_id
stringlengths 15
23
| url
stringlengths 31
209
| title
stringlengths 1
117
| text
stringlengths 100
6.84k
|
|---|---|---|---|
20231101.da_508679_86 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Den økonomiske synsvinkel er bl.a. blevet suppleret med forskning i velfærdsmodeller. Denne forskningstradition tager typisk udgangspunkt i velfærdsstaten som en idealtype, hvor alle velfærdsstater kan rubriceres som enten "angelsaksiske", "kontinentale" eller "skandinaviske". |
20231101.da_508679_87 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I sådanne modeller anses Socialdemokratiet ofte som den bærende kraft i udviklingen af den danske velfærdsstat. Socialdemokraterne har tilstræbt et lighedsprincip, såvel i tildelingen af sociale ydelser som i mulighederne for at få del i uddannelsesgoderne. |
20231101.da_508679_88 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Endvidere har forskningen påpeget, at flexicurity, som er grundlaget for den danske model for arbejdsmarkedet, er et væsentligt element i den danske velfærdsstat. Kombineret med aktiv arbejdsmarkedspolitik har den danske model opnået stor bevågenhed i udlandet som en løsning på de europæiske strukturproblemer. |
20231101.da_508679_89 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I velfærdsantologierne fremhæves – ligesom hos Esping-Andersen – den høje organisationsgrad på arbejdsmarkedet, fagbevægelsens forbindelser til Socialdemokratiet og den relativt store opbakning til en skattefinansieret offentlig sektor som afgørende velfærdsparametre. Siden Velfærdskommissionen offentliggjorde sin rapport i 2005, har debatten bl.a. været rettet mod spørgsmålet, om eller hvordan den danske velfærdsstat sikres og udvikles. Et af fokuspunkterne har været, om Danmarks placering i den globale konkurrence nødvendiggør en omfattende reform eller en afvikling af den skandinaviske model, ligesom der har været en debat om, hvad andre lande kan lære af denne model i internationalt perspektiv. |
20231101.da_508679_90 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Den politiske historie i Danmark har i høj grad været koncentreret om den konsensuspolitik, der er udviklet gennem de historiske kompromiser mellem de politiske partier i Folketinget. Denne tradition har fået betegnelsen "det samarbejdende folkestyre". |
20231101.da_508679_91 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Analyser af denne type fremhæver ofte de "store" politiske forlig som afgørende for den danske velfærdsstats konkrete udvikling med udgangspunkt i Kanslergadeforliget. |
20231101.da_508679_92 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Det er også blevet fremhævet, at Socialdemokratiets omstilling fra internationalistisk arbejderparti til et nationalt folkeparti har banet vejen for velfærdsstaten. Omstillingen fremgår bl.a. af programmet Danmark for Folket fra 1934. Socialdemokratiet har dog ikke været alene om udviklingen af velfærdsstatens dynamikker; også Det Radikale Venstre og Venstre har været aktive i store dele af opbygningsfasen, mens De Konservative siden VKR-regeringen 1968-1971 har taget et stort medansvar for velfærdsbeslutninger. |
20231101.da_508679_93 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Nogle forskere har undret sig over, at værdierne bag velfærdsstaten er relativt svagt belyst i den omfattende historiske forskning i den danske velfærdsstats historie. Et af de bud, der er på sådanne værdier, nævner næstekærlighed, solidaritet, retfærdighed og tillid som de grundlæggende sociale værdier bag den danske velfærdsstat. Både K. E. Løgstrup og Hal Koch krediteres en andel i det filosofiske grundlag for velfærdsstaten i Danmarks udvikling. |
20231101.da_508679_94 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Endvidere fremhæves, at velfærd er uløseligt forbundet med udviklingen af et levende demokrati. I forlængelse heraf inddrages foreningslivet, som det har udviklet sig i for eksempel DGI og folkeoplysningen, blandt andet udøvet i højskolebevægelsen som medvirkende til at skabe forudsætningerne for velfærd. |
20231101.da_508679_95 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Diskursanalyser af den danske velfærdsstat har især været foretaget efter 1990. Som udgangspunkt kritiserer forskerne bag disse analyser den traditionelle forskning for at være alt for snævert orienteret mod politisk teori. I stedet bør der inddrages en række andre velfærdsparametre, hævdes det. Især velfærdens betydning for det civile samfund fremhæves som mangelfuld. For eksempel har forskningen i demokrati og medborgerskab i højere grad end velfærdsforskningen fokuseret på retsprincipperne og den aktive borgerdeltagelse i de demokratiske beslutningsprocesser. Hermed krediteres Knud Ejler Løgstrup og Hal Koch for deres andel i det filosofiske grundlag for den danske velfærdsstats udvikling. Demokratisk deltagelse kan dog i dette perspektiv kun føre til velfærd, hvis den arbejdsduelige del af befolkningen er villig til at forsørge den del, der har forringet eller ingen arbejdsevne. Lyst og pligt til at arbejde bliver derfor en vigtig værdi i det sociale medborgerskab, som er en forudsætning for at kunne gennemføre det universelle princip i praksis. Uddannelsessystemet – og især folkeskolen – får derfor en afgørende rolle som den institutionelle ramme om opdragelsen til demokratisk dannelse. |
20231101.da_508679_96 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Den politiske kritik af udviklingen i den danske velfærdsstat er forskelligartet; en mulig måde at opdele kritikerne på er ved at sondre mellem den ideologisk betingede og den konkret udformede. |
20231101.da_508679_97 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Neoliberalister har anført, at ressourcerne anvendes ineffektivt, når det er staten, der skal varetage velfærdsydelserne. På den måde kan de frie markedskræfter ikke fungere effektivt, og den usynlige hånd, først omtalt af Adam Smith, kan derfor ikke udøve sin effekt. Kritikerne benytter sig også af moralske argumenter, idet ingen skal tvinges til at betale for andres forbrug af visse ydelser, som man muligvis aldrig selv får brug for. I værste fald udvikler velfærdsstaten sig til en klientgørelsesstat.Olesen, Ole Birk. (2007). Taberfabrikken. People'sPress. Den liberale angelsaksiske tradition benytter om denne type velfærdsstat betegnelserne "Nanny-state" og "Nursery-state" som kritisk begreb. Derfor er en minimalstat ifølge denne opfattelse bedst til at tilgodese borgernes behov. I sin bog Fra socialstat til minimalstat tilsluttede Anders Fogh Rasmussen sig minimalstatsmodellen, men siden han i forbindelse med folketingsvalget i 2001 annoncerede kontraktpolitikken, har Venstre udtrykt opbakning til velfærdsstaten, fx i valgoplæggene til folketingsvalget i 2011. |
20231101.da_508679_98 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Den konservative ideologiske argumentation imod den universelle velfærdsstat forudsætter, at en omfattende velfærdsstat overtager mange af de funktioner, der tidligere blev varetaget af civilsamfundet. Derfor flyttes det enkelte menneskes ansvar for sine nærmeste pårørende til offentlige myndigheder. I et funktionalistisk perspektiv er familiens ændrede funktioner en konsekvens af kvindernes øgede erhvervsfrekvens. Det er på denne baggrund relevant at stille spørgsmålet, om familiernes og det civile samfunds rolle i samfundsudviklingen i bredeste forstand underordnes staten. Sociologen Jürgen Habermas bidrager fra et radikalt demokratisk udgangspunkt til denne diskussion med sin koloniseringstese. Den går ud på, at systemet, som er karakteriseret ved formålsrationelle handlinger, erobrer livsverdenen, blandt andet familiens oprindelige funktioner, som er baseret på ikke-formålsrationelle handlinger.Se også demokrati, afsnit Jürgen Habermas Med Max Webers ord kan denne synsvinkel opsummeres således: Den voksende velfærdsstat med tilhørende bureaukrati bevirker, at borgerne kommer til at leve i et rationalitetens jernbur. Hvis der er politisk flertal for at modvirke tendenser til systemkontrol af borgerne, er der konkrete forslag til en aktiv politisk indsats for at styrke de civile netværk i en udvalgsrapport, der er udarbejdet i forbindelse med velfærdskommissionens arbejde. |
20231101.da_508679_99 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Henning Fonsmark har i en kritik af den danske velfærdsstats udvikling kombineret den neoliberalistiske og den konservative indfaldsvinkel bl.a. ved at påpege, at finansieringsproblemet og udviklingen af bureaukratiske rutiner udgør en form for selvdestruktiv kraft. Bureaukratiet har både udviklet en selvstændig ideologi om samfundsmæssig vækst gennem udbygning af den offentlige sektor, og en vækst i antallet af ledende stillinger i den offentlige administration. |
20231101.da_508679_100 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Enhedslisten, der arbejder for et socialistisk samfund, udtrykker i sit principprogram bekymring over for den danske stats omfattende indblanding i regulering af økonomien. Samtidig tilkendegiver partiet, at den danske stat har formået at engagere sig i næsten alle sider af arbejderklassens reproduktion gennem et veludviklet social-, sundheds- og uddannelsesvæsen, hvorfor det ønsker at velfærdssamfundet skal styrkes og fornyes. |
20231101.da_508679_101 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Enhedslisten nævner desuden en række rettigheder, arbejderklassen har tilkæmpet sig, og siden partiet i 2011 blev Regeringen Helle Thorning-Schmidts parlamentariske grundlag, har fremtrædende medlemmer af Enhedslisten udtalt, at det netop var dem, der stod som forsvarerne for den danske velfærdsmodel. |
20231101.da_508679_102 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Også Dansk Folkeparti er udsprunget af en velfærdskritisk tradition, Fremskridtspartiets politik for afvikling af den offentlige sektor. Pia Kjærsgaard og de andre udbrydere, der dannede DF, brød med denne tradition, og partiet er bl.a. fortalere for en udbygning af ældreplejen og hospitalsvæsenet. |
20231101.da_508679_103 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | "Det billede, der tegner sig omkring velfærdsstat/-samfund, er udbredt opbakning til udgaven eller betegnelsen velfærdssamfund som samfundsmodel, men også udbredt uenighed om, hvad der skal til for at bevare velfærdssamfundet for fremtiden." |
20231101.da_508679_104 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Ovennævnte citat udpeger et væsentligt problem i forbindelse med de politiske partiers konkrete velfærdsdagsorden. "Velfærdsstaten" har i en længere årrække, og især siden ca. år 2000 for langt de fleste danske politikere været et positivt ladet begreb, og de politiske programerklæringer og valgoplæg har indeholdt ønsker om og forslag til "at fremtidssikre velfærden". |
20231101.da_508679_105 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | En af strategierne går ud på at skabe arbejdspladser som forudsætning for at fremtidssikre velfærden. Lars Løkke Rasmussen fra Venstre har udtalt: |
20231101.da_508679_106 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | ’’Velstand er en forudsætning for velfærd. Derfor er det vigtigere at investere i flere danske arbejdspladser, end at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Vi skal have flere, der står op og går på arbejde’’: |
20231101.da_508679_107 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Også socialdemokratiet har udtrykt, at vækst og nye arbejdspladser er en forudsætning for velfærd. På denne baggrund har et bredt flertal i Folketinget i 2012 og 2013 gennemført skattelettelser på arbejdsindkomst, ændringer i kontanthjælp og sygedagpenge. Disse reformer er af kritikere blevet betegnet som velfærdsforringelser, og bl.a. krævede regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, en "social genopretning" under forhandlingerne om finansloven for 2014. |
20231101.da_508679_108 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I en meningsmåling foretaget af Gallup i 2013 svarede 59% af de adspurgte, at den danske velfærd er blevet enten væsentlig ringere eller lidt ringere inden for de seneste par år. 46% mente, at der skal ansættes flere i den offentlige sektor til at løse velfærdsopgaverne. |
20231101.da_508679_109 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I debatten om velfærdskommissionens rapport udtrykte flere samfundsforskere bekymring for, at det universelle princip ville blive undermineret eller afviklet. |
20231101.da_508679_110 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I sin kritik af velfærdskommissionens rapport fremhævede Jørn Henrik Petersen bl.a., at befolkningens tillid og opbakning er en afgørende forudsætning for at fastholde det universelle princip. Velfærdsforskeren Jørgen Goul Andersen var på linje hermed, da han påpegede, at indtægtsregulering af børnechecken og forringelser af pensionerne var et skridt på vejen mod "velfærd for de fattige", hvilket ifølge den engelske ekspert Richard Titmus er "fattig velfærd". Goul Andersen har foreslået, at børnechecken i stedet for at blive afskaffet bør erstattes af et skattefradrag. |
20231101.da_508679_111 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | De Radikale, der historisk set har været medvirkende til de afgørende beslutninger om velfærdsydelserne, varslede i 2003 gennem deres daværende formand, Margrethe Vestager, en mulig ændring af de universelle ydelser til pensionisterne. En reform, der trækker i denne retning, må betegnes som en afgørende ændring af partiets traditionelle holdning til den universelle velfærdsstat. |
20231101.da_508679_112 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Tim Knudsen har i en analyse fra 2007 betegnet den nuværende danske stat som en social konkurrencestat. Denne statstype adskiller sig fra velfærdsstaten ved at prioritere aktivering før ydelser ud fra princippet "noget for noget". Ove Kaj Pedersen har i forlængelse heraf i Konkurrencestaten fra 2011 argumenteret for, at den danske velfærdsstats klassiske træk er under afvikling, og at den rette betegnelse for den nuværende statsform er konkurrencestaten. Arbejdsmarkedsforskeren Mads Peter Klindt udtaler herom: "Det hele er beskæftigelsespolitik. I konkurrencestaten gælder det om, at folk skal have et incitament for at tage arbejde. Fokus er på, at alle skal være i beskæftigelse". |
20231101.da_508679_113 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I et interview i Politiken 23. august 2013 erklærede den daværende socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon sig som tilhænger af konkurrencestaten og fastslog, at socialdemokratiets økonomiske politik var indstillet på konkurrencestatens betingelser, som bl.a. indebærer, at : "hvis man skal sikre opbakning til velfærdsstaten, må man fokusere på kvaliteten af de offentlige serviceydelser frem for på overførselsindkomster." Corydons syn på konkurrencestaten som en "positiv udvikling af velfærdsstaten" blev bifaldet af Kristian Jensen fra Venstre, mens Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten beklagede, at "finansministeren har købt højrefløjens fortælling om, at velfærdssamfundet er en byrde for økonomien." Ove Kaj Pedersen har i forlængelse af denne debat udtalt, at: konkurrencestaten er en velfærdsstat i Danmark. Den nuværende konkurrencestat tilstræber at løse nogle af de problemer, som den gamle velfærdsstat viste sig ude af stand til at løse. F.eks. lighed i samfundet, men tilføjede, at forudsætningen er en stærk konkurrenceevne. Den danske samfundsmodel er derfor ikke længere opbygget om velfærd, men om konkurrence. |
20231101.da_508679_114 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Historikeren Michael Böss, der betegner sig selv som værdikonservativ, har betegnet udviklingen i det danske samfund som "vejen mod det demente samfund". Hovedtrækkene i "det demente samfund" er den politiske elites fokus på effektivisering og den heraf følgende historieløshed og manglende debat om de fælles værdier. Ifølge Böss er denne udvikling begyndt i 1990'erne, men især efter finanskrisen har den bredt sig til en stor del af den politiske elite. Som eksempler på "historieløse teknokrater" nævner han Helge Sander, Christine Antorini, Margrete Vestager og Lars Løkke Rasmussen. |
20231101.da_508679_115 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | I en kommentar til det afsluttende bind af serien "Dansk Velfærdshistorie", der udkom i årene 2010-15, fremhævede to af bidragsyderne følgende forskelle mellem Velfærdsstaten og Konkurrencestaten: |
20231101.da_508679_116 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | 1) Velfærdsstaten vil udvikle det "moralske fællesskabsmenneske". Konkurrencestaten vil udvikle "det opportunistiske privatmenneske" |
20231101.da_508679_117 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | 2) Velfærdsstaten er solidarisk med de udsatte og sårbare. Konkurrencestaten er solidarisk med de arbejdende og skattebetalende |
20231101.da_508679_118 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | 3) Velfærdsstaten ser den enkelte borger som en værdi i sig selv. Konkurrencestaten fastlægger den enkeltes værdi som bestemt af funktionsevnen på arbejdsmarkedet |
20231101.da_508679_119 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | 4) Velfærdsstaten er en beskyttelse mod sociale risici. Konkurrencestaten mobiliserer befolkningen og virksomhederne som aktører i den globale konkurrence. |
20231101.da_508679_120 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | En forsker har fremhævet, at terrortruslen har skabt nye udfordringer for velfærdsstaten. Overvågning og kontrol af mistænkelige personer, har ført til en tilstand, der beskrives som "velfærdsstaten vil skabe sikkerhed igennem velfærd. Sikkerhedsstaten skaber velfærd gennem sikkerhed. Og det er en afgørende forskel." |
20231101.da_508679_121 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Andersen, Heine (1996): Rationalitet velfærd & retfærdighed-belyst gennem nyere samfundsvidenskabelige teorier, Samfundslitteratur |
20231101.da_508679_122 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Andersen, Jørgen Goul (2007): (:en) Affluence and Welfare State Transformations. Social Policy Change in Denmark, 1993-2007, Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS), Aalborg University, Working paper no. 2007-55 |
20231101.da_508679_123 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Christiansen, Peter Munk & Michael Baggesen Klitgaard (2008): Den utænkelige reform - Strukturreformens tilblivelse 2002 - 2005, Syddansk Universitetsforlag |
20231101.da_508679_124 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Galbraith, John Kenneth: Det rige samfund (1961, engelsk: The Affluent Society, 1958); Anden reviderede udgave 1969 |
20231101.da_508679_125 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Lund, Henrik Herløv (2009): Mod det todelte samfund- fra kvalitetsreform til minimumsvelfærd?, Forlaget Nyt fra Samfundsvidenskaberne |
20231101.da_508679_126 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Mik-Meyer, Nanna & Villadsen, Kaspar (2007): Magtens former. Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren. Hans Reitzels forlag. |
20231101.da_508679_127 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Pedersen, L. H. og P. Stephensen (2003): Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister, rapport, DREAM |
20231101.da_508679_128 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Pers, Henrik (1981), Velfærdsstatens gennembrud i Danmark. Den politiske debat omkring folkepensionens indførelse, København: Forlaget Uglen, |
20231101.da_508679_129 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Petersen, Jørn Henrik et. alt (2007): 13 værdier bag den danske velfærdsstat, Syddansk Universitetsforlag. |
20231101.da_508679_130 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Petersen, Jørn Henrik et. al., (2010) Dansk velfærdshistorie. Bind 1 : Frem mod socialhjælpsstaten : 1536-1898, Syddansk Universitetsforlag, . |
20231101.da_508679_131 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Ploug, Niels, Henriksen, Ingrid & Niels Kærgård (2004]: Den danske velfærdsstats historie, SFI, .-Download:Den danske velfærdsstats historie |
20231101.da_508679_132 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Svendsen, Gert Tinggaard (2006): Økonomi & Politik: Hvordan Flyver Brumbassen? -Social kapital og velfærdsstaten; Jurist- og Økonomforbundets Forlag |
20231101.da_508679_133 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Torfing, Jacob (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten- en diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse''; Aarhus Universitetsforlag |
20231101.da_508679_134 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Kolstrup, Søren: Forskning i velfærdsstatens rødder Forskningsstrategier, resultater, huller – tidsskrift.dk , Historisk Tidsskrift, Bind 16. række, 3 (1994) 2 |
20231101.da_508679_135 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Magtudredningen(2003): Lise Togeby m.fl. Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra Magtudredningen |
20231101.da_508679_136 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | Den danske velfærdsstat: Politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker – En rapport til velfærdskommissionen April 2004 |
20231101.da_508679_137 | https://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsstaten%20i%20Danmark | Velfærdsstaten i Danmark | DR.dk/p1: Store udfordringer for fremtidens velfærdssamfund 7. december 2005 Opdateret 4. januar 2006 |
20231101.da_508681_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nils%20U%C5%A1akovs | Nils Ušakovs | Nils Ušakovs eller Nil Usjakov () (8. juni 1976 i Riga i Lettiske SSR) er en lettisk journalist og politiker, og siden 2009 borgmester i Riga. |
20231101.da_508681_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nils%20U%C5%A1akovs | Nils Ušakovs | Ušakovs har siden november 2005 været leder af den socialdemokratiske parti-alliance Saskaņas Centrs, der nyder støtte fra Letlands store russiske mindretal. Ušakovs blev valgt som medlem af den 9. Saeima i 2006. Efterfølgende de lettiske lokalvalg i 2009, nomineredes Ušakovs til posten som formand for Rigas Byråd af flertalskoalitionen, bestående af Harmonicentret og LPP/LC-fraktionen, hvilket i praksis betyder at Ušakovs er borgmester i Riga, hovedstaden i Letland, siden den 1. juli 2009. Han er den første borgmester i Riga af russisk afstamning siden Letland genvandt sin selvstændighed i 1991. Ušakovs' popularitet blandt Rigas indbyggere er steget, og 73 procent af byens indbyggere var tilfredse med ham ifølge en rundspørge i december 2010. |
20231101.da_508696_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nemours | Nemours | Nemours er en by i departmentet Seine-et-Marne i regionen Île-de-France. Byen ligger ved floden Loing og kanalen Canal du Loing og havde pr. 1. januar 2007 12.813 indbyggere. |
20231101.da_508701_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Loing | Loing | Loing er en 142 km lang flod i det centrale Frankrig og en venstre biflod til Seinen. Floden har sit udspring i 320 meters højde i Sainte-Colombe-sur-Loing i den sydlige del af departementet Yonne og løber ud i Seinen i Saint-Mammès nær Moret-sur-Loing. |
20231101.da_508704_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Luz-Ardiden | Luz-Ardiden | Luz-Ardiden er et skisportssted i de Franske Pyrenæer. Stedet ligger i Hautes-Pyrénées departementet i Midi-Pyrénées regionen og åbnede 16. januar 1975. Luz-Ardiden ligger i 1.720 meters højde og vejen derop er blevet benyttet flere gange som afslutning på etaper i Tour de France. |
20231101.da_508704_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Luz-Ardiden | Luz-Ardiden | Startende fra Luz-Saint-Sauveur i 710 meters højde stiger vejen i alt 1.010 meter til Luz-Ardiden. Strækningen er 14,7 km lang og den gennemsnitlige stigningsprocent er 6,9 %. På det stejleste sted er stigningen 10%.. |
20231101.da_508704_2 | https://da.wikipedia.org/wiki/Luz-Ardiden | Luz-Ardiden | I Tour de France 2003 styrtede Lance Armstrong og Iban Mayo tidligt på opstigningen til Luz-Ardiden. Lance Armstrongs cykelstyr blev fanget af en tilskuers taskestrop hvilket væltede begge ryttere. Armstrongs største konkurrent, Jan Ullrich, lå (blandt flere) umiddelbart efter Armstrong og Mayo, men han undgik styrtet. I stedet for at udnytte situationen og køre fra Armstrong, satte Jan Ullrich tempoet ned og ventede på de væltede ryttere. Armstrong var hurtigt tilbage på cyklen, og straks Armstrong have genvundet kontakten til Ullrich angreb han. Ingen ryttere kunne svare Armstrongs angreb, og han endte som etapevinder med en margin på 40 sekunder. Armstrong vandt siden Tour de France 2003 1 minut og 1 sekund hurtigere end Ullrich. |
20231101.da_508712_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kim%20Bjarke | Kim Bjarke | Kim Bjarke (født 27. september 1958) er en dansk teaterinstruktør opvokset i Nørresundby i Aalborg. Han har arbejdet ved bl.a. Aalborg Teater 1985-88 og Det Kongelige Teater 1989-91. |
20231101.da_508714_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skandia%20%28skib%20fra%201866%29 | Skandia (skib fra 1866) | Skandia blev bygget på skibsværftet Burmeister & Wain og søsat i 1866. Den 3. november samme år blev skibet taget i brug. |
20231101.da_508714_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skandia%20%28skib%20fra%201866%29 | Skandia (skib fra 1866) | Om sommeren sejlede det to gang om ugen fra Rønne til København, mens skibet i perioden oktober til marts slet ikke sejlede da Skandia ikke var forsikret mod skader. I 1879 blev skibet ombygget på Burmeister & Wain værftet. |
20231101.da_508714_2 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skandia%20%28skib%20fra%201866%29 | Skandia (skib fra 1866) | Til og med december 1898 sejlede skibet for Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866, hvorefter et rederi i Göteborg i Sverige købte det for 28.000,- DKK. I 1907 blev skibet ophugget i København. |
20231101.da_508720_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Letlands%20ishockeyforbund | Letlands ishockeyforbund | Letlands Ishockeyforbund () er det nationale ishockeyforbund i Letland, som etableredes i 1930, og som i 1931 blev optaget som medlem hos forløberen til IIHF – Ligue internationale de hockey sur glace. På grund af Sovjetunionens okkupation af Letland udløb dette medlemskab i 1946. Efter Letland genvandt sin uafhængighed og nyskabelsen af ishockeyforbundet i 1991, blev Letland atter optaget som medlem af IIHF ved IIHF-kongressen i Prag. |
20231101.da_508720_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Letlands%20ishockeyforbund | Letlands ishockeyforbund | På internationalt plan repræsenteres forbundet af Letlands ishockeylandshold, Letlands kvinde-ishockeylandshold samt Letlands junior-ishockeylandshold. Mere end 4.000 ishockeyspillere og 200 dommere er indtil videre blevet licenseret af ishockeyforbundet. Derudover organiserer forbundet Letlands Ishockeyliga, anden- og tredjeligaen samt juniorserierne og kvinde-ishockeyligaen. |
20231101.da_508720_2 | https://da.wikipedia.org/wiki/Letlands%20ishockeyforbund | Letlands ishockeyforbund | Letlands Ishockeyforbund har til dato afholdt ét VM i ishockey – VM i ishockey i 2006 i Riga. Desuden har man afholdt en række junior-VM i ishockey, bl.a. i 2001, 2003 og 2006. |
20231101.da_508724_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | Verdensmesterskabet i ishockey for kvinder 2013 er det 16. VM i ishockey for kvinder og mesterskabet, som bliver arrangeret af International Ice Hockey Federation, har deltagelse 35 hold og bliver afviklet i seks niveauopdelte turneringer. Det egentlige verdensmesterskab (tidligere kaldt "A-VM") bliver spillet i Ottawa, Canada i perioden 2. – 9. april 2013 med deltagelse af otte hold. |
20231101.da_508724_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | Otte hold spillede om verdensmesterskabet (tidligere kaldt A-VM) den 2. – 9. april 2013 i Ottawa, Canada. Turneringens deltagere var de syv bedst placerede hold ved VM i 2012 samt vinderen af VM i 1. division gruppe A i 2012. |
20231101.da_508724_2 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | De otte hold spillede først en indledende runde i to grupper med fire hold. I gruppe A spillede de fire højst rangerede hold, og fra denne gruppe gik de to bedst placerede hold direkte videre til semifinalerne, mens de to andre hold gik videre til kvartfinalerne. I gruppe B spillede holdene rangeret som nr. 5-8 om de to sidste pladser i kvartfinalerne. Holdene, der sluttede som nr. 3 og 4 i gruppe B, gik videre til nedrykningskampene, hvor de to hold spillede bedst af tre kampe om at undgå nedrykning til 1. division gruppe A i 2014. |
20231101.da_508724_3 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | De to hold, der sluttede som nr. 3 og 4 i gruppe B spillede bedst af tre kampe om at undgå nedrykning til 1. division gruppe A. Nedrykningskampene blev spillet i Nepean Sportsplex og serien blev vundet af Sverige, som vandt de to første kampe, og dermed blev den tredje kamp overflødig. Det betød, at Tjekkiet rykkede ned i 1. division gruppe A i 2014. |
20231101.da_508724_4 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | Finalekampene havde deltagelse af de fire hold fra gruppe A og de to bedste hold fra gruppe B. Holdene fra gruppe B og nr. 3 og 4 fra gruppe A begyndte slutspillet i kvartfinalerne, mens nr. 1 og 2 fra gruppe A først indtrådte i semifinalerne. Alle kampene i slutspillet blev spillet i Scotiabank Place. |
20231101.da_508724_5 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | 1. divsion gruppe A var andet niveau af VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og den blev afviklet i DNB Arena i Stavanger, Norge i perioden 7. – 13. april 2013. |
20231101.da_508724_6 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | Turneringen blev vundet af Japan, men eftersom der ikke blev spillet "A-VM" i 2014, betød sejren ikke automatisk oprykning til A-gruppen. Efterfølgende endte Japan på sidstepladsen ved den olympiske ishockeyturnering i Sotji i 2014, og dermed blev holdet nødt til at spille kvalifikationskampe mod vinderen af 1. division gruppe A i 2014 om en plads i A-gruppen ved VM i 2015. |
20231101.da_508724_7 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | Holdet, der sluttede på sjettepladsen, Letland, rykkede et niveau ned, dvs. til 1. division gruppe B. |
20231101.da_508724_8 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | 1. division gruppe B var tredje niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Frankrig, rykkede et niveau op, dvs. til 1. division gruppe A, i 2014, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Storbritannien, rykkede et niveau ned, dvs. til 2. division gruppe A. |
20231101.da_508724_9 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | 2. division gruppe A var fjerde niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spillede en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Ungarn, rykkede et niveau op, dvs. til 1. division gruppe B, i 2014, mens holdet, der sluttede på sjettepladsen, Slovenien, rykkede et niveau ned, dvs. til 2. division gruppe B. |
20231101.da_508724_10 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | 2. division gruppe B var femte niveau i VM-hierarkiet. Turneringen havde deltagelse af seks hold, der spiller en enkeltturnering alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Sydkorea, rykkede et niveau op, dvs. til 2. division gruppe A, i 2014. Turneringen blev spillet i Polisportiu i Puigcerdà, Spanien i perioden 1. – 7. april 2013. |
20231101.da_508724_11 | https://da.wikipedia.org/wiki/VM%20i%20ishockey%202013%20%28kvinder%29 | VM i ishockey 2013 (kvinder) | I kvalifikationen til 2. division gruppe B spillede tre hold en enkeltturneringen alle-mod-alle. Vinderen af turneringen, Tyrkiet, kvalificerede sig til 2. division gruppe B i 2014. Turneringen blev spillet i Arena Izmir i Izmir, Tyrkiet i perioden 7. – 9. december 2012. |
20231101.da_508736_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ayfer%20Baykal | Ayfer Baykal | Ayfer Baykal (født 22. juli 1976) har siden 2010 været medlem af Københavns Borgerrepræsentation, valgt for Socialistisk Folkeparti. Den 25. maj 2011 blev hun af SF Københavns bestyrelse udpeget til ny teknik- og miljøborgmester efter Bo Asmus Kjeldgaard. Ayfer Baykal er uddannet socialrådgiver. |
20231101.da_508737_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vergils%20grav%20%28malerier%29 | Vergils grav (malerier) | Vergils grav er titlen på tre malerier, som Joseph Wright of Derby færdiggjorde mellem 1779 og 1785. De er blandt resultaterne af hans Italiensrejse 1773-1775. Alle tre afbilder den grotte nær Napoli, der traditionelt er blevet identificeret som digteren Vergils grav. Det første af de tre billeder, fra 1779, viser også den lidt senere digter Silius Italicus, der var en beundrer af Vergil. |
20231101.da_508737_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vergils%20grav%20%28malerier%29 | Vergils grav (malerier) | I modsætning til Wrights malerier med levende lys er billederne af Vergils grav "oversvømmet af undertrykkende månelys" (Nicolson, p. 83). Billederne viser et trin i Wrights kunstneriske udvikling, hvor "han opretholdt en skrøbelig balance mellem hvad der faktisk var der, og hvad han ønskede at skabe ud af det, der var der" (Nicolson, p. 83). |
20231101.da_508738_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredede%20fortidsminder%20i%20Aller%C3%B8d%20Kommune | Fredede fortidsminder i Allerød Kommune | Denne liste over fredede fortidsminder i Allerød Kommune viser alle fredede fortidsminder i Allerød Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen. |
20231101.da_508739_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | Den 17. årlige Golden Raspberry Awards-ceremonien blev afholdt den 23. marts 1997 på Hollywood Roosevelt Hotel. Uddelingen skulle præsentere det dårligste filmbranchen havde at tilbyde i 1996. |
20231101.da_508739_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | Værste skuespillerTom Arnold for Big Bully (Warner Bros.), Carpool (Warner Bros.) og The Stupids (delt førsteplads)Pauly Shore for Bio-Dome (MGM/UA) (delt førsteplass)Keanu Reeves for Chain Reaction (20th Century Fox) |
20231101.da_508739_2 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | Striptease, manus fv Andrew Bergman, baseret på bogen af Carl HiaasenBarb Wire, manus af Chuck Pfarrer og Ilene Chaiken, historie af Chaiken, baseret på figurer som optræder i tegneserien Dark Horse |
20231101.da_508739_3 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | The Island of Dr. Moreau, manus af Richard Stanley og Ron Hutchinson, baseret på romanen af H. G. Wells |
20231101.da_508739_4 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | Værste film som indtjente over $100 millionerTwister (Warner Bros.), skrevet af Michael Crichton og Anne-Marie MartinKlokkeren fra Notre Dame (Disney), manus af Tab Murphy, Irene Mecchi, Bob Tzudiker og Noni White |
20231101.da_508739_5 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | Mission: Impossible (Paramount), baseret på tv-serien skabt af Bruce Geller, historie af David Koepp og Steven Zaillian, manus af Koepp og Robert Towne |
20231101.da_508739_6 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | «Friendsskuespillerne som førsøgte at blive filmstjerner» (Jennifer Aniston, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc og David Schwimmer) |
20231101.da_508739_7 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | «Welcome to Planet Boom!» (også kendt som «This Boom's for You») fra Barb Wire, skrevet af Tommy Lee |
20231101.da_508739_8 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%2017.%20Razzie-Uddeling | Den 17. Razzie-Uddeling | «Whenever There is Love (Love Theme from Daylight)» fra Daylight, skrevet af Bruce Roberts og Sam Roman |
20231101.da_508743_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Van%C5%A1ubroen | Vanšubroen | Vanšubroen (), tidligere kaldet Gorkijbroen, er en skråstagsbro over floden Daugava i Riga, hovedstaden i Letland. Broen åbnedes for trafik den 21. juli 1981 og er 312 meter lang i det længste spænd, 560 meter lang i samlet længde, 109 meter høj på det højeste punkt og 28,4 meter bred. Vanšubroen er opført ved siden af det sted, hvor der i 1945 opførtes en midlertidig bro udført i tømmer, også kaldet Valdemarbroen. I forbindelse med åbningen af Stenbroen i 1957, flyttedes den hidtidige midlertidige pontonbro fra Stenbroens nuværende placering, hen ved siden af Valdemarbroen. Valdemarbroen blev demonteret i 1964, hvorefter pontonbroen fungerede frem til 1981, hvor Vanšubroen indviedes. |
20231101.da_508748_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Minnesota%20River | Minnesota River | Minnesota River eller Minnesotafloden er en 534 km lang biflod til Mississippi i Minnesota i USA. Den har et afvandingsområde på 44.000 km2 , 38.205 km2 i Minnesota og omkring 5180 km2 i South Dakota og Iowa. Den har sit udspring i Big Stone Lake og løber mod sydøst til Mankato hvor den drejer mod nordøst. Den løber ud i Mississippi syd for tvillingebyerne St. Paul og Minneapolis, nær Fort Snelling. |
20231101.da_508748_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Minnesota%20River | Minnesota River | Dens navn kommer fra det indianske lakotasprog hvor mini betyder vand, og sota er oversat til hvid røg eller som en skyet himmel. Staten Minnesota er opkaldt efter floden. |
20231101.da_508750_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredede%20fortidsminder%20i%20Assens%20Kommune | Fredede fortidsminder i Assens Kommune | Denne liste over fredede fortidsminder i Assens Kommune viser alle fredede fortidsminder i Assens Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen. |
20231101.da_508751_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredede%20fortidsminder%20i%20Ballerup%20Kommune | Fredede fortidsminder i Ballerup Kommune | Denne liste over fredede fortidsminder i Ballerup Kommune viser alle fredede fortidsminder i Ballerup Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen. |
20231101.da_508753_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fredede%20fortidsminder%20i%20Billund%20Kommune | Fredede fortidsminder i Billund Kommune | Denne liste over fredede fortidsminder i Billund Kommune viser alle fredede fortidsminder i Billund Kommune. Listen bygger på data fra Kulturarvsstyrelsen. |
20231101.da_508754_0 | https://da.wikipedia.org/wiki/Big%20Stone%20Lake | Big Stone Lake | Big Stone Lake er en lang smal sø, som udgør en del af grænsen mellem delstaterne Minnesota og South Dakota i USA. Søen er 42 km lang og ca. 2 km bred, har et areal på 5.100 ha og en dybde op til 4,9 m. Den udgør egentlig resterne af en flod, som fandtes på stedet under en tid efter den seneste istid og afvandede den dengang store sø Lake Agassiz. Big Stone Lake er dannet, hvor floddalen dengang var dybest. |
20231101.da_508754_1 | https://da.wikipedia.org/wiki/Big%20Stone%20Lake | Big Stone Lake | Søen får sit vand fra nord fra Little Minnesota River og afvandes mod syd af Minnesota River. I øens sydlige ende er der et stort dæmningsanlæg. |
20231101.da_508754_2 | https://da.wikipedia.org/wiki/Big%20Stone%20Lake | Big Stone Lake | Nord for søen ligger Traverse Gap, hvor vandskellet mellem Hudson Bay den Mexicanske Golfs afvandingsområde går. |