id
stringlengths
1
7
url
stringlengths
31
209
title
stringlengths
1
117
text
stringlengths
7
302k
751
https://da.wikipedia.org/wiki/1995
1995
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1995 (tal) Begivenheder Januar 1. januar – Østrig, Finland og Sverige bliver medlemmer af den Europæiske Union. 1. januar – Begyndelsen på det internationale årti for verdens oprindelige folk (1995-2005). 9. januar – Den 51-årige russiske kosmonaut Valeri Poliakov har i dag tilbragt 366 dage om bord på rumstationen Mir. Det er ny rekord for ophold i rummet. 17. januar – Et jordskælv på 7,2 på Richterskalaen bryder klokken 5.46 lokal tid ud nær Kobe i den sydlige del af Hyogo i Japan. Skaderne er enorme, men mange frivillige fra hele Japan samt den øvrige verden hjælper til med oprydningen og hjælp til jordskælvsofrene. Februar 24. februar – 1st Screen Actors Guild Awards afholdes i Santa Monica Civic Auditorium, Los Angeles, USA 25. februar - under busstrejken i Esbjerg fritstilles Ribus-chaufførerne Marts 6. marts – 12. marts – Verdenstopmødet om social udvikling fandt sted i Bella Center i København 20. marts – dedlemmer af Aum Supreme Truth sender sarin-gas ud i Tokyos metrosystem 22. marts - i Japan anholdes nogle medlemmer af den religiøse sekt Aum Shinrikyo for giftgasattentaterne i Tokyos undergrundsbane 26. marts - Schengen-samarbejdet træder i kraft April 7. april - borearbejdet under Storebælt afsluttes. 19. april – Murrah Federal Building i Oklahoma City i USA udsættes for et bombeattentat 21. april - to arbejdere på havnen i Aalborg bliver dræbt, da en 28 m høj stålkran vælter 26. april - Polens præsident Lech Wałęsa er på officielt besøg i Danmark Maj 1. maj – Operation Bljesak: Kroatiske angreb i UNPROFOR området i Vestslavonien. Over 18.000 serbere havde søgt tilflugt i Republika Srpska og Serbien 1. maj - i protest mod løn- og arbejdsforholdene indleder de danske sygeplejersker en landsomfattende konflikt 2. maj - Indenrigsministeriet godkender Dansk Folkeparti som opstillingsberettiget 4. maj – på 50-årsdagen for Danmarks befrielse 1945 bliver værket "Fredsskulptur 1995 af den danske kunstner Elle-Mie Ejdrup Hansen vist langs den jyske vestkyst 7. maj - nygaullisten Jacques Chirac vinder det franske præsidentvalg 15. maj - under Krigen i Bosnien-Hercegovina foretager bosniske serbere en massakre på 72 unge bosniakker i byen Tuzla 17. maj - Jacques Chirac indsættes som Frankrigs nye præsident 23. maj - Serbiens præsident Slobodan Milosevic nægter at anerkende Bosnien-Hercegovina til gengæld for ophævelse af sanktionerne mod resten af Jugoslavien 23. maj – programmeringssproget Java udgives 25. maj - under krigen i Bosnien-Hercegovina foretager bosniske serbere en massakre på 72 unge mennesker i byen Tuzla 26. maj - de bosniske serbere tager 370 FN-soldater som gidsler 29. maj - mindst 2000 frygtes dræbt, da et voldsomt jordskælv jævner byen Neftegorsk på Sakhalin-halvøen med jorden 31. maj - Prins Joachim forlover sig med Alexandra Manley fra Hong Kong Juni 8. juni – programmeringssproget PHP bliver udgivet af Rasmus Lerdorf 9. juni - en ét døgn lang gidselaffære i Sverige slutter, da to gidseltagere overgiver sig til politiet og en tredje bliver skudt og såret i byen Hallsberg. Siden eftermiddagen dagen før havde gidseltagerne skudt vildt omkring sig og såret flere samt taget gidsler undervejs. Til sidst havde de forskanset sig i et hus Halland med fire ældre gidsler 9. juni - den tidligere svenske statsminister Carl Bildt udnævnes til fredsmægler i Bosnien 14. juni – Terrorangrebet i Budyonnovsk: Tjetjenske terrorister under anførelse af Sjamil Basajev angriber et hospital i den sydrussiske by Budjonovsk og tager mellem 1.500 og 1.800 civile – hovedsageligt hospitalsindlagte, herunder fødende kvinder, nyfødte babyer og omkring 150 børn – som gidsler i en aktion, der skal komme til at koste 140 døde og mere end 400 sårede 16. juni - politiassistent Morten Mortensen dør efter at være skudt ned under et bankrøveri i Højbjerg ved Århus 18. juni - ved lokalvalg i Frankrig erobrer Jean-Marie Le Pens Nationalister tre borgmesterposter i det sydlige Frankrig 20. juni - olieselskabet Shell opgiver en planlagt dumpning af den udtjente boreplatform Brent Spar i Atlanterhavet efter massivt pres fra politikere, miljøorganisationer og privatpersoner i hele Europa 22. juni – der bliver sat et punktum i Tamilsagen, ved at Erik Ninn-Hansen bliver dømt skyldig i et retsmøde, hvor Ninn-Hansen ikke selv deltager 27. juni - Burmeister & Wain i København går i betalingsstandsning 29. juni - omkring 600 bliver dræbt, da taget på et stormagasin i Sydkoreas hovedstad Seoul styrter sammen 29. juni - det afsløres, at statsminister H.C. Hansen i 1957 har tilladt USA at opmagasinere atomvåben i Grønland. Juli 11. juli – Bosnisk-serbiske hær rykkede ind i Srebrenica. Srebrenica-massakren nødvendiggjorde NATO's militære intervention 11. juli - der etableres fuld diplomatisk samarbejde mellem Vietnam og USA 20. juli - Forhenværende justitsminister Erik Ninn-Hansen bliver frataget Dannebrogordenen efter sin rigsretsdom i tamilsagen 25. juli – Bosnisk-serbiske hær rykkede ind i Žepa. August 4. august – Operation Storm: Kroatiske angreb i UNPROFOR området i Krajina. Over 220 000 serber havde søgt tilflugt i Serbien-Montenegro og Banja Luka. 10. august – Saddam Husseins to svigersønner flygter fra Irak og anmoder om asyl i Jordan. Senere får de frit lejde til at vende hjem, men bliver myrdet ved hjemkomsten 12. august - Poul Nyrup Rasmussen aflyser Det kongelige Teaters turné i Paris i protest mod franske atomprøvesprængninger 20. august - over 250 bliver dræbt, da to indiske tog kolliderer 200 km nord for den indiske hovedstad New Delhi. Ulykken er den hidtil værste togulykke i Indiens historie 24. august – Microsoft udgiver Windows 95 27. august - 12 fanger flygter fra Vridsløselille Statsfængsel, efter at en bulldozer har væltet ydermuren til fængselsgården September 2. september - museet Rock and Roll Hall of Fame åbner i Cleveland, Ohio, USA 5. september - Danmark udleverer den fængslede amerikanske nynazist Gary Lauck til Tyskland 10. september - Nationalforsamlingen i Irak opstiller enstemmigt Saddam Hussein som eneste præsidentkandidat 11. september - Sjælland bliver skinnefast med Europa, da arbejderne på Storebæltsforbindelsen forbinder jernbaneskinnerne fra Fyn og Sjælland i tunnelen under Storebælt. 15. september – Torben Rechendorff overlader posten som de konservatives landsformand til Hans Engell. 18. september – Operation Una: Danske FN-soldater i Kroatien kommer under kraftig beskydning. 2 bliver dræbt og 10 såres. Lejrerne i Dvor og Kostanica bliver hårdest ramt 19. september - to danske FN-soldater omkommer og otte såres under serbisk beskydning 21. september - det hinduistiske mælke-mirakel, hvorunder statuer af guden Ganesh begynder at drikke mælk, der placeres ved snabelen. Folk valfarter til templerne med mælk, og nyheden spredes hurtigt til resten af kloden Oktober 3. oktober - det sorte amerikanske sportsidol O.J. Simpson kendes "ikke-skyldig" i mord på sin ex-hustru og hendes ven 6. oktober - efter et kaotisk landsmøde i Fremskridtspartiet fem dage tidligere, hvor den tidligere leder Pia Kjærsgaard mistede al magt i partiet, bryder hun og tre andre fra partiet ud og stifter et nyt parti - Dansk Folkeparti 10. oktober - Papua Ny Guinea bliver medlem af FN 24. oktober - en total solformørkelse kan beses i Iran, Indien, Thailand og andre lande i det sydøstlige Asien 28. oktober - over 300 bliver dræbt i verdens hidtil alvorligste ulykke i en undergrundsbane, da et tog bryder i brand mellem to stationer i Aserbajdsjans hovedstad Baku. Et par dage senere blev det oplyst, at en bombe anbragt af terrorister var skyld i ulykken November 2. november - Argentinas højesteret udviser den tidligere SS kaptajn Erich Priebke til Italien, hvor han mødes af en anklage for deltagelse i en massakre på krigsfanger under 2. verdenskrig 4. november - Israels ministerpræsident Yitzhak Rabin myrdes af en højreekstremistisk jødisk fanatiker 18. november – Joachim Holger Waldemar Christian, Prins til Danmark, bliver i Frederiksborg Slotskirke gift med Alexandra Christina Manley, Prinsesse af Danmark 20. november - i et enterview på BBC fortæller Prinsesse Diana i flere detaljer om sit ægteskab med Prins Charles og om sit forhold til resten af kongehuset 21. november - i Dayton i Ohio, USA, indgås Daytonaftalen, en fredsaftale for Bosnien-Hercegovina 21. november - Toy Story har premiere. Der er tale om den første tegnefilm af spillefilmslængde, der er fuldstændig skabt på computer December 1. december - Uffe Ellemann-Jensen trækker sig som kandidat til NATO's generalsekretærpost, da det står klart, at han ikke kan samle et flertal 2. december - den tidligere børsmægler i Barrings Bank, Nick Leeson idømmes i Singapore 6½ års fængsel for svindel, der førte til bankens krak 4. december - de første af 60.000 fredsbevarende soldater ankommer til Sarajevo 5. december - Frankrig beslutter at lade sin hær genindtræde i NATO's militærsamarbejde 6. december - MD Foods beslutter at nedlægge Københavns sidste mejeri, Enigheden på Nørrebro 7. december - Roskilde Domkirke optages på UNESCO's verdensarvsliste 7. december - Den amerikanske rumsonde Galileo når som det første rumfartøj frem til planeten Jupiter 14. december - Dayton-fredsaftalen underskrives i Paris af præsidenterne for Serbien, Kroatien og Bosnien-Hercegovina. Dette er den formelle afslutning på Europas værste konflikt siden anden verdenskrig 15. december – EF-domstolen afsiger den såkaldte Bosman-dom, der forhindrer fodboldklubber i at kræve vederlag for spillere, hvis kontrakter er udløbet 20. december - de første NATO-soldater starter fredsmissionen i Bosnien 20. december - Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden sigtes for ulovligt optryk af EU-kommissær Ritt Bjerregaards dagbog 24. december - Tyrkiet afholdet sit 13. parlamentsvalg. 31. december – Bill Watterson stopper produktionen af avisstriben Steen og Stoffer. Født 2. januar – Antonio José, spansk sanger. 4. januar – Maria Isabel, spansk barnestjerne. 21. januar - Mikkel Jensen, dansk fodboldspiller. 27. marts – Taylor Atelian, amerikansk barneskuespiller, sanger og danser. 12. maj – Luke Benward, amerikansk barneskuespiller og sanger. 12. maj - Sawyer Sweeten, amerikansk børneskuespiller (død 2015). 12. maj - Sullivan Skye, amerikansk børneskuespiller. 9. juli – Georgie Henley, engelsk barneskuespiller. 12. juli – Yohio, svensk musiker. 20. august - Magnus Landin, dansk håndboldspiller 27. august – Cainan Wiebe, canadisk barneskuespiller. 27. august – Adam Örn Arnarson, islandsk fodboldspiller. 22. september – Samuel Heller-Seiffert, dansk skuespiller. 18. oktober – Christian Bassogog, camerounsk fodboldspiller. 25. oktober – Jacob Dinesen, dansk musiker. 28. oktober – Edgar Babayan, armensk/dansk fodboldspiller. 6. november - Anja Nissen, dansk/australsk sangerinde og sangskriver. 14. november - Emil Peter Jørgensen, dansk fodboldspiller. 20. december - Sofie Lippert Troelsen, dansk ungdomspolitiker og debattør 29. december – Elena Arndt-Jensen, dansk skuespillerinde Dødsfald Sport 8. januar - ved Kong Fahd Cup 1995 vinder det danske herrelandshold i fodbold 2-0 over Saudi Arabien 10. januar - ved Kong Fahd Cup 1995 spiller det danske herrelandshold i fodbold 1-1 med Mexico 13. januar - ved Kong Fahd Cup 1995 vinder det danske herrelandshold i fodbold 2-0 over Argentina 29. januar – Super Bowl XXIX San Francisco 49ers (49) besejrer San Diego Chargers (26) 11. februar – Danyon Loader slår verdensrekorden på 400 meter fri (svømning) 11. februar – Mark Foster slår verdensrekorden på 50 meter butterfly (svømning) 11. februar – Sandra Volker slår den europæiske rekord på 50 meter rygsvømning 29. marts - det danske herrelandshold i fodbold spiller 1-1 med Cypern 26. april - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Nordmakedonien 28. april – bokseren Gert Bo Jacobsen bokser den sidste kamp i karrieren, da han bliver stoppet i 9. omgang i en kamp om EM-titlen i let-weltervægt mod Khalid Rahilou 31. maj - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Finland, i Helsinki 7. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 4-0 over Cypern i Parken 23. juli - Den spanske cykelrytter Miguel Indurain vinder som den første Tour de France fem år i træk 16. august - i Zürich i Schweiz sætter Haile Gebrselassie fra Etiopien ny verdensrekord i 5000 meter med tiden 12.44,39 minutter, og kenyaeneren Moses Kiptanui sætter samtidig verdensrekord i 3000 meter forhindringsløb med tiden 7.59,18 minutter 16. august - i Armenien vinder det Danmarks fodboldlandshold 2-0 over Armenien i en kvalifikationskamp til Europamesterskabet i fodbold 1996 i England. Målene bliver sat ind af Michael Laudrup og debutanten Allan Nielsen 25. august - ved VM i roning i Tampere, Finland, opnår danske roere medaljer i fire discipliner med guld til letvægtsotteren som bedste reusltat 25. august - ved EM i svømning i Wien, Østrig, vinder Mette Jacobsen guld i 100 meter butterfly. Det var hendes anden guldmedalje - og fjerde EM-medalje hidtil dette år 25. august - i Bruxelles, Belgien, sætter Maria Lurdes Mutola fra Mocambique verdensrekord i 1000 meter løb med tiden 2.29,34 minutter 4. september - Peter Schmeichel kåres til Europas bedste målmand 6. september - det danske herrelandshold i fodbold vinder 3-1 over Belgien 8. oktober - spanieren Abraham Olano vinder VM i professionel landevejscykling i Colombia foran en anden spanier, Miguel Indurain 11. oktober - i en EM-kvalifikationskamp mod Spanien spiller Danmarks fodboldlandshold i Parken 1-1. Danmarks udlignende mål bliver scoret af Kim Vilfort i starten af anden halvleg 31. oktober - fodboldklubben Brøndby vinder sensationelt 1-0 på udebane over engelske Liverpool FC i en UEFA Cup kamp på et mål af forsvarsspilleren Dan Eggen sidst i anden halvleg og går dermed videre i turneringen til 3. runde. Den første kamp var endt 0-0. Det er første gang, et dansk klubhold slår et engelsk hold ud af en europæisk turnering 15. november - Danmarks fodboldlandshold vinder i Parken 3-1 over Armenien i en EM kvalifikationskamp. Kampen er den sidste kvalifikationskamp, og Danmark kvalificerer sig dermed til Europamesterskabet i fodbold 1996. Danmarks pulje bliver vundet af Spanien, mens Danmark kommer med som 2’er. Danmarks mål i kampen bliver scoret af Michael Schjønberg, Mikkel Beck og Michael Laudrup Ryder Cup, golf – Europa 14½-USA 13½ Musik 11. juni - The Rolling Stones giver koncert i Parken for 47.000 tilskuere 9. juli - Grateful Dead spiller den sidste koncert i en 30-årig karriere Danske udgivelser 1. marts – D:A:D: Helpyourselfish Kim Larsen: Guld og grønne skove 5. oktober – Diverse kunstnere: Tangokat Internationale udgivelser 29. maj – Pink Floyd: P•U•L•S•E 20. juni – Michael Jackson: HIStory 15. august – Garbage: Garbage 11. september – Blur: The Great Escape 26. september – AC/DC: Ballbreaker 2. oktober – Oasis: (What's the Story) Morning Glory? 10. oktober – Green Day: Insomniac 10. oktober – No Doubt: Tragic Kingdom 20. november – The Beatles: The Beatles Anthology, Volume 1 21. november – Coolio: Gangsta's Paradise Hits Coolio: Gangsta's Paradise Shaggy: Boombastic Take That: Back For Good Grammy Awards Grammy Award for årets indspilning: Bill Bottrell (producer) og Sheryl Crow for All I Wanna Do. Grammy Award for årets album: David Kahne (producer) og Tony Bennett for MTV Unplugged: Tony Bennett. Grammy Award for årets sang: Bruce Springsteen for Streets of Philadelphia. Grammy Award for bedste nye kunstner: Sheryl Crow. Danish Music Awards Årets danske album: Thomas Helmig for Stupid Man Årets danske gruppe: Dizzy Mizz Lizzy Årets nye danske navn: Dizzy Mizz Lizzy Årets danske sanger: Thomas Helmig Årets danske hit: Thomas Helmig for Gotta Get Away From You (Keep On Walking) Melodi Grand Prix Dansk vinder: Aud Wilken: Fra Mols til Skagen 13. maj – Norge vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Dublin, Irland, med sangen "Nocturne" af Secret Garden Nobelprisen Fysik – Martin L. Perl, Frederick Reines Kemi – Paul J. Crutzen, Mario J. Molina, F. Sherwood Rowland Medicin – Edward B Lewis, Christiane Nüsslein-Volhard, Eric Wieschaus Litteratur – Seamus Heaney Fred – Joseph Rotblat (Polen/Storbritannien) og Pugwash-konferencen om videnskab og verdenshandel Økonomi – Robert Lucas, Jr. Bøger Min ven sheiken i Stureby, 1995 af ulf stark 25. oktober - Ritt Bjerregaard trækker sin omstridte dagbog om sit første halve år som EU-kommissær i Bruxelles, tilbage. Film 10. juni – MTV Movie Awards 1995 afholdes i Burbank, Californien Babe - den kække gris Braveheart Se7en Toy Story Referencer Eksterne henvisninger 95 Artikler om enkelte år
752
https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20Europ%C3%A6iske%20Union
Den Europæiske Union
{{Infoboks geopolitisk organisation | lokalt_navn = | navn = | link_navn = EU' | billede_flag = Flag of Europe.svg | flag_tekst = Europaflaget | alt_flag = Cirkel med 12 guldstjerner på en blå baggrund. | motto = In varietate concordia() | nationalmelodi = Til glæden | billede_kort = Global European Union.svg | kort_bredde = 220px | kort_tekst = EU-territorier i Europa | alt_kort = Et ortografisk projektion af verden, med EU og dets medlemslande fremhævet i grønt. | medlemskab_type = Medlemsstater | medlemskab = | admin_center_type = Politiske centre | admin_center = BruxellesLuxembourgStrasbourg |største_bosættelse = Paris |største_bosættelse_type = byer | sprog_type = Officielle sprog | sprog = | demonym = europæer<ref name="OED">'The New Oxford American Dictionary, 2. udgave, Erin McKean (redaktør), 2051 sider, maj 2005, Oxford University Press, .</ref> | org_type = Økonomisk og politisk union | lovgivende = RådetParlamentet | overhus = | underhus = | leder_titel1 = EU-Kommissionen | leder_navn1 = Ursula von der Leyen | leder_titel2 = Europa-Parlamentet | leder_navn2 = Roberta Metsola | leder_titel3 = Europæiske Råd | leder_navn3 = Charles Michel | etableret_begivenhed1 = Paristraktaten | etableret_dato1 = 23. juli 1952 | etableret_begivenhed2 = Romtraktaten | etableret_dato2 = 1. januar 1958 | etableret_begivenhed3 = Maastrichttraktaten | etableret_dato3 = 1. november 1993 | etableret_begivenhed4 = Lissabontraktaten | etableret_dato4 = 1. december 2009 | officiel_hjemmeside = europa.eu | areal_placering = | areal_størrelse = 1 E12 | areal = 4233262 | procent_vand = 3,08 | befolkningstal_anslået = 512.379.225 | befolkningstal_anslået_år = 2018 | befolkningstal_anslået_placering = 3 | befolkningstæthed = 117,9 | befolkningstæthed_placering = | BNP_KKP_år = 2016 | BNP_KKP = 15.788 mia. USD | BNP_KKP_placering = | BNP_KKP_pr._indbygger = 31.548 USD | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = | BNP_nominelt = 17.960 mia. USD | BNP_nominelt_placering = | BNP_nominelt_år = 2011 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 35.742 USD | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = | Gini = 30,4 | Gini_år = 2010 | Gini_kategori = medium | HDI_år = 2011 | HDI = 0,853 | HDI_ref = | HDI_ændring = | HDI_kategori = meget høj | valuta = | valutakode = | tidszone = WET (UTC)CET (UTC+1)EET (UTC+2) | utc_forskel = | tidszone_sommertid = WEST (UTC+1)CEST (UTC+2)EEST | utc_forskel_sommertid = | internetdomæne = .eu | telefonkode = 3 og +4 |dato_format = DD/MM/ÅÅÅÅ |fodnote_a = Før Storbritanniens udmeldelse var London og Paris de største byer i EU målt på befolkningstal. |fodnote_b = Inkluderer ikke oversøiske lande og territor. |højestepunkt = |højestepunkt_meter = |højestepunkt2 = |højestepunkt_meter2 = |størstesø = |størstesø_areal = |størstesø2 = |størstesø_areal2 = |længsteflod = |længsteflod_længde = |længsteflod2 = |længsteflod_længde2 = |størsteø = |størsteø_areal = |størsteø2 = |størsteø_areal2 = }} Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet. Som følge af den europæiske integrationsproces har unionens politiske system udviklet sig med tiden. Det er baseret på to grundlæggende traktater, Traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten) og Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-traktaten), der indeholder både overstatslige og mellemstatslige elementer. Mens medlemsstaternes regeringer er repræsenteret i Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union (Rådet), vælger medlemsstaternes borgere direkte sine repræsentanter til Europa-Parlamentet. Medlemmerne af Europa-Kommissionen og dommerne i Den Europæiske Unions Domstol repræsenterer unionens interesser. Den Europæiske Union kan spores tilbage til 1950'erne, da seks stater oprettede tre europæiske fællesskaber for at samordne en række økonomiske formål, så fremtidige militære konflikter kunne undgås. I 1958 skabte de seks stater således Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab; og det traktatmæssige grundlag er siden blevet ændret adskillige gange i takt med, at flere stater er indtrådt i unionen. I 1993 oprettede medlemsstaterne med indgåelsen af Maastrichttraktaten Den Europæiske Union og samlede de tre ovenfornævnte fællesskaber i ét nyt fællesskab kaldet Det Europæiske Fællesskab (EF). Ændringerne i samarbejdet førte til, at man fra dette tidspunkt sagde, at unionen havde en tre-søjlet struktur. Med den seneste ændring af traktatgrundlaget blev samarbejdet grundlæggende reformeret: EF blev nedlagt og aktiviteterne overført til EU, der blev indført en mere skarp sondring imellem unionens og medlemsstaternes kompetencer, unionens overnationale beføjelser blev styrket, og unionen fik personstatus. Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et indre marked, der med en fælles handels-, landbrugs-, fiskeri- og regionspolitik har til formål at sikre De Fire friheder. Medlemsstaternes borgere har ret til at bosætte sig, arbejde, rejse og investere i de øvrige medlemsstater, ligesom paskontrollen og toldchecks ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen. På det monetære område har en række stater indført en fælles møntenhed, ligesom unionen varetager den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik et samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Historie 1945-1958 Efter Anden Verdenskrig var der politisk interesse for et øget samarbejde mellem de vesteuropæiske stater for at genopbygge Europa og forebygge ny krig mellem Frankrig og Vesttyskland. Central- og Østeuropa var på det tidspunkt hovedsageligt under sovjetisk kontrol og dermed udelukket fra et sådant samarbejde. I 1946 talte Winston Churchill for at oprette et "Europas Forenede Stater"; dog uden britisk deltagelse. Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman et forslag udarbejdet af Jean Monnet til en fælles styring af Frankrig og Vesttysklands kul- og stålindustri. I forslaget var det bemærket, at aftalen blev set som et første skridt i retning mod en europæisk føderation. Fællesskabets grundlæggende medlemmer Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland, der underskrev Paristraktaten i 1951. I 1957 underskrev repræsentanter fra de seks stater Romtraktaten, der udvidede det eksisterende samarbejde indenfor Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), hvorved der skabtes en toldunion, og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) for at samarbejde om udviklingen af atomenergi. Traktaten trådte i kraft i 1958. 1958-1972 De to nye fællesskaber blev skabt separat fra EKSF til trods for, at alle tre fællesskaber delte domstol og parlamentarisk forsamling. De udøvende myndigheder i de nye fællesskaber blev døbt Kommissionen: EØF blev ledet af Walter Hallstein (Hallstein-kommissionen), mens EURATOM blev ledet af Louis Armand (Armand-kommissionen) og derefter Etienne Hirsch. Det var målet, at EURATOM skulle integrere atomenergisektorerne, mens EØF skulle udvikle en toldunion mellem medlemsstaterne. I 1960'erne opstod der spændinger i samarbejdet, og Frankrig forsøgte at begrænse de overnationale elementer af samarbejdet. I 1965 nåede medlemsstaterne til enighed om at ændre Bruxellestraktaten, og i 1967 kunne Fusionstraktaten underskrives i Bruxelles. Traktaten trådte i kraft 1. juli 1967 og ændrede den institutionelle ramme i samarbejdet og samlede de forskellig kommissioner i én. Formelt var der stadig tale om tre sideordnede fællesskaber, men normalt omtalte man blot det udvidede samarbejde som Det Europæiske Fællesskab (EF). Jean Rey var formand for den første fusionerede kommission. 1973-1993 I 1973 blev fællesskabet udvidet, da staterne Danmark (Grønland forlod samarbejdet i 1985 og fik OLT-status med associeret forhold til EF (i dag EU)), Irland og Storbritannien. Norge havde også forhandlet med fællesskabet om at indtræde i det, men de norske vælgere afslog ved en folkeafstemning et medlemskab, og Norge står fortsat uden for. I 1979 blev det første direkte valg til Europa-Parlamentet afholdt. Grækenland indtrådte i fællesskabet i 1981 og Spanien og Portugal fulgte i 1986. I 1985 blev Schengen-samarbejdet indledt med det formål at skabe et område uden paskontrol mellem de fleste medlemsstater og nogle ikke-medlemsstater. I 1986 blev EF-pakken underskrevet og Europaflaget taget i brug. Efter jerntæppets fald blev det tidligere DDR i 1990 en del af fællesskabet som en del af et forenet Tyskland. Ønsket om at muliggøre flere central- og østeuropæiske landes indtræden i fællesskabet førte til, at de såkaldte Københavnskriterier blev aftalt, der opridsede de betingelser en kandidatstat skulle opfylde før den kunne optages som medlem. 1993–nu Den Europæiske Union blev formelt skabt, da Maastrichttraktaten trådte i kraft den 1. november 1993. I 1995 indtrådte Østrig, Sverige og Finland som medlemmer i det nydannede EU. I 2002 valgte 12 medlemsstater at skifte nationale pengesedler og mønter ud med en fælles valuta. Unionens hidtil største udvidelse skete 1. maj 2004, hvor staterne Malta, Cypern, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn opnåede medlemskab. Den 1. januar 2007 blev Rumænien og Bulgarien medlemsstater. Island ansøgte i 2009 om medlemskab, men trak ansøgningen tilbage i 2015. Den 1. december 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft. Det medførte en række ændringer af den måde, hvorpå Unionen fungerer og arbejder. Særligt blev EU's retlige struktur ændret og EU's tre søjler blev nedlagt og samlet i én juridisk enhed med personstatus. Med traktaten blev der også indført en ny post som Formand for Det Europæiske Råd, ligesom EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fik forøgede beføjelser. Den 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. medlemsland. Den 23. juni 2016 stemte Storbritannien sig ud af EU - det såkaldte Brexit. Landet forlod formelt unionen pr. 1. februar 2020. Herefter er der 27 medlemslande i EU. Tidslinje Geografi Medlemslandene Unionen har udvidet sig kraftigt siden Rom-traktaten blev underskrevet af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i 1957. De seks grundlæggende lande bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa. 22 andre stater har sluttet sig til unionen i de følgende seks udvidelser (medlemsstater, der tillige indgår i Euro-samarbejdet er markeret med "€"). Storbritannien udtrådte af Den Europæiske Union 31. januar 2020: € (1958) € (1958) € (Vesttyskland: 1958, som successorstat Forbundsrepublikken Tyskland fra 1990) € (1958) € (1958) € (1958) (1973) € (1973) € (1981) € (1986) € (1986) € (1995) € (1995) (1995) € (2004) (2004) € (2004) (2004) € (2004) € (2004) € (2004) (2004) € (2004) € (2004) (2007) (2007) (2013) Tidligere medlemmer: Grønland (1973-1985, repræsenteret af Danmark) (1973-2020) Visse områder i medlemslandene er ikke en del af EU, f.eks. Kanaløerne, Grønland (udtrådt 1982) og Færøerne, mens andre områder er medlemmer med særstatus som Ålandsøerne (trods medlemskab ret til toldfrit salg på færger til Sverige og det finske fastland). Områder, der ligger langt fra det kontinentale Europa, kan dog være en del af EU. Eksempelvis Azorerne og Madeira der repræsenteres af Portugal i EU. Franske oversøiske områder anses som en del af Frankrig, og derfor bruges euroen så langt væk fra Europa som Martinique og Fransk Guyana (se DOM-TOM). Man bruger dog valutaen Franc Pacifique i de franske besiddelser i Stillehavet (Fransk Polynesien, Ny Kaledonien samt Wallis og Futuna). Kandidatlande I henhold til EU-traktatens artikel 49 kan alle europæiske stater, der endnu ikke er medlem af EU, og som respekterer EU's værdier (fremgår af EU-traktatens artikel 2) og ønsker at fremme disse, ansøge om at blive medlem af unionen. Ansøgningen sendes til Rådet, som underretter både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om, at der er indkommet en ansøgning. Endelig beslutning om optagelse træffes først af Rådet efter Kommissionen har afgivet et høringssvar, som Europa-Parlamentets flertal kan stemme for, og i så fald træffes beslutningen efter reglen om enstemmighed. For at modtage et positivt høringssvar skal en ansøgende stat leve op til følgende kriterier: Det skal være „en europæisk stat“ Den skal respektere principperne om frihed, demokrati, retsstat, respekten for menneskerettighederne og de særlige rettigheder for mindretal og statens samfund skal være præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd. For at opnå medlemskab skal staten: Leve op til Københavnskriterierne, som blev besluttet på Det Europæiske Råds møde i 1993. For at medlemsstaterne kan opfylde disse betingelser, yder EU både rådgivning og finansiel støtte, ligesom EU og ansøgerlandene indgå partnerskaber, der har til formål at tilpasse ansøgerstaten til EUs standarder. EU og ansøgerlandende indgår i den forbindelse en stabiliserings- og associationsaftale. Processen afsluttes med at staten tiltræder EU, hvilket sker ved at EU's medlemsstater og den pågældende stat indgår en tiltrædelsestraktat. I praksis opererer man med to typer af ansøgerlande: "Kandidater" og "potentielle kandidater". Der er for tiden i alt fem kandidatlande:Tyrkiet og Nordmakedonien (begge kandidater siden 2005), Montenegro (kandidat i 2010) og Serbien (kandidatland fra primo 2014). Der er ingen grænse for, hvor lang tid der kan gå, fra en stat indgiver en ansøgning og staten kan kalde sig for kandidat eller potentiel kandidat; Montenegro indgav f.eks. sin ansøgning i 2008. Albanien ansøgte om optagelse sammen med Montenegro. De er stadig ikke kandidater, men er potentielle kandidater. Det samme er Bosnien-Herzegovina. Stabiliserings- og associeringsaftalen med Bosnien-Herzegovina er endnu ikke ratificeret af samtlige medlemsstater. Kosovo kom tættere på en status som kandidatland ved ingåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale med EU i 2013. Institutioner Den institutionelle struktur i EU har været nogenlunde konstant siden 1952 til trods for, at de enkelte institutioners beføjelser (såvel generelt som over for hinanden) er blevet justeret adskillige gange. I unionens nuværende traktatgrundlag findes reglerne om EU's institutioner i EU-traktatens afsnit III og i EUF-traktatens del 6. På mange måder viser EU nogle af de typiske kendetegn for et føderalt system; med en Kommission som den udøvende magt og en to-delt lovgivningsmyndighed hos Europa-parlamentet, der repræsenterer borgerne, og Rådet, der repræsenterer staterne. Den vigtige rolle Rådet spiller kan sammenlignes med den udøvende føderalisme, der kerakteriserer Forbundsrepublikken Tyskland, snarere end en magtadskillelse i klassisk forstand. Kompetencefordeling Nøglepersoner Unionsborgerskab Unionsborgerskab er en betegnelse for en række rettigheder, der er tildelt statsborgere i EU's medlemsstater. Unionsborgerskabet blev indført i 1992 ved vedtagelsen af Maastricht-traktaten. Enhver statsborger i en EU-stat har efter Maastricht-traktaten tillige Unionsborgerskab. Unionsborgerskabet giver en række rettigheder i form af bl.a. fri bevægelighed og ophold inden for EU, stemmeret og valgbarhed til kommunalvalg og valg til Europaparlamentet samt diverse rettigheder knyttet til diplomatisk og konsulær beskyttelse. Unionsborgerskab komplementerer nationalstaternes statsborgerskab, men erstatter det ikke. Denne præcisering blev skrevet ind i Amsterdamtraktaten. Tanken på dette fælles borgerskab voksede frem i 1970'erne. Traktater Grundlæggende traktater Den Europæiske Union er som en folkeretlig enhed etableret ved traktater indgået mellem stater. Traktaterne fastsætter unionens formål, værdier, procedurer, det institutionelle grundlag og procedurer for indtræden i og udtrædelse af unionen. Traktatgrundlaget består i dag af to traktater: Forfatningstraktaten Konventet om fremtidens Europa, der blev ledet af den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, havde til opgave at udarbejde en skitse for et fremtidigt traktatgrundlag for det europæiske samarbejde. Efter adskillige års intense og ophedede diskussioner præsenterede konventet den 18. juni 2004 sit forfatningsforslag for Det Europæiske Råd, som på et møde den 29. oktober 2004 i Rom underskrev den ny forfatningstraktat. Forfatningstraktaten havde til formål at gennemføre væsentlige og gennemgribende reformere af Den Europæiske Unions eksisterende traktatgrundlag bl.a. ved at sammenskrive de eksisterende traktater i én tekst. Traktaten skulle efter planen træde i kraft i november 2006. For at forfatningstraktaten kunne træde i kraft, var det en forudsætning, at den blev godkendt i samtlige medlemsstater efter en procedure, som medlemsstaterne selv fastsætter. For visse landes vedkommende betød det, at de lokale parlamenter kunne godkende forfatningstrakten, mens det i andre førte til, at der skulle afholdes folkeafstemning, om forfatningstraktaten skulle godkendes eller forkastes. Forslaget, der ved en folkeafstemning blev vedtaget af en række stater herunder Spanien, blev forkastet ved en folkeafstemning i Frankrig den 29. maj 2005 og i Nederlandene den 1. juni 2005. En dansk folkeafstemning om spørgsmålet blev efter resultaterne i Frankrig og Nederlandene aflyst, og over hele EU blev ratificeringsprocessen sat i bero, mens EU's stats- og regeringschefer indledte sig på en såkaldt "tænkepause". Denne tænkepause blev afsluttet med vedtagelsen af Lissabontraktaten, der indeholdt mange af forfatningstraktatens ændringsforslag, men var formuleret så de ændrede indholdet af de eksisterende traktater. Danske forbehold Danmark har en række forbehold til EU, der betyder, at Danmark står enten helt eller delvist uden for nogle samarbejdsområder. De danske EU-forbehold omfatter: Euroen Forsvarssamarbejdet Samarbejdet om retlige og indre anliggender ("retsforbeholdet") Unionsborgerskabet Euro-forbeholdet Euro-forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i 3. fase af EU's Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Derfor er Danmark ikke forpligtet til at indføre Euroen som valuta i stedet for den danske krone. Forbeholdet medfører også, at Danmark ikke er med i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, og at Danmark ikke kan pålægges økonomiske bøder. Danmark deltager dog stadig i 2. fase af ØMU, hvilket betyder, at kronens kurs følger euroen (ERM II), og at Danmarks Nationalbank reelt fører en pengepolitik, der i høj grad ligner den Den Europæiske Centralbanks. Den 28. september 2000 blev der stemt om at ophæve forbeholdet og indføre euroen. Her stemte 53,2% nej, mens 46,8% stemte ja. Stemmeprocenten lå på 87,6%. Forsvars-forbeholdet Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der omfatter forsvarsområdet. Således deltager Danmark ikke i EU's militære operationer. Dermed skal Danmark ikke stille med soldater, militært udstyr eller medvirke til at finansiere operationerne - dog deltager Danmark stadig i civile operationer. Danmark har derfor ikke stemmeret i Ministerrådet, når der diskuteres forsvarspolitik, men kan dog stadigvæk deltage i generelle diskussioner om den europæiske forsvarspolitik. Rets-forbeholdet Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for EU's samarbejde om grænsekontrol, udlændingepolitik, civilret, strafferet og politi. Da samarbejdet var mellemstatsligt deltog Danmark, men da Lissabontraktaten d. 1. december 2009 gjorde samarbejdet overstatsligt stoppede Danmarks deltagelse i ny EU-lovgivning på området. Derfor er de regler, der blev vedtaget før Lissabontraktaten, stadig gældende indtil de afløses af ny overstatslig lovgivning - som Danmark ikke er med i. Med Lissabontraktaten fik Danmark muligheden for at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor man fra sag til sag kunne vælge, om man ville deltage i samarbejdet eller ej. Dette afviste Danmark d. 3. december 2015 ved en folkeafstemning, hvor 53,1% stemte nej, og 46,9% stemte ja. Her var stemmeprocenten på 72%. Folkeafstemningen var en reaktion på, at Europol overgik til overstatsligt samarbejde, hvilket Danmark ikke ville kunne deltage i pga. retsforbeholdet. Efter folkeafstemningens nej til tilvalgsordningen, har Danmark fået en aftale med Europol, hvor Danmark har adgang til søgninger i Europols database gennem ansatte i Europol. De eneste undtagelser fra retssamarbejdet er visumregler og Schengensamarbejdet. Forbeholdet om unionsborgerskabet Det danske forbehold om unionsborgerskab blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle træde i stedet for det nationale borgerskab. Garantien om at unionsborgerskabet er et suplement til det nationale borgerskab er siden skrevet ind i lovteksten, så den gælder for alle lande. Derfor har Danmarks forbehold i dag ingen betydning. Historisk baggrund for forbeholdene Et af Den Europæiske Unions bærende principper er forbuddet mod diskrimination på grundlag af nationalitet. EUF-traktatens artikel 18, der mest præcist bør beskrives som en generalklausul, indeholder således følgende bestemmelse: "Inden for traktaternes anvendelsesområde og med forbehold af disses særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt."Allerede ved Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber i 1972 eksisterede der en regel, der nationalitetsdiskriminerede og således begrænsede ikke-statsborgeres mulighed for at erhverve ferieboliger i Danmark. Eftersom en sådan regel var i strid med forbuddet mod diskrimination, var det nødvendigt, at den danske stat sikrede sig en garanti for, at de danske regler ikke ville blive kendt ulovlige ved EF-Domstolen. Medlemsstaterne nåede til enighed om, at Danmark kunne bibeholde sin bestemmelse og i 1992 blev denne beslutning indføjet i traktaten som Protokol om ejendomserhvervelse i Danmark. Ved en folkeafstemning om Maastrichttraktaten i 1992 blev traktaten forkastet, og den danske stat indledte derpå forhandlinger med de øvrige medlemsstater om etableringen af fire forbehold, for så vidt angår rækkevidden af samarbejdet. I henhold til Protokol om Danmarks stilling omfatter den danske stats medlemskab af EU ikke: Unionsborgerskab, Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Euroen), Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet, Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. Økonomi Med mere end 500 millioner indbyggere i 2010 genererer EU hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet. Medlemskabet af EU koster netto Danmark 7 mia. kr. om året, hvis der ses på, hvor mange penge Danmark indbetaler til EU, og hvor mange penge Danmark får udbetalt igen i støtte penge fra EU. Det skyldes iflg. professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard primært to forhold: Dels at Danmark er for dårlig til at forhandle bl.a. landbrugsstøtte, dels at andre lande som Storbritannien og Sverige får rabat på deres kontingent til EU . Effekt på BNP Flere forskningsartikler peger på, at EU har haft en overvejende positiv effekt på de europæiske landes økonomier, og EU landenes BNP er i gennemsnit vokset 12 procent som følge af deres medlemskab i EU. Det eneste land i EU, hvor der ikke kan vises en positiv effekt på BNP er i øjeblikket Grækenland. Dette er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Grækenland ikke har haft gavn af at være medlem af EU men bare et tegn på, at Grækenlands økonomi blev ramt af nogle uforudsigelige økonomiske effekter. Sprog EU's officielle sprog er bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. Som arbejdssprog internt i EU's institutioner bruges dog især engelsk, fransk og i mindre omfang tysk. Visse af EU's institutioner bruger færre sprog internt. Fx bruger EF-Domstolen kun fransk, og ECB (Den Europæiske Centralbank) benytter engelsk. Kultur Europæisk kulturhovedstad (tidl. Europæisk kulturby) er et initiativ lanceret af EU's ministeråd i 1985, som har til formål at "bidrage til at bringe EU's befolkninger nærmere hinanden". Den europæiske kulturhovedstad udpeges hvert år af Rådet på grundlag af en henstilling fra Europa-Kommissionen. Symboler EU's fem symboler er ifølge artikel I-8 i udkastet til “En forfatning for Europa”: et Europaflag, der indeholder en cirkel bestående af tolv gyldne stjerner på blå baggrund. en hymne, der er hentet fra 4. sats af Ludwig van Beethovens 9. symfoni. et motto “Forenet i mangfoldighed”. (På latin: In varietate concordia''). en møntfod, der hedder euroen. en Europa-dag, der fejres den 9. maj overalt i Unionen. Se også Oversøiske lande og territorier Danmarks medlemskab af EU Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF Brexit Noter Eksterne henvisninger Europæiske Union EU's officielle hjemmeside. Europa-Kommissionen i Danmark EU-oplysningen TV-programmer om EU på dansk eNyt om EU, EU-oplysningen EU-ABC på dansk Den nye EU-forfatningstraktat i læsevenlig udgave (pdf) IATE (Inter-Active Terminology) for Europe Organisationer for EU: Europabevægelsen Nyt Europa Europæisk Ungdom Organisationer mod EU: Folkebevægelsen mod EU Ungdom mod EU Internationale organisationer Etableret i 1992 Nobelprismodtagende organisationer Modtagere af Nobels fredspris Konføderationer
754
https://da.wikipedia.org/wiki/Hypertekst
Hypertekst
Et hypertekst-system er en mængde information (tekst, billeder) organiseret således at et emne i systemet direkte henviser (gennem såkaldte hyperlinks) til andre emner i systemet. Dette tillader læseren frit at navigere, samt flere samtidige forfattere og udvisker dermed skellet mellem læser og forfatter. Det mest velkendte hypertekst-system er World Wide Web, og herunder er Wikipedia et glimrende eksempel. Hypertekstkonceptet blev udtænkt af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush. Han forestillede sig og beskrev i 1945 et informationshåndteringssystem, der kunne indeholde både tekst, billeder, tegninger og noter. Systemet, der blev kaldt Memex (Memory Extender) skulle tillade at der blev bladret i al den tilgængelige information og at der kunne etableres link mellem to vilkårlige punkter i informationen. Udover muligheden for at etablere link, skulle der også kunne skabes et spor gennem den tilgængelige information med henblik på at binde information om et emne sammen. Vannevar Bush udtænkte endog ideen om "trail blazers", personer hvis opgave skulle være at skabe brugbare spor igennem den tilgængelige information, dvs. personer der kunne binde eksisterende offentlig information sammen ved hjælp af hyperlinks. Memex blev aldrig bygget, men Bush skrev i 1945 en artikel "As We May Think" i Atlantic Monthly. En af de der læste den debatskabende artikel var Doug Engelbart der i 1962 ved SRI (Stanford Research Institute) indledte et projekt Augment, der bl.a. skulle skabe samspil mellem dokumenter. Selve ordet hypertext blev skabt af Ted Nelson i 1965 i forbindelse med det Xanadu system han arbejdede på. Ted Nelson forestillede sig at alt hvad der nogensinde var skrevet skulle være tilgængeligt og krydsrefereret. Termen findes i hans Literary Machines og defineres der som "non-sequential writing". I 1967 udvikledes det første funktionsduelige hypertekstsystem af Andries van Dam ved Brown University og efterfølgende solgte IBM, der havde betalt for udviklingen, systemet til Houston Manned Spacecraft Center hvor det blev anvendt i forbindelse med dokumentationen af Apollo-programmet. Endelig i 1986 kom det første bredt tilgængelige system Guide fra OWL og i 1987 sendte Apple HyperCard på markedet. Formatet PDF (Adobe) er et layoutformat, der både kan bruges som grundlag for tryksager og læses som elektroniske publikationer, der ligner tilsvarende tryksager til forveksling. Dokumenter i dette format, der kan være skabt med et vilkårligt tekstbehandlings- eller DTP-program, kan (evt. via passende efterbehandling) udformes som hypertekstdokumenter, der både kan rumme hyperlinks mellem de enkelte dele og formularer som brugerne kan udfylde og indsende – enten on-line eller i underskrevet stand efter at være udskrevet på papir. Se også HTML PHP XML PDF Kilder/referencer Eksterne henvisninger Hyperizons – Hypertext Fiction World Wide Web Biblioteks- og informationsvidenskab
756
https://da.wikipedia.org/wiki/Server
Server
En server er en computer, som deler sine ressourcer såsom periferiudstyr og filer med andre computere, kaldet klienter, på et datanet. Det er muligt for en computer at være klient og server samtidig. Desuden kan det være et program, som modtager forespørgsler fra andre programmer og sender et svar tilbage. Inden for første kategori findes mange forskellige grupper, blandt andet dataserver, som hovedsageligt udfører beregninger, og filserver, som hovedsageligt opbevarer filer. En servers formål er at give et antal klienter adgang til regnekraft og/eller data. Et godt eksempel på dette er en webserver, der kan stille en HTML-side til rådighed for alle andre maskiner, som er tilsluttet world wide web. Begreberne klient og server stammer fra 1970'ernes terminal- og mainframe-kultur. Ekstern henvisning Datanet
757
https://da.wikipedia.org/wiki/Commodore%20Amiga
Commodore Amiga
Amiga er en personlig computer, som oprindeligt blev udviklet af firmaet Hi-Toro (senere Amiga), firmaet kom imidlertid i økonomiske problemer, og eneste mulighed var at sælge firmaet til Commodore International. Commodore solgte den populære Commodore 64, og Amigaen blev således for mange brugere en afløser for den populære Commodore 64. Selve ordet amiga er spansk og betyder pigeven/veninde. Amigaerne er alt efter model udstyret med forskellige CPU'er fra Motorolas 68000-serie. Maskinen har desuden nogle specielle hjælpe-chips til grafik og lyd. Da Amigaen kom på markedet, var den langt bedre end konkurrenterne. Senere viste det sig at være et problem, at grafikken var tilpasset tv-formatet, så det blev omstændeligt at skifte til bedre skærme. Styresystemet havde fra starten en grafisk brugerflade og en ret fleksibel kommandolinje. I version 2.0 af styresystemet blev Amiga Basic udskiftet med ARexx, der er en variant af REXX. Efter Commodores konkurs i 1994, blev rettighederne til Amiga navnet og dens komponenter solgt til tyske ESCOM, der genudgav Amiga 1200 og Amiga 4000T. Under ESCOM tiden blev en ny maskine (Walker) sat i udvikling, men blev aldrig sat i produktion før ESCOM gik konkurs. Med Commodore ude af billedet, var der efter 1994 plads til konkurrence på hardware platformen, og tyske MacroSystem der igennem længere tid havde produceret hardware og software til Amiga computerne, fået licens til at producerer en Amiga klon ved navn DraCo. Maskinen var baseret på OS3.1 og gik direkte efter professionelle video og TV produktionsselskaber, i det maskinen var designet til broadcast TV og video redigering, et system der i mindre grad fungerede på Amiga 2/3/4000 modellerne med VLab Motion/Toccata. DraCo maskinen blev solgt frem til år 2000. MacroSystem producerede også en mindre videoredigeringsboks ved navn Casablanca, baseret på Amiga, dog uden mulighed for kørsel af AmigaOS software. Efter ESCOMs fald blev rettighederne til Amiga solgt til computergiganten Gateway 2000, der havde store planer med Amiga'en, og satte udviklingen af AmigaOS 3.5 og OS3.9 i gang, samt startede produktudvikling af AmigaNG, der aldrig så dagens lys. Amiga blev solgt igen, og der blev i 2001 sat gang i licens til at producer Amiga systemer. Engelske Eye-tech producerede den første ægte PowerPC Amiga under navnet AmigaOne SE/XE og Micro, og belgiske Hyperion Entertainment fik opgaven at skrive AmigaOS 4.0, det første Amiga operativsystem til PowerPC processoren. Dette operativsystem er stadig i udvikling i dag og nyeste version er OS4.1FE (2017). AmigaOS 4.x kan også køres på Amiga 1200, 3000 og 4000 maskinerne ved brug af en PowerPC accelerator fra Phase5/DCE. De to varianter var Blizzard PPC og CyberStorm PPC på op til 233MHz. A-EON Technology Ltd står i dag for produktionen af nye Amiga bundkort og diverse hardware der til. Pt. er modellerne AmigaOne X1000 og X5000 udgivet. De forskellige Amiga-modeller fremstillet af Commodore (1985-1994) og ESCOM (1995-1996) Amiga 1000 (fra 1985) Amiga 500 (fra 1987) – CPU: M68000 Amiga 2000 (fra 1987) – CPU: M68000 Amiga 2500 (fra 1989) Amiga 1500 (fra 1990) Amiga 3000 (fra 1990) – CPU: M68030 Amiga 500+ (fra 1991) Amiga 3000T (fra 1991) CDTV (fra 1991) Amiga 600 (fra 1992) Amiga 1200 (fra 1992) Amiga 4000/040 (fra 1992) – CPU: M68040 Amiga 4000/030 (fra 1993) – CPU: M68030 CD32 (fra 1993) Amiga 4000T (fra 1994) Amiga 4000/060 (fra 1996) – CPU: M68060 Se også AmigaOS Eksterne henvisninger AROS – Amiga Research Operation System (på engelsk) amigaDK – Opdaterede danske nyheder om Amigaen amigaCOM – Engelske nyheder om Amigaen Amiga efter Commodore – Historien om Amiga efter Commodores konkurs. Lemon Amiga – Amiga community med information om spil (på engelsk) Gense 100 Amiga-spil på 10 minutter amigaclubdanmarkDK – Amiga Club Danmark a 27.maj 1993 Personlige computere Commodore International
758
https://da.wikipedia.org/wiki/Nyhedsgruppe
Nyhedsgruppe
Nyhedsgrupper er diskussionsfora på internettet, der er delt op i forskellige kategorier. Med en nyhedsgruppeklient såsom Outlook Express, Netscape eller Mozilla Thunderbird kan man fra en nyhedsgruppe-server hente en gruppeliste med navnene på alle diskussionsfora. Man kan abonnere på de grupper, man ønsker at læse og deltage ved at skrive e-mail-lignende indlæg. Nyhedsgrupper bruger datanetprotokollen NNTP. Indeholder en webbrowser også en nyhedslæser, kan en nyhedsgruppe-URL anvendes. Har man ikke fra sin internetudbyder (ISP) eller andetsteds fået en adresse på en nyhedsgruppeserver, så er nyhedsgrupperne fra det gamle USENET også tilgængelige gennem Google Groups (groups.google.com) i et html-format. Usenet - som et verdensomspændende netværk af nyhedsgruppe-servere - var, både i Danmark og udlandet, i mange år primært brugt af (og tilgængelig for) studerende og ansatte på de naturvidenskabelige fakulteter, samt ansatte i computerindustrien. Før udbredelsen af internet – og dermed nyhedsgrupperne – tog fart i Danmark, deltog op imod 8.000 danskere i amatørnetværket FidoNets debatfora. Se også dk.kultur.sprog Nyhedsgruppeskribenter fra Danmark Evige september Eksterne henvisninger Usenet.dk er WWW-stedet, hvor al relevant information om nyhedsgrupper er samlet, specielt i forhold til de danske nyhedsgrupper De danske nyhedsgrupper – den komplette liste Google Groups er en webgrænseflade til alverdens nyhedsgrupper, indeholdende et arkiv der for nogle gruppers vedkommende går tilbage til 1981 Links til nyhedsgruppe-klienter BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net (på engelsk) Internetteknologi
760
https://da.wikipedia.org/wiki/Sandra%20Bullock
Sandra Bullock
Sandra Annette Bullock (født 26. juli 1964 i Washington D.C.) er en amerikansk skuespillerinde. Sandra Bullock er datter af den tyskfødte operasangerinde Helga Meyer (†2000) og den amerikanske stemmetræner John Bullock. Som barn begyndte hun at synge i Tyskland, hvor hun boede i de første 12 år og havde, sammen med sin lillesøster Gesine, korroller i moderens operaer. I 1976 flyttede Bullock-familien til USA, hvor Sandra studerede drama ved East Carolina University. Hun sprang fra, for at arbejde som skuespiller i New York, men havde problemer med at etablere sig i faget. Hun flyttede til Hollywood og fik en række mindre roller i betydningsløse film. I 1990 fik hun hovedrollen i tv-udgaven af Working Girl, der ikke kunne leve op til spillefilmen. Hendes første vigtige filmrolle var i Demolition Man i 1993, hvor hun trådte i stedet for Lori Petty. I 1994 fik hun sit gennembrud i Speed, som buspassageren, der må overtage rattet og styre bussen gennem tæt trafik i højeste hastighed. I 1995 overtog hun hovedrollen i Mens du sov fra Demi Moore, der stillede større lønkrav. Hendes karriere overlevede et par svage år efter floppet Speed 2 (1997), og hun har fejret store triumfer med film som Miss Congeniality (2000), Crash (2004), The Blind Side (2009) og The Proposal (2009). Sandra Bullock har sit eget filmselskab; Fortis Films, der har mindre produktioner på programmet. I 2005 fik hun en stjerne på Hollywoods Walk of Fame. Den 16. juli 2005 giftede hun sig, til manges forundring, med rockertypen Jesse G. James fra Discoverys Monster Garage. Ved Oscaruddelingen 2010 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (Academy Award for Best Performance by an Actress in a Leading Role), for sin præstation i The Blind Side (2009). Denne film fik hun også en Golden Globe for i januar 2010. Samme år fik hun en Golden Raspberry Award for værste skuespil i All about Steve (2009). Filmografi Litteratur / kilder Sindre Kartvedt: Fanget i nettet (Berlingske Tidende, 6.11.1995) Nicolas Barbano: At spise og danse – det er som sex for mig (PS Pige-Special nr. 11, 1995) Nicolas Barbano: Salsa på sengekanten (Rapport Piger nr. 2, 1996) Per Dabelsteen: En uspoleret stjerne (Politiken, 19.10.1996) Ebbe Iversen: Når ondskaben smider masken (Berlingske Tidende, 9.9.1996) Tina Jøhnk Christensen: Jeg var også lykkelig, før jeg blev gift (Børsen, 17.8.2009) Referencer Eksterne henvisninger Sandra Bullock Central Website Community sandra-bullock.org Filmskuespillere fra USA Oscar for bedste kvindelige hovedrolle Hollywood Walk of Fame Skuespillere fra Washington, D.C. Modtagere af Golden Raspberry Awards
761
https://da.wikipedia.org/wiki/Jim%20Carrey
Jim Carrey
Jim Carrey (født James Eugene Carrey den 17. januar 1962 i Newmarket, Ontario, Canada) er en canadisk skuespiller, komiker, manuskriptforfatter og filmproducer. Han er mest kendt for sine komedier og gummiansigt i film som Ace Ventura: Pet Detective (1994), The Mask (1994), Fuld af løgn (1997), Jeg, mig & Irene (2000), Bruce Almighty (2003), Fun with Dick and Jane (2005), og Yes Man (2008). Carrey har også fået gode anmeldelser og opnået kommerciel succes i dramaroller i film som The Truman Show (1998) og Evigt solskin i et pletfrit sind (2004). Biografi Allerede som ti-årig indsendte Carrey sit CV til The Carol Burnett Show. I gymnasiet gav lærerne ham et par minutter ved slutningen af hver skoledag, hvor han kunne underholde sine klassekammerater med sin stand-up-rutine. Det gik skidt for Carrey-familien og de var nødt til at flytte til Toronto-forstaden Scarborough, hvor de påtog sig sikkerheds- og vægterarbejde ved fabrikken Titan Wheels. Carrey begyndte at arbejde i et otte-timers skiftehold hver dag efter skole. Med tiden kom familiens økonomi sig, efter de havde boet i et "folkevognsrugbrød" på en slægtnings græsplæne, og de kunne flytte tilbage. Carrey forlod gymnasiet før tid og begyndte at arbejde i komedieklubber hvor han udviklede sit nummer, der blandt andet indeholdt parodier af berømtheder som Michael Landon og James Stewart. Komediestarten I 1979 flyttede han til Los Angeles i USA hvor han begyndte at arbejde i klubben The Comedy Store, hvor han blev bemærket af komikeren Rodney Dangerfield. Dangerfield syntes så godt om Carreys nummer, at han skrev kontrakt med Carrey som åbningsnummer på sine turnéoptrædender. Carrey fik lejlighedsvis arbejde ved fjernsynet og små filmroller, hvilket med tiden førte til et venskab med Damon Wayans. Wayans' bror Keenen Ivory Wayans var ved at opbygge en sketch-baseret tv-serie for tv-stationen Fox, med navnet In Living Color og ansatte Carrey som en af skuespillerne. Carreys usædvanlige roller og opførelse på skærmen skabte opmærksomhed blandt seerne. Filmkarriere Carreys første hovedrolle i en film var i Ace Ventura: Pet Detective (1994). I løbet af 1990'erne medvirkede Carrey i en række succesrige film, blandt andre The Mask (1994), Batman Forever (1995), Ace Ventura: When Nature Calls (1995), Liar Liar (1997) og The Truman Show (1998). I 1999 kæmpede Carrey hårdt for at få rollen som den afdøde komiker Andy Kaufman i filmen Man On the Moon. Adskillige skuespillere sloges om rollen, blandt andre Edward Norton, men instruktøren Milos Forman og andre filmskabere så Carrey som deres "Andy", da han aflagde prøve. Carrey optrådte for dem som Kaufman med Kaufmans egne bongotrommer. Carrey er meget elsket som komiker fordi han har et "gummi-fjæs" og kan gøre mange sjove og anderledes ting. Mange Carreyfans kan ikke lide de film han har lavet, som ikke er komedier. Der er også lavet fortsættelser af Carreyfilm men med andre skuespillere. Heriblandt Son of the mask, Dumb and dumber, Evan Almighty og Son of Ace ventura. Priser Carrey har fået to Golden Satellite Award-nomineringer og seks Golden Globe Award-nomineringer, hvoraf han har vundet to af dem. Han har været mest succesfuld med MTV Movie Award, med over 20 nomineringer og priser. Nogle af disse delt, blandt andet prisen for Bedste kys i 1995, som han delte med Lauren Holly. Han har også været nomineret tre gange til en Saturn Award. Privatliv To gange har Carrey været gift. Først med Melissa Womer, som han har datteren Jane med, og siden med skuespilleren Lauren Holly, et ægteskab som varede under et år. Carrey datede i en periode Renée Zellweger, som han mødte på settet til Jeg, mig & Irene. Deres forhold sluttede dog i december 2000. I december 2005 begyndte Carrey at date skuespilleren og modellen Jenny McCarthy. Den 7. april 2010 afslørede Carrey på sin twitter-profil at forholdet – gennem 5 år – med kæresten Jenny McCarthy var nået til vejs ende. Den 27. februar 2010 annoncerede Carrey på sin twitter-profil, at han var blevet bedstefar, efter hans 22-årige datter, Jane, havde født hans barnebarn. Hans kommentar på twitter var, "Jackson Riley Santana, My Granson, Born Today! This is what 7lbs.11oz. of California dynamite looks like", suppleret med et billede af nyfødte Jackson. Den 7. oktober 2004 fik Carrey amerikansk statsborgerskab. Han gik offentlig ud og fortalte om sine depressioner i november 2004 på 60 Minutes, hvor han også fortale om opvæksten under vanskelige kår. Udvalgt filmografi 1981 Introducing... Janet 1983 All in Good Taste 1983 Copper Mountain 1983 The Sex and Violence Family Hour 1984 Finders Keepers 1985 Once Bitten 1986 Peggy Shue Got Married 1988 The Dead Pool 1989 Earth Girls Are Easy 1989 Mike Hammer: Mord med mere 1989 Pink Cadillac 1991 High Strung 1992 Bag facaderne 1992 Itsy Bitsy Spider 1994 Ace Ventura: Pet Detective 1994 The Mask 1994 Dumb and Dumber 1995 Batman Forever 1995 Ace Ventura: When nature calls 1996 The Cable Guy 1997 Fuld af løgn (originaltitel: Liar Liar) 1998 The Truman Show 1998 Simon Birch 1999 Man on the Moon 2000 Me, Myself & Irene 2000 How the Grinch Stole Christmas 2001 The Majestic 2003 Pecan Pie (kortfilm) 2003 Bruce Almighty 2004 Eternal Sunshine of the Spotless Mind 2004 Lemony Snicket - En ulykke kommer sjældent alene 2005 Fun with Dick and Jane 2007 The Number 23 2008 Horton og Støvfolket Hvem 2008 Yes Man 2009 I Love You Phillip Morris 2009 A Christmas Carol 2011 Mr. Popper's Penguins 2013 The incredible Burt Wonderstone (Steve Gray) 2013 Kick-Ass 2 (Colonel Stars and Stripes) 2013 Anchorman 2: Fortsat flimmer på skærmen 2014 Dum og dummere 2 2016 Dark Crimes 2020 Sonic the Hedgehog Eksterne henvisninger Skuespillere fra Canada Manuskriptforfattere fra Canada Filmproducere fra Canada Personer fra Toronto
763
https://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6stved
Næstved
Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine er det landets 15. største by og Sjællands femtestørste by. Næstved er hovedby i Næstved Kommune som har 83.801 indbyggere og tilhører Region Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Mogenstrup og Rønnebæk. Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved er blandt landets ældste byer, og den blev grundlagt i 1135 og fik købstadsprivilegier allerede i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen. Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved. Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene, ligesom der idrætsfaciliteter som Næstved Arena og Næstved Stadion. Etymologi Næstved er sammensat af de to ord næs og tved. Tved, der betyder rydning eller lysning, altså et sted, hvor træerne er fjernet, og som stammer fra jernalderen. Næs hentyder til næs, altså en halvø. Betydningen af Næstved er således formentlig "rydningen bag næsset", idet der ligger flere næs foran indsejlingen til byen. Byen ligger ved tre næs, Appenæs, Ydernæs og Grimstrup Næs. Historie Oldtiden De ældste arkæologiske spor i Næstved findes omkring Susåen. Allerede i jernalderen har der boet mennesker, hvor byen ligger i dag. Der er gjort arkæologiske fund tilbage fra 400- og 500-tallet. Der er fundet tre grave fra yngre romersk jernalder (ca. 200-400 e.Kr.) og en grav fra vikingetiden i området ved Næstved Markjorde øst for bymidten i 1901-02. Middelalderen Forskellige munkeordener som franciskanere (omkring 1240), dominikanere (1266) og benediktinere begyndte at bygge klostre i området, hvorved byen blev et religiøst centrum i middelalderen. Næstveds grundlæggelse angives til år 1135, da Peder Bodilsen donerede en stor mængde penge samt jordegods til Benediktinerordenen så de kunne skabe Skovkloster, der senere blev til Herlufsholm. På dette tidspunkt har der dog allerede eksisteret en form for by. Allerede i 1140 fik byen status som købstad. Dette år forlyder det også, at mændene i Næstved skyldte kongen leding, altså militærtjeneste. Omkring år 1200 skrev Saxo Grammaticus, at Susåen tidligere havde været farbar for skibe, men at den på dette tidspunkt var så tilgroet og overfyldt, at den er blevet så smal, at det kun var de færrest fartøjer, der kunne sejle på den. Pga. sine rige jorder og sin strategiske beliggenhed i forhold til Hansestæderne var middelalderens Næstved en meget vigtig by på Sjælland, og i 1200-tallet byggedes Skt. Mortens Kirke ved Riddergade. Byen var på dette tidspunkt den næststørste på Sjælland efter Roskilde. En endnu ældre kirke blev i 1250 erstattet af Skt. Peders Kirke, og pladsen omkring denne romanske tegl- og kridtstenskirke fik navnet "Skt. Peders Kirkeplads". I 1259 var der kirkestrid i landet, og der blev udkæmpet et slag i nærheden af byen med fyrst Jarimar af Rügens store hær mod den almindelige befolkning anført af Margrethe Sprænghest. Op mod et par tusind af kongens mænd blev dræbt og smidt i en massegrav. I 1270'erne og 1280'erne berettes det, at der var rådmænd og en byret i Næstved, og en egentlig administration af købstaden var således opstået. I årene 1271, 1280 og 1297 hærgedes byen af voldsomme ildebrande. Senest i 1280 fik Næstved sit byvåbenmed sankt Peters nøgler til himlens port. På Skt. Gereons Dag den 10. oktober i 1298 lyste pavens repræsentant, legat Isarnus, den danske konge Erik Menved i band, hvilket foregik i Næstved. Der var ufredelige tider i området. Man har også fundet en grav i Sandbjerget med 60 personer fra omkring år 1300. I 1307 opstod en strid mellem byrådet og Skovkloster, der egentlig var byens herre, idet der var uenighed om, hvem der måtte ind- og afsætte byens foged og rådmænd. Striden endte med, at kongen befalede at klostret stadig havde den øverste myndighed. Fra 1300 og frem til 1530 erhvervede Skovkloster igennem gaver og køb omkring 50 bygrunde i Næstved. Omkring år 1300 har byen angiveligt haft et stort og dygtig træskærerværksted, der har leveret træskærerarbejde til kirker på Sydsjælland, Lolland og Falster. Byen var i 1300-tallet næsten omringet af fjender, og deres hovedkvarter var nogle fæstningsbanker syd for byen ved navn Husvolden, som dog i 1345 blev stormet og indtaget af kong Valdemar Atterdag. Herefter gik det fremad for byen, der takket været en livlig handel med de nordtyske hansestæder snart var en af Sjællands største handelssteder. Helligåndshuset blev bygget omkring år 1400 med funktion som sygehus og fattighjem. Både franciskaner- og dominikanerordenen havde klostre i Næstved, hvilket var særligt, idet disse to ordener ellers kun var sammen i de store stiftsbyer. I 1402 skænkede Margrete 1. Gavnø, en ø sydvest for byen, til dominikanerordenen, så der kunne opføres et nonnekloster. Gavnø blev til slot i 1755. Den første skole i byen opstod omkring 1406, som alternativ til Skovkloster. Det blev gjort i en tre-etagers bygning, der senere kom til blive kendt som Peder Syvs Hus. Den blev revet ned i 1880. I 1426 forsøgte Erik af Pommern at overtage Næstved fra Skovkloster. Det førte til at abbedens overherredømme blev afskaffet. Under Erik af Pommern blev der også slået mønter i Næstved, og gadenavnet Møntergade nær Susåen vidner om dette. Selvom der var fremvokset flere store byer omkring Øresund, så var Næstved stadig blandt de byer, der leverede flest soldater til kronen i 1481 kun overgået af København og Malmø. Næstved Havn har været udbygget med et bolværk allerede fra omkring 1400, og fra 1446 er der fundet en konstruktion på over 150 meter. Det viser, at det har været en stor havn med plads til mange skibe, hvilket har givet megen handel til byen. Fra sidste halvdel af 1400-tallet og omkring 100 år frem blev der opført flere offentlige bygninger, hvoraf mange er bevaret i dag. Fra 1400 til 1484 opførte man i flere etaper Boderne, der er middelalderlige stenbygninger ved Skt. Peders Kirkeplads. Borgmesteren Mogens Tuesen, der stod bag de nyeste dele af boderne, opførte også Tuesens Badstue i 1484, der var en offentlig badstue som blev doneret til Sankt Peders Kirke. I 1493 kom landets ældste bevarede gildehus, Kompagnihuset, til i Kompagnistræde. Gilde er en faglig sammenslutning af handelsfolk, i Næstved byens købmænd. Omkring år 1450 opførte man Næstved Gamle Rådhus, der var i brug helt op i 1800-tallet. I Riddergade blev bindingsværksbygningen Apostelhuset bygget omkring år 1500, og Ridderhuset i toetagers bindingsværk stod færdigt omkring 100 år senere. Via Susåen og Karrebæk Fjord havde man adgang til havet, og Næstved var en vigtig handelsby gennem det meste af middelalderen, hvor der især blev handlet med de nordtyske byer. Det var dog kun småskibe, der kunne sejle på Susåen. Fra omkring år 1500 begyndte handlen at blive mindre, da skibene blev større og derfor havde vanskeligt ved at komme helt ind til byen. Karrebæksminde blev i stedet brugt til losse- og ladeplads. Byens gråbrødrekloster, der lå midt i byen, blev nedlagt i 1532 ligesom mange andre klostre blev lukket umiddelbart inden reformationen. Munkene blev i den forbindelse fordrevet fra byen. Klostret blev herefter skænket til byen af Christian 3., og man rev det ned kort efter for at bruge byggematerialerne. Herefter etablerede med et nyt torv kaldet Axeltorv, hvor klostret tidligere havde ligget. Frederik 2. opgav i 1565 store kongelige besiddelser i Næstved til fordel for Hillerød i Nordsjælland, da han i et mageskifte byttede ejerskabet af Skovkloster til Hillerødsholm, som han omdøbte til Frederiksborg. 1600-1800: Næstved under enevælden Byens fremgang stoppede først for alvor i midten af 1600-tallet, hvor svenskekrigene hærgede, og indbyggertallet begyndte at falde, hvilket også skete som følge af en kuldeperiode kaldet den lille istid der gav dårligt høstudbytte. Havnen sandede til, hvilket yderligere gjorde det vanskeligt for byen er opretretholde sin vigtige handelsposition. I 1700-tallet blev flere bindingsværksbygninger ombygget fra to til én etage, da der ikke længere var brug for så store bygninger. I 1769 havde byen kun omkring 1.300 indbyggere. I 1799 opførtes Det Gamle Ridehus sammen med en række andre gamle rytterkasernebygninger i Grønnegade. Denne dragonkaserne eksisterede næsten 200 år, før den blev nedlagt. I dag er den Næstved Kulturhus. Omkring 1800 begyndte byens købmænd også at arbejde forbedre havneforhold, hvilket langsomt forbedrede handlen i byen. I 1825 begyndte man at mundblæse glas på fabrikken Holmegaards Glasværk lidt nord for byen, og dette glasværk blev meget berømt for sin glaskunst også på verdensplan. Den tidligere industrialisering Næstveds befolkning begyndte en stor stigning omkring midten af 1800-tallet, og den var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Samtidig begyndte en fremvækst af forstæder i købstadens to landdistrikter: Skt. Mortens Landdistrikt og Skt. Peders Landdistrikt. Folkemængden i byen fordeltes i 1890 efter næringsveje i følgende grupper. Både forsørgere og forsørgede: 845 levede af immateriel virksomhed (deri medregnet militæret), 2.329 af håndværk og industri, 1.140 af handel og omsætning, syv af søfart, 64 af jordbrug, 23 af gartneri, medens 843 fordeltes på andre erhverv, 135 levede af deres midler, 86 "nød almisse", og 30 sad i fængsel. I Skt. Mortens Landdistrikt var fordelingen samme år: 29 levede af immateriel virksomhed, 181 af jordbrug, 99 af industri, 13 af handel, 11 af deres midler, og 5 var under fattigvæsenet. I Skt. Peders Landdistrikt var fordelingen: 47 levede af jordbrug og 21 af industri (Maglemølle Papirfabrik). Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 7.633, heraf ernærede 710 sig ved immateriel virksomhed, 161 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, ingen ved fiskeri, 3.989 ved håndværk og industri, 1.583 ved handel med mere, 464 ved samfærdsel, 268 var aftægtsfolk, 303 levede af offentlig understøttelse og 155 af anden eller uangiven virksomhed. I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Næstved en betydelig industriel udvikling. Fra 1855 til 1872 steg antallet af industrier med mindst fem ansatte fra otte med 104 ansatte til 10 med 179 ansatte. I 1855 havde Næstved 6 brændevinsbrænderier, 1 klædefabrik, 1 jernstøberi, 1 svovlstikkefabrik, 1 pianofortefabrik og 1 dampmel- og grynmølle. I 1869 var der i Næstved 4 brændevinsbrænderier, 2 klædefabrikker, 2 jernstøberier, 1 dampmel- og grynmølle, 4 bryggerier, 1 dampspinderi, 1 kalkbrænderi, 1 tobaksfabrik, 2 garverier, 1 feldberederi, 2 bogtrykkerier (hvorfra Nestved Avis eller Præstø Amts- og Avertissements-tidende, Nestved Tidende eller Sydsjællandsk Folkeblad og månedsbladet Hindholm blev udgivet). Omkring århundredeskiftet fandtes i Næstved 1 eksport-svineslagteri (aktieselskab, oprettet 1896), 1 margarinefabrik (aktieselskab, oprettet 1890, senere omdannet til mejeri), 1 mineralvandsfabrik ("Fortuna"), 2 jernstøberier, flere tobaksfabrikker, 1 sukkervarefabrik, 1 klædefabrik, Kählers keramiske Fabrik, Maglemølle Papirfabrik, 1 bayersk ølbryggeri, 3 hvidtølsbryggerier, 2 brænderier, 3 bogtrykkerier, 1 kaffebrænderi og andre. I Næstved blev fortsat udgivet to aviser: Næstved Avis og Næstved Tidende. Medvirkende til den industrielle fremgang var, at Næstved i samme periode fik forbedrede forbindelser med omverdenen og oplandet: Den 4. oktober 1870 fik Næstved sin første jernbaneforbindelse med Vordingborg og Køge. Næstved Station blev indviet samtidig. Den 15. maj 1892 blev banen til Slagelse med sidebane til Skælskør åbnet, og 20. marts 1900 åbnede en privatbane til Præstø; denne blev i 1913 forlænget til Mern. Mellemkrigstiden I mellemkrigstiden voksede Næstveds indbyggertal: i 1921 10.091, i 1925 11.077, i 1930 11.301, i 1935 12.229, i 1940 13.232 indbyggere. Men samtidig skete der en vækst i forstæderne Lille Næstved, Ringstedgade og Ny Holsted samt Ny Åderup og mere spredt i Herlufsholm Kommune, hvor der bosatte sig en række personer med arbejde i Næstved. * indlemmet i Næstved Ved folketællingen i 1930 havde Næstved 11.301 indbyggere, heraf ernærede 797 sig ved immateriel virksomhed, 5.179 ved håndværk og industri, 1.828 ved handel mm, 1.005 ved samfærdsel, 422 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 773 ved husgerning, 1.167 var ude af erhverv, og 130 havde ikke oplyst indkomstkilde. Mellemkrigstiden stadfæstede Næstved som handelsknudepunkt, idet byen både havde en havn med adgang til havet men samtidig lå pænt inde i landet og derved havde stort handelsopland. I 1924 fik byen jernbaneforbindelse til Ringsted. Den 9. april 1935 startede byggeriet af en skibskanal fra byen ud til Karrebæk Fjord, og den 21. maj 1938 indviede Kong Christian X både kanalen og den nye Næstved Havn. Under anden verdenskrig blev Næstved Oliedepot sprængt i luften af den danske modstandsbevægelse den 13. marts 1945, hvilket var en af de største sabotageaktioner i landet under krigen. Det havde været på en liste som briterne havde over potentielle mål. Efterkrigstiden Efter 2. verdenskrig fortsatte Næstved sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 15.104 indbyggere i købstaden, i 1950 17.557 indbyggere, i 1955 18.879 indbyggere, i 1960 19.617 indbyggere, i 1965 22.113 indbyggere og i 1970 35.695 indbyggere. Forstadskommunen Herlufsholm Kommune var nu så udbygget, at den i sin helhed regnedes som forstad til Næstved. I Rønnebæk Kommune voksede en ny forstad, Rønneparken, frem. Byudviklingen bevirkede, at der blev nedsat et byudviklingsudvalg, som udarbejdede en byudviklingsplan for Næstved-egnen omfattende både købstaden, forstadskommunen og flere landkommuner. I 1960'erne gik en bølge af byfornyelse over Danmark og en række gamle bygninger også i Næstved jævnedes med jorden, mens nye kom til. Blandt disse nye var Næstved Centralsygehus, et betonhøjhus fra 1967, som med sine 14 etager blev et moderne vartegn i bybilledet. Det er også byens højeste bygning. I 1970'erne blev sydmotorvejen anlagt, hvilket gav bedre transportmuligheder til og fra byen. Næstved voksede og opslugte flere af de omkringliggende landsbyer. Som i mange andre byer i landet er industrien stadig vigtig, så er den gået tilbage i forhold til den nye store servicesektor. 1980-1999: Næstved Storcenter Indkøbscentret Næstved Storcenter beliggende i den nordlige del af byen åbnede i 1989 og er siden blevet udvidet i 2001. Det var oprindeligt Dansk Supermarked, er opførte centret. Det indeholder ca. 50-60 butikker og et stormagasin, Bilka. I 1990 og 1991 åbnede Næstved Megacenter i to etaper med store varehuse. I 1992 åbnede forlystelsesparken BonBon-Land i Holme-Olstrup, ca. 7 kilometer øst for Næstved. I 1997 skabte snedkeren Jens Andersen syv munkefigurer af elmetræer, som døbtes Munkene og er placeret på Munkebakken i Næstved nær et udsigtstårn. Munkefigurerne var inspireret af de førnævnte munkeordener fra byens middelalder. 2000 og frem I 2001 fritlagde man Susåen i byen og renoverede området omkring åen. I 2012 åbnede Nordisk Film Biografer Næstved tæt ved. Ved Strukturreformen i 2007, blev den daværende Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg Kommune, Fladså Kommune Holmegaard Kommune og Suså Kommune til den nuværende nye Næstved Kommune. I september og oktober 2016 oplevede byen en række skyderier. Ifølge myndighederne var det en konflikt mellem rockergrupperne Satudarah og Bandidos som var årsagen. For at dæmme op for skyderierne etablerede politiet en visitationszone i byen, og i begyndelsen af 2017 vedtog regeringen en bandepakke der yderligere skulle dæmme op for problemerne, og der havde ikke været yderligere skyderier efter oktober året inden. I forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser i 2015 blev 375 stillinger i Udlændingestyrelsen flyttet til Næstved. Der blev i den forbindelse startede et større byggearbejde i Næstved bymidte. Der blev igangsat opførslen af en helt ny Udlændingestyrelsen på parkeringspladsen ved Næstved Station. For at give ny plads til bilparkering ved stationen, bliver der opført et parkeringshus. En bro over jernbanen, kaldet Rampen, skulle erstattets, og man begyndte at bygge en ny ved siden af. Samtidig begyndte man at opføre en ny bygning til VUC Storstrøms afdeling i byen, der blev bygget ind i Munkebakken. Frem mod 2026 vil der blive investeret omkring 6 milliarder i byudvikling i form af nye bolig- og erhvervsområder. Ved udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018 blev der flyttet yderligere 15 arbejdspladser fra Udlændingestyrelsen, og dele af Skattestyrelsen med i alt 174 arbejdspladser. Allerede i september året inden havde SKAT købt lokaler i byen. Fra omkring 2015 har adskillige flere internationalt anerkendte kunstnere udsmykket husgavle med store malerier. Kunstnerne kommer bl.a. Tyskland, Brasilien, Schweiz, Tyskland, Holland og Italien. I 2016 modtog næstvederen Claus Michael Pedersen under kunstnernavnet CMP One Trelleborg Fondens kulturpris for sit arbejde med at udsmykke byen. Geografi Næstved ligger ved Susåens udmunding i Karrebæk Fjord. Åen løber igennem et bakket område med blandt andet bakker som Fårebakken og Munkebakken, hvor der fra udsigtstårnet på toppen af bakken er udsigt over hele Næstved. Byen ligger som hovedby på Sydjælland omkring 28 km nord for Vordingborg, 34 km sydøst for Slagelse og 25 km syd for Ringsted. Der er omtrent 82 km til centrum i København. De højeste steder i byen er alle dele af Mogenstrup Ås med Munkebakken på ca. 40 moh., og den del der kaldes Åsen, som gennemskæres af Østre Ringvej med 47,5 moh. Byen er omgivet af flere ringveje. Inderst ligger Indre Ringvej, der omkranser det historiske centrum. Mellemst ligger Østre Ringvej og yderst ligger Ring 2, der består af de tre dele Ring Nord, Ring Øst og Ring Syd, der tilsammen omslutter hele byen. Tilføjelsen af ringveje er sket i takt med, at byen er blevet større. Bydele Næstved deles op i Næstved Bymidte eller centrum, Markkvarteret øst for bymidten, Næstved Nord, Lille Næstved og Næstved Syd. Bymidten er den del af byen, som ligger inden for Indre Ringvej. Det er den ældste del af byen. En del af bygningerne dér kan spores helt tilbage til byens grundlæggelse i middelalderen, og flere gader går også helt tilbage til byens tidlige historie. Her findes den største koncentration af detailhandel, flere kirker, teatre, museer og andre underholdnings- og servicerelaterede bygninger. Mogenstrup Ås skaber en grøn kile ind i dette område af byen. Markkvarteret består af både boliger, erhverv og grønne områder, og det blev anlagt som arbejderkvarter fra omkring år 1900. De grønne områder udgøres af et stort kolonihaveområde kaldet Ellebækken, øvelsespladsen ved Næstved Kaserne, Fruens Plantage og Kalbyrisskoven. Mod vest, tættest ved Næstved Centrum, ligger de ældste huse, der stammer fra 1920'erne og 1930'erne. Der er dog også flere yngre huse fra 1960'erne og 1970'erne. Nord for Næstved Kanal og vest for Susåen i den vestlige del af byen ligger den tidligere landsby Lille Næstved, der vokset sammen med resten af Næstved. Området har både industri, parcelhusområder og tæt bebyggelse med både almene-, private - og ejerlejligheder fra 50’erne og 60’erne. I Digterkvarteret ligger en koncentration af parcelhuse fra 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne. Størstedelen af parcelhusområderne har dog huse fra 1970'erne og 1980'erne. Længst mod vest ligger det nyeste parcelhuskvarter med huse fra 1990'erne og 2000'erne. Næstved Nord er en af de nyeste dele af byen. I 1988 etablerede man Næstved Storcenter i dette område, hvor der blot var marker. I dag består det af nye boliger, skole, plejecenter og institution. Området omfatter også Ny Holsted, der forbinder Næstved by med den tidligere landsby Holsted. På den anden side af Ring Nord ligger ligger Vridsløse. For at sikre grønne områder i denne bydel er flere arealer omkring Vridsløse udlagt til skov. Da den sydlige del af Fensmark også er blevet udbygget nærmer disse to byer sig hinanden Næstved Syd afgrænsen af kanalen i nord, Karrebæk Fjord i vest og Rønnebækken mod sydøst. Ydernæs var oprindeligt en del af området, men ved færdiggørelsen af kanalen i 1930'erne blev det til en ø. I dette område findes flere mindre havne og anløbspladser, som både ligger langs kanalen og Susåens gamle udløb ved bydelen Appenæs sydvest for Vordingborgvej. En stor del af boligerne ligger i Sct. Jørgens Park, der er socialt boligbyggeri som blev opført i etaper fra 1964 til 1979. Det rummer 820 boliger. Der findes også en del parcelhuse fra 1970'erne. Natur Næstved er omgivet af flere skove. Mod syd ligger Fruens Plantage, mod vest på vej ud af Slagelsevej ligger klosterskoven, der har navn efter Skovklostret. Lige vest for Næstved Sygehus ligger Rådmandshaven, der primært er en løvskov. Den sydligste del går helt ind i byen, og den følger Susåen på den vestlige bred og strækker sig op til Herlufsholm mod nord. Rådmandshaven dækker 57 ha. På et højdedrag i midten af skoven findes en samling nåletræer, som er plantet mellem 1891 og 1960. Skoven har stor artsrigdom, og der findes flere meget gamle træer og ellesumpe. Den har været fredet siden 1947. Rådmandshaven har en af Danmarks fineste bestande af almindelig hæg. De fleste af kommunens skove og parker bliver vedligeholdt af Næstved Park & Vej. Susåen kommer nordfra og løber igennem Næstved. Efter at man gravede en kanal mellem Karrebæksminde og Næstved, der var færdig i 1937 har åen haft udløb i Næstved Havn. En mindre å ved navn Ellebækken går fra nordøst ind igennem byen og løber ud i Susåen. I 2017 gik den voldsomt over sine bredder, hvilket særligt gik ud over den østlige del af byen. Man har derfor anlagt en ny sø ved Stenlængegårdsvej, for at aflaste åen og sørge for, at den ikke løber over i perioder med meget regn. Fladsåen går øst for byen og løb ud ved Ydernæs, og Rønnebækken løber endnu længere mod sydøst og går ud ved Gavnø. Natura 2000-område nr. 169 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde ligger lige uden for Næstved mod sydvest og dækker bl.a. Karrebæk Fjord og Gavnø. Området er fuglebeskyttelsesområde, EU-habitatområde og ramsarområde, og det har været beskyttet siden 1998. Det dækker 18.871 ha. Klima Infrastruktur og transport Transport Bilisme og gang Næstved gennemskæres af flere hovedveje primærrute 22, primærrute 54 og primærrute 14. Rute 54, hovedvejen Næstved-Rønnede, er hovedfærdselsåren til E47/E55 (Sydmotorvejen). Det er Danmarks mest trafikerede hovedveje med op mod 15.000 biler i døgnet. Næstved Kommune ønsker Rønnedevejen (primærrute 54) opgraderet til en motorvej (Næstvedmotorvejen) eller motortrafikvej, Det samme gælder for Slagelsevej (primærrute 22) mellem Næstved og Slagelse, hvor der kører 8.000 - 14.000 biler i døgner i døgnet, som man ønsker opdgraderet til en til en motorvej (Sjællandske Tværmotorvej) eller motortrafikvej (Den Sjællandske Tværforbindelse). Den 22. oktober 2009 afsatte regeringen penge til en forundersøgelse af rute 54's evt. opgradering som led i udmøntningen af en aftale om Grøn Transportpolitik den 2. december 2009. Den 24. juni 2014 blev regeringen og oppositionen enige om en grøn trafikaftale I denne aftale indgår en VVM-redegørelse på ca. 15 millioner kroner samt en reservation af 350 millioner kroner til første etape af motorvejen mellem Rønnede og Boserup. En motorvej på strækningen kan stå færdig 2021. Den 19. april 2017 besluttede regeringen og oppositionen at gå videre med linjeføring A af en motorvej mellem Næstved og Rønnede. Derudover vil regeringen tage ca. 56 millioner fra de allerede afsatte 336 millioner, som de vil bruge til at overtage de ejendomme, der står til at blive berørt af linjeføringen, så de nuværende ejere ikke bliver bundet til boliger, som de ikke kan sælge. De ca. 336 millioner er ikke nok til at man kan gå i gang med første etape, da motorvejen kommer til at koste ca. 1,6 milliard. Det er ca. 100 millioner for hver km af den ca. 15 km lange strækning, så byggeriet er sat i bero indtil der er fundet en finansiering. Næstved Kommune har lavet en østlig og sydlig omfartsvej rundt om byen fra fordelerringen vest for Næstved ved Næstved Omfartsvej (Ring Nord) til Vordingborgvej, første etape af den østlige omfartsvej (Ring Øst) åbnede for trafik den 20. december 2012. I aftalen fra 2009 aftalte man også at bygge en nordlig omfartsvej rundt om Næstved på 7 km. Den 24. november 2015 åbnede Vejdirektoratet første etape af Ring Nord mellem fordelerringen ved Køgevej og Ringstedgade. Vejen er ca. 4 km lang og skal være med til at få trafikken væk fra Køgevej ved Bilka, hvor der er meget tæt trafik. Sidste etape mellem Ringstedgade og Vestre Ringvej åbnede den 30. oktober 2016, efter at omfartsvejen åbnede for trafik, vil lastbiler og biler som ikke har ærinde i Næstved, kunne køre uden om. Den (sydlige omfartsvej) åbnede for trafik den 27. oktober 2017. Med åbningen af denne strækning har Næstved en komplet ringvej rundt omkring byen. Rute 22 går fra Kalundborg via Slagelse til Næstved, og munder derefter ud i en vestlig omfartsvej uden om Næstved og til Vordingborg. Ruten slutter i Sydmotorvejen ved primærrute 59, der går til Stege på Møn. Rute 14 går fra Østre Ringvej i Næstved via Ringsted til Roskilde, hvor den mødes med Holbækmotorvejen ved det sydlige Roskilde. Bykernen har flere gågader, der forbinder byens torve. Ringstedgade går fra nord til syd og ved Hjultorv går den over i Kindhestegade. Herfra er der adgang til Axeltorv, Kirkestræde og Torvestræde, der også er bilfri zoner. Nygade, der går fra Ramsherred til Grønnegade, samt Møllegade som er del af den tidligere forbindelse fra Vinhusgade til den gamle vandmølle Maglemølle, er de eneste af byens gader, som har bevaret sin brostensbelægning. Hjerteforeningen har to såkaldte "hjertestier" i byen; én på Ydernæs på 6,5 km, og én i Herlufsholm-skoven på 4,2 km. Kollektiv transport Alle regionaltog mellem København og Nykøbing Falster eller Rødby stopper på Næstved Station. Desuden stopper InterCityExpress fra København til Berlin og EuroCity til Hamborg også i Næstved. Stationen er endestation for Lille Syd, der kører fra Næstved over Køge til Roskilde. Tidligere eksisterede Slagelse-Næstved banen, men den er i dag nedlagt. Størstedelen af busruterne i området stopper på byens station, og flere har enten start eller endestation på Næstved Station. R-Net har flere linjer, der går til og fra Næstved, som bl.a. kører busser til Slagelse, Præstø og Fakse Ladeplads. Næstved - Slagelse st. – Bilka – Sørbymagle – Fuglebjerg Terminal – Kyse – Vallensved – Næstved st. Gørlev - Sæby - Ruds Vedby - Dianalund - Tersløse Kirke - Munkebjerg - Brommer - Sorø - Glumsø - Skelby - Næstved Station Kuhlaus Vej - Næstved Storcenter - Erantisvej - Næstved Station - Ramsherred - Præstvej - Gallemarsvej - Sct. Jørgens Park - Dyssegårdsvej Nygårdsvej - Gymnasium - Næstved Station - Sygehuset - Bækgårdsvej - Elverhøjvej - Glasværksvej - Vibevej Kasernen - Jagtvej - Næstved Station - Sandageren - Stenbæksholm - Karrebæk Kirke - Langelinie - Enøby Udsigtsbakken - Skråvej - Gallemarksvej - Næstved Rådhus - Næstved Station - Hvedevænget - Kalbyrisvej Næstved Station - Præstøvej - Sct. Jørgens Park - Birkebjergcenteret - Sandageren - Spiræavej - Marskgården - Karen Blixens Vej -Digergården - Rådmandshaven - Kvægtorvet - Næstved Station Næstved Station - Præstøvej - Sct. Jørgens Park - Skallegårdsvej - Industrivangen - Dyssegårdcenteret - Svendborgvej - Sct- Jørgens Park - Odinsvej - Præstøvej - Næstved Station Kvægtorvet - Næstved Station - Ramsherred - Rampen - Kildemarkscenteret - Sneppevej - Næstved Rådhus - Næstved Station - Kvægtorvet Bøgesø - Størlinge - Everdrup - Korskildeskolen - Tappernøje - Snerese - Askov - Bøgesø - Brandelev - Næstelsø - Rønnebæk - Næstved Station Næstved st. – Mogenstrup – Bårse – Præstø (- Præstø Skole) Næstved st. – Holme-Olstrup – Toksværd – Vester Egede – Rønnede – Kongsted – Fakse Bystation – Fakse Syd st. – Fakse Ladeplads Næstved - Appenæs - Vester Egesborg - Vordingborg Skælskør Station - Tjæreby - Lundby - Kirkeskovskolen - Rude (Østervej) - Bisserup Strand - Skafterup - Skælskør Landevej - Mensturp Kro - Stenbæksholm - Næstved Station Næstved Station - Sygehuset - Gelsted - Herlufmagle - Ravnstrup - Glumsø Station - Buske - Sandby - Vetterslev Høm Byvej - Ringsted Station Næstved Station - A-Broen - Næstved Storcenter - Hosted Skole - Vink-Ringstedgade - Næstved Fri Skole - Ganges Bro - Holsted Skole - Næstved Storcenter - Næstved Station - Digervejens Skole - Saltø Skovvænge - Bistrupgade - Klinteby - Karrebækstrup - Karrebæk Skole - Ladbyvej - Lille Næstved Skole - Digtervejens Skole Havn Næstved Havn ligger tæt på byens centrum ved udmundingen af Susåen. Der er 24-timers service, og flere kajer, hvoraf den længste er 500 m. Vanddybden er 6 meter, og der kan håndteres skibe på op til 119 m. Der er flere faciliteter som kraner til af- og pålæsning samt transportbånd mv. Der håndteres omkring 50.000 tons træ om året. Det er den største havn på Sydsjælland. I slutningen af 2017 blev der igangsat et projekt om at flytte erhvervshavnen til Ydernæs. Allerede i 2016 havde Næstved Havn overtaget 26 ha ved Ydernæs. I 1935-37 blev der gravet en kanal for at gøre adgangen til havnen bedre. Fra havnen afgår der om sommeren kanalrundfarter til Gavnø Slot. Der findes adskillige lystbådehavn langs Næstved Kanal fra Næstved ud mod Karrebæksminde. Inde i selve kanalen findes en havn ved Kanalvej, på den østelige spids af Ydernæs ligger Næstved Sejlsportsklubs havn og Pouls Vig, ved Dyves Bro er en anden lille havn, ved campingpladsen De Hvide Svaner lidt længere ude i kanalen ligger også en bådebro og slutteligt ligger der flere steder med plads til lystbåde både på indersiden og ydersiden af Karrebæksminde. Luftfart Sydøst for byen ligger Næstved Flyveplads, der også kaldes Stenbæksholm Flyveplads. Det er en ubemandet græsbane på 423 m uden faciliteter. Der er ingen fast rutefart fra flyvepladsen. Københavns Lufthavn, der er den største i Skandinavien, ligger omkring en times kørsel fra Næstved. Forsyning I Ydernæs Ervervsområde ligger en del af byens forsyningsvirksomheder. AffaldPlus driver byens genbrugsplads, der er delt på to adresser til hhv. almindeligt affald og haveaffald. Virksomheden driver genbrugspladser i hele Næstved Kommunen samt flere af de omkringliggende kommuner, og der håndteres sammenlagt omkring 170.000 tons affald om året. Sammenlagt havde i 2016 180 fastansatte. I Næstved findes et biogasanlæg, der producerer biobrændsel til brug i energiforsyningen. Materialet til biogassen kommer fra have- og parkaffald. En meget stor del af byen har fjernvarme, men særligt i den nordlige ende har mange boliger naturgas. Næstved Varmeværk A.m.b.A blev stiftet i 1965 og leverer varme til en stor del af byen. En stor del af dette sker fra Næstved Affaldsenergi. NK-Forsyning A/S blev etableret i 2004 og ejes af Næstved Kommune. Selskabet styrer vandforsyning, spildevandshåndtering, står for vejlys og trafiksignaler og elnet. NK-Vand leverer vand til størstedelen af byen og en stor del af resten af kommunen, mens Lille Næstved Vandværk leverer til Lille Næstved Vandværk. Sidstnævne forsyner knap 2.500 husstande og andre ejendomme. NKE-Elnet leverer strøm til omkring 17.000 bolig- og erhvervskunder i Næstved og omegn. På Ydernæs ligger Næstved rensningsanlæg, der blev om bygget i 2011, hvor man tilføjede et Aktiv Returslam Proces anlæg, der øgede kapaciteten. Fra 2012-2022 har kommunen i samarbejde med NK-Spildevand planer om at påbyde kloaktilslutning for omkring 2.300 ejendomme, samt at lukke flere mindre rensningsanlæg i kommunen, hvorved omkring 137.000 m3 ekstra spildevand årligt vil blive ført til Næstved centralanlægrenseanlæg. Anlægget har et opland på 3.334 ha. Udledningen foregår i Nedre Suså (kanalen) og videre til Karrebæk Fjord. Sygehusvæsen, politi, brand og redning Midt- og Sydsjællands Brand & Redning er et fælles kommunalt samarbejde ejet af Næstved, Vordingborg og Faxe kommuner, der dækker disse kommuner. Den blev oprettet 1. april 2015. Hovedsædet har adresse på brandstationen i Næstved, hvor der drives en døgnbemandet vagtcentral, der modtager opkald fra hele området. Der findes i alt ni stationer fordelt i de største byer i de tre kommuner. Byen har adskillige lægehuse. Næstved politi er en del af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og har kontor på Parkvej i den sydlige del af byen. Retten i Næstved ligger i gardehusarkasernens gamle bygninger i den østlige ende af byen ved Ring Øst. Retskredsen dækker Næstved, Faxe, Sorø og Slagelse kommune. Der er desuden bitingsted på Slagelse Rådhus. Rådhuset fra 1857 bruges i dag som arresthus. Næstved Sygehus ligger lidt sydvest for stationen. Sygehuset har bl.a. anæstesi, intensiv afdeling, fysio- og ergoterapi, gynækologi herunder fødegang, medicinsk afdeling, neurologisk afdeling, patologi, psykiatri, røntgen, en afdeling for tand-mund og kæber, urologisk afdeling, en afdeling for øjensygdomme samt en børne- og ungdomsafdeling. I den nordlige del af byen ligger Næstved Dyrehospital, der særligt har specialiseret sig i katte og hunde, og udfører alt fra vacciner, kastrationer og undersøgelser til større operationer. Næstved Dyreklinik er en smådyrsklinik og behandler stort set alle slags kæledyr. Den blev grundlagt i 1983. Erhverv Omkring 3.800 virksomheder har hovedsæde i Næstved. Dette tæller alt fra enkeltmandsvirksomheder til store virksomheder med flere 100 ansatte. Byen rummer omkring 28.000 jobs. Omtrent 15.500 personer pendler ud af byen. Keramikproducenten Kähler Keramik blev grundlagt i 1839 af Joachim Christian Herman Kähler i et lille pottemagerværksted i byen. Sønnen, Herman Kähler, udvidede fabrikken og gjorde dens produkter berømte. I 1975 blev den overtaget af Næstved Kommune, og senere blev den købt af Holmegaard Glasværk. I 2008 blev firmaet erklæret konkurs, men Frantz Longhi købte rettighederne og har formået at gøre produkterne populære igen, så der produceres Kähler-keramik til hele Norden. Det er ejet af Ardagh Group. I 2017 havde virksomheden 320 ansatte og det var dermed den største privat arbejdsgiver i hele kommunen. I 1955 etablerede Astrid Tjalk og hendes mand Tage O. Nielsen keramikværkstedet Fyrbo Keramik i Næstved. Det flyttede siden til Hornbæk i Nordsjælland. Næstved Løve Apotek er et af landets ældste apoteker og blev oprettet i 1640. Mellem 1948 og 1976 eksisterede Næstved Møbelfabrik, hvor bl.a. Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen fremstillede dansk design. Efter kommunen overtog fabriksarealerne i slutningen af 1990'erne, er de blevet omdannet til skole. DP Danmark A/S blev grundlagt under navnet Dansk Papirforsyning A/S i 1940. Virksomheden fremstillede forskellige papirvarer og var en overgang blandt de største arbejdsgivere i byen. Næstved har haft flere banker. Industribanken blev grundlagt i 1866 som A/S Industri- og Sparekassen for Næstved Kjøbstad og samme Omegn i Næstved Kjøbstad. I 1871 brød en del af stifterne ud og etablerede Diskontobanken. I 1969 blev Industribanken købt af Kjøbenhavns Handelsbank. Diskontobanken blev opkøbt af Sydbank i 2013. I 1901 blev Max Bank grundlagt i byen under navnet Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn A/S. I oktober 2011 krakkede banken, og den blev efterfølgende overtaget af Sparekassen Sjælland. Den internationale amerikanske virksomhed Emerson Electrics marinedivision, der producerer og sælger udstyre til at styre og overvåge tanke ombord på skibe, har hovedsæde i Næstved, hvor den beskæftiger omkring 140 medarbejdere. Flere af byens store virksomheder holder til i Ydernæs Erhvervsområde, der blev etableret som en forening i 2016. Der var på dette tidspunkt omkring 750 arbejdspladser på Ydernæs. En af disse virksomheder er Novenco (Nordisk Ventilator Co A/S), der blev grundlagt i 1947. Selskabet er i dag delt i to separate selskaber – Novenco Building & Industry A/S og Novenco Marine & Offshore A/S, hvor førstnævnte er beliggende med produktionsfaciliteter på Ydernæs i Næstved. Marinefirmaet er beliggende i Køge. Firmaet fremstiller varme-, ventilations-, air-condition- og køleløsninger. En stor del af industrien i byen er samlet omkring Næstved Havn på vestsiden af kanalen samt et mindre område lige syd for kanalen. Havnen selv skaber omkring 750 jobs og den har en produktionsværdi på omkring 850 millioner kr. I 2013 blev foreningen Næstved Erhverv stiftet for at varetage virksomheder og iværksætteres interesser I bestyrelsen sidder bl.a. byens borgmester Carsten Rasmussen og byrådsmedlem Helge Adam Møller. Medier Sjællandske Medier har en afdeling i Næstved. De blev dannet, da Næstved Tidende og Sjællands Tidende blev slået sammen. De to lokalaviser Næstved-Bladet og Ugebladet Næstved bliver udgivet af denne virksomhed. Fra 2006 til 2013 drev Sjællandske Medier ligeledes lokalkanalen 24 Sjællandske, der sendte lokale nyheder i større byer på Sjælland som Næstved. Kanalen blev lukket med udgangen af 2013, da udbyderen Stofa fjernede den fra sin tv-pakke. DR P4 Sjælland har regionskontor i Næstved, hvorfra der sendes til hele Region Sjælland. Kanalen dækker over ½ mio. borgere. Lokalradion Radio SLR blev grundlagt den 5. januar 1987, og den ejes af Sjællandske Medier. Den sender i hele region Sjælland og har studier i både Næstved og Slagelse. I Næstved sender den på 106,5 FM. I 2015 havde kanalen omkring 107.000 lyttere om ugen. Sjællandske medier drev i en kort overgang også Radio RTN, efter de overtog den i 2003. Økonomien kunne ikke køre rundt, og den blev lukket året efter. Den havde eksisteret siden 1990. Næstved Lokal Radio har haft sendetilladelse siden den 1. april 1989 og bliver drevet af en lokal forening. Kanalen sender på FM 87,6 MHz, og senderen er monteret på Sjølundstårnet på toppen af Mogenstrup Ås. Detailhandel Detailhandel foregår især i og omkring gågadenet og torvene. Gågaderne omfatter Ringstedgade, Kirkestræde og Torvegade samt området omkring Axeltorv, hvor der er adskillige forretninger, og Hjultorv. På dette torv bliver der afholdt torvedag hver onsdag og lørdag. På Kvægtorv ligger bl.a. en stor Kvickly. På Jernbanegade, der går fra Næstved Station til Riddergade, findes også flere butikker. I 1989 åbnede Næstved Storcenter ved Køgevej i den nordlige del af byen. Det blev udvidet i 2001, og i dag indeholder centret omkring 65 butikker og cafeer. Ved siden af etablerede man i 1990 Næstved Megacenter med store varehuse. I området ved storcentret og megacentret er der flere varehuse som JYSK, adskillige trælasthandler som Bauhaus, Bygma og Harald Nyborg, flere bilforhandlere og lignende forretninger. Onlineauktionshuset Lauritz.com har et af sine lagre i dette område. I den sydlige ende af byen i boiligområdet Sct. Jørgens Park ligger Parkens Butikscenter, der er byens ældste indkøbscenter. Centret ligger lige ved et større boligområde, Sct. Jørgens Park, og det indeholder 30 butikker samt læge- og tandlægeklinik. Langs Østre Ringvej er ligeledes et område med flere supermarkeder, en Silvan og flere mindre butikker og små virksomheder samt et bowlingcenter. I 2006 blev Næstved kåret som den tredjebedste handelsby i Danmark. Sjælland Sport & Event driver både Næstved Boldklub og basketballholdet Team FOG Næstved. Derudover står virksomheden også for Næstved Festuge. Turisme Næstved rummer flere hoteller, der er indrettet i gamle og fredede bygninger. Disse tæller Hotel Vinhuset har været hotel siden 1778 og har i dag 56 værelser. Det ligger ud til Kirkepladsen ved Sankt Peders Kirke. Det er opført i Rosenborg-stil og kan føres tilbage til middelalderen. Hotel Kirstine er indrettet i en hvid bindingsværksbygning syd for Riddergade og blev etableret i 1745. På vej ud af byen mod sydvest på Præstøvej lå Danhostel Næstved, der er en del af den landsdækkende kæde Danhostel, som driver vandrehjem i det meste af landet. Vandrerhjemmet havde eksisteret siden 1976, men lukkede den 30. november 2017. Der findes tre campingpladser omkring byen. Nord for ligger Nåby Camping Æblehaven ud til Susåen, som den sidste lejrplads inden Næstved for kanosejlads. På vej mod syd umiddelbart inden Karrebæk ligger De Hvide Svaner, der bl.a. har minigolf og vandland. Slutteligt findes Enø Camping på Enø med 257 plads. Særligt Enø og Karrebæksminde er populært i sommerhalvåret grundet en af landets bedste og mest børnevenlige strande, hvilket tiltrækker mange turister. Politik Næstved er hovedsæde for Næstved Kommune. Ved Strukturreformen i 2007 blev den gamle Næstved Kommune lagt sammen med Fuglebjerg, Fladså, Holmegård og Suså Kommune. Den nye valgkreds hedder Næstvedkredsen, og den ligger i Sjællands Storkreds. Både før og efter kommunalreformen har kommunen traditionelt været socialdemokratisk, og den nuværende nuværende borgmester, Carsten Rasmussen, er således også fra dette parti. Ved kommunalvalget i 2017 blev byrådet sammensat som følger: Uddannelse I Næstved findes en lang række uddannelsesinstitutioner, skoler og lignende: Videregående uddannelser Roskilde Universitet (RUC) har et kontor i Næstved. Erhvervserkademi Sjælland (EASJ) tilbyder en række korte videgående uddannelser i Næstved. Professionshøjskolen Absalons sundhedsuddannelser, hvor det er muligt at uddanne sig til sygeplejerske, bioanalytiker, ergoterapeut og fysioterapeut samt administrationsbachelor. Ungdomsuddannelser Tæt ved sundhedsuddannelserne findes VUC Storstrøms afdeling i byen, hvor man opnå både en hel HF-eksamen og HF-enkeltfag. Kostskolen Herlufsholm er den mest kendte uddannelsesinstitution i Næstved. Den blev oprettet i 1565 af Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye. I 2017 havde den lidt over 600 elever og 84 ansatte. Næstved Gymnasium tilbyder STX og HF og er med ca. 1.400 elever blandt Danmarks største gymnasier. Gymnasiet blev grundlagt i 1943 og var den første højere skoleuddannelse, siden Næstved Latinskole lukkede i 1739. Latinskolen var blevet grundlagt allerede i 1135 af Peder Bodilsen. Zealand Business College (ZBC) er en kombineret handelsskole og teknisk skole, der har en afdeling i Næstved samt i Ringsted, Vordingborg, Slagelse og Roskilde. Den blev til ved en fusion af tidligere handelsskoler i de to byer, Næstved og Vordingborg samt erhversskolen i Ringsted; senere er erhvervsskoler i Slagelse og Roskilde kommet med i fusionen. ZBC Næstved tilbyder hhx og flere uddannelser i ledelse og administration. EUD og EUX-uddannelserne i Haslev er også tilknyttet afdelingen i Næstved. EUC Sjælland har afdelinger i Troelstrup og Køge, men hovedadressen ligger i Næstved, hvor uddannelsesinstitutionen har tre forskellige lokationer. Der tilbydes mange håndværkeruddannelser som elektriker, murer, tømrer, mekaniker og frisør samt andre uddannelser som f.eks. chauffør af forskellige kørertøjer. EUC driver også HTX i en bygning fra 2008, der ligger på Jagtvej. Folkeskoler, efterskoler o.l. Der er 17 almindelige folkeskoler i kommunen; de 7 ligger i selve Næstved. Derudover findes privatskolen Vor Frue Skole, der er katolsk samt en ungdomsskole. De nærmeste efterskoler er Svenstrup Efterskole lidt syd for byen og Hindholm Efterskole tæt ved Fuglebjerg omtrent halvvejs mod Slagelse. Sidstnævnte ligger i det tidligere Hindholm Seminariums bygninger og blev startet i 2008. Skolen gik konkurs i 2012 som følge af for få elever. Skolen genopstod i 2013 som den første muslimske efterskole i landet. Øvrige skoler og undervisningstilbud Musik- og Kulturskole tilbyder undervisning i en lang række instrumenter, sang og samspil samt drama. Næstved Aftenskole har forskellige kreative kurser som musik, kunst, blomsterdekoration motionshold og it. Desuden tilbyder skolen foredrag og busture. Skolen har eksisteret siden 1908 som et kommunalt tilbud men har siden 1991 været privat drevet efter en ændring af fritidsloven. På kasernens gamle område findes en sprogskole og integrationscenter. Folkeuniversitetet har også en adresse i byen og tilbyder skiftende forelæsninger. Kultur Byen er et kulturelt centrum for en stor del af Sjælland med flere museer, teatre, biografer, adskillige sportsklubber og fritidsaktiviteter. Attraktioner og seværdigheder Byen har flere forskellige museer og årlige kulturarrangementer. Museer Næstved Museum er indrettet i Helligsåndshuset, der stammer fra middelalderen, er der indrettet en udstilling med en række arkæologiske fund fra bl.a. vikingetiden fundet på Vester Egesborg. Indtil udgangen af 2018 havde museet også en afdeling i Boderne, hvor der udstilledes dansk keramik, særligt fra Kähler Keramik og Holmegaard Glasværk. Disse samlinger bliver pakket sammen, og taget med til Holmegaard Værk. I 2012 åbnede Næstved Automobilmuseum, der er privat drevet automuseum med bl.a. veteranbiler og motorcykler. Det bliver drevet af en autoophugger, der har reddet mange af bilerne fra at blive skrottet, og er landet største private bilmuseum. ZOOPARK er en zoologisk have, der grundlagt i 2007. Dyreparken har som det eneste sted i Danmark hvide bengalske tigre. Siden 1996 har Medicinsk-Historisk Museum været indrettet i Præstø Amts Sygehus' gamle bygning på Næstved Sygehus. Museet har en samling af sundhedsvidenskabelige effekter i form af instrumenter, apparatur mv. Museet drives af frivillige og har omkring 1000 gæsterom året. Uden for Næstved findes Gavnø Slot med park og en samling af brandbiler, og har over 100.000 besøgende årligt. Omkring 7 km øst for byen ligger forlystelsesparken BonBon-Land, der hvert år besøges af 350.000 til 400.000 gæster. Umiddelbart sydøst for byen ligger Rønnebæksholm, der kan føres tilbage til 1321. Den nuværende hovedbygning er fra 1700-tallet, men den er ombygget flere gange. Herregården blev købt af Næstved Kommune i 1998 og bruges i dag som kunsthal med værker af skiftende kunstnere. Musik, teater og biograf Næstved Teater er byens teaterforening, der spiller deres indkøbte forestillinger på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Grønnegades Kaserne. Musicalakademiet Sceptor blev grundlagt i 1998 og opfører hvert år en forestilling og har bl.a. spillet Atlantis. Næstved Amatørscene er et amatørteater, der blev grundlagt i 1946, og som opsætter 3-4 forestillinger årligt. Sammen med teaterforeningen Næstved Teater Og Revyklub, også kaldet Næstor, står de hvert år for Næstved Revyen. Foreningen blev grundlagt i 1950, og revyen blev grundlagt blev spillet første gang i 1989. Byen rummer to biografer. Nordisk Film Biografer Næstved ligger ned til havnen. Biografen åbnede i 2012 og har seks sale med i alt 854 sæder. Bio Næstved blev grundlagt i Jernbanegade i 1906. Biografen flyttede i 1940 til den nuværende placering på Kattebjerg i centrum lige ved Skt. Mortens Kirke. Som den første biograf i Skandinavien fik man i 2012 installeret lydsystemet Dolby Atmos. Der er fem sale med i alt 379 sæder, hvoraf den største har 165. Kulturbegivenheder Næstved har flere årlige festivaler og kulturarrangementer. I august måned er der Suså Festival for moderne musik, der er afholdt siden 1993. Koncerterne foregår tre dage på Grønnegades Kaserne, og de optrædende kommer fra ind- og udland. Hvert år afholder Muskelsvindsfonden sin musikfestival Grøn Koncert i juli måned over hele landet, hvor Næstved er ét af de steder, som får fast besøg. Koncerten har foregået flere steder i byen; først i Rådmandshaven lige vest for centrum og så på Ydernæs, men den har siden 1999 foregået i bydelen Holsted Nord. Næstved Festuge blev afholdt én gang om året i slutningen af august, hvor der bl.a. blev spillet klassisk musik, jazz og opera foruden de mere almindelige pop og rock. Efter et underskud i 2011 har man dog holdt en pause med arrangementet, da konkurrencen fra andre musikarrangementer i både Næstved og festuger i andre byer er for stor. På torvedage på Axeltorv er der ofte optræden om lørdagen. På Axeltorv afholdes også en streetfestival i skolernes efterårsferie, hvor der er streetbasket, streetfodbold, stomp og streetdance for unge mellem 12 og 25. I maj måned afholdes hvert år børnekulturfestivalen Næssi med musik, dans, skulpturkunst og andre kulturelle tilbud til børn. Det er den største børnefestival i Danmark. Der har været flere middelaldermarkeder i maj måned, som er arrangeret af Næstved Museum og Næstved Turisme. Ved arrangementet har man bl.a. haft ridderturnering, falkoner, historiske byvandringer og boder med mad og gammelt håndværk. Blandt aktørerne har været den danske musikgruppe Virelai, en gruppe fra Middelaldercentret ved Nykøbing Falster og den anerkendte danske madhistoriker Bi Skaarup medvirkede i 2013 til at lave mad fra middelalderen, som publikum kunne smage. I 2021 blev der igen afholdt middelaldermarked, da Næstveds Søjler blev gennemført for første gang. Der er finansieret til fem års festival, og en del af konceptet er, at der er gratis adgang. Arkitektur Næstved er rig på gamle bygninger og har bl.a. adskillige eksempler på gotisk arkitektur fra middelalderen: byens to kirker, Sankt Mortens Kirke og Sankt Peders Kirke er de største, men derudover findes også Boderne, der er Danmarks ældste og længste rækkehusbebyggelse fra middelalderen, Helligåndshuset, der er det eneste bevarede egentlige helligåndshus i Danmark, Kompagnihuset, som er Nordens eneste bevarede gildehus fra middelalderen og Næstved gamle Rådhus, som er landets eneste bevarede rådhus fra middelalderen. Derudover findes flere gamle bygninger med rødder helt tilbage fra middelalderen eller renæssancen som bl.a. Apostelhuset og Ridderhuset, der begge er bindingsværkhuse. Ridehuset på Gønnegadekaserne - statskasernen - ligeledes i bindingsværk er opført i 1799. Hotel Vinhuset er opført i sidste halvdel af 1800-tallet i rosenborg-stil, men i kælderen findes murværk der stammer tilbage fra middelalderen. I 2015 Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur gav 76 købstæder stjerner fra ét til fem for hvor velbevaret deres historiske dele var, og Næstved fik to stjerner, bl.a. fordi man fra slutningen af 1950'erne og frem til 1970'erne havde nedrevet mange bygninger. På toppen af Mogenstrup Ås står Sjølundstårnet, som var byens vandtårn fra 1938 til 1979. Bygningen er 26 meter høj med en tank på 600 m3, tegnet af en lokal arkitekt Johannes Tidemand-Dal. I dag bliver det brugt som udsigtsstårn. Navnet blev afgjort efter en konkurrence. Sjølund er et poetisk navn for Sjælland. Nordøst for byen ligger Herlufsholm kostskole, der er den ældste kostskole i Danmark. Den blev grundlagt i 1565 og indeholder flere middelalderlige bygninger. Grønne områder, pladser og kunst Der findes flere skove omkring Næstved. Inde i selve byen er Munkebakken en af de større parker. Den ligger på en forhøjning lige vest for stationen. Det højeste sted er 48 moh, og den dækker 2 ha. På toppen er et udsigtstårn, hvorfra man kan se størstedelen af byen. På Munkebakken stod tidligere en allé af elmetræer; de gik ud i 1998 da de blev ramt af elmesyge. Stubbene blev i første omgang udskåret, af kunstneren Jens Andersen så de forestillede munke. Stubbene rådnede langsomt, og i 2008 blev der i stedet opført bronzeskulpturer i samme form som de oprindelige figurer. Der står syv på bakken, én foran Sankt Peders Kirke og én ved Helligåndshuset. For enden af alleen er en stor sten rejst til minde om Peder Bodilsen, der gav penge til grundlæggelsen af det senere Herlufsholm. Neden for bakkens sydlige ende står Fladså-trold (Trolden), der er fremstillet af billedhuggeren Arne Bang i 1944. Bang står også bag skulpturen Frihedskæmperen på sydsiden af bakken, der er opstillet en mindesten for 10-året for befrielsen. Syd for Præstøvej ned til Gallemarksvej ligger Næstved Gamle Kirkegård, der blev anlagt i 1821 som afløser for de middelalderlige kirkegårde rundt om kirkerne Sct. Peder og Sct. Morten. På den modsatte side af Præstøvej ligger den romerskkatolske Vor Frue Kirke. Mellem Susåen og husene i Købmagergade er et grønt område, hvor der bl.a. ruinerne af Tuesens Badstue findes. Øst for Slagkildevej findes også en park. Næstved har tre torve: Axeltorvet, der er byens hovedtorv, hvor der findes en del detailhandel, Kvægtorvet, hvor Kulturcenteret ligger og Hjultorvet. På Axeltorv findes skulpturen Slattenpatten af Bjørn Nørgaard og opstillet i 2010 i anledning af byens 875 års jubilæum. Tidligere har der stået en obelisk. Obelisken blev opstillet i 1870 til minde om Frederik 7. og Junigrundloven, men blev flyttet i 1957 og står nu på hjørnet af Krumport og Teatergade lige syd for Munkebakken. Bag Løve Apotek ligger en apotekerhave med lægeurter og et lille grønt område med bænke. Hjultorv har eksisteret siden 1400-tallet, og navnet henviser til, at man tidligere har kørt varer til torvs på vogne. I 1935 blev der opstillet en statue til minde om Peder Bodilsen i anledning af byens 800 års jubilæum. Den er fremstillet i bronze af Mathilius Schack Elo, og med en højde på 43 cm er det Danmarks mindste rytterstatue. Skulpturen står på en sokkel af mursten med et springvand ved foden. Hvor Grønnegade støder op til gågaden Ringstedgade, er der springvand. Lige vest for Næstved Sygehus ligger Rådmandshaven, som er en skov. Den sydligste del grænser op til et græsareal, som også kaldes Rådmandshaven, og hvor der har været afholdt koncerter, middelaldermarked og flere andre kulturbegivenheder. Græsarealet går helt ud til Susåen mod vest. Foran Sankt Mortens Kirke er bronzeskulpturen Kalven opstillet. Den blev købt af Næstved Kommune i 1968, og den er fremstillet af Gudrun Lauesen, der er kendt for at have lavet en lang række skulpturer af bl.a. får, kalve og geder. Den var oprindelig opstillet øst for kirken, da det var fra denne side, at kvæget oprindeligt er blevet ledt ind i byen. I 2003 flyttede man den til sin nuværende placering. Som en del af Næstved Kunstby er omkring 15 husgavle i byen blevet bemalet med forskellige motiver. Kunstnerne er graffitimalere fra hele verden. Blandt motiverne er Robin Hood ved Rådmandshaven, der er malet af en tysk kunstner, og Dan Turèll i Østergade, malet af den danske kunstner HuskMitNavn. Sport Faciliteter Næstved Hallerne er et idrætskompleks, hvori også Næstved Stadion ligger. I november 2015 åbnede Næstved Arena i forbindelse med hallerne. Arenaen har plads til 3.000 siddende og 4.500 stående publikummer, og dette gør det til den største multihal på Sjælland uden for København. Næstved Arena åbnede d. 17. november 2015, hvor den blev indviet med en basketballkamp mellem Team FOG Næstved og de forsvarende mestre Horsens IC i Basketligaen. Byen har to svømmehaller: Næstved Svømmehal, byens første fra 1969, tegnet af Birger Nordsted-Jørgensen, og Herlufsholm Svømmehal. På Erantisvej ligger Næstved Bowlingcenter. Lige syd for byen på vej mod Karrebæksminde ligger Næstved Golfklub, der bl.a. har en 18-hullers bane. I Mogenstrup omkring 9 km sydøst for byen, ligger Sydsjællands Golfklub, der ligeledes har en 18-hullers bane. Begivenheder VM i kvindehåndbold blev afholdt i Danmark fra den 5. til 20. december 2015, og de fire værtsbyer var Frederikshavn, Herning, Kolding og Næstved. Kampene i gruppe B blev spillet i Næstved Arena. Gruppen bestod af Holland, Sverige, Polen, Kina, Cuba og Angola, hvoraf de første fire gik videre til 1/8-finalerne. Finalen i Damehåndboldligaen i sæsonen 2016/17, hvor Nykøbing Falster Håndboldklub for første gang vandt danmarksmesterkskabet i en kamp mod København Håndbold, blev afholdt i Næstved Arena. Siden 2014 har man afholdt et cykelløb kaldet Medieløbet med start og slut i Næstved. Den femte og sidste etape af PostNord Danmark Rundt 2016 gik fra Karrebæksminde og igennem Næstved for at ende på Frederiksberg via en rute på 175 km. Vinderen af etapen blev den tyske cykelrytter Phil Bauhaus fra . Den 3. august 2018 vil den tredje etape af årets udgave af samme cykelløb blive startet fra Axeltorv midt i byen, hvorfra ruten går til Møns Klint for at ende i Vordingborg efter 174,5 km. Klubber Byen har en lang række idræts- og sportsforeninger, heriblandt Herlufsholm Gymnastikforening, Næstved/Herlufsholm Håndbold, Næstved Bicycle Club, Næstved Fægte Klub, Næstved Idræts Forening, Næstved Kajak- og Canoklub, Næstved Roklub, Næstved Sejlklub, Næstved Vikings, Næstved Basketball, HG Vægtløftning & Styrkeløft, HG Floorball, bordtennisklubben Kvik Næstved, Næstved sportsrideklub og Næstved Inline Klub. I 1972 opnåede Næstved Boldklub en bronzemedalje i kampen om Danmarksmesterskabet, en succes der blev gentaget i 1975. Klubben var tæt på guldmedaljer i 1980 men måtte på sidste spilledag se Danmarksmesterskabet glippe, da Hans "Baronen" Aabech i kampens sidste minut udlignede til 1-1 for Kjøbenhavns Boldklub foran mere end 20.000 tilskuere på Næstved Stadion. Dette gjorde KB til Danmarksmester, og Næstved måtte nøjes med sølv. Efter endnu en sølvmedalje i 1988 er det siden gået jævnt tilbage for klubben, der i to omgange har været nede i den tredjebedste række. I de seneste 10 år har Næstved Boldklub spillet i 1. og 2. division. Basketballklubben Team FOG Næstved blev grundlagt i 1962, og de har siden november 2015 spillet deres hjemmekampe i Næstved Arena. Klubben har vundet bronze i Basketligaen tre gange i sæsonerne 2011-12, 2014-15 og 2015-16. Partner- og venskabsbyer Partnerskabsbyer Chalon-sur-Saône, Frankrig (kultur, Uddannelse og planlægning) Pistoia, Italien (Udveksling og udvikling af pædagogisk arbejde) Narita, Japan (Ældre- og handicapområdet) Alytus, Litauen (Udvikling af erhvervet) Venskabsbyer Gjøvik, Norge Rauma, Finland Gävle, Sverige Álftanes, Island Sopot, Polen Derudover deltager Næstved Kommune sammen med 27 europæiske landkommuner i netværket “Charter of European Rural Communities". Noter Referencer Litteratur Rich. Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880; København 1952 (Reprografisk genudgivet og forlagt af Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, København 1978; ) Eksterne henvisninger Næstved Museum NæstvedNyt – Nyheder på nettet i levende billeder Byportalen i Næstved Næstved-Egnens Turistbureau Aage Aagesen: "Træk af Næstveds Bygeografi" (Geografisk Tidsskrift, Bind 48; 1946) Byer og bydele med genforeningssten
765
https://da.wikipedia.org/wiki/Informatikassistent
Informatikassistent
Informatikassistent (IA) er en 2-årig uddannelse som blev oprettet i 1991 i samarbejde med Uddannelsesnævnet. Optagelseskravet for uddannelsen var den tidligere 1-årig grunduddannelse fra handelsskolen (HG) eller tilsvarende. Uddannelsen blev oprettet på baggrund af, at flere arbejdsgivere syntes der manglede nogle edb-folk, som kunne fungere som tolke mellem højtuddannede edb-folk og almindelige brugere som ikke kendte til edb. Uddannelsen kunne også være et springbræt for dem, som evt. også gerne ville videre inden for edb, og blive datamatiker eller datanomer. Kravet for at læse videre som datamatiker var blot, at man også havde bestået Matematik B. Stillingsbetegnelser
767
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvadratkilometer
Kvadratkilometer
Kvadratkilometer (symbol km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter. 1 km² er det samme som: et areal, der modsvarer et kvadrat med 1 kilometer på hver side en cirkel, hvis radius er omtrent 564,19 m eller 0,564 km 1.000.000 m² 100 hektar 0,386102 kvadratmile el. mile² (international el. britisk/amerikansk mile) Se også Pr. km² – en statistisk kategori Arealenheder
768
https://da.wikipedia.org/wiki/Tim%20Burton
Tim Burton
Timothy Walter Burton (født 25. august 1958 i Burbank, Californien, USA) er en amerikansk filminstruktør, kunstner, forfatter og filmproducer. Tim er mest kendt for sine gotiske og fantasy-horror film så som Beetlejuice (1988), Edward Scissorhands (1990), The Nightmare Before Christmas (1993), Corpse Bride (2005), Dark Shadows (2012), og Frankenweenie (2012). Han har også instrueret to superhelte-film, Batman (1989) og Batman Returns (1992). Hans musikal-film Charlie og chokoladefabrikken (2005), og Sweeney Todd (2007). Hans science fiction-filmen Planet of the Apes (2001), og hans to fantasy-film Alice i Eventyrland (2010) og Miss Peregrine's Home for Peculiar Children (2016). Tim har ofte samarbejdet med skuespiller, Johnny Depp, og musiker Danny Elfman, og hans tidligere partner, Helena Bonham Carter. Han bor i dag i Ojai, Californien og New York. Karriere Han har tegnet hele sit liv, og det var også det, han fik fritiden til at gå med i sin ungdom: At tegne, læse digte af Edgar Allan Poe og se gamle gyserfilm. I 1980 vandt han et stipendium hos Disney og gik i lære som animator i deres studie. I 80'erne skete der ikke det store for Disney, så de lod Tim lave noget selv ud fra sine egne idéer. Det førte til tre novellefilm: Vincent, som handlede om en dreng, der troede han var Vincent Price. Hans og Grete og Frankenweenie, som handlede om en hund, der efter at være blevet kørt ned vender tilbage fra de døde. Disney mente, at "Frankenweenie" var alt for mørk og uhyggelig til børn og Tim Burton blev fyret. Filminstruktør Paul Reubens mente, at Tim Burton ville være den helt rigtige til at instruere Pee-Wee's Big Adventure, som var en familiefilm. Filmens overraskende succes i 1985 gav Burton mulighed for at instruere Beetlejuice i 1988. Men Tim fik først sit endelige gennembrud med filmen Batman et år senere, hvor hans gotiske stil for første gang virkelig skinner igennem. Den har ikke ændret sig siden – næsten alle hans film har noget mørkt over sig, og det, blandet med det groteske, der også er typisk for Burton, giver et fantastisk resultat, fx i Edward Scissorhands og Sleepy Hollow. Tim Burton's nære ven Danny Elfman har komponeret al musikken til alle hans film med undtagelse af Ed Wood, Sweeney Todd, og Miss Peregrine's Home for Peculiar Children. Privat Han blev i 1989 gift med Lena Gieseke, men de blev skilt 2 år senere. Nu er han og Helena Bonham Carter forlovet, og i 2003 fik de en søn. Filmografi Litteratur Peder Pedersen: Tim Burton (Inferno nr. 6, 1991) Nicolas Barbano: Kongen af Halloween (Filmmagasinet Mifune nr. 2, 2004) Jesper Bo Petersen: Tim Burtons skrækkabinet (Filmmagasinet Ekko nr. 48, 2010) Eksterne henvisninger Filminstruktører fra USA Personer fra Californien
771
https://da.wikipedia.org/wiki/Kevin%20Costner
Kevin Costner
Kevin Costner (født 18. januar 1955 i Lynwood, Californien, USA) er en amerikansk skuespiller, filminstruktør og -producent. Udvalgte film Hidden Figures, 2016 3 Days to Kill, 2014 Mr. Brooks, 2007 – også producer Open Range, 2003 Dragonfly, 2002 3000 Miles To Graceland, 2001 For Love Of The Game, 2000 Knock Out, 2000 Thirteen Days, 2000 – producent Brevet i flasken (Message in a Bottle), 1999 For Love of the Game, 1999 The Postman, 1997 – instruktør Tin Cup, 1996 Waterworld, 1995 The War, 1994 Wyatt Earp, 1994 A Perfect World, 1993 Bodyguard, 1992 JFK, 1991 Robin Hood - Den Fredløse (Robin Hood: Prince of Thieves), 1991 Truth or Dare - in bed with Madonna, 1991 Danser med ulve (Dances with Wolves), 1990 Revenge - hævnens pris (Revenge), 1990 Field of Dreams, 1989 En sikker vinder (Bull Durham), 1988 De uovervindelige, 1987 Ingen vej tilbage (No Way Out), 1987 Sizzle Beach (Sizzle Beach, U.S.A.), 1986 Farvel til kliken (Fandango), 1985 Fuld fart over feltet (American Flyers), 1985 Silverado, 1985 The Gunrunner, 1984 Bord til fem (Table for Five), 1983 Gensyn med vennerne (The Big Chill), 1983 Stacy's Knights, 1983 Frances, 1982 Natholdet (Night Shift''), 1982 Eksterne henvisninger Filminstruktører fra USA Filmskuespillere fra USA Hollywood Walk of Fame Oscar for bedste instruktør Personer fra Californien Golden Globe for bedste instruktør Modtagere af Golden Raspberry Awards
773
https://da.wikipedia.org/wiki/Protokol
Protokol
Protokol har flere betydninger: Protokol (arkiv) Protokol (diplomati) – enhed i et udenrigsministerium, som varetager forbindelsen til udenlandske diplomater, og den diplomatiske etikette Protokol (edb) – regler der specificerer, hvordan maskiner (bl.a. computere) kan kommunikere med hinanden Protokol (regel) – et regelsæt for adfærd Referat – skriftlig eller mundtlig gengivelse af noget som er sket
774
https://da.wikipedia.org/wiki/TCP
TCP
TCP er en forkortelse for Transmission Control Protocol. TCP er en af kerneprotokollerne på nutidens Internet. Gennem TCP kan programmer på forskellige værtsmaskiner på Internettet oprette forbindelser mellem hinanden, gennem hvilke der kan udveksles datapakker. Protokollen giver programmellet på værtsmaskinerne et par vitale garantier for disse datapakkers afsendelse og modtagelse: Stabilitet. En pakke der går tabt bliver automatisk forsøgt afsendt igen. Ordnet levering. Pakkerne ankommer til modtageren i samme rækkefølge som de blev afsendt. Derudover benytter TCP portnumre til at gøre det muligt at der kan etableres forskellige datastrømme fra/til samme værtsmaskine. Alt dette er med til at gøre TCP til den mest anvendte transportprotokol på Internettet. TCP bliver bl.a. brugt til WWW og E-mail. I OSI-modellen er TCP det mellemliggende lag mellem Internetprotokol og applikationen. Applikationer har som oftest brug for stabile datastrømme, hvilket Internetprotokollen ikke tilbyder. Den tilbyder blot levering af datapakker mellem to værter. I daglig tale benytter man dog i praksis forkortelsen TCP/IP som betegner sammenkoblingen mellem TCP og Internetprotokollen. Se også Eksempler på protokoller der benytter TCP: E-mail: SMTP, POP3 og IMAP Chat: IRC, XMPP og Pichat Web: HTTP og HTTPS Værktøjer: FTP, Telnet og SSH Fildeling: Bittorrent og Gnutella Diverse: Finger, NTP og Echo Andre transportprotokoller: UDP, RTP Eksterne henvisninger Ofte stillede spørgsmål om netværk RFC793: Transmission Control Protocol RFC1122: Requirements for Internet Hosts -- Communication Layers RFC1323: TCP Extensions for High Performance Internetteknologi Datatransmission
790
https://da.wikipedia.org/wiki/IMAP
IMAP
IMAP (Internet Message Access Protocol, blev tidligere kaldt for Interactive Mail Access Protocol) er en datanetprotokol der i lighed med POP3 benyttes til at få adgang til e-mail fra en e-mail-server. Den nuværende version af IMAP, IMAP version 4 revision 1 (IMAP4rev1), er defineret i RFC 3501. IMAPS er IMAP med kryptering. De fleste e-mailklienter kan konfigureres til at give adgang til e-mail enten via POP3- eller IMAP-protokollen. Ved POP3 hentes e-mail ned til e-mailklienten og slettes derefter fra e-mailserveren. Ved IMAP eksisterer et ægte client-server forhold idet e-mails bliver på e-mailserveren og e-mailklienten giver besked til serveren om hvad den ønsker der gøres ved en given e-mail. Eksempelvis kan man på en IMAP-e-mailserver oprette andre mapper hvor e-mail fra indbakken kan flyttes over i, e-mail kan naturligvis slettes osv. Fordelen er at brugeren kan se alle sine e-mails fra en vilkårlig e-mailklient eller endda benytte flere forskellige e-mailklienter uden at e-mail der allerede er læst og hentet ned skal flyttes. Både POP3 og IMAP klienter benytter SMTP-protokollen til at sende e-mail. Eksterne henvisninger Internet Message Access Protocol – version 4rev1, original RFC2060 Internet Message Access Protocol – version 4rev1, RFC3501 Elektronisk post
798
https://da.wikipedia.org/wiki/21.%20%C3%A5rhundrede
21. århundrede
20. århundrede – 21. århundrede – 22. århundrede – andre århundreder Det 21. århundrede består af årene 2001 til 2100. Det er ofte forvekslet med det 20. århundrede, der består af årene 1901 til 2000. Begivenheder 11. september 2001 – Terrorangreb på World Trade Center i New York. Personer Eksterne henvisninger Århundreder
799
https://da.wikipedia.org/wiki/18.%20januar
18. januar
18. januar er dag 18 i året, i den gregorianske kalender. Der er 347 dage tilbage af året (348 i skudår). Priscas dag, efter en romersk pige på 13 år, der i år 273 blev kastet for løverne. De rørte hende dog ikke, og hun blev i stedet halshugget. Dage i januar
801
https://da.wikipedia.org/wiki/England
England
{{Infoboks land2 | lokalt_navn = England | konventionelt_lang_navn = | almindeligt_navn = England | billede_flag = Flag of England.svg | billede_våbenskjold = Royal Arms of England (1198-1340).svg | symbol_type = | symbol_type_artikel = | billede_kort = Europe location ENG2.png | kort_bredde = 250px | kort_tekst = | billede_kort2 = | kort_bredde2 = | kort_tekst2 = | nationalt_motto = <small>Dieu et mon droit</small> (fransk: "Gud og min ret") | nationalmelodi = Ingen officiel; i praksis bruges Storbritanniens God Save the Queen | kongesang = | andet_symbol_type = | andet_symbol = | hovedstad = London | bredde_d= 51 |bredde_m= 30 |bredde_ns= N |længde_d= 0 |længde_m= 7 |længde_øv= W | største_by = London | største_bosættelse = | største_bosættelse_type = | officielle_sprog = Engelsk | nationalle_sprog = | regionale_sprog = | sprog_type = | sprog = | sprog_sub = | etnicitet = | etnicitet_år = | demonym = | lovgivende = | overhus = | underhus = | regeringsform = Del af et konstitutionelt monarki | leder_titel1 = MonarkPremierminister | leder_navn1 = Charles 3.Rishi Sunak | leder_titel2 = | leder_navn2 = | leder_titel6 = | leder_navn6 = | uafhængighedsform = Indgår i det Forenede Kongerige | uafhængighedsnote = | etableret_begivenhed1 = | etableret_dato1 = 1. januar 1801 | etableret_begivenhed2 = | etableret_dato2 = | etableret_begivenhed9 = | etableret_dato9 = | areal_placering = 98 | areal_størrelse = 1 E12 | areal = 130.395 | procent_vand = 2% | areal_fodnote = | areal_label2 = | areal_data2 = | befolkningstal_anslået = 54.786.300 | befolkningstal_anslået_år = 2015 | befolkningstal_anslået_placering = | befolkningstal_folketælling = 53.013.000 | befolkningstal_folketælling_år = 2011 | befolkningstæthed = 407 | befolkningstæthed_placering = | BNP_KKP_år = | BNP_KKP = | BNP_KKP_placering = | BNP_KKP_pr._indbygger = | BNP_KKP_pr._indbygger_placering = | BNP_nominelt = $1,9 billioner USD | BNP_nominelt_placering = 7 | BNP_nominelt_år = 2006 | BNP_nominelt_pr._indbygger = 38.000 USD | BNP_nominelt_pr._indbygger_placering = 19 | Gini = | Gini_placering = | Gini_år = | Gini_kategori = | HDI_år = | HDI = | HDI_placering = | HDI_kategori = | valuta = Pound sterling | valutakode = GBP | tidszone = GMT | utc_forskel = +0 | tidszone_sommertid = British Summer Time | utc_forskel_sommertid = +1 | sommertid_note = | antipoder = | dato_format = | kører_på = | internetdomæne = .uk | telefonkode = 44 | kendingsbogstaver_(bil) = GB | luftfartøjsregistreringskode = G | iso3166kode = | billede_kort3 = | fodnoter = | fodnote1 = | fodnote2 = | fodnote7 = | CCTLD = }} England (på engelsk udtalt ) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien. Landets indbyggere udgør mere end 84% af den samlede befolkning i Storbritannien, og Englands fastland udgør det meste af de sydlige to tredjedele af øen Storbritannien og deler landegrænser med Skotland i nord og Wales i vest. Englands kyster grænser til Nordsøen, Det Irske Hav, Det Keltiske Hav, Bristolkanalen og Den Engelske Kanal. Historie Oldtiden I bronzealderen var landet en vigtig eksportør af tin. Fra år 43 til ca. 400 var størstedelen af England den romerske provins Britannien Middelalderen Kongeriget England var en stat i Vesteuropa på den sydlige del af øen Storbritannien. Hovedstaden i kongeriget var Winchester i Hampshire til den normanniske erobring i 1066. Vilhelm 1. af England (1066–1087) valgte London som ny hovedstad. London tjente som hovedstad for kongeriget til dets "fusionering" i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i England. Byen har også tjent som hovedstad i både Kongeriget Storbritannien (1707–1801) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland (1801–1922). I dag er den hovedstad i Det forenede Kongerige ("United Kingdom"). Kongeriget England kan spore sin oprindelse til heptarkiet, der var syv små kongeriger: Øst Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex. Kongerne af Wessex begyndte at dominere de andre kongeriger i løbet af det 8. århundrede. Det fortsatte op gennem det 9. århundrede. Alfred den Store, som regerede 871 – 899, var den første konge af Wessex, som betegnede sig selv "Konge af England". Hans søn, Edvard den Ældre som regerede 899 – 924, overgik sin fars militære bedrifter ved at udvide sit herredømme til Danelagen. Hans søster Ethelfledas død i 918 resulterede i, at han tilranede sig magten over Mercia fra sin niece Aelfwynn i 919. I 927 faldt Northumbria, det sidste af kongerigerne fra tidlig middelalder, til Wessex-kongen Adalstein, en søn af Edvard den Ældre. Han var den første, der regerede over et samlet England (ikke den første de jure, men afgjort den første de facto).England er forblevet en politisk enhed. I løbet af det 10. århundrede var kongeriget genstand for nye invasioner af vikinger fra Danmark. Som svar på vikingernes røvertogter gav Æthelred 2. af England i 1002 ordre til, at alle danskere i England skulle henrettes. Det førte til, at kongen af Danmark og Norge, Svend 1. (Svend Tveskæg), rettede sin opmærksomhed og vrede mod England i resten af sin levetid. Svend blev udråbt til konge af England i 1013 på trods af, at Æthelred 2. bar titlen som konge af England. Da Svend døde 3. februar 1014, fortsatte hans søn, Knud den Store, krigen. Æthelred 2. døde 23. april 1016. Hans søn, Edmund 2. af England, blev snart besejret af Knud. Knud accepterede at herske over landet side om side med Edmund 2., der døde 30. november 1016 og efterlod England under dansk styre. Det danske herredømme fortsatte til Hardeknuds død 8. juni 1042. Hardeknud var søn af Knud og Emma af Normandiet, Æthelred 2.s enke. Hardeknud havde ingen arvinger og blev fulgt af sin halvbror, Edvard Bekenderen. Kongeriget England var igen uafhængigt. Freden varede kun til den barnløse Edvard døde 4. januar/5. januar 1066. Hans svoger blev kronet som Harold 2. af England. Hans fætter, Vilhelm 1. af England og hertug af Normandiet, gjorde øjeblikkeligt krav på tronen. Vilhelm indledte en invasion af England og gik i land i Sussex 28. september 1066. Harold 2. og hans hær var i York som følge af deres sejr i Slaget ved Stamford Bridge (25. september 1066) og måtte marchere tværs over England for at nå deres nye fjender. Harolds og Vilhelms hære mødtes i Slaget ved Hastings (14. oktober 1066). Harold blev dræbt af en pil, og Vilhelm vandt slaget. Det lykkedes Vilhelm at erobre England uden yderligere modstand. Han planlagde dog ikke at indlemme kongeriget i det normanniske hertugdømme. Som hertug ville Vilhelm være forpligtet til at aflægge troskabsed til Filip 1. af Frankrig. Som uafhængig konge af England, kunne han herske uden de franske kongers indblanding. Vilhelm blev kronet som konge af England 25. december 1066. Kongerigets hovedstad var Winchester i Hampshire til den Normanniske invasion i 1066. Vilhelm Erobreren (1066-87) valgte London som hovedstad. London tjente som kongerigets hovedstad til kongerigets ophør i 1707 og er fortsat de facto hovedstad i Storbritannien. Kongeriget England var en personalunion til 1204, hvor kong John af England (kendt som Johan uden land), 4. generations efterkommer af Vilhelm, mistede den kontinentale del af hertugdømmet til Filip 2. af Frankrig. Resterne af hertugdømmet forblev under John og hans efterkommeres herredømme. De er i dag kendt som Kanaløerne. John bar stadig titlen hertug af Aquitaine og ejede stadig hertugdømmet. Det lykkedes for hans barnebarn Edvard 1. af England at besejre Llywelyn den Sidste og erobre Wales i 1282. Han skabte titlen Fyrste af Wales til sin ældste søn, Edvard 2., i 1301. Edvard 2. var far til Edvard 3. af England, hvis krav på den franske trone resulterede i Hundredårskrigen (1337 – 1453). England tabte krigen og beholdt kun en enkelt by i Frankrig: Calais. Nyere tid Kongeriget havde ikke tid til at komme sig før Rosekrigene (1455 – 1487). "Krigene" var en borgerkrig om tronen mellem huset Lancaster og huset York. De var begge efterkommere af Edvard 3. Ved freden var det en efterkommer af huset Lancaster, gift med en efterkommer af huset York, som sad på tronen. Henrik 7. af England og hans dronningegemalinde Elizabeth af York blev grundlæggere af Tudor-dynastiet, som herskede fra 1485 to 1603. I mellemtiden beholdt Wales det administrative system, der havde været aktivt siden før det 13. århundrede. Den anden Tudor-monark, Henrik 8. af England, ændrede dette ved Unionslovene 1536-1543. Wales var ikke længere et len, men blev annekteret af England. Den nye del af kongeriget skaffet også nye repræsentanter i det engelske parlament. Maria 1. af England, Henrik 8.s ældste datter blev taget til fange af Francis, Hertug af Guise d.7. januar 1558. Engelsk herredømme skulle begrænses til det sydlige Storbritannien. Den nordlige del blev stadig holdt af Kongeriget Skotland under huset Stuart. Huset Tudor endte med Elizabeth 1. af Englands død 24. marts 1603. Hendes nærmeste mandlige slægtning var James 6. af Skotland. De to kongeriger forblev samlet til 1707. Borgerkrigen England har været et monarki da det blev skabt omkring 927 og til i dag bortset fra de elleve år (engelsk interregnum (1649 – 1660) efter den engelske borgerkrig. Den henrettede konge Charles 1. af Englands styre blev afløst af en republik kendt som Commonwealth of England'' eller Det britiske Statssamfund (1649 – 1653). Det lykkedes for en af republikkens generaler Oliver Cromwell at udvide dens styre til Irland og Skotland. Den sejrrige general endte med at vende sig mod republikken og oprettede et styre kendt som Protektoratet med ham selv som øverste protektor til hans død 3. september 1659. Han blev fulgt af sin søn, Richard Cromwell. Men der udviklede sig anarki, da Richard viste sig ude af stand til styre landet. Han fratrådte sin stilling og trak sig tilbage. Statssamfundet blev genoprettet, men viste sig ustabilt. Den landsforviste Charles 2. blev genindsat på tronen i 1660 under den den engelske restauration. Nationalmelodi England har i modsætning til Skotland og Nordirland ikke sin egen nationalmelodi. Til daglig bruges "God Save the King" som nationalsang, men der har de sidste mange år været diskuteret at vælge mellem salmen "Jerusalem" skrevet af William Blake i 1804 og den patriotiske sang "Land of hope and glory" skrevet af sir Edward William Elgar i 1902. Det Forenede Kongerige Unionsloven 1707 sluttede England og Skotland sammen til Kongeriget Storbritannien (1707 – 1801). Den sidste kvindelige regent var dronning Anne af England. De to parlamenter blev forenet til det britiske parlament, som holdt møder i Westminster i London. England var ikke længere en separat politisk enhed og havde ikke længere en engelsk regering. Den nuværende monark over Storbritannien, Charles 3., er efterfølger af de gamle konger og dronninger af England. Titlen konge (og dronning) af England er ikke blevet brugt siden 1707 og er egentlig ukorrekt. Charles kan spore sine aner til kongerne af Wessex fra det 1. årtusinde. Industrien blev delvist opbygget omkring landets kulfelter i 1800-tallet. Den typiske oprindelige engelske øltype er ale, en overgæret øltype, som har rødder langt tilbage. Den findes både i lyse og mørke udgaver: pale ale og brown ale. England er kendt for sin pubkultur. Øllet er oftest serveret med et lavere kulsyreindhold end andre lande. Geografi og demografi England var til langt op i middelalderen et skovdækket land, mens det nu er et af de mest skovfattige områder i Europa. Klimaet er et fugtigt havklima, østkysten er dog tørrere end vestkysten. Større byer London Birmingham Leeds Sheffield Bradford Liverpool Manchester Bristol Religioner Kristne 59,4 %, herunder bl.a.: anglikanere metodister romersk-katolske ortodokse muslimer 5 % hinduer 1,1 % sikher 0,7 % jøder 0,5 % buddister 0,3 % andre, samt ateister 22,8 % Tallene er retningsvisende, og varierer lidt efter kilder. Se også Regioner i England Englands counties England og Wales Referencer Eksterne henvisninger Europæiske Union, Europa-Kommissionen: Publikationskontoret – Vejledning i Udformning af EU-publikationer — 7.1.1. Betegnelse og forkortelser Lidt befolkningsstatistik fra 2001: http://www.statistics.gov.uk/census2001/profiles/64.asp
804
https://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%B8benhavn%20Zoo
København Zoo
København Zoo eller Zoologisk Have i København er på 11 ha og en af Europas ældste zoologiske haver. Den ligger på Frederiksberg ved Roskildevej på Valby Bakke. København Zoo har 192 fuldtidsansatte og et årligt besøgstal på ca. 1,2 mio. Der er over 3 500 dyr fordelt på 227 arter i København Zoo. Historie København Zoo blev grundlagt af Niels Kjærbølling i 1859. Han fik af Overdirektoratet for de Kongelige Haver overdraget Prinsesse Vilhelmines Have som omfattede omtrent det område der i dag er dækket af Zoologisk Haves restauranter (bygget 1899) og den store forplads, samt en del af løvernes nuværende anlæg på den ene side og storkenes på den anden. Den var indhegnet af et plankeværk. Haven havde en pavillon med et konditori og en udstilling af udstoppede fugle. 1861 også Prinsesse Carolines Have indlemmet i haven, området ligger til højre herfor, ved Zoos nuværende hovedindgang, sammen området hvor tårnet og fuglesøen ligger. I 1867 blev en del af frugttræplanteskolen, Sallys Planteskole i Brune Dyrehave indlemmet, og i i 1872-1873 efter at Zooet overgik til at være til et aktieselskab 1872, blev den i 1873 yderligere udvidet med resten af brune Dyrehave på Frederiksberg. Derefter omfattede zooet hele det nuværende område nord for Roskildevej. Denne størrelse havde haven indtil 1953, hvor afdelingen i Søndermarken blev åbnet. De første dyr, som havens gæster kunne beskue ved åbningen i 1859, var ørne, høns, ænder, ugler, kaniner, en ræv, en sæl i et badekar og en skildpadde i en spand. I 1901 blev fremvist 25 indiske mænd, kvinder og børn i en udstilling hvor man kunne se dem i deres daglige liv omkring en palmehytte. De lavede håndværk og fremviste jagtredskaber og lavede show og tryllekunster flere gange daglig. Charles Darwins evolutionsteori gjorde at flere zoologiske haver gik over til at fremvise grupper af beslægtede dyr sammen. Således viste man alle rovdyrene ved siden af hinanden, alle hjortene for sig, alle okserne for sig osv. I København Zoo var indretningen i starten mindre systematisk, men efterhånden blev princippet også gennemført her. I dag er det dog forladt igen til fordel for det geografiske princip, hvor dyrene går sammen efter hvor de lever henne, ikke efter hvem de er nærmest beslægtet med. En rest af den artsmæssige opdeling ser man i det gamle abehus fra 1891, som i dag er Primaternes Verden og viser mindre primater på tværs af verdensdelene. Skoletjenesten blev oprettet i 1972, og nu kunne Zoologisk Have tilbyde undervisning til grundskolen og ungdomsuddannelserne. I 1976 blev det første biologiske værksted med tilhørende dyrestald taget i brug. »Anatomiske haver« I perioden fra 1878 til 1909 udstillede København Zoo og Tivoli folk fra alverdens fremmede områder, så gæsterne kunne gives en smagsprøve på deres “primitive vaner og skikke” i det “civiliserede” København. Under en 30 år periode omkring århundredskiftet blev det til omkring 40 folkeudstillinger, også kaldet folkekaravaner, hvor haverne fremviste blandt andre “indianere”, “eskimoer“, “beduiner” og “afrikanere“. I 1901 trak det 18 000 gæster til København Zoo alene for at se udstillingen med den indiske landsby. Hunde i København Zoo For at fremme det private avlsarbejde i Danmark, havde København Zoo i perioden 1875-1929 hundeopdræt, hvor man især avlede danske racer, som Granddanois (i samtiden kaldet "Den store danske Hund") og Dansk Gårdhund. Ved århundredeskiftet var der 76 Granddanois og fem Broholmere i hundegårdene ud mod Fasanvejen. Broholmere blev i perioden 1859-1929 blandt andet brugt til at amme havens store kattedyr. Siden 2004 har SKAT trænet deres penge- og narkohunde i København Zoo, hvor hundene bliver ekstra udfordret af zoodyrenes eksotiske lyde og lugte. Historiske bygninger Bygningerne i København Zoo stammer fra mange perioder og afspejler skiftende tiders syn på dyrevelfærd samt ændringer i stil og smag. Restauranten i bindingsværk til venstre for hovedindgangen mod Roskildevej er fra 1897 af Kristoffer Varming, Udkigstårnet Zootårnet fra 1905 er 43,5 meter højt og står på Valby Bakke, 26,5 meter over havets overflade. Det er inspireret af Eiffeltårnet i Paris og tegnet af Theodor Andreas Hirth. Det gamle elefanthus var fra 1914 af P.A. Rosenkilde Gram og blev i 2008 afløst af et mere tidssvarende anlæg tegnet af Norman Foster. Mange af havens ældre bygninger var tegnet af Frits Schlegel i en rendyrket funktionalisme. Det gælder en tilbygning til Store Rovdyrhus (1937) og Girafhuset (1938-39, præmieret), som nu begge er revet ned. Det Store Rovdyrhus blev revet ned i 1982, da der skulle skaffes plads til den ny Abejungle. Andre Schlegel-anlæg er Ormegården (1938), Antilopestalden (1939) samt Bjørnegrotten (1950-51, præmieret 1951). Sammen med Edvard Thomsen tegnede han også Abegrotten. I 1934 var landskabsarkitekt G.N. Brandt desuden engageret for haven. Den ældste bygning, der stadig benyttes, blev opført i 1872-1873 som stald til yakokser. I dag bruges bygningen til kameler. De fleste oprindelige bygninger fra havens første tid er forsvundet. En af de bygninger, som fandtes længst tid i haven, var hovedindgangen med to pavilloner fra 1881, udsmykket med dyrefriser i relief af skønvirke-kunstneren Karl Hansen Reistrup. Den blev nedrevet i 1995 og erstattet af den nye hovedindgang fra 1996, som er tegnet af Christian Cold. Ledelse 1859-1871 Direktør Niels Kjærbølling 1871-1874 Direktør Fritz Hugo Kjærbølling 1874-1886 Inspektør C.F. Fencker – afbrudt af en pause fra 1881-1882, hvor inspektør William Sørensen og efterfølgende inspektør S. Jensen var ansat 1886-1887 Inspektør W. Rose 1887-1889 Inspektør P. Pallensen 1889-1900 Inspektør C.A. Hofman-Bang, senere administrerende direktør 1900-1910 Administrerende direktør Julius Schiøtt 1910-1924 Administrerende direktør Waldemar Dreyer (en overgang i 1910 indsat administrator Lassen Landorph) 1925-1942 Administrerende direktør Theodor Alving 1943-1954 Administrerende direktør Axel Reventlow 1954-1956 Fungerende administrerende direktør Bøje Benzon 1956-1969 Administrerende direktør Svend Andersen 1969-1978 Administrerende direktør Arne Dyhrberg 1979-1994 Administrerende direktør Bent Jørgensen 1994-2011 Administrerende direktør Lars Lunding Andersen og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst 2011-2012 Konstitueret administrerende direktør Bengt Holst 2012-2017 Administrerende direktør Steffen Stræde og Vicedirektør/Videnskabelig direktør Bengt Holst 2017- Administrerende direktør Jørgen Nielsen Elefanterne Elefanterne i København Zoo er blandt havens mest kendte dyr. Haven har kontinuerligt haft elefanter siden de to første kom i 1878. Så tidligt som 1907 fødtes den første danskfødte elefantunge, og den fjerde i Europa, siden er der født 14 elefantunger i Zoo. København Zoo har haft tre elefanthuse. Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af et større i 1914. Det nye elefanthus blev bygget og stod klart 2008. Her bor nu Zoos syv asiatiske elefanter (Elephas maximus). Totalt har 59 elefanter boet i København Zoo, af disse var yderligere 61 asiatiske elefanter og 8 var afrikanske elefanter (Loxodonta africana). Siden 1977 har Zoo kun haft asiatiske elefanter. Det gamle elefanthus Det første elefanthus i træ fra 1878 blev erstattet af det gamle tempelagtige elefanthus fra 1914 tegnet af P.A. Rosenkilde Gram, som blev en del af kulturarven for de fleste københavnere. Huset husede gennem årene også næsehorn, flodheste og tapirer. Men som hjem for havens største dyr var det blevet utidssvarende og et nyt blev bygget og stod klart 2008. Det gamle elefanthus blev herefter anvendt til andre formål indtil november 2017, hvor det blev revet ned for at give plads til et nyt pandaanlæg. Det nye elefanthus Elefanthuset fra 2008 er tegnet af den britiske arkitekt Norman Foster og anlægsdelen er formgivet af den danske landskabsarkitekt Stig L. Andersson. Huset er delvist gravet ned i terrænet. De to glaskupler lukker lys ind i elefanternes stalde. Fakta om det nye elefanthus Arealer Publikumsareal: 2300 m² Serviceareal: 700 m² Elefanters indeareal: 1360 m² Elefanters udeareal: 3350 m² Pandaerne I november 2017 gik man i gang med at bygge et 4000 m² stort anlæg til Stor Panda (Ailuropoda melanoleuca) designet af arkitekterne Bjarke Ingels og David Zahle. Anlægget til 160 millioner kroner er udformet som en stor yin og yang-figur og ligger helt op ad "det nye" elefanthus og blev indviet og åbnede for offentligheden den april 2019. Pandaerne lever adskilt i anlægget da de også i naturen lever alene. De møder kun hinanden ganske få dage om året, når hunnen er i brunst med en mulighed for at få bjørnene til at parre sig. Eventuelle unger skal sendes til Kina. Pandaerne spiser dansk bambus, som dyrkes på en fem hektar stor mark ved Vordingborg. Pandaerne kommer fra det kinesiske avls- og forskningscenteret Wolong Panda Reserve Chengdu. Danmark låner de to pandaer Xing Er og Mao Sun af Kina I 15 år for omkring 100 millioner kroner. Over 90% af pengene er øremærket til naturbevarelsen af pandaen i Kina og til pandaforskning. Det er ikke første gang man fremvist panda i København Zoo, pandaen Chi Chi var i sommeren 1958 var på en tre ugers gæstevisit i Københavns Zoo. Det gav massiv medieomtale. Ikke mindst i forbindelse med en kontroversiel hændelse, hvor pandaen gik i skumbad med den unge fotomodel Bitten Danielsen og bed hende i forbindelse med optagelser til en reklamefilm. Pandaen Chi Chi ankom til London Zoo i september samme år. Selvom det oprindeligt var planlagt, at Chi Chi kun skulle være i den engelske zoo i tre uger, besluttede den zoologiske have at købe hende i stedet. Chi Chi boede i London Zoo indtil sin død i 1972 og fungerede som inspiration til et tidligere logo for World Wildlife Fund. Rød panda Rød panda (Ailurus fulgens) findes også i Zoo siden 2016 og pandaparet yngler. Den afrikanske afdeling i Søndermarken Det samlede projekt med den afrikanske afdeling blev muliggjort med den største donation i Zoos historie, fra OJD Fonden og Annie og Otto Johs. Detlefs’ Almennyttige Fond. Savannen Anlæget har to mindre gårde med mulighed for at isolere de hvide næsehorn fra hinanden og fra de øvrige savannedyr. En række egepullerter danner barriere mellem forgårdene og den øvrige savanne. Afstanden mellem pullerterne tillader dog fri adgang for savannens antiloper, blisbukke (“Damaliscus pygargus phillipsi”), impalaer, Grants zebraer (Equus burchelli boehmi), strudse og perlehøns. Hvide næsehorn De to fonde finansieret Også køb og transport af tre hvide næsehorn fra Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika. 2012 ankom en ny næsehornshan til Zoo fra Knuthenborg Safaripark og er erstatning for den han, Zoo samtidigt sendte til Sosto Zoo i Ungarn. Rokaden af hanerne skete for at få hunnerne i brunst. 2015 blev den første hvide næsehornskalv i 36 år født i København Zoo. Girafferne Havens første giraf Mimi, som ankom i 1902. Girafferne i København Zoo holdt i 62 år til i Girafhuset, tegnet af Frits Schlegel og bygget 1938-1939. Siden den første girafkalv i 1939 er der født 61. I 1943 blev der sat besøgsrekord med 28.000 gæster, de kom for at se noget som aldrig var set før: to nyfødte girafkalve i samme zoologiske have. Udtrykket "Vi vil se giraffen" bliver stadig brugt om noget seværdigt. Girafhuset er nu revet ned for at give plads til Det nye elefanthus. Girafferne flyttede til den afrikanske afdelings savanne, da Det ny Girafhus med frianlæg og en oplevelsessti stod færdigt 2001. København Zoo er kendt for sin fine girafbestand og har længe haft en ren bestand af Netgiraffer (Giraffa camelopardalis reticulata), som lever vildt i det sydlige Etiopien, Somalia og det nordlige Kenya. Giraffer af københavnsk afstamning udgør i dag en stor procentdel af grundstammen i den europæiske bestand. Siden 2001 har Zoos giraffer født otte unger, hvoraf kun to er hunner. I 2014 blev direktøren i København Zoo truet på livet efter aflivningen af en 1½-årig girafunge med navnet Marius. Herefter fodrede man løverne med kadaveret. Det vakte forargelse, især i udlandet, og svulstige følelsesladede overskrifter prægede medierne. I en voliere i girafhuset findes tre forskellige afrikanske savannefugle; pragtperleskægfugl, kapvæver og krokodillevogter. Okapier Ved Det ny Girafhus kan de besøgende sammenligne giraffen med den nært beslægtede skovgiraf, okapien (Okapia johnstoni). I august 1994 døde okapien Katanda i København Zoo. Den døde under påvirkning af en operakoncert i Søndermarken. De uvante lyde fik den til at hyperventilere, den gik i Chok, styrtede om og døde. Diagnosen lød på hyper-excitationstilstand. En tilstand af stor ophidselse. Det nye Flodhestehus Flodhestehuset er flodhestenes (Hippopotamus amphibius) vinterkvarter, og stedet de også opholder sig i de kølige forårs- og efterårsmåneder. Gennem tykke panserglasruder kan besøgerne oplever flodhestene under vand. Midt i bassinet er anlagt en lille ø, hvor flodhestene kan ligge og dase. Bag kulisserne ligger tre rummelige bokse, hvor flodhestene også kan opholde sig og på fremsiden findes flodhestenes udendørsbassin. Den Arktiske Ring og det Nordiske hjørne Isbjørne har siden 1860 har haft en fast plads i Zoologisk Have. Bjørnegrotterne Stod klar i 1955 for kodiakbjørne (Ursus arctos middendorffi), brunbjørne (Ursus arctos) og isbjørne (Ursus maritimus). I 1980 blev "Det Nordiske Hjørne" skabt, bjørnegrotterne blev udvidet, og der blev bygget nye anlæg til de spættede sæler (Phoca vitulina), rensdyr (Rangifer tarandus), moskusokser (Ovibos moschatus), stor hornugle (Bubo bubo) og ulve (Canis lupus). Ulve og brunbjørn Efter 40 år blev det 2020 dog et endegyldigt slut for ulveflokken. Det skete efter, at Zoologisk Have tog hul på en tre-årig strategiplan, hvor der skal være yderligere fokus på renovering og opdatering af dyrenes anlæg. Og efter at der blev kastet et kritisk blik på ulveanlægget, kom man fra til, at det ikke levede op til de høje standarder for dyrevelfærd og at det derfor ikke længere var plads til ulvene i Københavns Zoo. Ulveanlægget blevt nedlagt, og samtidig blev tre hanulve blevet aflivet, da det ikke var muligt at placere dem i andre zoologiske haver. Planen er, at anlæget skal bygges sammen med elefanternes udeanlæg, så en antilopeart og en vildsvineart både kan gå i det gamle ulveanlæg og i elefanternes udeanlæg. Elefanterne kommer dog ikke til at få adgang til det gamle ulveanlæg. Brunbjørnene skal også udfases, og en 20-årig hanbrunbjørn blev aflivet 2020 af velfærdsmæssige årsager og var nået en alder, hvor det ikke var muligt at sende ham til en anden zoologisk have. Hunbrunbjørnen er flyttet ind i hanbrunbjørnens renoverede anlæg, hvor hun fødte København Zoos foreløbig sidste unger i januar 2021. Udfasningen sker fordi der findes et behov for mere plads til isbjørnene, når avlshanen Nord kommer tilbage fra Aalborg Zoo. Planen er at lade det gamle isbjørneanlæg vokse sammen med brunbjørnenes nuværende anlæg. Den Arktiske Ring Isbjørnene og sælerne flyttede i januar 2013 ind i "Den Arktiske Ring", som er tegnet af Dall og Lindhardtsen A/S. Her har de besøgene udsigt til svømmende isbjørne og sæler i to bassiner som indeholder til sammen 2.400 kubikmeter vand. Den Arktiske Ring har også et fuglefjeld med lunder (Fratercula arctica), alke (Alca torda) og lomvie (Uria aalge) fra Nordatlanten. Den Arktiske Ring er muliggjort efter en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Primaternes Verden – Abejunglen – Regnskoven – Tropezoo Primaternes Verden I det gamle Abehus kan flere repræsentanter fra de forskellige abegrupper ses. Her lever både lemurer, østaber, vestaber og flere silkeaber, samt den noget specielle nordlig træspidsmus (Tupaia belangeri). Udendørs har edderkopaberne (Ateles) og kappebavianerne (Papio hamadryas) sine åbne anlæg, og sort-hvide varier (Varecia variegatus variegatus) har en voliere. De hvidhovede sakier (Pithecia pitchecia) deler deres anlæg med de gyldenhovedet løvetamarin (Leontopithecus chrysomelas). I den lille vinterhave findes dværgsilkeabe (Cebuella pygmaea) i deres mindre anlæg. Blandt lemurer findes; kattalemur (Lemur catta). Og af den nye verdens aber findes og gylden edderkopabe (Ateles geoffroyi). I zoo findes hvidhåndet gibbon (Hylobates lar) i zoosøen. Natzoo I kælderen under Primaternes Verden ligger Natzoomed flere små temaanlæg med nataktive dyr, blandt andet frøer, pindsvin, ægyptisk flyvende hund (Rousettus aegyptiacus) og Sydafrikansk Moholi galagoer (Galago moholi). Her findes også et langt anlæg udformet en kloak, hvor de brune rotter (Rattus norvegicus) lever. Abejunglen I Abejunglen stod klar 1984 og chimpanserne og gorillaerne flyttede ind. Chimpanser er af den meget sjældne vestafrikanske underart (Pan troglodytes verus). Zoo har ikke længere gorillaer man fik sin første 1955, i begyndelsen af 1997 besluttede Zoo at indskrænke sin bestand af menneskeaber og dermed skille sig af med sine fire vestlig lavlandsgorillaer (Gorilla gorilla gorilla). I 1998 havnede disse i Givskud Zoo, som var villige til at overtage dem. Tidligere havde man også orangutanger. Regnskoven er inddelt i tre områder: Regnskovshallen Regnskovshallen har fritflyvende fugle, fritklatrende dovendyr (Choloepus didactylus) og fritkravlende anoler, frøer og tudser i en rigtig regnskov med store træer og et væld af forskellige planter og buske. Temperaturen året rundt 25 grader og luftfugtigheden næsten 90%. Temasektionen I temasektionen findes forskellige regnskovsdyr med hver deres særlige tilpasning til et liv i regnskoven: trælevende slanger, frøer bl.a. giftfrøer, edderkopper, kakerlakker og asiatiske dværghjorte (Tragulus javanicus) som er verdens mindste hjorte. Sommerfuglehallen I sommerfuglehallen flyver insekterne frit omkring; her findes også krokodiller. Man havde længe troet det var den almindelige Nilkrokodille (Crocodylus niloticus), men i 2013 blev det fastslået at de tilhørte den sjældne vestafrikanske krokodille (Crocodylus suchus). Tasmanien/Australasienanlæg Anlægget er udformes som et åbent gennemgangsanlæg for tasmanske pungdjævele, vombat, Forester kænguru og Bennet’s wallaby åbnede 2015. Tasmansk pungdjævel Da den Tasmansk pungdjævel (Sarcophilus harrisii) er truet er der eksportforbud. I flere år kunne dyret ikke ses uden for Australien, med én undtagelse: København Zoo, der fik to par som var den tasmanske regerings barselgave til Prins Christian da hans mor Kronprinsesse Mary også er fra Tasmanien. De fire oprindelige pungdjævle stammede fra Trowunna Wildlife Park. Den sidste djævel i gruppen døde i juli 2012 i en alder af syv år uden at have fået unger. I midten af oktober 2012 kom København Zoos fire nye pungdjævle. Den nye gruppe består af to hunner og to hanner, og det er København Zoos ambition, at denne gruppe bliver startskuddet til en bestand af pungdjævle i europæiske zoologiske haver. De ynglede første gang i 2013. I dag er København den eneste zoologiske have i Europa med pungdjævle (San Diego Zoologisk Have i USA fik arten i 2013, og siden er andre kommet til) og det eneste sted udenfor Australien, der har haft held med at yngle med djævlene. De store rovdyr Katte Det gamle rovdyrhus blev opført 1875 og ombygget 1912 af P.A. Rosenkilde Gram og først revet ned i 1982, da de var helt umoderne på grund af den trange plads og manglende stimulering udviklede dyrene ofte stereotypier, hvor de fx kunne vandre hvileløst frem og tilbage langs tremmerne. Rovdyrhuset blev revet ned i 1982 og skaffes plads til den ny Abejungle. I begyndelsen 1970'erne blev der bygget et nyt frianlæg for løverne (Panthera leo) og i begyndelsen af 1980'erne flyttede amurtigrene (Panthera tigris altaica) og amurleoparderne (Panthera pardus orientalis) ind i et nyt frianlæg. I haven findes også karakaler (Caracal caracal). 2012 forcerede en yngre mand ved nattetid hegnet til Zoo og barrieren til amurtigrenes anlæg, hvor han omkom. Kødforsyningen til rovdyrfoder blev i 2018 blevet dækket af slagtning af køer, heste og overskudsdyr samt indkøb af foderdyr (marsvin, kaniner, rotter og mus). Der blev slagtemæssigt behandlet og kontrolleret i alt 159 kødkroppe fordelt på: 55 heste, 24 køer, 12 vild- svin/hængebugsvin, 15 axishjorte, 4 rådyr, 15 dådyr, 12 kænguruer, 10 tamsvin og 12 geder. København Zoo på film København Zoo er blevet brugt som location i filmene Københavnere (1933), Wienerbarnet (1941), Hold fingrene fra mor (1951), Far til fire på landet (1955) Vi er allesammen tossede (1959), Rikki og mændene (1962), Den store badedag (1991) and Far til fire - på japansk (2010). København Zoo blev også brugt som location i episode 84 af DRs serie Huset på Christianshavn og TV2 julekalender Brødrene Mortensens Jul. Herudover er optaget flere nyhedsfilm og dokumentarfilm i haven, bl.a. Foraar i Zoo og Foraar i Zoologisk Have, begge fra 1944 Noter Eksterne henvisninger København Zoos officielle hjemmeside Grundlæggelsen af København Zoo Bygninger, konstruktioner og anlæg på Frederiksberg Dyreparker i Danmark Etableret i 1859 Zoo
808
https://da.wikipedia.org/wiki/Vordingborg%20Kommune%20%281970-2006%29
Vordingborg Kommune (1970-2006)
Vordingborg Kommune i Storstrøms amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den udvidet til den nuværende Vordingborg Kommune ved indlemmelse af Langebæk Kommune, Møn Kommune og Præstø Kommune. Tidligere kommuner Vordingborg havde været købstad, men det begreb mistede sin betydning ved kommunalreformen. 4 sognekommuner blev lagt sammen med Vordingborg købstad til Vordingborg Kommune: Vordingborg Kommune fik desuden Udby sognekommune fra Bøgebjerg Kommune, der var dannet i starten af 1960'erne og desuden bestod af de 2 sognekommuner Beldringe og Bårse, som kom til Præstø Kommune. Ved folketællingen i november 1960 havde Udby 574 indbyggere. Sogne Vordingborg Kommune bestod af følgende sogne: Kastrup Sogn (Vordingborg Kommune) (Hammer Herred) Køng Sogn (Vordingborg Kommune) (Hammer Herred) Lundby Sogn (Vordingborg Kommune) (Hammer Herred) Sværdborg Sogn (Hammer Herred) Udby Sogn (Vordingborg Kommune) (Bårse Herred) Vordingborg Sogn (Bårse Herred) Ørslev Sogn (Vordingborg Kommune) (Bårse Herred) Borgmestre Noter Kommuner i Danmark (1970-2006) Vordingborg Kommune
810
https://da.wikipedia.org/wiki/Jegind%C3%B8
Jegindø
Jegindø (lokalt udtalt Jenø) er en ø i den vestlige del af Limfjorden. Jegindø er forbundet med halvøen Thyholm via en dæmning. Hovedbyen er Jegind. I starten af 2007 blev der lavet et 1,8 meter højt hul i dæmningen, fordi vandgennemstrømning skulle formindske lugtgenerne ved Tambosund. Indtil kommunalreformen i 2007 var øen en del af Thyholm Kommune, og nu er den en del af Struer Kommune. Selve øen er cirka 6 km lang og 3 km bred. Den har ingen skove, vandløb eller søer. Areal: 7,91 km². Indbyggere: 507 (1. januar 2005). Højeste punkt: 13 m over havets overflade. Øen har en kirke (Jegindø Kirke), en havn og et missionshus. Erhvervsmæssigt drives der herudover fiskeri, forarbejdning og salg af fisk og muslinger og landbrug. Referencer Eksterne henvisninger Jegindø Havn på 1001 fortællinger om Danmark Jegindøs hjemmeside Øer i Danmark
839
https://da.wikipedia.org/wiki/Kanel
Kanel
Kanel (Cinnamomum verum, synonym: Cinnamomum zeylandicum) er et 10 til 15 meter højt, stedsegrønt træ og et krydderi, der kommer fra træets inderste bark. De fleste kaneltræer vokser i Sri Lanka og har 7–18 cm lange, ovale blade. Blomsterne har en grønlig farve og en meget utiltalende lugt. Kanelfrugten er et lilla bær, cirka 1 cm i diameter, der indeholder et enkelt frø. Oprindelse Den bedste kanel kommer fra Sri Lanka, hvor træet har hjemme, men den bliver også dyrket på Sumatra og Java, i Brasilien og i Egypten. Sri Lankansk kanel af god kvalitet er meget tynd og glat bark, med en lys gul-brun farve og med en meget stærk, og dog blid og rund lugt, og en sød, rund, varm og aromatisk smag. Den kommer fra en aromatisk olie, som udgør op til 1% af kanelbarken. Det var kanel, der bragte hollænderne til Sri Lanka, hvor de grundlagde en handelsstation i 1638. Som en hollandsk kaptajn skriver: "Kysterne af øen er fulde af det, og det er det bedste i hele Østen: når vinden står rigtigt, kan man lugte kanelet 24 mil til havs" (Braudel 1984, Side 215). Kvalitetskontrol Da cassia el. cassia-kanel (Cinnamomum cassia) er meget billigere end kanel, bliver det ofte brugt i stedet for, selv om smagen er mere harsk. Når den er hel, er det let at se forskel på de to slags bark især under et mikroskop. Når kanel bliver behandlet med jod, er der ingen effekt, så længe kanelen er af god kvalitet, mens cassia får en mørk blå farve. Anvendelse Kanel bliver i den vestlige madtradition primært anvendt i madlavning som krydderi, både i hovedretter og til desserter og søde sager. Kanel bliver brugt i risengrød, nogle former for chokolade og likører og ofte i retter med æbler. Det anvendes også som topping på cappuccino. Medicinsk bliver det anvendt som andre flygtige olier, og har ry som en god kur mod forkølelser. Den stærke smag og lugt kommer fra stoffet cinnaminaldehyd. Kanel er ikke vandopløseligt, så det er i praksis umuligt at spise en ske kanel. Modsat andre fødevarer opløses det ikke i spyttet. Den 4-årige Matthew Rader blev kvalt, da han fik kanel ned i lungerne. Den såkaldte cassia-kanel, der ikke er den ægte, indeholder et giftigt stof kumarin, der i større mængder kan give leverskader. Derfor har flere fødevaremyndigheder advaret mod overforbrug. Det er bevist, at en halv teskefuld kanel om dagen sænker blodsukkerniveauet markant, og det kan derfor være godt for diabetikere og andre med blodsukkerproblemer. Det er helt på grænsen for anbefalet daglig mængde. En teske kanel vejer 2,7 gram. Med tanke på leverskader må en voksen ikke indtage mere end 1,4 g kanel dagligt. Se også krydderi organisme grønne planter landplante frøplante dækfrøede Fodnoter Krydderier Kanel-slægten Lægeplanter
840
https://da.wikipedia.org/wiki/Solen
Solen
{| class="infobox" cellpadding="0" style="font-size: 85%; width: 250px;" ! colspan=2 style="font-size:medium; background-color: #ffffc0;" | Solen |- | colspan=2 style="text-align:center;" | |- | colspan=2 style="text-align:center;" | Solen den 7. juni 1992. Solpletten nederst til venstre er omkring 5 gange større end Jorden. |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Observationsdata |- | Gns afstand fra Jorden: | 149.600.000 km |- | Tidsafstand ved lysets hastighed: | 8,31 min |- | Lysstyrke: | -26,8 MV |- | Absolut størrelsesklasse: | 4,76m |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Karakteristika: Fysik |- | Diameter: | 1,392×106 km |- | Relativ diameter (dS/dE): | 109 |- | Overflade: | 6,09 × 1012 km² |- | Rumfang: | 1,41 × 1027 m3 |- | Masse: | (1,98843 ± 0,00003) × 1030 kg |- | Jordmasser: | 333.400 M⊕ |- | Massefylde: | 1410,2 kg/m3 |- | Tyngdeacc. ved overfladen: | 274 m/s2 |- | Relativ tyngde ved overfladen: | 27,9 g |- | Overfladetemperatur: | 5780 K |- | Temperatur i korona: | 5 × 105 K |- | Luminositet (LS): | 3,827 × 1026 J s−1 |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Karakteristika: Omdrejningstid |- | Ved ækvator: | 27 dage 6 timer 36 minutter |- | Ved 75° bredde: | 31 dage 19 timer 12 minutter |- | Omløbstid omkring galaksens centrum: | 2,2 × 108 år |- ! colspan=2 style="background-color: #ffffc0;" | Bestanddele |- | Brint (H) | 73,46 % |- | Helium (He) | 24,85 % |- | Ilt (O) | 0,77 % |- | Kulstof (C) | 0,29 % |- | Jern (Fe) | 0,16 % |- | Neon (Ne) | 0,12 % |- | Kvælstof (N) | 0,09 % |- | Silicium (Si) | 0,07 % |- | Magnesium (Mg) | 0,05 % |- | Svovl (S)| 0,04 % |}Solen' (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet. Jorden og andet stof (herunder andre planeter, asteroider, meteoroider, kometer og støv) kredser om Solen, som i sig selv udgør omkring 99,8% af solsystemets masse. Energi fra Solen er – bl.a. i form af sollys – afgørende for næsten alt liv på Jorden via fotosyntese. Solen er den drivende kraft i Jordens klima og vejr, og den står for ca. 1/3 af tidevandsvirkningen i havene, resten står Månen for. Stoffet i Solen udgøres af brint (som udgør omkring 74% af dens masse, eller 92% af dens rumfang), helium (omkring 25% af massen, 7% af rumfanget) og mindre mængder af andre grundstoffer. Solens spektralklasse er G2V. G2 indikerer, at dens effektive temperatur, (dvs. gennemsnitstemperaturen i den dybde, som vi kan se ind til gennem dens atmosfære) er ca. 5.780 K (eller omkring 5.507 grader Celsius / 9.944 Fahrenheit), hvilket giver den en hvid farve, som på grund af atmosfærisk spredning for det meste ser ud som gul farve set fra Jordens overflade. Når solen står lavt på himlen, giver spredningen den i stedet en orange eller rød farve. Dens spektrum indeholder spektrallinjer for ioniserede og neutrale metaller foruden meget svage hydrogenlinjer. Romertallet V i spektralklassen indikerer, at Solen er en stjerne i hovedserien, hvorfor dens energi genereres ved fusion af brintkerner til helium. Den er i hydrostatisk ligevægt, så den over meget lange tidsperioder hverken trækker sig sammen eller udvider sig, fordi tyngden af dens stof afbalanceres af det udadrettede strålingstryk fra den indre fusionsproces. Solen er en af stjernerne i galaksen Mælkevejen og kredser om dennes centrum i en afstand på omkring 26.000 lysår og fuldfører et omløb på ca. 225–250 millioner år. Solens regelmæssige daglige opgang i øst og nedgang i vest og dens regelmæssige daglige og årlige tilsyneladende vandring på himlen har sammen med de forskellige andre solfænomener inspireret og udfordret menneskeheden i årtusinder. Der er ud fra dette konstrueret forskellige verdensbilleder, som har sat sig dybe spor i historien ved at påvirke religion og kultur, og den indhøstede viden har frembragt en lang række praktiske opfindelser og befordret opdagelser og videnskabens udvikling i bred forstand. Symbolet for Solen i astronomien er en cirkel med en prik i centrum: ☉. I øvrigt anvendes ordet "sol" også som synonym for "stjerne". Oversigt Solen er en stjerne af tredje generation, hvis dannelse kan være igangsat af chokbølger fra en eller flere supernovaer, der er forekommet i dens nærhed. Dette fremgår af den store forekomst af tunge grundstoffer som guld og uran i solsystemet. Disse stoffer er mest sandsynligt produceret enten ved atomare reaktioner under en supernova eller ved stofomdannelse via neutronabsorption i det indre af en kæmpestjerne af anden generation. Solens placering Der anslås at være 200-400 milliarder stjerner i Mælkevejen, som er en flad bjælkegalakse placeret i galaksehoben Den lokale gruppe, der består af ca. 50 nabogalakser, som igen er en del af Virgo-superhoben. Mælkevejen er 70-100.000 lysår i tværsnit, og Solen er placeret ca. 26.000 lysår fra centrum i den spiralarm, som kaldes Orion-armen. Mælkevejen omfatter mere end 100 millioner stjerner af Solens G2-klasse. På grund af stjernernes fordeling efter lysmængde lyser Solen i virkeligheden klarere end 85% af Mælkevejens stjerner, fordi de fleste er røde dværge. Solen kredser om Mælkevejens centrum med en omløbshastighed på 217 km/s, hvilket svarer til et lysår for hver 1.400 år og til en astronomisk enhed (AU) for hver 8 dage. Den nærmeste nabostjerne til Solen er Proxima Centauri, hvis afstand i øjeblikket er 4,22 lysår. Den lyser meget svagt og er del af et 3-stjerne-system, hvori stjernerne Alfa Centauri A og Alfa Centauri B indgår. Alfa Centauri A er med en afstand i øjeblikket på 4,39 lysår Solens nærmeste nabo af G2-klassen, og hvis Solen kunne betragtes fra denne stjerne, ville den synes at befinde sig i stjernebilledet Cassiopeia. Der blev opdaget en ny nabo i 2013 kaldet WISE J104915.57-531906, der består af to brune dværgstjerner, som i øjeblikket er 6,5 lysår fra Solen. Solen og Jorden Sollys er den primære energikilde på Jordens overflade. Solarkonstanten er den effekt, som solen leverer per arealenhed, som er udsat for sollys, og den er af størrelsen ca. 1.370 watt per kvadratmeter i en afstand af 1 AE fra Solen, dvs. på eller nær Jorden. Det sollys, som når Jordens overflade er imidlertid dæmpet af atmosfæren, så værdien er tættere på 1.000 watt per direkte belyst m² i klart vejr og med solen nær zenith. Denne energi kan udnyttes gennem en lang række naturlige og syntetiske processer – fotosyntese i planter udnytter sollysets energi og omdanner den til kemisk form (ilt og reducerede kulstofforbindelser), mens direkte opvarmning eller elektrisk omdannelse i solceller benyttes af solenergi-udstyr til at fremstille elektricitet eller til at udføre andet nyttigt arbejde. Den energi, som er oplagret i olie og andre fossile brændstoffer stammer oprindeligt fra sollys, der blev omdannet ved fotosyntese i en fjern fortid. Mange fænomener i den atmosfæriske optik er direkte eller indirekte forbundet med sollyset og mange optræder lige ved siden af eller sammen med solen. Det drejer sig om solopgang og solnedgang, men også halo-effekter som 22°-haloen, bisole og lyssøjler. Et velkendt syn er tusmørkestråler og regnbuer, hvorimod grønne glimt, der kan optræde ved solnedgang, er sjældne. Ultraviolet lys fra solen har antiseptiske egenskaber og kan benyttes til sterilisation af redskaber. Hos mennesket forårsager det også solbrændthed og har medicinske virkninger som f.eks. at fremme produktionen af vitamin D. Ultraviolet lys dæmpes særlig meget i Jordens atmosfære, hvorfor dettes styrke varierer meget med breddegraden, eftersom sollyset passerer en længere strækning gennem atmosfæren ved højere bredder. Denne forskel har forårsaget mange biologiske tilpasninger, herunder forskellen på menneskers hudfarve i forskellige egne af kloden. Set fra Jorden ændrer solens bane over himlen sig i løbet af året. Den figur, som dannes ved at angive solens position på samme tid og fra samme sted hver dag i et helt år, kaldes jordens analemma og ligner et ottetal omkring en akse fra nord til syd. Selvom den mest udprægede ændring af solens tilsyneladende position i årets løb er i nord-/sydlig retning (der omfatter en vinkel på 47 grader på grund af jordaksens hældning på 23,5 grader i forhold til Solen) er der også en øst-/vestlig komponent, som skyldes Jordens acceleration, når den nærmer sig perihelium i banen omkring Solen og den tilsvarende formindskelse af farten, når den bevæger sig væk fra Solen for at nærme sig aphelium. Ændringen i tilsyneladende vinkel i retningen nord/syd er hovedårsagen til, at Jorden har skiftende årstider. Solen er en magnetisk aktiv stjerne, der vedligeholder et stærkt og skiftende magnetfelt, som varierer fra år til år, og som skifter retning nogenlunde hvert ellevte år omkring solpletmaksimum. Solens magnetiske felt udløser flere effekter, som under et kaldes solaktivitet, og som inkluderer solpletter på Solens overflade, soludbrud (flares) og ændringer i den solvind, som transporterer materiale gennem solsystemet. Solaktivitetens virkning på Jorden ses bl.a. som nordlys og sydlys, der forekommer på moderate til høje breddegrader samt som forstyrrelser af radiokommunikation og elektricitetsforsyning. Derudover menes solaktiviteten at have spillet en stor rolle i solsystemets dannelse og udvikling, og den indvirker kraftigt på strukturen af Jordens ydre atmosfære. Skønt Solen som Jordens nærmeste stjerne er blevet studeret intensivt, er der stadig mange uafklarede spørgsmål omkring den. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorfor dens ydre atmosfære har en temperatur på mere end 1 million K, mens temperaturen ved dens synlige overflade, fotosfæren, er mindre end 6.000 K. Aktuelle emner for forskningen er Solens regelmæssige cyklus for solpletaktivitet, fysikken i og oprindelsen til soludbrud og protuberanser, den magnetiske interaktion mellem kromosfæren og koronaen samt solvindens oprindelse. Livscyklus Solens alder er bestemt ved nukleokosmokronologi og brug af computermodeller for stjerners udvikling og ansat til at være omkring 4,57 milliarder år. Den opstod ved gravitationel kollaps i en interstellar gassky i en proces, som varede ca. 50 millioner år, og i løbet af hvilken planeterne også dannedes. Solen er nu nogenlunde halvvejs gennem den tid, hvor den befinder sig i stjernernes hovedserie i Hertzsprung-Russell-diagrammet, mens fusionsreaktioner i dens indre kerne omdanner brint til helium. Hvert sekund omdannes her mere end 4 millioner ton stof til energi, idet der produceres neutrinoer og stråling. Kun ca. 0,7% af brinten omdannes til energi, resten fusioneres til helium. Med denne omdannelseshastighed har Solen indtil nu forbrugt en masse, der svarer til omkring 100 jordmasser, til energi. Solen vil være en stjerne i hovedserien i ca. 10 milliarder år. Solen har ikke tilstrækkelig masse til at eksplodere som en supernova, men om 4-5 milliarder år vil den trække sig sammen og bliver varmere, når brinten i kernen er brugt op. Den højere temperatur vil medføre, at brint i en skal uden om kernen kan starte fusion og forbrænde hurtigere, og Solen udvikler sig herved til en rød kæmpestjerne. Fusion af helium vil begynde, når kernens temperatur når omkring 100 MK, og der vil produceres carbon og ilt. Det er sandsynligt, at Solens ydre lag vil nå ud til Jordens bane, men nyere forskning tyder på, at Jorden forinden vil være presset længere væk af det stof, som Solen har mistet tidligere i fasen som rød kæmpe. På det tidspunkt vil det meste af Jordens atmosfære være blæst ud i rummet; på grund af Solens stadig forøgede energiudstråling vil alt vand på Jorden allerede være fordampet om lidt mere end 2 milliarder år. Efter fasen som rød kæmpe vil intense varmepulseringer bevirke, at Solens ydre lag afstødes og danner en planetarisk tåge, mens den ekstremt varme kerne vil blive tilbage og langsomt afkøles og aftage i lysstyrke. Solen vil her være en hvid dværg og forblive sådan i mange milliarder år. Dette udviklingsforløb er helt typisk for stjerner, der har fra lav til mellemstor oprindelig masse. Store stjerner kan i visse tilfælde efter at have gennemgået alle sine faser blive til et sort hul. Struktur Solen er en stjerne af gennemsnitsstørrelse og indeholder over 99% af solsystemets totale masse. Den er en næsten fuldendt kugle med en minimal fladtrykthed, som anslås at være omkring en 9 milliontedel, hvorfor dens diameter ved polerne kun er ca. 10 km mindre end diameteren ved dens ækvator, fordi centrifugalkraftens virkning ved soloverfladen (grundet Solens forholdsvis langsomme rotation) er 18 millioner gange svagere end tyngdekraftens, og fordi tidevandsvirkningen fra planeterne er for svag til at påvirke dens form mærkbart. Solen roterer om sig selv, men da stoffet er i plasmatilstand, er dens rotation differentiel, så den roterer hurtigere ved ækvator end ved polerne. Den "egentlige" rotationstid er ca. 25 dage ved ækvator og 35 dage ved polerne. Jordens omløb om Solen betyder, at den ses fra stadigt skiftende positioner, hvorfor der fra Jorden ses en "tilsyneladende rotationstid" på omkring 28 dage ved Solens ækvator. Solen har ikke en skarp overfladegrænse som faststofplaneterne. I dens yderste dele falder gassernes tæthed nærmest eksponentielt med afstanden fra Solens centrum. Solen har imidlertid en veldefineret indre struktur som beskrevet i det følgende. Solens radius måles fra dens centrum til kanten af fotosfæren, som er det lag, over hvilket gasserne er for afkølede eller fortyndede til at kunne udstråle nogen betydende mængde lys. Fotosfæren er den overflade, som tydeligst er synlig med det blotte øje. Hovedparten af solens masse ligger indenfor en afstand af omkring 0,7 radier fra centrum. Det indre af solen kan ikke observeres direkte, og solen selv er uigennemsigtig for elektromagnetisk stråling. På samme måde som seismologien benytter bølger frembragt af jordskælv til at afsløre Jordens indre struktur, kan helioseismologi benytte trykbølger (infralyd), der gennemløber solens indre, til at måle og vise solens indre struktur. Ligeledes benyttes computermodeller af solen som værktøj til teoretiske undersøgelser af dens dybere lag. Kernen Solens kerne strækker sig fra solens centrum og ud til omkring 20-25 % solens radius. Dens tæthed er op imod 150.000 kg/m3, (150 gange vands tæthed på Jorden) og den har en temperatur tæt på 15,7 mio. kelvin (K).. Nylige analyser foretaget af data fra SOHO-missionen tyder på en hurtigere rotation af kernen end af den øvrige strålingszone. Gennem det meste af solens eksistens produceres energien ved fusion gennem en række trin, der kaldes p-p (proton-proton)-kæden. Denne proces omdanner brint til helium, og kernen er det eneste sted i solen, som producerer en betydelig mængde varme via fusion. Stjernens øvrige dele opvarmes af energi, som strømmer udad fra kernen. Al den energi, som produceres ved fusion i kernen, må trænge gennem mange lag af solen ud til fotosfæren, før den undslipper til rummet som sollys eller som kinetisk energi fra partikler. Hvert sekund konverteres omkring 3,4 × 1038 protoner (ud af de omkring ~8,9 × 1056 frie protoner i solen i alt) til helium, hvilket frigør energi fra masse-energi omsætningen svarende til 383 × 1024 Watt (383 trillioner MW) eller energien fra 9,15 × 1010 megaton TNT.> I vægtenheder svarer processen til, at der per sekund omdannes ca. 564 millioner ton brintkerner til ca. 560 millioner ton helium, mens massetabet på ca. 4,26 millioner ton per sekund er omsat til energi. Egentlig er solkernen for "kold“ til kernefusion, fordi den kinetiske energi af partiklerne ikke er høj nok til, at sammenstød mellem dem kan overvinde frastødningskræfterne mellem de positivt ladede protoner. Når fusion alligevel finder sted, skyldes det den kvantemekaniske tunneleffekt. Ifølge kvantemekanikken er en proton en slags udbredt bølge uden en nøjagtigt defineret position, og dens energi svinger omkring en middelværdi. Derved bliver der en meget ringe sandsynlighed for, at to protoner kommer så nær hinanden, at de kan smelte sammen ved at "tunnellere" gennem de frastødende kræfters energiniveau. Den minimale sandsynlighed herfor mere end opvejes af det umådelige antal protoner, som er til stede. Denne "nedbremsede“ kernefusion har den gunstige betydning for solsystemet og livet på Jorden, at solen sparer på sit energiforråd og kan udstråle konstante energimængder i meget lang tid. Solens lange levetid skyldes dens relativt lille masse og den ringe sandsynlighed for kernefusion. Trods de store tal er energiproduktionen i solens kerne derfor ekstremt lav, nemlig ca. 0,3 μW/cm³ eller ca. 6 μW/kg. Til sammenligning udvikler et almindeligt stearinlys varme af en størrelse på 1 W/cm³ og menneskekroppen ca. 1,2 W/kg. Brug af plasma med lignende egenskaber til energiproduktion på Jorden ville være helt upraktisk, eftersom selv et lille 1 GW kernekraftværk ville kræve omkring 170 milliarder ton plasma som solens. Jordiske reaktorer kræver derfor langt højere plasmatemperaturer end i solen for at være nyttige. Kernefusions hastighed afhænger stærkt af stoffets tæthed (og i særdeleshed af dets temperatur), så fusionshastigheden i kernen er i selvoprettende ligevægt: En let forhøjet hastighed ville opvarme kernen mere og få den til at udvide sig imod vægten af de udenfor liggende lag. Denne udvidelse ville nedsætte fusionshastigheden og derved korrigere for afvigelsen, altså ved negativ feedback. Modsat ville en let formindsket hastighed virke afkølende på kernen og få den til at trække sig sammen, hvilket igen ville forøge fusionshastigheden og bringe den tilbage til det oprindelige niveau. De højenergi-fotoner (gamma- og røntgenstråler), der udløses ved fusionsprocesserne, de dominerende, såkaldte PP-kæder og (i langt mindre grad) CNO-cyklus, absorberes efter få milimeters rejse i solens plasma og genudsendes i tilfældig retning (med et ganske lille energitab). Det tager derfor lang tid for stråling at nå solens overflade. Skøn over fotonernes "rejsetid" går fra så meget som 50 millioner år til så lidt som 17.000 år. Efter en sidste rejse gennem det ydre konvektionslag og til den transparente "overflade" af fotosfæren, undslipper fotonerne som synligt lys. Hver gammastråle i solens kerne omdannes til flere millioner fotoner, før de undslipper til rummet. Fusionsprocessen i kernen udløser også en stor mængde neutrinoer, men de reagerer kun yderst sjældent med stof, hvorfor næsten alle undslipper fra solen med det samme. I mange år gav målinger af det antal neutrinoer, som kom fra solen, et antal som var en faktor 3 mindre end den teoretiske værdi. Dette såkaldte neutrinoproblem for solen løstes fornylig, da virkningen af neutrinooscillation blev opdaget: Solen udsender virkelig det forudsagte antal neutrinoer, men neutrinodetektorerne fangede ikke 2/3 af dem. Strålingszonen I området fra omkring 0,2 til omkring 0,7 solradier er materien varm og tæt nok til, at varmestråling er tilstrækkelig til at transportere den intense varme fra kernen udad. I denne zone er der ingen termisk konvektion, for selvom stoffet afkøles efterhånden som det når længere ud, er denne temperatur-gradient lavere end den adiabatiske procesrate og følgelig ude af stand til at vedligeholde konvektion. Som beskrevet ovenfor videregives varme via stråling, idet dannede fotoner efter at have bevæget sig en kort distance absorberes af brint- og heliumioner, genudsendes og absorberes, hvilket gentager sig igen og igen. På denne måde baner energien sig langsomt vej udad. Konvektionszonen I solens ydre lag (de yderste ca. 30% af solens radius) er plasmaen ikke tæt eller varm nok til at overføre varmeenergien fra solens indre udad via stråling. Følgelig optræder der varmekonvektion i form af varmesøjler, som fører varmt stof til solens overflade (fotosfæren). Når stoffet afkøles ved overfladen, synker det tilbage mod konvektionszonens bund, hvor det igen opvarmes ved kontakt med strålingszonen. Der forekommer muligvis et konvektionsoverskud i bunden af konvektionszonen, så de turbulente nedsynkninger når "for langt" og altså trænger ind i strålingszonens yderste lag. Varmesøjlerne i konvektionszonen sætter deres aftryk på solens overflade ved at gøre den granuleret. Den turbulente konvektion virker som dynamo på "lille skala" og frembringer magnetiske nord- og sydpoler overalt på soloverfladen. Fotosfæren Fotosfæren er solens synlige overflade, dvs. det lag, under hvilket solen bliver uigennemsigtig for synligt lys. Over fotosfæren kan sollyset frit udbrede sig i rummet, og dets energi undslipper helt fra solen. Ændringen i gennemsigtighed skyldes den aftagende mængde H- ioner, der let absorberer synligt lys. Omvendt produceres det lys, vi ser, ved at elektroner reagerer med brintatomer og danner H- ioner. Fotosfæren er i virkeligheden op til 3-400 kilometer tyk og er lidt mere gennemsigtig end luft på Jorden. Eftersom fotosfærens øvre lag er køligere end de nedre, ser et billede af solen klarere ud omkring solens centrum end ved dens rand, et fænomen, som kaldes randformørkelse. Sollys har tilnærmelsesvis et sortlegeme-spektrum, som dels viser, at dens effektive temperatur er ca. 5.780 K, dels at dens spektrum indeholder tusinder af atomare absorptionslinjer fra de tynde lag oven over fotosfæren. Partikeltætheden i fotosfæren er omkring 1023 m−3 (hvilket er omkring 1% af partikeltætheden i Jordens atmosfære ved havets overflade eller omtrent som tætheden af luften i 30 km højde). I tidlige undersøgelser af fotosfærens optiske spektrum opdagedes nogle absorptionslinjer, som ikke svarede til noget hidtil kendt grundstof på Jorden. I 1868 fremsatte Lockyer den hypotese, at disse absorptionslinjer skyldtes et nyt grundstof, som han kaldte helium efter den græske solgud Helios. Først 25 år senere blev helium opdaget på Jorden. Atmosfæren De dele af solen, som ligger over fotosfæren, kaldes under et for solens atmosfære. De kan ses med teleskoper, som dækker det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger over synligt lys til gammastråler, og de omfatter fem vigtige zoner: Temperaturminimum, kromosfæren, overgangsregionen, koronaen og heliosfæren. Heliosfæren, som er solens yderste, meget tynde atmosfære, strækker sig helt ud over Plutos bane til heliopausen, hvor den danner en skarp grænse (chokfront) til det interstellare rum. Kromosfæren, overgangsregionen og koronaen er meget varmere end soloverfladen. Den fulde forklaring herpå kendes endnu ikke. Det køligste lag af solen er temperaturminimum-regionen omkring 500 km over fotosfæren. Den har en temperatur på ca. 4.000 K og er dermed afkølet nok til, at der kan opbygges simple molekyler som kulilte og vand, og disses tilstedeværelse er konstateret ud fra deres absorptionsspektre. Over dette lag følger et tyndt lag med en tykkelse på omkring 2.000 km, hvis spektrum domineres af emissions- og absorptionslinjer. Laget kaldes kromosfæren fra den græske rod chroma, som betyder farve, fordi det er synligt som et farvet glimt ved begyndelsen og afslutningen af en total solformørkelse. Temperaturen i kromosfæren stiger gradvis med højden og når øverst op imod 100.000 K. Efter kromosfæren følger solens overgangsregion, hvor temperaturen stiger meget hurtigt fra ca.100.000 K til koronatemperaturer tæt ved en million K. Stigningen skyldes en faseovergang, hvor helium i regionen bliver fudstændig ioniseret af de høje temperaturer. Overgangsregionen findes ikke i en veldefineret højde, men danner snarere et slør eller en "glorie" omkring kromosfæriske fænomener som spiculer og solfilamenter, og den er i konstant, kaotisk bevægelse. Overgangsregionen er vanskelig at se fra Jordens overflade, men er let at observere fra rummet med instrumenter, som er følsomme for den mest ultraviolette del af spektret. Koronaen er solens udvidede, ydre atmosfære, der har et langt større rumfang end solen selv. Den har en blød overgang til solvinden, som fylder hele solsystemet og heliosfæren. Den lave del af koronaen, som er forholdsvis tæt på soloverfladen, har en partikeltæthed i intervallet 1014 m−3 – 1016 m−3. (Hvor værdien for jordatmosfæren til sammenligning har en værdi på ca. 2×1025 m−3). Koronaens temperatur er adskillige millioner grader kelvin, og selv om der endnu ikke findes en komplet teori, som forklarer denne høje værdi, vides noget af varmen at stamme fra magnetisk rekonnektion. Heliosfæren strækker sig fra ca. 20 solradier (0,1 AU) til solsystemets yderste grænser. Dens indre afgrænsning defineres som det lag, i hvilket solvindens strømning bliver superalfvénisk, hvormed menes, at strømningen sker hurtigere end farten af Alfvén-bølger. Turbulens og dynamiske kræfter uden for denne grænse kan ikke påvirke formen af solkoronaen indenfor, eftersom information herom kun kan udbredes med Alfvén-bølgers fart. Solvinden breder sig uafbrudt udad gennem heliosfæren, og giver samtidig solens magnetfelt spiralform, indtil den møder heliopausen mere end 50 AU fra solen. I december 2004 passerede rumsonden Voyager 1 gennem en chokfront, som menes at være en del af heliopausen. Begge Voyager-sonder har registreret højere niveauer af energirige partikler, når de nærmede sig grænsen. Solcyklus Solpletter og solpletcyclus Når solen ses gennem et passende filter, er dens solpletter et af dens umiddelbart synlige træk. Det er tydeligt afgrænsede områder på overfladen, som viser sig mørkere end deres omgivelser på grund af lavere temperatur. Solpletter er områder, hvor intens magnetisk aktivitet med stærke magnetfelter forhindrer konvektionen og derved reducerer energitransporten fra det varme indre til overfladen. Det magnetiske felt forårsager stærk opvarmning i koronaen og danner aktive regioner, som er udgangspunkt for intense soludbrud og udstødelse af koronamasse. De største solpletter kan være titusindvis af kilometer i tværsnit. Antallet af solpletter, som er synlige på solen, er ikke konstant, men varierer over en omtrent 11-årig periode. Ved et typisk solminimum ses kun få solpletter og af og til slet ingen. De, som ses, viser sig ved høje breddegrader på solen. I løbet af den typiske solpletperiode øges antallet, og de optræder nærmere ved solens ækvator, et fænomen som er beskrevet ved Spörers lov. Solpletter forekommer sædvanligvis parvis med modsat magnetisk polaritet. Polariteten af den mest fremtrædende solplet skifter for hver solpletperiode, så den vil være en magnetisk nordpol i den ene periode og en magnetisk sydpol i den næste. Solens cyklus har stor indflydelse på rumvejret og en mærkbar indvirkning på Jordens klima. Der er tendens til, at solpletminima er korrelleret med lavere temperaturer på Jorden, og tilsvarende at perioder med varighed over gennemsnittet korrelerer med højere temperaturer. Det debatteres, om denne korrelation også betyder en årsagssammenhæng. I det 17. århundrede ser cyklusen ud til helt at være stoppet, så der er observeret meget få solpletter i denne periode. Perioden kendes som Maunder minimum eller den lille istid, hvor Europa oplevede meget lave temperaturer. Endnu tidligere minimumsperioder er fundet ved analyse af årringe og lader også til at have faldet sammen med globale temperaturer under gennemsnittet. Også danske solforskere er nu enige om at ændringer i solaktivitet ikke har bidraget til den globale opvarming i det mindste siden ca. 1980. Mulig langvarig cyklus En nylig teori hævder, at der er magnetisk ustabilitet i solens kerne, som bevirker svingninger i perioder på 41.000 eller 100.000 år. Disse kunne give en bedre forklaring på Jordens istider end den, der fås ved at se på den teori, som kaldes Milanković-cykler. Som mange andre teorier i astrofysikken kan den nye teori ikke testes direkte. Teoretiske problemer Koronatemperaturen Fotosfæren vides at have en temperatur omkring 6.000 K, mens koronaen ovenover har en temperatur på 1.000.000 K. Denne høje temperatur viser, at koronaen varmes op af noget andet end direkte varmeledning fra fotosfæren. Det menes, at den nødvendige energi til opvarmning af koronaen stammer fra turbulent bevægelse i konvektionszonen under fotosfæren, og der er foreslået to hovedmekanismer til forklaring af, hvordan den kan føre til koronaopvarmning. Den første er opvarmning via bølger, hvor der opstår lyd-, tyngdekraft- og magnetohydrodynamiske bølger ved turbulensen i konvektionszonen. Disse vil udbrede sig opad og spredes i koronaen, idet de afgiver deres energi til den omgivende gas i form af varme. Den anden mekanisme er opvarmning fra magnetiske felter, hvor magnetisk energi uafbrudt opbygges af bevægelser i fotosfæren og frigives ved magnetisk rekonnektion i form af store soludbrud og myriader af lignende, men mindre fænomener. For nærværende er det uklart, om bølger er en effektiv mekanisme til opvarmning. Det er konstateret, at alle bølger med undtagelse af Alfvénbølger spredes eller brydes, før de når koronaen. Yderligere spredes Alfvénbølger ikke let i koronaen. Forskningens fokus er derfor nu rettet mod opvarmingsmekanismer i forbindelse med soludbrud, og en mulig forklaring kan ligge i mange vedvarende udbrud på lille skala, men spørgsmålet undersøges stadig. Solens svagtlysende periode Teoretiske modeller for solens udvikling antyder, at solen i den arkæiske periode for fra 3,8 til 2,5 milliarder år siden kun lyste med 70% af sin nuværende styrke. En så svag stjerne ville ikke have været i stand til at sørge for, at vandet på jorden var flydende, og livet skulle derfor ikke have kunnet udvikle sig. De geologiske kendsgerninger viser imidlertid, at Jorden har haft en temmelig konstant temperatur gennem hele sin eksistens, og at den unge jord i virkeligheden var noget varmere end nu. Konsensus blandt videnskabsmænd omkring dette er, at atmosfæren dengang indeholdt langt større mængder drivhusgasser (som kuldioxid, metan og/eller ammoniak) end nu, og at de tilbageholdt nok varme til mere end at kompensere for den mindre mængde solenergi, som nåede planeten. Magnetfelt Solen er en magnetisk aktiv stjerne. Den skaber et stærkt og skiftende magnetfelt, som varierer fra år til år og skifter retning omkring hvert ellevte år omkring solpletmaksimum. Nasa har offentliggjort en video af en magnetfeltsvending. Dette magnetfelt har mange virkninger, som under et betegnes solaktivitet, og som omfatter solpletterne på Solens overflade, soludbrud og variationer i solvinden, som fører materiale gennem Solsystemet. Solaktivitetens virkninger på Jorden omfatter bl.a. aurora på fra moderate til høje breddegrader og forstyrrelse af radiokommunikation og strømforsyning. Solaktivitet menes at have spillet en rolle i Solsystemets dannelse og udvikling, og den ændrer strukturen af Jordens ydre atmosfære. Alt stof på solen findes i form af gas og plasma på grund af dens høje temperatur. Derfor kan solen have differentiel rotation med forskellig hastighed ved forskellige breddegrader, og det bevirker, at dens magnetfeltlinjer bliver snoet sammen og danner magnetiske feltløkker, der bryder frem fra solens overflade og udløser de dramatiske dannelser omkring solpletter og protuberanser ved magnetisk rekonnektion. Disse gentagne snoninger skaber soldynamoen og en 11-årig solpletcyklus med magnetisk aktivitet, når solens magnetiske felt skifter retning omkring hvert ellevte år. Solens magnetfelt rækker langt ud over Solen selv. Plasmaet i den magnetiserede solvind fører magnetfeltet ud i rummet og danner det såkaldte interplanetare magnetfelt. Eftersom plasmaet kun kan bevæge sig langs de magnetiske feltlinjer, strækker det interplanetare magnetfelt sig oprindeligt radialt væk fra Solen. Da felterne over og under Solens ækvator har modsat polaritet, findes der i Solens ækvatorplan et tyndt lag, som kaldes det heliosfæriske strømtæppe. På større afstande snor Solens rotation magnetfeltet og strømtæppet til en spirallignende struktur, som kaldes Parker-spiralen. Det interplanetare magnetfelt er meget stærkere end den dipole komponent af Solens magnetfelt. Solens magnetiske dipolfelt, som er på 50–400 μT (i fotosfæren) aftager med tredje potens af afstanden til en værdi omkring 0,1 nT, når det måles i Jordens bane. Derimod viser observationer foretaget af rumfartøjer, at det interplanetare felt i Jordens bane er omkring 100 gange kraftigere, nemlig omkring 5 nT. Historisk oversigt Kulturhistorisk oversigt I menneskehedens mest fundamentale forståelse er solen en lysende skive på himlen, hvis tilsynekomst over horisonten forårsager dag, og hvis fravær betyder nat. Den er det centrale himmellegeme, hvoraf livet på Jorden afhænger, hvilket man fra de tidligste tider har været sig bevidst. Solens regelmæssige daglige og årlige tilbagekomst blev ængsteligt afventet og besværget med kultiske og magiske ritualer. Særligt har solformørkelser udløst bestyrtelse og frygt. I oldtidens Kina, hvor solen var symbol for østen, forår, mandighed (Yang) og fødsel foruden for kejseren, troede man, at en drage ville sluge solen og forsøgte med stor larm at få uhyret til at give den fri igen. I mange forhistoriske og forsvundne kulturer ansås solen for at være en guddom eller et andet overnaturligt fænomen, og tilbedelse af solen indtog en central rolle i livet. For sumererne legemliggjorde solen solguden Utu, og i Babylonien og Fønikien var det guden Shamash, som hver morgen betrådte himlen og ikke længere skjulte sine stråler. I det gamle Egypten blev Ra (også Re eller Re-Atum) æret som solgud. Farao Akhenaton gjorde senere Aton, som var den personificerede solskive, til eneste gud og afskaffede alle andre egyptiske guder. I det nuværende Mexico æredes solguden Tonatiuh af aztekerne og hos mayaerne var Itzamná hovedgud, som Inti var det hos inkaerne i Sydamerika. Perserne dyrkede Mitra, og grækerne mente, at titaniden Helios flyttede Solen rundt på himlen. Man drog meget tidligt nytte af viden om de fundamentale perioder dag og år. Solen er det naturlige Ur for mennesket og betragtning af solen (og andre himmellegemer) og bestemmelse af banepunkter som jævndøgn, sommer- og vintersolhverv førte sammen med årstidernes skiften til udviklingen af kalendere, hvilket i de fleste kulturer især blev af stor betydning efter opfindelsen af agerbruget. Herved kunne vigtige årstidsafhængige begivenheder som f.eks. Nilens årlige oversvømmelser og det gunstigste tidspunkt for såning bestemmes forud, og ved færden på havet kunne man tage hensyn til farlige, sæsonbestemte stormperioder. Meget senere, da sejladserne gik over åbent hav, benyttedes solens højde på himlen til navigation, fordi den fastlægger breddegraden. Mange forhistoriske monumenter og kultsteder blev opført med henblik på betragtning og udnyttelse af solfænomener. Det gælder f.eks. stenmegalitter, som nøjagtigt markerer sommersolhverv. Nogle af de mest fremtrædende megalitter findes i Nabta Playa i Egypten og ved Stonehenge i England. I Stonehenge står solen ved sommersolhverv op lige over en bestemt sten, og solstrålerne kan på den dag lyse ind i anlæggets indre. Tilsvarende er pyramiden El Castillo i Chichen Itza i Mexico bygget, så der ved en skyggevirkning tilsyneladende ses slanger sno sig op ad pyramiden ved de to solhverv. Fra bronzealderen i Tyskland er himmelskiven fra Nebra bevaret og synes ligeledes at være et instrument til betragtning af himlen. Dens forgyldte kanter skal muligvis tydes som soljoller, der er et religiøst symbol. Fra samme tid stammer også solvognen fra Trundholm, hvis skive tydes som et solsymbol med en dag- og natside. I den nordiske mytologis skabelsesberetning skabte guderne solen af en glød fra Muspelheim og lagde den i en vogn. Gudinden Sol kører hurtigt denne vogn over himlen, trukket af hestene Árvakr og Alsviðr, fordi spandet er forfulgt af en jætte i skikkelse af ulven Skoll. Ved verdens undergang (Ragnarok) vil ulven opsluge solen. Også i antikkens Grækenland dyrkede man solguden. Det var Helios, som dagligt kørte over firmamentet med sin solvogn. Helios svarede ret nøje til romernes uovervindelige Gud Sol Invictus, hvis kult var vidt udbredt i Det romerske kejserrige. Fra antikken har astrologien overtaget solen som symbol på vitalitet. I det antikke Grækenland fremkom også de første overvejelser om solen som et fysisk objekt, begyndende med Xenofanes, der mente, at solen var en brændende uddunstning eller sky. Hvor naiv denne beskrivelse end lyder nu, betød den dog et afgørende kulturhistorisk skridt, for at se solen som et naturligt objekt modsagde fundamentalt den tidligere opfattelse af solen som en gudelig entitet. Ud fra disse tanker kritiserede Xenofanes da også Grækenlands menneskeliggjorte guder. (Hvis heste havde guder, ville disse ligne heste) og pegede frem mod en monoteisme, der ikke som hos faraonerne havde solen som Gud. Xenofanes' opfattelse slog imidlertid ikke igennem hos alle tænkere, og mange senere religiøse og filosofiske skoler faldt tilbage til de tidligere, mytiske forklaringer som det også fremgår af, at Sokrates blev dødsdømt for gudsbespottelse 200 år senere. Desuden påvirkedes folketroen i Grækenland nok slet ikke af disse overvejelser. I forhold til fiksstjernerne synes solen, når den ses fra Jorden, at bevæge sig langs ekliptika og gennem dyrekredsen (zodiac) en gang om året, og senere græske astronomer anså den for at være en af de syv planeter (græsk: Planetes = "vandrere"), efter hvilke de syv ugedage har fået deres navne i en del sprog. Det antikke verdensbillede gik i almindelighed ud fra, at Jorden var universets midtpunkt, og at solen, månen og planeterne bevægede sig i nøjagtige cirkelbaner om den. Denne flere hundrede år gamle opfattelse, som til sidst blev sammenfattet af Ptolemæus i hans værk Almagest fra omkring år 150, og som senere støttedes af Aristoteles, holdt sig i endnu mindst 1.300 år. Den forsvaredes i særdeleshed af den kristne kirke, så meget mere som det også af Bibelen lader til at fremgå, at solen bevæger sig. Modellen med den ubevægede jord udviste dog i tidens løb flere og flere svagheder, efterhånden som opfindelser og bedre observationer var til rådighed. Bl.a. kunne planeternes bevægelser kun forklares ved komplicerede hjælpekonstruktioner som epicykler. Aristarchos fra Samos havde i 2. århundrede f.Kr. forgæves postuleret, at solen var verdens centrum. Først mere end 1.500 år senere blev tanken taget op igen af lærde som Nikolaus von Kues og Regiomontanus og viderebearbejdet af Nicolaus Kopernikus og senere astronomer og videnskabsmænd, til at begynde med som rene "regnemodeller". Da disse begyndte at blive omsat til et reelt verdensbillede, vendte kirken sig imidlertid afgørende mod sådanne tanker, og videnskabsmænd som Giordano Bruno, der hævdede, at universet var uendeligt i udstrækning med et uendeligt antal sole og mange planeter, blev brændt på bålet i år 1600, mens Galilei, der var nået til overbevisning om en central sol, blev forfulgt af inkvisitionen. Ved fortsatte observationer, nøjagtige bestemmelser af planeternes baner, brug af det nyopdagede teleskop og opdagelsen af himmelmekanikkens sætninger, indtog det nugældende (modificerede) heliocentriske verdensbillede sin plads. Yderligere fremskridt i astronomien viste sluttelig, at heller ikke solen indtager nogen særlig eller fremtrædende plads i universet, men er en stjerne mellem milliarder og atter millarder af andre stjerner. Videnskabelig udforskning Tidlige teorier En af de første, der fremkom med en videnskabelig forklaring af solen, var antikkens græske filosof Anaxagoras, der påstod, at den var en gigantisk, flammende metalkugle, som endog var større end Peloponnes, og altså ikke var Helios´ stridsvogn. For udbredelse af dette kætteri blev han fængslet af myndighederne og dømt til døden (men senere løsladt efter indgriben af Perikles). Eratosthenes kan have været den første til præcist at beregne afstanden fra Jorden til solen, idet han i det 3. århundrede f.Kr. beregnede den til 149 millioner kilometer, samme størrelsesorden som det i dag accepterede tal. Som nævnt var den teori, at solen er det centrum, hvorom planeterne bevæger sig, allerede fremsat i antikken af Aristarchos, men var i øvrigt bl.a. også gængs blandt de sydamerikanske indianerne (se heliocentrisk). Efter at denne tanke blev taget op igen i Europa i 1400-tallet, var det først Kopernicus, der i det 16. århundrede med værket De Revolutionibus Orbium Coelestium (Om de himmelske sfærers omdrejning) forsøgte at give den matematisk grundlag, hvilket dog i sidste ende ikke lykkedes ham. Hans værk banede imidlertid vejen for videre udforskning og lagde fundamentet til det kopernikanske verdensbillede. Teleskopet og resultater derefter Efter opfindelsen af teleskopet foretog Thomas Harriot, Galilei og andre astronomer i begyndelsen af det 17. århundrede detaljerede observationer af solpletter. Galileo foretog nogle af de første og hævdede, at pletterne befandt sig på solens overflade og derfor ikke var små objekter, som passerede mellem Jorden og solen. Johann Fabricius beskrev dem som den første i 1611 i en videnskabelig afhandling, hvori han korrekt henførte deres vandring over solskiven til solens egenrotation. I 1619 postulerede Johannes Kepler eksistensen af en solvind på grundlag af den kendsgerning, at kometers hale altid er rettet væk fra solen. Afstanden til Mars blev bestemt af Giovanni Cassini og Jean Richer i 1672, og de blev derved i stand til at beregne afstanden til solen. Isaac Newton analyserede solens lys ved hjælp af et prisme og viste, at det var sammensat af lys af mange farver. Allerede 1775 formodede Christian Horrobow, at antallet af solpletter ændres periodisk og William Herschel opdagede i 1800 den infrarøde stråling udenfor den røde del af solspektret. 1802 påviste William Hyde Wollaston de mørke absorptionslinjer i solspektret og Joseph von Fraunhofer undersøgte dem fra 1814 systematisk, hvorfor de tydeligste stadig ofte kaldes Fraunhoferlinjer. 1843 publicerede Samuel Heinrich Schwabe sin opdagelse af solpletaktivitetens cyklus, og George Hale udviklede spektroheliografen i 1889. Henry Augustus Rowland færdiggjorde i 1897 et atlas over solspektret med samtlige spektrallinjer, og i 1908 opdagede George Ellery Hale, at spektrallinjerne i solpletområderne var opspaltet som følge af magnetiske kræfter, den såkaldte Zeeman-effekt. At solen udstråler radiobølger blev klarlagt i 1942, og i 1949 påviste Herbert Friedman den solare røntgenstråling. Svingningerne i fotosfæren blev konstateret i 1960 og førte til helioseismologien, som undersøger solens egensvingninger for at klarlægge processerne i dens indre. Der er i tidens løb bygget specielle solobservatorier, ligesom der er indrettet enorme underjordiske detektorer til undersøgelse af neutrinoudsendelse fra solen. Detektoren Super-Kamiokande fandt for første gang neutrinooscillation i 1998. Teoretiske arbejder I begyndelsen af den moderne videnskabelige æra var kilden til solens energi en betydelig gåde. Lord Kelvin foreslog, at solen kunne være et langsomt afkølende, flydende legeme, som udstrålede varme fra et indre lager. Senere foreslog Kelvin og Hermann von Helmholtz den såkaldte Kelvin-Helmholtz mekanisme som forklaring på energioutputtet. Uheldigvis var deres estimat af solens alder kun 20 millioner år, meget kortere end det tidsrum på flere milliarder år, som fremgik af geologiske undersøgelser. Joseph Lockyer, som opdagede helium i solens spektrum, fremsatte i 1890 en meteor-hypotese om solens dannelse og udvikling. En løsning baseret på kendte kendsgerninger fremkom ikke før 1904, hvor Ernest Rutherford foreslog, at solens energiudsendelse kunne opretholdes ved hjælp af en intern varmekilde, og at denne kunne være radioaktivt henfald. Det blev imidlertid Albert Einstein, som kunne give det afgørende spor i søgningen efter kilden til solens energiudsendelse med sin ligning for ækvivalensen mellem masse og energi: E = mc². I 1920 foreslog Arthur Eddington, at trykket og temperaturen i solens kerne kunne fremkalde en kernefusionsreaktion, hvor protoner samledes til heliumkerner og producerede energi ved nettoændringen i masse. Overvægten af brint i Solen blev bekræftet i 1925 af Cecilia Payne-Gaposchkin hjælp af ionisering teori udviklet af Meghnad Saha, en indisk fysiker. Dette teoretiske koncept videreudvikledes i 1930'erne af astrofysikerne Subrahmanyan Chandrasekhar og Hans Bethe. Hans Bethe beregnede detaljerne i de to vigtigste energiproducerende kernereaktioner, som holder solen i gang. En afhandling, som både fuldstændiggjorde dette og pegede fremad mod den nuværende astrofysik, publiceredes i 1957 af Margaret Burbidge med titlen "Synthesis of the Elements in Stars" (Stjerners grundstofsyntese). Afhandlingen viste overbevisende, at flertallet af grundstofferne i universet er dannet ved nukleosyntese, som er foregået ved kernereaktioner inde i stjerner, hvoraf nogle var lig solen. Denne erkendelse udgør stadig en af videnskabens store bedrifter. Udforskning fra rummet I nyeste tid er der opnået mange nye resultater ved målinger fra rummet, hvorfra det er muligt at undersøge bølgelængder, som ellers absorberes i jordens atmosfære. Det er først sket fra satellitter i jordomløb, men det er også med rumsonder forsøgt at komme solen nærmere, hvilket de høje temperaturer og den intensive stråling gør til en teknisk udfordring. De første satellitter til observation af solen opsendtes mellem 1959 og 1968. Det var NASA's Pioneer 5, 6, 7, 8 og 9, som kredsede om solen i næsten samme afstand som jorden og foretog de første detaljerede målinger af solvinden og solens magnetfelt. Pioneer 9 var virksom særlig længe og sendte data helt til 1987. I 1970'erne fik videnskabsmændene vigtige nye data om solvinden og solens korona fra Helios 1-sonden og fra Apolloteleskopet på Skylab. Apolloteleskopet styredes af astronauterne på Skylab, og det foretog de første tidsserie-observationer af solens overgangsregion og af ultraviolet stråling fra koronaen. Opdagelserne var bl.a. de første observationer af koronamasseudstødelse og af "huller" i koronaen, som nu vides at hænge nøje sammen med solvinden. Solar Maximum Mission (SMM) opsendtes af NASA i 1980 med det formål at undersøge gamma-, røntgen- og UV-stråling fra soludbrud. Den brød ned efter få måneder, men blev repareret i 1984 ved et besøg af rumfærgen Challenger og var derefter virksom til juni 1989. Rumsonden Ulysses i 1990 skulle benyttes til første observation af solens poler, hvilket kræver en baneændring på 90° for at komme ud af planeternes baneplan. Det opnåedes ved at lade sonden flyve forbi kæmpeplaneten Jupiter, en såkaldt gravity assist-forbiflyvning. Den lykkedes, og Ulysses blev derved den hidtil eneste rumsonde, som har forladt ekliptikas plan. Den har to gange overfløjet begge solens poler og har fundet, at solvinden fra høje bredder bevæger sig med omkring 750 km/s (langsommere end forventet), og at der fra disse breddegrader udgår store magnetiske bølger, som spreder galaksens kosmiske stråling. Den japanske Yohkoh (solstråle) satellit opsendtes 1991 og observerede soludbrud på røntgenbølgelængder. Den gik i stand-by tilstand som følge af en solformørkelse i 2001, hvor den mistede sin fastlåsning af retningen til solen. En de hidtil vigtigste solobservationsmissioner har været SOHO, der er et fælles projekt mellem European Space Agency og NASA. Den har nu (2007) fungeret i over ti år og været vigtig nok til, at en opfølgning, Solar Dynamics Observatory, planlægges opsendt i 2008. SOHO er stationeret i lagrange-punkt L1 og giver daglige optagelser af solen ved mange bølgelængder og bidrager til forudsigelse af soludbrud. I tilgift har den opdaget et stort antal kometer, hvoraf de fleste dog er små og udslettes ved passage af solen. I 2001 startede Genesis for at indsamle solmateriale fra rummet. Sonden returnerede til Jorden i 2004, men knustes, da en faldskærm ikke foldede sig ud. Nogle brugbare prøver har dog kunnet reddes og er ved at blive undersøgt. De to STEREO-sonder opsendtes i oktober 2006 og stationeredes i henholdsvis lagrange-punkt L4 og L5 med henblik på at tage tredimensionale billeder af solen og dens fænomener. Solobservation og øjenskader Sollys er meget skarpt, og at se direkte på solen med det blotte øje selv i korte perioder er potentielt farligt. Lyset vil påvirke nethinden med omkring 4 milliwatt, som vil opvarme den let og kunne forårsage permanente skader i form af blindhed eller blinde pletter i synsfeltet. Eftersom der ikke er nogen følelse af smerte, bliver man ikke umiddelbart opmærksom på, at synet er ved at blive ødelagt. Delvise solformørkelser udgør en særlig risiko, fordi øjets pupil ikke er tilpasset den usædvanligt høje kontrast, og fordi den udvider sig i forhold til den samlede mængde lys og ikke'' i forhold til det klareste objekt i synsfeltet. Det meste af sollyset vil være blokeret af måneskiven, men fotosfærens udækkede dele har samme klarhed som på en normal dag. I det dæmpede tusmørke vil pupillen udvide sig fra ~2 mm til ~6 mm og hver celle i nethinden modtage ca. 10 gange så meget lys som ved at se på en uformørket sol. At betragte solen gennem lyskoncentrerende optik som f.eks. en kikkert er naturligvis endnu farligere, medmindre der benyttes et korrekt filter til at dæmpe lyset. Uafskærmede kikkerter kan sende over 500 gange så megen energi til nethinden som ved brug af det blotte øje, hvilket vil dræbe nethindens celler næsten øjeblikkeligt. (Selvom effekten per arealenhed af billedet på nethinden er den samme, kan varmen ikke føres væk hurtigt nok, fordi billedet er større). Selv et ganske kort kig på middagssolen gennem en uafskærmet kikkert kan give permanent blindhed. Filtre til brug for iagttagelse af solen skal være specielt beregnet til formålet. Utilstrækkelige filtre lader f.eks. skadelige UV- eller IR-stråler passere. Filtre til teleskoper eller kikkerter skal sættes på objektivet eller blænden og ALDRIG på okularet, fordi okularfiltre pludselig kan revne eller ødelægges af varmen fra absorberet lys. En sikker måde at betragte solen på er at projicere et billede af den på en skærm ved hjælp af et lille refraktionsteleskop (eller kikkert) og okular uden sammenlimede dele. Andre teleskoptyper kan ødelægges ved sådan brug. Se også Antisolpunkt Solformørkelse, Måneformørkelse, Venuspassage, Merkurpassage Pyrheliometer, Heliograf Kilder Referencer Litteratur Thompson, M. J. (2004), Solar interior: Helioseismology and the Sun's interior, Astronomy & Geophysics, v. 45, p. 4.21-4.25 T. J. White; M. A. Mainster; P. W. Wilson; and J. H. Tips, Chorioretinal temperature increases from solar observation, Bulletin of Mathematical Biophysics 33, 1-17 (1971) Eksterne henvisninger Solen Forklaring til væsentlige data om Solen Ing.dk: Solens poler har skiftet plads NASA/Marshall Solar Physics hjemmeside Solens profil fra NASA's Solar System Exploration NASAs hjemmeside om solformørkelser Aktuelle SOHO-billeder Nasa SOHO (Solar & Heliospheric Observatory) OSS (FAQ) Solar Sounds fra Stanford Spaceweather.com Eric Weisstein's World of Astronomy – Solen En samling film om solen The Institute for Solar Physics- Bevægelser af solpletter og spiculer Algoritme til beregning af solens position og fra National Renewable Energy Laboratory MySolarSystem.com: Information om og billeder af solen National Solar Observatory Helioseismisk holografi af solens bagside fra Stanford Illustration med sammenligning af solens størrelse i forhold til solsystemets planeter og til andre stjerner
842
https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget%20ved%20Lund
Slaget ved Lund
Slaget ved Lund stod den 4. december 1676, under den Skånske Krig, og er et af de blodigste slag i Norden. Tabstallene var cirka 50% på begge sider (cirka 6.000 danskere og 3.000 svenskere). Om morgenen den 4. december gik den svenske kong Karl XI med sin hær over Kævlingeåen og angreb den danske hær under ledelse af Christian V. Kampene foregik i over otte timer, og resultatet var længe usikkert. Efter et større mandefald syntes det dog hen ad eftermiddagen, at svenskernes kræfter var udtømte. Da gjorde kong Karl XI med nogle hundrede ryttere et sidste fortvivlet angreb i ryggen på de tynde, danske rækker og vristede dem sejren af hænde. Danskerne trak sig tilbage til citadellet i Landskrona. Svenskerne vandt slaget ved nytænkning inden for den taktiske offensiv, men sejren kunne ikke udnyttes på grund af de store tab. Mindesmærke I dag findes et mindesmærke fra 1876 over slaget ved Lund i Monumentparken i hvad der må opfattes som en lille bypark i et trafikeret hjørne omkring indre ringvej nord for Lunds centrum. Referencer Eksterne henvisninger Arne Stade: "Christian V i slaget vid Lund" (Historie/Jyske Samlinger, Ny række, Bind 15; 1983) Begivenheder i 1676 Lund, Slaget ved Lund, Slaget ved Lund, Slaget ved Lund
843
https://da.wikipedia.org/wiki/Lund%20%28Sverige%29
Lund (Sverige)
Lund er en by i Skåne i den sydlige del af Sverige. Lund har indbyggere og er hovedby i Lunds kommune. I byen ligger Lunds Domkirke og Lunds Universitet. Historie Dansketiden Lund er sammen med Sigtuna den ældste by i det nuværende Sverige. Byen var – som resten af Skåne – dansk fra begyndelsen. Den blev grundlagt som købstad af Knud den Store. Knud den Store lod blandt andet indrette et møntværk i byen, og på mønterne blev byens navn stavet på samme måde, som møntmestrene i England på samme tid stavede London, og derfor skrev man LVND DENEMAC for at markere, at det var det danske London i Skåne, og ikke London i England, der var tale om. Byen var for en kort periode under Erik Emune Danmarks hovedstad. Herfra kommer betegnelsen "Metropolis Daniæ". Ingen konge kunne bestige den danske trone uden først at blive hyldet af skåningerne på Leerbecks høj (i dag Sliparebacken) ved Lund. Samme høj var stedet for Skånelandenes landsting. Byen blev grundlagt omkring år 990, formentlig delvis ved flytning fra det tidligere Opager (Uppåkra). I 1060 fik byen sin første biskop. I 1100-tallets første halvdel byggedes Lund Domkirke, et kloster og flere mindre kirker. I 1104 blev byen residensby for den nordiske ærkebiskop og Danmarks vigtigste by med 3.000–4.000 indbyggere. I begyndelsen af 1300-tallet tabte byen dog betydning i forhold til Malmø. Ved reformationen ændredes Lunds stilling ved, at ærkebispesædet blev nedlagt og de kirkelige ejendomme blev opdelt. I året 1658 kom Lund sammen med Skåne, Halland og Blekinge under svensk overhøjhed, og i 1666 grundlagdes Lund universitet som et led i forsvenskningen. Allerede 1425–1536 fandtes dog Akademiet i Lund, Danmarks første egentlige universitet. Katedralskolen i Lund, grundlagt i 1085 er Danmarks ældste skole. Den er stadig i drift og er en gymnasieskole i byens centrum. Efter overgangen til Sverige Freden i Lund 1679 afsluttede Skånske Krig. Lund er industrimæssigt kendt for Tetra Pak, som står for papirkartonerne til mælk og juice over hele verden. Ericsson har en udviklingsafdeling i byen, og andre væsentlige industrigrene er medicinalbranchen, elektronik og forlagsvirksomhed. Kultur Byen har en lang række gamle bygninger, hvoraf nogle går helt tilbage til middelalderen. Disse tæller både Krognoshuset fra omkring 1300, Liberiet fra 1400-tallet og Stäket fra 1570. Dekanhuset, som sammen med en række andre historiske bygninger er samlet i frilandsmuseet Kulturen midt i byen, stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Kungshuset i parken Lundagård i det centrale Lund stammer fra 1584. Personer fra Lund Johann Christoph Muhrbeck († 1805) Elin Wägner († 1949), forfatter Max von Sydow, skuespiller, († 2020) Lina Wolff (1973-), forfatter Timbuktu (1975-), musiker Galleri Referencer Eksterne henvisninger
844
https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarksmesterskab%20%28fodbold%29
Danmarksmesterskab (fodbold)
Danmarksmesterskabet i fodbold er der blevet spillet om siden sæsonen 1912/13. I København havde man siden 1889/90 afviklet Fodboldturneringen og Københavnsmesterskabet, men vinderne af disse turneringer regnedes ikke for danske mestre. Efterhånden som fodboldspillet blev mere og mere udbredt i landet, voksede ønsket om et nationalt mesterskab, som DBU altså indførte i 1912 under navnet Landsfodboldturneringen. I begyndelsen blev mesterskabet afgjort som et slutspil mellem vinderen af Københavnsmesterskabet og vinderen af Provinsmesterskabsturneringen, men fra og med sæsonen 1927/28 oprettede DBU Danmarksturneringen som en landsdækkende turnering, der siden har afgjort mesterskabet. De første to sæsoner var holdene opdelt i fem kredse, hvor vinderne mødtes i en slutrunde. Fra 1929 spillede de bedste hold i en samlet landsdækkende række med navnet Mesterskabsserien. I 1945 ændrede den bedste række navn til 1. division. Der uddeles guld-, sølv- og bronzemedaljer til nummer et, to og tre. Siden 1991 har turneringens bedste række heddet Superligaen. Ligaen omtales dog af arrangørerne under forskellige navne, alt efter hvem der er sponsor. Tidligere har rækken heddet Coca-Cola Ligaen (1995/96), Faxe Kondi Ligaen (1996/97-2000/01) og SAS-ligaen (2001/02-2009/10). Fra sæson 2010/11 til og med sæsonen 2014/15 hed ligaen igen Superligaen. Fra sæsonen 2015/16 og 3 sæsoner frem hedder ligaen Alka Superligaen. Indtil slutningen af 1970'erne var mesterskabet kun åbent for amatørspillere, og bl.a. den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen prøvede at overtale DBU til at indføre professionel fodbold i Danmark. Da han ikke havde held med det, forsøgte han i 1977 sammen med Helge Sander at oprette en alternativ, professionel liga, Dansk Professionelt Fodboldforbund. Det lykkedes ikke, men det rystede DBU så meget, at der blev indført betalt fodbold i Danmark fra 1978. Danmarksmestre i fodbold siden 1913 Superligaen (1991- ) 1. division (1945-1990) "Krigsturneringen" (1940-1945) Mesterskabsserien (1929-1940) Danmarksmesterskabsturneringen (1927-29) Landsfodboldturneringen (1912-1927) Følgende tabel er en oversigt over resultaterne af Landsfodboldturneringen fra 1912 til 1927. Flest titler klubber De hidtil afviklede danmarksmesterskaber er fordelt på 20 forskellige klubber. Yderligere 13 klubber har vundet DM-medaljer, medaljerne er blevet fordelt på følgende klubber: Flest titler spillere Pr. 2019 31/12 2019 To spillere har som de eneste vundet DM med tre forskellige klubber: Jens Madsen vandt i 1988, 1990 og 1991 med Brøndby IF, i 1994-95 med AaB og 1999-00 med Herfølge BK. Hans Aabech vandt i 1973 med Hvidovre IF, i 1980 med KB og i 1983 med Lyngby. Flest titler trænere Pr. 2019 31/12 2019 Noter Referencer Eksterne henvisninger DM-oversigt på danskfodbold.com Dansk fodbolds historie på Totalbold.dk Se også Superligaen Danmarksturneringen i fodbold Evighedstabel dansk fodbold Mesterskab (fodbold) Fodboldligaer Danmarksmesterskaber i fodbold Tidslinjer Danmarksturneringen i fodbold
845
https://da.wikipedia.org/wiki/Horsens
Horsens
Horsens er en by i Østjylland og er med sine Danmarks 8. største by. Byen ligger inderst i Horsens Fjord på den jyske østkyst. Horsens er hovedby i Horsens Kommune i Region Midtjylland. Den nævnes første gang i 12. århundrede og var en betydelig by i Middelalderen med adskillige klostre og fæstningsanlæg. En række patricierhuse, bl.a. Jørgensens Hotel, vidner om at Horsens også var "købmændenes by" i 1700-tallet. I dag er byen inde i en udviklingsfase med ny industri, der flytter til byområdet eller udvider eksisterende aktiviteter. Transportcentrum er i de sidste par år flyttet fra Trekantområdet til Horsens. Byen har stor elektronikindustri og grafiske firmaer. Horsens har endvidere Danmarks eneste industrimuseum. Den østjyske fjordby har i Søndergade Danmarks bredeste hovedstrøg, som er gågade. I den nordlige del af byen ligger på en bakketop det tidligere Horsens Statsfængsel, der nu er museum og kulturhus under navnet Fængslet med især koncerter og kulturfestivaler. Etymologi Navnet staves i Kong Valdemars Jordebog Horsnæs, og lignende stavemåder (Horsnes, Horssnæs osv.) findes i mange gamle dokumenter; det udledes almindelig af / "hors“ (hest) og "næs“, hvad der også stemmer overens med byens våben, og navnet er da ligesom Assens-Asnæs gået over til den nuværende form. Historie Middelalderen En gravplads fra slutningen af 900-tallet er fundet i Søndergade og grubehuse er påvist i Borgergade. Horsens havde sandsynligvis betydning allerede i det 11. århundrede, men navnet ses først i det 12. århundrede, da byen var møntsted under borgerkrigen 1147-57. Dens beliggenhed gjorde den tidligt til en vigtig handels- og skibsfartsby, omend den som de andre danske købstæder i middelalderen var hæmmet af Hansestæderne. Under krigen mellem Erik Plovpenning og Abel blev den plyndret og brændt i 1247. I 1261 kom et norsk gesandtskab til Horsens for at hente Ingeborg, Erik Plovpennings datter (som opholdt sig i et kloster i nærheden), da hun skulle giftes med Magnus Lagabøter. Under krigen med Norge blev byen brændt 1285 af den norske fribytter Alf Erlingsen. Erik Menved opholdt sig i byen i 1292 og 1299 og udstedte flere breve herfra. Han sluttede i Horsens den 9. august 1313 et forlig med hertug Erik 2. af Sønderjylland og lod ved den lejlighed nogle adelsmænd dømme som forrædere, fordi de havde ægget bønderne til oprør; de oprørske bønder blev ligeledes straffet og tvunget til at opføre en borg i eller ved Horsens. At byen har lidt under interregnet og de påfølgende urolige tider, lige som under Den Sorte Død i det 14. århundrede, er vel utvivlsomt. Erik af Pommern sluttede den 22. august 1432 i Horsens en våbenstilstand på 5 år med de holstenske grever og Hansestæderne. En rigsdag holdtes her i 1453. Byen har tidligt haft sin egen stadsret, i alt fald fra det 13. århundrede, vistnok taget af den slesvigske stadsret, hvad der fremgår af et brev fra 1317, hvori Horsens borgere sendte Æbeltoft en afskrift af "Vor Lov, som er stadfæstet af de danske Konger". Hvornår den fik købstadsrettigheder, vides ikke. De ældste kendte privilegier er udstedt i 1442 af Christoffer af Bayern og ofte senere bekræftet og udvidet, således i 1452, 1485, 1503, 1531, 1540, 12. december 1560, 1597, 30. november 1648 og 23. januar 1672. Byen havde i middelalderen to klostre. Franciskanerklosteret blev stiftet i 1261 af ridder Niels fra Barritskov, der skænkede Gråbrødreordenen sin store gård i Horsens tillige med alle sine byggegrunde og pladser der imellem det vest derfor liggende stræde (Badstuestrædet) og byens østre grav. I de følgende tider betænktes klosteret ofte med gaver, således i testamenter 1268, 1319, 1396, 1495, 1509 og 1514. I 1275 og senere, sidst 1529, holdt franciskanerne kapitel her; under Erik af Pommern, Christian I og kong Hans blev der holdt møder og retterting her. Ved 1497 hjemsøgtes klosteret af en større brand; 1504 antog munkene den strengere ordensregel, Observantsen. I reformationstiden fandt munkene en tid lang støtte hos adelsmanden Manderup Holck til Barritskov, en ætling af klosterets stifter, men uvilje fra borgernes side nødte dem snart til at drage bort; 1530 fik borgerskabet af kongen løfte på at erholde tilbage alle de gårde og jorder i byen, som var overført til klosteret, når munkene drog bort; dette foregik i 1532, og klosterkirken blev da givet byen til sognekirke, mens klostergården bestemtes dels til skole og bolig for præsten, dels til hospital. Klosteret har sikkert på sædvanlig vis udgjort et firefløjet bygningskompleks, af hvilket kirken vistnok dannede den nordlige fløj. Desuden synes der til klosteret at have hørt et hus nede ved åen, syd for klosteret. Fundamenter af det blev fundet i 1875 og senere. Det andet kloster mod øst uden for byen, Sankt Hans Kloster eller Korsbrødregården, var af Johanniterordenen. Det nævnes første gang 1390, da der forekom en Bernhard som forstander for det, men sandsynligvis var det noget ældre. I tidens løb erhvervede det adskillige ejendomme i byen og på landet; 1438 mageskiftede det således to gårde i Elbæk og Gangsted samt en bod i Horsens mod en mark ved Hansted Bro, der tilhørte Øm Kloster; 1505 havde det andel i Elling mark; også Priorslykke og Spedalsø ved Horsens havde det rådighed over, lige som Horsens Sankt Jørgensgård vistnok har stået i afhængighedsforhold til det; 1530 skødede prior og konvent Lerager i Nørvang Herred til Mogens Gøye. Klosterkirken synes mærkelig nok tillige at have været sognekirke; thi 1480 fik prioren pavens tilladelse til, at de sognefolk, som indtil da havde søgt klosterkirken, fremtidig for at undgå sørøveroverfald måtte søge Sankt Jacobi Kapel i Horsens, der tilhørte klosteret. Ved reformationen blev klosteret inddraget under kronen og bortforlenet til adelige, således 1537 til forhenværende biskop Oluf Munck; 1668 blev det forlenet til Holger Rosenkrantz, der 29. januar 1575 fik det tilskødet af kongen "med Bygning, Kirke, Kirkegaard tillige med alt Gods", deriblandt omtrent 60 bøndergårde. Klosteret har sikkert været et firefløjet kompleks, af hvilket klosterkirken dannede den sydlige fløj, men heraf findes nu intet spor. Klosterkirken forsvandt sikkert længe før de øvrige bygninger. På klosterkirkegården er der fundet murede grave. Til klosteret hørte som til alle andre Johanniterklostere et sygehus, der lå på kirkegården syd for kirken, nær ved stranden; 1562 blev det skænket til Aarhus Hospital. Af milde stiftelser har byen haft to: et Helligåndshus og en Sankt Jørgensgård. Helligåndshuset hørte til rækken af de borgerlige hospitalsstiftelser; det var i alt fald til i 1509, måske dog allerede 1468, idet det mulig er identisk med den "Helgensgaard i Horsens", der nævnes dette år. Med hospitalet var forbundet et kapel. Helligåndshuset blev med alt tilliggende 1541 skænket til Aarhus Hospital, hvortil lemmerne flyttedes, men 1560 blev det atter oprettet som hospital. Sankt Jørgensgården, for spedalske, lå uden for byen, uvist hvor; den nævnes første gang i 1492, da kong Hans tillod, at Thorsted Kirke fremdeles måtte tilhøre den (stadfæstet 1502 og 1524); ved Christian IIIs brev af 1542 er den sikkert blevet ophævet. Byen har mulig haft en kirke endnu foruden de to nævnte klosterkirker og Sankt Ibs Kirke. Thi ved brev af 1540 tillod Christian III borgerne i Horsens at "nedbryde den gamle Kirke, som kaldes Vor Frue Kirke, og benytte Kalk, Sten, Klokker og Tømmer og anden Del til Hjælp til at opbygge deres Sognekirke med". Den her mente sognekirke er vist nok den tidligere gråbrødrekirke, der 1532 blev sognekirke. "Vor Frue Kirke" har man almindelig antaget var identisk med Sankt Ibs Kirke eller den nuværende Vor Frelsers Kirke, idet denne oprindeligt skulle have været indviet til Vor Frue og efter reformationen have fået navnet Sankt Ibs; det er dog meget tvivlsomt, blandt andet fordi kirken allerede i 1480 kaldes capella sancti Jacobi og 1532 Sankt Ibs. Snarere kunne man tænke på Sankt Hans Klosters kirke, da klosteret 1480 kaldtes "preceptoria beate Marie virginis" , men dette er også tvivlsomt. Om en Vor Frue Kirke i Horsens vides for øvrigt intet. At byen i middelalderen har haft flere gilder, må antages; 1532 nævnes Vor Frue Kompagni; der må vistnok også have været et Sankt Gertruds Gilde (1627 nævnes "Sankt Gertruds Have") og måske et papegøjegilde. Byen har i middelalderen været omgivet af grave og volde; 1261 nævnes den Østre grav, der vistnok har gået midt over Kattesund noget øst for Borgergade ned til åen; ligeledes omtales Vestre grav, som gaden "Graven" mellem Nørregade og Søndergade endnu minder om; mod nord har grænsen vist nok været omtrent, hvor Kildegade nu går; mod syd havde byen en naturlig grav i åen. I et kongebrev fra 1581 tillades det byen at bruge og bebygge resterne af de gamle volde, som da lå øde og ubrugte. Byen har haft 5 porte: Sønderport ("Hospitalsport" ved byens ældste bro Sønderbro, også kaldet Sankt Jørgens Bro, Højbro og Hospitalsbro), Fugholms Port, Smedegades Port, Kattesunds Port og Borgergades Port (først nedbrudt ved konsumtionens ophævelse ved midten af det 19. århundrede). Den næstældste bro er Fugholms Bro. Renæssancen I slutningen af middelalderen og begyndelsen af den nyere tid tiltog byens handel især på Lübeck, Hamborg, Bremen, Amsterdam og Norge, efterhånden som Hansestædernes magt knækkedes; den regnedes for en af Jyllands vigtigste byer, mange adelige havde gårde der, og velstanden steg, om også fremgangen for en kort tid kunne hæmmes ved pest og ildebrand. Således fik borgerne efter en stor brand 1540 skattefrihed i 4 år, og to år efter fik de Kronens mark, Lovby Mark, mod en årlig afgift, for at borgerne kunne komme til "deres rette Næring og Bjærging" og byen "saa meget desbedre blive bygget og forbedret igen". Efter en anden stor brand under Frederik II fik borgerne atter skattefrihed i 2 år, men tillige pålæg om at tække husene med tegl. Pesten hjemsøgte byen blandt andet 1578-79. I øvrigt tog byen stærk del i de store bevægelser, der indledte den nyere tid. Reformationen fik tidlig fodfæste, navnlig ved prædikanten Peder Borgsmed, der allerede optrådte her 1530. Christian III modtog de jyske og fynske stænders hylding 18. august 1534 uden for Horsens. Under krigene i det 17. århundrede led byen meget; den plyndredes både af venner og fjender. Således huserede den tyske oberst Wolf Heinrich Bauditz (Baudissin), der var i dansk tjeneste, slemt her i 1627, og samme år besattes den af de kejserlige tropper, der først forlod den ved fredsslutningen 1629. Næppe var den kommen til kræfter igen, før den i januar 1644 blev besat af de svenske, som brandskattede den for over 30.000 rigsdaler og for en stor del ødelagde den, idet 89 gårde og huse vare mere eller mindre i grus og dens skibe ruinerede eller bortførte, "saa at mange derudover ere geraadne i Armod, og udi Byen nu er ganske ringe Formue og Næring". Ved kongeligt brev af 1646 fik Horsens skattefrihed for 3 år. Atter besattes den af de svenske 1657, og året efter kom de allierede, polakkerne og brandenborgerne, der efterlod den i en sådan tilstand, at den for lange tider lå nede. Under enevælden I 1672 havde den kun 1.584 indbyggere, da mange vare flygtede fra byen; i 1682 var der kun 87 gårde, 72 huse og 279 boder (mod 123, 158 og 302 i 1627) og en stor del øde pladser. Dertil kom indkvarteringer og forøgede skatter, handel og søfart gik tilbage, og byen stod i stampe til langt op i det 18. århundrede. I 1720 siger magistraten, at af de 214 mænd, der havde borgerskab, var halvdelen fattige, og en stor del betlede brødet, og 1753 erklærede den, at "den sorte Armod regerer i de fleste Huse med bevæbnet Haand". I 1709 havde byen 17 fartøjer på 152½ læster, 1711 kun 13 fartøjer på 127 ½ læster. Ifølge magistratens udtalelser i marts 1721 havde byen ved fjendehånd mistet 12 skibe; 1726 var der 18, 1732 og 1735 24 skibe på 232 læster, i 1746 20 skibe på 156 læster. Skibsfarten gik mest på Flensborg, København og Østersøbyerne samt Norge. En væsentlig hindring for sejladsen var de dårlige havneforhold, til hvis forbedring der først blev gjort noget af betydning i slutningen af det 18. århundrede. Folketallet angives 1769 til 2.584 og 1787 til 2.221. I 1808 havde byen indkvartering af fransk-spanske tropper. Endnu 1806 (da 31 skibe på 457 læster) kunne borgmesteren sige, at tilstanden var den samme som 1768. Men da den syvårige krig med England og den deraf følgende krise var overstået, og havnearbejdet havde fået fart, kom fremgangen og udvidelsen, navnlig efter 1840. Horsens anno 1778 Horsens, en købstad i Nim Herred, Stjernholm Amt, Århus Stift, 5½ mil fra Aarhus og 4 mil fra Vejle. Byens ældste privilegier som kendes, er fra Christoffer af Bayern 1442. Den har allerede været til i det 11. århundrede. Byen har 14 gader, 2 torve, et stort grundmuret rådhus, 5 porte, 2 broer over åen, 497 gårde og huse, deriblandt afg. etatsråd Lichtenbergs gård på 2 etager grundmuret med hvælvede kældre, anseelig opgang, betrukne og gipsede værelser. Apoteket og gården næst ved og grev Trampes gård samt adskillige andre anseelige gårde på 2 etager. Klosterkirken er stor og indvendig anseelig, har ingen kirketårn. Altertavlen er middelalderligt billedskærerarbejde, meget stærkt forgyldt med fire låger. Koret er stort og anseeligt med et stort tralværk. Prædikestolen er overmåde ziirlig af ibenholt og brasilientræ, billedhuggerarbejdet er et basrelief bekostet 1670 af Dorthe Hansdatter, rådmand Anders' enke. Orgelværket er stort og ziirligt bekostet 1739 af købmand Peder Bjerring. Sankt Ibs eller Jacobi Kirke har et højt tårn med 5 klokker og et spir tækket med kobber. Latinskolen er bygget 1745, 54 fag ny grundmur og 8 fag bindingsværk, hvori er et bibliotek med 430 bind. Dertil er 1 rektor, 2 hørere, 30-40 disciple. Hospitalet er bygget på Frederik 2.'s befaling 1560, er en stor gammel, grundmuret bygning på 21 fag, vel vedligeholdt, deri er 33 lemmer som ugentligt nyde 2 mark, har en forstander og egen præst, som tillige er sognepræst til Torsted i Hatting Herred. Den fri danske skole er oprettet 1752 af en købmand Jens Jørgen Lindved. Indbyggerne betår af 500 familier, hvoriblandt er sognepræsten, kapellanen, hospitalspræsten, rektor, 2 hørere, byens øvrighed som er 1 borgmester, 2 rådmænd, 1 byfoged, 1 byskriver og 1 rådstueskriver, tolderen, kontrolløren, postmesteren, vejer og måleren, doktor medicinæ, apotekeren, en kirurg, 32 købmænd, 17 skippere, 132 håndværkere, i alt 1.700 personer. Byen har 17 skibe som mest farer søndenfjelds på Norge, til København, Lübeck, Flensborg og Østersøen. Havnen er bekvem for mådelige skibe, mens de over 10 læster må ligge for anker og overvintre i Stensballe sund, ¼ mil fra byen, og varerne må da ind- og udføres med pramme. Byens jorder er 139 tønder 5 skæpper hartkorn. Fiskeriet er kun lidet af torsk og flynder. Konsumptionen er 6.000 rigsdaler. Markeder holdes 27. juni og 8. oktober. Ved byen lå Stjernholm Slot, hvoraf nu slet ingen levninger findes. Kilde: Hans Holk: Provincial-Lexicon over Dannemark, 1778. Fra 1780 til 1808 var fire russiske prinser og prinsesser bosat ved Torvet i Horsens, kendt som det russiske hof i Horsens. Den tidlige industrialisering Horsens befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 5.827 i 1850, 7.250 i 1855, 8.980 i 1860, 10.501 i 1870, 12.654 i 1880, 17.290 i 1890, 22.243 i 1901, 22.327 i 1906 og 23.843 i 1911. Bolignøden var så stor, at byrådet i 1919 besluttede at opføre 99 husvildebarakker på byens tidligere markedsplads. De blev omtalt som "Nørretorvs barakker" og var tegnet af Horsens' førende arkitekt, Viggo Norn. Befolkningens sammensætning efter næringsveje var i 1890: 1.375 levede af immateriel virksomhed, 7.768 af håndværk og industri, 3.188 af handel, 141 af jordbrug, 158 af søfart, 131 af fiskeri, 3.477 af forskellig daglejervirksomhed, 561 af deres midler, 183 af almisser, og 308 (deraf 287 tugthusfanger) sad i fængsel. Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 22.327, heraf ernærede 1.553 sig ved immateriel virksomhed, 331 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 175 ved fiskeri, 12.981 ved håndværk og industri, 3.414 ved handel med mere, 1.318 ved samfærdsel, 955 var aftægtsfolk, 1.127 levede af offentlig understøttelse og 473 af anden eller uangivet virksomhed. Af større fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring år 1900: Crome & Goldschmidts fabrikker, spinderier og væverier for tilvirkning af bomulds-, linned- og uldvarer (de anlagdes 1864, gik 1874 over til et aktieselskab, med aktiekapitital på 1.600.000 kr., 1881 tilkøbtes "Ribe tekstile Fabrikker"; det store kompleks af bygninger, ved Fabriksvej, udvidedes betydeligt 1892; der er 550 mekaniske væve og omtrent 850 arbejdere af begge køn og funktionærer (foruden arbejdskraften på Horsens Tugthus); til fabrikken hørte en brugsforening, en lånekasse og en sygekasse; den årlige omsætning henved 4 mio. kr.), F. C. Madsens Dampvæveri (særlig kulørte bomuldstøjer og hel- og halvuldne kjoletøjer, anlagt 1874, fra 1898 aktieselskeb, aktiekapital 300.000 kr.; omtrent 130 arbejdere, årlig produktion omtrent 30.000 stk. tøj), Paasch & Larsen, Petersen (fabrikation af mejeribrugsredskaber og maskiner, et 1897 oprettet aktieselskab, aktiekapital 300.000 kr.), Møller & Jochumsens Maskinfabrik og Jærnstøberi (anlagt 1857, aktieselskab fra 1897, aktiekapital 200.000 kr.), H. Jacobsen & Co.’s Maskinfabrik og Jærnstøberi (anlagt 1893), J. Stallknechts Jærnstøberi og Maskinfabrik (det ældste jernstøberi i Jylland, oprindeligt anlagt 1831 af C. F. Weiss), Horsens Symaskinefabrik (J. Stallknecht, symaskiner og cykler), Aurora (et 1899 oprettet aktieselskab, mejeribrugsartikler), Horsens Lædervare- og Drivremmefabrik (en sække-, sejl-, telt- og flagfabrik), Stjernholms Fabrikker (tilvirkning af tagpap, asfalt samt cementstøberi, anlagt i 1870-erne, fra 1889 et aktieselskab, aktiekapital 35.000 kr.), Horsens Damp-, Høvle- og Savværk (anlagt 1888), trævarefabrikken Thor, Horsens Baiersk- og Hvidtøls Bryggeri (anlagt 1868, fra 1895 et aktieselskab, aktiekapital 400.000 Kr.; 1898 indlemmedes det i det da dannede "Østjydske Bryggerier"; de anselige bygninger, ved Nørretorv og Stefansgade, blev helt ombyggede 1879-81 og udvidede, atter udvidede 1899; omtrent 75 mandlige og kvindelige arbejdere; årlig produktion: indtil 45.000 tønder øl), et brændevinsbrænderi (Larsen & Co.), flere mineralvandsfabrikker, Horsens Dampmølle (anlagt 1854, overgik 1880 til et aktieselskab, aktiekapital 200.000 kr.), Nørrebros Dampmølle (anlagt 1867), Aggerbecks Sæbe- og Parfumefabrik (anlagt 1852), Christiansholms Sæbefabrik (anlagt 1860 på Spedalsø, 1895 flyttet til Horsens), en tobaksfabrik (Petersen & Sørensen, anlagt 1865, udvidet 1886; omtrent 100 voksne arbejdere og 125 børn), Horsens nye kalkværk (et 1891 oprettet aktieselskab, aktiekapital 40.000 kr.), en imprægneringsanstalt (anlagt af R. Colstrup ved havnen på en 8 td. land stor grund, kunne behandle 1½ mio. kubikfod træ årlig - 1901: 1,2 mio. kubikfod, særlig jernbanesveller). En fabrik for telefoner osv. (E. Møller; har købt den tidligere trævarefabrik "Bastian“), Horsens Andelssvineslagteri (oprettet 1887, udvidet 1899; den indskudte kapital var der efter 266.500 Kr.; årlig omsætning ca. 2¼ mio. kr.), Arbejdernes Brugsforening drev bryggeri og bageri, m. m. Der var 7 bogtrykkerier. Mellemkrigstiden Gennem mellemkrigstiden var Horsens indbyggertal voksende: i 1916 25.149 indbyggere, i 1921 27.577, i 1925 28.135, i 1930 28.363, i 1935 29.856, i 1940 30.417 indbyggere. Men samtidig skete der en vækst i forstæder Bækkelund og Dagnæs villakvarter i Tyrsted-Uth Kommune og Ved Sundet by i Vær-Nebel Kommune. Ved folketællingen i 1930 havde Horsens 28.363 indbyggere, heraf ernærede 2.151 sig ved immateriel virksomhed, 12.760 ved håndværk og industri, 4.322 ved handel mm, 2.284 ved samfærdsel, 529 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 2.041 ved husgerning, 4.077 var ude af erhverv og 199 havde ikke oplyst indkomstkilde. Efterkrigstiden Efter 2. verdenskrig fortsatte Horsens sin befolkningsvækst. I 1945 boede der 32.400 indbyggere i købstaden, i 1950 35.898 indbyggere, i 1955 36.567 indbyggere, i 1960 37.261 indbyggere og i 1965 6.805 indbyggere. Samtidig udviklede forstæderne sig, og nye forstæder kom til, Torsvang i Hatting-Torsted Kommune. Kultur Horsens Garden har eksisteret siden 21. juni 1942. Den blev oprettet i anledning af Horsens bys 500 års købsstads jubilæum. Horsens Garden er Danmarks ældste provinsgarde og optræder i dag med cirka 40 velspillende drenge i alderen syv til 20 år. Horsens Garden er kendt i hele Danmark for dens velopdragne drenge og rangorden. Horsens Garden har et militært rangsystem: Menig, Sergent, Oversergent, Løjtnant, Premierløjtnant og Kaptajn. Horsens har flere museer og tilbagevendende kulturbegivenheder og er også kendt for at kunne tiltrække internationale musikere som Bob Dylan, Madonna Rolling Stones og Dolly Parton, David Bowie, Elton John, AC/DC. Horsens Museum har en kulturhistorisk samling og til 1986 også en kunstsamling, der i dag findes i Horsens Kunstmuseum, der er et museum for dansk samtidskunst. Museet har en væsentlig samling af værker skabt af kunstnere fra 80'er-generationen, herunder den største samling af [[Michael Kviums værker og omfattende samlinger af Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen, Lars Nørgård, Nina Sten-Knudsen, Bjørn Nørgaard og Peter Holst Henckel.]] Horsens Kunstmuseum har desuden en betydelig samling af den lokale kunstner Mogens Zieler. En stor begivenhed er den årlige Europæisk Middelalderfestival, hvor cirka 60.000 besøgende oplever Middelalderen over to dage: sidste weekend i august, fredag-lørdag. Horsens har også et årligt litterært arrangement. I marts afholdes Krimimessen, hvor læserne kan møde danske og udenlandske krimiforfattere. Forfatteren Henning Mortensens 10-binds romanserie om Ib Nielsen lader Ibs barndom udspille sig i Horsens. På sundhedsområdet har Horsens Kommune markeret sig ved sin deltagelse i WHO's Healthy Cities Network, som Horsens tilsluttede sig i 1987. Året efter åbnedes den første Sund By Butik af sin art i Europa i Horsens. Horsens Byråd vedtog "Horsens Deklarationen om Bæredygtighed og Sundhed for Alle" i 2001. Den har siden været grundlaget for Horsens Kommunes sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Kulturelt har byen også et sted for unge, der spiller musik, skater eller andet, som hedder "Det Gule Pakhus". Det huser ud over øvelokaler, skaterhaller og studier bl.a. en café med scene til koncerter. På Det Gule Pakhus er der opstået mange bands, bl.a. Miss Queen Evil, The Lovin' Flickknives, TurboNelSon og Sparkplug. Horsens Statsfængsel er nu nedlagt og flyttet langt ud på landet. Det gamle Horsens Statsfængsel " Fængslet" rummer mange kriminalhistorier, og der er planer om at skabe et oplevelsescenter om forbrydelse og straf. Projektet går under navnet World of Crime. Fængslet tages i brug til flere og flere formål; Horsens Turistkontor (VisitHorsens) har hjemsted på fængslet og i 2015 åbnede der et hostel med navnet Sleepin i Fænglet. Sport Horsensianerne har bl.a. håndboldklubben Horsens HK, der spiller i Damehåndboldligaen, og fodboldklubben AC Horsens som spiller i Superligaen. Vitus Bering En af byens store sønner er Vitus Bering, der gav navn til Beringstrædet og Uddannelses-afdelingen som nu er uddannelsescenter i Horsens – herunder HTX og HTS. Undervisning og Uddannelse Vitus Bering Danmark bestod indtil udgangen af 2007 og var dannet gennem flere fusioner af: Byggeteknisk Højskole (BTH) Ingeniørhøjskolen i Horsens (IH) Horsens Tekniske Skole (HTS) Horsens Teknisk Gymnasium (HTX) AMU Center Horsens (AMU) Gedved Seminarium Derudover findes følgende uddannelses-institutioner: Horsens Amtsgymnasium (Efter kommunesammenlægninger og fjernelse af amter kun kendt som Horsens Gymnasium (i folkemunde stadig Amtsgymnasiet)) Horsens Statsskole Horsens Handelsskole (Efter en konkurrence blandt eleverne i 2008, blev navnet Business College Horsens (BCH) valgt) – I januar 2011 fusionerede BCH med VIA Erhvervsuddannelser og AMU og hedder nu Learnmark Horsens. Horsens VUC og HF (VoksenUddannelsesCenter) Bygholm Landbrugsskole Vitus Bering Danmark fusionerede 1. januar 2008 med fire andre regionale uddannelsesinstitutioner, som VIA University College. VIA Campus Horsens er byens største uddannelsesinstitution. De fire andre institutioner i fusionen til VIA UC var: CVU Alpha – Silkeborg, JCVU – Aarhus, CVU Midtvest – Viborg og CVU Vita – Holstebro Kendte fra Horsens Vitus Bering – opdagelsesrejsende (1681-1741) Peter Bjørnskov – sanger Lars Hedegaard - historiker og ytringsfrihedsaktivist (f. 1942) Vagn Holmboe – komponist (1909-1996) Peter Buhl Jensen - overlæge, kræftforsker og forretningsmand (f. 1955) Michael Kvium – maler Mette Maria Ahrenkiel - skuespiller (f. 1969) Jan Trøjborg – dansk politiker (1955-2012) Anders Samuelsen - dansk politiker (f. 1967) Ole Sohn - dansk politiker (f. 1954) Jens Kehlet Nørskov - professor Flemming Besenbacher - professor Jens Nielsen - professor Mark Le Fevre - komiker Jørgen Ramskov - journalist Brian Priske - Fodboldspiller Simon Kjær - Fodboldspiller Mads Bech Sørensen - Fodboldspiller Kristina Jørgensen - håndboldspiller Karen Brødsgaard - håndboldspiller Christina Roslyng - håndboldspiller Laura Damgaard - håndboldspiller Anne Louise Hassing - skuespiller Puk Elgaard - TV-vært Claus Elgaard - TV-vært lakserytteren - Youtuber Venskabsbyer Nokia, Finland Blönduós, Island Moss, Norge Karlstad, Sverige Tampere, Finland Chengdu, Kina Noter Litteratur Jesper Boldsen, Jakob Kieffer-Olsen, Peter Pentz: "Således fik kongen bugt med jydernes stivsind" (Skalk 1985, nr. 4; s. 6-10) Hans Mikkelsen, Jørgen Smidt-Jensen: "En smuk lille by" (Skalk 1995, nr. 5; s. 5-10) Eksterne henvisninger Horsens Kommune Horsens Portalen Horsens Turistbureau Horsens Sund By Kirker i Horsens og omegn hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet) Se også Modstandsbevægelsen i Horsens under besættelsen 1940-45. Havnebyer i Danmark Købstæder
846
https://da.wikipedia.org/wiki/Billedsk%C3%A6rm
Billedskærm
En billedskærm eller skærm er en udlæsningsenhed og bliver brugt til at omdanne elektriske signaler til visuel information på en flade, så brugeren kan se hvad der sendes fra skærmkortet til computeren - eller sendes i fjernsynet. En skærm til en computer kaldes for en dataskærm, computerskærm eller det engelske ord monitor - og en skærm i et fjernsyn kaldes for en fjernsynsskærm eller tv-skærm. En skærms størrelse bliver målt i engelske tommer og måles fra øverste ophængsøre til nederste modsatte ophængsøre. De mest brugte størrelser er 14, 15, 17, 19, 21, 24, 25, 28 og 34 engelske tommer. De fleste skærme er i dag med farver, hvor man før i tiden ofte benyttede sort-hvid. For skærm-monitorer var det typisk sort-grøn eller sort-rødorange. En farveskærm sender mindst (og typisk) tre optisk additive grundfarver rød(lig), grøn(lig) og blå(lig) (kaldet RGB-farver) i passende mængder. Velvalgte grundfarver kan spænde over en stor del af hvad mennesker kan opfatte, undtagen meget mættede farver i gamutranden. Opfattelsen af andre farver end mennesket tre farvefølsomme tappes toppunkter sker i hjernen. Så når vi ser gult skyldes det de rødfølsomme og grønfølsomme tappe registrerer meget lys - og kun lidt lys i den blåfølsomme tap. Folk der arbejder professionelt med formidling i farver får af og til deres dataskærm (udover scanner og printer) kalibreret via farvestyring. Skærmtyper Katodestrålerør (Før i tiden var alle skærme til konsummarkedet af denne type) LCD (Eng: Liquid Crystal Display) Lysdiode-bagbelyst LCD-skærm Plasma Plasmaskærm Projektor, laser-monitor, laser-skærm Computerrelateret Opløsningen på skærme bliver regnet i billedpunkter (eng. pixel). Almindelige skærmopløsninger er: 640x480 800x600 1024x768 1280x1024 1600x1200 1650x1080 1920x1080 1920x1200 2560x1440 2560x1600 Der findes dog mange andre opløsninger, alt efter hvad for et fabrikat skærmen har og til hvilket formål, den skal bruges. For at vise den information som går fra computeren til skærmen, går dataene igennem et grafikkort som behandler disse data og sender dem til skærmen på en måde den kan forstå/omsætte til billeder. Eksterne henvisninger http://www.displaylag.com/display-database/ - tv og monitorer rangordnet efter billedforsinkelse.
847
https://da.wikipedia.org/wiki/RGB-farver
RGB-farver
RGB er et farveskema i hvilket primærfarvernes røde, grønne og blå lys kombineres på forskellige måder for at skabe andre farver. Det er et eksempel på additiv farveblanding, hvilket kan ses af, at en blanding af to farver er lysere end de to farver hver for sig. F.eks. kan hvid laves ved at de tre primærfarver blandes. RGB bruges til at definere farver på computer- og fjernsynsskærme. Forkortelsen R G B står for de tre farver der udgør skemaet: R = Rød G = Grøn B = Blå Man tildeler hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det højeste. Ved 0 er farvekanonen slukket. Ved 255 er farvekanonen på fuld styrke. Man kan så regne sig frem til at der vil være 256 x 256 x 256 ca.= 16,8 millioner farver til rådighed. De fleste af dem, særligt de grå og blågrønne, kan øjet ikke skelne, og man kan derfor vælge kun at bruge et mindre antal af dem. Resten er stadig forskellige farver i computerens "øje", men ikke for menneskets øje. Eksempler på farveblanding (rød, grøn, blå) (farverne kan ses på billedet til højre). (0, 0, 0) er sort (255, 255, 255) er hvid (255, 0, 0) er primærfarven rød (0, 255, 0) er primærfarven grøn (0, 0, 255) er primærfarven blå (255, 255, 0) er komplementærfarven gul (255, 0, 255) er komplementærfarven magenta (rødviolet) (0, 255, 255) er komplementærfarven cyan (turkis) I HTML bruger man de hexadecimale værdier for farverne. Et eksempel med gul: eksempel:EEFF99 betyder EE (238) rød intensitet, FF (255) grøn intensitet og 99 (153) blå intensitet. Du kan se de værdier og navne man kan bruge på en 250 farvers skærm på denne oversigt: HTML-farver Kilde Elvekjær, F. et al: Fysikkens Verden 2, side 73-75 i kapitlet Additiv farveblanding, 1989, Gjellerup & Gad, Se også Farvesystem CMYK Web-sikre farver Hexadecimal Farver
849
https://da.wikipedia.org/wiki/Rollespil
Rollespil
Rollespil går ud på, at man forestiller sig at være en anden person i en eller anden historie, der kan foregå i fantasien. Et rollespil adskiller sig fra et skuespil ved, at det ikke er til skue. Det forstyrrer rollespillet hvis en eller flere personer under et rollespil ikke deltager, og altså bryder den illusion som spillerne har. I et rollespil er der altså per definition ingen tilskuere, men kun medvirkende, der har en mere eller mindre aktiv 'rolle'. Derudover adskiller rollespillet sig også fra skuespillet ved, at rollespillet ofte har et meget stort element af improvisation over sig, selv om en vis del sagtens kan være fastlagt. Den del af rollespillet der er fastlagt, er oftest planlagt af spillederen eller arrangørerne (også kaldet en Game Master), som igennem rollespillet vil fortælle en historie eller fremprovokere nogen følelser hos spilleren, for at give dem en oplevelse. Måden der spilles på Rollespillet foregår således, at man lever sig ind i at være den person, hvis rolle man spiller, og som den figur kan man påvirke handlingens forløb i rollespillet. Dette gøres lettest ved at man påtager sig personens egenskaber eller karaktertræk. Fordelen er, at man som rollespiller i fantasien kan opleve forskellige ikke-dagligdags situationer/følelser, hvorefter man kan vende tilbage til virkeligheden, uden at ens eget liv derefter vil være påvirket synderligt af dette. Rollespil kan dog have en positiv effekt i retning af fx selvudvikling eller ligefrem træning. Et eksempel på et populært rollespilsystem er Dungeons & Dragons, men det skal her bemærkes, at rollespil ikke behøver at holdes indenfor nogen speciel genre, som fx fantasy. Rollespil som undervisning Rollespillet behøver endda ikke at spilles udelukkende for sjov. Indenfor visse ansættelsestest og uddannelser bruges rollespil i dag faktisk som en vigtig del. Et eksempel er et element fra optagelsesprøverne til Politiskolen, hvor grupper af ansøgere i dag sætter sig rundt om et bord for i samspil at tage stilling til fiktive situationer udviklet til dette formål. Rollespil bruges også til teambuilding, hvor der fx tages udgangspunkt i teamets roller, og hvordan man forstår hinanden. Rolleforståelse bruges eksempelvis i modeller af de Bono og Belbin. Østerskov Efterskole er en efterskole hvor meget af undervisningen er baseret på rollespil. Rollespil som terapi Ud over til ren og skær underholdning, samt til undervisning, kan rollespil også bruges som en form for terapi i situationer, hvor en såkaldt afprøvning behøves. Det kan være i skolen, hvor en person bliver mobbet af de andre, og man sætter sig til at bytte rollerne om, så de typiske mobbere eksempelvis skal spille et offer, og andre skal spille mobbere. Det samme kan gøres, hvis man er i tvivl om hvordan man skal takle en bestemt situation. Man afprøver simpelthen situationen i et rollespil med en eller flere engagerede deltagere, alt efter hvad situationen kræver. Her er det dog også vigtigt at alle deltagende skal tage rollespillet 100% alvorligt. Rollespilsgenren Rollespil handler ofte mere om at samarbejde omkring at gøre spillet interessant for alle medvirkende end en egentlig konkurrence om at være den bedste, da man i rollespil meget sjældent har egentlige vindere eller tabere. Mange sætter sig dog personlige mål hvad de ønsker at opnå i rollespillet. Når vi snakker Live-rollespil kan dette være en fordel, da arrangementerne ofte er så store at spillederne ikke altid har tid til at planlægge plot til alle spillerne. Dette er en af de ting, der adskiller rollespil fra de fleste andre spil. Rollespil appellerer til folk på grund af spillernes mulighed for at bruge fantasien og spændingen ved at opleve en fiktiv historie. Rollespil bruger her de samme virkemidler som for eksempel film og romaner. Koncept Den allersimpleste og sikkert også bedst kendte form for rollespil er børnelege såsom røvere og soldater, far, mor og børn og indianere og cowboys. Når rollespil også har appel til voksne, skyldes det, at rollespil for det meste er mere sofistikerede end disse børnelege, idet aktørerne i rollespillet bruger lang tid på at skabe den rolle de spiller og giver den person meget specifikke og detaljerede ønsker og mål samt en personlighed. Der er for det meste også et mere eller mindre indviklet plot i rollespil, og ofte vil et godt rollespil strække sig over lange perioder, men det kan være alt fra få timer til mange år. Former for rollespil Der er flere forskellige former for rollespil, og her gennemgås nogle af de mest populære. Bordrollespil også kaldet Pen and Paper RPG Bordrollespillet er en form for rollespil, der har fået sin betegnelse, fordi det historisk har foregået omkring et bord. Traditionelt med en spilleder (eller Game Master) til at holde rede på historiens forløb og et antal spillere til at rollespille historiens hovedpersoner. I nyere tid er imidlertid opstået adskillige formeksperimenter og varianter af bordrollespillet, så denne model ikke længere står alene, og funktionerne som spilleder og spiller glider ind og ud af hinanden. Der er for nogle år siden opstået et begreb inden for rollespilsmiljøet kaldet semi-live. Her blander man genrene bordrollespil og liverollespil. Og stopper historiens fremgang for i korte perioder at gennemspille en kampscene eller rollespille en samtale mellem to personer. Computerrollespil også kaldet RPG/MMORPG Computerrollespil startede langt tilbage med tekstbaserede rollespil, som hurtigt udviklede sig til grafisk baserede rollespil. I dag spilles rollespil hovedsageligt grafisk både som enkeltspiller og online blandt tusindvis af andre spillere. På grund af onlinespillets kompleksitet og den konstante kontakt til andre brugere kan det optage spilleren i mange timer ad gangen. Liverollespil også kaldet Live/LARP(LiveActionRolePlaying) Liverollespil eller levende rollespil er improviseret totalteater typisk uden andre tilskuere end spillerne selv. Det foregår i et såkaldt scenarie, hvor alle deltagere har konstrueret eller har fået tildelt en rolle. Disse roller knyttes så sammen med mål, konflikter, pligter og ansvar. Men når spillet går i gang, er der ingen, der kommer og fortæller en, hvad man skal gøre. Det er personen selv, der udvikler og lever sig ind i sin rolle og bestemmer, hvordan historien skal udvikle sig. Totalteater Totaltteater adskiller fra andre former fra teater ved, at alle replikker og handlinger ikke er indøvede, men i stedet improviserede, præcis på samme måde som rollespil er. Skriftligt Rollespil Dette er egentlig de tekstbaserede rollespil, der stadig findes rundt omkring på nettet. De findes typisk på forskellige former for forums og findes i mange forskellige kvaliteter og temaer. Se også Skuespil RuneScape World of Warcraft Munchkin Vampire: The Masquerade Eksterne henvisninger Bifrost – Landsforeningen for Rollespil
850
https://da.wikipedia.org/wiki/Bordrollespil
Bordrollespil
Bordrollespil (også kaldet "Rundt om bordet", "Pen and paper" eller "Tabletop" ) er en form for rollespil, der har fået sin betegnelse fordi det historisk har foregået omkring et bord. Traditionelt med en spilleder (eller Game Master) til at holde rede på historiens forløb, og et antal spillere til at rollespille historiens hovedpersoner. I nyere tid er imidlertid opstået adskillige formeksperimenter og varianter af bordrollespillet, så denne model ikke længere står alene, og funktionerne som spilleder og spiller bliver flydende. Betegnelsen bordrollespil bruges til at skelne disciplinen fra liverollespil. Hvor sidstnævnte især har sit fokus på fysisk ageren og visuelle virkemidler omkring rollespillet, så har bordrollespillet især sit fokus på det talte ord. Selvom denne skelnen er væsentlig, hører det også med til det hele billede, at mange former for rollespil er hybridformer af de to grundformer. En anden udbredt betegnelse for bordrollespil er det engelske pen and paper, der stadig er udbredt i det meget angloficerede sprogbrug blandt rollespillere. Denne betegnelse er opstået for at skelne bordrollespil fra computerrollespil. De seneste år er den engelske betegnelse tabletop også vundet frem, det bliver ofte forkortet TTRPG eller TRPG (tabletop role-playing game). Det humoristiske brætspil Munchkin bygger til dels på bordrollespil, ligesom bogserien Sværd og Trolddom skeler kraftigt til de klassiske bordrollespil. Rollespilsystemer Historisk set har bordrollespil taget udgangspunkt i et foruddefineret regelsæt, typisk i form af udgivne regelbøger, der definerer regler og miljø for et givent rollespilsystem. Det er muligt at spille rollespil uden regler eller systemer, typisk benævnt som systemløst rollespil eller regelløst rollespil. Rollespils-systemer som ikke på forhånd er tilknyttet noget bestemt miljø eller fiktiv verden (setting) betegnes også for generiske rollespil. Nedenstående lister er ikke udtømmende: Danske systemer Med Ild og Sværd – udgivet privat af Jørn Ulf Eriksen, 1984. På Eventyr i Vildmarken – Forlaget Stavnsager, 1986 (1985). Levende Eventyr & Fantasi (LEF) - Jacob Octavius Jarlskov, fem udgaver siden 1989. Viking – Bogfabrikken Fakta, 1990. SmølfQuest – designet af Claus Ekstrøm m.fl; aldrig kommercielt udgivet Via Prudensiae – Modtryk, 1994. Fusion – Høst & Søn, 2000. Magi & sværd – Klematis, 2004. Ulvevinter – Rollespilsforlaget, 2010. Hinterlandet - Morten Greis Petersen, 2015. Helteliv – Jonas Begtrup-Hansen, 2020. Udenlandske systemer Langt de fleste berømte udenlandske systemer er på engelsk. Kun ganske få er oversat til dansk. Generiske systemer Basic Roleplaying (BRP) D20 Fate Gumshoe GURPS Savage Worlds Tri-Stat dX Fantasy Advanced Fighting Fantasy System (AFF)En tidlig udgave er oversat til dansk som Sværd og Trolddom. Ars Magica Conan: Adventures in an Age Undreamed Of (Modiphius 2017)Et af flere Conan bordrollespil. Dragon Age Drakar och DemonerSvensk rollespil, oversat til dansk som Drager og Dæmoner. Dungeons & Dragons (D&D) Hero System Legend of the Five Rings Pathfinder Rolemaster RuneQuest Warhammer Fantasy Roleplay Horror Blades in the Dark Call of Cthulhu (CoC) Kult Vampire: The Masquerade Science fiction Apocalypse World Castle Falkenstein Cyberpunk 2020 Gamma World Mutants & Masterminds Numenera Paranoia Shadowrun Traveller Andre genrer Boot Hill Deadlands Exalted Mercenaries, Spies and Private Eyes The Dresden Files Der findes også rollespilssystemer til flere velkendte fantasiuniverser, herunder Tolkiens Middle Earth, Star Wars, Star Trek og Marvel Super Heroes for blot at nævne nogle stykker. Rollespilmiljøet i Danmark Danmark har et aktivt rollespilmiljø, der primært udspiller sig i rollespilklubber og -foreninger, samt på rollespilkongresser. Foreninger i Danmark Danmarks første rollespilforening, Forenede Brætspillere i Odense (FBO), blev oprettet i 1981. Udvalgte foreninger: FBO (1981-?, Odense) Avalon Game Club (1983-, Silkeborg) Fasta (1985-2003, Aarhus) – stiftere af rollespilkongressen Fastaval TRC - Taastrup Rollespilsklub (1986-, Taastrup) TRoA (1989-, Aalborg) – The Realm of Adventurers Avalon (København) – sammensmeltning af foreningerne Eventyrernes Kreds og Erebor Grotten (1996-, Århus) Fantastica Frederikshavn Rollespilsforening (2003-, Frederikshavn) A New Hope, Hernings rolle- og liverollespilsforening (2000-, Herning) Mindre foreninger: Illusions of Fantasy (1998-, København) – Denne gruppe af rollespillere arbejder gennem deres ugentlige spilleaftener også med at udvikle en hel verden – Amsentia. De sidste par år har det været muligt at spille i denne verden på VikingCon. Magnet (1985-, Sønderborg) Skoler På en lang række ungdomsskoler er rollespil på programmet blandt mange andre aktiviteter. I august 2006 åbnede landets første deciderede rollespils-efterskole, Østerskov Efterskole, i Hobro i Nordjylland, hvor rollespil indgår som en væsentlig del af undervisningen og dagligdagen på skolen. Skolen er startet af rollespillere. Kongresser i Danmark Den første rollespilkongres i Danmark, eller con, som det betegnes i miljøet, var 1. Copenhagen Gamecon i 1982. Kongressen er blevet afviklet hvert år derefter under navnet Viking-Con. Kongresserne, der normalt er non-profit-arrangementer, byder typisk på et program bestående af en række bordrollespil-scenarier, eventuelt suppleret af brætspil, figurspil, samlekortspil, liverollespil og relaterede arrangementer. Viking-Con og Fastaval er landets to største kongresser, med henholdsvis omtrent 800 og 600 deltagere hvert år, men udover dem findes der en række mindre kongresser. I Danmark bliver der afholdt omtrent ti kongresser årligt. Udvalgte kongresser: Fastaval (1986-) – Århus, afholdes i påsken Orkon (1997-2006) – Odder/Århus, afholdes i Kristi Himmelfartsferien Spiltræf (1985-2000) – Odense TRoA Con (1990-) – Aalborg Viking-Con (1982-) – København, afholdes første weekend i skolernes efterårsferie Nævneværdige danske rollespilforfattere Alex Uth Claus Raasted Dennis Gade Kofod Malik Hyltoft Merlin P. Mann Palle Schmidt Referencer Eksterne henvisninger Merlin P. Mann: Magi & sværd. Klematis, 2004. Rollespil
851
https://da.wikipedia.org/wiki/1996
1996
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1996 (tal) Begivenheder København er årets kulturby i 1996. Der er EUs kulturministre, der udnævner Europas kulturby. Januar 3. januar – Tommerup på Fyn udnævnte sig selv til “årets kulturlandsby”. 12. januar – Waliseren Gwilym Hughes så sin film nr. 22.447, hvilket (formentlig) gjorde ham til den i verden, der havde set flest film. 14. januar – På en handelsmesse i Gwalior i Indien trykker Yogesh Sharma 31.118 forskellige personer i hænderne i løbet af 8 timer – hvilket er ”håndtryksrekord”. 15. januar – Spies Rejser bliver solgt. 15. januar – Busterminalen på Rådhuspladsen i København bliver indviet 29. januar - den franske præsident Jacques Chirac bekendtgør, at det er definitivt slut med franske atombombeprøvesprængninger Februar 6. februar - en Boeing 757 fra Birgenair styrter i havet ud for den Dominikanske Republiks kyst og 189 mennesker omkommer. Marts 1. marts – der kommer de kraftigste oversvømmelser i Kina i over hundrede år 10. marts - en Bandidosrocker mister livet ved et skuddrama i Kastrup Lufthavn 13. marts - en bevæbnet mand går amok på en skole i den skotske by Dunblane og skyder 16 elever og deres lærerinde i gymnastiksalen 22. marts - Göran Persson bliver ny svensk statsminister efter Ingvar Carlsson 22. marts - Dronning Margrethe indvier kunstmuseet Arken ved Ishøj. April 12. april - Yahoo! foretager sin børsintroduktion og sælger 2,6 millioner aktier à 13 dollars 29. april - Det københavnske skibsværft Burmeister & Wain erklæres konkurs og lukker efter 153 års drift Maj 29. maj - for første gang i 100 år yngler havørnen igen i Danmark Juni 5. juni - mere end 70 år efter S. N. Bose og Einsteins forudsigelser lykkes det for første gang forskere at påvise eksistensen af Bose-Einstein kondensatet 5. juni - Dronning Margrethe indvier den genskabte barokhave ved Frederiksborg Slot 25. juni - en terrorbombe mod Khobar Towers, Saudi Arabien koster 19 livet og sårer 488 28. juni - Ukraines nye forfatning ratificeres Juli 5. juli - Fåret Dolly bliver født som et får, skabt ved kloning af gener August 18. august - en molbo vinder 9.971.090 kr. i lotto, hvilket er dansk rekord 20. august - i Danmark måles årets varmeste dag med 32 graders varme 28. august - Charles, prins af Wales og prinsesse Diana bliver skilt 29. august – Vnukovo Airlines Flight 2801 styrter ned på Svalbard og bliver den værste flyulykke i Norges historie 30. august - DR2 går i luften September 7. september - Rapperen Tupac Shakur skydes ned i Las Vegas i Nevada og dør seks dage senere af sine kvæstelser 24. september - repræsentanter for 71 nationer underskriver FN's traktat om fuldstændigt stop for atomprøvesprængninger 27. september - Taleban-militsen indtager hovedstaden Kabul i Afghanistan og hænger præsident Najibullah Oktober 6. oktober - 2 omkommer og 19 såres, da Hells Angels klubhus i Titangade, København udsættes for raketangreb 7. oktober - Fox News Channel sender for første gang i USA 10. oktober - Poul Erik Skov bliver formand for SiD efter Hardy Hansen 24. oktober - et flertal i Folketinget går ind for et forlig om DSB, der indebærer at den tidligere etat opdeles i et driftsselskab og et baneselskab. (Banestyrelsen) 31. oktober - forfatteren Salman Rushdie nægtes indrejse i Danmark med begrundelse i ”for stor sikkerhedsrisiko”. Rushdie, der var dødsdømt af det iranske præstestyre, skulle til Danmark for at modtage en europæisk pris. Han kommer efter voldsomt politisk pres samt pres fra medierne og under store sikkerhedsforanstaltninger alligevel senere og modtager prisen. Sagen udvikler sig til en stor krise for regeringen Poul Nyrup Rasmussen II. November 1. november - Tv-stationen Al Jazeera sender for første gang 5. november - den siddende amerikanske præsident, demokraten Bill Clinton, vinder en klar sejr i præsidentvalget over den republikanske udfordrer, Bob Dole. Dog beholder Rebublikanerne flertallet i de to kamre. 14. november – Musicalen Chicago har premiere i New York 16. november - Moder Teresa bliver gjort til æresborger i USA, som den 5. i landets historie 23. november - Angola bliver officielt medlem af World Trade Organization December 2. december - TV 2 starter med at sende morgen-tv med programmet Go' morgen Danmark 5. december - Madeleine Albright udnævnes til amerikansk udenrigsminister 13. december - Kofi Annan vælges til ny generalsekretær for FN 14. december - Kulturby 96 lukkes officielt med en stor afslutningsfest på Københavns Rådhus 15. december - det danske kvindelandshold i håndbold vinder på hjemmebane for første gang nogensinde EM efter et sandt triumftog af sejre. Finalen bliver vundet med en sejr over Norge 17. december - 6 udenlandske Røde Kors medarbejdere myrdes på et felthospital i Tjetjenien. 124 undslipper, heriblandt en dansk sygeplejerske 20. december - Centrum-Demokraterne trækker sig fra Nyrup-regeringen 29. december - Borgerkrigen i Guatemala afsluttes med fredsaftale mellem regeringen og de marxistiske oprørere Født Januar 1. januar − Mathias Jensen, dansk fodboldspiller. 1. januar − Mette Tranborg, dansk håndboldspiller. 1. januar − Andreas Pereira, brasiliansk-belgisk fodboldspiller. 4. januar − Marcus Ingvartsen, dansk fodboldspiller. 5. januar − Max Baldry, engelsk skuespiller. 6. januar − Kerim Memija, bosinsk fodboldspiller. 11. januar − Leroy Sané, tysk fodboldspiller. 12. januar − Ella Henderson, engelsk sangerinde. 13. januar − Babajide David, nigeriansk fodboldspiller. 15. januar − Dove Cameron, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. 21. januar − Gustav Klitgård Dahl, dansk fodboldspiller. 21. januar − Cristian Pavón, argentinsk fodboldspiller. 26. januar − Zakaria Bakkali, marokansk-belgisk fodboldspiller. 27. januar − Braeden Lemasters, amerikansk skuespiller. 30. januar − Emma Aastrand Jørgensen, dansk kajakroer 31. januar − Jonas Gemmer, dansk fodboldspiller. Februar 2. februar − Kåre Jensen, dansk fodboldspiller. 2. februar - Ida Vium, dansk håndboldspiller. 7. februar - David Castro, amerikansk skuespiller. 8. februar - Mads Raben, dansk fodboldspiller. 9. februar − Jimmy Bennett, amerikansk barneskuespiller. 11. februar − Jonathan Tah, ivoriansk-tysk fodboldspiller. 12. februar - Ronja Johansen, dansk håndboldspiller. 15. februar - Maddie Ballilo, amerikansk skuespiller. 17. februar − Pauline Bøgelund, dansk håndboldspiller. 17. februar − Sasha Pieterse, amerikansk skuespillerinde og singer-songwriter. 19. februar − Lærke Nolsøe, dansk håndboldspiller. 21. februar - Sophie Turner, britisk skuespiller. 21. februar - Jeppe Solgaard, dansk fodboldspiller. 22. februar - Egill Magnússon, islandsk håndboldspiller. 27. februar - Maria Lykkegaard, dansk håndboldspiller. 27. februar - Marcus Mathisen, dansk fodboldspiller. Marts 1. marts − Ye Shiwen, kinesisk svømmer. 1. marts - Rubio Rubin, amerikansk fodboldspiller. 7. marts - Emily Kristine Pedersen, dansk golfspiller. 24. marts − Valentino Lazaro, østrigsk fodboldspiller. 25. marts − Afonso, prins af Beira. 26. marts − Døgg Nónsgjógv, færøsk sangerinde og sangskriver. 27. marts − Joshua Berman, dansk barneskuespiller. 28. marts − Anders Emil Schiellerup, dansk skiskytte. April 3. april − Victor Stryhn, dansk trampolinspringer. 4. april − Mathias Andersen, dansk fodboldspiller. 4. april − Austin Mahone, amerikansk popsanger. 4. april − Sarah Bro, dansk svømmer. 6. april − Jannik Pohl, dansk fodboldspiller. 8. april − Sebastian Sommer, dansk fodboldspiller. 10. april − Andreas Christensen, dansk fodboldspiller. 10. april − Christian Køhler, dansk fodboldspiller. 10. april − Loïc Nottet, belgisk sanger. 11. april − August Rosenmeier, dansk FIFA-spiller. 11. april − Maria Larsen, dansk atlet. 13. april − Marko Grujić, serbisk fodboldspiller. 14. april − Abigail Breslin, amerikansk skuespillerinde. 27. april − Marie Hammer Boda, dansk skuespiller. 28. april − Sarah Andreassen, dansk håndboldspiller. 28. april – Zanger Bob, hollandsk popsanger. Maj 3. maj − Alex Iwobi, nigeriansk fodboldspiller. 3. maj − Noah Munck, amerikansk skuespiller. 8. maj − Souheib Dhaflaoui, tunesisk-dansk fodboldspiller. 10. maj − Casper Olesen, dansk fodboldspiller. 14. maj − Martin Garrix, hollandsk dj. 15. maj − Birdy, engelsk singer-songwriter. 16. maj − José Mauri, italiensk fodboldspiller. 20. maj − Robert Skov, dansk fodboldspiller. 21. maj − Amalie Dideriksen, dansk cykelrytter. 31. maj − Joachim Christian Andersen, dansk fodboldspiller. Juni 10. juni − Oliver Abildgaard, dansk fodboldspiller. 11. juni − Philip Billing, dansk fodboldspiller. 11. juni − Lasse Møller, dansk fodboldspiller. 13. juni − Kingsley Coman, fransk fodboldspiller. 14. juni – Vera Rosenbeck, tidligere formand for Danske Skoleelever. 17. juni − Mathias Toftegård Andersen, dansk skuespiller. 18. juni − Anna Egholm, dansk skuespillerinde, skøjteløber og violinist. 18. juni − Alen Halilović, kroatisk fodboldspiller. 18. juni − Ole Bisp Rasmussen, dansk fodboldspiller. 25. juni − Jens Jakob Thomasen, dansk fodboldspiller. 26. juni − Patrick B. Rasmussen, dansk fodboldspiller. Juli 2. juli − Adnan Mohammad, pakistansk-dansk fodboldspiller. 3. juli − Mikkel Hedegaard, dansk fodboldspiller. 5. juli – Clara Bahamondes, dansk barneskuespiller. 7. juli − Miloš Pantović, serbisk fodboldspiller. 16. juli - Luke Hemmings, forsanger i det australske band 5 Seconds of Summer. 18. juli − Line Kalstrup Schulz, dansk atlet. 18. juli − Dzhamaldin Khodzhaniyazov, turkmensk-russsisk fodboldspiller. 23. juli − Sinan Kurt, tysk fodboldspiller. 25. juli – Mathilde Arcel Fock, dansk barneskuespiller. 25. juli − Adriel d’Avila Ba Loua, ivoriansk fodboldspiller. 30. juli − Fatin Shidqia, indonesisk singer-songwriter. August 7. august – Liam James, canadisk barneskuespiller. 7. august − Låpsley, britisk singer-songwriter. 19. august − Laura Tesoro, belgisk sangerinde og skuespillerinde. 20. august − Diego Mendivil, colombiansk fodboldspiller. September 1. september − Mads Pedersen, dansk fodboldspiller. 1. september − Zendaya, amerikansk skuespillerinde og sangerinde. 6. september − Laura Nørgaard, dansk håndboldspiller 17. september − Esteban Ocon, fransk racerkører. 19. september − Frederik Wilholt Poulsen, dansk fodboldspiller. 25. september − Mie Ø. Nielsen, dansk svømmer. 30. september − Sophie Roessler, dansk-tysk atlet. Oktober 3. oktober − Kelechi Iheanacho, nigeriansk fodboldspiller. 31. oktober − Aputsiaq Petersen, grønlandsk popsanger. November 1. november − Line Larsen, dansk sangerinde. 7. november − Lorde, newzealandsk sangerinde og sangskriver. 8. november − Jens Stage, dansk fodboldspiller. 11. november − Gianluca Gaudino, tysk fodboldspiller. 11. november − Michael Zacho, dansk fodboldspiller. 21. november − Annelouise V. Jensen, dansk atlet. 23. november − Magnus Pedersen, dansk fodboldspiller. December 10. december − Jonas Vingegaard, dansk cykelrytter. 11. december − Hailee Steinfeld, amerikansk sangerinde og skuespillerinde. Dødsfald Politik 23. marts - Kristeligt Folkeparti afviser at godkende muslimer som folketingskandidater for partiet Sport 12. januar – Brian Nielsen bliver den første danske verdensmester i sværvægtsboksning, da han i København knockoutbesejrer amerikaneren Tony La Rosa i anden omgang 27. marts - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-0 til Tyskland på Olympiske Stadion i München 24. april - det danske herrelandshold i fodbold vinder 2-0 over Skotland i Parken 16. maj – AGF vinder DBUs Landspokalturnering for herrer for niende gang ved at vinde med 2-0 over Brøndby IF i Parken 2. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 og Ghana i Parken 9. juni - ved Europamesterskaber i herrefodbold 1996 spiller Danmark 1-1 med Portugal på Hillsborough 16. juni - ved Europamesterskaber i herrefodbold 1996 taber Danmark 3-0 til Kroatien på Hillsborough 19. juni - ved Europamesterskaber i herrefodbold 1996 vinder Danmark 3-0 over Tyrkiet på Hillsborough 23. juni - Michael Johnson fra USA sætter i Atlanta, USA, ny verdensrekord i 200-meter-løb med tiden 19,66 sekunder 21. juli – Bjarne Riis vinder som den første dansker nogensinde verdens største cykelløb Tour de France 14. august - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Sverige i den nye landstræner Bo Johanssons første kamp 1. september - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Slovenien, i Ljubljana 9. oktober - det danske herrelandshold i fodbold vinder 2-1 over Grækenland i Parken 9. november - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Frankrig i Parken Musik 16. marts - Bruce Springsteen spiller i Falkoner Teatret i København 28. juni - på årets Roskilde Festival må punkrockbandet Sex Pistols afbryde koncerten efter 20 minutter, da tilskuerne kaster flasker på scenen. Årets Roskilde Festival samlede 90.000 tilskuere 6. august - Punk-rock bandet The Ramones spiller deres sidste koncert, der finder sted ved Lullapalooza Festivalen i Los Angeles Danske udgivelser TV-2: "Kys bruden" Gnags: "Gösta Hammerfedt" Dizzy Mizz Lizzy: Rotator Sanne Salomonsen: 1996 Østkyst Hustlers: Fuld Af Løgn Internationale udgivelser Metallica, Load Slipknot, Mate.Feed.Kill.Repeat Grammy Awards Record of the Year: Oplysning mangler Album of the Year: Oplysning mangler Song of the Year: Oplysning mangler Best New Artist: Oplysning mangler Danish Music Awards Årets Danske Album: Caroline Henderson – Caroline Henderson Årets Danske Gruppe: D:A:D Årets Nye Danske Navn: Me, She & Her Årets Danske Sanger: Ivan Pedersen Årets Danske Hit: Caroline Henderson – Made In Europe Melodi Grand Prix Dansk vinder: Dorthe Andersen og Martin Loft "Kun med dig". (Grundet en ikke-transmiteret prækvalifikation blev Danmarks bidrag valgt fra. Sidenhen indspillede Jascha Richter, der havde skrevet sangen sammen med Keld Heick, sangen i en engelsk version, der fik titlen "Paint my Love" med sin gruppe Michael Learns To Rock. Sangen blev et stort hit i Sydøstasien). 18. maj – Irland vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Oslo, Norge, med sangen "The Voice" af Eimar Quinn Nobelprisen Fysik – David M. Lee, Douglas D. Osheroff, Robert C. Richardson Kemi – Robert Curl, Sir Harold Kroto, Richard Smalley Medicin – Peter C. Doherty, Rolf M. Zinkernagel Litteratur – Wisława Szymborska Fred – Carlos Filipe Ximenes Belo (Østtimor) og Jose Ramos-Horta (Østtimor) for deres arbejde mod en retfærdig og fredelig løsning på Østtimor-konflikten. Økonomi – James Mirrlees, William Vickrey Bøger En længere historie, Günter Grass Vej og horisont, Ulrich Horst Petersen Divertimento i moll, Klaus Rifbjerg Jeg husker alt, Asger Schnack Bevidsthed, Ole Vedfeldt Den Serbiske Dansker, Leif Davidsen Film 8. juni – MTV Movie Awards 1996 afholdes i Walt Disney Studios, Burbank, Californien Eksterne henvisninger 96 Artikler om enkelte år
852
https://da.wikipedia.org/wiki/1997
1997
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1997 (tal) Begivenheder Januar 17. januar – Israel overdrager sit militære hovedkvarter i Hebron til palestinenserne, og 30 års israelsk besæt­telse af Vestbredden er hermed afsluttet. 17. januar – En domstol i Irland bevilger den første skilsmisse i det katolske lands historie Februar 1. februar - mere end 50 år efter 2. verdenskrigs afslutning får danske SS-frivillige stadig udbetalt pension fra Tyskland for deres deltagelse i Hitlers krigsmaskine, oplyser de tyske myndigheder 4. februar - et flertal i den svenske riksdag godkender en aftale om at lukke Barsebäckværket 20. februar - Det Konservative Folkepartis leder Hans Engell kører galt på Helsingørmotorvejen med en alkoholpromille på 1,37 22. februar - Skotske forskere afslører, at de har klonet et får, der bliver kendt under navnet Dolly 27. februar - Irland tillader skilsmisse som det sidste land i den vestlige verden Marts Marts – 3rd Screen Actors Guild Awards afholdes 13. marts - FN's generalforsamling vedtager en resulotion, der opfordrer Israel til ikke at opføre jødiske bosættelser i det arabiske Østjerusalem 14. marts - under overværelse af dronning Margrethe og prins Henrik åbnes Esbjergs nye musikhus, der er tegnet af Jørn og Jan Utzon 26. marts - i San Diego begår 39 medlemmer af den nyreligiøse sekt "Heaven's Gate" masseselvmord April 13. april - Tiger Woods bliver som 21-årig den hidtil yngste vinder af en Masters-turnering i golf Maj 1. maj - Tony Blair bliver valgt til Prime Minister for United Kingdom 1. maj - radioværten Howard Stern debuterer med sit radioprogram 11. maj - IBM's supercomputer Deep Blue skriver skakhistorie, da den slår verdensmesteren Garri Kasparov 15. maj - Rumfærgen Atlantis opsendes på mission STS-84 for at kobles sammen med den russiske rumstation Mir 17. maj - Laurent Kabila bekendtgør, at han har taget magten i Zaire. Hans tropper har kontrol med hovedstaden Kinshasa 23. maj - den centristiske politiker Mohammad Khatami blev valgt til præsident i Iran 28. maj - Folketinget afskaffer forældrenes revselsesret 30. maj - et bredt flertal i Folketinget tilslutter sig Schengen-samarbejdet, som Danmark var medunderskriver af i december 1996 Juni 1. juni – Jernbanedelen af Storebæltsforbindelsen åbner 9. juni - Shu-bi-dua modtager Livsglædens Pris fra Simon Spies Fonden 10. juni - den svenske rigsdag beslutter, at Barsebäcks to reaktorer skal lukkes inden juli 1998 13. juni - Timothy McVeigh, USA, idømmes dødsstraf for bombeattentat på et højhus i Oklahoma City i 1995 20. juni - Landsstyreformand Lars Emil Johansen tilbyder USA forhandling om deponering af atomare sprænghoveder på Grønland 27. juni - FN's inspektører i Irak forlanger at få adgang til omdiskuterede installationer 27. juni - Poul Nyrup Rasmussen frifindes for grundlovsbrud ved at underskrive Maastricht-traktaten 30. juni - den britiske kronkoloni Hong Kong overgår officielt til Folkerepublikken Kina som en speciel administrativ region Juli 4. juli - den amerikanske Mars Pathfinder lander på Mars 11. juli - Bill Clinton besøger som den første siddende amerikanske præsident Danmark 19. juli - ved præsidentvalget i Liberia vinder den tidligere krigsherre Charles Taylor en jordskredssejr; han stillede op under valgsloganet "Han dræbte min mor, han dræbte min far, men jeg stemmer på ham" August 4. august - personen med den højeste dokumenterede levealder nogensinde, den 122-årige Jeanne Calment, dør 5. august - 227 af 254 ombordværende omkommer, da et sydkoreansk Boeing 747 styrter i havet før landing på Guam 6. august - Microsoft køber for 150 millioner dollars aktier i det økonomisk pressede Apple Inc. 31. august - Diana, prinsesse af Wales, dør i en trafikulykke i Paris September 4. september - havbiolog Peter Blanner fra Nordjyllands Amt erklærer Mariager Fjord for død. Der er ingen ilt i fjorden, økosystemet og fødekæden ødelagt. Det er første gang, en dansk fjord bukker helt under for iltsvind 6. september - Prinsesse Diana bliver bisat fra Westminster Abbey i London 11. september - Skotterne siger med overvældende flertal ja til at få sit eget parlament for første gang i 290 år. 74 procent sagde ved en folkeafstemning ja til eget parlament, og 64 procent sagde ja til, at parlamentet kunne opkræve skatter 25. september - de to rockergrupper Hells Angels og Bandidos indgår for åben tv-skærm en fredsaftale efter 1½ års rockerkrig i Danmark. Rockerkrigen havde til da kostet 5 dødsofre og 40 sårede 26. september - voldsomt jordskælv i Assisi, Italien 30. september - oversvømmelse i Alicante, Spanien Oktober 12. oktober - John Denver dør i en solo ulykke, da hans privatfly styrtede ned 13. oktober - den engelske premierminister Tony Blair mødes i Belfast for første gang med Sinn Fein-lederen Gerry Adams 15. oktober – opsendelse af rumsonden Cassini-Huygens 20. oktober - tidligere borgmester i Århus Thorkild Simonsen bliver ny indenrigsminister November 3. november - Poul Nyrup Rasmussen undskylder sin klodsede håndtering af sagen omkring Salman Rushdies besøg i Danmark 17. november - 67 personer, heraf 57 turister, bliver dræbt uden for et tempel i Dronningernes dal nær turistbyen Luxor i Egypten under et angreb foretaget af fundamentalistiske muslimer. Mange af de dræbte er japanske og schweiziske turister. Den militante muslimske gruppe Jamaa Islamyya tager ansvaret for angrebet. Gruppen kæmper for en islamisk stat i Egypten. 18. november – Der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark 19. november - 67 turister skydes ned ved attentat i tempelbyen Luxor i Ægypten 30. november - 4 omkommer, da den norske gastanker Skagen Clipper om formiddagen i tæt tåge vædrer det danske lystfiskerfartøj Peder Wessel fire sømil syd for Ven i Øresund. De omkomne er den 82-årige kaptajn, et besætningsmedlem og to lystfiskere. 19 personer bliver reddet fra skibsulykken December 5. december - første etape af DGI-byen indvies af Prins Henrik 8. december - Rumsonden Galileo når planeten Jupiter og sender en mindre sonde ned gennem planetens atmosfære 20. december - en ny, multiresistent salmonellabakterie, DT 104, opdages i USA og Europa 24. december - Terroristen Illich Ramirez Sanchez, også kendt som Sjakalen, bliver idømt livsvarigt fængsel i Paris 26. december – Voldsomt jordskælv i Assisi, Italien 29. december - myndighederne i Hong Kong begynder at nedslagte alle kyllinger i området (1,25 millioner) for at stoppe spredning af et potentielt dødeligt udbrud af fugleinfluenza 30. december - Sydafrika og Kina opretter diplomatiske forbindelser Født Januar 5. januar − Jesús Vallejo, spansk fodboldspiller. 11. januar − Cody Simpson, australsk sanger og sangskriver. 14. januar – Anastasija Tolmatjevy, russisk barnestjerne og MGP-vinder. 14. januar – Marija Tolmachevy, russisk barnestjerne og MGP-vinder. Februar 5. februar − Patrick Roberts, engelsk fodboldspiller. 10. februar − Chloë Grace Moretz, amerikansk skuespillerinde. 13. februar – Jonathan Werner Juel, dansk barneskuespiller. 14. februar – Sofie Daugaard Andersen Marts 10. marts − Emil Nielsen, dansk håndboldspiller. 13. marts − Rúben Neves, portugisisk fodboldspiller. 17. marts − Katie Ledecky, amerikansk svømmer. 19. marts − Rūta Meilutytė, litauisk svømmer. 21. marts − Martina Stoessel, argentinsk sangerinde og skuespillerinde. April 1. april − Asa Butterfield, engelsk skuespiller. 13. april − Daniel Stückler, dansk fodboldspiller. 12. april - Emil G. Østergaard, dansk fodboldspiller 20. april − Mikkel Kallesøe, dansk fodboldspiller. 29. april − Signe Brun, dansk håndboldspiller. 30. april − Jakob Henriksen, dansk fodboldspiller. Maj 5. maj − Bobby Coleman, amerikansk barneskuespiller. 7. maj − Eva-Theresa Jermiin Anker, dansk barneskuespiller. 16. maj – Emilie Moldow 27. maj − William Wisholm, dansk roer. Juni 18. juni − Mary-Lynn Neil, canadisk sangerinde. 20. juni − Jordan Larsson, svensk fodboldspiller. 21. juni − Rebecca Black, amerikansk sangerinde. 24. juni − Victoria Garnfeldt, dansk basketballspiller. 27. juni − Mads Døhr Thychosen, dansk fodboldspiller. 29. juni − Mikkel Duelund, dansk fodboldspiller. Juli 5. juli − William Jøhnk Nielsen, dansk barneskuespiller. 12. juli − Mathias Danmark, dansk roer. 12. juli − Malala Yousafzai, pakistansk blogger og børneaktivist. 13. juli − Leo Howard, amerikansk skuespiller. 24. juli − Emre Mor, dansk fodboldspiller. 28. juli − Anna Emilie Møller, dansk løber og tidligere basketballspiller. August 5. august − Adam Irigoyen, amerikansk sanger og skuespiller. 5. august − Olivia Holt, amerikansk sangerinde og skuespillerinde. 7. august − Rezan Corlu, dansk fodboldspiller. 10. august − Kylie Jenner, amerikansk model og realitystjerne. 16. august − Greyson Chance, amerikansk sanger. 19. august − Mia Blichfeldt, dansk badmintonspiller. September 18. september – Mohamed Isaak, somalisk-dansk fodboldspiller. 28. september − Casper Bruun, dansk fodboldspiller. 30. september − Max Verstappen, belgisk-hollandsk racerkører. Oktober 4. oktober − Seamus O'Connor, amerikansk snowboarder. 6. oktober − Kasper Dolberg, dansk fodboldspiller. 8. oktober − Bella Thorne, amerikansk skuespillerinde og sangerinde 20. oktober − Song So Hee, koreansk sangerinde. 24. oktober − Mie Højlund, dansk håndboldspiller. 31. oktober − Marcus Rashford, engelsk fodboldspiller. November 5. november − Aboubakar Keita, ivoriansk fodboldspiller. December 13. december − Alexander Munksgaard, dansk fodboldspiller. 16. december − Martine Ølbye Hjejle, dansk skuespillerinde. 16. december − Zara Larsson, svensk sangerinde. 23. december − Kristoffer Hari, dansk atlet. Dødsfald Politik 16. april - Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen går af som formand for kunstmuseet Arken Musik Danske udgivelser 6. november – D-A-D: Simpatico Internationale udgivelser Metallica – Reload Blur – Blur Michael Jackson – Blood on the dance floor Grammy Awards Record of the Year: Eric Clapton & Babyface (Change The World) Album of the Year: Celine Dion (Falling Into You) Song of the Year: Change The World (Gordon Kennedy, Wayne Kirkpatrick, & Tommy Sims Best New Artist: LeAnn Rimes Grammy Award for Best Rock Album: Sheryl Crow (Sheryl Crow) Grammy Award for Best Rap Solo Performance: LL Cool J (Hey Lover) Danish Music Awards Årets Danske Album: Lars H.U.G – Kiss & Hug (From A Happy Boy) Årets Danske Gruppe: Østkyst Hustlers Årets Nye Danske Navn: Humleridderne Årets Danske Sanger: Lars H.U.G. Årets Danske Hit: Souvenirs – Jeg Troed' Du Var Hos Michael Melodi Grand Prix Dansk vinder: Kølig Kaj: Stemmen i mit liv 3. maj – Storbritannien vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Love Shine a Light" af Katrina and the Waves Andet Den danske popgruppe Aqua hitter i hele verden. Danske Infernal slår igennem på scenen med singlen Sorti de L'enfer. Sport 24. januar - i Brøndbyhallen forsvarer supersvægtsbokseren Brian Nielsen sit verdensmesterskab i IBF-forbundet ved at pointbesejre den 47-årige amerikaner Larry Holmes 5. februar - det 39. og sidste seksdagesløb, i Forum afholdes og afløses året efter af Brøndbyhallen 15. juni – Tom Kristensen vinder for første gang Le Mans for Joest-Porsche og sætter samtidig ny banerekord 29. juni - i en titelkamp bider Mike Tyson et stykke af øret af Evander Holyfield 11. oktober - ved at spille 0-0 mod Grækenland i Athen kvalificerer Danmarks fodboldlandshold sig til VM i Frankrig i 1998. Danmark vinder pulje 1 foran Kroatien, mens Grækenland bliver nr. 3 12. oktober - i San Sebastian i Spanien vinder danske Bo Hamburger sølv i VM i landevejscykling. Verdensmester bliver franskmanden Laurent Brochard. Ryder Cup, golf – Europa 14½-USA 13½ Brøndby IF – Dansk mester i fodbold for 7. gang Film 10. juni - MTV Movie Awards 1997 afholdes i Barker Hangar, Santa Monica, Californien. Nobelprisen Fysik – Steven Chu, Claude Cohen-Tannoudji, William D. Phillips Kemi – Paul D. Boyer, John E. Walker, Jens C. Skou Medicin – Stanley B. Prusiner 9. oktober - Litteratur – Dario Fo Fred – International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og Jody Williams (VVAF) for deres arbejde med at få indført et forbud mod personellandminer. Økonomi – Robert Merton, Myron Scholes Bøger 26. juni – Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling bliver udgivet i England 27. oktober - børnebogsforfatteren Astrid Lindgren modtager i København Wilhelm Hansen Fondens hæderspris Eksterne henvisninger 97 Artikler om enkelte år
853
https://da.wikipedia.org/wiki/1998
1998
Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1998 (tal) Begivenheder Januar 1. januar − der indføres tvungne periodiske syn af person- og varebiler. Bilerne indkaldes første gang fire år efter første registreringsdato, og derefter hvert andet år. 2. januar – 412 indbyggere i fire landsbyer i Souk el-Had-området i Algeriet blev slået ihjel under en massakre. 6. januar – Den lille Havfrue på Langelinie mister for anden gang i historien sit hoved. 7. januar – Monica Lewinsky, tidligere praktikant i Det Hvide Hus, underskriver under ed en erklæring, hvori hun benægter at have haft en affære med præsident Bill Clinton 26. januar - på tv nægter Bill Clinton at have haft "et seksuelt forhold" med Monica Lewinsky Februar 4. februar – Jordskælv i Afghanistan, mindst 2.300 personer omkommer. 9. februar - Georgiens præsident, Eduard Sjevardnadse, overlever et attentatforsøg i Tbilisi 26. februar – Valdas Adamkus tiltræder som Litauens præsident for første gang 28. februar – Kosovokrigen begynder. Marts 5. marts - en amerikansk rumsonde i Clementine-missionen finder spor af vand ved polerne på Månen 6. marts - Poul Nyrup Rasmussen oplyser, at han vil indføre en efterlønsgaranti for alle, når de fylder 60 år 9. marts - en række vestlige lande indefryser serbiske tilgodehavender for at tvinge præsident Slobodan Milošević til at skifte kurs 10. marts - Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet, træder tilbage som hærchef 11. marts – ved folketingsvalget bevarer siddende statsminister Poul Nyrup Rasmussen med nød og næppe regeringsmagten 13. marts - en Bandidos-rocker får livsvarigt fængsel for et raketangreb på Hells Angels' hovedkvarter i Titangade i København 14. marts - Sonia Gandhi, enke efter den myrdede premierminister Rajiv Gandhi, bliver udnævnt til leder af Kongrespartiet 17. marts – Partiet Venstre's formand gennem 13 1/2 år, Uffe Ellemann-Jensen går af 19. marts - Per Stig Møller trækker sig tilbage som leder af den konservative folketingsgruppe 20. marts - Pia Christmas-Møller erstatter Per Stig Møller som leder af De Konservative 24. marts - Pia Kjærsgaard bliver overfaldet af autonome på Nørrebro og må søge tilflugt i en bank 31. marts - Netscape udgiver kildekoden til Mozilla under en open source licens April 3. april - 10 restauranter og forlystelsessteder på Dyrehavsbakken nedbrænder. 5. april - Akashi-Kaikyo-broen indvies i Japan, og er med sit spænd på 1.991 meter verdens længste hængebro 10. april - Langfredagsaftalen om lokalt selvstyre i Nordirland indgås 18. april - Anders Fogh Rasmussen vælges til partiformand for Venstre 24. april - lønmodtagerne stemmer nej til overenskomstforslaget, hvilket starter en hamstringsbølge, der bl.a. tømmer alle forretninger for gær 27. april – Storkonflikten i 1998 bryder ud Maj 2. maj - hollænderen Wim Duisenberg vælges som første chef for Den Europæiske Centralbank 4. maj - Kriminalforsorgen meddeler, at livstidsfangen Palle Sørensen, som myrdede 4 betjente i 1965, benådes 7. maj - Mercedes-Benz køber Chrysler for 40 milliarder dollars i historiens hidtil største firmasammenlægning 24. maj – S-togs strækningen Frederiksberg – Solbjerg nedlægges permanent 28. maj - ved folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten stemmer 55.1% for og 44.9% imod 30. maj – Jordskælv i Afghanistan, mindst 4.000 personer omkommer 30. maj - Pakistan gennemfører to atombombesprængninger Juni 3. juni – Eschede-ulykken – 101 personer omkommer ved denne jernbaneulykke i Tyskland 3. juni - to lærere afskediges fra Dalumskolen i Odense, da de nægter at undervise muslimske piger, som bærer tørklæde 9. juni - forhenværende finansminister Henning Dyremose udnævnes til administrerende direktør for Tele Danmark 14. juni – åbning af Storebæltsbroen – togene havde allerede kørt et år i tunnelen 24. juni - de danske myndigheder beder tyskerne foretage strafforfølgning af den danskfødte SS-mand Søren Kam, der er sigtet for terrormord i 1943 Juli 18. juli - Sydafrikas præsident Nelson Mandela gifter sig på sin 80 års fødselsdag med Graca Marcel, enke efter Mozambiques tidligere præsident August 7. august - ved to angreb med bilbomber på de amerikanske ambassader i Dar es Salaam i Tanzania og Nairobi i Kenya omkommer 224 mennesker, og omkring 4.500 såres 15. august - Omagh-bombningen - Terrororganisationen Real IRA bringer en bilbombe til sprængning i Omagh i Nordirland og dræber 29 og sårer mere end 220 mennesker 17. august – Der udbryder finansiel krise i Rusland 17. august - USA's præsident Bill Clinton erkender at have haft et "upassende fysisk forhold" til praktikanten Monica Lewinsky 20. august - USA bomber med missiler mål i både Afghanistan og Sudan. Angrebene er rettet mod formodede terroristlejre i de to lande og er en hævnaktion for angrebene 14 dage før mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania 21. august – Færgerederiet Scandlines blev stiftet September 4. september - selskabet bag søgemaskinen Google grundlægges af to studerende ved Stanford University, Larry Page og Sergey Brin 27. september - Gerhard Schröder vinder med sit parti SPD det tyske valg til Forbundsdagen; taberen er Helmut Kohls CDU 27. september - Kronprins Frederik åbner Københavns Lufthavns nye togstation Oktober 11. oktober - om natten (til den 12. oktober) styrter et lille Cessna 402-fly ned på øen Stord mellem Bergen og Stavanger i Norge. Piloten og de otte danske passagerer omkommer alle 27. oktober - Gerhard Schröder bliver Tysklands kansler for første gang 29. oktober - John Glenn bliver verdens ældste astronaut, da han som 77-årig sendes op med rumfærgen Discovery. Det var anden gang John Glenn var i rummet. Første gang var i 1962 November 6. november - Hugo Chávez vælges til præsident for Venezuela 7. november - den 77-årige amerikaner John Glenn vender tilbage til Jorden efter ni dage i rummet med rumfærgen ”Discovery”. 36 år tidligere var han den første amerikaner i rummet – derefter er den 77-årige senator også historiens ældste astronaut 26. november - som den første britiske premierminister nogensinde taler Tony Blair i Irlands parlament December 16. december - Operation Desert Fox: USA og Storbritannien bomber udvalgte mål i Irak 19. december - et flertal på 23 i Repræsentanternes Hus i USA vedtager at stille den demokratiske præsident Bill Clinton for en rigsret, anklaget for at have løjet under ed. Clinton havde under ed hævdet ikke at have haft et seksuelt forhold til en tidligere praktikant i Det Hvide Hus, Monica Lewinsky. Senere måtte Clinton erkende et sådant forhold Født Januar 2. januar - Sheka Fofanah, fodboldspiller. 2. januar - Timothy Fosu-Mensah, hollandsk fodboldspiller. 9. januar − Christian Kudsk, dansk fodboldspiller. 11. januar - Louisa Johnson, engelsk sanger. 23. januar - XXXTentacion, amerikansk rapper, sanger og sangskriver (død 2018). 23. januar − Thomas Meilstrup, dansk sanger og børneskuespiller. Marts 15. marts - Mark Brink, dansk fodboldspiller. 18. marts − Jamie-Lee Kriewitz, tysk sangerinde. 28. marts − William Rudbeck Lindhardt, dansk skuespiller. 31. marts − Oskar Buur, dansk fodboldspiller. April 6. april − Bebiane Ivalo Kreutzmann, dansk skuespillerinde. 6. april − Peyton List, amerikansk skuespillerinde. 9. april – Elle Fanning, amerikansk barneskuespiller. 17. april − Kristoffer Ajer, norsk fodboldspiller. Maj 14. maj − Taruni Sachdev, indisk barneskuespiller (død 2012). 21. maj − Gabbie Rae, amerikansk sangerinde. 24. maj − Daisy Edgar-Jones, engelsk skuespillerinde. 29. maj − Gavyn Bailey, amerikansk singer-songwriter. Juni 5. juni − Julia Lipnitskaia, russisk kunstskøjteløber. 15. juni − Hachim Mastour, arabisk-italiensk fodboldspiller. Juli 8. juli − Jaden Smith, amerikansk skuespiller og rapper. 24. juli – Bindi Irwin, Australsk-Amerikansk skuespillerinde og sanger. August 7. august − Amanda Nildén, svensk fodboldspiller. 8. august − Ronan Parke, engelsk sanger. 8. august − Shawn Mendes, canadisk singer-songwriter. 25. august – China Anne McClain, amerikansk barneskuespiller. 25. august − Abraham Mateo, spansk singer-songwriter. September 5. september − Helena Barlow, engelsk barneskuespiller. 21. september − Tadej Pogačar, slovensk cykelrytter Oktober 23. oktober − Amandla Stenberg, amerikansk skuespillerinde. 28. oktober − Nolan Gould, amerikansk skuespiller. November 2. november − Nadav Guedj, israelsk sanger. 23. november − Bradley Steven Perry, amerikansk skuespiller. December 14. december − Anders Lind, dansk bordtennisspiller. 17. december − Martin Ødegaard, norsk fodboldspiller. 19. december − Cisilia, dansk sangerinde. 19. december − Frans Jeppson Wall, svensk sanger. 22. december − G. Hannelius, amerir. Dødsfald Politik 26. marts - Ivar Hansen bliver formand for Folketinget efter lodtrækning med Birthe Weiss 16. april - Odenses borgmester Anker Boye vælges til formand for Kommunernes Landsforening Sport Tour de France – 1. Marco Pantani (Mercatone Uno), 2. Jan Ullrich (Deutsche Telekom), 3. Bobby Julich (Cofidis) 1. februar – Thomas Bjørn vinder Heineken Classic på golfsportens Europa-tour 25. marts - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Skotland i Ibrox Stadium 22. april - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-0 til Norge i Parken 28. maj - det danske herrelandshold i fodbold taber 3-0 til Sverige i Malmø 26. april – Thomas Bjørn vinder sin anden golfturnering i sæsonen i Open de Espana 8. maj - Michael Laudrup meddeler, at han stopper sin fodboldkarriere efter VM i Frankrig 20. maj - Real Madrid vinder UEFA Champions League med en sejr på 1-0 over Juventus 24. maj - ved filmfestivalen i Cannes hædres Thomas Vinterbergs film Festen med juryens specialpris 5. juni - det danske herrelandshold i fodbold taber 1-2 til Cameroun i Parken 12. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 1-0 over Saudi Arabien i Frankrig 18. juni - det danske herrelandshold spiller 1-1 mod Sydafrika, ved sin første gruppekamp under VM 1998 24. juni - det danske herrelandshold i fodbold taber 1-2 til Frankrig 28. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 4-1 over Nigeria 3. juli - det danske herrelandshold i fodbold taber 2-3 til Brasilien og er dermed ude af VM 12. juli - VM i fodbold: Frankrig (Guld), Brasilien (Sølv), Kroatien (Bronze) 1. november - Finnen Mika Häkkinen bliver verdensmester i Formel 1, da han vinder sæsonens sidste Grand Prix på Suzukabanen i Japan Musik Amerikanske udgivelser Britney Spears: ...Baby One More Time Slipknot: Slipknot demo Soulfly: Soulfly Marilyn Manson: Antichrist Superstar System of a Down: System of a Down Danske udgivelser 22. februar - tv•2: Yndlingsbabe 10. marts - Red Warszawa: Skal Vi Lege Doktor? 20. marts - Magtens Korridorer: Bagsiden af medaljen 29. oktober - Diverse kunstnere: Nissekys & Stjernedrys 3. november - Kim Larsen & Kjukken: Luft under vingerne Grammy Awards Record of the Year: Oplysning mangler Album of the Year: Oplysning mangler Song of the Year: Oplysning mangler Best New Artist: Oplysning mangler Danish Music Awards Årets Danske Album: Randi Laubæk – Ducks and Drakes Årets Danske Gruppe: Aqua Årets Nye Danske Navn: Aqua Årets Danske Sanger: Anders Blichfeldt" Årets Danske Hit: Aqua – "Barbie Girl" Melodi Grand Prix Dansk vinder: Ingen. (Pga Danmarks placering i 1997, blev der ikke afholdt Dansk Melodi Grand Prix 9. maj – Israel vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Diva" af Dana International. Showet blev afholdt i Birmingham, England Andet 30. maj – MTV Movie Awards 1998 afholdes i Santa Monica, Californien. Nobelprisen Fysik – Robert B. Laughlin, Horst L. Störmer, Daniel C. Tsui Kemi – Walter Kohn, John A. Pople Medicin – Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro, Ferid Murad Litteratur – José Saramago Fred – John Hume (Storbritannien) og David Trimble (Storbritannien) for deres arbejde for en fredelig løsning på konflikten i Nordirland. Økonomi – Amartya Sen Bøger Harry Potter og De Vises Sten af J.K. Rowling udkommer på dansk Juni – Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer af J.K. Rowling bliver udgivet på engelsk Film 8. marts − 4th Screen Actors Guild Awards afholdes 19. marts − Filmen Fucking Åmål får premiere i Danmark 23. marts − James Camerons film Titanic får 11 Oscars ved prisuddelingen i Hollywood og tangerer dermed Ben Hur fra 1959 Premierer Danske film 16. januar − H.C. Andersen og den skæve skygge 30. januar − Lysets hjerte 6. februar − Når mor kommer hjem 20. februar − Motello 20. marts − Baby Doom 27. marts − Forbudt for børn 7. maj − Vildspor 19. juni − Festen 17. juli − Idioterne 14. august − Mimi og madammerne 28. august − Skyggen 4. september − I Wonder Who's Kissing You Now? 18. september − Den blå munk 9. oktober − Albert 4. december − Nattens engel 18. december − Olsen-bandens sidste stik Referencer Eksterne henvisninger 98 Artikler om enkelte år
854
https://da.wikipedia.org/wiki/1999
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag. Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 1999 (tal) Begivenheder Middelalder 99 afholdes i Danmark. Et nationalt projekt, hvor museer, kulturinstitutioner fokuserer på middelalderen i Danmark. Januar 1. januar – Euroen etableres. 2. januar - der udbryder voldsomme kampe i Tjetjeniens hovedstad Grosnij mellem oprørere og russiske styrker 2. januar – en snestorm efterlader (359 mm) sne i Milwaukee, Wisconsin og (533.4 mm) i Chicago, hvor 68 dør 4. januar – bevæbnede mænd skyder mod shia-muslimer, der synger en lovsang i en moske i Islamabad, Pakistan, hvor 16 dræbes og 25 sårede. 6. januar – Dennis Hastert bliver Repræsentanternes Hus' ordfører. 10. januar – Et stort stykke kalkklippe ved Beachy Head ryger ned i havet. 20. januar – China News Service annoncerer nye begrænsninger på Internettet, der er rettet mod internetcaféer. 21. januar – En af de største narkofangster i USA's historie, United States Coast Guard får fat i et skib med over 4,3 tons kokain om bord, på vej mod Houston. 25. januar – Et jordskælv med 6,1 på Richter-skalaen rammer det vestlige Colombia, der dræber mindst 1.000. Februar 2. februar – Hugo Chávez bliver præsident i Venezuela. 7. februar – Kong Hussein af Jordan dør af kræft, og hans søn Abdullah 2. af Jordan overtager kronen. 10. februar – Laviner i De franske alper nær Geneve dræber mindst 10. 11. februar – Pluto bevæger sig langs sit underlige kredsløb og kommer nærmere Solen end Neptun, som senest skete i 1979 og først vil ske igen i 2231. 16. februar – I Usbekistan sker et synligt attentat-forsøg mod præsident Islom Karimov ved regeringens hovedkvarter. 16. februar – Rundt om i Europa overtager kurdiske rebeller ambassader og gidsler efter at Tyrkiet har arresteret en af deres rebel-ledere. 21. februar – Albertinkatu-skyderierne i Helsinki, Finland: Tre mænd dræbes og en såres. 22. februar – Moderate irakiske shiamuslimers ulama Mohammad Mohammad Sadeq al-Sadr dræbes ved et attentat. 23. februar – Den kurdiske rebelleder Abdullah Öcalan anklages for landsforræderi i Ankara, Tyrkiet 23. februar – En lavine destruerer landsbyen Galtür, (Lavinekatastrofen i Galtür), Østrig og dræber 31. Marts 1. marts – En af fire bomber, der sprænges i Lusaka, Zambia, ødelægger den angolesiske ambassade. 1. marts – Ottawa-konventionen træder i kraft. 3. marts – Walter LaGrand henrettes i et gaskammer i Arizona. 12. marts – Ungarn, Polen og Tjekkiet bliver medlem af NATO. 15. marts – I Bruxelles træder Santer-kommisionen tilbage efter beskyldninger om korruption. 21. marts – 71. Oscaruddeling holdes i Dorothy Chandler Pavilion i Los Angeles, hvor Shakespeare in Love vinder Oscar for bedste film. 23. marts – Bevæbnede mænd dræber Paraguays vicepræsident Luis María Argaña. 24. marts – NATO angriber med luftskud mod Den Føderale Republik Jugoslavien, der nægtede at underskrive en fredsaftale. Dette er første gang NATO angriber en selvstændig stat. 24. marts – Brand i Mont Blanc-tunnelen dræber 39 personer, hvilket lukker den i næsten 3 år. 26. marts – Melissa-ormen angriber internettet 31. marts - Varehuset Daells Varehus i København lukker April 5. april – To libyere, der er mistænkt for at have ødelagt et Pan Am Flight 103 i 1988 overlades til skotske myndigheder og skal muligvis stilles for en domstol i Holland. FN sanktionerer Libyen. 7. april – Kosovokrigen: Kosovos hovedgrænsekrydsningerne lukkes ned af serbiske styrker for at forhindre etniske albanere i at flygte. 7. april – En bombe eksploderer i en kirke i Spanien; GRAPO erklærer sig for ansvarlige. 9. april – Ibrahim Baré Maïnassara, præsident i Niger, dræbes. 17. april – En bombe eksploderer i midten af et travlt marked i Brixton, i det sydlige London. 18. april - Tyrkiet afholdet sit 14. parlamentsvalg 19. april - Forbundsdagen i Tyskland vender efter den tyske genforening tilbage til Berlin 20. april – Columbine High School-massakren: To Littleton, Colorado-teenagere, Eric Harris og Dylan Klebold, skyder mod deres lærere og klassekammerater, dræber 12 elever og en lærer og så dem selv. 25. april – Tuanku Jaafar ibni Almarhum Tuanku Abdul Rahmans periode som den 10. Yang di-Pertuan Agong i Malaysia slutter. 26. april – Sultan Salahuddin Abdul Aziz Shah ibni Almarhum Sultan Hisamuddin Alam Shah Al-Haj, sultan i Selangor, bliver den 11. Yang di-Pertuan Agong i Malaysien. 26. april – Den britiske tv-vært Jill Dando, dræbes ved sit hjem i Fulham, London. 30. april – Cambodja bliver medlem af ASEAN. Maj 1. maj – Svampebob Firkant debuterede på Nickelodeon 3. maj – Tornadoudbruddet i Oklahoma 1999: En F5-tornado rammer Moore, Oklahoma og dræber 38 personer (den største tornado, der er målt i verdenshistorien). 5. maj – Microsoft udgiver Windows 98 (anden udgave) (fra 1998). 6. maj – Valg holdes i Skotland og Wales til det nye skotske parlament og Wales' nationalråd. 7. maj – Kosovokrigen: I Den Føderale Republik Jugoslavien dræbes tre kinesiske arbjedere fra den kinesiske ambassade og 20 såres, da NATO ved en fejltagelse angriber i Beograd. 7. maj – I Guinea-Bissau mister præsident João Bernardo Vieira magten ved et militærkup. 13. maj – Carlo Azeglio Ciampi bliver præsident i Italien. 17. maj – Ehud Barak bliver premierminister i Israel. 26. maj – Manchester United vinder Champions League ved Nou Camp-stadion, Barcelona og slog Bayern München 29. maj - Rumfærgen Discovery gennemfører den første sammenkobling med Den Internationale Rumstation 29. maj – Cathy O'Dowd, en sydafrikansk bjergbestiger, bliver den første kvinde, som bestiger Mount Everest fra både den nordlige og sydlige side. 29. maj – Nigeria fjerner det militære styre og Nigerias fjerde republik etableres ned Olusegun Obasanjo som præsident. Juni 1. juni – Napster, en revolutionerende musikdownloadingstjeneste, oprettes. 6. juni – I Brasilien, flygter 345 fængselsindsatte fra Putim-fængslet gennem hovedporten. 9. juni – Kosovokrigen: Den Føderale Republik Jugoslavien og NATO underskriver en fredsaftale. 10. juni – Kosovokrigen: NATO suspenderer sine luftangreb efter Slobodan Milošević lader serbiske styrker forlade Kosovo. 12. juni – Texas-guvernøren George W. Bush annoncerer, at han vil gå efter det republikanske partis nominering for USA's præsident. 14. juni – Thabo Mbeki bliver valgt til Sydafrikas præsident. 19. juni – Torino, Italien bliver valgt til værtsby for Vinter-OL 2006. 19. juni – Skrækforfatteren Stephen King rammes i en bilulykke. 21. juni – Apple Computer udgiver den første iBook, den første bærbare computer designet til gennemsnitlige forbrugere. 23. juni – Phillips-eksplosionen i 1999 dræbes 2 og sårer 3 i Pasadena, Texas. Juli 7. juli – I Rom løber Hicham El Guerrouj den hurtigste mil nogensinde på 3:43,13 11. juli – Indien tager fat i Kargil igen og tvinger Pakistans hær til at forlade stedet. Indien erklærer sig for sejrherrer, hvilket slutter den 2-måneder lange konflikt 16. juli – John F. Kennedy Jr. dør ved et flystyrt sammen med sin kone Carolyn Bessette Kennedy og hendes søster Lauren Bessette. 20. juli – Merkur-programmet: Liberty Bell 7 løftes fra Atlanterhavet. 20. juli – Falun Gong forbydes i Kina under Jiang Zemin. 22. juli – Den første version af MSN udgives af Microsoft. 23. juli – ANA Flight 61 kapres i Tokyo. 23. juli – Mohammed 6. af Marokko bliver konge efter sin far, Hassan 2.s død. 25. juli – Lance Armstrong vinder sit første Tour de France. 27. juli – 21 personer dør i en kanoroningsulykke nær Interlaken, Schweiz. August 7. august – Hundreder af tjetjenske guerillaer indvaderer Ruslands republik Dagestan, hvilket udløser en kort krig 9. august – Ruslands præsident Boris Jeltsin fyrer sin premierminister, Sergej Stepasjin og fyrer for fjerde gang hele sit kabinet. 11. august – En solformørkelse ses i Europa og Asien. 11. august – Salt Lake City-tornadoen: En meget sjælden F2-tornado rammer Salt Lake City og dræber en 14. august - det sidste brofag på Øresundsbroen lægges på plads, og den danske kronprins Frederik og den svenske kronprinsesse Victoria mødes symbolsk på midten 15. august - færgen Ærøsund sejler sin sidste tur mellem Ærøskøbing og Svendborg 17. august – İzmit-jordskælvet 1999: Et 7,6-jordskælv på Richterskalaen rammer İzmit og meget af det nordvestlige Tyrkiet og dræber mere end 17.000 og skader 44.000 19. august - i Beograd kræver titusindvis af serbere præsident Slobodan Milošević' afgang 22. august – Mandarin Airlines Flight 642 styrter ned i Hong Kong 26. august - Rusland indleder 2. Tjetjenske krig som følge af Den Islamiske Internationale Brigades invasion af Dagestan 30. august – Østtimor stemte for uafhængighed fra Indonesien i en folkeafstemning. 31. august – Apple Computer udgiver Power Macintosh G4. September 7. september – Et jordskælv rammer Athen, dræber 143 og sårer mere end 2000. 7. september – Viacom og CBS går sammen. 8. september – Den første af en række bombninger af russiske lejligheder sker. 9. september – Sega udgiver Dreamcast. 14. september – Kiribati, Nauru og Tonga bliver medlem af FN. 21. september – 921-jordskælvet, også kendt som Jiji-jordskælvet (7,6 på Richter-skalaen) dræber omkring 2400 i Taiwan 25. september - Fremskridtspartiets landsmøde ophæver den otte år gamle eksklusion af partiets stifter Mogens Glistrup. Et par uger efter fik det fire af partiets mest kendte folketingsmedlemmer til at melde sig ud af partiet Oktober 9. oktober - Farums borgmester Peter Brixtofte presses til at trække sig som Venstres skattepolitiske ordfører. 10. oktober – Valg holdes i Portugal. 11. oktober - Superfos sælges til den amerikanske Ashland-koncern for 6,6 milliarder kr. 12. oktober – Verdens befolkning når 6 milliarder personer (ifølge FN), hvor det seneste barn fødes i Sarajevo, Bosnien-Hercegovina 12. oktober - Fremskridtspartiets fire folketingsmedlemmer bryder ud af partiet i protest mod, at stifteren Mogens Glistrup er genindtrådt i partiet. Folketingsmedlemmerne bliver dog i Folketinget, hvor de stifter et nyt parti, Frihed 2000 20. oktober - Dronning Margrethe indvier sammen med statsoverhovederne for Sverige, Norge, Finland og Island det nye nordiske ambassadekompleks i Berlin 27. oktober – bevæbnede mænd åbner ild i det armenske parlament, dræber premierminister Vazgen Sargsyan. November 6. november - Ved en folkeafstemning i Australien afviser australierne at erstatte den britiske monark med en præsident. 12. november – Et 7,2-jordskælv på Richter-skalaen rammer Duzce og det nordvestlige Tyrkiet, dræber 845 og sårer 4.948. 20. november – Kina udsender Shenzhou-rumfartøjet. 26. november – Et jordskælv og en tsunami rammer Vanuatu 26. november - katamaranen MS Sleipner går på grund nord af Haugesund, Norge, på vej til Bergen. 69 bliver reddet, 16 omkommer 27. november – Det venstreorientrede Arbejderpartiet i New Zealand danner regering med Helen Clark som leder, hvilket gør hende til landets anden kvindelige premierminister nogensinde. 30. november – ExxonMobil-sammenarbejdet opstår, hvilket gør det til verdens største firma. December 3. december – NASA mister radiokontakt med Mars Polar Lander, øjeblikke før rumfartøjet kommer til Mars' atmosfære. 3. december – En kraftig orkan rammer det sydlige Danmark og dræber syv mennesker. Lavtryksbanen over Nordjylland giver landsdelen rolige vindforhold en overgang. Skaderne efter århundredes orkan løber op i et milliardbeløb og bliver den hidtil mest ødelæggende naturkatastrofe. 3. december – Statsminister Poul Nyrup Rasmussen afslører i TV 2s morgen-tv at hans far var medlem af det danske nazistparti under besættelsen. 8. december - I Moskva underskriver Rusland og Hviderusland en unionsaftale 20. december - den lille portugisiske koloni Macau overdrages til Kina. Macau blev etableret 1557 som den første europæiske koloni i Kina 21. december - den danske nazi-leder Jonni Hansen sigtes for drabsforsøg ved at påkøre en gruppe demonstranter 25. december – Orkan over Vesteuropa dræber op imod 50 mennesker i Storbritannien, Belgien, Frankrig, Tyskland, Schweiz, Spanien og Østrig 28. december - Saparmurat Nijasov udråbes til Præsident for Livet i Turkmenistan 31. december – Boris Jeltsin trækker sig tilbage som Ruslands præsident og efterlader præsidentembedet til premierminister Vladimir Putin 31. december - det store pariserhjul i London, London Eye eller Millennium Wheel, åbnes officielt af Tony Blair. Født 29. januar – Anthon Edwards Knudtzon, dansk skuespiller og sanger 20. maj – Kasper Kesje, dansk barneskuespiller 28. maj - Cameron Boyce, amerikansk skuespiller, danser og model 8. juli - Thomas Norgreen, dansk skuespiller 18. august - Talia Castellano, amerikansk internetberømthed og youtubepersonlighed 28. august – Nikolai William Alexander Frederik, dansk prins 14. september – Grev Richard von Pfeil und Klein-Ellguth, tysk greve født i Danmark, barnebarn af Prinsesse Benedikte 27. december - Toke Lars Bjarke, dansk skuespiller og rapper Dødsfald Sport 18. august - i Parken i København spiller Danmarks fodboldlandshold 0-0 mod Holland i en venskabskamp 4. september - i Parken i København vinder det danske fodboldlandshold 2-1 over Schweiz i en EM-kvalifikationskamp. Målene scores af Allan Nielsen og Jon Dahl Tomasson. 26. september – USA vinder den 33. Ryder Cup i golf med snæver margin, 14½-13½, over Europa 10. oktober - i Parken i København spiller Danmarks fodboldlandshold 0-0 mod Iran i en venskabskamp 13. november - i Tel Aviv vinder Danmarks fodboldlandshold overbevisende med 5-0 i den første af to play-off kampe om kvalifikation til EM 2000 i Holland/Belgien. Målene bliver scoret af: Jon Dahl Tomasson (2), Stig Tøfting, Martin Jørgensen og Brian Steen Nielsen 17. november - i Parken i København vinder Danmarks fodboldlandshold den anden og sidste play-off kamp om kvalifikation til EM i 2000 i Holland/Belgien med 3-0 over Israel. Målene scores af Ebbe Sand, Brian Steen Nielsen og Jon Dahl Tomasson. Dermed har Danmark med samlet 8-0 kvalificeret sig til EM Musik Klassisk musik 6. november – Lys på din vej af Frederik Magle bliver uropført ved Prins Nikolais dåb i Fredensborg Slotskirke Danske udgivelser Suspekt – Suspekt Kashmir – The Good Life Internationale udgivelser 1. juni - Scatman John - udgiver "Take Your Time" 29. juni – Slipknot – udgiver "Slipknot" 1. november – Westlife udgiver deres første album Westlife. 16. november – KoRn udgiver "Issues" 1. juni – Blink-182 – udgiver "Enema of the State" 5. november Dr. Dre – udgiver " 2001" Grammy Awards Record of the Year: Oplysning mangler Album of the Year: Oplysning mangler Song of the Year: Oplysning mangler Best New Artist: Oplysning mangler Danish Music Awards Årets Danske Album: Ginman/Jørgensen – Ginman/Jørgensen Årets Danske Gruppe: Den Gale Pose Årets Nye Danske Navn: S.O.A.P. Årets Danske Sanger: Søren Sko Årets Danske Hit: Den Gale Pose – Spænd Op Til Li'r Melodi Grand Prix Dansk vinder: Trine Jepsen og Michael Teschl: Denne gang (engelsk titel; This time (I mean it)) 29. maj – Sverige vinder årets udgave af Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Jerusalem, Israel, med sangen "Take Me to Your Heaven" af Charlotte Nilsson Nobelprisen Fysik – Gerardus 't Hooft, Martinus J.G. Veltman Kemi – Ahmed H. Zewail Medicin – Günter Blobel Litteratur – Günter Grass Fred – Medecins Sans Frontieres, Bruxelles, Belgien. Økonomi – Robert Mundell Bøger Og ham der slår på tromme, et blik bagud, Jan Stage Russiske skæbner, otte moskovitter fortæller, Marie Tetzlaff Bikubesang, Frode Grytten Film 5. juni − MTV Movie Awards 1999 afholdes i Santa Monica, Californien Premierer Danske film 15. januar − Under overfladen 26. februar − Magnetisørens femte vinter 12. marts − Mifunes sidste sang 26. marts − Manden som ikke ville dø 1. april − Den eneste ene 9. april − Antenneforeningen 7. maj − Pizza King 25. juni − Besat 30. juli − Bye bye bluebird 6. august − Bleeder 30. august − Seth 3. september − Bornholms stemme 10. september − I Kina spiser de hunde 8. oktober − Falkehjerte 15. oktober − Kærlighed ved første hik 29. oktober − Klinkevals 5. november − Guds børn'' Eksterne henvisninger Referencer 99 Artikler om enkelte år
855
https://da.wikipedia.org/wiki/2000
2000
Året 2000 (MM) var det 2000. siden vor tidsregnings begyndelse, og årets første dag var en lørdag. 2000 var det sidste år i det 20. århundrede og var derfor ikke en del af det 21. århundrede. Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 2000 (tal) og 2000 (dokumentarfilm) Begivenheder Januar 1. januar – Kalenderen skifter til år 2000 uden de store sammenbrud i computersystemer, som ellers var frygtet 10. januar – Internetudbyderen America Online (AOL) køber verdens største mediekoncern Time Warner for 166 milliarder dollar (cirka 1.200 milliarder kr.) Februar 6. februar - den amerikanske præsidentfrue Hillary Clinton meddeler, at hun søger valg som senator for byen New York City Marts 6. marts - Unibank fusionerer med svensk-finske MeritaNordbanken og bliver til Nordea 10. marts - NASDAQ aktieindekset topper på 5048,62, hvorefter det går nedad, og dot-com eventyret lakker mod enden 12. marts – 6th Screen Actors Guild Awards afholdes 15. marts - Et amerikansk IT-firma købte det mindre danske IT-firma Giga med 100 ansatte for en rekordsum på 10 milliarder kroner 17. marts - Færøernes landsstyre indleder forhandlinger med den danske regering om færøsk løsrivelse 26. marts - Vladimir Putin vinder præsidentvalget i Rusland i første omgang Maj 1. maj – Clinton-regeringen vælger at fjerne "Selective Availability" fra GPS-systemet, og med et trylleslag er det præcise system tilgængeligt for alle 1. maj - filmen Gladiator har præmiere i Los Angeles 2. maj - Præsident Bill Clinton meddeler, at adgang til præcise positioner ved hjælp af GPS ikke længere er forbeholdt det amerikanske militær 4. maj - mere end en million computere verden over rammes af "I love you" virusen 13. maj – Brødrene Olsen vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Fly on the Wings of Love". Det var Danmarks anden sejr i konkurrencen, som dette år blev afholdt i Stockholm, Sverige. 15. maj - Hans Engell forlader posten som konservativ leder og bliver chefredaktør på Ekstra Bladet 21. maj - Lars von Trier vinder Den Gyldne Palme i Cannes for filmen Dancer in the Dark 23. maj - Prins Henrik og Dronning Margrethe indleder statsbesøg i Rumænien 31. maj – en kraftig brand opstår på plastvarefabrikken Bantex i Allerød. Dette betyder, at adskillige beboere i Allerød, Blovstrød og Birkerød evakueres, og at 54 ansatte på fabrikken mister deres job Juni 3. juni - en 12 meter lang kaskelothval strander på Rømø 5. juni - USA's præsident Bill Clinton taler i det russiske parlament, Dumaen 9. juni - 42.000 cyklister krydser Øresundsbroen inden den officielle åbning som led i et Røde Kors-arrangement 13. juni - for første gang i 50 år mødes lederne af Nordkorea og Sydkorea 24. juni - den norske kronprins Haakon modtager en pris for sin støtte til bøsser og lesbiske 28. juni - Armenien og Aserbajdsjan optages i Europarådet, som nu har 43 medlemmer 30. juni – 8 unge mænd bliver trampet ihjel under en Pearl Jam koncert på Roskilde Festival, en 9. stærkt kvæstet mand dør ugen efter Juli 1. juli – Øresundsbroen åbner. 1. juli − Der indføres skrotpræmie for udtjente biler, som afmeldes fra og med denne dato og indleveres hos en godkendt autoophugger 1. juli - ni unge mennesker trampes ihjel under en Pearl Jam-koncert på Roskilde Festival 2. juli – Første tog København-Ystad (Sverige) med videre forbindelse til Bornholm sendes af sted 30. juli - Zimbabwes regering beslutter at konfiskere 3.000 landbrugsejendomme tilhørende hvide farmere August 4. august - CD's leder Mimi Jakobsen tager orlov fra Folketinget for at varetage et job som generalsekretær i Red Barnet 12. august - Ruslands flådes ubåd Kursk eksploderer og synker under en øvelse i Barentshavet og alle 118 ombordværende omkommer 21. august - norske dykkere kommer ned til forliste russiske atom-ubåd Kursk, der er forulykket efter en eksplosion ni dage tidligere. Da dykkerne trænger ind i ubåden viser der sig som frygtet, at alle 118 ombordværende er døde September 15. september – i Sydney, Australien åbnes de 24. moderne olympiske lege 28. september – ved en folkeafstemning om deltagelse i Euroen stemmer 53% imod og 47% for 28. september - den israelske oppositionsleder Ariel Sharon går tur på Tempelbjerget, hvilket udløser den langvarige Al Aqsa-intifada med israelske militæraktioner og palæstinensiske selvmordsangreb. Oktober 4. oktober – Produktionen af den legendariske Rover Mini, tidligere kendt som Morris Mini, indstilles i England efter 5.387.862 producerede biler siden 1959. Det sidste eksemplar er en rød Cooper Sport. En ny udgave lanceres af BMW nogle måneder senere 5. oktober - I Jugoslaviens hovedstad Beograd indtager demonstranter Parlamentet og afsætter ved et ublodigt kup diktatoren, præsident Slobodan Milosevic. Milosevic havde 24. september tabt præsidentvalget, men nægtede at anerkende sit nederlag og gjorde brug af omfattende svindel for at blive ved magten. Ny præsident bliver Vojislav Kostunica, der også havde vundet præsidentvalget 12. oktober - det amerikanske flådefartøj USS Cole udsættes for et terroristangreb i Aden, Yemen, hvorunder 17 besætningsmedlemmer omkommer og mindst 39 kvæstes 26. oktober - PlayStation 2 frigives på markedet November 16. november - Bill Clinton bliver den første siddende amerikanske præsident der besøger Vietnam December 12. december - USAs højesteret afgør endegyldigt, at George W. Bush vandt det amerikanske præsidentvalg over Al Gore Udateret Årets begivenhed var Y2K Verdens første dieselmotor med elektronisk indsprøjtning installeres på et skib Født 8. januar − Noah Cyrus, amerikansk skuespiller og sanger. 28. februar – Hannibal Harbo Rasmussen, dansk skuespiller. 29. september − Frankie Jonas, amerikansk skuespiller. 31. oktober − Willow Smith, amerikansk sanger. 10. november − Mackenzie Christine Foy, amerikansk model og skuespiller. 26. december − Isac Elliot, finsk singer-songwriter, danser og skuespiller. Dødsfald Sport 11. juni – Steen Tinning vinder Wales Open i golfsportens Europa-tour. 18. juni – Tom Kristensen vinder Le Mans 25. juni - til overraskelse for langt de fleste bliver Herfølge Boldklub dansk mester i fodbold ved i næstsidste runde at spille 1-1 mod Silkeborg IF 15. september-1. oktober – Sommer-OL i Sydney Musik Klassisk musik Opera 6. marts – Poul Ruders: Tjenerindens fortælling Danske udgivelser 17. februar – Red Warszawa: Tysk Hudindustri 4. april – Anders Matthesen: Hva' snakker du om? – Den ka' byttes Vol. 1 13. april – D-A-D: Everything Glows 3. maj – Nephew: Swimming Time 8. maj – Sweethearts: Sweetest Hits 9. oktober – DJ Aligator Project: Payback Time 10. oktober – Shu-bi-dua: Shu-bi-dua 17 1. november – Cartoons: Toontastic! 8. november – Creamy: We Got the Time 16. november – Small*talk: Small*talk 28. november – Erann DD: Still Believing 29. november – Rollo & King: Midt i en løbetid 30. november – Zididada: Have A Zididada Day Opsamlinger 12. maj – Absolute Music 23 28. september – Absolute Music 24 17. november – Absolute Music 25 Internationale udgivelser Iron Maiden – Brave New World (sluttede BNW-turnéen af med at spille for 250.000 mennesker i Rio de Janeiro 25. juli – In Flames: Clayman 24. oktober - Linkin Park: Hybrid Theory 6. november – Westlife: Coast to Coast 27. november - den første animerede musik video, og første officielt udgivet sang fra det virtuele band Gorillaz bliver udgivet Grammy Awards Record of the Year: Matt Serletic (producer), David Thoener (teknik), Rob Thomas & Santana for Smooth Album of the Year: Oplysning mangler Song of the Year: Itaal Shur & Rob Thomas for Smooth sunget af Carlos Santana med Rob Thomas Best New Artist: Christina Aguilera Danish Music Awards Årets Danske Album: Kashmir – The Good Life Årets Danske Gruppe: Kashmir Årets Nye Danske Navn: Marie Frank Årets Danske Sanger: Thomas Helmig Årets Danske Hit: Det Brune Punktum – Jeg Vil I Seng Med De Fleste Melodi Grand Prix Dansk vinder: Brødrene Olsen: Smuk som et stjerneskud International vinder: Brødrene Olsen: Fly on the Wings of Love Andet 3. juni – MTV Movie Awards 2000 afholdes i Culver City, Californien Nobelprisen Fysik – Zhores I. Alferov, Herbert Kroemer, Jack S. Kilby Kemi – Alan J Heeger, Alan G MacDiarmid, Hideki Shirakawa Medicin – Arvid Carlsson, Paul Greengard, Eric R Kandel Litteratur – Gao Xingjian Fred – Kim Dae Jung (Sydkorea) for hans arbejde for demokrati og menneskerettigheder, og specielt for fred og genoptagelse af normale forbindelser med Nordkorea. Økonomi – James Heckman, Daniel McFadden Film 3. juni – MTV Movie Awards 2000 afholdes i Culver City, Californien Premierer Danske film 21. januar – Her i nærheden 17. marts – Max 24. marts – På fremmed mark 7. april – Juliane 12. maj – Fruen på Hamre 11. august – Slip hestene løs 8. september – Dancer in the Dark 6. oktober – Hjælp! Jeg er en fisk 13. oktober – Dykkerne 13. oktober – Mirakel 27. oktober – Blinkende lygter 27. oktober – Bænken 10. november – Anna 24. november – Pyrus på pletten 8. december – Italiensk for begyndere Bøger Boghandlernes gyldne laurbær. Svend Åge Madsen: Genspejlet (roman) Mikael Rothstein: Ufoer og rumvæsener Jørgen Røjel: Dobbeltagenten, En stikkers historie Referencer Eksterne henvisninger 00 Artikler om enkelte år
856
https://da.wikipedia.org/wiki/2001
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag. Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 2001 (tal) Begivenheder Januar 1. januar − Sjællandske Livregiment (Antvorskov Kaserne ved Slagelse), Danske Livregiment (Vordingborg Kaserne) og Gardehusarregimentet (Næstved Kaserne) lægges sammen under navnet Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne. 4. januar − Iraks diktator Saddam Hussein lader to af sine generaler henrette. 4. januar − En engelsk læge ved navn Harold Shipman, med tilnavnet Doktor Død, bliver dømt for drab på 15 af sine patienter. Myndighederne mener at han gennem 24 år har myrdet 300 af sine patienter. 5. januar − Annette Engell skriver bestseller om 13 års mareridt - en fortælling og ægteskabet med Hans Engell. 9. januar − En total måneformørkelse kan ses på den sene aftenhimmel – hvor skyerne tillader det. 10. januar − LEGO meddeler, at de har indgået samarbejdsaftale med Microsoft 11. januar - Federal Trade Commission godkender fusionen mellem AOL og Time Warner til det nye firma AOL Time Warner 13. januar − Verdens første gensplejsede abe kommer til verden, skabt af amerikanske forskere. 13. januar − I Søborg bliver en 86-årig kvinde myrdet af en 29-årig mand, med 24 knivstik. 15. januar − Hans Hækkerup tiltræder som øverste chef for den internationale FN-styrke i Kosovo. 15. januar − det engelsksprogede Wikipedia-site går i luften. Den danske udgave kommer til året efter. 17. januar − den amerikanske delstat Californien erklæres i undtagelsestilstand da én million mennesker er uden elektricitet 18. januar - den Demokratiske Republik Congos præsident Laurent Kabila bliver dræbt under et attentat i præsidentpaladset i hovedstaden Kinshasa. 20. januar − George W. Bush indsættes som USA's præsident. Han efterfølger Bill Clinton 26. januar - Indien bliver ramt af det værste jordskælv i 50 år, da et voldsomt jordskælv af 90 minutters varighed rammer det nordvestlige Indien. 30.000 mennesker omkommer. Én million bliver hjemløse, og 4.000 landsbyer bliver lagt i ruiner. Værst går det ud over storbyen Bhuj Februar 1. februar − den 44-årige libyske efterretningsagent Abdel Basset al-Megrahi idømmes livsvarigt fængsel for bombeattentatet mod en Pan-Am jumbojet over Lockerbie i Skotland i 1988. Attentatet kostede 270 mennesker livet 1. februar - i København bliver en norsk nazist anholdt for mordet på en 15-årig dreng 2. februar − en fynsk prostitueret bliver idømt 16 års fængsel for dobbeltmord. Efter mordene havde den prostituerede gravet ligene af den 82-årige pensionist og hans kone ned i forhaven. 3. februar − radiostationen The Voice hænger i et radioprogram Jørn Hjorting ud som nazist - noget de efterfølgende beklager dybt. 6. februar − i Israel vinder Likud-lederen Ariel Sharon valget. 8. februar - Tysklands tidligere forbundskansler Helmut Kohl accepterer en bøde på 1,1 millioner kroner for at undgå en retssag om bedrageri. Sagen drejer sig om ikke-opgivne anonyme donationer til CDU. Affæren kaster CDU ud i sin største krise nogensinde og fører blandt andet til, at Kohls efterfølger Wolfgang Schäuble må træde tilbage som partileder. 9. februar − ved brug af dna-test, bliver en pædofil sexforbryder og kirkesanger i Glostrup afsløret. 9. februar − en 15-årig pige på Djursland bliver bortført og voldtaget 3 gange. En 32-årig mand bliver efterfølgende dømt til forvaring på ubestemt tid. 15. februar − den tyske udenrigsminister Joschka Fischer bliver sigtet for at lyve om sin fortid som voldelig aktivist. 17. februar − i Bangladesh bliver to danske Kampsax-ingeniører bortført. 17. februar − Rollo & King vinder det danske Melodi Grand Prix med sangen "Der står et billede af dig på mit bord". 18. februar − den danske filminstruktør Lone Scherfig vinder filmprisen Sølvbjørnen for filmen Italiensk for begyndere. 19. februar - i England opdager man et tilfælde af mund- og klovsyge i en dyrebesætning på en gård. I de følgende uger bliver der opdaget langt over 100 tilfælde af denne frygtede og meget smitsomme sygdom, og det engelske landbrug bliver ramt hårdt, da al eksport af kødvarer øjeblikkeligt bliver stoppet 23. februar − Færøerne dropper ønsket om løsrivelse fra Danmark 26. februar - Storbritannien rammes hårdt af mund- og klovsyge, og frygten for den voldsomt smittefarlige dyresygdom breder sig i Europa. I Danmark sættes veterinærmyndighederne i højeste alarmberedskab 26. februar - Taliban-styret i Afghanistan lader to store Buddhastatuer i Bamyan ødelægge 27. februar − på Borneo er 400 mennesker de foreløbige ofre for en etnisk blodrus 28. februar − LEGO-koncernen præsenterer et millardunderskud og varsler som konsekvens massefyringer. Marts 1. marts − Amin Jensen bliver valgt til danskernes TV-favorit 2000. 2. marts − Taliban begynder at sprænge Buddhastatuerne i Bamiyan i stykker. 3. marts − et Nervegas-giftstof siver ud fra gammelt Cheminova-depot ved Vesterhavet. 4. marts − filmen Bænken modtager tre Bodil-priser 5. marts - Talebanstyret i Afghanistan sprænger nogle antikke Buddha-statuer i luften trods store internationale protester 5. marts − danske nazister går amok og smadrer forsamlingshus i Fruering. 7. marts − 25 millioner passagerer har nu kørt med tog under Storebælt. 8. marts − kirkeminister Johannes Lebech er positivt indstillet over for homovielser i folkekirken. Biskopperne modsætter sig dog. 12. marts − i Rusland bliver Mogens Lykketoft sammenlignet med kommunistiske koryfæer som Lenin, Trotskij og Kalinin. 13. marts − Ståle Solbakken falder om med hjertestop til træning for sin fodboldklub, FCK. Klubbens læge får ham genoplivet. 14. marts − Bill Clinton holder foredrag i København for et honorar på 800.000,- kr. 15. marts − Peter Lundin idømmes fængsel på livstid for mordet på en kvinde og hendes to børn. 17. marts − ingeniørerne Nils Hulsgaard og Torben Mikkelsen bliver frigivet efter 30 dages bortførelse i Bangladesh. 19. marts − på de danske sygehuse får 100 patienter hver dag hashpiller for at dulme smerter. 20. marts − i Afghanistan lader Taliban-regeringen militsstyrker sprænge to oldgamle Buddha-statuer. 21. marts − Claus Bork Hansen, ekspræsident Bandidos, bliver likvideret på åben gade i Vanløse. 22. marts − Mir styrter planmæssigt i Stillehavet kl. 7.20. 22. marts − DSB melder om rekordoverskud på 777 millioner kroner 23. marts - Den russiske rumstation Mir styrter planmæssigt ned i Stillehavet ud for New Zealand 27. marts − i Tyskland udløser en togtransport med 6 containere fyldt med atomaffald fra Frankrig store demonstrationer 28. marts - Supermarkedskæden Netto meddeler, at man har opkøbt konkurrenten Suma. I løbet af 2001 kommer Netto-kæden op på i alt 325 butikker i Danmark 30. marts − under et impulsivt besøg i København, for at tale om en fredsløsning i Mellemøsten, møder PLO-lederen Yassir Arafat pressen. Kritiske spørgsmål fra en israelsk journalist ophidser lederen April 1. april − Den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic overgiver sig til politiets specialstyrker og anholdes i Beograd, anklaget for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og overtrædelser af Geneve-konventionen. 2. april − 200-årsdagen for slaget på Reden bliver fejret med et skinsøslag i Øresund. 2. april − Larsen Rejser lukker med et tab på 220 millioner kroner. 3. april − De første dobbeltdækkerbusser i Københavns kollektive trafik sættes i drift på linje 250S efter et indvielsesarrangement på Axeltorv. 4. april − den svenske regering beslutter at fortsætte driften af Barsebäckværket til 2017. 4. april − Den nordjyske forfatter Bent Vinn Nielsen modtager Gyldendal Prisen på 150.000 kroner. 6. april − Dagbladet Aktuelt udkommer for sidste gang efter at have eksisteret i 130 år, efter at LO har besluttet at stoppe det årlige tilskud på 60 millioner kroner. 7. april − Rummissionen Mars Odyssey opsendes fra Cape Canaveral 10. april - det hollandske parlament vedtager lov, der legaliserer aktiv dødshjælp 10. april − Skattevæsnet vil have navnene på danske sæddonorer, der har modtaget honorar. Det skal der også betales skat af. 11. april − på Ellis Park Stadium i Johannesburg udbryder der panik blandt de 60.000 fodboldfans og 43 bliver mast eller trampet ihjel. 14. april − et kinesisk jagerfly kolliderer med et amerikansk spionfly og USA må give en officiel undskyldning 19. april - Verdens største medicinalfirmaer opgiver en stærkt kontroversiel retssag mod Sydafrikas regering om retten til at producere billig kopi-medicin 24. april - Ericsson og Sony danner verdens største mobiltelefon-alliance 25. april − med hjælp fra 50 politifolk, ransager bagmandspolitiet Tvind adresser i hele landet. Fire topledere i imperiet bliver sigtet for groft skattesvig. 26. april − alt tyder på at den omstridte udlændingelov, der skal bremse familiesammenføringer, virker. 28. april − en dansker bliver i Sverige dømt 7 års fængsel for bevist at have smittet kvinder med hiv. Kort efter begår han selvmord i sin celle. 30. april − Mogens Amdi Petersen, Tvinds bagmand slår sig ned i England. Han har ikke vist sig offentligt i 22 år. Maj 1. maj − i Danmark reduceres antallet af tankstationer som sælger 98 oktan benzin fra 2356 til 190, og er inden årets udgang nede på 128 2. maj − Laue Traberg Smidt får to bortførte drenge ud af Marokko og bringer dem tilbage til deres mor i Danmark 2. maj − Kirkeminister Johannes Lebech tilbyder muslimerne en begravelsesplads på 5 hektar stort område i Brøndby 6. maj − under i besøg i Syrien bliver Pave Johannes Paul 2. den første pave til at besøge en moské. 7. maj − Ronald Biggs, togrøver - vender tilbage til England, for at afsone sin fængselsdom, efter 31 års eksil i Brasilien. 8. maj − i Fristaden Christiania samarbejder dansk og spansk politik om at anholde en narkobande på 12 personer og beslaglægger 1,8 ton hash 8. maj − Landsretten omstøder et testamente, hvor et et hus i Nørresundby efterlades til de danske nazister. Huset går i stedet til en amerikansk slægtning 12. maj − Årets udgave af Eurovision Song Contest afholdes i Parken, København, med Natasja Crone og Søren Pilmark som værter. Estland vinder konkurrencen med sangen "Everybody". 13. maj − Silvio Berlusconi bliver regeringschef, efter at have vundet det italienske valg. 20. maj − i Danmark indrømmer benzinselskaberne, at de årevis har samarbejdet om landets benzinpriser. 22. maj − hver 8. dansker lider nu af fedme 23. maj − Prinsesse Alexandra udnævnes til ærespræsident for UNICEF 26. maj − i USA gennemføres store skattelettelser. 29. maj − Folkeafstemningen om kommunesammenlægning på Bornholm 2001 30. maj − København får under omfattende sikkerhedsforanstaltninger besøg af forfatteren Salman Rushdie. 31. maj − Roland Dumas fra Frankrig idømmes 6 måneders fængsel for millard-korroption Juni 1. juni - Nepals kronprins Dipendra dræber stort set hele den kongelige familie med en maskinpistol, hvorefter han efter sigende skyder sig selv 2. juni − i Tel Aviv dræber en selvmordsbomber 17 og sårer 100 unge foran et diskotek 2. juni − i Nepal dræber kronprins Dipendra hele sin familie med en maskinpistol. Han skyder også sig selv, men når at blive udnævnt til konge, inden han dør 8. juni − Tony Blair vinder valget i Storbritannien 8. juni − Irland stemmer nej til Nice-traktaten 11. juni − Timothy McVeigh bliver henrettet ved giftindsprøjtning 12. juni − i Danmark bliver seks anholdt for at planlægge en terrorauktion mod EU-Topmødet i Göteborg 14. juni − under EU-Topmødet i Göteborg er der voldsomme uroligheder 15. juni − svensk politi åbner ild mod demonstranterne i Göteborg og sårer tre 16. juni - FDBs kongress stemmer for at fusionere sine dagligvareaktiviteter med søsterorganisationerne i Norge og Sverige i et fælles selskab, Coop Norden AB 18. juni − Coop Norden AB samler de nordiske brugsforeninger under et selskab 19. juni − i Farum overskrider borgmester Peter Brixtofte sin repræsentationskonto med mere end 2 millioner kroner for andet år i træk 21. juni - Lille Vildmose i det østlige Himmerland bliver fredet, og er dermed det største fredede område i Danmark. Det fredede område omfatter 7.700 hektar og er Danmarks største højmose 28. juni − Slobodan Milošević udleveres til Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien i Haag af den serbiske regering. 29. juni − Ole Thisted forlader TV Avisen, begrunder det med stress. Juli 9. juli − på FN's liste og de bedste lande at leve i, indtager Norge 1. pladsen og Danmark 15. pladsen. 16. juli − Juan Antonio Samaranch træder efter 21 år tilbage som præsident for Den Internationale Olympiske Komité. 20. juli − under G8-topmødet i Genova, er der voldsomme demonstrationer. Politiet skyder og dræber én demonstrant. 26. juli − det lykkedes NATO og EU's topdiplomater at forhindrer borgerkrig i Makedonien. 27. juli − vulkanen Etna går i udbrud. 30. juli − Holger K. Nielsen citeres for at udtale; Bay er et kvaj - udtalelsen er om udviklingsminister Anita Bay Bundegaard. August 2. august − ved forbryderdomstolen i Haag bliver den bosniske general R. Krstic idømt 46 års fængsel for folkedrab. 3. august − Vagn Sørensen, vicekoncernchef for SAS, bliver fanget i en løgn omkring en ulovlig kartelaftale med Maersk Air. Han forlader sin post. 10. august − tidligere SS-officer Søren Kam beder Danmark om nåde, da han gerne vil hjem fra Tyskland 12. august - den tidligere morddømte HA-rocker Jørn "Jønke" Nielsen anholdes i forbindelse med et knivdrab på en Bandidos rocker i Aalborg. 13. august − Berlingske Tidende fyrer hver 6. medarbejder, svarende til 118 ansatte. Baggrunden er svigtende annonceindtægter. 21. august − NATO beslutter sig for at sende fredsbevarende styrker til den tidligere jugoslaviske republik Makedonien. September 9. september - Ahmad Shah Massoud, leder af Den Nordlige Alliance myrdes i Afghanistan af to medlemmer af al-Qaeda, der udløser selvmordsbomber efter at have identificeret sig som journalister, der ønskede et interview 11. september − Over 3.000 dræbt i terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center i New York og Pentagon i Washington D.C. 16. september − Repræsentanternes Hus vedtager en historisk aftale, der skal normalisere handelsrelationerne mellem USA og Vietnam. 20. september − i en tale til Kongressen og det amerikanske folk erklærer præsident George W. Bush en "Krig mod terror". 27. september − Taleban-militsen i Afghanistan oplyser, at et sendebud har givet den terrormistænkte Osama bin Laden besked om at forlade landet. 27. september − i et lokalparlament i Schweiz går en mand amok og skyder 14 politikere. 27. september − Elia – billedhuggeren Ingvar Cronhammars skulptur ved Herning, indvies. Oktober 1. oktober − en tidligere irakisk militærchef, som befinder sig i Sorø i Danmark, mistænkes for krigsforbrydelser 4. oktober - et fly fra Israel til Rusland skydes ned over Sortehavet pga. en fejl. 77 mennesker omkommer 5. oktober − I Florida, USA, dør en 63-årig mand efter at have indåndet miltbrandsporer. I den følgende tid kommer nye tilfælde af miltbrand frem dag for dag, og en verdensomspændende miltbrandpanik breder sig. 7. oktober − USA angriber Afghanistan. 8. oktober − SAS-ulykken i Milano er den værste i SAS' historie. 118 mennesker omkommer, da et SAS-fly rammer et sportsfly på landingsbanen under take-off. 9. oktober − TV Avisen afslører, at formanden for SID's industrigruppe, Willy Strube, har modtaget returkommission. 25. oktober − Windows XP udsendes officielt. 26. oktober − dagen er udnævnt til "Spil Dansk Dagen" af KODA, og flere organisationer og institutioner, herunder DR følger parolen og spiller udelukkende dansk musik. 28. oktober − Morgenavisen Jyllands-Posten afslører, at Tvind-koncernens leder Mogens Amdi Petersen bor i en fashionabel 810 kvadratmeter stor lejlighed til 50 millioner kroner på en milliardær-ø ud for Miami, USA. Det harmonerede dårligt med Tvinds politik for elever og lærere, hvor lærerne bl.a. lægger størstedelen af deres løn tilbage i Tvind-fonden. Mogens Amdi Petersen var ikke blevet set offentligt siden 1979. 29. oktober − SiD anmelder den afdøde Willy Strube til politiet for bedrageri. November 6. november − Michael Bloomberg vælges til borgmester i New York. 6. november − det belgiske luftfartsselskab Sabena bliver erklæret konkurs. 13. november − Taleban-styret i Afghanistans hovedstad Kabul trækker sig tilbage til sin højborg i byen Kandahar. Det sker efter lidt over en måneds voldsomme amerikanske og britiske bombardementer af Afghanistan. 15. november − Microsoft introducerer spillekonsollen Xbox. 16. november − Avisen Weekend Nu lukker efter bare 2½ måneds udgivelse. 18. november − Nintendos GameCube introduceres. 20. november − Folketingsvalg i Danmark. Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister. 20. november − der afholdes kommunal- og amtsrådsvalg i Danmark, det sidste før strukturreformen i 2007 26. november - forskere fra det amerikanske firma ACT meddeler at det er lykkedes at klone menneskeceller i et laboratorieforsøg. Det er første gang en sådan kloning var fuldført 27. november − den første Venstre-ledede regering i 26 år, Regeringen Anders Fogh Rasmussen I, tiltræder. December 2. december − Den amerikanske koncern Enron går konkurs 7. december - Talebans højborg Kandahar falder 11. december - Folkerepublikken Kina bliver medlem af World Trade Organization 13. december - 12 mennesker omkommer ved et bombeattentat mod det indiske parlament i New Delhi 14. december − Ringformet solformørkelse 19. december - filmen over J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre har premiere i 80 danske biografer og er verdens hidtil dyreste film med et budget på 2,5 milliarder kroner 20. december - undtagelsestilstand i Argentina efter uroligheder pga. økonomisk kaos 21. december - Argentinas præsident Fernando de la Rua går af Født 21. januar – Jackson Brundage, amerikansk skuespiller. 14. oktober - Rowan Blanchard, amerikansk skuespiller. Dødsfald Marts 17. marts - Grev Erik Grevenkop-Castenskiold (1914) April 8. april - Marguerite Viby, skuespiller (født 1909) 23. april - Sam Besekow, instruktør (født 1911) Maj 26. maj - Dea Trier Mørch, forfatter og billedkunstner (født 1941) Juni 3. juni - Anthony Quinn, skuespiller (født 1915) 10. juni - Herdis Møllehave, forfatter (født 1936) 28. juni - Jack Lemmon, skuespiller (født 1925) 30. juni - Johannes Sløck, professor d.rtheol (født 1916) Juli 31. juli - Hans Lyngby Jepsen, (født 1920) August 6. august - Jorge Amado, (født 1912) Sport 14. januar – Camilla Martin og Peter Gade vinder badmintonturneringen "Korea Open" i hhv. dame- og herresingle 10. februar − den legendariske danske fodboldspiller Preben Elkjær mener at racismen trives i dansk fodbold 21. februar - Peter Schmeichel, landsholdsmålmand, annoncerer sit stop på landsholdet efter 128 landskampe 4. marts – Thomas Bjørn vinder golfturneringen Dubai Desert Classic 11. april - Australiens fodboldlandshold vinder i en kvalifikationskamp til VM i fodbold 2002 med 31-0 over Amerikansk Samoa, hvilket er den største internationale sejr i fodboldens historie 25. april - Målmand Peter Schmeichel stopper efter 129 landskampe og 14 år på landsholdet med en venskabskamp mellem Danmark og Slovenien, hvor Danmark vinder 3-0 3. maj - Bjarne Riis' professionelle cykelhold udtages til Tour de France 10. maj - EPO-anklager mod Bo Hamburger, får Bjarne Riis til straks at sætte ham af sit cykelhold 19. maj - på sidste spilledag, dybt inde i overtiden vinder Bayern München det 17. mesterskab. Hos Shalke 04 er Ebbe Sand en af de spillere, der ikke kan forstå, hvad der sker, efter at de stod til at vinde mesterskabet 17. juni – Tom Kristensen vinder Le Mans 13. juli - Den Internationale Olympiske Komité (IOC) udpeger Beijing til værtsby for sommer-OL 2008 4. september - Bo Hamburger frikendes for dopingmisbrug, men Danmarks Cykel Union opretholder hans karantæne 13. oktober - Brian Nielsen opgiver efter 6 omgange i Parken den med spænding imødesete boksekamp i sværvægt mod Mike Tyson 28. november - på en generalforsamling i Lyngby Boldklub har medlemmerne to muligheder for Superliga-klubben: En konkursmelding, eller en fusion med 1. divisionsklubben Farum Boldklub. Man vælger en konkursmelding, og resten af sæsonen må Superligaholdet fortsætte i landets bedste række med amatørspillere. Efter sæsonen bliver klubben tvangsnedrykket til 2. division Film 9. februar − i en ny film om H.C. Andersen hævdes det, at digteren var et uægte barn af kong Christian VII - påstanden afvises af forskere. 26. marts − ved årets Oscaruddeling modtager Julia Roberts prisen som bedste kvindelige skuespiller og Rusell Crowe for den mandlige 2. juni − MTV Movie Awards 2001 afholdes i Shrine Auditorium, Los Angeles, Californien Premierer Danske film 26. januar − Prop og Berta 2. februar − Ørkenens juvel 9. februar − Flyvende farmor 6. april − Grev Axel 27. april − Et rigtigt menneske 8. juni − Kat 6. juli − Send mere slik 3. august − Anja og Viktor - Kærlighed ved første hik 2 10. august − En kærlighedshistorie 17. august − At klappe med een hånd 17. august − Leïla 7. september − Monas Verden 12. oktober − Jolly Roger 12. oktober − Min søsters børn 2. november − Fukssvansen 16. november − En kort en lang 14. december − Olsen-banden Junior Politik 28. marts − udviklingsminister Anita Bay Bundegaard bliver taget i at have løjet sig til en akademisk uddannelse, hun aldrig har haft 31. marts − Pia Kjærsgaard og Mogens Camre taber injuriesag. Københavns Byret afsiger dommen, at det er ok at kalde de to for landsforrædere i debatten om flygtning og indvandrer. 28. april − De Konservative forslår at nedlægge de danske amter 20. november − Folketingsvalg i Danmark. Anders Fogh Rasmussen bliver statsminister. 5. december - Ivar Hansen (V) genvælges til folketingets formand uden modkandidat og afstemning 12. december - Kommunalbestyrelsesmedlem Inga Skjærris Nielsen (V) sigtes for valgsvindel i forbindelse med byrådsvalget i Ramsø Kommune Musik Klassisk musik 1. april – Frederik Magles komposition Håbet, for brassband, kor, orgel og slagtøj, bliver uropført i Reformert Kirke i anledning af 200-året for Slaget på Reden. Danske udgivelser 1. april – Kitty Wu: Privacy 7. Februar - DJ Encore “I See Right Through To You” 26. april - Michael Falch "Lykkelig undervejs" 28. maj - Safri Duo: "Episode II" 1. september – Unafraid: To Whom It May Concern Internationale udgivelser Aaliyah: Aaliyah ABBA: The Definitive Collection Slipknot: Iowa (album) Ryan Adams: Gold Gorillaz: Gorillaz Nickelback: Silver Side Up Sum 41: All Killer No Filler Westlife: World Of Our Own Robbie Williams: Swing When You're Winning Michael Jackson: Invincible R.E.M.: "Reveal" Grammy Awards Årets indspilning: Brian Eno, Daniel Lanois (producer), Richard Rainey, Steve Lillywhite (teknik) & U2 for Beautiful Day Årets album: Donald Fagen & Walter Becker (producere), Elliot Scheiner, Phil Burnett, Roger Nichols (teknik) & Steely Dan for Two Against Nature Årets sang: U2 for Beautiful Day Bedste nye kunstner: Shelby Lynne Danish Music Awards Årets Danske Album: D:A:D – Everything Glows Årets Danske Gruppe: D:A:D Årets Nye Danske Navn: Erann DD Årets Danske Sanger: Jesper Binzer (D:A:D) Årets Danske Hit: Brødrene Olsen – Fly On The Wings Of Love Melodi Grand Prix Dansk vinder: Rollo & King: Der står et billede af dig på mit bord International vinder: Tanel Padar & Dave Benton: Everybody (Estland) Andet 12. maj – Danmark er vært ved Eurovisionens Melodi Grand Prix i Parken 14. august - Popgruppen Aqua går i opløsning Nobelprisen Fysik: Eric A. Cornell, Wolfgang Ketterle, Carl E. Wieman Kemi: William S. Knowles, Ryoji Noyori, K. Barry Sharpless Medicin: Leland H. Hartwell, R. Timothy Hunt, Paul M. Nurse Litteratur: V. S. Naipaul (Trinidad & Tobago/Storbritannien) Fred: Forenede Nationer og generalsekretær Kofi Annan (Ghana) Økonomi: George A. Akerlof, A. Michael Spence, Joseph E. Stiglitz Bøger Opdageren / Jan Kjærstad (Nordisk råds litteraturpris) Referencer Eksterne henvisninger 01 Artikler om enkelte år
857
https://da.wikipedia.org/wiki/2003
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag. Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- Se også 2003 (tal) Begivenheder Januar 1. januar – Den nye Bornholms Regionskommune afløser de hidtidige fem kommuner og Bornholms Amt på øen. 1. januar – Politikens Hus og Jyllands-Posten fusionerer. 15. januar – Professor dr. jur. Peter Pagh, Københavns Universitet, klager til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen i "Lomborg-sagen", som efter hans mening er behæftet med alvorlige retlige mangler. 16. januar – Den amerikanske rumfærge Columbia, som har været i brug siden 1981, opsendes på sin planlagte sidste rumrejse. Hjemturen den 1. februar bliver dog anderledes end planlagt. Februar 1. februar – Rumfærgen Columbia brænder op under sin genindtræden i Jordens atmosfære over Texas. Alle 7 astronauter dør 4. februar - Den Føderale Republik Jugoslavien omdøbes officielt til Serbien og Montenegro 5. februar - den amerikanske udenrigsminister Colin Powell fremlægger i FN's sikkerhedsråd beviser mod Irak i form af satellitfotos mv 19. februar - et fly med op mod 270 passagerer styrter ned i det sydlige Iran. Alle om bord dør. 27. februar – Rowan Williams indsættes som den 104. ærkebiskop af Canterbury og dermed åndelig leder for hele den anglikanske kirke 27. februar - den bosninsk-serbiske ekspræsident Biljana Plavšić idømmes 11 år, ved domstolen i Haag, for forbrydelser mod menneskeheden, der afsones i Sverige. 28. februar – Disney Channel bliver tilgængelig i Danmark 28. februar – Rolandas Paksas afløser Valdas Adamkus som præsident i Litauen. Marts Marts – SARS spreder sig over en lang række lande 12. marts - den serbiske premierminister Zoran Đinđić bliver myrdet i Beograd 15. marts - Hu Jintao overtager den kinesiske præsidentpost 17. marts - Storbritaniens udenrigsminister Robin Cook træder tilbage som følge af uenigheder om landets deltagelse i den kommende krig mod Irak 20. marts - den amerikansk ledede Koalition af Villige Lande invaderer Irak og indleder derved Irakkrigen April 3. april – En kolosblæksprutte fanges i Rosshavet. 7. april – Amerikanske tropper indtager under Irakkrigen Baghdad og tre paladser i Irak. Den irakiske informationsminister Mohammed Saeed al-Sahhaf påstår, at Irak har presset USA tilbage, og at fjensynsudsendelserne er falske. 16. april – Premierminister Edward Fenech Adami skriver under på Maltas optagelse i den Europæiske Union. 21. april – Yderligere 13 døde af SARS. 22. april – Jordens dag. 25. april – Winnie Mandela idømmes seks års fængsel, heraf ét betinget for bedrageri og tyveri. 26. april – Selvmordsaktion dræber fem i Kashmir. 26. april – 15 mennesker mister livet ved en eksplosion i et våbenlager i Bagdad. Maj 2. maj – George W. Bush erklærer de egentlige krigshandlinger i Irakkrigen for afsluttet. Dette er ikke en officiel afslutning af krigen. 3. maj – Oversvømmelser i Argentina koster 16 mennesker livet, mens 100.000 bliver evakueret fra deres hjem. Verdensbanken lover støtte i form af et lån på 123 mio. USD til det i forvejen plagede land. 7. maj – Merkur passerer solskiven omkring kl. 11 i Danmark (en såkaldt merkurpassage). 12. maj – FBI finder et mobilt mikrobiologisk laboratorium, som måske har været anvendt af den eller de personer, som i efteråret 2001 stod bag miltbrandangrebene på USA. 12. maj – "Doktor Bakterie" (Rihab Taha) tilbageholdes af amerikanske styrker i Irak. Hun var ansvarlig for Iraks program for biologiske våben. 17. maj – Natligt terrorangreb i Marokko. 21. maj – Jordskælv i Algeriet, skælvet blev målt til 6,7 på Richterskalaen, mere end 1.400 mennesker døde og over 7.000 blev kvæstet 23. maj - Folketinget ophæver Peter Brixtoftes immunitet, så han kan blive sigtet for sin embedsførelse som borgmester i Farum Kommune 31. maj – Delvis (partiel) solformørkelse tidligt om morgenen i Danmark, med maksimum omkring kl. 5.30. Juni 2. juni – 3. juni G8-topmøde i Évian-les-Bains, Frankrig 10. juni - Rumsonden Spirit opsendes på mission til Mars, hvor den som den første af NASA's rovere, skal undersøge planetens overflade Juli 5. juli – ved et terrorangrebet ved Tushino bringer to tjetjenske kvindelige selvmordsterrorister sig selv til sprængning ved en udendørs rockkoncert nord for Moskva. 17 blev dræbt og 50+ såret 15. juli – den danske cykelrytter Jakob Piil vinder den 219 km lange etape fra Gap til Marseille i årets Tour de France 22. juli – Saddam Husseins sønner Uday og Qusay dræbes af amerikanske styrker i en villa i byen Mosul 30. juli – Produktionen af den legendariske Volkswagen Type 1 indstilles i Mexico efter 21.529.464 producerede biler siden 1938. Den definitivt sidste bil er udstillet i Autostadt i Wolfsburg August 11. august – USA indrømmer brug af napalm i Irak. 11. august – NATO indleder sin første operation uden for Europa nogensinde ved at overtage kontrollen over en fredsstyrke i Afghanistan. 12. august – En kulmineeksplosion i Kina dræber 37 mennesker. 12. august – 200.000 mennesker i Sudan bliver ramt af voldsomme oversvømmelser. 14. august – To personer i USA dræbes af riffelskud. Mordene er nummer to og tre i hvad man frygter er en ny række af mord fra en serie-snigskytte. 14. august – Strømsvigt i store dele af nordøstlige Amerika, i flere stater i USA og territorier i Canada – i alt 22 kraftværker nedbrød. Det gigantiske Niagara-Mohawk-kraftværk blev ramt af et lyn og satte ud lige under myldretidstrafikken i storbyerne blandt andet New York City, Toronto, Cleveland, Detroit og Ottawa, hvilket resulterede i at de andre kraftværker blev overbelastet og satte derefter planmæssigt ud. 16. august – Dansk 34-årig soldat i Irak bliver dræbt, muligvis af et vådeskud under ildkamp på en patrulje, som også koster to irakere livet samt en såret iraker. 18. august – Metroen i København går i stå efter et nedbrud i en strømforsyningsenhed. 18. august – En 4-årig pige i den sydvestlige del af Kasakhstan dør af byldepest. 19. august – FN's hovedkvarter i Bagdad rammes af et terrorangreb. Mere end 20 personer omkommer og flere hundrede bliver såret. Blandt de dræbte er FN's særlige udsending i Irak, brasilianeren Sérgio Vieira de Mello 27. august - Mars er i en afstand af 55.758.006 km det tætteste den har været på Jorden i løbet af 59.619 år 29. august – En bilbombe dræber 124 mennesker og sårer mere end 100, da den bringes til detonation foran en moské i byen Najaf i Irak. Den shiamuslimske præst og politiker Mohammed Baqr al-Hakim er blandt de dræbte. September 10. september – Den svenske udenrigsminister Anna Lindh bliver udsat for et alvorligt knivstikkeri under en indkøbstur i et varehus. Hun dør dagen efter af sine kvæstelser. 14. september – Resultatet af den svenske folkeafstemning om euroen bliver et klart nej. 16. september – Kurt Thorsen overfaldes i Statsfængslet ved Sdr. Omme 16. september - Mahmoud Abbas fratræder som palæstinensisk premierminister 17. september – En tidligere Bandidos-rocker bliver dræbt af en bilbombe ud for Amtssygehuset i Glostrup. 18. september – Kategori 2-orkanen Isabel rammer USA's østkyst. 19. september – Iraks tidligere forsvarsminister Sultan Hashim Ahmed overgiver sig til de amerikanske besættelsesstyrker i landet. 23. september – Hele Sjælland, Sydsverige, Bornholm og Lolland-Falster rammes af strømsvigt. 24. september – En 24-årig svensk mand anholdes, mistænkt for mordet på Anna Lindh, samtidig løslades en 35-årig mand, der har siddet i varetægtsfængsel for mordet. 26. september – Den 24-årige svenske mand, der blev anholdt den 24. varetægtsfængsles i to uger, efter DNA-spor har bestyrket mistanken om, at han begik mordet på Anna Lindh. 26. september – Den japanske ø Hokkaido rammes af en række jordskælv. Det største måles til 8,0 på Richterskalaen. 40.000 mennesker bliver evakueret. 28. september – ESA afsender SMART-1 til månen. ESAs første forsøg på at komme til månen. Oktober 3. oktober - Dansk Sprognævn accepterer kritikken af "det nye komma" og indstiller til kulturministeren, at det afskaffet og erstattes af et "enhedskomma", baseret på det grammatiske komma tilknyttet enkelte valgmuligheder 8. oktober – Dronning Margrethe giver sin officielle tilladelse til at Kronprins Frederik den 14. maj 2004 kan gifte sig med den australsk-britiske statsborger Mary Donaldson i Københavns Domkirke 17. oktober - der sættes et spir på toppen af bygningen, og derved bliver skyskraberen Taipei 101 i Taipei, Taiwan med i alt 509,2 meter 50 meter højere end Petronas Towers i Kuala Lumpur og verdens højeste bygning 24. oktober - det supersoniske passagerfly Concorde flyver sin sidste kommercielle flyvning 25. oktober - de første meldinger om skovbrande indløber i Californien i det, der senere skal vise sig at blive statens næstmest omfattende brand nogensinde med et nedbrændt areal på næsten tre tusinde kvadratkilometer. 25. oktober – Jacob Buksti, næstformand for færdselssikkerhedskommission og tidligere socialdemokratisk trafikminister, stoppes i en fartkontrol efter at have kørt 173 km/t på motorvejen ved Ringsted 27. oktober – 35 personer bliver dræbt ved fem bombeangreb i Bagdad. Røde Kors' hovedkvarter og fire politistationer er mål for angrebene 30. oktober – Jacob Buksti, der den 25. oktober blev stoppet efter at have kørt 173 km/t på en motorvejsstrækning, trækker sig som næstformand for færdselssikkerhedskommission November 15. november - Radio 100FM begynder sine udsendelser fra deres studier på Rådhuspladsen i København 20. november – to kraftige bilbomber eksploderer i Istanbul ved det britiske konsulat og ved en britisk ejet bank 23. november - Georgiens præsident Eduard Shevardnadze træder tilbage efter flere ugers massedemonstrationer på grund af valgsvindel December 9. december – Ved Terrorangrebet ved National Hotel bragte to tjetjenske kvindelige selvmordsterrorister sig selv til sprængning uden for et hotel få hundred meter fra Kreml og Dumaen. 6 blev dræbt og 44 sårede 11. december - det afsløres, at en videnskabelig medarbejder i perioden 1968-1978 har stjålet værker fra Det Kongelige Bibliotek i København til en anslået værdi af 150 - 300 mio kroner 12. december – Sammenbrud i forhandlingerne om en ny EU-forfatningstraktat. 13. december – Saddam Hussein tages til fange af USA i Irak, tæt på sin hjemby Tikrit. 16. december – Nordsøcentret i Hirtshals i Nordjylland, hærges af en kraftig brand, hvor det store oceanarium udbrænder totalt. Født 14. januar – Josephine Højbjerg, dansk skuespillerinde. 8. november – Lady Louise Mountbatten-Windsor, britisk prinsesse. 7. december – Prinsesse Catharina-Amalia af Nederlandene, hollandsk prinsesse. Dødsfald Sport 26. januar - Odense Bulldogs vinder pokalfinalen i ishockey mod Herlev Eagles. Kampen afvikles i et fyldt Odense Isstadion og ender 5-2. 29. marts - Danmarks fodboldlandshold vinder 5-2 over Rumænien i Bukarest. 2. april - Danmarks fodboldlandshold taber 0-2 til Bosnien i en landskamp i Parken. Nederlaget kommer efter 19 kampe i kvalifikationsturneringerne uden danske nederlag. 26. april – Danmarks ishockeylandshold vinder sensationelt 5-2 over USA ved A-VM. 30. april – Danmarks fodboldlandshold vinder 1-0 over Ukraine i en træningskamp i Parken. 29. maj- Brøndby IF vinder 3-0 over FC Midtjylland i årets fodboldpokalfinale i Parken. 7. juni – Danmarks fodboldlandshold vinder 1-0 over Norge i Parken. 22. juni – Søren Kjeldsen vinder golfturneringen The Diageo Championship i Skotland med en førstepræmie på 1.719.310 EUR. 14. august – Brøndby IF vinder 3-0 over Dinamo Minsk i kvalifikationen til 1. runde af UEFA Cuppen. 20. august – Danmarks fodboldlandshold spiller 1-1 mod Finland i en venskabskamp i Parken. 10. september – Danmarks fodboldlandshold spiller 2-2 mod Rumænien i Parken. Musik Amerikanske udgivelser The Black Eyed Peas: Elephunk Gavin DeGraw: Chariot Michael Jackson: Number Ones Linkin Park: Meteora Madonna: American Life Metallica: St. Anger Britiske udgivelser David Bowie: Reality Dido: Life For Rent Danske udgivelser Alex: Thirteen Kashmir: Zitilites Carpark North: Carpark North Svenske udgivelser Naglfar: Sheol Grammy Awards Årets indspilning: Don't Know Why med Norah Jones Årets album: Come Away With Me med Norah Jones Årets sang: Don't Know Why skrevet af Jesse Harris Bedste nye kunstner: Norah Jones Danish Music Awards Årets Danske Album: Saybia – The Second You Sleep'' Årets Danske Gruppe: Saybia Årets Nye Danske Navn: Nik & Jay Årets Danske Sanger: Søren Huus (Saybia) Årets Danske Hit: "Nik & Jay" – Nik & Jay Melodi Grand Prix Dansk vinder: Ingen 24. maj – Tyrkiet vinder årets udgave af Eurovision Song Contest med sangen "Everyway That I Can" af Sertab Erener. Konkurrencen blev dette år afholdt i Riga, Letland. Andet Anne Gadegaard vinder MGP - de unges Melodi Grand Prix 24. februar - Robert Trujillo, bliver offenliggjort som Metallica's nye bassist Nobelprisen Fysik – Aleksej A. Abrikosov, Vitalij Ginsburg og Anthony Leggett Kemi – Peter Agre og Roderick MacKinnon Medicin – Paul Lauterbur og Sir Peter Mansfield Litteratur – John Maxwell Coetzee Fred – Shirin Ebadi Økonomi – Robert F. Engle og Clive W. J. Granger Bøger Boghandlernes Gyldne Laurbær. Jakob Ejersbo: Nordkraft (roman) Eksterne henvisninger 03 Artikler om enkelte år
858
https://da.wikipedia.org/wiki/Drager%20og%20D%C3%A6moner
Drager og Dæmoner
Drager og Dæmoner er et svensk rollespil, lavet af Steve Perrin. Det siges, at den første version er baseret på Magic World, men med den mulighed at man kan spille en and, taget fra den engelske RuneQuest. Drager og dæmoner bruger det velkendte Basic Role-Play system, lavet af Chaosium, nok bedre kendt fra Call of Cthulhu. Oversat til svensk hedder det Drakar och Demoner. På trods af det lignende navn har det ingen relation til Dungeons & Dragons. Det blev første gang lavet af Target Games. Eksterne henvisninger Stacken.kht.se Rollespil
859
https://da.wikipedia.org/wiki/RuneQuest
RuneQuest
RuneQuest er et bordrollespil udviklet af spildesigneren Steve Perrin med flere. Det er oprindeligt baseret på fantasi-universet Glorantha, en fiktiv verden inspireret af bronzealderen og opfundet af den amerikanske forfatter og spildesigner Greg Stafford. Spillet blev første gang udgivet i 1978 af Chaosium og blev hurtigt det næstmest populære rollespil, kun overgået af Dungeons and Dragons. RuneQuest er kendt for at introducere Basic Role-Playing (BRP), et særligt system-design som stort set kun gør brug af procent-terninger (2d10, også kaldet d100) og baserer sig på skills. BRP er siden anvendt i forskellige variationer til de fleste rollespil fra Chaosium, herunder HeroQuest (rollespillet), Elfquest, Ringworld og Call of Cthulhu, og har inspireret endnu flere (GURPS, Drager og Dæmoner, Other Suns m.fl.). Basic Role-Playing blev udgivet som selvstændigt system i 1980 af Chaosium, forfattet af Greg Stafford og Lynn Willis, og er siden kommet i flere udgaver. Ét af RuneQuest-systemets særpræg er fleksibilitet i forhold til spillernes ageren og ønsker, fremfor spiller-tilpasning til forudbestemte og dikterede roller og muligheder. Alt bygger på brugen af skills; der er ingen levels, ingen klasser, kun få specielle evner, og ingen spillere er afskåret fra at bruge magi, hvis det er en vej de ønsker at gå. Reglerne er strømlinede, letlæselige og simple, men dog istand til at give et utroligt detaljeret kampsystem. Over årene er der dog udgivet meget supplerende materiale til RuneQuest og de seneste udgaver af grundreglerne er blevet meget omfattende. Udgivelseshistorie I 1980 udkom den anden og reviderede udgave af RuneQuest. Denne udgave betegnes også som RQ2. For at styrke markedsføringen af RuneQuest, blev det solgt til Avalon Hill i starten af 1980'erne, og i 1984 udkom tredje udgave af spillet, til tider kaldet RQ3. På grund af besværlighederne ved ophavsrettigheder, opfandt og tilknyttede Avalon Hill fantasi-universet Fantasy Earth til RuneQuest. Firmaet arbejdede på en fjerde udgave af RuneQuest, hvor Glorantha igen skulle knyttes tæt til spillet, men som følge af stridigheder med Steve Perrin og Hasbros opkøb af Avalon Hill i 1998, blev dette spil aldrig udgivet. Forfatterne J.C. Connors og Christopher Lawrence udgav senere deres arbejde som RuneSlayers, et frit og uafhængigt bordrollespil. I 2006 udgav det britiske Mongoose Publishing fjede udgaven af RuneQuest. Denne udgave går også under navnet Mongoose RuneQuest SRD (MRQ SRD), da grundreglerne nu blev udgivet som et såkaldt System Reference Document (SRD) under den såkaldte Open Game License (OGL). Det var populært på det tidspunkt og giver alle mulighed for at udgive materiale til spillet uden at løbe ind i ophavsrettigheder. Mongoose benyttede selv de fiktive verdner Glorantha og Lankhmar til deres efterfølgende RuneQuest udgivelser. RuneQuest SRD er senere kommet i flere versioner og den sidste version var 1.3 som udkom i 2008. I 2010 udkom RuneQuest II, hvilket var femte udgave af spillet. RuneQuest II (skrevet af Lawrence Whitaker og Pete Nash) blev også udgivet af Mongoose Publishing og omtales også som MRQ2 (Mongoose RuneQuest 2). I 2012 udkom sjette udgave af RuneQuest, denne gang udgivet af The Design Mechanism. Sjette udgaven er også skrevet af Lawrence Whitaker og Pete Nash og omtales indimellem som RuneQuest 6th Edition, eller RQ6, når det er vigtigt at skelne de mange forskellige udgaver fra hinanden. Grundbogen er på mere end 450 sider, så i 2014 udkom RuneQuest Essentials (på ca. 200 sider) for at give nye spillere mulighed for lettere at lære spillet at kende og komme i gang. RuneQuest Essentials blev udgivet som gratis pdf-fil af Design Mechanism. Fra juli 2016, bliver alt materiale til sjette udgaven nu udgivet under navnet Mythras, et nyt selvstændigt bordrollespil fra The Design Mechanism, som ikke er tilknyttet nogen bestemt fantasi-verden. I 2018 udkom den syvende udgave af spillet, RuneQuest: Roleplaying in Glorantha, eller blot RuneQuest Glorantha. Rettighederne er nu vendt tilbage til Chaosium og både Steve Perrin og Greg Stafford var medforfattere på grundreglerne. Chaosium har udgivet en gratis Conversion Guide, så spilmateriale og karakterer fra RQ2 og RQ3 kan konverteres til den nye udgave som også betegnes RQ:G. Da grundreglerne for den syvende udgave også er på omkring 450 sider, har Chaosium udgivet RuneQuest: Roleplaying in Glorantha Quickstart, en gratis quickstart guide med et tilhørende eventyr på kun 50 sider. Relaterede rollespil Basic Role-Playing (BRP) som er rygraden i RuneQuest systemet, blev udgivet som selvstændigt generisk rollespil i 1980 af Chaosium. BRP er siden kommet i flere udgaver og der er udgivet mange forskellige settings til systemet, især historiske settings. Efter Mongoose Publishing mistede rettighederne til RuneQuest og Glorantha, blev regelsystemet til RuneQuest II udgivet som bordrollespillet Legend. Siden 2016, har Design Mechanism udgivet rollespillet Mythras, baseret på RQ6. Referencer Eksterne kilder og henvisninger Rollespil
861
https://da.wikipedia.org/wiki/Dungeons%20%26%20Dragons
Dungeons & Dragons
Dungeons & Dragons (forkortet D&D eller DnD) er et bordrollespil. Det blev opfundet af Gary Gygax og Dave Arneson i 1970 og udgivet af Garys firma Tactical Studies Rules (TSR). Det har dog siden 1997 været udgivet af det amerikanske spil firma Wizards of the Coast. Dungeons & Dragons var det første og mest populære rollespil (engelsk: Role playing game, forkortet RPG) og har været inspiration for mange senere RPG spil. Spillets forløb I Dungeons & Dragons, påtager spillerne sig hver især en rolle (spilkarakter) som de laver i samarbejde med en spilleder (også kaldet Dungeon Master eller DM). Hver spilkarakter har særlige karakteristika som definerer netop ham/hende. Når alle spillerne er klar, kan selve spillet gå i gang. Det ledes af Dungeon Master'en som fortæller en overordnet historie og giver herefter spillerne feedback på deres handlinger og gøremål i den verden han har valgt at placere spillet i. Hver spilsession tager fra én til flere timer og kan fortsætte gennem mange spilsessioner, nogle gange over flere år. Bordrollespil som forløber over flere spilsessioner kaldes Kampagner (Campaigns). Gennem spillet samler spilkaraktererne erfaring i form af experience points (xp). De tildeles normalt efter hver spilsession og når en spilkarakter har tilstrækkeligt med xp, har han/hun mulighed for at uddanne sig og stige i niveau (level). Herved opnår spilkarakteren nye færdigheder og bliver bedre til sine gamle. Dungeons & Dragons kan spilles på mange måder, alt efter temperament, humør eller behov. Nogle lægger megen vægt på dialoger og at spille særlige roller, andre på intriger eller detektivagtige mysterier, mens andre igen bruger megen tid på kampsituationer og powergaming (dvs. at stige hurtigt i niveau og udvikle magtfulde spilkarakterer). Som rekvisitter til spillet bruges Dungeons & Dragons grundregler, særlige polyhedrale terninger, skriveredskaber og papir. Hertil kan Dungeon Master'en finde inspiration i de mange spilmoduler og spilverdener der er udgivet. Det er meget udbredt også at anvende særlige metalfigurer til at repræsentere spilkaraktererne og de personer og væsner som de møder i spillet, især i forbindelse med kampsituationer, hvor afstande og indbyrdes placering bliver meget afgørende. Karakteristika Dungeons & Dragons har en lang række fællestræk med andre bordrollespil. Spilkaraktererne defineres ud fra de særlige karakteristika profession, evner, race og moralsk orientering som de mest basale. Professioner {| class="wikitable mw-collapsible mw-collapsed" !! align=right | bgcolor="lightgrey" colspan="5" align=center | Professioner i Dungeons & Dragons |- bgcolor="#CCCCCC" |- ! Spil-udgave ! Officielle professioner ! Ekstra professioner |- | Dungeons & Dragon (D&D basic) | Kriger, magiker, præst (cleric), tyv.Halfling, dværg og elver. | |- | Advanced Dungeoons & Dragons (AD&D) | Kriger, paladin, ranger, magiker, illusionist, præst, druide, tyv, assassin, munk. | Ridder (cavalier), barbar (barbarian) og skjald (bard).Samurai, kensai, bushi, wu jen, shukenja, sohei, ninja, yakuza og munk i fantasilande med asiatisk tilsnit. |- | Advanced Dungeoons & Dragons 2nd edition (AD&D 2e) | Kriger, paladin, ranger, magiker, illusionist, præst, druide, tyv, skjald (bard). | Shaman, munk, assassin, cavalier, barbar, amazone, gladiator, mystiker (mystic), explorer, soldat, pirat, handelsmand (merchant), mariner, lærd (scholar), gøgler (jester), etc. |- | Dungeons & Dragons 3rd edition (D&D 3e) | Kriger, paladin, ranger, barbar, magiker (wizard), troldmand (sorcerer), præst, druide, skjald (bard), rogue, munk. | Prestige Classes.<ref>Cook, Tweet & Williams (2000): "Dungeon Master's Guide: Core Rulebook II'", WotC</ref>Samurai, wu jen, shugenja, sohei og shaman i fantasilande med asiatisk tilsnit. |- | Dungeons & Dragons version 3.5 (D&D 3.5e) | Som for D&D 3e | Ridder (knight), duskblade, dragon shaman og svindler (beguiler), hertil et utal af varianter af de officielle professioner (marshal, scout, totem barbarian, warmage, m.fl.).David Noonan (2006): "Player's Handbook II" WotCIncarnate, soulborn og totemist. |- | Dungeons & Dragons 4th edition (D&D 4e) | Kriger, paladin, krigsherre (warlord), ranger, magiker (wizard), heksemester (warlock), præst, rogue. | Paragon Paths.Barbar, druide, skjald (bard), påkalder (invoker), shaman, troldmand (sorcerer), hævner (avenger) og vogter (warden).Munk, ardent, battlemind, psion, runepriest, seeker og hertil hybrid-professioner.Assassin, vampyr. |- | Dungeons & Dragons 5th edition (D&D 5e) | Kriger, paladin, ranger, barbar, magiker (wizard), troldmand (sorcerer), heksemester (warlock), præst, munk, druide, rogue, skjald (bard). | |} Antallet af professioner man som spiller kan vælge imellem varierer meget, alt efter hvilken version af D&D man spiller og er også delvist afhængig af hvilket fantasi-univers spillet foregår i. I de første udgaver af Dungeons & Dragons var der kun en ret begrænset mængde professioner at vælge imellem, mens der i de senere udgaver - især da AD&D kom frem - er langt flere. I de oprindelige D&D regler blev racerne halfling, dværg og elver også anset for professioner, men det ændrede sig i efterfølgende spil-versioner. Med AD&D, blev det tilmed muligt at vælge multi-class og dual-class, hvor professioner kombineres. Der er en række begrænsninger og krav som beskrives nærmere i reglerne, eksempelvis er det kun mennesker der kan vælge dual-class og som regel kun elvere og halv-elvere der kan vælge multi-class. Efterfølgende regelsupplementer tilføjede professionerne ridder (cavalier), barbar (barbarian) og skjald (bard). Da AD&D 2nd edition udkom i 1989, blev professionerne munk og assassin fjernet fra spillet, mens magiker professionen blev udvidet til også at omfatte syv nye specialist typer. Både munk og assassiner professionerne er senere blevet genintroduceret og beskrevet i nogle af de mange regelsupplementer, sammen med mange andre helt nye ekstra professioner.Richard Baker (1996): "Player's Option: Spells & Magic", TSR I D&D 3rd edition blev professionen munk genindført og den nye profession rogue, dækker begge de tidligere professioner tyv og assassin. En anden ny profession sorcerer, er en særlig form for magiker der er født med trolddomsevner og ikke skal studere dem i gamle bøger. Som noget helt nyt, og en udvidelse af multiclass-begrebet, blev de såkaldte Prestige Classes introduceret. Prestige Classes er særlige specialiserede professionsveje man kan vælge i løbet af sin karriere, hvis man opfylder nogle bestemte kriterier. Der blev oprindeligt givet mulighed for i alt seks Prestige Classes, men i efterfølgende udgivelser blev mere end hundrede tilføjet. D&D 3.5e fra 2003 tilbød ikke nogle nye professionsmuligheder for spillerne, men efterfølgende regelsupplementer åbnede op for en masse alternative professioner og varianter af de elleve grundprofessioner. Med D&D 4th edition, kom der igen ændringer i de mulige professioner for spilkaraktererne. Druide, barbar og munk blev droppet, men dog genindført som alternative professioner (sammen med mange nye) i diverse efterfølgende regelsupplementer. Prestige Class systemet blev også droppet og erstattet af det mere enkle og begrænsede Paragon Path system. I Paragon Path vælger man på 11'te level en særlig Paragon Path specialisering og fra 20'ende level vælges en såkaldt Epic Destiny specialisering. Herudover blev grundreglerne udvidet til 30'te level, hvor 20'ende level tidligere havde været det maksimalt opnåelige. Nogle spil-verdener knyttet til Dungeons & Dragons benytter sine egne professioner, enten som tillæg eller erstatning for de gængse. Til eksempel benytter Dark Sun universet også professionerne Gladiator, Templar, Defiler, Preserver og Psionicist, mens Dragonlance universet også bruger professionerne Knight of Solamnia, Mariner, Handler, Con artist og flere specielle typer præster og magikere. Evner Basale evner for spilkaraktererne afgøres ved terningeslag inden spillet startes. Der er flere accepterede metoder. Evnerne (abilities) omfatter Styrke (Strength), Behændighed (Dexterity), Udholdenhed (Constitution), Intelligens (Intelligence), Visdom (Wisdom) og Karisma (Charisma). Visse professioner kræver nogle minimumsværdier i udvalgte evner, eksempelvis har krigere brug for en høj styrke, magikere en høj intelligens, præster høj visdom og tyve høj behændighed. Evnerne ligger stort set fast igennem spillet, men kan ændre sig lidt i særlige tilfælde, som regel i forbindelse med magi. Med AD&D-udgivelsen "Unearthed Arcana" i 1985 blev den sekundære evne Skønhed (Comeliness) introduceret. Racer I Dungeons & Dragons kaldes de forskellige fantasi-væsner også for "racer". I de oprindelige regler var det kun menneske, halfling, dværg og elver der var tilgængelige for spilkarakterer, men som for professioner, udvidede antallet af tilgængelige racer sig med senere regeludgivelser. Med Advanced Dungeons & Dragons fra 1989 kom der mange nye racer til, heriblandt en masse elver underracer, med højelverne som de mest almindelige. Regelsupplementer tilføjede endnu flere, heriblandt bjerg dværge (mountain dwarves), bakke dværge (hill dwarves), grå dværge (duergar) og svirfneblin (også kendt som deep gnomes). Med D&D 3rd edition blev alle de mange underracer sløjfet og kun de overordnede syv racer fra AD&D blev nu beskrevet som mulige spilkarakterer. Den reviderede D&D 3.5e og efterfølgende regelsupplementer tilføjede dog et væld af alternative racer, mange flere end i nogen anden spilversion. Også i D&D 4th edition var underracerne sløjfet, mens de tre nyopfundne racer tiefling, dragonborn og eladrin kom til. Med D&D 5th edition fra 2014 blev eladrin racen fjernet igen og flere af de tidligere underracer blev genindført til brug som spilkarakterer. Der blev også tilføjet nogle helt nye underracer, bl.a. forest gnome, lightfoot og stout, hvoraf de sidste to er halfling underracer. Der findes mange andre væsner og racer i Dungeons & Dragons, blandt andet goblins, orker, trolde, varulve og drager, men de er sjældent tilgængelige som spilkarakterer. Regelkompendiet "Savage Species" fra 2003 til D&D 3e beskriver dog hvordan man kan gøre fabeldyr, monstre og uhyrer brugbare for spilkarakterer. Der er også udgivet fire regelkompendier til D&D 3.5e som beskriver hvordan man kan gøre udvalgte fantasivæsner spilbare, herunder goliath, catfolk, gnoll, kentaur, kobold og spellscale. De fem kompendier er dog også ment som en hjælp til Dungeonmaster'en til at skabe NPC'er med udviklingspotentiale og ikke nødvendigvis som brug for nye typer af spilkarakterer.Noonan et.al. (2004): "Races of Stone", WotCSkip Williams (2005): "Races of the Wild", WotC Nogle fantasiverdener til Dungeons & Dragons opererer med flere underracer - og til tider også egne racer - til brug for spilkarakterer, udover dem der er beskrevet i regelbøgerne. I det populære Forgotten Realms univers er det eksempelvis muligt at spille måneelver eller solelver, mens andre universer, såsom Dark Sun, tilføjer de helt nye racer Half-giant, Thri-kreen og Mul. Moralsk orientering Alignment er en kategorisering af etiske og moralske perspektiver, som ellers kan være svært at italesætte, og bruges både for samfund, grupper, og individer, herunder spilkarakterer. Betegnelserne Lawful og Chaotic har at gøre med hvor gruppeorienteret man er. Om individet er villig til at underlægge sig gruppen eller ej og især om hvorvidt man i det hele taget føler og mener at organisering er vigtigt. Good og Evil har overordnet set at gøre med om man er medfølende med andre væsner eller ej. Om andres glæde, lykke og trivsel har betydning og skal respekteres eller ej. Når de fire begreber kombineres, opstår der forskellige moralske konstellationer: Alle spillere vælger et alignment til deres karakter før spillet går i gang, men valgmulighederne kan være begrænset af karakterens profession eller race, eller af det univers (og den kampagne) som spillederen har bestemt. Hvert af de ni mulige alignments kan spilles på mange måder, og to figurer inden for ét alignment kan opføre sig forskelligt i givne situationer. Alignment er således ikke ment som en spændetrøje der dikterer forudbestemte handlinger i enhver situation. Hvis en karakters opførsel afviger markant fra det oprindelige alignment gennem længere tid, vil karakterens alignment dog ændre sig. Der er åbent for fortolkning og kreativt rollespil indenfor hvert alignment, men stereotype karakteristikker er som følger: Lawful GoodLawful Good (lovlydig god) er kendt som "den hellige" eller "korsridderens" alignment. En typisk lovlydig god figur, er en der viser med- og pligtfølelse og går op i ære. De forstår at visse friheder må ofres for at der kan skabes orden i tingene, men har sandheden og det smukke i livet som de ypperste mål. Et lovlydigt godt samfund består af en velorganiseret regering, der arbejder til gavn for sine borgerne. Lovlydige gode figurer er f.eks. retfærdige riddere og paladins. De fleste halfling og dværge samfund er af dette alignment. Fabeldyr der er lovlydigt gode omfatter bl.a. brownies, enhjørninge og ki-rin, samt de formskiftende og exceptionelt begavede sølv drager og gyldne drager.Brownies er en slags nisser eller alfe-væsner; muligvis en blanding af halflings og pixies. De er kun knap en halv meter høje, sky og bor skjult i rolige landområder. Brownies er normalt venlige overfor mennesker, halflings, dværge og elvere og de er kendt for at være gode guider og for nemt at kunne reparere forskelligt udstyr. Se Gygax (1977): "Monster Manual", TSR.Ki-rin ligner enhjørninge, men med en råbuks krop og klædt i en gylden manke og skæl. De lever næsten hele deres liv i luften, er forbundet til nogle halvguder og meget sjældne. Ki-rin er inspireret af orientalske mytologiske væsner af samme navn. Se Gygax (1977): "Monster Manual", TSR. Eksempler på lovlydige gode figurer: Batman, Dick Tracy og Indiana Jones Neutral GoodNeutral Good (neutral god) er kendt som "velgørerens" alignment. En typisk neutral god figur, er styret af sin samvittighed og handler uegennyttigt, uden hensyn til love, regler eller traditioner. At bøje eller bryde regler for at gøre det rigtige, giver dem ikke samme kvaler som lovlydige karakterer. De fleste samfund af deep gnomes (svirfneblin) er neutrale med gode tendenser. Andre fabeldyr og skabninger med neutralt godt alignment omfatter bl.a. de fleste alfe-væsner, herunder sylfider, nymfer, pixies og sprites, men også kentaurer, nogle cloud giants, samt de yderst sjældne sagnomspundne fønix fugle. Eksempler på neutralt gode figurer: Zorro og Spider-Man Chaotic GoodChaotic Good (kaotisk god) er kendt som "forherligelsens", den "rebelske" eller "kynikerens" alignment. En kaotisk god figur favoriserer forandringer for det fælles bedste, foragter bureaukratiske organisationer, der kommer i vejen for sociale forbedringer og sætter pris på den personlige frihed, ikke kun for sig selv, men også for andre. De har altid til hensigt at gøre det rigtige, men deres metoder er generelt uorganiserede og ofte ude af trit med omgivelserne. Kaotisk gode personer kan hurtigt skabe konflikter i en gruppe af eventyrer, hvis de føler at de bliver kostet rundt med, og fordi de mener at omfattende planlægning er meningsløst og foretrækker at improvisere. De fleste elvere og eladrin er kaotisk gode. Fabeldyr og væsner med dette alignment inkluderer enter (treant), pegasi, djinn, storm giants og de spøgefulde kobber drager. Eksempler på kaotisk gode figurer: Robin Hood Lawful NeutralLawful Neutral (lovlydig neutral) kaldes "dommerens" eller "den disciplineredes" alignment. En lovlydig neutral figur tror på begreber som ære, orden, regler og traditioner, mens de er neutrale med hensyn til godt og ondt. Dette betyder ikke, at de er amoralske eller umoralske og uden moralsk kompas, men blot at deres moralske overvejelser bestemmes af hvad tradition eller jura måtte diktere. De har typisk et stærkt etisk kodeks, men det er først og fremmest styret af deres trossystem, ikke af en forpligtelse til godt eller ondt. Lovlydigt neutrale figurer er f.eks. en soldat, der altid følger ordrer, en disciplineret munk, en dommer eller en bødel, der nådesløst opretholder loven. Et lovlydigt neutralt samfund vil typisk håndhæve strenge love for at opretholde den sociale struktur og sætter høj pris på traditioner. Fabeldyr og væsner med lovlydig neutralt alignment er temmelig sjældne, men inkluderer bl.a oreader, de små nomadiske armand væsner og sand giants.Collins, Rateliff og Sarli (2004): "Monster Manual III", WotCArmand er små kraftigt byggede menneskelignende væsner, kun omkring en meter høje, men med en vægt på godt 75 kg. Deres hoveder minder om et bælte- eller skældyrs, kroppen er dækket af små benplader og de har kraftige kløer. Armands er fredelige væsner, som helst undgår konfrontationer. De lever nomadisk i visse ørkenområder. Blandt dragerne er de mistroiske men nysgerrige smaragd drager samt de underjordiske territoriehævdende safir drager Lawful Neutral. De vingeløse drage-afarter forest landwyrms og earth drakes er også af dette alignment.Collins, Williams and Wyatt (2003): "Draconomicon - The Book of Dragons", WotC Eksempler på lovlydig neutrale figurer: James Bond og Odysseus NeutralNeutral, også kaldt True Neutral (ægte neutral) eller neutral neutral, betegner den "uafklaredes" eller "naturens" alignment. En neutral figur har tendens til ikke at føle særlig stærkt for eller imod ændringer. Nogle neutrale figurer forpligter sig til at balancere mellem de andre alignments, snarere end at føle sig uafklarede. De ser det gode, det onde, lov og kaos som farlige ekstremer der skal undgås og nogle gange bekæmpes. Selvom ægte neutrale ikke vil acceptere begreberne godt og ondt, har de ofte en stærk tendens til at føle sympati med og støtte de kuede og undertrykte, uanset hvilken side de så ellers er på. En landmand hvis primære bekymring er, hvordan han skal brødføde sin familie er af neutralt alignment. En købmand, der uden skrupler sælger sine varer til begge sider i en krig for fortjeneste er også neutralt orienteret. Ligeledes er de fleste dyr ægte neutrale, da de mangler evnen til moralske overvejelser; de er styret af instinkt snarere end bevidste beslutninger. Druider er ofte dedikeret til at balancere mellem de andre alignments og i AD&D-reglerne skal druider være ægte neutrale. Der gives et eksempel i 2nd Edition "Player's Handbook"; en druide bekæmper en bande plyndrende gnolls, men beslutter senere i løbet af kampen at redde gnoll-klanen fra total udryddelse. Eksempler på fabeldyr og væsner med ægte neutralt alignment er havfolk (merfolk), de reptile lizardfolk, stone giants og de højt intelligente cloud dragons og mist dragons.Gygax (1983): "Monster Manual II", TSR. Eksempler på neutrale figurer: Han Solo før han hjælper rebellerne Chaotic NeutralChaotic Neutral (kaotisk neutral) kaldes den "anarkistiske" eller "den frie fugls" alignment. En figur af dette alignment er en individualist, der følger hans eller hendes eget hjerte - regler og traditioner giver dem myrekryp. Selv om de hylder frihedsidealer, er det deres egen frihed, der kommer først. Kaotisk neutrale figurer er frisindede. Skulle en gruppe eventyrers mål tilfældigvis være på vejen til et af deres egne mål, er de parate til at følge trop, men deres metoder til at opnå målet er ofte uorganiseret, uortodoks eller helt uforudsigeligt. De fleste dal elvere (valley elves) og de små sjældne grugach elvere, der er en art vild elvere (wild elves), er kaotisk neutrale. Fabeldyr og uhyrer med dette alignment er ikke så hyppige, men inkluderer bl.a. de nomadiske catfolk, de festglade satyrer, de aggressive gibberlings, de isolationistiske og tungnemme kykloper, samt de højt intelligente, men farlige, bjergkæmper (mountain giants).Don Turnbull (1981): "Fiend Folio", TSR. Blandt drager er de orientalske spirit dragons (shen lung) og deres slægtninge coiled dragons (pan lung) kaotisk neutrale. Eksempler på kaotisk neutrale figurer: Jack Sparrow fra Pirates of the Caribbean-serien Lawful EvilLawful Evil (lovlydig ond) er også benævnt som "dominatorens" eller den "diabolske" alignment. Figurer med dette alignment mener at et velordnet system af regler, er lettere at udnytte. De vil normalt adlyde deres overordnede og holde deres ord, men de har intet til overs for andres rettigheder og friheder. Ligesom f.eks. en lovlydig god Paladin, kan en lovlydig ond figur undertiden befinde sig i det dilemma, om at adlyde loven eller deres egne interesser. Men deres skrupler går mere på, om det bliver opdaget og hvad de kan få ud af det, end hvad der er rigtigt ifølge loven. Eksempler på dette alignment omfatter tyranner, uempatiske og ukritiske lejesoldater der har en streng disciplin og adfærdskodeks, og loyale soldater der nyder at dræbe. De fleste samfund af grådværge (duergar) er af dette alignment. Lovlydige onde uhyrer og monstre omfatter bl.a. animerede skeletter og mumier, da de er styret af ondsindet trolddom, hobgoblins, sahuagin, og kobolds, da de lever i organiserede flokke, samt ikke mindst de udspekulerede og snu grønne drager, vampyrer, og alle djævle (devils).Indtil D&D 3e var vampyrer Chaotic Evil. Eksempler på lovlydig onde figurer: Magneto fra X-Men Neutral EvilNeutral Evil (neutral ond) kaldes også "misdæderens" alignment. Figurer med dette alignment er typisk egoistiske og de allierer sig med andre primært for at fremme egne mål. Derfor har de heller ingen skrupler om at vende sig imod sine allierede hvis det kan fremme deres egne interesser. Alliancerne de indgår baserer sig ofte på magt og penge og i den sammenhæng er neutralt onde figurer ofte korrupte og nemme at bestikke. De følger kun lovgivningen hvis det er bekvemt for dem. Selvom neutralt onde ikke har skrupler om at skade andre for at opnå det de selv ønsker, vil de sjældent gå så langt som til at forårsage et blodbad, medmindre det har en klar direkte fordel. En neutral ond figur kan være mere farlig end både Lawful Evil og Chaotic Evil figurer, da han eller hun ikke er bundet af nogen form for ære eller tradition og ikke er åbenlyst uorganiserede eller unødigt voldelige. Eksempler på neutralt onde figurer kunne være en assassin (snigmorder) der kun tager en smule overfladisk hensyn til formelle love og ikke dræber uden grund, en håndlanger der ligger planer bag en overordnets ryg, eller en lejesoldat, der skifter side hvis der skulle komme et bedre tilbud. Drow elevere er som regel af dette alignment. Uhyrer og monstre med dette alignment inkluderer bl.a. de udisciplinerede goblins, zombier og flere typer genfærd, marer (night hags og greenhags), mephits, frost giants, samt de underjordiske, nataktive og solitære skygge drager.Mephits er en art ondskabsfulde og uberegnelige troldnisser med vinger og skarpe kløer. Der findes seks slags, hver især knyttet til et særligt element som de søger mod og lever i; støv, is, magma, mudder, røg og damp. Eksempler på neutral onde figurer: Mystique fra X-Men Chaotic EvilChaotic Evil (kaotisk ond) omtales som "ødelæggerens" eller den "dæmoniske" alignment. Figurer med dette alignment har tendens til at ikke at have nogen respekt for regler og andre folks liv. De går kun op i deres egne ønsker og behov, der typisk er egoistiske og grufulde. De sætter høj pris på den personlige frihed, men har ikke nogen respekt for andre væsners liv eller frihed. De fungerer ikke godt i grupper, da de afskyr at modtage ordrer og kan kun indordne sig andre hvis de frygter repressalier. Det er ikke obligatorisk for en kaotisk ond figur, konstant at udføre sadistiske handlinger bare for ondskabens skyld eller konstant at modsætte sig regler og ordrer blot for den kaotiske naturs skyld. De nyder dog andres lidelser og ser ære og selvdisciplin som svagheder. Monstre med begrænset intelligens er typisk kaotisk onde, det gælder blandt andet bugbears, gnolls, orker, ogres, trolde, hill giants og kæmpe-edderkopper. Mere intelligente uhyrer og monstre med dette alignment inkluderer varulve, banshees, gremlins og de underjordiske derros, samt alle dæmoner (demons). Blandt dragerne er flere kaotisk onde af natur, herunder de syrespyende sorte drager og de højt begavede men begærlige og besidderiske røde drager. Eksempler på kaotisk onde figurer: Riddick fra Pitch Black. Spilverdner Dungeons & Dragons er et fleksibelt spil som kan tilpasses alle mulige fantasiverdener og opfordrer ligefrem til at man udvikler sine egne verdner til brug i spillet. Der er dog udgivet materiale til en række spilverdner gennem tiden. I 1980 udkom det første brugbare materiale om spilverdenen Greyhawk og dén verden blev siden anvendt til AD&D spilmodulerne fra TSR og ved større officielle spiltræf. I 1987 udkom første udgave af spiluniverset Forgotten Realms og det har siden da været officielt univers for AD&D og fra år 2000 for D&D. I perioden 1981 til 1996, var spilverdenen Mystara officielt spilunivers for D&D som udkom sideløbende med AD&D. Populære og indflydelsesrige spiluniverser udviklet til rollespillet, inkluderer følgende: Greyhawk Et spilunivers udviklet af Dungeons & Dragons fader Gary Gygax siden 1972 som har haft stor indflydelse på hvordan reglerne har udviklet sig. Den første brugbare spiludgivelse om Greyhawk verdenen udkom i 1980 og Greyhawk var meget anvendt som spilunivers til TSR's spilmoduler for AD&D, samt ved større AD&D spiltræf. I 1987 blev Forgotten Realms universet officielt spilunivers for AD&D, men Greyhawk fortsatte med at følge udviklingen af spillet og dets regler indtil 2008. Udover detaljerede beskrivelser af verdenen og dens kulturer, er der udkommet et væld af spil-moduler til Greyhawk og enkelte fiktionsbøger. Mystara Mystara var officielt spilunivers til D&D fra 1981 til den sidste Mystara-udgivelse i 1996. I den periode blev D&D udgivet sideløbende med AD&D. Mystara var nævnt, brugt og sporadisk beskrevet i D&D regeludgivelserne fra 1981 og frem, men først i 1987 udkom selvstændige udgivelser som beskrev Mystara i større detalje (Gazetter-serien). I 1989 blev der udgivet kort over Mystara (trail maps). Der er udkommet et væld af spilmoduler til Mystara universet, samt en række fiktionsbøger. Dragonlance Et spilunivers udviklet af Tracy Hickman og hans kone Laura. Har siden 1984 dannet rammen om en stor mængde populære fiktionsbøger, hvor forfatteren Margaret Weis har været stærkt involveret også. Lankhmar En stor labyrintisk bystat udviklet af den amerikanske forfatter Fritz Leiber siden 1930'erne. Lankhmar ligger i spiluniverset Nehwon, men det er stort set kun Lankhmar som er beskrevet i diverse spiludgivelser, mens Leibers fiktionsbøger kommer længere omkring. Dark Sun En postapokalyptisk ørkenverden udviklet af spildesignerne Troy Denning og Timothy Brown samt kunstneren Gerald Brom siden 1991. Ravenloft En gotisk verden (ala Bram Stokers Dracula) med spøgelser, flagermus, vampyrer og magi, hvor godt og ondt kæmper mod hinanden. Udviklet meget siden 1990, med inspiration i det banebrydende D&D spilmodul "Ravenloft" (Tracy og Laura Hickman) fra 1983. Planescape Et eventyrunivers der omfatter alverdens dimensioner og verdener såsom Udgård, Gladsheim, Hades, Tartaros, Styx, Olympos, Limbo, Elysium, Arborea, Nirvana, Astralplanet, elementar planerne (jord, ild, luft og vand), og mange mange flere. Her bor guder, dæmoner og magiske væsner og spillerne rejser ind og ud af de forskellige planer på tværs af tid og rum. Mange af planerne og verdnerne har været sporadisk nævnt og brugt i flere D&D udgivelser men det var først i 1987 at det første forsøg på en sammenhængende og anvendelig beskrivelse udkom i form af "Manual of the Planes" af Jeff Grubb. Planescape som brugbart og enkeltstående spilunivers blev dog først udgivet i 1994, udviklet af spildesigneren David Cook (også kendt som Zeb Cook). Udgivelseshistorie De første udgaver af Dungeons & Dragons var kun med enkelte karaktertyper, uhyrer, monstre og magi. Med udgivelsen af AD&D i 1979, blev reglerne og mulighederne udvidet voldsomt og har været mangefacetterede og komplekse lige siden. Siden 1979, har grundreglerne til Dungeons & Dragons bestået af tre regelbøger: "Player's Handbook", "Dungeon Master's Guide" og "Monster Manual". Disse tre bøger er kommet i mange forskellige oplag, udgaver og versioner og reglerne har ændret sig en del gennem tiden. Grundreglerne blev senest revideret i 2012-2014. Som supplement til spillets grundregler er der løbende udkommet et væld af andre udgivelser, men de er alle valgfrie og kun til inspiration. 1970-1971 Gary Gygax og David Arneson arbejder på spillet "Chainmail". Mange af ideerne fra Chainmail videreføres senere i rollespillet Dungeons and Dragons. 1974 Dungeons & Dragons, også kaldet D&D, udkommer. 1977 Dungeons & Dragons Basic Set bliver udgivet. Det er en revideret udgave af reglerne fra 1974, skrevet af en fan som TSR hyrede til opgaven, og præsenterer D&D i en nemmere tilgængelig udgave for nybegyndere. Reglerne omfatter kun spil for første til tredje niveau (level). 1979 Advanced Dungeons & Dragons, også kaldet AD&D, udkommer. Det var en stor udvidelse med hensyn til professioner, magi og uhyrer. AD&D har også andre regler end D&D på en række områder og giver mulighed for spil på højere niveauer. Fra 1980 og frem, udkom flere udvidelser og supplementer til AD&D reglerne, blandt andet "Deities & Demigods" (1980), "Unearthed Arcana" (1985) og "Oriental Adventures" (1985). D&D fortsætter som kommercielt spil parallelt med AD&D frem til år 2000. 1981 D&D Basic Set blev udgivet igen i en større revideret udgave. Samme år udkommer D&D Expert Set med regler for spil på højt niveau (level). I 1983, udkom grundreglerne igen, men nu præsenteret som en tutorial. Bokssættet med grundreglerne ("The Red Box") følges op af flere bokssæt med regeludvidelserne Expert Rules, Companion Rules, Master Rules og Immortal Rules frem til 1985. Alle bokssættene er skrevet af Frank Mentzer. 1989 Advanced Dungeons & Dragons, 2nd Edition (AD&D 2nd edition) med flere regelændringer udkommer. Referencer i spillet til dæmoner og djævle var fjernet og der blev lagt mere vægt på holdånden i spillet efter kritik fra amerikanske religiøse grupper. I årene efter følger en lang række supplementer til reglerne. 1994 The Classic Dungeons & Dragons Game blev udgivet. Boksudgivelsen samlede alle de tidligere D&D regler, både for lavt og højt level. 1997 TSR blev opkøbt af Wizards of the Coast (WotC). 2000 Wizards of the Coast udgav 3. version af Advanced Dungeons & Dragons, men tillægsordet "Advanced" blev droppet og udgaven blot kaldt Dungeons & Dragons, eller mere specifikt D&D 3e, en tilgang der er fastholdt lige siden. Reglerne var blevet redigeret af de mange fans og spillere af AD&D 2nd edition. D&D 3e regelsystemet er baseret på en 20 siders terning og samtid med udgivelsen i år 2000, blev reglerne frigjort som en særlig udgave, kaldet Systems Reference Document (SRD), af det større d20 regelsystem. SRD kan herefter benyttes frit under en såkaldt Open Game Content License (OGL). Det åbnede op for at andre forlag end Wizards of the Coast kunne udgive og sælge brugbart spilmateriale til Dungeons & Dragons, og den mulighed har mange benyttet sig af siden. SRD, og OGL, er løbende blevet opdateret efterhånden, som der er udkommet nye versioner af D&D. Allerede i juni 2003 blev 3. udgaven opdateret til version 3.5 (D&D 3.5), og der blev udgivet nye regelbøger. Der havde været en række kritikpunkter af D&D 3e reglerne, og med D&D 3.5 blev de rettet. 2008 I 2008 udgiver Wizards of the Coast deres fjerde udgave af Dungeons and Dragons (D&D 4e). Denne version er langt mere strømlinet, og mange nye spillere kommer til, hvorimod en del ældre fans er kritiske. 2014 I 2012, bekendtgjorde Wizards of the Coast at de var i gang med at udvikle reglerne til en ny og femte udgave af Dungeons & Dragons kaldet D&D Next. Der blev igangsat storstilede offentlige spilkampagner og spiltests med flere hundrede frivillige deltagere for at udvikle de endelige regler. Efter to år, i 2014, blev resultatet D&D 5e udgivet. I august 2017 blev websitet "D&D Beyond" lanceret. Det er det officielle digitale værktøj til D&D 5e, og indeholder regler, scenarier, supplementer og hjælpeprogrammer til spillet. D&D Beyond kræver registrering men er gratis at benytte. 2024 Det er blevet annonceret at der i 2024, i anledningen af systemets 50 års jubilæum, bliver udgivet et nyt regelsæt, og nye udgaver af PHB, DMG og MM . Det nye regelsæt vil være bagudkompatibel med de gamle 5e regler. Computerspil Der er udkommet mange elektroniske spil baseret på Dungeons & Dragons gennem tiden og især computerspil (Windows, Mac, Unix, mm) og konsolspil (Playstation, XBox, mm). Spiltyperne omfatter actionspil, computerrollespil, MUDs, MMORPGs, mm og populære eksempler inkluderer følgende: Pool of Radiance (1988) DragonStrike (1990) Planescape: Torment (1999) Populære computerspils-serier: Neverwinter Nights serien (fra 2002) Baldur's Gate serien (fra 1998) I 2010'erne blev flere af serierne genudgivet i såkaldte "enhanced editions", hvor grafik og lyd blev opdateret og forbedret.Dungeons & Dragons'' MMORPGs og MUDs: Neverwinter (2013, MMORPG) Dungeons & Dragons Online (2006, MMORPG) TorilMUD (1996, MUD) Film Dungeons & Dragons (film) (2000) Dungeons & Dragons: Wrath of the Dragon God (2005) Dungeons & Dragons: The Book of Vile Darkness (2012) Se også Pathfinder Roleplaying Game - skabt af Jason Bulmahn og udgivet af Paizo Publishing Litteratur Der er udkommet flere bøger som beretter om D&D spillets udvikling og historie. En gennemgang af D&D's historie og dem som har præget spillets udvikling. En gennemgang af D&D's historie, med særligt fokus på Gary Gygax og hans rolle. En gennemgang af D&D's historie, fortalt med væsentlige tegninger, billeder og fotos. Noter og referencer Eksterne henvisninger Wizards of the Coast: Dungeons & Dragons . Officiel youtube kanal for D&D. Wikia: D&D Beyond . Officiel hjemmeside for digitale værktøjer til D&D. Computerspilserier
864
https://da.wikipedia.org/wiki/Glenn%20Quinn
Glenn Quinn
Glenn Martin Christopher Francis Quinn (28. maj 1970 – 3. december 2002) var en irsk skuespiller. Han huskes blandt andet for rollen som Mark Healy i tv-serien Roseanne og Doyle i Angel. I sine tidlige år flyttede han med sin mor og to søskende til USA. Han døde i 2002 af en overdosis heroin. Filmografi Tv-serier Referencer Eksterne henvisninger Skuespillere fra Irland
867
https://da.wikipedia.org/wiki/1955
1955
Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 Se også 1955 (tal) Begivenheder Januar 18. januar - den 16-årige prins Juan Carlos af Spanien bliver hyldet af en begejstret menneskemængde, efter at Spaniens statschef, general Franco, har udpeget ham som sin efterfølger - dog med kongetitel Februar 8. februar - erstatter Bogstavet Å det hidtil anvendte dobbelt-A (AA) Marts 2. marts - Nord- og Vestaustralien oplever en række voldsomme oversvømmelser, der koster 200 mennesker livet April 7. april - Sir Winston Churchill fratræder som 80-årig posten som britisk premierminister grundet helbredsproblemer 15. april - McDonald’s burgerkæden grundlægges af Ray A. Kroc i Des Plaines ved Chicago i USA. Kæden blev grundlagt ud fra den pionérindsats brødrene Dick og Mac McDonald havde indført med fast food i Drive-in restauranter. Ved udgangen af 1995 havde McDonald’s tilknyttet 18.380 spisesteder i 89 lande, og i 2005 over 30.000 restauranter i 119 lande 30. april - Grundstof 101 døbes mendelevium Maj 6. maj - Vesttyskland bliver medlem af NATO 11. maj - Israel angriber Gaza 14. maj – Warszawapagten stiftes. 14. maj – TV-senderne Gladsaxesenderen og Sønder Højrup-senderen (Fyn) sættes i drift Juni 5. juni – Roskilde Ring (motorbane) åbnes som jordbane i en gammel grusgrav 11. juni - 24-timers løbet Le Mans ender i katastrofe og 84 mennesker omkommer, da en bil kører ind i tilskuermængden 18. juni - Justitsministeriet udsteder et cirkulære, der berettiger ugifte mødre og andre ugifte kvinder, til at få anført betegnelsen "frue" i deres pas 20. juni - den græske by Thessaloniki rammes af et jordskælv på 6,5 på Richter-skalaen. 36 omkommer, og flere hundrede bliver kvæstet 20. juni - den længste solformørkelse i nyere tid finder sted i Filippinerne og varer 7 minutter og 8 sekunder. En solformørkelse kan være total i højst 7 minutter og 31 sekunder Juli 9. juli - Russell-Einstein-manifestet offentliggøres i London. 18. juli – Det første Disneyland åbner for publikum i Californien August 18. august - en cyklon på USA's østkyst koster 400 livet September 19. september - Argentinske Juan Perón væltes af en militærjunta og går i eksil i Paraguay 22. september - et militærkup afsætter den argentinske præsident Juan Perón Oktober 26. oktober - Østrig erklærer landet for neutralt, efter at de sidste allierede tropper har forladt landet November 2. november - de amerikanske forskere Carlton-Schwerdt og Schaffer finder den virus, som forårsager polio 10. november - der fremsættes lovforslag om bygning af et atomforsøgscenter med to reaktorer på Risø 23. november - kontrollen over Cocosøerne overtages af Australien fra Storbritannien December 1. december – Borgerrettighedsaktivisten Rosa Parks nægter at give sin plads i bussen til en hvid buspassager og bliver anholdt for overtrædelse af Alabamas raceadskillelseslove 5. december - Martin Luther King står i spidsen for Busboykotten i Montgomery, der gik ud på, at sorte i Montgomery i Alabama nægtede at benytte byens busser på grund af kravet om, at sorte passagerer ikke måtte benytte sæder forbeholdt hvide 14. december - Finland, Irland og Portugal bliver medlemmer af De Forenede Nationer 15. december – Jens Olsens Verdensur sættes i gang af Kong Frederik 9. og Jens Olsens yngste barnebarn Birgit Udateret Aksel Møller overtager posten som leder af Det Konservative Folkeparti efter Ole Bjørn Kraft Danmarks første IT-virksomhed Regnecentralen bliver dannet Dansk Sprognævn oprettes, og har siden fastlagt dansk retskrivning, og udgiver den officielle danske retskrivningsordbog. København-Bonn-erklæringerne bliver afgivet af såvel den danske som den tyske regering. Den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen designer stolen Syveren. Kjeld Petersen og Dirch Passer samarbejder under navnet Kellerdirk Bros. Bland de kendte numre på årets ABC-revy er Tømmerflåden med Dirch Passer og Kjeld Petersen. DR starter det dansk filmmagasin (Filmorientering), som fortsætter til 1971. Cirkus Arena oprettes som et famileforetagende. Den første Fiat 600 ser dagens lys. De sidste Supermarine Spitfire udfases fra det danske Flyvevåbnet. Vester Boulevard i København skifter navn til H.C. Andersens Boulevard. Født Januar 4. januar – Wolfgang Tiefensee, tysk politiker. 4. januar - Karsten Jørgensen, dansk forfatter. 4. januar - Lars Olsen, dansk forfatter. 4. januar - Mark Hollis, britisk musiker og komponist (død 2019). 6. januar – Rowan Atkinson, engelsk komiker og skuespiller. 7. januar – Peter Gæmelke, dansk landmand. 12. januar – Kirstie Alley, amerikansk skuespillerinde. 14. januar – Michael Pram Rasmussen, dansk erhvervsleder. 18. januar – Kevin Costner, amerikansk skuespiller. 20. januar – Ingjerd Schou, norsk politiker. 23. januar – John "Tune" Kristiansen, dansk tidligere fodboldspiller. 26. januar – Eddie Van Halen, amerikansk musiker (død 2020). 27. januar – John Roberts, amerikansk dommer. 28. januar – Nicolas Sarkozy, fransk præsident. 29. januar – Peter Birch Sørensen, dansk økonom. Februar 2. februar – Leszek Engelking, polsk forfatter. 7. februar – Miguel Ferrer, amerikansk skuespiller (død 2017). 8. februar – John Grisham, amerikansk forfatter. 10. februar – Greg Norman, australsk golfspiller. 15. februar – Christopher McDonald, amerikansk skuespiller. 19. februar – Jeff Daniels, amerikansk skuespiller. 20. februar – Per Clausen, dansk politiker. 21. februar – Kelsey Grammer, amerikansk skuespiller. 24. februar – Steve Jobs, Apples grundlægger (død 2011). 28. februar – Gilbert Gottfried, amerikansk skuespiller (død 2022). Marts 8. marts – Morten Suurballe, dansk skuespiller. 11. marts – Nina Hagen, tysk sanger. 11. marts – Jørgen Glenthøj, dansk borgmester. 11. marts – Odd Eriksen, norsk politiker og minister. 12. marts – Bodil Lassen, dansk skuespilerinde. 17. marts – Gary Sinise, amerikansk skuespiller. 19. marts – Bruce Willis, amerikansk skuespiller. 21. marts – Jair Bolsonaro, brasiliansk præsident. 22. marts – Valdis Zatlers, lettisk præsident. 28. marts – Erling Bonnesen, dansk folketingsmedlem repræsenteret for Venstre 2004-. 31. marts – Angus Young, skotsk musiker. 31. marts – Niels Viggo Lynghøj, dansk borgmester. April 3. april – Kristian Halken, dansk skuespiller. 5. april – Ole Rasmus Møller, dansk skuespiller. 9. april – Jan Køpke Christensen, dansk politiker. 16. april – Henri af Luxembourg, storhertug af Luxembourg. 17. april – Pete Shelley, engelsk sanger (død 2018). 23. april – Judy Davis, australsk skuespillerinde. 24. april – Klaus Riskær Pedersen, dansk iværksætter. 29. april – Kate Mulgrew, amerikansk skuespillerinde. Maj 2. maj – Donatella Versace, italiensk modedesigner. 7. maj – Ole Christensen, dansk politiker. 9. maj – Anne Sofie von Otter, svensk mezzosopran. 9. maj – Meles Zenawi, etiopisk premierminister (død 2012). 16. maj – Debra Winger, amerikansk skuespillerinde. 17. maj – Bill Paxton, amerikansk skuespiller (død 2017). 27. maj – Richard Schiff, amerikansk skuespiller. 28. maj – Lis Sørensen, dansk komponist og sangerinde. 29. maj – Gerhard Dörfler, østrigsk politiker. 30. maj – Brian Kobilka, amerikansk fysiolog og nobelprismodtager. Juni 1. juni – Kim Henningsen, dansk chefredaktør. 6. juni - Sam Simon, amerikansk forfatter og tv-producer (død 2015). 15. juni – Peter Bay, dansk skuespiller 15. Juni – Pete Repete – dansk musiker og komponist 20. juni – Tor Nørretranders, dansk filosof og forfatter. 20. juni – Sonja Mikkelsen, dansk politikere og tidligere minister. 21. juni – Michel Platini, tidligere fransk fodboldspiller. 24. juni – Søren Vesterby, dansk journalist. Juli 8. juli – Lena Endre, svensk skuespillerinde. 9. juli – Linda Wendel, dansk digter, filminstruktør og manuskriptforfatter. 11. juli – Søren Sætter-Lassen, dansk skuespiller. 14. juli – Mario Osbén, chilensk fodboldmålmand (død 2021). 22. juli – Jens Henrik Højbjerg, dansk politidirektør. 22. juli – Aske Bentzon, dansk musiker og skuespiller. 22. juli – Willem Dafoe, amerikansk skuespiller. 31. juli – Per Bisgaard, dansk folketingsmedlem repræsenteret for Venstre 2007-. 31. juli – Lars Bastrup, dansk fodboldspiller. August 7. august – Wayne Knight, amerikansk skuespiller. 9. august – Maud Olofsson, svensk politiker. 16. august – Søren Søndergaard, dansk politiker. 24. august – Mike Huckabee, amerikansk politiker. 24. august – Ole Jakobsen, dansk skuespiller. 31. august – Kirsten Ahlburg, dansk forfatter. September 2. september – Erik Valeur, dansk journalist. 7. september – Efim Zelmanov, russisk matematiker. 21. september - François Cluzet, fransk skuespiller. 27. september – Susanne Hegelund, dansk journalist. 29. september – Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, dansk professor og vismand. 30. september – Lene Falck, dansk skuespiller. Oktober 6. oktober – Jørgen Gaarde, dansk borgmester. 8. oktober – Lars Peder Brekk, norsk politiker og minister. 13. oktober – Knud Odde, dansk musiker og billedkunstner. 16. oktober – Søren Pilmark, dansk skuespiller. 17. oktober – Pia Vieth, dansk skuespiller. 17. oktober – Nina Smith, dansk professor i nationaløkonomi. 26. oktober – Ole Stephensen, dansk journalist (død 2019). 28. oktober – Bill Gates, Microsofts grundlægger. 29. oktober – Kevin DuBrow, amerikansk violinist (død 2007). November 2. november – Johs. Poulsen, dansk politiker. 2. november – Masja Dessau, dansk skuespiller. 4. november – Matti Vanhanen, finsk statsminister. 11. november – F.P. Jac, dansk digter og forfatter (død 2008). 11. november – Friedrich Merz, tysk politiker. 13. november – Whoopi Goldberg, amerikansk skuespillerinde. 17. november – David Ackland Tanner, dansk kemiker og professor. 23. november – Flemming Larsen, dansk tidligere fodboldspiller. 25. november – Henrik Koefoed, dansk skuespiller. 30. november – Billy Idol, engelsk musiker. December 4. december – Jørn Jespersen, dansk politiker. 6. december – Torbjørn Hummel, dansk skuespiller. 9. december – Jørgen Arbo-Bæhr, dansk politiker. 14. december – Jan Trøjborg, dansk politiker (død 2012). 15. december – Renate Künast, tysk politiker. 16. december – Xander Berkeley, amerikansk skuespiller. 17. december – Kim Sjøgren, dansk violinist. 18. december – Bo Green Jensen, dansk forfatter. 20. december – H.C. Østerby, dansk borgmester. 30. december – Sanne Salomonsen, dansk sangerinde. Dødsfald Januar 14. januar - Horatio Nelson Jackson, amerikansk racerkører og læge (født 1872). 15. januar - Yves Tanguy, fransk kunstmaler (født 1900). 25. januar – Sigrid Neiiendam, dansk skuespiller (født 1868). 26. januar – Holger Louis Nielsen, dansk atlet, idrætspioner og lærer (født 1866). 29. januar – Hans Hedtoft, dansk statsminister (født 1903). 31. januar - John Raleigh Mott, amerikansk YMCA-leder og nobelprismodtager (født 1865). Februar 17. februar – Johannes Bjerg, dansk billedhugger (født 1886). Marts 11. marts – Alexander Fleming, engelsk læge og Nobelprismodtager (født 1881). April 11. april – Mario Alborghetti, italiensk racerkører (født 1928) 18. april – Albert Einstein, tyskfødt fysiker (født 1879). Maj 4. maj – George Enescu, rumænsk komponist, violinist, pianist og dirigent (født 1881). 7. maj - Holger Gabrielsen, dansk sceneinstruktør, skuespiller og forfatter m.v. (født 1896). 9. maj – Lauritz Olsen, dansk skuespiller (født 1872). 12. maj – Gerhard Rønne, dansk arkitekt (født 1879). 16. maj – Manny Ayulo, amerikansk racerkører (født 1921). 26. maj – Alberto Ascari, italiensk racerkører (født 1918). 30. maj – Bill Vukovich, amerikansk racerkører (født 1918). 31. maj - Henni Forchhammer, dansk lærer og kvindesagsforkæmper (født 1863). Juni 14. juni – Johannes Glob, dansk maler (født 1882). 26. juni - Engelbert Zaschka, tysk helikopterpioner (født 1895). 27. juni – Martin A. Hansen, dansk forfatter (født 1909). Juli 3. juli – Jens Byskov, dansk politiker (født 1867). 15. juli – Einar Utzon-Frank, dansk billedhugger (født 1888). 23. juli – Cordell Hull, amerikansk politiker, udenrigsminister og nobelprismodtager (født 1871). 30. juli – Frits Bülow, dansk politiker og minister (født 1872). August 1. august - Johannes Forchhammer, dansk idrætsforbundsformand (født 1869). 12. august – Thomas Mann, tysk forfatter og nobelprismodtager (født 1875). 12. august – James B. Sumner, amerikansk kemiker og nobelprismodtager (født 1887). 19. august – Søren Iacobsen Lemche, dansk arkitekt (født 1864). September 14. september – Aage Garde, dansk skuespiller (født 1876). 22. september – Gustav Falck, dansk museumsdirektør (født 1874). 24. september – Ib Schønberg, dansk skuespiller (født 1902). 30. september – James Dean, amerikansk skuespiller (født 1931). Oktober 27. oktober – Aage Sikker Hansen, dansk (plakat)tegner, grafiker og illstrator (født 1897). November 12. november – Carl Wesenberg-Lund, dansk zoolog og økolog (født 1867). 15. november – Søren Knudsen, dansk kunstner og museumsstifter (født 1878). 28. november – Thorkild Juncker, dansk direktør (født 1897). December 11. december – Axel Reventlow, dansk direktør (født 1894). Nobelprisen Fysik – Willis Eugene Lamb Kemi – Vincent du Vigneaud Medicin – Axel Hugo Theodor Theorell Litteratur – Halldór Kiljan Laxness Fred – Ingen uddeling Sport AGF dansk mester i fodbold for første gang 9. juni – AGF vinder DBUs Landspokalturnering for herrer med en sejr på 4-0 over Aalborg Chang 11. september - det danske herrelandshold i fodbold spiller 1-1 mod Norge i Ullevaal, Oslo Ryder Cup, golf – USA 8-Storbritannien 4 Musik 3. marts - Elvis Presley giver sin første tv-optræden 9. juli – sangen "Rock Around the Clock" bliver den første Rock and roll-sang, der når nr. 1 på den amerikansk hitliste Billboard 12. november - Bill Haley bliver nummer 1 på hitlisten med "Rock Around The Clock" Unchained Melody, komponeres af Hy Zaret og Alex North, indspilles senere af bl.a. Elvis Presley Little Richard får sit gennembrud med sangen "Tutti Frutti". Otto Brandenburg debuterer i ensemblet Four Jacks. Film Frøen Kermit optræder for første gang på TV; dermed initieres en karriere, der fører til adskillige spillefilm, den succesrige TV-serie The Muppetshow og en stjerne på Walk of Fame. Danske film Far til fire på landet Det var paa Rundetaarn Min datter Nelly Tre finder en kro Der kom en dag Blændværk På tro og love Bruden fra Dragstrup Udenlandske film Dræberkysset En mand steg af toget Disney-klassikeren Lady og Vagabonden Plyds og papegøjer Øst for paradis (film) Bøger Folk og røvere i Kardemomme by, en kendt børnebog af den norske forfatter Thorbjørn Egner. Der bor en ung pige, et digt af Tove Ditlevsen. Ringenes Herre udgives i 1954 / 1955 Lolita, en roman af Vladimir Nabokov. Eksterne henvisninger 55 Artikler om enkelte år
870
https://da.wikipedia.org/wiki/Lunds%20Universitet
Lunds Universitet
Lunds Universitet blev grundlagt i 1666 og er det næstældste universitet i Sverige. Historie Akademiet i Lund (1425-1536) kan ses som en forløber for Lunds Universitet. Universitetet blev oprettet som en del af forsvenskningen, efter at Sverige i 1658 erobrede Skåne, Halland og Blekinge. Allerede Karl X Gustav priste planerne. Initiativet blev taget af kirken og universitets første prokansler Bernhard Oelreich (1626-1686), som vakte Magnus Gabriel De la Gardies interesse for et universitet i Lund. Beslutningen om oprettelsen blev taget i 1666, og selve akademiet blev indviet den 28. januar 1668. Formålet var at skabe et universitet, der kunne måle sig med de bedste udenlandske, men frem for alt uddanne svenske præster, som skulle pumpes ud i de tidligere danske landsdele. Præsterne var kongens vigtigste redskab i forsvenskningsprocessen på grund af det tilsyn, de øvede med befolkningen. Den omnationaliserede danske biskop Peder Winstrup bakkede svenskekongen op i hans planer og mente, at en ny højere læreanstalt skulle holde skånske studenter inden for det svenske riges grænser. Tidligere havde skåninger studeret ved Københavns Universitet. Forsvenskningen skulle ske på alle samfundsplaner. Det nye universitet fik navnet Regia Academica Carolina til minde om Karl X Gustav. Rektorer I ældre tid var posten som rektor (Rector magnificus) ved Lunds universitet "ambulatorisk", det vil sige, at den roterede mellem samtlige professorer ud fra en given ordning mellem de forskellige fakulteter. Mandattiden var 1668-1688 et semester, derefter et år, oprindelig med rektorskifte på Karlsdagen 28. januar (universitetets indvielsesdag) men fra 1810 ved skiftet mellem forårs- og efterårssemester. Med 1876 års statutter indførtes valg af rektor samt en mandattid på to år. Mandattiden er siden successivt forlænget og er nu seks år. Nuværende rektor (fra 2009) er Per Eriksson, professor i signalbehandling. Prorektor er Eva Wiberg. Der er også tre vicerektorer med forskellige ansvarsområder. Forvaltningschef (og universitetsdirektør) er Susanne Kristensson fra 1. marts 2012. Fakulteter Lunds universitet har syv fakulteter, forskningscentrum og særhøjskoler og er en af de største enheder for forskning og højere udddannelse i Skandinavien. Universitetet i Lund har uddannelses- og forskningsinstitutioner i Malmø (ved siden af Malmø Universitet) og Campus Helsingborg er en filial af Lunds Universitet. Segl Universitetets segl er en over en bog liggende løve med et løftet sværd ved den ene fod. Sværdet skulle i 1668 ses som en trussel rettet mod Danmark. Galleri Kilder og henvisninger Lunds Universitet – Officiel website Lunds Universitet på Netleksikon.dk Noter Universiteter i Sverige Etableret i 1666
872
https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget%20ved%20%C3%98ksnebjerg
Slaget ved Øksnebjerg
Slaget ved Øksnebjerg var et slag, der stod den 11. juni 1535, hvor Johan Rantzau besejrede lübeckerne. Slaget blev sammen med den dansk-svensk-preussiske flådestyrkes sejr over Lübecks flåde ved Svendborgsund afgørende for udfaldet af Grevens Fejde. Flåden var under ledelse af Peder Skram. På mindestenen på stedet, Øksnebjergstenen, kan man læse nedenstående mindeord, der læses som rim i fire linjer: Her ramte Johan Rantzaus lyn drev Hansa-vældet ud af Fyn opsigelse fra samme stund Papismen fik paa nordisk grund med undertegningen "til minde om bøndernes frihedskamp rejstes 1935 denne sten". Litterært er Slaget ved Øksnebjerg perifert behandlet af Johannes V. Jensen i kapitlet Tiden fra sidste del af romanen Kongens Fald. Det sker gennem Gustav Trolles dødskamp, hvor det hedder: Henvisninger Kilder Lexopen Øksnebjerg, Slaget ved Øksnebjerg Øksnebjerg, Slaget ved Øksnebjerg Grevens Fejde Begivenheder i 1535 Danmark i 1500-tallet
873
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98ksnebjerg%20%28Assens%29
Øksnebjerg (Assens)
Øksnebjerg (også stavet Øxnebjerg) består af to bakketoppe, Store Øksnebjerg på 85 meter og Lille Øksnebjerg på 73 meter. Bakkerne ligger ca. seks kilometer øst for Assens, Fyn. Naturområdet på Øksnebjerg har en fin tilgængelighed og med udsigt over det omliggende morænelandskab og det sydfynske øhav. Bakkerne er kendt for Johan Rantzaus sejr over lübeckerne i 1535, hvorfor der også er rejst en mindesten på stedet. Eksterne henvisninger Lexopen Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave, bind XXV, s. 818; opslag: Øksnebjerg Bakker i Danmark Assens Kommunes geografi
874
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98ksnebjerg%20M%C3%B8lle
Øksnebjerg Mølle
Øksnebjerg Mølle, ved Øksnebjerg, ca. 5 km øst for Assens, blev opført i 1859 som en hollandsk vindmølle med galleri. Den krøjer manuelt. Orkanen i december 1999 medførte store skader på møllen, men den er efterfølgende blevet restaureret og ved særlige lejligheder åben for publikum. Kilder Lexopen Sydvestfyns turistinformation Hollandske vindmøller i Danmark Bygninger, konstruktioner og anlæg i Assens Kommune
875
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98ksnebjergstenen
Øksnebjergstenen
Øksnebjergstenen blev rejst på Øksnebjerg i 1935 af beboerne på Assens-egnen til minde om Slaget ved Øksnebjerg. Inskriptionen på stenen lyder således: Øksnebjerg 11 juni 1535 Her ramte Johan Rantzaus lyn drev hansa-vældet ud af Fyn opsigelse fra samme stund papismen fik paa nordisk grund Til minde om bøndernes frihedskamp rejstes 1935 denne sten. Kilder/henvisninger Sydvestfyns turistinformation Monumenter i Danmark Assens Kommune Grevens Fejde
876
https://da.wikipedia.org/wiki/1535
1535
Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 Se også 1535 (tal) Begivenheder Januar 13. januar - den danske konge slår adelshæren ved Helsingborg og slutter borgerkrigen 18. januar - byen Lima i Peru grundlægges af Francisco Pizarro April April, Jacques Cartier opdager Stadacona, Canada (nu Quebec) og i maj, den endnu større by Hochelaga (nu Montreal). Juni 11. juni - under Grevens Fejde besejrer feltherren Johan Rantzau Lübecks hærfører, grev Johan Hoya, ved Slaget ved Øksnebjerg 19. juni - den dansk-svensk-preussiske flådestyrke besejrer Lübecks flåde ved Svendborgsund Udateret Manco II udnævnes som Sapa Inka-marionet af de spanske Conquistadors. Det andet ej succesfulde forsøg af de spanske styrker på at erobre Yucatan. Karl 5. erobrer Tunis. Wales indlemmes officielt i Kongeriget England. Født 11. februar – Gregor 14. (Niccolò Sfondrati), pave (1590-1591). 2. juni - Pave Leo 11. Død 6. juli – sir Thomas More, engelsk politiker og forfatter af Utopia; halshugget (født 1478). Eksterne henvisninger 35 Artikler om enkelte år
878
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98land
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø. Den er beliggende i Østersøen øst for Småland, som den skilles fra af det smalle Kalmarsund. Øen har været forbundet med fastlandet siden 1972 ved en bro, Ølandsbroen. Areal: 1.342 km² Længde: 137 kilometer Største bredde: 16 kilometer Indbyggerantal: 24.697 indbyggere (2010) Amt: Kalmar län Öland har ca. 13.600 kendte fortidsminder. Den sydlige del af øen domineres af den steppeagtige, ca. 10 km brede slette, Det store alvar . Geologi Öland er geologisk set en meget ung dannelse. Stenartene ved overfladen er sandsten, skifer og kalksten, men den består mest af kalksten, som blev aflejret under ordovicium. Dermed er grundfjeldet meget forskelligt fra det smålandske fastland. På de vestlige dele af øen findes der dog aflejringer fra kambrium, først og fremmest de såkaldte alunskifre. De største kalkstensforekomster findes på Alvaret, som er et 37 kilometer langt och 15 kilometer bredt område, hvortil der er en langstrakt udsigt nær Vickleby. Øen danner en stort set jævn flade, og det højeste punkt på øen ligger 57 m over havet. Fladen afbrydes brat mod vest, falder blidt i østlig retning og danner ganske lave strandenge ved østkysten. Da overjorden er meget tynd på grund af erosion, består store dele af øen – og først og fremmest den sydlige del – af et karst- og steppelandskab med en flora og fauna, der er bestemt af disse forhold. Geografi Administration Öland har har været en del af Kalmar län siden det blev dannet i 1634, dog med undtagelse af en kort periode mellem 1819 og 1826, da øen var et selvstændigt, administrativt område. I dag har Öland to kommuner, Mörbylånga kommun og Borgholms kommun, der samarbejder indenfor Ölands kommunalförbund. Større byer De fem største byer på Öland, sorteret efter indbyggertal: Indbyggertallene er opgjort pr. 31. december 2005, Statistiska centralbyrån (SCB). Andre bysamfund Klippegrundens kalksten bliver stadigvæk flittigt anvendt som byggemateriale i hele Sverige, ligesom "ölandsbrud" tidligere også var meget brugt i danske haveanlæg. Det er det kalkrige grundfjeld, som har dannet baggrund for den rige flora af bl.a. orkidéer, som findes på øen. Öland består for størstedelen af mager alvarjordbund, men området op ad Kalmarsund fra Degerhamn i syd til Borgholm i nord, den såkaldte Mörbylångadal, er meget frugtbar. Tidligere var sukkerroer en almindelig afgrøde, men efter at sukkerfabrikken blev nedlagt er dyrkningen reduceret meget. Dyrkning af jordbær, kartofler, agurker og asparges er derimod blevet mere almindelige, og størsteparten af de brune bønner og Kepa-Løg som dyrkes i Sverige, bliver fremstillet på Öland. Havnene og det meste af bebyggelsen findes på vestsiden af øen, og det har flere grunde, blandt andet mere beskyttede forhold og kontakter med fastlandet via Kalmarsund. Öland har tidligere haft mange fiskere, men de blev hastigt færre i antal i den sidste halvdel af det 20. århundrede, da større fiskefartøjer fra andre lande fremkaldte overfiskning. Torsken er efterhånden næsten helt borte, og også silden er gået kraftigt tilbage. Natur Floraen bestemmes af karstundergrunden og klimaforholdene: Den består af lavtvoksende buske (f.eks. Busk-Potentil) og stauder, der tåler tørke. Derfor finder man en usædvanlig rigdom af sydøstlige arter, først og fremmest 34 orkidéarter. Midt på øen og mod nord består bevoksningen dog for det meste af løvtræarter (f.eks. Stilk-Eg, Småbladet Lind, Storbladet Elm og Aksel-Røn). Ved øens sydspids er der indrettet et fuglebeskyttelsesområde og en ornitologisk observationspost, da mange trækfugle søger den vej, især på efterårstrækket. Historie På øen findes der flere fortidsminder som f.eks. de store jernalderborge f.eks. Gråborg og Eketorp og mange fundne guldringe. Mellem Öland og fastlandet ligger granitøen den Blå Jomfru, en nationalpark med en labyrint fra bronzealderen, bestående af 15 ringe. Fra 1569 til 1804 blev hele Öland betragtet som et såkaldt kongeligt vildtdomæne, dvs. en kongelig jagtpark. Man byggede til og med en mur tværs over øen nogle kilometer nord for Ölands sydende, så vildtet ikke skulle springe ind på bøndernes marker, når de kongelige jagter blev afholdt. Indbyggerne måtte på den tid ikke eje hunde, for de kunne forstyrre kongens jagt. Ottenby kongsgård på øens sydende er dermed det område i verden, der længst har fungeret som jagtområde for en regerende monark. Öland fik i det 20. århundrede en jernbane, som først blev færdig på den nordlige del, og fra 1910 kunne man færdes med en smalsporet jernbane fra Ottenby i syd til Böda i nord, en strækning på 151 kilometer. Ölands jernbane blev opkøbt af de svenske statsbaner i 1947, og fra 1948 kunde togvogne transporteres med færge fra Färjestaden til Kalmar. Jernbanen blev dog nedlagt i 1961. Kultur og seværdigheder Siden 1980 har man hvert år udpeget Årets ölænding, og vedkommende modtager prisen fra kongens hånd. Mange af Ölands mindesmærker, som f.eks. runestenene og Gettlinge gravfelt, stammer fra vikingetiden. I 1959 inviede man Himmelsberga friluftsmuseum, i dag Ölands museum, i Långlöt. Den sydlige del af Öland – dvs. stort set hele Mörbylånga kommun (bortset fra de nordligste sogne Torslunda, Glömminge, Algutsrum og Norda Möckleby) – er udpeget som verdensarvområde af UNESCO under betegnelsen det Kulturlandskabet Søndre Øland (svensk: Södra Ölands odlingslandskap). Et usædvanligt indslag i det ölandske kulturlandskab er de hundredvis af vejrmøller, der endnu står tilbage, selv om de er betydeligt færre end for hundrede år siden. De er i dag underlagt beskyttelse som kulturminder og er blevet et kendetegn for landskabet. Lange rækker af møller findes f.eks. i landsbyerne Lerkaka ved Runsten, Störlinge ved Gärdslösa og i Vickleby. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har Öland, takket være både natur- og kulturmiljøet og de klare luft- og lysforhold, været et værdsat tilholdssted for kunstnere. Under 2. verdenskrig etablerades den kendte kunstnerkoloni i Vickleby. Som landskabsflag for Öland anvendes almindeligvis en fane med Ölands officielle landskabsvåben fra 1560'erne: en blå bund med en gående hjort af guld med rødt halsbånd, rød krone og røde klove. På privat initiativ har man også skabt et lokalt korsflag, men det er uklart, i hvilken grad det bliver brugt. Referencer Eksterne links Seværdigheder på Øland – sydsverige.dk Lyt til nogle af Ölands dialekter Jens Christian Schou: Botanik på Öland Geologiske beskrivelser Øer i Sverige Øer i Østersøen
879
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98sters%C3%B8en
Østersøen
Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat. Det er verdens største brakvandssø, og opdeles normalt i hovedområderne Botniske Bugt, Finske Bugt, Rigabugten og den egentlige Østersø, der er den indre del af Østersøen dækkende området omkring Bornholm samt Øland og Gotland. Østersøen forbindes med Nordsøen via Lille Bælt, Store Bælt og Øresund gennem Kattegat og Skagerrak. Der er en kunstig gravet forbindelse til Vesterhavet gennem Kielerkanalen, der fører fra Kielerfjorden til Elbe-mundingen som løber ud i Nordsøen, og til Hvidehavet via Hvidehavskanalen. Østersøen begrænses mod Øresund af en linje mellem Falsterbo Pynt og Stevns Fyr, mod Storebælt af en linje mellem Kappel Kirke på Lollands vestligste punkt og Gulstav på Langelands sydligste punkt, og mod Lillebælt af en linje mellem Vejsnæs Nakke på Ærøs sydligste punkt og Pøls Hug på det sydøstlige Als. Den danske øgruppe, undtagen Bornholm, begrænses således af Østersøen mod syd og sydøst. Da Østersøen er omgivet af land på næsten alle sider og har en meget uregelmæssig form, har den mindre karakter af et hav end af en stor indsø. Østersøen har et areal på 415.000 kvadratkilometer, afvander et areal på cirka 1.721.000 kvadratkilometer, og har en største dybde på 459 meter. Større øer i Østersøen: Gotland, Øland, Bornholm, Femern, Rügen, Dagø (Hiiumaa), Øsel (Saaremaa) og Åland. Betegnelser på andre sprog På de germanske sprog med (med undtagelse af engelsk) hedder havet Østersøen, for eksempel på svensk (Östersjön), nederlandsk (Oostzee), tysk (Ostsee) og islandsk/færøysk (Eystrasalt). På finsk benyttes også navnet Österhavet (Itämeri) på grund af Finlands lange fælles historie med Sverige. I Estland hedder havet Vesterhavet (Läänemeri). På engelsk benyttes navnet Baltiske Hav (Baltic Sea) på samme måde som på de fleste andre sprog, for eksempel lettisk (Baltijas jūra), litauisk (Baltijos jūra), latin (Mare Balticum), fransk (Mer Baltique), italiensk (Mar Baltico), portugisisk (Mar Báltico), spansk (Mar Báltico), polsk (Morze Bałtyckie eller Bałtyk), kroatisk (Baltičko more), russisk (Baltijskoje More (Балтийское море)) og ungarsk (Balti-tenger). Historie I de 12.000 år Østersøen har eksisteret har bathymetrien og saliniteten ændret sig. Udviklingen af Østersøen siden sidste istid er vurderet ud fra analyser af de marine sedimenter. Østersøen har været såvel mere fersk som mere salt end den er i dag. Denne naturlige variation er forårsaget af landhævninger/-sænkninger, vandstandsændringer og klimatiske variationer, som har bevirket større eller mindre åbning fra Østersøen til åbent hav og større eller mindre vandbidrag til Østersøen. Med de hydrografiske ændringer har ligeledes biologien ændret og udviklet sig. Selv gennem de seneste 100 år er der observeret betydelige ændringer i Østersøens salinitet. For ca. 2.000 år siden i år 98 blev Østersøen nævnt i værket Germania Mare Suebicum efter det germanske folk svebere eller Mare Sarmaticum efter Sarmaterne. Allerede i samme tid var der vidt forgrenede handelveje for det begærede rav, der ofte blev fundet ved Østersøkysten, som nåede til alle dele af Romerriget. Eksportvarer var desuden skind og pelse. Omvendt nåede romerske varer som keramik, vin og planteolie mod nord. Da vikingerne sejlede over søen kaldte de den Østsøen (Austmarr navngivet for eksempel i sagaen Heimskringla). I det 12. århundrede havde Østersøen en vigtig rolle rolle som transport- og handelsvej i Europa. De ved Østersøen beliggende nabobyer sluttede i det 12. århundrede sig sammen i Hanseforbundet og bragte sig derved til stor rigdom. De vigtigste hanseby ved Østersøen og de nærliggende byer var Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund, Greifswald, Stettin, Danzig, Königsberg, Memel, Riga, Reval og Nowgorod. I Den nordiske 25-årskrig fra 1570 til 1595 opnåede Rusland, fra øst af at få adgang til Østersøen. Zar Peter den Store byggede i floden Nevas mundingsdelta den nye rigshovedstad Sankt Petersburg. I Middelalderen var Danmark og Den Tyske Orden vigtige østersømagter frem til Den svenske stormagtstid (1611-1721, da Sverige blev regionens ledende stat. (se også Svensk Forpommern). Under Krimkrigen (1854–1856) førte Frankrig og Storbritannien sine krigsflåder ind i Østersøen da de angreb Sveaborg i konflikten med Rusland. I 1871 blev Tyskland forenet med store dele af Østersøens sydkyst. Under 2. verdenskrig blev Østersøregionen igen åsted for konflikter, da Tyskland og det daværende Sovjetunionen okkuperede Polen og de baltiske stater. Verdens største skibskatastrofe indtraf den 30. januar 1945, da passagerskibet Wilhelm Gustloff blev torpederet udenfor Stolpmündebankerne i en sydlige del af Østersøen, og som tog over 9.000 mennesker med sig ned i dybet. Under Den kolde krig lå Østersøen i grænselandet mellem øst og vest. I årene 1969-1988 var det uenighed mellem Sverige og Sovjetunionen om havgrænsen mellem de to lande i Østersøen. Østersøens forskellige områder Østersøens økosystem Østersøen er et havøkosystem som i lighed med mange andre er stærkt påvirket af mennesker, blandt andet gennem jordbrug og fiskeri. Nogle problemer som har fået speciel opmærksomhed i nutiden er overgødning, overfiskeri og miljøgifte. Det er samtidig et grønt hav med meget brakvand med lav vandgennemstrømning og et relativt lille antal arter, noget som gør det til et specielt følsomt og sårbart økosystem. Østersøen blev i den sidste del af 1900-tallet ramt af en betydelig overgødskning gennem tilførsel af næringsstoffer. Når næringsstoffer tilføres øger algetilvæksten, som efterhånden resulterer i at dødt organisk materiale falder til bunden. Der forbruges oksygenet af nedbrydere, og Hypoxi (iltmangel) opstår. I det iltfattige miljø frigives tidligere bundet fosfor fra sedimentet, noget som forværrer algeopblomstringerne. Desuden ligger vandet i Østersøen i to sigt med lidt blanding. Øverst ligger vand med lav saltindhold og under dette ligger et mere saltholdigt vandlag. Grænsesigtet mellem det ferske og salte vand ved cirka 75 meters dybde kaldes haloklin. Østersøen blev i 2004, sammen med 146 andre områder i verdenshavene herunder også Kattegat, udpeget til "død zone" af FN's miljøprogram (UNEP) på grund af den store tilførsel af kvælstof og det deraf følgende og tilbagevendende iltsvind. Østersøen vedbliver at være verdens største døde zone på 70.000 kvadratkilometer. Vejr Storme er hyppige i Østersøen. Østlige vinde kan især være farlige fordi de skaber store bølger i dansk område. I den nordlige del af Østersøen er skibsfart ofte begrænset om vinteren på grund af is. Litteraturhenvisninger Sand-Jensen, Kaj & Anne Lise Middelboe: "Østersøen – Ung og fattig", Naturens Verden, nr. 4/1999, vol. 82, side 2-13. Se også Union of the Baltic Cities Østersøens udviklingshistorie Eksterne henvisninger Noter
880
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98regaard
Øregaard
Øregaard har flere betydninger: Øregaard Museum Øregaard Gymnasium
881
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98regaard%20Museum
Øregaard Museum
Øregaard Museum ligger i landstedet Øregaard, Ørehøj Allé 2 i Hellerup. Museet ligger i Øregårdsparken (officielt Øregaard Park) i en bygning opført i 1806 efter tegning af den franske arkitekt Joseph-Jacques Ramée. Bygherren var den københavnske storkøbmand Johannes Søbøtker, som ønskede et landsted til sommermåneder. Gården var sommerbolig i mere end 100 år. Ejerne var Joseph Hambro, A.N. Hansen og Detlef Ohlsen. De har givet navn til villavejene mellem landstedet og Øresund. I 1917 købte Gentofte Kommune landsted og park. Fra og med 1921 har bygningen været museum. Museets primære samling er den Den Hegelske Samling med motiver fra København og omegn. Historie Oprindelsen til Øregaard er en bondegård på stedet, der blev udstykket fra Bernstorff Slot. Sognefogeden i Gentofte, Jacob Jensen, vandt 10. september 1765 den pågældende jordlod ved Øresund ved lodtrækning. Han ryddede grunden og flyttede året efter sin gård fra Nebrogade (nuværende Mitchellstræde) til den nye placering. Ved nutidens Tranegårdsvej opførte Jensen sin nye gård, der fik navnet Oregården. I 1772 overdrog han sin ejendom til sin datter og svigersønnen Lars Jacobsen. Allerede i 1793 ses det af dokumenter, at navnet er forvansket til Øregaard. De nye ejere var barnløse og solgte i 1806 Øregård til den velhavende grosserer og skibsreder, senere guvernør Johannes Søbøtker. Søbøtker havde nu ikke tænkt sig at lege landmand, men at opføre et landsted i behagelig afstand af den tætbefolkede hovedstad. Endnu var konjunkturerne gunstige, og Søbøtker, der var blevet kompagnon i handelshuset Christian Vilhelm Duntzfelts firma to år forinden – havde råd til at engagere den franskfødte arkitekt og havearkitekt Joseph-Jacques Ramée, der var kendt for at være hjemme i den nyeste mode, men også for at være et dyrt bekendtskab. Med opgaven for Søbøtker kunne Ramée udfolde alle sine talenter, idet han ud over at tegne det klassicistiske landsted med dets interiører også designede parkens 20 tønder land i engelsk havestil. Selve landstedet er en toetages hvidpudset blok, hvis hovedfacade har fem vinduesfag, med trefags midtrisalit, der krones af en trekantsgavl. Taget er valmtag tækket med kobber. Efter Københavns bombardement 1807 gik det ned ad bakke. Ramée forlod landet, og Søbøtker formøblede gradvist sin og svigerfaderen Lars Larsens formue. I 1821 solgte han Øregaard for 26.125 rigsdaler i rede sølv til den islandske købmand Johan Jørgen Hunæus. Næste betydelige ejer var den hovedrige storkøbmand og bankier Joseph Hambro, der modsat Søbøtker kom styrket ud af krigsårene under Englandskrigene. I 1833 blev Hambros søn, Carl Joachim, gift med Caroline Gostenhofer. Carl Joachim Hambro bestyrede Hambros bankfilial i London, og Joseph Hambro ville sikre parret en behagelig bolig, når Hambro junior med hustru var i Danmark. Joseph Hambro solgte i 1843 Øregaard til en nær ven og medarbejder, A.N. Hansen, der ejede landsted til sin død 1873. Sønnen Alfred Hansen, der også var grosserer, ejede landstedet, til han døde 1893. Hans ejertid er mest kendt for produktionen af "Øregaard-vaserne" på Den Kongelige Porcelænsfabrik. De er prydvaser med gengivelser af henholdsvis Øregaard og Hansens Palæ i Bredgade. Huset gik nu over til en anden familie, men blev stadig ejet af en grosserer, nemlig Detlef Ohlsen fra huset Ohlsen & Ahlmann. Den nye ejer begyndte en udstykning af Øregaards jorder til villagrunde. Avlsgården, der hørte til landstedet, nedbrændte i 1914, så Øregårds Allé kunne føres igennem fra Strandvejen til Gruts Allé. Ohlsen var ansvarlig for, at Hambros Allé blev bredere end de øvrige veje, da han ønskede at bevare så meget som muligt at udsigten. Ohlsens enke solgte i 1917 Øregaard med park til Gentofte Kommune med den klausul, at parken skulle reserveres til en folkepark. Siden 1921 har landstedet været museum. Landstedet blev fredet 1918 i klasse B, hvilket blev ændret til klasse A i 1954 (klasserne bortfaldt i 1980). Samlingen Øregaard Museum har omkring 3000 værker. De dækker perioden 1750-1950, og indeholder værker af Martinus Rørbye, Jens Juel, C.W. Eckersberg, J.Th. Lundbye, Paul Fischer og Olaf Rude. Kilder og eksterne henvisninger Øregaard Museum Hasse Neerbek, Strøget i Hellerup, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1999, s. 91-101. Sidsel Maria Søndergaard (red.), Øregaard - Tiden, Kunsten og Den Vestindiske Forbindelse, 2010. Hellerup. {{ISBN|87-987465-6-0}} Henvisninger Kunstmuseer i København Fredede enfamiliehuse, rækkehuse og landsteder i Danmark Hellerup Fredede bygninger, konstruktioner og anlæg i Gentofte Kommune Slægten Grut Hansen Museer i Region Hovedstaden Museer etableret i 1921
883
https://da.wikipedia.org/wiki/1668
1668
Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 Se også 1668 (tal) Begivenheder Udateret Aachen-traktaten afslutter Devolutionskrigen: Frankrig indlemmer Lille men returnerer Franche-Comté til Spanien efter en kort besættelse. Første opsætning af Molières komedie Tartuffe. Lund universitet indvies April 13. april - John Dryden bliver udnævnt til første Poet laureate Februar 13. februar – Spanien underskriver en traktat, der anerkender Portugals selvstændighed. Født Torkel Baden dansk rektor (død 1732) Dødsfald Musik Litteratur Simplicius Simplicissimus – H.J.C. von Grimmelshausen Eksterne henvisninger 68 Artikler om enkelte år
884
https://da.wikipedia.org/wiki/Juleaften
Juleaften
Juleaften er aftenen eller hele dagen den 24. december. Denne dag er højdepunktet for juletiden, hvor man blandt andet også fejrer fødslen af Jesus af Nazareth. Juleaften fejres over det meste af verden, hvor den også ofte er en hel eller halv helligdag. Sammen med 1. juledag er dagen anset som en af de kulturelt mest signifikante fejringer i kristendommen og det vestlige samfund. Julefejringer i trosretningerne i vestlig kristendom har længe begyndt på aftenen den 24., dels fordi den kristne liturgiske dag starter ved solnedgang, noget der er arvet fra jødisk tradition og baseret på skabelsesberetningen i 1. mosebog: "Og der var aften, og der var morgen - den første dag." Mange kirker ringer stadig med kirkeklokkerne og har bønner om aftenen; eksempelvis i de nordiske luteranske kirker. Eftersom traditionen siger at Jesus blev født om natten, holdes midnatsmesse juleaften, traditionelt til midnat, for at ære hans fødsel. Ideen med at Jesus blev født om natten ses i det faktum at juleaften refereres til som Heilige Nacht (Hellige nat) på tysk, Nochebuena (den gode nat) på spansk og ligeså i andre udgaver af julespiritualitet, såsom i sangen "Silent Night, Holy Night". Mange andre forskellige kulturelle traditioner og oplevelser er også associeret med juleaften over hele kloden, herunder at samles med familien og venner, at synge julesalmer eller -sange, at tænde og nyde julelys, træer og andre dekorationer, indpakningen, udveksling og åbning af gaver og general forberedelse til juleaften og 1. juledag. Legendariske julegavebringere såsom julemanden, Fader Jul og Sankt Nikolaus, siges også at tage afsted på deres årlige rejse for at give gaver til børnene over hele kloden juleaften, selvom man indtil protestantismens introduktion af Christkind i det 16. århundredes Europa, sagde af disse personen leverede gaverne på Sankt Nikolaus' dag, den 6. december. Referencer Aften
885
https://da.wikipedia.org/wiki/FTP
FTP
FTP (forkortelse for File Transfer Protocol) er en klient-server- protokol der bruges til at overføre filer mellem to computere. På værtsmaskinen skal der være installeret en FTP-server, og på den tilsluttende maskine skal der være en FTP-klient. Tekstfiler behandles specielt idet linjeskift oversættes alt efter hvad der er normen på klienten og serveren. Med simple FTP-klienter skal brugeren selv styre om en fil skal opfattes som tekst eller ej, men de fleste programmer kan lave et fornuftigt gæt. Protokollen er beskrevet i . FTP bruges blandt andet til at lægge nye websteder ud på en webserver, hente programmer og andre filer fra en kilde på internettet. Mange steder, hvor filer kan hentes på internettet, tillader adgang via anonym FTP. I lighed med flere af de tidlige internetprotokoller er der ikke tænkt på sikkerhed, idet brugernavn og adgangskode sendes over netværket i klar tekst, altså ukrypteret. Sikkerhedsmæssigt og også netværksmæssigt kan FTP være besværlig. Almindeligvis fungerer FTP på den måde, at man "bestiller" hentning af en fil hvorefter FTP-serveren etablerer en forbindelse til klientmaskinen. Set fra en firewalls synspunkt kommer der således et helt uafhængigt forsøg på at etablere en forbindelse, og det vil normalt blive afvist. Alternativt kan man bruge passiv FTP, hvor klientcomputeren etablerer den forbindelse, som filen sendes over. Anonym FTP I computerterminologi bruges betegnelsen anonym FTP for et system (en FTP server) til at hente og lægge filer på andre maskiner uden at skulle bruge en på forhånd kendt adgangskode. Logger man på en FTP server der tillader anonym adgang vil man som bruger ID skulle bruge navnet "anonymous", som password forventes det at man indtaster sin email adresse. FTP servere der tillader anonym adgang bruges eksempelvis ofte til distribution af Open Source software idet en FTP klient kan sættes til automatisk at hente filerne (der ofte er ret store). Historie FTP er fra 1972 og dermed en af de ældste protokoller, der stadig bruges på internettet. Se også Rsync – en protokol til synkronisering af filer via et netværk. FileZilla – gratis Open Source FTP-program InterPlanetary File System - kan erstatte https Eksterne henvisninger – File Transfer Protocol – Firewall Friendly FTP – FTP Security Extensions – FTP Extensions for IPv6 and NATs – Internationalization of the File Transfer Protocol Internetteknologi
886
https://da.wikipedia.org/wiki/Simple%20Mail%20Transfer%20Protocol
Simple Mail Transfer Protocol
Simple Mail Transfer Protocol (ofte forkortet til SMTP) er en protokol, der bruges til at sende og modtage e-mail. SMTP-protokollen bruger som standard TCP-port 25. E-mailklienter (formelt kaldet mail user agent eller MUA) som f.eks. Mozilla Thunderbird bruger ofte TCP-port 587 i stedet for port 25 til at sende e-mail via en SMTP-server (kaldet message transfer agent eller MTA), fordi internetudbydere ofte blokerer port 25 for at forhindre spam. SMTPS er SMTP med TLS-kryptering. SMTPS var tidligere tildelt TCP-port 465, men SMPTS er siden erklæret forældet. SMTP-protokollen understøtter TLS-kryptering ved brug af STARTTLS. Historie SMTP blev brugt for første gang i 1980. Siden er protokollen beskrevet i flere RFC-dokumenter. Tekniske detaljer SMTP startede som en ASCII-baseret protokol. Det betyder, at SMTP er en syv-bit-protokol, så alle andre tegn end tegnene i det engelske alfabet skal behandles specielt. En meddelelse, som skal sendes via SMTP indledes med en række linjer på formen nøgle=værdi. Herefter følger en blank linje og selve teksten. Meddelelsen afsluttes med et punktum på en linje for sig. De fleste nøgler bruges internt af protokollen, men nøgler som afsender og modtager kan ændres af brugeren. I selve protokollen er der ingen kontrol af f.eks. afsenderoplysningerne, men de fleste postservere kan indstilles, så de kun accepterer post fra bestemte domæner. Afsnit i meddelelsen, som ikke kan udtrykkes som ASCII, skal base64-kodes. På denne måde sikres det, at data overlever en eventuel transport over kommunikationslinjer, der kun kan håndtere syvbitsdata. En postserver, der bruger SMTP, kan kun sende post til en anden SMTP-server. Da det er de færreste, der har direkte adgang til en SMTP-server, bruges protokoller som IMAP og POP3 til den sidste del af transporten af post til modtageren. Eksterne henvisninger Simple Mail Transfer Protocol , original RFC2821 Elektronisk post
887
https://da.wikipedia.org/wiki/Spam
Spam
Spam er henvendelser sendt via mail, sms og ad andre elektroniske kanaler, som modtageren ikke har bedt om. Virksomheder må kun sende reklame på mail og sms, hvis man selv udtrykkeligt har bedt om det, og framelding skal være nem og gratis. Virksomheders ulovlige elektroniske henvendelser til forbrugerne,følger af markedsføringslovens § 10. Reklamerne har gerne til formål at lokke modtageren til at købe forskellige produkter via internettet. Spammail udsendes fra en afsender, der almindeligvis søger at skjule sin egentlige identitet ligesom han – med forskellige metoder – opsnapper e-mailadresser fra intetanende, der surfer på internettet. For personer, som udsender spam, kan det være en lukrativ forretning, hvilket formentligt er den primære årsag til, at de uønskede reklamer fortsat udsendes. Det koster således kun få kroner, at udsende millioner af e-mails, og hvis bare én person for hver udsendt million reklamer køber produktet, kan forretningen så at sige løbe rundt. Det er ulovligt at udsende spammails, og der har været afviklet en række retsager på den baggrund. Historie Spam er en amerikansk betegnelse fra 1930'erne for en blandingsfødevare bestående af Spiced Pork and Ham, der fremstilles af Hormel Foods Corporation. Produktet sælges på dåse og består af flæsk og skinke, og er et billigere alternativt til ren skinke. Monty Python lod produktet Spam indgå i en sketch af samme navn fra 1970. Sketchen udspiller sig i en café, hvor alt på menuen indholder Spam. I diskussionen af, hvad en kunder ønsker at bestille, bliver ordet "Spam" nævnt oftere og oftere. I takt med, at hver enkelt ret beskrives, nævnes ordet "spam" oftere og oftere, og fortrænger efterhånden alle øvrige ingredienser i retterne. Sketchen ender med at en gruppe vikinger synger "Spam Spam – dejlig Spam, lækker Spam" gentagne gange. Ordet "Spam" bliver nævnt i alt 132 gange gennem sketchen og fylder til sidst næsten al dialogen. I 1980'erne begyndte man at bruge begrebet i MUD-spil, hvor teksten konstant ruller over skærmen (begrebet blev i MUD-kredse siden ændret til flooding). Efter flere tilfælde af masseudsendelse af uønskede reklamer i 1990'erne til alle nyhedsgrupper på Usenet af blandt andre advokaterne Canter and Siegel, fik udtrykket sin nuværende store udbredelse. Et populært folkeetymologisk backronym er betegnelsen "Shit Posing As Mail", hvor forbogstaverne danner ordet "spam". Spamfiltre Der findes mange forskellige måder, hvorpå man som bruger af internettet kan bortfiltrere spam fra sit e-mailprograms indbakke. En af de mest vidtgående er SPEWS, som er en sortliste til systemadministratorer. SPEWS og tilsvarende tjenester har listen over spamrelaterede IP-adresser indsamlet på forskellig vis og til forskellige formål. Klager over modtagen spam Hvis man modtager spam, kan man anmelde det hos eksempelvis Spamcop. Desuden kan man på Forbrugerombudsmandens hjemmeside klage over spam; dette har størst effekt, hvis der er tale om spam, rettet mod danskere eller sendt fra danske mailservere. Det er kun erhvervsdrivendes udsendelse af elektroniske reklamer, der er forbudt. Det vil sige, at fx e-mails fra private personer, politiske foreninger, foreninger med et almennyttigt formål og offentlige myndigheder som udgangspunkt ikke er omfattet af forbuddet i loven. Se også Spamblog Phishing Spyware Bacn SPAM (Tv-program) Referencer Eksterne henvisninger Artikel på PCworld om at undgå spam (fra 12. november 2002) Spamcops hjemmeside Om hvordan SPAM blev til et ord for netmisbrug Ofte stillede spørgsmål om spam The Spamhaus Project Holder øje med spammere og spamvenlige Internet-udbydere Elektronisk post It-kriminalitet
888
https://da.wikipedia.org/wiki/Karl%2010.%20Gustav%20af%20Sverige
Karl 10. Gustav af Sverige
{{Infoboks monark |navn = Karl 10. |valgsprog = IN JEHOVAH SORS MEA, IPSE FACIETI Gud min skæbne, Han skal gøre det |billede = King Charles X Gustavus (Sébastien Bourdon) - Nationalmuseum - 19702.tif |billedtekst = Portræt udført af Sébastien Bourdon, 1652-53 |titel = Konge |land = Sverige |regeret = 6. juni 1654 – 13. februar 1660() |kroning = 6. juni 1654Uppsala Domkirke |forgænger = Kristina |tronfølger = Karl 11. |ægtefælle = Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp |børn = Karl 11., Konge af Sverige |hus = Huset Wittelsbach |far = Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg |mor = Katarina af Sverige |født = |fødested = Nyköping Slot, Södermanland, Sverige |død = |dødested = Göteborg, Sverige |begravet = 4. november 1660 |gravsted = Riddarholmskyrkan, Stockholm |signatur = Karl X Gustav autograph.png |religion = Lutheransk }} Karl 10. Gustav (født 8. november 1622, død 13. februar 1660) var konge af Sverige i årene 1654-60. I 1637 blev han undervist af Axel Oxenstierna sammen med sin kusine prinsesse Kristina - datter af hans mors halvbror kongen - og senere svensk dronning. Det følgende år begyndte Karl Gustav at studere ved universitetet i Uppsala. Karl 10. Gustav var trods sin korte regeringstid én af de mest betydningsfulde konger, Sverige har haft. Han tilbragte den største del af sin regentperiode som hærfører for den svenske hær i Polen, Tyskland og Danmark. Overgangen over det tilfrosne Storebælt, som førte til erobringen af en stor del af Danmark ved fredsslutningen i Roskilde, omtales som én af de største krigsbedrifter i Sveriges historie. Den 30. januar 1658 indledte en svenske hærstyrke på omkring 7.000 mand . Fyn blev indtaget på få dage, hvorefter de svenske tropper i februar fortsatte over isen til Langeland og derfra de 15 km over Storebælt til Lolland-Falster og derfra til Sjælland. I august 1658 indledte Karl 10.’s tropper en belejring af København, der varede indtil 1660, hvor Karl 10. var død forinden fredsslutningen. Karl 10. var søn af pfalzgreven Johan Kasimir af Pfalz-Zweibrücken og prinsesse Katarina Vasa, datter af Karl 9. af Sverige Han giftede sig i 1654 med Hedvig Eleonora af Slesvig-Holsten-Gottorp. 6. juni samme år blev han kronet til svensk konge. Nogle timer forinden havde dronning Kristina frasagt sig den svenske krone. Den nye konge ruvede godt med sine 123 cm om maven, og med ham kom et nyt dynasti på den svenske trone, da Pfalz-ætten afløste Vasa-ætten, der uddøde med den fratrådte dronning Kristina. Karl 10. døde af influenza i Göteborg. Huset kongen døde i, kan stadig ses. Han blev efterfulgt på den svenske trone af sin søn Karl 11. af Sverige. Noter Se også Sveriges regenter Kilder Björn Asker, Karl X Gustav : en biografi'', Historiska Media, 2009. . Eksterne henvisninger Regenter fra Sverige Protestantiske monarker Skånelandene Svenskere i 1600-tallet Huset Wittelsbach Walhalla Pfalzgrever ved Rhinen
889
https://da.wikipedia.org/wiki/1660
1660
Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigene – 1657-1660 Se også 1660 (tal) Begivenheder April 25. april - England beslutter at genskabe monarkiet og genindsætte Charles II Maj 3. maj - Freden i Oliwa afslutter Karl X Gustavs polske krig mellem Sverige på den ene side og på den anden side Den polsk-litauiske realunion, den tyske kejser samt Markgrevskabet Brandenburg 27. maj - Freden i København afslutter Anden Karl Gustav-krig 29. maj - Restaurationen i England: Karl 2. af England genindsættes som konge af England, Skotland og Irland Juni 1. juni - Mary Dyer hænges for at have brudt forbuddet mod kvækere i Massachusetts Bay-kolonien Oktober 18. oktober - Enevælden og arvekongedømme indføres af Frederik 3., der udnytter uenigheder mellem adelige og borgerlige i stænderforsamlingen Udateret Englænderen Samuel Pepys begynder at skrive sin berømte dagbog. Født januar – Pierre Helyot, fransk historiker. 28. marts – George 1. af Storbritannien. 16. april – Hans Sloane, engelsk museumsmand. 2. maj – Alessandro Scarlatti, italiensk komponist. september – Daniel Defoe, engelsk forfatter (Robinson Crusoe). 4. december – André Campra, fransk komponist. Andreas Schlueter, polsk billedhugger og arkitekt. Dødsfald 13. februar – Karl X Gustav af Sverige. 6. august – Diego Velázquez, spansk maler. 14. oktober – Thomas Harrison, engelsk soldat. Rigsadmiral Ove Gjedde Eksterne henvisninger 60 Artikler om enkelte år
890
https://da.wikipedia.org/wiki/ASCII
ASCII
ASCII (udtales aski) er et tegnkodetabel og et akronym for American Standard Code for Information Interchange (amerikansk standardkode til udveksling af information). ASCII er en standard, der definerer en transformation mellem grafiske tegn (ASCII-tegn) og binære værdier i IETF RFC 20. ASCII finder dermed anvendelse når tekst på grafisk form, der er læsbar af mennesker, ønskes repræsenteret på elektronisk maskinlæsbar form. Digital repræsentation af tekst på ASCII-form er meget anvendt i computer- og telekommunikations-branchen, hvor stort set alle digitale enheder anvender ASCII, eller en repræsentation afledt af denne (Unicode, ISO 8859-1 o.l). Udover grafiktegn indeholder ASCII også en række kontroltegn, der vidner om at ASCII oprindeligt også blev udviklet til at styre de enheder der gjorde brug af de grafiske tegn (for eksempel linefeed, formfeed og carriage return for linieorienterede printere). ASCII definerer 33 kontroltegn og 95 grafiktegn, i alt 128 tegn, og kan dermed repæsenteres binært vha. syv bit. Dette giver et interval for ASCII-værdierne på [0;127] (decimal talbase), eller [00;7F] (hexadecimal talbase). (Hvis en tekstfil indeholder tegn større end hex 7F, er tekstfilformatet ikke ASCII.) Historie ASCII blev offentliggjort i 1963 af American Standards Association (ASA) som senere blev til ANSI. ASCII bliver af mange (i USA) betragtet som den mest succesrige softwarestandard, der nogensinde er offentliggjort. RFC 20 (ASCII) fra 1969 blev gjort til standard af IETF IESG i 2015. Bell laboratorierne (AT&T Corporation) udviklede i 1930'erne et telex-system, kaldet TWX (Teletype Wide-area eXchange). ASCII-koden, der bruges i computere i dag, er en variant af koden fra TWX-systemet. AT&T begyndte at anvende TWX den 21. november 1931. Kontroltegn Nedenfor ses ASCII transformationen for kontroltegnene i tabelform. Kontroltegnene repræsenteres med værdier i intervallet [0;31] eller værdien 127 (begge i decimal talbase). Formateringskoder Transmissionskontrol Informationsseparatorer Andre US-ASCII grafiktegn Nedenfor ses ASCII transformationen for de grafiske tegn i tabelform. Grafiktegn repræsenteres af værdier i intervallet [32;126] (decimal talbase). Alfabetiske tegn Numeriske tegn Punktuationstegn Dansk/Norsk version (non-US-ASCII) Der har eksisteret en dansk/norsk version af ASCII, med følgende forskelligheder: Kilder/referencer Se også ISO 8859 en række udvidelser af ASCII til 8 bit. fx ISO 8859-1 en udvidelse af ASCII, der omfatter de fleste vesteuropæiske tegn incl. ÆØÅ. Unicode er en ny "universel" transformation som stadig er ASCII kompatibel. C0 og C1 styrekoder - C0 styrekoder findes i ASCII - både C0 og C1 styrekoder findes i ISO 8859 og unicode. Tegnsætning Eksterne henvisninger Ascii Table – komplet oversigt over ASCII-tegntabellen og den udvidede (ikke-standardiserede) ASCII-tegntabel. Tegnsæt Computerstandarder Åbne standarder
891
https://da.wikipedia.org/wiki/HTTP
HTTP
HTTP eller HyperText Transfer Protocol er en protokol, som primært bruges til kommunikation på World Wide Web (WWW). Specifikationerne bestemmes af W3C (World Wide Web Consortium). HTTP er en protokol der beder en server på TCP-port 80 (med mindre andet er angivet) om specifikke ressourcer. Serveren svarer med HTTP-protokolkode for at angive det overordnede resultat af anmodningen, og derefter typisk selve ressourcen (fx et HTML-dokument eller et billede) eller en fejlbesked. HTTP 1.0 er forskellig fra andre protokoller (såsom FTP), idet forbindelsen afbrydes, efter at den ønskede opgave er udført (eller en serie af opgaver er udført). Dette er ideelt for WWW, hvor der henvises til sider på tværs af webservere. Det kan dog skabe problemer for programmøren, da der kan være behov for at kende brugerens nuværende situation på serveren. Dette kan registreres i en såkaldt cookie. HTTP 1.1 kan opretholde forbindelsen (Connection: keep-alive). HTTP kan også køre over en SSL-forbindelse (kaldet HTTPS i sammenhæng), hvilket gør HTTP-transmissionen krypteret, så længe den forstås på begge sider af forbindelsen. Den præcise beskrivelse af HTTP version 1.1 er beskrevet i RFC 2616. Efterfølgeren, HTTP/2, blev standardiseret i 2015. Typer af forespørgsler HTTP definerer otte handlinger som en klient kan anmode om. De hyppigst anvendte er GET eller POST: GET – Bede om/læse en webside. HEAD – Læse en websides headerinformation. POST – Sender information til en webside (f.eks. fra formular hvor brugeren har udfyldt nogle oplysninger). PUT – (Over)skrive en webside (dvs. lagre en ny version). DELETE – Slette en webside. TRACE – Sende forespørgslen uændret tilbage (for at kontrollere forbindelsen) OPTIONS – Spørger hvilke metoder serveren understøtter. CONNECT – Anvendes med proxy-servere til SSL-tunneller. Metoderne GET og HEAD er definerede som sikre og beregnet udelukkende til informationshentning. Ikke-sikre metoder (som POST, PUT og DELETE) bør i webklienten præsenteres særskilt (for eksempel som knapper i stedet for links), så brugeren er vidende om de potentielle effekter af deres anvendelse. Se også HTTP 404 InterPlanetary File System - kan erstatte http Eksterne kilder/henvisninger RFC 2616 World Wide Web
892
https://da.wikipedia.org/wiki/E-mail
E-mail
E-mail, e-post, email eller blot mail er en fællesbetegnelse for beskeder bestående af tekst og/eller binær data, der transmitteres over et datanet. Den mest udbredte form for e-mail transmitteres over internettet via SMTP-protokollen, men der findes dog også alternative standarder, fx X.400. Udtrykket "E-mail" er fra engelsk og står for "Electronic Mail", som på dansk betyder og kan oversættes til "elektronisk post". Ordet E-brev kan bruges om og til den enkelte meddelelse. E-mail før internet E-mail blev taget i brug før internettet blev oprettet. Det startede i 1965 som en metode, hvormed brugerne på en hovedcomputer kunne kommunikere med hinanden. Senere blev det lavet, så man kunne sende beskeder til brugere på andre servere. Eftersom ikke alle computere på datanettet var koblet direkte op via internettet, blev e-mail sendt via UUCP protokollen. Den enkelte bruger skulle selv specificere den rute, som mailen skulle følge via en bang path beskrivelse, som fik dette tilnavn, fordi hvert hop er adskilt med et udråbstegn. Eksempelvis: !bigsite!foovax!barbox!me henviser til serveren bigsite, til computeren foovax og til kontoen barbox E-mail i dag Levering I dag bliver e-mail langt overvejende leveret via SMTP (Simple Mail Transfer Protokol) i samarbejde med DNS og POP3/IMAP. En simpel e-mail består af følgende felter: Fra Til Emne Indhold I de fleste e-mailprogrammer indstiller man ved opsætning sin afsenderadresse, og "fra"-feltet udfyldes derfor automatisk. Det skal dog bemærkes, at der ikke er indbygget nogen kontrol af, at afsenderen er den, han giver sig ud for at være, ligesom det er tilfældet med almindelig post. E-mailadressen består af to dele, et brugernavn og et servernavn, fx alice@a.dk, hvor alice er en bruger på serveren a.dk. Det såkaldte "snabel-a" (@) kan læses som det engelske ord, "at" = hos, ved eller på. Formatet på en e-mailadresse er beskrevet i RFC2822 . Til-feltet udfyldes af brugeren og indeholder modtagerens e-mailadresse. Emnefeltet kan bruges til at specificere en overskrift for e-mailen, typisk vises denne overskrift sammen med afsender og dato i oversigten hos modtageren. Indholdet er selve meddelelsen. Når brugeren trykker "send" i sit program igangsættes leveringen af e-mailen som følgende billede viser. Leveringsrækkefølge Leveringen sker i følgende fire skridt: E-mailprogrammet hos Alice (afsenderen) kontakter sin udgående mail-server smtp.a.dk og overfører e-mailen via SMTP-protokollen. smtp.a.dk læser til-feltet og kontakter DNS-registeret for at få det såkaldte MX-record for modtagerens server. DNS-serveren sender MX-feltet tilbage som indeholder modtagerens SMTP-server der i dette tilfælde er mx.b.dk smtp.a.dk sender e-mailen til mx.b.dk via SMTP Modtageren (Bob) henter via sit e-mailprogram e-mailen via fx POP3-protokollen. Andre felter En e-mail kan ud over de tidligere beskrevne felter indeholde følgende felter: Cc – Kopi skal sendes til adressen i dette felt, Cc står for det engelske udtryk Carbon copy. Bcc – En skjult kopi sendes til adressen i dette felt, Bcc står for det engelske udtryk Blind carbon copy. Vedhæftninger – En fil eller et andet dokument vedlagt meddelelsen Dato – Dato for hvornår mailen er skrevet, udfyldes normalt automatisk af mail-programmet Indholdstype – Indeholder information om, hvordan meddelelsen er blevet leveret. Via MIME-typen. Modtagelse For at modtage e-mail benyttes oftest enten POP3- eller IMAP-datanetprotokollerne mens afsendelse sker med SMTP-protokollen. Da der kun kan sendes 7-bits data via e-mail, skal andre data base64-kodes, inden de sendes. Hvor både POP3, IMAP og SMTP er internationale standarder specificeret i deres respektive RFC-dokumenter, findes der også proprietære systemer som for eksempel Microsoft Exchange (server) og Microsoft Outlook (klient) samt Lotus Domino (server) og Lotus Notes (klient). Tegnsæt/format Kommunikation går på tværs af landegrænser, og derfor skal man være opmærksom på modtagerens tegnsæt – f.eks. er danske tegn ikke lige synlige uden for Danmark. Det mest normale tegnsæt var tidligere ASCII, men nu er ISO-8859 mere normalt, ligesom UTF-8 er på vej frem. Tilsvarende gælder det, at kodningen eller formatet af brevet kan volde problemer "i den anden ende". Det mest normale var tidligere almindelig "brødtekst", dvs. bogstaverne a-z (og måske æ, ø, å) samt tal og punktuation- og specialtegn. Det er også muligt at benytte HTML-formateret tekst, men så bør man aftale med modtagere, om dette er acceptabelt. Årsagen hertil er, at mailen kan vokse sig så stor, at modtagerens brevkasse fyldes op og nægter at modtage mere. Når e-mail præsenteres vil de ofte fremstå med top-posting. Kritik af e-mail Der sendes betydelige mængder af e-mail i dag. Et studie af e-mail blandt Intel-ansatte har vist, at den gennemsnitlige vidensarbejder modtager 50–100 arbejdsrelaterede e-mails hver dag. Hver uge går der 20 timer med at læse, behandle og svare på e-mails samt frasortere de ca. 30 % unødvendige. Sammen med henvendelser på anden vis (almindelig post, fax, telefonopkald eller personlig henvendelse) og den koncentration, der går tabt, fører det til produktionstab, og studiet angav, at for en videns-intensiv virksomhed med 50.000 ansatte svarer tabet til én milliard amerikanske dollars. Men hvis man tror, at en totalafskaffelse af e-mail ville kunne spare denne enorme sum, må man tænke om igen. For ingen virksomhed, institution eller myndighed kan fungere uden kommunikation med omverdenen. Hvordan henvendelserne fremkommer er underordnet. Der skal stadig bruges tid på ekspedere forespørgsler, ordrer, regninger osv., uanset om de fremkommer pr. e-mail, med almindelig post, telefonisk eller på anden vis. For uden kommunikation ingen forretning. Discountkæden Aldi har bevidst fravalgt e-mail — både internt og eksternt. Som årsag angiver de datasikkerhed (om indkøbspriser og prispolitik) og at "medarbejderne undgår at spilde værdifuld arbejdstid på at læse, skrive og besvare til tider irrelevante e-mails — private såvel som arbejdsmæssige." Dette er dog nok det eneste eksempel for en dansk virksomhed. Et andet eksempel på (delvis) fravalg af e-mail er den kendte computerprofessor Donald Knuth der ikke har læst "email" elektronisk siden 1990. I stedet lader han sin sekretær printe relevante e-mail ud. Med i billedet hører også tidsfaktoren. En e-mail er fremme på få sekunder uanset afstanden. I forhold til almindelig post er det en betydelig effektivisering. Her tager det en dag for et brev at komme frem indenlands men op til en uge ved international post, og lige så meget for svaret at komme retur. Og imens kan produktionen risikere at ligge stille, fordi der afventes oplysninger. Men effektiviseringen kan også gå over gevind viste ovennævnte undersøgelse. De ansatte har nemlig svært ved at adskille arbejde og fritid, for e-mail kan ekspederes hvor som helst og således også hjemme på tider og i sammenhænge, hvor de ansatte ellers måtte formodes at holde fri. Og selv om der næppe kan sættes tal på det, er det klart, at det går udover både familieliv og den tid, enhver har behov for at slappe af og lade op i efter arbejde. Se også Chat E-mailklient Mailing-liste Netetikette Nyhedsgruppe Spam Webmail Eksterne henvisninger 6. august 2003, Comon.dk: SMS og e-mail ændrer sproget BBCNews, 22 March, 2001: Manners are lost in the net What's wrong with internet [e-mail kritisk]. Bevaring af e-mails Fodnoter Kontorteknik Internetbegreber Digital bevaring
893
https://da.wikipedia.org/wiki/Webmail
Webmail
Webmail gør det muligt for en bruger at læse og skrive e-mail gennem en webbrowser. Webmail bliver typisk tilbudt af internet-baserede firmaer, som eventuelt bruger opsamledede informationer til markedsføring. Webmail-tjenester, muligheder Muligheder De fleste webmail-tjenester tilbyder følgende muligheder: Oprettelse af mapper. Filtrering af e-post til forskellige mapper. Papirkurv – til at slette e-mail. Adressebog – til at gemme oplysninger om venner og bekendte. Udvidet muligheder Nogle webmail-tjenester tilbyder desuden følgende: Beskyttelse mod spammail. Posthentning med POP3. Beskyttelse mod virus. Ordbog til opslag når man skriver en meddelelse. Efterhånden er det blevet standard, at også almindelige udbydere af e-mail konti tilbyder et webmail-interface udover det sædvanlige POP3-interface, således at man har adgang til sin mail i situationer, hvor man ikke kan benytte sit almindelige mailprogram. Fordele og ulember ved webmail Fordele E-mail kan læses og skrives overalt i verden hvor der er en internet-forbindelse. Meddelelser behøver ikke at blive hentet ned på maskinen, men forbliver på serveren. Ulemper Brugeren er nødt til at forblive tilsluttet internettet indtil han/hun er færdig. Der er typisk kun en begrænset mængde plads til meddelelserne. Kan være langsomt på en sløv internet-forbindelse. Udbydere Den første webmail udbyder var Hotmail. Hotmail blev meget hurtigt populær og blev siden opkøbt af Microsoft. Den kendes nu under navnet MSN Hotmail og tilbyder stadig gratis e-mail konti, men har nu også åbnet for yderligere faciliteter (mere plads til meddelelser, spamfilter etc.) mod betaling. Der er stor konkurrence på området, idet flere udbydere tilbyder gratis webmail-løsninger med ekstraordinært meget plads. Et sådant tilbud er bl.a. lanceret af firmaet bag søgemaskinen Google under navnet gmail, hvor der i skrivende stund, 20. juli 2008, tilbydes en datalagringskapacitet pr. mail-konto på 7320,918658 MB. Lagrings-kapaciteten er stadig stigende. Eksterne henvisninger Hotmail tilføjer reklamer til alle beskeder. Adresse listen kan ikke eksporteres. Email kan ikke hentes med POP eller IMAP. Gmail er E-mail fra Google På dansk. Den er reklamer støttet, men ikke i selve beskeder. Kan bruges med POP, IMAP og over WAP Yahoo! Danmark Jubii Mail På dansk med 300 MB diskplads E-mailprogrammer World Wide Web
894
https://da.wikipedia.org/wiki/Sofie%20Lassen-Kahlke
Sofie Lassen-Kahlke
Sofie Katrine Lassen-Kahlke (født 18. juli 1979 ) er en dansk autodiakt skuespiller og sanger, som har medvirket i flere danske film- og tv-produktioner, såsom julekalendrene Krummernes Jul (1996) og Brødrene Mortensens Jul (1998), Kærlighed ved første hik-franchisen (1999-2008) og tv-serien 2900 Happiness (2007-2008). Lassen-Kahlke har desuden også sunget med på soundtracksene til julekalenderene, og hun sang med på Danmarks officielle slagsang "Danmarks Drenge" i forbindelse med VM i fodbold i 2002. Opvækst Lassen-Kahlke blev født den 18. juli 1979 i København som datter af Niels Kahlke, advokat og Nina Lassen, jurist. Hun har også en yngre søster, Ditte Lassen-Kahlke. Hun voksede i sin tidlige barndom op i Blovstrød i Nordsjælland, hvor hun gik på Tranegårdskolen og siden hen på Hellerup Gymnasium. Lassen-Kahlke debuterede som skuespiller i 1993 som 14-årig, da hun medvirkede i Sven Methlings familiefilm Vildbassen, hvor hun spillede overfor Robert Hansen. Lassen-Kahlke gik på tidspunktet i folkeskole, og blev under en familietur til Møn opdaget af Regner Grasten, som var producer på filmen. Lassen-Kahlke spillede som barn meget golf. To år senere, i 1996, medvirkede Lassen-Kahlke i TV 2s julekalender Krummernes Jul, hvor hun i rollen som den drilske nissepige og datter af julemanden, Stella, spillede overfor bl.a. Dick Kaysø, Karen-Lise Mynster, Waage Sandø og Stephanie León. Julekalenderen blev modtaget med positive anmeldelser og Lassen-Kahlke sang med på flere af sangene til julekalenderen. Året efter, i 1997, medvirkede hun i Hans Kristensens familiefilm Sunes familie. I 1998 medvirkede hun i endnu en julekalender, da hun optrådte i TV 2s Brødrene Mortensens jul i rollen som den søde servitrice, Kaffe-Hanne. Julekalenderen blev modtaget med positive anmeldelser, og Lassen-Kahlke sang ligeledes med på flere af sangene til julekalenderens soundtrack, som fx. "Flødebolleræs" og "En Dag I December". I 1998, som 19-årig, begyndte Lassen-Kahlke ligeledes at studere jura på Københavns Universitet - et studie som hun bibeholdte under hele sin skuespilskarriere og endeligt færddigjorde i 2015, hvor hun afleverede sit speciale om medieret, hvilket også gjorde hende til cand.jur. Karriere Lassen-Kahlkes helt store folkelige gennembrud kom i 1999, da hun medvirkede i Tomas Villum Jensens ungdomsfilm Kærlighed ved første hik, som var en filmatisering af Dennis Jürgensens ungdomsroman af samme navn. I filmen indtog Lassen-Kahlke den kvindelige hovedrolle som Anja Poulsen overfor Robert Hansen som spillede den mandlige hovedrolle som Viktor Knudsen. Inden optagelserne til filmen begyndte tog Lassen-Kahlke og Hansen på et tre måneder langt skuespilskursus ved Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles, USA. Filmen blev hurtigt en anmelder- og publikumssucces, og en af mest sete danske film i biograferne det år med over 500.000 solgte billetter. Grundet denne succes udkom efterfølgeren Anja & Viktor blot to år efter, i 2001, hvor store dele af castet fra den første film atter medvirkede. I 2002 blev Lassen-Kahlke inviteret til at medvirke på Søren Poppes sang "Danmarks Drenge", som skulle konkurrere om at blive Danmarks officielle slagsang i forbindelse med VM i fodbold i 2002 i Japan og Sydkorea. Sangen konkurrerede mod fire andre sange i Fodboldens Melodi Grand Prix, hvor den endte med at vinde med 36% af stemmerne. Samme år spillede Lassen-Kahlke også en mindre rolle i Hans Kristensens familiefilm Bertram og Co. I 2003 medvirkede Lassen-Kahlke i Charlotte Sach Bostrups musicalfilm Askepop - the movie, hvor hun i hovedrollen som Mille, spillede over for bl.a. Karl Bille og Joachim Knop. Samme år udkom den tredje installation af Kærlighed ved første hik-serien, Anja efter Viktor, hvor Lassen-Kahlke atter spillede over for bl.a. Robert Hansen, Mira Wanting, Karl Bille, Sebastian Jessen og Zlatko Buric. I 2004 medvirkede hun i Charlotte Sach Bostrups drama Familien Gregersen, og i 2005 medvirkede hun i to familiefilm; Bølle Bob og Smukke Sally og Far til fire - gi'r aldrig op! I 2006 medvirkede hun i den tyske familiekrimi-serie Da kommt Kalle, i kortfilmen Den røde taske og hun medvirkede i en enkelt afsnit af den danske sitcom Klovn, hvor hun spillede sig selv. Det efterfølgende år indtog Lassen-Kahlke atter rollen som Anja Poulsen overfor Robert Hansen i den fjerde film om Anja og Viktor i Anja og Viktor - Brændende kærlighed (2007). Samme år medvirkede hun også i Shaky González' direkte-til-DVD-gangsterfilm Pistoleros. I 2008, knap ni år efter originalen, optrådte Lassen-Kahlke igen som Anja Poulsen i den femte og sidste installation af Kærlighed ved første hik-franchisen med Anja & Viktor - I medgang og modgang, hvor Robert Hansen, Mira Wanting, Joachim Knop, Karl Bille og Jonas Gülstorff alle indtog deres originale roller. Samme år medvirkede hun også i ungdomsfilmen Remix og i komedieserien Maj & Charlie. I perioden 2007-2009 medvirkede Lassen-Kahlke i TV3s dramaserie 2900 Happiness i rollen som Maibritt 'Majse' von Bech overfor Jesper Lohman, Susanne Storm, Pelle Hvenegaard og Christiane Schaumburg-Müller. Serien modtog blandede anmeldelser og Lassen-Kahlke medvirkede i 116 episoder fordelt på tre sæsoner. I 2009 var Lassen-Kahlke også planlagt til at skulle medvirke i musicalen Stjernenat af Martin Loft, men grundet et for lavt billetsalg blev musicalen erklæret konkurs. Lassen-Kahlke blev i 2010 en del af det komiske kvartet City Singler, hvor hun sammen med Vicki Berlin, Anne Louise Hassing og Trine Gadeberg optrådte med forestillingen City Singler - Sko, håb og kærlighed rundt om i landet. Forestillingen blev modtaget med positive anmeldelser og blev sammenlignet med en blanding af tv-serien Sex and the City og den danske komiske kvartet Ørkenes Sønner. Lassen-Kahlke medvirkede ligeledes i de to efterfølgende shows Frækkere i 2'eren (2012) og Trimmet i 3-kanten (2014). I 2010 medvirkede Lassen-Kahlke som en del af det faste hold bag tredje sæson af TV 2s sketch- og satireprogram, Live fra Bremen, hvor hun optrådte i flere roller. I 2012 spillede Lassen-Kahlke med i Charlotte Madsens eventyriske actionfilm Kufferten og kortfilmen Sammen hver for sig i 2013 og i 2014 medvirkede hun i Carsten Rudolfs julefamiliefilm Familien Jul som Fru Knudsen og hun indtog samme rolle i efterfølgeren Familien Jul 2 - I nissernes land i 2016. I 2015 medvirkede hun i enkelte afsnit af DR Ultras tv-serie Backstage, hvor hun spillede over for Peter Frödin, Laura Christensen og Mia Lyhne. Lassen-Kahlke medvirkede i 2017 i den 14. sæson af TV 2's underholdningsprogram Vild med Dans, hvor hun dansede med den professionelle danser Michael Olesen. Efter tolv ugers live-shows nåede parret frem til finalen, hvor de vandt. Samme år medvirkede hun også i et enkelt afsnit af den tyske krimiserie Nord Nord Mord. I 2018 vendte Lassen-Kahlke tilbage til sin gennembrudsrolle, da Kærlighed ved første blik - The musical blev fremført i Tivolis Koncertsal. Hun spillede atter over for Robert Hansen, Joachim Knop og Karl Bille, og debutant Oliver Bjerrehuus. Musicalen modtog blandede anmeldelser. Samme år medvirkede hun også i Kasper Juhls thriller-drama Månebrand, og i enkelte afsnit af Jonathan Spangs satireshow Tæt på sandheden. I maj 2019 debuterede hun som revy-skuespiller, da hun medvirkede i Odense Sommerrevyen. Privat Lassen-Kahlke blev gift med Hans Poul Petersen den 25. august 2012 i Garnisons Kirke i København og er bosat i Hellerup. Parret havde været bekendte i flere år, da begges familie ofte tilbragte ferier på Fanø, før parret fandt sammen i 2011. Parret har sammen tre børn, Alfred (født januar 2011), Agnes (født maj 2014) og Liva (født september 2019). Filmografi Film Tv-serier Tv-programmer Shows City Singler - Sko, håb & kærlighed (2010) City Singler - Frækkere i 2'eren (2012) City Singler - Trimmet i 3 kanten (2014) Referencer Eksterne henvisninger Skuespillere fra Danmark Personer fra Hellerup Danskere i 1900-tallet Danskere i 2000-tallet Personer i Kraks Blå Bog Vindere af Vild med dans
897
https://da.wikipedia.org/wiki/1050
1050
Konge i Danmark: Svend 2. Estridsen 1047-1074 Se også 1050 (tal) Begivenheder Hedeby raseres af Harald Hårderåde fra Norge under konflikten med Danmark. Kong (Anund Jakob) af Sverige efterfølges af (Emund den Gamle). Se Sveriges regenter. Lund får sin første biskop. Guido d'Arrezzo menes at have opfundet et nodesystem lignende vores. Født Roscelinus - den første skolastiker Dødsfald Eksterne henvisninger 50 Artikler om enkelte år
898
https://da.wikipedia.org/wiki/1103
1103
Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 Se også 1103 (tal) Begivenheder Født Kejser Toba af Japan. Dødsfald Erik 1. Ejegod 24. august - Magnus Barfod Eksterne henvisninger 03 Artikler om enkelte år
899
https://da.wikipedia.org/wiki/1679
1679
Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 Se også 1679 (tal) Begivenheder 23. august - ved freden i Fontainebleau accepterer Danmark-Norge at rømme de erobrede områder af Sverige, og hermed er den Skånske Krig i realiteten forbi 26. september - Skånske Krig med freden i Lund Slaget ved Bothwell Bridge. Habeas Corpus Act vedtages i England. Europæiske opdagelsesrejsende opdager Niagaravandfaldene. Født Jan Dismas Zelenka. Dødsfald 4. december – Thomas Hobbes, engelsk filosof. Anne Conway. Villum Clausen – Bornholmsk frihedskæmper under det svenske styre. Eksterne henvisninger 79 Artikler om enkelte år
900
https://da.wikipedia.org/wiki/1658
1658
Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 Se også 1658 (tal) Begivenheder 5. januar – Under Københavns belejring opretter Kong Frederik 3. Den Kongelige Livgarde 30. januar - Under den hårde vinter marcherer Carl Gustav over isen, først til Fyn, så over øerne til Lolland og Sjælland. Derefter slår han den danske hær ved Brandsø 26. februar – Fredsslutning i Roskilde mellem Sverige og Danmark 30. juni - Frederik 3. opretter Den Kongelige Livgarde 29. oktober – Slaget i Øresund udkæmpes. Danmark fik hjælp fra Holland, hvis flåde under admiral Jacob van Obdam sejlede forbi svenskerne i Øresund og førte forsyninger og tropper til den belejrede hovedstad. 8. december – Bornholmske "modstandsfolk" tager den svenske kommandant Johan Printzensköld til fange. Under tumulterne bliver kommandanten dræbt. Senere giver bornholmerne øen tilbage til den danske konge. Født 8. november – Gregers Daa, dansk officer (død 1712). Dødsfald 19. april – Kirsten Munk, Christian 4.'s hustru (født 1598). 3. september – Oliver Cromwell, engelsk statschef (født 1599). Eksterne henvisninger 58 Artikler om enkelte år
901
https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98strig
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 9.027.999 indbyggere (1. april 2022), hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog. Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef. Nationalrådet, der har 183 medlemmer, er det direkte valgte parlamentskammer. Valgperioden er fem år, og valgretsalderen er 16 år, hvilket er den laveste i Europa. Forbundsrådet er Østrigs indirekte valgte parlamentskammer, hvortil forbundslandenes lokale parlamenter, landdagene, udpeger 62 repræsentanter. Forbundsrådet har absolut vetoret mod love, der griber ind i forbundslandenes anliggender og rettigheder. Topografisk er Østrig domineret af Alperne, der dækker 60 % af landet. Disse har stor betydning for Østrigs turisme, hvor alpin vintersport er en betydende erhvervsfaktor. Herudover er maskiner, kemiske produkter, stål- og metalvarer samt vin vigtigste produkter i Østrigs samhandel med udlandet. Også inden for infrastrukturen har topografien stor betydning, hvor bane- og vejanlæg er præget af det uvejsomme terræn med mange bro- og tunnelværker, ligesom landets mange floder giver gode muligheder for vandkraft, der dækker to tredjedele af landets energibehov. Kulturlivet er rigt og har fostret store komponister som W.A. Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert, Johann Strauss samt Gustav Mahler. Etymologi Det tyske navn for Østrig, Österreich, betød "østligt rige" på oldhøjtysk, og er beslægtet med ordet Ostarrîchi, der første gang optræder i "Ostarrîchi dokumentet" fra 996. Ordet er sandsynligvis en oversættelse af det middelalderlatinske til en lokal bayersk dialekt. Østrig var et bayersk præfektur skabt i 976. Ordet "Österreich" er en latinisering af det tyske navn og blev først brugt i det 12. århundrede. På denne tid var Donaus opland i Østrig (Oberösterreich og Niederösterreich) det østligste område i Bayern, ja faktisk i alle de tyske lande, fordi de tidlige tyske østområder var befolket af slaviske sorbere og polabianere. En østrigsk historiker fra det 20. århundrede ved navn Friedrich Heer erklærede i sin bog Der Kampf um die österreichische Identität (Kampen om den østrigske indentitet), at den tyske form Ostarrîchi ikke var en oversættelse af det latinske ord, men at begge ord stammede fra et meget ældre udtryks oprindelse i de keltiske sprog i oldtidens Østrig. For mere end 2.500 år siden blev størstedelen af landet kaldt Norig af den keltiske befolkning (Hallstattkulturen). Ifølge Heer er betød no- eller nor- "'øst" eller "østlige", hvorimod -rig er relateret med det moderne tyske Reich, der betyder "rige". Derfor vil Norig i bund og grund betyde det samme som Ostarrîchi, Österreich og Østrig. Det keltiske navn blev til sidst latiniseret til Noricum efter romerne omkring 15. f.v.t havde erobret det område, der omslutter det meste af nutidens Østrig. Noricum blev senere en romersk provins i midten af det første århundrede. A.D. Heers hypotese er ikke blevet accepteret blandt lingvister. Historie Oldtid til 15 f.Kr. De ældste spor efter mennesker i Østrig hører til palæolitikum, Neandertalernes tid. Der er flere oldtidsfund i Niederösterreich, hvoraf det mest kendte er i Wachau. Her er også de to ældste østrigske kunstværker fundet, en lille kvindefigur, den såkaldte Dansende Fanny fundet i Stratzing/Krems-Rehberg, samt figuren Venus fra Willendorf. Efter den trinvise bosættelse i alle regioner i Østrig i den sene stenalder står kobberalderen i udnyttelsen af råstoffernes tegn, først og fremmest kobber. Fra denne tid stammer også den berømte gletsjermumie Ötzi i det østrigsk-italienske grænseområde. Under bronzealderen mellem 3. og 1. årtusinde f.Kr. blev der etableret et stigende antal handelscentre, hvis størrelse samtidig tog til. Der blev også etableret fæstninger fortrinsvis i råstofudvindingsområderne. I området omkring Hallstatt begyndte den systematiske udvinding af stensalt. Den ældre periode af jernalderen er opkaldt efter denne by: Hallstattkulturen. Den yngre jernalder står i kelternes tegn, som i syd og øst af det nuværende Østrig etablerede den første statsdannelse. Den vestlige del blev i denne periode beboet af rætierne. Romersk provins og folkevandring 15 f.Kr.-700 Størstedelen af det nuværende Østrig blev omkring 15 f.Kr. besat af Romerriget. Den romerske hersker Claudius oprettede under sin regeringsperiode (41-54 e.Kr.) den romerske provins Noricum, hvis grænser stort set svarede til Østrigs nuværende. Øst for Vindobona (det nuværende Wien) lå den største romerske by Carnuntum. Andre vigtige byer var Aguntum (ved Lienz), Juvavum (Salzburg), Virunum (nuværende Klagenfurt) og Teurnia (i nærheden af Spittal an der Drau). Efter udbredelsen af kristendommen i det 2. århundrede e.Kr. begyndte den langsomme nedgang for Romerriget gennem folkevandringerne. Efter goterne, slaverne og avarernes lange pres mod provinsen Noricum begyndte bajuvarernes bosættelser i det 6. århundrede, mens det nuværende Vorarlberg blev befolket af alemannerne. I det nordlige alpeområde etablerede det bayriske hertugdynasti, hvis slægt stammede fra Agilolfinger, sig fra det 6. århundrede. Få årtier senere var Romerriget endegyldigt faldet fra hinanden. Frankerrige og det hellige romerske rige 700-1806 Store dele af Østrig hørte i det sene 700-tal til det bayriske hertugdømme i Karl den Stores frankiske rige. I det senere østfrankiske rige svarede regionen til det nuværende Niederösterreich og var fra 856 underlagt Karolingerne som Marchia orientalis. Det er latin for den østlige mark. Dette grænseland i rigets sydøstlige del blev kimen til det senere Østrig. Området blev dog tabt til Ungarn i 907. Først efter Lechfeldslaget kunne det østfrankiske rige igen ekspandere mod øst, og der opstod nye hertugdømmer og markgrevskaber. Dermed begyndte også en ny bayrisk bosætningsbølge. I år 976 opstod den ældste land-enhed inden for grænserne af det nuværende Østrig i form af det selvstændige hertugdømme Kärnten. Samme år blev Marchia Orientalis overgivet til en greve af Babenberg af kejser Otto II. Marchia Orientalis blev i den forbindelse første gang benævnt Ostarrîchi. Udtalen og skrivemåden blev senere til Österreich. Den første skriftlige kilde til navnet er et dokument udfærdiget i Bruchsal den 1. november 996. Deri er fastslået en gave fra Otto III til biskoppen af Freising, nemlig en region der almindeligvis kaldes Ostarrichi ("regione vulgari vocabulo Ostarrichi"), hvormed mentes området omkring Neuhofen an der Ybbs ("in loco Niuuanhova dicto"). Dette dokument opbevares i dag i Bayrische Hauptstaatsarchiv i München. Området blev også kendt som Ostland (lat. Austria) eller Osterland, og den 8. september 1156 blev det ophøjet til et af Bayern uafhængigt hertugdømme af kejser Friedrich I gennem udstedelsen af det såkaldte Privilegium Minus. Dermed begyndte Østrigs egentlige historie som selvstændigt territorium inden for det hellige romerske rige. Babenbergerne blev i 1278 efterfulgt af Habsburgerne. For at understrege deres særlige status gjorde de hertugdømmet Østrig til et ærkehertugdømme ved en forfalsket erklæring kaldet Privilegium Maius. De udvidede deres herskerområde indtil 1525 og blev en magtfaktor i det hellige romerske rige. De sene Babenbergere havde forbundet Steiermark med Østrig, og for Habsburgerne lykkedes det derfra at skabe et kompleks af lande gennem erhvervelse af Kärnten, Tyrol, Krain og flere andre områder, som samlet blev kaldt Herrschaft zu Österreich. Fra 1438 besad dynastiet næsten gennemgående den romersk-tyske konge- og dermed også kejserrang. Fra slutningen af det 15. århundrede til 1690 blev de habsburgske landområder i stigende omfang udsat for angreb af det Osmanniske Rige, som stræbte mod vest fra Ungarn. Først i 1716 lykkes det Prins Eugen af Savoyen at slå "tyrkerne" tilbage til Beograd. Reformationen af kirken slog i begyndelsen hurtigt igennem, men blev i løbet af det 17. århundrede igen slået tilbage. 1713 blev der med den pragmatiske sanktion for første gang lavet en grundlov for alle de habsburgske landområder, og den fastslog at disse områder var udelelige og uadskillelige. Dermed lå det fast, at disse lande havde et enhedsfællesskab under et fælles statshoved – et fællesskab der blev kaldt "Østrig". Den fastslog også, at efter kejser Karl VI, der ikke havde nogen mandlige arvinger, skulle hans datter Maria Theresia følge ham som dronning af de østrigske arvelande. I den østrigske arvefølgekrig lykkedes det i hovedsagen for det nye hus Habsburg-Lothringen at tilegne sig magten i arvelandene. Da Preussen og Rusland i det 18. århundrede opdelte Polen, fik Østrig tildelt Galicien og Lodomerien. Franz II grundlagde i 1804 kejserriget Østrig og tilegnede sig som Franz I titlen som Kejser af Østrig. I 1806 nedlagde han dog efter pres fra Napoleon kejserkronen for det hellige tysk-romerske rige, hvormed det også de jure ophørte med at bestå. Således var han i to år den eneste dobbeltkejser i historien. Kejserriget Østrig (1804-1867) og dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn (1867-1918) Det nye kejserrige Østrig var en etnisk blandet stat, der udover tysk også talte ungarsk, italiensk, tjekkisk, polsk, ukrainsk, rumænsk, kroatisk, serbisk, slovakisk og slovensk. Da områderne tidligere havde hørt under det hellige romerske rige, indgik det fra 1815 i det tyske forbund, i hvis forbundsforsamling den østrigske gesandt havde formandskab. Landsdelen Salzburg tilfaldt i 1816 som hertugdømme det østrigske kejserrige, efter at det havde været et selvstændigt fyrsteærkebispedømme siden 1328. Den førende politiker i den østrigske Biedermeier-tid var udenrigsminister og senere kansler Metternich. For ham gjaldt det at holde befolkningen i ro med censur og stikkeri for at opretholde den gamle orden: det enevældige monarki. De samme mål havde man på det tidspunkt i Preussen og Rusland, og sammen grundlagde disse tre monarkier den hellige alliance. I denne periode fandt industrialiseringen af Østrig også sted. I 1837 kørte det første damptog mellem Floridsdorf og Deutsch-Wagram, som var første del af nordbanen – monarkiets vigtigste banestrækning. Inspireret af begivenhederne i Frankrig, der førte til oprettelsen af den 2. republik, udbrød der revolution i 1848, hvor monarkiets befolkning stræbte efter demokrati og uafhængighed. Det førte til, at kansler Metternich måtte gå i landflygtighed i England. Kun den kejserlige armé under Radetzky, Jelačić og Windisch-Graetz samt hjælp fra den russiske armé sikrede monarkiets overlevelse. Den 2. december 1848 afløste den 18-årige Franz Joseph den syge kejser Ferdinand I. Den uerfarne hersker stillede i 1849 de oprørske ungarere for retten og lod et dusin af de øverste ungarske hærførere henrette. Kejseren satte grundloven ud af kraft og indførte et totalt enevælde, hvor han i sin person ville samle den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det vakte en uvilje hos de mange nationalister i riget. Med slaget ved Solferino i 1859 tabte Østrig overherredømmet i Norditalien, og med slaget ved Königgrätz (Sadowa) tabte man lederskabet i det tyske forbund. Den derigennem svækkede kejser måtte gennemføre dybtgribende reformer og opgive sin neo-absolutte regeringsmåde, og Østrig blev omdannet til et konstitutionelt monarki. Med Ungarn indgik man nu i 1867 en aftale, der gjorde det østrigske monarki til det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Begunstigelsen af ungarerne, der nu i videst muligt omfang blev uafhængig af den østrigske indenrigspolitik, pustede yderligere til nationalitetskonflikterne med de øvrige befolkningsgrupper i monarkiet. Mens alle nationaliteter var repræsenteret i det østrigske rigsråd, og valgretten blev indført i 1907 for alle mænd, så blev de ikke-ungarske nationaliteter stærkt forfordelt i den ungarske rigsdag, og der kom heller ikke en almen valgret i Ungarn før 1918. De nationale konflikter kombineret med forskellige alliancer i forhold til Balkan – Østrig var i alliance med Tyskland, og Serbien blev støttet af Rusland, og Rusland kunne regne med Frankrigs opbakning – gav efterhånden den nationale samling i Østrig-Ungarn trange kår. Hele konflikten brød ud i lys lue med attentatet på ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914, der førte til 1. verdenskrig, og endelige afslutning af det kongelig-kejserlige monarki i 1918. Første republik (1918-1938) Ved afslutningen af 1. verdenskrig var Østrig-Ungarn faldet fra hinanden. Den 12. november 1918 blev den nye republik Tysk-Østrig udråbt. Efter valget den 16. februar 1919 blev Karl Renner kansler. Han skulle i 1945 på ny komme til at spille en vigtig rolle ved grundlæggelsen af den Anden Republik. På det gammeløstrigske område, hvis borgere fortrinsvis talte tysk, opstod således en ny stat, og kejser Karl I's rolle var dermed formelt udspillet. Han flygtede til Schweiz og døde i 1922 på Madeira, mens hans hustru Zita af Bourbon-Parma døde i 1989. Nogle områder, hvor flertallet af befolkningen talte tysk som Egerland, Sydmähren og Sydtyrol måtte efter ønske fra sejrherrerne ikke forblive i Østrig. I Saint-Germain-traktaten blev det foreskrevet, at navnet på staten skulle være "Republikken Østrig", og den i forfatningen forudsatte indtræden i den nye tyske republik blev forbudt. I 1920 blev den nye forbundsforfatning besluttet. I 1921 blev Burgenland, som var den overvejende tysktalende del af Vestungarn, optaget som selvstændigt forbundsland i republikken. I 1925 indførtes den østrigske schilling som valuta, og det lykkedes en tid at bremse en truende inflation. Men den økonomiske krise og de politiske modsætninger førte de følgende år Østrig længere og længere ud i krise. Austrofascismen og stænderstat En strid om gyldigheden af en afstemning i Nationalrådet førte til, at den kristensociale kansler Engelbert Dollfuß med politiets hjælp forhindrede Nationalrådet at sammentræde. Dollfuß tiltog sig diktatorisk magt og udnyttede, at krigsforvaltningens fuldmagtslov fra 1917 ved en fejl ikke var ophævet. Han kunne dermed ændre lovene eller udstede nye gennem regeringsforordninger. Den 12. februar 1934 kom de ulmende modsætninger mellem de regerende kristendemokrater og socialdemokraterne voldeligt til udtryk i den østrigske borgerkrig, hvor en generalstrejke i de store industriområder omkring Wien, Linz, Steyr og Oberösterreich udartede og krævede i alt 300 dødsofre. Regeringen indsatte forbundshæren med våben og fik genskabt kontrollen. Der fulgte dødsdomme mod medlemmer af politiske bevægelser, og et forbud mod det socialdemokratiske parti og dets støtter. Med en ny forfatning proklamerede Dollfuß herefter den 1. maj 1934 forbundsstaten Østrig som en stænderstat, der klart var et diktatorisk styre. Styreformen, der var inspireret af Mussolinis styreform, blev kaldt austrofascisme. Det førte få uger efter til julikuppet begået af tilhængere af det siden 1933 forbudte NSDAP. Det lykkedes den 25. juli 1934 nogle kupmagere at trænge ind i kanslerforvaltningen, hvor Dollfuß blev så hårdt såret, at han døde få dage efter. Kupforsøget blev slået ned inden for få dage, og Kurt Schuschnigg blev ny forbundskansler. I februar 1938 mødtes Adolf Hitler med Schuschnigg, hvor han under trusler om militær invasion pressede den østrigske kansler til at indsætte nationalsocialister i regeringen. Schuschnigg indsatte den østrigske nazileder Arthur Seyß-Inquart som indenrigsminister. Kansleren så ikke anden mulighed end at afholde en folkeafstemning om Østrigs uafhængighed. Men få dage før afstemningen blev Østrig stillet over for et tysk ultimatum om at indsætte en naziregering, og Schuschnigg overlod nu sin plads til Seyß-Inquart. Samtidig med regeringens tiltræden den 12. marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig og forhindrede dermed den af Schuschnigg til den 13. marts 1938 planlagte folkeafstemning. Den 13. marts 1938 indlemmede Hitler ved Anschluss Østrig i Det tredje Rige under stor begejstring fra sine talrige østrigske tilhængere. Kort efter begyndte arrestationer af omkring 60.000 østrigere, der blev sendt i koncetrationslejrene i Dachau og Buchenwald. Deportationen af jøder og den såkaldte "arisering" med beslaglæggelse af jødisk ejendom tog hurtigt til. Den 10. april 1938 blev der afholdt en folkeafstemning til bekræftelse af indlemmelsen. Det officielle resultat var, at 99,73 % af stemmerne var ja-stemmer. Det tredje rige (1938-1945) Østrig forblev umiddelbart som eget land i det tredje rige, men den såkaldte Ostmarkgesetz (østmarkloven) af 14. april 1939 omdannede Østrigs delstater til tyske Reichsgaue, og fra 1942 blev de tidligere delstater og Wien gennem en førerbefaling omdannet til "normale" tyske rigsenheder. Østrig blev først betegnet som "Ostmark" og senere som "Alpe- og Donauenheden". Burgenland blev delt mellem enhederne Niederdonau og Steiermark, Østtyrol blev sluttet til Kärnten og den steiriske del af Salzkammergut blev lagt under Oberdonau. Wiens areal blev ved en sammenlægning med oplandet tredoblet (i det såkaldte stor-Wien). Efterkrigstid og den Anden Republik Kort før det stortyske riges fald og krigsafslutningen i 1945 blev Østrig igen etableret som uafhængig stat. Dette havde de senere sejrherrer allerede fastslået i Moskvadeklarationen i 1943. Den 27. april 1945 sammentrådte en provisorisk statsregering med Karl Renner som kansler og proklamerede genopståelsen af republikken (Den Anden Republik). Snart derefter blev forfatningen fra 1. oktober 1920 med dens senere justering fra 1929 atter sat i kraft. Østrig tilbagevandt dermed sin status som et ikke-voldeligt, repræsentativt, parlamentarisk og føderalistisk demokrati. Karl Renner blev i december 1945 valgt til forbundspræsident af Forbundsforsamlingen. Efter Renners død blev Wiens borgmester Theodor Körner den 27. maj 1951 folkevalgt til forbundspræsident som kandidat for SPÖ. Han blev dermed det første folkevalgte statsoverhoved i den østrigske historie. Fra 1945 til 1947 blev Østrig efter ønske fra besættelsesmagterne ledet af en regering bestående af alle partier (ÖVP, SPÖ, KPÖ). Den 19. november 1947 dannede ÖVP og SPÖ en stor koalition, der regerede indtil 1966. Denne alliance mellem partierne var udtryk for en fast beslutning om at løse Østrigs problemer, men den lagde også grunden til de to partiers dominans og magtdeling i østrigsk politik, hvilket dog i årtier havde vælgernes opbakning. Indtil 1955 var Østrig ligesom efterkrigstyskland opdelt i besættelseszoner. Den sovjetiske zone var den største, som omfattede Oberösterreich nord for Donau, Niederösterreich og det gendannede Burgenland. Wien, som lå midt i den sovjetisk okkupationszone, blev delt mellem de allierede, og Wiens inderste bykerne blev administreret i fællesskab mellem parterne. Russerne beslaglagde en række vigtige virksomheder, herunder også olieproduktionen, da den blev betragtet som "tysk ejendom", og produktionen blev samlet i en sovjetisk koncern benævnt USIA. Med underskrivelsen af den østrigske Statstraktat den 15. maj 1955 fik republikken sin fulde suverænitet den 27. juli 1955. Den blev indgået mellem forbundsregeringen og repræsentanter fra sejrsmagterne. Østrig forpligtede sig til aldrig igen af stræbe mod en tilslutning til Tyskland. Den 26. oktober 1955, efter tilbagetrækningen af besættelsestropperne, besluttede Nationalrådet Østrigs evige neutralitet; denne dag har siden 1965 være Østrigs nationaldag. Neutraliteten, der således ikke er en del af forpligtelserne i selve statstraktaten, betyder, at Østrig ikke må tiltræde militære samarbejder og at landet ikke må tillade andre magter at anvende østrigsk territorium som militært støttepunkt, samt at Østrig med alle midler skal forsvare sin uafhængighed. Neutraliteten gav under den kolde krig Østrig en særlig position som brobygger mellem vest og øst. Neutraliteten blev sat på en prøve under opstanden i Ungarn i 1956 og senere igen under besættelsen af Tjekkoslovakiet i 1968, men Østrig fastholdt sin neutrale position og modtog både mange flygtninge under de to kriser og gav store humanitære hjælpemidler. Den 14. december 1955 blev Østrig medlem af FN og var 1973-74, 1991-92 og 2009-2010 medlem af sikkerhedsrådet. I 1956/57 fik IAEA, det Internationale Atomenergiagentur, sæde i Wien, og i 1969 kom UNIDO, FN's organisation for industriel udvikling, til, og senere fulgte flere FN-agenturer. I 1965 lagde OPEC sit hovedkontor i Wien. I Sydtyrol, som indtil 1918 havde tilhørt Østrig, men efter 1. verdenskrig blev annekteret af Italien, var der et flertal af tysktalende. I 1960'erne forelagde Østrig konflikten med Italien om landområdet for FN, og efter et møde i København i november 1969 enedes Italien og Østrig om en række rettigheder for befolkningen i Sydtyrol. Fra 1970 til 1983 blev Østrig ledet af en socialdemokratisk regering med Bruno Kreisky i spidsen. I 1970'erne fik Østrig stigende betydning i internationale spørgsmål, hvilket bl.a. kom til udtryk gennem etableringen af en FN-bygning i Wien (UNO-City) og Bruno Kreiskys engagement i spørgsmålet om palæstinenserne. Østrig i dag Siden åbningen af grænserne til de tidligere østbloklande i 1989/1990 ligger Østrig ikke længere ved østgrænsen til det frie Europa, og Østrig har oplevet stærkere handelsforbindelser til og investeringer i reformlandene. I første halvdel af 1990'erne fik mange mennesker fra de borgerkrigshærgede jugoslaviske lande ophold i Østrig. Efter afslutningen af den kolde krig i 1991 blev neutralitetspolitikken slækket. Den har ændret status efter Østrigs indtræden i EU den 1. januar 1995. Under den kolde krig var den en vigtig del af østrigernes identitet, men med Østrigs deltagelse i EU og dermed også EU's fælles forsvarspolitik har neutralitetspolitikken mistet sin udenrigspolitiske betydning. I 2002 blev euroen indført som valuta og erstattede dermed den østrigske schilling, og den 21. december 2007 blev Schengen-samarbejdet udvidet mod øst. Dermed forsvandt de sidste rester af jerntæppet, da grænsekontrollen til Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien blev fjernet. Den 9. april 2008 ratificerede Nationalrådet EU's Lissabon-traktat med et stort flertal på 151 medlemmer for og 28 imod. Geografi Østrig strækker sig i øst-vestlig retning på det længste sted 575 km og i nord-sydlig retning 294 km på det længste sted. Omkring 60 % af landet består af bjerge og har en andel af østalperne (frem for alt Tirols del af Centralalperne, Hohe Tauern og Niedere Tauern, Nordlige Kalkalper, Sydlige Kalkalper og Wienerwald), hvorfor landet i folkemunde ofte kaldes Alperepublikken. Nord for Donau i Ober- og Niederösterreich ligger den bøhmiske masse der med sine udløbere når helt til Tjekkiet og Bayern. Burgenland øst for alpe-karpater-buen løber ud i det pannoniske bækken og har både landskabsmæssigt og klimatisk stor lighed med den østlige nabo Ungarn, hvortil det hørte indtil 1921. De store højdeforskelle ligger mod øst langs med Donau, frem for alt i alpeforlandet og i Wienerbækkenet med Moravafeltet samt i det sydlige Steiermark, der med sin lighed med landskabet i Toscana ofte kaldes det steiriske toscana. Det lavest beliggende punkt i Østrig er Hedwighof i Burgenland med 114 m.o.h. Kun 32 % af landet ligger lavere end 500 m.o.h. 43 % procent af landets areal på 83.871 km² er dækket af skov. Eksklaver og enklaver Inden for Østrigs statsområde er Kleinwalsertal en tysk funktional enklave. Det betyder, at Kleinwalsertal hører til Østrig (Vorarlberg) og grænser direkte op til landet, men på grund af den topografiske placering af vejene kan den kun nås via Tyskland. En anden tysk funktional enklave er kommunen Jungholz i Tyrol, som ikke kan nås fra Østrig og kun er forbundet med landet med det 1.636 meter høje bjerg Sorgschrofen. Bjerge De højeste bjerge i Østrig er 3-4.000 meter høje og ligger i østalperne. Med 3.798 m.o.h. er Großglockner i Hohe Tauern det højeste bjerg. Dernæst følger Wildspitze med 3.774 m.o.h. og Weißkugel med 3.738 m.o.h., der begge ligger i Ötztal Alperne. Bjerglandskabet er af stor betydning for turismen. Der er mange vintersportssteder, og om sommeren er der mulighed for bjergvandring eller -klatring. Søer Den største sø er Neusiedler See i Burgenland. Af søens samlede areal på 315 km² hører cirka 77 % til Østrig mens resten ligger i Ungarn. Attersee er den største sø, der er beliggende helt inden for Østrigs grænser, med et areal på 46 km² efterfulgt af Traunsee med 24 km², begge i Oberösterreich. Bodensee, med sine 536 km², i Dreiländereck på grænsen mod Tyskland og Schweiz ligger for en mindre dels vedkommende i Østrig. Statsgrænserne i Bodensee er imidlertid ikke præcist fastlagt. For sommerturismen har søerne ligesom bjergene stor betydning, særligt søerne i Kärnten og i Salzkammergut, der er populære mål for badeferier. De kendteste søer her er Wörthersee, Millstätter See, Ossiacher See og Weissensee i Kärnten. Andre kendte søer er Mondsee og Wolfgangsee på grænsen mellem Salzburg og Oberösterreich. Floder Den største del af Østrig bliver afvandet gennem Donau til Sortehavet. Kun mindre områder mod vest afvandes via Rhinen og i nord via Elben til Nordsøen. Donau, der med sine i alt 2.888 km er Europas næstlængste flod, gennemflyder Østrig med en længde på 350 km. Store sidefloder til Donau er (fra vest mod øst): Lech, Isar og Inn som udløber i Donau gennem Bayern; de afvander Tyrol, og den i Salzach udmundende Inn afvander Salzburg Traun, Enns, Ybbs, Erlauf, Pielach, Traisen, Wienfluss og Fischa afvander de syd for Donau beliggende områder i Oberösterreich, Steiermark, Niederösterreich og Wien Große Mühl og Kleine Mühl, Rodl og Aist, Kamp, Göllersbach og Rußbach samt Thaya ved den nordlige grænse og Morava ved den østlige grænse afvander områderne nord for Donau beliggende i Oberösterreich og Niederösterreich Lainsitz og Maltsch er på grund af deres størrelse uden betydning, de er dog de eneste østrigske floder, der afvander fra Niederösterreich gennem Tjekkiet til Elben Mura afvander området Lungau i Salzburg samt Steiermark; den udmunder i Drau i Kroatien, som samtidig afvander Kärnten og Østtyrol. Drau udmunder i Kroatien på grænsen til Serbien i Donau. Rhinen afvander store dele af Vorarlberg og flyder gennem Bodensee for at udmunde i Nordsøen. Natur De forskelligartede topografier i Østrig skaber grundlag for er et stort antal arter inden for både flora og fauna. For at beskytte disse, er der inden for de seneste årtier etableret syv forskellige nationalparker. Også i kølvandet på UNESCO's Verdensarvsliste er flere områder udpeget til naturarv. Flora Det østrigske miljøministerium antager, at der er omkring 2.950 spore- og rodplanter inklusiv uddøde plantearter. Heraf står godt 40 % på den røde liste. 43 % af Østrigs areal består af skov. I lavområderne op til 500 meter består skovene fortrinsvis af løvskov med bøg og eg. Over denne grænse er der blandingsskov – primært bøg og gran – mens gran er helt dominerende i højder over 1.500 meter. Skovgrænsen ligger omkring 1.800 meters højde. I alperne findes en række sjældne plantearter, hvoraf mange er totalfredet, f.eks. den udrydningstruede Edelweiss. Alpeviol og ensian findes med flere forskellige arter i Alperne. Fauna Der findes omkring 45.870 dyrearter i Østrig, hvoraf 98,6 % er hvirvelløse dyr. 10.882 arter regnes som truede, hvoraf 2.804 er opført på IUCN's rødliste. Der findes en række sjældne fuglearter som f.eks. lammegrib, alpesejler og forskellige mejsearter. I alperne findes bl.a. gemse og murmeldyr. Fladlandet øst for Wien med den store Neusiedler See er et stort reservat for fugle. Rør- og sivskovene omkring søen giver endvidere gode livsbetingelser for hvid stork, sølvhejre, rørdrum og grågæs. Klima Østrig ligger i den tempererede klimazone og medregnes i det mellemeuropæiske overgangsklima, hvor klimaet er kendetegnet ved vekselvirkningen mellem havklima og fastlands- hhv. pannonisk klima, og den fugtige vestenvind er dominerende. Som følge af disse klimapåvirkninger er den østlige del af Østrig kendetegnet ved kolde vintre og varme somre, og på helårsbasis falder der kun middelmådige regnmængder. Den vestlige del af landet er påvirket af havklimaet og vestenvinden, og vintrene er som regel relativt milde og somrene er varme. Her er også de største nedbørsmængder. De geografiske forhold danner endvidere en yderligere klimazone med det alpine klima, som i bjergene giver strengere vintre end i det dybereliggende østen. En anden særhed er de forskellige påvirkninger fra nord og syd, hvor klimaet mod nord kan bringe polarkulde med sig og mod syd Sahara-sand. Der kan opstå fønvind på nordsiden af Alperne, som kan have stor indvirkning på menneskers velbefindende i de op til tre dage, som vinden kan vare. Temperatur og nedbør Gennemsnitstemperaturen i den vestlige del af landet (Innsbruck) er -1,7 °C i januar og 18,1 °C i juli. I den østlige del af landet (Wien) er de tilsvarende temperaturer 1,2 °C og 21,7 °C. Tabel med middeltemperaturer gennem året i Wien (øst) og Innsbruch (vest): Over Østeuropa kan etableres et kraftigt og stabilt højtryk, der om sommeren giver klart vejr og den kontinentale varme trækkes ind over landet og giver en hed, tør varme. Om vinteren skaber samme højtrykssituation højt solskin og meget koldt vejr (ned til -20 °C). Vejrrekorder Varmeste dag blev målt den 8. august 2013 i Bad Deutsch-Altenburg i Niederösterreich med 40,5 °C Koldeste dag blev målt den 1. januar 1905 på bjerget Sonnblick med -37,4 °C Koldeste dag i beboet område blev målt den 11. februar 1929 i Stift Zwettl med -36,6 °C På grund af havklimaets aftagende virkning fra vest mod øst er regnmængderne tilsvarende aftagende i samme retning i landet. Regnmængderne i Wien er således kun cirka halvdelen af den mængde, der falder i Salzburg. På årsbasis viser sig store regnmængder langs alperyggen, da fugtige luftstrømme fra nord eller syd ved lavtryk ophobes og derved afgiver regn. Om vinteren bevirker dette store snemængder i bjergene og dalene, samt i de nord eller syd for bjergene beliggende regioner. Om sommeren kan de store regnmængder medføre mudderskred eller oversvømmelser. Områderne med størst nedbør er alpeforlandet samt områderne øst og nordøst for Innsbruck. Her falder indtil 3.000 mm regn eller sne årligt. For- og efterår er stærkt omskiftelige vejrperioder, hvor der både kan falde sne, eller der kan være høje temperaturer. Da dagtemperaturerne i juli og august ikke sjældent kommer over 30 °C, og da luftfugtigheden er høj, dannes der ofte cumulusskyer, der ved mødet med Alperne kan føre til kraftigt uvejr. Østrig er som sine nabolande i de senere år hyppigere udsat for vejrforandringer. Heftige regnskyl har flere gange skabt ødelæggende oversvømmelser og mudderskred, som også har krævet dødsfald. Det er også kommet til orkanagtige storme og voldsomme snefald, som har efterladt byer uden kontakt til omverdenen og givet flere laviner. Også tørke hærger oftere i landet. Det diskuteres fortsat blandt klimaeksperter, om disse vejrfænomener blot er tilfældige udsving eller et resultat af en global klimaforandring. Demografi Befolkningsudvikling Den første folketælling, som kan sammenlignes med den i dag anvendte metode, skete i 1869/1870 i Østrig-Ungarn, hvor befolkningstallet frem til 1913 har været stigende inden for det nuværende Østrigs geografiske område. Stigningerne fremkom primært gennem indenlandske indvandringer fra de Østrig-ungarske kronlande. Efter 1. verdenskrig var der et kortvarigt fald i befolkningstallet som følge af mange embedsmænds tilbageflytning til deres oprindelseslande. Den sidste folketælling inden 2. verdenskrig viste et befolkningstal på 6.653.000. Efter krigen oplevede man en årrække nedgang i befolkningstallet. Et højt fødselsoverskud vendte udviklingen frem til 1974, hvor der blev nået et nyt højdepunkt med 7.599.000 indbyggere i Østrig. Tallet lå nogenlunde stabilt frem til 1987, hvor der begyndte en ny befolkningsstigning, som bl.a. kan tilskrives en større indvandring. I 2011 var der 8.404.252 indbyggere i Østrig. Det svarer til 1,7 % af EU's befolkning. Den gennemsnitlige forventede levetid for kvinder var i 2011 83,16 år og for mænd 77,70 år. Børnedødeligheden var 0,39 % i 2011. Byer og befolkningstætte områder Det suverænt største beboelsesområde i Østrig er metropolregionen Wien med et indbyggertal på 2,4 mio (pr. 2011). Dermed bor en fjerdedel af befolkningen i hovedstadsregionen. Andre store byregioner omgiver forbundshovedstæderne Graz, Linz, Salzburg og Innsbruck. Til de vigtigste byer tæller desuden (fra vest mod øst) Feldkirch, Dornbirn og Bregenz i Vorarlberg, Villach og Klagenfurt i Kärnten, Wels i Oberösterreich samt St. Pölten og Wiener Neustadt i Niederösterreich. I alt har omkring 200 kommuner af meget forskellig størrelse retten til at kalde sig for en by (stadsret); kun for de 15 statutarbyer har dette forvaltningsretlig betydning. I de erhvervsmæssigt svage områder er afvandringen fra land til by et stort problem. Vandringen fra land til bymetropolerne har fokus i hele EU, og er et ikke særegent østrigsk fænomen. De bjergrige alperegioner giver Østrig en særlig udfordring i forhold til vandringen. Netop urbaniseringen er et stigende problem for landområderne i Alperne. Den betyder, at landbefolkningen i stigende grad søger beskæftigelse i byerne enten som pendlere eller ved at de fraflytter landsbyerne for at komme nærmere byområderne. Erhvervsmæssigt går det i landbyerne ud over den traditionelle landbrugsproduktion og dennes følgeproduktion. For alpeområderne er udviklingen problematisk, dels fordi etableringen af den nødvendige infrastruktur til erhvervsvirksomheder er omkostningfuld i bjergene og dels fordi viden om de hidtidige produktionsmetoder og traditioner forsvinder. Flere og flere landsbyer øjner mulighed for erhvervsmæsig ernæring gennem vinterskisportsturisme, og konkurrencen er hård for at tiltrække turister i de måneder sæsonen varer. Erhvervsstrukturen i landområderne bliver dermed mere ensidig og samtidig mere sårbar overfor udsving (særligt når snesæsonen afkortes som følge af klimatiske ændringer), hvilket skaber yderligere usikkerhed for landområderne og dermed yderligere forstærker vandringen fra land til by. Samtidig er udbygningen og vedligeholdelsen af skiområderne omkostningsfuld for de små kommuner. Største byer Sprog Efter kapitel 8 i Østrigs forfatning er tysk det officielle statssprog i Republikken Østrig. I Østrig tales og skrives (kun i formale forbindelser) en variant af sproget, der kaldes østrigsk tysk og som er en variation af højtysk. Modersmålet for de fleste østrigere er dog ikke tysk, men i stedet bairisk (alemannisk i Vorarlberg og Reutte i Tyrol), men næsten alle behersker også tysk. Forfatningen giver endvidere rettigheder til nogle slaviske sprog i visse regioner. Det drejer sig om burgenlandkroatiske, slovenske og ungarske folkeslag. Herudover taler romafolk deres eget sprog, ligesom omkring 35.000 af Jenischefolket lever i Østrig og taler en variant af højtysk. Ind- og udvandring Efter 2. verdenskrig oplevede Østrig primært indvandring fra Ungarn og Tjekkoslovakiet efter opstandene i disse lande i hhv. 1956 og 1968. Den stigende velstand op gennem 1950'erne betød endvidere et øget behov for arbejdskraft, som blev inviteret til Østrig i denne periode. I 1990'erne oplevede Østrig store flygtningestrømme som følge af krigene i det tidligere Jugoslavien, og i dag udgør borgere fra eks-jugoslavien 2/3 af samtlige udlændinge i Østrig. Næststørste gruppe er fra Tyrkiet, og i de senere år er indvandringen fra Tyskland, som følge af manglen på arbejdspladser, steget, så denne gruppe udlændinge nu udgør den tredjestørste indvandringsgruppe i Østrig. Befolkningsprognosen for Østrig viser, at befolkningstallet frem til 2050 vil stige til omkring 9,4 mio. indbyggere. Som i Danmark vil befolkningssammensætningen ændre sig, således at antallet af ældre vil være stigende. Stigningen i befolkningstallet forventes primært at ske gennem indvandring, idet der vil være et stigende fødselsunderskud. Religion Ifølge folketællingen fra 2001 er 73,6 % af befolkningen tilhængere af den romerskkatolske kirke, 4,7 % bekender sig til den protestantiske tro, 4,2 % bekender sig til islam, mens 0,1 % bekender sig til den jødiske tro. Hver tredje tilhænger af islam i Østrig bor i Wien, mens det for tilhængerne af den jødiske tro gælder, at over 85 % bor i Wien.<ref>Bevölkerung 2001 nach Religionsbekenntis, Staatsangehörigkeit und Bundesländern, Statisk Austria Online </ref> Til andre religiøse retninger tæller buddhisme (0,1 %), der blev anerkendt som trosretning i 1983, hinduisme (0,04 %) og Jehovas Vidner (0,3 %). 12 % af befolkningen angiver, at de ikke tilhører en trosretning. Politik System Østrig er i følge forfatningen en føderal, parlamentarisk-demokratisk republik, der består af ni forbundslande. Forbundspræsidenten er statsoverhoved og vælges for en seksårig periode af folket ved et direkte valg. Forbundskansleren, der udnævnes af forbundspræsidenten, er regeringschef. Sædvanligvis får partiformanden fra den største parlamentsfraktion til opgave at danne en regering. Dette er imidlertid ikke en forfatningsregel. Forbundspræsidenten skal ved udnævnelsen af forbundskansleren blot være opmærksom på, at denne ikke får stillet et mistillidsvotum i Nationalrådet. Forbundsregeringen bliver udnævnt af forbundspræsidenten efter indstilling fra forbundskansleren (hvorved præsidenten også har ret til at afvise et forslag). Hvis Nationalrådet udtaler mistillid til regeringen, skal forbundspræsidenten afskedige den. Efter forfatningen kan forbundspræsidenten dog også afskedige en regering direkte. Nationalrådet kan opløses af forbundspræsidenten efter forslag fra regeringen, hvorved der skal udskrives nyvalg. Siden 8. juli 2004 har Heinz Fischer været forbundspræsident i Østrig. Ved præsidentvalget den 25. april 2010 genvalgtes Heinz Fischer for en ny seksårig periode med 79,3% af de afgivne gyldige stemmer. Der kan udskrives såvel bindende som vejledende folkeafstemninger. Endvidere kan et emne tages op i en folkepetition. Såfremt folkepetitionen underskrives af 100.000 stemmeberettigede eller 1/6 af vælgerne i tre forbundslande, er Nationalrådet forpligtet til at behandle petitionen, men ikke bundet af dens indhold. Forfatningsændringer skal vedtages med 2/3 flertal i begge parlamentets kamre. Bindende folkeafstemninger om forfatningsspørgsmål skal gennemføres, hvis der er tale om en helt ny forfatning, for forfatningsændringer kun hvis 1/3 af et af parlamentets kamre kræver det. Institutioner Det østrigske parlament består af to kamre. Nationalrådet bliver med sine 183 medlemmer valgt af alle statsborgere (også i udlandet), der er fyldt 16 år, ved almindeligt, lige, direkte og hemmeligt forholdstalsvalg. Valgperioden er fra 2007 5 år (var tidligere 4 år), hvis der ikke udskrives nyvalg tidligere, enten ved at Nationalrådet opløser sig selv eller ved at forbundspræsidenten og regeringen opløser det. Nationalrådet er den østrigske lovgivnings dominerende kammer. Der er en generel spærregrænse på 4 procent til Nationalrådet. Nationalrådet har følgende sammensætning efter valget den 29. september 2013 (med ændring i mandattal i forhold til valget i 2008): 52 pladser SPÖ (- 5) 47 pladser ÖVP (- 4) 40 pladser FPÖ (+ 6) 24 pladser Grüne (+ 4) 11 pladser Team Stronach (+ 11) 9 pladser NEOS – Das Neue Österreich (+ 9) Forbundsrådet bliver udpeget af de enkelte Landdage (som er forbundslandenes lokale parlamenter) efter forbundslandenes befolkningstal og består af 62 repræsentanter. Det har i de fleste tilfælde kun en udsættende vetoret, som Nationalrådet gennem en beslutning kan overtrumfe og dermed gennemføre en lov alligevel. Kun i tilfælde, hvor en lov griber ind i de enkelte forbundslandes anliggender og rettigheder, har Forbundsrådet et absolut veto. Styrkeforholdet mellem de to kamre er ofte til diskussion i Østrig, hvor politikerne i forbundslandene gerne ser Forbundsrådet som et ligeberettiget andetkammer, mens kritikere på den anden side ser Forbundsrådet som overflødigt, da rådet oftere stemmer efter partipolitiske interesser end efter det enkelte forbundslands interesser. I perioden 2003-2005 har en forfatningskommission undersøgt mulighederne for en reform af den østrigske forfatning. Kommissionen kunne imidlertid ikke blive enig om en anbefaling af det fremtidige kompetenceforhold mellem staten og forbundslandene. Politiske partier Siden grundlæggelsen af Republikken Østrig har der været to store dominerende partier i landets politik: Det kristeligt-konservative folkeparti (ÖVP) og det socialdemokratiske SPÖ. Begge partierne opstod allerede under monarkiet og blev gendannet efter Wiens befrielse i april 1945. 1945-1966 samt 1986-1999 regerede de to partier sammen i en stor koalition på trods af deres forskellige verdensanskuelser. Det tredje og væsentligt mindre partipolitiske kontinuum er det tysknationalt prægede FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs). I de første år i den Anden Republik spillede det kommunistiske parti (KPÖ) også en rolle, men er siden 1960'erne på landsplan uden betydning. Ved regionale valg i f.eks. Graz opnår partiet dog fortsat nogen stemmeandel. I 1980'erne brød det meget stabile, men noget stive, partisystem fra hinanden. På den ene side på grund af De Grønne fra den venstre side af partispektret og på den anden side på grund FPÖ's nypositionering som højrepopulistisk parti. I 1993 fraspaltede en fraktion sig fra FPÖ i Liberales Forum, som dog forsvandt fra den politiske scene igen. I 2005 skete atter en spaltning fra FPÖ, da en udbrydergruppe under ledelse af Jörg Haider dannede Bündnis Zukunft Österreich (BZÖ), særligt på grund af spørgsmål om skattesystem og EU's udvidelse. Efter valget til Nationalrådet i 2013 dannede SPÖ's partileder Werner Faymann for anden valgperiode i træk en koalitionsregering med ÖVP. Werner Faymann er forbundskansler og formanden for ÖVP Michael Spindelegger er vicekansler og finansminister. Regeringen blev udnævnt af forbundspræsidenten den 16. december 2013. Retsvæsen Den østrigske forfatningsret tager ikke udgangspunkt i et enkelt forfatningsdokument, idet der i østrigsk statsret ikke er krav om, at forfatningsregler inkorporeres i ét forfatningsdokument. Bundes-Verfassungsgesetz (B-VG) (da: Forbunds-forfatningsloven) af 1. oktober 1920 anses som det centrale forfatningsdokument i Østrig, som danner kernen i forfatningsretten. Herudover findes der forfatningslove, som også i materiel forstand hører til forfatningsretten, men som står udenfor B-VG. Det er f.eks. "Statsgrundloven om statsborgernes almene rettigheder" fra 21. december 1867 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, som omhandler nogle grundlæggende rettigheder, som ikke findes i B-VG. Andre love, der har forfatningsstatus, er Forbudsloven fra 1947, der bl.a. forbyder det nationalsocialistiske parti, Finansforfatningsloven fra 21. januar 1948, Neutralitetsloven fra 26. oktober 1955 og den i 1994 besluttede forfatningslov om indtræden i EU den 1. januar 1995. Hertil skal lægges mere end 1.300 rent formelle forfatningslove og forfatningsbestemmelser i enkelt-love, som f.eks. statstraktater med forfatningsstatus. Som følge af forfatningskommissionens arbejde i perioden 2003-2005 er den første "forfatnings oprydningslov" vedtaget i 2007, som har fjernet flere af disse bestemmelser fra forfatningsdelen. Østrigs retssystem er opbygget i 4 retsinstanser, der alle hører under forbundsstaten (retterne er dermed ikke et anliggende for forbundslandene): 192 Bezirksgerichte dømmer primært i civilret, handelsret samt i strafferet der enten kun giver bøde eller indtil 1 års fængsel. 21 Landesgerichte, der fungerer som 2. instans for Bezirksgericht samt alle typer af straffesager. Endvidere behandles en række civilretssager som 1. instans, f.eks. arbejds- og socialretssager 4 Oberlandesgerichte, der tager sig af appelsager fra Landesgericht, dvs. civilretssager, der blev behandlet som 1. instans af Landesgericht og straffesager 1 Oberster Gerichtshof' (Højesteret) beliggende i Wien, der tager sig af appelsager i civilretssager som 3. instans. I straffesager behandles klager over domme i nævninge- og domsretssager fra Landesgericht. Afprøvning af offentlig ret sker i enten Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstolen) eller Verfassungsgerichtshof (forfatningsdomstolen). Begge disse domstole er på samme niveau som, og dermed ligestillet med, Højesteret. Forfatningssager kan på grund af denne ligestilling ikke anlægges i de normale retter men kan kun indgives for forfatningsdomstolen. Fra 1. juli 2008 oprettes en asyldomstol, der skal fungere som sidste instans i asylspørgsmål. Finanspolitik De forventede udgifter i statsbudgettet for 2008 er 69,9 mia. euro og indtægterne forventes til 66,9 mia. euro. Der var således budgetteret med et underskud på 3 mia. svarende til 1,1 % af BNP. Regeringen regner først med et nul-budget i 2010. Indtil da skal statsunderskuddet holdes under 1 % af BNP. Statsgælden nåede i 2007 det højeste niveau med 163,3 mia. euro. Forsvar Forsvaret er baseret på en almen værnepligt for alle mandlige statsborgere i alderen fra 17 til 50 år. Kvinder kan aftjene en frivillig militærtjeneste. Forbundshæren består af cirka 35.000 værnepligtige og konstabler og 75.000 mand i militsen. Værnepligten er seks måneder (før 2006 var den otte måneder). Forsvarsbudgettet er med 0,71 % af BNP (ca. 1,8 mia. euro) blandt de laveste i verden. Siden 1974 kan værnepligtige gennemføre civiltjeneste, hvis de af samvittighedsgrunde nægter værnepligt. Denne varer ni måneder. Sikkerhed og neutralitet Østrigs sikkerhedsmæssige situation er grundlæggende god, og landet er, med undtagelse af Schweiz og Liechtenstein, kun omgivet af EU-medlemsstater. Den sikkerhedspolitiske indsats koncentrerer sig primært om terrorbekæmpelse og internationale indsatser inden for rammerne af EU og FN. Republikken har i 1955 besluttet en evig neutralitet gennem en forfatningslov. Efter jerntæppets fald i 1989 besluttede Østrig gennem den nye artikel 23f i forfatningsloven et retligt grundlag for at kunne medvirke i fredsbevarende indsatser. Landet deltager herefter i NATO-programmet Partnerskab for fred. Østrigs indtræden i EU blev indenrigspolitisk begrundet med, at man "indgår som neutralt land i EU". Østrig har observatørstatus i Vestunionen. Med udvidelsen af Vestunionens opgaver i 1992 besluttede Østrig at deltage i fredsbevarende og humanitære opgaver. Samme beslutning traf man inden for rammerne af den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik samt EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Udenrigspolitik Set i lyset af Østrigs neutralitet ønskede landet fra midten af det 20. århundrede at stå i brydningen mellem de to stormagter Vest- og Østeuropa. Udenrigspolitikken bestod ofte i at skabe stabilitet i regionen og at bidrage til nye samarbejder i øst-vest-forholdet. Med østblokkens opløsning er denne rolle dog bortfaldet. I østrigsk selvforståelse har neutraliteten også en særlig moralsk dimension,<ref>'Om den østrigske indentifikation og selvforståelse over for neutraliteten se bl.a.: Carmen Gebhard: Neutralität und Europäische Integration, Kap. 3 Neutralität Österreichs und Schwedens, Landesverteidigungsakademie (LVAk) / Institut für Friedenssicherung und Konfliktmanagement (IFK), Wien, August 2005, s. 38 (webside besøgt 27.04.2008)</ref>, samt interview med præsident Heinz Fischer den 21. januar 2005, [http://www.hofburg.at/rte/upload/pdf_interview/050120_news_interview.pdf Was Österreich ausmacht (Besøgt 27.04.2008)}} der gør Wien/Østrig særlig egnet som mødested for internationale forhandlinger og konferencer, også selv om Østrig ikke nødvendigvis har direkte interesse i de emner, der skal drøftes. I Wien ligger det tredje sæde for de Forenede Nationer efter New York og Geneve. Udover FN-repræsentationen huser Østrig en række andre internationale organisationer. Det er bl.a. Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), OPEC samt en række NGO'er. Centrope og tvillingebyer Forbundlandene Wien, Niederösterreich og Burgenland danner sammen med regioner i det sydlige Tjekkiet, det vestlige Slovakiet og det vestlige Ungarn Europaregion Mitte (Centrope). Denne regions grundstamme er tvillingebyerne Wien og Bratislava. Der samarbejdes indenfor erhvervs-, infrastruktur-, uddannelses- og kulturområdet i en region, der har omkring 6 mio. indbyggere. Gennem udbygning af infrastrukturen skal regionen udvides til 11,3 millioner indbyggere. Inden for de kommende år koncentrerer udbygningen sig frem for alt inden for tvillingebyernes område. Det er målet at gøre aksen Wien-Bratislava til et højklasset trafikknudepunkt i Centraleuropa, og at skabe en korridor til Asien. Ud over nye vejforbindelser mellem Wien og Bratislava (motorvejene A6 og S8), satses hovedsageligt på skinne-, luft- og vandtrafik. Gennem opkøb af majoriteten af lufthavnen i Bratislava ønskede Wiens Lufthavn at skabe en fælles lufthavn for området. Den slovakiske regering modsatte sig imidlertid et salg under de betingelser og ejer i dag fortsat lufthavnen. I dag satses på tættere samarbejde mellem de to lufthavne. Det diskuteres om Østrig skal forbinde sig til den Den transsibiriske jernbane som i dag har forbindelsespunkter i Polen, Østslovakiet og Ungarn. Udbygningen af Donau som trafikal vandvej til Sortehavet er et vigtigt anliggende, men de miljømæssige konsekvenser ved at gøre floden dybere mellem Wien og Bratislava diskuteres. Dette infrastrukturtiltag ville lette godstransporten mellem Europa og Asien, og være et alternativ til havnene i Rotterdam og Hamborg. En udbygning af den rumænske havn i Constanţa ville muliggøre en stærkt forkortet transporttid over Donau til Mellemeuropa. Klimapolitik I marts 2007 tiltrådte ministerrådet den "østrigske klimastrategi", der skal nå målene i Kyoto-aftalen senest i 2012. En af de væsentligste dele i Østrigs miljøpolitik er klimaindsatsen. Lebensministerium (Livsministeriet) har ansvar for at gennemføre regeringens klimastrategi. Vedvarende energi har i årtier været rygraden i strømforsyningen i Østrig. Indtil 1997 kom 2/3 af strømforsyningen fra vandkraft. Inden 2010 skal 78,1 procent af strømforsyningen komme fra vedvarende energi. Andelen af økostrøm gennem vind, biomasse eller geoterm skal hæves til 10 procent inden 2010. Delstater Østrig er en forbundsrepublik inddelt i 9 delstater eller Bundesländer. Disse er (hovedstæder i parentes): Burgenland (Eisenstadt) Kärnten (Klagenfurt) Niederösterreich (St. Pölten) Oberösterreich (Linz) Salzburg (Salzburg) Steiermark (Graz) Tyrol (Innsbruck) Vorarlberg (Bregenz) Wien (Wien) De otte forbundslande udover Wien er opdelt i 79 Bezirke (1. januar 2020), som er yderligere inddelt i kommuner samt i 15 statutarbyer, der selv varetager administrationen af et bezirk. Der er over 2.000 kommuner i Østrig. Økonomi og erhverv Østrig er med sin veludviklede markedsøkonomi og høje levestandard tæt knyttet til Den Europæiske Union, herunder specielt Tyskland. Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer, også på grund af nærheden til de nye EU-lande i øst og syd. Langsom økonomisk vækst i Tyskland og resten af verden sænkede væksten til 1,2% i 2001. Væksten i 2005 var dog steget til ca. 2 %. Bjergværksdrift Bjergværksdrift har indenfor de seneste årtier mistet en del af sin betydning. Blyudvindingen i Bad Bleiberg i Kärnten, som kan spores helt tilbage til 800 f.Kr., er i dag indstillet ligesom mange af jernmalms- og brunkulsminerne. Land- og skovbrug Østrigs land- og skovbrug er kendetegnet ved mange små bedrifter, særligt på grund af de mange bjergbønder. Siden 1960 er antallet af bedrifter halveret, mens bedrifternes arealstørrelse i tilsvarende periode er fordoblet. Tendensen går dermed i retning af større bedrifter, men 61 % har fortsat et dyrkningsareal på under 20 ha., mens kun 4 % har et dyrkningsareal på over 100 ha. I alt reduceres antallet af bedrifter årligt med ca. 5.000. Der er i dag omkring 190.000 land- og skovbrugsbedrifter, hvoraf knap 40 % drives af bjergbønder. Der er 1,38 mio. ha. markdyrkningsareal i Østrig, hvoraf 56,3 % anvendes til kornproduktion, 11 % til olieplanter, 6,3 % til kløver og 1,6 % til kartofler. Største kornproducerende forbundsland er Niederösterreich, der har 60 % af landets samlede areal for korn (ekskl. majs). Der er godt 32.000 vinbønder, der dyrker vin på 48.557 ha. hvoraf 75 % er hvidvin. Det største vinareal findes i Niederösterreich, som har 60 % af det samlede vindyrkningsareal efterfulgt af Burgenland med 30 %. Vin er samtidig et vigtigt landbrugsprodukt til eksport. Hovedaftager af vinen er med 2/3 Tyskland og derefter Schweiz og USA. Frugtproduktionen består primært af æbler, pærer, ferskner, abrikoser, blommer, kirsebær og valnødder, som dyrkes på i alt 7.669 ha. Steiermark er langt det største frugtproducerende forbundsland. Dyreproduktionen består primært af svin, kvæg, får og geder. Svin står for 57 % af den samlede dyrebesætning i Østrig, mens kvæg står for 36 %. På grund af de små bedriftstørrelser udsættes Østrigs landbrug for stigende konkurrencepres fra de nye EU-lande, og landet satser derfor i stigende omfang på kvalitetsprodukter samt bio- og økologiprodukter. Med en samlet andel på knap 10 % har Østrig den største tæthed af økologisk drevne landbrug i EU. Skovdrift er også en betydende faktor på grund af de store skovarealer, hvorfra der leveres træ til forarbejdning i træ- og papirindustrien. Uforarbejdet træ eksporteres primært til det sydeuropæiske område. Turisme Østrig har mange gode forudsætninger for turisme. Med Alpernes dominans i Østrig er der talrige muligheder for at dyrke alpin skisport. Særligt forbundslandene Vorarlberg, Tyrol og Salzburg tilbyder mange skiområder, som er veludstyret med svævebaner (gondoler), stole- og skilifte. De store skiområder i de østrigske alper råder over mindst 50 forskellige liftanlæg og helt op til 100 km ryddede skinedfarter. Områderne er imidlertid ikke altid sammenhængende, hvorfor der tilbydes buskørsel mellem skistederne. Også i de østlige forbundslande findes mange skiområder, som ofte kombineres med andre vintersportsmuligheder, f.eks. med langrendsløjper, kælkebaner og termalbade. Den alpine skisport er i Østrig en vigtig drivkraft for turismen og er en betydende erhvervsfaktor. For sommerturismen spiller bjergene en stor rolle for aktiv ferie med bjergvandring og bjergbestigning. Landskabet giver endvidere mulighed wild-life oplevelser som rafting, rapelling, mountainbiking og paragliding. Det varme stabile sommervejr i den sydlige og sydøstlige del af landet giver endvidere gode muligheder for badeferie ved de mange søer, f.eks. Neusiedler See og Ossiacher See. Mange søer opnår ganske varme temperaturer på grund af lille gennemstrømning og intensiv solstråling. Også Bodensee i landets nordvestlige hjørne på grænsen til Tyskland og Schweiz er et populært mål for badeferie. Storbyturismen omfatter primært Wien og de 8 hovedstæder i forbundslandene. Mere end halvdelen af storbyturisterne besøger Wien, mens Salzburg og Innsbruck også er godt besøgt. Herefter følger Linz, Graz og Klagenfurt efterfulgt af de mindre byer Bregenz, St. Pölten og Eisenstadt. Østrig tilbyder kulturmæssigt mange oplevelser på grund af landets historisk betingede status som kulturudbyder. En række musikbegivenheder trækker hvert år et stort publikum til landet, f.eks. festspillene i Salzburg og Bregenz, der afholdes hvert år i juli og august, og Nytårskoncerten i Wiener Musikverein. Opera, klassisk musik og kunstudstillinger udgør en stor del af kulturudbuddet i Østrig. Virksomheder og handel Østrig har en af verdens største industrisektorer, og industrien er kendetegnet ved at være moderne og produktiv. Virksomhedernes størrelse er primært små eller mellemstore. Virksomheder med under 10 ansatte udgør omkring 40 %, mens virksomheder med under 100 ansatte udgør knap 80 %. Den største andel af produktionen sker inden for maskin- og stålindustri, bilproduktion (f.eks. motorer og tilbehør), kemisk industri, møbelproduktion og til dels også elektro- og elektronikindustrien. De gamle statslige industrier er hovedsageligt privatiseret. Det gælder f.eks. OMV AG, olie-, naturgas og kemikoncern med en omsætning på knap 19 mia. euro og knap 5.200 ansatte (2006) Voestalpine AG, stålkoncern med en omsætning på knap 7,1 mia. euro og 25.300 ansatte fordelt på 36 lande, hvoraf 60 % er ansat i Østrig VA Technologie AG, Teknologikoncern indenfor industriproduktion, energi og infrastruktur med en omsætning på knap 4 mia. euro og 17.000 medarbejdere, hvoraf 47 % er beskæftiget i Østrig (2003). Solgt til Siemens. Steyr Daimler Puch AG, metalforarbejdende industri indenfor køretøjer, knallerter/cykler og våben. Hovedparten solgt til Magna-koncernen. Er i dag opdelt i en række selvstændige selskaber Austria Metall AG (AMAG), aluminiumsindustri med en omsætning på 723 mio. euro og 1.530 medarbejdere (2005). I dag opdelt i en række forskellige selskaber. Virksomheder inden for servicesektoren udgør i dag den største del af det østrigske erhvervsliv. Først og fremmest turisme, handel og bankvirksomhed er repræsenteret indenfor sektoren. De østrigske banker nyder endnu i dag fordel af den i Østrig strenge bankhemmelighed. Efter indtrædelsen i EU blev anonymiteten ved almindelige bankkonti ophævet, men det gælder fortsat, at myndigheder ikke kan få kontooplysninger uden retlig tilladelse. Samhandel Østrigs handelsbalanceunderskud er inden for de seneste år reduceret, således at landet i 2006 havde et underskud på 0,5 mio. euro. De største samhandelslande er Tyskland, USA, Italien, Schweiz, Frankrig, Tjekkiet og Ungarn, med Tyskland som det absolut største samhandelsland. 30 % af Østrigs samlede eksport går til Tyskland, mens 40 % af Østrigs samlede import kommer fra det nordlige naboland. Østrigs samhandel med Danmark er forholdsvis lille. Således udgør Østrigs eksport til Danmark 0,5 % af den samlede eksport, mens importen fra Danmark udgør 0,5 % af den samlede import. Østrigs vareeksport til Danmark var dog stigende fra 2005 til 2006. I 2006 eksporterede Østrig varer til Danmark for 725,7 mio. euro, hvilket er en stigning på 11 % i forhold til året før. Østrigs import af varer fra Danmark var i samme periode faldende. Således importerede Østrig varer for 505 mio. euro i 2006, hvilket er et fald på 8 % i forhold til året før. I forhold til den samlede handel med udlandet er de største importgrupper målt i værdi maskiner og køretøjer, olie og gas, kemiske og medicinske produkter, stål- og metalvarer samt beklædning. Største eksportgrupper målt i værdi er stål- og metalvarer, maskiner og køretøjer, kemiske og medicinske produkter, drikkevarer og træ. BNP og BNI Østrigs bruttonationalprodukt var i 2004 på 231,8 mia. euro. Bruttonationalindkomsten (BNI) var 235,1 mia. euro, hvilket svarer til et BNI pr. indbygger på 28.880 euro (BNI pr. indbygger i Danmark i 2004 var 35.869 euro). Det er værd at bemærke, at omkring 5 % af BNI direkte eller indirekte har sammenhæng med Østrigs vintersport. Arbejdsløshed I 3. kvartal 2007 var der 196.000 arbejdsløse i Østrig svarende til 4,6 % af arbejdsstyrken. Arbejdsløsheden blandt kvinder er markant højere end blandt mænd. Således var 104.600 kvinder arbejdsløse (5,4 %) mod 91.400 mænd (3,9 %). Den i europæisk sammenhæng gunstige arbejdssituation skyldes bl.a. et meget lavt antal ældre arbejdstagere. I Østrig er kun 40 % af aldersgruppen 55 – 64 år i et beskæftigelsesforhold. Tendensen er imidlertid, at en større andel af denne gruppe bliver længere i beskæftigelse. I 2005 var således kun 32 % af denne gruppe i erhvervsstyrken. Stigningen tilskrives til dels en forbedret registrering af medhjælpende familiemedlemmer, der ofte er på deltid. Infrastruktur Trafik Trafikinfrastrukturen er på den ene side præget af Østrigs beliggenhed i Alperne og på den anden side af landets placering i Mellemeuropa – både på vej- og skinneområdet. Alpeområdet kræver mange tunneler og broer, som skal kunne holde til de voldsomme vejrforhold. På grund af den centrale beliggenhed er Østrig transitland, særligt i retningerne nord-syd og nord-sydøst. Efter jerntæppets fald er også øst-vestretningen blevet interessant. En status som transitland kræver dog en større dimensionering af færdselsarealerne, også i miljømæssigt følsomme områder, hvilket ofte medfører folkelige protester. Østrig har iværksat tiltag primært overfor lastvogntrafikken, som har givet landet en spydspidsstatus. F.eks. fik Østrig meget tidligt lovgivning, der krævede katalysator på alle lastvogne. Ligeledes er der på visse vejstrækninger kun tilladt støjsvage lastvogne. Vejtrafik Det østrigske vejnet omfatter: Motorveje: 2.050 km. Overordnede veje (Landesstrassen): 34.000 km. Øvrige veje (Gemeindestrassen): 71.000 km. Vejnettet er for hovedparten på offentlige hænder. På motorveje betales en afgift; personbiler gennem køb af et mærkat (die Vignette) og lastbiler gennem afstandsafhængig afgift. Skinnetrafik Den største del af Østrigs jernbanestrækninger drives af Österreichische Bundesbahnen (ÖBB), der er Østrigs statsejede og største jernbaneselskab. En mindre del af jernbanenettet drives af private eller af forbundslandene. Der findes S-baner i Salzburg, Wien, Graz og Innsbruck (de to sidstnævnte åbnede første linjer i december 2007). S-tog er under planlægning i Linz. Wien er den eneste by i Østrig med en traditionel U-bane. Der findes sporvogne i Wien, Gmunden, Graz, Innsbruk og Linz. Derudover findes der i Serfaus i Tyrol en underjordisk luftpudesvævebane, der kun er 1.300 meter lang. Skibsfart Hovedparten af skibstrafikken foregår på Donau. Personbefordringen, som allerede skete helt tilbage i Habsburgermonarkiets tid med Erste Donau-Dampfschiffahrts-Gesellschaft (DDSG), sker i dag mest i turismens tjeneste, og sker endvidere på Inn og på de større søer. Twin-City-Liner forbinder Wien med Bratislava ad Donau og udgør et attraktivt alternativ for pendlere. Hovedsageligt besejles passagervandvejene kun i sommerhalvåret. Inden for godstrafikken anvendes stort set kun Donau, som er blevet væsentligt opklassificeret gennem etableringen af Rhein-Main-Donau-kanalen og som dermed kan tage mere transittrafik fra Nordsøen til Sortehavet. De eneste godshavne i Østrig ligger i Linz, Enns, Krems og Wien. Luftfart Det største nationale flyselskab er Austrian Airlines Group (Austrian Airlines, Lauda Air og Austrian Arrows). Med Niki har Østrig siden 2003 haft et lavprisselskab som alternativ. Herudover er InterSky et regionalt lavprisselskab, der flyver fra Friedrichshafen i det sydlige Tyskland. Andre regionale flyselskaber er Welcome Air og Air Alps. Energiforsyning Den elektriske energi hentes overvejende fra vandkraft (ca. 2/3). For at dække behovet i spidsbelastninger er de store dæmningsværker endvidere udstyret med gasturbinekraftværker. 2 % af strømforsyningen leveres af vindkraft, som fortrinsvis er placeret i landets østlige del, hvor vinden er kraftigst. Eldistributionen sker hovedsagelig gennem ni selskaber i forbundslandene, som også leverer direkte til forbrugerne. Derudover findes en række mindre forsyningsselskaber, der for det meste er offentligt ejet. På grund af den østrigske forfatningslov om atomfrihed produceres der ikke strøm på atomkraftværker. Selvom man i 1970'erne opførte kernekraftværket Zwentendorf, blev det efter en folkeafstemning i 1978 aldrig taget i brug. Gas- og olieforsyningen sker hovedsagelig fra udlandet. Der findes naturgasforekomster i Østrig, særligt omkring Wien, hvor også sikkerhedslagrene for landets reserver ligger. Disse indeholder gas svarende til omkring 20 % af Østrigs årsforbrug. Traditionelt kommer hovedforsyningen af gas fra Rusland, hvorfra Østrig i 1968 som første land vest for jerntæppet fik gasleverancer. 5 store naturgasledninger, som også forsyner store dele af Vest- og Mellemeuropa, går gennem Østrig. Den største del af landets olieforsyning kommer fra udlandet, hvor det meste tilføres fra olieledningen fra den italienske havneby Trieste. Hovedimportland for olie er Saudi-Arabien. Landets eneste raffinaderi findes i Schwechat ved Wien. Kommunikation På trods af de svære topografiske forhold har Østrig et godt udbygget telekommunikationsnet, hvor hele landet er dækket af fastnet- og mobiltelefoni. Tjenester som UMTS kan kun nås i storbyområder men udbygges løbende. De største udbydere er Telekom Austria, Mobilkom Austria, Drei, One, T-Mobile Austria, UPC Telekabel og Tele2UTA. På grund af et stort antal udbydere er taksterne i Østrig gunstige i sammenligning med andre lande. Højhastighedsinternet kan opnås i stort set hele landet. Den største landsdækkende udbyder er Telekom Austria efterfulgt af Tele2UTA og UPC. Regionale datanet findes i og omkring storbyerne. Uddannelse I Østrig er skolesystemet et statsanliggende. Udover forsøgsordninger er skoletyper og læreplaner derfor ens i hele landet. I Østrig er der undervisningspligt for alle børn, som opholder sig permanent i landet. Børn kan fra treårsalderen begynde i børnehave. Skolegangen påbegyndes den første september efter fuldendelsen af barnets sjette leveår. Den almene undervisningspligt er ni år. Denne fordeler sig med fire år i grundskolen (Volksschule) og fire år i overbygningsskolen (AHS Unterstufe, som kræver et særligt gennemsnit fra grundskolen, eller Hauptschule, som alle har lige adgang til). Efter de otte år skal det sidste undervisningspligtige år gennemføres inden for én af fire skoleretninger: AHS Oberstufe, som er en alment dannende overbygning BHS, som er en højere erhvervsforberedende skole som kan afsluttes efter fem år med en diplomeksamen BMS, som er en mellem erhvervsforberedende skole svarende til fag- og handelsskole Polyteknisk skole, der efter et år giver adgang til en læreplads. Fra AHS og BHS kan eleverne med en studentereksamen efter det tolvte eller trettende undervisningsår fortsætte på universitet, faghøjskole eller akademi. I Østrig er der universiteter i Wien, Graz, Linz, Salzburg, Innsbruck og Klagenfurt samt i Loeben og Krems. Faghøjskoler er en alternativ akademisk uddannelsesform, som har eksisteret i Østrig siden 1994. De højere læreanstalter opkræver et årligt undervisningsgebyr på 363,63 euro. Kultur Wien var i det 18. og 19. århundrede centrum for musiklivet. Endnu i dag er der mange operahuse, teatre og orkestre, ligesom traditioner som Wiener Philharmonikernes nytårskoncert og de mange festspil. Derudover er der en levende kabaretscene. På det kulinariske område er der en lang tradition for caféer i Wien, heurige samt en masse lokale traditioner. I 2003 var Graz europæisk kulturby. Otte bygningsværker eller landskaber er på UNESCO's Verdensarvsliste. Musik De store komponister fra den klassiske epoke er Wolfgang Amadeus Mozart fra Salzburg og Ludwig van Beethoven fra Bonn i Tyskland, som begge havde deres virke i Wien. Derudover var der Joseph Haydn, Franz Schubert, Anton Bruckner og Johann Strauss den yngre, kendt som "valsekongen". Kendte komponister fra det 20. århundrede er Gustav Mahler, Arnold Schönberg, Alban Berg og Anton von Webern. Kendte dirigenter er Erich Kleiber, Herbert von Karajan, Karl Böhm og Nikolaus Harnoncourt. Blandt den moderne klassiske musik er der etablerede navne som György Ligeti, Friedrich Cerha og Georg Friedrich Haas. Klassisk musik er fortsat en vigtig del af det østrigske kulturliv, som værdsættes af et stort internationalt publikum. Festspillene i Salzburg har siden 1920 årligt trukket et stort publikum til og Wiener Philharmonikernes nytårskoncert transmitteres til mere end 40 forskellige lande. Udover den klassiske musik er der i dagens Østrig et stort publikum til popmusik, hvor bands som S.T.S. og Austria 3 gør sig bemærket samt enkeltkunstnere som Udo Jürgens, Peter Alexander, Wolfgang Ambros, Georg Danzer, Rainhard Fendrich og den meget populære sangerinde Christina Stürmer. Flere af den moderne musiks kunstnere har opnået internationalt gennembrud, blandt andet Falco (alias Johann "Hans" Hölzel), Hubert von Goisern og DJ Ötzi, ligesom elektronisk musik fra Østrig har også nået en international betydning eksempelvis gennem Kruder & Dorfmeister. Flere alternative musikgrupper, som også er blevet kendt udover Østrigs grænser, har udviklet sig ved siden af mainstream. Her kan eksempelvis nævnes Kurt Ostbahn, DENK, hiphopbandet Texta fra Linz, punkbandet Red Light Flash fra Graz og heavy metal bandet Belphegor fra Salzburg. Joe Zawinul og hans gruppe Weather Report, der blandt andet talte amerikaneren Miles Davis, var med til at skabe en ny stilretning indenfor 1970'ernes musikalske fusioner mellem jazz, rock, funk og soul. Teater Opera har haft stor indflydelse på udvikling af teaterkunsten i Wien. For hoffet var operaen en ideel udtryksmåde for absolutismen, og i det 18. århundrede blev det regnet for den fornemste kunstart af alle. I tiden inden martsrevolutionen havde teaterlivet gode vilkår både gennem faste trupper i Wien og de mere folkelige omvandrende trupper i Østrig. Fra denne tid stammer også flere teaterbygninger blandt andet Theater an der Wien, og landets største lystspildigter Johann Nestroy dominerer i denne periode Wiens teaterliv med det socialkritiske folketeater. Operaen fandt også den populære mellemform i form af operette, som havde et stort publikum i Wien, og i det 20. århundrede har teaterformerne stadigt udviklet sig, blandet andet gennem Festspillene i Salzburg. Fra 1970'erne oplevede teateret i Østrig fornyet opsving, hvor også det eksperimenterende teater vandt frem. En anden afart af teaterformen er kabaret-genren, der har stor udbredelse i Østrig. Inden for kulturens rammer beskæftiger kabareten sig med politiske eller dagligdags temaer – i enkelte tilfælde også kritiske temaer – med en balance mellem komedie, teater og underholdning, der ofte er lokalt præget fra det enkelte forbundslands egn. De vigtigste teaterscener i Wien er: Burgtheater, Akademietheater, Volkstheater, Schauspielhaus, Theater in der Josefstadt og Vienna's English Theatre. Litteratur Blandt de kendteste ældre østrigske forfattere er biedermeier-forfatterne Franz Grillparzer og Johann Nestroy fra Wiener Moderne. Fra tiden i den Første Republik er kendte forfattere som Stefan Zweig, Joseph Roth, Robert Musil, Karl Kraus, og Bertha von Suttner der i 1905 fik tildelt Nobels fredspris. Moderne forfattere fra den Anden Republik er f.eks. Friedrich Torberg, Felix Mitterer, Thomas Bernhard, Peter Handke og Elfriede Jelinek, der i 2004 fik Nobelprisen i litteratur. Arkitektur Der findes arkitektur fra den romanske epoke, som endnu står i dag. Et eksempel på romansk byggeri i Østrig er Dom zu Gurk i Kärnten. Gotik afløste den romanske stil, som først slog igennem i Østrig omkring 1250, men derimod også var dominerende helt frem til 1500. Stephansdom i Wien er det vigtigste eksempel på gotisk bygningsværk, som også har betydning i international sammenhæng. Renæssance er stort set ikke repræsenteret i den østlige del af Østrig, da man i den periode på grund af krigene mod det Osmanniske Rige ikke havde de fornødne midler til at bygge. Byggestilen kan i stedet findes i eksempelvis Innsbruck og Graz samt i mange små byer. Barok er til gengæld rigt repræsenteret, der med næsten hundrede års forsinkelse satte ind omkring 1690. Stilen dominerer mange bykerner, da Østrig i denne tid oplevede et enormt byggeboom, og mange ældre sakrale bygninger blev ombygget. Den store aktivitet i denne periode gav så til gengæld en mere stille periode i rokoko og klassicismen, der arkitektonisk er svagt repræsenteret i Østrig. Et fornyet byggeboom opstod særligt i Wien med bygningen af Ringstraße, hvor den danske arkitekt Theophil Hansen gjorde sig gældende med bygninger som parlamentet, børsen og musikforeningen, og reguleringen af Wienfloden i sidste halvdel af 1800-tallet. Fra 1900 fik jugendstil sin korte opblomstringsperiode og satte tydelige spor i arkitekturen, ikke mindst i Wien, hvor stadtbahn-stationerne blev tegnet af Otto Wagner. Herefter var det nyklassicisme, der frem til 1950'erne satte præg på arkitekturen, og i nyere tid er det modernisme og postmodernisme, der præger arkitekturen. Bykernerne i Salzburg, Graz og Wien er opført på UNESCO's Verdensarvsliste. Endvidere er slottet Schönbrunn opført på verdensarvslisten. Videnskab og nobelprismodtagere I den første del af det 20. århundrede har Østrig givet væsentlige bidrag til videnskaben med blandt andet følgende tænkere og forskere: Richard Zsigmondy, der beviste den heterogene natur af kolloide løsninger, grundlæggerne af Kvantemekanikken Wolfgang Pauli og Erwin Schrödinger, grundlæggeren af psykoanalysen Sigmund Freud, Wienerkredsens filosoffer og Ludwig Wittgenstein, dyrepsykologiens fader Konrad Lorenz, filosoffen Karl Popper, bilkonstruktøren Ferdinand Porsche, opfinderne Viktor Kaplan og Joseph Ressel, patologen Karl Landsteiner, der opdagede AB0 blodtyperne, "mødrenes frelser" Ignaz Semmelweis samt økonomerne Carl Menger, Joseph Schumpeter og Friedrich August von Hayek. Mad og drikke Det østrigske køkken har på grund af landets historie haft stor indflydelse fra Ungarn, Bøhmen, Italien og Frankrig. Gennem den traditionelle regionale kogekunst fra forbundslandene er køkkenet meget alsidigt. Typiske østrigske retter er Wienerschnitzel, Brathendl (panerede stegte kyllingestykker), gullasch, og fiskeretter som karper og foreller. De søde retter som Sachertorte, Apfelstrudel og Kaiserschmarrn (tyk pandekage med rosiner serveret i småstykker med puddersukker) er alle verdensberømte. Østrig har et rigt restaurationsliv med både traditionel østrigsk mad og udenlandsk køkken, og særligt i Wien har man en stærk tradition for et etnisk alsidigt køkken, der har rødder tilbage til Wien som metropol i det Østrig-ungarske rige. Indvandringen fra øst i anden halvdel af det 20. århundrede har ligeledes sat sit præg på restaurationsudbuddet. Wienercaféen, med sit udbud af et utal af kaffesortimenter, er verdensberømt, og hører sammen med den franske og italienske kaffe til de mest traditionsrige i Europa. Vinproduktionen er forbundet med store traditioner i Østrig. Vinen eksporteres såvel i Europa som oversøisk (primært USA), og er særligt siden midten af 1990'erne blevet kvalitetsmæssigt bedre. Østrigerne drikker knap 40 liter vin pr. person årligt. Vinen har en særlig betydning i forbindelse med heurigenkulturen, hvor vinbønderne udskænker egen vin og ofte også tilbyder bespisning i mindre omfang, ofte i form af kold mad såsom brød, pølse, skinke og ost. Heurigenkulturen er mest udbredt i den østlige del af landet. Også øl har stor betydning i Østrig, hvor der findes omkring 140 bryggerier og der drikkes knap 109 liter øl pr. person årligt. Hovedstaden Wien har lagt navn til øltypen wiener øl, i Danmark bedst kendt som classic. Den er udviklet af bryggeren Anton Dreher i 1840, på hans bryggeri i klein Schwechat, lidt udenfor Wien. Sprogligt har det østrigske køkken en helt række egne østrigske gloser for råvarerne, f.eks.: Medier Österreichischer Rundfunk er landets public service-virksomhed, der driver ORF1, ORF2, TW1 og ORF Sport Plus. ORF er lokaliseret i Wien, og står også for radiokanalerne Ö1, Hitradio Ö3 og FM4. De vigtigste private stationer er ATV, musikstationen gotv og stationen der sender i Wiens metropolområde Puls TV. Østrigs største dagblad er Kronen Zeitung, der i 2007 havde et oplag op omkring 1 million eksemplarer. Sport Østrig har med naturen gode forudsætninger for skisport, og især inden for alpine discipliner har landet gennem årene haft en række dominerende sportsudøvere i disse sportsgrene. Blandt de største navne kan nævnes Franz Klammer, Hermann Maier, Benjamin Raich og blandt kvinderne Annemarie Moser-Pröll og Renate Götschl. Lignende sportsgrene som snowboarding og skihop er også vidt udbredt. Kendte skihoppere omfatter Armin Kogler og Andreas Goldberger. Den mest populære holdsport i Østrig er fodbold, og den bedste fodboldrække er Bundesligaen, hvor flere hold kendt fra europæiske turneringer som Rapid Wien, Red Bull Salzburg og Sturm Graz spiller. Østrigs fodboldlandshold har dog ikke meget international succes, selv om landet sammen med Schweiz var værtsland for EM 2008. Udover fodbold, har Østrig også professionelle nationale ligaer til andre større sportsgrene inklusiv ishockey og basketball. I håndbold har et af Europas bedste kvindehold gennem mange år været det østrigske Hypo Niederösterreich. Se også Verdens lande Noter Referencer Litteraturliste Béhar, Pierre. Østrig-Ungarn. København: Forum, 1992. Birkebæk, Per. Østrig. København: Munksgaard, 1985. Dochweiler, Annette. Turen går til Østrig (22. udgave). København: Politikens Forlag, 2000. Müller-Kaspar, Dr. Ulrike et al. Österreich von A bis Z, Von Ostarrichi bis ins 21. Jahrhundert. Wien: Tosa Verlag, 2005. Nielsen, Ove Bork. Østrig rundt. København: Skarv, 1989. Sørensen, Kurt. Habsburg-imperiets udvikling fra slaget ved Mohacs til Ausgleich. Aarhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 2001. Thaler, Peter. The Ambivalence of Identity: The Austrian Experience of Nation-Building in a Modern Society. West Lafayette: Purdue University Press, 2001. Thaler, Peter. Grænsetilfælde: Nationale og etniske identiteter i konflikt og overgang. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2004. Vocelka, Karl. Geschichte Österreichs, Kultur-Gesellschaft-Politik. München: Wilhelm Heyne Verlag, 2002. Zöllner, Erich. Geschichte Österreichs.'' Wien: Verlag für Geschichte und Politik, 1990. . Eksterne henvisninger CIA World Factbook – Austria Medlemsstater af Europarådet Føderale republikker
903
https://da.wikipedia.org/wiki/Athene
Athene
Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi. Hendes modstykke i den romerske mytologi er Minerva. Hun var desuden skytsgudinde for byen Athen. Athene er datter af Zeus og Metis. Hendes fødsel var anderledes end andre fødsler, da hun kom ud ad Zeus' hoved (eller lår, afhængig af mytologisk tradition). Hun er endvidere søster til Ares. Hun fremstilles som ung kvinde i krigsudrustning, med spyd, hjelm og et skjold prydet af et gorgonhoved (vrængende kvindehovede med hugtænder). Gorgonen på Athenes skjold hedder Medusa. I Iliaden hjalp hun Achilleus til at besejre Hektor. Stamtræ Se også Athenæum De græske guders familietræ Kilder og henvisninger Græske guder
904
https://da.wikipedia.org/wiki/Atlanterhavet
Atlanterhavet
Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet. Det har navn efter titanen Atlas. Hvis man tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 106.450.000 km², med en gennemsnitlig dybde på 3.332 meter, og det giver et rumfang på 354.700.000 km³. Hvis man ikke tæller de tilstødende have med, dækker Atlanterhavet et areal på 82.362.000 km² med en gennemsnitlig dybde på 3.926 meter, og det giver et rumfang på 323.600.000 km³. Den største dybde er på 9.200 meter. Havbundens alder varierer meget. For ca. 55 millioner år siden begynde den midtatlantiske ryg at åbne sig og presse lava op, som stivnede og dannede ny havbund. Jo nærmere man kommer den midtatlantiske ryg, jo yngre er havbunden. Midtryggen løber også i dag ned igennem Atlanterhavet fra nord til syd. Med sine 65.000 km er den meget længere end nogen bjergkæde på land. Den rager 3-5 km op over den øvrige havbund, og går midt gennem Island. Den midtatlantiske ryg er en undersøisk bjergkæde, der bliver presset op og til siden af den underliggende lava. Amerika og Europa/Afrika bliver således skubbet væk fra hinanden med en fart af ca. 2 cm om året. Dermed bliver Atlanterhavet hele tiden større. Nogle af verdens rigeste fiskeforekomster findes ved Atlanterhavets banker, f.eks. Newfoundlandsbankerne og bankerne omkring De britiske øer og Norge på et par hundrede meters dyb. En lang række store havpattedyr lever i Atlanterhavet; mod nord tæt ved Ishavet findes hvalroser og søkøer, mens andre dyr som blåhvalen og spækhuggere findes i stort set hele havet. I de varmere områder findes grindehvaler, kaskelothvaler og forskellige arter af delfiner. Se også Den termohaline cirkulation Golfstrømmen Grønlandspumpen Verdenshave Referencer Eksterne henvisninger Kænozoikum Mesozoikum
905
https://da.wikipedia.org/wiki/Judo
Judo
Judo er en moderne japansk kampsport, udviklet af Jigoro Kano i 1882 fra kampkunsten ju-jutsu, og består kun af en række kasteteknikker og holdegreb. Judo er baseret på shin-budo og oversættes bedst med den milde vej. Udøvere af judo kaldes jūdōka. Historie Jigoro Kano (1860 – 1938) studerede på universitetet i Tokyo, og trænede samtidig jujutsu. Han trænede bl.a. Tenjin Shinyo-ryu og Kito-ryu og begyndte hurtigt at undervise selv. Med sin videnskabelige indfaldsvinkel begyndte han at finde på nye teknikker og havde en ide om at udvikle både krop og karakter hos unge mennesker gennem kampsports træning. Han formulerede sine ideer med 2 grundsætninger: Kano var præsident for Japans nationale sportsforbund, og medlem af IOC fra 1909 og til sin død i 1938. Han var stærkt medvirkende til, at judo blev den første asiatiske kampsport på det olympiske program ved OL i Tokyo 1940. Dette blev dog ikke til noget da Tokyo fik frataget legene pga. Japans krig mod Kina. Legene blev derefter flyttet til Helsingfors, men blev droppet på grund af 2. verdenskrig. Da Japan skulle være vært for OL i 1964, måtte Japan vælge en sportsgren, der skulle deltage og dermed fik judo sin debut. Judo var ikke på det olympiske program i 1968, men fra OL 1972 i München har judo været fast på det olympiske program som sportsdisciplin. I Danmark Dansk Jiu-jitsu Forening blev stiftet i 1944, med det formål at træne Kano jiu-jitsu (det vil sige judo), med Knud Janson som formand. I slutningen af 1940'erne underviste japaneren Gunji Koizumi (1885 – 1965) i Danmark. Han havde været i London siden 1918. Dansk Jiu-jitsu Forening blev sidenhen opdelt i Dansk Judo Union og Dansk Judo Sports Forbund i 1952, fordi Dansk Judo Sports Forbund med Knud Janson som formand ikke ønskede at videreføre japanske traditioner (blandt andet siddende buk, etc.) og ikke tillod stranguleringer i sports kamp. Sidst i 1950'erne kom japaneren Kenshiro Abe og underviste og på lejrene i Vingsted underviste en anden japaner også ved navn Ichiro Abe, som i dag har 10.Dan og besøgte de danske judokaer på sommerlejren i 2011 I 1970 blev de 2 foreninger atter lagt sammen til Dansk Judo og Jiu-Jitsu Union, der derefter blev optaget i Danmarks største sportsforbund, Danmarks Idræts-Forbund. Konkurrenceregler Varighed på konkurrence En konkurrence varer i op til fem minutter for mændene og fire minutter for kvinderne. Har en af udøverne inden tiden er gået scoret ti point – en Ippon – vinder udøveren konkurrencen. Pointsystem Ippon (一本) er ligmed ti point, og kan tildeles for et perfekt udført kast, hvor modstanderen lander på ryggen, og kastet er udført med kraft, hurtighed og præcision, samt kontrol, hvilket er det vigtigste. Selvom modstanderen blev kastet med kraft og hurtighed, ville det ikke betyde noget, hvis der ikke var kontrol i kastet. Mindre point kan ligeledes tildeles for sidstnævnte. Konkurrencen kan afgøres i løbet af få sekunder, ved modtagelse af ippon og dermed vinder. En ippon kan også opnås, hvis modstanderen holdes fikseret på ryggen i 20 sekunder, i et holdegreb (se nedenfor), eller hvis modstanderen slår i måtten med enten hænder eller fødder, som tegn på at vedkommende overgiver sig.. Yuko (有効, 5 point) kan tildeles ligeledes for et dårligt kast, ligeledes på grund af mangel på kontrol. Der kan i enkelte tilfælde blive tildelt en 'yuko', ved blot at trække modstander til jorden, uden at udføre et kast. Uanset hvor mange yuko der opnås, rangerer tildeling af ippon og waza-ari højere end yuko. For eksempel hvis en af udøverne har én waza-ari, mens modstanderen har tre yuko, er waza-ari et bedre resultat. Endvidere er en waza-ari og en yuko, et bedre resultat end en enkelt waza-ari. Lander en modstander i "bro", altså ved at støtte med hoved og nakke, så hofte og ryg ikke rører måtten, gives der ippon til modstanderen. Laves der en såkaldt sidebro, gives der waza-ari til modstanderen. Man har haft en del nakkeskader over en periode da folk har gjort det til en strategi, at anvende hoved og nakke som støttepunkt. Derfor har IJF indført automatisk point til judokaen som kaster, når disse broer indsættes. Dette er for at få færre skader i sporten. Gulv-teknikker Hvis et kast mislykkedes og konkurrenten f.eks ikke lander helt på ryggen, kan man fortsætte ned på gulvet, til "gulvkamp". Udøveren der kastede, skal nu fortsætte ned på gulvet, og holde konkurrenten på ryggen i et holdegreb i 20 sekunder. Der findes mange forskellige holdeteknikker i gulvet, der kan inddeles i følgende kategorier: Osaekomi-waza(押込技), holdegrebs teknikker Shime-waza (絞技), strangulerings teknikker Kansetsu-waza (関節技), låse teknikker (armlåse) Pointstraf Udøverne kan også få trukket point fra ved fejl, kaldet shido (指導). Det er tilladt at fortsætte konkurrencen udover konkurrencezonen, hvis et kast er indledt indenfor konkurrencezonen. Pådragelse af skade der er udført med vilje medfører diskvalificering, kaldes Hansoku make. Derudover må udøveren ikke være overdrevent defensiv, dette medfører straf. Der er tre former for straf, inden udøveren bliver diskvalificeret. Oprindeligt gav shido 3 point til den anden udøver, men da denne blev afskaffet i 2009, er shido nu blot en advarsel. Brydes reglerne igen, modtager udøveren endnu en shido, opnår man i alt 3 shidoer, så tæller dette som en hansoku make (diskvalifikation). Shido – Kan opnåes ved at bryde eventuelle sikkerhedsregler, eller ved kun at være defensiv, og advarsel modtages Chui – Modstanderen får automatisk 5 point, hvilket svarer til en yuko, fordi udøveren har modtaget en Shido tideligere i konkurrencen (anvendes ikke længere) Keikoku – Modstanderen får automatisk 7 point, hvilket svarer til en waza-ari, fordi udøveren har modtaget en Chui tideligere i konkurrencen (anvendes ikke længere) Hansoku-make – Modparten vinder automatisk konkurrencen, enten fordi udøveren 3 shidoer, og alligevel have brudt reglerne igen, som en indirekte hansoku-make, eller fordi udøveren har foretaget noget, der fører til direkte diskvalifikation, en direkte hansoku-make. Sikkerhedsregler Skader en udøver en anden udøver med vilje, medfører dette diskvalificering (hansoku-make) Slag og spark er ikke tilladt, det kan føre til diskvalifikation At gribe under bæltet eller i benet, fører automatisk til diskvalifikation Defensiv position i flere sekunder af gangen, kan føre til shido At røre ved modstanderens ansigt bevidst er ikke tilladt, det kan føre til en shido Skaller er ikke tilladt, det kan føre til shido At bøje sig selv ned mod jorden er ikke tilladt, kan føre til shido Teknikken kendt som Daki Age er ikke tilladt Teknikken kendt som Kawazu Gake er ikke tilladt Teknikken kendt som Kani Basami er ikke tilladt. Den blev bandlyst i 1980, på grund af at judo-udøver Yasuhiro Yamashita brækkede et ben, fordi han blev kastet af denne teknik Det er ikke tilladt at tale med hinanden under konkurrencen. Man må ikke have metal-lignene genstande, såsom hårspænder, piercinger, vielsesringe eller lignene på under konkurrencen. Dommerudtryk Der er forskellige dommerudtryk i en judokonkurrence: Hajime – Begynd (konkurrencen sættes i gang) Sono mama – bliv liggende i samme position Osaekomi – holdegreb indsat Hantai – sidedommernes afgørelse forlanges (anvendes ikke mere) Hikiwake – uafgjort (bruges kun ved holdturneringer) Yoko – 5 point Ippon – 10 point, udøveren vinder konkurrencen med det samme, hvis udøveren udfører et kast med kontrol og hurtighed Yoshi – fortsæt kampen Sore mate – tiden for konkurrencen er udløbet Mate – Stop (konkurrencen stoppes) Shido – Straf – advarsel Chui – Straf – minus 5 point (anvendes ikke mere) Keikoku – Straf – minus 7 point (anvendes ikke mere) Hansoku-make – diskvalifikation – enten direkte, eller på grund af opnåelse af 4 Shido eller ulovlig teknik Fusen gashi: Sejr til modparten på grund af udeblivelse fra konkurrencen Konkurrencezone Konkurrencezonen er et areal på 14 m × 14 m, hvor underlaget består af skummadrasser beklædt med blød plastic, hvilket forebygger, at udøverne kommer til skade, når de bliver kastet i gulvet. Konkurrencezonen er delt op i en mindre zone i centrum på 6 m × 6 m. Udenom er der en en meter bred advarselszone. Står udøveren i advarselszonen skal udøveren angribe indenfor fem sekunder ellers afbryder dommeren med kommandoen 'mate' (stop/afbryd). Yderst er der en tre meter bred sikkerhedszone, som skal forhindre at udøverne ryger ned fra podiet, hvis de ruller efter et kast. Judogi Judoudøvere skal have en dragt på, kaldet en judogi. Judogien blev oprindeligt designet af Jigoro Kano i 1907. Judogien består af en jakke, bukser samt bælte. Bæltet indikerer hvilken grad udøveren har (se nedenfor under bæltesystem). Judogien består af 100% bomuld, og er meget slidstærk, da dragten skal kunne holde til konstant 'riveri'. De fleste udøvere anvender en hvid judogi, mens den blå judogi er af nyere oprindelse og anvendes af et mindre antal udøvere. Den blå judogi er opfundet til konkurrence så dommeren nemmere kan skelne mellem kæmperne. Udøverne skal desuden være rene, have korte negle, have hverken voks i håret eller make-up og neglelak på du må selvfølgdig ikke havde metal ting i håret eller om armen Bæltesystem Se også Jigorō Kanō, opfinderen af judo Eksterne henvisninger Judo.dk Dansk judo og ju-jitsu union Japansk kampsport
906
https://da.wikipedia.org/wiki/Judy%20Garland
Judy Garland
Judy Garland (født Frances Ethel Gumm;10. juni 1922, død 22. juni 1969) var en amerikansk skuespillerinde og sangerinde. Judy Garland blev født i 1922 i Grand Rapids i Minnesota og fik kælenavnet: "Den lille fugl med den store stemme". af sin far Francis "Frank" Gumm og sin mor Ethel Milne. Hendes kendingsmelodi var "Over the Rainbow" fra musicalfilmen Troldmanden fra Oz (eng. The Wizard of Oz), som havde premiere i 1939. Senere var hun med i filmene Mød mig i St. Louis, Easter Parade og En stjerne fødes. Hun var gift fem gange: med David Rose (1941-1944), Vincente Minnelli (1945-1951), som hun fik Liza Minnelli med, Sidney Luft (1952-1965), som hun fik Lorna Luft og Joey Luft med, Mark Herron (1965-1969) og fra 1969 til sin død med Mickey Deans. I begyndelsen af 1969 var Garlands helbred forværret, og hendes sidste koncertoptræden var i marts 1969 i København. Hun døde samme år i en alder af 47 år efter en overdosis af barbiturater. I Januar 2017 valgte familien at flytte Garlands jordiske rester, fra Ferncliff Cemetery I New York, til Hollywood Forever Cemetery I Hollywood Los Angeles. Referencer Eksterne henvisninger Skuespillere fra USA Hollywood Walk of Fame Oscar-nominerede skuespillere Amerikanere i 1900-tallet
907
https://da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%B8nvirke
Skønvirke
Skønvirke var et dansk tidsskrift, etableret 1914, for kunstindustri og bruges i dag også som en betegnelse for en særlig dansk stilretning; en blanding af Jugendstil (tysk), Art nouveau (fransk), Arts and Crafts (engelsk) på den ene side og nordisk nationalromantik på den anden. Stilen blomstrede i samme periode som nationalromantikken, dvs. ca. 1895–1915. Tidsskriftet blev lanceret af arkitekten Caspar Leuning Borch, der sammen med Anton Rosen var ledende eksponenter for stilen. Leuning Borch spillede også en hovedrolle i dannelsen af Selskabet for dekorativ Kunst, stiftet 1901. Første gang, han anvendte begrebet, var i et udstillingskatalog i 1907. Den altoverskyggende person inden for stilretningen er multikunstneren Thorvald Bindesbøll. Arkitektur Leuning Borchs villa Solheim i Vedbæk for farvefabrikant Walter Stelling med observatorium og et norsk lysthus (1903–04) ses ofte som en opsummering af dyderne i Skønvirke: Anvendelsen af danske materialer (tegl, granit og træ) og historisk dansk byggeskik (bindingsværk), en pittoresk og assymmetrisk komposition af bygningskroppen koblet med forskellige dekorative enkeltheder fra jugendstilen. Inspiration fra japansk kunst ses også til tider i skønvirkestilen, især i fornyelsen af ornamentikken, der blev domineret af svungne linjer, vilde blomster, insekter og havets flora og fauna. Inspirationen fra udlandet var varierende – nogle arkitekter optog mange træk fra jugendstilen, således Rolf Schroeder, mens andre, såsom P.V. Jensen Klint, holdt sig udelukkende til danske historiske forbilleder. For mange, især Jensen Klint, var Skønvirke også et oprør mod industrialiseringen af håndværket og en tilbagevenden til det personlige aftryk i materialet. Andre centrale skikkelser omkring tidsskriftet var Jensen Klint og Jens Møller-Jensen, og andre aktører, der knyttes til Skønvirke-æstetikken, er bl.a. Aage Langeland-Mathiesen og Knud V. Engelhardt, arkitekten Hack Kampmann i samarbejde med Karl Hansen Reistrup, der byggede Marselisborg Slot og Aarhus Teater, Herman A. Kählers keramiske værksted samt Martin Nyrop med bl.a. Københavns Rådhus, der blev tidens væsentligste monument og et vidnesbyrd om den stræben mod et Gesamtkunstwerk, der var typisk for Skønvirke. Arkitekten Carl Brummer var ikke en central skikkelse i dette miljø, men hans nybarokke villaer i Ryvangen deler skønvirkeæstetikken. Brummer var dygtig til at formidle sin arkitektur i udlandet via samtidens fagtidsskrifter, og hans villaer blev publiceret i Tyskland og Mellemeuropa. Keramik og dekorativ kunst Især keramikken blev en mulighed for at skabe personligt udformede ting, og kunstkeramikken blev et blomstrende felt kræfter såsom Bindesbøll, J.F. Willumsen og familien Skovgaard, især Joakim Skovgaard. Men også de store virksomheder var med på moden og satte genstande i produktion, således Den kongelige Porcelainsfabrik og Aluminia (bl.a. Christian Joachim og Harald Slott-Møller), Bing & Grøndahl og Georg Jensen Sølvsmedie. Møbelkunsten blev et virkefelt for bl.a. Nyrop, Bindesbøll og Anton Rosen. Malerirammen blev også en udfordring for håndens arbejde, som blev taget op i opposition til maskinsnedkeriets produkter, hvilket ses af bl.a. Harald Slott-Møller (Dansk landskab, 1891) og J.F. Willumsen (Jotunheim, 1892–93). Rammerne blev en forlængelse af billedernes fortællinger eller stemninger. Kunsthåndværk Kunsthåndværket oplevede generelt en opblomstring i skønvirketiden. Vævning, knipling, filering og hedebosyning var gamle håndværk, der blev taget op igen, og til bl.a. broderi leverede Clara Wævers broderiforretning (1890–1917) mønstre. På Jenny la Cours (1849–1928) væveskole på Askov Højskole og på Dansk Husflidsselskabs Vævestuen i København, oprettet 1913, vævede kunstnerne med inspiration fra nordiske og især danske almuevævninger. Billedvævningen blev genoptaget med fx Kristian Møhls (1876–1962) naturalistiske og mytiske tegninger til Mette Westergaards (1866–1951) vævninger. Lorenz Frølich udførte nogle forlæg til en serie gobeliner til Københavns Rådhus med udgangspunkt i sine illustrationer til Adam Fabricius' (1822–1902) Illustreret Danmarkshistorie (1854–55). De blev vævet 1902–20 under ledelse af Dagmar Olrik, mens Joakim Skovgaards billedtæpper med bl.a. folkevisemotiver til Christiansborg Slot (1920–26) vævedes af Kristiane Konstantin-Hansen (1848–1925), Johanne Bindesbøll (1851–1934) og Georgia Skovgaard (1893–1973). I Sønderjylland, der dengang endnu var under preussisk herredømme, var den tyske jugendstil og Heimatschutz-stil levende, hvilket sammen med skønvirkestilen prægede Skolen for Kunstvæveri i Skærbæk (1896–1904), oprettet af præsten Johannes Jacobsens (1854–1919). Kilder Den Store Danske Tidsskrifter fra Danmark Etableret i 1914 Stilperioder Kunst fra Danmark Nationalromantik
909
https://da.wikipedia.org/wiki/Juleevangeliet
Juleevangeliet
Juleevangeliet er den danske betegnelse for Lukasevangeliet kapitel 2 () vers 1-14, nogle gange vers 1-20, der beretter om Josefs og Marias rejse fra Nazaret til Betlehem, Jesu fødsel i stalden, englenes budskab til hyrderne og deres besøg hos barnet i stalden. Referencer Evangeliet
910
https://da.wikipedia.org/wiki/Juli
Juli
Juli er årets syvende måned. Den er opkaldt efter Julius Cæsar. Ældre dansk navn: Ormemåned. I første halvdel af måneden bærer lindetræerne store mængder af lysegule blomster med fin duft. Juli i Danmark Normaltal for juli Middeltemperatur: 16,9 °C Nedbør: 65 mm Soltimer: 227 Vejrrekorder for juli måned 1903 - Den laveste lufttemperatur målt i juli: -0,9 °C i Gludsted Plantage. 1904 – Den tørreste med kun 15 mm nedbør. 1922 – Den solfattigste med kun 137 soltimer. 1931 – Den vådeste med hele 140 mm nedbør. 1979 – Den koldeste juli med en middeltemperatur på 13,6 °C. Max- og minimumtemperaturen var hhv. 23,9 og 4,0 °C. 1983 – Denne juli tangerede med tørkerekorden på 15 mm fra 1904. 1994 – Denne juli tangerede med tørkerekorden på 15 mm fra 1904, hvilket også skete i 1983. 2006 – Den varmeste juli med en middeltemperatur på 19,8 °C. Max- og minimumtemperaturen var hhv. 33,5 og 4,7 °C. 2007 – Denne juli blev den næstvådeste juli i 135 år med et landsgennemsnit på 127 mm nedbør. 2018 – Den solrigeste juli med 339 soltimer. 2022 - Den højeste lufttemperatur målt i juli: 35,9 °C i Abed på Lolland. Kilder Eksterne henvisninger Dmi: Månedens vejr Måneder
911
https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob%20Gade
Jacob Gade
Jacob Thune Hansen Gade (29. november 1879 i Vejle – 20. februar 1963 i Thorøhuse) var en dansk komponist, violinist og dirigent. Jacob Gade tjente sig op nedefra. Han begyndte som spillemand i sin fars orkester hjemme i Vejle; men allerede som 16-årig tog han til København. Her opnåede han efterhånden at blive kapelmester på nogle af byens største restauranter og teatre. I 1919 rejste han til USA og spillede sig til en plads som violinist i et af New Yorks symfoniorkestre; men i 1921 vendte han tilbage til København til en stilling som kapelmester i Palads-biografen. Det var her, at han i 1925 komponerede Jalousie, Tango Tsigane til en film og dermed begyndte vejen mod verdensberømmelse. Tango Jalousie er en af de mest populære og mest spillede melodier, der nogensinde er komponeret. I 1931 trak Gade sig tilbage og virkede fra nu af kun som komponist. Han flyttede til Thorøhuse syd for Assens i 1943 og boede der til sin død i 1963. Han fik i 1971 gaden for sin sidste residens opkaldt efter sig. 1956 var han blevet Ridder af Dannebrog. Ved sin død stiftede Gade testamentarisk Jacob Gades Legat, der bygger på hans formue og stadig indtjener royalty på hans musik. Legatet gives til unge talentfulde musikere. Eksterne henvisninger Artikel om Tango Jalousie Komponister fra Danmark Violinister fra Danmark Dirigenter fra Danmark Personer fra Vejle Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Personer i Dansk Biografisk Leksikon Danskere i 1900-tallet Riddere af Dannebrog
914
https://da.wikipedia.org/wiki/Jagthorn
Jagthorn
Et jagthorn er et instrument af typen messingblæser. Da et jagthorn ikke har ventiler, er man begrænset til at bruge naturtonerne. Jagthornet bruges mest som signalhorn under jagt. Jagthorn findes i to typer: Fürst Pless og Parforce. Fürst Pless-hornet er det lille horn og er det bedst anvendelig til jagt af de to. Det er stemt i tonen B og har en rørlængde på ca. 135 cm. Parforce-hornet findes i to udgaver med en diameter på henholdsvist 51 cm og 34 cm. Disse horn er også stemt i B og har en rørlængde på ca. 270 cm. Parforce-hornene klinger en oktav dybere end Fürst Pless-hornet. Messingblæseinstrumenter Horn
920
https://da.wikipedia.org/wiki/Janteloven
Janteloven
Janteloven er en række "love" opridset i romanen En flygtning krydser sit spor (1933) af Aksel Sandemose. Romanen beskriver hovedpersonen, Espen Arnakkes, opvækst i den fiktive by Jante (heraf lovens navn) i begyndelsen af det 20. århundrede. Aksel Sandemose voksede selv op i Nykøbing Mors, og byen bliver ofte fremhævet som model for hans litterære Jante. Selv vedkender han sig i forordet til bogen kun at have benyttet Nykøbing Mors som netop model til Jante i det ydre omrids. Men den reelle og langt alvorligere anklage i bogen går på, at der findes et universelt Jante, som alle er skyldige i at bidrage til. Janteloven er hverken bundet til Nykøbing Mors, til Danmark eller til begyndelsen af det 20. århundrede, men til den måde mennesker behandler hinanden på. Sandemose: Jantelovens 10 bud Jantelovens 10 bud lyder som følger: "Du skal ikke tro, du er noget." "Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os." "Du skal ikke tro, at du er klogere end os." "Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os." "Du skal ikke tro, at du ved mere end os." "Du skal ikke tro, at du er mere end os." "Du skal ikke tro, at du dur til noget." "Du skal ikke le ad os." "Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig." "Du skal ikke tro, at du kan lære os noget." Straffeloven I bogen tilføjes de ti bud et ellevte i Jantes straffelov. Det er formuleret som et spørgsmål og lyder: 11. Du tror måske ikke at jeg ved noget om dig? Et citat er bedst til at beskrive anvendelsen af straffeloven: Ændret betydning Sandemose skrev om arbejderklassen i byen Jante og om en kreds af mennesker med samme sociale position. Senere har janteloven fået ændret betydning: til dem der vil bryde ud af deres sociale lag og nå en højere position i samfundet generelt. Noter Litteratur Dansk kultur
921
https://da.wikipedia.org/wiki/1933
1933
Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 Se også 1933 (tal) Begivenheder Det værste år i den store depression. Januar 5. januar – Arbejdet på Golden Gate-broen ved San Francisco begynder. 30. januar – Adolf Hitler bliver tysk kansler. 30. januar - Kanslergadeforliget Februar 2. februar - Adolf Hitler suspenderer det tyske parlament 27. februar – Rigsdagsbranden i Berlin 28. februar - Rigspræsident von Hindenburg og rigskansler Adolf Hitler udsteder Rigsdagsbrandforordningen Marts 4. marts – Herbert Hoover (1929 – 1933) afløses af Franklin D. Roosevelt (1933 – 1945) som amerikansk præsident. 5. marts - ved valgtet til den Tyske Rigsdag opnår Hitlers NSDAP knap 44% af stemmerne 12. marts - koncentrationslejren, Sachsenhausen, åbnes i Oranienburg udenfor Berlin 13. marts - Joseph Goebbels bliver tysk minister for information og propaganda 15. marts - i Tyskland proklamerer Adolf Hitler Det Tredje Rige og forbyder venstrefløjens aviser, samt koshermad 22. marts – Kz-lejren Dachau åbner ved München. 24. marts - den Tyske Rigsdag vedtager bemyndigelsesloven, hvored Rigsdagen bemyndiger Adolf Hitler og den nazistiske regering til at lede Tyskland uden om Rigsdagen April 3. april - den første flyvning over Mount Everest gennemføres af fire englændere. 4. april - Luftskibet USS Akron forliser i dårligt vejr ud for New Jersey i USA i den indtil da mest dødelige ulykke med luftskibe. 5. april - Konflikten om Østgrønland afsluttes ved en afgørelse fra Den Internationale Domstol i Haag, der giver Danmark suverænitet over hele Grønland 11. april - ved lov forbydes det medlemmer af politiske foreninger i Danmark at bære uniform 26. april - Gestapo, Nazitysklands hemmelige politi, oprettes Maj maj – Karl Jansky meddeler opdagelsen af radiobølger fra midten af Mælkevejen 8. maj - Mahatma Gandhi begynder fastesultestrejke mod briterne 10. maj - bogbrændinger i Tyskland - unge nazister brænder bøger af såkaldte udstødte forfattere af på bål Juni 1. juni – Nordjysk Udstilling åbner i Aalborg. Som en del af udstillingen åbner også Aalborg Tårnet 1. juni - Nord for München åbnes koncentrationslejren Dachau, som siden bliver model for andre lejre. Fangerne modtages af et skilt med indskriften Arbeit macht frei 2. juni - ny lov i Tyskland forhindrer jødiske tandlæger og tandteknikere i at arbejde i offentlige institutioner 6. juni - Verdens første Drive-in biograf har premiere i Camden, New Jersey 7. juni - Fuldblodshesten Hyperion ejet af Jarlen af Derby vinder det engelske derby og senere på året St. Leger Stakes 8. juni - et konkordat mellem Tyskland og Pavekirken sluttes. Samtidig flygter det tyske socialdemokratis ledelse til Prag August 25. august - Ha'avara-planen om flytning af tyske jøder fra Tyskland til Palæstina indgås mellem det Zionistiske Forbund for Tyskland og Jewish Agency September 21. september - den tyske præst Martin Niemöller opfordrer til dannelse af et forbund af præster, der skal protestere mod nazistisk styring af kirken 28. september - Københavnske aviser meddeler, at politiet har forbudt "børns anvendelse af rulleskøjter og løbehjul på offentlige pladser" Oktober 6. oktober - Air France stiftes ved en fusion mellem fem franske luftfartsselskaber 10. oktober - et fly fra United Airlines på vej mellem Cleveland og Chicago ødelægges af sabotage, hvilket er første kendte tilfælde af flysabotage i historien 17. oktober - Albert Einstein ankommer til USA på flugt fra Nazi-Tyskland 20. oktober - den tjekkoslovakiske regering forbyder det tyske nazistparti i Tjekkoslovakiet. Partiet genopstår kort efter som Sudetendeutsche Partei November 12. november - ved valget til den tyske rigsdag opnår Hitlers nazistparti 43,9 % af stemmerne December 3. december – Christian 10. taler som den første danske konge i radioen. 5. december – spiritusforbuddet i USA ophæves. Det var indført i 1920. Samtidig forbydes marihuana 8. december - skolebogsbetænkningen offentliggøres. Den foreskriver, at religion skal være et rent kundskabsformidlende fag, og at krigshistorie og politisk historie i historiefaget skal træde i baggrunden. 22. december – Der afsiges dom i sagen om rigsdagsbranden i Berlin. Hollænderen Marinus van der Lubbe dømmes til døden og guillotineres, mens de øvrige frikendes – dog uden at blive løsladt fra fængslet. 26. december – Nissan etableres i Tokyo i Japan. 26. december – FM-radio patenteres. Født Januar 5. januar – Leo Carpato, dansk musiker og entertainer (død 1998). 12. januar – Liliana Cavani, italiensk filminstruktør. 16. januar – Susan Sontag, amerikansk forfatter (død 2004). 18. januar - Ray Dolby, amerikansk ingeniør (død 2013). 18. januar - John Boorman, engelsk filminstruktør. 25. januar – Corazon Aquino, filippinsk politiker og præsident (død 2009). 29. januar – Finn Henriksen, dansk filminstruktør (død 2008). 29. januar – Hugo Herrestrup, dansk skuespiller (død 2009). Februar 13. februar – Kim Novak, amerikansk skuespillerinde. 18. februar – Bobby Robson, engelsk fodboldtræner (død 2009). 18. februar – Yoko Ono, japansk kunstner. 21. februar – Nina Simone, amerikansk soulsanger og pianist (død 2003). 22. februar – Avi Sagild, dansk skuespiller (død 1995). Marts 1. marts – Youko Minamida, japansk skuespiller (død 2009). 14. marts – Michael Caine, engelsk skuespiller. 15. marts – Ruth Bader Ginsburg, amerikansk højesteretsdommer (død 2020). 19. marts – Philip Roth, amerikansk forfatter (død 2018). 24. marts – Hans Christian Ægidius, dansk skuespiller (død 2008). April 29. april – Willie Nelson, amerikansk countrysanger. Maj 5. maj – James Brown, amerikansk musiker (død 2006). 9. maj - Ib Braun, dansk billedhugger (død 2003). Juni 11. juni – Gene Wilder, amerikansk skuespiller og komiker (død 2016). 17. juni – Karen Nøhr, dansk tidligere amtsborgmester. 20. juni – Danny Aiello, amerikansk skuespiller (død 2019). Juli 3. juli – Ib Mossin, dansk skuespiller og instruktør (død 2004). 16. juli – Rita Angela, dansk skuespillerinde (død 2020). August 1. august – Ebbe Langberg, dansk skuespiller (død 1989). 15. august – Mike Seeger, amerikansk folkemusiker (død 2009). 18. august – Roman Polanski, polsk filminstruktør. 21. august – Erik Paaske, dansk skuespiller og sanger (død 1992). 31. august – Kirsten Walther, dansk skuespillerinde (død 1987). September 10. september – Jevgenij Khrunov, russisk kosmonaut (død 2000). 10. september – Karl Lagerfeld, tysk modeskaber (død 2019). 13. september – Bent Hansen, dansk fodboldlandsholdsspiller (død 2001). November 3. november – Michael Dukakis, amerikansk politiker. 3. november – John Barry, engelsk filmkomponist (død 2011). 19. november – Larry King, amerikansk studievært (død 2021). 22. november – Vagn Lundbye, dansk forfatter (død 2016). 23. november – Krzysztof Penderecki, polsk komponist (død 2020). 29. november – John Mayall, amerikansk bluesmusiker. December 15. december – Tim Conway, amerikansk komiker og skuespiller (død 2019). 23. december – Akihito, kejser af Japan. Dødsfald Januar 5. januar – Calvin Coolidge, USA's 30. præsident 1923-1929 (født 1872). 11. januar – Frederik Riise, dansk fotograf (født 1863). 19. januar - Severin Christensen, dansk læge og filosof (født 1867). 31. januar – John Galsworthy, engelsk forfatter og nobelprismodtager (født 1867). Februar 4. februar – Lauritz Vilhelm Birck, dansk politiker og nationaløkonom (født 1871). 13. februar - Søren Lund, dansk maler (født 1852). 20. februar - Ludvig Sylow, dansk fodboldleder (født 1861). Marts 9. marts – Joakim Skovgaard, dansk maler, billedhugger og kunsthåndværker (født 1856). April 4. april – William A. Moffett, amerikansk admiral (født 1869). 8. april - Julius Schovelin, dansk nationaløkonom, forfatter og politiker (født 1860). 16. april - Peter Ilsted, dansk maler (født 1861). 22. april – Henry Royce, engelsk bilfabrikant (født 1863). 26. april – Hortense Panum, dansk musikhistoriker og forfatter (født 1856). Maj 1. maj – Gerhard Nielsen, dansk folketingsformand (født 1871). 3. maj – Aksel Hansen, dansk billedhugger (født 1853). 5. maj – Frederik Raben-Levetzau, dansk udenrigsminister (født 1850). 6. maj – Georg Bestle, dansk vinhandler og grundlægger (født 1855). Juni 19. juni – Aage Langeland-Mathiesen, dansk arkitekt (født 1868). Juli 11. juli – Ove Rode, dansk politiker (født 1867). August 5. august – Victor Nyebølle, dansk arkitekt (født 1862). 7. august – Henrik Cavling, dansk redaktør og forfatter (født 1858). 23. august – Adolf Loos, tjekkisk/østrigsk arkitekt (født 1870). 29. august – Jens Jørgen Jensen-Onsted, dansk politiker og minister (født 1860). September 1. september - Johannes Pitzner, dansk politiker, bagemester og direktør (født 1865). 6. september – Vilhelm Bardenfleth, dansk politiker, jurist og minister (født 1850). 10. september – L.A. Ring, dansk maler (født 1854). Oktober 20. oktober – Gottfried Benneweis, dansk cirkusdirektør (født 1865). 29. oktober – Albert Calmette, fransk læge (født 1863). 30. oktober – Svend Kornbeck, dansk skuespiller (født 1869). November 9. november – Carl Røgind, dansk tegner (født 1871). 14. november – Poul S. Christiansen, dansk maler (født 1855). 22. november – Ulrik Plesner, dansk arkitekt (født 1861). December 4. december – Stefan George, tysk digter (født 1868). 13. december - Carl Bonnesen, dansk billedhugger (født 1868). 21. december – Knud Rasmussen, dansk/grønlandsk polarforsker (født 1879). 25. december – Francesc Macià, præsident for den autonome regering for Katalonien (født 1859). 27. december – Børge Janssen, dansk forfatter (født 1867). Sport Ryder Cup, golf – Storbritannien 6½-USA 5½ Nobelprisen Fysik – Erwin Schrödinger, Paul Adrien Maurice Dirac Kemi – ikke uddelt Medicin – Thomas Hunt Morgan Litteratur – Ivan Aleksejevitj Bunin Fred – Sir Norman Angell (Ralph Lane) Bøger En flygtning krydser sit spor af Aksel Sandemose. Jørgen Stein (2. del: Under regnbuen) – Jacob Paludan 1. september - H.G. Wells udgiver sin science fiction-roman The Shape of the Things to Come Film De tre små grise – kortfilm fra Disney 2. marts - New York er vært for verdenspremieren på filmen King Kong Eksterne henvisninger 33 Artikler om enkelte år
925
https://da.wikipedia.org/wiki/Nordjyllands%20Amt
Nordjyllands Amt
Nordjyllands Amt blev oprettet i 1970 ved en sammenlægning af de daværende Hjørring og Aalborg amter. Desuden kom amtet til at omfatte Vester Han Herred (Fjerritslev) fra Thisted Amt. Hobro og nærmeste omegn samt Hadsund Syd fra Randers Amt. Endelig blev et par små områder overført til Farsø Kommune fra Rinds Herred i Viborg Amt Kommuner i Nordjyllands Amt Amtsborgmestre 1970 – 1978 Grete Kirketerp Nielsen, (født 1910, død 1998), (Venstre). 1978 – 1983 Jens M. Nielsen, (født 1919, død 1983) (Socialdemokraterne). 1983 – 1997 Søren Madsen, (født 1932, død 2002) (Socialdemokraterne). 1998 – 2007 Orla Hav, (født 1952) (Socialdemokraterne). Senere regionsrådformand og folketingsmedlem. Strukturreformen Som led i strukturreformen ophørte amtet pr. 31. december 2006. Dets opgaver videreføres af de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og staten. De nye kommuner i det gamle Nordjyllands Amt Desuden videreføres Læsø Kommune i den udstrækning, som kommunen (Byrum-Vesterø-Hals) havde ved sin oprettelse i 1842. Endelig blev Morsø og Thisted en del af Region Nordjylland i 2007. Statistisk kilde Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk Eksterne henvisninger Amtets hjemmeside blev nedlagt i august 2007. En tidligere kopi kan ses på Internet Archive Wayback Machine Se også Danmarks amter (1970-2006) Etableret i 1970 Ophørt i 2006
926
https://da.wikipedia.org/wiki/POP3
POP3
POP3 står for Post Office Protocol version 3 (Post Kontor Protokol version 3) POP3 bruges til at hente post fra en e-mail server til ens egen computer gennem TCP/IP-protokollen. At hente post på denne måde kaldes populært at poppe sin konto. POP3, SMTP og IMAP virker alle gennem en internet-forbindelse. POP3 er en hent-protokol (klienten henter data fra serveren), hvorimod SMTP er en send-protokol (klienten sender data til serveren uden at blive forespurgt). En stor forskel mellem SMTP og POP3 er, at SMTP ikke kræver nogen form for identifikation såsom brugernavn og kodeord. Dette gør SMTP ubrugelig til at hente beskeder. POP3 virker over TCP-porten 110. Eksterne henvisninger Post Office Protocol – Version 3 , original RFC1939 Elektronisk post
927
https://da.wikipedia.org/wiki/Port
Port
Ordet port har flere betydninger. Etymologisk kommer ordet port fra latin porta og betyder passage, gate eller fra gammelfransk porte; dør. Passage Port (indkørsel) Ladeport Bovport Slotsport Borgport Byport Garageport Computer Port i computersammenhæng kan have disse betydninger: Hardwareport ip-port Geografi Port er en bydel i Beirut. Andet Den Høje Port, Porten - betegnelse for regeringen i Konstantinopel. Navnet stammer fra den gamle skik, at fyrsten siddende i paladsporten afsagde domme og gav love og påbud. Sultan Orhan skal have været den første, som kaldte sit palads i Bursa "Den Høje Port". Se også Lem (luge) Portvin "porter" Kilder/referencer Andre gennemgange
930
https://da.wikipedia.org/wiki/Cynosura
Cynosura
Cynosura (gr. "hundehale") var i den Græske mytologi en nymfe. Ifølge legenden opfostrede hun Zeus og gemte ham fra hans fader Kronos. Da hun døde, satte Zeus i taknemmelighed hende på himlen som polarstjernen. Nymfer
931
https://da.wikipedia.org/wiki/AD
AD
Forkortelsen AD har flere betydninger: Active Directory – (AD) er en indførelse af LDAP for primær brug i Windows miljøet. Anno Domini – latin og betyder (i det) Herrens år Analog-til-digital-konverter – omsætter et analogt signal til et digitalt signal Art Director – AD (og AD'er) bruges i reklamebranchen om den medarbejder der skitserer de grafiske linjer for en kampagne Airworthiness Directive – Eftersyn/ændringer der kræves udført for at holde et luftfartøj luftdygtigt ad – latin og betyder "til". Ad punkt 1 betyder også vedrørende første punkt. AD – forkortelse for Attack Damage i computerspil. Se også Dungeons & Dragons – en version (Advanced Dungeons and Dragons) forkortes ofte AD&D
932
https://da.wikipedia.org/wiki/Frugt
Frugt
Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene. Dette kan for eksempel foregå ved hjælp af frugtkød, der har en tiltrækkende funktion/effekt på dyr. De kan spise frugten, og sprede frøene gennem deres ekskrementer. Tørre kapsler der ryster frø som fra en peberbøsse når vinden rusker i dem, er en anden type frø i planteriget. Botanisk set Botanisk set er en frugt en struktur hos dækfrøede planter, udviklet fra frugtanlægget, der indeholder frø udviklet fra frøanlæg. Hos mange planter er det, man almindeligvis opfatter som "frø", i virkeligheden små uåbnede frugter, idet de er udviklet fra ét frugtanlæg. Det gælder for eksempel mælkebøtte (Taraxacum) og alle græsser. <center> {| class="wikitable" border="1" |+ Frugter kan som tommelfingerregel inddeles i nogle hovedgrupper, på grundlag af kødethed og antallet af frø ! ! Tør frugt ! Kødet frugt |- | Få frø | Nød, fx agern hos eg (Quercus) | Stenfrugt, fx kirsebær og blomme (Prunus) |- | Mange frø | Kapsel, fx valmue (Papaver) | Bær, fx [[Ribs-slægten|ribs ('Ribes)]] og Agurk (botanisk slægt) |} </center> Kulinarisk set I dagligsproget anvendes ordet frugt (spiselig frugt) normalt om strukturer fra planter, der bruges i det søde køkken, i modsætning til grøntsager. Botanisk set er mange grøntsager dog frugter, f.eks. agurk og græskar. Ordet anvendes dog også om andre produkter der høstes, f.eks. "havets frugter", og billedligt om et resultat der "høstes" ("frugten af ens anstregelser"). Folk diskuterer ofte, om en vare er en frugt eller en grøntsag. For eksempel bliver tomaten anset for at være en frugt hos forskere, men derimod betragtet som en grøntsag hos dyrkerne. De fleste kunder mener dog, at en tomat er en grøntsag. Frugter der er almindeligt kendt i Danmark Abrikos Ananas Ananaskirsebær Appelsiner Aubergine Avocado Banan Blomme Brombær Chili Citron Fersken Grapefrugt Hindbær Jordbær Kirsebær Kiwi Klementin Krægeblomme Kvæde Lime Litchi Mandariner Multebær Melon Mango Nektarin – En slags fersken Oliven Papaya Paprika Pære Tomat Æble Kaktusfrugter Eksempler på spiselige kaktusfrugter - der findes mange flere end de listede: Carnegiea gigantea - frugten fra denne Dragefrugt - flere varianter Opuntia ficus-indica - frugten fra denne Litteratur Ulla Wicksell: Skovens bær og frugter'', 2000, (beskrivelser af bærrene og mange madopskrifter) Se også Grøntsag Krydderi Hans Christian Bredsted Kompot Plantemorfologi
933
https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8ntsag
Grøntsag
Betegnelsen grøntsag eller grønsag anvendes indenfor ernæringslære og i kulinarisk sammenhæng om den gruppe af (dele af) planter, som bliver anvendt ernæringsmæssigt, men ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn. Bælge Bælgplanter indeholder proteiner og supplerer dermed med vigtige aminosyrer. Bønner Kikærter Sojabønne. Indeholder proteiner og supplerer dermed med vigtige aminosyrer. Ærter Frugtlegemer og blomsterlegemer. Artiskok Blomkål Broccoli Majs Peberfrugt Squash Krydderurter og andet spiseligt Bellis, tusindfryd Birkeblade Brændenælde Bøgeblade Citronmelisse Fuglegræs Hyldeblomst Kløver Kodriver Løvetand, mælkebøtte Løvstikke Manna Rosenblade Røllikeblade Skovsyre Skvalderkål Strandkål Vejbred Kål Grønkål Hvidkål Kinakål Rosenkål Rucola (kaldes også arugula eller sennepskål) Rødkål Spinat Lagdelte Hvidløg Løg Porre Purløg Skalotteløg Rødløg Rodfrugter Gulerødder Ingefær Jordskok Kartofler Knoldselleri Kålroe (eller Kålrabi) Majroe Pastinak Persillerod Rødbede Sukkerroe Yams Salater Grøn salat Icebergsalat/Issalat Spirer/Stængler Asparges Bambusskud Bladselleri Bønnespirer Rabarber Se også Frugt Krydderi Madopskrift Mikrogrønt Spiselige alger
935
https://da.wikipedia.org/wiki/Dungeon%20Master
Dungeon Master
En Dungeon Master (eller GameMaster/GM) er spillemesteren i rollespil, en person som er fortælleren. Han eller hun har klargjort et eventyr som spillerne skal ud på. Spillemesteren bestemmer så også udfaldet af hvad de forskellige handlinger udgør og hvad der sker når spilleren foretager sig noget. Spillemesteren skal også gøre det sjovt for spillerne, og laver en god balance så ikke der kommer for stærke/svage monster så spillet ikke bliver sjovt mere. Gode spillemestre har et godt overblik, skarpe vitser og en masse ideer. Se også spillemester (Game Master) Dungeon Master Encyclopaedia (en)(fr) Dungeon Master – forum (en) Rollespil
936
https://da.wikipedia.org/wiki/Familie%20Journal
Familie Journal
Familie Journal (egentlig Illustreret Familie Journal og senere Familie Journalen) er et dansk familieugeblad der er udkommet siden 7. januar 1877, det blev grundlagt samme år af Carl Aller og hans kone, Laura Aller, der blev dets første redaktører. Siden 1930 har bladet været udgivet af Aller Press. Bladet henvendte sig fra begyndelsen særligt til småborgerskabet med underholdningsstof, bl.a. i form af noveller samt oplysende artikler om bl.a. madlavning. Det blev hurtigt en oplagssucces og er indholdsmæssigt senere blevet udvidet med livsstilsstof og brevkasser. Disse brevkasser har været haft forskellige eksperter som f.eks. zoologen Jens Olesen i naturbrevkassen. Familie Journal udkommer i et oplag på 149.569 (2. halvår 2014). Det har de senere år oplevet en massiv oplagstilbagegang; i 1. halvår 2007 udkom det således i 204.000 eksemplarer. Efter at have været Danmarks største ugeblad blev Familie Journal i midten af 1980'erne overhalet af SE og HØR, men har siden generobret førerpositionen. Chefredaktører igennem tiden har været Laura Aller, Valdemar Aller, Mogens Aller, Aage Grauballe, Anker Svendsen-Tune, Peter Dall og siden januar 2009 Anette Kokholm. Referencer Kilder og eksterne henvisninger Familie Journals hjemmeside Historien om Familie Journal Etableret i 1877 Tidsskrifter fra Danmark Aller Media
937
https://da.wikipedia.org/wiki/Sai%20Baba
Sai Baba
Sai Baba (23. november 1926 – 24. april 2011) var en indisk guru. Han blev født i landsbyen Puttaparthi i delstaten Andhra Pradesh, og fik navnet Sathyanarayana Raju. Han døde den 24. april 2011 efter længere tids sygdom i sin hjemby. Sai Babas lære handler om uselvisk næstekærlighed og enhed. Hans tilhængerskare, som skulle være på op mod 50 millioner mennesker, betragter ham som et guddommeligt væsen på linje med Jesus og Buddha eller som en avatar, dvs. en guddommelig inkarnation, af såvel en tidligere guru som guden Krishna. Sai Baba var kendt for udførelse af mirakler, hvor han materialiserede hellig aske, som han strøede om sig til disciplene. Men også mere værdifulde genstande, som ure og halskæder, indgik i hans mirakler. Desuden skulle han kunne foretage helbredelser og dødeopvækkelser. I 1940 erklærede han sig som Sathya Sai Baba, en reinkarnation af Sai Baba fra Shirdi, som var en helgen, der døde i 1918. Samme år grundlagdes Sai Babas Ashram, Prashanti Nilayam (= "den højeste freds bolig"). Sai Baba anbefalede at leve et rent liv. Han lagde vægt på den nære forbindelse mellem ham og den enkelte discipel. Sai Baba blev beskyldt for fup og svindel samt – ikke mindst – for pædofili, som det blev dokumenteret i en tv-dokumentar-udsendelse i Danmarks Radio i 2002. Beskyldningerne afvistes af bevægelsens nuværende danske medlemmer. Sai Baba blev aldrig retsforfulgt og følgelig ikke dømt for at have begået nogen kriminel handling. Eksterne henvisninger Den internationale Sai Baba organisation Den danske Sai Baba organisation Religiøse ledere Personer fra Indien Personer døde af hjertestop
938
https://da.wikipedia.org/wiki/Tom%20Kristensen
Tom Kristensen
Der findes flere personer med navnet Tom Kristensen "Tom Kristensen" (4. august 1893 – 2. juni 1974), dansk forfatter og kritiker. "Tom Kristensen" (født 7. juli 1967), dansk racerkører. "Tom Kristensen" (1955) – en norsk krimiforfatter. "Tomm Kristiansen" – norsk journalist og forfatter. Tom Kristensen (dokumentarfilm) – dansk dokumentarfilm fra 1945 instrueret af Hagen Hasselbalch om forfatteren Tom Kristensen Se også Tom Kristensen
939
https://da.wikipedia.org/wiki/Tomat-sl%C3%A6gten
Tomat-slægten
Tomat (Lycopersicon) er en slægt, som er udbredt med arter i Sydamerika. Det er stauder og enårige urter med opret vækst, spredte, finnede blade og små stande af regelmæssige blomster fra bladhjørnerne. Frugterne er bær. Her omtales kun de arter, der dyrkes eller forhandles i Danmark. Tomat (Lycopersicon esculentum) Kirsebær-Tomat (Lycopersicon esculentum var. cerasiforme) Ribs-Tomat (Lycopersicon pimpinellifolium) Ved grundige, genetiske undersøgelser kunne et forskerteam under ledelse af Spooner, Anderson og Jansen i 1993 fastslå, at Tomat-slægten er så nær på arter af slægten Natskygge, at den bør placeres dér og altså bør kaldes Solanum. Molekylære undersøgelser af Olmstead og Palmer i 1997 fastslog entydigt, at Tomat bør placeres under Natskygge. Indtil videre fastholdes navnet Lycopersicon dog af hensyn til dyrkere og forrretningsliv. Natskygge-familien
940
https://da.wikipedia.org/wiki/Computerrollespil
Computerrollespil
Computerrollespil er en genre indenfor computerspil, som lægger større del af vægten på at fortælle en historie og lade spilleren være en del af denne historie. De typiske settings er fantasy og Sci-Fi, men Post-apokalyptiske rollespil er ikke ualmindelige. Computerrollespillene har gennemgået en stor udvikling gennem tiden fra tekstbaserede til grafiske. Tekstbaserede rollespil Enkeltspiller Tekstbaserede rollespil for kun en spiller er meget ofte bygget op omkring det at hovedpersonen har en quest. Spillerens opgave bliver så at opfylde de mål som bliver stillet. Det foregår oftest ved at spillerens bliver sat overfor en mindre tekst som beskriver den nuværende situation og derefter træffer man et valg. Dette valg bliver så ført videre og man gennemgår eventyret trin for trin. Denne type af rollespil er gammel og bruges sjældent længere i dens originale udgave. Desuden er der kun minimal karakterudvikling under forløbet, da spillene er bygget op efter et forlystelsesparksprincip, altså der er nogen der har givet spilleren nogle muligheder og man træffer kun de valg som bliver tilgængeliggjort. Onlinespil Tekstbaserede rollespil foregår gennem hvad man kalder MUD (Multi User Dungeon) og bruger telnet (eller en specialiseret MUD-klient) til at forbinde sig til serveren. Gennem klienten skriver man en række handlinger som man vil udføre og alt sker så derefter på serveren. Man kan også chatte (snakke) med andre og derved få en større oplevelse af spillet, samt lære folk fra andre lande at kende. Dette blev meget populært en overgang, men har siden måttet vige pladsen for de grafiske rollespil. Dog eksisterer de stadig og de største har regelmæssig aktivitet. Grafikbaserede rollespil Enkeltspiller Efterhånden som computerne blev udviklet åbnedes mulighederne også for spil-industrien og den grafiske brugerflade (GUI) kom til. Dette ændrede spillenes karakter, i mindre grad i starten, til at fokusere på det som spilleren var i stand til at se på skærmen i stedet for at beskrive det med ord. I starten bredte dette sig kun til enkelt spillene. Pincipperne som de bygger på har ikke sig drastisk, men idet at man ikke længere behøver at beskrive hvert eneste rum og begrænse spilleren dermed og at industrien voksede blev nogle af kræfterne lagt andetsteds. Ud over at skulle lave den visuelle del, blev kræfterne også lagt i karakterudvikling. Onlinespil Af onlinespil dominerer MMORPG'er (Massive Multiplayer Online RolePlay Game, MMO) genren. Det første officielle MMO menes at være Meridian 59, men de første populære MMO'er kan krediteres til at være Ultima Online eller EverQuest. MMO'er er bygget på MUD's hvor grafiske elementer er indbygget, og hvor alle spillerne er samlet på en server og kan spille med og mod hinanden. At have en mængde af servere kørerne har nogle driftsomkostninger og dette resulterer i at de fleste MMO'er har em månedlig omkostning for spillerne. På den positive side bliver der til gengæld også ofte lavet nyt indhold i spillene regelmæssigt uden omkostninger for spillerne. Til gengæld har Guild Wars bevist at det sagtens kan lade sig gøre at køre en MMO uden månedlig betaling. Dette opvejes så ved regelmæssige udvidelsespakker (I dette tilfælde også enkeltstående kampagner). Samtidig kan man se på det store udbud af gratis MMO'es hvoraf nogle bliver finacieres af reklamer og andre satser på at udbyde fordele til betalende medlemmer. Et andet element i denne genre er det sociale element. I spillene får man mulighed for at slutte sig sammen i guilds og på den måde skabe kontakter via spillet. Det sociale element fylder meget og mange spillere udvælger sig ofte kun et MMORPG som de vil bruge deres tid på. Eksempler på MMO'er Ultima Online er sat isometrisk op, men er siden gået under udvikling og er gået over til 3D. EverQuest er 3D-baseret. RuneScape er isometrisk og skrevet i Java MMO'er har udviklet sig voldsomt i de seneste år og er blevet en industri som flere spilfirmaer går over til. Derudover er PC'ernes trækkraft forøget og man er derfor istand til at lave MMORPG'er som er mere grafisk appelerende til det publikum. Der findes også en masse onlinespil som ikke har nogen relationer til spilproducenter. Der kom en stor forøgelse i antallet af spil en almindelig bruger selv kunne udvikle og mange havde også lavet deres spil ud fra Everquest, Ultima, og andre. De fleste laves i håb om selv at blive så store spil som Ultima, EverQuest eller World of Warcraft, eller bare som et forsøg på at vise at de også kan. I 2004 blev en ny stil lagt da spillene Neverwinter Nights og Dungeon Siege udkom, idet de åbnede for muligheden for at lave Spilmodifikation, uploade dem og spille dem sammen med andre. Det har også været med til at give mange diskussioner om emnet sikkerhed. I 2005 udgav Blizzard firmaets første MMO officielt i forretningerne, World of Warcraft. Dette er siden vokset til det største MMORPG på markedet med 11 millioner registrerde konti. Typer af rollespil Den overordnede måde at inddele rollespil på er den forrige nævnt, men der er ande typer, som kan bruges til at definere spillet mht. til historie, frihed og genrelt fokus. Disse benævnelser er ikke entydige og mange spil kan indeholde flere af disse undergenrer. Et eksempel er The Witcher som mange steder antyder at vi har med et sandkasserollespil at gøre, men alligevel ligger et stort fokus på den udviklede kampdel og der er dermed også elementer af et actionrollespil i det. Sandkasse Sandkasserollespil lægger stor vægt på spillers frihed. I dem er der ikke én quest som spilleren skal gennemføre, men snarere en Main Quest, som angiver den historie, der ligger til grund for spillet. Friheden ligger i at spilleren selv kan vælge om man ønsker at gennemføre denne Main Quest, eller hellere vil gennemføre andre mindre quests, eller bare gå på opdagelse i den skabte verden. Disse er mest almindelige i enkeltspillergenren. Spil som The Witcher 3 tilhører denne kategori Forlystelsespark Forlystelsesparkrollespil, eller temaparkrollespil, er mere typiske i MMO'es end i enkeltspillergenren. I denne genre er det producenterne som lægger nogle mere eller mindre stramme grænser indenfor hvilke spilleren kan udfolde sig. Som navnet siger kan man se det som en forlystelsespark, hvor spillet er forlystelserne som spilleren frit kan vælge imellem. Action Actionrollespil er ikke en undergenre som sådan, men snarere et element som man kan bruge til at beskrive et spil, som lægger en stor del af deres fokus på kamp. I de tilfælde hvor det er den dominerende genre har spillene ofte kamp som det eneste element der har interesse for de fleste af spillerbasen. Se også Hack 'n' Slash Kilder Ekstern henvisning Mudconnect er stor database om MUD's i flere forskellige kategorier. Mmorpg.com – en online portal dedikeret til MMO'er. Computerspilsgenrer
941
https://da.wikipedia.org/wiki/Russell%20Crowe
Russell Crowe
Russell Ira Crowe (født 7. april 1964) er en newzealandsk-født skuespiller, filmproducer og musiker. Han opnåede international anerkendelse i år 2000 for sin rolle som den romerske general Maximus Decimus Meridius i den historiske episke film Gladiator, instrueret af Ridley Scott, som han vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle, en Broadcast Film Critics Association Award for bedste skuespiller, en Empire Awards for bedste mandlige hovedrolle, en London Film Critics' Circle for bedste mandlige hovedrolle og yderligere 10 nomineringer for bedste skuespiller. Crowe spillede rollen som whistlebloweren Jeffrey Wigand i 1999 i filmen The Insider, for hvilken han modtog fem priser som bedste skuespiller og syv nomineringer i samme kategori. I 2001 portrætterede han rollen som matematikeren og nobelpristageren John Forbes Nash i filmen A Beautiful Mind, hvilket bragte ham adskillige priser, bl.a. en British Academy Film Awards for bedste mandlige hovedrolle, en Golden Globe for bedste skuespiller og en Screen Actors Guild Award for bedste mandlig skuespiller i en hovedrolle. Crowes øvrige film er bl.a. L.A. Confidential (1997), Master and Commander: The Far Side of the World (2003), Cinderella Man (2005), 3:10 to Yuma (2007), American Gangster (2007), Body of Lies (2008) og Robin Hood (2010). Crowe portrætterede Javert i 2012-filmen Les Misérables, en tilpasning af den populære musical. Han spillede rollen som Jor-El, faren til Superman i filmen Man of Steel (2013). Han medvirkede i filmen Winter's Tale, baseret på Mark Helprins roman af samme navn fra 1983, og ligeledes medvirkede han i filmen Noah fra 2014, hvor han spillede den titular bibelske patriark. Crowes arbejde har ført til flere anerkendelser, bl.a. en stjerne på Hollywood Walk of Fame, tre Oscar-nomineringer i træk (1999-2001) og en Golden Globe Award for bedste mandlige hovedrolle. På grund af hans succes og forskellige karakterer, har kritikere kaldt ham en »virtuos« skuespiller. Crowe er også medejer af South Sydney Rabbitohs, Australiens nationale rugbyteam. Den 7. april 2003 blev han gift med den australske singer-songwriter og model Danielle Spencer og sammen har de to børn. Musik I 1980'erne indspillede Crowe sangen "I Want To Be Like Marlon Brando" under navnet "Russ le Roq". Sammen med vennen Billy Dean Cochran dannede han bandet "Roman Antix" som senere udviklede sig til 30 Odd Foot of Grunts (forkortet TOFOG). Crowe var forsanger og spillede guitar i bandet, der udgave flere albums i begyndelsen af 90'erne. I 2005 begyndte Crowe at samarbejde med Alan Doyle og det canadiske band Great Big Sea. Han dannede et nyt band sammen flere af de oprindelige medlemmer af TOFOG, under navnet "The Ordinary Fear of God". Bandet udgav albummet My Hand, My Heart. På albummet er en hyldestsang til Richard Harris, som Crowe blev venner med under indspilningen af Gladiator. Filmografi Blood Oath (1990) – Løjtnant Corbett The Crossing (1990) – Johnny Proof (1991) – Andy Spotswood (1992) – Kim Barry Årgang '93 (1993) – Hando Love in Limbo (1993) – Arthur Baskin The Silver Brumby (1993) – Manden For the Moment (1993) – Lachlan The Sum of Us (1994) – Jeff Mitchell De hurtige og de døde (1995) – Cort No Way Back (1995) – FBI agent Zach Grant Virtuosity (1995) – SID 6.7 Rough Magic (1995) – Alex Ross L.A. Confidential (1997) – Bud White Heaven's Burning (1997) – Colin Breaking Up (1997) – Steve Mystery, Alaska (1999) – John Biebe The Insider (1999) – Jeffrey Wigand Gladiator (2000) – Maximus Livstegn (2000) – Terry Thorne Et Smukt Sind (2001) – John Nash Master and Commander: Til verdens ende (2003) – Kaptajn Jack Aubrey Cinderella Man (2005) – Jim Braddock A Good Year (2006) – Max Skinner 3:10 to Yuma (2007) – Ben Wade American Gangster (2007) – Kriminalkommisær Richie Roberts Body of Lies (2008) – Ed Hoffman Tenderness (2008) – Kriminalkommisær Cristofuoro State of Play (2009) – Cal McAffrey Robin Hood (2010) – Robin Hood Man of Steel (2013) – Jor-El Les Misérables (2012) – Inspektør Javert Noah (2014) – Noah Fathers & Daughters (2015) - Jake Davis The Mummy (2017) - Dr. Henry Jekyll Tv-serier Spyforce, afsnit 17 (1972) – Orphan Neighbours, afsnit 581, 588-589 og 596 (1987) – Kenny Larkin Acropolis Now, afsnit 28 (1991) – Danny O'Brian Police Rescue, afsnit 14 (1992) – Politiassistent Tom 'Bomber' Young Eksterne henvisninger Skuespillere fra New Zealand Oscar for bedste mandlige hovedrolle Personer fra Wellington
943
https://da.wikipedia.org/wiki/3D
3D
3-D eller 3D har flere betydninger: 3D er forkortelse for Tredimensionel, tredimensional Noget der har 3 dimensioner F.eks.: (højde, bredde, længde) eller (længde, antal, tid). Tredimensionelle rum, det fysiske univers Et vektorrum eller koordinatrum med 3 dimensioner. Rumfang , et mål af plads Computer aided design eller "3D CAD" Surround sound – sommetider kaldet for 3-D-lyd. Stereoskop – teknik, der kan optage tre-dimensionelle visuelle informationer eller skabe en illusion af dybde i et billede. Stereokamera – et kamera med to eller flere linser, der simulerer menneskelige binokulære syn. 3D-film – et visuel præsentation system, der forsøger at bevare eller genskabe levende billeder af den tredje dimension 3D-tv eller 3D-fjernsyn Anaglyph – en 3D-effekt, der ses med 2 farver glas Stereogram – en optisk illusion af dybde oprettet ud fra en flade, to-dimensionelle billede 3D-computergrafik S3D – Stereoskopisk 3D Musik 3D er et studiealbum med vokal-trioen The Three Degrees fra 1979 Andet Bielas komet – en tabt periodisk komet opdaget i 1826
946
https://da.wikipedia.org/wiki/Basserne%20%28humorblad%29
Basserne (humorblad)
Basserne er et dansk tegneserieblad, der udgives af Egmont. Hovedserien er Basserne, men også andre serier som Hagar, Rødøje, Mads og Misse og Garfield har plads i bladet. Bladet udkom første gang 15. marts 1972 udsendt af Interpresse. I første omgang udkom bladet kun hver 3. måned, men efter hånden blev udgivelsesfrekvensen sat op, og siden ca. 1982 er bladet udkommet hver 2. uge. I 1997 overtog Egmont bladet. Oprindeligt var bladet uden farver. Det var først i 1990 at bladet udkom i farver. Numre Serier I bladet bliver der bragt forskellige tegneserier og vittighedstegninger. Udover Basserne har der været bragt følgende serier. Baby Blues Betty Blondie Blåfrakkerne Brunhilde (tegneserie) Borolis Børneværelset Caldwell Dagens Pip Den lille Splint Det aparte hjørne En Lodden Afærre Erling Farmand og Festus Ferd'nand Flip & Flop Fru Fritz Pensionat Fæhunden Gak Gak Gade 13 Ganske vist Garfield Hagar den skrækkelige Herman Homo Sapiens Henne om hjørnet Im Beruf Joe Bar Team Kasket Karl Kerne Familien Kid Paddle Klaus Kludder Knast og Aksel Knold og Tot Knoklerne Kong Tut Krazy Kat Legionen Mads og Misse Meg! Momsemor Nemi Nørdesen Og det var Danmark... Olsens Ark Pedro Poeten og Lillemor Pondus På Dybt Vand Quark Radio Gaga Ratata Robotman Rødøje Sam & Silo Sandslotte Shermans lagune Splint og Co. Sorte Sarah Stakkels Herr. Hansen Steen & Stoffer Sturmtruppen Sumpen Titeuf To på tredje Troldkarlen Kogle Uden omsvøb Vakse Viggo Wulffmorgenthaler Zits Eksterne kilder/henvisninger Velkommen til Basserne Verdens bedste tegneserie, Basserne Tegneserieblade
947
https://da.wikipedia.org/wiki/Safri%20Duo
Safri Duo
Safri Duo er en dansk percussion-duo bestående af Uffe Savery og Morten Friis, heraf navnet, der er en sammentrækning af Savery og Friis. Duoen mødte hinanden som drenge i Tivoligarden og senere på det Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hvor de begge studerede til percussionister, og blev dannet i 1989. Duoen begyndte som klassisk ensemble, og stod bl.a. for slagtøjssektionen på Carmina Burana, som Sankt Annæ Gymnasiekor var på turne med i 1989-90. Dette gymnasium havde Uffe Savery selv gået på 1982-1985. De opnåede at blive statsensemble fra 1996-99. I perioden 1990-98 udgav de adskillege albums med ny musik for slagtøj samt transskriptioner af klassisk musik. Disse udgivelser solgte samlet 30.000 eksemplarer på verdensplan. I 2000 kastede Safri Duo sig over trance- og dancemusikken, og udgav i 1. december 2000 singlen "Played-A-Live (The Bongo Song)", der var produceret af den danske tranceproducer Michael Parsberg. Singlen blev første gang spillet til Love Parade i Berlin, og efterfølgende blev Safri Duo inviteret til at optræde på festøen Ibiza af den toneangivende engelske dj Judge Jules. I januar 2001 udkom singlen i resten af Europa, hvor den blev et stort hit. Gruppen optrådte i 2001 som én af de få danske artister nogensinde i det britiske musik-show Top of the Pops. Samme år vandt Safri Duo Best Nordic Act ved MTV Europe Music Awards. Safri Duo vandt prisen som Årets danske klubhit ved Danish Music Awards 2001, og i 2002 hele syv priser heriblandt for Årets danske hit. Singlen endte med at sælge over 1,1 millioner eksemplarer på verdensplan. "Played-A-Live" blev fulgt op af albummet Episode II, der blev det bedst sælgende album i Danmark i 2001, og endte med at sælge over 160.000 eksemplarer. Samlet solgte Episode II en million eksemplarer internationalt. Til Danish Dance Awards i 2002 vandt albummet prisen som "Årets Danske Dance Club Album", mens "Baya Baya" vandt prisen som "Årets Danske Dance Video". Safri Duo vandt "Årets Danske Dance Producer", "Dancechart.dk-prisen" og "Folkets Pris ". Albummet blev senere genudsendt i en ny version, der bl.a. indeholdt en genindspilning af "Sweet Freedom" med Michael McDonald. Ved Eurovision Song Contest 2001 i København optrådte Safri Duo sammen med Aqua. Safri duo akkompagnerede Jean-Michel Jarre ved koncerten AERO i Nordjylland den 7. september 2002. Safri Duo udgav i 2003 det ligeledes dance-inspirerede album 3.0, der solgte en halv million eksemplarer på verdensplan. Førstesinglen "Fallin' High" blev nummer ét på den danske hitliste. Den 17. november 2008 sendte Safri Duo deres nyeste album Origins på gaden, hvor de bl.a. har samarbejdet med den senegalesiske sanger Youssou N'Dour. Den 7. maj 2010 udgav Safri Duo singlen "Helele" med den sydafrikanske sangerinde Velile Mchunu, som forløber for udgivelsen af et Greatest Hits album der udkom den 21. juni. Det er første gang Safri Duo samarbejder med produceren Michael Parsberg siden 2003. Singlen blev af den tyske tv-station RTL og schweiziske Schweizer Fernsehen og Télévision Suisse Romande brugt under stationernes dækning af fodbold VM i Sydafrika. "Helele" opnåede i den forbindelse hitlisteplaceringer som #1 i Schweiz, #2 i Tyskland og #8 i Østrig. I oktober 2010 medvirkede Safri Duo på Michael Parsberg og Isam B-singlen "Mad World", der modtog guld for 15.000 solgte eksemplarer. I 2013 medvirkede Safri Duo på singlen "Dimitto (Let Go)" af Kato og Peter Bjørnskov, der modtog platin for 1,8 millioner streams. Safri Duo og Kato indledte ligeledes en turné i 2014 hvor de spillede på bl.a. Jelling Musikfestival, Grøn Koncert, og Smukfest. Morten Friis er søn af John Friis, der i mange år bl.a. var kunstnerisk leder i Tivolis Vise-Vers-Hus. Uffe Savery er søn af pianisten Janne Savery og fysikeren Jens Als-Nielsen. Diskografi Studiealbum 1990: Turn Up Volume 1994: Works for Percussion 1995: Lutoslawski, Bartók, Helweg 1995: Percussion Transcriptions 1996: Goldrush 1998: Bach to the Future 2001: Episode II 2003: 3.0 2008: Origins Opsamlingsalbum 2010: Greatest Hits Singler 2000: "Played-A-Live (The Bongo Song)" 2001: "Samb-Adagio" 2001: "Baya Baya" 2002: "Sweet Freedom" (featuring Michael McDonald) 2003: "Fallin' High" 2003: "All the People in the World" (featuring Clark Anderson) 2004: "Rise (Leave Me Alone)" (featuring Clark Anderson) 2004: "Hvor' vi fra?" (Landsholdet featuring Safri Duo, B-Boys og Birthe Kjær) 2004: "Knock on Wood" (featuring Clark Anderson) 2008: "Twilight" 2010: "Helele" (Velile & Safri Duo) 2010: "Mad World" (Michael Parsberg featuring Isam B) 2013: "Dimitto (Let Go)" (Kato featuring Bjørnskov) 2017: "Zeit der Sommernächte (Oonagh) Andre medvirkender 1992: Palle Mikkelborg – Anything But Grey (spor 5: "The Naked Facts") 1993: Åh Abe (spor 8: "Jeg har fanget mig en myg" / "Lille Peter Edderkop") 1994: Pa-Papegøje! (spor 9: "Hønsefødder og gulerødder" 2004: Jean Michel Jarre – AERO (spor 15: "Rendez-Vous 4 (Live Version)") Referencer Eksterne henvisninger Safri Duos officielle hjemmeside Percussionister fra Danmark Duoer Musikgrupper fra 1989
948
https://da.wikipedia.org/wiki/Ringenes%20Herre%20-%20De%20to%20T%C3%A5rne
Ringenes Herre - De to Tårne
Ringenes Herre – De to Tårne (1954) er anden del af J.R.R. Tolkiens trilogi Ringenes Herre om krigen om Herskerringen. Bogen blev filmatiseret i 2002, se: Ringenes Herre - De to Tårne (film) De to tårne Litteratur i 1954 Bøger af J.R.R. Tolkien