id
stringlengths 1
7
| url
stringlengths 31
328
| title
stringlengths 1
214
| text
stringlengths 1
185k
|
|---|---|---|---|
424002 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lysekronen | Lysekronen | Lysekronen er en lys-kunst installation på "Lizzies Plads" – hjørnet af Lyongade og Wittenberggade på Amager.
Lysekronen består af 12 lamper i en cirkel der lyser med LED lys. Lysets farver følger årets gang i naturen – ligsom de 12 lamper hentyder til månederne. Farverne skifter hver uge. Lysekronen er designet af arkitekt M.A.A. Lasse Schelde.
Amager
Skulpturer i Danmark |
279712 | https://no.wikipedia.org/wiki/Resepsjonsforskning | Resepsjonsforskning | Resepsjonforskning er forskning rundt tolkninger, dekodinger, lesninger, meningproduksjon, oppfatninger og forståelse publikum har av medietekster. Det er ulike typer kvantitative, empiriske publikumstudier som prøver å integrere samfunnsfag og humanistiske fag i perspektivet på resepsjon.
Navnet resepsjonsforskning er henta fra resepsjonsteori eller resepsjonsestetikk, som er en tysk tradisjon innenfor litteraturstudier som har vært opptatt av hvilken rolle leseren spiller i leseprosessen. (Ingunn Hagen 1998)
Det sentrale er at man finner ut meningen publikum får av å tolke medietekster.
Resepsjonsanalyse er inspirert av og delvis overlappende med publikumsforskning som tar utgangspunkt i cultural studies tradisjonen. Ofte er teorigrunnlaget det samme, men ikke alltid. Resepsjonsanalyse har i hovedsak konsentrert seg om studier av fjernsynsvaner.
Resepsjonforskning er en forskningstradisjon som har fått økt oppslutning i Europa og Skandinavia de siste årene.
Resepsjonsforskning har mye til felles med kulturelle studier og oppsto i den samme tidsperioden. Den har også hentet mye fra bruksstudiene som mange av de tidlige resepsjonsforskerne også drev med. Resepsjonsforskningen konsentrerte seg hovedsakelig om fjernsynet som massemedium og hvilke meninger og opplevelser publikum får ved å se på. Resepsjonsanalyse brukte en kvalitativ tilnærming for å studere publikumsmedlemmer empirisk. Innen resepsjonsforskningen oppstår mening i interaksjonen mellom spesifikke publikum og konkrete program.
Kjennetegn ved resepsjonsforskning
Resepsjonstudier oppfatter publikum som aktive deltakere som velger ut hvilke medietekster de skal se. Fjernssnysprogram eller tekster blir oppfattet som mangetydige – de kan tolkes på flere måter. Hvor man ser programmet(kontekst) blir regnet for å være relevant for publikums tolkning.
Eksterne lenker
Resepsjonsteori; fra Bibliotekarstudentens nettleksikon om litteratur og medier (pdf-fil)
!
Samfunnsvitenskap
Humaniora |
1002048 | https://da.wikipedia.org/wiki/2.%20Liga | 2. Liga | 2. Liga kan henvise til
2. Fußball-Bundesliga, en fodboldliga i Tyskland
2. Liga (Østrig), en fodboldliga i Tyskland
2. Liga (Schweiz), en fodboldliga i Schweiz |
1013431 | https://da.wikipedia.org/wiki/Agnes%20och%20grodkungen | Agnes och grodkungen | Agnes och grodkungen er en dansk børnefilm fra 2000 instrueret af Rebecka Lindberg.
Eksterne henvisninger
Kortfilm fra Danmark
Animationsfilm fra Danmark
Filmskolefilm fra Danmark
Danske film fra 2000 |
317865 | https://da.wikipedia.org/wiki/TV%202%20Filmkanalen | TV 2 Filmkanalen | For TV 2 Danmarks filmkanal, se TV 2 Film
TV 2 Filmkanalen var en norsk fjernsynskanal, som viser film.
TV 2 Filmkanalen startede med at sende søndag 17. september 2006. Den første film, som blev vist, var Daisies in December. Kanalen viser stort set kun film fra 70'erne, 80'erne og 90'erne. Kanalen sender ca. 18 timer i døgnet og viser ca. 420 film om året. Kanalen kan modtages via kabel, parabol, IPTV eller "digitalt bakkenett" (RiksTV). Der arbejdes på at gøre kanalen tilgængelig for flere husstande.
Kanalen stoppet at sende fra 2. Marts 2015 kl. 04:30 og blev erstattet af en ny tv-kanal TV2 Humor, der startede deres visninger kl. 06.00 samme morgen.
Eksterne henvisninger
Officiell hjemmeside
TV 2 Norge
Tv-kanaler fra Norge
Ophørt i 2015 |
315560 | https://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8r%C3%B8veri%20ud%20for%20Somalia | Sørøveri ud for Somalia | Sørøveri ud for Somalias kyst har været en trussel mod den internationale søfart siden begyndelsen af Somalias borgerkrig i begyndelsen af 1990'erne. Siden 2005 har mange internationale organisationer, herunder Den Internationale Søfartsorganisation og World Food Programme udtrykt bekymring over stigningen i pirateriet. Pirateriet har bidraget til en stigning i forsendelsesomkostninger og hæmmet leveringen af fødevarehjælp. Halvfems procent af World Food Programs forsendelser ankommer ad søvejen, og skibene har krævet en militær ledsagelse.
I maj 2008 angreb islamiske krigere, der er imod den midlertidige forbundsregering, også piraterne. I august 2008 påtog Task Force 150 sig også at bekæmpe pirateriet ved at indføre et "Maritimt sikkerheds patruljeområde" (Engelsk: Maritime Security Petrol Areal (MSPA)) inden for Adenbugten. Den voksende trussel fra piratvirksomhed har også forårsaget betydelig bekymring i Indien, da de fleste af deres shippingruter passerer gennem Adenbugten. Den indiske flåde reagerede på disse bekymringer ved at udsende et krigsskib i regionen den 23. oktober 2008. I september 2008 meddelte Rusland, at det også snart vil tilslutte sig de internationale bestræbelser på at bekæmpe pirateriet. Men den russiske flådes krigsskibe vil udføre operationer uafhængigt.
Den 7. oktober 2008, vedtog FN's sikkerhedsråd, på grund af en stigning af hiJacks, resolution 1838 for at bekæmpe pirateriet ud for kysten af Somalia ved at udsende flådefartøjer og militærfly. På det 101. møde for International Maritime Organization krævede Indien oprettelsen af en fredsbevarende FN-styrke under samlet kommando for at bekæmpe pirateri ud for Somalia.
I november 2008, begyndte somaliske pirater at kapre skibe også uden for Adenbugten, sandsynligvis for at gå efter skibe der skal til havnen i Mombasa, Kenya.
Den 24. februar 2011, blev en dansk familie taget som gidsler af pirater i det Indiske Ocean og sejlet mod Somalia. Der var syv personer om bord. De blev frigivet efter 197 dage og udbetaling af en løsesum på 16 millioner kr.
Metodologi
Piraternes måde at kapre skibe er blevet analyseret. Deres angrebsmønster er også fastlagt. De angriber for det meste om dagen med skibe der kan sejle 45 km/t. Som regel har de et moderskib, som de har fra andre skibe, som de har kapret. De skibe, som de har kapret er meget avanceret, hvilket gør, at de kan udvide deres arbejdsområde. Når de angriber, bruger de RPG og skydevåben. Som regel har de altid en aluminiumsstige, som de bruger til komme om bord. Dernæst prøver de at komme ind i kontrolrummet.
Se også
Kapringen af MV Leopard - en kapring af et dansk skib i 2011, hvor besætningen sad som gidsler i 838 dage,
Referencer
Eksterne henvisninger
2004 vs. 2007 global piracy summary, The Economist
Piracy in Somalia: Threatening Global Trade, Feeding Local Wars
IUU Fishing and Insecurity Impacts on Somali Fisheries and Marine Resources
UNOSAT Somalia maps, including September 2008 SOM Piracy in the Gulf of Aden (highres or lowres)
"Piratpatrulje Afrikas Horn" – Rapport fra Dansk Institut for Militære Studier, Marts 2009
Somalia
Gidseltagning |
452782 | https://da.wikipedia.org/wiki/Trevor%20Steven | Trevor Steven | Trevor McGregor Steven (født 21. september 1963 i Berwick-upon-Tweed, England) er en tidligere engelsk fodboldspiller, der spillede som kantspiller. Han var på klubplan tilknyttet Burnley og Everton i hjemlandet, skotske Rangers F.C. samt Olympique Marseille i Frankrig. Med både Everton, Rangers og Marseille var han med til at vinde nationale mesterskaber, og vandt med Everton også Pokalvindernes Europa Cup i 1985.
Steven blev desuden noteret for 36 og fire scoringer for Englands landshold, som han spillede for mellem 1985 og 1992. Han repræsenterede sit land ved VM i 1986, EM i 1988, VM i fodbold 1990 og EM i 1992.
Titler
First Division
1985 og 1987 med Everton F.C.
FA Cup
1984med Everton F.C.
Charity Shield
1984, 1985, 1986 og 1987 med Everton F.C.
Pokalvindernes Europa Cup
1985 med Everton F.C.
Skotsk Premier League
1989, 1990, 1991, 1993, 1994, 1995 og 1996 med Rangers F.C.
Skotsk FA Cup
1993 og 1996 med Rangers F.C.
Skotsk Liga Cup
1989, 1991, 1993 og 1994 med Rangers F.C.Ligue 1'''
1992 med Olympique Marseille
Eksterne henvisninger
Soccerbase.com spillerinfo
Footballdatabase.eu spillerinfo
Fodboldspillere fra England
Fodboldspillere fra Burnley F.C.
Fodboldspillere fra Everton F.C.
Fodboldspillere fra Rangers F.C.
Fodboldspillere fra Olympique Marseille
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1986
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1988
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1990
Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 1992 |
268288 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ahuitzotl | Ahuitzotl | Ahuitzotl (āhuitzotl, udtalt ) var aztekernes ottende hersker, Tlatoani af Tenochtitlan. Han var ansvarlig for en stor del af rigets udvidelse omkring det område, der i dag er Mexico. Dette var desuden en form for magtdemonstration efter sin svagere forgænger. Han kom til magten som Tlatoani i Kaninens 7. år (1486), efter sin forgænger Tízoc's død.
Han var muligvis den største militære leder af det Præcolumbianskske Mesoamerika, og begyndte sin periode ved at undertrykke et Huastecs oprør, og snarligt efter mere end fordoblede arealer under Aztekisk styre. Han erobrede områder fra Mixtec, Zapotec og andre folkeslag langs (nuværende) Mexicos stillehavskyst ned til den vestlige del af Guatemala. Ahuitzotl styrede desuden en større genopbygning af Tenochtitlan inkluderende en udvidelse af Templo Mayor i 1487.
Ahuitzotl døede Kaninens 10. år (1502) og blev efterfulgt af sin nevø Moctezuma II.
Han tog sit navn fra væsenet Ahuitzotl, men tilsyneladende blev denne af aztekerne betragtet som et selvstændigt væsen og ikke blot en myte, der repræsenterede deres hersker.
Kilder
Townsend, Richard F. (2000) The Aztecs, Thames and Hudson, New York.
Hassig, Ross (1988) Aztec Warfare: Imperial Expansion and Political Control. University of Oklahoma Press, Norman.
Weaver, Muriel Porter (1993). The Aztecs, Maya, and Their Predecessors: Archaeology of Mesoamerica, 3. udg., San Diego: Academic Press.
Aztekiske kejsere |
704429 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Bitch%20Is%20Back | The Bitch Is Back | "The Bitch Is Back" er en sang af den britisk sanger Elton John fra albummet Caribou (1974). Sangen blev skrevet af Bernie Taupin.
Udgivelse og indspilning
Sangen blev udgivet som albummets anden single den 3. september 1974 og nåede førstepladsen i Canada, nummer fire i USA og nummer fem i Storbritannien. I USA blev sangen certificeret guld den 13. september 1995 af Recording Industry Association of America. Den saxofonsolo i midten af sangen er nu mest udføres af synthesizere, mens en guitarsolo undertiden substitutter.
Sporliste
"The Bitch Is Back" – 3:42
"Cold Highway" – 3:25
Referencer
Eksterne henvisninger
Officiel tekst
Elton John-sange
Singler fra 1974 |
503608 | https://no.wikipedia.org/wiki/De%20instructione%20principis | De instructione principis | De instructione principis (Om utdannelsen til en monark) er et latinsk verk av den walisiske forfatteren Gerald av Wales fra begynnelsen av 1200-tallet. Boken er delt i tre «Distinksjoner». Den første handler om moralske forskrifter og refleksjoner; den andre og tredje handler om historien på siste halvdel av 1100-tallet med fokus på karakteren og handlingene til kong Henrik II av England og spesielt hans strid med kongene av Frankrike, Ludvig VII og Filip II August, og med hans egne fire sønner, Henry den unge konge, Geoffrey, hertug av Bretagne, Rikard, grev av Poitou og Johan uten land.
Gerald var lærd i klassisk, bibelsk og middelalderens latinske litteratur, og i dette verket siterer han Bibelen, Servius (kommentator av Vergil), Gildas, Itinerarium Regis Ricardi (en latinsk fortelling om Rikard av Englands korstog), og mange andre verker. I og med at hensikten var å oppdra monarken er verkets emne, spesielt i den såkalte første distinksjon, minner en del om det nesten samtidige norske middelalderverket Kongespeilet.
Innhold
Første distinksjon. Emnene omhandler Britannia som et fruktbart land med tyranner; piktere og skotter; gammelengelske lover om skipsvrak; den nylige oppdagelsen av kong Arthurs grav på øya Avalon; Edvard Bekjenneren; dydene til kong Ludvig VII av Frankrike.
Monarkens moderasjon
Monarkens mildhet
Monarkens skyhet
Monarkens ærbarhet
Monarkens tålmodighet
Monarkens måtehold
Monarkens nåde
Monarkens gavmildhet
Monarkens storhet
Monarkens rettferdighet; spesielt om beundringsverdig straff av kriminalitet i Frankrike hvor den første foreteelse straffes med offentlig pisking, om det gjentas straffes det med lemlestelse eller brennemerking, om det gjentas for andre gang straffes det med blinding eller henging.
Monarkens klokskap
Monarkens forutseenhet
Monarkens beskjedenhet
Monarkens dristighet og tapperhet
Monarkens storhet og edelhet
Forskjellen mellom en konge og en tyrann
Tyrannenes blodige død
Prisverdige liv og død av gode monarker
Om monarkers navn
Om monarkens religion og fromhet, spesielt om den bemerkelsesverdige fromhet til kongene Ludvig VII og Ludvig VIII av Frankrike
Monarkens gode oppførsel og passende endelikt
Andre distinksjon
De første årene av kong Henrik II av Englands regime og den store økningen i hans territorier.
De mest vesentlige besøkende til England i løpet av hans regime
Hans senere forbrytelser og Thomas à Beckets martyrium
Henrik IIs lykkehjul og hans fortsatte disputter med sine sønner
Brev som viser at Ludvig VII og Henrik II var enige om å dra sammen på pilegrimstur til Jerusalem
To kardinaler som kom til Normandie for undersøke Thomas à Beckets død
Tre klostre lovt som kompensasjon for det mislykkete pilegrimsturen, og hvordan løftet ble unnveket
Guds straff av Henrik II og Henry den unge konges død
Titlene til «Henry III» (den unge konge)
Geoffrey, hertug av Bretagnes andre atskillelse fra hans far, og hans plutselige død
Titlene til Geoffrey og Johan uten land
Guds advarsler til Henrik II og hvordan disse ble ignorert
Robert av Estrebys åpenbaring
Hvordan Gud anmodet Henrik II om endre sine væremåte, med advarsler og straff, men også med mildhet
Brev som i detalj viste enigheten mellom Henrik II og Filip II av Frankrike
Brev som viste at Henrik II arrangerte fred mellom Pilip II og Filip, grev av Flandern
Privilegier anmodet av pave Alexander III, hovedsakelig angående Wales
Privilegier som angår Irland
Kirkeforsamlingen i Cashel
Titlene til Henrik II (kopiert fra Geralds verk Irlands topografi)
Saladins angrep på Kongeriket Jerusalem
Pave Urban IIIs brev til England om dette emne
Patriark Heraclius av Jerusalem, patriark av Jerusalem, besøker England for å be om kong Henrik IIs hjelp
Pave Lucius IIIs brev med råd og advarsel til Henrik II
Grealds egen samtale med Henrik II om dette emne
Henrik IIs svar, gitt i London, og patriarkens fullstendige fiasko
Patriarkens profetiske advarsel til Henrik II
En beskrivelse og karakterisering av Henrik II
Notable samtidige hendelser i England
Om slutten er gunstig er historien prisverdig
Tredje distinksjon
Det siste møtet mellom Ludvig VII og Henrik II og Ludvigs bønn til Gud
Første territoriale ordninger til Filip II av Frankrike
Jerusalem er i mellomtiden nesten helt erobret av muslimene
Pave Clemens IIIs brev som krever støtte til de trofaste
Rikard, hertug av Poitou, tar Korset, første møte blant lederne nord for Alpene, og setter et edelt eksempel
Om astrologi
Hertug Rikard reiser til tross for hans fars hindringer
Titlene til hertug Rikard
Henrik IIs tiende påtenkt å finansiere Det tredje korstog
Hertug Rikard atskilt fra hans far og alliert med Filip II av Frankrike
Henrik IIs forvirring og raseri
Hvorfor er Normandie mindre forsvart enn tidligere? Spørsmål og svar
Kong Henrik IIs plager med skrittet og hans sene og tvunget bekjennelse
Richard de Riduariis’ drøm og dens oppfyllelse
Fredrik Barbarossa tar Korset
Geralds drøm om korstoget
Keiserens tapperhet og hans utfordring til Saladin
Saladins svar
Keiserens reise gjennom Ungarn, krysser Donau, og reiser gjennom Bulgaria til Makedonia
Sendebud sendt til Isak II Angelos først arrestert, deretter løslatt
Bedrageriene til Kilij Arslan II av sultanatet Rûm
Keiseren drukner i Armenia Minor; hæren når Antiochia ved Orontes
Fredrik VI, hertug av Schwaben, leder dem fra Antiochia til Tyr og Akko
Henrik II er drevet ut fra den brennende byen Le Mans
Franskmennene erobrer Tours og beleirer Henrik II ved Azay-le-Rideau
Henrik II dør
Den ugunstige familiebakgrunnen til Henrik II og dronning Eleonora av Aquitaine og deres barn
Hendelser som ble spådd om Henrik IIs død
Drømmer som varslet om hans død
Drømmen til Vilhelm II av England og likheten mellom hans død og den til Rikard I
Noen ettertanker
Litteratur
Giraldus Cambrensis: De instructione principum libri iii. London: Anglia Christiana, 1846. [Bok 1 utelatt]
Recueil des historiens des Gaules et de la France. Bind 18. Red. M.-J.-J. Brial. Ny utg.. Paris: Palmé, 1879. [Kapitler som ikke har interesse for fransk historie er utelatt]
Giraldus Cambrensis. Red. Brewer (Rolls Series). London
Middelalderen
Latinsk litteratur |
23070 | https://fo.wikipedia.org/wiki/880-%C3%A1rini | 880-árini | Øldir: 8. øld - 9. øld - 10. øld
Áratíggju: 830-árini 840-árini 850-árini 860-árini 870-árini - 880-árini - 890-árini 900-árini 910-árini 920-árini 930-árini
Ár: 880 881 882 883 884 885 886 887 888 889
Hendingar
Slóðir úteftir
880-árini
Áratíggju |
753904 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gronau%20%28Leine%29 | Gronau (Leine) | Gronau er en kommune der ligger i den vestlige del af Landkreis Hildesheim, i den sydlige del af den tyske delstat Niedersachsen med omkring 5.275 indbyggere (2012). Den er administrationsby for amtet (Samtgemeinde) Gronau .
Geografi
Den er beliggende ved floden Leine, omkring 15 km sydvest for Hildesheim, og 35 km syd for Hanover. Den ligger mellem Leineberglandmod vest og Innerstebergland mod øst. ligger vest for Hildesheimer Wald og nord for højdedraget Sieben Berge.
Sammenlægning
I 2014 besluttede kommunerne Banteln, Betheln, Brüggen, Despetal og Rheden samt byen Gronau, at fusionere 1. november 2016, under navnet Gronau (Leine). Samtidig blev byen medlem af den nye, af de samtidig sammenlagte Samtgemeinden Duingen og Gronau (Leine) opståede Samtgemeinde Leinebergland.
Eksterne henvisninger
Officielt websted
Kommuner i Niedersachsen
Hanse |
914052 | https://da.wikipedia.org/wiki/Morten%20Tyldum | Morten Tyldum | Morten Tyldum (født 19. maj 1967 i Bergen) er en norsk filminstruktør.
Liv og virke
Barndom
Tyldum voksede op i Fyllingsdalen og senere på Sotra, men boede i Tønsberg fra han var fem til otte år gammel. Tyldum studerende ved Universitetet i Bergen, før han flyttede til New York som 20-årig. Der blev han uddannet ved School of Visual Arts.
Karriere
Tyldum arbejdede i NRK Drama og var med til at starte ungdomsserien U i 1991. Han instruerede også kortfilm, novellefilm og reklamefilm. I 1999 blev Tyldum kåret til Årets filmtalent i Dagbladet. Han havde sin spillefilmdebut med dramakomedien Buddy (2003), med Nicolai Cleve Broch, Aksel Hennie, Anders Baasmo Christiansen, Pia Tjelta, Janne Formoe og Edward Schultheiss i hovedrollerne. Filmen vandt prisen for bedste norske biograffilm under Amandaprisen 2004. Tyldum instruerede derefter kriminalfilmen Varg Veum - Falne engler (2008), med Trond Espen Seim, Bjørn Floberg og Pia Tjelta i hovedrollerne. Filmen er baseret på Gunnar Staalesens roman Falne engler og er den fjerde i filmserien om privatdetektiven Varg Veum.
Tyldum gjorde sig bemærket internationalt med kriminalfilmen Headhunterne (2011), med Aksel Hennie, Nikolaj Coster-Waldau og Synnøve Macody Lund i hovedrollerne. Filmen er baseret på Jo Nesbøs Hodejegerne. Den blev solgt til over 50 land og blev den første norske film til at blive nomineret til BAFTA for bedste udenlandske film. Filmen vandt publikumsprisen under Amandaprisen 2012. Tyldum havde også success med den historiske thriller The Imitation Game (2014), med Benedict Cumberbatch og Keira Knightley i hovedrollerne. Filmen er baseret på den britiske matematiker Alan Turings indsats under Anden Verdenskrig. Den blev nomineret til otte Oscar under Oscaruddelingen 2015, inkluderet for bedste filmatisering, og Tyldum blev som den første nordmand nomineret til bedste instruktør. Han blev også nomineret til Directors Guild of America Award for bedste instruktion i en spillefilm.
Privatliv
Tyldum bosatte sig efteråret 2012 i Beverly Hills med konen Janne, som han har en søn sammen med. Han har også en steddatter.
Referencer
Eksterne henvisninger
Filminstruktører fra Norge |
539276 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kristian%20Hude | Kristian Hude | Kristian Ludvig (von der) Hude (16. august 1864 i Roskilde – 28. december 1929 sammesteds) var en dansk arkitekturfotograf, bror til Karl Hude og Anna Hude.
Kristian Hude var søn af prokurator Sophus Waldemar (von der) Hude og hustru, f. Tulinius.
Han var en fremragende fotograf, ernærede sig som omrejsende arkitekturfotograf og havde desuden en stor interesse for mennesker i deres naturlige omgivelser.
Hude og familie boede i Ringstedgade 4 og senere i huset Klostervang 21 i Roskilde.
Eksterne henvisninger
Hudes Roskilde
Hude-fotografier på Flickr
Fotografer fra Danmark
Personer fra Roskilde
Kristian
Danskere i 1800-tallet
Danskere i 1900-tallet |
1081032 | https://da.wikipedia.org/wiki/Australian%20Open-mesterskabet%20i%20damesingle%201985 | Australian Open-mesterskabet i damesingle 1985 | Australian Open-mesterskabet i damesingle 1985 var den 60. turnering om Australian Open-mesterskabet i damesingle og den 18. udgave af mesterskabet i tennissportens åbne æra. Turneringen var en del af Australian Open 1985 og blev spillet på græsbaner i Kooyong Lawn Tennis Club i Melbourne, Victoria, Australien i perioden 25. november - 7. december 1985.
Mesterskabet blev vundet af andenseedede Martina Navratilova, som i finalen på en time og 44 minutter besejrede den forsvarende mester, førsteseedede Chris Evert Lloyd med 6-2, 4-6, 6-2, og som dermed vandt den sidste af sine tre titler ved Australian Open-mesterskabet i damesingle. Det var samtidig den 13. af Navratilovas 18 grand slam-titler i damesingle i løbet af karrieren. Hun havde også været i finalen i årets tre første grand slam-turneringer, og titlen i Melbourne blev hendes anden grand slam-titel i 1985, efter at hun tidligere på sæsonen også havde vundet Wimbledon-mesterskabet, og det var femte sæson i træk, hvor hun vandt mindst én grand slam-titel i damesingle. Chris Evert Lloyd var i Australian Open-finalen i damesingle for femte gang i sin karriere, og det var tredje gang, at hun måtte forlade slutkampen i taberens rolle.
Finalesejren betød, at Martina Navratilova beholdt førstepladsen på WTA's verdensrangliste, som hun to uger tidligere havde overtaget fra Chris Evert Lloyd på grund af finalesejren ved New South Wales Women's Open.
I semifinalen havde Martina Navratilova vundet over Hana Mandlíková med 6-7(5), 6-1, 6-4, mens Chris Evert Lloyd havde kvalificeret sig til finalen med en sejr på 6-1, 7-6(6) over Claudia Kohde-Kilsch i en kamp, der fik en kontroversiel afslutning, idet Kohde-Kilsch fik en tvivlsom linjedom imod sig på et tidspunkt, hvor hun havde sætbold ved stillingen 6-5 i andet sæts tiebreak.
Pengepræmier
Hovedturnering
Deltagere
I hovedturneringen deltog 64 spillere, der var fordelt på:
52 direkte kvalificerede spillere.
4 spillere, der havde modtaget et wildcard (markeret med WC)
8 spillere, der havde kvalificeret sig til hovedturneringen fra kvalifikationsturneringen (markeret med Q).
Seedede spillere
Seksten af deltagerne blev seedet.
Resultater
Kvalifikation
I kvalifikationen spillede 32 spillere om de sidste otte ledige pladser i hovedturneringen.
Følgende spillere kvalificerede sig til hovedturneringen:
Resultater
Se også
Australian Open-mesterskabet i herresingle 1985
Australian Open-mesterskabet i herredouble 1985
Australian Open-mesterskabet i damedouble 1985
Australian Open-mesterskabet i mixed double 1985
Eksterne henvisninger
Australian Open
ITF - Australian Open 1985
Noter
Australian Open 1985
1985 |
886981 | https://da.wikipedia.org/wiki/Torbern%20Bergman | Torbern Bergman | Torbern Olof Bergman (KVO) (født 20. marts 1735, død 8. juli 1784) var en svensk kemiker og mineralog, kendt for en afhandling fra 1775 indeholdende de største tabeller over kemisk affinitet, der nogensinde er blevet udgivet. Bergman blev den første kemiker til at bruge notationssystemet med A, B, C, etc. til kemiske arter.
Månekrateret Bergman er opkaldt efter ham.
Referencer
Kemikere fra Sverige
Biologer fra Sverige |
348177 | https://da.wikipedia.org/wiki/Lu%C3%ADs%20Boa%20Morte | Luís Boa Morte | Luís Boa Morte Pereira (født 4. august 1977 i Lissabon, Portugal) er en portugisisk tidligere fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller eller kantspiller. Gennem karrieren spillede han blandt andet for Arsenal, Southampton, Fulham, West Ham United, AEL 1964 samt for Orlando Pirates.
I sin tid i Arsenal F.C. var Boa Morte i 1998 med til at sikre klubben The Double, sejr i Premier League og FA Cup.
Landshold
Boa Morte nåede i sin tid som landsholdsspiller at spille 28 kampe og score ét mål for Portugals landshold, som han debuterede for i april 2001 i et opgør mod Frankrig. Hans hidtil eneste landskampsmål blev scoret i november samme år i en kamp mod Angola. Han var en del af den portugisiske trup, der ved VM i 2006 nåede semifinalerne, og han deltog også under OL i 2004 i Athen.
Titler
Premier League
1998 med Arsenal F.C.
FA Cup
1998 med Arsenal F.C.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Portugal
Fodboldspillere fra Arsenal F.C.
Fodboldspillere fra Southampton F.C.
Fodboldspillere fra Fulham F.C.
Fodboldspillere fra West Ham United F.C.
Fodboldspillere fra Chesterfield F.C.
Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2006 |
1107400 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eyes%20of%20the%20Heart%20%28film%29 | Eyes of the Heart (film) | Eyes of the Heart er en amerikansk stumfilm fra 1920 af Paul Powell.
Medvirkende
Mary Miles Minter som Laura
Edmund Burns som Mike Hogan
Lucien Littlefield som Whitey
Florence Midgley som Sal
Burton Law som Simon
John Cook som John Dunn
F. A. Turner som Dr. Dewey
William Parsons som Dennis Sullivan
Loyola O'Connor som Mrs. Sullivan
Referencer
Eksterne henvisninger
Stumfilm fra USA
Amerikanske film fra 1920 |
129179 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nedre%20C | Nedre C | Nedre C er den nedre del af C-tribunen (Carlsberg-tribunen) i Parken, det er tribunendelen som fans af FC København har kaldt sit hjem i mange år. Nedre C var for FCK fans hvad FAXE-tribunen er for Brøndby fans. Det var her at Sektion 12. startede og blev til FCK's stemningsafsnit.
I 2006 blev fanafsnittet for FCK fans flyttet til halvdelen af Nedre B, den såkaldte stemningstribune.
Se også
Links
Parken's hjemmeside
En side om livet på Nedre C
F.C. København |
396950 | https://da.wikipedia.org/wiki/Eisaku%20Sato | Eisaku Sato | Eisaku Satō (佐藤榮作; Satō Eisaku) (født 27. marts 1901 i Tabuse, Yamaguchi præfektur, død 3. juni 1975 i Tokyo) var en japansk politiker, der var landets premierminister i tre perioder fra 1967 til 1972. Sammen med Seán MacBride modtog han Nobels fredspris i 1974 for Japans tiltrædelse af ikke-spredningstraktaten.
Sato var uddannet i jura fra Tokyos Universitet. Han var medlem af flere politiske partier gennem sin karriere, men under sin tid som premierminister repræsenterede Det liberaldemokratiske parti.
Eksterne henvisninger
Eisaku Sato på nobelprize.org
Politikere fra Japan
Japans premierministre
Modtagere af Nobels fredspris
Nobelprismodtagere fra Japan
Japanere i 1900-tallet |
117268 | https://is.wikipedia.org/wiki/IPhone%205 | IPhone 5 | iPhone 5 er snjallsími fra Apple sem kom út árið 2012. Síminn er sjötta kynslóð iPhone-síma en hann er með 4-tomma snertiskjá, Apple A6 örgjörva og LTE nettengingu. iPhone 5 leysir iPhone 4S af hólmi. Síminn var formlega kynntur 12. september 2012 en Apple byrjaði að taka á móti forpöntunum tveimur dögum síðar. Venjulegar sölur á iPhone 5 hófust 21. september 2012. Eftir að iPhone 5 kom út fór Samsung í mál við Apple vegna brots á átta einkaleyfum.
Stýrikerfið iOS 6 fylgdi símanum en það var mjög umdeilt vegna alvarlegra villna í nýja kortaforritinu. Neytendur og gagnrýnendur tilkynntu ýmsa framleiðslugalla í símanum, meðal annars fjólublátt litbrigði í myndum teknar með símanum, að málningin á svörtu útgáfunni mást af auðveldlega og að ljós lekur út um skjáinn í hvítu útgáfunni. iPhone 5 virkar ekki með öllum LTE-kerfum vegna svæðisbundinna takmarkana.
IPhone |
1791223 | https://no.wikipedia.org/wiki/EM%20i%20karate%202005 | EM i karate 2005 | EM i karate 2005 (europamesterskapet i karate) ble arrangert i San Cristóbal de La Laguna i Spania i 2005.
Medaljevinnere
Menn
Lag
Kvinner
Lag
Referanser
EM i karate
Internasjonale mesterskap i Spania
Internasjonale mesterskap i 2005
Sport i Spania i 2005 |
81266 | https://is.wikipedia.org/wiki/Bath | Bath | Bath (borið fram ) er borg í Suðvestur-Englandi, Bretlandi, með u.þ.b. 86.000 íbúa. Borgin er 159 km fyrir vestan London og 21 km fyrir suðvestan Bristol. Bath fékk opinbera stöðu sem borg frá Elísabetu 1. árið 1590 og sjálfstjórn frá sýslunni Somerset árið 1889. Bath varð hluti sýslunnar Avon þegar hún var mynduð árið 1974. Þegar sýslan var lögð niður árið 1996 varð Bath höfuðstaður svæðisins Bath og Norðaustur-Somerset.
Bath reis í dölum árinnar Avon við náttúrulega hveri, þar sem Rómverjar byggðu almenningsbaðhús og musteri sem gáfu borginni þáverandi nafn hennar Aquae Sulis. Hverir þessir eru þeir einustu á Bretlandi. Játgeir Englandskonungur var krýndur í dómkirkjunni í Bath árið 973. Vegna heilsulindanna varð Bath vinsæll orlofsstaður á georgíska tímabílinu sem leiddi til mikils vaxtar borgarinnar. Þá voru byggð mörg hús í georgískum stíl.
Bath var skráð á heimsminjaskrá UNESCO árið 1987. Í borginni eru mörg leikhús, minjasöfn og aðrir menningarstaðir sem hafa hjálpað til að gera hana að ferðamannastað með yfir milljón gistinótta ferðamanna, auk þess heimsækja 3,8 milljónir gesta borgina í dagsferðum á hverju ári. Þar eru tveir háskólar, auk margra grunnskóla og framhaldsskóla. Stór hluti íbúa borgarinnar starfar í þjónustugeiranum.
Saga
Keltar og Rómverjar
Fornleifauppgröftur á svæðinu hefur leitt í ljós að Keltar töldu aðalvatnsból rómverska baðhúsins vera helgidóm og staðurinn var tileinkaður gyðjunni Sulis. Rómverjar kölluðu hana Mínervu en nafnið Sulis var notað áfram eftir hernám Rómverja. Af því var dregið rómverska nafns staðarins, Aquae Sulis, sem þýðir „vötn Sulisar“. Skilaboð til gyðjunnar, sem rispuð voru á málmplötur, svokallaðar „formælingatöflur“ (e. curse tablets), hafa verið endurheimt úr Lindinni helgu. Þessi skilaboð voru skrifuð á latínu og formæltu þeim sem gerðu eitthvað á hlut skrifarans. Ef fötum einhvers var til dæmis stolið í baðhúsi gat hann skrifað nöfn grunaðra manna á töflu sem gyðjan Sulis Mínerva las síðan.
Musterið var reist á árunum 60–70 e.Kr. og baðhúsin voru byggð upp smátt og smátt á næstu þremur öldum. Á meðan hernám Rómverja á Stóra-Bretlandi stóð yfir voru eikarstólpar reknir niður í jörðina sem undirstöður, hugsanlega að boði Claudíusar keisara, og gerðu þeir musterið stöðugt. Umhverfis lindina var reist óreglulega lagað steinhús sem var klætt með blýi. Á 1. öld var reist yfir lindina braggalaga timburbygging og þar inni voru bæði köld og heit böð. Virkisveggir voru umhverfis borgina, mögulega hlaðnir á 2. öld. Eftir brotthvarf Rómverja á fyrsta áratug 4. aldar hnignaði böðunum og loks fylltust þau af sandi og hurfu. Annáll Engilsaxa segir að böðin hafi horfið á 5. öld.
Engilsaxar
Bath getur verið staðurinn þar sem orrustan við Mons Badonicus var háð (um 500 e.Kr.), þar sem Arthur konungur er talinn hafa sigrað Saxana, en þetta er umdeilt. Annáll Engilsaxa segir að Bath kom að tilheyra Engilsöxunum árið 577 eftir orrustuna við Deorham. Engilsaxarnir kölluðu staðinn Baðum, Baðan eða Baðon, hvert þýðir „við baðið“ og þaðan er núverandi nafn borgarinnar. Árið 675 byggði Osric konungur af Hwicce klaustur í Bath og hugsanlega notaði virkisveggina sem verndun. Offa af Mersíu tók stjórn á þessu klaustri árið 781 og endurbyggði kirkjuna sem var tileinkuð Petrus. Fyrir 8. öld var götumynstur Rómverja horfið og Bath kom í eigu konungs aftur þegar Alfreð mikli breyti borginni og gerði suðausturhluta hennar að klaustri.
Normannar, miðaldir og Tudorætt
Vilhjálmur 2. gaf borgina konunglegum lækni Jóni af Tours sem varð síðar biskup af Wells og ábóti af Bath árið 1088. Seinna voru ný böð byggð umhverfis lindirnar þrjár.
Í 15. öld féll klaustrið í Bath í niðurníðslu og þurfti að laga kirkjuna. Oliver King biskupinn af Bath og Wells ákvað árið 1500 að endurbyggja kirkjuna en á minna stærð. Nýja kirkjan var kláruð aðeins nokkur ár áður en Hinrik 8. bindi enda á príorklaustrið. Klaustrið fór í eyði fyrr en að það var endurreist sem sóknarkirkjan á Elísabetartímabílinu. Bath fékk opinbera stöðu sem borg árið 1590 frá Elísabetu 1.
Snemma á nútíma
Á tíma ensku borgarstyrjöldarinnar var orrustan við Landsdowne háð við norðurhluta staðarins 5. júlí 1643. Thomas Guidott var efna- og læknisfræðingur sem flutti til Bath þegar hann útskrifaði frá Oxford-háskólanum, þar sem hann opnaði læknastofu árið 1668. Hann kom að hafa áhuga á læknandi eiginleika vatnsins og árið 1676 skrifaði hann A discourse of Bathe, and the hot waters there. Also, Some Enquiries into the Nature of the water. Þetta gerði læknandi eiginleika vatsnsins velþekkta víða um landið og bráðum byrjaði aðallinn að koma þangað til að baða sig.
Nokkrir hlutar borgarinnar voru þróaðir á Stuarttímabílinu. Útþensla borgarinnar fór áfram á georgíska tímabílinu, sem stafaði af því að fleira og fleira fólk var að heimsækja heilsulindirnar og það þurfti gistingu. Arkitektarnir John Wood eldri og John Wood yngri sonur hans gáfu borginni nýjar götur og samar framhliðar sem lét í það skína að þær væru hallarlegar og í klassískum stíl. Mikið af Bath-steininum sem var notað í byggingu í gegnum borgina var grafið úr kalksteinsnámu í Combe Down og Bathampton Down. Námurnar voru í eigu Ralph Allen (1694–1764). Til þess að auglýsa gæði kalksteins gerðu Allen og John Wood samning um að byggja hús úr kalksteini upp í sveit á milli borgarinnar og námunnar. Hann bætti og stækkaði póstþjónustuna á Vestur-Englandi sem hann hafði samning um í 40 ár. Allen var kosinn borgarstjóri árið 1742.
Heimildir
Borgir á Bretlandi |
4439597 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Plutarchia%20pubiflora | Plutarchia pubiflora | Plutarchia pubiflora är en ljungväxtart som först beskrevs av Hugh Algernon Weddell, och fick sitt nu gällande namn av A. C. Smith. Plutarchia pubiflora ingår i släktet Plutarchia och familjen ljungväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Ljungväxter
pubiflora |
517063 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nippy%20Noya | Nippy Noya | Nippy Noya (født 27. februar 1946 på øen Sulawesi i Indonesien) er en indonesisk percussionist og sangskriver.
Noya har i mange år været bosat i Europa, nærmere Amsterdam i Holland. Han har været meget brugt som percussionist særligt som congaspiller, men han mestre de fleste percussioninstrumenter.
Han har spillet og indspillet med musikere som f.eks. Charly Antolini, Stan Getz, Billy Cobham, John Mclaughlin, Gitte Hænning og Chaka Khan.
Kortfattet diskografi
Knock Out – Charly Antolini
Countdown – Charly Antolini
Menue – Charly Antolini
Knock Out 2000 – Charly Antolini
The Traveler – Billy Cobham
Flight Time – Billy Cobham
Eksterne henvisninger
Percussionister
Musikere fra Indonesien |
124530 | https://da.wikipedia.org/wiki/Doris | Doris | Doris er et pigenavn, der stammer fra det græske Doris (Δωρίς), der betyder "gave". Det er en kortform af Dorothea (Δωροθεα), der betyder "Guds gave".
Varianter af navnet omfatter Dorit, Dorrit, Dorris og Dorith.
Kendte personer
Doris Lessing – engelsk forfatter (Børn af vold)
Doris Day – amerikansk sanger og skuespiller (Que sera, sera)
Dorrit Willumsen – dansk forfatter (Bruden fra Gent)
Doris Payne - amerikansk juveltyv
Navnet i fiktionen
Lille Dorrit er en roman af Charles Dickens. Den er filmatiseret i en dansk udgave i 1924. Lille Dorrit er datteren af William Dorrit i romanen – hun hedder egentlig Amy.
Fede Dorit er en figur i filmen Terkel i Knibe fra 2004.
Navnet i mytologien
I den græske mytologi var Doris en okeanide, en af de 3000 døtre af af titanerne Okeanos og Thetys. Doris var havnymfe over "rent vand", er gift med Nereus og har 50 døtre, Nereiderne.
Pigenavne
Nymfer |
144048 | https://da.wikipedia.org/wiki/Duff | Duff | Duff kan have flere forskellige betydninger, indenfor flere forskellige områder. Du kan eksempelvis have søgt efter:
Geografiske placeringer
Dufføerne er en øgruppe nordøst for Santa Cruz-øerne i Stillehavet.
Personer med efternavn Duff
Duff, Hillary er en amerikansk sangerinde og popartist.
Andet
Duff Beer er et ølmærke i The Simpsons tegnefilmsuniverset. |
739195 | https://da.wikipedia.org/wiki/Sneddons%20syndrom | Sneddons syndrom | Sneddons syndrom er en form for arteriopati karakteriseret ved flere symptomer, herunder:
Cerebrovaskulær sygdom
Livedo reticularis eller livedo racemosa
Forhøjet blodtryk
Symptomer
Sneddons syndrom viser sig ved forhøjet blodtryk, et udslæt på huden (livedo reticularis) og cerebrovaskulær sygdom. Livedo reticularis fremstår som et blå-lilla, netlignende udslæt på huden. Sneddons syndrom kan dog også fremstå med livedo racemosa, der er større områder af blå-lilla misfarvning af huden, uden samme struktur. Begge findes generelt først i ekstremiteterne, begge forværres i kulde og begge kan opstå uden at være knyttet til Sneddons syndrom eller andre systemiske sygdomme.
De neurologiske symptomer inkluderer hovedpine, labil hypertension, forbigående hukommelsestab, føleforstyrrelser eller ukontrollabel rysten, forbigående iskæmiske symptomer eller slagtilfælde. Hudsymptomerne kan optræde år forud for de neurologiske symptomer.
Referencer
Hudsygdomme |
77107 | https://da.wikipedia.org/wiki/Regitze%20Barner | Regitze Barner | Regitze Vilhelmine Louise Augusta (von) Barner (28. februar 1834 i København – 2. december 1911 på Vallø Stift) var en dansk adelsdame og filantrop.
Regitze von Barner var datter af amtsforvalter Conrad Vilhelm von Barner (1799–1873) og Jacobine Marie Castenschiold (1808–1862). Da hun var otte år, blev forældrene skilt og hun opholdt sig på skift hos faderen i Køge og moderen i København. Moderen blev i 1850 gift med Jacob Erslev og fødte i dette ægteskab Kristian Erslev, der altså var en halvbror til Regitze.
Som 16-årig blev hun kristelig vakt ved i Garnisonskirken at lytte til Nicolai Gottlieb Blædel og engagerede sig derefter i filantropisk arbejde og var bl.a. i Køge med til at indrette et børneasyl. Som 25-årig flyttede hun hjemmefra og lejede sig ind hos pastor Blædel, hvor hun bl.a. mødte Louise Conring fra Fødselsstiftelsen. De kom fra 1863 til at arbejde sammen om Diakonissestiftelsen, Barner som bestyrelsesmedlem og Conring som forstanderinde. Barner var også forfatteren til Nogle Meddelelser om Diakonissegjerningen i ældre og nyere Tid, der blev udgivet anonymt i 1862.
Den væsentligste indsats kom dog til at ligge i Fængselsselskabet, der var blevet oprettet i 1843 med formålet at besøge indsatte og påvirke dem kristeligt. I 1865 blev hun direktrice for selskabet, og i 1877 kunne Lindevangshjemmet på Lindevangs Allé på Frederiksberg indvies efter hendes initiativ. Her kunne løsladte kvinder opholde sig og lære husgerning, så de havde en bedre chance for at ernære sig selv ved andet end kriminalitet.
1879 stiftede hun Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder og blev dens første formand. Foreningen koncentrerede sig om at hjælpe tilflyttende unge kvinder med at finde et billigt sted at bo og et arbejde, så de ikke endte i prostitution. 1889 åbnede foreningen et såkaldt værnehjem med navnet Bethania i Helgolandsgade, og Barner flyttede selv ind i en lejlighed der.
I 1899 flyttede hun fra værnehjemmet til stiftelsen Vesterled, der var et hjem for gamle ugifte kvinder af borgerstanden, som Barner havde arbejdet for oprettelsen af siden 1896, hvor værneforeningen havde modtaget en testamentarisk gave på 10.000 kr., og hun af bestyrelsen fik lov til at anvende dem som grundlaget for den nye stiftelse.
Fra 1904 tilbragte hun somrene på Vallø Adelige Frøkenkloster, hvortil hun 1911 flyttede og kort efter døde.
1892 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld.
Hun døde 1911 og er begravet på Vallø Stifts Kirkegård. Der findes et maleri fra 1903 af Bertha Wegmann i Vesterled og en buste fra 1903 af Augusta Finne sammesteds. Desuden fotografier af Jens Petersen og Julie Laurberg.
Litteratur
Regitze Barner: Minder fra mit Liv og min Gjerning. Trykt som Manuskript for Venner, to bind, Mayland 1911
Henriette Skram: Regitze Barner, 1919
Eksterne henvisninger
Biografi i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave
Danskere i 1800-tallet
Danskere i 1900-tallet
Regitze
Modtagere af Fortjenstmedaljen i guld
Selvbiografer fra Danmark
Foreningsformænd fra Danmark
Filantroper fra Danmark
Personer fra København
Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Dansksprogede forfattere fra Danmark |
78085 | https://is.wikipedia.org/wiki/H%C3%B6f%C3%B0astr%C3%B6nd | Höfðaströnd | Höfðaströnd er byggðarlag á ströndinni kringum Hofsós við austanverðan Skagafjörð. Syðsti bær byggðarlagsins er Gröf en ystur er Höfði. Sveitin er kennd við Þórðarhöfða, sem setur mikinn svip á landslagið. Innan við hann er Höfðavatn, stærsta vatn í Skagafirði, en það er þó raunar fremur sjávarlón.
Frá Höfðaströnd var löngum töluverð útgerð, ekki aðeins frá Hofsósi, heldur einnig frá Bæjarklettum í landi Bæjar á Höfðaströnd, og risu þar þurrabúðir þar sem íbúar lifðu á fiski og fuglaveiðum við Drangey, auk nokkurra grasnytja. Aðalverslun héraðsins var í Hofsósi á Höfðaströnd frá því um 1600, þegar hafnaraðstæður við Kolkuós versnuðu til muna, og fram undir lok 19. aldar, þegar Sauðárkrókur tók við sem helsti verslunarstaður Skagafjarðar. Einnig var verslun í Grafarósi á Höfðaströnd frá því um 1840 til 1915.
Höfðaströnd var áður hluti af Hofshreppi en tilheyrir Sveitarfélaginu Skagafirði eftir sameiningu hreppa í héraðinu. Tveir kirkjustaðir eru á Höfðaströnd, Hof og Gröf, en þar er gamalt bænhús frá síðari hluta 17. aldar sem var endurvígt 1953. Töluverð uppbygging hefur verið á Höfðaströnd á síðustu árum og er Listasetrið Bær dæmi um hana.
Íslenskar sveitir |
152682 | https://da.wikipedia.org/wiki/Millimeterpapir | Millimeterpapir | Millimeterpapir er et stykke papir, der er trykt med fine typisk lyseblå, orange eller grå linjer, der udgør et regelmæssigt gitter, med 1 mm mellem linjerne. Hver femte linje er lidt tykkere, både lodret og vandret. Derved inddeles gitteret i terninger af 5x5mm, dette for at gøre tælling og opmåling af tegninger lettere. Det bruges til at tegne koordinatsystemer, matematiske funktioner, diagrammer, histogrammer, sumkurver, grafer og tekniske tegninger. Ved tekniske tegninger kan man nemt tegne i et andet målestoksforhold.
Det anvendes ofte i forbindelse med undervisning i matematik og teknik. Millimeterpapir fås både i løse ark og i blokke.
</div>
Eksterne henvisninger
Millimeterpapir
Trykke- og skrivepapir
Teknisk tegning |
249564 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Simonetta%20Sommaruga | Simonetta Sommaruga | Simonetta Sommaruga () er ein sveitsisk politikar for Det sosialdemokratiske partiet i Sveits. Ho er medlem av det sveitsiske forbundsrådet, den føderale regjeringa i Sveits, der ho er er justis- og politiminister.
Sommaruga er fødd i Zug sentralt i Sveits og voks opp i Sins i Aargau. Ho tok vidaregåande utdanning i Immensee i Schwyz og pianistutdanning i Luzern, San Francisco og Roma. Frå 1988 til 1991 studerte ho engelsk og romanistikk ved Universitetet i Fribourg.
Frå 1993 til 1999 var Sommaruga leiar ofr den sveitsiske forbrukarstiftinga, Stiftung für Konsumentenschutz. Frå 1999 var ho president for stiftinga. I 2003 blei ho president for den sveitsiske hjelpeorganisasjonen Swissaid.
Simonetta Sommaruga byrja si politiske karriere som medlem av kantonparlamentet i Bern. Ho sat i dette storrådet for Bern frå 1981 til 1990. Frå 1998 til 2005 var ho medlem av kommunestyret i Köniz. I 1999 blei Sommaruga vald inn i Det sveitsiske nasjonalrådet og i 2003 til overkammeret, Stenderrådet, som representant for kantonen Bern. I 2010 blei ho vald inn i Det sveitsiske forbundsrådet etter Moritz Leuenberger. Med dette var fire av sju representantar i rådet kvinner.
Sommaruga er gift med forfattaren Lukas Hartmann (pseudonym for Hans-Rudolf Lehmann), som har tre born frå eit tidlegare forhold. Ekteparet er busett i Spiegel nær Bern. Simonetta er ein fjern slektning av den framtredande sveitsiske advokaten og diplomaten Cornelio Sommaruga.
Kjelder
Simonetta Sommaruga , VIP-Lexikon, schweizer-illustrierte.ch
Simonetta Sommaruga ved Munzinger Archiv, munzinger.de
Die beliebte Bernerin – ein Übermensch?, blick.ch
Denne artikkelen bygger på «Simonetta Sommaruga» frå , den 22. mars 2013.
Sveitsiske politikarar |
268144 | https://da.wikipedia.org/wiki/Gilleleje%20Station | Gilleleje Station | Gilleleje Station er en dansk jernbanestation beliggende midt i byen Gilleleje i Nordsjælland.
Stationen er endestation for Gribskovbanen fra Hillerød og Hornbækbanen fra Helsingør. Den åbnede i 1896. Begge baner drives af jernbaneselskabet Lokaltog, der kører hyppige lokaltog fra stationen til Hillerød og Helsingør. Der er gennemgående drift, sådan at togene fra den ene bane fortsætter ad den anden og omvendt.
Stationsbygningen er opført efter tegninger af Heinrich Wenck. Bygningen rummer billetsalg, ventesal og toilet.
Historie
Den første station i Gilleleje åbnede den 14. maj 1896 som den nordlige endestation for Gribskovbanen fra Hillerød, da Gribskovbanen blev forlænget fra Græsted til Gilleleje.
I 1916 kom der også forbindelse fra Gilleleje til Helsingør, da Hornbækbanen blev forlænget fra Hornbæk til Gilleleje. Fra åbningen i 1916 fungerede trinbrættet Østerport dog som endestation for Hornbækbanen i Gilleleje, da der ikke kunne opnås enighed med Gribskovbanen om en ny fælles station. Det lykkedes dog til sidst, og den nye fælles station blev indviet den 16. januar 1918. I forbindelse hermed blev stationen flyttet et kort stykke med vest, og der blev opført en ny og større stationsbygning. Den oprindelige stationsbygning blev i første omgang stående men blev revet ned i 1961.
Indtil 1959 forbandt en havnebane Gilleleje Station med Gilleleje Havn.
Arkitektur
Gilleleje Stations anden og nuværende stationsbygning er opført efter tegninger af arkitekten Heinrich Wenck, der var DSB's ledende arkitekt fra 1894 til 1921.
Faciliteter
Stationsbygningen rummer billetsalg, ventesal og toilet.
Trafik
Stationen betjenes af tog fra jernbaneselskabet Lokaltog, der kører hyppige lokaltog mellem Gilleleje og henholdsvis Hillerød og Helsingør. Der er gennemgående drift, sådan at togene fra den ene bane fortsætter ad den anden og omvendt.
Referencer
Eksterne henvisninger
Lokaltog
Gilleleje Station på dsb.dk
Stationer på Gribskovbanen
Stationer på Hornbækbanen
Heinrich Wenck
Station |
61841 | https://is.wikipedia.org/wiki/T%C3%ADska | Tíska | Tíska kallast vinsældabylgja í menningu, hvort sem hún er innan fatnaðar, tónlistar, byggingalistar eða útlits. Hinar ólíku tegundir tvinnast gjarnan saman.
Tíska skiptist í tímabil eftir því hvaða form er vinsælt hverju sinni. Markverð tímabil síðustu aldar eru til dæmis hippa-tímabilið, diskó-tímabilið eða Bítla-tímabilið. |
379954 | https://da.wikipedia.org/wiki/Alpernes%20hovedkam | Alpernes hovedkam | Alpernes hovedkam er den bjergkæde som dannes af Alpernes højeste bjergtoppe og -rygge. Den danner en bueformet linje fra Cadibonapasset ved Savona i Liguria via den fransk–italienske grænse, Schweiz og Østrig til i nærheden af Wien. I store dele af dens forløb følger Alpernes hovedkam nationale grænser og vigtige vandskel.
Hovedkammens hydrologi
Fra Witenwasserenstock (Gotthardmassivet) til Piz Lunghin (Albulagruppen) er Alpernes hovedkam sammenfallende med det europæiske hovedvandskel (Nordsøen–Middelhavet, dvs. her Rhône–Rhinen). Vest for denne del udgør hovedkammen stort set vandskellet mellem Middel- og Adriaterhavet (resp. Rhône og Po). I Østalperne fortsætter hovedkammen først som vandskel mellem Adriater- og Sortehavet (resp. Adige og Inn), så som vandskel mellem forskellige bifloder til Donau (bl.a. Salzach, Drau, Enns og Mur).
Der findes flere andre markante kamme i Alperne som møder hovedkammen og kan betragtes som forgreninger af denne:
Bern-Alperne (op til 4.274 moh.) danner fortsættelsen af det europæiske hovedvandskel mod vest.
Kammen Albula–Silvretta–Verwall (op til 3.418 moh.) danner fortsættelsen af det europæiske hovedvandskel mod nord.
Kammen De karniske Alper–Karawanken (op til 2.780 moh.) udgør delvis en fortsættelse af vandskellet mellem Adriater- og Sortehavet.
Hovedkammens nationale grænser
Alpernes hovedkam er i dag i store dele af sit forløb sammenfaldende med nationale grænser. Øst/syd for hovedkammen ligger hovedsagelig Italien. Vest/nord for hovedkammen ligger Frankrig, Schweiz og Østrig. Større og mindre undtagelser forekommer imidlertid mange steder, specielt i Schweiz (Ticino og Graubünden), som har store områder syd for hovedkammen. Til gengæld har Italien mindre områder nord for hovedkammen (bl.a. Livigno).
Det har ikke altid været sådan; Dagens situation er i en historisk sammenhæng nok så ung. Fra den tidlige middelalder til midten af 1800-tallet eksisterede der en række passtater, som kontrollerede sammenhængende territorier på begge sider af Alpernes hovedkam. De største af disse var Savoie, Det Schweiziske edsforbund, Graubünden og Tyrol. I disse stater var Alpernes hovedkam ikke noget skel, men tvært imod var transport over dens pas et vigtigt erhvervsgrundlag. Med undtagelse af Schweiz blev passtaterne ofret i de europæiske stormagters kamp om at oprette territorialstater. Disse var ikke interesseret i de kulturhistoriske enheder, men i formålstjenlige grænselinjer.
Hovedkammens geologi
Alpernes hovedkam passerer (fra sydvest til nordøst) i Vestalperne gennem gnejszonen og centralmassiverne, og i Østalperne gennem Central-Alperne og de Nordlige kalkalper. Hovedkammen er dermed ikke kendetegnet ved nogle geologiske fællestræk, men må nærmere siges at være et kombineret resultat af tektoniske processer på den ene side og erosive tilfældigheder på den anden side.
Det findes også flere eksempler på bjergtoppe ved siden af Alpernes hovedkam som er højere end de nærmeste toppe i hovedkammen (Dauphiné-Alperne med bl.a. Barre des Écrins; Gran Paradiso og Gran Casse i De grajiske Alper; Ortlergruppa med bl.a. Ortler; Wildspitze i Ötztal-Alperne).
Tabellarisk oversigt
Denne oversigt viser bjergkæderne som indgår i Alpernes hovedkam med et udvalg af vigtige toppe og pas.
Noter
Bjergkæder i Alperne |
16948 | https://da.wikipedia.org/wiki/1429 | 1429 | Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439
Se også 1429 (tal)
Begivenheder
Jeanne d'Arc melder sig i verdenshistorien ved at erklære at Gud havde pålagt hende at frelse Orléans, føre Karl 7. til kroningskirken og fordrive englænderne fra Frankrig.
28. april - Jeanne d'Arc ankommer til Orléans
7. maj - Jeanne D'Arc bringer belejringen af Orléans til afslutning, da hun såret anfører de franske styrker. Hændelsen bliver et vendepunkt i Hundredårskrigen
12. juni - med Jeanne d'Arc som anfører indtager den franske hær byen Jargeau og pågriber den engelske kommandant
6. november - Henrik 6., som blev udpeget til konge i en alder af otte måneder, krones til konge af England. To år senere krones han også til konge af Frankrig i Paris
Født
Dødsfald
Eksterne henvisninger
29
Artikler om enkelte år |
1004274 | https://da.wikipedia.org/wiki/Folketingsmedlemmer%20valgt%20i%201971 | Folketingsmedlemmer valgt i 1971 | Ved folketingsvalget den 21. september 1971 blev indvalgt medlemmer fra følgende partier:
På Grønland valgtes indtil 1979 udelukkende kandidater uden for partierne.
De valgte medlemmer
Parti- og personskift i perioden 1971-73
Personskift
Folketingsmedlemmer i 1900-tallet
1971 |
172244 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Pianokonsert%20nr.%2011%20av%20Mozart | Pianokonsert nr. 11 av Mozart | Pianokonsert nr. 11 i F-dur, , KV. 413 (387a i sjette utgåve av Köchel-katalogen) av Wolfgang Amadeus Mozart var den andre av tre tidlege konsertar han skreiv medan han var i Wien, hausten 1782 (i følgje den siste utgåva av Köchel-katalogen, vart KV. 414 skriven først). Det var den første fulle solokonserten han skreiv for bestillingskonsertane han gav i byen. Den signerte utgåva finst i dag i Jagiellońska bibliotek i Kraków og ein annan, uferdig kopi, som Mozart førte til Salzburg i 1783, finst i St. Peter-klosteret i Salzburg. Konserten er i tre satsar:
Allegro i 3/4
Larghetto i 4/4 (i B-dur)
Tempo di menuetto i 3/4
Han er skriven for to oboar, to fagottar (berre andre sats), to horn og strykarar. Sjølv om blåseinstrumenta ikkje spelar ei viktig rolle gjennom konserten, skreiv Mozart ei utgåva av konserten for berre strykarar og piano.
Takten er noko uvanleg. Mozart skreiv berre to andre konsertar der første sats startar i 3/4 4 (Nr. 14, KV. 449 og nr. 24, KV. 491).
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Piano Concerto No. 11 (Mozart)» frå , den 29. desember 2010.
oppgav desse kjeldene:
Girdlestone, C. M. Mozart's piano concertos. Cassell, London.
Hutchings, A. A Companion to Mozart's Piano Concertos, Oxford University Press.
Mozart, W. A. Piano Concertos Nos. 11-16 in full score. Dover Publications, New York.
Bakgrunnsstoff
Musikk i 1782
11 |
85121 | https://is.wikipedia.org/wiki/T%C3%B6skukrabbi | Töskukrabbi | Töskukrabbi (fræðiheiti: Cancer pagurus) er krabbi af ætt steinkrabba. Hann lifir í Norðursjó, Norður-Atlantshafi og Miðjarðarhafi.
Hann eru rauðbrúnn á lit með hringlaga skjöld og klærnar eru með svarta enda. Krabbinn getur orðið 25 sm í þvermál og vegið allt að 3 kíló. Töskukrabbi er eftirsótt matvara um alla Evrópu og hefur það sums staðar leitt til takmarkana á nýtingu hans.
Steinkrabbar |
66358 | https://is.wikipedia.org/wiki/Varabl%C3%B3mab%C3%A1lkur | Varablómabálkur | Varablómabálkur (fræðiheiti: Lamiales) er ættbálkur tvíkímblöðunga sem telur um 11.000 tegundir í um tíu ættum. Þessum ættbálki tilheyra þekktar plöntur, eins og lavendill, askur, jasmína, ólífuviður og tekk, og nokkur vel þekkt krydd á borð við mintu, basilíku og rósmarín.
hu:Árvacsalán-virágúak
ru:Губоцветные (порядок)
tr:Ballıbabagiller |
249310 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ebba%20Wilton | Ebba Wilton | Ebba Anna Elisabeth Wilton (13. december 1896 i Rødvig – 1. april 1951 i Gentofte) var en dansk operasangerinde (sopran).
Debut i 1924 på Det kongelige Teater som Nattens dronning i Mozarts Tryllefløjten. Hendes smukke koleratursopran kunne høres i roller som f.eks. Gilda i Verdis Rigoletto og Susanna i Mozarts Figaros Bryllup samt engagementer ved operahuse i Berlin og Paris. Hun blev kongelig kammersangerinde i 1941, og havde sin afskedsforestilling i forbindelse med sit 25-års jubilæum i 1949.
Grammofonpladeindspilninger med arier og sange blev optaget i tiden fra 1924 til 1928, hvoraf en del findes udgivet på cd'en Den danske Nattergal Point – PCD 5111.
Eksterne henvisninger
Ebba Wilton – Artikel i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Operasangere fra Danmark
Personer i Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Kongelige kammersangere
Danskere i 1900-tallet
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
Modtagere af Tagea Brandts Rejselegat
Sopraner |
268150 | https://da.wikipedia.org/wiki/Holl%C3%B8se%20Station | Holløse Station | Holløse Station er et dansk trinbræt i Holløse.
Eksterne henvisninger
Lokaltog
Stationer på Gribskovbanen
Bygninger, konstruktioner og anlæg i Gribskov Kommune |
333275 | https://da.wikipedia.org/wiki/The%20Forest%20Is%20My%20Throne%20/%20Yggdrassil | The Forest Is My Throne / Yggdrassil | The Forest Is My Throne/Yggdrasil er et splitalbum af Satyricon og Enslaved.
Spor
Satyricon
"Black Winds" – 7:07
"The Forest Is My Throne" – 5:00
"Min Hyllest til Vinterland" – 5:24
"The Night of the Triumphator" – 6:10
Enslaved
"Heimdallr" – 6:40
"Allfaðr Oðinn" – 7:50
"Intermezzo" – 1:33
"Hal Valr" – 7:26
"Niunda Heim" – 7:39
"The Winter Kingdom Opus I: Resound of Gjallarhorn" – 3:14
"Enslaved" – 6:10
Eksterne henvisninger
Album fra 1995
Satyricon-album
Enslaved-album |
1050572 | https://da.wikipedia.org/wiki/David%20Lichine | David Lichine | David Lichine ( ; født 25. oktober 1910, død 26. juni 1972) var en russisk amerikansk balletdanser og koreograf. Han havde en international karriere som optrædende, balletmester og koreograf, hvor han opsatte forestillinger for mange balletfirmaer og adskillige Hollywood-film.
Balletdansere fra Rusland
Balletdansere fra USA
Koreografer fra USA |
1071868 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85sg%C3%A5rd | Åsgård | Åsgård kan referere til:
Åsgård − en småort i Strängnäs kommun, Södermanlands län, Södermanland, Sverige. Se Hedlandet og Åsgård.
Åsgård (Tønder Kommune) − en landbrugsejendom i Sønder Skast Sogn, Tønder Kommune. |
2865724 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Earias%20lacticolor | Earias lacticolor | Earias lacticolor är en fjärilsart som beskrevs av Barend J. Lempke 1966. Earias lacticolor ingår i släktet Earias och familjen trågspinnare. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Trågspinnare
lacticolor |
187547 | https://da.wikipedia.org/wiki/Steen%20Jensen%20Rosensparre | Steen Jensen Rosensparre | Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.
Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.
I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.
Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.
Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.
Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.
Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu.
Eksterne henvisninger
Rigsråder fra Danmark
Godsejere fra Skåne
Danskere i 1500-tallet
Godsejere fra Danmark
Steen Jensen
Personer i Dansk Biografisk Leksikon
Lensmænd fra Danmark |
779833 | https://da.wikipedia.org/wiki/Bukkelb%C3%A6r | Bukkelbær | Bukkelbær (Gaylussacia) er en slægt med omtrent 50 arter, der er udbredt i Nord- og Sydamerika med tyngdepunktet i det sydøstlige Brasilien. Det er løvfældende eller stedsegrønne buske med en stivgrenet, uregelmæssig vækst. Bladene sidder spredet, og de er hele med hel eller fint tandet rand. Ofte er de dækket af et harpiksagtigt lag. De klokke eller krukkeformede blomster sidder i overhængende klaser fra bladhjørnerne, og de er hvide, lyserøde eller røde. Frugterne er blåduggede bær.
Busk-Bukkelbær (Gaylussacia dumosa)
Lyng-familien |
14421 | https://da.wikipedia.org/wiki/Pukkelhval | Pukkelhval | Pukkelhvalen (Megaptera novaeangliae) er en stor hval, der tilhører bardehvalerne. Den bliver omkring 15 meter lang og vejer omkring 30-35 tons. Blåsten fra pukkelhvalen bliver 3-6 meter høj. Pukkelhvalen findes over det meste af verden, enkelte gange også i Danmark. I dag skønnes der at være omkring 85.000 pukkelhvaler i hele verden.
Pukkelhvalen æder krill, som den sier ud af vandet ved hjælp af barderne, men den kan også aktivt jage fisk, som den kan lamme ved at slå de lange finner eller halen ned i vandoverfladen med et brag. Flere hvaler kan også finde på at slå sig sammen om jagten. De bygger et fiskenet ved at puste bobler i en ring. Fiskene svømmer ikke igennem boblerne og bliver derfor på et afgrænset område. Hvalerne skiftes til at svømme op gennem bobbeltragten og æde af den indfangne fiskestime.
Pukkelhvalen er meget nem at identificere. Den har et meget karakteristisk hoved, og dens krop er oversået med mange pukler og buler. Rygfinnen ligner en pukkel, som har været navngivende for den. Hvalens luffer er meget lange i forhold til alle andre hvalarter, op til 5 meter lange (rekorden er 6 meter).
Pukkelhvalers hale er som menneskers fingeraftryk. Ved hjælp af fotos af halernes underside kan forskere kende de enkelte individer fra hinanden, idet de sort-hvide mønstre er forskellige. Pukkelhvalen har et stort register af lyde, og derfor er dens hvalsang berømt over hele verden.
Galleri
Referencer
Finhvaler
Grønlands pattedyr |
24576 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Isak%20Saba | Isak Saba | Isak Mikal Saba () var ein lærar og politikar frå Nesseby i Finnmark. 11. oktober 1906 vart han den fyrste samen som vart vald inn på Stortinget vald for Arbeiderpartiet.
Saba var son ein av gardbrukar, fiskar og handelsfaktor i Nesseby. Sjølv tok han eksamen ved Tromsø seminar i 1898 og tok straks til som lærar heime i Nesseby. I 1900 avla han i Kristiania eksamen for middelskulen. År 1902-03 las han til artium i Tromsø, grunna pengemangel braut han av studiane. I staden vart han lærar i Lebesby, seinare lærar og kyrkjesongar i Nesseby. Frå 1916 var han lærar i Vardø. Han vart vald inn i heradsstyret i Nesseby, der han var varaordførar 1907-10 og ordførar 1914-15.
Periodane 1906-09 og 1910-12 representerte Saba krinsen Øst-Finmarken på Stortinget, vald på Arbeidarpartiet sitt program. Det siste valet vart fyrst forkasta med 73 røyster med 34, ved nytt val 10. april vann Saba atter ein gong og tok sete i Stortinget den 27. april. I den fyrste perioden var han medlem av vegkomiteen, i den siste av næringskomite nr 1.
Saba arbeidde heile sitt vaksne liv for samane si sak. Mellom anna samla han inn samiske songar og folkemelodiar. Han deltok i arkeologiske utgravingar og var ein aktiv skribent. I 1906 skreiv han teksta til «Sámi soga lávlla». Denne songen vedtok Samekonferansen i 1986 skulle vere samane sin nasjonalsong.
Kjelder
Lindstøl, Tallak: Stortinget og Statsraadet 1814-1914. Kristiania, 1914
Bakgrunnsstoff
Isak Saba Guovddáš
Stortingsrepresentantar 1907-1909
Stortingsrepresentantar 1910-1912
Stortingsrepresentantar frå Ap
Stortingsrepresentantar for Finnmark
Samiske politikarar
Samiske forfattarar
Ordførarar i Nesseby
Folk frå Nesseby |
192616 | https://da.wikipedia.org/wiki/Absalon-klassen | Absalon-klassen | Absalon-klassen består af to danske fregatter. De to skibe i klassen er navngivet efter ærkebiskoppen Absalon (1128-1201) og hans bror, høvdingen Esbern Snare (1127-1204).
Baggrund
Afslutningen af den kolde krig og et nyt trusselsbillede gjorde det i løbet af 1990'erne klart, at Søværnets daværende korvetter, torpedobåde og minelæggere ikke var i stand til at løse Søværnets nye opgaver. Med forsvarsforliget i 2000 blev der fundet en endelig løsning på udskiftningen af de gamle skibe, der skulle udmønte sig i to nye skibstyper; Fleksible støtteskibe (Absalon-klassen) og fregatter (Iver Huitfeldt-klassen).
I oktober 2020 blev betegnelsen som fleksible støtteskibe ændret til fregatter, da skibenes opgaver og mange våbenplatforme i højere grad skal benyttes til ubådsjagt og offensive operationer, og fordi Danmark er det eneste land, der har opereret med begrebet fleksible støtteskibe. Det forvirrede NATO, som har forvekslet skibsklassen med supply ships, altså forsyningsskibe. Ved denne lejlighed blev skibenes hidtidige pennantnumre L16 og L17 ændret, så skibssiderne fremover bærer F341 på Absalon og F342 på Esben Snare.
Absalon-klassen bliver dermed fremover klassificerede som ASW-fregatter (Anti-Submarine Warfare), mens Iver Huitfeldt-klassen betegnes som AAW-fregatter eller Anti Air Warfare-fregatter.
De to fregatter af Absalon-klassen indgår sammen med de tre fregatter af Iver Huitfeldt-klassen i Søværnets 2. Eskadre. Absalon-klassens fregatter kan udsendes og anvendes i usikre og farlige regioner overalt på jorden. Der er i designet af skibene lagt stor vægt på, at skibe skal kunne anvendes til et væld af forskellige opgaver.
Design
Absalon-klassen er et unikt design, der kombinerer et vogndæk i 2/3 af skibets længde med våbenudtrustning som en moderne fregat og faciliteter til at medbringe staben for en flådestyrke. Deraf betegnelsen: "Fleksible støtteskibe".
Skibene er designet med 16 vandtætte sektioner og tre lufttætte citadeller til beskyttelse mod kemiske kampstoffer. De er udrustet med et overvågningssystem, der konstant overvåger status på skibenes systemer. Overvågningssystemet består af over 50 TV-kameraer, automatiske brandbekæmpelsessystemer, sensorer, alarmer samt et avanceret computersystem, der sørger for skibenes stabilitet i søen. Designet anvender stealth teknologi, hvilket giver formindskede radarmæssige, akustiske, visuelle og infrarøde signaturer. Det er også sikret mod chockbølger, og vitale dele af skibet er pansret. Bemandede områder af skibet er desuden sikret mod CBRN trusler. Skibene har en besætning på ca. 113 mand. Derudover er der køjeplads til yderligere 52 mand, eksempelvis en stab, der kan bruger skibet som kommandoplatform for en flådestyrke.
Skibene er udrustet med en rampe agter, der giver adgang til det flexdækket. Flexdækket minder om vogndækket på en færge og består af 250 meter parkeringsbaner svarende til 900m² lagerplads. Dækket er ca 90 meter langt og er forstærket, så det kan fragte køretøjer med en vægt på op til 62 tons (eksempelvis en Leopard 2 kampvogn). I stedet for at anvende flexdækket til transportopgaver, kan det ved hjælp af containeriserede systemer konfigureres til en række opgaver som: Beboelse for op til 135 personer, stabsfaciliteter eller et felthospital med kapacitet til at behandle ca. 40 akutte patienter om dagen eller op til 10 store operationer. Dækket kan også udrustes med mineskinner og skibene kan dermed fungere som minelæggere. Flexdækket anvendes desuden til opbevaring af skibenes to LCP fartøjer, som sættes og bjærges gennem en port i skibets agterspejl (billede til venstre). Alternativt til LCP fartøjer kan skibene medbringe andre indsatsfartøjer, som frømandskorpsets RHIB fartøjer, der blev anvendt under Operation OCEAN SHIELD.
Skibene har et stort helikopterdæk og en stor helikopterhangar, der har plads til to EH-101 Merlin helikoptere, som primært anvendes til transportopgaver. Alternativt til Merlin kan skibene medbringe op til to Sikorsky MH-60R Seahawk helikoptere, som med avancerede sensorer kan anvendes til opklaringsopgaver eller til bekæmpelse af undervandsbåde. Selve helikopterdækket er forstærket således, at helikoptere på op til 20 tons (såsom Boeing CH-47 Chinook) kan lande.
Skibene bærer to mindre gummibåde, én på hvert sidedæk, som primært anvendes til transportopgaver eller kystnære operationer.
Våben
Absalon-klassen er udstyret med fem StanFlex positioner midtskibs, typisk konfigureret med tre Mk. 56 (VLS) moduler og to Boeing RGM-84 Harpoon moduler (som vist på billedet til venstre). I den konfiguration kan Absalon-klassen udrustes med 36 (3×12) styk RIM-162 Evolved Sea Sparrow luftforsvarsmissiler og 16 (2×8) Boeing RGM-84 Harpoon sømålsmissiler.
Til bekæmpelse af undervandsfartøjer er skibene udrustet med MU90 Letvægtstorpedoer. Et sæt af to 323 mm torpedorør er placeret bag torpedoluger over vandlinjen midtskibs i begge sider af skibene.
Primært artilleri er en 127 mm United Defense Mark 45 letvægtskanon, som kan anvendes til luftmål, sømål og kystbombardement. Kanonen er placeret på fordækket.
Nærforsvarsvåbensystemet (CIWS) udgøres af to 35 mm Oerlikon Millennium kanoner. Det primære formål med disse kanoner er at nedskyde indkommende missiler, men kanonerne kan også anvendes mod overflademål og andre luftmål. Kanonerne er placeret på fordækket og på hangartoppen, hvilket giver 360 graders dækning.
Skibene er udrustet med manuelt betjente tunge og lette maskingeværer, som kan monteres i forberedte positioner langs skibssiderne. Disse våben anvendes primært i forbindelse med asymmetriske trusler som pirateri eller terrorisme.
Sensorer
Absalon-klassen er udrustet med en avanceret sensorpakke, som anvendes til at opbygge et billede af positionen af andre enheder i området omkring skibet både i luften, på havoverfladen og under vandet.
Den primære luftradar er en Thales SMART-S Mk. 2. Den kan detektere og positionere luftenheder som fly og missiler ud til en afstand af 250 km, dog begrænset af radarhorisonten.
Den primære overfladeradar er en Terma Scanter 6002, som anvendes til at detektere andre skibe, desuden er den også velegnet til detektering af lavtgående mål, hvorfor den også kan bruges ved ombordtagning af helikopter. Til navigation og antikollision anvendes tre Furuno I-bånds-navigationsradarer.
Skibenes primære ESM sensor er en EDO ES-3701, som anvendes til at observere udstråling fra andre enheders radarsystemer. Denne sensor spiller en central rolle i detektionen og identifikation af indkommende missiler. Sensoren er også vigtig i forbindelse med identifikation af enheder uden for visuel rækkevidde, da den kan se forskel på radarsystemer, som alle har en unik udstråling.
Skibenes sonarsystem er en skrogmonteret Atlas ASO 94 sonar, som anvendes til at detektere og identificere undervandsfartøjer. Skibene er forberedt til en bære et Towed Array Sonar System, som har en større rækkevidde end en skrogmonteret sonar, men er endnu ikke blevet udstyret med systemet.
Ildledelse til skibets kanoner og luftforsvarsmissiler leveres af tre Saab CEROS 200 ildledelsesradarer, to er placeret på formasten og en på agtermasten. Skibene er forberedt til at bære en fjerde ildledelsesradar agter.
Opgaver
Skibene kan med sine sensor- og våbensystemer deltage i egentligt kamphandlinger i tilfælde af krig. Men skibene finder også anvendelse i fredstid og i forbindelse med mindre konflikter. Skibene deltager jævnligt i nationale og internationale øvelser, som forbereder besætningerne på virkelige opgaver. Støtteskibene har igennem årene deltaget i en række internationale operationer som: Operation OCEAN SHIELD, Operation RECSYR og Operation RECLIB.
Skibene er i stand til at løse en lang rækker opgaver, herunder er fremhævet nogle af dem:
• Transportopgaver, herunder transport af enheder fra hæren og flyvevåbnet samt landbaserede enheder fra søværnet.
• Forsynings- og støtteopgaver, herunder logistisk eller operativ støtte i forbindelse med l hærens eller flyvevåbnets operationer, samt støtte til søværnets øvrige sejlende enheder.
• Kommandoplatform for en værnsfælles stab på op til 70 personer, inklusiv stabsfaciliteter, kommunikationsudstyr m.m.
• Indsættelse af specialstyrker, herunder anvendelse af skibenes helikoptere, indsatsfartøjer eller gummibåde eller specialstyrkernes eget fartøjsmateriel for fremføring af styrkerne.
• Embargooperationer under anvendelse af skibets sensor- og våbensystemer samt egne fartøjer og helikoptere.
• Anti-piraterioperationer i samarbejde med specialstyrker.
• Minelægning ved udnyttelse af hele eller dele af flexdækket som minedæk med monterede mineskinner.
• Militært hospitalsskib ved indretning af flexdækket med hærens containeriserede hospital, samt indretning af tilstødende sengeafsnit med plads til ca. 40 patienter.
• Evakueringsoperationer ved anvendelse af ombordværende fartøjer og helikoptere.
• Humanitære operationer, herunder katastrofehjælp i form af fordeling af akut nødhjælp, redning og evakuering af nødstedte, eller udnyttelse af kommunikationsfaciliteterne til støtte for ledelse af den humanitære operation.
Skibene deltager desuden i løsningen af de rutinemæssige fredstidsopgaver, som påhviler søværnet, herunder:
• Redningsopgaver.
• Suverænitetshævdelse og myndighedsopgaver til søs.
• Efterretningsindhentning.
• Uddannelsesopgaver.
• Miljøovervågning.
Skibe i klassen
Noter
Ekstern henvisning
Forsvarets Materieltjeneste: Præsentation af Absalon-klassen
navalhistory.dk
Naval technology: Absalon-klassen (engelsk)
Krigsskibe fra Danmark
Skibsklasser |
3467245 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Ancistroceroides%20fabienii | Ancistroceroides fabienii | Ancistroceroides fabienii är en stekelart som först beskrevs av Brethes. Ancistroceroides fabienii ingår i släktet Ancistroceroides och familjen Eumenidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Steklar
fabienii |
10524 | https://fo.wikipedia.org/wiki/T%C3%B3lb%C3%BAna%C3%B0ur | Tólbúnaður | Tólbúnaður (enskt heitið: Computer hardware) er felagsheitið á øllum tólunum. T.d. eginteldur, farteldur og stórteldur, sum kunnu standa í einum kjallara, og sum eru í sambandi við nógvar verkstaðir. Tólbúnaður eru eisini prentarar, skíggjar og ljóslesarar.
Teldufrøði |
4516011 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Polygala%20canaliculata | Polygala canaliculata | Polygala canaliculata är en jungfrulinsväxtart som beskrevs av R.A.Kerrigan. Polygala canaliculata ingår i släktet jungfrulinssläktet, och familjen jungfrulinsväxter. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Jungfrulinssläktet
canaliculata |
248513 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Rowley%20Massif | Rowley Massif | Rowley Massif er eit markant fjellmassiv mellom Haley- og Clinebreen. Det ligg oppom nordsida av botnen av Odomfjorden på austkysten av Palmer Land. Det vart kartlagd av US Geological Survey (USGS) i 1974. Det vart namngjeve av Advisory Committee on Antarctic Names (US-ACAN) etter geologen Peter D. Rowley frå USGS, eit medlem av geologi - og kartleggingsgruppa frå USGS til Lassiter Coast, 1970–71, og leiaren for gruppa frå USGS til området, 1972-73.
Kjelder
Fjell i Palmer Land |
3679933 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Magnus%20Cedenblad | Magnus Cedenblad | Magnus William Cedenblad, född 10 april 1982 i Stockholm, är en svensk före detta MMA-utövare som 2012–2016 tävlade i organisationen Ultimate Fighting Championship.
Karriär
Tidig karriär
Cedenblad debuterade inom professionell MMA den 20 april 2007 i Helsingfors och förlorade matchen via KO. Han förlorade sedan ytterligare en match innan han bytte viktklass från lätt tungvikt till mellanvikt.
Efter det vann Cedenblad tio av sina elva efterföljande matcher i den nya viktklassen.
UFC
I januari 2012 skrev Cedenblad på ett kontrakt med organisationen UFC.
I sin debutmatch på UFC on Fuel TV: Gustafsson vs. Silva som arrangerades i Stockholm den 14 april 2012 mötte han Francis Carmont och förlorade via submission i den andra ronden.
Den 31 augusti 2013 mötte Cedenblad amerikanen Jared Hamman och vann matchen via teknisk submission i den första ronden.
Cedenblad besegrade Krzysztof Jotko via submission den 31 maj 2014 och tilldelades en Performance of the Night-bonus på 50 000 USD.
Den 4 oktober 2014 mötte Cedenblad engelsmannen Scott Askham och vann matchen via domslut.
Cedenblad mötte sydafrikanen Garreth McLellan på UFC Fight Night: Overeem vs. Arlovski den 8 maj 2016 i Rotterdam och vann matchen via TKO i den andra ronden.
Den 19 november 2016 mötte Cedenblad walesaren Jack Marshman på UFC Fight Night: Mousasi vs. Hall 2 i Belfast. Marshman vann matchen via TKO i den andra ronden.
Lägger av
Efter att ha tampats med ett antal skador och flertalet operationer meddelade Cedenblad officiellt att han lägger av nästan två år efter sin sista match.
Tävlingsfacit
Noter
Externa länkar
Magnus Cedenblad – UFC.com
Magnus Cedenblad – Sherdog.com
Födda 1982
Svenska utövare av mixed martial arts
Män
Levande personer
Idrottare från Stockholm |
75283 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Calabria | Calabria | Calabria (latin: Brutium) er ein region sør i Italia som utgjer «tåa» på Den italienske halvøya sør for Napoli. Regionen grenser i nord til Basilicata, i vest til Tyrrenhavet og i aust til Det joniske havet. Regionen dekkjer eit areal på 15 080 km² og har 2 millionar innbyggjarar. Regionshovudstaden er Catanzaro og dei to andre store byane er Cosenza og Reggio Calabria.
Geografi
Calabria er ei smal halvøy som strekkjer seg 300 km ut i hjarte av Middelhavet. Halvøya ligg på tuppen av den italienske «støvelen» mellom Tyrrenhavet i vest og Det joniske havet og Tarantobukta i aust. Mellom Sicilia og halvøya ligg Messinasundet, der det smalaste punktet mellom Capo Peloro på Sicilia og Punta Pezzo i Calabria berre er 3,2 km breitt. Sjølv om det aldri er langt til havet i Calabria er det eit fjellendt område. Tre fjellkjeder går over området. Pollino, Sila og Aspromonte. Alle tre fjellkjedene er unike med sitt eige dyre- og planteliv.
Pollinofjella nord i regionen er kuperte og dannar ei naturleg grense mellom Calabria og resten av Italia. Delar av området er tett skogkledd, medan andre område er vidstrekte, forblåste platå med lite vegetasjon. I desse fjella finn ein den sjeldne bosniske furua og området er ein del av Pollino nasjonalpark.
Silafjella er eit vidstrekt fjellplatå om lag 1 200 meter over havet, som nesten dekkjer 2 000 kvadratkilometer i sentrale område av Calabria. Det høgaste punktet er Botte Donato på 1 928 meter over havet. Området har mange innsjøar og tett barskog.
Aspromonte-massivet dannar den sørlegaste delen av Den italienske halvøya og grensar til hav på tre sider. Dette unike fjellområdet har Montalto som det høgaste punktet på 1 995 meter over havet.
Det lågare terrenget i Calabria har i alle tider vorte utnytta for jordbruk og her er mykje småskog og innførte planter som fikenkaktus. I dei lågaste fjellsidene finn ein mange vingardar og sitrusfrukthagar. Calabria er særleg kjend som produksjonsstad for bergamott. Lenger oppe i fjellsidene finn ein oliven- og kastanjetre, medan ein i dei høgareliggjande områda ofte finn tett skogar med eik, furu, bøk og gran.
Calabria er eit landområde med store kontrastar med temperaturar under null grader i fjella om vinteren til temperaturar stundom over 40 °C om sommaren i dei låge dalane. Klimaet er typisk middelhavs (Köppen si klimaklassifisering CSa), bortsett frå dei høgareliggjande områda (DSa, DSb) og dei tørrare områda i aust langs kysten av Det joniske havet.
Calabria er delt inn i fem provinsar:
Catanzaro
Cosenza
Crotone
Reggio Calabria
Vibo Valentia
Historie
Calabria vart først busett av italiske oskisk-talande stammer. To av desse stammene var oenotrianarane og italiarane. Gresk kontakt med sistnemnde førte til at heile halvøya (det som i dag er Italia) fekk namn etter stamma.
Grekarar slo seg ned i store grupper langs kysten og fleire av busetnadane deira, inkludert den første italienske byen kalla Rhegion (Reggio Calabria) og Sybaris, Kroton (Crotone) og Locri var av dei leiande byane i Magna Graecia på 500- og 400-talet fvt.. Området vart erobra av romarar på 200-talet fvt. og oppnådde aldri den same velstanden igjen.
Grekarane vart erobra på 200-talet fvt. av omstreifande oskiske stammer frå nord, inkludert ei grein av samnitarane kalla lucanianarar og ei anna grein av lucanianarane igjen som kalla seg bruttiarar. Bruttiarane grunnla dei største byane i Calabria, inkludert den moderne hovudstaden Cosenza (då kalla Consentia).
Etter Romarriket sitt fall vart mange innbyggjarar driven innover i landet av malaria som spreidde om seg og frå tidleg i mellomalderen og fram til 1600-talet av sjørøvarar som stadig hadde plyndringstokt langs kysten. Calabria vart hardt råka av den gotiske krigen før det kom inn under ein lokal dux for Austromarriket. På 800- og 900-talet var Calabria grenselandet mellom austromarane og den arabiske emiren på Sicilia og vart derfor utsett for mange plyndringstokt og trefningar, avfolka og demoralisert der sterke greske klosteret fungerte som kulturelle festningar. I 1060-åra oppretta normannarar under bror til Robert Guiscard, Roger, si leiing eit nærvær i dette grenselandet og oppretta eit styre langs dei austromerske linjene som vart styrt av den lokale greske magnaten av Calabria. I 1098 utropte pave Urban II Roger til ein paveleg legat. Hauteville-klanen danna seinare forgjengaren til Kongedømet Napoli, som styrte Calabria fram til samlinga av Italia. Dette kongedømet kom sjølv inn under mange herskarar: Habsburgdynastiet av både Spania og Austerrike, det franskspanske Bourbondynastiet, Napoleon I sin bror Joseph Bonaparte og den franske marskalken Joachim Murat, som vart avretta i den litle byen Pizzo.
Gjennom heile historia vart Calabria verande ein svært landleg og isolert region. Under revolusjonane i 1848 i Europa oppstod det fleire bondeopprør i området. Dette var starten på den seinare samlinga av Italia i 1861, då Kongedømet Napoli vart ført inn i unionen av Giuseppe Garibaldi. Aspromonte var åstad for det kjende slaget under Risorgimento (samlinga av Italia), der Garibaldi vart skadd.
'Ndrangheta-familiane på Calabria som dreiv med organisert kriminalitet byrja å dukke opp i 1860. I dag er dei rivalar til dei meir kjende Cosa Nostra på Sicilia, men dei opererer fullstendig sjølvstendig frå sicilianarane og er særleg aktiv i kokainhandel.
Fram til nyleg var Mezzogiorno (Sør-Italia) av dei fattigaste områda i Europa og store delar av den italienske diasporaen tidleg på 1900-talet kom frå det fattige Calabria. Mange innbyggjarar flytta til industrisenter i Nord-Italia, resten av Europa, Australia og Amerika (særleg Argentina, Brasil, Canada og USA). I dag er det aukande velstand og betre økonomi basert på moderne jordbruk, turisme og ein veksande kommersiell base. Sjølv om inntekta per innbyggjar framleis er godt under inntekta i dei nordlege og sentrale områda av Italia er det no så pass bra tilhøve at ein nærmar seg det gjennomsnittlege nivået i EU.
Demografi
Byar i Calabria med 50 000 innbyggjarar eller meir:
Folketalet i kvar provins er:
2005
Språk
Det offisielle språket i Calabria er italiensk sidan samlinga i 1861. På grunn av den sterke og fargerike historia har det utvikla seg calabriske dialektar som har vorte tala i regionen i hundrevis av år. Dei forskjellige dialektane er delt inn to hovudgrupper. I den nordlege tredjedelen vert dei calabriske dialektane rekna som ein del av napolitansk kalla «nordcalabrisk». I dei sørlege to-tredjedelane i regionen vert dei calabriske dialektane rekna som ein del av siciliansk, kalla «sørcalabrisk».
I isolerte lommer, i tillegg til bydelar i Reggio Calabria (der gresk lenge har stått sterkt i Italia) vert det tala eit blandingsspråk som går tilbake til 800-talet kalla griko. Ein kan òg finne ein variant av frankoprovensalsk i enkelte samfunn og fransk har hatt påverknad på mange calabriske språk og uttrykk. I fleire landsbyar vert det tala ein arvantisk dialekt av albansk som har vorte tala sidan flyktningar slo seg ned der på 1400-talet. I tillegg, sidan Calabria ein gong var ein del av Spania, er nokre calabriske dialektar påverka av spansk.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Calabria» frå , den 15. november 2007.
Fotnotar
Bakgrunnsstoff
Offisiell turistside
Turistinformasjon om Tropea ogCapo Vaticano
Webportal
Turistinformasjon på vivinicotera.it
calabriaonline
Vinområde i Italia
Halvøyar i Italia |
964482 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vemmelev%20Kirke | Vemmelev Kirke | Vemmelev kirke er en dansk kirke, som ligger i Vemmelev Sogn på Vestsjælland. Den er opført i 1200-tallet.
Kirker i Slagelse Kommune
Kirker i Roskilde Stift
Kirker i Sorø Amt |
26704 | https://fo.wikipedia.org/wiki/18%20f.Kr. | 18 f.Kr. | Øldir: 2. øld f.Kr. – 1. øld f.Kr. – 1. øld
Áratíggju: 60-árini f.Kr. 50-árini f.Kr. 40-árini f.Kr. 30-árini f.Kr. 20-árini f.Kr. - 10-árini f.Kr. - 0-árini f.Kr. 0-árini 10-árini 20-árini 30-árini
Árstal: 23 f.Kr. 22 f.Kr. 21 f.Kr. 20 f.Kr. 19 f.Kr. - 18 f.Kr. - 17 f.Kr. 16 f.Kr. 15 f.Kr. 14 f.Kr. 13 f.Kr.
Hendingar
Føðingar
Andlát
1. øld f.Kr. |
3343734 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Allobaccha%20helva | Allobaccha helva | Allobaccha helva är en tvåvingeart som först beskrevs av Mario Bezzi 1915. Allobaccha helva ingår i släktet Allobaccha och familjen blomflugor. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Källor
Blomflugor
helva |
511625 | https://da.wikipedia.org/wiki/Ivar%20Afzelius | Ivar Afzelius | Johan Fredrik Ivar Afzelius (født 15. oktober 1848 i Uppsala, død 31. oktober 1921 i Stockholm) var en svensk retslærd, søn af Fredrik Georg Afzelius og dattersøn af Johan Gabriel Richert.
Afzelius blev student 1867, cand. jur. 1873, 1877 docent og Dr. jur., 1879 ekstraordinær professor ved Uppsala Universitet, 1886 revisionssekretær, 1887 medlem af "Nya lagberedningen" og "Förstärkta lagberedningen", 1891 højesteretsassessor, 1902-1909 formand for "Lagberedningen", i hvilken betydningsfulde stilling Afzelius som lovforfatter på en måde har fortsat sin morfars
gerning, 1910 præsident for Svea Hofret, 1897-1903 og på ny 1904 medlem af – 1912 formand for – Rigsdagens Førstekammer, hvor der i stærk grad blev lagt beslag på hans fremragende juridiske begavelse og arbejdskraft – Afzelius var blandt andet medlem af de forskellige rigsdagsudvalg under begivenhederne 1905 – 1905 medlem af den permanente voldgiftsdomstol i Haag, 1909 af voldgiftsdomstolen i renbeitesagen.
Afzelus’ forfattervirksomhed har ved sin tankeklarhed og overlegne juridiske bon sens med føje skaffet ham navn som en af Sveriges ypperste retslærde i sin tid. Han har blandt andet skrevet Om cession af fordringar enligt svensk rätt (1877), Om parts ed såsom processuellt institut (1879), Grunddragen af rättegångsförfarandet i tvistemål (1882) foruden afhandlinger og anmeldelser i Naumanns Tidskrift för lagstiftning, Nytt juridiskt Arkiv og Tidsskrift for Retsvidenskab, af hvilket sidste han fra 1888 har været medredaktør. Til 5. nordiske juristmøde – Stockholm 1884 – skrev Afzelius afhandlingen: På hvilka grunder bör en för Danmark, Norge och Sverge gemensam konnossementslagstiftning byggas?. Blandt de mange videnskabelige æresbevisninger, der er faldne i Afzelius’ lod, skal her kun nævnes, at han 1907 blev medlem af Svenska Akademien.
Kilder
Jurister fra Sverige
Professorer fra Sverige
Ansatte ved Uppsala Universitet
Medlemmer af Svenska Akademien
Svenskere i 1800-tallet
Svenskere i 1900-tallet
Riddere af Serafimerordenen |
1280176 | https://no.wikipedia.org/wiki/Ellen%20Gjerpe%20Hansen | Ellen Gjerpe Hansen | Ellen Marie Gjerpe Hansen (født 22. juli 1941 i Undrumsdal i Vestfold) er en tidligere norsk politiker (H) og saksbehandler i trygdevesenet. Hun var fylkesordfører i Vestfold og vararepresentant på Stortinget for Høyre.
Hun vokste opp på gård, og gikk ut i arbeid som sekretær ved advokatfirmaet E. Nordahl-Larsen & Karl Styren i Tønsberg etter handelsskolen i 1960. I 1962 ble Hansen ansatt i Trygdeetaten, der hun tilbragte resten av sitt yrkesaktive liv. Hun var ansatt ved trygdekontoret i Sem 1962–1981, trygdeetatsskolen for Vestfold, Buskerud og Telemark 1982–1985, Rikstrygdeverket og Trygdeetatskolen i Oslo 1986–1990 samt fylkestrygdekontoret i Buskerud fra 1990.
Hansen var medlem av Vestfold fylkesting 1976–2003, medlem av fylkesutvalget 1980–2003 og fylkesordfører 1992–2003. Etter tiden som fylkesordfører har hun vært blant annet styreleder i Røde Kors i Vestfold. Hun var 1. vararepresentant til Stortinget fra Vestfold 1985–1993 og 1997–2001. Hansen har møtt på Stortinget i til sammen 4 år. Hun møtte fast for statssekretær Morten Steenstrup 1985–1986, og satt i Stortingets landbrukskomité. Hun møtte senere under Ole Johs. Brunæs' sykefravær 1997–2000, fikk permisjon fra fylkesordførervervet, og satt i Stortingets samferdselskomité.
Referanser
Eksterne lenker
Stortingsrepresentanter fra Høyre
Stortingsrepresentanter for Vestfold
Stortingsrepresentanter 1997–2001
Stortingsrepresentanter 1985–1989
Fylkesordførere i Vestfold
Høyre-politikere i Vestfold
Norske embets- og tjenestemenn
Personer fra tidligere Re kommune
Personer fra Tønsberg kommune
Fylkesordførere fra Høyre |
177926 | https://da.wikipedia.org/wiki/Den%20tynde%20r%C3%B8de%20linje%20%28roman%29 | Den tynde røde linje (roman) | Den tynde røde linje er forfatteren James Jones fiktive fortælling om slaget om Guadalcanal under 2. verdenskrig, som han selv oplevede som soldat i den amerikanske 25. infanteridivision. Romanen er blevet filmatiseret flere gange, først i 1964 og senest af Terrence Malick i 1998.
Romanen blev udgivet i Danmark i 1963 under titlen Den blodrøde streg og blev udgivet i USA i 1962.
Som Jones' andre romaner om anden verdenskrig fokuserer historien på en række personer, og deres forskellige reaktioner på krigen. De centrale personer er ikke specielt sympatiske, men Jones formår effektivt at formidle den fremmedgørelse og rædsel der karakteriserede stillehavskrigen for den menige amerikanske infanterist.
I stedet for en konventionel militær eventyrhistorie, viser Jones et mere realistisk billede af krigen, hvor almindelige mennesker oplever en blanding af mord, frygt, homoseksualitet, skræk, hjælpeløshed, frustration, ondskab, rædsel og tomhed. Romanen viser, men dømmer ikke over, handlinger som de fleste læsere vil finde frastødende, så som at lemlæste et japansk lig for morskab, henrettelse af japanske fanger eller fjernelse af guldtænder fra lig. Disse forbrydelser vises som en naturlig reaktion på soldaternes omgivelser.
Romanens underliggende tema, som Malick fokuserede på i sin filmatisering, er at selvom soldater marcherer sammen som en del af en stor hær, og på trods af alle forsøg på at danne en veltrænet enhed af kamptropper, opleves krigen alligevel som en meget personlig og ensom ting, og hver soldat må alene udholde krigens rædsel.
De mest sympatiske personer i bogen er dybt kyniske, og de personer der virker til at være dygtige soldater vises som brutale og umenneskelige.
Romaner fra USA |
214371 | https://da.wikipedia.org/wiki/Klassisk%20japansk%20%28sprog%29 | Klassisk japansk (sprog) | Klassisk japansk, eller sen-klassisk japansk er betegnelsen for det japanske sprog, som kendetegner perioden fra 794 til 1185, en periode, der også betegnes Heian-perioden. Forløberen for det klassiske japanske sprog er det gammel-klassiske japanske sprog.
Det klassiske japanske sprog opdeles således i det sen-klassiske japanske sprog (der normalt betegnes som klassisk japansk) og i gammel-klassisk japansk, der er den tidligste attesterede sprogudviklingsform for det japanske sprog. Det gammel-klassiske japanske sprog blev anvendt indtil 794, hvor Japans hovedstad blev flyttet fra Heijōkyō til Heiankyō (eller Heian-kyoto). Den nye hovedstads oprindelige navn Heian (= fred) blev tilføjet betegnelsen kyōto (= hovedstad), dvs. Fredens Hovedstad, som senere blev forkortet til byens nuværende betegnelse Kyōto).
Klassisk japansk blev skrevet med en tilpasset form af det kinesisk skriftsprog. Derudover blev yderligere to skriftsystemer indarbejdet i klassisk japansk, nemlig hiragana og katakana. De nye skriftsystemer gjorde det lettere at skrive, og de var medvirkende til at udvikle en guldalder i japansk litteratur med klassikere som f.eks. Fortællingen om Genji, Fortællingerne om Ise samt en lang række andre værker.
Eksterne links
Introduktion af Klassisk-Japansk Wikipedia.
Københavns Universitet: Japanstudier
Japansk skriftsystem |
124341 | https://is.wikipedia.org/wiki/Siglingalj%C3%B3s | Siglingaljós | Siglingaljós eru ljós á skipum og flugvélum sem gefa til kynna stefnu, stærð og stöðu farkostsins. Kveðið er á um notkun slíkra ljósa í alþjóðlegum reglum á borð við Alþjóðlegu siglingareglurnar. Algengust eru hliðarljós (kölluð landþernur á skipum); grænt á stjórnborða (hægra megin) og rautt á bakborða (vinstra megin), en auk þeirra kveða reglur á um hvít hringljós eða keiluljós á langskurðarfleti, leifturljós eða ljósaraðir til að einkenna tegund, stöðu og stærð farkostsins. Siglingaljós eiga að vera kveikt frá sólarlagi til sólarupprásar hvort sem er á skipum eða flugvélum.
Siglingar
Flug |
304813 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Shokeda | Shokeda | Shokeda (hebraisk skrift שׁוֹקֵדָה) er ein religiøs moshav sør i Israel. Han ligg kring seks kilometer vest for Netivot og dekkjer 6 000 mål og høyrer til Sdot Negev regionale kommune. I 2006 hadde han 224 innbyggjarar.
Landsbyen vart grunnlagd i 1957 av Jewish Agency for immigrantar frå Marokko. Dei kom i to grupper, og målet var å grunnleggje to busetnader: Shokeda og Tzumha. Berre den eine av dei vart grunnlagd.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Shokeda» frå , den 12. september 2015.
oppgav desse kjeldene:
Bakgrunnsstoff
Darom Adom - Anemone coronaria at Shokeda 2012, Flickr
Marokkansk diaspora i Israel
Moshavar
Religiøse israelske samfunn
Busetnader grunnlagde i 1957
Busetnader i Det sørlege distriktet i Israel
1957 i Israel |
1772815 | https://no.wikipedia.org/wiki/Dekknavn%20Coq%20Rouge | Dekknavn Coq Rouge | Coq Rouge er en svensk thrillerfilm fra 1989 basert på Jan Guillous roman Coq Rouge i Hamilton-serien. Filmen inneholder en rekke relativt store endringer i plottet og karakterene og skiller seg fra boka.
Handling
Noen av partene i Midtøsten-konflikten planlegger et terrorangrep i Sverige, spørsmålet er hvem og hvor.
Om filmen
Filmen er spilt inn 21. november 1988 - 10. februar 1989 i Sonet Studios i Solna og i Stockholm og Marokko. Den hadde premiere den 25. august 1989 og er tillatt fra 15 år. Filmen har også blitt vist på SVT, TV4 og sist i TV 4 Film.
Rolleliste
Stellan Skarsgård - Carl Gustaf Gilbert Hamilton, agent Coq Rouge
Krister Henriksson - Fristedt, SÄPO
Philip Zandén - Appeltoft, SÄPO
Tove Granditsky - Shulamit Hanegbi, ansatt i Israel ambassaden
Bengt Eklund - D.G.
Lennart Hjulström - Henrik P. Näslund, sjef for sikkerhetspolitiet
Lars Green - Erik Ponti, nyhetsleser, sjef for Radio Ekot
Roland Hedlund - Folkesson, leder for SÄPOs Midtøsten-seksjon
Harald Hamrell - Johansson, på SÄPO
Gustaf Skarsgård - Erik, Evas sønn
Lena T. Hansson - Eva Hamilton, søsteren til Carl
Lars Engström - Politimester
Lars "Tjadden" Hällström - Ljungdahl, ved SÄPOs tekniske rotel
Gerhard Hoberstorfer - Anders Hedlund
Ulrika Hansson - Petra Hernberg
János Herskó - Yuri Tjivarsjef
Kalle Westerdahl - Fristedt, jr
Michael Mansson - Alois Mendelsohn
Gun Fors - drapsvitner
Per Grytt - policy
Musikk i filmen
Felix Mendelssohn-Bartholdys fiolinkonsert, op. 64, i e-moll
Teodoro Cottraus «Sankta Lucia»
Utmerkelser
1990: Guldbagge for beste mannlige hovedrolle, Stellan Skarsgård og beste foto, Göran Nilsson
Referanser
Eksterne lenker
Filmer fra 1989
Svenske thrillerfilmer
Svenskspråklige filmer
Arabiskspråklige filmer
Tyskspråklige filmer
Engelskspråklige filmer |
797450 | https://da.wikipedia.org/wiki/Vibefedt-sl%C3%A6gten | Vibefedt-slægten | Vibefedt-slægten (Pinguicula) er en slægt af planter, der består af omkring 46 arter, hvoraf en enkelt findes vildtvoksende i Danmark.
Arter
Den danske art i slægten:
Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Kilder og eksterne henvisninger
Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet
Planteslægter
Blærerod-familien |
206856 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Geirdis%20Bj%C3%B8rlo | Geirdis Bjørlo | Geirdis Bjørlo () er ein norsk forfattar, skodespelar og regissør frå Vestnes.
Ho har skrive tre barnebøker og ein roman for vaksne. Alle gjevne ut av Det norske Samlaget.
Bjørlo er mor til politikaren Audun Lysbakken og bur på Nøstet i Bergen.
Bøker
2000 – To nissar – Barnebok
2004 – Kort til ein engel – Barnebok
2006 – Ei midtsommarsoge – Barnebok
2011 – Avtrykk – Roman
Referansar
Bakgrunnsstoff
Bøker av Geirdis Bjørlo digitalisert hjå Nasjonalbiblioteket
Om Geirdis Bjørlo på sceneweb.no
Norske barnebokforfattarar
Norske romanforfattarar
Norske skodespelarar
Norske skjønnlitterære debutantar i 2000
Norske regissørar
Nynorskforfattarar
Forfattarar frå Møre og Romsdal
Folk frå Vestnes |
6560853 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Kjellman | Kjellman | Kjellman, Kjällman, Källman, Kellman och Tjällman är svenska efternamn. I maj 2016 uppgavs 2311 personer som bosatta i Sverige med något av namnen uppdelat på 870 Kjellman, 83 Kjällman, 1317 Källman, 21 Kellman och 20 Tjällman.
Släkten Löwenadler hette före adlandet Kiellman. Ingen har idag detta namn.
Personer med efternamnet
Axel Kellman (1724–1790), ämbetsman, stiftare av Musikaliska akademien
Björn Kjellman (född 1963), skådespelare och sångare
Carin Kjellman (född 1950), sångerska, kompositör och programledare
Carl Johan Kellman (1721–1807), präst och professor
Carl Johan Kjellman (1812–1884), fabrikör och politiker
Curt Källman (1938–2010), konstnär
Edith Kellman (1911–2007), amerikansk astronom
Elof Kjellman (1927–1990), handbollsspelare
Erik Kjellman (1903–1984), konstnär
Frans Kjellman (1846–1907), botaniker och upptäcktsresande
Hilding Kjellman (1885–1953), professor och landshövding
Jenny Källman (född 1973), konstnär och fotograf
Joel Kellman (född 1994), ishockeyspelare
John Kjellman (1862–1925), redaktör
Jonas Källman (född 1981), handbollsspelare
Julius Axel Kiellman-Göranson (1811–1869), präst och författare
Lars Kellman (1857–1924), arkitekt
Mikael Källman (född 1964), finländsk handbollsspelare och tränare
Paul Källman (född 1974), musiker
Rune Kjellman (1923–2010), målare, tecknare och grafiker
Sten Källman (född 1952). musiker, kompositör och arrangör
Walter Kjellman (1905–1955), forskningschef och civilingenjör
Wilhelm Källman (1877–1966), politiker, socialdemokrat
Källor
Se även
Kjellman, Antarktis, udde, robotgenererad artikel
Svenska efternamn |
1090420 | https://da.wikipedia.org/wiki/Nastrojsjjik | Nastrojsjjik | Nastrojsjjik () er en russisk-ukrainsk spillefilm fra 2004 af Kira Muratova.
Medvirkende
Georgij Deliev som Andrej
Alla Demidova som Anna Sergejevna
Nina Ruslanova som Ljuba
Renata Litvinova som Lina
Sergej Bekhterev
Referencer
Eksterne henvisninger
Russiske film fra 2004
Dramafilm fra Rusland
Komediefilm fra Rusland |
2059074 | https://no.wikipedia.org/wiki/Namaini | Namaini | Namaini er en gruppe av snutebiller. Billene lever på levende planter.
Utseende
Små (1,5-5 millimeter), brede, tett skjellkledte, gjerne matt brunlige snutebiller med ganske kort, bred snute. Kroppen har oppstående, korte børster. Artene har reduserte flygevinger.
Levevis
Denne underfamilien går på levende planter, og larvene utvikler seg som oftest i blomster, frukter eller frø. Denne gruppen har et delvis underjordisk levesett.
Utbredelse
Gruppen er utbredt i det sørlige Afrika (Sør-Afrika, Namibia).
Systematisk inndeling
Ordenen biller, Coleoptera Linnaeus, 1758
Underordenen Polyphaga Emery, 1886
Gruppen (infraorden) Cucujiformia Lameere, 1938
Overfamilien snutebiller, Curculionoidea Latreille, 1802
Familien snutebiller, Curculionidae Latreille, 1802
Underfamilien bredsnutebiller, Entiminae
Stammen Namaini Borovec & Meregalli, 2021
Slekten Cederbergia Borovec & Meregalli, 2021 - én art
Slekten Cervellaea Borovec & Meregalli, 2021 - én art
Slekten Nama Borovec & Meregalli, 2013 - én art
Slekten Namaquania Borovec & Meregalli, 2021 - én art
Slekten Pentamerica Borovec & Meregalli, 2021 - én art
Slekten Springbokia Borovec & Meregalli, 2021 - én art
Slekten Yamalaka Borovec & Meregalli, 2021 - 2 arter
Referanser
Eksterne lenker
Snutebiller
Biller formelt beskrevet i 2021
Sør-Afrikas insekter
Namibias insekter |
19153 | https://fo.wikipedia.org/wiki/FC%20Barcelona | FC Barcelona | Futbol Club Barcelona, eisini kent sum Barcelona og sum Barça er eitt spanskt fótbóltsfelag úr Barcelona, Katalonia, Spania. Eftir at felagið varð stovnað í 1899 av einum bólki av sveisiskum, enskum og katalanskum fótbóltsleikarum undir leiðslu av Joan Gamper, er tað við tíðini blivið eitt súmbol uppá katalanska mentan og katalanismu, eins og motto'ið sigur "Més que un club" (Meira enn eitt felag). FC Barcelona spælir sínar heimadystir á Camp Nou, sum hevur pláss til nærum 100.000 áskoðarum. Felagið hevur langa siðvenju við at kappast móti Real Madrid, og dystir teirra millum verða nevndir "El Clásico".
Teir eru verandi spanskir fótbóltsmeistarar og hava vunnið 23 La Liga, 27 Copa del Rey, 11 Supercopa de España, 3 Copa Eva Duarte. og 2 Copa de la Liga steyp, og eigur harumframt metið sum tað felag, ið hevur vunnið tey seinastu fýra nevndu oftast. FC Barcelona hevur tríggjar ferðir vunnið altjóða kappingina HM í fótbólti fyri feløg.
Fótbóltshópur
Heiður
Heimligar kappingar
La Liga
Vinnarar (24): 1928–1929, 1944–45, 1947–48, 1948–49, 1951–52, 1952–53, 1958–59, 1959–60, 1973–74, 1984–85, 1990–91, 1991–92, 1992–93, 1993–94, 1997–98, 1998–99, 2004–05, 2005–06, 2008–09, 2009–10, 2010–11, 2012–13, 2014-15, 2015-16
Numar tvey (23): 1929–30, 1945–46, 1953–54, 1954–55, 1955–56, 1961–62, 1963–64, 1966–67, 1967–68, 1970–71, 1972–73, 1975–76, 1976–77, 1977–78, 1981–82, 1985–86, 1986–87, 1988–89, 1996–97, 1999–00, 2003–04, 2006–07, 2011–12
Copa del Rey
Vinnarar (28) - met: 1909–10, 1911–12, 1912–13, 1919–20, 1921–22, 1924–25, 1925–26, 1927–28, 1941–42, 1950–51, 1951–52, 1952–53, 1956–57, 1958–59, 1962–63, 1967–68, 1970–71, 1977–78, 1980–81, 1982–83, 1987–88, 1989–90, 1996–97, 1997–98, 2008–09, 2011–12, 2014–15, 2015–16
Supercopa de España
Vinnarar (11) - met: 1983, 1991, 1992, 1994, 1996, 2005, 2006, 2009, 2010, 2011, 2013
Copa Eva Duarte (kappingin sum var áðrenn Supercopa de España)
Vinnarar (3): 1948, 1952, 1953
Copa de la Liga
Vinnarar (2): 1982–83, 1985–86
Evropeiskar kappingar
European Cup / UEFA Champions League
Vinnarar (5): 1991–92, 2005–06, 2008–09, 2010–11, 2014–15
European Super Cup / UEFA Super Cup
Vinnarar (5) – deilt met: 1992, 1997, 2009, 2011, 2015
European Cup Winners' Cup / UEFA Cup Winners' Cup
Vinnarar (4) met: 1978–79, 1981–82, 1988–89, 1996–97
Inter-Cities Fairs Cup (kappingin sum seinni gjørdist UEFA Europa League)
Vinnarar (3) met: 1955–58, 1958–60, 1965–66
Latin Cup
Vinnarar (2) – met: 1949, 1952
Altjóða kappingar
HM í fótbólti fyri feløg (FIFA Club World Cup)
Vinnarar (3) met: 2009, 2011, 2015
Keldur
Slóðir
Sponsk fótbóltsfeløg
La Liga |
259517 | https://da.wikipedia.org/wiki/Blood%20on%20the%20Dance%20Floor%20%28sang%29 | Blood on the Dance Floor (sang) | "Blood on the Dance Floor" er en hit-single fra 1997 af Michael Jackson fra albummet af samme navn. Nummeret var nummer1 på adskillige hitlister, bl.a. på den britiske. Nummeret klarede sig knap så godt i USA, hvor Michael Jackson på dette tidspunkt havde et skidt rygte.
Baggrund
"Blood on the Dance Floor" omhandler Michael Jacksons flirt med en farlig kvinde, der er attraktiv og flirtende, men dybest set kun er ude på at såre og endda slå ihjel... på dansegulvet. Som i mange af Jacksons andre sange er denne kvindes navn Suzie.
Michael Jackson dedikerede sangen til Elton John som tak for hans støtte til under Jacksons voldsomme pillemisbrug i 1990'erne.
Musikvideo
Musikvideoen til "Blood on the Dance Floor" begynder med en kniv der kastes og sætter sig fast i en seddel med navnet 'Suzie'. Herefter indtager Michael Jackson, med hestehale og rødt jakkesæt, en natklub og sætter sig for at betragte danserne. Han kommer dog selv ud på dansegulvet, og sådan fortsætter musikvideoen.
Sange af Michael Jackson |
151516 | https://is.wikipedia.org/wiki/Armeria%20macrophylla | Armeria macrophylla | Armeria macrophylla er jurt af gullintoppuætt.
Tilvísanir
Gullintoppuætt |
831056 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Minnesund | Minnesund | Minnesund är en tätort i Eidsvolls kommun, Akershus fylke i Norge. Orten ligger där floden Vorma rinner ut från Mjösa. På grund av placeringen har Minnesund alltid haft mycket genomfartstrafik från Oslo och norrut. Minnesund är ett gammalt färjeläge och med utbyggningen av moderna kommunikationer har man nu också järnvägsbro och vägbro (E6). Minnesund hade tidigare järnvägsstation men den är numera nedlagd.
Orten hetter tidigare bara Minne, men NSB införde Minnesund som stationsnamn för att undvika sammanblandning med Minde station utanför Bergen.
Referenser
Orter i Akershus fylke
Eidsvolls kommun |
553089 | https://da.wikipedia.org/wiki/S-tog%20%283.%20generation%29 | S-tog (3. generation) | 3. generations S-tog, formelt litra FC-MC-MC-FC, var den 3. generation af S-tog, der blev anskaffet af DSB til S-banen i København, hvor de kørte i perioden 1979-2006. Togsættet bestod af en styrevogn (FC) i hver ende og to motorvogne uden styrehus (MC) i midten. Togsættet var fast sammenkoblet uden overgang mellem vognene. Der var automatkobling til sammenkobling af togsæt. I hver ende mellem 1. og 2. dør var et flexrum til cykler og barnevogne mv. med 7 klapsæder langs væggen i hver side.
Dette togsæt slog aldrig igennem, på trods af at det var betydeligt mere komfortabelt at rejse med end hidtidige typer S-tog. En årsag var, at togsættet ofte var fejlramt, og derfor ikke effektivt i drift. Der blev bygget 12 togsæt af 4 vogne, først 4 prototypetogsæt, hvor 2 sæt havde el-udrustning fra GEC og 2 sæt med ASEA el-udrustning (i trafik 1979). ASEA vandt prototypekapløbet, og der blev talt om en ordre på 32 sæt mere, men den skrumpede ind, så der kun blev bygget 8 seriesæt (FC-MC 6009-6524). Disse begyndte i S-tog trafikken i 1986 på linje B mellem Holte og Høje Tåstrup. Togsættet var DSB S-togs første tog med chopperregulering og elektronisk styring, men stadig med jævnstrømsmotorer, som 1. og 2. generation, og kunne takket været denne styring levere el-bremseenergi tilbage til køreledningen. I perioder leverede de op til 40 % energi tilbage – takket være den optimale situation, at de kørte mellem mange 2. generations S-tog, der kunne aftage bremsestrømmen fra 3. generation. De 8 serietogsæt fik en større modernisering i 1995, hvorefter de blev sat ind på ringbanen. De første fire togsæt blev ophugget i 1995, mens de sidste 8 var i drift indtil december 2006. Det var oprindeligt planen at de skulle sælges, men da dette ikke lykkedes begyndte ophugningen hos Jan's Produkt- og Transporthandel i Holbæk den 23. august 2007.
Data for 4 vognssæt FC-MC-MC-FC
Spænding: 1500 V DC
Transmission: 8 banemotorer á 150 kW (204 hk)
Bremsesystem: Trykluft og el-bremse
Maksimal hastighed: 100 km/t
Maksimal acceleration: 0,9 m/s2
Længde over koblinger: 82,69 m
Bredde: 3,21 m
Højde: 3,20 m
Akselafstand: 13,50/13,31+2,50 m
Gulvhøjde: 1,13 m
Vognkassemateriale: Stål
Tjenestevægt: 166,0 t
Varmesystem: El-luftvarme og ventilation
Antal siddepladser: 2. klasse: 212 + 28 klapsæder
Sikkerhedssystem: HKT
Referencer
Eksterne henvisninger
Elektriske togsæt
3. generation |
474440 | https://da.wikipedia.org/wiki/%C5%A0ventoji | Šventoji | Šventoji () er den længste flod, der løber helt inden for Litauen og den største biflod til. Neris Šventoji har sit udspring i søen Samanis i Gražutė regionalpark og flyder ud i Neris nærheden Jonava. Šventoji længste biflod er Širvinta.
Šventoji passerer gennem byerne Anyksciai, Kavarskas og Ukmergė. I 1961 blev vandkraftværket ved Antalieptė, 45 km fra Šventojis udspring, taget i brug. Dæmningen skabte den næststørste kunstige sø i Litauen. Søens areal er 19,11 km² og har et samlet volumen på 12 km³, effekten fra værket er 2.460 kW. I 1963-1964 blev der bygget en dæmning nær Kavarskas og en kanal på 12 km for at kunne anvende vand fra Šventoji til sikring af vandgennemstrømningen i Nevėžis. Vandet blev pumpet gennem kanalen til Nevėžis flodleje. Imidlertid overføres der ikke længere vand til Nevėžis da det var for dyrt, ineffektivt og krænkede Den Europæiske Unions miljøregler.
Afvandingsområde
Šventojis afvandingsareal dækker 6.888,8 km². Flodlejet strækker sig fra nordøst mod sydvest, som dækker Zarasai sødistrikt med bl.a. søerne Drūkšiai, Luodis, Sarti, Beehive i Utena distriktskommune, Aukštaičiai bakkelandskab i Molėtai distriktskommune (25% af afvandingsområdet), Svėdasai seniūnija og Širvintos distriktskommune højland (54%) og dele af det centrale litauiske lavland (21%). 10% af afvandingsområdet er dækket af skov, 9% af vådområder, 3% af søer.
Šventojis bifloder
Hydrologi
Hastighede i Šventoji er 0,2 til 0,5 m/s. Udsvinget i den årlige vandstand er mellem 1,3 m i de øvre dele til 5,3 m ved Jonava. Den årlige vandgennemstrømning er fordelt med 45% om foråret, 15% om sommeren, 20% om efteråret og 20% om vinteren.
Kilder
Eksterne henvisninger
Bifloder til Neris |
690125 | https://da.wikipedia.org/wiki/Australian%20Open-mesterskabet%20i%20herredouble%202013 | Australian Open-mesterskabet i herredouble 2013 | Australian Open 2013 i herredouble er en del af Australian Open 2013. Det er 101. gang der bliver spillet om herredoubletitlen ved Australian Open. Turneringen havde deltagelse af 64 par, hvor de 57 havde sikret sig direkte adgang til turneringen på grundlag af deres verdensranglisteplacering. De sidste syv par deltog på et wildcard.
Spillere
Seedninger
Resultater
Første til tredje runde
Ottendedelsfinaler, kvartfinaler, semifinaler og finale
Kilde / eksterne henvisninger
Australian Open – Draws – Men's doubles
Herredouble 2013
2013 |
457792 | https://no.wikipedia.org/wiki/Deodorant | Deodorant | Deodorant er et kosmetisk produkt som påføres primært i armhulen for å overdøve, skjule, forebygge eller fjerne kroppslukter, som forårsakes av nedbryting av bakterier i forbindelse med svette. Bakterier næres av svetten og døde hudceller og syren som dannes i prosessen forårsaker en syrlig svettelukt.
Deodoranter har tradisjonelt inneholdt alkohol (som dreper bakterier) i kombinasjon med parfyme (som lukter godt). De brukes av både kvinner og menn, og duftene kan være kjønnstilpasset. Deodoranter har best effekt om de påføres nyvasket, tørr hud. En deodorant kan også brukes til å friske opp eller kamuflere duften i svette armhuler (det er dog mere hygienisk å vaske seg eller dusje).
Deodoranter kan inneholde helse- og miljøskadelige stoffer som muskxylen, siloksaner (D5) og triklosan. Dette er substanser som norske myndigheter jobber med å få ut av bruk. Deodoranter kan også inneholde ulike typer parabener. Noen av disse er mistenkt for kunne påvirke hormonbalansen hos mennesker og dyr. I tillegg kan deodoranter inneholde stoffer som gir allergiske reaksjoner.
Produsenter av kosmetiske produkter, deriblant deodoranter, er pålagt å oppgi alle ingrediensene i produktet.
Deodoranter kommer i form av krem, spray, roll-on og stift. I tillegg til underarmsdeodoranter, finnes det også produkter for bruk på andre hudområder, bl.a intimdeodorant og fotdeodorant.
Andre kosmetiske produkter som brukes mot svetting er antiperspiranter. Disse har et annet virkeprinsipp, og i tillegg til å fjerne svettelukt, også reduserer utskilling av svette. Oftest er de basert på forskjellige aluminiumsalter som tetter svettekjertlene, og dermed hindrer selve utskillelsen av svette i hudområdet som behandles.
Deodoranter som inneholder virkestoffet Aluminum Zirconium Tetrachlorohydrex Gly (INCI-navn) gir opphav til gule flekker på klær og gjør klesfibrene harde. Flekkene kan fjernes med eddik eller et mildt blekemiddel. De aller fleste deodoranter inneholder ikke dette virkestoffet.
Referanser
Se også
Antiperspirant
Aluminiumklorid heksahydrat
Eksterne lenker
Gronnhverdag.no (Grønn Hverdags Deodoranttest 2012): deodoranter
Hygiene
Kosmetikk |
286928 | https://sv.wikipedia.org/wiki/George%20Fisher | George Fisher | George "Corpsegrinder" Fisher, född 8 juli 1970 i Baltimore, Maryland, är sedan 1995 sångare i death metal-bandet Cannibal Corpse. Han är bland annat känd för sitt vilda headbangande på scen. Han är även sångare i bandet Paths of Possession samt var förste sångaren i Monstrosity.
Diskografi
Soloalbum
Corpsegrinder (2022)
Cannibal Corpse
Vile (1996)
Gallery of Suicide (1998)
Bloodthirst (1999)
Gore Obsessed (2002)
The Wretched Spawn (2004)
Kill (2006)
Evisceration Plague (2009)
Torture (2012)
A Skeletal Domain (2014)
Red Before Black (2017)
Monstrosity
Imperial Doom (1992)
Millennium (1996)
Paths of Possession
The Crypt of Madness (2003)
Promises in Blood (2005)
The End of the Hour (2007)
Voodoo Gods
Anticipation for Blood Leveled in Darkness (2014)
Källor
George "Corpsegrinder" Fisher Interview by Lord of the Wasteland. Läst 25 juli 2016.
Externa länkar
Diskografi på Discogs
Födda 1970
Amerikanska sångare
Män
Levande personer
Musiker från Baltimore
Amerikanska metalsångare
Death metal-musiker
Cannibal Corpse |
164860 | https://da.wikipedia.org/wiki/Urim%20og%20Tummim | Urim og Tummim | Urim og Tummim er ifølge Det Gamle Testamente to genstande, som blev lagt i brystskjoldet på ypperstepræstens dragt. Ved lodkastning kunne præsten få svar på spørgsmål eller afgøre tvistemål. Det antages almindeligvis, at Urim og Tummim var to lodder eller sten. Ordet Urim er blevet udlagt som »lys« og »åbenbaring« og Tummim som »fuldkommenhed« og »sandhed«.
Mormonisme
I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken) har betegnelsen »Urim og Tummim« fra omkring 1833 traditionelt været brugt om flere forskelige seersten, som kirkens grundlægger, amerikaneren Joseph Smith, skal have benyttet i forbindelse med oversættelsen af Mormons Bog, Abrahams Bog og en række åbenbaringer, hvoraf nogle nu er samlet i Lære og Pagter. Det drejer sig om følgende sten:
»To sten, indfattet i sølvbuer (...) fastgjort til et brystskjold«, som ifølge Smith lå nedgravet sammen med nogle guldplader med indskrifter på, som Smith i september 1827 skal have fundet i en høj i staten New York, og hvorfra Mormons Bog skal være oversat. Stenene omtales af Smiths samtidige som en slags briller. I selve Mormons Bog kaldes de dog ikke »Urim og Tummim«, men »oversættere.« Det skal være ved hjælp af disse to oversættersten, at Smith dikterede et foreløbigt manuskript på 116 sider. Dette bortkom imidlertid, og i sommeren 1828 fik Smith frataget oversætterstenene.
En brunlig sten, som Smith skal have fundet under udgravningen af en brønd i 1822, og som Smith i sin ungdom anvendte, når han lod sig hyre til at udpege skjulte skatte i jorden. Det skal være ved hjælp af denne sten, at hele Mormons Bog, som den i dag foreligger, er oversat.
Smiths hustru Emma Hale Smith, som i en periode virkede som skriver for Smith, forklarede, hvordan Smith brugte stenen:
»Han sad med ansigtet begravet i sin hat med stenen i og dikterede time efter time [Mormons Bog].«
David Whitmer, som aflagde vidnesbyrd om Mormons Bogs guddommelige oversættelse, berettede samstemmende:
»Joseph Smith lagde seerstenen i en hat, tog ansigtet ned i hatten og trak den op om ansigtet for at lukke alt lys ude (...) Noget, der mindede om et stykke pergament, kom til syne med teksten på. Et skrifttegn ad gangen viste sig, og nedenunder stod oversættelsen på engelsk.«
Whitmer præciserede, at Smith »ikke benyttede pladerne under oversættelsen.«
Mormonkirken ejer stadig en af Smiths seersten, men ingen af hans efterfølgere har udtalt, at de har brugt den.
Noter
Det Gamle Testamente
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige |
1027606 | https://da.wikipedia.org/wiki/Jyske%20mesterskab%201921-22%20%28fodbold%29 | Jyske mesterskab 1921-22 (fodbold) | Det jyske mesterskab i fodbold 1921-22 var den 24. udgave af turneringen om det jyske mesterskab i fodbold for herrer organiseret af Jydsk Boldspil-Union. AGF vandt turneringen for femte gang ved i finalen at slå Vejen SF, der for tredje gang tabte finalen. Vinderen af turneringen kvalificerede sig til Landsfodboldturneringen 1921-22.
Turneringen havde deltagelse af 29 hold, som var opdelt i syv kredse. Hver kredsvinder - med undtagelse af vinderen af Kreds 6 - kvalificerede sig til næste sæsons Mesterskabsrækken, da Jydsk Boldspil-Union ønskede at skabe en egentlig topdivision for de bedste jyske klubber.
Silkeborg IF, Vemb IF og Thisted IK trak deres hold før turneringsstarten og blev erstattet af Union Sønderborg, Aabenraa FK og Varde GF.
</onlyinclude>
JBUs A-række Nordkredsen
Kreds 1
Kreds 2
Kreds 7
Semifinale
Aalborg Chang - Skive IK 4 - 3. Spillet i Randers.
Kredsfinale
AGF - Aalborg Chang 4 - 1. Spillet i Viborg.
JBUs A-række Sydkredsen
Kreds 3
Kreds 4
Kreds 5
Kreds 6
Semifinaler
Vejen SF - Haderslev FK 3 - 2. Spillet i Fredericia.
Vejle BK - Struer IF 2 - 0. Spillet i Herning.
Kredsfinale
Vejen SF - Vejle BK 4 - 2. Spillet i Fredericia.
Finale
Kilder
Øvrige kilder
Johannes Gandil (1939): Dansk fodbold, Sportsbladets forlag.
Se også
Danmarksmesterskabet
Provinsmesterskabsturneringen
Fodboldturneringer i Danmark |
444217 | https://da.wikipedia.org/wiki/Skoleteknologi | Skoleteknologi | Skoleteknologi er et samlet begreb for al teknologi, der forener digitale lærermidler med interaktive teknologier og dermed skaber eller understøtter en læringssituation.
Ved anvendelse af skoleteknologi bliver den enkeltes behov tilgodeset, og dermed opnår personen en optimal undervisningssituation. Skoleteknologi giver eksempelvis nye muligheder i forhold til didaktisk helhedstænkning og undervisningssituationer, der opfordrer eleverne til at hjælpe hinanden i stedet for at arbejde i ”lukkede rum” foran computeren.
Skoleteknologi er typisk rettet mod traditionelle undervisningsinstitutioner som daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelserne, men teknologien kan anvendes i alle læringssituationer. Skoleteknologi kan dermed være løsninger, der understøtter et læringsmål, skaber struktur for eleverne, styrker inklusion, udvikler kompetencer gennem leg og læring, tjekker om eleverne er mødt og meget andet.
Skoleteknologi fungerer ofte individuelt – dermed kan man differentiere programmer for hver elev og skifte aktivitet ved behov og vil derfor kunne støtte eleverne ved hjælp af eksempelvis interaktiv formidling.
Teknologisk set kan skoleteknologi eksempelvis være softwaresystemer, der bygger på og integrerer sensorer, aktuatorer og andre komponenter, der bibringer en fysisk dimension til løsningen. Skoleteknologi kan være softwareplatforme, som indgår i forskellige sammenhænge, som eksempelvis intelligente legepladser og intelligente lokaler og bygninger. Skoleteknologi kan ligeledes være software, sensorer og aktuatorer, der indgår i robotter eller løsninger, der tilbyder auditiv eller visuel sanseforstærkning.
Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi arbejder i øjeblikket på et projekt omkring skoleteknologi.
Referencer
Læringsredskaber |
384505 | https://da.wikipedia.org/wiki/Kalkm%C3%B8rtel | Kalkmørtel | Kalkmørtel er betegnelsen for kalkbaseret mørtel uden cement. Det er blandet af sand og brændt kalk. Kalkmørtel bruges som pudse- og muremateriale og benyttes ofte til at pudse vægge op med. Kalkmørtelens egenskaber er anderledes end konventionelle mørteler med cement, den er f.eks langt mere diffusionsåben og smidig (hydraulisk) efter at den er tørret og hærdet end cementmørtel.
Kalkmørtels basale råstof er læsket kalk, som fremstilles af skrivekridt, der brændes og blandes med vand og lagres.
I Danmark findes store forekomster af skrivekridt. Den kalkmørtel, som indgår i de konventionelle KC (kalk-cementmørteler), fremstilles stadig på en række danske mørtelværker. Derimod er forekomsterne af de særlige kalktyper, som giver ægte hydraulisk kalk, udtømte i Danmark, så de særlige hydrauliske kalktyper i dag importeres fra andre egne af Europa.
Kalkmørtel anvendes i vidt omfang til renovering og restaurering af ældre bygninger med traditionelt murværk. Kalkmørtelen passer sammen med de oprindelige mørteltyper og levner murværket mulighed for at "ånde".
Historie
Oldtidens ægyptere var de første til at bruge kalkmørtel, både i pyramiderne ved Giza, men også i deres templer og almindelige huse, som erstatning for tidligere bindemidler med ler og gips. Fra nogenlunde samme tid kendes fra Induskulturen i Pakistan, fra byen Mohenjo-Daro, mere end 4.000 år gamle bygninger holdt sammen af kalkmørtel. Også i antikkens Grækenland og Romerriget kendte man brugen af kalkmørtel.
Med fremkomsten af Portland cement i 1800-tallet blev kalkmørtel efterhånden fortrængt som bindemiddel, idet cementen var nem at arbejde med, hurtigttørrende og med høj trykstyrke. Med cement mistede man dog kalkmørtelens smidighed og porøsitet, som er en fordel ved fx natursten og terracotta. Derfor anvendes kalkmørtel stadig en del, fx ved reparation og restaurering af gamle murstens- eller stenhuse, hvor cement er uegnet.
På trods af kalkmørtels store udbredelse gennem byggeriets historie er man først efterhånden ved at forstå, hvordan bindemidlet virker; byggeskik var tidligere baseret på tradition og mundtlig overlevering af erfaringer, samt af det store antal bygninger, som stadig stod efter årtier eller århundreder. Først for nylig har empiriske forsøg banet vejen for en videnskabelig forståelse af kalkmørtels store holdbarhed.
Fremskaffelse af kalkmørtel
Det er forholdsvis nemt at fremskaffe kalkmørtel. Det kan erhverves i byggemarkeder, direkte ved mørtelværkerne og fra specialleverandør. Almindelig vådmørtel fra byggemarkedet eller mørtelværket er beregnet på opblanding med cement og bør derfor bruges med andre hærdende tilslag. Gode bestandige kalkmørteler erhverves fra specialleverandør eller bestilles særskilt i byggemarkedet.
Normalt købes basismørtelen opblandet. Der er dog principielt intet til hinder for selv at blande mørtelen op fra bunden af kulekalk (lagret kalk) og skarpt, vasket sand. Det er ingen økonomisk fordel, men hjemmeblandingen kan give en god fornemmelse af de enkelte råstoffers betydning for mørtelens beskaffenhed.
Se også
Kalk
Mørtel
Referencer
Eksterne henvisninger
Skov- og Naturstyrelsen (2001): Mørtel
Byggematerialer
Mørtel
Sand |
14707 | https://fo.wikipedia.org/wiki/S%C3%A6land | Sæland | Sæland (danskt: Sjælland) er størst oyggj í Danmark og í alt Eystarasalt. Hon er 7.031,3 km2 í vídd og hevur (2014) 2 224 773 íbúgvar. Størsti býur í Sælandi er Keypmannahavn. Storebæltsforbindelsen knýtir saman Sæland og Fyn, og Øresundsforbindelsen knýtir saman Sæland og Svøríki.
Býir
Fimm størstu býir í Sælandi:
Sí eisini
Oyggjar í Danmark
Oyggjar í Danmark |
2980467 | https://sv.wikipedia.org/wiki/Chimastrum%20argentea | Chimastrum argentea | Chimastrum argentea är en fjärilsart som beskrevs av Bates 1866. Chimastrum argentea ingår i släktet Chimastrum och familjen Riodinidae. Inga underarter finns listade i Catalogue of Life.
Bildgalleri
Källor
Externa länkar
Äkta dagfjärilar
argentea |
223544 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Tisanneset | Tisanneset | Tisanneset er eit nes langs middelhavskysten av provinsen Mersin i Tyrkia.
Neset ligg nær byen Yeşilovacık i distriktet Silifke i Mersin. Avstanden til Silifke er 52 km og til Mersin 135 km.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Cape Tisan» frå , den 5. august 2012.
Nes i Tyrkia
Provinsen Mersin
Middelhavsregionen i Tyrkia |
446463 | https://da.wikipedia.org/wiki/Rise%20Up | Rise Up | Rise Up er det ottende studiealbum fra Cypress Hill, som blev udgivet den 20. april 2010. Det er deres første album med nyt materiale i seks år, efter 2004's Till Death Do Us Part (Til døden os skiller), og deres første album til at blive udgivet på EMI's Prioritet Records, deres første eventyr væk fra Columbia, der håndteres alle deres tidligere udgivelser.
Trackliste
Album fra 2010 |
271441 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Amundsenbreen | Amundsenbreen | Amundsenbreen er ein stor isbre i Antarktis som er kring 6 til 10 km brei og 128 km lang, og som flyt ned frå polarplatået der han drenerer området sør og vest for Nilsen Plateau. Han flyt ned gjennom Dronning Maudfjella og ut i Rossisen like vest for MacDonald Nunataks.
Breen vart oppdaga av kontreadmiral Byrd på flyturen til Sørpolen i november 1929. Namnet vart foreslått av Laurence Gould, leiaren for geologgruppa under Byrd-ekspedisjonen som drog i slede forbi munningen av breen i desember 1929, og er ei oppkalling etter Roald Amundsen.
Sjå òg
Isbrear i Antarktis
Kjelder
Isbrear i Ross Dependency
Dronning Maudfjella
Amundsen Coast
Stader i Antarktis kalla opp etter nordmenn
Oppkallingar etter Roald Amundsen |
886626 | https://no.wikipedia.org/wiki/Fazlollah%20Zahedi | Fazlollah Zahedi | Fazlollah Zahedi (født cirka 1897 i Hamedan i Iran, død 2. september 1963) var en iransk general, statsmann og politiker.
Biografi
Under sin tjeneste ved den russisk-trente iranske kosakkbrigaden var en av hans militære overordnede Reza Khan, som senere ble den iranske monarken. I en alder av 23 år ble han kompani-sjef, og han førte tropper i kamp mot opprørere blant stammefolkene i de nordlige provinsene av Iran. To år senere forfremmet Reza Shah ham til brigadegeneral. Alliansen mellom de to mennene holdt livet ut på det personlige plan som vel som politisk og militært.
Han var også involvert i å styrte Seyyed Zia'eddin Tabatabaee og hans regjering i 1920. Det var oberst Zahedi som pågrep Sheikh Khaz'al Khan og førte ham med tilbake til Teheran. Under Reza Shahs styre var general Zahedi militærguvernør i Khuzestan-provinsen, der mye av Irans oljeindustri holder til, og i 1932 ble han sjef for det nasjonale politi.
Under andre verdenskrig ble han utnevnt til kommanderende general. Da Reza Shah ble tvunget til å abdisere i 1941, ble Zahedi arrestert av britiske styrker, angivelig for sympati for det nasjonalsosialistiske Tyskland. Han ble arrestert på sitt eget kontor. Zahedi ble deretter fløyet ut av landet og han ble internert i Palestina frem til slutten av verdenskrigen. Da han var tilbake fra internering i Palestina i 1945, under styret til Mohammad Reza Shah (Reza Shahs sønn og etterfølger), ble general Zahedi inspektør for de militære styrkene i de sørlige deler av Iran.
Etter at han pensjonerte seg fra hæren ble Zahedi innsatt som senator i 1950. Zahedi ble utnevnt til innenriksminister i 1951, i Hossein Alas administrasjon, en stilling han beholdt også da Dr. Mohammad Mossadegh ble Irans neste statsminister. Zahedi giftet seg med Khadijeh Pirnia, datter av Mirza Hussein Khan Pirnia og barnebarn til Mozzafar-al-Din Shah Qajar (1853–1907).
Zahedi hadde sønnen Ardeshir og datteren Homa. Hans sønn Ardeshir ble politiker og diplomat, og giftet seg med prinsesse Shahnaz Pahlavi, datter av Mohammad Reza Pahlavi fra hans første ekteskap med prinsesse Fawzia av Egypt, datter av kong Fuad I. Hans datter Homa Zahedi var medlem av parlamentet, som representant for valgkretsen i regionen Hamadan.
Referanser
Iranske politikere
Personer fra Hamadan |
226336 | https://da.wikipedia.org/wiki/Priscilla%20Presley | Priscilla Presley | Priscilla Beaulieu Presley (født Priscilla Ann Wagner d. 24. maj 1945 i Brooklyn, New York) er en amerikansk model, sanger og skuespiller.
Priscillas far var udstationeret som officer hos de amerikanske tropper i Wiesbaden i Vesttyskland. Mens de boede her traf Priscilla Elvis Presley under et besøg i hans hjem i Bad Nauheim. Besøget fandt sted den 13. september 1959, og selv om hun kun var 14 år gammel blev de to tiltrukket af hinanden. Priscillas forældre var ikke begejstrede for forbindelsen, men efter nogle samtaler med Elvis accepterede de dog forholdet. De var jævnligt sammen frem til marts 1960, da Elvis blev hjemsendt fra Tyskland.
Kort efter sin hjemkomst til USA genoptog Elvis kontakten, og det blev arrangeret, at Priscilla kunne bo på Graceland, Elvis' ejendom i Memphis, men under opsyn af hans far, Vernon Presley.
Priscilla blev gift med Elvis den 1. maj 1967 og sammen fik de den 1. februar 1968 datteren Lisa Marie, deres eneste barn.
Elvis og Priscilla blev separeret den 23. februar 1972 og dernæst skilt den 9. oktober 1973. De var enige om fælles forældremyndighed over datteren, som herefter frem til Elvis' død i 1977 opholdt sig skiftevis hos ham i Graceland og hos Priscilla i Beverly Hills, Californien.
Efter skilsmissen
Efter skilsmissen fra Elvis forsøgte Priscilla sig som butiksdrivende. Hun var den ene af grundlæggerne af modeforretningen "Bis & Beau", som hun sammen med designeren Olivia Echeverria Bis åbnede i Beverly Hills i foråret 1973. Efter en intens reklamekampagne, hvor Priscilla ikke undlod at spille på sin status som Elvis' hustru, blev modeforretningen snart frekventeret af et eksklusivt klientel med flere kendisser iblandt.
I 1976 havde Priscilla tabt interessen for forretningen og hun satsede i stedet på sin skuespillerkarriere. Bedst kendt er hun nok for sin figur Jenna Wade gennem 5 år i Dallas (1983–88), for sin medvirken overfor Leslie Nielsen i Naked Gun-filmene (Høj Pistolføring) og for gæsteoptrædener i serier som Melrose Place (1996) og Spin City (1999).
Priscilla fik den 1. marts 1987 en søn med sin kæreste Marco Garibaldi. Sønnen blev døbt Navarone Anthony Garibaldi, opkaldt efter Alistair MacLean-filmen The Guns Of Navarone (Navarones Kanoner).
Priscilla Presley var i næsten 40 år medlem af Scientology, men meldte sig ud i 2017.
Referencer
Eksterne henvisninger
Priscilla Presleys officielle hjemmeside
Elvis Presley
Sangere fra USA
Filmskuespillere fra USA
Norsk-amerikanere
Personer fra New York
Scientologer |
54821 | https://is.wikipedia.org/wiki/V%C3%ADdal%C3%ADnspostilla | Vídalínspostilla | Vídalínspostilla (sem heitir fullu nafni Húspostilla eður einfaldar predikanir yfir öll hátíða- og sunnudagaguðspjöll árið um kring, en er einnig stundum nefnd Jónsbók), er íslenskt guðræknirit sem var ein mest lesna bók á Íslandi í eina og hálfa öld. Hún kom út 1718-1720 og var kennd við höfund sinn, Jón Þorkelsson Vídalín (1666-1720), biskup í Skálholti. Hún þótti sjálfstæðara verk en hinar hefðbundnu húslestrabækur. Jón notaðist ekki bara við þýsk og dönsk verk eins og tíðkaðist heldur má einnig greina áhrif frá ensku riti sem hann þýddi sjálfur úr dönsku. Vídalínspostilla var margoft endurprentuð og var til á flestum heimilum í um 150 ár eftir að hún var fyrst gefin út.
Dæmi úr Vídalínspostillu
Heimildir
Tenglar
Vídalínspostilla (útg. 1720) á Bækur.is
Íslenskar trúarbókmenntir |
671012 | https://da.wikipedia.org/wiki/Irish%20Football%20League%201899-1900 | Irish Football League 1899-1900 | Irish Football League 1899–1900 var den tiende sæson af Irish Football League og dermed også det tiende irske mesterskab i fodbold. Ligaen havde deltagelse af seks hold, der spillede en dobbeltturnering alle-mod-alle.
Turneringen blev vundet af Belfast Celtic FC, som dermed vandt ligaen for første gang.
Den 21. oktober 1899 forlod Royal Scottish Regiment FC ligaen, eftersom regimentet skulle gøre tjeneste i Boerkrigen i Sydafrika.
Resultater
Slutstilling
Royal Scottish Regiment FC forlod ligaen efter syv spillede kampe, eftersom regimentet skulle gøre tjeneste i Boerkrigen i Sydafrika.
Kilderne er uenige om resultaterne af holdets kampe blev annulleret, eller om de skal tælles med i stillingen.
Ifølge RSSSF og Irish Football Club Project skal resultaterne af Royal Scottish Regiment FC's kampe tælles med i stillingen:
Ifølge IFFHS annullerede Irish Football Association resultaterne af Royal Scottish Regiment FC's kampe, som derfor ikke skal tælles med i stillingen:
Kampe
Kilder / eksterne henvisninger
IFFHS - Irish Football League 1899/1900
RSSSF - Northern Ireland - Final League Tables 1890-1998
Irish Football Club Project - Irish Football League - Season 1899/00
Noter
Sæsoner i Irish Football League
Fodbold i 1899
Fodbold i 1900 |
188819 | https://da.wikipedia.org/wiki/Commandant%20of%20the%20Marine%20Corps | Commandant of the Marine Corps | Commandant of the United States Marine Corps (dansk: Det amerikanske marinekorps kommandant) er titlen på det amerikanske marinekorps' chef, der også er medlem af USA's forsvarsstab. Som de andre værns ledere er han ansvarlig for organisering, marinekorpsets beredskab og rådgivning til præsidenten. Han har dog ikke bemyndigelse til at lede de militære operationer.
Kommandanten er direkte ansvarlig over for flådeministeren, for marinekorpsets samlede ydeevne. Dette inkluderer administrationen, disciplinen, den interne organisation, træning, krav, effektivitet og grad af beredskab. Kommandanten er også ansvarlig for at drive marinekorpsets materiel- og støtte-system.
Siden 1801 har kommandantens kontor ligget i marinekorpsets base i Washington, D.C..
Liste over kommandanter
Referencer
Eksterne referencer
Sec. 5043. Commandant of the Marine Corps. Title 10, United States Code. )
United States Marine Corps |
458682 | https://da.wikipedia.org/wiki/Carl%20M%C3%B8ller%20%28roer%29 | Carl Møller (roer) | Carl Martin August Møller (24. august 1887 i Aarhus − 27. august 1948, USA) var en dansk maskinarbejder og roer, der deltog i Sommer-OL 1912, hvor han sammen med de øvrige medlemmer af den danske besætning fra Nykøbing Falster Roklub vandt guld i firer med styrmand, indrigger.
Roere fra Danmark
Olympiske roere fra Danmark
Personer fra Aarhus
Olympiske mestre fra Danmark
Deltagere for Danmark ved sommer-OL 1912 |
1991523 | https://no.wikipedia.org/wiki/Crypto.com | Crypto.com | Crypto.com er en kryptovalutabørs basert i Singapore. Det er et varemerke for Foris DAX Asia Pte. Ltd, et Singapore-basert selskap som er et datterselskap av Foris DAX MT (Malta) Limited. Den har i dag 10 millioner brukere og ansatte.
Historie
Selskapet ble opprinnelig grunnlagt av Bobby Bao, Gary Or, Kris Marszalek og Rafael Melo i 2016 som «Monaco». I 2018 ble selskapet omdøpt til Crypto.com etter et kjøp av et domene eid av kryptografiforsker og professor Matt Blaze.
Sponsorer
Crypto.com sine sponsoravtaler inkluderer Formel 1, Serie A, UFC, Paris Saint-Germain FC, Philadelphia 76ers, Montreal Canadiens, og signerte skuespilleren Matt Damon som merkevareambassadør.
I 2021 kjøpte selskapet navnerettighetene til Staples Center i Los Angeles, og betalte 700 millioner amerikanske dollar for å endre navnet til Crypto.com Arena i 20 år. Navneendringen trådte i kraft 25. desember 2021.
Domene
Domenet crypto.com ble registrert i 1993 av kryptografiforsker og professor Matt Blaze. Domeneselgere har anslått at verdien av domenet er mellom 5 og 10 millioner amerikanske dollar.
Referanser
Kryptovaluta |
227304 | https://nn.wikipedia.org/wiki/Karasu | Karasu | Karasu er ein by vest på kysten av Svartehavet i provinsen Sakarya i Tyrkia. Byen har kring 30 000 innbyggjarar.
Byen er eit handelssenter basert på dyrking av hasselnøtter og turisme.
Kjelder
Denne artikkelen bygger på «Karasu» frå , den 28. august 2012.
Busetnader i provinsen Sakarya
Feriestader i Tyrkia
Kystbusetnader i Tyrkia |
985441 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hugo%20Fern%C3%A1ndez | Hugo Fernández | Hugo Fernández (født 2. februar 1945, død 1. august 2022) var en uruguayansk fodboldspiller og træner.
Eksterne henvisninger
Fodboldspillere fra Uruguay |
434936 | https://da.wikipedia.org/wiki/Raymond%20Burr | Raymond Burr | Raymond William Stacey Burr (21. maj 1917 i New Westminster, British Columbia, Canada – 12. september 1993 i Healdsburg, Californien, USA) var en canadisk-amerikansk skuespiller, virksom i amerikansk film og fjernsyn.
Han filmdebuterede i 1946, og spillede mest skurkeroller, bl.a. i Hitchcocks Rear Window (Skjulte øjne, 1954). Burr var mest kendt for titelrollerne i de populære fjernsynsserier Perry Mason (1957-66), efter Erle Stanley Gardners bøger, og Ironside (1967-75), hvor han spillede en efterforsker i rullestol. Også fjernsynsfilmen Perry Mason Returns (1985).
Han har fået en stjerne på Hollywood Walk of Fame.
Noter
Eksterne henvisninger
Skuespillere fra Canada
Hollywood Walk of Fame
Emmy-vindere |
Subsets and Splits
No community queries yet
The top public SQL queries from the community will appear here once available.