudiet Hansen Studio ligger i Ribe. Det drives af den danske producer Jacob Hansen, og bliver især brugt af til indspilning af rock og heavy metalbands. Blandt de bands, der har indspillet albums her er bl.a. Dizzy Mizz Lizzy og Volbeat. Byens detailhandel er især centreret omkring Torvet og gågadestrækningen Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen. Ribe har en række hoteller, herunder Ribe Hotel og Hotel Dagmar. Sidstnævnte er en del af Danske Hoteller A/S. Kæden Danhostel driver et vandrerhjem i byen. Ribes turisme er international, men ser også mange tyske turister, da byen ligger nær den tyske grænse. Demografi Tabellen viser befolkningsudviklingen i Ribe (Ribe Kommune - nedlagt 2007). Data fra før det 18. århundrede er estimater. 2006-2013 Folketal fra Danmarks Statistik. Fra 2015 officielle tal fra Esbjerg Kommune. Uddannelsesinstitutioner Gymnasiet Ribe Katedralskole, siden 2019 med merkantile uddannelser efter en fusion med Ribe Handelsskole. VUC har en afdeling (campus) i Ribe - VUC Vest. Tidligere uddannelsesinstitutioner Ribe Statsseminarium, udbød både HF og læreruddannelse, men i 2009 flyttede University College Syddanmark lærerseminariet til Esbjerg. Ribe Handelsskole fusionerede med katedralskolen i januar 2019. Kulturliv Ribe kaldes "Storkenes by". Storkene har kun været på visit de senere år og har ikke ynglet i byen, men byens storkereder klargøres stadigt hvert år. Ribe blev valgt til "Europe's Best Big Time Small Destination" af Global Grasshoppers i 2014. Sport Ribe Fritidscenter er et idrætsanlæg med bl.a. svømmehal og sportshaller. Det er hjemmebane for håndboldklubben Ribe-Esbjerg HH. Desuden findes håndboldklubben Ribe Håndboldklub. Ribe Boldklub er byens fodboldklub. I 1970'ern havde den en meget stærkt kvindehold, der vandt danmarksmesterskaberne fem gange. Museer Ribe Kunstmuseum er indrettet i en stor villa, som blev opført i 1860'erne. Museet blev grundlagt i 1891 og fremviser dansk kunst fra 1750 og frem til 1950. Museet Ribes Vikinger blev grundlagt i 1992, og er et kulturhistorisk museum med arkæologiske fund, der særligt fokuserer på vikingetiden. Sammen med Ribe Domkirkemuseum drives det af Sydvestjyske Museer. Hos det arkæologiske frilandsmuseum Ribe Vikingecenter ved Lustrup 2 km syd for Ribe, findes blandt meget andet rekonstruerede bygninger, opført i konsultation med Sydvestjyske Museer og centeret har såvel et praktisk samvirke med gymnasiet og folkeskolerne, samt flere revival-foreninger. Jacob A. Riis Museum er dedikeret til journalisten Jacob A. Riis, der var aktiv i New York City i slutningen af 1900-tallet. Museet åbnede i 2019. I sommeren 2020 åbnede HEX! Museum of witch hunt, der omhandler Maren Splids og heksejagten i Ribe og Europa. Åbningen blev udskudt 10 dage, da coronakrisen havde forsinket arbejdet med at restaurere de gamle bygninger. Ved Vester Vedsted 7 km sydvest for byen ligger desuden Vadehavscentret der har som erklæret formål at "øge kendskabet til og forståelsen for Vadehavet og marsken" gennem udstillinger om områdets geologi og biologi. Bygninger Ribe ligger på den europæiske rute for teglstensgotik. Ribe Domkirke er blandt landets ældste kirker, og den eneste femskibede kirke i Danmark. Den første teglstenskirke blev bygget i starten af 1100-tallet, mens den nuværende blev påbegyndt i 1150. Riberhus borganlæg blev opført af kongen i 1100-tallet, men i dag er kun borgbanken og nogle få rester af fundamentet bevaret. Sankt Catharinæ Kirke blev grundlagt i 1250, og er opført i forbindelse med et dominikansk kloster i byen. I 1300-tallet blev der foretaget store ombygninger, og den nuværende kirke er fra omkring 1450. Det er blandt landets mest komplette klosterbyggerier. Ribe gamle Rådhus på Von Støckens Plads, et stenhus bygget 1496, fungerede som rådhus fra 1709 helt frem til 2007. Den Gamle Arrest blev opført som kapellanbolig for hjælpepræsten i 1546. I Puggårdsgade ligger Taarnborg, en bispebolig fra slutningen af 1500-tallet og et af de bedst bevarede eksempler på renæssance-arkitektur i landet. Der findes mange bygninger fra den tidlige moderne tid, heriblandt flere restaurerede bindingsværkshuse. Derudover findes Den Gamle Avlsgård i Ribe fra slutningen af 1800-tallet, og to vandtårne: Dagmarsgade Vandtårn opført 1887 der fungerede indtil 2011 samt Tangevej Vandtårn bygget 1907 og i drift indtil 1990. Venskabsbyer Følgende byer er venskabsbyer med Ribe: Krems, Østrig Balleroy, Frankrig Güstrow, Tyskland Ratzeburg, Tyskland Leikanger, Norge Strängnäs, Sverige Tainan City, Taiwan Ely, Storbritannien Venskabsbyforeningen i Ribe er en privat forening, som blev stiftet i 1983. Dens formål er at være igangsættende og rådgivende for udveksling og kontakt med de af Ribe byråd etablerede venskabsbyforbindelser. Æresborgere og kendte personere Følgende er æresborgere i Ribe: Stiftsfysikus J.J. Kiær (1911) Byarkivar C.N. Termansen (1934) Redaktør N.C. Willemoes (1946) Formand for Ny Carlsbergfondet Hans Edvard Nørregård-Nielsen (2005) Kendte personer: Anders Bording, dansk digter og journalist Hans Adolph Brorson, biskop, salmedigter Anders Dahl-Nielsen, håndboldspiller og -træner Emil Christian Hansen, dansk ekspert i gæringsfysiologi Erik Hansen, arkitekt Bodil Hauschildt, dansk fotograf Rasmus Heide, dansk filminstruktør Birte Kjems, fodboldspiller og verdensmester Jens Bodewalt Lampe, dansk-amerikansk komponist og pianist Finn M. Lassen, Travtræner Holger K. Nielsen, politiker Jens Olsen, dansk urmager, låsesmed og astromekaniker Poul Pava, billedkunstner Jacob A. Riis, dansk-amerikansk fotograf Børge Ring, instruktør og animator Galleri Ribe i malerkunsten - malerier fra Ribe Kunstmuseum Se også VisitDenmark Dankirke Borgund stavkirke Privilegierne af 1480 på wikisource; et kongebrev, som gav Ribe bys borgere uindskrænket tilladelse til at rejse omkring og sælge deres varer, til enhver tid og på ethvert sted Eksterne henvisninger Dansk Center for Byhistorie: Ribe Bys Historie 710-2010 Jacob A. Riis Museum HEX! Ribe kunstmuseum Kilder Webressourcer Ordbøger (side 688 i pdf-filen) Supplerende litteratur Otto Smith & V. Hermansen, Ribe Bys Historie, 2 bind, 1936-1946. Dansk Center for Byhistorie og Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Redaktør: Søren Bitsch Christensen, flere forfattere Ribe Bys Historie. Bind 1-3. Udkommet 2010 Referencer Købstæder

539

https://da.wikipedia.org/wiki/Partikelaccelerator

Partikelaccelerator

En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere ladede partikler op til en høj hastighed. Anvendelser Acceleratorer anvendes i stor udstrækning til eksperimentel grundforskning i fysik, men de anvendes også til medicinsk behandling til blandt andet strålebehandling af kræft eller til fremstilling af isotoper til PET-skanning. Ved anvendelse til medicinsk behandling udsender acceleratoren stråler i form af elektroner eller fotoner som begge kan anvendes til behandling af kræft. Subatomar fysik Elektromagnetiske fremdriftsenheder Eksperimentalfysik

540

https://da.wikipedia.org/wiki/ABBA

ABBA

ABBA er en svensk popgruppe, der blev dannet i 1972 af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad. Navnet er dannet af forbogstaverne i medlemmernes fornavne. De fik deres gennembrud i 1974 med sangen Waterloo ved det Europæiske Melodi Grand Prix i 1974. Gruppen var aktiv fra 1972 til 1982. I april 2018 offentliggjorde gruppen, at de havde været i studiet sammen for første gang i 35 år for at indspille to nye sange. Gruppen dannes Det er svært at sige præcis, hvornår ABBA blev dannet, da det skete trinvis. Björn & Benny havde arbejdet musikalsk sammen siden 1967. I 1969-70 mødte de henholdsvis Agnetha og Anni-Frid, og de fire optrådte første gang sammen på tv i 1970 med en kort version af sangen California, Here I Come. ABBA blev dannet af Björn Ulvaeus fra Hootenanny Singers og Benny Andersson fra Hep Stars. Björn & Benny skrev sange for Svenne & Lotta og Dorthe Kollo. Senere slog de sig sammen med Agnetha Åse Fältskog og Anni-Frid Synni Lyngstad, og gruppen var dannet, dog under navnet Björn & Benny, Agnetha & Anni-Frid. Først da deres manager Stikkan Anderson fandt på et bedre navn til gruppen, fik de succes og det fik de ved Europæisk Melodi Grand Prix i Brighton 1974. ABBA blev nummer 1 med sangen Waterloo. ABBA var forbogstaverne til Agnetha Fältskog, Björn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad. Det blev starten på en succes, der kun er overgået af The Beatles. Første studieoptagelse var i juni 1970, og sangen hed Hej gamle man!. Sangen blev skrevet og udgivet af Björn & Benny, mens Agnetha & Frida sang kor. Kvindernes medvirken fremgik dog ikke som credits på singlen. De følgende år sang de fire backvocals på hinandens soloprojekter, hvilket kan høres på Björn & Bennys album Lycka, samt på Agnethas . Den 6. juli 1971 blev Agnetha Åse Faltskog og Bjørn Christian Ulvaeus gift i Skåne. Første sang og single med alle fire medlemmer krediteret var People Need Love fra 1972. Denne sang blev første gang sunget offentligt i programmet "Vi i 5-an" i svensk fjernsyn. Da Björn & Benny havde haft mindre hits i udlandet, var flere pladeselskaber villige til at udgive singlen. Den blev bl.a. udgivet i Japan og Sydafrika. I USA blev den udgivet på Playboy Records, og faktisk blev nogle af gruppens tidlige sange brugt i Playboys softcore pornofilm fra starten af 1970'erne. I 1971 blev Bjørn Christian Ulvaeus og Benny Andersson ansat som managere i Polar Studios efter Bengt Bernhagens død. De første år People Need Love og den efterfølgende single He Is Your Brother fik dog ikke den store succes, og gruppen besluttede at forsøge at få et gennembrud i udlandet ved at deltage i Svensk Melodi Grand Prix i 1973. Derfor skrev Björn & Benny, i samarbejde med bl.a. Neil Sedaka, sangen Ring, Ring. Det blev dog kun til en tredjeplads i den svenske grandprixfinale, men sangen blev på trods af det temmelig populær i Europa og blev nummer 1 i Sverige & Belgien. Derfor besluttede gruppen at udgive albummet Ring Ring. Ring Ring havde givet gruppen popularitet rundt omkring i Europa, men i Storbritannien var der stadig ingen pladeselskaber, der ville skrive kontrakt med gruppen, der dengang kaldt sig "Björn & Benny, Agnetha & Frida", så gruppen bestemte sig for endnu engang at skrive en sang til melodigrandprixet. Denne gang kom den til at hedde Waterloo, og gruppen dannede et internationalt klingende navn af initialerne i deres fornavne: ABBA. ABBA vandt det Internationale Melodigrandprix i 1974, og nu var det ikke noget problem for gruppen at få pladekontrakterne i hus. De skrev bl.a. kontrakt med engelske Epic og amerikanske Atlantic Records. Waterloo blev et hit over hele verden, og det blev også til en lp med samme navn. ABBA på toppen ABBA havde nu fået et stort hit, men at starte en international karriere blev ikke så let, som de troede. De efterfølgende singler Honey, Honey, So Long & I Do, I Do, I Do, I Do, I Do floppede på hitlisterne de fleste steder i verden, og kvinderne besluttede at fortsætte deres solokarrierer sideløbende med ABBA. Men så udkom singlen S.O.S. i 1975, og pludselig fik gruppen et uventet comeback på hitlisterne. En måned senere udgav ABBA sit tredje album ABBA, der også røg til tops på hitlisterne. De efterfølgende 3 singler Mamma Mia, Fernando & Dancing Queen fra 1975-76 blev så store succeser at medlemmerne måtte droppe alle soloforetagender – og privatliv generelt. Dancing Queen blev nummer 1 i USA. Succesen fortsatte med albumene Arrival fra 1976 og The Album fra 1977. I 1978 udkom spillefilmen ABBA - The Movie, der var optaget i Australien, den verdensdel hvor ABBA måske havde størst succes. ABBA – The Movie måtte vente til 2005 med at modtage en pris, hvor den blev kåret som årets dvd i Sverige. Samme år (1978) blev Benny og Frida gift efter 8 års forlovelse. I 1979 udkom Voulez-Vous, et album, hvor elektronisk musik dominerede mere, end det tidligere havde gjort. Singlen Chiquitita blev udgivet som en støttesingle til UNICEF. Derudover udkom Greatest Hits vol. 2. ABBA på spansk ABBA havde nu haft nummer-1-hits i 5 verdensdele, men Sydamerika manglede stadigvæk. Derfor udgav ABBA også Chiquitita på spansk. Det blev en stor succes, og derfor blev singlen I Have A Dream også udgivet på spansk. I 1980 udkom en hel lp på spansk: Gracias Por La Música (Thank You for the Music). De sidste år I slutningen af 1979 blev Agnetha og Björn skilt. Skilsmissen påvirkede sangene. The Winner Takes It All, der var den første single efter skilsmissen, er et godt eksempel derpå. Trods rimelig simple rundgange bliver The Winner Takes It All betragtet som en af ABBAs allerbedste sange. Det næste album Super Trouper fra 1980 fik også stor succes, men ABBA-facaden var ved at krakelere. I 1981 blev også Frida og Benny skilt, og '81-albummet The Visitors bærer præg af skilsmisserne. I 1982 udsendte ABBA deres sidste single Under Attack. Sidste liveoptræden som gruppe var i 1986. TV-Shows: ABBA i Musikladen (1975) ABBAi Australien (1975) ABBA Dabba Doo (1976) ABBA i Japan (1978) ABBA in the Dick Carvett Show (1981) Efter ABBA Oprindeligt var det ikke meningen, at ABBA skulle gå i opløsning i 1982, bruddet skulle være en pause, der så senere er blevet permanent. Efter 1982 fortsatte kvinderne med solokarrierer, mens Björn & Benny startede en fælles musicalkarriere, som de stadig er godt i gang med den dag i dag. Indtil videre har de lavet musicalerne Chess, Kristina fra Düvemåla, Mamma Mia! og Hjälp sökes. Mamma Mia er en historie bygget op omkring ABBAs sange, og musicalen er opført mange steder i Verden. Musicalen blev i 2008 lavet i en filmversion med bl.a. Meryl Streep og Pierce Brosnan i hovedrollerne. I 2010 blev Mamma Mia! opført i Danmark i en dansk oversættelse af bl.a. Anne Linnet. I 1992 udkom opsamlingsalbummet ABBA Gold: Greatest Hits, der til dags dato er ABBAs bedst sælgende album. Det er også det eneste album som har været nr. 1 på den engelske albumhitliste 2 gange. Både i 1992 og i forbindelse med filmen Mamma Mia i 2008. Gruppens sange er stadig populære den dag i dag, også i nye versioner. Kunstnere som U2, Kylie Minogue, Cliff Richard, Erasure, Mike Oldfield, Westlife og R.E.M. har alle indspillet en eller flere af ABBAs sange. Der har også været lavet deciderede cover-grupper, bl.a. A*Teens og Björn Again. I 2005 fik Madonna lov til at sample ABBA-sangen Gimme! Gimme! Gimme! (A Man After Midnight), det gjorde hun på sit kæmpehit Hung Up, der blev nummer 1 i 47 lande. I 2005 blev ABBA og deres sang Waterloo kåret som den bedste Melodi Grand Prix-deltager nogensinde i showet Congratulations. Endelig blev en ABBA-udstilling indviet i januar 2010. Udstillingen var verdensomrejsende, før den endte permanent i Stockholm som ABBA The Museum, der blev åbnet i maj 2013. Genforeningen I april 2018 offentliggjorde gruppen at de havde været i studiet sammen for første gang i 35 år for at indspille to nye sange. Den 2. september 2021 udkom to nye sange fra gruppen, og en mindre tour blev annonceret i London 2022. Personer tilknyttet ABBA Stikkan Anderson – manager & producent Sven-Olof Walldorff - dirigent Michael B. Tretow – lydtekniker Anders Eljas – arrangement Lasse Hallström – producent af de fleste af musikvideoerne og ABBA - The Movie Diskografi Album Ring Ring (1973) Waterloo (1974) ABBA (1975) Arrival (1976) The Album (1977) Voulez-Vous (1979) Super Trouper (1980) The Visitors (1981) Voyage (2021) Singler Singler og hitlisteplaceringer (IU = Ikke udgivet i det pågældende land) Kilder Eksterne henvisninger The Hep Stars og Benny Andersson Vindere af Eurovision Song Contest Etableret i 1972 Deltagere ved Eurovision Song Contest 1974 Sveriges Eurovision Song Contest-deltagere Popgrupper fra Sverige

541

https://da.wikipedia.org/wiki/1971

1971

Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 Se også 1971 (tal) Begivenheder Don't Make A Wave Committee skifter navn til Greenpeace. Intel introducerer mikroprocessoren. 4004 chippen. Den 26. tilføjelse til den amerikanske forfatning sænker stemmeretten til 18 år. Ray Tomlinson sender det første e-mail mellem to computere. Januar 2. januar – 66 omkommer ved en sammenstyrtning under en fodboldkamp mellem Rangers F.C. og Celtic FC i Glasgow, Skotland 4. januar - Bodil Dybdal, højesteretsdommer udnævnes til storkorsridder af Dannebrog som første kvinde 5. januar - de københavnske hospitaler har en overbelægning på 48% 7. januar - I Sydøstasien stilner partisankrigen lidt af i Sydvietnam, men skærpes i Cambodia 7. januar - premiere på Jeppe paa Bierget på Det ny Teater, instrueret af Kaspar Rostrup og Buster Larsen i titelrollen. Sidste trækker sig fra rollen i starten af maj, grundet overanstrengelse 8. januar - det italienske postvæsen konfiskerer alt dansk post indeholdende porno 9. januar - en udvisning fra Storbritanien af den tyske student Rudi Dutschke, udløser store demonstrationer i Cambridge 10. januar - grundet varme i de øvre luftlag over Danmark, ligger der en dyne af forurenet luft over landet 11. januar – Sverige går over til et-kammersystem 12. januar - Helga Pedersen, højesteretsdommer vælges til medlem af Europarådets menneskeretsdomstol 12. januar - en ung dansker idømmes den til dato hårdeste dom for trafikdrab i påvirket tilstand. Dommen lyder på 2 år 15. januar – Idi Amin vælter Milton Obote i et kup og overtager magten i Uganda 15. januar – officiel åbning af Aswan dæmningen ved Nilen af den ægyptiske præsident Sadat og den sovjetiske præsident Podgorny. Rusland havde taget sig af både finansiering og opførelse af dæmningen 17. januar – den amerikanske sanger Bing Crosby erklærer Danmark handelskrig i protest mod dansk laksefangst ved Grønland. Laksefangsten hindrer amerikanske lystfiskere i at få bid i USA’s floder, mener han 17. januar - Dirch Passer og Hanne Bjerre Petersen bliver gift i Søllerød kirke 17. januar - attentatplaner mod Tysklands forbundskansler Willy Brandt, under et besøg i Kenya, bliver forpurret 19. januar - sygehusrådet mener at alle små sygehuse skal nedlægges. Hvert amt skal have ét stort centralsygehus 22. januar - i Pnom Penhs lufthavnen i Cambodia bliver landets luftvåben næsten total ødelagt under partisanangreb 25. januar - mens Ugandas præsident Milton Obote er i udlandet, tager generalmajor Idi Amin magten ved et militærkup. 25. januar - den danske regering afslår kravet om at afskaffe dyrtidsreguleringen 25. januar - efter 18 år genoprettes telefonforbindelsen mellem Øst- og Vestberlin 30. januar - den danske finansminister er utilfreds med, at dansk tv underviser seerne i skattefiduser. I udsendelsen fremviser Mogens Glistrup et skattekort med en trækprocent på 0% 30. januar - i dansk TV's program om hvordan man kan tage toppen af skatten ses Erling Olsen sige: Lønmodtageren det er typisk - skal vi sige den fattige mand. Mens lånmodtageren er den rige mand, fordi for at kunne stifte gæld, så skal man have noget at sætte i pant. Og de folk der virkelig skylder noget væk, det er dem der har de store reelle værdier. Det er en misforståelse at tro at man er fattig, når man har gæld. Næh, men er rig. Og man bliver meget rigere 31. januar - Oslobåden Prinsesse Margrethe grundstøder på Kullen 31. januar - i USA starter Apollo 14 på sin månerejse fra Cape Kennedy Februar 2. februar - støttet af USA's luftvåben, invaderer sydvietnamesiske elitetropper Laos 2. februar - efter af have afsat præsident Milton Obote ved et militærkup erklærer Idi Amin sig som ny præsident i Uganda 3. februar - man regner med, at halvdelen af den københavnske ungdom ryger hash 4. februar – Rolls Royce går konkurs og overtages af den britiske regering 4. februar - fødselstallet i Danmark er de sidste 3 år 26.000 lavere end forventet. Skylden tillægges P-pillen 5. februar - USA's Apollo 14 med Alan Shepard og Edgar Mitchell om bord lander på månen 7. februar - efter 99 års mandlig modstand, får kvinderne i Schweiz endelig stemmeret 7. februar - 20 personer mister livet ved et jordskælv i Toscana, Italien 8. februar – Et nyt aktiemarked ved navn NASDAQ åbner i New York 9. februar - Apollo 14 lander i Stillehavet efter sin månelanding 10. februar - De københavnske stormagasiner Crome & Goldschmidt og Illum fusionerer 11. februar – USA, USSR og Storbritannien underskriver Seabed Treaty omfattende atomvåben. 13. februar – Med støtte fra amerikansk militær invaderer Sydvietnam nabostaten Laos. 15. februar – Storbritannien overgår til decimal møntfod 18. februar - I Paris strejker 700.000 studenter 22. februar - i Syrien tager general Hafez Assad magten ved et militærkup 22. februar - en rapport afslører, at B&W værftet er i store økonomiske problemer og mangler akut pengetilførsel 25. februar - Præsident Nixon anbefaler fredsforhandlinger i Vietnam-krigen 25. februar - Det Kongelige Teater afholder festforestilling i anledning af Clara Pontoppidans 70 års jubilæum 27-28. februar - den norske statsminister Per Borten må pludselig se sin regering truet, efter uheldige udtalelser omkring et EF-medlemskab Marts 5. marts - Premiere på Hair i Cirkusbygningen 7. marts - våbenhvilen mellem Israel og Egypten udløber, men Egypten ønsker ikke at genåbne krigen 9. marts - Ane Marie Johansen, Haderslev fylder 107 og er nordens ældste 11. marts - den danske VKR-regering vil rense skattelovene for lovlige skattefiduser 11. marts - SAS modtager sin første Jumbo-jet Huge Viking 12. marts - Kristeligt Folkeparti afleverer de krævede 22.000 underskrifter og dermed et opstillingsberettiget parti 15. marts - et mæglingsforslag mellem arbejdsmarkedets parter er accepteret; Det rummer specielle fordele til lavtlønnede, samt etapevis indførelse af 4 ugers ferie. 16. marts - af helbredsgrunde, trækker Poul Møller, finansminister sig 23. marts - danskerne bruger skovområder som losseplads og det vælter ind med klager fra hele landet 24. marts - en dansk piges flugt fra Vesttyskland danner baggrund for optrævling af af en større sag om hvid slavehandel 24. marts - USA's senat stemmer et forslag om støtte til overlydsflyet SST ned 25. marts – Den pakistanske hær indleder militæroperationer i Østpakistan for at knuse separatistbevægelsen, og indleder derved Bangladeshkrigen. 26. marts – Sheikh Mujibur Rahman erklærer Bangladesh uafhængigt af Pakistan. 27. marts - det militært overlegne Vestpakistan sønderbomber Østpakistan 28. marts – The Ed Sullivan Show vises for sidste gang på amerikansk tv. 29. marts - William Calley dømmes skyldig i mord på 23 civile vietnamesere i May Lai 29. marts - i et beskedent omfang, kan Dansk Undergrunds Konsortium nu udvinde olie i Nordsøen 30. marts - Charles Manson og tre medskyldige piger dømmes til døden for mord April 1. april - Vivi Bak, en tysk tv-stjerne, besøger sin barndomsgade Aabenraagade i København, eskorteret af 104 tyske pressefolk 4. april - 276 af landets borgmestre vil have lønforhøjelse 5. april - nord for Odense findes et købmandsægtepar myrdet. Morderen forsvinder med et stort pengebeløb 6. april - Aleksej Kosygin lover sovjetborgerne flere forbrugsgoder 8. april - under blodige massakrer i Østpakistan, bliver oprørslederen sheik Mujibur Rahman fanget 10. april - den amerikanske præsident Nixon afslår at fastsætte en dato for amerikansk rømning af Vietnam 12. april - i Egypten har Sovjetunionen øget våbenstøtten med flere hundrede krigsfly 15. april - i København åbner et nyt Seraton-hotel med 444 værelser 17. april - under urolighederne i Østpakistan som følge af landets uafhænghedserklæring, dannes en provisorisk eksilregering under ledelse af Sheik Mujibur Rahman 18. april - Syrien, Libyen og Egypten går sammen i en antiisraelsk union 21. april - den danske regering udsætter beslutningen om en ny storlufthavn på Saltholmen og beslutter at udvide Kastrup Lufthavn 23. april - tre russiske kosmonauter sendes i kredsløb om jorden 25. april - i Danmark ender en landsdækkende indsamling til jordens fattige som en stor fiasko 28. april - USA accepterer Kina's optagelse i FN Maj 1. maj - Amtrak Railroad begynder i USA 3. maj – Antikrigsdemonstrationer for Vietnam-krigen forsøger at afbryde regeringen i Washington D.C.; politi og militær anholder op til 7-12.000 personer, hovedparten løslades senere 3. maj - Walter Ulbreicht træder tilbage og Erich Honecker tager over 4. maj - i Danmark sikrer et politisk flertal en folkeafstemning om tilslutningen til Fællesmarkedet 5. maj - opførelsen af Roskilde Universitets Center vedtages 8. maj - i Aalborg bryder en sort panter ud af sit bur i Aalborg Zoo og sætter byen på den anden ende. Den aflives på en køkkentrappe i et hus i Valdemarsgade 10. maj - Grønttorv, København skifter navn til Israels Plads 11. maj – Den første danske olie hentes op fra Nordsøen, hvor Dansk Undergrunds Consortium fra den chartrede olieboreplatform "Britannia" tidligere på året havde fundet olie 12. maj - Danmark rammes af en én uges hedebølge 13. maj - i Bruxelles får man forhandlet sig frem til betingelserne for Storbritanniens deltagelse i Fællesmarkedet 15. maj - i Danmark kræver boligministeriet foranstaltninger mod forurening i alle nye byområder 17. maj - i Istanbul bliver den israelske generalkonsul bortført - den israelske regering nægter at imødekomme bortførernes krav - konsulen findes dræbt 5 dage senere 17. maj - skandalebyggeriet af Herlev Sygehus er nu oppe på byggeomkostninger for 2,6 milliarder, mod de budgetterede 200 millioner i 1962 20. maj - i Leningrad bliver 9 jøder idømt langvarigt strafarbejde for anti-sovjetisk virksomhed 25. maj - i Stockholm mødes nordens forureningseksperter for at diskutere den stigende luftforurening 26. maj - det danske finansudvalg bevilliger 44 millioner kroner til indkøb af 22 brugte canadiske militærfly 28. maj - USA meddeler, at de ønsker at øge våbenleverancerne til Grækenland 28. maj - Sovjetunionen opsender Mars 3 med kurs mod planeten Mars 30. maj - Mariner 9, første rumfartøj der går i kredsløb om en planet (Mars), opsendes Juni 2. juni - det danske folketing forkaster et lovforslag om et fast promillegrænse for billister 3. juni - den danske regering foreslår at forlænge A. P. Møllers ret til at bore efter olie med to år 4. juni - i Indiens flygtningeområder er der konstateret 10.000 tilfælde af kolera 5. juni - i KB-Hallen bliver årets sexmesse en dundrende økonomisk fiasko 6. juni - Sovjet sender 3 kosmonauter ud i rummet med Sojus 11. Målet er en sammenkobling med den ubemandede rumstation, Salut 1 10. juni - USA ophæver 21 års embargo mod Folkerepublikken Kina 11. juni - B&W Motorfabrik opkøbes af store danske firmaer 11. juni - KL afviser regeringens forslag om et kommunalt skatteloft 13. juni - François Mitterrand udnævnes til leder af socialistpartiet 13. juni - en australsk hormonbehandlet kvinde føder ni-linger. De dør dog alle i løbet at få dage 14. juni - i USA når hemmelige statsrapporter ud til pressen og bliver starten på Watergate 16. juni - på Malta vinder Dom Mintoffs arbejderparti valget på krav om løsrivelse fra England 22. juni - den danske udenrigsminister afviser S og SF's krav om at anerkende Nordvietnam 25. juni - den nyudnævnte premierminister på Malta, Dom Mintoff, udviser NATO's flådechef 26. juni - hærvejsmarchen starter i Viborg og har 5.200 deltagere 29. juni - Volvo, Renault og Peugeot meddeler at de forsker i at fremstille mindre forurenende bilmotorer 30. juni - den sovjetiske Sojus 11 vender tilbage til jorden efter 24 dage - en rumrejse de tre kosmonauter ikke overlevede Juli 9. juli - en hedebølge har ramt Danmark med temperaturer op til 29 grader, gør mange danskere syge 10. juli - i Marokko mislykkedes et kupforsøg mod kong Hassan II 10. juli - USA ophæver 21 års handelsblokade af Kina 10. juli - i New York konfiskerer politi og toldvæsen på 24 timer narkotika for 246 millioner kroner 11. juli - Kobberminerne i Chile nationaliseres 15. juli - I Göteborgs havn eksploderer lasten i skibet Poona, 36 tons kemikalier. To omkommer med det samme, én såres hårdt og dør et par dage senere 16. juli - der udbryder brand ombord på DFDS skibet England på vej til Harwich og må returnere til Esbjerg havn 18. juli - Abu Dhabi, Dubai, Sharjah, Umm al-Qaiwain, Ajman og Fujairah beslutter at danne de Forenede Arabiske Emirater 21. juli - nord for Basel afspores et eksprestog på vej til Skandinavien og 25 omkommer. 100 såres 26. juli - fra Cape Kennedy starter Apollo 15 30. juli - Apollo 15 lander på månen August 3. august - LO anmoder den danske statsminister om et møde angående den truende arbejdsløsheds-situation 3. august - i Sudan udrenser præsident Numeiry alle kommunistiske ministre af sin regering 4. august - USA opsender den første satellit i omløb om månen fra et bemandet luftfartøj 4. august - det danske forsvar får grønt lys til at indkøbe raketter for 110 millioner kroner 5. august - i Danmark finder man en katastrofal fejl på seks af de nyindkøbte Draken-fly 8. august - A. Gromyko rejser til New Delhi for at underskrive en en pagt mellem Sovjetunionen og Indien 9. august - i Belfast optrappes borgerkrigen mellem IRA og de britiske soldater 9. august – Indien underskriver en 20-årig freds- og samarbejdstraktat med Sovjetunionen 10. august - London Bridge bliver genåbnet i Lake Havasu City i Arizona, USA, efter at firmaet McCulloch Oil Corporation i Los Angeles havde købt broen i marts 1968 for 1 million £. Det er den største antikvitet, der nogensinde er solgt. 11. august - i Danmark bliver besiddelsen af ganske få gram hash bliver nu betragtet som kriminelt 12. august - Syrien afbryder diplomatiske forbindelser med Jordan og nægter dem overflyvningsret til Amman som følge af konflikt mellem regeringen og palæstinensiske guerillastyrker 14. august - Bahrain erklærer uafhængighed fra Storbritannien 15. august - Bahrain opnår selvstændighed 18. august - Bellevue Strandhotel lukker og 100 ansatte mister deres arbejde 18. august - Tuborg-direktør Viggo J. Rasmussen tvinges med pistol, giftsprøjte og bombetrusler af Frank Mouritzen til at udlevere 1,8 millioner kr. Røveren anholdes en måned senere. 25. august - i Reykjavik vil man forbyde hunde i byen 28. august - Heleanna, græsk passagerskib brænder i Adriaterhavet og 200 omkommer 28.-29. august – I Roskilde afholdes SOUND Festival med bl.a. Gasolin' og Burnin' Red Ivanhoe. Festivallen bliver en succes, og bliver siden til den årlige Roskilde Festival September 3. september - Stormagterne undertegner den foreløbige Berlin-aftale 4. september - i Cairo dømmes den forhenværende ministerpræsident Ali Sebri og otte andre til døden for forræderi 8. september - i Danmark er manglen på sygeplejesker så stor, at hver syvende hospitalsseng i København står tom 8. september - det fastslås at selv ved de største havdybder i Østersøen er forureningen af spildolie katastrofal 9. september - den britiske ambassadør Geoffrey Jackson løslades efter 8 måneders fangenskab hos guerillatropper i Uruguay 9. september - 39 vagter og indsatte dør i en ildkamp i Attica fængslet i New York, efter at 32 vagter er taget som gidsler 19. september - efter dommene d. 4. september, danner præsident Sadat en ny 24-mands regering i Egypten 19. september - FN's generalsekretær U Thant meddeler at organisationen er på fallittens rand, grundet manglende indbetalinger af kontingent af medlemmerne 21. september - Folketingsvalg i Danmark. Hilmar Baunsgaards regering mister samlet 10 mandater, og afløses kort efter af en regering ledet af Socialdemokratiets Jens Otto Krag 21. september - ved folkeafstemning er der flertal for at valgretsalderen nedsættes fra 21 til 20 år 26. september - Fristaden Christiania grundlægges i den nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne i København 28. september - kardinal Joszef Mindszenly får efter 15 års eksil på den amerikanske ambassade i Budapest, udrejsetilladelse. Mindszenly besøger paven i Rom 29. september - SAS bestiller to Jumbo-jet'er til en samlet værdi af 170 millioner kroner Oktober 1. oktober - Hollænderen Joseph Luns afløser italieneren Manilo Brosio som NATOs generalsekretær 1. oktober- Disneyworld, verdens største forlystelsespark, åbner i Florida 1. oktober - journalisterne ved Danmarks Radio påbegynder en strejke 11. oktober - VKR-regeringen afløses af en socialdemokratisk mindretalsregering med Jens Otto Krag som statsminister 12. oktober - et engelsk jagerfly styrter ned i en gård ved Mogensturp på Hjerl Hede. En mor og hendes barn omkommer 17. oktober - under et besøg i Canada, bliver den sovjetiske ministerpræsident Aleksej Kosygin overfaldet. Ministerpræsidenten slipper uden skrammer 25. oktober – FN optager kommunist-Kina 27. oktober - Congo ændrer navn til Zaire 28. oktober - med stemmetallene 356 for, 244 imod og 30 undlod at tage stilling - vedtager det britiske underhus, at Storbritannien indtræder i EF 28. oktober - journalisterne på Danmarks Radio afslutter deres strejke November 5. november – eneste (mislykkede) forsøg på affyring af den europæiske løfteraket, Europa-2 7. november - en æra slutter i Århus, da byens sporvogne kører deres sidste tur 15. november - Intel introducerer verdens første kommercielle enkelt-chip mikroprocessor kaldet 4004 21. november - slaget om Garibpur: Supporteret af Mukti Bahinis guerilla hær, sejrer indiske tropper over Pakistan 24. november - under et kraftig tordenvejr over staten Washington, springer en flykaprer, der kalder sig selv D.B. Cooper, ud i faldskærm fra et Northwest Orient Airlines fly med $200.000 i løsepenge - hverken han eller pengene bliver nogensinde fundet 25. november - Danmark beslutter at optage diplomatiske forbindelser til Hanoi 27. november - rumskibet Mars 2 lander som det første objekt fra Jorden på planeten Mars December 3. december – Pakistan optrapper Bangladeshkrigen og indleder luftangreb på indiske flybaser, og indleder derved den tredje indisk-pakistanske krig. 16. december – Efter blot 13 dages krig mod Indien kapitulerer Pakistans hær i Østpakistan, og Pakistan anerkender Bangladeshs løsrivelse fra Pakistan. 22. december – Kurt Waldheim vælges til generalsekretær for FN efter U Thant. Født Januar 5. januar – Christina Bostofte, dansk badmintonspiller. 11. januar – Mary J. Blige, amerikansk sanger. 22. januar – Jakob Dall, Dansk fotograf. Februar 8. februar – Henning Schou, dansk sejler 15. februar – Peter Lundin, dansk-amerikansk morder 17. februar – Denise Richards, amerikansk skuespillerinde 20. februar – Camilla Bendix, dansk skuespillerinde Marts 4. marts – Anders Kjølholm, dansk bassist i heavy metalbandet Volbeat. 23. marts – Natasja Deriougina, russisk håndboldspiller. 28. marts – Jens Andersen, dansk skuespiller. 31. marts – Ewan McGregor, skotsk skuespiller April 7. april – Guillaume Depardieu, fransk skuespiller (død 2008). 12. april – Shannen Doherty, amerikansk skuespillerinde. 17. april – Selena Quintanilla, kendt mexicansk-amerikansk tejano-sanger. 30. april – Louise Mieritz, dansk skuespillerinde. Maj 8. maj – Candice Night, amerikansk singer-songwriter fra Blackmore's Night. 17. maj – Farshad Kholghi, dansk-iransk skuespiller. 23. maj – Jesper Wung-Sung, dansk forfatter Juni 6. juni – Mia Lyhne, dansk autodidakt skuespillerinde. 9. juni - Gilles De Bilde, tidligere belgisk fodboldspiller. August 12. august – Pete Sampras, amerikansk tennisspiller. 28. august – Janet Evans, olympisk svømmemester. September 18. september – Lance Armstrong, amerikansk cykelrytter Oktober 3. oktober – Kevin Richardson, amerikansk sanger og skuespiller 20. oktober – Snoop Dogg, amerikansk rapper 20. oktober – Dannii Minogue, Australsk pop-sanger og skuespillerinde. 25. oktober – Pedro Martinez. 25. oktober – Kristian Studsgaard, dansk skuespiller, danser, instruktør, koreograf. 29. oktober – Winona Ryder, amerikansk skuespiller. November 25. november – Christina Applegate, skuespillerinde. December 13. december – Maria Hirse, dansk journalist, forfatter og studievært. 24. december – Ricky Martin, puertorikansk pop-sanger. 26. december – Jared Leto, amerikansk skuespiller og musiker. 28. december – Frank Sepe, amerikansk bodybuilder og nøgenmodel. 31. december – Søren Pape Poulsen, dansk politiker Dødsfald Januar 10. januar – Coco Chanel, fransk modedesigner (født 1883). 27. januar – Jacobo Arbenz, guatemalansk præsident (født 1913) 27. januar - Odd Wolstad, bassanger (født 1925) 31. januar - Jacob Raft, overlæge og chef for det danske hospital i Congo Februar 2. februar – Knud Vad Thomsen, dansk komponist (født 1905). 25. februar – Theodor Svedberg, svensk kemiker og nobelprismodtager (født 1884). 26. februar – Fernandel, fransk skuespiller og sanger (født 1903). Marts 8. marts – Harold Lloyd, amerikansk skuespiller (født 1893). 21. marts - Jørgen Claudi, programchef DR (født 1916) 24. marts – Arne Jacobsen, dansk arkitekt (født 1902). April 6. april – Igor Stravinsky, russiskfødt amerikansk komponist (født 1882). 7. april – Harald Engberg, dansk chefredaktør og journalist (født 1910). Maj 1. maj – Ejnar Mikkelsen, dansk forfatter og polarforsker (født 1880) 5. maj – Violet Jessop, irsk-argentinsk sygeplejerske og stewardesse (født 1887) 11. maj – Kai Aage Bruun, dansk komponist, musikforsker, anmelder og forfatter (født 1899) 12. maj – Tor Johnson, svensk-amerikansk wrestler og filmskuespiller (født 1903) Juni 14. juni – Carlos Garcia, filippinsk præsident (født 1896) 18. juni - Eivind Larsen, tidl. politidirektør (født 1898) 21. juni – Carl Luplau Janssen, dansk astronom (født 1889) Juli 1. juli – William Lawrence Bragg, britisk fysiker og nobelprismodtager (født 1890). 3. juli – Jim Morrison, amerikansk sanger (The Doors) (født 1943). 6. juli – Louis Armstrong, amerikansk jazzmusiker, trompetist og sanger (født 1901). 23. juli – Van Heflin, amerikansk skuespiller (født 1910). August 15. august – Paul Lukas, ungarsk skuespiller (født 1895) 17. august - Søren Holm, professor, dr. phil, (født 1901) September 7. september – Hugo Gyldmark, dansk komponist og kapelmester (født 1899) 9. september – Axel Monberg, dansk entreprenør og ingeniør (født 1893) 10. september - Kaj Johansen, dansk ambassadør i Østafrika (født 1902) 11. september - Nikita Krustjov, sovjetisk politiker og leder (født 1894) 13. september – Carl Einar Glahn, dansk arkitekt (født 1884) 14. september – Harald Lander, dansk balletmester og koreograf (født 1905) 20. september – Giorgos Seferis, græsk digter og nobelprismodtager (født 1900) 28. september – Henrik Bentzon, dansk skuespiller (født 1895) Oktober 6. oktober – H.C. Hagedorn, dansk læge og forskningsleder (født 1888). 10. oktober – Rasmus Hansen, dansk politiker og minister (født 1896). 12. oktober – Gene Vincent, amerikansk sanger og guitarist (født 1935). 25. oktober – Mikhail Jangel, russisk raketkonstruktør (født 1911). 29. oktober – Duane Allman, amerikansk guitarist (født 1946). November 9. november – Willy Reunert, tysk/dansk radiojournalist og redaktør (født 1905). 9. november – Maude Fealy, amerikansk teater- og filmskuespiller (født 1883). 11. november – Axel Kristensen, dansk politiker, minister og direktør (født 1895). 19. november – Kristian Nielsen, dansk sekretariatsleder (født 1924). 26. november - Joe Adonis, amerikansk gangster (født 1902). 28. november – Christian Grøn, dansk købmand og politiker (født 1894). December 9. december – Ralph Bunche, amerikansk borgerretsforkæmper og nobelprismodtager (født 1904). 20. december – Roy Oliver Disney, amerikansk direktør (født 1893). 29. december – Anders Uhrskov, dansk folkelivsskildrer og folkemindesamler (født 1881). Sport 17. januar – Super Bowl V Baltimore Colts (16) besejrer Dallas Cowboys (13) 1. marts - efter fem års parlamenteren tillader Dansk Boldspil-Union (DBU) danske fodboldspillere at modtage penge, i form af præmiechecks, for spille fodbold. Det er det første spæde skridt mod professionel fodbold i Danmark. 8. marts – Den ubesejrede verdensmester i sværvægt, Joe Frazier vinder "Århundredets kamp" mod den ligeledes ubesejrede Muhammad Ali i Madison Square Garden i New York 30. april - Milwaukee Bucks vinder NBA titlen for første gang 12. maj – Danmarks Boldspils Union tillader for første gang udlandsprofessionelle spillere at spille på Danmarks fodboldlandshold. Forventningerne til det nye danske delvist professionelle hold er store, men Portugals fodboldlandshold med Eusébio i spidsen vinder med 5-0 i landskampen i Oporto. 15. maj - Fodboldlandskampe; Danmark - Sverige, 1-3 5. september - det danske kvindelandshold vinder VM i fodbold i Mexico 10. oktober - Danmarks fodboldlandshold vinder i Idrætsparken 2-1 over Rumænien 7. november - trods et nederlag på 0-1 til Frem i sidste runde vinder bliver Vejle Boldklub Danske Mestre i fodbold Arsenal F.C. vinder The Double. Ryder Cup, golf – USA 18½-Storbritannien 13½ Musik 3. april - Monaco vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Dublin, Irland, med sangen "Un banc, un arbre, une rue" af Séverine. Dette er Monacos første og eneste sejr i konkurrencen. Nobelprisen Fysik – Dennis Gabor Kemi – Gerhard Herzberg Medicin – Earl W Sutherland, Jr Litteratur – Pablo Neruda 20. oktober - den vesttyske forbundskansler Willy Brandt tildeles Nobels fredspris Fred – Willy Brandt Økonomi – Simon Kuznets Film A Clockwork Orange af Stanley Kubrick. French Connection af William Friedkin. Dirty Harry af Don Siegel. 12. januar All in the Family har premiere i tv. Far til fire i højt humør. Musik Forsanger for det amerikanske band The Doors, Jim Morrison, dør af en overdosis i Paris, Frankrig, efter deres sjette album L.A. Woman 9. september - John Lennon udsender sit album Imagine 12. oktober - Musicalen Jesus Christ Superstar har premiere på Broadway. Musicalen bliver modtaget med nogen forargelse på grund af sit kontroversielle indhold. Den er skrevet Tim Rice og Andrew Lloyd Webber. I alt kommer den til at blive opført 720 gange på Broadway. Eksterne henvisninger 71 Artikler om enkelte år

542

https://da.wikipedia.org/wiki/1970

1970

Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 Se også 1970 (tal) Begivenheder Januar 1. januar – Kildeskatten indføres. 14. januar – Som den første danske forfatter får Klaus Rifbjerg Nordisk Råds Litteraturpris på 50.000 kr. 14. januar – Diana Ross optræder for sidste gang med sangsildene The Supremes. 15. januar – efter 32 måneders kamp for uafhængighed af Nigeria overgiver Biafra sig. Februar 11. februar – John Lennon betaler en bøde på £1.344 for 96 personer som protesterede imod, at det sydafrikanske rugby hold spiller i Skotland. 11. februar – Japan bliver det fjerde land, som opsender en satellit i kredsløb om jorden. Marts 1. marts – Rhodesia opnår fuld uafhængighed af den britiske krone og erklærer sig selv for en raceopdelt republik. 3. marts – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark. Valget skulle afgøre hvem så skulle ind i de nye kommunale byråd og amtsråd den 1. april hvor Kommunalreformen trådte i kraft 5. marts - Traktaten om ikke-spredning af kernevåben træder i kraft 17. marts - en amerikansk general og 13 andre officerer anklages for pligtforsømmelse i forbindelse med My Lai-massakren dagen forinden 19. marts – Lynge-Broby IF etableres ved en sammenlægning af Broby Skytteforening og Lynge Gymnastikforening. 21. marts – Irland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Amsterdam, Holland, med sangen "All Kinds of Everything" af Dana 24. marts - Finland siger nej til Nordek 31. marts – Explorer I vender tilbage til jorden efter 12 år i kredsløb. April 1. april – Kommunalreformen reducerer antallet af kommuner i Danmark til 277, og antallet af amter til 14 13. april - rumfartøjet Apollo 13 har en eksplosion om bord på sin tur til månen 13. april - Kristeligt Folkeparti stiftes bl.a. i protest mod blandt andet fri abort 15. april - under Apollo 13’s færd til Månen befinder besætningen bestående af James Lovell, Fred Wallace Hace og John L. Swigert sig 254 km over Månens overflade - eller 400.187 km fra Jorden. Det er det længste nogen mennesker har befundet sig fra Jorden (1997) 17. april - Apollo 13 vender tilbage til jorden på trods af eksplosion om bord 18. april - for sidste gang går danske skolebørn i skole på en lørdag Maj 1. maj – amerikanske styrker invaderer Cambodia. 4. maj – fire studenter på Kent State University i Ohio dræbes af nationalgarden under en demonstration mod amerikansk invasion i Cambodia 16. maj - Der er tv-premiere på Huset på Christianshavn 21. maj - Folketinget beslutter at oprette et universitet i Roskilde Juni 21. juni - Brasilien vinder VM i fodbold for tredje gang, ved i finalen i Mexico City at besejre Italien med 4-1 og får derfor Jules Rimet-pokalen til evig eje 26. juni - Alexander Dubcek, tidligere kommunistisk partileder i Tjekkoslovakiet, udstødes af partiet 29. juni - efter små to måneder med voldsomme kampe i Cambodia, trækker præsident Nixon atter de amerikanske tropper ud af landet Juli 4. juli - Thy sommerlejren åbner for første gang 6. juli – Som en del af ungdomsoprøret, sad kulturpersonligheder på Kulturministeriets trappe og røg hash 21. juli - Efter 11 års arbejde står Aswandæmningen i Egypten færdig. August 16. august - Faxe Bryggeri sender som det første danske bryggeri en fadøl på dåse på markedet og får stor succes 31. august - Hjardemål Kirke i Thy bliver besat af aktivister fra Frøstruplejren September 4. september - balletstjernen Natalia Makarova flygter til Vesten, mens hun er på turne med Kirov Balletten 4. september - Salvador Allende vælges til Chiles præsident. 6. september - palæstinensere kaprer tre rutefly og bringer dem til landing i Jordans ørken. 300 er taget til gidsler 9. september - Palæstinensere, heriblandt Leila Khaled, forsøger at kapre et El Al fly, men overmandes af sikkerhedsvagter. Tre andre kapringer lykkedes dog og flyene flyves til Dawson's Field i Jordan 12. september - de tre kaprede fly i Jordans ørken bringes til sprængning. Flyene er tomme på dette tidspunkt 17. september - krig i Jordan med Arafats guerillastyrker, som fordrives til andre lande i Mellemøsten 20. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen 22. september - Verdensbanken afholder sin årlige kongres i København og det kommer til voldsomme uroligheder mellem politi og demonstranter 22. september - Jordans hovedstad Amman bliver stærkt beskadiget under borgerkrigen mellem kong Husseins styrker og de palæstinensiske befrielsesbevægelser Oktober oktober – Front de libération du Québec (FLQ) kidnapper James Cross og myrder Pierre Laporte. Hermed opstår Quebecs Oktoberkrise 7. oktober - det danske justitsministerium afviser et Interpol-ønske om at stoppe den danske eksport af porno. Pornoeksporten indbringer årligt omkring 200 millioner kr. 9. oktober - i Cambodia udråber De Røde Khmerer den khmeriske republik 10. oktober - Fiji opnår uafhængighed. 12. oktober – Løjtnant William Calley stilles for en krigsret for massakren på 102 civile vietnamesere i landsbyen My Lai i 1968 13. oktober - Canada og Kina etablerer diplomatiske forbindelser 21. oktober – Den nye Lillebæltsbro indvies. Indvielsen har for inden været omgivet af en mindre skandale, da minister for offentlige anliggender(trafikminister) Ove Guldberg ikke mente at kongen skulle stå for at klippe den røde snor over. Det ville trafikministeren selv gøre. Den folkelige reaktion var overvæltende og Guldberg droppede planen. Lillebæltsbroen blev bygget på fem år og banede vejen for at hovedvej 1 blev til E66(E20) og samtidig kunne aflaste den gamle Lillebæltsbro November 1. november - 142 unge omkommer, da der udbryder brand i et danseetablissement i den franske by Saint-Laurent-du-Pont 3. november - Marxisten Salvador Allende tiltræder som præsident i Chile 9. november - Danmarks sidste traditionelle folketælling finder sted. 12. november - Tronfølgeren, Prinsesse Margrethe indvier Forhistorisk Museum på Moesgård ved Århus 12-13. november - omkring 1 million mennesker omkommer ved en tyfon, der rammer flere øer i Ganges-deltaet i Bangladesh 17. november - det første køretøj nogensinde landsættes på Månen. Køretøjet - det russiske 8-hjulede "Lunokhod 1" - er blevet bragt til Månen med rumsonden "Luna17" og bliver (ubeman­det) fjernstyret fra Jorden. På den første månedag kører "Lunokhod 1" 200 meter - de næste 3 dage godt 3.600 meter. I alt når køretøjet at tilbagelægge 10,54 km, inden det holder op med at fungere den 4. oktober 1971 20. november - efter tidligere på året at have anerkendt Oder-Neisse-linjen som foreløbig grænse mellem Østtyskland (DDR) og Polen skriver Vesttyskland (BRD) og Polen under på ratifikationen. Underskrivelsen finder sted samtidigt i Bonn og Warszawa 26. november - i løbet af ét minut falder der 38,1 mm regn i Basse Terre i Guadeloupe, hvilket anses for at være det kraftigste regnskyl, der nogensinde er registreret. December 18. december – Italien legaliserer skilsmisse. Født Januar 4. januar - Hamida Barmaki, afghansk juraprofessor og menneskerettighedsaktivist. (død 2011). 12. januar – Zack de la Rocha, amerikansk sanger, og aktivist (Bedst kendt fra Rage Against The Machine) 13. januar – Marco Pantani, professionel cykelrytter fra Italien. (død 2004). 15. januar – Sine Bundgaard, dansk operasangerinde. 22. januar – Amin Jensen, dansk skuespiller og stand-up komiker. 31. januar – Minnie Driver, engelsk skuespillerinde. Februar 14. februar – Giuseppe Guerini, italiensk cykelrytter. Marts 31. marts – Kent Nikolajsen, dansk journalist (død 2019). April 7. april – Leif Ove Andsnes, norsk pianist. 29. april – Andre Agassi, amerikansk tennisspiller. Maj 5. maj – Judith Hermann, tysk forfatter. 25. maj – Martin Thorborg, dansk iværksætter og foredragsholder. Juni 14. juni – Therese Glahn, dansk skuespillerinde, sangerinde og koreograf. Juli 11. juli – Frederik Fetterlein, dansk tennisspiller. 13. juli – Jon Larsen, dansk trommeslager i heavy metalbandet Volbeat. 27. juli – Nikolaj Coster-Waldau, dansk skuespiller. 29. juli – Kamal Qureshi, dansk læge og politiker. August 5. august – Simon Monjack, engelsk filminstruktør (død 2010). 28. august – Berit Brogaard, dansk-amerikansk filosof. 31. august – Debbie Gibson, amerikansk sangerinde og skuespillerinde. Oktober 8. oktober – Sadiq Khan, britisk politiker. 20. oktober – Patrick Murphy, irsk musiker. November 6. november – Ethan Hawke, amerikansk filmskuespiller. 9. november – Jacob Hansen, dansk sanger, guitarist og musikproducer. 16. november - Pernille Boye Koch, dansk jurist og tidligere politiker. December 12. december – Jennifer Connelly, amerikansk skuespillerinde. Dødsfald Januar 5. januar – Max Born, tysk fysiker og nobelprismodtager (født 1882). 10. januar – Pavel Beljajev, russisk kosmonaut (født 1925). 15. januar – Viggo Brodthagen, dansk skuespiller og revydirektør (født 1901). 16. januar – Harald Petersen, dansk politiker (født 1893). 21. januar – Mogens Brandt, dansk skuespiller og forfatter (født 1909). 25. januar - Eiji Tsuburaya, japansk filminstruktør (født 1901). 28. januar – Tyge Jesper Rothe, dansk minister og erhvervsmand (født 1877). Februar 2. februar – Bertrand Russell, walisisk filosof (født 1872). 9. februar – Sven Brasch, dansk (plakat)tegner (født 1886). 10. februar – Torben Krogh, dansk musik- og teaterhistoriker (født 1895). 17. februar – Samuel Josef Agnon, israelsk forfatter og nobelprismodtager (født 1888). 18. februar – Inge Hvid-Møller, dansk skuespillerinde (født 1912). 20. februar – Carlo Andersen, dansk forfatter (født 1904). Marts 8. marts – Hans í Mikladali, færøsk kunstmaler (født 1920). 15. marts – Arthur Adamov, russisk-fransk forfatter og skuespiller (født 1908). 30. marts – Heinrich Brüning, tysk kansler (født 1885). April 3. april – Bjarne Forchhammer, dansk skuespiller (født 1903). 24. april – Arne Sundbo, dansk overretssagfører, politiker og borgmester (født 1886). 28. april – Ed Begley, amerikansk filmskuespiller (født 1901). 29. april – Sigfride Bille, dansk maler (født 1877). Maj 12. maj – Irene Benneweis, dansk cirkusdirektør (født 1891). 12. maj – Nelly Sachs, tysk/svensk forfatter (født 1891). 23. maj – Niels Arp-Nielsen, dansk arkitekt (født 1887). 30. maj – Katy Valentin, dansk skuespiller (født 1902). Juni 6. juni – Kjeld Jacobsen, dansk skuespiller (født 1915). 8. juni – Abraham Maslow, amerikansk psykolog, Maslows behovspyramide (født 1908). 11. juni - Aleksandr Kerenskij, russisk ministerpræsident (født 1881). 21. juni - Sukarno, indonesisk præsident (født 1901). Juli 7. juli – Peter Larsen, dansk politiker og minister (født 1924). 17. juli – Ejnar Jacobsen, dansk musikpædagog, lærer og komponist (født 1897). 31. juli – Booker Ervin, amerikansk tenorsaxofonist (født 1930). August 15. august – Nils Grevillius, svensk violinist, kapelmester og dirigent (født 1893). 19. august – Valdemar Skjerning, dansk skuespiller (født 1887). September 1. september – François Mauriac, fransk forfatter og nobelprismodtager (født 1885). 3. september – Vince Lombardi, amerikansk fodbold træner (født 1913). 5. september – Jochen Rindt, tysk racerkører (født 1942). 18. september – Jimi Hendrix, amerikansk rockmusiker (født 1942). 25. september – Erich Maria Remarque, tysk forfatter (født 1898). 28. september – Gamal Abdal Nasser, den første egyptiske præsident (født 1918). 28. september – John Dos Passos, amerikansk forfatter (født 1896). Oktober 3. oktober – Oluf Pedersen, dansk politiker og fiskeriminister (født 1891). 4. oktober – Janis Joplin, amerikansk blues- og rock and roll-sanger (født 1943). 14. oktober – Edvard Brink, dansk komponist og kapelmester (født 1883). November 3. november – Fleming Lynge, dansk (manuskript)forfatter og direktør (født 1896). 9. november – Charles de Gaulle, fransk general og politiker (født 1890). December 23. december – Troels G. Jørgensen, dansk jurist, højesteretsdommer og retshistoriker (født 1874). 31. december – Cyril Scott, engelsk komponist, poet og skribent (født 1879). Sport 11. januar – Super Bowl IV Kansas City Chiefs (23) besejrer Minnesota Vikings (7). 21. juni - Brasilien vinder VM i fodbold for tredje gang ved i finalen i Mexico City at besejre Italien med 4-1 og får derfor Jules Rimet-pokalen til evigt eje. 27. august – Bokseren Børge Krogh forsøger at atter at blive europamester i boksning, da han i Valby hallen møder franskmanden René Roque om titlen i let-weltervægt. Krogh opnår uafgjort, men Roque beholder titlen 1. november - B 1903 vinder Danmarksmesterskabet i fodbold 11. november - i Glasgow taber det danske fodboldlandshold 1-0 til Skotland Commonwealth Games afholdes i Edinburgh, United Kingdom Nobelprisen Fysik – Hannes Olof Gösta Alfvén, Louis Eugène Félix Néel Kemi – Luis F. Leloir Medicin – Sir Bernard Katz, Ulf von Euler, Julius Axelrod Litteratur – Alexander Solsjenitsyn Litteratur – Norman E. Borlaug Økonomi – Paul Samuelson Musik Det britiske rockband Queen dannes. 8. maj - The Beatles' sidste album Let It Be udkommer Irske Dana vinder Eurovision Song Contest med "All Kinds of Everything" 10. april - Paul McCartney bryder med The Beatles, hvorved gruppen opløses 8. oktober - 4-årige Bo fra Hobro bliver nr. 1 på den danske hitliste med "Jeg har set en negermand" sammen med sin far, mor og fire søskende mellem 13 og 18 år under navnet "Familien Andersen" 17. november - Elton John optager denne dag et live-album på radiostationen WABC-FM i New York, USA. Det er første gang nogensinde, en koncert blev sendt live på radioen og samtidig optages til albumudsendelse. Albummet får titlen ”11-17-70”. Referencer Eksterne henvisninger 70 Artikler om enkelte år

543

https://da.wikipedia.org/wiki/Albanien

Albanien

Albanien (; ), officielt Republikken Albanien (, udtalt []), er en suveræn stat i Sydøsteuropa. Albanien er omgivet af Montenegro i nordvest, Kosovo i nordøst, Republikken Nordmakedonien i øst og Grækenland i syd og sydøst. Det har en kyst til Adriaterhavet i vest og sydvest. Landet er mindre end 72 kilometer fra Italien over Otrantostrædet, som forbinder Adriaterhavet til det Ioniske Hav. Det har et areal på (heraf 27.398 km² landareal) og et befolkningstal på indbyggere. Det moderne Albaniens område var i Antikken en del af de romerske provinser Dalmatia, Macedonia og Moesia Superior. Efter Det Osmanniske Riges kollaps i Europa ovenpå Balkankrigene, erklærede Albanien sig uafhængigt i 1912 og blev anerkendt det følgende år. Kongeriget Albanien blev invaderet af Italien i 1939, hvorefter landet blev en del af Større Albanien, før det blev et nazitysk protektorat i 1943. Det følgende år blev en socialistisk albansk stat i form af Folkerepublikken Albanien etableret under Enver Hoxha og Arbejderpartiet. Albanien gennemgik store og udbredte sociale og politiske transformationer i den kommunistiske æra, mens landet i stigende grad valgte at isolere sig fra størstedelen af omverdenen. I 1991 gik den socialistiske republik i opløsning, og den moderne stat, Republikken Albanien, blev etableret. Albanien er en parlamentarisk republik. Landets hovedstad, Tirana, er dets finansielle og industrielle centrum med en befolkning på . Frie markedsreformer har åbnet landet op for udenlandske investeringer, især i udviklingen af energi- og transportinfrastruktur. Landet har et højt HDI og har universel sundhedspleje samt gratis grundskole- og ungdomsuddannelse. De mest dominerende økonomier i landet er servicesektoren, fulgt af industrisektoren og landbrugssektoren. Albanien er medlem af FN, NATO, Organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa, Europarådet, Organisation of Islamic Cooperation og Verdenshandelsorganisationen. Det er et af de grundlæggende medlemmer af Energy Community, Organisationen for Økonomisk Samarbejde i Sortehavsområdet og Middelhavsunionen samt en officiel kandidat til medlemskab af EU. Etymologi Navnet "Albanien" kommer fra det middelalderlatinske navn på landet, Albania (lokalt kaldes landet Shqipëri). Navnet "Albania" kan stamme fra den illyriske Albani-stamme, som Ptolemæus nævnte på et kort i 150 e.Kr., der viste byen Albanopolis nordøst for Durrës. Navnet kan også være relateret til en middelalderlandsby kaldet Albanon og Arbanon, omend det er usikkert, hvorvidt der er tale om det samme sted. Den byzantinske historiker Michael Attaliates var omkring år 1080 den første til at beskrive Albanoi som havende været en del af et oprør mod Konstantinopel i 1043 og til at betegne Arbanitai som underlagt hertugen af Dyrrachium. I Middelalderen kaldte albanerne deres land for Arbëri eller Arbëni og sig selv for Arbëresh eller Arbënesh. Tidligst omkring det 17. århundrede begyndte stednavnet Shqipëria og det etniske demonym Shqiptarë gradvist at erstatte Arbëria og Arbëresh. De to begreber fortolkes i folkemunde til at betyde hhv. "Ørnenes land" og "Ørnenes børn". Historie Albaniens historie begynder i det 4. århundrede f.Kr. med de første græsk-romerske optegnelser om Illyrien. Det moderne territorium Albanien har ingen modpart i Antikken, da den består af dele af de romerske provinser Dalmatia (det sydlige Illyricum) og Macedonia (særligt Epirus Nova). Forhistorien De første spor efter mennesker i Albanien kan dateres tilbage til mellemste og øvre palæolitikum, og blev fundet i landsbyen Xarrë, nær Sarandë og bjerget Dajti nær Tiranë. Blandt de genstande, der blev fundet i en grotte nær Xarrë, var flint- og jaspisobjekter samt fossile dyreknogler, mens der ved Dajti blev fundet knogler og stenværktøjer, der lignede Aurignacienkulturens. De palæolitiske fund i Albanien har stor lighed med de objekter fra samme æra, der er fundet ved Crvena Stijena i Montenegro og det nordvestlige Grækenland. Antikken I Antikken blev det territorium, der i dag er Albanien, hovedsageligt beboet af en række illyriske stammer. Territoriet var kendt som Illyrien, og strakte sig omtrent fra området øst for Adriaterhavet til mundingen af Vjosë-floden i syd. Den første beskrivelse af de illyriske grupperinger stammer fra Periplus Ponti Euxini, en gammel græsk tekst skrevet i midten af det 4. århundrede f.Kr. Blandt de mest magtfulde stammer i området var Ardiaei. Ardiaei-kongeriget nåede sin største udbredelse under Agron af Illyrien, søn af Pleuratos 2.. Agron herskede også over andre nærliggende stammer. Efter Agrons død i 230 f.Kr. arvede hans kone Teuta Ardiaei-riget. Teutas styrker fortsatte deres erobringer sydpå mod det Ioniske hav, hvor de besejrede de kombinerede akaiske og aitoliske flåder i slaget ved Paxos og erobrede øen Corcyra, hvilket satte dem i stand til at ramme de vigtige handelsruter mellem det græske fastland de græske byer i Italien. I 229 f.Kr. erklærede Rom krig mod Illyrien for deres udbredte plyndring af romerske skibe. Krigen endte med romersk sejr i 227 f.Kr.. Teuta blev senere efterfulgt af Gentius i 181 f.Kr. Gentius sloges med romerne i 168 f.Kr., hvilket blev starten på den tredje illyriske krig. Konflikten førte igen til romersk sejr, og Illyrien blev indlemmet i Romerriget i 167 f.Kr. Regionen blev opsplittet i tre administrative opdelinger. Middelalderen Det territorie, der i dag kendes som Albanien, forblev under romersk (og senere byzantinsk) styre indtil slaverne løb det over ende fra det 7. århundrede og frem, hvorefter det blev erobret af det Bulgarske Rige i det 9. århundrede. Efter både det Byzantinske og Bulgarske Rige i midten og slutningen af det 13. århundrede, blev nogle dele af det, der i dag er Albanien, erobret af Storfyrstendømmet Serbien. De invaderende styrker ødelagde eller svækkede de fleste af de kulturelle centre fra romersk og byzantinsk tid. Den albanske stats territoriale kerne blev dannet i middelalderen som Fyrstendømmet Arbër og kongeriget Albanien. Fyrstendømmet Arbër or Albanon (albansk): Arbër eller Arbëria, blev etableret af arkont Progon i regionen Krujë i ca. 1190. Progon, statens grundlægger, blev efterfulgt af sine sønner Gjin og Dhimitri. Efter Dhimiters død, som den sidste fra Progons familie, tilfaldt fyrstendømmet Grigor Kamona, og senere Golem, hvorefter det endelig gik i opløsning i 1255. Nogle historikere argumenterer for at Arbanon var den første skitse for en "albansk stat", og at det bevarede semi-autonom status som den vestlige yderlighed af et rige (under Doukai af Epirus elle Laskariderne fra Nikæa). Kongeriget Albanien blev etableret af Karl 1. af Sicilien ud af det albanske territorie som han erobrede fra Epirus-despotatet i 1271. Han udråbte sig selv til "Konge af Albanien" i februar 1272. Kongeriget strakte sig fra Durrës-regionen (dengang kendt som Dyrrhachium) mod syg langs kysten til Butrint. Efter kongerigets skabelse gjorde udgjorde den katolske politiske struktur et godt grundlag for pavens planer om at sprede katolicisme til Balkanhalvøen. Denne plan blev også støttet af Helene af Anjou, Karl 1.'s kusine, der på daværende tidspunkt herskede over territorier i det nordlige Albanien. I løbet af hendes tid blev der bygget omkring 30 katolske kirker og klostre i Nordalbanien og Serbien. I perioden 1331-1355 tilkæmpede det Serbiske Rige sig kontrol over Albanien. Efter selvsamme rige gik i opløsning, blev der oprettet flere albanske fyrstendømmer, hvoraf nogle af de mægtigste var Balsha, Thopia, Kastrioti, Muzaka og Arianiti. I første halvdel af det 14. århundrede invaderede det Osmanniske Rige det meste af Albanien, men i 1444 blev de albanske fyrstendømmer igen forenet som selvstændigt rige, denne gang under George Castrioti Skanderbeg, der normalt betragtes som Albaniens nationalhelt. Osmannisk Albanien Da det Osmanniske Rige voksede frem i Sydøsteuropa, var det geopolitiske landskab i området kendetegnet ved spredte kongeriger bestående af små fyrstendømmer. Osmannerne ønskede kontrol med Albanien, som de så som et springbræt for en invasion af Italien og Vesteuropa, og opstillede i 1415 deres garnisoner i det sydlige Albanien. Pr. 1431 havde de besat størstedelen af landet. I 1443 udbrød et stort og længerevarende oprør under ledelse af Skanderbeg. Oprørerne besejrede i flere omgange store osmanniske hærenheder under ledelse af sultanerne Murad 2. og Mehmed 2.. Skanderbeg forenede de albanske prinser, og etablerede senere en centraliseret autoritet og blev hersker over Albanien. Han prøvede flere gange ihærdigt at oprette en europæisk koalition imod osmannerne, men uden større held, omend flere magter, såsom Napoli, Pavestaten, Venedig og Ragusa, støttede økonomisk og militært. Skanderbeg blev beundret i flere europæiske hof for sin evne til at tage kampen op med det, der på daværende tidspunkt var en af de mægtigste militære styrker på kontinentet. Oprøret ophørte ved Skanderbegs død i 1468, men det ville tage osmannerne yderligere 10 år at tage alle albanske territorier tilbage fra oprørerne. Skanderbegs popularitet voksede mange århundreder senere - i det 19. århundrede - som følge af at han blev anset som en folkehelt og en del af den albanske nationalidentitet. Med tyrkernes ankomst, blev islam introduceret i Albanien som en tredje religion. Dette medførte en massiv udvandring af albanere til diverse kristne europæiske lande. Sammen med bosniakkerne nød de muslimske albanere særdeles god status i det Osmanniske Rige, og var hovedsøjlerne i Højportens Balkan-politik. Mange muslimske albanere udnyttede denne høje status til at skaffe sig vigtige administrative positioner, og over tyve storvisirer var eksempelvis af albansk oprindelse, heriblandt general Köprülü Mehmed Pasha, som senere kommanderede de osmanniske styrker under de osmannisk-persiske krige; general Köprülü Fazıl Ahmed, som ledte de osmanniske styrker under den Østrig-tyrkiske krig (1663–1664); og senere Muhammad Ali Pasha af Egypten. I det 15. århundrede, da det Osmanniske Rige var ved at blive fast forankret i regionen, blev de albanske byer organiseret i fire sanjakker. Styret søgte at fremme mere handel ved at tillade en større mængde jødiske flygtninge på flugt fra den spanske inkvisition at slå sig ned i regionen. Vlorë blev central for importerede handelsvarer såsom fløjl, bomuld, mohair, tæpper, krydderier og læder fra Bursa og Konstantinopel, og nogle af Vlorës borgere havde sågar handelsnetværk op igennem resten af Europa. Albanerne kunne også findes i andre hjørner af det store rige, heriblandt i Irak, Egypten, Algeriet og langs Maghreb, i vigtige militære og administrative positioner. Dette skyldtes delvist Devşirme-systemet, hvorved kristne osmanneres drenge blev hvervet til staten i en ung alder. Islamiseringsprocessen var inkrementel, og startede fra osmannernes ankomst i det 14. århundrede. Timar-besiddere, der var en af hjørnestenene i osmannernes tidlige kontrol med Sydøsteuropa, var ikke nødvendigvis islamiske konvertitter, og gjorde af og til oprør. Størstedelen af den albanske befolkning blev dog gradvist konverteret til islam - en proces, der især voksede i det 17. (for katolske albanere) og 18. århundrede (for ortodokse albanere) . Til at begynde med vedrørte islamiseringen kun de støre bycentre Elbasan og Shkoder, men efterhånden begyndte folk på landet også at tage den nye religion til sig. Folk konverterede af mange forskellige grunde, men manglen på kildemateriale gør at det generelt er svært at udpege motivationsgrunde. Nationalisme og Prizrenligaen Prizrenligaen blev dannet 1. juni 1878 i Prizren, Kosovo Vilayet i det Osmanniske Rige. Til at begynde med havde de osmanniske autoriteter støttet Ligaen, hvis udgangspunkt havde været baseret på religiøs solidaritet med muslimske jordejere og folk forbundet med den osmanniske administration. Osmannerne vægtede muslimsk solidaritet højt, og ønskede at beskytte alle muslimske lande, heriblandt det, der i dag er Bosnien-Hercegovina. Ligaen blev derfor døbt De sande muslimers komité (). Ligaen udsendte et dekret kendt som Kararname, som indeholdt en proklamation om at folk fra det nordlige Albanien, Epirus og Bosnien var villige til at forsvare det Osmanniske Riges territoriale integritet med alle midler mod tropper fra Bulgarien, Serbien og Montenegro. Det blev underskrevet af 47 muslimske stedfortrædere for Ligaen 18. juni 1878. Omkring 300 muslimer deltog i forsamlingen, heriblandt deleerede fra Bosnien og mutasarrif (sanjakbey) fra Sanjakken Prizren som repræsentanter for centralautoriteterne, og ingen delegerede fra Scutari Vilayet. Osmannerne droppede deres støtte til Ligaen, da den, under påvirkning af Abdyl bey Frashëri, begyndte at arbejde hen mod albansk autonomi, og anmodede om at sammensmeltning af fire osmanniske vilayetter (Kosovo, Scutari, Monastir og Ioannina) til en ny Albansk Vilayet). Ligaen anvendte militær magt til at forhindre annektering af dele af Plav og Gusinje, som ellers var blevet tildelt Montenegro af Berlinerkongressen. Efter flere kampe med montenegrinske tropper, såsom i Slaget om Novšiće, og under pres fra stormagterne, blev Prizrenligaen nødt til at trække sig tilbage fra de omstridte regioner Plav og Gusinje, og blev senere besejret af en osmannisk hær sendt af sultanen. Urolighederne i Albanien fortsatte dog, og efter de albanske optøjer i 1912, det osmanniske nederlag i Balkankrigene og montenegrinske, serbiske og græske styrkers indtog i albanske territorier, så den albanske nationalistbevægelse en mulighed, og nationalistlederen Ismail Qemali udråbte albansk uafhængighed af det Osmanniske Rige i Vlora 28. november 1912. Uafhængighed Ved den albanske nationalkongres i Vlorë 28. november 1912 konstituerede kongresdeltagerne Vlorë-forsamlingen. Forsamlingen, bestående af 83 ledende albanske skikkelser, udråbte Albanien til en uafhængig stat og oprettede efterfølgende Albaniens provisoriske regering ved deres anden session, afholdt 4. december 1912. Regeringen havde ti medlemmer, og blev anført af Ismail Qemali frem til hans resignation 22. januar 1914. Forsamlingen etablerede også Senatet () som har en rådgivende funktion for regeringen, og består af 18 medlemmer fra forsamlingen. Albaniens uafhængighed blev anerkendt ved Londonkonferencen 29. juli 1913, men optegnelsen af grænserne for det nyligt oprettede albanske fyrstendømme ignorerede dog de demografiske realiteter. Den Internationale Kontrolkommission blev etableret 15. oktober 1913 med hovedkvarter i Vlorë, for at håndtere administrationen af det nyligt oprettede Albanien indtil dets politiske institutioner fungerede ordentligt. Det Internationale Gendarmeri blev etableret som Fyrstendømmet Albaniens første retshåndhævende organ, og de første gendarmer ankom til Albanien i begyndelsen af november. Prins Wilhelm af Wied blev valgt som nationens første fyrste. I november 1913 havde de pro-osmanniske albanske styrker tilbudt den albanske trone til den osmanniske krigsminister (af albansk oprindelse), Izzet Pasha. De pro-osmanniske bønder mente at det nye fyrstendømme var styret af de seks kristne stormagter og lokale jordejere, som ejede halvdelen af agerjorden. 28. februar 1914 blev den Autonome Republik Nord-Epirus udråbt i Gjirokastër af den lokale græske befolkning i protest mod indlemmelse i Albanien. Dette initiativ var dog kortlivet, og i 1921 blev de sydlige provinser endegyldigt indlemmet i det albanske fyrstendømme. I mellemtiden var der udbrudt et oprør blandt de albanske bønder under ledelse af en gruppe muslimske gejstlige omkring Essad Pasha Toptani, som havde udråbt sig selv til at være både Albaniens og islams frelser. For at opnå støtte fra de katolske frivillige fra de nordlige bjerge i Mirdita, udpegede fyrst Wilhelm deres leder, Prênk Bibë Doda, til udenrigsminister. I maj og juni 1914 led det Internationale Gendarmeri sammen med Isa Boletini og hans, hovedsageligt kosovanske, mænd, og katolikkerne fra det nordlige Mirdita store nederlag i kampen mod oprørerne, som ved udgangen af august 1914 havde erobret størstedelen af det centrale Albanien. Fyrst Wilhelms regime kollapsede, og han selv flygtede i eksil 3. september 1914. Republik og overgang til monarki Fyrst Wilhelms kortlivede fyrstendømme (1914-1925) blev fulgt af den første Albanske Republik (1925-1928). I 1925 blev den fire-mand-store formynderregering afskaffet og Ahmet Zogu blev valgt som præsident af den nyligt udråbte republik. Tirana blev officielt udråbt til landets permanente hovedstad. Zogu bedrev en autoritær og konservativ regeringsførelse, hvis hovedformål var at vedligeholde stabilitet og orden. Han blev i denne periode tvunget til at acceptere en samarbejdspolitik med Kongeriget Italien, og en pagt mellem de to lande blev underskrevet 20. januar 1925, hvorved Italien fik monopol på al fragt og handel. Zogu udvidede gradvist sin autoritet, og i 1928 omdannede han republikken til et monarki med ham selv som konge af Albanien. For at sikre yderligere muligheder for direkte kontrol med landet, lagde Zogu, der nu blev tituleret som "kong Zog 1.", stor vægt på konstruktion af nye veje og infrastruktur. Alle mandlige albanere over 16 år blev krævet at afgive ti dages gratis arbejdskraft til staten. Kong Zog forblev konservativ, men igangsatte dog visse reformer - eksempelvis blev den gamle tradition med at føje sin region til sit navn droppet i et forsøg på social modernisering, ligesom han også donerede land til internationale organisationer, der ønskede at bygge skoler og hospitaler. De væbnede styrker blev trænet af italienske instruktører, og som modvægt hertil beholdt Zog britiske officerer i det Internationale Gendarmeri på trods af stærkt italiensk pres for at få dem fjernet. Op igennem 1930'erne blev Kongeriget Albanien aktivt støttet af det italienske fascistiske regime, og de to lande nød generelt tætte relationer frem til Italiens pludselige invasion af Albanien i 1939. 2. verdenskrig Efter den italienske invasion af Albanien blev landet sat op som et italiensk protektorat under den italienske konge Victor Emanuel 3. Efter Aksemagternes invasion af Jugoslavien i april 1941 blev de dele af Jugoslavien, hvor der boede større mængder albanere, annekteret af Albanien: dette gjaldt størstedelen af Kosovo, såvel som det vestlige Makedonien, byen Tutin i det centrale Serbien og en stribe land i det østlige Montenegro. I november 1941 etablerede de små albanske kommunistgrupper et Albansk kommunistparti i Tirana med 130 medlemmer, under ledelse af Enver Hoxha og en 11-mand-stor Centralkomité. Partiet havde til at begynde med ikke bred appel, og selv dets ungdomsorganisation havde kun få rekrutter. Efter marts 1943 dannede den Nationale Befrielsesbevægelse sin første og anden bataljon, som efterfølgende blev brigader, og fungerede i modstandskamp sammen med andre, mindre modstandsenheder. Modstanden mod besættelsen voksede stærkt efterhånden som det blev tydeligt, at Italien var svækket militært. I slutningen af 1942 var der mellem 8.000 og 10.000 guerillakrigere i Albanien. Pr. sommeren 1943, da de italienske styrker gav op, var næsten hele landets bjergfyldte indre kontrolleret af modstandsfolk. Efter Italiens kapitulation i 1943 besatte Nazityskland Albanien, og satte det op som klientstat. De nationalistiske Balli Kombetar, som havde kæmpet mod Italien, dannede en "neutral" regering i Tirana, og kæmpede side-om-side med tyskerne mod den kommunistisk-anførte Nationale Befrielsesbevægelse. Pr. januar 1944 havde de kommunistiske partisaner vundet kontrollen over en stor del af det sydlige Albanien, omend tyske angreb fortsat drev dem ud af andre områder. På Përmet-kongressen dannede den Nationale Befrielsesbevægelse et "Antifascistisk Råd for National Befrielse", som skulle fungere som Albaniens administration og lovgivende magt. Før udgangen af november 1944 havde størstedelen af de tyske tropper trukket sig tilbage fra Tirana, og kommunisterne erobrede byen. Partisanerne befriede de sidste dele af Albanien fra tysk besættelse 29. november 1944. I perioden herefter udspillede der sig et borgerkrigslignende scenarie i Albanien, hvor kommunister og nationalister fortsat lå i krig mod hinanden. De kommunistiske partisaner sendte styrker nordpå mod nationalisterne, og blev mødt af modstand i Nikaj-Mertur, Dukagjin og Kelmend (Kelmendi anført af Prek Cali). De kommunistiske partisaner endte som sejrherrer, og etablerede en socialistisk republik. Socialistisk Albanien Efter befrielsen af Albanien fra nazisternes besættelse, blev landet en socialistisk stat i form af Folkerepublikken Albanien (omdøbt til "den Socialistiske Folkerepublik Albanien" i 1976), som blev ledet af Albaniens Arbejdets Parti og dets generalsekretær Enver Hoxha. Landet var en satellitstat til Jugoslavien mellem 1944 og 1948, men allierede sig med Stalin efter, at Tito havde brudt med Sovjetunionen 1948. Landet blev medlem af FN i 1955. Den socialistiske genopbygning af Albanien blev påbegyndt øjeblikkeligt efter monarkiets afskaffelse og indførelsen af folkerepublikken. I 1947 blev Albaniens første jernbanelinje færdigkonstrueret, og den anden blot otte måneder senere. Der blev vedtaget nye love om jordreform, som tildelte jorden til de arbejdere og bønder, der dyrkede den, landbrug blev kooperativt, og produktion voksede betragteligt indtil Albanien til sidst var selvforsynende udi landbrug. I 1955 var analfabetisme udryddet blandt landets voksne befolkning. I samme periode blev Albanien industrialiseret og oplevede voldsom økonomisk vækst - den gennemsnitlige BNI var således 29% højere end verdensgennemsnittet, og 56% højere end det europæiske gennemsnit. Albaniens socialistiske forfatning tillod ikke beskatning af individer; i stedet blev kooperativer og andre organisationer beskattet, hvilket havde mere eller mindre den samme effekt. Religionsfrihed blev suspenderet i det socialistiske Albanien, og alle former for gudsdyrkelse blev kriminaliseret. I august 1945 havde landbrugsreformloven betydet at store dele af ejendom, der var ejet af religiøse grupper (hovedsageligt islamiske waqfs) blev nationaliseret, sammen med klostre og bispedømmer. I 1949 krævede et nyt dekret om religiøse fællesskaber at alle deres aktiviteter skulle sanktioneres af staten og staten alene. Efter hundreder af moskeer og flere islamiske biblioteker var blevet destrueret, bandlyste en lov i 1967 al "fascistisk, religiøs, krigsmagende, antisocialistisk aktivitet og propaganda", og samme år udråbte Hoxha Albanien til "verdens første atetistiske stat". Flere af landets kirker blev ligeledes ødelagt eller konverteret til kulturcentre for unge mennesker. Selvom prædikener kunne straffes med fængselsdomme på mellem 3 og 10 år, fortsatte mange albanere med at praktisere deres religion i det skjulte. Hoxha-styrets anti-religiøsitet blev beskrevet kort og koncist i en formulering fra landets forfatning i 1976: "Staten anerkender ingen religion, og støtter og gennemfører ateistisk propaganda for at implantere et videnskabeligt materialistisk verdenssyn i folk." Fjerde republik Efter Hoxhas død i 1985 forsøgte hans enke Nexhmije Hoxha at få den politiske magt, men blev udmanøvreret af den nye partileder, Ramiz Alia. I erkendelsen af behovet for decentralisering indledte han i 1987 en moderat reformkurs med en lempelse af den planøkonomiske politik, samtidig med at flere andre Østbloklande ligeledes gik i opløsning. Efter protester i 1989 samt yderligere reformer i 1990 gik Den Socialistiske Folkerepublik Albanien i opløsning i 1991-1992, og blev i stedet omdannet til Republikken Albanien. Albaniens Arbejdets Parti bevarede en højborg i parlamentet efter at være blevet valgt ind ved parlamentsvalget i 1991. I marts 1992, da privatiseringspolitikken havde medført økonomisk kollaps og sociale optøjer, vandt en ny koalition ført af det nye Albaniens Demokratiske Parti magten. I de følgende år blev en stor del af landets rigdom investeret i pyramideforetagender i banksektoren, som blev støttet af landets regering. Pyramideforetagenderne blev udbredt til et sted mellem 20%-33% af landets befolkning.Bezemer, Dirk. 2001. "Post-socialist Financial Fragility: The Case of Albania." Cambridge Journal of Economics. Vol 25: 1–25. På trods af advarsler fra IMF i slutningen af 1996, forsvarede den daværende præsident Sali Berisha pyramideforetagenderne som blot værende store investeringsfirmaer, hvilket fik flere til at omdirigere deres pengeoverførsler og sælge deres hjem og kvæg for at kunne investere i pyramideforetagenderne. Pyramideforetagenderne brød endeligt sammen i slutningen af 1996, hvilket fik mange af investorerne til at afholde fredelige protester mod regeringen og kræve deres penge tilbage. Protesterne blev voldelige i februar 1997, da regeringsstyrkerne åbnede ild mod demonstranter. Måneden efter deserterede politistyrken og den Republikanske Garde, og efterlod ubevogtede våbenlagre, som øjeblikkeligt blev tømt af militser og kriminelle bander. Den resulterende krise skabte en bølge af evakueringer af udlændinge fra landet (såsom ved Operation Libelle og Operation Silver Wake) samt en strøm af flygtninge, hovedsageligt til Italien, Grækenland, Schweiz, Tyskland og USA. Krisen førte til at premierminister Aleksandër Meksis gik af 11. marts 1997, og fulgt af præsident Sali Berisha, der trak sig i juli efter han forinden havde givet amnesti til en række fanger, heriblandt den fremtrædende socialistiske leder Fatos Nano. I mellemtiden, april 1997, ankom en fredsbevarende FN-styrke, anført af Italien, til landet i Operation Alba. Styrken havde to formål: at assistere med evakueringen af udlændinge og at sikre området for internationale organisationer - primært WEU MAPE, som samarbejdede med regeringen om at restrukturere retssystem og politi. Optøjerne stilnede af efter Albaniens Socialistiske Parti valgt parlamentsvalget samme år, og den nyligt løsladte Fatos Nano blev ny premierminister. I september 1998 udbrød der voldelige uroligheder i landet efter attentatet på den fremtrædende demokratiske politiker Azem Hajdari, og under hans begravelse forsøgte bevæbnede grupper kupforsøg mod regeringen - kupforsøget slog fejl, men premierminister Nano måtte flygte og trak sig kort efter som premierminister. Han blev efterfulgt af Pandeli Majko på posten. Samme år, og især året efter, blev landet voldsomt påvirket af Operation Allied Force i nabolandet Jugoslavien, da et stort antal albanere flygtede fra Kosovo til Albanien. Politik og regering Den albanske republik er et parlamentarisk demokrati, etableret under en forfatning der blev fornyet i 1998. Der afholdes valg hvert fjerde år til den 140-sæder-store etkammer-forsamling. I juni 2002 blev en kompromiskandidat, den tidligere general Alfred Moisiu, valgt til at efterfølge præsident Rexhep Meidani. Efter et parlamentsvalg i juli 2005 blev lederen af Albaniens Demokratiske Parti, Sali Berisha, premierminister, mens Bamir Topi blev præsident i juli 2007. Den nuværende albanske præsident, Ilir Meta, blev valgt af parlamentet i april 2017. I Albanien er der mange politiske partier og til valget i 2009 var der opstillet 33 partier, blandt andre Partia Demokratike e Shqipërisë, Lëvizja Socialiste për Integrim, Partia Agrare Ambientaliste, Partia Aleanca Demokratike, Partia Demokracia Sociale e Shqiperise, Partia Demokrate e Re, Partia Demokristiane e Shqipërisë, Partia Fashiste e Shqipërisë og Partia Socialdemokrate e Shqipërisë. De to største, Partia Socialiste e Shqipërisë og Partia Demokratike e Shqipërisë, fik tilsammen 81% af stemmerne ved valget i 2009. Albaniens Euro-Atlantiske integration har været det øverste mål for regeringerne efter den kommunistiske tid, og Albaniens EU-medlemskab er blevet sat som en prioritet af EU-Kommissionen. Albanien blev, sammen med Kroatien, medlem af NATO 1. april 2009, hvorved de blev det 27. og 28. medlem af alliancen. Udøvende magt Albaniens statsoverhoved er republikkens præsident. Præsidenten vælges af parlamentet for 5 år af gangen, via hemmelig afstemning, og kræver en 50%+1 majoritet af stemmerne. Præsidenten har magten til at garantere overholdelse af forfatningen og lovene, være øverstkommanderende for de væbnede styrker, bedrive parlamentets rolle, når parlamentet ikke er til stede, samt udpege en formand for ministerrådet (en premierminister). Den udøvende magt ligger normalt i ministerrådet (kabinettet). Formanden for rådet (premierministeren) udpeges af præsidenten; ministre nomineres af præsidenten på baggrund af premierministerens anbefalinger. Parlamentet skal give den endelige godkendelse af ministerrådets sammensætning. Rådet er ansvarligt for både uden- og indenrigspolitik gennem ministerierne og de andre statslige enheder. Retshåndhævelse og kriminalitet Retshåndhævelse hører i Albanien hovedsageligt under det albanske politi. Albanien har derudover et antiterrorkorps kaldet RENEA (forkortelse for Reparti i Neutralizimit të Elementit të Armatosur, eller på dansk: "Afdelingen for neutralisering af bevæbnede elementer"). Landet har en forholdsvis høj mordrate, og har især problemer med blodhævn i øde områder i landets nordlige del, samt vold i nære relationer. I 2014 blev det anslået at omkring 3000 albanske familier på det tidspunkt var involveret i blodfejder, samt at dette siden den socialistiske republiks fald havde ført til mere end 10.000 menneskers død. Lovgivende magt Republikken Albaniens Forsamling (Kuvendi i Republikës së Shqipërisë) er Albaniens lovgivende magt. Det består af 140 medlemmer, som vælges gennem et liste-proportionelt repræsentationssystem senest hvert fjerde år. Forsamlingens formand, som har to viceformænd, leder den. Der findes 15 permanente kommissioner eller komitéer. Forsamlingen har magten til at beslutte hvilken retning inden- og udenrigspolitik skal bevæge sig i; godkende eller føje til forfatningen; erklære krig; ratificere eller annullere internationale traktater; vælge republikkens præsident, højesteret, rigsadvokaten samt hans stedfortrædere; samt kontrollere statsligt tv- og radio, statslige nyhedstjenester og andre officielle media. Ombudsmand Den danske ombudsmand har – i forbindelse med ydelse af dansk overgangsbistand – rådgivet Albanien med etableringen af en tilsvarende institution. Den albanske ombudsmand betegnes som Folkets Advokat. Væbnede styrker De væbnede albanske styrker (Forcat e Armatosura të Shqipërisë) blev oprettet efter landet erklærede sin uafhængighed i 1912. I de seneste årtier har Albanien gradvist reduceret antallet af aktive tropper fra 65.000 i 1988 til 14.500 i 2009. Militæret består nu hovedsageligt af en lille samling af fly- og flådefartøjer. i 1990'erne skrottede landet enorme mængder forældet materiel, som de havde fået fra Kina, heriblandt tanks og SAM-systemer. De væbnede styrker omfatter i øjeblikket Generalstaben, de albanske landstyrker, det albanske luftvåben og de albanske flådestyrker. En øgning af landets militære budget var oprindeligt et af de vigtigste krav i forhold til at blive integreret i NATO, men militære udgifter har dog siden 1996 ligget på mindre end 1,5% siden 1996, med undtagelse af i 2009 hvor det kortvarigt hoppede til at udgøre 2%. Siden februar 2008 har Albanien været officiel deltager i NATO's Operation Active Endeavor i Middelhavet. Landet blev inviteret til medlemskab af NATO 3. april 2008, og blev endelig et fuldgyldigt medlem 2. april året efter. Administrative opdelinger Albanien er opdelet i 12 administrative præfekturer (). Siden juni 2015 er disse præfekturer yderligere opdelt i 61 kommuner (). Præfekturene var tidligere opdelt i 36 distrikter (), der dog blev opløst i 2000. Regeringen introducerede en ny administrativ opdeling, der skulle implementeres i 2015, hvorved kommunerne blev reduceret til de nuværende 61, mens landdistrikterne kaldet komuna'' blev afskaffet. De afskaffede kommuner vil i stedet blive kaldt "nabolag" eller "landsbyer" (). Der findes i alt 2980 landsbyer/fællesskab () i Albanien, der tidligere var kendt som "lokaliteter" (). Kommunerne er det første niveau af lokal forvaltning, og ansvarlige for lokale behov og lovhåndhævelse. Som en del af reformen blev de store bycentre i Albanien fysisk ombygget, og facaderne blev malet til at give et mere middelhavslignende udseende. Geografi Albanien har et samlet areal på 28748 km². Det ligger mellem breddegraderne 39° og 43° N, samt mellem længdegraderne 19° og 21° Ø (et lille område ligger øst for 21° Ø). Albaniens kystlinje er 476 km lang og strækker sig langs Adriaterhavet og det Ioniske Hav. Det vestlige lavland grænser op til Adriaterhavet. 70% af landet er bjerge, og ofte utilgængeligt udefra - det højeste bjerg er Korab, der ligger i det tidligere Dibër og er op imod 2764 moh. Kystklimaet er typisk Middelhavsklima med milde, våde vintre og varme, solbeskinnede og tørre somre. Længere inde i landet afhænger klimaet meget af højde, men de områder der ligger mere end 1.500 m over havoverfladen er om vinteren særdeles kolde og ofte snefyldte, hvilket somme tider kan vare ved ind i foråret. Udover hovedstaden Tirana, som har 420.000 indbyggere, er de centrale byer i landet Durrës, Korçë, Elbasan, Shkodër, Gjirokastër, Vlorë og Kukës. De tre største og dybeste tektoniske søer på Balkanhalvøen ligger alle delvist i Albanien. Shkodër-søen i nordvest har en overflade på mellem 370 km² og 530 km2, hvoraf en tredjedel tilhører Albanien og resten Montenegro. Ohrid-søen ligger i landets sydøstlige del, og deles mellem Albanien og Republikken Makedonien. Den har en maksimal dybde på 289 meter og er hjem for en række unikke dyr og planter, heriblandt levende fossiler og mange endemiske arter. På grund af dens naturmæssige og historiske værdi er Ohrid-søen beskyttet af UNESCO. Sidst er også Butrinti-søen, som er en lille tektonisk sø i nationalparken Butrint. Dyr og planter Selvom det er et lille land har Albanien en biologisk mangfoldighed. Landets mange variationer i geomorfologi, klima og terræn skaber gunstige forhold for en lang række endemiske og sub-endemiske arter med 27 endemiske og 160 subendemiske vaskulære planter voksende i landet - i alt findes der mere end 3250 plantearter i Albanien, heriblandt omkring 30% af hele Europas samlede mængde plantearter. Plantegeografisk tilhører Albanien Middelhavsregionen og Illyriens floraprovins. Kystregioner og lavland har typisk Middelhavsvegetation af maki, mens egeskove og lignende vegetation findes på højere terræn. På højder over 1800 meter vokser der store skove af Sort-Fyr, bøg og ædelgran, samt alpine græssletter. Ifølge WWF Verdensnaturfonden og Det Europæiske Miljøagentur kan Albaniens territorium inddeles i tre økoregioner: de illyriske løvskove, Pindosbjergenes blandede skove, og De dinariske Alpers blandede skove. De albanske skove er stadig hjem for store mængder store pattedyr, såsom brunbjørnen, ulven, gemsen og vildsvinet. De nordlige og østlige bjerge er hjem for de sidste tilbageværende Balkanlosser - en kritisk truet underart af den europæiske los. Vildkatte, skovmåre og ildere er sjældne, men lever fortsat i nogle dele af landet. Der findes omkring 760 typer hvirveldyr i Albanien - heriblandt mere end 350 fuglearter, 330 fiskearter og 80 pattedyrearter. De stenfyldte kystregioner i den sydlige del af landet er et godt levested for den truede Middelhavsmunkesæl. Blandt de mest signifikante fuglearter i landet er kongeørnen – kendt som Albaniens nationalsymbol  – gribbearter, tjuren og flere vandfugle. Økonomi Albanien er et land på vej frem, men er fortsat et af de fattigste lande i Europa. Efter en svær tid med 45 år som lukket diktatur til 1991 og økonomiske og politiske tilbageslag i 1990'erne og uro og usikkerhed i samfundet efter sammenbruddet af pyramidespillene i 1997, formåede man at huse 400.000 flygtninge fra Kosovo i 1999. Demografi Albanien har et anslået befolkningstal på indbyggere. Hovedparten af befolkningen (95%) er albanere. Landet har dog en væsentlig græsk minoritet. En række indbyggere med etnisk albansk baggrund bor endvidere i naboområderne Kosovo, Makedonien, Montenegro og Serbien. Sproget er albansk, men der tales dog også græsk, primært af den græske minoritet. Religionen er blevet bevaret, selvom den under kommunismen var forbudt. Siden besættelsen af det Osmanniske Rige, bekender 57% af albanerne sig til islam. Resten består henholdsvis af 20% græsk ortodokse og 10% romersk-katolske. Kultur Blandt Albaniens mest kendte forfattere er Sami Bey Frashëri, Fan Noli, Ismail Kadaré og Dritëro Agolli. Albansk folkemusik spilles stadig i Albanien, Kosovo og Makedonien Det albanske sprog er et indo-europæisk sprog. Køkken Det albanske køkken er – ligesom de fleste middelhavs- og Balkan-nationer – stærkt påvirket af dets lange historie. Det territorie, der i dag er Albanien, er igennem historien blevet besat eller indlemmet i Grækenland, Serbien, Italien og det Osmanniske Rige, og hver gruppe har sat sine spor i det albanske køkken. Albaneres hovedmåltid er frokosten, der ofte serveres med en salat af friske grøntsager såsom tomater, agurker, grønne peberfrugter og olivener med olivenolie, eddike og salt. Det omfatter også en hovedret med grøntsager og kød. I kystbyerne Durrës, Sarandë og Vlorë findes der mange fiske- og skaldyrsspecialiteter. På steder beliggende langt over havets overflade spises ofte røget kød og syltet konserves. Berømte albanere Romerrigets illyriske kejsere (bl.a. Claudius II, Aurelian, Diocletian, Probus) Nationalhelten Skanderbeg (1405-1468) Mere end 25 osmanniske vesirer (statsministre) Pave Clemens XI (1700-tallet) Nobelfredsprismodtageren Moder Teresa Kommunistlederen Enver Hoxha Fodboldspilleren Lorik Cana Musikbranchen Rita Ora Dua Lipa Bebe Rexha Ava Max Ermal Meta Se også Verdens lande Edith Durham Miqësia – Dansk-Albansk Venskabsforening Fodnoter Noter Referencer Litteratur Eksterne henvisninger Nikolae Iorga: "Den albanska frågan" (Svensk Tidskrift 1913, s. 447-456) (svensk) Dansk informationsside om Albanien og albanerne Lande i Europa Medlemsstater af Europarådet Forhenværende fyrstendømmer Forhenværende kongeriger

546

https://da.wikipedia.org/wiki/1980%27erne

1980'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 Begivenheder Verden Bulletin board systemer og FidoNet blev populære. CNN var blandt de første til at lave 24-timers nyhedskanal. Glasnost og perestrojka i Sovjetunionen, Berlinmurens fald. John Lennon skydes ned på gaden foran Dakota-bygningen i New York af den sindsforvirrede fan Mark David Chapman. Lennon-væg bliver lavet i Prag, og vedligeholdt af John Lennons fans. Mordforsøg på den amerikanske præsident Ronald Reagan. Mordet på den svenske statsminister Olof Palme. MTV blev startet og ændrede musikindustrien. Pc'en blev udbredt. Steven Spielbergs E.T. the Extra-Terrestrial fik biografpremiere. Tjernobylulykken i Ukraine, Sovjetunionen. Bhopalulykken i Indien. Udbredelsen af AIDS. Kong Charles indgik ægteskab med Lady Diana Spencer, der så blev kendt som Prinsesse Diana. Danmark I 1982 blev Anker Jørgensens regering afløst af Schlüter-regeringen. Schlüters Firkløverregering gennemførte kartoffelkuren i Danmark for at fremme opsparing og mindske gæld. Kanal 2 begyndte at sende. TV 2 blev etableret i Danmark. Blekingegade-sagen blev afdækket. Verdens ledere USA's præsident Jimmy Carter til 20. januar 1981 USA's præsident Ronald Reagan 20. januar 1981 – 20. januar 1989 USA's præsident George H.W. Bush fra 20. januar 1989 Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher - hele årtiet Sovjetunionens generalsekretær Mikhail Gorbatjov fra 11. marts 1985 Vesttysk kansler Helmut Schmidt blev afløst af Helmut Kohl 1. oktober 1982 – årtiet ud Frankrigs præsident François Mitterrand fra 21. maj 1981 – årtiet ud Cubas diktator Fidel Castro hele årtiet. Chiles diktator Augusto Pinochet hele årtiet. Nordkoreas diktator Kim Il-sung hele årtiet. Kinas Kommunistiske Partis generalsekretær Deng Xiaoping hele årtiet. Israels premierminister Menachem Begin hele årtiet. Egyptens præsident Anwar Sadat til 6. oktober 1981 Egyptens præsident Hosni Mubarak fra 14. oktober 1981 Iraks diktator Saddam Hussein - hele årtiet. Libyens diktator Muammar Gaddafi - hele årtiet. Det palæstinensiske selvstyre - Yasser Arafat - hele årtiet. Pave Johannes Paul 2. - hele årtiet. Skuespillere Dan Aykroyd, Harold Ramis og Bill Murray i Ghostbusters Matthew Broderick Phoebe Cates Tom Cruise Gerard Depardieu Matt Dillon Clint Eastwood Harrison Ford (som Indiana Jones) Michael J. Fox (Tilbage til fremtiden) Mel Gibson Paul Hogan (Crocodile Dundee) Michael Keaton (Batman) Eddie Murphy (Beverley Hills Cop) Jack Nicholson (Batman) Sean Penn Michelle Pfeiffer Molly Ringwald Meg Ryan Arnold Schwarzenegger (Terminator) Charlie Sheen David Hasselhoff Sylvester Stallone (First Blood, Rambo: First Blood II) Patrick Swayze (Dirty Dancing) Sigourney Weaver Bruce Willis (Die Hard) Musikudøvere AC/DC Anne Linnet (Jeg Er Jo Lige Her, Time, Dag og Uge) David Bowie Duran Duran Depeche Mode Elton John Eurythmics Fleetwood Mac Genesis / Phil Collins Gangway Journey Kim Larsen (Midt om natten, Forklædt som voksen, Yummi yummi, Kielgasten) Kim Wilde Kylie Minogue Laban Madonna Metallica Megadeth Michael Jackson Nanna New Order Nik Kershaw Iron Maiden The Police Queen / Freddie Mercury Rocazino Radiohead Stevie Wonder The Smiths Toto TV-2 Twisted Sister (I wanna rock) Tøsedrengene U2 Wham / George Michael Cliff Richard Sportsnavne Preben Elkjær, fodbold Wayne Gretzky, ishockey Earvin "Magic" Johnson, basketball Michael Jordan, basketball Sugar Ray Leonard, boksning Carl Lewis, atletik Michael Laudrup, fodbold Diego Maradona, fodbold Zico, fodbold Rudi Völler, fodbold Karl-Heinz Rummenigge, fodbold John McEnroe, tennis Martina Navrátilová, tennis Jack Nicklaus, golf Morten Olsen, fodbold Michel Platini, fodbold Alain Prost, formel 1 Ian Rush, fodbold Mike Tyson, boksning Sepp Piontek Eksterne henvisninger å Årtier

547

https://da.wikipedia.org/wiki/1990%27erne

1990'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 Begivenheder Udlandet Kloning (af fåret Dolly). Human Genome Projektet påbegyndtes. Grafregnere med Computer Algebra System (CAS), som kan løse ligning & differentialligning og beregne differentialkvotient & stamfunktion, kom i handlen. Fald i prisen på computere og anden teknologi forårsagede en kraftig vækst i brugen af internet. Begyndelsen på GATT, verdenshandelsorganisationen og andre globale økonomiske institutioner. NAFTA trådte i kraft. Québec afholdt igen folkeafstemning om løsrivelse fra Canada. De to tyske stater blev genforenet d. 3. oktober 1990 ved at DDR's territorium blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland. Ved det tyske forbundsdagsvalg i 1998 blev kansleren Helmut Kohl (CDU) afløst af Gerhard Schröder (SPD). DDR’s mangeårige statsmand, Erich Honecker, døde i Chile i 1994. I oktober 1998 blev Augusto Pinochet arresteret i London. Tjekkoslovakiet blev delt igen, og blev til i 1993 til landene Tjekkiet og Slovakiet. Sovjetunionens sammenbrud i 1991 betød Den kolde krigs ophør og 15 nye lande på verdenskortet. Boris Jeltsin var Ruslands præsident 1991 - 99. Krige i den russiske provins, Tjetjenien EF blev til et tættere samarbejde ved dannelsen af EU i 1993. Sverige, Finland og Østrig blev medlemmer af EU i 1995. 1991 - 94 Carl Bildt (Moderaterne) var Sveriges statsminister. Polen, Tjekkiet og Ungarn blev medlemmer af NATO i 1999. I 1994 blev Silvio Berlusconi for første gang Italiens ministerpræsident. Den globale menneskeskabte indflydelse på miljøet blev alment accepteret. Lady Diana, prinsesse af Wales, blev kun 36 år gammel. Den amerikanske sanger John Denver styrtede ned med sit fly i Monterey Bay ved byen Pacific Grove og omkom d. 12. oktober 1997; han blev 53 år gammel. John Major (Conservative) var britisk premierminister 1990-97. Den følgende premierminister var Tony Blair (Labour). Oklahoma City-bombningen Bill Clinton (demokraterne) vandt præsidentvalget i 1992 og opnåede genvalg i 1996. Bill Clinton udtalte: “I did not have a sexual relationship with that woman” som et bidrag til beretningen om præsidenten og praktikanten, Monica Lewinsky. Jugoslaviske Borgerkrig Golfkrigen 1991 og embargo mod Irak Japans finansielle krise i 1992 Efter 1992 steg aktiemarkedet kraftigt. Hen mod årtiets slutning var stigningen særligt kraftig for IT-virksomheder og virksomheder inden for bioteknologi. Borgerkrig mellem hutuer og tutsier, der udviklede sig til Folkedrabet i Rwanda i 1994. Eritrea opnåede uafhængighed fra Etiopien. Namibia blev uafhængigt fra Sydafrika. Apartheid blev opgivet i Sydafrika, og en ANC-ledet regering med Nelson Mandela som præsident overtog magten. Israels premierminister Yitzhak Rabin blev skudt og dræbt, men inden opnåede han og to andre at modtage Nobels Fredspris. Benjamin Netanyahu blev Israels ministerpræsident i 1996. Nordyemen og Sydyemen blev forenet til Yemen. Den pakistanske general, Pervez Musharraf, blev landets præsident. Pakistan blev atomvåbenejer. Den kinesiske politiker Deng Xiaoping døde (92 år gammel). Den tidl. britiske prinsesse lady Diana mistede livet (36 år gammel). Giftgasangrebet i Tokyos undergrundsbane 1995 Frygt for kogalskab og mulig sammenhæng med Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJD) kostede mange britiske køer livet. År 2000-problemet Danmark Jens Christian Skou, Aarhus Universitet, modtog Nobelprisen i kemi. Syddansk Universitet opstod i 1998 ved en fusion af flere uddannelsesinstitutioner: Odense Universitet, Sydjysk Universitetscenter og Handelshøjskole Syd/Ingeniørhøjskole Syd. IT-Universitetet blev etableret i 1999. Danmarks fodboldlandshold vandt europamesterskabet i 1992. Sverige var værtsland. Med træneren, Ulrik Wilbek, lykkedes det for Danmarks damehåndboldhold at opnå en række sejre. Danmarks kvindelige hold vandt olympisk sølvmedalje i curling under vinter-OL 1998 i Nagano. Danmark fik fire forbehold, der betyder, at Danmark ikke deltager i EU's forsvarspolitik, den fælles valuta, Euroen, og dele af retspolitikken. I 1992 blev Svend Auken erstattet med Poul Nyrup ved Formandsopgøret i Socialdemokratiet. Folketingsvalget i 1990 gav Schlüter-regeringen mandat til at fortsætte; men i 1993 blev Schlüter-regeringen afløst af Nyrup-regeringen; Nyrup-regeringen opnåede mandat til at fortsætte ved folketingsvalget i 1994 og igen ved folketingsvalget i 1998. Protester mod Frankrigs planer om atomprøvesprængninger i Oceanien. Ved sin deltagelse i proteserne blev den cyklende statsminister, Nyrup, husket for cykelhjelmen. Greenpeace førte an i proteser mod dumpningen af Shells olieplatform, Brent Spar, i Nordsøen. Komikeren Jacob Haugaard (løsgænger) blev medlem af Folketinget i 1994; Haugaard havde bl.a. lovet medvind på cykelstier. Bente Juncker (CD) var socialminister i 14 dage i 1994. Senere, i december 1996, forlod hele CD regeringen. Indenrigsminister Birte Weiss (soc.dem.) anbefalede dannelsen af et storamt i hovedstadsområdet, men regeringsparteren, Radikale Venstre, var uenig. Tamil-sagen blev afgjort med Rigsrettens dom af 22. juni 1995: Daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel. En partileder kørte bil i spirituspåvirket tilstand, men Hans Engell blev stoppet af en betonklods. Efterfølgeren valgte at lyve og benægtede sin dom for spritkørsel. Efter Fremskridtspartiets landsmøde i 1995 dannede Pia K. og andre politikere Dansk Folkeparti; men statsministeren mente, at partiet ikke ville blive stuerent. Den 24. august 1991 genoptog Danmark diplomatiske forbindelser med de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. 1994-95 var RiBus-konflikten; få år senere, i 1998, affødte den omfattende strejke "gærkrisen”. 18. maj-urolighederne på Nørrebro fandt sted i 1993; hvorved betjente affyrede i alt 113 skud. I en historisk fangeflugt flåede en gummiged et stort hul i muren til Vridsløselille Fængsel, så 12 indsatte løb ud. Store Nordiske Rockerkrig kostede tre mennesker livet. Den lille Havfrue mistede hovedet for anden gang. Rasmus Trads og Kurt Thorsen blev hovedpersoner i PFA-sagen. Ifølge Højesterets afgørelse var Tvind-loven grundlovsstridig og dermed ugyldig. Som den første siddende amerikanske præsident nogensinde besøgte Bill Clinton København. Storebæltsforbindelsen blev indviet. Ekstra Bladet lancerede en række artikler om “De Fremmede“. BonBon-Land åbnede. Tina Kjær var blikfang bl.a. i TV-programmet Skattefri Lørdag samt i flere reklamer for Jolly Cola, AcceptCard og Triumph. Moses Hansen demonstrerede mod sexmesse i Herning. Magnum var en serie af store is med opsigtsvækkende reklamer. Endnu en TV-kanal blev lanceret: DR2 Prins Joachim og Alexandra blev gift i 1995. Samme år skulle en grøn laserståle langs den jyske vestkyst markere de 50 år, der var gået siden befrielsen i 1945. En hval svømmede ind i Randers Fjord. En svaneøgles tand blev fundet på Bornholm. I 1999 var en elg i Nordsjælland. Verdens lederende politikere George H.W. Bush, USA's præsident 1989 - 93 Bill Clinton, USA's præsident 1993 - 2000 Helmut Kohl, Forbundsrepublikken Tysklands kansler 1982 - 1998 Gerhard Schröder, Forbundsrepublikken Tysklands kansler 1998 - 2005 François Mitterrand, Frankrigs præsident 1981 - 1995 Jacques Chirac, Frankrigs præsident 1995 - 2007 John Major, britisk prime minister 1990 - 1997 Tony Blair, britisk prime minister 1997 - 2007 pave Johannes Paul 2. (1978 - 2005) Lech Wałęsa, Polens præsident 1990 - 1995 Václav Havel, Tjekkoslovakiets præsident 1989 - 1992 & herefter Tjekkiets præsident 1993 - 2003 Nelson Mandela, Sydafrikas præsident 1994 - 1999 Slobodan Milošević, Jugoslaviens og/eller Serbiens statsleder 1990 - 2000 Alberto Fujimori, Perus præsident 1990 - 2000 Fidel Castro, Cubas ministerpræsident og senere præsident (de facto diktator) 1959 - 2008 Mikhail Gorbatjov, USSR's kommunistiske partis generalsekretær 1985 - 91 Boris Jeltsin, Ruslands præsident 1991 - 1999 Deng Xiaoping, Kinas leder 1978 - 1997 Jiang Zemin, Kinas kommunistiske partis generalsekretær 1989 - 2002 Kim Il-sung, Nordkoreas leder 1948 - 1994 Kim Jong-il, Nordkoreas leder 1991 (eller 1994) til 2011 Yitzhak Rabin, israelsk prime minister 1974 - 1977 og igen 1992 - 1995 Yasser Arafat, palæstinensisk politiker & PLO's leder 1969 - 2004 Hafez al-Assad, Syriens præsident 1971 - 2000 oberst Muammar Gaddafi, Libyens statsleder (de facto diktator) 1969 - 2011 Saddam Hussein, Iraks præsident (de facto diktator) 1979 - 2003 Sportsbegivenheder 1990 VM i fodbold 1992 OL i Barcelona & Danmarks herrehold vandt EM i fodbold 1994 Vinter-OL i Lillehammer & VM i fodbold & Danmarks håndbold-damer vandt EM 1996 OL i Atlanta, hvor Danmarks håndbold-damer vandt guld i & Bjarne Riis vandt Tour de France 1997 Danmarks håndbold-damer vandt VM. 1998 Vinter-OL i Nagano, hvor Danmarks damer vandt sølv i curling & VM i fodbold Udenlandske sportsudøvere Roberto Baggio Michael Jordan Miguel Indurain Jürgen Klinsmann Diego Maradona Shaquille O'Neal Romario Ronaldo Alan Shearer Zinedine Zidane Danske sportsudøvere Jernhårde ladies: Anja Andersen, Camilla Andersen, Tina Bøttzau, Anette Hoffman, Tonje Kjærgaard, Janne Kolling, Susanne Lauritsen, Gitte Madsen, Lene Rantala, Gitte Sunesen, Anne Dorthe Tanderup, Lone Mathiesen, Merete Møller, Maybritt Nielsen, Helle Simonsen og Karina Jespersen Rikke Solberg Mette Jacobsen Richard Møller Nielsens EM trup 1992: Peter Schmeichel, John Sivebæk, Kent Nielsen, Lars Olsen, Henrik Andersen, Kim Christofte, John ’Faxe’ Jensen, Johnny Mølby, Flemming Povlsen, Lars Elstrup, Brian Laudrup, Torben Piechnik, Henrik Larsen, Torben Frank, Bent Christensen, Mogens Krogh, Claus Christiansen, Kim Vilfort, Peter Nielsen, Morten Bruun Michael Laudrup Kenneth Carlsen Rolf Sørensen Tegnefilm Disney 1990: Bernard og Bianca: SOS fra Australien 1991: Skønheden og Udyret 1992: Aladdin 1994: Løvernes Konge 1995: Pocahontas 1996: Klokkeren fra Notre Dame 1997: Herkules 1998: Mulan 1999: Tarzan Danmark Jungledyret Hugo var en serie. Film, skuespillere og instruktører Hollywood Demi Moore (Ghost & Et frækt tilbud & Striptease) Helen Hunt (As Good as It Gets) Julia Roberts (Pretty Woman) Kate Winslet (Titanic) Nicole Kidman (Days of Thunder) Michelle Pfeiffer (Det russiske hus) Meryl Streep & Goldie Hawn (Døden klæ'r hende) Catherine Zeta-Jones (Catherine the Great & The Mask of Zorro & Entrapment) Sandra Bullock (Speed) Kevin Costner (Danser med ulve & The Bodyguard) Harrison Ford (Måske uskyldig & Flygtningen & Air Force One) Quentin Tarantino & Bruce Willis (Pulp Fiction) Jim Carrey (Mask) Jeff Goldblum & Richard Attenborough (Jurassic Park & The Lost World: Jurassic Park) Mike Myers & Dana Carvey (Wayne's World) Tom Hanks (Forrest Gump) Jack Nicholson (Et spørgsmål om ære) Eddie Murphy & Steve Martin (Bowfinger) Mel Gibson (Forever Young) Adam Sandler (Happy Gilmore) Tim Burton Samuel L. Jackson Ashley Judd Meg Ryan M. Night Shyamalan Billy Bob Thornton Uma Thurman Danmark Komedierne Camping og Bananen - Skræl den før din nabo var blandt årtiets første film. Film om utroskab var der plads til: Lad isbjørnene danse og De frigjorte. De nøgne træer og Drengene fra Sankt Petri var film om besættelsen og modstand. Det forsømte forår filmatiserede Hans Scherfigs berømte roman. Filmserien Krummerne opstod. Den uigenkaldeligt sidste Olsen-banden-film var Olsen-banden sidste stik. Blandt dogmefilmene var Festen, Idioterne og Mifunes sidste sang. Der var gys og gru i filmene Nattevagten, Sidste time og Nattens engel. Sidst i årtiet var I Kina spiser de hunde en action-komedie. Den romantiske komedie, Den eneste ene, sluttede årtiet. TV-serier Amerikanske Friends Beverly Hills 90210 Melrose Place Baywatch (1989 - 2001) var en populær serie, der blev set af flere end 1,1 mia. seere hver uge. Sex and the City Danske Den gode, den onde og den virk'li sjove gav os noget af grine af med manus af bl.a. Ole Bornedal. Lars von Triers gyser-serie Riget (med mindst en medvirkende, der også medvirkede i Matador: Ghita Nørby, Kirsten Rolfes og Holger Juul Hansen) En række historiske serier: Kald mig Liva (Ulla Henningsen er hentet fra Matador) og Gøngehøvdingen (Per Pallesen, Kurt Ravn og Paul Hüttel er hentet fra Matador) samt Bryggeren (Joen Bille er hentet fra Matador). Tre nutidige serier: Landsbyen (Kirsten Rolfes og Paul Hüttel er hentet fra Matador) og TAXA (John Hahn-Petersen og Finn Nielsen er hente fra Matador) samt Madsen og Co. (med Holger Juul Hansen som er hentet fra Matador.) En naturlig forklaring med Poul Thomsen fortalte om dyrene. Casper Christensen var vært på Husk lige tandbørsten og radioprogrammet Tæskeholdet Mandagschancen Eleva2eren Lykkehjulet (efter amerikansk forbillede): Wheel of Fortune Jeopardy (efter amerikansk forbillede) Den store klassefest Strisser på Samsø (Finn Storgaard og Joen Bille er hentet fra Matador.) Flere julekalendre for voksne: Jul i den gamle trædemølle og The Julekalender samt Juletestamentet Hvide løgne med Joen Bille, som også medvirkede i Matador (efter svensk forlæg): Vita lögner Kaos i opgangen (efter amerikansk forlæg): The Honeymooners Fangerne på Fortet (efter fransk forbillede): Les Clés de Fort Boyard Reality TV så dagens lys med bl.a. Robinson Ekspeditionen. Musik Engelsksproget Den danske gruppe Cut'N'Move sang "Give It Up". Me & My sang Dub-I-Dub og Whigfield så frem til Saturday Night. Men Aqua opnåede international succes med sangen "Barbie Girl". Det svenske broderfolk kunne også producere musik: både den ABBA-inspirerede gruppe Ace of Base, popduon Roxette og Graaf Sisters. De britiske Spice Girls sang om Girl Power. Celine Dion (Titanic) Mariah Carey Madonna Britney Spears (1999): "......Baby One More Time" Alice In Chains Metallica Nirvana Backstreet Boys Pearl Jam U2 Guns N' Roses Bon Jovi Foo Fighters Jeff Buckley Oasis Rave Red Hot Chili Peppers Soundgarden Techno Nsync 2Pac Dansk musik udviste stor diversitet Shu-bi-dua blev udsat for "Sexchikane." Lene Siel sang om Fuglene. I 1998 var Den Gale Pose Spændt op til lir, og Jacob Haugaard (MF 1994 - 98) sang Det er hammer hammer fedt. Populære computerspil o.l. Nokia 3310 havde Snake; ligesom Game Boy havde Tetris. Endnu en håndholdt spilekonsol var Sega Game Gear. Spilekonsoller gav mulighed for at spille Sonic the Hedgehog (Sega) eller Super Mario World og Super Mario Kart (Super Nintendo). Spillekonsollen PlayStation kom i handlen og senere Nintendo 64. På PC fandtes de små tidsrøvere: Minestryger, 7-kabale, Hjerterfri samt isbjørnen Oswald og Skærmtrolden Hugo og Europaspillet; foruden de mere hårdskydende Doom, Duke Nuke’em, Wolfenstein 3D og ikke mindst Tomb Raider. Moden Beklædning i 1990'erne gjorde årtiet til noget særligt med bl.a. buffalostøvler kombineret med rottehaler og overalls. Army camouflage tøj og støvler samt bøllehat var en mulighed. Hullede jeans var udbredte. Frisurer Etageklippede lokker eller grydehår var udbredte. Kvindelige modeller Kate Moss, Claudia Schiffer og Christy Turlington samt Linda Evangelista, Cindy Crawford, Naomi Campbell, Christy Turlington Mandlige modeller Bruce Weber, Joel West og Alexander Lundqvist Dansk skønlitteratur I 1990'erne var dansk skønlitteratur præget af minimalistisk realisme. I 1994 modtog Svend Åge Madsen Radioens Romanpris. Til udgiverne hørte: 1991 Ib Michael publicerede Vanillepigen. 1992 Peter Høeg publicerede Frøken Smillas fornemmelse for sne. 1993 Kirsten Hammann publicerede Vera Winkelvir. Morten Ramsland fik debut med Når fuglene driver bort. 1993 Merete Pryds Helle publicerede Vandpest. 1995 Naja Marie Aidt publicerede sin trilogi. Mette Thomsen publicerede romanen Plastic. Katrine Marie Guldager publicerede Styrt. 1996 Helle Helle publicerede Rester. Peter Høeg publicerede Kvinden og aben. 1997 udkom Jan Sonnergaards Radiator, der var en opsigtsvækkende novellesamling. 1998 Christina Hesselholdt publicerede Hovedstolen. Viden om 1990'erne Bøger om 1990'erne Engelsksprogede Randy Laist: Cinema of Simulation - Hyperreal Hollywood in the Long 1990s. 2015. Bloomsbury Academic. Anne Rooney: The 1990s. 2009. Flachs. Danske Ditte Giese: 90’er bogen - fortællinger fra det sjove årti. 2009. Gyldendal. Jens-Emil Nielsen: Ung i 90’erne. 2006. Her & Nu. Jens-Emil Nielsen: 90'er rock - dansk rock 1990 - 2000. 2015. Her&Nu. Ove Dahl: Tilbage til 90’erne - Alle de ting, du har glemt, du kan huske. 2014. Gyldendal. Film om 1990'erne 2014: Endnu en film om krummerne: Krummerne - alt på spil 2015: Sommeren '92 Serie om sport i 1990'erne 2012 - 14: Lillehammer '94 Referencer å Årtier

548

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rti

Årti

Et årti (eller dekade) er et tidsrum på 10 år. De årtier, der er dækket i Wikipedia, er blå nedenfor. Se også århundreder og historie. Ovenstående er det kardinale system, hvor det sidste årti f.Kr og første årti e.Kr. mangler et år, eller man accepterer, at der er to år 0. Den gregorianske kalender begynder med år 1, og derfor slutter første årti den 31. december 10, det ordinale system. Tidsenheder

550

https://da.wikipedia.org/wiki/Baden-W%C3%BCrttemberg

Baden-Württemberg

Baden-Württemberg er en af Tysklands 16 delstater. Den ligger i det sydvestlige Tyskland og grænser op til Schweiz mod syd, Frankrig mod vest, Rheinland-Pfalz og Hessen mod nord og Bayern mod nord og øst. Baden-Württemberg har 11.103.043 indbyggere (31.12.2020) og 11.100.394 indbyggere (31. december 2019), dækker 35.750 km² og er den tredjestørste af de 16 delstater i befolkning og areal. Hovedstaden er Stuttgart. Andre vigtige byer er Mannheim, Karlsruhe, Freiburg, Heidelberg, Heilbronn, Ulm, Pforzheim, Ludwigsburg, Esslingen og Reutlingen. Baden-Württemberg er en parlamentarisk republik, hvor den lovgivende magt udøves af Baden-Württembergs landdag, der vælges ved delstastsvalg. Den udøvende magt ligger hos Baden-Württembergs regering, der ledes af Baden-Württembergs ministerpræsident. Ministerpræsident er Winfried Kretschmann fra partiet Die Grünen. Han leder en koalitionsregering mellem Die Grünen og det socialdemokratiske SPD. Kretschmann er den første ministerpræsident (delstatspræsident) fra Die Grünen. Hans regering tiltrådte efter delstatsvalget i 2011. Baden-Württemberg blev dannet den 25. april 1952 ved sammenlægning af delstaterne (Länder) Baden, Württemberg-Baden og Württemberg-Hohenzollern. Ministerpræsidenter 1952 – 1953: Reinhold Maier (FDP/DVP) 1953 – 1958: Gebhard Müller (CDU) 1958 – 1966: Kurt Georg Kiesinger (CDU) 1966 – 1978: Hans Karl Filbinger (CDU) 1978 – 1991: Lothar Späth (CDU) 1991 – 2005: Erwin Teufel (CDU) 2005 – 2010: Günther Oettinger (CDU) 2010 – 2011: Stefan Mappus (CDU) Siden 2011: Winfried Kretschmann (Grüne) Administrativ opdeling Baden-Württemberg er siden 1. Januar 1973 opdelt i fire Regierungsbezirke, tolv Regioner (med et Regionalverband), 35 Landkreise og ni Stadtkreise (svarer til kreisfrie byer, men benævnes Stadtkreis i Baden-Würtemberg. Regierungsbezirke og Regionen Freiburg med Regionerne Hochrhein-Bodensee, Schwarzwald-Baar-Heuberg, Südlicher Oberrhein Karlsruhe med Regionerne Mittlerer Oberrhein, Nordschwarzwald, Rhein-Neckar Stuttgart med Regionerne Heilbronn-Franken, Ostwürttemberg, Stuttgart Tübingen med Regionerne Bodensee-Oberschwaben, Donau-Iller, Neckar-Alb Regionen Donau-Iller omfatter også et grænseområde i Bayern. Regionen Rhein-Neckar omfatter også grænseområder i Hessen und Rheinland-Pfalz. Byer og Landkreise Til Landkreis Konstanz hører også eksklaven Büsingen am Hochrhein (BÜS), som ligger i nærheden af Schaffhausen og er omsluttet af Schweizisk område. Landkreisene har siden 1956 været sammensluttet i Landkreistag Baden-Württemberg Kommuner Delstaten Baden-Württemberg har i alt 1108 kommuner (1. Januar 2007). Ekstern henvisning Officiel regeringsportal Delstater i Tyskland Bodensøen

552

https://da.wikipedia.org/wiki/Saale

Saale

Saale er en biflod til Elben. Den østtyske by Halle ligger ved Saale. Den næstsidste istid, Saale-istiden, er opkaldt efter denne biflod. Henvisninger Floder i Sachsen-Anhalt Halle (Saale)

555

https://da.wikipedia.org/wiki/Bern

Bern

Bern (; ; ) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med  indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000). Floden Aare flyder gennem byen. Bern er administrativt center i den tosprogede (tysk og fransk) Kanton Bern, der er den næstmest befolkede af Schweiz' 26 kantoner. Den gamle bydel i Bern er på UNESCOs Verdensarvsliste. Historie Efter de første bosættelser på halvøen Engehalbinsel nord for Bern i Le-Tène-tiden var der en gallo-romersk Vicus, som blev opgivet mellem 165 og 211 e.v.t. I 1191 blev byen erobret af hertug Berthold V af Zähringen. Ifølge legenden kaldte han byen Bern, fordi han skulle have fanget en bjørn på dette sted. Mere sandsynligt er det imidlertid, at Berchthold opkaldte byen til ære for sagnhelten Dietrich von Bern, som han beundrede (Bern i Dietrichs navn er et gammelt tysk navn for Verona). Nu er den sandsynligste mulighed, at navnet kommer fra det keltiske ord Berna, som betyder kløft ment på et afsnit af Aare. I den romerske tid var der en Vicus på Engehalbinsel. Berchthold byggede byen på landtungen i Aare, så den var naturligt beskyttet på tre sider. På den fjerde side mod land opførtes en bymur med vagttårn. Byens beskyttede placering muliggjorde en hurtig vækst i retning mod vest. Efter at Zährunger-slægten uddøde i 1218, blev Bern en fri rigsstad. Berns endegyldige uafhængighed kom med Slaget ved Dornbühl (1298) og Laupenkrigen (1339). I sidstnævnte slag fik Bern støtte fra kantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden, som Bern havde dannet forbund med i 1323. I 1353 indtrådte Bern som det ottende område i det gamle edsforbund. Efter en stor bybrand i 1405 genopbyggede man byen i sandsten, hvor bygningerne tidligere var af træ. Byens middelalderlige bybillede fra dengang er i store træk bevaret til i dag. I 1439 og 1565 havde man to udbrud af pest i byen, hvor det sidste varede næsten to år og kostede 5.000 bernere livet. Mellem 1622 og 1646 byggede man forsvarsskansen Grosse Schanze mod vest. Skansen blev nedbrudt mellem 1834 og 1846 for at gøre plads til en byudvidelse. Hovedbygningen af Berns Universitet er bygget på de sidste rester af skansen. I 1700-tallet var indbyggertallet svagt faldende, men i midten af 1800-tallet steg befolkningstallet mærkbart. Befolkningstilvæksten steg yderligere, efter at den første schweiziske forbundsforsamling i 1848 havde udpeget Bern som sæde for forbundsmyndighederne. Med det stigende antal borgere, der vandrede fra land til by, forandredes den politiske styreform i Bern sig efterhånden. Hidtil havde den bestået af et antal råd understøttet af rigmandsfamilier. Efterhånden indførtes en Gemeindeversamlung med direkte demokrati udøvet i folkeforsamlinger, hvor der stemtes ved håndsoprækning. Disse blev i 1887 afløst af hemmelige afstemninger, hvor der valgtes en borgmester og et antal delegerede. I 1894 indførte Bern som en af de første kommuner proportionalvalg til byrådsvalg. Som den første socialdemokrat blev Gustav Muller indvalgt i byrådet i 1895, og i 1918 opnåede partiet absolut flertal. I årene frem til 1920 fik Bern dermed den første socialdemokratiske borgmester. Det politiske billede i Bern byråd har fra 1950'erne været præget af mange små partier. I 1968 opnåede kvinder politisk ligeret i Bern. Geografi Byen Bern ligger i det schweiziske Mittelland ved floden Aare. Berns gamle bydel ligger ved en flodsløjfe, og bydelen ligger således som en tange med vand omkring tre sider. Fra den gamle bydel breder byen sig ud i en 12 kilometers radius. Byen er omgivet af højdedrag og store skovområder. Selve hovedstaden udgøres foruden Bern af en række omegnskommuner, og området har i alt omkring 350.000 indbyggere. Selve den bybebyggede del udgøres af kommunerne Bern, Bremgarten bei Bern, Köniz, Muri, Ostermundigen, Ittigen, Bolligen og Zollikofen med tilsammen omkring 200.000 indbyggere. Klima Byen Bern befinder sig i den tempereret klimazone med løvskov. De enkelte årstider er der ligesom i hele Schweiz stor forskel i. Gennemsnitligt falder der 85 millimeter nedbør pr. måned og 1.000 millimeter pr. år. Med 110 millimeter regner det på grund af Konvektionsregn næsten dobbelt så meget om sommeren som om vinteren. Gennemsnitligt kan man regne med 126 dage om året, hvor der falder mere end 1 millimeter regn. Gennemsnitstemperaturen ligger på 8 °C. Om sommeren ligger dagsgennemsnitstemperaturen mellem 15 og 20 °C. Demografi Med udgangen af 2006 boede der 127.882 borgere i Bern Kommune, heraf 21 % udlændinge. De største udenlandske befolkningsgrupper i Bern kommer fra Italien, Tyskland, tidligere Jugoslavien og Spanien. {| class="wikitable collapsible autocollapse" |- ! colspan=17 bgcolor="#EFEFEF" align="center"|     Gennemsnitligt befolkningstal</small> |-align="center" | År || 1860 || 1870 || 1880 || 1888 || 1900 || 1910 || 1920 || 1930 || 1941 || 1950 || 1960 || 1970 || 1980 || 1990 || 2000 || 2006 |- | 'Indbyggere || align="right" | 31.050 || 37.548 || 45.743 || 48.605 || 67.550 || 90.937 || 104.626 || 111.783 || 130.331 || 146.499 || 136.172 || 162.405 || 145.254 || 136.338 || 128.634 || 127.882 |- |} Tysk er officielt sprog i Bern og tales i den særlige dialekt, der kaldes Berndeutsch. Det er en højalemannisk dialekt og en variant af schweizertysk. Cirka 41 % af bernerne tilhører den reformerte kirke, 25 % tilhører den romerskkatolske kirke (2005), omkring 3,8 % er muslimer, mens omkring 1,5 % tilhører den ortodokse kirke (2000). Bern er sæde for den kristkatolske biskop i Schweiz, og synagogen i Bern er midtpunkt for det jødiske samfund med omkring 340 medlemmer. Bern har et overskud af kvinder, da 52,7 % er kvinder, mens 47,3 % er mænd, men der er markante forskelle mellem schweizere og udlændinge. For hver 100 kvindelige schweizere er der 83,6 % mandlige, mens der for hver 100 kvindelige udlændinge er 115,6 mandlige. Politik Kommunalbestyrelsen Stadrat består af 80 medlemmer, der vælges for en fireårig periode. Seneste valg var den 28. november 2004, hvor byrådet fik følgende sammensætning: Byen styres af Gemeinderat, som består af fem medlemmer, der hver leder en af de fem forvaltninger. Ved valget i 2004 opnåede højrepartierne FDP/SVP/CVP to mandater og den rød-grønne-midteralliance tre mandater. Tre af de fem medlemmer er kvinder. Borgmesteren (Stadtpräsident) er én blandt de fem medlemmer af Gemeinderat. I 2004 valgtes Alexander Tschäppät fra Sozialdemokratische Partei som borgmester. Ved valgene til Gemeinderat og Stadtrat gælder forholdstalsvalg, og til valg af borgmesteren benyttes majoritetsvalg. Hvis antallet af kandidater ikke overstiger antallet af pladser, kan man undlade at afholde valg (kaldes Stille Wahlen). Da socialdemokraterne og de grønne udgør flertallet i både Stadtrat og Gemeinderat, er deres politik bestemmende for byens udvikling. Der er ingen formel koalition mellem de to partier, og som følge af det direkte demokrati i Schweiz sendes alle vigtige spørgsmål til folkeafstemning. Øvrige store partier i Bern er det liberale Freie Demokratische Partei og Schweizerische Volkspartei, der er et nationalistisk konservativt parti. Erhverv og økonomi Bern indgår som et af centrene i det regionale samarbejde Espace Mittelland, som omfatter kantonerne Bern, Solothurn, Fribourg, Neuchatêl, Jura, Vaud og Valais. I denne region er der 2,5 millioner indbyggere og 900.000 arbejdspladser. Ansvaret for erhvervsudviklingen ligger på kantonsniveau, og derfor indgår hovedstaden Bern i hele kantonens strategi for regional udvikling. Byen Bern er et af de stærkeste økonomiske områder i Schweiz og er samtidig den økonomisk drivende kraft i kantonen. Efter en kort opblomstring af industrielle erhverv i midten af 1800-tallet vendte erhvervsstrukturen i Bern omkring skiftet til det 20. århundrede, således at den procentvise andel af ansatte i stigende grad er flyttet til den tertiære sektor. Således er omkring 80 % af arbejdsstyrken i dag ansat i den tertiære sektor, primært serviceerhverv. Antallet af arbejdspladser har særligt i perioden efter 1950 været stigende. Til gengæld har antallet af erhvervsaktive i byen ligget nogenlunde konstant omkring 70.000. Arbejdskraften er i stigende omfang pendlere, der i samme periode steg fra 13.700 til 77.100. Ved udgangen af 2005 var der i alt 8.733 virksomheder med i alt 148.145 arbejdspladser. Omkring 12 % af arbejdspladserne findes inden for den offentlige administration, der er lagt i Bern i kraft af dens status som kantonal- og forbundshovedstad. Turismen spiller en væsentlig rolle for byen og perioden 2004-2007 er antallet af overnatninger steget 20 %. Målt i forhold til overnatninger modtager Schweiz flest gæster fra (overnatninger i 2007 i parentes) Tyskland (116.419), USA (36.406), England (23.125), Italien (21.945), Frankrig (19.594), Spanien (18.991), Japan (16.558) og Østrig (12.286). Der var i 2007 33 overnatningssteder med i alt 3.234 senge. Disse havde i gennemsnit en udnyttelsesgrad på 56,3 %. Trafik Bern er forbundet med motorvejene A1, A6 og A12. Den kollektive trafik drives hovedsagelig af selskabet Bernmobil, der driver tre sporvognslinjer samt flere trolleybus- og buslinjer. Bustrafikken til omegnskommunerne køres af Postauto samt af Regionalverkehr Bern-Solothurn (RBS). Siden 2004 er Bernmobil indgået i billetfællesskabet Bern-Solothurn, der strækker sig over byerne Bern og Solothurn samt Emmental. Berner S-Bahn forbinder ligeledes omegnsbyerne. Med 13 linjer forbindes Thun, Emmental, Biel, Solothurn, Neuenburg, Freiburg og Schwarzenburg med Bern. S-banen drives af RBS. Berns hovedbanegård er knudepunkt for fjerntrafikken, der køres af Schweizerische Bundesbahnen (SBB) samt for S-togstrafikken. Herfra kører tog med nationale destinationer (f.eks. Zürich, Basel, Luzern, Lausanne og Genève) samt internationale forbindelser til Tyskland (herunder med ICE-tog), Frankrig (TGV-tog), Italien (Pendolino-tog) og Spanien (Talgo-tog). Målt på trafikantal er Berns hovedbane næststørst i Schweiz efter Zürich, mens Basel er tredjestørst. Under banegården findes endestation for de tre smalsporede baner, der drives af RBS, og som er integreret i S-togsnettet. Marzilibahn er en kabelbane, der forbinder kvarteret Marzili ved Aare-bredden med regerings- og parlamentsbygningen Bundeshaus. Med en længde på kun 105 meter er det en af de korteste kabelbaner i Europa. Endvidere forbinder en kabelbane forstaden Wabern med det 858 meter høje bjerg Gurten (Gurtenbahn). Flytrafikken håndteres fra lufthavnen Flughafen Bern-Belp, der ligger syd for byen i kommunen Belp. Lufthavnen havde i 2007 51.217 starter og landinger og 106.614 passagerer. Lufthavnen har én start- og landingsbane med en længde på 1.730 meter. Herudover er der to græslandingsbaner. Uddannelse I Bern er der 22 offentlige folkeskoler fordelt på seks skolekredse; hertil kommer en række private skoler. Ud over disse findes en specialskole (Schulhaus Länggasse) for børn med indlæringsvanskeligheder eller sociale problemer samt en skole for børn med sprogproblemer (Schulhaus Matte). Der er otte gymnasier, hvoraf fire er private. Universitetet i Bern har omkring 13.000 studerende (53 % kvinder og 47 % mænd) med fakulteter inden for teologi, retsvidenskab, samfundsvidenskab, medicin, veterinærvidenskab, filosofi, historie, humaniora og naturvidenskab. Universitet blev i sin nuværende form grundlagt i 1834, men allerede i det 16. århundrede grundlagde man efter refomationen en uddannelse til understøttelse af det reformerte præsteskab. I det 18. århundrede kom jura og matematik til, og i 1805 omdannede man uddannelsen med sine dybe rødder i teologiskolen til et akademi med fire fakulteter. I 1834 etableredes så universitetet, og fra 1900 blev antallet af fakulteter løbende udvidet.Berner Hochfachschule (BFH) er en samlet betegnelse for i alt seks faghøjskoler, der fungerer som nationale kompetencecentre inden for hver deres fagområde. I sin nuværende form er den grundlagt i 1997 og har omkring 5.500 studerende. Uddannelserne er fordelt på fem campi, hvoraf den ene ligger i selve Bern. Der uddannes på bachelor- og kandidatniveau inden for: Kunst, musik og teater. Teknik og informatik. Økonomi, forvaltning, sundhed og socialt arbejde. Arkitektur, træ og byggeri. Sport. Landbrug. Herudover findes en helt række forskellige fag- og erhvervsskoler, ligesom der også er et musikkonservatorium og en skole for jazz. Seværdigheder I Berns gamle, brede gader findes talrige historiske brønde med diverse motiver fra det 16. århundrede. De er medvirkende til Berns plads på UNESCOs Verdensarvsliste. Et af byens mesterværker er Zytglogge-tårnet med sit figurspil og det astronomiske ur. Tårnet udgjorde byens vestport fra 1191 til 1256. Andre tårne i byen er Käfigturm, der fra 1256 til 1344 udgjorde Berns anden vestport, og Holländerturm, der siden 1256 var en del af det tredje forsvarbælte. Bundeshaus, Schweiz' parlamentsbygning, blev bygget efter planer af arkitekten Hans Wilhelm Auer og stod færdig i 1902. Bygningens tre kuppeltage med irret kobber gør den særlig markant. Bundeshaus består egentlig af tre bygninger, hvoraf den midterste under den store kuppel rummer Nationalrådets mødesal, Ständerats mødesal, udvalgsmødelokaler og vandrehallen, der bruges til modtagelser af udenlandske stats- og regerings ledere. Erlacherhof er historisk og arkitektonisk det mest betydende private bygningsværk i Bern. Det blev bygget 1747 af arkitekten Albrecht Stürler og var fra 1848 sæde for Schweiz' forbundsråd. I dag er bygningen sæde for bystyrets Gemeinderat. Untertorbrücke er den ældste, endnu bestående, bro i Bern. Den første bro på stedet blev bygget i 1256, mens den nuværende bro stammer fra omkring 1490. I Berns gamle bydel står den største og vigtigste senmiddelalderkirke i Schweiz, Berner Münster. Den er bygget i gotisk stil. Grundstenen blev lagt i 1421 på det sted, hvor Leutkirche fra 1190 tidligere lå. Kultur Bern har et stort og righoldigt kulturudbud. Teater På Stadttheater Bern opføres opera, skuespil og ballet. Teateret er opført i nyklassicistisk stil og åbnede i 1903. Schlachthaus Theater Bern har siden 1998 været gæstespillested for den frie teaterscene. Teateret er Berns centrum for nutids- og eksperimenterende teaterkunst. Børne- og ungdomsteater er en integreret del af teateret. Mere traditionelt teater udbydes på Das Theater an der Effingerstrasse. Teateret blev etableret i 2000, efter at det tidligere Atelier Theater i 1996 blev lukket efter 45 år som følge af, at teatrets offentlige tilskud bortfaldt. Det nuværende teater finansieres fortrinsvis med private midler. Narrenpack Theater Bern er et folketeater og opfører primært komedier. Musik Berner Symphonie-Orchester, grundlagt i 1877, er et af Schweiz' største orkestre med omkring 100 musikere. Orkesteret giver omkring 40 koncerter om året og fungerer også som operaorkester for Stadttheater Bern. Mange af orkesterets koncerter gennemføres i koncerthuset Kultur-Casino Bern, der blev bygget 1906-1908.Dampfzentrale er et kulturcentrum for nutidig dans og musik. Det er etableret i et gammelt vandkraftværk, som bystyret ønskede at nedrive, da vandværksdriften sluttede, men fredningsmyndighederne forhindrede dette. Efter mange års diskussion om bygningens brug blev den i 1987 besat af en gruppe unge, der ønskede at udnytte bygningen til kulturelle formål. Stedet er i dag vokset til et af byens vigtige kulturcentre med mere end 500 årlige arrangementer.Gurtenfestival er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor titusinder tager til bjerget Gurten for at deltage i musikfestivalen, som er blandt de største i Schweiz. På programmet står rock og (alternativ) pop med internationale navne som Bob Dylan, UB40, Simple Minds, Pet Shop Boys, Iggy Pop og Oasis. Festivalen har eksisteret siden 1977. Foreningen BeJazz gennemfører mere end 80 jazzarrangementer om året og er blevet en anerkendt del af den tyskschweiziske jazzscene. I ungdomskulturen er Gaskessel kendt som et af de ældste ungdomskulturcentre i Europa. Siden begyndelsen af 1970'erne har koncerter, teater, udstillinger, filmnætter og mange andre socio-kulturelle begivenheder regelmæssigt fundet sted. Om sommeren gennemføres også store outdoor-partys. Gaskessel på Berns gamle gasværksgrund er samtidig et arbejdstilbud til marginaliserede unge, der kan deltage i "daglønner"-projekter. Wasserwerk er Berns største technosted, hvor der også spilles live-musik. Kulturzentrum Reithalle er et betydeligt sted for den autonome ungdomskultur, hvor der udbydes koncerter, film- og teaterforevisninger, perfomances og udstillinger. Fritid Bern har omkring 40 større og mindre parkanlæg med et samlet areal på 760.000 m² og omkring 90 offentlige legepladser. I byens centrum ligger Kleine Schanze. Her afholdes om sommeren forskellige kulturarrangementer i parkens musikpavillon. Parken er en del af det gamle forsvarsanlæg og blev i det 19. århundrede omdannet til parkanlæg. Parken var i mange år belastet af narkohandel, indtil den gennemgik en ombygning og blev genindviet i foråret 2001. Fra parken er der smuk udsigt til Alperne. I bydelen Breitenrain-Lorraine ligger Rosenhaven med 223 rosensorter, 200 irissorter og 28 rhododendronarter. Rosenhaven ligger højt over den gamle bydel og har et bibliotek med læsehave, en stor legeplads samt en restaurant med udsigt. Sammen med byens mange parkanlæg udgør bredden af Aare-floden ligeledes et vigtigt rekreativt tilbud til indbyggere og turister. Byens tre kirkegårde har parklignende karakter og benyttes som rekreative arealer. Tierpark Dählhölzi, Berns zoologiske have fra 1937, har omkring 220 forskellige dyrearter. Parken er berømt for sin bjørnegrav med to til fire bjørne. Bjørnen er Berns vartegn, og man har sikre vidnesbyrd om, at der allerede i 1411 var en bjørnegrav i nærheden Käfigturm. Den nuværende bjørnegrav stammer fra 1857 og blev restaureret i 1970. I 2009 flyttede man bjørnene til en ny bjørnepark på et 10.000 km² stort areal ved siden af den nuværende bjørnegrav. Sport Idrætsanlæg I Bern stod Stadion Wankdorf'' 80 år. Det blev navngivet efter kvarteret, hvor det lå. Det var bygget i 1920, efter at den gamle Spitalacker-Platz fik for få pladser. Dengang havde den kun 11.000 pladser. Det blev udbygget, så det ved højdepunkterne af dens størelse havde mere end 60.000 pladser. Det gamle Wankdorf var scenen for verdensmesterskabsfinalen 1954 (Vidunderet fra Bern). I 2001 blev det gamle Wankdorf revet ned og genbygget op som Stade de Suisse med plads til 31.783 tilskuere. Det er landets næststørste fodboldstadion. Bygningen kostede 350 millioner frank (dengang 1,7 milliarder danske kroner). PostFinance-Arenaen, bygget i 1967, er med sine 17.131 pladser den største issporthal i Schweiz og en af de største i Europa. Sportsklubber Fodboldklubben BSC Young Boys spiller i Axpo Super League, den bedste schweiziske liga og er blevet mester 12 gange (senest i 2018) og vicemester 16 gange (sidste gang 2017). Klubbens U21-hold spiller i den, for dem, højst mulige liga. Den egentlige by- og traditionsklub er FC Bern, som var gode i starten af det 20. århundrede. Ishockeyklubben SC Bern spiller i den højeste ishockeyliga, National League A, hvor den er blevet mester 15 gange siden 1959 (senest i sæsonen 2016/2017). Referencer Eksterne henvisninger Byer i Schweiz Frie rigsstæder Verdensarvsområder i Schweiz

556

https://da.wikipedia.org/wiki/Georg%20Gearl%C3%B8s

Georg Gearløs

Georg Gearløs er en fiktiv figur i Disneys tegneserier , og han er en opfinder som bor i Andeby. Han er hårdtarbejdende, og han bruger nogle gange sin tænkehat. Han har også en genial hjerne og opfinder lige fra maskiner til flyvende biler og rumfartøjer. Til at hjælpe sig har Georg sin trofaste følgesvend Lille Hjælper, som er en lille robot med en lyspære i stedet for et hoved. Dette fremgår af en historie af Don Rosa, der også afslører, at Georg Gearløs' far også var opfinder før Georg tog over for ham. Georgs første optræden var i historien Gladstone's Terrible Secret fra Walt Disney's Comics & Stories 140 (Anders And & Co. nr. 2 fra 1953) af Carl Barks. Siden dukkede han også op som bifigur i historier om Grønspætterne, hvor han selv er med i korpset og udnytter sine evner i lejrlivet. Eksterne henvisninger Anders And-figurer

557

https://da.wikipedia.org/wiki/1980

1980

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1980 (tal) Begivenheder Sovjetunionen invaderer Afghanistan Januar 5. januar - Partiet Fælles Kurs bliver stiftet af sømandsbossen Preben Møller Hansen 9. januar – 63 shia-muslimer bliver halshugget i Saudi-Arabien for at have besat den store moské i Mekka (i november 1979) 15. januar – William Heinesen udråbes på sin 80-års dag, til æresborger i Thorshavn 18. januar - Almöbroen nord for Göteborg i Sverige styrter sammen 22. januar - den russiske atomfysiker og modtager af Nobels fredspris Andrej Sakharov deporteres fra Moskva til den lukkede by Gorkij. Forvisningen bliver af de sovjetiske myndigheder begrundet med "nedbrydende virksomhed mod den sovjetiske stat" Marts 3. marts – Pierre Trudeau bliver premierminister for Canada 3. marts - ubåden USS Nautilus tages ud af drift 6. marts - A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til Almene Formaal køber Larsens Plads over for Amalienborg og forærer den til kommunen til parkområde 11. marts - Nationalistlederen Robert Mugabe danner regering i Zimbabwe 12. marts - 20-kronesedlen på gaden i Danmark 13. marts - amerikaneren John Gacy fra Illinois bliver idømt 25 gange livsvarigt fængsel og 12 gange dødsstraf ved retten i Chicago, hvilket er historiens hårdeste strafudmåling. Dommen bliver givet for mord på 33 drenge i perioden 1972-78. Han bliver henrettet 10. maj 1994 23. marts - Folkeafstemning afholdes i Sverige om afvikling af landets atomkraftanlæg. Konklusionen af resultatet bliver uklar og stærkt debatteret 27. marts - den norske olieboreplatform Alexander L. Kielland i Nordsøen vælter, og 123 omkommer ved ulykken. Platformen vælter på få minutter, da ét af de vældige ben giver efter i hårdt vejr. 88 bliver reddet fra platformen April 3. april - Belgiens ministerpræsident Wilfried Martens indgiver regeringens afskedsbegæring 13. april - USA's olympiske komite beslutter at boykotte sommerlegene i Moskva 25. april - et amerikansk forsøg på at befri de gidsler, der holdes på den amerikanske ambassade i Irans hovedstad Teheran mislykkes. To af flyene med elitesoldater støder sammen i ørkenen 400 km fra Teheran, og otte amerikanske soldater bliver dræbt 29. april - mange bliver såret og omkring 100 anholdt under voldsomme gadekampe, da 500 politifolk rydder byggelegepladsen "Byggeren" på Nørrebro 30. april – Dronning Beatrix i Holland bestiger tronen Maj 5. maj - Arabiske terrorister sprænger Irans ambassade i London i luften efter seks dages besættelse; et gidsel omkommer, og 11 reddes 18. maj – vulkanudbrud på Mount St. Helens 24. maj - lederen af Sydkoreas efterretningstjeneste Kim Jai-Kyu henrettes sammen med fire medskyldige for mordet på præsident Park Chung-hee 28. maj - Dronning Margrethe udnævnes til Årets Æreshåndværker af Kjøbenhavns Haandværkerforening Juni 1. juni - den amerikanske Tv-nyhedsstation CNN går i luften for første gang, fra Atlanta, Georgia 6. juni - Dansk Elbil Komite oprettes 16. juni - under besøg i England modtager dronning Margrethe den fornemme hosebåndsorden 29. juni - Vigdís Finnbogadóttir vælges til Islands præsident og bliver verdens første kvindelige folkevalgte statsoverhoved Juli 15. juli – Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge springer i luften August 2. august - en bombe dræber 85 mennesker, sårer mere end 200 og anretter store materielle skader i Bologna 5. august - Belgiens parlament beslutter at omdanne landet til en forbundsstat bestående af to delstater for at bilægge årelang sprogstrid 8. august - Skibsværftet B&W i København standser betalingerne 14. august - Lech Wałęsa og hans kolleger på skibsværftet i Gdansk indleder de strejker, der senere fører til dannelsen af Solidarność og et systemskifte i Polen 20. august - 301 passagerer indebrænder i et Lockheed Tristar fly fra Saudi-Arabien efter en nødlanding i Riyadh. Det er verdenshistoriens til da næst-alvorligste ulykke med et enkelt fly September 5. september – Skt. Gotthardtunnelen, verdens på det tidspunkt længste vejtunnel, indvies i Schweiz 22. september - Irak invaderer Iran og indleder derved Iran-Irak-krigen, der første afsluttes knap otte år senere 22. september - den nystiftede frie polske fagbevægelse Solidaritet (Solidarność) vælger Lech Walesa som den første formand Oktober 11. oktober - på Leninværftet i Gdansk i Polen går arbejderne i strejke. Strejkerne breder sig langt ind i landet 11. oktober - russiske kosmonauter vender tilbage til jorden efter 185 dage i rummet om bord på Salyut 6 12. oktober - 26 medlemmer af De Røde Brigader dømmes til fængsel på livstid for mordet på Aldo Moro 30. oktober - El Salvador og Honduras underskriver en fredstraktat, der sætter en stopper for de to landes grænsestrid, som startede med "Fodboldkrigen" i 1969 30. oktober - Algeriets præsident Benjedid benåder sin forgænger Ben Bella, der har været fængslet i 14 år. November 1. november - ved en møntreform på Island, fjernes to nuller af kronen 2. november - under krigen mellem Iran og Irak bliver Irans olieminister taget til fange 4. november – Ronald Reagan besejrer Jimmy Carter og John B. Anderson ved det amerikanske præsidentvalg. Stemmefordeling blev 50,8 procent til Ronald Reagan, 41,0 procent til Jimmy Carter og 6,6 procent til John B. Anderson. 14. november - Sikkerhedskonferencen i Madrid kan endelig begyndes, efter at de 35 deltagende lande har været svært uenige om dagsordenen for konferencen 15. november - granater eksploderer over Bagenkop, da vesttyske flådefartøjer ved en fejl beskyder byen 23. november - en serie af jordskælv i Syditalien dræber op imod 4.800 mennesker 28. november - B&W’s tidligere ejer Jan Bonde Nielsen erklæres personligt konkurs December 4. december - Portugals ministerpræsident Francisco Caneiro og hans danskfødte hustru Snu Seidenfaden omkommer sammen med forsvarsministeren, da hans privatfly styrter under start fra Lissabon 8. december - Beatlen John Lennon skydes ned på gaden foran Dakota-bygningen i New York af den sindsforvirrede fan Mark David Chapman 16. december - Sojakagefabrikken skaber frygt for eksplosionsulykke og klorudslip, da den hærges af en storbrand Født Januar 9. januar – Sergio García, spansk golfspiller. Februar 11. februar – Matthew Lawrence, amerikansk skuespiller. 11. februar – Natasha Bobo, amerikansk skuespiller. 27. februar – Chelsea Clinton, datter af Bill Clinton. Marts 21. marts – Ronaldinho, brasiliansk fodboldspiller. 27. marts – Kristian Leth, dansk skuespiller og musiker. 28. marts – Rasmus Seebach, dansk sanger. 28. marts – Jon Lange, dansk skuespiller. 30. marts – Katrine Lunde, norsk håndboldspiller. 30. marts – Kristine Lunde, norsk håndboldspiller. April 9. april – Rasmus Green, dansk fodboldspiller (død 2006). 10. april – Gro Hammerseng, norsk håndboldspiller. 12. april – Peter Plaugborg, dansk skuespiller. 15. april – Fränk Schleck, luxembourgs cykelrytter. 22. april – Kari-Anne Henriksen, norsk håndboldspiller. 23. april– Taio Cruz, britisk komponist, sangskriver, producer og sanger. 26. april – Channing Tatum, amerikansk skuespiller. Maj 5. maj - Hank Green, amerikansk singer-songwriter og videoblogger. 17. maj – Fredrik Kessiakoff, svensk cykelrytter. 30. maj – Steven Gerrard, engelsk fodboldspiller. Juni 5. juni – Lisbeth Østergaard, dansk tv-vært. 14. juni – Amalie Ihle Alstrup, dansk skuespillerinde. 16. juni – Sara Maria Franch-Mærkedahl, dansk vejrvært. 17. juni – Venus Williams, amerikansk tennisspiller. Juli 10. juli – Jessica Simpson, amerikansk popsanger. 20. juli – Lau Højen, dansk guitarist og forsanger. 26. juli – Jacinda Ardern, newzealandsk politiker. August 26. august – Chris Pine, amerikansk skuespiller. 26. august – Macaulay Culkin, amerikansk skuespiller. September 3. september – James Hill, ukulelist. Oktober 14. oktober - Ben Whishaw, engelsk skuespiller. 28. oktober - Lee Roche, engelsk professionel fodboldspiller November 2. november – Thomas Bredahl, dansk guitarist fra Gop Squad og tidligere Volbeat. 12. november – Ryan Gosling, canadisk skuespiller. 13. november – Morten Messerschmidt, dansk politiker. December 7. december – John Terry, engelsk fodboldspiller. 18. december – Christina Aguilera, amerikansk sangerinde. 19. december – Jake Gyllenhaal, amerikansk skuespiller. 30. december – Wael Ghonim, egyptisk internetaktivist og dataingeniør. Dødsfald Sport 20. januar – Super Bowl XIV Pittsburgh Steelers (31) besejrer Los Angeles Rams (19) 5. juli - Björn Borg vinder for femte år i træk Wimbledon Championships i herresingle 19. juli-3. august – Sommer-OL i Moskva, Sovjetunionen 17. oktober – Jørgen Hansen stopper Hans Henrik Palm i 9. omgang af den første EM-kamp mellem to danske boksere 1. november - i en VM kvalifikationskamp i Rom taber Danmarks fodboldlandshold 2-0 til Italien Musik 19. april – Irland vinder den 25. årlige udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Haag, Holland, med sangen "What's Another Year" af Johnny Logan. Marokko deltog for første og, indtil videre, eneste gang i konkurrencen 5. juli - Danmarks Smukkeste Festival afholdes for første gang 8. september – Kate Bush udgiver hendes tredje album Never for Ever. John Lennon & Yoko Ono udsender albummet Double Fantasy, pladen bliver Lennon's sidste. Eurythmics stiftes. Shu-bi-dua udsender deres 7. LP, Shu-bi-dua 7. Bamses Venner vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret Tænker Altid På Dig Engelske Iron Maiden udgiver deres 1. plade "Iron Maiden", og bliver få år efter en af tidens størst Heavy Metal-bands – bandet består af Steve Harris, Dave Murray, Clive Burr, Paul Di'Anno og Dennis Stratton. Bandet AC/DC udgiver deres første plade, Back in Black, med Brian Johnson som forsanger. Kliché udgiver deres første album Supertanker. Nobelprisen Fysik – James Watson Cronin, Val Logsdon Fitch Kemi – Paul Berg, Walter Gilbert, Frederick Sanger Medicin – Baruj Benacerraf, Jean Dausset, George Davis Snell Litteratur – Czesław Miłosz 13. oktober - Fred – Adolfo Perez Esquivel Økonomi – Lawrence Klein Referencer Eksterne henvisninger 80 Artikler om enkelte år

558

https://da.wikipedia.org/wiki/Saadi

Saadi

Saadi (persisk: ) var en persisk klassisk digter, der levede cirka 1213-1291. Han kendes for værkerne Gulistan og Bustan. Kilder/henvisninger Lexopen Digtere fra Iran

560

https://da.wikipedia.org/wiki/South%20Asian%20Association%20for%20Regional%20Cooperation

South Asian Association for Regional Cooperation

South Asian Association for Regional Cooperation (forkortet SAARC) er en sydasiatisk organisation for regionalt samarbejde. Organisationen blev stiftet i december 1985. Målsætningen er at fremme det regionale samarbejde i regionen, øge samhandel mellem medlemslandene og styrke den økonomisk udvikling i Sydasien generelt. Organisationen har hovedsæde i Kathmandu (Nepal), og følgende stater er medlemmer: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka samt siden april 2007 også Afghanistan. Derudover er Kina observatør sammen med EU, USA, Iran, Sydkorea og Japan. Eksterne henvisninger SAARC – officiel website Internationale organisationer Afghanistan Bangladesh Bhutan Indiens politik Maldiverne Nepal Pakistan Sri Lanka Etableret i 1985

561

https://da.wikipedia.org/wiki/1981

1981

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1981 (tal) Begivenheder Januar ? – ZX81 lanceres. Hermed indledes 1980'ernes udvikling med hjemmecomputere. 1. januar – Grækenland optages i EU. 1. januar – Palau opnår selvstyre 3. januar - en af konsekvenserne af den store nytårsstorm bliver helt tydeligt, da det sandlag, der har dækket giftdepoterne ved Cheminova-fabrikken på Harboøre Tange bliver blæst væk og blotlægger tønderne 3. januar - Sundhedsstyrelsen raskmelder en halv million danskere, da homoseksualitet fjernes fra listen over sygdomme 17. januar – Filippinernes præsident Ferdinand Marcos indfører undtagelsestilstand. 19. januar – USA og Iran underskriver en aftale om løsladelsen af 52 amerikanske gidsler efter 14 måneders fangenskab. 20. januar – Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident 20. januar - i Norge kulminerer flere dages demonstrationer mod den norske regerings planer om at opføre et kraftværk ved Alta-elven. Det kommer til konfrontation mellem politi og demonstranter 25. januar – Jiang Qing, Mao Zedongs enke, idømmes dødsstraf i Folkerepublikken Kina 30. januar - den yderst populære travhest Tarok dør Februar 4. februar – Gro Harlem Brundtland bliver norsk statsminister 8. februar - en storm raser over Danmark og vælter bl.a. et træ ned over et tog på Kystbanen og afsporer toget. Ingen kommer dog alvorligt til skade 11. februar – Polens premierminister Józef Pińkowski afløses af Wojciech Jaruzelski. 13. februar – Rupert Murdoch køber The Times og The Sunday Times for 12 millioner pund. 23. februar – Kupforsøg i Spanien; det mislykkes takket være kong Juan Carlos, og det spæde spanske demokrati bevares 20. februar - et russisk skib påsejler Knippelsbro og beskadiger lukke-mekanismen. Broen er lukket i én måned 23. februar - et kupforsøg i Spanien under ledelse af oberstløjtnant A. Tejero Molina mislykkedes 24. februar – Et jordskælv på 6,7 momentmagnitude rammer Athen og omegn, og 16 mennesker omkommer, mens tusindvis såres, og adskillige bygninger ødelægges 24. februar - det engelske kongehus annoncerer forlovelsen mellem Lady Diana Spencer og prins Charles Marts 1. marts – Bobby Sands, medlem af IRA, påbegynder en sultestrejke i Long Kesh-fængslet i Storbritannien for at opnå status som politisk fange. 11. marts – Chiles militærdiktator Augusto Pinochet indsværges som præsident for en ny otteårsperiode 16. marts - 1.000 tidligere beboere på Bikini-atollen sagsøger USA med krav om erstatning for brug af øen til atomforsøg 19. marts - I Brasilien bortføres Ronald Biggs af ukendte mænd. Han var én af hovedmændene bag det store togrøveri i England i 1963 30. marts – USAs præsident Ronald Reagan angribes af John Hinckley, Jr. og bliver ramt af et skud i brystet i Washington DC. 31. marts – Golden Raspberry Award uddeles for første gang. April 3. april - den tyrkiske ambassadør såres alvorligt af armenske nationalister på Lyngbyvej i København. 11. april – et oprør i London-bydelen Brixton omfatter angreb på politiet med blandt andet molotovcocktails og hundredvis såres. 12. april – den amerikanske rumfærge Columbia opsendes på sin første mission 20. april - det danske regentpar rejser på officielt besøg i Japan 26. april – første runde af præsidentvalget i Frankrig giver ingen af kandidaterne flertal. De to kandidater med de højeste stemmetal, Valéry Giscard d'Estaing og François Mitterrand, må ud i en ny valgrunde. Maj 4. maj – European Law Students' Association grundlægges i Wien af jurastuderende fra Østrig, Ungarn, Polen og Vesttyskland 4. maj - IRA-terroristen Bobby Sands dør efter 66 dages sultestrejke og det udløser voldsomme optøjer 10. maj – I anden runde af præsidentvalget i Frankrig vinder François Mitterrand over Valéry Giscard d'Estaing. 13. maj – Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget bliver udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca bliver siden idømt livsvarigt fængsel 22. maj - Peter Sutcliffe dømmes ved the Old Bailey for Yorkshire Ripper mordene. 23. maj - Præsident François Mitterrand udnævner Frankrigs første socialistiske regering i 25 år 23. maj - efter at have holdt 70 gidsler fanget i 37 timer, overgiver 24 bankrøvere i Barcelona deres foretagende 28. maj - Kronprins Frederik bliver konfirmeret 30. maj – Bangladeshs præsident Ziaur Rahman dræbes ved et attentat i Chittagong. Juni 5. juni - det første “ME” lokomotiv ankommer til Rødby for DSB 5. juni – de første tilfælde af det, der senere skal blive kendt som AIDS, rapporteres i Los Angeles fundet hos fem homoseksuelle mænd med svækkede immunforsvar. 6. juni – ved en togulykke i Bihar i Indien omkommer omkring 800 mennesker 7. juni - ved et hurtigt luftangreb udsletter Israel den irakiske atomforsøgsreaktor nær Bagdad 10. juni - hoos Sotheby's i London sælges en af Marilyn Monroes bh'er for 7.500 kroner 14. juni - i Schweiz afholdes folkeafstemning om fuld ligeberettigelse mellem kvinder og mænd 15. juni - SF'eren Jens Maigaard får 6 måneders fængsel for underslæb for 68.000 fra venstrefløjens valgfond 22. juni - fredsmarch fra København til Paris påbegyndes Juli 7. juli - 28 årige Stephen Ptacek flyver over den engelske Kanal i flyet Solar Challenger, der kun drives ved solkraft 10. juli – Mahathir bin Mohamad bliver den fjerde premierminister i Malaysia 10. juli - Argentinas forhenværende præsident Isabel Peron frigives efter fem års husarrest og rejser til Spanien 17. juli – Israelske kampfly bomber boligkvarterer i Beirut, hvor PLO-kontorer befinder sig. 300 civile dræbes, og aktionen fordømmes over hele verden. 29. juli – Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som prinsesse Diana og prins Charles August 1. august – MTV indleder udsendelse på kabel-tv i USA 3. august - den 49-årige forhenværende inspektør ved Nationalmuseet, Erik Kjersgaard, udnævnes til chef for Den Gamle By i Århus 4. august - en fejl på et strømkabel fra Sverige, mørkelægger hele Sjælland og Lolland-Falster 5. august - forhenværende B&W direktør Jan Bonde Nielsen anholdes af Scotland Yard, men løslades mod kaution 12. august – Den første IBM PC kommer på markedet i USA med 4,77 MHz Intel 8088-processor. 28. august – Sydafrikanske tropper invaderer Angola. September 10. september - efter 100 års diskussion bliver England og Frankrig enige om at bygge en tunnel under Kanalen 10. september – efter en periode på Museum of Modern Art i New York flyttes Pablo Picassos Guernica til Madrid. 11. september - Frankrigs præsident François Mitterrand og Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher støtter offentligt bygningen af en tunnel under Den engelske Kanal 17. september - i Sidon sprænger en kæmpe-bilbombe og dræber 25 personer 17. september - A.P. Møllerfondens forslag til park ved Larsens Plads, Amaliehaven, vedtages - under skarpe protester fra venstrefløjen i Københavns Borgerrepræsentation 21. september – Belize opnår uafhængighed. 21. september - Sandra Day O'Connor godkendes enstemmigt af Senatet som den første kvindelige højesteretsdommer i USA. 27. september – TGV'en indsættes på strækningen Paris-Lyon. Oktober 1. oktober - med støtte fra LO genudkommer Demokraten i Århus. Bladet lukker igen i 1984. 6. oktober – Egyptens præsident Anwar Sadat dræbes ved et angreb under en militærparade af soldater tilhørende den islamiske jihad-bevægelse 6. oktober - Skandinaviens første hjertetransplantation gennemføres i Oslo 10. oktober - et jordskælv på 7,5 på Richterskalaen i el-Asnam, Algeriet, koster cirka 2.500 mennesker livet, og lægger 80 procent af byen i ruiner 11. oktober - på vej hjem fra den ægyptiske præsident Anwar Sadats begravelse erklærer de tidligere USA-præsidenter Gerald Ford og Jimmy Carter, at FN bør forhandle med den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO 14. oktober – Vicepræsident Hosni Mubarak indsættes som ny egyptisk præsident efter Anwar Sadats død. 21. oktober – Andreas Papandreou bliver premierminister i Grækenland 26. oktober - dansk politi rydder en besat fabrik på Nørrebro, ved for første gang i historien at benytte tåregas 27. oktober – den atombevæbnede russiske ubåd W-137 går på grund i Karlskrona skærgård i Sverige og giver dermed det svenske forsvar oprejsning efter de i årevis har klaget over tilstedeværelsen af russiske ubåde i svensk territorialfarvand 30. oktober - Svenske faldskærmstropper og orlogsskibe lægger en ring om den strandede sovjetiske ubåd ved Karlskrona. Kaptajnen nægter at lade sig afhøre af politiet November 1. november – Antigua og Barbuda opnår selvstændighed fra Storbritannien 12. november - den amerikanske rumfærge Columbia opsendes som det første rumfartøj nogensinde på en rummission nr. 2 17. november – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark. 23. november – Ronald Reagan underskriver et tophemmeligt direktiv, der tillader CIA at rekruttere Contras i Nicaragua som et led i det, der senere skal blive kendt som Iran-Contra-skandalen December 1. december – Et jugoslavisk DC-9-fly rammer et bjerg ved indflyvningen til lufthavnen i Ajaccio på Korsika, og 178 mennesker omkommer 1. december - RF2 redningsbåden kæntrer ud for Hirtshals under forsøg på at redde tre fiskere fra kutteren Anne Dorthe. 6 redningsmænd og 3 fiskere omkommer 4. december - Sveriges socialminister Karin Söder kalder i Riksdagen Christiania for en narkosump, der burde lukkes for bestandigt 8. december – Folketingsvalg i Danmark 8. december - Pave Johannes Paul 2. vækker opsigt med tale, som udelukker muligheden for sex i himlen 13. december – Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system 14. december - Israel annekterer Golan-højderne, som de havde erobret fra Syrien i 1967 17. december - Danmark sætter kulderekord i december med -25,6 °C målt i Døvling ved Billund 28. december - det første amerikanske reagensglas baby, Elizabeth Jordan Carr, fødes i Norfolk, Virginia Født Januar 1. januar – Jonas Armstrong, irsk skuespiller. 1. januar – Mladen Petrić, kroatisk fodboldspiller. 3. januar – Eli Manning, amerikansk fodboldspiller fra USA. 14. januar – Tina Lund, dansk rytter. 15. januar – El Hadji Diouf, senegalesisk fodboldspiller. 19. januar – Alexander Sundberg, dansk ishockeyspiller. 28. januar – Elijah Wood, amerikansk skuespiller. 30. januar – Dimitar Berbatov, bulgarsk fodboldspiller. 31. januar – Justin Timberlake, amerikansk popsanger. Februar 9. februar – Kristian Pless, dansk tennisspiller. 11. februar – Kelly Rowland, amerikansk sangerinde. 17. februar – Paris Hilton, amerikansk hotelarving og celebrity. 17. februar – Snorri Gudjonsson, islandsk håndboldspiller. 24. februar – Lleyton Hewitt, australsk tennisspiller. Marts 10. marts – Samuel Eto'o, camerounsk fodboldspiller. 15. marts – Veronica Maggio, svensk sanger. 18. marts – Fabian Cancellara, schweizisk cykelrytter. 28. marts – Julia Stiles, amerikansk skuespillerinde. April 19. april – Hayden Christensen, canadisk skuespiller. 25. april – Anja Pärson, svensk skiløber. 28. april – Jessica Alba, amerikansk skuespillerinde. Maj 1. maj – Aliaksandr Hleb, hviderussisk fodboldspiller. 15. maj – Patrice Evra, fransk fodboldspiller. 20. maj – Iker Casillas, spansk fodboldspiller. 27. maj – Johan Elmander, svensk fodboldspiller. 30. maj – Lars Møller Madsen, dansk håndboldspiller. Juni 7. juni – Anna Kournikova, russisk tennisspiller. 9. juni – Natalie Portman, israelsk-amerikansk skuespillerinde. 9. juni – Kasper Søndergaard, dansk håndboldspiller. 12. juni – Adriana Lima, brasiliansk fotomodel. Juli 7. juli – Michael Silberbauer, dansk fodboldspiller. 29. juli – Fernando Alonso, spansk racerkører. August 1. august – Hans Lindberg, dansk håndboldspiller. 8. august – Roger Federer, schweizisk tennisspiller. 12. august – Djibril Cissé, fransk fodboldspiller. September 1. september – Michael Maze, dansk bordtennisspiller. 2. september - Mark Lynch, engelsk fodboldspiller 4. september – Beyoncé Knowles, amerikansk R&B-sangerinde. 6. september – Søren Larsen, dansk fodboldspiller. 8. september – Jonathan Taylor Thomas, amerikansk skuespiller. 26. september – Serena Williams, amerikansk tennisspiller. 29. september – Julie Ølgaard, dansk skuespillerinde. Oktober 3. oktober – Zlatan Ibrahimović, svensk fodboldspiller. 6. oktober – Thomas Troelsen, dansk musikproducer. 15. oktober – Jelena Dementjeva, russisk tennisspiller. 15. oktober – Guo Jingjing, kinesisk udspringer. 28. oktober – Milan Baroš, tjekkisk fodboldspiller. 30. oktober – Ivanka Trump, amerikansk fotomodel. November 25. november – Xabi Alonso, spansk fodboldspiller. 26. november – Natasha Bedingfield, britisk sanger. December 2. december – Britney Spears, amerikansk popsangerinde. 3. december – David Villa, spansk fodboldspiller. 11. december – Javier Saviola, argentinsk fodboldspiller. 13. december – Amy Lee, amerikansk musiker og sangskriver. 14. december – Matilda Boson, svensk håndboldspiller. 20. december – Mette Thiesen, dansk politiker. 28. december – Sienna Miller, amerikansk skuespillerinde. Dødsfald Musik Begivenheder 28. februar – Tommy Seebach og Debbie Cameron vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Krøller eller ej". 4. april – Bucks Fizz fra Storbritannien vinder det internationale melodi grandprix med sangen "Making Your Mind Up". 18. april – Yes meddeler, at gruppen opløses. 25. april – Paul McCartneys band Wings opløses. 1. august – Tv-kanalen MTV starter i USA. 19. september – Simon og Garfunkel giver en gratis koncert i Central Park i New York med omkring 500.000 tilskuere. Metalgruppen Metallica opstår – bandet består af James Hetfield, Dave Mustaine, Lars Ulrich og Ron McGovney. Du, som har tændt millioner af stjerner af Johannes Johansen og Erik Sommer Album ChangesTwoChanges – David Bowie Dare – The Human League Duran Duran – Duran Duran Kim Wilde (album) – Kim Wilde Face Value – Phil Collins Fantastiske Toyota – TV-2 For Those About to Rock We Salute You – AC/DC Ghost in the Machine – The Police Killers – Iron Maiden Level 42 – Level 42 Magnetic Fields – Jean-Michel Jarre Nightclubbing – Grace Jones 9 to 5 and Odd Jobs – Dolly Parton Physical – Olivia Newton-John Pirates – Ricky Lee Jones Present Arms – UB40 Pretenders II – The Pretenders Re-ac-tor – Neil Young & Crazy Horse Songs in the Attic – Billy Joel Speak & Spell – Depeche Mode Stjerne til støv – Sebastian Tattoo You – The Rolling Stones Tiden står stille – Tøsedrengene Film Das Boot Chariots of Fire Christiane F. Cirkus Casablanca Deres sensommer For Your Eyes Only Den franske løjtnants kvinde Gallipoli Heavy Metal Jagten på den forsvundne skat Jernmanden Kundskabens træ Mad Max 2 Mephisto Olsen-banden over alle bjerge Olsen-bandens flugt over plankeværket Ragtime (film) Reds Slingrevalsen Time Bandits Ud at køre med de skøre Sport 15. januar – Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10). 24. juli til 2. august – Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien. 16. august - Danmark vinder i Olching i Vesttyskland VM i speedway for hold. 23. september - det danske fodboldlandshold vinder i Idrætsparken en venskabskamp mod med 2-1. Preben Elkjær og Frank Arnesen scorer de danske mål. Ryder Cup, golf – USA 18½-Europa 9½ Vejle Boldklub bliver vinder af DBU's landspokalturnering i fodbold. Nobelprisen Fysik – Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn Kemi – Kenichi Fukui, Roald Hoffmann Medicin – Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel Litteratur – Elias Canetti Fred – UNHCR Økonomi – James Tobin Eksterne henvisninger Året fortalt i billeder - 1981 udgivet af Carlsen if 81 Artikler om enkelte år

563

https://da.wikipedia.org/wiki/FN%27s%20Flygtningeh%C3%B8jkommissariat

FN's Flygtningehøjkommissariat

FN's Flygtningehøjkommissariat, forkortet UNHCR (eng.: Office of the United Nations High Commissioner for Refugees), grundlagt 1950, er en FN-organisation, der har til formål at sikre flygtninge beskyttelse samt at finde varige løsninger på deres problemer. Flygtningene hjælpes efter henvendelse fra et FN-land. Efterfølgende assisterer organisationen med hjælp ved flygtninges genhusning i deres oprindelige hjemland. FN's Flygtningehøjkommissariat blev oprettet af FN's generalforsamling i 1950 og har hovedkontor i Geneve, Schweiz. Organisationen fik Nobels fredspris i 1954 og 1981. FN's flygtningehøjkommissær var fra 2005 til 2015 portugisiske António Guterres. Den 1. januar 2016 overtog italienske Filippo Grandi posten som FN's flygtningehøjkommisær. Højkommissærer Filippo Grandi, januar 2016- (Italien). António Guterres, april 2005-2015 (Portugal). Wendy Chamberlin, februar 2005-april 2005 (USA). Ruud Lubbers, 1. januar 2001-februar 2005 (Holland), statsminister 4. november 1982-22. august 1994. Sadako Ogata, 1990-2000 (Japan). Thorvald Stoltenberg, januar-november 1990 (Norge), udenrigsminister 1987-1989 og 1990-1993. Jean-Pierre Hocké, 1986-1989 (Schweiz). Poul Hartling, 1978-1985 (Danmark), statsminister 1973-1975. prins Sadruddhin Aga Khan, 1965-1977 (Iran). Félix Schnyder, 1960-1965 (Schweiz). Auguste R. Lindt, 1956-1960 (Schweiz). Gerrit Jan van Heuven Goedhart, 1951-1956 (Holland). Fridtjof Nansen (Norge) var højkommissær for flygtninge for Folkeforbundet (FNs forgænger) i 1922-1927. Eksterne henvisninger Højkommissariatet 1954 på nobelprize.org Højkommissariatet 1981 på nobelprize.org Flygtningehøjkommissariat Flygtninge Modtagere af Nobels fredspris Nobelprismodtagende organisationer Etableret i 1950

564

https://da.wikipedia.org/wiki/Albansk%20%28sprog%29

Albansk (sprog)

Albansk er et indo-europæisk sprog, som tales af seks millioner indbyggere i det vestlige Balkan. Der er to dialekter med indbyrdes forståelighed: Tosk, som tales i det sydlige og centrale Albanien og blandt minoriteter i det nordvestlige Grækenland; og Gheg (eller Geg), som tales i det nordlige Albanien og af albanerne i Kosovo, Nordmakedonien og Montenegro. Albansk menes at have sit udspring fra det illyriske sprog, som blev talt i regionen for to årtusinder siden. Geografisk fordeling Albanske tales af næsten 7,6 millioner mennesker primært i Albanien, Kosovo, Tyrkiet (2.300.000), Nordmakedonien (520.000), Grækenland (445.000) og Italien (Arbereshe), fortrinsvis i Apulien, Calabrien og på Sicilien (455.000) og af indvandrersamfundene i mange andre lande, bl.a. i USA (433.000), Schweiz (400.000), Tyskland (350,000-400,000), Storbritannien (250.000) og Holland (106.000). Standard Standardalbansk, en revideret form af Tosk-dialekten, er officielt sprog af Albanien og Kosovo, og er også officielt sprog i kommuner i Nordmakedonien, hvor etniske albanere udgør mere end 25% af befolkningen, samt officielt sprog i Montenegro, hvor det tales i kommunerne med etnisk albansk befolkning. Dialekter Albansk er inddelt i to store dialekter: Gheg, Tosk, og overgangsdialekt mellem dem. Floden Shkumbin er stort set skillelinje, med Gheg talt nord for Shkumbin og Tosk syd for floden. Flere danske filologer har forsket i albansk, blandt andet Holger Pedersen, Kristian Sandfeld og Gunnar Svane. Kilder Eksterne henvisninger - se endvidere Albansk Wikipedia Holger Pedersen: Sprogvidenskaben i det Nittende Aarhundrede. Metoder og Resultater, København, 1924 Kristian Sandfeld: Balkanfilologien. En Oversigt over dens Resultater og Problemer, København, 1926 Gunnar Svane: Slavische Lehnwörter im Albanischen, Aarhus, 1992 Albansk sprog

565

https://da.wikipedia.org/wiki/1982

1982

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 Se også 1982 (tal) Begivenheder Ny lov om navneforandring vedtages i Folketinget. Det første computervirus, skrevet af den amerikanske programmør Rich Skrenta, er løs. Januar Januar Verdens mest solgte computer, Commodore 64 (verdens mest solgte computer) lanceret, hvorved hjemmecomputer revolutionen blev sat i gang. 5. januar – Den 17-årige gymnasieelev Curt Hansen fra Tinglev i Sønderjylland bliver junior­europa­mester i skak. 8. januar – Der er kulderekord i Danmark, da der i Hørsted i Thy bliver målt det koldeste nogensinde, med 31,2 graders kulde. 9. januar – Total måneformørkelse over Danmark. 13. januar – Et amerikansk indenrigsfly styrter ned i Potomac-floden i Washington D.C. 74 af de 79 om bord samt 4 på en bro over floden omkommer Februar 8. februar - 32 omkommer ved en hotelbrand i Tokyo, Japan Marts 3. marts – Barbican Arts Centre åbner i London 6. marts - voldsomme kampe mellem politiet og slumstormere på Vesterbro, da de besatte det nedlagte Mekanisk Musikmuseum 19. marts - Argentinske soldaters ankomst til South Georgia udløser skarpe protester fra Storbritannien og leder op til Falklandskrigen 20. marts - en drengebande stjæler 200.000 DM fra den kommunistiske partisekretær Ingmar Wagners villa i Præstø 24. marts - Berlingske Tidende får frist på 4 uger til at skaffe 160 mio. kroner, hvis lukning skal undgås 25. marts - der bliver indført kvindelig værnepligt i den østtyske hær efter en folkeafstemning April 2. april – Falklandskrigen indledes med Argentinas invasion af Falklandsøerne. Krigen varer til 20. juni. 5. april - De tre hovedaktionærer i supermarkedskæden Irma, Gutenberghus, Privatbanken og Odense Ægforretning, accepterer at Brugsen (FDB-kæden) kan købe Irma-kæden for 298 millioner kr. 7. april - Alle private og offentlige sammenkomster på Fyn forbydes efter konstatering af 15. udbrud af mund- og klovsyge på øen. 7. april - England erklærer 200-sømils blokade mod Falklandsøerne 25. april - britiske tropper tilbageerobrer under Falklandskrigen uden modstand øgruppen Sydgeorgien i Atlanterhavet ud for Argentina. Argentina havde besat øgruppen 1.000 km fra det sydamerikanske fastland den 2. april 25. april - Israel tilbageleverer den sidste del af den besatte Sinai-halvø til Egypten som aftalt ved Camp David-aftalen. Israel havde besat Sinai og andre områder under Seksdageskrigen i juni 1967 Maj 1. maj - engelske fly bomber Port Stanley airport på Falklandsøerne under Falklandskrigen 2. maj - den britiske atomubåd HMS Conqueror sænker den argentinske krydser ARA General Belgrano med to torpedoer. 323 søfolk omkommer 4. maj - Engelske HMS Sheffield rammes og ødelægges af missil i Falklandskrigen 10. maj - Højer Sluse i Sønderjylland åbnes 15. maj - Britiske tropper angriber installationer og fly på Falklandsøerne i Falklandskrigen 24. maj - engelske HMS Antelope synker efter brand i Falklandskrigen 28. maj - Pave Johannes Paul 2. aflægger, som første pave nogensinde, besøg i England 29. maj - det første pinsekarneval i København afholdes 30. maj – Spanien bliver medlem af Nato. Juni 3. juni - Britiske styrker smider flyveblade ud over Port Stanley på Falklandsøerne og opfordrer de argentinske tropper til at overgive sig 5. juni - Dr. Michael Gottlieb, assistant professor ved UCLA, beskriver for første gang en ny epidemisk sygdom, som senere fik navnet AIDS. Efter modstand fra den medicinske verden forlader han UCLA og åbner en privat praksis, hvor han behandler AIDS patienter 6. juni – Israel invaderer Libanon 7. juni - Priscilla Presley åbner Elvis Presleys hjem Graceland for publikum 12. juni – en demonstration mod atomvåben Central Park i New York City samler omkring 750.000 mennesker, herunder en række kendte musikere som Bruce Springsteen og James Taylor 13. juni - Argentinske tropper overgiver sig til de engelske under Falklandskrigen 13. juni – Fahd bliver ny konge af Saudi-Arabien 14. juni - domstolen i Duisburg beslutter at lade sagen mod den tidligere rigsbefuldmægtige i Danmark 1943-45 Werner Best falde 14. juni - våbenstilstand i Falklandskrigen efter argentinske troppers betingelsesløse kapitulation i hovedstaden Stanley 21. juni - John Hinckley bliver frikendt, på grund af sindssyge, for attentatet mod præsident Ronald Reagan August 2. august - Skovbrande i Småland i Sverige efter en varm og tør sommer 12. august – Mexico meddeler, at landet er ude af stand til at betale sin udlandsgæld. Det giver anledning til en økonomisk krise i store dele af Latinamerika. 17. august – de første compact discs sættes til salg i Tyskland 20. august - Ålborg Kommunes forhenværende borgmester Marius Andersen idømmes 6 måneders ubetinget fængsel i en større bestikkelsesskandale, hvor han havde modtaget gaver for 60.000 kr. fra erhvervsfolk 27. august - Glynn Christian bager verdens hidtil (1997) største æbletærte på 13,66 tons. Den måler 12,2 x 7 meter, og der er skrællet 21.600 liter æbler til tærten. Hun var startet på tærten den 25. august September 3. september - Anker Jørgensen går af uden at udskrive nyvalg 5. september - efter Anker Jørgensen-regeringens tilbagetræden udnævnes Poul Schlüter til kgl. undersøgelsesleder og indleder forhandling om dannelse af en flertalsregering. 6. september - Fregatten Peder Skram affyrer utilsigtet et Harpoonmissil, (Hovsa-missilet), der anretter skade i et sommerhusområde i Lumsås 10. september – Poul Schlüter bliver leder af en borgerlig koalitionsregering 13. september - 56 passagerer omkommer ved en flyulykke i Malaga, Spanien, da en spansk DC-10 jumbojet forulykker under starten. Der var 393 om bord i flyet 15. september- PLO's leder, Yassir Arafat modtages i privataudiens hos pave Johannes Paul II 16. september - massakren på palæstinensiske flygtninge i Sabra- og Shatila-flygningelejrene i Libanon finder sted 19. september – Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen 21. september - i Libanon vælges Bashir Gemayels broder Amin til ny præsident Oktober 1. oktober – Helmut Kohl bliver ny vesttysk kansler 5. oktober - der sættes hastighedsrekord på skinner, da en ubemandet, raketdrevet slæde når op på 9.851 km/t. Rekorden blev sat over en 15,2 km lang strækning på White Sands Missile Range i New Mexico, USA 7. oktober - Musicalen Cats har premiere på Broadway og starter dermed sin næsten atten år lange spilleperiode 8. oktober - Helmut Kohl bliver forbundskansler i Vesttyskland efter valgnederlag for Helmut Schmidts socialdemokratiske regering. Helmut Kohl bliver konservativ-liberal regeringschef efter godt 13 års socialdemokratisk ledelse. 8. oktober – Polen forbyder fagforeningen Solidaritet 8. oktober - på slotspladsen foran Christiansborg demonstrerer 60.000 danskere mod den nydannede konservativt ledede Schlüter-regering 11. oktober - efter 437 år på havets bund hæves resterne af Henrik 8. af England's flagskib Mary Rose, som sank i 1545 nær Portsmouth. Det indeholder blandt andet 100 langbuer af fint takstræ 24. oktober - en brandmand omkommer og flere såres af en røggas-eksplosion under slukningsarbejde på stearinlysfabrikken Asp-Holmblad i Helsingør 31. oktober - Ungdomshuset, jagtvej 69 i København åbner November 2. november – Den britiske tv-station, Channel 4, indleder sine udsendelser. 12. november – Jurij Andropov udpeges til ny generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti efter Leonid Bresjnevs død to dage forinden. 14. november – Den polske Solidaritetsleder Lech Wałęsa løslades efter 11 måneders internering December 1. december - ved universitet i Utah bliver Barney Clark den første, der får et permanent kunstigt hjerte 2. december - i Spanien indsættes Felipe González som landets første socialdemokratiske regeringschef siden borgerkrigen 7. december - Yasser Arafat anerkender på palæstinensernes vegne Israels ret til at eksistere 7. december - Folketinget vedtager socialdemokratisk dagsordensforslag imod opstilling af 572 NATO-raketter i Vesteuropa 14. december - Spanien åbner grænsen til Gibraltar, som blev lukket af Franco-styret i 1969 31. december - Entreprenør Bøje Nielsen og A/S Danske Fabrikshaller erklæres konkurs Født Januar 1. januar – David Nalbandian, argentinsk tennisspiller. 2. januar – Rasmus Paludan, dansk advokat, politiker og samfundsdebattør. 9. januar – Benjamin Lebert, tysk forfatter. 16. januar – Birgitte Hjort Sørensen, dansk skuespillerinde. 26. januar - Christiane Schaumburg-Müller, dansk sangerinde. Februar 16. februar – Lupe Fiasco, amerikansk rapper. 26. februar – Frederik Tolstrup, dansk forfatter. Marts 6. marts – Henrik Knudsen, dansk håndboldspiller. 2. marts – Johan Philip "Pilou" Asbæk, dansk skuespiller. 3. marts – Jessica Biel, amerikansk skuespiller. 8. marts – Kat Von D, amerikansk/mexicansk tatovør. 14. marts – François Sterchele, belgisk fodboldspiller (død 2008). April 3. april – Stine Brix, dansk politiker for Enhedslisten. 7. april – Marijana Jankovic, dansk skuespillerinde 15. april – Henriette Engel Hansen , dansk kajakroer. 22. april – Kaká, brasiliansk fodboldspiller 24. april – Kelly Clarkson, Amerikansk Sanger. 30. april – Kirsten Dunst, amerikansk skuespillerinde. Maj 11. maj – Cory Monteith, canadisk skuespiller og musiker (død 2013). Juni 1. juni – Justine Henin-Hardenne, belgisk tennisspiller. 2. juni – Nina Maria Bendixen,dansk journalist og vejrvært på TV Avisen. 3. juni – Jelena Isinbajeva, russisk atletikudøver. 7. juni – Høgni Lisberg, færøsk musiker. 10. juni – Prinsesse Madeleine af Sverige. 16. juni – Henrik Them Andersen, dansk mellem- og langdistanceløber 21. juni – Jon Bøgedal, dansk fodboldspiller. 21. juni – William af Wales, britisk prins, Charles og Dianas ældste søn. Juli 5. juli – Philippe Gilbert, belgisk cykelrytter. 6. juli – Ditte Arnth Jørgensen, dansk skuespiller. 19. juli – Esben Holmboe Bang, dansk kok og restauratør. 19. juli – Jared Padalecki, amerikansk skuespiller August 18. august – Jakob la Cour, dansk konceptdesigner. 27. august – Ben Williams, engelsk fodboldspiller. 28. august – LeAnn Rimes, amerikansk sangerinde. 30. august – Andy Roddick, amerikansk tennisspiller. September 13. september – Asker Hedegaard Boye, dansk forfatter og journalist. 15. september – Aaron Ross, amerikansk footballspiller. 16. september – Jakob Oliver Krarup, dansk skuespiller og filmproducer. Oktober 1. oktober – Louise Svalastog Spellerberg, dansk håndboldspiller. 13. oktober – Ian Thorpe, australsk svømmer. 20. oktober – Kristian Bach Bak, dansk tidligere fodboldspiller, 25. oktober – Victoria Francés, spansk illustrator. 30. oktober – Clémence Poésy, fransk skuespillerinde og model. November 2. november – Morten Holst, dansk skuespiller. 3. november – Lasse Kryger, dansk fodboldspiller. 11. november – Anne Bergfeld, dansk-tysk skuespiller 11. november – Kongsted, dansk DJ og musikproducer 12. november – Anne Hathaway, amerikansk skuespillerinde. 17. november – Astrid Krag, dansk politiker og tidligere minister. 30. november – Elisha Cuthbert, canadisk skuespillerinde. December 4. december – Nick Vujicic, australsk prædikant, taler, forfatter og leder. 29. december – Ronny Emborg, dansk gourmetkok. 30. december – Razak Pimpong, ghanesisk fodboldspiller. Dødsfald Sport 9. januar – Den svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver skihistori­e, da han vinder sin sejr nr. 63 i World Cuppen, og bliver den mest vindende nogensinde. 24. januar – Super Bowl XVI San Francisco 49ers (26) besejrer Cincinnati Bengals (21) 15. juni - Michael Laudrup debuterer på sin 18-års fødselsdag på Danmarks fodboldlandshold. Han scorer Danmarks enlige mål i 2-1 nederlaget ude mod Norge 11. juli – Italien vinder VM i fodbold i Spanien. 17. juli – Ayub Kalule bliver stoppet i 10. omgang af VM-kampen mod Davey Moore om WBA-mesterskabet i let-mellemvægt. 12. november – Aaron Pryor besejrer Alexis Arguello i bokseringen ved Orange Bowl. 13. november – Ray Mancini besejrer Duk Koo Kim i en tragisk letvægtsmesterskabskamp som for evigt ændrer boksningen. Bokseorganisationen WBC ændrer kort efter reglerne, således at titelkampe bokses over 12 omgange i stedet for som hidtil 15 omgange. Odense Boldklub bliver danske mestre i fodbold. Commonwealth Games afholdes i Brisbane, Australien. Musik 15. januar - Barbara Dickson: All for a Song 19. januar - Bad Religion: How Could Hell Be Any Worse? 29. januar - Shalamar: Friends 29. januar - Huey Lewis and the News: Picture This 16. februar - Van Morrison - Beautiful Vision 23. februar - Lou Reed - The Blue Mask 4. marts - Spandau Ballet - Diamond 13. marts - Jens Brixtofte og gruppen Brixx vinder det danske Melodi Grand Prix med Video video. Nr. 2 bliver Tommy Seebach med Hip Hurra - Det er Min Fødselsdag 16. april - Status Quo - 1+9+8+2 24. april – Vesttyskland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Harrogate, England, med sangen "Ein bißchen Frieden" af Nicole. Dette var (Vest)Tysklands første sejr. 24. juli - temasangen til filmen Rocky III - Eye of the Tiger af Suvivor, indtager 1. pladsen på den amerikanske hitliste og bliver der i 6 uger 13. september – Kate Bush: The Dreaming 12. oktober - Rockgruppen The Who giver afskedskoncert i New York. 1. december – Michael Jackson: Thriller Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 8 og Shu-bi-dua 9 Tøsedrengene hitter med duetten Sig Du Ka' Li' Mig fra albummet Tiden står stille. Den danske duo Laban dannes, og bliver populære med debutsinglen Hvor Ska' Vi Sove I Nat Den danske duo Laid Back hitter både nationalt og internationalt med LP'en Keep Smiling (med bl.a. numrene Sunshine Reggae og White Horse) Iron Maiden udgiver The Number of the Beast – Paul Di'Anno er blevet smidt ud og sangeren Bruce Dickinson er ny forsanger Kliché udgiver deres andet og sidste album Okay Okay Boys. Sensommervise af Kirsten og Finn Jørgensen Nobelprisen Fysik – Kenneth G. Wilson Kemi – Aaron Klug Medicin – Sune Bergström, Bengt I Samuelsson, John R Vane Litteratur – Gabriel García Márquez Fred – Alva Myrdal og Alfonso García Robles Økonomi – George Stigler Eksterne henvisninger 82 Artikler om enkelte år

569

https://da.wikipedia.org/wiki/Gen%C3%A8ve

Genève

Geneve (; ) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich. Byen er hovedby i den fransktalende kanton af samme navn. Kantonen Geneve er den vestligste af de schweiziske kantoner og omgivet af Frankrig på næsten alle sider. Byen ligger, hvor Genevesøen har sit afløb til floden Rhône. Geneve er en international by med en kosmopolitisk atmosfære. Mange internationale organisationer har hovedsæde i Geneve. Også FN's forløber Folkeforbundet havde hovedsæde i Geneve. Geneve har lagt navn til Geneve-konventionen. I det 16. århundrede var Geneve calvinismens hovedby. Michael Servetus døde her. Transport Genève Internationale Lufthavn blev indviet i 1919 og er placeret cirka fem kilometer fra byens centrum. I 2012 ekspederede den knap 14 millioner passagerer. Statistik Befolkningstal i byen Geneve: 197.376 (2014) hvoraf 48 % er udlændinge. Med forstæder: 769.000 og metropol: 1.250.000. Befolkningstal i kantonen Geneve: 414.300 hvoraf 48 % er udlændinge. Referencer Eksterne henvisninger Byer i Schweiz Tidligere teokratier

572

https://da.wikipedia.org/wiki/Iannis%20Xenakis

Iannis Xenakis

Iannis Xenakis (Ιάννης Ξενάκης) (født 29. maj 1922, død 4. februar 2001) var en græsk-fransk komponist. Han blev født i Brăila, Rumænien af græske forældre og døde i Paris. Xenakis har været en foregangsmand inden for klangdyrkende musik skabt blandt andet ved hjælp af computerprogrammer. Værker (uddrag) Metastasis 1954 Kor- og orkesterværket Nekuia 1982 Eksterne kilder/henvisninger www.xenakisworld.com Komponister fra Frankrig Komponister fra Grækenland Klassiske komponister fra det 20. århundrede

573

https://da.wikipedia.org/wiki/Ib%20Sch%C3%B8nberg

Ib Schønberg

Ib Christian Albert von Cotta Schønberg (også kaldet Ibbermand; født 23. oktober 1902 i København, død 24. september 1955 i Skodsborg) var en dansk skuespiller. Han var især kendt for sine filmroller, hvor han medvirkede i mere end 100 spillefilm og var en af sin tids mest populære skuespillere. Privatliv Ib Schønberg var søn af exam. pharm. Even Frederik Johannes Schønberg (1852-1915) og Christiane (Jane) Nielsine Østrup (1860-1953). Han var fætter til skuespilleren Birger von Cotta-Schønberg. I marts 1924 blev han gift med skuespillerinden Lisbeth Hammer (Dukse), som han havde mødt hos Gerda Christophersens Teaterselskab to år tidligere. Parret blev ni måneder efter brylluppet forældre til deres eneste barn, Bent. Teater, revy og cirkus Schønberg gik oprindelig på Påhlmans Handelsakademi og tog afgangseksamen herfra i 1918, men ønskede i stedet at slå ind på skuespillervejen. Han debuterede på Sønderborg Teater i 1920 og turnerede derefter nogle år i provinsen. I 1932 kom han til Det Ny Teater som skuespiller og forretningsfører; 1934-1937 var han desuden teaterets meddirektør sammen med Ivar Schmidt. Her fik han i 1932 sit gennembrud som skuespiller, først i rollen som den almindelige gennemsnitsmand i Soyas stykke Hvem er jeg?, som fra tilskuerpladsen rejste sig for at gå op på scenen og lade sig psykoanalysere, og kort efter som bobbyen i operetten Mr. Cinders. Da teateret i 1937 gik i betalingsstandsning, hæftede han personligt for 250.000 kr., som han i de næste 15 år måtte arbejde ekstra hårdt for at betale tilbage. Han arbejdede på en række københavnske teatre de næste år, bl.a. Riddersalen og Nørrebro Teater, og etablerede i 1945 Cirkus Ib i et telt i Fælledparken. I 1953 blev han direktør for Cirkusrevyen. Film Schønberg fik sin debut på det hvide lærred i 1922 i stumfilmperioden med en mindre rolle som munk i Benjamin Christensens gyser/dokumentar Heksen. Senere havde han mindre roller også i to Fy og Bi-film: Filmens helte (1928) og Pas paa Pigerne (1930). Det var dog med tonefilmene, han fik succes. Han medvirkede i alt i 111 film, hvor hans runde korpus ofte stod i skærende kontrast til hans underspillede, lavmælte spillestil. Med ganske stille eller hviskende stemme kunne han udstråle så forskellige stemninger som kærlig omsorg, dyrekøbt livsvisdom, ydmyg skamfuldhed eller ætsende foragt for uretten. Nogle af hans mest kendte komiske roller var som den godmodige betjent i Panserbasse (1936) og den forvekslede biskop i Biskoppen (1944), ligesom han havde biroller i en række Morten Koch-film og spillede faderen i de to første film i serien Far til fire (1953 og 1954). Han havde også mere sammensatte karakterroller i 1940'ernes og 1950'ernes sociale melodramaer, eksempelvis som falleret redaktør og dranker i Ta', hvad du vil ha' (1947), den alkoholiserede fabriksleder i Café Paradis (1950), den socialt omsorgsfulde jordemodermand i Diskret Ophold (1946), den glatte værnemager i Tre år efter (1948) og den hule kulturradikale redaktør i Det sande ansigt (1951). Udmærkelser og tillidshverv I 1948 modtog Schønberg en Bodil for bedste mandlige birolle i filmen Ta', hvad du vil ha' og i 1951 en Bodil for bedste mandlige hovedrolle i Café Paradis. Schønberg var i en periode formand for Skuespillerforeningen af 1879 og bestyrelsesmedlem i dyreværnsforeningen Svalen og hjemløseherberget Himmelekspressen. Død Ib Schønberg var kun 52 år, da han blev ramt af en lungebetændelse og døde efter fire måneders sengeleje. Efter hans død blev hans urne opstillet i columbariet på Bispebjerg Kirkegård. Filmografi De blaa drenge (1933) Københavnere (1933) Ud i den kolde sne (1934) Barken Margrethe af Danmark (1934) København, Kalundborg og - ? (1934) Week-End (1935) Provinsen kalder (1935) Kidnapped (1935) Bag Københavns kulisser (1935) Snushanerne (1936) Panserbasse (1936) Giftes - nej tak (1936) Flådens blå matroser (1937) Inkognito (1937) Plat eller krone (1937) En lille tilfældighed (1939) I dag begynder livet (1939) Pas på svinget i Solby (1940) En ganske almindelig pige (1940) Familien Olsen (1940) Frøken Kirkemus (1941) Tag til Rønneby kro (1941) Far skal giftes (1941) Niels Pind og hans dreng (1941) Søren Søndervold (1942) Afsporet (1942) En herre i kjole og hvidt (1942) Lykken kommer (1942) Tyrannens fald (1942) Frøken Vildkat (1942) Op med humøret (1943) En pige uden lige (1943) Det ender med bryllup (1943) Hans onsdagsveninde (1943) Biskoppen (1944) Otte akkorder (1944) Elly Petersen (1944) Teatertosset (1944) Frihed, lighed og Louise (1944) Mordets melodi (1944) De kloge og vi gale (1945) Man elsker kun een gang (1945) Panik i familien (1945) Affæren Birte (1945) Jeg elsker en anden (1946) Hans store aften (1946) Diskret ophold (1946) Ta', hvad du vil ha' (1947) Calle og Palle (1947) Røverne fra Rold (1947) Familien Swedenhielm (1947) Lise kommer til byen (1947) Mani (1947) Tre år efter (1948) Mens porten var lukket (1948) Hvor er far? (1948) Vi vil ha' et barn (1949) Lejlighed til leje (1949) John og Irene (1949) Kampen mod uretten (1949) Den stjålne minister (1949) Det hændte i København (1949) Det gælder os alle (1949) For frihed og ret (1949) De røde heste (1950) I gabestokken (1950) Mosekongen (1950) Din fortid er glemt (1950) Den opvakte jomfru (1950) Lynfotografen (1950) Susanne (1950) Café Paradis (1950) Historien om Hjortholm (1950) Fodboldpræsten (1951) Fireogtyve timer (1951) Vores fjerde far (1951) Det sande ansigt (1951) Fra den gamle købmandsgård (1951) Bag de røde porte (1951) Det gamle guld (1951) Lyntoget (1951) Hold fingrene fra mor (1951) Ta' Pelle med (1952) Mød mig på Cassiopeia (1951) Unge piger forsvinder i København (1951) Dorte (1951) Det store løb (1952) Vi arme syndere (1952) Kærlighedsdoktoren (1952) Avismanden (1952) Rekrut 67 Petersen (1952) Husmandstøsen (1952) Min søn Peter (1953) Sønnen (1953) Hejrenæs (1953) Far til fire (1953) Ved Kongelunden (1953) Vi som går køkkenvejen (1953) Den gamle mølle på Mols (1953) Fløjtespilleren (1953) Kriminalsagen Tove Andersen (1953) Far til fire i sneen (1954) Hendes store aften (1954) Kongeligt besøg (1954) I kongens klær (1954) Jan går til filmen (1954) Arvingen (1954) En sømand går i land (1954) Blændværk (1955) Bruden fra Dragstrup (1955) Gengæld (1955) Referencer Litteratur Ib Schønberg. En Mindebog – skrevet af de der kendte ham. (Carit Andersens Forlag), redigeret af sønnen Bent Schønberg sammen med Kai Berg Madsen, med forord af statsminister H.C. Hansen og en lang række andre personligheder. Jørgen Stegelmann: - og Ib Schønberg ... Danmarks store filmstjerne (1996, forlaget Editio). Ole Roos lavede i 2000 en portrætfilm i spillefilmslængde, Ib Schønberg - et portræt af Danmarks største skuespiller, med en ukommenteret kavalkade af scener, der viser hele karrierens spændvidde. Udførlig omtale i Morten Piils Danske filmskuespillere (Gyldendal, 2003). Eksterne henvisninger Skuespillere fra Danmark Foreningsformænd fra Danmark Personer fra København Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Bodilprisen for bedste mandlige birolle

574

https://da.wikipedia.org/wiki/Illum%20%28%C3%B8%29

Illum (ø)

Illum er en lille langstrakt øst mod vest ubeboet ø i Helnæs Bugt, sydvest for Fyn. Den er 3,5 km lang og har et areal på 90 ha. Øen består af små sandbakker forbundet ved lave strandenge. Uden færgeforbindelse til fastlandet. Kendt for dyreforsøg med harer. Kilder / eksterne henvisninger Lexopen Faaborg-Midtfyn Kommunes geografi Øer i Sydfynske Øhav

575

https://da.wikipedia.org/wiki/1983

1983

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1983 (tal) Begivenheder Internet Domain Name System opfindes af Paul Mockapetris. Demokratisk reformparti ved magten i Argentina Hesselø-konflikten bryder ud. Sveriges statsminister Olof Palme mener, at Hesselø ifølge freden i Roskilde er svensk. Januar 3. januar - det amerikanske firma Apple Computer fremstiller "Lisa" - den første computer med tilhørende "mus" 6. januar – Flere steder i Europa bliver der målt varmerekord for måneden. I Prag – er varmeste dag i 200 år 12,8 plusgrader. I Hamburg – varmeste dag i 117 år med 12,2 grader. I København – den varmeste dag siden 1938 med 11,4 grader. 11. januar – BZ'ere i Allotria-huset på Nørrebro i København snyder politiet, der med 400 betjente stormer huset – forberedt på kamp 18. januar - under en voldsom storm bliver det 250 kvadratmeter store og to tons tunge tag på bygningen mellem Slotskirken og Christiansborg i København blæst af Marts 8. marts - den amerikanske præsident Ronald Reagan omtaler Sovjetunionen som "det onde imperium" 15. marts - historiens længste neddykkede ubådspatrulje bliver afsluttet af den engelske ubåd Warspite, der har været neddykket siden den 25. november 1982. Den 111 døgn lange patrulje bestod af en tur på 57.085 km i Sydatlanten 22. marts - Chaim Herzog, født i Belfast, bliver valgt som præsident for staten Israel 23. marts - USA’s præsident Ronald Reagan erklærer sin støtte til et revolutionerende forsvarssystem, det såkaldte ”stjernekrigsprojekt” (SDI), til beskyttelse af USA mod sovjetiske angreb og meddeler, at USA vil sætte gang i udviklingen af det stærkt omdiskuterede raketforsvarssystem 28. marts - Giovanni Vigliotto idømmes 28 års fængsel for svindel, 6 år for bigami og en bøde på 3,4 millioner kr. I perioden fra 1949-81 havde han indgået ægteskab med i alt 104 kvinder, hvilket (1997) er rekord for bigami 31. marts - i protest mod NATOs planer om opstilling af nye atomraketter som led i dobbeltbeslutningen danner 80.000 demonstranter en levende mur uden for den amerikanske flybase Greenham Common i England April 4. april - den anden rumfærge, Challenger, opsendes fra Cape Canaveral 5. april - Piloten på et dansk F-16 jagerfly overlever et styrt ved at kaste sig ud med katapultsæde. Flyet var blevet ramt af et kraftigt lyn, som forårsagede styrtet 17. april - Indien opsender sin første satellit 18. april - ved en selvmordsaktion sprænges en bilbombe ved den amerikanske ambassade i Beirut. 63 omkommer og over 100 kvæstes. 22. april - det vesttyske nyhedsmagasin Stern hævder, at "Hitlers dagbøger" er fundet. De viser sig kort efter at være forfalskninger 25. april - i Lille i Frankrig bliver verdens første fuldautomatiske og førerløse undergrundsjernbane taget i brug 25. april - Pioneer 10 når forbi Plutos kredsløb 25. april - den amerikanske skolepige Samantha Smith inviteres til Sovjetunionen af dets leder Jurij Andropov efter hun i et åbent brev har beskrevet sin frygt for atomkrig Maj 10. maj - Amaliehaven i København åbnes 20. maj - opdagelsen af det virus, der forårsager AIDS, offentliggøres 24. maj - IRA bombe eksploderer på Andersonstown politistation i Belfast 25. maj - over 300 mister livet ved en færgebrand på Nilen. Der var flere hundrede om bord på færgen fra Aswan til Wadi Haifa i Sudan. Mange springer over bord i den krokodillefyldte flod. 325 bliver reddet. Juni 8. juni - udlændingeloven, nr. 226, forbedrede asylansøgeres retsstilling betydeligt 9. juni - Margaret Thatcher og de konservative genvælges med en overbevisende valgsejr 13. juni - Pioneer 10 forlader solsystemet som det første rumfartøj nogensinde 14. juni - Indiens premierminister Indira Gandhi afslutter 4 dages besøg i Danmark 16. juni - Generalsekretær for Sovjetunionens kommunistiske parti Jurij Andropov udpeges til præsident for Sovjetunionen 16. juni - den selvejende institution Mødrehjælpen stiftes. Den afløser en tidligere organisation, som blev nedlagt i 1976 18. juni - Astrofysikeren Sally Ride sendes ud i rummet på STS-7-missionen, med rumfærgen Challenger som den første amerikanske kvindelige astronaut 21. juni - rivaliserende fraktioner inden for PLO støder sammen i Bekaa-dalen i det østlige Libanon. Hundreder af oprørske soldater stormede 8 PLO-baser. De Arafat-tro forsvarere hævdede, at angriberne blev beskyttet af syriske tanks. Et par dage senere blev PLO-lederen Yasser Arafat udvist af Syrien 24. juni - Syrien udviser PLO-lederen Yasser Arafat 24. juni - rumfærgen "Challenger" med en besætning på fem - heriblandt 1 kvinde - lander problemfrit i Californien Juli 8. juli – Grøn Koncert afholdes for første gang på Løkken Stadion, i Løkken August 3. august - den svenske statsminister Olof Palme sender skarp protest til den danske regering om at standse olieefterforskninger ved Hesselø, indtil grænsedragningen er forhandlet 4. august - Italien vælger sin første socialistiske statsminister siden 1946 September 1. september - Sovjetunionens luftvåben nedskyder det civile sydkoreanske passagerfly KAL 007, som er kommet ud af kurs; alle 269 ombordværende dræbes ved nedskydningen 10. september - Johannes Paul II indleder besøg i Wien - det første pavebesøg i mere end 200 år 19. september - Saint Kitts og Nevis bliver selvstændigt 22. september - forfatteren Poul-Henrik Trampe forsvinder sporløst under sejlads med Oslo-båden 27. september - Open source-softwareprojektet GNU annonceres officielt. Oktober 4. oktober - den første Hooters restaurant åbner i Clearwater, Florida 6. oktober - Englands konservative regeringsparti rystes ved meddelelsen om, at den 52-årige handelsminister Cecil Parkinson har besvangret sin sekretær, Sara Keays 12. oktober - Japans tidligere ministerpræsident Tanaka idømmes 4 års fængsel for modtagelse af bestikkelse fra flyfabrikken Lockheed 25. oktober – USA invaderer Grenada 27. oktober - USA's senat vedtager et krav om, at præsident Ronald Reagan inden 60 dage trækker de amerikanske tropper, som har invaderet Grenada, tilbage 30. oktober - Jordskælv i Tyrkiet kræver 1.500 menneskeliv og gør 50.000 hjemløse. November 2. november – NATO begynder Able Archer-øvelsen 15. november - den tyrkiske republik Nord-Cypern bliver grundlagt 26. november - ved det største kup i Storbritanniens historie bliver guldbarrer til en værdi af 475 millioner kr. stjålet uden for Heathrow Lufthavn i London 28. november - kl. 07.00 om morgenen passerer Canadas befolkningstal 25 millioner 29. november - Socialminister Palle Simonsen får kys og røde roser af kvindelige politikere, da Folketinget vedtager hans lov om udvidelse af barselsorloven fra 14 til 24 uger December 15. december - Statsminister Poul Schlüter udskriver folketingsvalg til afholdelse 10. januar 1984, da regeringens forslag til finanslov stemmes ned i Folketinget 17. december - IRA bomber Harrods stormagasinet i London og dræber 6 personer 31. december - det britiske protektorat Brunei på Borneo bliver en selvstændig stat under sultan Hassanal Bolkiah Født Januar 1. januar – Daniel Jarque, spansk fodboldspiller (død 2009). 2. januar – Kate Bosworth, amerikansk skuespillerinde. 4. januar – Kasper Risgård, dansk fodboldspiller. 4. januar – Neil Wood, engelsk fodboldspiller. 4. januar – Chris Kemoeatu, ameriansk fodboldspiller. 4. januar – Kristian Meisler, dansk fodboldspiller. 4. januar - Mette Alvang, dansk skuespillerinde. 5. januar – Ben Muirhead, engelsk fodboldspiller. 5. januar - Andreas Ulnits Fabild, dansk skuespiller. 6. januar – Sven Krauß, tysk cykelrytter. 6. januar – Alexandre Pichot, fransk cykelrytter. 6. januar – Volodymyr Dyudya, ukrainsk cyeklrytter. 6. januar – Saul Raisin, amerikansk cykelrytter. 8. januar – Chris Mordetzky, amerikansk fribryder. 9. januar - Rona-Lee Shim’on, israel skuespillerinde. 11. januar – Adrian Sutil, tysk racerkører. 12. januar – Giovanni Visconti, italiensk cykelrytter. 12. januar – Bryan Bergougnoux, fransk fodboldspiller. 13. januar – Emilien Benoit Berges, fransk cykelrytter. 13. januar – Ronny Turiaf, fransk basketballspiller. 14. januar – Mauricio Soler, colombiansk landevejsrytter. 14. januar – Maxime Monfort, belgisk cykelrytter. 15. januar – Sebastian Svärd, dansk fodboldspiller. 15. januar - Rasmus Bruun, dansk journalist, skuespiller og radiovært. 17. januar – Chris Rolfe, amerikansk fodboldspiller. 17. januar – Jevgenij Dementjev, russisk langrendsløber. 17. januar – Peter Hummelgaard, dansk ungdomspolitiker. 18. januar – Thomas Hansen, dansk fodboldspiller. 19. januar – Hikaru Utada, japansk popsanger. 20. januar - Burhan G, dansk sanger. 21. januar – Wafande, dansk reggae- og soulsanger og sangskriver. 23. januar – Irving Saladino, panamansk længdespringer. 23. januar – David Firth, britisk internetstjerne. 24. januar – Shaun Maloney, malaysisk-skotsk fodboldspiller. 25. januar – Justin Vincent, amerikansk footballspiller. 29. januar – Sileshi Sihine, etiopisk langdistanceløber. 29. januar - Sara Masoudi, dansk skuespillerinde. 30. januar – Thomas Mogensen, dansk håndboldspiller. 30. januar – Steve Morabito, dansk cykelrytter. 30. januar – Thomas Lundbye, dansk fodboldspiller. Februar 1. februar – Iveta Benešová, tjekkisk tennisspiller. 1. februar – Mathieu Drujon, fransk cykelrytter. 1. februar – Marilou Berry, fransk skuespiller. 2. februar – Carolina Klüft, svensk atlet. 2. februar – Christian Klien, østrigsk racerkører. 3. februar – Scott Paxson, amerikansk footballspiller. 5. februar – Roberto Saraiva Fagundas, brasiliansk fodboldspiller. 6. februar – Brodie Croyle, amerikansk footballspiller. 8. februar – Atiba Hutchinson, canadisk fodboldspiller. 10. februar – Bless, amerikansk hip hop-kunstner og rapper. 11. februar - Nicki Clyne, britisk skuespillerinde. 12. februar – Svetlana Koroleva, russisk model og skønhedsdronning. 12. februar – Jacob Sørensen, dansk fodboldspiller. 14. februar – Bacary Sagna, fransk fodboldspiller. 16. februar – Denílson Pereira Neves, brasiliansk fodboldspiller. 17. februar – Kevin Rudolf, amerikansk sanger. 18. februar – Roberta Vinci, italiensk tennisspiller. 19. februar – Morten Hansen, dansk fodboldspiller. 20. februar – Silas Holst, dansk sportsdanser. 21. februar – Camille-Cathrine Rommedahl, dansk skuespiller. 21. februar – Mélanie Laurent, fransk skuespiller. 23. februar – Emily Blunt, engelsk skuespiller. 23. februar – Frank Hansen, dansk fodboldspiller. 23. februar – Ahmed Hossam, egyptisk fodboldspiller. 26. februar – Pepe, brasiliansk-portugisisk fodboldspiller. 27. februar - Kate Mara, amerikansk skuespillerinde. Marts 2. marts – Igor Antón, spansk cykelrytter. 2. marts – Olivier Bonnaire, fransk cykelrytter. 2. marts – Younis Mahmoud, irakisk fodboldspiller. 2. marts – Lisandro López, argentisk fodboldspiller. 2. marts – Simon Hammer, dansk håndboldspiller. 2. marts - Kim Smith, amerikansk skuespillerinde. 3. marts – Cyril Lemoine, fransk cykelrytter. 7. marts – Sebastián Viera, uruguayansk fodboldspiller. 7. marts – Manucho, angolansk fodboldspiller. 8. marts – Yepha, dansk sanger og rapper. 9. marts – Morten Green, dansk ishockeyspiller. 9. marts – Clint Dempsey, amerikansk fodboldspiller. 9. marts – Anders Simonsen, dansk fodboldspiller. 10. marts – Carrie Underwood, amerikansk sanger. 12. marts – Lena Frier, dansk fodboldspiller. 16. marts – Nicolas Rousseau, fransk cykelrytter. 16. marts – Jared Retkofsky, amerikansk fodboldspiller. 17. marts – Raul Meireles, portugisisk fodboldspiller. 17. marts – Mathieu Claude, fransk cykelrytter. 18. marts – Eldin Karisik, svensk -bosnisk fodboldspiller. 20. marts – Thomas Kahlenberg, dansk fodboldspiller. 21. marts - Eskild Hougaard Jefsen, dansk skuespiller. 22. marts – Salomon King, ghanesisk-dansk fodboldspiller. 23. marts – Sascha Riether, tysk fodboldspiller. 23. marts – Jerome Thomas, engelsk fodboldspiller. 23. marts – Mathilde Norholt, dansk skuespiller. 26. marts – Roman Bednář, tjekkisk fodboldspiller. 28. marts – Danny V. Hansen, dansk fodboldspiller. 28. marts – Ladji Doucouré, fransk atlet. 30. marts – Lasse Ankjær, dansk håndboldspiller. 30. marts – Holger Glandorf, tysk håndboldspiller. April 1. april – Sean Taylor, amerikansk footballspiller (død 2007). 1. april – Christian Schulz, tysk fodboldspiller. 2. april – Arthur Boka, ivoriansk fodboldspiller. 3. april – Ben Foster, engelsk fodboldspiller. 6. april – Thomas Fothen, tysk cykelrytter. 6. april – Christian Sprenger, tysk håndboldspiller. 7. april – Franck Ribéry, fransk fodboldspiller. 7. april – Melanie Fiona, canadisk sangerinde. 8. april – Rasmus Lind, dansk håndboldspiller. 8. april – Rasmus Søes, dansk orienteringsløber. 8. april – Signe Søes, dansk orienteringsløber. 9. april – Willie Colón, amerikansk footballspiller. 9. april – Niklas Forsmoo, svensk håndboldspiller. 10. april – Fumiyuki Beppu, japansk cykelrytter. 10. april – Hannes Sigurdsson, islandsk fodboldspiller. 10. april - Kenneth M. Christensen, dansk skuespiller. 11. april – Rick Flens, nederlandsk cykelrytter. 12. april – Jelena Dokić, australsk tennisspiller. 13. april – Nicole Cooke, britisk cykelrytter. 13. april – Philipp Heerwagen, tysk fodboldspiller. 15. april – Jesper Hansen, dansk fodboldspiller. 15. april – Martin Pedersen, dansk cykelrytter. 17. april – Gal Alberman, israelsk fodboldspiller. 17. april - Emil Tarding, dansk skuespiller. 18. april – François Clerc, fransk fodboldspiller. 18. april – Sofian Chahed, tysk fodboldspiller. 21. april – Milutin Dragicevic, serbisk håndboldspiller. 21. april – Tarvaris Jackson, amerikansk footballspiller. 21. april - Anders Albjerg Kristiansen, dansk skuespiller. 23. april – Leon Andreasen, dansk fodboldspiller. 23. april – Daniela Hantuchová, slovakisk tennisspiller. 25. april – Nick Willis, newzealandsk atlet. 29. april – Semih Şentürk, tyrkisk fodboldspiller. 29. april – Jay Cutler, amerikansk footballspiller. 30. april – Olivier Kaisen, belgisk cykelrytter. Maj 1. maj – Alain Bernard, fransk svømmer. 2. maj – Alessandro Diamanti, italiensk fodboldspiller. 3. maj – Jonas Kamper, dansk fodboldspiller. 3. maj – Romeo Castelen, nederlandsk fodboldspiller. 3. maj – Joseph Addai, amerikansk footballspiller. 6. maj – Daniel Alves, brasiliansk fodboldspiller. 6. maj – Julien Belgy, fransk cykelrytter. 6. maj – Adrianne Palicki, amerikansk skuespiller. 8. maj – Bershawn Jackson, amerikansk atlet. 9. maj – Gilles Müller, luxembourgisk tennisspiller. 11. maj – Holly Valance, australsk skuespillerinde og sanger. 11. maj – Martin Sild Hansen, dansk fodboldspiller. 11. maj – Matt Leinart, amerikansk footballspiller. 11. maj – Martin E. Jensen, dansk fodboldspiller. 12. maj – Virginie Razzano, fransk tennisspiller. 13. maj – Yaya Touré, ivoriansk fodboldspiller. 13. maj – Heidi Range, engelsk sanger. 13. maj – Anita Görbicz, ungarsk håndboldspiller. 15. maj – Anders Egholm, dansk fodboldspiller. 15. maj – Jon Dekker, amerikansk footballspiller. 15. maj – Gibril Sankoh, sierraleonsk fodboldspiller. 16. maj – Nancy Ajram, libanesisk sangerinde. 17. maj – Reggie Williams, amerikansk footballspiller. 18. maj – Vince Young, amerikansk footballspiller. 18. maj – Gary O'Neil, engelsk fodboldspiller. 22. maj – Kasper Klostergaard, dansk cykelrytter. 23. maj – Kevin Stuhr Ellegaard, dansk fodboldspiller. 24. maj – Matthew Lloyd, australsk cykelrytter. 26. maj – Demy de Zeeuw, nederlandsk fodboldspiller. 26. maj – Lene Thomsen, dansk håndboldspiller. 27. maj – Magnus Svensson, svensk floorballspiller. 31. maj – Carlo Scognamiglio, italiensk cykelrytter. 31. maj – Kim Aabech, dansk fodboldspiller. Juni 1. juni – Moustapha Salifou, togolesisk fodboldspiller. 4. juni – Emmanuel Eboué, ivoriansk fodboldspiller. 5. juni – Derek Anderson, amerikansk footballspiller. 6. juni – Michael Krohn-Dehli, dansk fodboldspiller. 6. juni – Kellen Clemens, amerikansk footballspiller. 8. juni – Kim Clijsters, belgisk tennisspiller. 8. juni – Morten Nordstrand, dansk fodboldspiller. 9. juni – Prinsesse Theodora af Grækenland, dansk-græsk prinsesse. 9. juni – Sergio García, spansk fodboldspiller. 11. juni – Łukasz Pawłowski, polsk roer. 11. juni – Abdel Aziz Mahmoud, dansk journalist og tv-vært. 13. juni – Lasse Bøchman, dansk cykelrytter. 15. juni – Fabien Patanchon, fransk cykelrytter. 19. juni – Mark Selby, engelsk snooker- og billardspiller. 19. juni – Jason Capizzi, amerikansk footballspiller. 19. juni – Henrik Strøbæk, dansk fodboldspiller. 20. juni – Burhan G, dansk sanger. 22. juni – Mikkel Rask, dansk fodboldspiller. 22. juni – Lasse Baunkilde, dansk skuespiller. 22. juni – Joe Zewe, amerikansk fodboldspiller. 22. juni – Jérémy Roy, fransk cykelrytter. 30. juni – Marcus Burghardt, tysk cykelrytter. Juli 1. juli – Jesper Faurschou, dansk eliteløber. 1. juli – Marit Larsen, norsk sangerinde og sangskriver. 2. juli – Michelle Branch, amerikansk popsanger. 4. juli – Isabeli Fontana, brasiliansk fotomodel. 5. juli – Zheng Jie, kinesisk tennisspiller. 7. juli – Jakob Poulsen, dansk fodboldspiller. 7. juli – Krzysztof Lijewski, polsk håndboldspiller. 7. juli – Matt Trannon, amerikansk footballspiller. 8. juli – Jon Jönsson, svensk fodboldspiller. 11. juli – Elrio van Heerden, sydafrikansk fodboldspiller. 13. juli – Liu Xiang, kinesisk atlet. 15. juli - Fritz Ketz, tysk maler og grafiker (født 1903). 17. juli – Christian Grindheim, norsk fodboldspiller. 18. juli – Daniel Navarro, spansk landevejsrytter. 18. juli – Jan Schlaudraff, tysk fodboldspiller. 20. juli – Kim Lykkeskov, dansk ishockeyspiller. 20. juli – Máximo González, argentinsk tennisspiler. 21. juli – Eivør Pálsdóttir, færøsk sangerinde og komponist. 22. juli – Andreas Steenberg, dansk poltiker. 22. juli – Dries Devenyns, belgisk cykelrytter. 24. juli – Daniele De Rossi, italiensk fodboldspiller. 24. juli – Étienne Didot, fransk fodboldspiller. 26. juli – Viktoria Lopireva, russisk model og tv-vært. August 3. august – Marlene Harpsøe, dansk politiker. 4. august – Rikke Holm Rasmussen, dansk bowlingspiller. 5. august – Kaare Bergh, dansk digter. 6. august – Annevig Schelde Ebbe, dansk skuespiller. 6. august – Robin van Persie, nederlandsk fodboldspiller. 7. august – Andrij Grivko, ukrainsk cyeklrytter. 10. august – Mikkel Christoffersen, dansk fodboldspiller. 12. august – Klaas-Jan Huntelaar, hollandsk fodboldspiller. 14. august – Mila Kunis, ukrainsk-amerikansk skuespiller. 14. august – Heiko Westermann, tysk fodboldspiller. 14. august – Spencer Pratt, amerikansk skuespillerinde. 15. august – Jean-Marc Marino, fransk cyeklrytter. 15. august – Nijas Ørnbak-Fjeldmose, dansk skuespiller. 15. august – Atli Danielsen, færøsk fodboldspiller. 16. august – Nick Collins, amerikansk footballspiller. 17. august – Daniel Köllerer, østrigsk tennisspiller. 18. august – Mika, libanesisk sanger. 18. august – Kris Boyd, skotsk fodboldspiller. 18. august – Grant Mason, ameriansk fodboldspiller. 20. august – Elena Polenova, russisk håndboldspiller. 22. august – Theo Bos, nederlandsk banecykelrytter. 23. august – Tony Moll, amerikansk footballspiller. 25. august – Eduardo Gonzalo, spansk cykelrytter. 25. august – Joaquín Novoa, spansk cykelrytter. 25. august – Giovanni Bernaudeau, fransk cykelrytter. 26. august – Denni Patschinsky, dansk-tysk fodboldspiller. 27. august – Frederik Løchte Nielsen, dansk tennisspiller. 27. august – Fredrik Petersen, svensk håndboldspiller. 28. august – Nate Washington, amerikansk footballspiller. 28. august – Christian Pander, tysk fodboldspiller. 31. august – Lasse Svan Hansen, dansk håndboldspiller. 31. august – Larry Fitzgerald, amerikansk footballspiller. September 1. september – Riccardo Riccò, italiensk cykelrytter. 2. september – Daniel Udsen, dansk fodboldspiller. 2. september – Kamilla Kristensen, dansk håndboldspiller. 3. september – Nicky Hunt, engelsk fodboldspiller. 5. september – Emil Thorup, dansk radio- og tv-vært. 6. september – Søren Bregendal, dansk sanger. 6. september – Johanna Wiberg, svensk håndboldspiller. 6. september – Dimitri Champion, fransk cyeklrytter. 7. september – Philip Deignan, irsk cykelrytter. 8. september – Diego Benaglio, schweizisk fodboldspiller. 10. september – Aaron Kemps, australsk cykelrytter. 10. september – Jérémy Toulalan, fransk fodboldspiller. 11. september – Sophie Løhde, dansk politiker. 11. september – Nicolai Høgh, dansk fodboldspiller. 14. september – Amy Winehouse, engelsk sangerinde (død 2011) 16. september – Anne Keothavong, engelsk tennisspiller. 16. september – Fredrik Lindahl, svensk håndboldspiller. 16. september – Brandon McGowan, amerikansk footballspiller. 16. september – Niklas, dansk rapper. 18. september – Rasmus Würtz, dansk fodboldspiller. 20. september – Mia Falkenberg, dansk politiker. 20. september – Anthony Smith, amerikansk footballspiller. 21. september – Maggie Grace, amerikansk skuespiller. 21. september – Greg Jennings, amerikansk footballspiller. 21. september – Fernando Cavenaghi, argentinsk fodboldspiller. 21. september – Kasper Juul Jensen, dansk racerkører. 22. september – Rasmus Ankersen, dansk coach, forfatter og tidligere fodboldspiller. 23. september – Emma Johansson, svensk cykelrytter. 24. september – Camilla Stephansen, dansk racerkører. 26. september – František Raboň, tjekkisk cykelrytter. 26. september – Ricardo Quaresma, portugisisk fodboldspiller. 28. september – Michael Kraus, tysk håndboldspiller. 29. september – Camilla Metelmann, dansk skuespiller. 30. september – Pacman Jones, amerikansk footballspiller. 30. september – Danny Wintjens, nederlandsk fodboldspiller. Oktober 1. oktober – Mirko Vučinić, montenegrinsk fodboldspiller. 1. oktober – Anna Drijver, nederlandsk model og skuespiller. 2. oktober – Gerran Walker, amerikansk footballspiller. 3. oktober – Johannes Andersen, dansk fodboldspiller. 5. oktober – Florian Mayer, tysk tennisspiller. 5. oktober – Andreas Ivanschitz, østrigsk fodboldspiller. 5. oktober – Jesse Eisenberg, amerikansk skuespiller. 9. oktober – Martin Pedersen, dansk fodboldspiller. 10. oktober – Maria Sig Møller, dansk atlet. 11. oktober – Ruslan Ponomariov, russisk skakmester. 12. oktober – Carlton Cole, engelsk fodboldspiller. 13. oktober – Gonzalo García-García, spansk fodboldspiller. 17. oktober – Michelle Ang, malaysisk skuespiller. 22. oktober – Peter Niemeyer, tysk fodboldspiller. 22. oktober – Cody Boyd, amerikansk fodboldspiller. 24. oktober – Mikkel Beckmann, dansk fodboldspiller. 24. oktober – Jakob Engel Schmidt, dansk ungdomspolitiker. 25. oktober – Mathias Klenske, dansk dubber og skuespiller. 26. oktober – Paul Martens, tysk cykelrytter. 26. okotober – Anne Vang, dansk borgmester. 29. oktober – Jérémy Mathieu, fransk fodboldspiller. 30. oktober – Trent Edwards, amerikansk footballspiller. November 1. november – Václav Svěrkoš, tjekkisk fodboldspiller. 5. november – Mike Hanke, tysk fodboldspiller. 9. november – Christian Olsen, dansk fodboldspiller. 11. november – Matteo Bono, italiensk cykelrytter. 11. november – Philipp Lahm, tysk fodboldspiller. 13. november – Hubert Dupont, fransk cykelrytter. 14. november – Matthias Russ, tysk cykelrytter. 14. november – Dennis Flinta, dansk fodboldspiller. 14. november – Lil Boosie, amerikansk rapper. 15. november – Fernando Verdasco, spansk tennisspiller. 15. november – Imanol Erviti, spansk cykelrytter. 15. november – John Heitinga, nederlandsk fodboldspiller. 17. november – Christopher Paolini, amerikansk fantasyforfatter. 17. november – Harry Lloyd, engelsk tv-skuespiller. 17. november – Jérémie Aliadière, fransk fodboldspiller. 17. november - Christian Lund, dansk skuespiller, stemmeskuespiller og dubber. 18. november – Michael Dawson, engelsk fodboldspiller. 18. november – Jon Johansen, norsk computerprogrammør. 22. november – Tyler Hilton, amerikansk sanger. 23. november – Kamilla Rytter Juhl, dansk badmintonspiller 24. november – Dean Ashton, engelsk fodboldspiller. 24. november – Luis León Sánchez, spansk cykelrytter. 24. november – Matt Spaeth, amerikansk footballspiller. 28. november – Nelson Valdez, paraguayansk fodboldspiller. 29. november – Yauheni Hutarovich, hviderussisk cykelrytter. December 1. december – Anthony Trucks, amerikansk footballspiller. 2. december – Aaron Rodgers, amerikansk footballspiller. 2. december – Michael Wesley-Smith, newzealandsk skuespiller. 15. december – Jevgenij Sladkov, kasakhisk cykelrytter. 15. december – René Goguen, fransk-canadisk fribryder. 16. december – Dominik Klein, tysk håndboldspiller. 16. december – Francesco Failli, fransk landevejsrytter. 18. december – Janez Brajkovič, slovensk cyeklrytter. 18. december – Ron Kenley, irsk racerkører. 20. december – Jonah Hill, amerikansk skuespiller. 21. december – Niels Scheuneman, nederlandsk cykelrytter. 23. december – Michael Chopra, engelsk fodboldspiller. 28. december – Peter Svensson, dansk håndboldspiller. 28. december – Sinorice Moss, amerikansk footballspiller. 31. december – Colin Heath, engelsk fodboldspiller. Dødsfald Sport 22. januar - Björn Borg bekendtgør sit stop fra tennis som kun 27-årig efter en karriere, der blandt andet har omfattet fem Wimbledon-sejre i træk 30. januar – Super Bowl XVII Washington Redskins (27) besejrer Miami Dolphins (17) 21. september - i en historisk kamp, vinder Danmark 1-0 over England på Wembley, på straffe af Allan Simonsen 12. oktober - i en EM kvalifikationskamp mod Luxembourg i Idrætsparken vinder Danmarks fodboldlandshold]] 6-0. Målene blev scoret af Michael Laudrup (3), og Preben Elkjær (2), og Allan Simonsen. 16. november – Med mål af Preben Elkjær og Allan Simonsen besejrer Danmarks fodboldlandshold Grækenland 2-0 i Athen og kvalificerer sig derved til EM 1984. Ryder Cup, golf – USA 14½-Europa 13½ Odense Boldklub bliver danske pokalmestre i fodbold Film 22. januar - Steven Spielberg-filmen E.T. bliver historiens til dato bedst sælgende film, da den passerer 194 millioner $ i indtægter fra videosalg på blot et år Musik 23. april – Luxembourg vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i München, Vesttyskland, med sangen "Si la vie est cadeau" af Corinne Hermes. Dette var første gang, at konkurrencen blev vist i Australien Shu-bi-dua udsender deres tiende album, Shu-bi-dua 10. Gry Johansen vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Kloden drejer" og gør sig bemærket med sit karakteristiske rejehop. Første Grøn Koncert. Metallica udgiver sit debutalbum Kill 'Em All. Dave Mustaine bliver smidt ud af Metallica og laver sit eget metal-band Megadeth. Iron Maiden udgiver albummet Piece of Mind – trommeslageren Clive Burr er blevet syg og erstattet af Nicko McBrain. Musikmagasinet GAFFA udsender sit første nummer i september Nobelprisen Fysik – Subrahmanyan Chandrasekhar, William Alfred Fowler Kemi – Henry Taube Medicin – Barbara McClintock Litteratur – William Golding Fred – Lech Wałęsa Økonomi – Gerard Debreu Bøger Tilværelsens ulidelige lethed – Milan Kundera Eksterne henvisninger 83 Artikler om enkelte år

576

https://da.wikipedia.org/wiki/20.%20%C3%A5rhundrede

20. århundrede

19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede – andre århundreder Det 20. århundrede består af årene 1901 til 2000, det er ofte forvekslet med 1900-tallet som består af årene 1900 til 1999. Begivenheder Det 20. århundrede var usædvanlig med baggrund i de teknologiske, medicinske, sociale og ideologiske ændringer som skete. Endelig var århundredet præget af en lang række opfindelser, og en skala af krig og folkedrab som ikke var set tidligere. Alle aspekter af livet for så godt som alle mennesker blev forandret fundamentalt i løbet af det 20. århundrede. Personer "Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark" af Connie Hedegaard og Claus Hagen Petersen. Litteratur Det 20. århundredes 100 bøger ifølge Le Monde. Teknologi 20. århundredes største danske ingeniørbedrifter, afstemning blandt 5.400 medlemmer af Ingeniørforeningen. Årets Bil i Europa, kåring etableret i 1964 af en gruppe europæiske biltidsskrifter. Juryen består af motorjournalister fra hele Europa. Eksterne henvisninger Århundreder

577

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85rhundreder

Århundreder

Denne side indeholder alle de århundreder og årtusinder der er dækket i Wikipedia. Bemærk at der kan være diskussion om hvor århundreder begynder og ender. Det drejer sig i høj grad om eksistensen af år 0, og diskuteres nærmere der. Hvis man medtager år 0, vil alle de nedenstående perioder rykke et år. 10. årtusinde f.Kr. fra år 10000 f.Kr. til år 9001 f.Kr. 9. årtusinde f.Kr. fra år 9000 f.Kr. til år 8001 f.Kr. 8. årtusinde f.Kr. fra år 8000 f.Kr. til år 7001 f.Kr. 7. årtusinde f.Kr. fra år 7000 f.Kr. til år 6001 f.Kr. 6. årtusinde f.Kr. fra år 6000 f.Kr. til år 5001 f.Kr. 5. årtusinde f.Kr. fra år 5000 f.Kr. til år 4001 f.Kr. 4. årtusinde f.Kr. fra år 4000 f.Kr. til år 3001 f.Kr. 3. årtusinde f.Kr. fra år 3000 f.Kr. til år 2001 f.Kr. 2. årtusinde f.Kr. fra år 2000 f.Kr. til år 1001 f.Kr. 1. årtusinde f.Kr. fra år 1000 f.Kr. til år 1 f.Kr. 10. århundrede f.Kr. fra år 1000 f.Kr. til år 901 f.Kr. 9. århundrede f.Kr. fra år 900 f.Kr. til år 801 f.Kr. 8. århundrede f.Kr. fra år 800 f.Kr. til år 701 f.Kr. 7. århundrede f.Kr. fra år 700 f.Kr. til år 601 f.Kr. 6. århundrede f.Kr. fra år 600 f.Kr. til år 501 f.Kr. 5. århundrede f.Kr. fra år 500 f.Kr. til år 401 f.Kr. 4. århundrede f.Kr. fra år 400 f.Kr. til år 301 f.Kr. 3. århundrede f.Kr. fra år 300 f.Kr. til år 201 f.Kr. 2. århundrede f.Kr. fra år 200 f.Kr. til år 101 f.Kr. 1. århundrede f.Kr. fra år 100 f.Kr. til år 1 f.Kr. 1. årtusinde fra år 1 til år 1000 1. århundrede fra år 1 til år 100 2. århundrede fra år 101 til år 200 3. århundrede fra år 201 til år 300 4. århundrede fra år 301 til år 400 5. århundrede fra år 401 til år 500 6. århundrede fra år 501 til år 600 7. århundrede fra år 601 til år 700 8. århundrede fra år 701 til år 800 9. århundrede fra år 801 til år 900 10. århundrede fra år 901 til år 1000 2. årtusinde fra år 1001 til år 2000 11. århundrede fra år 1001 til år 1100 12. århundrede fra år 1101 til år 1200 13. århundrede fra år 1201 til år 1300 14. århundrede fra år 1301 til år 1400 15. århundrede fra år 1401 til år 1500 16. århundrede fra år 1501 til år 1600 17. århundrede fra år 1601 til år 1700 18. århundrede fra år 1701 til år 1800 19. århundrede fra år 1801 til år 1900 20. århundrede fra år 1901 til år 2000 3. årtusinde fra år 2001 til år 3000 21. århundrede fra år 2001 til år 2100 22. århundrede fra år 2101 til år 2200 23. århundrede fra år 2201 til år 2300 Se også årtier, Historiske begivenheder og historie. Tidsenheder

578

https://da.wikipedia.org/wiki/Hushold

Hushold

Hushold er den del af økonomien der omhandler livet i den enkelte familie (i modsætning til samfundsøkonomi). Under hushold hører blandt andet madlavning. På græsk hed hushold οἰκος (oikos). Derfor hedder den, som giver forskrifter for godt hushold, en økonom. Tilsvarende hedder den, der styrer husholdet, en økonoma. Også begrebet økologi er afledt af oikos (οἰκος "hushold"). Økologien er simpelthen læren om naturens hushold. Husholdningsbevægelsen var en bevægelse for uddannelse i rationel husførelse, som i Danmark opstod i slutningen af 1800-tallet, og som førte til oprettelsen af husholdningsskoler, husmoderforeninger, Statens Husholdningsråd og senere Danske Husmødres Forbrugerråd. Mikroøkonomi

579

https://da.wikipedia.org/wiki/Mad

Mad

Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr. De optager primært planter og kød. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for planteædere, medens mennesker, der kun spiser planter, frugt og grøntsager kaldes for veganere. Selv om mange kulturer skaffede mad ved jagt og samling, skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp af landbrug og fiskeri. Mad kommer ofte fra planter, dyr eller andre kategorier som svampe eller gærede produkter som alkohol. Vand er også en meget vigtig del af kosten. De fleste lande har en nationalret. Synonymer for mad er fødevarer, proviant og fetalje. Kilder til mad Planter Planter er ved at blive den største kilde til mad. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer, som får frøet til at spire. Blandt spiselige frø findes korn (fx hvede, majs og ris), bælgfrugter (fx bønner, ærter og linser) og nødder. Nogle frøsorter bruges til at producere madolie som valnødder, solsikkefrø, rapsfrø, oliven og sesamfrø. Frugt er i botanisk forstand spredningsenheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter, som er vigtige næringskilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de til at sprede frøene. Frugt er en væsentlig del af kosten i de fleste kulturer. Grøntsager er en anden meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grøntsager er blandt andet rodvækster (fx kartoflerer og gulerødder), bladvækster (fx spinat og salat) og kålvækster (fx blomkål og broccoli). Mange urter og krydderier er også grøntsager. Flere grøntsager som tomater og auberginer er frugter i botanisk forstand. Dyr Dyr er en direkte madkilde, ved at kød, indre organer og blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder til produktion af mælk (geder, køer, får og kameler) og æg (høns, ænder og gæs). Måltider Vi spiser typisk tre hovedmåltider om dagen: Morgenmad Middagsmad / Frokost – der kan medbringes i en madpakke, i en madkasse eller i sølvpapir og "papirfolie". Aftensmad Dertil kommer flere mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med. Specielt i weekenden er en del danskere begyndt at spise Brunch om formiddagen i stedet for morgenmad og frokost. På en skovtur medbringes mad og drikke, og måltidet kaldes picnic eller frokost Energibehov Det er forskelligt, hvor megen energi en person behøver. Det kommer an på alder, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" kcal/kJ. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag. Kostpyramiden Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød. Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forsker Walter Willett. Han anbefaler et højt indtag i form af planteolier og et lavt indtag af kulhydrater fra ris, kartofler, lyst brød og pasta. Dansk mad Dansk mad er fx hakkebøf med brun sovs og kartofler. Danmarks nationalret blev kåret i 2014: Stegt flæsk med persillesauce, se vinderopskriften her Europæisk madkultur Den europæiske madkultur er varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere" og "frøædere" er klassiske. Engelsk madkultur: I England har de tre måltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem dem. Engelsk morgenmad består af ristet brød, et blødkogt æg og pølser ristet på panden. Der serveres juice eller kaffe til. Engelsk frokost er meget varieret. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, og leverpostej spises stadig af mange konservative engelske familier. Politiske, kulturelle og religiøse forhold Ritualer Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Nadveren står centralt i kristen liturgi og teologi og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring pesach, hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten. Faste At faste er at afstå fra mad og i nogen tilfælde også drikkevarer i givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellig betydning inden for kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene. Religion Nogle religioner har regler for, hvilken mad man kan spise, og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød, som ikke er tilberedt efter halal. En jøde må følge kasjrut, som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er, at kød fra svin og enkelte andre dyrearter er urent. Inden for hinduismen er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af den mælk, de giver. Sultestrejke Sultestrejke er en form for civil ulydighed, hvor en person lader være med at tage føde til sig i protest mod politiske forhold eller undertrykkelse. Se også Immunonutrition Landbrug Ernæring Madkultur Madlavning (Ingredienser til Madlavning) Madopskrift Ret Frugt Eksterne links og henvisninger

580

https://da.wikipedia.org/wiki/Ingrediens%20%28mad%29

Ingrediens (mad)

Ingredienser (fødevarer) til madopskrifter og madlavning er af mange kategorier. Der er blevet lavet en statistik over forskellige kulturers 56.000 madopskrifter, der viser at man kombinerer bredt. En anden betegnelse er indholdsstoffer. Ingredienser Frugt Grøntsager Krydderier Krydderurter, urter Sukker, Frugtsukker vand Simple husholdningkemikalier, såsom bagepulver m.m. Fedt er hovedbestanddel i disse fødevarer, udover evt. vand, men vi skal have noget fedt, da nogle vitaminer kun er fedtopløselige. Fedt giver energi, men det er vistnok svært at forbrænde for kroppen, sammenlignet med kulhydrater: Animalsk fedt; Smør, Fløde, Spæk Vegetabilsk fedt; Solsikkeolie, Palmin Indeholder bl.a. energirige fordøjelige kulhydrater: Kornprodukter og korn; mel, gryn, ris, pasta, hvede, havre, byg, humle, boghvede Rodfrugter, rødder Banan Indeholder bl.a. proteiner og supplerer dermed med vigtige aminosyrer: Fisk Grøntsager af typen bælgplanter, majs, quinoa og soya Kød Fjerkræ, fugle, fasan, kylling, and Mælkeprodukter, oste, yoghurt, tykmælk, koldskål Nødder Kokosnød Æg Kilder/referencer Se også frugt, krydderi, grøntsag, krydderurt.

581

https://da.wikipedia.org/wiki/Sukker

Sukker

Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning. Denne gruppe omfatter bl.a. monosakkarider: glukose (druesukker, dextrose) fruktose (frugtsukker) galaktose (del af mælkesukker) laktose disakkarider (kemisk sammensat af to monosakkarider): sukrose (også kaldet sakkarose; "almindeligt sukker"): En kemisk sammensætning af fruktose og glukose maltose = glukose + glukose laktose (mælkesukker) = glukose + galaktose oligosakkarider "simpelt sukker" – består af 3-6 monosakkarider. Findes bl.a. i jordskok, løg og hvidløg. I daglig tale bruges ordet sukker især om sukrose, der fremstilles industrielt af sukkerroer eller sukkerrør. Til madlavning sælges sukrose i følgende varianter: stødt melis (strøsukker) et hvidt granulat af krystaller på cirka 0,5 millimeters størrelse. flormelis et hvidt pulver, fremstillet ved formaling af stødt melis tilsat kartoffelstivelse som antiklumpningsmiddel. Anvendes bl.a. til glasur. farin (puddersukker) et brunt granulat, ofte let fugtigt. Tidligere taget fra ved fremstilling af stødt melis inden raffineringsprocessen var færdig; i dag ofte fremstillet ved at blande færdigraffineret stødt melis med melasse. perlesukker (demerara) et groft granulat, bestående af klare krystaller på cirka 3 millimeter. kandis store, uregelmæssige, brune til ravgyldne krystaller, ofte 2 til 3 centimeter. Kandis fremstilles ved at lade sukkerkrystallerne vokse langsomt ud fra små krystaller på en snor ophængt i en mættet sukkeropløsning. Både stødt melis, perlesukker og farin har modstykker i form af økologiske sukkerprodukter, der ikke er raffinerede, og som ikke er kunstigt blegede. Samtlige af disse sukrosevarianter anses i dag for at være den primære årsag til fedme. Årsagen er indholdet af fruktose - sukrose = fruktose + sakkarose. Fremstilling Sukker har siden oldtiden været fremstillet af saften fra sukkerrør, men siden Napoleonskrigene har man i Europa fremstillet sukker af saften fra sukkerroer. I begge tilfælde snittes og/eller knuses råvaren og saften presses ud og reduceres ved indkogning, indtil den begynder at krystallisere. Fordi sukkerroer gror i jorden, må de vaskes som første led i oparbejdningen, og udbyttet af saft forøges ved udludning. Den udtrukne saft benævnes tyndsaft og indeholder 10-12 % sukker, inden den renses med kalk og indkoges. Den koncentrerede saft med sit indhold af sukkerkrystaller centrifugeres, hvorved den adskilles i en flydende bestanddel, kaldet sirup, og et fast stof, kaldet råsukker. En del af siruppen tappes fra og sælges til husholdningsbrug. Ofte sælges en del også til industrielle anvendelser, hvor farven er af mindre betydning. Resten indkoges igen og sendes tilbage til centrifugering, hvorved fås en mørkere fast masse kaldet farin (også kaldet puddersukker eller brunt sukker). Det flydende restprodukt, som kaldes melasse, anvendes hovedsagelig som kreaturfoder, men også som udgangspunkt for spiritusfabrikation (for eksempel vestindisk rom). Råsukkeret viderebehandles enten på samme fabrik eller på en anden fabrik, et sukkerraffinaderi, hvor det renses/bleges, blandt andet ved vaskning, omkrystallisation og filtrering gennem aktivt kul og kiselgur for at ende som stødt melis = normalt hvidt sukker, som det bruges til daglig, og som tidligere kunne fås i flere variationer. Farven afhænger af blandingsforholdet mellem sukkeret, der kommer fra de forskellige centrifugeringstrin af råsukkermassen. Efterhånden som man blev bedre til at styre krystalliseringsprocessen i sukkerkogerne og fik bedre centrifuger til at slynge melassen fra sukkerkrystallerne, fik man basis for at fremstille sukkerarter, som ser finere ud. Man skelner mellem tre grader af raffinering: brunt sukker indeholder stadig en del melasse og har derfor en brun eller gylden farve og en sirupsagtig smag blånet sukker er renset, til det kun er svagt gulligt, og derefter tilsat en lille smule ultramarin farve (blånelse, optisk hvidt) for at skjule det gullige skær klart sukker er renset, til det er helt farveløst. Det er betydeligt dyrere end det almindelige blånede sukker. Det lidt mørkere sukker bruges ofte til industrielle processer, hvor farven ikke spiller ind på færdigvaren, men det kan også sendes tilbage i processen igen ligesom siruppen og dermed blive til mere hvidt sukker. Således holdes spildet nede på et minimum. Det markedsførte sukker er derfor et meget rent stof med over 99,9 % rent sucrose. Størstedelen af de resterende 0,1 % er vand. Der er ingen kemisk forskel på rørsukker eller sukkerroesukker, men der kan være smagsforskelle stammende fra selve fremstillingsprocessen. Flormelis er fintmalet hvidt sukker. som benyttes til bl.a. "glasurdekorationer". Hugget sukker (også kaldet styksukker eller sukkerknalder) er fremstillet af normalt sukker, blot presset som terninger via en proces, hvor man tilsætter damp til sukkeret, hvorefter det fugtige sukker bliver formet. Kandis er blot krystaller, der har fået lov til at vokse sig store under "krystalleringsprocessen", og det var, hvad man kunne fremstille i "sukkerets barndom". Men efterspørgslen blev "hængende", og derfor kan man stadig købe kandis. Ahornsirup er den indkogte saft fra sukker-løn (Acer saccharum). Det er en produktion, som blev opfundet af de oprindelige folk i Nordamerika, men som i dag er helt igennem industrialiseret. Kunsthonning er sukker, som er behandlet med syre, sådan at sukrosen spaltes i sine to enheder: glukose og fruktose. Derved får produktet en smag, der kan minde om ægte honning. I dag foretrækker man i stedet betegnelsen invertsukker. I 1999 blev der produceret 552.000 tons sukker i Danmark. Sukkerdyrkningens historie Sukkerrørene stammer fra forskellige græsarter, der for omkring 15.000 år siden voksede på nogle øer i Stillehavet, bl.a. i Melanesien og Polynesien. De græsarter findes ikke mere, men deres større slægtninge, sukkerrør, udviklede sig i Malaysia, Kina, Indonesien og Indien for omkring 8.000 år siden. Inderne skal være de første, der for omkring 1.500 år siden forstod, at man ved at koge sukkersaften kunne få den krystalliseret til fast sukker. Navnet "sukker" er afledt af det oldindiske ord sárkara (= sukkerkorn, grus). Det påstås, at Aleksander den Stores admiral Nearchos kom sejlende fra Den Persiske Bugt ned gennem Indusfloden. Der voksede sukkerrør vildt langs med flodbredderne, så Nearchos skar et rør af og smagte på det, hvorefter han udbrød: "Indiske rør, der laver honning uden bier!" I 714 tog araberne sukkeret med til Spanien, og derfra bredte det sig til Italien. Venedig slog sig op som forædler af det indiske råsukker, som de solgte til resten af Europa, mens araberne plantede sukkerrør langsmed Middelhavets kyster, efterhånden som de lagde land under sig. Sukker var så dyrt, at det kaldtes "det hvide guld". De velhavende gemte ligefrem sukker som en form for opsparing. En biskop skal have købt sukker af portugisiske købmænd og gemt det. Efter hans død blev det fordelt mellem munkene i klosteret, men viste sig at smage grimt. Det var blevet fragtet på kamelryg gennem Egypten, og undervejs trak det kamelernes sved til sig, som ændrede smagen helt. Efter Columbus havde opdaget Amerika i 1492, bredte sukkerrørsdyrkningen sig hurtigt. Man opdagede, at Caribien pga. klimaet var et perfekt sted til dyrkning af sukkerrør. Råsukkeret - dvs. sukker, som endnu ikke er blevet renset - blev bragt fra Caribien til Europa, hvor det blev raffineret, dvs. renset og herefter solgt. I 1600-tallet havde de fleste lande i Europa kolonier, hvor slaver købt i Afrika blev sat til det hårde slid på sukkerplantager. I 1600-1700-tallet var Danmark en af Europas største sukkerproducenter. Danmark ejede de tre øer St. Croix, St. Jan og St. Thomas i Vestindien, som havde det perfekte klima til dyrkning af sukkerrør. Man eksporterede råsukkeret til Danmark, primært til København. I 1798 var der i København 18 raffinaderier med 500 ansatte, som rensede det importerede råsukker fra de tre øer. I 1800-tallet havde Danmark en årlig produktion af rørsukker på 8.000 ton, mens den årlige produktion af roesukker i Danmark er på ca. 500.000 ton. I midten af 1700-tallet var man i Europa begyndt at eksperimentere en smule med sukkersaft fra fodersukkerroer. Under Napoleonskrigene i 1803-1815 kunne man ikke fragte råsukkeret fra sukkerrørene til Europa, og det betød, at man her måtte sætte en større produktion i gang af roesukker. Det betød også, at prisen steg på sukker. Da Napoleonskrigene var slut, begyndte man igen at importere rørsukker, som var billigere. Men i Frankrig var man nervøse for, at man skulle få mangel på sukker igen, så derfor fortsatte man med at eksperimentere med sukkerroer. Før Napoleonskrigene var slaveriet så småt på retur. I 1792 udstedte den danske konge, Christian 7., en forordning, som forbød slavehandel i de danske kolonier, men forordningen skulle først træde i kraft i 1803. Slaveriet måtte gerne fortsætte; man måtte bare ikke hente nye slaver, men bruge de slaver, som var der, samt deres efterkommere. I 1848 blev slaveri helt forbudt. England havde forbudt det allerede i 1833, mens Brasilien først gjorde det i 1888. Men de frigivne slaver skulle jo nu have løn, og det blev for dyrt at dyrke rørsukker. Som årene gik, blev sukker mere almindeligt, og noget, også jævne mennesker havde råd til. I Frankrig var der fortløbende blevet eksperimenteret med roesukker, så man efterhånden fik lige så meget sukker ud af en sukkerroe som fra sukkerrør, dvs. 17 %. Ernæring og sundhed Ernæringseksperter anbefaler, at sund kost dagligt indeholder 90 g sukker for kvinder og 110 g for mænd. Heraf anbefales det, at tilsat sukker maksimalt udgør 55 g for kvinder og 70 g for mænd. Tallene er gennemsnitsbetragtninger og vil variere med vægt og fysisk aktivitet. Tilsat sukker får vi fra søde sager som sodavand, slik og kager. I modsætning er naturligt forekommende sukker, der findes i frugt, bær, mælk og så videre. Madvarer med naturligt forekommende sukker vil ofte tilføre kosten vitaminer, mineraler, proteiner og andre sunde komponenter. Modsat indeholder tilsat sukker ingen sunde komponenter. Det er grunden til, at man ofte omtaler tilsat sukker som "tomme kalorier". Sukker består udelukkende af energi i form af kalorier – helt præcist 17 kJ/g (4 kcal/g). Fødevarer bestående af fedt, sukker eller alkohol, og ingen eller meget få vitaminer og mineraler, kaldes "tomme kalorier", og bør ikke udgøre mere end 7,2 % af kostholdet. Nogle tror fejlagtigt, at brunt sukker eller honning er sundere end hvidt. Brunt sukker har sin farve fra rester af sirup, og indeholder ikke flere vitaminer og mineraler, mens honning også er næsten rent sukker – blot naturligt fremstillet af bierne. Dog indeholder honning små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det ikke gør nogen sundhedsmæssig forskel, såfremt udelukkende kulhydrat/protein/fedt-regnskabet medtages i betragtningen. Indtagning af sukker er relateret til overvægt og fedme med følgesygdomme som type 2 diabetes. Nogle forskere kalder endog Alzheimers sygdom for "type 3 diabetes". Gennem mange år har forsøg med rotter givet anledning til opfattelsen af, at sukker er afhængighedsskabende, men der er imidlertid ikke evidens for at påstå, at sukker har denne effekt hos mennesker. Se også Kulhydrat, Hexose, Pentose, Polysakkarid Glycobiologi Melasse Sukkerplante-slægten Sukkerrør, Sukkerroe Sødemiddel, Aspartam Sukkertop Referencer Eksterne henvisninger The Sugar Conspiracy. The Guardian 2016 Could some types of sugar actually be good for you? The Conversation 2016 Litteraturhenvisninger Bols, Mikael: "Sukker er mange ting", Naturens Verden, nr. 5/1999, vol. 82, side 33-40.

584

https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig%20sukkerr%C3%B8r

Almindelig sukkerrør

Almindelig Sukkerrør (Saccharum officinarum) er en plante af græs-familien, der har været dyrket i mange århundreder, først i Asien siden over store dele af verden. Alle dele af planten har et højt indhold af sukker, der har smag som farin. De bladløse stængler, "sukkerrør", anvendes til fremstilling af rørsukker. Beskrivelse Sukkerrør er staude med en løs, tuedannende vækstform. Stråene er leddelte med tydelige "knæ", cirkelrunde i tværsnit og grågrønne til rødviolette, men dækket af blålig dug. Bladene er meget linjeformede, lange og overhængende med hel rand. Blomsterstandene er oprette og danner en tæt, gråhvid dusk. Planten danner et kraftigt rodnet ud fra de tykke jordstængler. Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,50 x 0,25 m (250 x 25 cm/år). Hjemsted Det præcise hjemsted er ikke længere kendt, men planten formodes at have dannet rørsump langs flodbreder i sydøstasien. Historie Man regner med, at sukkerrør har været dyrket i østasien siden oldtiden. Planten var i hvert fald kendt i Indien før 510 f.Kr., da den persiske kejser, Dareios, under en invasion fandt "et siv, som giver honning uden bier". Først i middelalderen blev dyrkningen udbredt til Mellemøsten, hvorfra sukker blev eksporteret til Europa som en stor og kostbar sjældenhed. Senere bredte dyrkningen sig gennem Nordafrika til Spanien under den mauriske periode, og spanske og portugisiske opdagelsesrejsende bragte planten til de nye kolonier i Amerika og Asien, hvor den blev dyrket under udnyttelse af afrikanske slaver. Anvendelse De bladløse stængler, "sukkerrør", bruges som råstof i fremstilling af rørsukker. Efter knusning og rensning kan resten anvendes som kreaturfoder. Af sukkerrør fremstilles følgende produkter: Rørsukker Kandis Melasse Rom Sprit Papir Pap Se også Sukkerroe Sukkerrør på Hawaii (film) Litteratur A. C. Barnes: The Sugar Cane, 2. udg., 1973 B. Albert and A. Graves (ed.): World Sugar Economy in War, 1988 Ekstern kilde/henvisning Om sukkerfremstilling (på engelsk) Nytteplanter fra Asien C4-planter Sukkerrør Sukker

585

https://da.wikipedia.org/wiki/Sukrose

Sukrose

Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat. Det er et disakkarid sammensat af glukose og fruktose vha. en glykosidbinding og en fruktosidbinding. Sukrose er 50 % glukose. Hvis kroppen ikke indtager tilstrækkelige mængder glucose, stivelse eller andre kulhydrater som ender i form af glukosemolekyler efter at være blevet fordøjet, så producerer kroppen selv den relativt begrænsede mængde som er nødvendig for at hjernen og nervesystemet kan fungere, og der suppleres med ketonstoffer fra nedbrydning af kroppens fedt. De resterende 50 % af sukrosemolekylet er fruktose. Fruktose i større mængder, især i raffineret form som sukrose, er årsag til fedme og insulinresistens. Det sultregulerende hormon leptin registreres ikke af hjernen, da insulin blokerer for signalet - se fruktose. Fruktose er ikke essentielt for nogen kropsfunktion. Ved hydrolyse kan sukrose adskilles i disse bestanddele, hvorved fremkommer en blanding kaldet invertsukker. Fruktose findes i alle frugter, og når det optages i blodet bliver det gennem portåre ført til leveren, hvor det gennem isemorase enzymer bliver omstruktureret til glukose der indgår i glykolysen. Desuden reagerer beta-cellerne i bugspytkirtlerne, der producerer insulin ikke på andre stoffer end glukose og reagerer slet ikke på fruktose. Man har endnu ikke fuldstændig kortlagt årsagen til type 2 diabetes, men intet tyder på at det forårsaget af svingninger i blodsukker eller insulin i blodet. Kulhydrater

586

https://da.wikipedia.org/wiki/Jimmy%20Carter

Jimmy Carter

James Earl Carter, Jr. (kaldet Jimmy Carter, født 1. oktober 1924) er en amerikansk politiker fra Demokraterne og nobelprismodtager. Han var USA's præsident fra 1977 til 1981, og inden det guvernør i Georgia 1971 til 1975. Han modtog Nobels fredspris i 2002 for sit humanitære arbejde gennem the Carter Center. Jimmy Carter tjente i den amerikanske flåde som løjtnant i mange år. Hans faders død bevirkede dog, at han og hustruen måtte vende hjem til Plains, Georgia, for at passe familiens jordnøddefarm. Tidlige liv og karriere Guvernør i Georgia Valgkampen i 1976 og indsættelsen Carter havde ikke meget politisk erfaring, da han stillede op som præsident. Han var i 4 år medlem af det øvre kammer i Georgias delstatsparlament. Han stillede op til guvernørposten i 1966, men blev slået i det demokratiske primærvalg af Lester Maddox, der sidenhen vandt det egentlige valg. Fire år senere lykkedes det Carter at få partiets nominering, og han vandt guvernørposten. Carter blev overraskende demokraternes præsidentkandidat i 1976, på trods af, at mange mere erfarne og kendte politikere opstillede. Allerede i 1974, mens han stadig virkede som guvernør, satte han sig som mål at blive valgt til præsidentembedet ved valget i 1976. Han og hustruen turnerede USA rundt, og han gik fra at være "Jimmy Who" til en seriøs præsidentkandidat. Der var i USA en udbredt politikerlede efter årene med Watergate, og den religiøse Carters budskab om aldrig at lyve over for det amerikanske folk, blev vel modtaget. Under kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat udmanøvrerede han bl.a. et så prominent navn som Ronald Reagans efterfølger som guvernør i Californien Jerry Brown, der ellers var gået ind i valgkampen med ene det formål at holde Carter ude pgr.a. dennes mangel på politisk erfaring. Carter slog også Edward Kennedy, Lloyd Bentsen, Hubert Humphrey og Sargent Shriver samt Adlai Stevenson III og 17 andre kandidater. Modparten i valgkampen endte med at blive den siddende præsident Gerald Ford, der måtte igennem en hård kamp om præsidentnomineringen mod Californiens tidligere guvernør Ronald Reagan, inden han kunne tage kampen op mod Jimmy Carter. En kamp, der først endte ved Republikanernes partikonvent. Carter vandt præsidentvalget den første tirsdag i november 1976, efter en af de tætteste valgkampe i amerikansk historie. Allerede ved selve præsidentindsættelsen viste Carter den nye stil, da han og hustruen Rosalynn samt børnene forlod limousinen og gik til fods op ad Pennsylvania Avenue. Præsidentperioden Dagen efter sin indsættelse opfyldte præsidenten et valgløfte ved at benåde dem, der havde undgået krigstjeneste i Vietnam ved fx at rejse til udlandet. Indenrigspolitisk markerede præsidenten, at det var sparetider. Han iførte sig en sweater og skruede ned for varmen i Det Hvide Hus. Desuden solgte han den præsidentielle yacht. Samme år standsede han B1-bombeflysprojektet, hvilket medførte vrede ikke mindst blandt de traditionelle koldkrigere. Efterhånden viste det sig ganske svært for præsidenten at få lovgivning gennem USAs Kongres: Han var blevet valgt som et modspil til det etablerede Washington, men nu viste det sig, at han af netop denne grund havde svært ved at samle flertal for sine lovforslag. Det blev ikke lettere af, at hans stab for en stor dels vedkommende udgjordes af mennesker han havde kendt fra sin tid som guvernør i Georgia, og disse blev i pressen kendt som The Georgia Mafia. Udenrigspolitisk satte præsidenten fokus på menneskerettigheder, herunder afviklingen af kolonistyret i Afrika og fredsprocessen i Mellemøsten. I 1978 lykkedes det således præsidenten at få en fredsaftale i stand mellem Egyptens Anwar Sadat og Israels Menachem Begin. Kort efter normaliserede Carter forholdet til Kina og underskrev SALT II-aftalen med Sovjetunionen. SALT II-aftalen og forholdet til Sovjetunionen Et særligt udenrigspolitiske område som Carter arbejdede hårdt for, var SALT II-aftalen, som reducerede det antal atom-sprænghoveder, som blev produceret og opretholdt af både USA og Sovjetunionen. Det var Richard Nixon og Gerald Ford som fik SALT I aftalen i stand, der havde reduceret antallet af atomvåben, som blev produceret, men Carter havde ønsket en yderligere reducering. Det var hans hoved-mål – som det blev gjort klart i hans indsættelsestale (Inaugural Address) – at atomvåben skulle fjernes fuldstændig fra jordens overflade. Carter og den sovjetiske leder Leonid Bresjnev nåede en aftale herom i slutningen af 1979 — SALT II aftalen, trods Kongressens modstand mod at ratificere den, fordi mange var af den opfattelse, at det svækkede USAs forsvar. Efter Sovjetunionens invasion af Afghanistan i slutningen af 1979, trak Carter aftalen tilbage fra godkendelses-proceduren i Kongressen, og aftalen blev aldrig ratificeret - skønt den var underskrevet af både Carter og Bresjnev. På trods af dette, levede begge parter op til forpligtelserne, som der var blevet enighed om under forhandlingerne. Juledag 1979 begyndte den sovjetiske invasion af Afghanistan. Det blev besluttet, at USA skulle støtte modstandsbevægelsen i Afghanistan med våben, heriblandt Stinger-missiler rettet mod sovjetiske helikoptere. Det menes af mange, at USA dermed selv væbnede Mujahedin-grupper, der siden spredte terror på amerikansk jord. Invasionen af Afghanistan førte desuden til, at præsidenten i sin State of The Union-tale i 1980 fremsatte Carter-doktrinen samt at USA boykottede De Olympiske Lege i Moskva i 1980. Den iranske gidselkrise og valget i 1980 Imidlertid begyndte de problemer, der skulle hjemsøge resten af Jimmy Carters præsidentperiode, i Iran. Landets shah var efterhånden grundigt upopulær – ikke mindst på grund af sekulariseringen af Iran – og ayatollah Ruhollah Khomeini styrede fra Paris det oprør, der efterhånden førte til shahens fald. En forsmag på dette fik USA i 1977, da shahen gæstede Washington og blev mødt med store demonstrationer foran Det Hvide Hus. Shahen drog i eksil i 1979, men blev snart efter alvorligt kræftsyg, hvilket betød, at han måtte indlægges på et hospital i USA. Episoden blev så uheldigt håndteret, at det skabte en udbredt mistro mod USA blandt gamle allierede – og nye fjender. Den 4. november 1979 besatte iranske studenter den amerikanske ambassade i Teheran og tog 52 amerikanere som gidsler. I begyndelsen af gidselkrisen samledes det amerikanske folk bag præsident Carter, men da forhandlinger, indefrysning af iranske pengebeløb og et fejlslagent befrielsesforsøg ikke førte nogen vegne, svandt opbakningen. På 1-årsdagen for besættelsen af ambassaden, var der præsidentvalg i USA. Præsident Carter's nederlag til den republikanske modstander Ronald Reagan var så massivt, at Carter ringede og gratulerede Reagan med sejren, inden de sidste valglokaler lukkede. Carter vandt blot seks af de 50 amerikanske stater – til det sidste var der tvivl om, hvorvidt han ville vinde sin hjemstat, Georgia. Et yderligere problem for valgkampen var Carters bror Billy, der havde modtaget mere end 200.000 dollars fra Libyen, og efter pres fra justitsministeriet måtte registrere sig som agent for Libyen for at undgå retsforfølgelse. Der blev også udarbejdet en granskningsrapport om forholdet. I perioden indtil vagtskiftet i Washington den 20. januar 1981, arbejdede Carter-administrationen febrilsk på at få de 52 gidsler hjem, mens Carter stadig var præsident. Det lykkedes at få en aftale i stand med iranerne, men gidslerne blev først sat fri, da Ronald Reagan havde aflagt præsidenteden. Det var derfor i egenskab af præsident Reagans særlige udsending – ikke længere som præsident – at Jimmy Carter modtog de hjemvendte gidsler, da de satte fod på tysk jord i Wiesbaden efter 444 dage i fangenskab. Efter præsidentperioden Carter fredscenter Efter sin præsidentperiode har Jimmy Carter oprettet et fredscenter, The Carter Center, der følger situationen rundt omkring i verden og bl.a. overvåger valg, når der er risiko for valgsvindel, samt bekæmper sult og analfabetisme. Ekspræsidenten deltager endvidere i husbygningsprojekter for hjemløse og underviser fortsat i søndagsskolen i Plains, Georgia. Han har desuden skrevet et væld af bøger om såvel sin præsidentperiode som kunst og kultur, samt sine oplevelser omkring det at blive ældre. Jimmy Carter er ofte blevet kaldt "verdens bedste ekspræsident" på grund af sin humanitære indsats. Samtidig må det dog nævnes, at han ikke mindst i USA har mødt stærk modstand, fordi han ofte er gået imod USA's officielle politik. I april 2007 kaldte Carter præsident Bush for en af de dårligste præsidenter nogensinde, hvilket fik Bush's talsmand til at beskrive ekspræsidenten som "stadig mere irrelevant". Nordkorea I 1994 fik Jimmy Carter overtalt præsident Clinton til at sende ham på en mission til Nordkorea. Nordkorea havde udvist undersøgere fra IAEA, Det Internationale Atomenergiagentur, og truede med at begynde at forarbejde brugt atombrændsel. Carter mødtes med den nordkoreanske præsident Kim Il Sung, og det resulterede i Rammeaftalen ( Agreed Framework), under hvilken Nordkorea indvilligede i at stoppe forarbejdningen af atombrændsel til gengæld for en genoptagelse af normale relationer, olieforsyninger og to letvandsreaktorer som afløsning for dets grafitreaktorer. Rammeaftalen forhandlet på plads af Jimmy Carter blev lovprist vidt og bredt som en diplomatisk landvinding, som fik Nordkorea ud af isolationen. Cuba Carter besøgte Cuba i 2002 og blev modtaget af Fidel Castro. Carter er dermed den eneste amerikanske præsident, der personligt har hilst på Castro. (Nixon mødtes med Castro i 1959, men han var dengang vicepræsident). På Cuba mødtes Carter endvidere med modstandere af Castro-styret. Han udtalte da, at USA's embargo mod Cuba, den har varet siden 1960, burde ophøre. Nobels fredspris Jimmy Carter fik Nobels fredspris i 2002 for årtiers vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder, og for at fremme økonomisk og social udvikling. Nobelkomitéens formand udtalte, at Carter skulle have haft prisen allerede i 1978, da han lykkedes med fredsaftalen mellem Egypten og Israel. Carter om Den israelsk-palæstinensiske konflikt "Palestine: Peace Not Apartheid" Bogen Palestine: Peace Not Apartheid fra 2006 har bragt ekspræsidenten på kant med en del af det jødiske samfund i Amerika, på grund af ordet "apartheid" i titlen samt en uheldigt formuleret sætning der antyder, at palæstinenserne kan fortsætte selvmordsbombningerne indtil Israel giver dem bedre forhold. Carter undskyldte for den uheldigt formulerede sætning på Brandeis universitetet i Massachusetts den 23. januar 2006, men ville ikke undskylde bogens titel, der baserer sig på forskelsbehandlingen af jøder og palæstinensere i Israels besatte områder. På grund af ovennævnte bog har 14 medlemmer af The Carter Center's bestyrelse forladt institutionen. Carter om "Israels behandling af palæstinenserne" På en bogmesse i Wales den 25. maj 2008, udtalte Jimmy Carter, at "udsultningen og indespærringen af 1,6 millioner palæstinensere er en af de største forbrydelser mod menneskerettighederne, som sker nu,- noget sted på planeten." Han citerede statistikker, som han sagde viste, at nærings-indtaget for nogle palæstinensiske børn var under niveauet for børn i Afrika syd for Sahara Han sagde videre at Storbritannien havde en rolle at spille i, at fordømme Israels behandling af palæstinenserne. "Jeg kunne tænke mig Storbritannien sige: Dette er ikke rigtigt og jeg er for en gang skyld uenig med mine venner i USA, og vi mener at palæstinenserne i Gaza bør behandles med respekt for alle menneskerettigheder." Præsidenten sagde videre, at palæstinenserne udsættes for horribel behandling, og tilføjede: " at se Europa gå med til det, synes jeg er beskæmmende. Det burde være beskæmmende. Der findes ingen grunde, som berettiger at folk behandles på denne måde." Carter om tortur-politik Da han blev spurgt om sine følelser for den accept af tortur, som George Bush sanktionerede overfor terror-mistænkte (der ikke er dømt for noget) på Guantanamo, svarede han: "Forlegenhed og forfærdelse og fortvivlelse", og at han håbede, "at den næste præsident for Amerikas Forenede Stater, hvad enten han er republikaner eller demokrat, offentligt vil tilkendegive, permanent og på global basis, at vores land vil aldrig igen vil udsætte nogen fange for tortur, og at vi for fremtiden vil overholde betingelserne i internationale aftaler." Carter: "Israel har 150 atomvåben" Som svar på et spørgsmål om hvad der burde være USAs politik overfor et atombevæbnet Iran, sagde han, at ethvert land bevæbnet med atomvåben vil have overvældende odds imod sig. " USA har mere end 12.000 atomvåben, Sovjetunionen (sic) har omkring det samme, Storbritannien og Frankrig har askillige hundrede og Israel har 150 eller mere", sagde han. Noter Udvalgt bibliografi Why not the Best? – 1976 Keeping Faith – Memoirs of a President – 1982 The Virtues of Aging – 1998 The Personal Beliefs of Jimmy Carter: Winner of the 2002 Nobel Peace Prize – 2002 Our Endangered Values: America's Moral Crisis – 2005 Just Peace: A Message of Hope – 2006 Palestine: Peace Not Apartheid – 2006 Eksterne henvisninger Carter Center Biografi fra Det Hvide Hus Modtagere af Nobels fredspris USA's præsidenter Guvernører i Georgia Personer fra Georgia Nobelprismodtagere fra USA

588

https://da.wikipedia.org/wiki/Sukkerroe

Sukkerroe

Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest dyrkes på den fedeste muldjord, som især findes på de sydlige danske øer (Lolland og Falster). Planten er botanisk set en varietet af bede. Anvendelse Sukkerroer dyrkes for at udvinde sukker af roden. Den er meget nær beslægtet med (er kun en særlig varietet af samme art som) runkelroen, fra hvilken den navnlig adskilles ved, at roden er mindre, helt underjordisk, hvid, omtrent kegleformet, samt ved sit høje sukkerindhold, indtil ca. 20 % af hovedrodens friskvægt. Den kræver frugtbar, sund, lermuldet jord, rigelig gødning samt høj sommervarme for at give fuldt udbytte. Såningen foregår i sidste halvdel i april. Udsædsmængden er 20 à 25 kg frø pr ha. Afstanden mellem rækkerne er 40 à 45 cm. Planterne i rækken udtyndes til højst 25 cm afstand. Sommeren igennem holdes jorden ren og løs. Optagningen foregår hovedsagelig i oktober. Sukkerroer høstes ved en vægt af ca 3 kg per styk for straks at føres til sukkerfabrikkerne eller disses saftstationer til oparbejdning. Historie Tanken om at udvinde sukker af roer (runkelroer) går tilbage til før midten af det 18. århundrede, idet den tyske kemiker A.S. Marggraf i 1747 offentliggjorde undersøgelser, der viste, at roer indeholdt en betydelig mængde sukker, der kunne udvindes og fremstilles i krystalform. Godsejer Franz Achard fra Schlesien anstillede i 1780-erne sammenlignende dyrkningsforsøg med forskellige roesorter og fandt, at den hvide schlesiske roe (en runkelroesort af ikke ringe lighed med nutidens sukkerroe) var den, der egnede sig bedst til fabriksmæssig sukkerudvinding. På grundlag heraf anlagde Achard den første roesukkerfabrik. Kommerciel sukkerfremstilling på basis af sukkerroer blev indledt i Tyskland i 1802. Metoden spredtes hastigt til andre europæiske lande på grund af fastlandsspærringen, som Napoleon indførte under Napoleonskrigene i 1807, og som afskar England fra Europa. England svarede igen ved at blokere det kontinentale Europa (herunder Napoleons allierede, Danmark) fra import af rørsukker. Med førnævnte hvide schlesiske roe som grundlag skabtes ved et meget omfattende forædlingsarbejde, særlig i Tyskland og Frankrig, efterhånden nutidens højtudviklede sukkerroesorter. Bestræbelserne har selvfølgelig først og fremmest taget sigte på at højne roernes procentiske indhold af krystallisabelt sukker. Sukkerprocenten steg herved fra ca. 6% til indtil ca. 20%. Omkring 1850 udgjorde roesukkeret ca. 14 % af verdensproduktionen af sukker, mens det i 1923 udgjorde over 50%. Samtidig voksede den samlede sukkerproduktion fra ca. 1,5 mio. t til henved 20 mio. t. I 1923 (Danmark 1924) indtog sukkerroer følgende arealer i de lande, hvor sukkerroedyrkningen havde nogen betydning: Se også Runkelroe Sukker Melasse Kandis Sukkerrør Noter Eksterne henvisninger Nytteplanter fra Europa Rodfrugter Almindelig Bede Foderafgrøder Sukker

589

https://da.wikipedia.org/wiki/Jerusalem

Jerusalem

Jerusalem (, ; , ) er en by i Mellemøsten, der ligger på et plateau mellem Middelhavet og Det Døde Hav. Både israelere og palæstinensere anser Jerusalem som deres hovedstad i henholdsvis Israel og Det palæstinensiske selvstyre, men kun få lande anerkender byen som hovedstad. Siden 1860 er Jerusalem vokset langt ud over den gamle bys grænser og har i dag  indbyggere, der omfatter ca. 200.000 sekulære jødiske israelere, 350.000 Harediske-jøder og 300.000 palæstinensere. Etymologi Byen kaldes også for Davids By, Zions Stad, Fredens By og Den Gyldne Stad. Byens hebraiske navn betyder "fred" eller "testamentarisk gave" mm., mens det arabiske betyder "Den hellige". Geografi Jerusalem og dets forstæder ligger i Judæa-bjergene ca. 8-900 moh. Byen (inkl. forstæder) har 933.113 indbyggere (2012), heraf er ca. 1/3 palæstinensere. Jerusalem består lidt forenklet af Den Gamle Bydel, den mindre 'østlige' del, den noget større 'vestlige' del, forstæder og bosættelser. Man bruger betegnelserne Vestjerusalem og Østjerusalem om henholdsvis den jødiske og arabiske del af byen. Nyere historie I forbindelse med De Forenede Nationers afstemning i 1947 om delingsplanen for Palæstina vedtoges, at Jerusalem skulle være et "corpus separatum" under international overvågning. Denne afstemning er ikke senere blevet sat ud af kraft ved en ny afgørelse i FN. I maj 1948 og den efterfølgende krig blev det vestlige Jerusalem indtaget af israelske styrker, og byen blev delt i en jordansk østlig del, der omfattede Den Gamle Bydel, og en israelsk vestlig del, som Israel udråbte som sin nye hovedstad. Under Seksdageskrigen i juni 1967 besatte Israel den østlige del af Jerusalem. I resolution 478 af 20. august 1980 understregede Sikkerhedsrådet, at Knessets beslutning om at give Jerusalem status som Israels hovedstad var i strid med international lov.. Siden 2002 har de israelske myndigheder opført et hegn, der adskiller den østlige og den vestlige bydel og udgør en del af Israels Vestbreds-barriere. Langs hegnet kontrollerer militæret, at civile ikke passerer muren. Passage sker alene gennem særlige checkpoints. På trods af at byens status som Israels hovedstad er afvist af FNs sikkerhedsråd, besluttede Donald Trump den 6. december 2017 at effektuere en senatsbeslutning fra 1995 om at flytte den amerikanske ambassade i Israel til Jerusalem og samtidig anerkende byens status som hovedstad. EU's udenrigschef, Federica Mogherini understregede i forbindelse med Benjamin Netanyahus besøg i Bruxelles 11. december 2017, at EU mener, "at den eneste realistiske løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina bygger på to stater med Jerusalem som hovedstad for begge." Donald Trumps beslutning blev kritiseret af mange nationer. En resolution, der fordømmer den amerikanske afgørelse, blev støttet af alle øvrige 14 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd, men blev vetoet af USA den 18. december 2017, og en efterfølgende beslutning, der fordømte den amerikanske beslutning, blev vedtaget i FN's generalforsamling. På grund af afvisningen af Jerusalem som Israels hovedstad, har mange lande ambassader i Tel Aviv. Religiøs betydning Jerusalem har særlig betydning for jøder, kristne og muslimer: Her stod det jødiske tempel, her blev Jesus korsfæstet og her steg Muhammed op igennem de syv himle på sin natlige rejse. Hver fredag beder ortodokse jøder ved Grædemuren – Ha-Kotel (en del af muren omkring Templet) som indledning til Shabbat, de kristne bærer kors på Via Dolorosa (Den gamle Bydel) til minde om Langfredag og på Tempelpladsen over Grædemuren, holder muslimerne fredagsbøn i retning af Mekka. Det er byen for de tre monoteistiske religioner og Jerusalem kan virke så stærkt på visse mennesker, at de tror, at de er Messias, Gud eller andre religiøse personer. Diagnosen kaldes for Jerusalem-syge eller Jerusalem-syndromet. Jerusalem har været jødernes hellige by i ca. 3.000 år, de kristnes i ca. 2.000 år og muslimernes 3. helligste by efter Mekka og Medina i mere end 1.300 år. Jerusalem er mere end 5.000 år gammel og dens historie har været præget af utallige voldsomme og blodige erobringer pga. byens beliggenhed, religion og vand. Seværdigheder Den Gamle Bydel er fyldt med kirker, synagoger, moskeer, helligdomme og ruiner og omgivet af en høj ydermur. Bydelen er opdelt i fire områder, der er kulturelt meget forskellige: Det kristne kvarter med Gravkirken (de kristnes helligste sted), det muslimske kvarter med de nærliggende moskeer på Tempelbjerget (muslimernes 3. helligste sted), det jødiske kvarter med Grædemuren (jødernes helligste sted) og det armenske (kristne) kvarter. Den østlige, nordøstlige og sydøstlige del af Jerusalem består af en blanding af nye og gamle jødiske og arabiske kvarterer, enkelte hoteller og museer, kulturelle institutioner, Det Hebraiske Universitet, busstation (arabisk) og flere markeder. Især øst for Den Gamle Bydel er der mange kristne hellige steder som f.eks. Oliebjerget og Getsemane Have samt en meget stor jødisk begravelsesplads. Ca. halvdelen af befolkningen i den østlige del er jøder og den anden halvdel er palæstinensere (mest muslimer, færre kristne). Den vestlige, nordvestlige og sydlige del af Jerusalem er den moderne del af byen siden de første bebyggelser opstod uden for den gamle bydel i 1880'erne som f.eks. Yemin Moshe og Den Russiske Bydel. Her ligger bl.a. Knesset (Parlamentet) og ministerier, mange museer, kulturelle institutioner, synagoger og kirker, rådhuset, flere ambassader, Det Hebraiske Universitet, jødiske ortodokse kvarterer, grønne parker, Jad Vashem, den nye centrale busterminal, jernbanestation (tog til Tel Aviv), indkøbscentre, hoteller og det begrænsede natteliv. Her bor der stort set kun jøder (og enkelte kristne) og der er kun få hellige steder i denne del af byen. Rundt om Jerusalem ligger der en del jødiske bosættelser og et mindre antal er arabiske forstæder. Turisme og regerings- og statsrelaterede funktioner er de største indtægtskilder i Jerusalem. Der findes lidt industri og en del traditionel håndværk og handel. Syd for Jerusalem ligger Betlehem (ca. 35.000 indbyggere) med de kristne hellige steder (i dag palæstinensisk selvstyreområde – PA), øst for byen ligger den jødiske bosættelse Ma'ale Adumim (ca. 27.000 indbyggere) og i nordlig retning ligger Jerusalems lufthavn. Jerusalem er på næsten alle sider omgivet af bjerge og ørken. Galleri Noter Referencer Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside for Jerusalem Lonely Planet – Jerusalem Korstogene Byer i Israel Byer i Palæstina Det Gamle Testamente Bibelske steder

591

https://da.wikipedia.org/wiki/1984

1984

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1984 (tal) Begivenheder Udateret Apple Macintosh introduceres af Apple Computer i en Super Bowl-reklame med billeder fra George Orwells bog 1984 Januar 3. januar – Under et voldsomt stormvejr i Danmark, forulykkede en Mærsk-helikopter under flyvning fra Esbjerg til en boreplatform i Gorm-feltet, og tre omkom. 4. januar – Under israelske angreb med mål i Baalbek i det østlige Libanon bliver cirka 100 dræbt og mindst 400 såret. 10. januar – Folketingsvalg i Danmark. 16. januar – Mogens Glistrup, som ellers er midt i afsoningen af en dom for groft skattesvig, tager plads i Folketinget, efter han er blevet genvalgt. Folketinget skal senere bestemme, om han er værdig til at blive siddende 24. januar - Den første Apple Macintosh kommer i handlen Februar 5. februar - tidligere naziofficer Klaus Barbie anklages for krigsforbrydelser under 2. verdenskrig; han har opholdt sig i Bolivia 21. februar - USA's tropper begynder at trække sig tilbage fra Beirut, Libanon Marts 9. marts - DFDS Scandinavian Sun udbrænder i Florida. 2 passagerer omkommer 17. marts - Dronning Margrethe og prins Henrik indleder et officielt besøg i Saudi-Arabien 19. marts - I København demonstrerer fiskere med 32 fiskekuttere fra Esbjerg mod nedskæringer i bifangstkvoterne April 7. april - Der rejses tiltale mod Cheminova for udledning af 3,6 tons insektgift Maj 5. maj - 100 medlemmer bryder ud af Fremskridtspartiet og danner De Frie Demokrater 8. maj - Sovjetunionen meddeler sit boykot af OL af frygt for de russiske sportsfolks sikkerhed 17. maj - tidligere FDB-direktør Klaus Munch Nielsen frifindes for at have modtaget returkommission, men idømmes 3 måneders betinget fængsel og bøde for bedrage 25. maj - Rockerbanden "Bullshits" præsident Henning Norbert Knudsen, kaldet "Makrellen", myrdes uden for sin bopæl på Amager Juni 5. juni - over 1.000 bliver dræbt, da indiske regeringstropper stormer sikh-helligdommen ”Det Gyldne Tempel” i Amritsar 5. juni - på Normandiets kyst afslører Prins Henrik et mindesmærke for de 8.000 danske søfolk, der deltog i de allieredes invasion i 1944 12. juni - borgmester Villo Sigurdsson beslutter at afskedige den uorganiserede brandmand Max Blicher Hansen, som svarer igen med et erstatningskrav på 6,5 mio kr. 14. juni - Else Hammerich, Folkebevægelsen mod EF, og Poul Møller og Claus Toksvig fra de konservative bliver de store stemmeslugere ved valget til Europaparlamentet 15. juni - den skriftlige eksamen på landets 40 tekniske skoler må gå om, da 800 elever får udleveret samme opgave som ved foregående års eksamen 23. juni - den koldeste, vådeste og meste stormfulde sankthansaften i mands minde. De færreste bål når at blive tændt. 900 både på vej Sjælland Rundt må søge havn 30. juni – John Turner bliver Canadas 17. premierminister August 4. august - Rom er ikke længere en hellig by, efter at det italienske senat vedtager et konkordat om, at den katolske kirke ikke længere skal være en statskirke 6. august - 53 procent af de danske tv-seere stemmer på svanen som Danmarks nationalfugl 31. august - over 1000 mennesker dør under en tropestorm på Filippinerne September 17. september – Brian Mulroney bliver Canadas 18. premierminister 19. september - 4 danske montører idømmes i Saudi-Arabien hver 75 stokkeslag for at have vidnet falsk om en færdselsulykke 22. september - på Venstres landsmøde i Herning vælges udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen med stort flertal til partiets nye landsformand 26. september - Storbritannien og Folkerepublikken Kina indgår aftale om overdragelse af kronkolonien Hong Kong til Kina i 1997 Oktober 1. oktober - det nye naturgasnet i Danmark indvies 9. oktober - på initiativ fra præsident Ronald Reagan gør USA dagen til officiel flag- og mindedag for søfareren Leif den Lykkelige, som i år 1000 menes at være gået i land i Nordamerika 11. oktober - Astronaut på Challenger, Kathryn D. Sullivan bliver første amerikanske kvinde til at tage en spadseretur i rummet 12. oktober – Brighton-bombningen 20. oktober - Kinas kommunistiske styre gør op med Mao-tiden og vedtager vidtgående liberaliseringer af handel og industri 31. oktober - Indiens premierminister Indira Gandhi myrdes November 6. november – Ronald Reagan besejrer Walter F. Mondale i det amerikanske præsidentvalg. Stemmefordelingen: Ronald Reagan: 58,8 %, Walter F. Mondale: 40,6 % 30. november - Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher og Frankrigs præsident François Mitterrand enes om at bygge en tunnel under Den engelske Kanal December 3. december – Mindst 1.700 omkommer og 20.000 skades efter at have indåndet skadelige cyanidgasser som følge af en ulykke ved den amerikanskejede insektgiftfabrik Union Carbide i Bhopal i Indien 4. december - Radiorådet vælger Hans Jørgen Jensen til generaldirektør i Danmarks Radio 4. december - arabiske terrorister kaprer fly fra Kuwait og tvinger det til Teheran i Iran. En uge senere stormes flyet af iranske specialtropper, og gidslerne befries 19. december – Storbritannien og Kina underskriver traktat om overdragelse af Hong Kong til Kina den 1. juli 1997 31. december - Rajiv Gandhi udnævnes til Indiens hidtil yngste regeringschef efter sin myrdede moder Indira Gandhi på grundlag af en overvældende valgsejr Født Januar 2. januar - Sara Poulsen, dansk skuespiller, stemmeskuespiller og dubber. 3. januar – Magnus Bruun Nielsen, dansk skuespiller, stemmeskuespiller og dubber. 7. januar – Max Riemelt, tysk skuespiller 8. januar – Aaron Rouse, amerikansk footballspiller. 14. januar – Mads Langer, dansk sanger 23. januar – Arjen Robben, professionel fodboldspiller. 25. januar – Simon Sears, dansk skuespiller, stemmeskuespiller og dubber. 25. januar – Stinna Lassen, dansk skuespiller, stemmeskuespiller og dubber. 26. januar – Laura Christensen, dansk skuespiller, stemmeskuespiller og dubber. Februar 26. februar – Natalia Lafourcade, mexicansk pop-rock sanger. Marts 5. marts – Shaka Loveless, dansk sanger 20. marts – Fernando Torres, spansk fodboldspiller. 20. marts – Lise Baastrup, dansk skuespillerinde. 29. marts – Morten Gundel, dansk skuespiller. 29. marts – Per Damgaard Hansen, dansk filmproducer. April 18. april – America Ferrera, amerikansk skuespillerinde. 24. april – Frans Nielsen, dansk professionel ishockeyspiller. Maj 1. maj – Mikkel Boe Følsgaard, dansk skuespiller 10. maj – Andreas Røpke, dansk politiker. 14. maj – Mark Zuckerberg, amerikansk iværksætter. Juni 9. juni – Wesley Sneijder, professionel fodboldspiller. August 5. august – Helene Fischer, tysk sangerinde. 11. august – Liudmila Postnova, russisk håndboldspiller. September 5. september – Chris Anker Sørensen, dansk professionel cykelrytter (død 2021). 15. september – Dekel Keinan, israelsk fodboldspiller. 17. september – Neel Rønholt, dansk skuespillerinde. 23. september – Mark O. Madsen, dansk bryder. 27. september – Avril Lavigne, canadisk sangerinde. Oktober 6. oktober – Emiliya Turey, russisk håndboldspiller. 11. oktober – Morten Olsen (Håndboldspiller), dansk håndboldspiller. 15. oktober – Mads Vad, dansk sportsdanser 25. oktober – Katy Perry, amerikansk popsangerinde. 31. oktober – Hanna Hilton, amerikansk pornoskuespiller. November 1. november – Rene Toft Hansen, dansk håndboldspiller. 22. november – Scarlett Johansson, dansk-amerikansk skuespillerinde. 24. november – Jena Malone, amerikansk skuespiller. 27. november – Sanna Nielsen, svensk sangerinde. 27 november – Tina Larsen, norsk håndboldspiller December 12. december – Daniel Agger, dansk fodboldspiller 14. december – Anders Sund, dansk skuespiller. 22. december – Basshunter, svensk sanger, musikproducer og dj. Dødsfald Politik 17. september - Folketingets formand Svend Jacobsen godkender udtrykket "bøsser" fra talerstolen Sport 10. januar – Den alpine svenske skiløber Ingemar Stenmark skriver (endnu engang) skihistorie, da han i Adelboden vinder sin sejr nr. 75 i World Cup'en. 22. januar – Super Bowl XVIII Los Angeles Raiders (38) besejrer Washington Redskins (9) 24. juni - under EM i fodbold i Frankrig taber det danske landshold i semifinalen til Spanien efter straffesparks konkurrence 28. juli-12. august - Sommer-OL afholdes i Los Angeles i Californien i USA. Vejle Boldklub bliver Danske Mestre i fodbold Nobelprisen Fysik – Carlo Rubbia, Simon van der Meer Kemi – Robert Bruce Merrifield Medicin – Niels K. Jerne, Georges J. F. Köhler, César Milstein Litteratur -Jaroslav Seifert 16. oktober - Fred – Biskop Desmond Mpilo Tutu Økonomi – Richard Stone Musik 5. maj – Sverige vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Luxembourg By, Luxembourg, med sangen "Diggi-Loo Diggi-Ley" af Herreys 6. august - Prince udgiver albummet Purple Rain, der gør ham til superstjerne som musiker Den indflydelsesrige rap-gruppe, Ultramagnetic MCs, dannes i Bronx. Kim Larsen hitter stort med pladen Midt om natten, med musik fra filmen af samme navn. Pladen ender med at blive den bedst sælgende plade i Danmark til dato. Metallica udgiver Ride the Lightning. Michael Jackson-videoen til albummet Thriller bliver produceret 25. november - en større gruppe engelske popmusikere under navnet Band Aid, indspiller sangen Do They Know It's Christmas? Film 9. april - filmen Tid til kærtegn af James L. Brookes får fem priser ved Oscaruddelingen i Hollywood, USA. Referencer Eksterne henvisninger 84 Artikler om enkelte år

592

https://da.wikipedia.org/wiki/1960%27erne

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 Begivenheder 1960'erne blev et turbulent årti over hele jorden. Mange af kendetegnene ved 1960'erne udsprang af demografiske forhold især det store babyboom og enden for de europæiske koloniimperier. I Danmark er 1960'erne ofte blevet kaldt de glade 60'ere, der bl.a. huskes for ungdomsoprøret, Femølejren, beatmusik, men de glade 60'ere henviser specielt til den kraftige økonomiske udvikling i perioden med fuld beskæftigelse og en hidtil uset levestandard i form af bolig, biler, udlandsrejser etc. Denne velstand blev udbredt for første gang i historien til meget brede dele af befolkningen, og da der blev mangel på arbejdskraft, begyndte der at komme fremmedarbejdere fra lande som f.eks. Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Ungdomsoprøret og Studenteroprøret de unges reaktioner mod de eksisterende normer i samfundet. Kolonismens ophør; mange nye lande opnår uafhængighed i Afrika og Asien. Borgerrettighedsbevægelsen; slutningen på raceadskillelse i Amerika. Cubakrisen. John F. Kennedy myrdes i 1963; hans bror Robert F. Kennedy myrdes i 1968. My lai massakren i Vietnam 16. marts 1968 Martin Luther King Jr. myrdes den 4. april 1968. Hippie, stoffer & rock'n'roll indtager Woodstock-Festivalen i 1969. Surrealisme. Studenteruroligheder med efterfølgende vold mellem studenter og politi og soldater i USA, Frankrig, Mexico, Tjekkoslovakiet samt en række andre lande. Happening Fluxus Babyboom-generationen vokser op. Den første udbredte brug af prævention ved hjælp af p-pillen. Den seksuelle revolution. Stigende religiøse forskelle i Vesten. Kristendommen formindskes og ateisme får en rolle. Time Magazine spørger: "Er Gud død?". Vietnamkrigen og efterfølgende protester fører til Kent State Universitets skyderier i maj 1970. Rock'n'roll udvikles og bliver meget populært. Beatles afløser Elvis Presley. Oprør i Frankrig. Foråret i Prag. Sverige indfører højrekørsel. USA foretager bemandet månelanding. Satellitter revolutionerer global kommunikation. 2001: A Space Odyssey James Bond film bliver populære. Verdens ledere Dwight D. Eisenhower John F. Kennedy Lyndon Johnson Richard Nixon Harold Macmillan Alec Douglas-Home Harold Wilson Konrad Adenauer Ludwig Erhard Kurt Georg Kiesinger Charles de Gaulle Nikita Khrusjtjov Leonid Bresjnev Mao Zedong Indira Gandhi Gamal Abdel Nasser Fidel Castro Francisco Franco David Ben-Gurion Levi Eshkol Kim Il-sung Ho Chi Minh Mohammad Reza Pahlavi Sportsidoler Harald Nielsen Finn Laudrup Pelé Garrincha Eusébio Alfredo di Stéfano Bobby Charlton Kunstnere Julie Andrews Frankie Avalon Brigitte Bardot The Beach Boys The Monkees The Beatles The Byrds The Kinks The Who Genesis Tony Curtis The Doors The Marvelettes Bob Dylan Cary Grant Connie Francis Grateful Dead Jimi Hendrix Alfred Hitchcock Dustin Hoffman Rock Hudson Jefferson Airplane James Brown Janis Joplin Jack Lemmon Jackson 5 Jerry Lewis Gina Lollobrigida Sophia Loren Dean Martin Paul Newman Arthur Penn Sidney Poitier Rolling Stones Peter Sellers Frank Sinatra Sly & The Family Stone Sonny & Cher Andy Warhol John Wayne Raquel Welch The Eagles Pink Floyd Led Zeppelin Eksterne henvisninger å Årtier

594

https://da.wikipedia.org/wiki/1985

1985

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1985 (tal) Begivenheder ? – Helioscentret,det første danske behandlingssted for alkoholikere, som arbejder efter minnesotamodellen åbner i Hyllested ved Ebeltoft. ? – Amiga 1000, den første Amigacomputer sendes på markedet. ? – GNU Manifesto skrives af Richard Stallman Januar 7. januar – Blekingegadebanden iværksætter deres plan for kidnapning af Gad Rausings søn Jörn Rausing, men opgiver få timer før selve gennemførslen 8. januar – Der bliver indført rygeforbud på Den Røde Plads i Moskva med begrundelsen, at det vil være taktløst at ryge, hvor Sovjetunionens grundlægger Lenin ligger begravet. 13. januar – 418 bliver dræbt og 559 kvæstet ved en af de værste togulykker i verdenshistorien, da et eksprestog med flere tusinde passagerer kører af sporet ved byen Awash i Etiopien. 15. januar – Den tidligere premierminister Tancredo de Almeida Neves bliver valgt til Brasiliens første civile præsident. 17. januar – På et repræsentantskabsmøde i Kronebanken bliver det oplyst, at bankens underskud i 1984 var på 1,3 milliarder kroner på grund af tab og hensættelser. 17. januar – En 25-årig flyverløjtnant omkommer, da hans fly – en F-104 Starfighter styrter i havet 10 km øst for øen Hjelm ud for Djursland Februar 21. februar - Isabel Perón trækker sig som leder af det peronistiske parti i Argentina Marts 5. marts - en næsten ét år lang minearbejderstrejke i Storbritannien slutter da de sidste 90.000 af i alt 189.000 minearbejdere genoptager arbejdet, uden at arbejderne opnåede deres mål 11. marts - Michail Gorbatjov bliver generalsekretær for det sovjetiske kommunistparti April 1. april - albummet We Are the World udkommer. På dette album bidrager 8 rockstjerner med ikke tidligere udgivet materiale. Overskuddet fra albummet skal gå til sultende i Afrika 18. april - Folketinget beslutter at nedsætte hastighedsgrænsen i byområder fra 60 til 50 km/time med virkning fra 1. oktober samme år 26. april - Bullshit-rockeren Palle Blåbjerg likvideres med maskinpistol på åben gade i Valby 30. april - første engelske, sorte biskop udpeget Maj 1. maj - USA's præsident Ronald Reagan iværksætter en total Handelsembargo mod Nicaragua 2. maj - kommissionsdomstol giver daværende generaldirektør Poul Hansen hovedansvaret for postterminal-skandalen 5. maj - på kirkegården i Bittburg, hvor der bl.a. ligger SS-folk begravet, besegler præsident Ronald Reagan og forbundskansler Helmut Kohl med håndtryk forsoningen efter Anden Verdenskrig 8. maj - den kommunistiske partisekretær Ingmar Wagners selvangivelse forhøjes med 460.000 kroner efter tyveri af 750.000 kroner, som ikke var opgivet til skattevæsenet 13. maj – politiet i Philadelphia bomber MOVE-kollektivet. Seks voksne og fem børn omkommer 16. maj - Sinn Fein vinder sine første pladser i lokale valg i Nordirland 25. maj - op mod 50.000 omkommer, da en voldsom cyklon rammer Bangladesh' kystområde. Flere byer bliver ligefrem skyllet bort af en flere meter høj flodbølge 29. maj – på Heysel Stadion i Bruxelles, Belgien, udbryder der massepanik på tilskuerpladserne under finalen i European Champion Clubs' Cup mellem Liverpool FC og Juventus, 39 mennesker omkommer Juni 4. juni - Farøbroerne indvies af Dronning Margrethe II 5. juni - den største auktion nogensinde afholdes over Hughes Aircraft Co., som gik for 5 milliarder $ til General Motors fra Detroit i Michigan, USA 10. juni - dansk-amerikaneren Claus von Bülow, der var idømt 30 års fængsel for mordforsøg på sin hustru, frifindes ved en ny nævningesag 12. juni - efter seks ugers strejke idømmes 3.600 bryggeriarbejdere på Carlsberg og Tuborg en bod på 12,3 millioner kr. 15. juni - et jordskælv på 4,5 på Richterskalaen rammer det nordøstlige Sjælland og Sydsverige 20. juni - en norsk tidligere tjenestemand i udenrigsministeriet, Arne Treholt, idømmes i Oslo tingsret 20 års fængsel for spionage for både Sovjetunionens og Iraks regeringer 21. juni - de brasilianske myndigheder fastslår, at en person, som druknede i 1979 og blev begravet under falsk navn, er den berygtede Josef Mengele 21. juni – Grønlands nationaldag. Det grønlandske flag hejses for første gang 23. juni - 329 omkommer, da en indisk jumbojet styrter ned i Atlanterhavet 200 km sydvest for Irland fra 9.500 meters højde. Der er mistanke om et attentat, og personer der har sagt, at de tilhører sikhiske terrorgrupper i USA og Canada, tager ansvaret for attentat 26. juni - den jugoslavisk hyrevognschauffør Naum Conevski idømmes livsvarigt fængsel for drabet på to drenge på Femøren på Amager 28. juni - på EF-topmøde i Milano afviser statsminister Poul Schlüter fransk-tysk forslag om at oprette en europæisk union Juli 10. juli - franske agenter sænker Greenpeacefartøjet Rainbow Warrior i Aucklands havn 13. juli – koncerten Live Aid afholdes i et forsøg på at rejse penge til nødhjælp i Etiopien, der er ramt af hungersnød 19. juli - omkring 320 omkommer, da en dæmning og et dige bryder sammen nord for den lille italienske by Stava, og en flodbølge af vand, ler og mudder rammer byen, der nærmest bliver skyllet væk 22. juli - ved et terrorangreb i København omkommer én og 27 såres, da den muslimske terrorgruppe Islamisk Jihad sprænger bomber ved et amerikansk luftfartselskab og ved synagogen August 12. august - en Boeing 747, Japan Airlines Flight 123, styrter ned i et bjergområde under en flyvning mellem Tokyo International Airport og Osaka. 520 ud af de 524 ombordværende omkommer i historiens mest dødelige flyulykke med et enkelt fly 12. august - Swissairs kontor i København raseres af 2 bomber September 1. september - vraget af Titanic lokaliseres af Robert Ballard 73 år efter dets forlis 15. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen. 19. september – 10.000 mennesker omkommer under jordskælv i Mexico City 21. september - støttekoncerten Rock for Afrika samler 28.000 tilskuere i Idrætsparken 22. september - 2.000 mennesker dør ved et alvorligt jordskælv i Mexico Oktober 7. oktober – passagerskibet Achille Lauro kapres af palæstinensiske terrorister 9. oktober - palæstinensere, som har kapret det italiensk krydstogtskib "Achille Lauro", en amerikansk turist bliver dræbt 10. oktober - et amerikansk F-14-jagerfly tvinger et egyptisk fly med kaprerne af Achille Lauro om bord til at lande på en NATO-base på Sicilien, hvor kaprerne bliver anholdt November 3. november - 2 franske agenter findes skyldig i sænkning af Greenpeace's 'Rainbow Warrior'. I forbindelse hermed omkommer en fotograf om bord. Agenterne idømmes 10 års fængsel 6. november - amerikansk presse afslører, at præsident Ronald Reagan har givet grønt lys for salg af våben til Iran. Det udvikler sig til en større politisk skandale, der benævnes "Irangate" 13. november - et vulkanudbrud i Colombia koster 25.000 livet. 90 procent af byen Armaro med 25.000 indbyggere bliver totalt ødelagt af den følgende styrtflod af gloende lava og enorme mængder smeltet sne fra bjergsiderne. Vulkanen - Nevado - havde været inaktiv i 140 år 18. november – tegneserien Steen og Stoffer bliver for første gang trykt i en avis, forfattet af Bill Watterson 19. november - USAs præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Michail Gorbatjov mødes i Geneve for første gang 19. november – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark 19. november – færgen Peder Paars indsættes på ruten Århus-Kalundborg 20. november - Microsoft Windows 1.0 udsendes officielt December 3. december – Rådet for Den Europæiske Union i EU vedtager at oprette et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser. Det skal ske inden udgangen af 1992 9. december - Pixar Animation Studios grundlægges 21. december - tre rockere likviderer Bullshit-lederen "Høvding" i værtshuset Nemo på Christiania 27. december - Palæstinensiske terrorister angriber lufthavnene i Rom og Wien og skyder på passagerer og besætningsmedlemmer fra El Al. 18 mister livet, og 119 såres Født Januar 2. januar – Henrik Møllgaard, dansk håndboldspiller. 7. januar – Lewis Hamilton, engelsk formel 1-kører. Februar 5. februar – Cristiano Ronaldo, portugisisk fodboldspiller. 6. februar — Fallulah, dansk sangerinde. 15. februar – Rina Ronja Kari, dansk politiker. Marts 21. marts – Kasper Winther Jørgensen, dansk eliteroer. 22. marts – Jakob Fuglsang, dansk cykelrytter. 22. marts – Thomas Buttenschøn, dansk sanger. Maj 2. maj – Lily Allen, engelsk sangerinde. Juni 8. juni – Joey Moe, dansk sanger. 9. juni – Jon Nørgaard, dansk sanger. 23. juni – Morten Jørgensen, dansk eliteroer. 30. juni – Michael Phelps, amerikansk elitesvømmer. Juli 2. juli – Ashley Tisdale, amerikansk skuespiller og sanger. August 14. august – Peter Falktoft, radiovært på P3. 16. august – Cristin Milioti, amerikansk sanger og skuespiller Oktober 24. oktober – Wayne Rooney, engelsk fodboldspiller. December 3. december – Amanda Seyfried, amerikansk skuespiller. Dødsfald Sport 14. januar – Martina Navratilova bliver den kun tredje tennisspiller, der har vundet mere end 100 turneringer. 20. januar – Super Bowl XIX San Francisco 49ers (38) besejrer Miami Dolphins (16) 31. marts - den første udgave af WrestleMania, den største begivenhed indenfor wrestling under WWE (dengang WWF) afvikles i Madison Square Garden i New York City 5. juni - Danmark vinder 4 - 2 over i Idrætsparken 8. juni - Bruce Springsteen giver koncert i Göteborg for 120.000 tilskuere 7. juli - Tennisspilleren Boris Becker vinder singlerækken i Wimbledon som den første useedede spiller, den første tysker og den yngste spiller nogensinde 11. september - det danske fodboldlandshold taber i Idrætsparken en venskabskamp mod Sverige med 0-3. Det var det første danske nederlag på hjemmebane siden 1974 25. september - i Moskva taber det danske fodboldlandshold en VM-kvalifikationskamp mod Sovjetunionen med 1-0. Trods nederlaget førte Danmark stadig puljen, hvor det handlede om kvalifikation til VM i Mexico i 1986 13. november - i den sidste kvalifikationskamp til VM i Mexico 1986 vinder Danmarks fodboldlandshold i Dublin 4-1 over Irland. Danmark vinder dermed pulje 6 med 11 point foran Sovjetunionen med 10 og Schweiz med 8 point. Danmarks mål bliver scoret af Preben Elkjær (2), Michael Laudrup og John Sivebæk 17. november - Brøndby hyldes for første gang som danske fodboldmestre. Lyngby får sølv og AGF bronze. Ud af 1. division rykker Frem, Hvidovre, Køge og B 93. Op fra 2. division kommer KB og Randers Freja. Ryder Cup, golf – Europa 16½-USA 11½ Musik Kirsten og Søren vinder Dansk Melodi Grand Prix med nummeret "Sku' du spør' fra no'en". 4. maj – I Göteborg afholdes Eurovision Song Contest. Norge vinder årets udgave med sangen "La det swinge" by Bobbysocks! 11. maj - Crazy for You af Madonna bliver nr. 1 20. september – Kate Bush udgiver Hounds of Love 26. oktober - den amerikanske popsangerinde Whitney Houston får sit første nr. 1 hit i USA, da "Saving All My Love For You" når førstepladsen på den amerikanske Billboard Hot 100 Shu-bi-dua udsender deres 11. album, Shu-bi-dua 11. Dire Straits udgiver deres album Brothers In Arms. Tørfisk udgiver deres album Stemning med singlen "VLTJ". Nobelprisen Fysik – Klaus von Klitzing Kemi – Herbert A. Hauptman, Jerome Karle Medicin – Michael S Brown, Joseph L Goldstein Litteratur – Claude Simon Fred – Fysikere til forhindring af atomkrig Økonomi – Franco Modigliani Referencer Eksterne henvisninger 85 Artikler om enkelte år

598

https://da.wikipedia.org/wiki/1986

1986

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1986 (tal) Begivenheder Januar 1. januar – Spanien og Portugal bliver medlemmer af EU. 2. januar – Halleys komet kan ses på himlen. Næste gang bliver i år 2061. 15. januar – I USA fejrer man den første Martin Luther King-dag. 20. januar – I den nordfranske by Lille bliver den endelige beslutning truffet: der blev bygget en dobbeltsporet jernbanetunnel under Den engelske Kanal. 28. januar – rumfærgen Challenger eksploderer under opsendelse. Februar 11. februar – menneskerettighedsaktivist Anatoly Scharansky forlader Sovjetunionen efter sin løsladelse 19. februar - Sovjetunionen opsender rumstationen Mir, der sendes i kredsløb om Jorden og i de kommende år bliver bopæl for en række kosmonauter og astronauter. Mir fungerer indtil foråret 2001, hvor den styrter i Stillehavet under en kontrolleret nedstyrtning 27. februar - De danske vælgere siger ja til EF-Pakken med 56,2 procent for og 43,8 procent imod. Afstemningen handler om ændringer af Romtraktaten - primært at åbne mere for det indre marked, ændre på EF-parlamentets rolle og et øget sikkerhedspolitisk samarbejde. 6 uger tidligere havde regeringen tabt en afstemning om EF-Pakken i Folketinget. 28. februar – den svenske statsminister Olof Palme udsættes for et skudattentat på vej hjem fra biografen og dør efterfølgende. Eneste vidne er hans kone. Marts 12. marts - I Sverige vælges socialdemokraten Ingvar Carlsson til at efterfølge den myrdede statsminister Olof Palme 15. marts - omkring 15 mister livet, da et hotel i Singapore styrtede sammen, formentlig på grund af en gaseksplosion og fejl i konstruktionen 19. marts - Prins Andrew og Sarah Ferguson bekendtgør deres forlovelse 31. marts - ved den alvorligste flykatastrofe i Mexicos historie mister samtlige 166 om bord i et Boeing 727-fly livet. Flystyrtet sker i bjergene 130 km fra den mexicanske hovedstad under en flyvning fra Mexico City til Los Angeles, USA April 4. april - Efter at 17 italienere er døde af træspritholdig vin, forbyder Levnedsmiddelstyrelsen salg af italiensk vin. 15. april – Amerikanske fly bomber byerne Tripoli og Benghazi i Libyen angiveligt som gengældelse for libysk terrorisme 17. april - et bombeangreb mod El Al-jet i Heathrow slår fejl 26. april – ved atomulykken i Tjernobyl eksploderer en atomreaktor og udløser radioaktiv forurening over store områder af Sovjetunionen og det øvrige nordlige Europa 30. april - politi trænger ind i Det Gyldne Tempel i Amritsar, som var besat af ekstremister Maj 1. maj – Skibsbevaringsfonden bliver stiftet 2. maj - Radioaktivt nedfald fra Tjernobyl når England 5. maj - Vestens ledende industrilande stempler Libyen som hjemsted for statsterrorisme 22. maj - Jan Bonde Nielsen frikendes for groft mandatsvig til 146 mio kr. 26. maj - på sin 18 års fødselsdag optages kronprins Frederik som stedfortrædende regent i Statsrådet og hyldes af folket under en køretur gennem København 30. maj - Folketinget vedtager lov om TV 2 med virkning fra januar 1988 Juni 5. juni - en FN rapport anslår, at 50.000 afrikanere har AIDS 8. juni - omstridte Kurt Waldheim vælges som præsident for Østrig. Det medfører, at kansleren og udenrigsministeren trækker sig tilbage, og at Israel hjemkalder sin ambassadør 12. juni - Firkløverregeringen og Socialdemokratiet indgår aftale om en fast forbindelse over Storebælt 13. juni - Panama beslaglægger det danske skib Pia Vesta fra Svendborg, som er lastet med våben, ingen vil kendes ved. Lasten er indtaget i DDR. Der kræves 100 millioner kr for at frigive skibet 16. juni - prinserne Frederik og Joachim bliver studenter fra Øregård Gymnasium 25. juni - ØK træffer beslutning om at lukke Nakskov Skibsværft, og 700 mister deres arbejde 27. juni - Færgen Peter Wessel kolliderer i tæt tåge med den svenske coaster Sydfjord, hvis syv mands besætning alle omkommer September 7. september - Biskop Desmond Tutu bliver den første sorte leder af den anglikanske kirke i Sydafrika, da han indsættes som ærkebiskop af Kapstaden 11. september - rekordfald i aktierne på Wall Street 13. september - Mindst 17 bliver dræbt, da et jordskælv raserer byen Kalamata i det sydlige Grækenland. Jordskælvet blev målt til 6,2 på Richterskalaen 14. september - 1.000 Bz’ere samles på Rådhuspladsen. Københavns Kommune står over for at skulle overtage det besatte hus, Ryesgade 58. Alle forhandlingsløsninger er brudt sammen. Oktober 1. oktober - i EF's bygning i Bruxelles afholdes kongres for prostituerede fra hele verden for at diskutere AIDS, narko og overgreb fra kunder 10. oktober - USA's præsident Ronald Reagan og Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov mødes til topmøde i Reykjavik, Island 10. oktober – chefen for det vesttyske udenrigsministeriums politiske afdeling bliver skudt ned og dræbt uden for sit hjem i Bonn. Rote Armee Fraktion tog ansvaret for mordet 11. oktober - præsident Ronald Reagan og sovjetlederen Michail Gorbatjov mødes i Reykjavik for at diskutere begrænsning af mellemdistanceraketter i Europa 12. oktober - store dele af El Salvador rammes af et jordskælv på 5,4 på Richterskalaen og omkring 1.200 omkommer. 10.000 bliver kvæstet og op mod 150.000 bliver hjemløse 13. oktober - Regeringen får flertal for den såkaldte "kartoffelkur", der blandt andet indfører 20% afgift af renter på forbrugslån. Afgiften hæves i 1989 17. oktober – vedtagelsen af hovedparten af den danske Firkløverregeringen politiske plan, der senere får tilnavnet kartoffelkuren. Planen skal fremme opsparing og mindske gæld 31. oktober - Den 113 år gamle Roskilde Tidende udkommer for sidste gang. Efter mange års underskud mener Politikens Hus, der udgav avisen, at det er nødvendigt at lukke den Gjerrild-skatten, der stammer fra vikingetiden, bliver fundet nær Gjerrild Klint på Djursland November 1. november - eksplosionsbrand på et kemikalielager på medicinalfabrikken Sanders, ved Basel, udløser katastrofealarm og giftstoffer strømmer med udlukningsvandet ud i Rhinen og op i Tyskland 13. november - Iran-Contra-skandalen: USAs præsident Ronald Reagan indrømmer at have leveret våben til Iran for bl.a. at købe amerikanske gidsler i Libanon fri December 19. december - den sovjetiske regimekritiker Andrej Sakharov rehabiliteres af den sovjetiske regering og kan vende tilbage til Moskva fra sit eksil 21. december - mere end 50.000 studenter demonstrerer i Shanghai for demokrati og frihed i Kina 22. december - 3 forklædte røvere tømmer kassen i Daells Varehus og stikker af med byttet - 5½ mio. kr. - i en barnevogn. Født Januar 1. januar – Colin Morgan, nordirsk skuespiller. 1. januar – Rannva Joensen, dansk sangerinde. 5. januar – Deepika Padukone, indisk skuespiller. 6. januar – Alex Turner, britisk musiker i Arctic Monkeys. 8. januar – Peng Shuai, kinesisk tennisspiller. 12. januar – Jakob Oftebro, norsk/dansk skuespiller. 18. januar - Goran Alikalfic, dansk fodboldspiller. 21. januar – Johannes Nymark, dansk skuespiller og sanger. Februar 2. februar – Gemma Arterton, engelsk skuespiller og sanger. 6. februar – Jens Sætter-Lassen, dansk skuespiller 8. februar - Anderson .Paak, Amerikansk, Sanger, rapper, sangskriver, trommeslager og producer 14. februar – Tiffany Thornton, amerikansk skuespiller. 14. februar - Camilla Sand Andersen, dansk fodboldspiller. 27. februar – Sune Hundborg, dansk freelanceskuespiller. Marts 9. marts – Brittany Snow, amerikansk skuespillerinde. 13. marts - Gillian Alexy, australsk skuespiller. 28. marts – Lady Gaga, amerikansk sangerinde. 30. marts – Sergio Ramos, spansk fodboldspiller. April 3. april – Amanda Bynes, amerikansk skuespiller. 15. april – Amalie Dollerup, dansk skuespillerinde. 16. april - Tiffany Page, sangerinde fra Storbritannien. 16. april – Peter Regin, dansk NHL ishockeyspiller. 28. april – Jenna Ushkowitz, amerikansk skuespiller. 30. april – Dianna Agron, amerikansk skuespiller. Maj 2. maj - Lasse Aagaard, dansk filmkomponist, sanger, musiker & radiovært 12. maj – Christinna Pedersen, dansk badmintonspiller 13. maj – Robert Pattinson, Engelsk skuespiller. 13. maj – Alexander Rybak, norsk sanger. 16. maj – Megan Fox, amerikansk skuespillerinde. 21. maj – Mario Mandžukić, kroatisk fodboldspiller. 31. maj – Robert Gesink, hollandsk professionel cykelrytter. Juni 3. juni – Rafael Nadal, spansk tennisspiller. 11. juni – Shia LaBeouf, amerikansk skuespiller. 13. juni – Mary-Kate og Ashley Olsen, amerikanske skuespillere. Juli 2. juli – Lindsay Lohan, amerikansk skuespillerinde. 7. juli – Sebastian Jessen, dansk skuespiller. 18. juli – Simon Talbot, dansk komiker og tv-vært. August 19. august - Jonas Wojcik, fodboldspiller 21. august – Usain Bolt, jamaikansk atletikudøver. 29. august – Lea Michele, amerikansk skuespiller og sanger. September 8. september – Stefan Pagels Andersen, dansk skuespiller. 12. september – Emmy Rossum, amerikansk skuespillerinde. 18. september – Tobias Mikkelsen, dansk fodboldspiller. 26. september – Stephania Potalivo, dansk skuespillerinde. Oktober 23. oktober – Briana Evigan, amerikansk skuespiller og danser. 24. oktober – Aubrey Drake Graham, amerikansk rapper og skuespiller. November 5. november – Kasper Schmeichel, dansk fodboldspiller. December 18. december – Henrik Toft Hansen, dansk håndboldspiller 30. december - Ellie Goulding, sanger Dødsfald Sport 10. januar – Gert Bo Jacobsen bliver Europamester i professionel letvægtsboksning, da han i Randers besejrer den regerende mester Rene Weller på en teknisk knockout (skade) i 8. omgang. 26. januar – Super Bowl XX Chicago Bears (46) besejrer New England Patriots (10) 20. april - med 63 point i kamp 2 af førsterundeserien mellem Chicago Bulls og Boston Celtics, sætter Michael Jordan rekord med flest scorede point in en NBA-slutspilskamp 8. juni - i den anden kamp under VM i Mexico vinder Danmarks fodboldlandshold 6-1 over Uruguay og sikrer sig dermed adgang til ottendedelsfinalerne 18. juni - Danmarks fodboldlandshold bliver slået ud af fodbold-VM i Mexico, da Spanien i 1/8-finalen vinder 5-1 29. juni - Argentina vinder fodbold i Mexico 29. oktober - i Idrætsparken vinder det danske fodboldlandshold en EM kvalifikationskamp over Finland med 1-0. Målet scoredes af Jens Jørn Bertelsen 22. november - Mike Tyson (USA) bliver den hidtil (1997) yngste verdensmester i sværvægtsboksning, da han i en alder af 20 år og 144 dage vinder WBC-titlen ved i Las Vegas, USA, at slå Trevor Berbick. AGF dansk mester i fodbold for femte gang. Commonwealth Games afholdes i Edinburgh i Skotland. Musik 1. januar – Metallica udgiver albummet Master of puppets 4. februar – D-A-D udgiver albummet Call Of The Wild februar - Gangway udgiver "Sitting In The Park" 24. marts – Pet Shop Boys udgiver deres første album Please 3. maj – 13-årige Sandra Kim vinder årets udgave af Eurovision Song Contest for Belgien med sangen "J'aime la vie". Showet blev afholdt i Bergen, Norge 10. juni - musikeren Bob Geldof slås til ridder Darkthrone bliver dannet Kim Larsen udsender albummet Forklædt Som Voksen Iron Maiden udgiver albummet Somewhere in Time, og starter turnéen "Somewhere on Tour", som blev en af Maidens dyreste Nobelprisen Fysik – Ernst Ruska, Gerd Binnig, Heinrich Rohrer Kemi – Dudley R. Herschbach, Yuan T. Lee, John C. Polanyi Medicin – Stanley Cohen, Rita Levi-Montalcini Litteratur – Wole Soyinka Fred – Elie Wiesel Økonomi – James M. Buchanan Eksterne henvisninger 86 Artikler om enkelte år

605

https://da.wikipedia.org/wiki/Stockholm

Stockholm

Stockholm (latin Holmia) er hovedstad i Sverige, landets største by. Navnet stammer formodentlig fra de forsvarsanordninger af stokke, som lå ved nogle små holme, hvor Mälarens ferskvand og Østersøens brakvand mødes. Byen ligger i to svenske landskaber: den sydlige del i Södermanland og den nordlige del af byen i Uppland. Byen var let at forsvare med Stockholms skærgård som en effektiv naturlig forhindring for fremmede flåder og med byens centrale dele placeret på øer. Hele den gamle bydel Gamla Stan ligger på en ø midt i byen. Administrativt er byen en kommune i Stockholms län med 939.238 indbyggere (2015) på et areal af 188 km². Byområdet (på svensk tätorten) er Sveriges største og har 1.515.017 indbyggere (2017) på arealet 382 km². Storstockholm, der ifølge det svenske statistiske institut SCB er det samme som Stockholms län , har 2.277.856 indbyggere i et område på 6.519 km² (2017). Stockholm er sæde for Sveriges regering og riksdag. Desuden har Sveriges statsoverhoved, kong Carl XVI Gustaf, sin residens på Stockholms Slot. Historie Byens grundlæggelse Byen nævnes første gang i 1252, hvor den var et vigtigt led i jernhandelen fra gruberne i Bergslagen. Der har sandsynligvis ikke tidligere været en by på dette sted. Byen er efter sigende grundlagt af Birger Jarl på øen Stadsholmen, som nu er kendt som Gamla Stan, med det formål at få et støttepunkt, der kunne beskytte Sverige mod fremmede flåders invasion fra søsiden og for at stoppe udplyndringer af byer som Sigtuna ved søen Mälaren. Det første byggeri ved Stockholm var en fæstning, der kunne kontrollere trafikken mellem Østersøen og Mälaren . I løbet af de næste årtier efter fæstningsbyggeriet omkring 1250 opstod der efterhånden en by på holmen "Stadsholmen", det nuværende Gamla Stan, i indsejlingen til Mälaren. Udviklingen gik så hurtigt, at byen i slutningen af det 13. århundrede blev beskrevet som den største by i Sverige. Den var dog ikke hovedstad, da Sverige ikke blev regeret fra en fast kongelig residensby. Grunden til byens udvikling skal hovedsagelig findes i byens gode strategiske placering og i, at byen blev begunstiget af hele Østersøens generelle opblomstring, som især Hansaens handel bidrog til. Fra Middelalderen til nyere tid Under Kalmarunionen, hvor Sverige var underlagt den danske trone, kom Stockholm til at danne centrum for svensk modstand mod de danske konger. I 1520 indtog den danske kong Christian 2. byen og beordrede en massehenrettelse af dele af den svenske adel; en begivenhed der senere er blevet kendt som det stockholmske blodbad i historieskrivningen. Antallet af henrettede var dog højst 50. Gustav Vasa undslap blodbadet og kunne iværksætte et regulært oprør mod den danske trone med hjælp fra befolkningen i Dalarna, og i 1523 blev Stockholm atter svensk. Senere takkede kong Gustav folket i Dalarna med massehenrettelser under Klockaruppropet, og i Småland straffedes oprørslederen Nils Dacke og hans tilhængere på samme måde. I løbet af det 17. århundrede førte den svenske opstigning under kong Gustav 2. Adolf til stor magt for byen. Fra 1610 til 1680 blev byens indbyggertal seksdoblet. Stockholm var blevet officiel hovedstad for det svenske rige, og kongen havde sin faste bopæl på slottet Tre Kronor. Det brændte ned til grunden i 1697. Stockholm var nu centrum for et svensk rige, der strakte sig fra Skåne i syd, Lapland i nord og Finland og Baltikum i øst. Med nederlaget i Den store nordiske krig 1720 og en pestepidemi stagnerede udviklingen i Stockholm. Det lykkedes dog at opføre dagens Kungliga slottet i det 18. århundrede. Nyere tid I 2. halvdel af det 19. århundrede slog industrialiseringen for alvor igennem i Stockholm. Store industrier blev grundlagt, og byen spredte sig med al hast til nye kvarterer, bl.a. Östermalm. En enorm indvandring fik byen til at eksplodere befolkningsmæssigt. I slutningen af det 19. århundrede var kun 40 procent af byens indbyggere indfødte stockholmere. Moderne tid I begyndelsen af det 20. århundrede havde Stockholm omkring 300.000 indbyggere. Det begyndte at blive trangt i det centrale Stockholm: mange familier boede i små forfaldne lejligheder. Efter første verdenskrig fik de fleste hjem rindende vand og kloakering. I 1936 blev byens første lufthavn Bromma flygplats indviet. I slutningen af 1940'erne grundlages det almennyttige boligselskab Svenska Bostäder, hvis arkitekter lavede planer for nye bydele, som skulle fungere efter ABC-modellen (=Arbete, Bostad, Centrum). I 50'erne og 60'ernes højkonjunktur udvidede byen sig. Store nye forstæder blev bygget, især store betonkomplekser blandet med villakvarterer, et koncept som også kan ses i de københavnske forstadskommuner. Den 1. oktober 1950 indviedes den første del af Stockholms Tunnelbana mellem Slussen og Hökarängen, og da tunnelbanen skulle føres igennem det centrale Stockholm, krævede det, at mange lejligheder og kontorer skulle nedrives. Nu er der syv linjer og 100 stationer, hvoraf 25 er i den indre by. Der er 27 stationer med mere end én linje med mulighed for omstigning. Stockholm har udnævnt sig selv til "Skandinaviens hovedstad" (Stockholm – The Capital of Scandinavia) i turistguider og til investorer. Det har skabt en vis undren i Oslo og København. Den 7. april 2017 blev Stockholm ramt af terror. En lastbil kørte ind i storcenternet Åhléns i det centrale Stockholm Geografi Placering Stockholm ligger på den svenske østkyst, centreret omkring søen Mälarens udløb i Østersøen. Slussen - en sluse midt i Stockholm by - adskiller det ferske søvand fra det salte havvand. Byens drikkeforsyning består af renset vand fra Mälaren, og søens høje vandkvalitet muliggør laksefiskeri næsten helt inde i byen. Den centrale del af byen ligger på fjorten øer, der forbindes ved hjælp af 54 broer. Øerne er en del af den stockholmske skærgård, der strækker sig langt ud i Østersøen og omfatter over 20.000 øer og skær. Det geografiske centrum er rent faktisk placeret midt i vandet i Riddarfjärden (Koordinater: .) Klima Stockholm er placeret i den tempererede klimazone. Årsmiddeltemperaturen er 6,6 grader celsius; den årlige gennemsnitlige nedbør er 555 milimeter. Den varmeste måned er juli med 17,8 grader, den koldeste er februar med -3,1 grader. Vådeste måned er august med 76 milimeter nedbør, tørreste er marts med gennemsnitligt 26 milimeter. I år 2006 målte man i januar en gennemsnitstemperatur på -2,3 °C og i juli, 20,8 °C . Stockholms placering ikke langt fra polarcirklen betyder, at årstiderne varierer relativt meget. Om sommeren skinner solen næsten hele døgnet, mens de få soltimer om vinteren ikke kan få temperaturen meget over 0 grader. I december er der blot seks timers dagslys, i slutningen af juni er der 18. Højeste temperatur målt nogensinde var 36 grader, koldeste temperatur nogensinde var -32 grader. Som en konsekvens af den globale opvarmning er gennemsnitstemperaturen i Stockholm steget med en grad i årene 1960-2005. Stockholms kommune Stockholms kommune blev oprettet i 1971 som følge af en større svensk kommunereform. Stockholms kommune var indtil 1998 inddelt i 18 bydelsområder. Efter en reform i 2007, hvor flere bydelsområder blev lagt sammen, er der nu 14. I den centrale indre by bor der 292.318 indbyggere. Andre bydele inden for Stockholms Kommunes grænser, men uden for den indre by: Söderort og Västerort havde tilsammen 490.567 indbyggere ultimo 2006. Med sine 1.372.565 indbyggere (2010) er Stockholm Sveriges største byområde (på svensk tätort). Det samlede areal udgør 377,30 km². Det giver en befolkningstæthed på 3.638 indbyggere pr. km² (2010). Øer og holme i Stockholms indre bydele Den centrale del af byen ligger på 14 øer og holme, hvor søen Mälaren har sit udløb i Østersøen, og er forbundet af mange broer. Stockholms byområde Stockholm er Sveriges klart største byområde med et indbyggertal på 1.605.030 i 2019. Byområdet omfatter hele Stockholm, Solna og Sundbybergs kommuner samt større eller mindre dele af otte omkringliggende forstadskommuner. Byområdet Stockholm er et statistisk begreb, der måler graden af bymæssig bebyggelse uden hensyntagen til administrative grænser. Det inkluderer, fra 2016, ikke byområdet Upplands Väsby og Sollentuna. Storstockholm Metropolregionen Storstockholm omfatter Stockholms kommune samt alle andre kommuner i Stockholms Län. Norrtälje, Nykvarn, Södertälje og Nynäshamn blev førhen ikke regnet med. I hele Storstockholm, som altså er det samme som Stockholms Län, bor der over 2 millioner indbyggere på et areal på over 6500 km2. Demografi Stockholms kommune havde den 1. januar 2004 cirka 761.000 indbyggere, heraf var 70.584 eller ni procent af udenlandsk herkomst. Blot tre år senere var tallet steget til 783.000. I løbet af de seneste par år har Stockholms byområde set en vækst i befolkningstallet på over fem procent. Den 31. december 2005 havde byområdet Stockholm 1.252.020 indbyggere fordelt på de 783.000 i Stockholms kommune og resten i ti omegnskommuner. I 2016 var omkring 49 procent af befolkningen medlem af den svenske folkekirke, de seneste par år har indvandringen fra verdenslande dog gjort islam til en voksende religion. Uddannelsesniveauet ligger markant højere end landsgennemsnittet: kun 13 procent mod 19 på landsplan af den stockholmske befolkning har ikke en gymnasiel uddannelse. 48 procent har en videregående uddannelse mod 32 procent på landsplan . Arbejdsløsheden lå i 2003 på 3,8 procent. Herunder en oversigt over befolkningsudviklingen. Kun for Stockholms Kommune. Politik De forskellige kommuner i Stockholm har hver deres politiske ledelse. I det følgende behandles kun Stockholms kommune, som er den største af Sveriges 290 kommuner. Byråd Det højeste politiske organ i Stockholms kommune er Stockholms byråd, på svensk Kommunfullmäktige, som vælges hvert fjerde år. Byrådet består af 101 medlemmer. Valget i 2006 fik følgende mandatfordeling: . Dette betød, at den borgerlige koalition under ledelse af Moderaternas spidskandidat Kristina Axén Olin kunne sætte sig på magten i byen Seværdigheder Stockholms bybillede og dens arkitektur er præget af byens specielle placering i den stockholmske skærgård med klipper og vand som faste indslag i bybilledet. Byens nærhed til naturen og dens mange parker gør, at man selv inde i den inderste del af byen kan finde en næsten ugeneret skov eller kyststrækning. Herunder en kort beskrivelse af nogle af de mest interessante stockholmske bydele. Stadsholmen/Gamla Stan Gamla Stan på øen Stadsholmen bærer stadig tydelige præg af et middelalderligt vejnet med små snævre stræder og brostensbelagte gader. I midten finder man bl.a. den tyske kirke. På den nordlige del af øen ligger paladser fra Sveriges stormagtstid, bl.a. Riddarhuset og Bondesches Palais. Her ligger også Tessinska palatset og Axel Oxenstiernas Palads. I nærheden finder man også Stockholms domkirke Storkyrkan (Nikolajkirken) samt kongens officielle residens Stockholms Slot. Det meste af den gamle by er lukket for biltrafik. Helgeandsholmen og Riddarholmen Øen Helgeandsholmen (Helligåndsøen) huser to institutioner, Medeltidsmuseum samt den svenske rigsdag Riksdagen. Øen Riddarholmen i vest er en stille oase midt i byen. I dag er den justitscentrum for landet, hvor den svenske højesteret Regeringsrätt holder til. I det Wrangelske palads og de andre bygninger finder man forskellige andre domstole. Ved siden af finder man også Riddarholmskyrkan, hvor mange svenske konger ligger begravet. Norrmalm Nord for det kongelige slot ligger Norrmalm, begyndelsen på det moderne Stockholm, som først rigtig blev til i midten af det 20. århundrede, efter at henved 400 ældre bygninger blev erstattet med et moderne centrum. Enorme bygninger rejser sig omkring det af Piet Hein tegnede konveksformede Sergels Torg. Stockholms Stadsteater ligger også her. Rydningen af de gamle kvarterer opfattes i dag af mange som en skandale, og lakoniske bemærkninger går så vidt som at påstå, at Stockholm ikke havde brug for bombninger under 2. verdenskrig; det klarede man helt selv. Kungsträdgården i Norrmalm er et populært mødested for unge mennesker. Om sommeren er der koncerter og om vinteren skøjteløb. Östermalm Øst for Norrmalm ligger Östermalm præget af et retvinklet gadenet fra slutningen af det 19. århundrede. Især vandfronten omkring Strandvägen er præget af flotte bygninger i historicistisk stil fra Gründerzeit-perioden. Her er de dyreste og mest fashionable adresser i Stockholm, og her ligger Sveriges kongelige teater Dramaten. Foran teateret ligger Berzelius-parken med Berns teater, og i restauranten er et sted, hvis specielle røde værelse blev udødeliggjort i August Strindbergs roman Det røde værelse, der foregår i et lokale i varieté-restauranten Berns Salonger, hvor byens bohemer mødtes og diskuterede – og drak og spiste, når en af dem var kommet til penge. Djurgården Lige syd for Östermalm fører Narvavägen over Djurgårdsbron ud til halvøen Djurgården, som også i dag er en naturpark og et udflugtsmål for stockholmere, der trænger til frisk luft og fuglesang. Over broen kører man langs Djurgårdsvägen forbi en række museer, som f.eks. Vasamuseet med det imponerende Regalskeppet Vasa, det nordiske museum og Liljevalchs kunsthal, forlystelsessteder som Gröna lund og Circus, samt kroer fra det 19. århundrede som det berømte Hasselbacken. Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen Mellem Djurgården og de større byholme ligger de små Blasieholmen, Skeppsholmen og Kastellholmen. På Blasieholmen ligger det pompøse Grand Hotel, hvis hovedfacade vender ud mod byøerne. Skeppsholmen og Kastellholmen var tidligere reserveret den svenske flåde men er i dag overtaget af museer som det Østasiatiske Museum, Moderna museet og et arkitekturmuseum. Kungsholmen Helt nordvest for det mest centrale Stockholm ligger Kungsholmen, på hvis østligste spids Stockholms rådhus (Stockholms Stadshus) er placeret. Her afholdes i rådhusets blå haller hvert år en kæmpe festbanket for nobelprisvinderne. Kungsholmen er et overvejende mondænt kvarter med store flotte lejlighedskomplekser og mange parker. Södermalm Syd for Gamla Stan ligger Södermalm, i folkemunde blot Söder, som hæver sig 50 meter over vandet. Med den 38 meter høje elevator Katarinahissen, placeret ved vandet, kan man komme op og få et overblik over byen og dens seværdigheder. Den indre del af Södermalm består hovedsagelig af boligblokke fra slutningen af det 19. århundrede og minder meget om kvarterer i København som fx Østerbro. Södermalm går for at være den mest interessante bydel med det livligste natteliv og en broget undergrundskultur. Seværdigheder Djurgården, Gröna Lund Drottningholm Gamla Stan, Stadsholmen, Riddarholmen, Helgeandsholmen Haga Kaknästornet Norrmalmstorg Riksdagshuset Sagerska hus, Rosenbad Sergels Torg Stockholms Slot, Riddarholmskyrkan Stockholms Stadshus Kultur Som storby og hovedstad lægger Stockholm grund til mange af Sveriges største og vigtigste kulturinstitutioner. Stockholm huser blandt andet tre Unesco Verdensarv-seværdigheder: Drottningholms Slott, vikingebyen Birka og Skogskyrkogården. Drottningsholms Slott, hvor den kongelige familie holder til, er den mest besøgte turistattraktion i Stockholm. I den ældste del af Stockholm, Gamla Stan, ses tydeligt det middelalderlige gadenet med de to hovedgader Österlånggatan og Västerlånggatan samt mange små stræder, der løber ned mod vandet. I Gamla Stan ligger blandt andet Tyska kyrkan, Storkyrkan og Riddarhuset. I 1998 var Stockholm europæisk kulturhovedstad. Stockholm i litteraturen Nationalskjalden Carl Michael Bellman (1740–1795), forfatteren og dramatikeren August Strindberg (1849 – 1912) og forfatteren Hjalmar Söderberg (1869-1941) er nogle af de største navne, som har inddraget byen Stockholm i deres værker. Børnebogsforfatteren Astrid Lindgren (1907-2002) fra Vimmerby i Småland var bosat i Stockholm næsten hele sit forfatterliv, og flere af hendes bøger udspiller sig i byen. Mest berømt er nok Karlsson på taget. Den afdøde krimiforfatter Stieg Larsson havde også rod i Stockholm. I Stockholm er der skilte på de steder, hvor store bøgers handling udspiller sig samt skilte, der viser, hvor nogle af de største forfattere har boet. Museer På Nationalmuseum findes Sveriges største kunstsamling; 16 000 malerier og 30 000 kunstværker. Samlingen blev grundlagt på Gustav Vasas tid og er udvidet med værker af verdenskendte malere som eksempelvis Rembrandt og Antoine Watteau. Den svenske kunstarv omfatter malerier af Alexander Roslin, Anders Zorn, Johan Tobias Sergel, Carl Larsson, Carl Fredrik Hill og Ernst Josephson. Mange af malerierne stammer fra plyndringer i Sveriges tid som stormagt. Også krigsbytte fra danske godser og herregårde fra Svenskekrigene. På Vasamuseet ligger Vasa-skibet. Et komplet galleonsskib fra 1600-tallet der sank på sin jomfrurejse; det viste sig at være fejlkonstrueret med et balancepunkt, der lå alt for højt over vandlinjen. Under Norrbron på vej til Helgeandsholmen ligger Medeltidsmuseet, hvor en del af Stockholms bymur findes som en permanent del af museet, samt Riddarholmsskibet, der er et skibsvrag fra senmiddelalderen. Teatre Stockholm har en række teatre; de mest kendte er Kungliga Dramatiska Teatern (Dramaten) og Kungliga Operan. Af andre teatre i Stockholm kan nævnes: Stockholms stadsteater, Teater Galeasen, Folkoperan, Moderna dansteatern, Göta Lejon, Södra teatern, Chinateatern, Vasateatern samt Oscarsteatern. Ingen af dem har Sveriges største scene: det har Malmö stadsteater med over 1400 pladser. Årlige kulturbegivenheder Stockholm Jazz Festival er en af de ældste festivaller i Sverige og finder sted på Skeppsholmen i juli Stockholm Pride er et kæmpe pride-event for homoseksuelle. Stockholms filmfestival er Stockholms årlige filmfestival. Den afholdes normalt i anden halvdel af november. I 2020 afholdes filmfestivalen for 43. gang. Trafik Stockholms lokaltrafik består af tunnelbana, en slags regionaltog der benævnes "Pendeltåg" og fire lokalbaner (Roslagsbanerne og Saltsjøbanen), tre nybyggede sporveje samt busser dels i city dels rundt i amtet (län). Der findes også mindre både til Djurgården og den indre skærgård. Store færger forbinder Stockholm med Åland, Turku og Helsinki i Finland samt Tallinn i Estland. Den 28. september 1994 indtraf Nordens største færgeulykke i nyere tid, da M/S Estonia sank uden for Åland, og flere end 800 passagerer omkom. Havnen er dyb, men sejlrenden er smal, og lods er nødvendig for de krydstogtsskibe, der besøger byen i sommerhalvåret. Antallet af besøg af disse skibe er op til 300 hver år. Byens store lufthavn er Stockholm Arlanda / Arlanda Intl Airport, der dog ligger 45 km nord fra city og den mindre lufthavn (Bromma), der ligger noget mere centralt, men kun har en lille indenrigsterminal. Antallet af passagerer i Arlanda gør den til Nordens tredjestørste, men tæt på halvdelen af passagererne rejser indenrigs. Virksomher Paradox Interactive Kendte bysbørn Alfred Nobel († 1896), kemiker og ingeniør. Stifter af Nobelprisen. August Strindberg († 1912), forfatter Avicii (1989-2018), DJ Carl Larsson († 1919), maler Ingrid Bergman († 1982), skuespiller Greta Garbo († 1990), skuespiller Anne Wibble († 2000), politiker, regeringsmedlem Ingmar Bergman († 2007), filminstruktør Jan O. Karlsson († 2016), politiker, regeringsmedlem Maj Sjöwall († 2020), forfatter Lars Norén, dramatiker († 2021) Yngwie J. Malmsteen, musiker Venskabsbyer Stockholm har uofficielle venskaber med alle byer i verden, med hovedvægt på de nordeuropæiske byer. Stockholm underskriver ikke længere formelle venskabsbyaftaler med andre byer. Venskabsbyer fra denne nye politik trådte i kraft regnes stadig som venskabsbyer.: Kyiv, Ukraine. Cali, Colombia. Sarajevo, Bosnien-Hercegovina St. Petersburg, Rusland De lyse nætter På 59,5 grader nordlig bredde kommer solen i slutningen af juni kun syv grader under horisonten. Så selv i skyfrit vejr bliver nattehimlen ikke engang mørk i zenith. Selv skyede nætter er lyse, og solen står en time tidligere op end i København. Referencer Eksterne henvisninger Stockholm by Alt om Stockholm Graphicalic – photos from Stockholm StockholmGo – Stockholm Guide med information om seværdigheder og hoteller Se også Liste over personer fra Stockholm Sommer-OL 1912 Hanse

606

https://da.wikipedia.org/wiki/Geografi

Geografi

Geografi er studiet af jordens overflade. Ordet stammer fra de græske ord geo- ("jorden") og graphein ("at skrive, tegne, eller videnskaben om-"). Geografi er meget mere end rejsebeskrivelser (etnografi) og studiet af landkort (kartografi). Ikke alene undersøger man, hvad der er hvor på jorden, men også hvorfor og hvorfor det ikke er et andet sted. Dette bliver studeret både under naturlige forhold og under menneskelig påvirkning. Konsekvenserne af disse forskelle bliver også studeret. Geografien lader sig inddele i to klasser: Almen geografi, der søger at udlede alment gyldige sammenhænge uden hensyn til det enkelte steds særlige forhold, og Speciel geografi, der søger at udrede de særlige forhold for et større eller mindre givet område. Geografiens udviklingshistorie Man kan tage udtrykket "geografiens historie" i mere end en betydning. Man kan derved forstå: udviklingen af den moderne videnskabelige geografi og dens metodik; udviklingen af vort kendskab til jordklodens egenskaber, således som ikke alene geografi, men også andre videnskaber som matematik, astronomi, fysik med flere arbejder på at udrede dem; redegørelsen for den rumlige udvidelse af vort kendskab til jordoverfladen eller den såkaldte opdagelseshistorie. Antikken De første forestillinger om jorden som helhed går vist nok tilbage til orientens ældste kulturfolk, men disse forestillinger er os dels ukendte, dels meddelt i et symbolsk sprog, som det er vanskeligt at fatte betydningen af. Det folk, fra hvilket vi først har bevaret så velbegrundede og klart udtrykte geografiske forestillinger, at de har kunnet få betydning for kulturen gennem tiderne, er grækerne. Allerede hos de gamle grækere kan der sondres mellem to slags geografiske forfattere: dem, der interesserede sig for jorden som helhed og behandlede det første teoretiske problem af geografisk art, nemlig det om jordens form og størrelse, og dem, der havde mest interesse for menneskene og tingene, der fandtes på jordoverfladen. Til den sidste gruppe hører Herodot, der ca. 450 f.Kr. ved sin beskrivelse af folkenes sæder og historie også tog et ikke ringe hensyn til landenes natur. Som en af de ældste kendte repræsentanter for den første gruppe kan nævnes Anaximander fra Milet, der i første halvdel af 6. århundrede f.Kr. forsøgte at fremstille det første verdenskort. Læren om jordens kugleform blev fremsat af den pythagoræiske filosofiske skole, og Aristoteles beviste den ved måneformørkelse og ved den omstændighed, at på det åbne hav bliver toppene af kystgenstande først synlige. Eratosthenes (276—196), der levede i Alexandria, gav først en geografisk systematik og metodik, som for århundreder blev det herskende grundlag; han forsøgte også at give et mål for jordens størrelse ved at udmåle en jordbue mellem Alexandria og Syene, og han udkastede kort af den beboede jord på grundlag af et slags gradnet. Målingsforsøget blev senere gentaget af Ptolemæus, der bestemte jordens omfang til 180.000 olympiske stadier. Selv Strabo (68 f.Kr.—24 e.Kr.) var endnu afhængig af Eratosthenes' lærebygning, selv om han hyppigt angreb sin forgænger. Strabo, der skrev en geografi i 17 bøger, der for størstedelen er bevaret, er i nyere tid blevet kaldt oldtidens største geograf, men det kan han dog kun kaldes i en enkelt retning, idet han var den første, der så, at det var en geografisk opgave at bringe landenes natur i forhold til folkenes kultur og vise, hvorfor nogle steder befordredes kulturen, mens den andre steder hæmmedes af naturforholdene. Denne tanke kom dog ikke til at spille nogen rolle hos de senere forfattere, der næsten alle hyldede den periegetiske form, det vil sige, de ordnede deres skildring, som om forfatteren skred frem langs kysten eller langs en vej inde i landet; dette gælder fx skriftet de situ orbis af Pomponius Mela, der var et af de mest læste lige til middelalderens begyndelse. Det blev da heller ikke Strabo, men derimod Claudius Ptolemæus, der gjaldt for den største geograf. Ptolemæus, der levede ca. 150 e.Kr., fik navnlig betydning gennem to hovedværker, hans astronomi og hans geografi, i hvilken sidste han opregner lande, byer, bjerge og floder med oplysning om hvert steds længde og bredde m. m.; desuden nævnes hans atlas med 26 specialkort. To anskuelser var i oldtiden herskende angående fordelingen af land og vand på jorden; den første, hvortil fx Eratosthenes og Strabo sluttede sig, antog, at de tre da kendte fastlande, Europa, Asien og "Libyen" (Afrika) var en sammenhængende ø, overalt omflydt af verdenshavet (græsk Okeanos); den anden, hvortil Aristoteles, Marinos fra Tyrus og Ptolemaios sluttede sig, tænkte sig det atlantiske og indiske ocean omsluttede af land lige som Middelhavet, og at der kun var en forholdsvis smal vandmasse mellem det yderste vestlige og østlige land, en anskuelse, der fik betydning for Columbus' opdagelse af Amerika. Romerne fulgte ved behandlingen af geografien væsentligst praktiske formål, idet deres stadige krigstog, administration af det enorme rige og de udstrakte handelsforbindelser fordrede anlæggelsen af gode veje og dertil betydelige kortarbejder; af disse kendes kun et enkelt, nemlig den såkaldte Tabula Peutingeriana, der stammer fra 300-tallet. Plinius og Seneca må nævnes som dem, der frembragte de betydeligste geografiske skrifter blandt romerne. Ved slutningen af oldtiden faldt det korografiske kendskab nærmest sammen med det romerske rige; Europas høje nord, det nordlige Asien hinsides det Kaspiske Hav, altså Sibirien, var ganske ukendt; om Kina havde man højst uklare begreber; den sydøstlige asiatiske øverden var knapt kendt ud over Java, Østafrika kendte man til Zanzibar, Vestafrika til Sierra Leone, mens man om det indre Afrika kun havde vage forestillinger om negerlande hinsides ørkenen; dog må det bemærkes, at Ptolemaios allerede omtaler Nilens kilder som kommende fra to store søer i nærheden af ækvator. Middelalderen Middelalderen viser for geografiens, som for de fleste andre videnskabers vedkommende, navnlig i sin første tid en tilbagegang. De store græske geografer forglemtes, og de romerske forfattere, blandt dem navnlig Plinius, blev de mest brugte, men ikke de heldigste kilder. Fantasifostre og vidunderskikkelser befolker værkerne, mens man ganske ser bort fra landområdernes naturbeskrivelse eller i det højeste indskrænker sig til en blot og bar stedfortegnelse. Heller ikke den fysiske geografi gjorde fremskridt, og læren om jordens kugleform måtte vige for den naive tro på jorden som en flad skive. I den ældre middelalder herskede de såkaldte "hjulkort", der med Jerusalem i verdens centrum og Okeanos som ydergrænse til alle sider viste en mærkelig blanding af bibelske og græske ideer. Den geografiske horisont indskrænkedes mere og mere, og kun de nordiske vikinger gjorde nye opdagelser (Grønland og Amerika), men disse blev ikke bragt til videre kendskab. Imidlertid rørte der sig et rigt liv blandt araberne, der var ivrige dyrkere af matematik og astronomi, og i modsætning til de kristne kirkefædre med iver studerede de græske geografer, navnlig Ptolemaios, hvis hovedværk allerede i 9. århundrede var blevet oversat til arabisk under navnet Almagest. Deres stedsbestemmelser forbavser endnu den dag i dag ved deres nøjagtighed. Udbredelsen af islam og vidtstrakte rejser, navnlig af Ibn Batuta, en af de mest vidt berejste mænd, der nogensinde har levet, og Edrisi, udvidede deres geografiske synskreds så vidt, at de kendte hele Europa med undtagelse af det højeste Norden, den sydlige halvdel af Asien, Nordafrika til cirka 10° nordlig bredde, og østkysten indtil Stenbukkens vendekreds. Også over den fysiske beskaffenhed af de kendte lande findes mange fortræffelige arbejder, således af Massudi, ligesom over almindelige fysisk-geografiske fænomener af fx Kazwini. Den større forbindelse, som Vesten ved korstogene og de italiske handelsrepublikkers opblomstren kom i med Orienten, kunne ikke undlade at virke på det kristne Europa, og man ser i den senere kristne middelalder så betydelige forfattere fremtræde som Albert den Store, Roger Bacon og Vincens af Beauvais. Samtidig fremmedes også berøringen mellem Europa og det fjerne Østasien, dels på krigersk måde ved de store mongolerindfald, dels ved udstrakte rejser, hvoraf her blot kan nævnes Marco Polos berømte rejse (1271—1295) og de gejstlige sendebud til mongolernes storkhan som Piano di Carpine 1246 og Ruys-broeks (Rubruquis) 1253. Stor betydning for den geografiske opfattelse af Europa havde også åbningen af en atlantisk søvej fra de italienske handelsstæder til Flandern, men det store fremskridt, den senere kristne middelalder viste i behandlingen af geografi frem for den tidlige, skyldes dog væsentligst den omstændighed, at de gamle græske geografer kom til hæder og værdighed igen, og frem for alt tilbagevendelsen til de ptolemæiske stedsbestemmelser. En afgjort fremgang viste sig i denne periode i kartografien, idet nu kompasset kom almindeligt i brug. Blandt de ældste mønstre på de berømte italienske kompaskort, de såkaldte portulaner, der udviser en forbavsende nøjagtighed, må nævnes Pietro Viscontis (1318) og Marino Sanutos (1320). Endnu højere stod dog det såkaldte katalaniske kort, udfærdiget i 1375 af en ukendt mallorcansk styrmand, og venetianeren Fra Mauros kort fra 1400-tallet, der viser Marco Polos, Nicolo Gontis og portugisernes opdagelser i Østasien og langs Afrikas vestkyst. Den nyere tid Renæssancenn bragte også nyt liv i geografien. Et mægtigt stød hertil var de store portugisiske og spanske opdagelser, der ikke blot næsten fordoblede den da kendte verdens udstrækning, men også til Europa bragte hidtil ukendte produkter, kendskab til ukendte naturforhold og ny folkeslag samt skabte ganske ny baner for verdenshandelen. De lærde blev derved opfordret til at samle og nedskrive den sum af iagttagelser, som opdagerne bragte hjem fra deres togter. 1500- og 1600-tallene blev kosmografiernes tid, som Løffler udtrykker sig: "disse litterære pulterkamre, hvori datiden, sædvanlig uden kritik og under mange misforståelser, nedlagde hele sin geografiske Viden". Som et eksempel på disse kosmografiske håndbøger kan nævnes Sebastian Münsters fra 1550. Hos ham, som hos de øvrige kosmografer, mangler naturskildringer, men man finder i stedet opregning af produkter, byer, floder, seværdigheder, kongerækker m.m. Dette minder nærmest om en senere tids rejsehåndbøger. Efter 1600 blev ordet geografi atter indført i stedet for kosmografi, der efterhånden forsvandt. I midten af 1600-tallet udkom et banebrydende værk, nemlig Geographia generalis af Bernhard Varenius (Varen) (1622—1650). Af de enkelte geografiske fagdiscipliner gjorde oceanografien store fremskridt på grund af sørejserne; store havdybder kunde man ganske vist ikke måle, men tidevandet og havstrømmene blev studeret med iver. Portugiserne havde således allerede i 1400-tallet opdaget Guinea-strømmen, Vasco da Gama fandt Mozambique-strømmen, og Alaminos iagttog og benyttede Golfstrømmen i strædet ved Florida. Desuden blev luftstrømningerne udførlig beskrevet, og benævnelser som passater og monsuner blev efterhånden almindelige. Den matematiske geografi tog et mægtigt opsving ved Kopernikus' og Keplers indsatser, bredde- og længdebestemmelser blev skarpere, og den første gradbue blev udmålt ved triangulation mellem Alkmaar og Bergen op Zoom. Kortene, der nu blev fremstillet efter matematiske bestemmelser, var forbedredet, og dominansen inden for kartografien, der i 1400-tallet tilhørte italienerne, gik i første halvdel af 1500-tallet over til deres elever, de portugisiske og spanske lodser. I midten af århundredet blev disse dog også overhalet af tyskerne, der hen imod slutningen af århundredet atter blev fortrængt af hollænderne, hvis blomstringstid var i 1600-tallet. Af særlige kortarbejder kan her nævnes tyskeren Martin Behaims globus og flamlænderen Gerhard Mercators banebrydende kortværker. Af hollandske kartografer kan fremhæves Hondius, Willem Janssen, De Witt og Vischer; også en dansk kartograf fra denne periode er blevet berømt, nemlig Johannes Mejer fra Husum. I hovedsagen stod geografien i 1700-tallet i stampe, og Hübners Vollständige Geographie svarede i alt væsentligt til de gamle kosmografier. Imidlertid skete der indirekte et stort arbejde for geografien ved naturvidenskabernes, etnografiens og statistikkens begyndende opblomstring. Det var i 1700-tallet, at Réaumur konstruerede sit termometer og Harrison (1693—1776) opfandt kronometeret, at De Luc 1772 udfandt formlen for barometrisk højdemåling, og det første meteorologiske akademi blev stiftet 1780; et mægtigt fremskridt skete i den fysiske geografi ved skabelsen af en geologisk videnskab gennem A.G. Werner (1750—1817). Linné grundlagde det botanisk-zoologiske studium: plantegeografien etableredes af Wildenow, ligesom dyregeografien igangsattes af Zimmermann. Endelig begyndte også antropologien at vise sig i Campers og Blumenbachs værker, og man begyndte at tage fat både på statistiske undersøgelser og sammenlignende sprogvidenskab. Kartografien anvendte hele det forøgede astronomiske materiale og hævede sig, navnlig i Frankrig med navne som Delisle og d'Anville, til en hidtil ukendt højde. 1800-tallet Der var således i de videnskaber, til hvilke geografi hovedsagelig må støtte sig, gjort en række betydningsfulde forarbejder, og endelig fremtrådte i 1800-tallet stifterne af den moderne geografiske videnskab, nemlig Alexander von Humboldt og Carl Ritter. Humboldt (1769—1859) var oprindeligt uddannet naturforsker og elev af Werner, hvis Phiton-teori han sammen med Leopold von Buch udviklede, hvorved de fik en afgørende indflydelse på opfattelsen af vulkanerne og jordklodens bygning. På udstrakte rejser, navnlig sammen med Bonpland i Syd- og Mellemamerika 1799—1804 og til Ural og Centralasien 1829, samlede han en rig sum af selvstændige iagttagelser, som han har nedlagt i afhandlingen Ansichten der Natur og kæmpeværket Kosmos. Også i særlig geografisk retning ydede han vigtige bidrag, således fx i sit store værk over Centralasiens bjergsystemer, der væsentlig er af historisk-kritisk indhold, og i hans hovedværk, Planternes geografiske udbredelse. Endvidere kan nævnes, at det var Humboldt, der opfandt brugen af isotermer, lige som det er ham, der grundlagde af et system af magnetiske korresponderende iagttagelser. I modsætning til den vidt berejste naturforsker Humboldt var Ritter (1779-1859) en mere stationær geograf, en teoretisk baseret person med en nærmest historisk uddannelse, men dog langtfra ukyndig i naturvidenskaberne. I stedet for Humboldts fremstilling, der ofte indeholdt noget maleriske beskrivelser, var Ritter mere tung i stilen og filosoferende, men han besad talent for det systematiske og et overordnet syn på geografiens opgave som videnskab. De to mænd supplerede på sin vis hinanden. Ritter stod ikke alene bag almindelige betragtninger over fordelingen af hav og land og over kontinenternes former, men også bag en geografisk terminologi: benævnelser som højland og lavland, bjergland (Gébirgé), plateau, bjergkæde og bjerggruppe, delingen af flodernes løb i øvre, mellemste og nedre og så videre. Humboldts og Ritters aktive perioder lå i første halvdel af århundredet; samtidig begyndte man også rundt omkring at stifte geografiske selskaber. Men trods det, at Humboldt og Ritter nærmest var velestimerede i deres samtid, sporer man kun ringe fremgang i den geografiske litteratur. Ganske vist optog man den ritterske terminologi, optegnede med større nøjagtighed nyopdagede bjerge, floder og søer og gjorde enkelte andre fremskridt; men i øvrigt fulgte man i de geografiske beskrivelser ikke den vej, Humboldt og Ritter havde anvist. Behandlingen af landenes naturforhold indskrænkede sig i hovedsagen til deres relieffer og vandløb, og antropogeografien svandt ind til en "politisk geografi" med stater og byer. En undtagelse må dog fremhæves, nemlig danskeren J.F. Schouw med værker som Europa (1832) og Prøver paa en Jordbeskrivelse (1851). Periodens geografer var relativt tilbageholdne, men samtidig førtes ny ideer videre af naturforskerne, der, som Studer, Schouw, Grisebach, Schmarda og andre, hver på sit specielle område kraftig bidrog til fremskridt af det geografiske studium, indtil endelig de darwinske ideer havde gennemtrængt også geografien og derved stærkt bidraget til, at man var blevet yderligere klar over denne videnskabs særlige synspunkter. Metoder De rumlige sammenhænge er meget vigtige i geografien, og man bruger landkort som et værktøj. Geografer bruger fire beslægtede fremgangsmåder: Systematisk – Grupperer geografisk viden ind i kategorier, der kan udforskes globalt. Regionalt – Undersøger systematiske sammenhænge mellem kategorier for en bestemt region på planeten. Beskrivende – Specificerer lokaliseringen af bestemte ting og befolkninger. Analytisk – Spørger hvorfor befinder bestemte ting og befolkninger sig i et bestemt geografisk område. Geografien har altid bestået af to dele: indsamlingen af oplysninger og analysen af oplysninger. Tidligere skete indsamlingen af oplysninger fortrinsvis ved rejser, der ikke sjældent var bekostet af offentlige myndigheder netop med det formål at lade sagkyndige rejse ud og indsamle oplysninger, det være sig om de landskabelige forhold (herunder geologiske forhold, plantevækst og dyreliv) eller om menneskenes levevis. Geografiske fagdiscipliner Geografien lader sig underinddele i ulige hovedområder og underområder. De fire hovedområder er: Naturgeografi – landskabsanalyse, landskabsdannende og -omformende processer Kulturgeografi – samfundsmæssige processer og rumlig forandring Kartografi og Geoinformatik – kortlægningslære samt indsamling, analyse og formidling af digitale geodata Matematisk geografi – modelanalyser. Naturgeografi Denne gren af geografi fokuserer på de naturligt forekommende ting på jorden og gør brug af biologi til at forstå mønstre i dyre- og planteliv, matematik og fysik for at forstå jordens bevægelse i sammenhæng med andre objekter i verdensrummet. Den dækker også landkort og navigation og omfatter økologisk geografi. Kulturgeografi Den menneskelige eller politisk/kulturelle gren af geografi fokuserer på de sociale sammenhænge, de ikke-fysiske aspekter af, hvordan verden hænger sammen. Det undersøges, hvordan mennesker tilpasser sig til et landområde og til andre mennesker og de ændringer, det giver i verden. Den kan inddeles i disse brede kategorier: økonomisk geografi, bebyggelsesgeografi, politisk geografi, social geografi, miljøgeografi og militær geografi. Kulturgeografien underinddeles i: Demografi – befolkningslære, en hjælpedisciplin, der har til formål at analysere befolkningens sammensætning og dennes indflydelse på befolkningsudviklingen. Etnografi – rejsebeskrivelser, især fremstillingen af fremmede folkeslags levevis. Miljøgeografi – stof- og energikredsløb i tilknytning til befolkningens levevis. Økonomisk geografi – studiet af den menneskelige udnyttelse af de naturgivne råstoffer (produktionsgeografi), samfærdselsmuligheder og samhandel (herunder markedsområder eller oplande) Demografi Demografi eller befolkningslære er en geografisk hjælpedisciplin, der vedrører forståelsen af befolkningens størrelse og sammensætning, fordeling samt udviklingen heri og årsagerne hertil. Beskrivende geografi Beskrivende geografi omfatter kórografi, topografi og etnografi. Kόrografi (græsk: chorografi, tysk: länderkunde) er beskrivelsen af et givet større eller mindre landområde, mens topografi alene beskriver et enkelt sted, og etnografi beskriver et givet folk. Kόrografien giver sig udslag i værker af typen "verdens lande", hvor formålet er i oversigtlig form at beskrive hvert enkelt lands terræn, befolkningsforhold, næringsliv, økonomiske forhold og lignende. Det mest kendte kórografiske værk er Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet, Bind I-IV (1922-1927). Topografiske værker findes i to former: topografiske fremstillinger for et helt land og topografiske fremstillinger for et enkelt område eller sted og typisk omfatter de enkelte sogne, herreder, amter eller tilsvarende. De mest kendte topografiske værker er: Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed (1656), Peder Hansen Resen: Atlas Danicus (materialet indsamlet indtil 1688 men først udgivet brudstykkevis i det 20. århundrede), Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas, Bind I-VII (1763-1774), Landhusholdningsselskabet: Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nuværende Tilstand i økonomisk Henseende; i alt 19 bind (1826-1844), J.P. Trap: Danmark, udkommet i 5 udgaver mellem 1858 og 1972. Gyldendals Egnsbeskrivelse. Etnografien er beskrivelsen af de enkelte folkeslags udbredelse og levevis. Sådanne fremstillinger hviler ikke sjældent på egne iagttagelser under kortere eller længerevarende besøg hos det pågældende folkeslag. Historisk geografi Denne gren af geografi ligner den beskrivende geografi og forsøger at bestemme, hvordan de fysiske og kulturelle udfoldelser opstod og/eller har udviklet sig på jorden i tidligere tider. Kartografi og geoinformatik Kartografi og geoinformatik er en geografisk hjælpedisciplin, der vedrører dels kortopmålingsteknik (geodæsi), dels kortudformningsmåder (kaldet kortprojektioner), dels kortlægningsteknik (kartering), dels ulige teknikker til kortmæssige fremstillinger af ulige forhold fx fordelinger, strømme og sammenhænge. Mest kendt er de geodætiske kort, der viser terrænforhold, fordelingen af agerjord, hede, eng, mose, løv- og nåleskove, veje og jernbanelinjer, spredte og samlede bebyggelser og lignende, men geografien anvender også andre kortvisningsteknikker for at belyse ulige forhold, blandt andet prikkort, cirkelkort, strøm- eller flowkort, kort der for ulige fladeområder udviser fordelingsklasser (fx befolkningstæthed fordelt på sogne eller kommuner, rudekort (kort med området opdelt i rudeenheder af samme størrelse fx 1×1, 5×5, 10×10 km² eller lignende) m.m. Matematisk geografi Matematisk geografi er en geografisk hjælpedisciplin, der finder sted i et kunstigt eller modelleret univers. Formålet er at se bort fra virkelighedens sammensatte forhold, stille og besvare spørgsmålet: forudsat visse givne betingelser hvilken fordeling af visse fænomener kan man da forvente? Et klassisk eksempel herpå er "Central-place"-modeller, der forsøger at belyse den mest fordelagtige fordeling af forretnings- og serviceydelser. De fundne fordelinger kan da efterfølgende sammenlignes med virkeligheden for at bedømme deres forklaringsevne. Byplanlægning og regional planlægning Byplanlægning bruger den geografiske videnskab til at hjælpe med at bestemme, hvordan man skal udvikle (eller ikke udvikle) et landområde for at opnå nogle bestemte mål så som sikkerhed, skønhed, økonomiske muligheder, bevarelse af bygninger og naturområder osv. Planlægningen af by- og landområder kan ses som anvendt geografi, selv om det også trækker på viden fra for eksempel kunst og historie. Litteratur Arent Berntsen: Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed; 1656 (Genudgivet med støtte af Statens Humanistiske Forskningsråd, Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1971); Sven Illeris, Per Kongsted og Flemming Larsen: "Servicecentre i Midtjylland og teori for servicecentre" (i: Geografisk Tidsskrift, 65. bind, 1966, s. 27-47 Ruth Helkiær Jensen & Kr. Marius Jensen: "Topografisk Atlas Danmark", Atlas Over Danmark, Serie II, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1976; Kr. Marius Jensen & Anette Reenberg: "Landbrugsatlas Danmark", Atlas Over Danmark, Serie II, bind 4; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1986; Thomas W. Lassen: "Tak derfor hans berømte pen" (kronik i Skalk 1998 nr. 6 om Peder Hansen Resen og hans værk, herunder liste over udgivne dele), Christian Wichmann Matthiessen: "Danske byers vækst", Atlas Over Danmark, Serie II, bind 3; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1985 ; Erich Pontoppidan: Den Danske Atlas, Bind I-VII (1763-1774, genoptrykt ved Rosenkilde og Bagger 1972) Axel Schou: "Landskabsformerne", Atlas over Danmark, Serie I, bind 1; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1949 J. P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark (1-5 udgave) Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet, Bind I-IV (1922-1927). Aage Aagesen: "Befolkningen", Atlas over Danmark, Serie I, bind 2; Det Kongelige Danske Geografiske Selskab 1961 Noter Litteratur Sofus Christiansen: "GEOGRAFISK CENTRALINSTITUT ved Københavns Universitet. En oversigt" (Geografisk Tidsskrift, Bind 83 (1983); s. 18-19) Gudmund Hatt: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, Bd. 14; 1923: Kόrografi Niels Nielsen: "Københavns Universitets Geografiske Institut. Et bidrag til dansk geografis historie" (Geografisk Tidsskrift, Bind 61 (1962); s. 1-78) Hans Peder Steensby: Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, Bd. 9; 1919: Geografi Einar Storgaard: "Geografien i Frankrig" (Geografisk Tidsskrift, Bind 29 (1926); s. 99-113) Eksterne henvisninger Geografi og Geoinformatik – Københavns Universitet Geografisk Tidsskrift (ældre årgange) http://tidsskrift.dk/ Se også GIS (Geografisk InformationsSystem) Videregående uddannelser i Danmark Akademiske discipliner

607

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8slaget%20ved%20Jylland

Søslaget ved Jylland

Søslaget ved Jylland eller Slaget om Skagerrak foregik 31. maj og 1. juni 1916. Slaget var det første og eneste totale slagskib-søslag under 1. verdenskrig mellem den tyske og den britiske flåde. Efter søslaget hævdede begge sider at have vundet. Generel maritim krigstaktik anno 1916 Den generelle maritime taktik i 1916 gik ud på at lade flåden sejle i parallelle kølvandsformationer, hvorved risikoen for torpedoer blev minimeret. Under selve slaget samledes flåden i én linje på tværs af den fjendtlige flåde, hvorved det maksimale antal kanoner kunne affyres mod fjenden, der alene ville kunne anvende sine forreste kanoner. Begge sider ville ofte forsøge denne taktik, hvorfor den sjældent lykkedes. Resultatet var ofte en kraftig udveksling af ild mellem to flåder på nogenlunde samme parallelle kurs. Tysk strategi for søslaget ved Jylland I 1916 havde nederlaget ved Verdun og den stigende effektive flådeblokade ført til, at den tyske regering forsøgte at standse (eller i det mindste svække) den maritime kontrol udført af den britiske flåde. Det tyske håb var at stationere et stort antal ubåde uden for den britiske flådes baser og derefter lokke den ud. Den tyske slagkrydsereskadre under admiral Hipper skulle forlade Wilhelmshaven og forhåbentlig lokke den britiske slagkrydsereskadre under admiral David Beatty ud. Efter en udmattelseskrig med de tyske ubåde ville briterne herefter blive lokket mod deres destruktion af admiral Hipper, som ville føre den engelske flåde mod de tyske slagskibe under viceadmiral Reinhard Scheer. Britisk strategi for søslaget ved Jylland Briterne kendte til de tyske planer gennem radioaflytninger, og en flåde af 24 slagskibe og tre slagkrydsere forlod Scapa Flow under admiral John Jellicoe, før admiral Hipper forlod Jade den 30. maj. Jellicoes plan var at mødes med Beattys fire slagskibe og seks slagkrydsere i Skagerrak 145 kilometer vest for Jylland. Sammen skulle de vente på tyskerne. Styrkerne Tyskerne ville for alt i verden undgå en direkte kamp med den britiske flåde. Dens overvægt var massiv – 33 slagskibe mod tyskernes 18. Under selve slaget var Jellicoes styrke på 28 slagskibe og 9 slagkrydsere, mens Scheer havde 16 slagskibe og 5 slagkrydsere. Forskellen i styrkeforholdet er større, end tallene umiddelbart viser, idet 6 af de tyske slagskibe (2. eskadre) var fra 1904-1906 og forældede mht. fart, pansring og skyts, og de britiske kanoner var generelt af større kaliber end de tyske. Den britiske flåde havde også overvægt i de mindre fartøjer. Vægtmæssigt kunne briterne stille med 732.728 tons mod 295.896 tons. Den britiske overlegenhed blev udlignet af enkelte tekniske faktorer. De tyske kanoner var mere præcise, de tyske skibe havde tykkere pansring mod granater og torpedoer, og deres konstruktion indebar, at dørene bedre kunne holde vand ude. Tyskernes panserbrydende granater var også mere effektive end de britiske granater. Af vital betydning var også, at de britiske kanoner anvendte et ustabilt drivmiddel, og at deres ammunitionsmagasiner ikke var godt beskyttet. Endelig havde briterne utrolig dårlig kommunikation mellem de enkelte skibe. Slaget De tyske ubåde viste sig at være totalt ineffektive. De sænkede ikke et eneste skib og gav ingen væsentlige informationer som spejdere. Jellicoes flåde fortsatte uskadt og med forkerte efterretninger om tyskernes position. Flådens efterretningstjeneste havde viderebragt en oplysning om, at tyskerne var ni timer senere på den, end de var. Klokken 14:20 den 31. maj rapporterede udkigsmænd fra Beattys styrke fjendtlige fartøjer mod sydøst. Beatty satte sin flåde i bevægelse for at afskære disse skibe fra deres base. Klokken 15:30 så han Hippers krydsere i på vej mod nordvest. Hipper drejede øjeblikkeligt for at føre Beatty mod Scheer. Klokken 15:45, da begge flåder var cirka parallelle med en afstand på cirka 13,7 km begyndte Hipper og Beatty at udveksle ild. Klokken cirka 16:05 eksploderede Indefatigable (to overlevende), og klokken 16:25 eksploderede Queen Mary (tyve overlevende). Beatty udtalte: "Det ser ud til, at der er noget galt med vores pokkers skibe i dag". Klokken cirka 16:30 meldte en udkig fra Beattys styrker at have set Scheers 16 slagskibe. Beatty besluttede at lede sine skibe sejle mod nord for at føre de tyske skibe mod Jellicoe. Hermed brød han kontakten med tyskerne cirka klokken 16:45, og første fase af søslaget sluttede hermed. Denne fase betegnes som "jagten mod syd". Bemærkelsesværdigt nok sendte Beatty ingen beskeder til Jellicoe mellem 16:40 og 18:10, og den besked, som Jellicoe endelig modtog, indikerede, at hele den tyske flåde var aktiv. Beattys omgruppering mod nord mod Jellicoe bliver kaldt "jagten mod nord". Jellicoe stod nu over for væsentlige beslutninger. Med et højt estimat på antallet af fjendtlige fartøjer var det nødvendigt at vide præcis, hvor de tyske styrker befandt sig, så han kunne føre sin flåde fra seks parallelle rækker over til en lige linje på det rigtige tidspunkt. Jellicoe havde valget mellem at dreje ud mod vest eller øst, men manøvren skulle udføres, før tyskerne nåede frem. En for tidlig deployering kunne dog forhindre en afgørende træfning. Deployering mod vest ville bringe hans flåde tættere mod Scheer. Det var væsentligt, da skumringen var på vej. Denne manøvre ville kunne opdages af Scheer. Deployering mod øst ville føre styrken væk fra Scheer, men ville øge chancen for at møde Scheers flåde i 'T'et, og samtidig ville Jellicoes flåde have fordelen af silhuetter af Scheers styrker i vest. Deployeringen ville tage tyve minutter, og de to flåder var i høj fart på vej mod hinanden. Jellicoe beordrede deployering mod øst klokken 18:10. Scheer så den britiske flåde cirka klokken 18:30. Den befandt sig foran ham på tværs i en lige linje. Efter en kort skudveksling (hvorunder Invincible under admiral Hood blev sænket med kun seks overlevende), beordrede Scheer klokken 18:33 sin flåde til at foretage en 180 graders drejning og flygte. Under en sky af røg og dis lykkedes det Scheers styrker at undgå sammenstød med de britiske styrker. Jellicoe fortsatte mod syd, fast besluttet på at holde den tyske flåde vest for sig, og lidt efter kl. 19 fik han igen Scheer i sigte. Scheer havde ladet sine skibe dreje østpå, dels i håb om at overraske briterne, som måtte formodes at antage at han holdt samme sydlige kurs som de selv, dels for at undgå at give briterne lejlighed til at beskyde den tyske flåde bagfra, hvor de tyske skibe ville være næsten forsvarsløse. Scheer drejede altså østpå, vinkelret på Jellicoes kurs, og kom under voldsom beskydning. Den britiske flåde kunne notere 37 træffere i løbet af episodens ca. 25 minutter, mens tyskerne kun var i stand til at sætte to træffere ind. Atter drejede Scheer fra og flygtede, imens han lod sine slagkrydsere affyre torpedoer for at afskrække briterne fra at følge efter, og denne gang lykkedes det ham at undslippe. Efterhånden som søslaget gik over i natlige sammenstød mellem destroyere, gættede Jellicoe forkert. Han styrede mod syd i forventning om, at Scheer ville holde samme kurs og sejle mod Ems, men et kort slag med tyske styrker klokken 20:20 var det sidste møde mellem hovedstyrkerne, og Jellicoes spejdere opdagede ikke, at den tyske hovedstyrke havde lagt kursen om og stod mod nordvest i retning mod Horns Rev. I den tidlige morgen var Scheers styrker ude af farezonen, og da Jellicoe endelig fik efterretninger om dette klokken 4:15, var der ikke andre muligheder end at vende tilbage til basen. Gennemgang af tab Briterne mistede fjorten skibe på i alt 111.000 tons og 6.784 mænd. Tyskerne mistede elleve skibe på i alt 62.000 tons og 3.058 mænd. Men med hensyn til skibe, som kunne kæmpe, da dagen var slut, havde briterne 24 slagskibe og slagkrydsere. Tyskerne havde kun 10. Hermed havde briterne stadig overtaget til søs. For briterne kunne søslaget ses som et taktisk tab, men en strategisk gevinst. Tyskerne forlod valpladsen, briterne blev og var klar igen den følgende dag. Designet og den dårlige brug af slagkrydsere var de væsentligste faktorer i briternes tabstal. Søslaget ses ofte som en demonstration på den britiske flådes underlegne teknologi i forhold til den tyske flåde. Nu blev forsigtigheden, udvist af Jellicoe, også nævnt som en årsag til tabstallet, men det skal bemærkes, at Scheer ikke søgte en direkte kamp, og med to flåder i samme hastighed er det svært at bekæmpe en fjende, der undgår kamp. På den anden side var Scheer måske heldig på kampdagen, og Jellicoe var uheldig, fordi søslaget begyndte sent på dagen. Tyskerne stod ikke mere til søs i denne krig. Tab Britiske Slagkrydsere (dreadnoughts): Indefatigable, Queen Mary, Invincible Panserkrydsere: Black Prince, Warrior, Defence Destroyere: Tipperary, Shark, Sparrowhawk, Turbulent, Ardent, Fortune, Nomad, Nestor De britiske tabstal blev 6.094 dræbte, 674 sårede og 177 fanger- i alt 6.945 (6.768 dræbte og sårede). Tyske Slagkrydser: Lützow Slagskib: Pommern Krydsere: Frauenlob, Elbing, Rostock, Wiesbaden Torpedobåde: V48, S35, V27, V4, V29 De tyske tabstal blev 2.551 dræbte og 507 sårede - i alt 3.058. Mindeparken for Jyllandsslaget I 2016 blev der i Thyborøn indviet en mindepark på 100-årsdagen for slaget med skulpturer af kunstneren Paul M. Cederdorff. Eksterne henvisninger og kilder Henvisninger Jyllandsslaget på denstorekrig.excathedra.dk Verdenskrigen (om Jyllandsslaget) på Salmonsens Konversationsleksikon Jyllandsslaget på den Store Danske Encyklopædi Søslaget ved Jylland på Lexopen Jyllandsslaget på strandingsmuseet.dk Jyllandsslaget på nolimitsdiving.dk Jyllandsslaget 1916 på Alt om Historie Jyllandsslaget - Dansk Center for Byhistorie Jylland - Nordsøen - fra keldkrolmark.dk Slaget i Skagerrak - en falden soldat fra Als Seeschlacht im Skagerrak på dhm.de (tysk) Seeschlacht am Skagerrak på deutsche-schutzgebiete.de (tysk) Bericht des deutschen Flottenchefs Vizeadmiral Scheer zur Seeschlacht vor dem Skagerrak (tysk) Wer siegte am Skagerrak?, af Jürgen Busche 2006 (tysk) Battle of Jutland - worldwar1.co.uk (engelsk) http://battle-of-jutland.com (engelsk) Slag bij Jutland (hollandsk) The Battle Of Jutland Centenary Litteratur Skagerrak! Der Ruhmestag der deutschen Flotte, af Friedrich von Kühlwetter (1916/1933/2017). The Battle of Jutland, af John Buchan (1916/2014) Nordsøslaget den 31. Maj 1916, af C. V. Th. Heiberg (1918) The battle of Jutland, af Carlyon Bellairs (1920) Skagerrak - Die größte Seeschlacht der Weltgeschichte, af Georg von Hase (1920/1941) Kiel & Jutland, af Georg von Hase (1921/1922/1927/2011/2015/2017). The Fighting at Jutland, af H. W. Fawcett og G. W. W. Hooper (1921) Narrative of the battle of Jutland, af Great Britain Admiralty (1924) Die Skagerrak-Schlacht, af Marine-Archiv/Otto Groos (1925). The Jutland Scandal, af Reginald Bacon (og John Harper) (1925/2016). Reproduction of the Record of the Battle of Jutland, af H.M. Stationery Office (1927) Der Sieg der deutschen Hochseeflotte am 31. Mai 1916, af Georg von Hase (1936) The Battle of Jutland, af Holloway Halstead Frost (1936) Grand Fleet und Hochseeflotte im Weltkrieg. Forord af admiral Erich Raeder, af Holloway Halstead Frost (1938) Jutland, af Donald Macintyre (1957) The Battle of Jutland, af Richard Hough (1964) The Battle of Jutland, af Geoffrey Bennett (1964/1972/1998/2015). Jutland - An eye-witness account of a great battle, af Stuart Legg (1966) The Battle of Jutland, May 31 1916, af Oliver Wright Warner (1972). Jutland to Junkyard, af S. C. George (1973/2009/2017). Die Skagerrak Schlacht. Die größte Seeschlacht Der Geschichte, af Geoffrey Bennett (1976). Jutland 1916, af J. Costello og T. Hughes (1976). Skagerrak 1916. Deutschlands größte Seeschlacht, af J. Costello og T. Hughes (1978). Jutland - An Analysis of the Fighting, af John Campbell (1986/1998). The battle of Jutland - A Bibliography, af Eugene L. Rasor (1992). Jutland - The German Perspective, af V. E. Tarrant (1995). The Rules of the Game - Jutland and British Naval Command, af A. Gordon (1996/2000/2013). Flawed Victory. Jutland 1916, af Keith Yates (2000). The battle of Jutland 1916, af George Bonney (2002/2006/2010). Jyllandsslaget 1916 - historiens største søslag, af Thomas de Richelieu (2002). Jutland 1916 - Death in the Grey Wastes, af Peter Hart og Nigel Steel (2003). Jutland 1916 - Clash of the dreadnoughts, af Charles London (2004). Dreadnought Gunnery and the Battle of Jutland, af John Brooks (2004). Distant Victory, af Daniel Allen Butler (2006) The battle of Jutland, af Jon Sutherland og Diane Canwell (2007/2014). Skagerrakschlacht - Vorgeschichte - Ereignis - Verarbeitung, af M. Epkenhans m.fl. (2009). Skagerackslaget 1916 - Titanernas kamp, af Johan Lupander (2009). (svensk) Slaget om Nordsjøen, af Geir Hasle (2011). (norsk) Before Jutland, af James Goldrick (2015). Trafalgar and Jutland, af B.D. Claxton og J.H. Gurtcheff (2015). Jutland: World War I's Greatest Naval Battle, af M. Epkenhans m.fl. (2015). The Battle of Jutland, af John Brooks (2016). The Battle of Jutland, af Richard Osborne (2016). Jutland - The Unfinished Battle, af Nicholas Jellicoe (2016). Jutland - The Naval Staff Appreciation, af William Schleihauf (2016). Jutland 1916 - Twelve Hours to Win the War, af Angus Konstam (2016). Jutland 1916 - The Archaeology of a Naval Battlefield, af Innes McCartney (2016). Voices From Jutland, af Jim Crossley (2016). Tyneside And The Battle Of Jutland, af Peter Coppack (2016). Seeschlachten des 1. Weltkriegs: Die Schlacht am Skagerrak, af Jürgen Prommersberger (2016). Battles at Sea in World War I - Jutland, af Jürgen Prommersberger (2017). Film og video Inferno - 10 min. udsendelse i Danmarks Radio 1991 (dansk) Die versunkene Flotte (dansk: Højsøflådens Helte), stumfilm fra 1926 med Nils Asther og Hans Albers Jutland: Clash Of The Dreadnoughts. episode 1 episode 2 - 2x47 min. youtube (engelsk) World War I: The Battle of Jutland - 45 min. youtube (engelsk) Die Seeschlacht im Skagerrak - 7 min. youtube (tysk) HMS Queen Mary - 4 min. dykkervideo (engelsk) HMS Defence - 4 min. dykkervideo (dansk) In memory. Battle of Jutland (May 31-June 1, 1916) - Sleeping Sun Lost Ships VI: The Ghosts of Jutland Søslag Slag under 1. verdenskrig Slag med deltagelse af Tyskland Søslag med deltagelse af Storbritannien

609

https://da.wikipedia.org/wiki/Milit%C3%A6rhistorie

Militærhistorie

Militærhistorie er en registrering (i skrift eller på anden måde) af begivenheder i den menneskelige historie som falder inden for kategorien konflikt. Dette dækker over alt fra en uoverensstemmelse mellem to stammer til en verdenskrig. Se også Våbenliste Våben (heraldisk) Våben (redskab) Imperialisme Kolonialisme Krig Historie Eksterne henvisninger Dansk Militærhistorie Krigergrave i Sydslesvig Magasinet Militærhistorie Forsvarets Biblioteks Digitale Fotoarkiv Krige

612

https://da.wikipedia.org/wiki/Systematik%20%28biologi%29

Systematik (biologi)

Systematikken er inden for biologien studiet af livets mangfoldighed og de levende organismers indbyrdes slægtskab, klassifikation og navngivning. Man viser ofte de levende væsners slægtskab ved hjælp af en træstruktur. Moderne systematik blev grundlagt af svenskeren Carl von Linné i hans klassiske bog Systema Naturae til beskrivelse af planter og dyr. Systemet har samme grundlæggende betydning for biologien som det periodiske system har for kemien. Grundlaget for opdelingen er, at enhver organisme tilhører en art. Arter der ligner hinanden tilhører en slægt, der igen samles i en højere kategori, osv. Kategorier Den biologiske rangordning af organismer er blevet udvidet siden Linné, og nedenstående oversigt indeholder udover de oprindelige kategorier rige, klasse, orden, slægt og art også nogle af de senere oprettede kategorier. Udover de oven for nævnte kategorier benyttes også kategorierne tribus, sektion og varietet (botanik). Sjældnere benyttes desuden serie og kohorte, men deres placering i hierarkiet er ikke entydigt fastlagt. Alliance er ikke en anerkendt kategori, men kan anvendes uformelt om en vilkårlig gruppe af arter eller slægter. Et navn på en art som Hvid Anemone er sammensat af et slægtnavn (Anemone) og et artsepitet (nemorosa); ofte vedføjes desuden et såkaldt autornavn, som angiver hvem, der har publiceret navnet (fx Linné). Plantens navn er således Anemone nemorosa L. Klassifikationsmetoder Igennem tiderne er biologiske organismer blevet klassificeret efter forskellige grundlæggende ideer. En af disse klassifikationer ses i Scala naturae, som udsprang af Aristoteles' ideer. I 1758 udkom 10. udgave af Systema naturae af Carl von Linné, som grundlagde den moderne taksonomi. Systematikken handler om søgen efter den bedste klassifikation af biologiske organismer. Taksonomien handler om navngivelsen af de resulterende grupperinger. Der er forskellige klassifikationsmetoder af biologiske organismer: Evolutionær systematik (efter fælles forfædre og 'generel lighed'; den traditionelle metode) Fænetisk systematik (rent efter ligheder; nu om dagen mest relevant indenfor genetikken) Fylogenetisk systematik (efter fælles forfædre; den moderne og foretrukne metode) Se også Linnés seksualsystem Taksonomi Botanisk navn Klassifikation Planterigets systematik Scala naturae Litteratur Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg: De højere planters evolution og klassifikation, 1997. . Eksterne henvisninger 2005-07-05, Sciencedaily: Trees, Vines And Nets -- Microbial Evolution Changes Its Face Citat: "... EBI researchers have changed our view of 4 billion years of microbial evolution ... In all, more than 600,000 vertical transfers are observed, coupled with 90,000 gene loss events and approximately 40,000 horizontal gene transfers ... A few species, including beneficial nitrogen-fixing soil bacteria, appear to be 'champions' of horizontal gene transfer; "it's entirely possible that apparently harmless organisms are quietly spreading antibiotic resistance under our feet," concludes Christos Ouzounis ..." Biologi Taksonomi (biologi)

616

https://da.wikipedia.org/wiki/Niels%20Bohr

Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori. I 1922 fik han Nobelprisen i fysik for disse bidrag. Bohr var også filosof og fortaler for videnskabelig forskning. Bohr udviklede en atommodel, hvori han foreslog at elektronernes energiniveauer er adskilte og at elektronerne roterer i stabile kredsløb rundt om atomkernen, men kan hoppe fra et energiniveau (eller kredsløb) til et andet. Selvom Bohr-modellen sidenhen er blevet fortrængt af andre modeller er dens dybereliggende principper forblevet korrekte. Han opfandt herudover komplementaritetsprincippet: at en række af naturens egenskaber er parvis komplementære og at den information, man får ved at undersøge den ene egenskab, supplerer eller fuldender det, man lærer ved at undersøge den anden, samt at man ikke kan undersøge begge samtidig - et eksempel på dette indenfor kvantemekanikken er at stof kan eksistere som bølge eller en række partikler. Idéen om komplementaritet dominerede Bohrs tanker indenfor både videnskab og filosofi. Bohr grundlagde i 1920 Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik - et institut der i dag kendes som Niels Bohr Institutet. Bohr var mentor for, og samarbejdede med, en række andre kendte fysikere heriblandt Hans Kramers, Oskar Klein, George de Hevesy og Werner Heisenberg. Han forudsagde eksistensen af et nyt zirconium-lignende grundstof, der blev navngivet hafnium, efter det latinske navn for København (Hafnia), hvor det blev opdaget. Senere blev grundstoffet bohrium opkaldt efter ham. I 1930'erne hjalp Bohr flygtninge fra nazismen. Efter Danmark blev besat af Nazityskland holdt han et famøst møde med Heisenberg, som på daværende tidspunkt ledede Nazitysklands kernekraftprogram. I september 1943 blev Bohr advaret om at den tyske besættelsesmagt planlagde at arrestere ham, og han flygtede til Sverige. Herfra blev han fløjet videre til Storbritannien, hvor han kom med i det britiske kernekraftprojekt under kodenavnet "Tube Alloys", og var en del af den britiske mission til Manhattanprojektet. Efter krigen var Bohr en aktiv fortaler for internationalt samarbejde om atomenergi. Han var involveret i etableringen af CERN og Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø og blev den første formand for Nordita i 1957. Baggrund og familie Hans far, Christian Bohr, en troende lutheraner, var professor i fysiologi ved Københavns Universitet, mens hans mor, Ellen Adler Bohr, kom fra en fremtrædende og velhavende jødisk familie med forbindelser til den danske bankverden og det politiske liv. Han havde en ældre søster, Jennifer (Jenny) Bohr (1883-1933). Hans broder, matematikeren Harald Bohr, var en olympisk fodboldspiller, som deltog på det danske fodboldlandshold. Niels Bohr var også en passioneret fodboldspiller, og de to brødre spillede en lang række kampe for Akademisk Boldklub. Niels Bohr blev gift (borgerlig vielse) 1. august 1912 i Slagelse med Margrethe Nørlund (7. marts 1890 i Slagelse - 21. december 1984), datter af apoteker Alfred Christian Nørlund (1850–1925) og Emma Ottine Sophie Holm (1862–1926) og søster til N.E. Nørlund og Poul Nørlund. De fik seks sønner: Christian Bohr (1917-1934), døde som 17-årig i en bådulykke. Hans Henrik Bohr (1918-2010), læge Erik Bohr (1920-1990), civilingeniør Aage Niels Bohr (1922-2009), fysiker Ernest David Bohr (1924-2018), landsretssagfører Harald Bohr (1928-1938), født multihandicappet. Som 4-årig anbragt på Den Kellerske Aandssvageanstalt, hvor han døde af meningitis som 10-årig. Sønnen Ernest er opkaldt efter Ernest Rutherford. En af sønnerne, Aage Niels Bohr, blev også en meget succesfuld fysiker; som sin fader vandt han en Nobelpris i 1975. Niels Bohrs skolegang Niels Bohr startede som elev på Gammelholm Forberedelsesskole torsdag den 1. oktober 1891, få dage før sin 6 årsdag. På denne progressive skole, der var ledet af cand. theol. Gottlieb Christensen, mødte han flere for datiden helt nye undervisningsformer, et felt hvor skolen må betragtes som foregangsskole. Det drejede sig om intelligenstræning (senere omdøbt til anskuelsesundervisning), sløjd, musikundervisning efter Chevémetoden og gymnastikundervisning med den helt nye disciplin fodbold. Det kan være svært at eftervise hvor meget skolen har påvirket Niels Bohrs senere liv ud over at han var særdeles aktiv i Akademisk Boldklub sammen med lillebroren Harald Bohr, der startede på Gammelholm Forberedelsesskole året efter Niels Bohr. Dog kunne hans videnskabelige metoder og udstrakte brug af modeller tyde på at det, han lærte på skolen, har sat sine spor. Niels Bohr tog studentereksamen fra Gammelholm Forberedelses-, Latin- og Realskole med udmærkelse i 1903. Uddannelse Bohr blev uddannet ved Københavns Universitet, hvor han i 1912 blev doktor med disputatsen Studier over Metallernes Elektronteori. Efter sin disputats udførte han eksperimenter under J.J. Thomson ved Trinity College, University of Cambridge. Dernæst tog han til Ernest Rutherford ved University of Manchester. På basis af Rutherfords teorier publicerede Bohr i 1913 sin model af atomstrukturen, introducerende teorien om elektroner som bevæger sig i baner omkring atomets kerne, hvor grundstoffets kemiske egenskaber i stor udstrækning afgøres af antallet af elektroner i de ydre baner. Denne beskrivelse er senere blevet kendt som Bohr-modellen. Bohr introducerede også ideen om at en elektron kunne falde fra en højere energibane til en lavere, idet den udsendte en foton (lys-kvant) af diskret energi. Dette blev grundlaget for kvanteteorien. Professor Bohr blev i 1916 udpeget til professor på Københavns Universitet. De kummerlige arbejdsforhold der rådede ved hans tiltræden, gav anledning til at der indsamledes penge til opførelsen af et mere tidssvarende institut. Den nyopførte afdeling blev indviet i 1921 med Niels Bohr som leder. Den fik navnet Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik. I daglig tale blev den imidlertid slet og ret kaldt for Niels Bohr Institutet, hvilket den da også officielt blev omdøbt til i 1965. Bohr havde altid drømt om internationalt samarbejde inden for videnskaben. Med det nye institut blev det muligt at udføre noget sådant i Danmark. Mange udenlandske forskere besøgte København, hvor de udvekslede synspunkter og ideer med hinanden og med Bohr. Flere af dem blev siden hen belønnet med Nobelprisen for deres arbejde. I mellemkrigstiden var instituttet lidt af en metropol for den teoretiske fysik. Der blev talt om Københavnerskolen, og den blev gæstet af mange af de største navne inden for fysik i datiden bl.a. Erwin Schrödinger. Werner Heisenberg arbejdede i en periode som assistent hos Niels Bohr. Resultatet af denne skoles forskning var væsentlige bidrag til en af det 20. århundredes banebrydende fysiske teorier, kvantemekanikken. Interesser Blandt den store fysikers interesser var kunst, filosofi og litteratur. Dette varierede interessefelt var måske en af forklaringerne på at han var i stand til at hæve sig over den klassiske fysiks dogmer. Politik og forholdet til Det tredje Rige Oprindelig havde Niels Bohr ikke beskæftiget sig noget videre med politik. Men efter at nazisterne i 1933 overtog magten i Tyskland, ændrede dette sig. I de efterfølgende år hjalp han adskillige videnskabsfolk ud af Tyskland. Efter at Danmark blev besat i 1940, valgte Bohr at blive i sit fødeland, da han mente han kunne gøre mest gavn her. Men i september 1943 kom der efterretninger om at han ville blive arresteret og bragt til Tyskland. Derfor flygtede han til Sverige, og tidligt i oktober 1943 videre til Storbritannien. Her blev han indviet i hemmelighederne omkring Manhattan-projektet, der havde som mål at udvikle atomvåben. Niels Bohr og hans søn Aage Bohr blev opfordret til at deltage i projektet, og den 6. december 1943 ankom de til Los Alamos, New Mexico, USA. I Maj 1944 berettede De frie Danske at de havde erfaret at 'Danmarks berømte Søn Professor Niels Bohr' i oktober året før måtte flygte fra sit fædreland, via Sverige til London, og at han herfra rejste til Moskva hvor man kunne gætte på at hans ophold havde forbindelse til nye videnskabelige opdagelser af krigsvigtig karakter. Efter krigen blev han ivrig fortaler for den fredelige udnyttelse af atomenergi og for afspænding mellem nationerne ved fuld åbenhed om den viden de forskellige lande tilegnede sig om bl.a. atomvåben. Forsøgsanlæg Risø blev oprettet i 1955 bl.a. under medvirken af Niels Bohr og skulle forske i den fredelige udnyttelse af atomenergi. Hæder I 1922 modtog Niels Bohr Nobelprisen i fysik som anerkendelse af sit banebrydende arbejde. 1929 blev han æresdoktor på Den Polytekniske Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I 1938 modtog han Copleymedaljen af Royal Society of London. Han var præsident for Videnskabernes Selskab fra 1939 til sin død. Desuden blev Bohr udnævnt til æresmedlem af Ingeniørforeningen i Danmark 1945. Bohr var æresdoktor ved 30 fakulteter, almindeligt medlem af 30 og æresmedlem af 24 akademier og andre videnskabelige selskaber. Han var æresborger i Narssaq. Han blev tildelt en mængde priser og medaljer, bl.a. Atoms for Peace Award, samt den første af Ingeniørforeningen i Danmark til hans ære indstiftede Niels Bohr-medaljen. I 1931 fik han tildelt æresboligen på Carlsberg. Niels Bohr blev Ridder af Dannebrogordenen 1920, Kommandør af 2. grad 1937 og af 1. grad 1946 og modtog Storkorset i diamanter 1955, var Dannebrogsmand (1931), modtog Fortjenstmedaljen i guld og blev desuden - som én af meget få borgerlige danskere - slået til ridder af Elefantordenen (1947). Han er også én af de få danskere der er blevet afbildet på en dansk pengeseddel, nemlig en 500-kroneseddel. I 2013 blev der udgivet en møntserie kaldet Videnskabsmønter, der hædrede Tycho Brahe, Ole Rømer, H.C. Ørsted og Niels Bohr. Bohrs mønt havde en afbildning af hans atommodel. I 1963 blev der udstedt to frimærker, på hhv. 0,35 kr. og 0,60 kr. med Bohr som motiv i anledning af 50-året for hans atomteori. I 1983 blev der udsted et frimærke på 2,80 kr. med Bohr og hans hustru Margrethe. Grundstoffet Bohrium er opkaldt efter ham. Niels Bohr er sammen med sin bror begravet på Assistens Kirkegård i København i faderens gravmæle, som er tegnet af J.F. Willumsen. Se også Bohrs atommodel Niels Bohr (dokumentarfilm fra 2013) Referencer Eksterne henvisninger Niels Bohr Institutets historie American Institute of Physics: Resources of the Niels Bohr Library Lydforedrag om Niels Bohr ved Benny Lautrup, professor i teoretisk fysik Niels Bohr's fredsappel, Niels Bohr fremsætter sin fredsappel ved pressekonference i Søjlehallen i æresboligen på Carlsberg, Valby. (Politikens filmjournal nr. 43, 1950) Nobelprismodtagere fra Danmark Professorer fra Københavns Universitet Personer fra København Medlemmer af Kungliga Vetenskapsakademien Medlemmer af Videnskabernes Selskab Storkors af Dannebrog med bryststjerne i diamanter Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Jøder fra Danmark Æresdoktorer Niels Æresdoktorer ved Danmarks Tekniske Universitet Dansksprogede forfattere fra Danmark Medlemmer af Akademiet for de Tekniske Videnskaber Modtagere af Copleymedaljen Fodboldspillere fra Danmark Modtagere af Sonningprisen Fodboldspillere fra Akademisk Boldklub Personer med tilknytning til CERN Alumni fra Københavns Universitet Modtagere af H.C. Ørsted Medaljen

617

https://da.wikipedia.org/wiki/Kvantemekanik

Kvantemekanik

Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau. Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner. Klassisk mekanik, såsom Newtons love, kan udledes fra kvantemekanik. Introduktion Kvantemekanikken baserer sig på brug af bølgefunktioner til at beskrive partikler. Ved at beskrive en partikel med bølgefunktion opgiver man det klassiske billede, hvor man altid kan beskrive et atom ved dets placering i rummet, hastighed, retning osv. Al denne information findes nu i partikelrummet, der oftest betegnes med det græske bogstav psi (). Max Born indførte fortolkningen af bølgefunktionen som en sandsynlighed. Helt præcist er det kvadratet på bølgefunktionen , der angiver sandsynligheden for at finde partiklen et bestemt sted i rummet. Her ser man endnu et træk, der tydeligt adskiller kvantemekanikken fra den klassiske fysik. Den klassiske fysik er deterministisk, hvilket vil sige, at hvis man kender al information om et system, så vil man kunne forudsige dens fremtidige udvikling. Ideelt set er der altså ingen usikkerheder i den klassiske fysik. Modsat er kvantemekanikken i sin essens probabilistisk, dvs. baseret på sandsynligheder. Kvantemekanikken har fået sit navn fra fænomenet kvantisering. Dette betyder, at på mikroskopisk skala sker ændringer i f.eks. energi nogle gange i spring, hvor man klassisk set ville forudsige, at ændringen sker kontinuert. Dette ses bl.a. i et atom, hvor elektronen skifter energiniveau i kvantespring, fordi kun bestemte energiniveau er tilladt. Der findes altså umulige energiniveauer, hvor elektronen ikke kan eksistere, og energiskiftet kan kun ske i diskrete mængder (latin: kvanter). Historie I år 1900 foreslog Max Planck at energi kan være kvantiseret. Denne ide opstod i et forsøg på at beskrive den observerede frekvensfordeling af energi udsendt fra sortlegemer. Einstein forklarede i 1905 den fotoelektriske effekt ved på tilsvarende vis at postulere at lysets energi er kvantiseret. I 1913 forklarede den danske fysiker Niels Bohr brintatomets spektrallinjer ved at antage kvantiserede energitilstande i sin model. Endeligt i 1924 fremførte Louis de Broglie sin teori for stoffets bølgenatur. Trods deres succes var disse teorier rent fænomenologiske: der var intet fundamentalt argument for kvantisering. Disse teorier kaldes overordnet for den gamle kvantemekanik. Den moderne kvantemekanik opstod i 1925, hvor Werner Heisenberg udviklede matrixmekanikken, og hvor Erwin Schrödinger udviklede bølgebeskrivelsen med den dertil hørende Schrödinger-ligning. Schrödinger viste efterfølgende at de to tilgange er ækvivalente. Heisenberg postulerede sit usikkerhedsprincip i 1927. Kvantemekanikken udvikler sig til det, der kendes som Københavnerfortolkningen. I 1927 bliver kvantemekanikken også forenet med den specielle relativitetsteori gennem Paul Diracs ligning. Paul Dirac udviklede ligeledes brugen af operator-algebra i kvantemekanikken – specielt den indflydelsesrige bra-ket notation. I 1932 formulerede John von Neumann en streng matematisk basis for kvantemekanik formuleret som operatorteori. I 1940'erne blev kvanteelektrodynamikken (QED) udviklet at Richard Feynman, Freeman J. Dyson, Julian Schwinger og Shinichiro Tomonaga som en mere fundamental teori end klassisk elektrodynamik. Hugh Everett III formulerede mange-verden-fortolkningen i 1956. Kvantekromodynamikken (QCD) tager sin begyndelse i de tidlige 1960'ere. Teorien, som vi kender den i dag, blev formuleret af Polizter, Gross og Wilzcek i 1975. På baggrund af pionérarbejde af Schwinger, Higgs, Goldstone og andre blev det uafhængigt påvist af Glashow, Weinberg og Salam, at den svage kernekraft og kvanteelektrodynamik kunne forenes i enkelt elektrosvag kraft. Målingsteori Et af de områder, hvor kvantemekanikken har haft størst betydning uden for fysikerkredse, er målingsteori. Helt kort fortalt postulerer kvantemekanikken, at man ikke kan adskille personen, der foretager en måling, fra det, der bliver målt. Det betyder ofte, at man vil ændre en partikels tilstand, når man måler på den. Superposition Når man i kvantemekanikken giver afkald på de klassiske begreber, som position, fart og impuls, åbner man muligheden for at have partikler, der ikke er i en defineret tilstand (eller egentilstand) af f.eks. impuls. Man siger at en sådan partikel er i en superposition af impuls, hvor den populært sagt er i flere tilstande samtidig uden at have valgt hvilken én endnu. Partiklen bliver så at sige først nødt til at vælge i det øjeblik man måler på den, og den antager så straks en defineret tilstand. Når en partikel ikke er i en defineret tilstand, kan man som sagt ikke bruge det klassiske begreb længere, og man er nødt til at arbejde med forventningsværdier. Forventningsværdien er i bund og grund bare middelværdien af de tilstande, som partiklen kan være i. Det er partiklers superpositionsegenskab, der giver anledning til mange af de fænomener, som kvantemekanikken er berømt for. F.eks. danner superposition grundlaget for kvantecomputeren og for paradokset om Schrödingers kat. Ofte er man også interesseret i at have en partikel i en superposition for at kunne foretage en anden måling præcist, fordi Heisenbergs usikkerhedsrelationer ikke tillader én at kende begge dele på én gang. Stern-Gerlach-eksperimentet Et af kvantemekanikkens mest bizarre resultater kan vises i en tænkt udgave af det forsøg, som Otto Stern og Walther Gerlach lavede i 1922. I det oprindelige eksperiment sendte man en stråle af sølvatomer igennem et inhomogent magnetfelt, hvilket afbøjer atomerne forskelligt alt efter deres elektroners Spin. Når strålen rammer en skærm vil man se to adskilte stråler, fordi elektronerne kan have to spin-tilstande. Dette var i modstrid med den klassiske teori, og eksperimentet dannede et fundamentalt bevis for partiklers spin. For rigtig at forstå spins bizarre egenskaber kan man tænke sig tre Stern-Gerlach-apparater (S-G) sat efter hinanden. For hvert apparat deler strålen sig i to, og kun den ene fortsætter videre til næste apparat. Det første S-G virker langs z-aksen og deler strålen i to, z+ og z-, hvilket betyder, at de hhv. har spin op og spin ned. Den ene stråle (z+) fortsætter nu ind i det næste S-G, der virker langs x-aksen. Strålen deles igen i to, men denne gang er det efter spin i x-aksens retning: x+ og x- (vi kan kalde det hhv. spin "højre" og spin "venstre"). Til sidst fortsætter kun x+ ind i det sidste S-G, der igen virker langs z-aksen. Overraskende nok kommer der igen to stråler ud af det sidste S-G, der igen er opdelt efter spin op og spin ned. Klassisk set ville man forvente at der kun kom én stråle med spin op ud til sidst, for alle partikler med spin ned blev frasorteret allerede i første trin. Kvantemekanikkens resultat kan kun tolkes sådan, at man ændrer på partiklens tilstand, når man foretager en måling. Matematisk set betyder det, at man sætter partiklen i en superposition (se ovenfor) af spin op og spin ned, når man foretager målingen i x-aksens retning. Schrödingers kat Et af de mest kendte paradokser inden for den moderne fysik handler om Schrödingers kat. Det er et tankeeksperiment, som Erwin Schrödinger fremsatte i 1935. Man forestiller sig, at man har en lukket kasse med en kat, et radioaktivt materiale, en Geigertæller og en beholder med giftgas. Geigertælleren er forbundet med giftgasbeholderen således, at giftgassen frigives, hvis Geigertælleren måler et henfald. Inden for et givet tidsinterval er der altså en vis sandsynlighed for, at det radioaktive materiale henfalder, så katten dræbes. Men hvorvidt katten er levende eller død, vil man ikke kunne afgøre, før man åbner kassen, og dermed kan man betragte katten som værende i en superposition mellem levende og død. Matematik Schrödingerligningen Den utvivlsomt vigtigste ligning inden for kvantemekanikken er Schrödingerligningen. For én partikel antager ligningen formen , hvor er partiklens masse, er stedvektor for partiklen og er Plancks konstant divideret med 2π. Ligningen udtrykker energibevarelse for et kvantemekanisk system – første led på venstre side er det kvantemekaniske udtryk for kinetisk energi, det andet led er den potentielle energi, og højre side angiver den samlede energi for systemet. Schrödingerligningen er en differentialligning, hvis løsninger er funktioner. Man kan bruge den til at finde bølgefunktioner , der er løsninger til et givet potential . Ligningen findes også i en tidsuafhængig udgave, hvor man kan finde stationære tilstande (eller bundne tilstande), der ikke ændrer sig over tiden. Sådanne tilstande er bl.a. elektroner, der er bundet til en atomkerne, eller andre partikler, der på anden måde er fanget i et elektrisk felt. I den tidsuafhængige udgave erstattes energioperatoren på højre side med den samlede energi for systemet og de tidsuafhængige løsninger betegnes ofte med et lille psi (). Ligningen er ikke-relativistisk, dvs. den gælder kun for partikler, hvis hastighed ikke er sammenlignelig med lysets hastighed (299.792.458 m/s). For relativistiske partikler skal man bruge den mere avancerede Dirac-ligning eller kvantefeltteorien. Dirac-ligningen Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori. Ligningen er , hvor er partiklens masse, er stedvektor for partiklen, er lysets hastighed og er Plancks konstant. er en 4x4 matrix og består af 3 forskellige 4x4 matricer – en for hver dimension. I denne model er ikke bare en funktion, men en vektorfunktion med fire komponenter. En af de ting, som Dirac-ligningen kan forklare, er betydningen af spin. Spin indgår ikke i Schrödingerligningen, men i Dirac-ligningen dukker det op som en konsekvens af mødet mellem kvantemekanik og relativitetsteori. Dirac-ligningen kan forklare ting som finstruktur i atomspektre, men kommer dog til kort ved f.eks. det gyromagnetiske spinforhold . Diracs teori forudsiger værdien af til at være præcis 2, men målinger viser, at den er lidt højere end 2. Dette kan forklares inden for kvantefeltteori. Heisenbergs usikkerhedsrelationer Heisenbergs usikkerhedsrelationer er et sæt af uligheder, der er af stor betydning inden for kvantemekanikken. De udtrykker fundamentale grænser for, hvor præcise målinger det er muligt at opnå på samme tid. Mest berømt er uligheden , der udtrykker, at man ikke kan kende en partikels position og impuls uendeligt præcist på samme tid, fordi de to størrelser er konjugerede variable. Dette skal ikke ses som en begrænsning ved måleudstyret, men en fundamental egenskab ved naturen. Der findes tilsvarende relationer mellem andre variable. Se Heisenbergs ubestemthedsrelationer. Matematisk kan usikkerhedsprincippet bevises med Fourier-analyse. Perturbationsteori Én af Schrödingerligningens store ulemper er, at den kun kan løses eksakt for nogle ganske simple tilfælde. F.eks. kan man ikke finde analytiske bundne tilstande for andre atomer end hydrogen. Man er derfor nødt til at lave forskellige simplificeringer af de kvantemekaniske problemer for at kunne løse dem. Et af de vigtigste værktøjer til dette er perturbationsteori. Selv om Schrödingerligningen ikke kan løses eksakt, har den en fordel i at den er lineær. Det betyder, at en lille ændring (perturbation) i potentialet vil give en lille ændring i bølgefunktionen og dens energi. Dermed kan man lave tilnærmede løsninger til avancerede problemer ud fra simple problemer, som man kan løse eksakt. Se også Lene Vestergaard Hau atommodel (bølge) Kvantecomputer Kvantekemi Fotonisk krystal Nanoteknologi Kvantefysisk sammenfiltring kvanteteleportation Kvantemekanisk tunnelering kvanteø (=kvanteprik, nanokrystal, kvantepunkt, kunstigt atom (kvanteø), QD) Referencer Scherrer, Robert (2006). "Quantum mechanics: an accessible introduction". Addison Wesley. . Eksterne henvisninger Indledning til Kvantemekanikken (på dansk), Professor Henrik Smith Serge A. Winitzki 1993: Bemærkninger til Mange-Verdener Tolkningen Webarchive backup: The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement) Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...." 6 November 2003, PhysicsWeb: Mesons violate Bell’s inequality Citat: "...The inequality was violated by three standard deviations in experiments with B mesons at the KEK laboratory in Japan – yet again confirming the predictions of quantum theory..." Number 660 #2, November 4, 2003, Physics News Update: Acceleration Disrupts Quantum Teleportation Citat: "...While this effect is small for typical accelerations in Earthly labs the result shows an interesting relationship between the effects of space-time motion and the quantum world..." Lydforedrag om kvantemekanik ved Benny Lautrup, professor i teoretisk fysik Quantum mechanics The Everett Interpretation: many worlds FAQ Matematisk fysik

621

https://da.wikipedia.org/wiki/Isbj%C3%B8rn

Isbjørn

Isbjørnen (latin: Ursus maritimus) er en stor gullighvid bjørn. Den kan blive cirka 2,8 meter lang og veje op til 700 kg, hvilket gør den til den største bjørneart. Isbjørnen lever af sæler, fisk, sneharer, polarræve, lemminger, søfugle, unge hvalrosser, hvidhvaler, ja faktisk en hvilken som helst kilde til kød – også ådsler og menneskers efterladte affald, hvilket gør den til en potentielt temmelig farlig nabo i arktiske samfund, f.eks. på Svalbard. Levevis Som fangstmetode bruger bjørnen sine store kløer og hjørnetænder, sin fantastiske lugtesans og ikke mindst sin evne til at ville undersøge og udforske, som ofte bringer den på kollisionskurs med menneskets samfund, men som også holder den i live, når føden er knap, og fantasi må til. Isbjørnen er større og længere end de øvrige bjørne, med længere hals og smallere hoved. Dens tænder er ekstremt godt tilpasset livet som kødæder. Hjørnetænderne er noget større end andre bjørnes og dens kindtænder er skarpere og mere takkede. Dette skyldes at isbjørnen næsten udelukkende lever af kød, mens andre bjørne også spiser planteføde. f.eks. bær og græsser. Ud over parringstiden og opfostringen af ungerne lever isbjørnen mest alene. Den er aktiv både om dagen og om natten. Isbjørnen er en god svømmer, men kan også bevæge sig hurtigt til fods – den kan opnå en hastighed på 55 kilometer i timen. I Danmark kan der ses isbjørne i Københavns zoologiske have (Den Arktiske Ring), Skandinavisk Dyrepark og i Aalborg zoologiske have. Fakta Alder: 25-30 år. (I fangenskab i "London zoo" er en isbjørn blevet 41 år). Vægt: 350–700 kg. Længde: 180-240 cm. Højde: 120-160 cm. Pels Isbjørnenes pels isolerer godt. Den består af et lag underuld og et lag dækhår. Selvom isbjørnens pels ser ud til at være hvid, er hårene gennemsigtige og selve huden er mørk – næsten sort, så den optager varmen ekstra godt. Dette system er så effektivt, at der kan være en temperaturforskel på 69 grader mellem isbjørnens skind og omgivelserne. Forskere har forsøgt at filme isbjørne med infrarødt kamera, men på grund af dyrets effektive konservering af og optag af varme var der på den fremkaldte film ingen spor af dyrene. Unger Isbjørne bliver kønsmodne efter 3-4 år og parrer sig i marts-maj. De parrer sig kun hvert 3. år. Hunnen er drægtig i 7-8 måneder og føder som regel to unger. Drægtige hunner tilbringer vinteren i selvgravede ynglehuler i sneen. Ungerne er meget små ved fødslen og blinde de første 28-30 dage. Ungerne dier 1-2 år og klarer sig selv efter 2-3 år. Udbredelse Isbjørnen har cirkumpolar udbredelse, mere specifikt har den udbredelsesområde langs kysterne i det arktiske område. Inden for dens udbredelsesområde forekommer flere, mere eller mindre adskilte underbestande. I Grønland forekommer isbjørnen i både Øst- og Vestgrønland. På Vestkysten lever isbjørnene især i de områder, hvor drivisen lægger sig tæt op ad kysten, det vil sige nord for og omkring Sisimiut. I Sydvestgrønland forekommer der imidlertid også isbjørne, der bringes til området med drivisen fra Østgrønland. Isbjørnene forekommer langs hele Østgrønlands kyststrækning. I store dele af året findes isbjørnen også på drivisen mellem henholdsvis Vestgrønland og det østlige Canada samt mellem Østgrønland og Svalbard. Afstamning Isbjørnens stamtavle er ikke helt fastslået, men menes at være opstået for 200.000 år siden, og oprindelig nedstamme fra den brune bjørn. Isbjørne og brune bjørne kan få fødedygtigt afkom (mokkabjørne), hvilket faktisk taler for, at de stadig næsten tilhører samme art, selvom de ser meget forskellige ud. Farer for isbjørnen Studier af indhold af miljøfremmede, menneskeskabte stoffer – de såkaldte POP´er (persistent organic pollutants, for eksempel PCB og DDT) – har afsløret meget høje niveauer i østgrønlandske isbjørne. Koncentrationerne af POP i bjørne skudt på østkysten er af samme størrelsesorden som koncentrationer fundet i isbjørne ved Svalbard. På Svalbard er der frygt for, at POP-niveauerne er så høje, at isbjørnenes reproduktionsevne og kønsorganer er skadet, og at deres immunsystemer er påvirket. Isbjørnen jages, og der skydes cirka 100 isbjørne om året. Disse to faktorer har sammen med den globale opvarmning, som har bevirket at isområderne er blevet mindre, gjort isbjørnen til et truet dyr. Kilder/henvisninger http://www.dyrebrevkassen.dk/ http://www.natur.gl/ Zoologisk have København Oplysningstavle i Aalborg Zoo Arktis' fauna Bjørne Nordamerikas fauna Grønlands pattedyr Havpattedyr

623

https://da.wikipedia.org/wiki/Sachsen-Anhalt

Sachsen-Anhalt

Sachsen-Anhalt er en delstat i Tyskland. Hovedstad er Magdeburg. Arealet er 20.447 km² og indbyggertallet i de to Bezirke omtrent på det nuværende område per 31. december 1989 var 3.026.000, primo 1990 ca. 2.965.000 og 3. oktober 1990, dagen for Tysklands genforening, 2.873.957, et fald på 152.043, eller 5,024% siden 1989. Delstaten blev, som alle de østtyske delstater, dog først oprettet og trådte i fuld funktion 3. oktober 1990 på dagen for den tyske genforening. Fra 1990 til 1992 grænsede den op til Mecklenburg-Vorpommern. I DDR blev delstaterne, heriblandt Sachsen-Anhalt, som var blevet oprettet 21. juli 1947, nedlagt i 1952, og fra 1952-1990 fandtes de administrative enheder Bezirk Halle i syd og Bezirk Magdeburg i nord som afløser for Sachsen-Anhalt. Der var 2.194.782 indbyggere 31.12. 2019 og 2.180.684 31.12.2020. Der boede 2.169.253 i delstaten den 31. december 2021. Geografi I nord er Sachsen-Anhalt præget af lavland. Her i Altmark ligger gamle Hansestæder som Salzwedel, Gardelegen, Stendal og Tangermünde. Overgangen fra Altmark til regionen Elbe-Börde-Heide med det frugtbare, skovfattige Magdeburger Börde udgøres af Colbitz-Letzlinger Heide og Drömling. I Magdeburger Börde ligger byerne Haldensleben, Oschersleben (Bode), Wanzleben, Schönebeck (Elbe), Aschersleben og Magdeburg, regionen har navn efter. I sydvest ligger Unterharz med Harzvorland Mansfelder Land og byer som Halberstadt, Quedlinburg, Wernigerode, Thale eller Eisleben. Ved grænsen til Sachsen ligger industriområdet Halle (Saale)/Merseburg/Bitterfeld-Wolfen (også kaldt „Chemiedreieck“), der når helt over til Leipzig i Sachsen. Halle (Saale) er den største by i Sachsen-Anhalt. Ved floderne Saale og Unstrut i den sydlige del af delstaten med vindistriktet Saale-Unstrut, ligger byerne Zeitz, Naumburg (Saale), Weißenfels og Freyburg (Unstrut). Mod øst ligger regionen Anhalt-Wittenberg med den tredjestørste by i delstaten, den gamle anhaltiske residensby Dessau-Roßlau, Lutherstadt Wittenberg og et hjørne af landskabet Fläming. Landskabsregioner Altmark Anhalt-Wittenberg Chemiedreieck Elbe-Börde-Heide Harzen Mansfelder Land Ostfalen Saale-Unstrut-Region Landskaber Elbeniederung med Biosphärenreservat Mittelelbe Dessau-Wörlitzer Gartenreich Altmark mit Colbitz-Letzlinger Heide Drömling Magdeburger Börde Nördliches Harzvorland mit Großer Fallstein Hake Huy Großes Bruch Harzen / Nationalpark Harz Fläming / Naturpark Fläming Naturpark Dübener Heide Saale-Unstrut-Triasland mit Querfurter Platte Goldene Aue Kyffhäuser Hohe Schnecke Bjerge De største Mittelgebirge i Sachsen-Anhalt er Harzen, hvor også det højeste punkt i Sachsen-Anhalt og Nordtyskland ligger, det 1.141,1 meter høje Brocken. Floder og søer Floder Søer Goitzsche (2500 ha), Geiseltalsee (1840 ha), Arendsee (511,5 ha), Süßer See (238 ha), Barleber See (100 ha), Neustädter See (Magdeburg) (ca. 100 ha), Kühnauer See (37,6 ha) Dæmninger Muldestausee, Rappbode-Talsperre, Talsperre Kelbra, Wippertalsperre Største byer Kilde: Statistisches Landesamt Sachsen-Anhalt Administrativ opdeling Sachsen-Anhalt er inddelt i elleve Landkreise og tre kreisfrie kommuner. Man er nået frem til denne struktur efter to kreisreformer, den første 1. juli 1994, hvor 37 tidligere landkreise blev til 21, og dette antal blev 1. juli 2007 reduceret til de nuværende 11. Landkreise: Anhalt-Bitterfeld (ABI) Burgenlandkreis (BLK) Börde (BÖ/BK) Harz (HZ) Jerichower Land (JL) Mansfeld-Südharz (MSH) Saalekreis (SK) Salzlandkreis (SLK) Altmarkkreis Salzwedel (SAW) Stendal (SDL) Wittenberg (WB) Kreisfrie kommuner: Magdeburg (MD) Dessau-Roßlau (DE) Halle (Saale) (HAL) Der er 218 kommuner, hvoraf tre kreisfrie (1. juni 2017). De fleste kommuner samarbejder i forskellige forvaltningsforbund. Indtil 2003 var der i Sachsen-Anhalt også tre regierungsbezirke, Dessau, Halle og Magdeburg. Disse blev ophævet 1. januar 2004, og deres arbejde overdraget et regeringspræsidium for hele delstaten kaldet Landesverwaltungsamt Sachsen-Anhalt med sæde i Halle (Saale) og afdelinger i Dessau og Magdeburg. Se også Anmærkning: I Tyskland angives befolkningstallet altid per 31. december, medmindre en anden dato er nævnt. Liste over kommuner i Sachsen-Anhalt (tysksproget Wikipedia) Tyske kommuner (tysksproget Wikipedia) Udviklingen i antal kommuner i Tyskland. Tyske delstatsregeringer (tysksproget Wikipedia) Fremskrivning af befolkningsudvikling i de tyske delstater (tysksproget Wikipedia) Antal af kommuner med færrest indbyggere (tysksproget Wikipedia) Indbyggertal før og nu i forbundsrepublikken Tyskland (tysksproget Wikipedia) Artikler om demografi i Tyskland (tysksproget Wikipedia) Kilder og eksterne henvisninger Delstatens officielle websted Befolkningspyramider til 31.12. 2060 (Variante 1:Laveste skøn/estimat.Variante 2:Mellemste. Variante 3:Højeste) Delstater i Tyskland

625

https://da.wikipedia.org/wiki/Psykologi

Psykologi

Denne artikel omhandler akademisk eller videnskabelig psykologi, og ikke f.eks. parapsykologi eller newage filosofi. Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer. Psykologi refererer også til anvendelsen af denne viden inden for forskellige områder af menneskelivet, f.eks. indenfor behandling og lindring af psykiske lidelser. Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psuché ("sjæl") og -λογία -logía ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om sjælen eller læren om sjælelivet. Psykologiens historie Den moderne psykologi kan siges at have to oprindelser, der begge opstod i slutningen af det 19. århundrede. Disse to oprindelser afspejles stadig i psykologien, idet psykologien på den ene side kan betragtes som et vidensfag og på den andens side som et professionsfag. Den moderne psykologi som naturvidensfag tilskrives ofte oprettelsen af Wilhelm Wundts psykologiske laboratorium i Leipzig i 1879, der var en afgørende katalysator for den eksperimentelle psykologis udvikling. Den teoretiske psykologi var historisk set en gren af filosofien, og filosoffen William James beskrives da også ofte som psykologiens fader, efter at han i 1890 udgav Principles of Psychology. Psykologien som professionsfag tilskrives ofte Sigmund Freud, en tysk-jødisk neurolog. Efter at have opgivet hypnose i behandlingen af hysteriske patienter, udviklede han psykoanalysen som terapeutisk metode. Psykoanalysen blev startskuddet til udviklingen af forskellige former for psykoterapi der primært baserede sig på samtale. Samtaleterapier eller psykoterapi er fortsat et væsentligt element i behandling af mange psykiske lidelser. Psykodynamikkens udvikling Freuds psykoanalyse havde enorm gennemslagskraft i den vestlige kultur i almindelighed, og indenfor psykologien opstod der også et væld af teorier, der var mere eller mindre inspirerede af Freuds tanker. Disse teorier kaldes under et for psykodynamiske og fokuserer primært på; det ubevidste, barndommen og selvet, og blev i høj grad udviklet af Freuds elever. En af de mest markante skikkelser, der var inspireret af Freud, var den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. Han grundlagde den indflydelsesrige dybdepsykologi, og udviklede begreberne det kollektive ubevidste og arketyper, og nedtonede Freuds fokus på seksualitet. Tilknytningsteorien, som John Bowlby udviklede ved at kombinere psykoanalytiske og etologiske idéer, fik en stor og varig indflydelse på måden psykologien forstår nære relationer mellem mennesker. Behaviorismen Allerede i 1890'erne havde den russiske fysiolog Ivan Pavlov beskrevet klassisk betingning, en simpel indlæringsmekanisme, hvorved adfærd udvikles på baggrund af stimulus-respons reaktioner. Denne forskning blev udbredt i vesten (og i særdeleshed USA) af den amerikanske psykolog John B. Watson, der grundlagde behaviorismen. Indenfor behaviorismen forkastede man introspektion som videnskabelig metode, og anså adfærden, og ikke psyken, som den rette genstand for videnskabelig psykologi. Behaviorismen var således en modreaktion til de psykoanalytiske teorier, der i høj grad baseredes på introspektion. En af de mest markante skikkelser indenfor behaviorismen er den amerikanske psykolog B. F. Skinner, der argumenterede for en radikal behaviorisme, hvor indre psykologiske tilstande helt afvises. Skinner er i særdeleshed kendt for at have beskrevet operant betingning, en mere sofistikeret indlæringsmekanisme, som Skinner mente kunne forklare det meste, hvis ikke al adfærd. Behaviorismen var en dominerende retning indenfor psykologien i første halvdel af det 20. århundrede, men mødte også kritik fordi den reducerede menneskelig aktivitet til simple stimulus-respons-mekanismer og ignorerede medfødte egenskaber. En afgørende kritik af behaviorismen kom fra lingvisten Noam Chomsky, i en anmeldelse af Skinners bog Verbal Behavior fra 1957, der forsøgte at forklare sprogudvikling hos børn ved hjælp af betingning alene. Chomsky påviste at betingning ikke kunne forklare sprogudviklingen. Den humanistiske psykologi I 1950'erne opstår humanistisk psykologi som en reaktion på de to store paradigmer indenfor psykologien: psykoanalysen og behaviorismen. Af samme grund kaldes humanistisk psykologi af og til den tredje kraft i psykologien. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning eksistentiel filosofi, og forfattere som Jean-Paul Sartre og Søren Kierkegaard. Med udgangspunkt i fænomenologi og intersubjektivitet, forsøgte den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som adfærd eller personlighed. Humanistisk psykologi fokuserede på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom identitet, døden, alenehed, frihed og mening. Carl Rogers' klientcentrerede terapi fik enorm indflydelse på såvel psykoterapiens udvikling, som pædagogik. Den humanistiske psykologi havde kraftigt fokus på selvrealisering og selvudvikling, som det f.eks. ses i Abraham Maslows behovspyramide, og dette fokus er bevaret i store dele af psykologiske praksis. Eksistentiel psykologi Den eksistentielle psykologi er beslægtet med den humanistiske psykologi og opstod allerede i 1920’erne og 1930’erne i Europa. Den eksistentielle psykologi udsprang af den eksistentielle filosofi og havde et tilsvarende fokus på eksistensen. De vigtigste inspirationskilder talte Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger og Martin Buber. De første eksistentielle psykologer var Viktor Frankl og Ludwig Binswanger, der begge var psykiatere, men selve betegnelsen ‘eksistentiel psykologi’ vandt især frem med Rollo May i 1950’erne og 1960’erne. Udviklingen af den eksistentielle psykologi har fra begyndelsen været tæt forbundet med udviklingen af den eksistentielle terapi, der i dag tæller navne som Emmy van Deurzen og Irvin D. Yalom. Kognitivismen Med opfindelsen og udbredelsen af computeren blev informationsbehandling en indflydelsesrig metafor for psykiske processer. Fokus skiftede med kognitiv psykologi fra adfærd og konfliktfyldte følelser til tænkning (kognition). Aaron T. Becks forskning i depression er illustrativt: Depression betragtedes indenfor kognitivismen som et resultat af negative tankemønstre, og ikke udtryk for ubevidste konflikter eller indlært hjælpeløshed, som hhv. psykoanalytisk og behavioristisk orienterede psykologer gjorde. Kognitiv terapi fik enorm succes, og mange undersøgelser fandt, at kognitiv terapi var mere effektiv end tidligere psykoterapeutiske metoder, ikke mindst indenfor behandling af fobisk angst og depression. Neurovidenskablige udvikling Kognitivismen blev fra 1980'erne og frem i stigende grad søgt forbundet til hjerneforskningen. Ganske vist havde Luria og andre psykologer langt tidligere beskæftiget sig indgående med forholdet mellem hjerne og psyke, primært ved at undersøge de psykologiske konsekvenser af specifikke hjerneskader. Endnu tidligere havde frenologien forsøgt at forudsige psykologiske egenskaber ud fra kranieformer. Med fremvæksten af billeddannende teknikker som PET-, CAT- og især MR-scanning, blev mulighederne for at undersøge den levende hjerne så gode, at fremvæksten i neuropsykologisk forskning eksploderede. Psykologiske begreber om hukommelse, bevidsthed, følelser og tænkning, udfordres og udvikles i takt med en øget forståelsen af hjernens fysiologi og funktioner. Neuropsykologien bliver en mere fremtrædende disciplin i slutningen af det tyvende århundrede, ligesom psykologer i samarbejde med genetikere for alvor begynder at undersøge genernes betydning for psyken. Psykologien i Danmark Psykologi blev indført som fag ved Københavns Universitet under navnet Det psychofysiske Laboratorium af Alfred Lehmann i 1886. Psykologisk Institut på Aarhus Universitet oprettedes i 1968. Psykologiens metoder og videnskabsteori Der anvendes mange forskellige forskningsmetoder indenfor psykologisk forskning. Overordnet kan psykologiske forskningsmetoder opdeles i to hovedtilgange. Kvantitative metoder, såsom eksperimenter og psykometriske undersøgelser Kvalitative metoder, såsom feltarbejde og casestudier. Den mest kendte psykologiske interventionsmetode er samtaleterapi, som også er den mest udbredte psykoterapi-form. Af andre former for psykoterapi, der ikke baserer sig primært på samtale, kan nævnes legeterapi og adfærdsmodifikation, der f.eks. anvendes i arbejdet med børn, hvis sprog endnu ikke er fuldt udviklet. Eksponeringsterapi, hvor klienten langsomt eksponeres for noget angstfremkaldende, er et andet eksempel på en psykoterapiform, der ikke primært er baseret på samtale. Psykologiske interventionsmetoder er ikke begrænset til psykoterapi. Rådgivning, supervison og coaching er eksempler på psykologiske interventionsmetoder, der ikke er rettet mod behandling af psykisk lidelse, men som snarere har et fagligt eller personligt udviklende formål. Kritik For kritik af specifikke psykologiske teorier/teoretikere se venligst disse. En almindelig kritik af psykologien er dens uklare videnskabelige status. Psykologien bliver kritiseret for ikke at leve op til videnskabsbegreber, der vægter objektivitet og reliabilitet højt, da der ofte benyttes såkaldt bløde forskningsmetoder, såsom spørgeskemaundersøgelser og kvalitative observationsstudier. Tilsvarende anvendes der indenfor visse psykologiske teoridannelser metoder såsom introspektion og psykoanalyse, der er subjektive af natur. I de senere år, har der udviklet sig en omfattende debat omkring effektiviteten af psykoterapi i det hele taget, og forskelle i forskellige terapeutiske metoder effekt i særdeleshed . Kritikerne hævder, at mange metoder baserer sig på forældede teorier og mangelfuld empirisk dokumentation af effekt. Omvendt argumenterer andre for, at eksperimentelle undersøgelser af terapieffekt overvurderer manualiserede og standardiserede terapiformer så som kognitiv terapi, og at der ofte anvendes et for snævert og positivistisk evidensbegreb, når psykologiens effektivitet søges målt. Relaterede fag Psykologien har områder til fælles med Psykiatri og Humanbiologi. Psykologi grænser op til en række andre fag, f.eks. filosofi, pædagogik og sociologi. Psykologiske discipliner Mængden af psykologiske discipliner er, trods psykologiens korte historie, enorm. Disciplinerne kan opdeles meningsfuldt på flere måder. Herunder er de opdelt i almene og anvendte hoveddiscipliner og mere snævre underdiscipliner, men denne opdeling kan ikke betragtes som entydig. Akademisk (almen) psykologi Kognitionspsykologi beskæftiger sig med tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens. Neuropsykologi studerer sammenhænge mellem hjernen og psykologiske processer som adfærd og tænkning. Demens og erhvervede hjerneskader er klassiske forskningsområder, men neuropsykologien beskæftiger sig i høj grad også med normale psykologiske processer. Personlighedspsykologi er den del af psykologien, der beskæftiger sig med menneskets personlighed, følelser, forestillinger og viljesliv. Freuds strukturelle model af personligheden med et 'overjeg', et 'jeg' og et 'det' er et eksempel på en personlighedspsykologisk teori. Socialpsykologi handler om forholdet mellem individ og samfund med vægt på emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed. Et af de mest kendte socialpsykologiske eksperimenter er "Milgrameksperimentet", der blev udført af Stanley Milgram i 1961. Her påviste Milgram, at en forsøgsperson nemt kunne tvinges til at udsætte andre mennesker for livsfarlig tortur, alene fordi de fik at vide af en autoritet (forsøgslederen), at det var nødvendigt. Udviklingspsykologi beskæftiger sig med de psykologiske forandringer i individet, der sker i takt med, at det bevæger sig igennem sit livsforløb. Traditionelt har udviklingspsykologien især beskæftiget sig med børn og unge, men forandringer i hele livsforløbet er i stigende grad fokus for udviklingspsykologisk teori. Anvendt psykologi Arbejds- og organisationspsykologi beskæftiger med psykologiske aspekter af arbejdsliv og organisationsteori, f.eks. optimale arbejdsforhold, stress og organisationsudvikling. Klinisk psykologi beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af psykiske problemer. Klinisk psykologi omfatter også studier af årsagerne til psykiske problemer. Pædagogisk psykologi undersøger pædagogiske fænomener, som læring, motivation og socialisering. Konsulterende psykologi Konsulterende psykologi beskæftiger sig med alle anvendte områder inden for psykologi og med at udvikle en stærk integration mellem videnskab og praksis igennem udviklingen af videnskabsgenerende praksis og reflekterende praksismodeller. Andre psykologiske discipliner (alfabetisk) Adfærdsgenetik Communitypsykologi Evolutionær psykologi Etologi Gerontopsykologi Gruppepsykologi Retspsykologi Massepsykologi Psykometri Psykopatologi Sexologi Sprogpsykologi Centrale psykologiske begreber (alfabetisk) Herunder følger en liste over nogle af psykologiens centrale begreber, der anvendes i en bred vifte at teorier og skoledannelser. For mere specifikke teoretiske begreber, henvises til de enkelte teorier og/eller teoretikere. Bevidsthed Følelser Identitet Intelligens Personlighed Selv Tænkning Udvikling Psykologiske skoledannelser Psyken er et meget bredt videnskabeligt genstandsfelt. Måske derfor har psykologien, trods sin relativt korte historie, produceret et væld af skoledannelser, der har skiftende udbredelse gennem tiden. Herunder gives en (ufuldstændig) alfabetisk ordnet liste over væsentlige psykologiske skoledannelser. Behaviorisme Dybdepsykologi, også kendt som analytisk psykologi Eksistentiel psykologi Humanistisk psykologi Kognitiv psykologi Psykoanalyse Systemisk psykologi Tilknytningsteori Trækteori Psykagogik Fremtrædende psykologiske tænkere (alfabetisk efter efternavn) Ludwig Binswanger Erik H. Erikson Viktor Frankl Sigmund Freud William James Carl Gustav Jung Heinz Kohut Ronald D. Laing Alexei Leontjew Abraham Maslow Roberto Assagioli Rollo May Ivan Pavlov Jean Piaget Carl Rogers B.F. Skinner Daniel Stern Lev Vygotskij Emmy van Deurzen Psykologiuddannelser i Danmark Det er muligt at uddanne sig til cand.psych. og dermed erhverve retten til at kalde sig psykolog på fire danske universiteter: Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet. Derudover undervises der også i faget psykologi på Roskilde Universitet. Danmarks Pædagogiske Universitet har en uddannelse til cand.pæd. i pædagogisk psykologi, der dog ikke som den tidligere cand. pæd. psych.-uddannelse giver ret til at kalde sig psykolog. Udenfor universitetsregi undervises der i også i psykologi. Gymnasierne har således et psykologifag, ligesom psykologiske fag er populære på aftenskoler og højskoler. På et stort antal private psykoterapeutuddannelser undervises der ligeledes i psykologi. Dansksproget litteratur Oversigts- og introduktionslitteratur Karpatschof, Benny og Boje Katzenelson (red.) (2011): "Klassisk og moderne psykologisk teori". Hans Reitzels Forlag Larsen, Ole Schultz (2018): "Psykologiens veje". Systime Søgaard, Ulla (2013): "Psykologi - aktuelle teorier og nyere forskning". Gyldendal Psykologiens filosofi, videnskabsteori og historie Christensen, Gerd (2014): "Psykologiens videnskabsteori". Samfundslitteratur Husserl, Edmund (2019): "Fænomenologi". Forlaget Mindspace Karpatschof, Benny (red.) (2000): “Psykologiens historie i Danmark”. Dansk Psykologisk Forlag Sørensen, Anders Dræby ( 2016). “Sårbarhedens overvindelse og styrkens fascination: Den psykologiske og psykoterapeutiske resiliensforståelses idéhistorie”. I: Slagmark, nr. 73, s. 45–63. Forsknings- og undersøgelsesmetode Bechmann Jensen, Torben & Christensen, G. (Red.)(2005): “Psykologiske og pædagogiske metoder, kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis”. Roskilde Universitetsforlag. Brinkmann, Svend & Lene Tanggaard (2020): "Kvalitative metoder". Hans Reitzels forlag Karpatschof, Benny (2006): “Udforskning i psykologien: De kvantitative metoder”. Akademisk Psykodynamisk psykologi Bowlby, John (1994): “At knytte og at bryde nære bånd”. Det lille Forlag Bowlby, John (1999): "En sikker base". Det lille Forlag Freud, Sigmund (2004): "Psykoanalyse - samlede forelæsninger". Hans Reitzels Forlag Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om seksualteori". Hans Reitzels forlag Freud, Sigmund (2021): "Metapsykologi 1-2". Hans Reitzels Forlag Freud, Sigmund (2021): "Psykoanalysen i grundtræk". Hans Reitzels Forlag Jung, C. G. (1998): "Erindringer, drømme, tanker". Lindhardt og Ringhof Jung, C.G., (1993): "Den analytiske psykologis grundlag og praksis". Gyldendal Behaviorisme, Gestaltpsykologi, Humanistisk psykologi og socialkonstruktivisme Skinner, Burrhus (2013): "Operant adfærd". I: Esben Jerlang: Psykologiske tænkere. Nota. Köhler, Wolfgang (1972): “Gestaltpsykologi”. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, Vintens Forlag Buhler, Charlotte (1974): “Introduktion til humanistisk psykologi”. KBH Gyldendal Bruner, Jerome (1999): "Mening i handling". Klim Gergen, Kenneth (2000): “ Virkelighed og relationer: Tanker om sociale konstruktioner”. Dansk Psykologisk Forlag Fænomenologisk psykologi Dræby, Anders (2019): "Introduktion til Edmund Husserls fænomenologiske psykologi, filosofi og metode". I: Fænomenologi (s. 7-59). Forlaget Mindspace Hansen, Carsten Rosenberg & Benny Karpatschof (red.) (2001): "Københavnerfænomenologien, bisat eller genfødt?". Danmarks Pædagogiske Universitet Udviklingspsykologi Freud, Sigmund (1985): “Den infantile seksualitet”. I: Afhandlinger om Seksualteori, København, Hans Reitzel Piaget, Jean (1992). "Barnets psykiske udvikling". Hans Reitzels Forlag Stern, Daniel (2000): “Barnets interpersonelle univers – Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv”. Hans Reitzels Forlag Vygotsky, Lev (1982): “Legen og dens rolle i barnets psykiske udvikling”. Nyt Nordisk Forlag. Winnicott, Donald (2003): “Leg og virkelighed”. København, Hans Reitzels Forlag. Social- og kulturpsykologi Cole, Michael (2003): "Kulturpsykologi". Hans Reitzels Forlag Dammeyer, Jesper (2021): "Socialpsykologi". Hans Reitzels Forlag Jacobsen, Michael Hviid & Erik Laursen (2013): “Socialpsykologi - en grundbog til et fag”. Hans Reitzels Forlag Kuschel, Rolf & Per Schultz Jørgensen (2016): "Socialpsykologi - en introduktion". Frydenlund Mead, George Herbert (2005): “Sindet, selvet og samfundet”. Akademisk Personlighedspsykologi Bertelsen, Preben (2015): “Personlighedspsykologi”. Frydenlund Holzkamp, Klaus (1982). “Daglig livsførelse som subjektvidenskabelig grundkoncept”. I: Nordiske udkast, nr. 2, s 89-117 Køppe, Simo & Jesper Dammeyer (2014): "Personlighedspsykologi". Hans Reitzels Forlag Olesen, Henrik Høgh (red) (2014): “Mærkelige menneske: Moderne personlighedspsykologi”. Plurafutura Publishing Neuro- og kognitionspsykologi Gade, Anders (2003): "Hjerneprocesser: kognition og neurovidenskab". Frydenlund Gerlach, Christian m.fl. (2020): "Klinisk neuropsykologi". Frydenlund Nordfang, M. & Nørby, S. (2017). “Kognitionspsykologi”.  Samfundslitteratur. Pædagogisk psykologi Lave, Jean & Wenger, Etienne (2003). “Situeret læring og andre tekster”. København: Hans Reitzels Piaget, Jean (1973). "Psykologi og pædagogik". København: Hans Reitzels Forlag Vygotsky, Lev (2004): “Pædagogisk Psykologi”. I: G. Lindqvist: Vygotsky, Læring som udviklingsvilkår, Klim Organisations- og arbejdspsykologi Gergen, Kenneth og Lone Hersted (2014): “Relationel ledelse - Dialogisk baseret samarbejde”. Forlaget Mindspace. Heinskou, Torben og Steen Verholm (2005): "Psykodynamisk organisationspsykologi". Gyldendal Lennéer Axelson, Barbro & Ingela Thylefors (2006). “Arbejdsgruppens psykologi. Det psykosociale arbejdsmiljø”. Hans Reitzels Forlag Klinisk psykologi Arendt, Mikkel & Sanne Kjær (2017): "Kort og godt om angst". Dansk Psykologisk Forlag Arendt, Mikkel & Nicole Rosenberg (red.)(2019): “Kognitiv terapi”. København: Hans Reitzels forlag Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag: Esbjørn, Barbara H. & Breinholst, Sonia (2020). “Kort og godt om børn og angst”. Dansk psykologisk forlag. Grünbaum, L. & Mortensen, K. V. (2016). “Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge”. Hans Reitzel. Payne, Michael (2011): "Narrativ terapi". Dansk Psykologisk Forlag. Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. Munksgaard Sørensen, Anders (2015): “Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst”. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzel Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi". Gyldendal Se også Psykolog Referencer Eksterne henvisninger Det Kongelige Biblioteks LibGuide for psykologi Videregående uddannelser i Danmark Lægevidenskab

627

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8mer-satellitten

Rømer-satellitten

Rømer-satellitten var en projekteret dansk satellit, som havde til formål at undersøge stjerners alder, temperatur, fysiske forhold og kemiske sammensætning. Rømer skulle have været sendt op med en russiske Sojuz-Fregat-raket i 2006. Projektet strandede imidlertid i november 2002 på manglende politisk opbakning. Rømer er opkaldt efter den danske naturvidenskabsmand Ole Rømer. Satellitten blev aldrig opsendt, men idéen lever videre i andre, udenlandske projekter. Se også listen med danske satellitter. Kilder Dansk Rumfart nr. 45 – april-juli 2000: Rømer-satellitten på Dansk Selskab for Rumfartsforskning Hentet 20 august 2013 Schrede, Elmo: Rømer-satellitten - en udfordring for styresystemer pdf-fil fra Jyllandspostens Viden-underside Hentet 20 august 2013 Ørnstrup, Karen Margrethe: Rømer-satellit i farezonen på Ingeniøren (13. sep 2002) Hentet 20 august 2013 Mathiessen, P., Rømer er faldet til jorden, Ingeniøren, 27. november 2002 Rømer-satellitten hænger i en tynd tråd på Computerworld.dk (gengivet fra 24. oktober 2003.) Hentet 20 august 2013 Karoff, Christoffer: Tillykke, Ørsted! (20. februar 2009) fra Videnskab.dk Hentet 20 august 2013 rummet.dk Satellitten på Aalborg Universitets side på Aau.dk Forskningsprojekt Rømer satellitten Aalborg Universitet Videnskabelige satellitter Rumfart i Danmark

631

https://da.wikipedia.org/wiki/Klasse%20%28biologi%29

Klasse (biologi)

En klasse er i den biologiske systematik en kategori, der har lavere rang end række, men højere rang end orden. En klasse kan inddeles i flere underklasser, der igen kan inddeles i infraklasser. Desuden kan flere klasser samles i en overklasse. Klasser af hvirveldyr F.eks. har hvirveldyrene (Vertebrata) følgende klasser: Kæbeløse hvirveldyr (Agnatha) Bruskfisk (Chondrichthyes) Benfisk (Osteichthyes) Padder (Amphibia) Pattedyr (Mammalia) Krybdyr (Reptilia) Fugle (Aves) Kilder og eksterne henvisninger

632

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%A6kke%20%28biologi%29

Række (biologi)

Række (: phylum, flertal phyla) er i biologien en taksonomisk kategori omfattende en eller flere klasser. Tidligere hed det en stamme. Rækker kan inddeles i flere underrækker, der igen kan inddeles i infrarækker. Indenfor planteriget bliver i stedet for 'række' ofte anvendt betegnelsen division eller undertiden afdeling. Rækker i dyreriget I nedenstående tabel er vist en oversigt over nogle af dyrerækkerne. Antallet af arter varierer kraftigt alt efter hvem der har foretaget opgørelsen. Nedenstående tal skal derfor alene tages som vejledende inden for dyrerækken. Tabellen er sorteret efter dyrerækkens videnskabelige (latinske) navn. Se også Masseuddøen Kilder

633

https://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen%20i%20litteratur

Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur er en litteraturpris, der uddeles af Det svenske Akademi. Priskomiteen modtager årligt omkring 200 forslag. I to omgange indskrænkes kandidatlisten – først til omkring 20 og derefter til cirka fem forfattere – inden prismodtageren udpeges. Tidspunktet for offentliggørelsen af prisen er normalt i begyndelsen af oktober måned. Oprindeligt var prisen tiltænkt en forfatter, der i det forgangne år havde fået udgivet et markant værk. Men i mange år har der været tradition for at uddele prisen til forfatteren, så prisen er en belønning for et livsværk og ikke et enkelt værk. Litteraturprisen er en af de fem oprindelige Nobelpriser. Prisen og modtagelsen Vinderen af Nobelprisen får en medalje, et personligt diplom, tilbud om svensk statsborgerskab samt en pengesum, der for tiden er på 10 millioner svenske kroner. Selve prisuddelingen finder sted ved Nobelfesten i begyndelsen af december. Ved Nobelfesten har modtageren af litteraturprisen pligt til at holde den store takketale på vegne af alle prismodtagerne. Talen holdes ved slutningen af festmiddagen. Prismodtagere Referencer Eksterne henvisninger Nobelprisens hjemmeside Litteratur Tidslinjer Litteraturpriser

634

https://da.wikipedia.org/wiki/Sveriges%20Riksbanks%20pris%20i%20%C3%B8konomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomi

Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab. Den anses for at være den mest prestigefyldte pris indenfor økonomisk forskning. Prisen blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 og er altså ikke en af de oprindelige nobelpriser, som Alfred Nobel indstiftede i 1895. Den er dog anerkendt af Nobelstiftelsen, som administrerer og uddeler prisen efter samme principper som de øvrige Nobelpriser. Sommetider omtales den som "Nobels mindepris i økonomi". Prismodtagere Fra 1969 til 2022 er prisen blevet uddelt 54 gange til i alt 92 modtagere. Ifølge Nobelstiftelsens egen opgørelse har forskere indenfor i alt 32 forskellige økonomiske delområder modtaget prisen i de første 49 år (fra 2018 offentliggør Nobelstiftelsen ikke længere opdelingen på delområder). De forskningsområder, der hyppigst blev tilgodeset i perioden 1969-2017, var makroøkonomi (9 modtagere), økonometri og finansiel økonomi (hver 8 modtagere), spilteori (6 deltagere), mikroøkonomi og informationsøkonomi (hver 5 modtagere). De første modtagere af prisen var nordmanden Ragnar Frisch og hollænderen Jan Tinbergen for at "have udviklet dynamiske modeller til analyse af økonomiske processer". Over halvdelen af prismodtagerne har været amerikanere (enten ved fødsel eller senere nationalisering). Storbritannien er det land, der har næstflest prismodtagere. Arthur Lewis fra Saint Lucia var i 1979 den første modtager fra et ikke-vestligt land og den første farvede økonom, der modtog prisen. Nobelprismodtagerne i økonomi er relativt gamle sammenlignet med de øvrige prismodtagere, nemlig i gennemsnit 67 år ved prisoverrækkelsen. Blandt alle Nobelpristagere er gennemsnitsalderen 60 år. Den yngste modtager af Nobelprisen i økonomi er Esther Duflo, der fik prisen som 46-årig i 2019. Dermed slog hun Kenneth Arrow, der fik prisen som 51-årig i 1972. Den ældste er Leonid Hurwicz, der modtog prisen som 90-årig i 2007. Han var også den ældste Nobelprismodtager i det hele taget, indtil Arthur Ashkin modtog Nobelprisen i fysik i 2019. Indtil 2009 var det kun mænd, der havde modtaget prisen. I 2009 blev Elinor Ostrom den første kvinde til at modtage prisen. I 2019 fik hun selskab af Ester Duflo. Et enkelt ægtepar har fået prisen sammen, nemlig udviklingsøkonomerne Abhijit Banerjee og Esther Duflo i 2019 (sammen med Michael Kremer). En anden Nobel-økonom, Gunnar Myrdal, er dog også gift med en Nobelpristager, idet hans kone Alva Myrdal modtog Nobels fredspris i 1982. Jan Tinbergens bror Nikolaas Tinbergen modtog Nobelprisen i medicin i 1973 for sit arbejde indenfor etologi - de er det eneste eksempel i institutionens historie på søskende, som begge har vundet Nobelpriser. Seks økonomer fra de nordiske lande, nemlig tre nordmænd (Ragnar Frisch, Trygve Haavelmo og Finn E. Kydland), to svenskere (Gunnar Myrdal) og Bertil Ohlin) og finlandssvenskeren Bengt Holmström, har modtaget denne pris, men aldrig en dansker. Statistikeren, professor Søren Johansen, der er verdensberømt for sine bidrag inden for kointegration af tidsrækker, en gren af økonometrien, nævnes ofte som den danske forsker, der har været tættest på at få denne pris, ikke mindst i 2003, hvor prisen gik til to kollegaer inden for det samme område. Referencer Eksterne henvisninger The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel Tidslinjer Nobelprisen

635

https://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm%20Hellesen

Wilhelm Hellesen

Frederik Louis Wilhelm Hellesen (født 2. februar 1836 i Kalundborg, død 22. december 1892 på Frederiksberg) opfandt efter eksperimenter i perioden 1876-77 tørelementbatteriet, og i 1887 grundlagde han batterifabrikken Hellesens. Han hører til det, man kalder "amatøropfindere", men er samtidig et eksempel på, at det ofte er de små opdagelser, der ligger til grund for de helt store forretninger. Lidt hvedemel skabte en batterigigant. Samme år grundlagde han sammen med finansmanden Hans Valdemar Ludvigsen den fabrik, der senere blev kendt som Hellesens: "Hellesens Enke og V. Ludvigsen" i København, og dermed var "Tigerbatteriets" succes startet. Hellesens batteriet fik med det samme en enorm succes, og allerede i 1890'erne eksporterede man til 50 lande og havde licensfabrikker i Wien, London og Berlin. Wilhelm Hellesen nåede ikke selv at opleve den succes, hans batterier fik. Wilhelm Hellesen var oprindeligt begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård, men gravsted er siden flyttet til Vestre Kirkegård i København. Eksterne henvisninger Danmarks Tekniske Museum Opfindere fra Danmark Danskere i 1800-tallet Personer fra Kalundborg Fabrikanter fra Danmark

637

https://da.wikipedia.org/wiki/1987

1987

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1987 (tal) Begivenheder Januar 3. januar – Aretha Franklin blev den første kvinde i Rock and Roll Hall of Fame. 14. januar – tusinder af de sjældne søkøer bliver opdaget i Den persiske Bugt. 16. januar – en historisk aftale på det danske arbejdsmarked blev indgået, da der for første gang nogensinde kom en fireårig overenskomstaftale inden for et af de store områder 26. januar - Coca-Cola bliver udnævnt til den mest populære sodavand i USA og skubber dermed Pepsi-Cola ned på andenpladsen Februar 1. februar - 24 buspassagerer bliver dræbt i den værste bilulykke i Jugoslavien siden 2. verdenskrig, da en danske lastvognschauffør kører ind i bussen 1. februar - Terry Williams fra Los Gatos i Californien, USA, vinder historiens til da største gevinst på en enarmet tyveknægt - nemlig 4,9 millioner $ 11. februar – British Airways børsnoteres. 11. februar – Filippinernes forfatning træder i kraft. 11. februar – USA foretager atomprøvesprængninger i Nevada 21. februar - for første gang i historisk tid oplever Forenede Arabiske Emirater snevejr, nogle steder op til en halv meter sne. 24. februar – Supernova 1987a observeres som den første supernova set med det blotte øje siden 1604 Marts 19. marts - Portugal og Kina bliver enige om, at den portugisiske koloni Macao fra 1999 skal overdrages til Kina April 1. april – Red Bull introduceres for første gang 13. april - Livstidsfangen Palle Sørensen sigtes for hashhandel for 300.000 kroner i fængslet 13. april - Portugal og Folkerepublikken Kina indgår aftale om Macaus overgang til Kina senest 1999 19. april – The Simpsons bliver lanceret i varietéshowet The Tracey Ullman Show 26. april - Lederen af den højreorienterede franske Den Nationale Front, Jean-Marie le Pen, stiller op som præsidentkandidat Maj 5. maj - Folketinget vedtager, at Skjern Å, der blev rettet ud i 1960'erne, igen skal forsynes med sine slyngninger 17. maj - 37 amerikanske soldater på USS Stark dræbes og 62 såres af et irakisk missil fra et Mirage fly, mens skibet patruljerer i Golfen 26. maj - Folketinget vedtager loven om anlæggelse af en fast forbindelse over Storebælt 28. maj – Mathias Rust lander på Den Røde Plads i Moskva Juni 9. juni - pyromanen bag branden på Hotel Hafnia i København, hvor 35 mennesker omkom, tilstår også at have begået et mord på Fanø, som en anden var sigtet for 11. juni - Det engelske konservative parti vinder sit 3. valg i række, og Margaret Thatcher fortsætter som premierminister 12. juni - USA's præsident Ronald Reagan holder ved Brandenburger Tor sin berømte tale, hvor han opfordrer Sovjetunionens leder Mikhail Gorbatjov til at rive Berlinmuren ned 14. juni - formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet begynder også at udkomme om søndagen Juli 10. juli - en bombe eksplodere i kælderen under Glostrup Sygehus og indleder sagen om Sygehusbomberne 16. juli - Sydkorea rammes af en orkan, der koster mindst 200 livet 31. juli - i Mekka er der sammenstød mellem iranske pilgrimme og saudi-arabiske sikkerhedsstyrker. Over 400 mennesker bliver dræbt August 3. august - Rigsrevisionen kritiserer Danida for fejlskøn, efterladenhed og undertrykkelse af kritik i forbindelse med et mislykket hjælpeprogram i Indien til 400 millioner kroner 23. august - ved et folkemøde i Hirvepark (Hjorteparken) i Tallinn, Estland kræves den hemmelige tillægsaftale til Molotov-Ribbentrop-pagten offentliggjort September 8. september – Folketingsvalg i Danmark 10. september - Anker Jørgensen trækker sig som formand for Socialdemokratiet og anbefaler Svend Auken som sin efterfølger 15. september - Socialdemokratiets folketingsgruppe vælger Svend Auken som ordfører og Ritt Bjerregaard til gruppeformand 16. september - Montreal Protokollen, der skal begrænse nedbrydningen af ozonlaget omkring Jorden, underskrives til ikrafttræden den 1. januar 1989 23. september - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver af et flertal på 139 i Folketinget erklæret værdig til atter at sidde som medlem af Tinget. 13 stemte imod. Glistrup var i marts samme år blevet løsladt efter at have afsonet halvdelen af en straf på tre års fængsel for ulovlige økonomiske transaktioner. To gange tidligere var han blevet kendt uværdig til at sidde i Folketinget 27. september - demonstrationer på Langelinie mod 2 amerikanske krigsskibe, som ikke vil garantere, at der ikke er atomvåben om bord Oktober 1. oktober - Los Angeles rammes af jordskælv 10. oktober - Fiji udråbes til republik 11. oktober - Slesvig-Holstens afsatte ministerpræsident Uwe Barschel findes død i et badekar på et hotel i Geneve 19. oktober – Aktiekurserne på Wall Street falder med 22,61%, hvilket er det største fald nogensinde på en enkelt dag November 4. november - sundhedsminister Agnete Laustsen iværksætter en undersøgelse af følgerne af, at 1100 patienter har fået indsprøjtet det radioaktive sporstof thorotrast 10. november - voldsomme demonstrationer for frihed i Dhaka, Bangladesh 12. november - den svenske regering forhøjer dusøren for oplysninger, der fører til opklaring af mordet på Olof Palme, til 50 mio. svenske kr. 12. november - billede af Vincent van Gogh, "Iris", sælges for rekordsummen £30,2 millioner. Han malede det, mens han var patient på St. Rémy i nærheden 20. november - over 100 fiskekuttere ankrer op ved Langelinie i protest mod EF's fiskeripolitik 28. november - en sydafrikansk Boeing 747 styrter ned ud for Mauritius i Det indiske Ocean og samtlige 160 ombord omkommer 29. november - partiet De Grønne vedtager at slutte sig til Folkebevægelsen mod EF December 2. december - Prins Charles vækker opsigt i en tale i Londons Planlægningsudvalg ved at hævde, at moderne arkitekter har skadet London mere end Hitlers Luftwaffe 3. december - skibet M/S Nella Dan går på grund ved Macquarieøen. Skibet bliver sunket 24. december samme år. 31. december – TV3 går i luften. Født Januar 7. januar – Davide Astori, italiensk fodboldspiller (død 2018). 20. januar – Evan Peters, amerikansk skuespiller. 24. januar – Wayne Hennessey, walisisk fodboldspiller. 26. januar – Gojko Kačar, serbisk fodboldspiller. 30. januar – Arda Turan, tyrkisk fodboldspiller. Februar 1. februar – Heather Morris, amerikansk skuespillerinde. 2. februar – Gerard Piqué, spansk fodboldspiller. 4. februar – Lucie Šafářová, tjekkisk tennisspiller. 5. februar – Darren Criss, amerikansk skuespiller og sanger. 8. februar – Esben Bjerre Hansen, radiovært på P3. 19. februar – Torben Keller, dansk professionel bokser. 21. februar – Ellen Page, canadisk skuespillerinde. 21. februar – Ashley Greene, amerikansk skuespillerinde. Marts 1. marts – Ke$ha, amerikansk sangerinde. 12. marts – Peter Castle, engelsk fodboldspiller. 31. marts – Amaury Bischoff, fransk/portugisisk fodboldspiller. 31. marts – Georg Listing, tysk bassist i Tokio Hotel. 31. marts – Kirill Starkov, dansk ishockeyspiller. April 4. april – Sarah Gadon, amerikansk skuespillerinde. 9. april – Jesse McCartney, amerikansk sanger og skuespiller. 9. april – Sara Slott Petersen, dansk atlet. 11. april – Joss Stone, engelsk sangerinde. 16. april – Aaron Lennon, engelsk fodboldspiller. 19. april – Maria Sjarapova, russisk tennisspiller. 22. april – David Luiz, brasiliansk fodboldspiller. 27. april – William Moseley, engelsk skuespiller. Maj 1. maj – Shahar Pe'er, israelsk tennisspiller. 4. maj – Cesc Fabregas, spansk fodboldspiller. 13. maj – Candice King, amerikansk skuespillerinde. 15. maj – Andy Murray, skotsk tennisspiller. Juni 6. juni – Cássio Ramos, brasiliansk fodboldspiller. 24. juni – Lionel Messi, argentinsk fodboldspiller. Juli 3. juli – Sebastian Vettel, tysk racerkører. 6. juli – Matt O'Leary, amerikansk skuespiller. August 24. august - Dennis Holmberg, dansk professionel fodboldspiller 25. august – Blake Lively, amerikansk skuespillerinde. September 9. september – Milan Stankovic, serbisk sanger. 11. september – Tyler Hoechlin, amerikansk skuespiller. 28. september – Hillary Duff, amerikansk sanger og skuespillerinde. Oktober 18. oktober – Zac Efron, amerikansk sanger og skuespiller. 22. oktober – Mikkel Hansen, dansk håndboldspiller. November 5. november – Kevin Jonas, amerikansk sanger/sangskriver. 20. november – Molly Egelind, dansk skuespillerinde. December 5. december - Danny Mirabel, dansk fodboldspiller. 7. december – Aaron Carter, amerikansk sanger og skuespiller. 17. december – Bradley Manning, amerikansk soldat mistænkt for at have lækket information til WikiLeaks 30. december – Jeanette Ottesen, dansk elitesvømmer. Dødsfald Sport 25. januar – Super Bowl XXI New York Giants (39) besejrer Denver Broncos (20). 28. maj – AGF vinder DBUs Landspokalturnering for herrer for sjette gang ved at vinde med 3-0 over AaB i Københavns Idrætspark. 8. juni - Gert Bo Jacobsen bliver den første dansker, der med held forsvarer et europamesterskab på udebane, da han i Bordeaux besejrer franskmanden Alain Simones i EM-kampen i letvægt 28. juni - Danmark vinder VM i parspeedway i Pardubcie i Tjekkoslovakiet for tredje gang i træk og fjerde gang i alt. Det var Hans Nielsen og Erik Gundersen, der genvandt guldet 27. august - den danske cykelrytter Hans-Henrik Ørsted vinder VM i 5.000 meter forfølgelsesløb 13. september - For femte gang i træk - og syvende gang i alt - vinder Danmark VM i speedway for hold i Prag, Tjekkoslovakiet. På holdet var Hans Nielsen, Erik Gundersen, Tommy Knudsen, Jan O. Pedersen og John Jørgensen. England fik sølv og USA bronze 1. november - Brøndby IF vinder sit andet Danmarksmesterskab i fodbold, mens Ikast får sølv og AGF bronze efter den sidste runde af turneringen. Brøndbys mesterskab har været sikkert i fire uger. Kastrup og Hvidovre IF rykker ud af 1. division, og Silkeborg IF og Randers Freja rykker op 11. november - Tjekkoslovakiets fodboldlandshold vinder 2-0 over Wales, og dermed bliver Danmarks fodboldlandshold vinder af kvalifikationspuljen til EM i 1988 i Vesttyskland Ryder Cup, golf – Europa 15 – USA 13 Musik 3. januar - Aretha Franklin bliver den første kvinde i Rock and Roll Hall of Fame 9. maj – Irland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Bruxelles, Belgien, med sangen "Hold Me Now" af Johnny Logan 16. juni – D-A-D udgiver albummet D.A.D Draws a Circle Metallica udgiver ep'en Garage Days Re-Revisited Guns N' Roses udgiver sit debutalbum Appetite for Destruction Michael Jackson udgiver Bad U2 udgiver albummet The Joshua Tree Nobelprisen Fysik – J. Georg Bednorz, K. Alexander Müller Kemi – Donald J. Cram, Jean-Marie Lehn, Charles J. Pedersen Medicin – Susumu Tonegawa Litteratur – Joseph Brodsky Fred – Oscar Arias Sánchez Økonomi – Robert Solow Eksterne henvisninger 87 Artikler om enkelte år

638

https://da.wikipedia.org/wiki/Uddannelse

Uddannelse

Uddannelse er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af færdigheder, viden og holdninger og de uddannelsesinstitutioner, som udbyder formelle uddannelsestilbud. Det kan foregå på meget specifikke, målrettede områder, eller det kan være mere grundlæggende og mindre håndgribeligt: at få erfaring, god dømmekraft og visdom, eller med et andet ord almen dannelse. Forskellen mellem dannelse og uddannelse Dannelse skal ikke forveksles med uddannelse. Forskellen fremgår tydeligt af et brev Wilhelm von Humboldt i 1809 skrev til den preussiske konge: "Der er helt sikker viden, der skal være almen, og endnu mere en vis holdnings- og karakterdannelse, som ingen bør mangle. Enhver er åbenbart kun en god håndværker, købmand, soldat og forretningsmand, hvis han er et godt, anstændigt menneske og borger, der er oplyst i sin klasse og uanset sit særlige erhverv. Hvis skoleundervisningen giver ham, hvad der er nødvendigt hertil, erhverver han sig senere så let sit fags særlige evne og beholder altid den frihed, som så ofte sker i livet, til at gå fra den ene til den anden." Det vil derfor være en fejlfortolkning af dannelsen at afstemme universiteterne udelukkende efter mulighederne for succes på arbejdsmarkedet. En lignende vurdering blev foretaget af John Stuart Mill i 1867: "Den korrekte funktion af et universitet i national uddannelse er tolerabelt godt forstået. Der er i det mindste en tålelig generel enighed om, hvad et universitet ikke er. Det er ikke et sted for professionel uddannelse. Universiteter er ikke beregnet til at undervise i den viden, der kræves for at passe mænd til en særlig måde at få deres levebrød på. Deres formål er ikke at lave dygtige advokater, læger eller ingeniører, men dygtige og kultiverede mennesker." Den formelle uddannelse En formel uddannelse foregår normalt i uddannelsesinstitutioner, som samfundet stiller til rådighed for borgerne, især børn og unge. Institutionerne er organiserede i uddannelsessystemet, som normalt inddeles i kategorier efter uddannelsens niveau, art og længde. En formel uddannelse har fordelen af at være rimeligt systematisk og grundig. Kritikere har altid fremhævet, at de, der sørger for uddannelsen, hvad enten det er kirken, staten eller en anden institution, næsten altid vil forsøge at danne de studerende efter egne idealer. Det er formentlig uundgåeligt, at uddannelse bliver vævet sammen med normer, men man kan kræve, at systemet vedstår sig de normer, som lægges ned i uddannelsen (i Danmark sker det f.eks. gennem skolelovens krav om opdragelse til en demokratisk holdning). Den uformelle læring Den uformelle læring begynder det øjeblik, et barn fødes og fortsætter hele livet. For nogle er kampene og triumferne i det daglige liv meget mere lærerige end en formel skolegang (Eller som Mark Twain siger: "Jeg lader aldrig skolen komme i vejen for min uddannelse"). Familiemedlemmer har en stor uddannende indflydelse – ofte mere end de selv indser – selv om familiens uddannende indflydelse er meget uformel. Familiens påvirkning af et barn betegnes også som socialisering. Samspillet mellem undervisning og læring Uddannelse består dels af personens egen læring og dels af den undervisning, man har modtaget. Læring vil ofte være tilfældig og interessebetonet, mens undervisning som regel er systematisk og bestemt af pligt. Det er en klassisk diskussion, om det ene eller det andet giver mest udbytte i form af et øget uddannelsesniveau, og i Danmark har modsætningerne været eksemplificeret med den sorte skole på den ene side og Grundtvig samt Kold på den anden. I de senere år er livslang læring blevet et almindeligt anvendt begreb. Gennem kurser og efteruddannelser skal borgerne lære at omstille sig til nye krav og muligheder og herved udvikle sine kompetencer. De seneste års teknologiske udvikling indenfor bærbare apparater har også gjort, at man ikke behøver befinde sig på skolebænken for at modtage undervisning. Ofte kan uddannelsen foregå online, lige præcis når vi behøver en viden om et eller andet specielt emne. Lignende emner. Kategorier Klassisk uddannelse – Læsning – Matematik – Sprog – Videnskab – Etik – Fysisk uddannelse – Religiøs uddannelse Formel uddannelse Skole – Folkeskolen – Friskole – Efterskole – Højskole – Teknisk skole – Handelsskole – Voksen Undervisningscenter – Produktionsskole – Ungdomsuddannelser – Erhvervsuddannelser – Social- og sundhedsuddannelser – Andre ungdomsuddannelser – Gymnasiale uddannelser – Gymnasium – Videregående uddannelser – Universitet. Uddannelsespolitik Analfabet – Standardiserede test – Uddannelsesreform – Skolevalg – Skolebestyrelse Uformel uddannelse Tidlig instruktion – Hjemmeskole – Voksen Specialundervisning Folkeoplysning Aftenskole Daghøjskole Teori og metoder Uddannelsesfilosofi – Uddannelsesmetoder – Læremetoder – EMU - Danmarks undervisningsportal Se også Uddannelsesinstitution, efteruddannelse, videreuddannelse, aftenskole, akademi, handelsskole, elev, lektor, professor, dekan, adjunkt, rektor, institut, fakultet, lektorat, adjunktur, doktorat, doktor, doktorgrad, doktorafhandling, Ph.d., forskningslegat, legat, seminarium, skolar, læreanstalt, intelligens, intelligent, navigationsskole, Elev- og studenterbevægelsen, dannelse, ikke-formel uddannelse, formel uddannelse, uformel uddannelse . Referencer Litteratur Pedersen, Poul Aarøe (2014). "Tænk på et tal. Uddannelsespolitik på afveje". Tiderne Skifter Rømer, Thomas Aastrup (2010): “Uddannelse i spænding: åbenhjertighedens, påmindelsens og tilsynekomstens pædagogik”. Klim Eksterne henvisninger UddannelsesGuiden fra Børne- og Undervisningsministeriet Pædagogik Anvendt videnskab

644

https://da.wikipedia.org/wiki/1988

1988

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1988 (tal) og 1988 (album) Begivenheder Akira – en anime film, udgives Januar 4. januar – Den danske flådes to største skibe, fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, stryger flaget og udgår af aktiv tjeneste. 13. januar – Det berømte hvide spir på Møns Klint, Sommerspiret, styrter i havet. 26. januar – Australien fejrer sin tohundredårs dag Februar 5. februar - Michail Gorbatjov og Ronald Reagan nomineres til Nobels fredspris 11. februar – Anthony M. Kennedy udnævnes til USA's højesteret Marts 11. marts - i krigen mellem Iran og Irak erklæres våbenhvile 13. marts - ved en lavineulykke i St. Anton i Østrig omkommer 5 svenske og to østrigske skiturister. Også andre steder i Alperne sker der lavineulykker denne og næste dag, i alt 17 mennesker omkommer 16. marts – Halabja (kurdisk by i nordIrak) blev angrebet med flere typer giftgas. Angrebet er det største gasangreb mod civilbefolkning i verdenshistorien 16. marts - der rejses sigtelse mod admiral John Poindexter, oberstløjtnant Oliver North m.fl. for medvirken i Iran-Contra-skandalen 20. marts - demonstration på Københavns Rådhusplads, fordi DR har taget Dollars af programmet April 7. april - Mikhail Gorbatjov og præsident Najibullah oplyser, at tilbagetrækning af sovjetiske tropper i Afghanistan vil begynde den 15. maj 15. april - Forsikringsselskabet Baltica køber Falcks Redningskorps for cirka 300 millioner kr. 24. april - i første runde ved præsidentvalget i Frankrig vinder François Mitterrand klart over Jacques Chirac 25. april – et Intercitytog afspores i høj fart ved Sorø. 8 personer omkommer 25. april - i Israel bliver ukraineren John Demjanjuk dømt til døden for krigsforbrydelser begået i koncentrationslejre under 2. verdenskrig; dommen bliver senere underkendt Maj 1. maj - Bagmandspolitiet rejser tiltale mod ejerne af Jydekompagniet i Herning for bedrageri for 45 millioner kr. 5. maj - for første gang sendes live-tv fra Mount Everest - det udføres af en japansk tv-station 8. maj - 100 provster og sognepræster sender protest mod lovforslag om at give homoseksuelle par ægteskabelig status 10. maj – Folketingsvalg i Danmark 15. maj - Sovjetunionen starter tilbagetrækningen af 115.000 soldater fra Afghanistan 17. maj - Algier og Marokko beslutter at genoptage de diplomatiske forbindelser efter 12 års bitter politisk strid 23. maj - Bille August modtager Den Gyldne Palme ved filmfestivalen i Cannes for sin film Pelle Erobreren 29. maj - USA's præsident Ronald Reagan indleder sit første besøg i Sovjetunionen, hvor han mødes med sovjetlederen Mikhail Gorbatjov Juni 1. juni - 51 omkommer ved en eksplosion i den vesttyske kulmine Stolzenbach i Borken. To et halvt døgn efter reddes 6 arbejdere op fra minen, hvor de 90 meter nede havde fundet en luftlomme 3. juni - Poul Schlüter danner en KVR-regering, hvor De Radikale får fire ministerposter på bekostning af CD og KRF 9. juni - i København stiftes foreningen mod fremmedhad - SOS Racisme 10. juni - et nævningeting ved Østre Landsret fælder dom i sagen om Sygehusbomberne 16. juni - Rederiet J. Lauritzen sælger Grenå-Hundested og Mols-Linien til Difko, som sætter ruterne på anparter 23. juni - Trafikminister H.P. Clausen tager det første spadestik til Storebæltsbroen Juli 16. juli - tre omkommer ved en sammenstyrtning i Thingbæk kalkminer ved Rebild i Jylland. De omkomne er en ét-årig dreng, hans mor og morbror. Minen blev hidtil årligt besøgt af tusinder af turister 16. juli - i Indianapolis, USA, sætter amerikaneren Florence Griffith-Joyner ny verdensrekord i 100 meter løb for kvinder, da hun løber på 10,49 sekunder. Hendes landsmand Evelyn Ashford havde den tidligere rekord på 10,79 sekunder. August 12. august - Lauritzen-koncernen lukker Aalborg Værft 16. august - 12 skolebørn og fire voksne omkommer, da en bus kører galt i en tunnel i Norge 17. august - i et flystyrt omkommer Pakistans præsident Muhammad Zia-ul-Haq samt USA's ambassadør Arnold Raphel 18. august - Hells Angels rockeren Jørn "Jønke" Nielsen idømmes i Østre Landsret 16 års fængsel for mordet på præsidenten for rockergruppen Bullshit, “Makrellen”, fire år tidligere 18. august - et gidseldrama i Vesttyskland får en blodig afslutning på motorvejen uden for Bonn, da politiet åbner ild mod en bil med to kaprere, en kvindelig medhjælper og tre gidsler. Det ene gidsel bliver dræbt under ildkampen 20. august - efter otte års blodig krig mellem Iran og Irak indgår de to lande våbenhvile 25. august - det berømte forretningskvarter Baixa i Portugals hovedstad Lissabon bryder i brand og mindst én omkommer September 9. september - 18 østtyskere møder op på Danmarks ambassade i Østberlin og anmodede om bistand til at opnå udrejsetilladelse fra DDR. Ambassaden afslog og de 18 østtyskere blev den 10. september fjernet fra ambassaden af østtysk politi 9. september - Dronning Margrethe nedlægger grundstenen til Forskerparken i Århus 11. september - I Estlands hovedstad Tallinn demonstrerer 250.000 mennesker for frihed i tanke og sprog - hvilket Sovjet-styret ikke tillod 13. september - den danske statsminister Poul Schlüter aflægger officielt statsbesøg i DDR og møder DDR's leder Erich Honecker 15. september - graderne BA (Bachelor of Arts) og BSc (Bachelor of Science) indføres ved de danske universiteter 18. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen Oktober 1. oktober – TV 2 har premiere og bryder dermed DRs monopol 5. oktober - ved en folkeafstemning i Chile siger 53,5 procent nej til at lade diktatoren, præsident Augusto Pinochet, fortsætte som præsident, da de stemmer på oppositionspartiet. Pinochet meddelte dog, at han agtede at sidde præsidentperioden ud til marts 1990 11. oktober - kvindelige studenter får adgang til Magdalene College, Cambridge, efter 446 år udelukkende med mandlige studerende 13. oktober - Ærkebiskoppen af Torino bekræfter, at videnskabelige test har vist "Turinklædet", som menes at bære et aftryk af Kristi ansigt, stammer fra middelalderen, omkring 1260-1390 24. oktober - ved en færgeulykke i Filippinerne omkommer omkring 500, da færgen Dona Marilyn rammes af en tyfon og synker November 2. november – Internetvirusset Morris dukker op 3. november - under postrøveri mod Købmagergades Postkontor dræber Blekingegadebanden en politibetjent og slipper bort med 10 mio. kr. 8. november – George H.W. Bush besejrer Michael S. Dukakis i det amerikanske præsidentvalg for 1988 December 1. december - Benazir Bhutto udnævnes til premierminister i Pakistan 2. december - Benazir Bhutto tages i ed som Pakistans premierminister, og hun bliver derved den første kvindelige leder af et islamisk-domineret land 7. december - et jordskælv, der måler 6,9 på Richterskalaen, rammer Armenien, og næsten 25.000 mennesker omkommer, 15.000 kommer til skade og 400.000 bliver hjemløse 16. december - Christer Pettersson bliver fængslet og sigtet for mordet på Olof Palme men i 1989 bliver han frifundet på grund af manglende bevis. 21. december – Pan AM Flight 103 sprænges i luften af terrorister over Lockerbie i Skotland. Født Januar 2. januar - Morten Beck Andersen, dansk fodboldspiller. 16. januar – Nicklas Bendtner, dansk fodboldspiller. Februar 9. februar – Lotte Friis, dansk svømmer. 17. februar – Natascha Kampusch, østrigsk kidnappningsoffer. 20. februar – Rihanna, amerikansk sangerinde. Marts 2. marts – Matthew Mitcham, australsk dykker. 6. marts - Agnes Carlsson, svensk sanger. 10. marts - Akeem Agbetu, nigeriansk fodboldspiller. 13. marts - Erton Fejzullahu, svensk fodboldspiller. 20. marts – Alfredo Quintana, portugisisk håndboldspiller (død 2021). 24. marts – Finn Jones, engelsk skuespiller. 25. marts – Big Sean, amerikansk rapper. 27. marts – Brenda Song, amerikansk skuespillerinde. April 8. april - William Accambrau, fransk fodboldspiller. 10. april - Haley Joel Osment, amerikansk skuespiller. 18. april - Vanessa Kirby, engelsk skuespillerinde. 19. april - Kirsten Carlsen, dansk forfatterinde. Maj 5. maj – Brooke Hogan, amerikansk reality star og sanger. 5. maj – Skye Sweetnam, canadisk sanger. 5. maj – Adele, engelsk sangerinde. 12. maj – Marcelo Vieira da Silva Júnior, brasiliansk fodboldspiller. 17. maj – Nikki Reed, amerikansk skuespillerinde. 25. maj – Cameron van der Burgh, sydafrikansk svømmer. 30. maj – Aksel Leth, dansk skuespiller. Juni 7. juni – Michael Cera, canadisk skuespiller. 13. juni – Jacob Larsen, dansk eliteroer. 14. juni – Kevin McHale, amerikansk skuespiller. 18. juni – Josh Dun, amerikansk musiker. 22. juni – Portia Doubleday, amerikansk skuespillerinde. 25. juni – Therese Johaug, norsk skiløber. Juli 8. juli – Miki Roqué, spansk fodboldspiller (død 2012). 13. juli – Colton Haynes, amerikansk skuespiller. 14. juli – Conor McGregor, irsk MMA-udøver. 16. juli – Sergio Busquets, spansk fodboldspiller. 19. juli – Shane Dawson, amerikansk skuespiller. 20. juli – Julianne Hough, amerikansk sangerinde og skuespillerinde. 26. juli – Marie Søderberg, dansk skuespillerinde. August 8. august – Prinsesse Beatrice af York, engelsk prinsesse. 11. august – Sebastian Aagaard-Williams, dansk skuespiller og sanger. 13. august – MØ, dansk sangerinde. 19. august – Simon Troelsgaard, dansk musiker. 24. august – Rupert Grint, engelsk skuespiller. 27. august – Alexa PenaVega, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. September 8. september – Gustav Schäfer, tysk trommeslager. 15. september – Chelsea Staub, amerikansk sanger og skuespillerinde. 18. september – Lukas Forchhammer, dansk sanger og tidligere barneskuespiller. 21. september – Jacob Barsøe, dansk eliteroer. 29. september – Jannick Green, dansk håndboldspiller. Oktober 7. oktober - Diego Costa, spansk fodboldspiller. 16. oktober - Lasse Ladefoged, dansk journalist og TV-vært. November 2. november – Sidse Mickelborg, dansk skuespillerinde. 6. november – Emma Stone, amerikansk skuespillerinde. 20. november - Dušan Tadić, serbisk fodboldspiller. 30. november - Julie Zangenberg, dansk skuespillerinde. December 7. december – Emily Browning, australsk skuespillerinde. 14. december – Vanessa Hudgens, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. 16. december – Anna Popplewell, engelsk skuespillerinde. 19. december – Alexis Sánchez, chilensk fodboldspiller. 19. december – Niklas Landin Jacobsen, dansk håndboldspiller. 27. december - Hera Hilmar, islandsk skuespillerinde. 27. december – Hayley Williams, amerikansk sanger og sangskriver. Dødsfald Nobelprisen Fysik – Leon M. Lederman, Melvin Schwartz, Jack Steinberger Kemi – Johann Deisenhofer, Robert Huber, Hartmut Michel Medicin – Sir James W. Black, Gertrude B. Elion, George H. Hitchings 13. oktober - Litteratur – Naguib Mahfouz Fred – FN's fredsbevarende styrker, New York, New York. Økonomi – Maurice Allais Musik 27. februar - Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard vinder for 3. gang det danske Melodi Grand Prix - denne gang med melodien "Ka' Du Se Hva' Jeg Sa'" 30. april – canadiske Céline Dion vinder årets udgave af Eurovision Song Contest for Schweiz med sangen "Ne partez pas sans moi". Showet blev afholdt i Dublin, Irland, efter Johhny Logans sejr året forinden 25. august – Metallica (et dansk/amerikansk metal band) udgiver deres fjerde studiealbum, ...And Justice for All Klassisk musik 27. november – Frederik Magles kantate, Vi er bange, bliver uropført i Grundtvigs Kirke, København. Sport 31. januar – Super Bowl XXII Washington Redskins (42) besejrer Denver Broncos (10) 30. marts - det danske herrelandshold i fodbold spiller 1-1 mod Tyskland i Bremer Brücke 20. april - det danske herrelandshold i fodbold vinder 4-0 over Grækenland i Aalborg Stadion 27. april - det danske herrelandshold i fodbold taber 1-0 til Østrig i Wien 1. maj - Michael Jorden bliver den første til at score +50 point i en slutspilskamp i NBA 10. maj - det danske herrelandshold i fodbold spiller 2-2 mod Ungarn i Budapest 12. maj – AGF vinder DBUs Landspokalturnering for herrer for syvende gang ved at vinde med 2-1 (efter forlænget spilletid) over Brøndby IF i Københavns Idrætspark 18. maj - det danske herrelandshold i fodbold vinder 3-0 over Polen i Ceres Park 1. juni - det danske herrelandshold i fodbold taber 1-0 til Tjekkoslovakiet i Københavns Idrætspark 5. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 3-1 til Belgien i Odense 11. juni - ved EM 1988 taber det danske herrelandshold i fodbold 2-3 til Spanien 14. juni - ved EM 1988 taber det danske herrelandshold i fodbold 2-0 til Vesttyskland 17. juni - ved EM 1988 taber det danske herrelandshold i fodbold 2-0 til Italien 25. juni - ved EM i fodbold i Vesttyskland vinder Holland finalen over Sovjetunionen med 2-0 20. august - den bulgarske atletikkvinde Jordanka Donkova sætter i Stara Zagora, Bulgarien, ny verdensrekord i 100 meter hækkeløb med tiden 12,21 sekunder. Det er en forbedring på 4/100 sekund 11. september - som den første svensker nogensinde vinder Mats Wilander US Open i tennis, da han i finalen slår Ivan Lendl (Tjekkoslovakiet) 6-4, 4-6, 6-3, 5-7, 6-4. 17. september-2. oktober – Sommer-OL i Seoul i Sydkorea 28. oktober – I Brøndbyhallen udfordrer bokseren Gert Bo Jacobsen den amerikanske IBF-verdensmester Greg Haugen i en kamp om VM-titlen i letvægt, men bliver stoppet i 10. omgang. Ved samme vinder Lars Lund Jensen europamesterskabet i juniorletvægt ved at besejre titelindehaveren, italieneren Piero Moreno, der opgav efter 9. omgang. 13. november - Brøndby IF vinder sit tredje Danmarksmesterskab i fodbold foran Næstved Boldklub og Lyngby Boldklub 13. november - I sæsonens sidste løb vinder brasilianeren Ayrton Senna sin første VM-titel i Formel 1 i Japan. Holdkammeraten i McLaren, Alain Prost fra Frankrig, bliver nr. 2, mens Gerhard Berger fra Østrig bliver nr. 3. Det er sidste sæson, hvor turbomotorer er tilladt i Formel 1-bilerne. Referencer Eksterne henvisninger 88 Artikler om enkelte år

645

https://da.wikipedia.org/wiki/Sommer-OL

Sommer-OL

Sommer-OL (de olympiske sommerlege) er en international multi-sportsbegivenhed som afholdes hvert fjerde år. De olympiske sommerlege er den mest prestigefyldte sportskonkurrence i verden.. De Olympiske Lege blev afholdt første gang i 1896 i Athen, Grækenland. Legene er nummereret med romertal; aflyste lege indgår også i nummereringen. Jubileumslegene i 1906 regnes ikke med i de officielle statistikker fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC), men sportsstatistikere og andre interesserede tager dem som oftest med i deres statistikker. Legene er medregnet i lister i denne artikel. Ved de første moderne olympiske lege i 1896 deltog fjorten nationer med totalt et par hundrede udøvere, kun mænd, hvor de fleste var fra arrangørlandet Grækenland. Lidt over et århundrede senere, under OL 2008 i Beijing, var der over to hundrede nationer, med over elleve tusinde mandlige og kvindelige udøvere som deltog. Antallet af øvelser er også betydelig udvidet i løbet af de moderne leges historie fra slutningen af 1800-tallet til nu. Det olympiske flag, med de fem ringe i forskellige farver som symboliserer verdens kontinenter, blev taget i brug første gang under OL 1920 i Antwerpen. Den olympiske ild blev første gang ført til Olympiastadion i Berlin 1936. Ilden blev hentet i Olympia og fragtet til stadion af sportsudøvere fra Grækenland. Værtsbyer for sommer-OL Se også Olympiade Olympiske lege Olympiske sportsgrene Vinter-OL Olympisk medaljetabel med medaljefordeling pr. land. Noter Referencer Eksterne henvisninger Olympiske lege

646

https://da.wikipedia.org/wiki/1989

1989

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Begivenheder Januar 3. januar – Spies-koncernen – ved Janni Spies Kjær – købte sin største konkurrent, Tjæreborg. 9. januar – 46 omkommer, da en Boeing 737 styrter ned ved indflyvningen til Nottingham i Storbritannien. 82 overlever styrtet. 15. januar – med hunde, vandkanoner og tåregas stopper tjekkisk politi 4.000 demonstranter i Prag, der mindes studenten Jan Palach, der i 1969 tog sit eget liv i protest mod Sovjetunionens indmarch i Tjekkoslovakiet efter det såkaldte Prag-forår. 16. januar – De Danske Spritfabrikker, De Danske Sukkerfabrikker og Danisco meddeler, at de fusionerer, og dermed er Danmarks hidtil største industrivirksomhed en kendsgerning. Den ny virksomhed får navnet Danisco A/S. 17. januar – under raceurolighederne i Miami, USA, bliver én dræbt og 11 såret, og flere bygninger bliver sat i brand 20. januar – George H.W. Bush efterfølger Ronald Reagan som amerikansk præsident 30. januar - den første danske kvindelige pilotelev optages i Flyvevåbnet. Eleven er den 18-årige Charlotte Ranslet Februar 2. februar - de sidste sovjetiske tropper forlader Kabul, hvilket markerer afslutningen på ni års sovjetisk militær besættelse af Afghanistan 11. februar – Barbara Clementine Harris bliver indviet som den første kvindelige biskop i den episkopale kirke. 15. februar – De sidste sovjetiske tropper forlader Afghanistan, efter 9 års krig mod Mujahedinerne. Den afghansk-sovjetiske krig er definitivt overstået, med russisk nederlag. 24. februar – Irans ayatollah Ruhollah Khomeini udlover dusør til den, der dræber islamkritikeren Salman Rushdie, efter udgivelsen af hans kontroversielle bog om Islam. Marts 1. marts – Bern-konventionen ratificeres af USA 6. marts - Støttekomiteen for Tibet blev oprettet 23. marts – Stanley Pons og Martin Fleischmann bekendtgør kold fusion ved Utah's Universitet 24. marts - Verdens hidtil største olieforurening finder sted ved Alaska, da olietankeren "Exxon Valdez" lækker 38 millioner liter råolie April 2. april - ASUS corporation grundlægges. 5. april - Kommunistpartiets magtmonopol i Polen bliver brudt, da regeringen og oppositionen indgår en aftale, der betyder at 35 procent af pladserne i det polske parlament, Sejmen, skal vælges gennem frie valg - og et nyt førstekammer, Senatet, skal indrettes med 100 pladser gennem frie valg. Fagbevægelsen Solidaritet og studenterorganisationen NZS bliver samtidig igen gjort lovlige. Det er Solidaritets leder, Lech Wałęsa, der har forhandlet aftalen på plads med den polske indenrigsminister. 7. april – den sovjetiske atomubåd K-278 Komsomolets synker i Barentshavet ud for Norge og 42 personer omkommer 9. april - 20 bliver dræbt og 200 såret ved voldsomme demonstrationer i Sovjet-republikken Georgiens hovedstad, Tbilisi. Op mod 100.000 demonstrerede for, at Georgien skulle løsrive sig fra Sovjetunionen, da myndighederne satte militæret ind, og det endte i et blodigt drama. Fem dage senere blev Georgiens partichef afsat 15. april - på Hillsborough Stadion i Sheffield i England bliver i 96 tilskuere mast ihjel, da der opstår panik på det overfyldte stadion under en pokalsemifinale i fodbold mellem Nottingham Forest og Liverpool. 21. april- 100.000 kinesiske studenter samler sig på Tiananmen Plads i Beijing Maj 2. maj – et medlem af Blekingegadebanden kører galt i sin bil hvilket fører til at politiet med Jørn Moos i spidsen er i stand til at finde bandens hemmelige lejlighed 2. maj - Ungarn begynder at rive "Jerntæppet" mellem Øst og Vest ned ved at fjerne det elektriske pigtrådshegn på grænsen mellem Ungarn og Østrig 15. maj - En gennemgribende telefonnummerreform trådte i kraft, til dels for at sikre et ensartet system i telefonnumrene som følge af den foranstående sammenlægning af de regionale telefonselskaber til det landsdækkende TeleDanmark, til dels for at fremtidssikre telefonnumresystemet, der efterhånden var truet af manglende nye nummerkombinationer. Områdenumrene 01-09 erstattedes af numre fra 20-99, der kun tilnærmelsesvis angiver ejerens bopæl. 26. maj - Danmark var det første land i verden, der indførte registreret partnerskab mellem to personer af samme køn, da Folketinget vedtog Lov om registreret partnerskab 30. maj - under demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads opstiller studenterne en statue kaldet Demokratiets Gudinde Juni Juni – Paven Johannes Paul II er det første pavebesøg i Danmark nogensinde. 4. juni – Massakre på Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Massakren dækkes live på tv. 4. juni – Solidaritet vinder de første frie valg i Polen siden 2. verdenskrig. Begivenheden danner forbillede for en række succesfulde ikke voldelige antikommunistiske revolutioner i Østeuropa 6. juni - Danmarks første pavebesøg er en realitet, da Pave Johannes Paul 2. lander på Flyvestation Værløse 8. juni – Dr Robert Ballard lokaliserer skibsvraget af tyskernes største slagskib under 2. verdenskrig, Bismarck, ud for den franske kyst. Skibet blev sænket af engelske Royal Air Force i 1941 18. juni - ved den anden omgang af valget i Polen befæster Solidaritet sin stilling ved at erobre 7 pladser i det nye Senat - og har dermed 99 af de 100 pladser i Senatet 21. juni - tre arbejdere i Shanghai i Kina bliver henrettet for at have sat ild til et tog i forbindelse med studenterdemonstra­tionerne tidligere på måneden. Det var de første af en hel stribe henrettelser, der var myndighedernes straf for de store demonstrationer i hovedstaden Beijing og enkelte andre byer. De tre blev henrettet ved nakkeskud i overværelse 3.000 tilskuere. Dagen efter blev 7 henrettet i Beijing, dømt for voldsaktioner i forbindelse med militærets angreb på studenterne på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni Juli 19. juli - 112 af 296 passagerer på en amerikansk DC-10’er omkommer, da flyet styrter i nærheden af Sioux City i Iowa, USA 20. juli – den Burmesiske oppositionsleder, Aung San Suu Kyi, bliver sat i husarrest, og bliver først løsladt i 2010 efter 21 års indespærring 27. juli - Christer Pettersson idømmes livsvarigt fængsel for mordet på Olof Palme. Han frikendes dog senere på året ved en højere retsinstans August August – Asteroiden 4769 Castalia opdages ved hjælp af radar fra Arecibo 14. august - Sydafrikas præsident Pieter Willem Botha går af på grund af politiske uenigheder med udenrigsminister Frederik Willem de Klerk, der dagen efter overtager præsidentposten 19. august - Polen får sin første ikke-kommunistiske leder i 42 år, da Solidarność-lederen Tadeusz Mazowiecki indsættes som premierminister 19. august - Den paneuropæiske picnic finder sted ved grænsen mellem Østrig og Ungarn nær byen Sopron 20. august - 55 omkommer, da en såkaldt festbåd, Marchioness, bliver påsejlet af en pram på Themsen midt i London. 83 overlever kollisionen, der er en af de alvorligste nogensinde på Themsen 23. august – Den baltiske kæde finder sted i de baltiske lande; 2 mio. mennesker dannede en 600 km lang menneskelig kæde. Det var ment som en demonstration med Sovjets besættelse af de tre lande 25. august - den amerikanske rumsonde "Voyager 2" får kontakt med planeten Neptun efter at have tilbagelagt 7 milliarder km på 12 år. Billeder af planeten sendes ned til Jorden 27. august - Verdens længste godstog på godt 7 kilometers længde når frem til bestemmelsesstedet Saldanha i Sydafrika. Der er 660 godsvogne, en tankvogn og en passagervogn koblet på toget September 8. september - Partnair Flight 394 forulykker i Skagerrak, 18 km. ud for Hirtshals 10. september - Ungarn åbner sine grænser mod vesten, hvilket får tusinder af østtyskere til at benytte lejligheden til at forlade østblokken og søge ophold i Vesten 11. september - tusindvis af østtyskere kommer til Vesttyskland via Ungarn og Østrig. Flygtningene var blot en del af den største udvandring fra DDR siden Berlinmuren blev opført i 1961 13. september - den største protestmarch i 30 år i Sydafrika gennemføres i Kapstaden med 12.000 deltagere. Marchen, der oprindelig var blevet forbudt af politiet, var en protest mod nedskydningen af 23 mennesker en uge tidligere. Den fungerende præsident, de Klerk, ændrede forbuddet og protestmarchen blev fredeligt gennemført 19. september - Vietnamesiske tropper trækkes tilbage fra Cambodia 21. september - de vietnamesiske besættelsestropper påbegynder tilbagetrækning fra Kampuchea efter deres invasion årsskiftet 1978-79 Oktober 1. oktober - et homoseksuelt par bliver som de første i verden viet på Københavns Rådhus 7. oktober – Ungarns kommunistiske parti, erklærer sig efter afstemning som ophørt, og forsætter i stedet ad en socialistisk vej 12. oktober - resterne af Shakespeare's "Globe" teater identificeres af arkæologer, som arbejder på sydbredden af Themsen 17. oktober – Loma Prieta-jordskælvet, der var et jordskælv på 7,1 richter i Californien. Los Angeles og San Francisco bliver hårdest ramt, og 63 dør og næsten 4000 såres 17. oktober - Die Wende: Politbureauet i DDR's kommunistparti afsætter Erich Honecker fra posten som generalsekretær og derved landets leder 18. oktober - DDR's leder Erich Honecker træder tilbage 19. oktober - i Ungarn vedtager parlamentet en lov om fri partidannelse. 23. oktober – Ungarn bliver selvstændig efter 33 år med sovjetisk domineret styre 31. oktober - Tycho Brahe Planetarium i København indvies November 7. november - DDR’s kabinet træder tilbage efter uroligheder og demonstrationer i mange byer. Dagen efter træder hele Politbureauet tilbage 7. november - for første gang i byen New Yorks historie bliver en sort valgt til borgmester, da et flertal af vælgerne stemmer på demokraten David Dinkins 9. november – Berlinmuren åbnes ca. kl. 21:30 ved Bornholmer Straße. Flere andre grænseovergange åbner hurtigt efter, og Den Kolde Krig er ved at tage sin ende 10. november – Kommunistregimet i Bulgarien væltes 11. november - Mimi Jakobsen efterfølger sin far, Erhard Jakobsen, som formand for partiet Centrum-Demokraterne 13. november - Tjekkoslovakiet åbner sine grænser, blot få dage efter Berlinmurens fald 16. november - Fløjlsrevolutionen starter i Tjekkoslovakiet med en studenterdemonstration i Bratislava 17. november – deltagere i en fredelig studenterdemonstration i Prag gennembankes af det kommunistisk politi. Datoen markerer begyndelsen på fløjlsrevolutionen, som vælter den kommunistiske regering 17. november - Bulgariens parlament vælger Petar Mladenov til præsident efter at have afsat Todor Zhivkov, der havde siddet på magten siden 1971. Mladenov stiller frie valg i udsigt. 17. november - 92 omkommer ved en kulmineulykke i Jugoslavien syd for hovedstaden Beograd. Det er en af de alvorligste mineulykker nogensinde i Jugoslavien 21. november – der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark 28. november – Efter uger med demonstrationer i Tjekkiet, meddeler det kommunistiske parti, at de går af som landets diktatoriske parti. Kort efter afholdes det første valg i 40 år, og landet er fri af Sovjet. December 1. december - Mikhail Gorbatjov modtages i audiens af pave Johannes Paul II. De aftaler at genoprette de diplomatiske forbindelser, der har været afbrudt siden 1917 4. december - Privatbanken, Andelsbanken og Sparekassen SDS fusionerer under navnet Unibank 6. december – École Polytechnique-massakren: en antifeministisk revolvermand myrder 14 unge kvinder ved École Polytechnique i Montreal. 17. december – Fernando Collor de Mello vinder det første valg i Brasilien i 29 år. 17. december – Det første hele The Simpsons afsnit bliver vist for første gang. Det er juleafsnittet der hedder Simpsons Roasting on an Open Fire 20. december - Panamas diktator Manuel Noriega skjuler sig i Vatikanets ambassade, da USA landsætter 20.000 soldater i Panama. Han udleveres senere til USA og dømmes for narkosmugling 22. december – efter uger med blodige demonstrationer overtager Ion Illiescu præsidentposten i Rumænien efter Nicolae Ceaucescu. Det kommunistiske diktatur ophører hermed 23. december - efter den såkaldte "fløjlsrevolution" udnævnes den tjekkiske forfatter og systemkritiker Václav Havel til Tjekkoslovakiets præsident af en række reformgrupper 25. december - den tidligere rumænske diktator Nicolae Ceausescu og hans hustru Elena, som har holdt sig skjult siden den 22. december, hvor styret væltes, bliver arresteret. En militærdomstol finder dem skyldige i massedrab, hvorefter de henrettes samme dag 29. december - dramatikeren og systemkritikeren Vaclav Havel tages i ed som præsident i Tjekkoslovakiet Født Januar 3. januar – Alexander David Linz, amerikansk skuespiller. 14. januar – Lærke Møller, dansk håndboldspiller. 16. januar – Yvonne Zima, amerikansk skuespiller. 30. januar – Khleo Thomas, amerikansk skuespiller, rapper og sanger. Februar 5. februar – Jeremy Sumpter, amerikansk skuespiller. 9. februar – Kristian Frost, dansk squashspiller. 16. februar – Elizabeth Olsen, amerikansk skuespiller og en lillesøster til Mary-Kate og Ashley Olsen 21. februar – Corbin Bleu, amerikansk skuespiller, model, danser og sanger. Marts 5. marts – Sterling Knight, amerikansk skuespiller og sanger. 5. marts – Jake Lloyd, amerikansk skuespiller. 10. marts - Marina Golbahari, afghansk skuespiller. 11. marts - Anton Jeltjin, amerikansk skuespiller (død 2016). 14. marts – Colby O'Donis, amerikansk sanger, sangskriver, producer og skuespiller. 15. marts – Caitlin Wachs, amerikansk skuespiller. 23. marts - Mike Will Made It, amerikansk musikproducer. 26. marts – Simon Kjær, dansk fodboldspiller. April 4. april – Kristoffer Helmuth, dansk skuespiller. Maj 5. maj – Chris Brown, amerikansk sanger. 11. maj – Giovani dos Santos mexicansk fodboldspiller. Juni 6. Juni – Kim Hyun Joong, Koreansk skuespiller og sanger. 7. Juni – Kim Bum, Koreansk skuespiller og sanger. 14. juni – Lucy Hale, amerikansk skuespiller og sanger. 14. juni – Madison Ivy, tysk pornoskuespiller. Juli 11. juli – David Henrie, amerikansk skuespiller. 13. juli – Kristina Kristiansen, dansk håndboldspiller. 18. juli – Yohan Mollo, fransk fodboldspiller. 21. juli – Juno Temple, engelsk skuespiller. 22. juli – Andreas Jessen, dansk skuespiller. 23. juli – Daniel Radcliffe, engelsk skuspiller. 27. juli – Mette Gregersen, dansk skuespillerinde. August 3. august - Jules Bianchi, fransk racerfører. (død 2015). 15. august – Joe Jonas, amerikansk sanger og skuespiller 19. august – Lil' Romeo, amerikansk skuespiller og basketballspiller. 21. august – Hayden Panettiere, amerikansk skuespiller 21. august – Robert Knox, britisk skuespiller (død 2008) (knivdræbt). September 1. september – Bill Kaulitz, tysk forsanger. 1. september – Tom Kaulitz, tysk guitarist. 2. september – Alexandre Pato, brasiliansk fodboldspiller. 13. september – Thomas Müller, tysk fodboldspiller. Oktober 4. oktober – Dakota Johnson, amerikansk fashion model og skuespiller. 4. oktober – Kimmie Meissner, amerikansk figure skater. 11. oktober – Michelle Wie, amerikansk professionel golfer. 14. oktober – Mia Wasikowska, australiansk skuespiller. 18. oktober – Sandra Toft, dansk håndboldspiller. 24. oktober – Shenae Grimes, canadisk skuespiller. November 20. november – Cody Linley, amerikansk skuespiller, rapper og sanger. December 2. december – Cassie Steele, canadisk skuespiller, sanger og sangskriver. 6 december -- Morten Wichmann, dansk stand up komiker og manuskriptforfatter. 13. december – Taylor Swift, amerikansk sanger og skuespiller. 14. december – Casper U. Mortensen, dansk håndboldspiller. 18. december – Ashley Benson, amerikansk skuespiller og model. 20. december – Allan Hyde, dansk skuespiller. 22. december – Jordin Sparks, amerikansk sanger. 28. december – Mackenzie Rosman, amerikansk barneskuespillerinde. Dødsfald Sport 22. januar – Super Bowl XXIII San Francisco 49ers (20) besejrer Cincinnati Bengals (16). 11. februar – USA's kvindelige kunstskøjtemesterskab vindes af Jill Trenary 13. juni - sprinteren Ben Johnson indrømmer at have brugt steroider 14. juni - i DBU's 100 års jubilæumsturnering vinder det danske fodboldlandshold i Idrætsparken 6-0 over Sverige. Det er den største sejr over svenskerne i historien 18. juni - i DBU's 100 års jubilæumsturnering vinder det danske fodboldlandshold i Idrætsparken 4-0 over Brasilien. Kampen er anfører Morten Olsens afskedskamp, og han scorer et af målene 20. juni - den 25-årige danske fodboldspiller Michael Laudrup indgår en kontrakt med FC Barcelona. Laudrup bliver købt for mellem 25 og 30 millioner kroner, menes det, og dermed er det den dyreste handel med en dansk fodboldspiller på det tidspunkt 16. august - i Zürich, Schweiz, sætter amerikaneren Roger Kingdom ny verdensrekord i 110 meter hækkeløb med tiden 12,92 sekunder. Det er en forbedring på 1/100 sekund af den 8 år gamle rekord 16. august - ved EM i svømning i Bonn, Vesttyskland, vinder danske Mette Jacobsen bronze i 200 m crawl i nordisk rekordtid 2.00,35 minutter 18. august - i Vestberlin sætter mexicaneren Arturo Barrios ny verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 27.08,23 minutter. Det er 5/100 sekund hurtigere end den gamle rekord fra 1984 20. august - den marokkanske løber Said Aouita sætter i Köln, Vesttyskland, ny verdensrekord på 3000-meter-løb med tiden 7.29,45 minutter. Det er en forbedring af kenyaneren Henry Ronos 11 år gamle rekord på 7.32,10 minutter 20. august - ved EM i svømning i Bonn, Vesttyskland, vinder Mette Jacobsen bronze i 200 meter butterfly i nordisk rekordtid 2.12,34 minutter 27. august - i Bulgarien vinder Arne Nielsson og Christian Frederiksen VM i toerkano over 10.000 meter, foran Frankrig og Sovjetunionen 11. oktober - i Idrætsparken vinder Danmarks fodboldlandshold 3-0 over Rumænien i en VM-kvalifikationskamp. Målene bliver scoret af Kent Nielsen, Brian Laudrup og Flemming Povlsen 29. oktober - OB bliver danske mestre i fodbold foran Brøndby IF og Lyngby Boldklub. B 1913 og Brønshøj Boldklub rykker ned, mens KB og Viborg FF kommer op i 1. division 15. november - i Bukarest taber Danmarks fodboldlandshold 3-1 til Rumænien i den sidste kvalifikationskamp til VM i fodbold 1990. Dermed kommer Rumænien og ikke Danmark med til VM. Danmark kunne have nøjedes med uafgjort i kampen, og spillere, træner og dansk publikum er nærmest utrøstelige efter ”kikset” i Rumænien. Flemming Povlsen scorer det danske mål. Brian Laudrup kåres som Årets Fodboldspiller i Danmark for første gang Ryder Cup, golf – Europa 14-USA 14. Europa beholder trofæet Musik Danish Music Awards afholdes for første gang 3. marts – D-A-D udgiver albummet No Fuel Left For The Pilgrims 6. maj – Jugoslavien vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Lausanne, Schweiz, med sangen "Rock Me" af det kroatiske band Riva 30. maj - sangeren Cliff Richard udsender single nummer 100 17. oktober – Kate Bush udgiver albumet: The Sensual World Nobelprisen Fysik – Norman F. Ramsey, Hans G. Dehmelt, Wolfgang Paul Kemi – Sidney Altman, Thomas R. Cech Medicin – J Michael Bishop, Harold E Varmus Litteratur – Camilo José Cela 6. oktober - Fred – Tenzin Gyatso, den fjortende Dalai Lama. Økonomi – Trygve Haavelmo Eksterne henvisninger Henvisning 89 Artikler om enkelte år

652

https://da.wikipedia.org/wiki/Carl%20von%20Linn%C3%A9

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707 i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoolog, som lagde grunden til den moderne nomenklatur inden for biologi og den moderne systematik, som grupperer planter og dyr. Han er også fader til den moderne økologi. Linné var sin tids mest indflydelsesrige botaniker, og han var kendt for sine store sprogkundskaber. Biografi Carl von Linné blev født på kapellangården "Råshult" i Stenbrohults sogn, Kronobergs län i Småland. Carl var søn af kapellan senere sognepræst Nicolaus (Nils) Ingemarsson Linnæus (1674-1748) og Christina Brodersonia (1688-1733). Faderen tog slægtsnavnet efter en stor lind; to af hans morbrødre antog slægtsnavnet Tiliander (latin Tilia = Lind). I sommeren 1709 flyttede familien til Stenbrohults præstegård, hvor Carl von Linnés kærlighed til naturen vågnede. Faderen var meget botanisk interesseret. De talte ofte om pasningen af haven, som var blandt de bedste i Småland. Deres forhold var varmt og fortroligt. Faderen kunne være gnaven, men så "blev han straks sig selv, så snart man gav ham en blomst i hånden". Carl siger om haven, som indeholdt mængder af udenlandske planter, at den "med modermælken optændte mit sind med uudslukkelig kærlighed til urterne". Det var meningen, at Carl skulle være præst som sin far og morfar Samuel Brodersonius, sognepræsten i Stenbrohult, men han viste ingen større interesse for det. Hans interesse for botanik imponerede en læge i nabobyen Växjö, og han blev sendt til Lund i august 1727 for at læse på universitetet. Der fik han Kilian Stobæus som lærer og velgører. Efter et år flyttede han til Uppsala, hvor han fik vejledning af Olof Celsius og Olof Rudbeck og blev gode venner med den fiskekyndige Peter Artedi; Linné var let at omgås. Han giftede sig 1739 med Sara Elisabeth Moræa fra Falun. I Svedens Gård uden for Falun, som hans svigerfar Johan Moræus ejede, findes Linnés bryllupsstue. Parret fik syv børn heriblandt Carl von Linné den yngre. I 1741 blev Linné udnævnt til medicinsk professor ved Universitet i Uppsala. Han var rektor for universitetet i forårsterminen 1750, i efterårsterminen 1759 og i hele 1772. Desuden var han inspektor ved "Smålands nation". Linné døde den 10. januar 1778 i Uppsala og er begravet i Uppsala Domkirke. Nogle vigtige årstal i Linnés liv 1707 Født den 23. maj. 1732 gennemfører sin Laplandsrejse. 1734 gennemfører sin rejse gennem Dalarna. 1735 Udgiver Systema naturae 1739 Gifter sig i juni med Sara Elisabeth Moræa og grundlægger sammen med fem andre videnskabsmænd det Det Kongelige Videnskabsakademi. 1741 Udnævnes til professor i Uppsala, hvor han underviser i naturhistorie, lægemiddelkundskab og medicin. Han gennemfører sin rejse gennem Øland og Gotland. 1744 Anskaffer et termometer, hvor Celsius temperaturskala er "retvendt" (Celsius angav 0 som vandets smeltepunkt og 100 som dets kogepunkt). 1746 Gennemfører sin rejse gennem Västergötland. 1749 Gennemfører sin rejse gennem Skåne. 1757 Adles som Carl von Linné. 1778 Afgår ved døden den 10. januar. Kuriosa Linnés mormors farmor, Johanne Pedersdotter, blev brændt som heks i Stavanger i Norge i 1622. Linnés mormors brødre, Simon Visseltoft og Jacob Visseltoft, var snaphaner under den Skånske krig 1675-79. Linné er indtil videre den eneste botaniker, hvis navn der henvises til med ét eneste bogstav: "L." (tidligere blev navnet forkortet til "Linn."). Inden for botanikken medtages den videnskabelige autoritet efter det videnskabelige navn, når det skal gøres helt korrekt. Fx er Cocos nucifera L. det fuldstændige navn for kokospalme, og L. henviser til Carl von Linné som den, der står inde for navnets rigtighed. Linné var 154 cm høj. Forskning Carl von Linné udformede seksualsystemet, en inddeling af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang). Det var en let og original måde at inddele planter på. Han opfandt også det binominale system, som bygger på, at alt liv (inklusive sygdomme) skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse. Linné var også en af de første til at inddele menneskeheden i racetyper og tildele dem mentale karaktertræk. Linné mente fx, at europæere var glade, afrikanere sløve og indianere hidsige. Grundlag for klassifikation Kort efter at Linné kom til Uppsala, fandt han, at blomsterne, som er planternes forplantningsorganer, egnede sig som grundlag for en klassifikation. Han skrev en kort afhandling om denne tanke, Preludia Sponsaliorum Plantarum, der skaffede ham stilling som vicedocent og rundviser ved den botaniske have. I 1732 finansierede Videnskabernes Akademi i Uppsala hans ekspedition til Lapland, der var næsten ukendt. Resultatet blev bogen om den laplandske planteverden, Flora Lapponica, som udkom i 1737. De mange naturvidenskabelige opdagelser i det 17. århundrede førte til opdagelsen af talrige plante- og dyrearter. Blandt de mange forudgående forsøg på en systematisering havde især arbejder af Caspar Bauhin, John Ray og Joseph Pitton de Tournefort indflydelse på Linné. Bauhin gennemførte som den første en fuldstændig adskillelse af art og slægt, og han skabte i den forbindelse en binominal nomenklatur, som Linné fik kendskab til. På tilsvarende måde havde Ray indført dobbeltbetegnelser for slægt og art og dermed skabt en lignende systematik. Ud fra et ønske om at gennemføre en omstrukturering foretog Linné en klart hierarkisk inddeling af alle kendte organismer. Ved klassificeringen brugte han begreber, der havde været brugt siden skolastikken: differentia om artsforskelle og proprium om artsegenskaber. Mens han gik ud fra, at han kunne inddele slægter og arter på en naturlig måde, det vil sige ordnet efter flest fællestræk, betragtede han alle de højere lag i systematikken som kunstige, dvs. ordnet efter vilkårlige regler. Fremgangsmåden forekom ham dog nødvendig på grund af dens praktiske brugbarhed: Der er ikke håb om, at man kan finde et naturligt system i vores tid, ja næppe inden for vores børnebørns tid. I mellemtiden vil man dog gerne kende planterne, og følgelig må vi tage kunstige klasser i anvendelse som en nødhjælp. Ved den zoologiske systematisering afveg Linné klart fra den aristoteliske inddeling. I stedet benyttede han morfologiske og fysiologiske kendetegn. Linnés system var mere enkelt opbygget end de tidligere forsøg på klassificering og var også bedre egnet til at integrere nye led i systemet. Men det var på ingen måde en fylogenetisk systematik i moderne forstand, og i stedet forsøgte han at skabe et billede af den påståede uforanderlighed i de levende væsners orden, hvad der helt svarede til Linnés dybe overbevisning om arternes konstans. Trods disse mangler betragtes Linné som grundlægger af den nuværende systematik, som derfor også betegnes som det Linnéske system. Den binære nomenklatur I 1735 rejste Linné til Nederlandene, hvor han blev i tre år. Det var foregangslandet inden for naturvidenskaberne, og han tog sin medicinske embedseksamen i byen Harderwijk. Her traf han botanikeren Jan Frederik Gronovius og viste ham et tidligt udkast til sit arbejde over taksonomien, Systema Naturae. Det første oplag udkom samme år, og det var på nogle ganske få sider, mens det 13. oplag fra 1770 rummede mere end 3.000 sider. I dette "natursystem" indordnede han efterhånden tre riger (planter, dyr og mineraler), og han genoptog sin tidligere tanke om at bruge kendetegn i blomsternes opbygning som grundlag for klassifikation af planteriget. Ganske som det allerede var sket for planternes vedkommende i 1753-udgaven af Species Plantarum, erstattede han også konsekvent i Systema Naturae den hidtil gældende besværlige måde at betegne arter på med det nye dobbeltnavnesystem: Fx kom Physalis annua ramosissima, ramis angulosis glabris, foliis dentato-serratis nu til at hedde Physalis angulata. Dette princip for navngivning af arter kaldes den binære eller binominale nomenklatur. Her betegner den første del slægten, mens den anden del betegner arten. Hvad angår zoologien, indførte han den binære nomenklatur i den 10. udgave fra 1758, så alle organismer var benævnt efter den nye systematik. Endelig gennemførte Linné en inddeling af de overordnede lag i systemet, sådan at det hele fik et enkelt og velordnet præg. Ved navngivningen stolede Linné på sin sunde fornuft, og han indordnede mennesket Homo sapiens (= "det vidende menneske") under primaterne og altså som et zoologisk objekt. Han beskrev dog også en anden menneskeart, Homo troglodytes henholdsvis Homo nocturnus, dvs. hulemennesket eller nattemennesket, som formentlig har været chimpansen, der netop var blevet beskrevet. Pattedyrene indordnede han efter mælkekirtlerne: Mammalia. Underopdeling af organismer Ved inddelingen af organismerne benyttede Linné fem kategorier: Rige, Klasse, Orden, Slægt og Art. Senere har man indføjet flere kategorier, som f.eks. Række mellem rige og klasse eller Familie mellem orden og slægt. For planternes vedkommende skabte Linné en kunstig klassifikation – seksualsystemet, der først og fremmmest er baseret på antallet af støvdragere per blomst. Linnés rejser Carl von Linné foretog rejser til forskellige steder og gjorde nøjagtige optegnelser. Men han har sandsynligvis ikke selv besøgt alle de steder, han beskriver. Han har måske optegnet det, som han hørte ved samtaler med den lokale befolkning. Nogle af hans kendte rejseskildringer er: Lapland 1732 Laplandsrejsen tog sin begyndelse den 12. maj 1732, da Linné alene red mod Lapland for først at vende tilbage til Uppsala fem måneder senere. Den rejseskildring, som først udkom efter Linnés død, var meget omfangsrig. Den indeholdt hans observationer af den laplandske natur og indgående skildringer af den samiske kultur og deres levevilkår. Det vigtigste resultat af rejsen til Lapland var det, som blev til Flora Lapponica. Den laplandske vegetation var relativt ukendt, da de eksemplarer, som tidligere var blevet indsamlet under Olof Rudbecks rejse i Tornedalen, var blevet ødelagt under den brand, som hærgede Uppsala i 1702. Flora Lapponica, som blev offentliggjort i 1737, gav ny viden om de ukendte områder. Dalarna 1734 Linné kom første gang til Dalarna for at fejre jul i Falun 1733. Under en julefest traf han sin kommende hustru, Sara Elisabeth Moræa, som var datter af minelægen. På den tid besøgte han også Bergslagens miner og jernværk. Dalarnas landshøvding, Nils Reuterholm, havde hørt om Linnés Laplandsrejse og var blevet så imponeret, at han foreslog en lignende rejse gennem Dalarna. Nederlandene 1735–1738 Dér opholdt han sig i tre og et halvt år. I 1735 offentliggjorde han Systema naturae, der ligger til grund for den nutidige systematik for alt levende. Linné inddelte naturen i tre riger, der hver var ordnet i klasser, ordener, slægter og arter. Øland og Gotland 1741 Rejsen foregik til hest, og Linné viste stor interesse for runesten. På rejsen kom han til Vetlanda den 23. juni og noterede sig to runestene på kirkegården. Dagen efter nåede han til Växjö og gjorde optegnelser om domkirken, som året inden var blevet hærget af brand og var "et bedrøveligt skue". Han beskrev også Sankt Sigfrids klædedragt. Kalmar nåede han den 28. maj, hvor han blev forsinket af stormvejr, men anvendte tiden til at beskrive kirken, som "var smuk og havde skønne vægtæpper". Den 1. juni gik han i land på Øland, overnattede den 4. juni i præstegården i Resmo for den 6. juni at nå frem til Smeby, hvis kirke var så sælsom, at Linné aldrig havde set mage. Han skrev, at kirken med sine små vinduer var ganske mørk og snart kunne få tilhørerne til at falde i søvn. Den 7. juni var en søndag, og han gik i kirke i Ås. Den 9. juni noterede han sig runesten i Sandby og Gårdby. Dagen efter, da han besøgte stedet Runsten, kunne han notere sig endnu en runesten, som var en af stedets seværdigheder. I Långlöt noterede han den 10. juni i dagbogen hele to helsebringende kilder på kirkegården: "Vandet kan drikkes af syge folk med mange slags lidelser, når blot brønden blev vel renset, og man ej altfor kræsent frygtede for den slags mineraler, som indsmugler sig af lig og dødes kroppe". I Bredsätra den 11. juni kom planteinteressen frem, og Linné skrev om ødekapellet i Kläppinge, at der på gulvet voksede scandix seminbus hispidis. Persnäs nåede han den 12. juni, og den 14. juni, fjerde søndag efter Trinitatisoverværede han gudstjenesten i Högby. Han noterede endnu en runesten på kirkegården. Efter tre uger på Øland sejlede Linné til Gotland. Skåne 1749 Denne rejse begyndte med vogn i Uppsala, hvor Linné havde boet i mange år. Søndag den 7. maj var han nået til Växjö, hvor han skildrer, hvordan ærkebiskoppen "den højærværdige hr. doktor Henric Benzelius" indvier hr. doktor Olof Osander til biskop i Växjö stift. Pinsedag den 14. maj hørte han en smuk prædiken i Virestad, og på andendagen genså han sit kære Stenbrohult, men skriver med vemod i sin dagbog om, hvordan dem, som han kendte for 20 år siden, nu var ældet: "De gik nu med grå hår og hvide skæg, udlevede, og en ny vært var kommet i stedet". Den 17. maj rejste Linné fra Stenbrohult mod målet Loshult i Skåne, rejste rundt i landskabet og var atter i Stenbrohult den 2. august. På hjemrejsen til Uppsala gjorde han ophold i Ryssby i Sunnerbo, hvor hans svoger, Johan Collin var sognepræst. På turen videre nordpå passerede han Jönköping, hvor han besøgte sin slægtning, provsten C. Tiliander. Via Gränna og Vadstena kom Linné endelig tilbage til Uppsala, og dermed var hans skånske rejse afsluttet. Korrespondance Carl von Linné stod i brevveksling med et stort antal lærde mænd, både i og uden for Sverige. Særligt kendt er hans livslange venskab med Abraham Bäck i Stockholm, som han kaldte "Min Kjæreste Broder". Der findes bevaret over 500 breve fra Linné til Bäck. Han holdt også kontakt med mange nu mindre kendte svenske intellektuelle ofte med interesse for botanik. De er blevet kaldt for Linnés elever som Gustaf Fredrik Hjortberg fra Vallda syd for Göteborg. Filateli Ved det Kungliga Vetenskapsakademiens 200-års jubilæum den 2. juni 1939 udgav det svenske postvæsen fire mindefrimærker. Carl von Linné blev hædret med et 15 øres rødbrunt mærke og et 50 øres gråt. De andre to mærker i serien blev tilegnet Jöns Jacob Berzelius. Linné er også hædret med udgivelse af frimærker med hans navn og billede i alverdens lande. Numismatik Carl von Linné pryder forsiden af nutidens svenske ethundredekroneseddel, og begge sider har udelukkende billeder, som er knyttet til Linnés arbejde. Han fandtes også på bagsiden af en tidligere svensk halvtredskronerseddel, og han har også været på ældre svenske sedler. Det svenske medaljelaug udgav i 1978 en medalje i sølv og bronze på 200-års dagen for Linnés død. Den er skabt af billedhuggeren Olle Adrin. Forsiden gengiver Linnés profil i relief på baggrund af årringe fra et træ, der er mærket ud for fødselsåret 1707, dødsåret 1778 og 200-årsdagen i 1978. UNESCOs liste over verdensarv Linnéjubilæet i 2007 har foreslået, at fem linnémindesmærker føjes til UNESCOs verdensarvliste. De fem forslag var Linnés Råshult i Stenbrohult sogn ved Älmhult Karolinerhuset i Växjö – se Karolinerhuset, Svenska kirken i Växjö Linnéhaven i Uppsala Linnés Hammarby i Danmarks sogn, Uppsala Barokhaven og Linnéanum i den Botanisk have, Uppsala Bibliografi Systema naturae per regna tria naturae, secundum classes, ordines, genera, species cum caracteribus, differentiis, synonymis, locis. (1735) Species plantarum, exhibentes plantas rite cognitas, ad genera relatas, cum differentiis specificis, nominibus trivialibus, synonymis selectis, locis natalibus, secundem systema sexuale digestas. (1753) Nemesis Divina; Udgivet og kommenteret af Knut Barr (1923) Nemesis Divina; Udgivet i fuldstændig orden for første gang af Elis Malmeström og Telemak Fredbärj (1968) Se også Linnéhaven Linnés seksualsystem Linnés systematik Eksterne henvisninger Svenska Linnésällskapet The Linnean Society of London Carl von Linné 300 år Referencer og noter Biologer fra Sverige Botanikere fra Sverige Læger fra Sverige Zoologer fra Sverige Ornitologer fra Sverige Personer i oplysningstiden Medlemmer af Kungliga Vetenskapsakademien Ansatte ved Uppsala Universitet Medlemmer af Videnskabernes Selskab Personer i frihedstiden Botanikere med autornavne Riddere af 1. klasse af Nordstjerneordenen

653

https://da.wikipedia.org/wiki/Scala%20naturae

Scala naturae

Scala naturae er en hierarkisk inddeling af verden fra middelalderen. Den tog udgangspunkt i bl.a. Aristoteles' klassifikation af dyr, der benyttedes i over 2000 år. Aristoteles inddeling Aristoteles byggede blandt andet sin klassifikation på indsamlinger foretaget af Alexander den store. Aristoteles' inddeling af organismer: Planteriget Dyreriget Dyr med blod Levendefødende dyr: Mennesker Hvaler, sæler Øvrige pattedyr Æglæggende dyr: Fugle Padder og de fleste krybdyr Slanger Fisk Dyr uden blod Blæksprutter Krebsdyr Insekter, edderkopper, med flere Øvrige bløddyr, pighude, med flere Havsvampe (spongier), gopler, med flere Aristoteles' tidlige system var på nogle punkter mere korrekt end det senere Systema naturae fra 1735, f.eks. i placeringen af hvaler. Se også Systematik Systema naturae for Carl von Linnés klassifikationssystem. Ekstern henvisning Berkeley University: Aristotle (384-322 B.C.E.) Biologi Forældede videnskabelige teorier

654

https://da.wikipedia.org/wiki/Chordater

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater. Chordater er kendetegnet ved blandt andet en en ægte hale (hale, der sidder bagved anus), en dorsal nervestreng (rygmarven) og en rygstreng. Rygstrengen er hos trævlemunde og sækdyr, alene lavet af brusk og udgør det afstivende element ned gennem hele kroppen (hos sækdyr kun i larvestadiet). Hos de egentlige hvirveldyr (vertebrata) findes rygstrengen kun tidligt i fosterstadiet, hvor den senere erstattes af de egentlige ryghvirvler. Den klassiske systematiske inddeling er: Række: Chordata Underrække: Cephalochordata (Trævlemunde) Underrække: Urochordata Sækdyr Klasse: Ascidiacea (Søpunge) Klasse: Thaliacea Klasse: Appendicularia Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr) Klasse: Agnatha (Kæbeløse hvirveldyr, såsom slimål og lampretter) Klasse: Chondrichthyes (Bruskfisk) Klasse: Osteichthyes (Benfisk) Klasse: Amphibia (Padder) Klasse: Reptilia (Krybdyr) Klasse: Aves (Fugle) Klasse: Mammalia (Pattedyr) Krybdyr er ikke en veldefineret gruppe, da den er parafyletisk, idet krokodiller (og dinosaurer) er nærmere beslægtet med fugle end med de øvrige grupper af krybdyr (skildpadder, slanger og øgler). Fylogenetiske slægstskab mellem de nulevende grupper af chordater. Referencer Eksterne henvisninger Tree of Life web project: Vertebrata, Animals with backbones 24 July, 2004, BBC News: World's tiniest fish identified Citat: "...The smallest, lightest animal with a backbone has been described for the first time, by scientists in the US. The miniscule fish, called a stout infantfish [Schindleria brevipinguis], is only about 7mm..."

656

https://da.wikipedia.org/wiki/Latin

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige. Det har været brugt som internationalt sprog indtil midten af 1800-tallet. Latin er stadig den Hellige Stols (Vatikanets) officielle sprog. Historie Latin hører til den italiske gruppe af de indoeuropæiske sprog som de uddøde sprog oskisk og umbrisk. Latin er den dialekt, der blev talt i det antikke Latium (Lazio), dvs. området syd for Rom. Efterhånden som Rom underlagde sig resten af Italien og landene omkring Middelhavet, voksede latin i indflydelse, og latin blev administrationssprog i den vestlige del af Romerriget. I øst holdt man derimod fast ved græsk, der var blevet udbredt efter Alexander den Stores erobringer, og som alle dannede romere talte. Der var i oldtiden forskel på det lærde klassiske latin, som blev brugt i litteratur og offentlige taler, og som der undervistes i i traditionel latinundervisning, og det enklere folkelige "vulgærlatin", som blev brugt i daglig tale, og som vi kan se spor af i komedierne og Petronius' Satyricon. Cicero gjaldt som det sproglige ideal, og hans samtidige forfatteren Marcus Terentius Varro fremholdt i sit værk De lingua latina, at det at tale latin godt, var at tale "romersk". Man kendte romeren på, at han udtalte h'et og de afsluttende s'er. Catullus gør i et digt nar af en udannet mand, Arrius, der prøver at virke dannet ved at udtale h, hvor det ikke skal være, som hvis man udtalte "ovenpå" som "hovenpå". En gravstele fra Tarragona har indskriften Have Volusia (= Farvel, Volusia), hvor der skulle have stået Ave Volusia. Med udgangspunkt i de mange sprogfejl, han hørte, bekymrede Varro sig for det latinske sprogs fremtid. Fra omkring 300 e.Kr. blev latin den vestlige kirkes sprog. Det varede hele middelalderen. Latin blev det internationale sprog, som lærde og videnskabsmænd i det vestlige Europa brugte til udveksling af tanker og opdagelser. Tidspunktet, hvorpå latin ophørte med at være modersmål, sættes til ca år 600. Skønt Luther afskaffede latin som gudstjenestesprog, beholdt latin også efter reformationen sin plads på Københavns Universitet og andre europæiske universiteter. Videnskabelige værker var på latin indtil midten af 1800-tallet. Det blev herefter især tysk, der kom i brug (bl.a. af den klassiske filolog Johan Nicolai Madvig), før engelsk tog over hundrede år senere. Da Romerriget brød sammen, og de enkelte provinser faldt i forskellige germanske kongers hænder, begyndte det latinske sprog at blive splittet op i en række vulgærlatinske dialekter. Disse var til sidst så forskellige fra hinanden, at der var tale om forskellige sprog, de romanske sprog, hvor man netop har ophørt med at udtale den indledende h. Således er det latinske ord habére (= at have) blevet til det italienske ord avére og det franske ord avoir. I lang tid blev man ved med at skrive på klassisk latin, som man altid har gjort, og det er først i 800-tallet, vi finder de tidligste tekster på romansk. På det tidspunkt har det talte sprog bevæget sig så langt væk fra det skrevne sprog, at almindelige mennesker næppe har kunnet forstå meget af de lærdes latin. Sproget i provinserne kom også under indflydelse af disses oprindelige sprog. Latin i nyere tid Latin har været benyttet som officielt sprog, når det nationale sprog har været forbudt. I Polen var latin officielt sprog frem til 1795 for at undgå, at russisk eller tysk blev påtvunget befolkningen. I Ungarn var latin administrativt sprog frem til 1844. Ungarsk var forbudt af myndighederne, og for at slippe at bruge erobrernes sprog, tysk, benyttede ungarerne sig af latin. I EU er alle medlemslandenes officielle sprog gjort til officielle EU-sprog. Det medfører, at mindst 40% af EUs administrative omkostninger går til oversættelse og tolketjeneste. Den italienske repræsentant Mario Capanna har holdt en tale på latin i Europa-parlamentet. Han blev anmodet om at benytte et mere tidsmæssigt sprog, men Capanna påpegede, at ingen forskrifter forbød ham at benytte latin, og fik støtte fra den tyske repræsentant Otto von Habsburg – på latin. Også den svenske latin-professor Birger Bergh støtter tanken om latin som fællessprog i Europa, fordi latin har fungeret længere end engelsk og fransk tilsammen. Ole Borch udtalte i 1680, at på samme måde som egyptiske mumier ødelægges, hvis man rører ved dem, ødelægges latin af forandringer. Efterligning først og fremmest af Cicero var efter Borchs mening idealet. Men hvis man ikke kan skrive noget på latin, som Cicero kunne have skrevet, er latin ikke til megen nytte. Erasmus af Rotterdam protesterede mod sin tids ciceronianere ved at skrive om aktuelle temaer på latin. Den finske professor Tuomo Pekkanen fra universitetet i Jyväskylä har oversat de ca 22.000 vers i Kalevala til latin, udarbejder sammen med en kollega nyheder på latin for finsk radio, og har tilrettelagt digte af Horats til jazz-sange. Ligeledes udkom en samling Catullus-digte med titlen Variationes Catullianae jazzicae. Latin er officielt sprog i mikronationen Ladonia på Kullen i Sverige. Udtale Forskningen har et ganske godt indtryk af, hvordan latin blev udtalt i oldtiden. Den latinske sprogvidenskab har en række indicier at støtte sig til: De romerske grammatikeres beskrivelse af udtalen. Stavefejl i indskrifterne. Lydenes videre udvikling i de romanske sprog. Latinske låneord i fremmede sprog (især græsk og germansk). Fremmede låneord i latin (især fra græsk). Den danske skoleudtale har traditionelt fulgt det danske lydsystem og har desuden haft en række senlatinske udtalevaner, der også kendes fra den latinske udtale i de andre europæiske lande, først og fremmest c = [s] foran fortungevokaler, og ae = [ε:]. I løbet af det 20. århundrede har man gjort stadig flere indrømmelser til den klassiske udtale, som den sprogvidenskaben har rekonstrueret. De fleste udtaler derfor c og ae som [kʰ] (dansk k) og [ɑɪ] (dansk ej). Det er derimod kun få specialister, der konsekvent skelner vokal- og konsonantlængde, selv om vi ved, at kvantitetsforskellen var betydningsbærende. Et typisk eksempel er anus 'gammel kone', ānus 'numsehul', annus 'år', der på klassisk latin alle blev udtalt forskelligt, hvorimod de to første falder sammen i den europæiske latin. Hvor konsonantlængden normalt bliver gengivet med en dobbeltskrivning af den pågældende konsonant, bliver vokallængden normalt ikke markeret i de latinske tekster (en del ældre indskrifter bruger dog en såkaldt apex til at markere de lange vokaler, men ikke konsekvent). I dansk eksisterer der ingen forskel mellem lange og korte konsonanter, men derimod mellem korte vokaler i lukkede stavelser (og foran oprindeligt lange konsonanter) og lange vokaler i åbne stavelser. Trykket falder på den næstsidste stavelse, hvis den indeholder en lang vokal eller en diftong, eller hvis stavelsen er lukket: amātur, amoenus, perfectus. Ellers falder det på den tredjesidste stavelse: īnsula, Jūlius. Eftersom vokallængden normalt ikke er markeret, skal trykket i tvivlstilfælde slås efter eller læres udenad. Det gælder både i den klassisk latinske udtale og i den danske skoleudtale. Når trykket falder på den tredjesidste stavelse, har den danske skoleudtale imidlertid også et stød på en eventuelt lang vokal eller diftong eller på n, m, r, l, f.eks. ul’timus, Ta’citus, ter’ritus. Det samme gælder i den næstsidste stavelse, hvis den ordet ender på -er, f.eks. pa’ter, Alexan’der. Se også Vulgærlatin Middelalderlatin Lægelatin og Gartnerlatin Latinsk grammatik Latinske ord og vendinger Pseudolatin Henvisninger Eksterne henvisninger Perseus – Denne side kan analysere latinske ord for køn og kasus. Generelle Ephemeris Nuntii Latini universi. The Perseus Project; en nyttig side, dedikeret til studering af klassiske sprog og klassisk litteratur. Indeholder en interaktiv latinordbog. Etnologisk rapport af latin Andre latinske ressourcer Udtale, betydning og stavning Botanisk udtale . Denne side indeholder lydfiler, som du kan klikke på for at høre udtalen af de botanisk/latinske navne på en plante eller terminologi. Latinsk udtale, af Gn. Dionysius Scorpio Invictus Udtale og stavning af videnskabelige betegnelser, en artikel af Kalliope K. Bechraki og Andreas I. Iliopoulos Ordbøger Latinsk-dansk Ordbog Latin – Engelsk ordbog Saxo-middelalderlatinsk ordbog – Vademecum in opus Saxonis et alia opera Danica compendium ex indice verborum Neues Latein-Lexikon. Lexicon recentis latinitatis. Über 15.000 Stichwörter der heutigen Alltagssprache in lateinischer Übersetzung. Von Astronaut (nauta sideralis) bis Zabaione (merummovo infusum). Herausgeber: libraria editoria vaticana. Originalausgabe 1992: Libraria Editoria Vaticana. Deutsche Ausgabe 1998: Mathias Lempertz Buchhandlung und Antiquariat GmbH, Bonn, . Videregående uddannelser i Danmark Antikken Uddøde europæiske sprog

658

https://da.wikipedia.org/wiki/Erik%20Ejegod

Erik Ejegod

Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103. Han oprettede et ærkebispesæde i Lund og fik sin bror Knud den Hellige helgenkåret. Regeringstid Erik Ejegod var den fjerde af Svend Estridsens sønner, som blev konge i Danmark. Han blev valgt i 1095 efter broderen Oluf 1. Hungers død. Erik Ejegod var ved sin broder Knuds side, da denne blev dræbt i Odense. I begyndelsen af sin regeringstid var han ifølge et skjaldekvad engageret i at bekæmpe venderne i Nordtyskland. Dette folkeslag var trængt af germanerne, der var i færd med at kolonisere den østlige del af Tyskland, og venderne slog sig derfor på plyndringer i den sydlige del af Danmark. Det lykkedes Erik at erobre vendernes vigtigste base, Rügen, og han indsatte sin søstersøn Henrik som vendernes fyrste. Erik Ejegod genoptog de tidligere kongers indsats for at løsrive den danske kirke fra ærkebispedømmet Hamborg-Bremen. I 1098 foretog han den lange rejse til Rom og videre til Bari for at møde pave Urban 2., der havde foranstaltet et kirkemøde i Bari i håb om at læge splittelsen mellem den vestlige kirke og østkirken. Kong Erik på sin side håbede at opnå tilladelse til at få sin bror Knud den Hellige kanoniseret, samt at få et nordisk ærkebispesæde oprettet i Lund. Af Knytlingasagaen og Abbed Nikolaus' rejse ved vi, at Erik Ejegod på vejen grundlagde et herberg i Piacenza. Også i Lucca sørgede han for nordiske pilgrimmes velfærd. I 1103 lykkedes det ham med pave Urbans velsignelse at oprette et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Ærkebiskop Asser, som Oluf havde udnævnt til biskop i Lund, blev nu Nordens første ærkebiskop. Ved samme lejlighed udvirkede Erik at få sin bror Knud helgenkåret. (Assers brorsøn og efterfølger, ærkebiskop Eskil, fik imidlertid senere navn slettet af Lund domkirkes "dødebog".) Valfart Erik besluttede i 1103 at drage på pilgrimsfærd til Jerusalem, som i 1099 under det første korstog var blevet tilbageerobret fra muslimernes besættelse. Erik rejste med sit store følge over Novgorod i Rusland og besøgte kejseren af det byzantinske rige i Konstantinopel (Miklagård), hvor han formanede livgarden af danske væringer om ikke at henfalde til drukkenskab. Han nåede dog aldrig til Jerusalem, men døde på Cypern – vistnok ved Pafos, hvor han blev begravet. Hans gravsted er ukendt. Hans dronning, Bodil Thrugotsdatter, fortsatte rejsen til Det hellige Land, hvor hun skal være død på Oliebjerget af sygdom. Erik Ejegod efterlod sig sønnerne Harald Kesja, Erik Emune og Knud Lavard. Førstnævnte havde styret riget under kongeparrets rejse til det hellige land, men han blev ikke valgt til konge efter sin far. I stedet valgtes endnu en af Sven Estridsens sønner som konge, nemlig Eriks bror Niels. Kirken i Slangerup Saxo hævder, at Erik befalede en vældig kirke - den blev en af Nordens største stenkirker - opført på sit fødested i Slangerup. Som en særlig hæder fik han flere relikvier - en splint af Herrens kors, samt Skt. Nikolajs ben sendt til Slangerup kirke, hvor alteret stod på det sted, hvor han hævdede at være kommet til verden. Saxos beretning samsvarede ikke med nogen kendt kirke; men i 1936 blev der foretaget en række mindre udgravninger i det ældste Slangerup, og her stødte arkæologerne på nordenden af en nedrevet stenkirke. I 1945 og 1973 blev vestpartiet og østpartiet af kirken undersøgt, og grundplanen kom for en dag. Der var tale om en treskibet kirke i frådsten, det foretrukne byggemateriale til kirker omkring 1100. Den var 51 m lang og godt 17 m bred og mindede om Roskilde Domkirke. Ifølge kilderne lå her en kongsgård, hvor Svend Estridsen holdt til, og som hans søn altså skal have udpeget som sit fødested. Erik Ejegods vældige kirke indgik 1175 i Cistercienserordenens første (og største) nonnekloster i Danmark. Efter reformationen blev bygningerne nedrevet, og materialerne solgt til opførelsen af Frederiksborg Slot i Hillerød. Selv er kong Erik beæret med en massiv granitstatue af sig på Slangerups rådhusplads. Ud fra udgravningernes resultater har man rekonstrueret kirkens grundplan. I dag er der ingen synlige spor efter kirken, men dens fundamenter er stadig bevaret under de nuværende huse i Svaldergade. Ved kirken lå også en kirkegård, og man har påvist et større antal grave i Svaldergade, nord for kirken. Mindesmærker I 1887 rejstes der en mindesten i Slangerup over Erik Ejegod og dronning Bodil (flyttet i 1922). I 1915 rejstes på Borgvold i Viborg en mindesten for Erik Ejegod. I 1995 blev der også rejst en granitstatue af kong Erik i fødebyen Slangerup. Samtidige kilder Der er kun overleveret få skriftlige kilder om Erik Ejegod fra tiden kort efter hans død: Roskildekrøniken, som var stærkt kritisk i sin fremstilling af hans virke; og Saxo, som hyldede ham som den "ejegode" konge. Noter Eksterne links heimskringla.no – Saxo Grammaticus : Erik Ejegod Min Verdenshistorie – Middelalderen 1087-1499 af Søren Sørensen Regenter af Danmark Erik 01 Ejegod Danskere i 1000-tallet Skandinaver fra middelalderen Personer fra Slangerup Personer i Dansk Biografisk Leksikon Danske kongers uægte børn

665

https://da.wikipedia.org/wiki/Bj%C3%B8rne

Bjørne

Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr. Bjørne kan findes på alle kontinenter med undtagelse af Australien, dog primært på den nordlige halvkugle. I Afrika er de alene kendt fra Atlasbjergene i Marokko, hvor de dog nu er uddøde. Bjørne vejer fra 300 til 800 kg og er typisk brune, sorte eller hvide. Systematik Bjørnefamilien inderholder 8 nulevende arter, samt en art, hulebjørn, der uddøde under sidste istid, for ca. 24.000 år siden. Underfamilie Ailuripodinae Panda (Ailuropoda melanoleuca) Underfamilie Tremarctinae Brillebjørn (Tremarctos ornatus) Underfamilie Ursinae Malajbjørn (Helarctos malayanus) Læbebjørn (Melursus ursinus) Sort bjørn (Ursus americanus) Brun bjørn (Ursus arctos) Isbjørn (Ursus maritimus) Kravebjørn (Ursus thibetanus) Hulebjørn (Ursus spelaeus), uddød. Rød panda er ikke nært beslægtet med kæmpepandaen, men er tættere i familie med mårdyrene (Mustelidae). Slægtskab Slægtskabet (fylogenien) mellem de nulevende arter af bjørne er vist nedenfor, baseret på mitochondrie DNA sekvenser (Yu et al. 2007). Kæmpepanda og brillebjørn er de ældste arter. Brun bjørn og isbjørn er nært beslægtet og isbjørn betragtes af nogle som en underart af brun bjørn Se også Store Bjørn og Lille Bjørn – stjernebilleder. Referencer

668

https://da.wikipedia.org/wiki/R%C3%B8d%20panda

Rød panda

Rød panda (Ailurus fulgens), også kaldet for lille panda eller kattebjørn, er et pattedyr i rovdyr-ordenen, der lever i det østlige Himalaya og sydvestlige Kina og primært er planteædende. Det videnskabelige artsnavn Ailurus fulgens betyder "skinnende kat". Lokalt i Nepal kaldes den røde panda wha og chitwa efter dens stemme. Den røde panda blev først opdaget i 1825 og var de næste 50 år den eneste panda man kendte til i den vestlige verden. Arten er ikke nært beslægtet med pandaen, der taksonomisk placeres i bjørnefamilien. Den røde panda er mest aktiv i skumringstiden, ved daggry og i nattetimerne. Den lever mest i træerne, men når den en sjælden gang skal ned fra et træ, foregår det med hovedet først, og halen bruges til at holde balancen. Føden består af bær, skud, fugleæg, blade og skud, men bambusblade er den primære føde. Slægtskab Den røde panda placeres i sin egen familie Ailuridae i overfamilien Musteloidea sammen med bl.a. stinkdyrfamilien. Den røde panda er den eneste nulevende art i familien, men man har fundet fossiler af en række andre dyrearter som man også placerer i denne familie. Tidligere mente nogle at den hørte til bjørnefamilien sammen med f.eks. pandaen. Andre mente at den skulle høre til halvbjørnene sammen med f.eks. vaskebjørnen. Udbredelse Den Røde panda lever i Himalaya og i dele af Kina, mere specifikt i Nepal, Sikkim, Bhutan, nordlige Burma og det sydlig-centrale Kina i provinserne Yunnan og Sichuan. Levevis Ligesom den store panda spiser den store mængder af bambus, men kosten omfatter også frugt, rødder, agern, bær, æg, græs og lav. Røde pandaer i fangenskab spiser også kød. Den røde panda er en suveræn klatrer og skaffer hovedparten af sin føde i træer. Den røde panda lever i skove og bambustykninger i 1.800-4.000 meters højde. Den røde panda kan springe op mod 1½ meter, når den springer fra gren til gren. Den synes at foretrække lidt lavere temperaturer end den store panda. Hunnerne kræver hule træer eller andre gemmesteder i deres omgivelser så de har et sted at føde deres unger. Pandahunnen flytter fra bolig til bolig når hun har født sine unger, for at minimere risikoen for, at rovdyr skal finde hende. Pandahunner finder deres føde indenfor et yngleterritorium på omkring 3,4 kvadratkilometer. Den røde panda lever som voksen isoleret og er mest aktiv om natten. Drægtighedstiden er mellem 85 og 145 dage. Hunnen får et kuld på 1-4 unger (normalt 2) mellem midt i maj til midt i juli. Ungerne fødes med pels, men er blinde og hjælpeløse. Pandaen begynder at indtage fast føde omkring femmåneders alderen. Den fødedygtige alder nås efter 18-20 måneder. Den kan blive op til omkring 13 år gammel (i fangenskab). Udseende og størrelse Den røde pandas længde er fra snudespids til halespids 79-112 centimeter (halen er 30-60 centimeter). Vægten er 3-6 kilogram (hanner lidt større end hunner). Pelsen er orange-rød med sorte ben og underside og en lang stribet hale. Dens ansigt er hvidt med orange-røde "tårestriber". Hannerne har særlige kirtler ved haleroden, som de benytter til at lave duftmarkeringer for at afmærke deres territorier. En ekstra tommelfinger benyttes til at holde fast på bambusgrene. Fodsålerne er behårede for at begrænse varmetabet og for at give bedre greb på våde grene. Status for arten Arten er truet, primært på grund af at leveområderne bliver mindre, men der drives også en del krybskytteri mod den røde panda på grund af dens pels. Den røde panda er et CITES II dyr og den er beskyttet i Nepal og Kina. Pandaen blev erklæret udrydningstruet i marts 1988. Bestanden på verdensplan anslås til at være så lav som 2.500 og op til mellem 16.000 og 20.000 individer. I 1999 blev populationen i Kina anslået til mellem 3.000 og 7.000 individer. I 2001 blev den vilde bestand i Indien estimeret til mellem 5.000 og 6.000 individer. Estimater for Nepal er kun på få hundrede individer. Der er ingen oplysninger om Bhutan og Burma. Kilder og henvisninger Asiens fauna Rovdyr

670

https://da.wikipedia.org/wiki/Panda

Panda

Pandaen (latin: Ailuropoda melanoleuca), også kaldet den store panda, kæmpepanda eller bambusbjørn, er et pattedyr i bjørnefamilien. Pandaen blev første gang beskrevet i 1869 af den franske missionær Père Armand David. Selvom pandaen er systematiseret som et rovdyr, er dens kost primært vegetarisk. Pandaen lever næsten udelukkende af bambus, æg og enkelte insekter/rotter indgår dog også i kosten. Selve placeringen af pandaen har derfor været problematisk for videnskaben. En del mener at den er mere beslægtet med halvbjørnene, for eksempel vaskebjørnen og næsebjørnen. Pandaen er fjernt relateret til den røde panda. Det fælles navn er dog opstået ud fra deres fælles kost – bambus. Pandaen bruger op til 15 timer om dagen på at æde. Der er ikke ret megen næring i bambus, så en voksen panda er nødt til at spise mellem 15 og 20 kg om dagen for at overleve. Pandaen lever i 1.500-3.500 meters højde i de kinesiske tågeskove. Området kan afgrænses til 5.900 kvadratkilometer i de kinesiske provinser Sichuan, Gansu og Shanzi. De kinesiske tågeskove er dog ved at forsvinde. De er blevet fældet for at skaffe træ og give plads til landbrugsjord, huse og veje. Inden for de seneste 20-30 år har pandaen mistet omkring halvdelen af sine levesteder, og i stedet for store, sammenhængende skove var der på et tidspunkt næsten ikke andet end mindre "øer" tilbage. Pandaerne er derfor blevet delt op i mindre grupperinger. Magemulighederne er blevet mindre, og der er stor risiko for indavl. Endvidere blomstrer bambusplanterne med jævne mellemrum, hvorefter de dør. Dette sker over store områder og der kan gå op til 20 år, før bambussen igen kan levere føde til pandaen. Da pandaen ikke længere har mulighed for at flytte sig til andre områder, bliver dette katastrofalt. Pandaen er derfor en truet art. Der er alene omkring 1.000 dyr tilbage i Kina. Dertil kommer nogle få i zoologiske haver rundt omkring i verden. Hanner og hunner lever hver for sig. Det er grunden til det gamle kinesiske navn for pandaer: "skovens eneboere". Hvis parringen skal have den mindste chance for at lykkes, er det afgørende, at hannens brunsttid falder sammen med hunnens østrus (løbetid). I løbetiden udvikles flere østrogener i hunnens blod, og på det tidspunkt skal hannens sæd være på det højeste. Denne periode, hvor parringen skal finde sted, begrænser sig til 1-3 dage. Pandaen har derfor en utrolig lav fødselsrate, både i dens oprindelige områder og i fangenskab. Pandaen er tidligere blevet jaget på grund af sin pels, og krybskytter jager den fortsat som fødeemne og for pelsen. Der er dog høje straffe for at skyde en panda. Pandaen er drægtig i cirka 5 måneder. Hunnen får tvillinger i halvdelen af fødslerne, men normalt er det kun den ene, der overlever i naturen. Hunnen vælger den stærkeste unge, og den anden unge dør derved af sult. En nyfødt panda vejer bare 100 gram. Den er blind og næsten nøgen de første uger, men moderen passer godt på den, og den vokser hurtigt. Den forlader sin mor, når den er cirka 1½ år gammel. En pandamor er omkring 900 gange større end sin nyfødte unge. Pandaen har en usædvanlig pote, med en tommelfinger og fem fingre. Den ekstra tommelfinger er egentlig en modificeret håndledsknogle. Pandaen bliver plaget af en parasitorm på grund af al den bambus den spiser. Ormen hedder Ascaris schroederi. Den angriber op til 70% af alle pandaer i naturen og formerer sig i tusindvis i tarmsystemet. Pandaen sluger bambussen, hvilket giver den dårlig fordøjelse. Dens vane med at gå, spise og efterlade sin gødning samtidig er noget som tiltrækker ormen. I Zoologiske haver kan dette problem holdes nede. Pandaen har længe været en favorit blandt offentligheden, da den fremstår meget babyagtig – en levende teddybjørn. Bjørnen vises ofte også som en fredfyldt bjørn der spiser bambus, i modsætning til en jagende bjørn. Den har en hvid/gullig og sort pels, små sorte ører og store sort pelsede øjne. Pandaen er symbol for Verdensnaturfonden (WWF), og har været dette siden organisationens stiftelse i 1961. Den er sårbar for forstyrrelser og især rydning af dens levesteder og er svær at få til at yngle i fangenskab. I 2019 er der zoologiske haver i 21 lande som har store pandaer: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Kina (Hongkong), Finland, Frankrig, Holland, Indonesien, Japan, Malaysia, Mexico, Singapore, Spanien, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tyskland, UK (Skotland), USA, samt Østrig. længde: 1,2-1,5 meter Vægt: 85-110 kg for en voksen panda Alder: 30 år Drægtighedsperiode: cirka 120-140 dage Referencer Bjørne Dyr fra Østasien

675

https://da.wikipedia.org/wiki/Dans

Dans

Dans er en rytmisk, bevidst og behagelig bevægelse af hele kroppen, oftest til musik, og defineres også som scenekunst når der danses foran et publikum. Udover ren fysisk fornøjelse oplevet af den dansende person, har dans også symbolsk og æstetisk værdi. Dans kan derfor også betegnes som en bevægelse af menneskekroppen med æstetisk formål. Mange kulturer har i løbet af historien udviklet deres særprægede danse og dansestile, som kan studeres ved deres koreografi, antal af trin, oprindelse osv. De tidligste danseformer eksisterer stadig som stammedanse eller folkedans, der tjener som en fælles kulturarv. Dansens udbredelse Dansen kom fra Frankrig. Af Sturlungasagaen fremgår, at den nåede Island tidligt i 1100-tallet. Den vakte en del forargelse, og i Danmark så biskop Absalon sig nødt til at forbyde munkene at danse runddans med besøgende frænder ved de store kirkehøjtider. Folkeviserne kunne have mere end 40 vers, så den ledsagende dans varede længe. Pardans Renæssancen Saxo omtaler ingen dansen under blodgildet i Roskilde; men 100 år senere kunne man ikke tænke sig en hoffest uden dans, så i Rydårbogen står, at kong Svend slog Knud ihjel "den tid, som folk dansede i kongsgården". Det var ringdans og kædedans til folkeviser, som da kom på mode; men ved reformationen dukkede pardansen op i Tyskland, og var kendt i Ditmarsken før 1559. Danske adelsmænd opdagede pardansen under besøg i Tyskland, såsom ved hertugen af Mecklenburgs bryllup med en dansk prinsesse, hvor den danske sendemand blev så fornærmet over at være gået glip af "fordansen" med bruden, at han forlod selskabet. I 1580'erne havde pardansen vundet indpas i borgerskabet i København og Lund. Den faldt i to dele: Først en "fordans", hvor et enkelt par cirklede på dansegulvet; derefter en fællesdans, hvor alle par dansede med. Pardansen blev forsøgt reguleret i gilder og laug. Man var opmærksom på, at pardans kan blive noget voldsom. Hvessinge gildeskrå fra 1580 formaner om, "at I ikke kryster pigerne for hårdt, eller tager for dybt under pigernes forklæder." Her har man nok danset ved at svinge rundt, holdende hinanden om livet ("omsvingsdans"). I 1582 forholder Det danske kompagni i København sin medlemmer, at valgte "fordanseren" en "ærlig dannekvinde" som partner, skulle de efterfølgende dansende gøre ligeså. Men valgte "fordanseren" en pige, skulle alle danse med pigerne. Undlod man det, var bøden 4 skilling. Og blev "fordansen" ført med thordiszeller (fakler), skulle ingen kvinde vælges som dansepartner, før "fordanseren" havde valgt sin. St. Knuds gilde i Lund formaner i 1586 derfor sine medlemmer om, at den, som danser uforsigtigt med en kvinde og "svinger hende uskikkelige", skal bøde 4 skilling. Fra 1500-tallet kendes dødsfald efter dans, og man fæstede sig ved den uskikken med at kvinder, der sad inderst ved bordet, sprang over bordet for hurtigere at komme med i dansen. Ved kgl. reces af 1586 blev dans derfor forbudt under måltiderne. Skikken med "fordans" har holdt sig ind i nyere tid ved bryllupper, hvor bruden dansede første dans med den fornemste i selskabet, ofte præst eller køgemester eller sin far; bagefter med brudgommen; senere ofte med alle gæsterne. "Polskdans" (kendt i Tyskland fra 1540) nævnes i Danmark første gang i 1647, da Fyns biskop ved sine to sønners bryllup på Odense Rådhus dansede "polskdans" som "fordans" med sine svigerdøtre. "Polskdans" holdt sig længst på Fanø. Parret, der havde "fordans" og altså betalte for musikken, dansede først alene på gulvet et stykke tid, før de andre kom med. "Fakkeldans", altså "fordans" med tændte fakler, kendes fra den udvalgte prins Christians bryllup i 1634 ("det store bilager") og var da akkompagneret af trompeter og pauker, som var forbeholdt konger og fyrster. Almuen måtte nøjes med akkompagnement af giger og andre strengeinstrumenter. Åben ild og dans var ellers ingen god kombination. I Odense smedesvendes skrå siges i 1452, at den, der kaster en anden på ilden i dans, skal bøde en tønde øl og to mark voks. Olaus Magnus har berettet, at mænd en gang dansede ringdans om et bål så hurtigt og voldsomt, at kæden brast, og den sidste fór ind i ilden. Nyere tid I 1800-tallet var vals en populær pardans, og i starten en kilde til stor forargelse. I begyndelsen af 1900-tallet kom flere nye danse til Europa, som tangoen fra Argentina og foxtrotten fra USA, og på det tidspunkt begyndte man blandt danselærere i England så småt at indføre en standardisering af dansene. I 1920'erne kom swing-musikken ind i billedet, ligeledes fra USA og med den kom f.eks. charleston som gik ret hurtigt af mode, men som i stedet sammen med foxtrot gav ophav til quickstep. Der blev oprettet danseskoler og arrangeret danseturneringer med mesterskaber osv. til følge. De latinamerikanske danse som samba og mambo dukkede op i 1930'erne og i 1940'erne kom en boogie-woogie-bølge med danse som jitterbug og jive og den stil blev ført videre i 1950'erne med rock'n'roll og twist. I nyere tid, med indtoget af individualismen, og med fremkomsten af dansemusik som beatmusik, disco og funk, kan der danses uden en partner eller gruppe. Danse Standard konkurrencedanse (ballroom) Foxtrot Quickstep Engelsk vals Polka Slowfoxtrot Tango Vals Wienervals Latinamerikanske konkurrencedanse (Ballroom) Cha Cha Cha Jive Pasodoble Rumba Mambo Salsa Samba Merengue Bachata Latinamerikanske Sociale danse Salsa Son Cha Cha Cha Mambo Rumba Merengue Bachata Tango Zouk Samba Swing Balboa Charleston Jitterbug Lindy Hop – den originale Jitterbug Boogie-woogie Jazz Rock'n'Roll Folkedans Folkedans Irsk stepdans Reel Irsk dans Country Dance Clogging Line dance Square dance Arabisk Mavedans Historiske Lancier Andre Ballet Breakdance Cancan Disco Discofox Flamenco Jenka Lambada Stepdans Striptease musical showdance Hip hop Jumpstyle Shimmy Stomp Highend Se også Kollektivdans Kædedans Diskotek Sanglege Sportsdans Danseskoler Dansemaraton Kildehenvisninger Indendørs sport Videregående uddannelser i Danmark

677

https://da.wikipedia.org/wiki/Gorm%20den%20Gamle

Gorm den Gamle

Gorm den Gamle var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958, eller få år senere i enten 963 eller 964, hvorefter han blev gravlagt i kirken i Jelling, hvorfra han regerede. Han rejste den mindste af Jellingstenene efter sin hustru Thyra. Der er ikke fundet spor af eller nogen kilder om noget kongesæde i Jelling før efterfølgeren Harald Blåtand. Gorm har muligvis ikke været konge over hele det område vi i dag kalder Danmark, men i hvert fald indikerer flere kilder, at det var ham, som havde generobret Hedeby i 936. Han nævnes således i senere, danske kilder og på nedennævnte samtidige runesten. Ophav Gorm skulle være søn af Hardeknud. Krønikeskriveren Adam af Bremen beskriver, at Hardegon (muligvis identisk med Hardeknud) kom fra Northmannia til Danmark, hvor han tog magten i starten af 900-tallet ved at afsætte den unge kong Sigtryg, der regerede over det vestlige Danmark. Da Hardeknud døde overtog Gorm tronen. Heimskringla beskriver, at Gorm erobrede i hvert fald dele af kongeriget fra Gnupa, og Adam af Bremen foreslår selv, at kongeriget var blevet delt inden Gorm fik magten. Han bliver nævnt første gang som vært for ærkebiskop Unni af Hamborg og Bremen i 936. På den store af Jellingestenene står, at Gorms søn, Harald Blåtand "vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", og det diskuteres derfor, om Gorm kun var konge over Jylland. Skriftlige kilder Der findes bevaret et antal nogenlunde samtidige (fra Gorms tid eller en eller to generationer efter denne) inskriptioner af forskellig art, der på hver deres måde refererer til Gorm. Her gengives de vigtigste, skønt der muligvis er yderligere et par indskrifter, der også refererer til Gorm. Teksten på Den lille Jellingsten lyder: kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but (på nudansk: Gorm konge gjorde kumler disse efter Thorvi [Thyra], kone sin, Danmarks bod) Teksten og stenens placering kunne pege på, at det var Thyra, som først blev begravet i anlægget i 958. Gorm omtales også på Den store Jellingsten, hvor der står: Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna (på nudansk: Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thorvi [Thyra] moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge, og danerne gjorde kristne) Endvidere omtales Gorm på den ene af runestenene i Sønder Vissing, hvor hans svigerdatter Tove har ladet følgende tekst indhugge: Tōfa lēt gørva kumbl, Mistivis dōttiR, øft mōður sīna, kona Hara[l]ds hins gōða, Gōrms sonaR (på nudansk: Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor) Og på den omdiskuterede guldskive-mindeplade, der angiveligt skulle have ligget i Harald Blåtands grav i Wiejkowo i det nuværende Polen, læser man: Arald Curmsun, rex ad taner, Scon, Iumn, civ Aldin (på nudansk fortolkes teksten som: Harald Gormsen konge over danerne, Skåne, Jumne, [i] bispesædet Aldinburg) Det menes også at være Gorm der henvises til på i Skåne. En Eskil har sat en sten efter Toke Gormsen som han omtaler som sin hullan drōttin. Den nyfundne (i 2019) Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum nævner tillige en Toke som søn af kong Gorm. Indskriften på Hällestad-sten 1 lyder: Āskæll satti stēn þannsi æftiR Tōka, Gōrms sun, sēR hullan drōttin. SāR flō ēgi/ækki at Upsalum. Sattu dræng[i]aR æftiR sinn brōður stēn ā biargi stuððan rūnum. ÞēR Gōrms Tōka gingu nǣstiR (på nudansk: Eskil satte denne sten efter Toke Gormssøn, der var ham en huld herre (drot). Han flygtede ikke ved Uppsala. Drenge satte efter deres bror stenen på højen støt med runer. De gik Gorms Toke nærmest.) Ud fra disse tekster kan vi altså udlede, at Gorm den Gamle var konge (i Danmark) samt at han var gift med Thyra, far til Harald Blåtand og sandsynligvis tillige til Toke Gormsen og svigerfar til Tove. Ifølge andre skriftlige kilder blev Gorm oprindeligt begravet på hedensk vis i en høj i Jelling. Den sydlige høj i Jelling bærer navnet 'Gorms Høj', men senere udgravninger har blandt nogle givet anledning til formodninger om, at der er tale om at Nordhøjen (Thyras Høj) i Jelling var Gorms egentlige gravsted. Efter arkæologiske udgravninger i Jelling Kirke i 1970'erne fremkom den teori, at Gorm senere fik en kristen genbegravelse i kirken på foranledning af sønnen Harald, der muligvis var inspireret af, at den tyske kejser Otto 1. fik sin far gravlagt i en kirke. Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson, Saxo og Adam af Bremen. Disse værker er dog alle skrevet mindst 100 år efter Gorms død, så deres oplysninger må behandles med betydelig forsigtighed. Saxo beskriver ham "selv om en stor mand at se til, så svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes". 1100-tals historikeren Sven Aggesen kalder Gorm for "Gorm den Løghe" (= dvaske), fordi han angiveligt hengav sig til nydelser og svir. Holberg kalder i sin Dannemark Riges Historie (1732-35) kongen "Gorm den Grumme". Skelettet i Jelling Kirke Træ fra gravkammeret i Nordhøjen er dateret dendrokronologisk og viste sig at være fældet sent på året 958. Det er af en del blevet tolket som, at Gorm er blevet begravet det år. Et ufuldstændigt skelet i 73 dele af en mand, der ud fra forskellige undersøgelser er blevet udpeget som de mulige eller sandsynlige levninger af Gorm, blev opdaget under kirkegulvet i Jelling Kirke i 1978. I gravkammeret fandt man videre hundredvis af tynde guldtråde, der nok har været vævet ind i tæpper eller den afdødes tøj. To sølvbeslag fra et bælte lå tæt ved den døde, udsmykket med dyre- og fuglehoveder, der er typiske for 900-årene. Stilen er den samme som på bægeret og fuglefigurerne fra den tømte grav i Nordhøjen, hvor dyrehovederne i udsmykningen har en karakteristisk krølle over snuden. Personen i kammergraven i Jelling Kirke blev mellem 35 og 50 år; havde været omkring 170 centimeter høj (hvilket var højt for hans tid), og led af slidgigt i ryggen. Han var ikke særlig muskuløs. I nakken var der en påfaldende udvækst fra hans kranium. Skelettets DNA er aldrig blevet undersøgt; og da hans grav har ligget under vand meget af tiden, og hans knogler er meget medtagede, er det sandsynligvis heller ikke muligt. Dertil er han efterhånden blevet begravet tre gange (hvis der er tale om Gorms skelet), så det er også et spørgsmål om gravfred. Skelettet vendte tilbage til kammergraven efter 23 år på Nationalmuseet. Officielt fejrede Danmark årtusindskiftet i Jelling 3. december 2000. Da blev kirken genåbnet efter en omfattende nyudsmykning med dronning Margrethe og statsminister Poul Nyrup Rasmussen til stede. Der var lagt nyt gulv i rød, svensk granit med indlagt sort dekoration, og en sølvstribe hvor kammergraven, og dermed muligvis Gorm den Gamle, ligger. Hans regeringstid 934: Danskerne betalte skat til den tyske konge, Henrik 1. 936: Gorm afslog ifølge Adam af Bremens skrift biskop Unnis anmodning om tilladelse til kristen mission. 948: Ærkebiskop Adaldag af Hamborg-Bremen indviede biskopper til Slesvig, Ribe og Århus. 963: Sønnen Harald optræder for første gang som konge i de skriftlige kilder. Efterkommere Harald Blåtand - efterfulgte Gorm som konge. Ifølge Saxo og sagaerne havde Gorm ved siden af Harald Blåtand også en ældre søn ved navn Knud Dane-Ást, som blev dræbt under et togt til Irland. Sammen med sin bror Harald skal han ifølge disse fortællinger have sat Dublin under belejring. En aften, han morede sig i våbenleg med sine mænd, blev han dødeligt ramt af en pil fra en irsk bueskytte. Som sit sidste ønske bad han angiveligt sine mænd om at fortsætte legene som om ingenting var sket, så irerne ikke skulle forstå, at danskernes anfører var død, og dermed få indtryk af, at belejrerne var svækket. Dødsbudskabet nåede Thyra i Jelling, men hun turde først intet sige, for Gorm skal ifølge sagnet have svoret, at han ville slå den ihjel, som overbragte ham budskabet om Knuds død. I stedet for at sige noget, hængte Thyra først sorte klæder for vinduerne og klædte sig i en gammel sæk. Da Gorm spurgte hende, om hun meldte ham Knuds død, svarede hun "Det melder du og ikke jeg." Tabet af sønnen fratog Gorm den sidste livsgnist, så Thyra, ifølge Saxo, "fulgte dem begge til graven med de samme tårer". I Saxos version sad Thyra tilbage som enke; men det passer ikke med de historiske fund. Thyra må være død før Gorm, for som enkemand rejste han den lille Jellingsten til minde om hende. Sandsynligvis endnu en søn, Toke, der faldt i slaget på Fyrisvoldene syd for Uppsala (986), og som er omtalt på flere runestene. På den ene runesten (DR 295) ved Hällestad kirke i Skåne står: "Åskeld satte denne sten til minde om Toke, Gorms søn, den hulde drot. Han flygtede ikke ved Uppsala. Kæmper satte til minde om broren stenen på bakken, styrket af runer. De gik Gorms Toke nærmest." En anden runesten (DR 296) samme sted skriver: "Åsgot rejste denne sten efter Ärre, sin bror. Og han var Tokes hirdmand. Nu skal stenen stå på højen." Års-stenen har påskriften "Asser satte denne sten efter sin herre Val-Toke." Den sten har også været sat i forbindelse med Toke Gormsen. Toke var kortvarigt konge af Danmark i 986 efter sin bror Harald. Gunnhild Kongemor var ifølge Historia Norvegiæ datter af Thyra og Gorm (hvorimod Heimskringla beskriver hendes herkomst som norsk). Noter Referencer Litteratur Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000; Frank Birkebæk: Vikingetiden i Danmark. Viborg: Sesam 2003; Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; P(oul) Engelhardt: Danerne - fra fødsel til dåb. København: Dansk Historisk Håndbogsforlag 1980; Nils Hybel: Danmark i Europa: 750-1300. København: Museum Tusculanums Forlag 2003; Lis Jacobsen: Svenskevældets Fald. Studier til Danmarks Oldhistorie i filologisk og runologisk Lys (København, 1929) Kåre Johannessen: Politikens bog om Danmarks vikingetid. Politikens håndbøger. København: Politikens Forlag 2001; Stig Jørgensen: Danmarks kongemagt og dens fødsel. Århus: Aarhus Universitetsforlag 1987; Knud J. Krogh: Gåden om kong Gorms grav. Historien om Nordhøjen i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind I. Herning: Carlsbergfondet og Nationalmuseet, Poul Kristensens Forlag 1993; Knud J. Krogh & Bodil Leth-Larsen: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind II. Ikast: Carlsbergfondet og Nationalmuseet 2007; Karin Kryger (red.): Danske kongegrave I. Gylling: Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker og Museum Tusculanums Forlag 2014; Niels Lund. Jellingkongerne og deres forgængere. Gylling: Vikingeskibsmuseet i Roskilde 2020; Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse (København, 1976) Anders Olling og Hans Erik Havsten: Gorm Den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg. Lindhardt og Ringhof 2017; P. H. Sawyer: The Oxford Illustrated History of the Vikings. Oxford: Oxford University Press 1999; Arendse and Johnny Thiedecke: De danske vikinger: samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050. Valby: Pantheon 2003; Eksterne henvisninger Aksel E. Christensen: "Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese"; Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 2; 1966 Vilh. la Cour: Hvem byggede "forbindelsesvolden mellem Haddeby nor og Danevirke sø?; Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 2; 1909 Vilh. la Cour: "Kong Gorm og Dronning Tyre"; Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 5; 1926 Kr. Erslev: "Dronning Tyre og Dannevirke"; Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 6; 1929 Lis Jacobsen: "Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter"; Scandia, Bind 4; 1931; s. 234-269 Henrik Larsen: "Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?", Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 3; 1937 Bent Østergaard: "Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-985"; Historie/Jyske Samlinger 1994 Kristian Andersen Nyrup: Middelalderstudier – BOG IX. Kong Gorms Saga Stamtræ på GENI Gorm den Gamle i 3D Troels Brandt: "Danerne 500-970" Regenter af Danmark Jellingdynastiet Danskere i 900-tallet Personer fra vikingetiden Personer i Dansk Biografisk Leksikon Daner

678

https://da.wikipedia.org/wiki/Kravebj%C3%B8rn

Kravebjørn

Kravebjørnen (Ursus thibetanus), der også kaldes himalayabjørnen, lever primært i de våde skove i det sydlige Asien, inklusive Pakistan, Afghanistan, Indien og Kina, og også længere mod nord i Rusland, Korea, Japan og på Taiwan. Arten indeholder 7 til 8 underarter. Kravebjørnen ligner den amerikanske sortbjørn med sin sorte farve, runde hoved og store ører som sidder langt fra hinanden. Hannen og hunnen er væsentlig forskellige i størrelse. Hannen vejer fra 50-115 kilogram og hunnen vejer 65-90 kilogram. Kravebjørnen har korte kløer på 4-5 centimeter, men kan alligevel godt klatre i træer. Den har en tyk manke af pels, som ligner læbebjørnens. Dens bryst er markeret med et halvmåneformet område af cremefarvet pels, og den samme farve kan ses omkring dens læber og kind. Kravebjørnen spiser mest kød, men også termitter, biller, larver, honning, frugt, nødder, græs, bær og krydderurter står på menuen. Når fødekilderne er mangelfulde, som i Japan, er bjørnen planteædende. Jagten foregår primært om natten. Bjørnen er en god svømmer. Af naturlige fjender har bjørnen tigre, ulve og mennesket. Referencer Bjørne Asiens fauna

706

https://da.wikipedia.org/wiki/Tekstilbanan

Tekstilbanan

Tekstil-Banan (Musa textilis) eller Abacá er en staude med en stiv, opret vækst. Frugten er grågrøn og formet som en banan, men den er uspiselig og fyldt med sorte frø. Fibrene fra bladstilkene anvendes til blandt andet tovværk. Beskrivelse Når Tekstil-Banan er udvokset, består ”stammen” af 12-35 bladstilke i forskellige grader af udvikling. Disse bladstilke er formet som overlappende bladskeder, der tilsammen danner en stiv, 20-60 cm tyk, stængelagtig stamme, som kan være 2,5-6 m lang. Bladstilkene er lysegrønne og vokser ud fra en løs, central kerne, der begynder i rodstokken, og som danner den egentlige stængel. Bladene ligner bananplantens blade, men er mere oprette og smalle. De er også mere mørkegrønne og har en mere tydelig spids. Tilvæksten af blade fortsætter, indtil blomsterknoppen begynder at dannes. På det tidspunkt opstår det blomstrende aks. Blomsterne sidder i klynger, der støttes af et hindeagtigt højblad. De første højblade støtter ægte blomster og er større og mere iøjnefaldende end de senere, som støtter uægte blomster. De sidste højblade sidder så tæt, at der dannes en kogleagtig stand. Frugten er grågrøn og formet som en banan, men den er uspiselig og fyldt med sorte frø. Rodnettet består af jordstænglen og en stor tot af trævlede rødder. Højde x bredde og årlig tilvækst: 6, 00 x 4,00 m (600 x 400 cm/år). Hjemsted Arten hører hjemme på Filippinerne og Borneo. Her vokser den på vulkansk jord i regnskovsagtige plantesamfund. På Mayonvulkanen i Bicolregionen, Filippinerne, vokser den sammen med f.eks. Artocarpus heterophyllus (Jackfruit), Bambus-arter, Canarium ovatum (Pilinøddetræ), Diplazium esculentum (Pako-bregne), Dipterocarpus grandiflorus, Ficus benghalensis (Banyan), Hopea plagata, Kanel (Cinnamomum zeylanicum), Kryddernellike (Eugenia caryophyllata), Orkidé-arter, Palme-arter, Pterocarpus indicus og Sort Peber (Piper nigrum). Anvendelse Fibrene fra bladstilkene anvendes under navnet "Manilahamp" til tovværk, papir og tekstiler. Noter Nytteplanter Fiberplanter Banan-slægten

708

https://da.wikipedia.org/wiki/Abaddon

Abaddon

Abaddon (hebraisk: fordærve, ødelægge, gr. abaton: afgrunden; kaldtes også Apoleia, eller Apollyon (græsk: "ødelægger")) er i Det Gamle Testamente et digterisk navn for et underjordisk dødsrige: ødelæggelsens, udslettelsens og undergangens sted. De døde ånder boede her; Scheol; efter Rabbinerne betegnelse for det nederste rum i helvede. I Johannes Åbenbaring 9, 11 er Abaddon brugt personificeret (som Hades 6, 8) om dødsrigets ødelæggende engel, fyrste over de dæmoniske græshopper. I Johannes Ewalds Adam og Ewa optræder Abaddon som en af de onde ånder. Udspringer sansynligvis af den græske gud Apollon, der som solgud steg ned i underverdenen hver nat, og derfor også blev betragtet som "afgrundens ånd". Denne mytologi har sin parallel i den egyptiske sol- og underverdensgud Ra. Eksterne kilder/henvisninger Salmonsens konversationsleksikon Bibelen Engle

713

https://da.wikipedia.org/wiki/Abandon

Abandon

Abandon af fransk abandon = "forladen", "opgivelse". I søretten bruges ordet almindeligt, når man vil udtrykke den ret, der næsten overalt gives ejeren af skib eller ladning til at afstå (abandonnere) den til en anden og derved opnå visse fordele eller slippe for visse forpligtelser over for denne. Først kan nævnes den ret til abandon, som ejeren af forsikret skib eller ladning har over for forsikreren (abandon kaldes i denne betydning for "délaissement" i fransk søret). I almindelighed må en forsikret for at få forsikringssummen udbetalt føre fuldt bevis for, at tingen er gået tabt. I visse tilfælde, hvor et sådant bevis er umuligt, nøjes man med en stor sandsynlighed. Fra gammel tid er der således givet ejeren krav på hele forsikringssummen, når skibet er forsvundet. Dvs. at det har været så længe borte uden efterretninger, at der er overvejende sandsynlighed for, at det er gået tabt. Selvfølgelig bør retten til forsikringssummen ved abandon gøres afhængig af, at forsikreren nyder godt af det forsikredes mulige redning. Derfor skal den forsikrede inden en vis frist afgive en ubetinget og uigenkaldelig erklæring om, at han vil afstå sin ejendom til forsikreren imod at få summen udbetalt, og ejendomsretten går da over til forsikringsselskabet, når beløbet er betalt. Sølovenes giver endvidere mulighed for abandon, når skibet ved stranding eller anden søulykke er blevet så beskadiget, at dets istandsættelse er umulig eller ikke kan betale sig, og dernæst når tingen ganske vist består endnu, men ejerens udsigt til at få den igen er væsentlig forringet, idet skib eller ladning er taget af sørøvere, tilbageholdt af offentlige myndigheder, eller skibet er forladt af besætningen. Langt vigtigere er reglerne her om abandon af skib. I almindelighed kan rederen frigøre sig for de forpligtelser, der er opstået under skibsfarten ved at abandonnere skibsformuen (dvs. det enkelte skib med tilbehør og fragt) til de berettigede. Om abandon i folkeretlig forstand se Kontrabande. Retsvidenskab

722

https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85ben%20by

Åben by

En åben by er ifølge Haagkonventionen af 1907 er by, der er erklæret "åben", hvorved forstås, at byen i tilfælde af en ventet angreb ikke forsvarer sig, men erklærer, at den er åben for besættelse uden kamp. Ifølge Haagkonventionen må en åben by ikke udsættes for et militært angreb. Dette følger også af Genevekonventionens protokol 1 fra 1977. Åben by er erklæret flere gange under krig. Eksempler på byer, der er blevet erklæret for åben by er: Paris i 1940, den franske regering forlod byen, da det var åbenbart, at tyskerne ville indtage den. Oslo i 1940. Manila i 1942, den amerikanske militære ledelse vurderede, at byen havde mistet sin strategiske betydning. Rom i 1944, de tyske styrker trak sig ud, da de ikke ønskede at skade byen ved kamphandlinger. Rosselinis film fra 1945 har titlen Rom, åben by Referencer Krig Folkeret

723

https://da.wikipedia.org/wiki/Aabenraa

Aabenraa

Aabenraa eller Åbenrå (tysk: Apenrade, sønderjysk: Affenrå) er en by i det sydøstlige Sønderjylland med . Byen ligger i Aabenraa Kommune og hører til Region Syddanmark. Aabenraa er først og fremmest kendt for at have Sønderjyllands største havn med en betydelig skibsfart og havneindustri. Dybden gør havnen til Danmarks tredjedybeste (8,5 meter) og ubetinget den vigtigste i det sønderjyske område. Aabenraa er også en gammel by med arkitektur fra forskellige tidsaldre. Af betydende bygninger i Aabenraa kan nævnes Sankt Nicolai Kirke fra Valdemarernes tid og Brundlund Slot, grundlagt af dronning Margrete 1. (omkring år 1400). Der findes desuden flere velbevarede 1800-tals bykvarterer omkring følgende gader: Slotsgade, Store Pottergade, Lille Pottergade, Nygade, Nybro, Skibbrogade og Gildegade. Navn Byens ældste navn var Opnør, som består af gammeldansk opæn og ør ("åben strandbred"), senere Opnøraa og Opneraa efter beliggenheden ved åen. Der kan eventuelt være tale om en landsby, Opnør, og en nærliggende handelsplads, Opnør Å, der har udviklet sig til købstad. Fra 1257 kendes navnet Obenroe. Det tyske navn Apenrade menes at være opstået ved en sammenblanding af "Apenra" med endelsen -rade, som er en typisk stednavneendelse i Holsten (udtales på nedertysk /ra:/ eller /rå:/. Den tyske form Apenrade blev efterhånden enerådende på skrift, også i danske tekster. Det moderne navn Aabenraa er en genfordansket navneform, som blev indført af nationalt bevidste danskere fra ca. 1840-50 og frem. Stavemåde Å/Aa Aabenraa er ligesom Aalborg en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler Åbenrå, men sideformen Aabenraa er nu også tilladt (i Retskrivningsordbogen står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også Åbenrå, men med en note om at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa". Kommunen og mange lokale borgere foretrækker Aabenraa. Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde, hvilket gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd. Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Aabenraa kæmpede stærkt imod det nye bolle-å, da byen helst ville bevare sin plads allerøverst i navnelister. Aa alfabetiseres dog siden 1948 bagest sammen med å. Foreningen Dansk Sprogværn udgav i 1950'erne plakater og klistermærker med teksten Byens Navn er Aabenraa – uden svenske Boller paa! At kommunen selv bruger aa, forpligter ikke andre sprogbrugere til at gøre det samme, idet det altid er tilladt at bruge å i stednavne. Selv om mange lokale indbyggere er tilhængere af Aa-stavemåden, skriver man oftest Affenrå (eller Åffenrå), når man bruger dialektnavnet på skrift. Historie Byens tidlige historie Opnør var oprindelig en landsby ved åen. Navnet optræder første gang i de skriftlige kilder i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Landsbyen udviklede sig i den tidlige middelalder omkring bispeborgen Opnør Hus til et lille bysamfund med havn, håndværk og fiskeri. At havnen var byens livsnerve, bekræftes af et dokument fra 1257. Her giver Christoffer 1. munkene i Løgumkloster toldfrihed, hvis deres skibe skulle anløbe "vor havn i Obenroe". Aabenraa hørte efter arvedelingen i 1560 og indtil arvehyldningen i 1721 under Gottorp-hertugerne. Byen havde sin storhedstid fra 1750'erne og indtil 1864, hvor byens skibsfart var i stor vækst med handel på Middelhavet, i Kina, Sydamerika og Australien. Søfolkene hjembragte særprægede skikke og rigdom fra specielt Østen. Aabenraa havde det danske monarkis største handelsflåde efter København og Flensborg. Byens fire til seks skibsværfter var berømte for deres skibe. Mest berømt blev klipperen Cimber, der på 111 døgn i 1857 sejlede fra Liverpool til San Francisco. Historien siden 1864 Efter krigen i 1864 blev Aabenraa som det øvrige Sønderjylland overtaget af Østrig og Preussen og efter 1866 som del af en provins i Preussen. Aabenraa formåede ikke som Flensborg at omstille skibsværfterne til at bygge dampskibe, og udviklingen stagnerede. Byen fik en navigationsskole og fik i 1868 jernbaneforbindelse til Rødekro med Aabenraabanen, som var en sidebane til banen imellem Fredericia og Flensborg. Derefter oprettedes den smalsporede Aabenraa Amts Jernbaner som åbnede strækningen til Gråsten i 1899 og i 1901 til Løgumkloster. Amtsbanerne blev nedlagt i 1926. Aabenraa var gennem perioden Nordslesvigs centrum for de nationale spændinger mellem dansk og tysk. I 1900 købte Sprogforeningen Schweizerhalle ved Haderslevvej og gjorde den til et dansk forsamlingshus under navnet Folkehjem. Her krævede den sønderjyske politiker H.P. Hanssen i november 1918 sønderjydernes ret til national selvbestemmelse. Ved folkeafstemningen i 1920 stemte 55% i Aabenraa for at høre til Tyskland, men da det var resultatet for hele zone 1 der var gældende, kom Aabenraa som det øvrige Sønderjylland tilbage til Danmark. I Genforeningshaven mellem Madevej og H.P. Hanssens Vej står et monument for H.P. Hanssen, skabt af billedhuggeren Rikard Axel Poulsen i 1945. Et andet minde i byen om Genforeningen i 1920 findes foran Folkehjem, hvor der står 5 grænsesten fra den tidligere Kongeå-grænse. Aabenraa var i mellemkrigsårene centrum for det tyske mindretal i Nordslesvig. En ny tysk avis, Der Nordschleswiger, udkom fra 1946, en tysk privatskole og et bibliotek blev oprettet i 1947 og en børnehave i 1956. I 1925 blev havnen udvidet med 450 meter kaj og et kraftværk Sønderjyllands Højspændingsværk, og det betød med øget trafik i 1930'erne beskæftigelse for mange arbejdere. Der er i dag en mangeartet industri lige fra Marcussens Orgelbyggeri til Callesens Maskinfabrik. Sønderjyllandshallen blev indviet 1956, hvor landsdelens store messer, sportsstævner og kongresser afholdes. Tidligere hovedby i Sønderjyllands Amt Byen blev i 1970 administrativt center for Sønderjyllands Amt. Siden 2007 er det tidligere Sønderjyllands Amt smeltet sammen med andre omkringliggende amter til Region Syddanmark. Byen er nu også en del af en større kommune, stadig med navnet Aabenraa Kommune sammen med de gamle kommuner: Rødekro, Lundtoft, Tinglev og Bov. Den nuværende Aabenraa Kommune svarer i omfang næsten til det gamle Aabenraa Amt, bortset fra Gråsten-området. Demografi Transport og infrastruktur Kultur Attraktioner og seværdigheder Landsarkivet for Sønderjylland er en del af Statens Arkiver og dækker området fra Kongeåen til landegrænsen, dvs. de dele af Sønderjylland der kom tilbage til Danmark ved Genforeningen i 1920, og som stort set svarer til det tidligere Sønderjyllands Amt. Arkivet har private person- og foreningsarkiver fra perioden under preussisk styre 1864 til 1920, men kan også mønstre en stor lokal samling af private arkiver. Institut for Sønderjydsk Lokalhistorie har siden oprettelsen af samlingerne i begyndelsen af 1960'erne indsamlet billeder, lyd, film og "andet traditionsstof" (noder, sangbøger, salmebøger, skolebøger og andet) fra hele Sønderjylland. Aabenraa Museum Sønderjyllands Søfartsmuseum er både et byhistorisk museum og et søfartsmuseum. Byens historie er præget af, at i årene 1700-1800 var søfart og skibsbyggeri byens bærende erhverv. Aabenraas sejlads adskilte sig ved, at den fortrinsvis gik i langfart og fragtede varer for fremmede handelshuse. Museet er oprettet 1887 omkring de særprægede samlinger, som især byens kaptajner hjemførte. Kunstmuseet Brundlund Slots samlinger har hovedsagelig dansk kunst fra tiden efter 1920 med enkelte fra 1800-tallet. I samlingen findes både malerier, grafik og skulpturer. I tilknytning til kunstmuseet er der oprettet en billedskole, som er et supplement til folkeskolens undervisning i billedkunst. Banegården. Kunst & Kultur har skiftende udstillinger, oplæsninger, sang og musik og beslægtede aktiviteter. Derudover findes Krusmølle Den Gamle Smedie Hans Falcks Hus Jacob Michelsens Gård Sønderjysk Spejdermuseum Byen har flere historiske og seværdige bygninger heriblandt Brundlund Slot og Postmestergården. Der ligger i alt fire kirker i Aabenraa; Høje Kolstrup Kirke, Skt. Jørgens Kirke, Skt. Nicolai Kirke og Skt. Ansgar Kirke. Musik Byen har flere forskelige orkestre og musikskoler tilknyttet. Det tæller bl.a.: Aabenraa Brass Band Aabenraa Musikskole Aabenraa Skoleorkester Bigbandet Pianoforte Bivox Musikforening Den Sønderjyske Garde Jomfru Fanny Bigband Sønderjysk AmatørSymfoniOrkester Biblioteker Aabenraa Bibliotek er folkebibliotek for Aabenraa kommune, og har et stort udbud af bl.a. lokalhistorisk litteratur. Derudover findes Deutsche Zentralbücherei, der er hovedbibliotek for Det tyske mindretal i Nordslesvigs i alt 23 biblioteker. Sport Sønderskov Rideklub Aabenraa Båd Club Aabenraa bokseklub Aabenraa Karate klub Venskabsby Kaltenkirchen Uddannelse Som den største by i kommunen er Aabenraa et naturligt samlingssted for en lang række uddannelser. Folkeskoler, privatskoler o.l. Byen har tre folkeskoler; Kongehøjskolen, Høje Kolstrup Skole og 10. Aabenraa. Endnu en skole findes i Stubbæk (Stubbæk Skole), som ligger lidt udenfor Aabenraa by. Derudover findes Aabenraa Friskole og Deutsche Privatschule Apenrade, der er en tysk privatskole. Gymnasier Aabenraa Statsskole udbyder både studentereksamen og HF. Deutsches Gymnasium für Nordschleswig er det tyske mindretals gymnasium, som giver mulighed for både en dansk og en tysk studentereksamen. Teknisk Gymnasium Aabenraa tilbyder HTX. Gymnasiet hører ind under EUC Syd og har tæt samarbejde med HTX Sønderborg, HTX Haderslev og HTX Tønder. Handelsskolen IBC Aabenraa begyndte handelsskoleundervisningen på Købmandsskolen den 12. oktober 1868. Skolen er med sine mere end 135 år en af landets ældste handelsskoler. Skolen er i dag en afdeling af IBC International Business College der også har afdelinger i Kolding, Fredericia og Middelfart. Erhvervsuddannelser Social- og Sundhedskolen Syd tilbyder social- og sundhedsuddannelser. Videregående uddannelser Den eneste videregående uddannelsesinstitution er University College Syddanmark, der har en afdeling (campus) i Aabenraa, som tilbyder disse velfærdsuddannelser: Sygeplejerske Socialrådgiver Pædagog Pædagogisk assistent Øvrige skoler og undervisningstilbud VUC Aabenraa, der er en afdeling af VUC Sønderjylland Højskolen Østersøen Berømte bysbørn Jomfru Fanny var en kvinde i 1800-tallets Aabenraa, der er kendt for sine broderier og sine syner. Ernst Reuter (1889–1953), tysk politiker, overborgmester i Berlin (1948-53) og generalsekretær i den Volgatyske ASSR (oktober 1918 marts 1919) Galleri Se også Aabenraa Kommune (1970-2006) Aabenraa Kommune Henvisninger Noter Referencer Litteratur Johan Hvidtfeldt & Peter Kr. Iversen, Aabenraa bys historie, 4 bind, Historisk Samfund for Sønderjylland, 1961-1985. . Eksterne henvisninger Aabenraa turistbureau Aabenraa Museum Aabenraa Kommune Aabenraa Statsskole Landsarkivet for Sønderjylland Institut for Sønderjydsk Lokalhistorie Kunstmuseet Brundlund Slot Banegården. Kunst & Kultur Luftfoto Købstæder Byer i Sønderjylland (under den danske stat) Havnebyer i Danmark Byer og bydele med genforeningssten

735

https://da.wikipedia.org/wiki/1990

1990

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1990 (tal) Begivenheder Januar 2. januar – TV 2/Lorry gik i luften for første gang. 2. januar – Panamas leder, general Manuel Noriega, overgav sig til amerikanske styrker, der overførte ham til et amerikansk fængsel, sigtet for narkohandel. 7. januar – Det Skæve Tårn i Pisa bliver lukket for turister, fordi hældningen er blevet for faretruende 7. januar – Under titlen "Hjælp Østeuropa" afholder Danmarks Radio og TV 2 et fælles tv-show i Tivolis Koncertsal. Der bliver indsamlet 18,7 mio. kroner. 10. januar – Panamas diktator Manuel Noriega overgiver sig til de amerikanske militærmyndigheder i Panama City. 13. januar – DSB indsætter det første IC3-tog. 13. januar – en pogrom i Aserbajdsjans hovedstad Baku, koster 132 armeniere livet. 13. januar – Douglas Wilder bliver indsat i staten Virginia som USA's første folkevalgte sorte guvernør. 15. januar – i Bulgarien afskaffer regeringen det kommunistiske partis 44-årige monopol 26. januar - et voldsomt stormvejr over det nordvestlige Europa koster over 100 døde. Især Storbritannien bliver hårdt ramt - det er det værste uvejr, der har ramt de britiske øer i det 20. århundrede. Stormen koster fire danske søfolk livet 31. januar - den første russiske McDonald's åbner i Moskva Februar 2. februar - Apartheid: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk ophæver forbuddet mod African National Congress og lover at løslade Nelson Mandela 8. februar - Baltica Finans køber Københavns Idrætspark. 11. februar – Nelson Mandela løslades, efter 27 år som indespærret, fra Victor Verster fængslet, nær Cape Town i Sydafrika 19. februar - de østtyske myndigheder begynder for alvor at rive Berlinmuren ned. Siden de første sten var blevet revet ud af muren den 9. november 1989, havde der fundet omfattende souvenirhandel sted 24. februar - Danmark sætter varmerekord i februar med 15,8 °C målt i København Marts 11. marts – Litauen erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen 13. marts - Sovjetunionens folkekongres afskaffer kommunistpartiets magtmonopol, som havde bestået i 73 år. Grundlovsændringen, som baner vej for et flerpartisystem, bliver vedtaget med 1.771 stemmer mod 164. 74 undlader at stemme. Samtidig bliver det besluttet at give præsidentembedet større magtbeføjelser, og Mikhail Gorbatjov bliver valgt til den nye præsidentpost 15. marts - Mikhail Gorbatjov blev valgt til præsident i Sovjetunionen 21. marts - Namibia, Afrikas sidste koloni, bliver selvstændig 31. marts - Omkring 200.000 demonstranter går på gaderne i London i protest mod Storbritanniens kopskat April 4. april - den belgiske regering erklærer kong Baudouin 1. uegnet til at styre, fordi han nægter at undertegne abortloven 4. april - Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager, opretter Larsen Rejser A/S 7. april – en brandkatastrofe på passagerfærgen Scandinavian Star, der var på vej fra Oslo til Frederikshavn koster 158 af de 482 ombordværende livet 10. april - Nationalbanken udsender 20-krone mønt og en ny 5-krone 24. april - det avancerede Hubble-teleskop (pris: 10 mia. kr) sendes i kredsløb om Jorden af rumfærgen Discovery fra Kennedy Space Center 25. april - Hubble-rumteleskopet bliver sendt i kredsløbet om jorden 25. april - den vesttyske socialdemokratiske kanslerkandidat Oskar Lafontaine bliver under et vælgermøde i Köln stukket ned af en kvinde 29. april - nedbrydningen af Muren ved Brandenburger Tor påbegyndes Maj 2. maj - den hollandske koncern Phillips overtager en fjerdedel af aktierne i det danske Bang & Olufsen, oplyses det af Bang og Olufsen. Aktierne koster Phillips 340 millioner kr. 4. maj - Letland erklærer sig selvstændig 5. maj - i Bonn åbnes det første firepagtsmøde, der skal bane vejen for et forenet Tyskland 7. maj - Letlands parlament erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen 8. maj - Statsminister Poul Schlüter accepterer dommerundersøgelse af justitsminister Erik Ninn-Hansens embedsførelse i Tamilsagen 15. maj - den svenske Riksdag beslutter at gå ind for en øresundsbro mellem Malmø og København 16. maj - Sydafrikas regering beslutter at afskaffe raceadskillelse på hospitaler og skoler 20. maj - cirka 2 millioner mennesker ud over Kina protesterer mod dødsstraf 22. maj - Yemen genforenes i et land 22. maj - demokratiske protester i Zaire resulterer i 50 døde 28. maj - Samsø får eget postnummer: 8305 29. maj - den russiske folkekongres vælger Boris Jeltsin til formand for den øverste sovjet i Russiske SFSR Juni 1. juni - i Moskva underskriver Ronald Reagan og Michail Gorbatjov aftale om ophør af produktion af kemiske våben 8. juni - det første frie valg i Tjekkoslovakiet siden 1946 vindes af Borgerforum 8. juni - de seks tiltalte i Blekingegade-sagen anklages kollektivt for mordet på en ung politibetjent 9. juni - Ruslands parlament indfører pressefrihed og ophæver statens monopol på radio og tv 13. juni - den officielle fjernelse af Berlinmuren indledes 20. juni - den britiske premierminister John Major foreslår indførelse af en ny europæisk møntenhed, ECU 20. juni - Asteroiden Eureka opdages 21. juni - omkring 40.000 omkommer, da den nordvestlige del af Iran rammes af det værste jordskælv i landets historie. Skælvet blev målt til mellem 7,2 og 7,7 på Richterskalaen 25. juni - i Dublin enes EF's regeringschefer om en traktatændring, som baner vej for en europæisk union 28. juni - Ion Iliesco tages i ed som præsident i Rumænien 28. juni - efter 42 års kommunistisk styre får Tjekkoslovakiet sin første demokratisk valgte regering med premierminister Marian Calfa i spidsen Juli 5. juli - Tjekkoslovakiets parlament genvælger med stort flertal Vaclav Havel som præsident 16. juli – Malta søger under ledelse af premierminister Edward Fenech Adami om optagelse i det Europæiske Fællesskab 27. juli – Produktionen af den legendariske Citroën 2CV indstilles efter en produktion på 3.868.631 personbilsudgaver og 1.246.335 varebilsudgaver siden 1948. Den definitivt sidste bil, som forlader fabrikken i Portugal, er en grå 2CV6 Charleston. August 2. august – Irak invaderer Kuwait, hvilket fører til Golfkrigen 1991 6. august - FN's sikkerhedsråd vedtager en global handelsembargo mod Irak efter landets invasion af Kuwait 9. august - FNs Sikkerhedsråd vedtager en enstemmig erklæring om at Iraks besættelse og indlemmelse af Kuwait er i strid med international folkeret, og at Irak derfor straks skal indlede tilbagetrækning 19. august - Leonard Bernstein dirigerer sin sidste koncert 23. august - Armenien erklærer sin selvstændighed fra Sovjetunionen 28. august - Irak erklærer, at Kuwait er en irakisk provins September 1. september - 16 danske kvinder og børn, som har været holdt gidsler i Irak, får rejsetilladelse 4. september - Nord- og Sydkoreas premierministre mødes i Seoul til det første møde på topniveau. Mødets emne er mere åbenhed mellem de to stater 9. september - George H.W. Bush og Mikhail Gorbatjov kræver efter et topmøde i Helsingfors de irakiske styrker ud af Kuwait 10. september - A.P. Møller tilbyder USA transport af militærudstyr til brug i Golfkrigen 20. september - Sydossetien erklærer sig uafhængig af Georgien 27. september - Storbritannien genoptager diplomatiske forbindelser med Iran 28. september - Den danske stat sælger Statsanstalten for Livsforsikring til Baltica for 3,4 milliarder kroner Oktober 1. oktober - for de danske billister bliver tændte lygter obligatorisk hele døgnet for alle motorkøretøjer 3. oktober – 11 måneder efter at Berlinmuren faldt genforenes de to Tysklande 5. oktober - Justitsminister Hans Engell (C) giver 6 hoteller tilladelse til at drive kasino fra den 1. januar 1991. 41 havde søgt om tilladelse – men de resterende fik afslag 5. oktober - den første levertransplantation i Danmark foretages på Rigshospitalet 8. oktober - mindst 21 palæstinensere bliver dræbt og cirka 250 arresteret under alvorlige uroligheder i Jerusalem. Urolighederne starter, da jødiske fanatikere marcherer mod en moské, og palæstinensere kaster sten mod dem. Det israelske politi bruger først tåregas og gummikugler, men skyder senere med skarpt. Det er de blodigste og mest dramatiske begivenheder i Jerusalem siden Seksdageskrigen i 1967. FN's sikkerhedsråd fordømmer israelernes brutalitet. 21. oktober − de første S-buslinjer oprettes af HT November 7. november - store dele af Universal Studios i Hollywood, USA, brænder. Ingen mennesker kommer noget til, men kulisserne til film som King Kong, Psycho, Hajen og TV-serien Kojak bliver ødelagt 9. november - Mary Robinson bliver Irlands første kvindelige præsident. Mary Robinson stiller op uden for partierne, men bliver støttet af Labour og det marxistiske parti. 13. november - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup bliver smidt ud af partiets Folketingsgruppe. To dage tidligere havde han meddelt, at han ville stifte et nyt parti - Trivselspartiet - som “en redningsplanke, hvis jeg - eller andre fremskridtsfolk, bliver ekskluderet”. Tre andre af Fremskridtspartiets folketingsmedlemmer følger Glistrup 15. november - NATO og Warszawapagten enes om at skrotte i alt 80.000 våbensystemer 19. november - Firmaet Nordisk Fjer standser betalingerne for senere at gå konkurs 22. november – Margaret Thatcher træder tilbage som engelsk premierminister 23. november - systemkritiker Václav Havel, Tjekkoslovakiet, opfordrer til generalstrejke 29. november - FN forlanger, at Irak forlader Kuwait inden den 15. januar 1991 eller risikere en militær aktion. Saddam Hussein afviser December 2. december - Tyskland afholder valg til Forbundsdagen 9. december - Lech Wałęsa vinder jordskredssejr i Polen i præsidentvalget 12. december – Folketingsvalg i Danmark. 16. december – Jean-Bertrand Aristide vælges som præsident i Haiti efter tre årtier med militært diktatur 20. december - Eduard Shevardnadze trækker sig tilbage fra posten som sovjetisk udenrigsminister 22. december - Lech Wałęsa tages i ed som polsk præsident 23. december - ved en folkeafstemning bestemmer Slovenien sig for at bryde ud af Jugoslavien 31. december - det danske Casino Copenhagen åbner som det første herhjemme, med licens til at udbyde spil som blackjack og roulette Født Januar 7. januar – Liam Aiken, amerikansk skuespiller. 29. januar – Nikolaj Stokholm, dansk stand up komiker. 30. januar – Jake Thomas, amerikansk skuespiller. Februar 3. februar – Sean Kingston, amerikansk skuespiller. 7. februar – Anna Abreu, finsk-portugisisk sangerinde. 21. februar – Cory Kennedy, amerikansk internet-berømthed. Marts 18. marts – Michael Damgaard, dansk håndboldspiller. 23. marts – Prinsesse Eugenie af York, engelsk prinsesse. April 3. april – Oliver Feldballe, dansk fodboldspiller. 5. april – Peter Balling, dansk håndboldspiller. 9. april – Kristen Stewart, amerikansk skuespillerinde. 10. april – Alex Pettyfer, britisk skuespiller. 15. april – Emma Watson, engelsk skuespillerinde. 23. april – Dev Patel, britisk skuespiller. 26. april – Jonathan dos Santos, mexicansk fodboldspiller. Maj 16. maj – Thomas Brodie-Sangster, engelsk skuespiller. 27. maj – Chris Colfer, amerikansk skuespiller. Juni 13. juni – Aaron Taylor-Johnson, engelsk skuespiller. 18. juni – Jeremy Irvine, engelsk skuespiller. 21. juni – Håvard Nordtveit, norsk fodboldspiller. Juli 4. juli – David Kross, tysk skuespiller. 11. juli – Caroline Wozniacki, dansk tennisspiller. 11. juli – Gustav Salinas, dansk tv-personlighed. 27. juli – Indiana Evans, australsk skuespillerinde. 28. juli – Soulja Boy Tell 'em, amerikansk rapper. August 1. august – Jack O'Connell, engelsk skuespiller. 9. august – Bill Skarsgård, svensk skuespiller. 10. august – Lucas Till, amerikansk skuespiller. 15. august – Jennifer Lawrence, amerikansk skuespillerinde. September 3. september – Stine Jørgensen, dansk håndboldspiller. 6. september – Marco Sørensen, dansk racerkører 13. september – Mads Kjøller-Henningsen, dansk folkemusiker. 19. september – Anders Brønholt, dansk musiker. 21. september - Mille Hundahl, dansk håndboldspiller. 21. september - Christian Serratos, amerikansk skuespiller. 21. september - Allison Scagliotti, amerikansk skuespiller. 22. september - Jakob Ankersen, dansk fodboldspiller. 22. september - Peter Ankersen, dansk fodboldspiller. 23. september - Delilah, engelsk sanger. 28. september – Rosalinde Mynster, dansk skuespillerinde Oktober 3. oktober – Maria Fisker, dansk håndbold. 10. oktober – Fanendo Adi, nigeriansk fodboldspiller. 21. oktober – Ricky Rubio, spansk basketballspiller. 29. oktober – Amarna Miller, Spansk skuespillerinde. 29. oktober – Eric Saade, svensk sanger. 31. oktober – J.I.D, Amerikansk rapper. November 10. november - Aron Jóhannsson, amerikansk/islandsk professionel fodboldspiller. 30. november - Magnus Carlsen, norsk skakspiller. December 17. december - Abderrazak Hamed-Allah, marokansk fodboldspiller. 20. december – JoJo, amerikansk sanger. 28. december – Sarah-Sofie Boussnina, dansk skuespillerinde. Dødsfald Sport 28. januar – Super Bowl XXIV San Francisco 49ers (55) besejrer Denver Broncos (10). 11. februar – James "Buster" Douglas Knockouter Mike Tyson og vinder dermed verdensmesterskabet i heavyweight boksning. 8. juli - Vesttyskland vinder VM i fodbold i Rom i Italien 10. oktober - i Idrætsparken vinder Danmarks fodboldlandshold 4-1 over Færøerne i en EM kvalifikationskamp. De danske mål blev scoret af Michael Laudrup (2), Lars Elstrup og Flemming Povlsen 26. oktober - amerikaneren Evander Holyfield bliver verdensmester i professionel sværvægtsboksning, da han i Las Vegas, USA, besejrer den forsvarende mester, landsmanden James Douglas på knockout i tredje omgang. Det er Holyfields 25. sejr i træk - og den 21. på knockout 26. november - fodboldspilleren Preben Elkjær spiller sin sidste kamp som topspiller, da Vejle Boldklub på hjemmebane møder B 1913. 33-årige Preben Elkjær, der spiller for Vejle, bliver i øvrigt vist ud i afskedskampen. Siden bliver Elkjær blandt andet tv-kommentator og fodboldtræner. Commonwealth Games afholdes i Auckland i New Zealand. Nobelprisen Fysik – Jerome I. Friedman, Henry W. Kendall, Richard E. Taylor Kemi – Elias James Corey Medicin – Joseph E Murray, E. Donnall Thomas 22. oktober - Litteratur – Octavio Paz Fred – Mikhail Sergeyevich Gorbachev Økonomi – Harry Markowitz, Merton Miller, William Sharpe Bøger Liberty and Power Harry L. Watson. Musik 5. maj – Italien vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Zagreb, Jugoslavien, med sangen "Insieme: 1992" af Toto Cutugno 21. september - Phish udgiver albummet Lawn Boy. 21. september - Indigo Girls udgiver albummet Nomads Idians Saints. Film Bananen - skræl den før din nabo (1990) Camping (1990) Casanova (1990) Dagens Donna (1990) Farlig leg (1990) Fuglekrigen i Kanøfleskoven (1990) Kajs fødselsdag (1990) Kys mor, skat! (1990) Lad isbjørnene danse (1990) Manden der ville være skyldig (1990) Perfect world (1990) Sangen om kirsebærtid (1990) Sirup (1990) Smykketyven (1990) Springflod (1990) Eksterne henvisninger 90 Artikler om enkelte år

736

https://da.wikipedia.org/wiki/Skandinavisk%20brunbj%C3%B8rn

Skandinavisk brunbjørn

Den skandinaviske brunbjørn er en underart af den brune bjørn. Underarten har været stærkt udryddelsestruet, men der findes nu en bestand på cirka 1.100 dyr i det allernordligste Sverige, samt i grænseområderne mellem Sverige og Norge. Mere specifikt i Hedmark og Dalarna. Den skandinaviske brunbjørn lever især af græs og blade i løbet af sommeren. I sensommeren går den primært over til en kost på vilde bær. Bjørnen er fredet, men en begrænset og stærkt kontrolleret jagt på cirka 30-40 dyr gennemføres hvert år. Hannen vejer cirka 400 kilogram. Hunnen det halve. I Danmark kan bjørnen blandt andet ses i Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Bjørne

739

https://da.wikipedia.org/wiki/1991

1991

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1991 (tal) og 1991 (album) Begivenheder Kulstof-nanorør opdages af Sumio Iijima. Januar 2. januar – Sovjetisk militær besatte det største bladhus i Letlands hovedstad Riga. 2. januar – 327 af de største Brugser i Danmark gik sammen og blev til SuperBrugsen, meddelte FDB. 2. januar – TV 2/Øst går i luften 9. januar - Sovjetiske styrker stormer Vilnius for at stoppe Litauens uafhængighed 11. januar - Sovjets præsident Mikhail Gorbatjov advarer Litauen om, at republikken skal handle i efter sovjetisk lov, eller blive styret direkte fra Sovjet 12. januar - Et krisemøde i Beograd bryder sammen. Premierminister Ante Markovic truer med at trække sig og flere jugoslaviske republikker truer med at løsrive sig 13. januar – Sovjetiske elitetropper dræber 15 mennesker og sårer 164 i Litauens hovedstad Vilnius. 16. januar – Operation Desert Storm begynder. 17. januar – FN-allierede styrker (USA, Storbritannien, Frankrig og Saudi-Arabien) gennemfører luftangreb mod Irak, der (i Golfkrigen 1991) havde holdt Kuwait besat siden august 1990 17. januar - Harald 5. udråbes til ny norsk konge efter sin afdøde far Olav 5. 18. januar - om natten bliver der i Irak affyret 12 scud-missiler mod Israel - de første efter de allierede bombeangreb mod Irak natten før 20. januar - sovjetiske specialstyrker går til angreb i Riga og dræber 4 og sårer 9 25. januar - i Golfen opstår verdenshistoriens største miljøkatastrofe, da Saddam Hussein beordrer olie hældt direkte i havet 31. januar - som direkte konsekvens af Danmarks officielle støtte af de baltiske republikkers uafhængighed, truer Sovjet med at oprette konsulater i Grønland og Færøerne Februar 1. februar - i Irak har op imod 60.000 soldater og 1.000 kampvogne samlet sig ved byen Al Wafra - parate til at invadere Saudi-Arabien 2. februar - de Klerk meddeler, at Sydafrika i løbet af de kommende måneder, vil have afskaffet alle tilbageværende racediskriminerende love 4. februar - tidligere justitsminister Erik Ninn Hansen meddeler, at han ikke genopstiller ved næste valg 6. februar - indenrigsminister Thor Pedersen mener at det skal koste 3.000,- kr. at søge om dansk statsborgerskab 8. februar - IRA tager ansvaret for at have affyret 3 mortérgranater mod Downing Street 10 i London. En granat eksploderer og tre personer bliver lettere såret 9. februar - vælgerne i Litauen stemmer med omkring 90% flertal for landets uafhængighed fra Sovjetunionen 11. februar – UNPO, the Unrepresented Nations & People Organization dannes i Haag i Holland 13. februar - i det nordlige Sri Lanka mister 45 tamilske oprører livet i forsøget på at ryddet et område 16. februar - i det sydlige Thailand vælter en lastbil med dynamit og mere end 100 mennesker mister livet 20. februar - den amerikanske præsident George Bush på officielt besøg i Danmark 24. februar - i 1. Golfkrig begynder allierede nationer landkrigen mod Irak 26. februar - Tim Berners-Lee præsenterer den første web browser, der kaldes WorldWideWeb 26. februar - Saddam Hussein meddeler, at alle irakiske tropper vil blive trukket tilbage fra Kuwait 27. februar - General Norman Schwarzkopf, de allieredes øverstkommanderende under Golfkrigen 1991, erklærer Kuwait for befriet 28. februar - en undersøgelse fra EF-kommissionen viser at danskerne er de mest modvillige i EF mod indvandrere Marts 2. marts - Kaj Ikast, trafikminister, er tæt på at et forlig mellem regeringen og Socialdemokratiet omkring Øresundsbroen 3. marts - politifolk banker Rodney King i Los Angeles, hvilket optages på en amatørfilm. Hændelsen sætter gang i raceuroligheder i byen 5. marts - der udsendes konfliktvarsel for de 77.000 ansatte i den finansielle sektor i Danmark 8. marts - Boel Jørgensen, chef Det kgl. Teater meddeler at der er behov for ekstrabevilling på 30 millioner kroner, såfremt teateret fremover skal opfylde sin rolle som landets nationalscene 13. marts - 12 tyske forretningsmænd sigtes for at have solgt våben illegalt til Saddam Hussein, hvilket har gjort ham i stand til at producere kemiske våben 14. marts - tæt tåge i Femern bælt er skyld i at DSB færgen Dronning Margrethe II kolliderer med et finsk containerskib. Én person mister livet 15. marts - Sigbjørn Johnsen klager over, at underbukser er er tre gange så dyre i Oslo, som i London 16. marts - i Jugoslavien trækker statspræsident Jovic sig og frygten for militær magtovertagelse stiger 17. marts - efter fire år på posten, træder Ole Sohn tilbage som formand for DKP 22. marts - SAS fremlægger det værste regnskab til dato, med et underskub på 700 millioner kroner 23. marts - Trafikministrene Kaj Ikast og Georg Andersson underskriver i København den dansk-svenske aftale om en fast forbindelse over Øresund - Øresundsbroen, der bliver indviet i 2000. 25. marts - en lotto vinder fra Storstrøms Amt løber med danmarkshistoriens til dato største lottogevinst på 5.028.847 kr. 28. marts - i USA meddeles det, at over 5 millioner børn sulter, hvilket svarer til ét ud af hvert ottende børn under 12 år 31. marts - Warszawapagten opløses 31. marts - knap 99% af vælgerne i Georgien stemmer for uafhængighed af Sovjetunionen 31. marts - af en undersøgelse fremgår det, at danske mænd i alderen 45 og 59 har arbejdsuger på over 50 timer April 1 april - Warszawapagten opløses som en følge af kommunismens sammenbrud i Østeuropa. 3. april - FN fastsætter i resolution 687 betingelserne for en våbenhvile i Golfkrigen 5. april - i Tyrkiet bøjer regeringen sig for det internationale pres og åbner grænsen for 250.000 irakiske kurdere, der søger sikkerhed 9. april - døde fisk og søpindsvin skyller op på stranden på Fanø, ved siden af millioner af døde knivmuslinger 9. april – Georgien erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen 10. april - USA forbyder Irak at flyve nord for den 36. breddegrad 13. april - i Genovabugten rammes den cypriotiske tanker Haven af en eksplosion, der truer med at knække tankeren midt over 14. april - Furesøen opmåles til 37,7 meter på det dybeste sted 21. april - den danske miljøminister Per Stig Møller oplyser, at den danske regering agter at udskrive en arkitektkonkurrence for Københavns havnefront. Konkurrencen skal være udgangspunktet for bebyggelse af de ledige arealer de næste 20-30 år 23. april - de franske vinmarker rammes af en katastrofe, da de spirende vinstokke rammes af frost 29. april - Bangladesh rammes af en Cyklon. 139.000 omkommer og 10 millioner bliver hjemløse Maj 1. maj - i Angola slutter borgerkrigen 2. maj - den hidtil største nævningesag i Danmark slutter med, at de 7 tiltalte i Blekingegade-sagen idømmes fra ét til ti års fængsel 2. maj - det danske Socialdemokrati blokerer for dansk nødhjælp til kurderne, grundet manglende grønt lys fra FN 5. maj - Vestsjællands Amt beslutter at lukke gigthospitalet i Skælskør, for at opnå en besparelse 7. maj - den jugoslaviske forsvarsminister erklærer, at landet befinder sig i en tilstand af borgerkrig 10. maj - Vejle Amt sender breve ud til 3-400 afdøde unge mennesker, for at advare dem mod spritkørsel 13. maj - i Johannesburg overfalder en stor gruppe zuluer en slumlejr og dræber 27 og sårer 30 15. maj - Frankrig får sin første kvindelige ministerpræsident, Edith Cresson 17. maj - Finland klager til Den Internationale Domstol over den kommende danske Storebæltsforbindelse, der vil hindre passage af finske borerigge 18. maj - Helen Sharman bliver den første kosmonaut i rummet, da hun sendes ud i rummet med Sojus TM-12 20. maj - USSR tillader sine borgere af forlade landet 20. maj - kroaterne siger ja til uafhængighed og Stipe Mesic udnævner sig selv til præsident for landet 20. maj - på sin jomfrutur Kalundborg-Århus, taber DSB-færgen Ask sin broklap ned på kajen i Kalundborg 22. maj - Ester Larsen, sundhedsminister meddeler, at hjertetransplantationer fremover skal foregå på Skejby Sygehus 25. maj - via en luftbro henter Israel 18.000 etiopiske jøder ud af den belejrede by Addis Abeba 26. maj - de sidste cubanske tropper forlader Angola 27. maj - en Boeing757 styrter kort efter starten i Thailand og alle 223 ombordværende omkommer 28. maj - oprørsstyrker indtager den Etiopiske hovedstad Addis Abeba og afslutter 30 års borgerkrig 29. maj - i Danmark modtager to iranske flygtninge til til dato hårdeste narkodom, med 12 og 13 års fængsel for heroinsmugling 29. maj - Anker Jørgensen modtager fredsprisen fra Dansk Forfatterforening, for sin indsats for frigivelsen af danske gidsler i Irak 31. maj - nær Barcelona dræbes ni mennesker ved et angreb på en civil-garde-kaserne Juni 1. juni - en ny dyreværnslov træder i kraft i Danmark - dyrlægerne skal nu anmelde vandrøgt til politiet 1. juni - Girobank ser dagens lys i Danmark 5. juni - det danske folketing beslutter at pensionister, der har haft deres sommerhus i 8 år, må bo i det hele året 6. juni - i Danmark, Bella-centeret, afholdes der NATO-udenrigsministermøde 9. juni - KL og Told- og Skattestyrelsen indgår samarbejde om at nedbringe danskernes gæld til det offentlige på 30 milliarder 9. juni - 207 omkommer, da vulkanen Pinatubo i Filippinerne går i et voldsomt udbrud efter at have hvilet i over 600 år 12. juni - Kaspar Rostrup meddeler, at han forlader Gladsaxe Teater. Han føler ikke, at det er korrekte økonomiske råderum er til stede 12. juni - Boris Jeltsin vælges med 57,38 % af stemmerne til præsident for den nye Russiske Føderation 14. juni - Sri Lanka, Batticaloa distriktet bliver 150 dræbt i kampe mellem tamilske oprører og regeringsstyrker 15. juni - Vulkanen Pinatubo går i udbrud. Udbruddet bliver det største i det 20. århundrede 20. juni - Parlamentet i det forenede Tyskland vedtager at flytte landets hovedstad fra Bonn til Berlin, der fremover skal huse Forbundsdagen og den tyske regering 21. juni - i Tyskland besluttes det inden for 10 år at flytte regeringsbyen fra Bonn og til Berlin 23. juni - Moldova erklærer sig uafhængige 25. juni – Slovenien erklærer sin uafhængighed af Jugoslavien. 25. juni - Kroatien erklærer sin uafhængighed af Jugoslavien 27. juni - to dage efter at have erklæret sin selvstændighed angribes Slovenien af jugoslaviske tropper, hvilket bliver starten på Tidageskrigen, der ender med slovensk sejr 27. juni – første danske FN-vagter (UNGCI) ankommer til Irak 28. juni - USA truer Irak med militær aktion, efter at irakerne har lagt hindringer i vejen for inspektion af landets atomanlæg 29. juni - Margaret Thatcher meddeler at hun forlader Underhuset ved næste valg Juli 1. juli - EF melder ud, at man vil udarbejde et sæt regler for god opførsel, i kampen mod sex-chikane 1. juli – Warszawapagten opløses 6. juli - Nelson Mandela blive valgt som præsident for ANC 9. juli - i Scandinavian Star sagen, rejser rigsadvokaten tiltale mod reder, direktør og kaptajn 10. juli - Boris Jeltsin tages i ed som den første demokratisk valgte præsident for Rusland 11. juli - et flystyrt ved Jeddah, Saudi-Arabien koster 261 mennesker livet 19. juli - den amerikanske præsident George Bush aflægger Grækenland det første statsbesøg siden 1959 21. juli - ud for den australske vestkyst brækker det græske tankskib Kirki midt over og lækker op imod 20.000 råolie 31. juli - på et topmøde i Moskva underskriver præsidenterne George H.W. Bush og Michail Gorbatjov START I-aftalen om reduktion af strategiske våben August 7. august - World Wide Web bliver offentlig tilgængeligt på Internettet 14. august - med 117 stemmer for og 42 imod vedtager Folketinget etableringen af en Øresundsbro 18. august - Sovjetunionen kollapser. Præsident Michail Gorbatjov sættes i husarrest 19. august - den sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov forsøges afsat, men kupforsøget slår fejl, og han vender tilbage efter 3 dages eksil i sit sommerhus på Krim. Boris Jeltsin opfordrer folket til at trodse juntaen. 20. august – Estland erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen 21. august – Letland erklærer sin uafhængighed fra Sovjetunionen 21. august - massedemonstrationer i Moskva får kuppet mod Gorbatjov til at bryde sammen, men Boris Jeltsin gør sig klar til at overtage magten 25. august - Hviderusland erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen 27. august - Moldova erklærer sig uafhængig af Sovjetunionen 31. august - Kirgisistan erklærer sig uafhængige fra Sovjetunionen September 6. september - Sovjetunionen anerkender Estland, Letland og Litauens uafhængighed 6. september - Ruslands næststørste by får sit gamle navn Sankt Petersborg tilbage efter at have heddet Leningrad siden 1924 9. september - Tadjikistan erklærer uafhængighed fra Sovjetunionen 15. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen. Socialdemokraterne i Sverige lider deres største valgnederlag siden 1928 og De Grønne mister samtlige deres mandater 17. september – Første version af det gratis operativsystem Linux (0.01) frigives til internettet 17. september - Letland, Estland, Litauen, Nord- og Sydkorea, Marshalløerne og Mikronesien bliver medlemmer af FN 19. september - FN giver Irak lov til at sælge olie for at kunne betale for fødevarer og medicin. Irak afslår 19. september - i en gletsjer i Alperne på grænsen mellem Østrig og Italien findes det dybfrosne lig af en 5.000 år gammel stenalderjæger, også kendt under navnet Ismanden (Ötzi) 21. september - Armenien afholder folkeafstemning om deres tilknytning til Sovjetunionen. 90% stemmer for løsrivelse 28. september - Fremskridtspartiets stifter Mogens Glistrup ekskluderes på partiets årsmøde 30. september - militærkup i Haiti afsætter landets populære og første demokratisk valgte præsident Jean-Bertrand Aristide. Oktober 5. oktober – Linus Torvalds frigiver Linux 11. oktober - FN's sikkerhedsråd underlægger Iraks militærindustri permanent kontrol 12. oktober - Verdens første vindmøllepark til havs åbnes i Langelandsbæltet ved Vindeby 18. oktober - Aserbajdsjan erklærer sin uafhængighed af USSR 20. oktober - Jacob Haugaard spenderer øl og pølser i Ridehuset i Århus på sine vælgere for statstilskuddet til Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer 29. oktober - Ritt Bjerregaard fyres som gruppeformand i Socialdemokratiets folketingsgruppe som følge af, at hun nægter at flytte sin faste adresse fra Fyn til København, således som Københavns Kommune forlangte, efter hun anskaffede sig en 210 kvadratmeter stor lejlighed November 2. november - Zambias præsident gennem 27 år, Kenneth Kaunda trækker sig tilbage efter et valgnederlag til Frederick Chiluba 21. november - FN vælger ægypteren Boutros Boutros-Ghali til generalsekretær 22. november - EU indgår en associeringsaftale med Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn 30. november - flere svenske byer er centrum for voldsomme kampe mellem højreekstremister og blandt andet danske bz'ere December 1. december - Ukraine beslutter efter en folkeafstemning at forlade Sovjetunionen 1. december – Tv-julekalenderen The Julekalender med De Nattergale har premiere. 6. december – 7. december – Union of the Baltic Cities – opståen, stævne i Lübeck (Tyskland) 9. december - EF-topmøde om den fremtidige union indledes i Maastricht i Holland 11. december - på EF-topmødet i Maastricht opnås enighed om en politisk union. England afviser at medtage "den sociale dimension" 15. december - omkring 1.000 mennesker omkommer ved en færgeulykke med en egyptisk færge i Det Røde Hav 17. december - EF-landene beslutter at anerkende Slovenien og Kroatien som selvstændige stater fra 15. januar 1992 19. december - oprørske serbere udråber Den Serbiske Republik Krajina, som dækker næsten en tredjedel af Kroatien 20. december - Folketinget vedtager at hæve momsen fra 22 til 25% fra nytår 23. december - Tyskland anerkender de to jugoslaviske løsrivelsesrepublikker Kroatien og Slovenien, og snart følger andre lande efter, heriblandt Danmark 25. december – Mikhail Gorbatjov træder tilbage som præsident for Sovjetunionen. 26. december – Dumaen mødes og opløser Sovjetunionen 31. december - borgerkrigen i El Salvador afsluttes 31. december - påbud om Advarselstekster på tobaksprodukter indførtes i Danmark Født Januar 1. januar – Victor Pálsson, islandsk fodboldspiller 12. januar – Pixie Lott, engelsk sanger. 15. januar - Marc Bartra, spansk fodboldspiller 28. januar - Calum Worthy, canadisk skuespiller. Februar 2. februar – Adam Gilbert Jespersen, dansk skuespiller. 10. februar – Emma Roberts, amerikansk skuespillerinde. 17. februar – Bonnie Wright, engelsk skuespiller. 17. februar – Ed Sheeran, engelsk sanger. 22. februar – Robin Stjernberg, svensk sanger. Marts 8. marts - Devon Werkheiser, amerikansk skuespiller og musiker. 9. marts - Matthew Briggs, engelsk fodboldspiller April 3. april - Oliver Gammelgaard Nielsen, dansk musiker. 4. april – Jamie Lynn Spears, amerikansk sangerinde og lillesøster til Britney Spears. 10. april – Amanda Michalka, amerikansk sanger og skuespillerinde. 23. april - Nathan Baker, engelsk professionel fodboldspiller. 30. april – Travis Scott, amerikansk rapper og sanger. Maj 5. maj – Raúl Jiménez, mexicansk fodboldspiller. 19. maj – Jordan Pruitt, amerikansk sanger. 23. maj – Lena Meyer-Landrut, tysk sangerinde. 28. maj – Nicklas Svale Andersen, dansk filmskuespiller. Juni 19. juni – Janine Weber, østrigsk ishockeyspiller. 20. juni – Rasmus Lauge, dansk håndboldspiller Juli 5. juli – Jason Dolley, amerikansk sanger og skuespiller. 9. juli – Mitchel Musso, amerikansk sanger og skuespiller. 9. juli – Clara Mae, svensk sangerinde. 25. juli – Janus Dissing Rathke, dansk skuespiller. 31. juli – Filipa Azevedo, portugisisk sangerinde. August 8. august – Julie Grundtvig Wester, dansk skuespillerinde. 10. august – Dagný Brynjarsdóttir, islandsk fodboldspiller. 12. august – Mads Mensah Larsen, dansk håndboldspiller 14. august – Lucas Justra Bjerregaard, dansk golfspiller. 16. august – Evanna Lynch, irsk skuespiller. 17. august – Austin Butler, amerikansk skuespiller, sanger og model. 21. august – Amalie Szigethy, dansk kendis, kendt fra Paradise Hotel 26. august – Dylan O'Brien, amerikansk skuespiller. 28. august – Kyle Massey, amerikansk skuespiller. September 4. september – Anders Zachariassen, dansk håndboldspiller. 4. september – Carter Jenkins, amerikansk skuespiller. 5. september – Skandar Keynes, engelsk skuespiller. 9. september – Kelsey Asbille, amerikansk skuespillerinde. 11. september – Kygo, norsk DJ. 27. september – Simona Halep, rumænsk tennisspiller. Oktober 4. oktober – Nicolai Kielstrup, dansk sanger. 11. oktober – Michael Larsen, dansk bokser. 14. oktober – Owen Kline, amerikansk skuespiller 15. oktober – Gabriella Cilmi, australsk sanger/sangskriver. 17. oktober – Alex Vanopslagh, dansk politiker. 21. oktober – Katrine Toft Væsel, dansk mellemdistanceløber. 23. oktober – Emil Forsberg, svensk fodboldspiller. 23. oktober – Mako af Akishino, japansk prinsesse. November 7. november – Anne Gadegaard, dansk sangerinde. 17. november – Nicolás Millán, chilensk fodboldspiller. December 11. december – Anna Bergendahl, svensk sangerinde. 13. december – Christian Heldbo Wienberg, dansk barnestjerne. 24. december – Louis Tomlinson, engelsk sanger og sangskriver. 26. december – Mikkel Becker Hilgart, dansk skuespiller. Dødsfald 12. marts - William Heinesen, færøsk forfatter (1900) 24. maj - Wilhelm Kempf, tysk pianist (født 1895) 7. juli - Jørgen Gammelgaard, arkitekt (født 1938) 25. juli - Isaac Bashevis Singer, forfatter (født 1902) Sport 27. januar – Super Bowl XXV New York Giants (20) besejrer Buffalo Bills (19). 15. februar – Bokseren Gert Bo Jacobsen møder Manning Galloway i en VM-kamp om WBO-titlen i weltervægt, men bliver stoppet på grund af en skade efter 8. omgange 14. juni - I New York City sætter den amerikanske løber Leroy Burell ny verdensrekord i 100 meter løb med tiden 9,90 sekunder 16. juni - Vibeke Toft og Allan Tornsberg vinder EM i latinamerikanske danse 14. august - danske Jan Bo Petersen vinder VM-bronze i 4.000 meter individuelt forfølgelsesløb ved VM i banecykling i Stuttgart i Tyskland. Guldet går til tyske Jens Lehmann 16. august - danske Jan Bo Petersen vinder VM-bronze i 50 km pointløb ved VM i cykling i Stuttgart, Tyskland. Bruno Risi (Schweiz) vinder guld. Det er Jan Bo Petersens anden bronzemedalje ved VM 25. august - VM i svømning slutter i Athen med det bedste danske resultat siden 1938 med fire guld- og to bronzemedaljer. Mette Jacobsen står for de tre guldmedaljer og den ene bronze, Lars Sørensen for den sidste guldmedalje og Berit Puggaard for den sidste bronzemedalje 25. august - ved VM i atletik i Tokyo sætter Carl Lewis (USA) ny verdensrekord i 100 meter løb med tiden 9,86 sekunder, en forbedring på 4/100 sekund 25. september - i Landskrone i Skåne vinder det danske fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Færøerne med 4-0. Målene blev scoret af Kim Christofte, Bent "turbo" Christensen, Frank Pingel og Kim Vilfort 8. oktober - det danske OL-fodboldlandshold spiller i Wien 1-1 mod Østrig. Danmarks mål blev scoret af Miklos Molnar 31. oktober - Eva Fjellerup genvinder sit verdensmesterskab i moderne femkamp for kvinder i Australien. Kun én kvinde havde tidligere præsteret at genvinde titlen 13. november - i Odense vinder Danmarks fodboldlandshold en EM-kvalifikationskamp mod Nordirland med 2-1. Begge mål scores af Flemming Povlsen. Jugoslavien vinder imidlertid puljen, og Danmark har dermed ikke kvalificeret sig til EM i Sverige 1992 Ryder Cup, golf – USA 14½-Europa 13½ Odense Boldklub bliver danske pokalmestre i fodbold. Vejle Boldklub fejrer sit 100 års jubilæum. Musik Nirvana udgiver deres succesalbum Nevermind Pearl Jam udgiver albummet Ten, som får stor succes Anders Frandsen vinder Dansk Melodi Grand Prix 1991 med sangen Lige der hvor hjertet slår. I Rom, til Eurovision Song Contest 1991 opnår han en 19. plads ud af 22 4. maj – Sverige vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Rom, Italien, med sangen "Fångad av en stormvind" af Carola. Sejren kunne først kaldes efter en fintælling 13. august – Metallica udgiver albummet Metallica (The Black album) 24. september – Red Hot Chili Peppers udgiver albummet Blood Sugar Sex Magik 10. oktober – D-A-D udgiver albummet Riskin' It All 19. november – U2 udgiver albummet Achtung Baby Tupac Shakur udgiver albummet 2Pacalypse Now Michael Jackson udgiver albummet Dangerous Nobelprisen Fysik – Pierre-Gilles de Gennes Kemi – Richard R. Ernst Medicin – Erwin Neher, Bert Sakmann Litteratur – Nadine Gordimer Fred – Aung San Suu Kyi Økonomi – Ronald Coase Bøger The Ants – Edward Osborne Wilson og Bert Holldöbler. Kilde 91 i Billeder, Året fortalt i billeder fra forlaget Carlsen Eksterne henvisninger 91 Artikler om enkelte år

740

https://da.wikipedia.org/wiki/1992

1992

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1992 (tal) Begivenheder Januar 3. januar – FN-mæglere i eks-Jugoslavien etablerer en våbenhvile mellem Kroatiens hær og serberne i Krajina. 6. januar – I Georgien udbryder borgerkrig, da rebeller styrter Gamsakhurdias regering. 8. januar – Den amerikanske præsident George H.W. Bush bliver syg på et besøg i Japan. 15. januar – De øvrige 11 EU-lande, samt Norge, følger Tysklands eksempel og anerkender de jugoslaviske udbryderrepublikker Slovenien og Kroatien. 15. januar – Jørn Utzon tildeles, sammen med to andre arkitekter, den fornemme Wolf-pris. 22. januar – Dr. Roberta Bondar bliver den første canadiske kvinde i rummet. Februar 6. februar - Samerne fejrer for første gang nationaldag 7. februar – Underskrivelse af Maastrichttraktaten. 11. februar – F-16 fly styrter i et beboelsesområde i Hengelo i Holland. Ingen kommer til skade 19. februar - Chile giver asyl til DDR's tidligere leder, Erich Honecker 25. februar - omkring 613 civile dræbes af armenske væbnede styrker under konflikten om Nagorno-Karabakh i Aserbajdsjan Marts 1. marts - et klart flertal af indbyggerne i den jugoslaviske delrepublik Bosnien-Hercegovina stemmer for at træde ud af den jugoslaviske statsføderation. Bosniens serbiske minoritet boykotter valget og truer med total borgerkrig 2. marts - Usbekistan og Moldavien optages i FN 5. marts - Østersørådet bestående af 10 lande omkring Østersøen stiftes i København 10. marts - to overlæger ved Aalborg Sygehus indstilles til afsked efter beskyldning om at have brugt hoftepatienter som forsøgskaniner 12. marts - De første danske soldater i FN's fredsbevarende styrke rejser til Serbien 13. marts - mere end 1.000 mennesker omkommer efter et jordskælv i det østlige Tyrkiet - 6.8 på Richter skalaen 14. marts – flere socialdemokratiske partiforeninger forlanger Svend Auken fjernet som partiformand 16. marts - en ung mand dræbes ved et brevbombeattentat mod Internationale Socialisters kontor i København 17. marts - Socialdemokratiets næstformand Poul Nyrup Rasmussen meddeler, at han stiller op som kandidat mod partiformand Svend Auken 24. marts - Klaus Riskær Pedersen og hans personligt ejede selskab, Krepos Holding, erklæres konkurs 31. marts - for første gang nogensinde vinder Danmark en medalje ved olympiske vinterlege, da den svagtseende Lars Nielsen fra Tappernøje vinder sølv i storslalom i klasse B2 ved vinter-OL 1992 i Albertville, Frankrig 31. marts - Det sidste aktive slagskib i US Navy, USS Missouri tqages ud af tjeneste 31. marts - EF-domstolen i Luxembourg kender det opkrævede danske arbejdsmarkedsbidrag (ambi'en) for ulovligt April 2. april - Den amerikanske mafiaboss John Gotti bliver ved en retssag i New York kendt skyldig i bl.a. drab og afpresning og dømmes senere til livsvarigt fængsel. 3. april - TV 2's bestyrelse afviser at forlænge Jørgen Schleimanns kontrakt. 5. april - De første danske FN-soldater sendes til det borgerkrigshærgede Kroatien i det tidligere Jugoslavien. 860 soldater blev sendt med tog til grænsen mellem Kroatien og Bosnien-Hercegovina. 5. april - Parlamentet i Bosnien-Hercegovina vedtager en uafhængighedserklæring fra Socialistiske Føderale Republik JugoslavienDen Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien. 6. april - Krigen i Bosnien-Hercegovina bryder ud 9. april - trods et tab på 40 mandater bevarer den konservative premierminister John Major magten ved parlamentsvalget i Storbritannien 9. april - Verdens hidtil (1997) største påskeæg på 4.760 kg laves på Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken i Victoria, Australien. På den lange led målte påskeægget 7,1 meter 10. april - Maraghar-massakren 11. april - ved en ekstraordinær kongres i socialdemokratiet bliver partiformand Svend Auken væltet og næstformanden Poul Nyrup Rasmussen valgt til ny formand. Stemmetallene lød på 359 mod 187. Det er første gang, en partiformand i Socialdemokratiet blev væltet 13. april - Pedal-Ove frikendes for hustrumord efter afsoning af 7½ års fængsel 16. april - FN fastlægger den endelige grænse mellem Irak og Kuwait. Irak afviser den 25. april - efter 14 års blodig borgerkrig i Afghanistan indtager Mujahedin-guerillaen landets hovedstad Kabul. Der var dog stadig blodige kampe mellem de rivaliserende grupper 29. april - voldsomme optøjer i Los Angels efter domsafsigelsen i Rodney King sagen 29. april - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gøres til en del af dansk lov Maj 21. maj - MD Food og Kløver Mælk indgår en samarbejdsaftale, der stopper priskrigen på mælk 23. maj - den italienske mafia-jæger Giovanni Falcone bliver dræbt sammen med sin hustru og tre livvagter, da 1000 kg sprængstof anbragt under hans bil bringes til eksplosion 26. maj - efter opløsning af Sovjetunionen beslutter Rusland og Ukraine at dele sortehavsflåden Juni 2. juni – Folkeafstemning i Danmark om Maastricht-traktaten, som endte i et afslag. Afgørelsen var tæt, idet 50,7% stemte nej, mens 49,3% stemte ja 9. juni - på FN’s miljøtopmøde i Rio de Janeiro i Brasilien underskriver de 178 deltagende lande en klimakonvention, der fastfryser udslippet af drivhusgasser på 1990-niveau senest i år 2000 10. juni -Dronning Margrethe 2. og Prins Henrik fejrer sølvbryllup 20. juni - Unibanks ledelse afviser rygter om betalingsstandsning. Dagen efter kommer en garanti fra Nationalbanken 26. juni – Danmark bliver vinder af europamesterskabet i fodbold 1992 ved at besejre Tyskland 2-0 i finalen på Nya Ullevi i Göteborg 28. juni - Eesti Vabariigi Põhiseadus, den estiske grundlov, vedtages, hvorved Estland genskabte rigets status som denne havde været inden 1940 Juli 5. juli - Irak forhindrer FN's våbeninspektører i at undersøge landbrugsministeriet i Bagdad, hvilket medfører advarsler fra FN og trussel om militær indgriben fra USA 10. juli - i USA idømmes Panamas tidligere diktator Manuel Noriega 40 års fængsel for narkosmugling 16. juli - Arkansas-guvernøren Bill Clinton udpeges til præsidentkandidat for demokraterne i USA ved partiets konvent i New York City 19. juli - den italienske mafia-anklager Paolo Borsellino og fem af hans livvagter bliver dræbt ved et bombeattentat i Palermo på Sicilien. To måneder tidligere var den førende mafiabekæmper i Italien, dommer Giovanni Falcone, blevet myrdet ved et lignende attentat 20. juli - Václav Havel trækker sig tilbage som præsident for Tjekkoslovakiet August 5. august - Kulturminister Grethe Rostbøll udskriver konkurrence om udbygning af Statens Museum for Kunst 12. august - USA, Mexico og Canada enes om en frihandelszone med North American Free Trade Agreement (NAFTA) 16. august - fem af i alt otte danskere om bord på et lille fly omkommer ved et flystyrt i den svenske sø Vänern. Blandt de overlevende er Danmarks mest vindende travkusk, Steen Juul 23. august - JuniBevægelsen stiftes som en tværpolitisk bevægelse med det formål at fastholde modstanden mod EU-unionen 24. august - Ukraine bliver et selvstændigt land. September 1. september - efter en kostbar og omfattende ombygning genåbner Idrætsparken i København under navnet Parken 9. september - den svenske Nationalbank hæver den korte rente fra 24% til 75% for at beskytte den svenske krone 11. september - Hafnia opgiver at redde koncernen og beslutter i stedet at sælge ud af aktiverne 15. september - Ove Hansen, "Pedal-Ove", tilkendes en erstatning på 843.540 kroner for syv års uberettiget fængsling 16. september - retssagen mod den afsatte panamanske diktator Manuel Noriega afsluttes i USA med en dom på 40 års fængsel for narkosmugling og pengehvidvask. 17. september - fem svenske A-kraftværker lukkes på grund af fejl 18. september – bogmessen BogForum åbner dørene i Forum København for første gang under titlen Vild med bøger Oktober 1. oktober – Personbeskatningsudvalgets forslag til en skattereform får en kølig modtagelse – også af regeringen 2. oktober - under et fangeoprør i det brasilianske fængsel Carandiru, åbner politiet ild mod fangerne, og dræber over hundrede i en massakre. Politiet bliver aldrig anklaget for massakren. Ifølge politiet er der kun dræbt otte 2. oktober – Politiet tvinger Handels- og Håndværkerforeningen i Gram til at opgive et krav om, at asylansøgere skal stille deres tasker uden for butikkerne. 3. oktober – Martin Bangemann, en af næstformændene i EF-Kommisionen, truer inddirekte Danmark med at blive smidt ud af EF, hvis danskerne stemmer nej til Maastricht-traktaten igen. 4. oktober – Dansk Tipstjensestes nye skrabespil, Quick, slår alle rekorder med en ugentlig omsætning på 45. mio. kr. 5. oktober – Studerende besætter universitetsinstitutter og -kontorer i protest mod den ny styrelseslov 6. oktober – Ved Folketingets åbning lægger statsminister Poul Schlüter (K) i sin åbningstale vægt på bekæmpelsen af arbejdsløsheden, og løsning af Danmarks forhold til EF 6. oktober - Det Kgl. Teater meddeler, at chefstillingen efter Boel Jørgensen bliver besat af departementschef i Forsvarsministeriet, Michael Christiansen. 7. oktober – Justitsminister Hans Engell (K) indfører visumpligt for flygtninge fra Serbien, Montenegro og Makedonien med virkning fra midnat 12. oktober - et jordskælv på 5,9 på Richterskalaen i Cairo-området i Egypten koster omkring 500 mennesker livet. Det var det kraftigste jordskælv i Egyptens historie. Egypten ligger ikke i en jordskælvszone 22. oktober - et flertal bestående af oppositionspartierne Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enes om et kompromis om Danmarks forhold til EF i forbindelse med genforhandlingerne af Maastrichttraktaten. Det er senere blevet kendt som Det nationale kompromis eller de fire forbehold. 31. oktober – Pave Johannes Paul II udsender en undskyldning og fjerner inkvisitionsdommen mod Galileo Galilei. November 3. november - Bill Clinton vinder præsidentvalget med en jordskredssejr over George Bush. Clinton får 43%, Bush 38% og Ross Perot 19% 9. november - en dansk lejesoldat på kroatisk side bliver det første danske offer i den jugoslaviske borgerkrig. Først flere uger senere bliver den 21-årige soldats familie underrettet. 11. november - Janni Spies-Kjær overdrager en del af Spies-koncernen til sin mand Christian Kjær 15. november - 11 bliver dræbt da Innsbruck-København eksprestoget bliver ramt af et godstog ved Northeim i Tyskland. Det er den alvorligste togulykke i Tyskland i 10 år 20. november - dele af det britiske kongeslot Windsor Castle brænder og værdier for millioner af pund går tabt. Mange meget værdifulde malerier bliver dog reddet 23. november - tre indvandrere dræbes ved en mordbrand i Mölln, Tyskland 25. november - Tjekkoslovakiets parlament vedtager en opdeling af landet i Tjekkiet og Slovakiet med virkning fra 1. januar 1993 December 6. december - Schweiz stemmer nej til deltagelse i EU's økonomiske samarbejde 9. december - FN rykker ind i Somalia. Efter pres fra USA godkender FN's sikkerhedsråd, at der skal sendes en "fredsbevarende" styrke på 28.000 mand til Somalia 9. december – Prins Charles og Prinsesse Diana offentliggør deres separation 17. december - Israel udviser 415 "palæstinensiske fundamentalister" til ingenmandsland mellem Israel og Libanon 20. december - de første amerikanske marinesoldater går i land i Somalia i forbindelse med operation "Genopret Håb" Født Januar 2. januar - Ali Fathy, egyptisk fodboldspiller. 4. januar - Fredinand Falsen-Hiis, norsk barneskuepiller. 5. januar - Suki Waterhouse, engelsk skuespillerinde og model. 7. januar - Mark Gundelach, dansk professionel fodboldspiller. 8. januar - Koke, spansk fodboldspiller. 8. januar - Patrik Carlgren, svensk fodboldspiller. 8. januar - Sara Langebæk Gaarman, dansk skuespillerinde. 10. januar - Anton Abele, svensk politiker. 10. januar - Emmanuel Frimpong, ghanesisk fodboldspiller. 13. januar - Santiago Arias, colombiansk fodboldspiller. 14. januar - Tobias Johannessen, dansk skuespiller. 15. januar - Rasmus Falk, dansk fodboldspiller. 17. januar - Nate Hartley, amerikansk skuespiller. 19. januar – Cecilie Greve, dansk håndboldspiller. 19. januar - Mac Miller, amerikansk skuespiller (død 2018). 19. januar - Logan Lerman, amerikansk skuespiller. 20. januar - Casper Harding, fynsk komiker. 21. januar - Sven Erik Bystrøm, norsk landevejscykelrytter. 22. januar - Gonzalo Barreto, uruguayansk fodboldspiller. 22. januar - Bror Blume, dansk fodboldspiller. 23. januar - Jack Reynor, amerikansk skuespiller. 25. januar - Mikkel Cramer, dansk tidligere fodboldspiller. 26. januar - Cassidy Lehrman, amerikansk skuespillerinde. 28. januar – Simone Egeriis, dansk sangerinde. 29. januar - Tara Toya, dansk skuespiller. 30. januar - Omar Gaber, egyptisk fodboldspiller. 31. januar – Christopher Lund Nissen, dansk sanger. Februar 1. februar - Kelli Goos, amerikansk skuespillerinde. 5. februar - Neymar, brasiliansk fodboldspiller. 5. februar - Christian Collenburg, dansk skuespiller. 6. februar - Dodô, brasiliansk fodboldspiller. 7. februar - Jose Baxter, britisk fodboldspiller. 9. februar - Avan Jogia, canadisk skuespiller. 9. februar - Charley Palmer Rothwell, engelsk skuespiller. 10. februar - Andreas S. Weidinger, dansk iværksætter og ungdomspolitiker. 10. februar - Sandjar Ahmadi, afghansk fodboldspiller. 11. februar – Taylor Lautner, amerikansk skuespiller. 11. februar - Lasse Norman Hansen, dansk cykelrytter. 11. februar - Nicolai Christensen, dansk professionel fodboldspiller. 14. februar – Christian Eriksen, dansk fodboldspiller. 14. februar - Freddie Highmore, engelsk skuespiller. 15. februar - Peter Kretschmer, tysk kanoroer. 15. februar - Greer Grammer, amerikansk skuespillerinde. 16. februar - Nicolai Boilesen, dansk fodboldspiller. 18. februar - Michael Jepsen Jensen, dansk speedwaykører. 18. februar - Jacqueline Toboni, amerikansk skuespillerinde. 18. februar - Melinda Shankar, canadisk skuespillerinde. 19. februar - Kaili Thorne, amerikansk skuespiller. 20. februar - Jelena Bundalovic, dansk skuespiller. 21. februar - Phil Jones, britisk fodboldspiller. 21. februar - Ilir Azemi, kosovoalbansk fodboldspiller. 21. februar - Themo Melikidze, georgisk skuespiller. 21. februar - Sidsel Rostrup, dansk skuespillerinde. 22. februar - Lara González Ortega, spansk håndboldspiller. 23. februar - Casemiro, brasiliansk fodboldspiller. 23. februar - Samera Weaving, australsk skuespillerinde. 24. februar - Felice Jankell, svensk skuespillerinde. 25. februar - Nadjib Baouia, algerisk fodboldspiller. Marts 10. marts - Pablo Espinosa, spansk skuespiller. 10. marts - Emily Osment, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. 17. marts - John Boyega, engelsk skuespiller. 24. marts - Fredinand Glad Bach, dansk skuespiller. 26. marts - Nina Agdal, dansk fotomodel. 26. marts - Kathrine Heindahl, dansk håndboldspiller. April 7. april - Alexis Jordan, amerikansk skuespiller og sanger. 10. april - Daisy Ridley, engelsk skuespillerinde. 14. april - Seejou King, dansk fodboldspiller. 15. april – Amy Diamond, svensk sangerinde. 15. april - John Guidetti, svensk fodboldspiller. 16. april - Sébastien af Luxembourg, luxemburgsk prins. 18. april - Mai Grage, dansk tennisspiller. 21. april - Isco, spansk fodboldspiller. 24. april - Yuki Bobayashi, japansk fodboldspiller. 26. April - Aaron Judge, Amerikansk baseballspiller. 27. april - Stine Knudsen, dansk håndboldspiller. Maj 1. maj - Jakob Haugaard, dansk fodboldspiller. 18. maj - Fernando Pacheco, spansk fodboldspiller. 19. maj - Sam Smith, engelsk sanger. 20. maj - Jack Gleeson, engelsk skuespiller. Juni 14. juni - Daryl Sabara, amerikansk skuespiller. 26. juni - Jennette McCurdy, amerikansk skuespillerinde. 27. juni - Gilli, dansk rapper. Juli 3. juli – Molly Sandén, svensk sangerinde. 4. juli – Anis Basim Moujahid, dansk sanger og sangskriver. 22. juli – Selena Gomez, amerikansk skuespiller og sangerinde. 27. juli – Sarah Juel Werner, dansk skuespillerinde. 30. juli – Fabiano Caruana, italiensk-amerikansk skakstormester. August 4. august - Dylan Sprouse, amerikansk skuespiller. 4. august - Cole Sprouse, amerikansk skuespiller. 6. august - Mehdi Abeid, fransk fodboldspiller. 11. august - Frederik Christian Johansen, dansk skuespiller. 12. august - Cara Delevingne, engelsk skuespillerinde og sangerinde. 13. august - Lucas Moura, brasiliansk fodboldspiller. 16. august - Diego Schwartzman, argentinsk tennisspiller. 20. august – Demi Lovato, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. 23. august - Lennard Sowah, tysk fodboldspiller. September 16. september - Nick Jonas, amerikansk sanger og skuespiller. 18. september - George Miller, japansk sanger og komiker. 19. september - Diego Reyes, mexikansk fodboldspiller. Oktober 9. oktober – Martin Hoberg Hedegaard, dansk sanger og vinder af X-Factor. 12. oktober – Josh Hutcherson, amerikansk skuespiller. 17. oktober – Louise Burgaard, dansk håndboldspiller. 23. oktober – Álvaro Morata, spansk fodboldspiller. November 18. november – Nathan Kress, amerikansk skuespiller. 23. november – Miley Cyrus, amerikansk sanger og skuespiller. 24. november - Christina Krzyrosiak Hansen, dansk politiker. December 18. december – Ryan Crouser, amerikansk kuglestøder og diskoskaster. Dødsfald Bøger John Grey – Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus Sport 26. januar – Super Bowl XXVI Washington Redskins (37) besejrer Buffalo Bills (24). 11. februar – Michael Johnson slår indendørsrekorden på 400 meter 8. juni - Lyngby Boldklub vinder det danske fodboldmesterskab 26. juni – Det danske fodboldlandshold vinder EM-finalen i fodbold 2-0 over Tyskland i Göteborg. 1. juli – Fodboldklubben FC København bliver stiftet som en overbygning af Europas ældste ikke-engelske klub KB af 1876 og B 1903. 25. juli – 9. august Sommer OL afholdes i Barcelona i Catalonien i Spanien 4. august - Jesper Bank og hans besætning vinder guld i Solingen ved OL i Barcelona 6. august - amerikaneren Kevin Young sætter ved OL i Barcelona verdensrekord i 400 meter hækkeløb i tiden 46,78 sekunder 16. august - Ved VM i letvægtsroning i Montreal, Canada, vinder danske roere tre guldmedaljer på få timer 16. august - Kenyaneren Moses Kiptanui sætter ny verdensrekord i 3000 meter løb med tiden 7.28,96 minutter 4. september – Boksebrødrerne Jimmi og Johnny Bredahl bokser begge VM-kamp ved samme VM-stævne i Parken. Jimmi Bredahl vinder WBO-mesterskabet i junior-letvægt og lillebror Johnny Bredahl tager IBO-mesterskabet i bantamvægt 23. september - i en VM kvalifikationskamp i Vilnius spiller det danske fodboldlandshold skuffende kun 0-0 mod Litauen. Kim Christofte brændte et straffespark i kampen 24. oktober – Toronto Blue Jays bliver det første ikke amerikanske hold der vinder World Series. 27. november – Bokseren Gert Bo Jacobsens 3. forsøg på at vinde en VM-titel ender i tumult, da kampen mod WBO-mesteren Manning Galloway bliver stoppet allerede i kampen 1. omgang efter at bokserne knalder hovederne sammen og Jacobsen får en dyb flænge i panden. Kampen scores som en "no contest" og Galloway beholder titlen. Musik Januar 14. januar - R. Kelly & Public Announcement udgiver albummet Born into the 90's 14. januar - Lou Reed udgiver albummet Magic and Loss 27. januar - Wet Wet Wet udgiver albummet High on the Happy Side 28. januar - Wet Wet Wet udgiver albummet Cloak & Dagger Februar 4. februar - Sir Mix-a-Lot udgiver albummet Mack Daddy 24. februar - 2 Unlimited udgiver albummet Get Ready! 24. februar - Kurt Cobain gifter sig med Courtney Love Marts 5. marts - Thomas Helmig udgiver albummet Rhythm 16. marts - Right Said Fred udgiver albummet Up 24. marts - Snap! udgiver albummet The Madman's Return 31. marts - Kris Kross udgiver albummet Totally Krossed Out April 6. april - Annie Lennox udgiver albummet Diva 20. april - mindekoncert for afdøde Freddie Mercury (forsanger i Queen på Wembley Stadium. Koncerten var udsolgt i løbet af et par minutter. 72.000 var til koncerten mens en milliard så den live i fjernsynet. Navne som George Michael, David Bowie og Elton John var nogle af de mange navne der optrådte. Alt overskuddet gik til Freddie Mercury Phoenix Trust som hjælper Aids ramte. Maj 4. maj - Dr. Alban udgiver albummet One Love 9. maj – Irland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Malmö, Sverige, med sangen "Why Me?" af Linda Martin. Vindersangen blev skrevet af Johnny Logan, som har vundet konkurrencen to gange tidligere. November Dr.Dre Udgiver The Chronic Film 10. juni - Verdens første MTV Movie Awards (MTV Movie Awards 1992) afholdes Nobelprisen Fysik – Georges Charpak Kemi – Rudolph A. Marcus Medicin – Edmond H. Fischer, Edwin G. Krebs Litteratur – Derek Walcott Fred – Rigoberta Menchú Tum Økonomi – Gary Becker Eksterne henvisninger 92 Artikler om enkelte år

741

https://da.wikipedia.org/wiki/1993

1993

Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1993 (tal) Begivenheder ? – Det andet religionsverdensparlament afholdes i Chicago. Januar 1. januar – Tjekkoslovakiet opdeles i Tjekkiet og Slovakiet. 3. januar – USA's præsident George H.W. Bush og Ruslands præsident Boris Jeltsin underskriver i Moskva en historisk aftale om reduktion af atom-missiler. 8. januar – FDB meddeler på et pressemøde, at man vil lukke Irma-kæden. 12. januar – det norsk-amerikanske tankskib Braer bliver knust mod klipperne på Shetlandsøerne og 85.000 tons råolie fosser ud i havet. 14. januar – den polske bil- og togfærge Jan Heweliusz forliser ud for den tyske ø Rügen og 54 om bord omkommer. 14. januar – statsminister Poul Schlüter (C) går af, da Tamilsagen kulminerer med dommer Hornslets redegørelse. 15. januar – et flertal i Folketinget peger på Poul Nyrup Rasmussen som forhandlingsleder efter Poul Schlüters afgang på grund af tamilrapporten 18. januar - et regionaltog støder sammen med et afsporet godstog en halv kilometer syd for Næstved station. En passager i regionaltoget og en DSB rangerleder bliver dræbt, mens lokomotivføreren og 8 passagerer bliver lettere kvæstet 20. januar – Bill Clinton afløser George H.W. Bush som amerikansk præsident 25. januar - Poul Nyrup Rasmussen danner regering efter Poul Schlüters regerings afgang 26. januar - Václav Havel vælges til præsident for Tjekkiet Februar 8. februar - 134 omkommer, da et militærfly kolliderede med et iransk passagerfly nær den iranske hovedstad Teheran 11. februar – Janet Reno udnævnes af Præsident Clinton til US Attorney General. 26. februar – World Trade Center bombes af terrorister Marts 12. marts - flere bomber eksploderer i Mumbai, Indien, dræbte omkring 300 og sårede flere hundrede 15. marts - mere end 300 biler havarerede og 24 mennesker blev kvæstet under flere massesammenstød i tæt tåge på motorvejen syd og vest for København 27. marts - Jiang Zemin bliver præsident for Folkerepublikken Kina 28. marts - Forsikringsselskabet Codan køber Hafnias forsikringskoncern og bank for godt én milliard kr. April 1. april – Louis V. Gerstner, Jr. bliver administrerende direktør i IBM. 1. april - Prins Joachim overtager officielt godset Schackenborg ved Møgeltønder 19. april - 86 medlemmer af den religiøse Davidian-sekt omkommer i et flammehav efter en eksplosionsagtig brand i deres hovedkvarter i Waco, Texas, USA efter 51 dages politibelejring Maj 18. maj − Danmark stemmer ja til Maastricht-traktaten, fulgt af 18. maj-urolighederne. 24. maj – Eritrea opnår uafhængighed 29. maj - 5 tyrkiske indvandrere omkommer ved en mordbrand i Solingen i Tyskland påsat af en gruppe unge nynazister Juni 1. juni - to danske nødhjælpschauffører bliver dræbt og to andre såret, da deres nødhjælpskolonne bliver angrebet med granater i en tunnel i det nordlige Bosnien-Hercegovina 5. juni - 23 pakistanske FN-soldater bliver dræbt og omkring 50 alvorligt såret, da de lokkes i et bagholdsangreb i Somalias hovedstad Mogadishu. Det var en af Somalias førende krigsherrer, general Aideed, der stod bag angrebet, der blev iværksat da FN-soldaterne ville undersøge et våbenlager 14. juni - Canada får sin første kvindelige premierminister, 46-årige Kim Campbell, som overtager posten efter Brian Mulroney 25. juni - FN’s sikkerhedsråd vedtager oprettelsen af en krigsforbryderdomstol (Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien), hvor personer fra det tidligere Jugoslavien kan stilles for retten for forbrydelser som massemord, tortur, voldtægt og etniske udrensninger 25. juni – Kim Campbell bliver Canadas 19. premierminister 27. juni - USA bomber den irakiske efterretningstjenestes installationer efter afsløring af attentatplaner mod præsident George Bush Juli 5. juli - Dronning Margrethe og Prins Henrik indleder statsbesøg i Polen 20. juli - en meteorit oplyser himlen over Østjylland, inden den styrter i havet ud for Ebeltoft August 4. august - i Los Angeles idømmes to politibetjente 30 måneders fængsel for politivold mod den sorte Rodney King 9. august - Albert 2. af Belgien overtager den belgiske trone 21. august - NASA mister forbindelsen med rumfartøjet Mars Observer 30. august - CBS har premiere på The Late Show with David Letterman September 9. september - den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO anerkender officielt Israel som en legitim stat 13. september - på plænen foran Det Hvide Hus i Washington D.C. indgår PLO og Israel en historisk aftale om foreløbig fred. Aftalen sikrede palæstinenserne selvstyre på Gazastriben og i byen Jeriko, mens PLO anerkendte Israels ret til at eksistere som selvstændig stat 15. september - Eduard Sjevardnadse får tildelt ekstraordinære beføjelser for at håndtere oprøret i landsdelen Abkhasien 17. september - Kolding Storcenter på 43.000 m² bliver indviet 19. september - anti-EF-partiet Solidarisk Alternativ stiftes 21. september - første møde nogensinde mellem paven og den ledende jødiske rabbi 21. september - den russiske præsident Boris Jeltsin opløser parlamentet da det modsætter sig hans reformer og Rusland kastes ud i en forfatningsmæssig krise 24. september - Monarkiet i Cambodja genindføres ved Norodom Sihanouks indsættelse som konge 25. september - ved en domstol i Florida skriver dommeren retshistorie, da han erklærer, at et barn godt kan få skilsmisse fra sine forældre. Sagen stod omkring den 12-årige Gregory Kingsley, som ikke ville have sine forældre længere. Oktober 3. oktober – Slaget i Mogadishu, der har til formål at tilfangetage krigsherren Mohamed Farrah Aidid, starter og ender dagen efter med 18 døde amerikanske soldater og omkring 1.000 somaliere 4. oktober - under den russiske forfatningskrise beordrer den russike præsident, Boris Jeltsin, tanks til at storme den russike parlamentsbygning 8. oktober - på grund af de demokratiske fremskridt i Sydafrika beslutter FN at ophæve de økonomiske sanktioner mod landet November 1. november - Maastricht-traktaten træder i kraft 4. november – Jean Chrétien bliver den 20. canadiske premierminister 9. november - broen Stari Most, bygget omkring 1566/67 af tyrkerne i byen Mostar i Bosnien og Hercegovina, styrter sammen efter flere dages bombardement. 11. november - mindst 17 omkommer, da en tankbil eksploderer på motorvejen mellem Paris og Bordeaux i Frankrig 16. november – Der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark 22. november - Højesteret skærper dommen over for de ansvarlige for Scandinavian Star skibskatastrofen i april 1990, hvor 158 omkom under en brand. Højesteret idømmer rederiejer Henrik Johansen, direktør Ole B. Hansen og kaptajn Hugo Larsen hver 6 måneders fængsel. Det er en væsentlig skærpelse af Sø- og Handelsrettens dom fra året før, hvor de tre havde fået 40 til 60 dages hæfte 24. november - i Liverpool, bliver de to 11-årige Robert Thompson and Jon Venables dømt for mordet på 2-årige James Bulger December 2. december - den colombianske narkobaron Pablo Escobar bliver skudt 10. december - Computerspillet Doom frigives 30. december - Israel og Vatikanet opretter diplomatiske forbindelser Født Januar 12. januar – Zayn Malik, britisk sanger. 26. januar – Cameron Bright, canadisk skuespiller. 28. januar – Will Poulter, engelsk skuespiller. Februar 7. februar – David Dorfman, amerikansk skuespiller. 9. februar - Malin Holta, norsk håndboldspiller. 12. februar – Jennifer Stone, amerikansk skuespillerinde. 14. februar - Shane Harper, amerikansk skuespiller og sanger. 28. februar – Emmelie de Forest, dansk sangerinde. Marts 5. marts – Harry Maguire, engelsk fodboldspiller. 12. marts – Jeppe Tverskov, dansk fodboldspiller. 18. marts – Mana Iwabuchi, japansk fodboldspiller. 20. marts – Sloane Stephens, amerikansk tennisspiller. 25. marts – Sam Johnstone, engelsk fodboldspiller. 29. marts – Thorgan Hazard, belgisk fodboldspiller. April 5. april - Ronnie Hiort Lorenzen, dansk skuespiller. 14. april - Josephine Skriver, dansk model. 19. april - Jack Duncan, australsk fodboldspiller. 22. april – Jakob Wilhjelm Poulsen, dansk barneskuespiller. Maj 6. maj – Naomi Scott, engelsk skuespillerinde. 7. maj – Isabella Arendt, dansk politiker. 13. maj – Debby Ryan, amerikansk skuespillerinde. 14. maj – Miranda Cosgrove amerikansk skuspillerinde og sanger. 27. maj – Julie Brochorst Andersen, dansk skuespillerinde. Juni 7. juni – George Ezra, engelsk sanger. 14. juni – Kathrine Bremerskov Kaysen, dansk barneskuespillerinde. 21. juni - Caroline Brasch Nielsen, dansk model. 26. juni - Ariana Grande, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. Juli 15. juli – Gustav Dyekjær Giese, dansk skuespiller. 18. juli - Lukas Toya, dansk skuespiller. 26. juli - Taylor Momsen, amerikansk sanger. 30. juli - Gianluca Caprari, italiensk fodboldspiller. August 11. august – Alyson Stoner, amerikansk skuespiller, sanger, rapper og danser. 16. august – Cameron Monaghan, amerikansk skuespiller. 17. august – Sarah Sjöström, svensk svømmer. 20. august – Brianna McConnell, amerikansk barneskuespiller. 26. august – Keke Palmer, amerikansk skuespiller og singer. September 13. September – Niall Horan, irsk sanger. 18. September – Patrick Schwarzenegger, amerikansk skuespiller. Oktober 8. oktober – Angus T. Jones, amerikansk barneskuespiller. December 8. december – AnnaSophia Robb, amerikansk skuespillerinde. Dødsfald Sport 31. januar – Super Bowl XXVII Dallas Cowboys (52) besejrer Buffalo Bills (17). 11. februar – Irina Privalova slår i Moskva indendørsrekorden i hurtigløb på 60 meter i tiden 6,92 sekunder. 12. februar Bokseren Gert Bo Jacobsen møder for tredje gang Manning Galloway om WBO's version af verdensmesterskabet i weltervægt, og bliver den første danske verdensmester, da han efter 12 hårde omgange vinder på point. 30. april – Tennisspilleren Monica Seles stikkes ned af Günter Parche under kvartfinalen i Hamborg mod Magdalena Maleeva 14. august - VM i atletik starter i Stuttgart, Tyskland, og Danmark får sin første VM-medalje nogensinde i atletik, da Renata Pytełewska-Nielsen får bronze i længdespring med 6,75 meter 20. august - englænderen Colin Jackson sætter i Stuttgart, Tyskland, ny verdensrekord i 110 meter hækkeløb med tiden 12,91 sekunder 25. august - Danmarks fodboldlandshold vinder i Parken 4-0 over Litauen i en kvalifikationskamp til VM i fodbold 1994. Kampen er Michael Laudrups første siden hans selvvalgte tilbagetrækning i 1990 11. september - den kinesiske kvinde Qu Yunxia sætter i Beijing, Kina den nuværende verdensrekord i 1.500 meter løb med tiden 3.50,46 minutter 13. september - den kinesiske kvinde Wang Junxia sætter i Beijing, Kina verdensrekord i 3.000 meter løb med tiden 8.06,11 minutter. Rekorden stod stadig i 1997 12. oktober - Allan Mogensen vinder i USA VM i orienteringsløb. Det er første gang nogensinde, at Danmark vinder en VM-titel i orienteringsløb 29. oktober - Johnny Bredahl forsvarer i Korsør sin VM-titel i juniorbantamvægt boksning, da Eduardo Nazario fra Puerto Rico diskvalificeres for uren boksning 7. november - Evander Holyfield genvinder i Las Vegas, USA, VM-titlen i professionel sværvægtsboksning ved at pointbesejre den regerende mester Riddick Bowe 7. november - franskmanden Alain Prost vinder for fjerde gang VM i Formel 1. Afgørelsen er dog faldet tidligere på sæsonen. Prost meddeler inden løbet, at han nu stopper sin karriere i Formel 1 17. november - I den sidste kvalifikationskamp til VM i fodbold 1994 i USA taber Danmarks fodboldlandshold i Sevilla 1-0 til Spanien. Dermed kommer Danmark ikke med til VM på grund af færre scorede mål end Irland, som slutter à point med Danmark Ryder Cup, golf – USA 15-Europa 13 Odense Boldklub bliver danske pokalmestre i fodbold Film 13. juli – MTV Movie Awards 1993 afholdes Musik 29. marts – Suede udgiver albummet: Suede 14. maj - en guitar, som har tilhørt Elvis Presley, sælges for 99.000 pund på auktion i London 15. maj − Irland vinder på hjemmebane årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "In Your Eyes" af Niamh Kavanagh. Showet blev afholdt i Millstreet, Irland. 2. november – Kate Bush udgiver albummet: The Red Shoes 23. november – Snoop Dogg udgiver albummet Doggystyle Guns N' Roses spiller på Gentofte Stadion Litteratur Fra socialstat til minimalstat af Anders Fogh Rasmussen Nobelprisen Fysik – Russell A. Hulse, Joseph H. Taylor Jr. Kemi – Kary Mullis, Michael Smith Medicin – Richard J. Roberts, Phillip A Sharp Litteratur – Toni Morrison Fred – Nelson Mandela og Frederik Willem de Klerk Økonomi – Robert Fogel og Douglass North Eksterne henvisninger 93 Artikler om enkelte år

742

https://da.wikipedia.org/wiki/1994

1994

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1994 (tal) Begivenheder Januar 1. januar – NAFTA træder i kraft, hvorved der indføres et toldfrit område bestående af USA, Canada og Mexico. 1. januar – Hjemmeservice-ordningen træder i kraft, så private kan få tilskud på 65 kr/t til blandt andet rengøring. 6. januar – Den amerikanske skøjteløber Nancy Kerrigan, favorit til det amerikanske mesterskab, bliver overfaldet under træningen og får slået knæet med en kølle. Det viser sig at være en kon­kur­rent, som står bag overfaldet. 17. januar – Los Angeles i Californien, USA, bliver ramt af et voldsomt jordskælv målt til 6,6 på Richterskalaen Februar 9. februar - de bosniske serbere indvilger i våbenhvile Marts 28. marts - ved valget i Italien vinder højrepartiet Frihedsalliancen, ledet af mediemagnaten og milliardæren Silvio Berlusconi April 3. april – Coasteren MS Hela bordes af politiet i Helnæsbugten. Lasten er et større parti hash. 5. april - Kurt Cobain dør i sin garage i Seattle. Han bliver fundet 3 dage senere 5. april - en 35-årig sindsforvirret mand dræber to og sårer to andre kvindelige studerende på Aarhus Universitet, og begår derefter selvmord 6. april – Rwanda's præsident Habyarimana bliver dræbt og 100 dage med næsten en million drab begynder. Det var Interahamwe (hutuer) der dræbte tutsier 12. april - seks vandboringer i Sønderjylland lukkes omgående, da der findes store mængder af sprøjtegiften atrazin i vandet 15. april - mere end 120 lande underskriver den nye GATT -aftale om en liberalisering af verdenshandelen efter 7 års forhandlinger, der startede i Uruguay i 1986 29. april - i Mombasa Havn, Kenya sejler en færge ind i molen. Mere end 300 omkommer 29. april - en danks kampvognseskadron bliver under Krigen i Bosnien-Hercegovina beskudt af bosnisk-serbiske styrker og besvarer ilden under Operation Bøllebank Maj 1. maj - racerkøreren Ayrton Senna forulykker med 309 km/t på Imola banen og mister livet 4. maj - Det israelske premierminister Yitzhak Rabin og PLO's leder Yasser Arafat (billedet) underskriver en aftale om palæstinensisk selvstyre til Gazastriben og Jeriko 6. maj - Elizabeth 2. af Storbritannien og Frankrigs præsident François Mitterrand foretager den officielle åbning af Eurotunnelen 10. maj - Nelson Mandela indsættes som Sydafrikas første sorte præsident 10. maj - i Italien vender fascisterne, med baggrund i den nyfascistiske Nationalalliance, for første gang siden 2. verdenskrig tilbage som regeringsparti i Silvio Berlusconis koalitionsregering Juni 28. juni - en brand på færgen mellem Gedser og Rostock koster en 22-årig hollandsk lastbilchauffør livet Juli 16. juli - Borgerkrigen i Rwanda slutter 29. juli – En turist fra Frankrig omkommer, da store dele af Dronningestolen ved Møns Klint styrter ned på stranden August 14. august - terroristen Ilich Ramírez Sánchez, også kendt som "Sjakalen Carlos", tages til fange September 18. september - Sverige afholder Riksdagsvalg til Rigsdagen 19. september - amerikanske soldater sikrer præsident Jean-Bertrand Aristides' tilbagevenden til Haiti efter at han i tre år har været i eksil. 21. september – Folketingsvalg i Danmark, hvor entertaineren Jacob Haugaard indvælges i Folketinget som løsgænger 22. september - Sitcom'en Venner starter på NBC 23. september - Pest bryder ud i den indiske by Surat 24. september - det danske kvindelandshold i håndbold vinder i Berlin EM-finalen over Tyskland med 27-23, og kåres dermed til vindere af det første EM i håndbold 27. september - ny EU-kommissær efter Henning Christophersen bliver Ritt Bjerregaard. 28. september – MS Estonia synker. 852 dør 28. september - USA og Rusland indgår en handels- og bistandsaftale Oktober 5. oktober - i alt 48 mennesker findes døde - skudt, kvalt eller brændt - i to schweiziske landsbyer - Cheiry og Granges sur Salvan. De tilhørte alle den religiøse sekt “Soltemplets Orden” og formodedes at have begået kollektivt selvmord 9. oktober - USA sender tropper og krigsskibe til den Persiske Golf som reaktion på Saddam Husseins koncentration af tropper og kampvogne ved grænsen til Kuwait 11. oktober - Dronning Margrethe og Prins Henrik indleder et fire dages officielt besøg i Tjekkiet og Slovakiet 12. oktober - I Nordirland erklærer den protestantiske "Combined Loyalist Military Command" (en organisation for protestantiske ekstremistgrupper) en våbenhvile fra midnat 16. oktober – Ved EU-afstemningen i Finland stemmes ja til medlemskab fra 1. januar 1995 17. oktober – Fredsaftale mellem Israel og Jordan 26. oktober - Israels ministerpræsident, Yitzhak Rabin, og Jordans ministerpræsident, Abdul-Salam al-Majali, underskriver en fredsaftale på den israelsk-jordanske grænse, og afslutter dermed 46 års krigstilstand 27. oktober - seks personer omkommer ved en eksplosionsulykke på Lindøværftet November 9. november - et nyt grundstof, darmstadtium, opdages i Darmstadt, Tyskland. 11. november - for 30,8 millioner dollars sikrer den amerikanske milliardær Bill Gates sig et illustreret manuskript af Leonardo da Vincis ”Codex Hammer”, hvor forfatteren forudsiger opfindelsen af undervandsbåden og dampmaskinen 13. november – ved en folkeafstemning i Sverige stemmer et flertal for svensk medlemskab af EU 14. november - Eurotunnelen indvies 22. november - en 31-årig bosnier, Refic Saric, idømmes ved Østre Landsret 8 års fængsel for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. I en kroatisk fangelejr var han som overfange med til at øve grov vold mod sine medfanger, hvoraf to døde. Sagen er den første i verden mod en krigsforbryder fra det tidligere Jugoslavien 28. november - ved en folkeafstemning siger Norge nej til medlemskab af EU. 52,3 procent siger nej, og 47,7 procent siger ja 29. november - tidligere forskningsminister Svend Bergstein melder sig ud af Centrum-Demokraterne December 1. december - den engelske regering tilbyder at forhandle om Nordirlands fremtid med Sinn Fein, IRA's politiske afdeling 8. december - under en demonstration mod Øresundsbroen anholdes 140 deltagere for hærværk mod entreprenørmaskiner 11. december - Rusland invaderer den oprørske Kaukasus-republik Tjetjenien 15. december - Palau bliver medlem af FN 24. december - Ruslands nye forfatning træder formelt i kraft Udateret Homoseksuelle kan gifte sig legalt i Sverige. Internationalt familieår Født Januar 4. januar – Viktor Axelsen, dansk badmintonspiller 18. januar – Troels Boldt Rømer, formand for Ungdommens Røde Kors samt tidligere formand for organisationen Danske Skoleelever 21. januar – Emma Sehested Høeg, dansk skuespillerinde. Februar 1. februar – Harry Styles, britisk sanger. 23. februar – Dakota Fanning, amerikansk skuespillerinde. Marts 1. marts – Justin Bieber, canadisk pop/R&B sanger. 12. marts – Christina Grimmie, amerikansk sanger og pianist (død 2016). 26. marts – Niclas Kirkeløkke, dansk håndboldspiller. April 26. april - Victor Lander, dansk komiker. Maj 14. maj – Pernille Blume, dansk elitesvømmer 25. maj - Samed Yeşil, tyrkisk/tysk fodboldspiller. August 8. august - Mathias Käki Jørgensen, dansk skuespiller. 15. august - Lasse Vigen Christensen, dansk fodboldspiller. 25. august – Anne Mette Hansen, dansk håndboldspiller. September 29. september – Marco Ilsø, dansk skuespiller. Oktober 23. oktober – Nanna Koerstz Madsen, dansk golfspiller. December 3. december – Jake T. Austin, amerikansk skuespiller. 6. december – Giannis Antetokounmpo, græsk basketballspiller. Dødsfald Politik 14. juni - på et pressemøde på Frederiksberg meddeler statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at han og Lone Dybkjær er blevet viet en måned tidligere i dybeste hemmelighed Sport 30. januar – Super Bowl XXVIII Dallas Cowboys (30) besejrer Buffalo Bills (13). 11-27. februar – Vinter OL afholdes i Lillehammer, Norge 13. marts - den 29-årige svagtseende danske psykologistuderende Anne-Mette Bredahl vinder guld i 7,5 km skiskydning ved Handicap-OL i Lillehammer, Norge 1. maj - Ayrton Senna trefoldig Formel 1 verdensmester omkommer på Imola-banen i Italien 11. juni - den engelske fodboldspiller Bobby Charlton slås til ridder 17. juli - Brasilien vinder VM i fodbold i USA 23. august - på Sicilien vinder Alex Pedersen VM i landevejscykling for amatører 12. oktober - Danmarks fodboldlandshold vinder en EM-kvalifikationskamp i Parken mod Belgien med 3-1 efter at have været bagud med 0-1. Målene bliver scoret af Kim Vilfort, John Faxe Jensen og Mark Strudal 11. november – Bokseren Gert Bo Jacobsen bokser om EM-titlen i let-weltervægt mod den fransk-baserede marrokaner Khalid Rahilou, men bliver stoppet allerede i 3. omgang. 7. december - Odense Boldklub slår Real Madrid ud af UEFA Cuppen ved at vinde 2-0 på Santiago Bernabeu. Målene blev sat ind af Ulrik Pedersen og Morten Bisgaard. Commonwealth Games afholdes i Victoria, British Columbia, Canada. Miguel Indurain vinder Tour de France. Bjarne Riis bliver nummer 14. En strejke blandt baseball-spillerne i USA resulterer i aflysning af Baseball-serien, for første gang siden 1904 Film 15. april - den polske filminstruktør Krzysztof Kieslowski modtager Sonningprisen på 500.000 kr. 4. juni – MTV Movie Awards 1994 afholdes Musik 30. april – Irland vinder for tredje år i træk årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Rock 'n' Roll Kids" af Paul Harrington og Charlie McGettigan. Danmark var ikke kvalificeret til årets konkurrence, som blev afholdt i Dublin, Irland Kim Larsen: Hvem kan sige nej til en engel tv•2: Verdens lykkeligste mand Diverse kunstnere: Pa-Papegøje! Nobelprisen Fysik – Bertram N. Brockhouse, Clifford G. Shull Kemi – George A. Olah Medicin – Alfred G. Gilman, Martin Rodbell Litteratur – Kenzaburo Oe 14. oktober - Fred – Yasser Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel) Økonomi – Reinhard Selten, John Forbes Nash, John Harsanyi Eksterne henvisninger 94 Artikler om enkelte år

743

https://da.wikipedia.org/wiki/Nobels%20fredspris

Nobels fredspris

Nobels fredspris er en af de fem priser som blev oprettet af svenskeren Alfred Nobel i hans testamente. Den uddeles af Den Norske Nobelkomite. Prisuddelingen foregår hvert år i december på Oslo Rådhus. Der afholdes også en særlig koncert i forbindelse med uddelingen, Nobels fredspriskoncert, som prismodtageren og prominente gæster overværer. Nobels fredspris anses for at være verdens mest prestigefulde pris. De øvrige Nobelpriser uddeles af Nobelstiftelsen i Stockholm. Ved Alfred Nobels død 10. december 1896 var Norge og Sverige stadig i union, hvor Sverige alene styrede udenrigspolitikken. Nobel mente derfor, at risikoen for politisk korrumpering ville være mindre, såfremt Norge forestod fredsprisuddelingen. Alfred Nobel stillede tre krav til fredsprisvinderne, og de skulle blot bare opfylde et af kravene. Det er to klare begreber: "reduktion af militærstyrker" og "gennemførelse af fredskongresser". Og så er der en tredje formulering som Nobelkomiteen ofte har valgt at tolke forholdsvis bredt: "nationernes forbrødring". Nobelkomiteens forståelse af udtrykket "nationernes forbrødring" bliver kritiseret i bogen "Nobels vilje" skrevet af jurist og fredsforkæmperen Fredrik S. Heffermehl, udgivet i oktober 2008. Prismodtagere 1901-1910 1901: Jean Henri Dunant (Schweiz), stifter af Røde Kors og initiativtager til Geneve-konventionen.: Frédéric Passy (Frankrig), stifter af og præsident for Societé Française pour l'arbitrage entre nations. 1902: Élie Ducommun (Schweiz) og Charles Albert Gobat, æresformænd for det Det internationale Fredskontor i Bern. 1903: Sir William Randal Cremer (Storbritannien), sekretær for International Arbitration League. 1904: Institut De Droit International (Gent, Belgien). 1905: Baronesse Bertha Sophie Felicitas von Suttner, født grevinde Kinsky von Chinic und Tettau (Østrig), forfatter, præsident for Det internationale Fredskontor. 1906: Theodore Roosevelt (USA), amerikansk præsident, for skabelsen af fredstraktaten i den russisk-japanske krig. 1907: Ernesto Teodoro Moneta (Italien), præsident for Lombard League of Peace.: Louis Renault (Frankrig), professor i international jura. 1908: Klas Pontus Arnoldson (Sverige), stifter af Swedish Peace and Arbitration League (Svenska Freds- och Skiljedomsföreningen).: Fredrik Bajer (Danmark), præsident for Det internationale Fredskontor. 1909: Auguste Marie François Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage.: Paul Henri Benjamin Balluet d'Estournelles de Constant, baron de Constant de Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international mægling. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale 1910: Det internationale Fredskontor (Bureau International Permanent de la Paix / Permanent International Peace Bureau), Bern, Schweiz. 1911-1920 1911: Tobias Michael Carel Asser (Holland), initiativtager til International Conferences of Private Law i Haag: Alfred Hermann Fried (Østrig), stifter af Die Waffen Nieder. 1912: Elihu Root (USA), for initiativ til forskellige mæglings-aftaler. 1913: Henri La Fontaine (Belgien), præsident for Det internationale Fredskontor. 1914-1916: Ikke uddelt. 1917: Den internationale Røde Kors Komité, Geneve, Schweiz. 1918: Ikke uddelt. 1919: Woodrow Wilson (USA) for grundlæggelsen af Folkeforbundet. 1920: Léon Victor Auguste Bourgeois, præsident for Folkeforbundet. 1921-1930 1921: Hjalmar Branting (Sverige), statsminister, Svensk delegeret til Folkeforbundet.: Christian Lous Lange (Norge), Generalsekretær for Inter-Parliamentary Union 1922: Fridtjof Nansen (Norge), norsk delegeret til Folkeforbundet, initiativtager til Nansen-pas for flygtninge. 1923-1924: Ikke uddelt. 1925: Sir Austen Chamberlain (Storbritannien) for Locarno-traktaten.: Charles Gates Dawes (USA), formand for Allied Reparation Commission og initiativtager til Dawes-planen. 1926: Aristide Briand (Frankrig) for Locarno-traktaten og Briand-Kellogg-pagten.: Gustav Stresemann (Tyskland) for Locarno-traktaten. 1927: Ferdinand Buisson (Frankrig), stifter af og præsident for Menneskerettighedskommissionen og Ludwig Quidde (Tyskland), delegeret til adskillige fredskonferencer. 1928: Ikke uddelt. 1929: Frank Billings Kellogg (USA) for Briand-Kellogg-pagten. 1930: Ærkebiskop Nathan Söderblom (Sverige), leder af den økumeniske bevægelse. 1931-1938 1931: Jane Addams (USA), international præsident Women's International League for Peace and Freedom: Nicholas Murray Butler (USA) for promovering af Briand-Kellogg-pagten. 1932: Ikke uddelt. 1933: Sir Norman Angell (Ralph Lane) (Storbritannien), forfatter, medlem af eksekutivkomiteen for Folkeforbundet og National Peace Council. 1934: Arthur Henderson (Storbritannien), formand for Folkeforbundet Disarmament Conference 1935: Carl von Ossietzky (Tyskland), pacifistisk journalist. 1936: Carlos Saavedra Lamas (Argentina), præsident for Folkeforbundet og mægler i Gran Chaco-konflikten mellem Paraguay og Bolivia. 1937: Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign. 1938: Nansen International Office for Refugees, Geneve, Schweiz. 1939-1950 1939-1943: Ikke uddelt. 1944: Den internationale Røde Kors Komité (tildelt efterfølgende i 1945). 1945: Cordell Hull (USA) for initiativ til FN. 1946: Emily Greene Balch (USA), international præsident for Women's International League for Peace and Freedom: John Raleigh Mott (USA), formand for International Missionary Council og præsident for World Alliance of Young Men's Christian Associations 1947: Kvækerne (Vennernes Religiøse Samfund), repræsenteret af The Friends Service Council (Storbritannien) og The American Friends Service Committee (USA). 1948: Ikke uddelt. Priskomiteen gav som begrundelse, at der "ikke var nogen passende levende kandidat" - en henvisning til Mahatma Gandhi, der blev myrdet 30. januar 1948. 1949: Lord John Boyd Orr of Brechin (Storbritannien), direktør General Food and Agricultural Organization, præsident National Peace Council, præsident World Union of Peace Organizations. 1950: Ralph Bunche for mægling i Palæstina (1948). 1951-1960 1951: Léon Jouhaux (Frankrig), præsident for International Committee of the European Council, vice præsident for International Confederation of Free Trade Unions, vice præsident for World Federation of Trade Unions, medlem af ILO, FN delegeret. 1952: Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospitalet i Gabon. 1953: George Catlett Marshall (USA) for Marshallplanen. 1954: FN's Flygtningehøjkommissariat 1955-1956: Ikke uddelt. 1957: Lester Bowles Pearson (Canada), præsident for den 7. FN-samling. 1958: George Henri Pire (Belgien), leder af l'Europe du Coeur au Service du Monde, en hjælpeorganisation for flygtninge. 1959: Philip J. Noel-Baker (Storbritannien), for hans livslange arbejde for international fred og samarbejde. 1960: Albert John Lutuli (Sydafrika), præsident for African National Congress. 1961-1970 1961: Dag Hammarskjöld (Sverige), generalsekretær for FN (tildelt efter hans død). 1962: Linus Carl Pauling (USA) for sin kampagne mod atomvåbenforsøg. 1963: Den internationale Røde Kors Komité, Geneve, Schweiz.: IFRC, Geneve. 1964: Martin Luther King Jr (USA), borgerrettighedsforkæmper. 1965: United Nations' Children's Fund (UNICEF) 1966-1967: Ikke uddelt. 1968: René Cassin (Frankrig), præsident for den europæiske menneskerettighedsdomstol. 1969: International Labour Organization (I.L.O.), Geneve. 1970: Norman Borlaug (USA), for forskning på International Maize and Wheat Improvement Center. 1971-1980 1971: Willy Brandt (Tyskland), for Vesttysklands Østpolitik, med en ny attitude overfor Østeuropa og Østtyskland. 1972: Ikke uddelt. 1973: Henry A. Kissinger (USA) og Le Duc Tho (Vietnam, afvist) for den vietnamesiske fredsaftale. 1974: Seán MacBride (Irland), præsident for Det internationale Fredskontor og FN's kommission for Namibia.: Eisaku Sato (Japan), premierminister. 1975: Andrej Sakharov (Sovjetunionen) for hans kampagne for menneskerettigheder. 1976: Betty Williams og Mairead Corrigan, stiftere af Bevægelsen for fred i Nordirland (senere omdøbt til Community of Peace People). 1977: Amnesty International, London, Det Forenede Kongerige. 1978: Mohamed Anwar El Sadat (Egypten) og Menachem Begin (Israel) for fredsforhandlingerne mellem Egypten og Israel. 1979: Mother Teresa (Indien). 1980: Adolfo Perez Esquivel (Argentina), menneskerettighedsleder. 1981-1990 1981: FN's Flygtningehøjkommissariat 1982: Alva Myrdal (Sverige) og Alfonso García Robles (Mexico), delegerede ved FN's samling for nedrustning. 1983: Lech Wałęsa (Polen), stifter af Solidarność (da. Solidaritet) og menneskerettighedsforkæmper. 1984: Biskop Desmond Mpilo Tutu (Sydafrika) for sit arbejde imod apartheid. 1985: International Physicians for the Prevention of Nuclear War, Boston, USA. 1986: Elie Wiesel (USA). 1987: Oscar Arias Sanchez (Costa Rica) for igangsættelsen af fredsforhandlinger i Centralamerika. 1988: FN's fredsbevarende styrker, New York, USA. 1989: Tenzin Gyatso, den 14. Dalai Lama. 1990: Michail Sergejevitj Gorbatjov (Sovjetunionen) for hjælp til afslutningen af den kolde krig. 1991-2000 1991: Aung San Suu Kyi (Burma), oppositionsleder og menneskerettighedsforkæmper. 1992: Rigoberta Menchú Tum (Guatemala), for arbejde for menneskerettigheder, specielt for oprindelige folkeslag. 1993: Nelson Mandela (Sydafrika) og Frederik Willem de Klerk (Sydafrika). 1994: Yasser Arafat (Palæstina), Shimon Peres (Israel) og Yitzhak Rabin (Israel). 1995: Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash-konferencen om videnskab og verdenshandel, for deres arbejde imod atomare våben. 1996: Carlos Filipe Ximenes Belo (Østtimor) og José Ramos Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten. 1997: International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer. 1998: John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland. 1999: Læger uden Grænser, Bruxelles, Belgien. 2000: Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea. 2001-2010 2001: Forenede Nationer og deres generalsekretær Kofi Annan (Ghana) 2002: Jimmy Carter (USA) – tidligere amerikansk præsident, for hans årtier af vedvarende arbejde for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, fremme af demokrati og menneskerettigheder og for at fremme økonomisk og social udvikling. 2003: Shirin Ebadi (Iran) for hendes indsats for demokrati og menneskerettigheder. Hun har især fokuseret på rettighederne for kvinder og børn. 2004: Wangari Maathai for hendes bidrag til at fremme en økologisk bæredygtig social, økonomisk og kulturel udvikling i Kenya og Afrika. 2005: Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og dets formand Mohamed ElBaradei. 2006: Den bangladeshiske bank Grameen Bank og dens stifter Muhammad Yunus. 2007: Al Gore og FN's Klimapanel 2008: Finlands ekspræsident og mangeårig FN-fredsmægler Martti Ahtisaari 2009: USA's præsident Barack Obama 2010: Liu Xiaobo (Kina) 2011-2020 2011: Ellen Johnson Sirleaf, Leymah Gbowee og Tawakkul Karman 2012: Den Europæiske Union 2013: Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben 2014: Kailash Satyarthi og Malala Yousafzai 2015: Den tunesiske kvartet for national dialog 2016: Juan Manuel Santos 2017: ICAN (International Campaign to Abolish Nuclear Weapons) 2018: Nadia Murad og Denis Mukwege for deres "bekæmpelse af seksuel vold og voldtægt brugt som våben i krig og væbnede konflikter" 2019: Abiy Ahmed "for hans bestræbelser efter at opnå fred og internationalt samarbejde, og især for hans afgørende initiativ til at løse grænsekonflikten med nabolandet Eritrea". 2020: World Food Programme "for dens kamp for at bekæmpe sult, for bidrag til at forbedre forholdene for fred i konfliktfyldte områder og for at virke som drivkraft for at bruge sult som våben i krige og konflikter". 2021-2030 2021: Maria Ressa og Dmitry Muratov "for deres indsats for ytringsfrihed, som er en forudsætning for demokrati og varig fred". 2022: Ales Bialiatski, den russiske menneskerettighedsorganisation Memorial og den ukrainske menneskerettighedsorganisation Center for Civil Liberties. De øvrige nobelpriser Fysik Kemi Medicin Litteratur Økonomi (indstiftet i 1968) Referencer Eksterne henvisninger Den officielle liste: http://www.nobel.se/peace/laureates/index.html Det Norske Nobelinstitutt Tidslinjer Nobelprisen Fredspriser Etableret i 1901

744

https://da.wikipedia.org/wiki/2002

2002

2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag. Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 2002 (tal) Begivenheder Januar 1. januar – 12 EU-lande får ny valuta, da Euroen bliver indført som fælles mønt. 5. januar – Det engelske selskab Arriva overtager togdriften fra DSB på strækninger i Midt- og Vestjylland. 7. januar – Ugebladet Familie Journal fylder 125 år 9. januar - Det amerikanske justitsministerium meddeler, at de vil gå videre med en politimæssig efterforskning af Enron 10. januar – Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, bliver løsladt efter i alt 11 måneders fængsel – først under udleveringssagen i USA og dernæst varetægtsfængsel i Danmark under de indledende faser af bedragerisagen. 11. januar – Kurt Thorsen og Rasmus Trads bliver kendt skyldige i groft bedrageri og falskneri. Kurt Thorsen får seks års fængsel og Rasmus Trads fire års fængsel 11. januar - Guantánamo-basen på Cuba bliver oprettet 29. januar – Louis V. Gerstner, Jr. Stoppede som CEO hos IBM og Samuel J. Palmisano overtog så som CEO Februar 1. februar – bortførerne af den amerikanske journalist Daniel Pearl i Pakistan kræver 2 millioner dollars for at løslade ham 1. februar - Christian List starter den danske Wikipedia 2. februar – Kronprins Willem-Alexander af Nederlandene gifter sig med Máxima Zorreguieta fra Argentina 5. februar - Dronning Margrethe og prins Henrik genåbner sammen Danmarkshuset på Champs-Elysées i Paris 6. februar - Farums borgmester Peter Brixtofte bliver beskyldt for at have store udgifter til repræsentation og forbrug af meget dyre vine (8.000 kr/flaske) Marts 3. marts - vælgerne i Schweiz siger ja til medlemskab af FN 5. marts – Ozzy Osbournes nye reality show bliver en stor tv-succes. 9. marts – Mont Blanc-tunnelen genåbnes efter at have været lukket i tre år 15. marts - Gedved Kommunes borgmester, Ejgil W. Rasmussen vælges til ny formand for Kommunernes Landsforening efter Anker Boye, som bliver ny næstformand 15. marts – Basserne fejrer 30 års jubilæum i Danmark 20. marts - det franske arkitektfirma Atelier Jean Nouvel fra Paris vinder konkurrencen om at bygge DR Byens nye koncertsal i Ørestad April 1. april - Som det første land i verden legaliserer Holland aktiv dødshjælp, da lovgivning herom træder i kraft Maj 9. maj – Ved terrorangrebet i Kaspijsk i den sydrussiske republik Dagestan, blev en landmine sprængt under en fejring af afslutningen på 2. verdenskrig. 43 blev dræbt, 130+ sårede. 13. maj – Maersk Air indstiller flyveruterne mellem Rønne/København og Billund/København 25. maj - et Boeing 747 fra China Airlines brækker midt over i luften og styrter i havet ud for Kina. 225 mennesker omkommer 25. maj - ved et togsammenstød i Mozambique omkommer 197 mennesker. Juni 5. juni - Elizabeth 2. fejrer 50 år på tronen. Der afholdes en stor rockkoncert med alle de engelske stjerner. Elizabeth kører gennem London i sin imponerende guldkaret 5. juni - bestyrelsen for Venstre i Farum ekskluderer Peter Brixtofte, som har været medlem i 37 år. Brixtofte befinder sig i USA til alkoholafvænning 28. juni - familien Bagger-Sørensen sælger størsteparten af Dandy - Stimorol, V6 og Dirol, til slikgiganten Cadbury Schweppes for 2,3 milliarder kr. Juli 1. juli – 37.000 Gammel Dansk slipper ud i Tryggevælde Å og er skyld i fiskedød. 1. juli – Vestsjællands Amt opretter fem nye sociale arbejdsmarkedscentre, VASAC 5. juli - samtaler i Wien mellem FN og Irak afsluttes uden resultat 9. juli - den Afrikanske Union etableres på et møde i Addis Abeba i Etiopien 10. juli – Bamse fra børne-tv fylder 20 år August 13. august – Prag erklæres i undtagelsestilstand efter de værste oversvømmelser i mere end 200 år 19. august - en russisk militærhelikopter rammes af et tjetjensk missil nær Grosnij, og 118 soldater omkommer September 10. september - Schweiz bliver det 190. medlem af FN 11. september – tre brandmænd fra Frederikshavn Brandvæsen og Falck omkommer under øvelse i Jerup i en brændende barak 15. september – Socialdemokraterne i Sverige vinder valget til Riksdagen, og Göran Persson fortsætter som statsminister. 23. september – forbuddet mod engangsemballage ophæves af den danske miljøminister Hans Christian Schmidt. Øl- og sodavandsdåser indføres herefter 23. september - den første offentlige version af web browseren Mozilla Firefox ("Phoenix 0.1") udgives Oktober 1. oktober – Strukturkommissionen nedsættes 12. oktober - terroristangreb på Bali mod to diskoteker i strandbyen Kuta. 300 omkommer (deriblandt 3 danskere) og mere end 300 kvæstes. 19. oktober – Københavns Metro åbner. De første linjer gik fra Nørreport til Vestamager og Lergravsparken 20. oktober − De første A-buslinjer oprettes af HUR Trafik 23. oktober – Terrorangrebet mod Dubrovka-teateret i Moskva begynder. Tjetjenske terrorister tog 912 civile gidsler i en tre døgn lang gidselaffære, der resulterede i, at over 129 gidsler blev dræbt og over 700 kvæstet 26. oktober - Moskva Teater-belejringen afsluttes. Omkring 50 tjetjenske oprørere og 150 gidsler omkommer, da russiske specialstyrker stormer det teater i Moskva, som var blevet besat af oprørerne tre dage tidligere 26. oktober – Marianne Karlsmose bliver ny formand for Kristeligt Folkeparti 29. oktober − Nordisk Råds Litteraturpris tildeles Lars Saabye Christensen November 3. november - Tyrkiet afholdet sit 16. parlamentsvalg December 6. december - dagbladet Dagen går i betalingsstandsning 7. december - Irak overbringer en 12.000 sider rapport om sine våbenprogrammer som forlangt af FN 13. december - under EU-topmødet i København bliver man enige om betingelserne for udvidelse af EU med ti nye medlemslande 15. december - det danske kvindelandshold i håndbold vinder EM på hjemmebane ved at besejre Norge i finalen. Holdet vandt alle sine syv kampe i turneringen Begivenheder uden dato Nedenstående begivenheder mangler dato. Du må meget gerne hjælpe Wikipedia med at angive datoerne for begivenhederne. Den indiske guru Sai Baba beskyldes i et DR tv-program for fusk og svindel. Middelgrundsfortet sælges til en københavnsk investor. Kancellihuset på Fredensborg Slot bliver kronprins Frederiks fremtidige bolig. Michael Carøe turnerer med showet Back in business. Iran får sine egne religiøst korrekte Barbiedukker. Prins Harry indrømmer at have røget hash og drukket spiritus som mindreårig. Hillerød kommune indfører som den første forsøg med middagslur for sine medarbejdere. Yves Saint-Laurent trækker sig tilbage fra modeverden. Ota Solgryn garanterer at deres produkt er fri for stråforkorter efter et drastisk fald i salget. Den amerikanske militærbase Guantanamo på Cuba bliver destinationen for krigsfanger fra Afghanistan. Cykeltaxaen får sin debut i København. I Reykjavik, Island åbnes et fallologisk museum. (Samling af kønsorganer fra hanpattedyr). Bjørn Lomborg udnævnes til direktør for Institut for Miljøvurdering. Et hemmeligt rum i Keopspyramiden afsløres i en direkte tv-transmission. Henrik Qvortrup bliver ny chefredaktør for Se og Hør. Amina Lawal får stadfæstet sin dødsdom ved stening i Nigeria. Dødsdommen får den danske deltager af Miss World til at aflyse sin deltagelse. 'Miss World' flytter konkurrencen til London efter voldelige uroligheder i landet startet af muslimske modstandere af Miss World konkurrencen. Det Kongelige Teater aflyser en udgave af Hamlet med en mongol i den bærende rolle. Rettighederne til Persilleøen bliver et stridspunkt mellem Spanien og Marokko. Firmaet Clonaid hævder at have klonet det første menneske. Vivendi fyrer sin chef. Koncernen har på dette tidspunkt en gæld på 140 milliarder kroner. Brasilianeren Sergio Vieria de Mello bliver FN's højkommissær for menneskerettigheder. Han afløser Mary Robinson. Nordkorea indrømmer at have bortført statsborgere fra Japan. Kronhjorten er nu oppe på en bestand af 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 stk. i starten af 1990'erne. Verdens største regnskovsreservat, Tumucumaque, oprettes i Brasilien. Retssagen mod Augusto Pinochet ved Chiles højesteret indstilles. Sandflugtsmuseet ved Rubjerg Knude lukker efter frygt for sammenstyrtning. Skestorken vender tilbage til Skjern Å ved Ringkøbing Fjord efter et fravær på 80 år. Newcastle Disease er i udbrud i flere fjerkræbesætninger i Jylland. WorldCom går i betalingsstandsning. Johannesburg er vært for FN's verdenstopmøde. AOF i København går konkurs. Belgien tillader aktiv dødshjælp. Mary Robinson modtager Sonningprisen i København. Thorvaldsens Plads i København oprettes med et spejlbassin af Jørn Larsen. Født 4. april – Marie Højgaard Andersen dansk skuespiller. 22. april – Sarah Pind Kristensen, dansk skuespiller. 22. juli – Felix Henrik Valdemar Christian, dansk prins. 6. november – Clara Faust Spies, dansk skuespiller. 21. december – Clara Tauson, dansk tennisspiller Dødsfald Politik 19. februar - Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen beslutter at Farum Kommune skal under administration af Indenrigsministeriet 10. marts - Byrådsflertal i Farum Kommune beslutter at indstille borgmester Peter Brixtofte til suspension Sport 8-24. februar - de olympiske vinterlege afholdes i Salt Lake City, Utah, USA 10. marts - Camilla Martin vinder guld ved All England ved at besejre 4 kinesere i træk. Kun Kirsten Larsen har tidligere udført samme bedrift 11. juni - ved VM i fodbold i Sydkorea slår Danmark de franske europa- og verdensmestre 2-0 og sender dermed disse ud af turneringen efter den indledende runde 15. juni - Danmark taber 3-0 til England i 8. delsfinalen ved VM i fodbold i Japan/Sydkorea 6. oktober - den danske tennisspiller Kenneth Carlsen vinder Japan Open i Tokyo 15. december - Danmark besejrer Norge med 25-22 i finalen og bliver europamester Pokalfinalen i kvinde håndbold Ikast/Bording – Slagelse FH 36-38 efter 2x omkamp. Racerkøreren Tom Kristensen udnævnes til årets sportsnavn 2002 i Danmark i Danmarks Idræts-Forbunds officielle kåring. Ultimate Fighting kommer til Danmark. Lance Armstrong vinder Tour de France for fjerde gang. Han bliver dog senere frataget alle sejre. Danmark taber 3-0 til England i ottendedelsfinalen ved VM i fodbold, og ryger dermed ud af verdensmesterskabet. Danmark vinder 3-1 over Israel i en testkamp i fodbold med stor politibevågenhed på grund af den spændte situation i Mellemøsten. Rekordår i dansk professionel golf. På kvindernes Europatour vinder Iben Tinning i maj turneringerne Ladies Irish Open og Italian Open. På herrernes Europatour bliver det til 4 sejre: Anders Hansen vinder i maj 3.2 mio. euro efter sejr i Volvo PGA Championship i England; Søren Hansen vinder i juni Irish Open; i september vinder Thomas Bjørn BMW International Open i München; og i oktober sejrer Steen Tinning i Open de Madrid. Europa vinder golfturneringen Ryder Cup 15½-12½ over USA. Brøndby IF bliver danske mestre i fodbold. Odense Boldklub bliver danske pokalmestre i fodbold. Brasilien vinder VM i fodbold i Sydkorea og Japan med en 2-0 sejr over Tyskland. Musik Koncerter 4. oktober – Dåbens Pagt for messingkvintet og orgel af Frederik Magle bliver uropført ved Prins Felixs dåb i Møgeltønder Kirke Amerikanske udgivelser Aerosmith: O, Yeah! The Ultimate Aerosmith Hits Bruce Springsteen: The Rising Christina Aguilera: Stripped Eminem: The Eminem Show Norah Jones: Come Away With Me Maroon 5: Songs about Jane Justin Timberlake: Justified Britiske udgivelser Coldplay: A Rush of Blood to the Head The Rolling Stones: Forty Licks Robbie Williams: Escapology Canadiske udgivelser Alanis Morissette: Under Rug Swept Danske udgivelser 20. februar – D-A-D: Soft Dogs Malk De Koijn: Sneglzilla Grammy Awards Record of the Year: Walk on (U2) Album of the Year: O Brother, Where Art Thou? (Soundtrack) Song of the Year: Fallin''' (Alicia Keys) Best New Artist: Alicia Keys Danish Music Awards Årets Danske Album: Safri Duo – Episode II Årets Danske Gruppe: Safri Duo Årets Nye Danske Navn: Christian Årets Danske Sanger: Thomas Helmig Årets Danske Hit: Safri Duo – Played-A-Live (The Bongo Song) Melodi Grand Prix Dansk vinder: Malene Winther-Mortensen: Tell Me Who You Are, på dansk Vis mig hvem du er. Selvom hun til finalen i Tallinn til Eurovision Song Contest 2002 var en af favotitterne, dumpede Danmark efter to meget gode år — en 1. plads i 2000, en 2. plads på hjemmebane året efter — fik Marlene Danmarks værste placering: 24 ud af 24 med kun 7 point. 25. maj – Letland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "I wanna" af Marie N. Showet blev dette år afholdt i Tallinn, Estland. Andet Razz vinder De Unges Melodi Grand Prix med sangen Kickflipper. Jean Michel Jarre afholder koncert i Danmark. Koncerten ender dog i regn og mudder. Wig Wam Tour flopper, og bliver aflyst Nobelprisen 11. oktober - Fred - Jimmy Carter“for årtiers utrættelig indsats for at finde fredelige løsninger på internationale konflikter, for fremme af demokrati og menneskerettigheder og for sit virke for økonomisk og social udvikling” Film 24. marts - Halle Berry modtager som den første sorte skuespillerinde en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle 1. juni – MTV Movie Awards 2002 afholdes i Shrine Auditorium, Los Angeles, Californien 18. december, Ringenes herre - De 2 Tårne har premiere. Et smukt sind med Russel Crowe har premiere. Tegnefilmen Monsters Inc. har premiere. Små ulykker vinder prisen for bedste europæiske spillefilm i Filmfestivalen i Berlin. Elsker dig for evigt (ny dogmefilm) har premiere. Lilja 4-ever, en dansk-svensk film a Lukas Moodysson, har premiere. Cubic Bøger Boghandlernes gyldne Laurbær: Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Riber Ret (erindringer) Henrik Nordbrandt – Døden fra Lübeck Åsne Seierstad – Boghandleren i Kabul'' Referencer Eksterne henvisninger 02 Artikler om enkelte år

747

https://da.wikipedia.org/wiki/CERN

CERN

Den Europæiske Organisation for Højenergifysik (CERN; ) er en europæisk atomforskningsorganisation, som driver verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Navnet CERN kommer af fransk: Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire. CERN har observatørstatus i de Forenede Nationer (FN). CERN blev grundlagt i 1954 og er beliggende på den fransk-schweiziske grænse i en forstad nordvest for Geneve (). CERN har 22 medlemslande,hvoraf Israel er det eneste ikke-europæiske land med fuldt medlemskab. Benævnelsen CERN bruges også i omtale af selve forsøgsanlægget, som i 2016 beskæftigede 2.500 videnskabelige, tekniske og administrative medarbejdere og modtog omkring 12.000 brugere. Samme år producerede CERN 49 petabyte data. CERN’s hovedformål er at stille partikelacceleratorer og anden nødvendig infrastruktur til rådighed for forsøg med højenergifysik. Som resultat er talrige eksperimenter blevet opstillet og gennemført i internationalt samarbejde. Hovedanlægget ved byen Meyrin rummer et stort datacenter, som dels anvendes til lagring og analyse af data og dels til simuleringer. Forskere har brug for online adgang til disse faciliteter, så forskningscenteret har historisk set været centrum i et stort elektronisk netværk. I CERN’s virke ligger også oprindelsen til World Wide Web. Historie Aftalen om etablering af CERN blev ratificeret den 29. september 1954 af 12 vesteuropæiske lande. Forkortelsen CERN stammer fra det franske Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire (Det Europæiske Råd for Kerneforskning), som var navnet på organitiationens midlertidige bestyrelse, der i 1952 blev etableret af de 12 europæiske regeringer, herunder Danmark. Da den midlertidige bestyrelse blev opløst, bibeholdt man akronymet CERN, selv om navnet i 1954 blev ændret til det nuværende Organisation Européenne pour la Recherche Nucléaire (European Organization for Nuclear Research). CERN’s første rådspræsident var Sir Benjamin Lockspeiser. Edoardi Amaldi var generalsekretær for CERN i dets tidlige start, hvor arbejdetsprocesserne stadig var under udvikling, og den første generaldirektør var Felix Bloch (i 1954). I begyndelsen var forsøgsanlægget helliget studier af atomkerner, men snart blev det også anvendt til højenergifysik med fokus på studier af interaktioner mellem subatomare partikler. Derfor omtales forsøgsanlægget CERN ofte som Det Europæiske Forsøgsanlæg for Partikelfysik (Laboratoire européen pour la physique des particules), et navn der i højere grad beskriver arbejdet på anlægget. Videnskabelige resultater Adskillige væsentlige forsøgsresultater er opnået ved arbejdet på CERN. De omfatter bl.a. 1973: Opdagelsen af neutrale strømme i Gargamelle boblekammeret 1983: Opdagelsen af W- og Z-partikler i UA1 og UA2 eksperimenterne 1989: Bestemmelse af antallet af lette neutrinofamilier ved Large Electron-Positron Collider (LEP) 1995: Den første dannelse af antibrint atomer i PS210 eksperimentet 1999: Opdagelsen af direkte CP brud NA48 eksperimentet 2010: Isolering af 38 antibrintatomer 2011: Fastholdelse af antibrint i over 15 minutter 2012: Opdagelse af en boson med en masse på ca. 125 GeV/c2, den længe eftersøgte Higgs-partikel. I september 2011 tiltrak CERN sig mediernes bevågenhed, da forskningsgruppen bag OPERA-projektet rapporterede fundet af neutrinoer, der bevægede sig hurtigere end lyset. Yderligere forsøg viste, at resultaterne var fejlbehæftede på grund af et forkert forbundet GPS-synkroniseringskabel. I 1984 blev nobelprisen i fysik tildelt Carlo Rubia og Simon van der Meer for resultater, som førte til opdagelsen af W- og Z-partiklerne. I 1992 blev nobelprisen i fysik tildelt CERN-forskeren Georges Charpak for “opfindelse og udvikling af partikeldetektorer, og især for trådkammeret “multiwire proportional chamber”. I 2013 blev nobelprisen i fysik tildelt François Englert og Peter Higgs for deres teoretiske beskrivelse af Higgs-mekanismen året efter fundet af Higgs-partiklen gennem forsøg ved CERN. Datavidenskab Udviklingen af World Wide Web startede som et CERN-projekt ved navn ENQUIRE. Projektet blev igangsat af Tim Berners-Lee i 1989 og Robert Cailliau i 1990. Projektets formål var at facilitere forskernes informationsdeling baseret på et hypertekstsystem. Den første hjemmeside blev lanceret i 1991, og den 30. april 1993 meddelte CERN, at World Wide Web kunne bruges af alle. En kopi af den første hjemmeside udformet af Berners-Lee kan stadig ses på World Wide Web Consortium’s hjemmeside som et historisk dokument. Allerede først i 1980erne - og inden udviklingen af World Wide Web – gennemførte CERN en banebrydende udvikling af selve internetteknologien. I 1995 blev Berners-Lee og Cailliau hædret i fællesskab af Association for Computing Machinery (ACM) for deres bidrag til udviklingen af internettet. I de senere år er CERN blevet et center for Grid computing og huser projekter som Enabling Grids for E-sciencE (EGEE) og LHC Computing Grid. Laboratoriet huser også CERN Internet Exchange Point (CIXP), det ene af de to største Internet exchange points (fysisk infrastruktur for udveksling af internettrafik) i Schweiz. Faciliteter Det nuværende anlæg CERN driver et sammenhængende anlæg på seks acceleratorer og en decelerator. Hver accelererende enhed i kæden øger energien i partikelstrålerne inden de sendes videre til forsøg eller til den næste og kraftigere accelerator. Anlægget består af følgende aktive maskiner: To lineære acceleratorer, som leverer lavenergipartikler. LINAC 2 accelererer protoner til 50 MeV, hvorefter de injiceres i protron-synkrotronacceleratoren PSB (Proton Synchrotron Booster), og LINAC 3 leverer tunge ioner på 4,2 MeV/u til injicering i lagerringen LEIR (Low Energy Ion Ring). Synkrotonen PSB (Proton Synchrotron Booster) øger hastigheden på de partikler, der er genereret af de lineære protonacceleratorer, inden de overføres til andre acceleratorer. Lagerringen LEIR øger hastigheden på ionerne fra den lineære accelerator inden den overfører dem til protonsynkrotronen PS. Denne accelerator blev taget i brug i 2005 efter ombygning fra den tidligere lavenergi-antiprotonlagerring LEAR (Low Energy Antiproton Ring). 28 GeV protonsynkrotronen PS (Proton Synchrotron) er en cirkulær accelerator, der blev bygget i årene 1954-59. Den bruges stadig som tilførselsaccelerator til den endnu kraftigere Super Proton Synchrotron (SPS). SPS (Super Proton Synchrotron) er en cirkulær accelerator med en diameter på 2 km, der er bygget i en tunnel. Den blev taget i brug i 1976. Det oprindelige design muliggjorte en beam energi på 300 GeV, senere gradvis opgraderet til 450 GeV. SPS leverer stråler til fastmålseksperimenter - for tiden COMPASS (NA58), SHINE (NA61), NA62 og NA63, og den har været anvendt til proton-antiprotonkollisioner (SppS-kollisioner) og til at accelerere højenergielektroner og -positroner til injicering i Large Electron-Positron Collider (LEP). Siden 2008 er den blevet anvendt til at injicere protroner og tunge ioner i Large Hadron Collider (LHC). ISOLDE (On-Line Isotope Mass Separator) anvendes til forskning i ustabile atomer. De radioaktive ioner dannes ved sammenstød af protoner med en energi på 1,0-1,4 GeV fra proton-synkrotronacceleratoren PSB, med stationære tunge atomkerner i en særlig ionkilde. ISOLDE blev taget i anvendelse i 1967 og er blevet ombygget og opgraderet i 1974 og 1992. En opgradering til HIE-ISOLDE er i gang. Antiproton-deceleratoren, AD, (Antiproton Decelerator) reducerer hastigheden på antiprotoner til ca. 10% af lysets hastighed. Den anvendes til forskning i antistof. En kompakt forsøgsfacilitet for lineære kollisioner (Compact Linear Collider Test Facility), hvor man undersøger gennemførligheden af et eventuelt kommende projekt baseret på kollisioner mellem elektroner og positroner fra en meget lang lineær accelerator. AWAKE eksperimentet, som er en demonstrator for en ny type acceleration baseret på wakefield plasma acceleration drevet af høj-energi protoner. LHC, der er CERN’s flagskib og omtales nærmere nedenfor. Large Hadron Collider Se hovedartikkelen for Large Hadron Collider Mange af de nuværende aktiviteter på CERN indebærer forsøg med den største accelerator, Large Hadron Collider (LHC). LHC repræsenterer et storstilet globalt samarbejde. LHC befinder sig i en tunnel 60-100 m under jorden i området mellem Genève Internationale Lufthavn og den nærliggende Jurabjergkæde. Størstedelen af den cirkulære tunnel på 27 km i omkreds ligger på den franske side af grænsen. Tidligere har tunnelen huset den store elektron-positron accelerator LEP (Large Electron-Positron Collider), som blev lukket ned i november 2000. CERN’s eksisterende PS/SPS acceleratoranlæg bruges til at øge energien af protoner og blyioner, som derefter injiceres ind i LHC. Syv forskningsprojekter, ALICE, ATLAS, CMS, LHCb, LHCf, MoEDAL og TOTEM, er placeret langs acceleratoren. Alle eksperimentene studerer partikelkollisioner fra forskellige aspekter og med forskellige teknologier. Opførelsen af anlæg til de forskellige projekter har været en ingeniørmæssig udfordring. For eksempel måtte man skaffe en særlig kran fra Belgien til at sænke dele af CMS-detektoren ned i undergrunden, da hver del vejede næsten 2.000 tons. Den første af de næsten 5.000 magneter, som konstruktionen krævede, blev sænket ned i en specialbygget skakt den 7. marts 2005. LHC genererer store mængder af data, som CERN sender til forskningsinstitutioner rundt omkring i verden til videre behandling– og gør brug af en særlig Grid-infrastruktur, LHC Computing Grid. I april 2005 sendte en vellykket test 600 MB/s til syv forskellige modtagere i verden. De første partikelstråler blev injiceret i LHC i august 2008. Den 10. september 2008 blev den første stråle sendt rundt i hele LHC, men systemet gik ned 10 dage senere på grund af en defekt magnetforbindelse, og den 19. september 2008 blev acceleratoren taget ud af drift i ca. et år for reparation. Den 20. november 2009 blev LHC sat i drift igen og sendte fejlfrit to stråler rundt, hver med en energi på 450GeV. Ingeniørernes udfordring var herefter at få de to stråler rettet ind, så de ville kollidere med stor kraft. Det var “som at skyde to nåle tværs over Atlanten og få dem til at ramme hinanden”, ifølge Steve Myers, direktør for acceleratorer og teknologi på CERN. Den 30. marts 2010 lykkedes det med LHC at få to protonstråler til at kollidere, hver med en hastighed på 3,5 TeV energi pr. proton, altså en kollision på 7 TeV. Dette var imidlertid kun begyndelsen på det arbejde, der forventedes at føre til opdagelsen af Higgs-partiklen. Da forsøgsperioden med 7 TeV kollisioner sluttede, øgede acceleratoren i marts 2012 energien til 8 TeV (4 TeV pr. proton). I juni 2012 annoncerede CERN-forskerne, at de havde fundet en ny partikel, som de senere bekræftede var Higgs-partiklen. I marts 2013 bekendtgjorde CERN, at de målinger, man havde udført på den nyfundne partikel, understøttede, at dette var Higgs-partiklen. I starten af 2013 blev LHC lukket ned for en 2-årig periode med henblik på vedligeholdesarbejde, en forbedring af de elektriske forbindelser mellem magneterne i acceleratoren, samt andre opgraderinger. Den 5. april 2015, efter to års vedligeholdelses- og konsolideringsarbejde, blev LHC startet op for sin anden kørselsperiode. To protronstråler blev uden problemer sendt rundt i hver sin retning i den 27 km lange ring. Den første opstart til den rekordhøje energy på 6,5 TeV blev udført den 10. april 2015. Arbejdet fortsatte i 2016, hvor den skitserede kollisionshastighed kunne overskrides for første gang, samt i 2017. Fremtidige acceleratorer under overvejelse I samarbejde med forskningsgrupper over hele verden undersøger CERN to koncepter for fremtidige acceleratorer: En lineær elektron-positron accelerator med et nyt accelerationskoncept til at øge energien (CLIC) og en større version af LHC-acceleratoren, et projekt der for øjeblikket kaldes Future Circular Collider (fremtidig cirkulær accelerator). Designstudier for FCC er i gang og undersøger muligheden for at bygge en 100TeV circulært maskine i en 100 km lang tunnel, med LHC som injector. Afviklede acceleratorer Den første lineære accelerator, LINAC 1 Den 600 MeV stærke synkrocyklotron, Synchrocyclotron (SC), som blev sat i drift i 1957 og lukket ned i 1991. Acceleratoren ISR med krydsende lagerringe (Intersecting Storage Rings), en tidlig accelerator, der blev bygget i årene 1966-71 og var i drift til 1984. Den store elektron-positronaccelerator, LEP (Large Electron-Positron Collider), som var i drift i årene 1989-2000, dengang den største af sin art. Den blev bygget i den 27 km lange tunnel, som nu huser Large Hadron Collider. Lavenergi-antiprotronringen LEAR (Low Energy Antiproton Ring), som blev taget i brug i 1982, og som i 1995 opsamlede de første dele af ægte antistof, bestående af ni antibrintatomer. Den blev lukket ned i 1996 og efterfulgt af antiprotron-deceleratoren. Lokaliteter De mindre acceleratorer befinder sig på Meyrin-hovedanlægget (også kaldet West Area), som oprindeligt blev anlagt i Schweiz langs den franske grænse, men siden 1965 har været udvidet ind over grænsen til Frankrig. Der er ingen synlige tegn på landegrænsen, bortset fra en række markeringssten. Der er seks indgange til Meyrin-anlægget: A, i Schweiz, for alle CERN-ansatte inden for fastlagte tidspunkter B, i Schweiz, for allle CERN-ansatte døgnet rundt. Ofte kaldet CERN’s hovedindgang. C, i Schweiz, for alle CERN-ansatte inden for fastlagte tidspunkter D, i Schweiz, for varemodtagelse inden for fastlagte tidspunkter E, i Frankrig, for CERN-ansatte bosat i Frankrig og inden for fastlagte tidspunkter. Indgangen hedder også “Charles de Gaulle Indgangen” i anerkendelse af dennes rolle i skabelsen af CERN. Inter-site tunnel, den indre forbindelsestunnel til overførsel af udstyr til og fra CERN lokaliteter i Frankrig, håndteret af personale med særlig tilladelse. Denne rute er den eneste tilladte for sådanne overførsler. Som aftalt i CERN-traktaten betales der ikke afgifter for disse overførsler. Overførslerne kontrolleres af toldembedsmænd. SPS og LEP/LHC tunnelerne ligger for størstedelen udenfor hovedanlægget og ligger stort set gemt under fransk landbrugsland, usynligt på overfladen. Dog er der opstillet overfladeanlæg rundt omkring i tunnelernes udstrækning, enten i form af bygninger til brug for forsøg, eller andre anlæg, som anvendes til driften af acceleratorerne, som f.eks. kryogenanlæg og adgangsskakter. Ved disse anlæg udføres forsøgene nede i tunnelernes niveau. Tre af disse forsøgsanlæg (ALICE, CMS og LHCb detektorerne) ligger i Frankrig, mens ATLAS ligger i Schweiz; dog ligger nogle af de tilhørende kryogenanlæg og adgangsskakter i Schweiz. Det største forsøgsanlæg, Prévessin, også kaldet North Area, er målstation for ikke-kollisionsforsøg med SPS-acceleratoren. Andre anlæg er dem, der blev brugt til forsøgene UA1, UA2 og LEP (sidstnævnte anvendes ved LHC-forsøgene). Bortset fra LEP- og LHC-forsøgene, benævnes de fleste forsøg officielt med anlæggets navn og et fortløbende nummer. For eksempel foregik forsøget NA32, hvor man studerede partikler med ‘charm’ quarks, på Prévessin (North Area), og i forsøget WA22 anvendte man boblekammeret Big European Bubble Chamber (BEBC) ved Meyrin-anlægget (West Area) til at studere neutrino-interaktioner. UA1 og UA2 anses for at foregå i undergrunden (Underground Area), dvs. på anlæg ved SPS-acceleratoren. De fleste af CERN’s bilveje ved Meyrin- og Prévessin-anlæggene er opkaldt efter berømte fysikere, f.eks. Richard Feynman, Niels Bohr og Albert Einstein. Deltagelse og finansiering Medlemslande og budget Siden CERN blev grundlagt af 12 medlemslande i 1954 er flere kommet til med jævne mellemrum. Alle nye medlemslande er forblevet i organisationen siden de tiltrådte, undtagen Spanien og Jugoslavien. Spanien tilsluttede sig oprindeligt CERN i 1961, trak sig ud i 1969, men kom tilbage i 1983. Jugoslavien var et af CERN’s stiftende medlemslande, men forlod organisationen i 1961. Af de 22 medlemslande er Israel det første og hidtil eneste ikke-europæiske land med fuldt medlemskab. Israel tilsluttede sig organisationen den 6. januar 2014. Medlemslandenes bidrag til budgettet beregnes på basis af deres BNP. Udvidelse Associerede medlemmer, kandiderende lande: kandidat til optagelse i CERN den 19. december 2011, underskrev en associeringsaftale den 10. januar 2012og blev associeret medlemsland den 15. marts 2012 som indledende stadie til medlemskab. underskrev en associeringsaftale den 12. maj 2014 og blev associeret medlem den 6. maj 2015. underskrev en associeringsaftale den 19. december 2014 og blev associeret medlem den 31. juli 2015. underskrev en associeringsaftale den 5. oktober 2012 og blev associeret medlem som indledende stadie til medlemskab den 1. april 2016. underskrev en associeringsaftale den 3. oktober 2013. Aftalen blev ratificeret den 5. oktober 2016. underskrev en associeringsaftale den 21. november 2016. Aftalen blev ratificeret den 16. januar 2017. blev godkendt til indtrædelse som associeret medlemsland på et indledende stadie til medlemskab den 16. december 2016. Aftalen blev ratificeret den 4. juli 2017. blev godkendt til indtrædelse som associeret medlem den 16. juni 2017. Associeringsaftalen blev underskrevet den 27. juni 2017. Internationale relationer Tre lande har observatørstatus: Tre internationale organisationer har observatørstatus: UNESCO – siden 1954 Europa-Kommissionen – siden 1985 Joint Institute for Nuclear Research (JINR) - siden 2014 Ikke-medlemsstater (med angivelse af dato for samarbejdsaftaler), der for øjeblikket er involveret i CERN-programmer er: CERN har også videnskabelig kontakt med følgende lande: : Internationale forskningsinstitutioner, f.eks. CERN, kan bistå diplomati gennem forskning. Open access publicering – fri adgang til videnskabelige artikler CERN har taget initiativ til et project (SCOAP3). Med SCOAP3-samarbejdet deles landende om publiceringsomkostninger hos forlagene uden udgifter for forskerne. Samtidig sænker forlagene sine abonnementspriser for deltagerne i sammenskudsgildet. I første fase i årene 2014-2016 deltog 3000 biblioteker, konsortier, forskningsinstitutioner, forlagsvirksomheder og finansieringsorganer fra mange lande i projektet. Alle artikler af CERN-forfattere publiceres med gold open access. Forskelligt Et af projektene hos CERN går ud på se nærmere på forbindelsen mellem kosmisk stråling og skydannelse. Dette kan ske under kontrollerede eksperimentelle omstændigheder ved benyttelse af et skykammer og en af CERN's partikelaccelerator. Eksperimentet er navngivet CLOUD (Cosmics Leaving Outdoor Droplets). Det er Henrik Svensmarks teori om solens indvirkning på den globale opvarmning, der er baggrunden for dette projekt. Referencer Eksterne henvisninger CERN online CLOUD eksperimentet IEEE's milepæle

748

https://da.wikipedia.org/wiki/World%20Wide%20Web

World Wide Web

World Wide Web (kort WWW) er et hypertekst-system, der formidles via internettet. Internet bruges ofte fejlagtigt om World Wide Web. For at se WWW bruges en applikation kaldet en webbrowser (som regel blot benævnt en browser) til at hente websider fra en eller flere webservere og vise dem i en grafisk brugerflade (eller tidligere tekstbrugerflade) på brugerens skærm. Brugeren kan følge hyperlinks til andre websider – eller sende information tilbage til en server via en webformular. Det at følge hyperlinks på WWW kaldes at web-surfe eller at surfe på internettet. World Wide Web blev skabt i 1989 af sir Tim Berners-Lee. Hvordan findes websider For at finde en side på WWW kan man bruge et linkkatalog eller en søgemaskine. Den største af dem er Google. Hvordan laves websider Websider eller hjemmesider kan "håndlaves" med en almindelig teksteditor evt. med html-hjælpeudvidelser. Det er en yderst simpel, men besværlig måde. Til få sider eller for at teste nogle html-tags er metoden god. En lettere metode er at anvende en (WYSIWYG) HTML-editor, hvor man kan klippe-klistre tekst direkte ind med formateringer eller overskrifter. Faktisk kan mange tekstbehandlingsprogrammer direkte gemme i html-format og automatisk gemme billeder i en separat mappe. Større firmaer eller personer, som har brug for et stort website, anvender CMS (Content Management System). I et CMS-system kan man lave skabeloner og evt. brugergrupper, så hver gruppe har ansvaret for hver sit indhold. Ydermere kan man kræve, at en side først publiceres, når en eller flere har godkendt indholdet. Andre måder er wikis, blogs... Siderne kan evt. dynamisk dannes af serverteknologier valgt af webmastere fx ASP eller PHP, og data kan hentes eller sendes til databaser. Check af websider Først bør man tjekke om html-syntaksen er i orden. Det kan gøres gratis via W3C-validatoren for websider på WWW eller uploadede filer. En anden god service W3C stiller til rådighed, er at tjekke om ens WWW-henvisninger virker og finde dem som ikke gør. Nogle CMS-systemer tjekker automatisk for en eller flere af ovenstående mulige problemer. Herefter skal man tjekke om websiderne ser gode ud i de browsere, brugerne anvender. Der er nemlig små forskelle i den måde websiderne præsenteres på af forskellige browsere Hvordan lægges siderne på World Wide Web? Bruger man en wiki eller et CMS-system, lægges websiderne automatisk på WWW, eventuelt efter, at de først er godkendt. Ellers kan man købe plads på et webhotel og uploade websiderne med billedfiler o.l. via webdav, cvs, sftp, ftp, http... Webhotellet oplyser, hvordan siderne uploades. Er der tale om dynamiske websider, der benytter databaser, skal man også have disse oprettet på serveren og vide, hvordan de tilgås. Har man lyst til at eksperimentere eller sætte sin egen server op, kan man lægge websiderne på den maskine, der skal være webserver. Det kræver dog at serveren har en fast ikke-privat ip-adresse – eller bliver NATtet til en sådan, ellers kan andre ikke se siderne udefra internettet. Man kan købe en internetadgang, som har en fast ikke-privat ip-adresse hos en internetudbyder. Hedder den faste ip-adresse f.eks. "1.2.3.4", kan man se sin startside ved at skrive "http://1.2.3.4/minstartsidesnavn.html". Vil man have et symbolsk navn (DNS-adresse), skal man købe et domæne under et eller andet topdomæne. Hvad består World Wide Web af og hvad kan websider indeholde? Som basis for WWW er der anvendt følgende kategorier af standarder: Obligatoriske: En URL, der angiver en unik adresse for hver side på internettet. Eksempel på en URL som også er en hyperlink: "https://da.wikipedia.org/wiki/World_Wide_Web". URLs, som hyperlinks er en delmængde af, kan også pege andre internetobjekter udenfor World Wide Web, som for det meste serviceres af andre applikationer f.eks. filer via ftp, sende mail via "mailto:"-opmærkningstags, nyhedsgruppelinks via "nntp://.." eller "news://..."-opmærkningstags osv. Protokollerne HTTP eller HTTPS specificerer, hvordan webbrowseren og webserveren sender information til hinanden. Det forreste af en URL indikerer hvilken protokol, der ønskes anvendt: "http://da.wikipedia.org/". I http eller https forhandlingen sender webserveren eller beder om at modtage en eller flere cookies. Et www-opmærkningssprog; f.eks. en HTML- eller XHTML-variant ofte med anvendelse af en CSS-variant, der indeholder websideindhold og som definerer, hvordan informationen skal formateres, så den præsenteres på passende vis af webbrowseren. Et WWW-kompatibelt tegnsæt, som indikeres via http, https eller websiden selv. F.eks. en unicode-variant (f.eks. UTF-8), US-ASCII eller en ISO 8859-variant (f.eks. ISO 8859-1). Bemærk at æøå fint kan repræsenteres i US-ASCII som hhv. &aelig; &oslash; og &aring; . Af alle informationerne ovenfor behøver brugeren normalt kun at huske eller have (en del af) en URL, resten finder webbrowseren automatisk ud af. F.eks. kan man nøjes med at skrive eller klippe klistre "da.wikipedia.org", "dr.dk" eller "www.dr.dk" – browseren forsøger så at prøve http via tcp-port 80. Websider kan også indeholde følgende: Ekstra: HTML objekt-tags: ECMAScript-variant (evt. via Ajax) – ISO/IEC standard. Afarter: En javascript-variant – Sun varemærke. JScript – Microsoft varemærke. Filformater der typisk er understøttet af webbrowseren: JPEG (.jpg) – åben standard. PNG (.png) – åben standard. SVG (.svg) – åben standard. GIF (.gif) – tidligere proprietær standard, men seneste patent (inkl. kompressionsformatet LZW) udløb år 2004. Filformater (f.eks. Applets) der ikke er direkte er understøttede af browseren og for det meste kræver plug-ins eller specielt installeret software: Java (.class) – delvis åben standard doneret af Sun. Formodentlig åben standard marts 2007. Adobe flash (.swf) – proprietær standard. ActiveX (.vbd) – kræver Microsoft Windows. Se også InterPlanetary File System - kan erstatte http og https Kilder/referencer Eksterne henvisninger Historien om World Wide Web (engelsk tekst) Hypertekst Biblioteks- og informationsvidenskab

750

https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8gemaskine

Søgemaskine

En søgemaskine er en applikation til at hjælpe en bruger med at finde information. Det kan f.eks. være at finde filer med bestemte data (f.eks. ord), gemt i en computers hukommelse, for eksempel via World Wide Web (kaldes så en websøgemaskine). Ofte bruges søgemaskine fejlagtigt om linkkataloger eller Netguider. Websøgemaskiner De største og mest brugte websøgemaskiner i dag er Google, Baidu, Yahoo! og Bing[3] der alle har indekseret flere milliarder sider, men der er stadig mange sider de ikke kender. Der findes en række andre søgemaskiner, hvoraf visse tidligere var meget udbredte. Sådanne søgemaskiner er bl.a. AltaVista, Lycos, WebCrawler, HotBot, Excite, Infoseek, Inktomi, Picsearch, Yooci og AllTheWeb. Visse websøgemaskiner har specialiseret sig inden for visse områder. F.eks. FetishRobot, der søger pornosider og Rejseoversigten (Så som Momondo og Travelmarket), der søger rejsesider og ønsker man en mere matematisk eller kemisk tilgang til ens søgeresultater kan man bruge Wolfram Alpha. Her kan du slå matematiske formler op, kemiske sammensætninger eller gå i dybten med et lands informationer. Udover traditionelle søgemaskiner er der en stor stigning i anvendelse af erhvervsrelaterede søgemaskiner, hvor man kan finde informationer om firmaer, produkter og serviceydelser. Her kan bl.a. nævnes Business.com, Kompass.com, Masterseek og BusinessGlobe.com. Den nyeste trend er søgemaskiner der beskytter privatlivets fred, dvs. de sporer dig ikke ligesom Google og mange andre søgemaskiner. Den hurtigst voksende søgemaskine i 2015[1] [2] var derfor ikke Google, Yahoo eller Bing, men i stedet DuckDuckGo, som netop er en søgemaskine der ikke sporer dig. Udover det findes der også menneske redigerede websøgemaskiner/kataloger, så som Open Directory Project. Se også Netguide Linkkatalog Kilde ^DuckDuckGo Direct queries per day 2011-2016 ^ "Desktop Search Engine Market Share". NetMarketShare. Internetbegreber World Wide Web Biblioteks- og informationsvidenskab