Datasets:

alexandrainst

/

nordjylland-news-summarization

like 2

Det har været ualmindeligt svært at nå frem til enighed om den rigtige løsning på, hvordan husene på vestkysten bliver beskyttet bedst, når havet æder sig tættere og tættere på. Men et helt nyt projekt i Nordjylland kan måske være en del af svaret. I Nr. Lyngby har otte sommerhusejere stiftet foreningen ”Nr. Lyngby Kystsikringsforening”, og på kort tid har de samlet en million kroner og fået godkendelse af Kystdirektoratet og Hjørring Kommune til at kystsikre på en alternativ måde. Her skal pilebundter på 40 centimeter i diameter graves ned i rækker på stranden, som bliver højere, jo længere man kommer ind mod husene. En løsning, der blevet brugt i mange år i Holland, men som altså ikke tidligere er set i Danmark. - Det her pilotprojekt er det mest fornuftige, vi har set i forhold til kystsikring. Det kræver mindst sandfodring, forklarer Leif Vange, der er formand i Nr. Lyngby Kystsikringsforening. Han håber, at de omkring 1000 grundejere i området har lyst til at udvise solidaritet og støtte op om projektet – for eksempel ved at være med til at finansiere sandfodring fremover. - Så kan kommunen lægge sten, foreningen kan så pilebundter og grundejerne kan sandfodre. Det vil være en flot treenighed, siger Leif Vange, som føler, at der har været stor velvilje fra kommunens side. Et andet medlem i Nr. Lyngby Kystsikringsforening er Jørgen Jørgensen, som har boet fast ved kysten i to år. På de to år er der ifølge ham røget fem meter af kysten. Han er glad for, at de nu prøver en ny løsning for at redde husene. - Der er en solidaritetsfølelse af, at vi gerne vil bevare vores huse, siger Jørgen Jørgensen. Ifølge planen skal pilebundterne placeres i foråret 2018. Og bliver det en succes, mener formand Leif Vange, at det kan inspirere andre. - Der er kraftig røre på området. Hvis det her virker, er der mange, der hopper med på idéen, siger han. Der er borgermøde i Nr. Lyngby mandag 11. september, hvor Hjørring Kommune præsenterer deres tanker om kystsikring.

Otte sommerhusejere i Nr. Lyngby er gået sammen om et pilotprojekt med pilebundter, som skal sikre kysten.

I seks dage har vinderen af TV2 Nords ”Udfordringen”, Signe Nyholm Thomsen, skridt for skridt bevæget sig tættere og tættere på den ultimative destination, Uhuru Peak på toppen af Kilimanjaro. Med på turen mod Afrikas højeste punkt er Signes mor, Susanne Nyholm, ekspeditionsleder Jon Lindberg, videojournalist fra TV2 Nord, Robert Bedsted samt den lokale guide Jeffrey. Mandag gik turen fra Barranco til Karanga. En tur, holdet gennemførte i silende regn og temperaturer under fem grader. Mor viser tegn på højdesyge Trods dårlig mobilforbindelse er det igen lykkedes at sende en opdatering hjem. Holdet skriver, at Signes mor, Susanne, mandag begyndte at vise små tegn på højdesyge med hovedpine og hævede fingre. - Turen er gået over al forventning for mig, men jeg har været meget bekymret for min mor. Flere steder klatrede vi på klippevægge med store frie fald lige bagved. Ét forkert skridt og så kommer man rigtig alvorligt til skade eller dør. Så når mor har været så presset på grund af højden, har det flere gange været meget risikabelt, siger Signe Nyholm Thomsen. Jo højere op, ekspeditionen kommer, jo lavere er ilttrykket, og med tegn på højdesyge samt kulde og regn har turen til Karanga ikke ligefrem været nogen badeferie for Susanne Nyholm. - Det er frygteligt hårdt og demotiverende at gå, klatre og kravle i silende regn i mange timer i træk, siger hun. Nu gælder det toppen Tirsdag morgen er meldingen, at Susanne har fået det bedre. Nu forsøger holdet at nå Kosovo Camp, og går alt efter planen, ankommer de tirsdag eftermiddag. I Kosovo Camp skal de hvile sig, inden den sidste etape går løs ved midnatstid. Håbet er at ramme Stella Point, altså kraterkanten, syv timer senere til solopgang onsdag morgen. Fra Stella Point går turen videre til Uhuru Peak – Afrikas højeste punkt. En tur på cirka en times varighed. Turen til Kilimanjaro bliver filmet til et program, der vises senere på året på TV2 Nord Salto og tv2nord.dk/tv. Se første afsnit af "Udfordringen" herunder - og find hele serien her.

Vinderen af ”Udfordringen” er godt kørende i sit forsøg på at nå til toppen af Kilimanjaro. Hun bekymrer sig mest for sin mor, der også er med på bjerget.

Charlotte og Henrik Lilholt var nogle af de mange unge, der i slutningen af 80'erne festede på diskoteket Messing Jens i Hjørring. - Vi var der hver torsdag, fredag og lørdag. Vi begyndte aftenen på Billy og tog så på Jens Messing senere på aftenen, hvor vi dansede og drak Safari og Pisang Ambon, husker Charlotte Lilholt. Det var en aften i marts 1988, Charlotte fik sin Henrik med sig hjem fra Messing Jens for første gang. Men historien begynder i Aalborg. For nogle måneder i forvejen havde hun og et par veninder fået et lift i en bil til Aalborg, hvor de skulle i byen, af Henrik og hans kammerat. Veninderne blev i Aalborg, men Charlotte ville hjem og overnatte og kørte med de to unge mænd tilbage til Hjørring. Kammeraten havde et godt øje til Charlotte, men hun var blevet interesseret i Henrik. Fandt ham endelig på diskoteket Kammeraten forsøgte i den kommende tid at komme i lag med Charlotte, men hun ville i stedet have hans hjælp til at finde Henrik. - Han forstod nok beskeden og på et tidspunkt sagde han, at Henrik skulle på Messing Jens om aftenen. Så var jeg klar til at tage i byen, fortæller Charlotte. Veninderne foretrak at se det dengang meget populære fredagsprogram - Eleva2ren - så Charlotte måtte tage på Messing Jens alene. - Men jeg ville møde Henrik - jeg har havde søgt ham i Hjørring igennem flere måneder, uden at finde ham, så det var nu, jeg havde chancen, siger Charlotte, og fortsætter: - Jeg fandt ham, og så kom vi jo i snak, blandt andet om turen til Aalborg. Det viste sig, at han troede, at jeg var interesseret i hans kammerat. Aftenen endte med, at han tog med mig hjem, og der har han været siden, siger Charlotte med smil i stemmen. Parret flyttede sammen efter en måned og forlovede sig det efterfølgende år. Der skulle dog gå ni år, inden brylluppet fandt sted, så det er først i år, Charlotte og Henrik kan fejre sølvbryllup. De har siden 1991 boet i hus i Mygdal, lidt uden for Hjørring. - Han er manden i mit liv og vi har mange minder sammen fra Messing Jens, hvor vi kom ofte, i årene efter vi blev kærester. Minderne væltede frem Selvom det nu er mange år siden, så skulle Charlotte lige forbi bygningen, der husede Messing Jens, da den blev revet ned 6. januar. - Da jeg kom derind, så kom minderne væltende - det var jo der, vi tilbragte vores ungdom. Min fætter kom også og lagde en rose. Og jeg snakkede med en vildt fremmed kvinde - vi havde de samme minder derfra. Det var noget helt særligt, fortæller Charlotte. Hun, Henrik og vennerne går ikke i byen på samme måde længere. - Men vi mødes ind imellem herhjemme og hygger os og danser til den gode musik fra firserne og halvfemserne, slutter Charlotte. Se video fra den sidste dans inden nedrivningen af Messing Jens her:

For Charlotte og Henrik Lilholt har diskoteket Messing Jens i Hjørring en helt særlig betydning. Så det var med en klump i halsen, hun overværede nedrivningen af bygningen i Hjørring.

Med scoringer af Grégory Berthier, Mikkel Wohlgemuth og Tiémoko Konaté vandt Vendsyssel FF torsdag aften 3-0 over Kolding IF. En fed aften, lyder det fra TV2 Nords Mogens Jørgensen i dette tv-indslag. Med den sikre sejr er der tændt et spirende håb, om at vendelboerne alligevel kan sikre sig endnu en sæson i Danmarks næstbedste fodboldrække. Holdet ligger i konkurrence med Kolding IF og Skive IK om at holde sig fast i 1. division. Det gik også godt for Hobro, der tirsdag aften vandt på hjemmebane 3-0 over Skive IK. Dermed er Vendsyssel rykket et trine op til 2. sidste-pladsen. To hold skal dog rykker ned fra 1. division.

Med en sejr på 3-0 over Kolding IF er der tændt et spirende håb for Vendsyssel FF's fremtid i 1. division.

Med horn, blink og meget store trucks indtager foreningen 'Lastbiler for børn' sygehuse rundt om i landet. Her kan indlagte og syge børn få sig en oplevelse med de store maskiner.  Børnene kan komme ind i førehuset og få lov til at trykke på alle knapperne, så de kan glemme alt om sygdom. Dette intiativ er nu kåret som årets forening af Go'on. - Det var der ingen, der havde set komme. Vi blev meget beæret over det, og jeg vil da gerne indrømme, at jeg også blev ret stolt. Som stifter bliver man meget beæret, når noget, der startede som et lille sjovt projekt, bliver så stort, siger Steen Møller Jensen, der er stifter af 'Lastbiler for børn'. Foreningen har med titlen vundet en præmie på 25.000 kroner. De har endnu ikke besluttet, hvordan pengene skal bruges, men de kommer til at forsøde foreningens arrangementer i det nordjyske over det næste stykke tid. Det er en jury, der har taget beslutningen om at kåre 'Lastbiler for børn', som årets nordjyske forening. - Lastbiler for Børn er en unik sag og et godt initiativ. Vi er overbeviste om at den lille forening, kan få pengene til at række langt, står det i fagjuryens begrundelse.

Foreningen 'Lastbiler for børn' giver syge børn oplevelser og frihed i en presset hverdag. De er nu kåret til årets nordjyske forening.

OP Plejeservice ApS ophører tirsdag deres levering af pleje til de ældre i Aalborg Komme. Det sker efter firmaet i to til tre år har kørt med underskud på plejeservicen til Aalborg Kommune. - Vi regner med at blive erklæret konkurs i morgen af de ansattes fagforening FOA, siger direktør for OP Plejeservice Ole Pedsersen til TV2 Nord. Efter Plejeleverandørens exit er det nu Hjemmepleje Aalborg, som overtager den pleje, de berørte borgere har brug for.  I alt drejer det sig om 48 ældre bosat i Nibe-området. - Alle vil fortsat få den hjælp til personlig pleje, som de har behov for, siger rådmand Thomas Krarup, og fortsætter: - Det er beklageligt, når en af vores leverandører under frit valg ophører og naturligvis særligt beklageligt, når leverandøren vælger at lukke med få timers varsel mellem jul og nytår. Vi har overblik over de berørte borgere, som modtager hjælp til personlig pleje, og dem tager vi hånd om allerede i dag. Thomas Krarup lægger ikke skjul på, at det er ærgerligt, at leverandøren vælger kun at give kommunen fire timers varsel - især når lukningen sker netop mellem jul og nytår, hvor alle ved, at mange medarbejdere er på juleferie. Thomas Krarup vil slet ikke udelukke, at der kommer et juridisk efterspil i forhold til firmaet. - I første omgang koncentrerer vi os om at tage vare på borgerne. Så må vi kigge på mulighederne for at kræve de ekstraudgifter dækket, som OP Plejeservice ApS via det korte varsel har påført kommunen, siger han. Situationen betyder, at de berørte borgere kan opleve at få hjælp lidt forsinket i dag. Men Aalborg Kommune vil sørge for, at alle borgere får den nødvendige hjælp. Alle berørte borgere vil i løbet af dagen få leveret et brev med information om lukningen og at kommunens egen hjemmepleje sørger for at levere hjælpen, indtil borgerne får valgt en erstatning for OP Plejeservice ApS. OP Plejeservice forsætter med at levere rengøring og haveservice.

Plejeleverandør OP Plejeservice ApS indstiller tirsdag sin levering af pleje til de ældre i Aalborg Kommune.

Bare fire minutter gik der, før Kasper Pedersen med hovedet scorede til 1-0 efter oplæg af Kasper Kusk i dagens træningskamp mod det ukrainske hold Desna, der ligger på en sjetteplads i den hjemlige liga. Derefter var der kun få chancer i opgøret, som AaB sad solidt på. Jacob Rinne i AaB-målet måtte dog en enkelt gang efter pausen redde kastanierne ud af ilden, ellers var opgøret relativt udramatisk. AaB er på træningslejr i Tyrkiet op til sæsonstarten i den danske Superliga, og i den næste testkamp møder AaB det polske hold Slask Wroclaw. Matchfacts – testkamp på Papillon Fotbol Center i Belek AaB-Desna  1-0 (1-0) 4. min 1-0 Kasper Pedersen. AaB (4-4-2): Jacob Rinne, Patrick Kristensen, Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg, Philipp Ochs, Kasper Kusk, Rasmus Würtz, Magnus Christensen, Frederik Børsting, Lucas Andersen (46: Kasper Risgård), Tom van Weert. Kilde: Aabsport.dk

Det nordjyske Superliga-mandskab kørte en sikker sejr hjem mod ukrainske Desna.

Hvis følelser havde dufte, hvordan ville du så dufte, hvis du havde en dårlig dag? Det ved hunden Obelix. Han har nemlig en særligt veludviklet lugtesans i forhold til de duftstoffer, som mennesker udskiller i forbindelse med forskellige følelser. Hvis en elev har det skidt, søger Obelix hen til eleven, selvom det endnu ikke er synligt for lærerteamet, at eleven har en dårlig dag. - Vi kan se, at Obelix er med til at mindske vanskeligheder i forhold til trivsel, angst og uro, siger Kristine Klitgaard, Skoleleder på Mellervangskolen i Aalborg. Tilfældigt at hund var med på job Bullmastiffen var tilfældigvis en dag med på job med sin ejer, Karoline Boe Carlsen, da han skulle til dyrlæge om eftermiddagen. Nu har han i et år været en del af klassen tre gange om ugen. Spørger man eleverne, har de haft stor glæde af Obelix' evner og tilstedeværelse i klassen. - Det giver mig tryghed, at jeg har en at gå hen til, som jeg ved bare er der, siger Silje Topholm, Elev i 9JE/F. Der er dog én ulempe ved at have en hund i klassen. Elevernes madpakker er i fare, hvis ikke de bliver pakket ordentligt væk. De gode ting, Obelix bidrager med, opvejer dog klart, at en leverpostejsmad kan ende som hundemad, hvis eleverne ikke er opmærksomme. - Vi er blevet et fælleskab på en anden måde. Ofte sad vi med vores telefoner, men nu samles vi om at lege med ham, slutter Silje Topholm.

Obelix er en halvanden år gammel bullmastiff, som er en del af en specialklasse i udskolingen på Mellervangskolen i Aalborg.

Om det var det glatte føre eller et dyr i fuldt firspring, der fredag morgen fik en mandlig bilist til at miste herredømmet over sin bil og køre i grøften, kan indsatslederen ved Nordjyllands Beredskab ikke helt afgøre. Men sikkert er det, at et solouheld, der sendte både bil og fører i grøften og ind i nogle træer, spærrede hovedvej 585 mellem Kirkholt og Østervrå i cirka en halv time. Det fortæller indsatsleder Klaus Andersen. - Da vi nåede frem, sad manden i bilen. Han var ved bevidsthed, og han klagede over nogle smerter i nakken og brystet, siger Klaus Andersen til TV2 Nord. Umiddelbart vurderede indsatslederen, at det måske var glat føre, der havde sendt bilisten på gal kurs, men selv forklarede den tilskadekomne, at et dyr var sprunget ud foran bilen, så han var nødt til at undvige. Under alle omstændigheder måtte manden en tur omkring skadestuen. - Han sad ikke fast i bilen, så vi kunne hjælpe ambulanceredderne med at få ham ud og over på en både, hvor vi stabiliserede hans nakke, siger indsatsleder Klaus Andersen.

En mandlig bilist kørte tidligt fredag morgen i grøften på hovedvej 585.

Det kræver ikke mere end en enkelt køretur rundt i det nordjyske landskabe, før man støder på en markbrand eller en naturbrand - og måske endda flere i løbet af en dag. Denne sommer sætter nemlig ikke bare rekord som den tørreste i mange, mange år. Den sætter også rekord i antallet af brande i naturen, meddeler Beredskabsstyrelsen. Normalt rykker det danske beredskab ud til cirka 175 naturbrande i juli og omtrent 1200 af slagens på et helt år. Men alene i juli er der indtil videre registreret flere end 1000 udkald til naturbrande, lyder optællingen. De seneste tre dage har der været over 200. Fire brande på et kvarter Også Nordjylland tegner sig for en god portion af de brande. Siden onsdag har brandfolk fra det meste af Jylland været samlet ved Dokkedal, hvor en markbrand var tæt på at sprede sig til både Lille Vildmose og Tofte Skov og siden forvandlede sig til en farlig mosebrand. Og torsdag eftermiddag blev der registreret to brande ved Hobro, to ved Farsø og to mere ved Løgstør inden for få timer. Fredag formiddag er brandfolk rykket ud til en naturbrand i Østerild Klitplantage. Og fredag eftermiddag er der udbrudt volsom markbrand ved Hjørring i forbindelse med høstarbejde. - Det understreger jo desværre, at der er tale om en ekstrem og alvorlig situation denne sommer, fortæller Bjarne Nigaard, sekretariatschef for Danske Beredskaber. - Vores dygtige folk der ude løber rigtig stærkt, og naturbrand er altså ikke nogen nem disciplin. Vi klarer tingene indtil videre, og det skal vi også nok gøre resten af sommeren, takket være den flotte og ekstraordinære indsats fra mandskabet. Men hvis denne type sommer bliver den nye normalsommer, så er der alvorligt behov for at se på, om vores ressourcer og materiel skal opjusteres til formålet i fremtiden, siger Bjarne Nigaard. Overhold afbrændingsforbud Mange af brandene opstår i forbindelse med landmændenes høstarbejde. Her skal der ikke meget til - bare en enkelt sten på et skærebord - før der opstår en gnist. Og på en knastør kornmark kan ilden sprede sig med lynets hast. Men Danske Beredskaber garanterer, at der er danske brandfolk nok til at håndtere alle udrykninger - også selv om der i disse dage er sendt folk til Sverige for at hjælpe med de store skovbrande der. - Vi har døgnet rundt cirka 1800 mand på vagt over hele landet, og det er fuldstændig uændret i disse dage. Vi har en samlet styrke på godt 9000 mand at tage af i form af fuldtidsansatte, deltidsfolk og frivillige, siger Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber. For at undgå forekomsten af brande har Danske Beredskaber udstedt et landsdækkende afbrændingsforbud, der forbyder al brug blandt andet kulgrill og ukrudtsbrændere. Desværre opstår der stort set dagligt farlige situationer, fordi danskerne ikke er gode nok til at respektere forbuddet. Det har fredag fået Danske Beredskaber til overfor TV2 News at indskærpe opfordringen til at følge reglerne i forbuddet.

Sommeren 2018 sætter rekord i antal tørre sommerdage - og det kan ses på antallet af udrykninger til naturbrande.

Hvis du skal rejse mellem Aalborg og Aarhus her til morgen, skal du forberede dig på at skulle med togbus i stedet. Det vil også ramme de passagerer, der står på et tog på strækningen. Eksempelvis i Langå, Randers og Hadsten. Det skyldes, at weekendens sporarbejde på strækningen er blevet forsinket på grund af sygdom blandt Banedanmarks håndværkere. Der vil derfor køre togbusser mellem Aalborg og Aarhus H. mandag morgen. DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen.dk inden afgang. Her kan du se en oversigt over, hvor togbusserne holder: Aarhus H: Banegårdspladsen Hadsten : Østergade, foran stationen Langå: Bredgade foran stationen Randers: Pladsen foran stationen Hobro: Pladsen foran stationen Arden: Pladsen foran stationen Skørping: Pladsen foran stationen Støvring: Pladsen foran stationen Svenstrup: Godthåbsvej ved NT’s stoppested Skalborg: Pladsen foran stationen, på nordsiden ved spor 2 Aalborg: Busterminalen, Perron 0

DSBs afgange Aalborg og Aarhus H er mandag morgen ramt af ændringer.

Den gamle kro Havfruen i Hou stod i dag øde hen. Klokken fire i nat blev politiet alarmeret af en 48-årig mand. Han bor med sin familie på 1. sal og blev vækket af massiv røg i huset. - Da politipatruljen kom ud til kroen, blev det hurtigt klart, at der var tale om en påsat brand. Kort efter fik vi anholdt to mænd på 34 år og 48 år, fortæller politikommissær Lars Nørskov Jørgensen. Der var blevet kastet brandbart væske ind flere steder i kroens restaurant, som derefter blev antændt. Ingen personer kom noget til. De to mistænkte mænd skulle have været fremstillet i grundlovsforhør i dag for at få dem varetægtsfængslet. - Men vi mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt materiale til at få de to varetægtsfængslet, siger Lars Nørskov Jørgsenen. Men mændene er fortsat sigtede. - De har udsat andre for fare, da der lå en familie og sov over restauranten. Så de vil blive sigtet efter straffelovens paragraf 180 som er den alvorligste brandstiftelsesparagraf, forklarer Lars Nørskov Jørgensen.

En familie lå og sov på 1. sal af kroen Havfruen i Hou, mens der blev påsat en brand. To mænd på 34 år og 48 år er sigtet i sagen.

Hjørring Revyens kapelmester Henrik "Baloo" Andersen er landets bedste revykomponist. - Det er jo en kæmpestor ære. Jeg er rigtig stolt og rigtig glad, siger Henrik "Baloo" Andersen til TV2/Nord. Han blev kåret ved revyernes store festforestilling i Tivoli kaldet Revyernes Revy. Sidste år blev Hjørring kåret som årets revy, og denne gang hev Henrik "Baloo" Andersen en pris hjem for musikken. - Når man så er oppe imod James Price og Jens Krøyer, som er dinosaurere i branchen, så er det stort, siger Henrik "Baloo" Andersen til TV2/Nord. Efter prisuddelingen var der fest, og kapelmesteren blev selvfølgelig fejret. - Jeg har lidt ondt i hovedet. På den gode måde, siger Henrik "Baloo" Andersen til TV2/Nord.

Henrik "Baloo" Andersen tog endnu engang en pris med hjem til Hjørring Revyen, da han søndag aften blev kåret som landets bedste revykomponist.

Onsdag kunne være blevet en rigtig træls dag i den danske svinebranche. Chaufførerne, der transporterer svin, havde nemlig varslet, at de ville lade lastbilerne stå stille, hvis ikke snart der blev lyttet til deres opråb om reglerne, der betyder, at de risikerer bøder på tusindvis af kroner, hver gang de transporterer svin. Som reglerne er i dag, kan chaufførerne straffes med bøder på op til 20.000 kroner pr. svin, hvis nogle af de grise, de har kørt til slagteriet, viser sig at have skavanker, der faktisk har gjort dem uegnede til transport - skavanker, som chaufførerne i mange tilfælde ikke har en chance for at opdage, og som oftest først opdages, når grisene undersøges af en dyrlæge ved ankomsten til slagteriet. Chaufførerne har i årevis kæmpet for, at de ikke skal stå med den enorme økonomiske risiko, hver gang de sætter sig i førerhuset, og i ellevte time er der blevet lyttet fra politisk side. Chaufførerne har netop modtaget en invitation til et møde med embedsmænd i Fødevareministeriet, og dermed afblæser de den varslede strejke. - Som det ser ud nu, kører vi onsdag, fortæller Torben Grønhøj Jensen, som er talsmand for svinechaufførerne. Håber på ny aftale Den efterhånden tre år lange kamp for at få ændret reglerne ser nu endelig ud til at lykkes for chaufførerne. - Vi har jo egentlig været ved at kaste håndklædet i ringen flere gange undervejs, men nu er vi glade. Jeg tror, at ministeren er indstillet på, at han er nødt til at forhandle, og vi går ikke, før vi har fået det, vi gerne vil have, siger Torben Grønhøj Jensen. Han regner ikke med at kunne gå fra mødet med en ny aftale i hånden, men han forventer, at mødet fører til, at chaufførernes repræsentanter bliver inddraget i den videre proces med at lave rimelige regler for chaufførerne, så de ikke risikerer at få udskrevet kæmpe bøder, hver gang de møder ind på arbejde. Mødet mellem repræsentanter for chaufførerne og embedsmænd i Fødevareministeriet kommer formentlig til at finde sted på fredag.

Chaufførerne, der kører de danske svinetransporter, havde varslet arbejdsnedlæggelse fra onsdag, men de kører alligevel, efter at de er indkaldt til møde om deres arbejdsvilkår med embedsmænd i Fødevareministeriet.

Nordjyllands Politi måtte ved 11.15-tiden onsdag afspærre et område i Aalborg Øst i forbindelse med, at der skete en kemisk reaktion i en skraldebil. Bilen var på vej ad Lundeborgvej, efter den havde været ude og hente affald, da chaufføren opdagede, at der kom en form for damp ud af vognen. - Han holder ind til siden, fordi der er sket en kemisk proces i affaldet med en syre, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jesper Sørensen. Politiet ankom til stedet og afspærrede et område i en radius af 100 meter omkring skraldebilen. - Beredskabet ankommer også til stedet, og de får neutraliseret processen i affaldet, siger Jesper Sørensen. Afspærringen omkring skraldebilen gav gener for trafikken ved Tranholmvej og Humlebakken. Efter beredskabet var færdig med at neutralisere syren i skraldebilen, kunne den køre videre til Reno Nord.

På grund af en kemisk reaktion i en skraldebil blev et større område afspærret.

Tæsk og seksuelt forulempet Natten til søndag sparkede to røvere døren ind til den 84-åriges hjem i Nørresundby, hvor hun sengeliggende og afhængig af sit iltapparat, blev truet med tæsk og seksuelt forulempet af røverduoen. Politiet har nu anholdt en 23-årig mørk mand. Fik ingen penge, kun tv Kvinden har forklaret, at hun blev truet med slag, fordi hun ikke ville fortælle de to, hvor hun opbevarede sine penge. I stedet forsvandt de fra stedet med hendes fladskærmsfjernsyn. Lukket grundlovsforhør Bag lukkede døre blev den 23-årige mand varetægtsfængslet i tre uger. Den unge mand kærede straks varetægtsfængslingen til landsretten. - Det foregik for lukkede døre, så jeg kan ikke komme ind på, hvad han har forklaret i retten, siger vicekriminalkommissær Torben Asmussen fra Nordjyllands Politi om den anholdte. Én mand stadig efterlyst Politiet efterlyser stadig mand nummer to, og har ikke mange spor i sagen. - Vi har stadigvæk kun et forholdsvis sparsomt signalement. Derfor hører vi gerne fra borgere, der måtte vide, hvem han er, fortsætter Torben Asmussen. Signalement Den anden mand beskrives som 20-25 år, formentligt dansker. Han er almindelig af bygning, og er muligvis fra nærområdet ved Strubjerg i Nørresundby. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.

En 23-årig ung mand blev tirsdag formiddag varetægtsfængslet i tre uger. Det skete i et lukket grundlovsforhør.

Den 43-årige kvinde blev overfaldet i hjemmet på Knuden i Gistrup, mens hun lå og sov. Kvindens 49-årige ekskæreste brød ind i hjemmet og slog hende flere gange, hvorefter han pressede et jernrør mod hendes hals og truede hende på livet, oplyser vagtchef Henrik Bech fra Nordjyllands Politi. En nabo fik alarmeret politiet, som kort tid efter kunne anholde den 49-årige mand, og sigte ham for indbrud, vold og trusler på livet.

En 43-årig kvinde blev fredag aften overfaldet i sit hjem i Gistrup.

De, som måske ikke lige gider at have sand mellem tæerne, men som alligevel har mod på at tage en dukkert, har længe kunnet bade i det friske fjordvand i Aalborg Havnebad i sommerhalvåret. Snart kan det dog være slut. Havnebadet, som har Jomfru Ane Parken som forhave, står nemlig til at lukke. Fredag formiddag har Det udvidede Økonomiudvalg præsenteret budgetforslaget for 2023-2026 på vegne af Aalborg Byråd, og her fremgår det, at Aalborg Havnebad må lade livet. Kommunen har vurderet, at en fremtidig renovering ville blive en for dyr. I stedet skal pengene fra havnebadet gå til vedligeholdelsesopgaver, der skal udføres langs PlusBus-ruten. Forsinker åbning af Øster Å Det stramme budgetforslag går også ud over det storstilede prestigeprojekt ’Åbning af Øster Å’. Her har det været planen, at Aalborg Kommune vil genetablere Østerå, som skal løbe gennem Gabrielområdet, Åparken og Karolinelund. Men det projekt bliver nu forsinket for ikke at sprænge anlægsloftet i kommunen. Det var oprindeligt planen, at det grønne prestigeprojekt skulle være færdigt i 2025. Til gengæld er der afsat penge til renovering af P-huset ved AKKC. P-huset blev åbnet i 2002 og har længe stået overfor en større renovering. Pengene har bare manglet, men de bliver altså nu efter planen tilført. Kommunen har afsat 7,9 millioner kroner i 2023 til renoveringen. I forslaget er der også afsat penge til flere ladestandere på de kommunale parkeringspladser. Efter planen etableres 93 ladestandere for at få flere elbiler til byen. Initiativet kommer til at koste seks millioner kroner, men kommunen forventer at få tre millioner kroner den anden vej i form af indtægter. Aalborg byråd skal nu tage hul på de intense budgetforhandlinger, før der kan sættes to streger under, hvor pengene flyder hen til næste år.

Havnebadet trænger til en kærlig hånd, men kommunen mener ikke, at der er penge til det.

Det koster 45.000 kroner at være startby for anden etape af Post Danmark Rundt. Udgiften deles mellem erhvervsforeningen, handelstandsforeningen og kommunen. - Dette er ubetinget pengene værd. Vi får brandet Vesthimmerland helt uden sidestykke, siger kommunaldirektør, Mogens Kristensen. Han er ogsp primus motor i byens engagement. Oveni de 45.000 kroner kommer så udgifterne til den bil, som Vesthimmerlands Kommune har med i den reklamekaravane, der kører foran rytterne hele vejen til København. Faktisk er cykelløbet ikke det vigtigste. Det er begivenheden der skal hente pengene hjem. - Det er et stort reklameshow, siger Lars Rimmer, Handelschef i Aars. Dopingspørgsmålet spøger - men arrangørerne lægger afstand til sommerens begivenheder i Frankrig. - Post Danmark Rundt er ikke Tour de France. Det er et dansk løb - og det er rent, mener Lars Rimmer. - Vi vil hellere undvære de største navne, og så have en troværdige cykelsport, siger Mogens Kristensen, der dog ikke vil garantere at alle ryttere er dopingfri. Den dokumentation skal de selv komme med, mener han. Aalestrup var startby i fjor - og trods cykelsportens blakkede ry som dopingsport er kommunaldirektøren ikke bleg for at lægge billet ind på flere etaper af Post Danmark Rundt. - Vi har stadig Farsø og Løgstør, der endnu ikke har været startby, så de står for tur. Vi vil gerne være startby hvert år, siger kommunaldirektør Mogens Kristensen.

Anden etape af Post Danmark Rundt begyndte i dag i Aars. Begivenheden skal sætte byen og kommunen på landkortet.

Ikke alle børn og unge er medlem af en idrætsforening, men det skal ikke forhindre dem i at bevæge sig. Derfor er det besluttet, at de allerede fire anlagte bandebaner i Aalborg i år skal udvides med yderligere tre. Der kommer således baner ved Sønderbroskolen, Filstedvejens Skole og AaBs anlæg på Hornevej i Aalborg Øst. I forvejen findes de i Kildeparken, ved Frejlev Skole, Aalborg Chang og Aalborg Freja. Det fortæller nordjyske.dk. En bandebane er en lille boldbane med bander, som er velegnet til en række aktivitetsformer som fodbold, rullehockey, basketball m.m.

Aalborg får ialt syv baner, som alle må benytte

Frederikshavn vandt med besvær med 4-3 over Copenhagen, og AaB tabte 5-2 til Sønderjyske.

Begge nordjyske hold har været i aktion lørdag.

Aalborg DH har valgt at ophæve samarbejdet med træner Robert Gertsen. Holdet kæmper i tiden for overlevelse i den bedste danske række, men de afgørende nedrykningskampe bliver uden Gertsen ved roret. - Baggrunden for det afbrudte samarbejde skal findes i holdets sportslige resultater, hvor ledelsen ikke længere ser Robert Gertsen som den rigtige person til at lede Aalborg DH i den nuværende kamp om overlevelse i kvindernes Håndboldliga, skriver klubben i en pressemeddelelse. Det bliver i stedet den tidligere Aalborg-spiller og nuværende assistenttræner Tanja Logvin, der overtager styringen af holdet, som de næste 14 dage skal spille mod Skive FH, Silkeborg Voel KFUM og HC Odense om de eftertragtede pladser i landets bedste række. - Jeg er selvfølgelig rigtig ærgerlig over ikke at få lov til at køre det her til ende, men jeg ønsker klubben alt det bedste fremover, siger Robert Gertsen.

Samarbejdet med Robert Gertsen afbrydes med øjeblikkelig virkning.

Der var lagt op til fest i Gistrup Hallen mandag. Anledningen var en prisoverrækkelse på 10.000 kroner til Lykkeliga. Projektet, der er en håndboldturnering for børn med udviklingshandicap, som Rikke Nielsen står bag, har nemlig vundet den landsdækkende HomePrisen 2017. - Det er en blåstempling af vores projekt igen, og det her med at det er en publikumspris, det betyder alverden. Der her med at vi kan se, at når vi lægger noget ud, så sidder der nogen og siger, det er sgu en god idé, fortæller Rikke Nielsen. Med til fejringen var det meste af Lykkeligas håndboldhold Aalborg Kidz, der kommer til at nyde særligt godt af pengene. Det er danskerne, der har bestemt, hvem der skulle modtage prisen, der gives som et skulderklap til de projekter, der gør en forskel i lokalmiljøet - og her blev Lykkeliga den store vinder. Det er anden gang på ganske kort tid, at LykkeLiga vinder en pris. Senest modtog Rikke Nielsens projekt en pris fra Muskelsvindsfonden.

Gistrup hallen var mandag fyldt med sodavand, chips og slushice til en helt særlig fejring.

På onsdag skal Ældre- og Handicapudvalget i Aalborg Kommune godkende en plan, hvor der er lagt op til besparelser for 50 millioner kroner frem mod 2017. Noget der har fået Enhedslistens Per Clausen op i det røde felt. - Jeg er vred over, at man giver de handicappede den behandling. De får sværere ved at komme ud og være sammen med andre mennesker, og samtidig får de dårligere service i deres hjem. Det er ikke i orden, siger han. Handicappolitisk talsmand for Dansk Handicap Forbund i Aalborg Lotte Mørkhøj har også svært ved at se, hvordan de handicappede skal klare sig selv. - Et menneske med muskelsvind kan du ikke træne op - og et menneske med en rygmarvsskade kan du ikke lære at gå igen. Jeg kan ikke se, at man kan få folk til at klare sig selv, forklarer hun. Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Thomas Krarup, ser dog ikke noget problem i, at de handicappede skal være mere selvkørende. - En god service handler også om, at man hjælper borgerne til at kunne klare sig selv. Jeg ser vores nye plan som et godt pædagogisk tilbud til dem.

Byrådsmedlem i Aalborg for Enhedslisten Per Clausen er vred over, at Aalborg Kommune ser ud til at skulle spare 50 millioner kroner på handicapområdet i de kommende år.

Det fortæller P4 Nordjylland. Egholmfærgen har gennem flere dage sejlet meget uregelmæssigt på grund af drivis. Det har fået flere beboere på Egholm til at klage over, at der ikke er brudt is, så færgen kan komme igennem. -Det er forståeligt, men vi kan kun beklage. Men da farvandet er fyldt med is op til en meters tykkelse er det ikke muligt at sejle, og af sikkerhedsmæssige årsager har vi været nødt til at ligge i færgelejet, siger afdelingsleder hos Aalborg Kommune Henrik Jess Jensen Tidligere på dagen oplyste Istjenesten hos Søværnets Operative Kommando, at isbryderen Stevns fra Skive tidligst kunne være fremme i morgen. Den dækker området vest for Limfjordsbroen og Istjenesten havde ingen planer om at bede Aalborg Havns isbryder Alba om at bryde isen. Der bor omkring 60 indbyggere på Egholm, der ligger i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.

De isplagede beboere på Limfjordsøen Egholm kan nu igen komme til og fra fastlandet. En isbryder har tirsdag eftermiddag brudt isen, så færgefarten er genoptaget.

Det er sjældent populært, når kommunalpolitikere lukker skoler for at få økonomien til at hænge sammen. I Hjørring Kommune er der siden 2007 lukket 12 skoler, men ingen af de tidligere skolebygninger står i dag tomme. Hjørring Kommune har nemlig gjort en aktiv indsats for at sørge for, at borgerne i de mindre byer ikke skulle efterlades med en følelse af afmagt, når byrådet havde truffet beslutningen om at lukke byens folkeskole. - Folk er frustrerede og kede af det, og der er rigtig mange følelser i spil, når skolen bliver lukket. Det er svært at miste noget, som er en offentlig service, og lige pludselig bliver borgerne nervøse for, hvad der sker med deres by, siger udviklingskonsulent Helle Friis fra Hjørring Kommune. Hun fik til opgave at gå i dialog med borgerne i de byer, hvor der blev lukket skoler. Målet var, at borgerne og kommunen i fællesskab skulle finde ud af, hvad der skulle ske med skolebygningerne. - Vi har hjulpet med praktiske ting som at indkalde til møder og tage referat, men selvfølgelig også været med til at sørge for, at tingene sker. Vi har været med til at samle en større gruppe borgere i byen og fået dem til at tale sammen, fortæller Helle Friis. Brug skolen eller riv den ned I Hjørring Kommune var holdningen, at hvis de lukkede skoler kunne bruges til andre formål, var det rigtig fint, og hvis ikke, så var det bedst at rive bygningerne ned, så de ikke kom til at stå og forfalde. I Rakkeby blev den nedlagte skole revet ned. - Nogle steder er det gået hurtigt med at komme videre, efter at skolen er lukket, mens det andre steder har været sværere. Jeg tror dog, at det over tid faktisk lykkes de fleste steder, siger Helle Friis. I syv af de 12 folkeskoler, Hjørring Kommune siden 2007 har lukket, er der i dag friskole. Ulvkærskolen i Hirtshals huser i dag børnehave, tandpleje og Byens Sal, Vrensted Skole er blevet til Byens Hus, Holmegårdsskolen i Hjørring er overtaget af Hjørring Ungdomscenter og Hjørring Ny 10., mens Tversted Skole er solgt til strikdesigneren Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl. - I andre kommuner har man valgt at sælge bygningerne i stedet for at sætte ressourcer af til at tale med borgerne om, hvad der sker i deres by, og hvad de ønsker, der skal ske med skolebygningerne. Der har været meget forskellige tilgange til det, siger Helle Friis. Ideerne skal komme fra lokale kræfter Byens Hus i Vrensted er blevet til i samarbejde mellem lokale kræfter, Hjørring Kommune og fonde, som har støttet projektet økonomisk. Det har kostet 10 millioner kroner at forvandle skolen til et kulturhus. - I Byens Hus i Vrensted har man revet en del af bygningen ned, så der ikke er overflødige kvadratmeter. Bygningen er altså blevet tilpasset de aktiviteter, de skal være i den, siger Helle Friis. Helle Friis er glad for, at projektet i Vrensted lykkedes, så byens tidligere skole også i fremtiden kan være et samlingspunkt. Hun mener dog ikke, at man bare kan bruge samme model andre steder, hvor der bliver lukket skoler. - Det er jo dem, der bor i byerne, der skal se på fremtiden og afgøre, hvad der skal ske, siger Helle Friis.

Hjørring Kommune har siden kommunalreformen i 2007 lukket 12 skoler og dermed sat dansk rekord i skolelukninger. Kommunen har dog gjort en aktiv indsats for at hjælpe de byer, der mistede deres folkeskole, videre.

De to mænd kunne selv kravle ud under den tunge kulisse, men de er begge kørt på hospitalet for at blive undersøgt for skader.

I forbindelse med nedtagningen af kulisserne til årets Skansespil i Hals kom to mænd i klemme.

Fremover bliver det nemmere for borgere i Kaas og Fjerritslev at få doseret og udleveret medicin samt få målt blodtryk. Mandag kan Jammerbugt Kommune nemlig åbne dørene til to nye sundhedsfaglige klinikker. - Vi vil gerne tilbyde fleksibilitet og kontinuitet. Det er den samme medarbejder, borgerne møder, når de kommer ind, og borgerne får mulighed for at tage ansvar for deres eget liv, siger Henriette Lerche, der er områdeleder for hjemme- og sygeplejen i Jammerbugt Kommune. I forvejen er der klinikker i Fjerritslev, Brovst, Pandrup og Biersted. Nu tilføjes endnu en klinik i Fjerritslev samt en i Kaas. De to nye klinikker skal drives på samme måde som de fire andre i kommunen. Mere selvbestemmelse Det er social- og sundhedsassistenter, der møder borgerne på klinikken, og borgerne skal være visiteret af en sygeplejerske eller lignende. Borgerne kan derfor selv bestemme, hvornår de vil komme forbi i stedet for at vente på hjælp derhjemme. - Mange af de opgaver, som vores social- og sundhedsassistenter løser, kan de lige så godt løse herinde. Det giver borgerne en mulighed for at tage ansvar for deres eget liv, og de kan selv bestemme, hvornår de vil komme og skal ikke sidde og vente, siger Henriette Lerche. Mandag formiddag blev åbningen af de to nye sundhedsklinikker markeret med kaffe, kage og klip af den røde snor på klinikken i Kaas. Formand for Social- og Sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune, Ib Nellemann fra Venstre, holdt tale.

Mandag åbner to nye sundhedsfaglige klinikker i Jammerbugt Kommune. Klinikkerne åbner i Kaas og Fjerritslev.

Nordjyllands løve er glad. Rigtig glad. Det skyldtes, at selskabet bag Cooolshop, Etertainment Trading A/S, har præsenteret sit største overskud til dato. Nemlig et overskud på 87 millioner kroner efter skat. - Vi har opnået det her ved blandt andet at få ryddet op i virksomheden og ved at konsolidere os. Samtidig er det et spørgsmål om rettidig omhu, da vi jo kigger ind i en svær periode med både energikrise og inflaion, fortæller Jacob Risgaard om rekord-overskuddet. Flere nordjyske arbejdspladser Selvom Danmark primært står midt i inflation og en energikrise, så er det altså ikke ensbetydende med, at det store overskud ikke skal investeres. - Der kommer helt sikkert noget nyt. Mig og Mark (Nielsen, red.) er jo aldrig helt tilfredse, griner Coolshop-direktøren, og fortsætter. - Vi skal blandt andet bruge pengene på at skabe flere nordjyske arbejdspladser og udvikle virksomheden. Vi vil jo gerne få virksomheden til at vokse og få mennesker til at vokse, forklarer Jacob Risgaard. Men selvom mere vil have mere hos Coolshop-direktørerne, så kan man aldrig være for forsigtig. Det har de sidste år været et godt eksempel på. - Vi skal selvfølgelig også bruge pengene på at sikre, at der ikke kommer nogle fyringsrunder, hvis nu situationen fortsætter, som den gør nu, konstaterer Jacob Risgaard. Ikke færdige på trods af salg I den seneste regnskabsperiode har Entertainment Trading A/S solgt sit nye lager, som virksomheden flyttede ind i tilbage i slut januar. Beløbet lød på 120 millioner for de 22.000 kvadratmeter . - Det var altid planen at sælge det igen. Det er meget normalt, eftersom penge altid står bedst i lager, forklarer han. - Vi er bestemt heller ikke færdige med at udvikle derude, det sagde jeg også tilbage i januar, konstater Jacob Risgaard.

Selskabet bag Coolshop, Etertainment Trading A/S, er kommet ud med sit største overskud nogensinde.

Resultatet skal ses på baggrund af, at Aalborg Kommune i 2009 indgik en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune og dermed forpligtede sig til at reducere energiforbruget og CO2-udledningen med 2 % hvert år frem til 2020. Rådmand Thomas Kastrup-Larsen fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling forklarer resultatet således: - Det flotte resultat i 2010 hænger sammen med, at vi har haft succes med at gennemføre en lang række energibesparende projekter i de kommunale bygninger. Det største projekt har været ny belysning og lysstyring i Gigantium, som står for næsten ¼ af den opnåede CO2 reduktion. Derudover handler projekterne om energioptimering af ventilationsanlæg, varmeanlæg, CTS styring osv. Energispareprojekterne gennemføres ved, at brugerne af de enkelte bygninger kan låne penge til energiprojekter i en kommunal energisparepulje og så afdrage lånet via den driftsbesparelse energiprojektet giver. Aalborg Kommunes Klimastrategi 2012-15 forventes vedtaget i dette efterår. Strategien lægger op til, at kommunen senest i 2050 skal være fri af fossile brændsler som olie, gas og kul og kun basere energiforsyningen på energi fra vindmøller, solceller, biomasse og andre vedvarende energikilder. Den omstilling kræve desuden energibesparelser i størrelsesorden 40-50 % frem mod 2050, for at de vedvarende energikilder kan dække forbruget. - Med de resultater vi har opnået for at reducere energiforbruget, viser vi, at det kan lade sig gøre at reducere energiforbruget i det omfang klimastrategien lægger op til, siger Rådmand Thomas Kastrup-Larsen og jeg er sikker på, at vores indsats vil inspirere andre kommuner, industrien og borgerne til også at reducere deres energiforbrug tilsvarende. Klimakommunerapport 2010 er nu fremsendt til Danmarks Naturfredningsforening og kan findes på Aalborg Kommunes hjemmeside.

Aalborg Kommunes CO2 udledning for 2010 er reduceret med hele 5,3 %.  

I aften kl. 19.30 skal Venstre i Hjørring vælge en ny borgmesterkandidat til kommunevalget i 2013. Susanne Sander har valgt at stoppe for at få mere tid i sit private liv og fuldtidsjob. Valget står nu imellem Per Harfeld, Henrik Jørgensen og Thorkild Krøgh. Per Harfeld har tidligere været opstillet til spidskandidaturet, men blev dengang i 2008 valgt fra til fordel for Susanne Sander. Per Harfeld sidder i dag i Hjørring Byråd og i Regionsrådet. Thorkild Krøgh er også i forvejen kendt i partiet for sin formandspost i Venstres Kommuneforening i Hjørring. Han arbejder til dagligt i forsikringsbranchen. Henrik Jørgensen er den nye mand, der kommer udefra. Han sidder i øjeblikket som direktør for rejseselskabet DTF Travel, og er blevet foreslået til posten af Venstre i Hjørring by. Kl. 19.30 På Vendelbohus skal Venstre-medlemmerne afgøre, hvem af dem, der skal tage kampen op mod den siddende socialdemokratiske borgmester Arne Boelt.

Tre kandidater vil gerne være Venstres borgmesterkandidat i Hjørring til kommunevalget i 2013.

Leif Henri Heden Antonsen er mere en almindeligt uheldig. Han mødte i juli måned op på en adresse med et oversavet jagtgevær, hvor han smadrede en rude og gik indenfor. Han kom dog til at skyde sig selv i låret undervejs. Han er nu idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel for trusler og besiddelse af haglgeværet af retten i Hjørring.

En mand er blevet idømt et år og tre måneders fængsel for at have truet med et haglgevær i juli. Han kom dog til undervejs at skyde sig selv i benet.

Om det er de stigende priser, der efterlod en utilfreds (og langhåret) kunde uden andre muligheder, vides ikke. Men måske der er en nyklippet tyv på spil i Aalborg-bydelen Vejgård. I hvert fald blev en frisørsalon på Kristinevej i Vejgård mandag udsat for tyveri. Det fremgår af politiets døgnrapport. Her skriver Nordjyllands Politi, at de mandag morgen modtag anmeldelsen om indbruddet i salonen. Hvad der mødte dem, var en knust rude, som tyven var brudt ind igennem. Herefter havde tyven gennemrodet hele salonen og var af samme vej listet ud med både byttepenge, men nok så spøjst også både hårklipper og "diverse sakse", skriver politiet. Det tømte kasseapperat var efterladt på gulvet, hvor det flød sammen med glasskårene fra ruden over hele salonens gulv. Vanen tro kan du fortælle politiet, hvis du har 'sakset' noget brugbar information på telefon 1-1-4.

Ikke kun kolde kontanter var udbyttet for aalborggensisk tyv.

Nordjylland har etableret ét beredskab for hele regionen og det nye samlede beredskab bliver et af landets største og kommer til at betjene mere end 580.000 nordjyder. I praksis er der oprettet fire operative klynger med én fælles beredskabsdirektør og fælles bestyrelse. Siden kravet om sammenlægning af landets beredskaber blev kendt har de 11 nordjyske kommuner arbejdet på højtryk for at gøre det nye § 60-selskab, Nordjyllands Beredskab, klar til den 1. januar 2016. - Alle har arbejdet hårdt for få Nordjyllands Beredskab klart til sikker drift 1. januar. Der har været mange forhandlinger, ting der skulle undersøges og regnes på, men jeg synes, at det er lykkedes.  Dit lokale beredskab er blevet større og det hedder noget andet, men som borger kan du stadig være sikker på, at vi løser den samme opgave tæt på dig, som tilfældet har været i de 11 kommunale beredskaber, fortæller Bjarne Grøn, direktør for det nye samlede Nordjyllands Beredskab. - Perspektiverne i et samlet Nordjyllands Beredskab er store. Det nye Nordjyllands Beredskab giver mulighed for, at man nu kan udnytte de mange kompetencer, der er inden for de kommunale beredskaber i Nordjylland, på optimal vis, udnytte materiel bedre og sikre fokus på kvaliteten i forhold til rettidig indsats. Herunder også ved meget store hændelser, hvor det Nordjyllands Beredskab kan sikre indsatsledelse og koordinering på tværs, udtaler Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune og nyvalgt bestyrelsesformand for Nordjyllands Beredskab. I den aftale, der er indgået for Nordjyllands Beredskab, har der været lagt stor vægt på, at der ikke må ske forringelser i beredskabernes udrykningstid. - Dette punkt har været afgørende for kommunerne, for at sikre samme gode tryghed for borgerne som hidtil udtaler, understreger Hans Ejner Bertelsen, borgmester for Morsø kommune og nyvalgt næstformand for Nordjyllands Beredskab.

11 kommuners beredskaber er blevet lagt sammen og det er frem over Nordjyllands Beredskab, der rykker ud, når en nordjyde ringer 1-1-2.

Selv om Ankestyrelsen i en ny redegørelse retter en skarp kritik af Brønderslev Kommune i den såkaldte Serritslev-sag, tror kommunen på, at den ikke kommer til at sidde tilbage helt alene med regningen for anbringelse af otte mindreårige børn. Brønderslev har allerede formelt bedt Lolland Kommune, hvor familien boede i cirka 15 år, om refusion af udgifterne, der løber op i nogle millioner - om året. - Det kan ikke være rigtigt, at en kommune, hvor familien tilfældigvis bor i et halvt år, skal betale for anbringelsen, når familien har været kendt i det sociale system i de foregående 15 år, siger Henning Risager, børne- og kulturdirektør i Brønderslev Kommune til Nordjyske. Han ved ikke, om redegørelsen kan bruges som støtte for kravet, men han tror det: - Jeg har svært ved at tro, at vi skulle være den eneste kommune, der får kritik, siger Henning Risager, efter at kommunen i går modtog en redegørelse fra Ankestyrelsen om den kommunale håndtering af den børnerige familie, der indtil slutningen af februar boede i Serritslev.

Brønderslev kommune vil trods kritik fra Ankestyrelsen for nøl ikke betale for anbringelse af otte børn, og dermed sendes sorteper videre til Lolland Kommune.

Selvom ingen folketingsmedlemmer fra Nordjylland er blevet ministre, så er der alligevel en magtfuld post, som er gået til et folketingsmedlem fra Nordjylland. Den radikale Marianne Jelved får posten som formand for finansudvalget. Det skriver Jyllands-Posten. Hun er tidligere økonomiminister.

Den tidligere økonomiminister Marianne Jelved bliver formand for finansudvalget.

Vinteren er over Nordjylland og den giver ikke slip lige foreløbigt. I stedet skal vi forberede os på fortsat dagsfrost og enormt kolde nætter. Allerede natten til søndag falder temperaturen flere steder i Nordjylland til -13 grader. Årsagen er en opklaring fra nord, der lader den "varme" vi har ved jordoverfladen undslippe til atmosfæren. Generelt for Nordjylland kommer temperaturen ned på omkring -7 grader, men i de indre dele af landsdelen kan vi altså komme helt ned på 13 minusgrader. Til gengæld får vi - i bytte for den iskolde nat - en flot og solrig søndag i hele Nordjylland med kun en enkelt frostgrad og kun let vind fra vest. De kommende dage er billedet tæt på at være det samme. Mandag og tirsdag bliver solrige med få snebyger mens onsdag og torsdag bliver sol uden sne. Alle dagene har dog det til fælles, at nattefrosten er særdeles hår, og med undtagelse af natten til tirsdag ligger temeperaturen om natten under -10 grader. Natten til torsdag kommer den formentlig helt ned og røre -15 grader.

Temperaturen styrtdykker den kommende uge om natten. Allerede i nat falder temperaturen til omkring 13 minusgrader

To elever fra den internationale afdeling på Aalborg-gymnasiet Hasseris Gymnasium er lige nu hjemme fra skole. De to piger har været på rejse til Kina, og derfor har skolen, i samarbejde med eleverne og deres forældre valgt, at de skal blive hjemme fra skole de næste tolv dage. - Det er sikkerhed for en sikkerheds skyld. Vi har elever fra 30 nationaliteter, så derfor har vi et beredskab, når sådan noget sker, fordi vi skal have et arbejdsmiljø på skolen som alle skal kunne være trygge ved, siger rektor på Hasseris Gymnasium, Ole Droob. Han understreger, at der ikke er nogen tegn på, at de to elever er syge, men at skolen alligevel har valgt at følge anbefalingerne fra Statens Serum Institut. - Vi har 800 elever at tage hensyn til. Derfor er det vigtigt for os at sende et signal om, at når sådan noget her sker, så reagerer vi hurtigt. Det gør vi også i andre situationer, som hvis der for eksempel er en politisk opstået situation i et land, der berører nogle af vores elever, forklarer han. Aflyser besøg I denne uge skulle Hasseris Gymnasium have haft besøg af 30 kinesiske studerende. Det besøg er imidlertid blevet aflyst af de kinesiske myndigheder. -  Vi er glade for, at myndighederne har reageret så hurtigt. Det ville have givet store problemer for os, hvis vi skulle indkvartere 30 kinesiske studerende privat, forklarer Ole Droob.

To elever på Hasseris Gymnasium skal blive hjemme fra skole efter en rejse til Kina.

En ældre vindmølle er løbet løbsk på Mors. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter. - Løbsk vindmølle nordvest for krydset Næssundvej og Vilsundvej, skriver politiet natten til mandag. Næssundvej er derfor spærret for færdsel mellem Harrehøjvej og Vildsundvej af frygt for at vingerne kan blæse af vindmøllen. Politiet oplyser på Twitter, at folk fra Hjemmeværnet er tilstede i området, og at der ikke er nogen tidshorisont for, hvornår situationen er løst. Morsø kommune den 29/12 kl. 2205: Løbsk vindmølle nordvest for krydset Næssundvej og Vilsundvej. Næssundvej er spærret for færdsel mellem Harrehøjvej og Vilsundvej. Der er hjemmeværn på stedet. P.t. ingen tidshorisont. Udvikling i sagen kan følges på Twitter. Større område afspærret Mandag morgen oplyser Jan Nørrum, der er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV 2, at det stadig er uvist, hvorfor vindmøllen er løbet løbsk. - Teknikere har over natten tilset vindmøllen, men de har ikke kunnet komme op i selve vindmølletårnet, da det er for farligt, siger Jan Nørrum. Et område i en radius af 150 meter fra vindmøllen er blevet afspærret som følge af situationen. Der bor ingen mennesker i området tæt på vindmøllen. Mølle fjernet tidligere Der er tale om en vindmølle på 175 kilowatt af mærket DWP. Vindmøllen er opstillet i 1986. Den er omkring 30 meter høj, oplyser vagtchefen. En lignende mølle blev fjernet fra samme sted i 2015 på grund af samme problem, oplyser politiet på Twitter. Dengang endte det med at toppen af vindmøllen blev revet løs og faldt ned. Ingen kom til skade.

En ældre vindmølle er løbet løbsk på Mors. Politiet har afspærret en vej af frygt for, at vingerne falder af.

Aalborg Zoo har selv kaldt deres nye orangutanganlæg for et af de bedste i verden. Der er også kommet to nye beboere, men foreløbig har hverken dyrepassere eller orangutanger vænnet sig til hinanden. Tillid er nemlig ikke noget, man lige opnår fra en orangutang. - Den proces tager bare lang tid. Det gør det bare, og jeg skal nok være ærlig og indrømme, at jeg er nok også blevet lidt overrasket over, hvor lang tid det tager. Det er virkelig en tålmodighedskrævende proces, siger dyrepasser Kenneth Alsing Madsen. Tillid tager tid De to orangutanger, hunnen Ruti og og hannen Pal, ankom i juli fra henholdsvis Ungarn og Spanien. Deres nye hjem er et nyrenoveret udeanlæg i Aalborg Zoo. - Jeg er sådan lige så stille i gang med de første spæde skridt henimod at begynde at arbejde med dem og træne med dem igennem hegnet. Hvis vi skal håndtere vores dyr ordentlig, så skal vi kunne komme tæt på dem, forklarer Kenneth Alsing Madsen. En af de ting, der har udfordret tilliden mellem dyrepasser og orangutanger, er lågerne til indeanlægget. I starten af opholdet i Aalborg blev lågerne lukket, mens orangutangerne var indenfor. Det gav med det samme en frygt hos de store dyr for at blive lukket inde. - Hvis der er noget, som vi er kede af at have, så er det orangutanger, der bliver lukket inde eller ude, så lige nu er vi i den proces, hvor vi prøver at skabe tryghed og ro omkring, når der bliver kørt med de her automatiske låger, fortæller dyrepasseren. Orangutangen Pal er 13 år gammel og kommer fra en zoo i den spanske hovedstad, Madrid. Hannen har en uheldig vane med at lave pruttelyde eller spytte efter dyrepasseren, hvis den ikke får sin vilje. Det skete under interviewet med Kenneth Alsing Madsen: Zoos nye avlsdyr Planen er, at Ruti og Pal skal være Aalborg Zoos nye avlsdyr. De bliver først lukket sammen, når begge er helt trygge ved anlægget. - Det går lige så stille i den rigtige retning. Det er bare små skridt, og så engang imellem er det tre skridt baglæns, slutter Kenneth Alsing Madsen En orangutang tilhører flokken af menneskeaber, der er de pattedyr, der rent genetisk er tættest på os mennesker. Faktisk har en orangutang 97 procent arvemasse til fælles med vores race homosapiens.

Det kræver mere tid end forventet i Aalborg Zoo, når de to nye orangutangers tillid skal vindes.

Vindmøllefabrikanten Siemens Gamesa er snart klar med den største vindmølle, den nogensinde har bygget. Torsdag blev den nye kæmpestore mølles nacelle, der bl.a. indeholder vindmøllens generator, vist frem på Siemens Gamesa i Brande. Vindmøllen skal stå i Testcenteret i Østerild, der udvider og får plads til at teste nye, højere og bredere vindmøller. Havvindmøllen kommer til at producere det, der svarer til elforbruget til 10.000 husstande. Vingerne på møllen er 94 meter lange. Det svarer til længden på en fodboldbane. Vindmøllen kommer til at rage 236,5 meter op i luften. Det er næsten samme højde som Storebæltsbroens højeste punkt. Anders Sylvester Bjerg, der er senior projektleder hos Siemens, fortæller: - Det er en kæmpestor milepæl, og jeg er utrolig stolt af den indsats, der er blevet lagt for dagen over de seneste to år. Det er over 500 mand, der har været med til at udvikle den her. Om et par uger bliver nacellen skibet til Østerild, hvor 10MW møllen sættes op og forventes at køre på fuld kraft i slutningen af januar.

En ny rekordstor vindmølle, der skal stå i Testcenteret ved Østerild, er ved at tage form.

Note: Da gerningsmanden ifølge Nordjyllands Politi er identificeret, er billedet efterfølgende anonymiseret Røveriet skete mandag 7. september 2015 kl. 18.13 i hos Min Købmand på Nørre Tranders Vej i Aalborg. Gerningsmanden gik direkte hen til kassen, hvor han - under trussel med kniv - forlangte penge, og derved fik han et mindre kontantbeløb med sig. Manden gik fra stedet i nogle få hundrede meter, hvorpå han satte sig ind i bussen mod Nytorv, formentlig stod han af i midtbyen. - Vi ønsker borgernes hjælp til at få den formodede gerningsmand identificeret. Ring til os på 114, hvis man genkender ham eller har oplysninger i sagen, siger politikommissær Jens Møller Søgård fra Nordjyllands Politi. Oplysninger i sagen til: 114.

Nordjyllands Politi ønsker nu borgernes hjælp til at identificere en gerningsmand til et røveri. Derfor offentliggøres billeder af den formodede gerningsmand.

Både borgere i Svenstrup og i Skørping har længe klaget over de problemfyldte og ustabile elevatorer på stationerne – men uden held. Nu har Banedanmark besluttet af udskifte de i alt syv ustabile elevatorer på Svenstrup- og Skørping station. Det fremgår af et notat, som folketingsmedlem Rasmus Prehn, der er transportordfører for Socialdemokratiet, har fået fra transportministeren, som svar på de spørgsmål han længe har stillet, om de gentagne driftsproblemer med elevatorerne på de to stationer. Heri skriver Banedanmark, at de vil forsøge at tilrettelægge fornyelsen af de nye elevatorer sådan, at de nuværende elevatorer opretholdes i drift mens, elevatorerne skiftes én ad gangen. Dog kan man stadig forvente, at driften i perioden vil være ustabil. Banedanmark oplyser også i notatet, at de syv nye elevatorer kommer til at koste mellem syv og ti millioner kroner. TV2 Nord har tidligere fortalt om flere episoder, hvor elevatorerne har voldt store problemer. Både gangbesværede og familier med barnevogn har haft svært ved at komme med toget, og i maj 2016 blev en 12-årig pige fanget i en elevator i Skørping i fire timer på grund af tekniske problemer. Banedanmark har den 24. november 2016 i en mail til Skørping Borgerforening beklagede de mange problemer med elevatorne og lovet en snarlig udbedring. Men knap en måned senere var der stadig ikke sket noget. Først nu, næsten to måneder senere, er der udsigt til forbedringer. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen nærmere tidsplan for udskiftningen.

De syv elevatorer i Skørping og Svenstrup har længe voldt store problemer. Nu skrottes de og udskiftes med helt nye.

Forliset af fiskekutteren PUK, der forsvandt under fiskeri i Jammerbugten den 28. februar i år, er nu blevet gennemgået af Den Maritime Havarikommission. Opklaringsenheden vurderer, at fiskekutteren kan være sunket efter at have taget vand ind. Over en periode på 33 år var kutteren blevet ombygget ad flere omgange. Blandt andet var bagenden af kutteren blevet bygget om fra at være rund til at blive til en firkantet kasse. En kasse, som fiskeren på kutteren ikke umiddelbart kunne komme ind til. Havarikommissionen vurderer nu, at der er trukket vand ind gennem et hul i agterenden ved netop denne kasse, hvilket kan have medført at kutteren er kæntret. Hullet blev opdaget, efter kommissionen har haft dykkere nede ved vraget. Da fiskekutteren forsvandt tilbage i februar gik der to uger inden fartøjet blev fundet. Vraget af kutteren Puk blev den 13. marts lokaliseret på cirka 42 meters dybde af et fiskeskib, der var ude og trawle. Den 60-årige skipper, der forsvandt ved forliset, er endnu ikke fundet.

Den Maritime Havarikommission har nu undersøgt forliset af fiskekutteren PUK, der forsvandt den 28. februar 2011 i Jammerbugten.

Det er et ret detaljeret portræt Nordjyllands Politi nu kan tegne af den mand, der torsdag begik røveri mod Danske Bank i Skalborg. Det skyldes gode optagelser fra bankens overvågningscamera. Efter en nøjere granskning af videoen giver politiet dette signalement af røveren: Det er en yngre mand, ca. 175 cm høj, slank til spinkel af bygning og med meget blå øjne. Han havde en hvid cap på hovedet formentlig med et Nike-logo. Håret var pænt kortklippet i nakken - men der stak affarvet/gulligt hår ud under cap'en i panden. Han var iklædt en lysegrå kortærmet T-shirt med sort tryk på venstre skulder - der stod bl.a. "TALK". Desuden blå cowboybukser med "hængerøv" og store baglommer. På fødderne havde han hvide ankelsokker og hvide tennissko. Han havde en metalamulet eller militært identifikationsskilt om halsen. Ved røveriet var han bevæbnet med en ca. 25 cm lang filetkniv. Eventuelle oplysninger til Nordjyllands Politi på tlf. 96 30 14 48.

Politiet har gode oplysninger på video om røveren fra Skalborg

Politikerne i byens økonomiudvalg har i hvert fald netop bevilliget en halv million kroner til filmprojektet. Det er det kendte makkerpar, Mai Brostrøm og Peter Thorsboe, der skal udarbejde filmmanuskriptet. De to står bag kendte tv-serier som blandt andet Rejseholdet og Livvagterne. Oxens hjem i Frederikshavn Planen er, at der skal optages på blandt andet stranden i såvel Frederikshavn som Skagen, ligesom produktionsselskabet SF Film Studios oplyser, at hovedpersonen Niels Oxens hjem i serien skal være placeret i Frederikshavn. Det betyder, at filmproduktionen ikke blot vil lægge vejen forbi den nordligste kommune til en enkelt optagelse, men vil vende tilbage til efterfølgende sæsoner. SF Film Studios havde søgt kommunen om tilskud på 750.000 kroner til at producere tv-serien Oxen, men politikerne har nu valgt at bevillige lidt mindre; nemlig 500.000 kroner. - Vi satser på, at det bliver til noget alligevel, lyder det fra Kurt Kirkedal Jensen, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og medlem af økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune. Efterfølger for Norskov Det vil i så fald ikke være første gang, Frederikshavn er ramme for optagelser til en dansk tv-serie. Tilbage i 2015 blev byen omdannet til Norskov og i tv-serien, der blev vist på TV2, kunne hele landet følge med i historien om den nordjyske narkobaron 'Bonden', ishockeytalentet Oliver, den ambitiøse borgmester Martin og alle de andre Serien gav iøvrigt Mathias Käki Jørgensen gennembrud som skuespiller, da den unge frederikshavner-dreng tog hele landet med storm i rollen som Oliver Bondesen. Optagelser i samarbejde med FilmMaskinen Den kommende tv-serien Oxen har et budget til første sæson på omkring 61 millioner kroner, og SF Film Studio oplyser til kommunen, at man forventer at ville bruge for omkring tre millioner kroner i byen blandt andet til location-leje, rekvisitter og udgifter til forplejning i løbet af de 21 optagedage i Frederikshavn Kommune. Det glæder naturligvis byrådspolitikerne og ligeså det, at produktionsselskabet vil tage lokale erhvervspraktikanter ind fra blandt andet den lokale filmskole FilmMaskinen. - Det vil blive godt, og de er efterspurgte vores unge fra FilmMaskinen, siger Kurt Kirkedal Jensen. Optagelserne til serien "Oxen" starter i august, og serien får premiere på TV2 i næste år.

En filmatisering af Jens Henrik Jensens bestsellerserie om krigveteranen Niels Oxen kan være på vej til Frederikshavn.

Arla Foods er kommet ud af 2013 med den højeste omsætning nogensinde. Regnskabet endte meget tæt på 75 milliarder i omsætning og specielt eksportmarkederne i Rusland, Kina, Mellemøsten og Afrika har drevet tallet helt derop. På Bislev Mejeri eksporteres mere end 95 procent af produktionen og det nordjyske mejeri spiller derfor meget positivt ind i mælkegigantens resultat. I 2013 har mejeriet sat produktionsrekord med 52 millioner kilo ost og succesen har skabt 25 nye arbejdspladser. - Vi producerer primært smelteost og hvid ost og vores markeder er Mellemøsten, Azerbaijan og Rusland. Lige nu producerer vi alt det vi kan, 24 timer om dagen, syv dage om ugen, siger Alex Salling, mejerichef på Bislev Mejeri. Rekordomsætningen er skabt siden 2006. Dengang var Muhammed-krisen på sit højeste og udlandet ville ikke tage imod danske mejeriprodukter. På Bislev Mejeri blev der indført produktionsstop og medarbejderne blev sendt hjem. Produktionen kom dog i gang igen og i 2009 producerede Bislev 33 millioner kilo ost. Siden har væksten årligt været på op mod 15 procent og endte altså i 2013 på 52 millioner kilo. Et tal, der allerede er udsigt til bliver højere i 2014.

Bislev Mejeri har vendt skuden og er gået fra produktionsstop til rekordomsætning.

Økonomiudvalgene i Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev, Mariagerfjord og Rebild kommuner har i løbet af de sidste par dage besluttet at tilslutte sig det planlagte sagsanlæg mod staten, der skal sikre kommunerne erstatning for den udligning de fejlagtigt ikke fik i årene 2017 og 2018. I Jammerbugt Kommune var det et enigt Økonomiudvalg, der onsdag stemte for at gå videre med sagsanlægget. Kommunen var sammen med Lemvig Kommune med til i første omgang at gøre folketingets politikere opmærksomme på at den kommunale udligning var skæv. Det var i 2014, men det er først fra og med 2019, der er rettet op på regnefejlen, som hang sammen med hvordan udlændinges uddannelsesniveau blev gjort op. - Der er ikke blevet rettet op på det, selvom vi har gjort opmærksomme på det i flere år. Og så er vores holdning, at man må gribe til det ultimative værktøj og lægge sag an, fortæller borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade (V). Fem nordjyske kommuner er med - en står over 20 kommuner har indtil for et par uger siden stået sammen om at undersøge mulighederne for at sagsøge staten og økonomiudvalgene rundt omkring har i denne og i de kommende uger sagen på dagsordenen. Her har kommunerne skullet beslutte, om de vil være med hele vejen i retten. I Nordjylland har seks af de syv kommuner, der har været med til at undersøge sagen haft den oppe og vende i Økonomiudvalgene - kun Frederikshavn Kommune venter til februar med at diskutere punktet. Og kun Thisted Kommunes Økonomiudvalg har besluttet ikke at tilslutte sig sagsanlægget. Kommunalbestyrelsen skal dog endeligt godkende den indstilling den 29. januar, så udvalgets indstilling kan ende med at få den nedadvendte tommelfinger fra resten af de folkevalgte. Håber retssag kan undgås Jammerbugts borgmester Mogens Gade (V) håber og tror, de mange kommuner kan vinde sagen, men han håber i ligeså høj grad på, at Folketingets politikere vil besinde sig og kompensere de udlignings-snydte kommuner inden det kommer så vidt. - Staten har ændret proceduren for udligningsberegningen fra 2019 og fremad og når man gør det, erkender man i mine øjne også, at man har begået fejl før i tiden og dem må man jo pådrage sig ansvaret for, lyder det fra Mogens Gade. - Det her er ikke noget man gør for sjov, og det er en meget alvorlig sag at sagsøge staten. Så jeg håber da at folketingspolitikerne vil opføre sig så storsindede, at de kommer os i møde inden det ender med en retssag. Juridisk notat anbefaler søgsmål 10. januar offentliggjorde de 20 kommuner - anført af Hjørring Kommune - at et juridisk notat fra Advokatfirma HjulmandKaptajn vurderede at sagen var egnet til at blive prøvet ved retten. Notatet var et rygstød til kommunerne, der trods stort gåpåmod, fra flere sider havde fået at vide, at et søgsmål ville være formålsløst og spild af penge. Men nu ser det altså ud til at sagen ender i retten - hvis altså ikke folketingspolitikerne besinder sig inden da.

Der er blevet raslet højlydt med sablen, men nu ser det ud til, den bliver trukket. Fem nordjyske kommuner har besluttet at gå hele vejen i retten for at få de udligningskroner, de er blevet snydt for, hjem igen.

For godt et år siden blev Jonas Vingegaard banket af Tadej Pogacar i Tirreno Adriatico. Siden er der sket meget. Men udover diamanter i benene har Jonas Vingegaard også rykket sig mentalt det sidste år, hvilket har betydet meget. Det fortæller hans sportsdirektør Griescha Niermann til TV 2 SPORT. - Han har forbedret sig meget som leder. Han er bedre til at give ordrer, og han siger, hvad han vil have. Sådan har det ikke altid været. - Wout van Aert og Primoz Roglic har virkelig lært ham meget på den front, for Vingegaard er ikke en naturlig, født leder, men han har udviklet sig ind i rollen, lyder det fra sportsdirektøren. Uddybende forklarer Niermann, at det siger noget om Vingegaards udvikling, at han her i marts står væsentlig stærkere end samme tid sidste år. Holdkammerater enige For nyligt har Vingegaard også selv ytret , at han har forsøgt at forbedre sine lederevner, og at han er kommet langt med det. Det understregede hans holdkammerat Steven Kruijswijk også, og nu gør Nathan Van Hooydonck det samme. Samtidig påpeger den 27-årige belgier, at det ikke kun er som leder, at Vingegaard har flyttet sig. - Han har helt sikkert udviklet sig som leder, hvor han er blevet mere verbal. Men også som menneske har han flyttet sig. En Tour-sejr kan man ikke gå let henover, og det har selvfølgelig haft en stor indflydelse på ham og hans liv. Men jeg synes virkelig, at han har håndteret det fint. Van Hooydonck har kørt en del løb med Vingegaard det sidste år og var også en del af danskerens Tour-triumf. Derfor har hollænderen på nærmeste hold kunne følge Vingegards udvikling, ligesom de to med tiden også er blevet venskabelige. - Jeg ser ham ikke som en holdkammerat. Jeg ser ham som en ven. Vi snakker om alle mulige ting, der ikke handler om cykling. For mig er det en fornøjelse at køre med ham, for han er også blevet god til at påskønne det arbejde, jeg og holdet laver.

Jonas Vingegaard er det seneste år havnet på den allerøverste hylde i cykelsporten. Nu fremhæver hans sportsdirektør en af årsagerne.

Et nyt år er lig med nye tider for fiskerne. Men ikke den positive af slagsen. For fra årsskiftet er nye kvoter trådt i kraft, og det betyder, at torskekvoten eksempelvis er beskåret med 50 procent. Det gør ondt i det nordvestjyske, hvor 80 procent af alle danskfangede fisk lander. - Det er dælme skidt, for det betyder jo selvfølgelig en stor nedgang i omsætningen, siger skipper John Christensen fra Holstebro. Han har lige investeret knap 100 milioner kroner i et nyt skib i Thyborøn, som han fik for tre måneder siden. - Problemet er jo, at det stopper os i det, vi egentlig har investeret i. Vi har investeret mange penge i at købe de her kvoter, så det er rigtig hårdt for erhvervet, og det er også urimeligt overfor bankerne, som låner os pengene. Lige pludselig står vi bare med det halve, men den hele gæld, siger han. Reduktion på 70 procent Sidste år blev torskekvoten beskåret med 32 procent. I år var der først lagt op til en reduktion på 70 procent, som var de biologiske anbefalinger - noget som Danmarks Naturfredningsforening bakkede mere op om end de 50 procent, som reduktionen endte på. - Fiskeriet har været ubæredygtigt i så mange år, at bestandene er presset så meget i knæ, så man nu bliver nødt til at reducere kvoterne. Det er min opgave at sørge for, at de bliver genopbygget, og det gør vi ikke for at genere fiskerne, men for naturen, siger formand Maria Reumert Gjerding. Fiskerne frygter, at de nye kvoter vil betyde færre arbejdspladser for de i alt 4.600 ansatte i fiskeriet omkring Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm. I har jo ikke fisket torskekvoten op de seneste par år, så hvad er problemet i, at man skærer lidt i den? - Ja det kan du sige, men når man først skærer 32 procent og så 50 procent, så begynder det virkelig at gøre ondt. Jeg ved ikke, hvordan du vil have det, hvis du bliver sat 50 procent ned i løn, for det er det, vi snakker om, siger Jan N. Hansen, formand for Hanstholm Fiskeriforening. Ændrer fiskerimønster Når fiskerne kun må fange halvt så mange torsk som sidste år, vil det ifølge Danmarks Fiskeriforening betyde et tab på 250 millioner kroner. En del af tabet lander altså blandt andet hos John Christensen i Thyborøn. - Det kan være, det er 100 tons torsk, vi har mindre eller måske mere end det i 2020, og det er ikke bare de tre millioner kroner, de 100 tons torsk koster. Det er også alt det andet, som vi ikke får fanget, fordi vi skulle have brugt torsken som bifangst, siger han. For John Christensen og hans besætning betyder de nye kvoter en ny hverdag. - Vi går ud og ændrer fiskerimønster, så det er klart, at hver krone, som hvert kilo fisk, vi skal fange, bliver dyrere at få hentet hjem, fordi vi er ude og skal fange nogle ukvoterede arter, og det kan være sådan noget som kulmule. Ifølge Danmarks Fiskeriforening har dansk fiskeri en årlig omsætning på 3,2 millarder kroner.

John Christensen har for nylig investeret 100 millioner kroner i et nyt skib, men nye fiskekvoter gør det rigtig hårdt at være fisker i 2020.

Et forældrepar fra Frederikshavn er blevet idømt 18 måneders fængsel for grov vold mod deres få måneder gamle datter. Det oplyser anklager Morten Sønderby. Der er tale om en 28-årig mor og en 36-årig far. Volden har fundet sted i en periode fra 4. marts til 8. maj 2018, og ifølge anklageskriftet har den lille pige fået adskillige ribbensbrud, brud på den ene lårbensknogle, brud på den ene skinnebensknogle og flere røde og blå mærker. Derudover har parret ifølge anklagerne rusket datteren så voldsomt, at hun fik en hjerneblødning. Ifølge Nordjyske blev pigen efterfølgende tvangsfjernet. I første omgang var forældreparret tiltalt efter straffelovens § 246, der omhandler legemsangreb, som har medført så alvorlige skader, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. Bliver man dømt for overtrædelse af § 246, kan man blive idømt op til 10 års fængsel. Tirsdag valgte Retten i Hjørring dog at frifinde for overtrædelse af straffelovens § 246, og derfor blev dommen noget mildere – nemlig 18 måneders fængsel. Forældreparret modtog dommen. Anklagemyndigheden har nu 14 dage til at overveje, om dommen skal ankes til landsretten.

En få måneder gammel pige fik blandt andet en hjerneblødning efter at være blevet tævet af sine forældre. Nu er der faldet dom i sagen.

Poul Svendsen fra Hvalpsund står frem med kritik af Sygehus Himmerland i Hobro, hvor han har haft dårlige oplevelser. Han blev i efteråret ramt af sin fjerde blodprop. Efterfølgende blev han henvist til sygehuset i Hobro, hvor han blev undersøgt. Der blev taget blodprøver og røntgenbilleder. Men Poul Svendsen havde symptomer på, at der var boget helt galt i hans lunger, fik han senere at vide. Alligevel blev han ikke henvist til en lungescanning. Det skete først fire dage senere. Da var han for længst udskrevet fra sygehuset i Hobro, og det var hans egen praktiserende læge, der insisterede på, at hans lunger skulle scannes. Det viste sig, at blodproppen havde sat sig i lungerne. Og Poul Svendsen er ikke i tvivl om, at situationen var kritisk. - Hvis blodproppen nu havde været stor nok, havde den sat sig derm hvor forgreningen til lungerne er, og så havde jeg ikke siddet her i dag, siger han. Poul Svendsen er bevidst om, at hans sag bliver en del af en aktuel debat om sygehusene i Himmerland. En anden patient stod frem med en lignende sag i går, og for nylig har 22 læger fra Himmerland skrevet til regionspolitikerne for at få dem til at iværksætte en undersøgelse af sygehuset i Hobro. Men Poul Svendsen forsikrer, at han ikke fortæller sin historie for at skade sygehuset i Hobro og måske gavne Farsø Sygehus i debatten. Han er nemlig i princippet ligeglad med, hvor behandlingen foregår. - Afstand er jo ingenting i dag. Da jeg blev kørt til Aalborg i ambulance, tog det kun en halv time. Det vigtigste er, at man får den rigtige behandling. Men jeg synes, det er forkert og trist, hvis andre skal igennem samme tur, som jeg har været, siger Poul Svendsen.

Poul Svendsen fra Hvalpsund har to gange været patient på sygehuset i Hobro. Men han vil ikke være det en tredje gang.

Torsdag ved middagstid kom det i Retten i Hjørring frem, at det - ifølge faderen - kun var moderen, der havde adresse i huset i Serritslev. Han tilstod at have begået socialt bedrageri, til trods for at det ikke var en del af tiltalen imod ham. Manden forklarede i Retten i Hjørring, at han i stedet havde adresse i huset i Sæsing nær Tårs. I det selvsamme hus hvor anklageren mener, faderen har misbrugt sin datter seksuelt. Ifølge den 41-årige mand havde de separate adresser, for at moderen kunne få forhøjede børnepenge. Han forklarede, at de havde købt huset i Serritslev for 850.000, som de afdrog med 8.000 om måneden. Huset i Sæsing betalte de ingenting for. Aftalen var, at faderen skulle male huset som betaling. Begge ejendomme er Låsby Svendsen-huse i meget dårlig stand.

Den 41-årige fader i Serritslevsagen tilstår som det eneste socialt bedrageri - det sker selv om han og moderen ikke er anklaget for det.

Brønderslev Kommune skriver på deres Facebook-side, at de inviterer til borgermøde vedrørende planerne, om at Dronninglund Sygehus' tomme bygninger skal være asylcenter i fremtiden. - Det er ikke afgjort endnu, om der skal være asylcenter i de tidligere sygehusbygninger. Men der er borgermøde om det på torsdag klokken 19.00 i Dronninglund Skoles festsal. De skriver samtidig, at det ikke er kommunen, der har taget initiativ til planerne. - Det er en beslutning, kommunen ikke har indflydelse på, da bygningerne er regionens, skriver Brønderslev Kommune på deres Facebook-side. TV2/Nord har forsøgt at komme i kontakt med Jammerbugt Asylafdeling, men det har ikke været muligt.

Der er planer om, at Dronninglund Sygehus' tomme bygninger i fremtiden skal huse asylansøgere.

Mandag eftermiddag skal byrådet i Aalborg Kommune behandle udviklingsplanen for det nye område ved Stigsborg Havnefront i Nørresundby. Allerede nu er forligspartierne i byrådet blevet enige om, at der skal reserveres en grund til en ny skole i Nørresundby på Stigsborg Havnefront. Derfor er grunden allerede nu blevet øremærket til et kommende skolebyggeri. - Jeg er yderst tilfreds med beslutningen om, at der er sat et byggefelt af til en ny skole. Med 7000 nye beboere i Stigsborg-området, er der brug for en ny skole i Nørresundby. Det har vi arbejdet på et godt stykke tid, siger rådmand for skoleområdet i Aalborg Kommune Tina French Nielsen (V). Grunden ligger tæt på Limfjorden, og det er netop intentionen med den nye skole, at der skal skabes en skole, hvor en beliggenhed tæt på fjorden og en kommende bypark udnyttes. - Den kommende skole får en fantastisk beliggenhed lige ned til fjorden, hvor vi kan udnytte områdets potentialer. Vandet bliver naturligvis et centralt element i børnenes hverdag, siger Tina French Nielsen. Der er lagt op til at skolen skal være et etagebyggeri på ca. 14.000 kvadratmeter med egen gymnastiksal eller minihal. De 14.000 kvadratmeter svarer til en 3-sporet skole, der i visse tilfælde kan være 4-sporet alt efter kapaciteten i området. Det vil sige, at der er plads til tre eller fire klasser på hver årgang fra 0.-9. klasse. Endelige planer for skolen er endnu ikke vedtaget, så først senere vil det blive besluttet, hvornår den kommende skole kan opføres. - Vi er meget interesseret i at få en skole der. Og der bliver jo brug for den her skole, når udviklingen af området sker. Men vi ved ikke noget om hvornår. Men nu er vi et skridt nærmere realisering, end det tidligere har været, siger skolerådmanden. Ifølge rådmanden kører der en proces lige nu, hvor Aalborg Kommune leder efter investorer, der vil være med til at udbygge ved Stigsborg. Skolegrunden ligger i det område, der ifølge udviklingsplanen bliver det første i Stigsborg-området, der skal bebygges. Således vil skolen være klar til de nye Stigsborg-borgere, der kommer til at bo i området. I nærheden af skolen planlægges en bypark, så de udendørs faciliteter for skolen kommer til at være i top. Det er skoleforvaltnings tanke, at der skabes et bevægelseslandskab til leg og læring med vand som tema til gavn og glæde for den nye skoles elever og Stigsborg Kvarterets nye beboere.

En ny skole tæt på Limfjorden i Nørresundby er på tegnebrættet som en del af udviklingsplanerne for Stigsborg Havnefront.

Partierne i Frederikshavn er nået til enighed: der skal anlægges en ny faunapassage i Sæby Å. Indtil nu har Venstre og Socialdemokratiet sat hælene i, men søndag fortæller partierne til TV2 Nord, at man gerne vil være med til at kigge på løsninger. - Vi bliver nødt til at finde penge at lægge på bordet til nogle reelle forslag. Så kan fagfolk få lov til at vurdere, hvad der virker bedst, siger lokalformand for Venstre i Frederikshavn, Henrik Buchhave. Sæby Sportsfisker Klub har i flere årtier kaldt på en ny faunapassage, for fiskene kan ikke selv finde op ad fisketrappen. Fiskene kaster sig i stedet i døden, når de forsøger at komme over på den anden side. De får opbakning fra Dansk Naturfredningsforening i Frederikshavn, som også gerne ser, at fiskene får fri passage. - Vi har jo fulgt projektet lidt gennem længere tid, og selv om vi ikke er helt inde i de nyeste teknikaliteter, er det vores principielle overbevisning, at fisk og vanddyr skal have fri adgang til vandløb. Så vi går ind for, at spærringer som den ved vandmøllen i Sæby skal væk, så fiskene har en chance, siger Eigil Torp Olesen, der er lokal formand for Dansk Naturfredningsforening. Artiklen fortsætter under videoen. Helt nøjagtigt, hvornår der kommer til at ske noget, og hvordan passagen bliver udformet, er ikke på plads og fører endnu til stridigheder i mellem partierne. Sæby Sportsfisker Klub har allerede været på banen med deres bud på en alternativ faunapassage og har opbakning fra Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Konservative. Men ifølge Socialdemokratiet og Venstre bliver der her ikke taget hensyn til bredejerne, der bor længere op ad åen. - Vi skal gøre alle parter glade. Vi skal tilfredstille lystfiskernes behov, bredejernes behov og miljøet omkring det, siger byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune Ole Rørbæk Jensen (S). Socialdemokratiet mener, at der er fundet en løsning inden for det næste år, mens Venstre mener, at man først vil have nogle reelle planer på plads inden for de næste to år.

Debatten om en alternativ faunapassage i Sæby Å har raset i flere år, men nu er alle partierne i Frederikshavn enige om, at der skal gøres noget.

Der er langt mellem besøgene hos speciallæger med de rigtige kompetencer, hvis man lider af multipel sclerose. Flere og flere danskere bliver ramt af sygdommen, men antallet af læger, der kan tilse dem er ikke steget tilsvarende. Nu er der dog kommet et nyt tilbud til de personer, der er ramt af sygdommen. Den danske healt-tech virksomhed Hejdoktor udvider deres tilbud til også at omfatte neurologer med speciale i multipel sclerose. Hejdoktor vil fremover tilbyde, at man gennem sin computer kan få klaret kontrolbesøg eller vende sine symptomer med en speicallæge, så man ikke behøver møde fysisk op. - For mange multipel sclerose-patienter er bare det at komme ud af huset eller lejligheden ikke bare besværligt, men også omkostningsfuldt og tidskrævende. Vi vil gøre det lidt nemmere og lidt mere fleksibelt få hjælp, fortæller Mikkel Geertsen, der medstifter og direktør i Hejdoktor i en pressemeddelelse. Det nye tilbud skal både gøre det lettere for patienterne at tale med en speciallæge, men også gøre op for de lange ventetider, der lige nu er på kontrolbesøg og samtaler. - Hvis vi kan bringe den nødvendige ekspertise ind i patientens eget hjem, så kan vi imødegå det stigende behov samtidig med, at vi kan tilbyde sikre and komfortable online baseret kontrolbesøg til multipel-patienterne - på den måde kommer dagligdagen til at fylde mere og sygdommen mindre, fortæller Mikkel Geertsen. Det nye tilbud bliver hilst velkommen af Det Danske Scleroseregister. - Det er et faktum at der tilkommer flere patienter med multipel sclerose, og patienterne lever længere samtidigt med at der kommer flere medicinske behandlinger, hvilket fordrer bedre tættere monitorering for at optimere patients sygdomskontrol og livskvalitet. Derudover er forskning et nødvendigt værktøj, for at kunne fortsætte den gode udvikling. Da behovet for monitorering stiger og vi desværre ikke har speciallæger nok især i yderområder, hilser jeg alle nye initiativer velkommen, fortæller Melinda Magyari, der er neurolog og leder af Det Danske Scleroseregister i en pressemeddelelse.

I Nordjylland er der stor mangel på neurologer med speciale i sclerose. Et nyt tilbud om telemedicin kan nu afhjælpe problemet.

Mennesket nedstammer fra aberne, lærer vi i skolen. Men ikke så sjældent opstår den tanke i mit hoved, at det er et helt andet pattedyr, der er er vores genetiske stamfar: Grisen. Eller ligefrem: Svinet. For ærlig talt er det af og til flovt at se, hvordan vi opfører os. I den forgangne weekend var der eksempelvis Nibe Festival. Og mens selve festivalen blev afviklet flot og ordentligt af arrangørerne, var det beskæmmende at opleve hvordan teltpladsen så ud, da gæsterne var rejst hjem. Det lignede en bombenedslag i en campingplads. En ting er, at der ligger en masse regulært affald. Det er ulækkert, men så heller ikke mere. Endnu værre er det, at de ting, der blev efterladt, ofte repræsenterer en pæn værdi. Soveposer, telte, liggeunderlag, tøj, luftmadrasser. Alle mulige genstande, som folk andre steder skal arbejde i halve og hele dage for at få råd til. Dem smider vi bare fra os. Det er ligegyldigt, ødselt, respektløst og på alle måder utiltalende. En sådan omgang med ressourcerne kan vi ikke være bekendt. Det kan godt være, man får slemme tømmermænd af at være på festival. Det kan godt være, sådan et telt kun koster et par hundrede kroner. Og det kan godt være, der er et helt år til næste gang. Men hvis vi er så rige, at vi ikke engang gider bukke os ned for at hive pløkkerne op efter vores eget telt, så er vi ikke bare rige. Så er vi rigere end vi har fortjent at være.

Vi er nogle svin, mener Stationsforstanderen. For eksempel var oprydning en by i Rusland, da Nibe Festival var overstået og gæsterne forlod campingområdet.

Landmænd skal stadig sørge for en ni meter bred dyrkningsfri randzone om søer og vandløb på deres jord. Sådan lyder budskabet fra NaturErhvervsstyrelsen efter to landmænd i dag er frifundet for at have dyrket deres randzone. NaturErhvervsstyrelsen vil forsat kontrollere, om landmændene overholder deres pligt til at holde randzonerne dyrkningsfri. "Vi gennemgår nu dommens præmisser sammen med anklagemyndigheden, som tager stilling til, om vi vil anke sagen til Landsretten," siger Pernille Balslev-Erichsen, enhedschef for Jordbrugskontrol i NaturErhvervstyrelsen. Randzonernes funktion er at beskytte vandmiljøet i bestemte søer og vandløb. Landmændene må hverken dyrke jorden, sprøjte eller gøde i randzonerne.

Trods frifindelsen af to landmænd, der har dyrket randzoner, minder NaturErhvervsstyrelsen andre landmænd om at overholde loven.

Aab's talentfulde back, Lasse Nielsen er udtaget til det danske U21-landshold. Lasse Nielsen har spillet 19 kampe for AaB, heraf tre kampe i Champions League. Og nu har landstræneren for U21 også fået øjnene op for den talentfulde back. U21-landstræner Keld Bordinggaards udvalgte møder den 26. marts Tyrkiet i en venskabskamp. Lasse Nielsen har tidligere spillet i alt ni U20- og U19-landskampe for Danmark.

AaB's Lasse Nielsen er for første gang udtaget til U21-landsholdet.

Aalborg Kommune vil først være sluppet af med alle spildevandsproblemerne i 2065, når der er blevet lagt nye kloakrør i hele byen. Det fortæller distributionschef i Aalborg Vandforsyning, Ole Neerup-Jensen. - Det er ikke en lille opgave. Det er de store, dybe, centrale afløb, der har problemer, og det er en rigtig tung omkostningssag, siger han. Cirka 40 procent af kloakerne i Aalborg består stadig af gamle fællesrør, der leder regnvand og spildevand sammen. Det skaber problemer i de perioder, hvor det regner meget, for hvis rensningsanlægene bliver fyldt op, ledes regn- og spildevandet i stedet ud i Limfjorden. De nye kloaker deler derimod regn- og spildevandet op og leder kun spildevandet ind i rensningsanlæggene. Derfor vil der aldrig komme det samme pres på rensningsanlæggene. - Vi ønsker ikke at grave hele kommunen op på en gang, så man har vurderet, at det tager cirka 50 år, før alle kloakrørene er skiftet ud, siger Ole Neerup-Jensen. Som det ser ud lige, ledes der i meget regnfulde perioder spildevand ud i Limfjorden. Onsdag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan det har medført store mængder af colibakterier i fjorden. Det giver en stank af afføring, og fører til helbredsrisici, hvis man bader i vandet. Ole Neerup-Jensen fortæller dog, at man løbende klimasikrer Aalborg ved at udvide kloakrørene og på anden vis gøre dem klar til at tage imod de øgede regnmænder, man forventer de kommende år.

Limfjorden omkring Aalborg kan først være helt fri for spildevandsproblemer i 2065, når de gamle kloakrør er skiftet ud.

Kort før midnat natten til mandag fik en hjemmehjælper øje på flammer ved døren til Milano Pizza på Grundtvigsvej i Elling. - Hun ser flammer, får stoppet op og slår alarm. Kort efter kommer to unge mænd til stedet, og de går i gang med at slukke flammerne først med en pulverslukker, og da den går tør, tænker de hurtigt og henter vand ved vaskehallen på tankstationen lige ved siden af, fortæller Jess Falberg, vagtchef Nordjyllands Politi. Ilden er derfor allerede slukket, da brandfolk og betjente når frem. Alligevel er alt ikke, som det skal være. - Betjentene på stedet finder noget, der minder om brændbart væske på stedet, så vi har en mistanke om, at ilden kan være påsat, siger vagtchefen. En efterfølgende afhøring af pizzeriaejeren har ikke kastet oplysninger af sig, der kan bidrage til opklaringen af, hvem der eventuelt har sat ild til steder. Har man oplysninger, der kan hjælpe Nordjyllands Politi i opklaringen, kan politiet kontaktes på 114.

Betjente fandt mulig brændbar væske ved dør til forretning. Unge mænd forhindrede brand i at sprede sig.

Her til aften brød der en brand ud på en voldsom brand på et nedlagt landbrug lidt udenfor Asaa. Ifølge TV2 Nords oplysninger stod stuehuset i flammer, da brandfolkene kom frem, og var ikke til at redde. - Alt er afspærret indtil vores teknikere har fastslået brandårsagen, siger vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi. Ingen personer kom til skade, men to hunde omkom ved branden. Brandvæsenet og politiets indsatsleder er fremme på stedet, og slukningen er i gang. Alarmen blev modtaget klokken 19.25, og brandfolk fra Dronninglund rykkede ud for at nedkæmpe ilden. Brand i hus lidt udenfor Asaa

En voldsom brød lørdag aften ud på en landejendom på Lundgaardsvej ud for Asaa.

Thy-Mors Massage & Velvære har de seneste dage været på en noget usædvanlig opgave. Det skriver Limfjord Update. Mandag ringede First Hotel Aalborg til Carsten Pedersen. De havde en gæst, der havde ondt i ryggen og behøvede omgående hjælp. Han havde en større opgave, der skulle løses tirsdag aften. Da Carsten Pedersen ankom viste det sig at være en lidt speciel opgave. Det var nemlig verdensstjernen Sting, der havde behov for hjælp. Og med en hjælpende hånd fra Thy-Mors lykkedes det ham at give et brag af en koncert i Skovdalen i Aalborg tirsdag aften.

Sting gav tirsdag koncert i Aalborg, og det var med hjælpende hånd fra en massør fra Thy-Mors Massage & Velvære, der hjalp stjernen med en dårlig ryg.

Så er det definitivt slut for forlystelsesparken Karolinelund i Aalborg. Byrådet besluttede i aftes at lukke parken. Det sidste håb blev dog allerede slukket for Karolinelund i sidste uge, da de mulige svenske investorer valgte at trække deres tilbud tilbage. Investorgruppen begrundede deres valg med det krav, som Aalborg Kommune stillede om rensning af grunden efter endt lejeaftale. Kravet indebar, at investorgruppen skulle have fjernet den forurening, som allerede ligger på grunden i dag efter næsten 70 år med tivoli. Det var et enigt byråd, der traf beslutningen om at lukke Karolinelund.

Aalborg Byråd lukkede og slukkede definitivt for forlystelsesparken Karolinelund.

Det høvler ned en onsdag i juni. Men på Karensmindeskolen i Støvring løber og hopper alle børn fra fjerde til syvende rundt i regnen. Der er idrætsdag for de mellemstore klasser, og den slags tager man alvorligt i den lille stationsby syd for Aalborg. - Selvfølgelig aflyser vi, hvis vejret er for dårligt, men der skal noget til. Vi dropper ikke en idrætsdag, bare fordi det regner lidt, siger skolens leder, Ole Corneliussen. Karensmindeskolen er en af de skoler, hvor lærere og ledelse har valgt at gøre en ekstra indsats for at få børnene op af stolene og ud på græsplænerne. Her er det ikke længere nok for idrætslærerne at dømme "fri leg" et par timer om ugen. - Tidligere gav man bare børnene en fodbold at spille med, og så var det godt nok. Det har været en sej kamp at nå hertil, siger formanden for Karensmindeskolens idrætsfagudvalg, Jane Overgaard. Sammen med en gruppe yngre, engagerede idrætslærere har hun kæmpet for at ændre de tider, hvor idrætstimerne blev betragtet som et forlænget frikvarter af både lærere og elever. Desuden har gruppen taget initiativ til en række fag og aktiviteter, hvor eleverne skal bevæge sig. Ud over en målrettet idrætsundervisning tilbyder Karensmindeskolen således idrætsvalgfag, morgenløb for de mindste, ekstra idrætstimer i 6. og 7. klasse, atletikstævne for 8. klasse, idrætsdage samt en såkaldt Legepatrulje, hvor ældre elever sørger for at aktivere de mindste til leg og motion i det store frikvarter. Desuden forsøger lærerne at lokke elever til et frivilligt idrætshold efter skoletid. Her er der fortrinsvis plads til børn, som ikke dyrker sport uden for skolen og måske gemmer sig lidt, når de andre konkurrerer. Ikke alle tog lige godt imod forandringerne på Karensmindeskolen. En af skolens idrætslærere, Jannie Lynge Johansen, fortæller, at hun har måttet tage mange kampe for at få eleverne til at acceptere en egentlig undervisning i idræt. - Der var ramaskrig i starten. De ved godt nu, at tingene har ændret sig, men hvis de selv fik lov at bestemme, så ville de helst spille rundbold eller fodbold, griner Jannie Lynge Johansen og ryster på hovedet. Heller ikke denne kolde og våde dag i juni er der megen taknemmelighed at spore blandt Karensmindeskolens elever. Regnvejret gør det surt at have idrætsdag, synes flere. - Det er ikke sjovt, når det er koldt, siger Emma fra 5.A, Philip fra 6.B og Christian fra 6.C nærmest i kor. Men hvorfor får ungerne ikke bare lov til selv at bestemme? Kan det ikke være lige meget, hvad der foregår i idrætstimerne, bare børnene får pulsen op? Nej, mener lærere og lederen på Karensmindeskolen. - Idrætsundervisningen skal have et langt større sigte end bare at give børnene motion. Faget skal være en øjenåbner, der giver børnene indblik i, hvilke muligheder de har for at dyrke forskellige idrætsformer, siger skoleleder Ole Corneliussen. - Ellers lever vi ikke op til det, der forventes af os. Så er vi ikke gode undervisere, supplerer lærer Jannie Lynge Johansen. På Karensmindeskolen har man ikke forsøgt at måle effekten af det øgede fokus på idræt. Men lærerne er enige om, at de får gladere og mere engagerede børn ud af den målrettede idrætsundervisning. Og mere tilfredse lærere, ej at forglemme. - Man hører tit idrætslærere fra andre skoler brokke sig over skoleledere og kolleger, der ikke tager idrætsundervisningen alvorligt. Bare det at få børnene til at klæde om er en succesoplevelse for dem, siger lærer Jane Overgaard. /ritzau/

En skole i Nordjylland har valgt at satse ekstra på idræt. Her er der ikke stort behov for en tredje idrætstime om ugen, som et flertal i Folketinget ønsker.

Spillebule professionelt indrettet Nordjyllands Politi er overrasket over det syn, der mødte specialpatruljen og SKAT sent torsdag aften, da de overraskede flere personer i gang med at spille ulovligt spil i en udlejningsejendom i Nørresundby. Alt var sat i system, der var to store spilleborde, der var rigtige jetoner og en croutier til at lede spillet, og lokalet var indrettet som var det et officielt og lovligt spillested. Vicepolitikommissær Karsten Højrup Kristensen er overrasket. - Jeg har ikke oplevet noget lignende, det var indrettet som et officielt spillested, og jeg tror, det gennem tre måneder har været brugt som sådan, ulovligt, siger han. Politiet ransagede torsdag aften stedet, Voerbjergvej i Nørresundby, efter det gennem længere tid har været i politiets søgelys. - Da vi kommer ind i lokalet, ser vi, at et spil er i gang, så man må sige, at de blev taget på fersk gerning, siger vicepolitikommissær Karsten Højrup Kristensen.

Fem personer er nu sigtet i sagen om det ulovlige kasino, der blev afslåret sent torsdag aften i Nørresundby. Også 12.000 kroner og store mængder af dåseøl, -sodavand, vin og spiritus er blevet beslaglagt

Dueholmskolen er Morsø Kommunes største skole, og efter fest blandt eleverne blev der i går konstateret smitte på skolen. Derfor er både personale og alle elever hjemsendt, indtil de er testet negative. - Alle elever skal testes på fredag, og så får man forhåbentlig et overblik over, hvor mange det er, vi har, der er smittet. Så må vi tage vores forholdsregler derefter. Næste uge bliver lige så spændende, som den her. Vi får forhåbentlig eleverne tilbage på mandag , jeg tror de kommer dryssende i løbet af mandag tirsdag, siger Lars Zedlitz Alberg, der er skoleleder på Dueholmskolen. Selvom det er et stort antal elever, der er hjemsendt, og Morsø oplever en stigning i corona, så er det ikke alle, der er ramt af panik. - Jeg tror kontakttallet er på 1,1, og det snakkede vi om derhjemme i morges, at det synes vi egentlig ikke er så slemt. Hvis en smittet kun smitter en. Det kunne jo være meget værre. Jeg synes, vi holder det fornuftigt nede i fohold til, hvad det eller kunne være, siger Jesper Clausen, der er far til en elev i 9. klasse på Dueholmskolen. Mink kan være årsag til smitte I løbet af den seneste uge er der fundet 24 tilfælde af corona i Morsø Kommune, og Styrelsen for Patientsikkerhed har meldt ud, at nogle af smittekæderne har relation til mink. Om der er nogen af eleverne på Dueholmskolen, der deler smittekæde med minkene, er der stadig ingen, der ved. - I den her situation ved vi ikke mere, end styrelsen har meldt ud. Vi har jo klare og tydelige retningslinjer i forhold til, når der er konstateret smitte, og det er uanset, hvor smitten kommer fra, siger Torben Gregersen, der er direktør for børn og kultur i Morsø Kommune. Også børnehaven Nordmors Børnegård har måtte lukke, efter en medarbejder er testet positiv. - Vi er i en situation i Morsø Kommune, hvor smittetrykket er noget højt lige nu. Så for at få slået hårdt ned og forhåbentlig få det inddæmmet, så har vi truffet den afgørelse, siger Torben Gregersen.

Morsø Kommune var egentlig sluppet billigt, men nu har de det næsthøjeste smittetryk i Region Nordjylland.

Torsdag blev Hjørringvirksomheden Brüel International erklæret konkurs i skifteretten i Hjørring. Det var virksomheden selv, der havde indgivet konkursbegæring. Nu er 60 mand sendt hjem i mindst 14 dage, mens der arbejdes på en videreførelse af virksomheden i en eller anden form. 24 af de berørte medarbejdere er organiseret i Dansk Metal, og her er næstformand for Dansk Metal i Vendsyssel, Mogens Bjerre, ked af konkursen. - Det er umådeligt trist for hele byen, for de her folk er så specialiserede, at de ikke umiddelbart kan gå ud og finde et andet job. De er rustfri klejnsmede, og der er ikke så mange arbejdspladser her i vVendsyssel, der kan beskæftige dem, siger Mogens Bjerre. Brüel er en gammel hæderkronet Hjørringvirksomhed, som i dag primært fremstiller vaske- og transportanlæg til kasser og beholdere til fødevareindustrien og er blandt Europas førende. Siden 2006 har Brüel International været ejet af Jorgensen Engineering, som har hovedsæde på Fyn. Trods adskillige henvendelser de seneste dage er det ikke lykkedes TV2 Nord at få en kommentar fra Jorgensen Engineering. De henviser til kurator. Kurator Søren Bach fra advokatfirmaet Hjulmand og Kaptain siger om konkursen: - Der er indgivet konkursbegæring fra Brüel International selv. Det er foranlediget af, at moderselskabet ikke længere vil støtte driften, efter at man i de seneste år har tilført kapital flere gange, siger Søren Bach.

60 ansatte ved Brüel International i Hjørring er sendt hjem.

I 2011 måtte politiet efterforske 44 drabssager. Det viser en opgørelse som Ritzau har lavet den 27. december. Ingen af disse 44 drab er fundet sted i Nordjylland, men to nordjyske piger har dog mistet livet, i det, der nu efterforskes som en drabssag. I august måned mistede to piger fra Øster Hurup livet i en bilbrand ved Berlin i Tyskland. Pigerne var søskende, og deres far, der fik alvorlige forbrændinger i branden, er sigtet for drabet på pigerne, da undersøgelser blandt andet har vist, at pigerne var bedøvet med sovepiller inden branden. Retssagen starter februar 2012. Faren nægter sig skyldig. Ritzau skriver om de 44 drab: Kun i én ud af de 44 sager, er der ikke anholdt nogen. Den 1. december fandt en 12-årig pige liget af et nyfødt barn flydende i Søndersø ved Viborg. Trods massiv medieomtale, er det ikke lykkedes politiet at finde frem til moren, der er en nærliggende mistænkt i sagen. Hvert år byder på tragedier, hvor en person slår sine børn, ægtefælle eller tidligere ægtefælle ihjel og bagefter begår selvmord. 2011 er ingen undtagelse, og fem af drabssagerne endte med, at gerningsmanden tog sit eget liv. Årets mest opsigtvækkende drab skete den 13. april i Odense. Her var ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen ude på deres sædvanlige aftentur i Tusindårsskoven ved Odense, da de klokken 19.45 brutalt blev mejet ned i en byge af skud fra en maskinpistol. Det viste sig, at gerningsmanden var gået rundt om ægteparret, mens han skød løs med maskinpistolen, og der var ikke umiddelbart et motiv til det brutale dobbeltdrab. Gerningsmanden tog blandt andet parrets nøgler og kamera med sig, og en teori er, at den fotoivrige Bjarne Johansen fotograferede gerningsmanden, mens han prøveskød maskinpistolen. Efter en måneds tid fik politiet tilsyneladende hul på sagen og anholdt en nu 38-årig mand, men man er endnu ikke kommet nærmere et motiv - Vi kender stadig ikke motivet, for han har ikke villet tale med os, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, der ikke vil komme nærmere ind på, om man har fundet en forbindelse mellem det dræbte par og den formodede gerningsmand. Den 16. april indleder Retten i Odense sagen mod den 38-årige. 2010 bød på 43 drabssager og 2009 på 49.

På landsplan har politiet haft 44 drabssager i 2011, men dags dato, med bare fire dage tilbage af året, er der ikke begået et eneste drab i Nordjylland. 

Finn og Aase Rishøj følger udgravningen af en tysk bunker, som ligger på deres grund. De har ejet bunkeren i 17 år, men først nu skal den graves fri. - Vi har solgt vores virksomhed og er gået på pension, så nu synes vi, det kunne være spændende at se, om vi kunne komme ned til bunkeren, siger Finn Rishøj til TV2/Nord. Ifølge Museumscenter Hanstholm har bunkeren fungeret som en antiluftskytsstilling, som udover en 37 mm kanon har rummet den 9 mands store kanonbesætning. Parret regner dog ikke med at finde en ny naziskat, når bunkeren bliver åbnet. - Jeg tror, den er tom, siger Finn Rishøj til TV2/Nord. I dag lykkedes det at få gravet to indgange fri, men lige indenfor begge indgange er der ståldøre, der er svejset til. Først i morgen vil parret forsøge at få døren åbnet sammen med repræsentanter fra Museumscenter Hanstholm. Hvad bunkeren nu skal bruges til, har parret endnu ikke lagt sig fast på. - Det kan blive en fantastisk god vinkælder, siger Finn Rishøj til TV2/Nord.

En gammel tysk bunker fra 2. verdenskrig, blev i dag gravet fri i Blokhus.

Mulighederne for at gøre en god handel stod søndag i kø på Dyrskuepladsen i Aalborg. Her var der bagagerumsmarked for tredje gang i år. Og med skinnende sol og masser af besøgende havde arrangørerne intet at klage over. - Vi er overraskede over, hvor godt det er gået. På åbningsdagen kom der 20.000 gæster og et hav af stadeholdere, så vi er godt tilfredse, siger arrangør Ole S. Rask. Der er plads til 400 stande på markedet, og med op mod 35.000 besøgende på de bedste dage er bagagerumsmarkedet ifølge arrangørerne Skandinaviens største af slagsen. En af dem, der trofast vender tilbage år for år, er Line Rysholt fra Sæby, som har en stand sammen med sine forældre. - Det er en supergod idé at holde bagagerumsmarked. Så kan man sælge sine ting og få penge til at købe noget nyt, siger hun. Det er bagagerumsmarked hver anden søndag samt den sidste søndag i måneden frem til oktober.

Sæsonen for bagagerumsmarked på Dyrskuepladsen i Aalborg er i gang, og indtil videre har det været godt besøgt.

Hvis du er en af dem, der på en indkøbstur har smidt en Karen Volf Kanelkage i indkøbskurven, så må du hellere lige tjekke, om kagen i virkeligheden skal retur til supermarkdet eller lige lukt i skraldespanden. Der er nemlig blevet fundet mug i nogle af Karen Volfs kanelkager, og derfor tilbagekalder Bisca nu en række af produkterne. Kagerne er solgt i en en masse supermarkeder. Både Føtex, Bilka, Netto, Kvickly, SuperBrugsen, Dagli Brugsen, Fakta, Irma, Rema 1000, Løvbjerg, Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb og Dagrofas andre butikker har langet kagen over disken. Fødevarestyrelsen har været med på råd, da det skulle besluttes, at kanelkagerne skulle fjernes fra hylderne i supermarkederne. Lige nu står det uklart, hvorfor der er kommet mug på kagerne, derfor vil de ikke være at finde i dit supermarked, før årsagen er fundet. - Kanelkagerne er bagt på vores fabrik i Sverige, og vi er lige nu i gang med at undersøge årsagen. Det er klart, at det ikke må ske, og derfor sender vi ikke flere kanelkager ud til butikkerne, før vi har løst problemet, siger Produktionsdirektør hos Bisca, Jesper Arentoft Ahrenkiel. Muggen er tydelig på overfladen af kagerne, men skulle det ikke være til at spotte, om din indkøbte kage fejler noget, har Bisca udsendt varenumre på de kager, der tilbagekaldes. Bisca opfordrer folk, der har købt en vare med et af ovennævnte EAN-varenumre til at tilbagelevere kagen eller smide den ud.

Bisca tilbagekalder Karen Volf Kanelkager efter fund af mug på toppen af nogle kager.

Flere biler blev fanget, da vandet i Limfjorden stod højt onsdag eftermiddag. Omkring klokken 15 begyndte vandet at stå højt på havnen ved jernbanebroen, og knap en time senere var der flere biler, der hverken kunne komme frem eller tilbage på den oversvømmede havnefront.

I Aalborg gik Limfjorden over sine bredder onsdag eftermiddag.

- Her og nu er det ærgerligt og bekymrende. Men fremtiden ser heldigvis lys ud for Nordjylland. Sådan lyder reaktionen fra Nordjyllands regionsrådsformand Mads Duedahl (V) på de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De viser, at knap hver fjerde ledige lægestilling på landsplan ikke bliver besat - og i Nordjylland er tallet endnu højere, nemlig en tredjedel. Ifølge både Lægeforeningen og Overlægeforeningen er det især speciallægestillinger, som er svære at besætte, det samme siger Mads Duedahl gælder for Nordjylland. - Særligt i psykiatrien mangler vi psykiatere, og det resulterer i lange ventelister for patienterne. Det er svært at dem fra eksempelvis København, siger han. Stort pres Regionsrådsformanden understreger, at tallene er et udtryk for det generelle pres i sundhedssystem, som skyldes, at der bliver flere ældre, og dermed flere patienter med kroniske sygdomme. Særligt i Nordjylland gør det sig gældende. Det samme sker med antallet af læger, hvor en stor generation går på pension. - Samtidig tager det lang tid at uddanne læger. Men vi har været i gang længe, og de første nordjyske speciallæger er færdiguddannede, siger Mads Duedahl. - Vi kan jo se, at der er større incitament til at blive i regionen, når man uddanne dem i nærområdet, fordi de i løbet af uddannelsen får kærester, venner og stifter familie her. Derfor vil tallene blive bedre i fremtiden, lover regionsrådsformanden. Men vil vi ikke hele tiden være bagud, når det tager lang tid at uddanne, samtidig med at flere får behov for sundhedsydelserne? - Det kan du godt argumentere for. Vi oplever allerede nu et ekstremt pres på sundhedsvæsnet – i går var der 100 flere patienter med behov for en seng, end vi er normeret til. Og vi vil kun se et større behov for flere læger i fremtiden. - Men forhåbentlig kan vi uddanne os ud af det. Det er jo bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. Derfor har man fra regionens side appelleret til politikerne på Christiansborg om at øge optagelsen på medicinstudiet i Aalborg. - Vi har kapaciteten til det, så lad os da endelig få flere igennem, slutter han.

Det er en stor udfordring at rekruttere læger i Nordjylland - større end i resten af landet.

En skade har drillet AaB-spilleren Lucas Andersen siden starten af september, men nu skulle han være ovre den. Til lørdagens nordjyske lokalbrag mod Hobro på DS Arena melder AaB-anføreren sig klar til kamp. Også selvom Lucas Andersen stod en del af træningen over torsdag, hen mod slutningen da holdkammeraterne spillede på en lille bane med mange afslutninger. I stedet valgte Lucas Andersen at kigge på, mens han fik en sludder med AaB cheftræner Jacob Friis, og her kunne Lucas Andersen fortælle træneren, at han er helt klar til at glide ind i startopstillingen, når trænerteamet skal udtage holdet til den vigtige kamp mellem Nordjyllands to bedste Superligamandskaber. Lucas Andersen har døjet med en skade og kom først på banen i anden halvleg da AaB senest tabte på hjemmebane med 0-3 til Randers. Efter nederlaget måtte spillere og trænere lide den tort at blive buhet fra banen af de mange utilfredse AaB fans. - Det sådan det er. Folk kommer for se os vinde på Aalborg Stadion, siger Lucas Andersen De seneste tre opgør mellem de to nordjyske klubber er alle sluttet uafgjort 1-1, men tilbage i 2018 vandt AaB på DS Arena med hele 5-0, og Lucas Andersen glæder sig til lokalopgøret - Der er ikke langt at køre for både vores fans og os spillere, så jeg regner med, at mange AaB tilhængere vil tage turen til Hobro, siger Lucas Andersen Træner Jacob Friis var selvfølgelig også påvirket af at høre alle de utilfredse AaB tilhængere efter det pinlige 0-3 nederlag til Randers i søndags, - Det er så der man vælger ikke at læse aviser og gå på de sociale medier, udtaler cheftræner for AaB, Jacob Friis, og tilføjer at med den situation hans hold står i lige nu, er det vigtig, at der kommer tre point ind på kontoen lørdag eftermiddag i Hobro.

Lucas Andersen har ikke startet inde i en Superliga kamp siden AaB mødte FCK 1. september. Til lørdagens lokalbrag mod Hobro melder han sig dog helt klar.

Asger Møller Madsen har ikke meget til overs for randzoneloven. Han er landmand fra Arentsminde, og dyrker åbenlyst sin jord tæt ved vandløb, selv om han ikke må. Derfor er han blevet sigtet af Nordjyllands Politi, og risikerer en straffesag. Det afholder ham ikke fra at høste på sin mark i dag. - Jeg synes den her lov, den er så tåbelig, at jeg ikke kan se nogen grund til at overholde den. Hvis ikke man kan overbevise politikerne, så må vi prøve sagen af ved domstolene, og håbe på at få ret der, siger Asger Møller Madsen. To landmænd er blevet sigtet for overtrædelse af loven. Den anden er Flemming Fuglede Jørgensen, der er formand for landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. - Jeg har aldrig været sigtet før. Men det må jeg så tage, for at bringe fokus for de her urimeligheder, vi er udsat for, siger formanden. For Asger Møller Madsen er randzonesagaen blevet en sag om principper. I foråret pløjede han i zonerne, i dag høster han, og det vil han fortsætte med. - Vi kører videre som altid. Vi gør, som vi plejer. Så må vi tage retssagen, hvis den kommer, siger Asger Møller Madsen.

To landmænd fra Jammerbugtområdet er blevet sigtet for at overtræde randzoneloven. Sagen er principiel for landmændene, og derfor tager de gerne den retssag, de nu har i udsigt.

En større gruppe ukendte gerningsmænd har natten til tirsdag fået en bizar ugerning på samvittigheden. De har i ly af natten placeret en sofa på ryggen af Aalborgs kendte vartegn Cimbrertyren. Nordjyllands Politi blev først gjort opmærksom på den aparte placerede sofa klokken 07.45, og har siden fået Beredskabscenter Aalborg til at lette tyren for sin byrde. - Det må have været et stort arbejde at få den derop. Og specielt hvis man har været i Jomfru Ane Gade inden, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

En sofa fik sig mandag nat og tirsdag morgen et hvil på ryggen af Cimbrertyren.

I Frederikshavn vandt Fox 34-26 over rækkens næstdårligste mandskab, Skive. TST Hjørring havde besøg af 1. divisions bundprop, Bjerringbro, og her gav til sejr til TST på 33-24.

Bundholdene i kvindernes 1. division i håndbold var søndag på besøg i Vendsyssel, og i begge kamp gav det store sejre til hjemmeholdene.

Jørn Just, elinstallatør fra Gjøl, er i dag en glad mand. Tre års kamp mod Sikkerhedsstyrelsen er nemlig slut. - Jeg er udmærket tilfreds med ikke længere at være anklaget for at være en forbryder, lyder den beskedne melding fra hovedpersonen selv. Tilbage i 2008 installerede han 70 såkaldte schuko-stikkontakter i en række feriehuse i Søhøjlandet ved Gjern. Men Sikkerhedsstyrelsen ville dengang ikke godkende stikkontakterne, da styrelsen hævdede, at de tyske stikkontakter kunne være brandfarlige, hvis de bliver brugt sammen med danske stikpropper. Det til trods for, at stikkontakterne fra Tyskland allerede bliver brugt i for eksempel danske campingvogne. Det fik Jørn Just og hans advokat, Hans Peter Storvang, til at gå rettens vej. - Vi har efterlyst en saglig begrundelse fra Sikkerhedsstyrelsen for, at schuko-stikket skulle udgøre en risiko på det danske marked. Og den begrundelse har vi ikke kunnet få, siger Hans Peter Storvang i dag til TV2/Nord. Men nu kan Jørn Just i ro og mag fortsætte med at installere de tyske stikkontakter på dansk jord, da det fremgår af regeringens konkurrencepakke fra april i år, at tysk producerede stikkontakter fremover skal være lovlige i Danmark. I aftalen om konkurrencepakken står der blandt andet, at der skal være ?bedre adgang til udenlandske byggevarer (?) Som led heri tillades den tyske standard for stikkontakter på det danske marked.? Så fremover er Jørn Just ikke i tvivl om, hvilken type stikkontakter, han vil installere hos sine kunder. - Jeg vil regne med, at det bliver schuko-stik, siger han. Og de 70 stikkontakter i Gjern? de sidder der endnu.

Elinstallatør fra Gjøl har vundet sag om ulovlige tyske stikkontakter

En person begik i weekenden et indbrud i en restaurant i Aalborg, og det har nu kostet ham en tur i spjældet og efterfølgende en billet ud af Danmark. Politiet har nemlig pågrebet manden, der stod bag weekendens indbrud, og onsdag blev han så fremstillet i grundlovsforhør sigtet for indbruddet. Det er en 38-årig rumænsk mand, der stod bag indbruddet i restauranten. Under dagens grundlovsforhør blev han idømt 30 dages ubetinget fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Det oplyser den nordjyske anklagemyndighed på Twitter. Manden erkendte, at have begået indbruddet i restauranten i weekenden.

En mand fra Rumænien er ved retten i Aalborg blevet idømt ubetinget fængsel i 30 dage og udvisning af Danmark.

Mandag får forældre, lærere og skoleleder over hele landet adgang til den nye skoleplatform Aula, der skal tage over for SkoleIntra. Fremover skal kommunikationen mellem forældre og skolens personale foregå via Aula, ligesom den nye platform skal indeholde lektieoversigt for elever, forældregrupper kendt fra Facebook og mange andre funktioner. Men allerede inden der mandag bliver åbnet op for adgang, har 24 skoler fra hele landet testet systemet. En af dem er Vester Hassing Skole, hvor lærere og elever har ageret prøveklud siden sommerferien. På Vester Hassing Skole er skoleleder Søren Madsen overvejende positiv i forhold til det nye system, men der skal stadig ske forbedringer, inden armene er helt over hovedet. - Når jeg taler med forældrebestyrelse og lærere, så er det med troen på, at det bliver bedre end det gamle SkoleIntra. Men det kan virke som en lang vej, fordi der har været nogle børnesygdomme undervejs, siger skoleleder Søren Madsen. Ensrettet kommunikation på tværs af skoler Søren Madsen understreger, at synet på den nye platform kan være forskelligt alt efter, om man er lærer, forælder eller skoleleder. Overordnet set har der dog været en del rettelser i testperioden. - Det har virket rigtig fint i en internet-browser på computeren, men app’en til telefon har ikke fungeret optimalt, og det er nok der, hvor de fleste brugere er, konstaterer Søren Madsen. Det tidligere SkoleIntra har ofte været udskældt for manglende overblik og for at være informationstungt. Det skal Aula dog forsøge at ændre. - I mange år har man været efter ForeældreIntra for at være uoverskueligt. Nu kan vi forsøge at ensrette kommunikationen mellem skole og hjem. Hvor er det man finder lektier eksempelvis? Tidligere har nogle skoler lavet opslag på Intra, nogle har sendt det ud på mail, og andre har sendt det fysisk på papir. Nu får vi en fælles platform, hvor man kan gøre det på samme måde på skolerne, siger Søren Madsen. Bedre kalenderfunktion og forældregrupper Skolelederen fra Vester Hassing fremhæver den nye kalenderfunktion samt en ny gruppefunktion for forældre som højdepunkterne ved Aula. - Man forsøger at få flyttet forældre fra Facebook og over i Aula. Her kan man lave grupper for klasserne, ligesom man kender det fra Facebook. Så kan man lægge opslag ind, som kan kommenteres. Lige nu kan man dog ikke kommentere, og så går det gode lidt af det, og man søger tilbage til Facebook. Men det er udviklerne ved at udbedre, siger Søren Madsen Han peger samtidig på, at den nye kalenderfunktion kan virke en smule uoverskuelig, hvis man har mere end et barn. Det er man også ved at udbedre, siger Søren Madsen, der glæder sig til, at Aula er fuldt funktionsdygtigt. - Jeg tror på, at det har nogle kvaliteter, som vi kommer til at opleve på sigt. Lige nu er det mangelfuldt på mange punkter. Der mangler nogle opdateringer, som gør det mere overskueligt. Men det bliver lyttet meget til forældres inputs lige nu. Kommunerne skal samlet betale 350 millioner kroner for Aula.

Vester Hassing Skole har været pilotskole for den nye platform Aula, hvor forældre fremover skal kommunikere med skolen eller med andre forældre.

Det er kun få uger siden, at ponyen 'Laban' vandt prisen for at være årets jyske dyrehelt. Her til aften har den lille pony så taget sejren i den landsdækkende konkurrence - Årets Dyrehelt. Med sejren følger en præmie på 20.000 kroner. Laban har fået priserne for at være besøgspony. Det er Katrine Bragenholt Johansen, som sørger for, at Laban kan komme ud og sprede glæde ved at besøge plejehjem, børnehaver og vuggestuer rundt om i Nordjylland, hvor han gør en verden til forskel på borgerne. Ifølge Katrine Bragenholt Johansen, er Laban også selv vild med at komme ud på plejehjemmene og charmere sig ind hos beboerne. - Laban synes, det er rigtig hyggeligt at være ude. Der sker et eller andet med ham, når jeg putter ham i traileren derhjemme. Så ved han godt, at det drejer sig om et eller andet, sagde hun i begyndelsen af oktober, da Laban blev kåret som den beste jyske dyrehelt. Det er Agria Dyreforsikring, der har arrangeret konkurrencen. Med kåringen følger også en pengepræmie på 20.000 kroner, der kommer oveni de 7.000 kroner, parret vandt for at blive bedst i Jylland. Tirsdag aften var Laban på landsdækkende TV i Go'aften Danmark, og han benyttede lejligheden til at give vært Felix Schmidt en ægte tungeslasker. Det kan du se i Facebook-opslaget herunder.

Besøgshesten Laban har vundet hjerter landet over - og tirsdag aften er den lille pony kåret til hele Danmarks Dyrehelt.

Det var to voldsomme episoder, der udspillede sig i Aalborg i sidste uge, da Nordjyllands Politi blev kaldt ud til henholdsvis både et knivstikkeri og en skudepisode i samme weekend. Politiet er kommet med flere meldinger angående efterforskningerne for de to episoder, og nu fortæller Vicepolitiinspektør Niels Kronborg fra Nordjyllands Politi, hvad status er. - I forhold til skudepisoden søndag aften, så har vi tre varetægtsfængslede i sagen, og vi mener, at der er tale om et personligt opgør mellem to parter, som er eskaleret til den her skudepisode, og vi mener, at der nu er lagt låg på sagen. - Status på knivstikkersagen er, at vi torsdag havde tre anholdte, og en af dem er blevet fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger, og her til morgen har vi anholdt endnu en. Han bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af dagen, og der håber vi også på en varetægtsfængsling af ham. Kriminelle grupperinger Begge episoder har politiet fortalt er interne opgør. Dog kan viceinspektøren fortælle, at der i den ene sag er en relation til bandemiljøet. - Ved skudepisoden er der tale om et personligt mellemværende mellem to personer, som på et eller andet led har en relation til AK81. Vores opfattelse er dog, at det her er et personligt opgør, som ikke har noget med de her bander at gøre, fortæller Niels Kronborg og fortsætter. - Det, vi kan sige omkring den gruppering ved knivstikkeriet, som vi kalder Grønlandstorv eller GT-gruppen, er, at det primært er unge, som kommer fra området ude omkring Grønlandstorv, men der er også andre i det. Det, der nogle gange sker, er, at man har brug for at sætte en label på for lettere at kunne tale om tingene, og nu er der sat det her label på den gruppering af unge, der hører til ude omkring det område. Da begge episoder udspillede sig med blot to dags mellemrum kunne man fristes til at tænke, at der var en relation, mellem de to sager. Men det forsikrer vicepolitiinspektøren, at der ikke er. - Det er en hel anden gruppering, som har deres rod ude omkring Aalborg Øst, hvor knivstikkeriet fandt sted. Der taler vi om en lang række af unge mennesker, som på en eller anden led er vokset op sammen, og nu har de så en kriminel adfærd, der gør, at de udefra godt kan blive opfattet som om, at de er en bande. Men det er mere en løs struktur om primært narkokriminalitet. Se hele interviewet herunder: Optrapning på vej? Generelt er der så optrapning af konflikter i det åbne rum mellem kriminelle grupperinger i Nordjylland/Aalborg? - Nej, det er der ikke tale om. Det vi ser, er en fortsættelse af den konflikt som nu har varet omkring tre år, og som der faktisk har været rigtig meget ro omkring i lang tid, og nu ser vi så lige en opblomstring her, så jeg tænker ikke, at det er noget, man som borger skal være bekymret for. Vi har ret godt styr på de her grupperinger og ved, hvem de er, og vi holder rigtig godt øje med dem, siger Niels Kronborg og fortsætter: - Hvis man nu alligevel som borger skulle blive vidne til en episode af den her karakter, så vil vi rigtig gerne, at man ringer til os, og så trækker man sig lidt i baggrunden og er et godt vidne, når vi har brug for det – det er den måde, man bedst kan hjælpe politiet.

Weekendens knivstikkeri og skudepisode havde ikke noget at gøre med hinanden, lyder det fra politiet.

Kulde har været en mangelvare i den igangværende vinter, som måske kan blive den varmeste, der er målt i Danmark siden 1874. Det gælder også antallet af kolde nætter. På intet tidspunkt i dette vinterhalvår har temperaturen været lavere end -5,8 grader. Den temperatur blev målt i Karup natten til 27. december, og siden da har vi end ikke haft én nat med fem graders frost. Den laveste temperatur målt i januar var -4,2 grader, hvilket er den femtehøjeste minimumstemperatur i januar siden 1874. Kortvarigt pust af kold luft Tirsdag strømmer der dog koldere luft ned over os fra nord, og det mærker man især i den nordlige del af Jylland, hvor temperaturerne tirsdag eftermiddag befinder sig på mellem to og fire graders varme, mens regnen tidligere på dagen en overgang gik over i slud. Tirsdagens regn og slud efterfølges i aftenens løb af en opklaring fra nord, og det er i den forbindelse, at temperaturen hurtigt vil falde til under frysepunktet i store dele af landet. Samtidigt lægger vinden sig, og det giver gode betingelser for et hastigt temperaturfald. Det bliver især i det centrale - og måske sydlige - Jylland, at temperaturen kan nå de laveste niveauer. Prognoserne viser, at temperaturen tidligt onsdag morgen kan falde til mellem fem og seks graders frost, og skulle temperaturen falde til 5,9 graders frost eller mere, så vil det dermed være vinterens hidtil laveste temperatur. I størstedelen af landet vil der komme frost i nattens løb, men ved kysterne vil temperaturen derimod holde sig over frysepunktet, når vores 'lune' farvande smitter af på temperaturen. Risiko for glatte veje Kombinationen af våde veje og temperaturer, der falder til under frysepunktet, kan give anledning til glatte veje flere steder i landet. Det gælder især de steder, hvor der er faldet regn eller slud i tirsdagens løb. Når vandet på vejbanerne fryser til is, tales der om frysende våde vejbaner, og i visse tilfælde kan isen være svær at se med det blotte øje. Mandag morgen var der flere uheld i morgentrafikken som følge af glatføre. Endnu en rekord er inden for rækkevidde Med -5,8 grader som den hidtil laveste temperatur målt i løbet af kalendervinteren 2019-20, og med udsigt til blot lidt lavere temperatur natten til onsdag, er der en reel mulighed for, at temperaturen senere i februar ikke vil nå meget længere ned, medmindre koldere luft skal finde vej mod Danmark. Dermed er der endnu en rekord inden for rækkevidde for den højeste minimumstemperatur målt i nogen kalendervinter i Danmark siden 1874. Den nuværende rekord lyder på -7,5 grader, som blev den laveste temperatur i vinteren 1988-89.

Vinteren som helhed er ellers på vej mod en rekordhøj minimumstemperatur.

Landets erhvervsskoler har det traditionelt svært, når det kommer til at følge med gymnasierne i antallet af elever. Mere lige ser det ud på Mors, for her er EUC Nordvest i Nykøbing faktisk over en længere periode lykkedes med at lokke flere og flere elever til. - Vi kan mærke en svag stigning, og vi kan i hvert fald sige, at i løbet af de seneste seks år er vi ikke gået ned på noget tidspunkt, fortæller Kenny Thomsen, der er vicedirektør hos EUC Nordvest. I de her uger har landsdelens gymnasier og erhvervsskoler travlt med at forsøge at lokke morgendagens elever til ved de årlige åbent hus arrangementer. Det er noget, som gymnasierne har noget nemmere ved en erhvervsuddannelserne. På landsplan er det kun hver femte elev i gennemsnit, der vælger en erhvervsuddannelse, men på Mors er det 33 procent af sidste års elever, der sagde ja tak til en studieplads på erhvervsskolen. - Jeg tror først og fremmest, at der er en stolthed over håndværket. Det er en del af vores kultur og det gode håndværk, og derfor vil de unge mennesker gerne ind og lade sig udfordre af det, fortæller Kenny Thomsen. Når EUC Nordvest jagter nye elever, er de blandt andet i konkurrence med egnens to almene gymnasier. På Morsø Gymnasium kan man godt mærke, at erhvervsskolerne er populære. Gymnasiet har tidligere tiltrukket 34 procent af en årgang, men det er ændret nu til 23 procent. Rektor på Morsø Gymnasium Kurt Sonne Thomsen frygter derfor konsekvenserne, hvis antallet af elever på erhvervsskolen bliver ved med at stige. - Jeg synes selvfølgelig, det er godt, at flere får en erhvervsuddannelse, men på den anden side tror jeg også, man kommer til at mangle en hel del andre fag, når der ikke er så mange, der går i gymnasiet - eksempelvis folkeskolelærere og sygeplejerske, siger Kurt Sonne Thomsen. Sidste frist for ansøgning til erhvervsskolerne er d. 1. marts.

Erhvervsskoler og gymnasier kæmper lige nu for at lokke nye elever til. På Mors er erhvervsskolen det største hit.

Champagnepropperne sprang lystigt bag scenen, da skuespillere, revydirektør og kapelmester Henrik Baloo lørdag aften skålede efter en forrygende premiere på Hjørring Revyen 2022. De næste uger skal der spilles 40 forestillinger på Vendsyssel teater, og allerede nu er der solgt 16.000 billetter - så succesen er hjemme. På scenen står de fem gennemmusikalske skuespillere Trine Gadeberg, Preben Christensen, Tomas Ambt Kofod, Kasper Le Fevre og Rikke Buch Bendtsen. Man kunne næsten ønske sig, at de fem revyskuespillere fik endnu mere plads til at udfolde sig musikalsk, for de er alle guddommelige sangere, og det fik publikum flere smagsprøver på. Humor med Dansk Folkedanserparti Revy er også andet en sang, og man kommer hele vejen rundt i dette års revy, lige fra en Sommeraftener på Skagen Sønderstrand og til en monolog om Mee Too. Et af revyens bedste numre er dog "Dansk Folkedanserparti", hvor Trine Gadeberg er helt forrygende udklædt i gammel folkedanserdragt, og hvor hun har indfanget revyens musikere med Henrik Baloo i spidsen med helt fremme på scenen. Så det store smil fra fremme bag scenen da Uffe, Vendsyssels populære restauratør svingede sablen og åbnede champagne til skuespillerne og revydirektør efter den vellykkede premiereaften. Hjørring Revyen spiller frem til den 30. juli.

Premieren forløb efter planen for holdet bag, da de fem kendte skuespillere gik på scenen lørdag aften.

Vendsyssel har forstærket truppen kraftigt op til den nye sæson i NordicBet Ligaen. I dag skulle de nye ansigter for første gang vises frem på Hjørring Stadion. Det blev dog en gammel kending, der bragte hjemmeholdet foran. Michael Byskov scorede til 1-0 efter 35 minutter. Fredericia kom godt igen og udlignede på et hovedstød fra Marc Pedersen lige inden pausen. I anden halvleg lignede det længe, at holdene måtte nøjes med et enkelt point hver. Men nyindkøbet Ken Fagerberg ville det anderledes. I kampens allersidste minut scorede han til 2-1 for Vendsyssel, som altså fik en perfekt åbning på den nye sæson. De mest markante nye navne i Vendsyssel-truppen er Chris Sørensen og Ken Fagerberg. Desuden har klubben hentet Ove Christensen som ny træner.

Vendsyssel FF vandt 2-1 over Fredericia i NordicBet Ligaen.

Tal fra landets fem regioner er indsamlet af Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral, og her lyder meldingen, at den samlede travlhed har ligget lidt under normalen. Tallene er opsamlet fra kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen. 1.329 gange blev der trykket 1-1-2, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det er flere end sidste år, hvor 1.221 ringede 1-1-2. Det udløste 993 antal udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1.054 kørsler. Akutlægehelikopterne var med 5 flyvninger i luften flere gange end sidste år, hvor akutlægehelikopterne havde 4 flyvninger. På landsplan melder Region Syddanmarks AMK-Vagtcentral desuden om mindst 67 udrykninger, som de fem AMK-Vagtcentraler har vurderet til at være på grund af fyrværkeri. Dermed er der her tale om et fald i forhold til sidste år. Af de 67 fyrværkeri-relaterede udrykninger er der 19 udrykninger til øjenskader og 22 udrykninger til håndskader. Sidste år var der henholdsvis 39 udrykninger til øjenskader og 28 udrykninger til håndskader. På en nytårsaften er der cirka fire gange flere opkald til 1-1-2 om skader og sygdom, sammenlignet med en almindelig dag. Hovedparten af 1-1-2 opkaldene bliver typisk modtaget i tiden efter midnat. Det er AMK-Vagtcentralerne (AMK står for Akut Medicinsk Koordinering), der modtager alle sundhedsrelaterede opkald viderestillet fra politiets alarmcentral. På AMK-Vagtcentralerne sidder sundhedsfagligt personale, der modtager, vurderer og prioriterer de mange opkald. Ved en del af opkaldene er der alene behov for råd og vejledning og ikke nødvendigvis en udrykningskørsel med ambulance.

Det danske akutberedskab har med 993 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler overordnet set haft et mindre travlt nytår end sædvanligt.

Omkring 6000 slagteriarbejdere på Danish Crowns svineslagterier finder tirsdag ud af, om en del af deres lønkroner fremover skal gå til at investere i svineproduktion. De ansatte har siden torsdag kunne stemme om den kontroversielle lønaftale, men stemmeboksene på DC Porks ni afdelinger bliver smækket i klokken 10, og herefter fragter tillidsfolkene alle stemmerne til afdelingen i Horsens, hvor de bliver talt op. - Det er kun de allersidste, der kommer til at stemme tirsdag, siger fællestillidsmand Lars Mose, som sammen med resten af tillidsfolkene har foreslået den nye lønaftale. - Interessen for at stemme har været rigtig stor. I Horsens når vi en stemmeprocent på over 90 procent. Selv langtidssygemeldte har været inde og stemme, siger Lars Mose. Der er spænding om resultatet til det sidste, for det ser ud til at blive meget tæt løb, siger Lars Mose. - Jeg håber og tror på et ja. Men det kan gå begge veje. Nu er vi nået dertil, hvor vi bare gerne vil have resultatet og få det overstået, siger han. Interessen for slagteriarbejdernes lønaftale har også uden for slagterierne været enorm, og aftalen har fået ros af politikere og fagbevægelsen for at være en nytænkende måde at redde arbejdspladser på. Men en del af medarbejderne har været skeptiske hele vejen igennem, erkender Lars Mose. - Med sådan en kontroversiel sag som at investere i egen arbejdsplads, er det klart, at der må være forskellige holdninger. Nogle tror på, at konstruktionen kan lade sig gøre, mens der er andre, der ikke tror på det, siger Lars Mose. - Men heldigvis har stemningen undervejs været god, tilføjer han. Resultatet af afstemningen ventes i løbet af tirsdag eftermiddag. /ritzau/

Der er spænding om afstemningen til det sidste på Danish Crown. Tillidsfolk erkender, at det kan gå begge veje.

Efter Norwegian offentliggjorde, at de henstillede deres ruter fra Aalborg Lufthavn, har der været stor forvirring omkring de allerede købte billetter på de nedlagte ruter. Efter flere henvendelser fra Norwegians passagerer der var kommet i klemme med en købt billet, har flyselskabet DAT valgt at ombooke passagererne, så de kan beholde billetten og blot flyve med DAT i stedet for Norwegian. - Vi har besluttet, at alle berørte passagerer i perioden fra d. 18. november og fremover kan rejse med DAT til dagens bedste pris, fortæller administrerende direktør ved DAT Jesper Rungholm i en pressemeddelelse og fortsætter: Såfremt de berørte passagerer ikke kan finde en billet på vores hjemmeside, der matcher prisen, de havde med Norwegian, kan de kontakte vores kundeservice. På den måde sikrer de sig, at alle kan få den bestilte rejse. Ombookingen sker ved, at man bestiller en ny billet gennem DAT og efterfølgende får den gamle billet refunderet.

Skulle du have rejst med Norwegian i november på ruten mellem Aalborg og København? DAT kommer passagererne til undsætning, der ellers stod med en ugyldig billet.

De dobbelte og forsvarende danmarksmestre i klubsejlads, Frederikshavn Seahawks, gjorde rent bord og vandt weekendens Sejlsportsliga-stævne, der blev afholdt i Frederikshavn. - Det var været et godt stævne, hvor vi har haft enorm hård konkurrence fra KDY. Vi er glade og meget stolte over at vinde på hjemmebane, siger Rasmus Damsgaard til Kanal Frederikshavn. De fire lokale sejlere - Kris Houmann, Rasmus Melsen, Rasmus Damsgaard og Søren Braad Steen - har sejlet sammen, siden de som små startede i Optimistjolle sammen i Frederikshavn Sejlklub. Holdet var så suverænt, at nordjyderne kunne nøjes med en tredjeplads i deres sidste race, men de afsluttede med endnu en sejr. Det blev til syv førstepladser ud af 11 mulige. - Det har været et flot arrangement, hvor sejlklubben har lavet en flot kulisse, siger Rasmus Damsgaard om stævnet i barndomsklubben. Frederikshavn vandt med serien (1-2-1-1-1-3-1-1-2-3-1) stævnet 17 point foran KDY (Kongelig Dansk Yachtklub) (1-1-4-2-1-2-1-2-4-1-1) med 20 point. Horsens (2-5-3-2-1-2-2-1-2-2-4) blev nummer tre med 26 point. Konkurrenterne hyldede frederikshavnerne, da de kom på land efter sidste race. Horsens, som blev nr. tre, roser de dobbelte danske mestre fra Frederikshavn. - Det er dygtige sejlere, som har sejlet sammen i mange år. Det gør altså bare noget i de her både, at man kender hinanden ud og ind. Vi har sejlet med dem de sidste 10 år og vil gerne smide dem af podiet, men jeg kan alligevel kun blive glad, når de er så gode som her på hjemmebane, udtaler Jeppe Bregendahl fra Horsens. Det var femte gang i ligahistorien, at Frederikshavn vandt et stævne i Sejlsportsligaen. Det har ingen præsteret før - Hellerup kommer tættest på med fire sejre. De fire nordjyder, Rasmus Melsen, Søren Steen, Rasmus Damsgaard og Kris Houmann, fortsætter dermed, hvor de slap i 2017 - som øverste hold, som de andre må jagte. Frederikshavn Seahawks har vundet Sejlsportsligaen i 2016 og 2017, og med sejren har nordjyderne kursen sat mod endnu et mesterskab. Der resterer tre stævner i årets serie, der slutter i i Aarhus i den første weekend af september.

Frederikshavn Seahawks forsvarede søndag sin førsteplads og vandt årets første afdeling af Sejlsportsligaen, som for første gang nogensinde blev afviklet i Frederikshavn.

Da NT lancerede Hovednet Vest med timedrift mellem de større byer i de vestlige kommuner; nemlig Vesthimmerland, Jammerbugt, Morsø og Thisted kommuner, blev Plustur samtidig gratis. Gratisperioden skulle efter planen udløbe i dag den 11. november, men for at få endnu flere til at prøve Plustur, har NT nu valgt at forlænge gratisperioden til at omfatte resten af 2019. Plustur er groft sagt en service, hvor man kan få et lift til eller fra stoppestedet eller stationen. Plustur har det primære formål at øge mobiliteten for de nordjyder, som har langt til nærmeste knudepunkt på hovednettet. Plustur er også en ny service, som ikke normalt forbindes med traditionel kollektiv trafik, så det har været udfordrende at få nordjyderne til at tage produktet til sig på lige fod med busser og tog. - Der er ingen tvivl om, at det har været en lang sej kamp at øge kendskabet til Plustur, men med lanceringen af gratisperioden, er kendskabet øget markant. Vi ser en markant stigning i antallet af kørte ture og i antallet af unikke brugere. I juni måned havde vi små 500 kunder. Det tal er steget til ca. 1.400 kunder i oktober måned, fortæller Mette Henriksen, chef for kunder og salg hos Nordjyllands Trafikselskab. Siden lanceringen af de gratis ture er det ugentlige antal rejser med Plustur næsten fordoblet, mens antallet af kunder er mere end fordoblet. Det er gode nyheder hos NT, som dog gerne så, at endnu flere fik øjnene op for den nye service. Det vil NT nå ved at forlænge gratiskørslen ind i julefrokostsæsonen, hvor der typisk er mange nordjyder, der har behov for transport, hvor de ikke selv skal sidde bag rattet. - Med den forlængede gratisperiode forventer vi, at vi kan øge kendskabet og nå ud til endnu flere nordjyder og dermed få endnu flere til at prøve den nye service. Specielt i julefrokostsæsonen, hvor vi har mange kunder, som ellers ikke benytter den kollektive trafik og med forlængelse af gratis plustur, håber vi at ramme endnu flere af de kunder, der ellers sjældent finder vej til vores transporttilbud, forklarer Mette Henriksen.

Den gratisordning med Plustur skulle egentlig være stoppet i dag mandag, men for at få endnu flere til at prøve Plustur, forlænger NT ratisperioden til resten af året.

Nyheden , om lukningen af Danish Crown-slagteriet i Sæby, har skabt chokbølger i lokalsamfundet. Her har 800 medarbejdere torsdag fået en fyreseddel i hånden i byen, der består af knap 9.000 indbyggere. Det lægger pres på det nordjyske arbejdsmarked. - Det er klart, det er en stor stresstest af det nordjyske arbejdsmarked, når der lige pludselig er så mange, der bliver ledig på samme tid, siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Flere involverede aktører Den store ledighed, mener arbejdsmarkedsforskeren, kræver en fælles indsats for at løse på tværs af foreninger og organisationer, der også bærer en stor del af ansvaret. - Det, vi ved fra forskningen, der fungerer godt i sådanne situationer her, er, at man gør noget ekstraordinært i den beskæftigelsesindsats, der skal være. - Altså at man ikke bare overlader det til et jobcenter, der har åbent fra klokken 8-16, men at man gør noget ekstraordinært, hvor man også involverer arbejdsgivere, organisationer, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, fagforeninger og selvfølgelig også Danish Crown som den arbejdsgiver, der afskediger. - Og selvfølgelig det kommunale beskæftigelsessystem, så man bringer alle aktører sammen og kan få lavet nogle fornufte løsninger, lyder det.

800 medarbejdere bliver snart arbejdsløse. Det lægger pres på det nordjyske arbejdsmarked.

Det er mere populært end nogensinde at tage på efterskole i 9.- eller 10. klasse. I Nordjylland er der startet 3.907 elever fordelt ud på landsdelens 30 efterskoler. Det er en stigning i forhold til tidligere år, og det samme er gældende på landsplan, hvor der er startet 32.447 elever. Dét tal er højere end nogensinde. I Nordjylland er der startet 72 flere elever, end tilfældet var sidste år. Det svarer til en stigning på 1,88 procent. 76 procent af de danske efterskoleelever vælger efterskolelivet til på deres 10. klassetrin, og det glæder landsorganisationen, Efterskolerne. - Unge i dag har brug for tid til både afklaring og personlig og faglig udvikling. Jeg glæder mig over, at klassetrinnet er attraktivt. Fra Efterskolernes side står udviklingen af både 9. og 10. klasse højt på dagsordenen. Vi vil fortsat være et attraktivt tilbud for alle unge mellem 14 og 18 år, siger Torben Vind Rasmussen, formand hos Efterskolerne.

Skoleåret 22/23 har sat rekord for, hvor mange elever der på landsplan er startet på landets efterskoler. Elevtallene på Nordjyllands efterskoler følger tendensen.

Borgere i regionsklinikkerne på Mors får nu mulighed for at gå til lægen udenfor normal arbejdstid. Der er i en forsøgsordning blevet åbnet op for, at de tilknyttede patienter mellem klokken 16 og 18 på hverdage kan tilbydes en fleksibel digital adgang til egen læge via løsningen ”Min VideoLæge”. Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse. Videokonsultationerne er et supplement til fysisk fremmøde og fleksibiliteten håber regionen, kan komme mange forskellige borgere til gode. - Med forsøget her vil vi afsøge, hvilke gevinster der er ved udvidet åbningstid. Det vil jo så samtidig også afdække eventuelle udfordringer, siger Eva Sejersdal Knudsen, der er direktør for Patientforløb og Økonomi i Region Nordjylland. Det drejer sig blandt andet om at få erfaringer med potentialet i udvidet åbningstid set med borgerens øjne men også med øje for den daglige drift af en regionsklinik. Erfaring fra over 1000 videokonsultationer Ordningen har allerede været i brug på regionsklinikkerne på Mors i den almindelige åbningstid, og der har man allerede gennemført mere end 1000 videokonsultationer - primært med gode erfaringer. Indtil videre har det blandt andet været konsultationer vedrørende attester, svar på undersøgelser eller blodprøver samt samtaler om psykiske lidelser, hvor konsultationen er foregået over video. Al kommunikation mellem patienterne og klinikken er fortrolig. Videoforbindelsen er derfor krypteret, og samtalen bliver ikke optaget. Projektet med de udvidede åbningstider er en del af Nye Veje, der er et udviklingsprojekt, som skal sørge for, at der udvikles nye sundhedsfremmende tiltag.

På Mors forsøger Region Nordjylland sig med at lade patienterne komme til lægen om eftermiddagen via en videokonsultation.

60.000 tons plastaffald fra danske husstande og virksomheder bliver hvert år genanvendt til nye plast-produkter. Det lyder jo fantastisk, men når virkeligheden er, at de resterende 290.000 tons plastik, der bliver smidt ud, ikke kan genanvendes bliver billedet straks lidt mere dystert set med miljøbriller. Men det er sandheden. En meget stor del af den plast, der bliver husstandssorteret kan ikke genanvendes og det er et stort problem. Men det er også et problem som virksomheder i både Danmark og resten af verden knokler for at løse. Virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er en af de virksomheder - og de har faktisk fundet en del af løsningen på problemet. De har nemlig opfundet en maskine, der kan fordoble andelen af plast, der genanvendes. - Maskinen vasker, sorterer og tørrer plastikken, så den kan genanvendes. Og samtidig bruger den faktisk meget mindre vand end andre tilsvarende anlæg, fortæller Franz Cuculiza, der er administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen. - Det er vi sgu egentlig vældig stolte af, lyder det fra direktøren. Artiklen fortsætter under billedet.. Tager patent på maskinen Den nye maskine har været på vej siden 2013, men det er for alvor gået stærkt i de sidste tre år gennem et såkaldt MUDP-projekt hvor Aage Vestergaard Larsen sammen med Reno-Nord, fire andre virksomheder, Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen har arbejdet på at gøre maskinen til virkelighed. - Den har først kørt som et laboratorieforsøg og for et halvt års tid siden kom den så igang med at sortere plastik, fortæller Franz Cuculiza. En af forcerne ved den nye maskine er, at de plast-perler - pellets på fagsprog - der kommer ud af maskinen, kan bruges til produkter, der kan genanvendes igen og igen og blive en del af en plast-cyklus stort set uden affald. - Vi har haft en af de store emballage-producenter i Danmark til at støbe emballage af vores produkt og det bestod både på holdbarhed og kemi, fortæller direktøren for Aage Vestergaard Larsen, der nu har indsendt en patentansøgning på maskinen. Virksomheden tror nemlig så meget på den, at de håber at få den ud i verden. - Vi ser nogle økonomiske muligheder på det europæiske marked, så den skal da ikke kun stå her i Mariager. Vi skal have den ud i verden og gøre gavn, siger Franz Cuculiza. God sortering er alfa omega Der er i øjeblikket politiske forhandlinger igang som handler om hvorvidt affaldshåndtering og -sortering skal overgå fra det kommunale til det private. Hvordan de forhandlinger ender, ved ingen lige nu og det er faktisk heller ikke noget, der bekymrer hos Aage Vestergaard Larsen. Det gør til gengæld den gode sortering. - Om det er offentlige eller private der skal håndtere affaldet er vi groft sagt ligeglade med. Det der bekymrer os er, at der sker en ordentlig sortering, så plasten kan genanvendes. Det der ikke må ske er, at det hele bare bliver blandet sammen, for så kan vi altså ikke bruge det til noget, og så bliver det enten brændt eller eksporteret, fortæller direktøren der lige nu har planer om en egentlig produktionslinje baseret på den nye opfindelse, i høring. - Vi har finansieringen på plads og bestyrelsen har sagt god for projektet, så nu håber vi at høringen går godt så vi kan komme videre med at sortere og producere.

En ny maskine kan både blive en gave for miljøet og et eksporteventyr for Aage Vestergaard Larsen A/S.

Byrådspolitikerne i Frederikshavn Kommune kan se frem til en lønstigning på 31,4 procent. På onsdagens byrådsmøde blev det med 17 stemmer for og 10 stemmer imod vedtaget, at vederlaget fremover skal forhøjes. Det skriver Kanal Frederikshavn. - Vi stikker ikke hovedet ned i busken, når vi taler vederlag. Vi går ind for en stigning. Det er vigtigt for at kunne finde nye byrådsmedlemmer i fremtiden og sikre, at vi har også medlemmer fra det private erhvervsliv, sagde Lars Møller (Venstre) ifølge Kanal Frederikshavn under debatten mellem byrådsmedlemmerne. Alle Venstres 10 medlemmer: Lars Møller, Anders Broholm, Lisbeth Erlandsen, Jens Ole Jensen, Helle Madsen, Kristina Lilly Frandsen, Mette Hardam, Pia Karlsen, Frode Thule Jensen, Jytte Høyrup, samt Lars Oldager (DF), Bent H. Pedersen (S), Brian Kjær (S), Jens Hedegaard (S), Kenneth Bergen (S), Irene Hjortshøj (S) og Jørgen Tousgaard (S) stemte for en stigning. Christina Lykke Eriksen (SF), Ida Skov (EL), Peter Nielsen (C), Flemming Rasmussen (DF), Bjarne Kvist (S), Erik Kyed Trolle (S), Ole Rørbæk (S), Anders Brandt (S), John Karlsson (S) og Karl Falden (S) stemte imod, mens borgmester Birgit Hansen (S) undlod at stemme, ligesom hun heller ikke deltog i debatten. Bahram Dehghan (S), Karsten Drastrup (DF) og Carsten Sørensen (DF) fulgte borgmesteren og undlod at stemme. - I bund og grund gør vi et kæmpe stykke arbejde, og vi får flere og flere arbejdsopgaver, men jeg kan ikke være med til, at vi skal have denne regulering. Jeg kunne næsten ikke sove, da vi skulle have budgettet til at hænge sammen, så det vil være dobbeltmoralsk at stemme for en lønstigning, sagde Christina Lykke Eriksen (SF). Lønstigningen er en konsekvens af, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har bevilget landets borgmestre en lønstigning på 31,4 procent. Udvalgsformændene kan dermed fra 1. januar 2017 glæde sig over en lønstigning fra 172.540 til 226.718 kroner om året. Og de 46 udvalgsmedlemmers vederlag stiger fra 23.646 til 31.071 kroner pr. medlem. Borgmester Birgit Hansen går fra 750.170 til 985.723 kroner. Samlet stiger lønudgifterne til de 31 byrødder med 1.001.086 kroner.

Byrådet i Frederikshavn Kommune vedtog på onsdagens byrådsmøde, at de skal stige med 31,4 procent i løn.

Kampagnen sætter fokus på at man skal huske lygter og reflekser i den mørke tid. 4. klasser fra hele landet har indsendt flere end 2.000 tegninger, der illustrerer, hvad der kan ske, når man glemmer lygter og reflekser på cyklen. - Vi er glade for at se, hvor meget eleverne engagerer sig i kampagnen, fordi budskabet er så vigtigt. De ved, at konsekvenserne kan være store, når man glemmer lygter og reflekser. Alle de flotte tegninger vidner om, at eleverne har lært at tage trafiksikkerhed alvorligt. De ved, hvor cykellygterne og reflekserne skal sidde og er opmærksomme på at hjælpe hinanden med at komme sikkert gennem mørket. Det har derfor også været en svær opgave at udvælge årets vindere, siger kampagnechef fra Cyklistforbundet Loa Bendix 4. klasserne fra Nordjylland er blandt de 10 klasser, der vinder førstepræmien, der er en flot og lysende discokugle samt et gavekort på 1.000 kroner til en klassefest.

Eleverne fra 4. klasse på Seminarieskolen i Aalborg, Solsideskolen i Nørresundby og Vadum Skole i Vadum har tegnet sig direkte ind på vinderpladsen i en stor tegnekonkurrence i forbindelse med Cyklistforbundets lygte- og reflekskampagne LYS PÅ - med Ludvig.

Der er konstateret smitte med coronavirus i endnu en minkfarm lidt uden for Frederikshavn i Nordjylland. Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Embedsdyrlæger fra Fødevarestyrelsen tog torsdag prøver fra 46 mink i en nordjysk farm, og der er altså nu blevet konstateret smitte i to mink, viser undersøgelser fra Statens Serum Institut. - Da kun få af de testede dyr har covid-19 i den seneste minkfarm, vil Fødevarestyrelsen lave flere tests mandag. Det sker for at få et bedre grundlag til at beslutte, hvad der skal ske med besætningen, står der i pressemeddelelsen. Dermed er der på mindre end en uge konstateret smitte med coronavirus i mink på to danske farme i Nordjylland, og regeringen vil derfor nu teste 120 udvalgte farme i hele Danmark, oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S) i pressemeddelelsen. Det sker for at undersøge, om der er tale om enkeltstående tilfælde, eller om der er tale om en mere udbredt smitte i minkbesætninger. Fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) lyder det, at Statens Serum Institut og fødevaremyndighederne arbejder på højtryk for at få mere viden om, hvordan smittekæderne bevæger sig i området. - Vi er parate til yderligere tiltag. På nuværende tidspunkt er det stadig uafklaret, om minkene har smittet menneskene eller omvendt, oplyser Magnus Heunicke. Familiemedlem og hund smittet med coronavirus Fødevareministeriet oplyser, at der blev taget prøver på farmen, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed oplyste Fødevarestyrelsen om, at der var smitte med covid-19 hos en person i den familie, der driver farmen. Det viser sig, at også familiens hund er smittet med coronavirus – der er fundet enkelte kæledyr med covid-19 på verdensplan, men det er første gang, det sker i Danmark, fremgår det af pressemeddelelsen. Fødevarestyrelsen meldte onsdag ud , at der var blevet konstateret smitte blandt dyr og ansatte på en minkfarm i Hjørring. Det kom efterfølgende frem, at en person fra minkfarmen havde sin gang på plejehjemmet Vendelbocentret i Hjørring, hvor 13 beboere og 32 ansatte er konstateret smittet. Fredag kunne Statens Serum Institut ved hjælp af en ny metode desuden konkludere, at der er tale om den samme virusvariant blandt konstaterede smittetilfælde på et plejehjem i Hjørring og smitten i den minkfarm, hvor der først blev konstateret smitte. Om der er en sammenhæng mellem den nye minkfarm med konstateret smitte og den øvrige smitte i området er endnu uvist. 10.000 mink er blevet aflivet i Holland I Holland har man siden slutningen af maj testet alle cirka 140 minkfarme i landet, og man fandt smitten på mindst ti forskellige farme. I starten af juni viste det sig, at to personer var blevet smittet med coronavirus efter at have været i nærkontakt med mink. Efterfølgende besluttede de hollandske myndigheder at aflive 10.000 mink for at undgå spredning af smitte med coronavirus. I Danmark er der cirka 1400 minkfarme, og fra Danske Minkavlere lyder det i en pressemeddelelse lørdag, at man har været i dialog med de danske fødevaremyndigheder, siden smitten med corona brød ud på minkfarme i april. I en pressemeddelelse 20. maj lød det desuden, at alle praktiserende dyrlæger via Fødevarestyrelsen ”for nogle uger siden (blev) informeret om de hollandske tilfælde.”

Regeringen vil nu teste 120 udvalgte farme i hele Danmark for at se, om smitten blandt minkbesætninger er et udbredt problem.