text
stringlengths 0
5.05k
|
---|
ja kender dæ grunden dertil |
politikommissæren en ældre herre med fint blegt ansigt tilsendte ham et mere forundret end vredt blik og rettede derpå et andet spørgende på jøden som bukkede ydmygt idet han sagde jeg beder om forladelse fordi jeg forstyrrer men jeg har gjort en vigtig opdagelse som nok undskylder det |
knud nikkede |
ganske vist havde hun holdt meget af ham jens bulow d n gang |
havde du fået sidde ved min seng og pleje mig havde jeg været rask for længe siden |
du vil altså ikke fremdeles længes efter at høre den korsfæstedes ord og læræ |
da antigonos kom hjem så han på sit bord en forseglet skrivetavle |
min gud |
ja jesus har frikøbt dem fra lovens forbandelse der han blev en forbandelse for dem |
nej nu ville han komme til ro |
med de kloge aber |
for den der virkelig elsker er der kun den ene til han har livet og livets ret han er livets og kærlighedens enevældige fornyer |
jeg ville bare bemærke at sådan stiller han sig forskelligt an hvert øjeblik raden |
på den måde vil hun aldrig kunne skade dig du vinder og hendes mangler fuldstændiggjort din sejr |
det er så meget nemt forsikrer jeg dem dersom de vil tillade mig |
han var slagtermester kristensen og hun var hans kone der i følge rygtet skulle være bortført af o li et ryksmand en |
ikke jeg ikke jeg |
den unge pige kunne intet indvende herimod |
klara lind naturligvis |
baronesse emma der sad lyttende og lænede sin pande imod stammens bark kom til at tænke på hvad der var hændet hende for flere år tilbage kort tid efter at jægermesteren havde giftet sig og hun og baron fritz traf sammen i wien med de nygifte |
men hun rystede på hovedet og blev endnu blegere af skræk |
og af hvilken grund |
nu angrede det ham at han ikke inden gustavs tilbagekomst havde erklæret sig havde han gjort det ville han måske nået sit mål |
ville du ikke give mig fri |
mellem husene var der trange sølede veje møddinger og alleslags uhumskheder møggreb rustne plougjern halve hjul og vragstumper fra skibe af enhver art som havet i årenes løb havde lagt op i stranden |
i sit kammer tog hun frem hans små gaver til sig også et par foragtede skizzer og nogle streger på et papir hun havde gemt en lykkelig dag |
nå kom kun frem med den min lille page l lo antonio og ville gribe efter pigen for at røbe et kys men anunziata undgik ham og vedblev leende så sagte min herre således må man ikke bære sig ad |
nej |
men sygeplejersken turde ikke føje ham |
så løs på målet sagde vagn idet han greb til åren |
o den halve del af vejen talte de kun lidt sammen det var lige som de begge følte at nu 2 o oo 2 måtte det endelig komme til en forklaring |
og du vil jo være god kærlig og venlig mod hende som mod din egen moder |
spurgte han og rakte en ildskuffe af messing hen mod krabbe |
du må hverken have lod eller del i den ja du må end ikke være til stede ved den ikke være der i byen men kommer nu til at blive her i morgen over |
nej det kan du bilde bønder ind min søde pige |
eller tænk på en søndag i landsbykirken hvor solen falder ind ad ruderne gennem bølgende løv af træerne udenfor der er højtid både inde og ude |
det er gået svært tilbage med byen siden vi kom her til både med hensyn til formue ædruelighed driftighed og den huslige lykke med og det er det der piner og nager mig klavs thi jeg kan ikke lade være at tro at vi dog på en måde er skyld deri og at jakob gorm dog har ret i hvad han siger |
med opbydelsen af alle sine kræfter søgte han at rejse sig op |
xxvi |
nej jeg beder tusinde gange om forladelse sagde den godtroende musikus de hedder north eller i det mindste hed de det dengang de besøgte mig i mit hus i tønder og reddede mig og mine fra den visse død mit stakkels hus måtte jeg da miste det blev da brændt aflige til grunden |
da lagde han armen om hendes liv og de vandrede langsomt op og ned af gulvet |
de to statelige herrer som min fader gæster herude huer mig heller ikke |
drengen åbnede 1 øjnene og syntes at fæste dem på faderen med et bevidst blik |
han så op at de er bleven darwinist sagde hun så som svar på hans stumme spørgsmål |
rundt om på gulvet løb halvnøgne børn der leende og skrigende afførte sig deres klæder som de kastede hulter til bulter mellem hverandre et langt opløbent pigebarn havde sin møje med at hjælpe en dreng på trefire år en renvasket skjorte på |
det første værtshus han mødte udså han fil sit offer det var just ikke lille og indvendig var der propert og renligt |
men gamle marthe frif lurer man ikke så let |
men det er ikke hver dag du kommer i ny kongensgade |
at jeg et øjeblik kunne tro dette rygte er mig nu ufatteligt den forfærdelige smerte jeg følte ved at skulle opgive troe på henrik lærte mig i grunden hvor liden dybde der var i min følelse før d engcourt men den krænkelse jeg troede at henrik havde tilføjet mig og det i hele verdens øjne fik mig i et fortvivlet øjeblik til at love d engconrt min hånd |
ingen brutal virkelighed skal skænde dit hellige billede |
det skal jeg nok |
hun lo overgivent og kastede sig tilbage i sadlen med en stum og dog så veltalende jubel over sin egen strålende ungdom |
o strengt taget bryder jeg mig ikke derom thi mine ærede husbeboere er alt andet end dannede mennesker men man udsætter sig for alt for meget ved at være uven med en sådan kjærling |
øg så kan du jo i aften fortælle thora af du har taget mig hel og holden så der bliver slet intet til hende |
min herre sagde hun venligt som om hun derved kunne formilde indholdet af sine ord det er kedeligt men kaptajn holm vil på ingen måde tale med dem |
masken |
sagde politichefen greven har fuldkommen afvæbnet mad |
men husk på en ting som dere har lovt |
hvorlænge var du i berlin spurgte justitsråden |
udbrød han forbavset og tumlede nogle skridt tilbage |
nu er damerne imidlertid i den henseende nået lige så vidt som vi da navnlig i åndelig henseende og vorherre skabte da tobakspiben for at det stakkels stedmoderlig behandlede køn dog skulle have noget forud fo r kvinderne disse skabningens mesterværker |
alt hvad der kunne skrabes sammen udgjorde 2 rdl |
jeg kunne |
den ulykkelige greb fat i munken og klyngede sig til ham |
han følte sig kærlig og god i sit sind |
men kære agnes |
mens hun sang lå den gamle frøken med hænderne under dynen og rev testamentet i små stykker som hun omhyggelig puttede i sin strikkepose |
å gud å gud hvor lidet i begriber af det |
skønt hun allerede havde en søn på 16 år så hun endnu meget ung ud og var overmåde smuk |
jeg er barnefødt her ved ørsinggård og erik våge og jeg har kørt mange gange på hølæs sammen og frøken åse med dengang hun var ikke større end som så |
kaptajnens mine formildedes det var en rigtig brav og retsindig mand en ægte dansk soldaternatur |
hvilken forskel mellem i går og i dag |
køkkendøren gik op marie stine og jens kom ind |
skal du da aldrig forsfåe hvor højt jeg elsker dig |
råbte igen alfonso ned |
ude i køkkenet er hun færdig af gøre thomaso og bittoria ganske tummelumske i hovedet |
der er noget i et sådant gammelt venskab som mit og hans som kan ha så såre punkter der hvor ingen anden kan forstå det |
sagde mogensen og slog jansen på skulderen |
han sad der igen med en underlig flau smag i munden |
nede på gaden sagde mab jeg skal hjem til min moder hr gregersen |
mild og tålmodig og rede til at bære over al tid |
hendes hårde prøvelser og dybe ydmygelser havde gjort hende overbærende mod andre de kjærlighedsgjerninger hun havde øvet i klostret og den selvfornegtelse hun der havde underkastet sig havde efterladt spirer i hendes hjerte som nu opelskede af sandhedssolens varme stråler udfoldede sig herligt og således førte hun det bedste ved de gamle kirkelige tilstande over med sig i de nye |
jeg troede gud straffe mig ikke jeg skulle finde det der skib |
der blev jeg din brud som en ung uberørt pige med den bedste vilje af verden til at gøre dig og mig lykkelig |
godmorgen syvsover |
jo det er muligt at det kan opfattes så |
at det dog ikke en gang kan gå op for dig at der gives ting som på grund af deres affektionsværdi ikke kan erstattes men som n gang mistede vil efterlade et uafhjælpeligt savn et uudfyldeligt hul i tilværelsen og at slige sager må omgås med største varsomhed |