text
stringlengths 1
237k
| language
stringclasses 2
values | source data
stringclasses 2
values |
|---|---|---|
A Tsiafajavona as mä en hööchde faan ään faan a huuchst berger üüb Madagaskar. Hi hiart tu a Ankaratra-Berger uun a maden faan't eilun.
Luke uk diar
geonames.org
Berag uun Madagaskar | en | Y_data |
Manchester as det füftgratst steed uun Ingelun. At steed leit uun a waast faan't lun. Det hee 567.334 lidj (2020). Det as dial faan det Greater Manchester Steedgrafskap uun det Nuurd Waast Ingelun Regiuun.
Kwelen
Steed uun Ingelun
Nuurd Waast Ingelun | en | Y_data |
Liverpool as det traadgratst steed uun Ingelun. At steed leit uun a nuurdwaast faan't lun. Det hee 589.774 lidj (2020). At steed as dial faan det Merseyside Steedgraafskap uun det Nuurd Waast Ingelun Regiuun.
Kwelen
Steed uun Ingelun
Nuurd Waast Ingelun | en | Y_data |
Sheffield as det seekstgratst steed uun Ingelun. At steed leit uun a nuurd faan't lun. Det hee 557.039 lidj (2020). Det as dial faan det South Yorkshire Steedgraafskap uun det Yorkshire an a Humber Regiuun.
Kwelen
Steed uun Ingelun
Yorkshire an a Humber | en | Y_data |
Leeds as det sööwenstgratst steed uun Ingelun. At steed leit uun a nuurd faan't lun. Det hee 516.298 lidj (2020). Det as dial faan det West Yorkshire Steedgraafskap uun det Yorkshire an a Humber Regiuun.
Kwelen
Steed uun Ingelun
Yorkshire an a Humber | en | Y_data |
Leicester as det aachstgratst steed uun Ingelun. At steed leit uun a maden faan't lun. Det hee 472.897 lidj (2020). Det as dial faan det Leicestershire Graafskap uun det Uast Madlunen Regiuun.
Kwelen
Steed uun Ingelun
Uast Madlunen | en | Y_data |
Bradford as det tjiinstgratst steed uun Ingelun. At steed leit uun a nuurd faan't lun. Det hee 368.485 lidj (2020). Det as dial faan det West Yorkshire Steedgraafskap uun det Yorkshire an a Humber Regiuun.
Kwelen
Steed uun Ingelun
Yorkshire an a Humber | en | Y_data |
At Krimtataarisk spriak (krimtataarisk Qırımtatar tili, Qırımtatarca, kyrilisk Къырымтатар тили, Къырымтатарджа; of uk: Qırımca [Krimisk] an Qırım Türkçesi [Krimtürkisk]) as det spriak faan a Krimtataaren üüb't hualeweilun Krim. Hat hiart tu a Turkspriaken an woort eder mä en uunpaaset latiinsk skraft of uk kyrilisk skrewen.
Skraften
Latiinsk
Kyrilisk
Luke uk diar
Turkspriaken | en | Y_data |
At Dobrudscha (, , ; uk Trans-Danubien) as en loonskap uun Süüduasteuroopa bi't Suart Sia. Hat leit dialwiis uun Süüduastrumeenien an Nuurduastbulgaarien.
Grat stääden diar san Constanța an Tulcea uun Rumeenien an Dobritsch an Silistra uun Bulgaarien.
Uun't Dobrudscha woort uk Krimtataarisk snaaket.
Luke uk diar
Euroopa | en | Y_data |
Milton Keynes [] (ufkört: MK) as en gratstääd uun Ingelun uun't Borough of Milton Keynes. Det stääd as iarst uun 1960er juaren üs en new town baud wurden, an diar lewe son 230.000 minsken (Stant:2011).
Luke uk diar
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
High Wycombe [] as en grat stääd uun Ingelun uun't Groofskap Buckinghamshire. Diar lewe son 92.000 minsken (Stant:2004).
Luke uk diar
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
Maidstone as en gratstääd uun Ingelun uun't Regiuun Süüd Uast Ingelun. Hat as ferwaltangstääd faan't Borough of Maidstone, an uk faan't hialer Groofskap Kent. Diar lewe knaap 120.000 minsken.
Kwelen
Luke uk diar
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
Worthing as en gratstääd uun Ingelun uun't Groofskap West Sussex mä son 100.000 iinwenern (Stant: 2007).
Luke uk diar
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
Guildford as en grat stääd uun Ingelun mä son 70.000 iinwenern (Stant:2001). Hat as ferwalatangsteed faan't Borough of Guildford, faan't groofskap Surrey, an uk faan't hialer ferwaltangsregiuunSüüd Uast Ingelun.
Luke uk diar
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
Maidenhead as en grat stääd uun Berkshire, Ingelun. Uun Maidenhead sat at ferwaltang för a distrikt Windsor and Maidenhead.
Luke uk diar
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
Windsor [] as en stääd uun Ingelun uun't Groofskap Berkshire. Hat hiart tuup mä Maidenhead tu a distrikt Windsor and Maidenhead. Faan det stääd komt di nööm för't ingelsk aadelshüs House of Windsor uf.
Luke uk diar
Elisabeth II.
Süüd Uast Ingelun
Stääd uun Ingelun | en | Y_data |
Turku (üüb Sweedsk: Åbo) as det seekstgratst steed uun Finlun. At steed leit uun a süüdwaast faan't lun. Det hee 192.962 lidj (2019). Det as at hoodsteed faan det Eegentelk Finlun Lunskap.
Kwelen
Steed uun Finlun | en | Y_data |
Jyväskylä as det sööwenstgratst steed uun Finlun. At steed leit uun a maden faan't lun. Det hee 142.400 lidj (2019). Det as at hoodsteed faan det Madelfinlun Lunskap.
Kwelen
Steed uun Finlun | en | Y_data |
Lahti (üüb Sweedsk: Lahtis) as det aachstgratst steed uun Finlun. At steed leit uun a süüd faan't lun. Det hee 119.823 lidj (2019). Det as at hoodsteed faan det Päijät-Häme Lunskap.
Kwelen
Steed uun Finlun | en | Y_data |
Kuopio as det njüügenstgratst steed uun Finlun. At steed leit uun a uast faan't lun. Det hee 119.282 lidj (2019). Det at hoodsteed faan det Nuurdsavo Lunskap.
Kwelen
Steed uun Finlun | en | Y_data |
Pori as det tjiinstgratst steed uun Finlun. At steed leit uun a waast faan't lun. Det hee 83.934 lidj (2019). Det as at hoodsteed faan det Satakunta Lunskap.
Kwelen
Steed uun Finlun | en | Y_data |
Rzeszów [ˈʒɛʃuf] as at hoodsteed faan det Karpatenföörlun Prowins uun Poolen. At steed leit uun a süüduast faan't lun. Det hee 179.952 lidj (2011).
Kwelen an Futnuuten
Steed uun Poolen | en | Y_data |
At Hüs Glücksburg (kurt för: Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, ingelsk: House of Glücksburg) as en europeesk aadelsfamile. Faan detdiar famile kem flook könger an hertööger uun Euroopa uf. At Hüs Glücksburg as en twiig faan't Hüs Oldenburg, diar bit uun't 11. juarhunert turag lingt.
Schleswig-Holstian
Hertööger: Friedrich Wilhelm (1816–1831), Karl (1831–1878), Friedrich (1878–1885), Friedrich Ferdinand (1885–1918)
Denemark
Könger: Christian IX. (1863–1906), Frederik VIII. (1906–1912), Christian X. (1912–1947), Frederik IX. (1947–1972), Margrethe II. (sant 1972)
Griichenlun
Könger: Georg I. (1863–1913), Konstantin I. (1913–1917), Alexander (1917–1920), Konstantin I. (1920–1922), Georg II. (1922–1924), Georg II. (1935–1947), Paul (1947–1964), Konstantin II. (1964–1974)
Noorweegen
Könger: Haakon VII. (1905–1957), Olav V. (1957–1991), Harald V. (sant 1991)
Ferianagt Könangrik
Prince Philip, Duke of Edinburgh (*1921,†2021), maan faan Könangin Elisabeth II. (sant 1952), an sin efterkemen
Luke uk diar
Euroopa | en | Y_data |
En cheemisk reaksioon as en föörgung, huar cheemisk ferbinjangen feranert wurd. Diarbi woort energii apnimen of ufden. A eegenskapen faan materioolen wurd diarbi feranert.
Nian cheemisk reaksioonen san soken, huar ham bluas di tustant faan en materiool anert, t.b. wan is smolt. Uk soken, huar a elementen salew jo feranre üs t.b. bi't kialklüüwang faan atoomen, tääl ei üs cheemisk reaksioonen.
Cheemisk reaksioonen san flooksis en keed faan muar reaksioonen, diar efterenööder ufluup. Jo wurd mä en reaksioonsliknang beskrewen. A dialen, diar mäenööder reagiare, san reagensien.
Ianfach reaksioonen san det, wan en moleküül tu letjer moleküülen of atoomen ütjenööder fäält, of uk wan en grater moleküül faan letjeren tuupwääkst.
Bispal
Wan det gas Kloorweederstoof () uun weeder () apliaset woort, do komt diar saaltsüren bi ütj. Det reaksioonsliknang het:
Uun diheer faal dää HCl ian H+ uf an woort tu Cl−. Det frei H+ woort faan H2O apnimen, an hat woort tu H3O+.
Luke uk diar
Chemii | en | Y_data |
En cheemisk ferbinjang as en dääg (rian) materiool, diar faan ünlik atoomen of moleküülen tuupsaat as. Uun't jindial tu ünrian materiool as det tuupsaatang faan en cheemisk ferbinjang akeroot fäästlaanj, det koon mä en strutktuurformel beskrewen wurd.
Slacher
Am käänt daalang son 150 miljuun cheemisk ferbinjangen. Diar jaft'at sjauer sköölen faan:
Molekulaar ferbinjangen, normoolerwiis tesken nianmetalen.
Bispal: Kööldioksiid (2)
Ionisk ferbinjangen (saalten), miast ian metal an ian ööder element.
Bispal: Saalt ()
Legiarangen faan tau metalen.
Bispal: Bronse
Kompleks ferbinjangen.
Bispal: Hämoglobin
Iindialang faan materiool
Luke uk diar
Chemii | en | Y_data |
Fluorweederstoofsüren of Fluorsüren as uun weeder liaset Fluorweederstoof (HF).
Fluorsüren as en liasang saner klöör, diar skarep stiremt an huuch giftag as. Hat koon sogoor glääs uungrip an "ferbraant" a hidj.
Fluorsüren woort uun a industrii brükt.
Apliasang
HF + H2O -> F^- + H3O^+
Kwelen
Luke uk diar
Fluor | en | Y_data |
Broomiiden san saalten faan't Broomweederstoofsüren (HBr). Man uk enkelt orgaanisk ferbinjangen mä Broom wurd üs bromiiden betiakent. Bromiiden hual en (negatiif) Br− Anion.
Wichtag ferbinjangen
Saalten
Iisen(III)-broomiid (FeBr3)
Iriidium(III)-broomiid (IrBr3)
Kaaliumbroomiid (KBr)
Liitsiumbroomiid (LiBr)
Magneesiumbroomiid (MgBr2)
Naatriumbroomiid (NaBr)
Rubiidiumbroomiid (RbBr)
Salwerbroomiid (AgBr)
Orgaanisk ferbinjangen
Methylbroomiid (Broommethaan)
Methyleenbroomiid (Dibroommethan)
Benzylbroomiid (α-Broomtoluol, Broommethylbenzool)
Acetylbroomiid (Eetjsürenbroomiid)
Luke uk diar
Chemii | en | Y_data |