Datasets:

alexandrainst

/

nordjylland-news-summarization

like 2

Et 30 år gammelt direktiv ville forbyde Hjørring Kommune at bruge minicomputere - eller tablets - i hjemmeplejen. Det kommer til at koste millioner, siger borgmesteren. Men Arbejdstilsynet siger, at de er nødt til at reagere for at sikre de ansattes sundhed. Trine Kristensen, sosu-assistent i hjemmeplejen i Hjørring Kommune, kunne slet ikke forestille sig, hvordan hun skulle kunne arbejde uden den lille tablet. - Jeg tjekker før et besøg, hvad der sidst er skrevet om borgeren. Og jeg skriver, hvad jeg har lavet, og hvad der skal ske fremover. Jeg må slet ikke bruge blok og blyant, for jeg må ikke have personfølsomme oplysninger om en borger liggende i lommen på et stykke papir. Så skulle jeg huske det hele og skrive det ned, når jeg efter seks timers besøg hos forskellige borgere kom til en stationær computer hjemme på kontoret. Det vil simpelthen være forfærdeligt, hvis jeg ikke havde min tablet, siger Trine Kristensen. Men nu er det måske slut med at bruge tablet i hjemmeplejen i Hjørring Kommune. Et kontrolbesøg af Arbejdstilsynet for nylig endte med et udførligt påbud i en længere skrivelse til Hjørring Kommune om at rette ind efter et skærmterminaldirektiv fra 1989. Påbuddet får Leif Serup, kommunens ansvarlige direktør for området, til at ryste på hovedet. - Det er absurd. Hvis vi skal kunne leve op til skærmterminaldirektivet, så er det jo sådan noget med, at man ikke må bruge de der trykfølsomme skærme i virkeligheden, men skal tilbage til en papirløsning, og det kan vi jo ikke leve med, siger Leif Serup, direktør i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring kommune. Ifølge sundhedsdirektøren vil kommunen altid sørge for, at medarbejdernes arbejdsmiljø er i orden, men han har svært ved at se det rimelige i, at skærmterminalen, altså en lille tablet, uden besvær skal kunne drejes og vippes, som der blandt andet står i påbuddet. - Det specielle er jo, at vi får et påbud, som er baseret på et direktiv fra 1990 og udstedt 20 år før vi får de første tablets og trykfølsomme skærme til Danmark, siger Leif Serup. Påbuddet kan koste millioner To andre kommuner har fået besked på at rette ind efter det gamle skærmdirektiv. Hjørrings borgmester forstår ikke påbuddet - især ikke i en tid, hvor regeringen har pålagt kommunerne at spare og effektivisere. - Det vil betyde mange millioner, rigtig mange millioner i de enkelte kommuner. Jeg ved godt, at Arbejdstilsynet retter sig efter de regler, der er tilgængelige, men det her må være en sag for Folketinget. Det kan ikke passe, at vi stadig bruger et 30 år gammelt direktiv fra en tid, hvor en computer fyldte en hel kælder. Det ender forhåbentlig med noget fornuft, for sådan ser verden slet ikke ud i Danmark i dag, siger Arne Boelt (S), borgmester i Hjørring Kommune. Ifølge Arbejdstilsynets skrivelse til kommunen bruger en ansat i det kommunale sundhedsvæsen to til fire timer om dagen ved en tablet, men det kan Trine Kristensen slet ikke genkende. - Jeg bruger højst 30 minutter på min tablet hver dag, og det får jeg i hvert fald ikke ondt i nakken af, siger Trine Kristensen. Efter at TV2 Nord har talt med Arbejdstilsynet, er påbuddet til Hjørring Kommune trukket tilbage. Kontorchef i Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg, skriver følgende til TV2 Nord: "Vi vil bede Arbejdsmiljøklagenævnet sende det påbud tilbage til os, som er givet om skærmarbejde i den konkrete sag i Hjørring Kommune. Det skyldes, at vi i Arbejdstilsynet har fået ny viden om, at skærmarbejde ikke nødvendigvis fører til sygdomme. Det betyder også, at Arbejdstilsynet vil ændre sin praksis i forhold til "skærmreglerne". Vi vil bl.a. sætte den eksisterende vejledning om skærmarbejde ud af kraft, og vi vil udarbejde en ny tidssvarende vejledning om skærmarbejde."

Ældgamle skærmregler ville forhindre sosu-assistenter i at bruge tablets som hjælpemidler i deres arbejde. Nu er der dog nyt, efter TV2 Nord er gået ind i sagen. Tilsyn vender 180 grader og dropper eget påbud.

Byrådet vedtog i aftes at spare tre millioner kroner på området ved kun at fastholde en fuldt bemandet borgerservice-afdeling i Aars og Løgstør. Ved at nedlægge afdelingerne i Ålestrup og Farsø kan der spares to lederstillinger og fire medarbejdere. Det fortæller P4 Nordjylland. Borgmester Jens Lauritzen oplyser, at politikerne samtidig giver bibliotekerne i området 100.000 kroner, så de kan begynde at forberede sig på at udføre borgerservice-opgaver også.

Vesthimmerland kommune nedlægger borgerservice-afdelingerne i Ålestrup og Farsø.

Den traditionsrige klub Celtic præsenterede omkring midnatstid en ny spiller. Her er tale om nordjyske Oliver Abildgaard. - Det glæder Celtic Football Club at kunne annoncere aftalen med den danske midtbanespiller Oliver Abildgaard på en aftale, som gælder sæsonen ud, skriver klubben på sin hjemmeside . Den 26-årige midtbanespiller kommer til Celtic fra russiske Rubin Kazan, som sidste år rykkede ned i den næstbedste række. - Jeg har set frem til den her dag, lige siden jeg hørte, at det var en mulighed at komme hertil, fortæller Oliver Abildgaard, der fremover skal spille i nummer 28. Video: Se hvad danskeren siger om skiftet Oliver Abildgaard, som står noteret for én landskamp for Danmark, er Celtics niende signing i sommerens transfervindue. Lige nu har de forsvarende skotske mestre maksimumpoint - altså 15 point - efter sæsonens første fem kampe. På andenpladsen i ligaen ligger rivalerne Rangers FC. Oliver Abildgaard nåede at spille 91 kampe for AaB i perioden fra 2015 til 2020.

Nordjyske Oliver Abildgaard skifter til den skotske storklub Celtic.

I weekenden har en eller flere tyve været på udbytterigt rov i Mariagerfjord Kommune. En bolig på Mariagervej i Hadsund stod for skud i tidsrummet lørdag klokken 22 til søndag 11:30. - Gerningsmanden knuser en rude i en kælderdør og bryder på den måde ind i villaen. Så er der fri adgang til hele huset, som bliver gennemrodet. Det lykkes ham så at finde nøglerne til en bil på stedet, som han stjæler, fortæller Hans Henrik Sørensen, politiassistent ved Nordjyllands Politi. Der er tale om en grå Volkswagen Golf med værktøj i. Derudover blev der også stjålet parfume, spiritus og en playstation fra villaen. Undersøger sammenhæng Politiet har samtidig modtaget en anmeldelse om tyveri i en anden bolig i Mariagerfjord Kommune - og de har mere end én ting til fælles. Udover at tyverierne er sket i samme kommune, så er fremgangsmåden og tidsrummet for indbruddene også ens. Lørdag mellem klokken 22 til søndag eftermiddag var der nemlig indbrud på Markdalen i Skjellerup ved Hobro. - Her blev der kastet en sten gennem en rude til en terassedør. Der blev stjålet blandt andet kontanter og smykker, siger Hans Henrik Sørensen fra Nordjyllands Politi. Om der er en sammenhæng mellem de to indbrud er svært at sige, fortæller Hans Henrik Sørensen, men det er man nu i gang med at undersøge nærmere. - Begge indbrud er sket ved rudeknusning, så der er lidt modus, der ligner hinanden.

Tyven gennemrodede huset og fik blandt andet fat på nøglerne til en Volkswagen Golf.

Et dødsbo i Nykøbing gemte på 881 våben. De har alle tilhørt en tidligere hjemmeværns mand, der døde i slutningen i 2022. Efter hans død blev de mange rifler, geværer og pistoler overtaget af jagt og fritidsforeningen Thy Outdoor, som fik opgaven at registre de mange våben. - Vi havde aldrig drømt om, at der var så mange våben. Der var også lidt flere end først antaget, må vi indrømme, fortæller Klaus Pallesgaard, som er ejer og indehaver af Thy Outdoor i Thisted. Alle 881 våben er blevet tjekket igennem - for der skal være styr på både numre, kaliber og længde. - Det har været en lang, sjov og sej proces. Men det er sjovt, at vi nu har en masse spændende våben at sælge af, siger Klaus Pallesgaard. Normalt har butikken i Thisted omkring 180 våben på lager, så det er en udsædvandlig stor samling butikken har haft i hænderne. Samlingen indeholder alt fra gamle samleobjekter til gode skydevåben til jagt. Og det passer godt til butikken, forklarer Klaus Pallesgaard. - Vi kan godt lide lidt ældre våben, og vi har en kundeskare i Thy, der er glade for brugte våben. Det er dog ikke hele samlingen butikken har valgt at beholde. 550 af de mest sjældne våben er blevet solgt videre til et engelsk auktionshus, mens resten sælges fra butikken i Thisted. Mange af dem var ifølge indehaveren oprindeligt fra England.

Et dødsbo gemte på 881 forskellige våben. De mange pistoler, geværer og rifler er opkøbt af Thy Outdoor i Thisted.

Artiklen er udgivet tidligere og er nu opdateret med kommentarer fra fiskeriminister Rasmus Prehn. Det skal være slut med konflikterne med hollandske bomtrawlere i Skagerrak. Det fremgår af en ny aftale, som Danmarks Fiskeriforening PO har indgået med sine to hollandske søsterorganisationer. Der er stor tilfredshed hos Danmarks Fiskeriforening PO, der længe har arbejdet for at få begrænset større bomtrawleres aktiviteter tæt på kysten i Skagerrak, da bomtrawlere gentagne gange har været årsag til konflikt med det kystnære fiskeri i Danmark, lyder det i en pressemeddelelse fra Danmarks Fiskeriforening PO. Ros fra fiskeriminister Fiskeriminister Rasmus Prehn roser fiskeriforeningen for den nye aftale. - Jeg er virkelig glad for, at fiskerne nu selv viser vejen og gennem dialog får sat en stopper for noget af det ødelæggende bomtrawls-bøvl. Det er rigtig godt, at vi får begrænset de ødelæggende kædemåtter i Skagerrak. Stærkt arbejde af Dansk Fiskeriforening og deres hollandske kollegaer, lyder det fra ministeren i en skriftlig meddelelse til TV2 Nord. - I Danmarks Fiskeriforening arbejder vi hårdt for at sikre et bedre havmiljø. Derfor har vi i samarbejde med DN foreslået 10% urørt hav. Og med den her aftale tager vi endnu et skridt i retning mod et bedre havmiljø. Det bør blive en gevinst for havmiljøet og være til gavn for dansk og hollandsk fiskeri, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen. Folketinget drøfter yderligere tiltag Aftalen er højaktuel, da Folketinget i denne uge skal behandle et beslutningsforslag, der har til formål at pålægge regeringen at arbejde for, at EU forbyder fiskeri med bomtrawl i Nordsøen og Skagerrak. Et forbud skal nemlig komme fra EU, da det er gennem EU's fælles fiskeripolitik, at det er fastlagt hvilke fiskeredskaber, der må fiskes med i alle EU-farvande, herunder Nordsøen og Skagerrak. Det er en del af forklaringen på, at fiskerierhvervet nu tager sagen i egen hånd. - I dansk fiskeri sætter vi en ære i at tage ansvar. Det gælder for fiskeriet såvel som for havmiljøet. Det har vi altid gjort, og det vil vi fortsætte med. Derfor har vi vil valgt at tage sagen i egen hånd, og gennem dialog med vores hollandske kollegaer, har vi indgået en frivillig aftale, som jeg er rigtig tilfreds med, udtaler Svend-Erik Andersen. Kædemåtter også en del af aftalen Den frivillige aftale mellem fiskeriorganisationerne indebærer, at alt fiskeri med bomtrawl inden for 12 sømil fra den danske kyst i Skagerrak ophører. Derudover har parterne også aftalt, at de såkaldte kædemåtter ikke længere må bruges i Skagerrak i alle fiskerier. Brug af kædemåtter er meget belastende for havmiljøet og gør, at man kan komme til at fiske, hvor fx et almindeligt bomtrawl ikke kan fiske. Fiskeriminsteren understreger over for TV2 Nord sin fortsatte støtte og aktive deltagelse i kampen mod de ødelæggende fiskeredskaber. - Jeg vil fortsat arbejde videre mod at få et EU-forbud mod bomtrawl. Det er vores klare målsætning, at brug af kædemåtter bliver fuldstændig udfaset. Vi har brug for, der bliver indgået bindende aftaler, som på lang sigt gør, at vi ikke står i samme situation et andet sårbart sted i vores havbund, lyder det fra Rasmus Prehn (S).

Fiskeriminister Rasmus Prehn roser Danmarks Fiskeriforening PO for at indgå aftale med hollandske kolleger, der sætter en stopper for større bomtrawleres fiskeri i Skagerak.

En 23-årig mand fra Hobro-området blev lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hjørring, efter han ved fire-tiden natten til lørdag blev anholdt og sigtet for vold og trusler mod sin mor. I retten kom det blandt andet frem, at den unge mand ifølge anklageskriftet skulle have taget kvælertag på sin mor. I forbindelse med grundlovsforhøret fortalte han, at han ikke kunne huske hvad, der var sket, da han var fuld. Dommeren valgte at følge anklagemyndighedens påstand om at varetægtsfængsle den 23-årige unge mand, da man frygter for, at han ville kunne finde på at være voldelige igen, ligesom retten heller ikke ville tage nogle chancer i forhold til, at den unge mand kunne påvirke vidner i sagen. Den 23-årige mand var ikke enig i dommerens kendelse, og det er nu op til landsretten at tage stilling til, om den 23-årige mand fortsat skal være varetægtsfængslet. Den unge mand er tidligere dømt for vold og trusler blandt andet mod politiet.

Den 23-årige mand blev anholdt natten til lørdag og er nu fængslet foreløbig fire uger frem.

Det skulle have været et lille uskyldigt bål - sådan et man kunne riste et par pølser over. Det var i hvert fald dét, en flok på fire voksne og seks børn havde tænkt sig, da de tændte op ved en spejderhytte på Volsted Skolevej ved Støvring tidligt lørdag eftermiddag. Men det lille bål udviklede sig desværre hurtigt til en mindre naturbrand, som Nordjyllands Beredskab måtte rykke ud til. - Der er tilpas tørt i landskabet til, at ild hurtigt kan sprede sig, og det gjorde det også her. Den nåede at få fat i cirka 400 kvadratmeter græs, før den blev slukket igen, siger indsatsleder Nils Eltzholtz. Alligevel var der ikke meget arbejde til hverken ham eller resten af hans kolleger, da de nåede frem; det var nemlig lykkedes flokken ved spejderhytten at få styr på branden selv inden. - Det gjorde virkelig en indsats, og de gjorde alt det rigtige. De hentede vand i spande og skåle og løb i pendulfart frem og tilbage, siger Nils Eltzholtz. Gruppen var ifølge indsatslederen ved spejderhytten, fordi de havde brugt formiddagen på at rydde op og gøre rent derude, og de ristede pølser over bålet skulle have fungeret som middagsmad og belønning. Ingen kom til skade ved branden.

Et bål ved en spejderhytte ved Støvring tog lørdag eftermiddag en meget uheldig drejning.

Torben Keller er fyldt med selvtillid op til Nordic Fight Night-kampen i Arena Nord i Frederikshavn d. 22. september. Den 25-årige nordjyske bokser møder den ungarske Laszlo Szekeres, der har 33 professionelle kampe bag sig. Kampen bliver Torben Kellers sjette kamp som professionel for Team Sauerland, der også har Patrick Nielsen og Mikkel Kessler i stalden. - Jeg glæder mig til at bevise overfor mine fans og min promoter Nisse Sauerland, men også overfor mig selv, at jeg har fortjent at være hvor jeg er, og at jeg er en bokser, man kan regne med, siger han om kampen.

Pandrup-bokseren Torben Keller er begyndt at se frem til sin næste kamp på næsten-hjemmebanen i Frederikshavn.

Spekulationerne om, hvor 23-årige Oliver Abildgaards fodboldmæssige fremtid skal finde sted, er faldet på plads. AaB og spilleren har nemlig skrevet under på en lejeaftale med den russiske klub FC Rubin Kazan, der strækker sig frem til den 30. juni 2020. - Oliver har gjort det godt i AaB og havde et stærkt ønske om at komme af sted til en udenlandsk klub, og her har FC Rubin Kazan indfriet både Olivers og vores forventninger. Med sine særlige kompetencer i hoved- og nærkampsspillet besidder Oliver nogle specielle evner, og han vil være savnet. Men da vores økonomiske krav blev opfyldt, har vi ikke villet stå i vejen for Olivers drøm, konstaterer Thomas Bælum, fungerende sportschef i AaB. Vil gerne blive længere Oliver Abildgaard, der er vokset op og udviklet i AaB Talent, hvor han allerede som tiårig skiftede til fra partnerklubben Aalborg Freja, ser frem til sin nye udfordring: - Det har ikke været nogen hemmelighed, at jeg gerne ville prøve mig af på en anden og højere hylde, og jeg er glad for, at det nu er en realitet. - Med FC Rubin Kazan bliver jeg del af en stor klub i en stærk liga, og det er min klare ambition, at opholdet i Rusland skal blive af længere varighed, siger Oliver Abildgaard. Oliver Abildgaard står noteret for 91 officielle kampe for AaB og har scoret fire mål. Herudover har Oliver Abildgaard opnået 12 ungdomslandskampe for Danmark. Debuten for FC Rubin Kazan kan komme 1. marts i udekampen mod FC Tambov. På baggrund af udlejningen af Oliver Abildgaard opjusterer AaB resultatforventningerne til 2020 fra et minus i niveauet 8-13 mio. kr. til et minus i niveauet 7-12 mio. kr. Heri er indregnet investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling. Der er i resultatforventningen ikke indeholdt et salg af Oliver Abildgaard eller øvrige transferindtægter.

Oliver Abildgaard skifter Superligaen ud med et halvt år i russisk fodbold.

Tidlig fredag eftermiddag blev en 13-årig pige fundet livløs under vandet i Sydthy Svømmebad. Personalet fik hende op og gik straks i gang med førstehjælp, og det lykkedes at genoplive pigen, der nu er kørt væk med ambulance. Politiet kender på nuværende tidspunkt ikke mere til hendes tilstand. Familien er underrettet. - Hun har været i svømmehallen med sin 13-årige veninde. Hun har noget langt hår, og håret er så kommet ind i udsugningen til rensepumpen, så hun ikke kan komme op igen, lyder det fra vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj. Politiet er nu på stedet og undersøger nærmere, hvad der er sket. Man ved ikke, om ulykken skyldes en fejl i svømmehallen eller ej. - Nu skal vi have tjekket op med tilsynsmyndighederne, om alt fungerer som det skal, og der skal laves tiltag for at undgå, at det sker igen.

Personalet i en svømmehal i Thy gik straks i gang med førstehjælp, da en pige blev fundet livløs under vandet.

Fra i dag, tirsdag, er hjemmeværnet officielt blevet indsat ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland for at aflaste det hårdt pressede politi. I alt skal 150 hjemmeværnsfolk til grænsen for at assistere med diverse opgaver. Det betyder samtidig, at 165 betjente bliver frigivet for at tage hjem og genoptage arbejde i deres respektive politikredse. Hos Nordjyllands Politi betyder det, at otte betjente vender tilbage til Nordjylland for at arbejde, men det er næppe noget, borgerne på gaden kommer til at mærke. Det mener i hvert fald chefpolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Karsten Vestergaard Hansen. - Jeg tror ikke, at borgerne kommer til at mærke, at vi får otte mand tilbage til Nordjyllands Politi, som jo er en ret stor politikreds. Det er nok nærmere i de enkelte afdelinger og de enkelte afdelingers sagsbehandlinger, hvor betjentene arbejder, at de kommer til at mærke det, forklarer han til TV2 Nord. Nordjyllands Politi er ligesom de fleste andre politikredse landet over særdeles hårdt pressede i forhold til ressourcer og mandskab. Blandt andet er det kommet frem, at betjente landet over er blevet tvunget til at få udbetalt deres afspadsering. Og selvom borgerne nok ikke kommer til at mærke de ekstra betjentes tilstedeværelse, så håber Karsten Vestergaard Hansen, at nogle af kollegerne kan nyde godt af deres hjemkomst. - Det giver den mulighed, at nogle af de kolleger, som har oparbejdet temmelig meget frihed, mens de har arbejdet herhjemme, kan komme hjem og afvikle noget af den frihed. Det håber vi i hvert fald, siger han.

Otte betjente vender hjem til Nordjylland som følge af, at hjemmeværnet hjælper til ved grænsen. Borgerne kommer dog næppe til at mærke det, mener politichef.

Nordjyllands Politi var torsdag aften travlt beskæftiget med at følge unges spor af ødelæggelse i Nørresundby. Omkring klokken 20 opdager en betjent fra nærpolitiet i Nørresundby at en rude i en patruljevogn er knust. Senere, klokken 21.24, kaster gruppen af unge med sten mod ungdomsskolen. Sidste gang, de unge er på krigsstien er klokken 22.16. Her kaster de sten mod en vægter fra Beredskabscenter Aalborg og vægterens bil ender med flere buler og en knust rude. - Det er unge på 18-20 år, som er blevet for gamle til ungdomsskolen, og derfor ikke har noget sted at være, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen. - Nærpolitiet er på sagen, og de har en god ide om hvem der er tale om, fortsætter han.

Op mod 15 unge kastede torsdag aften med sten i Nørresundby.

Ankesagen mod den tidligere leder af banden Den Internationale Klub, Danny Abdalla, nærmer sig nu sin afslutning i Vestre Landsret i Viborg. På den 14. retsdag er det blevet tid til anklageren og forsvarerens afsluttende procedurer. Det er senioranklager Jesper Rubow, der ligger ud. Og det gør han med at citere et af de vidner, som Danny Abdalla er tiltalt for at have voldtaget. - Jeg kunne smage mit blod i munden, da han voldtog mig. Jeg troede, jeg skulle dø, da jeg havde puden for ansigtet, lyder det, da Jesper Rubow citerer et brudstykke af det, vidnet har sagt i landsretten. Danny Abdalla nægter sig skyldig i den og 25 andre tiltaler. Han er i alt tiltalt for 38 forbrydelser. Anklager: - Vi skal skære ind til benet Anklageren fortsætter derefter med at fremlægge sit syn på, hvorledes der er tale om et stort komplot i dele af tiltalerne, som Danny Abdalla gennem hele sagen har påstået. - Den eneste konspiration i denne sag, det er den, som tiltalte har forsøgt at skabe. Der er ingen anden, lyder det klart og tydeligt fra senioranklageren. Han beder rettens domsmænd forsøge at se igennem alt det mudder, han mener, der er blevet kastet ind i sagen undervejs. Ifølge anklageren kun for at skabe forvirring. - Der er kastet enorme mængder mudder ind i den her sag, det skal vi nu have skyllet bort. Vi skal ind til skelettet... Vi skal skære ind til benet. Så det forsøger Jesper Rubow nu at gøre i sin procedure, der formentlig vil vare flere timer. Idømt forvaring i byretten Ankesagen i Vestre Landsret er et resultat af den dom, Danny Abdalla fik i byretten i Holstebro i slutningen af november sidste år. Her blev han idømt forvaring og for tredje gang blev han udvist af Danmark for bestandigt. Den dom har anklageren i ankesagen tidligere udtalt, at han vil forsøge at få stadfæstet, mens Danny Abdallas forsvarer, Martin Andersen, på den anden side har sagt, at han og hans klient går efter at få en tidsbestemt straf. Forvaring bruges over for personer, der vurderes at være særligt farlige, fordi de har begået grov personfarlig kriminalitet som eksempelvis sædelighedsforbrydelser. Forvaring er den strengeste straf i den danske straffelov, idet den dømte sædvanligvis sidder i forvaring minimum den tid, der svarer til en tidsbestemt straf. De tre krav: Kriminalitetskravet, farlighedskravet og nødvendighedskravet skal alle være opfyldt, før der idømmes forvaring. Tidligere dømt og udvist Danny Abdalla, der er far til seks børn, kom til Danmark i 1992 fra Libanon. Han er tidligere dømt for kriminalitet i både Danmark og Beirut. I 2001 blev han idømt 15 års fængsel in absentia for krigsforbrydelser ved Beirut-domstolen. I 2003 fik sin første dom i Danmark. Den lød på otte års fængsel for narkokriminaltiet. Derudover blev han udvist af landet for bestandig. Han kunne imidlertidig ikke rejse hjem til sit hjemland, fordi han mente, at han ville blive slået ihjel, hvis han satte sine ben i landet. Derfor blev han i Danmark. I 2012 fik han et år og otte måneders fængsel for røveri. Endnu en gang blev han udvist, men det kunne stadig ikke gennemføres på grund af truslen i hjemlandet. Siden da har han opholdt sig i Danmark på tålt ophold. Det betyder, at han i en periode, inden han blev arresteret denne gang, havde pligt til at melde sig hver dag ved Center Sandholm. Det gjorde han dog ikke, og det var i den tid, hvor han forsømte meldepligten, at han skulle have begået de forbrydelser, han nu er tiltalt for i ankesagen.

I ugevis har Vestre Landsret behandlet ankesagen mod 52-årige Danny Abdalla. Mandag er retten nået til anklagers og forsvarers procedurer.

Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte torsdag, at Hjørring Kommune nu har et incidenstal på over 400. I kommunen ligger incidensen på 449,58, og den seneste uge har der været 287 nysmittede. - Vi har kunnet se, at smittetrykket trækkes op af børnene og deres forældre. Der er ingen tvivl om, at der en særlig koncentration omkring de 7-12-årige børn, siger direktør for Børne-, Skole-, og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune Jesper Carlsen og uddyber: - Det har vi kunnet se i et udbrud ude omkring Vrå Skole og nu på Muldbjergskolen i Hjørring, hvor der er forholdsvis mange smittede Han fortæller, at grunden til, at børnene på 7-12 år trækker smitten, er, at den aldersgruppe endnu ikke er vaccinerede. Og så smitter de deres forældre. Børnene skal holdes i mindre grupper På grund af det høje incidenstal opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed nu Hjørring Kommune til, at der bliver sat en række tiltag i værk over hele kommunen. Og det bliver især på børneområdet, at det vil kunne mærkes, hvor børnene skal holdes i mindre grupper. - Forældrene skal hente og aflevere deres børn uden for institutionerne. I skolerne skal eleverne være i deres stamklasser med deres faste lærer det meste af tiden, siger Jesper Carlsen. - Det vil måske blandt andet gå ud over sociale arrangementer her op til jul. Der må man så finde nogle andre modeller, så man kan holde julehygge ude i institutionerne. Kommende arrangementer genovervejes Han vurderer, at kommunen fortsat kan levere dagtilbud og skoler, der er lige så gode, som de plejer at være, selvom børnene ikke må blandes så meget som sædvanligt. Det betyder samtidig, at kommende arrangementer skal genovervejes. - I krisestaben går vi de arrangementer igennem, som skal holdes. Vi har en spritny skole i Vrå, der åbner lige om lidt. Der skal vi have forholdt os til, om vi kan holde de åbningsarrangementer, som er planlagt her op til jul, eller om vi skal finde en anden løsning på det, siger Jesper Carlsen. Bliv testet Hjørring Kommune opfordrer alle borgere til at få en kviktest. PCR-test bør i øjeblikket kun bruges, hvis man er smittet, nær kontakt eller har mistanke om, at man er blevet smittet. Hjørring Kommune vil hurtigst muligt sammen med Region Nordjylland undersøge muligheden for at udvide testkapaciteten. Samtidig opfordres alle at have fokus på anbefalingerne om at holde afstand, lufte ud, spritte hænder og i det hele taget være opmærksom på god hygiejne.

Højt smittetryk blandt børn og deres forældre får Hjørring Kommune til at indføre en række restriktioner på børneområdet.

Det er ikke nemt at præsentere en ny tv-kanal. Men nu gør superligaklubben AaB forsøget og lancerer i dag en ny hjemmeside med masser af net-tv om det rød/hvide superligahold. Klubben har valgt den energiske Kenneth Emil Petersen til værtsrollen, og der skal adskillige forsøg til, før hans præsentation sidder i skabet. Men det er ganske underholdende. AaB skriver om den nye kanal: 'AaB TV giver dig eksklusivt indhold om AaB fra AaB. Vi følger truppen tæt på og giver dig både highlights, interview, sjov med spillerne og meget mere. Hvis du vil se med dine egne øjne, hvad der sker løbende omkring Hele Nordjyllands Hold, så er AaB TV stedet. På siden kan du også se gamle klip med kamphighlights og AaB-øjeblikke, du aldrig glemmer'. Hjemmesiden indeholder over 70 nye og gamle indslag. Blandt andet med de bedste scoringer, spillerpræsentationer, optakter, klubbesøg og meget andet godt. Skulle man være i tvivl er linket til hjemmesiden www.aabtv.dk Se Kenneth Emil Petersen præsentere den ny tv-kanal i klippet nedenfor

Se med når Kenneth Emil Petersen på underholdende vis kløjes i præsentationen af superligaklubbens nye tv-kanal.

Den bedst mulige sæsonpremiere blev søndag en realitet, da Jonas Vingegaard endnu engang smadrede sine konkurrenter i O Gran Camiño. Med sin første enkeltstartssejr som professionel cementerede Vingegaard sin samlede sejr i løbet, hvor han også vandt 2. og 3. etape efter neutraliseringen af 1. etape . Dermed slog den regerende Tour de France-vinder også fast, at han er kommet godt igennem vinteren. - Det er meget lovende – også når man kigger nogle år frem, siger TV 2 SPORTs cykelsportsekspert Emil Vinjebo. Han hæfter sig ved, at den regerende Tour de France-vinder ser ud til at være kommet stærkere ud af vintertræningen, end han tidligere har gjort. At han ser ud til at være på jagt efter flere sejre og er i stand til at vinde dem, hvilket andre Tour-vindere har haft svært ved. Faktisk spåede Cykling Weekly lidt kækt inden sæsonstarten, at Vingegaard ikke ville vinde et eneste løb i 2023. - Vingegaard var den suverænt bedste rytter i løbet. Det havde jeg egentlig forventet i O Gran Camiño, men i 2023 findes der ingen lette cykelløb at vinde. Derfor synes jeg, at han med sine præstationer de seneste dage har vist, at han er bedre fra sæsonstarten, end han tidligere har været. Klart bedre end dobbelt verdensmester Inden søndagens enkeltstart havde Jonas Vingegaard et forspring på 53 sekunder til nummer to i klassementet. Det udbyggede han til 2:30, men endnu mere bemærkelsesværdigt: Vingegaard var klart bedre Rohan Dennis, der har vundet VM i enkeltstart to gange. Ved mellemtiden efter 10,6 kilometer var Vingegaard 25 sekunder hurtigere end Dennis. Ved målstregen efter 18,1 kilometer var han 35 sekunder hurtigere end sin holdkammerat. - I dag var næsten den største test, hvor han kunne måle sig med Rohan Dennis. At slå ham med 35 sekunder – næsten to sekunder på kilometer – er virkelig imponerende. Godt nok passede ruten Jonas Vingegaard lidt bedre, men det er altså stadig en stor forskel på nummer et og to. - Det er en fed målestok at have en tidligere verdensmester, der kører alt, hvad han kan. Rohan Dennis har international klasse i den disciplin, hvor Vingegaard i dag hentede sin første sejr, siger Emil Vinjebo. Jonas Vingegaards næste løb af Paris-Nice, der begynder søndag den 5. marts. Her stiller Tadej Pogacar også til start. Ligesom Vingegaard har sidste års Tour-toer vundet tre etaper og klassementet i sit første løb i denne sæson.

Jonas Vingegaard var suveræn i etapeløbet O Gran Camiño, hvor han vandt tre etaper og den gule førertrøje.

Kvægsygdommen Q-feber, der kan smitte til mennesker, får nu Sundhedsstyrelsen til at nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe. - Vi er i den seneste tid blevet kontaktet fra flere sider angående Q-feber, som er blevet registreret hyppigere end tidligere. Derfor mener vi, der er grund til at se lidt nærmere på det. Det er en sygdom, vi tager alvorligt, siger Tove Rønne, overlæge i Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse. Gruppen består af repræsentanter for Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Statens Seruminstitut og Veterinærinstituttet. Den skal inden jul lave en opdateret vejledning til landets praktiserende læger, så de bliver mere opmærksomme på sygdommen og ved i hvilke situationer, det er relevant at teste, om en patient har Q-feber. Q-feber smitter især ansatte i landbruget, dyrlæger og andre, der har tæt kontakt med kvæg. Lidt under halvdelen af de smittede bliver syge og får typisk influenza-lignende symptomer. Sygdommen kan dog føre til abort eller komplikationer for gravide og kan udvikle sig kronisk for især ældre personer, der i forvejen har svækket hjerte- karsystem. - For den almindelige befolkning er sygdommen ikke et problem, men når den er konstateret i landet, kan der være et sundhedsproblem og derfor ser vi på det, siger overlæge Tove Rønne. Den nye arbejdsgruppe vil også lave retningslinjer for, hvilke forholdsregler folk, der kan blive udsat for smitten, skal tage. Det har blandt andre dyrlægerne og brancheorganisationen Dansk Kvæg efterlyst. Ifølge overlæge Tove Rønne er det ikke sikkert, at der er sket en opblomstring af sygdommen, som mange landmænd frygter. En større hyppighed i registreringen kan også skyldes, at der bliver lavet flere undersøgelser, og at metoderne til at opdage Q-feber er blevet bedre. - Men der er stadig en hel del, vi ikke ved, og derfor vil vi med interesse følge de forskningsprojekter om Q-feber, der er på vej, siger Tove Rønne. Overlæge og professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus Henrik Nielsen påbegynder om kort tid en større undersøgelse af Q-feber-smitte hos mennesker og dens udbredelse i Danmark. - Vi har i løbet af det seneste år i stigende grad fået henvendelser fra læger og andre om Q-feber - på det seneste næsten dagligt. Tidligere var det sjældent, vi så sygdommen i Danmark, og som regel var det hos folk, der var blevet smittet i udlandet. Nu tyder meget på, at den er udbredt herhjemme, men ingen ved hvor meget, så der er brug for at komme til bunds i problemet, siger Henrik Nielsen. Han vil undersøge 500-1000 landmænd og andre med tæt kontakt til landbruget for at finde ud af, hvor mange der er eller har været smittet af Q-feber. Han regner med, at resultatet vil ligge klar i løbet af det kommende år. Veterinærmyndighederne vil til gengæld ikke undersøge, hvor udbredt sygdommen er blandt dyrene i de danske besætninger. - En kortlægning har ikke det store formål. Vi ved, den eksisterer og ikke kan udryddes i Danmark, så det handler i stedet om, hvad den enkelte landmand selv kan gøre for at undgå smitten i sin besætning, siger veterinærinspektør hos Fødevarestyrelsen, Birgit Hendriksen. Q-feber kan ikke smitte mellem mennesker, og man kan heller ikke få sygdommen ved at drikke pasteuriseret mælk eller spise kød. /ritzau/

Sundhedsstyrelsen nedsætter nu arbejdsgruppe, der skal se på Q-feber. Samtidig forbereder læger en landsdækkende undersøgelse af sygdommens smitte til mennesker.

Flere og flere danskere bliver hvert år diagnosticeret med en psykisk diagnose. Det betyder også, at flere og flere borgere falder i den gruppe af borgere, der ikke er tilgængelig for arbejdsmarkedet. Det har man indset i Hjørring Kommune. Derfor har de sat nogle særlige initiativer i gang, der skal hjælpe personer med en psykisk diagnose ind på arbejdsmarkedet. - Vi har haft fokus på denne målgruppe længe, fordi de udgør så stor en del af dem som vi har på offentlig forsørgelse. I sommer lavede vi en foreløbig evaluering efter ti måneder, og der viste det sig, at 56 % af dem der allerede var afsluttet, de var kommet i job eller uddannelse, fortæller Torben Birkeholm, der er seniorkonsulent i arbejdsmarkedsforvaltningen hos Hjørring Kommune. Det er cirka 30 procent flere, end hvis ikke personerne var en del af de nye initiativer. Det nye program hedder IPS, og det står for individuelt planlagt job med støtte. - Det indeholder et brud med den opfattelse af, at man skal helbrede folk, før de kommer i arbejde. Det man gør ved den her metode, det er, at man tager fat på dem og snakker arbejde som det første, og så kan det foregå samtidig med, at de for eksempel bliver behandlet i psykiatrien, fortæller Torben Birkeholm. Udover at det er godt for kommunekassen, at flere kan arbejde, så er det også godt for de personer, der ellers kommer til at gå hjemme. - For ens værdighed er det meget vigtigt, at man er selvforsørgende, og der er Hjørring Kommunes jobcenter rigtig gode til at hjælpe folk med en psykiatrisk diagnose tilbage i arbejde, fortæller Mads Bilstrup, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening. Det er ikke kun på værdigheden, det hjælper. Rent faktisk er det også godt for helbredet. - Udover at de får et arbejde og kan forsøge sig selv, så oplever vi også, at det har en positiv effekt i forhold til hvordan de oplever deres symptomer, fortæller Torben Birkeholm. I Hjørring Kommune er de så gode til at få personer med en psykisk diagnose i arbejde, at de er i kontakt med flere andre danske kommuner, der er interesserede i modellen.

En fjerdedel af borgerne på offentlig forsørgelse i Hjørring Kommune har enten en psykisk diagnose eller er psykisk sårbare. Ny metode har med succes fået langt flere af netop disse borgere i arbejde.

Søndag formiddag var en familie i Haverslev lige ved at få morgenkaffen galt i halsen. - Lige pludselig siger min svigersøn: Der går sgu en ulv ude i haven, fortæller Jens Olesen. Han og familien rejste sig fra bordet og gik ud og spottede en ulv stående knap 30 meter fra terrassen. - Vi var slet ikke i tvivl. Jeg er jagtinteresseret og har fulgt med i programmerne om ulve i Danmark. Den stod ude på marken og kiggede på os, mens vi fotograferede den. Det var lidt mærkeligt at se den, for det er jo ikke hver dag, man står så tæt på en ulv, fortsætter han. Frank Orloff Thomsen, der er rovdyrspasser hos Aalborg Zoo er ikke i tvivl. - Det er ikke bare en en ulv. Det er også en stor flot han i vinterpels. Det tør jeg godt stå på mål for, slår han fast. Opdagelsen af ulven vækker stor begejstring hos eksperten, der er en anelse misundelig på familien fra Haverslev. - Jeg ville være ellevild og lykkelig, hvis det var mig, der havde haft den oplevelse at så fantastisk et dyr så tæt på, siger han. - Det er helt vidunderligt, at sådan en enlig strejfer er kommet til vores del af landet. Det er et af Danmarks top-rovdyr, der er vendt tilbage, lyder det fra en tydeligt glad rovdyr-elsker. - Ulven er med til at skabe harmoni i naturen. Og vi skal tage imod den som en naturlig del af Danmarks dyreliv, selvom at det kan betyde, at vi skal indskrænke os lidt og være lidt mere opmærksomme. Vi skal finde ud at leve sammen og i harmoni, siger rovdyrseksperten.

En ulv er spottet i Haverslev syd for Aalborg. - Det er en han, siger en jublende lykkelig ulveekspert.

76 mennesker har hjulpet Ulrik Linnemann tættere på at indfri sin store drøm om at køre med i VM-serien. Rallycrosskøreren fra Vesthimmerland har fået lov at køre et enkelt løb for et stort team, men han skulle skaffe en sum penge for at få chancen. Derfor prøvede Ulrik Linnemann at lave en indsamling på Facebook. - Jeg ved, at jeg har nogle trofaste supportere, og mange af dem har givet udtryk for, at de godt vil donere lidt, hvis det er til et godt formål, og så tænkte jeg, at der ikke kunne ske noget ved at prøve, siger Ulrik Linnemann. Ulrik Linnemann havde som mål at samle 20.000 kroner ind. Det mål blev allerede nået efter 11 timer, og da afstemningen lukkede i dag, var der kommet 31.991 kroner i kassen. - Det er helt vildt. Jeg vil sige, at det er lidt utroligt, og at jeg føler mig meget privilegeret, siger Ulrik Linnemann. Hos det digitale marketingsbureau Konxion har de bemærket, at flere og flere i løbet af de seneste måneder har gjort som Ulrik Linnemann og startet deres egne indsamlinger. - Nu er det blevet noget for den menige mand også. Det er jo noget af det, Facebook kan, at man kan udbrede teknologi til mange mennesker ved at gøre det simpelt, så der er ingen tvivl om, at det er noget, som mange kommer til at dykke ned i, siger Lars Granat Jensen, partner og kreativ direktør hos Konxion. Vil ikke misbruge det Facebook introducerede indsamlingsfunktionen for et års tid siden, og ifølge Konxion er det kun toppen af isbjerget, vi har set indtil nu. - Jeg tror, at perspektivet er kæmpestort. Vi kommer til at se rigtig mange indsamlinger. Om det er den lille pige, der samler ind til en grime til sin travhest, eller om det er i helt andre størrelsesordener som en motocrosscykel eller en styrthjelm, så tror jeg, at vi kommer til at se det rigtig meget, siger Lars Granat Jensen. Ulrik Linnemann har takket være sine Facebook-støtter fået muligheden for at køre løb i en topbil. Han er taknemmelig og afviser ikke at bede om hjælp på Facebook igen. - Det er ikke noget, jeg vil misbruge, fordi så tror jeg også, at ideen vil gå af det, men hvis jeg kommer i en situation i fremtiden, hvor jeg tænker, at det er den eneste udvej for at samle pengene, så kunne jeg godt finde på at gøre det igen, siger Ulrik Linnemann.

I de seneste måneder er private indsamlinger i stigende grad dukket op på Facebook. En af dem, der har prøvet at skaffe penge til sit projekt igennem Facebook er den nordjyske rallykører Ulrik Linnemann, som havde brug for økonomisk hjælp i bestræbelserne på at få mulighed for at køre et løb for et stort hold.

Det seneste livstegn fra Edith Rudolph er den 26. oktober, hvor hun forsvandt fra sin bopæl i Aalborg. Efterfølgende har både politi og familie forgæves ledt efter hende. - Vi er naturligvis meget bekymrede for, hvad der sket med Edith, og vi har brug for alt den hjælp, som vi kan få til at finde hende igen. Nordjyllands Politi har gjort en kæmpe indsats for at finde Edith, men uden hjælp fra offentligheden tror vi desværre ikke, at hun bliver fundet. Derfor vil vi gerne appellere til, at mulige vidner kommer frem med oplysninger, som kan hjælpe politiet, siger Ediths stedsøn, Henrik Rudolph til tv2nord.dk. Edith bor alene på Stationsmestervej 158 i Aalborg SV. Hun har begyndende demens. Hun er dansk, almindelig af bygning, ca. 160 cm høj, hun har gråt kort hår og bærer briller med stålstel. Hun har en lidt ujævn gang, da hun har dårlige hofter. Det vides ikke, hvad tøj hun har haft på, da hun forsvandt. Hun er muligvis kørt på en sort damecykel med kurv enten foran eller bagpå, desuden har cyklen også frakkeskånere. Oplysninger i sagen kan gives til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Den 79-årige Edith Rudolph er nu forsvundet på tredje uge. Familien appellerer nu til offentligheden om hjælp til at finde hende.

Natten til lørdag så borgere på Rostrupvej ved Monstrup nord for Hobro en kassebil køre ud fra en indkørsel, og varebilen og dens førere udviste så mistænkelig adfærd, at borgerne kontaktede politiet, der rykkede ud og bragte kassebilen til standsning uden større dramatik. - I kassebilen finder patruljen blandt andet en havetraktor og andre effekter, som politiet skønner er tyvekoster, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Michael Elkjær. De tre anholdt er to drenge fra Aalestrup på 15 og 17 år, og en 20-årig mand fra Gedsted. De bliver lørdag formiddag afhørt i sagen og derefter læsladt.

Tre unge, himmerlandske mænd blev natten til lørdag anholdt ved Hobro, efter vidner havde anmeldt mistænkelig adfærd.

Torsdag aften mødte Aalborg HIK Spentrup IF hejmme i Aalborg Stadionhal. Og det blev til et klart nederlag på 1-3 til hjemmeholdet. Aalborg HIK ligger lige nu på en 7. plads i Volleyligaen med 6 point i seks kampe.

Aalborg HIK led et klart nederlag torsdag aften i mændenes Volleyliga.

Kunne du tænke dig at få fremvist din måske kommende bolig lige præcis, når du har tid? Vil du have muligheden for at "snuse omkring" i de forskellige rum lige så længe, du har lyst? I så fald kan du godt finde det brede smil frem. En ny nordjysk app giver dig nemlig muligheden for at gøre lige netop dette. Augmented reality - som frit oversat betyder udvidet virkelighed - er teknologien bag den nye app, som er udviklet af det nordjyske reklamebureau Fedder+Okkels. App'en giver dig mulighed for at scanne en kode og blive lukket ind i et 3D-univers, hvor du eksempelvis kan blive vist rundt i en lejlighed. Du får rundvisningen på din telefon, men oplevelsen skulle gerne være omtrent lige så god, som hvis du var fysisk til stede i lejligheden. - Lige nu handler det egentlig mest om at give folk et indtryk af, at hvis jeg ikke kan komme til åbent hus og se lejligheden fysisk, så er det her næsten ligeså godt, siger Thomas Fedder fra Fedder+Okkels. Plakaterne, som man skal scanne med sin mobil eller iPad for at få den virtuelle 3D-rundvisning, hænger i første omgang på 120 af boligselskabet Alabus opgange i blandt andet Grønneparken i Aalborg. - Vi ser nogle muligheder rent teknisk, som vi ikke kan se i hverken hjemmesider eller mails eller andre facetter i dagens teknik, siger Klaus Ringgaard, direktør for Alabu Bolig. Ifølge Thomas Fedder vil augmented reality udvikle sig hastigt i løbet af de kommende år. - Vi er i den spæde begyndelse, og vi vil gerne prøve det her af som de første for at se, om det overhovedet er noget, publikum interesserer sig for. Når først du ser, hvor fedt det er, så vil du også have det, og når først virksomhederne ser, hvad det kan, så vil de også bruge det, siger Thomas Fedder. Selvom augmented reality angiveligt har et stort potentiale, vil det næppe erstatte den rigtige boligfremvisning. Alabu ser dog den nye teknologi som et stærkt supplement, der ruster boligselskabet til at møde kundernes fremtidige behov. - Jeg er sikker på, at familien-Danmark vil bruge det her. Så det er vejen frem for os. Ingen tvivl om det, siger Klaus Ringgaard.

En ny app åbner nu op for en helt ny form for boligfremvisning. Fænomenet, som hedder augmented reality, tilføjer en ny dimension til virkeligheden.

Må man stemme med en smiley? Må man tage en selfie i stemmeboksen eller tage en ven eller et barn med derind? Og kan man få en ny stemmeseddel, hvis man fortryder sit kryds? Det er ikke raketvidenskab at træde ind i en stemmeboks og sætte et kryds ved en kandidat eller et parti. Men der er dog nogle regler, og de skal overholdes - ellers bliver stemmen erklæret ugyldig. Det er regler, der er formuleret i Folketingsvalgloven . Selvom reglerne kan virke enkle, er der dog alligevel en stigning i antallet af stemmer, der kendes ugyldige. Antallet af fejludfyldte stemmesedler er ifølge Danmarks Statistik steget med 33 procent de seneste tre folketingsvalg. Ved folketingsvalget i 2015 skete det 11.200 gange, at en stemmeseddel var udfyldt forkert, hvilket er 2.800 flere gange end ved valget i 2007. Det svarer til 0,3 procent af de 3,56 millioner afgivne stemmer i 2015. Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev cirka 7800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Blanke stemmer, der altså også tæller som ugyldige stemmer, er ikke medregnet i denne opgørelse. Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2000 vælgere. Her er opgørelsen over de ti mest hyppige fejl ved stemmer afgivet på afstemningsstederne ved folketingsvalget i 2015:

Hvis ikke du overholder reglerne i stemmeboksen, bliver din stemme ugyldig. Her er et par huskeregler.

Ingen blev ramt, da der i nat blev skudt med et haglgevær mod asylcenteret i Dronninglund, der ligger på det tidligere sygehus midt i byen. Klokken 02.37 modtog Nordjyllands Politi melding om skyderi på stedet, og udover politibiler blev der sendt brandbiler til stedet, fordi en brandalarm var aktiveret. Der var dog ikke ild i noget, da brandfolkene kom frem. Da politiet kom frem, traf man en yngre mand og en yngre kvinde i det værelse, hvorpå der var blevet skudt. Det viste sig, at der var afgivet et skud med haglgevær ind gennem et vindue til deres værelse. Ingen af dem var dog blevet ramt. - I øjeblikket arbejder vi intenst på at finde gerningsmanden. Vi har en formodning om, hvem han er. Vi kan endnu ikke udtale os om hans motiv til at skyde, fortæller vicepolitiinspektør Henrik Skals fra Nordjyllands Politi. Der foregår lige nu efterforskning på stedet for at finde gerningsmanden, og politiet er til stede, maskinpistolbevæbnede betjente bevogter centeret, og patruljer kører i området, fortæller  Michael Elkjær, vagtchef hos Nordjyllands Politi. Politiet søger vidner til hændelsen, og der kan ringes til Nordjyllands Politi på 114.

Der er i nat skudt med haglgevær mod to personer på asylcenter i Dronninglund.

Klokken 03.25 natten til fredag blev 18 ruder i nærpolitistationen i Brønderslev knust. Der er ingen anholdte i sagen endnu, men politiet er i fuld gang med efterforskningen. Det oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Hjørring til TV2/Nord. Samme nat gik det også ud over et busskur og en reklamestander i Brønderslev - om det var de samme gerningsmænd, vides endnu ikke, men det var de samme sten der var benyttet, både mod nærpolitistationen og busskuret, nemlig jernbaneskærver.

Natten til fredag begik ukendte gerningsmænd hærværk mod nærpolitistationen i Brønderslev.

Nordjyllands Politi gjorde tirsdag aften omkring klokken 22 et fund af de større, da de på baggrund af et tip undersøgte en adresse på Hjørring Landevej i Vestbjerg. Ved undersøgelsen kom ikke færre end 400 kartoner cigaretter frem - den slags uden banderole vel at mærke. En mængde der - hvis de blev solgt lovligt - har en værdi på op til 172.000 kroner. Derudover fandt politiet 60 flyttekasser med kopivarer, og siden da har fundet sat politiet på hårdt arbejde. - Jeg kan ikke sige så meget om sagen, for vi har slet ikke overblikket over den endnu. Der har været tre mand på arbejde hele natten, som har flyttet tingene fra adressen og ind til os, fortæller vicepolitikommissær ved lokalpolitiet i Frederikshavn Jens Møller Søgaard. - Nu er der et nyt hold, som har overtaget, og de skal bruge hele dagen i dag på at registrere tingene, og så skal vi have taget kontakt til rettighedshaverne til de kopivarer her, for hvis der skal blive en sag, skal vi have dem til at ville det, fortæller han. Når sagen efterforskes i Frederikshavn, er det fordi den mistænkte, der endnu ikke er sigtet i sagen, har bopæl i lokalpolitiet i Frederikshavns område, men har rådighed over de bygninger i Vestbjerg, som varerne er fundet i. Det er nemlig normalt lokalpolitiet i Aalborgs område.

Politiet har brugt hele natten på at flytte kopivarer og cigaretter fra en adresse i Vestbjerg.

Mandag var sommerhusejer i Nørlev Christian Hartmann noget nervøs. Hans sommerhus har siden stormen Egon været truet, da stormen tog så meget af klitten, at sommerhuset er ved at falde ned fra kanten. Mandag var vandstanden så høj, at Christian Hartmann havde mistet håbet og troede sommerhuset ville forsvinde. - Heldigvis fald vandstanden kraftigt senere på aftenen, så huset står stadig, siger han Efter stormen Egon fik Christian Hartmann lavet en understøtning af den del af sommerhuset, der hænger ud fra klitten. Det var dens holdbarhed, han var nervøs på. - Indtil videre står det stadig med hjælp fra understøtningen, og det vil det også blive ved med, medmindre vandet graver videre ind i klitten, så har vi et problem, siger Christian Hartmann og fortsætter: - Hvis det sker, er jeg tvunget til at rive mit sommerhus ned, og det vil jeg ikke. Politikkerne skal ikke slippe med den nemme løsning. Stormflodsloven skal ændres, så sommerhuse ved kysten også tæller med - og det skal være med tilbagevirkende kraft. Hvis det sker, er jeg tvunget til at rive mit sommerhus ned. Det enorme pres fra vandet har skubbet de halmballer, som sommerhusejerne havde sat op som midlertidig kystsikring. Halmballerne er stadig intakte, og de vil i løbet af dagen blive flyttet på plads, så de igen er med til at sikre. - Nu skal vi arbejde videre på hårdkystsikring. På søndag holder vi et møde i Skallerup Klit for at finde ud af, hvad vi gør, siger Christian Hartmann.

Christian Hartmanns sommerhus i Nørlev overlevede natten på trods af høj vandstand. Han kæmper videre for at få ændret stormflodloven.

Når 23-årige Sascha Jensen tager på indkøb, kommer der ikke så meget kød i kurven, som der tidligere gjorde. Saschas økonomi er presset af de stigende forbrugerpriser. Hun bor til leje for 3500 kroner om måneden i en lejlighed på 33 kvadratmeter, og lige nu frygter hun en huslejestigning. - Jeg tænker sgu over det i hvert fald et par gange om dagen. Hvad skal jeg gøre, hvis det hele stiger for meget, og hvad hvis mine venner ender som hjemløse eller er nødt til at flytte hjem til deres forældre igen. Jeg synes, det er mega bekymrende, siger Sascha Jensen, der bor i Aalborg. Video: Se indslaget med Sacha herunder Loft over huslejestigninger Hvis en lejlighed er bygget efter 1991 eller er nyrenoveret, så må en privat udlejer lade huslejen stige det samme som den årlige inflation. Og den er lige nu på næsten ni procent. Derfor er der lejere, der står overfor nogle meget store huslejestigninger. Det vil regeringen sætte en stopper for. De foreslår, at huslejen midlertidigt maks må stige fire procent over to år. - Vi står i den situation lige nu, at nogen af landets lejere næsten får dobbelt inflation, forstå mig ret. De oplever det både, når de går ned i supermarkedet, hvor smør og mælk er blevet dyrere. Hvis huslejerne stiger så meget, som der nogen steder er lagt op til, så vil det for nogen betyde at de ikke længere har råd til at betale huslejen, siger statsminister Mette Frederiksen (S). Hans Andersen er en af de største private udlejere i Aalborg. Han har valgt, at hans lejligheder i øjeblikket kun stiger med det halve af, hvad inflationen er. Han erkender, at hans udgifter ikke er steget lige så meget som inflationen, så det dermed vil være urimeligt at lade lejen stige lige så meget som hele inflationen. Alligevel mener han ikke, at regeringens forslag er rimeligt overfor udlejerne. - Priserne stiger jo, når vi skal renovere. Omkostninger på fællesarealer stiger, så inflationen smitter også af på vores omkostninger, siger Hans Andersen. Tilbage til de gamle regler Lovgivningen om at huslejen skal reguleres efter Nettoprisindekset trådte i kraft i 2015, hvor inflationen var lav. Før den tid kunne private udlejere lave såkaldte trappe-huslejer, hvor huslejen steg en fast procentsats på omkring eksempelvis to procent hvert år uafhængigt af inflationen. Den model vil Hans Andersen gerne have tilbage. Organisationen Danske Lejere ønsker sig ikke tilbage til tiden med trappe-huslejer, fordi det ofte betød, at lejen steg mere end inflationen, da inflationen var lav. Driftschef i Danske Lejere, Jørgen D. Jensen, hilser dog loftet over huslejestigninger velkomment, for der er nordjyske lejere, der er økonomisk klemte. - Vi ser folk, der bliver pressede i de nyere byggerier, men vi ser jo så også udlejere, der tager hensyn til det og lader være med at bruge retten til at sætte lejen op, siger Jørgen D. Jensen. Aalborg-lejere er ikke så hårdt ramt som københavnere Aalborg er ikke lige så hårdt ramt af huslejestigninger, som Københavnsområdet. I Nordjylland er det flere steder svært at få lejet lejligheder ud, og det har betydning for, hvor meget udlejerne sætter huslejen op. - Udlejerne heroppe er jo nødt til at tænke sådan, at det ikke er nok, at vi kan forlange det her. Vi skal også kunne få nogen mennesker til at bo der, hvis vi gør det, siger Jørgen D. Jensen. Sascha Jensen siger, at hun kender flere, der har været nødt til at flytte, fordi de ikke længere har råd til at betale huslejen. Sascha Jensens egen udlejer har holdt igen med at sætte lejen op. Alligevel frygter hun, at hun ikke kan blive ved med at have råd til at bo i Aalborg. - Det er jo heldigvis til at overleve lige nu, men hvis det bliver ved, så kan jeg blive nødt til at flytte langt udenfor byen, men det kommer ikke til at gøre nogen forskel, for så skal jeg bruge penge på transport i stedet for, siger hun.

Regeringen foreslår nu et midlertidigt loft over huslejestigninger, der skal forhindre huslejepriserne i at stikke af.

To bilister var fredag eftermiddag involveret i et færdselsuheld i krydset Over Kæret/Gugvej i Aalborg - uden nogen kom alvorligt til skade. I forbindelse med uheldet blev en lysmast "lagt ned". Det var medvirkende til, at der i en periode opstod en del trafikproblemer, oplyser Nordjyllands Politi.

Men to bilister slap med skrammer

Glæde og store smil har prydede Christiansborg i dag. Mens flere af de nye ministre har udtrykt stor begejstring over deres nye ministertitler, så er de altså ikke de eneste, som er stolte. - Det er en fantastisk dag at have en datter, som får lov til at sætte sit præg på dette dejlige land, vi bor i, siger en stolt Karsten Egelund, der er far til Christina Egelund. Var tidligt oppe Datteren Christina Egelund er nemlig blevet den nye uddannelses- og forskningsminister, efter at have været ude af folketinget de sidste knap fire år. - Hendes hjerte banker for politik, og når man først er blevet bidt af det, så bliver man ved med det, forklarer Karsten Egelund, der sammen med familien har taget turen fra Nordjylland til København for at se sin datter blive minister. - Vi tog flyveren imorges klokken 6.20, så vi har været tidligt oppe. Men det synes vi også, at vi skal for at se det her. Det er jo en fantastisk oplevelse. Familien skal bruge dagen på den efterfølgende reception og overdragelsesceremoni, som afholdes på henholdsvis Christiansborg og i Ministeriet.

Karsten Egelund kunne næsten ikke styre sin begejstring over datterens nye rolle.

Det går strålende for Aalborg Idrætsgymnastik. I weekenden vandt klubben både sølv og bronze ved de årlige nationale mesterskaber for kvindelige hold, der denne gang blev afholdt i Aalborg. - Vi er meget stolte. Klubben har igen vist, at Aalborg har nogle af landets bedste gymnaster, siger formand Bent Brandtoft. Idrætsgymnastik er en velkendt disciplin fra De Olympiske Lege og består i alt af fire redskaber; hest, bom, gulv og barre. - Idrætsgymnastik kræver enorm disciplin, smidighed og råstyrke på samme tid. Og vores trænere og dygtige gymnaster har fået Aalborg op på det allerhøjeste niveau. Gymnasterne træner enormt meget, 15-20 timer hver eneste uge, så det er en fantastisk anerkendelse, at stå med både sølv og bronze. Det lover rigtig godt for fremtiden, fortæller den stolte formand.

Aalborg Idrætsgymnastik vandt i weekenden både sølv og bronze ved de nationale mesterskaber i idrætsgymnastik.

Hobro var lørdag eftermiddag på besøg i Silkeborg, og det lykkedes endnu en gang for Hobro at skrabe point med hjem. Kampen endte 2-2 - Mads Hvilsom og Anders Egholm scorede for Hobro.

Hobro fik 2-2 på udebane

Ulven kommer. Det er ganske vist og udråbt over den ganske landsdel. Forskere siger, at vi i fremtiden kan forvente, at flere ulve kommer til, og det får flere nordjyder til at frygte for liv og lemmer. Men hvordan står det egentligt til med fakta? Er vores frygt begrundet? Eller kan mennesker fortsat bevæge i naturen som før? Statens Naturhistoriske Museum har forsket i netop det, og her er et uddrag af nogle af deres konklusioner: Den ledende ulveforsker, Linnell, har siden 1900-tallet kun fundet ni dødelige angreb på mennesker af ulve uden rabies i Europa, alle børn. Fem i Polen i 1937 og fire i Spanien i to perioder i 1950'erne og -70'erne. Der var tilsyneladende tale om enkelte ulve, der var begyndt at angribe mennesker. Da de pågældende ulveindivider blev dræbt, ophørte angrebene. Siden 1974 har man i Europa ikke oplevet et eneste prædatorisk ulveangreb (hvor ulve har betragtet mennesker som byttedyr, red.) I oktober 2017 blev en kvinde dog angrebet og dræbt af en flok ulve, da hun gik indenfor en indhegning med ulve i en zoo i Norrköping, Sverige. I dette tilfælde var der derfor ikke tale om fritgående ulve i naturen. Derfor er dødsfaldet ikke medtaget i opgørelsen. Sidste angreb i Skandinavien? I Italien, et land med ca. 60 millioner indbyggere, har man 600-800 ulve og har ikke haft et eneste angreb de seneste 150-200 år. I Abruzzo Nationalparken relativt tæt på Rom lever der 50-60 ulve, og selv om parken hver sommer besøges af to millioner turister, har der ikke været et eneste tilfælde af aggressiv ulveadfærd. I Rumænien har man omkring 5.000 ulve og kender heller ikke her til nylige ulveangreb. Det samme gælder lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Frankrig, Schweiz, Estland, Slovenien, Kroatien og Portugal. Det sidste angreb på et menneske i Skandinavien af en vild ulv var i 1882 i Finland. Ulven er naturligvis et stort rovdyr, som man skal have respekt for og omgås med sund fornuft. Man skal endelig ikke forsøge at fodre ulven for at lokke den til sig eller tæmme den eller forsøge at nærme sig den og trænge den op i en krog. Men overholder man disse simple regler, så er sandsynligheden for et ulveangreb på mennesker herhjemme meget lille, lyder det fra forskerne. Kilde: Statens Naturhistoriske Museum

Mange nordjyder frygter, at ulven er farlig og kan gå til angreb. Men er den egentligt farlig? Og hvor mange mennesker er blevet angreb af ulve?

I kampen for at få løst de mange problemer der er opstået i kølvandet på politireformen tager politiforbundet nu et nyt våben i brug. Politiet skal nu "arbejde efter reglerne" og det kan lamme det daglige politiarbejde. - Vi er selvfølgelig langt nede og har i lang tid råbt om manglen på hænder i dansk politi siger fællestillidsmand ved Nordjyllands Politi, Børge K. Nielsen. Politiforbundet kræver at politistyrken bliver udvidet med 200 flere betjente om året de næste 11 år. -Vi som politifolk har været utrolig samarbejdsvillige. Men vores medlemmer orker ikke længere, nu må politikere og ledelse på banen siger Børge K. Nielsen til TV2/Nord. -Det er først og fremmest en politisk udmelding, nu hvor der er forhandlinger om finansloven. Vi plejer at kunne løse tingene ved at tale godt sammen med vores personaleorganisationer og vi finder selvfølgelig også en løsning på det her, siger chefpolitiinspektør i Nordjyllands Politi, Jørn Aabye Nielsen.

Fællestillidsmand hos Nordjyllands Politi bakker Politiforbundets udmelding.

Til sommer fylder Hjørring Revyen 40 år. I den anledning er ti tekstforfatter-aspiranter i dag kommet på hårdt, men kreativt arbejde. De skal bruge dagen på at udvikle genren "revy" på en workshop sammen med blandt andre Jacob Morild, som sidste år blev kåret som årets revyforfatter i Danmark. - Som udgangspunkt kan man jo ikke lære folk at være sjove, eller tænke finurligt. Det kommer fra folk selv, siger Jacob Morild. Men de ti tekstforfattere bidrager alle med egne idéer. - Jeg synes godt, at revy må være lidt hurtigere, friskere og yngre, siger Anders Christian Böss, der deltager i workshoppen. Det er Ina-Miriam Rosenbaum, der har taget initiativ til workshoppen. Hun er instruktør på Hjørring Revyen. - I stedet for at tænke tilbage og begynde at snakke om, hvad man har gjort i de sidste 40 år, så vil jeg hellere tænke fremad og spørge, hvordan skal Hjørring Revyen leve de næste 40 år? Hvordan skal revy-genren i det hele taget overleve? Det skal den blandt andet ved hjælp af gode tekstforfattere, siger Ina-Miriam Rosenbaum. - En god revy indeholder først og fremmest en masse ting, som er sindssvagt sjovt, siger den rutinerede Jacob Morild. Vigtige ingredienser er også aktuelle debatemner, som tilskueren kender fra hverdagen. Det lader imidlertid til, at flere af forfatter-aspiranterne har en fremtid i branchen. - De er skide gode. Og der er nogle rigtig gode ideer, og lur mig, om ikke et par af teksterne dukker op i nogle af sommerens professionelle revyer, slutter Jacob Morild.

Opkommende revy-forfattere fra hele Danmark blev i dag inviteret indenfor på Vendelbo Hus for at udforske fremtidens revy.

- Vi får en grundlæggende glæde af at give sådan en oplevelse. Det er en kæmpe drivkraft for os at se, hvor glade de bliver. Sådan lyder det fra Mads Aaby Gaunby fra Storvorde og hans makker Oliver Steffensen fra Gug. For selv om coronakrisen og de gældende restriktioner forbyder os at forsamles, så fortjener alle – især ældre – at få en helt særlig fødselsdagshilsen. Det mener de to unge fyre. Siden onsdag 8. april har Mads og Oliver på Facebook tilbudt at tage ud og – ganske gratis - synge fødselsdagssang for ældre i Aalborg-området, som ellers ikke ville have fået besøg på deres store dag. Her præsenterer de sig sådan: ”Vi er ingenlunde nogen store sangere, ej heller forrygende guitarister, men ønsker blot at skabe noget glæde, og forhåbenligt lykkedes med at skabe lidt lys i en mørk tid. Om det er en mor, far, bedsteforældre, eller en ældre person man har kær, som trænger til en glædelig overraskelse, og som har fødselsdag, så leverer vi gerne musikken til en fælles fødselsdagssang. Dette forgår selvfølgelig med en retmæssig og behørig afstand, om det så er foran en altan på ægte trubadurer-vis, i gangen foran en lejlighedsdør eller i en forhave, så er vi åben for det hele.” Et tilbud, som foreløbigt 11 pårørende på vegne af deres kære har taget imod. I skrivende stund er der yderligere 12 bookinger frem til midten af maj. - Vi synger selvfølgelig den klassiske fødselsdagssang med deres navn. Til damerne synger vi et ekstranummer med ”Åh, Susanne” bare med deres navn, og til alle herrerne synger vi ”Han skal leve”, fortæller Mads Aaby Gaunby. Glæden ved at se redaktionen fra det aldrende fødselsdagsbarn er al transporttiden og kræfterne værd. - Vi får mange forskellige reaktioner. Nogle er helt lamslåede - vi havde også en ældre herre, Niels, som begyndte at synge med, med sin helt egen version af sangen. Bagefter får vi ofte beskeder fra de pårørende om, at de ældre stadig sidder og græder, fordi de har været så glade for vores sang, siger Mads. Barnebarn: - Deres forældre må virkelig være stolte Mandag 2. påskedag var Oliver og Mads forbi Ella Marie Andersen til hendes 75 års fødselsdag. En dag, der ellers ikke skulle fejres på grund af corona – men det fik duoen i dén grad lavet om på. Her fik hun en pakke af skønsang fra de to friske fyre, og det var bestemt noget, der faldt i god jord. På Facebook har barnebarnet Tille Pehrson rost Oliver og Mads til skyerne: ”Aldrig har vi mødt så skønne unge velopdragen fyre, deres forældre må virkelig være stolte 💕 De har aldrig mødt nogen af os, og alligevel kom de med printet sange, flag og en blomst til vores mormor, de mødte op med det største smil og bedste humør. De kørte glædeligt fra Gug til nørresundby og ønskede ikke det mindste for deres besøg 😘 . Der blev selvfølgelig holdt god afstand, så trods ingen krammer og der var koldt blev dagen helt perfekt 😍 Af hele vores hjerte tak til Mads Aaby Gaunby og oliver. I er i sandhedens dagens helte, vores mormor har aldrig været mere overrasket eller glad ❤ ” Til TV2 Nord uddyber Tille Pehrson: - Vi havde aflyst den store fødselsdag og havde egentlig besluttet bare at sende blomster. Men så kom drengene, og vi andre stod og sang med bag dem, så det her er en fælles oplevelse, alle husker, fortæller hun. Oplevelsen var især stor for hovedpersonen selv. - Hun var grædefærdig. Hun blev meget overrasket. Vi havde sendt min onkel ind for at lade som om, han skulle hente stole, og så opdagede hun pludselig, der stod nogle unge mennesker ude på terrassen. Hun syntes, de var så dejlige, de drenge. De stod med deres guitar og havde skrevet sangene om til hende, så vi kunne synge med. Det er fantastisk, at de gør noget for andre i den her trælse tid, siger den taknemmelige barnebarn. Rykker grænser ved at synge for fremmede Musikken er en passion for begge de unge fyre. Mads Aaby Gaunby har spillet guitar, siden han var 15 år, er for nylig begyndt at spille klaver - og drømmer om at gøre begejstringen for tonerne til sin levevej. - Det er en vildt fed oplevelse for os at få praktiseret musikken på den her måde, og måske åbner det også nogle døre for os. Vi har rykket mange grænser – blandt andet ved at synge foran fremmede. Det var første gang nogensinde, Oliver har gjort det, og det er vildt at stå dér og give dem alt, man har, fortæller Mads. Netop nu snupper de to fødselsdagstroubadourer et sabbatår fra studierne, hvor de i stedet arbejder – og Oliver Steffensen spiller desuden en del fodbold i sin fritid. Så frem til midt i maj har de tiden til at tage rundt i Nordjylland og glæde de ældre med deres sang. Herefter er de dog nødt til at fokusere på dét, der giver smør på brødet. - Men vi elsker det, så vi har ikke sat en præcis dato på, hvornår vi stopper, fortæller Mads Aaby Gaunby.

Ganske uden beregning drager de to unge fyre rundt i Nordjylland for at sprede glæde med en sang for ældre, der fylder år - og som ellers ikke ville blive fejret på grund af coronakrisen.

Den 77-årige havde tirsdag kort før klokken 15 været ved optiker i gågaden i Hadsund. Den meget gangbesværede ældre herre var på vej til sin bil på Jens Eric Bechs vej. Her blev han konfronteret af fire til seks unge drenge. Herefter bliver den 77-årige slået flere gange i hovedet og nakken. Senere hjalp en buschauffør den meget forvirrede og stærkt forslåede mand på sygehuset. Røverne fik ikke noget udbytte ved det voldsomme overfald. Den 77-årige mener at have hørt nogen vidner der har råbt overfaldsmændene op under gerningen. Dem vil politiet nu gerne høre fra. Kontakt Nordjyllands Politi på telefon 114. Se indslag http://www.tv2nord.dk/default.asp?PageID=4&ProgrammePartID=142011&ProgrammeDate=02-07-2008&Start=00:02:48&Duration=00:01:35&FileName=020708.wmv" title="Groft overfald i Hadsund">her

En 77-årig gangbesværet mand var på vej fra optikeren hen til sin bil i centrum af Hadsund, da han blev passet op af mellem fire og seks unge mænd og banket adskillige gange med baseball-køller.

Retsmødet foregik for lukkede døre, men TV2/Nord erfarer, at manden sigtes for anden kønslig omgang end samleje og for at have taget sexbilleder af pigen. Han er desuden sigtet for både besiddelse og distribution af disse billeder og andet børnepornografisk materiale. Den 39-årige, der ikke har nogen familiemæssig relation til pigen, har delvis erkendt sexmisbruget.

En 39-årig mand fra Midtthy er ved retten i Thisted blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for sexmisbrug af en niårig pige. Misbruget stod på i et halvt år henover årsskiftet 2007-2008.

Ved enhver retssag får den tiltalte altid mulighed for at få det sidste ord i sagen, og det udnyttede den tidligere kommunalpolitiker Per Zeidler til fulde tirsdag morgen ved retten i Aalborg. Han er tiltalt for at have tjent penge på at arrangere en række såkaldte gangbang-arrangementer i sit tidligere hjem i Mariagerfjord Kommune. Ifølge anklagemyndigheden har han taget procenter af indtjeningen for arrangementerne – noget Per Zeidler dog nægter. Det gjorde han også opmærksom på ved hans sidste ord i sagen, hvor indholdet fra de foregående retsmøder blev gennemgået med et kritisk blik i den 36 minutter og 40 sekunder lange enetale. Det længste sidste ord anklageren i sagen nogensinde har oplevet. ”Sex og politik er altid en bestseller” Zeidler begyndte sin talestrøm med at sammenligne retsformandens blik på den anklagede – altså ham selv – med præstens blik på det syndende folk i kirken, inden han på skift langede ud efter pressen, retsvæsenet, domstolene, advokatstanden og en række af de vidner, der har været ført i retten. - Det, jeg oplever her i retten, er en skueproces, fordi sex og politik altid er en bestseller, sagde den tidligere kommunalpolitiker blandt andet i sin uafbrudte talestrøm. Særligt pressen og journaliststanden fik et par bevingede ord med på vejen fra 59-årige Zeidler, der uden tøven kaldte sagen for en hetz mod ham fra pressen, der i øvrigt, sagde han, alligevel nok skal fortælle, hvad man skal mene i denne sag. Men udover en heftig kritik af stort set alle involverede i retssagen – bortset fra ham selv, hans forsvarer og de vidner han selv havde bedt om at få indkaldt – så havde den 59-årige tidligere rufferidømte Zeidler også nogle bemærkninger, der relaterede sig til, hvad han er anklaget for. - I de sager jeg er anklaget for, har jeg ikke modtaget de tyve procent. Gid jeg havde – var jeg lige ved at sige – for så havde jeg da fået noget ud af det – udover sjov, sagde Per Zeidler i byretten i Aalborg. ”Fængsel skræmmer mig ikke” Undervejs i de(t) sidste ord kunne Per Zeilder heller ikke undgå at nævne, at han havde bemærket, at både de to domsmænd og retsformanden var kvinder. - Der er ikke en mand blandt rettens dommere, men kun kvinder. Det kan jeg da tænke mit om, konstaterede Per Zeidler under sin tale. Til sidst begyndte den tidligere kommunalpolitiker at forholde sig til den dom, han muligvis kan få senere tirsdag – selv mener han, at skal frikendes i sagen. - Fængsel skræmmer mig ikke. Jeg er boligløs, og så ville jeg da kunne få tag over hovedet i et år og måske et værelse med et tv. Hvis jeg skulle ind, kunne jeg da godt tænke mig, at det var hen over efteråret eller vinteren, så jeg slipper for at sove i shelter eller telt i kulden, sagde Per Zeidler i retten. Efter det rekordlange sidste ord fra den tiltalte trak retten sig tilbage. De skal nu votere og tage stilling til, om den tidligere kommunalpolitiker fra Østjylland skal kendes skyldig i rufferianklagerne mod ham, eller om han bliver frikendt. Dommen ventes at falde omkring klokken 14.30 tirsdag eftermiddag.

Retssagen mod den tidligere kommunalpolitiker Per Zeidler nærmer sig nu sin afslutning, efter den tiltalte ekspolitiker tirsdag sagde et rekordlangt sidste ord i retten.

I Brønderslev har de fået et nyt grønt energianlæg, som er verdens allerførste af sin slags. Projektet går ud på, at man tager varme fra solen og blander med afbrændingen af træflis, og så omsætter man energien til både el og fjernvarme. Denne løsning gør både, at der udledes mindre CO2 og så gør den, at varme og el bliver billigere for forbrugerne. - Der er så unikt og så nyt. Det ligger jo ikke til os nordjyder at prale, men vi gør det nu alligevel lidt. Vi er meget stolte, siger Torkild Neergaard, der er direktør for Brønderslev Forsyning. Og det er heller ikke småting. Energianlægget fylder mere end 15 hektar, og giver en besparelse på 25.000 tons Co2 hvert år. Lige nu er det kun borgerne i Brønderslev by, som har glæde af energianlæggets grønne løsning, men det tyder på, at flere steder i verden snart vil gøre Brønderslev kunsten efter. - Vi oplever meget stor interesse fra udlandet. Mange steder er vi den fortrukne samarbejdspartner, fordi vi har den specialviden, som skal til, siger Per Aasted, der er projektingeniør hos Aalborg CSP, der står bag solcelleanlægget i Brønderslev, og fortsætter: - Der ser i hvert fald ud til, at vi har arbejde meget langt ud i fremtiden. Kort efter opførelsen i Brønderslev har Aalborg CSP modtaget ordre på samme type anlæg i både Australien, Mellemøsten og Syd Afrika.

Et af verdens førende bæredygtige energianlæg ligger i Brønderslev, og med en banebrydende teknologi, er anlægget med helt fremme på det grønne område.

På det herskabelige landsted Hjortholm, der ligger omkring et par kilometer fra skifergasboretånet, har Total siden februar lejet sig ind, og har haft informationscenter og indkvartering af flere franske ingeniører. Men nu er lejemålet opsagt. - De har været hurtigere færdig med prøveboringen end jeg regnede med, men Total har været en rigtig god lejer, der altid har betalt til tiden, siger udlejeren af Hjortholm, Ib Flensted Nielsen, til TV2 Nord. Total havde egentlig lejet landstedet for 18 måneder, men allerede til oktober flytter selskabet ud. Altså efter blot otte måneder. Det har givet skifergasmodstanderne i protestlejren håb. - Jeg håber da, at Total endelig har indset, at der ikke skal bores efter skifergas heroppe hos os, siger Britta Glinvad Kristensen, der er talskvinde i Protestlejren Skifergas Nej Tak. Skifergasmodstanderne skal dog ikke begynde at glæde for tidligt. Selv om det over 50 meter høje tårn, hvorfra der bliver prøveboret, også snart skal pilles ned. - Hvis boringen er positiv, og vi finder gas, så skal vi i gang med en produktionstest med hydraulisk frakturering med en anden slags borerig. Inden da skal vi dog først have lavet en ny VVM-undersøgelse, siger Henrik Nikolaisen, der er projektkoordinator hos Total. Når tårnet til prøveboringen bliver demonteret sidst på sommeren eller først i efteråret, forventer Total, at der vil gå mindst et år før man er klar til udvinde skifergassen, hvis det nogensinde bliver til noget. - Så får vi bare endnu mere tid til at mobilisere endnu mere modstand mod skifergasboringer i Danmark. En pause i borearbejdet skal vi nok forstå at udnytte, siger Britta Glinvad Kristensen. Hvis Total alligevel vender tilbage efter en pause, så kan selskabet godt regne med at få deres lejede landsted Hjortholm tilbage, hvis det ikke er solgt inden da. - De skal være noget så velkomne, siger udlejer Ib Flensted Nielsen. SE TV2 NORD ONSDAG KL. 19:30

Det franske energiselskab Total har opsagt deres lejemål, hvor ansatte på den kontroversielle skifergasboring nær Dybvad er indkvarteret. Det har fået flere skifergasmodstandere til at håbe, at Total er ved at give op, men energiselskabet siger, at man blot holder en længere pause, hvis prøveboringen viser, at der er skifergas i undergrunden.

Nordjyllands Politi ransagede mandag tre adresser i Nørresundby, Gug og i Klarup. Alle steder blev der beslaglagt ulovligt fyrværkeri. Det var politifolk fra Operativ Efterforskning ved Nordjyllands Politi der stod for ransagningerne. Det skete efter at de var blevet tippet om, at der blev opbevaret ulovligt fyrværkeri på adresserne. - Efter at vi fik indhentet kendelse til ransagning, slog vi til mod adresserne beliggende i Gug, Nørresundby og Klarup – og det gav pote, siger lederen af efterforskningen, politikommissær Per Jørgensen. Den hovedmistænkte har adresse i Gug og derudover havde han et lager i Nørresundby. På de to adresser blev der tilsammen fundet 60 kasser ulovligt fyrværkeri svarende til 113 kilo krudt. På adressen i Klarup bor en aftager, hvor der blev fundet cirka 25 kasser ulovligt fyrværkeri svarende til 56 kilo krudt, samt 182 ulovlige jagtpatroner. Farligt lager - Jeg er tilfreds med vores aktion i går, der er et resultat af solid efterforskning på grundlag af tip fra borgerne. Til gengæld er jeg ikke så tilfreds med at så store mængder af ulovligt fyrværkeri blev opbevaret på private adresser. Det var købt og importeret ulovligt og ikke opbevaret sikkert. Den slags er farligt – både for en selv og for andre, siger politikommissær Per Jørgensen. De sigtede personer i sagen erkender besiddelse af det fundne fyrværkeri og ammunition, og der venter dem nu et retsligt efterspil. Har du kendskab til ulovligt salg af fyrværkeri, så kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

Efter tip slog politiet mandag til imod tre adresser, hvor der blev beslaglagt store mængder ulovligt fyrværkeri.

- Det har været en svær beslutning. Det er noget med mange jern i ilden, og så hvad man vil bruge sin tid på, når man bliver 43. Sådan lyder det fra Anders Brandt Sørensen om sin beslutning om ikke at genopstille ved næste kommunalvalg til november. Til kommunalvalget i november har han siddet i byrådet i otte år. De seneste fire som formand for Børne- og Ungdomsudvalget. - Jeg har været glad for at være i byrådet, men det bliver sværere og sværere at få tid. Det er et sjovt arbejde på gymnasiet og jeg er glad for at være formand for FFi Fodbold. Nogle gange har det været svært at koble de to kasketter - travlt på arbejdet og travlt på kommunen. Jeg vil gerne gøre begge dele godt. Man må spørge sig selv, om man kan det. Jeg kan ikke få fuld tid i kommunen, men jeg kan bruge fuld tid på mit arbejde. Der er jo hundredvis af byrådsmedlemmer i Danmark, der kombinerer arbejdet i byrådet med et arbejde ved siden af. Hvorfor kan du så ikke få det til at fungere ? - Jeg går altid ind i det 100 procent, og det er svært at dele sig mellem to herrer. Det kan være, andre ikke har det lige så svært med det. Og det er svært at være gymnasielærer på sidelinjen. Kan jeg garantere borgerne i Frederikshavn fire år mere med en Anders Brandt Sørensen, der giver sig fuldt ud i hver tackling? Det er jeg ikke sikker på. Så er det mere ærligt at sige: I skal vælge en, der vil gå hele vejen. Han understreger, at han har været glad for at arbejde sammen med borgmesteren i Frederikshavn Kommune Birgit Hansen (S). Og selvom han takker af til politik ved kommunalvalget, vil han ikke afvise, at han kan stille op igen på et senere tidspunkt. - Det er et farvel for en stund. Jeg er stadig medlem af Socialdemokratiet, og det kan være, der dukker noget op igen. Jeg lukker ingen døre overhovedet. En dag bliver der nogle kampe, der skal kæmpes, og så må vi se til den tid, om jeg kan holde mig væk, siger Anders Brandt Sørensen afsluttende.

Byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune Anders Brandt (S) stiller ikke op ved kommunalvalget i november. Han har haft svært ved at kombinere byrådsarbejdet med arbejdet som gymnasielærer, og derfor vælger han nu side.

Mange børnefamilier risikerer at blive voldsomt udfordret på økonomien, hvis regeringen lykkes med at skære i børnechecken, som 2025-planen lægger op til. En af familierne er fra Mors. 15-årige Isabella Bramstrup Christensen fra Øster Jølby har 11 søskende, og de har alle samme forældre - ingen af dem er tvillinger. Det oplyser TV MIDTVEST . Den unge gymnasieelev Isabella Bramstrup Christensen har i et brev til Kristeligt Dagblad forsøgt at råbe politikkerne op. -Jeg hørte min mor fortælle min storebror, at hvis 2025-planen går igennem, så kan vi ikke blive her mere. Så ryger huset på tvangsauktion, skriver Isabella Bramstrup Christensen til Kristeligt Dagblad. Familien Bramstrup Christensen købte for bare halvandet år siden et hus på Mors, men ”drømmehuset” kan snart være fortid. Familien kommer nemlig til at mange omkring 7000 kroner om måned. - Og det gjorde mig virkelig ked af det. For første gang kan jeg få mit eget værelse og på den måde et privatliv. Jeg besluttede mig for at skrive til medierne om vores situation, for jeg forstår ikke, hvorfor man fra regeringens side ønsker at ramme familier som vores. Jeg har hørt i medierne, at det med børnepengene især var tænkt som et tiltag rettet imod udlændinge, der kom hertil og bad om familiesammenføring med masser af børn. Men vi er altså en dansk familie med en stor børneflok. Og selvom 11 børn godt nok er mange, så er det ikke helt usædvanligt her på Mors, at man får mange børn, siger Isabella Bramstrup Christensen. 96.000 danske familier står i øjeblikket til at få færre børnepenge, hvis 2025-planen vedtages. En stor del af familierne kommer som Isabellas fra Udkantsdanmark.

En ung pige fra Mors med 11 søskende har en bøn til regeringen: drop 2025-planen, ellers mister familien sit hjem.

Ikke kun Boldsen Det er ikke kun Joachim Boldsen, der skal repræsentere AaB ved EM i herrehåndbold i januar. Jan Lennartsson Den svenske landstræner Ingemar Linnell har udtaget Jan Lennartsson fra AaB. Han er en af de 16 svenske spillere som skal til Norge. Fra Sävehof Den 26-årige svensker, der kom til AaB fra IK Sävehof, har hidtil spillet 49 landskampe. 15 kampe for AaB Højrefløjen har spillet 15 kampe for AaB, og scoret 43 mål.

AaB stiller også med en spiller til det svenske håndboldlandshold.

Til et lukket grundlovsforhør torsdag eftermiddag, nægtede den 30-årige eks-kæreste sig skyldig i at have knivdræbt 17-årige Monika Olesen fra Hjørring. Dommeren valgte at lukke grundlovsforhøret af hensyn til den sigtedes psykiatriske baggrund, og med henvisning til at manden ikke ville sige noget troværdigt, så længe pressen var til stede. Tidligere på dagen blev Monika Olesens 21-årige kæreste løsladt af politiet.

30-årig mand nægter sig skyldig i drabet på 17-årige Monika Olesen.

Aalborg Svømmeklub var stærkt repræsenteret til svømmestævnet Tyrmót Ægis, der i weekenden løb af stablen på Island. Firkløveret Mie Østergaard Nielsen, Louise Bredvig Dalgaard, Mathilde Pugholm Hvid og Julie Levisen satte faktisk ny dansk rekord i disciplinen 4 gange 50 meter medley for damer. Deres samlede tid blev 1:50,61 minutter og den hurtigste af pigerne blev Julie Levisen, der tilbagelagde sine 50 meter på blot 25,11 sekunder.

Danmarksrekorden for hurtigste 4x50 meter medley blev søndag slået af fire Aalborg-svømmere.

Time for time bliver der lagt nye lag på farcen omkring Bo Spellerbergs to dage lange karantæne. Få timer inden lørdagens møde mellem Spellerbergs klub KIF Kolding og AaB, ophævede Dansk Håndbold Forbund (DHF) således karantænen, som han blev idømt for at have kaldt dommerne for idioter efter sidste weekends slutspilskamp mod GOG Svendborg TGI, og nu oplyser AaB så, at klubben vil protestere over afgørelsen. - Vi har tænkt os at protestere over det. Vi sidder her to timer før kampen midt i et kæmpe sponsorarrangement, så vi kan ikke gøre noget nu, men inden for 24 timer kan vi nedlægge protest, og det har vi absolut i sinde at gøre, siger sportsdirektør Jan Larsen til TV2 Sport. - Vi er selvfølgelig chokerede og lamslåede. Vi var jo af den opfattelse, at Dansk Håndbold Forbund var sat i verden for at sikre, at der er en fair og sportslig afvikling af kampene i den danske liga, siger han. Bo Spellerberg afsonede den første karantænedag i onsdagens kamp mod Viborg HK. Siden han blev idømt karantænen, har han kommunikeret med DHF via et åbent brev på Koldings hjemmeside, ligesom disciplinærudvalgets formand, Signe Justesen, har svaret igen gennem en pressemeddelelse. Fredag valgte KIF Koldings direktør Jens Boesen at indgive en formel klage over forløbet til DHF, som DHF altså imødekom, hvorefter AaB nu er parat til at indgive en klage. /ritzau/

AaB Håndbold vil klage over, at Dansk Håndbold Forbund ophævede KIF Kolding-profilen Bo Spellerbergs karantæne få timer inden de to klubbers afgørende slutspilskamp.

Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune har besluttet, at erhvervslivet fremadrettet skal betale et engangsbeløb om året for at aflevere deres affald på kommunes genbrugspladser. Udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen mener, at det er sund fornuft. - Vores nuværende system er administrativt tungt, og da det samtidig må være irriterende for erhvervet at betale regninger efter hvert enkelt besøg, skifter vi til erhvervsmærkater. Vi vil hellere bruge vores ressourcer på at bearbejde affaldet på genbrugspladserne. Det giver langt mere mening, siger Jørgen Hammer Sørensen. Det er kommunen som fastsætter og opkræver gebyr af de virksomheder, som afleverer affald på de kommunale genbrugspladser. Gebyret skal indeholde alle omkostninger, som er forbundet med ordninger. Det indbefatter også administration af ordningen, som er en tung post med regninger efter hvert besøg afhængigt af bilstørrelse og brug af trailer. - Princippet med at den der forurener betaler, er der ikke noget i vejen med. Det skal bare være nemmere for alle parter, og derfor glæder vi os til at tilbyde virksomhederne en ny abonnementsordning, som er klar til årsskiftet, siger udvalgsformanden. Ordningen fungerer sådan, at virksomhederne køber et mærkat per bil, som de kan sætte i bilruden. Abonnementsordningen er lavet i samarbejde med Randers og Favrskov kommuner og giver virksomhederne mulighed for at besøge samtlige genbrugspladser i de tre kommuner.

Fra 1. januar 2020 er det slut med regninger og administrativt bøvl for hvert besøg på genbrugspladsen i Mariagerfjord Kommune.

Der er masser på spil i 1. division i dag. Vinderen - den direkte oprykker til Superligaen skal findes. Kampen om tredjepladsen er helt åben, og som var det Superligaen i gamle dage, så skal det hele afgøres på samme tid. Dagens absolutte hovedkamp er Hobro og Vendsyssel, der møder hinanden i et direkte opgør om en plads i Superligaen i næste sæson. Det er vind eller forsvind for Vendsyssel, mens Hobro har de bedste kort på hånden. Hobro kan tage førstepladsen med en sejr eller uafgjort mod Vendsyssel på hjemmebane i sidste runde. Hobro er sikker på som minimum at slutte på andenpladsen i 1. division. Vendsyssel er også sikker på som minimum at slutte på andenpladsen uanset resultatet mod Hobro. Erik Rasmussens tropper skal dog bruge en sejr over Hobro, hvis de skal tage førstepladsen. Andenpladsen i første division møder den samlede vinder af kampene mellem Esbjerg fB og AC Horsens i to playoffkampe. Kampen fløjtes igang klokken 15.

To hold kæmper om den direkte billet til Superligaen, mens tre hold kæmper om tredjepladsen i 1. division.

Sagen om Annette Bach Pedersen, der efter flere måneders utryghed hvor hun var blevet stalket af sin 31-årige ekskæreste, blev overfaldet og holdt fanget gennem en hel nat, har nu fundet sin afslutning. Den tiltalte, Thomas Dan Pedersen, blev idømt et års ubetinget fængsel ved Retten i Hjørring. Og modtog dommen. - Han er dømt fuldstændig efter anklageskriftet, siger anklager Peter Rask, der i sin procedure argumenterede for netop et års fængsel. Annette Bech Pedersen havde været kæreste med 31-årige siden 2014, og de var hurtigt efter forholdet startede, flyttet sammen i Hjørring. Alt var i starten godt, men forholdet skrantede, og i foråret i år, bad Annette Bech Pedersen sin kæreste om at flytte og finde sin egen lejlighed. Det gjorde han, og forholdet fortsatte til sommeren, hvorefter Annette Bech Pedersen brød med Thomas Dan Pedersen. Efterfølgende oplevede Annette Bech Pedersen i flere måneder at blive stalket og modtage truende beskeder fra sin ekskæreste. Det hele kulminerede den 30. august om aftenen hvor Thomas Dan Pedersen sparkede en dør ind til kælderen under Annette Bech Pedersens hjem. Annette Bech Pedersen lagde mærke til en puslen, men det var ikke før klokken et om natten, det gik helt galt. Her mødte hun sin ekskæreste i sit køkken og efterfølgende hans knytnæve. Den næste times tid blev Annette Bech Pedersen mishandlet med slag, spark, lussinger og trusler både med ord og med en kniv. Efterfølgende havde hun fået en hjernerystelse, knækket tre tænder, brækket næsen og var gul og blå i hovedet og på kroppen. I retten ville Thomas Dan Pedersen kun erkende, at han havde været i Annette Bech Pedersens hjem, og at han havde givet hende 4-5 lussinger, fordi hun, efter hans udsagn, havde udtalt sig nedsættende om ham og hans mor. Annette Bech Pedersens krop og skader viste dog et helt andet billede og i lægens rapport om de voldsomme skader stod der blandt andet, at Annette Bech Pedersen havde sålaftryk på lænden, ligesom hun havde sparkeskader på kroppen. Efter overfaldet holdt Thomas Dan Pedersen sin ekskæreste fanget i sit eget hjem til omkring klokken seks om morgenen. Op til overfaldet havde Anette Bech Pedersen i flere omgange kontaktet Nordjyllands Politi for at få et tilhold mod Thomas Dan Pedersen, men det kunne ikke lade sig gøre. Der skulle beviser på bordet, og det var i øvrigt en længerevarende proces at få et tilhold. De beviser Annette Bech Pedersen havde samlet på sin computer havde Nordjyllands Politi dog ingen interesse i at se, da hun troppede op på politigården i Aalborg. Efterfølgende erkendte Nordjyllands Politi, at de ikke havde håndteret Annette Bech Pedersens sag godt nok. Den 5. september sagde politikommissær Søren Bach følgende til TV2 Nord: - Vi erkender, at der har været en del henvendelser fra kvinden til vores servicecenter i forbindelse med den her sag. Henvendelser, der desværre er faldet ned mellem to stole og ikke er blevet hørt. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af. Vi tager normalt borgerhenvendelser meget seriøst, og sådan noget her må selvfølgelig ikke ske. - Jeg har på nuværende tidspunkt ikke noget forklaring på, hvordan det kan ske. Der er sket en fejl i vores procedure, som vi nu kigger på, for sådan noget her skal aldrig ske igen. Thomas Dan Pedersen blev efter overfaldet anholdt og varetægtsfænglset. Retten i Hjørring besluttede torsdag, at han fortsat skal være varetægtsfængslet, og hans afsoning er således allerede igang.

Den 31-årige mand, der i august overfaldede Annette Bech Pedersen efter flere måneders chikane og stalking, er nu blevet dømt.

Erhversdirektør i Aalborg Kommune Tonny Thorup skifter om en måned titel. Her tiltræder han som direktør i Destination Nord - turismesammenslutningen af Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn og Læsø Kommuner - og en af de såkaldte turistdestinationer, der er den nye måde at bedrive turismefremme på. - Turister, der kommer til Nordjylland skeler ikke til kommunegrænserne, så det giver rigtig god mening, at man går sammen i nogle større klynger, så man kan sælge hele området til turisterne, lyder det fra den kommende direktør. I Nordjylland er de fire førnævnte kommuner gået sammem om Destination Nord mens Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner er gået sammen med Lemvig og Holstebro i Destination Nordvestkysten. Vesthimmerlands Kommune og Mariagerfjord Kommune er sammen om Destination Himmerland og Rebild Kommune står indtil videre udenfor det nye destinationssamarbejder. Fantastiske brands Og selvom der geografisk er langt fra Grenen i Nord til Lille Vildmose i syd, tror Tonny Thorup sagtens, det kan lade sig gøre at sælge "hele pakken" til turisterne der kommer til Nordjylland. - Jeg tror, der bliver kortere mellem de forskellige attraktioner nu hvor vi er gået sammen i en turistdestination hvor vi kan arbejde aktivt på at få flyttet turisterne rundt mellem oplevelserne og attraktionerne, lyder det fra den den snarlige direktør. - Vi får nogle muligheder for at promovere gastronomien i Aalborg for de turister, der er ude og spise i Skagen ligesom vi kan give gæsterne på Kunsten i Aalborg en smagsprøve på, hvad Skagens Museer har at byde på, fortæller han videre. - Vi har helt generelt nogle fantastiske brands i kommunerne og det giver også nogle virkelig gode muligheder for at udvikle Destination Nord. Corona har givet et stort behov Tonny Thorup tiltræder mens coronavirus stadig sidder på en stor del af dagsordenen i Danmark. Nok er epidemien under kontrol og stadigt færre er indlagt med covid-19 sygdommen ligesom kun få nye smittetilfælde kommer til. Men konsekvenserne af forårets nedlukning er allerede enorme i de erhverv, der lever af turisme. - Corona har gjort, at der virkelig er brug for et stærkt turismesamarbejde hvor vi kan hjælpe til, at der kommer nogle penge i kassen. Der er en tredjedel af danskerne, der har planer om at holde ferie i Nordjylland, så vi har en gylden mulighed for at få dem til at blive lidt længere, bruge lidt flere penge - og forhåbentlig få dem til at komme tilbage igen næste år, siger Tonny Thorup. Sund konkurrence med nabodestinationer De kommunale turismefremstød, VisitAalborg, VisitJammerbugt og så videre, arbejdede - groft sagt - kun for sig selv, hvorimod de nye turistdestinationer i højere grad kan komme hele vejen rundt og tilbyde det, turisterne har brug for. Det gælder også for Destination Nord, der kan tilbyde alt hvad hjertet begærer - med undtagelse af de store sandstrande ved Vesterhavet. Og turisterne kender jo ikke til kommunegrænser, så skal Tonny Thorup nu have indført lukkede grænser til Hjørring og Jammerbugt for at holde på "hans" turister? Nej, lyder svaret. - For det første er det godt med lidt sund konkurrence. Det holder os alle sammen skarpe. Og for det næste er det jo også oplagt at samarbejde på tværs af turistdestinationer. I hvert fald om en af de primære opgaver: At få turisterne lokket hertil, siger Tonny Thorup, der nærmest allerede har sat sig i bilen for at komme ud i sommerlandet og besøge de mange samarbejdspartnere, der er ude i kommunerne. - Jeg skal bare have drejet nøglen og så er jeg afsted. Vi skal ud i verden og tale med aktørerne i turistbranchen og det glæder jeg mig helt enormt meget til. Har knebet en tåre eller to Når Tonny Thorup takker af hos BusinessAalborg er det efter 18 år som ansat i Aalborg Kommune. Og det bliver ikke uden vemod, han tager afsked med sin arbejdsplads. - Der er allerede blevet knebet en tåre eller to. Det har været en drøm for mig at blive erhversdirektør i Aalborg Kommune og den drøm gik i opfyldelse. Nu har jeg udlevet den og så er det tid til at prøve noget nyt. Rejsen for mig, den slutter her, fortæller Tonny Thorup, der allerede har talt med flere, der er interesserede i at træde i hans fodspor. - Og det kan jeg på det varmeste anbefale, lyder det slutteligt fra Tonny Thorup.

Turistsammenslutningen Destination Nord får Aalborg Kommunes nuværede erhvervsdirektør som ny direktør fra 1. august.

I Jammerbugt Kommune ønsker de sig endnu flere beboere, og derfor stod den fredag på charmeoffensiv i Aalborg. Antallet af folk der flytter til og fra Jammerbugt Kommune opvejer i øjeblikket hinanden, men håbet er, at indbyggertallet i stedet skal vokse. Og én af dem, som er i høj kurs, er Lasse Hansen, der er opvokset i Brovst. - Det er et skønt område, jeg kommer fra. Men lige nu er Aalborg dejlig, for der sker en masse. - Men altså jeg tænker, at hvis min kæreste flytter, så flytter jeg også, siger fortæller han. Se indslaget her: Jagt efter yngre Det er nemlig særligt de yngre, som er vokset op i lokalområdet, men nu er bosatte i Aalborg for at uddanne sig, som kommunen har i kikkerten. - Når der går et par år, så begynder de at kigge sig omkring, siger bosætningskonsulent June Haugaard Mejlholm. På gaden i Aalborg hilser hun på folk og deler små bokse ud med et lokkende gavekort heri på soft ice til Aabybro Mejeri. - Folk tager gerne imod og er glade, fortæller hun. Der bor 38.500 indbyggere i Jammerbugt Kommune, mens gennemsnittet for en dansk kommune er 55.400 indbyggere.

Flere - og særligt yngre - skal flytte til Jammerbugt Kommune. Derfor har kommunen været på fangst efter til- eller "hjem"flyttere i Aalborg.

Hobro IK har hentet nyt blod til offensiven i form af Kasper Lynge Nielsen, som kommer til klubben efter en lang periode i Randers FC. 25-årige Kasper Lynge Nielsen har nemlig spillet i Randers siden 2002, hvor han startede i klubben som lilleputspiller. Han har tidligere været oppe at snuse til førsteholdet i Randers FC, med det er kun blevet til optrædener i DBU Pokalen på førsteholdet. Senest har han spillet fodbold i Danmarksserien for Randers Freja. Her spillede han så sent som i lørdags, hvor han scorede to mål i en kamp mod Lystrup IF. Kasper Lynge Nielsen er en spiller, som sportschef Jens Hammer Sørensen har haft på radaren i længere tid, og nu er det så lykkedes at hente ham til Hobro IK, hvor han har skrevet under på en toårig fuldtidskontrakt. - Kasper er et usædvanligt stort talent, hvilket jeg stadig vil kalde ham selvom han er blevet 25 år gammel. Han har et uforløst potentiale, som jeg tror på vi kan få forløst her i Hobro IK,  siger sportschef Jens Hammer Sørensen om nyerhvervelsen. Kasper Lynge Nielsen selv glæder sig til skiftet. - Jeg tror og håber, at opholdet i Hobro bliver rigtig godt for alle parter. Jeg glæder mig til, at prøve mig selv af på et højere niveau, end det jeg har været vant til, siger Kasper Lynge Nielsen. Kasper Lynge Nielsen har fået trøjenummer 37 i Hobro IK.

Den 25-årige angriber Kasper Lynge Nielsen skifter til Hobro IK på en toårig fuldtidskontrakt.

Det skriver kanalfrederikshavn.dk. Så sent som i sidste uge bevilgede Økonomiudvalget 121.000 kr. til en ny legeplads i Kvissel. Projektet koster i alt 378.719 kr. Den øvrige finansiering er LAG-midler på 140.000 kr. samt tilskud fra fonde, legater og sponsorer. Der er i alt opført legepladser for 2.897.062 kr. Heraf har Økonomiudvalget bevilget 918.031 kroner.

Det er godt at være barn i Frederikshavn. Nye legepladser er de seneste år skudt op i et rekordtempo i Kommunen.

De fleste midt- og vestjyske kommuner er en drøm for enhver lokal folketingskandidat, der håber på mange personlige stemmer. Vælgerne her i landsdelen ligger i hvert fald helt i top, når man ser på, hvor i landet der bliver afgivet flest personlige stemmer ved folketingsvalg. På landsplan stemte hver anden vælger (51,9 procent) personligt ved valget i 2019. Anderledes så det ud i det midt- og vestjyske. Thisted Kommune lå på en suveræn førsteplads i hele landet med 70,2 procent personlige stemmer, og på de følgende pladser kom Morsø, Skive, Ringkøbing-Skjern og Holstebro. Thisteds førsteplads var ikke kun en enlig svale. Kommunen toppede også listen i 2015 (66 procent personlige stemmer) og i 2011 (67,2 procent.), og det er der en god forklaring på, mener professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Michael Baggesen Klitgaard. Det hænger sammen med den by/land-diskussion, der fylder meget i disse år. - Når man ligger i yderområderne som for eksempel Thisted, kan man som borger godt føle et ekstra behov for at stemme på en kandidat, som man ved vil varetage områdets interesse, siger professoren. To i én Han peger på, at vælgerne opnår en slags to i én effekt ved at stemme personligt. - Ud over at man kan stemme på sit parti, får man også mulighed for at stemme på én, som man kender, siger Michael Baggesen Klitgaard. En af de politikere, der har nydt godt af thy- og morsingboernes lokalpatriotisme er den nuværende socialdemokratiske erhvervsminister Simon Kollerup. Ved valget i 2019 fik han 10.605 personlige stemmer i Thisted-kredsen, som dækker Thisted og Morsø kommuner - det svarede til 26,4 procent af alle stemmer i kredsen. - Jeg tror, at mange stemmer personligt, fordi man i Thy og på Mors gerne vil have en kandidat, der kender de specifikke lokale forhold. Det gør jeg. Jeg kommer jo herfra og kender Thy og Mors som min bukselomme. Jeg tror, at det gør folk trygge, siger Simon Kollerup. Statistikken viser også, at vælgerne i de store byer ikke har samme hang til at stemme personligt. Ved folketingsvalget i 2019 var andelen af personlige stemmer i Aarhus Kommune for eksempel 47,4 procent. Ifølge professor Michael Baggesen Klitgaard kan det skyldes, at vælgerne i de store byer føler, at de er på vindere i by/land-problematikken og derfor ikke er så opsatte på at støtte en lokal kandidat personligt. Dertil kommer, at der i de større byer ofte er opstillet flere store profiler. - Hvis du er en stor profil, fylder du også mere i et mindre område end en stor profil opstillet i et stort område, siger professoren.

Thisted Kommune er det sted i landet, hvor allerflest vælgere sætter kryds ud for et navn, når de stemmer til folketingsvalg. Professor peger på by/land-diskussionen som årsag.

Aalborg Håndbolds chancer for at gå videre fra gruppespillet blev væsentligt mindre søndag eftermiddag, da de tabte til THW Kiel. På trods af hjemmebanefordel blev resultatet 20-27 i gruppe B, og med to kampe igen er vejen til knockoutkampene svær. Aalborg har blot fem point før de sidste to kampe mod RK Celje og Flensburg-Handewitt.

Aalborg Håndbold kunne ikke følge med Kiel i søndagens Champions League-opgør. Aalborg tabte 20-27.

Hvis det er gået din næse forbi, så spiller Danmark mod Finland lørdag i den første kamp ved EM i fodbold. Fodboldfesten har i den grad ramt Danmark og også Nordjylland. Igennem dagen er der blevet ladet op til kampen på bedste vis. Også hos Team Horne-Hirtshals. 9-årige Rasmus William Larsen spiller i klubben. Han er i dag kommet for at være med til fest. - Det er jo Danmark. Det er EM. Det er bare kæmpestort, siger Rasmus William Larsen. Én af dem, der har været med til at arrangere dagens festligheder er Kenneth Rune Hansen, der er træner for klubbens u14-drenge. - Vi er mange voksne, der er vokset op med fodboldfeber, landshold og alle de der ting, og det vil vi gerne prøve at videregive til børnene. I løbet af dagen vil der blandt andet være konkurrencer, ansigtsmaling og kåring af årets kammerat. - Og så skal de også gætte trænernes vægt, så det er jeg da godt nok lidt spændt på, siger Kenneth Rune Hansen. Rasmus William Larsen er ikke i tvivl om, hvor kampen skal ses. Han bliver i teltet med sine venner. Og står det til ham, så er der ingen tvivl om aftenens resultat. - Det bliver 2-1 til Danmark. Kampen spilles klokken 18.

Dannebrog, røgkanoner og fodboldsange på replay. Sådan fejres EM i fodbold for Team Horne-Hirtshals ungdomsafdeling.

En tyv fra Aalborg begik en fatal brøler, da han stak afsted med en bil et sted imellem fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Han overså en GPS i bagagerummet, hvilket hurtigt ledte politiet på sporet af tyven. Det skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport mandag. Lørdag formiddag den 21. oktober ringede en bilist fra Aalborg til vagtcentralen. Hans bil, der var parkeret på Th. Sauers Vej i byen, var blevet stjålet fra parkeringspladsen. Han kunne dog fortælle, at bilen var udstyret med GPS, og at han straks ville kontakte firmaet, der havde lavet den for at høre, om de ikke kunne hjælpe. Det kunne de godt. GPS-koordinaterne blev sendt videre til vagtcentralen, og der blev sendt en patrulje efter bilen. Patruljen bankede herefter på ved adressen, hvor bilen var parkeret og kunne tage beboerne på fersk gerning. - De blev anholdt, sigtet for grand theft auto, og taget med til stationen, skriver Nordjyllands Politi.

Politiet kom hurtigt på sporet af en biltyv, der ikke havde opdaget GPS'en i bagagerummet, da han stak afsted med en bil fredag.

Turneringen er en afdeling af den internationale Grand Prix Tour. Både Kina, Hviderusland, Norge og Polen deltager i turneringen og det betyder at allerede nu er det garanteret verdensklasse, der kommer til at spille i Frederikshavn. Danish Open bliver spillet fra d. 21. januar til d. 25.- januar.

Danish Open i bordtennis bliver afviklet i Frederikshavn i januar.

Konservative i Aalborg holdt tirsdag aften opstillingsgeneralforsamling hvor man blandt andet skulle finde partiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i 2017 samt udpege en eller flere folketingskandidater. At vælge borgmesterkandidaten til valget næste år skulle ikke tage forsamlingen lang tid, for Thomas Krarup, der er Ældre- og Handicaprådmand i Aalborg Kommune, var eneste kandidat til posten. Han er i øvrigt også eneste konservative medlem af byrådet. - Der var ingen afstemningen, men han blev valgt ved samtykke og blev modtaget med klapsalver, fortæller Michael Klitgaard Mikkelsen, der er formand for Konservative i Aalborg. På dagsordenen var også opstilling af op til tre kandidater til et kommende folketingsvalg. Konservative i Nordjylland har hidtil været opstillet med en håndfuld kandidater i Nordjyllands Storkreds, men til næste valg skal hver kreds kunne stille med en kandidat. Der er tre kredse i Aalborg Kommune, så partiet håber, når et folketingsvalg engang bliver udskrevet, at kunne stille med fuldt hold. Tirsdag aften blev der dog kun fundet en enkelt kandidat. Morten Thiessen, der også var blandt de opstillide ved valget i 2015, genopstiller. - Vi ved ikke, om det er realistisk at stille med tre kandidater her i Aalborg. Det skal være nogen, der har lyst til det, og også gerne nogen, der i nogen grad er kendte ansigter, fortæller Michael Klitgaard Mikkelsen. - Det kommer også an på, hvornår der bliver udskrevet valg. Inden da er det heller ikke besluttet hvilken af de tre Aalborg-kredse Morten Thiessen skal stille op i.

Thomas Krarup blev uden modkandidater tirsdag aften valgt som Konservatives borgmesterkandidat i Aalborg.

Da den brede, politiske aftale om indefrysningsordning af energiregninger blev præsenteret, var forventningen fra politisk hold, at der ville blive udstedt energilån for op mod 45 milliarder kroner – men i dag, hvor ordningen har været tilgængelig i syv uger, er der indtil videre udbetalt lån for lidt over 85 millioner kroner. Det oplyser Erhvervsstyrelsen til TV 2. De 85 millioner svarer til 0,2 procent af forventningen. - Det er stort set ingenting. Så godt som nul faktisk. Ud fra det kan man sige, at ordningen ikke rigtigt er kommet i gang, siger Las Olsen, der er chefanalytiker hos Danske Bank. Las Olsen havde ikke forventet, at ordningen ville være "særlig populær". - Men det er alligevel overraskende, at det er så få, der har benyttet den, siger han. En nedadvent tommelfinger fra virksomhederne Ordningen kan både benyttes af private og virksomheder, men hvordan fordelingen er mellem de to grupper, kan Erhvervsstyrelsen ikke oplyse. En rundringning, TV 2 har lavet blandt Danmarks fem største elselskaber, viser dog, at det hovedsageligt er privatkunder, der har benyttet sig af ordningen. - 85 millioner er et forsvindende lille tal. Man må sige, at der fra virksomhedernes side – indtil videre – er blevet sagt nej tak til den her ordning, siger Jakob Brandt fra SMVDanmark, der organiserer 18.000 små- og mellemstore virksomheder. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) holder fast i, at ordningen er "god", at den skal fastholdes. Men han erkender, at den kan være for besværlig og bureaukratisk. - Er der for eksempel noget i administrationen, der er lidt bøvlet, så vil vi gerne være med til at kigge på det. Så vi vil give ordningen et serviceeftersyn, siger Morten Bødskov til TV 2. Usikkerhed og ar fra coronahjælpen Der er flere forklaringer på, at det, der ifølge politikerne skulle skabe tryghed om størrelsen på energiregningen og være en håndsrækning til danske familier og virksomheder , ikke er blevet benyttet. Ifølge Jakob Brandt er der to hovedårsager til den nedadvendte tommelfinger fra virksomhederne: Lysten til at låne er for lille efter coronahjælpepakkerne, og usikkerheden er for stor. - Det bærende argument er, at de ikke vil gældsætte sig. Man kan sige, at det her hurtigt kan blive en omvendt lottokupon, siger Jakob Brandt. Han henviser til, at det præcise gebyr for både private og virksomheder afhænger af det enkelte energiselskabs omkostninger med at håndtere låneordningen. Noget, der kan variere fra energiselskab til energiselskab, og indtil videre er ukendt. Jakob Brandt erkender, at nogle virksomheder kommer til at blive ramt af de høje elregninger og omkostninger, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at de er nødt til at lukke. - Det er superærgerligt, hvis man lukker, men det er endnu værre at lukke et år senere med en gæld, siger han. Valget mellem en teatertur og et lån Et enkelt energiselskab står for langt størstedelen af det udbetalte beløb - 60 af de 85 millioner kroner. Det er Ewii, som endda har været kritiske over for låneordningen fra start og kaldt modellen "uansvarlig", fordi den gør kunderne til "gidsler" , fordi det er et lån, som kunderne skal betale gebyrer og renter. Ifølge Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør i Ewii, er årsagen, at Ewii sender regninger ud hver måned, modsat mange af de andre energiselskaber, der kører aconto-kvartalsreginger. Så Lars Bonderup Bjørn forventer, at antallet af ansøgninger fra de andre selskaber vil stige fra starten af januar, når manges første regning bliver sendt ud, siden ordningen trådte i kraft. Erhvervsstyrelsen har tidligere anslået, at mellem 10 og 30 procent af danskerne ville tilmelde sig ordningen, der løber knap 11 måneder endnu - det svarer cirka til mellem 330.000 og 990.000 privat- og erhvervskunder. - Men jeg tror ikke, at det bliver voldsomt mange, der benytter sig af den, siger han til TV 2 og fortæller, at de 60 millioner kroner, Ewii har søgt, er baseret på Erhvervsstyrelsens estimat. - I realiteten drejer det sig om få hundrede, der har søgt hos os, siger han. Hans oplevelse har været, at når kunderne først får overblikket over deres forbrug, så viser det sig oftest, at de hellere vil spare end at låne. - Der er bedre styr på privatøkonomien, end hvad politikerne antager. Hvis valget står mellem at afdrage på noget over fem år eller at spare en julegave og en teatertur, så vælger de fleste at gøre det sidste, siger Lars Bonderup Bjørn. Særlig kundegruppe har benyttet ordningen Mads Brøgger, der er direktør i Energiselskabet Norlys, fortæller, at det er omkring én procent af selskabets privatkunder, der har tilmeldt sig ordningen, mens det er under en procent af erhvervskunderne, der har benyttet sig af den. - Det er færre end forventet, siger han. Alligevel er Mads Brøgger positivt stemt over for ordningen. De kunder, der har tilmeldt sig, er nemlig fra de mest økonomisk pressede familier, fordi de stigende energipriser har en social slagside, lyder det fra Norlys-direktøren. - Jeg synes ikke, at ambitionen skulle være, at alle skal søge den her ordning. Tværtimod skal det kun være dem, der har brug for at søge ordningen, der gør det. Og det er jo faktisk det, vi ser nu, siger Mads Brøgger. Elpriserne faldt, da ordningen trådte i kraft Argumentet om usikkerhed om fremtiden kan også afholde private kunder, mener Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi og tidligere økonomisk overvismand. - Og så har elpriserne ikke været så høje det sidste stykke tid, hvilket nok har hjulpet til, at man ikke har haft behov for det her lån, siger han. Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, er enig. Og hun har et råd til de danskere, der kunne overveje at gøre brug af ordningen. - Normalt, når man låner penge, sidder der nogen overfor dig og vurderer, om du kan betale pengene tilbage. Det skal man selv gøre her, så man skal have et overblik over sin økonomi og tænke frem. Men for nogle vil det være en fin måde at få ro i maven, siger hun. Selv om udbetalingerne ligger på et lavt niveau, er eksperterne enige om, at det er for tidligt at dømme ordningen som helt forfejlet. Især fordi vintervejret nu sætter ind og får priserne på el og gas til at stige. - De 85 millioner kroner kan både afspejle, at det kan være en dårlig ordning, men det kan også være, fordi alle de her andre faktorer spiller ind, siger Michael Svarer, som spår, at antallet af ansøgere sandsynligvis vil stige de kommende måneder. En for bred løsning? Lars Bonderup Bjørn tror ikke, at ordningen bliver benyttet i særlig høj grad, selv om der går længere tid. For konstruktionen af låneordningen er både forkert og for bred, mener han. - Opgaven med at låne kunne jo fint ligge hos bankerne. De er jo vant til at gøre det. Men man har været meget forhippet på at lave en bred løsning, som meget få reelt vil benytte, siger Lars Bonderup Bjørn. Hans bud er, at timingen fik stor betydning for, at ordningen er endt med at se ud, som den gør nu. - Det gik meget stærkt med prisudviklingen, så nogen mistede måske overblikket. Og så vidste man også, at der kom en valgkamp, så det var nok hensigtsmæssigt at parkere den inden - og ikke så hensigtsmæssigt at afskære nogen muligheden for at være en del af den her ordning, siger han.

Ét energiselskab står for 60 millioner af de samlede udbetalte 85 millioner kroner.

Hirtshals Dragefestival afvikles i år på "Leret" lige ved Kystvejen. Det oplyser Hirtshals Turistforening i en pressemeddelelse. Tidligere har festivalen foregået ved Willemoesvej. Festivalen foregår fra den 7. til den 8. juni, og der kommer både professionelle drageflyvere og amatører. Alle kan komme og få hjælp til at bygge deres egen drage, eller de kan tage en med. - Vi håber, at det bliver et festligt skue, og at vi får perfekt dragevejr, siger Laila Zielke ifølge pressemeddelelsen.

Hirtshals Dragefestival, som afvikles i pinsen, flytter til området "Leret" for at komme tættere på byen.

- Det er rent ud sagt noget forbandet svineri, ordene kommer fra Søren Hansen der er skovfoged. Problemet med folk der læsser deres affald af gamle havemøbler, computere og plastik er taget til på det seneste. Søren Hansen mener, at problemet med affaldet er taget til , efter at genbrugspladsen i Mou er blevet nedlagt. Danmarks Naturfredningsforening tyvstarter deres landsdækkende affaldsindsamling i morgen fredag i Mou. Her vil elever fra Mou Skole samle affald i udkanten af Vildmosen. Portlandsmosen er en del af Lille Vildmose, som er Danmarks største fredede landområde.

Portlandsmosen i Lille Vildmose skæmmes i stigende grad af affald.

Aalborg DH kunne onsdag præsentere den kommende sæsons trup. Og her blev den 22-årige hollandske playmaker Sarah van Gulik også vist frem. Hun er udset til at tage pladsen for Signe Sjølund, der er stoppet på grund af en skade. Sarah van Gulik er hentet fra SVG Celle.

Aalborg DH præsenterede onsdag sin spillertrup til den kommende sæson, heriblandt den nye hollandske spiller Sarah van Gulik.

En våd tur i Jomfru Ane Gade endte natten til onsdag med en sigtelse for vold. En - ifølge politiet - meget fuld mand blev bortvist fra Zwei Grosse Bier Bar, og en dørmand ville følge ham ud. Det viste sig at være noget af en opgave. Manden satte sig nemlig kraftigt til modværge og slog og truede dørmanden, som bad politiet om assistance. - Da politiet ankom, sparkede han en betjent på benet og truede ham på livet, siger Per Jørgensen, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi. Betjenten kom ikke til skade ved episoden, og udover en ordentlig omgang tømmermænd kan fulderikken se frem til en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion.

Det gik helt galt, da en fuld mand skulle bortvises fra Zwei Grosse Bier Bar i Aalborg.

75 centimeter fra Jane Hansens hus i Arden, skal der gå en ny vej. - Jeg er virkelig chokeret over, at man bare kører hen over borgerne på den måde, siger Jane Hansen fra Arden. Hun har i flere år kæmpet imod, at et nyt økosamfund bestående af 25 husstande, skal placeres for enden af hendes grusvej, men nu har et flertal i Mariagerfjord byråd netop godkendt den lokalplan, der gør det muligt for økosamfundet at bygge. - Hvis det havde en anden placering, så ville det være rigtig fint for mig, men det ligger forkert, siger hun. I ændringen af lokalplanen står der, at vejen til de nye huse skal være bredere, og derfor har kommunen nu valgt at inddrage hele det forreste stykke af hendes grund. - Jeg føler, at min ejendomsret er krænket, siger hun. Det vil betyde, at vejen nu skal gå cirka 75 centimeter fra hendes hus, og i den forbindelse inddrage vigtige dele af hendes gård. Hun er til daglig buschauffør og parkerer hendes bus på netop det stykke jord, der nu bliver eksproprieret. - Jeg føler, at de favoriserer levefællesskabet frem for mig. Ikke mulighed for at udvide På den anden side af vejen ligger Arden sports rideklub. Her er de også bekymret for, hvad de mange nye boliger kommer til at gøre ved deres virksomhed. Den nye lokalplan betyder nemlig, at økosamfundet kommer til at ligge klods op af rideklubben. - Hvis nu vi får 10 heste mere i stalden, så kan vi ikke lave plads til dem. Så vi kan aldrig udvide, siger Gitte Bartholomæussen, bestyrelsesformand i Arden sportsrideklub. En anden bekymring er den færdsel, som deres medlemmer skal have på den nye vej. Tidligere har de haft grusstien mere eller mindre for dem selv, men nu skal de til at ride mellem trafik. - For os er det vigtigt, at der ikke er så meget trafik på denne her vej. Og med 25 nye huse, så vil der komme en del mere trafik. Vejen skal jo også udvides, og det vil gå udover vores ridesti, forklarer hun. Den frie adgang til skoven ved siden af har været et selling-point for rideklubben. I første omgang frygter de for medlemsnedgang, men det kan da også betyde noget meget værre i sidste ende. - Konsekvensen er i hvert fald, at vi kan ende med at lukke. Og det ville jo være katastrofalt, lyder det fra formanden. Stort flertal i byrådet stemte ja Det var et stort flertal i byrådet på 21 mod 5, der stemte for lokalplansændringen. Men blandt andet Per Lynge Laursen, der også til dagligt bor i Arden, stemte imod. - Jeg priser velkommen, at der kommer en masse nye borgere til Arden, og det skal vi også tage imod. Men det er simpelthen på grund af vejadgangen, og at vi kan komme til at ødelægge vores rideklub, at jeg har stemt imod, siger Per Lynge Laursen (V), der er byrådsmedlem i Mariagerfjord Kommune. Udvalgsformand for teknik og miljø i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen, er dog ikke så bekymret for, om rideskolen kan overleve i fremtiden. - Vi synes i byrådet, at det er en rigtig god lokalplan. Vi vil gerne have flere nye borgere til vores kommune, og det er pragtfuldt, at vi kan tilbyde flere varer på hylderne med de her alternative boformer, siger Jørgen Hammer Sørensen (DF). Han mener, at det har været den mulige løsning på en vejafgang indtil området, og ifølge ham er Jane Hansen blevet hørt i forbindelse med lokalplansændringen. - Det kan godt være, at forvaltningen ikke har bearbejdet hendes høringssvar, som hun gerne ville, men hun er blevet hørt, og vi kan alle sammen se problematikken for hende. Den er nok større end for rideskolen, når vi skal ekspropriere lidt af hendes have og gårdsplads, men det ser jeg ikke som det store problem, siger Jørgen Hammer Sørensen. Selvom lokalplanen er blevet vedtaget i byrådet, er kampen dog ikke slut for Jane Hansen. Hun vil nu i stedet klage til planankenævnet. - Så må jeg jo have en advokat til at hjælpe mig, for jeg føler ikke rigtig, at jeg kommer længere i det, siger hun.

Jane Hansen fra Arden kan se frem til, at en ny lokalplan inddrager store dele af hendes grund til fordel for en række nye private ejendomme. Hun står nu tilbage med følelsen af ikke at være blevet hørt i processen.

Det er sammen med en række andre S-borgmestre at han sår tvivl om partiets økonomiske plan for at få råd til kernevelfærd. Partiet vil spare tre milliarder kroner på konsulenter. f Men ifølge Arne Boelt bruger de nordjyske kommuner kun eksterne konsulenter, når det er aller højst nødvendigt. - Jeg synes, det er et slag under bæltestedet, der kommer til os herude, der går og sparer og spinker hver eneste dag, og vores borgere er skide utilfredse, så skal man have sådan en historie ud, at vi bare kan spare på nogle konsulenter. Det er helt vildt. Og jeg stiller gerne op og får det hele gennemgået, så man kan se, hvad vi bruger konsulenter til. Der hvor vi bruger konsulenter, det er der, det er nødvendigt, og der hvor Folketinget kræver det, siger Arne Boelt (Socialdemokratiet). Senest har Hjørring Kommune bestilt konsulenter til at se på tildelingsmodeller for kommunens skoler. For der har gennem de seneste år været stor utilfredshed blandt skolebestyrelser i forhold til måden, hvorpå de såkaldte byskoler og landskoler får tildelt penge. Reaktioner, der kommer i kølvandet på mange besparelser og skolelukninger i Hjørring Kommune. - Nu har vi bedt konsulenter i Kommunernes Landsforening om at kigge på, om vi har regnet forkert, forklarer Arne Boelt. Og understreger, at Hjørring Kommune kun bruger konsulenter i det omfang, det er nødvendigt for eksempel i tilfælde, hvor loven kræver, at der udarbejdes en uvildig undersøgelse. Han kalder det et ”nyrestød” fra Socialdemokratiets top, når der kommer udmeldinger om, at kommunerne bare kan spare på konsulenter. - Jeg bliver virkelig vred. Og jeg ved, at der er mange menige socialdemokrater, der har det på samme måde. Jeg synes det er nyrestød – hold op med sådan noget, få det væk, lyder det fra Hjørrings socialdemokratiske borgmester direkte henvendt til hans eget partis top. - Der skal ikke findes penge ude i kommunerne, fastslår Hjørrings borgmester, som får opbakning fra Frederikshavns socialdemokratiske borgmester Birgit S. Hansen.

Hjørrings socialdemokratiske borgmester Arne Boelt går nu imod partitoppen, når det gælder de penge som stat og kommuner tilsammen bruger på konsulenter årligt.

Til efteråret går den nordjyske biskop, Henning Toft Bro, på pension efter 11 år på posten. Derfor skal der vælges en ny til bispe-embedet, og første valgrunde begynder tirsdag klokken 10. Tre kandidater har meldt deres kandidatur. Det gælder Anette Bennedsgaard, der er provst i Horsens Provsti, Thomas Reinholdt, der er provst i Hjørring Søndre Provsti og Hanne Dahl, der er sognepræst i Budolfi Kirke i Aalborg. Kandidaterne har tidligere mødtes til to tv-debatter på TV2 Nord, og dem kan du se herunder: Mere end halvdelen af stemmerne Aalborg Stift består af 440.000 folkekirkemedlemmer i det meste af Nordjylland, og det er dem, biskoppen bliver kirkeligt overhoved for. Af historiske grunde dækker stiftet hele Nordjylland på nær Vesthimmerlands Kommune, som i stedet hører til Viborg Stift. Dele af Mariagerfjord Kommune hører til Aarhus Stift. Det er Aalborg Stifts 29. biskop, der skal vælges til bispevalget. Vælgerne består af menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet. I alt er der 1765 stemmeberettigede i Nordjylland. Afstemningen slutter den 21. september klokken 12, og herefter bliver Kirkeministeriet orienteret om resultatet, hvorefter det offentliggøres. For at blive valgt til biskop skal en af kandidaterne have fået mere end halvdelen af alle stemmerne. Derfor kan der blive tale om en 2. valgrunde, hvis ingen af kandidaterne opnår mere end halvdelen af stemmerne i første omgang. Den nye biskop skal tiltræde 1. december, og den 12. december bliver den nye biskop officielt indsat i Budolfi Kirke i Aalborg.

Tirsdag klokken 10 indledes første valgrunde til bispevalget i Aalborg Stift. Tre kandidater stiller op, og det er menighedsrådsmedlemmer og præster i stiftet, der kan stemme.

Ulykken skete her på Kokkedalsvej i Brovst hvor den 55-årige mand, der er medhælper på en landejendom formentlig er kommet i klemme imellem en traktor og en ballevogn. Han blev fundet livløs bag en traktor klokken halv fem. Paramediciner ankom til stedet og klokken 17 blev manden erklæret død. Arbejdstilsynet har også været på stedet og skal nu undersøge hvad der kan have været årsag til ulykken. De pårørende er blevet underrettet.

En 55-årig mand er omkommet efter en arrbejdsulykke i Brovst i eftermiddag.

Aalborg Håndbold kvalificerede sig ikke til Champions League i år. I hvert fald ikke direkte. Men klubben kan måske alligevel komme med i det fineste selskab. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Årsagen er, at Dansk Håndboldforbund har søgt om et wild card til turneringen, og det vil tilfalde sølvvinderne fra Aalborg, hvis det Europæiske Håndboldforbund vælger at udstede det til Danmark. - Efter vores oplysninger står DHF - og dermed Aalborg Håndbold - med gode muligheder for at få et sådant wild card på grund af de danske holds tidligere gode resultater i europæisk håndbold, men vi tager intet for givet, før vi har modtaget bekræftelsen på skrift, siger Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.

Aalborg Håndbold måtte nøjes med sølv i ligaen, men klubben kan måske alligevel komme med i Champions League.

Harlekin Prisen tildeles en dansk skuespiller, som har tilført skuespillerkunsten et væsentligt bidrag via sit årelange engagement eller nytænkende skuespillerkunst, og som har været en levende ambassadør for skuespillerfaget - ikke mindst et ideal for skuespilleraspiranter og yngre skuespillere. Og det lever Per Pallesen i en sådan grad op til, at han nu tildeles prisen. Per Pallesen er blandt meget andet kendt i revysammenhænge, i teater-verdenen og for en stribe filmroller. Og så er Per Pallesen nordjyde, født i Aars, og han gæster ofte Nordjylland, enten som skuespiller, entertainer eller foredragsholder med vin som speciale er han på hjemmebane, ligesom han og hans nuværende hustru Vivian Dencker ofte er i det nordjyske sommerland. Prisen overrækkes den 23. oktober af direktør Ernst Trillingsgaard.

Per Pallesen er årets modtager af Harlekinprisen, og han bliver dermed den 11. modtager af prisen indstiftet af Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Det var en glad bestyrelsesformand, der kunne gå fra mødet med investorerne bag fodboldklubben FC Hjørring. - Jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til klubbens fremtid, siger Henrik Stoksted Sørensen til TV2/Nord. Fodboldklubben kæmper i øjeblikket hårdt for at redde økonomien, efter klubben er rykket op i 1. division, og man regner med et underskud på 2,9 millioner kroner ved årets udgang. På mødet med klubbens investorer blev der redegjort for den dårlige økonomi i håb om, at nogle af klubbens investorer vil have lyst til at skyde en større pose penge i projektet. - Vi har haft et rigtigt godt møde med vores investorer her til aften. Vi har fået det ud af mødet, som vi havde håbet på, siger bestyrelsesformanden. På mødet fik bestyrelsen bag FC Hjørring gode tilkendegivelser fra investorerne, der er villige til at hjælpe klubben økonomisk, men bestyrelsesformanden vil ikke sige noget med sikkerhed, før pengene er på kontoen. Det, vi nu skal i gang med,er at holde individuelle møder med investorerne. Hvis de møder går som planlagt, så betyder det, at økonomien i FC Hjørring er reddet, siger Henrik Stoksted Sørensen til TV2/Nord.

Bestyrelsen bag den økonomisk usikre fodboldklub FC Hjørring har mandag haft møde med klubbens investorer, og alt tyder på, at det nu lysner for klubben med den hårdt prøvede økonomi.

Mange kender problemet med manglende signal på mobiltelefonen, Det er et problem, der skal løses, mener Aalborg Universitet og teknologivirksomhederne Intel og Wispry. De vil udvikle verdens bedste mobilantenner ved brug af radarteknologi. I dag har stort set alle mobiltelefoner indbyggede antenner, som peger bredt ud i alle retninger for at opfange signal. I fremtidens mobiltelefoner skal antennens signal styres præcis derhen, hvor der opnås bedst forbindelse. Teknologien bag har hidtil været anvendt i dyrt forsvars- og overvågningsudstyr som elektronisk styrede radarsystemer. - Udviklingen af antenner og viden om dem kan skabe mange videntunge arbejdspladser her i Nordjylland, siger Gert Frølund Pedersen. Der skal udvikles mange små antenner, der kan arbejde sammen om at styre signalretningen, på samme måde som en TV-antenne skal pege i den rigtige retning for at få det bedste billede. Denne udvikling kræver et apparat sammensat af nye mobilantennetyper, digitalt styret højfrekvenselektronik og høj processeringshastighed. Projektet omkring verdens bedste mobilantenner er støttet af Innovationsfonden. - Viden og innovation er nogle af vores stærkeste råstoffer. Det er det, Danmark skal leve af. Derfor er det også vigtigt, at Innovationsfonden støtter projekter, som både har udsigt til at gøre vores hverdag lettere og kan være med til at skabe danske arbejdspladser. Jeg ser frem til at følge projektet og glæder mig til, at min telefon i fremtiden selv kan finde det bedste signal, siger Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs siger om projektet. Den nye teknologi skal efter målet være klar inden 2020.

Det skal være slut med trave rundt i stuen efter antennesignalet, hvis det står til Aalborg Universitet og deres samarbejdspartnere.

Aalborg Universitet fik her til middag en af de store forskningsaftaler i hus. DONG Energy donerer over de næste tre år 15 millioner kroner til forskningsprojekter og energiuddannelse på Aalborg Universitet. DONG Energy og Aalborg Universitet skal mens aftalen løber udveksle viden og erfaringer og også stå for at forbedre forskningen, udviklingen og uddannelsen på energiområdet. Aftalen medfører også, at DONG Energy kan overtage rettighederne til de udviklede projekter, de har lyst til at satse på i erhvervslivet. - Der er slet ingen tvivl om, at den vigtige internationale position, Aalborg Universitet i dag har inden for energiteknik, bliver yderligere styrket gennem disse nye aftaler, siger dekan Frede Blaabjerg fra De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på AAU. Nogle af de 15 millioner kroner vil blandt andet medføre en ny, internationalt anerkendt professor til universitetet samt støtte til en lang række forskningsprojekter, der har forbindelse til energiuddannelsen.

DONG Energy donerer de mange millioner til Aalborg Universitet

Det er nyrenoverede lokaler i stueetagen i Kultur- og ErhvervsCenter Jammerbugt, der danner rammen for den nye lægeklinik i Aabybro. Dørene blev i dag slået op for patienter, og det blev markeret ved, at borgmesteren i Jammerbugt Kommune, Mogens Chr. Gade, klippede snoren til indgangen. Fra juni i år og frem til slutningen af november er lokalerne inden for blevet ombygget og omfatter en ny og særskilt indgang mod vest, og inden for rummer lægeklinikken reception med venteværelse, supplerende venteområde, flere konsultationsrum, kontorer, laboratorium, personalerum, teknik-, depot- og rengøringsrum og endelig toiletter og garderobe, som deles med Kultur- og Erhvervscentret. - Der er ingen tvivl om vores glæde over, at det er lykkes os at få en ny lægeklinik og dermed flere praktiserende læger til rådighed for borgerne i kommunen. Det er en tryghed for borgerne, at de har mulighed for at være tilknyttet en lægeklinik med faste læger. Specielt for kronikere er det trygt og rart at have et mere sammenhængende forløb. Vi ser frem til et positivt samarbejde med de erfarne læger, siger Mogens Chr. Gade. Stor søgning til ny læge At der har været behov for flere læger i kommunen, viser antallet af borgere, der har tilmeldt sig den nye lægeklinik. Der blev åbnet for tilmeldinger 1. november i år, og på to timer havde cirka 1.100 borgere meldt sig til den nye lægeklinik, hvoraf de ca. 300 skete med hjælp fra Borgerservice. Lægerne kan i alt have 1.600 borgere tilknyttet. Det antal nåede klinikken op på mandag 4. november, hvorfor der pt. er lukket for tilmeldinger.

Arbejdet med at få flere læger til Jammerbugt Kommune er nu kommet et afgørende skridt videre.

Efter 14 år som formand for Danmarks Ishockey Union takker Henrik Bach Nielsen af, når det årlige repræsentantskabsmøde holdes næste sommer. Det skriver Danmarks Ishockey Union på sin hjemmeside. Tiden er inde til nye kræfter, siger aalborgenseren, der har været involveret i dansk ishockey, siden han ved årtusindeskiftet trådte ind i bestyrelsen i AaB Ishockey. I 2005 blev han bestyrelsesmedlem i Danmarks Ishockey Union, hvor han i 2007 overtog formandsposten fra Peter Berg. – Skulle jeg sige ja til en ny periode, ville det være for yderligere fire år og dermed ville jeg skulle sidde i 18 år. Det er rigtig længe, nok for længe, når det gælder sportspolitik og politik i al almindelighed. Det er bedst for Danmarks Ishockey Union og mig selv, at en anden tager over, siger Henrik Bach Nielsen. Henrik Bach Nielsen er medlem af det internationale ishockeyforbunds (IIHF) øverste ledelse, det såkaldte council, og går efter en toppost i IIHF ved den kommende kongres i september 2021, hvor der skal vælges ny topledelse. – Uanset hvilken holdning man har til mig som person, eller hvor man står i dansk ishockey generelt, så er det en ”no brainer” at Danmark fortsat skal have indflydelse i international ishockey. Hovedparten af de store beslutninger træffes i council, og det er utrolig værdifuldt for Danmark at sidde med der. Det er bestemt ikke nogen naturlov, at dansk ishockey har et sæde så højt oppe i det internationale hierarki, siger Henrik Bach Nielsen til Danmarks Ishockey Unions hjemmeside.

Henrik Bach Nielsen stopper som formand for Danmarks Ishockey Union. Efter 14 år på posten skal der nye kræfter til, mener han.

Taget sådan meget "firkantet" er Nordjyllands Politi landets langsomste. Det afslører tal som Rigspolitiet offentliggør torsdag. Ellers har ordensmagten været hurtigere end tidligere til at rykke ud, når de modtog et alarmopkald, skriver Berlingske Tidende. I gennemsnit har politiet kappet et lille halvt minut af den såkaldte responstid - bare ikke i Nordjylland. - Politiet har været i stand til at levere en forbedring på nogle af de områder, hvor borgerne har de højeste forventninger til os. Det er vi ganske tilfredse med, siger Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til Berlingske Tidende. Responstiderne er en opgørelse over, hvor lang tid det tog for politiet at rykke ud til seks typer alarmopkald fra borgerne om alvorlig kriminalitet fordelt på knapt 7000 opkald. Første gang man lavede disse målinger var i fjerde kvartal af 2006. Dengang var den gennemsnitlige responstid på 10 minutter og 56 sekunder. Nu er responstiden i gennemsnit 10 minutter og 27 sekunder. Hurtigste responstid har politiet, når der er tale om røverier. Her er betjentene fremme efter godt otte og et halvt minut. /ritzau/

Nordjysk politis responstider er blevet dårligere

Det går fremragende for den nordjyske makrelproducent Sæby Fiske-Industri. Faktisk så godt, at virksomheden i øjeblikket planlægger en udvidelse med dertilhørende ekstra arbejdspladser. Men den udvidelse er regeringen ved at sætte en stopper for. Færøerne og Island fisker i øjeblikket så meget makrel, at fisken er i fare for ikke længere at kunne fanges på bæredygtig vis, da bestanden bliver reducreret kraftigt som følge af fiskeriet. På Sæby Fiske-Industri opnåede man som en af de første virksomheder det såkaldte MSC-bæredygtighedscertifikat for to år siden. Et mærkat der har stor betydning for virksomheden. - Rigtig mange af vores kunder køber hos os, fordi vi fisker makrel på en bæredygtig måde. Hvis Færøerne og Island fortsætter med at drive rovdrift på makrel, så vil det betyde MSC-mærket vil blive indraget, da det ganske enkelt ikke vil være muligt at fiske makrel bæredygtigt, siger direktør i Sæby Fiskeindustri, Henrik Mikkelsen til TV2/Nord. Og uden et bæredygtighedscertifikat, så står det skidt til for den ambitiøse virksomhed. - Det vil betyde at mange kunder vil genoverveje, om de skal købe deres makrel hos os. Den sikre udvidelse af vores fabrik vi står over for vil skulle genovervejes, så jeg håber meget politikerne vil høre på vores argumenter, fortæller Henrik Mikkelsen. Derfor var han fredag på besøg på Christiansborg i København. Her havde han foretræde for folketingets Europaudvalg. Og på forhånd var der både støtter og modstandere til argumenterne direktøren kom med. - Jeg finder det helt ubegribeligt, at vi har en regering der bryster sig af at være bæredygtig og nu går ned i EU og stemmer blankt til at EU skal beskytte bæredygtigt fiskeri, siger Lene Espersen fra de Konservative. Men hos regeringspartiets Bjarne Laustsen mener man der er andre grunde at tage hensyn til en bæredygtighed og nordjyske arbejdspladser. - Vi har et rigsfællesskab der vægter højt, så det er argumentet for vi ikke kan gå sammen med de andre EU lande og sikre bæredygtigheden ad den vej, siger Bjarne Laustsen. Efter mødet var der dog en smule optimisme hos direktøren. - Det gik rigtig godt. Alle parter, også regeringspartierne lyttede og kunne forstå vores argumenter, nu håber vi bare de også ændrer holdning, lød det fra Henrik Mikkelsen.

Hensynet til rigsfællesskabet vejer tungere end nordjyske arbejdspladser for regeringen og den nordjyske Socialdemokrat Bjarne Laustsen

Der skal mere liv til bymidter og landdistrikter. Det mener et bredt flertal i Folketinget, der derfor har lavet en ny aftale, hvor der er blevet afsat 550 millioner kroner. Penge, der skal gå til at sikre, at en række mindre og mellemstore byer igen kan blive lokale samlingspunkter og mødesteder. Flere muligheder for borgerne De mange millioner skal blandt andet bruges på at forbedre bygninger, torve og gågader, mens de små byer kan se frem til, at der også skal oprettes flere velfærdscentre, der huser eksempelvis borgerservice, læger, kulturskoler, biblioteker og tilbud til ældre. Aftalepartierne, der består af Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne, vil også arbejde på at skabe god internetforbindelse i de små lokalsamfund. Derudover skal 10 bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter. Ifølge Indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, er aftalen vigtig for fremtidens små handelsbyer. - Det er nødvendigt at udvikle sin bymidte, hvis man vil fastholde mange af de gode handelsbyer. Han opfordrer derfor de små byer, der har kreative udviklingsideer, til at søge. - Det er penge, man søger til at skabe et fællesskab om at udvikle byen, og til at lave nogle skarpe prioriteringer på, hvad man vil udvikle i bymidten.

Nu kan en række små og mellemstore byer se frem til en opgradering.

To kvinder fra Thailand er fredag formiddag blevet udvist af landet efter et grundlovsforhør. Det skriver LimfjordUpdate.dk. Kvinderne blev taget under en kontrol i Thisted onsdag, hvor politi og Skat kom forbi et bordel på Nytorv. – Den ene havde ikke opholdstilladelse i Danmark, og den anden arbejdede ulovligt, fortæller anklager Klaus Meinby Lund til LimfjordUpdate.dk. Den ene af kvinderne blev idømt en bøde på 3000 kroner, mens den anden har fået en bøde på 2500 kroner. Udover bøderne blev begge kvinder også udvist af Danmark, og her bliver sagen en smule kompliceret. Politiet har nemlig frihedsberøvet kvinderne med henblik på at udvise dem efter udlændingeloven: – Det kan man i tre gange 24 timer til at starte med, uden de kommer for en dommer. Men kan man ikke nå at sende dem ud af landet inde da, skal de fremstilles for en dommer, og det er det, der er sket her til formiddag, fortæller Klaus Meinby Lund. – Det er simpelthen, fordi vi skal have lov til at frihedsberøve kvinderne længere end de førnævnte tre gange 24 timer med henblik på at sende dem ud af landet, siger Klaus Meinby Lund

Onsdag blev to thailandske kvinder med mangelfulde opholds- og arbejdstilladelser snuppet i en bordelkontrol. Nu skal de udvises.

Nordjyllands Politi har onsdag anholdt og sigtet en 37-årig mand for våbenbesiddelse og for besiddelse af narko. Manden blev anholdt, da politiet, på baggrund af et tip fra offentligheden, ransagede mandens hjem, der ligger i Sindal-området. Her fandt politiet et haglgevær med tilhørende ammunition samt 90 gram amfetamin som politiet mistænker, skulle sælges videre. Den 37-årige blev anholdt på stedet og skal torsdag klokken 13 fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Her skal dommeren tage stilling til om den 37-årige skal varetægtsfængsles for den ulovlige våbenbesiddelse og besiddelse af narko. Skulle den 37-årige blive dømt, venter der ham minimum to års fængsel. Det er nemlig mindstestraffen for ulovlig våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder. Straframmen for ulovlige besiddelse af våben er hele otte år.

En 37-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag eftermiddag - sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og narko.

Glæden over, at Aabybro langt om længe havde fået en ny praktiserende læge, blev kort. Læge Ken Petersen begyndte i sit nye job i lægehuset på Toftesvinget mandag i sidste uge. Men nu er han sygemeldt med meldingen om, at han ikke vender tilbage. Det oplyser Nordjyske Stiftstidende. Nu skal lægestillingen slåes op igen. Lægehuset har længe ledt efter en ny læge efter Finn Lorentzen, der gik på pension til nytår. Men byen lider under, at det er svært at lokke læger til udkantsområderne. Lægehuset har lige nu en læge og én aflastningslæge, og det er for få i forhold i Aabybros størrelse.

Ny praktiserende læge holdt i godt en uge

De tre oprykkere er for længst fundet, men der var stadig spænding om hvem der ville slutte på 1. divisions fjerdeplads. Den ære fik Vendsyssel FF, og det er måske et plaster på såret efter at holdet, der ellers lå lunt i svinget til oprykning, missede selv samme. På udebane slog holdet nemlig FC Helsingør 2-0 og Vendsyssel-spillerne kunne derfor lade sejrssangen lyde for femte gang på seks runder. De to mål blev scoret af henholdsvis Meinhard Olsen og Christian Overby.

For anden sæson i træk sluttede Vendsyssel FF på en fjerdeplads i 1. division.

Mange af Ny Alliances lokalforeninger er ved at opløse sig selv. Siden folketingsvalget er adskillige NA-foreninger blevet erstattet af enkeltindivider, der fungerer som lokale kontaktpersoner for det unge parti. Det er et resultat af medlemsflugten fra Ny Alliance og meldingerne fra partiledelsen, der hellere ser stærke storkredsforeninger end mangfoldige lokalforeninger. Overalt i landet er lokalforeningerne på retur. I Sønderjylland havde Ny Alliance 12 lokalforeninger ved sidste års folketingsvalg. Nu er der kun enkelte velfungerende foreninger tilbage. Storkredsformand Peter G. Harboe nævner kun Ny Alliance i Tønder, som en aktiv forening, der f.eks. opdaterer sin hjemmeside med jævne mellemrum. - Vi er holdt op med at måle det. Vi kører ikke med lokalforeningerne, men med kontaktpersoner og effektiv kontakt til medlemmerne, siger Peter G. Harboe til Ritzau. Også i Nordjylland har flere lokalforeninger nedlagt sig selv. Det er en helt naturlig konsekvens af, at medlemmerne er faldet fra, efter at NA-ledelsen i det tidlige forår bad alle om at bekræfte deres tilhørsforhold til partiet. Dengang meldte tusinder af medlemmer sig ud af partiet. Ny Alliances storkredsformand i Nordjylland oplyser, at kun fire lokalforeninger, Aalborg, Rebild, Hjørring og Brønderslev, fortsat holder NA-fanen højt. - Vi har tidligere haft både Frederikshavn og Jammerbugt, men medlemsafgangen har betydet, at bestyrelserne ikke eksisterer længere. Så det har givet sig selv, siger storkredsformand Helle Carlsson Kunckel Christensen. NA-toppen har længe haft et ønske om at nedlægge lokalforeningerne og erstatte dem med lokale kontaktpersoner uden egentlig magt. Landsformand Leif Mikkelsen har tidligere påpeget, at ønsket udspringer af, at Ny Alliance ikke er stærkt nok repræsenteret i alle egne af landet til at opbygge egentlige lokalforeninger. I stedet skal storkredsene være Ny Alliances decentrale ansigt udadtil. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er storkredsen, der er omdrejningspunktet. Sådan skal det også være ifølge de nye vedtægter, siger den nordjyske storkredsformand. Ny Alliance er også blevet reduceret på Fyn. Omkring 1500 fynske NA-pionerer strømmede for godt et år siden partistifter Naser Khader i møde, men i dag har ni ud af 10 vendt partiet ryggen. Jess Henriksen, der er kasserer i Ny Alliance på Fyn, siger til Fyns Amts Avis, at der i dag kun er mellem 100 og 150 fynske medlemmer tilbage. Samtidig er flere af partiets lokalforeninger på Fyn blevet udraderet. Afdelingerne i Nyborg, Middelfart, Kerteminde og på Nordfyn har ikke længere nogen bestyrelse og eksisterer reelt ikke, mens der endnu er en smule liv i afdelingerne i Odense, Faaborg-Midtfyn og Svendborg. - Alle slikker sårene og tænker sig om, siger Gert Dyrn, der er partiets næstformand på Fyn. /ritzau/

Ny Alliances lokalforeninger er langsomt ved at blive udvisket fra danmarkskortet. NA-ledelsen vil hellere have stærke storkredse end mange lokalforeninger.

En 54-årig mand fra Vrå blev onsdag omkring middag kørt over af en jerntromle, der var spændt efter en traktor. Ulykken skete på Smerstedvej i Vrå, da manden stod bag på en såmaskine. Han faldt af maskinen, og blev kørt over af en jerntromlen bag traktoren. En anden mand sad inde i traktoren, men han havde hovedet den anden vej, så han så ikke ulykken ske. Den 54-årige mand blev kørt med eskorte til Aalborg Universitetshospital. Manden er ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Carsten Kjær, hårdt kvæstet, men hans tilstand er stabil.

Onsdag middag er en 54-årig mand blevet kørt over af en jerntromle. Manden er hårdt kvæstet, men stabil.

I forsøget på at opklare drabet på en 85-årig kvinde i Aalborg kom politiet fredag med en usædvanlig appel til offentligheden om hjælp. Alle, der har taget fotos i området ved Kastetvej 33 i Aalborg lørdag den 26. maj sidst på eftermiddagen og om aftenen, opfordres til at indsende disse til politiets efterforskere i Nordjyllands Politi. I ejendommen bor ældre mennesker, og den 85-årige Gerda Møller blev knivdræbt i sin leglighed den dag mellem klokken 17 og 21. Politiet har beskrevet drabet som bestialsk. Mange mennesker på gaden den dag Netop den 26. maj var der mange mennesker på gaden, fordi der havde været karneval. - Mange mennesker tager billeder af sig selv og hinanden med deres mobiltelefon, og det kan jo være, at gerningsmanden har stået i baggrunden, siger efterforskningsleder Frank Olsen i Nordjyllands Politi i et Ritzautelegram. - Det er et naturligt led i at indsamle mulig information og dokumentation, siger han om efterlysningen af fotos. Mulig gerningsmand begik indbrud Som mulig gerningsmand efterlyses en ung mand mellem 15 og 25 år. Han har hvid hud, brune øjne og mørkt eller brunt hår. Forud for drabet var Gerda Møller og hendes veninde på spadseretur i området omkring Kastetvej. Veninden lagde mærke til den unge mand, der brød i hendes lejlighed, da hun skulle lave mad.

Den mand, der dræbte en 85-årig kvinde i Aalborg, kan muligvis optræde på privates fotos.

Caroline Bering Nielsen er 10 år og er vild med fodbold. - Det er sjovt at spille, og jeg spiller også meget sammen med drengene i frikvartererne i skolen, siger Caroline Bering Nielsen, som sammen med 151 andre børn og unge fra Sæby og omegn denne uge er med på fodboldskole i IF Skjold Sæby. - Vi lærer rigtigt meget her. Sådan noget med at drible og score mål og så spiller vi selvfølgelig en masse fodbold, forklarer hun. Axel Degn Poulsen er også 10 år og er med på fodboldskole for fjerde gang. Han har spillet fodbold i seks år, og for ham er fodbold bare sjovt. - Jeg kan godt lide at være her, fordi der sker mange ting, og nogle gange er det også lidt hårdt, siger Axel Degn Poulsen og tilføjer: - Det er meget sjovere end at være i skole, fordi man spiller fodbold, og det, synes jeg, er sjovere end at lave lektier. Mere end fodbold Det handler i høj grad også om at have det sjovt og være sociale sammen, og det koncept er lykkedes for fodboldklubben IF Skjold Sæby. De seneste syv år er antallet af deltagere til sommerens DBU-fodboldskole steget markant. - For syv år siden havde vi 70 deltagere, og i år er der redkordmange, nemlig 152, fortæller Dennis Poulsen, der er skoleleder for fodboldskolen. Det er 29. år, at Sæby-klubben tilbyder fodboldskole for alle interesserede børn og unge i den første uge i skolernes sommerferie. Selv om det hedder fodboldskole, så er det ifølge skolens leder meget mere end det. - Der bliver selvfølgelig spillet fodbold, men det er faktisk ikke det primære. Det primære mål er, at børnene får en uge med sjov, og de tænker på noget andet end det, som en typisk travl hverdag byder på, siger Dennis Poulsen. Han har umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor det er lykkedes klubben de senere år at lokke rekordmange unge fodboldspillere til, men ifølge ham handler det om at sørge for, at alle har en god oplevelse og kommer tilbage året efter - gerne med nogle flere klassekammerater og venner. Der er i løbet af skolernes sommerferie en stribe DBU Fodboldskoler overalt i Nordjylland, du kan finde liste her. VIDEO: Se indslaget herunder:

Fodboldklubben IF Skjold Sæby har de seneste år oplevet en markant fremgang i antallet af deltagere til klubbens fodboldskole.

Turistattraktionerne kan nu endelig se frem til at kunne lukke gæster ind uden begrænsninger og restriktioner. I den forbindelse håber de på, at de nu igen kan få fyldt kasseapparaterne op. - Vi har en forventning om, at det bliver en ret fornuftig efterårsferie for vores samarbejdspartnere, siger Jimmi Stæhr-Petersen, Turistdirektør i Destination Himmerland . Turisterhvervet i Himmerland udbyder en lang række aktiviteter, så der er noget for enhver smag. - Limfjordsmuseet i Løgstør, diverse museer, Fyrkat i Hobro, Mariager Saltcenter, Handest Jernbane, ja der sker altså en hel del i Himmerland, siger han. Ifølge Ditte Madsen, der er Marketing manager i HimmerLand, betyder Ferieperioderne rigtig meget i det store billede. - Forventningerne til efterårsferien har været rigtig store, og vi må sige, at de er blevet indfriet. Vi har 100 procent belægning på vores hotelværelser og vores feriehuse hele ugen, så vi kunne ikke være mere tilfredse, siger hun. Kræver hårdt arbejde Ifølge Tonny Skovsted Thorup, der er administrerende direktør hos Destination Nord, er netop efterårsferien en rigtig god anledning til, at danskerne igen kan komme ud og opleve noget. Derfor forventer han også, at der kommer gang i den. Efterårsferien er normalvis også garant for udenlandsrejser, og det er også tilfældet i år. - Vi har jo været vant til at være turister i vores eget land, og nogle har måske behov for at komme til Malaga. Derfor skal vi også arbejde hårdt for at få de udenlandske turister tilbage fra Norge, Sverige og Tyskland, siger Tonny Skovsted Thorup. At få gang i oplevelsesindustrien er ifølge ham ”virkelig tiltrængt”. Alligevel er han dog fortrøstningsfuld. - Det kræver meget hårdt arbejde og en stor fælles indsats, men jeg tror på, at vi nok skal komme i gang igen, siger han.

Efterårsferien er skudt i gang, og det betyder genrejsning til den danske oplevelsesindustri.

Politiet anholdt tirsdag en 26-årig mand og sigtede ham for rambuktyveriet imod tøjbutikken Mr. i Gågaden i Nykøbing Mors, hvor han og en kvindelig medgerningsmand den 29. juli stjal varer for over 25.000 kroner. Det skriver limfjordupdate.dk. Manden blev tirsdag sigtet for forholdene og efterfølgende løsladt. Som om det ikke var nok, blev selv samme mand stoppet tirsdag aften kl. 23.25 i Thisted i en Mercedes med stjålne nummerplader. Den 26-årige kørte uden kørekort, var påvirket af euforiserende stoffer og havde to gram hash og en joint på sig, skriver hjemmesiden. En 42-årig mandlig passager i bilen, der viste sig at være bilens ejer, blev sigtet for at overlade bilen til en person uden kørekort. Den 26-årige blev (igen) løsladt efter forhøret.

Først blev han anholdt for rambuktyveri så blev han løsladt efter afhøringen og sluttede dagen af med at blive anholdt igen.

Flere torsk, makrel og rødspætter Danske fiskere får til næste år væsentligt bedre fangstmuligheder for torsk og rødspætter i den del af Nordsøen, som EU deler med Norge. Kvoten for torsk forhøjes med 30 procent, mens kvoten for rødspætter forhøjes med 13 procent, oplyser fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), efter at EU og Norge onsdag har indgået den årlige aftale. - Kvoteforhøjelserne er udtryk for, at genopretningsplanerne for bestandene af torsk og rødspætter fungerer godt, siger fødevareministeren. Færre sild, sej, kuller og hvilling Danske fiskere får også forhøjet kvoten for makrel med 17 procent, mens kvoterne for sej, kuller og hvilling - som er mindre vigtige for de danske fiskere - sættes ned med mellem 7 og 15 procent. Kvoten for den mere vigtige sild sættes også ned med 27 procent i Skagerrak og 15 procent i Nordsøen. Kompensation med atlantisk sild Danske fiskere får dog kompensation ved, at kvoten er sat op på det mere nordvestlige fiskeri efter den såkaldte atlantiske sild. Forhåndstilsagn om tobiskvoter Ligeledes står industrifiskerne til at få større forhåndstilsagn om tobiskvoter, når fiskeriet går i gang til foråret. - Der er ikke noget, Norge sætter sig imod, men størrelsen skal aftales i EU-kredsen, siger Eva Kjer Hansen. Bestanden må ikke udhules Kvoteforhøjelsen på torsk følges op af skrappere foranstaltninger til at sikre, at bestanden ikke udhules, ved at ungfisk går til spilde. Områder lukkes EU og Norge er enedes om at lukke områder midlertidigt for fiskeri, hvor der optræder mange, små torsk, så de får lov at vokse sig store. High grading EU vil også følge et norsk forbud mod såkaldt "high grading". Det er praksis, der består i, at fiskerne smider små fisk, som ellers er over mindstemålet, ud igen for at optimere værdien af deres kvoter ved kun at tage de store og mere værdifulde fisk med i land. Fiskene dør for det meste, når de engang har været i trawlene. Ligeledes har EU forpligtet sig til at overveje et totalt forbud mod udsmidning af fisk i 2012, når hele fiskeripolitikken skal revideres. Såfremt fiskerne fra EU og Norge har opfisket 90 procent af torskekvoten inden 15. november næste år, så vil de som følge af aftalen være forpligtede til at anvende selektive fiskeredskaber, der sorterer uønsket bifangst af torsk væk, så de ikke kommer i trawlet og dør.

Kvoten for torsk forhøjes med 30%, makrel med 17% og rødspætter med 13%. Til gengæld nedsættes kvoterne for sild med 15%, samt sej, kuller og hvilling med 7 - 15%. Det gælder den del af Nordsøen som EU deler med Norge. For Skagerak nedsættes sildekvoten m

Green-keeperen er frustreret. For vandet har oversvømmet hul 8 på golfbanen, og årsagen skal findes i en nærliggende grøft. Her han en bæver bygget en dæmning. Og det er temmelig usædvanligt. Faktisk har der ikke været vilde bævere i Vendsyssel i 1000 år. Naturstyrelsen har været forbi og sagt god for, at det er en bæver, som står bag vandmasserne på green og fair-way. I 1999 satte Naturstyrelsen 18 bævere ud i Vestjylland, og teorien er, at en eller flere af dem har forceret Limfjorden og bosat sig på golfbanen. - Vi havde nok forventet, at bæverne ville følge vandvejene og bevæge sig længere ind i Jylland, men nu har den altså valgt at svømme en tur over Limfjorden, siger Tommy Hansen, vildtkonsulent i Naturstyrelsen. Grunden til, at bæveren i det hele taget bygger en dæmning, er nok lidt overraskende for de fleste. - Bæverens naturlige fjenden er ulven. Og ved at bygge en dæmning kan den hurtigt stikke af under vandet, forklarer Tommy Hansen.

Hul 8 på Jammerbugt Golfbane er oversvømmet. Synderen er en lille behåret fætter, som ikke har været i landsdelen i 1000 år.

Natten til lørdag kørte en 32-årig mand så hasarderet mellem Aalborg og Hobro, at han nu er varetægtsfængslet for sin køretur. Han kørte i påvirket tilsatand fra Aalborg, og på motorvejen ved Svenstrup kørte han op i en anden bil. Manden fortsatte ufortrødent mod Hobro, og her påkørte han flere taxaer, der holdt stille og ventede på nattelivets gæster. Endelig ramte han også en patruljevogn, inden politiet fik han standste, anholdt og taget med på stationen. Ingen skulle være kommet alvorligt til skade ved uheldene, men manden er altså varetægtsfængslet i fire uger for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed.

En 32- årig mand fra Aalborg er fængslet i fire uger efter at have påkørt adskillige biler.

Der er dækket op til en nordjysk sværvægterduel mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg, når det kommende folketingsvalg skal afgøres. Onsdag formiddag annoncerede Inger Støjberg, at hun stiller op til Folketinget for Danmarksdemokraterne i Nordjyllands Storkreds. Hun har ellers stillet op i Vestjylland i de 20 år, hun sad i Folketinget for Venstre. - Nu har jeg boet i det samme hus i Nordjylland i 21 år (i Hadsund, red.), så det er på tide, at jeg også stiller op i Nordjylland. Det, synes jeg egentlig, er meget naturligt, siger Inger Støjberg til TV2 Nord. - Når jeg stiller op i Nordjylland, er jeg da sikker på én stemme, nemlig min egen, siger Støjberg. Kampen bliver mellem rød og blå blok Inger Støjberg står til cirka 10 procent af stemmerne i meningsmålingerne. Men på forhånd slår Støjberg fast, at hun ikke vil gå i politisk nævnekamp med de andre borgerlige partier for at snuppe stemmer i Nordjylland. De røde partier og Mette Frederiksen bliver hovedmodstanderen. - Jeg vil ikke føre kampagne mod andre blå partier. Det er de røde, vi skal slå, siger hun. Mette Frederiksen stiller jo også op i Nordjylland. Det kunne blive en hård duel mellem jer to. Hvad tænker du om det? - Nu må vi se. Jeg vil føre borgerlig politik, og det vil Socialdemokratiet helt sikkert ikke. Så vi støder da nok hovederne sammen et par gange. Men det er jo politik. Tænker du, at minksagen vil fylde i valgkampen i Nordjylland? - Det kommer vi nok ikke helt uden om. Jeg synes, minkavlerne er blevet behandlet helt forfærdeligt. Og det er virkelig for dårligt, at de stadig har lange udsigter til at få udbetalt deres erstatning, siger hun. I Nordjylland har flere borgerlige profiler forladt politik siden valget. I Venstre genopstiller Karsten Lauritzen ikke ved det kommende valg, og det samme gælder den mangeårige DF-profil Bent Bøgsted, der går på pension. Dermed er banen kridtet op for Inger Støjberg som den borgerlige profil og førsteudfordrer til Mette Frederiksen. Stiller du op i Nordjylland, fordi der er ledig plads som den store borgerlige konkurrent til Mette Frederiksen? - Nej, det handler om, at jeg bor i Nordjylland og gerne vil vælge i den kreds, hvor jeg har boet i 21 år, siger Støjberg. Danmarksdemokraterne stiller med 30 folketingskandidater Ud over Inger Støjberg stiller blandt andre Lise Bech op i Nordjylland for Danmarksdemokraterne. Hun blev valgt for Dansk Folkeparti ved det seneste folketingsvalg, men forlod i foråret partiet efter intent kaos. Nu stiller hun op for Danmarksdemokraterne, og ifølge Støjberg har partiskiftet været undervejs et stykke tid. - Vi har haft nogle rigtige gode samtaler om politik hen over sommeren, og vi er heldigvis på samme linje, siger Støjberg. Danmarksdemokraterne stiller op med 30 kandidater til hele landet, herunder syv nuværende folketingsmedlemmer, der har forladt Dansk Folkeparti.

Den tidligere næstformand i Venstre gør nu klar til det helt store slag mod Socialdemokratiet og Mette Frederiksen i Nordjylland.

Se sidste afsnit i anden sæson af ”Ivan - Lovens lange snude” nederst i artiklen – hele serien kan streames ved at klikke her. Husker du den lille uldtot Ivan, som ikke kunne stå for den pelsede vindhætte på TV2 Nords kamera? Han er nu vokset op og har bestået sin eksamen som politihund. Meget er sket, siden vi besøgte ham første gang. Men én ting er, som det plejer- nemlig Ivans evige kærlighed til vindhætten. Derfor genbesøger vi Ivan og overrækker ham en lille studentergave, som heldigvis falder i god smag. Denne gang er det en lidt mere opdragen hund, som tager imod: En hektisk start Ivan har bestået eksamen, og han kan nu kalde sig ægte politihund. Hans første rigtige patruljedag bliver mere hektisk end forventet. Den nye politihund skal blandt andet rykke ud til en skræmt 12-årig pige, som er alene hjemme og har opdaget en indbrudstyv. Kort sagt får Ivan brug for alt, som han har lært gennem den langvarige og intense træning med politikommissær Casper Jacobsen. Veloverstået første dag En lang og begivenhedsrig dag slutter tilbage på politigården, hvor Casper og Ivan pakker patruljebilen ud. Forude venter mange års fortsat træning og arbejde for den sorte schæferhund. Men selvom Ivan nu er tæt på at være en fuldt ud voksen politihund, så er der én ting, som han bliver for gammel til - nemlig at hapse kameraets vindhætte.

Efter en noget hektisk første dag som politihund, overrasker vi Ivan med en lille gave. Stream sidste afsnit af "Ivan- Lovens lange snude" nu.

Det er ikke kun tilflyttere og vinterferieturister, der fylder Aalborgs gader. En analyse fra Momentum viser at 60 procent af de unge, der er boede i Aalborg Kommune, da de afsluttede grundskolen midt i 1990'erne, stadig bor der. - Det er blevet cool at bo i Aalborg. Der er gode muligheder for børnefamilier, uddannelse, der er jobmuligheder og gode kulturelle tilbud, begrunder Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen overfor TV2/Nord. At være Danmarks mest populære kommune skaber visse udfordringer. - Det at mange bliver boende her, det betyder selvfølgelig, at vi skal være gode til at sørge for børnepasningsmuligheder, udviklingsmuligheder for erhvervslivet og så videre. Men det er positive udfordringer, fortsætter han.

Aalborgenserne er glade for deres by. Rigtig glade endda. Indfødte aalborgensere er dem i hele landet, som oftest vælger at blive boende, når de bliver voksne.

Mandag den 8. februar vender hverdagen en lille smule tilbage for de yngste klasser i folkeskolen. Der får de nemlig - som de første - lov til at komme tilbage i skole. Det fortalte undervisningsminister Magnus Heuniche (S) på et pressemøde mandag aften. - Vi kommer ikke til at holde noget lukket én dag mere end højest nødvendigt, men vi lukker heller ikke noget op, før det er sundhedsmæssigt forsvarligt i forhold til den epidemi vi er i lige nu, sagde Magnus Heuniche på pressemødet. - Hvis vi kan holde smitten under kontrol, er der håb for, at vi kan lave flere lignende små genåbninger, sagde direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum. Men det er under forudsætning af, at epidemien holder sig i ro, når den mere smitsomme britiske variant bliver den dominerende variant i februar. Mundbindskrav for forældre På pressemødet kom det også frem, at der nu bliver krav om at forældre bærer mundbind, når de henter og bringer børn i daginstitutionerne og i skolen. En delvis genåbning af folkeskolen bliver dog ikke uden omkostninger. Statens Serum Institut har regnet sig frem til, at det vil give en stigning i det daglige smittetal fra omkring 300 til omkring 600 i slutningen af marts. Det fortalte direktør Henrik Ullum. Antallet af daglige nye indlæggelser forventes at stige fra 20 til 40. Smitten i Danmark er lige nu på samme niveau som i første uge af september. Flere vacciner på vej EU forventer at modtage yderligere 75 millioner vacciner fra Pfizer/Biontech. Danmark vil få del i vaccinerne, og det danske vaccineprogram kan dermed komme mere tilbage på sporet igen. - Det er en god nyhed, at EU har fået forhandlet flere vacciner fra Pfizer. Alle nyheder om hurtigere vacciner er gode nyheder. Nu skal vi finde ud af, hvor meget Danmark får, og så reviderer vi selvfølgelig vaccinationskalenderen, sagde Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen. Usikkerhed om afgangseksamener Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kom også ind på folkeskolens afgangseksamener. Hun fortalte, at der endnu ikke er truffet en endelig beslutning om, hvorvidt afgangsprøverne bliver aflyst, men at man arbejder på snarest at kunne komme med en udmelding.

På et pressemøde mandag aften har sundhedsministeren og børne- og undervisningsministeren fortalt, at 0. - 4. klasse nu får lov til at vende tilbage i skole.