Datasets:

alexandrainst

/

wiki40b-da

like 1

Q300678

_START_ARTICLE_ Aabenraa Fjord _START_PARAGRAPH_ Aabenraa Fjord er en 10 km lang og 3-4 km bred fjord, i den sydvestlige ende af Lillebælt med halvøen Løjt Land mod nord, mod vest ligger byen Aabenraa, og syd for byen kraftvarmeværket Enstedværket med Nordeuropas største kul- og oliehavn der er 16-18 m dyb. I sydøst afgrænses fjorden af halvøen Varnæs Hoved, der også markerer indsejlingen til Als Fjord. Fjorden er op til 45 m dyb, omgivet af stejle, skovklædte bakker langs stranden.

1680661932025947744

Q264849

_START_ARTICLE_ Aileen Wuornos _START_SECTION_ Tidlige år _START_PARAGRAPH_ Aileen Carol Wuornos blev født i Rochester, Michigan, hendes forældre var Diane Kathleen Wuornos og Leo Arthur Pittman. Hendes bedsteforældre var af finsk afstamning._NEWLINE_Pittman, som hun aldrig kendte, var børnemishandler og havde siddet inde for det på sindssygehospital i Kansas og Michigan. Den 30. januar, 1969 hængte han sig, mens han var i Kansas State Penitentiary (fængsel)i Lansing, Kansas._NEWLINE_Den 3 juni 1954, blev den 15 år gammel Diane, gift med Pittman, og de fik to børn, mens de var gift. I 1955 blev Keith født, og i 1956 blev Aileen født. Mindre end to år inde i ægteskabet og to måneder efter at Aileen var blevet født, lod Diane sig skille fra Pittman, og efterlod de to børn i 1960, hos bedsteforælderne, "Lauri" Jacob Wuornos og Aileen "Britta" Moilanen._NEWLINE_Lauri og Britta adopterede de to børn, og bragte dem til deres hjem i Troy, Michigan._NEWLINE_Wuornos sagde at hendes bedstefar fysisk og seksuelt misbrugte hende som barn, og at hendes bedstemor var en grov alkoholiker. I "Lethal Intent" af Sue Russell, skrev hun at "Wuornos blev pisket med et bælte af sin bedstefar". _NEWLINE_I en alder af 12 år fandt Aileen og Keith ud af at Lauri og Britta, var deres bedsteforældre og ikke deres biologiske forældre. _NEWLINE_Aileen påstod at have haft sex i en ung alder med mange forskellige partnere, og der iblandt sin egen bror. Da hun var 14 år gammel, blev hun gravid, og den 23 marts, 1971 fødte hun sit barn på en fødeklinik i Detroit. Derefter blev hun smidt ud af sit hjem, og fordrevet af bysamfundet. Barnet blev kort tid efter bortadopteret. Inden Wuornos blev sendt til et hjem for ugifte mødre, havde hun boet i en forladt bil i skoven._NEWLINE_Britta Wuornos døde i juli 1971(officielt af leversvigt, selv om Aileens mor Diane beskyldte Lauri for at have dræbt hende). Efter bedstemoderens død, kom Wuornos og hendes bror under formynderskab af retten. _NEWLINE_Wuornos begyndte at arbejde som prostitueret, mens hun stadig gik i skole. Og i maj 1971 begyndte hun at bruge alias Sandra Kretsch. Hun blev arresteret i Jefferson County, Colorado, for spirituskørsel, gadeuorden og for at affyre en kaliber 22 pistol fra en kørende bil, samt for ikke at møde op retten, en sigtelse der blev tilføjet fordi hun forlod byen inden sin retssag. _NEWLINE_Hun rejste tilbage til Michigan. Den 13 juli 1976 blev hun arresteret i Antrim County anklaget for overfald og forstyrrelse af den offentlige ro efter en episode, hvor hun havde smidt en billardkugle i hovedet på en bartender. Derudover var der anklagerne for at køre uden kørekort og under indflydelse af alkohol. Hun fik en bøde på 105 dollars. _NEWLINE_den 17 juli 1976 døde hendes bror Keith af kræft i halsen, og Wuornos fik udbetalt hans livsforsikring på 10,000 dollars. Hun betalte bøden på 105 dollars, som var udskrevet den 4 august 1976, og i løbet af 2 måneder brugte hun resten af pengene på luksus, blandt andet en ny bil, som hun senere smadrede._NEWLINE_I 1976 blaffede Wuornos til Florida, hvor hun mødte den 76 år gamle yachtklub-formand, Lewis Gratz Fell. De blev gift og nyheden om deres bryllup blev trykt i den lokale avis. Men Wuornos involverede sig konstant i konfrontationer på den lokale bar, og blev endda sendt i fængsel for overfald. Hun slog også Fell med hans egen stok, og han fik et tilhold mod hende. De blev skilt den 21. juli 1976, efter at have været gift i 6 uger. _START_SECTION_ Mellemste år _START_PARAGRAPH_ Den 20 maj 1981 blev Wuornos arresteret i Edgewater, Florida, for væbnet røveri. Hun blev efterfølgende den 4. maj 1982 idømt fængsel. Hun blev løsladt den 30. juni 1983._NEWLINE_Den 1. maj 1984 blev hun dømt for at prøve at veksle en falsk check i en bank i Key West._NEWLINE_Den 30. november 1985, blev hun mistænkt for tyveri af en pistol samt ammunition i Pasco County._NEWLINE_På dette tidspunkt havde Wuornos ”lånt” aliasset Lori Christine Grody fra sin moster/halvsøster (hendes bedsteforældres datter) i Michigan._NEWLINE_I december 1985 noterede Florida Highway Patrol "Lori Grody" (Wuornos) for at køre uden kørekort._NEWLINE_Den 4. januar 1986 blev Wuornos arresteret i Miami under sit eget navn, anklaget for biltyveri og for at modsætte sig arrestation samt opgivelse af falsk navn. Miami politi fandt en kaliber 38 pistol og en kasse ammunition i den stjålne bil. _NEWLINE_Den 2. juni 1986 tilbageholdt politiet i Volusia County en "Lori Grody" (Wuornos) til afhøring, efter en mand havde anklaget hende for at have sigtet på ham i hans bil og forlangt 200 dollars. Man fandt en kaliber 22 pistol og ammunition, under passagersædet i hendes bil._NEWLINE_Wuornos, brugte nu alias Susan Blahovec, _NEWLINE_Hun fik en bøde for at køre for stærkt i Jefferson County, Florida, bare en uge senere. _NEWLINE_Få dage efter episoden i Jefferson County mødte Wuornos den 24 år gammel Tyria Moore på en bar for homoseksuelle i Daytona, Florida. De indledte hurtigt et forhold. Moore sagde sit job op som stuepige på at motel og lod Wuornos forsørge sig med de penge hun tjente som prostitueret. De rejste fra motel til motel, og af og til overnattede de i gamle lader. I juli 1987 tilbageholdt politiet i Daytona Beach en Moore og "Susan Blahovec" (Wuornos) til forhør i forbindelse med en episode, hvor en mand var blevet slået i hovedet med en flaske._NEWLINE_Den 18. december samme år noterer Florida highway patrol Wuornos uden kørerkort._NEWLINE_Den 12 marts 1988, under et nyt alias Cammie Marsh Green beskyldte Wuornos en buschaufør for overfald. Hun påstod at han havde skubbet hende af bussen som følge af et skænderi. Moore stod listet som vidne til denne episode. _NEWLINE_Den 23 juli 1988, blev Moore og Wuornos (under alias "Susan Blahovec") beskyldt af deres udlejer for at have vandaliseret deres lejlighed. Han påstod, at de havde hevet gulvtæpper ud og malet væggene mørkebrune uden hans tilladelse._NEWLINE_I november 1988 startede Wuornos en 5 dage lang kampagne med truende telefonopringninger mod Zephyrhills supermarket, på grund af et skænderi over en lotteriseddel. _NEWLINE_På dette tidspunkt i 1989, rejste Wuornos sjældent uden en ladt pistol, hun arbejdede i barer og truckstops for at supplere sin indkomst fra prostitution. På dette tidspunkt løb Moore og Wuornos ind i flere økonomiske problemer. _START_SECTION_ Anholdelse og dom _START_PARAGRAPH_ Wuornos blev til sidst identificeret, da hun og Moore var involveret i en ulykke, mens de kørte i et af ofrenes biler. De afviste hjælp fra tilskuere, selv om Wuornos blødte - og de løb væk fra stedet. En politi-tegning blev offentliggjort af Moore og Wuornos. Politiet sporede Moore til Pennsylvania, hvor hun havde søgt tilflugt hos sin søster, og de lavede en aftale om, at hvis hun vidnede mod Wuornos, ville hun få immunitet. Moore indvilligede. Politiet skaffede hende et motelværelse i Florida. Hun skrev et brev til Wuornos, som var i varetægt for overtrædelse af sin prøveløsladelse. Efter flere telefonsamtaler, og Moores trusler om at begå selvmord, gav Wuornos efter og sagde ”du skal gøre hvad du må gøre, jeg vil ikke lade dig komme i fængsel, om så jeg skal tilstå, så gør jeg det.”_NEWLINE_Hun gav en fuld tilståelse den 16. januar samme år._NEWLINE_Wuornos sagde at Mallorys mord, var selvforsvar, og fastholdt at han havde voldtaget hende._NEWLINE_Hun blev dømt for hans mord i januar 1992 ved hjælp at Moores vidneudsagn. _NEWLINE_Da hun blev fundet skyldig i Mallorys mord, forklarede Wuornos til pressen: ”Jeg blev voldtaget, jeg blev tortureret, de havde bilens rat, samt billeder af rattet med mærker på, der var bevis på at jeg var bundet til rattet, jeg kan ikke tro at dette er sket.” I mellemtiden havde Moore solgt sin historie, og lavet kontrakter på flere bøger og film, og det samme havde de 3 kriminalbetjente, som efterforskede sagen. De sagde senere deres arbejde op._NEWLINE_I november 1992 afslørede Dateline NBC reporter Michele Gillen, at Mallory havde siddet inde i 10 år for voldtægt i en anden stat. Dommeren nægtede at lade dette blive fremlagt i retten, og Wuornos fik aldrig en ny retssag. _NEWLINE_Den 31 marts, 1992, erklærede Wuornos, no contest (et alternativ til ikke skyldig eller skyldig) til morderne på Dick Humphreys, Troy Burress, og David Spears, hun sagde at hun ville ”get right with God” (få tilgivelse hos Gud). _NEWLINE_Under retssagen blev hun adopteret af Arlene Pralle, efter at Pralle, havde haft en drøm hvor i hun var blevet bedt om at tage sig af Wuornos. Ifølge Pralle havde Jesus bedt hende om at skrive til Wuornos, og dette gjorde hun. Hvad Wuornos ikke vidste var, at Pralle tjente penge på interviews, blandt andet med Nick Broomfiels, som betalte hende 10.000 dollars. _NEWLINE_En del af pengene gik til at betale Wuornos forhenværede advokat, Steven Glazer, som Pralle have hyret til Wuornos appelsag ved højesteret. Appelsagen blev afslået i 1996. Forholdet imellem Wuornos og Pralle kom ikke til at holde: Wuornos begyndte at mistænke Pralle for kun at være der for pengene og omtalen. Wuornos fortalte i et interview med Broomfield, at Pralle og Glazer fortalte hende om forskellige måder at begå selvmord på i fængslet, og det var også dem som havde opfordret til no contest erklæringen, fordi Glazer, der var kendt som ”Dr. Legal”, ved Wuornos retssagen ikke var erfaren nok til at håndtere en mordsag med flere ofre. _NEWLINE_I sin redegørelse til retten erklærede hun ”jeg vil tilstå for dig, at Richard Mallory voldtog mig, som jeg har fortalt dig, men de andre gjorde ikke, de lagde bare an til det.” _NEWLINE_I juni 1992 erklærede hun sig skyldig i mordet på Charles Carskaddon og fik sin femte dødsdom. _NEWLINE_I februar 1993 erklærede hun sig skyldig i mordet på Walter Gino Antonio og fik endnu en dødsdom. Wuornos blev aldrig anklaget for mordet på Peter Siems, fordi hans lig aldrig blev fundet. I alt fik Wuornos 6 dødsdomme._NEWLINE_Wuornos fortalte flere forskellige historier omkring morderne. Hun tilstod at have dræbt 7 mænd ved forskellige lejligheder. Hun påstod til at begynde med, at alle 7 mænd havde voldtaget hende mens hun arbejde som prostitueret. Hun lavede senere om på sin påstand om at det var selvforsvar. Under et interview med Broomfield, på et tidspunkt hvor hun troede at kameraerne var slukket, fortalte hun ham, at det virkelig var selvforsvar i Mallory-sagen, men at hun ikke havde noget andet valg end at gå efter dødsstraffen. Hun påstod at hun aldrig ville kunne klare at skulle være resten af sit liv i fængsel. _NEWLINE_Da Broomfield spurte ”Det var selvforsvar?” svarede hun ”Ja, og det var nogle af de andre også, men jeg kan aldrig nogensinde fortælle det nogen, så jeg må gå efter dødsstraffen”.

14458552278462356830

Q76517

_START_ARTICLE_ Alexander Gottlieb Baumgarten _START_SECTION_ Barndom og ungdom _START_PARAGRAPH_ Baumgarten blev født ind i en protestantisk præstefamilie. Moderen, Rosina Elisabeth Baumgarten (født Wiedemann), døde allerede i 1717. Faderen, Jacob Baumgarten, havde været garnisonspræst, men var i sine sidste år præst ved Friedrichwerder og Dorotheenstadt sogne. Han døde i 1722, men på sit dødsleje fremsatte han det krav til sine sønner, at de skulle studere teologi, og at ingen af dem måtte modtage offentlig støtte i form af legater eller andet._NEWLINE_Baumgarten blev født som det femte barn i en søskendeflok på syv, hvoraf kun fire synes at have overlevet barneårene: Siegmund Jacob Baumgarten (1704-1757), Samuel Eusebius Baumgarten (f. 1711), A.G. Baumgarten samt den yngste Nathanael Baumgarten. Alle fire fik en større eller mindre rolle at spille i den tyske oplysningsfilosofi. Opdragelsen foregik ifølge Baumgartens biograf og elev Georg Friedrich Meier med udgangspunkt i tidens mest moderne og frie pædagog: John Locke. Der lægges i den lockianske pædagogik vægt på at skabe og vedligeholde et venskab mellem barn og forældre, så der etableres et rum, hvori forældrene kan gå foran med et eksempel i mådehold; følgelig nedtones regler og forskrifter._NEWLINE_Efter forældrenes død tog de to ældste brødre til Halle an der Saale og studerede teologi, mens de to yngste kom i huset hos deres mormor Anna Barbara Wiedemann, hvorefter de modtog undervisning af Martin Christgau, den meget berømte berlinske pædagog. Christgau kom til at spille en stor rolle for den unge Baumgarten, og det var hans fortjeneste at Baumgarten fik en endda meget stor interesse for latinsk digtning. Af Christgau blev han ligeledes undervist i hebræisk._NEWLINE_I 1727 blev Baumgarten i en alder af 13 år sendt til Halle, hvor han blev optaget på August Hermann Franckes propædeutiske skole, der forberedte begavede børn fra små kår til universitetsstudierne (helst i teologi). Skolen var en del af et børnehjem tilknyttet De franckeske stiftelser, der på den tid var en af Europas største velgørenhedsinstitutioner. _START_SECTION_ Universitetstiden _START_PARAGRAPH_ Baumgarten blev immatrikuleret ved Halle universitet i vintersemesteret 1730 – 31. Universitetet var i de første ca. 40 år af 1700-tallet hovedsædet for tysk pietisme, men samtidigt var det også et tilholdssted for oplysningstidens rationalisme personificeret ved Christian Wolff (1679-1754), der var en af hovedfigurerne i den tyske oplysningsfilosofi. På universitetet var der altså to tilsyneladende modsatrettede grupperinger; på den ene side pietismens emotionalisme og på den anden side oplysningstidens rationalisme. Men fælles for de to retninger var en reaktion mod det 17. århundredes skolastik, og de indgik i en meget frugtbar udveksling med hinanden. I hvert fald indtil 1718. Wolff måtte se sig i stadig stigende grad spundet ind i konflikter med næste generation af pietister på universitetet. Det gjaldt i særdeleshed en anden forelæser, Joachim Lange._NEWLINE_Langes pietisme udviklede sig til at blive stadig mere utilnærmelig for en rationalistisk orienteret filosofi. Pietisterne på det teologiske fakultet blev mere og mere anti-intellektuelle, de blev doktrinære og absolutistiske og tog til sidst helt patent på enhver indgang til spørgsmål om menneskets liv, sjæl og tro, men også på spørgsmål om perception og erkendelse. I 1723 forlod Wolff sin stilling i Halle med en trussel om dødsstraf udstedt af Frederik Wilhelm I af Preussen hængende over hovedet. Det var lykkedes for Langes pietister at overbevise kongen om, at hvis Wolffs rationalistiske determinisme vandt almindelig indpas, ville det ikke længere være muligt at straffe desertører. Først i 1735 blev Wolffs logik atter tilladt i universitetets curriculum._NEWLINE_Selvom Wolff var blev fjernet, så levede hans filosofi videre i bedste velgående, endskønt det skete i det skjulte. Således var det intellektuelle miljø i Baumgartens studietid. I 1735, samme år som Wolffs logik igen blev tilladt, disserterede Baumgarten med disputatsen Meditationes philosophicae de nonnullis ad poema pertinentibus eller, som den kom til at hedde i den danske oversættelse fra 1968, Filosofiske betragtninger over digtet. I dissertationen afviser Baumgarten Wolffs ideer om en højere og lavere del af forestillingsevnen og taler i stedet om to ligestillede erkendeevner. For det første evnen til at danne sanseforestillinger og for det andet evnen til at danne tydelige forestillinger. _NEWLINE_På den tid kunne en magister ikke selv forsvare sin dissertation, hvorfor det blev broderen Nathanael, der indtog positionen som respondent under forsvaret. Baumgarten kunne herefter undervise på universitetet. _START_SECTION_ Voksenlivet _START_PARAGRAPH_ I (1735) blev Baumgarten ansat som docent i Halle og fra 1737 forelæste han som privatdocent sammesteds over emnerne encyklopædisk filosofi, filosofihistorie, logik, metafysik, naturret, etik, naturlig teologi, hebræisk grammatik og over Johann Christoph Gottscheds Erste Gründe der gesamten Weltweisheit (1733 – 34). I 1735 påbegyndte Baumgarten også sit arbejde på det meget populære værk Metaphysica. I 1740 fik Baumgarten tildelt et ordinært professorat som Professor der Weltweisheit und der schönen Wissenschaften ved universitetet i Frankfurt an der Oder, hvor han forelæste over emnerne encyklopædisk filosofi, naturlære, retsfilosofi, filologi, hebræisk grammatik og dogmatisk teologi. I vintersemestret 1742-43 begyndte han at forlæse i æstetik og i 1750 udkom første del af hovedværket Aesthetica eller simpelthen Æstetikken. Anden del udkom i 1758, men værket blev aldrig fuldendt._NEWLINE_Allerede i 1736 viste Baumgarten symptomer på den tuberkulose, der skulle føre til hans død, og som udmattede ham i stadig stigende grad op gennem 1750'erne. Det var bl.a. en af grundene til, at Aesthetica aldrig blev færdiggjort. Baumgarten blev i 18. april 1741 gift med hofråd Alemanns datter, der døde allerede 1745. Dette ægteskab var barnløst. 22. oktober 1748 giftede Baumgarten sig for anden gang med Justina Elisabeth Albinus, datter af amtmand Johann Jacob Albinus. I dette ægteskab fødtes tre børn: Eleonora Justina (6. Juni 1751), Carl Gottlieb (11. marts 1759) og i august 1762 endnu en dreng, der døde kort efter fødslen. Da var Baumgarten allerede død. _START_SECTION_ Begrebet æstetik _START_PARAGRAPH_ Begrebet æstetik fandt for første gang ud til offentligheden i 1735 i § 116 i Baumgartens ovenfor nævnte disputats. Her kan man læse følgende konklusion på disputatsen: "Lad altså νοητά [noeta], som den højere erkendeevne, være logikkens genstand; αισθητά [aistheta] derimod επιστήμη αισθητικη [episteme aisthetike] eller ÆSTETIKKENS." (overs. fra latin af Christian Stokbro Karlsen). Æstetikken drejer sig med andre ord omkring sanseerkendelsen og som videnskab er den videnskaben om sanseerkendelsen (episteme aisthetike). Selvom Meditationes kan læses som en kritik af den wolffske skole, så bibeholdes dog alligevel i den konkluderende paragraf en wolffsk skelnen mellem en højere erkendeevne og en æstetisk erkendeevne. Det er ikke fordi Baumgarten falder tilbage til en wolffsk skelnen, men det peger på et generelt problem i såvel Meditationes som Aesthetica: en ikke konsekvent brug af termer, men derudover også en tendens til at falde tilbage til et sprog lånt fra tidens populære filosofiske diskurser._NEWLINE_Aesthetica tager over, hvor Meditationes slap ved i § 1 at udvide definitionen af æstetikken til at være en videnskabsteori for samtlige de videnskaber, der var indeholdt i artes liberales-skemaet. § 1 lyder i sin helhed sådan: "Æstetikken (de frie kunsters teori, den lavere erkendelære, den skønne tankes kunst, den fornuftsanaloge kunst) er videnskaben om sanseerkendelsen." (overs. fra latin af Christian Stokbro Karlsen). Endnu engang skriver Baumgarten om den lavere erkendelære, selvom han i Meditationes havde givet sanseerkendelsen en egenværdi og sidestillet den med den logiske tænkning og til trods for, at han i selvsamme paragraf betegner æstetikken som de frie kunsters teori. Det kan undre så meget desto mere, at han i § 41 fremhæver æstetikken på bekostning af logikken, idet han skriver, at æstetikken "ganske vist ikke blot [kan] bestå ved siden af den højere formåen, men udgør for denne også en nødvendig betingelse." Æstetikken er altså i Baumgartens oprindelige formatering et videnskabsteoretisk alternativ til logikkens formale erkendelære og skal således adskilles fra den senere brug af begrebet æstetik om diverse kunstfilosofiske overvejelser, som blev slået fast med Hegels æstetikforelæsninger først i 1800-tallet. Desuden har der været en beklagelig tendens til at gøre æstetikken til en lære om den sanselige erkendelse, dvs. en erkendelse, der udspringer af sanselighed. Denne fejltolkning, der skyldes en utilstrækkelig sprogbevidsthed, kan føres helt tilbage til Baumgartens samtid._NEWLINE_Al erkendelse, det er Baumgartens tese i forhold til æstetikken, udgår fra nogle minimale perceptioner af konkrete genstande. Hvor den logiske tænkning er orienteret mod det almene (jf. Aristoteles' Metaphysica 1007a, 1010b og 1038a), der orienterer Baumgartens æstetik sig mod de oversete partikularier, dvs. de konkrete ting i videste betydning, der ikke anses for filosofisk eller erkendelsesmæssigt interessante (jf. Aesthetica § 580). Dvs. æstetikken beskæftiger sig ikke med det, der i en peripatetisk tradition anskues for at være erkendelse: udtømningen af en genstand i dens begreb. Centralt i den kritik står også § 560 i Aesthetica, hvori Baumgarten stiller det retoriske spørgsmål, "[h]vad er altså abstraktionen, hvis ikke den er et tab?" (overs. fra latin af Christian Stokbro Karlsen). Dermed siger Baumgarten, at al logisk tænkning indeholder et tab af den konkrete ting, hvorfor dette partikularie i den almindelige videnskabelige tænkning overses til fordel for begrebet._NEWLINE_Erkendelse skal med andre ord formateres ud fra sansningen (ikke sanseligheden); det kræver til gengæld, at æstetikken vender sig bort fra begrebet som legitimeringsmodus for erkendelsen og i stedet konfronterer de minimale sansepåvirkninger, som hos Leibniz kaldtes "les petites perceptiones".

3021613402110139251

Q138075

_START_ARTICLE_ Alexandre Pato _START_SECTION_ Internacional (2000–2007) _START_PARAGRAPH_ Pato debutterede for Internacionals førstehold i en alder af blot 17 år i en 4–1 sejr over Palmeiras, hvor han registrerede ikke mindre end 3 assists og stod for det sidste Internacional mål. Efter denne præstation tiltrak Pato sig opmærksomheden fra adskillige storklubber i Europa og blev sammenlignet med en anden brasiliansk superstjerne, Ronaldinho, der senerede identificerede Pato som en spiller man skulle holde øje med i fremtiden._NEWLINE_Efter denne fantastiske debut blev han inkluderet i Internacional's trup til VM for klubhold i 2006, som Internacional havde kvalificeret sig til i kraft af deres sejr i Copa Libertadores 2006. Pato scorede her det første mål i turneringen da han bragte Internacional foran i semi-finale kampen mod egyptiske Al-Ahly._NEWLINE_I finalen mod FC Barcelona blev Pato dog lukket ned og blev skiftet ud i det 61. minut til fordel for Adriano Gabiru, der scorede til 1–0, der blev kampens slutresultat, hvilket sikrede Internacional en overraskende titel i denne turnering._NEWLINE_Dette, samt videre gode præstationer i den brasilianske liga, førte til at Pato nu ansås som værende et af verdens største talenter og en af de kommende superstjerner, hvorfor Milan betalte den fyrstelige sum af £17.8 millioner efter Patos lynhurtige ankomst på verdensscenen. _START_SECTION_ AC Milan (2007–2013) _START_PARAGRAPH_ Milan annoncerede handelen for at bringe Pato til Milan den 2. august 2007 , men på grund af Patos unge alder kunne han ikke registreres i Italien, og dermed spille i officielle kampe for Milan, før den 3. januar 2008, hvor det italienske transfervindue åbnede og spillere kunne registreres på ny. Den 4. januar 2008 blev skiftet officielt._NEWLINE_Den 13. januar 2008 gjorde Pato sin Serie A debut for Milan i en emfatisk 5–2 sejr over Napoli på San Siro, hvor Pato også scorede sit debutmål. I Patos første "halve" sæson hos Milan scorede han 9 mål i 18 ligakampe._NEWLINE_2008–09 sæsonen startede noget sløvt for Pato, da han, frem til december måned, kun formåede at score 3 mål i 14 kampe. I slutningen af 2008 genfandt han dog noget af sin form da han nettede to gange mod Udinese samt i de to udekampe i Torino mod henholdsvis Torino og Juventus._NEWLINE_2009 startede i samme fine form da han igen fandt nettet to gange i samme kamp, denne gang ude mod Roma. Også Siena måtte bukke under to gange til Pato. Milan sluttede 2009-sæsonen uden trofæer, da de blev slået ud af UEFA Cuppen af de senere finalister Werder Bremen på reglen om udebanemål, samt sluttede ligaen af meget skuffende med tab mod både Roma og Udinese samt uafgjort mod Juventus. Pato var her ikke ligefrem i hopla, da han i perioden fra hans 2-måls kamp mod Siena frem til sæsonens sidste kamp mod Fiorentina ikke kunne finde nettet. Dog sluttede Pato 2008–09 sæsonen af med 15 mål i 36 ligakampe. _START_SECTION_ Corinthias (2013-) _START_PARAGRAPH_ Den 3. januar 2013, blev det bekræftet, at Pato skiftede tilbage til hjemmelandet hvor han skulle repræsentere Corinthians. Dette skifte kom ikke som nogen overraskelse, da Pato havde svært ved at spille sig på en dengang meget stærk AC Milan trup, formentlig på grund af alle de skader han fik. Klubben skulle formentlig have betalt €15 millioner for ham, og han skrev en 4-årig lang kontrakt. _START_SECTION_ International karriere _START_PARAGRAPH_ Efter Patos præstationer på klubniveau blev han kaldt op til det brasilianske landshold. I første omgang til det sydamerikanske U-20 mesterskab, hvor Brasilien løb med titlen, samt kvalificering til U-20 VM i 2007, efter en solid indsats fra Pato, der sluttede turneringen af med 5 mål._NEWLINE_Til U-20 VM måtte Brasilien se sig slået i ottendedelsfinalerne, da de blev slået 4–2 af Spanien. Pato sluttede her med 3 mål i 4 kampe. Dette var åbenbart godt nok for Dunga, seniorlandsholdet og det olympiske holds træner, der kaldte Pato op til deltagelse til OL, hvor Brasilien fik bronze og Pato sluttede af med 2 mål i 6 kampe._NEWLINE_Dunga kaldte Pato op til seniorlandsholdet til en venskabskamp mod Sverige på Emirates Stadium den 26. marts 2008, hvor han scorede et højst besynderligt mål efter Sveriges målmand havde fejlet et udspark på kanten af feltet fuldstændigt, hvorefter Pato graciøst sparkede den ind i det tomme svenske mål til sejrsresultatet 1–0._NEWLINE_I 2009 blev han kaldt op til deltagelse i Confederations Cup 2009 i Sydafrika, en turnering Brasilien vandt, dog kun deltagelse fra Pato den sidste halve time mod Egypten.

9492074637277015783

Q1039890

_START_ARTICLE_ Alfredo il grande _START_SECTION_ Opførelseshistorie _START_PARAGRAPH_ Operaen var Donizettis første med et emne fra britisk historie, men den endte med at blive en spektakulær fiasko. Den fik premiere den 2. juli 1823 på Teatro San Carlo i Napoli, hvilket også blev den sidste opførelse. _START_SECTION_ Synopsis _START_PARAGRAPH_ Handlingen finder sted på Isle of Athelny i Somerset.

17995131593350457823

Q273946

_START_ARTICLE_ Alina Devecerski _START_SECTION_ Baggrund _START_PARAGRAPH_ Alina Devercerski er opvokset i Sundbyberg, i Stockholms län og hun er af både finsk og serbisk herkomst. Hun begyndte sin musiske karriere i et pigeband som 19-årig. Efter i nogle år at have skrevet sange for andre, begyndte hun i 2010 at skrive materiale til sin egen solokarriere. Noget af hendes musikalske inspiration kommer fra Nirvana, Familjen, Kent og M.I.A.. _START_SECTION_ Gennembrud _START_PARAGRAPH_ I foråret 2012 slog Devercerski igennem med elektropopsinglen "Flytta på dej", som blev udgivet digitalt 20 april. Sangen toppede på Sverigestoplistan, og lå i to uger i top-tre på Sveriges Radio P3's Digilistan og Spotify samt Danmark Radio's P3s Uundgåelige i uge 26, 2012 . Ifølge Deverceski selv handler sangen om "at forsøge at slippe af med min indre negative stemme, som forsøger at tage mig ned og holde mig tilbage med forskellige midler". Kort efter udgivelsen blev Devercerski booket på flere af de store festivaler i Sverige, heriblandt Hultsfredfestivalen den 15 juni, Peace & Love den 28 juni, Emmabodafestivalen den 27 juli og Storsjöyran den 28 juli. Den 6 juli samme år udkom efterfølgeren "Ikväll skiter jag i allt", med en mere beskeden modtagelse, med en 48. plads på Digilistan den 5 august. Den 18 oktober 2012 indledte hun en nordisk tourne, med 12 shows og start i København._NEWLINE_I mellemtiden havde Aftonbladet den 13 november premiere på musikvideoen til "Jag svär", en sang, der oprindeligt var b-side til "Flytta på dej" Den blev instrueret af Marcus Storm. Debutalbumet Marathon blev udgivet den 19. november, hvis titel refererer til den lange vej, det har været for Devecerski. Udover Devecerskis eksisterende samarbejde med Christoffer Wikberg, har hun også skrevet to af sangene sammen med Joakim Berg fra Kent. Albummet debuterede på med en 47'ende plads i Sverige og blev mødt med positiv kritik fra den svenske musikpresse med komplimenter._NEWLINE_Som den tredje single fra albummet var "De e dark nu" Sangen blev udgivet 14 januar 2013 og gik direkte ind på Sveriges Radio P3's A-liste og Fredrik Virtanen udnævnte det til denne uges sang i Aftonbladet.

7959310922880353608

Q3300674

_START_ARTICLE_ AmigaOS 4 _START_PARAGRAPH_ AmigaOS 4 (OS4, AOS4) er en række af Amiga operativsystem'er, som kører på PowerPC-mikroprocessorer. Det er hovedsageligt baseret på AmigaOS 3,1-kildekode men også på version 3,9. "The Final Update" blev frigivet 24. december 2006 (oprindeligt udgivet i maj 2004) efter fem års udvikling af det belgiske selskab Hyperion Entertainment under licens fra Amiga, Inc for registrerede brugere af AmigaOne._NEWLINE_Gennem de fem års udvikling kunne brugerne af AmigaOne løbende i kortere perioder hente førudgivelser af AmigaOS 4,0 fra Hyperion's hjemmeside. I følge brugere på diverse Amiga diskussionsfora var disse udgaver stabile på trods af, at de var førudgivelser._NEWLINE_20. december 2006 afbrød Amiga Inc. straks kontrakten med Hyperion til at udvikle og sælge AmigaOS 4. Ikke desto mindre blev AmigaOS 4.0 frigivet kommercielt til Classic Amiga'er med CyberstormPPC- og BlizzardPPC-acceleratorkort i november 2007. AmigaOS 4,0 til disse kort var indtil da kun tilgængelige for udviklere og beta-testere. Det italienske computerselskab ACube Systems annoncerede Sam440ep og Sam440ep-flex bundkort, som er AmigaOS 4-kompatible. Der blev også frigivet en tredjeparts-bootloader, kendt som "Moana", på torrent-sites; Bootloaderen giver mulighed for installation af Sam440ep-udgaven af OS4 til Mac Mini G4's. Den er dog uofficiel, ikke-understøttet og ufuldstændig, navnlig hvad angår drivere. Under den retslige udvikling mellem Hyperion og Amiga, Inc var OS4 stadig under udvikling og blev distribueret, og OS4-software lanceredes stadig, og gør det i øvrigt stadigt.

11381985484153176750

Q12301739

_START_ARTICLE_ Anna Bro _START_SECTION_ Uddannelse og karriere _START_PARAGRAPH_ Hun er uddannet fra Aarhus Teaters dramatikeruddannelse i 2004. Som en del af sin uddannelse, fik hun opført enakteren Jægergårdsgade på Det Kongelige Teater i efteråret 2003. Gennembrudet kom i 2005 med den Reumert-belønnede forestilling Forstad (skrevet sammen med Martin Lyngbo), som blev opført på Mungo Park, samme år som forestillingen Love blev opført på Aveny-T. Siden har Anna Bro skrevet for Kaleidoskop og Det Kongelige Teater, og vendte i 2006 tilbage til Mungo Park, med forestillingen Sandholm, som i 2007 blev præmieret af Statens Kunstfond._NEWLINE_Anna Bro arbejder ofte – men ikke altid – på basis af omfattende research. Hun er en af de centrale personligheder i moderne dansk dramatik, og tilhører en generation der bl.a også omfatter Christian Lollike. _START_SECTION_ Privat _START_PARAGRAPH_ Anna er datter af skuespillerne Hans Henrik Clemensen og Vigga Bro. _NEWLINE_Anna Bro danner par med Pilou Asbæk. Parret mødte hinanden tilbage på Teaterskolen, og de har været sammen siden 2008. De har datteren Agnes Bro Asbæk, født 31 december 2012.

16264515746521004505

Q11847

_START_ARTICLE_ Antoni Grabowski _START_PARAGRAPH_ Antoni Grabowski (11. juni 1857 i Nowe Dobre nær Chełmno – 4. juli 1921 i Warszawa) var polsk kemiingeniør og aktiv i den tidlige esperanto-bevægelse. Hans oversættelser var i høj grad medvirkende til at udvikle esperanto til et litterært anvendt sprog. _START_SECTION_ Uddannelse og karriere _START_PARAGRAPH_ Tidligt efter hans fødsel flyttede Grabowskis familie fra Nowe Dobre til Thorn (Toruń). På grund af hans forældres fattigdom måtte Grabowski begynde at arbejde umiddelbart efter at have afsluttet underskolen. Alligevel lykkedes det ham, drevet af et stort ønske om at lære, at læse tilstrækkeligt til at gå op til gymnasiets adgangseksamen, som han bestod med godt resultat. Under dette studium ved Nicolaus Copernicus skolen i Thorn viste han sig at besidde langt større viden end de øvrige på hans alder og blev to gange rykket op i en højere klasse. I 1879 forbedredes familiens finansielle situation, og efter sin studentereksamen kunne Grabowski studere filosofi og naturvidenskab ved Universitetet i Breslau (Wrocław)._NEWLINE_Bagefter arbejdede han i praksis som kemiingeniør i Zawiercie og et par andre steder som nu ligger i Tjekkiet, og til sidst som leder af en tekstilfabrik i Ivanovo-Voznesensk i Rusland, 250 km nordøst for Moskva._NEWLINE_Imens fortsatte han sine dybtgående undersøgelser af kemiske problemstillinger. Han blev kendt blandt eksperter på det område over hele Europa for adskillige opfindelser og teknologiske forbedringer. Grabowski blev desuden udpeget som medlem af den kommission, hvis opgave var at fastlægge den polske terminologi på det tekniske område. Få år senere i 1906 udkom hans Słownik chemiczny, som var den første polske kemiordbog. _START_SECTION_ Esperanto og litteratur _START_PARAGRAPH_ Allerede under sit universitetsstudium udviklede Antoni Grabowski en omfattende interesse for litteratur. Han blev således medlem af det slaviske litterære selskab (Towarzystwo Literacko-Słowiańskie). Men dette afholdt på ingen måde Grabowski fra at arbejde med andre sprog og anden litteratur end polsk, og efterhånden lærte han sig et anseligt antal fremmedsprog og blev en sand polyglot. Til sidst talte han, udover sit modersmål, ni andre sprog og kunne passivt bruge yderligere mindst femten. På denne baggrund er det ikke overraskende, at Grabowski allerede som studerende også fik interesse for ideen om et internationalt sprog._NEWLINE_På den tid betød dette først og fremmest sproget Volapük, så det var hvad Grabowski lærte. Da han på et tidspunkt besøgte Johann Martin Schleyer, skaberen af dette sprog-projekt, opdagede han at ikke engang denne var i stand til at tale volapük flydende. Det lod til, at dette sprog var uegnet til almindelig brug, og til sidst måtte de to tale tysk med hinanden. Efter denne skuffelse opgav Grabowski sit arbejde med volapük, men opgav ikke ideen om et internationalt kunstsprog._NEWLINE_I 1887 læste han den lille bog Dr. Esperanto: Et internationalt sprog. Introduktion & komplet grammatik udgivet samme år af Ludwik Zamenhof, hvori denne foreslog sit eget sprogprojekt, som snart skulle blive kendt under navnet "esperanto". Grabowski blev imponeret af esperantos gennemskuelige struktur og af dets udtryksmuligheder, som kunne læres forbavsende hurtigt. Han rejste til Warszawa for at besøge Zamenhof, under hvilket besøg den første mundtlige konversation på esperanto fandt sted._NEWLINE_Som Zamenhof forstod også Grabowski litteraturens vigtige indflydelse på sprogs udvikling og hvilken særlig betydning den ville have for udviklingen af esperanto, som på dette tidspunkt var ved at ændre sig fra at være et sprogprojekt til et sprog, som kunne anvendes på alle livets områder. Grabowski arbejdede allerede på dette: I 1888 udgav han sin oversættelse af Snestormen af Aleksander Pusjkin, efterfulgt i 1889 af hans oversættelse af Goethes Die Geschwister for blot at nævne de første udgivelser._NEWLINE_I de tidlige 1890'ere blev Grabowski utilfreds med den langsomme udbredelse af esperanto. Han mente, at det skyldtes ufuldkommenheder i sproget og agiterede for ændringer. Da det imidlertid kom til en afstemning i 1894, stemte han imod reformer og holdt sig fra dette tidspunkt til sprogets grundlæggende udformning, det såkaldte Fundamento de Esperanto._NEWLINE_Grabowski var i en lang periode formand for Warszawas Esperanto-Selskab, som grundlagdes i 1904. Det ændrede sit navn til Polsk Esperanto-Selskab i 1908. I samme år blev han leder af grammatik-sektionen i det internationale Esperanto-Akademi. Han skrev artikler, holdt foredrag om esperanto og organiserede sprogkurser i esperanto._NEWLINE_I årene 1908-1914 var Grabowski ansvarlig for de første kurser i nogen få skoler i Warszawa. Han beskrev i 1908 i en artikel, hvordan esperanto var usædvanligt velegnet som introduktion til indlæring af fremmedsprog. I artiklen viste han med konkrete eksempler, hvor meget det at lære esperanto først forbedrede en senere indlæring af fransk og latin (en påstand, som virkede utrolig for offentligheden på det tidspunkt)._NEWLINE_Antologien Fra Folkets Parnas som udkom i 1913 indeholdt 116 digte, som repræsenterede 30 forskellige sprog og kulturer. Seks af digtene var skrevet direkte på esperanto, de resterende 110 oversat._NEWLINE_Som følge af begivenhederne under 1. verdenskrig blev Grabowski adskilt fra de øvrige familiemedlemmer, som var flygtet til Rusland. Syg og isoleret blev han tilbage i Warszawa. Der oversatte han det polske nationale epos Pan Tadeusz af Adam Mickiewicz. Ved arbejdet med oversættelsen, som var præcis og tro mod originalen fik han afprøvet alle de latente muligheder i kunstsproget og fik derved sat yderligere gang i udviklingen af poesi, skrevet direkte på esperanto._NEWLINE_På denne tid begyndte han at lide af kroniske hjerteproblemer, men havde ikke råd til den nødvendige medicinske behandling, fordi han levede i yderste armod. Da hans familie vendte tilbage efter krigens slutning, var hans legeme næsten udtæret. Ikke desto mindre fortsatte han arbejdet med esperanto til sin død af et hjerteanfald i 1921.

5136836218124498341

Q12302258

_START_ARTICLE_ Arveloven _START_PARAGRAPH_ Arveloven er en dansk lov, der indeholder bestemmelser om arv, herunder hvem, der arver og betingelsen for arven._NEWLINE_Den nugældende arvelov er fra 2007 og er senest revideret i 2013. I 2007 blev loven i vis grad tilpasset nutidens familiemønstre og det faktum at mange par lever sammen uden at være gift. Ændringen gjorde det også muligt at testamentere over en større del af arven, ligesom det blev indført, at arven efter personer, der ikke har oprettet testamente deles ligeligt mellem ægtefælle og børn._NEWLINE_Kun et testamente kan sikre arven specifikt. Krydsforsikringer, samlevererklæringer eller pensionsaftaler kan ikke anvendes som testamente og sikrer ikke efterladtes arv. I tilfælde af manglende testamente anvendes de i Arveloven fastsatte retsbestemmelser._NEWLINE_Mange tror fejlagtigt, at deres testamente omfatter forsikringer og pensioner. Det gør de ikke, her skal der laves særskilte begunstigelser, så man sikrer, at disse også fordeles, som man ønsker.

11492361069523101058

Q12304801

_START_ARTICLE_ Bøgeskov (plantesamfund) _START_SECTION_ Anvendelse _START_PARAGRAPH_ Bøgen har altid været brugt til tømmer, da træet giver godt tømmer – også i store dimensioner. I dag er det et populært materiale til møbler og gulve. Bog er et vigtigt fødeemne for mange af skovens fugle og gnavere, men også for drøvtyggere og vildsvin. Tidligere var bog et vigtigt element i det at drive svin på olden. Olden er en samlebetegnelse for skovtræernes nødder (bog, agern og kastanjer), som er spiselige for tamdyr. _START_SECTION_ Svampe i bøgeskoven _START_PARAGRAPH_ Som mange andre træer kan bøg leve i symbiotisk samliv med flere forskellige slags svampe, såkaldt Mykorrhiza. På næringsrig bund er dette dog ikke afgørende for bøgen, men på fattigere jord, f.eks. morbund, er det almindeligt da det medvirker til at træet kan optage flere næringsstoffer. Et antal forskellige svampe optræder sammen med bøg, bl.a. Almindelig Kantarel, Karl Johan, Snehvid Fluesvamp m.fl. Hertil kommer en række rådsvampe.

8939532644273047039

Q148663

_START_ARTICLE_ Bakkejordbær _START_SECTION_ Beskrivelse _START_PARAGRAPH_ Bakkejordbær er en flerårig urt med en rosetdannende vækst. De blomsterbærende stængler er grønne og hårede, mens bladstilkene er rødlige. Bladene er trekoblede med omvendt ægformede småblade. Bladranden er groft takket, og oversiden er mørkegrøn og furet af de forsænkede bladribber, mens undersiden er sølvgrå. Bladene afviger fra dem hos den nærtstående art, skovjordbær, ved at endesmåbladets yderste takker ikke rager så langt frem som dem ved siden af. Blomstringen sker i maj-juni, og blomsterne bæres flere sammen på oprette stængler. De er regelmæssige, hvide og 5-tallige. Frugten er en opsvulmet blomsterbund med små nødder._NEWLINE_Rodnettet er trævlet. Arten danner ingen eller i hvert fald få og korte udløbere._NEWLINE_Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,25 m (10 x 25 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle udløbere.

3818820171350096804

Q523887

_START_ARTICLE_ Beijing Vestbanegård _START_PARAGRAPH_ Beijing Vestbanebanegård eller Beijing Vest ligger i det tidligere Xuanwudistrikt i Beijing. Den blev åbnet i 1996 efter en treårig byggeperiode, og er en af de største jernbanestationer i Asien. Den blev udvidet i 2000 og kan nu betjene 300.000 passagerer per dag og har også et stort antal parkeringspladser._NEWLINE_Tog som udgår fra Beijing Vest går mod vest og syd , med undtagelse af destinationer mod kysten. De afgår fra Beijing Hovedbanegård._NEWLINE_Beijing–Guangzhou–Shenzhen–Hongkong højhastighedsjernbane, som foreløbig går til Shenzhen (2012), afgår fra stationen.

12968048942929893204

Q49475469

_START_ARTICLE_ Belgien ved Vinter-PL 2018 _START_PARAGRAPH_ Belgien deltog ved vinter-PL 2018 i Pyeongchang, Sydkorea i perioden 9.-18. marts 2018._NEWLINE_To belgiske atleter deltog ved vinter-PL 2018.

7573750343377373530

Q12303401

_START_ARTICLE_ Bideo _START_PARAGRAPH_ Bideo.dk er en webportal med video- og tv-udsendelser om EU og Europa. Den giver adgang til over 100 titler, der alle omhandler europæiske spørgsmål af politisk eller kulturel art, samt de udvalgte udsendelser. Alle kan levere materiale til portalen, omend det først skal godkendes af en administrator. Bideo.dk bruges i mange sammenhænge, bl.a. i forbindelse med undervisning._NEWLINE_Bideo.dk er et ikke-kommercielt projekt, der er gratis at benytte og finansieret af Europanævnet.

4708677016044248117

Q119255

_START_ARTICLE_ Bill Ritter _START_PARAGRAPH_ Bill Ritter (født 6. september 1956) er en amerikansk politiker for det demokratiske parti. Han var den 41. guvernør i delstaten Colorado i perioden januar 2007 til januar 2011, hvor han blev afløst af partifællen John Hickenlooper.

15021811982155832422

Q133862

_START_ARTICLE_ BitTorrent _START_PARAGRAPH_ BitTorrent er et peer-to-peer netværksprojekt og en internetprotokol med stærk social profil._NEWLINE_BitTorrent er programmeret af Bram Cohen og frigivet til offentligheden i juli 2001. Ideen med BitTorrent er at distribuere store mængder data uden at overbelaste centrale servere og den dertil hørende båndbredde._NEWLINE_"Torrent" betyder "flod", "strøm" eller "et væld af noget". _START_SECTION_ Én til mange _START_PARAGRAPH_ Hvor ældre p2p-protokoller som LimeWire og HotLine benyttede at skabe kontakt til én server eller én person, der lå inde med 100% af en given fil, henter Torrent-softwaren fragmenter af en fil fra mange forskellige peers, dvs. "ligestillede" på samme netværk. Disse peers er andre brugere, som tidligere selv har hentet de samme data hos andre. At tillade andre at hente de data, man har fået fra andre, kaldes at "seede" og den der gør det, en seeder._NEWLINE_Filosofien bag BitTorrent-distribution er, at torrent-protokollen kun fungerer optimalt, hvis brugere fortsætter med at udbyde modtagne data til andre. Jo længerevarende dataadgang og mængde data der stilles til rådighed, jo bedre for hele netværket._NEWLINE_At udbyderne af ufuldstændige filer populært kaldes for leechers ("igler") (og hænges ud som sådan eller blokeres på trackere, hvis de vedvarende ikke giver tilbage, hvad de har fået), angiver hvor alvorligt mange bittorrent-brugere tager forholdet mellem modtagne og videregivne data._NEWLINE_Det stærkt sociale aspekt ved protokollen bevirker, at både sikkerhed for overførsel og overførselshastigheden i sig selv øges, jo flere der forsøger at downloade filen. Hvilket står i total modsætning til tidligere p2p-protokoller, hvor hastigheden er størst, når der er mindst efterspørgsel (forudsat at folk deler de filer, de downloader)._NEWLINE_BitTorrent eller blot "torrents" er med tiden blevet en meget populær måde at håndtere fildeling på, da metoden med at hente fra alle, der har bare en lille del af en fil, dels fordeler datastrømmen over hele netværket, dels tilbyder en meget social og sikker måde at distribuere især populære filer. Både det sociale islæt og den nemme adgang til populære filer er givet årsagen til, at en stor del af den såkaldte ulovlige fildeling er flyttet fra én til én-overførselsprotokoller og over på BitTorrents "én-til-mange", men også et stort antal softwareproducenter og informationstjenester har opdaget nytten ved BitTorrent, fordi en vedvarende aktiv distribution af et produkt via BitTorrent fungerer som en automatisk godkendelse og udtryk for produktets popularitet. _START_SECTION_ Det fungerer således _START_PARAGRAPH_ Et dataarkiv vurderes af et program, der ofte er en BitTorrentklient, og ud i den anden ende kommer en torrentfil. Denne lille fil rummer alle informationer om dataarkivets indhold, som kan være både en mappe og en enkelt fil, samt en krypteret talkode, kaldet en Hashtabel eller hash-nøgle._NEWLINE_Hash-nøgle har intet med den grønne tobak at gøre, men er en programmeringssignifikant i Unix, tegnet #, som angiver, at "der er mere data hér". Hash-nøglen er datafilens unikke identifikator. Prøv f.eks. at søge på flg. hash-nøgle i Google: 8a856e81ce371d389d8b44c04a46aca95f7d039a - som er en velkendt, rettighedsfri scifi-film._NEWLINE_Torrentfilen oploades af skaberen til en koordineringsserver, der kaldes en tracker. En tracker kan både være en slags anonym telefonbog og en hjemmeside med brugerflade og søgemuligheder._NEWLINE_På trackere med brugerflade offentliggøres torrentfilen, ofte sammen med en omfattende brugergenereret beskrivelse af, hvad andre brugere kan forvente at hente ned til sin computer med den givne torrent._NEWLINE_Når skaberen af torrentfilen aktiverer torrentfilen gennem sit BitTorrentprogram, sørger trackeren for at distribuere oplysninger om, hvor data kan findes at downloade. Det sker gennem protokollen http over port 80, som er den port almindelige hjemmesider går igennem, og i stigende grad via UDP, (pga. denne protokols evne til at "ryste" irrelevante henvendelser af sig, hvorved tracker-servere ikke belastes af så stor trafik, hvilket gør hele netværket hurtigere)._NEWLINE_I første omgang findes data kun hos den, der har skabt torrent-filen, men lige så snart andre begynder at downloade, spredes adgangen til data over flere udbydere. Når en anden bruger har downloadet 100% vil hastigheden på hele downloadhastigheden stige. Selvom ingen i netværket ift. den givne fil har 100% af data, ér det qva. protokollens fragmenterede opbygning muligt at opnå at hente 100% uden at skulle vente, til en seeder med 100% data bliver aktiv; bare tre seedere har 33.4% af en fil hver, er der 100% til rådighed for andre leechere. _START_SECTION_ Private BitTorrent trackere _START_PARAGRAPH_ En privat tracker er en tracker, der begrænser brugertilslutning gennem kontoregistreringer. Private trackere logfører ofte hvor meget en bruger uploader og downloader, med samtidigt krav om, at en (registreret) bruger opretholder en bestemt balance, kaldet "ratio", mellem opload og download som forudsætning for fortsat at kunne bruge den private tracker og dermed have adgang til de filer, der udbydes via denne tracker. Som et resultat heraf kan en bruger ofte få betydelig bedre hastigheder og længerevarende adgang til filer end via åbne trackere uden krav om registreringer, hvor ingen afkræver leechers, at de giver lige så meget tilbage til netværket, som de har fået._NEWLINE_Januar 2013 er det mest almindeligt, at en ny tracker-server kræver registrering af nye brugere, ligesom mange ikke har åbne registreringer, men i stedet udsteder 4-5 invitationer pr. konto-ihændehaver at uddele til folk, de selv stoler på. Den verdensomspændende jagt på "ulovlige" fildelere har gjort folk utrygge, hvilket nok også er formålet._NEWLINE_Den nu lukkede Torrentbits var den første, der gik længere end til blot at have registrerede brugere. Torrentbits' tracker-kode bliver i dag anvendt af langt de fleste private BitTorrent-trackere. Koden udstyrer hver registreret bruger med en unik passkey, således at uregisterede brugere ikke kan få adgang til trackerens netværk, og dermed ikke til download af data. _START_SECTION_ Legitim anvendelse _START_PARAGRAPH_ Som legitimt eksempel kan nævnes Linux-distributionen Gentoo, der ud over de mere almindelige distributionskanaler som cd-er netop distribueres via BitTorrent_NEWLINE_BitTorrent bliver i dag også anvendt af mere kommercielle virksomheder. Eksempelvis software-huset Blizzard benytter sig af BitTorrent, når de udsender patches til deres populære MMORPG, World of Warcraft, ligesom Opera Software også anvender BitTorrent til frigivelse af nye versioner af deres webbrowser Opera._NEWLINE_Herved fjernes en stor del af presset på firmaets servere, som en ny opdatering afstedkommer. _START_SECTION_ Misbrug _START_PARAGRAPH_ BitTorrent er 2013 den mest udbredte og anvendte fildelingsprotokol til vedvarende distribution af digitale filer, herunder også ulovlig fildeling. Programmøren af BitTorrent, Bram Cohen, har gjort et stort stykke arbejde for at gøre protokollen stueren, blandt andet ved at forestå oprydning på egne trackere og fokusere på protokollens fordele, frem for på hvordan nogle mennesker anvender BitTorrents._NEWLINE_Trackere som The Pirate Bay er for nogle symbol på en kamp mod gamle rettighedsihændehaver-modeller, og rundt omkring i verden oprettes dagligt torrent-trackere med "ulovlig" torrents, men samtidig benytter flere og flere firmaer, kunstnere og organisationer sig af BitTorrent til spredning af informationer. 2009 angaves 60% af internettets datastrøm at bestå af fildeling, tilsammen både den ulovlige og den lovlige._NEWLINE_I følge dansk ophavsretslovgivning §76. stk. er det ulovligt at stille andres værker til rådighed ved opload til hjemmeside, hvor "almenheden får adgang til værkerne på et individuelt valgt sted og tidspunkt, uanset at der ikke er tale om erhvervsmæssig spredning af værket". _START_SECTION_ Liste over BitTorrent klienter _START_PARAGRAPH_ Sammenligning af BitTorrent software

16881303066873753812

Q12303954

_START_ARTICLE_ Boddum _START_PARAGRAPH_ Boddum er en lille landsby i Thy og ligger 50 kilometer nord for Holstebro og 30 kilometer syd for Thisted. Landsbyen ligger i Thisted Kommune midt på en østvendt halvø, også kaldet Boddum, som går ud i Limfjorden, nord for Thyholm. Boddum hører til Region Nordjylland. Landsbyen har tidligere haft en skole, der nu er blevet til en daginstitution, "Boddumhus". _START_SECTION_ Etymologi _START_PARAGRAPH_ Boddum har efterleddet -um (heim) i betydningen hjemsted. _START_SECTION_ Historie _START_PARAGRAPH_ Boddum landsby bestod i 1682 af 34 gårde og 8 huse med jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 794,7 tønder land skyldsat til 169,98 tønder hartkorn. Boddum Kirke lå for sig selv ca. 500 m nord for landsbyen._NEWLINE_Ifølge en opgørelse fra 1803 bestod Boddum af 29 gårde, 3 udflyttede og 15 huse._NEWLINE_I landsbyen lå præstegård, smedje og skole. I det 20. århundrede oprettedes et forsamlingshus og et vandværk. Nogen egentlig byudvikling er dog aldrig fundet sted.

17595694301582936945

Q159954

_START_ARTICLE_ Caldera _START_PARAGRAPH_ En Caldera er en kraterlignende formation, der fremkommer, når en vulkan synker sammen efter et stort udbrud._NEWLINE_Ordet "caldeira" stammer fra portugisisk og betyder kedel. _START_SECTION_ Størrelse _START_PARAGRAPH_ Calderaer er temmelig store, ofte flere kilometer i diameter og kaldes i så fald supercaldera eller megacaldera og i så fald er årsagen til krateret som regel en supervulkan. _START_SECTION_ Calderaer - rummet _START_PARAGRAPH_ Calderaer på Venus, Mars, Månen og Jupiters måne Io er imponerende i deres store antal og størrelse.

7387279646605562532

Q11175618

_START_ARTICLE_ Calle Hellevang-Larsen _START_PARAGRAPH_ Carl Fredrik Calle Hellevang Larsen (født 18. august 1977 i Bergen) er en norsk komiker og skuespiller- Han er mest kendt fra TV-programmet I kveld med Ylvis og humortrioen Raske Menn._NEWLINE_Hellevang Larsen er uddannet marinetelegrafist fra Sjøforsvaret, og har også en journalistikuddannelse fra Universitetet i Bergen. I 2003 startede Calle humortrioen Raske Menn sammen med Øyvind Rafto og Anders Hoff.

4233115192393688247

Q4994471

_START_ARTICLE_ Changes _START_SECTION_ Handling _START_PARAGRAPH_ Melanie Adams er nyhedsjournalist på amerikansk tv og er alene med sine to teenage tvillingepiger. I forbindelse med sit arbejde hører hun om en lille pige, der har dårligt hjerte. Man vil lave en dokumentarfilm om pigen og Melanie opsøger Dr. Peter Hallam, der er hjertespecialist. Sød musik opstår.

8171995353934451196

Q270047

_START_ARTICLE_ Colleville-sur-Mer _START_SECTION_ Geografi _START_PARAGRAPH_ Colleville-sur-Mer ligger knap 20 km nordvest for Bayeux i Calvados departmentet i Basse-Normandie regionen i det nordvestlige Frankrig.

4409766354167159010

Q76837

_START_ARTICLE_ Daniel Cohn-Bendit _START_PARAGRAPH_ Daniel Marc Cohn-Bendit (født 4. april 1945 i Montauban, Tarn-et-Garonne, Frankrig) er en tysk politiker, der frem til sommeren 2014 var medlem af Europa-Parlamentet for Bündnis 90/Die Grünen og den ene af to præsidenter for den grønne gruppe, European Greens–European Free Alliance. _NEWLINE_Under studenteroprøret i Paris i maj 1968 var han en af studenterlederne, og blev i samtiden kendt som Dany le Rouge (fransk: 'Danny den røde'), dels på grund af sin politiske linje, dels på grund af sin hårfarve._NEWLINE_Cohn-Bendit er søn af en tysk far og en fransk mor. Han var uden statsborgerskab indtil han blev 18, hvor han blev vesttysk statsborger for at slippe for fransk værnepligt. Senere, i 1965, vendte han dog tilbage til Frankrig for at studere sociologi ved Nanterre-universitetet. Han begyndte sit politiske engagement i Fédération Anarchiste, som han forlod i 1967 sammen med Groupe anarchiste de Nanterre. Han kom derefter med i Noir et Rouge. I det franske majoprør blev han en af frontfigurerne, hvilket førte til, at han blev udvist af Frankrig og nægtet indrejse til 1978. I disse år levede han i Tyskland. _NEWLINE_Han brød med anarkismen i 1981 og erklærede sin støtte til komikeren Coluche, der stillede op til det franske præsidentvalg. Hans opgivelse af revolutionen kom i 1986 til udtryk i bogen Nous l'avons tant aimé, la Révolution. Også som grøn politiker i Tyskland vakte han opsigt ved at gøre op med den pacifistiske holdning, han hidtil havde haft. Således støttede Daniel Cohn-Bendit bombningerne i Kosovo. _NEWLINE_I 2004 blev han medlem af Europa-Parlamentet, og er i dag tilhænger af en føderal europæisk stat. I dag bor han i Frankfurt am Main.

13708602793796242042

Q12307911

_START_ARTICLE_ De første kærester på månen _START_SECTION_ Anmeldelser _START_PARAGRAPH_ Musikmagasinet Gaffa skrev: "Steffen Brandt synger stadig om hverdagens kuldsejlede drømme, og orkestret lyder stort set, som de altid har gjort. Men de lyder bare ufatteligt veloplagte hele vejen igennem albummet, der byder på en underspillet synthpop, som netop TV-2 engang lavede den, og Steffen Brandt bliver kun kærligere med alderen.

1617540225369567692

Q16912926

_START_ARTICLE_ Den Føderative stat Nyrusland _START_SECTION_ Navn _START_PARAGRAPH_ Navnet refererer til en periode på 34 år (under tsarina Katharina 2. af Rusland) eksisterende historisk region af det russiske imperium, inklusive pågældende region. Alexander Borodai og Alexei Karjakin, lederne af de to folkerepublikker underskrev den 24. maj 2014 i Donetsk et memorandum om etablering af unionen. Ratificeringen fandt sted på et møde mellem selvbestaltede repræsentanter for de sydlige og østlige regioner af Ukraine. Det blev erklæret at unionen i den kommende tid kunne optage de øvrige på konferencen repræsenterede områder (Kherson, Odessa, Kharkiv, Dnipropetrovsk, Mikolaiv og Zaporizhia), forudsat at lignende folkeafstemninger bliver gennemført der. Som unionens flag blev partiet Det nye Ruslands fane valgt. Det er tvivlsomt om dette stadig er gældende. _START_SECTION_ Præsident _START_PARAGRAPH_ Som præsident for Nyrusland valgtes Valeri Vladimirovitj Kaurov (Валерий Михайлович Коровин) (* 1956), der den 25. juli 2014 blev sat på EU's liste over sanktioner i forbindelse med EU's ukrainepolitik. _START_SECTION_ Aktuel situation _START_PARAGRAPH_ Den 28. juli 2014 rapporterede Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) et totalt sammenbrud af lov og orden, et rædselsregime af væbnede grupper i befolkningen i den østlige Ukraine med frihedsberøvelser, kidnapning, tortur og henrettelser._NEWLINE_I begyndelsen af august 2014 blev de to separatistiske regioner afskåret fra hinanden efter separatisterne i Lugansk og Donetsks tilbagetrækning._NEWLINE_Den russiske avis Pravdas engelske udgave rapporterede den 2. november 2014 om krigsforbrydelser begået af soldater fra Ukraines regering i Kijev. _START_SECTION_ Økonomi _START_PARAGRAPH_ Jord/ejendom, undergrunden, vand, flora og fauna, samt større industrielle og finansielle aktiver, som skabes af "arbejdende mennesker" er offentlig ejendom, og kan ikke være privatejede. Større ejendomme, industrielle og finansielle aktiver vil være ejet af staten. En nationalbank blev oprettet den 6. oktober 2014 og der blev udstedt en meddelelse om, at Nyrusland ville blive en dobbeltvalutazone med både ukrainsk hryvnia og russiske rubler i omløb. _START_SECTION_ Politisk situation og anerkendelse _START_PARAGRAPH_ Der var tale om en føderation af to stater med flerpartisystemer. Det kommunistiske parti blev ikke tilladt at stille op ved valget. Det skyldtes angiveligt for sen anmeldelse af partiet, og ikke politiske årsager. Hviderusland har efterfølgende anerkendt valgene i begge delstater._NEWLINE_Ukraine har ikke inddraget omådet i følgende valg. Føderationen var ikke inkluderet i Ukraines seneste parlamentsvalg. Ukraine har desuden indstilet udbetaling af pensioner til personer bosiddende i folkerepublikkernes områder. _NEWLINE_Folkerepublikkerne Lugansk og Donetsk har ikke søgt optagelse i Rusland eller FN._NEWLINE_Donetsks øverste sovjet anerkender Lugansk og vice versa. Sydossetien (ikke medlem af FN, opfattet som en del af Georgien) anerkender begge. Rusland meldte 28. oktober 2014 ud at man ville anerkende de kommende valg i Donetsk og Lugansk._NEWLINE_Allerede kort efter grundlæggelsen af Folkerepublikken Donetsk erklærede Folkerepublikken Donetsk at de ønskede medlemskab af Den eurasiske økonomiske union._NEWLINE_Nyrusland havde en officiel website, der benyttede den tidligere Sovjetunionens internetdomæne .su.

17494792624417716951

Q20756157

_START_ARTICLE_ Det defekte menneske _START_SECTION_ Handling _START_PARAGRAPH_ Odder Højskole og Egmont Højskolen fik besøg af Jørgen Leth ved et fællesarrangement den 8. oktober 2007. Forfatteren og film instruktøren skulle fortælle om sin egen film 'Det perfekte menneske' og kommentere filmen 'Det defekte menneske', som Egmont højskolens medielinje producerede i foråret 2007. 'Det er en fremragende film. Jeg har set en del andre udenlandske forsøg på at lave en parallel til min film 'Det perfekte menneske'. Filmen 'Det defekte menneske' er helt klart det bedste resultat, jeg har set. Den holder stilen, ja selv speaken på filmen er kun ændret, der hvor det er nødvendigt, fordi det er en person med handicap, der undersøges i filmen. Det er en fantastisk filmproduktion', sagde Jørgen Leth. Arrangementet var åbent og 300 mennesker fyldte Egmont Højskolens hal. De to film blev vist, og af klapsalverne var det tydeligt, at gæsterne gav Jørgen Leth ret i, at filmen 'Det defekte menneske' er fremragende. (Fra www.egmont-hs.dk)

10238806778498111994

Q787233

_START_ARTICLE_ Donjon de Houdan _START_SECTION_ Historie _START_PARAGRAPH_ Tårnet, som blev opført omkring 1120-1137 af seigneur Amalrik III af Montfort er den eneste tilbageværende del af et middelalderligt slot. Det er et massivt borgtårn isoleret fra byen i vest. Det er cylindrisk med en diameter på 16 meter og en højde af 25 meter. Væggene er i gennemsnit tre meter tykke. I hvert "hjørne" er et tourelle (lille tårn), der er 4,8 meter i diameter._NEWLINE_Tårnet blev bygget i tre plan. De indre gulve og taget er ødelagt. Indgangsdøren var placeret seks meter over grundplanen og gav engang adgang til mezzaninen. Yderligere fandtes en indgang i et af tourellerne._NEWLINE_Tårnet er aldrig blevet indtaget af fjender._NEWLINE_I 1840 blev tårnet klassificeret som et monument historique. I 1880 blev en vandtank installeret, som har kapacitet til 200 m³ vand, og siden da er tårnet blevet anvendt i vandforsyningen.

16373994574669387788

Q254168

_START_ARTICLE_ ERASMUS-programmet _START_PARAGRAPH_ ERASMUS-programmet (fork. for European Region Action Scheme for the Mobility of University Students) er et uddannelsesprogram, der har til formål at fremme samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU's medlemslande. Dog deltager Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Tyrkiet også i programmet. Programmet skal gøre det lettere for studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet._NEWLINE_ERASMUS-programmet er opkaldt efter Erasmus af Rotterdam og blev oprettet i 1987. I 1995 blev det inkorporeret i Sokrates-programmet, hvilket i 2000 blev erstattet af Sokrates II-programmet. Siden 2007 har ERASMUS været en del af Livslang læring-programmet._NEWLINE_I Danmark administreres programmet af CIRIUS._NEWLINE_Den internationale del af programmet hedder ERASMUS Mundus.

16701659061868371860

Q235225

_START_ARTICLE_ Elīna Garanča _START_PARAGRAPH_ Elīna Garanča (16. september 1976 i Riga i Lettiske SSR) er en lettisk mezzosopran operasangerinde. Hun har studeret ved Letlands Musikakademi i Riga, og har siden slutningen af 1990'erne været aktiv på flere internationale operascener, blandt andet på operaen i Frankfurt og Wien._NEWLINE_Garančas internationale gennembrud kom ved Festspillene i Salzburg i 2003, da hun sang rollen som Annio i Mozarts Titus. I 2008 sang hun Rosina i Gioacchino Rossinis Barberen i Sevilla på Metropolitan i New York City. Elīna Garanča har medvirket på flere lydoptagelser. Musikkritikeren Eva Redvall skriver i sin anmeldelse af Elīna Garančas musikalbum Bel canto (DG/Universal 2009), at "få vil kunne værge sig mod skønheden i Elīna Garančas mezzo og hjertet i hendes sang"._NEWLINE_Elīna Garanča er siden den 15. marts 2007 Officer af Trestjerneordenen,

12724760417740925468

Q21162492

_START_ARTICLE_ Ellingåskibet _START_PARAGRAPH_ Ellingåskibet er et skib fra middelalderen, der blev fundet i Elling Å i Nordjylland. Skibet er et klinkbygget knarr-skib, og det er fremstillet af træ fra 1163. _START_SECTION_ Opdagelse _START_PARAGRAPH_ Skibet blev opdaget i 1922 under opførelsen af en ny jernbanebro over Elling Å til Skagensbanen, da den blev omlagt til at føre over Strandby i stedet for Elling. Da det var konstateret, at skibet ikke var et vikingeskib, blev det dækket til igen. I 1962 gravede man igen efter det, men på den forkerte side af banen, og året efter fandt man det på østsiden. 24. oktober 1968 blev skibet bjærget af en af DSB's skinneudlægningskraner, som læssede det på en jernbanevogn, der blev kørt til Frederikshavn. Her kørte en blokvogn fra Falck skibet det sidste stykke til Bangsbo Museum. _START_SECTION_ Beskrivelse _START_PARAGRAPH_ Ellingåskibet blev dendrokronologisk dateret til 1163. Det er et handelsskib af knarrtypen, der er fremstillet af egetræ fra det østlige Jylland. Det er en klinkkonstruktion, som man også kender fra de tidligere vikingeskibe._NEWLINE_Skibet har sandsynligvis sejlet på handelsruter fra Kattegat og Skagerrak til Sverige, Norge og lande ved Østersøen. Idet skibet blev fundet i en å tyder det på, at der på et tidspunkt har eksisteret en naturhavn her._NEWLINE_Skibet har sandsynligvis kunnet sejle med en hastighed på omkring 10 knob. Det har haft en besætning på 4-5 mand. Fuldt lastet med omkring 15 tons gods og varer har det haft en dybgang på omkring 80 cm._NEWLINE_Ellingåskibet er i dag udstillet på Bangsbo Museum. I 1991 fandt man Nordstrandskibet, ”en lillesøster til Ellingåskibet”, lidt syd for åens udløb, men museet havde ikke råd til at udstille Nordstrandskibet, der derfor er lagt i magasin. Nordstrandskibet er ligeledes et handelsfartøj, der dog er lidt yngre, idet det er dateret til 1346. _START_SECTION_ Rekonstruktioner _START_PARAGRAPH_ I 1969 fremstillede man den første rekonstruktion af skibet, som fik navnet Imme Aros. I 2003 omdøbte man skibet til Imme Struer._NEWLINE_Middelaldercentret ved Nykøbing Falster har planer om at lave en rekonstruktion af Ellingåskibet. Museet har tidligere fremstillet rekonstruktioner af Gedesbyskibet og Bredfjedskibet, der ligeledes er middelalderlige handelsfartøjer. Augustinusfonden har givet 500.000 kr til et forprojekt, og i maj 2016 lavede museet opmålinger af skibet.

15620127852866470833

Q6015709

_START_ARTICLE_ Eurovision Song Contest 2016 _START_SECTION_ Format _START_PARAGRAPH_ Datoerne blev annonceret den 16. marts 2015 ved et møde i Wien. Semifinalerne fastlagdes til den 10. og 12. maj 2016 og finalen den 14. maj 2016. 28 lande havde på dette tidspunkt bekræftet deres deltagelse. _START_SECTION_ Værter _START_PARAGRAPH_ I løbet af natten efter sin sejr udtrykte Måns Zelmerlöw interesse for at påtage sig rollen som vært. Zelmerlöw har erfaring som vært for blandt andet Melodifestivalen 2010, den svenske udvælgelse til Eurovision Song Contest 2010 og det populære svenske sing-along tv-show Allsång på Skansen._NEWLINE_Den 25. maj 2015 udtalte SVT's Christer Björkman til avisen Expressen, at Sanna Nielsen, Gina Dirawi og Petra Mede også var potentielle valg som værter._NEWLINE_Den 14. december 2015 blev det officielt annonceret af SVT, at Måns Zelmerlöw og Petra Mede skulle være værter for ESC 2016 i Stockholm. Petra Mede var vært for Eurovision Song Contest 2013 i Malmø. _START_SECTION_ Slogan _START_PARAGRAPH_ Det officielle slogan "Come Together" blev annonceret den 25. januar 2016. _START_SECTION_ Planlægning _START_PARAGRAPH_ Arbejdet på scenografien blev allerede sat i gang, før værtsbyen og -stedet blev udvalgt, så der kunne spares både tid og penge. Tanken var, at iscenesættelsen af ESC 2016 skulle have et relativt lille budget, ligesom det var tilfældet i Malmø to år tidligere. SVT ville ikke vælge en overdådig scene, som kunne koste dyrt. _NEWLINE_ESC 2013-scenen var funktionel og varieret og fungerede ifølge SVT godt. SVT's Martin Österdahl, executive producer ved ESC 2013, begyndte allerede tidligt at arbejde på det kommende 2016-projekt. Forberedelserne til scenografien indledtes i begyndelsen af juni 2015. _START_SECTION_ Deltagende lande _START_PARAGRAPH_ Den 26. november 2015 annoncerede EBU, at 43 lande ville være repræsenteret i 2016-konkurrencen. Bosnien-Hercegovina ville vende tilbage efter tre års fravær, Bulgarien og Kroatien vil vende tilbage efter to års fravær, og Ukraine vil være tilbage efter et års fravær. Portugal havde dog valgt ikke at deltage. Alle ansøgere havde indtil 10. oktober 2015 til at beslutte, om de ville trække sig ud uden at skulle betale en afgift. Med 43 deltagende lande vil 2016-konkurrencen være den største efter 2008 og 2011.

870360243556429459

Q1165755

_START_ARTICLE_ Exposition Internationale (1937) _START_PARAGRAPH_ Exposition Internationale des Arts et Techniques dans la Vie Moderne eller bare Exposition Internationale var en verdensudstilling afholdt i Paris i 1937. Udstillingen bestod af internationale pavilloner, bygget langs Seinen mellem Pont d'jena og Champ-de-Mars ved Eiffeltårnet. 52 lande deltog, og udstillingen havde godt 31 millioner besøgende. Udstillingen er mest kendt for den symbolske konfrontation mellem det Nazistiske Tyskland og den Kommunistiske Sovietunion.

1150400188189838207

Q12311047

_START_ARTICLE_ Fandens Keglebane _START_PARAGRAPH_ Fandens Keglebane er en vandreblok, der ligger i Neksø Lystskov sydvest for Nexø. På oversiden af klippeblokken er der indhugget 17 skåltegn. I slutningen af 1800-tallet har stenen fået sit navn som hentydning dels til at helleristningerne er førkristne (fra yngre bronzealder), dels til at hullerne kan ligne en keglebane.

3340412828357019250

Q2142654

_START_ARTICLE_ Folkekøkken _START_PARAGRAPH_ Folkekøkkener opstod i slutningen af 1700-tallet som spisesteder, der havde til formål at levere nærende og billig mad til den fattigere del af befolkningen, enten gratis eller meget billigt. _NEWLINE_Det første danske folkekøkken åbnede på privat basis i 1859 i Odense, og tanken blev videreført af kirkelige organisationer, der oprettede folkekøkkener i de større byer. Det første kommunale folkekøkken i Danmark så dagens lys i København i 1917. Folkekøkkenerne havde deres største betydning og udbredelse i krigstider og i arbejdsløshedstider såsom 1930’erne. Efter 2. verdenskrig blev mange folkekøkkener nedlagt; men i slutningen af 1900-tallet steg de igen i antal, især i København, hvor det i dag er muligt at spise på folkekøkken alle ugens dage._NEWLINE_Brugergrupperne er efterhånden forskellige, for foruden varmestuegruppen er der nu grupper af miljøbevidste borgere, der samles i folkekøkkener som et socialt samlingspunkt og i stigende grad med vegetarmad. _NEWLINE_Idéen til folkekøkkener kom i slutningen af det 18. århundrede fra Benjamin Thompson, greve af Rumford, der gav anvisning på tilberedning af billige næringsmidler (eksempelvis Rumfordsuppe) og konstruerede et særligt sparekomfur, og under nødstilstanden i begyndelsen af det 19. århundrede (navnlig 1813-17) oprettedes i Tyskland talrige folkekøkkener, dog mest som velgørenhedsanstalter. Det første egentlige folkekøkken blev oprettet i 1845 i Norge i Trondhjem, Trondhjems Spiseindretning. I 1849 blev der oprettet et folkekøkken i Leipzig. Det andet folkekøkken i Skandinavien var Kria Dampkøkken, der oprettedes 1857, væsentlig efter Leipzig-køkkenets mønster; det efterfulgtes i 1859 af Dampkøkkenet i Odense, og noget senere oprettedes et lignende i København. _NEWLINE_Andre betegnelser for folkekøkkener er suppekøkkener og fx Frelsens Hærs dampkøkken.

6717792288698101189

Q162254

_START_ARTICLE_ Forsamlingsfrihed _START_SECTION_ Forsamlingsfrihed i Danmark _START_PARAGRAPH_ Grundlovens § 79 garanterer forsamlingsfriheden i Danmark med ordlyden: "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred."_NEWLINE_Selv om borgerne har ret til at forsamle sig uden forudgående tilladelse, stiller Politiloven (§ 7, stk. 2) og Ordensbekendtgørelsen dog krav om, at visse forsamlinger skal anmeldes til politiet senest 24 timer før afholdelse, hvorefter politiet kan give påbud om, at forsamlingen afholdes på andre steder end det annoncerede, hvis der er saglige grunde til dette. Overtrædelse af kravet om anmeldelse medfører ikke, at demonstrationen bliver ulovlig, da dette ville være i modstrid med Grundlovens ordlyd, men det kan derimod straffes med bøde.

17706571754902031130

Q3082285

_START_ARTICLE_ Franck Solforosi _START_PARAGRAPH_ Franck Solforosi (født 10. september 1984 i Lyon, Frankrig) er en fransk roer og dobbelt verdensmester._NEWLINE_Solforosi var med i den franske letvægtsfirer, der vandt bronze ved OL 2016 i Rio de Janeiro, sidste gang disciplinen var med på OL-programmet. Båden bestod desuden af Thomas Baroukh, Guillaume Raineau og Thibault Colard. Franskmændene sikrede tredjepladsen efter en finale, hvor Schweiz og Danmark vandt henholdsvis guld og sølv. Han var også med i båden ved både OL 2008 i Beijing og OL 2012 i London, hvor franskmændene sluttede på henholdsvis 4. og 7. pladsen._NEWLINE_Solforosi vandt desuden en VM-guldmedalje i letvægtsotter ved VM 2004 i Spanien og en i letvægtsfirer ved VM 2005 i Japan.

8933977370171774302

Q12312486

_START_ARTICLE_ Fredens Kirkes Kor _START_PARAGRAPH_ Herning koret, Fredens Kirkes Kor, der synger i Fredens Kirke i Herning blev oprettet i 1963._NEWLINE_Oprindeligt var koret både for drenge og piger, men da der ikke var nok tilslutning fra drengenes side blev det et ligestemmigt pige- og ungdomskor. I mange år var koret for børn og unge i alderen 10 til 18 år, men i 2001 blev et nyt kor oprettet. Det kom til at hedde Vocalise og er for de lidt mere øvede og ældre kvindelige sangere._NEWLINE_I 1997 var Fredens Kirkes Kor med til at indspille cd'en "Luk op kirkens døre", sammen med Viborg Domkirkes børne- og ungdomskor, Aars Kirkes børne- og ungdomskor og Baunekirkens børne- og ungdomskor. _START_SECTION_ Pigekoret _START_PARAGRAPH_ I Pigekoret, synger piger i alderen 12-16 år._NEWLINE__NEWLINE_Koret synger primært 2-stemmigt, men også nogle 3-stemmige satser. Koret synger et blandet repertoire, hvor det dog primært er kirkelige salmer og klassiske satser. Dette både på dansk og latin._NEWLINE_De synger dog også rytmiske sange, på danske og engelsk. _START_SECTION_ Socialt samvær _START_PARAGRAPH_ Da det ses som vigtigt, at der er et godt sammenhold i korene, er der hvert år en koncerttur rundt i Danmark. Der kan bl.a. nævnes Odense, København/Malmø, Århus og Christiansfeldt._NEWLINE_Denne koncerttur, er i år (2008) placeret i Herning, da der afholdes FUK Landsstævne, netop i Herning._NEWLINE__NEWLINE_Hvert tredje år, er Danmarksturen skiftet ud med en udlandsrejse, hvor turen sidst (i 2006) gik til London, hvor korene blandt andet sang koncert i Den danske Kirke. Tidligere har korene også været i Norge, Tjekkoslovakiet, Finland og på Færøerne. I 2009 går turen til Berlin.

5633788274058576211

Q20742970

_START_ARTICLE_ Frederik Cilius _START_SECTION_ Karriere _START_PARAGRAPH_ Frederik Cilius Jørgensen er uddannet klarinettist fra Det Jyske Musikkonservatorium og Jacobs School of Music ved Indiana University Bloomington og arbejder med satire. _START_SECTION_ Radio _START_PARAGRAPH_ I 2011 blev han optaget på DR's Talenthold og dannede med sine kolleger Satans Bryggers, der lavede programmer og indslag til den nu nedlagte radiostation DR Mama. Programmet Den Slukkede Mikrofon blev Frederik Cilius' debut på DR P2, kanal for klassisk musik. Her var han først vært sammen med Rie Koch, inden han fik sit eget program Cilius-Patruljen, hvor han havde forskellige unge musikere som gæster. I DR-regi har han senest lavet programmet Taktløs på P2 sammen med Allan Gravgaard Madsen._NEWLINE_Frederik Cilius vandt sammen med Rasmus Bruun prisen for "Årets Nyskabelse" ved Prix Radio 2013 for programmet Damernes Magazine på Radio 24syv. I sommeren 2014 lavede de to programmet Antidemokratisk Festival. I februar 2015 begyndte de at lave satireprogrammet Den Korte Radioavis, hvor Cilius spiller seniorkorrespondent Kirsten Birgit. Ved Prix Radio 2015 vandt programmet tre priser: 'Årets Nyskabelse', 'Årets Satire' og 'Årets Radioprogram'. _START_SECTION_ Tv _START_PARAGRAPH_ Med sketchshowet Kolonien i 2012 fik Frederik Cilius Jørgensen sin tv-debut, blandt andet i roller som journalisten Finn i indslaget "Finn Fes Forbi" og korrespondenten i sketchen "Sønderjysk Topmøde". Showet havde premiere på DR HD, det senere DR3, og blev sendt i 15 afsnit._NEWLINE_Sammen med Rasmus Bruun og Christian Trangbæk skrev og spillede Cilius med i to sæsoner af Go' Lorte Weekend, et sketchshow for børn sendt fra 2013 på DR Ultra. De tre har videreført samarbejdet i programmet Skråt op på 3. til DR Ultra i 2015._NEWLINE_Desuden optræder han som holdkaptajn i 'Den klassiske Musikquiz' på DR K. _START_SECTION_ Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm _START_PARAGRAPH_ Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm er en fiktiv person (efter egne oplysninger født 12. februar 1952), der optræder som seniorkorrespondent på Radio24syv og kulturanmelder på Politiken. _NEWLINE_Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fik sit folkelige gennembrud i Danmark som seniorkorrespondent og nyhedsoplæser i Den Korte Radioavis på Radio24syv, et dagligt nyhedsprogram lanceret i februar 2015. Kirsten Birgit er ikke en traditionel dansk korrespondent, men læner sig mere op ad den amerikanske tradition for værter med holdninger. Ifølge Information har Kirsten Birgit "med egne ord påtaget sig en opdragende rolle her i samfundet. Hun er ikke for fin til at pege på de forhutlede mavetaskebærende almindelige danskere, der fornedrer kunsten med deres tilstedeværelse." Kirsten Birgit ryger Gauloises-cigaretter uden filter. Hun afslog at være telefonindsamler i indsamlingsshowet Knæk Cancer, da det ikke var muligt at ryge under indsamlingen.

2284898025895457970

Q13365186

_START_ARTICLE_ French Open-mesterskabet i herredouble 2013 _START_PARAGRAPH_ Herredoubleturneringen ved French Open 2013 var den 112. herredoubleturnering ved French Open i tennis. Forsvarende mestre er Maks Mirnyj og Daniel Nestor, som i 2012 vandt titlen for anden gang som makkerpar. Begge spillere havde derudover tidligere vundet titlen flere gange med andre makkere, men valgte i 2013 ikke at stille op som par. I stedet spillede Mirnyj sammen med med Horia Tecău, mens Nestor dannede par med Robert Lindstedt._NEWLINE_Mesterskabet blev vundet af Bob Bryan og Mike Bryan, som i finalen besejrede Michaël Llodra og Nicolas Mahut med 6-4, 4-6, 7-6, og som dermed vandt French Open i herresouble for anden gang – første gang var i French Open 2003. Brødreparret nåede dermed op på i alt 14 grand slam-titler i herredouble._NEWLINE_Turneringen havde dansk deltagelse i skikkelse af Frederik Løchte Nielsen, som dannede par med Grigor Dimitrov. Den dansk-bulgarske konstellation blev slået ud i anden runde af Alexander Peya og Bruno Soares. _START_SECTION_ Spillere _START_PARAGRAPH_ Hovedturneringen havde deltagelse af 64 par. Heraf havde 57 par kvalificeret sig i kraft af deres ranglisteplacering pr. [[]] 2013, mens syv par havde modtaget et wildcard (WC).

17255721491205316984

Q65281

_START_ARTICLE_ Günther Pancke _START_PARAGRAPH_ Günther Friedrich Wilhelm Ludwig Pancke (1. maj 1899 – 17. august 1973) var en SS-Obergruppenführer og højere SS- og Politifører i Danmark._NEWLINE_Pancke blev født i Gnesen (Gniezno), ved Posen, i Tyskland. Under 1. verdenskrig var han officer ved fronten med rang af løjtnant. Mellem 1920 og 1927 var han i Sydamerika. Han meldte sig ind i det nationalsocialistiske parti den 1. august 1930 og SS den 1. juni 1931._NEWLINE_Pancke blev udnævnt til forbindelsesofficer mellem Førerhovedkvarteret og SS' Totenkopfverbänden (KZ-lejr vagter) og SD indsatsgrupper (dødspatruljer) i 1939. Herefter gjorde han tjeneste som højere SS- og Politifører "Mitte". Han blev forfremmet til Obergruppenführer og politigeneral den 21. juni 1943. Fra den 6.oktober 1943 til krigens slutning var han højere SS- og Politifører i Danmark. Han blev yderligere forfremmet til General i Waffen-SS den 21. marts 1945._NEWLINE_Han var blandt andet medansvarlig for den tyske modterror og aktionen mod det danske politi den 19. september 1944. I 1950 blev Pancke idømt 20 års fængsel for krigsforbrydelser. Efter 8 år i fængsel i Danmark blev Panche løsladt i 1953 og døde den 17. august 1973 i Hamburg.

6123881998293912602

Q12313504

_START_ARTICLE_ Gamtofte Præstegård _START_PARAGRAPH_ Gamtofte Præstegård er beliggende i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Fyns Stift. Den nuværende præstegård er i hvert fald den tredje på stedet, opført efter 2. verdenskrig da en engelsk RAF-flyver den 16. maj 1944 kl. 00.50 styrtede ned i Gamtofte og bl.a. ødelagde præstegården._NEWLINE_Flyet var en Lancaster med otte britiske soldater om bord, som var fløjet fra Lincolnshire for at lægge miner i Lillebælt. Flyet blev angrebet og alvorligt beskadiget af en tysk Luftwaffe-jager, da det befandt sig over Assens. Det cirklede herefter rundt en tid, inden det styrtede ned. Alle ombordværende blev dræbt ved nedstyrtningen, hvor en af flyets miner også eksploderede. Nedstyrtningen anrettede omfattende skader i Gamtofte. Udover ødelæggelsen af præstegården ødelagde flyet Gamtofte Kirkes tag samt præstegårdshaven, hvor bl.a. havens store gamle blodbøg blev rykket op med rode. Desuden blev en række andre bygninger i området beskadiget eller ødelagt. Mirakuløst blev ingen lokale beboere dræbt._NEWLINE_De otte dræbte soldater blev begravet af tyskerne på kirkegården i Assens samme aften uden nogen form for kirkelig ceremoni. Efter krigen blev der rejst en mindesten i Gamtofte med navnene på de dræbte besætningsmedlemmer og med flyets propel opstillet ved siden af._NEWLINE_Den præstegård, som blev ødelagt under nedstyrtningen, stammede vistnok fra slutningen af 1800-tallet og var blevet opført efter at den tidligere præstegård på stedet var brændt. Denne havde været en firlænget, stråtækt gård, formentlig opført i bindingsværk, som fremstod overkalket._NEWLINE_Overfor indkørslen til præstegården stod tidligere to store bøgetræer, kaldet "Provsten" og "Provstinden", som var plantet af Nicolaj Seidelin Bøgh (1805-1880), som 1857-80 var sognepræst i Gamtofte og provst i Båg Herred. Det ene af træerne blev fældet omkring år 2000, så der nu kun er ét træ tilbage. Bøgh og hans hustru Charlotte Bøgh, f. Dons (1816-1888) ligger begravet på kirkegården.

2064972986462783515

Q934693

_START_ARTICLE_ Gasolin' _START_SECTION_ Musikken og historien _START_PARAGRAPH_ Senere har Gasolin' opnået enorm succes i dansk rockmusiks historie, og gruppen har nærmest fået mytologisk status. Musikken, de store ambitioner og det anspændte forhold mellem Franz Beckerlee og Kim Larsen, der på én gang var drivkraften i bandet, og det, der ledte til bandets opløsning, var med til at holde myten om Gasolin' i live. Gasolin' nyder stadig voldsom popularitet i Danmark, hvilket blev understreget da bandet i 2003 udgav The Black Box – en samling af de oprindelige danske udgivelser (GAS 1 – 7 + Live Sådan). Boxsættet lå 109 uger på pladebranchens top-40 liste over mest solgte albums i Danmark._NEWLINE_Boxsættet med de i alt ni Gasolin' plader er pt. (september 2014) solgt i 130.000 eksemplarer, hvilket er 1,17 millioner plader. _NEWLINE_Deres produktion tæller rock-klassikere som "Det var Inga, Katinka og Smukke Charlie på sin Harley", "Kvinde Min", "Sirenesangen", "Rabalderstræde", "Masser af Succes", "This Is My Life" og "Strengelegen"._NEWLINE_Musikalsk lænede Gasolin' sig op ad samtidens internationale rocklyd, mens deres tekster var særpræget danske. Teksterne var ofte humoristiske og satiriske, og kunne næsten minde om revyviser – tilsat melodiøs og karakteristisk rockmusik. Lige som revyteksterne, kunne Gasolin's numre være politiske og samfundskritiske, men de blev altid leveret med et særligt lune. Den revyagtige stil kan bl.a. tilskrives, at Gasolin' fik hjælp af Mogens Mogensen til nogle af deres tekster._NEWLINE_Gasolin's danske succes toppede i 1976, hvor de bl.a. optrådte for en fyldt Idrætspark som opvarmningsband til en koncert med Bonnie Raitt. Gasolin' kunne nærmest ikke blive større, og rettede derfor blikket mod USA i efteråret 1976. Gasolin delte udgiften til en kort turne i USA med deres pladeselskab, og var på en kort turne i USA i efteråret 1976. _START_SECTION_ Konflikter _START_PARAGRAPH_ Gennem hele bandets ni-årige historie var Gasolin præget af konflikter bandmedlemmerne imellem. Gennem hele perioden var de fire medlemmer nærmest konstant sammen, og bølgerne gik til tider højt. Det var især forholdet mellem guitaristen Franz Beckerlee og sangeren Kim Larsen, der slog gnister. Konflikten mellem de to var hovedårsagen til Gasolins opløsning, men det var samtidig den, der gav gruppen dens dynamik og særpræg. De to var nærmest modsætninger, og det var kombinationen af de to vidt forskellige personligheder, der gjorde Gasolin' til noget særligt. I et interview om sin dokumentarfilm Gasolin', der handler om bandet, udtrykker Anders Østergaard forskellen således: ”Franz kommer fra jazzscenen og går ind i rockmusikken inspireret af de lange syrede guitarsoloer – Kim Larsen vil synge sange ud fra en visetradition. Så vi har altså Jimi Hendrix kontra Osvald Helmuth” ._NEWLINE_Den 21. august 1978 spillede Gasolin' sammen for sidste gang inden deres opløsning, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø. I slutningen af 1982 var bandet kortvarigt gendannet i forbindelse med koncertrækken gorilla galla, hvor alle fire medlemmer samt den originale trommeslager Bjørn Uglebjerg deltog. _START_SECTION_ Starten _START_PARAGRAPH_ Gasolin's rødder rækker tilbage til slutningen af 1960'erne i Sofiegården på Christianshavn. I midten af 1960'erne flyttede Wili Jönsson og Kim Larsen ind på Sofiegården. Ligeledes kom Franz Beckerlee ofte på Sofiegården, og han og Wili Jönsson begyndte at skrive sange og øve sammen. Tom McEwan var på et tidspunkt trommeslager, indtil Bjørn Uglebjerg kom til. Kim Larsen, der kendte både Franz Beckerlee og Wili Jönsson fra Sofiegården, kom med som sanger. _NEWLINE_Medlemmerne var på det tidspunkt relativt ukendte i musiksammenhænge, bortset fra Franz Beckerlee, der tidligere havde spillet saxofon og medvirkede i Contemporary Jazz Quartet. _NEWLINE_Gruppen, der endnu ikke havde noget navn, øvede i et gammelt loftrum over Sofiegården. På det tidspunkt var alle deres tekster endnu på engelsk. Bandet var både uenige om, hvad de skulle hedde og hvad de skulle spille: Franz Beckerlee var stærkt inspireret af jazzmusik, og de mere eksperimenterende musikere som Jimi Hendrix, mens Kim Larsen var til den mere folkelige tone. Samtidig var både "Pink Alice" og "Jackie Boo Flight" på tale som bandnavn, men begge forslag blev droppet, da man ikke kunne nå til enighed om et af dem. En beboer på Sofiegården foreslog, at bandet skulle hedde Gasoline (amerikansk for benzin), efter Franz Beckerlee havde udtalt, at han mente, at bandets funktion var at ”tanke folk op”. E'et i Gasoline blev til en apostrof, og så var navnet Gasolin' en realitet. En vigtig figur i bandets start var manager Bjarne Kamby._NEWLINE_Det var tiden omkring ungdomsoprøret, og Christianshavn var et meget alternativt miljø, hvor der både blev eksperimenteret med stoffer og alternative livsstile. Man gjorde oprør mod det bestående borgerlige samfund, hvilket også prægede Gasolin's musik. Det var en turbulent tid, og den 26. februar 1969 blev Sofiegården stormet af politiet. _NEWLINE_Livet og stemningen på Christianshavn satte et tydeligt præg på bandet, og de har uden tvivl fundet stor inspiration i kvarteret. Man kan nærmest føle den særlig stemning fra den københavnske bydel i Gasolin's sange, og flere af deres tekster viser klare relationer til Christianshavn, der forblev deres udgangspunkt igennem hele gruppens eksistens. _START_SECTION_ De danske plader _START_PARAGRAPH_ Frem til 1971 var Gasolin's sange næsten udelukkende på engelsk. I de første år var deres jobs og indtægter ret beskedne. Gasolin's første single var "Silky Sally" som ikke førte til større opmærksomhed. Et mindre gennembrud kom, da de lavede musik til filmen Angående Lone som samtidig var gruppens andet singleudspil. "Johnny The Jackpot", den tredje single, blev indspillet i Rosenberg-studiet med Freddy Hansson som producer og var samtidig gruppens sidste single på engelsk, indtil 1973. _NEWLINE_I 1971 afløste Søren Berlev den hidtidige trommeslager, Bjørn Uglebjerg, og dermed var den endelige besætning på plads. Samme år udgav Gasolin' deres første lp Gasolin' (ofte omtalt som GAS 1). Pladen var på dansk og havde Poul Bruun som primus motor for pladeselskabet CBS, igen med Freddy Hansson som producer og Poul Bruun som co-producer. Gasolin' brugte 10 dage i studiet, hvorefter pladen blev mixet i England på et af den tids bedste anlæg i Trident Studios. Pladen udkom i oktober 1971, og blev godt modtaget af både publikum og anmeldere. _NEWLINE_Indspilningen af GAS 2 blev præget af en lang turné og kampen for at bevare Sofiegården – hvor bl.a. Larsen og Beckerlee boede, og som kommunen agtede at rive ned. Trods en ihærdig indsats, lykkedes det ikke beboerne at forhindre nedrivningen, og den 24. maj 1972 stormede politiet huset, og fjernede dets beboere. Den episode inspirerede Kim Larsen – som var iblandt dem, der blev båret ud af politiet – til sangen "Hva' gør vi nu, lille du" og i filmen Midt om natten, samt titelsangen af samme navn. GAS 2 blev indspillet på Bjørnø og færdiggjort i Rosenberg-studiet._NEWLINE_Efter en periode med uvenskab under indspilningen, sluttede Kim Larsen og Franz Beckerlee atter fred, og herefter fulgte en meget produktiv periode. Kim Larsen skrev så mange sange, at nogle af dem måtte sorteres fra. Nogle af dem kom i stedet med på Kim Larsens berømte soloalbum Værsgo._NEWLINE_GAS 3 kom i 1973 og fik stor succes. GAS 3 kom også i en engelsk udgave, der dog ikke opnåede den store succes, men Gasolin's popularitet vedblev at stige i Danmark. Den 9. marts 1974 spillede Gasolin' en dobbeltkoncert med Shu-bi-dua i Slagelse. Selvom de to gruppers navne stod med lige stor tekst på plakaten, var det dog Gasolin' der hovednavt. Dette blev den eneste koncert, som de to bands spillede sammen, selvom de senere fik den samme koncertarrangør, Knud Thorbjørnsen. Han mente dog, at det var bedre for forretningen at sælge billetter til to forskellige koncerter frem for én stor._NEWLINE_GAS 4 (Stakkels Jim) udkom i november 1974, og også denne plade fik stor succes i Danmark, men heller ikke den engelsksprogede udgave af dette album slog nævneværdigt igennem i udlandet._NEWLINE_Med udgivelsen af GAS 5 i 1975 opnåde Gasolin' sit helt store gennembrud. _NEWLINE_Efter en turne i USA indspillede Gasolin' i 1976 livepladen Live sådan. Samme år udkom også pladen Efter endnu en dag._NEWLINE_I løbet af sommeren 1977 indspillede Gasolin' albummet GAS 7 (Gør det noget), der blev udsendt i september 1977. Pladen blev vel modtaget hos både publikum og anmeldere. _START_SECTION_ Drømmen om USA _START_PARAGRAPH_ Den store danske succes førte til, at Gasolin' følte, at deres danske berømmelse havde nået toppen, og at der derfor ikke var basis for at udvikle bandet yderligere inden for Danmarks grænser. Det lykkedes Gasolin' at få en kontrakt med CBS, om at indspille en amerikansk version af GAS 5, hvor "Rabalderstræde" (som dog kom med på albummet i den danske version) var blevet til "What a Lemon". Deres 'valbyengelsk' blev pudset af, og pladen indspillet. I efteråret 1976 turnerede Gasolin' i USA. Da de vendte hjem igen, blev de mødt af en del kritik i de danske medier. De havde ikke slået igennem i USA, og blev samtidig beskyldt for at have solgt ud af deres værdier._NEWLINE_Den amerikanske udgave af GAS 5 blev udgivet i USA i august 1976. I oktober rejste Gasolin' til USA for at promovere pladen, der havde modtaget rosende anmeldelser. Men turen blev en fiasko, der kostede bandet omkring 1,2 millioner kr. I Danmark var Gasolin' dog populære som aldrig før, og de deltog bl.a. i flere tv-shows. Statsminister Anker Jørgensen citerede endda Kim Larsen i sin nytårstale: "Det er en kold tid, vi lever i," sagde statsministeren. Det kendte citat stammer fra Kim Larsen-nummeret "Det er en kold tid", udgivet på Christianiapladen i 1976._NEWLINE_I december 1976 gik Gasolin' i gang med demo-optagelser til et nyt amerikansk album. De samarbejdede bl.a. med amerikaneren Steven Lemberg, der skrev tekster, og de fik skabt kontakt til produceren Felix Pappalardi. I februar 1977 gik de i Sweet Silence-studiet. Mens båndene blev mixet i USA, fortsatte Gasolin' deres turné. Mixet lå klar i maj 1977, men pladeselskabet meldte, at man ikke ville sende pladen ud på det amerikanske marked, da den amerikanske udgave af GAS 5 kun havde solgt i ca. 20.000 eksemplarer. Det lykkedes heller ikke at finde en ny promotor til en ny turné i USA, og det amerikanske eventyr var dermed slut for det danske band._NEWLINE_Skuffelsen over USA-fiaskoen og de interne magtkampe førte til Gasolin's opløsning. Den 21. august 1978 spillede Gasolin' for sidste gang, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø. På dette tidspunkt havde deres popularitet i Sverige og Norge nået samme højder som i Danmark. Orkesteret blev dog kortvarigt gendannet i 1982/83, hvor Gasolin' optrådte som hovednavn på rock-forestillingen Gorilla Galla, der turnerede i Danmark. _NEWLINE_Gasolin' var på dette tidspunkt "løbet tør for brændstof". Wili Jønsson fortalte i et interview om årsagen til Gasolins opløsning, at et bandmedlem havde fået en kolonihave, og at han "ønskede at bruge mere tid der". _START_SECTION_ Efter Gasolin' _START_PARAGRAPH_ 31 år efter deres opløsning topper Gasolin' i 2009 den svenske albumhitliste med et nyt opsamlingsalbum. Ifølge bandets pladeselskab har dobbeltalbummet "Masser Af Succes – Greatest Hits & Greatest Live" solgt 23.000 eksemplarer, hvilket ikke bare har sikret dem en førsteplads, men også en guldplade i broderlandet. Den nye udgivelse er rettet specifikt mod Sverige, men er også udkommet i Danmark og Norge. Den består af to cd'er, hvor den ene indeholder 18 af orkestrets klassiske rocksange, og den anden indeholder 15 af de bedste koncertoptagelser.

5052812345506970644

Q177493

_START_ARTICLE_ Gauss (enhed) _START_PARAGRAPH_ Gauss, forkortet med bare G er en enhed for magnetisk feltstyrke, navngivet efter den tyske matematiker og fysiker Carl Friedrich Gauss. En gauss er også defineret som en maxwell per kvadratcentimeter.

10397593073221972487

Q213895

_START_ARTICLE_ Gavdos _START_PARAGRAPH_ Gavdos (græsk: Γαύδος, Gávdhos) er en lille ø i det sydlige Grækenland, og er det sydligst beliggende sted i Europa. Det sydligst beliggende sted på det kontinentale Europa er Punta de Tarifa i Spanien. _START_SECTION_ Geografi _START_PARAGRAPH_ Gavdos ligger cirka 50 kilometer syd for øen Kreta i Middelhavet. Det sydligste punkt på øen er Kap Tripiti. Øen er af vulkansk oprindelse, og har et areal på cirka 27 kvadratkilometer. Det højeste punkt på øen er bjerget Vardia med en højde på cirka 348 m.o.h._NEWLINE_Der bor højst 100 indbyggere på øen, hvor de fleste bor i Kastri på øens sydlige del.

12622943164726632878

Q20090344

_START_ARTICLE_ George Bridges _START_SECTION_ Baggrund _START_PARAGRAPH_ Bridges er uddannet i historie fra Exeter College ved Oxford Universitet._NEWLINE_Han er den minister af overhuset for Brexit siden 2016.

9883110860546186525

Q1523646

_START_ARTICLE_ Gigantium _START_SECTION_ Gigantium Arena _START_PARAGRAPH_ Gigantium Arena eller Gigantium storhal er en næsten 11.000 m² stor sportshal. Gigantium storhal benyttes især til sportsarrangementer, men også til markeder og musikarrangementer. I 2006, 2010, 2012, 2015 og i 2018 blev arenaen benyttet til Dansk Melodi Grand Prix. I forbindelse med koncerter er der plads til op mod 8.500. Gigantium Arena benyttedes ved EM i håndbold 2010 for kvinder, hvor der blev afholdt gruppekampe med en midlertidig tilskuerkapacitet på 6.500. Hallen blev også benyttet ved EM i håndbold 2014 for mænd. _START_SECTION_ Gigantium Idrætshal _START_PARAGRAPH_ Gigantium Idrætshal er, som Storhallen, en opvarmet limtræbuehal, dog er gulvbelægningen et massiv bøgeparketgulv med en DIN-godkendt konstruktion, som giver optimal affjedring til sport._NEWLINE_Gigantium Idrætshal har et gulvareal på knap 1.400 kvadratmeter, med opstregning til bl.a. håndbold-, badminton-, volleyball- og basket- baner. Gigantium Idrætshal er godkendt til 1.200 mennesker. _START_SECTION_ Gigantium Isarena _START_PARAGRAPH_ Der blev i perioden 2005-2008 bygget to skøjtehaller med forbindelse til Gigantium. Skøjtehallerne har fået navnet Gigantium Isarena og Gigantium Istræningshal. Gigantium Isarena bruges af Aalborg Pirates til kamp og træning og har en kapacitet på 5000 tilskuere, fordelt på stå- og siddepladser _START_SECTION_ Gigantium Isarena som håndboldarena _START_PARAGRAPH_ Ved store håndboldkampe, såsom internationale turneringer eller slutspil i den hjemlige liga, kan isarenaen omdannes til håndboldbane med tilskuerkapacitet på 5.600. _START_SECTION_ Gigantium Istræningshal _START_PARAGRAPH_ Gigantium Istræningshal bruges til træning af andre hold og offentligt skøjteløb. _START_SECTION_ Gigantium Svømmehal _START_PARAGRAPH_ NCC har opført en svømmehal i tilslutning til idrætskomplekset. Byggeriet blev påbegyndt sidst i oktober 2009 og indviet den 28. november 2011. Prisen blev ca. 85 mio. kr. Arkitektfirmaet Kjaer & Richter tegnede svømmehallen. _START_SECTION_ Gigantium Atletikhal _START_PARAGRAPH_ I marts 2013 blev det besluttet at opføre en atletikhal i tilknytning til Gigantium. Hallen blev indviet i 2014. Atletikhallen er opført som en træningshal på 1800 m². Der er 6 ligeløbsbaner på 60 meter, en sandgrav til længde og tre-spring, en stangspringsmadras, 2 højdespringsmadrasser, en kuglestødsring og et kastbur. Hallen anvendes til træning og til mindre stævner uden rundbaneløb. _START_SECTION_ Øvrige lokaler _START_PARAGRAPH_ Af øvrige lokaler i Gigantium er Foyer, mødelokaler og kontor. _START_SECTION_ Brand _START_PARAGRAPH_ Den 5. juli gik der brand i den sydlige ende af den store håndboldhal i Gigantium, hvorefter de begynde opbygningen igen. Branden har være mistænkt startede af en ukrudtsbrænder.

5315262207858631252

Q1168245

_START_ARTICLE_ Ginzel (månekrater) _START_SECTION_ Omgivelser _START_PARAGRAPH_ Ginzelkrateret ligger i den østlige rand af Mare Marginis. Nord-nordøst for Ginzel ligger Popovkrateret, og Dreyerkrateret ligger stik syd for. _START_SECTION_ Karakteristika _START_PARAGRAPH_ Meget af kraterranden og -bunden i Ginzel er blevet oversvømmet, så der kun er svage spor af randen i den ellers forholdsvis jævne overflade. Den vestlige side hæver sig mest tydeligt over det irregulære, omgivende terræn. Det ligeledes oversvømmede satellitkrater "Ginzel L" er forbundet med randens sydlige del, og der ligger et småkrater over randen mod nord. I kraterbunden ligger et par sammensluttede småkratere i den vestlige halvdel. Bortset herfra er bunden uden særlige landskabstræk.

3240402970681252142

Q1525305

_START_ARTICLE_ Giordano Bruno (månekrater) _START_SECTION_ Dannelse _START_PARAGRAPH_ Fem munke fra Canterbury rapporterede til klosterets krønikeskriver, Gervase, at de kort efter solnedgang den 18. juni 1178 så "to lysende horn" på Månens skyggeside. I 1976 fremsatte geologen Jack B. Hartung den teori, at dette skyldtes det nedslag, som dannede Giordano Bruno-krateret._NEWLINE_Ifølge moderne teorier skulle nedslaget medføre et udbrud af smeltet materiale, som steg op fra Månens overflade, helt i overensstemmelse med munkenes beskrivelse. Desuden svarer den position, de angav, godt med kraterets beliggenhed. Der er bevis for Giordano Bruno-kraterets lille alder i dets bemærkelsesværdige strålesystem: Eftersom mikrometeoroider hele tiden rammer det, hvirvles der støv op, som hurtigt (i geologisk forstand) vil udviske det._NEWLINE_Munkenes observation fandt sted under meteorsværmen tauriderne. Den forekommer i slutningen af juni, og det var muligvis også den, som var ansvarlig for Tunguska-eksplosionen i 1908. Alt i alt er er muligvis indicier nok til at påstå, at Giordano Bruno-krateret kan være dannet i løbet af menneskehedens historie._NEWLINE_Spørgsmålet om kraterets alder er imidlertid ikke så simpelt at besvare. Det nedslag, som skabte det 22 km brede krater ville have udkastet så meget materiale, at der ville optræde en ugelang "meteorstorm" på Jorden med en intensitet uden fortilfælde. Men ingen kendte historiske beretninger, hverken fra europæiske, arabiske eller asiatiske astronomer, fortæller om en sådan bemærkelsesværdig meteorstorm. Det er en grundlæggende indvending mod teorien om, at Giordano Bruno-krateret dannedes på dette tidspunkt._NEWLINE_En alternativ forklaring på munkenes observation er, at de blot var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt til at se et eksploderende meteor i Jordens atmosfære komme lige imod dem og i synsretning mod Månen. Eftersom meteorer bliver synlige i mellem 65 og 120 kilometers højde giver det geometriske perspektiv til resultat, at kun et lille område i Storbritannien ville have de rette geometriske forhold til at få det til at se ud, som om begivenheden fandt sted på Månen. _START_SECTION_ Omgivelser _START_PARAGRAPH_ Giordano Bruno-krateret ligger mellem Harkhebikrateret mod nordvest og Szilardkrateret mod sydøst. _START_SECTION_ Karakteristika _START_PARAGRAPH_ Set fra kredsløb om Månen ligger Giordano Bruno i centrum af et symmetrisk strålesystem af udkastninger med højere albedo end den omgivende overflade. Strålematerialet når ud til en afstand på mere end 150 kilometer og er næsten ikke blevet mørkere af erosionspåvirkning fra rummet. Noget af det udkastede materiale ser ud til at strække sig så langt som til Bosskrateret over 300 km mod nordvest._NEWLINE_Kraterets ydre rand er især lys i forhold til sine omgivelser. Alt tyder på, at det i geologisk forstand er et ungt krater. Dets præcise alder er ikke kendt, men skønnes at være under 350 millioner år.

10336536975853786025

Q1528902

_START_ARTICLE_ Gjallerbroen _START_PARAGRAPH_ Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir. Den omtales også i middelalderballaden Draumkvedet (= Drømmekvadet), der var særlig udbredt i Telemark. _START_SECTION_ Gjallerbroen i sagaen _START_PARAGRAPH_ Broen beskrives som brolagt med lysende guld. Den fører over floden Gjall, Gjoll eller Gjøll, der løber fra Hvergelmer i bjergene i Niflheim (= Tågehjemmet) og omkredser Helheim. Gjallerbroen krydses af alle, som er på vej til underverdenen i Niflhel og dødsriget Hel. Broen vogtes af pigen Modgunn, som tjener dødsgudinden Hel.

14826785144168954334

Q16323632

_START_ARTICLE_ Gloso _START_PARAGRAPH_ En gloso er et overnaturligt svin, som findes i dansk folketro. Den kan have andre betegnelser, og fx også kaldes glumso, gravso eller, når den optræder som kirkevare, kirkeso._NEWLINE_Glosoen kan findes ved eller på kirkegården, men har også ofte sin gang andre steder. Dens udseende beskrives forskelligt. Den kan bl.a. være sort, rød eller hovedløs og den kan være i følge med et kuld på fx syv eller tolv smågrise. Dens øjne er ofte røde eller gloende, den har en bemærkelsesværdigt skarp ryg, og i nogle tilfælde oplyses, at den har særligt lange børster._NEWLINE_Den ældste omtale af en sådan so stammer fra 1587, hvor den optræder som dødsvarsel. Præsten Hans Lauritzen beretter, at der er "et genfærd, som lader sig tilsyne imod folk skal dø, som sankt Clemens' grå so, der folk taler om her i København."_NEWLINE_Nogle overleveringer mener, at glosoen i virkeligheden er genfærdet af et barn, der er født og dræbt i dølgsmål. Præsten Joachim Junge refererer denne tro fra Nordsjælland, og tilføjer, at glosøer er særligt farlige for personer, der bærer en pung, fremstillet af en svineblære.

14803295241981998888

Q1137629

_START_ARTICLE_ Goðafoss _START_PARAGRAPH_ Goðafoss (Gudernes vandfald) er et af elven Skjálfandafljóts mange vandfald, det falder 12 meter over en bredde på omkring 30 meter. Det ligger i det nordlige Island, under 20 km øst for Akureyri. Vandfaldet ligger ved nationalvej 1 i Þingeyjarsveit. Det er ca. 12 meter højt og et af Islands store turistattraktioner._NEWLINE_Goðafoss fik sit navn efter at lovsigemanden Thorgeir (Þorgeir Ljósvetningagoði) kastede de hedenske gudebilleder (goð) i vandfaldet efter at kristendommen blev vedtaget på Altinget i 1000.

10568210388278063437

Q3118155

_START_ARTICLE_ Grub Street _START_PARAGRAPH_ Indtil slutningen af det 19. århundrede var Grub Street en gade tæt på Londons fattige distrikt Moorfields som løb fra Fore Street øst for St Giles-without-Cripplegate og mod nord til Chiswell Street. Den er berømt for dens koncentration omkring fattige 'hack writers' aspirinte poesier, og underklasse udgivere og bogsælgere. Grub Street eksiterede på randen af Londons journalistik- og litteraturscene. Den var gennemhullet med smalle indgange til gyder og gårde over hele dens længde, og det var derfor dengang, man begyndte at bruge skilte. Dens bohemistiske samfund var sat ind blandt det fattige underklassenabolags ikke færdigbyggede huse, bordeller og kaffehuse.

3019854993697078420

Q33767

_START_ARTICLE_ Hånd _START_PARAGRAPH_ Hånden (manus, femininum: manus dextra = højre hånd) sidder for enden af underarmen (antebrachium) og gør at mennesket er i stand til at gribe. Hånden består af 27 knogler og opdeles i håndroden (carpus), mellemhånden (metacarpus) og fingrene (digiti sg. digitus (manus)), der for tommelfingerens vedkommende består af 2, de andre fingre af 3 knogler (phalanx/phalanges). Udover de nævnte knogler findes et væld af strukturer som nerver, arterier, vener (mestensdels i plekser), muskler, ledbånd osv. Desuden har næsten alle antebrachiets muskler indvirkning på hånden, enten på håndleddet eller helt ud i fingrene. Mennesket har almindeligvis to hænder og fem fingre på hver hånd. Det der gør menneskets hånd speciel er tommelfingerens oppositionsbevægelse, en bevægelse hvor tommelen kan føres ind mod de øvrige fingre. Ingen af de øvrige fingre kan erstatte tommelen. Hånden kan udføre et uoverskueligt antal aktiviteter, der alle er variationer af det kraftige greb eller præcisionsgrebet.

9114452789092151468

Q26697861

_START_ARTICLE_ Hængekegler _START_PARAGRAPH_ Hængekegler er et spil, som var populært i 1600-årenes Europa. Spillerekvistitterne består af et "bakkeformet" bord, hvorpå 9 små kegler er anbragt i midten, således at de udgør en firkant. I spillebordet ene side er en pind fastmonteret, og på denne hænger en kugle i et stykke snor. Spillet går ud på at vælte så mange af keglerne som muligt, gennem sving med den ophængte kugle._NEWLINE_Spillerne slår fx plat eller krone om, hvem der starter spillet. Hver spiller har tre "ture" ad gangen, og svinger kuglen i snoren bagom pinden, i håb om at ramme keglerne på tilbagevejen. Kuglen skal gribes efter hvert sving, og er en spiller så heldig at vælte alle kegler i første eller andet sving, må vedkommende opstille dem igen, hvilket giver mulighed for at opnå flere points. Efter tre sving, er det næste spillers tur._NEWLINE_Spillet fortsættes indtil en spiller har nået 101 points.

11627705394912290360

Q586364

_START_ARTICLE_ Høyre _START_PARAGRAPH_ Høyre (dansk og ældre norsk: Højre; nynorsk: Høgre) er et norsk konservativt politisk parti, der i hovedparten af efterkrigstiden har været Norges største borgerlige parti. Højre er stiftet i 1884 og er dermed det næstældste norske parti efter Venstre. Dets første formand var Emil Stang. Siden 2004 har lederen været Erna Solberg. Partiets ungdomsafdeling er Unge Høyre. _START_SECTION_ Kommunevalg _START_PARAGRAPH_ Ved valget i 2015 havde partiet 23,2 procent af stemmerne.

5185056653463590802

Q273256

_START_ARTICLE_ Hakeem Olajuwon _START_PARAGRAPH_ Hakeem Abdul Olajuwon (født 21. januar 1963, i Lagos, Nigeria) er en nigeriansk/amerikansk tidligere basketballspiller (center). Han spillede 18 år i NBA-ligaen, hvor han primært repræsenterede Houston Rockets. Han blev én gang, i 1995, kåret til NBA Most Valuable Player, og hele 12 gange blev han udtaget til NBA's All-starkamp, en hædersbevisning til sæsonens bedste spillere. Han er medlem af Naismith Memorial Basketball Hall of Fame._NEWLINE_Olajuwon bliver gennemgående regnet som en af de bedste center-spillere i basketballsportens historie. _START_SECTION_ Tidlige liv og karriere _START_PARAGRAPH_ Olajuwon blev født og voksede op i den nigerianske hovedstad Lagos, og efter at have dyrket blandt andet fodbold som barn begyndte han først med at spille basketball som 15-årig. To år senere, i 1980, emigrerede han til USA for at spille college-basketball for University of Houston. Han spillede for holdet i college-systemet de følgende fire år._NEWLINE_Tiden hos Houston University var succesfuld for Olajuwon, som to gange kvalificerede sig til finalen i det nationale college-mesterskab med universitetets hold. I 1983 blev han desuden kåret til den bedste spiller i college-mesterskabet. Efter 1983-84-sæsonen besluttede han at tilmelde sig årets NBA-draft. _START_SECTION_ NBA _START_PARAGRAPH_ I 1984 blev Olajuwon draftet som den allerførste spiller i årets NBA-draft. Han blev valgt af Houston Rockets, og kunne dermed fortsætte i den by, han havde boet i sine fire år som college-spiller. Han havde en imponerende rookie-sæson, hvor han i gennemsnit leverede 21 point og 12 rebounds per kamp. Ved sæsonens afslutning sluttede han på andenpladsen i kåringen af årets rookie, kun overgået af Michael Jordan fra Chicago Bulls. Samtidig blev han udtaget til NBA All-Star kampen._NEWLINE_Olajuwon udviklede sig de følgende år som en af de stærkeste center-spillere i ligaen samt som en af de dominerende spillere på Rockets-holdet. Han var næsten hvert år med på All-Star-holdene, og blev desuden to gange, i 1993 og 1994, kåret til årets bedste forsvarsspiller i ligaen. Hans stjernestund med holdet kom i sæsonerne 1993-94 og 1994-95, hvor han begge år vandt NBA-mesterskabet med Rockets. I 1994 slog holdet i finaleserien New York Knicks i syv kampe, mens det i 1995 var Orlando Magic der blev besejret i fire kampe. Begge gange blev han kåret til NBA Finals MVP, den bedste spiller i finaleserien._NEWLINE_Efter de to mesterskabsår fortsatte Olajuwon med at dominere, og blev også i 1996 og 1997 udtaget til NBA's All-Star-kamp. I 2001, efter 17 år hos Rockets, skiftede han til Toronto Raptors, hvor han efter en enkelt sæson stoppede karrieren i 2002. _START_SECTION_ Landshold _START_PARAGRAPH_ I 1996 var Olajuwon, der på dette tidspunkt havde fået amerikansk statsborgerskab, med på det amerikanske landshold der vandt guld ved OL på hjemmebane i Atlanta.

10792719380490693109

Q56243250

_START_ARTICLE_ Hans Mortensen (storkøbmand) _START_SECTION_ Baggrund _START_PARAGRAPH_ Hans Mortensen er født og opvokset i Thorshavn. Han er søn af handelsfolkene Niels Gustav Mortensen (1913 – 1987) og Ebba Mortensen (1920 – 2000), som hver især drev handelsvirksomhed i et af Thorshavns gamle handelskvarterer i sidste halvdel af det 20. årh. I 1964 blev han gift med Birgith Aslaugh Mortensen (f. Sivertsen) og fik med hende datteren Elisabeth Mortensen og sønnen Niels Heini Mortensen. Niels Mortensen overtog SMS-koncernen, da Hans Mortensen fratrådte direktørposten og udtrådte fra ejerkredsen i 2007. Efter at have været enkemand siden 2001, giftede Hans Mortensen sig i 2007 med sin nuværende kone, Marjun á Plógv. _START_SECTION_ Uddannelse _START_PARAGRAPH_ Efter endt folkeskolegang fortsatte Mortensen i Færøernes Mellem- og Realskole og stod derefter i banklære i Føroya Banki (nuværende BankNordik). I 1965 lod han sig indskrive på handelsskolen Niels Brock i København, hvorfra han dimitterede i 1967. Kort tid efter fik han en stilling i Magasin du Nord på Kongens Nytorv, hvor han arbejdede i to år, inden han vendte hjem til Thorshavn for at grundlægge egen virksomhed. _START_SECTION_ Håndbold _START_PARAGRAPH_ Som attenårig overtog Mortensen i 1963 formandsposten i håndboldklubben Neistin i Thorshavn. Året efter blev han del af den første færøske landsholdstrup i håndbold, og i 1976 var han træner for mændenes håndboldlandshold ved C-VM mesterskabet i håndbold i Portugal. _START_SECTION_ Karriere _START_PARAGRAPH_ Da Mortensen var vendt hjem fra sit uddannelsesophold i København, drev han en overgang detailhandel i forældrenes butikslokaler i det centrale Thorshavn. I 1970 arrangerede Mortensen imidlertid den første færøske handelsmesse (der havde været enkelte tilløb til en sådan i Klaksvig i 1968). Det blev starten på en række tilbagevendende salgsmesser på Færøerne, som Mortensen var medarrangør af frem til 1976._NEWLINE_Thorshavns bykerne, der dannede rammen omkring størstedelen af detailhandlen, havde på dette tidspunkt længe lidt under en tiltagende trafikal og byggemæssig overbelastning. I overensstemmelse med en restriktiv byplansvedtægt fra 1972, barslede byrådet i Thorshavn derfor med planer om at aflaste bymidten. Aflastningen ville man blandt andet opnå ved at anlægge en arkadelignende handelsgade i forlængelse af et nyt apotek, som var under konstruktion i den nordlige udkant af Thorshavns indre by. Hermed ville man rykke dele af handelslivet længere nordpå i byen og samtidig aflede en væsentlig del af bymidtens tætte trafik._NEWLINE_Da Mortensen blev bekendt med skitserne til dette projekt, indgav han i 1973 forslag om at flytte opgaven over på private hænder. Efter interne stridigheder i byrådet fik Mortensen bevilget tilladelse til at opføre sit handelshus, der skulle give borgere og forretninger nye muligheder for at mødes og handle under fælles tag._NEWLINE_Projektet vakte imidlertid furore både i og udenfor byrådet. Modstanden skyldtes især tre forhold: dels var Mortensens svigerfar, skibsinspektør Sofus Sivertsen, fungerende byrådsmedlem og formand i byrådets bygge- og byplanlægningsudvalg på dette tidspunkt, hvorfor han ved bestemte lejligheder satte sig selv udenfor indflydelse i afgørende drøftelser og afstemninger om handelshuset. Og dels syntes store dele af Thorshavns etablerede handelsliv at føle sig truet på deres eksistensgrundlag. Sidst, men ikke mindst, udtrykte en del borgere bekymring for, at det meget stort anlagte handelshus ville være en for omfattende omvæltning af bybilledet._NEWLINE_Da Mortensen have fået tilladelse fra byrådet, engagerede han den danske arkitekt Flemming Hansen, som fik til opgave at tegne et handelshus, der på den ene side skulle være moderne, men som på den anden side skulle være forankret i oprindelig færøsk byggestil. Opførelsen indledtes i 1976, og den 2. november 1977 slog handelshuset dørene op for offentligheden._NEWLINE_Hans Mortensen var administrerende direktør for SMS-koncernen fra 1976 til 2007. I 1996 overlod han imidlertid stillingen som butiksdirektør til sønnen, Niels Heini Mortensen, for selv at varetage stillingen som administrerende direktør for selve handelshuset. Hans Mortensen sad med aktiemajoriteten i SMS frem til 2007, da næstsidste udbygning af SMS var tilendebragt. Herefter solgte han samtlige aktier til sønnen, som siden da har videreudviklet koncernen. _START_SECTION_ Virksomhed _START_PARAGRAPH_ I lighed med traditionelle færøske bådhuse var handelshuset SMS udformet som seks sideordnede længer, der med deres karakteristiske profil henviser til oprindelig færøsk byggestil, men med et omfang og interiør svarende til de daværende shoppingcentre på fastlandet._NEWLINE_En tilsvarende dobbeltbundet indstilling har gjort sig gældende for den sprogpolitiske linie i Mortensens kommercielle virke: Siden 1977 er færøske butiksnavne og handelsbegreber blevet opfundet og udviklet i dialog med borgere og kunder – ofte i form af offentlige navnekonkurrencer. Dermed er datidens dansk-færøske handelssprog på interaktiv og kontinuerlig vis blevet erstattet af et mere selvstændigt færøsk. _START_SECTION_ Forskerparken Sundsdepilin _START_PARAGRAPH_ Den 12. april 1984 fremlagde Mortensen et forslag om et samlet videns- og forskningsscenter, en såkaldt forskerpark, for færøsk eksport og produktudvikling. Forslaget, som i daglig tale kaldes for Sunds-planen, mødte imidlertid modstand, navnlig i de færøske udkantsområder, hvor man frygtede konsekvenserne af en centralisering. Det var da også på denne strid mellem centrum og periferi på Færøerne, at projektet endte med at strande. _START_SECTION_ Thorshavn indenfor det gamle bygærred _START_PARAGRAPH_ I samarbejde med forhenværende stadsarkitekt Gunnar Hoydal og arkitekterne Mette Skjold og Ósbjørn Jacobsen, offentliggjorde Mortensen i 2012 forslaget Thorshavn indenfor Det Gamle Bygærred, der var en samling forslag til strukturel udvikling og bevaring af Thorshavns indre by. _START_SECTION_ Sprogarbejde _START_PARAGRAPH_ Handelshuset SMS nøjedes ikke med at fungere som fysisk ramme omkring detailhandel, men blev fra starten drevet som en slags socialt og kulturelt omdrejningspunkt, hvor også kunsten og handelslivet, der dengang var uforenelige størrelser, berørte hinanden. Med sit handelshus og sin virksomhedsform tilvejebragte Mortensen således et nybrud indenfor den færøske handelsbranche. Dette nybrud omfattede også det færøske handelssprog, der indtil da havde været overvejende dansk. For sit vedholdende sprogarbejde modtog Mortensen i 2015 den færøske modersmålspris. Den daværende færøske kulturminister, Bjørn Kalsø, gav blandt andet følgende begrundelse for udmærkelsen:_NEWLINE_“Helt fra begyndelsen af SMS i 1977 har Hans Mortensen lyttet til, tillæmpet og ordnet det færøske handelssprog, således at det i dag er et sprog, vi alle med respekt har taget til os. Med udgaver af SMS-avisen og andre reklameblade har Hans Mortensen, længe inden dette blev fastsat ved lov, haft sin store andel i, at et færøsk handelssprog har udfoldet sig og holdt kursen”.

8466595170769954293

Q113220

_START_ARTICLE_ Henry County (Ohio) _START_SECTION_ Geografi _START_PARAGRAPH_ Ifølge the U.S. Census Bureau, bestod amtet af i alt 1.088 km². 1.079 km² er land og 9 km² er vand.

3179941421240542964

Q12300667

_START_ARTICLE_ Hjerpsted _START_SECTION_ Historie _START_PARAGRAPH_ Hjerpsted blev første gang nævnt som Hyarpzhøgh i år 1340 og i 1485 hvor den benævnes Hyerepsted. Ordet "Hjarp" er nært beslægtet med det jyske ord "harp", der betyder "ujævn hud, udslæt, skorpe" el. "høj", og betyder dermed "højen med ujævnheden". Landsbyen blev udskiftet i 1774-75 men bybilledet har også i nutiden bevaret en helhed, med overvejende stråtækte gårde og huse.

12646048839469232618

Q63219

_START_ARTICLE_ Hugo Boss (person) _START_SECTION_ Biografi _START_PARAGRAPH_ Hugo Boss var søn af Heinrich Boss og Luise, født. Münzenmayer. Boss gik efter realskolen i lære i Bad Urach. Han fik sine første erfaringer fra beklædningsindustrien ved væveriet J. J. Wendler i Metzingen i 1902. Efter at have aftjent værnepligt mellem 1903 og 1905 arbejdede han for et væveri i Konstanz._NEWLINE_I 1908 overtog Hugo Boss forældrenes manufakturvareforretning i Metzingen, og giftede sig samme år med Anna Katharina Freysinger. Han fik en datter, Gertrud, som i 1931 giftede sig med forretningsmanden Eugen Holy, der var gået ind i firmaet Hugo Boss under den økonomiske depression nogle år forinden._NEWLINE_I 1914 blev Boss indkaldt til at gøre tjeneste i 1. verdenskrig som oversergent, og gjorde tjeneste frem til 1918. Efter 1. verdenskrig grundlagde han Schneiderei Hugo Boss i Metzingen, et skrædderi som producerede bl.a. skjorter og arbejdstøj. I 1924 etablerede han en beklædningsfabrik sammen med to kompagnoner. I 1930'erne og 1940'erne lavede firmaet særlige uniformer til det tyske forsvar og diverse naziorganisationer, men også for postvæsenet og jernbanen. _START_SECTION_ Parti _START_PARAGRAPH_ I 1931 blev Boss medlem af NSDAP, i 1936 Deutsche Arbeitsfront (DAF), i 1939 Reichsluftschutzbund og i 1941 Nationalsozialistische Volkswohlfahrt. Desuden var han medlem af NS-Reichskriegerbund og Reichsbund für Leibesübungen (hvor han havde været medlem af forgængerorganisationen i kejserriget). Ifølge egne oplysninger var han også støttemedlem i SS, men uden selv at gå ind i organisationen. Efter krigen blev han i en afnazifiseringsproces betegnet som "belastet" og pålagt diverse sanktioner, men senere som "medløber". _START_SECTION_ Efterkrigstid og død _START_PARAGRAPH_ Efter 1945 arbejdede Boss med produktion af arbejdstøj i Metzingen, men af helbredsmæssige årsager var han fra 1. oktober 1945 kun næstkommanderende i forretningen. I 1948 overtog sønnen Siegfried og svigersønnen Holy ledelsen af selskabet._NEWLINE_Hugo Boss døde 9. august 1948 som 63-årig.

10673985486319118716

Q416049

_START_ARTICLE_ Isothiocyanat _START_PARAGRAPH_ Isothiocyanat er en funktionel gruppe, der bliver dannet ved at erstatte oxygen i isocyanat med svovl, således at man opnår gruppen –N=C=S. Mange naturlige isocyanater fra planter bliver produceret ved enzymatisk omdannelse af metabolitter kaldet glucosinolater. Disse naturlige isothiocyanater, som eksempelvis allylisothiocyanat, kendes også som sennepsolieer. En kunstig isothiocyanat, phenylisothiocyanat, bruges til aminosyresekventering i Edman nedbyrdning.

7831154480004877304

Q76357

_START_ARTICLE_ Jürgen Habermas _START_SECTION_ Biografi _START_PARAGRAPH_ Jürgen Habermas overtog i 1965 Max Horkheimers lærestol i filosofi og sociologi. Habermas' erkendelsesteoretiske hovedværk er "Erkendelse og interesse" (1968), hvori han sammenkæder erkendelse og interesse: Vi skal forholde os engageret, når vi skal forstå noget. Habermas koncentrerede sig om at undersøge de grundlæggende interesser, som er forbundet med forskellig erkendelse. Det er igen en problematik, der er beslægtet med tanken om de forskellige måder at forstå omverdenen på. Habermas sondrer mellem erkendelsesinteresser som en teoretisk/objektiv, en moralsk/praktisk og en emancipatorisk (frigørende) erkendelsesinteresse. Han kunne forbinde de tre erkendelsesinteresser med tre forskellige videnskabsområder: den teoretiske/objektive med naturvidenskaberne, den moralsk/praktiske med humaniora og interessen i frigørelse med samfundsvidenskaberne._NEWLINE_I 1980 modtog Jürgen Habermas Adorno-prisen _START_SECTION_ Moderniteten _START_PARAGRAPH_ Moderniteten er ifølge Habermas et samspil mellem systemer og kommunikation. Der eksisterer to grundlæggende og væsensforskellige fællesskaber. De systemiske og de intersubjektive. Stat og marked er systemiske fællesskaber, det civile samfund (livsverdenen) er interpersonel _START_SECTION_ Religion og politik _START_PARAGRAPH_ Senest har Habermas blandet sig i diskussionen om forholdet mellem religion og politik. Habermas gør op med den forestilling, at verden gradvist bliver mere sekulær, og taler i stedet om, at verden er postsekulær. Religion er kommet for at blive, og 11. september og globaliseringen har medført, at vi må erkende, at det kun er i nordvesteuropa, at vi har troet verden ville blive sekulær. Derfor er det nødvendigt at forholde sig til forholdet mellem religion og politik. _NEWLINE_Ifølge Habermas skal de religiøse argumenter oversættes til udsagn der er forståelige for sekulære mennesker som ham selv (livsverdenernes sammensmeltede horisontlinjer), for derefter at kunne indgå i demokratiet. I demokratiet skal de oversatte argumenter, ligesom alle andre argumenter, vurderes gennem den kommunikative rationalitet. Habermas definerer sandhed som sande udsagn om den objektive verden. Sandhed er det som vi kollektivt bliver enige om er sandhed. Hvis udsagn er betinget af en religiøs åbenbaring, så kan det ikke forstås af alle, og derfor kan det ikke blive vurderet i den kommunikative rationalitet. Da det er udemokratisk, at nogen skal arbejde hårdere for at gøre deres holdninger gældende, er det et fælles ansvar at bidrage til oversættelsen._NEWLINE_Habermas kritiseres på flere punkter: For det første beskriver han sin tilgang som en sekulariseringsproces, men han har en forudsætning om at verden er postsekulær – og dermed gør han op med selvsamme sekularisering. For det andet vil religiøse argumenter blive afmytologiseret, og dermed relativiseret, gennem Habermas' oversættelse. Habermas har et meget funktionalistisk syn på religion, og fokuserer på at bevare funktionen og ikke myten. Det er meget tvivlsomt at religiøse vil være interesseret i denne oversættelse, hvilket blandt andre tidligere biskop Jan Lindhardt påpeger i efterskriftet til Ratzingers og Habermas' samtalebog "Fornuft og religion – Sekulariseringens dialektik". For det tredje underlægges argumenterne derefter Habermas' rationalitetsbegreb, som ikke tillægger metafysisk tænkning nogen sandhedsværdi. Habermas har dog bidraget til en opkvalificering af debatten om forholdet mellem religion og politik og er berømmet for sine samtaler med Ratzinger året før denne blev pave.

3592671204318022966

Q1073508

_START_ARTICLE_ JEDEC _START_PARAGRAPH_ JEDEC Solid State Technology Association, tidligere kendt som Joint Electron Devices Engineering Council (JEDEC), er en uafhængig halvleder ingeniør handelsorganisation og standardiseringsorgan. JEDEC Solid State Technology Association er tilknyttet Electronic Industries Alliance (EIA), en branchesammenslutning som repræsenterer alle områder af elektronik industrien i USA. JEDEC har over 300 medlemmer, inklusiv nogle af verdens største computer firmaer. _START_SECTION_ Historisk _START_PARAGRAPH_ JEDEC blev grundlagt i 1958 som en fælles aktivitet mellem EIA og National Electrical Manufacturers Association (NEMA) til at udvikle standarder for halvlederbaserede apparater. NEMA ophørte sit JEDEC tilknytning i 1979._NEWLINE_Det første JEDEC arbejde begyndte som en elektronikkomponent typebenævnelser som blev populære i 1960'erne, som hed EIA-370. I februar 1982 udgav JEDEC JESD370B, der erstattede den oprindelige EIA-370.

7228319634780949864

Q7324

_START_ARTICLE_ James Cook _START_SECTION_ Liv og virke _START_PARAGRAPH_ James Cook kom i købmandslære, hvad han dog ikke viste større evner for, hvorpå købmanden hjalp ham til at stå til søs. I syv år tjente han på et kulskib, men gik 1755 i kongelig tjeneste. Han deltog som underløjtnant i den franske og indianske krig, efter hvis afslutning han var beskæftiget med kortlægning af Saint Lawrence-bugten og kysterne ved Newfoundland. Hans arbejde her var så tilfredsstillende, at lord Edward Hawke 1768 udnævnte ham til chef for det skib, der skulle sejle en astronom til Tahiti for at iagttage en venuspassage. Astronomen var Green. En naturforsker var en rig godsejer fra Lincolnshire, Joseph Banks, der som medhjælper havde svenskeren Daniel Solander. _START_SECTION_ Rundsejlingen omkring New Zealand _START_PARAGRAPH_ 26. august 1768 gik Cook på barken Endeavour ud fra Plymouth og rundede Kap Horn, 12. april 1769 til Tahiti, hvor venuspassagen blev iagttaget 3. juni i godt vejr. Efter at have undersøgt og bestemt de omliggende øer, som han gav navnet Selskabsøerne, indledte Cook sin store opdagelsesrejse. Han styrede straks imod syd, opdagede Rurutu, den første ø i det lille Tubuai Archipel, og standsede ikke, før han havde nået 40° 22' sydlig breddegrad uden at se land. Han satte derefter kursen mod nordvest efter New Zealand, som Abel Tasman 127 år tidligere havde set, men som ikke var blevet besøgt i mellemtiden, og da der 6. oktober blev råbt »land«, kom alle i den største spænding, fordi man troede nu endelig at have truffet "det ubekendte Australland". Det var imidlertid østkysten af nordøen i New Zealand, man havde set. Derfra omsejlede Cook denne ø og gennemsejlede det efter ham benævnte stræde, hvorved han konstaterede, at New Zealand bestod af to øer, hvis kyster han fuldstændig kortlagde, inden han forlod øerne. 31. marts 1770 forlod han New Zealand og styrede mod nordvest, så at han 19. april stødte på Australlandets østkyst på 37° 58" sydlig breddegrad. Denne da fuldstændig ukendte kyst fulgte han mod nord, kom til en bugt, som han på grund af den store rigdom på ny planter kaldte Botany Bay, derefter til Port Jackson. På sin videre fart mod nord kom han ind i det snævre, farlige farvand mellem kysten og det store Barriererev, hvor han heller ikke undgik at få en så farlig læk, at han måtte søge ind i en flod, som han efter sit skib kaldte Endeavour-river, for at reparere. _NEWLINE_Endelig lykkedes det ham at slippe ud i åben sø gennem en åbning i revet; men allerede to dage senere trængte han på ny gennem revet for ikke mere at slippe kysten af syne; hans hensigt var nemlig at afgøre, om Ny-Guinea var forbundet med fastlandet eller en ø. Det lykkedes ham virkelig også 21. august, at omsejle Kap York og gennemsejle Torres-strædet. Det opdagede land havde han taget i besiddelse for den engelske krone, under navn af New South Wales. _NEWLINE_Over Batavia indledte han derpå sin hjemrejse syd om Afrika og ankom til England 11. juni 1771. Resultatet af denne rejse havde været overordentlig rigt: opdagelsen af New Zealands ønatur, afsløringen af Australlandets østkyst og Ny-Guineas adskillelse fra fastlandet ved Torres-strædet. Og dog skulle hans anden rejse blive endnu mere udbytterig. _START_SECTION_ Nye rejser _START_PARAGRAPH_ 17. juli 1772 drog han ud med to skibe: Resolution, som han selv førte, og Adventure under Tobias Fouraeaux. Som videnskabelige ledsagere fulgtes han denne gang af to tyskere, Johann Reinhold Forster og Georg Forster. Det var Cooks hensigt at forsøge på en verdensomsejling fra vest til øst, altså imod Passaten, for derved at afgøre, om der på den sydlige halvkugle fandtes andre fastlande end Australien. Fra Kaplandet styrede han omtrent lige mod syd og mødte allerede 10. december den første svømmende is på 51° 5" sydlig breddegrad. Da han endnu ikke havde fundet land på 60. breddegrad, styrede han syd for denne parallel mod øst, overskred den sydlige polarkreds på 40° østlig længde f. Grw. og styrede derpå til New Zealand for at udhvile sit mandskab. Derfra løb han november 1773 ud på sin anden polarfart og nåede januar 1774 sin største sydlige bredde, nemlig 71° 10' på 106° 54' v. L. f. Grw., hvor en sammenhængende ismur tvang ham til at vende om. På hjemrejsen til Europa holdt han sig omtrent på New Zealands bredde og fortsatte, efter at han havde passeret Kap Horn, den østlige retning, indtil han til sidst stødte på Sydgeorgien. _NEWLINE_30. juli 1775 kom han efter tre års fravær tilbage til England. Udbyttet af denne rundrejse var erkendelsen af at den sydlige halvkugle overvejende var dækket af vand, hvorved det formodede fastland på denne halvkugle endelig forsvandt fra kortene, efter at have spøgt i to århundreder. _START_SECTION_ Endnu en sørejse _START_PARAGRAPH_ Efter sin hjemkomst blev Cook udnævnt til kommandør og fik ansættelse ved hospitalet i Greenwich. Han blev desuden optaget som medlem af Royal Society. Men han kunne ikke holde sig længe hjemme, og da der udlovedes en belønning på 20.000 britiske pund til den der kunne finde en nordlig gennemgang fra Atlanterhavet til Stillehavet, drog han 12. juli 1776 ud på sin tredje rejse med skibene Resolution, som han atter selv førte, og Discovery under Charles Clerke. Fra Selskabsøen Bora Bora holdt han nordnordvestlig, så at han 18. januar 1778 traf Hawaii, der vel tidligere var opdaget af spanierne, men ikke indtegnet på noget kort. Han udsatte dog en nærmere undersøgelse af Hawaii og søgte sit oprindelige mål, Nordamerikas vestkyst, som han traf på 44° 30' nordlig breddegrad. Han fulgte kysten mod nord og erkendte snart at Amerika strakte sig meget længere mod nordvest end man tidligere havde antaget. Forbi Kodiak, hvor han traf russiske kolonister, trængte han ind i Beringshavet og igennem Beringstrædet op i Ishavet. For at søge efter den ønskede gennemgang mellem de to oceaner fulgte han Nordamerikas kyst mod øst, men uigennemtrængelige ismasser tvang ham til at vende om ved Iskap på 161° 46' vestlig længde f. Grw. Han drog til Hawaii, hvor han blev venligt modtaget af de indfødte; men da han på hjemrejsen af modvind nødsagedes til at styre tilbage til disse øer, kom han i strid med de indfødte om en ubetydelig genstand og blev dræbt med en del af sine folk 14. februar 1779. _START_SECTION_ Betydning _START_PARAGRAPH_ Cooks bedrifter som opdager og sømand er så betydelige og værdifulde, at man kan sammenligne ham med de store nautiske opdagere, Christoffer Columbus, Vasco da Gama, Magellan og Abel Tasman. Hans evner inden for matematik, navigation og kartografi var helt usædvanlige. Vi skylder ham fastsættelsen af New Zealands og Ny-Guineas ønatur, afsløringen af Australiens østkyst, opdagelsen af flere Sydhavsøer, deriblandt Ny Kaledonien og Hawaii, undersøgelsen af Nordamerikas vestkyst fra 44-77° nordlig breddegrad og endelig elimineringen af det hypotetiske Sydland: han fuldendte så at sige jordens hydrografi.

5127574120034963256

Q12022676

_START_ARTICLE_ Jan Kliment _START_SECTION_ Karriere _START_PARAGRAPH_ Kliment spillede ungdomsfodbold for FC Vysočina Jihlava, før han blev rykket op i seniortruppen. Efter en god indsats ved U/21 Europamesterskabet i fodbold 2015, hvor han vandt den Gyldne Støvle, skiftede han til VfB Stuttgart inden 2015-16-sæsonen, hvor han skrev under på en kontrakt frem til 2019._NEWLINE_Den 30. august 2016 blev det offentliggjort, at Kliment blev udlejet til Brøndby IF for resten af 2016-17-sæsonen. Han fik sin debut i Superligaen den 11. september, da han blev skiftet ind i det 56. minut i stedet for Teemu Pukki i 0-1-sejren ude over AaB. Han scorede sit første mål i Superligaen den 16. oktober, da han scorede til 1-1 i en kamp imod FC Nordsjælland. _START_SECTION_ Landsholdskarriere _START_PARAGRAPH_ Han scorede et hattrick for Tjekkiets U/21-fodboldlandshold den 20. juni 2015 i en 4-0-sejr over Serbiens U/21-fodboldlandshold i gruppespillet ved U/21 Europamesterskabet i fodbold på Letná Stadium i Prag. Kliment blev tildelt den Gyldne Støvle som følge af at være den spiller, der scorede flest mål ved turneringen med sine tre mål.

285897804754982313

Q435968

_START_ARTICLE_ Jenny Lewis _START_PARAGRAPH_ Jenny Lewis (født Jennifer Diane Lewis, 8. januar 1976 i Las Vegas, USA) er en amerikansk sanger, musiker og skuespillerinde. Hun er forsangeren i det amerikanske indieband Rilo Kiley. I 2006 udgav hun sit første soloalbum, Rabbit Fur Coat, i samarbejde med The Watson Twins._NEWLINE_Som barn og ung var hun skuespiller og medvirkede i film som The Wizard, Troop Beverly Hills, Foxfire og Pleasentville. I 2001 kvittede hun skuespillerbranchen til fordel for musikken._NEWLINE_Jenny Lewis er tit involveret i andre pladeproduktioner end hendes egne. Hun arbejder f.eks. ofte med Bright Eyes og The Postal Service. Hun turnerer ofte med Ben Gibbard fra Postal Service/Death Cab for Cutie._NEWLINE_I 2007 modtog hun "L.A. Pioneer Woman of the Year"-prisen i sit hjemland. I 2008 udgav hun sit andet soloalbum, Acid Tongue._NEWLINE_I 2010 indspillede og udgav Lewis et album med sin kæreste, musikeren Johnathan Rice, under navnet Jenny and Johnny.

10386540215640778816

Q12319443

_START_ARTICLE_ Jens Peter Tønder _START_PARAGRAPH_ Jens Peter Tønder (19. februar 1773 i København, – 18. juli 1836 i København) var en dansk litterat og søn af kontreadmiral Raphael Henrik Tønder. Han blev privat dimitteret med bedste karakter til universitetet i 1790. Han blev forelsket i en pige, men hans forældre ville ikke godkende forbindelsen og han brød derfor med dem og førte derefter i nogle år en meget omtumlet tilværelse, under hvilken han skal have været både vægter i København samt have rejst i Asien og Amerika._NEWLINE_Under krigen 1807-14 var han i nogen tid litterær telegrafbestyrer bl.a. på Sneglehøj på Møn fra april år 1801, men han opgav stilingen, da kun to af de seks frivillige på stationen kunne få udbetalt pension. Han havde ellers intet fast erhverv, men levede af at udgive tidsskrifter, kuriøse historier, skillingsviser og festsange, som han jævnlig selv falbød på Københavns gader. I samtiden blev han kaldt "Gammelt og Nyt" efter titlen på et af hans tidsskrifter, og gadedrengene råbte ofte "Gammelt og Nyt, Tykt og Tyndt!" når de mødte ham. Han betragtedes som en særling, men rygtet gik om at han tjente godt ved sine skriverier._NEWLINE_Han underviste også efter forudbetaling. Petri Worm, der gik til fransk hos Tønder i dennes hjem i Nyhavn, strangulerede den 28. juli 1836 sin lærer, fordi han ville have dennes penge. Worm blev anholdt i Lübeck hvor han under falsk navn og med et større pengebeløb samt en del obligationer med Tønders navn på, søgte at komme til Paris. Worm blev idømt dødsstraf ved halshugning._NEWLINE_Henrettelsen af Petri Worm foregik 20. november 1838 på Amager Fælled seks dage senere og flere skillingsviser samt en pamflet beskrev mordet i detaljer._NEWLINE_I 2005 udkom den historiske roman Worm af Carl Jørgen Carlsen, som skildrer mordet og retssagen ud fra en antagelse om Worms uskyld.

10473805559491291582

Q55429

_START_ARTICLE_ Jim Sheridan _START_PARAGRAPH_ Jim Sheridan (født 6. februar 1949) er en irsk filminstruktør og manuskriptforfatter, kendt for sine Oscarnominerede film Min venstre fod og I faderens navn.

11080733144204309469

Q12319778

_START_ARTICLE_ Joachim Wedell-Wedellsborg (officer) _START_SECTION_ Karriere _START_PARAGRAPH_ Hans forældre var amtmand, lensgreve Ludvig Frederik Wedell til grevskabet Wedellsborg (1753-1817) og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg (1755-1833). Som så mange af slægtens yngre sønner blev han bestemt til krigerstanden, og allerede i sit 5. år blev han kornet i Fynske lette Dragoner. Sin barndom tilbragte han i øvrigt i sit fædrenehjem; efter at have taget officerseksamen i København afgik han til sit regiment, til hvilket han forblev knyttet i over et halvt århundrede. Wedell-Wedellsborg fik kornetpatent 1790, blev 1797 karakteriseret, 1803 virkelig sekondløjtnant i rytteriet og fik 1804 reserveret premierløjtnants karakter, men først 1806 kom han til virkelig tjeneste. 1809 fik han reserveret ritmesters anciennitet, blev 1812 virkelig premierløjtnant, året efter sekondritmester og kommandør for Fynske ridende Jægerkorps, som han under Englandskrigene lå med i Sønderjylland. 1816 gik Wedell-Wedellsborg à la suite for at bestyre sit gods Sønderskov i Jylland, men de vanskelige pengeforhold nødte ham til efter et par års forløb at sælge gård og gods med stort tab. Indtrådt i sit gamle regiment blev han 1825 eskadronchef, året efter karakteriseret major, 1827 premiermajor, 1832 karakteriseret, 1837 virkelig oberstløjtnant, fik 1841 obersts karakter, blev 1842 regimentschef, marts 1848 generalmajor og brigadekommandør for 1. kavaleribrigade i Odense. _START_SECTION_ Under Treårskrigen _START_PARAGRAPH_ Da oprøret udbrød kort derefter, var der blandt generalerne kun en eneste, der øjeblikkelig attråede kommando under den unge, nys udnævnte general Hans Hedemann, og denne ene var Wedell-Wedellsborg. Han fik sit ønske opfyldt og blev chef for kavaleriet i det nørrejyske armékorps. Ankommet til Kolding før Hedemann tøvede han ikke, men rykkede straks ind i Sønderjylland, hvorved det lykkedes at få de allerede til Aabenraa fremtrængte insurgenter til atter at forlade denne by. Denne heldige begyndelse af krigen gjorde et overmåde godt indtryk på nationen. Krigsminister A.F. Tscherning skrev fra København til Wedell-Wedellsborg: "Deres raske Adfærd har intet ladet tilbage at ønske; Deres Navn klinger godt her i Byen hos Folket som hos Kongen." Men hans iver og energi blev dog hæmmet af Tscherning, der forbød videre fremrykning mod syd. Efter kampen ved Bov, hvori Wedell-Wedellsborg deltog som rytterfører, blev han designeret til chef for et højre flankekorps i den nordvestlige del af Sønderjylland, men udfaldet af slaget ved Slesvig kuldkastede denne plan, og det blev hans opgave, medens hærens hovedstyrke gik til Als, at føre et mindre korps, bestående navnlig af kavaleri, tilbage over Kongeåen og til Fyn. _START_SECTION_ Senere virke _START_PARAGRAPH_ I maj 1848 afgav Wedell-Wedellsborg kavaleribrigaden til oberst Adolph Juel og overtog generalkommandoen på Fyn. Ordren til at fratræde den aktive kommando var et offer til den altid bevægelige folkestemning. Den havde tiljublet ham for et par måneder siden, og nu tilskrev den ham den mangel på kraftig virksomhed, som jo kun havde været en nødvendig følge af de forandrede forhold, der ikke faldt ham til last. Under hele krigen forblev han kommanderende general på Fyn, hvorefter han atter overtog sin kavaleribrigade. Den smukke, stadselige mand nød på grund af sin militære dygtighed, sin noble karakter og sjældne Humanitet fra alle sider ubetinget agtelse og tillid. Herpå erholdt han et afgørende bevis, da han, den snart 70-årige mand, i 1853 blev præses for en kommission til udarbejdelse af et nyt eksercerreglement for kavaleriet. Resultatet af dette arbejde vidnede om en for en mand i hans alder ualmindelig fordomsfrihed og modtagelighed for nye ideer._NEWLINE_1828 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1840 Dannebrogsmand, 1848 Kommandør og 1854 benådedes han med Storkorset, men allerede 1856 søgte han sin afsked, der blev tilstået ham som generalløjtnant. 1843 blev han kammerherre. Han døde 17. juli 1860 på sit fødested Wedellsborg.

9561366681311533086

Q184946

_START_ARTICLE_ Joe Cole _START_SECTION_ Landsholdskarriere _START_PARAGRAPH_ Cole debuterede for det engelske landshold i en kamp mod Mexico den 25. maj 2001 og scorede sit første landsholdsmål imod Serbien og Montenegro den 3. juni 2003. Han har optrådt ved 3 VM-slutrunder, senest til VM 2010.

6183792883195486271

Q102585

_START_ARTICLE_ Johann Gottlieb Fichte _START_SECTION_ Liv og gerning _START_PARAGRAPH_ Fichte kom fra fattige kår: faderen var væver, og han måtte arbejde som barn._NEWLINE_Fichte studerede teologi i årene 1780–1784, først i Jena, Wittenberg, senere i Leipzig, men afbrøt studierne. I årene 1784–1790 arbejdede han som huslærer._NEWLINE_Som følge af, at en filosofistudent bad ham forklare Kants Kritik af den rene fornuft for sig, vendte Fichte i 1790 tilbage til Leipzig og fordybede sig i Kant. Fichte oplevede Kants filosofi som en befrielse fra sit deterministiske verdenssyn, og skrev Aphorismen über Religion und Deismus. I juli 1791 besøgte han Kant i Königsberg men blev skuffet. I 1792 udgav han efter Kants anbefaling værket Versuch einer Critik aller Offenbarung. Værket blev udgivet anonymt og gik først for at være et længe savnet religionsfilosofisk værk av Kant selv. Da Kant opklarede misforståelsen, blev Fichte berømt og fik en undervisningstilling i filosofi i Jena efter anbefaling af Weimarministeren Goethe. Fichte blev Reinholds efterfølger og tiltrådte i 1794. Samme år udgav han første udkast til en systematisk rekonstruktion af Kants videnskabslære, den såkaldte Grundlage der gesamten Wissenschaftslehre._NEWLINE_I de følgende år offentliggjorde Fichte en del større værker, af disse skabte essayet Über den Grund unseres Glaubens an eine göttliche Weltregierung furore og førte til den såkaldte ateisme-strid. Fichte blev beskyldt for at være ateist og blev i 1799 afskediget fra professoratet. I en appel i 1789 forsøgte han at tilbagevise påstanden om, at han var ateist._NEWLINE_I årene efter afskedigelsen boede han sig hovedsagelig i Berlin, hvor han arbejdede som privatdocent._NEWLINE_I 1804 takkede Fichte ja til en stilling ved Universitetet i Erlangen og blev professor fra april 1805. I 1806 flygtede han til Königsberg på grund af Napoleons invasion._NEWLINE_Fichte vendte tilbage til Berlin i 1807 og holdt i årene 1807–1808 sine berømte Reden an die deutsche Nation. I 1810 blev han udnævnt til professor i filosofi ved det nyoprettede universitet i Berlin, og blev dets første rektor (1811–1812). _START_SECTION_ Kritik af Kant _START_PARAGRAPH_ Kants filosofi førtes af Fichte videre til en ren idealisme. Fichte kritiserede resterne af dogmatismen i Kants filosofi, dvs. dette at Kant forudsatte tingen i sig ("Ding an sich"). Bertrand Russell mente i A History of Western Philosophy, at Fichte i sin subjektivisme nærmede sig "insanity", og at han, idet han anså jeg'et som den eneste gyldige realitet, nærmede sig solipsismen. Russell mente, at Fichte ikke kan anses vigtig som filosof, men i stedet at hans betydning ligger i, at han gav den tyske nationalisme et filosofisk grundlag, hvilket kommer til udtryk i Taler til den tyske nation fra 1807. _START_SECTION_ Jeg'ets skabende aktivitet _START_PARAGRAPH_ Kundskabens grundlag så Fichte i jeg'ets skabende aktivitet. Jeg'et har ikke mulighed for at vide noget om tingen i sig og dermed skal man ikke tale om det. Man kan blot se omverdenen som ikke-jeg, og eftersom kundskaben er begrænset til jeg'ets bevidsthed, bliver kundskab om omverden umulig. Jeg'et opfatter altså sine tankefrembringelser som en verden af i sig eksisterende fakta: omverden eller ikke-jeg'et skaber jeg'et selv eller jeg'et sætter ikke-jeg'et. Jeg'et og ikke-jeg'et kommer således til at virke i et dualistisk, gensidigt afhængighedsforhold._NEWLINE_Fichtes "jeg" indbefatter på en måde alle jeg'er – et absolut jeg (det rene jeg) som kan forstås som en slags almen moralsk verdensorden eller grundlæggende formende aktivitet. Så kan verden ses som en verden formet for menneskelig handling, hvor individet er et handlende væsen snarere end en ting. Menneskets bestemmelse er friheden. _START_SECTION_ Frihedens filosof _START_PARAGRAPH_ Man kan således se Fichte som en frihedens filosof: han mente, at den lovbundenhed og kausalitet, som vi oplever i naturen, er en forudsætning for, at jeg'et skal kunne indse sammenhængen i naturen og handle på en meningsfuld måde. Determinismen bliver altså en forudsætning for indeterminismen eller troen på viljens frihed._NEWLINE_Fichte så jeg'et som et i vid betydning alment jeg, hvori alle tænkende subjekter har del, hvilket skulle kunne ligestilles med Gud; verdens-jeg'et manifesterer sig i individerne: individerne er til for at handle i eller omforme verden i overensstemmelse med verdens-jeg'ets (Guds-) vilje (som individerne er del af). Menneskets bestemmelse er friheden og dets frie handlen er således afhængig af verdensviljen.

4582714843259080586

Q517165

_START_ARTICLE_ Jordbier _START_SECTION_ Levevis _START_PARAGRAPH_ Jordbier er såkaldte enlige bier, men de kan dog godt optræde i kolonier, for betegnelsen enlig betyder blot, at den enkelte hun anlægger sin egen rede, selv lægger æg og selv samler føde til larverne. De største arter ligner honningbier, men nogle er mere mørke og meget hårede. Der findes også mange mindre arter._NEWLINE_Jordbier bruger deres kindbakker og ben til at grave en lodret gang ned i jorden. Fra denne hovedgang graves korte sidegange med celler, der fungerer som reder og fyldes med pollen. Her lægger bien et æg, og larven udvikler sig så i løbet af sommeren. Den overvintrer i reden, forpupper sig og forvandles til en voksen jordbi, som kommer frem det følgende forår._NEWLINE_Jordbierne ses ofte på solbeskinnede steder med løs jord eller sand, hvor de bygger rede, f.eks. på sandede bakker, heder eller grusveje. De stikker kun sjældent.

16147355829627530718

Q276399

_START_ARTICLE_ José Antonio Reyes _START_SECTION_ Død _START_PARAGRAPH_ Han omkom den 1. juni 2019 ved en bilulykke i Spanien. Reyes var fører af sin Mercedes Brabus S550, som han kørte med 237 km/t, da et dæk punkterede, hvorefter Reyes mistede herredømmet over bilen, der herefter ramte nogle betonblokke og brød i brand. To andre passagerer (Reyes fætre) omkom ligeledes ved ulykken. En fjerde passager overlevede med svære kvæstelser.

17165642569350488301

Q383642

_START_ARTICLE_ José Nicolás de Azara _START_PARAGRAPH_ Don José Nicolas de Azara (1731-1804) var en spansk diplomat, broder til Félix de Azara._NEWLINE_Azara var fra 1765 sendemand i Rom og havde ikke ubetydelig andel i Jesuitterordenens ophævelse. Azara samlede sig et stort og udvalgt bibliotek og et betydeligt antal malerier og antikviteter og støttede på alle måder videnskaben og kunsten._NEWLINE_Da de franske indtog Rom 1798, flygtede Azara til Firenze, hvorfra han dog snart gik til Paris som sin regerings sendemand. Som gesandt i Paris stræbte han at knytte Spaniens interesser så nøje som muligt til Frankrigs._NEWLINE_Azara udgav sin ven Anton Rafael Mengs' værker (1780, 2 bind) med en levnedsskildring af den store maler.

14327989506105197194

Q753292

_START_ARTICLE_ Josefov _START_PARAGRAPH_ Josefov er den mindste bydel i Prag og er beliggende ud til Vltava lige efter dennes store sving mod øst i byens centrum. Josefov ligger her på flodens højre bred og er helt omsluttet af Staré Město. Bydelen var tidligere byens jødiske ghetto. _START_SECTION_ Historie _START_PARAGRAPH_ De første jøder menes at være kommet til Prag i det 10. århundrede, og næsten lige siden har forholdet mellem byens jøder og kristne bølget op og ned. Med de første korstog blev der indledt en pogrom som medførte, at jøderne koncentrerede sig i en indhegnet ghetto. I 1262 udstedte kong Ottokar 2. af Bøhmen en Statuta Judaeorum, der tillod det jødiske samfund en vis autonomi. I 1389 fandt en af de værste pogromer sted, hvorunder over 3.000 omkom i en massakre til påske. _NEWLINE_Mod slutningen af det 16. århundrede gik det langt bedre i ghettoen, der oplevede at se en jødisk borgmester i byen, Mordecai Maisel, der blev finansminister, og med hans og andre velhavende beboeres midler skete store forbedringer i ghettoen. Rabbien Judah Löw boede der samtidigt. Om ham fortaltes, at han havde skabt en golem, der beskyttede det jødiske samfund._NEWLINE_I 1850 blev kvarteret omdøbt til "Josefstadt" (på tjekkisk: Josefov) til ære for kejser Josef 2., der med sit "tolerance-edikt" fra 1781 havde haft stor betydning for jødernes frihed. To år før havde jøderne i forbindelse med revolutionen fået lov til at bosætte sig uden for byen, så derfor faldt andelen af jøder i bydelen. Det var primært de ortodokse og de fattige jøder, der forblev i Josefov. Mellem 1893 og 1913 blev store dele af kvarteret ryddet for at skabe en by, der lignede Paris. Tilbage stod blot seks synagoger, den gamle gravplads og det gamle jødiske rådhus. Alle tre er en del af det jødiske museum._NEWLINE_Under anden verdenskrig flyttede nazisterne en række jødiske kulturgenstande til Prag med henblik på at oprette et museum over en (forventet) uddød race. Samlingen endte i stor udstrækning som en del af det jødiske museum.

8141491411734681693

Q938013

_START_ARTICLE_ Karl Filip af Sverige _START_SECTION_ Biografi _START_PARAGRAPH_ Karl Filip er frem for alt kendt for, at han på et tidspunkt var en af kandidaterne til at blive zar af Rusland. Et russisk sendebud blev i 1611 sendt til Stockholm med dette tilbud til den svenske konge. Byen Novgorod, som stod under svensk beskyttelse, havde lanceret Karl Filip som sin kandidat. Zarvalget fandt sted under tumultagtige former i Moskva ved årsskiftet 1612–1613 (under De urolige tider i Rusland). Da Karl Filip i sommeren 1613 kom over til Vyborg, var det allerede for sent, og han måtte vende hjem._NEWLINE_I stedet for Karl Filip valgte man en kandidat, som blev lanceret i sidste øjeblik: Mikhail Romanov. Huset Romanov kom efter dette til at sidde på den russiske trone helt til 1917._NEWLINE_Karl Filips kandidatur havde hele tiden været modarbejdet af hans moder, enkedronning Kristina, som mente, at han var alt for ung._NEWLINE_Efter at have afsluttet sine studier foretog Karl Filip 1617–1618 en rejse i Danmark, Tyskland og Frankrig. Karl Filips hertugdømme var blevet etableret af faderen gennem et donationsbrev i 1609. Da han ikke var myndig, var enkedronningen blevet udpeget til hans formynder, og hun stod hårdt på hans rettigheder overfor Gustav II Adolf, hvilket særlig i 1617 førte til hårde konflikter mellem Gustav Adolf på den ene side og enkedronningen og Karl Filip på den anden._NEWLINE_Karl Filip giftede sig den 5. marts 1620 i hemmelighed med Elisabet Ribbing, som i 1622 (efter prinsens død) fødte deres datter Elisabet Carlsdotter (Gyllenhielm)._NEWLINE_På denne tid var Sverige indblandet i den russiske borgerkrig, og det svenske imperium i Baltikum blev konsolideret. Militær fremgang blev opnået blandt andet ved Jakob De la Gardies belejring af Novgorod._NEWLINE_Karl Filip deltog også selv i det svenske felttog i Baltikum, som Gustav II Adolf indledte i 1621. Sommeren 1621 belejrede svenskerne Riga. Stillet over for faren for at blive stormet og plyndret kapitulerede byen i midten af september. For Karl Filip skulle sejrsrusen blive kortvarig. Han blev syg kort efter indtagelsen af Riga og blev bragt til Narva. Hans tilstand blev værre, og natten til den 25. januar døde prinsen. Det har gennem et af Gustav Adolfs breve til sin søster Katarina vist sig, at kongen sørgede dybt over sin broders død._NEWLINE_Byen Filipstad i Värmland har fået navn efter Karl Filip. I Uppsala findes en studenterforening, som holder Vasaprinsens minde i hævd, Sällskapet Karl Filip av Vasa.

11041552054937862648

Q84371

_START_ARTICLE_ Karl von Terzaghi _START_SECTION_ Tidlige karriere _START_PARAGRAPH_ Som den førstefødte i ægteskabet mellem oberstløjtnant Anton von Terzaghi og Amalia Eberle tilhørte Karl von Terzaghi en østrigsk officersfamilie. Efter faderens pensionering fra hæren flyttede familien til Graz i Østrig, idet Terzaghi fra tiårsalderen begyndte at gå på forskellige militære skoler rundt om i det østrig-ungarske rige, hvor han udviklede interesse for astronomi, geografi, geometri og matematik. I 1900 begyndte han at studere mekanik på den tekniske højskole i Graz, hvorfra han dimmitterede som diplomingeniør i 1904._NEWLINE_Han vendte sig nu mod byggeteknik, fundering og geologi, bla under en ansættelse i Philipp Forchheimers grundvandsfirma, og under sin efterfølgende etårige militærtjeneste lavede han en udvidet oversættelse til tysk af en populær engelsk geologisk feltguide. Kort efter publicerede han sin første akademiske artikel, om geologiske terrasser i den østrigske Steiermark-provins. Efter militærtiden fortsatte han med at studere geologi og vej- og jernbanebyggeri, og fik så 1906 job i ingeniørfimaet Adoph von Pittel i Wien, som havde specialiseret sig i de dengang nymodens hydroelektriske kraftværker. Hér arbejde han med jernbetonkonstruktioner, fundering, geologi og byggeledelse, bla for et ambitiøst og udfordrende dæmningsprojekt i Kroatien, som han lykkedes med. Nye udfordringer mødte ham på et projekt i St. Petersborg, som imidlertid i 1911 udmøntede sig i en PhD-afhandling om udformning og konstruktion af cylinderformede tanke. Således med vind i sejlene rejste han i 1912-13 til USA og beså en række dæmningsprojekter, hvor han indsamlede erfaringer. Han gjorde herefter i Første Verdenskrig tjeneste som premierløjtnant ved ingeniørtropperne i Serbien. _START_SECTION_ Istanbul _START_PARAGRAPH_ I 1916 blev Terzaghi på Forchheimers anbefaling udnævnt til professor ved det tekniske universitet i Konstantinopel (i dag Istanbul), og resten af sit liv arbejdede han nu med ingeniørgeologi, jordmekanik og geoteknik. Med simpelt udstyr indrettede han på det tekniske universitet et jordmekanisk laboratorium, hvor han bla gav sig til at undersøge jordtryk på støttemure, hvilket i 1919 resulterede i en afhandling, som året efter blev oversat til engelsk. Ved krigens slutning mistede han sit job, men flyttede i stedet sine aktiviteter til Robert College i Istanbul, hvor han også opbyggede et laboratorium, bla vha ting og sager indsamlet på skolens losseplads. På denne tid var Terzaghi især optaget af to problemer, dels erosion (eng.: piping) under dæmninger på permeabel bund, dels sammentrykning (konsolidering) af lerlag under konstant belastning._NEWLINE_Det var af og til sket, at nybyggede dæmninger på sandede, permeable aflejringer kort tid efter deres opførelse var blevet ødelagt. Den store trykforskel mellem en dæmnings for- og bagside fører til et kraftigt vandtryk i lagene under dæmningen, og hvis disse er tilpas permeable, kan vandet bortskylle materiale og dermed erodere kanaler under dæmningen, hvilket kan destabilisere den i en grad, så den kollapser. Vha cylinderformede sandprøver undersøgte Terzaghi vands opadrettede strømning gennem sandet, og han udviklede en teknik med belastede filtre, som placeres ved dæmningsfoden på dennes nedstrøms side. Herved kan det forhindres, at materiale eroderes af det strømmende vand._NEWLINE_Til sine undersøgelser af lers konsolidering behøvede Terzaghi prøver af højplastisk, impermeabel ler, som fandtes på en lokalitet uden for Istanbul, hvortil der dog kun var adgang gennem en skov kontrolleret af kriminelle. Sammen med en eventyrlysten studerende lykkedes det ham på en biltur at hente prøver af leren, og disse få prøver dannede i de følgende år grundlag for hans arbejde med lers konsolidering. Ud fra forsøg i selvbyggede, primitive konsolideringsapparater kunne han beskrive den sammentrykningsproces, som ler udsættes for når den belastes: i den første tid efter belastningen er påført bæres den nye last udelukkende af lerens porevand, men gradvist drænes porevandet bort, samtidig med at lasten efterhånden flyttes over på kornskelettet, som derved trykkes sammen; leren konsolideres. Inspireret af termodynamikkens beskrivelse af varmestrømning opstillede Terzaghi i 1923 en differentialligning, som beskrev konsolideringsprocessen og gjorde det muligt at beregne de sætninger, som følger med lers konsolidering._NEWLINE__NEWLINE_Terzaghi præsenterede i 1925 sine opdagelser i den skelsættende lærebog Erdbaumechanik, hvor han, som undertitlen angiver, satte geoteknikken ind i en jordmekanisk og fysisk sammenhæng. I forordet skriver han blandt andet: _NEWLINE_ _NEWLINE_Hochbau und Brückenbau sind heutzutage ohne Baustoffkunde und Festigkeitslehre undenkbar. Das wissenschaftliche Rüstzeug des Tiefbauingenieurs umfasst hingegen kaum den Ansatz zu einer technischen Bodenkunde und der Inhalt der Erdbaumechanik besteht lediglich in der Theorie eines besonders einfachen Sonderproblems der Statik kohäsionsloser Sande. Das wichtige Gebiet der Statik kolloid-reicher, wasserhaltiger Böden liegt noch ganz brach. Dieses Missverhältnis zwischen dem derzeitigen Stand zweier ebenbürtiger Zweige des Ingenieurwesens ist geradezu paradox und lässt sich nur durch die entmutigenden praktischen und theoretischen Schwierigkeiten erklären, die man bei der tiefbautechnischen Forschung zu überwinden hat. Die Schwierigkeiten setzen schon bei der Fragestellung ein. Erst in jüngster Zeit kam man zu der Einsicht, dass die Erdbaumechanik nur dann ihren praktischen Zweck erfüllen kann, wenn sie in erster Linie den mannigfaltigen physikalischen Eigenschaften des Erdmaterials angemessen Rechnung trägt, und dass man den Aufbau der Erdbaumechanik mit der Schaffung einer technischen Bodenkunde einleiten muss._NEWLINE__NEWLINE_(I dag er det utænkeligt at opføre bygninger og broer uden videnskabeligt kendskab til byggematerialers egenskaber og styrke. Ved jord- og funderingsarbejder omfatter bygningsingeniørens videnskabelige udrustning derimod kun det mest rudimentære tekniske kendskab til jorden, og jordmekanisk teori behandler udelukkende et særligt simpelt tilfælde af kohæsionsløs sands statik. Det vigtige felt med vandholdig, finkornet jords statik ligger stadig brak. Dette for tiden herskende misforhold mellem disse to jævnbyrdige grene inden for bygningskunsten er rent ud paradoksalt og lader sig kun forklare ved de nedslående praktiske og teoretiske vanskeligheder, som den funderingstekniske forskning er oppe imod, vanskeligheder som allerede viser sig, når problemerne skal formuleres. Først for nylig er man nået til den erkendelse, at jordmekanik først kan komme til at opfylde sit praktiske formål, når den tager behørigt hensyn til jordmaterialernes mangfoldige egenskaber, og at øget jordmekanisk kendskab må indledes med opbygningen af en teknisk jordbundslære.) _START_SECTION_ MIT _START_PARAGRAPH_ Terzaghis lærebog skaffede ham en mængde omtale, og da han i 1925 blev tilbudt et professorat på Massachusetts Institute of Technology (MIT) i Boston i USA, sagde han ja til stillingen. I en række artikler i tidsskriftet Engineering News Records kort efter sin ankomst præsenterede han sine da stadig omstridte teorier, men snart efter begyndte han sideløbende med professoratet på en lang karriere som rådgiver ved store byggeprojekter, bla for United States Bureau of Public Roads, som han hjalp med spørgsmål om vejbygning, samt mange store dæmningsbyggerier. I 1928 blev han bedt om at rådgive om de sætninger, som et stort nyt industribyggeri på stillehavskysten fremviste. Ved sammenligning af jordbundsundersøgelser med sætningsmålinger var han i stand til at efterprøve sin konsolideringsteori, og det sætningsforløb for bygningen som han forudsagde, viste sig at holde stik gennem de næste 7 år. Han fik også opgaver i forbindelse med frugtplantager i Mellemamerika, bla med vurdering af skråningsstabilitet langs en jernbanelinje i Costa Rica, hvor han i sin rapport skrev:_NEWLINE_ _NEWLINE_These slopes owe their stability to an incomprehensible act of God and not to the shearing resistance of the material._NEWLINE_(Disse skråningers stabilitet skyldes ikke materialets forskydningsstyrke, men en ubegribelig indgriben fra højere magter.)_NEWLINE_Under den følgende regntid ødelagte jordskred flere kilometer af banelinjen._NEWLINE_På MIT opbyggede Terzaghi (nu for tredje gang, og endnu engang fra bunden, men med stærkt forbedrede apparater) et jordmekanisk laboratorium, hvor en anden af geoteknikkens pionerer, den østrigske civilingeniør Arthur Casagrande (1902-81), i årene 1926-32 var hans assistent. Terzaghis forskning i jordtryk på støttemure tog på denne tid som noget nyt også hensyn til murenes bevægelser som følge af trykket._NEWLINE_I 1928 var Terzaghi blandt stifterne af Deutsche Gesellschaft für Bodenmechanik (Degebo), som herefter fra sine bygninger i Berlin koordinerede den tyske geotekniske forskning. _START_SECTION_ Wien _START_PARAGRAPH_ Angiveligt delvist pga samarbejdsvanskeligheder med MITs ledelse valgte Terzaghi i 1929 at acceptere et professorat ved den tekniske højskole i Wien. Kort efter giftede han sig med Ruth Dogget, en amerikansk geolog fra Harvard universitetet, med hvem han fik to børn._NEWLINE_Endnu engang opbyggede han, og ligesom på MIT med Casagrandes hjælp, et jordmekanisk laboratorium, som de kommende år skulle blive arnested for en række vigtige jordmekaniske og geotekniske landvindinger, så at det i løbet af 1930-erne fremstod som verdens førende forskningcenter inden for sit felt. Stedet tiltrak unge geoteknikere fra hele verden, som kom for at høre Terzaghis forelæsninger og hjælpe ham i laboratoriet, bla danske Mikael Juul Hvorslev, som hos Terzaghi skrev doktorafhandling om omrørt lers styrkeegenskaber, og østrigeren Leo Rendulic, som vha triaxialforsøg, også på omrørt ler, kunne eftervise den sammenhæng mellem ændring i effektive spændinger og poretal, som udgjorde en vigtig del af det teoretiske grundlag for Terzaghis nye jordmekanik._NEWLINE_Terzaghi gav af og til gæsteforelæsninger rundt om i Europa, således i 1935 gennem 3 måneder på Technische Hochschule i Berlin, fulgt i 1936 af et 8 måneders ophold i USA, hvor han forelæste hele forårssemestret på Harvard Universitet i Boston._NEWLINE_Ved siden af undervisningen i Wien og rundt om i Europa og i USA fungerede Terzaghi i disse år i stigende grad som geoteknisk rådgiver på store byggeprojekter, især dæmningsbyggerier. _START_SECTION_ Fillunger-skandalen _START_PARAGRAPH_ I 1933 blev Terzaghi indviklet i en årelang videnskabelig strid med sin jævnaldrende professor-kollega ved den tekniske højskole i Wien Paul Fillunger (1883-1937). De ønskede begge at opnå en nærmere forståelse af mekanismerne bag konsolidering og effektive spændinger, men hvor Terzaghis videnskabelige tilgang baserede sig på en kombination af teori og praksis, med hovedvægten på empiriske erfaringer fra laboratorieforsøg og undersøgelser ude på byggepladserne, var Fillunger i udpræget grad teoretiker. Havde de to kunnet samarbejde, ville dette givetvis have været frugtbart for udviklingen inden for både jordmekanik og geoteknik. I stedet kom Terzaghi uforvarende til at åbne for striden, ved at publicere en artikel om kapillartryk i beton, som han forinden havde tilbudt Fillunger at være medforfatter til, hvilket denne afslog, da han var uenig i Terzaghis konklusioner. Konflikten mellem dem optrappedes yderligere, da den ikke særligt matematisk velfunderede Terzaghi opdagede en regnefejl i Fillungers arbejde. Da så Terzaghi i 1936 sammen med sin kollega O.K. Fröhlich publicerede en, senere meget rost, afhandling om teorien bag konsolideringsprocessen, svarede Filluger igen ved at udgive en pamflet, hvor han, i en sarkastisk tone, gendrev Terzaghi og Fröhlichs teori, og i stedet præsenterede sin egen matematiske beskrivelse, som han påstod var umulig at løse i praksis, i modsætning til det Terzaghi og Fröhlich fremlagde. Terzaghi besvarede angrebet med en uddybende artikel, som dog ikke fik Fillunger til at indstille sin kritik. Terzaghi blev meget fortørnet over disse angreb og indbragte Fillunger for højskolens disciplinærudvalg. Udvalget afgjorde sagen helt til Terzaghis fordel, og ved udsigten til tab af ære og embede valgte Fillunger sammen med sin hustru i marts 1937 at begå selvmord vha gas._NEWLINE_Allerede i 1913 havde Fillunger i en afhandling om opdrift på dæmninger, baseret på et tofase-system af korn og vand, givet en ny og anderledes beskrivelse af spændinger i porøse materialer, en beskrivelse som lå ganske tæt på, hvad Terzaghi præsenterede i sin lærebog fra 1925, og Fillunger anses i dag for pioner på dette felt._NEWLINE_Et af stridspunkterne mellem Terzaghi og Fillunger var funderingen af den vigtige Reichsbrücke over Donau i Wien, opført 1934-37, hvor Fillunger mente, Terzaghis design af fundamenterne var utilstrækkelig pga den bløde flodbund. I august 1976 styrtede broen sammen, og i den efterfølgende tekniske rapport nævntes bla som mulig årsag til sammenstyrtningen forankringen af de kæder som bar broen, en forankring som Terzaghi ændrede pga den bløde flodbund. _START_SECTION_ Terzaghi og Hitler _START_PARAGRAPH_ Terzaghi var ved et par lejligheder i midten af 1930-erne rådgiver for den tyske, nazistiske byggeorganisation Todt, nemlig ved udvidelsen af motorvejen fra München til Salzburg og ved opførelsen af Kongresshalle på NSDAPs partiområde i Nürnberg. Funderingen af den gigantiske hal voldte problemer, og ifølge Terzaghis dagbog mødtes han med selveste Adolf Hitler, som interesserede sig levende for byggeriet. Hvorvidt dette møde faktisk fandt sted er dog genstand for diskussion. Organisation Todts grundlægger, ingeniøren og nazisten Fritz Todt, tilbød omkring årsskiftet 1935-36 at skaffe Terzaghi et professorat i Tyskland, men Terzaghi afslog, især pga en samtale i julen 1935 med den tyske vandbygningsingeniør Otto Franzius, som tog afstand fra Hitlers krigsplaner._NEWLINE_Efter at det nazistiske Tyskland i marts 1938 gennem en fredelig militær aktion havde indlemmet Østrig i det tyske rige, den såkaldte Anschluss, besluttede Terzaghi at opgive sin stilling ved den tekniske højskole i Wien. Over for undervisningsministeriet angav han helbredsmæssige årsager hertil, men påpegede samtidig sine bestræbelser for at forhindre "ikke-ariske elementer" i at få adgang til højskolen. Selvom Terzaghi tilsyneladende til en vis grad sympatiserede med nazisterne, blev det hensynet til hans karriere samt myndighedernes chikane over for hans amerikanske kone som blev udslagsgivende for, at familien Terzaghi i 1938 emigrerede til USA. Man mangler stadig at afdække omfanget af Terzaghis forbindelser med nazisterne. _START_SECTION_ Harvard _START_PARAGRAPH_ I 1938 var Terzaghi igen gæstelektor ved Harvard, og i december samme år blev han konsulent ved byggeriet af Chicagos undergrundsbane. Han besluttede nu at flytte permanent til USA, og her boede han med kone og børn resten af sit liv, i et hus de fik bygget ned til Mystic Lake i Winchester, Massachusetts. I en række år underviste han i forårssemestret på Harvard i de to fag ingeniørgeologi og anvendt jordmekanik, en undervisning som også tiltrak studerende fra MIT, foruden udøvende ingeniører._NEWLINE_Som en del af sin undervisning af ingeniørstuderende brugte Terzaghi disse fire regler:_NEWLINE_ 1. Engineering is a noble sport which calls for good sportsmanship. Occasional blundering is part of the game. Let it be your ambition to be the first one to discover and announce your blunders. If somebody else gets ahead of you, take it with a smile and thank him for his interest. Once you begin to feel tempted to deny your blunders in the face of reasonable evidence you have ceased to be a good sport. You are already a crank or a grouch._NEWLINE_2. The worst habit you can possibly acquire is to become uncritical towards your own concepts and at the same time sceptical towards those of others. Once you arrive at that state you are in the grip of senility, regardless of your age._NEWLINE_3. When you commit one of your ideas to print, emphasize every controversial aspect of your thesis which you can perceive. Thus you win the respect of your readers and are kept aware of the possibilities for further improvements. A departure from this rule is the safest way to wreck your reputation and to paralyze your mental activities._NEWLINE_4. Very few people are either so dumb or so dishonest that you could not learn anything from them._NEWLINE_(1. Ingeniørvidenskab er en ædel sport som kræver sportsånd. En brøler indimellem er en del af spillet. Lad det være dit mål at være den første til at finde og påpege dine brølere. Hvis nogen kommer før dig, så tag det med et smil og tak ham for hans interesse. Når først du føler dig fristet til at benægte dine brølere, stillet over for fornuftige argumenter, viser du ikke længere sportsånd. Så er du allerede blevet til en gnaven, sur stodder._NEWLINE_2. Den værste uvane du kan få er at være ukritisk over for dine egne opfattelser og samtidig skeptisk over for andres. Når du når dertil, er du blevet senil, uanset din alder._NEWLINE_3. Når du sætter dine ideer på tryk, så understreg ethvert omstridt aspekt i din afhandling, du kan komme i tanke om. Dermed vinder du dine læseres respekt og bliver klar over mulighederne for yderligere forbedringer. At afvige fra denne regel er den sikreste vej til at ødelægge dit omdømme og lamme din evne til at tænke._NEWLINE_4. Kun meget få mennesker er enten så dumme eller uærlige, at du intet kan lære af dem.) _START_SECTION_ ICSMFE - den internationale geoteknikerkongres _START_PARAGRAPH_ I juni 1936 stod Terzaghi på Harvard i spidsen for den første internationale kongres for jordmekanik og fundering, International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, som hans kollega Arthur Casagrande havde organiseret. Terzaghi havde betænkeligheder ved at afvikle en konference inden for en videnskab, som stadig var i sin vorden, men konferencen blev en succes, med 206 deltagere. Efter konferencen stiftedes den internationale geoteknikerforening ISSMFE, og Terzaghi var dens formand 1936-57. Anden Verdenskrig betød, at den næste konference først afholdtes i 1948, i Rotterdam og nu med 596 deltagere. Siden den tredje konference i 1953 i Zürich er konferencen afholdt hvert fjerde år. _START_SECTION_ Videnskabelige discipliner _START_PARAGRAPH_ Terzaghis videnskabelige landvindinger blev især muliggjort af det forhold, at han det meste af sin karriere arbejdede i grænseområdet mellem to discipliner, som han begge beherskede, nemlig geologi og fysik, nærmere bestemt ingeniørgeologi og jordmekanik. Dette grænseområde opdyrkede han, til stor gavn for både geoteknik og bygge- og anlægsvirksomhed. Selve det at have opdaget, at der her var et grænseområde med store muligheder er måske en af hans største bedrifter. _START_SECTION_ Ingeniørgeologi _START_PARAGRAPH_ Som noget forholdsvis nyt i tiden omkring Første Verdenskrig mente Terzaghi, at det ville optimere gennemførelsen af byggeprojekter (både store og små), hvis man angreb projektet fra såvel den ingeniørgeologiske som jordmekaniske vinkel. Opstilling af en geologisk model for byggefeltet var for Terzaghi en nødvendig forudsætning for at kunne udføre pålidelige geotekniske beregninger af, hvordan konstruktionen og den underliggende jord ville reagere på hinanden. Blandt de berørte ingeniører og geologer fordrede det at arbejde i grænseområdet mellem geologi og fysik imidlertid et gensidigt kendskab til hinandens discipliner, som man op gennem det 20. århundrede brugte flere årtier på at opbygge. Sammen med kolleger udgav Terzaghi i 1929 en lærebog i ingeniørgeologi, hvor forfatterne i forordet herom skriver: _NEWLINE_ _NEWLINE_Immer mehr setzt sich der Gedanke durch, dass fast alle Eingriffe in die Erdhaut ein gründliches geologisches Vorstudium verlangen, da mangels eines solchen grosse, oft nicht gutzumachende Fehler entstehen. Es gab eine Zeit – dieselbe liegt nicht weit zurück – wo Geologe und Ingenieur einer des anderen entraten zu können glaubte. Der Grund hiefür lag vor allem in dem Umstand, dass der eine der Wissenschaft des anderen vollständig fremd gegenüberstand, ohne dass eine Verständigungsbrücke sie näher brachte._NEWLINE_Es muss daher als ein grosser Fortschritt bezeichnet werden, dass technisch vorgebildete Forscher sich der Geologie zuwandten, welche wiederum eine grössere Zahl von Geologen für die Fragen der Technik zu interessieren verstanden, so dass nun diese Grenzgebiete gründlicher beackert wurden; erst hiedurch wurde die Möglichkeit der gegenseitigen Verständigung geschaffen und die Auswertung geologischer Ratschläge in die Wege geleitet._NEWLINE_(Den tanke trænger sig mere og mere på, at så at sige alle indgreb i jordoverfladen fordrer et grundigt geologisk forstudie, idet manglen på samme ofte fører til store, uoprettelige fejl. Der var engang – for ikke så længe siden – hvor geolog og ingeniør mente at kunne undvære hinanden. Grunden hertil lå især i den omstændighed, at de begge stod fuldstændig fremmede overfor hinandens videnskab, uden nogen forståelsesbro til at bringe dem nærmere._NEWLINE_Det må derfor betegnes som et stort fremskridt, at teknisk uddannede forskere kastede sig over geologien, som på sin side forstod at gøre flere geologer interesserede i tekniske spørgsmål, hvorved dette grænseområde blev grundigere opdyrket; først hermed opstod muligheden for gensidig forståelse, som banede vej for nyttiggørelsen af geologisk rådgivning.)_NEWLINE_Terzaghi nåede i løbet af sin karriere at beskæftige sig med mange forskellige ingeniørgeologiske problemstillinger, fx i begyndelsen af 1920-erne i Istanbul, hvor han rådgav en fabriksejer mht sætningsskader på et kranspor langs havnen. Kransporet var funderet på pæle i forholdsvis bløde lerlag, som Terzaghi dog ikke mente udelukkende kunne være skyld i sætningerne. Han foretog derfor selv en inspektion af pælene som viste, at de på stykket over lavvandsniveau var fuldstændig ødelagte af pæleorm og derfor havde mistet deres bæreevne. Under en rejse i 1928 for United Fruit Company til Honduras viste Terzaghi ved laboratorieforsøg på intaktprøver, at jordbundens permeabilitet falder dramatisk, når skov ryddes og erstattes med frugtplantager. Dette forklarede hvorfor man ofte måtte opgive frugtdyrkningen efter få år. I midten af 1940-erne begyndte Terzaghi undersøgelser for olieselskaber af den indsynkning af overfladen over oliefelter, som ofte følger af olieindvinding._NEWLINE_Bestræbelserne på at bygge bro mellem ingeniørgeologi og jordmekanik optog Terzaghi hele hans liv, og han berører det i forordet til den lærebog, han i 1948 skrev sammen med Ralph Peck, hvor de ser tilbage på den jordmekaniske forsknings udvikling:_NEWLINE_ _NEWLINE_Unfortunately, the research activities in soil mechanics had one undesirable psychological effect. They diverted the attention of many investigators and teachers from the manifold limitations imposed by nature on the application of mathematics to problems in earthwork engineering. As a consequence, more and more emphasis has been placed on refinements in sampling and testing and on those very few problems that can be solved with accuracy. Yet, accurate solutions can be obtained only if the soil strata are practically homogenous and continuous in horizontal directions. Furthermore, since the investigations leading to accurate solutions involve highly specialized methods of sampling and testing, they are justified only in exceptional cases. On the overwhelming majority of jobs no more than an approximate forecast is needed, and if such a forecast cannot be made by simple means it cannot be made at all. If it is not possible to make an approximate forecast, the behavior of the soil must be observed during construction, and the design may subsequently have to be modified in accordance with the findings. These facts cannot be ignored without defying the purpose of soil mechanics. They govern the treatment of the subject in this book._NEWLINE_(Uheldigvis har den omfattende jordmekaniske forskning haft en uønsket mental virkning. Den har nemlig fjernet mange forskeres og underviseres opmærksomhed fra de mange begrænsninger, som naturen sætter for anvendelsen af matematisk beskrivelse af geotekniske problemer. Følgelig lægges der stor vægt på at raffinere både prøvetagning og forsøgskørsel på de meget få problemstillinger som har præcise løsninger. Præcise løsninger gælder imidlertid kun hvis såvel jordlagenes sammensætning som tykkelse i vandret retning er praktisk talt ensartede. Da desuden undersøgelser med præcise løsninger forudsætter specialiseret prøvetagning og forsøgskørsel, kan de sjældent retfærdiggøres. I langt de fleste projekter kan man nøjes med en omtrentlig forudsigelse af jordens egenskaber, og hvis en sådan forudsigelse ikke kan laves med simple midler, kan den slet ikke laves. Er det umuligt at lave en omtrentlig forudsigelse, må jordens opførsel studeres under byggeriet, og byggeriets udformning eventuelt ændres på baggrund af de trufne forhold. Undlader man at tage hensyn til disse kendsgerninger, trodser man jordmekanikkens formål. Disse kendsgerninger styrer denne bogs behandling af emnet.) _START_SECTION_ Jordmekanik og geoteknik _START_PARAGRAPH_ Som geoteknisk konsulent på store byggeprojekter besøgte Terzaghi en lang række lokaliteter over det meste af verden. Han blev en meget benyttet konsulent, især ved dæmningsbyggerier:_NEWLINE_I årene 1930-35 dæmningen over Swir-floden øst for St. Petersborg i den daværende Sovjetunion. Terzaghi deltog i projekteringen af denne kombinerede beton- og jorddæmning, ved bla at lade dæmningen hvile på et drænende sandlag. Da reservoiret bag dæmningen blev fyldt for første gang i marts 1935, kollapsede jorddæmningen imidlertid, åbenbart fordi sandlaget ikke var blevet forskriftsmæssigt komprimeret, men blot hældt løst ud. Reservoiret var dækket af tyk is, og Terzaghi foreslog nu at man komprimerede sandet ved gennem huller boret i isen at bearbejde det med lange stænger, en teknik han havde læst om i en artikel fra 1880-erne af G.H. Darwin. Operationen lykkedes og dæmningen blev reddet._NEWLINE_I 1938 Chingford-dæmningen nord for London i Storbritannien. Da Terzaghi ved et møde i Paris af en engelsk gæst fik forelagt tegninger af dæmningen, udspandt denne samtale sig:_NEWLINE_ Terzaghi: Hvor er dæmningen placeret?_NEWLINE_Gæst: Nord for London._NEWLINE_Terzaghi: Den dæmning må være projekteret af en fjende af den britiske nation, for den vil kollapse, og jeres parlament og Westminster Abbey kan blive skyllet ud i Themsen._NEWLINE_Gæst: Den er allerede kollapset._NEWLINE_Terzaghi: Hvilke instrukser gav din chef dig?_NEWLINE_Gæst: Vis ham tegningerne og se hvordan han reagerer. Hvis han er rolig, så tag din hat og gå. Hvis han ser bekymret ud, så få ham med herover på næste fly._NEWLINE_Dette projekt blev begyndelsen på et frugtbart samarbejde med britiske bygningsingeniører, hvor også den senere grundlægger af britisk jordmekanik Alec Skempton (1914-2001) deltog som ung ingeniør. Som tak for sin indsats blev Terzaghi i 1939 inviteret til at holde forelæsningen James Forrest Lecture, som den anden ikke-brite siden forelæsningen var blevet indstiftet i 1890._NEWLINE_I årene 1954-59 var Terzaghi rådgiver ved bygningen af den nye Aswan-dæmning over Nilen i Egypten, men han var ikke med hele vejen, idet han trak sig efter uoverensstemmelser med de russiske rådgivere, som styrede projektet._NEWLINE_I British Columbia i det vestlige Canada fandt Terzaghi sig et nærmest ideelt arbejdsområde med teknisk udfordrende dæmningsprojekter, bla pga de komplicerede geologiske forhold, beliggende i et bjergrigt landskab, som tiltalte ham meget. _START_SECTION_ Publikationer _START_PARAGRAPH_ Gennem sine mange år som forsker, underviser og rådgivende ingeniør forfattede Terzaghi en meget omfattende mængde af rapporter, artikler, kommentarer, taler m.m. Nedenstående liste er en let redigeret gengivelse af Grini og Rollums kronologiske liste over Terzaghis videnskabelige publikationer. Tallene i parentes stammer fra denne liste._NEWLINE_1907_NEWLINE__NEWLINE_(2) Geologie der Umgebung von Flamberg im Sausal. Naturwissenschaftlichen Vereines fur Steiermark. Mitteilungen, pp. 131–146._NEWLINE__NEWLINE_1908_NEWLINE__NEWLINE_(3) Bau der ersten österreichischen Glanzstoff-Fabrik in St. Polten. Beton und Eisen, Vol. 7, No. 4, pp. 98–100._NEWLINE__NEWLINE_(4) Bestimmung des Druckes auf die Wand eines Silotrichters. Zuschriften an die chriftleitung. Beton and Eisen, Vol. 7, No. 8, 14, pp. 326–327, 350._NEWLINE__NEWLINE_(5) Silo der Gipswerke in Egeres, Siebenburgen. Beton and Eisen, Vol. 7, No. 3, pp. 57–59._NEWLINE__NEWLINE_1911_NEWLINE__NEWLINE_(6) Bemerkungen zur Tektonik der Umgebung von Buccari. Foldtani kozlony (Ungarische geologische Gesellschaft. Zeitschrift, Geologische Mitteilungen), Vol. 41, pp. 684–695._NEWLINE__NEWLINE_1912_NEWLINE__NEWLINE_(7) Der Dammbruch am Mississippi. Die Umschau, Vol. 16, No. 35, pp. 735–738. 2-6_NEWLINE_1914_NEWLINE__NEWLINE_(10) Der Eisenbeton beim Bau der staatlichen Bewasserungsanlagen im westlichen Nordamerika. Armierter Beton, Vol. 7, pp. 377–386._NEWLINE__NEWLINE_(11) Der Eisenbeton beim Bau der Wasserleitung von Los Angeles. Armierter Beton, Vol. 7, pp. 255–261. 2-7 _NEWLINE__NEWLINE_1915_NEWLINE__NEWLINE_(12) Verwendung von Sandzement and die Bestimmung der Betonmischung auf Nordamerikanischen Baustellen. Armierter Beton, Vol. 8, pp. 11–15._NEWLINE__NEWLINE_1917_NEWLINE__NEWLINE_(14) Die Unzulanglichkeit veröffentlichter Baubeschreibungen. Österreichischer Ingenieur-and ArchitektenVerein. Zeitschrift, Vol. 69, No. 21, pp. 325–328._NEWLINE__NEWLINE_1918_NEWLINE__NEWLINE_(15) Das technische Unterrichtswesen in der Türkei. Österreichische Monatsschrift fur den Orient, Nos. 1-3, pp. 34–59._NEWLINE__NEWLINE_1920_NEWLINE__NEWLINE_(17) New facts about surface friction. Physical Review, Vol. 16, No. 1, pp. 54–61._NEWLINE__NEWLINE_(18) Old earth-pressure theories and new test results. Engineering News-Record, Vol. 85, No. 14, pp. 632–637. 1921._NEWLINE__NEWLINE_1921_NEWLINE__NEWLINE_(19) Foundation problems and laboratory research. Engineering News-Record, Vol. 87, No. 2, pp. 77–78._NEWLINE__NEWLINE_(20) Die physikalischen Grundlagen des technisch-geologischen Gutachtens. Österreichischer Ingenieur- und Architekten-Verein. Zeitschrift, Vol. 73, No. 36/37,pp. 237–241._NEWLINE__NEWLINE_1922_NEWLINE__NEWLINE_(22) Der Grundbruch an Stauwerken and seine Verhiltung. Die Wasserkraft, Vol. 17, No. 24, pp. 445–449._NEWLINE__NEWLINE_1923_NEWLINE__NEWLINE_(23) Die Berechnung der Durchlässigkeitsziffer des Tones aus dem Verlauf der hydrodynamischen Spannungserscheinungen. Akademie der Wissenschaften in Wien. Sitzungsberichte. Mathematisch-naturwissenschaftliche Klasse. Part 11 a, Vol. 132, No. 3/4, pp. 125–138._NEWLINE__NEWLINE_(24) Die Beziehungen zwischen Elastizitiit and Innendruck. Akademie der Wissenschaften in Wien. Sitzungsberichte. Mathematisch-naturwissenschaftliche Klasse. Part II a, Vol. 132, No. 3/4, pp. 105–124._NEWLINE__NEWLINE_(25) Discussion on: J. Feld, Lateral earth pressure; the accurate experimental determination of the lateral earth pressure, together with a resume of previous experiments. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 86, pp. 1525–1543._NEWLINE_1924_NEWLINE__NEWLINE_(26) Die Theorie der hydrodynamischen Spannungserscheinungen und ihr erdbautechnisches Anwendungsgebiet. International Congress for Applied Mechanics, 1. Delft. Proceedings, pp. 288–294._NEWLINE__NEWLINE_(27) Versuche über die Viskosität des Wassers in sehr engen Durchgangsquerschnitten. Zeitschrift fur angewandte Mathematik und Mechanik, Vol. 4, pp. 107–113. Physikalische Berichte, Vol. 6, 1925, pp. 1353– 1354._NEWLINE__NEWLINE_1925_NEWLINE__NEWLINE_(28) Erdbaumechanik auf bodenphysikalischer Grundlage. Vienna, Deuticke. 399 pp._NEWLINE__NEWLINE_(29) Modern conceptions concerning foundation engineering. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 12, No. 10, pp. 397–439. Boston Society of Civil Engineers. Contributions to soil mechanics 1925-1940. Boston 1940, pp. 1–43. (Clemens Herschel Prize)_NEWLINE__NEWLINE_(30) Principles of soil mechanics. Engineering News-Record, Vol. 95, Nos. 19-23, 25-27, pp. 742–746, 796-800, 832-836, 874-878, 912-915, 987-990, 1026-1029, 1064-1068. Også udgivet som bog hos McGraw-Hill, 1926, 98 pp._NEWLINE__NEWLINE_(31) Zur Characteristik der Bausande. Österreichischer Ingenieur- und Architekten-Verein. Zeitschrift, Vol. 77, No. 33/34, pp. 292–294._NEWLINE__NEWLINE_1926_NEWLINE__NEWLINE_(32) The mechanics of adsorption and of the swelling of gels. In National Symposium on Colloid Chemistry, 4. Cambridge, Mass. Colloid symposium monograph. New York, Chemical Catalog Co., Inc., pp. 58–78._NEWLINE__NEWLINE_(33) Paper on the methods and possibilities of road-soil investigations. Highway Research Board, Washington, D. C. Proceedings, Vol. 6, pp. 394–408. Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, Mass. Publication, Vol. 63, No. 32, 1927._NEWLINE__NEWLINE_(34) Simplified soil tests for subgrades and their physical significance. Public Roads, Vol. 7, No. 8, pp. 153–162, 170. Massachusetts Institute of Technology. Department of Civil and Sanitary Engineering. Serial 2._NEWLINE__NEWLINE_1927_NEWLINE__NEWLINE_(35) Concrete roads - a problem in foundation engineering. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 14, No. 5, pp. 265–282. Massachusetts Institute of Technology, Cambridge, Mass. Publication, Vol. 63, No. 7. Boston Society of Civil Engineers. Contributions to soil mechanics 1925-1940. Boston 1940, pp. 45–62. (Fitzgerald Medal)_NEWLINE_(36) Determination of consistency of soils by means of penetration tests. Public Roads, Vol. 7, No. 12, pp. 240–247. Massachusetts Institute of Technology. Department of Civil and Sanitary Engineering. Serial, 7._NEWLINE__NEWLINE_(37) Dirt experts discuss subgrade problems. Roads and Streets, Vol. 67, pp. 384– 388._NEWLINE__NEWLINE_(38) The first international soil congress and its message to the highway engineer. Public Roads, Vol. 8, No. 5, pp. 89–94._NEWLINE__NEWLINE_(39) Principles of final soil classification. Public Roads, Vol. 8, No. 3, pp. 41–53. Massachusetts Institute of Tecbnology. Department of Civil and Sanitary Engineering. Serial, 6._NEWLINE__NEWLINE_(40) The science of foundations-its present and future. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 53, pp. 2263–2294, Vol. 55, 1929, pp. 83–97. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 93, 1929, pp. 270–405. (Norman Medal)._NEWLINE__NEWLINE_(41) Wellpoint method for handling excavation of foundation pit at new sewage pumping station, Lynn, Mass. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 14, No. 7, pp. 389–397. Boston Society of Civil Engineers. Contributions to soil mechanics 1925-1940. Boston 1940, pp. 63–71._NEWLINE__NEWLINE_1928_NEWLINE__NEWLINE_(42) Bearing capacity of soil; a restatement of the basis for rules as to bearing capacity of cohesionless and cohesive materials. Engineering News-Record, Vol. 100, No. 16, pp. 629–630._NEWLINE__NEWLINE_(43) Discussion on: J. Hinds, Upward pressures under dams; experiments by the United States Bureau of Reclamation. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 54, No. 6, pp. 1953–1957. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 93, 1929, pp. 1559– 1563._NEWLINE__NEWLINE_(45) Discussion on: A. C. Rose, Foundations and drainage of highways. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 54, No. 6, pp. 1909–1912. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 94, 1930, pp. 87–90._NEWLINE__NEWLINE_(46) Landslides in Central America. The Technology Review, Vol. 31, No. 1, pp. 12– 16._NEWLINE__NEWLINE_(47) Present status of subgrade soil testing. By C. A. Hogentogler, and A. M. Wintermyer. Public Roads, Vol. 9, No. 1, pp. 1–8, 24. Roads and Road Construction, Vol. 8, No. 95, 1930, pp. 398–403._NEWLINE__NEWLINE_(49) Soil classification for foundation purposes. International Soil Congress, 1. Washington, D. C. Proceedings._NEWLINE__NEWLINE_(50) Soil study, frost action and colloids. Engineering News-Record, Vol. 100, No. 18, p. 708._NEWLINE__NEWLINE_(51) Zuschrift zum Aufsatz: O. Stern, Moderne Betongrundbautechnik. Der Bauingenieur, Vol. 9, No. 41, p. 745. 1929._NEWLINE__NEWLINE_1929_NEWLINE__NEWLINE_(52) Compressibility and elasticity of artesian aquifers. Economic Geology, Vol. 24, No. 2, pp. 211–213._NEWLINE__NEWLINE_(53) Effect of minor geologic details on the safety of dams. American Institute of Mining and Metallurgical Engineers. Technical Publication, 215, pp. 31–44._NEWLINE__NEWLINE_(54) Ingenieurgeologie. By K. A. Redlich, K. Terzaghi and R. Kampe. Vienna, Springer. 708 pp._NEWLINE__NEWLINE_(55) Interrelationship of load, road and subgrade. By C. A. Hogentogler and K. Terzaghi. Public Roads, Vol. 10, pp. 3764._NEWLINE__NEWLINE_(56) The mechanics of, shear failures on clay slopes and the creep of retaining walls. Public Roads, Vol. 10, No. 10, pp. 177–192._NEWLINE__NEWLINE_(57) The origin of artesian pressure. Economic Geology, Vol. 24, No. 1, pp. 94–99._NEWLINE__NEWLINE_(58) Settlement of buildings due to progressive consolidation of individual strata. Journal of Mathematics and Physics, Vol. 8, No. 4, pp. 266–292. Massachusetts Institute of Technology. Department of Civil and Sanitary Engineering. Serial, 17, 1930._NEWLINE__NEWLINE_(59) Soil studies for the Granville Dam at Westfield, Mass. New England Water Works Association. Journal, Vol. 43, No. 2, pp. 191–223._NEWLINE__NEWLINE_1930_NEWLINE__NEWLINE_(60) Earth pressure. (Report on Dr. Terzaghi's tests at M.I.T.) Engineering, Vol. 129, Nos. 3359, 3361, pp. 689–690, 753-754._NEWLINE__NEWLINE_(61) Festigkeitslehre plastischer Boden. Centralblatt der Bauverwaltung, Vol. 50, p. 739._NEWLINE__NEWLINE_(62) Load, road and subgrade. By C. A. Hogentogler and K. Terzaghi. Good Roads, Vol. 73, No. 8, pp. 298–299, 305-306._NEWLINE__NEWLINE_(63) Sickerverluste aus Kanalen. Die Wasserwirtschaft, Vol. 23, No. 18/19, pp. 318– 330 Supporting power of pile foundations [translation], June 23, 1930._NEWLINE__NEWLINE_1931_NEWLINE__NEWLINE_(66) Earth slips and subsidences from underground erosion. Engineering News- Record, Vol. 107, No. 3, pp. 90–92._NEWLINE__NEWLINE_(67) Festigkeitseigenschaften der Schüttungen, Sedimente and Gele. In Handbuch der physikalischen und technischen Mechanik. By F.Auerbach and W. Hort. Leipzig, Barth. Vol. 4, Part 2, pp. 513–578._NEWLINE__NEWLINE_(68) The influence of elasticity and permeability on the swelling of two phase systems. Colloid Chemistry, Vol. 3, pp. 65–88._NEWLINE__NEWLINE_(69) Promotion von Prof. Ing. Dr. Philipp Forchheimer zum Ehrendoktor der technischen Wissenschaften. Osterreichischer Ingenieur-and Architekten-Verein. Zeitschrift, No. 1/2, pp. 3–5._NEWLINE__NEWLINE_(70) Settlement analysis-the backbone of foundation research. World Engineering Congress, Tokyo 1929. Proceedings, Vol. 8, pp. 1–23._NEWLINE__NEWLINE_(71) The static rigidity of plastic clays. Journal of Rheology, Vol. 2, No. 3, pp. 253– 262._NEWLINE_1932_NEWLINE__NEWLINE_(73) Bodenpressung und Bettungsziffer. Österreichische Bauzeitung, No. 25, pp. 293–305. In Festschrift zum 25-jahrigen Bestand des Österreichischen Betonvereines. 12 pp._NEWLINE__NEWLINE_(74) (Forchheimer, Philipp) Zum 80. Geburtstage. Forschungen and Fortschritte, Vol. 8, No. 22, p. 288._NEWLINE__NEWLINE_(75) Probleme der Staudammfundierung. Forschungen and Fortschritte, Vol. 8, p. 322._NEWLINE__NEWLINE_(76) Record earth-pressure testing machine. Engineering News-Record, Vol. 109, No. 13, pp. 365–369._NEWLINE__NEWLINE_(77) Soil-loading test practice in Europe. Engineering News-Record, Vol. 109, No. 6, pp. 158–159._NEWLINE__NEWLINE_(78) Tragfähigkeit der Flachgrundungen. International Association for Bridge and Structural Engineering. Congress, 1. Paris. Preliminary publication, pp. 659– 683, final publication, 1933, pp. 596–605. 3-2_NEWLINE_1933_NEWLINE__NEWLINE_(79) Auftrieb and Kapillardruck an betonierten Talsperren. Die Wasserwirtschaft, Vol. 26, pp. 397–399. International Congress on Large Dams, 1. Stockholm. Proceedings, Vol. 5, pp. 5–16._NEWLINE__NEWLINE_(80) Discussion on: Progress Report of Special Committee. Earths and foundations. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 59, No. 8, pp. 1363–1372._NEWLINE__NEWLINE_(82) Die Oedometer-Beobachtung als Hilfsmittel zur Erforschung der Gelstruktur. Kolloid-Zeitschrift, Vol. 65, No. 2, pp. 129–148._NEWLINE__NEWLINE_(83) Die Prüfung von Baumaterialen fur gewalzte Erddamme. Die Wasserwirtsehaft, Vol. 26, pp. 408–412, 438-433. International Congress on Large Dams, 1. Stockholm. Proceedings, Vol. 3, pp. 69–103._NEWLINE__NEWLINE_(84) Untersuchung der Eigenschaften von Boden hinsichtlich ihrer Eignung zur Herstellung von Erddammen. International Congress on Large Dams, 1. Stockholm. Proceedings, Vol. 3, pp. 309–332._NEWLINE__NEWLINE_(85) Verbessertes Verfahren zur Setzungsbeobachtung. Die Bautechnik, Vol. 11, No. 41, pp. 579–582._NEWLINE__NEWLINE_(86) Verfahren zur Messung der Bewegungen betonierter Talsperren. Die Wasserwirtschaft, Vol. 26, p. 437. International Congress on Large Dams, 1. Stockholm. Proceedings, Vol. 2, pp. 311–319. 3-3_NEWLINE_1934_NEWLINE__NEWLINE_(87) Beanspruchung von Gewichtstaumauern durch das stromende Sickerwasser. Die Bautechnik, Vol. 12, No. 29, pp. 379–382._NEWLINE__NEWLINE_(88) Bestimmung der maximalen Flachenporösität des Betons. Der Bauingenieur, Vol. 15, p. 413._NEWLINE__NEWLINE_(89) Bodenuntersuchungen fur Strassenbauzwecke. Der Bauingenieur, Vol. 15, No. 15/16, pp. 143–147._NEWLINE__NEWLINE_(90) Discussion on: H. de B. Parsons, Some soil pressure tests. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 60, pp. 552–556. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 100, 1935, pp. 35–39._NEWLINE__NEWLINE_(91) Large retaining-wall tests. I-V. Engineering News-Record, Vol. 112, No. 5, 8, 10, 13, 16, 23, pp. 136–140, 259-262, 316-318, 403-406, 503-508, 747._NEWLINE__NEWLINE_(92) Retaining-wall design for Fifteen-Mile Falls Dam. Engineering News-Record, Vol. 112, No. 20, pp. 632–636._NEWLINE__NEWLINE_(93) Side pressure on retaining walls. Engineering News-Record, Vol. 113, No. 2, p. 55._NEWLINE__NEWLINE_(94) Der Spannungszustand im Porenwasser trocknender Betonkörper. Der Bauingenieur, Vol. 15, No. 29/30, pp. 303–306._NEWLINE__NEWLINE_(95) Die Ursachen der Schiefstellung des Turmes von Pisa. Der Bauingenieur, Vol. 15, Nos. 1/2, 7/8, 11/12, pp. 1–4, 78, 112-113._NEWLINE__NEWLINE_(96) Verbesserte Schlauchwaage zur Setzungsbeobachtung. By K. Terzaghi and K. Langer. Die Bautechnik, Vol. 12, No. 23, pp. 291–292._NEWLINE__NEWLINE_(97) Die wirksame Flachenporositat des Betons. By K. Terzaghi and L. Rendulie. Österreichischer Ingenieur- und Architekten-Verein. Zeitschrift, Vol. 86, Nos. 1/2, 5-8, pp. 1–9, 30-32, 44-45._NEWLINE__NEWLINE_(98) Zur statischen Berechnung der Gewichtstaumauern. Die Bautechnik, Vol. 12, No. 45, pp. 589–592, Vol. 13, No. 4, 1935, p. 56._NEWLINE__NEWLINE_1935_NEWLINE__NEWLINE_(99) The actual factor of safety in foundations. The Structural Engineer, Vol. 13, new series, No. 3, pp. 126–160._NEWLINE__NEWLINE_(100) Discussion on: L. F. Harza, Uplift and seepage under dams on sand. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 61, pp. 115–122. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 100, pp. 1391–1395._NEWLINE__NEWLINE_(101) Discussion on: J. P. R. N. Stroyer, Earth pressure on flexible walls. Institution of Civil Engineers. Journal, Vol. 1, 1935/36, pp. 552–557._NEWLINE__NEWLINE_(102) Fünfzehn Jahre Baugrundforschung. Der Bauingenieur, Vol. 16, No. 3/4, pp. 25–31._NEWLINE__NEWLINE_(104) Die Setzung der Fundierungen and ihre Wirkung auf den Oberbau. De Ingenieur, Nos. 50, 51, pp. 239–258, 263-281._NEWLINE__NEWLINE_(105) Zum Aufsatz: O. K. Fröhlich, Druckverteilung in der Silozelle und im Baugrund. Beton and Eisen, Vol. 34, No. 1, pp. 18–19._NEWLINE__NEWLINE_1936_NEWLINE__NEWLINE_(107) Closing address. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 22–23._NEWLINE__NEWLINE_(108) Critical height and factor of safety of slopes against sliding. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 1, pp. 156–161._NEWLINE__NEWLINE_(109) Discussion on: Earth pressure against retaining walls, excavation sheeting, tunnel linings, etc. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 152–155._NEWLINE__NEWLINE_(112) Discussion on: Proposed new Boston building code. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 240–242._NEWLINE__NEWLINE_(113) Discussion on: Settlement of structures. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 79–87._NEWLINE__NEWLINE_(114) Discussion on: Settlement of structures in Shanghai, China. International Conference on Oil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 92–96._NEWLINE__NEWLINE_(115) Discussion on; The movements of the piers of the Mississippi River Bridge. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 96–98._NEWLINE__NEWLINE_(116) Discussion on: The movements within foundation pits during construction. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, p. 230._NEWLINE__NEWLINE_(117) Distribution of the lateral pressure of sand on the timbering of cuts. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 1, pp. 211–215._NEWLINE__NEWLINE_(118) Effect of the type of drainage of retaining walls on the earth pressure. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 1, pp. 215–218._NEWLINE__NEWLINE_(119) Failure of bridge piers due to scour. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 2, p. 264, Vol. 3, p. 238._NEWLINE__NEWLINE_(120) A fundamental fallacy in earth pressure computations. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 23, pp. 71–88. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. l, pp. 328–336. Boston Society of Civil Engineers. Contributions to soil mechanics 1925-1940. Boston 1940, pp. 277–294. Harvard soil mechanics series, 3. Abstract entitled: Arching in sands. Engineering News-Record, Vol. 116, No. 20, pp. 690–693._NEWLINE__NEWLINE_(121) My toughest foundation job. New England Construction, July, p. 16._NEWLINE__NEWLINE_(122) Relation between soil mechanics and foundation engineering; presidential address. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 3, pp. 13–18._NEWLINE__NEWLINE_(123) The shearing resistance of saturated soils and the angle between the planes of shear. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 1, pp. 54–56._NEWLINE__NEWLINE_(124) Simple tests determine hydrostatic uplift. Engineering News-Record, Vol. 116, No. 25, pp. 872–875. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 2, appendix, paper Z 20._NEWLINE__NEWLINE_(125) Stability of slopes of natural clay. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 1, pp. 161– 165._NEWLINE__NEWLINE_(126) Stress distribution in dry and in saturated sand above a yielding trap-door. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 1. Cambridge, Mass. Proceedings, Vol. 1, pp. 307–311._NEWLINE__NEWLINE_(127) Theorie der Setzung von Tonschichten; eine Einführung in die analytische Tonmechanik. By K. Terzaghi and O. K. Frohlich. Leipzig, Deuticke. 166 pp._NEWLINE__NEWLINE_1937_NEWLINE__NEWLINE_(129) Compte rendu de la conference faite par le 7. octobre 1937 aux Laboratoires du batiment et des travaux publics. Institut technique du batiment et des travaux publics. Annales, Vol. 3, No. 1, pp. 25–34._NEWLINE__NEWLINE_(130) Erdbaumechanik und Baupraxis; eine Klarstellung. By K. Terzaghi and O.K. Fröhlich. Leipzig, Deuticke. 33 pp._NEWLINE__NEWLINE_(131) Kjellman soil-testing machine. Engineering, Vol. 143, No. 3703, pp. 10–11._NEWLINE__NEWLINE_(132) Settlement of structures in Europe and methods of observations. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 63, pp. 1358–1374. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 103, 1938, pp. 1432– 1448._NEWLINE__NEWLINE_(133) Wie setzen sich unsere Bauwerke? Österreichischer Betonverein. Monatsnachrichten, Vol. 4, Februar, pp. 164–177._NEWLINE__NEWLINE_1938_NEWLINE__NEWLINE_(135) Einfluss des Porenwasserdruckes auf den Scherwiderstand der Tone. Deutsche Wasserwirtschaft, Vol. 33, pp. 201–205, 227-231._NEWLINE__NEWLINE_(138) Promotion von Exz. Dr. Ing. h. c. Dr. Herbert Hoover zum Ehrendoktor der Technischen Hochschule in Wien. Österreichischer Ingenieur- und Architekten-Verein. Zeitschrift, Vol. 90, No. 11/12, pp. 74–76._NEWLINE__NEWLINE_1939_NEWLINE__NEWLINE_(140) Effect of excavation on the settlement of buildings. Civil Engineering and Public Works Review, Vol. 34, pp. 370–371._NEWLINE__NEWLINE_(141) General wedge theory of earth pressure. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 65, pp. 13271339, 1511-1518. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 106, 1941, pp. 68–97. Harvard soil mechanics series, 15. (Norman Medal)_NEWLINE__NEWLINE_(142) Soil mechanics. Engineering, Vol. 147, No. 3826, pp. 566–569. Abridgement of No. 143._NEWLINE__NEWLINE_(143) Soil mechanics - a new chapter in engineering science. Institution of Civil Engineers. Journal, Vol. 12, No. 7, pp. 106–142. Harvard soil mechanics series, 6. Abstract in Engineer, Vol. 167, No. 4347, pp. 555–556._NEWLINE__NEWLINE_(144) Theorie du tassement des couches argileuses. By O. K. Frohlich. Paris, Dunod. 226 pp. For original text see: No. 127._NEWLINE__NEWLINE_1940_NEWLINE__NEWLINE_(145) Anchored bulkheads. Purdue Conference on Soil Mechanics and its Applications, Lafayette, Indiana. Proceedings, pp. 259–269. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Austin . Proceedings. 19 pp._NEWLINE__NEWLINE_(146) Discussion on: S. J. Needs, Boundary film investigations. American Society of Mechanical Engineers. Transactions, Vol. 62, No. 4, pp. 343–345._NEWLINE__NEWLINE_(147) Earth pressure of sand on walls. Purdue Conference on Soil Mechanics and its Applications, Lafayette, Indiana. Proceedings. pp. 240–269._NEWLINE__NEWLINE_(148) Limitations and objectives of course in soil mechanics. Purdue Conference on Soil Mechanics and its Applications, Lafayette, Indiana. Proceedings. pp. 1–9._NEWLINE__NEWLINE_(149) Sampling, testing and averaging. Purdue Conference on Soil Mechanics and its Applications, Lafayette, Indiana. Proceedings, pp. 151–160. Texas conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Austin. Proceedings. 21 pp._NEWLINE__NEWLINE_(150) Slides in nonhomogeneous or fissured deposits. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Austin. Proceedings. 4 pp._NEWLINE__NEWLINE_1941_NEWLINE__NEWLINE_(151) Design of pile foundations. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. Austin. Proceedings, Vol. 1. 7 pp._NEWLINE__NEWLINE_(152) The early antecedents of soil mechanics. Discussion on F. M. Baron, The study of earths - an American tradition. Civil Engineering, Vol. 11, No. 10, p. 614._NEWLINE__NEWLINE_(153) Settlement of pile foundations due to secondary compression. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. Austin. Proceedings, Vol. 1. 6 pp._NEWLINE__NEWLINE_(154) Undisturbed clay samples and undisturbed clays. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 28, No. 3, pp. 211–231. Boston Society of Civil Engineers. Contributions to soil mechanics 1941-1953. Boston 1953, pp. 45–65. Harvard soil mechanics series, 16._NEWLINE__NEWLINE_1942_NEWLINE__NEWLINE_(155) Discussion on: Progress report of the Committee on the Bearing Value of Pile Foundation. Pile-driving formulas. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 68, pp. 311–323. Harvard soil mechanics series, 17. _NEWLINE__NEWLINE_(156) Discussion on: A. W. Skempton. An investigation of the bearing capacity of a soft clay soil. Institution of Civil Engineers. Journal, Vol. 18, pp. 572–574. _NEWLINE__NEWLINE_(157) Liner-plate tunnels on the Chicago (Ill.) subway. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 68, No. 6, pp. 862–899. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 108, 1943, pp. 970– 1007, 1090-1097. Harvard soil mechanics series, 20._NEWLINE__NEWLINE_(158) Shield tunnels of the Chicago subway. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 29, pp. 163–210. Harvard soil mechanics series, 19. Boston Society of Civil Engineers. Contributions to soil mechanics 1941-1953. Boston 1953, pp. 67–121. (Clemens Herschel Prize)_NEWLINE__NEWLINE_(159) Soil moisture and capillary phenomena in soils. In National Research Council, Washington, D. C. Physics of the earth series. Volume on hydrology. New York, McGraw-Hill, pp. 331–363._NEWLINE__NEWLINE_1943_NEWLINE__NEWLINE_(160) Correspondence on: L. F. Cooling and H. Q. Golder, The analysis of the failure of an earthdam during construction. Institution of Civil Engineers . Journal, Vol. 20, pp. 298–300._NEWLINE__NEWLINE_(161) Correspondence on: G. L, Groves, Tunnel lining. Institution of Civil Engineers. Journal, Vol. 20, pp. 359–361._NEWLINE__NEWLINE_(162) Discussion on: A. Casagrande and R. E. Fadum, Application of soil mechanics in designing building foundations. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 69, pp. 932–941. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 109, 1944, pp. 427–435. _NEWLINE__NEWLINE_(163) Discussion on: K. E. Fields and W. L. Wells, Pendleton Levee failure. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 69, pp. 949–954. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 109, 1944, pp. 1416–1421._NEWLINE__NEWLINE_(164) Discussion on: P. C. Rutledge, Relation of undisturbed sampling to laboratory testing. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 69, pp. 985–990. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 109, 1944, pp. 1196– 1201._NEWLINE__NEWLINE_(165) Estabilidad y falla de presas de tierre cimentados sobre sapas de arcilla. Irrigacion en Mexico, Vol. 24, No. 4, pp. 175–181._NEWLINE__NEWLINE_(166) Measurement of pore-water pressure in silt and clay. Civil Engineering, Vol. 13, No. 1, pp. 33–36._NEWLINE__NEWLINE_(167) Measurement of the porewater pressure in a consolidating clay stratum. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 6. Austin. Proceedings. 41 pp._NEWLINE__NEWLINE_(168) Recording results of field tests on soils. Civil Engineering, Vol. 13, pp. 585–587._NEWLINE__NEWLINE_(169) Stability of fills above horizontal clay strata. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 6. Austin. Proceedings. 16 pp._NEWLINE__NEWLINE_(170) Theoretical soil mechanics. New York, Wiley. 510 pp._NEWLINE_1944_NEWLINE__NEWLINE_(171) Discussion on: M. T. Huntting, Geology in highway engineering. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 70, pp. 1122–1126. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 110, 1945, pp. 324–328._NEWLINE__NEWLINE_(172) Ends and means in soil mechanics. Engineering Journal, Vol. 27, No. 12, pp. 608–615. Harvard soil mechanics series, 24._NEWLINE__NEWLINE_(173) Stability and stiffness of cellular cofferdams. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 70, pp. 1015–1050, Vol. 71, 1945, pp. 980–995. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 110, 1945, pp. 1083– 1202. Harvard soil mechanics series, 26. (Norman Medal)_NEWLINE__NEWLINE_1945_NEWLINE__NEWLINE_(174) Discussion on: A. W. Skempton, A slip in the west bank of the Eau Brink Cut. Institution of Civil Engineers Journal, Vol. 24, pp. 540–541._NEWLINE__NEWLINE_(175) Drainage of clay strata by filter wells. Civil Engineering, Vol. 15, No. 10, pp. 463–464._NEWLINE__NEWLINE_(177) Professor Peck receives award. Illinois Technograph, February, pp. 20, 28._NEWLINE__NEWLINE_(178) Shipways with cellular walls on a marl foundation. By M. M. Fitz Hugh, J. S. Miller and K. Terzaghi. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 71, pp. 1327–1353. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 112, 1947, pp. 298–324. Harvard Soil mechanics series, 32._NEWLINE__NEWLINE_(179) Stress conditions for the failure of saturated concrete and rock. American Society for Testing Materials. Proceedings, Vol. 45, pp. 777–801. Harvard soil mechanics series, 27._NEWLINE__NEWLINE_1946_NEWLINE__NEWLINE_(180) Discussion on: R. Glossop and A. W. Skempton, Particle size in silts and sands. Institution of Civil Engineers. Journal, Vol. 26, pp. 572–574._NEWLINE__NEWLINE_(181) Discussion on: G. Wilson, Some applications of soil test results to the design of simple foundations. Surveyor, Vol. 105, No. 2854, pp. 767–768._NEWLINE__NEWLINE_(182) Rock defects and loads on tunnel supports. In R. V. Proctor and T.L. White. Rock Tunnelling with Steel Supports. Youngstown, Ohio, Commercial Shearing and Stamping Co., Section 1, pp. 17–99. Harvard soil mechanics series, 25. Discussion on: S.E. Hollingworth, J.H. Taylor, G.A. Kellaway, Large scale superficial structures in the Northampton ironstone field. The Quarterly Journal of the Geological Society of London. Vol. 52, pp. 203–209._NEWLINE__NEWLINE_1947_NEWLINE__NEWLINE_(183) Recent trends in subsoil exploration. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 7. Austin. Proceedings. 15 pp._NEWLINE__NEWLINE_(184) Shear characteristics of quicksand and soft clay. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 7. Austin. Proceedings. 10 pp._NEWLINE__NEWLINE_1948_NEWLINE__NEWLINE_(185) Address at the opening session, Tuesday, June 22, 1948 in the City Theater, Rotterdam; opening address. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, pp. 11–14._NEWLINE__NEWLINE_(186) Addresses at the official closing of the Conference; address at the farewell dinner. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, p. 19._NEWLINE__NEWLINE_(187) Addresses at the official closing of the Conference; closing address. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, p. 17._NEWLINE__NEWLINE_(188) Closing discussion on: Earth pressure, stability and displacements of retaining constructions: International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, p. 111._NEWLINE__NEWLINE_(189) Closing discussion on: Foundation pressure and settlements of buildings on footings and rafts. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, p. 118._NEWLINE__NEWLINE_(190) Closing discussion on: Problems in road and runway construction. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, p. 141._NEWLINE__NEWLINE_(191) Closing discussion on: Theories, hypotheses, considerations of general character. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, pp. 74–75._NEWLINE__NEWLINE_(192) The most recent precautions to avoid the formation of pipings. International Congress on Large Dams, 3. Stockholm. Transactions, Vol. 2, question 10, general report, pp. 757–764; French text, pp. 765–772._NEWLINE__NEWLINE_(194) Soil mechanics in engineering practice. By Karl Terzaghi and R. B. Peck. New York, Wiley. 566 pp._NEWLINE__NEWLINE_(195) Suggestions for international collaboration, exchange of informations. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 2. Rotterdam. Proceedings, Vol. 6, p. 167. _NEWLINE__NEWLINE_1949_NEWLINE__NEWLINE_(196) Soil moisture. In Hydrology. Edited by O. E. Meinzer. New York, Dover, pp. 331–363._NEWLINE__NEWLINE_1950_NEWLINE__NEWLINE_(197) Geologic aspects of soft-ground tunneling. In Applied Sedimentation. Edited by Parker D. Trask. New York, Wiley, pp. 193–209._NEWLINE__NEWLINE_(198) Mechanism of landslides. Geological Society of America. Engineering geology. Berkley. Vol., November, pp. 83–123. Harvard soil mechanics series, 36. Instituto de pesquisastecnologicas, Sao Paulo. Separate, 467, 1953. 30 pp._NEWLINE__NEWLINE_1951_NEWLINE__NEWLINE_(200) Discussion on: W. R. Greathead, Soil as an engineering material at two major airports in South Africa. South African Institution of Civil Engineers. Transactions, Vol. 1, pp. 357–359._NEWLINE__NEWLINE_(201) Discussion on: J. E. Jennings, Foundation for buildings in the Orange Free State gold fields. South African Institute of Engineers. Journal, Vol. 49, pp. 226–228._NEWLINE__NEWLINE_(202) The influence of modern soil studies on the design and construction of foundations. Building Research Congress, London. Division 1, Part III, pp. 139–145. National Research Council, Canada. Associate Committee on Soil and Snow Mechanics. Technical memorandum, No. 25, 1952, pp. 139–145._NEWLINE__NEWLINE_(205) "Preface" to C. Mallet and J. Pacquant, Les barrages en terre. Paris, Eyrolles, pp. 1–2._NEWLINE__NEWLINE_(206) Soil studies and construction of foundations. Civil Engineering and Public Works Review, Vol. 46, No. 544, pp. 764–766._NEWLINE__NEWLINE_1952_NEWLINE__NEWLINE_(208) Correspondence on: P. W. Rowe, Anchored sheet-pile walls. Institution of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 1, Part 1, pp. 619–621. _NEWLINE__NEWLINE_(209) Permafrost. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 39, pp. 1–50. Harvard soil mechanics series 37. Boston Society of Civil Engineers. Contributions on soil mechanics 1941-1953. Boston 1953, pp. 319–368. (Fitzgerald Medal)_NEWLINE__NEWLINE_(210) Stresses in rock about cavities. By K. Terzaghi and F. E. Richart, Jr. Geotechnique, Vol. 3, No. 2, pp. 57–90. Harvard soil mechanics series, 41._NEWLINE__NEWLINE_1953_NEWLINE__NEWLINE_(211) Anchored bulkheads. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 79, Separate 262. 39 pp. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 119, 1954, pp. 1243– 1324. Harvard soil mechanics series, 49. (Norman Medal)_NEWLINE__NEWLINE_(212) Closing banquet at the Palace Hotel, Lausanne, 26th August 1953; closing speech. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, pp. 83–84._NEWLINE__NEWLINE_(213) Closing session, Palais de Rumine, Lausanne, 26th August 1953; address by K. Terzaghi. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, p. 82._NEWLINE__NEWLINE_(214) Discussion on: Earth pressure, retaining walls, tunnels and shafts in soils. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, pp. 205–206._NEWLINE__NEWLINE_(215) Discussion on: Foundation of buildings and dams, bearing capacity, settlement observations, regional subsidences. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, pp. 158–159._NEWLINE__NEWLINE_(216) Discussion on: Stability and deformations of slopes and earth dams, research on pore-pressure measurements, groundwater problems. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, pp. 217–218._NEWLINE__NEWLINE_(217) Fifty years of subsoil exploration. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, pp. 227–237. Harvard soil mechanics series, 47._NEWLINE__NEWLINE_(218) Lunch at the Villa d'Este, Cernobbio, Italy; address. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, p. 80._NEWLINE__NEWLINE_(219) Official banquet in the Kongresshaus; Zurich, 21st August 1953; speech by K. Terzaghi. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, pp. 78–79._NEWLINE__NEWLINE_(220) Opening session in the Kongresshaus, Zurich, 17th August 1953; address delivered by K. Terzagi. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 3. Zurich. Proceedings, Vol. 3, p. 76._NEWLINE__NEWLINE_(221) Origin and functions of soil mechanics. American Society of Civil Engineers. Centennial Transactions, pp. 666–696. Harvard soil mechanics series, 44._NEWLINE__NEWLINE_1954_NEWLINE__NEWLINE_(222) Discussion on: C. M. Duke, Field study of a sheet-pile bulkhead. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 80, Separate 379, pp. 19–26._NEWLINE__NEWLINE_1955_NEWLINE__NEWLINE_(225) Evaluation of coefficients of subgrade reaction. Geotechnique, Vol. 5, No. 4, pp. 297–326. Harvard soil mechanics series, 51._NEWLINE__NEWLINE_(226) Influence of geological factors in the engineering properties of sediments. Economic Geology, Fiftieth Anniversary Volume, pp. 557–618. Harvard soil mechanics series, 50._NEWLINE__NEWLINE_1956_NEWLINE__NEWLINE_(230) Discussion on: A. W. Skempton and D. H. MacDonald, Allowable settlements of buildings. Institution of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 5, Part III, No. 3, pp. 775–777._NEWLINE__NEWLINE_(231) Egypt’s Aswan High dam. Canadian Soil Mechanics Conference, 10. Ottawa. Proceedings. In National Research Council, Canada. Associate Committee on Soil and Snow Mechanics. Technical Memorandum, 46, pp. 47–51._NEWLINE__NEWLINE_(232) Varieties of submarine slope failures. Texas Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 8. Austin. Proceedings. 41 pp. Harvard soil mechanics series, 52. Teknisk ukeblad, Vol. 104, Nos. 43, 44, 1957, pp. 955–963, 985-992. Norwegian Geotechnical Institute. Publication 25, Part 1._NEWLINE__NEWLINE_1957_NEWLINE__NEWLINE_(233) Banquet at Grosvenor House, Park Lane, London, Wednesday, 21 August. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 62–63._NEWLINE__NEWLINE_(234) Closing session at the Institution of Civil Engineers, on Wednesday, 21 August 1957, at 10 A.M., with the President, Professor Karl Terzaghi, in the chair. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 59–60._NEWLINE__NEWLINE_(235) Discussion on: Earth dams, slopes and open excavations. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 263–265._NEWLINE__NEWLINE_(236) Discussion on: Earth pressure on structures and tunnels. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 246–247._NEWLINE__NEWLINE_(237) Discussion on: Foundations of structures. A: General subjects and foundations other than piled foundations. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 154–155._NEWLINE__NEWLINE_(238) Discussion on: Foundations of structures. Piling and piled foundations. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, p. 199._NEWLINE__NEWLINE_(239) Discussion on: Soil properties and their measurement. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, p. 98._NEWLINE__NEWLINE_(240) Discussion on: Techniques of field measurement and sampling. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 135–136._NEWLINE__NEWLINE_(242) Opening session at the Institution of Civil Engineers, Monday, 12 August, at 2.30 P.M.; address by K. Terzaghi. International Conference on Soil Mechanics and Foundation Engineering, 4. London. Proceedings, Vol. 3, pp. 55–58._NEWLINE__NEWLINE_(243) Stabilization of an ore pile by drainage. By and R. B. Peck. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 83, No. SM 1, paper 1144, 13 pp. Harvard soil mechanics series, 53._NEWLINE__NEWLINE_1958_NEWLINE__NEWLINE_(246) Consultants, clients and contractors. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 45, No. 1, pp. 1–15, No. 3, pp. 275–277. Harvard soil mechanics series, 54._NEWLINE__NEWLINE_(247) Design and performance of the Sasumua dam. Institution of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 9, April, pp. 369–394, Vol. 11, November, pp. 360–363. Harvard soil mechanics series, 55._NEWLINE__NEWLINE_(248) Design and performance of Vermilion dam, California. By Karl Terzaghi and T. M. Leps. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 84, No. SM 3, 30 pp. American Society of Civil Engineers. Transactions, Vol. 12'5, 1960. Harvard soil mechanics series, 58._NEWLINE__NEWLINE_(250) Landforms and subsurface drainage in the Gacka region in Yugoslavia. Annals of Geomorphology, Vol. 2, No. 1/2, pp. 76–100. Harvard soil mechanics series, 56._NEWLINE__NEWLINE_(251) Soil mechanics research in South Africa. South African Institution of Civil Engineers. Convention, Johannesburg, p. 3._NEWLINE__NEWLINE_1959_NEWLINE__NEWLINE_(252) Erdstaudamme und Bodenmechanik. Deutsche Gesellschaft für Erd- und Grundbau e.V. Lectures at the foundation conference in Hamburg, June 12 and 13, 1958. pp. 49–67._NEWLINE__NEWLINE_(253) Soil mechanics in action. Civil Engineering, Vol. 29, No. 2, pp. 69–70. _NEWLINE__NEWLINE_1960_NEWLINE__NEWLINE_(254) Discussion on: I. C. Steele and J. B. Cooke, Rockfill dams: Salt Springs and Lower Bear River concrete face dams. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 86, No. Pol, pp. 65–74._NEWLINE__NEWLINE_(255) Discussion on: J. B. Cooke, Rockfill dams: Wishon and Courtright concrete face dams. American Society of Civil Engineers. Proceedings, Vol. 86, No. Pol, pp. 89–92._NEWLINE__NEWLINE_(256) Storage dam founded on landslide debris. Boston Society of Civil Engineers. Journal, Vol. 47, pp. 64–94. Harvard soil mechanics series, 59._NEWLINE__NEWLINE_(261) To the participants of the Research Conference on Shear Strength of Cohesive Soils at the University of Colorado, June 1960. American Society of Civil Engineers. Res. Conf. Shear Strength of Cohesive Soils, pp. 1117–1119._NEWLINE__NEWLINE_1961_NEWLINE__NEWLINE_(262) Discussion on: Leonoff, C.E. and C.F. Ripley. Case history of a pre-loaded foundation. Proceedings Canadian Soil Mech. Conf., 15, pp. 211–212. National Research Council of Canada. Associate Committee on Soil and Snow Mechanics. Technical Memo, 73:186-199._NEWLINE__NEWLINE_(263) Discussion on: Skempton, A.W. Horizontal stresses in an over-consolidated Eocene clay. Proc. 5th Int. Conf. Soil Mech., Paris, 3:144-155._NEWLINE__NEWLINE_(264) Engineering geology on the job and in the classroom. J. Boston Soc. Civ. Engrs. 48:2:97-109._NEWLINE__NEWLINE_(265) Past and future of applied soil mechanics. J. Boston Soc. Civ. Engrs. 48: 2: 110- 139._NEWLINE__NEWLINE_1962_NEWLINE__NEWLINE_(266) Bedeutung und Ziele der Bodermechanik. VDI (Verein deutscher Ingenieure). Zeitschrift, 104: 30: 1535-1537._NEWLINE__NEWLINE_(267) Correspondence on: Casagrande, A. Control of Seepage through foundations and abutments of dams. Geotechnique, 12: 1: 67-71._NEWLINE__NEWLINE_(268) Dam foundation on sheeted granite. Geotechnique 12:3: 199-208. (Harvard soil mechanics series, 68)._NEWLINE__NEWLINE_(269) Discussion on: Ackerman, Adolph J. Atomic power: A failure in engineering responsibility. Proc. Amer. Soc. Civil Engrs, 88: 1: 41. Trans. Amer. Soc. Civil Engrs, 1963, 128: 5: 56-57._NEWLINE__NEWLINE_(272) Discussion on: Mathews, W.H. and F.P. Shepard. Sedimentation of Fraser River delta, British Columbia. Amer. Assoc. of Petroleum Geologists, 46:8:1438- 1443._NEWLINE__NEWLINE_(273) Does foundation technology really lag? Engineering News-Record, 168:7:58-59._NEWLINE__NEWLINE_(274) Measurement of stresses in rock. Geotechnique, 12:2: 105-124. (Harvard soil mechanics series, 67.)_NEWLINE__NEWLINE_(275) Stability of steep slopes on hard unweathered rock. Geotechnique,12:4:251-270. (Harvard soil mechanics series, 68)._NEWLINE__NEWLINE_1963_NEWLINE__NEWLINE_(277) Foreword, Canadian Geological Journal, 1:1:1._NEWLINE__NEWLINE_(278) Karl Terzaghi's last writings on soils. Engineering News-Record. 171:21:39-40._NEWLINE__NEWLINE_1964_NEWLINE__NEWLINE_(279) About life and living. Geotechnique. 14;1:51-56._NEWLINE__NEWLINE_(280) Mission dam: an earthen rockfill dam on a highly compressible foundation. Geotechnique. 14:1: 13-50. _START_SECTION_ Eftermæle _START_PARAGRAPH_ Terzaghigasse i Donaustadt i Wien blev i 1966 opkaldt efter Terzaghi._NEWLINE_Dæmningen Mission Dam i British Columbia i Canada blev i 1965 omdøbt til Karl Terzaghi Dam._NEWLINE_Den amerikanske ingeniørforening ASCE indstiftede i 1960 prisen Karl Terzaghi Award, som uddeles hvert andet år til en person som har bidraget på enestående vis inden for jordmekanik, geoteknik eller anlægsarbejder._NEWLINE_I 1963 udpegedes Ralph Peck til at holde den første Karl Terzaghi Lecture forelæsning, som er blevet holdt hvert år siden._NEWLINE_På Norges Geotekniske Institutt (NGI) i Oslo indrettedes i 1967 på initiativ af Laurits Bjerrum et bibliotek, hvor størstedelen af Terzaghis litterære produktion er tilgængelig.

5484420348681411667

Q4993054

_START_ARTICLE_ Karlis Neretnieks _START_PARAGRAPH_ Karlis Neretnieks (20. oktober 1949 i Mölndal i Sverige) er en svensk officer med lettisk baggrund fra kampvognsstyrkerne med rang af generalmajor._NEWLINE_Neretnieks gjorde tjeneste ved Södermanlands regemente (P 10) i Strängnäs, og var 1992–95 brigadchef for Gotlandsbrigaden (PB 18) i Visby, og 1995–97 chef for Försvarsmaktens internationella centrum (Swedint) i Almnäs. Han var derefter operationsleder ved Mellersta militärområdesstaben. I 1998 udnævntes han til rektor for Försvarshögskolan fra 1998 og forfremmedes til generalmajor. Han virkede som rektor til 2002. Neretnieks har siden 1989 været medlem af Kungliga Krigsvetenskapsakademien._NEWLINE_Karlis Neretnieks er siden den 16. oktober 2004 Kommandør af Trestjerneordenen. Neretnieks er medlem af Klubben af Lettiske Generaler.

13662006738486243896

Q113739

_START_ARTICLE_ Katsuobushi _START_PARAGRAPH_ Katsuobushi (鰹節) er tørret og røget bonito (en tunfiskeart) og essentiel for det japanske køkken. Den er en hovedbestanddel i den basale japanske suppe dashi. Til det formål bliver det træagtige produkt bearbejdet til tynde totter af en slags omvendt høvl (katsuobushi bako) og dernæst kogt kort tid i vand for at udvinde dashien. Katsuobushi-totter (削り節 kezuribushi) bruges også direkte til at krydre mad og er en naturlig smagsforstærker. Smagen fremkaldes hovedsageligt gennem inosinmonophosphat._NEWLINE_Fremstillingsprocessen for katsuobushi blev perfektioneret omkring 1675 i Kii-provinsen sydøst for Osaka. Fisken bliver først fileteret og derefter kogt let i ca. 20 min. En time efter fjernes benene, og derefter bliver bonitoen røget i seks timer om dagen i op til to uger, hvorved andelen af vand reduceret fra 70 % til 25 %. Fisken, der nu omtales som arabushi (荒節), tørrer derefter yderligere to til tre dage i solen og kaldes så for hadakabushi. Til sidst bliver den fermenteret ved hjælp af en svamp af typen vandkandeskimmel (for det meste Aspergillus repens, men også Aspergillus ruber) indtil den har opnået den træagtige sluttilstand, hvor den omtrent hver anden uge lægges et stykke tid i solen for at dræbe svampelaget på overfladen.

12011018853295478725

Q15506789

_START_ARTICLE_ Kelechi Iheanacho _START_SECTION_ Landshold _START_PARAGRAPH_ Iheanaco har været omkring landsholdet i Nigeria siden 13 års alderen. Hans første rigtige turnering var dog U17 Mesteskabstuneringen i Afrika i år 2013, hvor han imponerede ved blandt andet at score et hattrick. Han har efterfølgende også repræsenteret Nigerias U20 landshold, for derefter at få debut på A-landsholdet i 2015.

6979414676611341842

Q4498520

_START_ARTICLE_ Khmost _START_PARAGRAPH_ Khmost (russisk: Хмость, tr. Khmost) er en biflod til Dnepr fra højre i Smolensk oblast i Rusland. Khmost er 136 km lang og har et afvandingsareal på 636 km². Middelvandføringen er 4,51 m³/s.

2590567510230138793

Q15944101

_START_ARTICLE_ Kim Schou _START_PARAGRAPH_ Kim Schou (født 12. juni 1982 i Hillerød) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder, der er ansat som redaktør på Danmarks Radio og tidligere har været ansat på Kristeligt Dagblad. Han er især kendt som bannerfører for digitale longreads og storytelling i dansk journalistik. Han pionerede multimediefortællinger i 2013 med en historie om aktiv dødshjælp, der var blandt de første virkelige digitale longread i Danmark._NEWLINE_Han blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet 2009 og bachelor i Film - og Medievidenskab fra Københavns Universitet 2006. Han har været redaktør på tegneserierne X-Men, Spider-Man, Batman og Superman fra Egmont Serieforlaget, hvor han skrev under pseudonymet Kim Helt. Kim Schou beskæftiger sig stadig med tegneserier og har blandt andet lavet podcast-serien Supersnak sammen med Morten Søndergaard, først til Troldspejlet på DR, siden til Nummer 9. _NEWLINE_Som journalist har han arbejdet fast eller freelance for Udfordringen, Information med flere og har skrevet fast for Kristeligt Dagblad siden 2009. Som digital tilrettelægger og visuel redaktør har han vundet danske og internationale priser til Kristeligt Dagblad. I 2016 modtog han DONA-prisen for sit særlige bidrag til dansk journalistik, "for sit engagement, fortælleglæde, opfindsomhed og dygtighed (...) Han formår, til inspiration for hele branchen, at præsentere og formidle journalistikken på innovativ og indlevende vis, hvor design og journalistik går op i en højere enhed." Efterfølgende formulerede Kim Schou "De ti bud for digitale longreads" sammen med digital redaktør Stinne Andreasen. _NEWLINE_Han er blandt andet forfatter til bøgerne "Kinas kristne revolution" om kristendommens udbredelse i Kina, medforfatter til "Best of News Design Scandinavia" 2014, 2016 og 2017 og til den grafiske roman "Pyt" fra Forlaget Fahrenheit.

4730982816647342483

Q1746028

_START_ARTICLE_ Klaverkoncert _START_PARAGRAPH_ En klaverkoncert er et musikværk for klaver (oftest flygel) og orkester. Orkestret består oftest af strygere som violiner, celloer, bratscher og kontrabasser; træblæsere som fløjte(r), obo(er) og fagot(ter); messingblæsere som horn (valdhorn) og trompet(er) samt en gang imellem slagtøj som f.eks. pauke. Antallet af disse instrumenter varierer fra værk til værk. Desuden kan der i nogle musikværker forkomme mindre brugte instrumenter som f.eks. engelskhorn og saxofon._NEWLINE_Klaverkoncerten består som sonaten næsten altid af tre satser. Lige som med sonaten kan disse satsers opbygning og indhold naturligvis variere. Som regel er 1. og 3. sats, der er de hurtige og dynamiske, mens 2. sats er langsom, ofte meget melodisk._NEWLINE_I en typisk klaverkoncert indleder orkestret alene; senere kommer så klaveret på. Denne form ses der afvigelser fra, hvoraf en af de mest kendte er Beethovens 4. klaverkoncert i G-dur. At bryde med normen kan give god effekt. Det er typisk for Beethoven at sætte sig op imod sin tid og udvikle nye sammensætninger ved at lade klaveret indlede i sin 4..

7410600062045993921

Q26328

_START_ARTICLE_ Knightsbridge _START_PARAGRAPH_ Knightsbridge er en gade og et område på Londons vestkant, på grænsen mellem bydelene Westminster og Kensington and Chelsea._NEWLINE_Den middelalderlige landsby Knightsbridge fik sit navn efter en bro over den nu rørlagte flod Westbourne. Knightsbridge nød godt af nærheden til London ved at man her kunne udføre tjenester og arbejde som blev regnet for upassende inde i City, f.eks. slagtning._NEWLINE_Gaden Knightsbridge går langs sydsiden af Hyde Park, fra Hyde Park Corner til Royal Albert Hall, hvor den fortsætter videre vestover som Kensinton Gore, Kensington Road og Kensingon High Street._NEWLINE_Knightsbridge er blandt andet kendt for stormagasinet Harrods.

9940405826508349860

Q179217

_START_ARTICLE_ Koagulation _START_PARAGRAPH_ Koagulation (lat. coagulatio, sammenløben af væsker) er omdannelse af en flydende væske til en sammenhængende, stivnet masse, et koagel. Blodkoagulationen gør, at blodet ikke bliver ved med at løbe fra et sår. Ordet bruges også om proteinholdig væske, der størkner, stivner eller bundfælder på grund af en kemisk reaktion. _START_SECTION_ Blodets koagulation _START_PARAGRAPH_ Den humane blodkoagulation består af en kaskade af reaktioner der kan aktiveres fra forskellig side (fx vævsskade) til dannelse af et større eller mindre koagel. Koaglets byggestene afhænger af tilstedeværelsen af disse faktorer. Faktorerne har navn efter det nummer med hvilket de indgår i kaskaden. Koagulationsfaktorerne betegnes m. romertal: I-XIII (VI findes ikke); de er næsten alle proteiner, de fleste er enzymer (serin-proteaser), som findes i inaktiv form i plasma; Calcium (faktor IV) og trombocytter (blodplader) har derudover essentiel betydning for dannelse af koagelet og dermed for koagulationen. _NEWLINE_Hvis en koaguleringsfaktor findes i nedsat koncentration i blodet eller helt mangler, har blodet svært ved at koagulere. Dissemineret intravaskulær koagulation (forkortet DIC) er en ukontrolleret koagulering af blodet i årerne. Bløderes blod har svært ved at koagulere. Blodkoagulationen hæmmes af myg, der først indsprøjter en antikoagulerende væske, når de skal til at suge blod fra et dyr.

1985491124043078337

Q12322997

_START_ARTICLE_ Kroghenlund _START_PARAGRAPH_ Kroghenlund er en hovedgård, hvis historie går tilbage til 1798._NEWLINE_I 1798 oprettede Stie Tønsberg Schøller von Krogh af en parcel af Løjtved Gods en ny hovedgård, som han navngav efter sig selv: Kroghenlund. _NEWLINE_Von Krogh påbegyndte opførslen af en avlsgård med en stort anlagt hovedbygning i stil med Hagenskov. Kroghenlund blev imidlertidig solgt i 1806 til Hans Clausen, Chris. Jereniassen, Mads Christensen og Frederik Juul, som nedrev den knap færdiggjorte hovedbygning og i stedet opførte den nuværende mere beskedne hovedbygning._NEWLINE_Kroghenlund er beliggende ca. 13 km nordvest for Svendborg i Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Kommune. Den nuværende hovedbygning er opført i 1807._NEWLINE_Kroghenlund hovedgård er i dag på 288 hektar med Sivkærgård.

15435716431324542839

Q205204

_START_ARTICLE_ Kvinders valgret _START_SECTION_ Danske forhold _START_PARAGRAPH_ Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark. Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg._NEWLINE_Folketingsvalget 1918 blev afholdt den 22. april og var det første efter grundlovsreformen af 1915 der udvidede Folketinget udvidet fra 114 til 140 pladser, mere end fordoblede antallet af vælgere ved at give kvinder stemmeret (og valgbarhed). _START_SECTION_ Frankrig _START_PARAGRAPH_ I 1934 gik Hélène Boucher sammen med de andre kvindelige piloter Maryse Bastié og Adrienne Bolland ind i den feministiske kamp og blev involveret i kampen for kvinders valgret i Frankrig hvor hun kæmpede sammen med Louise Weiss.

9867087527344015908

Q918666

_START_ARTICLE_ Landstinget _START_SECTION_ Kort historie _START_PARAGRAPH_ Landstinget var Danmarks førstekammer i perioden 1849-1953. Valgene til dette ting blev reguleret af Grundloven og skiftede med de forskellige revisioner af denne i henholdsvis 1866 og 1915. Landstingsvalgene blev afholdt på meget forskellig måde 1849-66, 1866-1915 og 1915-53, men altid som indirekte valg. Indtil 1915 var kun mænd valgbare og valgberettigede til Rigsdagen, herunder Landstinget. _START_SECTION_ 1849-grundlovens Landsting _START_PARAGRAPH_ Meningen med at have et tokammersystem med Landstinget som "overhus" var, at hvor Folketinget skulle stå for de reformatoriske impulser i lovgivningsarbejdet, skulle Landstinget danne en modererende, konservativ modvægt._NEWLINE_Antallet af landstingsmedlemmer var med Junigrundloven i 1849 fastsat til 51. For at være valgbar til Landstinget skulle man være fyldt 40 år og have en indtægt på mindst 1.200 Rdl. årligt eller betale minimum 200 Rdl. i skat. Valgretsalderen var 30 år og var ikke afhængig af skatteansættelsen. Valgene foregik indirekte via valgmænd og gjaldt for 8 år. Hvert 4. år afgik halvdelen af medlemmerne._NEWLINE_Disse betingelser indskrænkede den valgbare del af befolkningen til midaldrende mænd fra den højere middelklasse og overklassen, hvilket især kom de nationalliberale til gavn, eftersom denne politiske gruppering primært bestod af embedsmænd. Kun ca. 4% af de, som havde stemmeret til Folketinget (mænd over 30 år), havde således også stemmeret til Landstinget. _START_SECTION_ Efter 1866-grundloven _START_PARAGRAPH_ Den "gennemsete Grundlov", også kendt som Juligrundloven, medførte ændrede valgregler og derfor også væsentlige magtforskydninger, hvilket var årsagen til forfatningskampen, der gik forud for vedtagelsen af loven._NEWLINE_Den nye Grundlov fastlagde, at Landstinget havde 66 medlemmer, hvoraf 12 var kongevalgte på livstid. Med tiden blev det dog de facto regeringen og ikke kongen, som udpegede disse 12 medlemmer. 53 medlemmer blev valgt ved indirekte valg med privilegeret valgret for landets højere indtægtsklasser, således at halvdelen af valgmændene valgtes af de vælgere, som havde den højeste indtægt. De højestbeskattede på landet, dvs. de mest velhavende godsejere, indtrådte direkte som valgmænd, mens der i byerne indførtes pluralvalgret med udgangspunkt i skattefastsættelsen. Fortsat havde kun mænd valgret og valgbarhed. Valgbarhedsalderen blev nedsat til 25 år, mens valgretsalderen fortsat var 30 år. Valgmændene blev valgt som tidligere, landstingsmændene derimod efter Andræs metode._NEWLINE_Af de 54 folkevalgte blev 7 valgt i København, 45 på Øerne og i Jylland, 1 på Bornholm. 1 medlem blev valgt af Færøernes Lagting._NEWLINE_Der var flere grunde til den bitre politiske kamp, som endte med indførelsen af en privilegeret valgret, der reducerede embedsmandsstanden på tinge til fordel for godsejerstanden. En af årsagerne var konservativ utilfredshed med den måde, hvorpå de nationalliberale politikere havde forvaltet deres politiske ansvar. Især nederlaget i krigen 1864 blev set som et katastrofalt bevis på en uansvarlig politik. Samtidig mente de mest konservative kredse, at det danske "overhus" rettelig skulle befolkes af godsejere, eftersom de som ejendomsbesiddere var bundet til jorden og dermed havde politiske interesser, der lå på linje med statens. I modsætning hertil kunne indkomstnydere, som fx embedsmændene, flytte med deres penge og delte derfor ikke det samme skæbnefællesskab med staten. Aspekter af denne idé dukker stadig op i det politiske landskab, selv i 2000-tallets Danmark, når talen går på at beskatte fast ejendom frem for indkomst, men den politiske forestilling om, at ejendomsbesiddelse og høj skattebetaling kan og bør veksles til øget politisk indflydelse er til gengæld helt forduftet._NEWLINE_Forfatningskampen kom til at præge resten af det politiske liv i 1800-tallet, og Landstinget blev Højrepartiets faste magtbase i striden med Venstre, primært domineret af godsejere og industrifolk fra de større byer. Den reviderede Grundlov anviste ikke, hvordan der skulle handles, såfremt de to ting med divergerende politiske flertal kom i konflikt med hinanden. I provisorietiden under J.B.S. Estrup blev konflikten skærpet, og Landstinget ignorerede folketingsflertallet, som havde svaret igen med visnepolitikken._NEWLINE_Højre havde flertallet i Landstinget indtil tiden omkring systemskiftet, hvor De Frikonservative ("de Otte") blev dannet som en udbrydergruppe. Gruppen overtog formandsposten i tinget i 1902 med støtte fra Venstre. Efter Estrups død juleaften 1913 mistede Højre på symbolsk vis ved det efterfølgende landstingsvalg flertallet, og året efter erobrede Venstre derfor flertallet og formandsposten i tinget._NEWLINE_Midt under den politisk ophedede kamp brændte Christiansborg Slot i 1884. Rigsdagen fik derfor til huse i den tidligere kaserne (oprindeligt operahus) i Fredericiagade – den nuværende Østre Landsret -, der blev ombygget til formålet samme år ved arkitekt H.V. Brinkopff. Et nyt Christiansborg blev påbegyndt 1906, men først i 1918 kunne Landstinget vende tilbage til Slotsholmen. Landstingssalen blev indrettet til formålet og minder med sit navn stadig om det tidligere ting. _START_SECTION_ Efter 1915-grundloven _START_PARAGRAPH_ Efter grundloven af 1915, som trådte i kraft i 1918, blev antallet af medlemmer forhøjet til 72. Heraf blev 18 valgt ved forholdstalsvalg af det afgående ting (såkaldt tingvalgte medlemmer), mens 53 blev valgt ved indirekte valg med lige valgret for alle indtægtsklasser og begge køn. Ingen medlemmer var længere kongevalgte. Valgret- og valgbarhedsalderen var nu 35 år, men stadig højere end for Folketinget (25 år). Af de 53 blev 10 valgt i København med Frederiksberg, 42 på Øerne og i Jylland og 1 på Bornholm. Færøernes Lagting valgte fortsat 1 medlem. _NEWLINE_Der indførtes forholdstalsvalg mellem lister (d'Hondts metode) ved valgene af valgmænd, mens valgmændenes valg af landstingsmedlemmer foregik efter en variant af Andræs metode. Valgperioden var otte år, og valgene foregik med fire års forskydning i halvdelen (dvs. tre, hhv. fire) af de syv landstingsvalgkredse. _NEWLINE_I begyndelsen sikrede dette fortsat højrefløjen flertal i Landstinget, hvilket betød at mellemkrigstidens socialdemokratisk-radikale regeringer måtte have mindst ét højrefløjsparti på deres side for at gennemføre en lov. Således blev Kanslergadeforliget gennemført som en aftale mellem Socialdemokratiet og Det radikale Venstre i 1933, hvor man på forhånd havde sikret sig, at Venstre ikke stemte imod._NEWLINE_Ved det første valg, hvor kvinder kunne stille op, blev der i 1918 valgt 5 kvinder til Landstinget: Nina Bang (S), Marie Hjelmer (RV), Marie Christensen (V), Inger Gautier Schmit (V) og Olga Knudsen (V). Kvinderne udgjorde 7% af forsamlingen. Andelen af kvinder i Landstinget toppede ved valget i 1951, hvor den nåede 16%._NEWLINE_Efter genforeningen i 1920 og den i den anledning foretagne grundlovsændring havde Landstinget højst 76 medlemmer. Heraf blev 19 valgt ved forholdstalsvalg af det afgående ting, mens højst 56 blev valgt ved indirekte valg. De højst 56 ikke-landstingsvalgte medlemmer fordelte sig med 10 i København med Frederiksberg, højst 48 på Øerne og i Jylland og 1 på Bornholm. Færøernes Lagtings folkevalgte medlemmer valgte 1 medlem._NEWLINE_I 1936 opnåede Socialdemokratiet og Det radikale Venstre for første gang flertal i Landstinget, men Thorvald Stauning så det helst afskaffet. Denne afspejling af Folketingets flertal blev argumentet for at afskaffe tinget, hvilket blev forsøgt i 1939, hvor et forslag om at afskaffe Landstinget og i stedet oprette et samlet ting med to afdelinger faldt, da det lige akkurat ikke opnåede de nødvendige antal ja-stemmer ved en folkeafstemning._NEWLINE_Landstinget blev afskaffet efter endnu en folkeafstemning, som blev gennemført i 1953. _START_SECTION_ Medlemmernes erhverv og sociale baggrund _START_PARAGRAPH_ Efter valget i 1902 var den erhvervsmæssige sammensætning i Landstinget således: 9 lens- eller stamhusbesiddere (dvs. godsejere), 6 godsejere, 11 embedsmænd, 3 sagførere, 4 proprietærer, 1 forpagter, 17 gårdejere, hvoraf en tillige var lærer og en møller, 1 husmand, 3 grosserere, 1 fabrikant, 1 landinspektør, 4 håndværkere, 2 redaktører, 1 lærer og 1 ingeniør (en plads var vakant). _START_SECTION_ Landstingsvalg _START_PARAGRAPH_ Se Landstingsvalg. _START_SECTION_ Landstinget 1849-1866 _START_PARAGRAPH_ Landstinget havde i sin første fase fra begyndelsen indtil den gennemsete Grundlov af 1866 en mere varieret og pluralistisk sammensætning end Landstinget, som det tog sig ud efter 1866. 1850'ernes Landsting kan ses som en fortsættelse af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der var præget af tre grupper: Konservative (Højre), Nationalliberale (centrum) og Bondevenner._NEWLINE_Det var indførelsen af kongevalgte medlemmer, der havde betydet, at Rigsforsamlingen ikke blev fuldstændig domineret af bønder. På tilsvarende vis gjorde valgreglerne til Landstinget, at den valgbare del af befolkningen blev indskrænket til midaldrende mænd fra den højere middelklasse og overklassen, hvilket især kom De Nationalliberale til gavn, eftersom denne politiske gruppering primært bestod af embedsmænd. Kun ca. 4% af de, som havde stemmeret til Folketinget (mænd over 30 år), havde således også stemmeret til Landstinget._NEWLINE_Alligevel var Landstinget i denne periode ikke blot præget af embedsmænd, der havde nationalliberale eller konservative anskuelser. Groft sagt bestod forsamlingen af godsejere (konservative), højere embedsmand (nationalliberale) samt bønder, præster og lavere embedsmænd (bondevenner). De ændrede valgregler i 1866 gik hårdt ud over sidstnævnte gruppe, for efter 1866 blev præster og bønder et særsyn i Landstinget, indtil udviklingen vendte henimod slutningen af århundredet. _START_SECTION_ Højres valggruppe i Landstinget _START_PARAGRAPH_ Partibetegnelsen har for vor hjemlige konservative politik så længe været "Højre", at man næsten har glemt, at denne betegnelse før 1874 i virkeligheden repræsenterer en sum af fire forskellige partier: Det konservative embedsparti, godsejerpartiet, de nationalliberale embedsmænd og det nationalliberale folkeparti; når hertil kommer, at en stor del af det grundtvigianske folkelige parti er gået over til Højre, vil det let ses, at navnet dækker over store oprindelige modsætninger._NEWLINE_Under forfatningskampen 1864-66 bekæmpede de fire førstnævnte fraktioner hverandre med stor iver, i perioden 1866-74 var godsejerpartiet og det nationalliberale partis folkelige mænd hyppigt uenige, og det var først det Estrupske ministerium, der samlede et egentlig Højre om sig, et parti, der ganske vist indtil 1894 fulgte dette ministerium i alt væsentligt._NEWLINE_En fremstilling af Højrepartiets historie i Landstinget kan imidlertid ikke undvære som kort indledning et par ord om de partier, hvis sammenslutning skabte Højre. Selve forfatningsstriden kan ikke medtages, en ganske kortfattet fremstilling findes i Søren Bloch Thriges Danmarks Historie i vort Aarhundrede, II, s. 369 flg., desuden udgav J.C. Christensen i 1891 en lille oversigt over spørgsmålet, der, skønt af udpræget partifarve, afgiver et godt grundlag til nøjere studium, navnlig ved kildehenvisninger._NEWLINE_Dengang vakte afgørelsen stor sorg i demokratiske kredse, ligeså stor sorg hos de konservative embedsmænd. Godsejerne, der sammen med en del Bondevenner, disse dog kun som yderste udvej, havde gennemført Grundloven, var bedst tilfredse med den._NEWLINE_Efter den reviderede grundlov var forholdet det, at Folketinget, jfr. § 48, havde ret til at behandle finansloven først, samt at alle statsindtægter eller udgifter, jfr. § 49, var afhængige af finanslovens vedtagelse. Finansloven blev således statslivets bærende faktor, der måtte fornyes fra år til år, jfr. § 48; uden den var statens økonomiske liv hvilende. Af denne Folketingets stilling til finansloven har man udledet tingets overvejende indflydelse på statens økonomiske liv, — det er på statens liv overhovedet._NEWLINE_Landstinget på den anden side var med hensyn til den lovgivervilje, der gav forslagene virkende kraft, fuldstændig ligestillet med Folketinget. Uenighed kunne, jfr. § 53 drøftes i fællesudvalg, men afstemningen skulle ske i hvert ting for sig._NEWLINE_Efter ordene var skatterne ikke stående, lovenes virkning, forsåvidt de kræver udgifter, betingedes af den årlige finanslov. Uenighed måtte altså medføre, at lovforslagene ikke kom til eksistens, uenighed om finansloven måtte medføre, at statens liv hvilede._NEWLINE_Som tredje faktor stod regeringen, valgt af kongen, med ansvar overfor Folketinget som anklager og Rigsretten som dommer. Halvdelen af Rigsrettens dommere blev valgt af Landstinget._NEWLINE_Disse omstændigheder bar i sig årsagerne til, målene og midlerne i den efterfølgende politiske kamp._NEWLINE_Den ydre årsag var: En let forståelig differens i opfattelsen af lovenes indhold mellem de forskellige klasser i folket og de forskellige partier. Målet: At skaffe en større fraktion indenfor lovgivningsfaktorerne, — flertallet i Landsting eller i Folketing, — magten i hænde til at sætte sin reelle opfattelse igennem — fra Folketingets side ved folketingsparlamentarismen, fra Landstingets side ved kongens ret til frit at vælge sine ministre. Midlerne til at nå denne magt: Fra Folketingets side først finanslovnægtelse, dernæst visnepolitik og endelig atter finanslovnægtelse, fra Landstingets side provisoriske finanslove først som nødhjælp til i øjeblikket at slippe ud over dødpunktet (1877), dernæst samme middel for at føre regeringen videre (1885), med kgl. resolution som middel til at nå over dødpunktet, og endelig provisorisk lovgivning på flere vigtige lovgivningsområder (1890). Dette således at forstå, at Landstinget gjorde fælles sag med ministeriet Estrup._NEWLINE_Disse kampe varede i omtrent 20 år, og i denne periode gik vælgerne ikke alene på spørgsmålet om reelt indhold af lovene, men også i alle formelle spørgsmål i stedse stigende antal med Folketingets flertal. Landstingets kamp er det, som i det følgende ganske kort skal blive skildret. De skiftende venstregrupperinger vil senere blive berørte. _START_SECTION_ Perioden 1875-1885 _START_PARAGRAPH_ Landstinget var nu næppe væsentlig fornyet, hvad personer angik, men tonen var blevet en hel anden. Det forenede Venstres krav om folketingsparlamentarismen havde formået, hvad ikke selve forfatningssagen i 1864 havde kunnet: At samle overklasserne til en kompakt majoritet i Landstinget. Nu og i årene til 1885 hed det for eller imod Det forenede Venstre og dets såkaldte "magtstræv". Og i hele denne periode tabte Højre ikke i Landstinget et mandat, men vandt lejlighedsvis enkelte. Stillingen var 15 medlemmer af Venstre mod 51 medlemmer af Højre, og af Venstres medlemmer stod endda flere Højre betænkelig nær._NEWLINE_Af de nationalliberale var Johannes Nellemann indtrådt i ministeriet, de andre sluttede sig fuldt ud til Estrups politik. Venstre spaltedes i to grupper, den første af de talrige spaltninger, partiet skulle undergås, denne gang efter stillingen til den "fonnesbechske handel", men denne spaltning blev kun af kort varighed. Og Venstre i Landstinget stod fuldstændig uden for Folketingets partidannelser._NEWLINE_I samlingen 1875-76 blev forsvarssagen atter taget op. En del af Venstre viste en vis imødekommenhed og tilbød 30 millioner til "de flydende forter" (søbefæstning af København), men forlangte tillige en indkomstskat. Folketinget opløstes, og nyvalg fandt sted 25. april 1876. Højre led et stort nederlag, og resultatet blev, at forsvarssagen henlagdes. Kampen blev stående i 1876-77, man ønskede ministeriet fjernet, og valpladsen blev finansloven med striden om de fem konstitutionelle punkter. Nu ville Venstre ikke en gang "handle" Estrup bort. I Landstinget under fællesudvalgets indstilling stod nu Carl Ploug som ordfører på ministeriets side — kampen havde ført til de mest yderliggående nationalliberales fuldstændige tilslutning til Estrup — han udtalte, at ministeriets fordrivelse nu ville være at betragte som en større ulykke end ikke-opnåelsen af enighed mellem de to ting._NEWLINE_Det kunne ikke undgås, at farerne ved forfatningen nu stod tydeligt for alle. Venstres hovedkrav var dette: Ministeriet skulle være i overensstemmelse med Folketinget, og til at tvinge det igennem benyttedes finansloven som middel, idet man gjorde overenskomst med Landstinget om dens affattelse afhængig af, at ministeriet trådte tilbage. Da fællesudvalgets indstillinger kom til forhandling i Folketinget, nægtede formanden Estrup ordet, og mindretalsindstillingen (Venstres) vedtoges med stor majoritet._NEWLINE_Den første provisoriske finanslov efter 1866 udstedtes så 12. april 1877; den støttedes på § 25 og hjemlede bemyndigelse til at afholde nødvendige løbende udgifter inden for forslaget til ord. Finanslov, udgifter, der var vedtagne af begge ting på finansloven 1877-78, og opkræve bestående skatter og afgifter._NEWLINE_Den provisoriske finanslov modtoges af Højre med stor jubel, de nationalliberale sluttede sig alle som en til den, Venstre stemplede vel loven som "et Udslag af en grundlovsstridig Magt gennem Krænkelse af Folkets Ret", Grundlovsværneforeningen dannedes, men selv om forbitrelsen var ret betydelig i øjeblikket, var dens årsag vel egentlig mere den, at ministeriet havde fundet et, ganske vist angribeligt middel, til at slippe ud over dødpunktet, og faktisk betød det første provisorium, der havde landstingsflertallets udelte bifald, en sejr for regeringen og en standsning i Venstres fremgang i folket for en kort tid. Samtidig hermed var rigsretsanklagen mod A.F. Krieger, der frikendtes._NEWLINE_Efter Grundlovens bydende forelagdes provisoriet den 5. oktober 1877 for Folketinget som anmærkning til finansloven 1877-78, henvistes til et udvalg og erstattedes efter en bevæget forhandling, der tilendebragtes i den 11. time natten mellem den 7. og 8. november, af en midlertidig finanslov, hvorefter den blidelig hensov i det nedsatte udvalg. Samtidig var Venstres spaltning indtrådt, og Det moderate Venstre trådte ud i livet. Spaltningen i Venstre bød Højre en ny chance._NEWLINE_Som tidligere bemærket var der sket en sammensmeltning mellem de nationalliberale partier og de konservative. Af tingets fremragende medlemmer ved tiden 1866 afgik ved døden Rosenørn-Teilmann 1879, Orla Lehmann 18. september 1870, Gustav Brock 2. december 1878, Jonquières 21. september 1879, Adler 4. december 1878, grev Frederik Moltke 1. oktober 1875. Udtrådte var foruden en del kongevalgte godsejere, hvis mandater udløb, Sehestedt Juul og C.N. David allerede i 1870. Det kan i denne sammenhæng bemærkes, at i 1880 udtrådte grev C.E. Frijs, og samme år døde C.A. Fonnesbech den 17. maj. Grev Frijs erstattedes af sin søn, Mogens Frijs, Fonnesbech af grev Christian Albrecht Lerche._NEWLINE_Landstinget var efterhånden blevet regeringens hird, det var fra dette ting, den var udgået, størstedelen af dens medlemmer havde sæde i tinget. Kampen med ministeriet opfattedes som en holmgang mellem de to ting om en art supremati, Folketingets adresse besvaredes med modstående adresse fra Landstinget, og forsvaret for regeringens politik førtes af Landstingets fremragende mænd. Det var navnlig A.F. Krieger, der som den ansete jurist førte ordet i forfatningsfortolkningsspørgsmålene, det var atter og atter hans udtalelser, der citeredes landet rundt for ministeriets politik._NEWLINE_Nu skete en ændring i dette forhold. Ved valget 1878 genvalgtes grev Christian Moltke til Lystrup, der havde fået sæde i tinget ved lensgreve Frederik Moltkes død, borgmester Nicolai Reimer Rump valgtes samme år, og den 12. november 1879 valgtes professor Henning Matzen i København ved professor Andreas Aagesens død. Matzen havde i året 1873 udgivet sin kendte brochure Grundloven og Folkets Selvstyre og i 1874 Til Gjensvar. Heri påviser han betydningen af Grundlovens § 25 som "ventil" i finanslovskampe. Hans teorier virkede stærkt, men man tøvede fra Højres side med at tage mod ham som partimand, og ved folketingsvalget i 1876 i København foretrak man den mere liberale borgmester Hans Nicolai Hansen for ham, men i 1879 var hans tid inde. I regeringen sad hans kollega, den juridiske professor Johannes Nellemann, og mellem disse to åbnedes der nu et samarbejde, der i høj grad kom til at præge landets politiske historie._NEWLINE_Der fulgte heraf som nødvendighed, at Krieger trådte i baggrunden, og selv om der hengik endnu nogle år, i hvilke det syntes, som om han var fuldt enig med den nye retning, skulle det senere vise sig, at han ikke kunne følge den i dens yderliggående tendenser._NEWLINE_Årene 1875-81 er mindre bemærkelsesværdige i den politiske historie. Man arbejdede så godt man kunne med de forskellige venstregrupper. Estrups biograf M.P. Friis udtaler, at denne periode betegner et svagt afsnit af Estrups politik. Der var vel i perioden 1879-80 gennemført en del vigtige love, såsom Lov om vekselsager, Lov om gift kvindes rådighed over selverhverv, Lov om kreditforeninger, Lov om statsbanevæsnet og Varemærkeloven m.v., men retsreformen henlagdes, forsvarssagen hvilede stadig, og i perioden 1880-81 gennemførtes kun straffelov for krigsmagten og nogle jernbanelove. Den 24. august 1880 fjernedes kultusminister Fischer af ministeriet, han havde nærmet sig de radikale. Jacob Scavenius erstattede ham, men mange mente, at det var uklogt at fjerne Fischer, der ansås for en mand med usædvanlig stor politisk indsigt og dømmekraft. Det var i samlingen 1880-81, at dyrtidstillæg var til forhandling, og Folketinget opløstes på grund af manglende evne eller vilje, som det lød i Estrups indstilling. Herefter begyndte visnepolitikken. Nu blev der fra Højre offentlig udtalt, at kampen ikke stod mellem Folketing og regering som hidtil siden 1873, men imellem Landstinget og Folketinget, idet dette ville diktere Landstinget finansloven. Valget gik Højre imod, samlingen bragte en finanslovskonflikt, der medførte en midlertidig finanslov, som fornyedes to gange, hvorefter Folketinget opløstes igen med det resultat, at Højre atter tabte 6 kredse. Man fik stadig ingen finanslov. Først efter en hel samlings hede kampe og et fællesudvalg i maj 1882 lykkedes det at opnå enighed, det såkaldte majforlig. Den 10. maj 1882 vedtoges finansloven i Landstinget._NEWLINE_I 1882 holdtes landstingsvalg den 30. september. Af nye medlemmer valgtes ingen. Stillingen blev i det hele uforandret. Under visnepolitikken indskrænkedes tingets arbejde til et rent minimum, Landstinget standsede D.G. Monrads forslag om personlig kommuneskat på formue og indtægt med en dagsorden, hvori visnepolitikken fordømtes, om finansloven førtes mægtige kampe, og i 1883 standsede Landstinget Toldloven, men vedtog en lov om forsvarsvæsenet, som Folketinget så til gengæld standsede med en dagsorden mod regeringen. Den 10. februar 1883 valgtes medlemmer til Rigsretten, og et forslag fra Venstre om at benytte forholdstalsvalgmåden, som tidligere havde været skik, mødtes af Carl Liebe som formand med en kort erklæring om, at denne valgmåde kun er hjemlet ved valg af udvalg, ikke ved valg til Rigsretten, og at denne sag ikke kunne gøres til genstand for forhandling. _NEWLINE_Så blev Rigsretten besat med lutter højremænd, og det var først den 6. februar 1903, at den frikonservative formand Hans Nicolai Hansen genoptog den gamle praksis, hvorved Rigsretten atter fik medlemmer af alle partier._NEWLINE_Forsvarssagen trådte nu i forgrunden i forfatningskampen, forsvarsadresserne kom frem og fik 106.000 underskrifter. Man levede nu på midlertidige finanslove._NEWLINE_1883 var adressernes år, og de store folkemøder, mødet i Herthadalen, i Hillerød, Ballerup og Skanderborg. I dette år dannedes den samlede opposition mod Estrup, der ved valgene i 1884 erobrede København. Året 1883 gik til ende, og 1884 kom med bebudelsen af en ny æra i politikken ved Landstingets nægtelse af den midlertidige finanslov den 29. marts 1884. En 35årig praksis havde suppleret Grundlovens regler med reglen om en midlertidig finanslov for det tilfælde, at den nye ordinære ikke ved udløbet af en periode skulle være vedtaget. Den angik "løbende udgifter”, der kunne afholdes, men mellem Landstingets og Folketingets statsrevisorer var der opstået uenighed om forståelsen af ordet "løbende", såvel som om forholdet til den ældre finanslov._NEWLINE_Da forslaget om en midlertidig finanslov kom til behandling i Landstinget, udtalte flertallet i Finansudvalget, der bestod af N.B. Breinholt, Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe, H.H. Kayser, Henning Matzen, Ferdinand Mourier-Petersen, Simon Peter Raben og Schlegel, at den midlertidige finanslov ikke kunne tilrådes, det var en uden for Grundloven liggende nødhjælp af tvivlsom værdi, der kunne bruges i nødstilfælde, men ikke, når Folketinget havde 6 måneder til finanslovens behandling. Man ville de lange rigsdagssamlinger til livs. Udvalget foreslog loven forkastet, og det blev den._NEWLINE_Praktisk betydning fik dette ikke straks; thi Landstinget vedtog den 31. marts Folketingets finanslov, medens det den 30. maj forkastede Folketingets lovforslag om en sammenknytning af spørgsmål om toldreformen med den spanske handelstraktat, der var til forhandling på Rigsdagen._NEWLINE_Den 4. oktober 1884 brændte Christiansborg Slot, og Rigsdagen rykkede ind i kasernen i Fredericiagade, hvor Estrup ikke tog ordet efter Holstein-Ledreborgs tale i finanslovsdebatten, og Folketinget vedtog en dagsorden, hvori forhandling med ministeriet erklæredes for ørkesløs. _NEWLINE_I årene fra 1881-1884 havde striden mellem Landstingets flertal og regeringen på den ene side og Folketingets flertal på den anden side taget en form, der var væsentlig forskellig fra halvfjerdsernes. Reelt var der uenighed om forsvarssagen, hvor Højre holdt på Københavns Befæstning, som venstre var imod. i Landstingets udvalgsbetænkning af 1882 havde dog Carl Anthon Christian Berg, Johan Christian Bonne, Lars Eriksen og Carl Ploug udtalt en frygt for at give denne en fremtrædende plads, W.A. Carstensen havde foreløbig modsat sig den, og Andræ og Ussing modsatte sig den ubetinget. I toldsagen var der ligeledes reel uenighed, idet Landstinget modsatte sig nedsættelsen, og enighed opnåedes ikke, uagtet C.A. Broberg foreslog fællesudvalg prøvet, hvad flertallet modsatte sig. Lovforslag vedrørende gejstligheden og kommunal valgret strandede på Landstingets modstand, men i øvrigt var det, som omtalt i det foregående, ved Venstres taktik, visnepolitikken, udelukket, at egentlig lovgivningsarbejde kunne finde sted._NEWLINE_Det kan altså siges, at der på næsten alle reelle spørgsmål var uenighed. De store reformer, der stod for, og som man erkendte burde søges gennemførte, var på dette tidspunkt: reformer af retsvæsnet, forsvarsvæsenet, kirkevæsnet, toldvæsnet og fattigvæsnet. Venstre hævdede, at ministeriet Estrup ikke kunne gennemføre nogen af disse reformer på grund af den uenighed om lovenes indhold, der måtte være mellem dette ministerium og Folketingets flertal. Højre svarede hertil, at det lå uden for forfatningen ved fortsat nej at tvinge kongen til at foretage en forandring i ministeriet._NEWLINE_Det vil heraf ses, at medens Venstres indvending var reel, var Højres formel. Der stod imidlertid en meget stærk opinion bag Højre; på delegeretmødet i december 1884 angreb en proprietær Matzen, Slumstrup, Landstinget i så hårde udtryk for dets eftergivenhed, at Wolfgang Haffner måtte protestere mod, at tinget omtaltes i sådanne udtryk, en protest hvortil H.P. Ingerslev og Ploug, den sidste forsonende, sluttede sig. For landets konservative befolkning stod Venstres færd som rettet mod kongen personlig, Venstres manifest af 7. april 1885 udtaler sig om "skamløse Forsøg, der fra flere Sider ere gjorte paa at stille det danske Folks store Flertal frem som Fjender af Kongemagten". Og endelig sluttede Landstingets flertal sig fast om ministeriet. I perioden mellem det første og andet provisorium havde Estrup en tid lang ladet Landstinget føre forhandlingerne med Folketinget uden at gribe ind. i 1884 dannede den foranførte nægtelse af den midlertidige finanslov overgangen til en ny kurs — regeringens kurs._NEWLINE_Lovgive uden Folketinget kunne Estrup ikke, han kunne ikke heller tvinge flertallet i dette ting til at forhandle med ham. Der er endnu den dag i dag ikke fuld klarhed over den offentlig fremdragne episode, at man efter valgene 25. juni 1884 kunne have fået et ministerium Berg, om ikke Scavenius, hvad der var naturligt, og enkelte venstreførere, hvad der kunne synes mindre naturligt, havde arbejdet derimod._NEWLINE_På det almindelige lovgivningsområde var samarbejdet standset, på finansloven forhandlede Venstre stadig, men bortskar i 1884 ca. 8 millioner af det, regeringen havde forlangt. Loven kom i fællesudvalg. Af dettes 15 medlemmer fra hvert ting var følgende af Landstingets Højre: Otto Blom, William August Carstensen, Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe, Fischer, Wolfgang Haffner, H.P. Ingerslev, Christian Juul-Rysensteen, H.P. Larsen, Henning Matzen, Christian Moltke (Lystrup) og N.F. Schlegel, et medlem, C.A. Broberg, stod ministeriet fjernere; af Venstre sad H.C. Hansen-Kartofte, Theodor Hasle og C.J. Hauerslev i udvalget. Oppositionen havde flertal. Frede Bojsen af Folketinget var formand._NEWLINE_Dette fællesudvalg var så meget mere betydningsfuldt, som følgen af ikke opnået enighed måtte blive en provisorisk finanslov. Året forud havde som meddelt Landstinget brudt med den 35-årige praksis at vedtage en midlertidig finanslov. Den 20. februar 1885 havde regeringen i Folketinget fremsat et forslag til en midlertidig finanslov, der bemyndigede til at opkræve skatter og afgifter, afholde løbende udgifter og nødvendige udgifter efter det fremlagte forslag til finanslov for året med de ændringer, der er vedtagne i begge ting. Dette forslag, der gik langt videre end provisoriet af 1877, vakte en storm i Folketinget, D.G. Monrad udtalte, at Estrup ligeså godt kunne foreslå Folketinget afskaffet, når alle udgifter kunne afholdes, som ministeriet anså for nødvendige, og Landstinget ikke havde været enig med Folketinget i at nægte; selv skældsord som "kæltring" lød i salen. Folketinget bragte forslaget tilbage til den før 1883 brugte form, med udtrykkelig begrænsning til 30. april 1885._NEWLINE_Landstinget fik så forslaget til behandling. Ussing talte mod det, Krieger betonede, at det var en konstitutionel umulighed at drage grænsen for de nødvendiggjorte udgifter der, hvor begge ting var enige om at nedsætte, han påviste, hvad forresten Holstein havde gjort i Folketinget, at konsekvenserne heraf ville ramme Landstinget føleligt i fremtiden, betegnede det som en abdikation fra Landstingets side._NEWLINE_Men højreflertallet ønskede forslaget fremmet på forslag af Haffner, Larsen, Matzen, Joachim Bruun de Neergaard og Carl Ploug, og det vedtoges med en redaktionel ændring, som i Folketinget var fremsat af Lars Dinesen og H. William Scharling, hvorved ordene "hovedsummer og enkelte poster" indførtes. Ved "eneste" behandling i Folketinget sloges det fast, at Estrup ville modsætte sig et ændringsforslag, der gik ud på at foreslå, at regeringen ikke skulle kunne afholde udgifter, som var nægtede af et af tingene. Ved eneste behandling forkastede Landstinget den midlertidige finanslov med 41 stemmer mod Venstre, Broberg, Krieger og Ussing. Oxenbøll stemte ikke, Lars Eriksen, Søren Pedersen og M.C.F. Zahn var fraværende._NEWLINE_Herpå fulgte Folketingets adresse til kong Christian IX, hvor det udtales, at der intet håb er om, at forholdet mellem ministeriet og Folketinget kan forandres, og at enhver sag bliver et tvistens emne, villighed til forhandling med en anden regering er til stede, det udtales ikke bestemt, at ministeriet ønskes fjernet, men det stilles til kongens afgørelse, om kampen skal fortsættes eller „historien fra dette øjeblik, da faren er størst, skal regne en periode af nyttigt og enigt arbejde til folkets og fædrelandets vel". Stemmeantallet var 76 mod 16._NEWLINE_Landstingets adresse på forslag af Haffner, H.P. Larsen, Henning Matzen, Neergaard og Ploug, fik 44 stemmer mod 12, den beklagede, at finansbehandlingen trækkes i langdrag i Folketinget, at de midlertidige finanslove ikke forstås ens af tingene, stridens årsag er Folketingets krav om, at regeringen skal sammensættes efter Folketingets flertals ønske, visnepolitikken dadles, adressen slutter med ret højtidelige ord, hvori det udtales, at samfundets beståen trues, men at regeringen vil vide at opretholde ordenen, hvortil alle loyale og trofaste borgere vil yde kongen bistand, Landstinget vil stedse forblive sin pligt tro og være rede til imødekommenhed. Den vedtoges d. 19. marts. Krieger, Nellemann, Søren Pedersen og Broberg stemte ikke. Ussing, Estrup og Rosenørn-Lehn var fraværende. Kongen svarede med at betegne finanslovens ikke-vedtagelse som en ulykke, men ministeriet var ingen hindring for finanslovens vedtagelse i Rigsdagen, dets afgang kunne ikke sættes som betingelse. Folketinget forsikredes om, at kongens kærlighed og troskab til Grundloven ikke var mindre end Folketingets, Landstinget takkedes for den beredvillighed, det allerede i gerning havde vist ved finanslovbehandlingen og tilsagnet om at tilstræbe bevarelsen af kongens ret og folkets frihed inden for grundlovens grænser._NEWLINE_Af disse adresser og kongens svar ligger det klart, at venstre her intet mere har udtalt, end at dette ministerium var en hindring for reelt arbejde, hertil har Højre indvendt, at den rent formelle omstændighed, at dette ministeriums bortgang kunne skabe et præcedens for andre ministerier, gjorde det umuligt at tage det reelle hensyn. Og samtidig indeholder Landstingets adresse en mærkelig ytring om, hvad regeringen kan og vil gøre, der kun kan opfattes som: Der er ingen grund til at være bange for at gå til det yderste._NEWLINE_Kongens svar, der denne gang var parafraseret af Estrup, imødegår en af Folketinget ikke fremsat udtalelse om manglende kærlighed til og troskab mod grundloven og bortser ganske fra tingets ønske om og villighed til at forhandle med en anden end Estrup. Svaret blev ikke diskuteret._NEWLINE_Estrup ville altså ikke trække sig tilbage, endnu forelå kun de formelle grunde, frygten for, at Folketingets flertal ved regeringens tilbagetræden skulle flytte overvægten i statsstyrelsen over til Folketingets flertal. Realiteter anførtes ikke, så langt var man inde i den formelle kamp, og en rimelig grund, der kunne være, manglende tillid til, at Venstre kunne optræde enigt, kom slet ikke frem hverken i adressedebatten eller i agitationen._NEWLINE_Så kom fællesudvalget og endnu et forsøg på at skaffe en midlertidig finanslov, det juelske forslag, i Folketinget; det strandede i Landstinget, uagtet Krieger lagde sin autoritet i vægtskålen for at nå en udvej._NEWLINE_Den 1. april 1885 afgav Landstingets medlemmer i fællesudvalget, Blom, Carstensen, F.V.S. Danneskiold-Samsøe, Fischer, Haffner, Ingerslev, Juul, H.P. Larsen, Matzen, Moltke (Lystrup) og Schlegel en erklæring om, at de var villige til at forhandle med flertallet, men mente dog at måtte fastholde 4 millioner, hvorom der ikke var enighed. Broberg indtog et særstandpunkt, men tiltrådte fremstillingen og beklagede, at der ikke blev lejlighed til at stille et mæglingsforslag. Venstre erklærede sig ude af stand til forhandling._NEWLINE_Troligt er det, at man ikke ønskede at købe forlig ved indrømmelser; for det reelle lovgivningsarbejde var der intet at nå, man havde gang på gang udtalt, at når Estrup ville gå, kunne man enes om resten._NEWLINE_Det tør vel også antages, at Venstre imødeså en provisorisk finanslov med ro, den ville kunne være undgået, om man havde strakt sig videre overfor Landstinget, men situationen ville atter og atter vende tilbage, og betingelsen for enighed, den, at begge ting skulle enes om at gøre finansloven til et neutralt territorium, en vej, J.N. Madvig i en pjece i 1882 havde påpeget, kunne ikke benyttes, da finanslovskampen i virkeligheden var Venstres eneste effektive våben, og stemningen i befolkningen æggede til kampens fortsættelse._NEWLINE_Så sluttede samlingen, Højre kunne sige, at venstre havde nægtet forhandling i fællesudvalget, men Venstre kunne hævde, at regeringen havde afbrudt fællesudvalgets arbejde; det vakte megen uvilje, at det åbne brev, hvormed Rigsdagen sluttede, var dateret 30. marts, medens forligsunderhandlingerne endnu stod på i fællesudvalget. Venstre forlod Folketingssalen, da Estrup oplæste det åbne brev._NEWLINE_Så kom det andet provisorium af 1. april 1885. Dets ordlyd er noget nær Landstingets vedtagelse af Estrups forslag til midlertidig finanslov, dog med den væsentlige afvigelse, at løbende udgifter er erstattede med "de til statsstyrelsens førelse nødvendige udgifter, deriblandt de udgifter, der er vedtagne af begge Rigsdagens afdelinger ved finanslovforslagets sidste behandling, dog således, at de på forslaget for 1885-86 opførte summer og poster ikke overskrides." I den allerunderdanigste forestilling, der ledsagede loven, indeholdes regeringens nye politik, at søge midler til statsstyrelsens foreløbige førelse efter eget skøn, under ansvar for rigsretten uden at være bunden ved andet end det en gang fremsatte forslag, idet den enkelte vedtagelse i tingene ikke kunne tillægges betydning, når ikke finansloven forelå som et hele._NEWLINE_Regeringen stod ikke alene her. Rigsdagens Højre sluttede sig til dens politik og betonede i et manifest, at venstre ved at foretrække finanslovens sprængning frem for at tage fornødent hensyn til Landstingets berettigede ønsker havde nødvendiggjort en provisorisk bevillingslov._NEWLINE_Dette manifest fik forøget betydning derved, at 7 medlemmer af Rigsretten havde underskrevet det, nemlig: Christian Cederfeld de Simonsen, Lars Eriksen, Haffner, etatsråd J.C. Jacobsen, H.H. Kayser, Mourier-Petersen og Christian Rasmussen, Ryslinge. Blandt underskriverne savnedes fire landstingsmænd, der tidligere havde stemt med Højre: Broberg, Krieger, Søren Pedersen og Ussing._NEWLINE_Ganske vist overså man i stridens hede, at rigsretsmedlemmeme ikke havde bundet sig med hensyn til regeringens reelle skøn om. Hvorvidt udgifter var nødvendiggjorte, men det stod fast, at med hensyn til det formelle spørgsmål om lovens grundlovsmedholdighed garderede disse dommere sig ikke, som C.S. Klein hyppigt havde gjort det i Folketinget ved at nægte at udtale sig. Den provisoriske finanslov fik den provisoriske riffellov i følge. _START_SECTION_ Perioden 1885-1890 _START_PARAGRAPH_ Forinden fremstillingen af de politiske begivenheder på Landstinget fortsættes, skal der gøres et par bemærkninger om tingets sammensætning og samtidig om valgene 1886. I perioden 1875-86 var afgået ved døden Fischer den 16. august 1885, Rosenørn-Teilmann den 10. januar 1879, stiftamtmand Henrik Christian Nielsen, der udtrådte 13. marts 1882, etatsråd C.A. Broberg, død 30. april 1886, Moltke til Bregentved, død 1. oktober 1875, Magius, død 11. juni 1884, A.C. Andersen til Søvertorp, død 22. december 1882, N.E.B. Brasch, død 29. januar 1884, Christian von Jessen, død 6. februar 1884. Søren Pedersen udtrådte i juni 1885 efter provisoriet, som han ikke kunne slutte sig til. Brinck-Seidelin var udtrådt 1. februar 1875._NEWLINE_Af nye medlemmer var i de afdødes sted trådt professor Carl Goos, grev Christian Danneskiold-Samsøe (tidligere valgt for 6. kreds) som kongevalgte, ved suppleringsvalg grosserer Harald Hansen, gårdejer P. Pedersen, grev Christian Albrecht Lerche, kaptajn J.L. Tvede, grev Christian Ahlefeldt-Laurvig, borgmester Harald Høst, kammerherre Sophus Skeel og godsejer H.P. Ingerslev. På grev Lerche nær genvalgtes disse ved det ordinære valg 1. oktober 1886. Af nye valgtes lensbaron Tage Reedtz-Thott, hofjægermester Hannibal Sehested, professor, senere biskop Hans Valdemar Sthyr og på Færøerne sysselmand Klæmint Olsen. Partistillingen blev uforandret, idet dog Højre mistede et medlem for 8. kreds, prokurator Zahn, der var valgt ved suppleringsvalg._NEWLINE_Da rigsdagssamlingen begyndte den 5. oktober 1885, ventede man, at den provisoriske finanslov ville blive forelagt i Folketinget; Estrup forelagde imidlertid først finansforslaget for året 1886-87. Venstre forelagde derfor den 8. oktober ved C.C. Alberti provisoriet, men regeringen nægtede at tage hensyn hertil. Den 21. oktober havde Estrup bebudet provisoriets forelæggelse, men den dag skete typograf Julius Rasmussens attentat på ham, Rigsdagens møder udsattes til den 8. december og en række provisoriske love til "ordenens opretholdelse" blev givne: Gendarmeriloven, presseprovisoriet m.fl._NEWLINE_Finansprovisoriet fremlagdes først i Folketinget den 21. januar 1886 og nægtedes overgang til anden behandling den 25. Man stod nu uden sædvanlig lovlig hjemmel til afholdelse af udgifter og opkrævning af indtægter, medens Rigsdagen var samlet, og den 26. januar udstedtes så en kgl. resolution, der i denne henseende skulle gælde som finanslov, den mødtes af Folketingets protest med 72 stemmer mod 14, og betegner vel nok yderpunktet i hele forfatningskampen, hævdelsen af sætningen om de gældende loves uafhængighed af finansloven mod Venstres skarpe protest. De tre provisorier var forelagte i Landstinget, der henviste dem til udvalg. Først ved forliget i 1894 ophævedes de. De var "forelagte" den påfølgende Rigsdag og bestemmelsen i Grundlovens § 25 således sket "fyldest"._NEWLINE_I denne rigsdagssamling behandledes en lejlighedslov om arbejdsløshed, hvor regering og Landsting ønskede bevillinger til arbejder, Folketinget en statsgave. Loven strandede. Folketinget nægtede Toldloven overgang til 2. behandling og forkastede et af regeringen fremsat grundlovsforslag, hvori uenighed mellem tingene tænktes afgjort ved lodtrækning. Samtidig fremsatte Christian Juel i Folketinget (ikke at forveksle med Landstingets Christian Juul-Rysensteen) og Klein sammesteds grundlovsforslag det første nægtedes overgang til 2. behandling. Finansloven nægtedes ligeledes overgang._NEWLINE_Den 23. januar forelagde Estrup det samme finanslovsforslag i Landstinget; han ønskede ikke at Landstinget skulle betages "dets forfatningsmæssige adgang til at øve indflydelse på finansforvaltningen i det nævnte finansår."_NEWLINE_Folketinget protesterede, og 14 medlemmer af Venstre i Landstinget nedlagde indsigelse, Krieger talte mod forelæggelsen og hævdede, at en finanslov ad ruten Landsting, Folketing, regering var en forfatningsmæssig umulighed, diskussionen en privat samtale uden statsretlig betydning. Ussing delte væsentlig Kriegers opfattelse, men forslaget henvistes til et udvalg bestående af Ahlefeldt-Laurvig, Blom, Bonne, Breinholt, Carstensen, Christian Danneskiold-Samsøe, Haffner, Juul-Rysensteen, Larsen, Matzen, Christian Moltke, W. Petersen, Raben, Schlegel og Nicolai Elias Tuxen._NEWLINE_Ved 2. behandling udeblev Venstre og Krieger, men så sluttedes samlingen, inden behandlingen var til ende._NEWLINE_Under samlingen 1886-87 faldt to domme, der fik politisk betydning; den første var højesteretsdommen af 15. oktober 1886, hvori det statueredes, at de provisoriske love ikke berørtes af den ved privat initiativ fremkaldte forkastelse, og således kunne overleve en rigsdagssamling. Det siger sig selv, at denne dom toges til indtægt for Højres agitation; men den kaldte i Højre stemmer frem til modsigelser fra mænd, der tidligere havde støttet den konservative sag. Således udtalte gehejmekonferensråd J.N. Madvig i en pjece, der trykt som manuskript, tilstilledes de fremragende agerende i kampen, sin anskuelse om, at højesteretsdommen var urigtig, støttet på vægtige citater fra grundlovsforhandlingerne og fremsat med stor sindighed og kløgt. Til disse betragtninger, som han altså ikke udgav offentligt, men som alle interesserede kendte, føjede han en opfordring til at søge at komme ud af konflikten, båren af hans medfødte frisind og varme kærlighed til fædrelandet, der ved sin smukke og hensynsfulde form vil leve som et minde om en af århundredets største mænd, der højt op i oldingeårene bevarede sindet mærkelig frisk og påvirkeligt. Den anden dom var dommen over Christen Berg i holstebroaffæren, der vil være almindelig kendt, efterfulgt af Bergs fængsling under rigsdagsforhandlingerne, en, som det nu synes, ikke retfærdiggjort foranstaltning, der vakte dyb mislyd og sent vil blive glemt._NEWLINE_Medens Berg sad fængslet, førtes under dybeste hemmeligheds slør på et privat fredhelligt sted forhandlinger imellem mænd af begge ting. Man var så vidt, at en finanslov kunne vedtages, ja den var endogså antaget af ministeriets chef, så rejstes modstand mod kompromiset af medlemmer af regeringen, der senere skulle vise sig mere medgørlige, og forhandlingerne sank tilbage i mørket._NEWLINE_I efteråret 1886 samledes Rigsdagen den 3. oktober; Venstre ændrede nu taktik og vedtog finanslovens behandling; man begyndte at forhandle, og 2. november 1886 stadfæstedes Lov om konvertering af statsgælden; finansprovisoriet henvistes til et udvalg, men allerede 8. januar 1887 opløstes Folketinget, da regeringen mente, at finanslovbetænkningen vidnede om, at intet resultat kunne nås._NEWLINE_I 1886 var befæstningen af København begyndt ad provisorisk vej ved bevillingen på finanslovene. Valget 1887 bragte Højre nogen fremgang, partiet talte nu 27 medlemmer i Folketinget. Den 1. februar 1887 samledes Rigsdagen igen, samlingen bragte lidet, men det var nu blevet praksis, at regeringen gennem Landstingets finanslovsbehandling erfarede, hvad dette ting ville gå med til, og derefter rettede sine bevillinger på de provisoriske finanslove. Landstinget var således en art rådgivende forsamling, der i forening med regeringen udøvede det finansielle lovgivningsarbejde og befæstede København._NEWLINE_I 1887 begyndte man at gøre enkelte love færdige fra Rigsdagen, en lov om selvejere på Bornholm, om byggeforhold i København, om beskatning af brændevin, om roesukker, husdyravl m.fl._NEWLINE_Riffelprovisoriet hævedes provisorisk den 15. april 1887, det syntes, som om der var stemning oppe for tilnærmelse mellem Folketing og regering, Holstein forhandlede med Carl Tvermoes, og der bragtes gennem dem en forhandling i stand mellem Hørup-Bojsen og Nellemann-Estrup. Den førte dog ikke til andet, end at Berg nedlagde sit hverv som Folketingets formand._NEWLINE_Denne forligsforhandling, der førtes mellem regering og Folketing, ikke som den forberørte imellem landstings- og folketingsmedlemmer, var mere officiel end den forrige; den foregik i ministerværelserne og faldt, fordi menige medlemmer af Venstre — Victorinus Pingel sammenlignede dem med capitolinske gæs — "råbte gevalt og fik Berg til at demonstrere"._NEWLINE_I samlingen 1887 til 1888 forelagdes straks 4 provisorier i Landstinget, derefter den 7. oktober Gendarmeriloven og den 17. Riffelloven og loven om dens ophævelse; finansloven behandledes i Folketinget, og her fulgte Berg sin udtalelse fra ellingemødet den 10. juli 1887 at stemme imod finansloven ved 3. behandling, hvad han gjorde til sin død. Den provisoriske finanslov nægtedes overgang til 2. behandling på Holsteins forslag den 17. oktober, og Rigsdagens møder udsattes til 5. december, hvorefter et nyt provisorium udstedtes._NEWLINE_Landstinget beholdt endnu de provisoriske love og tog meget ublidt mod de af Folketingets medlemmer indbragte vedtagne lovforslag, såsom Lov om kvinders valgret i kommunale sager, men pludselig forandredes slagmarken ganske ved Margarineloven, der kom til at indtage en højst mærkelig plads i vor politiske historie._NEWLINE_Landmændene i Landstinget samledes ved den fare, de så i margarinefabrikationens konkurrence med smørret, og enedes med Folketingets landmænd om at møde fabrikationen med forholdsregler. Dette ønskede Viggo Hørup at benytte til på den økonomiske fællesinteresses grundlag at danne et agrarisk mellemparti. Regeringens flertal, byernes Højre, arbejderpartiet og Bojsens gruppe stillede sig mod Hørups politik, hvortil Holstein-Ledreborg havde sluttet sig. Følgerne af denne konstellation blev påskeforhandlingerne, hvor 8 jyske bønder med Villars Holm i spidsen førte direkte forhandlinger med Estrup om at bevilge 8 millioner til Københavns Befæstning og afvikling af provisorierne, forhandlinger, der strandede, hvorefter Folketinget vedtog en dagsorden mod "befæstningen" og der den 20. april udkom en kgl. resolution, i kraft af hvilken de 8 millioner anvendtes._NEWLINE_I samlingen 1888-89 kom i Landstinget den 1. april 1889 tillægsbevillingsloven til forhandling, hvor krigsministeren stillede forslag om at genindsætte de 8 millioner til fæstningen, der var udstemt af Folketinget. Andræ forlangte, at der skulle stemmes om sagens foretagelse, der ikke kunne ske, da 3/4 af stemmerne ikke kunne samles derfor. På et nyt møde gentog Andræ sin fordring, og afstemningen om denne sag hindredes, Højre måtte nøjes med, at grev Christian Moltke på partiets vegne udtalte sig for bevillingen. Det mindretal, der forhindrede forslaget, var: Venstre, Krieger og Andræ._NEWLINE_Samlingens resultater var en del love, deraf flere jernbanelove, Lærlingeloven, Brandforsikringsloven for landbygninger, Teaterloven, Bygningsloven for København, Bonusloven, Lov om Rigsarkivet, Hundeloven og flere andre, i alt 40 love. Finansloven vedtoges ikke, den nåede i Landstinget kun anden behandling._NEWLINE_I denne periode var Venstres organisation uden for Rigsdagen blevet dannet; på Rigsdagen stod Bojsens flertalsgruppe og Hørup-Holsteins gruppe som forhandlende mod Bergs gruppe, der ikke forhandlede._NEWLINE_Samlingen 1889-90 gav kun ringe resultat. Hørup og Bojsen gerådede i stærk modstrid, den 3. januar opløstes Folketinget, Holstein og Hørup fremsatte et forslag til en midlertidig finanslov for 1889-90 den 21. marts 1890, men forslaget blev ikke fremmet; for 1890-91 ville man ikke fremsætte det._NEWLINE_Den 1. april 1890 forelå for Landstinget "forslag til beslutning af Landstinget i anledning af finanslovforslaget". Under dette forslags eneste behandling udtalte ordføreren, Schlegel, at da finansloven for året 1890-91 først den 28. marts var tilstillet Landstinget, havde man ikke tid til inden finansårets udløb at sætte forslaget under behandling i tinget. Da tinget allerede i 1885 havde fraveget den praksis at vedtage foreløbige finanslove, foreslog han det omdelte forslag vedtaget. Dets ordlyd er følgende: "Da Folketinget har tilbageholdt forslaget til finanslov for 1890-91 så længe, at det er umuliggjort Landstinget at underkaste dets enkeltheder en drøftelse, beslutter Landstinget i tillid til, at regeringen ligesom i tidligere år ikke stiller større krav, end hvad der anses for nødvendigt til statsstyrelsens forsvarlige ledelse, og idet Landstinget fralægger sig ethvert ansvar for, at der ikke tilvejebringes nogen regelmæssig finanslov for næste finansår, eftersom den hertil fornødne forhandling mellem tingene uden dets skyld er afskåren, at tiltræde regeringens forslag til finanslov for 1890-91 i dets helhed med de til samme i Folketinget af regeringen stillede ændringsforslag."_NEWLINE_Af Venstre talte Thomas Nielsen og J. Pedersen mod forslaget. Hovedindvendingen var denne, at præmisserne var ukorrekte. Når finanslovforslaget først så sent kom Landstinget i hænde, skyldtes dette i første række opløsningen i december 1889, hvorefter valget i januar 1890 bragte 26 nye medlemmer og 3 nye mænd i finansudvalget, der var ikke ringeste årsag til at gå af vejen for en midlertidig finanslov, og Rigsdagen kunne såre vel forblive samlet noget længere endnu, hvorhos de af regeringen på forslaget optagne 3 millioner til befæstningsanlæg gjorde sagen endnu værre. Thomas Nielsen betonede skarpt, at den omstændighed, at flertallets ordfører fralagde sig ansvar, ikke kunne hæve ansvaret. Matzen replicerede; som Thomas Nielsen sagde, var han højt oppe, han udtalte historiens dom om folketingsflertallets fremgangsmåde, og til ham sluttede sig Frederik Vilhelm Steen Danneskiold-Samsøe, af Landstingets moderate højremænd, der udtalte, at vel gav man herved ministeriet et tillidsvotum, der næsten satte tinget ud af spillet, men anden vej var ikke mulig._NEWLINE_Beslutningen blev vedtaget med 40 stemmer mod 14. Nellemann stemte ikke, Estrup var fraværende. Folketinget protesterede på forslag af Venstres bestyrelse mod landstingsbeslutningen, og samme dag sluttedes samlingen._NEWLINE_Efter samlingen begyndte opførelsen af Middelgrundsfortet og Frilageret i København. Medens uoverensstemmelserne tidligere havde været væsentlig indskrænket til finansloven, åbnedes nu en vid mark for strid, og venstre opfattede det skete som "en afbrydelse af enhver forhandling om udjævning af gamle stridspunkter, idet Landstinget havde knæsat den sætning: når tingene er uenige, regerer regeringen alene på alle områder"._NEWLINE_Den 12. juni 1890 nedlagde Holstein-Ledreborg sit mandat som folketingsmand med disse ord: "En Tilbagevenden til den Grundlov, vi har haft, er umuliggjort; thi den kan kun naas ad én Vej: Forstaaelse i Kraft af fri Forhandling paa Grundlag af Agtelse for hinandens Ret, og samtidig er Forudsætningen for min Politik bristet baade Nu og i Fremtiden"._NEWLINE_Holstein havde været sjælen i den forhandlingspolitik, der fra Venstres side havde været drevet i slutningen af firserne, og hvis formål havde været enhver forhandling, kun ikke provisoriernes godkendelse. Bojsen blev hans arvtager. Han og hans parti fattede den beslutning at fortsætte forhandlingspolitikken uanset det skete, og herved inaugureredes det moderate partis politik, der under hans førerskab lededes til systemskiftet 1901, holdt sig et års tid efter men efter en hård kamp i vælgerfolket, fortsat i en årrække, førte til det moderate partis opløsning. De andre grupper af Venstre, der siden da end ikke indrømmede de moderate venstrenavnet, stod vel ikke straks klart på et bestemt standpunkt, men efterhånden klaredes dette og kom til at hvile på Holsteins ord, "at enhver fred, der erhverves på grundlag af anerkendelse af provisoriet, var en "rådden fred". Højre og dets regering måtte vige. Forlig var en umulighed". _START_SECTION_ Perioden 1890-1894 _START_PARAGRAPH_ Forinden fremstillingen af den nye periode i tingets historie må valgene den 30. september 1890 omtales, idet her for første gang siden 1866 sker en nævneværdig ændring i partistillingen. I København faldt Blom og professor Hansen, der var opstillet i stedet for Krieger, og i deres sted valgtes Octavius Hansen, samt 2 socialdemokrater, P. Knudsen og C.C. Andersen. Således holdt socialdemokraterne deres indtog i Landstinget. I 2. kreds faldt oberst E.C.L. Koefoed for Peter Jensen-Stengaarden. Grev C. Danneskiold-Samsøe genvalgtes, og da H.P. Larsen, Tvede og Schlegel i løbet af 1891 døde, valgtes Høst, der havde repræsenteret Hjørring, højesteretssagfører P.G.C. Jensen og landvæsenskommissær Sørensen, Kirkebjerggård. I 4. kreds valgtes kaptajn Jensen af Højre, i 7. kreds skete ingen ændring, i 9. kreds valgtes bager Stilling, Ingerslev genvalgtes, og partistillingen forrykkedes ikke. i de kredse, hvori ordinært valg ikke havde fundet sted, var sket ændringer i 11. kreds, der dog ikke berørte Højrepartiet; af de kongevalgte afgik Tuxen den 10. december 1891 ved døden og erstattedes af kommandør Carstensen, i hvis sted kaptajn Peter Christian Knudtzon valgtes i 1. kreds, Ussing var død den 2. december 1887 og erstattet af Steffensen, Carlsen den 2. juli 1887 og erstattet af Moltke Lystrup. Carl Ploug trak sig tilbage fra sin virksomhed i tinget._NEWLINE_Det vil heraf ses, at tinget nu var undergået store forandringer, men partiet stod endnu samlet under grev Moltke Lystrups førerskab; han havde overtaget dette ved Haffners død i 1887. Som omtalt havde „smørkrigen" splittet partiet for en stund, men da forliget strandede, sluttede gruppen sig atter fast sammen. Forhandlingsvenligheden var imidlertid stor, og hyppig gjordes tilløb til forligsforhandlinger på de storpolitiske stridsspørgsmål. Krieger var ved valget trådt tilbage, Ussing død og Andræ, der havde indtaget en særstilling, døde i løbet af perioden til 1894._NEWLINE_Samlingen 1890-91 byggede som sagt på Bojsens arbejdsplan, der forelagdes i Folketinget; den accepteredes af Det forhandlende Venstre, såvel som af Højres ordfører, Scharling, men Hørup og Berg stillede sig imod den; den omfattede navnlig følgende lovforslag: Sukkerloven i forbindelse med ølskatten, Fattigloven, alderdomsforsørgelsesloven, Frihavnsloven og en række mindre lovforslag, Helligdagsloven, Fæstemandsloven, tilsyn med levnedsmidler, Margarinelovens forlængelse, Snekastningsloven og Vivisektionsloven. I Folketinget var Bojsens 37 mand for den, mod den Hørup med 14-16, Berg med 17 og socialdemokraterne._NEWLINE_Der førtes en række forhandlinger uden for tinget; Toldloven var forelagt i Landstinget, men man enedes om at stille sagen i bero; derimod blev det på et møde den 7. marts 1891, hvor af Landstingets Højre Frijs, Moltke og Steffensen deltog, af Venstre Th. Nielsen og Jørgen Pedersen, vedtaget at gennemføre de forannævnte hovedlovforslag. Lovene gennemførtes således, ganske vist under stærk kamp imellem Venstregrupperne. Frihavnsloven støttedes dog af de radikale; dens gennemførelse foranledigede Harald Hansen til at nedlægge sit mandat som landstingsmand for 1. kreds. Finansloven strandede atter på provisoriet._NEWLINE_I samlingen 1891-92 fortsattes arbejdet på forslag til love om anerkendte sygekasser, folkehøjskoler og landbrugsskoler, landbohøjskolen, lønninger ved universitetet og lærde skoler og oprettelse af et kultusministerielt departement. Landstingets Højre, der enedes med Det forhandlende Venstre, repræsenteredes af Matzen, Moltke, Reedtz-Thott og Breinholt, venstre af Th. Nielsen og Jørgen Pedersen._NEWLINE_Ved N.J. Larsen fremsattes i Folketinget ønsket om retsreformens gennemførelse, der mødtes med Hørups protest, men vedtoges ved den endelige afstemning og foranledigede den ny proceskommission. Sygekasseloven vedtoges, desuden Lov om landbohøjskolen, Lønningslov for universitetet og lærde skoler, og en række andre love om statsbanernes ordning, Søloven, Skibsregistreringsloven og Lov om søretter uden for København m.fl. mindre betydelige love, i alt 42 gennemførte love._NEWLINE_20. april 1892 var der valg til Folketinget — de gik med det moderate parti, der i alt fik 40 pladser i tinget. Det år faldt Hørup i Køge mod P.A. Alberti, der sluttede sig til de moderate._NEWLINE_Storpolitikken rejste atter hovedet, Bojsen ville føre finanslovkonflikten til afslutning, thi om dette spørgsmål havde man siden 1885 ikke kunnet enes. Han forudså, at et mislykket forsøg ville være værre end intet, og tog såre forsigtig på det. I samlingen 1892-93 vedtoges 36 love, derunder 3 love om husdyravlen, og nogle færøske love._NEWLINE_Om jernbanelovene nåedes ikke enighed mellem tingene, om finansloven ikke heller, skønt der var stærk stemning oppe for forhandling, og på vælgermøderne i sommeren 1893 dukkede spørgsmålet om et politisk forlig atter stærkt frem._NEWLINE_Den 27. maj begyndte agrarbevægelsen, hvis politiske betydning vel næppe blev nogen anden end at tjene som løftestang for forliget, for derefter at knække sammen under dets vægt, da det var blevet til._NEWLINE_Der fremsattes i Folketinget en række agrarlove, der nåede frem til Landstinget, af disse nægtedes forslag til lov om at frafalde forskellige skatter overgang til anden behandling på forslag af Steffensen._NEWLINE_Venstres forslag om Hypotekbanken, kreditforeningen, amtsskatterne, tilskud til alderdomsunderstøttelsen, Tiendeloven og landbokommissionen behandledes delvis til ende i begge ting. Landbokommissionen vedtoges, og af Landstingets medlemmer fik Breinholt, Sehested og Christian Nielsen sæde deri. Tiendeloven vedtoges med ringe ændring, medens Amtsskatteloven vakte ikke ringe betænkelighed i Landstinget. Estrup frarådede den, men den vedtoges efter store ændringer. Høst var ordfører for udvalget. Loven om landvæsensdepartementet v­edtoges._NEWLINE_De øvrige forslag nåede ikke endelig behandling._NEWLINE_Ministeriet på sin side fremsatte også en række lovforslag: Brændevinsskattens forhøjelse, meltold, bygningsskyld, driftslån til landmænd, der ikke blev vedtagne._NEWLINE_Dog blev det, der i denne samling tog den væsentligste interesse, det provisoriske systems ophør gennem forliget af 1. april 1894. Der var arbejdet på dette forlig fra alle sider, og i det foregående er antydet adskillige af disse forhandlinger. Det var givet, at det måtte komme — men hvorledes. Som det kom, blev det magrere, end nogen havde ventet. De store spørgsmål, som Scavenius i sin pjece af 1893 om forliget og dets betingelser havde berørt, særlig spørgsmålet om § 25, om Rigsretten, om fællesudvalgets og forsvarssagens ordning, blev slet ikke afgjorte, ligeså lidt som det vigtige spørgsmål om de bestående loves finansielle virkninger i deres forhold til finansloven, der er berørt i det foregående, fandt sin løsning._NEWLINE_Bojsen var sjælen i forhandlingerne. Af Landstingets Højre deltog Bjerre, Moltke, Frijs, Breinholt og Steffensen, af Venstre deltog Christian Nielsen og Thomas Nielsen._NEWLINE_Formålet var at skaffe stridens genstand af vejen. De provisoriske finanslove skulle bort og med dem den provisoriske lovgivning overhovedet. Da kampen om folketingsparlamentarismen var ophørt, havde Højre forsvarssagen at stille op mod Venstre. Regeringens taktik vandt i styrke, man så, hvorledes en opinion med stærk magt kunne skabes for at regere uden tingene, og man regerede uden dem. København blev befæstet, dertil indskrænkede man sig, selv om der var ikke så lidt mere, man kunne ønske udrettet, vel mest fordi pengene ikke strakte til mere. Nu var dog en del fra hånden, og man længtes efter fred. Gå ville Estrup imidlertid ikke, forhandlingerne herom strandede altid, og det lykkedes kun Bojsen at erhverve et løfte om, at han, når enighed var nået, måske ville gå. Koalitionsministerium ville Højre ikke heller, man henviste til, at de moderate ikke havde flertal i Folketinget. Ud over at tilvejebringe muligheder for en finanslov ville man ikke strække sig. Var det således ikke stort, der kunne opnås, mente Bojsen dog på dette grundlag at turde skride til forlig. Af hans fæller i Folketinget svigtede de mest betydelige ham: Fredrik Bajer, Clausager, O. Hansen, Sofus Høgsbro og last not least P.A. Alberti._NEWLINE_Alberti, der ikke den gang betød stort og som Hørups banemand stod skarpt mod det Radikale Venstre, fulgte Bojsen så at sige til Rubicon. Her vendte han brat og åbnede sig derved adgang til venstrepartiet for der at komme til at spille en ledende rolle, blive den mand, der førte partiet til sejr._NEWLINE_Det, Højre gav, var lidet, det viste sig endogså senere, at kun en stærk stemning i Landstinget, væsentlig repræsenteret af Frijs, støttet af Moltke, fik sat igennem, at Estrup virkelig gik. Rigsdagsbeslutningen bandt ingen. Neutralitetsbeslutningen blev af Steffensen frit fortolket, og bestemmelsen om midlertidige finanslove betød intet, når spørgsmålet om de foreløbige ikke var løst. Det var det ikke._NEWLINE_Landstingets moderate parti gik enstemmigt med Bojsen; ved beslutningens foretagelse talte Thomas Nielsen og Jørgen Pedersen. _START_SECTION_ Perioden indtil systemskiftet 1901 _START_PARAGRAPH_ Her skal tilføjes en oversigt over Højres stilling i tinget efter valgene 1894. Af de kongevalgte døde Andræ den 2. februar 1893; i hans sted udnævntes baron Christian Juul-Rysensteen, der ikke var genvalgt i 1890. Rosenørn døde den 8. august 1894, og i hans sted udnævntes amtmand Rump; i 3. kreds valgtes Tolderlund i stedet for Rump og grev F. Moltke Bregentved i stedet for Jacobsen Falkensteen, der var død den 2. december 1893, i 5. kreds valgtes hofjægermester Oscar Bruun i stedet for Rosenørn-Lehn, der var død 29. maj 1892, og byfoged Holch i stedet for Oxenbøll, der på grund af sygdom ikke kunne genvælges, i 6. kreds valgtes kancelliråd Sørensen i Nyborg og borgmester George Koch i stedet for etatsråd W. Petersen og Martensen, i 8. kreds valgtes konsul Johnsen i stedet for kammerråd Hansen af Thisted, der var død den 29. marts 1894, i 10. kreds smedemester Andreas Schultz af Fredericia i stedet for kæmner Boesen, der ikke ønskede genvalg, i 11. kreds landvæsenskommissær Brødsgård i stedet for professor, biskop, Styhr, der var fraflyttet kredsen og endelig på Færøerne pastor Petersen i stedet for sysselmand Olsen. Partistillingen var ikke forandret for Højres vedkommende._NEWLINE_I perioden 1894-98 skete ikke heller ændringer af nogen betydning. Den 1. oktober 1894 frabad Liebe sig valg som tingets formand, og professor Matzen afløste ham for at fungere, til han ved Rigsdagens sammentræden 1902 måtte vige pladsen for den frikonservative Hans Nicolai Hansen._NEWLINE_Som det vil erindres, var af de store reformarbejder, der i halvfemsernes begyndelse var lagt til rette for lovgivningsarbejdet, ved ministeriet Reedtz-Thotts fald følgende endnu uafgjorte: Forsikringsloven, Skoleloven, Landarbejderloven og skattereformerne._NEWLINE_Af disse gennemførtes i samlingen 1897-98 Ulykkesforsikringsloven; samme år bragtes Loven om forskudsforeninger til landmænd og jubilæumsgaven til veteranerne i stand._NEWLINE_Samlingen 1898-99 bragte Skoleloven og Loven om jord til landarbejderne, samme år eneste behandling af Loven om formuefællesskab mellem ægtefæller og et tillæg til jubilæumsgaven._NEWLINE_En del jernbanelove vedtoges i samlingen 1899-1900, desuden en Lov om fritagelse for bygningsafgift og om underholdsbidrag til uægte børn. I samlingen 1900-1901 vedtoges Lov om hemmelig afstemning. Dog den væsentlige interesse knytter sig til skattereformen. Dens behandling har i det hele præget rigsdagsarbejdet i dette tidsrum; og fremstillingen af disse års begivenheder kan rettelig knyttes til den._NEWLINE_Som det vil erindres, fremsatte Reedtz-Thott et skattereformforslag, der tilsyneladende modtoges med stor velvilje af Folketingets flertal i samlingen 1896-97. Nu hedder det sig, at der lå skumle planer bag velviljen. Det gik ud på at beholde de gamle statsskatter og indføre en indkomstskat til staten af 1 1/4 procent og en formueskat af 3/10 promille, idet man samtidig overførte 1/3 af gammelskatten og 3/4 af land- og ligningsskatten til kommunerne. Denne reform var knyttet til en Toldlov og en Lov om brændevinsskat. Folketinget vedtog de to første, men beholdt brændevinsskatten til toldlovforslagets endelige afgørelse. inden Landstinget blev færdig med disse loves behandling, måtte ministeriet Reedtz-Thott vige og erstattedes af ministeriet Hørring._NEWLINE_Ministeriet Hørring var et forretningsministerium, dets chef var ikke i egentlig forstand aktiv politiker, han havde overtaget den Reedtz-Thottske skattereform, men tiltrådte ikke Reedtz-Thotts udtalelse om sit forhold til provisoriet. I sommeren 1898 anvendte ministeriet en ubevilget ½ million til Københavns Søbefæstning; dette truede med at give anledning til en konflikt, den blev imidlertid undgået, idet Folketingets flertal bevilgede beløbet på finansloven._NEWLINE_Skattelovene var forelagte i Landstinget i samlingen 1897-98, men de vakte modstand og nåede ikke anden behandling. Hørring forelagde dem atter i 1898-99, idet han anbefalede tinget at nærme sig Folketingets affattelse. Nogen imødekommenhed udviste Landstinget, der frafaldt en del beskyttelsesforslag. I Folketinget førtes loven tilbage til den tidligere skikkelse, dog med nogen imødekommen af Landstingets krav, men enighed lod sig ikke opnå, og samlingen sluttede uden resultat._NEWLINE_I samlingen 1899-1900 ændredes situationen. Lovene forelagdes i Landstinget, de direkte skattelove i Folketingets affattelse, Toldloven og Brændevinsloven noget ændret, og nu kom det til kamp i Landstinget, som foran berørt. Efter denne kontrovers beholdt Folketinget de indirekte skattelove og sendte kun de direkte love til Landstinget i den skikkelse, hvori Folketinget tidligere havde vedtaget dem. Landstinget standsede så foreløbig disse loves behandling, hvorefter Folketinget forkastede Brændevinsloven og ændrede Toldloven. Herpå strandede det hele skattereformforslag, idet Landstinget henlagde samtlige love, og ministeriet Hørring trådte tilbage._NEWLINE_Landstingets Højre havde under behandlingen fået ministeriet delvis med, og H.E. Hørring udtalte ved sin afgang, at Folketinget havde svigtet ham. Om de ni medlemmers optræden er talt foran, og om Hørrings opfattelse er der vel næppe enighed i de forskellige partier._NEWLINE_Den 21. september 1898 var afholdt almindelige valg til Landstinget. På Bornholm blev valgt en mand af Venstrereformpartiet, landinspektør H.M. Kofoed, i 7. kreds valgtes to mænd af samme parti, i 2. kreds valgtes Jørgensen Ganløse i stedet for P. Pedersen, og i 9. kreds Neergaard i stedet for Estrup. Mourier-Petersen var afgået ved døden den 7. august 1898._NEWLINE_Ministeriet Sehesteds tiltræden den 1. april 1900 fremtrådte som et rent højreministerium udgået af Landstingets flertal og repræsenterede dettes politik, en af dets første handlinger var udnævnelsen af Estrup som kongevalgt landstingsmand efter Rumps død. Højrepartiet var nu svækket ved de ni's udtræden._NEWLINE_Folketinget nedsatte straks en parlamentarisk skattekommission, der udarbejdede et forslag, som 17. september 1901 fremlagdes i Folketinget. Skattekommissionens forslag var dette: man beholdt de Reedtz-Thottske loves overførelse af statsskatter til kommuner og en indkomstskat til staten. Dog forhøjedes beløbet fra 1/3 til 2/3 af gammelskatten og fra 3/4 til 7/4 af land- og ligningsskatter, hvorhos indkomstskatten forhøjedes til at give i alt ca. 8.250.000 kr. Man foreslog tillige en Tiendelov og ændringer i den kommunale beskatning, men man vedtog, at denne skattereform skulle hvile i sig selv, og Toldloven lodes ude af betragtning._NEWLINE_Nu fremtrådte imidlertid ministeriet Sehested, i hvilket professor Scharling var finansminister, med et skattelovsforslag, der så ganske anderledes ud; det accepteredes af landstingsudvalgets flertal omend i ændret skikkelse, men i nærværende oversigt vil det være tilstrækkeligt at angive Landstingets affattelse._NEWLINE_Land- og ligningsskatten skulle ophæves, gammelskatten ligeledes og erstattes af en ejendomsskyld (1 kr. 20 øre for hver 1.000 kr.s værdi af ejendommen), bygningsafgifter til staten skulle erstattes af en mindre ejendomsskyld, kommune-hartkornsskatter skulle erstattes med en ejendomsskyld til sogn og amt og en indkomstskat efter et såkaldt kildesystem (henimod 5 mio. kr.) indføres; desuden skulle der ydes kommunen statstilskud af 1½ + 1/4 mio. kr. til fattig-, syge- og skolevæsen og i byerne skulle indføres en ejendomsskyld til kommunen af 3/4 promille._NEWLINE_Endelig foreslog ministeriet en forhøjet brændevinsskat._NEWLINE_Ministeriets holdning foranledigede de ottes udtræden. Om de ganske modstående forslag opnåedes ikke enighed, ej heller i fællesudvalget, der nedsattes den 15. marts 1901, og resultatet af den opståede konflikt blev ministeriet sehesteds afgang og venstreministeriets udnævnelse den 23. juli 1901._NEWLINE_Ved valget den 19. september 1902 ophørte Højre at være flertal i Landstinget._NEWLINE_Det vil af det foregående ses, hvorledes Landstinget efter forfatningsrevisionen frembød en femdeling: Embedsmændene, godsejerpartiet, det konservative og det liberale mellemparti samt Venstre, hvorledes Venstres krav om folketingsparlamentarismen førte de førstnævnte partier sammen til et Højreparti, der atter under den skarpe forfatningskamp udskilte enkelte af det konservative partis medlemmer, hvorledes forhandlingspolitikken af Højre udskilte et væsentlig landbovenligt frikonservativt parti, samtidig med at Venstre deltes i et moderat forhandlingsparti og Venstrereformpartiet, der var radikalt, og Socialdemokratiet fik repræsentanter i tinget._NEWLINE_I sit forhold til regeringen var Landstingets konservative parti i de første perioder delt, i 1873 sluttede de sig nøje til den for i firserne sammen med den at styre landet uafhængigt af Folketingets flertal. Efter forliget stillede det samlede parti sig efterhånden mod regeringen for atter efter den hørringske periode at slutte sig nøje til den. Nu kom Højre selvfølgelig i opposition til regeringen, i spørgsmålet om et eventuelt salg af Dansk Vestindien førte partiet sin krig igennem._NEWLINE_Den reviderede grundlov skabte et stærkt værn for de konservative interesser i Landstinget. Det store hartkorn var fyldigt repræsenteret, embedsstanden og intelligensen havde sine bedste mænd i tinget, og af bondestandens mænd talte tinget flere af de evnerigeste og mest ansete. Da kampen så kom, den, der måtte komme, fæstede det nye parti Højre sin opmærksomhed i første række på det formelle. I formaliteten sejrede Højre forsåvidt, som dets teorier ikke led nederlag, men da man forlod det formelle, stod det ilde til med den konservative sag i folket. Folketinget var nu udelukkende i et radikalt flertals hånd, og da realpolitikken skulle føres ud i livet indså en del af partiets mest konservative mænd i Landstinget, så nu var det nødvendigt at arbejde hånd i hånd med dette radikale flertal. _START_SECTION_ Venstres valggruppe i Landstinget _START_PARAGRAPH_ Under den berømte debat den 14.-18. oktober 1873, hvor den første finanslovsnægtelse vedtoges af Folketingets flertal, udtalte Christian Rimestad sig således henvendt til Christen Berg: „Har det ærede medlem nogensinde været inde i Landstinget og kastet et blik ned over forsamlingen og set den række bønder, der sidder der? for en stor del dygtige, brave og besindige mænd, som vi med glæde kunne se hen til. Men er det et overhus?"_NEWLINE_Nu kan det vist nok siges, at Rimestad noget overdrev rækken af bønder, vel væsentligst for at understrege sin protest mod, at Landstinget under debatten om parlamentarismen sidestilledes et overhus. Tscherning har i et skrift af 1865, kaldet „Til Bedømmelse af Forfatningsstriden" opgjort det gamle (Junigrundlovens) Landsting til 14 bønder mod 38 ikke bønder. Juligrundlovens første Landsting talte 15 bønder mod 50 ikke-bønder. Af disse tilhørte 11 Venstre. Alt i alt således kun elleve mænd, der ved fødsel og opdragelse var nøje knyttede til Bondevennernes parti. Under stadig henvisning til den forangivne oversigt under Højres gruppe, giver det mening at omtale de vigtigste af disse mænd med et par ord. Noget samlet venstreparti eksisterede da ikke i folket, så lidt som egentlig på Rigsdagen. I Folketinget var partibetegnelserne: Det folkelige Venstre, der i slutningen af tresserne talte 30 medlemmer, hvoriblandt C.C. Alberti, J.A. Hansen og Geert Winther, Det nationale Venstre, der talte 21 medlemmer, deriblandt Christen Berg, Sofus Høgsbro, Christopher Krabbe, Schørring og N.J. Termansen. Dog brugtes langt hyppigere betegnelserne: Oktobristerne (medlemmerne af Oktoberforeningen), grundtvigianerne og Winthers tilhængere, jyder for størstedelen, der vel hyppigst kaldtes bjørnbakkere efter den kendte Lars Bjørnbak og var den radikale yderste fløj. Det forenede Venstre dannedes i 1870._NEWLINE_I Landstinget fandtes ingen sådan skellinje. Venstregruppens ubetinget mest betydende medlemmer var Theodor Hasle og Niels Rasmussen. _START_SECTION_ Om Theodor Hasle _START_PARAGRAPH_ Theodor Hasle var født 13. juli 1816, søn af overretsprokurator Hasle, han var oprindelig landmand og ejede først Hesselbjerggård senere Løvegård ved Slagelse. I årene 1854-58 repræsenterede han Slagelsekredsen, 1860-61 Frederikssundkredsen i Folketinget og valgtes 1863 til Landstinget for 3. kreds. Han beholdt dette sæde til sin død. Fra 1866 var han Venstres fører i tinget, han talte ikke meget, men benyttedes overordentlig meget i udvalg, han var 1864-75 statsrevisor og fra 1866-83 medlem af Rigsretten. Det var i den tid, Højre og Venstre i Landstinget forligtes såre vel. En årrække var han sekretær i tinget. Han døde 11. februar 1889 og oplevede således de hårde kampe, hvor han stod som Venstres sikre mand og partiets leder, særlig ved protesten mod finanslovens behandling i Landstinget 1884. Uden for Rigsdagen var hans navn knyttet til Hindholm Højskole og Den sjællandske Bondestands Sparekasse, ligesom det var ham, der efter J.A. Hansens død bragte brandforsikringen i Holbæk Amt på fode. Hasle hørte til venstrepartiets bedste mænd i landet og forstod med stor sindighed at hævde sine meningsfællers indflydelse i tinget i den tid, hvor partikampen endnu ikke havde gjort en sådan hævdelse umulig. _START_SECTION_ Om Niels Rasmussen _START_PARAGRAPH_ Lige så fortjent om end i ganske anderledes grad en mand af folket og folkets tillids mand var Niels Rasmussen, der i modsætning til Hasle hyppigt talte og var den, der i debatten i salen førte ordet for Venstre. Han fødtes 26. juni 1820 i Lisbjerg ved Aarhus hvor faderen var gårdejer, arbejdede sig frem med dygtighed og ejede i 1845 9 tdr. hartkorn i Lisbjerg Terp. Han var sognefoged 1845-49, sad 1851-67 i amtsrådet og var siden 1866 landvæsenskommissær. Talrige er de arbejder, hvortil han i sin hjemstavn har medvirket, og her skal særlig nævnes Viby Højskole, ved hvis stiftelse han var Lars Bjørnbak en virksom støtte, samt Aarhus Amtstidende, hvis medstifter han var. Senere skulle han dog som grundtvigianer ved Testrup Højskoles dannelse komme til at stå meget skarpt mod Bjørnbak. 1863 valgtes han til Landstinget og hævdede her sit sæde til 1882, han nød i høj grad tingets tillid og agtelse og havde sæde i næsten alle vigtige udvalg, var desuden medlem af Rigsretten og Venstres finansudvalgsordfører. For ham stod det saglige arbejde som det, der kom i første række, og uagtet han stillede sig på alle punkter sammen med Det forenede Venstre i Folketinget, søgte han efter det første provisorium at arbejde hen til en forståelse, der glippede. Jyderne tilgav han ikke denne forhandlingsvenlighed, og i 1882 faldt han ved valget til Landstinget, året efter til amtsrådsudvalget, fældet af bjørnbakkerne. Han døde 16. januar 1885, men var til det sidste en udpræget venstremand._NEWLINE_Partiet var således trods sit ringe antal fortræffelig repræsenteret, og dets indflydelse på arbejdet i perioden 1866-75 var ikke ringe, det må i et og alt henvises til foranstående, dog må det bemærkes, at ved adressedebatten i 1873 stemte Venstre, på Schøler og Frandsen nær mod landstingsflertallets adresse, og ordføreren Niels Rasmussen sluttede sig til folketingsflertallets udtalelser._NEWLINE_Valgene 1870 og 1874 havde foruden de forannævnte Frandsen og Schøler bragt venstre en del nye medlemmer således i 2. kreds baron Zytphen-Adeler, der nævnes, fordi han som lensbaron i Venstres række var et særsyn for de tider; han havde sæde i tinget til sin død 1878. Partistyrken ændredes ikke, man forligtes ganske vel, og først det første provisorium 1877 satte skellinjen ret mellem Højre og Venstre i Landstinget, så at vælgerne, selv overfor en så udpræget venstremand som Niels Rasmussen, fra det tidspunkt bestemt krævede, at de mænd, der valgtes til tinget med Venstres stemmer, i alt væsentligt fulgte trop med partiet i Folketinget._NEWLINE_Ved valget 1. oktober 1878 valgtes 9 kandidater af Venstre, af hvilke Lomborg døde allerede i 1880, hvorved pladsen tilfaldt Højre; af de oprindelige medlemmer af Venstre var kun Niels Rasmussen og Hasle tilbage, og nu talte partiet 13 medlemmer. Den overvejende del af Landstingets venstremænd stod nærmest i anskuelse sammen med den gruppe, der i Folketinget betegnedes som moderat; der var ingen direkte forbindelse imellem Landstingets og Folketingets venstremænd hverken i eller uden for Rigsdagen; som foran angivet skabtes Rigsdagens Venstre først senere. Venstre som parti uden for Rigsdagen er af langt senere dato, nemlig af 1888. _START_SECTION_ Om N.J. Termansen _START_PARAGRAPH_ En særlig fremragende mand i partiet var N.J. Termansen, der efter en lang ærefuld virksomhed i Folketinget havde fået sæde i Landstinget. Termansen var født den 15. marts 1824 i Gammelby og var gårdejer der. Allerede i 1858 valgtes han til Folketinget for Ribe Amts 4. Valgkreds — bække-kredsen — og repræsenterede den i 20 år. Han stemte mod den reviderede Grundlov og sluttede sig til Venstre, hvor han var sjælen i det grundtvigianske nationale Venstre. Han stemte mod finanslovnægtelsen i 1873, uagtet han i 1870 havde sluttet sig til Det forenede Venstre og nærmede sig i denne periode sammen med Octavius Hansen, Schiørring og Holstein-Ledreborg stærkt Mellempartiet, der allerede dengang hyppigt kaldtes Højre. Men debatten, der rejste sig i anledning af den ovenfor omtalte kgl. håndskrivelse og Schiørrings adresseforslag førte ham atter tilbage til Venstre, omend han aldrig siden kom til at stå dette partis førere nær. i sin sidste Folketingsperiode sluttede han sig til Høgsbro og hørte selvfølgelig til provisoriets modstandere. Efter sit valg til Landstinget blev det ham forbeholdt i flere vigtige sager at være partiets talsmand og særlig, efter at Niels Rasmussen var faldet, dets ordfører i mange vigtige sager._NEWLINE_Få danske politikere har som han været fulgt af alles agtelse og ærbødighed såvel i som uden for tinget, og netop fordi han i så meget fulgte sin egen personlige overbevisning uden stærkt hensyn til partidannelser, vil i fremtiden vistnok alle politiske partiers historieskrivere søge at tage hans person til indtægt. I et skrift af 1871, hvori Vilhelm Birkedal tager afstand fra Det forenede Venstre, omtaler han med begejstring Termansen, og Henrik Wulff kalder ham en pryd for den danske bondestand. Han var og blev bonde, varmhjertet og trofast mod sine idealer, ihvorvel den skarpt tilspidsede politiske kamp medførte, at han ved valget 1886 kun opnåede 25 stemmer og således ikke blev valgt. Han døde 9. maj 1892._NEWLINE_Den periode, der ligger mellem det første og andet provisorium rummer kun lidet af interesse for denne oversigt. Valgene i 1882 ændrede partiets sammensætning noget, af nuværende medlemmer valgtes N. Hansen Gundsølille og N.P. Madsen-Mygdal. Den vigtigste episode i perioden var Landstingets rigsretsvalg i 1883, hvor termansen og hasle fremsatte forslaget om forholdstalsvalgmåden, og Landstingets nægtelse af den midlertidige finanslov i 1884, hvor Termansen talte på venstres vegne i tilslutning til Krieger. Såvel under adressedebatten i 1884 som i fællesudvalgets samme år stod venstre i Landstinget fuldt ud enigt med Folketingets flertal. i dette udvalg havde H.C. Hansen Kartofte, Hasle og Hauerslev sæde. Fællesudvalgets virksomhed er berørt i det foregående._NEWLINE_I fællesudvalget om Arbejdsløshedsloven i januar 1886 havde af Landstingets Venstre Madsen-Mygdal og Clausager sæde, de sluttede sig til Folketingets medlemmer, således at udvalget delte sig i to lige store halvdele. Den 23. januar 1886 forelagdes som anført i Landstinget det af Folketinget forkastede finansforslag for 1886-87; det kom til 1. behandling den 25. januar._NEWLINE_Landstingets Venstre tilstillede da formanden følgende skrivelse: "Undertegnede landstingsmænd nedlægge herved indsigelse mod, at Landstinget tager under forhandling et finansforslag, der i strid med grundlovens § 48 jfr. 53 af regeringen er forelagt i Landstinget og ikke behandlet først i Folketinget og af dette tilstillet Landstinget, hvorfor vi erklære, at vi ikke kunne deltage i denne forhandling". Skrivelsen er dateret 25. januar 1886 og undertegnet A. Clausager, Dam, N. Erikstrup, H.C. Hansen, Th. Hasle, Hauerslev, J. Jensen, Peter Jørgensen, N.P. Madsen, Chr. Nielsen, A. Rammeskou, Strandskov, N.J. Termansen, N. Hansen._NEWLINE_Formanden Liebe forespurgte Hasle og Termansen, om de ønskede sagen behandlet, hvortil de svarede, at det var dem nok, at denne tilkendegivelse kom til tingets kundskab, og herefter forlod samtlige venstremedlemmer salen for ikke at deltage i finanslovbehandlingen, der jo som foran anført ikke førtes til ende._NEWLINE_Samlingen sluttedes den 8. februar, og da Rigsdagen atter samledes den 7. oktober, vedtog man i Folketinget forhandlingspolitikken, hvorefter man atter begyndte behandling såvel af finansloven som af lovforslag i almindelighed. For finanslovens vedkommende ændrede Berg og hans gruppe standpunkt som før omtalt, og forhandlingspolitikken førte som angivet ikke til nogen vedtagelse af finanslov før forliget i 1894._NEWLINE_For lovgivningsværket overhovedet begyndte der imidlertid en ny æra, der forsåvidt har interesse for denne fremstilling, som den i Landstinget blev båren op af Venstres flertal, der sluttede sig til det såkaldte Forhandlende Venstre._NEWLINE_Valget 1886 havde kun lidt ændret partiets sammensætning, dog var en del nye medlemmer tilkommen og af de ældre Termansen faldet. I perioden 1886-1890 var partistillingen i Landstingets Venstre denne: Det forhandlende Venstre, hvis medlemmer var. H. Chr. Hansen, Hauerslev, K. Jørgensen, P. Jørgensen, der døde 21. april 1885, Chr. Nielsen, Thomas Nielsen, S.A. Ovesen, Jørgen Pedersen, P.K. Pedersen, og M. Strandskov. Ikke forhandlende eller radikale: Hasle, der døde 16. februar 1888, N. Hansen, Caspersen, Madsen-Mygdal, Erikstrup og Dam. _START_SECTION_ Om Thomas Nielsen _START_PARAGRAPH_ Af disse er der særlig grund til at omtale Thomas Nielsen, som af Landstingets venstremænd spillede den betydeligste rolle efter Niels Rasmussens og Termansens udtræden og Hasles død. Thomas Nielsens var født i Sønder Lem ved Ringkøbing den 13. november 1838 af en gammel anset bondeslægt. Hans fader var gårdejer Niels jørgensen, der døde, da han var dreng. Moderen giftede sig igen, og Thomas Nielsen fik en hård opdragelse. Kirkelig vakt higede han mod lærergerning, blev 1855 omgangsskolelærer i Torsted, kom 1857 på Jellinge Seminarium og fik eksamen 1860. Han blev da national venstremand, lærte som lærer i Bording Hostrup nøje at kende og blev 1862 redaktør af Silkeborg Avis. Samme år forflyttedes han til Birk, hvor han var lærer til 1881, rigtignok ophørte han at undervise 1877. I 1867 stiftede han Hammerum Folkehøjskole og 1877 realskolen i Herning. Samtidig oparbejdede han sin virksomhed som bladudgiver til en betydelig højde og blev en indflydelsesrig og velstående mand. Hans blade var: Vejle Amts Folkeblad, Herning Folkeblad, Fredericia Folketidende, senere Fredericia Dagblad og Esbjerg Avis. Til Folketinget valgtes han i 1864, arbejdede mod den reviderede Grundlov og stillede sig i 1866 i Vejle mod Berg. Her faldt han, men valgtes sammesteds i 1869 og holdt kredsen til 1887, da han som angivet efter redaktør Bøllings død gik ind i Landstinget._NEWLINE_Han hørte til Det forenede Venstres sikre mænd og blev en af dets ypperste på tinge. Særlig hadede han de nationalliberale, og hvasse var hans ordskifte, særlig med Bille, men også med C.C. Hall. Sit had til de nationalliberale overførte han på Estrup, men også rigsretsanklagen mod Krieger skyldtes for en del ham._NEWLINE_Efter det første provisorium sluttede han sig til det moderate parti og holdt sig noget tilbage i firsernes kampe, kun en enkelt gang i 1883 angreb han ministeriet skarpt. Ret naturligt blev det ham, som Landstingets forhandlingsvenlige godsejere søgte, da man træt af kampen ønskede forliget. Han var den, der bar det fremad, og i hele perioden fra 1887 øvede han som angivet den allerstørste indflydelse på dansk politik. Det skal her bemærkes, at han døde 27. marts 1895, og hans død betød meget for det moderate parti, der i ham mistede en af de gamle, der havde kendt Moses, en mand, ingen ret vovede al fratage venstrenavnet._NEWLINE_Perioden fra 1886-1890 er forsåvidt interessant som den betegner Venstres vågnende indflydelse i Landstinget. Fra at være et parti hvortil lidet hensyn toges, voksede den moderate venstreflok i disse år til at være en betydelig faktor i tinget. Man vil sikkert endnu mindes navnet „gammel avlsgård", der tillagdes Det moderate Venstre efter gæstgivergården i Suhmsgade, hvor en del af dets repræsentanter boede, og hvor de „danske" og „europæeme" sagde, at allehånde rænker spandtes mod demokratiet. Dog blev det først året 1890, der ret skulle føre det moderate parti frem i første række. Ikke fordi det just havde medbør ved folketingsvalgene, tværtimod. Bergs gruppe tog stærkt ind på dem, men fordi situationen blev såre gunstig for den moderate politik._NEWLINE_Landstingsvalget den 30. september 1890 blev navnlig af betydning, fordi den første venstremand, Octavius Hansen, valgtes i København, og i perioden fra 1890-1894 var partistillingen inden for Venstre denne: 10 moderate og 6 radikale._NEWLINE_Folketingsvalget den 29. april 1892 med Hørups fald i Køge styrkede yderligere det moderate parti, men samtidig uddybedes kløften mellem dets mænd og de andre venstregruppers så betydeligt, at der aldrig senere skulle bygges bro over den. Medens Det forenede Venstre allerede fra 1874 havde vist tegn til splittelse, i 1878 var splittet for alvor for i årene 1881-86 at arbejde nogenlunde samlet og efter 1886 at dele sig i de tre grupper: Holstein- Bojsen, Hørup og Berg, idet Holstein lidt efter lidt nærmede sig Hørup, betegnede bruddet i 1890 en virkelig varig splittelse._NEWLINE_Det så ud, som de moderate skulle få overtaget, og deres samarbejde med Højre på det almindelige lovgivningsarbejde (på finansloven stod konflikten endnu såvel som på spørgsmålet om de provisoriske love) bar i henseende til lov-resultater store frugter. Agrarbevægelsen syntes at skulle bære partiet endnu stærkere frem. Og jordbunden syntes beredt til forliget. Der skal her kun tilføjes, at i fællesudvalget, der i 1894 førte til den ordinære finanslov, stemte Caspersen og Octavius Hansen mod finansloven; i Landstinget stemte foruden disse to og socialdemokraterne tillige N. Hansen, Madsen-Mygdal, S. Jensen og P. Jensen mod loven._NEWLINE_Efter forliget fandt landstingsvalg sted den 19. september 1894. Partistillingen var efter dette valg 9 moderate mod 9 radikale. Ved suppleringsvalg den 29. september 1896 valgtes i 9. kreds ved Mortensens død den moderate Hansen, Marsvinslund, i 11. kreds den 25. august 1895 efter Thomas Nielsens død den moderate Christen Holm af Lem._NEWLINE_Til det foranførte er om denne periode lidet at tilføje, den moderate fraktion arbejdede særdeles godt med forligets ministerium og støttede det til det sidste. Venstres organisation uden for Rigsdagen var i 1892 sprængt ved en afstemning, hvor stemmerne stod lige, valget til Folketinget den 9. april 1895 blev ikke nogen tilslutning til forliget, og nu dannedes den 20. april 1895 folketingspartiet Venstrereformpartiet ved en sammenslutning af alle ikke moderate venstremænd i Folketinget under Høgsbros formandskab. Af Landstingets medlemmer sluttede de radikale sig til den politik, der førtes af Venstrereformpartiet under Madsen-Mygdal og Octavius Hansen som ordførere, medens de moderate fulgte Bojsen og hans parti i Folketinget. Først ved valgene den 5. april 1898 opnåede Venstrereformpartiet absolut flertal i Folketinget, og ved landstingsvalget den 21. september 1898 var betegnelsen Venstrereformpartiet accepteret også af partiet uden for Rigsdagen og anvendtes på medlemmerne i Landstinget. Partiet vandt 3 pladser fra Højre og 1 fra Det forhandlende Venstre. Partistillingen var nu 13 venstrereformmænd og 8 moderate. Det er i det foregående skildret, hvorledes skattereformen kostede ministerierne Reedtz-Thott, Hørring og Sehested livet, og de foregående oversigter er i alt væsentligt standset ved systemskiftet den 23. juli 1901._NEWLINE_Det er en selvfølge, at systemskiftet ændrede Landstingets rolle betydeligt. Som udgået af Folketingets flertalsparti var ministeriet Deuntzer jo ret sikker på støtte fra dette ting, og vanskelighederne mødte først dets lovforslag, når de blev forelagt i Landstinget. Her var modstanden imidlertid ikke så stor, som man fra begyndelsen kunne vente. Medens partistillingen efter valget 1898 var 42 højremænd, 13 venstrereformmænd, 8 forhandlende, 2 socialdemokrater og 1 løsgænger, blev den ved valgene i 1902 og enkelte suppleringsvalg betydelig ændret, idet regeringens tilhængere voksede til et antal af 25._NEWLINE_Den 8. november 1902, 25 årsdagen efter afstemningen om den første provisoriske finanslovs afløsning af en midlertidig finanslov, den dag, der regnes for det moderate partis stiftelsesdag, opløstes dette parti, og dets medlemmer i Landstinget tilhørte Venstres valggruppe._NEWLINE_Det frikonservative Parti havde allerede tidligt tilsagt ministeriet sin støtte på ikke få væsentlige punkter, endnu har der ikke været nogen uoverensstemmelse af betydning mellem venstrevalggruppens fraktioner. Ministeriet Deuntzer kunne i den anden samling efter systemskiftet på en enkelt undtagelse samle flertal i Landstinget for sine lovforslag. Finansloven, der tidligere var stridens kampplads, var nu at ligne ved en fredelig urtegård, hvis eneste mangel var den, at jorden er lidt udpint, og frugten derfor groede lidt sparsomt. På den øvrige lovgivnings mark gav den sidstnævnte samling 3 vigtige lovarbejder. Skattereformen med tiendeafløsningen, Almenskoleloven, der ordnede det højere skolevæsen, og kirkelovene, der banede vej for en endelig ordning af vor kirkeforfatning.

6361626497020964158

Q12323930

_START_ARTICLE_ Lars Warming _START_PARAGRAPH_ Lars Warming (21. juni 1963, Holme, Aarhus), er en tidligere dansk tikæmper, som stillede op for Aarhus 1900. Lars Warming er indehaver af den danske rekord i tikamp. Han har deltaget ved VM, EM og OL.

390643853159091834

Q1078334

_START_ARTICLE_ Lavgulvsbus _START_PARAGRAPH_ En lavgulvsbus er en bus med lavt gulv. Det betyder, at der ikke findes noget trappetrin indenfor dørene men at man i stedet træder ind på bussens gulv med et enkelt skridt fra gaden eller platformen. Dette letter adgangen betydeligt, specielt for passagerer med barnevogn, krykker eller generelt nedsat mobilitet. Man kan ofte til og med medtage passagerer i kørestol ved hjælp af en rampe, som kan foldes ud. _START_SECTION_ Laventrébusser _START_PARAGRAPH_ En laventrébus er en bus med almindeligt gulv bagi, men lavt gulv i den forreste del af bussen. Disse er billigere at fremstille end busser med lavt gulv hele vejen ned i gennem bussen, men smidigere end konventionelle busser med trappetrin indenfor dørene. De er oftest mindre støjende end almindelige lavgulvsbusser, hvilket øger komforten på længere strækninger. Busserne udfylder et behov for både længere køreture og bytrafik, og er almindelige indenfor transport mellem en storbys forstæder og centrum._NEWLINE_Som oftest er det bare de forreste 60-70% af bussen, som har lavt gulv og dermed for- og midterdørene. _START_SECTION_ Helt lavt gulv _START_PARAGRAPH_ Der findes også busser med helt lavt gulv i hele bussen. Disse benyttes udelukkende i bytrafik eller i lufthavne ved transport mellem forskellige gader. Der er kun mindre forhøjninger bagtil i siderne, hvor drivaksler og lignende er monteret. Motoren kan være monteret på tværs helt bagest i et "hus" under de bageste sæder ved bagruden og drive en kardanaksel under en forhøjning i gulvet ved siden af, eller være langsliggende og enten ligge under gulvets forhøjning eller placeret stående i siden i et "hus" i venstre eller højre side (afhængigt af om bussen er bygget til venstre- eller højrekørsel). Disse er enten rene lastbilsmotorer og da stående på tværs eller langs i et motorhus, eller modificerede for at kunne ligge på siden og da liggende på langs under gulvet._NEWLINE_Laventrébusser anvendes mere og mere på kortere landsbylinjer, men helt lavt gulv mest i byen. Gulvet bliver i princippet højere jo længere bussen skal køre, blandt andet på grund af behovet for bagageplads. Derfor er der ikke et lige stort behov for landsbybusser, da de fleste handicappede, ældre eller familier med barnevogn som bor på landet har egen bil og der dermed ikke er noget stort behov for busser med let påstigning. Derudover har chaufføren tid til at hjælpe sådanne passagerer. _START_SECTION_ Ledbusser _START_PARAGRAPH_ I dag har de fleste ledbusser i bytrafik lavt gulv i hele bussens længde for at lette ind- og udstigning for først og fremmest bevægelseshæmmede med rollator og folk med barnevogn. Der er motoren typisk placeret helt bagest i bussen med træk på baghjulene. Forakslen er fritrullende. Ældre lavgulvsledbusser har som oftest en lille forhøjning foran den midterste aksel og har dermed almindeligt gulv bagi. Da er leddet monteret under gulvet. På nyere busser er gulvet dog lavt i hele bussens længde og der er kun et tyndere led i gulvet og to større lænker på hver sin side af midtergangen. Da baghjulene er trækkende på disse busser findes der også et system, som dæmper ledet ved f.eks. kurvekørsel._NEWLINE_Der findes dog en lavgulvsledbus fra Volvo, som har motoren placeret foran leddet i en forhøjning i siden af bussen og med træk på de midterste hjul. Volvo B9S, som bussen hedder, findes enten med lav entré (Volvo 8500) eller helt lavt gulv (Volvo 7500), den sidstnævnte findes med dobbelt led og i længden 24 meter.

7827330896497989522

Q241595

_START_ARTICLE_ Lecitin _START_PARAGRAPH_ Lecitin er et andet ord for det fosfolipid, der er hovedbestandelen af cellevægge og andre biologiske membraner, og som findes overalt i levende organismer.

12246313237660316525

Q1810951

_START_ARTICLE_ Livskraft _START_PARAGRAPH_ En organismes livskraft (eller på videnskabeligt sprog: vitalitet) bestemmes af, hvor godt det lykkes den at tilpasse sig sine omgivelser, eller hvor godt den kan udnytte dem. På den måde drejer livskraft sig om evnen til at klare sig og overleve under de eksisterende miljøvilkår. I økologien betyder livskraft også en arts evne til klare sig under konkurrencebetingelser._NEWLINE_Hos mennesker bruges ordet om en køns- og alderstypisk funktionsduelighed og trivsel. Det drejer sig om et syn på levende, psykisk og social velfærd, som omfatter de legemlige, mentale, følelsesmæssige og sociale sider af personens liv. _START_SECTION_ Dimensioner i menneskers livskraft _START_PARAGRAPH_ Grundvilkårene for menneskers biologisk-sociale eksistens er deres alder og sundhed, eller også deres sygelighed._NEWLINE_I den sammenhæng omfatter aldersdimensionen den kalendermæssige alder, den funktionale alder og rollealderen. Ved kalenderalder forstår man den kronologiske alder, dvs. den alder, der står på ens pas. Med funktionsalderen forstår man ikke ældningen som en proces med et stadigt forøget antal mangler, men man lægger snarere vægten på en styrkelse af de funktionelle evner langt ind i den anden halvdel af livet. Disse funktionelle evner omfatter f.eks. bevidstheden om kvalitet og ansvar, dømmekraften og den sociale kompetence, der øges med stigende alder. Rollealderen hænger sammen med en vurdering, der er tilpasset kravene i de klassiske aldersstereotyper. Selv om man almindeligvis sætter ung lig med uerfaren og gammel med præstationssvækket, får disse alderstrin en anden betydning i sammenhæng med de sociale roller: Mens en 40-årig centerforward bliver anset for at være gammel, så regner man en 40-årig fodboldtræner for ung._NEWLINE_Med den funktionelle sundhed eller sygelighed menes menneskets sejhed og ydeevne. Denne dimension har grundlæggende betydning for ressourcemedicin. Den funktionelle sundhed henholdsvis sygelighed giver sig til kende gennem evnen til at tilpasse sig, hvad der kun findes hos biologiske systemer. _START_SECTION_ Livskraft i homøopatien _START_PARAGRAPH_ Samuel Hahnemann forholdt sig i sit sene værk om homøopati til Hufelands grundteser, men nåede frem til andre, terapeutiske konsekvenser. Den „Verstimmung der Lebenskraft“ (= ”livskraftens uoplagthed”), som han beskrev i de senere oplag af Organon kan ikke anses for at være afgørende for homøopatien, men må snarere ses som et forsøg på at erklære det homøopatiske lighedprincip for ”videnskabeligt” ifølge datidens normer._NEWLINE__NEWLINE_I den klassiske homøopati spiller livskraften dog endnu i dag en central rolle. Ifølge den klassiske homøopati kan helbredelse ikke opnås via et homøopatisk lægemiddel, men kun ved korrigering af livskraften. Lægmidlet med en virkning, som svarer til sygdommens symptomer, skal få livskraften, der er usynlig, og som kun kan kendes på sine virkninger, til atter at flyde i ordnede baner. _START_SECTION_ Livskraft i land- og skovbrug _START_PARAGRAPH_ Caspar Friedrich Wolff undersøgte grundlæggende de faktorer, som påvirkede livskraften husdyr og dyrkede planter. Inden for jordbrugsfagene blev fprøvning af spiringsevne og pasning af sædekorn allerede taget i brug i det 18. århundrede, og reglerne blev fastlagt og videreudviklet intenationalt af ISTA. Efter indførelsen af krydsningsavl i plante- og dyreavlen er afprøvningen af afkommets vitalitet obligatorisk for selektering af rene linjer og fremavl af succesrige krydsninger.

12366852062552768406

Q1068191

_START_ARTICLE_ MacPherson-ophæng _START_PARAGRAPH_ MacPherson-ophæng er en konstruktion før hjulophæng, hvor støtdæmperen er integreret i hjulspindeln. Systemet består af en bevægelig tværarm og en lodret teleskopisk stæddæmper omgivet af en skruefjeder.  _START_SECTION_ Historie _START_PARAGRAPH_ Amerikaneren Earle S. MacPherson patenterede konstruktionen den 26. september 1949, Pat.-No. GB-658.387, der året efter blev anvendt for første gang i en Ford Vedette. I 1951 fik Ford Consul MacPherson-ophæng og senere også Ford Zephyr. _NEWLINE_Konstruktionen kan anvendes til ophæng på både for- og bagaksel, men anvendes primært på forhjulsophæng, da det bygges sammen med styrehjulene. Baghjulsophæng med lignende konstruktion kaldes Chapman-ophæng. _START_SECTION_ Konstruktion _START_PARAGRAPH_ Ophænget optager betydligt mindre plads end et traditionelt ophæng med separat fastgørelse af fjeder og støddæmper. Dette gør at småbiler og biler i mellemklassen får betydligt mere plads i kabinen. MacPherson-ophæng er meget almindeligt på moderne personbiler, netop på grund af dets simpelt og pladsbesparende konstruktion. BMW X5, Lada Niva og Honda S2000 er tre eksempler på biler, der ikke har MacPherson-ophæng.

820392813772393919

Q12325633

_START_ARTICLE_ Mads Lund _START_PARAGRAPH_ Mads Lund (født 1971), dansk tv- og filmproducent. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole 2001. Redaktionssekretær TV 2 Lorry, reporter og redaktør TV 2 Nyhederne._NEWLINE_Modtog sammen med sin TV 2-kollega Bo Hjuler prisen "Årets nyhedshistorie" på TV-Festival 2005. Sammen afslørede de i februar 2005, at den konservative Familie- og Forbrugerminister Henriette Kjær i oktober og december 2004 havde fået domme imod sig for manglende betaling._NEWLINE_Mads Lund er stifter af og direktør for produktionsselskabet Vega Pictures. Selskabet producerer film og TV-dokumentar-serier til skandinaviske TV-stationer, virksomheder og institutioner.

3203078938039849124

Q177686

_START_ARTICLE_ Maicon Douglas Sisenando _START_SECTION_ Cruzeiro og Monaco _START_PARAGRAPH_ Maicon begyndte karrieren i Cruzeiro som han debuterede for i 2001. Med Cruzeiro vandt han både det brasilianske mesterskab, den brasilianske cup og statsmesterskabet i Minas Gerais staten, som Cruzeiro befinder sig i. To sæsoner i Brasilien var nok til at de europæiske klubber fik spærret øjnene op for Maicons evner og i Juni 2004 skrev han kontrakt med AS Monaco. Monaco betalte £2.67 millioner for Maicon. _START_SECTION_ Inter _START_PARAGRAPH_ I Juli 2006 skrev Ahmad Maicon under på en 6-årig kontrakt med italienske Inter, der just var blevet mestre "på papir", da Juventus F.C., AC Milan og tre andre klubber blev frakendt point på grund af Calciopoli-skandalen. Handelen kostede Inter £6.23 millioner. En anden brasiliansk wingback, Maxwell, ankom også til klubben i denne periode._NEWLINE_Hos Inter udviklede Maicon sig til den verdenklasse wingback han nu er og Inter har vundet scudettoen i alle tre sæsoner siden hans tilkomst i 2006. Inters præsident Massimo Moratti har udtalt, at han anser Maicon for at være den bedste højreback i verden. _START_SECTION_ Manchester City _START_PARAGRAPH_ Den 31. august 2012, hvilket var sidste dag i transfervinduet, blev det offentliggjort at Maicon havde skiftet til Manchester City. _START_SECTION_ AS Roma _START_PARAGRAPH_ Tirsdag den 16. Kl:18:02 juli 2013 blev det en realitet, at Maicon fortsætter karrieren i AS Roma. Den nye Manchester City-manager Manuel Pellegrini ville ikke bruge ham i Man. City, og dermed var vejen banet for et skifte til romerne. _START_SECTION_ International karriere _START_PARAGRAPH_ Maicon havde allerede i 2003 optrådt på Brasiliens U-23 landshold samt seniorholdet og har holdt sin plads med formidabel sikkerhed lige siden og det er næsten blevet til 100 optrædener for a selecção. Han blev dog udeladt til VM-holdet i 2006, men siden da har han været fast inventar._NEWLINE_Med landsholdet har han to gange vundet Copa América, det sydamerikanske mesterskab, det skete i 2004 og 2007. Desuden har han været med til at fejre to sejre i Confederations Cup i 2005 og senest i 2009. Han deltog desuden ved VM i 2010 i Sydafrika.

2953018876708804924

Q14634

_START_ARTICLE_ Makassar _START_PARAGRAPH_ Makassar (fra 1971 til 1999: Ujung Pandang) er en by på det sydlige Sulawesi i Indonesien, hovedstad i delstaten Sydsulawesi. Byen har et indbyggertal (pr. 2004) på cirka 1.248.000 og blev grundlagt i 1607.

2508970450014593760

Q377374

_START_ARTICLE_ Malmö Redhawks _START_PARAGRAPH_ Malmö Redhawks (tidligere Malmö IF, MIF, MIF Redhawks) er en svensk ishockeyklub, der har vundet det svenske mesterskab i ishockey to gange ( hhv. 1992 og 94). Klubben har også vundet EM for klubhold i 1992. Klubben har hjemmebane i den nyopførte Malmö Arena. Klubben spiller fra sæsonen 2007-08 i Allsvenskan efter at være rykket ud af Elitserien i sæsonen 2006-07. _START_SECTION_ Historie _START_PARAGRAPH_ Før 1972 var klubben en del af Malmö FF. Men folkene i fodboldklubben syntes efterhånden at ishockey-afdelingen var blevet for dyr og derfor blev ishockey-afdelingen skilt fra under navnet Malmö IF._NEWLINE_Efter at have tilbragt de første år i de lavere rækker satser klubben stort i 1988 anført af byggematadoren Percy Nilsson. Man henter en række navne til klubben, ikke mindst målmanden for Tre Kronor, Peter Lindmark. Målet er helt klart at etablere sig som en magtfaktor i svensk ishockey. I andet forsøg lykkes det i 1990 at rykke op i eliteserien. Herefter er klubben i en årrække med i toppen af svensk ishockey med de to svenske mesterskaber i 1992 og 1994 som de absolutte højdepunkter._NEWLINE_I sæsonen 2004-05 rykkede klubben ud af den svenske eliteserie for første gang. Efter denne sæson trækker Percy Nilsson sig som formand efter at han er blevet dømt for skattefusk med nogle spilleres lønudbetalinger. Han blev dog senere frikendt ved en højere retsinstans._NEWLINE_Sæsonen 2005-06 tilbringes i Allsvenskan. Her viser man klassen og det lykkes relativt enkelt at sikre sig oprykning til eliteserien._NEWLINE_Sæsonen 2006-07 bliver ingen succes. Mange spillere hentes ind og ligeså mange ryger ud. På isen fungerer spillet ikke og klubben rykker ned i Allsvenskan igen efter blot en enkelt sæson i Eliteserien. _START_SECTION_ Ny arena og økonomiske problemer _START_PARAGRAPH_ Den nye multiarena Malmö Arena med plads til ca 13700 tilskuere bliver klubbens nye hjemmebane fra sæsonen 2008-09. På isen kniber det dog med at levere præstationer der kan matche de fine nye rammer. Det meste af sæsonen ligger man udenfor de pladser der spiller om oprykning til Elitserien. Undervejs i sæsonen rammes klubben desuden af alvorlige økonomiske problemer bl.a. som følge af finanskrisen. Samtlige spillere fritstilles eftersom klubben ikke kan garantere lønudbetalinger og adskillige spillere vælger at forlade klubben, mens hele syv junior-spillere indlemmes i senior-truppen for at erstatte de spillere der har forladt klubben. Blandt de spillere der vælger at blive i klubben er de to danske landsholdsspillere Jesper Damgaard og Nichlas Hardt. Holdet får en nytænding efter de økonomiske problemer og begynder at levere bedre resultater på isen og med få kampe tilbage i HockeyAllsvenskans grundspil har man stadig en reel chance for at kvalificere sig til slutspillet om oprykning til Elitserien.

3818903762505256884

Q3552325

_START_ARTICLE_ Maxim (magasin) _START_SECTION_ Oversigt _START_PARAGRAPH_ Den første udgave af Maxim udkom i England i maj 1995 med Lisa Snowdon på coveret. Den første amerikanske udgave udkom den 1. april 1997 med Christa Miller som cover-model._NEWLINE_Ud over billedeserier indholder magasinet også korte artikler om emner som sport, film, videospil, mode, forhold, biler, og alkohol. Hver udgave indeholder også omfattende anmeldelser, og tests af ting inden for disse emner. _START_SECTION_ Hot 100 _START_PARAGRAPH_ Hvert år opgiver Maxim dets "Hot 100"-liste, hvori magasinet prøver at samle de mest attraktive kvinder.

6661526190968447926

Q119094

_START_ARTICLE_ Menneskeofring _START_SECTION_ Antikken _START_PARAGRAPH_ I landene omkring Middelhavet forekom menneskeofring som et element hos flere kulturer i oldtiden. Et berømt eksempel er romernes beskyldning mod kartaginienserne om at de ofrede deres egne børn til Baal. Kartago var længe en konkurrent til Rom om herredømmet over det vestlige middelhavsområde, og beskyldningerne har i flere tilfælde derfor været afvist som polemiske. I moderne tid har arkæologer dog udgravet et stort antal børneskeletter, dette materiale kunne tyde på at ofring af børn kan havde fundet sted. _START_SECTION_ Rom _START_PARAGRAPH_ Selvom romerne tog afstand overfor ofring af mennesker i Kartago, var menneskeofring også blevet praktiseret tidligt i Roms historie. Gladiatorkampe var udformet som en rituel kamp, hvor taberen i sidste ende blev dræbt og ofret til de underjordiske guder (Di Inferi). Dødsstraf blev også praktiseret i form af en ofring til guderne, ligesom krigsfanger og vestalinder, der havde brudt kyskhedsløftet, blev begravet levende, som et offer til Di Manes og Di Inferi, mens overvundne fjenders generaler blev henrettet foran en statue af Mars. Desuden omtaler romerske kilder, bl.a. Ovid og Sveton, en Rex Nemorensis, som var præst ved Diana-helligdommen i Nemi, som var en bortløben slave, der havde fået titlen ved at slå den forrige Rex ihjel. Om beretningerne bygger på fakta er stadig omstridt._NEWLINE_Arkæologer har fundet rester af mennesker under bygningsfundamenter, som kunne tyde på at romerne også ofrede mennesker, som en rituel indvielse af nye huse. Disse skikke blev med tiden forladt, og alle former for menneskeofring blev ifølge Plinius den Ældre forbudt af ved et senatorisk dekret i 97 f.v.t. Alt tyder dog på at ritualerne på dette tidspunkt kun overlevede i symbolsk form, og blev almindeligvis betragtet som barbariske. _START_SECTION_ Keltiske ofringer _START_PARAGRAPH_ Ligesom hos karthaginienserne berettede romerske kilder om omfattende menneskeofringer hos kelterne, men omfanget, hyppigheden og metoderne kan som i Karthagos tilfælde være blevet overdrevet af propaganda hensyn._NEWLINE_Ifølge Julius Cæsars beskrivelse af Gallerkrigene (Commentarii de Bello Gallico) foretog de kelti-ske druider menneskeofringer, hvor ofrene blev spærret inde i en figur fremstillet af vidjer og formet som en mand, herefter blev de brændt. Denne form for brændoffer kendes dog ikke fra andre kilder end Cæsar. Andre romerske kilder beretter at romerske krigsfanger blev ofret af kelterne under ledelse af Boudica i den krig, der fulgte den romerske invasion af Britannien._NEWLINE_Arkæologiske fund fra de britiske øer tyder på at mennesker blev ofret, også i perioden før romerne kom til øerne. Rester af mennesker som viser tegn på at være henrettet eller begravet levende er blevet fundet på fundsteder, der stammer fra hele perioden fra neolitisk til romersk tid. Ofringer til de forskellige guder krævede at ofrene blev dræbt på forskellig vis, Esus modtog de hængte, Taranis de kvalte og Teutates de druknede. _START_SECTION_ Grækenland _START_PARAGRAPH_ Trods flere mytologiske beskrivelser af menneskeofringer fra Grækenland, er der ikke fundet tegn på at de har forekommet i den græske verden, hverken i det arkæologiske materiale eller de historiske kilder. Det er dog blevet foreslået at historien om Ifigenia, der i sidste øjeblik reddes fra at blive ofret af sin far Agamemnon, er levn til afskaffelsen af en ældre skik. _START_SECTION_ Skandinavien _START_PARAGRAPH_ Ifølge den nordiske myte Hávamál (Den højes tale) ofrede Odin sig selv, ved at blive hængt i Yggdrasil med et spyd gennem sig i ni nætter for at opnå guddommelig visdom. Kristne kilder fra middelalderen fortæller også at fanger blev ofret ved at blive hængt fra træer, og araberen Ahmad ibn Fadlan beretter i sin øjenvidneskildring af en nordisk begravelse i Rusland at en trælkvinde blev dræbt for at følge den døde til dødsriget_NEWLINE_Adam af Bremen rapporterede i 11. årh. om menneskeofringer i Uppsala i Sverige, og den danske konge Svend Estridsen kunne ligeledes berette om de ofringer der engang havde fundet sted ved Lejre på Sjælland. I Ynglinge saga måtte den svenske konge Domalde ofre sig selv for at hans folk igen skulle nyde frugtbarhed og lykke i krig._NEWLINE_Ingen arkæologiske fund fra vikingetiden har bekræftet at menneskeofring fandt sted i Skandinavien i denne periode, sådan som kilderne beretter, men en række af de moselig fra jernalderen, der er fundet i fx danske moser, bærer tegn på en voldelig død umiddelbart før de er blevet placeret i vandet. _START_SECTION_ Amerika _START_PARAGRAPH_ En vigtig trosforestilling hos aztekerne var at solguden Huitzilopochtli pga. Af en daglig kosmisk kamp hele tiden sit mistede blod. For at undgå verdens undergang ved gudens død, som aztekerne troede ellers ville finde sted efter en cyklus på 52 år, ofrede de mennesker, så Huitzilopochtli på denne måde kunne forny sit blod. Indvielsen af et nyt tempel i Tenochtitlán blev ifølge aztekiske kilder fejret med ofringen af 84,000 krigsfanger. Dette tal er dog så højt, at flere moderne forskere foreslår, at det er et resultat af aztekernes egen propaganda. Størstedelen af de rituelle henrettelserne blandt aztekerne fandt sted i forbindelse med frugtbarhedsritualer._NEWLINE_En af de vigtigste grunde for aztekerne til at gå i krig, var at tage krigsfanger, som skulle bruges til ofringer. Mange af de spanske conquistadorer, der blev fanget af aztekerne under den spanske erobring af Mexico, blev ligeledes ofret. I visse tilfælde, hvor aztekerne havde fanget en højtstående fjende, blev vedkommende dræbt under en rituel kamp, hvor en fuld armeret aztekisk jaguarkriger kæmpede mod fangen, der kun var i besiddelse af attrapvåben._NEWLINE_Blandt Mayaerne og Mixtec i Mellemamerika er der også påvist menneskeofringer, især i forbindelse med boldspillet ulama, hvor det tabende hold, eller dets leder, blev ofret. Et nyligt fund fra Inkariget viser også tegn på at være et resultat af en menneskeofring, hvor ofrene er blevet efterladt på toppen af et bjerg for at fryse eller sulte ihjel. _START_SECTION_ Sati i Indien _START_PARAGRAPH_ Sati, suttee eller enkebrænding er en hinduistisk begravelsesskik, som nu kun praktiseres yderst sjældent, hvor enken til en afdød mand lader sig brænde på hendes mands begravelsesbål._NEWLINE_Sati skal ifølge traditionen ske frivilligt, og kilderne tyder på at det generelt har været tilfæl-et. Det har dog været debatteret i hvilken grad denne frivillighed har bundet i et socialt pres eller i de ringe fremtidsudsigter en enke havde. Der kendes dog tilfælde, hvor en kvinde, der ønskede at begå sati, blev forhindret i det af pårørende. _START_SECTION_ Menneskeofring i moderne tid _START_PARAGRAPH_ Ofring af mennesker i en religiøs kontekst forekommer i vore dage kun meget få steder, et eksempel er muti i Østafrika. Menneskeofring er ikke længere officielt tilladt i noget land, men betragtes som mord. I mange tilfælde er traditionelle ofringer af mennesker blevet erstattet med dyre- eller symbolske ofringer.

6589935961140674416

Q127956

_START_ARTICLE_ Mikrobølgeovn _START_PARAGRAPH_ En mikrobølgeovn, kort mikroovn, også nogle gange bare kaldet en mikro, er en køkkenindretning som benytter mikrobølger til at opvarme/koge mad. _START_SECTION_ Den første mikroovn _START_PARAGRAPH_ Mikroovnen blev opfundet af amerikaneren Percy Spencer, der arbejdede for virksomheden Raytheon, som producerede våbenelektronik. Det begyndte med, at han en dag i 1945 havde noget jordnøddechokolade, der smeltede. Det skete ved et radarsystem, der udsendte mikrobølger med en frekvens på 2,5 Gigahertz (GHz) altså 2500000000 Hertz (Hz), så han testede efterfølgende apparatet ved at stille en pose med upoppede popcorn ved siden af, hvilket resulterede i at popcornene blev poppede. Spencer fandt ud af, at vand, kulhydrater og fedt blev sat i svingninger, og at der dermed udvikledes varme, omkring de 2,5 GHz, og efter noget tids udvikling kunne Raytheon i 1947 præsentere den første patenterede mikroovn, Raydarange. Mikroovnen havde en pris på 5000 dollars, brugte 3000 W og var 1,7 m høj. Den var desuden vandkølet og vejede 340 kg. Til at starte med blev den dog ikke brugt i private hjem, men bl.a. i tog og luksuslinere. _START_SECTION_ Opvarmning af middagsretter _START_PARAGRAPH_ Vand på 60 °C er mest modtagelig for opvarmning fra de 2,45 GHz mikrobølger, der er den normale frekvens._NEWLINE_Fedt, sukker og is (frosset vand) opvarmes af mikrobølger, men i ringere grad, hvorfor optøning bør foretages med flere korte pulser efterfulgt af lange hvileperioder. Vælg derfor et lavt effekttrin: ("Optøning"), så varmen i allerede optøede dele kan fordele sig ind i de stadigt frosne dele. Optøs en middagsret ved fuld effekt, kan overfladen koge (og den oprindelige smag spoleres), før den indvendige del er tøet eller har opnået en temperatur på over de 75 °C (som er den temperatur, der anbefales for at uskadeliggøre evt. bakterier)._NEWLINE_Indtrængningsdybden for mikrobølger er lille. For bl.a. vand og kartofler er den kun 4 mm, hvilket betyder, at det kan være en fordel at vælge opvarmningstiden ud fra, hvordan retten er arrangeret på tallerkenen. Således bør en rund stor klump kartoffelmos opvarmes over lang tid og ved lav effekt._NEWLINE_Smagen af nogle fødevarer ændres (forringes) allerede ved temperaturer over f.eks. 85 °C, så det kan anbefales at opvarme middagsretten over lang tid og med meget reduceret effekt (optøning). _START_SECTION_ Tilberedning af middagsretter _START_PARAGRAPH_ Det er svært at opnå en bruningseffekt i en mikrobølgeovn, fordi vandfordampningen typisk vil forhindre en temperatur på over 120 °C. Bagning af knækbrød og bruning af bacon fungerer dog fint. Blød flæskesvær kan skæres af stegen og ristes separat på en tallerken/glasfad til den er sprød. Plastikfade – der ellers er egnet til mikrobølgeovn – DUER IKKE, da høj temperatur af fedtet smelter plastikken._NEWLINE_Der findes indpakningsmaterialer til færdige middagsretter, der indeholder en "Susceptor", så indpakningen er i stand til at modtage mikrobølgerne, og blive så varm at opvarmningstiden reduceres og så en bruningseffekt kan opnås._NEWLINE_Æg kan med fordel tilberedes i mikroovnen. Det er dog vigtigt, at ægget pakkes helt ind i sølvpapir og nedsænkes helt i vand (fx i et kaffekrus). Pakkes ægget ikke ordentligt ind i sølvpapir, trænger mikrobølgerne ind i ægget og opvarmer det inde fra. Dette vil resultere i, at ægget eksploderer. Dækkes alt sølvpapiret ikke af vand, vil der opstå gnister og i værste tilfælde brand._NEWLINE_Mikrobølgeovnen koger dog ikke mad indefra og ud. Mikrobølgestråling gennemtrænger mad og resulterer i direkte varme kun et lille stykke inden under overfladen (huddybde). For eksempel trænger mikrobølgefrekvenser omkring 1 cm ind i muskler (kød). _START_SECTION_ Metal i mikrobølgeovn _START_PARAGRAPH_ Metal inde i en mikrobølgeovn skader ikke ovnens elektronik. Der er derimod andre sikkerheds-relaterede henseender: Lysbuer kan forekomme på stykker af metal, som ikke er beregnet til brug i mikrobølgeovn, og metalobjekter kan blive varme nok til at skade mad, hud, og indersiden af mikrobølgeovnen. Metalliske objekter, som er beregnet til brug ved mikrobølger, kan bruges i en mikrobølgeovn uden fare; eksempler inkluderer de metaliske overflader brugt i madindpakning og pizzabagningsforme.

6592705801427917546